Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21. Påstand om erstatning

RETTEN I NYKØBING F.

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 5. september 2025

Rettens nr. 1-1339/2025

Politiets nr. 1900-73112-00012-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1981)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. april 2025.

Tiltalte er tiltalt for

forsøg på manddrab efter overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21,

ved den 31. december 2024 ca. kl. 11.50 på bopælen Adresse i By 1, at have forsøgt at kvæle sin datter Forurettede, født Dato 2008, idet tiltalte tog kvælertag med begge hænder om Forurettedes hals og først slap, da Forurettede blev slap i kroppen og havde mistede bevidstheden, og hvorved Forurettede kan have været i livsfare, ligesom at tiltalte slog hende flere gange i baghovedet med knyttet hånd, alt hvilket forehavende mislykkes, da tiltalte slap kvælertaget, da hun troede, at Forurettede var død. Da Forurettede kom til bevidsthed, flygtede hun ind på sit værelse og ringede 112.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, men har erkendt overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, subsidiært § 245, stk. 1.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 60.220 kr. i godt-gørelse for tort samt svie og smerte.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten men ikke kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnet politibe-tjent Vidne.

Der er afspillet videoafhøring af Forurettede.

Tiltalte har forklaret, at Forurettede var 16 år den 31. decem-ber 2024. Forurettede havde flere gange været indlagt hos psykiatrien. Den seneste indlæggelse sluttede i efteråret. Forurettede havde været hjemme i et par måneder forud for hændelsen.

Hun husker ikke så meget fra den 30. december 2024. Hun var meget ked af det og lå i sengen. Hun tog kvælertag på sin kat dagen før den 30. december. Det fortalte hun også til politiet. Den 31. december 2024 var hun stadig me-get ked af det. Forurettede ville hente en pakke i By 1 og til en fest om aftenen hos en veninde. Tiltalte ville se, om hun kunne få det bedre, så hun kunne kø-re for Forurettede. Hun var ikke i stand til at køre på det tidspunkt. Hun husker ik-ke, hvornår hun sidst havde været i bad eller spist. Forurettede kom ind i stuen og ville køre med det samme. Hun prøvede at trække tiden for at få det bedre. Det var om formiddagen. De kom op at skændes. Skænderiet blev ubehage-ligt. De var meget vrede begge to. Der kom ikke noget tidspunkt, hvor de forstod hinanden. Skænderiet blev værre. De talte højt til hinanden. Det fore-gik i stuen. Tiltalte sad i sengen med ryggen op ad væggen, og Forurettede sad i sofaen i den side, der stødte op mod sengen.

Foreholdt ekstrakten, side 79, Fotomappe fotos optaget den 2. januar 2025 af Adresse, By 1 - foto af stuen, forklarede hun, at hun sad op ad væggen øverst på billedet, og at Forurettede sad i sofaen.

Forurettede kastede noget efter hende, så hun tog dynen over hovedet. Hun var bange for, at Forurettede ville kaste flere ting efter hende. Forurettede kastede en mobil-telefon eller fjernbetjening efter hende. Hun troede, at Forurettede ville kaste flere ting fra bordet efter hende, herunder en iPad. Hun gemte sig derfor under dy-nen. Forurettede kom hen mod hende og spurgte, om hun var bange for hende. Forurettede gik højre om sofabordet, da hun gik hen mod tiltalte. Tiltalte rejste sig fra sengen, og de gik mod hinanden og mødtes ved lænestolen. Tiltalte prø-vede at tage fat om skuldrene på Forurettede. Hun følte, at Forurettede gik meget imod hende. Hun er usikker på, hvad Forurettede ville. Da hun tog fat om Forurettede, be-gyndte Forurettede at slå og sparke hende. Ved fjernsynet tog Forurettede kvælertag på hende. Forurettede forsøgte skiftevis at tage fat om hendes hals og slå hende. Hun tog også kvælertag på Forurettede. Det var, efter Forurettede havde taget kvælertag på hende. Hun fik fat om Forurettedes hals. De bevægede sig over mod sengen, så Forurettede lå på sengen, og hun stod bøjet over hende. Hun lagde Forurettede ned i sengen. Hun havde kun fat med én hånd om Forurettedes hals på det tidspunkt. Forurettede lå på maven i sengen med hovedet over mod sofaen. Forurettedes overkrop lå i sengen med benene nede på gulvet. Ansigtet var vendt mod nogle puder. Forurettede drejede sig, så hun lå på ryggen. Forurettede lå med hovedet ind under pu-derne. Forurettede sagde, at hun ikke kunne få vejret. Hun kunne ikke se Forurettedes

ansigt på det tidspunkt. Hun slap grebet. Forurettede skjulte hovedet under dynen. Hun slog Forurettede på hovedet. Hun mener, at det var på højre side af hovedet. Forurettede lå fortsat under dynen. Hun slog med knyttet hånd. Hun slog flere gange. Tiltalte gik ud i køkkenet. Hun ville gå ud i garagen og hente nogle piller, som hun ville begå selvmord med. Hun så Forurettede sidde med ryggen op mod sengen og virre lidt med hovedet.

Hun gjorde grin med Forurettede og sagde ”man besvimer da ikke af så lidt” . Forurettede besvimede ikke. Forurettede sad bare og virkede lidt groggy. Derfor sagde hun ”man besvimer ikke af så lidt” eller noget i den stil. Hun gik derefter ud i ga-ragen for at hente nogle piller, så hun kunne begå selvmord. Hun har medicin i et sikkerhedsskab i garagen. Da hun kom tilbage fra garagen, var Forurettede gå-et ind på sit værelse.

Hun var lidt hånlig overfor Forurettede, da hun forsøgte at kvæle hende. Hun sag-de ”nå det kan du ikke” , da Forurettede sagde, at hun ikke kunne trække vejret. Det sagde hun, inden hun slap grebet om halsen. Der gik et par sekunder, fra Forurettede sagde, at hun ikke kunne trække vejret, til hun slap grebet. Det er svært for hende at vurdere, hvor lang tid der gik.

