Tiltale for moms- og skattesvig for i alt ca. 32 millioner kr. jf. overtrædelse af blandt andet straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. Påstand om konfiskation, erstatning og rettighedsfrakendelse

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 7. februar 2025

Rettens nr. 10033/2022

Politiets nr. 0100-76402-00020-17

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1989),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1984),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1990),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1981) og

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1961)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 5. november 2022 og revideret anklageskrift den 5. april 2024 samt tilkendegivelser af 16. januar 2025. Anklageskriftet er berigtiget under hovedforhandlingen.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra 1. kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af virk-somheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have af-givet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet

de angav virksomhedens købsmoms for højt med 4.119.590 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med et tilsvarende beløb.

2.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

Tiltalte 4

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straf-felovens § 21,

ved for 3. og 4. kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale el-ler forståelse som de daglige ledere af virksomheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have forsøgt at afgive urigtige eller vildle-dende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de i virksomheden mod-tog og betalte fiktive fakturaer fra Virksomhed ApS 2 og Virksomhed 1 IVS med købsmoms på i alt 140.323 kr., blandt andet med henblik på, at faktura-erne uberettiget skulle indgå i virksomhedens angivelse af købsmoms, hvilke angivelser endnu ikke var foretaget, da de tiltalte blev anholdt af politiet hen-holdsvis den 30. oktober 2019 og den 1. november 2019, hvorved statskas-sen blev forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb.

3.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af virksomhe-den Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 16.478.360 kr., hvor-

ved staten blev unddraget A-skat, subsidiært udbytteskat, med 8.338.050 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 1.318.269 kr., i alt 9.656.319 kr.

subsidiært/ til dels subsidiært

medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffe-lovens § 23, subsidiært forsøg på medvirken hertil, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2019 i forening og efter

fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 16.478.360, hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne el-ler medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura.

Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller for-søgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lø-nudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 9.656.319 kr.

4.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

Tiltalte 4

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk.1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af virk-somheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat at have und-ladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsi-diært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 561.292 kr., som i forbindelse med lønudbetalinger hovedsagelig blev udbetalt kontant af Tiltalte 4, hvorved staten blev unddraget A-skat, subsidiært ud-bytteskat, med 284.014 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 44.903 kr., i alt 328.917 kr.

subsidiært/til dels subsidiært

medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffe-lovens § 23, subsidiært forsøg på medvirken hertil, jf. straffelovens § 21,

ved i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af virk-somheden Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke

nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 561.292 kr., hvilke leveringer de betalte kontant til virk-somhederne eller medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura.

Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller for-søgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lø-nudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 328.917 kr.

5.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra 4. kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de an-gav virksomhedens købsmoms for højt med 5.502.933 kr., hvorved statskas-sen blev unddraget moms med et tilsvarende beløb.

6.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

Tiltalte 4

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straf-felovens § 21,

ved for 3. og 4. kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale el-ler forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have forsøgt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de i virksomheden modtog og betalte fiktive fakturaer fra Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4 med købsmoms på i alt 91.305 kr., blandt andet med henblik på at fakturaerne u-berettiget skulle indgå i virksomhedens angivelse af købsmoms, hvilke angi-velser endnu ikke var foretaget, da de tiltalte blev anholdt af politiet henhold-svis den 30. oktober 2019 og den 1. november 2019, hvorved statskassen

blev forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb.

7.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk.  1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 22.011.732 kr., hvor-

ved staten blev unddraget A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, med 11.137.936 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 1.760.939 kr., i alt 12.898.875 kr.

subsidiært/til dels subsidiært

medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffe-lovens § 23, subsidiært forsøg på medvirken hertil, jf. straffelovens § 21,

ved i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 22.011.732 kr., hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne eller medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura.

Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller for-søgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lø-nudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 12.898.875 kr.

Forhold 1, 3, 5 og 7.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

til dels mere subsidiært

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 6 og jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 52 a, stk. 6, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, subsidiært medvirken hertil jf. straffelovens § 23,

ved i perioden fra 2. kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse herunder til dels med Tiltalte 5, hvis forhold behandles i den subsidiære tiltale i forhold 11, som de daglige ledere i virksomhederne Virksomhed ApS 1, Adresse 1, By 1, CVR nr. 1 og Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hovedanpartshavere med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have erhvervet varer eller ydelser, hvoraf der ikke var betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov eller at have forsøgt herpå, og i forening med Tiltalte 5 at havde drevet momsregistreringspligtig virk-somhed i navnene Virksomhed ApS 5, CVR nr. 3, Virksomhed IVS 1, CVR nr. 4 og Virksomhed IVS 2, CVR nr. 5 uden at virksomhederne var anmeldt til SKAT, ligesom de uagtet den mang(e)lende momsregistrering ud-stedte fakturaer med deklareret moms, subsidiært medvirkede hertil.

De tiltalte indlejede mandskab m.m. af de tre nævnte virksomheder omfattet af den subsidiære tiltale i forhold 11, hvilket mandskab de udøvede arbejdsgi-verbeføjelser over, idet det bl.a. var dem, der bestemte, hvilke personer, der skulle indlejes til de pågældende opgaver, ligesom de traf aftale med de på-gældende om arbejdsopgaver, løn og ferie, samt modtog underretning om sygdom, ligesom de modtog arbejdssedler og lavede time- og lønregnskab for de pågældende og i flere tilfælde udbetalte eller foranstaltede udbetalt løn til de pågældende kontant.

De tiltalte vidste eller måtte bestemt formode, at det indlejede mandskab blev aflønnet uden indeholdelse af skatter, og at der ikke blev angivet og betalt salgsmoms i virksomhederne. Ved at betale det fakturerede beløb vedrørende mandsskabsleje på i alt 47.150.730 kr. inklusiv moms, gjorde de tiltalte det muligt for Tiltalte 5 at undlade at opfylde sin pligt til at indeholde skatter ved udbetaling af et beløb på i alt 37.720.584 kr., alt hvorved de und-drog eller medvirkede til at unddrage moms med 9.430.146 kr. og skatter med 22.104.262 kr.

8.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

Tiltalte 4

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere i virksom-heden Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 365.220 kr., som i forbindelse med lønudbetalinger hovedsagelig blev udbetalt kontant af Tiltalte 4, hvorved staten blev unddraget A-skat, subsidiært udbytteskat, med 184.801 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 29.218 kr., i alt 214.019 kr.

subsidiært/til dels subsidiært

medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffe-lovens § 23, subsidiært forsøg på medvirken hertil, jf. straffelovens § 21,

ved i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 3, Adresse 1, By 1, CVR nr. 2, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var direktører og hove-danpartshavere, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 365.220 kr., hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne el-ler medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura.

Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller for-søgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lø-nudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 214.019 kr.

9.

Tiltalte 2

Tiltalte 4

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for 3. og 4. kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale el-ler forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 6, Adresse 1, By 1, CVR nr. 6, hvor Tiltalte 2 var direktør og reel eneanpartshaver, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgifts-kontrollen, idet de angav virksomhedens købsmoms for højt med 502.419 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med et tilsvarende beløb.

subsidiært

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straf-felovens § 21,

ved for 3. og 4. kvartal 2019 i forening og efter fælles forudgående aftale el-ler forståelse som de dalige ledere af Virksomhed ApS 6, Adresse 1, By 1, CVR nr. 6, hvor Tiltalte 2 var di-rektør og reel eneanpartshaver, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have forsøgt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for af-giftskontrollen, idet de i  virksomheden modtog og betalte fiktive fakturaer fra Virksomhed 1 IVS og Virksomhed ApS 2 med købsmoms på i alt 502.419 kr., blandt andet med henblik på, at fakturaerne uberettiget skulle indgå i virksomhedens angivelse af købsmoms, hvilke angivelser endnu ikke var fo-retaget, da de tiltalte blev anholdt af politiet den 30. oktober 2019, hvorved statskassen blev forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb.

10.

Tiltalte 2

Tiltalte 4

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 6, Adresse 1, By 1, CVR nr. 6, hvor Tiltalte 2 var direktør og reel eneanpartshaver, med forsæt til at unddrage statskassen skat at have undladt at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, til dels subsidiært udbytteskat, samt arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 2.009.675 kr., som i forbindelse med lønudbetalinger hovedsagelig blev udbetalt kontant af Tiltalte 4, hvorved staten blev unddraget A-skat, subsidiært udbytteskat med 1.016.896 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 160.774 kr., i alt 1.177.670 kr.

subsidiært/til dels subsidiært

medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffe-lovens § 23, subsidiært forsøg på medvirken hertil, jf. straffelovens § 21,

ved i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019 i forening og ef-ter fælles forudgående aftale eller forståelse som de daglige ledere af Virksomhed ApS 6, Adresse 1, By 1, CVR nr. 6, hvor Tiltalte 2 var direktør og reel eneanpartshaver, med forsæt til at unddrage statskassen skat, af ikke nærmere identificerede virksomheder at have modtaget levering af varer og ydelser for op til 2.009.675 kr., hvilke leveringer de betalte kontant til virksomhederne eller medarbejdere i virksomhederne uden modtagelse af faktura.

Herved gjorde de det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller for-søgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod eller forsøgte at undla-de at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at op-fylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lø-nudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 1.177.670 kr.

11.

Tiltalte 5

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, og medvirken til over-trædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til dels subsidiært forsøg herpå efter straf-felovens § 21,

ved i perioden fra den 1. april 2015 til den 30. juni 2019, for at skaffe sig el-ler andre uberettiget vinding som led i virksomhed forsætligt at have udstedt fiktive fakturaer i navnet Virksomhed ApS 5, Adresse 2, By 2, CVR nr. 3 og fra virksomhederne Virksomhed IVS 1, Adresse 3, Val-by, CVR nr. 4 og Virksomhed IVS 2, CVR nr. 5, c/o Tiltalte 5, Adresse 4, By 3, i hvilke to virksomheder tiltalte var direktør og reel ejer, idet han udstedte 211 fakturaer på i alt 47.150.730 kr., inklusiv moms på 9.430.146 kr., med urigtigt indhold vedrørende mandskabsudleje m.m. til Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1 og Virksomhed ApS 3, CVR nr. 2. Det fakturerede var ikke udført/leveret af virksomhe-derne, og fakturaerne var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgø-relsen af afgiftstilsvar for Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3.

Tiltalte hævede de beløb, der blev indbetalt for de fiktive fakturaer på diverse bankkonti, eller foranstaltede dem hævet, i flere tilfælde efter at de var blevet overført til andre bankkonti, hvorefter han afleverede beløbene kontant enten til de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 eller efter deres instruks som løn til personer, der var ansat i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3.

Herved gjorde tiltalte det muligt og medvirkede til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bi-drag ved lønudbetalinger på i alt 37.720.580 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget, til dels subsidiært forsøgt unddraget skatter med 22.104.262 kr.

subsidiært

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2, jf.

§ 47, stk. 1, 1. pkt., og § 52 a, stk. 6,

ved i per(i)oden fra den 1. april 2015 til den 30. juni 2019 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have drevet momsregistreringspligtig virksom-hed i navnene Virksomhed ApS 5, Adresse 3, Valby,  CVR nr. 3, Virksomhed IVS 1, Adresse 3, Valby, CVR nr. 4 og Virksomhed IVS 2, Adresse 4, By 3, CVR nr. 5, uden at disse var anmeldt til SKAT, ligesom han uagtet den manglende momsregistrering udstedte faktu-raer med deklareret moms, hvorved statskassen blev unddraget moms med 9.430.146 kr.

og

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. april 2015 til den 30. juni 2019 som indehaver af de ovenfor nævnte virksomheder Virksomhed ApS 5, Virksomhed IVS 1 og Virksomhed IVS 2, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, subsidiært til dels udbytteskat, af et beløb på 37.720.584 kr., hvorved statskassen blev unddraget AM bidrag med 3.017.647 kr. og A-skat, subsidiært til dels udbyt-teskat, med 19.086.616 kr., i alt 22.104.262 kr.

12.

Tiltalte 3

hæleri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1,

ved i perioden fra kort før den 22. august 2018 til den 30. oktober 2019 i Københavnsområdet, blandt andet i Øresundstunnelen og på Kristinehøj 47, Kastrup, hvor bilen var indleveret til reparation, at have været i besiddelse af en Audi RS7 Stel nr. 1 til en værdi af ca. 575.000 SEK ( ca. 422.000 kr.), uagtet han vidste eller bestemt formodede, at bilen, der var fravendt en svensk ejer ved bedrageri, stammede fra en straf-bar lovovertrædelse.

13.

Tiltalte 2

lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1,

ved den 28. oktober 2020 på Adresse 5 i By 4 at have været i besiddelse af en pose med 6 stk. ampuller indeholdende hver 1 ml te-stosteron til eget brug.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel samt i medfør af straf-felovens § 50, stk. 2, en tillægsbøde til hver af de tiltalte på én gang det und-dragne beløb + ½ gang det forsøgt unddragne beløb.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med-før af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., frakendes retten til at deltage i ledels-en af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte per-sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Anklagemyndighedens har endeligt nedlagt følgende påstande om konfiskati-on:

-i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, af følgende:

hos Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4:

Koster

Nr. 1-1/7 1 Apple computer skærm

hos Tiltalte 2:

Nr. 3-1/1 6 stk. ampuller indeholdende hver 1 ml testosteron

hos Tiltalte 4:

Nr. 3-1/1 6 stk. ampuller indeholdende hver 1 ml testosteron Nr. 3-10/1 1 mobiltelefon mrk. Samsung

Nr. 3-3/4 1 USB stik

Nr. 3-3/5 1 Iphone 8, hvidt cover

-i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, subsidiært § 76 a, jf. § 77, af føl-gende:

hos Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og

Tiltalte 4:

Koster

Nr. 1-8/1 559.770,80 kr. fra bankkonto tilhørende Virksomhed ApS 3

Virksomhed ApS 3

Nr. 1-8/2 967.290,75 kr. fra bankkonto tilhørende Virksomhed ApS 1

Virksomhed ApS 1

Nr. 1-9/1 41.843,75 kr. indbetalt faktura vedrørende Virksomhed ApS 1

Virksomhed ApS 1

Nr. 1-9/2 53.831,25 kr. indbetalt faktura vedrørende Virksomhed ApS 1

Virksomhed ApS 1

hos Tiltalte 2 og Tiltalte 4:

Nr. 3-4/2 15.150 kr. i kuvert påskrevet ”Person 1 101” Nr. 3-4/3 26.650 kr. i kuvert påskrevet ”Navn 1 148” Nr. 3-7/1 4.400 kr. i kuvert påskrevet ”86/2 Navn 2”

hos Tiltalte 2:

Nr. 2-2/15 26.000 kr.

Nr. 2-2/21 1 urkasse med 5 Rebillion ure

Nr. 2-2/7 1 armbåndsur mrk. Breitling

Nr. 2-2/8 1 armbåndsur mrk. Vanguard

Nr. 2-20/2.1 150 kr.

Nr. 2-20/3 1 armbåndsur mrk. Rolex

Nr. 2-21/4 142.189,23 kr. fra privat bankkonto

Nr. 2-21/5 754,91 kr. fra privat bankkonto

Nr. 2-21/8 1.274.436,31 kr. fra Virksomhed ApS 6

hos Tiltalte 3:

Nr. 35-1/2 1 Luksusbil 1, Reg. nr. 1 Nr. 35-1/2.1 og 2.1.1  2 registreringsattester på Luksusbil 1,

Reg. nr. 1

Nr. 7-4/1 1 armbåndsur, mrk. Rolex

Nr. 7-4/3 1 armbåndsur, mrk. Panerai, m. ekstra læderrem Nr. 7-4/6 4.600 SEK

Nr. 7-4/7 1.700 kr.

Nr. 7-5/12.1 1 registreringsattest på Luksusbil 1, Reg. nr. 1

Reg. nr. 1

Nr. 7-8/1 7.670,72 kr. fra privat bankkonto

52.708,33 kr. (enten danske eller svenske) med tilskrevne renter, som

indestår på hans bankkonto Konto nr. 1 i Danske Bank i Sverige.

hos Tiltalte 4:

Nr. 3-14/1 1 armbåndsur mrk. Rolex

Nr. 3-15/1 170,61 kr.

Nr. 3-4/10 1 armbåndsur mrk. Breitling

Nr. 3-4/11 1 armbåndsur mrk. Helfer

Nr. 3-4/4 75.000 kr. i sort plastikindpakning påskrevet ”1” Nr. 3-4/5 1.000 kr., 80 Sch. Franc, 5 US dollars, 1.200 NOK og

5.890 SEK

Nr. 3-4/6 156.200 kr. i gul Forex pakke

Nr. 3-4/9.1 kvittering for køb af Rolex, koster 3-14/1

hos Tiltalte 5

Nr. 5-5/1 41.036,98 kr. fra privat konto

Nr. 5-5/2 16.639,77 kr. fra privat konto

Nr. 5-5/3 500 kr. fra privat konto

Br. 5-6/1 19 stk. obligationer i Virksomhed A/S 1, alt på nominelt 95.000

kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt følgende erstatningspåstande:

Tiltalte 1 og Tiltalte 3 tilpligtes in solidum at betale 32.177.717 kr. til Skattestyrelsen.

Tiltalte 2 tilpligtes at betale 28.548.575 kr. til Skattestyrelsen in solidum med Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 5.

Tiltalte 5 tilpligtes at betale 31.534.408 kr. til Skattestyrelsen in solidum med Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2.

De tiltalte har nægtet sig skyldige og nedlagt påstand om frifindelse, subsidi-ært om rettens mildeste dom.

De tiltalte har endvidere påstået frifindelse over for konfiskations-, frakendelses- og erstatningspåstandene.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29, Vidne 30, Vidne 31, Vidne 32, Vidne 33, Vidne 34, Vidne 35, Vidne 36, Vidne 37, Vidne 38, Vidne 39, Vidne 40, Vidne 41, Vidne 42, Vidne 43, Vidne 44, Vidne 45, Vidne 46, Vidne 47, Vidne 48 og Vidne 49.

Forklaringerne er afgivet samtidig med, at der løbende er sket dokumentation af sagens akter. Forklaringerne samt dokumentationen er gengivet således i retsbogen:

”…

Tiltalte 2 forklarede om forhold 13, at han bor på Adresse 5. Det gjorde han også i 2020. Han styrketræner, men har aldrig gjort brug af steroider. De ampuller med steroider, som blev fundet ved ransagningen, er ikke hans. Han ville ikke udtale sig til politiet. Hans storebror er Tiltalte 4. Tiltalte 4 lå på det tidspunkt i skilsmisse og sov i hans stue. Ampullerne er Tiltalte 4's.

Foreholdt afhøringsrapport tillæg 3 s. 117, hvoraf fremgår:

”Sigtede erkendte, at de fundne 6 ampuller med hver 1 ml. testosteron tilhørte ham.”

Han har forklaret sådan til politiet, for han tænkte, at han godt kunne påtage sig skylden, når hans bror i forvejen havde mange problemer. Den pose, de lå i, var også Tiltalte 4's. Han vidste ikke, at tingene lå på adressen.

Tiltalte 4 forklarede til forhold 13, at det er hans ampuller, som blev fundet hos Tiltalte 2. Han og hans hustru var blevet uvenner på grund af den verserende sag. Det endte med, at han blev skilt. I forbindelse med ransag-ningen sagde han til politiet, at det var hans ampuller. Det fremgår også af ransagningsrapporten, at det er hans. Forevist Fotorapport tillæg 3, s. 121 og 123 med fotos af apotekerpose og af ampullerne, bekræftede han, at ampul-lerne lå i den pose. Han bruger testosteron, fordi han lider af muskelsvind og har rygproblemer. Der blev også fundet ampuller på hans egen adresse. Det har han fået en bøde for.

Om sagens hovedforhold forklarede han, at han har en 4-årig handelsuddan-nelse, og bagefter kørte han taxa. Han fik rygproblemer og kunne ikke klare at køre taxa. Han fik derefter flexjob i centralen hos Virksomhed 2. Han arbejdede i flexjob i et taxaselskab mellem 2012 og 2019. Han arbejdede der-efter 1 måned i et værksted, som blev sprængt i luften.

Han kender Tiltalte 1 gennem sin lillebror Tiltalte 3. De har ar-bejdet sammen for mange år siden. Han har også fået tilbudt at arbejde for dem, men det sagde han nej tak til, for han syntes, at det ville være vanskeligt at arbejde under dem.

Tiltalte 2 spurgte ham i 2019, om han ville arbejde i Virksomhed ApS 6. Han accepterede det, fordi han vidste, at Tiltalte 2 ville tage hensyn til hans helbred.

Han lærte Tiltalte 5 at kende omkring 2018, hvor han mødte ham i byen og syntes, at han var en hyggelig fætter. De hyggede sig sammen og ikke an-det. De talte ikke sammen dagligt, men når de sås, havde de det sjovt. De skrev også sammen over telefonen – tit drillende. Han kan ikke sige, hvor of-te de havde kontakt, og han ved heller ikke, hvilke kælenavne han brugte. Han kaldte ham Kaldenavn 1, Kaldenavn 2 og Kaldenavn 3. Det sidste skyldtes, at når Tiltalte 5 gik i byen, lignede han en 20-årig med Gucci og tracksuit.

Foreholdt skatteansættelse for 2018, mappe 1 s. 11718, hvoraf fremgår, at hans indkomst var 289.094 kr., forklarede han, at han var ansat i flexjob, og det var den eneste indkomst, han havde. Virksomhed 2 betalte hele hans løn, og de fik refusion af kommunen. Han kunne godt leve af sin løn. Han og hans ekskone havde også en frisørsalon, som hun drev og havde indtægter fra.

Foreholdt skatteansættelse for 2019 indtil 13. maj 2019, mappe 1 s. 11722, hvoraf fremgår, at hans indkomst var 85.000 kr. fra Virksomhed 2, og at han fik sygedagpenge på 45.633 kr., forklarede han, at han var sygemeldt

indtil juni måned, fordi han kom til skade nytårsaften.

Foreholdt mappe 2 s. 6276, ansættelseskontrakt for 8 timer om ugen, forkla-rede han, at det er hans underskrift på aftalen. Han fik 200 kr. i timen. Når titlen var marketingschef, var det for at det skulle se godt ud på Facebook. Realiteten var, at han var handicappet og ikke kunne varetage et job. Til at starte med skulle han stå til rådighed for dem, der udførte arbejdet, og have styr på værktøj, arbejdstøj og timesedler. Han kørte ud til byggepladser, hvor de, der udførte arbejdet, var, når de havde brug for noget, i stedet for at de skulle bruge tid på at køre ind til kontoret.

Tiltalte 2 skulle efter aftale med kommunen være hans mentor. De startede med at køre rundt til alle pladserne, så han kunne se, hvordan det foregik, og hvor han skulle hen. Til at starte med brugte de derfor meget tid sammen, så han kunne se, hvem han skulle snakke med.

Han nåede kun at være ansat i virksomheden i 2 – 3 måneder, før politiet stoppede det, og han nåede ikke rigtig at komme til at arbejde selvstændigt.

Før sin ansættelse havde han ikke noget at gøre med Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3, men han kunne i ny og næ have været på besøg på kon-toret for at besøge Tiltalte 2, og nogle gange kunne han også hjælpe til. På et tidspunkt var deres bogholder stoppet eller syg, og så hjalp han dem med at tælle timesedler. Der kan også have været andre tilfælde, hvor han har hjulpet Tiltalte 2, som en bror gør. Han ved ikke, hvilke selskaber, der var tale om på det tidspunkt, for han var ikke tilknyttet noget selskab. Han er bare gået til hånde uden betaling, hvis Tiltalte 2 bad ham om det.

…

Tiltalte 4 forklarede videre, at han ikke kan huske, hvordan ar-bejdet med at optælle timer foregik – han kan bare huske, at han hjalp. Tiltalte 2 har også altid stået meget til rådighed for ham og har hjulpet ham. Time-sedler er en opgørelse af, hvor meget en person, der udfører arbejdet, har ar-bejdet på en uge. Det behøver ikke være en ansat, men bare en, der har ud-ført arbejdet. Han tjekkede timesedlerne, om de passede med det, de havde skrevet – frokost betaler man selv - er den godkendt og skrevet under – ja det er den.

Foreholdt eksempel på timeseddel mappe 2 s. 7024, forklarede han, at det var sådan, timesedlerne så ud. Når han tjekkede, at det registrerede passede, bestod det i, at han skulle sikre, at kunden havde godkendt den, og at der var trukket den halve times frokostpause ud. Han var i realiteten ligeglad med, hvad der stod, så længe de, der lavede bogholderiet, vidste, hvem kunden og den ansatte var.

Han kan ikke huske, hvad han gjorde med disse timesedler – han har muligvis taget dem med hjem.

Foreholdt kosterrapport mappe 2 s. 7023, samt kosterrapport tillæg 8 s. 99, hvoraf fremgår, at timesedlerne er fundet i en pose i udeskuret hos ham i for-bindelse med ransagning, forklarede han, at han tit tog sedlerne med hjem og lavede det derhjemme. Han var ikke ansat i Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3, så hvis han skulle hjælpe, skulle det være på hans præmisser. Han ville helst være derhjemme, fordi han har dårlig ryg.

Han har ikke betalt regninger fra entrepriser – det mener han ikke. Det er mange år tilbage.

Foreholdt sms-beskeder mappe 2, s. 6802 og 6792, hvoraf fremgår:

”Kan du sige til Tiltalte 1 at han skal betale den regning i dag, fordi Person 2 har skrevet til mig.

…

‘jeg er til Bryllup. men husk at betale regning til Virksomhed A/S 2 i dag. han har skrevet til mig. Mvh Tiltalte 4.”

Tiltalte forklarede, at hans kammerat Person 2's far ejer Virksomhed A/S 2 og nogle ejendomme i Bydel. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var på udkig efter lejemål, og han satte dem i forbindelse med Person 2's far. Han mener, at den regning vedrørte noget kød, som Tiltalte 1 havde købt til en fødselsdag eller et firmaarrange-ment. Han mener ikke, at regningen vedrørte noget med husleje. Når Tiltalte 1 ikke betalte, kontaktede Person 2 tiltalte. Han kan ikke huske, hvem der har skrevet den første besked. Han har ikke haft noget at gøre med at betale reg-ninger eller at skrive fakturaer.

Foreholdt sms-beskeder mappe 2, s. 6797:

”Hey Tiltalte 4

Prøv at tjek mailen pà E-mailadresse 1, sendt den 24aug ved Navn 3. Der kan du se hvordan han beskrive hvordan vi skal fakturaer,

Vh Tiltalte 1

…

tak, og det staves Tiltalte 4”

Tiltalte forklarede, at han skrev sammen med Tiltalte 1, fordi han ikke vidste noget om, hvordan man fakturerede, så han skulle have det at vide, hvis han fik brug for det.

