Dom
VESTRE LANDSRET
KENDELSE
afsagt den 25. februar 2025
Sag BS-51536/2024-VLR
(4. afdeling)
Nordjyllands Politi
(advokat Sofie Bisgaard Marner)
mod
Indkærede, tidligere Sagsøger
(advokat Thomas Jensen)
Retten i Aalborg har den 25. juni 2024 afsagt kendelse i 1. instans (sag BS-26425/2023-ALB).
Landsdommerne Marie Kathrine Nielsen, Annette Dellgren og Flemming Krog Bjerre har deltaget i sagens afgørelse.
Kæremålet har været behandlet mundtligt.
Påstande
Kærende, Nordjyllands Politi, har gentaget sin påstand for byretten om frifin-delse.
Indkærede, tidligere Sagsøger, har påstået kendelsen stadfæstet.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Retsgrundlaget
Hundeloven indeholder følgende bestemmelser:
2
”§ 8. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. …
Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsfor-sikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner.
…
§ 9. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selska-bet tilsige besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det var-sel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2. Stk. 2. Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæ-ring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham.
§ 10. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædel-se, der i henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gi-ves skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. … Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsik-ring for den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmå-lets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert rets-møde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager.
…”
§ 8, stk. 2, 2. pkt., § 9 og § 10 blev indsat ved lov nr. 205 af 21. maj 1969 om æn-dring af lov om hunde.
I bemærkningerne til loven er der i lovforslaget (LFF 1968 138) anført:
”…
Almindelige bemærkninger.
…
II. Erstatnings- og forsikringsspørgsmål.
Ved de ændringer i hundeloven, som blev gennemført ved lov nr. 194 af 12. juni 1962, blev der efter forslag fra ”Foreningen af Forsik-ringsselskaber til overtagelse af lovpligtige Ansvarsforsikringer for hunde” givet selskaberne samme processuelle stilling under be-handlingen af straffesager for skadevoldende overtrædelser af
3
hundeloven, som efter færdselsloven tilkommer dem ved behand-lingen af færdselssager, jfr. lovens § 16, stk. 3-7.
For at sætte Danmark i stand til at ratificere den europæiske kon-
vention af 20. april 1959 om tvungen ansvarsforsikring mod erstat-ningsansvar for motorkøretøjer er der ved forslag til lov om æn-dring af færdselsloven stillet forslag om visse ændringer i de gæl-dende regler på dette område. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-12, og bemærkningerne hertil. Efter forslaget åbnes der adgang for skadelidte til at rejse erstatningskrav direkte mod selskabet, uanset at han ikke har fået dom over sikrede eller har sluttet forlig med denne om erstatningen. Som en konsekvens heraf foreslås der samtidig forskellige ændringer i selskabets processuelle stilling.
Da det efter justitsministeriets mening vil være hensigtsmæssigt,
at reglerne i de 2 love vedrørende disse spørgsmål fortsat svarer til hinanden, foreslås det at foretage sådanne ændringer i hunde-lovens regler, at reglerne bringes i overensstemmelse med de be-stemmelser, der indeholdes i forslaget til lov om ændring af færds-elsloven.
…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1.
…
Til nr. 6.
Ved registreringens ophævelse bortfalder samtidig den i § 15, stk. 2, 2. pkt., hjemlede kontrol med, at den lovpligtige ansvarsforsik-ring er tegnet. Den bestemmelse, der foreslås indsat i stedet, tilsig-ter at bringe hundelovens regler om skadelidtes stilling over for an-svarsforsikringsselskabet i overensstemmelse med de bestemmel-ser, der indeholdes i § 1, nr. 6, i forslaget til lov om ændring af færdselsloven, jfr. det ovenfor under de almindelige bemærkninger anførte.
Til nr. 7.
ad. § 9.
Bestemmelsen, der svarer til § 1, nr. 8, i forslaget om ændring af færdselsloven, må ses i forbindelse med forslaget om, at forsik-ringsselskabet skal hæfte umiddelbart over for skadelidte. Bestem-melsen tilsigter at give forsikringsselskabet mulighed for, at den dom, der afsiges under en af skadelidte direkte mod selskabet an-
4
lagt sag, får retsvirkninger i forhold til den, hvis ansvar forsikrin-gen dækker.
ad § 10, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16, stk. 3 og 4, med de ændringer, der er en følge af, at hundelovens regler om forsikrings-selskabets processuelle stilling under behandlingen af straffesager for skadevoldende overtrædelser af hundeloven bringes i overens-stemmelse med de tilsvarende regler i forslaget til lov om ændring af færdselsloven, jfr. forslagets § 1, nr. 10.
