Dom
KØBENHAVNS
BYRET
DOM
afsagt den 13. september 2023
Sag BS-39875/2021-KBH
Købstædernes Forsikring, Gensidig
(advokat Anne Mette Myrup Opstrup)
mod
Ankestyrelsen
(Tove Elisabeth Nyström)
Biintervenient
(advokat Simon Eilrich)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 18. oktober 2021.
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 6. august 2021, hvorefter en skadelidt som følge af en arbejdsskade den 28. februar 2018 er berettiget til 65 procent i midlertidig er-statning for tab af erhvervsevne tilkendt fra den 8. februar 2019.
Sagsøger, Købstædernes Forsikring, Gensidig, har principalt nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at Biintervenients midlertidige er-hvervsevnetab som følge af arbejdsskaden er mindre end 65% i perioden 9. fe-bruar 2019 til revision, efter rettens nærmere skøn.
2
Købstædernes Forsikring, Gensidig har subsidiært nedlagt påstand om hjemvis-ning.
Sagsøgte, Ankestyrelsen, har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsi-diært om hjemvisning.
Sagen er anlagt og behandlet som en almindelig civil sag.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Biintervenient var den 28. februar 2018 udsat for en arbejdsskade ved et fald fra en stige. Han blev samme dag indbragt på akutafdeling skadestue på Aarhus Universitetshospital. Der blev samme dag foretaget CT-skanning af neuroakser samt thorax og abdomen. Skanningen viste ingen tegn til akutte for-andringer.
Efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev der den 29. januar 2019 foretaget en undersøgelse af Biintervenient og efterfølgende udarbej-det en neurologisk speciallægeerklæring af overlæge, ph.d. Læge 1. Af erklæringen af 8. februar 2019 fremgår bl.a.:
”…
Tidligere
Har i perioden 2015 og frem til skadetidspunktet flere henvendelser til egen læge med smerter fra bevægeapparat. Bl.a. lænderygsmerter med udstråling til venstre ben, lave thorakale rygsmerter og smerter fra skul-drene. Er undersøgt med MR scanning af lænderyggen som viser slidgigt og røntgen fra venstre skulder som viser tegn på rotatorcuff læsion. Har på den baggrund haft flere sygemeldinger og blevet behandlet med fysio-terapi, kiropraktik og blokader.
Værnepligtig 2 år i Iran, arbejdede herefter 11 år i hæren bl.a. under krigen mod Irak. Da krigen ophører i 1987 bliver han taget til fange af Mujahedin, er fængslet og udsat for tortur. Udvikler herefter post traumatisk stress disorder (PTSD) symptomer, som han også har da han kommer til Dan-mark, men som gradvist forsvinder.
…
Aktuelle sygeforløb
3
Den 28.2.2018 er skadelidte i gang med at fuge på et loft. Han står 4 trin oppe på en stige og bliver pludselig svimmel, falder bagover uden at tage fra og pådrager sig slag mod ryg og hoved. Han indbringes akut på Ska-destuen, Aarhus Universitetshospital, hvor han modtages som traume pa-tient og der udføres traume CT scanning uden fund af alvorlige skader.
Han husker ikke faldet, turen på skadestuen og CT scanning. Det første han husker er, at der står en masse mennesker omkring ham, hans tøj er klippet af og han får at vide, han er heldig, han ikke har brækket noget.
Han beskriver stærke smerter fra hoved, bækken, brystkasse og mave og
han er så smertepåvirket, at han forbliver indlagt på Ortopædkirurgisk Af-deling i de følgende 3 døgn til observation og mobilisering. Udskrives med smertestillende medicin ifa. tbl. Malfin 20 mg x 2, tbl. Ibumetin 400mg x 3 og tbl. Panodil 1000mg x 4. Efter udskrivelse har han fortsat smerter, får mareridt og flash-back om krigsoplevelser, har dårlig natte-søvn, er irritabel og opfarende og har svimmelhedsanfald, hovedpine og tinnitus. Tilstanden bedres lidt i efteråret 2018 og har siden november væ-ret stabil som beskrevet under aktuelle klager.
…
Aktuelle klager
1) Får flere gange dagligt anfald af svimmelhed, hvor det hele drejer rundt og det sortner for øjnene. Det varer typisk omkring 15 sekunder, men er efterfulgt af hovedpine og forværring i tinnitus. Han besvimer ikke eller falder, men må støtte sig til ting.
2) Kognitive symptomer med nedsat koncentrationsevne, er opfarende og irritabel, bliver hurtig rastløs, er sensitiv for lys, lyd og andre stimuli. Føler sig ofte nedtrykt.
3) PTSD symptomer med mareridt og genoplevelse af episoder fra krigen er blusset op efter ulykken. Det medfører afbrudt nattesøvn og når han vågner om natten, kan han ikke falde i søvn igen pga. tankemylder og fru-strationer.
4) Konstant tinnitus og intermitterende hovedpine.
5) Dagligt perioder med smerter i brystkasse, ryg og nakke.
Symptomerne forværres ved larm og både fysisk og mental belastning, men samtidig bliver han også hurtigt rastløs, når han ikke har noget at lave.
Massage, ro og hvile kan hjælpe når symptomerne er værst. Anvender lændestøttebælte, specielt når han er ude i kulde.
…
4
Diagnoser
Posttraumatisk hjernesygdom (F07.2) Følger efter hjernerystelse.
Lændesmerter (M54.5)
…
Konklusion
Skadelidte pådrager sig et væsentligt traume mod hovedet og kroppen do-kumenteret ved skadestue journal og efterfølgende 3 døgns indlæggelse til smertebehandling og mobilisering.
Hovedtraumet har været af væsentlig sværhedsgrad med scanningverifi-ceret blødning uden på kraniet og post traumatisk amnesi og opfylder derfor betingelserne for commotio. Han udvikler umiddelbart efter hoved-pine, tinnitus, svimmelhed og kognitive symptomer som nu har haft en varighed af 11 måneder. Dermed opfylder han kriterierne for post commo-tionelt syndrom, fraset at der ikke helt er gået et år.
Siden ulykken har han også oplevet en forværring i nogle bestående smer-ter fra lænden og en opblussen i PTSD.
Skadelidte har forud for ulykken haft smerter fra bevægeapparatet og også haft symptomer på PTSD. Det har frem til ulykken ikke påvirket hans tilknytning til arbejdsmarkedet væsentligt og symptomerne på post commotionelt syndrom adskiller sig fra tidligere klager. Det vurderes der-for at ulykken er en væsentlig årsag til hans aktuelle klager.
Der findes ingen veldokumenteret behandling for post commotionelt syn-drom, men en tilknytning til det kommunale hjerneskadeteam eller lig-nende, ville muligvis hjælpe ham til en bedre mestring af tilstanden.
Skadelidte virker motiveret til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og han har endnu ikke været i arbejdsprøvning efter ulykken. Derfor er det ikke muligt at vurdere skadelidtes erhvervsevne på nuværende tidspunkt.
…”
Den 12. oktober 2020 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Biintervenients aktuelle tab af erhvervsevne er 65 procent. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”…
Begrundelse
Vi har truffet afgørelse om dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsska-den.
5
Du modtager sygedagpenge, og vi ved ikke, hvordan din erhvervsmæs-sige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgø-relse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt.
Vi har set på, hvilke funktionsbegrænsninger du har som følge af arbejds-skaden, og hvordan de påvirker dine muligheder for at tjene penge ved ar-bejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden arbejdsskaden.
Vi har tidligere fastsat dit varige mén til 10 procent. Godtgørelsen for va-rigt mén blev tilkendt for gener i form af daglige middelsvære nakkesmer-ter, daglige tilfælde af svimmelhed efterfulgt af sorten for øjnene, hoved-pine og tinnitus. Du døjer også med lys- og lydoverfølsomhed og koncen-trationsbesvær. Du har endvidere let nedsat bevægelighed i nakken. Du skal skånes for opgaver, hvor du skal anstrenge dig fysisk, herunder tunge løft og skub. Du skal også skånes for meget skærmarbejde og komplice-rede opgaver. Du har brug for rolige omgivelser.
Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit arbejde som bygningsmaler i samme omfang som før skaden. Årsagen er, at jobbet indebærer mange funktioner, der vil være belastende for din nakke, dine kognitive gener og psykiske gener. Det er eksempelvis tunge løft og arbejde i teams med andre mennesker.