Hun gik ud i bilen og ville køre. Hun gik tilbage efter noget vand til at sluge pillerne, og der fik hun telefonen af Forurettede, der sagde, at der var nogle, der ville tale med hende. Hun talte med politiet, som det fremgik af afspilningen af alarmopkaldet.

Foreholdt ekstrakten, side 133, 3. sidste afsnit, Afhøringsrapport Sigtet af 31. december 2024, afhøring begyndt kl. 12.05, hvor det fremgår, at ”Afhørte forklarede, at hun ikke havde lyst til at give slip på hendes datters hals, idet hun ikke kunne klare flere problemer med hende. Afhørte forklare-de, at hun kunne mærke at datterens krop blev slap, hvorfor afhørte gav slip på hendes datters hals.” , forklarede hun, at hun ikke husker, at hun har for-klaret, at Forurettede blev slap, for det blev hun ikke. Forurettede bevægede sig.

Foreholdt ekstrakten, side 137, sidste afsnit, Afhøringsrapport Sigtet af 31. december 2024, afhøring begyndt 13.52, hvor det fremgår, at ”Afhørte blev spurgt om hvordan forurettede var kommet fri. Hertil forklarede afhørte, at hun havde givet slip, da forurettede sagde at hun ikke kunne trække vejret. Afhørte udtalte, at hun derefter havde slået datteren. Afhørte forklarede vide-re, at hun derefter var gået ud i køkkenet, og herfra havde afhørte set, at dat-teren var gledet ned af sengen. Afhørte havde først troet at forurettede ”fakede” det, men at hun ikke kunne få det til at passe. Afhørte gentog, at det eneste hun vidste var, at hun ikke gav slip, da forurettede sagde, at hun ikke kunne trække vejret.” , forklarede hun, at hun ikke husker, at hun brugte denne formulering.

Foreholdt ekstrakten, side 138, 2. afsnit, samme rapport, hvor det fremgår, at ”Afhørte udtalte, at hun bare havde den fornemmelse, at da forurettede sag-

de, at hun ikke kunne trække vejret, og var hun ligeglad. ”Der var ikke noget i mig, der sagde, at jeg nok skulle stoppe” , ”jeg tænkte at det nok er bedst hvis vi begge to dør, fordi vi kan ikke få hjælp” . ”, forklarede hun, at hun har glemt, at hun har forklaret sådan. Hun husker ikke, at hun har tænkt det eller sagt sådan.

Foreholdt ekstrakten, side 138, sidste linje, samme rapport, hvor det fremgår, at ”Afhørte udtalte, at hun bare ønskede at det ”hele skulle stoppe” og ikke eskaler yderligere.” , bekræftede hun at have forklaret sådan. Det var, da hun fik fat om Forurettedes hals ved lænestolen. Dér havde hun overtaget og lagde Forurettede ned. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hvis hun gav slip, ville det måske stikke helt af igen. Hun ville have slåskampen til at stoppe. Hun blev ved med at holde fast, så hun bevarede kontrollen. Hvis hun slap grebet, ville det måske starte igen. Hun ønskede at kaosset, slagsmålet og skænderiet skulle holde op. Det holdt op, mens hun havde fat om Forurettedes hals. I de se-kunder var det hele roligt.

Foreholdt ekstrakten, side 47, sidste afsnit, og side 48, 2. afsnit og 6. afsnit, Rapport Alarmopkald til Politiets vagtcentral af 31. december 2024, hvor det fremgår, at ”Jeg har kvalt hende, fordi jeg ville slå hende ihjel.” ...” Ja, så det er min tilståelse. Overlagt drabsforsøg.” og ”Jeg fik bare lyst til at slå hende ihjel og så gik jeg i gang, fordi jeg kan ikke klare, at være mor mere.” , for-klarede hun, at hun sagde sådan til vagtcentralen, for hvis hun sagde, at de havde været oppe at slås, var de to parter, der havde gjort noget forkert. Det var for at beskytte Forurettede. Hvis hun sagde noget med at slå ihjel, var der kun en part. Hun ved ikke, hvorfor hun sagde det. Hun følte, at kvælertaget var en voldsom handling. Hun prøvede ikke at slå Forurettede ihjel med kvælertaget. Hun tænkte over, hvordan hun kunne få historien til at passe sammen, så der ikke blev set på, at det var Forurettede, der startede. Hun planlagde det ikke særlig godt, inden hun sagde det. Hun skulle bare have sagt, at de havde været oppe at slås, og at hun startede det.

Foreholdt ekstrakten, side 49, 7. afsnit, samme rapport, hvor det fremgår, at” Jeg skal i fængsel nu Forurettede. I meget meget lang tid.” forklarede hun, at hun sagde sådan til Forurettede for at give Forurettede dårlig samvittighed, fordi Forurettede startede med at slå. Hun prøvede at sige til Forurettede, at hun skulle se, hvilken situation Forurettede havde sat hende i.

Foreholdt ekstrakten, side 139, 3. afsnit, Afhøringsrapport Sigtet af 31. de-cember 2024, afhøring begyndt kl. 13.52, hvor det fremgår, at ”Afhørte ud-talte igen grædende, at ”hun blot ønskede at det hele skulle stoppe” , og med det mente hun deres skænderier m.v. Afhørte udtalte videre, at hun ikke var klar over hvorfor hun havde sagt alle de ting til alarmcentralen, men det var nok fordi hun mente, at man skulle i fængsel, når man havde gjort nogle ting. ”Det var mine hænder der ikke gav slip, og jeg ved ikke hvorfor” , ”så er det jo mig, der har villet slå hende ihjel på en eller anden måde” , ”om det var med vilje eller ej, det er jo ligegyldigt, det var jo mine hænder” .”, bekræftede

hun at have forklaret sådan. Hun havde det skidt med, at hun havde taget kvælertag. Hun tænkte, hvorfor hun ikke bare kunne holde Forurettede om skuld-rene, og hvorfor det ikke lykkedes hende at holde ro på Forurettede. Da hun tog om Forurettedes hals, skulle hun have givet slip igen. Hun mærkede, at hun havde overtaget, da hun holdt om Forurettedes hals. Hun vidste ikke, hvad der ville ske, hvis hun gav slip.

