Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om krav på godtgørelse, sletning og straf efter straffelovens § 264 d, som følge af offentliggørelse af en artikel om sagsøger på sagsøgtes hjemmeside

Retten i LyngbyCivilsag1. instans9. september 2025
Sagsnr.: 1230/25Retssagsnr.: BS-43387/2024-LYN

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Lyngby
Rettens sagsnummer
BS-43387/2024-LYN
Sagstype
Privat straffesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1230/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantNikolaj Nielsen; PartsrepræsentantHeidi Højmark Helveg

Dom

RETTEN I LYNGBY

DOM

afsagt den 9. september 2025

Sag BS-43387/2024-LYN Sagsøger (advokat Nikolaj Nielsenmod Sagsøgte (advokat Heidi Højmark HelvegDenne afgørelse er truffet af Dommer.Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 4. september 2024.  Sagen drejer sig om Sagsøgers krav om godtgørelse, sletning ogpåstand om, at SagsøgteSagsøgte skal idømmes straf efter straffelovens § 264 d som følge af, at SagsøgteSagsøgte den 6. marts 2024 offentliggjorde en artikel om Sagsøger på sin HjemmesideHjemmesideSagsøger har nedlagt følgende påstande:  

Påstand 1

Sagsøgte skal betale 100.000,00 kr. til Sagsøger med tillæg af procesrente fra den 4. september 2024 til betaling sker, subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.

2

Påstand 2

Sagsøgte idømmes straf for overtrædelse af straffe-lovens § 264 d for videregivelse og udbredelse af billederne 3, 4, 5, 6, 7 og 8 som fremgår af bilag 6.

Påstand 3

Sagsøgte skal slette de udtalelser, billeder, og meddelelser som fremgår af bilag 6.

Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:

Over for sagsøgers påstand 1: Frifindelse.

Over for sagsøgers påstand 2: Afvisning, subsidiært frifindelse.

Over for sagsøgers påstand 3: Afvisning, subsidiært frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger deltog i 2023 som medlem af en arbejdsgruppe, der fremkom med anbefalinger til DBU om inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i Dansk Fodbold. DBU offentliggjorde i december 2023 de samlede an-befalinger, hvoraf blandt andet fremgår:

” Vær opmærksomme angående omklædningsfaciliteter

• Omklædningssituationen kan være udfordrende for personer med an-den kønsidentitet, og det er vigtigt, at der tages hånd om de mulige udfor-dringer, så omklædningssituationen ikke spænder ben for inklusionen.

• Alle parter opfordres til at søge pragmatiske løsninger på omklædnings-faciliteter, som kan tilfredsstille forskellige omklædningsbehov og øge transkønnede, interkønnede og non-binæres følelse af at være velkommen i fællesskabet i omklædningsrummet. Det kan fx gøres ved at give mulig-hed for at klæde om bag et forhæng eller andet.”

Sagsøgte offentliggjorde den 6. marts 2024 på sin Hjemmeside en artikel med titlen:

Overskrift” .   

I artiklen benævner Sagsøgte Sagsøger som mand og tiltaler Sagsøger med betegnelserne han og ham.   

3

I artiklen er blandt andet gengivet en række billeder af Sagsøger med seksuelle motiver, som Sagsøger efter det oplyste har publiceret på sine profiler på flere hjemmesider, herunder pornohjemmesider i 2018 og 2019. End-videre er gengivet tekst, som Sagsøger har skrevet i opslag og tags, som Sagsøger har anvendt på de pågældende sider.   

Det fremgår af sagen, at Sagsøgte efterfølgende reviderede artiklen på sin blog, således at hun slettede billederne og i stedet beskrev indholdet heraf med tekst.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende:

Sagsøger har delt den daværende formand for Forening 1's cpr-nummer, siger han” og ” I det opslag skriver Sagsøger, at han har afsløret cpr-nummeret på den daværende formand for Forening 1:”

i forbindelse med gengivelse af et opslag på Sagsøgers Facebook-profil, hvor følgende fremgår:

”Altså ja hvorfor rager det mig om Person 1 løj eller ej. Altså helt ærligt jeg kunne ikke være mere ligeglad med Person 1's CPR nummer, så hvorfor delte jeg det, hvorfor tog jeg ikke the high road.

Så har man fandme også bare at holde sin egen sti ren, jeg delte det for at vise hvor hyklerisk og dobbeltmoralsk, ikke bare Person 1 er, men hele den forening er.”

Artiklen afsluttes med følgende tekst:

”Sidste bemærkninger om Sagsøger

Det er trist at høre, hvor svært Sagsøger har haft det i sit liv. Og jeg kan sagtens se, hvor tillokkende det har virket, at han har fået mulighed for at begynde forfra på livet som et nyt menneske.

Men at en mand har haft et vanskeligt liv, giver ham ikke lov til at tvinge andre mennesker til at spille med i den fantasi, han har søgt tilflugt i. Og det giver ham heller ikke lov til at insistere på, at andre mennesker behandler ham, som om han er en kvinde.

Og det nytter heller ikke noget, at han insisterer på, at det ikke kan være noget problem for kvinder, at en mand bevæger sig ind i de områder, hvor de bør kunne forvente, at mænd ikke kommer.

4

Så kan jeg ikke lade være med at spørge:

Hvorfor har hverken DBU eller DIF lavet nogen impact assessment af, hvilke konsekvenser de nye “inkluderende” anbefalinger ville få for piger og kvinder – før de vedtog dem og meldte dem ud?

Mener DBU og DIF virkelig, at mænd med transvestisme-fetich skal have adgang til pigers omklædningsrum?

Mener DBU og DIF, at beluring og blotteri ikke længere skal være forbudt i Danmark – siden de foreslår at lade mænd få adgang til omklædningsrum for piger – blot adskilt af et forhæng? Hvorfor anbefaler de ikke i stedet, at der oprettes en tredje omklædningsmulighed?

Hvorfor har DBU og DIF valgt en person til at være med til at udforme de nye inklusions- anbefalinger, som der findes pornografiske, fetichfokuse-rede videoer af til offentligt skue på nettet, som desuden groft udskammer kvinder på sociale medier, og som selv siger, at han har delt cpr-numme-ret på den daværende formand for Forening 1?

Skal kvinder, der ytrer sig kritisk om DBU’s og DIF’s nye anbefalinger om inklusive forhæng i pigers omklædningsrum, nu være bange for, at Sagsøger brændemærker dem på nettet som ”transfober” eller “terfer” ?

Og frygte, at de mister deres job og livsgrundlag på grund af det, som de ord får andre mennesker til at tro om dem?

DBU og DIF, hvad er det, der foregår?

For ikke at tale om:

Hvornår begynder vi allesammen at tale om pornoens ødelæggende indflydelse på vores samfund og på unge mennesker – og åbne øjnene for, hvor stor en rolle porno spiller indenfor transkønsuniverset?

Og hvor længe endnu skal piger og kvinder finde sig i at blive gaslightet af mennesker, der benægter, at det kan være fetichistisk motiveret, når mænd ønsker at fremstå som kvinder?”

Til slut i artiklen oplyser Sagsøgte, at man kan klikke på et link og ”buy me a coffee” , da arbejdet med at skrive indlæg på Hjemmeside koster tid og penge.   

5

Sagsøger indgav stævning i sagen den 4. september 2024 med blandt an-det følgende påstande:

”Påstand 2   

Sagsøgte idømmes straf for overtrædelse af straffelovens §§ 264 d og 267.

Påstand 3   

Sagsøgte skal afpublicere artiklen ” Overskrift” med følgende URL adresse

Sagsøger har som bilag 6 i sagen fremlagt oversigt over ytringer nr. 1-67, meddelelser nr. 69-75, og billeder nr. 1-8 i Sagsøgtes artikel, der påstås at være krænkende og uberettiget videregivet.   

Forklaringer

Parterne har afgivet forklaringer.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun er 40 år gammel og bor på

Lolland. Hun påbegyndte i februar 2024 en uddannelse som pædagogisk assistent. Hun er transkvinde. Siden hun var 5 år gammel, følte hun ikke, at hun kunne genkende sit spejlbillede. Der var ikke meget information om det den-gang, og hun følte sig alene. Hun har forsøgt en del ting undervejs. Da hun blev 35 år, gik det op for hende, at det var denne vej hun skulle gå, og hun sprang ud officielt den 13. maj 2019. Inden da producerede hun noget porno for at prøve nogle forskellige ting af. Hun fandt det fascinerende at blive set som kvinde og at gå med kvindetøj. Hun boede på Lolland, hvor der ikke var klub-ber eller andre steder at prøve ting af, men på nettet var der porno- og fetich klubber. I dag kan hun fortryde det, men det var den mulighed hun havde i den periode. Hun publicerede billeder og videoer fra 2018 til 2019 men troede, at de var blevet slettet. Hun lavede den sidste video i slutningen af 2018, men den er måske uploadet i februar 2019. Hun har måske tjent 500 kroner på det i alt. På nogle af siderne kunne brugerne betale for materialet. Hun lagde materialet på pornosider som Onlyfans og flere af de andre sider, der er nævnt på hendes Linktree. Imagefab har taget hendes materiale fra andre sider og lagt op. Det samme gælder materiale lagt på Virksomhed, som også er en promoveringsside.