Du har tidligere arbejdet som soldat, autolakerer og pedel/vicevært. Det er vores vurdering, at du heller ikke vil kunne arbejde inden for denne bran-che, fordi jobbet indebærer fysisk belastende arbejdsopgaver, eksempelvis tunge løft og akavede arbejdsstillinger. Arbejdet som soldat er endvidere psykisk belastende.
Du vil heller ikke kunne arbejde indenfor andre arbejdsområder til samme løn.
Du har nogle begrænsninger, når du skal finde et nyt job på det brede ar-bejdsmarked. Du har ingen anden uddannelse end som maler og vil være henvist til ufaglært arbejde. Mange af disse jobs er fysisk belastende. Det har du vanskeligt ved at klare med dine skånehensyn. Du har også andre begrænsninger, når du skal finde nyt job på det brede arbejdsmarked. Du taler dårlig dansk. Du kan derfor ikke arbejde i en fag med tæt kundekon-takt. Du kunne arbejde med disse begrænsninger inden arbejdsskaden.
Arbejdsskaden har derfor medført, at du står mere begrænset til rådighed for arbejdsmarkedet.
6
På trods af dine funktionsbegrænsninger har du ressourcer, der styrker dig på arbejdsmarkedet. Du har været ansat hos flere forskellige arbejdsgi-vere og er derfor vant til at omstille dig til nye arbejdspladser og kolleger. Du har solid erhvervsmæssig erfaring inden for malerfaget. Du er ung og har derfor gode muligheder for at skifte branche, så dine skånebehov bedre kan tilgodeses.
Du har i perioden fra juni 2019 og frem til nu – dog afbrudt af Coronaned-lukningen – været i afklaringsforløb i Jobcenteret interne praktiksted Plan-teskolen. Dine opgaver var klipning af stikler, prikle potning, klargøring af planter og lettere køkken- og rengøringsarbejde. Det fremgår af kom-munalt opfølgningsnotat af den 26. juni 2020, at du var oppe på 4 x 3 ti-mer/ugen, og at det fungerede fint for dig. Du havde dog tendens til at presse dig selv lidt for hårdt, når du en gang i mellem arbejdede tæt på an-dre, da du følte et behov for at arbejde lige så hurtigt som dem. Dette med-fører hurtigere udtrætning og øgede smerter efterfølgende.
Arbejdsprøvningen fortsætter stadig indtil der bliver fundet en passende ekstern virksomhedspraktik for dig.
Vi vurderer, at arbejdsprøvningen kun nogenlunde er retvisende for dine muligheder for at arbejde med dine helbredsmæssige begrænsninger.
Selvom der blev taget skånehensyn overfor dig i form af fysisk tungt ar-bejde, kunne du alligevel komme til at presse dig selv for meget, hvilket forværrede dine gener. Årsagen er, at der ikke foreligger en egentlig sta-tusrapport, og at den endnu ikke er afsluttet. Det betyder, at der fortsat forventes øget arbejdstimer.
Vi finder dog samtidig, at selvom arbejdsprøvningen ikke er hel retvi-sende for din arbejdsevne, så giver den en indikation, at du ikke ville kunne arbejde på fuld tid, selv med skånebehov.
Vi vurderer, at du burde kunne arbejde inden for det ufaglærte område på 15 timer om ugen på trods af dine funktionsbegrænsninger. Vi vurderer, at du aktuelt vil kunne tjene cirka 115.000 kroner.
Før skaden kunne du tjene 338.420,25 kroner årligt i 2018-niveau (se beregningen i afsnittet om årsløn nedenfor). Det svarer til 353.832,18 kro-ner årligt i 2020-niveau.
Det betyder, at dit tab af erhvervsevne er 65 procent indtil der foreligger en yderligere afklaring af din erhvervsevne.
7
Du har ret til erstatning fra den 8. februar 2019, hvor du blev undersøgt af en speciallæge. Det fremgår af speciallægeerklæringen, at du har gener som ovenfor nævnt, herunder daglige anfald af svimmelhed efterfulgt af hovedpine, smerter i nakken og koncentrationsbesvær. Vi vurderede i vo-res afgørelse om mén af den 23. juni 2020, at dine gener var varige på tids-punktet for erklæringen. Vi vurderer, at det ikke er realistisk, at du med de nævnte gener vil kunne arbejde på fuld i alle slags erhverv selv med skånehensyn. Vi finder, at der fra dette tidspunkt er påvist et tab af er-hvervsevne svarende til 50 procent.
Vi er opmærksomme på, at du ifølge oplysninger fra kommunen, at du ef-ter arbejdsskaden har oplevet en reaktivering af din tidligere PTSD fra 2000 efter krigstraumer, som tidligere har været under kontrol.
Det fremgår blandt andet af notat fra din psykolog af den 27. januar 2020, at du oplever personlighedsændring, herunder letantænde1ig vrede, læ-deret impulskontrol samt tendens til mistroiskhed og misfortolkning. Som følge heraf kommer du let i konflikt med andre mennesker, herunder også selvopsøgte konflikter. Du har derfor skånebehov overfor at arbejde med andre mennesker.
Det fremgår endvidere af notatet, at du har været i psykoterapeutisk be-handling for din PTSD og dine symptomer og funktionsniveau er bedret lidt, men har fortsat skånebehov som følge heraf.
Vi finder dog ikke grundlag for at nedsætte din erstatning som følge af dette. Årsagen er, at vi finder, at der ikke ville have været sket en reaktive-ring af dine PTSD gener, såfremt du ikke har været udsat for arbejdsska-den.
Vi har lagt vægt på, at der i notatet fra din psykolog står, at din PTSD var under kontrol før arbejdsskaden, da du anvendte de indlærte mestrings-strategier. Du har kunne arbejde på fuld tid og normale vilkår før skaden. Der står også, at du på grund af dine smerter fra arbejdsskaden ikke læn-gere havde overskud eller mulighed for at anvende mestringsstragierne for PTSD. Dette formodes, at være årsagen til at du igen kom i kontakt med psykiske reaktioner på krigstraumerne, som du gennem en årrække havde formået at distancere dig fra.
Vi finder derfor ikke grundlag for at nedsætte din erstatning som følge af reaktiveringen af din PTSD-symptomer efter arbejdsskaden.
…”
8
Af en udtalelse af 23. maj 2021 fra Ankestyrelsens lægekonsulent, Læge 2, fremgår:
”…
Spørgsmål
1)Hvilke konkrete arbejdshindrende begrænsninger i funktionsevnen medfører arbejdsskaden?
2)Vurderer du, at arbejdsprøvning (3x4 timer om ugen) er retvisende henset til den anerkendte arbejdsskade (hjernerystelse, nakkesmer-ter, tinnitus), som har givet et varigt mén på 10 pct? Begrund ven-ligst dit svar
3)Har den reaktiverede PTSD i sig selv medført yderligere arbejds-mæssige begrænsninger i skadelidtes funktionsevne, og kan disse begrænsninger klart adskilles fra de begrænsninger, som er en di-rekte følge af arbejdsskade? Begrund venligst dit svar.
4)Vurderer du, at sagen bør forelægges for LK psykiater vedrørende spørgsmål om reaktivering af PTSD og denne sygdoms indvirken på skadelidtes funktionsevne.
5)Har du i øvrigt bemærkninger til sagen?
Lægekonsulentens besvarelse:
1)Svimmelhed og efterfølgende hovedpine, der provokeres ved be-lastning og anstrengelse – til stede dagligt. Nedsatte kognitive funktioner med hukommelses- og koncentrationsbesvær og smerter i bryst og ryg. Symptomerne giver begrænsninger af både belast-ning og omfang af arbejde.
2)Da symptomer beskrives som uændrede siden arbejdsprøvningen, vurderes denne stadig retvisende i forhold til den anerkendte ar-bejdsskade.
3)Ja, den reaktiverede PTSD har medført begrænsninger, men det vurderes at PTSD-symptomerne ikke begrænser arbejdsevne, men bevirker adfærdsændringer der hovedsagelig belaster familie og so-ciale aktiviteter. Samtidig reduceres muligheden for lindring af post-commotio symptomerne. Denne udvikling er således en følge af arbejdsskaden, og der lægges vægt på at, at reaktivering af PTSD MOS ikke var sket, hvis ikke skaden var sket. Der er derfor ikke grundlag for fradrag.