Foreholdt ekstrakten, side 140, 5. afsnit, 3. pkt., samme rapport, hvor det fremgår, at ”Forurettede havde givet afhørte telefonen og sagt, at der var no-gen, der ville tale med hende, og afhørte kunne se at det var 112. Afhørte tænkte, at hun ligeså godt kunne tilstå med det samme, så var det overstået. Så kunne forurettede også komme videre med sit liv.” , forklarede hun, at hun ikke husker at have forklaret sådan. Hun tænkte, at situationen skulle stoppe, for den var gået for langt. Det var lige meget, hvad der skulle ske. Situatio-nen skulle bare stoppe, og de skulle have hjælp til at bremse den. Hun skaffe-de ikke hjælp. Hvis hun begik selvmord, var hun ude af ligningen. Forurettede kun-ne få det bedre. Hun blev i huset, fordi Forurettede ringede 112, ellers var hun kørt og havde begået selvmord.

Hun er klar over, at Forurettede fortalte politiet, hvad Forurettede selv gjorde. Hun hus-ker ikke, hvornår hun blev klar over det. På Retsmedicinsk Institut ville de pode hendes hals, men det ville hun ikke være med til, for Forurettedes hænder havde været på hendes hals.

Forevist ekstrakten, side 184, personundersøgelseserklæring af 28. januar 2025 vedrørende tiltalte, forklarede hun, at hun ikke på det tidspunkt vidste, hvad Forurettede havde fortalt. De lovede hele tiden, at der ikke skulle rejses sig-telse mod Forurettede. Hendes forklaring ændrede sig derefter.

Foreholdt ekstrakten, side 144, sidste afsnit, fra 3. pkt., Afhøringsrapport Sigtet af 31. december 2024, afhøring begyndt 18.55, hvor det fremgår, at ”Afhørte var blevet afhørt i bilen af en betjent som spurgte hende, hvor længe hun var om at tage hænderne væk, men det vidste hun ikke. Hun vidste bare, at hun var for længe om det. Hun kunne ikke huske, om det var et eller to se-kunder. Det føltes bare som for længe. Hun vidste ikke, hvorfor hun ikke gav slip, da hendes datter sagde, at hun ikke kunne få luft. Hun kiggede på sine hænder, men de slap ikke.” , bekræftede hun at have forklaret sådan. Det hele gik i slowmotion. Hun slap grebet, da Forurettede sagde, at hun ikke kunne trække vejret. Hun handlede ikke så hurtigt. Hun burde have sluppet grebet, inden Forurettede var færdig med sætningen. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke slap med det samme. Det var følelsen af kontrol.

Hun havde både èn hånd på Forurettedes hals og begge hænder på Forurettedes hals. Da de stod ved lænestolen foran fjernsynet gik det frem og tilbage mellem dem. Her husker hun ikke, om grebet var med én eller to hænder. Ved sengen var den ene hånd bag på Forurettedes hals, og den anden hånd var foran på hendes hals. På et tidspunkt var der kun én hånd om halsen. Hun mener, at hun hav-

de to hænder om Forurettedes hals i sengen, da Forurettede lå på ryggen. Hun havde én hånd om halsen, da hun slog Forurettede i sengen.

Foreholdt ekstrakten, side 134, 2. sidste afsnit, Afhøringsrapport Sigtet af den 31. december 2024, afhøring begyndt 12.05, forklarede hun, at hun ikke husker afhøringen med manden. Foreholdt samme rapport, side 134, 2. og 3. sidste afsnit, hvor det fremgår, at ”Adspurgt afhørte, om hun overfaldt sin datter, for at blive hørt, idet hun havde følt sig svigtet kommunen, svarede afhørte, delvist ja, men at hun ikke havde lyst til at stoppe med at forsøge på at kvæle hendes datter, idet hun bare ville sætte en stopper for det hele. Af-hørte forklarede, at hun ville slå hendes datter ihjel, og herefter begå selv-mord, så de begge fik fred.” , forklarede hun, at hun ikke husker denne for-mulering. Hun mener ikke, at hun talte med nogen om, at de begge skulle dø. Hun har haft tanker om, at hun selv ville dø. Hun har ikke haft tanker om, at Forurettede skulle dø.

Foreholdt ekstrakten, side 278-280, Udlæsning fra Forurettedes tele-fon, sms-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede den 30. de-cember 2024 fra kl. 19.55, forklarede hun, at hun ikke husker, at de skrev til hinanden. Hun husker, at de sendte sms'er frem og tilbage, hvor Forurettede lå i sin seng. Hun husker ikke, hvad de skrev om. Hun husker ikke denne korrespon-dance. Hun kan ikke forklare, hvad det betyder. Det var så langt ude. Det vi-ser, hvor sindssyg ulykkelig og presset hun var. Der var ikke godt inde i hen-des hoved, og det delte hun med Forurettede. Hun ønskede ikke, at Forurettede skulle dø, eller at hun selv skulle dø. Når hun er i affekt, er hun ensidig og dyster. Hendes livssyn er sådan, når hun er så ked af det. Det er svært med selv-mordstanker og opgivende tanker. Det giver ikke nogen mening. Bagefter kan hun godt se, hvor latterligt det er. Det føles anderledes, når hun er i det.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at hun har autisme, ADHD og en belastningsreaktion eller depression. Hun har også haft en personlighedsfor-styrrelsesdiagnose. Det giver udslag ved lavt funktionsniveau i forhold til dagligdagsting. Hun er følelsesmæssigt meget sårbar og stressbar. Hun kan nemt komme i affekt. Hun kan komme til at handle på nogle dårlige følelser. Hun er ikke i kontakt med psykiatrien. Hun havde en privat psykiater sidste år. Han prøvede at henvise hende til distriktspsykiatrien, men de ville ikke ta-ge imod hende. Hun har fået behandling på psykiatrisk klinik, mens hun var varetægtsfængslet.