6

Hun vidste ikke, at materialet lå der, før hun så Sagsøgtes artikel. Hun slettede ma-terialet omkring maj 2019, da hun sprang ud. Hun skrev til nogle af siderne og bad om sletning. På andre profiler kunne man selv deaktivere profilen. Hun de-aktiverede sin profil på Shemaletube, og hun forventede, at de slettede video-erne, men det skete ikke. I dag er der stadig materiale på promoveringssiderne, men det øvrige materiale skulle være blevet slettet.   

Hun har liket billeder på sin profil på Flickr, når hun gennemgik sit feed uden at tænke nærmere over det. Hun var ikke opmærksom på, hvad billederne stod for. Nogle af de personer, som hun har fulgt på Twitter, havde fetich materiale på deres profiler, men hun fulgte dem, fordi de havde støttet hende meget, da hun sprang ud. Hun har liket for at støtte dem. Det minder om Facebook.   

Hun startede i bestyrelsen for Forening 2 i februar 2020. Hun blev anbefalet som medlem til arbejdsgrupperne for DBU og DIF. Hun har væ-ret med til at starte Netværk, hvor de har fokus på sundhedsvæsenets behandling af transkønnede. Netværket har haft et par møder med Sundhedsstyrelsen, og hun har deltaget som medlem af netværket. Hun har aldrig modtaget penge for sin deltagelse i disse grupper m.v. Det er frivilligt arbejde. Hun har valgt at deltage i frivilligt arbejde, fordi hun synes, at det er vigtigt at mødes i et fællesskab for mennesker i lignende si-tuationer. Hun synes, at arbejdet er vigtigt, for ensomhed er et stort problem for transpersoner i Danmark. Rettighedsarbejde er også vigtigt. Alle skal have samme muligheder og rettigheder, og der er stadig strukturelle og rettigheds-mæssige udfordringer i Danmark. Først fra den 1. januar 2023 kan transkøn-nede tage en sag op i Ligestillingsnævnet.   

Arbejdet for DIF bestod i, at hun deltog i det sidste arbejdsgruppemøde, hvor de drøftede politik omkring eliteidræt og transkønnedes deltagelse heri. Der var lidt drøftelse om omklædningsrum. Hun sagde, at omklædningsrum er en stor barriere for transkønnede i idræt, der er i en sårbar situation. Hun kom ikke med konkrete løsninger men foreslog etablering af en tredje valgmulighed for omklædning. Hun talte ikke om mænds adgang til kvinders omklædnings-rum. Hun fokuserede på hensynet til transkønnede, for der er meget lidt fokus på, hvor sårbare transkønnede er i en omklædningssituation. De har ikke lyst til at stå nøgne, så længe de har vedhæng for neden. Hun deltog ikke i udarbejdel-sen af rapporten eller anbefalingerne, der var udformet på tidligere møder, hvor hun ikke deltog.   

Hun deltog i de første tre ud af fire møder i arbejdsgruppen for DBU. Hendes udgangspunkt for adgang til at skifte hold indenfor idræt var, at man skulle have været i hormonbehandling i to år. Det gjaldt både elite- og breddeidræt. Hun sagde også, at der ønskeligt skulle være en tredje mulighed for omklæd-ning, alternativt en mulighed for noget privat indenfor omklædning. Hun talte

7

for at etablere båse i eksisterende omklædningsrum eller forskudte badetider. Ultimativt mener hun, at de enkelte klubber og kommuner skal løse problemet. Man må ikke tvinge transkvinder ind i mænds omklædningsrum, og af hensyn til kvinders blufærdighed kan man udelukke transkvinder, der ikke er opereret, fra kvinders omklædningsrum. Hun har dyrket sport på semihøjt plan og sy-nes, at hun havde relevante input til arbejdsgrupperne. Person 2 deltog i begge arbejdsgrupper og formanden for PAN deltog også. Der var mange in-teresser repræsenteret i arbejdsgrupperne. Anbefalingerne til DBU blev færdige i september 2023, hvor rapporten kom på DBU´s hjemmeside. Bestyrelsen god-kendte den i december 2023, hvorefter den udkom.   

På det tidspunkt havde hun måtte lukke sin selvstændige virksomhed som Stilling 1, og hun var arbejdsløs. I februar 2024 startede hun sin uddannelse, og som led i uddannelsen skulle hun

sende ansøgning om elevplads til kommunen eller regionen.Hun søgte hos

Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. Den første halvdel af elevti-den skal man i almen praksis, enten vuggestue, børnehave eller SFO. Anden halvdel er indenfor specialområdet. Hun gik i panik, da hun så artiklen. Hun var bange for, at folk skulle tro, at hun ville lukke voksne mænd ind i pigernes omklædningsrum. Hun var glad for uddannelsen og interesseret i pædagogisk arbejde, og hun så sine muligheder forsvinde for øjnene af hende. Hun blev ikke inviteret til samtale på nogle af ansøgningerne, selvom hun havde det høje-ste snit. Hun havde det meget skidt og havde selvmordstanker. Hun var bange for, at hun ikke kunne forfølge sine karrieredrømme. Hendes veninde kontak-tede hendes lærer, der sagde, at kommunerne ikke måtte bruge det, hvis der ikke var ulovlige forhold. Hun søgte også Værested i Region Sjælland, hvor hun fik sin praktikplads, hvor hun fortsat er.   

Hun er stoppet med at dele oplysninger på sociale medier om, hvad hun laver, hvor hun er, og hvem hun er sammen med. Det skyldes Sagsøgtes artikel og også Magasin artiklen om hende, der vist kom i slutningen af 2024. Der har været kommentarer på sociale medier om, at politiet bør undersøge hendes computer eller, at hun er psykisk syg og bør skyde sig selv. Andre har ment, at hun ud-nyttede både kvinder og homoseksuelle. Hun er beskyldt for grooming. Der bli-ver henvist til Sagsøgtes artikel som dokumentation for folks påstande.   

Hun bliver fejlkønnet online mange gange hver dag, hvis hun blander sig i de-batten. I starten påvirkede det hende meget, men nu prøver hun at ignorere folk og svare igen med saglige ting. Hun ønsker med retssagen at opnå, at artiklen bliver slettet. Artiklen kan gøre det svært for hende at få job i den pædagogiske sektor. Hun vil gerne rense sit navn og få frem, hvad hun har sagt i arbejds-grupperne, som ikke er beskrevet korrekt i Sagsøgtes artikel. Hun har ikke anlagt sagen pga. fejlkønning, som dog alligevel er en del af chikanen. Hun ville også have anlagt sagen, hvis hun var kaldt transkvinde.

8

Hun slettede sin Tumblr profil den dag, hun så Sagsøgtes artikel. Hun havde ikke været særlig aktiv på profilen, men lod den ligge. Det kan hun fortryde i dag. Logoet Manyvids betyder, at man var en del af hjemmesiden dengang. Hun etablerede en Pro profil på Flickr i 2016 eller 2017. Med en Pro profil kan man   skjule billeder for omverdenen og har flere rettigheder til at beslutte, hvem der kan se billederne. Man betalte vist 20 kr. om måneden herfor. Hun slettede pro-filen i efteråret i 2024. Man kan ikke skjule de billeder, som man har liket på profilen. Hun ved ikke, hvorfor hun likede billedet af en liggende kvinde på Fli-ckr. Det er nok bare dukket op i hendes feed, og hun har ikke tænkt nærmere over det.   