4)Nej, mekanismerne er udmærket belyst.
5)Nej
…”
9
Den 6. august 2021 traf Ankestyrelsen afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”…
Afgørelse
KØBSTÆDERNES FORSIKRING, GENSIDIG har klaget over Arbejdsmar-kedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 12. oktober 2020.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•Du har ret til 65 procent i midlertidig erstatning for tab af erhverv-sevne tilkendt fra den 8. februar 2019.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-relse, da vi er kommet til samme resultat,
På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.
…
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer sagen ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vi lægger vægt på samme oplysninger og bruger samme regler til at af-gøre sagen.
Vi henviser derfor til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
Bemærkninger til klagen
Forsikringsselskabet har i sin klage anført, at der bør foretages fradrag for konkurrerende lidelse i form af reaktivering af PTSD, idet dine psykiske gener ikke er omfattet af anerkendelse af din arbejdsskade. Endvidere gør forsikringsselskabet gældende, at du burde kunne arbejde mere end 15 ti-mer om ugen på det ufaglærte område og dermed tjene mere end 115.000 kr. som fastsat af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
10
Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i behandlingen af din sag, men at de ikke kan føre til et ændret resultat.
På baggrund af en lægelig gennemgang af sagen vurderer vi, at arbejds-prøvningen er retvisende i forhold til den anerkendte arbejdsskade, da symptomer beskrives som uændrede siden arbejdsprøvningen. Endvidere har den reaktiverede PTSD medført begrænsninger, men vi vurderer imid-lertid, at PTSD-symptomerne ikke begrænser arbejdsevnen. I stedet bevir-ker symptomer adfærdsændringer, der hovedsagelig belaster familie og sociale aktiviteter. Samtidig reduceres muligheden for lindring af post-commotio symptomerne. Denne udvikling er således en følge af arbejds-skaden, og vi vurderer derfor, at reaktivering af PTSD med overvejende sandsynlighed ikke ville indtrådt, hvis ikke skaden var sket.
Der er derfor ikke grundlag for fradrag.
…”
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i udtalelse af 23. september 2022 har anført:
”…
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgs-mål således:
Spørgsmål 1:
Retslægerådet bedes oplyse, hvilke objektive fund og subjektive gener, der lægefag-ligt kunne konstateres i umiddelbar tilknytning til hændelsen den 28. februar 2018.
I den forbindelse bedes Retslægerådet tillige oplyse, hvornår skadelidte første gang oplevede psykiske gener/symptomer efter hændelsen den 28. februar 2018.
I egen læges journal beskrives den 19. marts 2018, at Biintervenient er stressbar. I februar 2019 beskrives symptomer på PTSD i neurologisk speciallægeerklæring. I marts 2019 henvises Biintervenient af egen læge til Klinik for PTSD, med mistanke om reaktivering af PTSD. Med hensyn til bevægeapparatet er der i bilag A beskrevet muskelømhed i ryg-gen i dagene efter ulykkestilfældet. Der er ikke fundet tegn på vævsskade.
Spørgsmål 2:
Retslægerådet bedes beskrive udviklingen i skadelidtes psykiske tilstand i tiden ef-ter ulykken den 28. februar 2018, herunder hvad der vurderes at være årsag til en eventuel udvikling.
11
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 1 er der gået omkring et år, inden der er beskrivelse af psykiske symptomer. Ud fra det foreliggende materi-ale, herunder særligt resume fra Klinik for PTSD, skyldes Biintervenients PTSD-traumer fra hjemlandet.
Spørgsmål 3:
Retslægerådet bedes oplyse, om hændelsen den 28. februar 2018 i sig selv er egnet til at medføre varige psykiske gener/lidelser/symptomer og/eller PTSD, herunder eventuelt en varig forværring af sådanne.
Ulykkestilfældet vurderes ikke at kunne give anledning til udvikling af PTSD, men kan have medført forværring af en bestående, ligesom æn-drede livsbetingelser ligeledes kan have medført forstærkede psykiske symptomer.
Spørgsmål 4:
Retslægerådet bedes oplyse, om skadelidtes PTSD og/eller eventuel anden varig psykisk lidelse efter Retslægerådets opfattelse med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) kan henføres til:
Ulykken den 28. februar 2018
Efterfølgende forhold, herunder den tilstand/situation skadelidte har be-
fundet sig i efter ulykken
Oplevelser eller hændelser fra skadelidtes tid under Irak/Iran-tiden Andre forhold
Eller en kombination heraf
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål 5:
Såfremt Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål 5 finder, at skadelidtes PTSD og/eller anden varig psykisk lidelse skyldes ulykken den 28. februar 2018, bedes Retslægerådet oplyse, om det er selve ulykken (faldet fra stigen), der er årsag, eller om det er de livsforandrende omstændigheder som følge af ulykken (det forhold at skadelidte ikke længere i samme omfang er i stand til at arbejde mv.), der er årsag til udviklingen i skadelidtes PTSD og/eller anden varig psykisk lidelse?
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål 6:
Retslægerådet bedes oplyse, om de livsforandrende omstændigheder som følge af ulykken den 28. februar 2018 (det forhold at skadelidte ikke længere i samme om-fang er i stand til at arbejde mv.) med overvejende sandsynlighed (mere end 50%)
12
har medført en varig psykisk lidelse og/eller PTSD, herunder en varig forværring af sådanne.
Såfremt Retslægerådet alene finder, at der er sket en forværring af skadelidtes for-udbestående gener, lidelser eller symptomer, bedes Retslægerådet nærmere præci-sere, hvori denne forværring består.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Det kan ikke med nogen sik-kerhed vurderes, i hvilket omfang tidligere PTSD er forværret, men den omstændighed, at Biintervenient henvises til Klinik for PTSD, tyder på en vis forværring.
Spørgsmål 7:
Følgende beskrivelser af hændelsesforløbet fremgår af sagsakterne:
1. I arbejdsskadeanmeldelsen, jf. bilag 1, fremgår det, at skadelidte havde mi-
stet fodfæstet mens han stod på en 6. trins sige og derved faldt ”ned fra trin 4 uden at tage fra og slår hermed sit hoved og ryg kraftigt” .
2. Skadelidte oplyste på skadestuen at han var ”faldet fra stige 2 m ned.” 3. I de kommunale akter, jf. bilag 10, fremgår det, at skadelidte blev syge-
meldt efter ”fald ned fra en stige i 2-3 meters højde” .
4. Arbejdsgiver har oplyst, at der var tale om en Silkeborg Wienerstige med 6
trin som har en lodret højde på 168 cm sammenholdt med, at skadelidte har oplyst, at han faldt fra trin 4 (svarende til et fald på godt 110 cm).
Der er således flere forskellige oplysninger om skadesmekanismen, herunder om skadelidte faldt fra 2-3 meters højde, eller faldt ca. 110 cm. fra trin 4 på en 6-trins-stige.
Retslægerådet bedes oplyse, om hændelsesforløbet i forbindelse med et fald læge-fagligt har betydning for hændelsens egnethed til at give varige gener/skader på nakken og/eller ryggen og/eller hovedet.
I den forbindelse bedes Retslægerådet om at angive om ovenstående pkt. 1 og/eller 2 (som anført ovenfor) har været egnet til at medføre varige gener/lidelser/sympto-mer – eller forværring af sådanne – fra nakken og/eller ryggen og/eller hovedet.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 1 er der ikke konstateret vævs-skade, og den præcise faldhøjde er således ikke af betydning.
Spørgsmål 8:
Retslægerådet bedes oplyse, om skadelidte forud for hændelsen den 28. februar 2018 havde gener/lidelser/symptomer i ryggen/lænden og/eller skulderen/skul-drene.
13
I bekræftende fald bedes Retslægerådet angive hvilke, samt oplyse om disse har be-tydning for udviklingen af skadelidtes gener efter hændelsen den 28. februar 2018.
Der er oplysninger om behandlingskrævende smerter i ryggen i årene 2015 og frem til ulykkestilfældet, og i skulder i 2017. Der henvises til bilag B. Symptomerne efter ulykkestilfældet er først beskrevet i detaljer året ef-ter (der henvises til bilag 7), og er ikke væsensforskellige fra de forudeksi-sterende.
