Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 10. september 2025
Sag BS-221/2016-VLR
(10. afdeling)
Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen
(advokat Henrik Puggaard, beskikket)
mod
Sagsøgte 1
Boet efter Sagsøgte 2
Sagsøgte 3
Sagsøgte 4
Boet efter Sagsøgte 5
Boet efter Sagsøgte 6
Sagsøgte 7
(advokat Lotte Noer)
Landsdommerne Erik P. Bentzen, Claus Rohde og Rasmus Krogh Pedersen har deltaget i sagens afgørelse.
Indledning
Denne sag er behandlet som et gruppesøgsmål.
Problemstillingen i sagen er, om den tidligere bestyrelse og direktør for Viborg Fjernvarme (herefter VF) er erstatningsansvarlige for de øgede udgifter til fjernvarme, som fjernvarmekunder, der aftog fjernvarme fra VF, har betalt, for-di omkostningerne til et geotermiprojekt i Kvols blev indregnet i fjernvarmepri-sen.
Sagen er anlagt ved Retten i Viborg den 1. april 2015. Ved kendelse af 18. januar
2
2016 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.
Ved kendelse af 12. juli 2017 har landsretten bestemt, at sagen kan behandles som et gruppesøgsmål, og at Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen (herefter Erstatningsforeningen) udpeges som grupperepræsentant.
Erstatningsforeningen er meddelt fri proces til at føre sagen som grupperepræ-sentant.
Rammen for gruppesøgsmålet
Ved kendelse af 7. august 2019 fastlagde landsretten følgende ramme for grup-pesøgsmålet:
”Hvem kan deltage i gruppesøgsmålet?
Fysiske og juridiske personer, der
1. aftager eller har aftaget fjernvarme via Viborg Fjernvarme i 2014
eller senere,
2. er indmeldt i Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen, 3. ikke har deltaget i styregruppen for geotermiprojektet i Kvols,
ikke har været medlemmer af byrådet i Viborg Kommune i juni 2012 og ikke har været medlemmer af bestyrelsen eller direktio-nen i Energi Viborg Kraftvarme A/S i 2012 eller senere og
4. senest 4 uger efter tilmeldingsfristens udløb fremsender en efter
landsrettens skøn tilfredsstillende dokumentation for at have af-taget varme fra Viborg Fjernvarme i 2014 eller senere,
kan tilmelde sig gruppesøgsmålet.
Hvilke krav er omfattet af gruppesøgsmålet?
Gruppesøgsmålet omfatter de deltagende gruppemedlemmers erstat-ningskrav mod den tidligere ledelse og direktion i Viborg Fjernvarme. Kravene er baseret på, at de sagsøgtes adfærd i forbindelse med geo-termiprojektet i Kvols har været ansvarspådragende og har påført grup-pemedlemmerne forhøjede udgifter til fjernvarme.”
Gruppemedlemmer
Af sagens bilag 144 fremgår en oversigt over de i alt 1.922 fysiske og juridiske personer, der er tilmeldt gruppesøgsmålet, og gruppemedlemmernes respekti-ve krav. Bilag 144 er optrykt som bilag til denne dom.
Påstande
Sagsøgeren, Erstatningsforeningen, har nedlagt følgende endelige påstande:
”Principal påstand:
3
De sagsøgte skal in solidum betale de beløb, der fremgår af retssagens bilag 144, i alt kr. 32.115.610,71, til gruppemedlemmerne. Beløbet skal betales til grupperepræsentanten med henblik på efterfølgende forde-ling til gruppemedlemmerne i overensstemmelse med retssagens bilag 144. Subsidiært skal beløbene i retssagens bilag 144 betales til de respektive gruppemedlemmer. Beløbene forrentes med sædvanlig pro-cesrente fra den 5. september 2024, til betaling sker.
Subsidiær påstand:
De sagsøgte skal til gruppemedlemmerne betale en erstatning på et be-løb svarende til
kr. 0,2015 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarme-forbrug i kWh i 2014 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms,
kr. 0,1707 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarme-forbrug i kWh i 2015 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms,
kr. 0,1742 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarme-forbrug i kWh i 2016 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms,
kr. 0,1328 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarme-forbrug i kWh i 2017 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms og
kr. -0,0200 multipliceret med det enkelte gruppemedlems fjernvarme-forbrug i kWh i 2018 fra Viborg Fjernvarme med tillæg af moms.
Beløbene skal betales til grupperepræsentanten med henblik på efter-følgende fordeling til gruppemedlemmerne. Beløbene forrentes med sædvanlig procesrente fra den 5. september 2024 til betaling sker.
Mere subsidiær påstand:
De sagsøgte tilpligtes over for gruppemedlemmerne at anerkende at være erstatningspligtige for gruppemedlemmernes tab som følge af geotermiprojektet i Kvols.
Over for de sagsøgtes afvisningspåstand:
Frifindelse.”
De sagsøgte, Sagsøgte 1, boet efter Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, boet efter Sagsøgte 5, boet efter Sagsøgte 6 Sagsøgte 7 (herefter de sagsøgte), har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Sagsfremstilling
Sagens hovedaktører
VF var en varmeforsyningsvirksomhed, organiseret som en forening, der leve-
4
rede fjernvarme til bl.a. dele af Viborg. Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6 og Sagsøgte 7 udgjorde tilsammen den tid-ligere ledelse i VF. De var alle en del af ledelsen i VF fra geotermiprojektets op-start i 2008 til projektet blev overdraget til Energi Viborg Kraftvarme A/S (her-efter EVK) i marts 2012. Sagsøgte 1 var formand for bestyrelsen og var desuden medlem af styregruppen for geotermiprojektet. Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 6 var medlemmer af bestyrelsen. Sagsøgte 7 var direktør for VF, og han var desuden medlem af styregruppen for geotermiprojektet som projektleder.
EVK drev i den periode, som sagen angår, virksomhed med kraftvarmeproduk-tion og transmission af varmt vand til opvarmningsformål. EVK producerede og leverede varme til VF, Boligselskab 1, Boligselskab 2 og Overlund Fjernvarme A.m.b.a. (herefter Overlund Fjernvarme), der distribu-erede varmen til varmeforbrugerne. EVK var 100 % ejet af Energi Viborg A/S (herefter EV), der var 100 % ejet af Viborg Kommune. EV og EVK havde fælles bestyrelse og direktør, og sagens aktører ses generelt ikke at have sondret skarpt mellem de to selskaber.
Den 1. december 2020 blev aktiviteterne i EV og VF indskudt i det nystiftede Viborg Varme A.m.b.a. (herefter Viborg Varme), der ejer EVK 100 %. EVK skiftede i 2021 navn til Viborg Varme Produktion A/S.
Frem til 1994 indeholdt VF’s vedtægter følgende formålsbestemmelse:
” § 2. Formål og område.
Viborg Varmeværks formål er at anlægge og drive fjernvarmeværker i Viborg Kommune til forsyning af medlemmernes ejendomme med var-me og varmt brugsvand billigst muligt. …”
Af den version af foreningens vedtægter, som er relevant for denne sag (ved-tægter pr. november 2007), fremgår bl.a. følgende:
”§ 2 Formål og forsyningsområde
2.1
Foreningens hovedformål er at distribuere varme i Viborg kommune.
2.2.
Foreningen kan forestå tekniske og administrative opgaver for andre forsyningsvirksomheder.
…
§ 3 Medlemmer/varmeaftagere
5
3.1
Som medlem kan optages en fysisk eller juridisk person, såfremt denne er:
1. Ejer af en særskilt matrikuleret ejendom.
2. Ejer af bygning på lejet grund.
3. En ejerlejlighedsforening eller andelsboligforening, der som fæl-
les facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til Viborg Fjernvarmes ledningsnet med hovedmåler tilhørende Viborg Fjernvarme.
4. Bruger/lejer/ejer af lejligheder, herunder erhvervslejligheder om-
fattet af lejeloven, erhvervslejeloven, ejerlejlighedsloven, lov om leje af almene boliger, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt aktie- og anpartslejligheder.
3.2
Enhver, der opfylder de i § 3.1 litra 1-3 anførte betingelser, og hvis ejen-dom ligger inden for forsyningsområdet, er berettiget til at blive opta-get som medlem, såfremt den pågældende ejendom kan forsynes med fjernvarme. Enhver, der opfylder de i § 3.1 litra 4 anførte betingelser er ligeledes berettiget til at blive optaget som medlem, såfremt ejendom-men er fjemvarmeforsynet.
3.3
Levering kan endvidere ske til varmeaftagere, hvorved forstås enhver der via et medlem forsynes med varme. Dette kan f.eks. være det en-kelte medlem af en andelsboligforening eller ejerlejlighedsforening, lejere i fjemvarmeforsynede ejendomme, forpagtere etc.
…
§ 6 Generalforsamling
6.1
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
…
6.8
Til vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede er repræsenteret på generalforsamlingen, og end-videre, at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de af stemmeberet-tigede afgivne stemmer, som er repræsenteret på generalforsamlingen ved stemmeafgivelsen.
Er mindre end halvdelen af de stemmeberettigede repræsenteret på ge-neralforsamlingen, men er forslaget vedtaget af 2/3 af de repræsentere-de stemmeberettigede, indkalder bestyrelsen med et varsel på 14 dage til en ny generalforsamling.
Denne generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter datoen for den første generalforsamling, og forslag kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed af de stemmeberettigede, uden hensyn til det re-præsenterede antal stemmeberettigede.
6
6.9
Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
…
§ 8 Foreningens ledelse
8.1
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af foreningen og alle dens anliggender.
…
8.5
Bestyrelsen har bemyndigelse til i foreningens navn at optage lån, købe, sælge og pantsætte fast ejendom samt foretage enhver forretning og disposition vedrørende foreningen, jf. § 11.
8.6
Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt bestyrelses-medlemmerne, som fungerer i henhold til en forretningsorden.
Bestyrelsen kan hermed delegere nogle af sine beføjelser til
forretningsudvalget.
8.7
Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden eller næstforman-den i forening med et andet bestyrelsesmedlem eller direktøren.
8.8
Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv.”
Geotermiprojektet i Kvols
I januar 2008 modtog VF en henvendelse fra Dansk Geotermi ApS (herefter Dansk Geotermi) med forslag om at indgå et samarbejde om et geotermiprojekt i Kvols. Dansk Geotermi havde forinden erhvervet enerettighederne til udnyt-telse af geotermisk varme fra eksisterende olieefterforskningsboringer i Dan-mark. Baggrunden for henvendelsen var, at Dansk Geotermi vurderede, at en tidligere olieefterforskningsboring fra 1970’erne, benænvnt Kvols 1, ville kunne anvendes til geotermiske forundersøgelser.
Driftsledelsen i VF udarbejdede herefter i samarbejde med Dansk Geotermi en forundersøgelse af et muligt geotermiprojekt. Det fremgår af forundersøgelsen, at geotermisk energi var tænkt som et supplement til et påtænkt affaldsfor-brændingsværk, og at det ville kunne medvirke til at gennemføre ”Folketingets energihandlingsplan om 20 % Vedvarende Energi (VE) i 2011.” De samlede in-vesteringer til et færdigt geotermianlæg ville ifølge forundersøgelsen udgøre knap 100 mio. kr., hvilket baserede sig på en forudsætning om, at den samlede investering blev foretaget af Dansk Geotermi. Konklusionen i forundersøgelsen var følgende:
”På det foreliggende grundlag, ser projektet attraktivt ud alene set ud
7
fra varmeprisen, det skal dog pointeres, at konsekvenserne for Viborg Kraftvarme A/S ikke indgår i projektet.
Tillige er geotermi attraktivt i forbindelse med indførelse af VE i Viborg
Ifølge driftsledelsens overbevisning er projektet så interessant, at det bør undersøges nærmere.
Undersøgelse bør dog overlades til et ingeniørfirma, med kompetencer inden for totale fjemvarmeprojekter, så som Rambøll eller Cowi. Til ori-entering kan det oplyses, at Viborg Kraftvarme A/S har anvendt Ram-bøll i forbindelse undersøgelse om affaldsvarme i Viborg.
Det bør undersøges om,
• projektet er muligt
• hvem skal eje et eventuelt kommende projekt og dermed afholde
investeringerne
• skal øvrige distributører inddrages
• skal Viborg Kraftvarme A/S
• skal øvrige værker i Viborg kommune inddrages og eventuelt
hvordan der med fordel kan etableres et transmissionsnet, der kan forsyne samtlige værker i Viborg kommune med geotermi fra en eller flere boringer, solvarme og evt. affaldsvarme her-under de økonomiske konsekvenser
• hvilke varmepriser er mulige”
Forundersøgelsen blev forelagt bestyrelsen i VF på et bestyrelsesmøde den 23. april 2008. Det blev besluttet, at Sagsøgte 7 skulle undersøge omkost-ningerne ved at få lavet en nærmere forundersøgelse, og at disse oplysninger herefter skulle forelægges bestyrelsen.
Sagsøgte 1 orienterede den 6. maj 2008 om geotermiprojektet på et bud-getmøde vedrørende kraftvarmeforsyningen i Viborg med deltagelse af repræ-sentanter for EVK, VF, Overlund Fjernvarmeværk, Boligselskab 2 og Boligselskab 1.
Bestyrelsen i VF besluttede på et møde den 25. juni 2008 at antage Rambøll til at foretage en nærmere forundersøgelse af geotermiprojektet, og at VF i første om-gang skulle afholde omkostningerne hertil.
Resultatet af Rambølls forundersøgelse blev drøftet på et bestyrelsesmøde i VF den 24. september 2008. Det fremgår af bestyrelsesmødereferatet, at Rambølls notat om forundersøgelsen forinden var blevet sendt til bestyrelsesmedlemmer-ne. Det fremgår videre, at Rambøll vurderede, at Kvols-boringen så ”meget lo-vende ud med hensyn til at indgå i varmeforsyningen i Viborg” , og at Rambøll anbefalede, at der blev foretaget følgende fire yderligere undersøgelser; (1) re-tolkning af Kvols 1-boringen, (2) detailtolkning af seismikken omkring Kvols, (3) supplerende seismisk kortlægning omkring Kvols og (4) pumpeforsøg i Gas-
8
sumformationen. Rambøll anbefalede, at de to første undersøgelser blev iværk-sat først, og at der herefter blev truffet beslutning om, hvorvidt der var grund-lag for at iværksætte de resterende undersøgelser. De anslåede omkostninger til de to første undersøgelser var 200.000 kr.
På denne baggrund anbefalede Sagsøgte 7 til bestyrelsen, at de to før-ste undersøgelser blev iværksat, men at det forinden drøftedes, hvilke roller VF, EV og EVK skulle have i et kommende geotermiprojekt, hvordan projektet kun-ne indpasses i en fremtidig forsyning med affaldsvarme, om de øvrige varme-værker i Viborg Kommune skulle inviteres med i projektet, og hvilke aftaler der skulle indgås med Dansk Geotermi. Det blev i den forbindelse tilkendegivet, at det var driftsledelsens klare opfattelse, at et eventuelt geotermiprojekt ikke kun-ne gennemføres uden EVK’s deltagelse, og at det burde overvejes, hvilken sel-skabs- eller samarbejdsform der ville være optimal i den fremtidige fjernvarme-forsyning. Bestyrelsen tiltrådte på mødet, at Rambøll blev antaget til at gennem-føre de to første undersøgelser, idet dette dog skulle afvente et formandsmøde i oktober 2008. Bestyrelsen tiltrådte endvidere, at de øvrige værker i Viborg Kommune blev inviteret til at deltage i forundersøgelsen, og at der blev lavet en aftale med Dansk Geotermi om ejerskab og omkostningsfordeling, idet en så-dan aftale ligeledes skulle afvente formandsmødet i oktober.
Den 27. oktober 2008 blev der holdt formandsmøde med deltagelse fra EVK, VF, Overlund Fjernvarme, Boligselskab 2 og Boligselskab 1. På mødet gennemgik Rambøll de indledende vurderinger af mulighederne for geotermi i Kvols, herunder at der var potentiale for et geotermiprojekt, og at der burde gennemføres fire afklarende undersøgelser, inden der blev truffet en endelig beslutning om projektet. VF tilkendegav, at de to første afklarende un-dersøgelser burde iværksættes, og at jo flere der tilsluttede sig projektet, jo bedre, idet man herved ville sprede risikoen.
Bestyrelsen i VF besluttede på et møde den 26. november 2008 at antage Ram-bøll til at foretage de to første afklarende undersøgelser, dvs. retolkning af Kvols 1-boringen og detailtolkning af seismikken omkring Kvols.
På et bestyrelsesmøde i VF den 28. januar 2009 blev der orienteret om et møde den 16. januar 2009 med Dansk Geotermi, Rambøll og VF’s advokater. Af be-styrelsesmødereferatet fremgår bl.a., at det på mødet med Dansk Geotermi var blevet klart, at projektet kun kunne gennemføres, hvis VF stod som bygherre, idet Dansk Geotermi ikke havde viden eller erfaring med etablering af anlæg over jorden eller etablering af ledningsnet. Dansk Geotermi havde i stedet fore-slået, at selskabet blev tilknyttet projektet som rådgiver. Dansk Geotermi havde desuden oplyst, at selskabet ikke længere havde investorer til projektet.
Den 18. marts 2009 blev geotermiprojektet igen behandlet på et bestyrelses-
9
møde i VF. Der blev bl.a. orienteret om, at det på et møde med Dansk Geotermi var blevet aftalt, at Advokatfirma 1 skulle se på for-slag til selskabs- og samarbejdskonstruktioner samt udbud. Bestyrelsen beslut-tede på mødet, at geotermiprojektet skulle være et selvstændigt punkt på den kommende generalforsamling.
Til brug for de videre overvejelser om geotermiprojektet udarbejdede advokat Vidne 1 og advokat Vidne 2 fra Advokatfirma 1 et notat af 16. april 2009 til VF. Af notatet frem-går bl.a. følgende:
”En gennemførelse af projektet forudsætter en afklaring med Energi Viborg (Kraftvarmeværket), som i dag leverer varme til VF, der har af-tagepligt. Etablering af et geotermisk anlæg vil alt andet lige mindske varmeaftaget fra kraftvarmeværket.
…
Det vurderes, at det samlede projekt beløber sig til ca. kr. 100 millioner (ekskl. moms) inkl. rørledning fra Kvols til Viborg og varmepumpean-læg.
Som følge af de omfattende omkostninger, der er forbundet med pro-jektet, vil der på VF's generalforsamling den 27. d.s. blive medtaget et punkt på dagsordenen om godkendelse af afholdelse af omkostninger på op til ca. kr. 10 millioner til brug for indledende undersøgelser af, hvorvidt der kan udvindes tilstrækkelig varme til, at der er tale om en rentabel investering.
DANSK GEOTERMI ApS:
Da DG har eneret til boringen i Kvols, er et samarbejde omkring projektet en nødvendighed. DG's erfaringer og kompetencer på området medfører, at det er helt naturligt og oplagt at knytte DG til projektet gennem hele forløbet med henblik på at opnå bedst muligt resultat.
…
DG er et lille selskab uden nogen nævneværdig egenkapital. Selskabet realiserede et driftsunderskud i 2007/2008. Efter det oplyste er der ingen særlige aktiviteter i selskabet. Der er således ikke tale om et solidt eller stabilt selskab, og ydermere er selskabet baseret på en enkelt persons kompetencer, hvorfor samarbejdet med selskabet må betegnes som risikofyldt.
…
Som nævnt er der risiko forbundet med at indgå et samarbejde med et så lille og sårbart selskab. I Danmark findes tilsvarende kompetencer formentlig kun hos DONG, der naturligvis besidder en helt anderledes styrke til projekter af denne størrelse . Da DG imidlertid har eneretten til den boring, som er relevant for VF, har VF ikke noget alternativ, hvis projektet ønskes gennemført.
10
DG er ejet af Vidne 3 og Person 1, hvor Vidne 3 er per-sonen med betydelig teknisk kompetence vedr. udvinding af geoter-misk varme. Dette anser vi for godtgjort på gennem Vidne 3's CV samt hans udredninger på flere møder.
VF har antaget Rambøll som uvildig rådgiver til at vurdere de oplys-ninger, som Vidne 3 afgiver samt vurdere, hvorvidt der er poten-tiale i projektet. Rambøll er antaget under anvendelse af SKI-aftalerne, og Rambøll efter det oplyste besidder betydelig ekspertise inden for de områder, som projektet vedrører.”
Rambøll udarbejdede den 17. april 2009 et notat om resultatet af de to afklaren-de undersøgelser, som bestyrelsen i VF den 26. november 2008 havde besluttet at iværksætte. Undersøgelserne var blevet foretaget i samarbejde med De Na-tionale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Af notatet fremgår bl.a. følgende:
”Anbefalinger
GEUS har to anbefalinger til videre undersøgelser med henblik på at afklare det geologiske aspekt i det geotermiske potentiale ved Kvols. Begge anbefalinger er i tråd med de anbefalinger, Rambøll tidligere har givet.
• Det anbefales, at permeabiliteten vurderes på baggrund af direk-
te målinger på opboret kernemateriale eller ud fra en prøve-pumpning. Dette kræver genåbning af den eksisterende boring eller etablering af en ny boring.
• Det anbefales, at der indsamles nye seismiske data. Dette er pri-
mært for at give en bedre vurdering af det geotermiske magasins horisontale sammenhæng.
Indsamling af nye seismiske data kan enten foregå parallelt med genåb-ning og prøvepumpning af Kvols-1 eller også afvente resultatet af prøvepumpningen.”
På et bestyrelsesmøde i VF den 23. april 2009 gennemgik advokat Vidne 1 og Rambøll notaterne af 16. og 17. april 2008. Af mødereferatet fremgår bl.a. følgende om advokat Vidne 1's gennemgang:
”Vidne 1 redegjorde tillige for forslag til behandling på generalforsamlingen:
Generalforsamlingen godkender, at bestyrelsen anvender et beløb i størrelses-ordenen 11-13 millioner kroner til undersøgelse af muligheden for at etablere en rentabel produktion af miljøvenlig og billig geotermisk varme fra et område i Kvols, hvor der tidligere er foretaget boring i undergrunden og i den forbin-delse konstateret geologiske forhold, der gør forekomsten af geotermisk varme sandsynlig.
Såfremt undersøgelserne undervejs afkræfter antagelsen, bør videre undersø-
11
gelser indstilles.
Såfremt undersøgelserne bekræfter, at en rentabel produktion af geotermisk varme kan etableres, bemyndiges bestyrelsen til at fortsætte projektet, herunder at foretage de fornødne investeringer og låneoptagelse, idet de samlede investe-ringer forventes at ligge i størrelsesordenen 120-140 millioner kr."
Såfremt generalforsamlingen måtte være betænkelig ved ovenstående fremsættes følgende alternativ til sidste afsnit:
"Såfremt undersøgelserne bekræfter, at en rentabel produktion af geotermisk varme kan etableres, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at indhente godkendelse til at fortsætte projektet, herunder at foretage de fornødne investeringer og låneoptagelse, idet de samlede investe-ringer forventes at ligge i størrelsesordenen 120- 140 millioner kr."
Den 28. april 2009 blev der afholdt generalforsamling i VF. Der deltog 125 med-lemmer, som i alt repræsenterede 286 stemmer. Af generalforsamlingsprotokol-latet fremgår følgende om geotermiprojektet:
”Behandling af bestyrelsens forslag vedrørende geotermisk varme:
Viborg Fjernvarmes formand, Sagsøgte 1, fremsatte følgende beslutningsforslag:
” Generalforsamlingen godkender, at bestyrelsen anvender et beløb i størrelses-ordenen 11-13 millioner kroner til undersøgelse af muligheden for at etablere en rentabel produktion af miljøvenlig og billig geotermisk varme fra et område i Kvols, hvor der tidligere er foretaget boring i undergrunden og i den forbindel-se konstateret geologiske forhold, der gør forekomsten af geotermisk varme sandsynlig.
Såfremt undersøgelserne undervejs afkræfter antagelsen, bør videre undersø-gelser indstilles.
Såfremt undersøgelserne bekræfter, at en rentabel produktion af geotermisk varme kan etableres, bemyndiges bestyrelsen til at fortsætte projektet, herunder at foretage defornødne investeringer og låneoptagelse, idet de samlede investe-ringer forventes at ligge i størrelsesordenen 120 - 140 millioner kr."
Formanden gennemgik herefter projektets baggrund og forudsætninger som følger:
Baggrund:
I begyndelse af 2008 fik Viborg Fjernvarme en henvendelse fra Dansk Geotermi ApS om Viborg Fjernvarme kunne være interesseret i at købe geotermiskvarme.
Henvendelse har baggrund i, at selskabet Dansk Geotermi ApS har er-hvervet rettighederne til at efterforske og udnytte geotermisk energi 6 forskellige steder i Danmark, herunder de to gamle boringer Kvols-1 og
12
Hobro-1, der begge er gamle efterforskningsboringer og beliggende i Viborg kommune.
Projektets baggrund
Viborg Fjernvarmes samlede forbrug af varme leveres i dag af Viborg Kraftvarme A/S, som producerer varme på et naturgasfyret kraftvar-meværk samt naturgasfyrede spids- og reservelast kedler.
Kraftvarmeværket er afskrevet i 2016, hvor der muligvis vil være behov for at skal investeres i ny produktionskapacitet. Viborg Fjernvarme er derfor begyndt at se på alternativer muligheder herunder andre brænd-sler bl.a. i lyset af en meget høj oliepris.
Der pågår tillige undersøgelser om muligheden for, at forsyne Viborg by med affaldsvarme fra et nyt affaldskraftvarmeværk placeret mellem Silkeborg og Viborg. Det forventes at det planlagte affaldskraftvarme-værk ville kunne levere 70 - 80 % af Viborg bys samlede varmebehov.
Der er p.t. ikke taget stilling til om affaldsselskabet L90 placerer et kom-mende affaldsværk mellem Silkeborg og Viborg.
Geotermisk energi er tænkt, som supplement til den nuværende varme-forsyning af Viborg Fjernvarme herunder muligheden for at medvirke til at gennemfører Folketingets energihandlingsplan om 20 % Vedva-rende Energi (VE) i 2011.
Bestyrelsen besluttede derfor, at igangsætte et internt forprojekt, der skulle belyse mulighederne for geotermi i Viborg.
Konklusion
På det foreliggende grundlag, ser projektet attraktivt ud alene set ud fra varmeprisen, det skal dog pointeres, at konsekvenserne for Viborg Kraftvarme A/S ikke indgår i projektet.
Tillige er geotermi attraktivt i forbindelse med indførelse af VE i Viborg
Ifølge driftsledelsens overbevisning er projektet så interessant, at det bør undersøges nærmere.
Undersøgelse bør dog overlades til et ingeniørfirma, med kompetencer inden for totale fjernvarmeprojekter, Rambøll valgt, da Viborg Kraftvar-me A/S har anvendt Rambøll i forbindelse undersøgelse om affaldsvar-me i Viborg.
Det bør undersøges om,
• projektet er muligt
• hvem skal eje et eventuelt kommende projekt og dermed afholde
investeringerne
• skal øvrige distributører inddrages
• skal Viborg Kraftvarme A/S inddrages
• skal øvrige værker i Viborg kommune inddrages og eventuelt
hvordan der med fordel kan etableres et transmissionsnet, der
13
kan forsyne samtlige værker i Viborg kommune med geotermi fra en eller flere boringer, solvarme og evt. affaldsvarme herun-der de økonomiske konsekvenser
• hvilke varmepriser er mulige
Bestyrelsen besluttede, derfor at lade Rambøll undersøge mulighederne for geotermi i Kvols. Disse undersøgelser konkluderede, at der var et potentiale, som det var værd at undersøge nærmere.
Bestyrelsen besluttede derfor i samråd med Rambøll, at lade GEUS undersøge de foreliggende geologiske data.
…
Anbefalinger
GEUS har to anbefalinger til videre undersøgelser med henblik på at afklare det geologiske aspekt i det geotermiske potentiale ved Kvols. Begge anbefalinger er i tråd med de anbefalinger, som Rambøll tidligere har givet.
• Det anbefales, at permeabiliteten vurderes på baggrund af direk-
te målinger på opboret kernemateriale eller ud fra en prøve-pumpning. Dette kræver genåbning af den eksisterende boring eller etablering af en ny boring.
• Det anbefales, at der indsamles nye seismiske data. Dette er pri-
mært for at give en bedre vurdering af det geotermiske magasins horisontale sammenhæng.
Indsamling af nye seismiske data kan enten foregå parallelt med genåb-ning og prøvepumpning af Kvols-1 eller også afvente resultatet af prøvepumpningen.
Beslutningsforslaget samt formandens fornævnte redegørelse var alle-rede ved generalforsamlingens indledning omdelt til samtlige møden-de.
14
Efter formandens indlæg gennemgik direktør Sagsøgte 7 pro-jektets tekniske detaljer. Direktøren afrundede med en gennemgang af det budgetoverslag, der er udført for forprojektet, der skal vise, om det vil være rentabelt at udnytte den geotermiske varme. Dette budgetover-slag er som følger:
Person 2 bemærkede, at hvis der skal investeres i niveauet 120- 140 mio. kr., må der være garanterier, så forbrugerne ikke står ale-ne med risikoen.
…
15
Sagsøgte 7 oplyste, at lån til finansiering af anlægget i givet fald skal garanteres af kommunen i henhold til varmeforsyningsloven.
Til Person 3 oplyste Sagsøgte 7, at Viborg Fjernvarme vil søge en udledningstilladelse i forbindelse med prøvepumpningen, men at vandet fra undergrunden under drift skal ledes tilbage til undergrun-den.
Der fremkom ikke flere bemærkninger, hvorefter dirigenten satte for-slaget under afstemning. Dirigenten udtalte, at han i første omgang vil-le forsøge en afstemning ved håndsoprækning, men at han – hvis der måtte være tvivl om resultatet – ville foranstalte skriftlig afstemning.
Afstemningen ved håndsoprækning viste, at der var 2 stemmer imod forslaget, mens de resterende 284 stemmer var for forslaget. Dirigenten konstaterede således, at forslaget var vedtaget med overvældende ma-joritet.”
På et konstituerende bestyrelsesmøde afholdt efter generalforsamlingen fast-satte bestyrelsen det årlige honorar til bestyrelsesformanden, næstformanden og de meninge bestyrelsesmedlemmer til henholdsvis 60.000 kr., 15.000 kr. og 12.000 kr. Til samtlige bestyrelsesmeldemmer blev der desuden ydet en kollek-tiv sygeforsikring. Der blev ikke derudover ydet andre former for honorarer, dvs. diæter for bestyrelsesmøder, telefongodtgørelse eller kørselsgodtgørelse i forbindelse med bestyrelsesmøder.
Den 4. maj 2009 blev der indgået en timepriskontrakt om rådgivningsbistand mellem VF og Rambøll. De opgaver, som Rambøll skulle udføre, var beskrevet i et bilag til kontrakten, hvoraf fremgår bl.a. følgende:
”Arbejdet deles mellem Dansk Geotermi Aps, som primært vil varetage arbejder omkring selve boringerne, mens Rambøll vil håndtere øvrige arbejder med overfladeanlæg samt projektledelse i forbindelse med projektets gennemførelse.
Overordnet forventes projektarbejdet at omfatte blandt andet assistance omkring
• Myndighedsbehandling og information omkring projektet
• Prøvepumpning
• Udfærdigelse af forprojekt
• Funktionsbeskrivelse
• Udbud
• Projektledelse
• Sikkerhedskoordinering, kvalitetssikring og tilsyn
• Test og idriftsættelse
• Anlægsdokumentation og driftsvejledninger
…
16
6. Projektledelse
Rambøll står for den overordnede projektledelse og koordinering af projektet i tæt samarbejde med interessenter i forbindelse med projek-tering, anlægsarbejde og idriftsættelse af anlægget.
Rambølls projektledelse omfatter blandt andet
• Planlægning og koordinering af projektforløbet i samarbejde
med Rambølls projektorganisation, Dansk Geotermi, entrepre-nører, leverandører og bygherren og dennes driftsorganisation,
• Udarbejdelse og ajourføring af tidsplaner.
• Udarbejdelse og ajourføring af anlægsoverslag.
• Statusrapportering til styregruppen vedrørende tid og økono-
mi.”
Den 13. maj 2009 blev det på et møde mellem VF og EV besluttet, at EV skulle deltage i geotermiprojektet som medlem af en styregruppe og en teknikgruppe. Det blev endvidere drøftet, om geotermianlægget skulle placeres i et selskab med deltagelse af interssenterne, og Sagsøgte 7 tilkendegav i den for-bindelse, at det var naturligt, at EV varetog driften af geotermianlægget.
Den 18. maj 2009 blev der afholdt et interessentmøde om geotermiprojektet med deltagelse af EV, VF, Overlund Fjernvarme, Løgstrup Fjernvarme, Stoholm Fjernvarmeværk og Rambøll. På mødet orienterede Sagsøgte 7 om bag-grunden for projektet. Rambøll redegjorde desuden for organisationsstrukturen for geotermiprojektet, som var opdelt i en styregruppe, en teknikgruppe og en sikkerhedsgruppe, hvor styregruppen var beslutningstagende. Det blev end-videre drøftet, om geotermiprojektet skulle placeres i et fælles selskab med del-tagelse af alle interessenter, og det blev anført, at EV skulle være driftsoperatør for geotermianlægget. Der var på mødet fortsat interesse for at deltage i geo-termiprojektet, og det blev aftalt, at Sagsøgte 7 skulle udarbejde et op-læg til fordeling af udgifterne mellem interessenterne.
VF holdt den 25. maj 2009 møde med bl.a. Viborg Kommunes daværende borg-mester om geotermiprojektet. VF oplyste på mødet, at budgetoverslaget for for-undersøgelsen var 12,150 mio. kr., mens det samlede budget for gennemførelse af geotermiprojektet var 140 mio. kr. VF oplyste også, at der i forbindelse med projektets realisering ville være behov for en kommunegaranti, således at rente-udgifterne kunne reduceres, og at man håbede, at kommunen ville se velvilligt på dette. Endelig udtrykte VF ønske om, at kommunen deltog i projektet, hvil-ket kommunen ville overveje.
Den 26. maj 2009 modtog VF en mail fra DONG. Mailen var svar på en henven-delse fra VF om, hvorvidt DONG var interesseret i at deltage i geotermiprojek-tet. Af mailen fremgår følgende:
17
”Hej Sagsøgte 7,
Viborg har en meget fin by størrelse i relation til geotermisk varme, fordi de relativt store investeringer kræver, at et anlæg har mange ækvivalente fuldlasttimer for at prisen bliver attraktiv.
Desværre er området geologisk set ikke så egnet som mange andre ste-der, fordi sandstenslagene regionalt set vurderes relativt tynde og rela-tivt finkornede. Desuden kan lagene på grund af stor dybde være tætte (cementerede), som vi så det i Års og Farsø, hvor der ikke kunne etab-leres en rentabel produktion. Ved vandledende egenskaber i den lave ende, er vurderingen, at produktionen bliver relativt lav, hvilket med-fører relativt høje varmepriser.
Der er næppe nogen tvivl om, at der er sandstenslag i undergrunden; men det er kvaliteten, der er den store usikkerhed. Lagene er næppe mindre cementerede, hvor de fra stor dybde er løftet op, f.eks. nær salt-horstene i området. På disse lokaliteter er der også forkastninger i lage-ne, hvilket kan medføre, at injektionsboringen og produktionsboringen kan være afskåret fra hinanden. I givet fald vil det medføre, at produk-tionen må indstilles efter nogle måneder, fordi vandspejlet i produk-tionsboringen ville blive ved med at falde.
Dette er mine generelle betragtninger. Der kan naturligvis fås en mere sikker vurdering, hvis der bliver gennemført seismiske forundersøgel-ser; men vor nuværende vurdering er, at et projekt nær Viborg har en betydelig større risiko end andre geotermiske projekter, vi arbejder
med. Da vi er medinvestor i vores projekter og bærer risici, har vi for tiden ikke planer om at tilbyde et partnerskab om udnyttelse af evt. geotermisk energi i området.
…”
Sagsøgte 7 orienterede på et bestyrelsesmøde i VF den 27. maj 2009 om status på geotermiprojektet, herunder at der var indkaldt til første møde i styre-gruppen den 27. maj 2009. Om selve styregruppen oplyste han, at ”styregrup-pen er den beslutningstagende myndighed i forbindelse med projektets forskel-lige stadier. Al rapportering vedrørende projektets fremdrift, økonomi og valg-te tekniske løsninger forelægges for styregruppen og behandles på styregrup-pemøderne.” Han omdelte også en kopi af DONGs mail af 26. maj 2009. Besty-relsen tog Sagsøgte 7's orientering til efterretning.
Den 27. maj 2009 blev der for første gang holdt møde i styregruppen for geo-termiprojektet. EV, Løgstrup Varmeværk, Overlund Fjernvarme, Stoholm Fjern-varmeværk og VF deltog i mødet. Desuden deltog Dansk Geotermi og Rambøll. Under mødet orienterede Sagsøgte 7 bl.a. om VF’s drøftelser med Vi-borg Kommune om en kommunegaranti og om DONGs mail af 26. maj 2009.
På et styrerguppemøde den 24. juni 2009 oplyste Sagsøgte 7, at geoter-miprojektet eventuelt kunne forsikres gennem Munich Re, og at Willis arbejde-
18
de på denne mulighed. Forsikringen ville også dækker udgifterne i tilfælde af, at borefeltet var tørt eller ikke ydede det forventede.
Energistyrelsen sendte den 27. oktober 2009 et brev til VF, hvori styrelsen mind-ede VF om det påbud om at realisere en række energibesparelser, som VF var blevet meddelt i 2006. Det fremgår af brevet, at energibesparelserne skulle være realiseret senest den 31. december 2009.
Af referatet af et styregruppemøde den 19. november 2009 fremgår bl.a. følgen-de om geotermiprojektet:
”Aftaler omkring Viborg Geotermi:
Sagsøgte 7 oplyste at Viborg Fjernvarmes oplæg til ejer-struktur er et AMBA med deltagelse af alle deltagende parter. Vidne 4 påpegede dog at der i aftalerne omkring sel-skabsdannelsen ikke skal ændres i det forhold at Energi Viborg er var-meleverandør i Viborg. Det er dog vigtigt at alle parter, Energi Viborg, distributørerne i Viborg samt Løgstrup Varmeværk, Skals Kraftvarme-værk og Stoholm Fjernvarmeværk er involveret i projektet og af hensyn til det fælles ejerskab til projektet.
…
Det er et udtrykt ønske fra Energi Viborg og Skals Kraftvarmeværk at der opnås klarhed omkring betalingsforholdende for de deltagende parter. Dette af hensyn til vurdering af hæftelse og budgetlægning.
Person 4, Løgstrup Varmeværk] foreslog at der snarest udar-bejdes en fordelingsnøgle mellem parterne.
Efter en drøftelse blev der opnået enighed om at der skal udarbejdes en fællesaftale om fordeling af forundersøgelsesomkostningerne i tilfældet af at projektet ikke realiseres. Endvidere skal der udarbejdes et forslag til selskabsdannelse. Sagsøgte 7 kontakter Advokatfirma 1 vedrørende dette.”
På et styregruppemøde den 14. december 2009 fremlagde og gennemgik Sagsøgte 7 et foreløbigt estimat for omkostningerne til forundersøgelsen frem til beslutningstidspunktet efter prøvepumpningen. Budgettet var på ca. 15 mio. kr. Det blev aftalt, at Sagsøgte 7 og Rambøll ville gennemarbejde esti-matet og fremkomme med et endeligt overslag, som kunne indgå i interessen-ternes aftalegrundlag.
På et styregruppemøde den 26. januar 2010 blev et udkast til samarbejdsaftale for geotermiprojektet gennemgået. Aftaleudkastet var udarbejdet af Advokatfirma 1 og beskrev, hvordan udgifterne skulle fordeles mellem interessenterne, hvis geotermiprojektet måtte opgives frem til og med prøveboringen. På mødet blev det endvidere oplyst, at Willis havde oplyst, at Munich Re var klar til at forhandle forsikringer i 2. kvartal 2010.
19
Af dagsordenen for et bestyrelsesmøde den 27. januar 2010 i VF fremgår bl.a. følgende om geotermiprojektet:
”Geotermi (orientering)
Der vil på mødet blive givet en orientering om projektets fremdrift.
Der har på det seneste styregruppemøde været en drøftelse af, hvorle-des og hvor hurtigt beslutningen om, at viderefører projektet, såfremt prøvepumpningen bliver positiv, kan/skal ske.
De øvrige deltagere i projektet, med Stoholm Fjernvarme i spidsen, bortset fra Energi Viborg A/S er af den opfattelse, at deltagerne hver især skal være klar til, at tage beslutningen om projektet gennemføres eller ej så betids, at der ikke blive en forsinkelse af projektet fra det tids-punkt prøvepumpning er afsluttet og til projektet igangsættes.
Energi Viborg A/S har oplyst, at de skal bruge minimum 4 uger fra re-sultatet af prøvepumpningen foreligger til de kan beslutte et ja eller nej til projektet.
I henhold til Viborg Fjernvarmes vedtægter, så har bestyrelsen den overordnede ledelse af foreningen, se nedenstående som er uddrag af den gældende vedtægt..
[vedtægternes § 2, pkt. 2.1, 2.2, 2.3 og § 8, pkt. 8.1, 8.5 indsat]
…
Med baggrund i ovenstående er det ikke direktørens opfattelse, at be-styrelsen skal spørge en generalforsamling om projektet skal viderefø-res eller ej, beslutningen er alene bestyrelsens.
Indstilling:
På baggrund af ovenstående, foreslår direktøren:
at, orientering drøftes og tages til efterretning
at, bestyrelsen drøfter og tager beslutning om, hvorledes Viborg Fjern-varmes beslutning om eventuel videreførelse af projekt skal foregå.”
Af bestyrelsesmødereferatet fremgår følgende om bestyrelsens drøftelser af dagsordenspunktet:
”Udkast til projektredegørelse samt varmeforsyningsprojekt blev ud-delt på mødet.
1. at tiltrådt.
2. at beslutningskompetencen ligger hos bestyrelsen med baggrund i vedtægterne samt projektet vedtagelse på generalforsamlingen i 2009.
Det blev besluttet, at der indkaldes til bestyrelsesmøde forinden endelig
20
beslutning om videreførelse af projektet.”
VF holdt den 3. marts 2010 møde med Energistyrelsen om geotermiprojektet. Styrelsen anbefalede VF at overveje at etablere en ny boring i stedet for at gen-anvende den eksisterende boring, dvs. Kvols 1. Baggrunden var, at Energisty-relsen vurderede chancen for at kunne genanvende Kvols 1 til 10 %, og at der var risiko for, at casingen var korroderet, ligesom der kunne være forurenende stoffer i boringen.
Bestyrelsen i VF blev orienteret om mødet med Energistyrelsen på et bestyrel-sesmøde den 17. marts 2010.
Der blev afholdt generalforsamling i VF den 27. april 2010. Geotermiprojektet blev omtalt i bestyrelsesformandens mundtlige beretning, hvor det blev oplyst bl.a., hvilke interessenter der var kommet med i projektet. DONGs mail af 26. maj 2009 og anbefalingen fra Energistyrelsen om at overveje at etablere en ny boring i stedet for at genanvende Kvols 1 blev ikke omtalt. Ifølge generalfor-samlingsprotokollatet blev geotermiprojektet ikke i øvrigt drøftet. Det fremgår af foreningens årsregnskab for 2009, som blev godkendt af generalforsamlin-gen, at foreningen havde afholdt udlæg til geotermiprojektet for 2,977 mio. kr. ved udgangen af 2009.
Styregruppen for geotermiprojektet blev orienteret om Energistyrelsens anbefa-ling på det førstkommende styregruppemøde efter mødet med styrelsen. Det blev i den forbindelse også oplyst, at projektledelsen på den baggrund havde revurderet boreprocessen og vurderet en alternativ placering af borefeltet. Sagsøgte 7 oplyste under mødet desuden, at budgettet for forundersø-gelsen var steget til 19,5 mio. kr. Der var endvidere en drøftelse af et revideret udkast til samarbejdsaftale fra Advokatfirma 1.
Bestyrelsen i VF godkendte på et møde den 22. september 2010 et udkast til samarbejdsaftale for forundersøgelsen og udkast til vedtægter for det andels-selskab, som skulle drive et eventuelt geotermianlæg. Bestyrelsen bemyndigede samtidig bestyrelsesformanden og direktøren til at forhandle dokumenterne på plads i styregruppen.
Budgettet for geotermiprojektet blev drøftet på et budgetmøde den 4. november 2009 om kraftvarmeforsyningen i Viborg. Af mødereferatet fremgår bl.a. føl-gende om denne drøftelse:
”Der blev rejst spørgsmål omkring størrelsen af budgettet som nu er på 20 mio. kr. mod oprindeligt 12 mio. kr.. Sagsøgte 7 oplyste, at selv om projektet i Sønderborg er blevet 25% dyrere og har haft en sam-let omkostning på 125 mio. kr. er der ingen grund til at hæve budgettet for Viborg projektet. De 20 mio. kr. er tilstrækkelig til at gennemføre
21
prøveboringen. Der var enighed om at det var et godt projekt som skul-le realiseres og at eventuelle problemstillinger snarest afklares i styregruppen.”
På et styregruppemøde den 25. november 2010 gennemgik advokat Vidne 2 et udkast til samarbejdsaftale for forundersøgelsen. Sty-regruppen besluttede, at beslutninger om projektet skulle træffes ved simpelt stemmeflertal, hvor hver interessent havde én stemme. Det blev endvidere be-sluttet, at der i aftalen skulle tilføjes yderligere en ”stopklods” , som indebar, at interessenter kunne udtræde af projektet, hvis budgettet blev overskredet med mere end 20 %.
Der blev afholdt generalforsamling i VF den 12. april 2011. Geotermiprojektet blev omtalt i bestyrelsesformandens mundtlige beretning, hvor det blev oplyst bl.a., at der var tale om et omfattende projekt, som tog meget tid. Der blev også redegjort for de seismiske undersøgelser i Kvols. Udviklingen i budgettet for forundersøgelsen og overvejelserne om at etablere en ny boring i stedet for at genanvende Kvols 1 blev ikke omtalt. Ifølge generalforsamlingsprotokollatet blev projektet ikke i øvrigt drøftet. Af VF’s årsrapport for 2010, som blev god-kendt af generalforsamlingen, fremgår, at der var afholdt udlæg til geotermi-projektet for i alt 9.638.000 kr. ved udgangen af 2010. Udlæggene var medtaget i regnskabet som et tilgodehavende. Af VF’s årsberetning for 2010 fremgår bl.a., at geotermiprojektet indebar en betydelig investering, at VF i første omgang havde afsat 13 mio. kr. til forprojektet, og at det ville koste omkring 200 mio. kr. at bygge et færdigt anlæg.
På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen forhøjede be-styrelsen det årlige honorar til bestyrelsesformanden, næstformanden og de meninge bestyrelsesmedlemmer til henholdsvis 75.000 kr., 21.000 kr. og 18.000 kr.
Resultatet af de seismiske undersøgelser, som GEUS havde foretaget, blev fore-lagt på et styregruppemøde den 13. maj 2011. Af møderefereatet fremgår bl.a. følgende:
”GEUS's hovedkonklusion fremgår af følgende 6 punkter:
• Hver en sten er vendt; alle relevante data fra Kvols området er
vurderet!
• Den seismiske tolkning viser at Gassum Fm stort set er kontinu-
ert i området med hensyn til tykkelse og er relativ uforstyrret af forkastninger
• Tolkninger af borehuls logs viser at Gassum Fm sandsynligvis er
relativt ensartet i området
• Forventningerne til temperaturen er opjusteret en smule fra ca.
75°C til 78°C +/- 3°C af Person 5, Århus Universitet
• Kun direkte målinger i form af en ny boring med pumpetest og
22
evt. borekerner kan bibringe afgørende nye data.”
På styregruppemødet blev det endvidere oplyst, at der var indgået aftale med Ross Engineering A/S (herefter Ross) om boreledelse.
Bestyrelsen i VF blev orienteret om resultatet af de seismiske undersøgelser på et bestyrelsesmøde den 25. maj 2011.
Den 26. maj 2011 holdt VF møde med Jyske Bank. I forlængelse af mødet op-summerede Jyske Bank i en skrivelse af 15. juni 2011 VF's finanseringsbehov således:
”JERES BEHOV
I har løbende et behov for op til 35.000.000 kr. i driftskapital i frem til udgangen af januar 2012. Dog ønsker I lidt ekstra råderum på 5.000.000 kr., da varmeindkøbet let kan stige, hvis vintervejret indtræffer tidligt igen. I februar-marts 2012 forventer I kortvarigt et behov på yderligere 15.000.000 kr., samlet 55.000.000 kr. Væsentligt for det ekstra behov vil være, om I inden da når at refundere de investeringer, som I har foreta-get i geotermiprojektet.
SÅDAN OPFYLDER VI DET:
Forlængelse af pengemarkedskonto med trækningsret.
Vi foreslår, at I får løst jeres daglig behov for driftskapital ved at for-længe den nuværende pengemarkedskonto med trækningsret indtil den 01.06.2012.
…
Maksimum 40.000.000 kr.”
VF’s nyhedsbrev, ”Lune Nyheder” , for juli 2011 indeholdt følgende artikel om geotermiprojektet:
”Så skal der bores
Geotermiprojektet er nu kommet så langt, at man ikke kan komme vi-dere uden at bore.
…
Hele projektet med at undersøge undergrunden i Kvols for varmt vand er nu så langt, at man ikke kan komme videre, før der er boret et 2.500 meter dybt hul ”ned til kineserne” – eller i hvert fald ned til de magasi-ner af porøs sandsten, som indeholder varmt vand.
”Alle prognoser og beregninger siger, at der er masser af varmt vand, at vandet er varmere, end vi havde forventet, og at der er et meget stort potentiale. Men beregninger er ikke nok – vi skal have vished. Derfor har vi sendt projektet for en prøveboring i EU-udbud,” fortalte Sagsøgte 7.
23
Samarbejde
Interessen for geotermisk varme er meget stor i hele Danmark. Overalt skeler man til Viborg og venter på, hvad vi finder ud af. Helt konkret betyder det, at Viborg har indledt et samarbejde med tilsvarende grup-per i Skive, Tønder og Åbenrå om at udbyde prøveboringerne i licita-tion.
”Det betyder, at det bliver det største udbudsprojekt i Nordeuropa, og jeg forventer, at vi både kan spare penge, og indhente værdifuld erfa-ring gennem samarbejdet,” fortsætter Sagsøgte 7.
Afventer licitation
Deltagerne og geologerne har brugt mere end et år og omkring 10 mill. kr. på at undersøge undergrunden i Kvols.
Den endelige beslutning om at udføre en prøveboring er endnu ikke ta-get. Lige nu er projektet sendt i udbud, og projektgruppen har udvalgt tre tyske og et italiensk firma som kvalificerede til at forestå selve bor-ingen. Derudover består udbudsmaterialet af ikke færre end 23 del-licitationer.
Først når alle tilbud er hjemme og gennemregnet vil projektgruppen ta-ge beslutning om at gennemføre prøveboringen. Selve prøveboringen løber formentlig op i 14-17 mill. kr., mens selve geotermiprojektet vil koste et trecifret millionbeløb.
Du kan løbende følge projektet på Viborg Fjernvarmes hjemmeside www.viborg-fjernvarme.dk.”
Den 19. august 2011 godkendte Viborg Kommune geotermiprojektet. Godken-delsen blev givet til VF, EVK, Løgstrup Varmeværk, Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk, Overlund Fjernvarme, Boligselskab 2 og Boligselskab 1.
Af dagsordenen til et bestyrelsesmøde i VF den 28. september 2011 fremgår bl.a. følgende om geotermiprojektet:
”Geotermi
Der er den 23. september 2011 indkaldt til styregruppemøde vedr. geo-termi.
Styregruppen skal bl.a. drøfte følgende punkter:
Projektstatus
projektledelse
varmeforsyningsprojekt
VVM
tilladelse til boring ENS
prøveboring, herunder udbud
økonomiopfølgning
24
Status på affaldsvarme fra L90 v/Energi Viborg Kraftvarme
Prøveboring, beslutning om gennemførelse af prøveboring
Brønddesign og prøveboring v/Vidne 5, Ross Engineering Budget for prøveboring v/Vidne 3, Dansk Geotermi Testprogram for prøveboring/brønd v/Person 6, Rambøll
Forsikringsforhold v/Person 7, Willis Økonomi i forbindelse med flytning af borerig til Skive efter prøveboring v/Vidne 3
…
Der er til drøftelse på mødet udarbejdet vedlagte reviderede budget ver. 2.3, de forventede omkostninger i tilfælde af et dry-hole er 37,745 mill. kr.
Omkostningerne til, prøveboringen forventes at blive ca. 23 mill. kr. ved en boretid på 35 dage.
Det vil ikke være umuligt, at bore Kvols 2 på 21 dage, hvis alt går vel, så vil omkostningerne blive ca. 19, 9 mill. kr., såfremt boretiden skulle blive 40 % længere, svarende til en boretid på 45 dage, så vil omkost-ninger blive 26,6 mill. kr.
Alt andet lige så vil udgifterne til Kvols 2 kunne blive mellem ca. 20 mill. kr. til ca. 26 mill. kr.
I henhold til fordelingsaftalen har hver af parterne 2 uger, til a besluttet, om man ønsker at deltage i boringen eller ej.
Viborg Fjernvarmes andel vil, som det fremgår af skemaet på bilag 06.04 være 25, 8 mill. kr. i tilfælde af et dry-hole.
Der vil på bestyrelsesmødet blive en uddybende orientering om styre-gruppemødet samt baggrunden for budget ver. 2.3.
Der er ikke noget, der har ændret på GEUS’s vurdering af det geotermi-ske potentiale, hvorfor GEUS’s anbefaling af gennemfører en prøvebo-ringer fortsat er gældende.
Siden sidste bestyrelsesmødet har der været afholdt møder med samt-lige tilbudsgivere, der været 37 tilbudsgivere, hvoraf 2 har budt på flere udbud.
Forhandlingerne er afsluttet, så lige nu pågår den sidste evaluering inden beslutning om tildeling af kontrakt kan tages.
Indstilling:
På baggrund af ovenstående, foreslår direktøren:
at, bestyrelsen drøfter om Viborg Fjernvarme fastholder sin
beslutning om at lave en prøveboring.”
25
Af bestyrelsesmødereferatet fremgår følgende om bestyrelsens drøftelse af dagsordenspunktet:
”Sagsøgte 1, Vidne 6 og Sagsøgte 7 orienterede om styregruppemødet den 23. september 2011.
Borebudget og rig-evaluering blev udleveret.
Budgettet blev drøftet herunder årsagerne til det stærkt stigende bud-get.
Sagen drøftet, det blev besluttet, at Viborg Fjernvarme fastholder sin be-slutning om, at der skal laves en prøveboring i Kvols. ”
Styregruppen blev præsenteret for det reviderede budget for prøveboringen på et styregruppemøde den 23. september 2011. Af styregruppemødereferatet fremgår bl.a. følgende:
”Vidne 3 gennemgik det reviderede budget for prøvebo-ring/prøvepumpning. En af grundene til at budgettet for prøvebo-ring/prøvepumpning er steget er at de første budgetter blev opstillet under finanskrisen i 2008-2009, her var riggene generelt meget billige, endvidere har man gennem projektforløbet ændret status på prøvebo-ring, således at prøveboring efterfølgende kan anvendes som en bli-vende brønd (producerboring), boringen er endvidere ændret fra at være en lige brønd til en skrå brønd.
Endelig har gennemførelsen af EU-udbud omkring boreudbuddene gjort prøveboring/prøvepumpning dyrere.
SS gennemgik endvidere budgettet for "dry hole", altså hvis projektet må stoppes efter prøveboringen/prøvepumpningen.
…
Der udarbejdes og udsendes et opdateret budget for prøveborg/prøve-pumpningen.