Foreholdt sms-samtaler med ”Kaldenavn 4” mappe 2 s. 6827, forklarede han, at Kaldenavn 4 er Tiltalte 2.

Foreholdt sms’er med vedhæftede timesedler af 27. juli 2018 side 6848:

”Har du modtaget timesedler jeg lige har sendt på mailen

…

Nej

…

Har ikke modtaget noget”

Tiltalte forklarede, at det har været under den ferie, hvor han hjalp Tiltalte 2.

Foreholdt besked den 7. marts 2018 s. 6891 fra tiltalte til Tiltalte 3:

”Tiltalte 3 du er nød til at hjælpe mig med danløn”

Han havde ikke noget at gøre med lønudbetaling, og han kan ikke fortælle, hvad det går ud på. Det kan være, at han har hjulpet Tiltalte 2, og at bogholde-ren også har været der, og at de havde brug for, at Tiltalte 3 hjalp dem.

Foreholdt beskeder af 28. maj 2018 mellem tiltalte og Tiltalte 2, mappe 2 s. 6895:

”husk Navn 4 i uge 21

…

Uge 27 normal timer 29.5 timer og 2 timer overarbejder.. mvh Navn 4”

Tiltalte forklarede, at når der står sådan, så er det også noget, han har skulle hjælpe med. Han kan ikke huske alt, for han er blevet overfaldet og slået i hovedet for 3 år siden.

Når han hjalp forud for den 1. juli 2019, lånte han en computer. Han kom nogle gange på kontoret, men andre gange havde han mulighed for at tage den med hjem. Han arbejdede ikke for dem, men han hjalp nogle gange, og det gjorde han mest hjemmefra. Han ved ikke, om han havde ændret koden til den computer. Han ved ikke, hvad han skulle ændre:

Foreholdt sms’er den 1. juli 2018 mellem tiltalte og Tiltalte 2, mappe 2. s. 6905-6908, hvor Tiltalte 2 spurgte:

”Hvad er koden til computeren som du har ændret

…

Kode 1

…

med stort F

…

hvorfor skal du bruge den nu

…

Jeg er på kontoret

…

Hvorfor er der noget galt

…

Nej nej jeg skulle bare tjekke noget”

Tiltalte forklarede, at det var midt om natten, og han var bekymret. Han kun-ne godt have ændret password.

Foreholdt at der på hans mobil var fundet 86 fotos af timesedler fra 2018 og forevist timesedler mappe 2 s. 6936 ff forklarede han, at han ikke mindes at have disse fotos. Det kan godt være, at han har hjulpet med timesedlerne. Det kan også godt være, at han har reageret, hvis der ikke har været arbejds-giverunderskrift.

Forevist mappe 3 s. 758 ff, 2 mails af 28. maj 2018 og 27. juni 2018 sendt fra E-mailadresse 2, forklarede han, at det stadig er hans mailadresse. Han har også hjulpet med at tælle disse timesedler. Han ved ikke, hvor lang en pe-riode han hjalp, men når der er behov, så hjælpes man ad – det er sådan, de har det i deres familie.

Forevist rapport mappe 1 s. 12868 ff, og 12872 ff, forklarede tiltalte, at han stadig brugte computeren, da der blev ransaget. Det var en computer, der var tilgængelig, da han arbejdede der. Den var formentlig på kontoret, da han kom, men det kan også være, at han har haft en anden computer først.

Foreholdt, at computeren er meldt stjålet, mappe 2 s. 748 ff, forklarede han, at han ikke vidste, at den var stjålet.

Foreholdt, at der er fundet et usb-stik (med 14.099 filer fordelt på 750 map-per) i hans køkkenskuffe på hans bopæl, kosterrapport mappe 2 s. 6087 ff, forklarede han, at han slet ikke kan bruge et usb-stik. Han er ikke så kvik med computer, men kan godt sende mails og bruge den, når han får vist, hvad han skal gøre. Han har ikke set, hvad der er på det stik. Han kender ik-ke til listen over elektrikere eller tømrere eller de øvrige lister. Det har ikke noget med ham at gøre, og han ved ikke, hvorfor det lå der.

Tiltalte havde noget at gøre med de personer, der udførte arbejdet i Virksomhed ApS 6.

Forevist liste fra Skat over ansatte i Virksomhed ApS 6, tillæg 6 s. 22 ff, forklarede han, at han fik udbetalt 7.200 kr. om måneden af Tiltalte 2. Reglerne blev ænd-ret, så han også fik udbetalt penge fra kommunen. I alt fik han derfor mere end 7.200 kr. om måneden. Han kender ikke de personer, der ellers fremgår af listen, bortset fra Tiltalte 2.

Hans opgave, efter han blev ansat, bestod også i at gennemgå timesedler. Han fik dem på mail eller sms af dem, der skrev sedlerne. Han fik dem også af Tiltalte 2, og hvis nogle manglede, så sørgede han for at få dem. Det var kun nogle gange, hvis han skulle aflevere noget til dem på arbejdspladserne, at han fik deres timesedler med. De kan også være blevet sendt på mail til kon-torets mailadresse, men han kan ikke huske det. Han havde ikke noget at gø-re med deres lønudbetalinger, eller fakturering af kunderne. Han fik en ar-bejdstelefon til rådighed, da han blev ansat.

Forevist mappe 2 s. 6249 ff og særlig s. 6252, fotos af timesedler, forklarede han, at han ikke vidste, hvilken kunde, man lavede arbejde for på Rødovre-vej, og han havde ikke noget med kunderne at gøre. Han skrev bare timerne ned på hver person, men han havde ikke noget at gøre med kunden, lønnen, beregning eller udbetaling. Der var en bogholder, som stod for det. I 2019 hed bogholderen Person 3, og i 2018 var det en fyr, som han ikke kan huske nav-net på. Han ved ikke, hvad Person 3 lavede for Virksomhed ApS 6. Han havde ikke kend-skab til, om Virksomhed ApS 6 lejede folk ude i byen.

Forevist bogføringsbilag fra Virksomhed ApS 6, mappe 1 s. 6636 ff, siger de navne ham ikke noget, og han har ikke haft noget at gøre med underleverandører.

Han blev kontaktet af de personer, der udførte arbejdet, og de ringede til ham, hvis de blev syge. Det var ham, der skulle kontrollere deres tid. De kunne også godt melde sig syge til Tiltalte 2. Når han talte timerne sammen, kunne han ikke se, om personerne var ansat i eller indlejet til Virksomhed ApS 6. Han var der så kort tid, at han aldrig nåede at finde ud af, hvem der var ansat. Når han var færdig med sit arbejde, bogførte han sedlerne og lagde dem på en re-ol, hvor der var nogle andre, der bogførte og fakturerede. Han ved ikke, hvad der skete med timesedlerne, når der var faktureret.

De timesedler, der blev fundet hos ham, er dog også blevet bogført og faktu-reret – det går han ud fra, selv om de lå hjemme hos ham. Dengang kørte han ikke rundt og hentede timesedlerne – han fik dem tilsendt af Tiltalte 2, så han printede dem bare selv ud hjemme. Så Tiltalte 2 havde også en kopi. Der var al-tid dobbeltkopier af dem.

Forevist regneark med Virksomhed ApS 6's opgørelse af timesedler, mappe 2 s. 751 ff, forklarede tiltalte, at han modtog timesedler, og han har udfyldt antal timer på baggrund af timesedlerne. Det var på forhånd udfyldt med navne, og han har kun sat timerne på. Han er hverken god til regneark eller computer, så han udfyldte kun timerne ud fra de navne og uger, der var udfyldt. Som

det fremgår, er de godkendt af Tiltalte 2. Han kan ikke huske, om skemaet var forhåndsudfyldt med kundens og Tiltalte 2's godkendelse. Adspurgt på ny sva-rede tiltalte, at selvfølgelig var det ikke forhåndsgodkendt, for Tiltalte 2 skulle godkende den. Det er fra hans arbejdscomputer, men andre kunne også an-vende den. Han printede dem ud med ordene ”Godkendt af Virksomhed ApS 6 – Tiltalte 2” udfyldt. Han lagde den til Tiltalte 2, som skulle skrive under.

Han tror ikke, at han havde mere at gøre med skemaerne, når de var lagt til underskrift.

Forevist rapport med bilag, mappe 2, s. 814 ff, forklarede tiltalte, at han ikke mindes, at han har lavet dette bilag på side 819-820 med en 4 ugers oversigt (uge 34-38) – han kan ikke se, hvad der er timer eller noget som helst på det-te bilag. Det ser sort ud. Han kan huske, at han lavede dem i et regneark, men han kan ikke huske, hvordan det så ud, og han ved ikke, om han har set disse skemaer før. Computeren havde kun et password, og det var hans, og det kendte de andre også godt. Så når de andre brugte hans computer, brugte de hans password. Han kan ikke huske, om han har haft sådanne skemaer an-dre steder end på sin arbejdscomputer.

Forevist skemaer med 4 ugers oversigt (uge 30-33), fundet i køkkenet på hans bopæl, mappe 2 s. 6280 ff, forklarede tiltalte, at hans bror også har væ-ret hjemme hos ham, og det kan være, at hans bror har glemt dette skema hos ham. Det har ikke noget med ham at gøre. Han går ikke rundt og tjekker alting i sit hjem. Han ved ikke, hvorfor der er sat ring om nogle af navnene, og han kender slet ikke noget til den.

Foreholdt afhøringsrapport af 30. oktober 2019, mappe 2 s. 8728, hvoraf fremgår:

”Adspurgt til afhørtes arbejde og opgaver i Virksomhed ApS 6, forklarede afhørte, at hans egentlige arbejde bestod i at modtage timesedler fra de ansatte og re-gistrere, hvor mange timer de havde været på arbejde, hvorefter han fakturere-de kunden.”

Tiltalte forklarede, at det er formuleret forkert, for det var ikke ham, der fak-turerede kunden. De blev faktureret bagefter.

Foreholdt samme rapport mappe 2 s. 8730:

”Afhørte blev opfordret til at forklare hele processen fra timeregistrering til fakturering. Afhørte forklarede, at han modtog timesedlerne fra de ansatte på byggepladserne. Han registrerede timeantallet og fakturerede kunden ud fra det.

Adspurgt til, hvordan faktureringen foregik, forklarede afhørte, at han på veg-ne af virksomheden benyttede sig af platformen “Billy” . Afhørte ville ikke ud-

tale sig yderligere om den del, da han mente, at Tiltalte 2 måtte svare for virk-somhedens økonomiske del.”

Tiltalte forklarede, at der kun menes, at kunderne blev faktureret bagefter, og han er ikke kommet til at sige det til politiet på den måde. Det var Tiltalte 2 og bogholderen, der fakturerede, og han har aldrig faktureret. Han har ikke noget kendskab til, hvor meget kunderne blev faktureret i timen, men han har siddet ved siden af Tiltalte 2 eller bogholderen, når de har faktureret, og så kan han have set det.

Foreholdt s. 8730:

”Adspurgt til, hvor meget afhørte fakturerede de enkelte kunder, forklarede afhørte, at det varierede fra 200 kr. i pr. time til 500 kr. pr. time pr. ansatte.

Afhørte rettede sig selv med det samme og tilføjede, at 200 kr. var for lavt. Så lavt fakturerede de ikke. Det laveste han kunne huske, at han havde faktu-reret for var 290 kr. pr. time pr. ansatte.”

Tiltalte har været under oplæring, og han har ikke faktureret. Det er længe siden, og hvordan skal han kunne huske det. Han har ikke faktureret. Det har han nu sagt 100 gange.

Foreholdt videre:

”Adspurgt til, om afhørte ville uddybe, hvordan det mere præcist foregik, når han registrerede timer, forklarede han, at han modtog timesedler fra de ansatte på e-mail. Timesedlerne blev udfyldt på byggepladserne på ugebasis og un-derskrevet af en formand på byggepladsen. På den måde kunne det bekræftes, hvor længe de ansatte var på arbejde. Afhørte udfærdigede derefter en over-sigt over antallet af timer. Han afleverede derefter opgørelsen til Tiltalte 2, der så fortalte, hvad der skulle faktureres for.”

Foreholdt mappe 2 s. 8735:

”Adspurgt til, om de foreviste koster var nogle dokumenter, som afhørte hav-de udfærdiget, forklarede afhørte, at det var det. Det var nogle, som han hav-de udfærdiget i Excel på sin arbejdscomputer på kontoret.

Adspurgt, om dokumentet var en sammenregning af timeantal for ansatte for-delt over flere uger, bekræftede afhørte dette.

…

Afhørte forklarede, at han ikke kendte til tallenes sammenhæng med antallet af timer. Han fik det tal fra Tiltalte 2, når han viste Tiltalte 2 udregningen af antal-let af timer.”

Han kan ikke huske, om han har forklaret sådan til politiet for 6 år siden. Det kan godt være ham, der har indtastet oplysningerne i regnearket, men han kender ikke til det konkrete papir, der blev fundet hjemme hos ham.

…

Tiltalte 1 har forklaret, at han er uddannet elektriker efter fol-keskolen og var uddannet som 23-årig i 2012. Han læste derefter en bachelor i energioptimering. Han mødte Tiltalte 3 under svendeforløbet som elektriker. Han kender Tiltalte 2 og Tiltalte 4 gennem Tiltalte 3. Tiltalte 5 er en, de stødte på, da de lavede Bones og Max-burger i storcentret Big i By 5. De fik etableret et samarbejde med ham. Både han og Tiltalte 3 mødte ham.

Forevist selskabsrapport, mappe 1 s. 5499 ff, forklarede han, at han sammen med Tiltalte 3 stiftede Virksomhed ApS 1. Han ved ikke, om adresse-historikken s. 5507 stemmer helt, eller om de har fået det registreret til Adresse 1, efter de rent faktisk flyttede ind. Det kom i stand ved, at han som færdiguddannet søgte arbejde uden at få det, og hans mor spurgte, hvor-for han ikke stiftede sit eget selskab. Deres første arbejde var hotellet SB34 på Jarmers Plads. Deres virksomhed baserede sig på ren mandskabsudlejning til kunden. De havde en række medarbejdere, som var ansat hos dem, og som de udlejede til en kunde. I princippet havde de ikke noget med projektet at gøre.

De fik kæmpe succes med mandskabsudlejning, hvor de leverede håndværke-re. Derfor begyndte nogle kunder at spørge dem om en pris på entreprisen. De stiftede derfor Virksomhed ApS 3.

Forevist selskabsrapport, mappe 1 s. 5481 ff, forklarede han, at entreprise-selskabet blev drevet fra de steder, der står på s. 5489. I dette selskab gav de tilbud på projekter og udførte deciderede arbejder. Der er en risiko ved at ta-ge sådanne sager, så det gav god mening, at de holdt virksomhederne adskilt. Han og Tiltalte 3 bestemte 50/50, men de havde forskelligt ansvar og lavede for-skellige ting. Han stod personligt for salg og kundekontakt. Han skaffede kunder, talte med dem og gav tilbud. Det gik så godt, at de havde en af de 10 største virksomheder inden for el i Norden som kunde. I starten stod han og-så for at ansætte personale. Så fik den fuld hammer, og de havde enormt me-get arbejde. De havde 20 ansatte. Han indså, at han ikke kunne fortsætte på den måde, og de havde brug for en, der kunne aflaste ham. Tiltalte 3 foreslog at få sin bror Tiltalte 2 ind, hvilket de gjorde. Tiltalte 2 arbejdede derfor mest sam-men med ham og havde kontakt med håndværkere mv. Da Tiltalte 2 kom ind, var de allerede begyndt at leje folk ind. De brugte allerede en, der hed Person 4, som havde firmaet Virksomhed Ltd..

De havde i princippet alle sammen noget med personalet at gøre. Han sendte folk ud til pladserne, og det kunne være, at de havde brug for flere folk. Så ville de spørge rundt, og når de fandt nogen, sendte de dem ud til kunden,

enten som indlejning eller som ansat. Hvis de fik tilbagemeldinger om, at der var en person, der ikke var god nok, så sendte de en anden håndværker ud til kunden. Det var fuldstændig det samme, om folk var indlejet, eller om det var ansatte. Det var jo bare arme og ben, så det gjorde ingen forskel, hvor-dan de var antaget.

Til at begynde med arbejdede han også selv på pladsen. Senere var hans ar-bejde mere at skaffe arbejder og skaffe håndværkere. Tiltalte 2 fik den opgave at tage sig af medarbejderne, da han var ansat som HR chef, og svare på fx spørgsmål om værktøj, arbejde osv. Det kunne medarbejderne selvfølgelig også tage med ham, men det var mest Tiltalte 2, der kom til det. De fik også mange arbejdet inden for tømrerbranchen, som Tiltalte 2 stod for. Tiltalte 2 er og-så lidt mere organiseret, end tiltalte var, så det lå godt til ham.

Tiltalte 3 stod for bogholderiet – det kontormæssige. De havde også en ansat, der hed Vidne 43, som skulle tælle timer og timesedler og samle timesedlerne på de forskellige pladser. Det skulle gerne være om fredagen, så man kunne sende en faktura afsted efter endt arbejdsuge. Tiltalte 3 udstedte fakturaerne og udbe-talte lønningerne så godt som muligt.

Forevist skatteoplysninger for Tiltalte 2, mappe 1 s. 11657, forklarede han, at det kan være, at der var et par uger med oplæring, inden han startede, men ansættelsesdatoen den 1. marts 2016 kan godt passe.

Tiltalte 4 har ikke været ansat i deres selskaber, og han har aldrig bedt Tiltalte 4 om at hjælpe sig. Men de havde forskellige arbejdsområder, og han ved ikke, om Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 har bedt ham om hjælp. Det kan han ikke svare på, for han har ikke været der. Tiltalte 4 har 100% sikkert ikke været involveret i kun-der, for det stod han selv for – eller Tiltalte 2. Tiltalte 4 har heller ikke ansat folk eller sendt dem ud på arbejde. Tiltalte fandt arbejdet, og Tiltalte 2 har stået for kontakten til de ansatte. Han ved ikke, om Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 har bedt Tiltalte 4 om en hjælpende hånd med noget.

Han ved, at Tiltalte 4 blev ansat i Virksomhed ApS 6 i den sidste periode.

Forevist sms, mappe 2 s. 6797, forklarede tiltalte, at det var en korrespon-dance fra hans gamle telefonnummer. Tiltalte husker ikke sms’en den 28. au-gust 2018 til Tiltalte 4 om, hvordan man skal fakturere, men det kan godt væ-re, at Tiltalte 4 har hjulpet Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 med noget.

Hvert selskab havde sin egen bankkonto i Danske Bank, som kunderne betal-te til. Alle betalinger skete til firmakonto, og alle udgifter blev betalt via fir-makonto. Der var ikke kontante betalinger. Det var bogholderiet, som betal-te. Det var kun ham og Tiltalte 3, som havde adgang til deres konti, og det var som udgangspunkt Tiltalte 3, der stod for det, medmindre han var på ferie. De betalte et revisionsselskab, Københavns Revision, for at lave bogføring og årsregnskab. Indehaveren hed Person 5, men de havde kontakt til Vidne 1.

De havde møde med revisor hvert år og fik at vide, at alt gik glimrende. Det var Tiltalte 3, som havde kontakten, men tiltalte deltog i de vigtige møder. Han kendte godt til, at man skulle opkræve moms hos kunden, og at man skulle betale den bagefter.

De havde elektrikere, tømrere, vvs’ere og malere til at udføre arbejde. På et tidspunkt blev de underlagt overenskomst med minimumsløn. De var alle sammen timelønnede, og de fik løn for det, de arbejdede. Arbejdsmænd kun-ne få fra lidt over 100 kr. Elektrikere og tømrere fik mellem 170 og 250 kr.

Forevist lister over ansatte fra Skat, mappe 1 vedr. Virksomhed ApS 1 s. 11406 ff, vedr. Virksomhed ApS 1 s. 11434 vedr. Virksomhed ApS 3 og s. 11452 vedr. Virksomhed ApS 6, samt hjælpebilag 2 i tillæg 7, forklarede han, at han ikke kan sige, hvorfor der kom færre ansatte i løbet af årene, men alle dem, der ikke er på listen, må jo være eksterne.

Forevist regnskab, mappe 1 s. 5755 ff. vedr. Virksomhed ApS 1, navn-lig s. 5813-14, 5923ff, 6024ff, 6095ff, 6180ff, hvoraf underleverandører fremgik som bl.a. Virksomhed ApS 7, Virksomhed 3, Virksomhed IVS 2 og Virksomhed ApS 8. Tiltalte forklarede, at Virksomhed A/S 3 er en kunde, og at de ikke ham be-kendt har anvendt dem som underleverandør. Som det foregår i byggebran-chen, kender man enten folk via firmaets navn, eller også kender man nogle personer, som har et firma, han ikke nødvendigvis kender. Han bekendt har de samarbejdskontrakter med de nævnte. Som sagt står han meget for salget og ikke for bogholderiet. De har alle haft forbindelse med de forskellige un-derleverandører. Det kan være, at man ringer til nogen og siger, at man har et job på mandag, som man mangler folk til, og så er der nogen, der kan le-vere mandskab. Han ser dem bare som håndværkere. Mange af dem kan væ-re selvstændige, som nogle på pladsen kender og kan stå inde for. Så han kan ikke sætte navn på alle dem, de har anvendt.

Når de leverede mandskab til kunder, styrede de timeforbruget via timesed-ler. Når kunden har skrevet under på dem, er de bindende, og så kan man sende en faktura. De timesedler, som tidligere har været vist, er eksempler på det. Alle timer bliver talt via timesedler. Den person, som gerne vil have løn, skal udfylde en seddel, og så hedder det sig, at den skal underskrives af for-manden, men nogle gange kan det glippe, fordi formanden ikke lige har væ-ret der. Det er alle medarbejderes opgave at informere dem om timer, uanset om der var tale om løn eller betaling af en underleverandør. De modtog sed-lerne fra de pågældende. De indlejede udfyldte også timesedler – det var samme type sedler, uanset ansættelsesforholdet. Der sendes faktura til kun-den på baggrund af timesedlerne. Man sad typisk om fredagen og talte sed-lerne sammen på de forskellige byggesager, og derefter var det Tiltalte 3's opgave at sende fakturaen. Man sender kun timesedlerne med til kunden, hvis kun-den beder om det. Timesedlerne bliver i virksomheden, og til sidst bliver de vel smidt ud. Den indlejede persons arbejdsgiver ville sende en faktura på ar-bejdet, og den betalte de så. Timesedlerne blev heller ikke fremsendt i den

forbindelse.

Virksomhed 4 ved Person 6 er en, de har brugt til et hotelprojekt vedr. Hotel Kong Arthur. Han ved ikke, om den pågældende også havde en anden virksomhed.

Forevist underentreprisekontakt med Virksomhed 5, mappe 2 s. 3858, kan han ikke rigtig se, om det er hans underskrift, men stemplet ligner deres. Han har talt med Person 6. Det var, så vidt han husker, Tiltalte 2, der stod for den entreprise, selv om tiltalte også var inde over. Det er tænke-ligt, at Person 6 fik betaling for at køre entreprisen for dem, men han kan ikke huske de specifikke detaljer. Han tænker, at Person 6 ikke har arbejdet gratis.

[ Tiltalte 1 ] … forklarede, at både han, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kunne henven-de sig til underleverandører om indlejning af personale. Når de indlejede per-sonale, havde de en interesse i at beholde dem. Han havde selv konstant jo-bopslag oppe, men det var en tid, hvor der var masser af arbejde og ikke sær-ligt mange håndværkere. Derfor var de nødt til i vidt omfang at gøre brug af indlejet personale.

Ved sygemeldinger fandt det som udgangspunkt sted til formanden på ar-bejdspladsen. De havde også en mail til sygdom, men han mener ikke, at det altid blev gjort på mailen. Som regel skete det på telefon eller sms til forman-den. Han ved ikke, om personalet også underrettede deres egen arbejdsgiver.

Ferier blev aftalt telefonisk eller på mail. Han kan ikke huske, hvordan det nærmere foregik, herunder om der blev indgået aftale med deres egen ar-bejdsgiver. Drøftelser om lønforhøjelser havde de kun med deres egne me-darbejdere. De havde ikke noget at gøre med, hvad de indlejede medarbejde-re fik i løn. Han husker ikke, at de skulle have været involveret i løndrøftelser med en indlejet medarbejder.

De havde et stort white-board på kontoret, hvor de havde overblik over, hvilke medarbejdere de havde på de enkelte opgaver.

Forevist foto af white-board på hans mobil, mappe 2 s. 7500 ff, forklarede han, at tavlen stod på kontoret, hvor han og Tiltalte 3 sad. Tiltalte 2 sad i kontoret ved siden af. Han ved ikke, hvem der har skrevet det. Det kan godt være ham, men han kan ikke svare på, om det er hans skrift. Overskrifterne i hvert felt er kunder, og navnene under er mandskab, der er sendt ud til kunderne. Når de enkelte byggerier var færdige, blev de hvisket ud. Tavlen ændrede sig derfor løbende. Han kan ikke sige, hvornår fotoene er taget.

Han ved ikke, hvilket selskab disse billeder af tavlen vedrører. Det ligner, at der er tale om mandskab, som de har udlejet til andre selskaber, så det må være vedrørende Virksomhed ApS 1. Fx er Virksomhed A/S 3, Virksomhed A/S 4, Virksomhed ApS 9, Virksomhed 6, Virksomhed 7, Virksomhed 8, Virksomhed A/S 5 og Virksomhed 9 entreprenørselskaber. Når der står Fre-

densborg Virksomhed 6 er det mandskab til Virksomhed 6 til en entreprise på Fre-densborg. DTU var også en arbejdsplads. Virksomhed A/S 5 er et kæmpe selskab med 2.000 medarbejdere og var deres kunde i forhold til mandskabsudlejning. Det var en af deres store kunder.

Han kan ikke sige præcis, hvordan der blev faktureret. Det var ikke hans ho-vedopgave.

Forevist eksempel på timeseddel af 2. februar 2017, mappe 2 s. 2715, forkla-rede han, at sedlerne blev lavet både for egne medarbejdere og indlejet mand-skab. Det fremgår ikke af sedlen, om der var tale om eget mandskab eller indlejet. De brugte timesedlerne til at fakturere kunden, og kunden skulle faktureres, uanset om der var tale om indlejning eller eget personale. Byg-gepladserne sendte timesedlerne til dem. Han havde ikke noget at gøre med, hvad den enkelte indlejede medarbejder gjorde i forhold til sin egen arbejds-giver.

Tiltalte 4 har ikke hjulpet ham med hans arbejde. Han ved ikke, hvad Tiltalte 4 har lavet i selskabet, men han har muligvis hjulpet i bogholderiet.

