Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, vold med døden til følge. Påstand om forvaring

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 11. september 2025

Rettens nr. 7-3034/2025

Politiets nr. 5100-73262-00001-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1968

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 3. juli 2025, og tilkendegivelse med påstand om forvaring er modtaget den 22. august 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 – legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde med døden til følge, således at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, ved den 29. december 2024 ca. kl. 19.00 på Adresse 1 i Landsby ved By 1, at have tildelt Forurettede flere slag i ho-vedet og på kroppen med både flad og knyttet hånd, hvilket blandt andet medførte, at Forurettede faldt omkuld, samt herefter mens Forurettede lå på jor-den at have tildelt Forurettede flere slag i hovedet og på kroppen med knyttet hånd, ligesom tiltalte sparkede Forurettede flere gange i både hovedet og på kroppen, alt hvorved Forurettede blandt andet pådrog sig brud på næsebenet og bristninger i leveren, hvilket medførte, at Forurettede på et ukendt tidspunkt forud for den 30. december 2024 ca. kl. 05.30 afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om forvaring, subsidiært en tidsbe-stemt frihedsstraf.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og § 246, idet han bl.a. har gjort gældende, at en del af den udøvede vold er omfattet af straffelovens § 13, stk. 1 og 2.

Tiltalte har nedlagt påstand om, at han idømmes en tidsbestemt fængselsstraf.

Sagens oplysninger

Sagen har været hovedforhandlet den 1., 3., 5. og 11. september 2025.

Den 29. december 2024, kl. 20.08, modtog politiet en anmeldelse om, at der havde været slagsmål på Adresse 1 i Landsby i By 1.

Politibetjent Vidne 2 og politiassistent Vidne 3 blev i forlæn-gelse af anmeldelsen sendt til Adresse 2 i By 1, hvor de bl.a. traf Forurettede og vidnerne Vidne 4 og Vidne 5.

Politiet optog fotos af Forurettede, som er forevist for retten.

Politiet henvendte sig efterfølgende på Adresse 1, hvor de bl.a. traf tiltalte og Vidne 1.

Politiet optog fotos af tiltaltes hænder og en kniv, som er forevist for retten.

Der er endvidere forevist fotos af Forurettede optaget af vidnerne Vidne 6 og Vidne 4 om aftenen den 29. december 2024, ligesom der er afspillet en video optaget af tiltalte og sendt til Vidne 7 den 29. december 2024.

Den 30. december 2024, kl. 05.33, modtog politiet en anmeldelse om, at der på Adresse 2 i By 1 var fundet en livløs mand (Forurettede). Anmelder var Vidne 4.

Af findestedsundersøgelse af 8. januar 2025 foretaget den 30. december 2024 på Adresse 2 i By 1 fremgår bl.a. følgende:

"...

Med hensyn til dødstidsbestemmelse vurderes ud fra dødsstivhed, lig-pletter og temperaturmåling, at der intet er, der taler imod, at døden kan være indtrådt i tidsrummet mellem kl. 03.00 til kl. 05.33 den 30.12.2024.

..."

Af obduktionserklæring af 9. januar 2025 vedrørende obduktion foretaget den 2. januar 2025 fremgår bl.a. følgende:

"...

Resumé og konklusion

Ved obduktionen af den 48-årige mand, der blev fundet død på en lan-

dejendom, knælende foran en sofa, med ansigtet ned i en sofahynde, få timer efter et voldeligt overfald, fandtes:

Bristninger i leveren med blødning ud i bughulen (min. 1200mL). Der var blege bindehinder og sparsomme ligpletter.

Skarprandede læsioner på venstre hånd (33-34), blodunderløbne mær-ker i ansigtet (2, 6-7), på brystet (12), ryggen (15, 17-20, 22-23), højre underarm (25, 27), venstre overarm (29-30), venstre underarm (31-32), højre underben (36), venstre lår (39), hudafskrabninger i ansigtet (8), hårbunden (9-10), på halsen (11), bugen (14), ryggen (16, 21), højre underarm (26), højre hånd (28), højre underben (37), højre fod (38), venstre underben (42), venstre fod (43), blodunderløbne mærker med overliggende hudafskrabninger i ansigtet (1,3-4), på bugen (13), højre underarm (24), højre underben (35), venstre underben (40-41), slimhindeblødning i mundslimhinden (5). Der var brud af næsebenet og fladformede blødninger i begge øjnes senehinder. Der påvistes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder eller i mundslimhinden, der var enkelte blødninger i halsmuskulaturen på højre og venstre side, men ingen brud i skjoldbruskhorn eller tungeben. Under læsion 1 og 10 sås blødninger i hovedet bløddele.

Af forud bestående organforandringer fandtes størrelsessvind af hjer-nen, spættede lunger med luftudvidelser (bullae) og fliget åbning af det ovale vindue i hjertet.

Dødsårsagen må på baggrund af det oplyste og obduktionsfundene an-tages at være de påviste bristninger i leveren med blødning ud i bughu-len.

Alle påviste læsioner er friske.

De påviste bristninger i leveren er følge efter kraftige stumpe traumer og kan muligt være efter slag eller lignende.

De påviste blodunderløbne mærker og hudafskrabninger (1-32, 35-43) er følger efter flere stumpe traumer. Bruddet af næsebenet er følge ef-ter et kraftigt stumpt traume. De påviste blodunderløbne mærker om-kring begge øjne (2, 6) med underliggende fladformede blødninger i begge senehinder kan være følge efter direkte slag med for eksempel knytnæve, som oplyst i sagen. I det påviste blodunderløbne mærke i panden (1) ses et element med tværgående mønster bestående af to tværgående linjer med to overliggende rækker af halvbuer.

De påviste skarprandede læsioner på venstre hånd er følge efter skarpe traumer påført med en skarp genstand som for eksempel en kniv eller lignende.

..."

Af supplerende erklæring af 5. marts 2025 fremgår følgende:

"...

Afsluttende konklusion

Vedrørende ovennævnte 48-årige mand, der blev fundet død på en lan-dejendom få timer efter et voldeligt overfald, foreligger nu resultaterne af de supplerende undersøgelser.

Disse giver ikke anledning til ændringer i den oprindelige obduktions-erklærings resumé og konklusion.

Af den retskemiske erklæring fremgår det, at alkohol koncentrationen i nu afdøde, afhængigt af tilvænningsgraden, må antages at have givet kraftig hæmning af centralnervesystemet med betydelig nedsat bevæ-gelses- og reaktionsevne.

..."

Der er sket dokumentation fra kriminalteknisk erklæring af 26. januar 2025 vedrørende gerningsstedsundersøgelse på Adresse 1, ligesom der er forevist fotos optaget i forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen.

Der blev den 30. december 2024 foretaget en personundersøgelse af tiltalte, hvor der bl.a. blev konstateret en overfladisk skarprandet læsion på højre hånd (3). Om læsionen fremgår, at den var frisk og kunne være følger efter et mindre, skarpt traume som ved snit med kniv som oplyst af tiltalte.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 8, Vidne 6, Vidne 9, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 7, Vidne 10, speciallæge i retsmedicin Vidne 11 og politiassistent Vidne 3.

Forklaringerne er i retsbøgerne fra den 1., 3. og 5. september 2025 gengivet således:

"...

Tiltalte forklarede, at han har kendt Forurettede i ca. 28 år. De sidste 12 år havde de set hinanden jævnligt, typisk 3-4 gange om ugen. Forurettede var en af hans bedste kammerater. De drak ofte øl sammen. Det var normen i deres omgangskreds og i de omkringliggende byer. De var derfor vant til at være fulde sammen. Stemningen plejede at være stille og rolig. En gang imellem blev de uenige og kom op at toppes. Det skete dog sjældent. Deres skænderier var oftest kun verbale. De

har et par gange været oppe at slås.

Forurettede var en lystløgner, der fortalte løgnehistorier om tiltalte. Forurettede havde blandt andet sagt, at tiltalte ville slå folk ihjel, og at tiltalte var rocker. Han tror, at det var fordi, han var kæreste med Vidne 1. Forurettede havde også været kæreste med Vidne 1 og brød sig nok ikke om, at tiltalte var sammen med hende. I starten kørte han bare hjem til sig selv, når Forurettede løj. Han har tidligere givet Forurettede en flad, fordi han sagde, at det var de andre, der løj. Når Forurettede var påvirket, kunne han godt finde på at slå tilbage, men han ramte aldrig. I februar 2024 endte han med at smide Forurettede og Vidne 5 ud fra sin lejlighed, fordi de lagde an på Vidne 1. Forurettede var voldelig over for ham under den episode. De blev dog gode venner igen. Forurettede var på størrelse med tiltalte, måske lidt tyndere.

Han og Forurettede var bedste venner i tiden op til den 29. december 2024. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 154, 1. afsnit, forklarede han, at det ikke passer, at han og Forurettede havde været uvenner gennem længere tid. Det var nok episoden i februar 2024, han havde tænkt på. Politiet må have misforstået ham. Han var i chok, da han blev afhørt, fordi en af hans bedste venner var død.

Han ved, at Forurettede tidligere har haft en kniv på sig. Han har al-drig oplevet, at Forurettede er kommet i slåskamp med andre. Hvis der var optræk til ballade, gav Forurettede andre skylden og blev al-drig selv en del af balladen. Han har altid beskyttet Forurettede og ta-get ham i forsvar. Forurettede kunne nok godt slå fra sig, hvis han vil-le, men han turde nok ikke.

Han blev kæreste med Vidne 1 i februar 2024. Vidne 1 havde tidligere været kæreste med Vidne 5 og Forurettede. Da han for nogle år siden så Vidne 1 for første gang, sagde han til sin daværende papsøn, at han ville få noget med hende at gøre engang. Da han blev kæreste med Vidne 1, var der flere, der var imod deres forhold. Forurettede ville heller ikke ha-ve, at de var kærester. Han skaffede ellers Forurettede og Vidne 1 det hus, de boede i, og hjalp med at få betalt husleje og forbrugsudgifter i rette tid. Forurettede havde været nødt til at flytte fra sin tidligere lej-lighed og ville gerne flytte til Landsby, fordi hans kusine, Vidne 7, boede der. Forurettede var sur, fordi han havde fået udbetalt færre penge fra Udbetaling Danmark på grund af, at han og Vidne 1 boede sammen. Tiltal-te og Vidne 1 er ikke længere kærester. Hun ville ikke være kæreste med ham efter alt det, der skete med Forurettede. Vidne 8 er også en god kammerat, som han har hjulpet.