Forurettede har autisme, ADHD, Tourettes syndrom, anoreksi, PTSD og en disso-ciativ lidelse. Forurettede har været indlagt omkring 40 gange på psykiatrisk afde-ling i Roskilde. Forurettede har også været indlagt til udredning på en af afdelin-gerne i Roskilde. Forurettede har derudover tidligere været anbragt i familiepleje.

De dage, hvor Forurettede og hun selv kunne tilrettelægge dagen, kunne der være stille og rolige perioder, hvor det gik okay, men der var også svære perioder. Deres samliv var præget af deres begrænsninger. Det var svært at få hjælp til

Forurettede.

Hun har forsøgt at begå selvmord. Hun har forsøgt det en del gange i fængs-let under sin varetægtsfængsling. Inden da forsøgte hun at begå selvmord for 5-10 år siden, tættest på 10 år siden. Hun truede også Forurettede med at begå selvmord. Forurettede har også forsøgt at begå selvmord. Forurettede har skåret i sig selv og er svært selvskadende. Lige nu vejer Forurettede under 35 kg. Forurettede har li-ge været indlagt, fordi hun ikke spiser og vejer for lidt. Forurettede skal indlægges igen.

Når der har været konflikter, har Forurettede nemt ved at gå i affekt og blive vol-delig, hvor Forurettede kaster med ting, slår hende og tager kvælertag på hende. Forurettede ødelægger også ting i huset. De sidste 2 år har tiltalte ringet til alarm-centralen i hvert fald 10 gange, måske mellem 10-20 gange. Ved de hændels-er kunne hun ikke fysisk holde Forurettede. Hun var bange for, at Forurettede ville stik-ke af og gøre sig selv fortræd. En enkelt gang angreb Forurettede hende med en kniv. Forurettede fægtede med kniven. Hun er i tvivl om, hvorvidt det var hende eller sig selv, Forurettede ville gøre skade på med kniven.

Foreholdt ekstrakten, side 137, 3. afsnit, Afhøringsrapport Sigtet af 31. de-cember 2024, afhøring begyndt kl. 13.52, hvor det fremgår, at ”Afhørte blev indledningsvis meget ked af det og begyndte at græde, efter kort tid udtalte afhørte ”det var ikke meningen, jeg troede bare det ville blive nemmere hvis jeg tog skylden” , og fortsatte ”så ville jeg blive sat i fængsel, og hun kunne komme og besøge mig en gang imellem” .”, bekræftede hun at have forklaret sådan. Hun havde brug for, at situationen blev afbrudt. Hun var ligeglad med, hvordan den blev afbrudt, og om hun blev indlagt eller fængslet. Der var ikke nogen, der skulle komme ud og sige, at det bare var husspektakler. De skulle adskilles.

Foreholdt ekstrakten, side 138, 2. sidste afsnit, samme rapport, hvor det fremgår, at "Afhørte forklarede, at hun tit har fastholdt forurettede i et styk-ke tid, og afhørte havde håbet, at hvis hun kunne holde forurettede fast, så kunne det være, at hun var ”dampet af” . Afhørte udtalte, at hun mange gange har fastholdt forurettede i ½ time. Det var ikke lykkedes at fastholde foruret-tede, fordi hun blev ved at slå med armene.” , bekræftede hun at have forkla-ret sådan. Inden for en halv time kan det nogle gange godt ”lægge” sig igen. Nogle gange skal hun ikke holde Forurettede, men blot gå ved siden af hende. Hun kan mærke, når der er ”hul” igennem, og hun kan kramme Forurettede, og de kan få det ned på et bedre niveau.

Foreholdt ekstrakten, side 139, 3. afsnit, samme rapport, hvor det fremgår, at ”Afhørte udtalte igen grædende, at ”hun blot ønskede at det hele skulle stop-pe” , og med det mente hun deres skænderier m.v. Afhørte udtalte videre, at hun ikke var klar over hvorfor hun havde sagt alle de ting til alarmcentralen, men det var nok fordi hun mente, at man skulle i fængsel, når man havde gjort nogle ting.” , bekræftede hun at have forklaret sådan.

Foreholdt ekstrakten, side 184, 6. afsnit, 2. pkt., Personundersøgelseserklæ-ring af 28. januar 2025 vedrørende tiltalte, hvor det fremgår, at ”Undersøgte oplyste spontant, at hun ikke ønskede at skade sin datters sag.” , bekræftede hun at have forklaret sådan. Foreholdt samme side sidste afsnit, sidste pkt., hvor det fremgår, at ”Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk syg-dom, men forekom lettere forvirret, og hun udtrykte flere gange, at hun ikke ønskede at gøre sagen værre for sin datter.” , bekræftede hun at have forkla-ret sådan.

Denne situation er den eneste, hvor hun har svaret igen med vold. Ved de an-dre situationer har hun været i stand til at tackle det. Det kunne hun ikke denne gang. Formålet med det, hun gjorde, var at stoppe skænderiet og slagsmålet. Det hele gik stærkt og var kaotisk.

Hun kan bedst hjælpe Forurettede ved at være en god mor, som hun plejer at være, og som hun er, når hun kan holde sig rolig og ikke selv er psykisk dårlig. Hun havde ikke nogen hensigt om at slå Forurettede ihjel den pågældende dag. Det hele gik bare så stærkt. Hun har aldrig nogensinde ønsket, at Forurettede skulle dø. Hun har flere gange ønsket, at hun selv skulle dø. Forurettede har også forsøgt selvmord, fordi det er svært at leve med ubehandlede psykiske sygdomme. Hun har mange gange forsøgt at begå selvmord ved at hænge sig. Det er me-get svært at hænge sig selv. Hun prøvede, om hun kunne nå helt derhen, hvor hun besvimede uden at tage løkken af, men det lykkedes ikke. Når man hæn-ger sig selv, sker der det, at man tager hænderne ind under løkken og tager løkken af.