Adspurgt til tagget Sissy under billede på hendes Tumblr profil forklarede hun, at hun dengang troede, at hun var sissy. Hun har ikke lagt skjul på, at hun var en del af fetichmiljøet dengang. Det var en del af hendes udvikling. Hun levede med skyld og skam i lang tid, og dette gav hende en mere legitim grund til at have det svært. Hvis hun blev tvunget til at være pige, ville det give hende en legitim grund til at føle, som hun gjorde. Hun kaldte sig selv cross dresser i mange år. Hun brugte kvindetøj i skjul længe inden, at hun sprang ud. Hun har i perioder også tænkt, at der var noget seksuelt i det, men det var hendes måde at bortforklare, hvorfor hun havde det, som hun havde for at undgå at tage skridtet og springe ud. T-girl betyder transpige. Trap og traps er en ide indenfor fetichmiljøet om, at nogle er transkønnede for at lokke nogen til at have sex med dem. Det er ikke noget hun troede på, men det gav flere likes. At hun lavede hashtag trap under sit billede betød, at hun ville vise, at hun var tilgængelig for det. Hun udforskede sig selv og sin seksualitet. Det er mere en fantasi end no-get der sker i virkeligheden. Hendes profil på tvChix eksisterer formentlig sta-dig i dag, men hun har ikke været aktiv på den i mange år. Hun har ikke fået opdateret, at der stadig står crossdresser. Det er korrekt, at hendes sidste besøg på siden var den 21. januar 2024, men det var for at se, om der var notifikationer på siden. Hun har ikke brugt den aktiv længe. Billederne på Imagefab er nogle, som hun selv har produceret og lagt på nettet på forskellige profiler, men disse billeder har Imagefab stjålet og lagt på sin side. Det er korrekt, at der også er billeder af hende have sex med en anden person. Det har hun også selv lagt ud.   

Det er hendes opfattelse, at Sagsøgte beskylder hende for at være pædofil i over-skriften til artiklen sammenholdt med sætningen om DBU og DIF mener, ”at beluring og blotteri ikke længere skal være forbudt i Danmark – siden de fore-slår at lade mænd få adgang til omklædningsrum for piger – blot adskilt af et forhæng ?” Dette skal sammenholdes med, at hun konsekvent bliver beskrevet som en mand og, at hun skulle have anbefalet brug af forhæng i pigers om-klædningsrum. Hun læser det således, at Sagsøgte mener, at det er en anbefaling, som hun står bag. De sidste afsnit i artiklen om, hvor længe piger og kvinder skal finde sig i at blive gaslightet af mennesker, der benægter, at det kan være

9

fetichistisk motiveret, når mænd ønsker at fremstå som kvinder, handler også om hende, for de kommer i slutningen af hele artiklen, som omhandler, at hun skulle have en fetich, fordi hun kan lide at gå i dametøj. I overskriften til artik-len skriver Sagsøgte reelt, at hun ønsker adgang til pigers omklædningsrum, som hun læser den. Overskriften viser, at Sagsøgte tror, at anbefalingen om forhæng og adgang til omklædningsrum skyldes hendes deltagelse i arbejdsgruppen. Men der var mange andre i arbejdsgruppen, og Sagsøgte har ikke spurgt hende, hvad hun bidrog med i arbejdsgruppen. Det er korrekt, at det ikke står direkte i artik-len, at hun ønsker adgang til små pigers omklædningsrum. Det er sådan hun læser artiklen samlet set. Sagsøgte har skrevet mange artikler, der viser, at hun ikke mener, at transpersoner eksisterer. Sagsøgte bruger ordet trans-identificerende mand, der giver indtryk af, at man bare kan vælge at lade være. Sagsøgte mener, at det er et valg at være transkønnet, sådan som hun opfatter det.   

Hun ønsker med retssagen, at folk skal afskrækkes fra at gøre, som Sagsøgte har gjort med artiklen, som er over grænsen. Hun vil ikke forhindre folk i at ytre sig som sådan.   

Hun var ikke med til at få lukket Sagsøgtes første hjemmeside ned. Men hun har klaget over en hjemmesides indhold. Hun skrev om Sagsøgtes skift af advokat, fordi hun syntes, at det var interessant, og flere andre påpegede det.   

Hun forstår ikke, at folk kan føle, at hun forsøger at lukke munden på dem. Yt-ringsfrihed gælder, men der er grænser for den. Hun kan sagtens tage en offent-lig debat med nogen, så længe folk undlader at beskylde hende for alt muligt ukorrekt. Nogle af kommentarerne er virkelig voldsomme.   

Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun er psykoterapeut indenfor

angstområdet og cand.phil i engelsk og har læst psykologi. Hun er 58 år gammel. Hun har skrevet en bog om angst og er meget optaget af ytringsfrihed, ateisme og skepticisme. Indenfor for ateisme kan man ikke forholde sig skeptisk til transkønområdet. Hun har tidligere selv været ateist, men sluttede da hun var skuffet over den manglende kritiske holdning.   

Hun undersøgte transkønområdet og fandt, at medierne forholdt sig meget ukritisk i forhold til børn og unge og, at man blev udstødt, hvis man udtalte sig kritisk. Hun overvejede at deltage i debatter om spørgsmålet. Hun tænkte, at hvis hun ikke gjorde noget ved denne lægefaglige skandale, ville hun fortryde det, når hun bliver gammel. Det kan få betydning for hendes kommende børnebørn. Hun oprettede sin blog i 2020 og har skrevet måske 500 indlæg.   

DBU´s anbefalinger blev hun opmærksom på i slutningen af 2023, og hun satte sig ind i dem. Hun vidste, at transkøn-ideologi havde bredt sig i Danmark og forventede, at der ville stå noget om transkvinders deltagelse i idræt. Men det

10

omhandlede også omklædningsrum, der skulle integreres, og det oprørte hende, for det er virklighedsfjernt og giver ingen mening. Det vil give pro-blemer, at mænd skal være i kvinders omklædningsrum.

Hun undersøgte medlemmerne af arbejdsgrupperne for DIF og DBU og fandt to navne, der gik igen. Det var Person 2, som hun tidligere havde skrevet om på sin blog, og så Sagsøger, som hun ikke kendte på det tidspunkt. Hun undersøgte nærmere baggrunden herfor og kiggede på Twitter og kunne se, at Sagsøger udgrænsede især kvinder, som udtrykte sig kritisk om transkønideologien. Hun kender mindst en kvinde, der har fået besked om at være transfob. Sagsøger kalder kvinder for transfober og terfer på nettet. Hun kunne også risikere at blive udgrænset på den måde, hvis hun blandede sig. Sagsøger kalder personer, som insisterer på at kalde Sagsøger en mand, for transfob.   

Der findes en browser, der gør, at personer, der anses for at være transfober, bliver røde på nettet. Det er en advarsel baseret på folks udtalelser. Det norske datatilsyn har forbudt at bruge browseren.   

Hun skrev måske artiklen over en måeds tid, for hun skulle dokumentere det fuldstændig. Hun beskrev sin research i artiklen. Hun er ikke et medie men har bare sin blog. Folk der læser den kan regne med, at de kan stole på det, hun skriver og kan finde beviskæden. Det er vigtigt for hende, for det er grunden til, at folk interesserer sig for, hvad hun skriver. Der gik noget tid, før hun publicerede artiklen, for hun var bange for Sagsøger, og hvad Sagsøger kunne finde på at skrive. På den anden side kunne hun ikke leve med ikke at skrive det, som hun vidste. Hun skrev ikke artiklen for at forhindre Sagsøger i at færdiggøre sin uddannelse eller få en praktikplads. Hun var bekendt med, at Sagsøger var under uddannelse, men klippede information herom væk fra gengivelsen af Sagsøgers Facebookopslag i sin artikel, fordi det ikke var relevant for sagen. Det afgørende var, at Sagsøger sad i arbejdsgruppen, og det skulle Sagsøger aldrig have gjort. Det har været et stort arbejde at dokumentere den vandtætte forbindelse mellem Sagsøgers forskellige profiler, men ikke at finde dem. Hendes skræk var, at en profil kunne være oprettet af en, der ønskede at skade Sagsøger. Derfor ville hun vise folk, at Sagsøger selv henviste til sine for-skellige profiler og billeder. Derfor skrev hun så detaljeret og med links. Hun er overhovedet ikke IT-ekspert. Det indhold hun fandt, var der ekstremt mange visninger af. Flickr profilen, der er en betalt profil, er der 14,6 millioner visninger af. På den profil peger Sagsøger selv på sine andre profiler. Det så ud som aktive profiler, så vidt hun kunne se. Meget af materialet blev slettet lige efter, at hun offentliggjorde artiklen.   