Forurettedes søster og hendes mand, Person 1, skaffede ham et sted at bo i By 2. Vidne 1 hjalp ham med at komme på plads. Han skulle passe sin ekskærestes hund den 29. december 2024. Da hans ekskæreste hen-

tede hunden omkring kl. 17.00, kørte han og Vidne 1 med til Adresse 1. Hans ekskæreste kørte hjem. Han og Vidne 1 tog hjem til Person 2, da de så Forurettedes knallert. Da de gik ind i huset, råbte Person 2 med det samme: ”Kaldenavn 1 lyver. Han siger, du bankede ham i går” eller lig-nende. Det råbte hun flere gange. Person 3, Person 2's udlejer, var der også. Person 3 sagde, at det havde Forurettede også fortalt ham. Tiltalte sagde til Forurettede: ”Hvad fanden, bliver du ved med at gå og lyve om mig, din Kaldenavn 2” eller lignende. Forurettede har altid fortalt man-ge løgnehistorier om tiltalte. Det har betydet, at han har modtaget man-ge trusler på sin telefon. Han sagde til Forurettede, at de skulle tage hjem for at tale om det. Han var godt træt af Forurettedes løgnehisto-rier. Han hævede stemmen over for Forurettede. Person 2 er en ældre da-me, der gerne vil have fred, så de kunne ikke blive hos hende. Han reg-nede ikke med, at der ville ske noget fysisk mellem ham og Forurettede.

Han drak vist én øl hos Person 2. Da de gik fra Person 2, var aftalen, at han og Forurettede skulle mødes hjemme hos Forurettede og Vidne 1. Stem-ningen mellem dem var, som den plejer at være, men han var selvfølge-lig sur over løgnehistorierne. Han regnede med, at Forurettede ville undskylde for løgnehistorierne, og så ville det være det. Forurettede kørte på knallert, og han og Vidne 1 var på gåben. Han og Vidne 1 gik og tal-te om, hvorfor Forurettede blev ved med at fortælle løgnehistorier. Han sagde til Vidne 1, at han troede, at det var fordi, at de var kærester.

På vej hjem så de, at Forurettedes knallert holdt ved Vidne 7 og Vidne 10. Han gik derfor ind og bad Forurettede om at gå med hjem, så de kun-ne tale om løgnehistorierne. Forurettede var tit forbi Vidne 7 og Vidne 10. Der skete ikke noget hos Vidne 7 og Vidne 10. Han kom ikke op at skændes med Forurettede, men han hævede måske stemmen en smule. Det kan godt være, at han sagde til Forurettede, at han ville få en ”flad” eller lignende.

Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret, side 420, linje 22-24, forklarede han, at han ikke truede med at slå Forurettede, mens de var hos Vidne 7 og Vidne 10. Det er rigtigt, at han skældte Forurettede ud. Forurettede sagde ikke rigtig noget, men undskyldte sig med, at det var de andre, der løj. Det gjorde ham irriteret. Han følte, at han var ved at miste sin kæreste på grund af Forurettedes løgne. De var kun hos Vidne 7 og Vidne 10 i 3-5 minutter.

Derefter tog de direkte hjem til Forurettede og Vidne 1. Vidne 1 var gået i forvejen. Forurettede kørte på sin knallert. Han gik stille og roligt og spekulerede på, hvorfor Forurettede blev ved med at fortælle løgnehi-sto-rier. Da han ankom til adressen, sad Forurettede ved spisebordet. Foreholdt fotos på side 124-126 forklarede han, at Forurettede sad i hjørnet på en stol. Han sad selv på en stol lige overfor. Vidne 1 sad på en

stol ved siden af ham. De sad ved spisebordet. Han havde drukket 12-15 øl, men han følte sig ikke beruset eller påvirket. Vidne 1 virkede heller ikke påvirket. Forurettede var fuld.

De sad og talte om, hvorfor Forurettede blev ved med at fortælle løg-nehistorier. Forurettede sagde, at det var de andre, der løj. Han skæld-te igen Forurettede ud. Da Forurettede rejste sig for at gå på toilettet, sparkede han ud efter benene på tiltalte, der stadig sad på stolen. Forurettede var ved at falde. Han ved ikke, om det var fordi, han var fuld, eller om han bare var ved at miste balancen. Forurettede slog også ud efter tiltalte uden at ramme. Han vurderede, at det var et ret hårdt slag. Forurettede var nok sur på ham, fordi han talte hårdt til ham. Han rej-ste sig op og gav Forurettede en ”flad” . Det var ikke et hårdt slag men en ”ganske almindelig flad” , der ramte på kinden uden at vælte ham omkuld. Der blev ikke sagt noget. Han gjorde det for at forsvare sig selv, også fordi Vidne 1 sad ved siden af ham og kunne være blevet ramt. Forurettede har i andre sammenhænge slået ud efter ham, men Forurettede har aldrig givet ham tæsk.

Da Forurettede kom tilbage fra toilettet, satte de sig igen ved spise-bordet og drak øl. Forurettede sagde, at han var dum og gentog, at det var de andre, der løj. Det blev han irriteret over. Han følte, at han var ved at miste en god kammerat. Han ville have Forurettede til at forstå, hvad det var, han udsatte ham for og sige undskyld. Mens Forurettede sad på en stol ved spisebordet, tildelte tiltalte ham to knytnæ-veslag og en ”flad” . Forurettede blev ramt på kinden og kom ikke til skade. Forurettede blødte ikke.

På et tidspunkt ville Forurettede igen på toilettet. Han så ud ad vindu-et, at Forurettede i stedet løb ud ad hoveddøren. Han løb efter ham og bad ham om at komme ind. Forurettede kom frivilligt tilbage. Det ske-te flere gange i løbet af aftenen. Han har tidligere oplevet, at Forurettede smuttede, når der skete noget. Han tror, at Forurettede løb, fordi han var bange for tiltalte og for det, som Vidne 1 råbte til ham.

Da Forurettede kom tilbage, satte han sig igen på stolen og drak øl. Han og Vidne 1 blev ved med at spørge ham om, hvorfor han løj. Forurettede blev ved med at råbe, at det var de andre, der løj. De var oppe at skændes og sure på hinanden. Forurettede gik igen rundt om bordet og sparkede og slog ud efter tiltalte på samme måde som tidligere. Han rejste sig op og skubbede Forurettede i brystet, så han væltede ud i gangen. Forurettede rejste sig op og prøvede at slå igen. Forurettede prøvede også at gå fra stedet igen. Det skete i alt tre gange, hvor Forurettede kom tilbage, når tiltalte kaldte på ham. De satte sig ved spise-bordet, drak øl og snakkede, indtil det igen endte i slag og spark. Han kan ikke huske, hvor mange gange Forurettede slog og sparkede ud efter ham.

På et tidspunkt sagde Forurettede igen, at han skulle på toilettet. Han kunne imidlertid høre, at Forurettede åbnede en skuffe i køkkenet. Han ved, at Forurettede tidligere har været i besiddelse af en kniv. Han kunne høre, at Forurettede tog en kniv i skuffen. Han gik ud i køkkenet. Forurettede vendte sig om med kniven i hånden og svinge-de kniven mod ham. Han blev ramt i hånden af kniven. Han blev ramt mellem fingrene. Han tror, at Forurettede gik efter at ramme ham i maven. Han tror, det var fordi, at Forurettede ville have Vidne 1 for sig selv. Det kan også godt være, at det var fordi, at Forurettede var ban-ge for tiltalte og følte sig truet af ham. Det var nok en blanding af det hele. Han tog fat i kniven, der knækkede i hånden på Forurettede. Han smed klingen fra sig. Han gav straks Forurettede ”sådan en flad” med venstre hånd, at Forurettede faldt til jorden med hovedet ned i en hun-deskål med vand. Det var et hårdt slag. Han råbte: ”Hvad fanden, skal du tage en kniv mod mig, din Kaldenavn 2” eller lignende. Forurettede lå på siden på gulvet og krøllede sig sammen. Forurettede sagde ingen-ting. Han var sur på Forurettede over, at han havde taget en kniv. Han sparkede ham 2-3 gange, mens han lå ned. Forurettede blev ved med at ligge krøllet sammen. Han er ikke helt klar over, hvor sparkene ram-te. De var fulde og havde røget hash. Han kan godt have ramt ham i hovedet. Han ved ikke, om Forurettede mistede bevidstheden. Han går typisk med almindelige tennissko. Han kan ikke huske, om han havde sko på. Forurettedes blod blev blandet med vandet fra hundes-kålen, så det så voldsomt ud.

Forurettede havde en smule næseblod og blod på sit tøj, da han gik ud i køkkenet. Det var nok fra de slag, han havde fået i ansigtet. Han slog ikke så hårdt, som han kunne have gjort, men det var alligevel nok til, at Forurettede fik næseblod. Han kunne se, at Forurettede nok havde brækket næsen. Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret, side 421, linje 13 ff., forklarede han, at det anførte er korrekt gengivet, men at Forurettede først gik i bad efter episoden med kniven.

Han tildelte Forurettede i alt 5-7 knytnæveslag, hvoraf to af dem ram-te ham i maven, mens de sad ved spisebordet. Resten af slagene ramte Forurettede i hovedet. Han slog ikke så hårdt, som han kunne. Derud-over sparkede han Forurettede 2-3 gange mod kroppen og skulderen. Det var, mens Forurettede lå på gulvet i køkkenet. Forurettede spjæt-tede lidt med benene, da han lå på gulvet. Han ved ikke, om det var et forsøg på at sparke tiltalte.

Han kan ikke have påført Forurettede alle de 43 skader, der fremgår af obduktionserklæringen. Forurettede havde ofte skader og væltede jævnligt på knallert, når han var fuld. Han ved ikke, om han kan have skadet Forurettedes lever, da han ramte ham i maveregionen.

Han gjorde sig ikke nogen tanker om, hvad der kunne ske, hvis han slog Forurettede. Han vidste godt, at Forurettede var skrøbelig og var derfor bange for, at det kunne ende med hans død. Det var ikke no-get, han tænkte over i situationen. Det var ikke hans hensigt, at Forurettede skulle dø. Forurettede skulle bare forstå, at grænsen var nået. Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret, side 421, linje 3, for-klarede han, at han ikke ved, hvorfor han forklarede, at han var bange for at slå Forurettede ihjel. Han tror, at det var på grund af hele situa-tionen. Han var selv bange for, hvad der kunne være sket, hvis han var blevet ramt af kniven. Politiet blev ved med at afhøre ham om det. Det var velkendt, at Forurettede var skrøbelig, fordi han aldrig spiste og ofte væltede på sin knallert og fik blå mærker.

Efter episoden i køkkenet satte han sig ind i stuen og drak øl. Efter lidt tid kom Forurettede ind i stuen og sagde, at han havde glemt sin tele-fon og smøger hos Vidne 7. Han optog en video af Forurettede, som han sendte til Vidne 7.

Forevist videosekvens optaget af tiltalte og sendt til Vidne 7 via Messen-ger forklarede han, at han ikke ved, hvorfor han sendte videoen til Vidne 7. Han havde opholdt sig meget hos Vidne 7, og der blev tit ringet efter ham, når han skulle hjælpe Forurettede. Nu ville han gerne være den, der fik hjælp. Han ville vise Vidne 7, at det var ”hertil og ikke længere” . Han var bange for, hvad andre ville tænke, når de så den forfatning, som Forurettede var i. Forurettede så ikke godt ud i ansigtet. Han var ikke bange for, om han var gået over stregen. Han tog Forurettedes knallert og kørte over til Vidne 7 for at hente Forurettedes ting. Da han kom tilbage, var Forurettede væk.