Forevist mailbeskeder af 28. august 2018 fra Tiltalte 4's telefon, mappe 2 s. 6797, hvor tiltalte skrev:

”Hey Tiltalte 4

Prøv at tjek mailen på E-mailadresse 1, sendt den 24. aug ved Navn 3.

Der kan du se hvordan han beskrive hvordan vi skal fakturaer,

Vh Tiltalte 1”

Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske det. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 4 skulle fakturere. Det kan være, at han hjalp i bogholderiet. Han tænker ikke, at Tiltalte 4 har fået noget for at hjælpe. Hvis der har været meget travlt, har de måske haft brug for hjælp, men han ved ikke, hvad der har været gælden-de på det pågældende tidspunkt.

Tiltalte 2 oprettede et nyt firma: Virksomhed ApS 6. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 opret-tede dette. Det må man spørge ham om. Det selskab havde kontor samme sted som de andre – der var en dør imellem på kontorhotellet. Der var en overgangsordning, hvor der var nogle fælles arbejder. Tiltalte 2 fik løn for sit arbejde i Virksomhed ApS 3.

Forevist fakturaer på 206.250 kr. og 187.500 kr. af 29. januar 2019, mappe 2 s. 3389 og 3390, forklarede han, at der var tale om bonus, som Tiltalte 2 hav-de optjent, mens han arbejdede for dem. Tiltalte 2 fik også løn, men havde fået bonus. Han kan forestille sig, at Tiltalte 2 gerne ville have det ind som kapital i sit nye selskab Virksomhed ApS 6, selv om det først var stiftet 4. januar 2019. Han

ved, at der var mange ansatte, som gerne ville arbejde for Tiltalte 2. Muligvis har han overtaget nogle af de ansatte – han kan ikke lige sige hvem, hvad, hvordan og hvorfor. Han ved ikke, om Tiltalte 2 benyttede noget af deres indle-jede mandskab. Tiltalte 2 var nok blevet lidt sur på dem og ville starte selv.

Forevist fotorapport fra ransagning af 28. oktober 2019, mappe 1 s. 12874, forklarede han, at de kunder, der stod på tavlen, fortsat var deres kunder, men han ved ikke, om Tiltalte 2 også arbejdede for Virksomhed A/S 4 – det var der man-ge, der gjorde.

Tiltalte 2's firma Virksomhed ApS 6 lavede den samme slags arbejde, som Virksomhed ApS 3 gjorde. Han håber, at de havde en gentleman-agreement om, at han ikke tog deres kunder Han mener ikke, at Tiltalte 2 fik løn fra Virksomhed ApS 3, mens han havde sit eget firma. Han har dog ikke lavet Tiltalte 2's løn, så han ved det ikke.

Forevist skatteoplysninger vedr. Virksomhed ApS 3 i 2019, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 har fået løn i Virksomhed ApS 3 med 56.155,33 kr. de første 5 måneder af 2019, i alt 280.777 kr. Tiltalte forklarede, at Tiltalte 2 stadig hjalp ham, selv om han havde fået sit eget, så de var ikke direkte konkurrenter. Han ved ik-ke, hvornår lønudbetalingen stoppede, eller hvor længe Tiltalte 2 blev ved med at hjælpe Virksomhed ApS 3.

Virksomhed A/S 5 var deres kunde. Han kan huske, at da han kom ud af fængslet, fik han en mail fra Virksomhed A/S 5, at de havde brug for 100 mand det næste halve år, så de var med som kunde hele vejen.

Tiltalte fik forevist bankoplysninger vedr. Virksomhed A/S 5's betalinger til Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 9358ff (sidste indbetaling s. 9538 15. februar 2017), og 1. indbetaling til Virksomhed ApS 6 s. 11178 den 17. juni 2019, hvoraf fremgår, at Virksomhed ApS 1 ikke har haft Virksomhed A/S 5 som kunde siden 2017.

Tiltalte forklarede, at det kan være, at projektlederen har haft med Tiltalte 2 at gøre og har valgt at lave en aftale med Virksomhed ApS 6. Det kunne godt være, at de bare ikke kunne løfte den arbejdsopgave, og at de har sendt den videre til Virksomhed ApS 6. Det er ikke dem, der har faktureret Virksomhed A/S 5, når Tiltalte 2 har haft dem. Han mener, at det er underordnet, om Virksomhed A/S 5 har stået som kunde på deres white-board i forbindelse med ransagningen. Tavlen var tilgængelig for alle, og Tiltalte 2 kan lige så godt have brugt den. Han havde stadig adgang til kontoret. Der er ikke plads til et white-board på Tiltalte 2's kontor.

Forespurgt til, at alle noteringerne på white-boardet ligner samme skrift, for-klarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har skrevet det. Virksomhed ApS 6 og Virksomhed ApS 1 blev ikke drevet i fællesskab, og han havde ikke noget at gøre med Virksomhed ApS 6. Det kan være, at de bare ikke havde fået slettet Virksomhed A/S 5, selv om de var færdige med det.

Han ved ikke, om Tiltalte 2 brugte deres personale til nogen projekter. Det kan han ikke huske.

Det indlejede personale har også været hyret på timebasis. Det var persona-lets arbejdsgivers risiko, hvis der ikke var arbejde nok. De har kun betalt pr. time.

Der var mange timesedler igennem hans hænder på en uge. De var oppe på 70 medarbejdere. Det var vigtigt at få kundens underskrift på timesedlerne. Han ved ikke, hvorfor disse ikke var forsynet med underskrift.

Tiltalte havde adgang til deres bankkonti. Det var Tiltalte 3's opgave at betale, men hvis Tiltalte 3 ikke var der, kunne tiltalte betale.

Om Tiltalte 4's rykker for betaling af regningen til Virksomhed A/S 2 forklarede tiltalte, at det ikke vedrørte ders virksomhed, men at de havde et projekt med en fo-od truck, der solgte pulled pork – tiltaltes kammerat havde food trucken. Tiltalte 4 havde en kontakt til en leverandør, som rykkede for betaling. Der var gået nogle uger, fra transaktionerne stod på kontoen, og det tog lidt tid at få regningerne betalt.

Tiltalte 3 forklarede, at han er uddannet elektriker. I 2012 flyttede han til Sverige. I 2014 flyttede han tilbage og åbnede forretning med Tiltalte 1, som han kendte fra håndværkeruddannelsen. Tiltalte bliver kaldt Kaldenavn 5.

Virksomhed ApS 1 åbnede han med Tiltalte 1. De beskæftigede sig med udlejning af mandskab. De åbnede Virksomhed ApS 3, fordi de gerne ville prøve noget andet end udlejning, og de fik deres egne entrepriser. Tiltaltes arbejde var i bogholderiet og bestod bl.a. i fakturering af kunder, betaling af faktura-er og løn til de ansatte. På et tidspunkt var han gået psykisk ned med stress og var afhængig af hårde stoffer – i hele 2017 var han on/off på arbejde. Folk fik stadig deres løn, men nogle gange for sent. I slutningen af 2017 og starten af 2018 var han på afvænning og var der i store perioder ikke. Noget af ar-bejdet lavede han hjemmefra.

Tiltalte 2 kom til i 2016. Han startede på deltid – han ved ikke, hvor længe der gik, før han kom på fuld tid. Man kan nok se det på tallene fra Danløn.

Foreholdt afhøringsrapport af 12. december 2019, mappe 2 s. 8842, hvoraf fremgår:

”Afhørte blev spurgt, om Tiltalte 2 allerede fra starten i 2016 arbejde fuld tid. Afhørte forklarede, at Tiltalte 2 lige fra starten har arbejdet rigtig meget og mere end 37 timer.”

Det passer, at Tiltalte 2 arbejdede rigtig meget, og mere end 37 timer, men der

var en periode, hvor han var på deltid, mens han blev oplært. Tiltalte 2's opgave var at tage ud til kunderne. Han var struktureret og var ældre end de, så han var et godt eksempel over for kunderne. De følte sig trygge ved ham. Når til-talte selv tog ud, spurgte de, hvor hans chef var, fordi han var 23 år gammel og så ung ud. Tiltalte 2 havde både med kunder og medarbejdere at gøre. Tiltalte 2 blev ansat som HR-chef og havde et tungt ansvar. Tiltalte 2 tog sig også af ansættelser, lige som tiltalte selv og Tiltalte 1 gjorde. Han havde også med un-derleverandører at gøre. Behovet kunne opstå meget akut – en fredag kl. 15 kunne kunden ringe og sige, at han havde brug for 4 mand på mandag, og så ville han bruge hele weekenden på at finde mandskab. Både han, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var beskæftiget med at finde mandskab. Fakturaerne til kunderne skrev tiltalte altid selv, dog kunne Tiltalte 1 en gang imellem hjælpe ham. Mås-ke har Tiltalte 2 også hjulpet med at sende en regning, hvis tiltalte ikke har væ-ret der. Det kan han ikke svare på. Han og Tiltalte 2 var meget uvenner på det tidspunkt, fordi tiltalte ikke kunne passe sit arbejde, så det kan være, at Tiltalte 2 har taget over. Det er altid tiltalte, der har sendt regningerne selv, men det kan være, at han har bedt en medarbejder om at lave en regning.

Fakturaerne blev skrevet på baggrund af timesedler. Hvis kunden ikke bad om en kopi, fik kunden dem ikke. De gemte timesedlerne i et arkivskab. Un-derleverandørerne kom hver uge og skrev under. De skulle have timesedler for alle medarbejdere, også når de var fra underleverandører. Underleveran-døren fik oplysninger fra sine egne folk, men det ved tiltalte ikke noget om. Han fik så en faktura fra underleverandøren hver 14. dag. Tiltalte eller Tiltalte 1 ville gennemgå dem og tjekke, om det passede. Hvis der var tale om mandskabsleje, ville der være timetal på fakturaen, men for andre fakturaer kunne der var tale om aftalt pris.

Når de lejede mandskab fra underleverandøren, havde han ikke noget at gøre med, hvad den enkelte ansatte fik i løn. Han havde bare en kontrakt med un-derleverandøren om leje af mandskab. De fulgte selv en overenskomst, og han vidste kun, hvad hans egne folk fik i løn. Han fik ikke oplysninger om, hvad indlejet mandskab fik i løn. Det kan han i hvert fald ikke huske.

Foreholdt Tiltalte 4's forklaring om, at han har hjulpet tiltalte lidt, forklarede til-talte, at han ikke kan svare på de præcise datoer, men Tiltalte 4 har hjulpet, når det har brændt på. Tiltalte 4 har også været irriteret på tiltalte, og han gjorde det kun modvilligt; men ”kød og blod” , du ved. Det kunne være, at Tiltalte 4 kom fordi og hjalp, hvis tiltalte sad en aften kl. 21 og ikke selv gad lave det. Tiltalte 4 skrev ikke fakturaer, og Tiltalte 2 gjorde det heller ikke. Måske, hvis han lige ringede og bad om hjælp. Han ved, at Tiltalte 4 ikke skrev regninger. Hvis Tiltalte 2 hjalp, var det fordi tiltalte bad om hjælp med en konkret faktura i 5 minutter.

Forevist e-mail af 23. juli 2018 med liste over faktureringer fra Tiltalte 2 til til-talte, mappe 3 s. 410 ff, forklarede tiltalte, at det var Tiltalte 2's arbejde at sende de oplysninger om, hvad der skulle faktureres. Det var helt almindeligt. De

havde 100 forskellige kunder, og der skulle hele tiden sendes oplysninger om, hvem der skulle faktureres hvad. Der skulle penge i kassen.

Kunderne i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 blev blandet sam-men. De forskellige selskaber endte med at have blandet arbejdet sammen. Hvis der manglede et arbejde, og der var kapacitet i det ene selskab, blev det lavet i det selskab. Tiltaltes løn blev altid betalt fra Virksomhed ApS 1.

Tiltalte ville heller bruge sin tid på at drikke og komme ”snehvide” op i næ-sen og lave alle mulige forkerte ting. Tiltalte 2 følte, at det hele sejlede til sidst, og det gjorde det også, fordi tiltalte havde personlige problemer. Tiltalte 2 brugte både al sin tid på arbejde og måtte også tage sig af tiltalte privat. Til-talte fik også problemer med sin kone. Tiltalte 2 startede derfor en virksomhed, som lavede det samme som deres. Det kunne også være de samme underle-verandører, som han anvendte – det kunne godt ske. Han så ham ikke som en konkurrent, fordi det var hans bror. Det kunne også godt være, at noget per-sonale kom over til Tiltalte 2. Når medarbejderen ikke fik sin løn til tiden fra til-talte, kunne han godt smutte over til Tiltalte 2. Tiltalte 2 blev ved med at hjælpe dem, og de delte kontor, fordi det var hyggeligt. Tiltalte 2 var på vej væk, da virksomheden blev stoppet af politiet.

Forevist billede af white-board fra ransagning den 30. oktober 2019, mappe 1 s. 12874, forklarede tiltalte, at de alle sammen har skrevet på white-boar-det. Det er meget utydeligt, hvad der står. Det kunne godt ske, at Tiltalte 2 lån-te personale fra dem – måske nogle ansatte var hoppet over. Det kan være, at Virksomhed A/S 5 både var deres og Tiltalte 2's kunde. Virksomhed A/S 5 bruger 200 forskellige leverandører. De arbejder, som de var i gang med, da politiet stoppede deres virksomhed, blev ikke faktureret, så det kan godt være, at Virksomhed A/S 5 også var deres kunde i 2019. Det kan han ikke huske. Det kan også godt være, at Tiltalte 2 havde Virksomhed A/S 5 stående som kunde på deres white-board.

Tiltalte ved ikke, hvor den computer, som Tiltalte 4 arbejdede på, kom fra. Det var alle, der havde adgang til alle computere, og han kan ikke svare på, om nogen brugte en bestemt computer.

Omkring 2015-2016 havde de en drøftelse med en kunde, om at de skulle ha-ve en overenskomst, før de kunne få betaling for en opgave. Derfor skrev de under på en overenskomst i Virksomhed ApS 1. De havde ikke over-enskomst i Virksomhed ApS 3.

Han tog på afvænning i 2017. I 2018 mistede han igen motivationen og fik et tilbagefald til stoffer.

Tiltalte 2 forklarede, at han bliver kaldt Tiltalte 2. Han er uddannet Stilling 1 fra Uddannelsessted. Han har arbejdet på en folkeskole som mentor for kriminel-le. Han har også fra 2015 kørt taxa for sin far, som var vognmand. Han bor hos sine forældre og er værge for sin far.

Forevist oversigt over indtægter fra skat mappe 1 s. 11655ff, forklarede han, at han tjente 76.568 kr. i 2015 hos sin far. I 2016 fik han 147.270 fra Virksomhed ApS 3. I 2017 tjente han 352.068 hos Virksomhed ApS 3, i 2018 tjente han 572.614 kr. fra Virksomhed ApS 3, og i 2019 tjente han 56.155 kr. om måneden i Virksomhed ApS 3, indtil han stoppede. Forevist tillæg 6 s. 24, forklarede han, at han tjente 49.905 kr. om måneden i Virksomhed ApS 6. Så vidt han husker, var han ansat fra 1. juni 2019 i Virksomhed ApS 6. Han havde ikke andre indtægter, end de der fremgår af årsopgørelserne. I 2015 boede han hjemme og tog sig af sin far. Hans forældre tog sig af hans fornødenheder. Hans kone arbejdede også. Der var nogle personlige forhold, som han ikke vil udtale sig om, som også spiller ind i forhold til dette.

Han blev ansat 1. marts 2016 i Virksomhed ApS 3. Han kørte til at begynde med rundt med Tiltalte 1 og blev sat ind i, hvordan det foregik. De havde brug for mere struktur i firmaet, og han mener selv, at han er meget struktureret. Han var ikke så meget inde i deres selskaber den gang, men han fik at vide, at han blev ansat i Virksomhed ApS 3, men at de også ejede Virksomhed ApS 1. I starten var opgaven at sørge for levering af værktøj og tage imod timesedler. Personalet kunne godt lide ham. Han var også med til jobsamtaler, og efter-hånden fik han også kontakt med kunder. Tiltalte 3 var allerede på det tidspunkt begyndt at komme på et sidespor, og de havde også brug for en, der var me-re moden og mere veltalende. Det var ikke meningen fra starten, at han skul-le være ansigtet udadtil, men det blev han i højere grad.

Hans løn steg, fordi han blev ansvarlig for mere og mere. Tiltalte 3 kom on and off ikke på arbejde, og det var ham, som måtte tage sig af det hele. Han måt-te tage sig af de opgaver, der kom. Han var god til personalet, og han fik i større grad ansvar for det, og så fik han også ansvar for sine egne projekter. Tiltalte 3 lider af adhd, og når han blev presset, kunne han godt finde på at ryge hash og ikke komme på arbejde. Tiltalte arbejdede mest sammen med Tiltalte 1. Han kom senere til at stå for ansættelse af folk – muligvis i løbet af det første år. Det gik på skift, hvem der tog sig af ansættelse.

Han havde kontakt til underentreprenører i sin egen virksomhed, men der har nok også forinden været tidspunkter, hvor han fx kørte en byggesag, og hvor han havde kontakt til underentreprenørerne. Hvis han manglede mandskab til sin egen entreprise, måtte han skaffe mandskab. Han ville tale med de perso-ner, der allerede var indlejet, om de havde kolleger, og ellers måtte han ud at finde nogen.

Han tog imod timesedlerne, men det var primært pladsformanden, der tog imod timesedler og lagde dem videre. Timesedler fungerer sådan, at hove-dentreprenøren får godkendelse fra bygherren og beholder timesedlerne. Me-darbejderne vil typisk tage billeder af dem, og medarbejderen vil typisk sende dem ind til sin egen arbejdsgiver, for at de kan udstede fakturaen. Han sørge-de bl.a. for, at timesedlerne kom ind til kontoret, når han havde byggesagen.

Han var også medarbejder, og hvis der var andre sager i nærheden, ville han også køre forbi de steder og indhente deres timesedler. Det var vigtigt, at ti-mesedlerne kom ind, så man kunne fakturere. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 sørgede også for at indhente timesedler.

Tiltalte 3 var i bogholderiet og stod for fakturering. Tiltalte havde ikke noget at gøre med fakturering.

Forevist e-mail om fakturering fra ham til Tiltalte 1 og Tiltalte 3 af 23. juli 2018, mappe 3 s. 410 ff, forklarede han, at han skrev til Tiltalte 3, hvad der skulle fak-tureres. ”Person 7's folk” var en underentreprenør, så vidt han husker. Person 7 var vist deres formand. De steder, der er oplistet med nummer ud for, er kunder. På det tidspunkt skulle tiltalte på ferie til Italien, og det var alle sammen de byggepladser, som han styrede. Han skrev til bogholderiet, at arbejdet var udført, og hvor meget arbejde der skulle faktureres. Da han ikke var til rådig-hed, skrev han også kontaktoplysninger, så Tiltalte 3 og Tiltalte 1 vidste, hvad de skulle foretage sig, mens han var væk. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ville ikke nødvendig-vis vide, hvilke aftaler han havde indgået om betaling og timepris. Der er tale om udlejning af mandskab – ren og skær arme og ben. Maler Person 8, og Virksomhed A/S 6 er entrepriser. Han kan ikke huske, hvad Virksomhed 10 var.

Han mener, at de også lavede totalopgørelser af timer.

Foreholdt oplysninger fundet på en MacBook Air hos Tiltalte 4, hvor tiltalte fi-gurerer som bruger, mappe 2 s. 6417 og mappe 3 s. 3302, forklarede tiltalte, at han ærligt ikke kan huske, hvor han havde den computer fra. Han mindes ikke, at han har købt en MacBook Air, men det kan være, at han har fået den fra Virksomhed ApS 3.

Foreholdt regneark gemt af oprettet 27. august 2014 af Tiltalte 3 og senest gemt 16. maj 2016 af tiltalte, mappe 2 s. 6417ff, forklarede tiltalte, at det var to måneder efter, han startede. Han kan ikke genkende den type skemaer. Der har været andre skemaer, hvor de har lavet opgørelser over medarbejdernes timetal. Det har de lavet både for indlejet personale og eget personale. Han kan kun svare for de opgørelser, der er lavet for Virksomhed ApS 6, men ikke for de andre selskaber. På daværende tidspunkt havde de en mand, Vidne 43, der re-gistrerede timerne for Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3. Det kan være, at han har åbnet en fil, som lå på computeren, som han har åbnet ved en fejl, og som han har gemt.

Han har på et tidspunkt bedt Tiltalte 4 om hjælp til timeregistrering, fordi tiltal-te har noget personlighedsmæssigt, som gjorde, at han havde svært ved at overskue det. Måske var Vidne 43 der ikke på det tidspunkt. Timeregistrering gik ud på, at hvis der gik 6 mand på en arbejdsplads, skulle timerne for de personer tælles sammen, så bogholderiet kunne fakturere. Han tjekkede også, at pauserne var trukket fra, så kunden ikke blev snydt. Tiltalte 4 kunne så lave et notat, hvor der fx stod ”Virksomhed 11, 6 mand, 155 timer.” Boghol-

deriet havde så i forvejen oplysningerne om byggeriet og taksterne.

Foreholdt, at han før sagde, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ikke kendte de aftalte time-takster, forklarede han, at der ville være en mail med timeprisen, som man skulle fakturere ud fra.

Tiltalte 4 havde ikke noget at gøre med at skrive fakturaer. Tiltalte 4 hjalp kun meget kort. Tiltalte 4 arbejdede selv i centralen på taxa-selskabet, så det var ef-ter arbejdstid og hjemmefra. Han kan for at være ærlig ikke huske, hvor me-get han hjalp, men det var ikke i stor stil, for Tiltalte 4 havde et arbejde.

Foreholdt sms-beskeder af 27. juli 2018 mellem ham og Tiltalte 4, mappe 2 s. 5883:

”Har du modtaget timesedler jeg lige har sendt på mailen.

…

Nej...

…

Har ikke modtaget noget”

…

[Herefter fremsendt timesedler]

…

den i By 3 hos hvem er det

…

Jeg skal også have uge 30 med så vi kan fakturere

…

Det er Person 9

…

Jeg har ikke fået uge 30 endnu, jeg rykker dem lige

…

Person 7 skriver By 3, hvilken sag er det

…

Person 9 men mærk den med By 3 ved sags nr. Husk separat faktura på alle sager

…

Ok og den i By 4 er katrinedal skole

…

Ja

…

Ok”

Tiltalte forklarede, at han godt kan se, at der ikke er kundeunderskrift på ti-mesedlerne. Det er ikke ok, at der ikke er underskrift. Når Tiltalte 4 har bedt om timesedler, er det ikke, fordi Tiltalte 4 skulle fakturere. Når der står ”Vi skal fakturere” , må det være en bogholder eller Tiltalte 3, der skulle fakturere. Tiltalte 4 har ikke skrevet fakturaer alene, men han kan godt have siddet ved

siden af og hjulpet eller kigget på.

Forevist sms’er fra tiltalte til Tiltalte 4, mappe 2 s. 6827 ff, 6856 og 6862 ff:

“[31. juli 2018] Fakturere Person 9 i dag på følgende sager Roskil-devej, tjurgården og Katrinedal skole, afvent med den sag på By 3

…

[4. september 2018] Virksomhed A/S 7 j eg har sendt timersedlerne på mail. Du skal fakturerer for uge 34-35…..

…

[5. september 2018] Lav 2 kredit nota

1. Virksomhed 11

Ref: længehusene

Beløb: 5037,50 kr eks moms

Tekst: kreditnotapåfaktura 769

Nr 2 kreditnota

Virksomhed 11

Ref p-husene

Beløb på 10615 kr

Tekst kreditnotafaktura 756” .

[4. september 2018 fra Tiltalte 4] har lavet dem og sendt dem til E-mailadresse 1 print dem ud” .

[6. september 2018 fra Tiltalte 4] faktura 644 “.

…

Den er modtaget

…

[7. september 2018 fra tiltalte] Virksomhed ApS 10

Mandskab elektriker 148 timer

Straks betaling

…

Virksomhed 12

Uge 35-3 6

Uge 62 timer, timepris 320 kr

Vidne 32 formand 17 timer, timepris

355 kr

Vidne 18 arbejdsmand 8 timer, timepris 250 kr

Betalingsbetingelser 8 dage “.

…

Virksomhed 11

Længehusene

Uge 35-36

Person 10 40,5 time

Vidne 23 29,5 time

Navn 5 59 timer

Person 11 14,5 timer

Betalingsbetingelser 14 dage”

Tiltalte forklarede, at Tiltalte 3 sad i bogholderiet, men Tiltalte 3 var meget ustabil, så hvis man skrev til Tiltalte 3, blev det aldrig gjort. Eller i hvert fald meget sent. Han nægter at tro på, at Tiltalte 4 selv sad og fakturerede.

Han oprettede Virksomhed ApS 6, fordi han havde meget arbejde i forhold til den løn, han fik. Han havde også noget på hjemmefronten, som tog hans tid. Tiltalte 3 røg på og af stoffer. Når han var på kokain, kunne man ikke få fat på ham i 2-3 dage. Tiltalte 1 havde problemer med en kæreste. Folk ringede til ham, når de ikke fik løn. Han tænkte, at nu måtte de selv klare sig, og han ville starte sit eget. Til at begynde med hjalp han stadig til på Virksomhed ApS 3, og de havde også hotelprojektet Kong Arthur, som Tiltalte 1 startede, og som tiltalte var med inde over. Han fortsatte med at hjælpe med den entreprise. Entreprisen var på 1,7 mio kr., og der var et overskud på 900.000 kr. Han kunne enten give sig selv løn eller fakturere, når sagen var slut. Han valgte at give sig selv løn frem til maj måned, og de resterende 170.000 kr. fakturerede han, da projektet var færdigt, for at få likviditet i sit firma.

Forevist selskabsoplysninger vedr. Virksomhed ApS 6, mappe 1 s. 5529ff, forklarede han, at formålet med selskabet var både at udleje folk og selv at udføre entre-priser, altså lige som Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3. Det har aldrig været meningen, at de to andre selskaber skulle overgå til Virksomhed ApS 6. Der var ikke i øvrigt noget samarbejde mellem hans og deres virksomheder, men det kan være, at han havde et projekt, hvor han lejede mandskab af dem, hvis de havde ledigt mandskab. I så fald var det ikke anderledes end andre underleverandører.

Han fik nogle medarbejdere med. Det kan man se af Danløn, og han kan ikke huske navnene på nogen medarbejdere. Forespurgt om Navn 2 kan han ikke huske det konkret. Han kan heller ikke huske, om han fik en kunde med over. Forespurgt om Virksomhed A/S 5 og Virksomhed ApS 9 svarede han, at det nok skal passe, at han har fået Virksomhed ApS 9 med over. Virksomhed A/S 5 er nok ikke en kunde, han har fået af dem, for der var gået to år, siden de var tilknyttet Virksomhed ApS 1.