Spørgsmål 9:
Idet der særligt henvises til journalnotat af 21. maj 2019, hvoraf det fremgår at skadelidte havde fået ”smerter i nakke og og intercapulært og mod lænden. Efter arbejde i weekenden.” og journalnotat af 11. juni 2019, hvoraf det fremgår at han havde fået ”smerter i højre SI-led og balder gennem ca 2 uger” (bilag 8), bedes Retslægerådet oplyse, om andre forhold end hændelsen den 28. februar 2018 har medført eller bidraget til gener/lidelser/symptomer fra nakken og/eller ryggen og/eller hovedet, herunder eventuelt en varig forværring af sådanne.
I bekræftende fald bedes Retslægerådet om muligt vurdere sandsynligheden (un-der 50%, 50%, eller mere end 50%)
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 8.
Spørgsmål 10:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Nej.
Spørgsmål A:
Retslægerådet bedes oplyse, hvilke psykiske gener/klager/besvær/symptomer (om nogen) og evt. lidelser, diagnoser skadelidte havde forud for arbejdsskaden den 28. februar 2018.
Der henvises til besvarelsen af tidligere spørgsmål.
Spørgsmål B:
Retslægerådet bedes oplyse, om skadelidte psykiske gener/klager/ besvær/sympto-mer, herunder betydningen af disse for skadelidte, jf. Retslægerådets svar på spørgsmål A, blev forværret arbejdsskaden den 28. februar 2018.
I bekræftende fald bedes Retslægerådet vurdere omfanget af forværringen.
Der henvises til besvarelsen af tidligere spørgsmål.
14
Spørgsmål C:
Retslægerådet bedes oplyse, om overvejende sandsynlighed taler imod, at den i spørgsmål B eventuelle beskrevne forværring er forårsaget af den arbejdsskade, som skadelidte blev påført den 28. februar 2018, enten direkte eller som en reakti-vering af tidligere traumer.
Der henvises til besvarelsen af tidligere spørgsmål.
Spørgsmål D:
Med forbehold for, at der er tale om et hypotetisk spørgsmål anmodes Retslægerå-det om at oplyse, om skadelidte ville have udviklet tilsvarende psykiske gener/kla-ger/ besvær/symptomer og til nogenlunde samme tid, hvis hændelsen den 28. fe-bruar 2018 ikke havde fundet sted?
Spørgsmålet er af hypotetisk karakter, og lader sig i det konkrete tilfælde ikke besvare af Retslægerådet.
Spørgsmål E:
Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
Nej.
…”
Sagen har herefter været forelagt Retslægerådet på ny, der i udtalelse af 21.
marts 2023 har anført:
”…
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgs-mål således:
Spørgsmål F:
Idet der henvises til speciallægeerklæring af 8. februar 2019 (bilag 7), hvor det fremgår, at Biintervenient aktuelt oplever:
1) anfald af svimmelhed flere gange dagligt anfald af svimmelhed, hvor det drejer rundt og sortner for øjnene.
Bedes Retslægerådet vurdere, om disse med overvejende sandsynlighed (mere end 50 % skyldes):
a) En forud for arbejdsskaden den 28. februar 2018 bestående tilstand, b) Arbejdsskaden den 28. februar 2018 og følgerne heraf, c) En efter arbejdsskaden den 28. februar 2018 uafhængigt af denne udløst
tilstand,
d) Andet
15
Hvis der er flere mulige årsager til de anførte gener, bedes Retslægerådet oplyse, hvad der taler for henholdsvis mod en given sammenhæng.
Svimmelhed er påklaget flere gange i efterforløbet, men de i spørgsmålet nævnte anfald kan ikke med sandsynlighed (over 50 %) henføres til ulyk-kestilfældet.
Spørgsmål G:
Idet der henvises til speciallægeerklæring af 8. februar 2019 (bilag 7), hvor det fremgår, at Biintervenient aktuelt oplever:
2) kognitive symptomer med nedsat koncentrationsevne, er opfarende og irritabel, bliver hurtig rastløs, er sensitiv for lys, lyd og andre stimuli.
Bedes Retslægerådet vurdere, om disse med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) skyldes:
a) En forud for arbejdsskaden den 28. februar 2018 bestående tilstand, b) Arbejdsskaden den 28. februar 2018 og følgerne heraf, c) En efter arbejdsskaden den 28. februar 2018 uafhængigt af denne udløst
tilstand,
d) Andet
Hvis der er flere mulige årsager til de anførte gener, bedes Retslægerådet oplyse, hvad der taler for henholdsvis mod en given sammenhæng.
Klager som de i spørgsmålet nævnte er ikke anført i de tidstro notater og kan ikke med sandsynlighed (over 50 %) henføres til ulykkestilfældet.
Spørgsmål H:
Idet der henvises til speciallægeerklæring af 8. februar 2019 (bilag 7), hvor det fremgår, at Biintervenient aktuelt oplever:
4) konstant tinnitus og intermitterende hovedpine.
Bedes Retslægerådet vurdere, om disse med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) skyldes:
a) En forud for arbejdsskaden den 28. februar 2018 bestående tilstand, b) Arbejdsskaden den 28. februar 2018 og følgerne heraf, c) En efter arbejdsskaden den 28. februar 2018 uafhængigt af denne udløst
tilstand,
d) Andet
Hvis der er flere mulige årsager til de anførte gener, bedes Retslægerådet oplyse, hvad der taler for henholdsvis mod en given sammenhæng.
16
Klager som de i spørgsmålet nævnte er ikke anført i de tidstro notater og kan ikke med sandsynlighed (over 50 %) henføres til ulykkestilfældet.
Spørgsmål I:
Idet der henvises til speciallægeerklæring af 8. februar 2019 (bilag 7), hvor det fremgår, at Biintervenient aktuelt oplever:
5) dagligt perioder med smerter i brystkasse, ryg og nakke.
Bedes Retslægerådet vurdere, om disse med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) skyldes:
a) En forud for arbejdsskaden den 28. februar 2018 bestående tilstand, b) Arbejdsskaden den 28. februar 2018 og følgerne heraf, c) En efter arbejdsskaden den 28. februar 2018 uafhængigt af denne udløst
tilstand,
d) Andet
Hvis der er flere mulige årsager til de anførte gener, bedes Retslægerådet oplyse, hvad der taler for henholdsvis mod en given sammenhæng.
I årene før ulykkestilfældet var der gentagne klager fra ryggen. Klagerne er de fleste gange ikke specificeret i journalen, men i forhistorien, som an-givet i anmeldelsen fra egen læge (Bilag 3), er de henført til lænderyggen, og Retslægerådet finder det ikke sandsynligt (under 50 %), at efterføl-gende lænderygsmerter hænger sammen med den aktuelle skade. Med hensyn til symptomer fra brystryg og nakke har de ikke været anført før skaden, de er nævnte i tidstro notater, ligesom de er specificeret i Bilag 3. Der skete, som anført i svaret på spørgsmål 1, ikke strukturel skade ved ulykkestilfældet, men Retslægerådet finder det dog sandsynligt (mere end 50 %), at symptomer fra nakke og brystryg kan henføres dertil.
Spørgsmål J:
Hvis Retslægerådet i svaret på spørgsmål F-I vurderer at de angivne sympto-mer/klager skyldes andre årsager end arbejdsskaden den 28. februar 2018, bedes Retslægerådet oplyse, om Retslægerådet vurderer, at symptomerne/klagerne ville have udviklet sig på samme måde og i samme omfang, hvis arbejdsskaden den 28. februar 2018 ikke havde fundet sted.
Svaret bedes begrundet.
Spørgsmålet er af hypotetisk karakter, hvorfor det ikke kan besvares me-ningsfuldt.
Spørgsmål 11:
17
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 1 angivet, at der efter hændelsen den 28. februar 2018 ”med hensyn til bevægeapparatet” er beskrevet muskelømhed i ryggen i dagene efter ulykkestilfældet, men at der ikke er ”fundet tegn på vævs-skade.” .
Såfremt Retslægerådet i besvarelsen af:
- Spørgsmål F vurderer, at de af skadelidtes angivne ”anfald af svimmelhed” med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) skyldes arbejdsskaden og/eller i besvarelsen af
- Spørgsmål G, at de af skadelidte angivne kognitive gener/lidelser/sympto-mer med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) skyldes arbejdsskaden og/eller i besvarelsen af
- Spørgsmål H, at de af skadelidte angivne symptomer i form tinnitus og in-termitterende hovedpine med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) skyldes arbejdsskaden og/eller i besvarelsen af
- Spørgsmål I, at skadelidte har oplyst at have ”dagligt perioder med smerter i brystkasse, ryg og nakke.” og at disse med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) skyldes arbejdsskaden
bedes Retslægerådet oplyse, om muskelømhed med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) er egnet til at medføre de pågældende gener/lidelser/symptomer, herunder oplyse hvilken betydning Retslægerådet har tillagt, at generne/lidel-serne/symptomerne ikke er opstået i nær tidsmæssig sammenhæng med hændelsen den 28. februar 2018.