Han har efterfølgende tænkt over, at når folk er fulde, sker der nogle ting, som man ikke er herre over. Det var nok ikke nødvendigt, at Forurettede blev udsat for de ting, som han blev. Han gav ham ikke tæsk. Han gav ham et par slag, fordi han ville stoppe løgnehistorierne og de trusler, de medførte. Han ville gerne skabe et ordentligt forhold til Vidne 1. Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at Forurettede ville dø.

Han forklarede til sidst, at han slog og sparkede Forurettede efter epi-soden med kniven, fordi han blev bange. Vidne 1 kunne ikke kende ham bagefter. Vidne 1 lå ude på badeværelset og gemte sig under episoden. Han havde ikke et ønske om, at Forurettede skulle dø. Det hele udvik-lede sig, fordi de havde drukket. De var som nævnt gode venner og så blandt andet ofte håndbold sammen. Han er ked af, at Forurettede ik-ke er her længere. Han tager sovemedicin, men har stadig svært ved at sove. Han ser ikke længere håndbold.

...

Vidne 1... forklarede, at hun lærte Forurettede at kende, mens hun boede på et herberg. Han syntes, det var synd for hende og hendes hund. De havde på et tidspunkt lidt sammen, men det sluttede hurtigt. De forblev gode venner bagefter. De boede også sammen som venner. Forurettede var et hjerteligt menneske. Han kunne godt lide at drikke øl. Hun har ikke tænkt over, om han også var et hjerteligt men-neske, når han fik noget at drikke.

Hun var kæreste med tiltalte. Hendes forhold til tiltalte sluttede, da alt det her skete. Hun ved ikke helt, hvad hun synes om tiltalte og har svært ved at beskrive ham.

Tiltalte og Forurettede sagde selv, at de havde været venner i over 20 år. Det lød til, at de havde et godt venskab og havde oplevet en masse ting sammen. Hun er sikker på, at der også var konflikter, men dem har hun ikke oplevet.

Den 29. december 2024 var Person 3 og Forurettede hos Person 2, da hun og tiltalte kom derhen. Forurettede havde sagt til Person 3, at tiltalte hav-de slået ham dagen forinden. Tiltalte og Forurettede begyndte at dis-kutere. Hvad hun ved af, havde tiltalte ikke slået Forurettede dagen forinden.

Senere sad hun sammen med tiltalte og Forurettede ved spisebordet i deres hus. Tiltalte slog først Forurettede med flad hånd og derefter med knyttet hånd. Det var pludselig ikke længere kun lussinger. Hun så, at tiltalte slog Forurettede flere gange i hovedet, mens de sad ved spisebordet. Pludselig filmede tiltalte Forurettede og sendte en video til Vidne 7 af, hvordan han tæskede ham.

Forurettede forsøgte flere gange at stikke af, men tiltalte hentede ham ind ved at trække i ham. Tiltalte tog fat i Forurettede og rykkede ham indenfor igen. Det var et stort virvar, fordi hun også havde to hunde. Hun kan ikke huske, hvor mange gange det skete. Det var mere end én gang. Måske to gange.

Hun hørte på et tidspunkt, at tiltalte råbte: "Skal du true mig med en kniv" eller lignende. Hun løb ud i køkkenet, hvor Forurettede lå på gulvet i fosterstilling. Tiltalte slog Forurettede flere gange i hovedet med knyttede næver. Det var i hvert fald mindst fem slag. Hun så kun slag mod hovedet. Til sidst sparkede tiltalte Forurettede så hårdt i ho-vedet, at Forurettedes hoved røg bagover. Sparket ramte Forurettede under hagen. Forurettede lå i fosterstilling på gulvet og sagde ingen-ting. Hun kan ikke huske, om tiltalte sagde noget. Måske råbte han et eller andet. Hun så kun ét spark. Hun vendte ryggen til. Hun ved derfor ikke, om Forurettede blev slået eller sparket flere gange. Tiltalte sag-

de, at hun ikke måtte hjælpe Forurettede op. Tiltalte sagde, at han selv måtte rejse sig op. Da Forurettede kom op at stå, ville han gerne have sin telefon, der lå hos Vidne 7. Tiltalte kørte derfor hjem til Vidne 7 efter telefonen. Hun kan ikke huske, om Forurettede tog et bad. Forurettede gik fra stedet, mens tiltalte var væk.

Forurettede havde rigtig mange skader. Han havde ingen skader inden episoden. Han døjede med sin ryg en gang imellem, men han gik ikke og klagede over, at han havde ondt.

Der skete både noget i stuen og i køkkenet. Hun kan ikke huske, hvor mange gange tiltalte slog Forurettede. Hun så kun ét spark. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 172, 4. afsnit, forklarede hun, at det godt kan være, at hun så to spark, men at hun i dag kun husker ét spark. Hun er sikker på, at tiltalte havde sko på, da han sparkede. Det var nogle store, sorte kondisko.

Tiltalte og Forurettede var oppe at skændes over, at Forurettede hav-de sagt til Person 2 og Person 3, at tiltalte havde slået ham dagen forinden. Tiltalte spurgte Forurettede, hvorfor han sagde det, når det ikke pas-sede. Hun kan ikke huske, om hun havde været sammen med tiltalte dagen forinden. Hun kan ikke huske, hvad Forurettede svarede. Forurettede gjorde ingenting ved tiltalte. Han hverken sparkede eller slog tiltalte, mens hun så det. Heller ikke da de sad i stuen ved spisebordet. Det eneste, Forurettede gjorde, var at hente en kniv i køkkenet. Hun havde også to hunde, hun skulle passe, så hun var ikke i stuen hele ti-den.

Hun tror, at tiltalte slog Forurettede med venstre hånd. Hun kan ikke forklare nærmere om antallet af slag, hverken før eller efter episoden med kniven. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 172, 3. afsnit, for-klarede hun, at hun er i tvivl, om hvilken hånd tiltalte slog med.

Hun så en kniv ligge på gulvet i køkkenet. Hun ved, at kniven tidligere lå i køkkenskuffen. Hun fik fra starten at vide af tiltalte, at hun skulle blande sig udenom. Hun gjorde derfor ingenting.

Da politiet kom senere på aftenen, talte de kun med tiltalte. Hun undre-de sig over, at politiet ikke tog ham med. Det var ikke hende, der hav-de tilkaldt politiet. Forurettede var selv gået fra stedet og ville ikke på sygehuset. Forurettede var groggy, da han gik. Han var bange og lig-nede slet ikke sig selv med blod på sig og blå og sorte mærker over det hele. Vidne 8 kom først efter, at Forurettede var gået, men før politiet kom.

Foreholdt politiets rapport vedrørende indtransport, side 168, 3. og 5. afsnit, forklarede hun, at det var episoden med kniven i køkkenet, som

hun refererede til, da hun forklarede, at tiltalte og Forurettede var kommet op at slås.

Hun ved, at tiltalte på et tidspunkt modtog trusler, fordi han var blevet blandet ind i noget med en scooter og en kasse med sodavand. Hun kender ellers ikke til trusler mod tiltalte. Hun ved ikke, om tiltaltes og Forurettedes forhold ændrede sig, efter hun kom ind i billedet. Hun kan ikke huske noget om en fødselsdag sidste år.

Hun forklarede til sidst, at tiltalte ikke var i godt humør, da Forurettede var gået, og Vidne 8 kom. Det gik også udover Vidne 8, som tiltalte væltede ned fra en stol. Det kunne Vidne 8 ikke huske efterfølgende. De talte ikke ret meget sammen, men gik hurtigt i seng. Tiltalte virkede ikke bange over det, som han havde gjort mod Forurettede. Hun ved ikke, hvor lang tid episoden strakte sig over, men det hele gik meget hurtigt.

Vidne 8... forklarede, at han havde kendt Forurettede i 10 år. Han var en god ven og en stille og rolig person. Forurettede drak og kunne godt blive lidt hidsig, når han var fuld. Han har aldrig set Forurettede være voldelig eller i slagsmål.

Han har også kendt tiltalte i et par år. De var venner. Tiltalte drak også nogle gange. Han kendte ikke tiltaltes og Forurettedes relation og kendte heller ikke til konflikter eller kontroverser mellem dem. Fore-holdt sin forklaring til politiet, side 194, 1. afsnit, forklarede han, at han i dag ikke kan huske at have forklaret således. Han kan i dag ikke hus-ke, at tiltalte og Forurettede tidligere skulle have haft kontroverser. Han gennemlæste sin forklaring til politiet.

Tiltalte ringede til tiltalte den 29. december 2024, ca. kl. 18.15, for at høre, om de skulle drikke øl. Han fik fat i en kammerat, Vidne 9, der hørte ham hen til tiltalte, der opholdt sig på Forurettedes og Vidne 1's ad-resse. Han vidste ikke, om der var andre i huset. Han og tiltalte sagde hej til hinanden. Da han skulle på toilettet, opdagede han, at Forurettede stod under bruseren. Forurettede havde et sår i hovedet. Han spurgte, hvad der var sket, men Forurettede ville ikke svare. Han spurgte ikke tiltalte, hvad der var sket. Han og tiltalte talte ikke på no-get tidspunkt om, hvad der var sket med Forurettede. Vidne 1 var også til stede. Hun fortalte heller ikke noget.

Forurettede var hele tiden ved bevidsthed og sad ved spisebordet og kiggede ud ad vinduet, mens han røg en smøg. Han så ikke andre ska-der på Forurettede end såret i hovedet, men Forurettede virkede lidt påvirket. Tiltalte var kørt afsted efter en mobiltelefon. Forurettede spurgte, om han måtte gå på toilettet, hvorefter han pludselig var væk. Det var ca. en time efter, at vidnet var kommet.

Foreholdt sin forklaring til politiet, side 193, 4. afsnit, forklarede han, at han i dag ikke kan huske at have forklaret således til politiet. Tiltalte fortalte senere på aftenen, at han havde haft fat i Forurettede. Han tænkte, at det nok drejede sig om en lussing eller sådan noget. Tiltalte fortalte ikke mere om det.

Foreholdt sin forklaring til politiet, side 193, 2. og 3. sidste afsnit, for-klarede han, at han godt kan huske at have forklaret således til politiet. Forurettede virkede ikke bange. Han kunne godt føre en samtale med ham. Han troede, at Forurettede havde fået en røvfuld, det vil sige et par ”klaps” eller et slag med en knytnæve. Han fandt først ud af, hvad der var sket, da han blev anholdt dagen efter.

Forurettede kunne godt blive aggressiv, når han var fuld. Vidne 9 var kun hurtigt med inde i huset, da han satte ham af. På det tidspunkt var Forurettede stadig i huset. Forurettede så ikke ud til at være blevet udsat for noget voldsomt. Han så ikke, at tiltalte udøvede vold mod Forurettede. Der blev ikke talt om, at Forurettede skulle til lægen, og Forurettede foreslog det heller ikke selv. Tiltalte nævnte noget med en kniv, og at det var i den forbindelse, at han havde slået Forurettede. Politiet kom om aftenen den 29. december 2024, hvor de kun talte med tiltalte. Hverken han eller Vidne 1 talte med politiet. De blev alle sammen anholdt den følgende morgen.