…
Omkring finansiering oplyste Sagsøgte 7 at Viborg Fjernvarmes bankforbindelse var villig midlertidig at dække finansi-eringsbehovet op til de 8 huller der skal bores. Dog forventes det at selve finansieringen skal i EU-udbud.
Geotermiselskabet har i forbindelse med finansieringen ret til en kom-munegaranti, som følge at et godkendt varmeforsyningsprojekt i hen-hold til Varmeforsyningsloven.”
På et styregruppemøde den 7. oktober 2011 fremkom flere styregruppemedlem-mer med bemærkninger til referatet af styregruppemødet den 23. september 2011, som de fandt mangelfuldt. Af styregruppemødereferatet fremgår bl.a.
26
følgende om disse bemærkninger:
”Nedenstående bemærkninger fra Energi Viborg Kraftvarme, er efterfølgende modtaget på mail d. 13-10-2011.
- Som fremført af Person 8, er EVK enige i, at referatet fra mødet den
23. september 2011 er særdeles mangelfuldt, og på ingen måde korrekt re-fererer de enkelte selskabers holdning til det nye og væsentligt forøgede budget. For EVK skal således indføres, at EVK er utilfreds med forløbet i projektet, herunder specielt udviklingen i budgetterne.
- Vidne 4 har noteret, at Sagsøgte 7 som svar på kritikken fremførte, at "såfremt han
havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio. kr., så var der jo ingen som ville deltage". Dette bør også fremgå af referatet.
…
I forbindelse med Vidne 3 gennemgang af budgettet for ”dry hole” bemærkede Person 9, Løgstrup Varmeværk], at han fandt det helt vildt, at budgettet kunne stige fra 12 mill. kr til 37 mill. kr.”
På styregruppemødet var der desuden en drøftelse af budgetoverskridelserne, i hvilken forbindelse der blev udtrykt utilfredshed med projektledelsen. Vidne 4 oplyste, at EVK’s bestyrelse stillede som krav, at Dansk Fjernvar-mes Geotermiselskab blev inddraget i projektledelsen, ligesom der skulle udar-bejdes en redegørelse for budgetoverskridelsen. Flere medlemmer tilsluttede sig ønsket om en sådan redegørelse.
Sagsøgte 7 udarbejdede i samarbejde med Dansk Geotermi, Rambøll og Advokatfirma 1 herefter en redegørelse for geoter-miprojektets forløb. Redegørelsen er dateret den 15. november 2011. Redegørel-sen blev sendt til medlemmerne af styregruppen samme dag. Redegørelsen blev desuden sendt til Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab med henblik på eventuelle kommentarer. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende:
”1. Resume
…
Når de mange delbudgetter ses i en sammenhæng, ses det tydeligt, at geotermiprojektet ikke er en hyldevare samt at der mange steder har skullet ”opfindes” materiale til beskrivelse af de ønskede ydelser samt opstilling af evalueringskriterier m.v.
Det foreliggende budget, dateret 21. september 2011 må anses for væ-rende robust, da budgettet bygger på indhentede priser.
Der mangler dog fortsat tilbudsindhentning på følgende:
• Casing
• Forsikringer
27
Vedrørende forsikringer er der ikke medtaget et beløb til dette, da der på nuværende tidspunkt ikke i styregruppen er taget beslutning om en eventuel forsikringsdækning. Dette har baggrund i, at der først nu på dette sene tidspunkt i forløbet er tilstrækkeligt med oplysninger, der gør det er muligt for forsikringsmægleren Willis, at lave et forsikrings-udbud.
Afsluttende skal det anføres, at det ikke forventes, at de nuværende del-tagere i projektet vil komme til at indfri deres stillede garantier i tilfæl-de af at det ikke er muligt, at lave et rentabelt anlæg eller der ikke er vand i Gassum formationen.
Projektledelsen foreslår, på opfordring fra nogle medlemmer af styre-gruppen, at Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab inddrages på følgende måde:
• Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab i samarbejde med Ross En-
gineering A/S gennemgår det foreliggende budget for boring af Kvols 2 med det formål, at sikre at budgettet indeholder de nød-vendige omkostninger
• Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab inddrages i forbindelse
med Ross Engineerings udarbejdelse af AFE (Authorization For Expenditure)
• Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab deltager i DWOP (Drill
Well on Paper), således Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab er-faringer fra geotermiboringerne på Amager og i Sønderborg bringes med ind i boringerne i Kvols
• Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab løbende følger
boreoperationen i Kvols
…
4. Udvikling i samlet budget for boring, Kvols 2
…
4.1 Samlet oversigt budget, Kvols 2
Nedenstående er det samlede budget vist i oversigts form.
28
…”
Redegørelsen indeholder også oplysninger om udviklingen i relation til de en-kelte hovedposter i budgettet. For så vidt angår boreudgifterne fremgår bl.a. følgende:
”4.3.1. Rig rater
Boreudgift har gået fra 3,2 til 6,85 millioner. Dette skyldes primært, at i 2008 og 2009 var rig rater ret lave p.g.a. finanskrise og stagnation i USA. I 2009 var Pioneer Drilling, USA, på besøg og de var virkelig interesse-ret i at flytte nogle rigge fra USA til Europa, idet der var næsten 1.500 ledige rigge i USA. I dag er der ingen ledige rigge i USA, da markedet for Skifergas er eksploderet med rig rate stigninger som følge. Det sam-me sker i Europa, da Polen og andre lande er begyndt at lede efter Ski-fergas.
…
4.3.2. Valg af boreprofil
…
Endvidere er Kvols-2 ændret til at skulle etableres som en permanent boring i stedet for en prøveboring, da det blev anset som ret sikkert at den skulle i anvendelse som en permanent boring. Kvols-1 var derimod planlagt og udført som en decideret en prøveboring.
Der er i de nuværende budgetter ikke reduceret i boretiden set i forhold til Kvols 1, der er regnet med i alt 35 boredage, hvilket er et noget kon-
29
servativt valg.”
Redegørelsen blev forelagt bestyrelsen i VF på et møde den 18. november 2011. Bestyrelsen godkendte redegørelsen og fastholdt samtidig beslutningen om at gå videre med prøveboringen.
På et styregruppemøde den 21. november 2011 blev det drøftet, hvordan styre-gruppen skulle træffe beslutning om at igangsætte prøveboringen og om ind-gåelse af samarbejdsaftalen. Det blev besluttet, at medlemmerne skulle indhen-te mandat fra deres respektive bestyrelser frem mod et kommende styregruppe-møde den 30. november 2011, hvor beslutningen skulle træffes, og samarbejds-aftalen underskrives.
Den 23. november 2011 trådte Person 10 fra EVK ind i projektledelsen for geotermiprojektet. Projektledelsen var herefter delt mellem Person 10 og Sagsøgte 7.
Den 24. november 2011 sendte Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab bemærk-ninger til redegørelsen af 15. november 2011 for geotermiprojektet. Af kommen-tarerne fremgår bl.a. følgende:
”At budgettet bygger på indhentede priser er naturligvis en fordel, men da mængder og varigheder stadig er skønnede, er det ikke en selvfølge, at budgettet af den 21. september 2011 er robust.
De manglende tilbud på casing og forsikring må udgøre væsentlige ele-menter og dermed usikkerheder i det samlede budget.
Der bør kunne afsættes et skønsmæssigt beløb til forsikringer, på trods af at der først nu foreligger oplysninger, som gør det muligt for Willis at udarbejdet et udbud. Argumentationen forekommer uklar.
…
Beslutningen om at opgive at genåbne Kvols-1 forekommer klog.
…
2.3 Udvikling i samlet budget for boring, Kvols 2
Det er overordnet set meget vanskeligt grænsende til umuligt at vur-dere størrelsen af de forskellige budgettal, da dette kræver indgående kendskab til projektets forudsætninger herunder især geologien.
En forøgelse af det samlede budget fra MDKK 9,7 til MDKK 38,0 sva-rende til knap 300 % forekommer dog voldsom og må være udtryk for enten grundlæggende og meget væsentlige ændringer i projektets om-gang eller meget grove fejlskøn – eller en kombination af begge.
Ved gennemlæsning af afsnittet om boringerne efterlades man med det indtryk, at der er gjort en række meget optimistiske antagelser i starten
30
af projektet. Disse optimistiske antagelser har så måttet forkastes, efter-hånden som virkeligheden har vist sig at være mere kompliceret. Opju-steringerne af budgettet kunne sandsynligvis have været undgået eller i det mindste minimeret ved fra starten af at basere budgetterne på erfa-ringerne fra de øvrige geotermiske projekter i Danmark.
…
En tidsplan på ca. 1½ år – fra medio 2009 til ultimo 2011 – til etablering af et komplet geotermisk anlæg med seismiske forundersøgelser, boring af brønde og etablering af overfladeanlæg vidner om mangel på erfa-ring med og fornemmelse for varigheden af de enkelte faser i projektet.
…
… En idriftsættelse i 2013 forekommer stadig optimistisk, idet borear-bejdet endnu ikke er påbegyndt. Fra borearbejdets påbegyndelse og til idriftsættelsen af det geotermiske anlæg må der forventes at gå mindst 2½-3 år ved boring af 8 brønde.
…
Vi søger pt. en kompetent og erfaren projektleder til ansættelse snarest muligt. Realistisk set ville denne projektleder dog ikke kunne tiltræde før tidligst 01. februar 2012. Indtil en ny projektleder er ansat, vil den assistance, som vi kan tilbyde Viborg Geotermi, være meget begrænset og sporadisk.”
På et styregruppemøde den 30. november 2011 oplyste projektledelsen, at den skulle holde møde med Deloitte om finansiering, og at Ross havde holdt møde med en pensionskasse om finansiering.
På styregruppemødet blev det også oplyst, at Willis havde afsluttet forhandlin-gerne om en forsikring med R+V. Der var desuden en drøftelse af, om de enkel-te medlemmer af styregruppen kunne godkende, at prøveboringen blev igang-sat. VF, Overlund Fjernvarme, Løgstrup Fjernvarme, Stoholm Fjernvarmeværk, Skals Kraftvarmeværk og Boligselskab 1 godkendte dette. EV god-kendte også, dog med forbehold for at EV opnåede en dispensation til medejer-skab fra Energistyrelsen. Boligselskab 2 afventede en beslutning fra sin bestyrelse. Det blev herefter konkluderet, at styregruppen havde godkendt igangsætning af boringen inden for det angivne budget.
Samarbejdsaftalen om fordeling af udgifter ved forundersøgelsen blev under-skrevet den 30. november 2011, dog således at Løgstrup Fjernvarme først un-derskrev aftalen den 20. december 2011. Boligselskab 2 valgte ikke at gå videre med projektet og underskrev således ikke aftalen. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:
”1. Generelt
…
Parterne har for tiden ikke forpligtet sig til at deltage i et fælles selskab,
31
men forpligter sig med denne aftale til i fællesskab at afholde alle om-kostninger ved de indledende undersøgelser, som er nødvendige og på-krævede til vurdering af, om etablering af et geotermisk anlæg er tek-nisk muligt og økonomisk forsvarlig.
…
2. Projektstyrelse og beslutninger
Der er nedsat en teknikgruppe og en styregruppe, hvor hver part har adgang til at være repræsenteret i hver gruppe. En repræsentant fra Vi-borg Fjernvarme fungerer som formand for begge grupper.
Styregruppen træffer de overordnede beslutninger om indsendelse af nødvendige ansøgninger, indgåelse af aftaler og igangsætning af un-dersøgelser, boringer m.v. som led i forprojektet – alt i samarbejde med de af Viborg Fjernvarme anvendte rådgivere.
Enhver væsentlig beslutning eller sager af usædvanlig karakter for pro-jektet skal forelægges styregruppen, som træffer afgørelse herom. Ved væsentlige beslutninger forstås forhold, som har betydning for projek-tets udførelse og/eller projektets økonomi, herunder budgetændringer.
…
4. Projektomkostninger
Projektomkostningerne til forprojektet forventes på nuværende tids-punkt at beløbe sig til et beløb i størrelsesordenen ca. kr. 37 mio. ekskl. moms i henhold til budget for forundersøgelserne, som vedlægges som bilag 1.
Der er mellem parterne enighed om fælles betaling af enhver omkost-ning relaterende sig til forprojektet, herunder omkostninger til ansøg-ninger, gebyrer til offentlige myndigheder, konsulent-, ingeniør- og ad-vokatbistand, omkostninger til prøveboringer, prøvepumpning mv.
Derudover er Viborg Fjernvarme berettiget til at medtage en andel af direktør Sagsøgte 7's løn i forhold til den medgået tid i forbin-delse med forprojektet omfattende den praktiske udførelse, f.eks. delta-gelse i projektledelsesmøder, møder med konsulent, ingeniør og advo-kater, rejsetid og rejseomkostninger, deltagelse/tilstedeværelse ved prøveboring og prøvepumpning samt andre opgaver, hvor der medgår tid direkte forbundet med projektet. Der medtages ikke tid i forbindelse med møder i styregruppe eller teknikgruppe, idet det alle parterne – alt andet lige – deltager i disse møder.
Omkostninger til undersøgelser, som er eller vil blive udført, medtages også som en omkostning, der skal deles mellem parterne. Aftalerne vedrørende geotermiprojektet vil være indgået med Viborg Fjernvarme som aftalepart/operatør for tilladelsen, men omkostningerne forbundet med disse aftaler, herunder omkostningerne forbundet med aftaleind-gåelse, vil være en udgift, der indgår i forprojektet og dermed som en omkostning, der skal deles mellem parterne.
32
Ligeledes vil omkostninger forbundet med ”dry hole” være en omkost-ning, der medtages i opgørelsen, bl.a. omkostninger til lukning af bor-ing, reetablering af område, evt. forsikring m.v.
5. Udgiftsfordeling
Omkostningerne er hidtil udlagt – og skal løbende udlægges – af Vi-borg Fjernvarme.
Såfremt der etableres produktion af geotermisk varme, skal alle om-kostninger ved forprojektet afholdes af andelsselskabet, der således re-funderer Viborg Fjernvarme alle udlæg. Refusion skal ske så snart det er muligt.
Såfremt projektet ikke gennemføres i forhold til det planlagte, fordeles omkostningerne mellem parterne i henhold til den fordelingsplan, der vedhæftes denne aftale som bilag 2. Fordeling sker efter de enkelte vær-kers leverede mængde varme an ledningsnettet i kalenderåret 2009.
…
Parterne hæfter pro rata således, at en part ikke hæfter for en anden, dog med undtagelse af Viborg Fjernvarme, som bærer risikoen for en eller flere parters insolvens.
Uanset om Viborg Fjernvarmes udlæg refunderes af andelsskabet eller af de enkelte parter, har Viborg Fjernvarme krav på forrentning af ud-læggene. …
…
Viborg Fjernvarme kan til enhver tid kræve betaling fra parterne.
6. Projektophør
Styregruppen kan på et hvilket som helst tidspunkt – efter en konkret vurdering – stoppe forprojektet, såfremt det skønnes, at der ikke kan etableres en varmeproduktion, der er økonomisk eller teknisk forsvarlig i forhold til varmeforsyningsprojektet, der forventes indsendt til Viborg Kommune i 1. kvartal 2011.
…
7. Udtræden
Der er mellem parterne enighed om, at ingen kan udtræde af aftalen på andre tidspunkt end de nedenfor fastsatte. Der er således indlagt ”stopklodser” , og hver part kan ved disse ”stopklodser” tage stilling til, om deltagelse i forprojektet fortsat ønskes.
A.
Ingen part kan udtræde før resultatet af de seismiske undersøgelser fo-religger og disse er indarbejdet i reservoirmodel 1, som anført i ansøg-ning om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi, som vedlægges denne aftale som bilag 3. GEUS udarbejder denne reser-voir model 1. På baggrund heraf træffes afgørelse om projektets videre
33
fortsættelse. På dette tidspunkt er der mulighed for, at en eller flere par-ter kan udtræde af forprojektet.
B.
Hvis reservoirmodel 1 giver grundlag for fortsættelse af projektet – for alle eller enkelte parter – fortsættes projektet med udbud af prøvebo-ring (Kvols 2) og prøvepumpning. Der kan i så fald ikke ske udtræden frem til det tidspunkt, hvor der foreligger tilbud på prøveboring og prøvepumpning. Når tilbuddene foreligger afholdes møde i styregrup-pen, hvor det drøftes, hvorvidt projektet fortsættes eller ej. Såfremt sty-regruppen (evt. et flertal) beslutter at fortsætte projektet – og uanset hvordan den enkelte part har forholdt sig på styregruppemødet – kan enhver part indenfor 14 dage meddele, at parten ikke ønsker at deltage videre i projektet.
Prøveboringen og prøvepumpningen udbydes som EU-udbud med op-tion på yderligere boringer, hvorfor omkostninger til EU-udbud på et projekt på op til 8 boringer vil medgå
C.
Efter aftale om igangsættelse af prøveboring og prøvepumpning kan ingen parter udtræde, dvs. at alle deltager frem til tidspunktet, hvor prøveboring og prøvepumpning er afsluttet og resultatet heraf indar-bejdet i reservoirmodel 2, jf. ansøgning til Energistyrelsen (bilag 3). Når resultaterne fra prøveboring og prøvepumpning er indarbejdet evalue-res projektets og dets fortsættelse – altså det endelige ”go/no go” .
Ved prøveboring og prøvepumpning forstås den indledende boring og pumpning, der laves med henblik på vurdering af vandmængde og temperatur, hvorefter det vurderes, om der er grundlag for at gå videre med de øvrige påtænkte boringer.
…
E.
En part kan til enhver tid udtræde, såfremt projektet ændrer sig væ-sentligt og/eller at den løbende budgetopfølgning viser en væsentlig overskridelse af budgettet. Der skal accepteres op til en 20 % overskri-delse af det til enhver tid godkendte (og evt. korrigerede) budget for den pågældende aktivitet. Hvis en aktivitet er igangsat og en sådan væ-sentlig ændring eller budgetoverskridelse foreligger, er en part beretti-get til – selvom ”stopklodser” som nævnt i A-D ikke er til stede – at ud-træde mod at betale sin andel af omkostningerne til det godkendte (og evt. korrigerede) budget. Hvorvidt der foreligger en ”stopklods” afgø-res ud fra budgettet i bilag 1 medmindre der på styregruppemødet er sket godkendelse af et ændret budget. Det er således ikke omkostnin-gerne på tidspunktet for udtræden, der lægges til grund for beregning af den udtrædendes andel, men budget-tallene.
Der kan ikke – uanset ovenstående – ske udtræden, såfremt de forøgede omkostninger ikke overstiger 5 x dagsraten ex. moms for borearbejdet, idet Viborg Fjernvarme er tillagt et sådan økonomisk spillerum, jf. pkt. 2.
34
Generelt om udtræden:
…
Fordeling af udgifter sker i henhold til fordelingsnøgle i bilag 2 – tilret-tet efter udtræden af en eller flere parter, idet de udtrædende parter ud-går af fordelingsnøglen.”
Af bilag 2 til samarbejdsaftalen fremgår bl.a., at VF’s forholdsmæssige andel af projektudgifterne udgjorde 73,3 %. Boligselskab 2 er medtaget i oversig-ten med en forholdsmæssig andel af projektudgifterne på 4,8 %, uanset at bo-ligselskabet som anført ikke underskrev samarbejdsaftalen.
”Lune Nyheder” for december 2011 indeholdt følgende oplysninger om geo-termiprojektet:
”…
Geotermi er forsinket
Et andet stort tema har været fællesprojektet vedrørende geotermisk varme fra Kvols.
Jeg skal være den første til at beklage det meget lange sagsforløb, men projektet har vist sig mere komplekst end som så. Det har taget længere tid at få indhentet tilbud på de mange ting, der skal bruges i forbindelse med en geotermisk boring.
Samtidig har det krævet længere sagsbehandlingstid end forventet at få de mange nødvendige tilladelser. Og sidst men ikke mindst er der øko-nomien. Her har vi måttet konstatere, at det oprindelige budget for bor-ingen ikke holder. Den væsentligste årsag er, at de poster, der omhand-ler selve boringen i Kvols, dvs. borerig, casing (stålrør), cementering, brøndhoveder og målinger, er dyrere i dag, end da vi lagde det første budget i 2009. Stigningen kan kun forklares med højere energipriser.
Jeg kan godt love, at både jeg, Viborg Fjernvarmes øvrige bestyrelse, projektets styregruppe og ikke mindst projektledelsen følger projektet tæt, så vi i fællesskab sikrer den nødvendige fremdrift i projektet, og at økonomien ikke løber af sporet.
…”
På et styregruppemøde den 20. december 2011 blev det oplyst, at R+V havde trukket sit tilbud om forsikringsdækning tilbage, men at bl.a. Munich Re var interesseret i at forsikre geotermiprojektet.
Den 26. januar 2012 meddelte Klima-, Energi- og Bygningsministeriet tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvar-meforsyning. Tilladelsen blev meddelt til projektdeltagerne i foreningen.
Af et notat af 7. februar 2012 fra Advokatfirma 2 til Viborg Kom-mune om kommunal garantistillelse til geotermiprojektet fremgår bl.a., at
35
kommunen kunne stille garanti for optagelse af lån til lovlige kommunale for-mål, og at kommunen var forpligtet til at handle økonomisk forsvarligt og der-for var berettiget og forpligtet til at stille relevante og saglige vilkår for garan-tien til sikring af, at kommunens risiko ved garantistillelsen blev minimeret mest muligt. Advokatfirmaet vurderede i den forbindelse, at kommunen ikke ved at godkende geotermiprojektet den 11. august 2011 samtidig havde accep-teret at stille garanti for optagelsen af et lån til etablering af projektet.
EV og forvaltningen i Viborg Kommune udarbejdede en redegørelse af 9. fe-bruar 2012 til byrådet om geotermiprojektet. Af redegørelsen fremgår bl.a., at projektet stemte overens med kommunens klimastrategi om at blive CO2 -neu-tral. Redegørelsen indeholder også en beskrivelse af projektets udvikling, her-under de løbende stigninger i budgettet. Denne beskrivelse blev udarbejdet af EV og indeholder flere kritiske synspunkter om ledelsen af projektet. Redegø-relsen indeholder desuden en indstilling til byrådet om, at EVK’s deltagelse i det endelige projekt blev betinget af bl.a., at styregruppen skulle udarbejde et revideret budget for det endelige projekt med en positiv selskabsøkonomi og et finansieringsforslag med positiv selskabsøkonomi.
På et styregruppemøde den 14. februar 2012 oplyste Ross, at boreprocessen var ca. tre dage efter den estimerede tidsplan, fordi der havde været udfordringer med ekstrem frost. Sagsøgte 7 oplyste, at der var modtaget et forsik-ringstilbud, som opfyldte de krav, projektledelsen havde stillet. Han oplyste også, at forsikringen var gældende og dækkede 80 % af alle udgifter til forun-dersøgelsen. Sagsøgte 7 oplyste desuden om budgettet for forundersø-gelsen og de hidtil afholdte udgifter, hvorefter der var en længere drøftelse her-af. Af styregruppemødereferatet fremgår bl.a. følgende om denne drøftelse:
”Der er indtil borestarten brugt 20,2 mill. kr. Endvidere er Kvols 2 bud-getteret til 26,6 mill. kr. hertil skal lægges budget for prøvepumpning og forsikringspræmie.
Endvidere er der i budgettet afsat midler til fortsat boring af næste hul (Kvols 3). Budgettet for fortsat boring i Kvols 3 er 9,0-13,3 mill. kr. af-hængig af prøvepumpningens længde.
…
Sagsøgte 7: Det er et on-going budget, men vi mener, at alle kendte omkostninger er medtaget. Budgettet er for det videre for-løb, ikke for dry hole.
Person 10: Jeg har ikke det fulde overblik til at kunne sige at alt er indeholdt.
Person 11, Overlund Fjernvarme]: Vi har stadig god luft i budgettet, når vi ser det ud fra den forsikring, vi har tegnet.
Person 8, Boligselskab 1]: Det er ikke et budget
36
set ud fra et forsikringsmæssigt synspunkt, vi skal forholde os til, det er det samlede budget, vi skal kigge på, og det er overskredet i forhold til det sidste styregruppen blev præsenteret for.
Person 10: Budgettet er relevant, da forsikringen kun gælder, hvis vi kommer ned i vandlaget/target.
…
Vidne 4: Vil vide om det fremlagte budget holder
Sagsøgte 7: Ja, hvis de givne forudsætninger holder.
…
Vidne 4 bad om en redegørelse for, hvor stor om-kostning vi har, hvis vi stopper lige inden forsikringen træder i kraft.
Vidne 4 bad om projektledelsen arbejder videre med det oprindelige og godkendte budget, idet Energi Viborg Kraftvarme's bestyrelse p.t. ikke havde givet mandat til, at budgettet kunne hæve igen.
…
Sagsøgte 7: oplyste om, at der havde været afholdt mø-de med Jyske Bank, Nykredit og Kommunekredit omkring finansiering af projektet. Resultatet af disse møder er, at der skal ligge en kommu-negaranti for, at de ville gå ind i en finansiering af projektet.
Person 8: spurgte om Viborg Fjernvarme kunne finansie-re projektet frem til og med prøvepumpningen ca. 58 mill. kr.
Hertil svarede Sagsøgte 7, at Viborg Fjernvarme godt kunne finansiere de 58 mill. kr. indtil den endelige finansiering er på plads.
…
Sagsøgte 7 oplyste, at Viborg Fjernvarme kan betale de aktiviteter der er igangsat. Samlet limit for Viborg Fjernvarme er på ca. 70 mio. kr.
Person 12, Stoholm Fjernvarmeværk]: kan det tænkes, at vi ikke får en kommunegaranti.
Person 11: Kommunen skal give en kommunegaranti.
Vidne 4: orienterede om, at Energi Viborg … har væ-ret til møde d. 18. januar 2012 med Økonomiudvalget (ØK) i Viborg kommune vedr. en orientering omkring projektet og for en dialog om Energi Viborg skulle deltage i geotermiprojektet. ØK har efterfølgende pålagt Energi Viborg at udarbejde en redegørelse for projektstatus til ØK møde d. 22. februar 2012. Energi Viborg har derfor udarbejdet en redegørelse vedr. budgetudviklingen, endvidere har Energi Viborg på vegne af ØK fået udarbejdet et juridisk notat, hvor advokat Person 13 gennemgår betingelserne for, at kommunen kan udstede en kom-
37
munegaranti. Ad dette notat fremgår det, at kommunen kan stille bety-delige vilkår for at stille en kommunegaranti.
…
Vidne 4 var i tvivl om, at kommunen overhovedet ville give en kommunegaranti og på hvilke vilkår den vil blive givet.
…
Konklusion på ovenstående diskussion i styregruppen
Projektledelsen gennemgår budget for forprojekt igen, med det formål at holde budgettet indenfor det tidligere godkendte budget på 37 mill. Kr. + 20 %. Projektledelsen melder tilbage til styregruppen.
Endvidere udarbejder Viborg Fjernvarme på vegne af deltagerne i geo-termiprojektet en ansøgning om kommunegaranti.”
Den 17. februar 2012 indgav VF en ansøgning til Viborg Kommune om at stille en kommunegaranti for projektet på op til 500 mio. kr.
Økonomiudvalget i Viborg Kommune behandlede ansøgningen på et møde den 22. februar 2012. Økonomiudvalget besluttede, at EVK’s engagement i geoter-miprojektet indholdsmæssigt hang sammen med kommunens klimastrategi. Udvalget besluttede desuden, at EVK’s deltagelse i det endelige geotermipro-jekt var betinget af de vilkår, som var anført i EV og forvaltningens redegørelse af 9. februar 2012. Udvalget besluttede også at sende redegørelsen til VF med henblik på eventuelle bemærkninger.
Den 1. marts 2012 skrev Jyske Bank følgende til VF om finansieringen af geotermiprojektet:
”Trækningsret på kassekredit
På grund af udlæg på indtil videre godt 30 mio. kr. i geotermirelaterede udgifter fra jeres driftskredit, overskrider I nu loftet på de aftalte 40 mio. kr. På kort sigt har I derfor yderligere behov for likviditet til den daglige drift.
Til at understøtte driften I den kommende periode får I et bevilget over-træk på 15 mio. kr., gældende frem til næste varmeafregning fra forbru-gerne, senest medio marts. Den ekstra trækningsret er primært til det formål at dække Viborg Fjernvarmes driftsudgifter i perioden, dvs. den må kun i mindst muligt omfang anvendes til geotermiudgifter.
Jyske Bank er helt grundlæggende positivt indstillet overfor geotermi-projektet, som vi også nævnte flere gange på mødet. Hvis banken i slut-ningen af marts måned skal stille finansiering til rådighed ud over de 40 mio. kr., er det et krav, at der er overblik over og vished for den poli-tiske opbakning til geotermiprojektet.”
Den 5. marts 2012 sendte VF sine bemærkninger til redegørelsen af 9. februar
38
2012 til Viborg Kommune. Bemærkningerne var blevet godkendt på et bestyrel-sesmøde den 1. marts 2012. I brevet oplistede VF en række forudsætninger for VF’s fortsatte deltagelse i projektet, herunder at Viborg Kommune stillede en kommunegaranti for det endelige projekt, og at der blev stiftet et fælles selskab, Viborg Varme, som skulle drive geotermianlægget. VF anførte desuden en ræk-ke tekstnære bemærkninger til redegørelsen, herunder til de kritikpunkter der var rejst heri. VF oplyste bl.a., at den samlede investering i forundersøgelsen ville være ca. 50 mio. kr. Om udviklingen i projektet fremgår bl.a. følgende:
”Det projekt der blev forelagt på Viborg Fjernvarmes generalforsamling i 2009 er væsentlig forskelligt fra det projekt, der blev godkendt i for-bindelse med Viborg kommunes godkendelse af varmeforsyningspro-jektet, ”Viborg Geotermi” , KMU sag nr. 126, 11. august 2012.
Det godkendte projekt omfatter nu forsyning af både Viborg by, Løg-strup, Skals og Stoholm tilligemed, at der etableres 8 geotermibrønde mod forventet genanvendelse af den eksisterende boring, Kvols-1, og etablering af yderligere en boring, og sidst men ikke mindst er der taget højde for, at geotermiprojektet kan kombineres med L90’s affaldsværk i Kjellerup.
Viborg Fjernvarmes tabsrisiko i forbindelse med forprojektet er inden-for generalforsamlingens beslutning.”
VF underskrev den 6. marts 2012 en forsikringsaftale med ERGO om en såkaldt ”exploration risk insurance” (også kaldet ”dry hole” -forsikring) for geotermi-projektet. Ifølge aftalen var forsikringssummen 76,2 mio. kr. I aftalen var ”ef-fective date” anført som den 20. februar 2012. Aftalens pkt. 3 indeholder en række undtagelser til forsikringsdækning, herunder i tilfælde af finansielle pro-blemer.
På et styregruppemøde den 6. marts 2012 var der en drøftelse af et udkast til projektredegørelse, som skulle sendes til Viborg Kommune i anledning af de vilkår, som Økonomiudvalget havde opstillet på udvalgsmødet den 22. februar 2012. Det blev i den forbindelse oplyst, at det hidtidige forbrug udgjorde 51,6 mio. kr., og at budgettet for forundersøgelsen med tillæg af en buffer på 20 %, svarende til ”stopklodsen” i samarbejdsaftalen, nu stort set var brugt. Endvide-re blev det oplyst, at de samlede forundersøgelsesomkostninger forventedes at være ca. 75 mio. kr. Rambøll oplyste i den forbindelse, at budgettet var reali-stisk ud fra de foreliggende forudsætninger. Desuden oplyste Sagsøgte 7, at der ville opstå udfordringer med VF’s likviditet, hvis der ikke forelå en kommunegaranti den 21. marts 2021. Han oplyste dog samtidig, at han forven-tede at kunne sikre likviditet op til 75 mio. kr. frem til medio april 2012.
Der var en ny drøftelse af projektredegørelsen på et styregruppemøde den 7. marts 2012. Styregruppen godkendte på mødet, at projektledelsen kunne fær-diggøre redegørelsen og sende den til kommunen. Sagsøgte 7 oplyste
39
under mødet, at alle nødvendige forsikringer var på plads og havde været gæl-dende fra boringens start.
Vidne 7, Willis, der havde rådgivet styregruppen om tegning af forsikring, udarbejdede en redegørelse af 13. marts 2012 for geotermiprojektets forsikringsdækning. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende:
”2. VIBORG GEOTERMIS FORSIKRINGSDÆKNING – SAMLET KON-
KLUSION
Med en risikoafdækning som beskrevet nedenfor er det Willis’ vurde-ring, at de risici, der knytter sig til Viborg Geotermi, er både veldoku-menterede og afdækkede i et omfang, der må betegnes som meget til-fredsstillende.
Forsikringsdækningen honorerer krav efter gældende lovgivning, lige-som forsikringsafdækningen af efterforskningsrisikoen reducerer de økonomiske tab til en størrelse, som ikke afviger i størrelse fra alminde-lige driftsmæssige risici.
Det er Willis vurdering, at Viborg Geotermis forsikringspolitik og for-sikringsløsning giver en meget afbalanceret og konsekvent afdækning af væsentlige risikoelementer i projektet.
…
3.2. EFTERFORSKNINGSFORSIKRING (EXPLORATION RISK INSU-RANCE)
Efterforskningsforsikringen dækker risikoen for ikke at finde tilstræk-keligt høj temperatur og gennemstrømning i den geologiske forekomst, der vil gøre gør det økonomisk rentabelt at producere varme. Forsik-ringens formål er således at kompensere geotermiselskabet, hvis ikke det er muligt at udvinde en given energimængde, der udtrykkes ved en sammenhæng mellem temperatur og transmissivitet.
Forsikringen dækker ikke skade, men det økonomiske tab som konse-kvens af at man ikke finder den forventede energimængde. Med det økonomiske tab menes i denne sammenhæng alle de omkostninger, som geotermiselskabet har afholdt i hele forløbet, fra projektstart til prøvepumpning er afsluttet, og resultatet af efterforskningen foreligger.
Uanset policens datoer for ikrafttræden omfatter dækningen alle af-holdte omkostninger inden for forsikringssummen, også de omkostnin-ger, der er afholdt før forsikringens udstedelsesdato helt analogt med ansvarsforsikringer, der dækker krav rejst i forsikringstiden (claims made-police).
Forsikringsdækningen omfatter alle de afholdte omkostninger. I denne sammenhæng betegnes disse omkostninger som tab. Der er tale om tab, hvis de geotermiske undersøgelser har negativt resultat, og boringen ikke giver det energimæssige resultat, der er defineret i policen som
40
henholdsvis partiel skade eller totalskade. Se nedenfor.
Eksempler på dækkede omkostninger:
• Forundersøgelser
• Boreomkostninger
• Omkostninger til rådgivere
• Forsikringspræmie
• Andre afholdte omkostninger
Policen dækker efter nedenstående principper:
• Forventninger og baggrund for forsikringsdækning:
Baseret på forundersøgelserne og tolkning af seismiske undersøgelser, er der opstillet nogle realistiske forventninger til resultaterne af en bor-ing. Disse forventninger danner grundlag for forsikringsdækningen.
I tilfældet Viborg Geotermi er det forventede en temperatur på 70°C, en vandmængde på min. 200 m3 /t ved en sænkning på 380 m. Forsikrings-dækningen er fastlagt som 80 % heraf, derfor dækningen fra 160 m3 /t og nedefter.
…
• Totalskade
Totalskade optræder i tilfælde af, at man ikke opnår de definerede mål: Temperatur på 70° C, en vandmængde på min. 100 m3 /t ved en sænk-ning på 380 m.
• Partiel skade
Den partielle dækning skal i modsætning til totalskadetilfældet kun udbetale en delvis erstatning. Den delvise erstatning kommer på tale i de tilfælde, hvor vandmængden ligger mellem 100 og 160 m3 /t.
Erstatningen skal kompensere for den manglende effekt og kan anven-des til eksempelvis ekstra boring eller andre initiativer, der kan sikre den ønskede og forsikrede minimumseffekt.”
Styregruppens projektredegørelse til Viborg Kommune blev færdiggjort den 16. marts 2012. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende:
”2. RESUMÉ
…
Der er udarbejdet reviderede budgetter som følger
Forprojektet beløber sig til i alt ca. 81,8 mill. kr. ekskl. omkostninger til et evt. dry hole
Anlægsbudgettet for det samlede projekt er ca. 541 mill. kr.
Endvidere er der i redegørelsen udarbejdet selskabsøkonomiske bereg-ninger med baggrund i det reviderede anlægsbudget. Beregninger ud-
41
viser positiv selskabsøkonomi.
Der er endvidere udarbejdet en realistisk tidsplan for det samlede pro-jekt.
En ikke uvæsentlig betingelse for realisering af det endelige projekt, er at der opnås en kommunegaranti, dækkende det endelige anlægsbud-get på ca. 541 mill. kr.
Viborg Fjernvarmes pengeinstitut har den 16. marts 2012 fremsendt et kredittilsagn, der indeholder tre væsentlige nye forhold.
For det første kræves der nu en kommunegaranti stillet overfor Kom-munekredit, for at banken fortsat vil finansiere forprojektet. For det an-det at Viborg Byråd fra den 28. marts 2012 og indtil senest den 20. april 2012 stiller en anfordringsgaranti overfor banken for alle akkumulerede udlæg til geotermiprojektet.
Tillige har banken meddelt, at banken efter den 20. april 2012 ikke vil deltage i finansieringen af geotermiprojektet.
I projektet er det forudsat at byggefasen og det endelige projekt finansi-eres gennem Kommunekredit, dette er dog betinget af at der stilles en kommunegaranti.
…
Såfremt at forprojektet måtte ende som et dry hole, altså en totalskade, skal ovenstående omkostninger til forprojektet 81,8 mill. kr. tillægges en omkostning på ca. 4,9 mill kr. som følge af et dry hole.
Såfremt projektet måtte stoppe af anden årsag f.eks. manglende finansi-ering vil interessenterne pådrage sig en udgift på ca. 86,8 mill. kr. som ikke vil kunne afdækkes via de tegnede forsikringer.
…
6.2. Selskabsøkonomi
…
Eksempelvis kan der investeres ca. 1,8 mia. kr. i det største geotermi-anlæg, før varmeprisen fra de nuværende kraftvarmeværker bliver bil-ligere end geotermianlægget.”
Advokatfirma 2 anbefalede i et notat af 16. marts 2012 til Viborg Kommune, at en kommunegaranti til geotermiprojeket blev betinget af, at geo-termianlægget blev placeret i EVK eller et nystiftet selskab i EV’s koncern. Ad-vokatfirmaet lagde herved vægt på bl.a., at EVK havde den fornødne tekniske, finansielle og ledelsesmæssige styrke til at sikre, at kommunegarantien ikke ville blive aktuel, og at alle omkostninger vedrørende geotermianlægget ville kunne indregnes i den samlede varmpris, hvis anlægget blev placeret i EV’s koncern.
42
På et bestyrelsesmøde i VF den 21. marts 2012 behandlede bestyrelsen et dags-ordenspunkt om VF’s engagement med Jyske Bank. Af dagsordenspunktet fremgår følgende:
”Viborg Fjernvarme modtag fredag den 16. marts 2012 et brev fra Jyske Bank vedr. forhøjelse af kreditrammen, se bilag.
I brevet opridses betingelserne for udvidelse af kreditrammen i Jyske Bank.
Forhøjelse opdeles i 2 dele en forhøjelse på 13 mill. kr. og en forhøjelse på 12. mill. kr.
Forhøjelse af kreditrammen med 13. mill. kr.
Jyske Bank tilbyder frem til 28. marts 2012 en forhøjelse på 13 mill. kr. med følgende betingelser:
Forhøjelsen med de 13 mio. kr. sker, når følgende er opfyldt:
Idet der ikke foreligger en generalforsamlingsbeslutning omkring dette, skal Jyske Bank have dokumentation på, at bestyrelsen i Viborg Fjernvar-me har beføjelse til at afholde de påtænkte geotermiudgifter på ca. 60 mio. kr.. Dokumentationen skal godkendes af en advokat. Endvidere skal det dokumenteres, at bestyrelsen i Viborg Fjernvarme har godkendt direktør Sagsøgte 7's dispositioner.
På baggrund af dette blev advokaten bedt om, at bekræftede, at disposi-tioner lå inden for bestyrelsens beføjelser.
Advokat 3 har udarbejdet et brev til Jyske Bank, som Sagsøgte 7 afleverede i Jyske Bank i går eftermiddags.
Årsagen til denne hast var en telefonopringning fra direktør Person 14, Jyske Bank, samme morgen, da Jyske Bank ikke ville fri-give de betalinger, som Viborg Fjernvarme havde liggende til betaling inden banken havde modtaget dokumentation fra advokaten.
Jyske Bank har til formiddag meddelt, at banken ikke mener at have modtaget den ønskede dokumentation, hvorfor banken ikke vil frigive betalinger der ligger udover den nuværende kreditramme på 40 mill. kr. se bilag vedr. likviditet.
Viborg Fjernvarme har derfor p.t. et udækket likviditetsbehov på 13. mill. kr., se senere.
Fra den 28. marts og indtil den 20. april 2012 hæves kreditrammen til 65 mill. kr. på følgende betingelser:
Forhøjelsen af trækningsretten til 65 mio. kr. sker på følgende baggrund, Viborg Kommune vedtager at stille en anfordringsgaranti overfor Kom-munekredit på 500 mio. kr.
43
Viborg kommune afgiver samtidig en anfordringsgaranti overfor Jyske Bank til dækning af alle udlæg for geotermiprojektet.
Garantien overfor Jyske Bank skal stilles uden yderligere betingelser og forudsætninger. I modsatfald skal disse godkendes af Jyske Bank inden for-højelse af trækningsretten.
I perioden skal trækket på kreditten holdes indenfor maksimum.
Dette er meddelt Viborg kommune, der p.t. arbejder på at lave dagsor-denen til ØK-møde den 26. marts 2012 og byrådsmøde den 28. marts 2012.
Økonomidirektør, Viborg kommune, Person 15 i fredag orien-teret om kravet fra Jyske Bank.
Brevet på Jyske Bank blev drøftet på seneste styregruppemøde, mandag den 19. marts 2012, på mødet blev det aftalt at Sagsøgte 7 skulle kontakte økonomidirektør Person 15 for, at fore-spørge om det kunne hjælpe såfremt der ikke var behov for en kommu-negaranti til forprojektet. Person 15 oplyste, at det efter han overbevisning ville være en stor hjælp.
Sagsøgte 7 har derfor efter aftale med Sagsøgte 1 undersøgt om der var alternative finansieringsmulighed, der er derfor rette henvendelse til Nykredit, som der tidligere har været kon-tant til i forbindelse med finansiering af forprojektet.
Nykredit har sagt ja til at se positivt på sagen, men der er p.t. ingen af-klaring. Et lån i Nykredit må forventes, at blive fulgt op med et øn-ske/krav om at Viborg Fjernvarme flytter sine bankforretninger til Nykredit.
Sluttelig Jyske Bank meddelt, at banken efter den 20. april ikke længere at finansiere udlæg af udgifter til geotermiprojektet og opfordrer til, at den tilbudte byggefinansiering i Kommunekredit etableres.
Likviditet
Det forhold, at Jyske Bank ikke på det foreliggende grundlag har villet forhøje kreditrammen, gør, at der d.d. mangler ca. 13 mill. kr. i at Vi-borg Fjernvarme kan betale den forfalde faktura hos Energi Viborg Kraftvarme A/S.
Da der ikke p.t. er en afklaring af den likviditetsmæssige situation, mangler Viborg Fjernvarme at afregne 16. mill. kr. ud af 26,7 mill. kr. til Energi Viborg Kraftvarme A/S. Vidne 4 er orienteret pr. te-lefon d.d.
Indstilling:
Det indstilles,
at, sagen drøftes
at, Viborg Fjernvarme når der er faldet ro om geotermiprojektet skifter bankforbindelse
44
at, Nykredit spørges om Nykredit vil overtage Viborg Fjernvarmes bankforretning samt på hvilke betingelser”
Bestyrelsen tiltrådte alle tre indstillinger.
Til brug for Viborg Kommunes overvejelser om risiciene forbundet med at stille en kommunegaranti til geotermiprojektet indhentede kommunen et notat af 23. marts 2012 fra Forsikringsselskab. Af notatet fremgår bl.a., at forsikringen hos ERGO (”exploration risk insurance”) havde det korrekte dæk-ningsomfang. Om denne forsikring fremgår desuden bl.a. følgende:
”Uanset policen gør ganske meget ud af at beskrive, hvorledes forsik-ringsdækningen skal opgøres under en række forskellige forhold (par-tielskade, totalskade etc.), vurderes det, at en endelig opgørelse af en eventuel ”skade” vil skulle baseres på en detaljeret og omfangsrig for-handling mellem Viborg Geotermi og forsikringsselskabet ERGO om initiativer, stimulering, yderligere boring etc. Uanset policen indeholder meget eksakte og konkrete værdier kan det bestemt ikke forventes, at det i praksis vil være enkelt eller entydigt at fremkomme med doku-menterede værdier.
En skadesituation vil derfor i høj grad vil blive et spørgsmål om en for-handling af værdier, grænser, mængder, temperaturer, hvilke initiativer der skal iværksættes samt om anvendelsen af de mange forhandlede værdier til en konkret opgørelse af Viborg Geotermi’s (forsikringsdæk-kede) økonomiske tab.
Policen indeholder en del restriktioner (side 10 og 11 i policen fra ER-GO), herunder blandt andet, at der ikke vil være dækning under poli-cen, såfremt det ikke lykkes at bore ned til vandbærende lag (d.v.s. hvis projektet – af en eller anden grund – må opgives i selve borefasen). Det vurderes ikke, at entrepriseforsikringen (Drilling Risk Insurance) vil kunne kompensere manglende produktion (policen dækker specifikt ikke driftstab/indirekte tab), ligesom den udelukkende dække ”pludse-lige og uforudsete” hændelser, hvorfor et ”planlagt” stop af boringen ikke vil udløse nogen form for forsikringsdækning.”
Økonomiudvalget i Viborg Kommune behandlede ansøgningen om en kom-munegaranti til geotermiprojektet på et møde den 26. marts 2012. Forvaltnin-gens vurdering er sammenfattet således i referatet af udvalgsmødet:
”6. Forvaltningens vurdering
a. Forvaltningen finder det utilfredsstillende, hvor fremskredent
projektet er, og hvor mange dispositioner, der er truffet set i for-hold til den manglende afklaring af finansiering. Det er gængs procedure i forsyningsprojekter at søge om kommunal garanti-stillelse, idet der kan opnås en markant lavere renteudgift, og an-søgningen om garantistillelse burde have været fremsendt senest i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af varmeforsy-ningsprojektet.
b. Forvaltningen finder udviklingen i budgettet for både forprojekt
45
og for hele projektet for meget bekymrende, herunder at oplys-ningerne først er fremkommet efter ansøgningen af 17. februar 2012 om kommunegaranti og i forlængelse af Økonomiudvalgets krav fra mødet den 22. februar 2012. I sagens natur er et geoter-miprojekt forbundet med udfordringer og ricisi, der ikke alle kan forudses eller afdækkes. Imidlertid er udviklingen i budgetterne så markante og ændringer så ensidige i form af merudgifter, at Forvaltningen konkluderer, at økonomistyringen ikke har været tilstrækkelig.
c. Forvaltningen finder det bekymrende, at det ikke er muligt at
vurdere de økonomiske konsekvenser af forsikringsdækningen, hvis resultatet af prøveboringen, falder inden for ”gråzoneområ-det” .
d. Forvaltningen er samlet set bekymret for, om projektledelsen ved
Viborg Fjernvarme har de fornødne resurser og kompetencer, og anbefaler at Økonomiudvalget/Byrådet lader dette indgå i over-vejelserne omkring organiseringen af geotermiselskabet og vil-kårene for en eventuel garantistillelse.”
Økonomiudvalgets beslutning er gengivet således i mødereferatet:
”BESLUTNING:
Økonomiudvalget indstiller til Byrådet,
at Viborg Kommune overfor Energi Viborg Kraftvarme A/S stiller ga-
ranti på 150 mio. kr. til de med forprojektet forbundne udgifter til op-tagelse af en byggekredit hos Kommunekredit på følgende vilkår:
1. Geotermiprojektet overdrages til Energi Viborg Kraftvarme A/S,
herunder at de nødvendige tilladelser, projektgodkendelsen og efterforsknings- og indvindingstilladelsen overføres til Energi Viborg Kraftvarme A/S.
2. Under forudsætning af at Viborg Kommune får indsigt i og ac-
cepterer de aftaler, der skal overtages, og allerede afholdte om-kostninger, og at indgåede forpligtelser kan indregnes varmepri-serne.
3. Der skal indgås leveringsaftaler med de 4 distributører i Viborg,
der afspejler og fastholder deltagernes fælles økonomiske inter-esser i projektet i gældsafviklingsperioden.
4. Viborg Fjernvarmes bestyrelse skal senest den 28. marts 2012, kl.
12, godkende ovennævnte vilkår (pkt. 1, 2 og 3). Efter den 29. marts 2012 kan udbetales fra Energi Viborg Kraftvarmes bygge-kredit 25 mio. kr. til foreløbig godtgørelse af de udlæg, Viborg Fjernvarme har afholdt.
5. Der fremsendes fra Viborg Fjernvarme endelig opgørelse af de
afholdte udgifter til geotermiprojektet. Opgørelsen påtegnes af en revisor, og efter Byrådets godkendelse vil restbeløbet kunne udbetales.
6. Der søges indgået tilsvarende leveringsaftaler med de 3 andre
(Stoholm, Skals og Løgstrup varmeværker).
7. Bestyrelsen ved Energi Viborg Kraftvarme A/S nedsætter et råd-
givende geotermiudvalg bl.a. med repræsentanter fra distributø-
46
rerne.
Endvidere skal Viborg Kommune have dokumentation for, at bestyrel-sen i Viborg Fjernvarme har haft beføjelse til at afholde udgifterne til geotermiprojektet. Fremsendes senest onsdag den 28. marts 2012 kl. 12.”
På et styregruppemøde den 26. marts 2012 blev det oplyst, at boret sad fast i ca. 2.100 meters dybde, og at boreledelsen i ca. en uge havde arbejdet med at løsne boret. Det blev også oplyst, at hvis boret ikke kom fri, ville det være dækket af en forsikring med op til 10 mio. kr., dog fratrukket en selvrisiko på 1 mio. kr.
Som opfølgning på Økonomiudvalgets beslutning af 26. marts 2012 indhentede VF et notat af 27. marts 2012 fra advokat Vidne 2. Notatet angik, om bestyrelsen i VF havde været beføjet til at afholde udgifter til geotermiprojektet. Advokatens vurdering af spørgsmålet er opsummeret såle-des i notatet:
”Det er således min konklusion,
at Viborg Fjernvarmes andel af omkostningerne ved prøveboring m.v. i tilfælde af ”dry hole” forud for budgetrevisionen af 15/3 2012 – som følge af forsikringsdækningen – ville holde sig inden for den økonomiske ramme og dermed bemyndigelsen, idet budgetrevi-sionen 15/3 2012 ikke kan medføre, at bemyndigelsen oprindeligt anses for overskreden, når uforudsete forhold medfører denne overskridelse samt
at bemyndigelsen, såfremt forudsætningen for etablering af anlægget bliver opfyldt, men anlægget af økonomiske grunde må opgives, objektivt er blevet overskredet. Overskridelsen har ikke har været tilsigtet og ikke subjektivt stået bestyrelsen klart. Det har tilsynela-dende ligget uden for bestyrelsens forestilling, at projektet ikke skulle kunne realiseres, såfremt der ved prøveboringerne konstate-res tilstedeværelsen af varmt vand af en tilstrækkelig mængde.”
På et ekstraordinært bestyrelsesmøde i VF den 27. marts 2012 besluttede besty-relsen at godkende de betingelser, som Økonomiudvalget i Viborg Kommune havde opstillet for en kommunegaranti, herunder at projektet blev overdraget til EVK. Bestyrelsen drøftede også advokat Vidne 2's notat af samme dato.
Den 28. marts 2012 godkendte byrådet Økonomiudvalgets indstilling af 26. marts 2012. Det fremgår af referatet af byrådsmødet, at advokat Vidne 2's notat af 27. marts 2012 indgik i sagens materiale.
På et styregruppemøde den 28. marts 2012 blev der orienteret om kommunens beslutning, herunder at projektet var overdraget til EVK. Vidne 4 oplyste, at styregruppen fortsatte som et rådgivende organ til og med afslut-
47
ningen af forundersøgelsen. Det blev også oplyst, at borestrengen fortsat sad fast, og at forsikringssummen for ”exploration risk insurance” var blevet opju-steret til 92 mio. kr.
Der blev afholdt generalforsamling i VF den 24. april 2012. Geotermiprojektet blev omtalt i bestyrelsesformandens mundtlige beretning, hvor det blev anført bl.a., at det projekt, som blev forelagt på generalforsamlingen i 2009, og det pro-jekt, der var startet i Kvols, efter bestyrelsens mening var ”to vidt forskellige projekter” . Det blev endvidere oplyst, at bestyrelsen i VF havde forvaltet VF’s økonomiske risiko gennem forsikringer, således at den økonomiske ramme i bemyndigelsen fra 2009 var overholdt, idet VF’s andel af udgifterne dog nu ri-sikerede at beløbe sig til 16 mio. kr. Ifølge generalforsamlingsprotokollatet blev der fra flere medlemmers side rejst kritik af geotermiprojektet og de likviditets-mæssige udfordringer, som projektet havde påført VF. Der blev endvidere ved-taget en mistillidsdagsorden mod bestyrelsen. Sagsøgte 1, Sagsøgte 6 og Sagsøgte 2 ønskede ikke genvalg og udtrådte derfor af bestyrelsen. Af VF’s årsrapport for 2011, som blev godkendt af generalforsam-lingen, fremgår, at der var afholdt udlæg til geotermiprojektet for i alt 24,521 mio. kr. ved udgangen af 2011. Udlæggene var medtaget i regnskabet som et tilgodehavende.
Deloitte udarbejdede den 1. maj 2012 en erklæring om VF’s samlede udlæg til geotermiprojektet. Ifølge erklæringen udgjorde de samlede udlæg 65.186.363 kr., hvoraf 12.900.00 kr. – efter aftale med EVK – var afholdt i perioden efter den 29. marts 2012.
Den 1. juni 2012 underskrev EVK og VF en ny driftsaftale vedrørende varme-forsyning. Det fremgår af aftalen, at EVK med økonomisk virkning fra den 28. marts 2012 havde overtaget ansvaret for at gennemføre geotermiprojektet, og at EVK i den forbindelse skulle refundere VF de omkostninger, der var afholdt vedrørende projektet forud herfor. Det fremgår endvidere, at alle omkostnin-gerne vedrørende det geotermiske projekt skulle indregnes i varmeprisen. Des-uden fremgår det af aftalen, at hvis geotermiprojektet ikke blev gennemført, eller hvis produktionen ophørte, før omkostningerne var afdraget gennem var-mepriserne, var VF, de øvrige varmedistributører og omegnsværkerne forplig-tet til at afholde omkostningerne. Det gjaldt også, selv om omkostningerne ikke kunne indregnes i varmepriserne.
Den 4. juni 2012 underskrev EVK og VF en overdragelsesaftale vedrørende geo-termiprojektet. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:
”1.Baggrund og formål
1.1. VF har igangsat et projekt vedrørende efterforskning og etablering
af et geotermisk anlæg samt transmissionsnet og overfladeanlæg i
48
Kvols ved Viborg (i det følgende betegnet ”Projektet).
…
1.5. VF ønsker herefter at overdrage alle VF’s rettigheder og forpligtel-
ser vedrørende Projektet til EVK mod, at EVK samtidig overtager Forpligtelserne relateret til Projektet.
…
2. Definitioner
…
” Closing” betyder Parternes opfyldelse af deres respektive forpligtelser, som beskrevet i Aftalen punkt 10.