Når hun siger, at det var bedre, at hun ikke var der i forhold til Forurettede, mener hun, at hvis hun var stærkere, bedre eller vidste mere, så kunne hun have hjulpet Forurettede mere. I så fald kunne hun måske have gjort det bedre for Forurettede. Hvis hun begik selvmord, slap Forurettede for alt det, hun havde gjort for dår-ligt. Det var bedre, at Forurettede fik mulighed for at glemme hende. Hun kan ikke undvære Forurettede.

Forurettede har astma og kan nemt komme til at hyperventilere, når hun er følel-sesmæssigt påvirket. De har tidligere været på skadestuen, fordi Forurettede hy-perventilerede i flere timer og ikke selv kunne komme ud af det. Forurettede har to forskellige lidelser, som medfører, at hun tit besvimer. Den ene er ortostatisk intolerance. Den lidelse medfører, at hun har nemt ved at besvime, når hun rejser sig op. Den anden lidelse er en dissociativ lidelse, hvor hun kan få krampeanfald og besvime.

Da hun stod over Forurettede på sengen, nåede hun ikke at tænke over, hvordan Forurettede havde det.

Forurettede bor nu på et specialiseret opholdssted med pædagogisk støtte én til én. Hendes kontakt med Forurettede i fængslet har bestået i overvågede telefonop-

kald. Forurettede har også været på overvågede besøg i fængslet. Da besøgene gik i gang var det hver anden uge. Før det ringede de sammen én gang om ugen. Forurettede savner hende og vil have mere kontakt med hende.

Tiltalte har supplerende forklaret, at de har en familiebehandler fra kommu-nen, der hjælper dem begge, når begge i husstanden er meget påvirket af psy-kiatriske lidelser. Forurettede har også en støttekontaktperson, der hjælper med de ting, tiltalte ikke kan. Det kan være for eksempel at tage på café, købe tøj el-ler have ”ud af huset” ture. Person 1 er Forurettedes støttekontaktperson. Forurettede har mulighed for at kontakte Person 1 på sms eller ringe til hende, når Forurettede har behov for det. Hjælpen foregår telefonisk. Det var, mens de havde sms-kor-respondancen, at Forurettede korresponderede med Person 1. Hun ved ikke, om hun selv havde kontakt til familiebehandleren på tidspunktet for sms-korrespon-dancen. Hun husker ikke helt sms-korrespondancen. Hun husker ikke, om hun havde mulighed for at kontakte familiebehandleren.

Politibetjent VidneVidnehar som vidne forklaret, at han var på køren-de patrulje den 31. december 2024. Hans kollega, Person 2, og han fik en melding fra vagtcentralen. Indledningsvis fik de at vide, at en person på adressen muligvis var blevet udsat for forsøg på strangulering. Senere fik de en melding, der lød på, at en person havde forsøgt at kvæle en anden med to hænder, og at begge personer afventede på stedet. De modtog senere en melding om, at det var mor og datter. De kom frem og så datteren, der vin-kede dem ind. De tog kontakt til datteren. Datteren fremstod oprevet og "oppe at køre” . Hans kollega tog sig af datteren. Han gik ind til tiltalte, der sad på ryglænet af sofaen i stuen. Han kunne gå direkte ind. Døren var åben. Tiltalte fremstod rolig og opgivende. Hun kiggede ned i gulvet. Huset frem-stod ikke meget rodet. Der var ikke noget i stuen, der indikerede, at nogen havde været oppe at slås. Han talte med tiltalte. Tiltalte sagde som det første, at vidnet bare kunne anholde hende og tage hende med. Han udspurgte hen-de om, hvad der var foregået. Tiltalte sagde, at det var lige meget og ligegyl-digt, for han kunne bare tage hende med. Tiltalte sagde, at hun havde forsøgt at slå sin datter ihjel eller noget lignende. Han husker det ikke ordret. Den formelle indledende afhøring var meget pletvis. Han kom frem til, at tiltalte havde til hensigt at slå sin datter ihjel ved at strangulere hende. Tiltalte havde placeret sin datters antidepressive medicin i bilen og ville køre et sted hen og tage en overdosis.

Tiltalte fortalte vidnet, at datteren havde det svært, og at tiltalte havde det svært med datteren. Tiltalte fortalte videre, at der ikke var nogen at læne sig op ad i familien, og at Lolland Kommune ikke ville bevillige psykologtimer til datteren. Det var blandt andet det, der lå til grund for, at hun strangulerede datteren. Tiltalte fortalte i den forbindelse, at datteren havde fået PTSD, da hun var anbragt på et bosted, og at datteren den pågældende dag ville tage til Ungdomscenter i By 2 for at holde nytår. Det mente tiltalte ikke var en god idé, når datteren havde PTSD. Det endte med et skænderi. Tiltalte for-talte, at datteren under skænderiet kastede en telefon efter tiltalte, og at dat-

teren smed et puslespil fra bordet ned på gulvet. Tiltalte gemte sig under dy-nen i stuen for ikke at blive ramt. Situationen eskalerede og det slog klik for hende. Hun tog fat om datterens hals og pressede til. Tiltalte strangulerede, indtil datteren blev slap i kroppen. Derefter gav tiltalte slip. Det er vidnets forståelse, at tiltalte havde tolket det, som at datteren var død. Vidnet be-kræftede på anklagerens forespørgsel, at tiltalte forklarede, at hun strangule-rede datteren, indtil hun blev slap, og at hun gav slip, fordi hun troede, at datteren var død.

Efterfølgende fandt de over tre æsker piller i tiltaltes køretøj, der holdt uden-for adressen.

Forevist ekstrakten, side 210, foto, Fotorapport af 31. december 2024 vedrø-rende Forurettede, forklarede han, at det var de æsker med pil-ler, der blev fundet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte ikke fortalte noget om, at datteren havde slået og taget kvælertag på tiltalte. Tiltalte sagde, at hun placerede begge hænder om datterens hals og pressede til, indtil datteren blev slap i kroppen. Tiltalte slap derefter. Det var et længere forløb, der havde bygget sig op. Tiltalte ville stoppe det hele. Tiltalte fortalte, at hun, lige efter datteren blev slap i kroppen, placerede pillerne i bilen.