..."

"...

Vidne 6... forklarede, at Forurettede var hendes bedste ven. De har kendt hinanden siden 2018. Forurettede var sød, sjov og hyggelig at være sammen med. Han kunne godt lide at få noget at drik-ke. Han var ikke anderledes over for hende eller andre, når han drak. Hun har aldrig oplevet ham som voldelig eller set ham i slagsmål. Han plejede at gå, hvis en konflikt var under optrapning.

Hun havde kendt tiltalte mellem et halvt og et helt år inden den 29. de-cember 2024. Hun lærte tiltalte at kende gennem Forurettede og Vidne 1. Tiltalte har i en periode boet i vidnets og hendes mands campingvogn, som stod i deres indkørsel. Hendes generelle indtryk af tiltalte var, at han var en rigtig sød person. Hun mærkede ikke forskel på ham, når han var fuld. Hun ved ikke, om der var nogen efter tiltalte. Der var mu-ligvis nogle episoder med tiltalte, hvor han var blevet truet, men hun kan ikke huske dem.

Forurettede og tiltalte var venner. Hun kan ikke huske, at de har været oppe at toppes, og hun har heller ikke set det. Hun bemærkede ikke, at de havde konflikter op til den 29. december 2024.

Den 29. december 2024, lidt før kl. 20, kom Forurettede hjem til hen-

de og hendes mand, Vidne 9. Det var første gang, hun så Forurettede den dag. Han kom uanmeldt. Det gjorde han en gang imellem. Vidne 9 og vidnets steddatter var også hjemme. Forurettede var forslået og virkede meget bange. Han var gul og blå i hele ansigtet. Han sagde, at han ville ud af byen. Hun tog nogle fotos af Forurettede. Forevist fotos på side 350 og 351 bekræftede hun, at det er de fo-tos, hun tog. Hun tog dem for at vise dem til Forurettedes søster, så hun måske ville hjælpe ham ud af byen. Forurettedes søster kunne imidlertid ikke hjælpe, fordi hun var gået i seng. Hun har ikke i øvrigt set Forurettede med blå mærker.

Forurettede klagede over, at han havde ondt. Han sagde ikke hvor-henne, han havde ondt. Han plejede ikke at gå og klage over smerter. Han nævnte ikke noget om, at han havde skader andre steder på krop-pen end i ansigtet. Han ville ikke svare på, hvorfor han var bange. De spurgte, om han ville tilses af en læge, men det nægtede han.

Vidne 9 kørte i stedet Forurettede hjem til Vidne 5. De havde forinden ringet til Vidne 5 og spurgt, om Forurettede måtte komme derud, fordi han gerne ville væk fra byen. Det måtte han gerne. Forurettede var kun hos dem i 5-10 minutter, inden Vidne 9 kørte ham hjem til Vidne 5. Hun så ikke Forurettede komme til skade, hjem-me hos dem. Vidne 9 havde hele tiden øje på Forurettede, mens hun mest havde øje på sin steddatter.

Forurettede og Vidne 1 var kun kærester i en uges tid. De forblev venner. Vidne 1 og tiltalte var kærester. Hun ved ikke, hvordan Forurettede hav-de det med, at Vidne 1 og tiltalte var kærester. Det spurgte hun ham aldrig om.

Forurettede havde i perioden op til den 29. december 2024 lånt en knallert af hende. Hun ved, at han er væltet på knallerten, for den hav-de nogle skader. Hun ved ikke, hvornår Forurettede er væltet. Hun fik knallerten udleveret af politiet.

Vidne 9... forklarede, at han har kendt Forurettede siden 2018. Forurettede var en god ven, der var stille og rolig. Han var hyg-gelig at være sammen med. Forurettede var bange for at ”få ørerne i maskinen” . Det kom blandt andet til udtryk under en fødselsdag, hvor Forurettede blev rapkæftet, og vidnet kommenterede det, hvorefter Forurettede trak sig. Forurettede kunne godt blive lidt modbydelig, når han drak. Forurettede trak sig altid for at undgå ballade. Han har aldrig set Forurettede være voldelig eller i slagsmål.

Han har kendt tiltalte i et par år. Han lærte tiltalte at kende gennem Forurettedes storesøster og hendes mand, Person 1. Tiltalte har boet i vidnets og Vidne 6's campingvogn. I den periode snakkede han med til-

talte et par gange om ugen. Tiltalte kunne både være opfarende og ne-de på jorden. På et tidspunkt, hvor der var nogle, der truede tiltalte, Forurettede og Vidne 1, blev tiltalte meget opfarende. Tiltalte var som ”en trold, der sprang op af en æske” . Tiltalte reagerede meget aggres-sivt og prompte. Han har aldrig set tiltalte i et slagsmål.

Det gik op og ned, når Forurettede og tiltalte var sammen. Nogle gan-ge var tiltalte temmelig flink over for Forurettede. Andre gange var han hård. Tiltalte mente, at Forurettede nogle gange løj, og så råbte og skreg tiltalte af ham. Tiltalte har fortalt, at han har slået Forurettede, men det har vidnet ikke selv set. Forurettede har aldrig - udover den 29. december 2024 - fortalt, at han er blevet slået af tiltalte. Han tror, at Forurettede og tiltalte tidligere har haft konflikter over økono-mi og køb af alkohol. Han har ikke oplevet, at Forurettede og tiltalte var sure på hinanden i længere tid.

Vidne 8 ringede til ham den 29. december 2024, ca. kl. 18.30, og spurgte, om han ville køre ham til Forurettedes adresse. Han ved ikke, om Vidne 8 var inviteret. Han talte med Vidne 8 under køreturen. Vidne 8 nævnte ikke noget om Forurettede, og at han var bekymret for ham. Fore-holdt sin forklaring til politiet, side 355, 2. afsnit, forklarede han, at han i dag ikke kan huske at have forklaret til politiet, at Vidne 8 var bekymret for Forurettede. Vidnet havde ikke selv drukket på det tidspunkt.

Foreholdt sin forklaring til politiet, side 357, 2. afsnit, forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret således, men han kan i dag ikke huske det nærmere. Han kan ikke huske i dag, at han tidligere på dagen den 29. december 2024 havde været hos Person 2 sammen med blandt andet Forurettede og tiltalte.

Han var med inde hos Forurettede, da han satte Vidne 8 af. Tiltalte og Vidne 1 sad ved bordet. Tiltalte sagde som det første, at han havde ”klappet Forurettede et par” . Forurettede var i bad. Vidnet bankede på bade-værelsesdøren og spurgte, om han var ok. Forurettede svarede, at det var han og virkede ikke bange. Vidnet blev ikke mistænkelig. Han så ikke Forurettede, der stod bag bruseforhænget. Han talte ikke med til-talte om, hvad der var sket. Vidne 1 virkede meget bange. Hun holdt sig for sig selv og sad og kiggede ned i bordet. Hun sagde ingenting. Til-talte virkede stille og rolig og ikke anderledes, end han plejede. Han så ingen skader på tiltalte. Han kørte hjem, fordi han skulle tidligt op og på arbejde.

Samme aften omkring kl. 20 stod Forurettede pludselig foran vidnets hoveddør. Det var unormalt for Forurettede at komme så sent. Forurettede lignede en, der var blevet ramt af et tog. Han havde skader i an-sigtet og på næsen. Området ved øjnene var hævet helt op. Det lagde vidnet mærke til med det samme, da han åbnede døren. Forurettede

ville ikke tale om, hvad der var sket. Han var panisk og ville bare væk. Forurettede ville have, at de ringede til hans storesøster, men hun var på vej i seng. De ringede derfor i stedet til en fælles bekendt, Vidne 5, som Forurettede gerne måtte komme hjem til.

Forurettede klagede over, at han havde voldsomt ondt i brystet og i maven. På vej ud til bilen knækkede Forurettede sammen og gik i knæ på asfalten. Han havde svært ved at rejse sig igen. Han væltede ikke el-ler slog sig, mens han opholdt sig hos dem. Vidnet var sammen med ham hele tiden. Under køreturen virkede Forurettede fraværende og i panik. Vidnet forsøgte igen forgæves at få Forurettede til at fortælle, hvad der var sket. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 356, 2. sid-ste afsnit, forklarede han, at det er rigtigt, at Forurettede ikke opførte sig unormalt. Forurettede ville som sædvanlig gerne snakke, men han var alligevel angst på en måde, som vidnet ikke har set før.

Han gik med ind til Vidne 5 og Vidne 4, da han satte Forurettede af. Han var der i ca. 30-45 minutter. Forurettede virkede som om, at han havde rigtig ondt i hele kroppen. Han begyndte også at klage over ondt i hovedet, brystet og maven. Han nævnte stadig ikke noget om, hvad der var sket. Han blev placeret på en stol og fik en øl, men han drak ik-ke noget af den. Vidnet, Vidne 5 og Vidne 4 opdagede, at Forurettede havde afføring op ad ryggen og fik ham i bad. Det var der, han så, at Forurettede var gul og blå over hele kroppen. Han kan ikke huske, om det var Forurettede, der bad om, at der blev ringet til politiet. Vid-net var kørt hjem, da politiet kom. Han fik næste morgen at vide, at Forurettede var død.

Tiltalte har vist vidnet, at han havde en masse beskeder på sin telefon med trusler. Han er en enkelt gang kørt afsted sammen med tiltalte, fordi tiltalte skulle have fat i en person ved navn Vidne 2. Tiltalte sag-de, at det var Forurettede, der havde sagt et eller andet, og at Forurettede skulle lade være med at lyve. Han er ikke bekendt med, at der er blevet spredt løgne om tiltalte.

Foreholdt sin forklaring til politiet, side 355, sidste afsnit, forklarede han, at han i dag ikke kan huske at have forklaret noget om en kniv. Han kan heller ikke huske at have forklaret, at tiltalte havde en skade på hånden. Der var ikke tegn på slåskamp.

Han ville gerne have kørt Forurettede på skadestuen, men det ville Forurettede ikke. Han tænkte ikke, at Forurettedes tilstand var så al-vorlig, at det var bydende nødvendigt med lægehjælp. Han fik en dårlig fornemmelse dagen efter, da han var på arbejde.

Han er bekendt med, at Forurettede kunne vælte på knallert, når han havde fået noget at drikke. Forurettede drak stort set hver dag.

Forurettede havde lånt Vidne 6's knallert i perioden op til den 29. december 2024. Han ved ikke, om Forurettede kørte på knallerten den 29. de-cember 2024.

Vidne 4... forklarede, at hun har kendt Forurettede, siden hun var 16 år. Han var en god ven, og de sås ofte. Typisk flere gange om ugen. Forurettede var rigtig sød og en meget stille og rolig person. Forurettede kunne godt lide at få noget at drikke. Han var me-re snaksalig, når han havde drukket. Hun har aldrig set ham voldelig el-ler hørt, at han har været det.