…
”Overtagelsesdagen” betyder den 28. marts 2012
…
3. Overdragelsen af projektet
3.1. Overdragelsen af Projektet omfatter dels Forpligtelserne og dels al-
le VF's rettigheder i relation til efterforskning og etablering af Pro-jektet, herunder myndighedstilladelser, aftaler, forsikringer, Area-let, anlæg, driftsmidler og varebeholdninger omfattet af Projektet, som nærmere, men ikke udtømmende er specificeret under afsnit 4. Overdragelsen af VF's rettigheder i relation til efterforskning og etablering af Projektet sker pr. Closing med virkning fra Overta-gelsesdagen.
…
5. Overtagelsesdagen
5.1. Overdragelsen af Projektet mv. gennemføres på Closing, mens
driften bliver overtaget af EVK på Overtagelsesdagen, jf. nærmere i punkt 6.
6. Drift i perioden mellem Overtagelsesdagen og Closing
6.1. EVK har pr. Overtagelsesdagen overtaget driftsansvaret vedrø-
rende Projektet og træffer i den henseende alle beslutninger her-om.
6.2. EVK har og vil fra Overtagelsesdagen og frem til Closing overtage
og afholde alle udgifter og a conto betalinger relateret til Projektet, jf. byrådets beslutning af 28. marts 2012 og 25. april 2012. …
…
7. Vederlag og berigtigelse af Det Kontante Vederlag
7.1. Vederlaget til VF for overdragelsen af Projektet, jf. pkt. 3.1, til EVK
er sammensat på følgende måde:
i. ved EVK’s overtagelse på Closing af Forpligtelserne, og
49
ii. ved EVK’s (pr. Overtagelsesdagen) overtagelse af og afholdel-
se af de i punkt 6.2 anførte udgifter mv., samt
iii. ved EVK’s betaling på Closing af summen af de af VF doku-
menteret afholdte udgifter relateret til Projektet i perioden fra Projektets opstart ultimo 2008 og frem til den 30. april 2012, så-ledes som angivet i den i bilag 7.1 iii vedhæftede og revisorpå-tegnede opgørelse med fradrag af den i punkt 7.2 nævnte for-lods berigtigelse (”Det Kontante Vederlag”) samt VF’s krav på betaling i henhold til Omkostningsfordelingsaftalen på Over-tagelsesdagen.
…
9. Betingelser for closing
…
9.2. Aftalen er fra EVK’s side derudover betinget af: 9.2.1. At EVK – efter eget skøn – har opnået tryghed for, at de af EVK
afholdte omkostninger, herunder vederlaget som angivet i punkt 7 i sin helhed, i forbindelse med overtagelsen af Projektet mv., kan indregnes i EVK's varmepriser.
…”
Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab udarbejdede den 11. juni 2012 en indstil-ling til EV om geotermiprojektets fremtid. Det fremgår af indstillingen, at der på dette tidspunkt var afholdt udgifter til forundersøgelsen på i alt 117,5 mio.
kr.Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab opstillede følgende fem scenarier: (1)
fortsættelse af projektet umiddelbart, (2) fortsættelse af projektet efter en korte-re revurdering, (3) midlertidigt stop på Kvols 2 og boring af Kvols 3, (4) projek-tet stoppes midlertidigt og (5) permanent nedlukning af projektet her og nu. Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab indstillede, at EV fulgte scenarie 4, da en midlertidig nedlukning af projektet efter geotermiselskabets opfattelse rum-mede de største chancer for, at projektet på et senere tidspunkt – og efter meget grundigt forarbejde – kan genoptages med henblik på at få nyttiggjort den hid-tidige investering.
Bestyrelsen i VF besluttede på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 12. juni 2012 at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Vidne 8, Vidne 6 og Person 16 til at udarbejde en intern sagsfremstilling af geotermi-projektet.
Byrådet i Viborg Kommune besluttede den 20. juni 2012 at lave en midlertidig nedlukning af geotermiprojektet som indstillet af Dansk Fjernvarmes Geotermi-selskab.
Forløbet efter geotermiprojektets nedlukning, herunder tabsopgørelsen
Den 27. juni 2012 underskrev EVK og VF ”Closing Dokument” vedrørende overdragelse af geotermiprojektet.
50
Den interne sagsfremstilling af geotermiprojektet, som bestyrelsen i VF havde besluttet at udarbejde, blev færdiggjort den 11. september 2012. Af sagsfrem-stillingen fremgår bl.a. følgende om bestyrelsens beslutninger om projektet:
”Bestyrelsen var opmærksom på, at Viborg Fjernvarmes vedtægter som hovedformål foreskriver distribution af varme, og at Viborg Fjernvarme ikke måtte producere varme pga. driftsaftalen med Energi Viborg Kraft-varme A/S. Dette er baggrunden for punktet på generalforsamlingen om, hvem der skulle eje et eventuelt kommende projekt og den efterføl-gende drøftelse om Viborg Geotermi AMBA. Det var opfattelsen, at vedtægterne ikke udelukkede Viborg Fjernvarme fra at ofre omkost-ninger på en undersøgelse (indenfor rammen 11-13 mill. kr.) af, om der er varme i undergrunden, jf. også varmeforsyningslovens § 20, der gi-ver mulighed for at indregne omkostninger til geotermisk undersøgel-ser i varmeprisen.
Det har hele tiden været forudsat, at ejerskab og en produktion af var-me skulle ske i et andet regi, og at Viborg Fjernvarme skulle være an-delshaver i dette selskab (AMBA’et) på betingelse af, at Energi Viborg Kraftvarme A/S var indforstået hermed pga. driftsaftalen, hvorfor en vedtægtsændring ikke fandtes nødvendig.
Projektet nåede i Viborg Fjernvarmes regi ikke ud over undersøgelses-stadiet.
Bemyndigelsen blev af bestyrelsen anset som en økonomisk ramme, in-denfor hvilken, der kunne disponeres – altså foretages en økonomisk satsning til projektet af den nævnte størrelse.
Som det fremgår af budgetterne holdt det oprindelige overslag ikke bl.a. som følge af ændring af projektet. Det indgåede samarbejde med de øvrige interessenter og forsikringstegningen dækkende ”alle afhold-te omkostninger” – bekræftet i notat fra Willis af 13. marts 2012 – med-førte, at det var bestyrelsens opfattelse, at man fortsat var indenfor den økonomiske ramme givet i bemyndigelsen, da borearbejdet igangsattes.
De efterfølgende forhøjelser af budgettet og Boligselskab 2's ud-meldelse af styregruppen (og dermed manglende andel af omkostnin-gerne for forundersøgelserne) resulterede i, at den givne bemyndigelse i økonomisk henseende blev overskredet.”
VF antog herefter Advokat 4 til at gennemføre en advokatundersø-gelse af visse forhold i forbindelse med geotermiprojektet. Formålet med under-søgelsen var at belyse de faktiske omstændigheder ved geotermiprojektet og at vurdere, om der var grundlag for at udtale kritik af en eller flere personer, her-under om der var grundlag for at placere et erstatningsansvar. Advokat 4 konkluderede på baggrund af undersøgelsen følgende:
”Det er min samlede vurdering, at ledelsen i Viborg Fjernvarme har handlet uforsvarligt, idet de ikke har opfyldt de forpligtelser, som på-
51
hviler en bestyrelse og direktion i en sådan forening. Jeg finder derfor, at der bør udtales kritik af de personer, som var medlem af bestyrelsen og direktionen for Viborg Fjernvarme i perioden fra den 28. april 2009 og frem til den ordinære generalforsamling den 24. april 2012.
Det er dog samtidig min vurdering, at den nævnte uforsvarlige adfærd ikke har medført et tab for foreningen eller foreningens medlemmer. Det er ligeledes min vurdering, at den omhandlede adfærd heller ikke har medført et tab for medlemmer af en sådan art, som kan kræves dækket gennem de almindelige erstatningsregler.
Min samlede konklusion er derfor, at der ikke kan pålægges ledelsen i VF et økonomisk ansvar for de udgifter, som er afholdt i forbindelse med geotermiprojektet i Kvols.”
Den 23. august 2012 blev Sagsøgte 7 bortvist fra sin stilling som direk-tør for VF.
Det fremgår af VF’s årsrapport for 2012, at foreningen ikke længere havde ud-læg til geotermiprojektet ved udgangen af 2012.
EVK oplyste ved brev af 17. februar 2014 til Energitilsynet, at EVK havde op-gjort omkostningerne til geotermiprojektet til 164.472.992 kr., hvoraf VF havde afholdt 65.186.364 kr., mens EVK havde afholdt de resterende 99.552.076 kr. EVK oplyste desuden, at EVK ønskede at indregne de samlede omkostninger i varmeprisen. Det fremgår også af brevet, at EVK havde anlagt en retssag mod Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk og Løgstrup Varmeværk med krav om betaling af i alt 10,4 mio. kr. for disse værkers andel af omkostningerne i geotermiprojektet. Ifølge brevet ville beløbet fragå opgørelsen over omkost-ninger, hvis EVK vandt retssagen.
Energitilsynet sendte den 24. juni 2014 en tilkendegivelse til EVK om indreg-ning af udgifter til geotermiprojektet i varmepriserne. Af tilkendegivelsen frem-går bl.a. følgende:
”1. Resumé
1. Denne sag drejer sig om, hvorvidt samtlige omkostninger (ca. 165 mio. kr.) til det fejlslagne geotermiprojekt i Kvols ved Viborg kan be-tragtes som indregningsberettigede i varmepriserne.
2. Projektet blev i 2009 iværksat af foreningen Viborg Fjernvarme (herefter Viborg Fjernvarme) med det formål at etablere et nyt geoter-misk energiselskab med flere andre deltagere.
3. Efter meget store budgetoverskridelser stillede Viborg Kommune som betingelse for en kommunegaranti krav om, at projektet blev over-draget til Energi Viborg Kraftvarme A/S (herefter Energi Viborg). Pro-jektet er efterfølgende lukket, uden at de første boringer blev fuldt ud
52
gennemført, og der kunne konkluderes på muligheden for en varme-produktion.
4. En række komplicerede problemer i sagen ligger uden for Energitil-synets kompetenceområde. Dette gælder spørgsmålet om Viborg Fjern-varmes hjemmel til at begynde geotermiprojektet, og om bestyrelsen har overskredet sin kompetence. Tilsynets kompetence i sagen gælder alene spørgsmålet om omkostningerne er indregningsberettigede.
5. I henhold til reglerne i varmeforsyningsloven er udgifter til geoter-misk efterforskning indregningsberettigede i varmeprisen, uanset om efterforskningen fører til, at der begyndes en geotermisk produktion. Såfremt der er tale om et anlæg i drift, kan anlægsomkostninger til etab-lering af produktionsanlægget afskrives i henhold til reglerne i afskriv-ningsbekendtgørelsen og dermed indregnes i varmepriserne.
6. Efter Energitilsynets vurdering er der i forbindelse med indkøb af udstyr og fremrykning af omkostninger afholdt et beløb på et sted imel-lem 10 og 25 mio. kr. alene med henblik på etablering af geotermianlæg, uden at omkostningerne havde efterforskningsformål, og dermed kan omkostningerne ikke indregnes i fjernvarmepriserne. Beløbes størrelse vil blive fastlagt ved sekretariatets opfølgning på Energitilsynets tilken-degivelse i sagen. Desuden kan en del af finansieringsomkostningerne ved fremmedkapital ikke betegnes som nødvendige. Energitilsynet har ikke fundet grundlag for, at de øvrige afholdte omkostninger til geo-termiprojektet (ca. 140 til 155 mio kr.) ikke er nødvendige, hvorfor de kan indregnes i varmepriserne.”
Tilkendegivelsen indeholder bl.a. en udførlig gennemgang af nødvendigheden af de enkelte skridt i geotermiprojektet. Om boringen af Kvols 2 fremgår i den forbindelse bl.a. følgende:
”At Kvols 2 også kunne tjene som produktionsbrønd, og ikke alene som prøveboring, er efter Energitilsynets vurdering ikke ensbetydende med, at den ved foretagelsen af boringen ikke havde et efterforskningsformål i varmeforsyningslovens forstand. Tværtimod finder Energitilsynet det noget usandsynligt, at netop den første boring i et geotermiprojekt – i hvert fald, når der er forløbet godt 35 år siden den seneste boring i om-rådet – ikke skulle have karakter af efterforskning, da den skaber en klarhed over de faktiske forhold på stedet.”
Af EVK’s årsrapport for 2014 fremgår bl.a., at selskabets takstmæssige over-dækning i 2014 udgjorde 39.629.543 kr. Det fremgår endvidere, at overdæknin-gen ville blive søgt modregnet i underdækningen fra geotermiprojektet, som i årsrapporten var opgjort til 154.970.294 kr.
Af et udateret forslag til afviklingsplan for geotermiomkostningerne fremgår, at EVK ønskede at modregne den konstaterede overdækning i 2014 på 39,6 mio. kr. og den forventede overdækning i 2015 på 25 mio. kr. i underdækningen fra geotermiprojektet. EVK ønskede desuden, at den resterende underdækning på
53
ca. 100 mio. kr. blev afviklet i perioden fra 2017 til 2033.
Retten i Viborg afsagde den 2. juli 2015 dom i en sag om bortvisningen af Sagsøgte 7. Byretten fandt, at ophævelsen ikke var berettiget, idet VF ikke havde godtgjort, at Sagsøgte 7 væsentligt havde tilsidesat sine forplig-telser.
Ved brev af 7. december 2015 til Energitilsynet sendte VF sine bemærkninger til EVK’s anmodning om at benytte overdækningen i 2014 og 2015 til at afdrage på omkostningerne til geotermiprojektet. VF anførte, at omkostningerne i stedet burde indregnes i varmeprisen i perioden 2017 til 2033, og at EVK’s fremgangs-måde ville medføre urimeligt høje varmepriser, udsving i varmepriserne og/el-ler den situation, at mange varmeforbrugere, der tilfældigvis var forbrugere i den periode, hvor overdækningen benyttedes til afdrag, ville betale en ufor-holdsmæssig høj andel af de samlede omkostninger til geotermiprojektet. Ved brev af 1. februar 2016 til Energitilsynet gentog VF synspunktet om, at over-dækningen for 2014 og 2015 ikke skulle bruges til at nedbringe udgifterne til geotermiprojektet.
Af EVK’s årsrapport for 2015 fremgår bl.a., at det takstmæssige overskud i 2015 på 36.207.149 kr. var blevet anvendt til at nedbringe underdækningen vedrøren-de geotermiprojektet.
Retten i Viborg afsagde den 1. september 2016 dom i en sag mellem EVK og Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk og Løgstrup Varmeværk om EVK’s krav mod omegnsværkerne for deres andel af omkostningerne ved forundersøgelsen, som var afholdt før EVK overtog projektet. Omegnsværkerne blev dømt til at betale i alt ca. 10 mio. kr. med tillæg af renter til EVK.
Vestre Landsret stadfæstede ved dom af 2. september 2016 Retten i Viborgs dom af 2. juli 2015 i sagen om bortvisningen af Sagsøgte 7. Landsretten lagde herved vægt på, at bestyrelsen i VF havde haft kendskab til de faktiske forhold, som begrundede bortvisningen, og at bestyrelsen havde udvist en så-dan passivitet, at ophævelsen af ansættelsesforholdet var uberettiget.
På et møde den 21. oktober 2016 besluttede bestyrelsen i EVK, at et forventet takstmæssigt overskud i 2016 på ca. 38 mio. kr. skulle modregnes i underdæk-ningen vedrørende geotermiprojektet, som herefter ville udgøre ca. 30. mio. kr. ved udgangen af 2017. På bestyrelsesmødet blev det endvidere oplyst, at den samlede betaling fra omegnsværkerne i henhold til Retten i Viborgs dom af 1. september 2016 kunne opgøres til ca. 14 mio. kr. inkl. renter og sagsomkostnin-ger.
På et møde den 13. januar 2017 besluttede bestyrelsen i EVK at tilbagekalde den
54
afviklingsplan, som EVK havde indgivet til Energitilsynet, og hvorefter omkost-ningerne til geotermiprojektet skulle indregnes i varmepriserne i perioden fra 2017 til 2033. På bestyrelsesmødet blev det i øvrigt oplyst, at Energiklagenævnet havde ophævet og hjemvist en afgørelse fra Energitilsynet om, at en mindre del af omkostningerne til geotermiprojektet ikke kunne indregnes i varmepriserne.
Af EVK’s årsrapport for 2016 fremgår bl.a., at selskabet i 2016 havde et takst-mæssigt overskud på 39.033.020 kr.
Ved voldgiftskendelse af 21. september 2017 frifandt Voldgiftsretten Ross for et krav på 10 mio. kr. fra EVK vedrørende ekstraomkostninger til prøveboringer-ne.
Vestre Landsret stadfæstede ved dom af 19. april 2018 Retten i Viborgs dom af 1. september 2016 i sagen mellem EVK og omegnsværkerne.
Af EVK’s årsrapport for 2017 fremgår bl.a., at selskabet i 2017 havde et takst-mæssigt overskud på 30.340.665 kr., som blev anvendt til at nedbringe selska-bets underdækning. Det fremgår endvidere, at selskabet forventede, at den re-sterende underdækning vedrørende geotermiprojektet ved udgangen af 2017 ville være nedbragt til 4,9 mio. kr., som svarede til det beløb, der efter EVK’s opfattelse ikke kunne indregnes i varmepriserne.
EVK meddelte ved brev af 20. juni 2018 Energitilsynet, at samtlige omkostnin-ger til geotermiprojektet – på nær 9.281.169 kr. – var blevet indregnet i varme-priserne, og at det var hensigten også at indregne det resterende beløb i varme-priserne. Dog ville EVK ikke indregne 5.288.075 kr. i varmeprisen, idet EVK ikke anså disse omkostninger for indregningsberettigede. Det fremgår af brevet, at EVK havde reduceret opgørelsen over afholdte omkostninger med bl.a. ind-tægter fra retssagen mod omegnsværkerne og et indgået forlig med Rambøll.
Ved delvoldgiftskendelse af 15. marts 2019 fastslog Voldgiftsretten, at VF skulle anerkende at være forpligtet til at holde EVK skadesløs for tab som følge af, at det vederlag på ca. 65 mio. kr., som EVK havde betalt i henhold til overdragel-sesaftalen, ikke kunne indregnes i varmeprisen. EVK skulle desuden anerkende at være forpligtet til at holde EVK skadesløs for tab som følge af, at omkostnin-ger afholdt af EVK efter overtagelsesdagen, som hidrører fra aftaler med tredje-mand eller fra forpligtelser, som VF havde indgået, efter en endelig afgørelse fra prismyndigheden ikke kan indregnes i varmeprisen.
Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) traf den 1. maj 2019 afgørelse om, at EVK i alt kunne indregne 148.041.080 kr. i varmeprisen vedrørende geotermi-projektet. Tilsynet fandt derimod, at i alt 7.536.175 kr. ikke kunne indregnes i varmeprisen, idet det ikke vedrørte efterforskningsomkostninger.
55
Af EVK’s årsrapport for 2019 fremgår, at selskabet havde modtaget en ”positiv afgørelse fra Skat” vedrørende mulighederne for at opnå fradragsret for de 65 mio. kr., som EVK betalte til VF i forbindelse med overdragelsen af geotermi-projektet, og at skattesagen var blevet hjemvist med henblik på værdiansættelse af beløbet. Det fremgår endvidere, at VF i henhold til et forlig havde betalt 6,4 mio. kr. til EVK vedrørende omkostninger til geotermiprojektet, som ikke kun-ne indregnes i varmeprisen.
Af en udskrift af 10. august 2020 fra Erstatningsforeningens hjemmeside frem-går, at der samme dag var blevet åbnet for tilmelding til gruppesøgsmålet. Det fremgår af hjemmesiden, at der ved tilmelding ville blive bedt om dokumenta-tion for, at man havde aftaget varme fra VF på et tidspunkt i perioden fra 2014 og frem, og at dokumentation eksempelvis kunne være en opkrævning på var-mebetaling eller en årsopgørelse.
I perioden fra september 2024 til februar 2025 var Erstatningsforeningens advo-kater i dialog med Viborg Varmes direktør, Vidne 9, om Viborg Varmes bistand til at fremfinde oplysninger om fjernvarmeforbruget for med-lemmerne af gruppesøgsmålet. Det fremgår af korrespondancen bl.a., at Viborg Varme stillede som betingelse for at bistå med arbejdet, at Erstatningsforenin-gen frafaldt sin procestilsvarsling af Viborg Varme og frafaldt at gøre krav gæl-dende mod Viborg Varme i anledning af geotermisagen. Dette accepterede Er-statningsforeningen. Det fremgår endvidere, at Erstatningsforeningens advoka-ter udarbejdede et udkast til et brev, som Vidne 9 kunne sende til Erstatningsforeningen om opgørelsen af medlemmernes tab, og at Vidne 9 kom med en række bemærkninger til udkastet, der herefter blev indarbejdet. Desuden fremgår det, at Viborg Varme i første omgang bistod med at fremsøge forbrugsoplysninger for årene 2014 til 2017 i sit system. Viborg Varme bistod dernæst med at kontrollere, om der var medlemmer af gruppe-søgsmålet, som i løbet af den pågældende periode var flyttet ind eller ud af den ejendom, som det tidligere oplyste forbrug angik. Denne undersøgelse angik ca. 350 medlemmer, idet Erstatningsforeningens advokater gennem opslag i diver-se registre havde konstateret, at de resterende ca. 1.400 medlemmer havde be-boet deres respektive ejendomme i hele perioden. For de ca. 350 medlemmers vedkommende bistod Viborg Varme endelig med at kontrollere, om de i perio-den fra 2014 til 2018 måtte have beboet flere ejendomme, der aftog varme fra VF.
Vidne 9 sendte den 25. februar 2025 på vegne af Viborg Varme en endelig version af det brev, som han tidligere havde korresponderet med Er-statningsforeningens advokater om. Af brevet fremgår følgende:
”Bekræftelse af oplysninger vedrørende forbrugernes påførte omkost-
ninger som følge af det fejlslagne geotermiprojekt i Kvols
56
Som følge af det fejlslagne geotermiprojekt i Kvols er fjernvarmeforbru-gerne hos Viborg Fjernvarme i perioden 2014 – 2018 blevet pålagt om-kostninger.
Viborg Varme a.m.b.a. kan oplyse, at vi har været i dialog med Erstat-ningsforeningen Fjernvarmesagens advokat vedrørende udlevering af oplysninger om de omkostninger, som de tilmeldte i det verserende gruppesøgsmål er blevet opkrævet på grund af det fejlslagne geotermi-projekt i Kvols.
Viborg Varme a.m.b.a. har opgjort og specificeret disse omkostninger efter bedste evne, hvilket fremgår af opgørelsen vedlagt nærværende skrivelse som bilag 1. Det fremgår heraf, at de samlede omkostninger forbundet med geotermiprojektet var følgende:
• I år 2014 blev forbrugerne hos Viborg Fjernvarme pålagt merom-
kostninger på i alt kr. 39.630.000 med tillæg af moms som følge af det fejlslagne geotermiprojekt. I 2014 solgte Viborg Fjernvarme samlet set 196.647.000 kWh. Dette betyder, at hver gang en for-
bruger hos Viborg Fjernvarme i år 2014 har aftaget 1 kWh, harkr.
0,2015 (39.630.000 / 196.647.000) med tillæg af moms været meromkostninger som følge af det fejlslagne geotermiprojekt.
• I år 2015 blev forbrugerne hos Viborg Fjernvarme pålagt merom-
kostninger på i alt kr. 36.207.000 med tillæg af moms som følge af det fejlslagne geotermiprojekt. I 2015 solgte Viborg Fjernvarme samlet set 212.092.000 kWh. Dette betyder, at hver gang en for-
bruger hos Viborg Fjernvarme i år 2015 har aftaget 1 kWh, harkr.
0,1707 (36.207.000 / 212.092.000) med tillæg af moms været meromkostninger som følge af det fejlslagne geotermiprojekt.
• I år 2016 blev forbrugerne hos Viborg Fjernvarme pålagt merom-
kostninger på i alt kr. 39.033.000 med tillæg af moms som følge af det fejlslagne geotermiprojekt. I 2016 solgte Viborg Fjernvarme samlet set 224.041.000 kWh. Dette betyder, at hver gang en for-
bruger hos Viborg Fjernvarme i år 2016 har aftaget 1 kWh, harkr.
0,1742 (3.9033.000 / 224.041.000) med tillæg af moms været meromkostninger som følge af det fejlslagne geotermiprojekt.
• I år 2017 blev forbrugerne hos Viborg Fjernvarme pålagt merom-
kostninger på i alt kr. 30.340.000 med tillæg af moms som følge af det fejlslagne geotermiprojekt. I 2017 solgte Viborg Fjernvarme samlet set 228.545.000 kWh. Dette betyder, at hver gang en for-
bruger hos Viborg Fjernvarme i år 2017 har aftaget 1 kWh, harkr.
0,1328 (3.0340.000 / 228.545.000) med tillæg af moms været meromkostninger som følge af det fejlslagne geotermiprojekt.
• I år 2018 fik forbrugerne hos Viborg Fjernvarme tilbageført i alt
kr. 4.616.000 med tillæg af moms. I 2018 solgte Viborg Fjernvar-me samlet set 230.766.000 kWh. Dette betyder, at hver gang en forbruger hos Viborg Fjernvarme i år 2018 har aftaget 1 kWh, blev kr. 0,0200 (4.616.000 / 230.766.000) med tillæg af moms til-
57
bageført til forbrugeren.
Viborg Varme a.m.b.a. kan oplyse at have modtaget en liste over de 1.922 tilmeldte i gruppesøgsmålet, som består af private fjernvarmefor-brugere, almene boligselskaber, (Boligselskab 1 og Boligselskab 2), samt ejerforeninger mv., der har aftaget fjernvarme fra Viborg Fjernvarme.
På baggrund af listen over de 1.922 tilmeldte til gruppesøgsmålet har Viborg Varme a.m.b.a. udarbejdet en opgørelse over de tilmeldtes fjern-varmeforbrug i perioden 2014 - 2018, der vedlægges som bilag 2, som Viborg Varme a.m.b.a. kan bekræfte rigtigheden af.
Det understreges herved, at Viborg Varme a.m.b.a. – på nuværende tidspunkt – har opgjort fjernvarmeforbruget for 1.827 ud af de 1.922 tilmeldte i gruppesøgsmålet, idet det – af forskellige årsager – ikke pt. har været muligt at identificere de resterende tilmeldtes forbrug i Vi-borg Varme a.m.b.a.’s systemer. Der er således alene medtaget 1.827 af de tilmeldte i bilag 2.
Det bekræftes, at de omkostninger, som de 1.827 ud af de 1.922 tilmeld-te i gruppesøgsmålet er blevet påført som følge af det fejlslagne geoter-miprojekt i Kvols, kan opgøres som følger:
Summen af ovenstående med tillæg af moms udtrykker de meromkost-ninger, som de 1.827 tilmeldte i gruppesøgsmålet er blevet påført som følge af det fejlslagne geotermiprojekt i Kvols – dvs. kr. 31.072.317,37 inklusive moms. Samme opgørelsesmetode kan anvendes for de reste-rende 95 tilmeldte i gruppesøgsmålet, hvilket ikke er medtaget i oven-stående.
Viborg Varme a.m.b.a. bemærker, at alle fjernvarmeforbrugerne – og ikke kun de tilmeldte i gruppesøgsmålet – samlet set er blevet påført omkostninger som følge af det fejlslagne geotermiprojekt på kr. 165.118.000. Heraf har andre fjernvarmeværker afholdt kr. 18.163.000, hvilket der er taget højde for i ovenstående udregning.
Afslutningsvis bemærkes, at opgørelsen af fjernvarmeforbruget er op-gjort på baggrund af installationsadresserne for de tilmeldte i gruppe-søgsmålet, og der kan således være en mindre usikkerhed ved opgørel-
58
sen, såfremt der har været til- eller fraflytninger i den pågældende peri-ode 2014-2018.”
Som bilag 1 til brevet var vedlagt følgende opgørelse over de omkostninger, som VF’s varmkunder var blevet opkrævet som følge af geotermiprojektet:
”
”
Som bilag 2 til brevet var vedlagt en opgørelse over forbruget for 1.827 med-lemmer af gruppesøgsmålet i perioden fra 2014 til 2018.
Der blev efterfølgende fremskaffet dokumentation for forbruget for yderligere en række medlemmer af gruppesøgsmålet, hvorefter der blev udarbejdet en opgørelse over disse medlemmers forbrug.
For de resterende 48 medlemmer gælder, at der ikke er fremskaffet dokumenta-tion for deres forbrug. Erstatningsforeningen har for disse medlemmer skønnet forbruget ud fra gennemsnittet af fjernvarmeforbruget for de øvrige medlem-mer af gruppesøgsmålet.
Der er fremlagt i alt 392 årsopgørelser for medlemmer af gruppesøgsmålet. For langt størstedelen af medlemmerne gælder således, at der ikke er fremlagt års-opgørelser for alle de år, som deres krav vedrører. Oplysninger om disse med-lemmers forbrug er i stedet fremkommet ved Viborg Varmes bistand (som be-skrevet ovenfor). Der er endvidere fremlagt bl.a. adresseoplysninger og ting-bogsudskrifter vedrørende de adresser, som varmeforbruget i tabsopgørelsen knytter sig til.
Medlemmerne af gruppesøgsmålet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder Boligselskab 2 og Boligselskab 1, hvis samlede tab er opgjort til ca. 9 mio. kr.
Flere medlemmer af gruppesøgsmålet er afgået ved døden, efter de tilmeldte sig søgsmålet. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de pågældendes dødsboer eller arvinger er indtrådt i kravene.
59
Der er fremlagt mails, hvori medlemmer af Erstatningsforeningen oplyser, at de ønsker at udtræde af gruppesøgsmålet. Disse medlemmers krav indgår fortsat i det krav, som Erstatningsforeningen har rejst.
Ved at sammenholde udvalgte årsopgørelser og adresseoplysninger med Er-statningsforeningens tabsopgørelse kan det konstateres bl.a., der for flere med-lemmer af gruppesøgsmålet er medtaget krav, som baserer sig på det fulde fjernvarmeforbrug i en ejendom, som det pågældende medlem alene ejede del-vist. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvordan de øvrige ejere af disse ejendomme stiller sig til søgsmålet. Det kan endvidere konstateres, at der for medlem Nr. 1 er medtaget krav for hele perioden, dvs. 2014 til 2018, men at den pågældende ifølge de fremlagte adresseoplysninger alene beboede den på-gældende ejendom fra 1. juli 2018. Det kan desuden konstateres, at der for med-lem Nr. 2 er medtaget krav for hele perioden, og at kravet angår to forskelli-ge adresser, men at der ikke er fremlagt dokumentation for, at den pågældende har beboet den ene af disse adresser. Det kan ydermere konstateres, at der for medlem Nr. 3 er medtaget et krav for 2017, som svarer til en fremlagt acon-toafregning, men som ikke svarer til Viborg Varmes oplysninger om den på-gældendes faktiske forbrug i 2017.
VF har tegnet en bestyrelses- og direktionsforsikring hos TopDanmark med en maksimal dækningssum pr. forsikringsbegivenhed på 5 mio. kr. TopDanmark har oplyst, at der pr. 31. december 2024 var udbetalt 4.027.032,27 kr. til dækning af de sagsøgtes advokatudgifter.
Forklaringer
Vidne 10, Sagsøgte 7, Sagsøgte 4, Sagsøgte 3, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 3, Vidne 11, Vidne 7, Vidne 12, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 1.
Vidne 10 har forklaret, at han er forbruger hos VF og er formand for Er-statningsforeningen Fjernvarmesagen. Han har fra 2013 til 2018 været medlem af VF’s bestyrelse. Derudover arbejder han som speditør og har andre aktivite-ter bl.a. som bestyrelsesformand i Museum.
Medlemmerne i Erstatningsforeningen føler, at de er blevet ladt i stikken, og at ingen vil tage et ansvar for geotermiskandalen.
I 1978 sprang fjernvarmesystemet i luften, og der har siden været problemer i VF.
Han hørte om geotermiprojektet, da det var i sin spæde start, og VF præsente-
60
rede forventningerne. Den 28. april 2009 var der generalforsamling i VF. Han deltog dog ikke. I de ”Lune Nyheder” kunne han se, at der var blevet vedtaget, at der måtte bruge 13 mio. kr. på forundersøgelsen af geotermiprojektet. Det tænkte han ikke videre over.
I de efterfølgende år fulgte han med i sagen gennem de ”Lune Nyheder” og Viborg Stifts Folkeblad. Han deltog ikke i generalforsamlingerne. De ”Lune Nyheder” fik VF’s kunder tidligere med posten. Han modtog ingen meddelelse om, at geotermiprojektet kunne have betydning for varmeprisen. De 13 mio. kr. virkede ikke som et stort beløb i forhold til antallet af fjernvarmekunder.
I dagspressen kom der kom mere og mere frem om projektet. Han bemærkede, at der blev skrevet om, at boreriggen var på vej, men den pågældende grund, der skulle bores på, var endnu ikke købt. Han orienterede sig løbende via dags-pressen.
Da VF begyndte at bore, var der problemer undervejs. Der var således både frost, man tabte et borehoved, og borehovedet sad fast.
Han deltog i generalforsamlingen i 2012, da der havde været så meget skriveri om geotermiprojektet. Han frygtede, at økonomien var ved at løbe løbsk. Bøl-gerne gik højt på generalforsamlingen. Som det fremgår af referatet fra general-forsamlingen (ekstraktens side 1619), rejste han kritik. Kritikken var mere om-fattende, end det er gengivet i referatet, og han kritiserede navnlig, at projektet var begyndt uden, at finansieringen var på plads, at projektet var blevet hånd-teret på en klodset måde, og at VF ikke havde oplyst tilstrækkeligt om projektet og problemerne heri.
Han fik årligt en årsopgørelse fra VF. Opgørelserne blev sendt med posten. Han er bekendt med Facebookopslaget fra Erstatningsforeningen i august 2020 (ek-straktens side 3519), hvor tilmeldingen til gruppesøgsmålet begyndte. Han var på ferie og blev kontaktet af Vidne 9, som fortalte, at VF blev bestor-met af folk, der ønskede oplysninger om deres fjernvarmeforbrug og om deres årsopgørelser. Erstatningsforeningen fik derfor lavet opslaget, som angiver et link til, hvor medlemmerne kunne hente oplysningerne. Han husker ikke, om han prøvede linket, og tror ikke, at der kunne hentes årsopgørelser tilbage fra 2014. Han havde selv sine opgørelser og havde derfor ikke selv brug for at ind-hente yderligere oplysninger.
Der var mange, der inden for de første uger tilmeldte sig gruppesøgsmålet. Det var både juridiske og fysiske personer. Han husker ikke, om de fik oplyst et cvr. nr. for de juriske personer. Boligselskaberne tilmeldte sig og betalte et gebyr pr. boligselskab.
61
Han deltog ikke i VF’s drøftelser med Kromann Reumert, hvor han blev sendt uden for døren af hensyn til inhabilitet.
Sagsøgte 7 har tidligere afgivet forklaringer i sager med tilknytning til fjernvarmesagen, og disse forklaringer er blevet dokumenteret. I Retten i Vi-borgs dom af 2. juli 2015 om ophævelse Sagsøgte 7's ansættelsesforhold som direktør for VF fremgår (ekstraktens side 2668):
”Sagsøgte 7 har forklaret, at han blev ansat hos Viborg Fjern-
varme den I. juli 1990 som driftsbestyrer. Stillingsindholdet var det samme som en direktørs.
Geotermisk varme er varme, der ligger i undergrunden i 1800-1900 me-ters dybde. Vandtemperaturen stiger med 36 grader for hver kilometer, man når ned i undergrunden.
På et tidspunkt omkring slutningen af 2007 fik de en henvendelse fra Vidne 3 fra Dansk Geotermi ApS. Vidne 3 deltog i et besty-relsesmøde, og han omtalte en gammel boring fra 19060’erne i Kvols, hvor amerikanere forgæves havde boret efter olie. Der var en forsker fra universitetet, der havde konstateret, at der var vand i undergrunden. Bestyrelsen var interesseret i at skaffe varme billigst muligt, og man var derfor interesseret i at undersøge mulighederne nærmere.
I begyndelsen af 2008 indgik man en aftale med Rambøll om al lave en forundersøgelse. Dansk Geotermi ApS deltog også, og de skulle have en bonus, hvis projektet lykkedes for at være fremkommet med projek-tideen. Formålet med projektet var, at ca. 1/3 af varmeforsyningen til forbrugerne skulle hentes fra Kvols, idel det ellers ikke kunne betale sig.
Danmarks Geologiske Undersøgelser, GEO, skulle også deltage i pro-jektet, da det er dem, der har den nødvendige viden om undergrunden. De havde også viden fra den oprindelige boring. Der skulle bl.a. laves supplerende geotermiske undersøgelser. De foreløbige undersøgelser viste, at det nødvendige vand var til stede. Det endelige resultat kunne man dog først få, når en egentlig prøveboring var gennemført. Bestyrel-sen blev løbende orienteret, og bestyrelsen kunne ikke være i tvivl om, at projektet lå i Viborg Fjernvarmes regi.
På generalforsamlingen i april 2009 ville man gerne have generalfor-samlingens opbakning til at gå videre med projektet. og det fik man. I april 2009 - efter generalforsamlingen - blev der etableret en styre-gruppe, der skulle have ansvaret for projektet, og det var de samme medlemmer, der skulle være med i Geotermi A.m.b.a., når det en gang blev stiftet. Man ville dog ikke indbetale den ansvarlige kapital, før man var sikker på, at det blev til noget, da det var en unødvendig udgift. Al-le interessenter, herunder driftsledere, Viborg Kommune, styregrup-pemedlemmer, rådgivere, bestyrelsesmedlemmer m.fl., fik adgang til “Basecamp", der er et fildelingsprogram, hvor de kunne følge alle rele-
62
vante oplysninger vedrørende projektet. Efter nogen tid - nok omkring 2010 og 201 1 - blev også dagsordener og referater til Viborg Fjernvar-mes bestyrelse lagt på Basecamp, og der blev ikke længere udsendt ma-teriale i papirform. Der ligger nok mere end 1000 dokumenter, men der er lavet en mappestruktur, så man kan finde rundt. Det har fra starten været ønsket at have så meget åbenhed som muligt. Der var en mappe til hvert styregruppemøde, hvor også alle bilagene til det pågældende møde lå. Det ligger kronologisk. Der er ingen, der har sagt, at de ikke kan finde de dokumenter, som de ønsker at se.
Styregruppen havde beslutningskompetencen i forhold til Kvols. Sagsøgte 1, der var formand for Viborg Fjernvarme, sad i styregrup-pen. Det var de enkelte medlemmers ansvar at sikre opbakningen i bag-landet. Selv havde han ansvaret for at indkalde til møder, herunder at lave dagsorden i samarbejde med Rambøll. Det var Rambøll, der lavede referaterne af møderne. Energi Viborg A/S havde også medlemmer i styregruppen, bl.a. formand og direktør. og det var deres ansvar at hol-de Viborg Kommune orienteret.
Der blev afholdt bestyrelsesmøder i Viborg Fjernvarme ca. gang måne-den, og hver gang afgav han og bestyrelsesformanden en redegørelse for økonomien i projektet.
Den 25. maj 2009 blev der afholdt et møde med borgmesteren, hvor bl.a. kommunaldirektøren, udvalgsformand Person 17, Rambøll, Sagsøgte 1 og han selv deltog. Det blev på mødet sagt, at det ville blive nødvendigt med en kommunegaranti, hvilket også fremgår af referatet.
Dagsordenen til bestyrelsesmødet den 28. september 2011 er udsendt den 21. september 2011, og mødet i styregruppen blev afholdt den 23. september 2011. På mødet den 28. september 2011 redegjorde han og bestyrelsesformanden for, hvad der var sket på styregruppemødet, hvor det var blevet drøftet, om man ville fortsætte projektet på grund af de øgede udgifter. Det viste sig nemlig, at budgetoverslagene ikke holdt, efter man havde haft projektet i EU-udbud. Udgifterne til prøve-boringen var steget til omkring 38 mio. kr. i stedet for de oprindelige 11-13 mio. kr.
Det var også på forhånd vurderet, at man kunne bore på 35 dage, men del viste sig, efter man var kommet i sans med boringen, at det tog langt længere tid end forudsat, ligesom borehovedet satte sig fast. Pri-sen pr. dag, der blev boret, var over 200.000 kr. I juni 2012, efter Viborg Fjernvarme den 29. mans 2012 var fjernet fra projektet, besluttede Vi-borg Kommune at lukke projektet, kort tid inden, at man ville være nå-et ned til det sted, hvor man forventede, at det varme vand var. Han ved ikke, hvorfor boringen blev standset, idet Viborg Fjernvarme ikke længere modtog informationer om projektet.
Styregruppen havde antaget Willis som forsikringsmægler, og den 10. november 2011 orienterede de om, at Willis nu havde tingene på plads med et tysk selskab. På et styregruppemøde den 30. november 2011 ori-enterede Willis også om, at det tyske selskab ville forsikre på de vilkår, som Willis havde skitseret. Dagen efter meddelte det tyske forsikrings-
63
selskab imidlertid, at man alligevel ikke var interesseret, men Willis sagde, at de forventede at kunne finde et andet forsikringsselskab. Den 17. januar 2012 meddelte Willis, at man havde modtaget et forsikrings-tilbud, og at forsikringen også ville dække med tilbagevirkende kraft, hvilket var et krav. Tidspunktet for underskrivelsen af forsikringstil-buddet blev udskudt, men alle var enige om, at forsikringen dækkende. Det var Viborg Kraftvarme A/S, der havde nogle detaljer, som skulle med i forsikringen, og det var baggrunden for, at aftalen først blev en-deligt underskrevet senere. Forsikringsselskabet hævede uden proble-mer løbende forsikringssummen, når budgettet blev forøget, men na-turligvis mod præmieforhøjelser.
Budgetterne blev løbende revideret, som det også fremgår af side 15 i Viborg Geotermis redegørelse af 15. november 2011. Rambøll og Advokatfirma 1 deltog også i udarbejdelsen af re-degørelsen, og man vurderede, at budgettet var robust, idet man alene manglede det endelige tilbud på forsikringer og "casing” , der er en slags foring af borehullet. Det var selve boretiden, der gjorde, at bud-gettet blev overskredet, idet boreriggen kom til al slå i 5 måneder i ste-det for de oprindelige 35 dage. Budgetterne blev altid forelagt styre-gruppen og derefter bestyrelsen, ligesom bestyrelsen kunne følge med på Basecamp.
Interessenterne i styregruppen blev i en samarbejdsaftale enige om for-delingen af udgifterne ved de indledende undersøgelser, og aftalen blev underskrevet af alle. Det var Sagsøgte 1, der som formand under-skrev aftalen på vegne af Viborg Fjernvarme, efter at den havde været forelagt bestyrelsen. Det var også Sagsøgte 1, der forhandlede sam-arbejdsaftalen.
Den 17. februar 2012 ansøgte man Viborg Kommune om en kommune-garanti. Egentlig havde man kun brug for 76.2 mio. kr., men man ville gøre kommunen opmærksom på det samlede finansieringsbehov, da man gerne ville sikre sig den billigst mulige kredit. Kommunen svare-de, at der skulle laves reviderede budgetter for forprojektet og det en-delige projekt, ligesom der skulle være en positiv selskabsøkonomi. Det var krav, som styregruppen - og ikke Viborg Fjernvarme - skulle opfyl-de. Det var Rambøll. der skulle lave arbejdet.
Når Viborg Kommune godkender et varmeforsyningsprojekt, følger der altid en kommunegaranti med. I dette tilfælde var der ikke lavet et varmeforsyningsprojekt, da man ikke kunne lave et sådant projekt, før man havde gennemført prøveboringen. Viborg Fjernvarme forventede, at man selv kunne finansiere prøveboringen, også da budgettet var på omkring 36 mio. kr. Hvis det var "dry hole", ville man på grund af for-sikringsdækningen kun lide et tab på 20 %, som man selv kunne finan-siere uden kommunegaranti.
Redegørelsen af 27. februar 2012 blev lavet i anledning af, at en lokal avis havde skrevet kritisk om projektet, og bestyrelsen ønskede at tage til genmæle, da man fandt kritikken urimelig. Han lavede udkastet til redegørelsen, men hele bestyrelsen stod bag. Redegørelsen blev bragt i avisen som et læserbrev.
64
Brevet af 16. marts 2012 er alene et svar pa kommunens brev af 17. fe-bruar 2012, og det var fortsat ikke hensigten, at man ville have en kommunegaranti på 541 mio. kr., men at man alene ville have en kom-munegaranti til forprojektet. Med brevet fulgte brev af 16. marts 2012 fra Jyske Bank, som Viborg Fjernvarme havde modtaget samme dag pr. e-mail. Det var meget overraskende, at de modtog besked fra Jyske Bank om, at man ikke længere ville finansiere projektet. og derfor blev der også straks afholdt et nyt bestyrelsesmøde.
Da spørgsmålet om kommunegarantien blev behandlet i økonomiud-valget, blev det besluttet, at Viborg Kommune kun ville støtte projektet. hvis det var Viborg Kraftvarme A/S, der kom til at stå bag projektet.
Viborg Fjernvarme havde derefter ikke andel valg end at acceptere en overdragelse, og det hele skete på en uge. Derefter blev der afholdt et enkelt møde i styregruppen, og projektet fortsatte, indtil Viborg Kom-mune stoppede projektet i juni 2012.
Vidne 6 og han fik af bestyrelsen til opgave at sikre, at over-dragelsen Viborg Kraftvarme A/S skete på den rette måde, og der var ingen tale om hans ansættelsesforhold.
Den 18. juli 2012 havde han et møde med Vidne 6, og Vidne 6 op-fordrede ham til at opsige sin stilling med de 6 måneders varsel, der er anført i hans kontrakt. Vidne 6 sagde, at bestyrelsen ville overveje, om han kunne bortvises. Han var godt klar over, at tillidsforholdet nok ikke længere var til stede, når Vidne 6 udtalte sig som anført, og der-for ville han egentlig gerne lave en frivillig fratrædelsesaftale. Mødet endte med, at Vidne 6 bad ham om at ga hjem og tænke sig om. Han kontaktede sin faglige organisation. da han var noget rystet, og de sag-de, at de skulle have noget på skrift, som de kunne forholde sig til. Han lavede et udkast til fratrædelsesaftale, som han sendte til Vidne 6, men den blev afvist af Vidne 6.
Den 20. juli 20 12 havde de et nyt møde, og Vidne 6 bad ham igen om at opsige sin stilling. Han forstod på Vidne 6, at Vidne 6 kun havde kompetence til at modlage hans opsigelse.
I tiden frem til bortvisningen, kom Vidne 6 hos Viborg Fjernvarme, men deres samtaler drejede sig i det væsentlige om de bilag, der skulle sendes til Advokat 4.
Da han modtog e-mailen af 31. juli 2012 fra Vidne 6, hvori kritik-punkterne var anført, lavede han en redegørelse vedrørende de enkelte kritikpunkter.
Vedrørende kritikpunktet om prisoplysninger, hvor direktøren for Energi Viborg mener, at han skulle have sagt, at ”såfremt han havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio. kr., så var der jo in-gen, som ville deltage” er det er ikke korrekt, at han har udtalt som an-ført, men hans indsigelse er ikke kommet med i bemærkningerne til re-feratet.
65
De havde i marts 2012 fortsat den nødvendige likviditet til at dække prøveboringen. hvilket også blev bekræftet af Viborg Fjernvarmes øko-nomichef, og det var også derfor, al man ikke anmodede om kommu-negaranti.
Der var lavet en mundtlig aftale med ejeren af jorden i november 2011 om køb afgrunden, og i det møde deltog også Viborg Fjernvarmes ad-vokat. Prisen var også aftalt, men sælger afventede sin rådgivers hjem-komst, men hun fik en ny rådgiver, der den 1 8. november 2011 med-delte, at prisen var for lav, og at der skulle betales 1 mio. kr. Han vendte derfor tilbage til styregruppen, der den 21. november 2011 accepterede al betale 1 mio. kr., og den 23. november 2011 blev bestyrelsen oriente-ret. Købsaftalen blev underskrevet den 25. november 2011 med overta-gelse den 1. december 2011. Bestyrelsen i Viborg Fjernvarme var således fuldt ud orienteret om grundkøbet, og Sagsøgte 1 har underskre-vet købsaftalen. Det var Viborg Fjernvarme, der købte grunden, da der ikke var stiftet et projektselskab, der kunne købe grunden. Da han blev bortvist torsdag den 23. august 2012, fik han frist til den ef-terfølgende tirsdag til at aflevere bl.a. bil, nøgler osv. Han kunne såle-des komme og gå i den mellemliggende periode. Han havde været for-beredt på en opsigelse, men blev meget overrasket over bortvisningen.
Hvis Viborg Kraftvarme A/S fra starten havde været imod projektet, havde man ikke gjort mere ved det på grund af eneleveranceaftalen. Så havde man gemt projektmuligheden til efter 2016. Det er rigtigt, at Dong Energi, som man på et tidspunkt havde kontakt til som en mulig samarbejdspartner, udtalte, at projektet i Viborg havde en betydelig større risiko, men bestyrelsen, der fik svaret for DONG forelagt, valgte at fortsætte, da forprojektet netop skulle afklare mulighederne, og de andre samarbejdspartnere var positive.”
Sagsøgte 7 har afgivet forklaring i ankesagen om sin bortvisning. Af Vestre Landsrets dom af 2. september 2016 fremgår (ekstraktens side 2822):
”Sagsøgte 7 har supplerende forklaret, at han er uddannet
maskinmester. Inden han i 1990 blev ansat i Viborg Fjernvarme, havde han undervist på en maskinmesterskole. Han har også hørt, at der var 100 m ned til det varme vand, da kommunen standsede projektet. Man indkøbte foring til hullet og materiale til samling af rørene til Kvols 3, fordi det ikke blot var "hyldevarer” , hvorimod leveringstiden i hvert fald for noget af det var et par måneder. Det var ingeniørfirmaet, der anbefalede indkøbet på det tidspunkt. Materialet ville også kunne an-vendes til boringer andre steder i landet.
Hans rolle i, at forslaget blev stillet på generalforsamlingen i 2009, var tilvejebringelse af det materiale, som skulle anvendes til at forelægge sagen på generalforsamlingen. Der var da ifølge de tekniske undersø-gelser udsigt til at opnå et rentabelt projekt. Der lå også materiale fra Kvols 1, der viste, at der var varmt vand i bunden af boringen, der tog sigte på at finde olie, hvilket man dog ikke fandt. Overenskomsten med kommunen, jf. vedtægternes § 11, løb til 2014. Bestyrelsen vedtog kon-
66
kret at anvende basecamp. Der er ikke tale om samme basecamp, som man anvendte i projektet. Materialet til bestyrelsen blev lagt på ba-secamp samtidig med udsendelse af dagsorden til et bestyrelsesmøde. Der blev udsendt en mail til bestyrelsen, når der under bestyrelsens fa-ne blev lagt nyt ind, og alt blev lagt på basecamp. Det blev ordnet møde for møde. Indtil man besluttede at anvende basecamp i bestyrelsesar-bejdet, sendte man materialet til bestyrelsesmedlemmerne ud med po-sten
Det var mæglerfirmaet Willis, der vejledte om forsikringsspørgsmål, og han fulgte vejledningen og forelagde forsikringsspørgsmålet for styre-gruppen og bestyrelsen. Der blev ud over forsikringen for dry hole teg-net en all risk forsikring om ansvar over for tredjemand. Der var krav fra Energistyrelsen om sidstnævnte forsikring og om indsendelse af for-sikringspolicen og kvittering for betaling af præmien, før man fik tilla-delse til at igangsætte boringen.
Kommunegarantiansøgningen steg fra 500 mio. kr. til 541 mio. kr. på grundlag af en ny rapport fra Rambøll med nye budgettal. Årsagen var, at boringen tog længere tid end forudsat. Boringen kostede ca. 200.000 kr. pr. døgn, uanset om man borede eller ej. Boret sad fast ca. på det tidspunkt, hvor kommunen lod Energi Viborg overtage projektet, og det udløste udbetaling af 10 mio. kr. fra forsikringen. Han begyndte og sluttede hver dag sin arbejdsdag på pladsen for at holde sig orienteret om, hvad der foregik. Boringen kørte 24/7. Der var ikke mange stop, men i februar var der dog problemer med at holde tingene frostfri. Ved-rørende grundkøbet var der først tale om at leje/forpagte jorden, men efter grundejerens kontakt med sin rådgiver krævede hun 1 mio. kr. for salg af jorden. Boringen startede den 26. januar 2012.
Budgetterne blev udarbejdet af Viborg Fjernvarmes økonomileder Vidne 11. Der var dengang ikke tegn på, at der ville opstå likviditetsmæssige problemer til og med Kvols 2. De havde derimod ik-ke likviditet til Kvols 3. I marts 2012 havde han ansøgt Energi Viborg om udsættelse med betaling for varme, men Energi Viborg fastholdt, at betaling skulle ske til forfaldstid den 20. marts 2012. I april 2012 ønske-de Jyske Bank ikke længere at finansiere projektet. De forsøgte blandt andet at få en aftale med Kommunekredit, og hertil skulle de også bru-ge en kommunegaranti.
Midt i juli 2012 fik han første gang oplysning fra bestyrelsen om, at hans ansættelsesforhold skulle stoppe. På mødet den 18. juli 2012 med Vidne 6 nævnte denne ansættelseskontraktens § 13. På mø-det den 20. juli 2012 opfordrede Vidne 6 igen til, at han selv skulle sige sin stilling op. Han fik igen at vide, at han havde misligholdt an-sættelseskontrakten, idet han ikke havde orienteret bestyrelsen til-strækkeligt. Samme dag ringede han til sin organisation, Lederne, som opfordrede ham til at bede om at få begrundelsen for, at han skulle fra-træde. Han har udarbejdet udkastet til fratrædelsesaftale, idet han ikke var i tvivl om, at han måtte fratræde, da han ikke nød bestyrelsens til-lid. Vidne 6 blev lidt sur over udkastet, idet han ikke havde mandat til at forhandle en fratrædelsesaftale. Han bad i sin mail af 30. juli 2012 om en skriftlig begrundelse for, at han skulle have misligholdt sin an-
67
sættelseskontrakt. Hans reaktion på Vidne 6's mail af 31. juli 2012 med begrundelsen var, at han rettede henvendelse til Lederne. Han var ikke enig. Han havde samme dag et møde med Vidne 6, som drejede sig om den interne undersøgelse, som han jo var sekretær for. Efter mødet skrev han en mail til Vidne 6 om deres aftaler. Fra den 31. juli til den 6. august 2012 var han på arbejde og fandt herunder de doku-menter, Advokat 4 skulle bruge. Herefter var han på ferie i udlandet til den 19. august 2012. På det tidspunkt var det stadig hans opfattelse, at bestyrelsen alene overvejede at ophæve hans ansættelseskontrakt. Han hørte intet fra bestyrelsen før den 23. august 2012, hvor han modt-og ophævelsen.
Han så det som positivt, da Energi Viborg i november 2011 stillede Person 10 til rådighed i styregruppen. Der medvirkede advokat i forbindelse med grundkøbet, og denne sagde ikke, at aftalen skulle un-derskrives af bestyrelsen. Han havde forinden forelagt grundkøbet for bestyrelsen, som efter hans opfattelse havde godkendt købet. Købsafta-len blev underskrevet efter bestyrelsesmødet. De overvejede ikke på noget tidspunkt at stoppe projektet, da de var overbeviste om, at vandet var dernede. Problemerne i februar 2012 med frost betød, at man i nogle dage ikke kunne bore.”