Hun skrev i artiklen, at Sagsøger havde oplyst at have delt cpr nummer for formanden for Forening 1. Det handlede om, hvad Sagsøgers metoder er overfor mennesker, der mener noget andet. En af hendes centrale anker overfor

11

DBU er, at kvinder ikke kan kritisere, at mænd kommer i omklædningsrum-mene af frygt for, at Sagsøger kommer efter dem på nettet. Sagsøger skrev selv om at have delt cpr nummeret på nettet. Det var stadig en voldsom metode overfor en modstander. Hun kendte ikke til indlægget om, at Sagsøger ikke havde delt cpr nummeret. Det indlæg har hun først læst under sagen. Hun skrev, at Sagsøger havde sagt, at hun havde delt cpr nummeret. Hun ved ikke, om indlægget stadig er online. Hun har ikke ændret artiklens tekst herom.

Hendes artikel blev taget ned to dage efter publiceringen og hele hendes blog blev blokeret. Hun fik en forklaring fra hostingfirmaet om, at det handlede om ophavsret. One.com skrev, at indholdet var ”offensive” . Hun skiftede hostingudbyder og fjernede billederne, som det drejede sig om for at undgå sletning. Siden har artiklen været online. Artiklen var live med billederne fra 6-8. marts 2024 og igen to gange af ca. et par timer eller en dag. Hun fjernede de billeder, som hun tænkte kunne være problemet. Det var vist i starten af april 2024. Hvis hun ikke gjorde det, kunne hun ikke få artiklen op igen. Billederne har hele tiden været retoucheret. Hun har ikke tænkt sig at lægge billederne op igen.   

Hun har ikke hørt noget fra politiet om anmeldelse. Hun har søgt aktindsigt hos politiet, der har oplyst, at der ikke er nogen registreringer.   

Der er ikke mange mennesker, der donerer penge til hende. Opfordringen til donation på hendes blog er for at dække hendes omkostninger til hjemmesiden. I gennemsnit pr. måned får hun 350 kr. ind og har 1.150 kr. i udgifter. Hun har underskud på ca. 800 kr. om måneden.

Artiklen er ikke redigeret i forbindelse med retssagen. Hun er ikke enig i, at det hun har skrevet om cpr nummeret ikke er korrekt.   

Hun har ikke gennemgået nogle af de andre arbejdsgruppemedlemmers profiler på nettet. Hun har ikke undersøgt, om de har lavet porno. Hun fokuserede på DBUs anbefalinger om mænd i kvinders omklædningsrum, og hun så, at der var en mand i kvindetøj i arbejdsgrupperne, og det syntes hun var interessant og undersøgte det nærmere. Derfor var hendes fokus på Sagsøger.   

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

Vedrørende påstand 1: Sagsøgte har groft krænket Sagsøger

12

3.1 Til støtte for påstand 1 gøres det gældende, at Sagsøgte har udsat Sagsøger for en grov retsstridig krænkelse af hendes pri-vatliv og ære ved uden Sagsøgers samtykke at publicere porno-grafiske billeder af Sagsøger og kæde disse billeder sammen med Sagsøgers frivillige indsats som medlem af faglige udvalg og eks-pertgrupper inden for idrættens område.

3.2 Uanset materialet var offentligt tilgængeligt på nettet, så er det kun i kraft af Sagsøgtes omfattende research og sammenstilling af en række oplysninger, at det er lykkedes hende at finde frem til det porno-grafiske materiale.

3.3 Hertil kommer at billederne er helt irrelevante for Sagsøgers frivillige arbejde med at rådgive og bistå idrætsorganisationer om in-klusion og mangfoldighed og delingen havde alene til formål at ned-gøre og chikanere Sagsøger, hvilket yderligere understøttes af, at Sagsøgte valgte at fejlkønne Sagsøger mod bedre vidende.

3.4 Det gøres på den baggrund gældende, at det er uden betydning for vurderingen af krænkelsens alvorlighed, at billederne var offentligt til-gængelige, idet Sagsøger ikke har accepteret, at billederne blev bragt i den sammenhæng, som Sagsøgte publicerede dem i.

3.5 Det gøres gældende, at det også udgør chikane og en krænkelse af Sagsøgers ære og privatliv, at Sagsøgte omtaler hende som mand og bevidst anvender forkerte stedord, når hun omtaler Sagsøger i tredje person.

3.6 I dansk ret er det almindeligt anerkendt, at bevidst fejlkønning af en transperson udgør chikane og er egnet til at nedværdige offeret for chi-kanen, se til illustration heraf Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 27. september 2017. j.nr. 2014-6811-2185 hvor nævnet statuerede, at en transkvinde var blevet ulovligt chikaneret på grundlag af gentagen brug af forkerte personlige stedord, uanset at fejlene ikke var sket med det formål at chikanere kvinden, se også nævnets afgørelse af 17. juni 2020, j.nr. 18-72224, hvor nævnet lagde afgørende vægt på, at den fejlag-tige omtale af klagernes kønsidentitet ikke var sket bevidst og der der-for ikke var tale om chikane.

3.7 Krænkelse består endvidere i, at Sagsøgte, anfører at Sagsøgers kønsidentitet, er betinget af en bestemt seksuel fetich, der angi-veligt skulle indebære, at Sagsøger er seksuelt tiltrukket af at gå i tøj designet til kvinder, når Sagsøgte eksempelvis stiller spørgs-målet: ”Og hvor længe endnu skal piger og kvinder finde sig i at blive gas-

13

lightet af mennesker, der benægter, at det kan være fetichistisk motiveret, når mænd ønsker at fremstå som kvinder?

3.8 Det udgør således en selvstændig krænkelse, at Sagsøgte ved at publicere det pornografiske materiale insinuerer, at Sagsøgte har afsløret Sagsøgers seksualitet, og angiver, at Sagsøger ”gaslighter” (psykisk manipulerer) piger og kvinder.

3.9 Endelig gøres det gældende, at Sagsøgte har krænket Sagsøgers ære og person ved i strid med sandheden at anføre, at Sagsøger selv har oplyst, at hun uberettiget skulle have videregivet en anden persons CPR-nummer.

3.10 Følgende overskrift fremgår af artiklen ”Sagsøger har delt den davæ-rende formand for Forening 1's cpr-nummer, siger han.”

3.11 Sagsøger har ikke delt anden persons cpr. nr. Udtalelsen, som Sagsøgte baserer beskyldningen på, har følgende ordlyd:

Altså ja, hvor rager det mig om Person 1 løj eller ej.

Altså helt ærligt jeg kunne ikke være mere ligeglad med Person 1's CPR nummer, så hvorfor delte jeg det, hvor tog jeg ikke the high road.”  se bilag AA, s. 1

3.12 Citatet er taget ud af en kontekst og er blevet fordrejet af Sagsøgte. Sagsøger har ikke delt et CPR-nummer. Sagsøger har delt et opslag, om grundlaget for at skifte CPR-nummer.

3.13 Udtalelsen, som Sagsøgte citerer, angår således et opslag på Facebook den 13. februar 2023, bilag 7, der alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt formand Forening 1 Person 1, har løjet i for-bindelse med en ansøgning om juridisk kønsskifte. Det citerede opslag i den omtvistede artikel vedrører i øvrigt en beklagelse fra Sagsøgers side, hvorved Sagsøger beklager at have skrevet om grundla-get for, at Person 1 har skiftet CPR-nummer.

3.14 Det bemærkes, at beskyldningen ikke bliver mindre krænkende af, at Sagsøgte alene henviser til, at Sagsøger selv har oplyst, at hun har delt CPR-nummeret, idet en sådan overskrift efterlader læse-ren indtrykket af, at Sagsøger enten rent faktisk har delt cpr-nummeret eller selv ønsker at fremstå som en, der uberettiget deler an-dres CPRnumre. Begge dele er krænkende.

14

3.15 Det udgør tillige en skærpende omstændighed at Sagsøgte, ikke har berigtiget sin artikel, efter hun er blevet gjort opmærksom på sagens rette sammenhæng.

Vedrørende krænkelsen af Sagsøgers rettigheder efter databe-skyttelsesforordningen

3.16 Det gøres supplerende gældende, at Sagsøger berettiget til godtgørelse efter databeskyttelsesforordningens § 82, idet Sagsøgte har krænket Sagsøgers rettigheder efter databeskyttelsesfor-ordningen (forordning EP/Rfo 2016/679) ved at behandle (videregive) Sagsøgers personoplysninger uden et lovligt grundlag, jf. forord-ningens artikel 6.

3.17 Sagsøgte har behandlet personoplysninger om Sagsøger i form af billeder med pornografisk indhold og oplysninger om Sagsøgers andre seksuelle aktiviteter på nettet uden at indhente Sagsøgers samtykke og uden at sikre sig et andet grundlag for be-handlingen af oplysningerne.