Hun havde kendt tiltalte i 1½-2 år forud for episoden den 29. december 2024. Hun opfattede tiltalte som en ven. Hendes generelle indtryk af tiltalte var, at han var rigtig sød, men når han havde fået noget at drik-ke, ville han gerne op at slås. Hun har set tiltalte være oppe at slås. Til-talte ville gerne have magten over andre. Det var kun, når tiltalte havde drukket. Hun har ikke hørt om, at der skulle være nogen efter tiltalte, eller at han har modtaget trusler.

Tiltalte og Forurettede var venner. De sås næsten hver dag, hvor de drak øl. Hun har hørt, at tiltalte og Forurettede har været oppe at top-pes over penge og på grund af Vidne 1. Hun har ikke selv oplevet det. Til-talte troede, at han kunne bestemme over Forurettedes penge. Hun har ikke hørt, at Forurettede har sagt noget om tiltalte.

Om aftenen den 29. december 2024 kom Forurettede hjem til hende og hendes daværende kæreste, Vidne 5, omkring kl. 20. Det var første gang, hun så Forurettede den dag. Vidne 9 havde forinden ringet og spurgt, om Forurettede måtte komme og gemme sig hos dem. Vidne 9 fortalte, at Forurettede var bange, fordi han havde fået tæsk. Hun fik et chok, da hun så Forurettede. Hun tog to fotos af ham for at vise dem til politiet. Hun ringede efterfølgende til politiet. Forurettede var helt smadret i hovedet og havde næseblod. Forevist fotos på side 78 og 79 bekræftede hun, at det er de fotos, hun tog. Hun be-sluttede at ringe til politiet. Det var ikke Forurettede, der bad om det.

Forurettede sagde nærmest ingenting. Han sad og fik en øl. Han ville ikke rigtig tale om, hvad der var sket, selvom de spurgte ind til det. Han sad og rystede helt vildt og kunne næsten ikke tage en slurk af sin øl. Han virkede til at have det meget skidt. Hun fortalte politiet, at Forurettede havde fået tæsk. Det havde Vidne 9 og Forurettede fortalt. De havde også fortalt, at det var tiltalte, der havde givet ham tæsk. Forurettede sagde, at tiltalte havde givet ham ”en masse tæsk” , og at det både var slag og spark.

Der kom to politifolk hjem til dem og talte med Forurettede. Forurettede fortalte politiet, at han havde fået tæsk uden at præcisere det

nærmere. Han sagde, at han var blevet ramt i ansigtet og på kroppen. Han ville ikke på skadestuen. Hun kan ikke huske, om politiet sagde, at han skulle tage på skadestuen. Hun tror, at Forurettede var bange for, hvad der ville ske, hvis politiet blev involveret. Politiet sagde, at de vil-le tage hen og tale med tiltalte.

Efterfølgende sad de i 1½-2 timer og fik et par øl, før de gik i seng. Forurettede sagde stadig ingenting. Han klagede over, at han havde ondt i hele ansigtet, og han kunne nærmest ikke tale. Forurettede fik et glas vand og lagde sig til at sove på sofaen. Hun og Vidne 5 sov i soveværelset.

Hun var ikke i kontakt med Forurettede, efter hun gik i seng. Hun tror, at Vidne 5 var oppe om natten for at give Forurettede et stykke kage, fordi han var sulten. Om morgenen vækkede Vidne 5 hende, for-di Forurettede var død. Hun var ikke i tvivl om, at han var død og rin-gede med det samme efter en ambulance.

Hun kan ikke huske, om hun var i kontakt med tiltalte i løbet af afte-nen. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 338, 2. afsnit, forklarede hun, at hun i dag ikke kan huske, at tiltalte ringede til hende om aftenen den 29. december 2024. Hun kan heller ikke huske, om det var hende, der ringede til tiltalte. Hun har ikke oplevet, at Forurettede kunne bli-ve modbydelig, når han var fuld.

Foreholdt rapport vedrørende 114-opkald, side 28, nederst, og side 29, de to sidste afsnit, forklarede hun, at det godt kan passe, at hun om af-tenen den 29. december 2024 sagde, at politiet først skulle tage ud til tiltalte, og at de ikke skulle sende en ambulance, fordi Forurettede ik-ke ville med. Det var ikke hendes opfattelse, at Forurettedes tilstand var så alvorlig, at en ambulance var nødvendig. Hun vidste jo ikke, hvad der var sket, og hvor mange slag Forurettede havde fået. Forurettede fortalte nærmest ingenting. Forurettede var hele tiden ved be-vidsthed.

Vidne 5... forklarede, at han var gode venner med Forurettede. De havde kendt hinanden i en del år. De sås et par gange eller tre om ugen. Forurettede var en gemytlig og stille og rolig fyr. Han kunne godt lide at få noget at drikke. Han ændrede sig ikke, når han drak. Vidnet har ikke selv oplevet, at Forurettede har været i konflikt eller været voldelig, men han har hørt om det.

Han har kendt tiltalte i et par år. Hans forhold til tiltalte var ”både og” . Nogle gange var tiltalte i godt humør, andre gange kunne han være en djævel. Tiltalte kunne godt blive hidsig og finde på at give en ”flad” . Det har vidnet selv oplevet. Han kan ikke huske at have hørt om trusler mod tiltalte.

Som regel gik det godt, når tiltalte og Forurettede var sammen. De drak som regel sammen. Det var ikke til at finde ud af, om tiltalte og Forurettede var uvenner, heller ikke i perioden op til den 29. decem-ber 2024.

Forurettede kom hjem til ham og Vidne 4 sidst på dagen den 29. de-cember 2024. Han tror ikke, at han havde set Forurettede tidligere på dagen. Vidne 9 havde forinden ringet til ham for at spørge, om Forurettede måtte komme. Vidne 9 sagde, at Forurettede havde fået tæsk af tiltalte og var bange for at være hjemme. Forurettede så for-færdelig ud og var hævet i hele ansigtet. Han lignede en oppustelig dukke.

Forurettede sad på en stol og sagde ikke ret meget. De ringede til po-litiet, fordi Forurettede så ud, som han gjorde. Det var ikke noget, Forurettede bad om, men han gik med til det. Forurettede var bange for tiltalte. Forurettede skjulte sine smerter godt. De talte med Forurettede om, hvorvidt han skulle på skadestuen, men det ville han ikke. De prøvede at overtale ham. Vidnet lagde ikke mærke til, om Forurettede havde skader andre steder end i ansigtet. Vidnet var til stede, da politiet kom. Politiet talte med Forurettede. Han kan ikke huske, hvad Forurettede fortalte til politiet. Han havde selv drukket.

Da politiet var gået, gik de alle sammen til ro. Han var oppe omkring kl. 2-2.30 om natten, hvor Forurettede sagde, at han var sulten. Forurettede stod ved køleskabet og virkede normal. Ellers var vidnet ikke gået tilbage i seng. Forurettede fik et stykke kage. Da han stod op den følgende morgen, lå Forurettede død på sofaen. Forurettede lå halvt oppe i sofaen og halvt på gulvet. Vidnet var ikke i tvivl om, at Forurettede var død, fordi han var stiv. Forurettede faldt eller slog sig ikke, mens han var hos dem.

Forurettede kunne blive hidsig, hvis der var nogen, der provokerede ham længe nok. Forurettede virkede egentlig ikke påvirket om aftenen den 29. december 2024. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 360, 1. afsnit, forklarede han, at han må have forklaret således til politiet, når det står noteret i afhøringsrapporten. Han må derfor have oplevet Forurettede som påvirket. Han sov både før og efter, at han talte med Forurettede om natten.

Vidne 7... forklarede, at Forurettede var hendes fætter. De har kendt hinanden hele livet. Forurettede var stille og ro-lig. Han kunne selvfølgelig blive sur ligesom alle andre. Hun har aldrig oplevet Forurettede være voldelig.

Hun har kendt tiltalte i over 25 år. De var venner. Tiltalte var et rart og

behageligt menneske. Tiltalte har også temperament og kan blive hid-sig. Han kunne finde på at råbe og skrige og være voldelig. Det sidste stykke tid op til den 29. december 2024 så de hinanden et par gange om ugen. Hun kan ikke huske, om tiltalte har fortalt, at han modtog trusler.

Tiltalte og Forurettedes forhold var turbulent. Forurettede kom ofte hjem til hende og hendes kæreste for at sove, fordi han var bange for tiltalte. Forurettede har fortalt, at tiltalte før har givet ham en ”flad” . Hun har ikke selv oplevet det.

Forurettede kom hjem til hende den 29. december 2024 omkring kl. 13-13.30. Forurettede kom alene. Han virkede beruset og måske lidt irriteret. Hun så ikke, at Forurettede havde nogle skader. Forurettede klagede heller ikke over smerter. Hun ved ikke, om Forurettede var gået hjem til hende, eller om han var kørt på sin kabinescooter. Hun har hørt om, at Forurettede er væltet en enkelt gang på sin scooter. Forurettede fortalte ikke, at han var væltet den 29. december 2024, og hun har heller ikke hørt om det.

Tiltalte og Forurettede var vist ikke gode venner den 29. december 2024. Det drejede sig om en kasse øl. Hun overhørte en telefonsamtale mellem tiltalte og Forurettede. Tiltalte sagde til Forurettede, at han med det samme skulle komme med en kasse øl til tiltalte. Forurettede sagde, at det skulle han nok, men blev siddende hos hende.

Hun var ved at lave mad, da Vidne 1 kom. Tiltalte kom efterfølgende. Stemningen mellem tiltalte og Forurettede var ikke særlig god. Tiltalte gentog det med ølkassen. Tiltalte og Forurettede var irriterede på hi-nanden. Hun kan ikke huske, hvad der ordret blev sagt. Vidne 1 nævnte ikke noget og var kun hos dem i en halv time. Tiltalte var hos dem i 30-45 minutter. Det meste af tiden sad Forurettede i deres stue, idet han ikke ville konfronteres. Hun kan ikke huske, om tiltalte og Forurettede blev gode venner. Forurettede gik ikke ret lang tid efter, at til-talte var gået. Hun ved ikke, hvor Forurettede gik hen. Der er ca. 800 meter mellem hendes adresse og Forurettedes adresse.

Hun modtog senere samme aften en video fra tiltalte. Videoen viste, at tiltalte havde slået Forurettede. Hun har ikke set videoen. Efter at hun havde modtaget videoen, hentede tiltalte Forurettedes telefon, som han havde glemt. Hun kan ikke huske, hvornår hun modtog videoen. Forevist foto på side 381 forklarede hun, at det godt kan passe, at hun modtog videoen den 29. december 2024, kl. 17.57, og at hun forinden havde modtaget et opkald fra tiltalte, som hun ikke besvarede. Hun vidste på det tidspunkt ikke, hvad der var sket. Tiltalte fortalte det hel-ler ikke, da han hentede Forurettedes telefon. Tiltalte viste hende ikke, at han havde skader. Tiltalte var højst hos hende i 20 minutter. Der var

ikke noget unormalt ved tiltaltes opførsel. Han var ikke oppe at køre. Hun kan ikke huske, om hun senere på aftenen var i kontakt med tiltal-te. Næste morgen blev hun vækket af Vidne 4 og Vidne 5, der fortal-te, at hendes fætter var død.