Sagsøgte 7 har desuden afgivet forklaring i retssagen EVK mod Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Kraftvarmeværk og Løgstrup Kraftvarmeværk om EVK’s krav mod de andre værker for deres andel af omkostningerne til forun-dersøgelsen. Af Retten i Viborgs dom af 1. september 2016 fremgår følgende (ekstraktens side 2789):
”Sagsøgte 7 har forklaret, at han var direktør for Viborg Fjern-varme i perioden fra 2009 til 2012. Geotermiprojektet startede hos Vi-borg Fjernvarme, og man fik yderligere 8 parter ind i projektet. På ge-neralforsamlingen hos Viborg Fjernvarme var det blevet sagt, at man skulle se på, om de andre distributører i Viborg kunne og ville med i projektet, og man skulle også undersøge mulighederne hos omegnsby-erne.
Udkastet til vedtægter til andelsselskabet blev udarbejdet hos Advokatfirma 1, og vedtægterne blev også drøftet i styregruppen. Det var tanken, at Energi Viborg skulle købe al det var-me, de skulle bruge, af geotermiselskabet, og herefter kunne de videre-levere varme til de øvrige 4 distributører i Viborg. På styregruppemø-det den 7. oktober 2011 blev ”alt vendt” , og han gennemgik udkastet til vedtægterne. Han kan ikke huske, om der var nogen, der protesterede mod vedtægterne. Selskabet blev ikke stiftet på dette tidspunkt, idet der ikke var nogen grund hertil, før der var lavet en prøveboring. Han kan ikke huske, om der blev arbejdet videre med vedtægterne. Der var nog-le præciseringer, der skulle indarbejdes.
Han kan ikke huske baggrunden for det, der er anført i referatet fra sty-regruppemødet den 7. oktober 2011, hvor der i næstsidste afsnit om Energi Viborgs krav, er oplyst, at Vidne 4 har sagt, at hvis ikke der er opbakning, så gør Energi Viborg opmærksom på, at Energi
68
Viborg har retten til produktion af varme i Viborg. Han kan ikke huske, hvad der blev drøftet på mødet og kan blot henholde sig til det, der står i referatet.
Han kan godt huske, at de på styregruppemødet den 23. september 2011drøftede kommunegarantien, og at der havde været kutyme for i Viborg Kommune at få sådan en. Han har ikke givet udtryk for, at man har ret til en sådan garanti.
Formålet med Samarbejdsaftalen var, at man var fælles om projektet og fælles om betaling af projektet. Der var tegnet en forsikring, og de ud-gifter, der ikke var dækket af forsikringen, skulle parterne dække.
På styregruppemødet den 14. februar 2012 blev spørgsmålet om kom-munegarantien drøftet. I perioden fra den 18. januar til den 14. februar 2012 deltog han ikke i drøftelser vedrørende kommunegaranti. Viborg Fjernvarme skulle komme med diverse oplysninger, men der var ikke forhandlinger. Han har ikke været involveret i drøftelserne om, hvilke vilkår kommunen ville stille i forbindelse med en garanti.
Han deltog i mødet i styregruppen den 6. marts 2012, men han kan ikke eksakt huske, hvad der blev drøftet på mødet udover, at de drøftede kommunegarantien. Han deltog også i styregruppemødet den 19. marts 2012, men han kan ikke nærmere huske, hvad der blev drøftet på dette møde. Han havde en formodning om, at kommunen ville stille en kom-munegaranti. Viborg Fjernvarme modtog på et tidspunkt et brev om krav og vilkår i forbindelse med garantistillelsen, men han kan ikke hu-ske, hvornår brevet kom. Han har vist set advokatnotatet om vilkår for kommunens garantistillelse på kommunens hjemmeside. Han kan ikke erindre, at Viborg Fjernvarme har fået notatet.
Han deltog i styregruppemødet den 28. marts 2012 og kan svagt huske mødet. Han ved ikke, hvorfor kommunen har lavet forskellige vilkår for distributørerne og omegnsbyerne i forbindelse med garantistillelsen. Der var sendt et brev til Viborg Fjernvarme, hvor kravene fra Viborg kommune i forbindelse med garantistillelsen var listet op. Det var første gang, han blev bekendt med kommunens vilkår.
Han var med til at indgå driftsaftalen med Energi Viborg. Han kan ikke svare på, hvad der var baggrunden for punkt 8.5 i aftalen, og han kan ikke huske, om bestemmelsen blev særskilt drøftet. Han rådførte sig med Viborg Fjernvarmes advokat i forbindelse med aftalens indgåelse. Driftsaftalen gik ud på, at Energi Viborg skulle stå for driften af geoter-mianlægget, og at varmen skulle fordeles i henhold til de andele, der var aftalt i projektet. Der var meget vigtigt for Energi Viborg, at geoter-miprojektet ikke stillede sig hindrende i vejen for affaldsforbrændings-anlægget. Viborg Fjernvarme kunne have valgt ikke at acceptere de vil-kår, som kommunen stillede i forbindelse med garantistillelsen, men så var varmeværket gået konkurs.”
Sagsøgte 7 har også afgivet forklaring i ankesagen om omegnsværker-nes andel af omkostningerne til forundersøgelsen. Af Retten i Viborgs dom af 1.
69
september 2016 fremgår (ekstraktens side 3243):
”Sagsøgte 7 har supplerende forklaret, at man inviterede de
øvrige deltagere med i projektet, fordi Løgstrupledningen gik forbi dis-se varmeværker. De, der ville, skulle have mulighed for at komme med i projektet. Han var projektleder for projektet, og der var flere rådgivere tilknyttet, herunder særligt Rambøll Danmark A/S, Advokatfirma 1 og revisionsfirmaet Deloitte. Ross Engineering A/S fik boreaftalen, efter denne havde været i udbud.
Han mener ikke, at parterne drøftede varmeforsyningslovens § 20 i for-bindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen, men han var heller ikke bekendt med, at der var omkostninger i projektet, som ikke var omfat-tet af bestemmelsen. Udtrykket ”nødvendige og påkrævede” i samar-bejdsaftalen blev ikke drøftet. Det var en advokat, som havde lavet afta-len. Han ved ikke, hvorfor dette udtryk er valgt. Foreholdt, at advokat Vidne 2, der har skrevet samarbejdsaftalen, har forklaret, at det var parternes forudsætning, at omkostningerne til projektet kunne indregnes i varmeprisen, forklarede han, at det havde han ikke kendskab til. Han var ikke bekendt med en sådan problemstil-ling.
Det er ikke korrekt, at han som anført i Vidne 4's tilføjelse til referatet fra styregruppemødet den 23. september 2011 skulle have sagt, at ”såfremt han havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio., så var der jo ingen som ville deltage” . Han har aldrig forholdt nogen oplysninger. Hvis udgiften ville være 100 mio. kr., havde han selvfølgelig sagt det.
Han deltog i mødet den 18. januar 2012, hvor det blev drøftet, at det var vigtigt, at der kom ny kapital til projektet. Rådgiverne på projektet mente, at der skulle søges kommunegaranti til det fulde projekt. Det var aldrig meningen, at der skulle søges om kommunegaranti til forprojek-tet, da de mente, at de selv kunne løfte omkostninger til dette.
Han deltog også i et møde den 23. februar 2012 med Viborg Kommune, men han kan ikke huske, hvad der blev drøftet på mødet. Han husker heller ikke, om der var drøftelser om, at Energi Viborg skulle overtage projektet.
Det er rigtigt, at han på styregruppemødet den 19. marts 2012 gav ud-tryk for, at han forventede, at kommunen ville stille garanti. Det var kutyme i Viborg Kommune at give kommunegaranti til varmeforsy-ningsprojekter. Han har også læst videnskabelige undersøgelser, hvoraf det fremgik, at der var grundlag for at få en kommunegaranti til varme-forsyningsprojektet, ligesom han havde deltaget i et møde med kom-munen, hvor projektet blev præsenteret, herunder forventningen om, at der blev stillet en kommunegaranti til det. Han har ikke nogen erin-dring om, at kommunen afviste at stille garanti på det tidspunkt.”
Sagsøgte 7 har desuden afgivet forklaring under voldgiftssagen mel-lem EVK og Ross Engineering om sidstnævntes ansvar for ekstraomkostninger.
70
Af voldgiftskendelse af 21. september 2017 fremgår (ekstrakten side 2953):
”Sagsøgte 7 har bl.a. forklaret, at det var Vidne 3, der
præsenterede en ide om geotermi ved Viborg for ham. Han forelagde ideen for VF’s bestyrelse, der besluttede at gå videre hermed. I starten gik tankerne på at genåbne Kvols-1, men det gik man bort fra og beslut-tede i stedet at udføre en ny boring, Kvols-2.
Det var Vidne 3's beslutning, om det skulle være en vertikal eller en devieret boring. Det havde de ikke forstand på hos VF.
Oprindeligt ønskede VF, at projektet skulle udføres som et turn-key projekt, men der var ingen bydende, der ville påtage sig dette omfang og denne risiko. VF ønskede også oprindeligt, at det var borelederen, der skulle påtage sig den geologiske risiko, men det måtte VF revurde-re, således at det i rettelsesblad nr. 1 af 8. marts 2011 til udbudsgrund-laget blev anført, at der var ansvarsfrihed for borelederen for geologisk risiko, og denne ansvarsfrihed kom ind i selve borelederkontrakten.
Under forhandlingsmødet den 23. marts 2011, som varede 4½ time, blev der bl.a. foretaget en meget grundig gennemgang af dokumentet The Ross Way, og dette dokument skulle være en del af kontraktgrundlaget. Det fremgik, at Ross havde inddraget erfaringer fra de tidligere borin-ger i Sønderborg.
I forbindelse med indgåelsen af kontrakterne blev ydelserne på Ross’ anbefaling ændret således, at mudderingeniøropgaven udgik af Ross’ ydelser og indgik i MI-Swacos ydelser. Det gav også en klarere ansvars-fordeling mellem boreledelse og mudderleverance. Vederlaget for mudderingeniørydelsen udgik også af Ross’ kontraktsum. Han husker ikke, hvordan denne ændring af prisen blev berigtiget.
Efter at Person 10 indtrådte i projektledelsen den 20. november 2011, var de to ligestillede projektledere – Person 10 og Sagsøgte 7. Der var ingen ansvarsfordeling imellem dem.
Efter at GEUS havde studeret seismikken i området tilrådede GEUS, at boringen burde være devieret, hvis den skulle kunne give de nødven-dige mængder varmt vand. Ross anbefalede en boring på 25 grader, men frarådede ikke at gå op til 60 grader. Beslutningen om at bore de-vieret blev formentlig taget forud for projektredegørelsen af 15. novem-ber 2011.
Risikoanalysen – risikomatrix – blev gennemgået minutiøst af Person 18 og Vidne 5 under et møde med ham. Ross sagde til ham, at det måske var det vigtigste dokument i hele processen.
Baggrunden for, at projektet blev overført fra VF til EVK var, at man ønskede en kommunal garanti for finansieringen. Viborg Kommune stillede som betingelse for at stille garantien, at EVK skulle være eneste projektleder, og at VF skulle ud af projektledelsen. Herefter fratrådte han øjeblikkelig som projektleder samme dag, som kommunalbestyrel-
71
sen traf beslutningen den 28. marts 2012. Herefter deltog han ikke i no-gen beslutninger, og han kom ikke længere på riggen.”
Endelig har Sagsøgte 7 afgivet forklaring under voldgiftssagen mellem EVK og VF. Af delvoldgiftskendelse af 15. marts 2019 fremgår (ekstraktens side 3422):
”Sagsøgte 7 har forklaret bl.a., at han var direktør i Viborg
Fjernvarme fra 1990 til den 27. august 2012. En kreds, kaldet Kritiske Varmeforbrugere, har anlagt erstatningssag mod ham som et gruppe-søgsmål. Derfor er han ledsaget af sin Advokat 1 som bisid-der. Vidne 3 henvendte sig til VF om Kvols, og på en generalfor-samling i VF besluttede man at gå videre, hvorefter han tog kontakt til de øvrige deltagere. En række rådgivere blev knyttet til projektet: Ram-bøll, GEUS, VF’s revisor og advokat, Ross og Vidne 3, Dansk Geo-termi. Fra 21. november 2011 kom Person 10 med i projektledelsen. Boringen gik i gang i januar 2012. På et tidspunkt forlangte Jyske Bank kommunegaranti. Det kom meget overraskende. Kommunen forlangte, at EVK skulle overtage projektet. Han deltog i forhandlingerne sammen med VF’s formand og advokat. Det var take it or leave it. Garantien i punkt 12.1.11 blev aktuel, hvis de ved udarbejdelsen af den revisorpå-tegnede opgørelse af omkostningerne havde overset noget. VF havde en fri egenkapital på 25 mio. kr. Både VF’s revisor og EVK’s advokat kiggede på opgørelsen over omkostninger. Closing-bestemmelsen i punkt 9.2.1 var EVK’s sikkerhed for, at tingene var i orden. EVK havde et møde med Energitilsynet. Det bestyrkede dem i, at det var ok. Han var ikke med i projektledelsen efter den 28. marts 2012. Han måtte ikke komme på pladsen. Han har ikke foretaget nogen indkøb efter den 28. marts 2012. Han deltog kun i et møde i det geotermiske udvalg.”
Sagsøgte 7 har forklaret, at han kan vedstå sine tidligere forklaringer. Han har herefter supplerende forklaret, at han er uddannet maskinmester og har gennemført en diplomuddannelse. Han var direktør for VF indtil august 2012. I dag er han pensioneret, men har et par roller som teamleder.
EVK var totalvarmeleverandør til VF. Al varmen skulle købes og blev købt hos EVK. Indkøbet af varmen udgjorde ca. 90 % af VF’s omkostninger. Hertil kom-mer drift af biler, vedligeholdelse, løn til personale mv.
VF’s vedtægter blev ændret i 1994, så VF ikke længere skulle være producent. Ændringen skyldtes, at der kom krav om, at al varme skulle aftages fra EKV for at sikre kraftvarmeværket. Den varme, som EVK producerer, bliver sendt til de 4 distributører. Alle forbrugere, som aftager varme fra EKV, er derfor tilknyttet de 4 distributører.
Hvis der er en overdækning hos EKV, skyldes det, at der er overskud på den distribuerede varmepris, som er aftaget af distributørerne.
72
Antallet af forbrugere er opgjort ud fra antallet af afregningsmålere. Der kan godt være flere forbrugere knyttet til samme måler, hvis der f.eks. sker levering til en udlejningsejendom med flere lejere. I så fald skal udlejer lave et forde-lingsregnskab.
Geotermiprojektet var interessant, da geotermi var billigere end naturgasvarme, og samtidig kunne det indregnes som vedvarende energi. Der kom et krav om, at en del af varmeproduktionen skulle bestå af vedvarende energi i 2030. Sam-tidig blev VF mødt af et krav om energibesparelser. Hvis forbrugerne foretog energibesparelser, kunne det indregnes i VF’s regnskab. VF fik et påbud om energibesparelser, hvilket var vanskeligt, da VF kun var distributør. Hvis VF ikke kunne få forbrugerne til at lave energibesparelser, måtte VF købe energis-paretiltag hos eksterne leverandører, men hans bestyrelse ønskede ikke, at der skulle bruges penge på at købe energibesparelser.
VF havde en forretningsorden, som blev fulgt. Det fremgår af forretningsorde-nen, hvornår bestyrelsesmøderne skulle afholdes. Der lå typisk skriftligt mate-riale vedrørende de punkter, som bestyrelsen skulle behandle. Det kunne f.eks. være GEUS’ rapporter, forsikringer, økonomi- og investeringsoversigter og re-stanceliste. Den fulde årsrapport forelå til bestyrelsesmødet, og revisor gen-nemgik årsrapporten. Det var hans indtryk, at bestyrelsesmedlemmerne havde læst materialet og forberedt sig til møderne. Sagerne blev forelagt på bestyrel-sesmøderne, så beslutningerne kunne træffes på et oplyst grundlag. Han skrev referaterne.
Bestyrelsen behandlede første gang geotermiprojektet i 2008. Vidne 3 deltog på mødet og præsenterede projektet. Der blev lavet en redegørelse, som anbefalede at engagere Rambøll. Der var brug for ekstern rådgivning, da VF ikke selv havde kompetencerne til et sådant projekt. Det blev i 2009 aftalt med Rambøll, hvilke opgaver Rambøll skulle assistere med. Det var bl.a. myndig-hedsbehandling, sagsbehandling, prøvepumpning, udbud og projektledelse.
Rambøll foreslog, at projektet blev organiseret med en styregruppe, hvilket de fulgte.
Bestyrelsen fik i 2009 en indledende rapport fra Rambøll og rådgivning fra VF’s faste advokat, Advokatfirma 1. Der var allerede fra begyndelsen behov for juridisk rådgivning, da der var spørgsmål om samarbej-det med EVK.
Forud for generalforsamlingen i 2009 fik bestyrelsen rådgivning fra advokat Vidne 1, som kom med formuleringen af det punkt om geotermiprojek-tet, som generalforsamlingen skulle behandle. Vidne 1 gav ikke udtryk for, at der var problemer i forhold til VF’s formål. Det var heller ikke bestyrel-
73
sens opfattelse.
Generalforsamlingens bemyndigelse muliggjorde en undersøgelse. Det var så tidligt, at selve projektet ikke var fastsat eller klarlagt. Det skulle bl.a. undersø-ges, hvordan projektet endeligt skulle organiseres. EVK skulle inddrages, da der lå en driftsaftale, hvor EVK var totalleverandør af varme. EVK var interes-seret i projektet, men var også optaget af et affaldsprojekt i Kjellerup. EVK var en del af styregruppen og var derfor orienteret hele vejen igennem, og senere blev Person 10 fra EVK udpeget som en yderligere projektleder. Omegns-værkerne skulle også gerne indgå, da det ville sikre et større aftag af geotermisk varme og dermed bedre økonomi for et geotermisk værk. Ved etablering af et geotermisk anlæg var omkostningen navnlig opførelse af anlægget, og det var derfor bedst at få aftaget så mange MWh som muligt.
Styregruppen holdt møde med kommunen, og han deltog selv. Kommunen var interesseret i projektet, da vedvarende energi spillede fint ind i kommunens energiplan.
Styregruppen bestod af beslutningstagere fra interessenterne – typisk interes-senternes bestyrelsesformand og direktør. De faglige kompetencer var deres viden om fjernvarme/varmeforsyning. Rambøll var rådgiver, navnlig vedrø-rende de forhold, der skulle ligge over jorden, mens GEUS blev antaget som rådgiver vedrørende de forhold, der skulle foregå under jorden. Advokatfirma 1 skulle rådgive om bl.a. rammeaftale og udbud.
Styregruppen rettede henvendelse til DONG, som havde lavet de tre andre geo-termiprojekter i Danmark, og som derfor havde en særlig viden. DONGs svar var ikke positivt. Han opfattede DONGs svar som forhold, styregruppen skulle være opmærksom på. GEUS foretog yderligere undersøgelser, bl.a. yderligere seismiske undersøgelser, så hver en sten blev vendt.
Han mente ikke, at DONGs brev skulle forelægges for generalforsamlingen.
Der var et møde med Energistyrelsen. Vidne 3 havde troet, at styregrup-pen kunne lave prøveboringen i den gamle boring fra 1970’erne, Kvols 1. Det mente Energistyrelsen ikke, da boringen kunne være forurenet af olierester, og den eksisterende casing var gammel. Energistyrelsens erfaringer var, at man normalt ikke kunne genbruge en gammel boring. Energistyrelsen anbefalede at sikre den borefaglige kompetence. Den havde hverken GEUS eller Rambøll. Styregruppen tog det ad notam og begyndte at planlægge Kvols 2.
Ross Engineering blev hyret som boreleder. Ross Engineering havde også været boreleder under geotermiprojektet i Sønderborg.
74
Styregruppen var den besluttende myndighed, men beslutningerne var accep-teret af interessenterne. Sådan foregik det også i VF. F.eks. blev spørgsmålet, om der skulle gennemføres seismiske undersøgelser, påbegynde Kvols 2 og an-dre beslutninger af økonomisk påvirkning, forelagt til godkendelse af VF’s be-styrelse.
Den økonomiske fordelingsnøgle lå klart fra starten, selv om samarbejdsaftalen først blev underskrevet i 2011. Hvert medlem i styregruppen havde én stemme, selv om VF skulle afholde 73 % af omkostningerne til forundersøgelsen. Det var med baggrund i andelstanken. De har ikke stemt om tingene i styregruppen, men diskuteret sig frem til enighed. Det var ikke så vanskeligt at nå til enighed. De lyttede til og fulgte rådgivernes råd.
Budgettet på de ca. 12 mio. kr. er et, som Vidne 3 havde lavet. Det gav anledning til kritik, at budgettet steg, men der var gode grunde til, at budgettet steg. Redegørelsen af 15. november 2011 var kendt stof for ham. De væsentlige årsager til de forøgede udgifter var køb af grund, seismiske undersøgelser, øget behov for rådgivning og til EU-udbud. Dansk Geotermi kunne ikke levere et færdigt anlæg, og når VF selv skulle stå for det, var der krav om EU-udbud.
Det forprojekt, som generalforsamlingen havde godkendt, gav mulighed for at bruge op til 13 mio. kr. på at undersøge muligheden for at etablere en rentabel produktion af geotermisk varme i Kvols. Dette var alene første del, dvs. en forundersøgelse. De 13 mio. kr. var en tilladelse til at ”satse” for at undersøge muligheden for at etablere geotermi. Beløbet havde baggrund i det budget, Vidne 3 fra Dansk Geotermi havde lavet. I styregruppen deltog flere inter-essenter. Dette forøgede den samlede omkostning, men det afgørende var VF’s risiko, og at risikoen lå inden for bemyndigelsen. Det var vigtigt for styregrup-pen og bestyrelserne, at der blev tegnet forsikring, så risikoen ikke oversteg de 13 mio. kr. Willis var VF’s rådgiver om forsikringer, og Willis gjorde opmærk-som på, at det var muligt at tegne en forsikring. Udgiftssiden ændrede sig un-dervejs, men da dette kunne forsikres, lå VF’s risiko inden for bemyndigelsen.
De drøftede i styregruppen, at det var vigtigt, at der kunne træffes beslutninger, når resultatet fra prøvepumpingen forelå. Det var dyrt at have riggen til at stå, også mens pumperesultaterne blev analyseret, og det var derfor vigtigt, at det var muligt at træffe en hurtig beslutning om, hvad der skulle ske. VF’s bestyrel-se kunne sagtens mødes med kort varsel, og derfor skulle bestyrelsen tage en sådan beslutning.
Risikoen ved forprojektet var, at der ikke var tilstrækkelig varmt vand. Det var afklaret, at der var vand i undergrunden. Der var ikke en bekymring for, at der var problemer med at bore, da der allerede tidligere var foretaget en boring i Kvols 1. Forsikringen mod ”dry hole” kunne først tegnes tæt på borestart. Der
75
skulle indhentes data til forsikringsselskaberne om det konkrete projekt og dets tilrettelæggelse. Ellers var det for usikkert for forsikringsselskaberne.
Bestyrelsen traf i september 2011 beslutning om at begynde at bore. Budgettet var på 38 mio. kr., hvortil kom forsikring og casing. Han blev spurgt til budget-tet, og da rådgiverne sagde, at budgettet var robust, var det forventningen.
Det var både hos styregruppen og hos VF en forudsætning, at der ved borestart skulle foreligge en forsikring mod, at der ikke var tilstrækkeligt med varmt vand. I november 2011 fik han besked fra Willis om, at der var fundet et forsik-ringsselskab, og at vilkårene var på plads. Få dage senere vendte forsikringssel-skabet dog tilbage og sagde, at det alligevel ikke kunne forsikre projektet. Willis havde efterfølgende kontakt med andre forsikringsselskaber, og Munich Re endte med at give tilsagn. Den forsikring var på plads den 17. januar 2012. Der var givet tilsagn om forsikringsdækning ved borestart, men policen var dog ikke underskrevet.
Forsikringen dækkede fra den 20. januar 2012. Han har en mail fra Willis, der bekræfter det. Forsikringen dækkede alle omkostninger, også omkostninger der var afholdt forud for tegningen af forsikringen.
Boringen gik i gang, og det gik fint i begyndelsen. Han havde fået at vide, at det var et robust budget. Boringen skulle holde sig inden for de afsatte boredage. Imidlertid gik boringen langsommere, og boret satte sig fast. Både Ross og Vidne 3 var opmærksomme herpå, men de mente, at det kunne løses, og at boringen kunne gennemføres. Der var drøftelse af, om boreretningen skulle fortsætte med at være skrå, eller om der i stedet skulle bores vertikalt. Ross vurderede, at det ville give forsinkelse, hvis de skulle begynde at bore vertikalt.
VF lagde pengene ud for projektet, hvilket VF’s bestyrelse havde givet tilladelse til.
VF havde haft drøftelser med sin bank for at sikre likviditeten. Det kom derfor bag på ham, at banken pludselig ændrede sin opfattelse og ikke længere ville stille finansiering til rådighed for VF. Det var alvorligt. Derfor søgte VF om en kommunegaranti til forprojektet. Det ville sikre en billigere finansiering, og for-ventningen var, at Viborg Kommune ville imødekomme ansøgningen.
Han og Sagsøgte 1 underskrev svaret til Viborg Kommune med kommen-tarer til kommunens redegørelse af 9. februar 2012. Svaret er kommentarer på forskellige punkter i kommunens redegørelse. Kommunen havde ikke bedt om andet end kommentarer. Kommunen havde fået dokumentation i forbindelse med ansøgningen.
76
Kommunen ville kun stille garanti for EVK. Styregruppen var enige om, at det var den rigtige beslutning for projektet, som derved kunne køre videre.
I forbindelse med overdragelse af projektet til EVK, dækkede EVK de udlæg, som VF havde haft til projektet. Overdragelsen skete med virkning fra den 29. marts 2012.
Efter overdragelsen var han ikke involveret i beslutninger i projektet, og han blev hverken inddraget eller spurgt til råds. Han blev ikke orienteret om be-slutningen om at stoppe projektet.
Rådgiveren, Rambøll, lavede budgetter til styregruppen. VF betalte regninger-ne, men havde ikke noget med budgetteringen at gøre. Rambølls projektledelse indstillede regningerne til godkendelse hos ham. En godkendt regning skulle passe med budgettet. VF holdt øje med, at VF likviditetsmæssigt kunne betale.
Bestyrelsen i VF blev løbende orienteret, og likviditetsoversigter var en naturlig del af bestyrelsesmøderne. Medlemmerne i VF fik besked i ”Lune Nyheder” . Det fremgår af ”Lune Nyheder” fra juni 2011, at prøveboringen ville koste 14. mio. kr. udover de 10 mio. kr., der allerede var brugt.
På generalforsamlingen i 2011 var der mundtlig beretning. Deltagerne blev op-lyst om det godkendte budget, og årsrapporten blev gennemgået af revisor. Han mener ikke, at der blev stillet spørgsmål på generalforsamlingen.
Der skete en forhøjelse af budgettet i marts 2012, hvor boringen var sat i gang. Da var man nødt til at gøre boringen færdig, og interessenterne kunne heller ikke trække sig ud. Det var muligt at træde ud af projektet, men hvis man hav-de godkendt at deltage i den kommende fase, måtte man vente til næste fase.
VF’s risiko kunne rummes inden for den selvrisiko, der ville bestå, hvis forsik-ringen skulle udbetales. VF sendte den 17. februar 2012 et brev til kommunen og redegjorde heri for forsikringen. VF’s andel af udgifterne i tilfælde af mang-lende varmt vand ville udgøre 11. mio. kr., og det var derfor hans opfattelse, at VF var inden for de rammer, som generalforsamlingen havde godkendt i 2009.
På generalforsamlingen i 2012 var medlemmerne utilfredse med, at projektet var overdraget til kommunen og med projektstyringen. Efter generalforsamlin-gen besluttede bestyrelsen at lave en redegørelse. Han er enig i beskrivelserne i den interne sagsfremstilling, som blev udarbejdet. Han var forinden bortvist og fratrådt den 26. august 2012.
EVK indregnede udgifterne til projektet i varmeprisen fra 2014 til 2017. Han forventede ikke, at udgifterne skulle indregnes så hurtigt, men at projektet i
77
stedet var blevet aktiveret og afskrevet over en sædvanlig afskrivningsperiode.
Indledningen på projektet skete efter en henvendelse fra Vidne 3. Anlæg-get skulle drives af EVK, men EVK var dengang fokuseret på affaldsvarmepro-jektet, og distributørerne kunne godt lave forundersøgelsen.
Budgettet til forundersøgelsen kom fra Vidne 3. Budgettet er opdelt i faser – efter en go eller no go model. VF lavede en undersøgelse af Dansk Geotermi, som forekom at være en troværdig samarbejdspartner. Han mener, at Vidne 3 havde lavet olieboringer i Nordsøen.
På bestyrelsesmødet den 24. september 2008 var Rambølls vurdering, at projek-tet forudsatte et pumpeforsøg. På det tidspunkt var forudsætningen, at de kun-ne bruge Kvols 1. Der blev ikke indhentet tilbud på prøvepumpning, da det endnu ikke var besluttet, at projektet skulle gå i gang.
På generalforsamlingen i 2009 fik bestyrelsen bemyndigelse til en risiko på 11-13 mio. kr. Han syntes, at det var en usædvanlig sag, som generalforsamlingen burde tage stillingen til. Budgetrammen kom fra Dansk Geotermi.
Han overvejede ikke, at projektet ikke var inden for vedtægterne. Efter hans forståelse kan VF også forestå tekniske opgaver for andre. VF kunne derfor godt deltage i forundersøgelsen.
Hvis det kom så langt, at projektet skulle gennemføres, ville det kræve en vedtægtsændring. Han kender vedtægterne fra 1990, hvor han blev ansat, og dermed også vedtægtsændringen i 1994.
Styregruppen blev nedsat efter rådgivning fra Rambøll. Bestyrelsesformanden gik tilbage til bestyrelsen i VF og drøftede spørgsmålene, inden beslutningerne blev taget. Han kan derfor ikke se, at det vil være i strid med noget.
Rambøll og Ross godkendte fakturaerne og indstillede dem til betaling. Det var ham som projektleder, der i sidste ende godkendte fakturaerne.
Han overvejede ikke efter DONGs melding at forelægge dette for generalfor-samlingen. DONGs tilbagemelding blev drøftet i bestyrelsen og i styregruppen. Det var opfattelsen, at bestyrelsen kunne træffe afgørelse. Han mener, at projek-tet stadig lå inden for bemyndigelsen fra generalforsamlingen i 2009.
Energistyrelsen frarådede at genbruge Kvols 1, og bestyrelsen besluttede, at der skulle laves en ny boring, Kvols 2. Det betød en del for budgettet. På styregrup-pemødet den 26. januar 2010, var budgettet for forundersøgelsen steget til 19,7 mio. kr. Det var stadig inden for bemyndigelsen. Der var dels andre interessen-
78
ter, dels skulle der tegnes en forsikring.
Generalforsamlingen i 2011 blev orienteret ved formandens beretning. Den mundtlige beretning fra formanden skrives af formanden og drøftes med besty-relsen. Han bidrager med den viden, han har.
Selv om budgettet steg til 38 mio. kr., besluttede man at forsætte. Det var en rigtig beslutning. Det var ikke nødvendigt at spørge generalforsamlingen, da der kunne tegnes forsikring, og da omegnsværkerne skulle afholde deres andel. VF’s risiko var stadig inden for bemyndigelsen.
Han fik oplysning fra Willis om, at de var fuld dækket af forsikring. Han ken-der ikke kommunens Forsikringsselskabs analyse af forsikringen.
Han havde ikke forestillet sig, at boringen måtte stoppe, før man havde boret ned til vandet. Alle rådgivere sagde, at det var muligt at komme ned i Gassum-formationen og finde vand. Det var ikke et scenarium, at forsikringerne ikke skulle dække.
I 2011 kom der kritik i styregruppen. Det var træls. Han var også indigneret over, at rådgiveren kom med et budget, der ikke passede. Han har aldrig sagt, at ”hvis det ville koste 100 mio. kr., ville ingen deltage” .
Den 16. marts 2012 var udgifterne til forprojektet steget til 81 mio. kr. Da var boringen sat i gang, og det kunne ikke lade sig gøre at stoppe projektet på det tidspunkt.
Sagsøgte 4 har forklaret, at hun er 64 år. Hun er partner og administre-rende direktør i Virksomhed A/S, hvor hun har arbejdet i en længere årrække. Virksomhed A/S er en koncern, der navnlig beskæftiger sig med opførsel og ud-lejning af bolig- og erhvervsejendomme samt produktion inden for byggeindu-strien.
Hun var menigt medlem af bestyrelsen for VF i perioden fra 2000 til 2013. Hun har alene beskæftiget sig med geotermiprojektet i kraft af sin rolle som bestyrel-sesmedlem i VF.
Bestyrelsesmøderne i VF blev holdt med faste intervaller og efter faste procedu-rer. Inden møderne blev der udsendt en dagsorden med relevant materiale. Alle medlemmer af bestyrelsen forberedte sig inden bestyrelsesmøderne. Under mø-derne blev de enkelte dagsordenspunkter forelagt og herefter drøftet.
Geotermiprojektet var et fast punkt på dagsordenen for bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen interesserede sig særligt for projektets økonomi, fremdriften i un-
79
dersøgelserne, forsikringsforholdene og status på myndighedsgodkendelserne.
Allerede inden Dansk Geotermi i januar 2008 henvendte sig til VF havde besty-relsen drøftet, hvordan VF skulle leve op til klimamålene i Folketingets energi-handlingsplan. Geotermiprojektet var spændende, fordi det passede godt ind i den dagsorden. Projektet var også interessant på grund af mulighederne for lavere varmepriser. Bestyrelsen mente derfor, at projektet skulle undersøges nærmere.
De valgte Rambøll som rådgiver, fordi Rambøll var Danmarks største ingeniør-virksomhed, og fordi Rambøll samtidig var rådgiver for EVK i relation til etab-leringen af et affaldsværk i Kjellerup. Det var en fordel, at Rambøll allerede kendte affaldsprojektet, men det var ikke en forudsætning, at de to projekter skulle samtænkes.
VF var forpligtet til at aftage varme fra EVK. EVK er ejet af EV, der er ejet af Viborg Kommune. Fem af bestyrelsesmedlemmerne i EV, herunder bestyrelses-formanden, er byrådsmedlemmer i Viborg Kommune. Det er meget eftertragtet at være bestyrelsesformand for EV.
Det var ikke muligt for VF at gennemføre geotermiprojektet uden EVK’s invol-vering, og det var heller ikke hensigten. Det var således ikke hensigten, at VF med projektet skulle blive varmeproducent. VF var distributør af varme lige-som Overlund Fjernvarme, Boligselskab 1 og Boligselskab 2.
Det var nødvendigt at samarbejde med Dansk Geotermi om geotermiprojektet, fordi selskabet havde eneret til at udnytte geotermisk varme fra eksisterende olieefterforskningsboringer i Danmark. Inden de indledte samarbejdet med Dansk Geotermi, rådførte de sig med Advokatfirma 1 herom. Hun havde derfor ingen grund til at tro, at Dansk Geotermi ikke var en ordentlig samarbejdspartner.
Det kan godt passe, at Sagsøgte 7 foreslog bestyrelsen, at geotermipro-jektet skulle forelægges generalforsamlingen i 2009. Bestyrelsen var enige heri. Det konkrete forslag, som blev forelagt generalforsamlingen, blev udarbejdet af advokat Vidne 1. Advokaten udtrykte ikke tvivl om, hvorvidt den be-myndigelse, som forslaget indebar, kunne rummes inden for formålsbestem-melsen i VF’s vedtægter.
De successive budgetændringer skyldtes, at projektet ændrede sig på flere om-råder. Det handlede bl.a. om, at de ikke kunne genanvende Kvols 1, at der skul-le gennemføres meget omfattende seismiske undersøgelser, at udgifterne til rådgivning steg, og at raterne til leje af boreriggen steg. Hun havde derfor for-ståelse for budgetændringerne.
80
Hun og resten af bestyrelsen gjorde sig løbende overvejelser om, hvorvidt de tilknyttede rådgivere havde de fornødne kompetencer. De var trygge ved, at det var tilfældet.
Medlemmerne af styregruppen for geotermiprojektet havde viden om og erfa-ring med varmeforsyning i Viborg, og hun syntes derfor, at de også på det punkt var dækket flot ind.
Det var Rambølls forslag, at der skulle nedsættes en styregruppe for geotermi-projektet. Hun tænkte oprindeligt, at det var et stort set-up, men at det omvendt også var hensigtsmæssigt, at den viden, der blev oparbejdet i undersøgelsesfa-sen, blev forankret hos de aktører, som senere skulle drive et kommende geo-termianlæg.
Hun opfattede det ikke sådan, at bestyrelsen i VF afgav sin beslutningskompe-tence til styregruppen. VF var repræsenteret i styregruppen ved bestyrelses-formanden og direktøren. Formanden og direktøren afrapporterede til bestyrel-sen efter hvert styregruppemøde og indhentede mandat til at træffe eventuelle beslutninger i styregruppen. Sådan foregik det også hos de andre medlemmer af styregruppen.
Bestyrelsen fik forelagt svaret fra DONG af 26. maj 2009 vedrørende geotermi-projektet. Bestyrelsen besluttede, at de bekymringer, som DONG pegede på, måtte afdækkes, og de iværksatte derfor omfattende seismiske undersøgelser. På baggrund af disse undersøgelser blev DONGs bekymringer afkræftet. Det faldt hende derfor ikke ind, at generalforsamlingen burde orienteres om DONGs mail.
Bestyrelsen blev underrettet om, at Energistyrelsen havde anbefalet ikke at gen-anvende Kvols 1. Det var ærgerligt, men bestyrelsen turde ikke gøre andet end følge Energistyrelsens anbefaling. Det anbefalede deres rådgivere dem også. Alle VF’s rådgivere gav udtryk for, at det ikke ville være et problem at etablere en ny boring, og hun bekymrede sig derfor ikke om denne beslutning. Der blev orienteret om beslutningen om at etablere en ny boring i ”Lune Nyheder” og i formandsberetningen på generalforsamlingen.
De medlemmer af bestyrelsen, som ikke sad i styregruppen, fik løbende oplys-ninger om geotermiprojektet, herunder projektets økonomi, fremdriften i un-dersøgelserne, forsikringsforholdene og status på myndighedsgodkendelserne. Bestyrelsen havde desuden adgang til referater fra styregruppemøderne gen-nem den tekniske løsning Basecamp.
Hun deltog ikke i bestyrelsesmødet den 27. januar 2010, men hun gjorde sig
81
efterfølgende bekendt med, hvad der var blevet drøftet. Drøftelserne angik, hvor hurtigt VF skulle kunne træffe en beslutning om eventuelt at fortsætte projektet, når resultatet fra prøveboringen forelå. Hun opfattede det sådan, at bestyrelsen kunne træffe denne beslutningen, fordi det var omfattet af den be-myndigelse, som bestyrelsen allerede havde fået fra generalforsamlingen.
Bestyrelsens beslutning på bestyrelsesmødet den 28. september 2011 om at gå videre med prøveboringen hvilede på en forudsætning om, at de ikke ville star-te boringen, før der var tegnet en forsikring. Det var der ikke tvivl om – hver-ken hos VF’s bestyrelse eller styregruppens øvrige medlemmer. På daværende tidspunkt var der forhandlinger om et forsikringstilbud, men hun er usikker på, hvor langt de var i forhandlingerne. Det var først muligt at tegne en forsikring, når Energistyrelsen havde godkendt det konkrete projekt. Som hun forstod det, var forsikringen på plads, før prøveboringen blev iværksat.
Hun forstod bemyndigelsen fra generalforsamlingen sådan, at bestyrelsen kun-ne foretage en økonomisk satsning på 11-13 mio. kr. Det var således det restbe-løb, der måtte være til VF’s medlemmer, når en eventuel forsikring var udbe-talt, og når de øvrige interessenter havde betalt deres andel af udgifterne. Sådan så hele bestyrelsen på spørgsmålet.
Hun var ikke bekymret for, at prøveboringen kunne blive så langvarig, at VF kunne løbe tør for likviditet, og at projektet derfor måtte stoppe, før man kom ned til det varme vand. Hun anså således budgetterne for at være robuste. Det spillede også ind, at Rambøll havde vurderet, at der ville kunne anvendes ca. 1,8 mia. kr. på projektet, før varmepriserne ville overstige de dagældende pri-ser, og hun tænkte derfor, at de let ville kunne afsætte projektet. Usikkerheden om projektet knyttede sig primært til mængden af varmt vand, og denne usik-kerhed forsikrede de sig ud af.
Der var en stor interesse for geotermiprojektet i Viborg, navnlig på grund af udsigterne til lavere varmepriser, men også i nogen grad på grund af de mulige klimamæssige gevinster. Hun er aldrig blevet konfronteret med, at projektet var løbet løbsk, når hun mødte folk på gaden, som gerne ville tale om projektet. Viborg Stifts Folkeblad skrev også løbende om projektet – også før projektet kom i modvind.
Deloitte gennemgik hvert år VF’s regnskaber inden aflæggelse af årsregnskab, og bestyrelsen fik løbende orienteringer om størrelsen af VF’s udlæg til geoter-miprojektet.
Hun blev overrasket over, at Jyske Bank trak sit finansieringstilsagn vedrørende forundersøgelsen tilbage. Banken var fuldt orienteret om projektet og VF’s for-retninger. Det var en meget alvorlig situation for VF. Direktøren og bestyrelses-
82
formanden tog med det samme fat i andre banker, og desuden blev processen for en kommunegaranti fremskyndet. Det havde helt fra projektets begyndelse været en forudsætning, at der skulle stilles en kommunegaranti for det endelige projekt. Kommunen havde løbende været fuldt orienteret om projektet, og der var ikke noget, som talte imod, at der ville blive stillet en kommunegaranti.
Hun så VF’s brev af 5. marts 2012 med kommentarer til forvaltningens og EVK’s redegørelse af 9. februar 2012 om geotermiprojektet. Hun var enig i det, der blev anført i brevet.
Hun syntes oprindeligt, at det var underligt, at Viborg Kommune betingede kommunegarantien af, at geotermiprojektet blev overført til EVK. Efterfølgende tænkte hun dog, at projektet under alle omstændigheder ville skulle placeres i dette regi, og at betingelsen derfor var fornuftig.
Advokat Vidne 2's notat af 27. marts 2012 blev sendt til Viborg Kommune som svar på, at kommunen ved brev af samme dag havde betinget kommunegarantien af, at VF sendte dokumentation for, at VF havde
været berettiget til at afholde udgifterne til geotermiprojektet.Kommunen
vendte ikke tilbage vedrørende notatet.
Bestyrelsen for VF havde ikke indflydelse på geotermiprojektet efter overdra-gelsen den 28. marts 2012. Bestyrelsen blev heller ikke hørt, inden der blev truf-fet beslutninger vedrørende projektet. Så vidt hun ved, kom det rådgivende geotermiudvalg heller ikke med input til beslutninger om projektet. Bortset fra historier i dagspressen havde hun ikke indsigt i udviklingen i projektets øko-nomi efter den 28. marts 2012.
I juni 2012 var der en oprevet og ærgerlig stemning i Viborg over, at geotermi-projektet ikke var blevet, som man havde forventet.
”Lune Nyheder” blev husstandsomdelt i VF’s forsyningsområde.
Generalforsamlingen i april 2012 var meget kritisk over for håndteringen af geotermiprojektet. Efter generalforsamlingen igangsatte bestyrelsen en intern undersøgelse af forløbet. Hun var ikke involveret i dette arbejde, som i stedet blev håndteret af de nye bestyrelsesmedlemmer, der ikke havde været involve-ret i geotermiprojektet.
Hun tog Advokat 4's undersøgelse af forløbet til efterretning, men hun var ikke helt enig i konklusionerne.
På den ekstraordinære generalforsamling i september 2012 fik den del af besty-relsen, som havde været involveret i geotermiprojektet, ”voksenskældud” af
83
daværende borgmester Person 19. Hun syntes, at kritikken kunne have været mere nuanceret, fordi bestyrelsen i VF ikke havde været involveret i geotermiprojektet siden marts 2012, fordi EVK havde drevet projektet videre på samme måde som hidtil, og fordi kommunen havde været fuldt ud orienteret om projektet under hele forløbet.
Geotermiprojektet blev drøftet på de fleste, hvis ikke alle, bestyrelsesmøder i perioden fra projektet første gang blev præsenteret for bestyrelsen i januar 2008, og indtil det blev besluttet at forelægge det for generalforsamlingen. Det var et vigtigt projekt, bl.a. på grund af klimamålene, som ellers skulle finansieres via indkøbte certifikater.
Foreholdt at beregningerne i VF’s egen forundersøgelse af projektet baserede sig på, at den samlede investering blev foretaget af Dansk Geotermi, og at det senere viste sig, at Dansk Geotermi ikke kunne skaffe finansiering hertil, har hun forklaret, at hun aldrig var i tvivl om, at det endelige projekt skulle gen-nemføres i et andet regi end VF – formentlig i regi af EVK.
Finansieringen af projektet blev allerede drøftet under mødet med Viborg Kom-mune i 2009. Hun var ikke i tvivl om, at man havde mulighed for at få en kom-munegaranti, når projektet var blevet godkendt. Det betryggede hende også, at kommunen var repræsenteret i styregruppen ved EVK. Det lå således implicit, at der ville blive stillet en kommunegaranti til projektet.
Hun husker ikke, at de i bestyrelsen drøftede, om det var nødvendigt at gen-forelægge sagen for generalforsamlingen, da man besluttede at foretage en ny boring i stedet for at genanvende Kvols 1.
Risikoen for, at omegnsværkerne blev insolvente, og at VF derfor skulle afholde deres andel af udgifterne til forundersøgelsen, indgik ikke i hendes overvejel-ser, da det ikke var et realistisk scenarie.
Bestyrelsen gjorde sig ikke overvejelser om, hvorvidt man kunne minimere VF’s økonomiske risici i forbindelse med overdragelsen af projektet til EVK, herunder ved at betinge overdragelsen af, at EVK skulle bore helt ned til van-det, så man kunne udnytte forsikringen. Det skyldes, at der ikke var nogen tvivl om, at EVK ville fortsætte boringen.
Hun ejer 16 % af Virksomhed A/S, der har en egenkapital på mere end 2 mia. kr. Hun vil kunne honorere Erstatningsforeningens krav på ca. 32 mio. kr., hvis hun sælger en del af sin virksomhed. Hun har også øvrige aktiver.
Viborg Kommune besluttede at stoppe prøveboringen velvidende, at forsikrin-gen herefter ikke ville komme til udbetaling.
84
Vidne 5 har tidligere afgivet forklaringer i sager med tilknytning til fjernvarmesagen, og disse forklaringer er blevet dokumenteret. Han har tidlige-re afgivet forklaring under voldgiftssagen mellem EVK og Ross om sidstnævn-tes ansvar for ekstraomkostninger. Af voldgiftskendelse af 21. september 2017 fremgår (ekstrakten side 2943):
”Vidne 5 har bl.a. forklaret, at han er administrerende direktør
for Ross. I dette projekt fungerede han som drilling supervisor.
Han har i 2001-2003 for DONG virket som drilling supervisor på borin-gerne Margretheholm 1 og 2 – nu kaldet det geotermiske anlæg GDA. Margretheholm 1 var en vertikal boring – Margretheholm 2 var en de-vieret boring. I samme periode har han også været drilling supervisor for DONG på boringerne FFC 1 og 2 i Sverige.
I 2008-2009 var han drilling supervisor på boringen ST-20 i Stenlille, som var en yderligere boring til brug for DONG’s gaslager. Boringen var devieret. Det har altid voldt problemer at bore igennem Fjerritslev formationen. ST-20 i Stenlille var den første devierede boring, der gik igennem Fjerritslev formationen uden problemer. Det var navnlig en værdifuld erfaring fra ST-20, at det fungerede godt med et højt KCL-niveau i mudderet ved boring i Fjerritslev formationen. Det blev derfor også fremgangsmåden i Kvols-2.
I 2009-2010 var han drilling supervisor på boringerne Sønderborg 1 og 2. Begge var devierede boringer.
Som f.eks. anført i The Ross Way er det væsentligt, at man ved plan-lægningen af en boring udnytter erfaringer fra tidligere boringer – så-kaldte ”offset data” . Efter hans opfattelse er de mest værdifulde erfa-ringer, de boringer, man selv har deltaget i.
Ved udarbejdelsen af boreprogrammet i Kvols-2 projektet lagde Ross vægt på erfaringerne fra følgende boringer: Rødding-1, Kvols-1, ST-11, ST-12, ST-13, ST-14, ST-16, ST-18, ST-19, og herudover inddrog man som nævnt også erfaringerne fra de boringer, han selv havde medvirket i. Ross fik ikke fra VF udleveret oplysninger om Aars-1 boringen.
På forhandlingsmødet mellem VF og Ross den 23. marts 2011 gennem-gik Ross meget grundigt, hvad Ross’ tilbudte ydelse bestod i. Alle detal-jerne i mappen The Ross Way blev gennemgået. Det blev klart for Ross, at det var Vidne 3, der på vegne VF skulle stå for dialogen med Ross. Ross opfattede Vidne 3 som en meget kompetent og erfaren fagkyndig person. Så længe Vidne 3 var på projektet, gik al Ross kontakt med operatøren gennem Vidne 3.
Oprindelig var opgaven som mudderingeniør inkluderet i VF’s udbud af boreledelsesleverancen. Opgaven var også inkluderet i Ross’ tilbud og pris. Det var helt i strid med sædvanlig praksis i branchen, hvor det er normalt, at mudderingeniøropgaven indgår som en del af kontrakten
85
vedrørende levering af boremudderet. Han har således aldrig i nogle af de projekter, han har været involveret i, oplevet, at mudderingeniøren var en del af boreentreprisen. Han foreslog derfor Sagsøgte 7, at mudderingeniøren udgik af Ross leverance, og det accepterede Sagsøgte 7 på vegne af VF. Det førte til en regulering af vederlaget til Ross med et rundt beløb på ca. 300.000 kr., og det blev berigtiget ved, at VF betalte beløbet i henhold til en faktura fra Ross.
Under initialiseringsmødet den 25. maj 2011 drøftede Vidne 3 og Ross meget, hvilke boringer der var relevante som erfaringsgrundlag. Man var enige om, at de mest relevante boringer var Rødding-1, Kvols-1 og Oddesund. Derudover var Vidne 3 interesseret i at drøfte Sønderborg boringerne, fordi han vidste, at Vidne 5 havde været involveret i disse og derfor gik ud fra, at Vidne 5 havde data her-fra i sin besiddelse. En god boreleder sørger altid for at beholde data fra de boringer, han har været med i. Ross foreslog, at der blev udarbejdet en geomekanisk model, hvilket Vidne 3 ville overveje.
Beslutningen om at ændre Kvols-2 fra en vertikal til en devieret boring blev ikke truffet på initialiseringsmødet. Beslutningen blev vistnok truf-fet på et styregruppemøde. Vidne 3 eller Sagsøgte 7 med-delte til Ross, at det i stedet skulle være en devieret boring. Ross havde ikke nogen andel i denne beslutning – heller ikke i form af en indstilling eller et input. Der var ikke noget påfaldende ved beslutningen om at udføre boringen som en devieret boring.
Med hensyn til grænseværdien for LGS har Vidne 5 forklaret, at den specifikation på 7 %, som MI-Swaco fastsatte er en god komfortabel grænse. Der kan sagtens pumpes med op til f.eks. 10 % LGS. En LGS på f.eks. 8 % stopper ikke boringen.
Under styregruppemødet den 26. marts 2012 anbefalede han at fortsæt-te med løsning 1, idet den er teknisk lettere og dermed sikrere. Løsning 1 var den sikre løsning, som havde virket i Kvols-1. Hvis man fulgte løsning 1 kunne der godt laves en ny fornuftig brøndplan, og det ville stadig være muligt at have 8 brønde, hvor andre brønde godt kunne være devierede. Det ville blot indebære, at de øvrige brønde skulle flyt-tes. Når han i referatet er refereret for en udtalelse om, at ”omvendt burde vi ikke give op endnu” , knytter dette sig til at opgive hele projek-tet – ikke kun at opgive Kvols-2. Han husker ikke at have udtalt sig som refereret om ”vand på dækket” . Han mener, at han gav udtryk for, at løsning 2 var den billigste løsning set over for, at løsning 1 var den sik-reste. Under mødet foreslog han, at der blev udarbejdet et geomekanisk studium. Efter hans mening var konklusionen på mødet, at der nu måt-te undersøges noget vedrørende forsikringsforholdene, før der kunne vælges mellem løsning 1 eller løsning 2. Man skulle også afvente resul-tatet af analysen i Norge.
Om situationen medio-ultimo marts 2012 har Vidne 5 forklaret, at den 12. marts 2012 er den eneste gang, hvor der blev mistet mudder til formationen. Man mistede 4 m3 mudder som følge, at mandskabet på
riggen ikke fik slukket mudderpumperne hurtigt nok efter, at boret sad fast. Herefter blev trykket i mudderet for højt, og der blev tabt noget til
86
formationen på grund af trykket.
Det er uden betydning for Kvols-2 boringen, at der er et dip på forma-tionen, da boringen ligger på toppen af en flad top, der først dipper på afstand af boringen. De sagkyndige har afsat beliggenheden af Kvols-2 boringen et forkert sted på formationen. Formationens hældning var ikke mere end 2½ grad på stedet for boringen.
Efter at have læst rapporten om Aars-1 boringen kan han se, at der var masser af mekaniske problemer i forbindelse med denne. Man var såle-des her ude og inde af hullet over 100 gange. Det var også et betydeligt problem, at hullet stod åbent i mere end 1 måned uden casings. I be-gyndelsen af boringen brugte man vandbaseret mudder, og det gav mange problemer. Først senere skiftedes til KCL-baseret mudder. I Kvols-2 brugtes en kombination af Glukol og KCL i mudderet, og det ville også have været en stor fordel i Aars-1. Det var erfaringerne fra Stenlille og Margretheholmen, der viste, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede i forhold til Aars-1. Boringen i Aars viste også, at jo højere muddervægt, man bruger, jo langsommere går boringen. Med den vi-den, han har i dag, mener han ikke, at oplysninger om forløbet i Aars-1 på tidspunktet for udarbejdelsen af boreprogrammet, ville have ført Ross til at gøre noget andet, end hvad de gjorde.”
Vidne 5 har desuden afgivet forklaring under voldgiftssagen mellem EVK og VF. Af voldgiftskendelse af 15. marts 2019 fremgår (ekstrakten side 3420):
”Vidne 5 har forklaret bl.a., at han nu er direktør i Ross offshore.
