Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 20. februar 2025 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.
Som dommere fungerede landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Anne Thalbitzer og Mathias Eike (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
15. afd. nr. S-285-25:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(Forsvarer, besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Lyngby (1-340/2023) med bilag, kære-skrift af 24. januar 2025 fra den beskikkede forsvarer, advokat Forsvarer, og ret-tens fremsendelsesbrev af 4. februar 2025.
Forsvarer har som forsvarer for Tiltalte kæret be-slutning truffet af Retten i Lyngby den 17. januar 2025, hvorefter forsvarerens anmodnin-gen om forhåndsgodkendelse af, at denne er berettiget til salær og godtgørelse for udlæg i forbindelse med en rejse til England med henblik på klientsamtale af to dages varighed, ikke blev imødekommet.
- 2 -
Kæreskriftet må forstås således, at forsvareren nedlægger påstand om, at hans anmodning om forhåndsgodkendelse imødekommes. Til støtte herfor er anført bl.a., at retten tidligere har imødekommet lignende anmodninger om udlandsrejse med henblik på at gennemgå akter med Tiltalte i London, og der er siden sidste besøg, som nu lig-ger 10 måneder tilbage i tiden, fremsendt en lang række nye dokumenter, ligesom der tilli-ge er materiale i sagen i øvrigt, som der fortsat mangler gennemgang af, og som Tiltalte nu ønsker at gennemgå. Det følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, 2. pkt., at Tiltalte har ret til en sådan gennemgang af materiale omfattet af sagen, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, ligesom adgangen hertil er beskyttet af artikel 6, stk. 3, litra b, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 21 i FN’s ”Basic Principles on the Role of Lawyers ” og d e advokatetiske regler.
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, at der tilkommer en offentlig forsvarer veder-lag af statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter, som denne med føje har haft i forbindelse med hvervet. Der kan efter punkt A.12 i landsretspræsidenternes vejledende takster for salærer til bl.a. forsvarere i straffesager ydes rejsegodtgørelse mv. i forbindelse med en forsvarers rejse til udlandet – for eksempel i forbindelse med afhøringer. Vederlag og rejsegodtgørelse mv. fastsættes i almindelighed i forbindelse med sagens afslutning, idet der efter praksis dog kan indhentes forhåndsgodkendelse af, at forsvareren vil være berettiget til salær og godtgørelse af rejseudgifter i forbindelse med at påtænkt udlandsrej-se. Godkendelse forudsætter, at rejsen konkret skønnes rimelig og nødvendig for udførel-sen af et tilstrækkeligt forsvar.
Det fremgår af sagen, at forsvareren tidligere er meddelt forhåndsgodkendelse til rejser til England med henblik på klientbesøg i august/september 2023 i forbindelse med politiafhø-ring, og i oktober/november 2023 med henblik på gennemgang af akter i hvilken forbindel-se retten bemærkede, at der ikke kunne forventes godkendelse af yderligere rejseomkost-ninger på det foreliggende grundlag. Endvidere er der forhåndsgodkendt rejser, som efter det oplyste er gennemført i marts 2024 i forbindelse med afhøring af Tiltalte og i august 2024 med henblik på gennemgang af afhøringsrapport.
- 3 -
Landsretten finder, at der ikke på baggrund af det, som advokat Forsvarer har anført, er grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering, hvorefter der ikke på det forelig-gende grundlag kan forhåndsgodkendes endnu en rejse til England i sagen.
Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.