3.18 Det gøres endvidere gældende, at det at fejlkønne Sagsøger også udgør deling af en personoplysning, idet sammenkædningen af Sagsøgers navn og den fejlagtige omtale af hendes køn er relate-ret til hendes kønsidentitet som transkvinde.

3.19 Det gøres på den baggrund gældende, at samtlige af de udsagn og billeder, som fremgår af bilag 6 er videregivet ulovligt

3.20 Sagsøger er således berettiget til godtgørelse i henhold til da-tabeskyttelsesforordningen artikel 82, stk. 1, idet hendes personoplys-ninger er blevet behandlet ulovligt og i strid med databeskyttelsesfor-ordningen.

3.21 Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at dels at der ikke foreligger behandling af personoplysninger, samt at videregivelsen og offentliggørelsen af oplysningerne og billederne er sket som et led i en privat aktivitet og dermed ikke er omfattet af databeskyttelsesforord-ningen, jf. forordningens artikel 2, nr. 2, litra c.

3.22 Det følger af 18. betragtning til databeskyttelsesforordningen, at:

3.23 ”Denne forordning gælder ikke for en fysisk persons behandling af oplys-ninger under en rent personlig eller familiemæssig aktivitet og således uden forbindelse med en erhvervsmæssig eller kommerciel aktivitet. Personlige eller

15

familiemæssige aktiviteter kan omfatte korrespondance og føring af en adresse-fortegnelse eller sociale netværksaktiviteter og onlineaktiviteter, der udøves som led i sådanne aktiviteter. ”

3.24 Det bestrides, at de Sagsøgtes viderebringelse af de stærkt personfølsomme oplysninger om Sagsøger har karakter af en ”rent personlig eller familiemæssig ” aktivitet.

3.25 I henhold til Datatilsynets praksis beror afgørelsen af, hvorvidt undtagelsen i artikel 2, stk. 2 litra c finder anvendelse, på en konkret helhedsvurdering, hvor formålet med behandlingen af oplysningerne, karakteren af oplysningerne, og den kontekst, som oplysningerne ind-går i skal inddrages.

3.26 Det gøres hertil gældende, at viderebringelsen af billederne af Sagsøger er sket i en kontekst, hvor Sagsøgte udøver generel oplysningsvirksomhed, rettet mod en ubestemt kreds af modtagere, der er tale om personfølsomme oplysninger herunder billeder af seksuel ka-rakter.

3.27 Hertil kommer, at Sagsøgte samler penge ind på sin hjem-meside og selv oplyser, at hendes arbejde med at publicere artikler på hjemmesiden ”koster tid og penge” , jf. bilag A, s. 3.

3.28 Det skal endvidere fremhæves, at videregivelsen er sket i en artikel med overskriften:

OverskriftOverskrift

3.29 Hvorved de private oplysninger om det pornografiske indhold, som Sagsøger har produceret for flere år siden, bliver kædet sam-men med en karikeret anbefaling om, at ”lukke mænd i pigers omklæd-ningsrum ”, og i øvrigt uberettigede beskyldninger om at have delt an-dre personers cpr-nr., bevidst chikane i form af fejlkønning mv.

3.30 Den kontekst, som oplysningerne optræder i, er således i sig selv krænkende.

3.31 Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgtes videre-bringelse af Sagsøgers personoplysninger ikke er omfattet af und-tagelsen i databeskyttelsesforordningen artikel 2, nr. 2 litra c.

16

3.32 I relation til Sagsøgtes anbringende om, at der ikke foreligger ”behandling af personoplysninger” gøres det gældende, at Sagsøgtes behandling af oplysningerne om Sagsøger er omfattet af den brede definition af ”behandling” i persondataforordningens artikel 4, nr. 2, hvorefter behandling udgør:

Enhver aktivitet eller række af aktiviteter — med eller uden brug af automa-tisk behandling— som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-ger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, syste-matisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overla-delse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgø-relse.”

3.33 Det bemærkes, at Sagsøgte ikke har gjort gældende, at delin-gen af oplysningerne er lovlig i henhold til databeskyttelsesforordnin-gen, og det er således ubestridt fra Sagsøgtes side, at hvis retten måtte lægge til grund at viderebringelsen af oplysningerne er omfattet af databeskyttelsesforordningen, så er dette sket i strid med Sagsøgers rettigheder efter forordningen.

3.34 Sammenfattende gøres det gældende, at Sagsøgte ved at vi-derebringe pornografiske billeder af Sagsøger, oplysninger om Sagsøgers seksuelle aktiviteter på nettet groft har krænket Sagsøgers ret til beskyttelse af personoplysninger, jf. databeskyttelses-forordningens artikel 6.

Nærmere om betydningen af at Sagsøgte chikanerer Sagsøger på baggrund af Sagsøgers kønsidentitet

3.35 Det gøres endvidere gældende, at det er en skærpende omstændig-hed, at krænkelsen af Sagsøgers ære og privatliv beror på hendes kønsidentitet.

3.36 I dansk såvel som international ret er det anerkendt at kønsminori-teter som transkønnede udgør en udsat gruppe, der historisk og også i en nutidig sammenhæng er udsat for hadforbrydelser og chikane og har behov for særlig beskyttelse. Derfor er denne minoritet omfattet af diskriminationsværnet i ligebehandlingslovgivningen og straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser på linje med andre diskriminations-grunde som etnicitet, race og handicap mv.

3.37 Under denne sag har Sagsøgte gjort gældende, at hendes yt-ringer og deling af oplysninger om Sagsøger er beskyttet af

17

Sagsøgtes ret til ytringsfrihed. Sagsøgte har blandt andet i svar-skriftet, s. 3 gjort gældende, at ”det falder inden for [hendes] ytringsfrihed at bestemme, hvorledes hun vil omtale sagsøger […] . ”

3.38 Dette synspunkt bestrides. Det forhold, at Sagsøgte har poli-tiske synspunkter vedrørende transpersoner og transkønnethed inde-bærer ikke en videre adgang til at diskriminere og chikanere enkeltper-soner som Sagsøger.

3.39 Heller ikke det forhold, at Sagsøgte selv er af den (fejlagtige) opfattelse, at det eksempelvis ikke er chikanerende at fejlkønne trans-personer, er afgørende for vurderingen af, hvorvidt Sagsøgte har krænket Sagsøger.

3.40 Dette gælder generelt inden for diskriminationsretten, at uanset at afsenderen måtte have bestemte holdninger til en beskyttet minoritet, så gælder der ikke en videre adgang til at ytre sig krænkende over for enkeltpersoner på baggrund af deres etnicitet, køn, handicap, kønsiden-titet mv.

3.41 Ytringsfriheden beskytter ikke diskriminerende og hadefulde yt-ringer mod medlemmer af de minoriteter, som nyder en særlig beskyt-telse på grund af de erfaringer fra Europas historie med had og under-trykkelse af minoriteter på baggrund af hudfarve, etnicitet, kønsidenti-tet mv. Det var disse erfaringer som blandt andet førte til vedtagelsen af den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

3.42 Inden for visse grænser vil det alt andet lige være muligt at føre en (forældet og fejlagtig) diskussion om eksempelvis mennesker med en bestemt hudfarves overlegenhed eller underlegenhed under påberå-belse af ytringsfriheden, men ytringsfriheden beskytter ikke chikane og krænkende omtale af enkeltpersoner på baggrund af deres minoritets-status.

3.43 På samme måde kan Sagsøgte inden for visse grænser gøre brug af sin ytringsfrihed til at udbrede sine synspunkter om transkøn-nede personer uanset på hvilket grundlag synspunkterne måtte hvile, men ytringsfriheden beskytter ikke konkret chikane af medlemmer af en beskyttet minoritet.

3.44 Chikane på grund af kønsidentitet er mindre velkendt end tilfældet eksempelvis er med racistisk motiveret chikane, og det kan derfor også være vanskeligere at genkende chikanen, men chikanen vil meget ofte have karakter af fejlkønning eller beskyldninger om seksuel afvigelse

18

som pædofili, hvilket blandt andet afspejler sig i praksis fra Ligebe-handlingsnævnet, jf. ovenfor, se tillige EU-kommissionens rapport fra 2020, bilag 7, s. 90, der omtaler fejlkønning som åbenbar (”explicit” ) chi-kane.