Han er uddannet som ingeniør og har tidligere været ansat hos Mærsk som boremand og hos Dong, hvor han har arbejdet med geotermi. Hans speciale er boreledelse og byggeledelse. I 2011-2012 var han boreleder hos Ross. Hans chef var Person 18. Ross fik efter udbud kontrakt med VF i maj 2011 om boreledelse. Sagsøgte 7, VF var projektleder, Hekla var boreentreprenør, Vidne 3, Dansk Geoter-mi var medrettighedshaver og boreekspert. Rambøll og GEUS varetog rådgivning om reservoiret og geologi. Boreprogrammet var godkendt af Energistyrelsen. Boringen blev påbegyndt den 27. januar 2012. De bo-rede lodret ned til ca. 1.100 m. Det gik fint. De arbejdede med en mud-dervægt på 1,39 kg/l. Mudderet blev slidt, dvs. at det indeholdt for me-gen sediment. De måtte dumpe mudderet flere gange. Efter de 1.100 m fik de problemer, der skyldtes enten at hullet var for snævert eller mud-deret for slidt. Der var problemer med højt omdrejningsmoment, der har en sammenhæng med pumpetrykket. Ved den skrå track gik borin-gen langsomt, hvilket øgede risiko for stop. Den 26. marts 2012 sad bo-ret fast i en dybde af ca. 2.100 m. De var klar over at det ikke kunne komme fri. De fortsatte derefter boring fra 1.800 m i et brøndspor med en vinkel på 25o
fra lodret i stedet for som tidligere 35o. Det betød, at de
ikke ville ramme det fastsatte mål, men de forestillede sig at ændre vin-klen til 30o
for at løse dette. Han orienterede om muligheden for at få
udarbejdet et geomekanisk studie. Det skulle have været udført tidlige-re. Han havde foreslået det mange gange, men styregruppen forstod det ikke. Ross havde heller ikke selv en klar opfattelse af behovet, det
87
var ikke helt kutyme dengang at udføre sådanne studier. De nåede en dybde på 2.707 m i slutningen af april og satte stålrør ned til 2.418 m i maj 2012. Det lykkedes ikke at bore med en diameter på 8½ tomme som påtænkt. De måtte trække stålet op til 2.300 m og øge borediameteren til 9½ tomme, men hullet havde da stået åbent i 30-40 dage, så det var et gammelt hul, hvilket gav problemer. Den 4. juni 2012 satte boret sig fast igen. Efter EVK’s overtagelse den 28. marts 2012 havde de problemer med samarbejdet med projektledelsen. Tidligere havde de haft et godt samarbejde med Sagsøgte 7 og Vidne 3. EVK havde ikke selv eksperter og forlangte skriftlige indstillinger. Person 20 var ikke kompetent. Ross udarbejdede en plan af 5. juni 2012, Recommended forward plan. På et møde samme dage blev det accepte-ret at gå videre med forslaget om en wire line logning, men det blev af-vist at gå videre med boring i Kvols-3. Derefter udarbejdede Ross en plan af 7. juni 2012, Short term plan, for en wire line logning med geo-mekaniske studier, med bistand fra Baker Hydes. De valgte kun at ana-lysere i ét punkt. Man kunne have valgt flere, men det kostede. Resulta-tet var at de havde boret med alt for tungt mudder, en muddervægt omkring 1,18-1,20 kg/l havde været tilstrækkelig. I et notat af 10. juni 2012 om operationel status og anbefalinger vedrørende bl.a. fremadret-tet plan vurderede han, at der ikke var tekniske hindringer for at fort-sætte boringen og færdiggøre brønden, med at man først skulle be-stemme muddervægt, udstyr (drejningsmoment) og brøndspor, hvilket kunne ske inden for en tidsramme på 7 dage. Der blev holdt et møde den 11. juni 2012, men hans statusnotat var ikke sendt frem til mødedel-tagerne. Vidne 4 oplyste, at han have glemt det. Efter DFG’s forelæggelse, skulle alle teknikere forlade mødet. Han samlede herefter alle teknikere den 13. juni 2012 og hen over natten udarbejdede de planen af 14. juni 2012, 7 Days – the Ross Way. På det tidspunkt havde de ikke fået analyseresultaterne af de geomekaniske målinger. De kom først senere den 14. juni 2012. Konklusionen var som nævnt, at man kunne bore med en muddervægt omkring 1,20 kg/l, hvilket ville muliggøre boring af 10 m pr. time. Det kunne man have fået verificeret ved praktisk boring. Men hans plan og forslag passede ikke ind. Det var i realiteten allerede bestemt at lukke ned. Han er enig i, at man ikke vil-le nå i mål, alene med planen 7 Days – the Ross Way. Projektet kunne have været solgt, hvis brøndene havde stået der. Stålrørene står der, men det vil være meget dyrt at åbne brøndene igen, efter at de er blevet lukket.
Det godkendte boreprogram var udarbejdet af Ross med input fra Ram-bøll, GEUS og Vidne 3. Der indgik ikke en anbefaling af at udføre geomekaniske studier. På spørgsmål om geomekaniske studier blev nævnt ved det indledende møde inden udarbejdelsen af boreprogram-met, svarede han, at det er svært at bruge rigtig mange penge til plan-lægning, men bagefter ved man godt, at man skulle have gjort det.”
Vidne 5 har forklaret, at han kan vedstå forklaringerne. Der er dog noget med kronologien. De geomekaniske studier blev anbefalet, efter at boret havde siddet fast.
De geomekaniske studier var en anbefaling fra Ross, som ikke blev fulgt. Et
88
geomekanisk studie angår, hvordan lagene er aflejret, og angår spændinger i jordlagene. Det har bl.a. betydning for muddervægten, som skal kunne holde væggene i borehullet. Hvis muddervægten bliver for høj, bliver borehastighe-den lavere.
De havde boret med en muddervægt på 1,9 kg/l og kunne se, at fremdriften var for lav. At køre med høj muddervægt er en konservativ tilgang. De havde set på boringen af Kvols 1, hvor der var boret med primitivt mudder.
En devieret boring er ukompliceret. Hvis der bores devieret, forsøger man at undgå for høje spændinger i boringen. Ross fik en reservoirmodel, som angav de relevante ”targets” i undergrunden, der skulle bores ned til. Boringerne skulle planlægges, så der kunne laves en fornuftig brøndplan.
I marts 2012 mistede de mudder til formationen. Mudderet skal holde hullet åbent og fjerne udboret materiale. Hvis mudderet falder sammen, og man ikke får lukket mudderpumperne, pumpes mudderet op.
Ross blev hyret af VF. Han refererede til Sagsøgte 7 som projektleder. Vidne 3 tog sig af det tekniske i projektet, og han oversatte og forklarede problemerne for styregruppen. Vidne 3 var fagligt kompetent. Vidnet kendte ham og vidste, hvad han havde lavet. Vidne 3 var en væsentlig del af projektet. Det var ikke Ross, der gik til styregruppen. Der var ikke nogen i styregruppen, der vidste noget om boringer. Det er helt normalt.
Det var i sidste ende styregruppen, der traf beslutningerne. Han havde styr på udgifterne ved boringen og opdaterede Sagsøgte 7. Budgetplanlæg-ningen havde han ikke noget med at gøre.
De begyndte at bore den 26. januar 2012. Styregruppen havde besluttet, at de skulle i gang med at bore. Det blev besluttet, at kontrakten om riggen skulle underskrives i november 2011, og derved havde man reelt besluttet sig for at bore.
Han var til møder hos Rambøll, hvor de talte om forsikring, men han deltog ikke i forhandlingerne om at tegne en forsikring. Det virkede som om, det for-løb efter planen. Boringen blev ikke forsinket af forsikringen.
En boring går aldrig som planlagt, og i så fald korrigerer man. I projektet skulle boret udskiftes, og boret satte sig også fast. Boret kan sidde helt fast, f.eks. hvis hullet kollapser.
Projektet blev overdraget til EVK. I begyndelsen fik han ikke officielt besked herom, men han kunne se, at Sagsøgte 7 ikke længere var der. Den før-
89
ste måned forsøgte de at komme videre i projektet. Så længe projektet kører efter planen, er der ikke stort behov for projektledelsen.
Budgetteringen for boringen er noget af det sidste i planlægningen. Det afhæn-ger også af kravene til dataindsamlingen. Han husker ikke, om han fortalte det til styregruppen. Der kan godt regnes en pris på selve stålet, og dertil kommer forskellige ting til undersøgelser. Han kender ikke tallene i budgettet. Tallene lyder ikke forkerte.
Der var en ændring i projektet, hvor man ikke kunne bruge Kvols 1. I princip-pet kunne en eksisterende brønd genbruges, men i realiteten skal der normalt laves en række yderligere ting. Boringen til Kvols 2 kostede 82,5 mio. kr. Det var navnlig tiden med at gennemføre boringen, der havde betydning. Der beta-les for hver dag, der går. De borede til 1.100 m, og indtil da var det i overens-stemmelse med budgettet. Derfra opstod der problemer med hastigheden.
Han har set mailen fra DONG, men husker ikke hvornår. Det har ingen betyd-ning for boringen. Hvis lagene er tætcementerede, har det betydning for de vandledende egenskaber. Det handler om ydeevnen.
Der blev gennemført seismiske undersøgelser for at sikre, at boringen mindede om Kvols 1. Det var også derfor, at Munich Re ville forsikre, da selskabet kunne se, at det mindede om Kvols 1.
De geomekaniske studier var noget, Ross talte om, men det blev først en anbe-faling i marts 2012. Behovet står mere klart, når man er kommet lidt længere med boringen. Det giver derfor mening at vente med studiet. Ross var 100 % komfortabel ved at bore Kvols 2. Han forventede ikke, at det ville blive svært at bore Kvols 2.
I marts 2012 drøftede de en lodret boring. Ross vidste, at de kunne bore lige ned, men der var et hensyn til, at der skulle foretages 8 boringer i den samlede brøndplan. Da Ross ikke hørte andet, kunne Ross kun fortsætte med det pro-gram, som Energistyrelsen havde godkendt. Ross havde udarbejdet et borepro-gram for en vertikal boring. Ross sagde, at der skulle laves geomekaniske studi-er. Projektledelsen vidste ikke, hvad de havde med at gøre.
Hvis der ikke var sket et skifte i projektledelsen, var projektet blevet til noget.
Ross lavede et notat – 7 days the Ross way. Det blev vurderet, at boringen kun-ne nå ned til vandet i Gassumformationen på 7 dage. De 7 dage var tiden forud for et kommunalbestyrelsesmøde, hvor der skulle træffes beslutning om projek-tet. I de 7 dage betalte projektet alligevel fuld leje af riggen mv., og derfor tænk-te han, at de 7 dage på den måde kunne bruges konstruktivt. Hovedpointen
90
med forslaget var, at hvis de ændrede muddervægten, kunne de se, om der kunne bores med højere hastighed. Merudgiften ved at lave forsøget var 2-3 mio. kr.
Efter hans opfattelse var en ”intelligent midlertidig nedlukning” ærgerlig, men det er ejerens projekt.
Sagsøgte 3 har forklaret, at han oprindeligt er uddannet blik-kenslager, men efter en arbejdsulykke blev han uddannet til pædagog. Han er i dag pensionist, men han sidder i hovedbestyrelsen for Boligselskab 1 for lejersiden. I 2004 blev han valgt ind i bestyrelsen for VF som repræsen-tant for lejersiden. Han udtrådte af bestyrelsen i efteråret 2012. Han har ikke siddet i styregruppen for geotermiprojektet.
Han bor i en lejlighed tilhørende Boligselskab 1. Den ejendom, som lejligheden ligger i, er forsynet med varme fra VF, og han afregnes for varme gennem et fordelingsregnskab.
Det er korrekt, at der blev holdt regelmæssige bestyrelsesmøder i VF som fore-skrevet i forretningsordenen. Inden møderne fik medlemmerne tilsendt møde-materiale. Han forberedte sig altid til møderne, og der var generelt et højt forbe-redelsesniveau i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer spurgte også løbende, hvis der var noget, de ikke forstod.
Bestyrelsen hørte første gang om geotermiprojektet i starten af 2008. Han syn-tes, at det var et spændende projekt på grund af mulighederne for lavere var-mepriser og reduktion af CO2-udledningen.
Han har mødt Vidne 3 på et bestyrelsesmøde i VF. Vidne 3 fremstod som en kompetent og vidende person inden for sit felt.
Efter hans opfattelse var Rambøll et godt valg som rådgiver på projektet på grund af virksomhedens kompetencer og involvering i EVK’s affaldsprojekt.
VF købte varme fra EVK. Bestyrelsen for VF deltog tre til fire gange om året i møder hos EVK, men derudover havde han ikke kendskab til EVK’s forretning. Han opfattede det sådan, at forholdet mellem VF og EVK var godt.
VF kunne ikke stå for geotermiprojektet selv. Derfor var det hele tiden menin-gen, at EVK, der netop var varmeproducent, skulle indgå i projektet. Det var også en forudsætning for bestyrelsen gennem hele forløbet.
Advokatfirma 1 lavede det udkast til forslag om geo-termiprojektet, som blev forelagt på generalforsamlingen. Advokaterne gav
91
ikke udtryk for tvivl om, hvorvidt VF kunne gå ind i projektet.
Det var Rambølls forslag, at der skulle nedsættes en styregruppe for geotermi-projektet. Han syntes, at det var en god måde at organisere arbejdet på. På den måde kunne man nemlig inddrage de andre værkers specialister. Det var me-ningen, at selve geotermianlægget skulle forankres i et a.m.b.a., og derfor var det naturligt, at alle deltagere i styregruppen havde én stemme hver. VF og de øvrige interessenter kunne træde ud af projektet ved de indbyggede ”stopklod-ser” .
Han kan ikke huske, hvordan Rambøll præsenterede forslaget om at nedsætte en styregruppe. Han kan heller ikke huske, om der i den forbindelse var en drøftelse i bestyrelsen af, om nedsættelsen af styregruppen ville være forenelig med VF’s vedtægter.
Forretningsgangen i styregruppen var sådan, at medlemmerne af styregruppen kunne træffe beslutninger på styregruppemøderne, som medlemmerne efter-følgende fortalte deres respektive bestyrelser om, hvorefter bestyrelserne kunne tilslutte sig eller problematisere disse. Hvis bestyrelserne problematiserede en beslutning, der var truffet i styregruppen, måtte beslutningen tages op i styre-gruppen igen. Alternativ kunne medlemmerne af styregruppen på forhånd indhente mandat fra deres bestyrelser. Det var fremgangsmåden ved større be-slutninger, herunder om ændringer i projektet eller udvidelse af budgettet. Han opfattede det ikke sådan, at styregruppen var den beslutningstagende myndig-hed vedrørende geotermiprojektet. Der blev ikke truffet beslutninger i styre-gruppen, som VF’s bestyrelse var imod.
Bestyrelsen blev løbende orienteret om, at geotermiprojektet blev dyrere. Han kunne godt forstå, hvorfor udgifterne løbende steg. Udgiftsstigningen skyldtes bl.a., at det ikke var muligt at genanvende Kvols 1, at raterne til leje af borerig-gen steg, og at der skulle laves EU-udbud.
Han kan huske bestyrelsesmødet den 28. september 2011, hvor bestyrelsen be-sluttede at gå videre med prøveboringen. Bestyrelsen fik at vide, at budgettet på 37,7 mio. kr. var udarbejdet af specialister, og at det var solidt. Det var derfor hans vurdering, at budgettet ville holde. Han kan ikke huske de nærmere drøf-telser om budgettet på det pågældende bestyrelsesmøde. Forsikringen var un-der udarbejdelse på dette tidspunkt. Det var en forudsætning for bestyrelsen, at forsikringen var tegnet, før man iværksatte boringen.
Han kan ikke huske, om han har mødt Vidne 7 fra Willis. Besty-relsen fik forelagt rådgivning fra Willis om forsikringsforholdene.
Det var først muligt at tegne en forsikring, når det endelig projekt lå fast. Derfor
92
blev forsikringen først tegnet meget sent i forløbet. Han fik at vide, at der var tegnet en forsikring, da boringen blev påbegyndt den 27. januar 2012.
Han forstod bemyndigelsen på generalforsamlingen til forundersøgelsen sådan, at det restbeløb, som VF kunne ende med at skulle betale ikke måtte overstige 13 mio. kr. Det var hans opfattelse, at man ville holde sig inden for dette beløb med forsikringen.
Drøftelserne på bestyrelsesmødet den 27. januar 2010 handlede om at minimere antallet af dage, hvor boreriggen stod stille efter prøveboringen.
I februar 2012 meddelte Jyske Bank, at banken ikke længere ønskede at finansie-re forundersøgelsen. Det kom bag på ham. Der blev indkaldt til et bestyrelses-møde, hvor de drøftede situationen. De gik i gang med at afdække muligheder-ne for at få en kommunegaranti. Han havde under hele forløbet haft en opfat-telse af, at de ville få en kommunegaranti, fordi projektet var godkendt af alle myndigheder.
Det gjorde ham trist, at kommunen betingede kommunegarantien af bl.a., at projektet overgik til EVK, men det vigtigste var dog, at projektet blev kørt vide-re. Det passede i øvrigt fint, at projektet blev overført til EVK som varmeprodu-cent.
Han har ikke kendskab til, at Viborg Kommune reagerede på advokat Vidne 2's notat af 27. marts 2012 vedrørende VF’s beføjel-ser til at afholde udgifter til forundersøgelsen.
Efter den 28. marts 2012 hørte han kun om geotermiprojektet via dagspressen, og han var ikke involveret i nogen beslutninger vedrørende projektet. Han blev trist, da han hørte, at kommunen valgte at lukke projektet.
Bestyrelsesformandens mundtlige beretninger på generalforsamlingen svarer til de skriftlige beretninger, der er blevet dokumenteret. På generalforsamlingerne gennemgik foreningens revisor desuden regnskabet, herunder de enkelte regn-skabsnoter. Der var ikke bemærkninger til noten om udlæg til geotermiprojek-tet.
Han er aldrig blevet konfronteret med oplysningerne i ”Lune Nyheder” om udviklingen i geotermiprojektet. Der var generelt en positiv stemning i Viborg om projektet, men stemningen blev dårlig i forbindelse med generalforsamlin-gen i september 2012, hvor han udtrådte af bestyrelsen. Bestyrelsen fik en mas-se kritik, som han følte var ubegrundet.
Bestyrelsen besluttede at lave den interne sagsfremstilling af forløbet om geo-
93
termiprojektet på et af de sidste bestyrelsesmøder, han deltog i. Han var udtrå-dt af bestyrelsen, da sagsfremstillingen blev færdiggjort. Han er enig i sags-fremstillingen.
Geotermiprojektet var et usædvanligt projekt for VF, og derfor var det både naturligt og nødvendigt, at det skulle forelægges generalforsamlingen. Det handlede ikke om, at forundersøgelsen var et stort projekt for VF, men derimod at det var usædvanligt efter sin karakter, fordi foreningens projekter normalt angik ledningsnettet mv. Som han husker det, drøftede bestyrelsen, om forsla-get vedrørende geotermiprojektet var foreneligt med foreningens vedtægter, og de var enige om, at det var tilfældet. Foreningens advokat problematiserede det heller ikke. Efter hans opfattelse lå produktion af varme uden for foreningens vedtægter, og derfor var det også meningen, at geotermianlægget skulle place-res i et nystiftet a.m.b.a. Forundersøgelsen havde derimod karakter af teknisk bistand omfattet af vedtægternes § 2.2.
Han kan ikke huske, hvordan beslutningen om at bortvise Sagsøgte 7 blev truffet.
VF’s bestyrelsesformand og direktør sad i styregruppen for geotermiprojektet, og de orienterede løbende bestyrelsen om arbejdet i styregruppen. Bestyrelses-medlemmerne havde også gennem Basecamp adgang til alle oplysninger om projektet, herunder budgetter. Bestyrelsen fik kun tilsendt referater fra styre-gruppemøderne, hvis det var nødvendigt for en drøftelse i bestyrelsen. Ellers kunne bestyrelsesmedlemmerne selv tilgå referaterne i Basecamp.
Han blev præsenteret for svaret fra DONG af 26. maj 2009 på et bestyrelsesmø-de. Det blev besluttet, at der skulle gennemføres seismiske undersøgelser for at afdække de bekymringer, som DONG havde givet udtryk for. Han fandt ikke svaret fra DONG bekymrende, og han overvejede ikke, om generalforsamlin-gen skulle orienteres om svaret. Det ville have krævet en ekstraordinær general-forsamling, og det var ikke nødvendigt, når de i stedet foretog de seismiske un-dersøgelser.
Som han husker det, drøftede styregruppen først anbefaling fra Energistyrelsen om ikke at genanvende Kvols 1. Det blev derefter forelagt bestyrelsen i VF, som godkendte, at der blev etableret en ny boring.
Så vidt han husker, overvejede bestyrelsen ikke at underrette generalforsamlin-gen om udviklingen i budgettet, der blev drøftet på bestyrelsesmødet den 28. september 2011. Han kan ikke huske, om nogen i bestyrelsen var utilfredse med udviklingen i budgettet.
Han kan ikke huske, om han læste referatet af styregruppemødet den 7. oktober
94
2011, hvoraf fremgår, at et medlem af styregruppen fandt det ”helt vildt” , så-dan som budgettet havde udviklet sig.
Han ved ikke, hvorfra oplysningerne om de hidtil afholdte udgifter til geoter-miprojektet og om det samlede anlægsbudget i redegørelse af 16. marts 2012 fra EVK til Viborg Kommune stammer. Han mindes ikke, at man opererede med to særskilte budgetter for forundersøgelsen og det endelige projekt. Han kan ikke huske, om der var drøftelser i bestyrelsen om det samlede anlægsbudget på 541 mio. kr. Det er ikke hans opfattelse, at bestyrelsen på dette tidspunkt havde overskredet bemyndigelsen fra generalforsamlingen.
Foreholdt at det fremgår af den interne sagsfremstilling fra VF’s bestyrelse, at bemyndigelsen fra generalforsamlingen blev overskredet ved forhøjelserne af budgettet efter borestarten og ved Boligselskab 2's udmelding af projek-tet, har han forklaret, at han fortsat mener, at bemyndigelsen ikke blev over-skredet.
Han kan ikke huske, om kritikken af projektet, som er gengivet i referatet af et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 26. marts 2012 fra forvaltningen i Viborg Kommune, tilgik bestyrelsen.
Han forstår det sådan, at EVK videreførte projektet i uændret form. Fra dette tidspunkt fik han dog kun oplysninger om projektet gennem pressen. Det er korrekt, at VF ikke længere kunne lægge ud for forundersøgelsen, da projektet blev overdraget.
Han så en stor fordel i geotermiprojektet, og han var derfor villig til at gå langt for at få det gennemført.
Vidne 3 har tidligere afgivet forklaringer i sager med tilknytning til fjern-varmesagen, og disse forklaringer er blevet dokumenteret. Han har således af-givet forklaring under voldgiftssagen mellem EVK og Ross om sidstnævntes ansvar for ekstraomkostninger. Af voldgiftskendelse af 21. september 2017 fremgår (ekstrakten side 2952):
”Vidne 3 har bl.a. forklaret, at gennemgik borerapporterne fra
samtlige ca. 60 boringer, der var udført på land i Danmark. Det tog ca. 2 år. På baggrund heraf tog han initiativ til at foreslå VF, at der blev igangsat et geotermiprojekt ved Kvols. I starten var VF ikke så interes-seret, men de blev mere interesserede, da GEUS kom med i arbejdet og også anbefalede ideen.
Hans opgave i projektet var at være rådgiver for VF om, hvilke beslut-ninger VF burde træffe. Man kan sige, at han oversatte Ross boretekni-ske forslag til en kommunikation, som VF v/Sagsøgte 7 bedre kunne forstå. Han var et mellemled for så vidt angår det boretekniske.
95
GEUS tog sig af undergrunden med reservoirmodellen, og Rambøll tog sig af overfladeanlæg.
Hans første forslag var at bore Kvols-2 vertikalt, men af hensyn til spredningen af alle brøndene fandt man, at det var bedre med en devie-ret boring, så en vertikal boring ikke kom i vejen for de andre boringer. GEUS gik også ind for en devieret boring.
Han har verificeret Ross’ boreprogram og har gennemgået det med Sagsøgte 7.
Under initialiseringsmødet den 25. maj 2011 foreslog han, at de relevan-te referenceboringer var Oddesund-1, Bording-1, Skive-2 og Kvols-1. Aars-1 og Farsø-1 var ikke relevante som referencer, da de ikke ligger i samme geologiske horisont som de nævnte boringer.
Efter at EVK den 28. marts 2012 havde overtaget projektet fra VF, blev han koblet af projektet formentlig fordi, DFG overtog hans rolle.”
Vidne 3 har desuden afgivet forklaring under voldgiftssagen mellem EVK og VF. Af voldgiftskendelse af 15. marts 2019 fremgår (ekstraktens side 3422):
”Vidne 3 har med begge parters samtykke afgivet forklaring i et
telefonmøde med voldgiftsretten og parterne under den mundtlige for-handling. Han har forklaret bl.a., at han siden 1980 har arbejdet med retningsbestemte boreprojekter. Han fik geologiske data fra GEUS og kunne af gamle olieboringer se, at der var varmt vand. Han fik tilladel-ser til nogle projekter. Kvols var det første, og GEUS var enig i, at der var noget at komme efter. Han overdrog 99 % af sine rettigheder til VF og var derefter rådgiver for VF. Boringen begyndte i 2012 og gik frem efter planen indtil marts 2012. EVK overtog projektet den 28. marts 2012, og han blev koblet af. Men han fulgte projektet frem til maj, kom på pladsen og talte med Ross og VF. Han talte ikke meget med DFG, de havde slet ikke forstand på boringer. Inden EVK’s overtagelse havde de et enkelt møde, hvor de talte om de problemer, der opstod. Projektle-delsen var ikke professionel. Beslutningen om at lukke projektet ned var den mest absurde og vanvittige beslutning, han har været ude for.
Der var en kaskoforsikring – man kunne bore 200 m længere og få for-sikringen. Økonomien var ikke noget problem – der var plads til væ-sentlig fordyrelse, og projektet ville stadig være lønsomt.
Hans honoraraftale med VF var en no cure – no pay aftale. Hvis de kom i mål skulle han have 3 mio. kr. i honorar.”
Vidne 3 har forklaret, at han kan vedstå sine forklaringer. Han har siden 1980 arbejdet med olie- og geotermiboringer og har lang erfaring med boringer. Hans erfaring med geotermiprojekter er ikke så stor, men problemerne er de samme som ved olieboringer.
Han købte en masse borelogs fra GEUS og kunne se, at der var mulighed for
96
geotermiprojekter flere steder i Danmark, herunder ved Viborg. Vandet kunne ikke bruges til at producere elektricitet, men var velegnet til fjernvarme. Han rettede henvendelse til ”Viborg Fjernvarme” vedrørende et muligt projekt, da ”Fjernvarme” indgik i navnet. Han vidste ikke dengang, at der var forskel på VF og EVK. Han har ikke tidligere arbejdet med fjernvarme og var ikke klar over forskellen mellem producent og distributør. VF var interesseret, og der var ingen, der foreslog ham at kontakte EVK.
Hans opgave var at oversætte de tekniske ting, så projektledelsen kunne forstå de boretekniske spørgsmål.
Det er rigtigt, at der kom en mail fra DONG om, at området ikke var så egnet. Han så mailen i 2009. Der var 3-400 m fra Kvols 2 til den tidligere boring, Kvols 1, som DONG havde haft retten til. På grund af den tidligere boring mente han, at der var varmt vand i undergrunden. Han forsøgte tidligere at få DONG til at afgive nogle af de tidligere boringer, som DONG ikke ville bruge til noget, og der blev stillet spørgsmål i Folketinget om, hvorfor DONG fastholdt rettighe-derne til disse boringer. Efterfølgende opgav DONG sin ret til de tidligere bor-inger, herunder til Kvols 1, som han erhvervede. Han læste DONGs negative svar i det lys og også som udtryk for, at DONG ønskede at beskytte sit gasmar-ked.
Der blev lavet efterfølgende en seismisk forundersøgelse, som bekræftede, at der var varmt vand. De forkastninger, der blev beskrevet, kunne man arbejde sig igennem. DONGs kritiske bemærkninger blev derved afkræftet.
Energistyrelsen anbefalede, at man ikke genåbnede Kvols 1 på grund af forure-ningsrisiko og risiko for dårlig stand af boringen, og at der i stedet blev foreta-get en ny boring. Den dårlige stand af den gamle boring var ikke et problem i forhold til en prøveboring efter vand.
Beslutningen om at lave en ny boring indebar ikke, at det blev sværere eller ri-sikabelt at bore. Det var ikke en stor risiko. Der opstod problemer under borin-gen, men der er altid en risiko ved boringer i en sådan dybde. I marts 2012 satte boret sig fast. Det var ikke forventet, men det var heller ikke noget, der stand-sede projektet. Det lå inden for de forskellige risikomodeller.
Mistet udstyr var omfattet af den tegnede kaskoforsikring. ”Dry hole ”-forsik-ringen angik, om der var en tilstrækkelig mængde af varmt vand i undergrun-den.
Der var boret 2.700 m ned uden problemer, og man var ca. 200 m fra målet. ”Dry hole” -forsikringen ville dække, hvis der ikke var tilstrækkeligt med vand. Hertil kom, at der var 3 måneders opsigelse på boreriggen, og at det kun ville
97
tage 10 dage at færdiggøre boringen, da projektet blev nedlukket af EVK. Ned-lukningen var absurd og vanvittig. Han blev ikke spurgt herom. Han havde en no cure-no pay kontrakt om sit honorar, og derfor var han naturligvis interesse-ret i projektet, også efter at EVK havde overtaget det.
Hans oprindelige budget var baseret på en genåbning af Kvols 1. Overslaget var baseret på et tilbud fra et hollandsk firma. Det ville blive dyrere at lave en ny boring, da alt skulle købes ind, mens der var mulighed for genbrug ved Kvols 1 boringen. Fordelen ved at lave en ny boring var derimod, at Kvols 2 kunne bruges i den efterfølgende produktion. Kvols 1 ville alene kunne være brugt til konstatering af varmt vand. Kvols 2 skulle kunne holde i 50 år, hvis det skulle kunne bruges efterfølgende.
Udgifterne steg undervejs. Udgifterne opstod i forbindelse med udviklingen af projektet. Der blev lavet 40 udbud i projektet, hvilket var tidskrævende og for-dyrende, og det var en helt usædvanlig fremgangsmåde. Han var kun involve-ret i budgetplanlægningen inden for det boretekniske.
Udgifterne afhang også af, hvor mange dage der skulle bores. Rambøll lavede hver uge en opgørelse over, hvor meget projektet måtte koste for at sikre mod, at det udviklede sig til et dårligt projekt. Rambøll regnede ud, at et færdigt an-læg til 1,8 mia. kr. stadig ville være rentabelt. Det var derfor, han forklarede, at der var plads til væsentlig fordyrelse, og at projektet stadig var lønsomt. Derfor anså han det ikke som et problem, at projektet løbende blev dyrere, da der sta-dig var masser af plads. Styregruppen ønskede projektet så billigt som muligt, og der måtte være et tidspunkt, hvor projektet af økonomiske årsager måtte stoppes. Det anså han Rambølls beregninger som retningslinje for.
Hans selskab, Dansk Geotermi, kunne ikke levere et nøglefærdigt projekt. Sel-skabet var et enkeltmandsfirma, som ikke har ressourcerne til et sådant projekt. Det vidste han allerede fra starten af. Der var drøftelser med andre investorer, men disse krævede en så stor del af fortjenesten, at det ville blive dyrere for fjernvarmekunderne.
Han var involveret i spørgsmålet om forsikring. Forsikringen var tegnet, inden man begyndte at bore. De var fuldt forsikringsafdækket, herunder ved ”dry hole” -forsikringen. Han har ikke vurderet, om forsikringen dækkede, hvis pro-jektet blev stoppet på grund af manglende finansiering.
Han har ikke gennemført nogen andre geotermiprojekter. Efter projektet i Vi-borg stoppede andre byer deres projekter af skræk.
Person 8 har forklaret, at han har været direktør for Boligselskab 1 i 25 år. Han stoppede i stillingen for tre år siden, men er fortsat tilknyttet
98
boligselskabet som seniormedarbejder.
Både Boligselskab 1 og Boligselskab 2 var distributører af fjernvarme i den periode, hvor der blev arbejdet med geotermiprojektet.
Boligselskab 1 havde blokcentraler, der aftog varme direkte fra EVK med henblik på videredistribuering. Blokcentralerne aftog varme fra EVK til næsten samme pris som VF. Derudover aftog flere afdelinger i Boligselskab 1 varme fra VF, som blev afregnet til lejere gennem fordelingsregn-skaber. Disse lejere var ikke kunder hos VF. Endelig havde nogle ejendomme under Boligselskab 1, typisk etplansejendomme, separate forbrugs-målere, som blev afregnet direkte over for VF. Disse lejere var kunder hos VF.
Boligselskab 1 modtog ikke klager over fordelingsregnskaberne i perioden 2014-2017.
I 2020 blev Boligselskab 1 kontaktet af Erstatningsforeningen Fjern-varmesagen om at deltage i gruppesøgsmålet. Boligselskab 1 og Boligselskab 2 var enige om at have en fælles holdning til dette. Deres ad-vokat anbefalede dem at gå med i søgsmålet, fordi boligselskaberne risikerede at blive mødt af krav fra deres lejere om tilbagebetaling af varmeudgifter. De fulgte rådet, men ingen lejere har efterfølgende krævet tilbagebetaling af var-meudgifter.
Boligselskab 1 har ikke bidraget til at opgøre erstatningsopgørelser for sine ejendomme. Boligselskabet har blot dokumenteret, at det aftog varme fra VF. Boligselskabet har heller ikke afleveret forbrugstal eller lignende til er-statningsforeningen. Boligselskabet er for nylig blevet bekendt med, at der er indhentet forbrugstal vedrørende boligselskabets ejendomme gennem Viborg Varme.
Frem til marts 2012 var han medlem af styregruppen for geotermiprojektet som repræsentant for Boligselskab 1. Efter hans opfattelse havde styre-gruppen tilknyttet relevante rådgivere. Han var dog enig med Vidne 4 i, at Dansk Geotermi var ”lidt tynde” , og at det derfor var nødvendigt at tilknytte Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Da det blev imødekommet, var han overbevist om, at de havde et stærkt rådgiverteam.
På styregruppemødet den 7. oktober 2011 blev der præsenteret et revideret budget på næsten 38 mio. kr. Han havde forståelse for, at projektet havde ud-viklet sig, men han ønskede at sikre sig ansvarligheden i projektet. Han ønske-de desuden at sikre sig, at man var ærlige over for baglandet. Han er overbevist om, at alle medlemmer af styregruppen gik tilbage til deres respektive bagland og forklarede om stigningen i budgettet. Det kunne godt være et problem i bag-
99
landet, at budgettet løbende steg, men han oplevede det ikke som et alvorligt problem.
Den udvikling i budgettet for forundersøgelsen, som er beskrevet i redegørel-sen af 15. november 2011, svarer til hans forståelse af forløbet. Det var hans op-fattelse, at det senest reviderede budget i redegørelsen var troværdigt.
Det var vigtigt for styregruppen, at der blev tegnet en forsikring for at afdække risikoen for, at der ikke var tilstrækkeligt varmt vand i reservoiret. Det var svært at finde et forsikringsselskab, men det lykkedes. Forsikringen var på plads, inden de begyndte at bore. Det var en fælles forudsætning i styregrup-pen, at forsikringen skulle være på plads, før boringen blev igangsat.
Han indhentede løbende mandat fra sin bestyrelse til de beslutninger, der blev truffet i styregruppen. Det var hans indtryk, at de andre medlemmer af styre-gruppen gjorde det samme. Der var løbende drøftelser i bestyrelsen af, hvordan man håndterede sit bagland. Han var optaget af, at der var en løbende inddra-gelse af baglandet.
Han har ingen erindring om, at Sagsøgte 7 skulle have udtalt under et styregruppemøde, at ”såfremt han havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio. kr., så var der jo ingen som ville deltage” . På det tidspunkt var der opstået spændinger mellem Vidne 4 og Sagsøgte 7, som nok bundede i ejerskabet til geotermiprojektet.
Boligselskab 1 godkendte, at prøveboring blev sat i gang. Han fik forinden bekræftet af bl.a. Boligministeriet, at boligselskabet kunne deltage i projektet, dog således at boligselskabet maksimalt måtte forpligte sig for et be-stemt beløb.
Efter geotermiprojektet blev overdraget til EVK fik han indført i distributionsaf-talen med EVK, at boligselskabet ikke var forpligtet til at betale de eventuelle udgifter, som ikke kunne indregnes i varmeprisen. Det betød, at boligselskabet ikke kom til at betale sin andel af disse udgifter.
Det var naturligt, at EVK overtog geotermiprojektet, da kommunen stillede kommunegarantien, men det var efter hans opfattelse ikke som sådan nødven-digt.
Efter overdragelsen blev styregruppen nedlagt. Der blev oprettet et rådgivende geotermiudvalg, men det fik alene orienteringer om status for projektet. Boligselskab 1 modtog desuden tre eller fire nyhedsbreve fra EVK med overordnede oplysninger om status på projektet.
100
I forbindelse med overdragelsen af projektet til EVK gav Person 4 fra Løgstrup Varmeværk udtryk for, at man kunne bore lodret ned til det varme vand for at få udløst forsikringen.
Der var uenighed internt i Viborg Kommune om, hvorvidt geotermiprojektet skulle stoppes. Bestyrelsesformanden fra EV ville gerne fortsætte, men han blev stemt ned. Den generelle stemning var, at projektet måtte stoppe, og man be-gyndte at lede efter andre løsninger end geotermi, f.eks. overskudsvarme. Flere byrådsmedlemmer fortalte ham direkte, at man var nødt til at stoppe projektet på grund af folkestemningen.
Han kan fortsat stå inde for styregruppens arbejde med geotermiprojektet.
Stigningen i boreudgifterne skyldtes bl.a., at det blev besluttet at etablere en produktionsboring i stedet for at genanvende Kvols 1. Der var også en række uforudsete udgifter, herunder til bortskaffelse af boremudder, og fordi boret sad fast. Han mener ikke, at man kan klandre nogen for det.
Ifølge samarbejdsaftalen skulle forundersøgelsen i første omgang finansieres indbyrdes mellem interessenterne. I sidste ende skulle udgifterne dog væltes over på forbrugerne gennem varmepriserne. Han kan ikke svare på, hvor man-ge penge styregruppen havde været villige til at bruge på forundersøgelsen. På et tidspunkt ville han selv have sagt stop. Det havde han formentlig gjort kort efter det tidspunkt, hvor kommunen valgte at stoppe.
Han mener, at kommunen burde være gået over til en lodret boring i stedet for helt at stoppe projektet. På den måde kunne man have udløst forsikringen, hvis der ikke var varmt vand.
Det er ikke korrekt, at kommunen flyttede projektet til EVK, fordi kommunen ville have projektet væk fra styregruppen. Det handlede om, at EVK var produ-cent, mens de andre medlemmer af styregruppen var distributører.
Han havde generelt tillid til VF’s ledelse af geotermiprojektet, herunder til øko-nomiplanlægningen.
Vidnet blev herefter foreholdt uddrag af sin forklaring i Retten i Viborgs dom af 1. september 2016 (ekstrakten side 2791) i sagen EVK mod Skals Kraftvarme-værk, Stoholm Kraftvarmeværk og Løgstrup Kraftvarmeværk om EVK’s krav om de andre værkers dækning af deres andel af omkostningerne til forunder-søgelsen. Han blev bl.a. foreholdt følgende:
”På styregruppemødet den 23. september 2011 havde alle parter den klare opfattelse, at Viborg Fjernvarme havde fuldstændig styr på kom-munegarantien, og at den allerede var givet. Det var en overraskelse, at
101
der ikke var stillet en garanti, og at det ikke var givet, at den blev stillet. Han og flere andre har flere gange anmodet om at få synlige beviser for garantien, og det blev nærmest oplyst, at ”det var på plads” . Efter mø-det i Økonomiudvalget den 18. januar 2012 blev der usikkerhed om, hvorvidt der var en kommunegaranti. Viborg Fjernvarme havde givet udtryk for, at de havde likviditet til projektet, men det blev nu oplyst, at der var likviditetsproblemer, idet Viborg Fjernvarmes bank ikke vil for-længe en kassekredit. Han har ikke deltaget i drøftelserne om kommu-negarantien, men han gav ligesom de andre sine synspunkter til kende, når og hvor han kunne. Der var stor risiko for, at Viborg Fjernvarme ville gå fallit, hvis ikke der blev stillet en garanti.”
Han har hertil forklaret, at han godt kan genkende, at han spurgte, om kommu-negarantien var på plads, og at det kom bag på ham, at det ikke var tilfældet. Han blev desuden foreholdt følgende:
”I forbindelse med at boligselskabet indgik driftsaftalen med Energi Vi-borg, blev aftalens punkt 8.5 drøftet. Han fik i forbindelse med aftalens indgåelse indført punkt 19.2., idet der var nogle omkostninger, der ikke kunne indregnes i varmeprisen. Baggrunden for bestemmelsen var, at han ikke kunne disponere over lejemes penge. Det var de andre distri-butører, der skulle betale de udgifter, der ikke kunne indregnes. Boligselskab 2 fik også indført punkt 19.2 i sin aftale. De vidste godt, at det var usikkert, om omegnsbyerne indgik en aftale.”
Han har hertil forklaret, at det handler om, at almenboligloven regulerer, i hvil-ket omfang et boligselskab må indgå i et forsyningsselskab. Det handler ikke om indregning af omkostninger i varmeprisen.
Vidnet blev desuden foreholdt følgende uddrag af sin forklaring i Vestre Landsrets dom 19. april 2018 i ankesagen om omegnsværkernes dækning af deres andel af omkostningerne til forundersøgelsen (ekstraktens side 3246):
”På det tidspunkt var Viborg Fjernvarme reelt ansvarlig for projektet, men da fjernvarmeværket ikke kunne fortsætte, måtte Viborg Kommu-ne træde ind.”
Han har hertil forklaret, at alle i styregruppen var ansvarlige for geotermipro-jektet, men eftersom VF lagde ud for udgifterne, var VF – efter hans opfattelse – reelt ansvarlig.
Viborg Varme er omtrent det selskab, styregruppen lagde op til at etablere i forbindelse med geotermiprojektet. Med Viborg Varme er produktionsleddet og distributionsleddet blevet sammenkoblet. Boligselskab 1 har af-givet sine blokcentraler til selskabet. Boligselskabet aftager nu varme fra Viborg Varme, og selskabet er i besiddelse af de samme forbrugsoplysninger om bo-ligselskabet som EVK var tidligere.
102
Vidne 11 har tidligere afgivet forklaring i ankesagen mellem VF og Sagsøgte 7 om Sagsøgte 7's bortvisning, og denne forkla-ring er blevet dokumenteret. Af Vestre Landsrets dom af 2. september 2016 fremgår (ekstrakten side 2825):
”Vidne 11 har forklaret, at han er økonomileder i Viborg
Fjernvarme. Han blev ansat i stillingen i 1993, hvor Sagsøgte 7 var med til at ansætte ham. Han har haft et godt samarbejde med Sagsøgte 7. Den 20. marts 2012 var der ikke likviditet til at betale hele Energi Vi-borgs tilgodehavende på 26,7 mio. kr. Hvis ikke der skete et eller andet, ville det se sort ud. Det lå klart, at der skulle en kommunegaranti til. Banken ville kun give betingede kreditter, og banken foreslog, at de skulle forsøge at få henstand hos Energi Viborg. Det var nok ikke en farbar vej, og han tror ikke, at det blev forsøgt. Desuden ville banken gerne have de øvrige interessenter til at indbetale en del af Viborg Fjernvarmes udlæg, men det gik Viborg Fjernvarme ikke ind i. I bran-chen er der nogenlunde det samme flow i likviditeten hvert år, og ind-købet af varme udgør ca. 85 % af udgifterne. Der var altid det største dyk i likviditeten i slutningen af vinteren efter de kolde måneder. Der-for kunne det forudses, at det ville være kritisk. Han havde hørt, at der på geotermiprojektet ville komme udgifter på over 200.000 kr. pr. dag.
Der var ikke et nøjagtigt budget for geotermiprojektet, men kun et ude-taljeret overslag, som løbende blev justeret. Først i løbet af februar 2012 blev overslagene/budgetterne for projektet, som han ikke havde til op-gave at udarbejde, mere detaljerede. Han skulle udarbejde likviditets-budgettet ud fra de nævnte overslag. Alle bilag fra projektet skulle være attesteret af indkøberen, Ross Engineering, og af Sagsøgte 7.
Det var en forudsætning for at opnå finansiering af projektet, at der var et egentligt budget. Omkring 1. december 2011 deltog han i et møde med en finansieringsekspert fra Deloitte, København. Han troede, at fi-nansieringen lå i det regi, og først i januar 2012 gik det op for ham, at Deloitte ikke var sat på opgaven med finansiering af projektet. Han blev derfor noget bekymret, idet han gerne havde set, at der var en kon-kret finansieringsplan.
I sommeren 2011 fornyede Viborg Fjernvarme deres rammekredit hos Jyske Bank, og kreditten blev hævet fra 30 mio. kr. til 40 mio. kr. Desu-den var der et yderligere betinget tilsagn om 15 mio. kr., men der var nogle lidt forblommede betingelser. Jyske Bank erklærede sig positive over for finansiering af projektet. Først den 30. januar 2012 var der et møde i banken om denne finansiering, og da forlangte Jyske Bank første gang, at der skulle foreligge en kommunegaranti.
Han nævnte flere gange i løbet af januar 2012 for Sagsøgte 7 behovet for klare budgetter, og Sagsøgte 7 svarede, ”det kommer, det kommer” . Der var møde med Kommunekredit omkring den 10. 12. februar 2012, og denne finan-siering krævede også kommunegaranti. Den endelige opgørelse over Viborg Fjernvarmes udgifter til projektet blev 65 mio. kr. Pr. 28. marts 2012 ville beløbet have været 54 mio. kr., men Energi Viborg bad dem om at lægge ud for udgifter til projektet, hvilket de gjorde i samarbej-
103
dets ånd. Udlæggene efter den 28. marts 2012 beløb sig til ca. 11 mio. kr. Efter fradrag af dette beløb i de 65 mio. kr., var Viborg Fjernvarmes ud-læg til projektet som nævnt 54 mio. kr. Det lå i aftalen, kommunen hav-de udarbejdet med Energi Viborg, at de forlods skulle have 25 mio. kr. for udlæg til projektet. De fik udbetalt 9 mio. kr., idet de skyldige 16 mio. kr. for varme blev returneret. Efter den 20. marts 2012 holdt ban-ken egenhændigt op med at betale noget som helst, idet de ekstra be-tingede tilsagn var trukket væk. På det tidspunkt var udgifterne til bor-ingen vokset til over 400.000 kr. pr. dag.
I Viborg var der en euforisk stemning omkring boreprojektet, men han var betænkelig på grund af de økonomiske risici, som han har forklaret om. Han syntes således, at tingene ikke var på plads ud fra hans øko-nomiske vurdering. Energi Viborgs overtagelse af projektet betød, at man undgik, at Viborg Fjernvarme gik konkurs. Det var derfor en god løsning, når det skulle være. Han gik til Sagsøgte 7 med alt, hvad der forelå. Han lavede løbende skriftlige opgørelser om den økonomiske situation, her-under den likviditetsmæssige situation, som han orienterede Sagsøgte 7 om. Han husker ikke, hvad Sagsøgte 7 svarede til det. Han ved ikke, om han direkte sagde til Sagsøgte 7, at det kunne ende med konkurs, idet det egentlig var indly-sende, hvis de ikke opnåede en finansiering.”
Vidne 11 har forklaret, at han kan vedstå forklaringen. Han var økonomileder hos VF, hvor han stod for løn og personaleadministration. Han refererede til Sagsøgte 7. Det talte sammen dagligt. Det var et fint sam-arbejde.
Han var ikke involveret i geotermiprojektet, og han lavede hverken budgetter eller anden økonomiopfølgning. Han skulle blot registrere de udlagte udgifter i en kontoplan, som han selv måtte udarbejde. Han vidste ikke, hvad projektet omfattede, og troede først, at det var en udvidet brøndboring. Han lavede lø-bende opgørelser over, hvor stort udlægget var. Hans fokus var på VF, og han skulle sikre, at VF’s likviditet var tilstrækkelig. Som tiden gik, udvidede projek-tet sig.
Han hørte om geotermiprojektet i 2009. Geotermiprojektet burde have ligget i sin egen organisation. Han tror, at der var nogle i styregruppen, som ikke var interesseret i, at organisationen om geotermiprojektet kom op at stå. Det var nok derfor, projektet gik i vasken.
Der var en optimistisk stemning ved opstart af projektet i januar 2012, men han deltog ikke i det ”åbne hus” på borestedet. Han var nok den mest skeptiske, fordi han ikke havde en selvstændig likviditet til projektet.
Projektet udvidede sig, og man forsøgte at lave en egentlig produktionsboring. Det hørte han ”ved kaffemaskinen” .
Der var ikke et budget, men et overslag på 12-14 mio. kr. Det var ikke en sæd-
104
vanlig tilgangsvinkel. Han kunne ikke styre økonomien, da han ikke havde no-get at måle det op imod, men blot registrere udlæggene.
Det var først i 2012, der kom mere specifikke budgetter, og hvor tallene var i en anden størrelsesorden. Han tror ikke, at det fra starten var klart, hvad projektet ville koste. Han antager, at en produktionsboring blev dyrere, og han blev ikke orienteret om risikoen ved denne ændring.
Der var et møde med en finansieringsekspert fra Deloitte i december 2011. Mø-det handlede om, at Deloitte skulle formidle en finansieringsplan for selve pro-jektet. Han blev nervøs for likviditeten i januar 2012. Han troede, at Deloitte havde til opgave at skaffe finansiering til det store projekt, men han fik i januar 2012 at vide, at Deloitte var koblet af. Finansieringen beroede på Jyske Bank, som havde erklæret sig positiv.
Han savnede budgetter og efterlyste sådanne fra Sagsøgte 7 i januar 2012. Han fik at vide, at budgetterne ville komme. Han antager, at Sagsøgte 7 vidste, hvad forbruget havde været. Han kommunikerede ikke med bestyrelsen. Det gjorde Sagsøgte 7.
Han husker ikke, at der var afholdt omkostninger for knap 15 mio. kr. ved ud-gangen af 2011.
Den 30. januar 2012 ønskede banken en kommunegaranti. Han tror, at banken var blevet nervøs. Banken ønskede sikkerhed for, at VF havde tilstrækkelig lik-viditet, indtil den endelige finansiering var på plads, eller at der lå en kommu-negaranti. Stemningen var trykket på det tidspunkt. Banken ønskede også, at de andre deltagere i projektet skulle betale deres andel af de udlagte udgifter.
I marts 2012 så det mørkt ud, og han frygtede, at VF ville gå konkurs. VF havde svært ved at betale regningerne, og derfor var det positivt, at projektet blev overdraget. VF forsøgte at skaffe finansiering fra andre pengeinstitutter, men det var ikke lykkedes. Det var Sagsøgte 7, der forsøgte at skaffe finan-sieringen.
Han var ansvarlig for budgetopfølgningen hos VF. Han havde ikke noget med styregruppen at gøre og heller ikke med Rambøll. Ross attesterede regninger, som Sagsøgte 7 skulle kontrasignere. VF lavede udlæg for projektet. Han modtog attesterede bilag og bogførte dem. Han ville gerne kunne måle størrelsen af udgifterne op mod budgetposter. Hans opgave var økonomisty-ring. Han ved ikke, om Rambøll lavede økonomistyring. Sagsøgte 7 spurgte ham ikke om budgettet. Han lavede økonomiopgørelser.
Forevist redegørelsen af 15. november 2011 vedrørende Kvols har han forklaret,
105
at han ikke husker at have set redegørelsen før.
Der var et budget på 12-13 mio. kr. Det var hans opfattelse, at det var budgettet for prøveboringen. I 2012 havde man brugt mere end det budgetterede.
I mødet med Deloitte i december 2011 deltog Sagsøgte 7 og VF’s re-visor. Han havde ikke fået til opgave at sikre finansieringen til geotermiprojek-tet. Han ved ikke, hvordan der blev arbejdet med den endelige finansiering. Hans bekymring var VF’s likviditet, og om VF’s udlæg blev indfriet. Der var udgifter fra 2009, og VF havde løbende lagt ud frem til maj 2012. Udlæggene kom til at fylde mere, da VF blev økonomisk presset.
Det var hans opfattelse, at EVK deltog i projektet med ”hælene sat i” , og at EVK ønskede at stoppe projektet. Han formoder, at EVK ikke ønskede at etablere det andelsselskab, som skulle eje anlægget, da EVK var bange for at miste sit mono-pol. Der var løbende knaster med EVK. EVK havde kontakter til kommunens embedsværk, og han tror, at EVK sikrede, at projektet blev overdraget til EVK. Efter overdragelsen skulle VF holdes skadefri, men der gik blot en time efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, før EVK bad VF om at lægge yderligere ud for udgifter. EVK indfriede senere det samlede udlæg.
Vidne 8 har tidligere afgivet forklaringer i en sag med tilknytning til fjernvarmesagen, og disse forklaringer er blevet dokumenteret. I Retten i Vi-borgs dom af 2. juli 2015 om ophævelse Sagsøgte 7's ansættelsesforhold som direktør for VF fremgår (ekstraktens side 2673):
”Vidne 8 har forklaret, at han blev valgt ind i Viborg Fjernvarmes
bestyrelse på generalforsamlingen den 24. april 2012. og han blev for-mand for bestyrelsen i september 2012. Under generalforsamlingen i april nærlæste han vedtægterne, og efter hans opfattelse gav vedtæg-terne slet ikke mulighed for et projekt af den pågældende karakter. Han følte, at Sagsøgte 7 under generalforsamlingen forsøgte al sætte tidspunktet for den ekstraordinære generalforsamling så langt ud i fremtiden, at man havde en endelig afklaring af. om der var vand i bor-ingen. Han bad om at få adgang til relevant materiale og fik adgang til Basecamp. der viste sig at være meget omfattende. Basecamp indeholdt 6.5 GB filer. Det fremgik ikke af Basecamp. om der var tale om udkast eller endelige dokumenter. Det viste sig. at de andre bestyrelsesmed-lemmer også havde meget svært ved at finde ud af det og slet ikke vid-ste ret meget om projektet.
Efter den ekstraordinære generalforsamling i juni 2012 forsøgte han at lå et overblik, og han fik i den forbindelse bl.a. lavet en tidslinje. Der dukkede flere og flere ting op. som han ikke forstod. Navnlig virkede del som om, at alle beslutninger blev truffet i styregruppen, og at der kun blev orienteret i bestyrelsen. Han kunne dog ikke se. om der var fulgt bilag med til bestyrelsen. Når han spurgte alle andre, blev det sagt, at "det projekt kører Sagsøgte 7". Der var ingen egentlige budgetter,
106
men kun overslag, og der manglede navnlig oplysninger om. hvem der havde ansvaret for hvad, og der var intet vedrørende finansiering, bort-set fra, at "det tager vi over kassekreditten". Der var også mange ting omkring forsikringer og grundkøb, som han ikke forstod. Det var Vi-borg Fjernvarme, der stod som kontraktspart på alle dokumenter, selv om beslutningerne var truffet i styregruppen og kun forelagt bestyrel-sen til orientering. Bestyrelsen besluttede at anmode Advokat 4 om at lave en uvildig undersøgelse. Advokat 4 startede dataindsamlingen den 20. juli 2012. Advokat 4 skulle bl.a. vurdere ansvarsgrundlaget i relation til hele bestyrelsen og ledelsen. Man ville handle, når redegørelsen forelå.
Han kender Advokat 4 fra skoletiden, idet de har gået i skole i 5 år sammen, og de mødes til jubilæum hvert 5 år.
Det var dog allerede da klart for bestyrelsen, at det var en møgsag, også for Sagsøgte 7, og de besluttede derfor at lade Vidne 6 kontakte Sagsøgte 7.
Den 22. august 2012 talte han med Advokat 4 om bl.a. tids-planen i relation til den ekstraordinære generalforsamling, der skulle indkaldes til, og Advokat 4 udtalte uopfordret, at der ikke var tvivl om, at der forelå ansvarspådragende handlinger, både fra Sagsøgte 7 og bestyrelsens side. Han oplyste endvidere, at orienteringsforpligtigel-sen af bestyrelsen ikke var opfyldt. Helt konkret oplyste Advokat 4, at ansøgningen om kommunegarantien på 541 mio. kr. var underskre-vet af Sagsøgte 7 alene, selv om den oprindelige ansøgning kun lod på 500 mio. kr. Han besluttede derfor at indkalde bestyrelsen til et møde, og del blev besluttet at ophæve Sagsøgte 7's ansættel-sesforhold på baggrund af hans mundtlige orientering om samtalen med Advokat 4. Det er ikke hans opfattelse, at Sagsøgte 7 blev bortvist, men at man blot bragte direktørkontraktens punkt 13.1. i anvendelse.
I tiden inden havde han fokuseret på bl.a. grundkøbet, hvor der var indgået en række forpligtigende aftaler, inden man havde grundkøbet på plads. Det virkede som om, at der var mange "hovsa løsninger". F.eks. havde man ingen steder til opmagasinering af boremudder, som man så midlertidigt måtte opmagasinere i containere. Boreprisen pr. dag var nogle dage over 500.000 kr.