Der har været afspillet lydfil fra alarmopkald den 31. december 2024.

Der har været fremlagt fotos fra gerningsstedsundersøgelse, sms-korrespon-dance mellem tiltalte og forurettede den 30. december 2024 samt fotos opta-get af forurettede og tiltalte den 31. december 2024.

Der fremgår følgende konklusion af personundersøgelseserklæring af 28. ja-nuar 2025 vedrørende forurettede:

" ...

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 31-12-2024 kl. 16:30 af Forurettede, CPR nr. (Født 2008) fandtes en efter det oplyste 16-årig pige al-derssvarende udseende. Undersøgte var rolig, medvirkede villigt til undersøgelsen og svarede relevant på stillede spørgsmål. Der var god øjenkontakt. Hun forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller eufo-riserende stoffer. Undersøgte havde normalt stemningsleje og frem-stod ikke apatisk eller mimikfattig. Der var ingen erkendelige tegn på akut psykisk sygdom, men direkte adspurgt oplyste undersøgte, at hun aktuelt havde selvmordstanker, og hun var nervøs for, at hun forment-lig ville få det rigtig skidt som følge af hændelsen.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-

der eller andetsteds.

Af tegn på vold mod halsen påvistes flere underhudsblødninger og hu-dafskrabninger på begge sider af halsen (1-2).

Disse læsioner var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og meget vel opstået som følge af greb om halsen med hænder, som oplyst af undersøgte.

Undersøgte har oplyst, at hun ikke kunne huske, om hun havde haft sortnen for øjnene, eller hvorvidt hun var besvimet i forbindelse med det angivne halsgreb, men hun havde under hele forløbet oplevet svær grad af vejrtrækningsbesvær samt slaphed i kroppen. Der havde ikke været afgang af urin eller afføring, hæshed, forandret stemme eller synkebesvær

På det foreliggende grundlag, må det skønnes, at undersøgte kan have været i livsfare, idet det kan tilføjes, at der i litteraturen er beskrevet enkelte tilfælde af chokudløst hjertestop ved vold mod halsens blodkar og nerveplekser.

Af øvrige tegn på vold påvistes hudafskrabninger på begge håndrygge (3-4), underhudsblødning på højre håndryg (5) samt overfladiske snit-sår på højre underben (6).

Disse læsioner var af varierende alder. Læsion 3 og 5 var friske og kan være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsion 3 på venstre håndryg kan være opstået ved krads/riv. Læsion 5 på højre håndryg var følge efter let stump vold, men i øvrigt ukarakteristisk. Læsion 4 på højre håndryg var knap frisk og meget vel opstået forud for det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og kan være opstået ved krads/riv. Læsionerne på højre underben (6) var friske, muligt op til et par dage gamle. Læsionerne var opstået ved skarp vold og meget vel ved snit med skarp genstand eksempelvis en kniv og havde karakter af selvpåførte snitsår, som oplyst af undersøgte.

Der påvistes ingen øvrige tegn på sygdom.

Da undersøgte direkte adspurgt oplyste, at hun aktuelt havde selv-mordstanker, blev det aftalt med det tilstedeværende politi samt me-darbejder fra den kommunale døgnvagt, Person 3 og under-søgte selv, at undersøgte frivilligt lod sig indlægge på psykiatrisk af-deling i Roskilde med henblik på yderligere vurdering.

... "

Der fremgår følgende konklusion af personundersøgelseserklæring af 28. ja-nuar 2025 vedrørende tiltalte:

" ...

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 31-12-2024 kl. 15:30 af Tiltalte. CPR nr. (Født 1981) fandtes en efter det oplyste 43-årig kvinde med al-derssvarende udseende. Undersøgte var rolig, medvirkede villigt til undersøgelsen og svarede relevant på stillede spørgsmål. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Undersøgte havde normalt stemningsleje og fremstod ikke apatisk el-ler mimikfattig. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk syg-dom, men forekom lettere forvirret, og hun udtrykte spontant flere gange, at hun ikke ønskede at gøre sagen værre for sin datter. Under-søgte havde ved den retsmedicinske undersøgelse ingen konkrete selv-mordstanker.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-der eller andetsteds.

Af tegn på vold påvistes en hudafskrabning og en kombineret hudaf-skrabning og underhudsblødning på halsen (1-2), en hudafskrabning på venstre underarm (3) samt en underhudsblødning på venstre un-derben (4).

Læsionerne på halsen (l-2) og venstre underarm (3) var friske og kan være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsionerne kan være opstået ved krads/riv. Læsionen på venstre underben (4) var af ældre dato, meget vel opstået efter det i sagen oplyste hændelses-tidspunkt ved let stump vold. Læsionen var ukarakteristisk.

Der påvistes ingen tegn på sygdom.

... "

Der er udarbejdet retspsykiatrisk erklæring vedrørende tiltalte den 4. april 2025. Der fremgår følgende konklusion heraf:

" ...

Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg og var det ikke på tidspunktet for det påsigtede. Hun var ikke påvirket af rusmidler. Hun er højt be-gavet og ikke kendt med hjerneorganisk lidelse.

Observanden er vokset op på Lolland under ret almindelige forhold, men beskriver selv, at hun altid har været socialt udfordret og havde derfor ingen faste venner, inden hun blev del af en uhensigtsmæssige

gruppe, der røg hash, som teenager. Skolegangen var fagligt uproble-matisk, og hashrygningen førte til kostskoleophold i 9.-10.klasse. Hun droppede ud af gymnasiet og har ikke senere kunnet gennemføre eksa-men, uddannelse eller fastholde arbejde. I 2008 fik hun tilkendt før-tidspension, 27 år gammel. Hendes voksenliv har været relativt stabilt, men fortsat socialt svært, hvor hun primært synes at have støttet sig til faren. Hun beskriver, at det har været meget udfordrende at tage sig af datteren, der er forurettede, ikke mindst efter anbringelsen fra 2020 til 2022. Hendes sociale liv foregår primært virtuelt, da hun hverken magter at have gæster eller gå på besøg.