3.45 Dette afspejler sig også en i en række af de kommentarspor, som er fremlagt af Sagsøgte. Hvor af det fremgår, at kommentatorerne ofte giver sig i kast med at fejlkønne Sagsøger uden i øvrigt at have noget indholdsmæssigt synspunkt at tilføje debatten, se eksempel-vis bilag y, s. 4ff

3.46 Sammenfattende gøres det gældende, at Sagsøgte er ansvar-lig for de anførte krænkelser, der hver især og tilsammen har udsat Sagsøger for tort. Det gøres endvidere gældende, at krænkelserne henset til deres intime og grænseoverskridende karakter er egnet til at påvirke Sagsøgers selv- og æresfølelse. Sagsøger er på den baggrund berettiget til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.

Anbringender til støtte for påstand 2 vedrørende straffelovens § 264d

3.47 Det gøres gældende, at viderebringelsen af de pornografiske bille-der, jf. bilag 6 billederne med numrene 3-8, er strafbar i henhold til straffelovens § 264 d.

3.48 Det gøres gældende, at det forhold, at Sagsøger selv har of-fentliggjort billederne, ikke medfører, at videregivelsen er retmæssig, jf. TFK2023.336 hvor landsretten netop lagde vægt på de konkrete om-stændigheder i sagen, herunder at der var tale om et billede som foru-rettede, selv havde taget og benyttet som reklame for forurettedes por-nosider.

3.49 På tidspunktet hvor Sagsøgte videredelte billederne, havde Sagsøger ikke produceret porno i flere år og var fejlagtigt af den opfattelse, at de pågældende sider var slettet.

3.50 Der er tale om fire til fem år gamle billeder, som helt åbenbart har et følsomt indhold og som ikke har nogen sammenhæng med Sagsøgers frivillige arbejde.

3.51 Sagsøgte har derfor uberettiget videregivet billederne til en bredere offentlighed, og skal straffes i henhold til straffelovens § 264d.

Udmåling af godtgørelse/fastsættelse af straf

19

3.52 Det gøres gældende, at Sagsøger er berettiget til godtgørelse som følge af krænkelserne og at der ved udmålingen af godtgørelsen skal lægges betydelig vægt på, at der er tale om krænkelser af Sagsøgers kønsidentitet og person som transkvinde.

3.53 Der er således tale om grove krænkelser af Sagsøgers privat-liv og identitet.

3.54 Krænkelserne er blandt andet sket med det formål at udelukke Sagsøger fra de faglige fællesskaber, hun hidtil har deltaget i, og dermed marginalisere et medlem af en udsat minoritet, nemlig gruppen af transpersoner i Danmark.

3.55 Endvidere bør der ved fastsættelsen af godtgørelsen lægges bety-delig vægt på, at der er tale om en krænkelse af Sagsøger over en længere periode, at hensigten med krænkelsen endvidere var at nå ud til en bredere kreds af modtagere og at krænkelsen fortsat består, idet den omtvistede artikel også er krænkende, uanset det pornografiske bil-ledmateriale er fjernet i den version, der aktuelt er tilgængelig på Sagsøgtes blog.

3.56 Det gøres endvidere gældende, at de samme synspunkter fører til, at Sagsøgte skal idømmes en bøde efter straffelovens § 264 d.

Anbringender vedrørende påstand 3: sletning af oplysninger

3.57 Det gøres det gældende, at Sagsøgte er forpligtet til at slette oplysningerne om Sagsøger som er oplistet i bilag 6, herunder at afpublicere de oplistede udsagn som følge af Sagsøgers ret til i henhold til databeskyttelsesforordningen artikel 17, stk. 1, litra d, at få slettet personoplysninger om hende, som er videregivet ulovligt.

4. FORÆLDELSE

4.1 Det gøres gældende, at Sagsøgers krav om, at Sagsøgte pålægges straf efter straffelovens § 264d ikke er forældet.   

4.2 Genstanden for sagen er ikke blevet udvidet ved den præcisering af påstand 2, som er foretaget i processkrift I. Der er alene tale om en præ-cisering og der er således ikke noget grundlag for sagsøgtes forældel-sesindsigelse.

20

4.3 Forældelsen er afbrudt ved anlæggelsen af sagen, jf. straffelovens § 96, stk. 1. Der er i øvrigt enighed mellem parterne om, at sagen er anlagt inden for 6 måneders fristen.

4.4 Det fremgår af den indleverede stævning, at sagsøger påstår sagsøgte straffet efter straffelovens § 264d for udgivelse af artiklen ”OverskriftOverskrift” med følgende URL adresse

URL adresse

4.5 Ligesom det er angivet i stævningen, at sagens tema er hvorvidt Sagsøgtes retsstridigt har krænket Sagsøgers privatliv og ære ved den 7. marts 2024 at publicere på sin Hjemmeside en artikel, der indeholder en række oplysninger og billeder af intim ka-rakter, usande påstande, samt ved at chikanere Sagsøger i artik-len på grund af Sagsøgers kønsidentitet, ligesom de krænkende forhold er nærmere beskrevet i anbringenderne i stævningen.

4.6 Påstand 2 er i øvrigt helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis i forhold til formulering af påstande i denne type sag, jf. til illustration U2020.4036Ø, hvor påstande lød ”Sagsøgte 1, Stilling 2 B, skal idømmes den højst mulige bødestraf i henhold til straffelovens § 264d” og U2005.123Ø hvor påstanden lød ”Sagsøgte 1-3 idømmes størst mulig straf efter straffelovens § 264d”

4.7 Der er således i henhold til retspraksis ikke noget krav om, at den enkelte meddelelse er præciseret i påstanden om straf efter straffe-lovens § 264d, når det i øvrigt er angivet i stævningen, hvilke oplysnin-ger som er videregivet uberettiget, hvilket var tilfældet i denne sag.

4.8 Det forhold, at det efterfølgende er præciseret, at det alene er videre-givelsen af billederne i artiklen som lægger til grund for påstanden om straf kan ikke føre til, at påstanden om straf for udgivelse af artiklen er forældet, idet der er er tale om en indskrænkning/præcisering af den oprindelige påstand og ikke en udvidelse.

…”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

21

”…

3.1 Påstand om ærekrænkelser (omfattet af påstand 1 og 3)

3.1.1 Sagsøgers påstande

Sagsøger påstår at sagsøgte skal betale tortgodtgørelse for overtrædelse af straffelovens § 267 for fremsættelse af de ytringer, der fremgår af bi-lag 6, pkt. 1-67, samt at ytringerne skal slettes.

Krænkelsen består ifølge sagsøgers processkrifter sammenholdt med bi-lag 6 i følgende 3 hovedpunkter:

 Omtale af Sagsøger som en mand eller ved brug af stedordene han/ham

 Omtale af pornografiske, fetich-fokuserede billeder og videoer af Sagsøger,

som Sagsøger selv har offentliggjort

 Ytring om, at Sagsøger selv har oplyst at have delt en anden persons cprnummer

Af de 67 punkter i bilag 6, vedrører 4 punkter ytringen om at have delt en anden persons cpr-nummer (pkt. 3, 26, 28 og 66), mens 5 punkter vedrører omtale pornografiske, fetichfokuserede billeder og videoer af Sagsøger (pkt. 1, 2, 54, 55, 66). Bortset fra pkt. 58 og 67, vedrører alle punkter omtale af Sagsøger som en mand eller ved brug af stedordene han/ham.

3.1.2 Artiklen er ikke ærekrænkende

Alle 67 punkter i bilag 6 er udtryk for Sagsøgtes holdninger og vurderinger. Hun har haft særlig anledning til at omtale Sagsøger, grundet Sagsøgers deltagelse i arbejdsgrupper hos DBU og DIF, der er fremkommet med bl.a. en højst kontroversiel anbefaling vedrørende omklædningsrum. Arbejdsgruppernes konklusioner og an-befalinger har åbenlys samfundsinteresse.

Herudover deltager Sagsøger selv i den offentlige debat om bl.a. køn, ofte i en hård og uforsonlig tone.

22

Det gøres principalt gældende, at Sagsøgtes ytringer ikke er ære-krænkende, og dermed ikke i strid med straffelovens § 267. Vurderin-gen af, om ytringer er ærekrænkende, er afhængig af kontekst. I den konkrete kontekst i en samfundsmæssig relevant og højaktuel debat, er ytringerne ikke omfattet af straffelovens § 267.

3.1.3 Omtale af Sagsøger som en mand eller ved brug af stedor-dene han/ham

Det gøres gældende, at det ikke er ærekrænkende at omtale en biolo-gisk mand som en mand eller ved brug af stedordene han/ham.

3.1.4 Omtale af pornografiske, fetich-fokuserede billeder og videoer af Sagsøger, som Sagsøger selv har offentliggjort

Sagsøgte har ytret sig om billeder og videoer, som var offentlig-gjort af Sagsøger selv, og som Sagsøger selv har gjort op-mærksom på. Dette kommer blandt andet til udtryk ved det meget store antal visninger, som billede/videoer har, jf. fx bilag K og bilag AC.