På de bestyrelsesmøder, som han har deltaget i, og hvor Sagsøgte 7 fortsat var direktør, var det også normen, at der alene skete mundtlig orientering. Det var simpelthen ikke professionelt nok. Han ville altid have forlangt et skriftligt oplæg vedrørende et grundkøb, og at beslutningen blev ført til referat.”
Vidne 8 har også afgivet forklaring i ankesagen om Sagsøgte 7's bortvisning. Af Vestre Landsrets dom af 2. september 2016 fremgår (ekstraktens side 2821):
”Vidne 8 har supplerende forklaret, at overenskomsten med kom-
munen, jf. vedtægternes § 11, var gældende indtil 2014. Byrådet tog
107
hvert 5. år stilling til, om kommunen ønskede at overtage Viborg Fjern-varme. Han startede i bestyrelsen i april 2012. Al orientering til besty-relsen i den følgende periode foregik mundtligt. Da han bad [Sagsøgte 7] om orientering om projektet, fik han udleveret et usb-stick med en kopi af filerne på basecamp. Han vurderede, at den logiske sammenhæng i materialet ikke var til stede. Han vurderede således, at basecamp var uegnet til at fungere som orientering til bestyrelsen. Be-styrelsesmedlemmerne var meget dårligt orienterede, og hans samtaler med flere af dem viste, at de ikke havde kendskab til mange af de cen-trale beslutninger. Energistyrelsen har opgjort et beløb på 8,4 mio. kr., som ikke kan indregnes i varmepriserne, fordi det er omkostninger til materialer mv. til det endelige projekt og ikke til forprojektet.
Arbejdsgruppen, der blev nedsat i juni 2012 for at udrede forløbet, kørte to parallelle spor, og det stod hurtigt klart, at de havde behov for at få advokatbistand til udredningen og en vurdering af ansvarsforholdene. De henvendte sig til Advokat 4 for at være sikre på at få en uvildig undersøgelse, der ikke var lokalt baseret. Han kendte Advokat 4 fra gymnasietiden.
På det tidspunkt, advokatundersøgelsen blev sat i gang, var bestyrelsen ikke klar over, at bestyrelsen ville ophæve [Sagsøgte 7's] ansæt-telseskontrakt. Bestyrelsen var først samlet efter sommerferien i august 2012. Han tog den 22. august 2012 kontakt til Advokat 4 for at høre til status på sagen, herunder om Advokat 4's redegørelse kunne blive færdig til generalforsamlingen i september. Han kom også ind på [Sagsøgte 7's] forhold, og Advokat 4 kom ikke med bemærknin-ger om [Sagsøgte 7's] ansættelsesforhold, men anbefalede, at bestyrelsen afventede redegørelsen. Advokat 4 nævnte imidlertid den anden ansøgning om kommunegaranti, som var steget til 541 mio. kr. Denne kendte bestyrelsen ikke i forvejen, og dette medførte, at han indkaldte til et bestyrelsesmøde. De tre bestyrelsesmedlemmer, som og-så sad i den tidligere bestyrelse, gav udtryk for, at de heller ikke kendte ansøgningen.
Han er ikke personligt involveret i den verserende erstatningssag. Be-styrelsen drøftede første gang ansættelseskontraktens § 13 på mødet i august 2012. Foreholdt mailkorrespondancen, ekstraktens side 135, mel-lem [Sagsøgte 7] og Vidne 6, har han forklaret, at han ikke kendte til denne korrespondance. Der verserer i øjeblikket en voldgiftssag mod kommunen om årsagen til, at projektet blev lukket. Han har forstået på teknikerne, at boringen var ca. 2600 m nede, og at der på det tidspunkt var højst 100 m ned til det varme vand.”
Vidne 8 har forklaret, at han kan vedstå forklaringerne. Han udtrådte af bestyrelsen for VF i 2018.
Han gennemgår normalt vedtægterne, når han indtræder i en bestyrelse, og det gjorde han derfor også, da han indtrådte i VF’s bestyrelse. Han konstaterede herved, at VF på dette tidspunkt var et rent distributionsselskab, og at geoter-miprojektet derfor ikke kunne rummes inden for vedtægterne. Dette forhold
108
blev efterfølgende en del af bestyrelsens samlede drøftelser om geotermiprojek-tet.
Han baserede sin opfattelse af, at Sagsøgte 7 under generalforsamlin-gen i april 2012 forsøgte at udskyde den ekstraordinære generalforsamling, ind-til prøveboringen var afsluttet, på sine iagttagelser under generalforsamlingen. Han drøftede ikke sine iagttagelser herom med de øvrige bestyrelsesmedlem-mer.
Sagsøgte 4 og Sagsøgte 3 var medlemmer af bestyrelsen, da han indtrådte som bestyrelsesmedlem i april 2012.
Basecamp var en teknisk løsning for arkivering af alle styregruppens sagsakter om geotermiprojektet. Styregruppens medlemmer kunne tilgå materialet, og han går ud fra, at VF’s bestyrelse også kunne tilgå materialet. Materialet var helt uoverskueligt og utilgængeligt, fordi filerne ikke var sorteret. Han drøftede ikke med Sagsøgte 7, at materialet i Basecamp var uoverskueligt. Ge-nerelt lå hans tillid til Sagsøgte 7 på et meget lille sted. Det bekymrede ham, at sagsakterne i Basecamp var uoverskuelige, fordi bestyrelsen så blev afhængig af Sagsøgte 7's mundtlige orienteringer om arbejdet i styre-gruppen. Det bekymrede ham også, at orienteringerne ikke baserede sig på skriftligt materiale.
Styregruppen bestod af hovedbrugerne i det kommende a.m.b.a., der skulle drive geotermianlægget. Det var navnlig EVK, som styrede beslutningsproces-sen i styregruppen, fordi EVK havde eneretten til at producere varme. Det var hans indtryk, at beslutninger vedrørende projektet blev truffet i styregruppen.
Han ved ikke, om styregruppens medlemmer indhentede mandat hos deres respektive bestyrelser. Det var dog under alle omstændigheder problematisk, fordi det var uforeneligt med bestyrelsens vedtægter at delegere beslutnings-kompetence til styregruppen. Han husker ikke, at dette forhold blev drøftet i bestyrelsen.
Da han blev bekendt med, at der ikke var udarbejdet egentlige budgetter for geotermiprojektet, tog han kontakt til VF’s bogholder, som havde lavet sit eget regnskab for de afholdte udgifter til projektet. Han så ikke i øvrigt et samlet budget eller finansieringsplaner for projektet. Han fandt også forsikringerne mangelfulde, fordi de indeholdt for mange forbehold.
Købet af grunden i Kvols, hvor der skulle bores, blev først forelagt bestyrelsen for VF til godkendelse, efter købsaftalen var underskrevet. Det var Sagsøgte 7, som foretog købet.
109
Han er vant til, at der udarbejdes skriftlige begrundelser for de indstillinger, der forelægges en bestyrelse. Sådan var det imidlertid ikke i VF’s bestyrelse. Han husker ikke forretningsordenen for bestyrelsen, og han kan derfor ikke svare på, om den blev fulgt. Han indså hurtigt, at der var behov for at rydde op i be-styrelsens forretningsgange.
Han kan ikke svare på, om Sagsøgte 7 holdt oplysninger tilbage for bestyrelsen.
Da bestyrelsen modtog advokatredegørelsen fra Advokat 4, besluttede en enig bestyrelse at bortvise Sagsøgte 7. Begrundelsen for bortvisningen var ansøgningen om forhøjelse af garantitilsagnet til 541 mio. kr., som bestyrel-sen ikke havde været orienteret om. På tidspunktet for beslutningen var det ikke afgørende, at geotermiprojektet ikke havde haft hjemmel i vedtægterne.
Han gennemgik bestyrelsesmødematerialet vedrørende geotermiprojektet for perioden 2008-2012 i forbindelse med udarbejdelsen af den interne sagsfremstil-ling. Han konstaterede i den forbindelse, at der kun var sporadiske bilag til be-styrelsesmaterialet. Det var derfor hans opfattelse, at der hovedsageligt blev givet mundtlige orienteringer fra direktøren, som dannede grundlag for besty-relsens beslutninger vedrørende projektet. Han gennemgik materialet sammen med de tre nye bestyrelsesmedlemmer, der var indtrådt i bestyrelsen. På bag-grund af sagsfremstillingen indstillede de, at der blev igangsat en advokatun-dersøgelse.
Han gennemgik ikke de indhentede priser, som dannede grundlag for det revi-derede budget fra september 2011. Han gennemgik heller ikke de øvrige revi-derede budgetter.
Det er korrekt, at Advokat 4's undersøgelse alene baserede sig på skriftligt materiale. Han fulgte advokatens oplæg til, hvordan undersøgelsen skulle gennemføres, og stillede ikke spørgsmål til arbejdsmetoderne. Han hav-de tillid til, at advokaten kunne håndtere opgaven.
Vidne 12 har tidligere afgivet forklaring i sagen mellem EVK og Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Kraftvarmeværk og Løgstrup Kraftvarme-værk om EVK’s krav om de andre værkers dækning af deres andel af omkost-ningerne til forundersøgelsen, og denne forklaring er blevet dokumenteret. Af Retten i Viborgs dom af 1. september 2016 fremgår (ekstrakten side 2782):
”Vidne 12 har forklaret, at han blev involveret i pro-
jektet fra starten, og han arbejdede i starten som almindelig projektin-geniør på projektet. I 2011 blev han projektleder. Han var i hele perio-den ansat hos Rambøll. Han fungerede også som sekretær for styre-gruppen. Viborg Fjernvarme var projektholder, og Rambøll var spar-
110
ringspartner. Det var Viborg Fjernvarme, der indgik alle aftaler. På sty-regruppemøderne afrapporterede Viborg Fjernvarme til de øvrige del-tagere og orienterede om det, der var sket siden sidst. Viborg Fjernvar-me fungerede som kassekredit for det andelsselskab, der senere skulle stiftes. Han har hørt om samarbejdsaftalen, men kender den ikke nær-mere, da den ikke var inden for hans område. Det var ikke på tale, at der skulle stilles kommunegaranti, idet Viborg Fjernvarmes pengeinsti-tut havde accepteret at betale, indtil andelsselskabet blev stiftet.
Det var Energi Viborg, der stillede krav om affaldsprojektet. Der blev herefter taget højde for dette projekt. Varmen fra affaldsprojektet skulle føres ind til Viborg via en transmissionsledning. Dette indgik i de øko-nomiske beregninger. Affaldsprojektet skulle have første prioritet, og derefter skulle varmen fra geotermiprojektet lægges ovenpå. I de situa-tioner, hvor der blev produceret affaldsvarme, ville behovet for varme fra geotermiprojektet ikke være så stort. Det trak ud med stiftelse af an-delsselskabet, men han kan ikke huske hvorfor.
Baggrunden for den kraftige udvikling i budgettet var, at prøveborin-gen skulle laves om til en produktionsboring, og fordi de for at udnytte borehovedet satte gang i boringen af Kvols 3, som var en produktions-boring. Kvols 3 var en skråboring, som er en produktionsboring, der kunne bruges efterfølgende.
I februar/marts 2012 havde Viborg Fjernvarme nogle forhandlinger blandt, andet med sit pengeinstitut, som ikke længere ville finansiere projektet. Pengeinstituttet stillede krav om en kommunegaranti, hvor-for man arbejdede videre med det. Hvis ikke der blev stillet en kom-munegaranti, ville Viborg Fjernvarme gå konkurs, og der var så ikke penge til det fortsatte projekt.
På styregruppemødet den 28. marts 2012, hvor kommunaldirektør Person 21 deltog, blev der stillet betingelser for projektet. Essensen af det hele var, at Energi Viborg skulle overtage projektet, ellers ville kommunen ikke stille nogen garanti. Der blev på mødet fra nogle af deltagerne stillet spørgsmålstegn ved, om man var med i projektet eller ej. Han kan dog ikke huske nærmere, hvad der blev sagt. Omegnsbyer-ne var frustrerede over, at de ikke kunne få konkret svar på deres vide-re deltagelse i projektet. Det blev oplyst, at alle skulle deltage i betalin-gen af gælden. Det blev sagt, at den 28. marts 2012 ville hele boet blive gjort op, og så skulle man betale sin andel.
Der blev ikke konkret sagt, at omegnsbyerne skulle betale, men det blev sagt, at man blev ”løftet ud af projektet” og kunne komme med igen ved en ny aftale. Styregruppen blev herefter til en følgegruppe, så alle fortsat kunne følge med i projektet.
Han kender varmeforsyningsloven, men kender ikke nærmere til be-stemmelsen i § 20. Han har ikke set samarbejdsaftalen, så han ved ikke, hvad den regulerer. Der er ham, der har skrevet mødereferaterne fra styregruppen. Når han havde lavet dem, blev de sendt til Sagsøgte 7. Efter overdragelsen af projektet blev referaterne sendt til Person 22 eller Vidne 4. Der var, først når Sagsøgte 7
111
og senere Person 22 havde modtaget referaterne, at de blev sendt til de andre deltagere. Person 22 blev en del af projektledel-sen lige efter nytår 2012, derfor fik han sendt udkast af referat fra mødet den 28. marts 2012. Han kan ikke huske, hvorfor der i referater er udgå-et noget tekst af det, som Person 21 har sagt. Han har formentlig drøftet dette med Person 22.
Affaldsanlægget blev lagt i mølpose, idet der grundet krisen ikke var økonomisk grundlag for at lave et affaldsforbrændingsanlæg. Varme-prisen ville blive for høj. Det var økonomien i det samlede projekt, der var afgørende for, hvor varmen skulle komme fra. Fordelingen af var-men er bestemt af varmeforsyningsloven. Omegnsbyerne måtte produ-cere deres egen varme, hvis de kunne producere den billigere end var-men fra affaldsanlægget.”
Vidne 12 har forklaret, at han kan vedstå forklaringen, men det var Person 10, der trådte ind i projektledelsen, ikke Person 22.
Han blev involveret som projektingeniør. Han hjalp den daværende projektle-der med at lave økonomiske beregninger og tekniske tiltag, som Rambøll skulle stå for. I 2011 blev han projektleder. Han fulgte projektet, til det i sommeren 2012 blev stoppet.
Han havde ikke tidligere erfaringer med geotermiprojekter. Han ved ikke, hvem der kontaktede Rambøll. Rambøll var rådgiver for VF. Rådgivningen be-stod bl.a. af seismiske undersøgelser, udbud samt myndighedsbehandling. Han deltog ikke ved Rambølls indgåelse af kontrakten med VF, men de områder for Rambølls rådgivning, som kontrakten beskriver, passer med, hvad Rambøll har beskæftiget sig med i projektet. Boreledelse blev forestået af Ross.
Der var etableret en styregruppe, før han overtog projektledelsen. Det var inter-essenterne, der havde nedsat styregruppen. Det er naturligt, at der er en styre-gruppe om et sådant projekt. Han ved ikke, om styregruppen blev nedsat efter Rambølls anbefaling.
Han har udarbejdet styregruppereferaterne. Han sendte referaterne til godken-delse hos Sagsøgte 7, inden referaterne blev sendt ud til styregruppens øvrige medlemmer. På styregruppemøderne fik deltagerne en status fra pro-jektledelsen, og forskellige aktuelle emner blev behandlet. Økonomien blev gennemgået. Da boret havde sat sig fast første gang, skulle styregruppen tage stilling til, hvad der derefter skulle ske.
Først var der overslag på projektet, men ved bestillinger mv. forelå der et bud-get. Der var et budget for prøveboringen, men da Kvols 1 ikke skulle benyttes, blev der lavet er overslag. Uforudsete udgifter rejste spørgsmål fra styregrup-pens medlemmer. Der var de fornødne kompetencer i styregruppen. Der var hyret de rigtige eksperter ind. Styregruppemedlemmerne havde mandat fra
112
hver deres bestyrelser til at beslutte, om projektet skulle køre videre. Dette gjaldt f.eks. vedrørende budgetterne. Det var styregruppen, der traf beslutnin-ger om projektet. Han kender ikke til dialogen mellem styregruppens med-lemmer og deres respektive bestyrelser. Han husker ikke, om styregruppemed-lemmerne skulle hjem til bestyrelsen og hente mandat.
De centrale personer i styregruppen var Sagsøgte 7 og Vidne 4. Sagsøgte 7 var den drivende i projektet. Han er ikke bekendt med, om projektet betalte en del af Sagsøgte 7's løn.
Han husker ikke Basecamp, men hvis der var benyttet et sådant dokument-håndteringssystem, ville dokumenterne være lagt i mapper. Han husker ikke, at generalforsamlingsbemyndigelsen hos VF blev drøftet i styregruppen.
VF finansierede projektets udgifter via sin kassekredit. Han har ikke attesteret regninger, som VF skulle lægge ud for. Han ved ikke, om andre fra Rambøll har attesteret regninger.
Spørgsmålet om kommunegaranti blev drøftet på et senere tidspunkt, da VF fik problemer med sin bank. Der blev i den forbindelse udarbejdet budgetter, som blev brugt i forsøget på at få kreditten forhøjet. Han var ikke involveret i VF’s forhandlinger om at få kassekreditten forhøjet.
Projektet ændrede karakter, da det blev besluttet, at Kvols 1 ikke skulle bruges til prøveboringen. Kvols 2 blev udført som en produktionsboring. Beslutningen blev taget på et styregruppemøde. En traditionel prøveboring vil typisk være en vertikal boring ned til vandet. Her vidste man fra boringen fra 1972, at der var vand i magasinet. En produktionsboring er dyrere og mere avanceret.
På styregruppemødet den 7. oktober 2011 fremkom der indsigelser mod refera-tet. Han husker ikke, om Sagsøgte 7 skulle have sagt, at hvis ”projektet ville komme til at koste 100 mio. kr., så var der jo ingen som ville deltage” . Der var på mødet nok diskussioner om, at budgettet for forundersøgelsen var steget til 37 mio. kr. Budgettet voksede i den efterfølgende periode.
Han var ikke med til at lave redegørelsen af 15. november 2011 vedrørende Kvols. Han har ikke set redegørelsen før. Hans kollega, Person 23, som han overtog projektledelsen fra, kan godt have bidraget, selv om Person 23 var syg.
Han var med til at udarbejde projektredegørelsen af 16. marts 2012. I redegørel-sen beskrives både forundersøgelsen og det samlede anlægsprojekt. Han har hørt om en mail fra DONG, men han har ikke set mailen. Mailen kom, før han trådte ind i projektet.
113
Da projektet blev overdraget til EVK, fulgte han med over i den nye projektle-delse under EVK. Rambøll bidrog med de tekniske ting. Rollen var mere som en rådgiver end som en projektleder. Person 20 fra Dansk Fjernvar-mes Geotermiselskab kom med. Han rådgav ikke om, hvorvidt projektet skulle lukkes eller ej.
Vidne 7 har tidligere afgivet forklaring i en voldgiftssag mel-
lem EVK og VF, og denne forklaring er blevet dokumenteret. Af voldgiftsken-delse af 15. marts 2019 fremgår (ekstraktens side 3418):
”Vidne 7 har forklaret bl.a., at han tidligere var partner
og forsikringsmægler i Willis I/S, men nu er pensioneret. VF’s forsikring var tegnet hos ERGO Versicherung AG, et datterselskab af Munich Re, der har beregnet og takseret risikoen og beregnet præmien. Willis var forsikringsmægler ved tegningen. Den forsikrede brønd var Kvols-2, og forsikringsbegivenheden for totalt tab var, at man ikke i boremålet (Drilling Target), bunden af Gassum Formationen, fandt 70° varmt vand i en mængde på 100 m3 i timen under et angivet tryk. Dæknings-omfanget (Scope of Coverage) var Kvols-2 boringen og 50 % af Kvols-3 boringen, med en forsikringssum på hhv. 50 mio. kr. og 15 mio. kr. og en selvrisiko på 20%, samt en yderligere sum på 11,2 mio. kr. til stimu-lation measures. Forsikringsbegivenheden for partielt tab var, at man fandt en større mængde i intervallet fra 100 m3 til 160 m3 . Forsikrings-begivenheden var defineret for boring efter et fastlagt boreprogram, som forudsatte en bestemt borevinkel, der rent faktisk var fraveget un-der boringen. Fravigelsen kunne få betydning for forsikringsbegiven-hedsklausulen, den faktiske betydning måtte afklares efterfølgende. Der forelå endvidere et bindende tilbud fra forsikringsselskabet om forhø-jelse af den samlede forsikringssum til godt 107 mio. kr., med tillæg af stimulation measures. Også for dette tilbud manglede en afklaring af betydningen af den faktiske borevinkel i forhold til det fastlagte bore-program.”
Vidne 7 har supplerende forklaret, at han oprindeligt er uddan-net lærer i bl.a. fysik, men at han efter ca. 10 år som skolelærer søgte ind i for-sikringsbranchen. Han arbejdede først nogle år i Baltica, hvorefter han var med til at stifte det selskab, der i dag hedder Willis A/S.
Han har bl.a. rådgivet forsyningsselskaber, herunder alle jyske og fynske elsel-skaber samt det daværende Elsam. Senere rådgav han også de sjællandske kraftværker. Det kræver en del teknisk forståelse at rådgive forsyningsselska-ber. Han satte sig også ind i geotermiprojekter og samarbejdede i den forbindel-se med Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. På opfordring fra Energistyrelsen undersøgte han, hvordan man gennem forsikringer kunne inddæmme aktører-nes risiko ved geotermiprojekter. Det handlede om at afdække aktørernes risici ved sådanne projekter.
114
Han rådgav VF i forbindelse med geotermiprojektet i Kvols. Han lavede en kø-replan for VF’s risici i forbindelse med boreprojektet. Han lavede køreplanen sammen med bl.a. ingeniører fra sit bagland, GEUS og Rambøll. Han afdække-de også det internationale forsikringsmarked for at finde mulige forsikringssel-skaber. Lloyds i London ønskede ikke at forsikre projektet på grund af dårlige erfaringer med geotermiprojekter. Han forhandlede herefter med R+V, der gav et dækningstilsagn, men som trak sit tilbud tilbage i december 2011. Han ind-ledte herefter forhandlinger med Munich Re, som havde speciale inden for geo-termi.
I forhold til projektet i Kvols skulle der bl.a. tegnes en almindelig entreprisefor-sikring for opførelsen af geotermianlægget. Der skulle endvidere tegnes en an-svarsforsikring, som skulle leve op til nogle særlige krav fra Energistyrelsen. Disse krav angik selve borearbejdet og omfattede pludseligt opståede skader, f.eks. ved ”blow out” , eller hvis der opstod forurening. Hvad angår boringen valgte man, at den entreprenør, som forestod boringerne, selv skulle forsikre sit udstyr. Entreprenøren var dog ikke villig til at bære risikoen for borestrengen, f.eks. hvis boret gik tabt. Det håndterede de ved at tegne en ”lost in hole” -forsikring. Under boringen af Kvols 2 mistede man netop borehovedet, og der blev udbetalt knapt 10 mio. kr. fra forsikringen i den anledning. Endelig var der behov for at forsikre sig mod risikoen for, at man ikke ville finde tilstrækkelige mængder varmt vand. Man vidste, at der var varmt vand i reservoiret, men var i tvivl om mængderne og temperaturerne. Denne risiko blev dækket af en ”exploration risk” -forsikring (også benævnt ”dry hole”).
Til brug for drøftelserne med Munich Re om ”exploration risk” -forsikringen indhentede de en række data om bl.a. de geologiske og seismiske forhold. På denne baggrund beregnede man et defineret mål for prøveboringen på 200 m3 vand i timen med en temperatur på 70°C. Hvis mængden af vand var under 100 m3 med en temperatur på 70°C, svarende til halvdelen af det definerede mål, var der tale om en totalskade. Hvis resultatet af prøveboringen viste, at der var mellem 100 m3 og 160 m3 vand med den nævnte temperatur, var der tale om en partiel skade. I det tilfælde skulle forsikringstageren og forsikringsselskabet blive enige om, hvilke stimuleringstiltag der skulle iværksættes med henblik på at opnå mindst 160 m3 .
Det blev ikke anset for at være en risiko, om man kunne bore ned til formatio-nen, fordi det havde været muligt at foretage boringen i 1970’erne med betyde-ligt mere simpelt udstyr.
Munich Re foretog sine egne undersøgelser af forholdene, inden selskabet til-bød at forsikre projektet. Forsikringsselskabet fik i den forbindelse udleveret bl.a. tekniske data, seismiske undersøgelser og beskrivelser af projektet fra bl.a. boreledelsen. Munich Re havde sine egne geologer, som var tilknyttet projektet.
115
Munich Re havde ikke tilbudt at forsikre projektet, hvis ikke selskabet havde haft en meget høj grad af tillid til projektet.
Det blev besluttet at lave en skrå boring i Kvols 2, fordi man herved ville få en større overflade, hvilket væsentligt forøgede sandsynligheden for nå det define-rede mål på 200 m3 . Det er ikke korrekt, som gengivet i hans forklaring i vold-giftssagen, at man ændrede borevinklen på Kvols 2, men det blev overvejet. Han ved ikke, om projektledelsen officielt spurgte Munich Re, om man måtte ændre borevinklen. Han tror, at det blev drøftet mere uformelt mellem borele-delsen og Munich Res geolog. Hvis man havde spurgt Munich Re, om man måtte ændre borevinklen, havde selskabet – efter hans opfattelse – svaret, at forsikringen så ikke længere gjaldt, idet det ville ændre forudsætningerne for forsikringen.
Det kan godt passe, som anført i VF’s interne sagsfremstilling, at Willis den 17. januar 2012 modtog den officielle kvotering fra Munich Re vedrørende ”expl-oration risk” -forsikringen. En officiel kvotering er et bindende tilsagn fra forsik-ringsselskabet. Det er helt sædvanligt, at selve policen først underskrives på et senere tidspunkt, men forsikringen er på plads, når der foreligger en officiel kvotering. En af årsagerne til, at policen først blev underskrevet senere, var, at Munich Re er et genforsikringsselskab, som derfor ikke må udstede forsikrings-policer til slutbrugere. Munich Re skulle derfor have sit datterselskab, Ergo, til at udstede policen.
”Exploration risk” -forsikringen dækkede samtlige budgetterede projekterings-omkostninger, herunder omkostninger til lønninger, rådgivere, forundersøgel-ser, gennemførelse af udbud, boreomkostninger og finansielle omkostninger. Den omfattede også udgifter, der var afholdt, inden forsikringen blev tegnet, så længe udgifterne var omfattet af budgettet for projektet.
Den mest centrale undtagelse i forsikringspolicen var pkt. 3, litra b, som undtog alle tekniske risici, før man nåede ned til vandet i reservoiret. Undtagelsen var udtryk for, at det ikke var muligt at konstatere, om det definerede mål for prø-veboringen var opnået, medmindre man nåede ned i reservoiret.
Undtagelsen i pkt. 3, litra e, omfattede finansielle problemer, f.eks. hvis bygher-ren gik konkurs, før man nåede ned til vandet, eller hvis bygherre måtte stoppe projektet på grund af manglende likviditet. Han forklarede VF om denne und-tagelse.
Undtagelsen i pkt. 3, litra a, angår den kemiske sammensætning af vandet i formationen. Hvis vandet havde en anden kemisk sammensætning end forud-sat, dækkede forsikringen ikke omkostninger til at filtrere vandet.
116
Han var ikke bekendt med den økonomiske situation i VF, da forsikringen blev tegnet. Han blev heller ikke præsenteret for et likviditetsbudget. Han blev først bekendt med, at der havde været likviditetsmæssige udfordringer, da projektet blev overdraget til EVK. Han mener ikke, at vilkårene i forsikringen stillede skærpede krav til VF’s likviditet set i forhold til andre fjernvarmeprojekter.
Angivelsen af en ”effective date” i forsikringspolicen angiver den dato, hvor det endelige tilsagn forelå. Han er dog sikker på, at Munich Re havde tilkendegivet, at selskabet ville forsikre projektet, da man begyndte at bore.
Risikoprofilen for boringerne i dette projekt blev anset for at være beskeden i forhold til boringer efter gas eller olie. Der var således tale om kendt teknologi.
De historiske data, som Munich Re bl.a. baserede sig på, kom fra GEUS. Han tror ikke, at DONG var involveret i geotermiprojektet. Han er ikke bekendt med DONGs mail af 26. maj 2009. Han kan huske, at der indgik seismiske undersø-gelser i materialet om Kvols 2, som afkræftede de bekymringer, DONG rejste. Munich Re forholdt sig desuden selvstændigt til de nævnte risici.
Ham bekendt er der ikke tegnet andre ”exploration risk” -forsikringer i Dan-mark.
Han er ikke bekendt med Forsikringsselskabs notat af 23. marts 2012, version 1.2, om for-sikringen af geotermiprojektet. Den risiko, for at det kunne blive vanskeligt at opnå enighed med Munich Re om opgørelsen af en skade, der er peget på i no-tatet, er efter vidnets opfattelse ikke anderledes end ved andre store forsikrings-skader. Det er hans erfaring, at forsikringsselskaberne i reglen opfører sig or-dentligt.
Når et forsikringsselskab afgiver en kvote på en forsikring, skal kunden accep-tere kvoten, før der er indgået en aftale. Det følger af de almindelige regler om tilbud og accept.
Vidne 9 har forklaret, at han er direktør for Viborg Varme, som er en fusion af EVK og distributørerne af varme. Fusionen skete i 2020. Distributø-rerne indskød deres aktiver i et nystiftet andelsselskab, som derefter købte EVK. Indtægter hos Viborg Varme kommer fra forbrugernes varmebidrag. Raterne består af faste og variable bidrag for varmesalg. Varmeproduktionen foregår i Viborg Varme Produktion, det tidligere EVK, og direkte i andelsselskabet.
Efter den tidligere struktur, hvor distributørerne og producenten af varme var selskabsmæssigt opdelt, ville en forhøjelse af varmeprisen hos EVK blive faktu-reret til distributørerne og dermed videre til forbrugerne. I forlængelse af at han blev ansat, var der diskussion om, hvordan geotermigælden skulle indregnes i
117
varmeprisen. EVK valgte at bruge den løbende overdækning til at afdrage gæl-den. Det gjorde VF indsigelse mod, da VF mente, at der skulle afventes en afgø-relse af, hvad der kunne indregnes, inden gælden blev modregnet i den løbende overdækning. Energitilsynet kom med forslag til afgørelser, inden tilsynet traf en endelig afgørelse. VF ønskede, at priserne skulle være afklarede, og derfor ønskede VF at afvente afgørelsen fra Energitilsynet. Det ønskede EVK ikke. I stedet blev gælden betalt ved den overdækning, som EVK havde. Overdæknin-gen kunne ellers være brugt til at sætte fjernvarmeprisen ned, men blev brugt til at betale geotermigælden i perioden 2014 til 2018.
Der var et beløb, som ikke kunne indregnes i varmeprisen, og som derfor ikke blev opkrævet hos forbrugerne. Det beløb på ca. 6 mio. kr., som ikke kunne in-dregnes i varmeprisen, blev betalt ved nedskrivning af egenkapitalen i VF.
Der blev spurgt, om det kunne opgøres, hvad den enkelte forbruger havde be-talt til geotermiprojektet. Der er lavet en opgørelse, som viser, at forbrugerne har betalt 140 mio. kr. Tallet på de 140 mio. kr. er modtaget fra EVK. VF har ik-ke set EVK’s bogføring. Hvis beløbet ikke var brugt til at betale af på gælden, ville varmesalgsprisen have været tilsvarende lavere. Da VF ved, hvor stort VF’s samlede varmesalg er, er det omregnet til et beløb pr. kWh. Det er den måde, geotermisatsen er beregnet på. VF’s varmesalg er baseret på målere. Varmesalget vil også fremgå af årsrapporten.
Forevist en årsopgørelse for 2015 vedrørende Adresse har han forkla-ret, at der er to målere på adressen. Det kunne tyde på, at der er gennemført et målerskifte. Ud over varmeforbruget betales målerleje, et fast bidrag og eventu-el reduktion, hvis der sker god køling. Målerne er fjernaflæste. Fjernvarmekun-den kan ikke af årsopgørelsen se, at der er betalt til nedbringelse af geotermi-gælden. Årsopgørelserne genereres af systemet. Dataene gemmes ikke på for-brugerniveau, og det vil ikke nu være muligt at sende en årsopgørelse for 2015, men det vil være muligt at finde oplysningerne.
Viborg Varme har ikke opgørelserne fra 2014-2017 liggende. Årsopgørelserne gemmes i 5 år, men sletningen sker nok ikke lige præcis på 5-årsdagen. Alle forbrugere har adgang til e-forsyning. Her ligger årsopgørelserne i et arkiv. Der ligger ikke årsopgørelser fra 2014 og 2015. I 2020 ville det have været muligt at få årsopgørelser 5 år tilbage.
Viborg Varme kan se, hvad der har været af forbrug på en given adresse, men ved ikke, hvem der er medlem af Erstatningsforeningen. Viborg Varme fik en liste med målernumre og fandt forbruget på de numre, de kunne genkende. Der kan være fejl i gengivelsen af målernummeret, og det kan forklare, hvorfor ikke alle målernumre har kunnet findes. Da Erstatningsforeningen skrev, at forenin-gens medlemmer skulle finde deres årsopgørelser, blev Viborg Varme kimet
118
ned af forbrugere.
Forevist en varmeopgørelse har han forklaret, at Person 24 bor i en af Boligselskab 2's ejendomme. Hun har haft en direkte måler og kan være kunde hos VF. Boligselskaberne har i andre ejendomme målere, som boligsel-skabet bruger til afregning via forbrugsregnskaber. I disse tilfælde er boligsel-skabet kunde hos VF. Tidligere var det normalt, at der var fordelingsmålere på etageejendomme, men der er sket en udvikling, hvor en del lejligheder får egne målere.
Viborg Varme hjalp med at finde forbrugsoplysninger, da VF og EVK tidligere var blevet procestilsvarslet. Det har stået som en eventualforpligtelse i regnska-bet, hvilket havde betydning for Viborg Varme. Derfor ønskede Viborg Varme at bidrage med at fremskaffe de ønskede faktiske oplysninger, så eventualfor-pligtelsen kunne slettes. Det var samtidig mere håndterbart for Viborg Varme at opgøre det på en systematisk måde. Hensigten var at give korrekte informatio-ner til sagen.
Viborg Varme har matchet målernumrene i de givne perioder med forbruget i Viborg Varmes system. Viborg Varme har udarbejdet en opgørelse over forbru-get på de enkelte adresser i de relevante perioder. Viborg Varme har ikke vali-deret medlemmernes forbrug. Han har ikke set den endelige liste over medlem-merne og deres forbrug, som er fremlagt i sagen. Han har nok kun set excel-arket.
I marts 2025 blev han spurgt nærmere om ind- og udflytninger.Hans medar-
bejder har undersøgt indflytnings- og evt. udflytningstidspunkter på en adresse ved at slå op i OIS. Viborg Varme kan ikke slå personerne op, men alene adres-serne. Navne og adresseoplysninger blev udleveret af Erstatningsforeningen. Det er kun adresserne på en særlig udleveret liste, som giver grundlag for un-dersøgelsen. Hvis Viborg Varme fik en tilflytningsadresse eller fraflytnings-adresse, kunne disse adresser slås op. Det er ikke undersøgt, om en kunde er flyttet til en ny adresse, og om vedkommende fra denne adresse også blev kun-de hos VF. Ind- og udflytningstidspunkter er indført manuelt, så fejl kan ikke udelukkes. Forbruget på adresserne er ligeledes indtastet manuelt. Ændringer-ne blev indført i regnearket med adresserne, som han havde fået. Regnearket relaterer sig til fraflytningsproblematikken. Hans medarbejder har set på det faktiske forbrug og har slået personen op i OIS. Der er ikke valideret på advoka-tens oplysninger om adresserne.
Der var nogle kunder, som ikke kunne slås op. F.eks. hvis der betales varme i en ejerforening efter fordelingsmåler, hvor medlemmet ikke har været kunde hos VF. Disse medlemmer er taget ud af oversigten.
119
Det kan ikke udelukkes, at der er fejl. Målerstanden er sikre data, da det er af-læst, men der kan være fejl ved dobbeltdækning og ved indtastningsfejl.
Erstatningsforeningens advokat sendte et udkast til brev om geotermisatsen, som han kom med bemærkninger til. Han lavede ændringsmarkeringer til do-kumentet, så han kunne stå på mål for brevet. Hans ændringer blev accepteret.
Opgørelsen af geotermisatsen er sket med tal fra EVK. Bilaget er lavet før fusio-nen. Han forstår godt logikken i opsætningen. Han ved ikke, hvordan andre værkers andel blev opgjort og fordelt over årene. Han tror, at det er fordelt efter fordelingsnøglen.
Foreholdt årsrapporter fra EVK kan han se, at tabet svarer til underdækningen hos EVK. Det passer med, at overdækningen er forbrugernes tab. Enhedsprisen beregnes ud fra, hvad der forventes, og denne enhedspris opkræves hos distri-butionsselskaberne. Viser det sig, at det bliver billigere at producere varmen, skal overskuddet betales tilbage. Der skete det samme for alle distributørerne.
Hvis det kun er VF’s andel, der skal opgøres, skal de tre andre distributørers andel trækkes fra. Det vil gælde i alle årene fra 2014 til 2018. Han kan ikke sige, hvordan beregningerne er lavet, og han har ikke forholdt sig til overdækningen.
I det brev, som han underskrev, står, at Viborg Varme har ”opgjort og specifice-ret ”opgørelsen. Viborg Varme har kun videresendt den sats, man fik oplyst. Viborg Varme har ikke valideret posterne. Han mener, at det er en korrekt me-tode. Afdraget på geotermigælden var efter hans opfattelse det totale afdrag på gælden, dvs. ca. 44 mio. kr. for 2014, hvoraf ca. 39 mio. kr. udgjorde VF’s andel. Bilaget er lavet efter 2018.
Hvis der var et taksmæssigt overskud, blev det modregnet i taksten for det føl-gende år, hvis det ikke kunne nås i samme år fra 1. juli. En overdækning ville ikke blive tilbagesendt til forbrugerne, men kom som en korrigeret varmepris året efter.
EVK havde kontakten til Energitilsynet, men VF blev betragtet som part. VF’s advokat skrev til Energitilsynet og foreslog en længere afviklingsperiode. Det ønskede alle distributørerne.
Undersøgelsen af den store gruppe af Erstatningsforeningens medlemmer skete ud fra en liste med målernumre. Det er lavet som udtræk på målerne fra syste-met. Udtrækket er koblet på adressen, og forbruget er placeret på adresserne. Han kan godt se, at Person 25 er registreret på forskellige adresser. Hun må derfor være flyttet.
120
Den anden opgørelse vedrører spørgsmålet om ind- og udflytningstidspunkter. Spørgsmålet om flytning var ikke et tema ved den første forespørgsel.
VF har kun leveret de tre regneark. Det er ikke drøftet, om nogle forbrugere skulle udgå. Han har ikke valideret personerne på adresserne. Han har ikke valideret de tre forespørgsler mod hinanden, og der kan derfor være gengange-re.
Bortfald af procestilsvarslingerne var en forudsætning for, at Viborg Varme vil-le bidrage med oplysninger. Viborg Varme ønskede samtidig ikke at blive over-rendt af forbrugere, der ønskede årsopgørelser. Derfor var det fornuftigt at bi-drage, så det kunne ske samlet. Han har nok holdt 2-3 teamsmøder med Erstat-ningsforeningens advokater.
Vidne 4 har tidligere afgivet forklaringer i sager med tilknytning til fjernvarmesagen, og disse forklaringer er blevet dokumenteret. Han har tid-ligere afgivet forklaring i retssagen EVK mod Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Kraftvarmeværk og Løgstrup Varmeværk om EVK’s krav mod de andre værker for deres andel af omkostningerne til forundersøgelsen. Af Retten i Viborgs dom af 1. september 2016 fremgår følgende (ekstraktens side 2770):
”Vidne 4 har forklaret, at han i 2008 blev direktør i Energi
Viborg. Han er oprindelig uddannet som maskinmester og har efterføl-gende taget en lederuddannelse og afsluttet med en MBA. Han har fra tidligere ansættelser erfaring med etablering af produktionsanlæg. Energi Viborg indtrådte i sagen, da geotermi er en god overgang til grøn energi. Geotermi kan anvendes som varmekilde, og det er billigere end naturgas, som anvendes i det eksisterende kraftvarmeværk. Han var involveret i L90-projektet og sad derfor med til møderne fra starten. Det første budget for hele geotermiprojektet var på ca. 12 mio. kr. Det var aftalt, at omkostningerne skulle lægges ud af Viborg Fjernvarme-værk, og der blev mellem parterne aftalt en omkostningsfordeling. Der var allerede tilbage i 1996 indgået en distributionsaftale mellem Energi Viborg og Overlund Varmeværk, Boligselskab 1 og Viborg Fjernvarme. I forbindelse med projektet kunne man vælge at fastholde den oprindelige aftale med de tre i Viborg, men man ville også gerne have omegnsbyerne med. Det gasfyrede varmeværk havde i sin tid ko-stet godt en halv milliard kroner, der skulle afskrives over 20 år. Da det var opfattelsen, at der var nok varme i geotermiprojektet, var tanken med at lave aftalen med omegnsbyerne, at distributionen af varme kunne ske via distributionsledninger ind til Viborg og ud til omegnsby-erne. Gennem hele projektperioden blev kommunegarantien løbende drøftet. Der var ikke stillet kommunegaranti til forprojektet, kun til det efterfølgende projekt. Der blev først indgået en formaliseret aftale med omegnsbyerne i 2011, så fra starten i 2009 frem til 2011 var der ingen formaliseret aftale mellem parterne. Samarbejdet hvilede dog fra starten på det princip, at alle omkostninger skulle deles mellem de deltagende parter.
121
I forbindelse med drøftelse af og aftale om fordeling af omkostningerne var der to scenarier. Det ene var ”dry hole” , og det andet var, at det gik godt. Hvis det gik godt, skulle der oprettes et nyt andelsselskab, der skulle stå for produktionen. Det var dog stadig sådan, at alle parter skulle betale for de omkostninger, som man havde været med til at be-slutte i forløbet. Der blev i aftalen mellem parterne indlagt nogle ”stopklodser” , så det var muligt at udtræde undervejs, hvis man ikke længere ønskede at være med. Hvis man udtrådte, skulle man betale sin andel af de omkostninger, man havde været med til at beslutte. For-delingsnøglen for betaling af omkostningerne var opgjort ud fra det varmesalg, hver af parterne havde. Dette gjaldt dog ikke Energi Viborgs andel, idet de ikke sælger varme til slutkunder.
Under forløbet udviklede budgettet sig drastisk, og de udgifter, der løb på, var udgifter, som man ikke fra starten havde forholdt sig til. Bud-getterne steg og steg, og det foruroligende.
Der var også på et tidspunkt problemer med at få tegnet en forsikring. Det var Viborg Fjernvarme, der skulle undersøge muligheden for at tegne forsikring, og på et tidspunkt var der et forsikringsselskab, der sprang fra, hvorfor der skulle findes et nyt forsikringsselskab. Forsik-ringen skulle afbøde de økonomiske konsekvenser, hvis det viste sig, at man ikke fandt tilstrækkeligt varmt vand i det vandførende lag.
På mødet, hvor samarbejdsaftalen blev indgået, var budgettet vokset til godt 37 mio. kr. plus yderligere 20 %. Der var ikke på dette tidspunkt tegnet forsikring. Der blev også på dette tidspunkt arbejdet på etable-ring af andelsselskabet, men der var nok mest fokus på boringen i Kvols. Man var også forholdsvis langt i planlægningen af transmis-sionsledningerne, og der var lagt nogle traceer ud. Der var i samar-bejdsaftalen skrevet, at hvis der ikke var varmt vand i tilstrækkelig mængde, var der mulighed for at udtræde af projektet, og der var også mulighed for at fortsætte projektet alene efter de andres udtræden. Hvis man udtrådte, skulle man stadig betale sin andel af de allerede af-holdte udgifter.
På styregruppemødet den 30. november 2011 var der ingen, der tog forbehold vedrørende etablering af andelsselskabet. Der blev heller ikke taget forbehold vedrørende tegning af forsikringer. Der blev ikke i øv-rigt drøftet noget om, hvilke omkostninger der kunne dækkes via sam-arbejdsaftalen. Der var brugt flere penge, end der var budgetteret. Ud-gifterne blev hele tiden ved med at stige, og budgettet fulgte bare med op.
Der havde på et tidspunkt været et møde med Jyske Bank, der var bankforbindelse for Viborg Fjernvarme. Jyske Bank ville ikke fortsætte med at finansiere udgifterne til projektet, og dette var baggrunden for at søge en kommunegaranti. På styregruppemødet den 14. februar 2012 blev man enige om, at der skulle søges en kommunegaranti for det sam-lede anlæg på ca. 500 mio. kr.
Baggrunden for hans deltagelse i økonomiudvalgets møde den 18. ja-nuar 2012 var, at der skulle indhentes en tilladelse hos, fordi Energi Vi-
122
borg er ejet af kommunen, idet der ellers ikke kunne etableres et an-delsselskab. Kommunegarantien blev også drøftet på mødet, hvor Person 22 også deltog. Det var hans opfattelse, at kommunen havde pligt til at stille give en kommunegaranti, men kommunens embeds-mænd havde en anden opfattelse. Energi Viborgs advokat skulle lave et notat, idet der skulle være sikkerhed for, at der blev opnået tilladelse, så Viborg Kommune kunne blive i projektet. Notatet blev lavet, så det fo-relå på økonomiudvalgsmødet den 22. februar 2012. Det var alles opfat-telse fra starten i 2009, at der kunne opnås en kommunegaranti. Hvis det fra starten var blevet oplyst, at der ikke kunne gives en sådan ga-ranti, ville han have tænkt sig rigtig godt om, inden han lod Energi Vi-borg involvere sig i projektet. I 2009 og 2010 drøftede man ikke muligheden for at sælge projektet, idet alle havde den opfattelse, at der kunne opnås en kommunegaranti.
Rambøll lavede en projektredegørelse i marts 2012, og baggrunden for denne redegørelse var, at der var søgt en kommunegaranti. Kommunen stillede krav om en bedre belysning af, hvad der var i projektet, herun-der en nærmere redegørelse for budgettet og budgetudviklingen. Bud-gettet var igen steget væsentligt, og det var på dette tidspunkt på godt 82 mio. kr. til forprojektet. Hvis der ikke blev stillet en kommunegaranti på dette tidspunkt, hang parterne på de samlede udgifter, og ikke kun på udgifterne til forprojektet. De samlede udgifter var på dette tids-punkt godt 86 mio. kr. Der var ikke mulighed for at fortsætte projektet, hvis Jyske Bank ikke ville fortsætte med at finansiere udgifterne, eller hvis ikke der blev stillet en kommunegaranti. Banken havde meddelt, at den ikke ville finansiere projektet efter den 20. april 2012, og Viborg Fjernvarme styrede derfor direkte mod en konkurs. Det ville blandt an-det få konsekvenser for fjemevarmekundeme, idet der så ikke blev leve-ret varme. Det var nødvendigt at indkalde til et ekstraordinært økono-miudvalgsmøde for at forhindre en konkurs. Det var nogle meget hek-tiske dage, idet der skulle findes en løsning. Man skulle både sikre, at Viborg Fjernvarmeværk kunne fortsætte med at levere varme, og at kommunegarantien ikke blev aktuel. Han ved ikke, hvilken holdning forvaltningen havde på dette tidspunkt. Der var fordele og ulemper ved de forskellige modeller, og det var, helt frem til afgørelsen blev truffet på økonomiudvalgsmødet den 26. marts 2012, et åbent spørgsmål, hvad der kom til at ske.
Baggrunden for vilkår nr. 3 i økonomiudvalgets indstilling var, at der skulle være en driftsaftale med de 4 distributører. Der var allerede en leveringsaftale med de 3 i Viborg. Baggrunden for vilkår nr. 6 var, at der ikke var en tilsvarende aftale med de omegnsbyerne. Disse skulle have samme mulighed, så de kunne få glæde af det varme vand. De skulle også være med til at betale udgifterne. Viborg Fjernvarme kunne have krævet de sagsøgte for betaling af udgifterne. Han tror, at dette ikke skete, fordi betaling ikke kunne redde projektet på dette tidspunkt.
Kommunaldirektør Person 21 deltog i styregruppemødet den 28. marts 2012, idet der var et ønske fra økonomiudvalget om at orientere sig om, hvad der skete på mødet. Det var et positivt møde. Styregrup-pen var positiv over for, at projektet kunne fortsætte. Styregruppen blev nedlagt på dette møde, idet der i stedet skulle nedsættes et rådgi-
123
vende geotermiudvalg. Det var et krav fra byrådet. Der opstod senere utilfredshed med, at bl.a. Energi Viborg og Viborg kommune fik plads i dette udvalg. Omegnsbyerne ønskede ikke at deltage under disse for-udsætninger, så der blev nu holdt et orienteringsmøde med dem.
Energi Viborg overtog nu projektet, og det krævede meget, og det var en meget travl periode. De regninger, der skulle betales, blev betalt af Energi Viborg på den måde, at der blev overført penge til Viborg Fjern-varme, så denne kunne betale regningerne. Der blev også betalt en del regninger af Energi Viborg. Herefter overtog Energi Viborg projektet.
Energi Viborg fik en byggekredit på 150 mio. kr. hos Kommunekredit, så regningerne kunne blive betalt, og de betalte herefter alle regninger i resten af projektperioden, indtil projektet blev lukket. Energi Viborg overtog projektet, inden der blev lavet en overdragelsesaftale. Hen på foråret 2012 blev der sendt et brev til omegnsbyerne med anmodning om disses overdragelse af deres andele af projekttilladelsen til Energi Viborg. Der var ingen drøftelser på dette tidspunkt.
Der blev forholdsvis hurtigt indgået en driftsaftale med de 4 distributø-rer i Viborg. Det er aftalt, at de skal betale deres del af udgifterne via varmeprisen. Der blev også indgået distributionsaftaler. Boligselskab 2 indgik senere ligeledes en driftsaftale, hvori det er aftalt, at de ligeledes skal betale deres andel af udgifterne via varmeprisen.
Omegnsbyerne fik stort set tilbudt samme aftale som de 4 distributører i Viborg. Der var dog nogle forskelligheder, idet omegnsbyerne har egen varmeproduktion. Der blev talt om, at Energi Viborg kunne over-tage produktionsanlæggene hos omegnsbyerne, hvis der ikke kom et geotermianlæg. Der blev ikke indgået en sådan aftale, men det betød ikke, at omegnsbyerne skulle slippe for at betale for de omkostninger, der var løbet på forprojektet frem til den 28. marts 2012. Hvis ikke om-egnsbyerne skal betale noget, er det fjernvarmekunderne i Viborg, der kommer til at betale det hele.
På mødet den 30. april 2012 blev driftsaftalerne drøftet. L90-projektet, der ikke blev til noget på grund af finanskrisen, havde hele tiden været en del af projektet og var derfor også med i drøftelserne. Referatet fra mødet gengiver, hvad der blev sagt. Han har ikke frigjort omegnsbyer-ne fra samarbejdsaftalen, og han er heller ikke bekendt med, at andre har det.
I januar 2012 var der boret i 37 dage, hvilket havde medført udgifter på 26 mio. kr. Da der var boret i 130 dage, var udgifterne steget til 130 mio. kr., og man var stadig ikke nede ved det varme vand. Dette var uhold-bart. Man fik derfor Dansk Geotermi ApS til at vurdere projektet. Alle muligheder for fortsættelse af projektet blev undersøgt. Herefter blev det besluttet at lukke projektet ned ved en såkaldt intelligent nedluk-ning. Omegnsbyerne blev orienteret herom på et informationsmøde den 15. juni 2012. Han deltog ikke i mødet. Det var først efter dette møde, at han første gang hørte om omegnsbyernes manglende vilje til at betale. Betaling er blevet drøftet flere gange. Det var den manglende betalings-vilje, der var baggrunden for, at der blevindhentet et notat fra en advo-
124
kat. Omegnsbyerne har flere gange spurgt til aftalen, men den blev i skuffen, indtil der var afklaring på betalingsspørgsmålet.
Overdragelsen til Energi Viborg var en overdragelse af projektet i sin helhed, herunder overdragelse af tilladelser, forprojekt mv. Samar-bejdsaftalen var ikke med som bilag i overdragelsesaftalen. Overdragel-sesaftalen var en aftale, der var fremadrettet, hvorfor samarbejdsaftalen ikke var omfattet heraf.
Der skal ske skadesløsholdelse, hvis der er omkostninger, der ikke kan indregnes i varmeprisen. Energi Viborg har taget forbehold for at rejse krav over for Viborg Fjernvarme efter Energistyrelsens afgørelse. Der blev forsøgt lavet en suspensionsaftale, idet styrelsens afgørelse er på-klaget til Energiklagenævnet. Viborg Fjernvarme ville ikke indgå en suspensionsaftale, hvorfor der er anlagt en voldgiftssag vedrørende en påstand på 6 mio. kr. Viborg Fjernvarme har fået betaling for alle de udgifter, de har afholdt. Energi Viborg har ikke fået nogen gevinst ud af at overtage projektet.
Udgangspunktet for den opgørelse, der er lavet af Energi Viborg over afholdte omkostninger, er et udarbejdet notat. Det er ved opgørelsen sikret, at der ikke er omkostninger med for perioden efter den 28. marts 2012, og der er hele vejen anvendt et forsigtighedsprincip. Der blev op-rettet et datarum, hvor alle dokumenterne blev lagt ind, og omegnsby-erne og deres advokat kunne gøre sig bekendt med bilagene. I starten blev det ikke udnyttet af omegnsbyernes advokat.
Ross Engineering var boreleder og havde ansvaret for den tekniske del i forbindelse med projektet. Der blev lavet en teknisk rapport af en nordmand, der er ekspert i boring. Energi Viborg fik rapporten i efterå-ret 2014, og der blev peget på nogle ting, som ikke var i orden. Efter drøftelse af rapporten med Energi Viborgs advokat, hvor der blev peget fejl og mangler fra Ross Engineerings side, blev der anlagt en voldgifts-sag med en påstand på 10 mio. kr. Vidne 5 fra Ross Engineering har, efter voldgiftssagen er anlagt, forskellige steder sagt, at man ikke har fulgt hans anbefalinger. Vidne 5 har også givet oplysninger til Energitilsynet.
Omkostninger i forbindelse med Kvols 4 og 5 er ikke omfattet af de omkostninger, som man mener, at omegnsbyerne skal være med til at betale. De skal heller ikke betale for omkostningerne, der relaterer sig til traceerne.
Der er ikke anlagt sag mod Rambøll, idet der er lavet en suspensionsaf-tale. Der kan senere rejses sag.
Vedtægterne til andelsselskabet er aldrig blevet godkendt. Han kan ik-ke huske, om de foreslåede vedtægter er drøftet med Energi Viborgs bestyrelse. Energi Viborgs ejerandel af projektet var ikke ret stor, men de kunne som de andre deltagere få 1 person i bestyrelsen. Der var vig-tigt for Energi Viborg, at varmen skulle ind omkring kraftvarmeværket i Viborg. Det var Energi Viborg, der skulle sende fakturaer ud også til omegnsbyerne. På den måde kunne Energi Viborg sikre sig, at gælden
125
fra geotermiprojektet blev afviklet via varmeprisen
L90-projektet var et affaldsforbrændingsanlæg, der skulle være i drift ca. 340 dage om året, og der skulle hele tiden produceres varme. Det var meningen, at man skulle have affaldsvarmen ”i bunden” , og så kunne man lukke op for varmen fra Kvols efter behov. Der skulle beta-les to forskellige beløb, alt efter hvor varmen kom fra. Det var Energi Viborg, der skulle bestemme, hvor den distribuerede varme kom fra. Der kunne opstå en problematik om, hvem der skulle bestemme, hvor-når anlægget i Kvols skulle levere varme, og hvornår varmen skulle komme fra L90-projektet. Dette blev også drøftet inden den 28. marts 2012. Det var efter hans opfattelse en selvfølge, at L90-projektet stod for en del af leverancen af varme, og omegnsbyerne accepterede, at det var sådan.