…”
I det forslag til Lov om ændring af færdselsloven (LFF 1968 136), der blev frem-sat samtidig med LFF 1968 138, blev det foreslået, at der i færdselsloven blev indsat følgende bestemmelse i § 66, stk. 3:
”Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for ef-ter § 65.”
I bemærkningerne til lovforslaget er der anført følgende:
”…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
…
Til nr. 6-12 (§§ 66, 66a og 67).
Forslaget har som nævnt ovenfor til formål at muliggøre Danmarks ratifikation af den europæiske konvention af 20. april 1959 om tvungen forsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer.
…
Konventionen berører ikke de nationale retsregler om erstatnings-ansvaret, ligesom det overlades til lovgivningen i hvert enkelt land at fastsætte forsikringssummernes størrelse. Som en særlig sikring af de skadelidte foreskrives det, at de skal have ret til at gøre deres krav gældende direkte over for forsikringsselskabet. …
…
Til nr. 6 (§ 66, stk. 3).
Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med art. 6, stk. 1, i bilag I til konventionen, at skadelidte har et direkte krav mod forsik-ringsselskabet.
5
Dette betegner en afvigelse fra reglen i forsikringsaftalelovens §
95, stk. 1, der lyder således: ”Når den sikredes erstatningspligt over for den skadelidte er fastslået og erstatningens størrelse bestemt, indtræder den skadelidte i den sikredes ret imod selskabet, for så vidt han ikke er fyldestgjort.” Begrundelsen for denne almindelige regel må søges i, at formålet med en ansvarsforsikring er at sikre det ansvar, der pådrages ved skadegørende handlinger, og at for-udsætningen for, at skadelidte kan rejse krav mod selskabet, derfor må være, at der er statueret et krav mod den, hvis ansvar dækkes af forsikringen.
Inden for det område, der dækkes af motoransvarsforsikringer, er
skadelidtes stilling imidlertid i praksis i det væsentlige den samme, som hvis et direkte krav mod forsikringsselskabet var hjemlet.
Hvor der rejses tiltale mod skadevolderen, har forsikringsselska-
bet således efter færdselslovens § 67 adgang til at indtræde som part i straffesagen, og hvis det ikke indtræder i sagen, er såvel en forligsmæssig løsning som en domsmæssig afgørelse af erstat-ningsspørgsmålet bindende for det.
Hvor der ikke rejses tiltale mod nogen, vil eventuelle erstatnings-
spørgsmål som oftest i praksis blive afgjort uden retssag ved, at sel-skabet direkte over for skadelidte betaler en aftalt erstatning. An-lægges der en civil erstatningssag, er det endvidere i mange tilfæl-de forsikringsselskabets advokat, der repræsenterer den sikrede (skadevolderen) under sagen, og som altovervejende hovedregel opfylder forsikringsselskaberne den afsagte dom, der formelt alene vedrører den sikredes erstatningspligt, uden at ny retssag mellem skadelidte og selskabet er nødvendig.
…”
§ 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 485 af 25. september 1984 om ansvarsforsikring af hunde er sålydende:
”Selskabet skal tegne forsikringen således, at ethvert erstatnings-ansvar i forhold til trediemand påhviler selskabet, og at den om-stændighed, at forsikringstageren på noget tidspunkt handler imod eller ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, ikke be-rettiger dette til over for en erstatningsberettiget at nægte betaling.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Nordjyllands Politi har ikke bestridt at være besidder af den hund, der bed Indkærede, tidligere Sagsøger den 30. maj 2020. Nordjyllands Politi er derfor efter hundelovens § 8, stk. 1, 1.pkt., forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder.
6
Ved lov nr. 205 af 21. maj 1969 om ændring af hundeloven blev der indsat en bestemmelse i § 8, stk. 2, 2. pkt., hvorefter forsikringsselskabet hæfter umiddel-bart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Der er hverken efter ordlyden af § 8, stk. 2, 2. pkt., eller forarbejderne til bestemmelsen holdepunkter for at antage, at skadelidte herefter skulle være afskåret fra at gøre sit krav gældende direkte mod besidderen af en hund.
Heller ikke bestemmelserne i hundelovens § 9 og 10 eller bekendtgørelse om ansvarsforsikring af hunde § 3, stk. 1, kan medføre, at skadelidte ikke kan gøre sit krav gældende direkte mod besidderen af hunden.
Landsretten tiltræder derfor, at Nordjyllands Politi skal anerkende at være rette sagsøgte i sagen.
Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse.
Det overlades til byretten i forbindelse med sagens endelige afslutning at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.
THI BESTEMMES:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Publiceret til portalen d. 25-02-2025 kl. 10:00
Modtagere: Indkærede, tidligere Sagsøger, Kærende Nordjyllands Politi