Observanden røg første gang cannabis og drak alkohol i 13-14-årsal-deren. Hun havde på daværende tidspunkt et halvt års misbrug af can-nabis, men har ikke genoptaget det efterfølgende. Hun har aldrig haft et misbrug af alkohol og ophørte helt med at drikke, da hun var i star-ten af 20´erne. Hun har ved enkelte festlige lejligheder indtaget cen-tralstimulerende kokain, men ikke de sidste mange år.

Observanden har haft et mangeårigt forløb i psykiatrien, og blev som 21-årig diagnosticeret med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type. Hun havde tendens til voldsomme følelsesudsving og til at føle sig forbigået. Hun dannede ustabile relationer og havde kroniske selvmordstanker. Hun har under denne diagnose bl.a. modta-get to et halvt års specialiseret terapeutisk gruppebehandling, da hun var i midten af 30´erne. Hun blev som 43-årig diagnosticeret med ADHD og autisme ved en privatpraktiserende psykiater. Hun var grundet selvmordstanker indlagt en enkelt nat på psykiatrisk afdeling fra fængslet som 43-årig. Hun blev her ikke fundet psykotisk og fortsat med tegn på personlighedsforstyrrelse.

Observanden findes ved samtalerne ikke sindssyg, men forstyrret i sin personlighedsstruktur med særligt emotionelt ustabile træk. Hun har således et lunefuldt humør, tendens til stridbarhed og manglende ud-holdenhed. Dette understøttes af den psykologiske undersøgelse, der viser, at hun har en pessimistisk grundindstilling og tendens til at op-leve sig svigtet. Hun bliver let et bytte for impulsive tilskyndelser og mister overblikket i følelseskrævende situationer. Undersøgelsen kon-staterede, at hun var højt begavet og ikke psykotisk.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt hun findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf.

... "

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

...

Samtlige dommere og nævninge udtaler:

Tiltalte har nægtet sig skyldig i drabsforsøg på sin datter, Forurettede, men hun har erkendt at have udøvet vold efter straffelovens § 244, stk. 1, subsidiært § 245, stk. 1, ved den 31. december 2024 at have taget kvælertag med begge hænder om sin datters hals og at ha-ve slået hende flere gange i baghovedet med knyttet hånd.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig Forurettedes troværdige og detaljerede forklaring, opkaldet til 112, personundersøgelseserklæringerne vedrørende tiltalte og Forurettede, de foreviste fotos af tiltalte og Forurettede, politibetjent Vidnes forklaring, sms-korrespondancen mellem tiltalte og Forurettede og til dels også tiltaltes egen forklaring, lægger retten til grund, at tiltalte og Forurettede igennem en længere periode forud for den 31. december 2024 havde et tiltagende vanskeligt samliv præget af hver deres psykiske vanske-ligheder, at de begge var pressede følelsesmæssigt, og at tiltalte var opgiven-de og havde selvmordstanker. Om formiddagen den 31. december 2024 var tiltalte og Forurettede hjemme i stuen på deres fælles Adresse i By 1, hvor de skændtes. Forurettede kaste-de på et tidspunkt under deres skænderi flere ting efter tiltalte og gik fra so-faen over mod tiltalte og sagde ”Er du bange for mig nu?” eller lignende. Til-talte rejste sig fra sengen og gik over mod Forurettede og tog hårdt fat om hendes skuldre, hvorefter Forurettede slog tiltalte i ansigtet med knyttet hånd flere gange og tog fat om tiltaltes hals. Tiltalte tog herefter hårdt fat med begge hænder om Forurettedes hals og førte hende over til sengen, hvor tiltalte lagde hende med overkroppen på sengen og benene udover sengen, mens tiltalte satte sig over hende med et knæ på sofaen og pressede hende ned i sengen og fortsat tog kvælertag på hende med begge hænder.

Retten lægger endvidere til grund, at Forurettede, mens tiltalte tog kvælertag på hende, slog tiltalte med knyttet hånd flere gange, og sagde til tiltalte, at hun ikke kunne få vejret, hvortil tiltalte hånligt svarede: ”Nå, det kan du ikke” eller lignende, at tiltalte på et tidspunkt slap den ene hånd og slog Forurettede i baghovedet flere gange med knyttet hånd, at Forurettede havde voldsomt vejrtrækningsbesvær og langsomt mistede kontrollen over sin krop, der syrede til og blev slap, at Forurettede blev omtåget, og at tiltalte holdt grebet om Forurettedes hals og først slap, da tiltalte troede, at Forurettede var død. Retten finder det ikke bevist, at Forurettede besvimede og herefter kom til bevidsthed.

Derudover lægger retten til grund, at tiltalte herefter forlod stuen og gik ud i

køkkenet for at hente nogle piller med henblik på at begå selvomord, at Forurettede gled ned fra sengen og sad på gulvet med ryggen op ad sengen og virrede med hovedet, at tiltalte herefter fra køkkenet til Forurettede sagde: ”Man besvimer da ikke af så lidt” , ”Som om du er død” , ”Ej, du er ikke rigtig død” eller lignende, at Forurettede herefter vaklende på ustabile ben løb ind på sit værelse, barrikaderede sig bag døren med sin kropsvægt for at beskytte sig selv, da hun ikke var sikker på, om tiltalte ville komme ind og slå hende ihjel, og ringede 112. Forurettede sagde til alarmcentralen, at hun og tiltalte havde været oppe og slås og taget kvælertag på hinanden, og at hun ville have sin mor tvangsind-lagt. Personen på vagtcentralen bad Forurettede om at give tele-fonen til tiltalte, hvilket hun gjorde. Tiltalte sagde under samtalen med perso-nen på alarmcentralen bl.a.: ”Jeg har kvalt hende, fordi jeg ville slå hende ihj-el” , ”Ja, så det er min tilståelse. Overlagt drabsforsøg.” , ”Jeg fik bare lyst til at slå hende ihjel og så gik jeg i gang, fordi jeg kan ikke klare, at være mor mere.” og ”Nu skal jeg i fængsel i rigtig mange år jo.” og tillige til Forurettede bl.a.: ”Jeg skal i fængsel nu Forurettede. I meget lang tid.” .