Han gav på styregruppemødet den 14. oktober 2012 udtryk for det, som bestyrelsen i Energi Viborg havde bestemt. Der var vigtigt at slå fast, at det var Energi Viborg, der havde produktionsretten i Viborg. Hvis ikke dette var tilfældet, ville Viborg Fjernvarme heller ikke være med i pro-jektet, idet Viborg Fjernvarme har pligt til at aftage varme fra Energi Viborg. Energi Viborg kunne derfor teoretisk "trække tæppet” , hvis man ville. Han har ikke på mødetidspunktet forholdt sig til bemærk-ningerne vedrørende selskabsdannelsen. Selskabet blev ikke stiftet, idet forhandlingerne gik trægt. Viborg Fjernvarme og Energi Viborg har drøftet spørgsmålet om selskabets vedtægter. Det var Sagsøgte 7, advokat Vidne 1, der var advokat for Viborg Fjernvarme, Person 10 og vidnet, der havde disse drøftelser. Arbejdet med stif-telse af selskabet blev nedprioriteret, idet der var så meget andet.
Der var vist Person 22, der på økonomiudvalgsmødet den 18. janu-ar 2012 nævnte kommunegarantien, og det var derfor, den blev drøftet. Kommunen anmodede herefter Energi Viborgs advokat om at under-søge dette spørgsmål. Der blev holdt mange møder med kommunen, og der er holdt flere møder, end dem der er omtalt i sagen. Det var for-valtningen, der udformede vilkårene for kommunegarantien. Der var Energi Viborgs holdning, at man fulgte de indstillinger, der kom fra kommunen. Det var ikke et projekt, som Energi Viborg som sådan hav-de lyst til at overtage, og det var et projekt, der var svært at overtage. Der var tale om en redningsaktion, så Viborg Fjernvarme undgik en konkurs, og forbrugerne i Viborg kunne få leveret varme. Der var nogle løsninger, der var bedre end andre. Den beslutning, der blev truffet den 28. marts 2012, var en fordel for Viborg Fjernvarme og de 4 distributø-rer, hvis der blev fundet varme i Kvols. Omegnsbyerne ville på dette tidspunkt ikke indgå en aftale. De ville vente og se tiden an. Omegns-byerne ville få en fordel, hvis de også fik en driftsaftale.
Det var nødvendigt at lave en ny driftsaftale vedrørende geotermiom-kostningerne, ellers ville Viborg Fjernvarme gå konkurs. Der var ikke nogen driftsaftale med omegnsbyerne. Det var økonomiudvalget, der stillede vilkårene. Den eneste forskel fra tidligere var, at der nu blev en aftale med alle 4 distributører og ikke kun med de 3.
Han kan ikke huske, om man på mødet den 11. april 2012, hvor der blev
126
talt om betaling af gælden vedrørende geotermiprojektet, sondrede mellem det fremadrettede og bagudrettede.
Han kan heller ikke huske, om han har været involveret i den mail, der den 8. april 2012 blev sendt til Energistyrelsen. Der blev nogle gange drøftet noget vedrørende krav om betaling, og han sagde hver gang, at samarbejdsaftalen lå i skuffen og ville komme op på et tidspunkt, når de mere presserende problemer var løst. Hvis man var nået ned til det varme vand, ville der være blevet indgået en driftsaftale. Uanset om der blev fundet varmt vand eller ej, skulle omegnsbyerne være med til at betale udgifterne til forprojektet. Man begyndte at blive bekymret for projektet i slutningen af maj 2012. Der var mange problemer med bor-ingerne.
De lagervarer, der er nævnt i Energitilsynets høringsudkast af 4. april 2014, er bl.a. rør. Alle lagervarer er afhændet. Der er afhændet lagerva-rer i perioden fra den 12. februar 2014 til i dag. Arealet i Kvols er endnu ikke solgt, men det er meningen, at det skal sælges. Der skal laves noget retablering på stedet, inden det kan sælges. Det er forventet, at det skal gøres klar til anvendelse som landbrugsjord. Energi Viborg har ikke undersøgt muligheden for at sælge til nogen, der vil bore ned til det varme vand. Indvindingstilladelsen er givet tilbage til Energi styrelsen.
Viborg Fjernvarme har ikke betalt sin andel af udgifterne, men han ved ikke, hvorfor de ikke vil betale, og han kender ikke deres indsigelser. Påstanden i sagen mod Viborg Fjernvarme er en anerkendelsespåstand, ikke en betalingspåstand. Sagen mod Rambøll bygger på et rådgive-ransvar, og drejer sig om 5 mio. kr., som hæftelsen er begrænset til.
I forbindelse med at samarbejdsaftalen blev indgået, blev det ikke drøf-tet, hvordan jorden eller rørene skulle indgå i opgørelsen, men han me-ner, at de nok skulle indgå ved, at der skete modregning.”
Vidne 4 har også afgivet forklaring i ankesagen om omegnsvær-kernes andel af omkostningerne til forundersøgelsen. Af Vestre Landsrets dom af 19. april 2018 fremgår (ekstraktens side 3239):
”Vidne 4 har supplerende forklaret, at de øvrige parter i
samarbejdsaftalen har betalt deres andel af projektet via driftsaftalerne. De har ikke rejst indsigelser mod budgetforhøjelsen eller over for Ener-gi Viborgs ret til at opkræve betaling i henhold til samarbejdsaftalen. Et af de vilkår, som byrådet satte for at stille kommunegarantien, var, at også omegnsbyerne skulle have aftaler, som svarede til de øvrige delta-geres driftsaftaler. Når det i indstillingen fra økonomiudvalget af 28. marts 2012 i pkt. 6 er anført, at der søges indgået tilsvarende leverings-aftaler med Stoholm, Skals og Løgstrup varmeværker, var det, fordi de øvrige deltagere i samarbejdsaftalen i forvejen havde driftsaftaler, som kunne forlænges, mens der skulle indgås nye aftaler med Omegnsbyer-ne. Der var ikke driftsaftaler med Omegnsbyerne, da der ikke var var-meforsyningsledninger mellem dem og Energi Viborg.
Punktet i samarbejdsaftalen om, at parterne forpligter sig til i fællesskab
127
at afholde alle omkostninger ved de indledende undersøgelser, som er nødvendige og påkrævede til vurdering af, om etablering af et geoter-misk anlæg er teknisk muligt og økonomisk forsvarlig, er lavet af den advokat, som skrev aftalen. Han mener, at udtrykket ”nødvendige og påkrævede udgifter” var et udtryk for parternes fælles forståelse af, at omkostningerne i projektet skulle holdes nede. Der skulle således ikke i regi af projektet afholdes udgifter til studieture eller andet. Varmefor-syningslovens § 20 blev ikke drøftet i forbindelse med udformningen af samarbejdsaftalen. Han var bekendt med bestemmelsen i varmeforsy-ningsloven, men han mente ikke, at der var omkostninger i forprojektet, som ikke kunne indregnes.
Når Viborg Fjernvarme ikke undervejs i projektet krævede betaling fra de andre parter i samarbejdsaftalen, skyldtes det nok, at indbetaling af de øvrige parters andele næppe ville have haft afgørende betydning for de finansielle udfordringer, som Viborg Fjernvarme havde i begyndel-sen af 2012, idet Viborg Fjernvarme selv skulle afholde 73 % af omkost-ningerne.
Den 18. januar 2012 deltog han i et møde med kommunen om Energi Viborgs muligheder for at indgå i geotermiprojektet. Da Energi Viborg var ejet af kommunen, ville en sådan deltagelse kræve tilladelse. På mødet drøftede de også spørgsmålet om kommunegaranti til projektet. Der havde ikke forud for dette møde været drøftelser om kommunega-rantien eller organiseringen af projektet.
På styregruppemødet den 14. februar 2012 orienterede han de andre deltagere om, at kommunen havde bestilt et notat hos kommunens ad-vokat til belysning af, på hvilke vilkår en kommunegaranti kunne gives. Dette fremgår også af referatet. På det tidspunkt var han selv i tvivl om, hvorvidt der ville blive udstedt en garanti. Han mener ikke, at han ori-enterede styregruppen om muligheden for, at Energi Viborg kunne overtage projektet. Det gjorde han heller ikke på de følgende møder. På det tidspunkt var der meget travlt, idet der skulle udarbejdes redegø-relse for projektet, budgetter og ansøgning om kommunegaranti. De var under stort tidspres, fordi Viborg Fjernvarme var tæt på konkurs. Han havde derfor sit fokus på at fremskaffe budget og redegørelse, som økonomiudvalget havde anmodet om. Viborg Fjernvarme var med til flere møder med kommunen.
I perioden fra januar 2012 til marts 2012 modtog Energi Viborg en del notater fra Advokatfirma 2. Der var blandt andet 7 udkast til notatet vedrørende vilkår for kommunegaranti. Han mener, at han har set alle udkastene, og at han har sendt dem videre til Viborg Kom-mune. Han ved dog ikke, om kommunen fik alle udkastene. Det var ham, der sad med arbejdet med at få notatet færdigt. Han mener ikke, at bestyrelsen eller bestyrelsesformanden i Energi Viborg fik andet end det endelige notat. I notatet skitserede advokatfirmaet tre forskellige modeller for organisationen af projektet. Der var fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Fordelen ved anpartsmodellen var, at del-tagerne i samarbejdsaftalen kunne forblive parter, hvilket var i overens-stemmelse med den model, som der fra starten af projektet var lagt op til. Det er muligt, at der var andre fordele, men han kan ikke huske det i
128
dag. Notatet om statsstøttereglerne, som Advokat 5 sendte ved mail af 6. marts 2012, videresendte han blot til kommunen, idet det var kommunen, der var endelig aftager af dette notat. Notatet af 3. januar 2012 om Energi Viborgs beslutningskompetence var bestilt for at klarlægge, om bestyrelsen kunne træffe beslutning om at indgå projekter om opsætning af vindmøller og andet. Notatet havde ikke no-get med geotermiprojektet at gøre.
I forbindelse med ansøgningen om kommunegaranti havde økonomi-udvalget bedt om at få en redegørelse med et revideret budget. Rambøll Danmark A/S udarbejdede en sådan redegørelse, og den blev sendt til kommunen den 16. marts 2012 sammen med ansøgningen om kommu-negarantien. De samlede omkostninger til forprojektet var på det tids-punkt budgetteret til 81,6 mio. kr. Beløbet på 4,9 mio. kr. i redegørelsen s. 4 dækker over de omkostninger, der ville være forbundet med at luk-ke projektet ned, idet der var en del udstyr på borepladsen, som skulle fjernes.
Der var tegnet en forsikring mod ”Dry Hole” for projektet, som ville dække en del af omkostningerne, såfremt det viste sig, at der ikke var tilstrækkeligt varmt vand i undergrunden. Hvis projektet stoppede af andre grunde, eksempelvis af finansielle årsager, ville forsikringen ikke dække. Deltagerne risikerede derfor at skulle dække deres del af de samlede omkostninger på i alt 86,8 mio. kr., såfremt projektet stoppede af finansielle årsager.
Spørgsmålet om kommunens garantistillelse blev drøftet i økonomiud-valget den 26. marts 2012 og behandlet i byrådsmøde den 28. marts 2012, hvor byrådet vedtog den indstilling, som økonomiudvalget havde lavet. Styregruppen blev orienteret samme dag. Det fremgår af referatet fra styregruppemødet den 28. marts 2012, at han har sagt, at det forven-tes, at ”interessenterne løftes ud af samarbejdsaftalen” . Tanken var blot, at deltagerne ikke skulle være bundet af deres hæftelse i henhold til samarbejdsaftalen for de omkostninger, der blev afholdt, efter Energi Viborg overtog projektet, da beslutningerne i forbindelse med projektet efter dette tidspunkt blev truffet af Energi Viborg og ikke af styregrup-pen. Det var ikke meningen, at Omegnsbyerne skulle frigøres for deres hæftelse for de omkostninger, der var afholdt i projektet forud for, at det blev overdraget til Energi Viborg. På styregruppemødet den 28. marts 2012 var der ikke nogen, der gjorde indsigelser over for den bud-getvedtagelse, der var sket den 19. marts 2012. Der var heller ikke ind-sigelser mod budgetforhøjelsen i forbindelse med, at Omegnsbyerne overdrog deres indvindingstilladelser til Energi Viborg den 25. april 2012, eller i forbindelse med de informationsmøder, som blev afholdt. Første gang, at han hørte indsigelsen mod budgetforhøjelsen den 19. marts 2012, var, da denne sag blev behandlet i byretten. Viborg Fjern-varme har nægtet at betale en del af omkostningerne, nemlig den del, der ikke er indregningsberettiget efter varmeforsyningslovens § 20. Der er på nuværende tidspunkt en voldgiftssag om dette.
Ejendommen i Kvols er endnu ikke solgt, men den skal sælges.”
129
Vidne 4 har også afgivet forklaring under voldgiftssagen mellem EVK og Ross om sidstnævntes ansvar for ekstraomkostninger. Af voldgiftsken-delse af 21. september 2017 fremgår (ekstraktens side 2942):
”Vidne 4 har bl.a. forklaret, at han er direktør for EVK.
På et tidspunkt inden borestart var der en medarbejder fra Ross, der sagde til ham, at der ikke var grund til at have bekymringer for en skrå boring. Den pågældende sagde til ham, at skrå boringer blev brugt mange steder i verden, og det var en fordel produktionsmæssigt.
I marts måned 2012 troede han stadig på, at projektet ville løses, og der-for bad EVK kommunen om en kommunegaranti, så det problem ved-rørende finansiering, der var opstået, kunne blive løst. I starten var det VF’s bankforbindelse, der finansierede projektet, men da der kom flere boredage på, og omkostningerne steg, blev banken bekymret. Banken meddelte, at man ønskede at være ude af engagementet senest den 20. april 2012.Kommunegarantien kunne bedst bringes på plads, hvis pro-jektet blev overdraget fra VF til EVK.
På styregruppemødet den 26. marts 2012 drøftedes alternativerne løs-ning 1 eller 2. Ross gav ikke udtryk for, at man var nervøs for, at løs-ning 2 ikke kunne gennemføres. Ross advarede ikke mod løsning 2, og Ross sagde heller ikke, at man var nødt til at følge løsning 2. Om man skulle fortsætte ad den vej måtte bero på resultatet af analysen af bo-remudderet i Norge. Der blev således ikke på mødet truffet beslutning, om man skulle følge løsning 1 eller 2. Der kom positivt svar fra Norge, og man fortsatte derfor med løsning 2, hvilket var i overensstemmelse med drøftelserne på mødet den 26. marts 2012.
Årsagen til, at det på mødet den 11. juni 2012 blev besluttet at stoppe projektet, var, at EVK ikke længere troede på, at man kunne nå i mål.”
Vidne 4 har desuden afgivet forklaring under voldgiftssagen mel-lem EVK og VF. Af voldgiftskendelse af 15. marts 2019 fremgår (ekstraktens side 3412):
”Vidne 4 har forklaret bl.a., at han er direktør i Energi Vi-borg Kraftvarme A/S og andre selskaber i Energi Viborg koncernen. Han deltog i mødet med VF den 10. maj 2012 hos EVK, hvor parterne drøftede bl.a. garantibestemmelsen. EVK fastholdt garantibestemmel-sen, men accepterede, at der i bestemmelsen blev indføjet en oplysning om revisorerklæringen vedrørende omkostningsopgørelsen. Det blev drøftet, at garantien skulle afgives også på closingdagen, men ellers drøftede de ikke closing. Mødet med Energitilsynet havde alene til for-mål at sikre, at en eventuel nedlukning af projektet ikke ville udelukke, at de afholdte omkostninger kunne indregnes i varmeprisen. På mødet bekræftede Energitilsynet, at nedlukning ikke ville være til hinder for indregning af efterforskningsomkostningerne i varmeprisen, men tilsy-net kunne ikke tage stilling til, om omkostningerne i øvrigt kunne in-dregnes. I et notat af 19. juni 2012 om status for opfyldelsen af betingel-
130
serne for overdragelsesaftalens gennemførelse anførte advokat Person 13, at Energitilsynet på mødet den 15. juni 2012 havde bekræftet, at omkostninger til efterforskning og etablering af et geotermisk anlæg, herunder omkostninger til hel eller delvis nedlukning, kunne indregnes i varmeprisen. Person 13 afviste med rette en anmodning fra Person 26 om at ændre omkostninger til omkostningerne, da der ikke var dækning for det. Person 26 havde ikke deltaget i mødet med Energitilsynet. EVK havde løbende driftsaftaler til 2016 med distribu-tionsselskaberne, men de skulle fornyes inden closing for at sikre, at selskaberne forpligtede sig til at betale geotermiomkostningerne af de-res frie egenkapital, hvis de ikke kunne indregnes i varmepriserne. To af selskaberne fik nej fra deres organisation. Derfor indhentede han be-kræftelse fra Sagsøgte 7 på, at VF stod ved driftsaftalen, uanset at de to selskaber ikke påtog sig forpligtelsen. På formødet den 19. juni 2012 før byrådsmødet den 20. deltog bl.a. borgmesteren. Der var stillet en kommunegaranti og situationen var kaotisk. De havde mistet udstyr flere gange, og pengene var ved at være brugt. Vidne 5 ville bore videre efter en kort timeout, men de fulgte ikke denne anbefaling. De havde fulgt alle tidligere anbefalinger, men tilliden til Vidne 5 var slidt, og der var ikke flere penge. De havde overvejet at forhøje kommunegarantien, men det var med henblik på at gennemføre en geo-termiløsning alene på grundlag af to boringer, som imidlertid viste sig ikke at være en mulig løsning. Planen, 7 Days – the Ross Way, var en plan kun for boringer i tiden fra den 13. til den 20. Den blev fremlagt mundtligt i et møde, hvor DFG var med. EVK havde ikke tillid til pla-nen, og den løste ikke problemet med manglende midler til at gennem-føre boring og prøvepumpning. I foråret 2012 vidste han, at der var en mulig investor til et datacenter et sted i Danmark, men han troede ikke på, at det ville blive realiseret. Han vidste ikke, at det var Apple. Det hørte han først i 2014 ved en fejltagelse. Han husker ikke at have hørt om et tilbud fra Person 27 og har ikke talt med ham. Hvis han var ble-vet gjort bekendt med et tilbud, ville han have informeret bestyrelsen.
EVK lagde vægt på garantien fra VF, dels pga. hensynet til skattebor-gerne, dels fordi VF havde en fri egenkapital på 25 mio. kr. Garantien hang sammen med closingbetingelsen på den måde, at hvis EVK ikke var betrygget i, at omkostningerne kunne indregnes, kunne de undlade at overtage projektet, men betryggelse gav ikke sikkerhed for, at myn-dighederne ikke afviste indregning af nogle omkostninger. For dette til-fælde gav garantien sikkerhed. Han husker ikke, om de modtog planen, 7 Days – the Ross Way, i skriftlig form. De havde ikke tillid til forud-sætningen om at øge borehastigheden i timen fra 1,5 m til 10-15 m. Vidne 5 havde tidligere stillet noget tilsvarende i udsigt. I øvrigt ville de med boringen end ikke nå så langt, som de var nået tidligere. De stoppede den 4. juni, da boret satte sig fast igen. På grund af opsigel-sesvarsel betalte de fortsat leje af boreriggen, men ved ikke at bore spa-rede de væsentlige omkostninger til boremandskab, mudder mv., hvor-til kom risikoen for igen at miste boreudstyr. De drøftede forsikrings-dækning, men der var varmt vand ifølge GEUS, så de ville kun kunne få dækning for et partielt tab og skulle endvidere tegne en tillægsforsik-ring med en præmie på ca. 2 mio. kr.”
131
Vidne 4 har vedstået forklaringerne, idet han i forhold til Retten i Viborgs dom af 1. september 2016 dog har præciseret, at han ikke husker det sådan, at kommunegarantien alene angik det endelige geotermiprojekt.
Han har supplerende forklaret, at L90 var et selskab i Birk, der stod for indsam-ling og afbrænding af affald. L90 kontaktede på et tidspunkt EVK om etablering af et affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsprojektet kørte parallelt med geotermi-projektet, men affaldsprojektet startede først.
Det siger ham ikke noget, at Energistyrelsen meddelte VF påbud om at opfylde nogle energibesparelsesmål ved udgangen af 2009.
Affaldsprojektet var et stort projekt for EVK og havde generelt førsteprioritet. Det var vigtigt for EVK, at affaldsvarme havde prioritet frem for geotermivar-me.
Han blev første gang kontaktet af Sagsøgte 7 om geotermiprojektet i 2009. Han kan ikke svare på, hvorfor VF drev geotermiprojektet i stedet for EVK. Hvis VF havde videresendt henvendelsen fra Dansk Geotermi til EVK, tror han, at EVK havde ”lagt det i skuffen” , indtil man havde klarhed over af-faldsprojektet.
Han sad i styregruppen for geotermiprojektet sammen med bl.a. sin bestyrel-sesformand. På styregruppemøderne orienterede Sagsøgte 7 om status for projektet. Vidnet gik derefter tilbage til sin bestyrelse og indhentede mandat til de beslutninger, der skulle træffes i styregruppen. Sagsøgte 7 var projektleder for geotermiprojektet. Han har kendt Sagsøgte 7 i mange år, og han havde tillid til ham. Efterhånden som budgetterne til geotermiprojek-tet steg og steg, blev han dog bekymret.
VF afholdt de løbende udgifter til forundersøgelsen via VF’s bankforbindelse. VF havde tilbudt at afholde udgifterne på denne måde, og det var også natur-ligt, fordi VF var den klart største distributør. Han havde tillid til VF’s økono-mistyring i begyndelsen af projektet.
Styregruppen tog bekymringerne fra DONG seriøst, og der blev derfor udar-bejdet yderligere seismiske undersøgelser gennem GEUS. GEUS konkluderede, at alt var undersøgt, og at resultatet af undersøgelserne var positive. Det var dog nødvendigt at bore ned til vandet, før der kunne drages endelige konklu-sioner.
Han deltog ikke i mødet med Energistyrelsen den 3. marts 2010, fordi det sorte-rede under teknikgruppen. Styregruppen fik efterfølgende forelagt oplysnin-gerne om, at Energistyrelsen anbefalede, at der blev lavet en ny boring i stedet
132
for at genanvende Kvols 1. Der var enighed om at følge Energistyrelsens anbe-faling. Det ændrede ikke væsentligt karakteren af projektet, at der skulle laves en ny boring, idet projektet fortsat handlede om at bore ned til det varme vand. Han var ikke involveret i drøftelser om, hvorvidt etableringen af en ny boring var forenelig med den bemyndigelse, som VF havde modtaget fra sin general-forsamling vedrørende geotermiprojektet.
Der var ikke altid konsensus i styregruppen. Eksempelvis var der uenighed om, hvorvidt referaterne fra styregruppemøderne afspejlede de faktiske drøftelser. Der var også eksempler på, at beslutninger i styregruppen måtte udsættes, ind-til medlemmerne havde indhentet mandat fra deres bestyrelser.
På styregruppemødet den 7. oktober 2011 fremkom han med bemærkninger til referatet af styregruppemødet den 23. september 2011, som var mangelfuldt. Det burde have været afspejlet i referatet bl.a., at EVK udtrykte utilfredshed med udviklingen i budgetterne, og at Sagsøgte 7 havde udtalt, at ingen ville have tilsluttet sig projektet, hvis han havde fortalt, at det ville koste 100 mio. kr. På styregruppemødet gav han desuden udtryk for, at EVK ønskede at inddrage Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, fordi selskabet havde været med i projekterne i Sønderborg, Thisted og på Amager. EVK mente derfor, at Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab kunne hjælpe med projektet i Kvols.
Så vidt han husker, blev EVK’s andel af de samlede udgifter til forundersøgel-sen på 2,9 % fastsat ud fra EVK’s ledningstab.
Spørgsmålet om en kommunegaranti blev drøftet i styregruppen, men han kan ikke huske, hvem der bragte emnet op. Det ville koste mange penge at gennem-føre geotermiprojektet, og derfor ville han have overvejet EVK’s rolle i projektet meget nøje, hvis han havde vidst, at der ikke nødvendigvis ville blive stillet en kommunegaranti.
Teknikgruppen håndterede spørgsmålet om forsikring, men det blev løbende forelagt styregruppen. Man opererede med to scenarier; enten at der var varmt vand, eller at der ikke var varmt vand. Man havde ikke fokus på, om det på grund af finansieringsproblemer ikke ville være muligt at komme ned til det varme vand. Det skyldes, at de havde fået at vide, at finansieringen af forun-dersøgelsen var på plads.
Under styregruppemødet den 14. februar 2012 kom der flere problemstillinger frem, som der ikke var taget hånd om, f.eks. boremudder. Han spurgte, hvad de samlede omkostninger til forundersøgelsen ville være, hvis man indstillede projektet, fordi omkostningerne løbende steg, og fordi Ross ikke havde holdt, hvad Ross lovede i forhold til tidshorisonten for boringen. Han blev derfor be-kymret for finansieringen.
133
Projektet landede på hans bord, da det blev overdraget fra VF til EVK. Projektet var kaos. Der var mange uafklarede spørgsmål, og budgetterne holdt ikke. Han havde erfaring med anlægsprojekter inden for forsyningsbranchen, men ikke projekter af denne karakter. EVK fulgte Ross’ anvisninger og den plan, Ross havde lagt for boringen.
Foreholdt Vidne 3's forklaring om, at EVK manglende kompetencer til at lede projektet, har han forklaret, at det er han enig i, og at det var årsagen til, at Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab blev involveret. Både Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab og Person 10 kom på borepladsen dagligt. Efter ønske fra Ross blev det derimod besluttet, at Vidne 3 ikke længere skulle komme på pladsen. Det handlede om dårlig kemi mellem Ross og Vidne 3.
Projektet blev lukket, fordi Ross ikke løste den opgave, selskabet var blevet hy-ret til, og fordi kommunegarantien på 150 mio. kr. var ved at være brugt. Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab rådgav dem om forskellige scenarier, og kom-munen valgte at følge et scenarie med en midlertidig intelligent nedlukning. Der var på dette tidspunkt ikke længere tillid til Ross.
Alle medlemmer af styregruppen troede, at der ville blive stillet en kommune-garanti, da styregruppen traf beslutning om at starte Kvols 2-boringen. Den op-fattelse forsvandt, da han deltog i et økonomiudvalgsmøde i kommunen, hvor forvaltningen redegjorde for sin udlægning af spørgsmålet. Han indså da, at det var tvivlsomt, om der ville blive stillet en kommunegaranti.
Han var direktør for EV og EVK. EV og EVK havde samme bestyrelse. Der var fem politisk udpegede medlemmer af bestyrelsen. De øvrige bestyrelsesmed-lemmer var medarbejderrepræsentanter. De politisk udpegede bestyrelsesmed-lemmer var byrådspolitikere. Bestyrelsen mødtes 10 gange om året. Geotermi-projektet var ikke et fast punkt på dagsordenen for bestyrelsesmøderne. Han indhentede mandat fra bestyrelsen, inden der blev truffet beslutninger i styre-gruppen for geotermiprojektet.
Han havde løbende kontakt til forvaltningen i Viborg Kommune, herunder di-rektøren for teknisk forvaltning og kommunaldirektøren. Han tror, at han også talte med forvaltningen om geotermiprojektet, men han husker ikke drøftelser-ne i detaljer. Han kan også have talt med kommunaldirektøren om geotermi-projektet.
L90 var projektleder i forhold til affaldsprojektet, og EVK’s rolle i dette projekt angik navnlig varmeaftalen. Han kan ikke huske, om EVK ikke havde ressour-cer til samtidig at involvere sig mere aktivt geotermiprojektet fra begyndelsen. Da Person 10 kom ind i projektledelsen, handlede det om, at projektledel-
134
sen – efter EVK’s opfattelse – manglende ressourcer.
Projektredegørelsen af 15. november 2011 og budgettet heri på ca. 38 mio. kr. dannede grundlag for styregruppens beslutning om at igangsætte prøveborin-gen. EV’s bestyrelse tilsluttede sig beslutningen om at igangsætte boringen. Han kan ikke huske, hvilken indstilling han lavede til bestyrelsen i den forbin-delse, men han havde tillid til projektet, bl.a. fordi Ross var involveret.
Han stoppede som direktør for i EV i 2019. I perioden fra 2014 til 2018 havde EVK fire distributører; VF, Overlund Fjernvarme, Boligselskab 1 og Boligselskab 2. I perioden fra 2014 til 2017 havde EVK hvert år takst-mæssige overskud. De takstmæssige overskud var ikke budgetteret. EVK be-tragtede geotermiprojektet som en underdækning, og det blev besluttet at af-drage på underdækningen med de takstmæssige overskud. Afdragene bestod alene i de takstmæssige overskud.
Han ved ikke, hvordan Viborg Varmes opgørelse over omkostninger til geoter-miprojektet er udarbejdet. Hvis EVK ikke havde benyttet den takstmæssige overdækning på ca. 39 mio. kr. i 2014 til at afdrage på underdækningen fra geo-termiprojektet, var beløbet i stedet blevet anvendt til at sænke varmepriserne i 2015.
EVK’s indtægter kom fra salg af varme til de fire distributører samt salg af el. Overdækningen i perioden 2014 til 2017 kan eksempelvis være skabt ved, at prisen på gas, som de benyttede til at producere varme, havde været billigere end forudsat. Den kan også være skabt gennem elsalget.
Det er korrekt, at det på et ekstraordinært distributørmøde i september 2015 blev besluttet at indregne omkostningerne fra geotermiprojektet i varmepriser-ne over perioden 2017 til 2033. EVK fulgte ikke denne beslutning, fordi der op-stod takstmæssig overdækning, som kunne benyttes til ekstraordinære afdrag. Beslutningen blev truffet af EVK’s bestyrelse. Det indgik i bestyrelsens drøftel-ser, at modellen indebar, at varmeforbrugere, der tilfældigvis var forbrugere i netop disse år, herved betalte en høj del af omkostninger til geotermiprojektet. Det indgik imidlertid også, at man herved ville undgå renteudgifterne forbun-det med at afdrage omkostningerne over 15 år. Han ved ikke, om Energistyrel-sen ville have godkendt en plan om at afdrage omkostningerne over 15 år.
Hvis der ved årets udgang var opstået en takstmæssig overdækning, kunne overdækningen kun reguleres gennem næste års varmepriser. Det gjaldt, uan-set om overdækningen skyldtes lavere udgifter til gas eller elsalget. EVK kunne også vælge at ændre varmepriserne i løbet af året, hvis det så ud til, at der ville opstå overdækning ved årets udløb.
135
Vidne 1 har forklaret, at han var fast advokat for VF. Han har på grund af sin ægtefælles alvorlige sygdom ikke haft mulighed for at forberede sig til at afgive forklaring.
Vedtægterne hos VF blev ændret i 1994. Vedtægtsændringen blev lavet af en af hans kolleger. Efter vedtægtsændringen var VF alene distributør og skulle ikke længere producere varme. Kommunen overtog de varmecentraler, som VF den-gang havde, så al produktion blev lagt hos EVK. EV opførte et kraftvarmeværk, hvor der produceres el, og kølevandet kunne bruges til fjernvarme. Aftalerne mellem VF og EVK skulle sikre, at VF skulle købe al varme hos EVK.
Han skrev brevet af 16. april 2009, hvor han gav en beskrivelse af projektet og af selskabet Dansk Geotermi, som havde kontaktet VF. EVK var dengang optaget af affaldsforbrændingsprojektet.
Han var typisk dirigent på generalforsamlingerne i VF. I 2009 var der et særligt spørgsmål om geotermiprojektet, og han formulerede bemyndigelsen, som ge-neralforsamlingen tog stilling til. Der blev skrevet frem og tilbage om bemyndi-gelsen, inden det endte med formuleringen, som blev forelagt generalforsam-lingen. Bemyndigelsen blev udbygget, så den også omfattede at gå videre med projektet, hvis forundersøgelsen viste, at der var tilstrækkeligt varmt vand. Når boretårnet stod på stedet og kostede mange penge pr. dag, skulle der ikke være forsinkelse ved at indkalde til en ny generalforsamling, inden projektet kunne gå videre.
Han er godt klar over, at VF’s hovedformål var at distribuere varme. På tids-punktet var der allerede tale om, at geotermiprojektet skulle placeres i et selv-stændigt selskab, hvor ejerne skulle være både EVK, omegnsværkerne, boligsel-skaberne og VF. Det var tanken allerede dengang. Da forundersøgelsen ikke indebar produktion, og da produktionen af varme skulle lægges i det andet sel-skab, mente han ikke, at bemyndigelsen var problematisk i forhold til vedtæg-terne.
Han tror ikke, at spørgsmålet om vedtægterne blev diskuteret. Han mente ikke, at det var noget problem. VF blev primus motor i et projekt, som ikke var VF’s projekt, men foregik på vegne af en større gruppe interessenter. Han husker ikke, om EVK skulle have haft en mere fremtrædende rolle.
Han husker ikke generalforsamlingerne i 2010 og 2011, men han var til stede, da han har lavet referaterne. Stemningen om geotermiprojektet var positiv. Der var udsigt til billig varme, og det var klimavenligt.
Det var hensigten, at geotermianlægget skulle ejes af Viborg Geotermi A.m.b.a
.
Han lavede vedtægterne for andelsselskabet. Han vurderede, om projektet
136
skulle ligge i et aktieselskab eller andelsselskab. Han husker ikke nærmere mø-det om vedtægterne.
Der blev lavet en samarbejdsaftale om fordeling af udgifter. Aftalen blev lavet af advokat Vidne 2. Han har sikkert været inddraget, men han husker det ikke i dag.
Han deltog ikke i gennemførelsen af EU-udbud. Det stod Vidne 2 for.
Vidne 2 svarede på spørgsmål, som økonomiudval-get rejste vedrørende VF’s betaling af projektet og bestyrelsens bemyndigelse hertil. Han og Vidne 2 har sikkert talt om det, men han husker det ikke nærmere.
Han og Vidne 2 underskrev redegørelsen til VF. Vidne 2 havde skrevet om det EU-retlige. Bilaget skulle bruges på et bestyrelsesmøde i VF. Han husker ikke, om der var konkrete aspekter, der skulle undersøges.
Der var ingen afklaring med kraftvarmeprojektet, da generalforsamlingen gav bemyndigelsen. Det var fra begyndelsen VF’s hensigt at samle interessenternes interesser i et nyt selskab.
Han mente, at projektet lå inden for VF’s formål. Et produktionsanlæg skulle ligge i et selvstændigt selskab. En af parterne var EVK. VF skulle også være ejer af andelsselskabet. Bidraget til at opnå en udnyttelse af geotermisk varme var efter hans opfattelse ikke i strid med vedtægterne. Han tror, at der – som det var forelagt for VF af Vidne 3 – skulle satses et beløb på 11-13 mio. kr., og bestyrelsen syntes, at generalforsamlingen skulle forholde sig til, om VF kunne bruge et sådant beløb.
Spørgsmålet om forelæggelse for generalforsamlingen blev ikke drøftet på se-nere tidspunkter frem mod 2012. Han havde med bemyndigelsen i 2009 at gøre og udarbejdede vedtægterne for andelsselskabet, men derudover var han ikke involveret i geotermiprojektet. Han husker ikke, om spørgsmålet blev drøftet i forbindelse med forberedelserne til generalforsamlingerne, som han var diri-gent for, men han tror det ikke.
Han var ikke rådgiver, da Jyske Bank stoppede finansieringen. Han hørte om det, men han var ikke involveret i spørgsmålet. Han husker ikke, om han bi-drog til Vidne 2's notat til Viborg Kommune.
Der blev indgået en ny driftsaftale og en overdragelsesaftale om projektet. Han
137
var ikke involveret i det.
Teksten til generalforsamlingen blev udbygget med et andet afsnit om finansie-ring af anlægsarbejdet. Der var ikke et tidspres på VF for beslutningen, men ved afslutningen af prøveboringen skulle boretårnet kunne udnyttes straks. Det var fra begyndelsen en forudsætning, at andelsselskabet skulle ejes sammen med de andre interessenter. Det kom ikke med i bemyndigelsen. Han husker ikke, om de drøftede det, men det var hensigten. En måned efter generalforsam-lingen var der drøftelser med de øvrige interessenter.
Vidne 2 har tidligere afgivet forklaringer i sagen EVK mod Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Kraftvarmeværk og Løgstrup Var-meværk, og disse forklaringer er blevet dokumenteret. Af Retten i Viborgs dom af 1. september 2016 fremgår følgende (ekstraktens side 2781):
”Advokat Vidne 2 har forklaret, at hun blev involveret i
projektet i 2009. Vidne 1 var på daværende tidspunkt hendes kompagnon og advokat for Viborg Fjernvarme, og hun kom på denne baggrund ind i sagen. Hun repræsenterede Viborg Fjernvarme. Der er hende, der har konciperet samarbejdsaftalen. Hun havde drøftelser med Sagsøgte 7, og udkast til aftalen blev sendt til ham. Det blev senere sendt ud til hele gruppen. Der blev lavet 19 versioner af samarbejdsaftalen i advokatfirmaets system, inden der var et endeligt udkast klar.
Da der blev flere parter i projektet, blev det aftalt, at der skulle være fle-re om at dække udgifterne. Viborg Fjernvarmeværk skulle i starten lægge ud for udgifterne, og hvis projektet blev godt, skulle der laves et andelsselskab, der så skulle betale. Hvis projektet ikke blev en succes, skulle man falde tilbage på samarbejdsaftalen. Hvis forundersøgelserne viste, at der ikke var nok varmt vand, skulle man også falde tilbage på fordelingen i henhold til aftalen. Stopklodserne kom først ind i aftalen senere i forløbet. Baggrunden for stopklodserne var, at enhver af par-terne kunne træde ud af projektet i forbindelse med en stopklods. Den udtrædende skulle så alene betale for de investeringer, man havde væ-ret med til at beslutte. Man kunne også træde ud, hvis man ikke ville være med i andelsselskabet. Ingen af parterne var født eller tvunget medlem i et senere andelsselskab, hvilket fremgår af samarbejdsaftalens punkt 9. Man skulle dog stadig være med til at betale for de udgifter, man havde truffet beslutning om, selvom man ikke senere deltog i an-delsselskabet. Der var ingen undtagelser for at deltage i betalingen, og det var enhver omkostning, som man skulle betale for, hvilket fremgår af samarbejdsaftalens punkt 4. Ideen med punktet i samarbejdsaftalen, ”generelt om udtræden” , var, at hvis man valgte at udtræde, skulle man betale sin andel, også hvis projektet blev en succes. Hvis man udt-rådte, havde man ikke flere rettigheder og heller ikke flere forpligtelser. Der var nok en forventning om, at der blev stillet en kommunegaranti, men hun har ikke deltaget i drøftelserne herom. Hun har heller ikke deltaget i drøftelser vedrørende etablering af andelsselskabet, men hun ved, at drøftelserne vedrørende selskabets etablering ikke var færdige.
138
Parterne havde vel en forventning om, at alle udgifter kunne indregnes i varmeprisen, men det blev ikke drøftet.
Hun kan ikke huske indholdet af overdragelsesaftalen mellem Energi Viborg og Viborg Fjernvarmeværk, men hele forudsætningen for det videre forløb var, at projektet blev overdraget til Energi Viborg. Hun har ikke rådgivet om varmeforsyningslovens § 20. Det var parternes forudsætning, at omkostningerne ved projektet kunne indregnes i var-meprisen. Det var indregningsprincippet, der var baggrunden for for-muleringen af punkt 1, næstsidste afsnit, i samarbejdsaftalen. Hun mindes imidlertid ikke drøftelser herom.
Advokaterne hos Advokatfirma 1 er procestilvarslet af begge par-ter i en anden verserende sag om geotermiprojektet. Der er ikke rejst andre krav mod advokatkontoret, heller ikke fra Energi Viborg.
I forbindelse med overdragelsesaftalen mellem Energi Viborg og de øv-rige deltager blev der ikke drøftet noget om et krav mod omegnsbyer-ne. Det er ikke specifikt drøftet, at Energi Viborg skulle overtage even-tuelle krav mod omegnsbyerne. Hun har ikke deltaget i møder i forbin-delse med drøftelserne om kommunegarantien.”
Vidne 2 har også afgivet forklaring i ankesagen mod omegnsværkerne. Af Vestre Landsrets dom af 19. april 2018 fremgår følgende (ekstraktens side 3246):
”Vidne 2 har supplerende forklaret om af-
snittet i samarbejdsaftalen, hvorefter parterne var forpligt til ”…i fæl-lesskab af afholde alle omkostninger ved de indledende undersøgelser, som er nødvendige og påkrævede til vurdering af, om etablering af et geotermisk anlæg er teknisk muligt og økonomisk forsvarlig” , at det ik-ke blev drøftet, at der var forskel på, hvilke omkostninger der kunne indregnes og ikke indregnes i varmepriserne i henhold til varmeforsy-ningslovens § 20. Det grundlæggende princip var kendt for hende, men det blev ikke drøftet, at der var forskel på efterforskningsomkostninger og anlægsomkostninger.”
Vidne 2 har vedstået forklaringerne. Hun har forkla-ret, at hun ikke husker at have deltaget i udarbejdelsen af notatet af 16. april 2009 til VF, men at hun må have skrevet de dele af notatet, som omhandler ud-budsret. VF var Vidne 1's klient, og hun havde ikke tidligere rådgivet VF i relation til geotermiprojektet. Hvad angår notatet skulle hun forholde sig til, om der kunne indgås aftaler med Dansk Geotermi uden afholdelse af et udbud.
Hun bistod også VF med at gennemføre et fælles udbud på boreledelse sammen med Skive, Tønder og Aabenraa-Rødekro. Notatet af 1. juli 2011 omhandler sta-tus på dette udbud. Det blev besluttet at lave et fælles udbud, fordi der derved kunne spares udgifter. Det var en tung og omkostningsfuld proces. De indkom-ne tilbud på boreledelse var højere, end man havde forventet.
139
Hun udarbejdede den del af redegørelsen af 15. november 2011, som angik ud-bud. Hun havde også den samlede redegørelse til gennemsyn. Hun kan ikke huske, hvordan arbejdet med at udarbejde redegørelsen blev tilrettelagt.
Hun var ikke involveret i udbuddet af forsikringsydelser. Det stod Willis for. Det lå fast, at der skulle tegnes forsikringer for geotermiprojektet, og at forsik-ringerne skulle i udbud.
Hun udarbejdede den første version af samarbejdsaftalen om geotermiprojektet i november 2009. Hun havde lagt op til en kortfattet og simpel aftale, men på baggrund af drøftelser i styregruppen blev aftaleudkastet løbende udvidet. Hun er sikker på, at de bemærkninger til aftaleudkastet, som EV fremsatte på styregruppemødet den 25. november 2010, var udarbejdet af en advokat. Der kom også efterfølgende et brev om aftaleudkastet fra Advokatfirma 3 på vegne af Boligselskab 1. Hun reviderede løbende aftaleudkastet i lyset af styregruppens drøftelser. Alle medlemmer af styregruppen skulle indhente mandat fra deres respektive bestyrelser, før de kunne indgå samarbejdsaftalen.
Hun deltog i fire styregruppemøder, hvor der enten drøftedes udbudsrelatere-de spørgsmål eller samarbejdsaftalen. Der var ikke afstemninger på de møder, som hun deltog i. Hun rådgav alene styregruppen om udbudsret og samar-bejdsaftalen.
Hun husker ikke at have deltaget i bestyrelsesmøder i VF om geotermiprojektet.
Hun udarbejdede notatet af 27. marts 2012 som svar på, at Viborg Kommune den 26. marts 2012 havde bedt VF om at redegøre for, om VF havde været befø-jet til at afholde udgifter til geotermiprojektet. Hun havde ikke tidligere rådgi-vet VF om dette spørgsmål. Hun husker det sådan, at Vidne 1 ikke var involveret i udarbejdelsen af notatet. Hun konkluderede i notatet, at beslutnin-gen på generalforsamlingen i 2009 skulle forstås som en bemyndigelse til at fo-retage en økonomisk satsning på 11-13 mio. kr. Hun vurderede, at bemyndigel-sen ikke var overskredet på det tidspunkt, hvor prøveboringen blev igangsat. Hun vurderede desuden, at projektet ikke var i strid med formålet i VF’s vedtægter. Hun lagde herved vægt på, at begrebet ”hovedformål” i vedtægter-nes § 2.1 antyder, at der er mulighed for at varetage også andre opgaver. Kon-kret gik projektet ud på at lede efter varmt vand, hvilket var en fornuftig og relevant aktivitet for VF. Da man samtidig havde fået bemyndigelse fra general-forsamlingen, kunne hun ikke set et problem i forhold til vedtægterne.
Hun var ikke involveret i arbejdet med at lave vedtægter for det andelsselskab, som skulle have drevet geotermianlægget.
140
Hun repræsenterede VF i forbindelse med udarbejdelsen af overdragelsesafta-len med EVK. Forhandlingerne var præget af, at VF fik meget korte frister til at forholde sig til nye aftaleudkast, og at VF ikke havde meget at forhandle med. Der blev holdt et møde med EVK’s advokater, hvor det blev aftalt, hvilke op-lysninger EVK skulle bruge. EVK’s advokater udarbejdede herefter et udkast til aftale, som gik frem og tilbage flere gange. Hun kan ikke huske, hvad forhand-lingerne nærmere omhandlede. Overdragelsen af projektet fik virkning fra den 28. marts 2012, men ”closing” var først på et senere tidspunkt, fordi EVK skulle have tid til at gennemgå, om betingelserne i aftalen var opfyldt. Så vidt hun ved, indtrådte EVK i alle aftaler, som var indgået under VF.
Hun havde ikke andre opdrag i relation til geotermiprojektet end dem, hun har forklaret om.
Hun var bekendt med, at Dansk Geotermi ikke kunne levere et nøglefærdigt geotermianlæg, fordi selskabet ikke havde økonomi hertil. Vidne 3 havde ikke forud for projektet kendskab til udbudsreglerne, men det havde VF.
Hun ved ikke, hvordan Jyske Bank og Viborg Kommune ville have reageret, hvis det var blevet konkluderet, at VF ikke havde haft lov til at afholde omkost-ninger til geotermiprojektet. Hun koncentrerede sig om de gældende vedtæg-ter, da hun lavede notatet af 27. marts 2012.
Vidne 6 har tidligere afgivet forklaringer i sager med tilknytning til fjernvarmesagen, og disse forklaringer er blevet dokumenteret. Han har således afgivet forklaring under voldgiftssagen mellem EVK og VF. Af voldgiftskendel-se af 15. marts 2019 fremgår (ekstraktens side 3418):
”Vidne 6 har forklaret bl.a., at han indtrådte i Viborg Fjern-
varmes bestyrelse i april 2011. Han blev formand den 24. april 2012 og fratrådte i september 2012. Han var involveret i forhandlingerne om overdragelsesaftalen. VF var gået konkurs, hvis projektet ikke var ble-vet overtaget af EVK. Garantien havde baggrund i diskussionen om, hvad der kunne dækkes under efterforskning. Der kun usikkerhed med hensyn til de problemer, der var med mangler vedrørende borepladsen, alle andre usikkerheder var afklaret. De udgifter, der blev overtaget af EVK, var kun dem, der gik ind i varmeprisen. Hvis entreprenørgaran-tien for borepladsen ikke kom til udbetaling for mangler, var der en ri-siko på ca. 400 t.kr. Han lagde vægt på Advokatfirma 2's notat af 1. juni 2012. Advokatfirma 2 udtalte, at alle omkostninger var dækket ved indreg-ning i varmeprisen. Der var ikke noget forbehold om en ekstra sikker-hed i form af garanti. Det rådgivende geotermiudvalg var et oriente-ringsudvalg. De fik ikke underliggende dokumenter, og havde ingen indflydelse. Han erklærede den 15. juni 2012, at han ikke havde be-mærkninger til nedlukningen. Hvad skulle han sige – han havde ingen dokumenter.
Han så Advokatfirma 2's notat af 1. juni 2012, før de skrev under på over-
141
dragelsesaftalen. Foreholdt, at han underskrev overdragelsesaftalen den 1. juni 2012, forklarede han, at han forinden var blevet bekendt med indholdet af notatet, men ikke husker hvornår og hvordan han fik dette kendskab. Han husker således ikke, om han havde set notatet eller fået sin viden fra VF’s advokatfirma, Advokatfirma 1. Han kan ikke uddybe, hvor der står noget om mangler ved borepladsen. De skrev kun under på, at der dem bekendt ikke var noget galt. De havde sikret sig gennem revisors påtegning, Advokatfirma 2's notat af 1. juni 2012 og EVK’s møde med Energitilsynet.”
Vidne 6 har desuden afgivet forklaring i sagen om ophævelse af Sagsøgte 7's ansættelsesforhold som direktør for VF. I Retten i Viborgs dom af 2. juli 2015 fremgår (ekstraktens side 2674):
”Vidne 6 har som vidne forklaret
,
at han blev valgt ind i be-
styrelsen i Viborg Fjernvarme i april 2011, og han blev formand i april 2012.
Kvols-projektet kørte meget i styregruppen. Den er hans opfattelse, at man i 2011 var nået langt med udbuddet, men at der ikke var skrevet kontrakter. Bestyrelsen havde delegeret kompetencen til styregruppen, hvor man havde repræsentanter siddende. På bestyrelsesmøderne var der korte orienteringer.
I september 2011 var der en yderligere budgetoverskridelse, men det blev besluttet, at man ville fastholde beslutningen om prøveboringen. Det skete på baggrund af et skriftligt notat, som direktionen havde la-vet.
Basecamp var et projektweb, hvor man kunne se, hvad der skete. Han var stort set ikke inde på Basecamp. da han ikke opfattede det som en del af bestyrelsens opgave. Han var dog inde 2-3 gange tidligt i projek-tet. da han også var direktør for et boligselskab. Boligselskab 2, i perioden 1986-2011. I den forbindelse sad han også i styregruppen. Han deltog i et par møder i styregruppen efter maj 2011, hvor han fratrådte som direktør for Boligselskabet. Boligselskabet havde kun 2 mio. kr. i klemme, og det var ikke mange penge for boligselskabet. Det var nær-mest et "skrabelod". og det var ikke et dyrt skrabelod i forhold til chan-cen for gevinst, hvis projektet lykkedes.
Han har efterfølgende konstateret, at der ligger urimeligt meget data i Basecamp, og det vil ikke være muligt for et bestyrelsesmedlem at tyg-ge sig igennem alt materialet. Han ved ikke, om der er en systematik, men han opfattede det som en base for teknikerne og ikke for bestyrel-sesmedlemmerne.
På et bestyrelsesmøde blev de orienteret om, at Viborg Fjernvarme ville gå konkurs, hvis ikke man fik en kommunegaranti. De havde ikke an-det valg end at overdrage projektet til Energi Viborg A/S som foreslået af kommunen, da kommunen åbenbart ikke ville stille garantien over-for Viborg Fjernvarme. Forhandlingsklimaet mellem Viborg Kommune og Viborg Fjernvarme var ikke for god, men han ved ikke hvorfor.
142
Han deltog i generalforsamlingen den 24. april 2012, og det var en tem-melig kritisk generalforsamling, hvor der også var nogle, der havde la-vet noget undergravende, hvilket fik formanden til i sidste øjeblik at undlade genopstilling. Selv var han ikke på valg, og på det efterfølgen-de konstituerende møde blev han valgt som formand.
Man brugte kræfter på at få overdragelsen til Energi Viborg A/S på plads. Det var ren katastrofekontrol i april og maj måned 2012. I juni var der ekstraordinær generalforsamling. Der var stillet en mistillids-dagsorden. men de valgte alle at stille op, så de kunne gøre tingene færdige. De ville lave en sagsbeskrivelse, og altså ikke en juridisk vur-dering, og det er den, der kaldes intern redegørelse. Arbejdet med re-degørelsen gjorde det klart for dem, at de ikke kunne undgå en mere uvildig redegørelse. Derfor anmodede de efterfølgende om en advoka-tundersøgelse.
Den 18. juli 2014 afholdt han et møde med Sagsøgte 7, idet det var bestyrelsens opfattelse, at man ikke var blevet tilstrækkelig oriente-ret. Han fortalte Sagsøgte 7, at man havde bedt om en advoka-tundersøgelse, og at den ville kunne belaste dem alle, også Sagsøgte 7. Han fortalte bl.a., at advokaten skulle se på oplysningerne om forsikringsdækningen, idet det viste sig. at forsikringen ikke var på plads, da prøveboringen blev påbegyndt. Han nævnte i alt 4-5 punkter, som han senere skriftliggjorde. Punkterne baserede sig på egen læsning og på drøftelser i bestyrelsen. Han havde nok skimmet direktørkontrak-ten igennem inden mødet den 18. juli 2012 med Sagsøgte 7, og det er muligt, at han også nævnte kontraktens punkt 13.
Den 22. eller 23. august 2012 fik de af Advokat 4 at vide, at redegørelsen ville indeholde belastende forhold for både bestyrelsen og Sagsøgte 7. De mente derfor, at de måtte handle i relation til direktørkontraktens punkt 13. Når han i brevet til Sagsøgte 7 anfører, at kontrakten ophæves, valgte han kun at henvise til de tidlige-re nævnte punkter, men de vidste jo. at der var mere på vej fra Advokat 4.
Han mener ikke, at de bortviste Sagsøgte 7, idet en ophævelse og bortvisning i hans terminologi ikke er det samme. Man bad da heller ikke Sagsøgte 7 om straks at aflevere nøgler, bil mv. Han be-tragtede det blot som en ophævelse af samarbejdet. Hvis de i stedet havde opsagt Sagsøgte 7, skulle de betale løn og en godtgørel-se, og det mente de ikke var rimeligt, når de vidste, hvad der var på vej fra advokaten. De mente, at det var så alvorligt, at de måtte handle straks.”
Vidne 6 har også afgivet forklaring i ankesagen om Sagsøgte 7's bortvisning. Af Vestre Landsrets dom af 2. september 2016 fremgår (ek-straktens side 2824):
”Vidne 6 har supplerende forklaret, at han fik ansættelses-
kontrakten forevist på mødet den 18. juli 2012. Han kan godt i den for-
143
bindelse have nævnt § 13 for Sagsøgte 7. Han fortalte også Sagsøgte 7, at bestyrelsen dagen før havde truffet beslutning om en advokatun-dersøgelse, som skulle være rettet både på direktørens og bestyrelsens forhold.
Beslutningen om advokatundersøgelsen skyldtes, at de under arbejds-gruppens arbejde med en redegørelse var blevet klar over, at der var forhold, som kunne belaste dem. Han sagde ikke til Sagsøgte 7, at bestyrelsen al-lerede havde besluttet at ophæve ansættelseskontrakten. Han pointere-de, at det var Sagsøgte 7's valg, om han selv ville opsige ansættelsesforholdet. Vedrørende Sagsøgte 7's mail af 20. juli 2012, hvor han under henvisning til § 13 bad om en skriftlig redegørelse og dokumentation for grundlaget for anvendelse af § 13, har vidnet fastholdt, at bestyrelsen først i midten af august 2012 mente at have grundlag for at beslutte at ophæve ansættel-seskontrakten. Han kom på virksomheden dagligt, men husker ikke et egentligt møde den 20. juli 2012. Vedrørende vidnets mail af 31. juli 2012 til Sagsøgte 7 indeholdende 5 punkter, advokatundersøgelsen skulle inde-holde, var det § 13, han henviste til. De ophævede ansættelsesforholdet den 23. august 2012 efter at have fået en melding fra advokaten om, at hans redegørelse ville indeholde kritik af såvel bestyrelsen som direktø-ren. Det var derfor klart, at ansættelsesforholdet ikke kunne fortsætte. Sagsøgte 7 fik en frist til at aflevere nøgler mv. for at gøre afslutningen udrama-tisk, men lønnen stoppede pr. 23. august 2012. De havde ikke haft no-gen anledning til at suspendere Sagsøgte 7, idet Energi Viborg havde fået over-
draget projektet og herunder fået alle oplysninger ogdokumenter, og
idet der ikke var problemer med Sagsøgte 7's varetagelse af den daglige drift.