Han mindes ikke, at han havde underentreprenører til Virksomhed ApS 6 fra den første dag, men det kom der undervejs.

Forevist konto fra Revisionsfirma 1 vedr. fremmed arbejde bogført i Virksomhed ApS 6, mappe 1 s. 6637, forklarede tiltalte, at det er det fremmede arbejde, som tiltaltes selskab fik udført. Han havde Person 3 til at hjælpe med at udstede fakturaer for Virksomhed ApS 6. Hun var selvstændig bogholder (Virksomhed ApS 11) og kom to gange om ugen.

Forevist fakturaer fra Virksomhed ApS 6 til Virksomhed ApS 3 af 24. april 2019 på352.500 kr., mappe 2 s. 5679, at det må være, fordi han har udført en ent-reprise for Virksomhed ApS 3.

Forevist kontooversigt for Virksomhed ApS 6 mappe 1 s. 11182, hvoraf fremgår, at virksomheden pr. 1. juli 2019 havde en likviditet på 3 mio kr., forklarede han, at han har været god til at regne priserne ud. Han har ikke, så vidt han husker, lånt personale af Tiltalte 1 og Tiltalte 3. De havde ikke noget samarbejde mellem virksomhederne, og Tiltalte 1 og Tiltalte 3 havde ikke noget med Virksomhed ApS 6 at gøre.

Forevist billede af white-board, mappe 1 s. 12874, forklarede han, at konto-ret var indrettet sådan, at man skulle forbi tavlen for at komme ind på hans kontor. Tavlen var en fælles oversigt over, hvilke byggerier, der var i gang i alle firmaerne. Man kan af mappe 1 s. på s. 7502 se, at det i små kasser var noteret, hvilke virksomheder de forskellige entrepriser vedrørte. Han havde ikke sin egen tavle og havde ikke plads til en på sit eget kontor. Hvis man fx brugte mandskab, som havde været tilknyttet én virksomhed, på en anden entreprise, kunne man se, hvor folk var. Han kan ikke huske, hvem der har skrevet de forskellige ting, men de har alle sammen skrevet på den. Han ved ikke, om det er samme skrift. Det kan da godt være, at noget af den er med hans skrift. Det er bare en oversigtstavle, mere er der ikke i den. Hvis han fakturerede for Tiltalte 3 og Tiltalte 1, kunne han også se, hvilke medarbejdere, der var på entreprisen.

Han kan godt have spurgt underentreprenører eller de ansatte om, hvad de fik i løn. Han underskrev fx aftale om AB92, og han ville fx være sikker på, at underentreprenøren også overholdt AB92, og at der var tiltrådt overensk-omster. Han havde ikke noget at gøre med lønforhandlinger for de indlejede medarbejdere, men det kan være, at nogen har spurgt ham, og de kunne være ansat for Virksomhed ApS 6 i stedet. Han havde overhovedet ikke noget at gøre med deres forhandlinger over for underentreprenøren. Han kan måske have haft drøftelser med underentreprenører om, hvad prisniveauet for de ansattes løn-ninger har været hvert sted.

Forevist skema over timesedler for ansatte i Virksomhed ApS 6 fundet ved Ransagning hos Tiltalte 4, mappe 2 s. 752, forklarede tiltalte, at da han startede sin egen virksomhed, syntes han, at der var for mange timesedler, og at det var be-sværligt. Han syntes, at det var nemmere at oprette et skema i en skabelon, som man kunne vedhæfte fakturaen. Navnene kan være påført af ham eller Person 3. Når det blev sendt til Tiltalte 4, var navnene fyldt ud. Tiltalte 4 stod kun for optælling af timer – det skulle være så let som muligt. Når Tiltalte 4 havde udfyldt dem, så tiltalte, at det stemte, og han sendte derefter en faktura ud. Sedlen blev ikke skrevet under, men timesedlerne var underskrevet og god-kendt af kunden.

Forevist skema over arbejdstid fundet ved ransagning hos Tiltalte 4, mappe 2 s.

6081, forklarede tiltalte, at han kunne finde på at lave sådan et skema for at regne ud, hvad disse medarbejdere ville have kostet, såfremt det var hans eg-ne medarbejdere. Så kunne han have set, hvad udgiften ville have været, hvis han ikke havde indlejet dem; altså hvad de skulle have ekstra i timen. Kolon-nen lige efter navnet kan være en udregning af, hvor meget mere, det ville koste, hvis de havde været ansat hos ham direkte. Beløbet til højre er timetal-let gange tallet i anden kolonne. Det er regnet ud for at finde ud af, hvad det samlet ville have kostet. Det kan godt være, at han selv har lavet det regne-ark. Han ved ikke, hvordan det er endt i Tiltalte 4's køkken. Det kan være en fejl, hvis han har glemt dem hos Tiltalte 4.

Forespurgt til usb-stik fundet i Tiltalte 4's køkkenskuffe, mappe 2 s. 6087, for-klarede han, at det er ligesom deres white-board, bare på papir – en oversigt over, hvor folk var henne. Han ved ikke, hvorfor han skulle have haft det usb-stik med til Tiltalte 4. Han kan ikke lige huske det usb-stik, og han ved ik-ke, om det er hans. Det har været en arbejdscomputer, og han kan ikke svare på, om det har siddet i computeren. Han ved ikke, om han har lånt en com-puter til Tiltalte 4. Der er ikke rejst nogen sag vedr. tyveri af nogen computer. Det kan være, at der har været en computer fra hans gamle arbejdsplads, som han har fået med.

Han kan huske, at der var en far, der fakturerede, og at der var noget med en søn, der var under 18 år, hvor han var inde over lønforhandlingerne til søn-nen.

…

Anklageren dokumenterede:

-selskabsrapport vedr. Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 5605ff, som hav-de 1 ansat pr. 1. kvartal 2014, og som var aktivt til 15. december 2015.

-fakturaer fra Virksomhed Ltd. til Virksomhed ApS 1, mapppe 1 s. 4082 ff, (4086), med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank, Konto nr. 2,

-oplysning fra skat om, at ejeren af denne konto er Person 12, mappe 1 s. 11791,

-fortsat fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4089ff, med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank Konto nr. 3,

-oplysning fra Skat om, at ejeren af denne konto er Person 13, mappe 1 s. 11790,

-fortsat fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4095ff, med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank Konto nr. 4,

-oplysning fra Skat om, at ejeren af denne konto er Person 14, mappe 1 s. 11792,

-fortsat fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4098ff, med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank Konto nr. 5,

-oplysning fra Skat om, at ejeren af denne konto er Person 4, mappe 1 s. 11793,

-fortsat fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4114ff, med anførsel af indbetaling til konto i Danske Bank Konto nr. 6,

-oplysning fra Skat om, at ejeren af denne konto er Person 15, mappe 1 s. 11794,

-oplysning om, at faktura 267, mappe 1 s. 4089, i stedet er betalt til Person 12 på konto i Danske Bank, Konto nr. 2,

-fakturaer fra Virksomhed Ltd., mappe 1 s. 4113 og 4114, med oplysning om, at faktura 396 er dateret før faktura 395, henholdsvis den 18-12-2015 og 27-12-2015.

Det blev aftalt, at fakturabilagene fra mappe 1 s. 4082ff anses for dokumen-teret i sin helhed.

Anklageren dokumenterede fortsat:

-opgørelse over kontooverførsler fra Virksomhed ApS 1's konto, mappe 3 s. 1292ff, hvor betaling af fakturaer er opgjort, herunder s. 1295f at der ligeledes er betalt fakturaer til Person 16, Vidne 2 og Person 17,

-opgørelse over overførsler mellem konti, tillæg 2 s. 5 – 7,

-faktura, mappe 1 s. 4102, vedr. betaling senest 29. oktober 2015 til Person 4, kontoudtog for Person 4, mappe 1 s. 11146, hvoraf fremgår, at Person 4 modtog 100.000 kr. den 27. oktober 2015, hvorefter han samme dag overførte 49.998 kr. til Tiltalte 3 og 49.998 kr. til Tiltalte 1, kontoudtog mappe 1 s. 10839 og 10320, hvo-refter Tiltalte 3 og Tiltalte 1 modtog pengene, Person 4's saldo var he-refter 5.58 kr.

-faktura, mappe 1 s. 4123, vedr. betaling af 12.512,50 kr. til Person 4, kontoudtog for Person 4 mappe 1 s. 11151, hvoraf frem-går, at Person 4 modtog pengene og overførte 11.000 kr. til Tiltalte 2, kontoudtog fra Tiltalte 2 mappe 1. s. 10459, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 modtog pengene, Person 4's saldo var herefter 514,98 kr.

-fakturaer, mappe 1 s. 4133 og 4133, vedr. betaling af 6.250 kr. og 6.999,94 kr. til Person 4, kontoudtog for Person 4, mappe 1 s. 11153, hvoraf fremgår, at han modtog pengene og overførte 12.950 kr. til Tiltalte 2, kontoudtog fra Tiltalte 2 mappe 1. s. 10459, hvor-af fremgår, at Tiltalte 2 modtog pengene, Person 4's saldo var he-refter 276,67 kr.

-rapport vedr. betaling af fakturaer samme dag som udstedelsen, map-pe 1 s. 4051,

-rapport vedr. overførsler fra Virksomhed ApS 1 til Person 4 på samlet 592.709,61 kr., mappe 3 s. 1281, hvor alle overførsler er kontoret med teksten ”Virksomhed Ltd.” og fakturanr.,

-kontoudtog fra Virksomhed ApS 1 vedr. betaling til ”Person 12” og ”Person 12” på Adresse 6, 2100 Kbh. Ø, mappe 1 s. 9399,

-faktura s. 4099 vedr. betaling af 31.378,13 kr. til Person 4, kon-toudtog for Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 90430, hvoraf fremgår, at der er sket overførsel vedr. ”diverse værktøj” på 13.000 kr. til Vidne 2, mappe 3 s. 1287, rapport mappe 3 s. 1286f, hvoraf fremgår, at nævnte faktura alene er betalt med 3.378,13 kr., at faktura 420 og 422 er betalt til Vidne 2,

-faktura 420, mappe 1 s. 4132, på 4.000 kr. vedr. betaling til Person 4's konto, Virksomhed ApS 1's kontoudtog, mappe 1 s. 9480, hvoraf fremgår, at pengene i stedet er betalt til Vidne 2, faktura 422, mappe 1 s. 4134, på 6.960 kr. vedr. be-taling til Person 4, Virksomhed ApS 1's kontoudtog, mappe 1 s. 9482, hvoraf fremgår, at pengene i stedet er betalt til Vidne 2,

-Virksomhed ApS 1 kontoudtog, mappe 1 s. 9432, vedr. betaling af 3.378,13 til Person 4's konto,

-Virksomhed ApS 1 kontoudtog, mappe 1 s. 9455, vedr. betaling af faktura 395 på 12.500 kr. til Person 15, mappe 1 s. 9465, vedr. betaling af faktura 415 på 14.950 kr. til Person 12,

-Virksomhed ApS 1 kontoudtog, mappe 1 s. 9478 vedr. betaling af 4.000 kr., kontoudtog, mappe 3 s. 1279, hvoraf fremgår, at penge-ne er betalt til Person 16,

-Virksomhed ApS 1's kontoudtog, mappe 1 s. 9496, hvoraf fremgår, at der er betalt 8.000 og 2.500 kr. til Person 17,

-Person 4's kontoudtog, mappe 1 s. 11147, hvoraf fremgår, at der er indbetalt 50.000 kr. og samme dag udbetalt 25.000 kr. til Tiltalte 3 og 25.000 kr. til Tiltalte 1, samt faktura 345 på 50.000 kr., mappe 1 s. 4104, Person 4's saldo var herefter 85.83 kr.

-Samlet oversigt over overførsler, mappe 3 s. 1292,

-Person 4's kontoudtog, mappe 1 s. 11157, hvoraf fremgår, at han modtog 52.000 kr. fra Virksomhed ApS 1, og at han samme dag overførte pengene til Tiltalte 3, samt mappe 3 s. 1292, Person 4's saldo var herefter 4,67 kr.

-Rapport, mappe 3 s. 1290f, hvoraf fremgår, at overførslerne fra Virksomhed ApS 1 til Person 4 samlet udgjorde 592.709,61 kr. fra den 2. oktober 2015 til den 16. december 2016, og at overførsler-ne fra Person 4 udgjorde 531.306 kr., hvoraf 192.048 kr. er overført til Tiltalte 1, 275.733 er overført til Tiltalte 3 og 63.525 kr. er overført til Tiltalte 2,

-Tiltalte 2's kontoudtog, mappe 1 s. 10450, hvor overførsler fra Person 4 til Tiltalte 2 fremgår,

Tiltalte 1 forklarede fortsat, at deres relation til Virksomhed Ltd. startede ved, at en person, der hedder Person 4, præsenterede sig selv som selv-

stændig håndværker. Han kan ikke huske, hvordan de kom i kontakt med ham. Han ved, at Person 12 var Person 4's kæreste på det tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor hun skulle have pengene. Han brugte Person 4, som Virksomhed ApS 1 udlejede som arme og ben til en af deres kunder, Virksomhed 13. Han tænkte ikke over, hvad selskabsformen var i Virksomhed Ltd., og han kender ikke noget til Person 4's virksomhed. Kontakten til Person 4 var meget intens. Han kom nogle gange forbi efter en arbejdsdag, og så skulle han låne nogle penge eller et eller andet. Han havde aldrig penge. Når Person 4 overførte pengene tilbage til dem, var det fordi han skyldte pen-gene.

Tiltalte spillede enormt meget poker og Lotto, og han havde tit kontantbeløb liggende. Under politiets beslaglæggelse fandt de fx to gevinster á 80.000 kr. Person 4 var evighedsbagud, og nogle gange var det større beløb, han skyldte, end han kunne betale. Både tiltalte og Tiltalte 3 havde kontakt med Person 4, som de også talte med privat. Tiltalte var ikke klar over, at betaling til firmaet skete, mens firmaet ikke var aktivt, men ophørt 15. december 2015.

I perioder var Person 4 stabil, i andre var han meget ustabil. Virksomhed 13 var lige startet, og stifteren Navn 6 havde brug for mand-skab. Han sagde så til Navn 6, at han kunne prøve Person 4. Navn 6 fortsatte med Person 4, selv om Person 4 var ustabil. Han ved ikke, hvor meget arbejde, Person 4 har udført, men han mener, at han under en opgave for Virksomhed 13 havde en eller to andre mænd gående også, og at disse blev faktureret af Virksomhed Ltd..

Det kan godt være, at Person 4 solgte værktøj, som de købte af ham, det kan han ikke huske. Prisen var aftalt ved en eller anden fakturapris, som de faktu-rerede videre, men gerne højere – ellers ville det være en dårlig forretning. Han kan ikke huske, hvilke folk de ellers lejede af Virksomhed Ltd.. Han har ingen idé om, hvor mange medarbejdere de har lejet. Han var bare manden, der sat-te forbindelsen op og fik det til at køre.

Forevist faktura 350 af 11. december 2015, mappe 1 s. 4110, forklarede han, at det ikke siger ham noget, når der står ”Ekstra medarbejder Person 18” . Han har ikke haft noget med den pågældende at gøre, og man skal tale med Navn 6 om, hvad der er aftalt.

Forevist faktura 396 af 18. december 2015, mappe 1 s. 4113, forklarede han, at navnene Person 19, Vidne 41, Person 20 og Person 21 siger ham noget, men han kan ikke sætte ansigt på dem.

Forevist faktura 466 af 16. december 2016, mappe 1 s. 4152, forklarede han, at navnene Person 22, Navn 7, Person 23 og Person 24 ikke siger ham noget. De var et vi-karbureau, og det havde ikke noget med tiltalte at gøre, hvem Person 4 havde med. Han kan ikke huske, om de havde ansat nogle af disse personer. De har ikke udbetalt løn til de personer, som står på fakturaen. Betaling af fakturaer-

ne plejede af ske ved, at Person 4 kom ned hver fredag med fakturaen i hånden. Han ved ikke, hvordan Person 4 lavede dem. Det er ikke tiltalte, som han betalt fakturaerne.

Tilbagebetalingen er udtryk for afdrag på Person 4's gæld til ham. Han vil ikke udtale sig, om Person 4 også har lånt penge af Tiltalte 3 og Tiltalte 2.

Han ved ikke, om Person 4's kæreste Person 12 både kaldte sig Efternavn 1 og Efternavn 2 til efternavn. Han har kun mødt hende ganske få gange.

Han kender ikke Vidne 2. Han ved ikke, hvorfor der er sket betaling fra Virksomhed ApS 1 til ham.

Forevist faktura 409 af 26. februar 2016, mappe 1 s. 4121, forklarede han, at han ikke kan huske, om de lejede en bil af Person 4.

Han har sikkert over en længere periode lånt Person 4 150.000 til 200.000 kr. Person 4 var altid bagud økonomisk, og man kan se, at når Person 4 havde betalt tiltalte tilbage, stod der ingen penge på kontoen. Foreholdt, at han har fået 192.000 kr. udbetalt, svarede tiltalte, at det nok skal passe. Det er på ingen måde normalt for ham at låne så mange penge ud som en vennetjeneste.

Det var Navn 6 og ikke tiltalte, som bestemte, hvad Person 4 skulle foretage sig. Tiltalte havde bare leveret mandskab til Navn 6. Hvilke opgaver, Navn 6 gav elektrikerne, havde ikke noget med tiltalte at gøre. Person 4 og kunden af-talte, hvor de skulle mødes, og hvad der skulle laves. Han kan ikke sige, hvorfor han så havde meget med Navn 6 at gøre, andet end at Navn 6 var hans kunde. Han havde kundekontakt, men han var ikke interesseret i, om Navn 6 bad ham om at sætte tre stikkontakter til fru Larsen. Der må man se på Navn 6's aftalesedler. Tiltalte har selvfølgelig set noget dokumentation for arbejdet, men han ved ikke, om de fik timesedler, eller om det er afstemt gen-nem Navn 6. Han ved heller ikke, hvilke aftaler de havde med Navn 6.

Han har aldrig hørt noget om, hvorvidt Person 4 skulle bruge penge til at betale ansatte. Det har altid været til mad eller husleje. Foreholdt at Person 4 fik 592.000 kr. udbetalt, og at han har betalt 513.000 kr. retur til tiltalte, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at han må have været presset. Tiltalte har bare passet sin egen biks. Han ved ikke, om Person 4 overhovedet havde folk til at arbejde for sig. Han mindes, at Person 4 havde nogle folk til at hjælpe sig, men han kan ikke huske hvem eller til hvad.

Forevist rapport vedr. fil med navnet ”medarbejders time løn” , mappe 2 s. 6407 og 6410, hvoraf fremgår:

” Vidne 41187 decka ink moms 233,000

Person 25140

Person 26180

Person 26180 140,000 folks løn plus Tiltalte 3

Tiltalte 1 60,000

Person 27133  180 moms 100,000

Person 28180 i alt

Person 29180

Person 30100

Person 31180

Person 32133

Person 33140

Person 34170

Navn 8170

Navn 9150

Vidne 11180

Navn 10133

Person 35133

Navn 5187”

Tiltalte kender ikke noget til den fil eller de navne. Han ved ikke, hvad ”decka” betyder. De havde mange folk fra underleverandører. Han tror, at det er et navn for underleverandører. Det er længe siden, han har brugt det ord – det er måske for underleverandører. Lige den udregning siger ham ikke noget.

Nogle af navnene siger ham noget, men han ved ikke, om det er navnene på ansatte. Han mener, at Vidne 41 startede i tidernes morgen, da de havde SB34 – det er, hvad han husker. Han husker ikke navnet Vidne 41 og ved ikke, om det er den pågældende Vidne 41, der står i skemaet. De havde nogle gange kontakt med deres underleverandørers ansatte, fx hvis de ville have mere i løn. Nogle gange ville han sige, at de måtte tale med deres chef, andre gange ville han selv tale med chefen for ikke at miste den pågældende. Nogle gange ville den pågældende overgå til at være ansat direkte hos ham.

Forevist faktura 396, mappe 1 s. 4113, hvoraf navnet fremgår, forklarede til-talte, at han ikke, når de modtog fakturaen, var inde over at tjekke, om den passede. Han regnede med, at hans partner havde helt styr på det.

Tiltalte 3 forklarede fortsat, at så vidt kan han huske, var Person 4 fra Virksomhed Ltd. selvstændig og lejede sig selv ud. Han kan ikke huske, hvordan kon-takten blev skabt. Tiltalte var ven med Person 4 uden for arbejde – han var en fin person, der var ikke noget der. Det undrede ham ikke, at Person 4's virk-somhed var udenlandsk, og hans revisor sagde ikke noget til det. Han var ik-ke klar over, at Virksomhed Ltd. ophørte den 15. december 2015.

Person 4 skyldte også tiltalte penge – det var en del penge over en længere pe-riode. Han blandede sig ikke i, om Tiltalte 1 også havde lånt ham penge, men han og Tiltalte 1 talte om, at de begge to havde lånt ham penge. Tiltalte havde

råd til at låne ud, men han vil ikke forklare, hvor han havde de penge fra.

Aftalen med Person 4 var bare, at han skulle ud at arbejde. Hvis der var pres på, tog Person 4 nogle folk med. Han kan huske, at de lejede folk fra Person 4. Tiltalte synes også, at de købte værktøj af Person 4, men han kan ikke huske hvad eller hvor meget. Han ved ikke, hvorfra Person 4 havde pengene til at kø-be værktøj, eller hvorfor Person 4's konto altid stod i 0 kr. Han kender ikke no-get til timelønnen for de folk, som var ansat hos Person 4 – måske, det kan han ikke huske. Han vidste ikke, hvad Person 4 udbetalte til sine folk.

Forevist fakturaer med navne på medarbejdere, mappe 1 s. 4110, 4113 og 4152, forklarede tiltalte, at han har set og hørt de navne før, og måske har han set dem på pladsen, og måske har han talt med dem hos kunden. Når til-talte har betalt regningerne, har han set navnene, men han kan ikke sige, hvad deres efternavne er. Det ligner nogle af Person 4's ansatte. Det må være nogle af hans folk. Han kan ikke huske, om nogle af dem har været ansat hos tiltal-te, men håndværkerbranchen fungerer som en swingerklub, hvor folk hele ti-den skifter mellem den ene og den anden. Hvis en håndværker får 10 kr. me-re i timen et sted, skifter han arbejde, og nogle gange tilbød de håndværkere mere for at få dem til at skifte. Det gjorde han dog ikke over for Person 4, som var hans ven. Tiltalte har ikke betalt løn til de pågældende for det fakturerede arbejde – det gjorde Person 4.

Person 4 kom typisk hen til dem fredag eftermiddag, hvor han lånte tiltaltes computer og skrev fakturaen. Person 4 printede dem derefter til tiltalte og gav ham dem i hånden. Han ved ikke, hvorfor Person 4 ikke havde sin egen compu-ter, men han skyldte mange penge ud. Han ved ikke, om Tiltalte 2 hjalp med at skrive fakturaer for Person 4. De havde mange computere liggende – et par stykker. Derfor kan fakturaerne ligge på computere. Det kan også være, at de har modtaget noget pr. mail. Det er ikke alle de fremlagte fakturaer, som Person 4 skrev på tiltaltes computer – nogle gange havde Person 4 fakturaen med i hånden.

Tiltalte betalte regningerne fra Person 4. Hvis tiltalte ikke var der, ville Tiltalte 1 hjælpe. Tiltalte 2 havde ikke adgang til banken og har ikke betalt regninger.

Han lagde ikke mærke til, hvem pengene blev betalt til. Person 4 skiftede hele tiden kontonr., hvilke tiltalte bemærkede, men han kendte ikke til de nærme-re oplysninger. Person 4 sagde, at han havde skiftet bank, og tiltaltes revisor påtalte det også. Han ved ikke, om Person 4's kæreste hed Person 12.

Person 4 overførte penge tilbage til tiltalte, når Person 4 havde fået sin betaling. Person 4 skyldte tiltalte penge, og tiltalte fandt det naturligt, at Person 4 betalte med det samme, når han selv havde fået penge. Han overførte penge med det samme, selv om betalingsfristen var 7 dage. Tiltalte betaler altid med det samme, og han vil også gerne have sine penge med det samme.

Tiltalte kender ikke Vidne 2 og ved ikke, om der er betalt til denne persons konto.

Person 4 kørte rundt i forskellige biler, men der var noget med, at Virksomhed 13 ikke ville stille en bil til rådighed, så derfor betalte de for leje af en bil.

Forevist fil med navnet ”medarbejders time løn” , mappe 2 s. 6407 og 6410, som tiltalte står som forfatter på, oprettet den 21. maj 2015, forklarede tiltal-te, at han ikke kan huske, om han kender dette regneark, og han kan ikke huske, om han har lavet det. Der var 1.000 ansatte. ”Decka” er en forkortel-se af navnet på en underleverandør. Han ved ikke, hvor det kommer fra, og det er mange år siden. Tiltalte mener hverken, at decka er svensk eller slang. På spørgsmålet, om ”Vidne 41” siger ham noget, og om det er den samme per-son, som står som medarbejder hos Virksomhed Ltd., svarede tiltalte, at det ved han ikke. De havde mange ansatte.

Person 4 havde adgang til tiltaltes computer, hvor han udfærdigede fak-turaer. Tiltalte havde så nok nogle skabeloner til fakturaer liggende, men han har aldrig selv udfyldt en faktura. Forevist faktura, mappe 1 s. 4086, forkla-rede tiltalte, at han ikke ved, om der lå en skabelon svarende til denne faktu-ra. Han ved ikke, om Tiltalte 5 har lavet nogle af fakturaerne. Det kan han ikke huske. Nej, det har Tiltalte 5 ikke. Tiltalte ved ikke, hvordan skabe-lonen med overskrifter og virksomhedsoplysninger kom ind i tiltaltes compu-ter – det må man spørge Person 4 om.

Forevist kontoudtog fra Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 9399 og 10773, hvoraf fremgår, at der skete overførsel fra Person 12 til tiltalte på 13.000 kr., forklarede tiltalte, at han ved, at det er Person 4, som har overført de pen-ge til tiltalte. Tiltalte har ikke lånt penge til Person 12, men til Person 4.

Forevist tiltaltes kontoudtog, mappe 1 s. 10839ff, hvoraf fremgår, at Person 4 fx overførte 49.998 kr., 25.000 kr. og 16.035 kr., forklarede tiltalte, at alle pengene var tilbagebetaling af lån.