Der henvises til svaret på spørgsmål F-I.
Spørgsmål 12:
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 6 anført, at: ”Det kan ikke med no-gen sikkerhed vurderes, i hvilket omfang tidligere PTSD er forværret, men den omstændighed, at Biintervenient henvises til Klinik for PTSD, tyder på en vis forværring.”
Idet der henvises til bl.a. journalnotat af 11. maj 2017 (ca. 9 måneder før hændel-sen, bilag B), hvor egen læge noterede, at skadelidte følte sig presset ”også arbejds-mæssigt” , irritabel, sover dårligt, har mareridt, ligesom det blev noteret, at skade-lidte oprindeligt kom fra Iran og at han havde været soldat i Irak, hvilket egen læge tolkede som ”lidt PTSDagtigt?” , hvorfor skadelidte fik udleveret et print om PTSD-klinikken, som han kunne drøfte med sin hustru, bedes Retslægerådet op-lyse, om der er lægefaglige holdepunkter som understøtter, at der med mere end overvejende sandsynlighed (mere end 50%) er indtrådt en forværring af skadelid-tes forudbestående PTSD og/eller anden varig psykisk lidelse efter hændelsen den 28. februar 2018.
18
Retslægerådet har ved tidligere besvarelse udtrykt usikkerhed om, hvor-vidt ulykkestilfældet har medført forværring af tidligere PTSD og ser sig ikke i stand til at angive en procentvis sandsynlighed.
Spørgsmål 13:
Såfremt Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål 12 vurderer, at der er indtrådt en forværring af skadelidtes forudbestående PTSD efter hændelsen, og idet der henvises til, at Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål 3 har angivet, at hændel-sen den 28. februar 2018 ikke vurderes ”at kunne give anledning til udvikling af PTSD, men kan have medført forværring af en bestående” , bedes Retslægerådet oplyse, om hændelsen med mere end overvejende sandsynlighed (mere end 50%) har medført den pågældende forværring.
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, bedes Retslægerådet oplyse hvori for-værringen består, herunder henset til skademekanismen ved hændelsen den 28. fe-bruar 2018, hvor der alene kunne konstateres muskelømhed.
Se svaret på spørgsmål 12 og F-I.
Spørgsmål 14:
Såfremt Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål 12 vurderer, at der er indtrådt en forværring af skadelidtes forudbestående PTSD efter hændelsen, og idet der henvises til, at Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål 3 har angivet, at ”æn-drede livsbetingelser ligeledes kan have medført forstærkede psykiske symptomer” , bedes Retslægerådet oplyse, om de ændrede livsbetingelser med mere end overve-jende sandsynlighed (mere end 50%) har medført en forværring af forudbestående PTSD og/eller anden varig psykisk lidelse.
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, bedes Retslægerådet oplyse hvori for-værringen består.
Se svaret på spørgsmål 12.
Spørgsmål K/15:
Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
Nej.
…”
Forklaringer
Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.
19
Parternes synspunkter
Købstædernes Forsikring, Gensidig har i sit påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER
Ad psykiske gener
Til støtte for den principale påstand gøres det særligt vedr. de psykiske gener og/eller PTSD gældende, at disse ikke en følge af arbejdsulykken den 28. februar 2018, idet skadelidte blev diagnosticeret med PTSD i 2001, som følge af alvorlige krigstraumer under Irak/Iran-krigen.
Det blev i den forbindelse anført af skadelidtes psykolog, jf. statusattest af 10. april 2019 (bilag 9), at skadelidte forud for arbejdsulykken havde udviklet en strategi til at holde PTSD-symptomerne på afstand, blandt andet ved at holde sig fysisk i gang og arbejde meget, men at dette ikke længere var muligt efter arbejdsulykken, idet han som følge af fysiske gener ikke var i stand hertil længere, hvorefter den forudbestående og ubehandlede PTSD dukkede op igen.
Efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, anses et påvist tab af er-hvervsevne for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overve-jende sandsynlighed taler herimod, og det gøres gældende, at overve-jende sandsynlighed taler imod i nærværende sag, idet de psykiske ge-ner og/eller skadelidtes PTSD udelukkende er en følge af skadelidtes traumatiserende oplevelser under krigen og ikke har sammenhæng med arbejdsskaden, hvilket ligeledes er vurderet af både AES og Anke-styrelsen.
Det gøres gældende, at arbejdsulykken med ingen grad af sandsynlig-hed er egnet til medføre og/eller forværre PTSD og/eller psykiske gener, idet der var tale om et beskedent fald, og at det alene var omstændighe-derne efter arbejdsulykken som medførte, at skadelidtes PTSD-gener igen blussede op, hvorefter der ikke er tilstrækkelig årsagssammen-hæng mellem ulykken og de psykiske gener i arbejdsskadesikringslo-vens forstand.
Dette understøttes tillige af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, ligesom Retslægerådet i øvrigt ikke har set sig i stand til at vurdere, om der skete en forværring af skadelidtes PTSD som følge af hændelsen.
Ses dette i forhold til skademekanismen sammenholdt med oplysnin-gerne om den forudbestående PTSD som følge af traumer i hjemlandet, er det således Købstædernes Forsikrings opfattelse, at det er overve-
20
jende sandsynligt, at skadelidtes mulige reaktivering/forværring af PTSD skyldes andre forhold end arbejdsskaden, selv hvis det lægges til grund, at der rent faktisk skete en forværring/reaktivering.
Det fremhæves i den forbindelse, at den eventuelle forværring og/eller opblussen af symptomer må anses for at have sammenhæng med den manglende beskæftigelse, som – på trods af at ulykkens følger muligvis har medført inaktivitet – ikke erstatningsretligt er en følge af ulykken, og følgelig ikke skal dækkes under arbejdsskadesikringsloven.
Skadelidtes méngrad er således også fastsat alene på baggrund af de fy-siske og kognitive gener, mens der i ménafgørelsen specifikt er taget stilling til, at de psykiske gener ikke er en følge af arbejdsskaden.
Ankestyrelsen kan derfor ikke i forbindelse med udmåling af erhverv-sevnetabet inddrage psykiske gener, som ikke er en del af det aner-kendte mén, hvorfor det også af den grund er uberettiget at inddrage arbejdsmæssige begrænsninger som følge af skadelidtes psykiske ge-ner, som en del af erhvervsevnetabet.
Den eneste erhvervsmæssige begrænsning, som PTSD-symptomerne ifølge Ankestyrelsens afgørelse har medført, er ” muligheden for lindring af post-commotio symptomer” , mens dette enkeltstående forhold, øjensyn-ligt har fået Ankestyrelsen til at vurdere, at reaktivering af PTSD med overvejende sandsynlighed ikke ville være indtrådt, hvis ikke skaden var sket. Dette bestrides.
På baggrund af ovenstående, gøres det gældende, at der skal ske fuldt fradrag for skadelidtes PTSD og/eller psykiske gener i erhvervsevneta-bet.
Ad fysiske gener
Det gøres gældende, at hændelsen den 28. februar 2018 ikke med over-vejende sandsynlighed er egnet til medføre varige fysiske lidelser/ge-ner/symptomer, idet der var tale om en Silkeborg wienerstige med 6 trin som har en fuld, lodret højde på 168 cm sammenholdt med, at ska-delidte har oplyst, at han faldt fra trin 4, hvorfor der var tale om et be-skedent fald.
Dette understøttes til fulde af Retslægerådets erklæring af 21. marts 2023, hvori det blev vurderet, at følgende gener ikke er forårsaget af ar-bejdsskaden:
21
1) Anfald af svimmelhed flere gange dagligt, hvor det drejer rundt og sortner for øjnene, jf. besvarelsen af spørgsmål F.
2) Kognitive symptomer med nedsat koncentrationsevne, er opfarende og irritabel, bliver hurtig rastløs, er sensitiv for lys, lyd og andre sti-muli, jf. besvarelsen af spørgsmål G.