Han blev i april 2011 medlem af bestyrelsen. Indtil den 1. juni 2011 havde han været medlem af styregruppen på vegne Boligselskab 2, som han var direktør for. Han har på et tidspunkt været inde i basecamp, som han anså for at være teknisk orienteret. Man skulle
bruge sin tid, hvis man skulle sætte sig ind i filerne, og det havdehan
valgt fra, idet Boligselskab 2 havde en begrænset risiko. På be-styrelsesmøderne fik medlemmerne mest mundtlig orientering, som ikke var særlig omfattende. Bestyrelsen var godt klar over, at styre-gruppen i efteråret 2011 udtalte kritik af Sagsøgte 7, men han gik ud fra, at der blev rettet op på forholdene. Bestyrelsen godkendte en udvidelse af budgettet til ca. 37 mio. kr., og han mener, at det stadig var budgettet i
november 2011. Da de godkendte de 37 mio. kr., gikhan ud fra, at der
var forsikringsdækning. I vinteren 2012 fik bestyrelsen orientering om
det stigende budget ”på bagkant” .Med hensyn til finansieringen
var de i januar 2012 klar over, at det ville være nødvendigt at få en kommunegaranti.”
Vidne 6 har forklaret, at han kan vedstå forklaringerne. Han har ef-terfølgende kunnet konstatere, at der er udleveret mange dokumenter, og hans forklaring ville i dag være mere nuanceret.
Han har siddet i styregruppen og i bestyrelsen for VF, hvor han sad i bestyrel-sen fra 2011. Han trådte ud af styregruppen i oktober 2011, og han har derfor ikke siddet i styregruppen, da projektet og boringen kom i gang. Han har for
144
tiden derefter kun sin viden fra VF.
Kompetencerne i styregruppen var til stede. Alle var interesseret i projektet for at få billig varme og for at undgå gas. Der var repræsentanter fra alle varmeak-tører i Viborg. Styregruppen var en slags forløber for Viborg Geotermi, hvor EVK og distributørerne skulle deltage. Viborg Geotermi blev aldrig dannet, og han ved ikke, hvorfor det ikke skete.
Der har været uenighed i Viborg om, hvad der skulle ske med varmeforsynin-gen. Der havde også været diskussioner, om der skulle bygges et stort kraft-varmeværk, eller om det var bedre med mindre, decentrale værker.
Det var styregruppen, der traf beslutninger om geotermiprojektet. Der var flere møder i VF, hvor medlemmerne i styregruppen ønskede VF’s bestyrelses op-bakning til beslutninger, som senere skulle tages i styregruppen. Medlemmerne af styregruppen indhentede mandat fra bestyrelserne. Mandatet blev indhentet før, der blev truffet beslutninger i styregruppen.
Basecamp indeholdt mange tekniske ting. Han var bestyrelsesmedlem og ikke tekniker. Vedrørende de tekniske forhold måtte man støtte sig til de tekniske rådgivere, og bestyrelsen skulle kun tage stilling til de overordnede ting. Alle styregruppereferater og redegørelser lå på Basecamp. De blev på møderne ori-enteret mundtligt.
I september 2011 ville VF godt ville gå videre med projektet. Bestyrelsen i VF fik at vide, at forsikringen var på plads, og at det maksimale tab, som VF risike-rede, var 11-13 mio. kr.
Ved overdragelsen af projektet stillede Viborg Kommune som en betingelse, at bestyrelsen i VF havde været bemyndiget til at bruge penge på projektet. Ved opgørelsen af, om bestyrelsens beslutninger var inden for generalforsamlingens bemyndigelse, måtte der ses på VF’s risiko. Der skulle derfor tages højde for forsikringen, som ville dække en del af tabet, hvis der ikke var varmt vand.
Der var styr på økonomien, og styregruppen godkendte at bruge ca. 38 mio. kr. I begyndelsen af 2012, hvor boringen begyndte, opstod der problemer. Budget-terne skred, men der var gode forklaringer på, at det blev dyrere.
Han husker ikke, om DONGs mail blev drøftet i styregruppen, men han har i hvert fald senere læst den. Der blev lavet yderligere seismiske undersøgelser, som afkræftede DONGs betænkeligheder.
Han kom med i bestyrelsen i VF i april 2011. Der blev talt om geotermiprojektet på hvert bestyrelsesmøde, men der blev ikke truffet beslutninger på hvert mø-
145
de.
Forhøjelsen af budgettet til ca. 38 mio. kr. blev drøftet på et bestyrelsesmøde i VF. Bestyrelsen besluttede at fastholde, at prøveboringen i Kvols skulle gen-nemføres. Han kan ikke i dag huske, hvorfor budgettet var steget til 38 mio. kr. I styregruppen blev det efterfølgende besluttet, at der skulle laves en redegørel-se. Redegørelsen forelå, inden samarbejdsaftalen blev underskrevet. Han hu-sker ikke, om det blev drøftet at orientere generalforsamlingen om, at budgettet var steget. Folk er altid utilfredse, når et budget er steget voldsomt. Det var en forudsætning for beslutningen om at bore, at der var forsikringsdækning.
På bestyrelsesmødet den 18. november 2011 i VF fastholdt bestyrelsen, at der skulle laves en prøveboring. Der var enighed om ikke at anvende Kvols 1. Bor-ingen ville derfor være en prøveboring. Han ved ikke, om prøveboringen også ville kunne anvendes som produktionsboring.
Der blev lavet en intern sagsfremstilling af 11. september 2012. Det fremgår heraf, at Boligselskab 2's udmeldelse af projektet og de forøgede budget-ter indebar, at den økonomiske bemyndigelse blev overskredet. De gjorde sig umage med at lave en objektiv beskrivelse af forholdene. Den interne sagsfrem-stilling blev udsendt inden den ekstraordinære generalforsamling.
Ved overdragelsen af projektet til EVK skete der mange ting. VF’s økonomiske situation var presset på grund af VF’s udlæg for projektet. Closing dokumentet blev underskrevet i juni 2012. VF fik de sidste penge fra EVK efter closingdoku-mentet.
Bortvisningen af Sagsøgte 7 blev truffet på et bestyrelsesmøde. De fik af Advokat 4 mundtligt at vide, hvad der ville komme til at stå i ad-vokatredegørelsen. Derefter handlede bestyrelsen ved at ophæve Sagsøgte 7's kontrakt.
Hvis der var spørgsmål i styregruppen, fik man fornuftige svar. Det var et kom-plekst projekt. Han havde tillid til projektets rådgivere, herunder Rambøll, GEUS og Ross. Sagsøgte 7 udfyldte sin rolle udmærket.
Han husker ikke, om han var med til at indarbejde afsnittet om forsikringen og dens tegning i den interne sagsfremstilling.
Der blev lavet en redegørelse til Viborg Kommune om, at bestyrelsen var be-myndiget til at bruge pengene. Redegørelsen, som advokat Vidne 2 udarbejdede, var en forudsætning fra kommunens side. Kom-munen godkendte derefter, at projektet blev overdraget til EVK.
146
På styregruppemødet den 7. oktober 2011 var der kritik af referatet af det fore-gående styregruppemøde. Han har ikke hørt, at Sagsøgte 7 skulle have sagt, at hvis han havde sagt, det ville koste 100 mio. kr., ville ingen have delta-get. Hvis man havde hørt det sådan, burde man ikke have godkendt projektet.
Boligselskab 2 distribuerede varme via blokcentraler, som var direkte kunde hos EVK. Blokcentralerne betalte samme pris for varme som VF. Boligselskab 2 købte også selv varme, som blev fordelt på ejendommens lejere ved et fordelingsregnskab. Rækkehusafdelinger havde egne målere, og disse lejere var selv kunder hos VF.
VF’s bank ville i januar 2012 ikke længere finansiere geotermiprojektet. Kom-munegarantien havde været på bordet fra dag et. Det var overraskende, at ban-ken pludselig krævede, at der blev stillet kommunegaranti. Han var ikke sær-ligt involveret i spørgsmålet. Han gik ud fra, at banken var indstillet på at fi-nansiere forundersøgelsen.
Det blev drøftet i det rådgivende geotermiudvalg, hvorfor der ikke blev boret lodret ned, så det kunne konstateres, om der var tilstrækkeligt med vand. Han var ikke en del af udvalget.
Han anså ikke forsikringen som et problem. Det blev ikke drøftet, at forsikrin-gen ikke ville dække, hvis projektet blev stoppet, før boringen nåede ned til det varme vand. Forsikringsdrøftelserne foregik i styregruppen, hvor han ikke deltog.
Han deltog i den ekstraordinære generalforsamling i september 2012. Der blev rejst kritik fra borgmesteren. De fik kritik for at være dårlige til at styre projek-tet. Kritikken var urimelig og forkert. EVK fortsatte i samme spor og ændrede f.eks. ikke boreretningen.
Anbringender
Erstatningsforeningen har overordnet anført, at de sagsøgte, som udgjorde den tidligere ledelse i VF fra geotermiprojektets opstart til overdragelsen af projek-tet, har handlet ansvarspådragende og derfor er erstatningsansvarlige over gruppemedlemmerne for det tab, som gruppemedlemmerne har lidt som følge af de meromkostninger, de er blevet påført i perioden 2014-2018.
Om afvisningspåstanden er anført navnlig, at synspunktet om, at de sagsøgte ikke er rette sagsøgte for erstatningsforeningens krav, alene kan føre til frifin-delse, men ikke til afvisning af sagen. De sagsøgte er i øvrigt de rette sagsøgte i spørgsmålet om personligt ledelsesansvar for deres handlinger i geotermipro-jektet. Der er heller ikke grundlag for at afvise sagen under henvisning til, at Erstatningsforeningen har nedlagt en påstand om et samlet beløb for gruppe-
147
medlemmernes tab, hvilket beløb efterfølgende skal fordeles af Erstatningsfore-ningen. Erstatningsforeningen er efter retsplejelovens § 254 f part i sagen, og det er i øvrigt en fornuftig fremgangsmåde, at de sagsøgte ikke selv skal betale til hvert af gruppemedlemmerne.
Om ansvarsgrundlaget er anført navnlig, at det for det første er ansvarspådra-gende, at geotermiprojektet blev gennemført i strid med VF’s formål og vedtægter. VF’s hovedformål var at ”distribuere varme i Viborg kommune” , og hverken forundersøgelsen eller geotermiprojektet angår distribution af varme, men derimod produktion af varme, som er en helt anden type aktivitet. Aktivi-teterne under forundersøgelsen og geotermiprojektet er heller ikke omfattet af de ”tekniske og administrative opgaver for andre forsyningsvirksomheder” , som VF kan forestå, da dette ikke omfatter varmeproduktion. Det gør ingen forskel, at geotermiprojektet skulle ejes og drives at et nyt a.m.b.a. De sagsøgte var bekendte med, at vedtægterne ikke omfattede varmeproduktion. Dette fremgår allerede af ordlyden, og hertil kommer, at formålet ifølge VF’s vedtæg-ter frem til 1994 omfattede varmeproduktion, hvilket i 1994 blev begrænset til varmedistribution. Det gør ingen forskel, at generalforsamlingen, som ikke havde det nødvendige flertal til at kunne vedtage vedtægtsændringer, gav be-myndigelse til at igangsætte forprojektet.
De sagsøgte har for det andet handlet ansvarspådragende ved at træffe beslut-ning om ubegrænset delegation af beslutningskompetence til styregruppen i strid med VF’s vedtægter. Styregruppen fungerede som den beslutningstagen-de myndighed i geotermiprojektet, og styregruppens kompetence var herud-over ikke undergivet nogen indholdsmæssige eller økonomiske begrænsninger. Styregruppen traf beslutninger efter simpelt flertal, og VF var i mindretal i sty-regruppen. VF afholdt samtlige omkostninger til forprojektet, og VF hæftede desuden for de øvrige deltageres betalingsevne. Styregruppen var derfor reelt beføjet til at disponere over VF’s økonomi uden begrænsninger, og en sådan uddelegering af beslutningskompetence var i strid med VF’s vedtægter.
De sagsøgte har for det tredje handlet ansvarspådragende ved markant at have overskredet generalforsamlingens bemyndigelse af 28. april 2009, hvor bestyrel-sen fik bemyndigelse til at anvende 11-13 mio. kr. til geotermiske forundersø-gelser, og samtidig fik bemyndigelse til at anvende et samlet beløb i størrelses-ordenen 120-140 mio. kr. på geotermiprojektet, hvis forundersøgelserne bekræf-tede, at en rentabel produktion af geotermisk varme kunne etableres. Pr. 16. marts 2012 udgjorde de budgetterede omkostninger til forprojektet ca. 87 mio. kr., og de sagsøgte har dermed foretaget en eklatant overskridelse af bemyndi-gelsen, uden at dette har være forelagt eller godkendt af generalforsamlingen. Bemyndigelsen må forstås som de bemyndigede beløb ud fra det beskrevne forprojekt og kan ikke fortolkes som en bemyndigelse til at foretage en langt større investering inden for en økonomisk ramme, som kan afdækkes ved for-
148
sikring eller en samarbejdsaftale om omkostningsfordeling. Der blev i øvrigt først tegnet en dry hole-forsikring, efter boringen var igangsat, og forsikringen afdækkede ikke samtlige risici, herunder nedlukning som følge af likviditets-problemer.
De sagsøgte har for det fjerde handlet ansvarspådragende ved ikke at orientere generalforsamlingen om betydelige ændringer i de projektforudsætninger, der lå til grund for generalforsamlingens beslutning den 28. april 2009, herunder at projektet blev væsentligt forskelligt fra det projekt, som generalforsamlingen havde behandlet. Generalforsamlingen blev heller ikke orienteret om DONGs vurdering af områdets egnethed til geotermi, DONGs vurdering af risikoen ved projektet eller Energistyrelsens vurdering af, at den gamle boring højst sand-synligt ikke kunne genanvendes. Endelig blev generalforsamlingen ikke orien-teret om væsentlige budgetændringer og budgetoverskridelser
De sagsøgte er i kraft af deres bestyrelses- og direktionsposter underlagt en sædvanlig ansvarsbedømmelse i forhold til de nævnte skadevoldende disposi-tioner. Det fritager ikke de sagsøgte for ansvar, at de har modtaget rådgivning, eller at Viborg Kommune var en aktiv og afgørende del af beslutningerne om geotermiprojektet.
Om bevisbyrden for tab og årsagsforbindelse er anført navnlig, at de sagsøgte – i kraft af deres stillinger som professionelle erhvervsdrivende og tidligere ledel-se i VF – er nærmest til at godtgøre med tilstrækkelig sikkerhed, at gruppemed-lemmerne, som hovedsageligt er forbrugere, ikke har lidt et tab. Der må under alle omstændigheder gælde en lempet bevisbyrde for gruppemedlemmerne. Særligt ved tabsopgørelsen må der tages højde for, at der er tale om et ekstremt omfattende og kompliceret hændelsesforløb, og at det har været vanskeligt for gruppemedlemmerne at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Eftersom de sagsøgte har begået grove og klare fejl som erhvervsdrivende, gælder der en formodning for årsagsforbindelse, og det påhviler i så fald de sagsøgte at af-svække denne formodning. Dette har de sagsøgte ikke gjort.
Om tabet er det anført navnlig, at Viborg Varme som den eneste relevante kilde én gang for alle har bekræftet, at fjernvarmeforbrugerne blev påført omkostnin-gerne, som var forbundet med det fejlslagne geotermiprojekt, idet omkostnin-gerne blev indregnet i varmepriserne. Fjernvarmeforbrugerne har således som følge af de sagsøgtes ansvarspådragende handlinger betalt mere for fjernvar-men i 2014-2018, end de ellers skulle have gjort. Det forhold, at prisen på fjern-varme er fastsat efter varmeforsyningsloven, ændrer ikke på, at gruppemed-lemmerne har lidt et tab.
Viborg Varme har oplyst, at gruppemedlemmernes tab kan opgøres ved at gan-ge en beregnet ”geotermisats” med gruppemedlemmernes kWh-forbrug i årene
149
2014-2018. Viborg Varme har i sit brev af 25. februar 2025 til Erstatningsforenin-gen beregnet geotermisatsen ved at dividere VF’s andel af omkostningerne til geotermiprojektet med VF’s totale varmesalg i perioden 2014-2018.
Viborg Varmes opgørelse af fjernvarmeforbruget for 1.827 gruppemedlemmer i perioden 2014-2018 er ifølge Viborg Varme opgjort på baggrund af data fra in-stallationsadresserne. Erstatningsforeningen har gennemgået de tilmeldtes ejen-domsforhold i perioden 2014-2018 bl.a. i offentlige ejendomsregistre og cpr-ud-skrifter, ligesom der er indhentet yderligere oplysninger hos Viborg Varme om de gruppemedlemmer, som kun har boet i ejendommene i en del af perioden 2014-2018, eller som har haft flere adresser i perioden. Der er i erstatningsopgø-relsen endvidere taget højde for de tilfælde, hvor flere gruppemedlemmer har været tilmeldt samme adresse. Der er således fremlagt fornøden dokumentation for varmeforbruget for 1.874 af gruppemedlemmerne. Kravet for de resterende 48 medlemmer, hvor der ikke er dokumentation for varmeforbruget, må fast-sættes skønsmæssigt, hvilket er sket ud fra et gennemsnit. Forbruget svarer til et standardhus på mellem 130 og 200 m2 , som tilsvarende svarer til det gennem-snitlige forbrug efter Forsyningstilsynets prisstatistik.
De sagsøgte har ikke underbygget deres indsigelser om, at tabet er overvæltet
på lejeren, hvis boligen har været lejet ud, at der er medtaget krav fra en perio-de, hvor gruppemedlemmet ikke har boet på adressen, at nogle krav er fremsat mere end én gang, og at der er uoverensstemmelser i oversigtsarket, herunder hvor flere har boet på den samme adresse, eller at nogle medlemmer har et us-andsynligt højt forbrug. I det omfang, der er tilmeldt flere fra samme adresse, er der taget højde for dette i erstatningsopgørelsen.
Landsretten har ved kendelse af 30. november 2022 fastslået, at Boligselskab 1 og Boligselskab 2 ikke skal afvises som gruppemedlemmer. Kendelsen er endelig, og boligselskaberne kan derfor indgå blandt gruppemedlemmerne. Anbringendet om, at boligforeningerne ikke kan indgå som følge af landsrettens kendelse af 7. august 2019, må afskæres som for sent fremsat. Boligforeningerne har under alle omstændigheder ikke været del-tagere i styregruppen, men har alene haft en repræsentant til stede ved nogle af styregruppemøderne.
Om årsagsforbindelse og påregnelighed er anført navnlig, at de sagsøgte forud-satte, at omkostningerne til forundersøgelserne, som er afholdt af VF forud for beslutningen om overdragelse af geotermiprojektet til EVK, skulle afholdes af fjernvarmeforbrugerne, og at en forøgelse af disse omkostninger ville medføre en større byrde for fjernvarmeforbrugerne. Tilsvarende gør sig gældende for de omkostninger, der er afholdt efter overdragelsen af projektet. Hvis de ansvar-spådragende handlinger ikke var foretaget, ville fjernvarmeforbrugerne ikke have lidt et tab. Hertil kommer, at det var forventningen ved overdragelsen, at
150
projektet skulle fortsættes, og projektet blev i et stykke tid også videreført. Om-kostningerne afholdt efter overdragelsen er en direkte følge af de aktiviteter, der var iværksat før overdragelsen. Samtlige omkostninger udspringer dermed af de initiativer, som de sagsøgte iværksatte.
Kravet er ikke afskåret ved passivitet. Der er ikke grundlag for at antage, at gruppemedlemmerne på et tidligere tidspunkt har været bekendt med ansvars-grundlaget eller fordringens eksistens.
Der er ikke grundlag for at lempe erstatningskravet, og der er ikke oplyst nær-mere omstændigheder herfor.
De sagsøgte har til støtte for påstanden om afvisning anført navnlig, at de ikke er rette sagsøgte for gruppemedlemmernes krav. De sagsøgte kan ifalde et le-delsesansvar over for VF, men der er ikke adgang for Erstatningsforeningen til at gøre et ledelsesansvar gældende mod de sagsøgte, da gruppemedlemmerne ikke har et direkte og individuelt krav mod dem. De sagsøgtes pligt til at udøve deres ledelseshverv efter VF’s vedtægter og efter generalforsamlingens beslut-ninger sigter på at varetage VF’s interesser, hvorimod de ikke skal sikre fjern-varmeforbrugernes interesse i lave priser, som i stedet varetages af varmeforsy-ningsloven.
Den principale påstand skal afvises, da Erstatningsforeningen, som ikke har lidt noget tab, ikke kan nedlægge en påstand om et samlet beløb, og da gruppemed-lemmerne ikke har overdraget deres individuelle krav til Erstatningsforeningen eller givet Erstatningsforeningen en oppebørselsfuldmagt. I stedet må gruppe-medlemmerne nedlægge påstande om deres individuelle krav.
Den mere subsidiære påstand skal afvises, da den både er uklar og udgør et anbringende til støtte for den principale og subsidiære påstand.
Til støtte for påstanden om frifindelse er det om ansvarsgrundlagt anført navn-lig, at de sagsøgte ikke har tilsidesat nogen af deres forpligtelser.
For det første var VF’s deltagelse i projektet enten i overensstemmelse med for-eningens formål, eller de kunne lægge dette til grund. Bemyndigelse for VF til at deltage i forprojektet og eventuelt senere foretage investeringer, hvis forpro-jektet bekræftede, at en rentabel varmeproduktion kunne etableres, blev vedta-get på generalforsamlingen i 2009. Efter vedtægterne var VF’s hovedformål at ”distribuere fjernvarme” , men VF kunne også ”forestå tekniske og administra-tive opgaver for andre forsyningsselskaber” . Deltagelse i geotermiprojektet må anses som et biformål, der kunne ske inden for vedtægterne, hvilket støttes af, at undersøgelsesudgifter kunne indregnes i varmeprisen efter varmeforsynings-loven. Hertil kommer, at det var forudsat, at produktionen af varme skulle ske
151
fra et nyt andelsselskab med EVK som operatør, hvorfor VF ikke skulle produ-cere geotermisk varme. VF’s medlemmer er løbende blevet orienteret om pro-jektet, og intet medlem har rejst tvivl om, at projektet var i overensstemmelse med VF’s formål. Desuden må de sagsøgte kunne støtte sig til VF’s advokats vurdering om, at beslutningsforslaget til generalforsamlingen i 2009 ikke var i strid med VF’s vedtægter. Hvis deltagelsen i geotermiprojektet var vedtægts-stridigt, har de sagsøgte været i god tro.
For det andet blev bemyndigelsen udmøntet på en acceptabel måde under hen-syn til den måde, som projektet udviklede sig på, og udmøntningen heraf blev løbende kommunikeret til generalforsamlingen og i nyhedsbrevet ”Lune Nyhe-der” i pligtmæssigt omfang. Bemyndigelsen må anses som en økonomisk ram-me, som bestyrelsen kunne disponere indenfor, dvs. at der kunne foretages en økonomisk satsning af den nævnte størrelse i projektet. VF’s advokat gav ud-tryk for samme opfattelse. Justeringerne af budgettet var konkret begrundet i udviklingen af projektet og var berettigede. Risikoen for VF blev reduceret ved, at der blev tegnet en dry hole-forsikring, hvor 80 % af udgifterne ville blive til-bagebetalt, hvis det viste sig, at der ikke var tilstrækkeligt varmt vand i under-grunden til en geotermisk produktion. Det forhold, at forsikringen rent praktisk først kunne tegnes på et tidspunkt, hvor der var klarhed over myndighedstilla-delsen, har ingen betydning, da det centrale er dækningsomfanget. De sagsøgte var i den forbindelse berettigede til at fæste lid til budgetterne, der var udarbej-det under medvirken af rådgivere.
For det tredje har de sagsøgte ikke delegeret deres kompetence til styregruppen på en retsstridig måde. Formålet med styregruppen var at organisere samarbej-det, og hvert medlem af styregruppen kom til møderne med et mandat hjem-mefra. Der blev ikke på noget tidspunkt truffet beslutninger i styregruppen, som VF var imod, og der har således ikke været tale om, at et flertal i styre-gruppen traf beslutninger, som VF var nødt til at følge.
For det fjerde har de sagsøgte løbende orienteret VF’s medlemmer på general-forsamlingen, i årsberetninger, i årsrapporter og i nyhedsbrevet ”Lune Nyhe-der” , herunder om at projektet ændrede karakter, og at budgettet blev forhøjet. Der har derfor været tilstrækkelig kommunikation om projektet til VF’s med-lemmer.
Ved vurderingen af, om de sagsøgte har handlet ansvarspådragende, må indgå, at de sagsøgte allerede fra starten har haft relevante både tekniske og juridiske rådgivere knyttet til sig og til projektet. Hertil kommer, at projektet afhang af forskellige tilladelser, og at Viborg Kommune var involveret allerede fra projek-tets begyndelse. Det må derfor lægges til grund, at projektet var fornuftigt or-ganiseret og budgetteret, og at det var realiserbart. De sagsøgte har ikke handlet ansvarspådragende ved at nå til den samme vurdering, som de offentlige myn-
152
digheder har haft.
Om årsagsforbindelsen er det anført navnlig, at der ikke er årsagsforbindelse mellem den påståede ansvarspådragende adfærd og det påståede tab, da VF ved overdragelsen af projektet til EVK fik refunderet de udgifter, som VF havde afholdt. VF har derfor ikke haft nogen udgifter ved de dispositioner, som de sagsøgte traf for VF. Det forhold, at EVK, som var berettiget til at etablere geo-termisk varmeproduktion, overtog projektet, at projektet efter overdragelsen senere blev stoppet, og at efterforskningsomkostningerne blev indregnet i var-meprisen, skyldes ikke de sagsøgtes beslutninger.
Om tabet er det anført navnlig, at Erstatningsforeningen har bevisbyrden herfor og i den forbindelse er underlagt dansk rets almindelige regler om tabsopgørel-se, herunder sædvanlige krav til dokumentation. Samtlige gruppemedlemmer, som har aftaget varme fra VF, har modtaget årsopgørelser med præcis angivel-se af forbruget, men disse årsopgørelser er kun i begrænset omfang fremlagt som dokumentation. I stedet er anvendt en række tilnærmelser og usikre forud-sætninger.
Det forhold, at udgifterne til geotermiprojektet kunne indregnes i varmeprisen, følger af varmeforsyningsloven og udgør dermed ikke et erstatningsberettiget tab. Hertil kommer, at udgifterne blev betalt med overskud hos EVK i årene 2014-2017, hvilket også taler for, at forbrugerne ikke har lidt et tab i erstatnings-retlig forstand.
Erstatningsforeningen har i væsentligt omfang opgjort tabet ud fra Viborg Varmes opgørelser over dels omkostningerne ved geotermiprojektet, dels var-meforbruget på de enkelte adresser. Der er ikke fremlagt yderligere materiale vedrørende varmeforbruget, og det er derfor ikke muligt at kontrollere oplys-ningerne. Hertil kommer, at Viborg Varme tidligere var procestilsvarslet, og at Viborg Varme kun ville besvare Erstatningsforeningens forespørgsler, hvis pro-cestilvarslingen blev frafaldet, hvilket skete.
Erstatningsforeningen har selv opfundet begrebet ”geotermisats” , og beregnin-gen af satsen lider af en række mangler. Der foreligger bl.a. ikke en nærmere redegørelse for, hvordan udgifterne til geotermiprojektet er indregnet i varme-prisen. Hertil kommer, at driftsoverskud i EVK først kunne være indregnet i varmeprisen for det følgende år, hvilket har betydning for opgørelsen af de en-kelte medlemmers tab og deres muligheder for at deltage i gruppesøgsmålet. Desuden er geotermisatsen kun beregnet ud fra VF’s varmesalg, ikke EVK’s totale varmesalg. Hvis udgifterne var fordelt på det totale varmesalg og dermed fordelt på flere kWh, ville geotermisatsen og dermed erstatningsbeløbet blive mindre. I opgørelsen af tabet er endvidere indregnet udgifter, som er afholdt, efter at projektet blev overdraget til EVK, og som derfor skyldes beslutninger
153
truffet af EVK. På overdragelsestidspunktet den 28. marts 2012 var der alene afholdt udgifter for højst 65 mio. kr. Der er heller ikke taget højde for, at EVK fik et skattefradrag for de overtagne aktiver i geotermiprojektet.
Boligselskab 2 og Boligselskab 1 har begge deltaget i styregruppen og kan derfor ikke deltage i gruppesøgsmålet, som det fremgår af Vestre Landsrets kendelse af 7. august 2019. Boligselskaberne skal derfor udgå af gruppen, subsidiært nægtes erstatning på grund af egen skyld.
Der er endvidere en række mangler ved de individuelle erstatningsopgørelser. Nogle boliger har således været udlejet, og det er udokumenteret, i hvilke peri-oder lejerne har aftaget varme fra VF. Det kan ikke lægges til grund, at lejerne har boet på de anførte adresser i hele perioden.
Der er også indtalt krav for perioder, hvor nogle af gruppemedlemmerne ikke har boet på de oplyste adresser. Dette fremgår ved at sammenholde kravet med oplysninger fra tinglysningen mv., herunder hvor ejendommen er overtaget midt i et år, men forbruget er angivet som leveret kWh for ejendommen for hele året.
Visse medlemmers krav er medregnet flere gange.
Visse medlemmer har desuden delt adresse med andre, f.eks. ægtepar, men der er til trods herfor indtalt krav svarende til det samlede varmeforbrug på adres-sen. De sagsøgte har opgjort, at dette angår 912 gruppemedlemmer. Der består i disse tilfælde et nødvendigt procesfælleskab, således at kravet ikke kan indtales af kun én af personerne, subsidiært at kravet ikke kan imødekommes fuldt ud.
Der er 48 gruppemedlemmer, hvor det ikke har været muligt at fremskaffe do-kumentation for, at de har haft et varmeforbrug fra VF. Deres krav kan allerede derfor ikke imødekommes. Der er ikke grundlag for at fastsætte forbruget eller erstatningen ved et skøn.
Der er uoverensstemmelser mellem oversigten over forbrug og den fremlagte dokumentation, og for nogle adresser er der alene fremlagt oplysninger om acontobetalinger, men ikke årsopgørelser. Nogle af gruppemedlemmerne har et usandsynligt højt forbrug.
Endelig er en række af gruppemedlemmer – ca. 70 – afgået ved døden, uden at der nærmere er redegjort for, om dødsboet eller arvinger er indtrådt i gruppe-søgsmålet.
Nogle gruppemedlemmer har udmeldt sig af gruppesøgsmålet, men deres krav fremgår fortsat af erstatningsopgørelsen, selv om de ikke kan tilkendes erstat-
154
ning.
Der har løbende været orienteringer om projektet både på generalforsamlinger, årsberetninger og i nyhedsbrevet ”Lune Nyheder” , og et erstatningskrav er der-for afskåret som følge af passivitet.
Endelig er der grundlag for at lempe erstatningskravet efter erstatningsansvars-lovens § 24, da et ansvar vil være unødigt tyngende for de sagsøgte, herunder fordi ansvarsforsikringen er opbrugt.
Landsrettens begrundelse og resultat
1. De sagsøgtes afvisningspåstand
1.1. Rette sagsøgte
De sagsøgte har gjort gældende, at de ikke er rette sagsøgte, fordi de har hand-let på VF’s vegne, og at et eventuelt erstatningskrav derfor skulle have været rettet mod VF og ikke mod de sagsøgte. De har på den baggrund påstået sagen afvist.
Det er bl.a. Erstatningsforeningens synspunkt, at de sagsøgte har handlet uden for VF’s vedtægter, og at de derfor er erstatningsansvarlige.
Da de sagsøgtes indsigelse mod at være sagsøgte vedrører sagens realitet, er der ikke grundlag for at afvise sagen.
1.2. Den principale og subsidiære påstand
De sagsøgte har desuden gjort gældende, at deltagerne i gruppesøgsmålet skal nedlægge individuelle påstande med deres respektive krav, og at den nedlagte påstand, hvorefter Erstatningsforeningen kræver en samlet sum betalt til sig, derfor skal afvises. Landsretten lægger til grund, at de sagsøgtes indsigelse ved-rører både den principale og subsidiære påstand, som begge indeholder formu-leringen: ”Beløbene skal betales til grupperepræsentanten med henblik på efter-følgende fordeling til gruppemedlemmerne” .
Sagen er anlagt som et gruppesøgsmål og føres af Erstatningsforeningen som grupperepræsentant, og Erstatningsforeningen har efter retsplejelovens kapitel 23 a om gruppesøgsmål derfor vidtgående processuelle beføjelser. Der er heref-ter ikke noget til hinder for, at Erstatningsforeningen nedlægger påstand om betaling af et beløb svarende til gruppemedlemmernes samlede krav, og at be-talingen sker til Erstatningsforeningen til efterfølgende fordeling til gruppe-medlemmerne. Landsretten tager derfor ikke denne del af de sagsøgtes afvis-ningspåstand til følge.
1.3. Den mere subsidiære påstand
155
De sagsøgte har endelig gjort gældende, at Erstatningsforeningens mere subsi-diære påstand skal afvises, fordi påstanden er uklar og ubestemt og dermed ikke er egnet til at indgå i en domskonklusion, fordi påstanden er et anbringen-de til støtte for den principale og den subsidiære påstand, og fordi Erstatnings-foreningen med påstanden forsøger at opnå behandling af samme krav i mere end en sag, hvilket er uforeneligt med princippet om positiv retskraft.
Erstatningsforeningens principale og subsidiære påstande er betalingspåstande, mens den mere subsidiære påstand er en anerkendelsespåstand, hvorefter de sagsøgte skal anerkende at være erstatningsansvarlige. En afgørelse af den mere subsidiære påstand har alene betydning for Erstatningsforeningens retsstilling ved foreningens krav om betaling i den principale og subsidiære påstand. Den mere subsidiære påstand vil derfor blive prøvet som et anbringende til støtte for den principale og eventuelt den subsidiære påstand.
Landsretten tager herefter de sagsøgtes påstand om afvisning af den mere subsidiære påstand til følge.
2. Har de sagsøgte handlet ansvarspådragende
2.1. VF’s vedtægter
Erstatningsforeningen har gjort gældende, at de sagsøgte har handlet i strid
med VF’s vedtægtsbestemte formål, at de sagsøgte har overskredet den be-myndigelse, som de fik af generalforsamlingen til geotermiprojektet, at de uhjemlet har delegeret beslutningskompetencen om geotermiprojektet til styre-gruppen, og at de ikke har informeret generalforsamlingen i tilstrækkeligt om-fang om de dispositioner, der blev foretaget i forbindelse med geotermiprojek-tet.
De sagsøgte var henholdsvis bestyrelsesmedlemmer og – for Sagsøgte 7's vedkommende – direktør i VF, som var en forening. Landsretten lægger til grund, at foreningen blev drevet professionelt med generalforsamlinger, faste bestyrelsesmøder og orientering af foreningens medlemmer om driften bl.a. via nyhedsbrevet ”Lune Nyheder” . VF havde i årene 2008-2011 årlige omsætninger på mere end 125 mio. kr. og en egenkapital på mellem 25-27 mio. kr.
Ifølge vedtægterne var VF’s hovedformål at distribuere varme. EVK var var-meproducent, og ifølge driftsaftalen mellem EVK og VF var VF forpligtet til at aftage varmen.
Vidne 3, Dansk Geotermi, rettede i januar 2008 henvendelse til VF om et muligt samarbejde om et geotermiprojekt i Kvols. Han havde erhvervet rettig-hederne til at efterforske og udnytte geotermisk energi forskellige steder i Danmark, herunder i den gamle boring i Kvols.
156
På et møde den 23. april 2008 besluttede bestyrelsen at undersøge, hvad det vil-le koste at gennemføre en nærmere undersøgelse af geotermi i Viborg. Det blev senere besluttet at antage Rambøll til at gennemføre forundersøgelsen og GEUS til at undersøge de geologiske forhold ved Kvols. Omkostningerne ved under-søgelsen skulle i første omgang afholdes af VF.
På bestyrelsesmødet den 18. marts 2009 blev det besluttet, at geotermiprojektet skulle være et selvstændigt punkt på generalforsamlingen, og at det af indkal-delsen skulle fremgå, at bestyrelsen agtede at fremsætte et forslag om et forpro-jekt til en pris af 8-10 mio. kr.
VF’s advokat, Vidne 1, udarbejdede en redegørelse for de juri-diske aspekter ved VF’s eventuelle etablering af et anlæg til udvinding af geo-termisk varme. Efter redegørelsen var det bl.a. en forudsætning for at gennem-føre projektet, at der var en afklaring med EVK, fordi et geotermisk anlæg ville mindske varmeaftaget fra kraftvarmeværket. Det er uomtalt i redegørelsen, om VF efter de gældende vedtægter kunne involvere sig i geotermiprojektet.
På generalforsamlingen den 28. april 2009 fremsatte VF’s formand, Sagsøgte 1, et beslutningsforslag om, at generalforsamlingen godkendte, at besty-relsen anvendte et beløb i størrelsesordenen 11-13 mio. kr. til at undersøge mu-ligheden for at etablere en produktion af geotermisk varme fra Kvols. Hvis un-dersøgelserne bekræftede, at en rentabel produktion af geotermisk varme kun-ne etableres, blev bestyrelsen samtidig bemyndiget til at fortsætte projektet, herunder til at foretage de fornødne investeringer og lånoptagelse. De samlede investeringer forventedes at ligge i størrelsesordenen 120-140 mio. kr. Desuden gennemgik Sagsøgte 7 et budgetoverslag for forprojektet. Generalfor-samlingen godkendte det fremsatte beslutningsforslag.
Der var ikke på generalforsamlingen en drøftelse af, om VF efter sine vedtægter kunne indgå i geotermiprojektet.
Efter VF’s vedtægter var foreningens hovedformål som nævnt varmedistribu-tion, og vedtægterne må fortolkes i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen i vedtægternes § 2.2 om, at VF kunne forestå tekniske og administrative opgaver for andre forsyningsvirksomheder, kan således ikke fortolkes udvidende til at muliggøre produktion af varme. Dette støttes også af det forhold, at VF’s formål frem til en vedtægtsændring i 1994 var at ”anlægge og drive” fjernvarmevær-ker. Med vedtægtsændringen blev formålet som nævnt ændret til distribution af fjernvarme, og muligheden for at kunne ”anlægge” fjernvarmeværker udgik således af vedtægterne.
Ved den bemyndigelse, som generalforsamlingen gav bestyrelsen, blev det imidlertid muligt at gennemføre en forundersøgelse om geotermisk varmepro-
157
duktion og at etablere en produktion af geotermisk varme, hvis forundersøgel-sen viste, at en produktion var rentabel.
Der er afgivet forklaringer om, at det fra begyndelsen var hensigten, at en geo-termisk varmeproduktion skulle ligge i et a.m.b.a., som bl.a. VF skulle være medejer af. Dette ændrer dog ikke ved, at generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen indebar en ret til at gennemføre en forundersøgelse og at etablere en produktion af geotermisk varme, som lå uden for foreningens formål.
Ved at have indhentet generalforsamlingens bemyndigelse til en aktivitet, som lå uden for VF’s formål efter vedtægterne, har de sagsøgte handlet ansvarspå-dragende. Det gør ingen forskel, at de sagsøgte forud for generalforsamlingen modtog rådgivning om projektet, herunder fra foreningens advokat, da både bestyrelsen og direktøren som følge af deres hverv havde eller burde have haft kendskab til foreningens formål og derfor skulle have sikret, at der ikke blev truffet beslutninger, som lå uden for dette.
De sagsøgte har gjort gældende, at de handlede på vegne af VF, og at et eventu-el erstatningskrav derfor skulle have været rettet mod VF. Da de sagsøgte imid-lertid har handlet uden for foreningens vedtægter, foreligger der sådanne sær-lige forhold, at de sagsøgte kan være erstatningsansvarlige over for medlem-merne af VF.
Efter det anførte har de sagsøgte handlet ansvarspådragende ved at have iværksat geotermiprojektet, selv om der ikke var hjemmel i VF’s vedtægter til projektet.
2.2. Øvrige forhold
Landsretten har efter det anførte om, at de sagsøgte har handlet i strid med VF’s vedtægter og dermed ansvarspådragende, ikke anledning til at tage stilling til, hvilken betydning det måtte have, om der blev delegeret beslutningskompeten-
ce fra bestyrelsen i VF til styregruppen, om bestyrelsen overskred generalfor-samlingens bemyndigelse af 28. april 2009 til at anvende et beløb i størrelsesor-denen 11-13 mio. kr. til geotermiske forundersøgelser, eller om bestyrelsen handlede uforsvarligt ved at undlade at orientere generalforsamlingen om væ-sentlige ændringer i de projektforudsætninger, der lå til grund for generalfor-samlingens beslutning den 28. april 2009.
3. Årsagssammenhæng og tab
3.1. Bevisbyrde
Erstatningsforeningen har gjort gældende, at de sagsøgte som de professionelle i forhold til gruppemedlemmerne er nærmest til at godtgøre, at gruppemed-lemmerne ikke har lidt et tab, at der under alle omstændigheder må gælde en lempet bevisbyrde for gruppemedlemmerne, at der særligt i forhold til tabsop-
158
gørelsen må tages højde for, at der er tale om et omfattende og kompliceret hændelsesforløb, som har påført fjernvarmeforbrugerne meromkostninger, og at det er vanskeligt at skaffe den nødvendige dokumentation for tabet. Dette
skal sammenholdes med, at de sagsøgte har handlet groft uagtsomt, herunder groft har tilsidesat deres forpligtelser og handlet i strid med VF’s interesser og vedtægter. Der er derfor en formodning for årsagsforbindelse. Det påhviler de sagsøgte at afsvække denne formodning, og det er ikke sket. De samme be-tragtninger gør sig gældende ved opgørelsen af Erstatningsforeningens tab.
Erstatningsforeningen har bevisbyrden for årsagssammenhæng og opgørelsen af tabet. Landsretten har ikke grundlag for at lempe Erstatningsforeningens be-visbyrde i forhold til, om der er den nødvendige årsagssammenhæng mellem de sagsøgtes ansvarspådragende handling og det påståede tab, eller forenin-gens bevisbyrde for opgørelsen af tabet. Landsretten har i forhold til tabet navn-lig lagt vægt på, at retssagen er anlagt i 2016, og selv om rammen for gruppe-søgsmålet først forelå ved landsrettens kendelse af 7. august 2019, og det først derefter var muligt at tilmelde sig søgsmålet, kunne gruppemedlemmerne iføl-ge forklaringen fra Vidne 9 på det tidspunkt have fået årsopgørelser for årene 2014-2018 udleveret, i det omfang de enkelte medlemmer ikke var i besiddelse af disse.
3.2. Årsagssammenhæng
Spørgsmålet er, i hvilket omfang Erstatningsforeningen har lidt et tab som følge af de sagsøgtes ansvarspådragende handling ved at handle i strid med VF’s vedtægtsbestemte formål.
Det blev ved samarbejdsaftalen mellem VF og de øvrige interessenter i styre-gruppen for geotermiprojektet aftalt, at VF skulle lægge ud for omkostningerne ved de indledende undersøgelser om geotermi i Kvols. Ved den endelige forde-ling skulle VF afholde 73,3 % af omkostningerne.
VF overdrog med virkning fra den 28. marts 2012 alle rettigheder og forpligtel-ser til geotermiprojektet til EVK. Rettighederne bestod bl.a. i retten til efter-forskningen og etableringen af projektet, herunder myndighedstilladelser, for-sikringer og arealet. EVK overtog driftsansvaret fra overtagelsesdagen og for-pligtede sig til at afholde alle udgifter og acontobetalinger relateret til projektet. Efter aftalens pkt. 7.1, iii), skulle EVK som en del af vederlaget til VF betale ”summen af de af VF dokumenteret afholdte udgifter relateret til Projektet i perioden fra Projektets opstart ultimo 2008 og frem til den 30. april 2012” . EVK stillede efter aftalens pkt. 9 som betingelse bl.a.: ”At EVK – efter eget skøn – har opnået tryghed for, at de af EVK afholdte omkostninger, herunder vederlaget som angivet i punkt 7 i sin helhed, i forbindelse med overtagelsen af Projektet mv., kan indregnes i EVK’s varmepriser” .
159
Den 20. juni 2012 besluttede byrådet i Viborg Kommune, der ejede EVK 100 %, at gennemføre en midlertidig nedlukning af geotermiprojektet.
EVK anmodede efterfølgende Energitilsynet (senere Forsyningstilsynet) om tilladelse til at indregne omkostningerne ved geotermiprojektet i varmepriserne i medfør af varmeforsyningsloven. EVK opgjorde i den forbindelse de samlede omkostninger til projektet til ca. 165 mio. kr., hvoraf ca. 65 mio. kr. var afholdt af VF, mens ca. 100 mio. kr. var afholdt af EVK efter overtagelsen. Ved overdra-gelsesaftalen betalte EVK beløbet på ca. 65 mio. kr., som VF havde afholdt. Op-gørelsen af de samlede omkostninger til geotermiprojektet har varieret, men den 1. maj 2019 traf Forsyningstilsynet afgørelse om, at EVK i alt kunne indreg-ne 148.041.080 kr. i varmeprisen vedrørende geotermiprojektet. Tilsynet fandt derimod, at i alt 7.536.175 kr. ikke kunne indregnes i varmeprisen, fordi beløbet ikke vedrørte efterforskningsomkostninger. VF har i henhold til et forlig med EVK betalt 6,4 mio. kr., som knyttede sig til det beløb, der ikke kunne indregnes i varmeprisen. Beløbet blev ikke opkrævet i varmeprisen, men blev betalt via VF’s egenkapital.
Erstatningsforeningen har påpeget, at geotermiprojektet blev overdraget til EVK i en forventning om, at forundersøgelserne skulle fortsættes, som det også skete, og at det relativt kort tid efter overdragelsen blev besluttet at lukke pro-jektet. Erstatningsforeningen har gjort gældende, at samtlige afholdte omkost-ninger ved projektet var en direkte følge af de aktiviteter, som de sagsøgte iværksatte forud for overdragelsen. Betingelsen om årsagssammenhæng er der-for opfyldt, og de sagsøgte er erstatningspligtige for de meromkostninger i form af forøgede varmepriser, som gruppemedlemmerne blev påført.
Den omstændighed, at Forsyningstilsynet traf afgørelse om, at omkostningerne fra geotermiprojektet i vidt omfang kunne indregnes i varmeprisen i overens-stemmelse med varmeforsyningsloven, medfører ikke i sig selv, at gruppemed-lemmerne er afskåret fra at få erstatning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Landsretten lægger til grund, at EVK i årene 2014-2018 indregnede omkostnin-gerne til geotermiprojektet i varmepriserne ved bl.a. at anvende overskud i de enkelte år til at modregne i gælden fra geotermiprojektet.
Da EVK ved overdragelsesaftalen overtog alle forpligtelser ved geotermiprojek-tet og betalte VF for de udlæg, som foreningen havde haft, og da det var EVK, der besluttede både at lade omkostningerne indgå i varmepriserne, og hvordan dette skulle ske, herunder over hvilken periode, er der ikke årsagssammen-hæng mellem de sagsøgtes ansvarspådragende handling og det påståede tab. Det var således EVK, der efter overtagelsen af projektet havde den fulde be-stemmelsesret over projektet, og der påløb betydelige omkostninger i perioden
160
fra overtagelsen af projektet og frem til projektet blev lukket, inden det blev konstateret, om der i boringen var den nødvendige vandmængde med den rette temperatur, eller om der var tale om en forsikringsskade som følge af ”dry ho-le” .
Da der ikke er årsagssammenhæng mellem de sagsøgtes ansvarspådragende handling og det påståede tab, tager landsretten de sagsøgtes påstand om frifin-delse til følge.
3.3. Tabet
Selv om der ikke er årsagssammenhæng mellem de sagsøgtes ansvarspådrag-ende adfærd og det påståede tab, finder landsretten anledning til at komme med enkelte bemærkninger til Erstatningsforeningens tabsopgørelse.
Gruppemedlemmernes tab er opgjort for perioden 2014-2018. Det samlede krav er på 32.115.610,71 kr., og fordelingen af beløbet i forhold til de enkelte med-lemmer fremgår af sagens bilag 144, der er medtaget som bilag til denne dom. Viborg Varme, der har overtaget aktiviteterne i EV og VF, har bistået Erstat-ningsforeningen med oplysninger til brug for erstatningsopgørelsen.
3.3.1 Gruppemedlemmerne og deres fjernvarmeforbrug
Erstatningsforeningen har fremlagt i alt 392 årsopgørelser med fjernvarmefor-bruget for medlemmerne af gruppesøgsmålet. Der er således ikke fremlagt års-opgørelser for langt størstedelen af gruppemedlemmerne, hvis forbrug i stedet er opgjort og oplyst af Viborg Varme. Det samlede antal årsopgørelser, som må anses for at være den mest valide måde at konstatere et varmeforbrug på, ville have udgjort ca. 9.600, svarende til fem årsopgørelser (for årene 2014-2018) fra hvert gruppemedlem. Herefter og i øvrigt efter forklaringen fra Vidne 9 om, at diverse oplysninger om forbrug, adresser, personer på de enkelte adresser mv. ikke er valideret, og at der kan være fejl i oplysningerne, er der allerede som følge heraf en vis usikkerhed om Erstatningsforeningens tabsop-gørelse.
Landsretten lægger til grund, at Erstatningsforeningen ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for varmeforbruget i årene 2014-2018 i forhold til 48 af gruppemedlemmerne. For disse medlemmers vedkommende har Erstatnings-foreningen fastsat fjernvarmeforbruget skønsmæssigt ud fra et gennemsnit af varmeforbruget for de tilmeldte i gruppesøgsmålet i årene 2014-2018. Det gen-nemsnitlige årlige forbrug er herefter fastsat til 21.040,45 kWh pr. år. Da der ikke er dokumentation for de 48 medlemmers del af kravet, og da der ikke er grundlag for at beregne det ud fra et gennemsnit af de øvrige gruppemedlem-mers varmeforbrug, kan den del af kravet ikke medtages i tabsopgørelsen.
Boligselskab 1 og Boligselskab 2 har begge tilmeldt sig grup-
161
pesøgsmålet og har opgjort et samlet krav på ca. 9 mio. kr., jf. bilag 144. Det fremgår imidlertid af rammen for gruppesøgsmålet, at en (juridisk) person ikke kan deltage i søgsmålet, hvis personen har deltaget i styregruppen for geoter-miprojektet, jf. rammens pkt. 3. Da begge boligselskaber var repræsenteret i styregruppen og således har stemt for de beslutninger, der blev truffet i styre-gruppen, er de afskåret fra at gøre et erstatningskrav gældende.
Det fremgår, at flere gruppemedlemmer er afgået ved døden, efter at de har tilmeldt sig søgsmålet. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at dødsboerne eller arvinger er indtrådt i kravene.
Der er desuden fremlagt dokumentation for, at en række gruppemedlemmer har meddelt Erstatningsforeningen, at de udtræder af søgsmålet. Erstatnings-foreningen har dog ikke korrigeret erstatningskravet for de udtrådte medlem-mers andel af det samlede krav.
Det kan ved at sammenholde Erstatningsforeningens tabsopgørelse med enkel-te årsopgørelser og adresseoplysninger konstateres bl.a., at der for en række gruppemedlemmer er medtaget krav, som baserer sig på det fulde fjernvarme-forbrug i en ejendom, som gruppemedlemmet dog kun ejede delvist. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de øvrige ejere af disse ejendomme har tilt-rådt tilmeldingen til gruppesøgsmålet. Det er herefter uklart, om kravene for disse ejendomme kan indgå i tabsopgørelsen helt eller delvist.
3.3.2 Geotermisatsen og modregning af overskud i geotermigælden
Som anført ovenfor indregnede EVK gælden fra geotermiprojektet i varmepri-serne i årene 2014-2018 ved at anvende overskud i de enkelte år til at modregne i gælden.
Vidne 9 har i sin beregning af den såkaldte geotermisats i sit brev af 25. februar 2025 til Erstatningsforeningen inddraget de overskud, som EVK modregnede i gælden fra geotermiprojektet. Det er således anført, at forbruger-ne hos VF blev pålagt meromkostninger på i alt 39.630.000 kr. + moms i 2014, på 36.207.000 kr. + moms i 2015, på 39.033.000 kr. + moms i 2016 og på 30.340.000 kr. + moms i 2017. I 2018 fik forbrugerne tilbageført 4.616.000 kr. + moms. Geo-termisatsen er herefter beregnet ved at dividere meromkostningerne med VF’s samlede salg af MWh i de enkelte år. Gruppemedlemmernes forbrug af kWh i de enkelte år er derefter ganget med de beregnede satser i de enkelte år på 0,2015 kr., 0,1707 kr., 0,1742 kr., 0,1328 kr. og -0,0200 kr. Der er ved opgørelsen af den samlede gæld fra geotermiprojektet sket fradrag for omegnsværkernes andel heraf, men ikke for de øvrige distributørers andel. Herved er forbrugerne hos VF stillet som om, de også har afdraget de øvrige distributørers andel af gælden. Dertil kommer, at Vidne 9 i forhold til den beregning af geotermisatsen, som fremgår af bilag 1 til brevet af 25. februar 2025, har forkla-
162
ret, at selv om der står, at Viborg Varme har ”opgjort og specificeret” opgørel-sen, har Viborg Varme reelt kun videresendt den sats, man fik oplyst, og Viborg Varme har således ikke valideret posterne. Herefter, og da de sagsøgte har be-stridt det totale varmesalg de enkelte år, som fremgår af bilaget, og som ikke fremgår af sagen i øvrigt, kan den beregnede geometrisats ikke anvendes som grundlag for opgørelsen af de enkelte medlemmers tab.
Efter forklaringerne fra Vidne 9 og Vidne 4 lægger landsretten til grund, at overskuddet de enkelte år kunne have været anvendt til at sætte fjernvarmepriserne for forbrugerne ned. Et overskud det ene år kun-ne således have medført lavere varmepriser det følgende år. Landsretten lægger derfor også til grund, at det overskud, som blev modregnet i geotermigælden i 2014, blev genereret i 2013. Der er ikke oplysninger i sagen om, hvilken betyd-ning den årsforskudte oparbejdelse og anvendelse af et overskud har for enten det enkelte gruppemedlems medlemskab af Erstatningsforeningen eller den enkeltes tabsopgørelse og dermed det samlede erstatningskrav.
3.3.3 Konklusion
Efter det anførte, som ikke er en udtømmende opregning af de udfordringer, der er ved Erstatningsforeningens tabsopgørelse, har foreningen heller ikke løf-tet bevisbyrden for det påståede tab.
4. Sagsomkostninger
Efter sagens udfald skal statskassen betale 8.500.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til den omfattende skriftveksling mellem parterne, sagens omfang i øvrigt, dens kompleksitet og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Erstatningsforeningen Fjernvarmesagens mere subsidiære påstand afvises.
De sagsøgte, Sagsøgte 1, boet efter Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, boet efter Sagsøgte 5, boet efter Sagsøgte 6 og Sagsøgte 7 frifindes.
I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 8.500.000 kr. til Sagsøgte 1, boet efter Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, boet efter Sagsøgte 5, boet efter Sagsøgte 6 og Sagsøgte 7. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
163
Bilag til dommen (sagens bilag 144)
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
Publiceret til portalen d. 10-09-2025 kl. 10:01
Modtagere: Sagsøger Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen, Sagsøgte Boet efter Sagsøgte 2, Sagsøgte 4, Sagsøgte 7, Sagsøgte Boet efter Sagsøgte 6 ved kurator Advokat 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 1, Sagsøgte Boet efter Sagsøgte 5