Tiltalte kontrollerede timesedlerne, når Person 4 afleverede dem. De blev afle-veret fysisk, og tiltalte kontrollerede hele tiden sedlerne, fx ved at sikre at de var underskrevet af kunden, eller ved at ringe kunden op for at tjekke, om der var arbejdet, som der stod. Lige med Person 4 tjekkede tiltalte det, selv om kunden havde skrevet under. Han vidste, at Person 4 kunne lave fejl, og nogle dage dukkede Person 4 ikke op. Når Person 4 kom på kontoret, var han alene, men han kan ikke huske, om der nogle gange var andre personer med. Han kan heller ikke huske, om han har været på byggepladsen og se personerne. Når han sagde, at de ansatte på fakturaen ”ligner nogle af Person 4's ansatte” , mente han, at det ligner, at han har set deres navne på fakturaerne.

Han vil ikke afgive forklaring om, hvor mange penge han lånte Person 4, hvor-for, eller hvad lånebetingelserne var.

Han kan ikke huske, hvilken computer Person 4 brugte. Person 4 kom hver fre-dag. Han ved ikke, om den computer stadig stod på kontoret ved ransagnin-gen. De har haft mange computere og har skiftet kontor flere gange. De har også smidt computere ud hen ad vejen. Han ved ikke, om Person 4 altid sad ved samme computer. Tiltalte røg meget på det tidspunkt og kan ikke huske så meget.

Den computer, som tiltalte havde i Sverige, stammer også fra firmaet, og han har også haft den med på kontoret. Det var firmaets computer, og tiltalte har aldrig købt en privat computer. Han ved ikke, om den computer, som stod hjemme hos Tiltalte 4 – koster 3-8-4 – har været brugt til at lave fakturaer på.

Forevist oplysninger om den pågældende computer, mappe 3 s. 3302, og mappe 2 s. 6287ff, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om Person 4 har brugt den pågældende computer til at lave fakturaer på. Det kan godt være, at det var den computer, som blev brugt. Tiltalte har ikke altid siddet ved siden af, når Person 4 lavede sine fakturaer. Han gav bare Person 4 en computer, men kunne ikke holde ham i hånden imens.

Forevist faktura 409, mappe 1 s. 4121, forklarede han, at han ikke ved, om det er Person 4, der har lejet bilen privat. Tiltalte har ikke lejet en bil – han har selv sin egen bil, og Person 4 har sikkert haft sin egen bil. De har nok betalt den, fordi kunden har tilbudt at betale for leje af bil. Det er ikke tiltalte, som har lavet regningen, og han har ikke studset over det. Han kan ikke huske, hvad aftalen gik ud på.

Tiltalte har også spillet poker i den periode, og han har også vundet store kontantbeløb ligesom Tiltalte 1. Han og Tiltalte 1 følte sig tvunget til at beholde Person 4, selv om han var uduelig, fordi han skyldte dem penge. Person 4 kom aldrig i mål med at betale. Han har lånt Person 4 mange penge, over 100.000 kr.

Forevist tillæg 7 s. 148, forklarede tiltalte at, de havde mange ansatte, og der var mange navne, så han kan ikke svare på spørgsmålene om de konkrete personer.

Tiltalte ved ikke, om der er betalt løn til de personer, der arbejdede for Person 4. Tiltalte har ikke fået rykkere fra håndværkere, som arbejdede for Person 4, eller fået at vide, at håndværkerne ikke skulle have fået deres løn.

Tiltalte overvejede ikke, om de kunne modregne de penge, som Person 4 skyldte dem, i stedet for at udbetale penge til ham. Han kan ikke se, at de kunne have gjort det på anden måde. Han har ikke nogen dokumentation for lånene, men der er noget dokumentation for, at han har solgt en bil til Person 4

til 10.000 kr., men der er mange andre ting, som tiltalte ikke vil komme ind på – det er privat.

Han kan ikke huske, om håndværkeren Vidne 41 var ansat hos dem, før han blev ansat hos Person 4.

Forevist rapport vedr. fil ”timer ny” , som blev fundet i den computer, som ved ransagning blev beslaglagt hos Tiltalte 2, mappe 2 s. 6417ff, forklarede til-talte, at det er en timeopgørelse – deres timeopgørelse kunne godt se sådan ud. Han ved ikke, om ”Vidne 41” er den samme, som blev udlejet af Person 4. Der er flere Navn 11, og han kan ikke huske, om det har noget med hinanden at gøre. Han mener, at der var en Navn 12. Forespurgt, om det var den førnævnte ”Vidne 41” , forklarede tiltalte, at det ved han ikke.

Forsvarerne oplyste, at det kan lægges til grund, når det i tillæg 2 s. 5 til 7 anføres, at der i alt var tale om 46 tilfælde, hvor Person 4 samme dag havde til-bagebetalt beløb, som Virksomhed ApS 1 betalte til ham.

Tiltalte 2 forklarede, at han startede i Virksomhed ApS 1 1. marts 2016. Han havde ikke arbejdet for dem, inden han blev ansat. Han kendte ik-ke Person 4, og tiltalte har ikke lånt penge til Person 4. Person 4 købte deri-mod et ur af tiltalte, og Person 4 har bagefter afdraget på uret. Ure har altid været tiltaltes hobby – han åbnede også i 2017 en urforretning. Person 4 købte tiltaltes Rolex GMT Master, som tiltalte havde købt til sig selv efter sin 30-års fødselsdag, og han kunne se, at han kunne tjene lidt penge på det. Person 4 var interesseret, og de indgik derfor aftale om salget. Han vidste ikke, at Person 4 skyldte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 penge. Tiltalte havde ikke kontakt med Virksomhed Ltd. og havde ikke kontakt med underentreprenører. Tiltalte var lige startet. Han kender ikke Person 18, Person 19, Vidne 41, Person 20 eller Person 21, som er nævnt i Virksomhed Ltd.s fakturaer. Tiltalte har i Virksomhed ApS 6 haft en medarbejder Vidne 41, som tidligere havde været ansat i Virksomhed ApS 3. Den pågældende gik over til tiltaltes virksomhed. Han ved ikke, om han kender ”Person 22, Navn 7, Person 23 og Person 24” , som også er nævnt i en faktura.

Tiltalte har ikke på noget tidspunkt modtaget fakturaer fra Virksomhed Ltd.. Til-talte fik en computer, hvor han fik oprettet brugeradgang i marts 2016. Han ved ikke, hvad der ellers lå på den computer. Tiltalte fik sit login 1. marts 2016, og han fik sin computer af firmaet. Tiltalte har heller aldrig betalt en faktura.

Tiltalte kender ikke Vidne 2.

Han er meget sikker på, at Person 4 ikke lånte penge af ham. Pengene fra uret var et køb med afdrag og ikke et lån. Tiltalte har dog senere lånt Person 4 nogle småbeløb på 500 kr. Uret kostede 58.000 kr., og han fik 11.000 kr. i udbetaling. Der var ikke renter på, for tiltalte er et godt menneske.

Forevist undersøgelse af den computer, som blev fundet ved ransagning hos Tiltalte 4, mappe 3 s. 3302, hvoraf fremgår, at tiltalte havde brugeradgang til den, og it-teknisk erklæring, mappe 2 s. 6287, hvoraf fremgår, at compute-rens eneste brugernavn ved undersøgelsen var Tiltalte 2, og hvor der som ex-cel-filer lå gemt 27 fakturaer fra Virksomhed Ltd., forklarede tiltalte, at filerne må have været der i forvejen. Han ved ikke noget om, at filerne lå der.

Forevist tiltaltes kontoudtog, mappe 1 s. 10443ff, hvoraf fremgår, at tiltalte løbende modtog penge fra Person 4, men den 22. oktober 2016 overførte 1.500 kr. til Person 12 på mobile pay, forklarede tiltalte, at det kan være, at Person 4 ville låne penge, og at tiltalte betalte dem til hans kæreste. Det kan være, at Person 4 havde sagt, at han ikke havde penge, og om han måtte få nogle af pengene tilbage.

Forevist kontoudtog, mappe 1 s. 10450, hvoraf fremgår, at Person 4 havde skrevet ”tak lån” , forklarede tiltalte, at han ikke er herre over, hvorfor Person 4 har skrevet, at det var et lån. Måske var han blevet vant til det.

Forevist kontoudtog mappe 1 s. 10439, hvoraf fremgår, at tiltalte den 2. no-vember 2016 overførte 2.000 kr. til en ”Person 16” på mobile pay, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem det var. Det siger ham ikke noget.

Han havde en aftale med Person 4 om, at Person 4 skulle betale for uret, når han havde penge til det. Der var ikke nogen aftale på papir – det var en mavefor-nemmelse, som tiltalte havde, og han kan gøre, lige hvad han har lyst til. Den sidste afbetaling på gælden må være mappe 1 s. 10436 på 9.750 kr.

Forevist kontoudtog, mappe 1 s. 10422, hvoraf fremgår, at tiltalte den 5. april 2016 har betalt 596 kr. til en ”Person 13” , forklarede tiltalte, at navnet ikke siger ham noget.

Han havde ikke noget at gøre med Person 4, ud over at han solgte ham uret, og han har ikke noget at gøre med fakturaerne fra Virksomhed Ltd.. Tiltalte var til stede om fredagen, når Person 4 kom. De havde da kontor på Adresse 7, hvor der var 3-4 rum. Han har set Person 4 sidde ved en computer, men han vidste ikke, hvad han lavede. Han har ikke lagt mærke til, om han printe-de fakturaer ud. Han har hørt, at Person 4 og Tiltalte 3 talte om penge.

Han tror ikke, at Person 4 har betalt mere, end han skulle. Foreholdt, at han har modtaget ca. 63.000 kr., men at Person 4 efter tiltaltes forklaring kun skyldte 47.000 kr., forklarede tiltalte, at man kan se, at han løbende har ført nogle penge tilbage til Person 4, når Person 4 manglede penge.

Tiltalte ved ikke, hvad ”decka” betyder.

Den pågældende ansatte Vidne 41 havde penge til gode i Virksomhed ApS 6 – ca. 28.000 kr. – som han anmeldte i boet i forbindelse med rekonstruktionen.

…

Tiltalte købte selv uret for 48.000 i Butik på Bredgade, 3 til 4 dage efter han fyldte 30 år.

…

Anklageren dokumenterede betalinger til og fra Person 4's bankkonto,

-Faktura 350 af 11. december 2015 på 11.409,38 kr., mappe 1 s. 4110 og mappe 1 s. 11147, hvoraf fremgår, at beløbet er indgået på Person 4 konto, og at der samme dag er betalt til ”Tiltalte 3” med 7.000 kr., til ”Kaldenavn 6” med 4.000 kr. og til ”Kaldenavn 7” med 3.000 kr.,

-Faktura 396 af 18. december 2015 på 16.035 kr., mappe 1 s. 4113, og kontoudtog, mappe 1 s. 11148, hvoraf fremgår, at der er gået et tilsvarende beløb ind på Person 4's konto,

-Faktura 466 af 16. december 2016 på 52.500 kr., mappe 1 s. 4152, og kontoudtog, mappe 1 s. 11157, hvoraf fremgår, at der 16. decem-ber 2015 blev indsat 52.500 kr., som samme dag blev overført til Tiltalte 3's konto.

Anklageren dokumenterede vedr. forhold 11, fakturaer til Tiltalte 5's selskaber følgende:

-Selskabsoplysninger ved. Virksomhed ApS 7, mappe 1 s. 4375,

-Selskabsrapport vedr. Virksomhed IVS 1, mappe 1 s. 5435, hvoraf fremgår, at Tiltalte 5 var ejer og direktør, og at selskabet blev stiftet 31. au-gust 2016,

-Selskabsrapport vedr. Virksomhed IVS 2, mappe 1 s. 5423, hvoraf fremgår, at Tiltalte 5 var ejer og direktør, og at selskabet blev stiftet 12. september 2018,

-Kontrakt mellem Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5 om leje af mand-skab som underentreprenør for Virksomhed ApS 3 fra den 4. januar 2016, mappe 2 s. 3842 og mappe 1 s. 4375,

Kontrakt mellem Virksomhed ApS 3 og Virksomhed IVS 1, om leje af mandskab fra 2. januar 2017, mappe 2 s. 3845.

…

Anklageren dokumenterede:

-Oplysninger fra Skat vedr. indkomstårene 2016 – 2019 for Tiltalte 5, mappe 1 s. 11514ff,

-Kontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 5 om leje af mandskab fra den 4. januar 2016, mappe 2 s. 3816ff,

-Kontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed IVS 1 om leje af mandskab fra den 2. januar 2017, mappe 2 s. 3819,

-Mail af 12. februar 2018 fra Tiltalte 5 til Tiltalte 3, mappe 2, s. 4227, hvoraf fremgår:

” Hej med jer

Efter en revision vil alle vores håndværekere på udlån få et nyt perso-

nale nummer. Dette kommer ikke vedrører jer men er kun ment som information.

Pr 01-03-18 vil vores priser være

Faglært 265.00kr. på alle timer

Ufaglært 195.00kr. på alle timer

Alt udover såsom parkering og andre div udlæg vil blive påført ne-derst på fakturaen.

Håber at forsætte vores gode samarbejde.

MVH

Tiltalte 5

…

Hej Tiltalte 5

Det er hermed modtaget.

Med venlig hilsen

Tiltalte 3”

-Kontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed IVS 2 om leje af mandskab fra den 27. august 2018, mappe 2. 3834ff,

-Skema fra Skat vedr. angivelige unddragelser i Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4027,

-Opgørelse fra Skat vedr. driftsudgifter for Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4201ff. Det er oplyst, at indtil 26. januar 2016 er indbeta-lingerne lagt til grund, da Skat ikke har været i besiddelse af faktura-er.

-Udskrifter fra Virksomhed ApS 1's bankkonti vedr. betalinger til Virksomhed ApS 5, Virksomhed IVS 1 og Virksomhed IVS 2, mappe 1 s. 9411ff,

-Bogføringsbilag for Virksomhed ApS 1 vedr. betaling af faktu-raer, mappe 1 s. 4217ff,

…

Anklageren dokumenterede fortsat:

-Tiltalte 5's bankkonti, mappe 1 s. 6816,

-Faktura af 26. januar 2016 fra Virksomhed ApS 5 til Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4232, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto, tilhørende Tiltalte 5 i Nykredit Bank,

-Engagementsoversigt af 8. maj 2019 fra Tiltalte 5's bank, Nykre-dit Bank, fra perioden 1. januar 2015 til ophævelse, mappe 1. s. 6712,

-Faktura af 25. oktober 2017 fra Virksomhed IVS 1 til Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4232, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto, tilhørende Tiltalte 5 i Lån & Spar Bank,

-Posteringsoversigt fra Lån & Spar Bank vedr. den konto, mappe 1 s. 7557,

-Faktura af 29. marts 2018 mappe 1 s. 4290, hvoraf fremgår, at belø-bet skal betales til en konto tilhørende Virksomhed IVS 1,

-Oplysning fra Skat om at pågældende konto tilhører Virksomhed IVS 1, map-

pe 1 s. 9349

-Faktura af. 13. juli 2018 mappe s. 1 4296, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto i Coop Bank tilhørende Tiltalte 5,

-Faktura af. 18. august 2018, mappe 1 s. 4297, hvoraf fremgår, at be-løbet skal betales til en konto tilhørende Tiltalte 5 i Lån & Spar Bank,

-Oplysning fra Skat om, at nævnte konto i Lån & Spar Bank tilhører Tiltalte 5, mappe 1 s. 7549,

-Faktura af 2. september 2018, mappe 1 s. 4298, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto tilhørende Tiltalte 5 i Lån & Spar Bank,

-Fremsendelse af transaktionsbilag fra Lån & Spar Bank, mappe 1 s. 7642,

-Oplysninger fra Lån og Spar Bank om, at kontoen tilhører Tiltalte 5, mappe 1 s. 7668,

-Faktura af 18. september 2018, mappe 1 s. 4299, hvoraf fremgår, at beløbet skal betales til en konto tilhørende Tiltalte 5 i Spar Nord,

-Posteringsoversigt fra Spar Nord, hvoraf fremgår, at kontoen tilhører Tiltalte 5, mappe 1 s. 6860,

-Samlet oversigt fra Skat vedr. unddragelser i Virksomhed ApS 3, mappe 1 s. 4363,

-Oversigt fra Skat over driftsudgifter i Virksomhed ApS 3, mappe 1 s. 4405 ff,

-Bogføringsbilag fra Virksomhed ApS 3, mappe 1 s. 4420, vedrørende indbetaling til Virksomhed ApS 5 for 2015 for de betalinger, der ikke fin-des faktura på,

Tiltalte 5 forklarede, at han er uddannet klejnsmed. Han har bl.a. arbej-det som montør, med transport, flylastning, vikarservice og som uddannel-sesvejleder. Han har primært været ansat, men har også arbejdet som selv-stændig med transport – han har transporteret pakker fra A til B for Virksomhed 14. Han havde ikke ansatte. Virksomheden hed Virksomhed 15.

Tiltalte var i en periode involveret i et projekt i Taastrup Kommune, hvor han skaffede mindrebemidlede folk arbejde i kontorbranchen, med transport og lager. Han arbejdede for kommunen, men til sidst satte han det op i sin egen virksomhed: Virksomhed 16. Han gav de personer nogle værktøjer til at søge arbejde og lære dem basale ting. Der var flere af dem, som led af angst, og som ikke kunne gå uden for en dør. Så måtte de hente dem og køre dem til jobsamtale.

Han kom i kontakt med Virksomhed ApS 1 via en byggeplads i By 5. Han kan ikke huske, hvilken anledning han var der i. Han hørte to personer, som snakkede om, at de manglede folk – navnlig nogle elektrikere. Han gik hen til de to personer og sagde, at han godt kunne skaffe hjælp. Projektet i Taastrup Kommune var da afsluttet, men han mente, at han godt kunne skaf-fe elektrikere. Han havde ikke noget med elektrikere at gøre, men han havde

adgang til jobcentrenes database. Han havde ikke på forhånd nogle folk, som kunne hjælpe, men han ville skaffe dem igennem jobcentrene. Han kan ikke huske, hvem han talte med på pladsen, men det var Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Han er sikker på, at han mødte dem begge to, og det må også have været dem, han talte med først. Det kan dog også have været den ene af dem, der talte med en tredje person. De blev enige om, at de alle tre kunne tjene nogle penge på den måde.

Det viste sig at være rigtigt, at han kunne skaffe folk. Der gik 24 timer, så havde han folk. Han havde ikke problemer med at skaffe mennesker, og han ved ikke, om der var mangel på arbejdskraft. Der var ikke til at begynde med nogen skriftlig aftale – de aftalte bare en prøvetid for at se, om han kunne opfylde betingelserne og skaffe folk til deres byggeplads. Der manglede elektrikere og arbejdsmænd – arme og ben. Til at begynde med var der ikke andre faggrupper involveret.

Han talte ikke med Tiltalte 3 eller Tiltalte 1 om, hvordan han skulle oprette et sel-skab for at fakturere. Til at begynde med havde han ikke et cvr.nr., så han lånte et andet cvr.nr. Han kunne ikke bruge Virksomhed 16, fordi det var under konkurs – der var ikke noget tilbage i det selskab. Han kan ikke huske, hvornår han skulle registreres hos Skat. Han mener ikke, at han blev bedt om at deponere noget beløb hos Skat.

Foreholdt afhøringsrapport, mappe 2 s. 8774, hvoraf fremgår:

”Afhørte arbejdede for Virksomhed 16 i i hvert fald et år i perioden 2014-2016. …

I 2016 blev Person 36 uvenner med den kvindelige medejer, så han fik hende ud af firmaet og solgte

Virksomhed 16 til afhørte for 500 kr. Overdragelsen skete via NEM-id. Nogle få da-ge efter overdragelsen fik afhørte en e-mail fra Skat, at han skulle deponere ca. 700.000 kr. på en låst konto, hvis han skulle have Virksomhed 16's momsnum-mer. Så afhørte ringede til Skat, at han ikke kunne betale pengene eller sælge til bage til Person 36, så han bad Skat om at erklære Virksomhed 16 konkurs.”

Tiltalte forklarede, at det forholdt sig sådan. Han lånte et cvr.nr, fra et sel-skab i By 2, der hed Virksomhed ApS 5. De vidste ikke, at han brugte deres cvr.nr., og han havde ikke noget med det selskab at gøre.

Anklageren dokumenterede selskabsoplysninger for Virksomhed ApS 5, mappe 1 s. 4375.

Han udstedte fakturaerne, som om de var skrevet af Virksomhed ApS 5. I starten blev der ikke skrevet fakturaer, så de betalinger, der skete i starten, var op-startslån til ham. Der, hvor Skat ikke har fundet fakturaer, skyldtes det, at der ikke var fakturaer. Betalingerne var ikke penge, han fik for at udføre ar-bejde – det var lån. Han vidste ikke noget om, hvordan de bogførte de beta-

linger.

Foreholdt betalinger, mappe 1 s. 4201, forklarede han, at det er disse to beta-linger, der var lån, mens betalingerne s. 4202 og 4203 var efter fakturaer, som han havde udstedt, og det samme gjaldt efterfølgende betalinger. Han ved ikke, om Virksomhed ApS 1 havde rod i bogholderiet.

Han brugte opstartslånene på biler. Han har løbende betalt pengene tilbage. Der har været diverse overførsler, som vedrørte hans datter og ham selv. Der blev ikke lavet en låneaftale – de stolede på hinanden. Man kan godt stole på hinanden, selv om man ikke kender hinanden. De lån blev foretaget, efter han havde sendt folk ud. Derfor skulle Virksomhed ApS 1 betale for de folk, og de penge, han havde til gode, var deres sikkerhed for lånene. Beta-lingen for det personale kom senere – det er de efterfølgende fakturaer. Der var altså lavet arbejde svarende til de lån, han fik – det må der cirka være – det kan han ikke huske. På grund af det løbende samarbejde havde de hele ti-den en sikkerhed i personalets arbejdstimer. Der blev altid betalt en måned bagud. Fx vedrørte en betaling den 27. februar arbejde, der var udført i janu-ar.

Han vil skyde på, at de havde en prøveperiode på 3 – 6 måneder. Han skrev fakturaer ud i den periode.

Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 3 og Tiltalte 1 om, at han brugte Virksomhed ApS 5's cvr.nr. – det må man spørge dem om. Han kan ikke huske, om de vidste, at han ikke havde noget med det selskab at gøre.

Han stiftede selskabet Virksomhed IVS 1. Det var meningen, at han skulle hente biler i Tyskland og sælge dem. Han skulle også bruge selskabet til at fakturere over for Virksomhed ApS 1. Det var ikke så smart at fortsætte i Virksomhed ApS 5. Han kan ikke huske, om der opstod problemer i forhold til at fakturere i det andet selskab, eller om han talte med Tiltalte 3 eller Tiltalte 1 om det. Det var Tiltalte 3 og Tiltalte 1, som lavede kontrakterne. Han var kun involveret i at fast-sætte timeprisen.

Forevist kontrakt, mappe 2 s. 3821, hvor der i § 8 står:

”8 § Regler, skat og moms

Virksomhed IVS 1 skal være momsregistreret og betale moms og skat efter Dansk lov.

Virksomhed IVS 1 skal betale A-skat, feriepenge, pension til de pågældende medar-bejder der er udlejede til Virksomhed ApS 1.

Virksomhed IVS 1 står til fulde ansvar for at overholde overstående punkter.”

Tiltalte havde ikke noget at gøre med, at denne bestemmelse blev indsat. Han

husker ikke, at der skulle have været nogen form for drøftelser imellem dem om, at det var nødvendigt at indsætte denne bestemmelse, eller at der skulle have været nogen drøftelse om, at det var problematisk, at der ikke var betalt skat eller moms. Han var med til at fastsætte timeprisen – den kunne genfor-handles. Det var kun vejledende, når der stod en fast timepris i kontrakten. Det var prisen i kontrakten, som de gik ud fra, men den blev genforhandlet fra plads til plads, og hvert år stak de hovederne sammen og fastsatte time-prisen. De lavede ikke en ny kontrakt fra sted til sted, men i praksis ændrede de prisen – han synes at han kan huske et sted, hvor han tog 260 kr., men der i kontrakten stod 250 kr. Ellers ændrede de prisen ved årlige forhandlinger. Det var tiltaltes folk, så det var ham, der bestemte prisen. Hvis de ikke kunne lide lugten i bageriet, måtte de finde nogle andre folk.

Forevist e-mail, mappe 2 s. 4227, forklarede han, at de udlæg, som han kun-ne fakturere, fx var parkering. Det er ikke billigt at holde i København. Håndværkerne kørte enten i hans biler eller i deres egne. Der blev ikke sendt nogen dokumentation for udlæggene. Han noterede det bare på fakturaen.

Det var besværligt at få sat arbejdskode ind i Virksomhed IVS 1, og derfor lød det ikke så godt. Der var kun en kode, og det var til at købe biler, så derfor lavede han et nyt firma, Virksomhed IVS 2. Man kunne oprette et ivs-selskab for 1 kr., så derfor gjorde han det.

Forevist selskabsoplysninger, mappe 1 s. 5437, forklarede han, at han henvi-ser til branchekoden. Det var kun ham selv, som ville have den ændret. Det var ikke en drøftelse, han havde med Tiltalte 3 eller Tiltalte 1.

Han leverede kun mandskab til Virksomhed ApS 1. Han kan ikke hus-ke, om han også stod for at udføre entrepriser. Han mener, at det kun var at levere mandskab, og at han ikke fakturerede projekter efter fast pris.

Han var ikke momsregistreret på noget tidspunkt. Det var ikke noget, der blev drøftet med Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Han vidste ikke, at man skulle anmelde virksomheden eller momsregistrere den.

Foreholdt, at han lige havde fået at vide af Skat, at han ikke kunne få et momsnummer uden at stille sikkerhed i Virksomhed 16, forklarede han, at man må spørge Skat om, hvorfor han skulle stille sikkerhed. Han troede, at moms-nummeret ville følge med virksomheden automatisk, når han oprettede et nyt selskab. Han gjorde ikke noget for at meddele Skat, at der skulle svares moms. Han har ikke indberettet moms, men har lavet 0-indberetning. Fore-holdt, at han ikke kan have indberettet noget, når han ikke havde et moms-nummer at indberette på, forklarede tiltalte, at så har han ikke indberettet no-get. Han fandt på et tidspunkt ud af, at der skulle indberettes moms, men gjorde det ikke.

De personer, der har arbejdet i hans virksomhed, har arbejdet sort, og han

har ikke indberettet løn til Skat.

Adspurgt om de første to betalinger på 319.843,75 kr. og 206.718,75 kr., mappe 1 s. 4201, forklarede han, at han ikke kan huske, om han talte med Tiltalte 3 eller Tiltalte 1 om lånebeløbet. Han bad om og fik de lånebeløb, som er udbetalt.