Tiltalte har vedrørende udtalelserne forklaret bl.a., at hun ikke ønskede, at hendes datter skulle dø. Hun udtalte til alarmcentralen, at hun havde forsøgt at slå sin datter ihjel, fordi hun prøvede at beskytte hende i forhold til den vold, som hendes datter havde udøvet mod hende, og fordi hun bare ville ha-ve deres skænderi og slagsmål til at stoppe, og at hun udtalte, at hun skulle lang tid i fængsel, fordi hun ville give sin datter dårlig samvittighed.

Af personundersøgelseserklæring af 28. januar 2025 vedrørende Forurettede fremgår bl.a., at der af tegn på vold mod halsen påvistes flere underhudsblødninger og hudafskrabninger på begge sider af halsen, at disse læsioner var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestids-punkt, den 31. december 2024 ca. kl. 11.50, og meget vel opstået som følge af greb om halsen med hænder, som oplyst af undersøgte, at der ikke fandtes punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds, og at det på det foreliggende grundlag må skønnes, at undersøgte kan have været i livsfare, idet det kan tilføjes, at der i litteraturen er beskrevet enkelte tilfælde af chokudløst hjertestop ved vold mod halsens blodkar og nerveplekser.

Tre dommere og fire nævninge udtaler:

På baggrund af skaderne beskrevet i personundersøgelseserklæringen vedrø-rende Forurettede og hendes reaktion under tiltaltes greb om hendes hals med bl.a. voldsomt vejrtrækningsbesvær og slaphed i kroppen lægger disse voterende til grund, at tiltaltes greb om halsen var kraftigt og længerevarende, og at Forurettede kan have været i livsfare. Herefter, og da tiltalte først slap grebet, da hun troede, at Forurettede var død, da Forurettede efter kvælertaget løb ind på sit værelse og barrikaderede sig, fordi hun ikke var sikker på, om tiltalte ville slå hende ihjel, da det var Forurettede, der ringede 112, da tiltal-te gentagne gange udtalte til alarmcentralen og politiet, at hun havde forsøgt

at slå sin datter ihjel, og da tiltalte var meget følelsesmæssigt belastet, var op-givende og havde selvmordstanker, finder disse voterende, at tiltalte har haft til hensigt at dræbe Forurettede, da tiltalte tog kvælertag på hende.

Disse voterende stemmer derfor for, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, dog således at det ikke er bevist, at tiltalte besvimede og herefter kom til bevidst-hed.

To nævninge udtaler:

Disse voterende finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede, da tiltalte tog kvælertag på hende. Disse voterende har navnlig lagt vægt på, at det fremgår af personundersøgelseserklæring af 28. januar 2025 vedrørende Forurettede, at hun ikke havde punktformede blodudtrædninger i øjnene eller andet steds, og derfor reelt ik-ke har været i livsfare, og at tiltalte var i chok over, at hun havde været oppe og slås med sin datter og taget kvælertag på hende og samtidig ville beskytte sin datter, da hun udtalte, at hun havde forsøgt at slå sin datter ihjel og skulle i fængsel i lang tid.

Disse voterende stemmer derfor for, at tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

Tiltalte har erkendt at have udøvet vold efter straffelovens § 244, stk. 1, mod Forurettede ved at have taget kvælertag på hende med to hæn-der og at have slået hende flere gange i baghovedet med knyttet hånd.

Efter en samlet vurdering af voldens karakter sammenholdt med de lægelige oplysninger om de begrænsede skader, og at Forurettede ikke havde punktformede blodudtrædninger i øjnene eller andet steds efter kvæ-lertaget, er der ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 245, stk. 1.

Disse voterende stemmer derfor for at tiltalte findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, i overensstemmelse med tiltaltes erkendelse.

Tiltalte er efter stemmeafgivning herefter skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 237, jf. § 21, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte, er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

..."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21.

Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 2 stemmer for fængsel i 5 år.

Ved fastsættelsen af straffen har samtlige voterende lagt vægt på, at straffen for drabsforsøg efter sædvanlig praksis er fængsel i 6 år i tilfælde, hvor der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke nedsættelse eller forhøjelse af straffen.

Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at der i denne sag ikke er grundlag for at fravige det anførte udgangspunkt. Der er herved på den ene side lagt vægt på, at drabsforsøget er udført i forlængelse af, at forurettede kastede effekter efter tiltalte og udøvede vold mod hende og på den anden si-de, at tiltalte, der er forurettedes primære omsorgsperson, er forurettede fy-sisk overlegen samt, at der er tale om, at drabsforsøget er begået af en vok-sen mod et barn.

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at der på baggrund af, at drabsforsøget er udført i forlængelse af, at forurettede kastede effekter efter tiltalte og udøvede vold mod hende er grundlag for at nedsætte straffen til fængsel i 5 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 6 år.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31. december 2024.

Erstatning

Dommerne tager påstanden om godtgørelse delvist til følge som nedenfor be-stemt. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 28. september 2025.

Dommerne har lagt vægt på, at drabsforsøget på Forurettede ef-ter en samlet vurdering af sagens omstændigheder har indebåret et særligt groft angreb rettet mod hendes person, hvorfor der er grundlag for at tilken-de hende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Denne godtgørelse findes passende at kunne fastsættes til 20.000 kr. Hertil kommer, at Forurettede er berettiget til godtgørelse for svie og smerte i en dag á 220 kr, jf. erstatningsansvarslovens § 3.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 20.220 kr. til Forurettede. Be-løbet forrentes med procesrente fra den 28. september 2025.

Dommer