Billeder og videoer er nøgternt beskrevet i en relevant sammenhæng.

Det gøres derfor gældende, at Sagsøgtes omtale af pornografiske, fetich-fokuserede billeder og videoer af Sagsøger, som Sagsøger selv har offentliggjort, ikke er en ærekrænkende.

3.1.5 Ytring om, at Sagsøger selv har oplyst at have delt en an-den persons cprnummer

Den 13. februar 2023 skrev Sagsøger på X:

”Altså helt ærligt, jeg kunne ikke være mere ligeglad med Person 1's CPR nummer, så hvorfor delte jeg det, hvorfor tog jeg ikke the high road.”

Sagsøger oplyser dermed selv, at vedkommende selv har delt ”Person 1's CPR nummer” .

Det gøres gældende, at det derfor ikke er krænkende at ytre, at Sagsøger selv har oplyst at have delt en anden persons cpr-nummer, jf. bilag A, s. 44 samt bilag AA.

3.1.6 Rimelig anledning til ytringerne

23

Det gøres subsidiært gældende, at ytringerne er straffri, idet de frem-kom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til dem, jf. straf-felovens § 269. Der er til overflod faktuelt grundlag for ytringerne, der er fremsat i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig inter-esse.

3.2 Påstand om krænkelse af privatlivets fred

3.2.1 Bortfald af adgang til privat påtale

Sagsøgeren påstår sagsøgte idømt straf efter straffelovens § 264 d.

Den 13. marts 2025 fremlagde sagsøger bilag 6, der oplistede de udtalel-ser, meddelelser og billeder, der af sagsøger fandtes ærekrænkende el-ler en krænkelse af privatlivets fred.

Det var dermed mere end et år efter publiceringen den 6. marts 2024, at der de facto blev nedlagt en påstand om straf for overtrædelse af straf-felovens § 264 d.

Adgangen til privat påtale var dermed bortfaldet, da er blev nedlagt en påstand om privat påtale, jf. straffelovens § 96.

Derfor gøres det gældende, at der skal ske afvisning af påstand 2 om straf, subsidiært frifindelse.

3.2.2 Bilag 6, s. 8-19

Det gøres yderligere gældende, at oplysninger og billeder, der fremgår af bilag 6, side 8- 19 pkt. 69 ikke er en krænkelse af privatlivets fred.

Det gøres gældende, at billederne og oplysningerne ikke er uberettiget videredelt, da indholdet er offentligt tilgængeligt på internettet, uden krav om login eller betaling, og i øvrigt har et meget stort antal visnin-ger på internettet. Billeder og oplysninger kan dermed ikke forlanges unddraget en bredere offentlighed, jf. straffelovens § 264 d

I øvrigt bør det tillægges vægt, at billederne er vist med henblik på at belyse en samfundsmæssig relevant debat.

3.2.3 Meddelelser, jf. pkt. 69-75

De ytringer, der fremsættes i pkt. 69-75, er udtryk for beskrivelse af ind-hold, der var offentliggjort af Sagsøger selv, på åbne sites uden

24

betaling eller login. Derfor gøres det gældende, at oplysningerne ikke nyder beskyttelse efter straffelovens § 264 d

Der henvises til dommen optrykt i TFK2023.336, hvor tiltalte blev fri-fundet for videregivelse af F’s billeder. Billederne var af F, hvor hun var delvist afklædt, og billederne var downloadet af tiltalte via F’s egen be-talingsside. Landsretten lagde vægt på, at F selv havde taget billederne, og selv havde lagt dem ud på internettet.

3.2.4 Billeder, jf. s. 11-19

Billede 1

Det gøres gældende, at Sagsøgers offentlige deling af en anden persons billede med en tekst om at være en sissy, hverken er et billede vedrørende Sagsøgers private forhold eller et billede af Sagsøger. Derfor er billedet ikke omfattet af straffelovens § 264 d.

Billede 2

Det gøres gældende, at Sagsøgers offentlige deling med kom-mentaren "yes please" af en anden persons billede, der omtaler at man skal dele billedet hvis man har en konkret seksuel lyst, hverken er et billede vedrørende Sagsøgers private forhold eller et billede af Sagsøger. Derfor er billedet ikke omfattet af straffelovens § 264 d.

Billede 3

Det gøres gældende, at billeder af Sagsøger, som er offentliggjort af Sagsøger selv, på åbne sites uden betaling eller login, og i øv-rigt i påklædt tilstand, ikke er omfattet af straffelovens § 264 d.

Billede 4-8

Det gøres gældende, at billeder af Sagsøger, som er offentliggjort af Sagsøger selv, på åbne sites uden betaling eller login, og med bortcensurering af kønsdele, ikke er omfattet af straffelovens § 264 d.

Billede 9

Det gøres gældende, at billede 9 hverken er et billede vedrørende Sagsøgers private forhold eller et billede af Sagsøger. Derfor er billedet ikke omfattet af straffelovens § 264 d.

25

3.3 Sletning

Det gøres gældende at der skal ske afvisning af påstand 3, idet sagsøger har frafaldet straf straffelovens § 267 og idet det gøres gældende, at ad-gangen til privat påtale af straffelovens § 264 d er bortfaldet, jf. straffe-lovens § 96.

Sagsøgte vil ikke blive dømt for overtrædelse af straffelovens § 267, hvorfor der ikke kan ske sletning i medfør af straffelovens § 271. Det be-mærkes herved, at en eventuel tortgodtgørelse tilkendes med hjemmel i erstatningsansvarslovens § 26, som også påberåbt af sagsøger i stævnin-gen s. 7, 1. afsnit.

3.4 Databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningen finder ikke anvendelse, når borgere be-handler oplysninger som led i private aktiviteter, jf. databeskyttelsesfor-ordningen art. 2, nr. 2, litra c. Sagsøgtes blog er ikke led i en er-hvervsmæssig eller kommerciel aktivitet, og den er derfor omfattet af undtagelsen i databeskyttelsesforordningen art. 2, nr. 2, litra c.

Der henvises til Datatilsynets afgørelse med jr.nr. 2019-31-2538, hvor en blog, der indeholdt ejerens egne holdninger, af Datatilsynet blev anset som en behandling foretaget af en fysisk person, som led i rent person-lige aktiviteter. Bloggen havde til formål at offentliggøre meningstilken-degivelser, og offentliggørelsen var ikke sket med henblik på økono-misk fortjeneste.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er mellem parterne enighed om, at sagen er anlagt indenfor fristen i straffe-lovens § 96, stk. 1. De af Sagsøger i stævningen nedlagte påstande 2 og 3 ville efter deres ordlyd kunne danne grundlag for sagens behandling i henhold til retsplejelovens § 349, stk. 1, og de af Sagsøger under sagen nedlagte påstande 2 og 3 rækker ikke herudover. På denne baggrund tager retten ikke Sagsøgtes afvisningspåstand til følge overfor Sagsøgers påstande 2 og 3.   

Sagsøger har under sagen frafaldet påstand om straf for overtrædelse af straffelovens § 267 om ærekrænkelser, men Sagsøger har nedlagt påstand

26

om godtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 og påstand om, at en række udsagn og billeder i Sagsøgtes artikel, som oplistet i bilag 6, skal slettes. Retten bemærker indledningsvis, at parterne under sagen er enige om, at Sagsøgte har slettet de pågældende billeder fra artiklen kort efter publiceringen den 6. marts 2024.   

Sagsøger har forklaret, at hun læser artiklen, herunder overskriften og det afsluttende afsnit sammenholdt med billederne således, at Sagsøgte, der bevidst benævner hende som mand, beskylder hende for at være pædofil, have en fetich for at gå i dametøj og stå bag anbefalingen i DBU´s anbefaling om brug af forhæng i pigers omklædningsrum.   

Sagsøgte har forklaret, at hun er kritisk overfor transkøn-ideologien, at hun opfatter Sagsøger som en mand og, at hun blev oprørt over DBU´s anbefaling om mænds adgang til og indretningen af omklædningsrum, som hun finder helt virkelighedsfjerne.   