Han skulle bruge pengene på opstart – biler, arbejdstøj, sikkerhedssko, hjel-me, sikkerhedsveste og andet. Han havde ikke indhentet tilbud på tingene, men han kunne slå op i sine gamle papirer og se, hvad det kostede. Det var derfor, han kunne regne ud på kroner og ører, hvor meget beløbet blev.

Forespurgt, hvorfor beløbene er udbetalt den 25. juni og 26. juni forklarede, at han bad om det første beløb den 24. juni. Han sagde dagen efter, at der kom flere folk, og at han derfor havde brug for et større beløb i opstart.

Adspurgt til betalinger, mappe 1 9416ff, forklarede han, at han ikke kan hus-ke, hvad hans fakturanr. var, eller om han fik at vide, hvad det skulle starte med. Han kan ikke huske, om f3 til f6 er fakturanumrene. Han ved ikke, hvorfor der ikke findes en ”f1” .

Foreholdt afhøringsrapport mappe 2 s. 8774, hvoraf fremgår:

”I perioden fra afhørte overtog Virksomhed 16 til det blev erklæret konkurs var af-hørte på en byggeplads i By 5, hvor Power var ved at blive bygget. En kun-de, som Virksomhed 16 havde hjulpet i løntilskud som

chauffør, var ved at blive fyret, så afhørte kørte ud til By 5 for at hjælpe ham. Her mødte afhørte Tiltalte 3 og Tiltalte 1, som kom hen til afhør-te og spurgte, hvad der var galt. Tiltalte 3 spurgte afhørte, om han kunne hjælpe med at skaffe håndværkere. Så afhørte kørte hjem og ringede rundt til alle si-ne kontakter og spurgte, om de ville have et job. Afhørte kørte desuden ind til Virksomhed 5 og stillede sig foran kontoret for at skaffe arbejdskraft.”

Tiltalte forklarede, at det var dem, der kontaktede ham, efter at de havde haft den indledende samtale, hvor han kontaktede dem. Han kan godt høre, at det lyder anderledes, men han var småforvirret, da han afgav forklaring til politi-et. Han forklarede nu ikke noget om, at han kørte til Virksomhed 5, fordi fag-foreningens kontor ligger lige ved siden af. Han blev nok ikke spurgt af poli-tiet, om han havde adgang til a-kassens registre, og derfor har han ikke for-klaret noget om det.

Foreholdt fortsat s. 8776:

”Fordi Virksomhed IVS 1 ikke var registreret som vikarbureau, rettede Tiltalte 3 henven-delse til afhørte og bad han oprette et nyt selskab med det rigtige formål.”

Tiltalte forklarede, at det godt kan være, at Tiltalte 3 har sendt ham på vej for at

oprette et nyt selskab, men det kan han ikke huske i dag.

Hans arbejde bestod i at skaffe folkene. Så fik han at vide, hvor de skulle hen, og så sendte han dem hen til det vejnavn – skråstreg byggeplads. Nogle af medarbejderne fik han ved, at de andre havde en kammerat. Det gav ikke så meget at stille sig op foran fagforeningen. De oplysninger, han havde ad-gang til i registret, var cpr.nr., adresse og navn. Nogle gange spørger firmaer om cpr.nr. I starten var det hans hensigt at betale løn. Tiltalte rettede det til, at i starten var det hans hensigt at betale skat. Det var hans hensigt at indbe-rette på normal vis til skattevæsenet. Han opbevarede oplysningerne om sine ansatte på sin computer, indtil han ikke skulle bruge dem mere. Han har altid haft en bærbar computer hjemme, som han til tider brugte. Han har haft op-lysninger på den, og han slettede dem, når han ikke skulle bruge dem mere. Han har nok haft oplysninger om det personale, han aktuelt havde, på et usb-stik.

Når Tiltalte 3 gav ham besked om, hvor folkene skulle hen, sagde han det videre til de ansatte. Han havde mest kontakt med Tiltalte 3. Til at starte med, havde han kun kontakt med Tiltalte 3, men senere var det også Tiltalte 1. Han fik at vide, at de ansatte skulle være på et bestemt projekt. Tiltalte havde ikke noget med selve projektet at gøre, så han vidste ikke, hvad der foregik. Han ringede til Tiltalte 3 om torsdagen eller fredagen for at høre, om mandskabet skulle forlæn-ges en uge mere, og så fik han at vide, om de skulle fortsætte, eller om der ikke var brug for dem længere. Han havde ikke kontakt til de ansatte, når de var på en byggeplads. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 fik bare de ansattes navn at vide – nogle gange bare fornavn, men mere skulle de ikke bruge. De fik ikke de an-sattes telefonnumre.

Aftale om sygemeldinger skulle ske til dem, for det var dem, som de arbejde-de for. Nogle gange sygemeldte man sig faktisk til formanden, som var på pladsen. Spørgsmålet om, hvem der skulle underrettes ved sygdom, var han ikke inde over – det var bare noget de aftalte. Han var heller ikke inde over spørgsmål om ferie. Det måtte de tage med Tiltalte 3 eller entreprenøren. Tiltalte aftalte løn med de ansatte. Det skete ikke, at Tiltalte 3 eller andre fra selskabet blandede sig i, hvilken løn hans ansatte skulle have. Han kan ikke huske, at de skulle have blandet sig i det.

Tiltalte 3 lavede selvfølgelig timesedler for det personale, som de indlejede fra til-talte. Det blandede tiltalte sig ikke i, og han havde ikke noget at gøre med at indsamle timesedlerne.

Tiltalte har aldrig set Tiltalte 2 i arbejds medfør. Han havde intet med ham at gøre. Tiltalte fik ikke at vide, hvad Tiltalte 2 lavede, og tiltalte spurgte heller ikke ind til det. Det var tiltalte uvedkommende, hvad Tiltalte 2 lavede.

Tiltalte skrev selv sine fakturaer, og han havde ikke hjælp til det. Den eneste hjælp, han fik, var timerne. Enten fik han dem fra sine egne folk, eller også fik han dem fra Tiltalte 3, hvis håndværkerne ikke var hurtige nok. Håndværkerne

var ikke altid lige hurtige. Tiltalte forklarede, at fra håndværkerne fik han ik-ke timesedler, men bare en håndskreven besked om, hvor meget de havde ar-bejdet. Når han fik oplysninger fra Tiltalte 3, var det mundtligt over telefonen. Det kunne også være via sms.

Det kan godt være, at han en enkelt gang eller to har benyttet en computer hos Tiltalte 3. Det kan han ikke huske.

Forevist rapport vedr. Mac mini computer, mappe 2 s. 4335, forklarede til-talte, at det var hans computer. Han havde en adresse ved Bydel, hvor han ikke længere kunne være, og derfor stillede han sin computer ude hos Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Han havde ikke længere noget sted at være med sit fir-ma, for det var blevet opsagt på Bydel. Han havde ikke plads til computeren hjemme i sin egen lejlighed. Der var også andre ting, som han stillede hos Tiltalte 3 og Tiltalte 1, men han ved ikke hvilke – normale ting som man har på kontoret. Printer og køleskab – det fik han lov til at stille derude.

Forevist teknisk undersøgelse vedr. den pgl. Mac mini, mappe 3 s. 3298, hvoraf fremgår at brugerkontoen er oprettet med tiltalte som bruger den 29. december 2014, forklarede tiltalte, at det kun var ham, der havde kode til den, og kun ham, der brugte den.

Han brugte også den stationære computer, man fandt hjemme hos ham ved ransagning, til sit arbejde.

Han kan ikke huske, om han har fået noget på skrift om medarbejdernes ti-metal.

Forevist ugesedler, oprettet den 12. september 2018, som blev fundet på Mac mini’en, mappe 2 s. 4498ff, forklarede tiltalte, at det var hans regneark. Det brugte han til personlig brug, når han skulle udfylde fakturaer. Han satte timeoplysningerne ind i regnearket. Han er ret stolt af det, for han kan ikke meget med computer. Det er ikke noget, han fik af Tiltalte 3 eller Tiltalte 1. Han kan ikke huske, om han har vist en af dem sit regneark. Han har ikke sendt sine oplysninger til dem. Han viste i stedet et andet skema med tre kolonner til dem, og det så anderledes ud. Han sendte heller ikke det andet skema til dem, men viste det kun så de kunne se, om timerne passede. Alle folkene i skemaet var ansat hos ham. Senere blev nogle af dem ansat freelance, men han kan ikke huske, hvornår det skete.

Til at begynde med fakturerede tiltalte kun et samlet beløb. Senere specifice-rede han, hvem der var ansat. Det var fordi, han havde læst på Skats regler, at Skat helst ville have det specificeret.

Han mener ikke, at det kan være rigtigt, at skemaet er skabt i 2018. Det må være sidste gang, han har rettet det. Skemaet kan godt være fra 2017 eller 2016, men det var eneste gang, han havde redigeret i det. Det er ikke nød-vendigvis ugesedler for ugerne 26-32 i 2018, men det kan også være fra an-

dre år.

Adspurgt til beløbet nederst i skemaet, mappe 2 s. 4499ff, forklarede han, at det er det beløb, de havde til gode i løn. De 179 timer under Vidne 24 indgik i beløbet på 30.430 kr. for ham, men der kunne godt være yderligere tidligere tilgodehavender. De personer, hvor der ikke var anført beløb neden under, skyldtes, at de ikke skulle have løn på det tidspunkt. Hvis de pågældende kun havde arbejdet i 14 dage, skulle de ikke have løn ved månedens udgang. Han havde vekslende lønudbetalinger. Foreholdt, at der for flere ansatte er anført 4 ugers arbejde, forklarede han, at så havde han ikke nået at regne det ud. Den manglende lønangivelse skyldtes ikke, at de var ansat af Tiltalte 3 og Tiltalte 1.

Forevist ugesedler, som blev fundet på hans stationære computer, mappe 2. s. 8243ff, forklarede tiltalte, at han havde et kontor hjemme, men det var og-så et spillested, for han brugte også computeren til at spille på. Han havde et dejligt vidunderligt rod, så han havde ikke plads til tingene vedrørende virk-somheden hjemme i sit kontor. Det regnskab, der blev fundet, var bare en skabelon, som han havde øvet sig på. Det stod ingen timer på.

Forevist ugesedler, som ligeledes blev fundet på hans stationære computer, mappe 2 s. 8227ff, forklarede han, at det i hele perioden var ham, der selv talte timerne sammen for at udstede fakturaer for sine folk.

Forevist e-mail af 8. maj 2018 mellem tiltalte og Tiltalte 3, mappe 2 s. 4231:

”Denne faktura er lidt sent ud grundet sent timeoptælling. Er der mulighed for at betale den

I dag

…

Hej Tiltalte 5

Vi beklager fra vores side med det sene timeoptælling, men vi skal nok få den betalt idag.

Mvh

Tiltalte 3”

Tiltalte forklarede, at det var ham, der ikke havde fået lavet timeoptællingen, og at Tiltalte 3 beklagede, at tiltalte havde været sent på den med at optælle, men at Tiltalte 3 nok skulle betale i dag.

Tiltalte havde på forhånd fået at vide, hvilket af de to selskaber – Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3 – fakturaerne skulle udstedes til. Det skete ikke eller meget sjældent, at håndværkerne skiftede selskab. Hvis han havde fået at vide, at tre håndværkere skulle arbejde for et selskab, var det dette selskab, han fakturerede, indtil han fik noget andet at vide. Han fik kun tingene at vide mundtligt. Efter hans vidende har han altid faktureret det sel-skab, som de pågældende var udlejet til.

Tiltalte 3 og Tiltalte 1 havde tillid til, at han fakturerede det beløb, han skulle, selv om det ikke var specificeret på fakturaen, hvem der havde udført hvor meget arbejde. Han mener ikke, at han på noget tidspunkt selv har bestemt, hvilket selskab han skulle fakturere.

Foreholdt afhøringsrapport, mappe 2 s. 8776:

”Derfor oprettede afhørte Virksomhed IVS 2 og begyndte at fakturere timerne her igennem. Hver anden faktura var til Virksomhed ApS 1 og hver anden faktura var til Virksomhed ApS 3. Medmindre Tiltalte 3 eller Tiltalte 1 bad ham om an-det.”

Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, at han har sagt sådan til politiet. Han mener, at han har faktureret de to firmaer hver anden måned. Han faktu-rerede Virksomhed ApS 3 i marts, maj og juli mv., medmindre han fik andet at vide. Han fakturerede så Virksomhed ApS 1 i februar, april og juni. Han fakturerede kun hvert selskab hver anden måned. Sådan mindes han det, og det var det, han mente under afhøringen.

Foreholdt fakturaoversigt for Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4215, at der i fjerde kvartal 2018 både var faktureret i september, oktober, november og december, samt s. 4417, hvor der til Virksomhed ApS 3 er faktureret flere gange hver måned i oktober, november og december, forklarede tiltalte, at så må det været gået godt i disse måneder, siden han har faktureret så mange gange.

…

Forevist fakturaer, mappe 2 s. 4422ff, forklarede tiltalte, at han ikke var på de tiltaltes kontor, når han lavede fakturaerne. Selv om hans computer stod på det kontor, havde han adgang til oplysninger, fordi hans Mac mini var for-bundet til cloud, og den derfor er opdateret. Han har lavet dem på den bær-bare Apple, som politiet også fandt hjemme hos ham. De forskellige Apple apparater snakker sammen hele tiden.

Foreholdt, at de samme fakturaer ikke er fundet på computeren hos ham selv, forklarede han, at der må han have slettet dem eller gemt på drev. Han kom tit på deres kontor, for de blev kammerater og venner og lavede meget fis og ballade sammen. Han kan ikke huske, hvornår han satte computeren hos de tiltalte på Adresse 1, heller ikke om det skete i den periode, hvor han sendte dem fakturaer. Han går ud fra, at han sendte fakturaerne pr. e-mail – det blev sendt direkte fra regnskabsprogrammet Billy til modtageren.

Han kan ikke huske, hvor ofte han har besøgt de tiltaltes selskaber. Det kun-ne godt være to gange på en uge og så ikke de næste 14 dage. Han kom me-re på stedet, da de var flyttet til Adresse 1.

Han skiftede løbende kontonummeret ud på fakturaen, da det er meget svært

i Danmark at få en erhvervskonto. Og når man bruger sin privatkonto til er-hverv, smider banken én ud. Så måtte han skifte til en anden bank. Han fik kortvarigt en erhvervskonto, men Nykredit Bank påstod, at de ikke havde godkendt vikararbejdet og de mange penge, der gik ind. Derfor lukkede de den igen. Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 3 og Tiltalte 1 om, hvornår de skulle betale til en anden konto. Han mener ikke, at der var forskellige ud-kast til fakturaer. Han udfyldte dem kun én gang i Billy, og derefter sørgede Billy for resten. Han havde ikke Billy til at begynde med i 2016, men da brugte han en skabelon fra sit gamle transportfirma.

Forevist to udgaver af faktura 2 af 2. september 2018, mappe 1 s. 4298 og mappe 3 s. 8302, forklarede han, at den første faktura er skrevet i hans eget gamle fragtsystem. Måske har Billy været nede. Så har han skrevet den i sit gamle system, og når Billy så kom op igen, har han sendt den rigtige. Skatte-væsenet vil gerne have den udgave, hvor der står navne på fakturaen. Skat havde sendt en besked ud om, at fakturaerne skulle være udspecificerede med timetal osv. Tiltalte var nødt til at fakturere, for han kunne ikke stå og mangle penge. Hvis det er sket i flere tilfælde, er det samme forklaring, at Billy var nede. Beløbet skulle gerne være det samme, men hvis han har haft hastværk, kunne han have sendt en uden tekst, og så sendt den rigtige senere.

Forevist faktura 9 af 11. oktober 2018, mappe 1 s. 4518 og mappe 3 s. 67, hvor indhold og timetal

er forskellige, forklarede han, at han må have været inde at rette til.

Forevist faktura 10 af 25. oktober 2018, mappe 1 s. 4519 og mappe 3 s. 68, hvor timeantallet er forskelligt, forklarede tiltalte, at han ikke kan give anden forklaring, end at de er rettet til. Det er systemet, som selv sætter datoer og fakturanumre på. Man kan godt redigere datoen i Billy, men det kan han ikke huske, om han har gjort.

Forevist rapporter over fakturanr. og oprettelsestidspunkter, mappe 3 s. 19f, 21f og 24 f, hvoraf fremgår:

”Af de 53 fakturaer var der:

- 4 fakturaer der var oprettet efter indbetaling på banken, svarende til 8%

- 18 fakturaer der var indbetalt på banken samme dag som fakturaen var op-rettet, svarende til 34%

- 12 fakturaer der er indbetalt en dag efter fakturaen er oprettet, svarende til 23%.

- De resterende 19 fakturaer er indbetalt mere end 1 dag efter fakturaen var oprettet, svarende til 36%.”

Adspurgt til fakturaerne, mappe 3 s. 24, hvorefter nogle fremstår som betalt forud for oprettelsen, og andre fremstår som tilbagedateret, forklarede tiltal-te, at han må have været inde at tilbagedatere. Så vidt han husker, gav det ik-

ke anledning til problemer, hvis han skulle have betaling samme dag, som de modtog fakturaen. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger, at de først modtog den flere dage efter, den fremstod som oprettet.

Forespurgt til, at faktura 2, mappe 3 side 61, fremstår som dateret før faktura 1, s. 62, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor det er sådan. Han ved ik-ke, hvorfor der på alle fakturaer står, at fakturaerne var betalt, og at beløbene var trukket fra i opgørelsen. Det kan han ikke svare på. Indtil 2019 kunne man redigere manuelt i Billy, også selv om man havde trykket send. Han kan ikke huske, om han var inde at rette i fakturaerne, efter at de var betalt.

Forevist faktura 5, mappe 3 s. side 63, som er angivet at være betalt 24. ok-tober 2018, og kontoudtog, mappe 1 s. 95, hvoraf fremgår, at betalingen ret-telig fandt sted den 18. oktober 2018, forklarede tiltalte, at han ikke altid var inde at registrere betalingen samme dag. Han skrev kun regninger en gang om måneden. Når han havde fået pengene, var han mere eller mindre lige-glad, indtil han skulle fakturere næste måned. Han trykkede bare på knappen i Billy, at der var blevet betalt, og Billy trykkede selv resten. Hvis han ikke markerede i Billy, at fakturaen var betalt, ville den stå og blinke og skrive, at han havde penge til gode, og at betalingsdatoen var overskredet. Det kan fx sagtens være tre fakturaer, som han har trykket på betalt samtidig, og så står de som betalt samme dag.

Når han havde fået betaling, hævede han pengene i kontantautomater eller bestilte pengene til udbetaling i banker. Han overførte også til andre konto, da der er grænse på hvert kort for, hvor meget man kunne hæve. Man kunne hæve 5.000, 8.000, 10.000 eller 15.000 kr. i de forskellige banker. Han skul-le have flere penge ud til at betale. Han kunne ikke overføre pengene til de ansatte, fordi det skulle være sorte lønninger.

Forevist pengestrømsanalyse, mappe 3 s. 1515ff og 1518, forklarede tiltalte, at han overførte penge til sine konti for at hæve dem i kontanter.

Han kan ikke huske, om han oprettede fakturaer i sit eget system. Nogle har han nok. Det kan være sådan, at han har lavet dem på sit eget system først og bagefter oprettet dem i Billy. Jo hurtigere, han selv kunne få pengene, des mindre skulle han slide på sine gummisko for at løbe rundt til alle kontantau-tomaterne.

…

Anklageren dokumenterede:

-Tiltalte 5's konto, mappe 1 s. 6816ff, vedrørende udbeta-ling af 319.843,75 kr. den 25. juni 2015 og 206.718,75 kr. den 26. juni 2015, samt efterfølgende posteringer til andre konti,

-Engagementsoversigt fra Nykredit Bank, mappe 2 s. 6778, 25. juni 2015, hvor Tiltalte 5 overførte penge til egne konti og hævede penge i hæveautomater,

-Udskrift fra Person 37's konto i Nordea, mappe 1 s.

8558, hvoraf fremgår, at der den 25. juni 2015 blev indbetalt 30.000 kr. fra Tiltalte 5, hvorefter beløbene blev hævet i hæveautomater,

-Udskrift af Tiltalte 5's konto i Nordea, mappe 1 s. 7153, hvor der 25. juni 2015 fra Tiltalte 5's anden konto blev indsat 65.000 kr., hvilket beløb blev hævet eller overført til andre konti,

-Udskrift af Tiltalte 5 og Person 38's konto i Danske Bank, mappe 1 s. 6928ff, hvorefter der den fra Tiltalte 5's anden konto blev indsat 22.500 kr., og at der 29. juli 2015 blev indsat 35.100 kr., hvilke beløb blev overført til andre konti eller hævet,

-Tiltalte 5's konto i Finans Netbank, mappe 1 s. 6888, hvoraf fremgår, at der den 26. juni 2015 blev indsat 17.800 kr. hvilket beløb blev hævet eller overført til andre konti,

-Person 39's konto i Danske Bank, mappe 1 s. 8999, hvoraf fremgår, at der den 1. juli blev indsat 15.000 kr., hvilket beløb efterfølgende blev hævet eller overført til andre konti.

Tiltalte 5 forklarede fortsat, at han overførte pengene til de forskellige konti, fordi han skulle bruge dem i kontanter. Han havde ikke konti de for-skellige steder, hvor han skulle bruge dem, og han kunne ikke betale med kreditkort de steder. Han fastholder, at beløbene var lån, og at han brugte dem på etableringsomkostninger og biler. Han havde kun et debetkort, og han kunne ikke betale så store beløb på det – grænsen var 3.000 kr. Beløbe-ne, som han udbetalte til sine børn Person 37 og Person 39, blev hævet af dem. Han ved ikke, hvad de har gjort med pengene. Det var fødselsdagsgaver, hvilket han mener, er meget sædvanligt.

Han udstedte i Billy fakturaer for alle sine tre selskaber, men i starten havde han ikke Billy til at fakturere, og han brugte sin egen gamle fakturaskabelon, fra da han havde et transportfirma. Han kan ikke huske, hvordan han afleve-rede disse, men han vil skyde på, at det var via mail. Han har i hvert fald ikke afleveret dem personligt.

Forevist rapport om gennemgang af tiltaltes mailkonti, mappe 3 s. 728ff, hvoraf fremgår, at der kun er fundet to mails vedr. fakturaer, den ene med to fakturaer og den anden med fem, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor man ikke har fundet flere mails med fakturaer. Han har ikke fast slettet mails, men han har slettet nogle, når han ikke havde brug for dem mere. Nogle pro-grammer sender selv mails ud – det gjorde Billy, men ikke hans første faktu-raer.

Adspurgt til, at ikke alle fakturaer indeholder opregning af mandskabstimer, fx faktura 6, mappe 3 s. 64, forklarede han, at han kan have vedhæftet et bil-ag med mandskabstimerne, fordi der har været for mange navne. Han fortalte ikke om dette i sidste retsmøde, fordi han ikke blev spurgt om det. Han hus-ker, at han har lavet sådanne bilag til nogle af fakturaerne. Man kan vedhæfte bilag i Billy, hvis man betaler for den fulde pakke, men han havde ikke betalt for den fulde pakke, så derfor sendte han separate mails med opgørelse af ti-

metallene.

Tiltalte havde ikke noget at gøre med timesedler eller at indhente dem.

Foreholdt e-mail af 23. juli 2018 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1 og Tiltalte 3, hvoraf fremgår:

”Ring hvis i er i tvivl eller hvis der mangler noget, jeg har udskrevet nogen ti-mesedler før jeg rejste, ellers kig på de faktura der er faktureret. Spørg even-tuel Tiltalte 5 angående timesedler eller timer på de forskellige folk.”

Tiltalte forklarede, at han en enkelt gang eller to eller tre kan han have hjul-pet, men han har ikke fast stået for at indhente timesedler. Til at begynde med havde han ved ikke en opgørelse over sine folk, men senere lavede han lister over de ansatte – det er sådan en med mange farver på.

Foreholdt rapport vedr. Mac mini-computer, som blev fundet på Adresse 1, mappe 2 s. 4399, med liste over posteringer mappe 2 s. 4418, forklarede tiltalte, at han ikke kender denne liste. Det er ikke hans. Posteringsjournalen fra Virksomhed IVS 2 er hans, men han ikke, hvad bilaget er. Han kan kende alle navnene, for det er hans ansatte. Men han ved ikke, hvad beløbene på 275 kr. er. Det kunne godt være deres timeløn, som han fakturerede.

Forevist faktura, mappe 3 s. 73, forklarede han, at timeprisen ser ud til at væ-re 275 kr.

Forevist rapport vedr. telefonliste af 16. juli 2018, mappe 2 s. 4496ff, forkla-rede tiltalte, at han havde en telefonliste. De tal, der står til højre i kolonnen, er deres timeløn. På det tidspunkt– var de alle ansat hos ham. Han ved ikke, om nogen af dem tillige var ansat hos Virksomhed ApS 3 – det ville være smart af dem, hvis de fik dobbeltløn.

Forevist rapport vedr. personer, tillæg 1 s. 50, og adspurgt om Vidne 26, som tillige modtog løn fra Virksomhed ApS 3 i denne periode, forkla-rede tiltalte, at han ikke ved, om Vidne 26 er den pågældende Vidne 26.

Adspurgt om Vidne 39 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad han hedder til efternavn.

Forevist oversigt på baggrund af oplysninger fra Skat over ansat personale, tillæg 7 s. 149, hvoraf fremgår, at Vidne 39 var ansat i Virksomhed ApS 3 i den pågældende periode, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er den samme person.

Adspurgt om Person 40, tillæg 7 s. 151, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er den samme Person 40, som var ansat hos ham.

Adspurgt om Vidne 41, tillæg 7 s. 149, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er den pågældende Vidne 41, som samtidig var ansat hos Virksomhed ApS 3.

Tiltalte mener, at stjernemarkeringerne ud for nogle af de tiltalte skyldtes, at det var personer, som skulle ansættes hos ham. Når der ikke var beløb på, var det nok folk, som ikke var ansat endnu. Når der fx ud for Vidne 39 stod 70 kr. i timen, var det det beløb, han fik. Han fik hvert fald ikke flere penge af tiltalte.

Han kan ikke huske, om han selv har lavet telefonlisten, eller hvor han havde den fra.

Forevist mail, mappe 3 s. 401ff, fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1, hvor den pågældende liste blev fremsendt med følgende bemærkninger:

”Hej

Diverse lister Opdateret”

Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, om han havde fået listen fra Tiltalte 3 eller Tiltalte 1. Han ved ikke, hvorfor den fremsendte liste er identisk med den, han havde på sin computer.

Forevist rapport om regneark, mappe 2 s. 4498ff, forklarede han, at det er ham, der har lavet den liste – det er han meget stolt over. Det er ikke noget, han har samarbejdet med de øvrige tiltalte om. Adspurgt om ”Vidne 26, Navn 13 og Person 41” , hvor der er anført timer for overarbejde og almindeligt ar-bejde, forklarede tiltalte, at det var folk, som var ansat hos ham. Listen er ik-ke nødvendigvis fra 2018, selv om den står som ”created 12/9 2018” .