3) Konstant tinnitus og intermitterende hovedpine, jf. besvarelsen af spørgsmål H.
4) Lænderygsmerter, jf. besvarelsen af spørgsmål I.
Alene skadelidtes smerter i brystkassen og nakken vurderes at være en følge af arbejdsskaden (besvarelsen af spørgsmål I), hvilke gener i sig selv ikke berettiger til et erhvervsevnetab på 65%.
Det fremhæves også i den forbindelse – for god ordens skyld – at samt-lige af sagsøgers gener desuden er helt almindeligt forekomne i befolk-ningen.
Hertil kommer så også, at skadelidte flere gange forud for arbejdsska-den var sygemeldt i både kortere og længere perioder med rygsmerter, hvilket bl.a. fremgår af oplysningerne i journal fra egen læge (bilag B). I den forbindelse fremhæves det også, at sagsøger henvendte sig ikke mindre end 12 gange med både skulder- og rygsmerter fra 2015 og frem til arbejdsskaden, i hvilken forbindelse det blandt andet blev anført den 2. august 2016, at han ” kan ikke klare malerarbejdet” .
Videre blev det noteret, at skadelidte den 16. januar 2017 – som følge af rygsmerter – blev sygemeldt ” 1 uge mere” , mens han igen den 28. marts 2017 blev sygemeldt ” resten af ugen” .
Den 11. maj 2017 blev det endvidere anført, at skadelidte følte sig ” noget presset også arbejdsmæssigt, irritabel, sover dårligt, har mareridt, kommer fra Iran, men har været i Irak – har været soldat og været i krigshandlinger” , hvorefter det blev lægefagligt vurderet, at det ” kunne lyde lidt PTSDag-tigt?” .
Det kan således ikke lægges til grund – som angivet af Ankestyrelsen – at skadelidte forud for arbejdsskaden var ” sund og rask” , hvilket tillige fremgår af lægeerklæring 1 (bilag 3).
--ooOoo--
22
I vurderingen af erhvervsevnetabet – jf. bl.a. U.2010.467H – skal der på afgørelsestidspunktet opstilles en prognose for, hvad skadelidte ville have tjent, hvis ikke skaden var sket, hvilket skal sættes i forhold til prognosen for, hvad skadelidte må antages at ville kunne tjene med skaden.
Det gøres på den baggrund gældende, at skadelidtes erhvervsevnetab (som følge af arbejdsskaden) ikke kan fastsættes til 65%, idet der bør fo-retages et betydeligt fradrag svarende til minimum halvdelen, jf. ASL § 12, stk. 2, som følge af de massive konkurrerende og/eller forudbestå-ende gener, der alle af Retslægerådet er vurderet uden årsagssammen-hæng med arbejdsskaden, og som er væsentlige faktorer i forhold til skadelidtes nedsatte funktionsevne.
Det gøres gældende, at det ikke er et krav for, at der kan ske fradrag ef-ter ASL § 12, stk. 2, at Retslægerådet konkret har vurderet, hvilke andre årsager, der er/måtte være til skadelidtes gener/funktionstab. Det er til-strækkeligt, at Retslægerådet har fundet, at generne ikke med sandsyn-lighed (over 50 %) kan henføres til ulykkestilfældet, da generne herefter må antages at henføres til andre forhold end ulykkestilfældet. Der hen-vises bl.a. til Østre Landsrets dom af 31. oktober 2017.
Det fremhæves endvidere, at det til opfølgningssamtale med kommu-nen den 18. marts 2020 blev angivet, at skadelidtes skånehensyn omfat-tede ingen tunge løft (max 5 kg.), ikke arbejde hvor han skulle bukke sig ned til gulvet, afvekslende mellem gående og stående arbejde, samt mulighed for at sidde ned efter behov.
Herudover blev årsagen til sygemeldingen i kommunalt regi flere gange angivet som værende som følge af svimmelhed, hovedpine, kon-centrationsbesvær, humørsvingninger samt smerter i nakke og ryg.
Det har således formodningen for sig, at skadelidte ville kunne opar-bejde en væsentlig højere indtægt (efter skaden) med arbejdsskadens følger alene (dvs. nakkesmerter og smerter i brystkassen) end 115.000 kr., som vurderet af Ankestyrelsen.
Samlet set har Købstædernes Forsikring således godtgjort et tilstrække-ligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af så-vel størrelsen af erhvervsevnetabet som årsagen hertil.
Til støtte for den nedlagte hjemvisningspåstand gøres det særligt gæl-
dende, at afgørelsen i sagen ikke er truffet på et fornødent oplyst
grundlag, herunder indledningsvis som følge af, at Ankestyrelsen med
23
henvisning til AES’ begrundelse, har lagt vægt på, at skadelidte faldt 2 meter ned, men at der imidlertid var tale om en Silkeborg wienerstige med 6 trin som har en fuld, lodret højde på 168 cm sammenholdt med, at skadelidte har oplyst, at han faldt fra trin 4, hvorefter faldet med in-gen grad af sandsynlighed kan have været 2 meter, men mere sandsyn-ligt omkring 110 cm.
I tillæg hertil, har Ankestyrelsen lagt vægt på afgørende forkerte om-stændigheder, herunder vurderet, at skadelidtes PTSD ikke begrænser hans arbejdsevne på trods af, at dette er vurderet af skadelidtes egen psykolog, jf. bilag 9, og videre, at Ankestyrelsen har vurderet, at skade-lidtes psykiske symptomer og/eller PTSD alene begrænser sig til at ved-røre familiære og sociale relationer. Det gøres i den forbindelse gæl-dende, at psykiske gener af nævnte karakter må anses for at påvirke alle aspekter af skadelidtes liv, som ligeledes konkluderet af hans egen psykolog.
Ankestyrelsen har i tillæg hertil anført, at det midlertidige erhvervsev-netab ” uanset årsag” er skønnet til 65%, mens det påviste erhvervsevne-tab (af Ankestyrelsen) vurderes ikke at skyldes andre forhold end ar-bejdsskaden.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Ankestyrelsens afgørelse – uanset Ankestyrelsens nuværende (dvs. under retssagen) opfattelse af generne/årsagen – er truffet på et afgørende forkert grundlag og med en forkert begrundelse, hvilket allerede i sig selv skal medføre en hjemvis-ning af sagen.
Hertil kommer, at Ankestyrelsen ikke – såvel i forbindelse med den ad-ministrative behandling af sagen som under retssagen – har indhentet fraværsstatistik fra skadelidtes tidligere arbejdsgiver i årene før uheldet, til trods for, at det er direkte dokumenteret i sagsakterne, at skadelidte var sygemeldt af flere forskellige årsager (herunder rygsmerter jf. bl.a. bilag 14 og bilag B) bl.a. i 2017, mens han i tillæg hertil henvendte sig til egen læge i en længere årrække med skuldersmerter (bilag B) og i 2017 med hvad der blev beskrevet som arbejdshindrende psykiske gener, hvilket dermed var forud for arbejdsskaden.
Samlet set bør sagen således hjemvises til fornyet behandling, således at afgørelsen kan træffes på et fornødent oplyst og korrekt grundlag.
…”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
24
”…
Anbringender
Ad påstanden om frifindelse
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Købstædernes ikke har godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 6. august 2021 (bilag 13) om tab af erhvervsevne.
Der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.
Ad det samlede tab af erhvervsevne
Ankestyrelsen har med rette vurderet, at Biintervenient har et er-hvervsevnetab som følge af arbejdsskaden, og at tabet aktuelt var på 65 procent i perioden fra 8. februar 2019 og frem.
Købstædernes har hverken bestridt det samlede tab af erhvervsevne el-ler fremsat anbringender til støtte herfor, hvorfor det skal lægges til grund som ubestridt, at det samlede aktuelle tab af erhvervsevne i peri-oden fra 8. februar 2019 og frem er på 65 procent.
Ad spørgsmålet om fradrag i det samlede tab af erhvervsevne
Ankestyrelsen gør gældende, at det samlede erhvervsevnetab på 65 procent, ikke med overvejende sandsynlighed kan henføres til andre forhold end arbejdsskaden, og at der derfor ikke er grundlag for at fore-tage fradrag, som Købstædernes er uenig i.
Ankestyrelsen har med rette vurderet, at Biintervenients sygemel-ding og overgang til kommunalt afklaringsforløb ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andet end følgerne af arbejdsskaden.
Ankestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at Biintervenient er blevet kompenseret med en godtgørelse for varigt mén som følge af arbejdsskaden for helbredsgener i form af daglige middelsvære nakkesmerter, daglige tilfælde af svimmelhed efterfulgt af sorten for øj-nene, hovedpine og tinnitus. Biintervenient døjer endvidere med lys- og lysoverfølsomhed og koncentrationsbesvær samt let nedsat be-vægelighed i nakken.
Ankestyrelsen har som følge heraf vurderet, at Biintervenients føl-ger efter arbejdsskaden medfører en række funktionsbegrænsninger og skånehensyn, som påvirker hans mulighed for at tjene penge ved at ar-bejde.
25
Biintervenients har erhvervserfaring som bygningsmaler, soldat, autolakerer og pedel/vicevært og uddannelse som maler. Ankestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at udførelsen af funktioner i de for Biintervenient kendte erhverv, ikke er forenelige med de skåne-hen-syn, som arbejdsskaden har medført.
Ankestyrelsen har herudover lagt vægt på, at Biintervenient vil være henvist til det ufaglærte arbejdsmarked, hvor mange jobs er fysisk belastende, hvilket ikke er foreneligt med hans skånehensyn. Der er også lagt vægt på, at Biintervenient taler dårligt dansk, hvorfor han ikke kan arbejde i fag med tæt kundekontakt eller andre fag, hvor mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk indgår som del af arbej-det.
Ved vurderingen har Ankestyrelsen endvidere inddraget oplysningerne fra de kommunale akter om det afklaringsforløb, Biintervenient har været igennem, herunder den virksomhedspraktik, som han var i fra juni 2019 og fortsat var i på tidspunktet for afgørelsen.
Virksomhedspraktikken viste, at han på det tidspunkt formåede at ar-bejde 12 timer om ugen fordelt over tre dage og at det er oplyst, Biintervenient pressede sig selv hårdt i arbejdsprøvningen, fordi han sammenlignede sig med andre, hvilket medførte at han er blev træt.
I Ankestyrelsen indgik også, at Biintervenient arbejdede på fuld-tid inden arbejdsskaden, og at han blev sygemeldt i direkte forlængelse af arbejdsskaden, som i øvrigt medførte, at han var hospitalsindlagt i tre dage.
Ankestyrelsen har derfor med rette vurderet, at Biintervenients erhvervsevne først blev påvirket ved og som følge af arbejdsskaden den 28. februar 2018, og at han frem til arbejdsskaden havde en intakt er-hvervsevne.
Ad spørgsmålet om fradrag og Biintervenients PTSD
På trods af at Biintervenient som følge af traumer i forbindelse med Irak-Iran krigen fik konstateret PTSD i 2001 har han arbejdet med sine gener frem til skadetidspunktet. Det er således først ved og som følge af arbejdsskaden, at den forudbestående PTSD fik betydning for hans erhvervsevne.
Ankestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at den reaktiverede PTSD primært påvirker Biintervenients private liv, men at den
26
samtidig har betydning for hans mulighed for at post-commotio symp-tomerne bedres, som er en følge af arbejdsskaden, hvorfor de psykiske gener får betydning for erhvervsevnen.
Købstædernes gør i stævningen gældende, at Biintervenients ned-satte erhvervsevne helt eller delvist må henføres til helbredsmæssige gener, der med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden.
Købstædernes peger i den forbindelse på, at Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring har vurderet, at Biintervenients psykiske gener i form af PTSD ikke er en følge af arbejdsskaden, og at der derfor ikke er udmålt godtgørelse for varigt mén som følge heraf.
For at løfte bevisbyrden for helt eller delvist fradrag skal Købstæderne imidlertid påvise, at Biintervenient havde en nedsat erhvervsevne forud for arbejdsskaden, eller at den forudbestående PTSD, som ikke var erhvervshindrende på tidspunktet for arbejdsskaden, med overve-jende sandsynlighed ville have udviklet sig og påvirket hans erhverv-sevne og have resulteret i et erhvervsevnetab til nogenlunde samme tid og i nogenlunde samme omfang som arbejdsskaden, selv om arbejds-skaden ikke var sket, jf. bl.a. U.2010.2821H. Denne bevisbyrde har Køb-stædernes ikke løftet.
I forhold til reaktiveringen af PTSD har Ankestyrelsen i sin afgørelse vurderet, at en reaktivering af PTSD ikke ville være indtrådt, hvis ikke skaden var sket.
Denne vurdering støttes af Retslægerådets udtalelse, der i svaret på spørgsmål 3 har anført:
” Ulykkestilfældet vurderes ikke at kunne give anledning til udvikling af PTSD, men kan have medført forværring af en bestående, ligesom ændrede livsbetingelser ligeledes kan have medført forstærkede psykiske symptomer.
Videre har Retslægerådet i svaret på spørgsmål 6 vurderet:
” … Det kan ikke med nogen sikkerhed vurderes, i hvilket omfang tidligere PTSD er forværret, men den omstændighed, at Biintervenient henvises til Klinik for PTSD, tyder på en vis forværring.”
Retslægerådet har på spørgsmålet (D) om Biintervenientville have
udviklet tilsvarende psykiske gener/klager/ besvær/symptomer og til
27
nogenlunde samme tid, hvis hændelsen den 28. februar 2018 ikke havde fundet sted svaret:
”Spørgsmålet er af hypotetisk karakter, og lader sig i det konkrete til-fælde ikke besvare af Retslægerådet.” Købstædernes har således ikke godtgjort et grundlag for, at Biintervenient med overvejende sandsynlighed, uafhængigt af arbejdsskaden, alligevel ville have pådra-get sig en reaktivering af sin PTSD på nogenlunde samme tidspunkt og i samme omfang, hvis arbejdsskaden ikke var sket eller i øvrigt godt-gjort, at Biintervenients PTSD på anden vis kan begrunde et fradrag i tabet af erhvervsevne.
Ad spørgsmålet om fradrag og Biintervenients rygsmerter
For så vidt angår lænderyggenerne bemærkes det, at Ankestyrelsen ikke har begrundet afgørelsen om tab af erhvervsevne med funktions-begrænsninger, som følge af gener i lænderyggen. Biintervenient havde allerede smerter i ryggen af og til forud for arbejdsskaden uden at disse gener påvirkede hans erhvervsevne på skadetidspunktet.
Generne efter arbejdsskaden var ifølge Retslægerådets svar på spørgs-mål 8, ” … ikke væsensforskellige fra de forudeksisterende.” .
Ad spørgsmålet om fradrag og Biintervenients gener fra nakke- og brys-tryg
Ankestyrelsen har med rette lagt vægt på, at Biintervenients dag-lige middelsvære nakkesmerter med generende nedsat bevægelighed med dertil hørende nedsat funktionsniveau ikke er en følge af andre forhold end arbejdsskaden. Dette støttes af Retslægerådets svar på spørgsmål I af hvilket det fremgår at de daglige smerter fra brystryg og nakke med mere end 50 procents sandsynlighed er en følge af arbejds-skaden.
Ad spørgsmålet om fradrag og Biintervenients gener i form af svimmel-hed, kognitive- og affektive symptomer samt tinnitus og hovedpine
Ankestyrelsen gør gældende, at funktionsbegrænsningerne, som følge af Biintervenients gener i form af svimmelhed, hovedpine, tinni-tus, lys- og lysoverfølsomhed og koncentrationsbesvær, ikke med over-vejende sandsynlighed, er en følge af andre forhold end arbejdsskaden, hvorfor funktionsbegrænsningerne og tabet af erhvervsevne som følge heraf ikke kan berettige til et fradrag i det samlede tab af erhvervsevne. Det er Ankestyrelsens klare opfattelse, at Købstædernes ikke har godt-gjort et grundlag, ensidige et sikkert grundlag, for at tilsidesætte
28
styrelsens vurdering og at Retslægerådets svar på spørgsmålene F, G og H heller ikke godtgør et sikkert grundlag for at tilsidesætte vurderin-gen.
Købstædernes gør gældende, at Retslægerådet i klarhed har udtalt, at følgende gener ikke er en følge af arbejdsskaden:
1) Anfald af svimmelhed flere gange dagligt, hvor det drejer rundt og sortner for øjnene, jf. besvarelsen af spørgsmål F
2) Kognitive symptomer med nedsat koncentrationsevne, er opfarende og irritabel, bliver hurtig rastløs, er sensitiv for lys, lyd og andre sti-muli, jf. besvarelsen af spørgsmål G.