Billederne benævnt nr. 3 – 8 i bilag 6, som blev viderebragt i Sagsøgtes ar-tikel, er alle billeder af Sagsøger med et seksuelt motiv eller islæt. Bille-derne er offentliggjort af Sagsøger under forskellige profiler på hjem-mesider, herunder pornosider, i 2018 og 2019. Sagsøgte har forklaret, at hun har fundet billederne på åbne hjemmesider via Sagsøgers profiler på internettet. Billederne er videregivet af Sagsøgte som dokumentation for hendes indsigelse mod DBU´s anbefalinger til inklusion af flere kønsidentiteter i dansk fodbold, herunder om indretning af omklædningsrum, og det fremgår af artiklen, at Sagsøgte er af den opfattelse, at Sagsøgers syn på seksualitet har haft betydning for DBU´s anbefalinger.   

Retten finder, at den i Sagsøgtes artikel skete sammenkædning af de på-gældende billeder 3-8, overskriften til artiklen og den afsluttende tekst, giver indtrykket af, at Sagsøger har en særlig seksuel interesse, og at det er denne interesse, der har begrundet DBU´s anbefalinger til inklusion af flere kønsidentiteter i dansk fodbold, herunder om indretning af omklædningsrum. Retten finder, at denne sammenkædning rækker udover, hvad der kan tillades i en debat om et samfundsrelevant emne, og retten finder, at Sagsøgte der-ved på retsstridig måde har krænket Sagsøgers ære i strid med erstat-ningsansvarslovens § 26.

Retten finder ikke, at Sagsøgtes benævnelse af Sagsøger som mand er af en karakter, at det udgør en retsstridig krænkelse af Sagsøger, der berettiger til godtgørelse for tort.   

Det forhold, at Sagsøgte i artiklen skrev, at Sagsøger selv havde op-lyst at have delt Person 1's cpr-nummer, finder retten ikke uberettiget.

27

Retten har herved lagt vægt på, at ordlyden af det Facebook opslag, som Sagsøger delte, og som er gengivet i artiklen, er uklar og kan forstås som gjort af Sagsøgte.

Retten tager på denne baggrund Sagsøgers påstand 1 til følge. Henset til krænkelsens karakter og omfang fastsættes tortgodtgørelsen i medfør af erstat-ningsansvarslovens § 26 til et beløb på 15.000 kr.   

Retten finder ikke, at Sagsøgtes videregivelse af billederne 3-8 uden Sagsøgers samtykke er uberettiget og sket under omstændigheder, der åben-bart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed, og dermed strafbar i medfør af straffelovens § 264 d, stk. 1. Retten har herved særligt lagt vægt på, at straffelovens § 264 d, stk. 1, efter forarbejderne har et relativt snævert anvendel-sesområde, og efter forarbejderne særligt er tænkt anvendt i en situation, hvor det ikke kan anses påregneligt for en person, der eksempelvis færdes nøgen i offentligheden, at billeder heraf videregives til en bredere offentlighed. Retten har tillige lagt vægt på, at det må være påregneligt for Sagsøger, at de på-gældende billeder, der er offentliggjort af Sagsøger på frit tilgængelige hjemmesider til en bredere, ubestemt kreds, kan blive videregivet til andre.   

Sagsøgte frifindes derfor for Sagsøgers påstand 2.   

Retten finder, at der ved Sagsøgtes artikel er sket behandling af perso-noplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen, som defineret i forord-ningens art. 4.

Efter databeskyttelsesforordningens art. 2, stk. 2, litra c, gælder forordningen ikke for behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter. Af databeskyttelses-forordningens præambel nr. 18 fremgår, at forordningen ikke finder anvendelse på aktiviteter uden forbindelse med en erhvervsmæssig eller kommerciel akti-vitet. Personlige eller familiemæssige aktiviteter kan omfatte sociale net-værksaktiviteter og onlineaktiviteter, der udøves som led i sådanne aktiviteter.

Sagsøgte har forklaret, at hun oprettede sin blog Hjemmeside i 2000 og har skrevet en række indlæg, hvori hun udtrykker sig kritisk overfor emner in-denfor transkøn-området. Hun har udgifter på omkring 1.150 kr. om måneden til hjemmesiden og modtager donationer på omkring 350 kr. om måneden.

Uanset karakteren af de offentliggjorte oplysninger om Sagsøger finder retten, at behandlingen heraf er omfattet af forordningens art. 2, stk. 2, litra c. Retten har herved lagt vægt på, at der er tale om en privat hjemmeside, hvor Sagsøgte fremkommer med egne, subjektive holdninger om et emne af

28

samfundsmæssig interesse, og at offentliggørelsen af artiklen ikke er sket med henblik på at skabe økonomisk fortjeneste.

På denne baggrund og i øvrigt som sagen er forelagt, er der ikke grundlag for at tage påstand 3 til følge.

Henset til, at hver af parterne har fået delvis medhold, bestemmer retten, at in-gen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retspleje-lovens § 313, stk. 1.

THI KENDES FOR RET:  

Sagsøgte skal inden 14 dage til Sagsøger betale 15.000 kr. med procesrente fra den 4. september 2024.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.   

Publiceret til portalen d. 09-09-2025 kl. 12:00

Modtagere: Sagsøger, Advokat (H) Heidi Højmark Helveg, Advokat (L) Nikolaj Nielsen, Sagsøgte

Domsresume

Retten i Lyngby - Dom i privat straffesag om artikel på ”transkoen.dk”

Dom i privat straffesag om artikel på

Hjemmeside

Dom afsagt: 9. september 2025

Kvinde, der havde skrevet artikel på sin Hjemmeside blev dømt til at betale godtgørelse for tort, men frifundet for straf.

Sagsnummer: BS-43387/2024-LYN

Sagen kort fortalt

Sagen angik en artikel, som Sagsøgte, publicerede på sin Hjemmeside den 6. marts 2024. Artiklen omhandlede DBU´s anbefalinger til inklusion af flere kønsidentiteter i dansk fodbold, herunder om indretning af omklædningsrum, og Sagsøgers deltagelse i DBU´s arbejdsgruppe til udarbejdelse af anbefalingerne.

Sagsøgeren gjorde gældende, at artiklen udgjorde en krænkelse, herunder ved at bringe billeder af Sagsøger med seksuelt motiv, ved bevidst at bruge betegnelsen mand og han/ham, og ved at påstå, at Sagsøger har en særlig seksuel interesse, og at denne interesse har begrundet anbefalingen om, at mænd skal kunne klæde om i kvinders omklædningsrum, adskilt af et forhæng.

Sagsøger krævede en godtgørelse på 100.000 kr. og, at Sagsøgte blev idømt straf for overtrædelse af straffelovens § 264 d, samt sletning af en række oplysninger, herunder billederne. Sagsøgte påstod under sagen frifindelse herfor.

De pågældende billeder med seksuelt motiv var publiceret af Sagsøger selv på offentligt tilgængelige hjemmesider, herunder pornohjemmesider, i 2018 og 2019.

Sagens udfald

Retten fastslog, at sammenkædningen i artiklen af billederne af Sagsøger, overskriften til og den afsluttende tekst i artiklen, der gav indtrykket af, at Sagsøger har en særlig seksuel interesse, og at det er denne interesse, der har begrundet DBU´s anbefalinger til inklusion af flere kønsidentiteter i dansk fodbold, herunder om indretning af omklædningsrum, på retsstridig måde krænkede Sagsøgers ære, og at denne sammenkædning rakte udover, hvad der kan tillades i en debat om et samfundsrelevant emne. Retten tilkendte på denne baggrund Sagsøger en godtgørelse for tort på 15.000 kr.

Retten fandt derimod ikke, at det forhold, at Sagsøgte benævnte Sagsøger som mand og med pronominerne han/ham i artiklen, i sig selv udgjorde en krænkelse, der berettigede til godtgørelse for tort.

Retten frifandt Sagsøgte for straf, da de pågældende billeder var offentliggjort af Sagsøger selv på offentligt

tilgængelige hjemmesider og, da det måtte være påregneligt for Sagsøger, at billederne kunne blive viderebragt. Retten fandt således ikke, at Sagsøgtes videregivelse af billederne var omfattet af straffelovens § 264 d, der efter forarbejderne har et snævert anvendelsesområde.

Artiklen blev bragt af Sagsøgte på hendes private hjemmeside som led i en debat og som udtryk for hendes personlige synspunkter. Uanset at der var tale om behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen, fandt retten, at undtagelsesbestemmelsen i forordningen om behandling af personoplysninger af en fysisk person som led i rent personlige og familiemæssige aktiviteter fandt anvendelse. Der var under sagen enighed om, at Sagsøgte havde slettet billederne i artiklen kort efter dens offentliggørelse.

Retten bestemte, at hver af parterne skulle betale deres egne sagsomkostninger, da begge parter havde fået delvis medhold.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Lyngby den 9. september 2025.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
100.000 kr.