Forevist det tilsvarende skema, som er fundet på den computer, som blev fundet ved ransagning hos Tiltalte 4, mappe 2 s. 6375ff, og hvor timetallene for de anførte medarbejdere er ens, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor-for der er fundet et tilsvarende skema i den computer. Det har han ikke no-gen forklaring på. Han ved ikke, hvad det betyder, når der ud for de pågæl-dende står: ”Skal have løn kun for … timer” .

Adspurgt til skema, som blev fundet på Tiltalte 5's Mac mini i Virksomhed ApS 1's lokaler, og som sidst er redigeret den 12. september 2018, mappe 2 s. 4492, forklarede han, at det er det skema med alle farverne, som han har udarbejdet. Det var hans ansatte, og skemaet var hans lønregnskab. Han har ikke fået oplysninger til at udarbejde skemaet fra andre af de tiltalte.

Adspurgt til opgørelse, mappe 2 s. 6376, over løn til Vidne 26, hvoraf fremgår, at de 34,5 timer, som er fratrukket i den anden lønopgørelse for samme periode, forklarede han, at han ikke mener, at det er den samme per-

son. Adspurgt til 51,5 timer for Navn 13 og 7 timer for Person 41 forklarede han tilsvarende, at han ikke ved, om det er de samme personer. Det er dog de personer, som fremgår af tiltaltes telefonliste.

Det er ham, der har udfyldt og udbetalt løn. Adspurgt til ”Vidne 15” , som figure-rer til at have fået udbetalt mere i løn, end han har arbejdet, forklarede tiltal-te, at han ikke kan huske baggrunden for dette.

De tal – ”233, 235, 236, og 237” – som er anført i skemaet uden navn på, kan han ikke huske, hvad vedrører.

Adspurgt til tilsvarende skema fundet ved ransagning hos Virksomhed ApS 1 på Adresse 8, mappe 2 s. 8316ff, forklarede tiltalte, at det ligner hans håndskrift på skemaet. Han overtog lokalerne på Adresse 8, og det var hans kontor på det tidspunkt, hvor politiet ransagede. Det er hans regneark. Adspurgt til tallene ”226 – 202890” og ”228 – 326906” og forevist faktura 226 af 14. juni 2018 på 202.890 kr., mappe 1 s. 4294, og faktura 228 af 15. juni 2018 på 326.906 kr., mappe 1 s. 4507, forklarede til-talte, at han ikke kan huske, om han har modtaget pengene, men det er pen-ge, han bruger til at betale løn, så det kan godt være, at de indgår i regnska-bet. Det er et sindrigt regnskab.

Adspurgt til mappe 2 s. 8318, at der står modtaget 806.850 kr., og at der er udbetalt 678.750 kr., hvorefter der er en rest på 128.100 kr., forklarede til-talte, at han ikke kan huske, hvad udregningerne går på. Som han husker det, har han haft 128.100 kr. til andre udgifter.

Adspurgt på ny til skemaet i mappe 2 s. 4492 forklarede tiltalte, at det på samme måde må være fakturabeløbene, der står i regnskabet. Adspurgt til, at de pågældende fakturaer nederst i skemaet figurerer med et lavere beløb på ca. 9,4% forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor de står med lavere be-løb. Han kan ikke huske, om det var meningen, at han skulle beholde 9,4%. Adspurgt til at 759.310 kr. fratrukket 791.150 giver en rest på 29.400 kr., som er differencen mellem de fakturerede beløb og de beregnede beløb, for-klarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han har regnet det ud. Der var ikke andre, der skulle have beløbet, men hvis nogen skulle have beløbet, så var det tiltalte. Han kan ikke huske det.

Forevist rapporter med regneark fundet på Mac mini, mappe 2 s. 4248ff, mappe 2 s. 4493ff, og mappe 2 s. 4514ff, rapport med regneark fundet i til-taltes bil, mappe 2 s. 8312ff, og rapport med regneark fundet på tiltaltes sta-tionære computer på hans hjemmeadresse, mappe 1 s. 8251, forklarede tiltal-te, at det også er hans regneark. Der var ikke andre af de tiltalte, som skulle bruge disse regneark.

Forevist e-mail af 25. oktober 2018 fra tiltalte til Virksomhed ApS 1's mail, mappe 3 s. 808, hvor et regneark var vedhæftet, og hvoraf fremgår:

”Ring nå du er klar”

Tiltalte forklarede, at han måske ikke havde nået at lave en timeopgørelse, og måske ville de se timetallene. Det er nok sendt fra hans hjemmecomputer, og derfor har han ikke haft andet, han kunne sende. Det er ikke noget, han kan huske.

…

Tiltalte 5 forklarede fortsat, at han ikke har fået penge udbetalt af de andre tiltalte til fordeling mellem sine ansatte. Han kender begrebet optræk, som er et udtryk, man anvender, når man laver en akkord, fx til 500.000 kr. Så satte han folk på, og efter en uge kunne han henvende sig til firmaet og trække et beløb af den samlede sum, fx 50% af summen. Så kunne han bare skrive en regning på halvdelen af det aftalte beløb, altså 250.000 kr. Inden for håndværk kalder man det ikke for forskud. Han synes, at han kan mindes, at der også har været optræk i forbindelse med hans kontakt med Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3. Hvis der har været optræk, ville det frem-gå at hans faktura – ellers ikke. Han havde ikke noget at gøre med deres kunder, og hvis de havde lavet en aftale om optræk med deres kunder, ville han ikke blive involveret i det.

Han kendte Tiltalte 4 – de havde et godt og venskabeligt forhold. Tiltalte 4 kaldte tiltalte for ”Kaldenavn 2” og mange andre kaldenavne. Tiltalte brugte ik-ke kaldenavnet ”Kaldenavn 2” til Tiltalte 4.

Forevist beskeder mellem tiltalte og Tiltalte 4, mappe 2 s. 6807ff, forklarede tiltalte, at Tlf nr. 1 var hans telefonnummer:

”[15. april 2018]

Tiltalte 5: Hey min ven

Eller skal jeg sige tillykke kollega

Tiltalte 4: Tak min ven jeg tror det er din skyld min ven. Tak for det

Tiltalte 5: Jeg har kun sagt Kaldenavn 8 skal ansættes”

Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, hvad det vedrører. Han kaldte Tiltalte 4 for Kaldenavn 8.

Forevist beskeder s. 6821ff mellem Tiltalte 4 og Tiltalte 5:

”[31. juli 2018]

Tiltalte 4: kan du skaffe Navn 5's timeseddel for uge 30 skal bruge den i dag

[17. august 2018]

Tiltalte 5: Der er sendt penge så du kan lege Kaldenavn 8

Tiltalte 4: hahahahaha”

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 4 har spurgt ham om en ti-meseddel. Beskeden vedr. at der er sendt penge, vedrørte nok, at han havde lånt Tiltalte 4 penge. Det har kun haft med privat lån at gøre og ikke med virk-somheden.

Forevist beskeder mellem tiltalte og Tiltalte 4, mappe 2 s. 6818:

”[18. juli 2018]

Tiltalte 5:

Stive Kaldenavn 2

Tiltalte 4: jeg elsker dig min danske Kaldenavn 2.”

Tiltalte forklarede, at han altid skriver ”stive Kaldenavn 2” til folk, som han har væ-ret fuld sammen med. Ellers har han ikke kaldt Tiltalte 4 for Kaldenavn 2.

Forevist beskeder via Facetime mappe 2 s. 8129:

”[23. november 2018]

Tiltalte 4: Virksomhed 17 mangler uge 46”

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 4 skrev sådan til ham. Så vidt han husker, har Tiltalte 4 gået til hånde, før han blev ansat. Han ved det ikke.

Det lån, som han fik af Tiltalte 3 og Tiltalte 1, havde han betalt tilbage. Han kan ik-ke huske, hvem han indgik aftalen med, hvem der betalte ham pengene, eller hvem han betalte tilbage til. Der var ikke nogen aftale om, hvordan og hvor-når han skulle afdrage. Det var en vennetjeneste. Når han tjente penge, betal-te han. Det var bankoverførsler og kontant – det vil han sikkert mene – til private konti eller firmakonti. Han gik bare op i, at han ikke længere skyldte dem. Så måtte de selv diskutere, hvem der skulle have pengene. Han betalte til den, han lige så den dag. Det kunne være ved mange forskellige lejlighe-der. Han havde et regnskab på sin telefon, så hver gang han betalte, trak han pengene fra. Når han i sidste retsmøde forklarede, at der ikke fandtes et regnskab, var det fordi dette regnskab ikke fandtes længere. Tiltalte ved, at det er tilbagebetalt – det er ham, der udtrykker sig forkert. Tiltalte har hver-ken betalt lån tilbage til Tiltalte 4 eller Tiltalte 2 – i så fald har det været små be-løb. Han kan ikke huske, om der har været 10-20.000 kr. mellem ham og Tiltalte 2. Han og Tiltalte 4 kan også have lånt penge til hinanden. De festede meget en gang imellem. Han tør ikke sige, om der mellem ham har været småbeløb. Der har ikke været større beløb, altså ikke over 50.000 kr. Han kan ikke hus-ke, om han har lånt penge af Tiltalte 4.

Forevist kontoudtog vedr. Tiltalte 1, mappe 1 s. 10037ff, og mappe 1 s. 10229ff (10233), hvoraf fremgår, at tiltalte den 31. maj 2016 har betalt 50.000 kr. til Tiltalte 1, forklarede tiltalte, at det kan være tilbagebetaling af lån – hvad ellers skulle de være. Han havde ikke andet at gøre med ham end det-te lån. Han ved ikke, hvorfor han ikke skrev noget om tilbagebetaling i for-bindelse med overførslen.

Forevist kontoudtog vedr. Tiltalte 3, mappe 1 s. 10567ff (10568), hvorefter tiltal-te i perioden har betalt 295.000 kr. til Tiltalte 3, at Person 39 har betalt 60.000 kr. med teksten ”Tak for lån” , at Person 37 har indbetalt 11.000 kr. og 65.000 kr. med teksten ”Tak for lån” , og at Person 42 har indbetalt 110.000 kr. med teksten: ”Fra Tiltalte 4. Lån til Tiltalte 3” .

Person 42 var tiltaltes kone Person 38's søn. Tiltalte havde ikke noget at gøre med det beløb, som Person 42 betalte Tiltalte 3. De beløb, som Person 39 og Person 37 overførte, var vedr. tiltaltes lån.

Forevist kontoudtog vedr. overførsler fra Tiltalte 5 til Tiltalte 3, mappe 1 s. 10791, hvorefter der i alt er indbetalt 273.900 kr., og at tiltalte har fået betalt 55.000 kr. tilbage, forklarede tiltalte, at han vel har fået et nyt lån den 7. juli 2016. Han var vel presset. Der blev heller ikke lavet papirer på det tidspunkt. De stolede på hinanden.

Tiltalte har ikke haft noget at gøre med køb eller salg af et ur til Tiltalte 2 på lidt over 200.000 kr.

Forevist rapport vedr. overførsel den 13. september 2018 af 208.832,50 kr. fra Virksomhed ApS 3 til tiltalte, overførsel den 17. september 2018 af 170.000 kr. fra tiltalte til en ukendt bankkonto tilhørende et ur-firma Virksomhed ApS 12, mappe 3 s. 1303 og 8302, forklarede tiltalte, at det siger ham ikke no-get. Han havde ikke noget at gøre med køb af et ur. Han kender ikke Vidne 49.

Forevist e-mail af 5. oktober 2020 fraVidne 49 fra Virksomhed ApS 12, map-pe 2 s. 9298, til politiet:

”her er faktura for de 170.000kr, der er faktisk 2 indbetalinger der hænger sammen med denne faktura.

en på 170.000kr, og mere på 4000kr blev også overført samme dag 17.09.2018 for at dække hele faktura”

Desuden forevist faktura mappe 2 s. 9299, på 174.000 kr., stilet til Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at det intet siger ham. Han lavede mange overførsler og kan sgu’ ikke huske det.

Forevist udtog fra tiltaltes bankkonto i Coop Bank, mappe 1 s. 6962 og til-

taltes bankkonto i Lån og Spar Bank, mappe 1 s. 7586 og 7587vedrørende de omhandlede overførsler, hvoraf fremgår, at der den 13. september 2018 gik195.665 kr. ind på kontoen med betegnelsen ”salg af bil” samt overførsel den 17. september 2018 af 170.000 kr. med betegnelsen ”køb af ur” , forkla-rede tiltalte, at så må han have købt et ur. Han kan ikke huske, at han har hjulpet Tiltalte 2 med køb af et ur.

Forevist regneark, mappe 2 s. 4394, hvor der nederst er angivet ”Kaldenavn 2 10000” , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om det er Tiltalte 4, der står betegnet som Kaldenavn 2. Han tvivler på, at det er ham – han plejede at kalde Tiltalte 4 for Kaldenavn 8. Han kan ikke huske, hvem ”Kaldenavn 2” var. Når der ikke har stået timer ud for den pågældende, har pågældende nok lånt pengene. Det har ikke været en gave eller penge, som tiltalte skyldte nogen.

Forevist regneark, mappe 2 s. 4492, hvor der i 4. linje står ”Tiltalte 2 Extra Ban-koverførsel 23000 overført” og Kaldenavn 2 120000” og i kolonnen overarbejde står ”160000” , i kolonnen udregning ”280000” og i kolonnen modtager står ”302600” , samt ”Tiltalte 1 20000” , forklarede tiltalte, at han ikke kalder Tiltalte 2 for Navn 14. Så ville han skrive Navn 14 med c. Kaldenavn 2 er ikke Tiltalte 4. Han har ikke givet nogen 302.000 kr., så det er ikke udbetaling. Foreholdt, at beløbet på 302.000 kr. indgår i den samlede udregning for det udbetalte beløb, for-klarede tiltalte, at han godt kan se, at beløbet står som udbetalt. Det må være udbetalt sammenlagt, men ikke til én person. Det er beløb, der er udbetalt – sådan vil han tolke det. Det behøves ikke at være til samme person. Han kaldte mange ”Kaldenavn 2” – det er et grundlæggende udtryk. Det må være flere personer, som han kalder Kaldenavn 2, der samlet har fået 302.000 kr. Han kan ik-ke sætte navn på nogen af dem. Pengene er udbetalt kontant; det har sikkert været en akkordaftale – hvis han skal skyde ud fra beløbet må det have været 5-6 stykker, der har fået udbetalt. Det må være det samme for Tiltalte 2, når der ikke står timer. Han tvivler på, at ”Navn 15” er medtiltalte Tiltalte 1; det kan han ikke huske. Han vil ikke fortælle, hvem Vidne 10, som har fået 10.000 kr., er.

Forevist regneark vedr. uge 30-33 i 2018, mappe 1 s. 4495, forklarede tiltal-te, at ”Tiltalte 2 Extra 25000” må være akkordudbetaling, når der ikke står timer på. Det vedrører ikke Tiltalte 2. Det samme vedr. ”Kaldenavn 2” , der har fået 99.000 kr. ”Kaldenavn 9” kan han forestille sig dækker over to personer på en akkord-sag; han kan ikke huske det. Forespurgt til, at der står Tiltalte 2 med 87.100 kr. og 80.000 kr. forklarede tiltalte, at han ikke kan forestille sig, at det er med-tiltalte Tiltalte 2. Det kan være en af hans ansatte, der også hed Navn 14. Han kan ikke huske det og ved ikke, hvem det er.

Forevist regneark vedr. uge 34-37 2018, mappe 1 s. 4515, hvor der er anført ”Kaldenavn 2 97500” og ”Kaldenavn 9 30150” forklarede tiltalte, at det kan være til fle-re personer. Ud fra beløbene passer det ikke med én person alene.

Forevist regneark fundet i papir på Adresse 9, mappe 2 s. 8318, for-

klarede tiltalte, at ”Kaldenavn 2 120000” er samme som tidligere forklaret. Det samme gælder for mappe 1 s. 8321, hvor der står ”Kaldenavn 2 60000” .

Forevist regneark mappe 2 s. 8329, hvor der står Kaldenavn 2 ”10000” , er forkla-ringen også den samme.

Forevist regneark vedhæftet mail fra Tiltalte 5 til Virksomhed ApS 3 25. oktober 2018, mappe 3 s. 809, hvor der står ”Kaldenavn 2 180000” , forklarede tiltalte, at det kan være for-skellige entreprisesager, hvor han har brugt samme navn.

Forevist regneark fundet i bil, mappe 2 s. 8313, hvor der står ”Virksomhed ApS 13 76000” , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om der var købt et ur til 76.000 kr. som blev talt med i regnskabet.

Forevist rapport vedr. gennemgang af korrespondance mellem tiltalte og Tiltalte 2, mappe 2 s. 8021 og 8035:

”[9. april 2019]

Tiltalte 5: Ringer om 2 min

[10. april 2019]

Tiltalte 5: Kan sgu nok ikke nå dig inden kl. 17

Hvad med at du lavede en a conto på 40000 så får du 85000kr. i morgen kl. 12”

Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, hvad det drejede sig om. Han og Tiltalte 2 har ikke haft penge imellem sig, men det har hans træsøn – stedsøn – Person 42. Person 42 havde købt en andel i Virksomhed ApS 13, og han hjalp med kontak-ten imellem dem. Tiltalte ved ikke, hvem der stod bagVirksomhed ApS 13. Det kan være i forbindelse med det. Han kan ikke huske noget om, hvorfor der skulle laves en a conto faktura.

Han kalder mange personer for Kaldenavn 2, også sin egen søn, hvis han har været fuld.

Adspurgt til samtalen mellem Tiltalte 5 og Tiltalte 2, mappe 2 s. 8053, hvoraf frem-går:

”[26. juni 2019]

Tiltalte 5: Tak fordi i der for min Kaldenavn 2 vi ses i morgen”

Tiltalte forklarede, at han tit bruger ordet Kaldenavn 2. Tiltalte kan ikke udelukke, at der, hvor han kaldte Tiltalte 4 ”kollega” , kan passe med det tidspunkt, hvor Tiltalte 4 blev godkendt til flexjob.

Årsagen til, at samarbejdet mellem ham og Virksomhed ApS 1 ophørte, var, at de fik en henvendelse fra Skat, hvor de alle sammen blev kaldt til mø-

de med Skat. Der fik de at vide, at de ikke længere kunne samarbejde med tiltalte. Han fik derefter en besked om, at de ikke længere kunne samarbejde. Han svarede, at så måtte de gøre guldet op og gå hver til sit. Det var mest til-talte, som ville fortsætte samarbejde, men han vidste godt, at han ikke kunne lade sig momsregistrere.

Forevist mail af 29. april 2019 fra Tiltalte 3 til tiltalte, mappe 2 s. 4232ff, hvoraf fremgår:

”Hej Tiltalte 5

Efter mødet hos skattestyrelsen skal vi venligst bede dig om at sende følgende oplysninger.

Cpr nummer på samtlige medarbejder (håndværkere) der har været udlejede fra dine virksomheder til Virksomhed ApS 1 Og Virksomhed ApS 3

Følgende Periode fra den 4-1-2016 og til dags dato 29-4-2019.”

Samt tiltaltes svar samme dag:

”Hej Tiltalte 3

Tak for info.

Da det er personfølsomt oplysninger bliver jeg nødt til at undersøge dette nær-mere.

Da der har været et stort antal medarbejderer udlejet til jeres virksomhed, samtidig med at

perioden som i forspørger er lang, vender jeg tilbage med yderligere info hur-tigst muligt.”

Samt mail af 8. maj 2019 fra tiltalte:

”Hej Tiltalte 3

Jeg har tjekket op på dette, som jeg læser og forstår dette beder du om person sensitive

oplysninger om mine medarbejdere.

Jeg kan ikke finde nogle steder hverken på skat, Dl eller fagbevægelser som kræver dette.

Samtidig syntes jeg at dette kunne virke lidt mistænksomt, angående mine me-darbejdere

som måske lige pludselig vælger et andet firma som kan tilbyde bedre forhold end jeg kan

netop fordi jeg har udleveret disse oplysninger.

I henhold til GDPR loven om at sende disse data til jer, kan jeg ikke være sik-ker på at i vil

behandle disse efter lovgivningen.

Jeg sender denne text taget fra Dl hjemmeside, samtidig må jeg desværre for-tælle at jeg

ikke ønsker at sende jer disse person numre som i forspørger.”

Samt mail af 16. maj 2019 fra Tiltalte 3:

”Hej Tiltalte 5

Jeg kunne forstå at Tiltalte 1 havde i mandags telefonisk nævnt overfor dig om du evt kunne fremsende lønsedler på de medarbejdere du har udlejet til Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3.”

Samt tiltaltes svar den 19. maj 2019:

”Hej Tiltalte 3

Ja han forespurgte om muligheden om at sende jer nogle lønsedler på de udle-jede folk.

Jeg har snakket med nogle af de involverede medarbejdere og må desværre henholde mig

til samme svar, i henhold til GDPR loven er jeg ikke forpligtet til at videregive jer oplysninger

om disse, da disse osse indeholder personlig data.

Jeg kan osse forstå på Tiltalte 1 at det er skattestyrelsen som forlanger disse, men igen jeg

kan ikke videregive person følsomme oplysninger til jer, ikke fordi jeg tror i behandler disse

uhensigtmæsigt, men grundet mine medarbejdere ikke er intereseret i at disse bliver videre

givet. Samtidig er jeg heller ikke intereseret i dette grundet forskelige scenari-er som nævnt i

første mail.

Hvis skattestyrelsen har nogle spørgmål angående dette kan de henvende sig til mit firma,

Jg så tager vi den derfra.

Kan selvfølgelig stadig ikke se problemmet, da vores samrbejds aftale heller indeholder

noget om lønsedler på udlejede medarbejdere.

Håber stadig at vi kan fortsætte vores gode samarbejde efter dette.”

Samt mail af 20. maj 2019 fra Tiltalte 3:

”Hej Tiltalte 5

Det er ikke fordi vi ikke er glade for vores samarbejde.

Vi har fået udleveret en foldere af skattestyrelsen som hedder 10 råd om kæ-desvig, hvor der står ting nogle ting man bør gøre krav fra sin underleveran-dør, blandt andet cpr-nr.

Vi er ked af at sige det, men hvis vi skal forsætte vores samarbejde er vi nød til forholde os til folderen fra skattestyrelsen.

Jeg har vedhæftede folderen som vi har fået udleveret af skattestyrelsen, du må meget gerne læse den igennem og give mig en tilbagemelding ASAP.”

Samt tiltaltes svar samme dag:

”Hej Tiltalte 3

Flot folder som skattestyrelsen har lavet, men den holder jo ikke nogle steder.

Er det et faresignal når man tager 295.00 kr i timen ?

Jeg kan se at de har taget næsten alle brancher med undtagen bankerne som jo aldrig laver

noget galt.

Afsnit 4 siger de at man bør få udleveret oplysninger om navn og CPR numre. Ja det kunne

være rigtigt smart at komme på forsiden af alle aviser grundet uhensigtmæs-sigt omgang med

det mest personlige i ens liv( PERSONNUMRET)

Det må vel være alt andet rigeligt at i modtager mit Cpr-nummer, det er jo fi-maet der udlejer

folk og ikke folkene selv. man kan jo ikke udlevere andres lønsedler da dette er en meget

privat ting.

Jeg sender derfor mine oplysninger til jer så skulle det vel være iorden. Jeg er måske ikke

lige smuk på alle billederne

Igen ville det jo være meget ærgeligt at vi skulle stoppe samarbejdet men selv-følgelig

respekterer jeg jeres beslutning angående dette.”

Samt mail af 7. maj 2019 fra Tiltalte 3 til tiltalte:

”Det indelejede bemanding (håndværkere) vi har haft fra dig til de forskellige byggepladser, i perioden (august-september) er vi blevet løbende faktureret af

dig for det indelejede mandskab.

Vi har løbende betalt dine faktura for det udførte arbejde som i dette tilfælde er.

Faktura udstedt til Virksomhed ApS 1 Fra Virksomhed IVS 2.

Faktura nr 2 udstedt den 2-9-2018 betalt af os den 17-09-2018

Faktura nr 6 udstedt den 18-9-2018 betalt af os den 02-10-2018

Faktura udstedt til Virksomhed ApS 3 fra Virksomhed IVS 2.

Faktura nr 1 udstedt den 5-9-2018 betalt af os den 13-09-2018

Faktura nr 3 udstedt den 1-9-2018 betalt af os den 17-09-2018

Faktura nr 4 udstedt den 13-9-2018 betalt af os den 25-09-2018.

Vi har bemærket at faktura nr 2 og 3 er udstedt før faktura nr 1.

Hvad er årsagen til dette???

Vi er blevet oplyst af skattestyrelsen at Virksomhed IVS 2 cvr er først oprettede den 12-9-2018

men faktura dato på faktura nr 1-2-3 er før oprettelse af virksomheden Virksomhed IVS 2.

Hvad er årsagen til dette???

Du må meget gerne komme med en tilbagemelding ASAP!!!”

Samt tiltaltes svar af 10. maj 2019:

”Jeg har nu fået kigget på de første fakturaer i Virksomhed IVS 2.

Ganske rigtigt som du påpeger, er der desværre fejl i Faktura 1-3.

Fejlen ligger i faktureringsdatoen som er før Virksomhed IVS 2's oprettelse. Fejlen er opstået fordi,

vi havde med et gammelt regnskabs program, som derefter har sat den dato automatisk.

Desværre skulle disse have været at betalings dato er fakturering dato.

Virksomhed ApS 3Faktura 1 12 september betaling hurtigst mu-

ligt

Virksomhed ApS 1 Faktura 2 17 september betaling hurtigst muligt

Virksomhed ApS 3Faktura 3 16 september betaling hurtigst mu-

ligt

Faktura 2-3 er blevet sendt til jer, omkring den 14-15 september imens faktu-ra 1 er sendt

samme dag

Ved ikke lige hvad vi skal gøre med disse, men har selv rettet dem i mit bog-holderi

Jeg håber denne mail kan hjælpe jer, og der ikke er skabt for meget ulykke med disse fejl.”

Tiltalte forklarede hertil, at samarbejdet blev ændret den dag. Det skyldtes, at han ikke kunne udlevere cpr.nr. på sine medarbejdere. Det betød for ham, at han ikke havde noget arbejde bagefter. Han havde indtil da tjent restbeløbet, altså det der var tilbage. Det varierede, alt efter hvor mange folk, han havde ude.