3) Konstant tinnitus og intermitterende hovedpine, jf. besvarelsen af spørgsmål H.
Ankestyrelsen er ikke enig i Købstædernes fortolkning af udtalelserne i forhold til punkt 1-3.
Rådet udtaler, at de listede gener i punkt 1-3 ikke med sandsynlighed (over 50 %) kan henføres til ulykkestilfældet.
For at godtgøre et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af årsagssammenhæng, når tvisten omhandler udmåling ef-ter en anerkendt arbejdsskade, skal Købstædernes, som har bevisbyr-den for at fremsætte et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrel-sens vurdering, godtgøre, at de helbredsgener, som har medført skåne-hensyn og funktionsbegrænsninger, med overvejende sandsynlighed (med en sandsynlighed på mere end 50 procent) er begrundet i andre for-hold end arbejdsskaden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk.2.
Dette er ikke godtgjort ved Retslægerådets formulering af sine svar på spørgsmålene F, G og H, som modsat den for sagen relevante formodningsregel i arbejdsskadessikringslovens § 12, stk. 2, er i overensstemmelse med en ligefrem bevisbyrde. Det bemærkes også hertil, at Retslægerådet i spørgsmål F, G og H også er spurgt til alterna-tive årsager, herunder årsager uafhængige af arbejdsskaden.
Retslægerådet har på trods af muligheden for at pege på alternative års-gager til de listede gener, ikke vurderet, at disse var årsagen.
Sammenfattende gøres det derfor gældende, at Købstædernes ikke -hverken med Retslægerådets udtalelser, eller på anden måde - har tilvejebragt et grundlag, ensidige et sikkert grundlag, for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af Biintervenients midlertidige aktuelle tab af erhvervsevne i perioden fra den 9. februar 2019 og frem.
29
Det bemærkes afslutningsvist, at Købstædernes har anført, at Ankesty-relsens afgørelse er truffet på et ’afgørende forkert grundlag’ og ’med for-kert begrundelse’. Det er uklart hvad dette synspunkt støttes på, hvorfor det i det hele bestrides.
Retslægerådets udtalelse viser omvendt, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse på korrekt grundlag, og at Købstædernes ikke har løftet sin bevisbyrde for, at Biintervenients dokumenterede erhvervsevne-tab med overvejende sandsynlighed helt eller delvist skyldes andre år-sager end arbejdsskaden.
Ad Ankestyrelsens påstand om hjemvisning
Hvis retten måtte nå frem til, at der er grundlag for at tilsidesætte An-kestyrelsens afgørelse af 6. august 2021 (bilag 13), men samtidig ikke finder, at der er grundlag for at give Købstæderne fuldt medhold i sine påstande, må retten hjemvise sagen til fornyet behandling.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Købstædernes Forsikring, Gensidig har overordnet gjort gældende, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af såvel størrelsen af erhvervsevnetabet som årsagen hertil.
Det er ubestridt, at bevisbyrden herfor påhviler Købstædernes Forsikring, Gen-sidig.
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, at et påvist tab af erhverv-sevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejds-skaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, eller andet er fastsat i loven.
Det kan efter bevisførelsen, herunder neurologisk speciallægeerklæring af 8. fe-bruar 2019, lægges til grund, at Biintervenient den 28. februar 2018 var udsat for en arbejdsskade ved et fald fra en stige, og at han pådrog sig slag mod hoved og ryg. Han blev samme dag indbragt på akutafdeling skadestue på Aar-hus Universitetshospital, hvor der blev foretaget CT-skanning af neuroakser samt thorax og abdomen uden fund af alvorlige skader. Biintervenient forblev indlagt de følgende 3 døgn til observation og mobilisering.
30
I den neurologiske speciallægeerklæring konkluderes det, at Biintervenients hovedtraume har været af væsentlig sværhedsgrad med skanningsverifice-ret blødning uden på kraniet og post traumatisk amnesi, samt at Biintervenient opfylder kriterierne for post commotionelt syndrom. Det fremgår endvidere af speciallægeerklæringen, at Biintervenient siden ulykken også har oplevet en forværring i nogle bestående smerter specielt fra lænden og en opblussen i PTSD.
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål I udtalt, at de pågældende klager over daglige perioder med smerter i nakke og brystryg med sandsynlighed (over 50 %) kan henføres til ulykkestilfældet.
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål F, G og H udtalt, at de pågæl-
dende anfald af svimmelhed ikke med sandsynlighed (over 50 %) kan henføres til ulykkestilfældet, at de pågældende klager over kognitive symptomer med nedsat koncentrationsevne, er opfarende og irritabel, bliver hurtig rastløs og er sensitiv for lys, lyd og andre stimuli ikke med sandsynlighed (over 50 %) kan henføres til ulykkestilfældet, samt at de pågældende klager over konstant tinni-tus og intermitterende hovedpine ikke med sandsynlighed (over 50 %) kan hen-føres til ulykkestilfældet. Retslægerådet har ikke anført andre mulige årsager til de pågældende gener end ulykkestilfældet.
Det kan lægges til grund, at Biintervenient fik konstateret PTSD i 2001.
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 3 og 12 udtalt, at ulykkestilfældet ikke vurderes at kunne give anledning til udvikling af PTSD, men kan have medført forværring af en bestående, ligesom ændrede livsbetingelser ligeledes kan have medført forstærkede psykiske symptomer, samt at Retslægerådet ved tidligere besvarelse har udtrykt usikkerhed om, hvorvidt ulykkestilfældet har medført forværring af tidligere PTSD og ikke ser sig i stand til at angive en pro-centvis sandsynlighed.
Retten finder, at Købstædernes Forsikring, Gensidig ikke ved ovenstående op-lysninger eller på anden måde har tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens fagkyndige vurdering af, at Biintervenient har et erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden, og at tabet aktuelt var på 65 procent i perioden fra den 8. februar 2019 og frem.
Som følge heraf, og da det af Købstædernes Forsikring, Gensidig i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, frifindes Ankestyrelsen for de af Købstæder-nes Forsikring, Gensidig nedlagte påstande.
Sagsomkostninger
31
Ankestyrelsen har under sagen været repræsenteret af en rettergangsfuldmæg-tig, jf. retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4. Det fremgår af retsplejelovens § 316, stk. 1, om sagsomkostninger, at udgifter til bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4, repræsenterer en statslig myndighed, erstattes med et pas-sende beløb. Bestemmelsen herom blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 370 af 9. april 2019, der trådte i kraft den 12. april 2019.
I bemærkningerne i lovforslaget (LFF 2018 74) vedrørende ændringen af rets-plejelovens § 316, stk. 1, anføres det blandt andet:
”Med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., indfø-res hjemmel til, at udgifter til bistand fra ansatte i statslige myndigheder, der i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, jf. § 260, stk. 4, møder som rettergangsfuldmægtige i civile retssager for myndigheden, kan er-stattes med et passende beløb.
Opgørelsen af det beløb, hvormed udgifter til bistand fra andre retter-gangsfuldmægtige end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 4, for en statslig myndighed, skal erstattes, forudsættes foretaget på samme måde som i forbindelse med udgifter til advokatbistand ..., dvs. på grundlag af landsretspræsidenternes vejledende satser for fastsættelse af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i civile sa-ger (proceduresager og inkassosager). ….
En statslig myndigheds udgifter til bistand fra egne ansatte i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 4, vil normalt ikke være momsbelagte, og sagsomkostninger til dækning af disse udgifter vil derfor normalt skulle udmåles på grundlag af de nævnte satser uden tillæg af moms.”
Efter sagens karakter, forløb og udfald, skal Købstædernes Forsikring, Gensidig i sagsomkostninger til Ankestyrelsen betale 40.000 kr.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.
Sagsøger, Købstædernes Forsikring, Gensidig, skal inden 14 dage til Ankesty-relsen betale sagsomkostninger med 40.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 13-09-2023 kl. 13:01
Modtagere: Biintervenient, Advokat (H) Anne Mette Myrup Opstrup, Advokat (L) Simon Eilrich, Retslægeråd Civilstyrelsen, Sagsøger Købstædernes Forsikring, Gensidig, Sagsøgte Ankestyrelsen