Forurettede boede sammen med Vidne 1, der var kæreste med tiltalte. Derfor var tiltalte og Forurettede ofte sammen. Forurettede har nogle gange sagt til hende og hendes kæreste, at han gerne ville have sit hus for sig selv. Forurettede har ikke sagt, at han ikke ville være venner med tiltalte.

Hun så også Forurettede og tiltalte hos Person 2 om formiddagen den 29. december 2024. Hun kan ikke huske, at der blev talt om, at tiltalte hav-de slået Forurettede dagen forinden. Forholdt sin forklaring til politiet, side 343, 3. afsnit, forklarede hun, at hun godt kan genkende sin for-klaring, når den bliver oplæst. Hvis det står i afhøringsrapporten, er det fordi, hun har forklaret det.

Foreholdt sin forklaring til politiet, side 343, 2. sidste afsnit, forklarede hun, at hun godt kan genkende sin forklaring, når den bliver oplæst. Hvis det står i afhøringsrapporten, er det fordi, hun har forklaret det. Hun var selv påvirket af alkohol den 29. december 2024. Hun synes ik-ke, at Forurettede virkede så påvirket.

Forurettede havde en kabinescooter. Han havde også lånt en knallert af Vidne 6. Hun ved, at Forurettede tidligere er væltet på sin kabinesco-oter, men hun har ikke hørt om, at han er væltet på knallert.

Vidne 10... forklarede, at Forurettede var en af hans gode venner. De har kendt hinanden i ca. tre år. De så hinanden 3-4 gange om ugen. Forurettede var ”verdens bedste dreng” . Der var ik-ke noget ondt i ham. Han har ikke set Forurettede være i slagsmål.

Han kender tiltalte og har kendt ham i 1-1½ år. Tiltalte har aldrig gene-ret vidnet. Forurettede har fortalt ham, at tiltalte har truet Forurettede og givet ham ”en på nakken” . Det er nok sket et par gange sidste år. Han har ikke selv set det, men alene fået det fortalt af Forurettede. Forurettede kom hjem til dem og sov, hvis der var problemer med til-talte derhjemme.

Han ved, at Forurettede og tiltalte havde noget indbyrdes omkring Vidne 1. Han blandede sig udenom. De var voksne mænd og burde kunne tale om det. Tiltalte og Forurettede har haft deres kontroverser, men han ved ikke mere om det.

Den 29. december 2024 kom Forurettede hjem til ham og Vidne 7 om eftermiddagen. Han kom alene og virkede, som han plejede. Han kunne

ikke se nogle skader på Forurettede. Han klagede heller ikke over smerter. Tiltalte kom forbi senere. Stemningen mellem tiltalte og Forurettede var ikke god. De havde en diskussion om øl, fordi Forurettede ikke ville komme op med en kasse øl til tiltalte. De var ikke fysiske over for hinanden.

Tiltalte og Vidne 1 gik først hjem. Forurettede gik efterfølgende hjem. Han tror, at Forurettede ville være blevet, hvis han var utryg ved at ta-ge hjem. Forurettede havde en kabinescooter, som han altid kørte på. Forurettede har også kørt på knallert. Han ved ikke, hvordan Forurettede kom rundt den 29. december 2024. Forurettede fortalte ikke, at han var væltet på knallert.

Han var ikke i kontakt med hverken tiltalte eller Forurettede, efter de forlod hans og Vidne 7's bopæl. Forholdt sin forklaring til politiet, side 371, sidste afsnit, forklarede han, at han i dag ikke kan huske, at tiltalte ringede om aftenen den 29. december 2024, men hvis han har forklaret det til politiet, er det nok rigtigt.

Han kan ikke huske, om han også så tiltalte og Forurettede ved Person 2 tidligere på dagen den 29. december 2024. De var alle sammen påvir-kede.

Speciallæge i retsmedicin Vidne 11... forklarede, at dødsårsagen antages at være bristninger i leveren med blødning ud i bughulen. Når de bruger ordet ”antages” betyder det, at det er deres bedste bud på en dødsårsag, og at der ikke er noget, der modbeviser det. Der blev ikke fundet andet, der kunne forklare dødsfaldet. De ef-terfølgende undersøgelser ændrede ikke på deres antagelse.

Vedrørende læsionerne på leveren blev der fundet tre relativt overfla-diske bristninger. Ved øjesyn virkede blødningerne friske. Undersøgel-serne i mikroskop viste, at der var tegn på, at kroppen havde forsøgt at hele sig selv, hvilket er en reaktion, der typisk opstår efter lidt tid. Hun kan ikke tidsangive det nærmere, herunder sige om der er tale om timer eller dage.

Bristninger af leveren opstår typisk ved en kompression af bugen. Læ-sionerne på leveren var på bagsiden af leveren og lå tæt på hinanden. Det er muligt, at læsionerne stammer fra ét traume, men det kan også skyldes flere traumer. Betegnelsen ’kraftigt stumpt traume’ dækker over, at der har været en del kraft bag. De bruger ofte betegnelsen, hvis der er knoglebrud, hvilket der ikke var her. Et stumpt traume kan være et slag, men det kan også være et spark.

Bristninger af leveren kan ikke opstå spontant eller på grund af syg-dom. Der skal et kraftigt traume til. Et traume mod bugen kan ikke al-

tid ses udvendigt. Det er fordi, at vævet i bugen giver sig. Det er mest oplagt, at det er læsion 14 på bugen, der har forårsaget bristningerne, men det kan også være sket ved de øvrige traumer i siden eller på ryg-gen. Hvis man ligger på maven og får et traume mod ryggen, kan der ske kompression og skade på organerne.

Det er ikke muligt at fastsætte et nærmere tidspunkt for, hvornår læsio-nerne er opstået. Man kan ikke sige, hvor mange timer der er gået. Man kan se, at kroppen har en reaktion, som typisk indtræffer efter ca. 30 minutter. Der er ikke noget, der taler imod, at skaderne skulle være påført på det oplyste tidspunkt. Der har været en siveblødning. Det er muligt, at en siveblødning lukker sig selv, men det afhænger af forhol-dene for den enkelte person. Blødningen kan foregå over lang tid, og det kan ende med, at man dør af det.

En sådan siveblødning i bughulen vil forventeligt give smerter. De an-førte 1,2 liter blod i bughulen er en stor mængde. Den anførte mængde er alene et minimum, da der altid går noget til spilde i forbindelse med opmålingen. Tab af den mængde blod vil også være farligt, selv hvis man bliver behandlet.

Man kan ikke med sikkerhed sige, at en sådan blødning i bughulen ville være blevet opdaget, hvis man var taget på sygehuset. Det kommer an på, hvordan man præsenterer sig og med hvilke skader. Hvis man bli-ver indlagt til observation, vil en blødning i  bughulen kunne opdages ved blandt andet faldende blodtryk, bleghed og koldsved. De sympto-mer ville have givet en indikation på, at der var en indre blødning et sted. Nogle vil kunne overleve et sådan blodtab, men andre vil ikke. Det er dog meget muligt, at afdøde ville have overlevet, hvis han var kommet under behandling.

Bruddet på næsebenet er også opstået som følge af et kraftigt stumpt traume. Et knoglebrud er som udgangspunkt forårsaget af et kraftigt stumpt traume. Det kan både være et slag og et spark. Det vil typisk have blødt fra næsen. Der blev ikke fundet blod i luftvejene.

Der blev fundet fladformede blødninger i øjnenes senehinder. Det bety-der, at der alene var blødning forrest i øjet. Blødningerne kan skyldes et direkte stumpt traume mod øjenomgivelserne. Det kan ikke udeluk-kes, at blødningerne er forårsaget af et kraftigt stumpt traume, men det kan også være et moderat stumpt traume. Det vil typisk være separate traumer, medmindre begge øjne er ramt på samme tid. Der var ret store blodudtrædninger omkring øjnene og generelt i panderegionen. Der blev ikke fundet punktformede blødninger i øjnene, som typisk ses ved halsgreb. De var særligt opmærksomme herpå, fordi der var læsioner på halsen.

Beskrivelsen af en læsion som frisk betyder, at den er opstået inden for det seneste døgn. Alle 43 skader blev vurderet friske og således ikke ældre end 24 timer. Vurderingen af blodunderløbne mærker foretages på baggrund af deres farve, da sådanne mærker skifter farve efter noget tid. Det kan godt være individuelt betinget. Røde og violette farver markerer, at læsionen er frisk. Hudafskrabninger vurderes friske, når der ikke er skorpedannelse eller indtørring. Det er kroppens måde at hele på.

De to skarprandede læsioner på venstre hånd kan stamme fra en kniv eller en anden lignende skarp genstand. Sådanne læsioner vil typisk ik-ke opstå efter slag eller spark, medmindre der er en skarp kant på en genstand. Disse læsioner blev også vurderet friske og pådraget inden for 24 timer. De vurderede ikke læsionerne til at være selvpåførte. Af-værgelæsioner er i udgangspunktet ikke anderledes end andre læsioner. Det afgørende for vurderingen er placeringen af læsionerne. Det kan ikke afvises, at læsionerne er afværgelæsioner baseret på deres place-ring, men der er ikke tale om typiske afværgelæsioner, da de sidder i håndfladerne.

Der blev fundet blødninger i ansigtets bløddele. Det betyder, at blød-ningerne er lidt dybere og ikke er helt overfladiske. Et moderat traume vil også give blødninger i underhuden. Der blev ikke fundet andre knoglebrud i ansigtet end næsebenet.

Der var i læsion 1 noget, der lignede et mønster. Deres tanke var, at mønsteret stammede fra en skosål eller en anden genstand med møns-ter. Forevist foto visende læsion 1 på side 281 forklarede hun, at læsi-on 1 dækker over hele panden. Delområdet over højre øjenbryn har et mønster. De vidste ikke, hvad der var gået forud, så de forholdt sig ik-ke konkret til, hvad mønsteret kunne skyldes. Et slag med en hånd vil ikke afgive et sådant mønster. Det er mest sandsynligt, at det skyldes spark med en sko. Det kan i princippet også stamme fra et tyndt stykke stof med mønster. Der vil i så fald skulle lægges kraft bag stoffet.

Fundet af 43 læsioner behøver ikke at betyde, at der er påført 43 trau-mer. Nogle af læsionerne kan være påført ved det samme traume.

Afdødes ernæringstilstand var spinkel og kronisk præget. Det betyder, at hans udseende ikke var alderssvarende. Han så ældre ud, end han var. Alle organfund er fremhævet i erklæringen, herunder også svind i hjernen. Det støtter op om vurderingen af afdøde som kronisk præget.

Et anslag mod et underlag ved et fald vil også kunne karakteriseres som et stumpt traume. Man vil typisk ikke få skader på de indre orga-ner ved et fald, medmindre man falder mod en kant.

Bristninger i leveren ses sjældent i voldssager. Organerne er typisk godt beskyttet mod udefrakommende traumer.

...

Vidnet forklarede, at den fundne alkoholkoncentration ved en typisk person blandt andet vil medføre længere reaktionstid og højere smerte-tolerance. Man vil typisk også have sværere ved at tage vare på sig selv, og man vil lettere kunne falde. Påvirkningen af alkohol afhænger af, hvor alkoholtilvænnet man er. Man kan derfor ikke alene ud fra en promille sige noget om en persons tilstand.

De traumer, der har forårsaget læsionerne i bugen og på næsen, er vur-deret til at være kraftige stumpe traumer. De øvrige læsioner er som udgangspunkt vurderet til at være påført ved lette til moderate traumer, men det kan ikke udelukkes, at de også har været kraftige.

..."

"...

Politiassistent Vidne 3... forklarede, at han var på arbejde om aftenen den 29. december 2024, da de fik en anmeldelse om, at en per-son var blevet overfaldet i eget hjem og havde søgt tilflugt hos en be-kendt.

Han og en kollega kom til anmelders adresse omkring kl. 21. Den kvin-delige anmelder tog imod dem på gårdspladsen. Hun var tydeligt beru-set. Det kan godt passe, at hun hed Vidne 4. Hun fortalte, at Forurettede havde fået tæsk af en person ved navn Tiltalte. Hun fortalte ikke yderligere om, hvad det var for nogle tæsk.

Anmelderen viste dem ind i stuen i hovedhuset, hvor der stod mange flasker på spisebordet. Stedet bar tydeligt præg af et drikkelag. Det var vidnets opfattelse, at der havde været fest, og stemningen virkede god. Alle tilstedeværende var mere eller mindre berusede. Forurettede sad med ryggen til døren. Der sad også to andre mænd. Belysningen var meget dunkel. Vidnet havde ikke set Forurettede før, men han kunne se, at Forurettede var hævet i ansigtet. Forurettedes øjne og kindben bar præg af slag. Forurettede var meget stille og noget beruset. Han spurgte anmelderen, om det var normal adfærd for Forurettede, hvil-ket hun bekræftede. Han forsøgte også at få nogle oplysninger ud af Forurettede, men det var svært.

Det var vidnets klare indtryk, at Forurettede hverken ønskede lægehj-ælp eller politiets hjælp. De opfordrede ham kraftigt til at søge lægehj-ælp, men det afviste han. Forurettede fortalte ikke, hvad der var sket, men vidnet vurderede, at Forurettede havde fået slag mod ansigtet ba-seret på skaderne. Forurettede blødte ikke. Han fik ikke at vide, at

Forurettede havde skader andre steder end i ansigtet. Det var hans vurdering, at skaderne ikke var helt nye, men at de var påført samme dag. Det var ikke hans opfattelse, at det var strengt nødvendigt for Forurettede at modtage lægehjælp. Han havde ringet 112, hvis han havde vurderet anderledes.

Forurettede fortalte ikke nærmere om, hvordan han havde fået tæsk. Alle de tilstedeværende ville gerne fortælle. En af dem fortalte, at han var udlejer af det hus, hvor Forurettede boede, men ellers fik vidnet ikke noget at vide, der var relevant for sagen.

De tog efterfølgende hen til Forurettedes adresse, hvor de mødte til-talte og en kvinde samt yderligere en mandsperson. Tiltalte virkede ro-lig og fattet. Tiltalte sad ved et stuebord. Kvinden var godt beruset og nok også påvirket af stoffer. Hun var usammenhængende, og det var ikke muligt at afhøre hende.

Han tog tiltalte med ud i køkkenet. Tiltalte fortalte, at han og Forurettede havde hygget sig hele dagen, men at Forurettede var blevet sur over manglende udbetaling af offentlige midler. Forurettede havde på et tidspunkt trukket en kniv, og tiltalte var nødt til at værge for sig. Til-talte fremviste en mindre rift, der sad placeret mellem tiltaltes pege- og tommelfinger. Tiltalte sagde, at han havde givet Forurettede nogle lus-singer for at få ham til at falde til ro. Tiltalte foreviste en kniv i køk-kenskuffen, som stemte overens med tiltaltes beskrivelse af kniven med et knækket skæfte. Tiltalte forklarede ikke yderligere og ønskede ikke politiets indblanding. Tiltalte havde blod på et jakkeærme, som vidnet tørrede af og sikrede DNA fra. Det var svært at lave en egentlig ger-ningsstedsundersøgelse på grund af rod og smuds. Vidnet så ikke no-get blod.

Tiltalte virkede mindre påvirket af alkohol end de andre. Tiltalte virke-de ikke bange. Han blev afhørt med en sigtets rettigheder. Tiltaltes for-klaring gav indtryk af, at han muligt havde handlet i nødværge, hvilket umiddelbart stemte overens med de fund, der blev gjort på stedet. Til-talte blev derfor ikke sigtet. Vidnet havde ikke afhørt Forurettede om, hvad der var sket. Vidnet og hans kollega vurderede, at der var tale om et drikkelag, hvor en diskussion om et ligegyldigt spørgsmål havde ta-get overhånd og givet sig udslag i nogle tæsk. De havde ingen opfattel-se af, hvor alvorligt det stod til.

..."

Personlige forhold

Tiltalte er tidligere straffet ved

dom af 20. juli 1995 med fængsel i 11 måneder for overtrædelse af straffe-

lovens § 244, jf. § 247, stk. 1, fastsat som en fællesstraf med tidligere be-tinget straf,

dom af 9. oktober 1995 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af bl.a.

straffelovens § 123, fastsat som en tillægsstraf til dom af 20. juli 1995, dom af 19. november 1996 med fængsel i 7 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, fastsat som en fællesstraf med rest-straf ved prøveløsladelse på 154 dage. Dommen blev stadfæstet ved anke-dom af 19. marts 1997,

dom af 11. august 1999 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1,

dom af 23. maj 2001 med fængsel i 7 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 266, fastsat som en fællesstraf med reststraf ved prøveløsladelse på 44 dage,

dom af 6. september 2001 med fængsel i 50 dage for overtrædelse af straffelovens § 266,

dom af 7. januar 2003 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 266,

dom af 26. marts 2003 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straf-felovens § 244, jf. § 247, stk. 1,

dom af 15. april 2004 med fængsel i 10 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 123, fastsat som en fællesstraf med reststraf ved prøveløs-ladelse på 62 dage,

dom af 18. januar 2005 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, § 260, nr. 1, og § 266, fastsat som en fælles-straf med reststraf ved prøveløsladelse på 104 dage, dom af 17. november 2005 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 266,

dom af 21. maj 2014 med fængsel i 8 måneder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 244, jf. § 247, stk. 1, og dom af 28. oktober 2020 med fængsel i 3 måneder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Speciallæge i psykiatri Læge og ledende Overlæge har i retspsykiatrisk erklæring af 20. maj 2025 konkluderet følgende:

"...

Tiltalte har ved mentalundersøgelsen ikke været sindssyg, og der er ej heller grund til at antage, at han har været dette på tidspunktet for det nu påsigtede.

Han er klinisk og ved psykologisk undersøgelse fundet at være begavet lavt i normalområdet, og der er ingen tegn til demens eller epilepsi.

Han har siden teenageårene haft et stort misbrug af alkohol samt et mindre misbrug af hash. Han har i perioder været uden misbrug, ek-sempelvis under afsoninger og i forbindelse med misbrugsbehandling,

men han har altid genoptaget misbruget igen og er ikke motiveret for helt at ophøre med dette. Han var påvirket af alkohol på tidspunktet for det nu påsigtede, men der er ingen grund til at antage, at der har været tale om en heraf betinget patologisk rus.

Han har siden barndommen haft betydelige adfærdsvanskeligheder bå-de i skolen, hvor han var urolig, ukoncentreret og med mange udebli-velser, og han blev bortvist fra skolen i 8. klasse, samt i hjemmet med-førende kontakt til sociale myndigheder. Han har siden skoletiden kor-tvarigt haft forskellige former for ufaglært arbejde, men kom senere på kontanthjælp gennem en periode, inden han blev tilkendt førtidspensi-on, 31 år gammel, på grund af manglende evne til at indgå i arbejds-markedet. Han har siden da boet en del forskellige steder og har i læn-gere perioder afsonet fængselsstraffe. Han har færdedes i miljøer præ-get af misbrug og kriminalitet.

Han har aldrig været i nogen form for psykiatrisk behandling.

Ved herværende undersøgelse fremtræder han helt uden tegn til sinds-sygdom eller sygdom indenfor det affektive område. Han har været fuldstændig samlet og relevant, men meget overfladisk, påfaldende u-påvirket af situationen, konkret og enkel, upåvirket af tidligere afsonin-ger, ansvarsfralæggende, med manglende respekt for sociale regler og normer, ringe empati og lav frustrationstolerance. Ved psykologisk un-dersøgelse er han fundet affektflad, ansvarsforskydende, præget af manglende empati og anger, impulsiv og overfladisk, selvovervurde-rende og med begrænset indsigt i egen adfærd.

Han findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men der kan ikke, såfremt han kendes skyldig i det nu påsigtede, peges på andre foran-staltninger som værende mere formålstjenlige med henblik på at fore-bygge fornyet ligeartet kriminalitet, for hvilket der skønnes at være en ikke ubetydelig risiko, end evt. forskyldt straf. I tilfælde af betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales vilkår om mis-brugsbehandling.

Efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans per-son, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, kan det ikke antages, at han frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred el-ler frihed at anvendelse af forvaring findes påkrævet.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i udtalelse af 24. juli 2025 bl.a. har udtalt følgende:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af frem-

sendte akter med erklæring af 20. maj 2025 ved ledende Overlæge, Retspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, om Tiltalte udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet. På tiden for det påsigtede var han påvirket af alkohol og euforiserende stoffer, men der er ikke holdepunkter for abnorm re-aktion herpå.

Tiltalte er opvokset under belastede forhold. Han klarede sig dårligt i skolen, hvor han blev undervist i specialklasse. I 8. klasse blev han anbragt på institution, og skolegangen blev afsluttet uden bestået afgangsprøve. Han har påbegyndt faglig uddannelse, men ikke gennemført denne. Han har tidligt påbegyndt et omfattende og blandet misbrug. Han har levet omskifteligt med hyppige flytninger og korterevarende samlivsforhold. Han er tilkendt førtidspension. Han har talrige gange afsonet længerevarende frihedsstraffe for personfarlig kri-minalitet. Han har et par gange været i kontakt med psykiatrien, men bortset fra korterevarende tilfælde med misbrugsudløste psykotiske symptomer, er der ikke konstateret egentlig sindssygdom.

Ved mentalundersøgelsen findes Tiltalte at være apsykotisk, men præget af udtalt personlighedsmæssig forstyrrelse. Ved intelligenstestning findes han placeret i det såkaldte sinkeområde, om kan derfor betegnes som lavt normalt begavet. Ved psykometrisk undersøgelse findes moderat til høj risiko for recidiv til personfarlig kri-minalitet.

Retslægerådet vurderer, at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan der ikke peges på foranstaltninger efter samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige, til at forebygge yderligere lovovertrædelser, end straf.

Retslægerådet vurderer endvidere, at Tiltalte på baggrund af den svært afvigende personlighed og omfanget af tidligere personfarlig kriminalitet, udgør en nærliggende fare for andres liv, lege-me, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1, med nogen sandsynlighed er påkrævet for at forebygge denne fare.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har 2 døtre. Den en af hans døtre har 2 børn og en til på vej. Han ser jævnligt den ene af sine døt-re, og hun har også besøgt ham i arresten. Han har deltaget i børnefødselsda-ge sammen med Vidne 1, og i den forbindelse har han også haft kontakt til hans døtres mor.

Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 30. december 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

Kendelse:

Alle dommere og nævninger udtaler:

Det kan efter bevisførelsen, herunder de lægelige oplysninger, lægges til grund, at Forurettede afgik ved døden den 30. december 2024 kortere tid forud for kl. 05.33, og at dødsårsagen må antages at være bristninger i leveren med blødning ud i bughulen. Bristningerne må antages at være følger efter kraftige stumpe traumer.

Det kan videre efter den troværdige forklaring fra Vidne 1, og til dels også tiltaltes egen forklaring, lægges til grund, at tiltalte udøvede vold i form af slag og spark imod Forurettede den 29. december 2024 cirka kl. 19 på Adresse 1. Vidne 1 har således forklaret, at tiltalte i stuen i forlængelse af et skænderi slog Forurettede flere gange i hovedet både med knytnæve og med flad hånd, at Forurettede flere gange for-søgte at flygte, hvorefter tiltalte trak ham ind i huset, og voldsudøvel-sen fortsatte. Hun har videre forklaret, at tiltalte fra køkkenet sagde, henvendt til Forurettede, ”skal du true mig med kniv” eller lignende. Det kan ikke bevismæssigt lægges til grund, at Forurettede stak ud efter tiltalte med kniven, men derimod at han for at forsvare sig hentede en kniv i køkkenet og stod med den overfor tiltal-te, hvorefter tiltalte fortsatte voldsudøvelsen mod Forurettede. Vidne 1 har vedrørende denne del af voldsudøvelsen for-klaret, at hun nu så tiltalte tildele Forurettede, der lå på gul-vet i fosterstilling, mindst 5 yderligere slag med knytnæve mod hove-det, samt at hun til sidst så tiltalte sparke Forurettede så hårdt i hovedet, at hans hoved røg bagover, hvorefter hun vendte ryg-gen til.

Tiltalte har om den samlede voldsudøvelse selv forklaret, at han tildelte Forurettede mellem 5 og 7 knytnæveslag, hvoraf de 2 ramte i maven, og 2-3 spark mod kroppen og mod skulderen.

Det kan lægges til grund, at alle 3 tilstedeværende var påvirkede af al-kohol.

Der er fremlagt fotos af Forurettede taget mellem voldsudø-velsen og dødstidspunktet. På disse billeder ses Forurettede stærkt forslået i ansigtet, hævet med mange rødlige blodudtrædninger,

blod og hvad der fremtræder som en brækket næse.

Alle de vidner, som har hjulpet Forurettede efter voldsudø-velsen, har beskrevet, hvordan han var bange og ikke turde være hjem-me hos sig selv, hvor tiltalte opholdt sig, ligesom han ikke ønskede at tale nærmere om volden, som tiltalte havde udsat ham for.

Ifølge obduktionserklæringerne sammenholdt med forklaringen afgivet af speciallæge i retsmedicin Vidne 11 kunne der påvi-ses i alt 43 læsioner, der alle var friske, det vil sige påført indenfor 24 timer. De påviste blodunderløbne mærker og hudafskrabninger (læsion 1-32, 35-43) er ifølge obduktionserklæringen følger efter flere stumpe traumer, bruddet af næsebenet er følge efter et kraftigt stumpt traume, og det påviste blodunderløbne mærke i panden med tværgående møns-ter må antages at være påført ved spark. De påviste bristninger i leve-ren må antages at være følger efter kraftige stumpe traumer og kan ifølge de lægelige oplysninger muligt være efter slag eller lignende.

Der er ikke oplysninger i sagen, som tyder på, at Forurettede skulle være blevet påført de omhandlede læsioner på anden vis end ved den vold, som tiltalte udsatte ham for.

På den baggrund er det bevist, at tiltalte har udøvet vold mod Forurettede som anført i tiltalen, det vil sige i noget videre om-fang, end tiltalte selv har forklaret. Retten lægger i den forbindelse navnlig vægt på de lægelige oplysninger om læsionerne og forklaringen afgivet af Vidne 1.

Bevisførelsen giver ikke grundlag for at antage, at tiltalte i forbindelse med voldsudøvelsen er blevet udsat for noget uretmæssigt angreb. Det kan herved lægges til grund, at Forurettede efter ad flere omgange at være blevet udsat for vold i form af adskillige knytnæves-lag, og efter at han flere gange havde forsøgt at flygte og var blevet trukket tilbage og ind i huset af tiltalte, gik ud i køkkenet og hentede en kniv til at forsvare sig med, hvorefter tiltaltes voldsudøvelse fortsat-te. Henset til den forudgående voldsudøvelse er der således ikke grund-lag for at anse nogen del af voldsudøvelsen for omfattet af straffelo-vens § 13, stk. 1 eller 2.

Voldsudøvelsen indebar, at Forurettede blev påført adskilli-ge slag og spark, herunder spark mod hovedet og kroppen, efter at han lå på gulvet i fosterstilling og var helt værgeløs. Hertil kommer, at Forurettede som nævnt forsøgte at flygte, hvorefter tiltalte trak ham tilbage i huset og fortsatte voldsudøvelsen med stigende styr-ke. Efter skadernes karakter og antal lægger retten til grund, at voldsu-døvelsen har bestået af slag og spark med stor kraft rettet mod bl.a. an-sigtet, ligesom tiltalte allerede indledningsvis må antages at have været

Forurettede fysisk overlegen. Det kan efter forklaringen af-givet af Vidne 1 sammenholdt med de lægelige oplysninger vedrørende læsion 1 lægges til grund, at tiltalte havde kondisko på, da han sparkede Forurettede. Retten finder på den baggrund og efter en samlet vurdering af voldens karakter og omfang tiltalte skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestil-fælde, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Efter voldens karakter og grovhed finder retten endvidere, at det for tiltalte har været påregneligt, at den meget omfattende vold, han udø-vede, kunne medføre døden. Forurettedes død må derfor til-regnes tiltalte som en uagtsom følge af den udøvede vold. Det bemær-kes hertil, at tiltalte allerede under grundlovsforhøret forklarede, at han var bange for at slå Forurettede ihjel, hvis han slog på ham, fordi Forurettede var meget lille og spinkel.

Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Thi bestemmes:

Tiltalte, er skyldig i legemsangreb af sær-lig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde med døden til føl-ge, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

..."

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 2 stemmer for at idømme tiltalte forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1, idet der herved efter karakteren af det forhold, tiltalte er fundet skyldig i, sammenholdt med antallet af tidligere straffe og de lægelige oplys-ninger, herunder om tiltaltes personlighed, lægges til grund, at tiltalte frem-byder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for en tidsbestemt fængselsstraf er påkrævet for at forebygge denne fare.

Der er afgivet 10 stemmer for at idømme tiltalte en tidsbestemt fængselsstraf, idet der herved efter de samme oplysninger og særligt efter oplysningerne om tidspunkterne for de seneste straffe, tiltalte er blevet idømt for personfarlig kriminalitet, og indholdet af de lægelige oplysninger, ikke med tilstrækkelig sikkerhed er fundet, at tiltalte frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for en tidsbestemt fængselsstraf er påkrævet for at forebygge denne fare, jf. straffe-lovens § 70, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte idømmes en tidsbestemt fængselsstraf.

Der er er afgivet 2 stemmer for at idømme tiltalte en fængselsstraf på 7 år.

Der er afgivet 10 stemmer for at idømme tiltalte en fængselsstraf på 8 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 8 år, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Der er ved straffens fastsættelse af både mindretallet og flertallet lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i ved en særdeles grov voldsudøvelse at have forvoldt en anden persons død, at der ikke foreligger formildende omstæn-digheder og på tiltaltes tidligere straffe for personfarlig kriminalitet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 8 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Dom i sag om vold med døden til følge

Dom afsagt: 11. september 2025

Tiltalte idømt 8 års fængsel for vold med døden til følge

Sagsnummer: SS 7-3034/2025

En nu 57-årig mand, Tiltalte, var tiltalt for den 29. december 2024 at have udøvet vold af særlig, rå brutal eller farlig karakter med døden til følge ved i Landsby at have tildelt en da 48-årig mand, Forurettede, flere slag i hovedet og på kroppen med både flad og knyttet hånd, hvilket blandt andet medførte, at Forurettede faldt omkuld, samt herefter mens Forurettede lå på jorden at have tildelt ham flere slag i hovedet og på kroppen med knyttet hånd, ligesom Tiltalte sparkede Forurettede flere gange i både hovedet og på kroppen, alt hvorved Forurettede blandt andet pådrog sig brud på næsebenet og bristninger i leveren, hvilket medførte, at Forurettede afgik ved døden.    

Tiltalte erkendte at have udøvet vold i form af slag og spark, men ikke at der var tale om grov vold omfattet af straffelovens § 245. Tiltalte gjorde gældende, at en del af volden var udøvet i nødværge.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at tiltalte er skyldig efter tiltalen. Retten lagde i den forbindelse navnlig vægt på de lægelige oplysninger om læsionerne på Forurettede og en forklaring afgivet af et vidne, der overværede dele af voldsudøvelsen. Voldsudøvelsen indebar, at Forurettede blev påført adskillige slag og spark, herunder spark mod hovedet og kroppen, efter at han lå på gulvet i fosterstilling og var helt værgeløs. Hertil kommer, at Forurettede forsøgte at flygte, hvorefter tiltalte trak ham tilbage i huset og fortsatte voldsudøvelsen med stigende styrke. Efter skadernes karakter og antal lagde retten til grund, at voldsudøvelsen havde bestået af slag og spark med stor kraft rettet mod bl.a. ansigtet, ligesom tiltalte allerede indledningsvis måtte antages at have været Forurettede fysisk overlegen.

Volden blev henført under den grove voldsbestemmelse i straffelovens § 245, stk. 1, og retten fandt det også bevist at volden, der var i gentagelsestilfælde, havde medført døden. Retten lagde efter de lægelige oplysninger til grund, at dødsårsagen måtte antages at være bristninger i leveren med blødning ud i bughulen, hvilket måtte antages at være følger efter kraftige slag eller spark.

Retten dømte således tiltalte efter anklageskriftet.

Anklageren havde påstået tiltalte idømt forvaring, subsidiært fængselsstraf.

Straffen blev ved sagen, der var en nævningesag, fastsat til fængsel i 8 år og tiltalte blev således ikke idømt forvaring.

Der blev afgivet 2 stemmer for forvaring og 10 stemmer for en tidsbestemt straf.

Der blev afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 2 stemmer for fængsel i 7 år.

Tiltalte valgte ikke at anke dommen.