Forevist samtaler med Tiltalte 2, mappe 2 s. 8028ff:

”[13. marts 2019]

Tiltalte 5: Ringer om 10 min

Tiltalte 2: Det var nogen lange 10 min

Tiltalte 5: Det er godt jeg kører med månedsløn”

Tiltalte forklarede, at han ikke havde en månedsløn, og han ved ikke, hvad samtalen vedrører.

Tiltalte havde ikke efter samarbejdets ophør noget med Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3 at gøre. Han kom dog stadig på kontoret, fordi de var venner. Nogle enkelte gange ringede han til nogle kunder for dem el-ler hjalp til på anden måde. Han kan ikke huske, om han har skrevet til kun-der eller sendt breve ud.

…

Forevist rapport vedr. brev fra Virksomhed ApS 1, fundet på tiltaltes Mac Mini, mappe 2 s. 4344, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor-for dette brev lå på hans computer. Det var vel en guideline til ham til brug for de gange, hvor han ringede til kunder. Så skulle han lige læse, hvad det omhandlede. Han vidste ikke, hvor mange ansatte, der var på det tidspunkt. Han har intet haft at gøre med det whiteboard, som var på Tiltalte 3's og Tiltalte 1's kontor. Han har aldrig skrevet på det.

Afspillet og adspurgt til aflytning af samtale mellem Tiltalte 5 og Vidne 42 af 5. august 2019, mappe 1 s. 7838, forklarede tiltalte, at det var ham, det talte med Vidne 42. Han ved ikke, hvad det betyder, når han sagde, at ”Vidne 42 er steget til 190” . Han ved ikke, hvilken tavle, de talte om, eller hvem det var, der havde skrevet 185. Det kan han ikke huske. Tiltalte har ikke haft

noget at gøre med fakturaer til Virksomhed ApS 14, som ikke var reelle fakturaer. Virksomhed ApS 14 var en kunde, han havde fra begyndelsen af 2019, og som op-hørte, da hans samarbejde ophørte.

Forevist faktura af 27. marts 2019 på 47.250 kr., af 3. april 2019 på 50.000 kr., at 21. april 2019 på 50.000 kr., til Virksomhed ApS 14, mappe 2 s. 4455f, og be-skeder mellem tiltalte og ”Person 43” mappe 2 s. 7825ff (7834ff):

”[28. april 2019]

Tiltalte 5: Vidne 42 har afhentet

Person 43: Modtaget

Kan du lave den til Virksomhed ApS 14.

Tekst:

Adresse 10's

Maler arbejde.lejlighed nr 4

40.000kr plus moms.

Tiltalte 5: Den bliver sendt når jeg er hjemme om en time til hinanden”

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvad Person 43 hed til efternavn. Tiltalte går ud fra, at han havde med Virksomhed ApS 14 at gøre. Det var Virksomhed ApS 14, som skulle betale fakturaen, og som tiltalte havde udført. Tiltalte tror, at Person 43 bad om den for at få den med i sit eget regnskab. Vidne 42 havde ikke noget med det at gøre, og han aner ikke, hvad Vidne 42 havde afhentet.

Forevist videre mappe 2 s. 7835:

”[28. april 2019]

Person 43: Jeg har en mere ca samme beløb, jo hurtigere vi kan afvikle denne, jo bedre.

Perfekt jeg får ham til at betale med det samme.

Tiltalte 5: Så er den sendt

[29. april 2019]

Person 43: Super

Så er de sendt.”

Tiltalte forklarede, at han tror, at det er pengene, som er sendt.

Forevist videre mappe 2 s. 7838ff:

”[2. maj 2019]

Person 43: Hej min vej

Kan du lave en mere til Virksomhed ApS 14.

Tekst:

Adresse 11

Opsætning af stillads

Pris ifl. Aftale

95000+ moms

Han er klar til at betale den med det samme

Hej er du der

…

[2. maj 2019]

Tiltalte 5: Sendt

Takker i lige måde

Skal vi ikke satse på tirsdag-onsdag

Person 43: Ja Lad og gøre det

[8. maj 2019]

Person 43: Hvad tid har du aftalt med Vidne 42

Tiltalte 5: Jeg skrev at det ville blive hen af aftenen da jeg lige har et meget vigtigt møde

Skrev til ham at ville skrive når jeg var på vej hjem så kunne han mødes med mig

Person 43: Ok det bare i orden.”

Forevist faktura af 25. april 2019 på 118.750 kr., mappe 2 s. 4463, forklare-de tiltalte, at der ikke er tale om, at Vidne 42 skulle have pengene retur. Han ved ikke, om Vidne 42 hedder Navn 10. Men det er den samme person, som han talte med i den aflytning, vi hørte før. Det var en af tiltaltes ansatte. Vidne 42 havde ik-ke noget at gøre med Virksomhed ApS 14.

…

Tiltalte 5 forklarede fortsat, at han var arbejdsløs, efter deres samarbejde stoppede, men han kom stadig på kontoret, fordi de havde et venskab, og han gik også lidt til hånde. De folk, han havde ansat, sagde han op mundtligt. Han aner ikke, hvad de gjorde bagefter. Han ved heller ikke, om de fortsatte med at arbejde for Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3.

Forevist udskrift af aflyttet samtale med Vidne 42 den 15. august 2019, mappe 1 s. 7840, forklarede tiltalte, at Vidne 42 var en af hans ansatte. Vidne 42 var bagudbe-talt, og det var derfor, at han talte om Vidne 42's løn på et tidspunkt, hvor han el-lers var holdt op med at samarbejde med de andre. Det var penge, som Vidne 42 havde til gode helt tilbage fra februar-maj. Tiltalte mener, at han steg til 190 kr. i timen omkring februar 2019. De talte om Vidne 42's tilgodehavende et halvt år tilbage i tid.

Hans andet personale blev også fyret. Han havde ikke nogen ansatte eller no-gen kunder, efter samarbejdet ophørte. Han havde haft Virksomhed ApS 14 som kunde, men det stoppede også i maj 2019. Derefter kom nogle efterbetalinger, så han har sikkert skrevet nogle fakturaer bagefter. De skulle betale, hvad de skyldte, selv om han havde fortalt sine kunder, at han stoppede, fordi han ik-ke var momsregistreret. Virksomhed ApS 14 accepterede at betale faktura med moms, selv om de vidste, at han ikke var momsregistreret.

Forevist fakturaer af 27. marts til 22. august 2019 til Virksomhed ApS 14, samt til Virksomhed 18 af 12. august og 29. august 2019 og Virksomhed ApS 15 12. august og 31. august 2019, mappe 3 s. 94 – 120, forklarede tiltalte, at alle disse arbejder er udført før den 1. juni 2019, og han havde ingen ansatte efter denne dato.

…

Forevist korrespondance med Person 43 den 28. april 2019, mappe 2 s. 7834-7835, vedr. faktura for malerarbejde lejlighed nr. 4, samt faktura 35, mappe 3 s. 101, forklarede tiltalte, at det er reelle fakturaer, som der er foretaget ar-bejde for.

Han har talt med Tiltalte 3 om en faktura vedr. arbejde i Sverige. Han skrev en faktura, men det var i virkeligheden et tilbud, og der er heller ikke betalt no-get, da tilbuddet blev afslået. Forevist korrespondance mellem tiltalte og Tiltalte 3, mappe 2 s. 7945ff:

”[11. februar 2019]

Tiltalte 3: Person 44

Adresse 12

By 6

Fastighetsbeteckning: By 6 Adresse 13 och By 6 Adresse 14 2st badeværelser 113.139kr

Puts & Fasad 72.993kr

El 66.974 kr

Mark & Stenläggning 58.394 kr

Det inkl moms

Tiltalte 5: Indenfor en time har du den

Tiltalte 3: Det giver 311.500 inkl moms

Tiltalte 5: Ok

Tiltalte 3: E-mailadresse 3

Tiltalte 5: [vedhæftet bilag]

[12. februar 2019]

Tiltalte 5: Godmorgen kan du overfører her til morgen min ven

[13. februar 2019]

Tiltalte 3: Dårlig net

Har du snakket med Navn 16. Bror

Tiltalte 5: Ok

Ja tidligere hvorfor

Tiltalte 3: Går ud

Han skrev tidliger kan ikke få fat på ham nu skulle bare Hør alt va iorden

Tiltalte 5: har en aftale i morgen med ham efter kl 13

Tiltalte 3: Ok”

Endvidere forevist faktura af 1. september 2018 udstedt af Virksomhed A/S 8 til Person 44, mappe 2 s. 7960, hvorefter beløbet skulle sættes ind på en konto til-hørende tiltalte, mappe 1 s. 6713 og mappe 1 s. 6787 og 11514, forklarede tiltalte, at han skulle afgive tilbuddet, fordi han kunne lave arbejdet. Han ved det ikke, hvorfor Tiltalte 3 oplyste beløbene – det må man spørge Tiltalte 3 om. Han forestiller sig, at Person 44 havde givet Tiltalte 3 en indhentet tilbudspris pået stykke arbejde, som han også skulle give tilbud på. Han ved ikke, hvorfor det var Tiltalte 3, som gav ham prisen på tilbuddet. Han skrev præcis det, som Tiltalte 3 bad ham skrive. Han ved ikke, hvorfor han skrev 1. september 2018, når datoen var i februar 2019. Han havde ikke noget at gøre med Virksomhed A/S 8, og han kan ikke huske, hvor han havde deres cvr.nr. fra. Det var nok noget, han fandt på. Han ved godt, at der fandtes en virksomhed med det navn, men han har aldrig haft noget med dem at gøre.

Forevist eksempel på en rigtig faktura fra Virksomhed A/S 8, mappe 2 s. 9319, forkla-rede tiltalte, at han brugte virksomhedens navn til at lave et tilbud. Det blev ikke accepteret, fordi der var moms på, og så var det nok også for dyrt. Man

betaler ikke moms mellem EU-landene. Det er den svenske virksomhed, som selv skal afregne momsen. Det er en fejl, når han skrev moms på, selv om Tiltalte 3 havde skrevet, at det var inkl. moms. Det blev tiltalte først opmærksom på senere. Det var nok kunden, som gjorde opmærksom på det. Det er nok gået lidt hurtigt. Tiltalte havde kun kontakt med kunden Person 44 den ene gang, hvor han sagde, at han ikke godtog tilbuddet.

Han har aldrig udført arbejde for Virksomhed ApS 6 eller faktureret Virksomhed ApS 6.

Tiltaltes stedsøn Person 42 havde ikke noget med Virksomhed ApS 6 at gøre. Person 42 havde kun noget at gøre med et urfirma, som han ville købe sig ind i.

Han kender ikke selskaberne Virksomhed ApS 2 eller Virksomhed 1 ApS.

Tiltalte 1 forklarede fortsat, at han og Tiltalte 3 mødte Tiltalte 5, da de begge var i gang med en el-sag på BIG storcenter i By 5. De lavede to re-stauranter, Max Burger og Bones. Han og Tiltalte 3 var ude for at holde øje med byggesagen samtidig. Kunden sagde, at han gerne ville have flere folk, og de stødte ind i Tiltalte 5, som de ikke kendte på forhånd. Det var på den måde, deres samarbejde startede. Han kan ikke specifikt huske aftalen – de manglede nogle folk, og Tiltalte 5 sagde, at han kunne hjælpe. De havde brug for elektrike-re. Tiltalte kendte ikke til, hvilken form for virksomhed, Tiltalte 5 havde. Han tænker, at de undersøgte hans forretning, men tiltalte har ikke undersøgt no-get. Han og Tiltalte 3 render ikke rundt og er detektiver. Han kan ikke huske, hvorfor Tiltalte 5 skiftede selskaber ud – det er ikke tiltalte, der ville se sådan no-get, og han ved ikke, hvordan og hvornår der er foretaget de skift. Det er til-talte, der har skrevet under på aftalerne med Tiltalte 5's forskellige selskaber. Der har nok været en forklaring; det kan han simpelthen ikke huske.

Tiltalte kan bekræfte, at han har skrevet de tre kontrakter med Tiltalte 5's selska-ber under. Han tænker, at de har talt om årsagen til, at Tiltalte 5 skiftede, men ær-ligt kan han ikke huske det. Det er en ekstremt lille del af tiltaltes virksom-hed, så det fylder ikke så meget. Han tror, at de tog kontakt til et advokatfir-ma for at få kontrakterne. Han kan ikke huske, hvilken advokat der var tale om. Han ved ikke, hvorfor der blev indsat en bestemmelse om, at Tiltalte 5 var forpligtet til at overholde skattelovgivningen.

Forevist kontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed IVS 1, mappe 2 s. 3819ff, forklarede tiltalte, at de også entrerede med et stort selskab, som gjorde dem opmærksom på, at de skulle overholde skatteregler, og at man kunne bede dem om at fremsende lønsedler, så han tror, at det er der, klausu-len i § 8 er kommet ind i kontrakten. Foreholdt at der ikke fremgår nogen advokat af kontrakten, forklarede tiltalte, at han ved, at en advokat havde udarbejdet en standardkontrakt – han ved ikke om der er noget, der hedder Advokatfirma. Så har de bagefter selv taget det, som gav mening at indføre i deres kontrakt.

Tiltalte har ikke selv gjort noget for at tjekke, om Tiltalte 5's selskaber var moms-registrerede. Det var ikke dér, hans fokus var.

Forevist fakturaer med påført udlæg for parkering, fx mappe 1 s. 4283, for-klarede tiltalte, at han ikke kender til, hvorfor der er faktureret for parkering, når der ikke var en aftale om det med Tiltalte 5. Han ved ikke, hvor tit Tiltalte 5 kom på deres kontor. De blev større, og samarbejdet blev større, og han kom der oftere, som tiden gik. Tiltalte 5 havde ikke noget kontor eller sted at arbejde hos dem, men da de forlod Adresse 4, overtog Tiltalte 5 deres tidligere kontor. Tiltalte har ikke set Tiltalte 5 sidde og arbejde hos dem.

Forevist foto, mappe 1 s. 12656, forklarede tiltalte, at det var hans og Tiltalte 3's konto. Tiltalte sad på den forreste plads, og Tiltalte 3 sad på pladsen ved vinduet. Tiltalte har aldrig brugt den Mac mini, som var på deres kontor. På et tids-punkt havde Tiltalte 5 ikke noget kontor, og han havde en masse udstyr og spurgte, om han måtte stille den hos dem. Tiltalte sagde, at han bare kunne stille den på tiltaltes bord på kontoret. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 5 havde flere ting på deres kontor. Tiltalte brugte sin egen MacBook Pro. Tiltalte bekræf-tede, at der er tale om den computer, som stod på hans skrivebord under skærmen, men han ved ikke, om den var koblet til skærmen. Det er ikke til-talte, som har købt skærmen, og han har fået at vide, at skærmen også er Tiltalte 5's. Han ved ikke, om printeren var deres eller Tiltalte 5's. De havde en stor printer, som stod i højre side af rummet uden for billedet. Den printer, som man kan se på billedet, er alt for lille til en virksomhed af deres størrelse. Han ved ikke, om han fik udleveret den Mac Mini af politiet efter beslaglæggel-sen, eller om han blev spurgt af politiet, om det var hans computer.

Forevist kosterrapport, tillæg 8 s. 58, hvoraf fremgår, at den omhandlede Mac mini blev fundet på skrivebordet, og at den blev udleveret til tiltalte, for-klarede tiltalte, at han muligvis har forklaret, at det ikke var hans, men han kan ikke huske, hvad han sagde til politibetjenten.

Tiltalte ved ikke, hvordan de fik fakturaerne. Han havde heller ikke noget at gøre med at bogføre.

Forevist faktura af 26. januar 2016 fra Virksomhed ApS 5 til Virksomhed ApS 1, mappe 1 s. 4232, forklarede tiltalte, at han tænker, at de har lagt ti-merne sammen, og så har de tjekket, at det passede med det, der var fakture-ret. Han havde ikke noget at gøre med at kontrollere, at timerne var i orden. Han kan ikke huske, om han havde talt med Tiltalte 3, om at de skulle tjekke, hvem der havde udført arbejdet, når det ikke var specificeret i fakturaerne.

Tiltalte 5's mandskab skulle også udlevere timesedler til dem, så de kunne fakture-re kunden. Han ved ikke, om Tiltalte 5 havde noget at gøre med at indsamle time-sedler for sit eget mandskab. Han ved heller ikke, om Tiltalte 5 havde noget at gø-re med at indsamle timesedler for tiltaltes ansatte.

Forevist mail af 23. juli 2018 fra mappe 3 s. 410, fra Tiltalte 2 til tiltalte og Tiltalte 3:

”Hej

Følg nedenstående liste angående fakturering.

1. Virksomhed 11

Faktureres mandag 23-07-2018

Timepris elektriker 320 kr

Overarbejde elektriker 495

Arbejdsmand 250 kr

Overarbejde arbejdsmand 385 kr

Betalingsbetingelser 8 dage

Sag p-hus teglholmen 202923

Medarbejder- husk at kigge ud for de pågældende uger medarbejder har været på arbejde.

Person 45 28-29

Person 10 28-29

Person 46 28-29

Vidne 42 28-29

Navn 13 28

Vidne 32 29

Vidne 18 Arbejdsmand 29

Sag længehusene 202876

Medarbejder

Navn 5 28-29

Person 47 28-29

2. Virksomhed 19

Fakturares mandag 23-07-2018

Timepris 320 kr

Betalingsbetingelser 8 dage

Sag 603616

Vidne 12 27-28-29.

3. Virksomhed 20

Faktura res Mandag 23-07-2018

Timepris elektriker 310 kr

Arbejdsmand 250 kr

Sag 170599 Deloitte

Vidne 18 arbejdsmand uge 28.

Sag 170609 Novo

Person 48 27-28-29

4. Siff gruppen

Fakturares Mandag 23-07-2018

Timepris elektriker 320 kr

Arbejdsmand 270 kr

HUSK AT SENDE EXEL ARK PÅ TIMERNE PÅ MEDARBEJDER, OG KOPI AF FAKTURA Af BEGGE SAGER (SYNAGOGEN OG CARSTEN NIBURHSGADE). SEND DEM DIREKTE TIL MIG E-mailadresse 4

Betalingsbetingelser 8 dage

Sag Synagogen.

Person 49 28-29

Person 11 28-29

Sag Carsten Nieburhsgade

Vidne 13 28-29

Navn 4 28-29

Vidne 7 28-29

Vidne 14 28-29

Person 50 28

Vidne 23 29.

5 Virksomhed A/S 9

Faktureres Mandag 23-07-20128

Timepris 395 kr

HUSK TIMESEDDEL LIGGER PÅ Virksomheder TIMER UNDER Virksomhed A/S 9.

Betalingsbetingelser 31-08-2018

Sag 768-69839-262

Person 51 26-27-28-29

Person 52 26-27-28-29

Virksomhed 21 29.

6.Virksomhed A/S 7

Faktureres Mandag 23-07-2018

Timepris 290 kr

Overarbejde 590 kr

Sag Europaskolen 41708

Sag Haraldshus 41803

Kig på timeseddel hvor de forskellige medarbejder har gået!!!!!!!!!

Medarbejder

Navn 1 28 måske 29

Person 53 28

Person 7's folk

Person 49 28-29

Vidne 7 28-29

Person 54 29

Person 55 29

Person 56 29

Vidne 42 29

Betalingsbetingelser 21 dage

7. Malerteam Person 8

Faktura res SENEST fredag 27-07-2018

Det er en entreprise sag

Aconto 60.000 kr udførelse ar malerarbejde

Sag Egehøj Karlslunde malerarbejde

Betalingsbetingelser 14-08-2018

8.Virksomhed A/S 6.

Fakturares SENEST onsdag den 25-07-2018

Det er en entreprise sag du for besked onsdag fra mig hvor meget der skal faktureres.

Sag formula

Betalingsbetingelser 01-08-2018

9.Virksomhed 10

Fakturares senest Mandag den 30-07-2018.for uge 27-28-29-30

Sag Carsten Nieburhsgade

Betalingsbetingelser 31-08-2018

Medarbejder

Person 57

Person 58

Person 46.

10. Person 9

Faktureras SENEST mandag den 30-07-2018

Der er 3 sager

Thjurgården

Roskildevej

Katrinedals skole

Følgende folk skal faktureras for uge 27-28-29-30 se på timesedler hvor de har gået på de forskellige

pladser. Husk nogen har ferie (Navn 4-Person 59-Vidne 25)

Betalingsbetingelser 14-08-2018

Navn 4

Person 59

Vidne 25

Vidne 24

Person 60

Person 7 folk

Person 7

Person 61

Person 62

Person 63 2.

OBS

Virksomhed A/S 7 skal have en kreditnota hvor der står følgende

Kreditnota vedr faktura 605 beløb 7.783 kr eks moms.

Total beløb inklusiv moms 9.728,75 kr

send kreditnota til deres bogholderi ligesom når i sender faktura til dem. husk at påføre nyt faktura nr på kredit nota.

Ring hvis i er i tvivl eller hvis der mangler noget , jeg har udskrevet no-gen timesedler før jeg rejste, ellers kig på de faktura der er faktureret . Spørg eventuel Tiltalte 5 angående timesedler eller timer på de forskellige folk.

God dag.”

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvorfor de skulle kontakte Tiltalte 5 angående timesedler på de forskellige folk. De havde deres egne timesedler, så dem kunne de jo bare printe ud. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 måtte have aftalt med Tiltalte 5 på det tidspunkt.

Forevist rapport vedr. fil med navnet ”medarbejders time pris” oprettet 19. maj 2015 af Tiltalte 3, sidst gemt den 21. maj 2015 af Tiltalte 3, fundet om en MacB-ook Air, fundet i stuen under ransagning hos Tiltalte 4, mappe 2 s. 6407ff, for-klarede tiltalte, at den ikke siger ham noget. Han tænker, at man kan se, at de ansatte, som var på deres lønningsliste, var ansat hos dem, og de, der ikke var på deres lønningsliste, var ansat hos en anden. Han ved ikke, om Navn 11 er Vidne 41.

Adspurgt til navnene Person 25, Person 30, Person 31, Person 32, Person 34 og Navn 10 og fore-vist hjælpebilag over ansatte, tillæg 7 s. 148ff, hvoraf fremgår, at de pågæl-dende ikke var ansat hos Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3, for-klarede tiltalte, at han tænker, at de havde oplysninger om timelønninger for

folk, som ikke var ansat hos dem, fordi de var fra en underleverandør. Måske var det praktikanter eller potentielle medarbejdere – det kan han simpelthen ikke svare på. Han ved heller ikke, hvorfor der står ”140.000 folks løn plus Tiltalte 3 Tiltalte 1 60.000” . Når der står ”decka ink moms 233.000” er det en be-tegnelse for en underleverandør. Der var ikke ham bekendt tale om sorte un-derleverandører – det har han ikke hørt noget om.

Forevist rapport vedr. regneark fundet på samme computer ved ransagning hos Tiltalte 4, forfattet af Tiltalte 3 og senest gemt af tiltalte den 28. marts 2018, mappe 2 s. 6324ff, og hvoraf bl.a. fremgik navne på personer, som ikke var registreret som ansatte hos Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 6, forkla-rede tiltalte, at han slet ikke har brugt den computer. Han har kun brugt sin egen MacBook Pro, som han har logget sig på med sin egen bruger. Han har aldrig set det skema, og han laver ikke sådan noget. Hvis han har set det, må det være røget helt ud af hans hukommelse. Han ved ikke, om andre har log-get sig ind med hans brugernavn. Han ved ikke, hvorfor det fremgår, at der er sket afregning over for ansatte, som ikke var ansat hos dem. Det er vel, fordi man har en timeoversigt og har betalt fakturaer for de folk. Han ved ik-ke, om disse personer er afregnet kontant. Han har intet indblik i, at de skulle have kørt en kontant forretning.

Forevist mail af 26. juli 2017 fra ”Tiltalte 1 <E-mailadresse 1> til Tiltalte 2, mappe 3 s. 611ff, hvor var vedhæftet filen ”Tiltalte 2 timer for folk Juli 2017.pdf” , forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til det bilag. Det var ikke ham, der talte timer sammen. Den pågældende mail er sendt fra deres fælles mailadresse, og han ved ikke, hvorfor han står som afsender. Han ved ikke, hvorfor der er afregnet over for personer, som ikke var ansat hos dem. Ma er nødt til at notere, når man har betalt, så man ikke betaler to gange. Det kan være, at de havde nogle timer til gode. Slev om det er personer, som er ansat hos en underleverandør, skal der stadig tælles timer hos dem, og de skal afregnes. Han kan ikke svare på, om der er sket afregning over for kun-den eller over for den ansatte.

Forevist mail af 20. februar fra samme mailadresse til Tiltalte 2, mappe 3 s. 632ff, hvor der var vedhæftet filen ”Tiltalte 2 timer for folk Februar 2018.xlsx” og mail af 26. marts 2018 s. 637ff, hvor der var vedhæftet filen ”Tiltalte 2 timer for folk Marts 2018.xlsx” forklarede tiltalte, at mailen er en fælles mail. Hans mail hed ”E-mailadresse 5” og Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde deres egne til-svarende mailadresser. De havde også ”E-mailadresse 6” og andre. Når de svarede kunder, var det fra E-mailadresse 1.

Forevist mail af 29. juli 2018 fra Tiltalte 2 til ”Tiltalte 1 <E-mailadresse 1>, Tiltalte 3 E-mailadresse 7” med em-nefeltet ”medarbejder Dan løn” mappe 3 s 419ff:

”Hej

Tjek de her

Person 47 mangler uge 28,

det med grønt er hvad de skal have i løn.

ring hvis i har nogen spørgsmål.”

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvorfor der i det vedhæftede skema med grønt under Person 41 er anført, ”Timeløn 180 kr ApS Skal have løn kun for 80 timer” , selvom total står som 107,0 under Vidne 26 er anført ” Timeløn 195 kr ApS Skal have løn kun for 100 timer” , selvom total står som 134,5 og under Vidne 3 er anført ”Timeløn 190 kr ApS Skal have løn kun for 35 ti-mer” , selvom total står som 51,5, forklarede tiltalte, at han tænker, at det må være bogholderen, som har tjekket den mail. Mailen er sendt til deres fælles-mail, og han kan ikke afvise, at han har set den. Det siger ham ikke umiddel-bart noget. Han kan se, at adressen for Tiltalte 2 er ”E-mailadresse 4” og Tiltalte 3's er ”E-mailadresse 7” .

Anklageren dokumenterede rapport vedr. mails tilknyttet domænet Hjemmeside, mappe 3 s. 333ff, herunder følgende mailadresser: E-mailadresse 8, E-mailadresse 9, E-mailadresse 10, E-mailadresse 11, E-mailadresse 12, E-mailadresse 13, E-mailadresse 14 og E-mailadresse 15, samt rapport vedr. adgangskoder, mappe 3 s. 337, hvor det i mail af 18. december 2018 fra Person 64 til Tiltalte 2 fremgår: