Dom
RETTEN I NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 12. september 2025
Rettens nr. 1-1882/2025
Politiets nr. 1900-73112-00011-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1998)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 20. maj 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
1900-73112-00011-24
straffelovens § 237, jf. § 21 – forsøg på manddrab, ved i perioden mellem den 29. november 2024 ca. kl. 23.30 og den 30. november 2024 ca. kl. 01.45 på Adresse i By 1, over en periode på ca. to timer, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte
a)pressede en jagtkniv ind mod maven på Forurettede 1, der lå i sengen, hvorved hun blev stukket i bugen, samtidig med han udtalte ”jeg burde bare slå dig ihjel når du er sådan der” eller lignende,
b)hev fat i håret på Forurettede 1, der forsøgte at flygte gennem køkkenvinduet, og hev hende ned på gulvet, slog hende i hovedet og udtalte ”det er for sent nu” eller lignende og ”nu slår jeg dig ihjel” eller lignende, hvorefter tiltalte med begge hænder flere gange tog kvælertag på Forurettede 1, der mistede bevidstheden, ligesom tiltalte bed hende i øret,
c)knuste et vinglas i hovedet på Forurettede 1, der var kravlet ind i soveværelset, og herefter stak hende i øjet og i halsen flere gange med vinglassets stilk, hvorunder Forurettede 1 atter mistede bevidstheden,
d)forsøgte at finde de knive, som Forurettede 1 tidligere på natten havde gemt væk, i den hensigt at tildele hende yderligere stik og snit, og
e)på et ukendt tidligere tidspunkt under episoden, enten ved brug af kniv eller vinglassets stilk, stak og snittede Forurettede 1 på skulderen, brystkassen, ryggen, arme, ben og fødder,
Std 75274
side 2
alt hvilket drabsforsøg mislykkedes, idet Forurettede 1 flygtede fra stedet, og alt hvorved Forurettede 1 pådrog sig skader, herunder i form af snit- og stiksår i ansigtet, øret, halsen, skulderen, brystkassen, ryggen, bugen, arme, ben og underhudsblødninger omkring venstre øje med underliggende splintrede og forskudte brud af overkæben, kindbenet og øjenhulegulvet, og hvilke skader kunne have forvoldt Forurettede 1's død, hvis ikke hun havde fået kompetent lægelig behandling.
2.
1900-70306-00001-25
straffelovens § 119, stk. 1 og § 121– vold eller trusler om vold og hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod nogen, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, ved den 30. november 2024 ca. kl. 02.30, efter det i forhold 1 passerede, under transport til Næstved politigård at have
fremsattrusler om vold og fornærmelig tiltale mod tjenestegørende
politiassistent Forurettede 2, idet tiltalte over for Forurettede 2 udtalte ”Fuck you fuck you, fucking ACABs all cops are bastards” , ”I alle sammen nogle fucking pansersvin” , ” I kan bare give mig fængsel. Jeg knepper jer alle sammen. Jeg smadrer jer alle sammen” , ”Jeg slår jer alle sammen ihjel når jeg er færdig” , ”… Jeg sværger du er også færdig. Jeg sværger hvis jeg nogensinde møder dig udenfor, jeg vil smadre dig” , ”Jeg sværger du er færdig. Du er fucking færdig mand, pansersvin” , ”Jeg slår hende ihjel og jeg slår dig ihjel også. Jeg slår dig fucking ihjel, forstår du det?” eller lignende, ligesom tiltalte forsøgte at bide Forurettede 2 i fingeren.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af den i forhold 1 anvendte jagtkniv (koster 104) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte har i forhold 1 nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, men har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at have begået de handlinger, der er beskrevet i forholdet, dog således at han i litra c har nægtet at have stukket "i øjet", men erkendt at have stukket "ved øjet", at han har nægtet at have gjort som anført i litra d, og at han i litra e har nægtet at have stukket eller snittet Forurettede 1 på fødder-ne.
Tiltalte har i forhold 2 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121, dog således at han har nægtet at have forsøgt at bide Forurettede 2 i fingeren.
Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 30.000 kr. i godtgørelse
side 3
efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, og 8.640 kr. i godtgørelse for svie og smerte.
Den Sociale Udviklingsfond har påstået, at tiltalte skal betale 27.154 kr. (rengøring mv.) og 35.666,25 kr. (udskiftning af gulv) i erstatning.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten samt kravenes størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, politiassistent Vidne 2, konstitueret statsobducent Vidne 3 og politibetjent Forurettede 2.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han mødte Forurettede 1 på Psykiatrisk Institution. De talte sammen og blev kærester efter en måneds tid. Han var ved at være færdig med sit forløb, og Forurettede 1 gad ikke være der længere. De ud-skrev sig selv og boede hos hans far i By 2. De havde kendt hinanden i cirka tre måneder før episoden. Forurettede 1 afventede svar fra SUF om en lejlighed. Forurettede 1 fraflyttede sin lejlighed i Hillerød og flyttede til By 1. Han hjalp hen-de med at flytte. Han boede selv i By 2, men opholdt sig en del i hendes lej-lighed. Deres forhold var meget intenst. I starten var det rigtig godt. Forurettede 1 skulle træffe nogle valg i sit liv. Hun havde også en retssag, som hun afvente-de. Det stressede hende. Forurettede 1 var utilfreds med sin lejlighed. Den var for lille. Han opholdt sig rigtig meget i hendes lejlighed.
Forurettede 1 skulle starte på Skole, som er et uddannelsessted i By 1. Forurettede 1 skulle have et arbejde. Hun ville gerne lave noget. Det fyldte meget i Forurettede 1's liv. Forurettede 1 blev irriteret, hvis han ikke var der nok for hende. Han var lige blevet udskrevet fra Psykiatrisk Institution og døjede meget med angst. Både han og Forurettede 1 har borderline og ADHD. Forurettede 1 sagde én ting, men mente noget andet. Hun kunne blive meget hysterisk blandt andet omkring lejligheden. Han bar over med Forurettede 1, når hun var meget humørsvingende. Han var bange for, hvad hun ville gøre ved sig selv. Forurettede 1 havde en selvskadende adfærd. Han har en gang reddet han hende fra at springe ud foran et tog. Han kunne hæve stemmen overfor Forurettede 1, der så blev ked af det, og han sagde undskyld. De havde ikke tidligere haft fat i hinanden fysisk under diskussioner.
Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 1, at de den pågældende dag var i Bilka for at handle ind. De havde det hyggeligt. Hans far hentede dem, og de kørte hjem til Forurettede 1's lejlighed. Hans far blev et kort øjeblik og fik et glas vin. Herefter kørte han. Tiltalte og Forurettede 1 lavede mad, og de begyndte at drikke. De snakkede sammen, men så gik det pludselig galt. Han fik i hvert fald 20 genstande den aften. De havde sex. Derefter havde de en brydekamp. Det var normalt for dem. Det foregik i sengen. Forurettede 1 sagde stop flere gange. Han forstod ikke, hvorfor Forurettede 1 sagde stop. Forurettede 1 blev ked af det og gik ud i
side 4
entreen. Han fulgte efter. Forurettede 1 bad ham om at lade hende være. Han kunne ikke trøste hende. Han gik helt amok og flippede ud. Han hentede kniven og gik løs på hende. Forurettede 1 sad ude i entreen og græd. Jagtkniven var i køkkenet eller på toilettet. Han tænkte ikke. Han handlede bare. Når han bliver fuld, bliver han meget impulsiv. Det skete bare. Han truede Forurettede 1 med kniven. Han holdt kniven mod hendes mave. Først bagefter blev han klar over, hvad han lavede. Forurettede 1 havde foræret ham jagtkniven, for de holder begge meget af naturen. Han ved ikke, hvorfor han brugte kniven. Han husker, han gjorde det, men ikke hvorfor. Han gik tilbage til entreen, hvor Forurettede 1 var. Han fik Forurettede 1 med ind i soveværelset og op i sengen. De var stadig afklædte. Han holdt kniven mod Forurettede 1's mave og trak den hen over maven. Han tror, at han truede Forurettede 1 med, at han ville slå hende ihjel. Han blev klar over, hvad han gjorde og stoppede op. De sad i sengen og snakkede. Han var meget ked af det. Han har svært ved at huske det meste af aftenen. Han stak hende ikke med kniven. Senere gik det rigtig galt. Forurettede 1 var skræmt. Hun rystede og var rigtig bange. Forurettede 1 spurgte, om hun måtte gemme kniven. Det gik han med til, for han var bange for sig selv. Forurettede 1 gemte kniven. Han forblev i soveværelset. På et tidspunkt gik han amok. Det gik rigtig galt. Han husker ikke samtalerne med Forurettede 1 eller sin egen tankegang. Fra Forurettede 1 gemte kniven, husker han ikke ret meget af det efterfølgende forløb. Han ser kun billeder i sit hoved. Han husker, at han slog Forurettede 1 i hovedet med et vinglas. Han ramte Forurettede 1 i ansigtet og husker ikke, om han ramte hende andre steder. Han husker ikke, om han ramte hende flere gange, eller at han kvalte hende. Han husker ikke, hvad han tænkte under handlingen. Klappen gik ned, og han gik helt amok. Det var i soveværelset. Det sidste, som han husker, er, at han lå i Forurettede 1's seng og sov, da politiet kom og anholdt ham. Han blev sigtet for drabsforsøg. Han gik i chok. Han blev meget sur på politiet.
Der var ikke andre til stede den aften. Det er ham, der har påført Forurettede 1 de skader, som hun havde. Han drak for meget, og så eskalerede det. Han får ADHD medicin. Den pågældende dag havde han ikke taget sin medicin. Når ikke han tager sin medicin, bliver han mere impulsiv. Hvis han så også drikker alkohol, slår det klik for ham. Han tog ikke stoffer. Han var alene påvirket af alkohol. Han husker, at han truede Forurettede 1, men han husker ikke ordene. Han husker ikke, at han truede med at ville slå hende ihjel. Han kan ikke huske, om han har sagt "Det er for sent nu", og "Nu slår jeg dig ihjel". Han vil ikke bestride, at han har sagt det, men han kan ikke huske det. Forurettede 1 kan godt finde på at lyve, men han mener ikke, at hun lyver omkring, hvad der skete den aften. Det lyder fornuftigt, det som Forurettede 1 har forklaret. Han husker ikke, om de talte om, at de skulle ringe til nogen. Han mener, at han ringede til sin far, men han husker det ikke. Han husker ikke, om hoveddøren
blev låstpå et tidspunkt. Han husker ikke noget omkring nøglen til
hoveddøren. Han var meget sur på Forurettede 1, da han blev anholdt. Han var rasende, og han var også meget beruset. Han har set det videomateriale, der er i sagen, og det er ret voldsomt.
Anklageren har afspillet en video optaget af Forurettede 1 om aftenen
side 5
den 29.-30. november 2024.
Tiltalte har forklaret herom, at han ikke husker situationen præcist. Det er meget tåget for ham. Han husker, at han truede Forurettede 1. Han husker ikke, hvad han sagde. Han husker, at Forurettede 1 gemte kniven. Han husker, at han gik amok senere. På det tidspunkt stak han ikke Forurettede 1 med kniven. Han husker kun få elementer af aftenen. Det kan kun være ham, der har påført Forurettede 1 hendes skader.
Han mener, at skaderne på Forurettede 1's fødder må stamme fra glasskår på gulvet. Han havde selv sår på sine fødder. Han kan dog ikke huske noget om dette, herunder kan han ikke huske, om han har stukket Forurettede 1 under fødderne med vinglasset.
Anklageren har afspillet video nr. 2.
Tiltalte har forklaret herom, at han ikke husker situationen. Han kan huske, at han fremkom med en masse trusler. Han husker, at han var sur. Han husker ikke, hvad han sagde, da han blev anholdt. Han husker ikke, hvorfor han nævnte, at han "kom ud "om 2-3-6 år. Han husker ikke i detaljer, hvad han følte i situationen. Han husker bare, at han var sur.
Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 2, at han ikke husker, hvad han sagde til politiet under transporten. Han husker, at han truede dem, men han husker ikke ordene. Han husker ikke, at han skulle have forsøgt at bide en betjent.
Anklageren har afspillet video nr. 4.
Tiltalte har forklaret herom, at han ikke husker ret meget fra episoden. Han var meget sur. Han var stadig påvirket af alkohol. ACAPS betyder, at alle pansere er svin. Han husker ikke noget om, at han forsøgte at bide betjenten. Han var meget sur under transporten. Han mener, at han var sur over, at han skulle i fængsel. Han var ikke glad for politiet. Han tænkte, at han skulle i fængsel, fordi han var blevet anholdt.
Forurettede 1 har som vidne forklaret blandt andet, at hun var
kæreste med tiltalte i cirka tre måneder. De mødtes på Psykiatrisk Institution, hvor de begge var indlagt. I starten var deres forhold godt. De hjalp hinanden ud af misbrug og indførte en masse gode og sunde vaner. Da hun flyttede ind i sin lejlighed i By 1, begyndte det at gå skævt mellem dem. Det var mest, når de drak, at det gik galt. De var oppe at toppes. De skændtes. Deres
sexliv varmærkeligt. Deres forhold var godt, men præget af sex og
traumeagtigt.
Den 29. november 2024 shoppede de om formiddagen. De købte julegaver og handlede ind. Herefter kørte de hjem til hendes lejlighed. Tiltaltes far
side 6
kørte dem hjem og fik et glas vin, inden han kørte igen. De havde en god aften. De lavede mad og hørte musik. De var nøgne i sengen, efter de havde haft sex, da der var noget, der triggede tiltalte. I starten i sengen var det for sjovt, men så tog tiltalte hårdt fat i hende. Det bryder hun sig ikke om. Hun reagerede voldsomt på det. Hun lagde sig ned på gulvet i entreen og sagde, "lade være, lad være". Tiltalte reagerede ikke så godt på det. Tiltalte sagde, at hun mindede ham om hans ekskærester, og at hun ikke skulle være som hans ekskærester. For ikke at gøre det værre, rejste hun sig op og gik i seng igen. Hun havde ikke holdt fast i ham. Tiltalte gik ud i gangen og kom tilbage med kniven. Tiltalte sagde, mens han gik ud "skal du være sådan der, skal du være sådan der" og "jeg burde slå dig ihjel". Han havde kniven i hånden. Han tog kniven ud af skeden foran hende, mens hun lå i sengen. Tiltalte pegede kniven mod hende og fægtede med den. Tiltalte sagde, "skal jeg slå dig ihjel". Hun var bange for at dø. Hun havde ikke oplevet tiltalte sådan før. Tiltalte gik ind over hende i sengen, hvor han truede hende med kniven og pressede den mod maven. Tiltalte sad oven på hende. Hun prøvede at få kniven væk fra sin mave med hånden, og så fik hun fat om bladet. Hun fik et snitsår på to fingre, og hun fik et lille hul på maven. Det var ikke et stik. Det var som om, at han pressede kniven tæt til hende. Hun kunne indimellem tale ham lidt til ro. Han blev ved med at sige "jeg burde slå dig ihjel". Hun ved ikke, om tiltalte talte til sig selv eller til hende. Hun tror, at hun sagde "stop, stop, lad mig være". Til sidst gav han hende kniven. Hun var panisk. Da han var faldet lidt ned, fik hun lov til at gemme kniven. Han græd. Det blussede op igen. Han blev ophidset igen og tog kniven henne i skuffen, og hun begyndte at filme. Hun tænkte, at det var godt at have en video, hvis hun nu døde. Han truede med at ville slå hende ihjel, hvis hun ringede efter hjælp. Mellem første og anden episode med kniven prøvede hun at ringe til hans far. Hun fik ikke kontakt med ham. Hun skrev til faren på Ipaden. Tiltalte havde taget hendes telefon, da hun filmede. Hun fik lov til at gemme kniven igen, men hun måtte ikke forlade lejligheden. Hun lagde jagtkniven i en spand ude i gangen, og hun tog alle knivene fra køkkenet og gemte dem i en kattekasse i gangen. Tiltalte kom ud i gangen og så i gangen, hvor hun havde lagt knivene. Han var indforstået med, at hun gemte dem. Hun prøvede at låse tiltalte ud fra køkkenet, mens han var i gangen, men det lykkedes ikke. Hun prøvede at hoppe ud af vinduet i køkkenet, men han hev hende tilbage ved håret, og så faldt hun ned på gulvet i køkkenet. Hoveddøren var låst, og nøglen lå ikke, hvor den plejede. Hun havde ikke gemt nøglen.
Forevist fil 1, side 257, foto 7 plantegning over lejligheden forklarede vidnet, at hun gik fra entreen til køkkenet. Tiltalte stod i entreen men gik efter hende ud mod køkkenet. Det var her, at hun prøvede at smække ham ude. Hun husker ikke selve forløbet særlig godt. Hun husker, at hun prøvede at kravle ud af køkkenvinduet. Tiltalte tog fat i hendes hår og hev hende tilbage ind i køkkenet. Hun landede på gulvet. Tiltalte slog hende i hovedet med knyttet hånd, mens hun lå ned. Det var hårde slag. Hun besvimede. Hun blev ramt i ansigtet. Hun kan huske, at hun sagde "please stop. Jeg vil gøre alt for dig".
side 7
Han sagde, at det var "for sent nu" og noget med, at hun skulle dø. Herefter kunne hun ikke komme i kontakt med ham mere. Han var helt sort i øjnene. Tiltalte sagde noget med, at hun skulle dø, og så skulle han selv dø bagefter. Han slog hende hårdt i hovedet, og da han havde slået hende nogle gange, så prøvede han at kvæle hende. Det foregik i køkkenet. Han tog fat om hendes hals med begge hænder. Han sad oven på hende. Hun kan huske, at hun vågnede og besvimede, så hun tror, at han tog kvælertag på hende ad flere omgange. Det var som om, at han kvalte hende og så stoppede, og så kvalte hende og stoppede. Hun prøvede at sige noget, men hun havde ikke noget luft. Hun husker ikke, hvad han sagde til hende på det tidspunkt. Hun tænkte, at nu skulle hun dø. Hun tænkte, at hun skulle væk. Hun kravlede fra køkkenet og ud i mellemgangen. Hun kunne se, at der var meget blod. Hun tænkte, at blodet kom fra hendes ansigt og øjet. Hun husker, at hun fik fat i dørhåndtaget til badeværelset, så husker hun ikke mere. Hun husker ikke, hvad der skete på badeværelset. Hun husker herefter, at hun lå på gulvet i soveværelset ved siden af sengen. Tiltalte tog et vinglas, som stod i soveværelset. Tiltalte smadrede glasset i hovedet på hende lige over øjenbrynet. Tiltalte stak hende i ansigtet og i halsen med stilken af vinglasset. Tiltalte blev ved med at stikke i hende. Hun husker ikke, hvor mange gange han stak hende. Hun prøvede at parere med sine hænder og arme, men han gik rigtig meget efter ansigtet. Han stak efter hendes ansigt og hals. Hun vendte sig rundt og blev også stukket i ryggen. Hun husker ikke, om der blev sagt noget, mens det stod på. Hun husker følelsen af volden. Hun besvimede flere gange. Hun husker ikke, hvor mange gange hun besvimede. Hun husker ikke, hvad der fik hende til at besvime i soveværelset. Da hun vågnede igen, var tiltalte der ikke. Hun vågnede op nede på gulvet. Der var blod over alt. Blodet var i hendes ansigt. Hun fik vendt sig rundt og kravlede ud i mellemgangen. Han havde stukket hende flere gange i halsen med vinglasset, efter at det var splintret. Hun ved ikke, hvor længe det varede. Da hun vågnede op, så var han der ikke. Hun vågnede i soveværelset, idet hun hørte en skramlende/klirrende lyd. Hun opfattede det sådan, at han raslede med kattebakken med knivene, og hun tænkte, at han var ved at hente knivene. Hun kan ikke komme i tanke om andre lyde, der kunne lyde sådan. Hun fik et adrinalinchock, og det lykkedes hende at rejste sig, men hun væltede. Hun fik kravlet ud af soveværelsesvinduet og kravlede forbi køkkenvinduet, så han ikke skulle se hende. Så løb hun. Hun tænkte kun på at komme væk. Hun havde ikke noget tøj på. Hun tænkte, "jeg når ikke væk, jeg når ikke væk", fordi han var hurtigere end hende. Hun tænkte "spøgelsesby", for der var ingen mennesker. Hun bankede på forskellige steder, og til sidst var der et par, der åbnede døren og lukkede hende ind. Hun spurgte, om hun måtte låne deres toilet. Hun fik lagt et håndklæde over sig.
Hun tror, at hvis hun var blevet i lejligheden, så ville hun være død. Tiltalte var helt psykotisk og utilregnelig. Hun har aldrig set nogen sådan før.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han var meget fuld, bekræftede vidnet dette. Hun var også småfuld, men hun havde ikke drukket så meget som
side 8
tiltalte. Hun mener, at det hele varede 2-3 timer. Det føltes som længere tid. I køkkenet slog han hende og tog fat om hendes hals. Hun blev bidt i læben og i øret på et tidspunkt. Hun synes, at det var meget dyrisk. Hun huskede ikke, hvor det skete. I soveværelset slog han vinglasset ind i hendes øjenbryn og stak hende i halsen og i ansigtet. Han stak hende flere gang i halsen. Hun husker ikke, hvor mange gange. Hun fik vendt sig om og prøvede at kravle væk, hvorefter hun blev ramt i ryggen. Hun mener, at hun slog hovedet, men husker det ikke. Hun forsøgte at få glasset væk fra sin hals. I den forbindelse blev hun stukket i hånden. Hun tror, at det stoppede, fordi hun besvimede.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han truede med at slå hende ihjel, forklarede hun, at han sagde, "jeg burde slå dig ihjel", og "nu gør jeg det" og "nu er det for sent" og "nu sker det" og lignende. Han sagde først "jeg burde bare slå dig ihjel" og til sidst blev det til "det er for sent nu". Det ændrede karakter, da hun prøvede at komme ud af vinduet første gang. Det ændrede sig, så han ikke længere sagde, at han burde gøre det, men til at nu ville han gøre det.
Foreholdt fil 1, side 502, afhøringsrapport af 13. december 2024, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår,
"...
Adspurgt af bistandsadvokat, Lonnie, om Tiltalte hele tiden brugte ordet "burde"når han omtalte at slå hende ihjel, svarede afhørte, at han brugte det indtil hun prøvede at stikke af gennem køkkenvinduet, og Tiltalte sagde at nu var det for sent. Her sagde han, at han slog hende ihjel.
..."
bekræftede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte sagde det hele tiden. Hun har prøvet at fortrænge det hele.
Vidnet har om sine skader forklaret, at hun blev kørt til Køge Sygehus, hvor hun blev syet. På grund af sine skader i ansigtet blev hun herefter overført til Roskilde og fik en kæbeoperation. Hendes kæbe var brækket tre steder. Herefter kom hun tilbage til Køge Sygehus. Hun havde det meget dårligt og fik morfin. Hun havde ondt over det hele og fik beroligende medicin. Hun har efterfølgende fået diagnosen PTSD og har det stadig psykisk dårligt. Hun er ikke sammen med Tiltalte mere. Tiltalte sendte breve til hende fra arresten, men hun afleverede dem uåbnede hos politiet. Hun havde ingen skader før episoden.
Foreholdt fra anklageskriftets punkt e), at hun havde skader på fødderne, forklarede hun, at hun mente, at de stammede fra glasskårene på gulvet. Hun husker skaden på ryggen. Hun husker ikke skaden på brystkassen. Det kunne være sket, mens hun ikke var ved bevidsthed. Hun husker ikke, hvor det dybe sår på underarmen kom fra, men det kunne være i forbindelse med
side 9
hendes forsøg på at afværge stikkene, men hun er ikke sikker.
Hendes lejlighed ejes af SUF, Den Sociale Udviklingsfond.
Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at han den pågældende nat var på vej i seng sammen med sin kæreste, da han hørte en svag banken på døren. Han åbnede, men der var ikke nogen ude foran. Han kiggede ud og så en kvinde, der var gået 20 meter videre til den næste dør. Han gik ud og spurgte, om hun var ok. Da kvinden kom tættere på, så han, at hun havde blod over hele kroppen og i hele ansigtet. Hun var nøgen. Han tog hende med ind i lejligheden og ud på badeværelset, hvor han prøvede at vaske blodet af hende ved at tage hende under bruseren. Han gav hende et håndklæde, som hun kunne tage om sig. Han spurgte, hvad der var sket. Kvinden sagde mange gange, at hendes kæreste prøvede at slå hende ihjel. Hun havde en stor hudflap hængende på den ene side af ansigtet, og der var et stort snitsår på den ene arm. De ringede til alarmcentralen, og politiet og ambulancen kom kort efter. Han kendte ikke kvinden. Kvinden virkede skrækslagen og panisk. Hun græd og råbte. Hun var meget vild, hysterisk og skræmt. Hun var meget bange for, at kæresten kom efter hende. Der var blod på fortovet og langs husmuren. De låste døren. Kvinden havde fugtigt hår, så han tænkte, at hun måske var kommet ud fra et bad, da hendes kæreste an-greb hende. Det var vidnet, der ringede til politiet. Han husker ikke, om han ringede fra sin kærestes telefon, men det var mest ham, der havde kontakten til politiet. Han fik dæmpet kvinden lidt ned. Der kom mere ro på hende, da politiet kom.
Politiassistent Vidne 2 har som vidne forklaret vedrørende forhold 1 blandt andet, at han den 30. november 2024 blev sendt ud til anhol-delse af en gerningsmand. Nogle af hans kolleger var blevet sendt ud til en kvinde, der var blevet overfaldet i egen bolig af en bekendt. Vedkommende skulle stadig være i lejligheden. Der blev sendt to patruljer til forurettedes ad-resse. De ankom til stedet. Hoveddøren kunne ikke åbnes. Ved siden af ho-veddøren var der et vindue til køkkenet og ved siden af dette et soveværel-sesvindue. De så, at tiltalte lå i sengen i soveværelset og sov. De kom ind via køkkenvinduet. Der var høj musik. Der var tydelige tegn på kamp, idet der var blod på karmene og på gulvet hele vejen gennem lejligheden. De tog in-gen chancer. Tre kolleger hoppede op i sengen til tiltalte og anholdt ham. Tiltalte blev ilagt håndjern. Han var meget udadreagerende. Han svinede dem til, og han svinede forurettede til. Han kom med udtalelser mod dem og mod forurettede. Tiltalte sagde blandt andet, "jeg skulle have slået hende ihjel", "jeg smadrer jer" og "I er nogle idioter". Han virkede ikke ked af det, der var foregået. Der var ikke andre i lejligheden. Lejligheden havde tydelige spor af, at der var én, der ville ud af lejligheden. Der var blodaftryk på vindueskarme-ne, blodstænk på væggene, blodspor fra soveværelset ud til køkkenet og ud til toilettet. De optog en video vedrørende deres færden gennem lejligheden, så deres spor efterfølgende ville kunne skelnes fra de øvrige spor i lejlighe-den. Det var ikke ham, der optog videoen med tiltaltes udtalelser. De spurgte
side 10
tiltalte ind til nøglen til hoveddøren. Vidnet mente, at tiltalte svarede, at nøg-len lå i hans jakkelomme, som hang ude i entreen. Det var ikke vidnet, der fandt nøglen. De brugte lang tid på at forsøge at åbne hoveddøren. Det lyk-kedes ikke. Der var noget galt med døren.
Tiltalte blev anholdt. De fik ham ud gennem soveværelsesvinduet. Det var en anden patrulje, der stod for transporten af tiltalte. Han hørte, at tiltalte fremkom med udtalelser mod dem. Tiltalte var sur på dem og fremsatte trusler, herunder om, at nu skulle de også dø. Han fremsatte også trusler mod forurettede. Vidnet gik i gang med at afspærre gerningsstedet. Vidnet ved, at der også blev optaget en video af tiltalte under transporten.
Vicestatsobducent Vidne 3 har som vidne forklaret blandt an-det, at hun er speciallæge i retsmedicin og ansat ved Retsmedicinsk Institut. På tidspunktet for erklæringen var hun vicestatsobducent og er efterfølgende blevet konstitueret statsobducent. Både som stats- og vicestatsobducent va-retager man de retslægelige undersøgelser i optagekredsen, som her er Regi-on Øst, der består af Sjælland, København og Øerne. Undersøgelserne kan være retslægelige obduktioner, men det kan også være personundersøgelse af levende. Det er oftest de yngre kollegaer, enten en speciallæge i retsmedicin eller en læge under uddannelse til speciallæge i retsmedicin, der foretager selve personundersøgelsen. De tager fotos og laver det første udkast til per-sonundersøgelseserklæringen, der efterfølgende bliver gennemgået med en ældre kollega. Det kan være en vicestatsobducent, en statsobducent eller en overlæge. Det er overlægen, stats- eller vicestatsobducenten, der har ansva-ret for selve konklusionen i erklæringen, men også for hele erklæringens op-bygning. Der er altid to underskrifter på erklæringen. Vidnet var således ikke med til selve undersøgelsen af forurettede, men hun har været med til at skri-ve personundersøgelseerklæringen og konklusionen. Der var en god fotodo-kumentation af undersøgelsen.
Vidnet vedstod personundersøgelseserklæring af 21. januar 2025 (Fil 1, side 438-447).
Vidnet har forklaret supplerende, at undersøgte havde mange snit- og stiklæ-sioner. Snitlæsioner er længere, end de er dybe, mens stiklæsioner er kortere, end de er dybe. Det siger ikke nødvendigvis noget om bevægelsen, hvormed læsionen er fremkommet, herunder ikke om det har været en stikkende eller en fejende bevægelse, der har tildelt læsionen. Det er en anatomisk skelnen.
Adspurgt til, om man ud fra læsionen kan se, hvor meget kraft, der har været bag, har vidnet forklaret, at det er vanskeligt at sige noget for så vidt angår de læsioner, der er opstået ved skarp vold, det vil sige læsioner opstået ved stik eller snit med kniv eller anden skarp genstand. For den stumpe vold ved slag og spark vil man normalt sige, at hvis der er underliggende brud af knogler, så er det moderat til svær stump vold. Der skal bruges en del kraft,
side 11
for at knoglerne brækker. Man ser på, hvordan huden ser ud, der, hvor læsio-nen er. Den lette stumpe vold viser sig ved hudafskrabninger, blå mærker, el-ler underhudsblødninger. Ved moderat stump vold vil man kunne se kvæst-ningssår, f.eks. et flækket øjenbryn. Huden sprænger rent faktisk. Ved mere svær vold ses den underliggende knogle brækket eller læsion af organer, for eksempel at milten er gået i stykker. De kom i denne sag frem til, at den stumpe vold har været moderat til svær. De forholdt sig til de underliggende skader i forurettedes ansigt.
Adspurgt til, at der ved flere læsioner sås muskelhinde eller blotlagt bløddels-væv eller fedtvæv eller muskelvæv i dybden ved stik- eller snitlæsioner, og om dette kan fortælle noget om kraften eller den bevægelse, som har været bag, har vidnet forklaret, at det kan sige noget om genstandens skarphed el-ler spidshed. Hvis det var ved brug af en kniv, kan der siges noget om, hvor spids kniven er, eller hvor skarp æggen er. Hvis det er et ituslået glas, kan det sige noget om, hvor skarp enden af det ituslåede glas er. Der var en læsi-on i panden, som var dybere og gik ned til muskelhinden. Det siger noget om bevægelsen, at der havde dannet sig en hudflap, der netop fremkommer ved en fejende bevægelse med genstanden.
Adspurgt til skarpheden af det brugte glas har vidnet forklaret, at det har væ-ret skarpt og formentlig spidst. Enkelte af læsionerne var både lange snitsår, men også med et element af en stiklæsion samtidig.
Adspurgt til, at nogle af snit- og stiklæsionerne havde forskellige retninger, og hvad det fortæller om bevægelsen, har vidnet forklaret, at det kan sige no-get om, at der enten har været flere påvirkninger i samme område, altså flere stik, eller hvis det er et ituslået glas, at man har stukket flere gange eller be-væget genstanden, så der er kommet flere læsioner. Det kan muligvis sige noget om, hvor mange bevægelser, der har været, afhængig af, hvilken gen-stand der har været brugt.
Foreholdt, at den brugte genstand formentlig var en stilk fra et vinglas, og om det siger noget om bevægelserne, at de har forskellige retninger, har vid-net forklaret, at nogle af læsionerne blev forårsaget af stilken. For eksempel kan læsionerne på halsen være kommet af ituslået glas med bevægelser i for-skellige retninger.
Adspurgt til, om retningen kan sige noget om bevægelsen bagved, har vidnet forklaret, at det kan det. Det kan også afhænge af, hvordan offer og ger-ningsmand har bevæget sig i forhold til hinanden i forbindelse med, at stikke-ne blev påført. Der kan også være en bevægelse væk, og det kan medføre fle-re snit, skrab og stik i forbindelse med, at offeret bevæger sig væk.
Adspurgt til, om stik- eller snitlæsioner placeret på bestemte områder som for eksempel på halsen, på bugen og på ryggen, er farligere end andre, har vidnet forklaret, at man i forbindelse med vurdering af farligheden må sige, at
side 12
der på halsen er livsvigtige strukturer, for eksempel blodkar, som ligger rela-tivt tæt under huden på en anden måde, end de gør på ryggen, hvor de ligger lidt dybere beskyttet. På halsen vil dybere læsioner hurtigere kunne ramme livsvigtige strukturer som kar, som vil give anledning til større blødninger.
Adspurgt, om læsion 32 og 33, stik- og snitlæsioner ved anklen og fødderne, kunne stamme fra, at forurettede gik hen over glasskår, har vidnet forklaret, at læsion 32 var placeret på højre fodryg og læsion 33 på højre ankel. Hun ville mere forvente, at der var læsioner på fodsålerne, hvis forurettede var gå-et hen over glas. Læsionerne er ikke umiddelbart placeret et oplagt sted i for-hold til, at forurettede skulle være gået eller være kravlet hen over glas. Så skulle det være noget, der stak op, som så havde ramt hende. Læsionerne kan være opstået ved, at forurettede har ligget og er blevet ramt.
Adspurgt til, hvad der er karakteristisk for afværgelæsioner, har vidnet for-klaret, at de typisk vil være forårsaget af en kniv og være i håndfladerne på offeret, hvor man har holdt hænderne oppe og har forsøgt at gribe om kni-ven. Så kan de være lokaliseret mellem fingrene, og der vil også typisk være læsioner på underarmene, håndled og håndryg, hvis man har forsøgt at afvær-ge stik mod kroppen og ansigtet. Disse læsioner har typiske lokalisationer.
Adspurgt til læsion 22, højre underarms håndrygsside, har vidnet forklaret, at den var sammensat af to læsioner. Der var et langt snitsår på 7,5 cm op mod håndleddet, men den der lå ned mod albuen lignede mere et stiksår. Der var en større dybde, hvor man også så en læsion af muskelhinden. Så muligvis har der initialt været et stik, som har ramt området, og så en bevægelse væk eller op på en eller anden måde, sådan at såret blev overfladisk op mod hån-den.
Adspurgt til, om vidnet ud fra forurettedes læsioner kan beskrive det, foru-rettede blev udsat for, har vidnet forklaret, at der er tale om mange læsioner. 26 læsioner er opstået ved skarp vold, og derudover var der en del læsioner, der er opstået ved stump vold. Der var tale om mange voldspåvirkninger, dels ved skarp vold og dels ved stump vold i ansigtet, og især på halsen, og i mindre omfang på kroppen og armene. Det har taget længere tid at påføre læsionerne, og det er sket på en voldsom måde.
Adspurgt til, om læsion 14, stiksår i bugen, kan være påført med en kniv, har vidnet forklaret, at det er beskrevet som et stiksår med et mindre mål på 0,5 x 0,3 cm, og at det gik ind i fedtvævet men ikke dybere, og at det kan være påført med en kniv. Det kan ikke udelukkes, at det er påført med en glasstilk.
Adspurgt til farligheden ved anvendelse af en stilk fra et vinglas har vidnet forklaret, at stilken som sådan ikke er farligere end en kniv vil være. Det er en skarp genstand, og farligheden afhænger af, hvordan den bliver anvendt. Både en kniv og en glasstilk er farlige, hvis de anvendes mod kroppen som sket.
side 13
Foreholdt fil 1, side 447, personundersøgelseserklæringen, 1. afsnit, hvoraf fremgår,
"...
På det foreliggende grundlag må det antages at undersøgte kan have været i livsfare , idet undersøgte uden den foretagne lægelige behand-ling kunne være bragt i en tilstand, som hun muligvis ikke havde over-levet.
..."
og adspurgt til, om man sondrer mellem forskellige grader ved vurdering af livsfare, har vidnet bekræftet dette. Ved den skarpe vold er der 3 kategorier, sådan at det kan fastslås, at man "ikke har været i livsfare", at man "kan have været i livsfare" og, farligst, "har været i livsfare". Kategorien "har været i livsfare" er typisk, hvis et kar er blevet skåret over, og det bløder meget kraf-tigt. Hvis blødningen ikke bliver standset med det samme, vil det indenfor meget kort tid medføre døden. Så har man været helt i livsfare. "Kan have været i livsfare" er en tilstand, der opstår navnlig på grund af antallet af læsi-oner, en kontinuerlig blødning og en tilstand, hvor der er påført læsioner, som kræver medicinsk behandling, men hvor døden ikke vil indtræde inden-for kort tid. Konklusionen i denne undersøgelse skyldes navnlig de mange læsioner, specielt af den skarpe vold. Læsionerne har blødt en del. Der var også en forhøjet puls, da offeret kom ind på sygehuset. Der blev givet blods-tørknende medicin, som netop forhindrede, at der kom yderligere blødning. Så der har været tale om en påvirkning af de vitale parametre, f.eks. pulsen. Hvis læsionerne var forblevet ubehandlet over tid, kunne det have udviklet sig til at være en livstruende tilstand, som hun ikke havde overlevet. I under-søgelsen vurderes, hvad der ville være sket, hvis offeret ikke var blevet be-handlet.
Hun har ikke set gerningsstedet. Hun udtaler sig generelt og på baggrund af læsionernes lokalisation.
Forevist fil 1, side 276, foto 26, gul cirkel marker område for glasskår, og adspurgt til, om glasset kunne forårsage skaderne på fødder og ankel, hvis forurettede "skøjtede" rundt i blodet, kom op at stå, kravlede lidt eller lå lidt, har vidnet forklaret, at man ikke kan udelukke, at forurettede, hvis hun lå i tæt relation til stilken eller andre glasskår, kunne være blevet ramt i forbin-delse med, at hun havde kontakt med de glasskår. Det er vanskeligt at udtale sig om, men det kan ikke udelukkes.
Foreholdt, at der af blodsporet ses en form for bevægelse og om en bestemt læsion kunne hidrøre fra glasset, har vidnet forklaret, at det er vanskeligt at udtale sig om.
Adspurgt til de 26 læsioner hidrørende fra skarp vold har vidnet forklaret, at
side 14
der var tale om både snit og stik. Derudover var der også nogle hudafskrab-ninger, som kunne være opstået ved kras med et ituslået glas. Skarp vold er en læsion, der opstår ved, at man bliver ramt af en skarp genstand, bliver snittet eller stukket. Det kan være et glas, en kniv eller stilken fra et glas. Alt hvad der er skarpt. Vold kan også være, når man skøjter rundt i glasskår på gulvet.
Adspurgt til, om man ud fra de 26 læsioner kan sige noget om, hvor mange udfald, der var mod forurettede, har vidnet forklaret, at det var mindst 26 ud-fald. For eksempel indeholder læsion 12 seks skarprandede læsioner. Det be-tyder, at i én skade er der seks læsioner, og der kan, afhængigt af den brugte genstand, have været seks udfald. Der var således i hvert fald 26 udfald mod forurettede. Der kan godt have været flere.
Adspurgt til kraften på et stik har vidnet forklaret, at de oftest bliver spurgt ind til dybden af et stiksår, og hvor nemt det penetrerer hud, organer og knogle og hvilken kraft, der har være anvendt. Ved vurderingen af kraften bag en stiklæsion ser man blandt andet på, om der er skader på knogler. Det er en af vurderingerne, når der er læsioner i brystkassen, at man ser på, om der er læsioner i et ribben, særligt om stikket er gået igennem ribbenet eller har strejfet ribbenet. Man ser også på knivens beskaffenhed. Afhængig heraf kan der være anvendt en større eller mindre kraft.
Adspurgt til dybden af læsion 14, stik i bugen, har vidnet forklaret, at det er beskrevet fra behandlingen på hospitalet som overfladisk sår målende 0,5 x 0,3 cm. På hospitalet finder man, at det ikke går i dybden, men bliver i fed-tvævet. Hudlaget på maven består af hud, underhud, et lag fedt, en hinde, som afgrænser fedtvævet fra den underliggende muskulatur, muskulatur, en ny hinde og så kommer man ind til bughinden. Fedtvævets tykkelse afhænger af kroppens sammensætning.
Adspurgt til, om man kan sige noget om, hvor dybt stikket kan antages at være, hvis man når gennem fedtvævet, men ikke ind til mavemusklen, har vidnet forklaret, at det er vanskeligt. Det er ikke dybere, end at det ikke har nået musklen. Det er muligvis et par cm.
Adspurgt om det er let for en skarp genstand at trænge dybere, har vidnet forklaret, at hvis man først har passeret huden, som er det sejeste sted i det område, og genstanden er både skarp og spids, vil man nemmere kunne træn-ge ind i det underliggende væv.
Det er korrekt, at læsion 11-13 beskriver læsioner på halsen. Læsion 13 er den dybeste læsion af de tre læsioner. Den er gået igennem hud, underhud, fedtvæv og ned til muskelhinden. De har beskrevet læsionerne som overfla-diske snitsår, som det fremgår af personundersøgelseserklæringen.
Forevist fil 1, side 277, foto af stilk, og adspurgt om man kan dræbe en per-
side 15
son med sådan en stilk, har vidnet forklaret, at man kan dræbe en person af-hængig af, hvor man rammer.
Adspurgt til, om det ville være farligt, hvis en fuldvoksen mand tog fat i stil-ken på glasset og hamrer den for fuld kraft ind i halsen på en besvimet per-son, har vidnet forklaret, at det ser ud, som om spidsen er afgrænset. Man vil kunne dræbe en person med et stik i halsen. Blodkarrene i halsen ligger tæt på overfladen. Offeret blev ramt i halsen, hvor blodkarrene ligger tæt på overfladen. Specielt læsion 12 på forurettedes hals er placeret på et sted, hvor blodkarrene ligger meget tæt under overfladen.
Adspurgt til beskrivelsen fra ambulancepersonalet om blødningen, og om vidnet kan sige noget om, hvor blødningen stammede fra, har vidnet forkla-ret, at hun tænker, at blødningen kom fra alle de læsioner, hvor der har været en defekt af huden. Specielt læsioner i hovedet, herunder den i den venstre side af panden, bløder typisk meget. Vidnet vurderer, at en stor del af blodet kom derfra, men det er et skøn. Der er formentlig også kommet blod fra de andre læsioner, herunder den dybe læsion på den ene underarm og den på halsen.
Adspurgt til, hvilken læsion der var den dybeste, har vidnet forklaret, at det er svært at udtale sig om, idet sygehuspersonalet havde syet læsionerne sam-men. Det fremgår, at der var 5-6 af læsionerne, hvor der var blottet muskel-og fedtvæv i dybden. Det var den i venstre side af panden (læsion 1), midt på højre kind (læsion 9), midt på brystkassens venstre side (læsion 15), midt på ryggens venstre side (læsion 16), højre håndryg (læsion 24) og højre under-arms håndrygsside (læsion 22). Det var de dybeste læsioner. Læsionen på panden var måske 0,5-1 cm dyb og gik langs med panden. Der var en hud-flap. Hvis den kom dybere ned, ville den ramme knoglen. Læsionen ramte ik-ke knoglen. Læsionen ved kinden gik ikke igennem mundhulen. Dybden ville være mellem 0,5 x 1 cm, men det er et skøn.
Adspurgt til, at der er tale om skøn, har vidnet forklaret, at hun alene havde det ud fra beskrivelsen og fra de kliniske fotos fra skadestuen og de fotos, der blev taget i forbindelse med undersøgelsen.
Adspurgt til dybden på læsion nr. 15 har vidnet forklaret, at det var vanske-ligt. På ryggen kan fedtvævet have en større dybde end for eksempel i ansig-tet, hvor det er relativt tyndt. Der er ikke beskrevet nogen skade på knoglen.
Adspurgt til dybden på læsion 16 har vidnet forklaret, at det også er et områ-de, hvor fedtvævet kan have en lidt større tykkelse, så det er vanskeligt at si-ge noget om.
Forevist fil 1, side 448, skitsen, nr. 15 og 16, skader på ryggens venstre side, har vidnet svaret, at hun ikke kunne sige noget nærmere omkring dybden ud-over, at man ikke har nået knoglen.
side 16
Adspurgt til dybden på læsion 22, skade på højre underarm, og 24, højre håndryg og på 1. og 5. finger, har vidnet forklaret, at fedtlaget er meget tyndt på fingrene. De var gabende på den måde, at der rent faktisk var en un-derminering af huden. På den baggrund er det vanskeligt med dybden, men de nåede ikke knoglen. Dybden har måske været 0,5 -1 cm. I erklæringen er også nævnt læsion 13, skade på hals, som er med blottet muskelhinde i dyb-den. På den del af halsen er huden tyndere. Vidnet skønnede dybden på 0,5 x 1 cm. Det er muligt, at det dybeste stik er i området på underarmen.
Forevist fil 1, side 276, foto nr. 26 visende et ituslået vandglas, og adspurgt til, om man ville kunne dræbe en person med dette glas, har vidnet svaret, at glasset så ud til at have en spids og to skarpe sider, så det ville man godt kunne.
Adspurgt til, at forurettede havde et let forhøjet blodtryk, har vidnet svaret, at det var en forhøjet puls. Blodtrykket var normalt og stabilt. Når blodtryk-ket er indenfor normalområdet, betyder det, at kroppen kan opretholde sin cirkulation, blodgennemstrømning og blodforsyning til organerne. Det, som kroppen typisk gør reflektorisk, hvis der er et begyndende blodtab, er, at hjertet begynder at slå hurtigere. Pulsen stiger, for at blodtrykket kan opret-holdes. Så pumper hjertet det blod, der er, hurtigere rundt. På et tidspunkt kan hjertet ikke kompensere for blodtabet ved at pumpe hurtigere, og så vil blodtrykket begynde at falde, selv om hjertet pumper meget hurtigt.
Foreholdt fil 1, side 440, personundersøgelseserklæring, 6. afsnit, hvoraf fremgår,
"...
Af ambulancejournalen fra den 30-11-2024 oprettet kl. 02.08 fremgik, at de fra alarmcentralen havde modtaget en melding om, at undersøg-tes læsioner var stærkt blødende. Af ambulancejournalen fremgik, at undersøgte ved ambulancens ankomst var vågen og klar, havde forhø-jet puls og let forhøjet blodtryk
..."
har vidnet forklaret, at det kan sige noget om den adrenalinpåvirkede til-stand, forurettede var i på det tidspunkt.
Adspurgt til, hvor meget blod forurettede har mistet, har vidnet forklaret, at forurettede mistede så meget blod, at pulsen var steget. Samtidig kan der og-så have været en choktilstand, som kan have påvirket både puls og blodtryk. Det er vanskeligt at sige, hvor meget blod hun havde mistet på det tidspunkt. Hvis man er bange, kan pulsen stige.
Foreholdt fil 1, side 440, personundersøgelseserklæring, 6. afsnit, 3. linie, hvoraf fremgår,
side 17
"...
ved ambulancens ankomst var vågen og klar, havde forhøjet puls og forhøjet blodtryk, som normaliserede sig.
..."
har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvilken værdi, der blev refereret til bortset fra, at man konkluderede, at begge dele kom til at ligge indenfor nor-malområdet, formentlig efter at de havde givet medicin. Da forurettede kom ind på akutmodtagelsen, havde hun igen en forhøjet puls, men blodtrykket var stabilt.
Adspurgt til, om man på baggrund af oplysningerne kan sige, om den forhø-jede puls var på grund af blodtabet, har vidnet forklaret, at det var et skøn. Man kan ikke udelukke, at pulsen kan være forhøjet, også på baggrund af den emotionelle tilstand og choktilstand, som hun var i.
Foreholdt fil 1, side 440, personundersøgelseserklæring, 1. afsnit, 3. linie, hvoraf fremgår,
"...
Der havde ikke været sortnen for øjnene, afgang af urin eller afføring og hun oplevede ikke hæshed, forandret stemme eller synkebesvær un-der hændelsen.
..."
og adspurgt til betydningen heraf, har vidnet forklaret, at det har betydning, når man skønner, hvor påvirket et offer har været i forbindelse med et hals-greb. Jo længere tid et halsgreb varer, og jo større tryk, der er på halsens kar og luftrør, desto større vil iltmanglen til hjernen være, hvorfor man vil opleve sortnen for øjnene. Man vil kunne opleve afgang af urin eller afføring, hvis der har været et stort tryk mod halsen. Ved tryk mod strubehovedet vil man kunne opleve, at der har været hæshed eller synkebesvær og forandret stem-me. Afgang af urin og afføring siger noget om graden af livsfare. Det sker først på et tidspunkt, hvor man ikke længere vil kunne kontrollere afgang af urin og afføring. Iltmanglen til hjernen vil være så stor, at man taber be-vidstheden. I det forløb af bevidsthedstabet vil der også kunne opstå et tab af kontrol over urin og afføring. På et tidspunkt vil døden indtræffe.
Det er korrekt, at der kan have været en livsfare på grund af blodtabet. Det blev standset ved, at der blev indgivet medicin.
Forevist fil 1, side 189, kort over forurettedes rute fra lejligheden til huset og adspurgt til hendes tilstand under turen, har vidnet forklaret, at forurettede ikke har været så påvirket af sit blodtab, at hun ikke kunne bevæge sig. Man kan se i forskellige tilstande, også efter stik i hjertet, at man godt kan bevæge sig 600-700 meter. Hun ville derfor forvente, at forurettede kunne tilbage-
side 18
lægge beskrevne rute uanset læsionerne.
Adspurgt til tidsforløbet fra volden ophørte og til forurettede kom under be-handling, har vidnet forklaret, at ud fra de oplysninger, som hun har, blev ambulancejournalen oprettet kl. 02.00, og journalen fra Køge Akutmodtagel-sen kl. 05.50. Det fremgår af ambulancejournalens notat kl. 02.08, at foruret-tede var stærkt blødende, og at man indgav hende forskellig medicin.
Foreholdt vidnets forklaring om, at "det kunne over tid ubehandlet have ud-viklet sig til livsfare", har vidnet bekræftet, at det er korrekt.
Adspurgt til, om behandlingen kunne have været kompression, har vidnet svaret, at der ville det have været vanskeligt på grund af de mange læsioner. Det ville derfor kræve professionel behandling.
Adspurgt til, hvornår det kunne være blevet livsfarligt uden lægebehandling, har vidnet svaret, at tiden med massiv blødning kan være timer. Her var der også et brud ved venstre kæbehule. På et tidspunkt ville der også være stor fare for infektion. En betændelse i åbne sår vil potentielt også være livsfarlig. Begrebet "over tid" betyder, at hun kunne være blevet bragt i en tilstand, hvor hun muligvis ikke ville have overlevet. I første omgang ville det være blodtabet, der ville være livstruende. Hun kan have været i livsfare på grund af den skarpe vold.
Adspurgt om dybden af de skarpe læsioner har vidnet forklaret, at dybden er vanskeligt at udtale sig om, fordi hudlaget med fedtvævet kan have en varie-rende dybde, hvor fedtvævet måske er dybere på maveskindet, men er meget tyndere i panden, hvorfor dybde er meget afhængig af, hvor læsionen er på kroppen. Livsvigtige strukturer som kar ligger især på halsen tættere under huden, end f.eks. en livsvigtig struktur i bughulen eller hjertet, som ligger dybt i brystkassen.
Politibetjent Forurettede 2 har som vidne forklaret blandt andet, at han den 30. november 2024 var med til at indtransportere tiltalte. Tiltalte var påvirket og helt væk. Tiltalte var helt sort i øjnene. Tiltalte havde ingen forståelse af, hvad der var foregået, og hvad der foregik, og var meget udad-reagerende i sin adfærd og truende i sin mund. Tiltalte var meget ubehagelig. Det var vidnet, der optog filmen af tiltalte i bilen. Han sad ved siden af tiltalte på bagsædet. Inden optagelsen havde tiltalte forsøgt at bide ham og gjort fle-re udfald mod ham i bilen. Han gjorde tiltalte bekendt med, at han blev fil-met. Han lavede optagelsen, fordi der skete så mange ting i bilen, som det se-nere ville være svært at huske. Tiltalte havde tidligere prøvet af bide ham i armen og i hånden. Det var inden, han filmede. Tiltalte prøvede også at bide ham, mens han blev filmet. Han stoppede optagelsen, fordi han skulle være mere fysisk i bilen og havde brug for at have begge hænder fri. Han skulle også være mere fokuseret på tiltalte. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte ik-ke virkede bekymret eller ked af det, han havde gjort. Efter vidnets opfattelse
side 19
ønskede tiltalte, at han kunne have gjort noget mere. Vidnet er sikker på, at hvis det ikke var lykkedes forurettede at flygte, ville hun ikke have været i li-ve i dag. Det vurderer han ud fra, hvordan der så ud i lejligheden, og tiltaltes ageren i bilen. Da de ankom til politigården, var der andre, der tog sig af til-talte. De var 4-6 mand om at få tiltalte ind i detentionen.
Han var ikke med til selve anholdelsen af tiltalte. Han ankom to minutter ef-ter anholdelsen. Da lå de allerede på tiltalte i sengen. Han var med til at få til-talte ud gennem vinduet. Tiltaltes hænder var fyldt med blod. Han blev smurt ind i blod fra tiltaltes hænder, mens han håndterede tiltalte.
Sagens oplysninger
Der er under sagen dokumenteret personundersøgelseserklæring af 21. janu-ar 2025 vedrørende Forurettede 1 udstedt af vicestatsobducent Vidne 3, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. Der er endvi-dere afspillet videoer optaget på gerningsstedet i forbindelse med anholdelsen af tiltalte, en video optaget under politiets transport af tiltalte til Næstved po-litigård og en video optaget af Forurettede 1 på gerningsstedet om af-tenen den 29.-30. november 2024.
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen
vedNykøbing Falster Rets dom af 14. februar 2017 for overtrædelse af straffelovens § 244, § 260, nr. 1, jf. § 21, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 276, til dels jf. § 21, § 288, stk. 1, nr. 1, § 290, stk. 1 og § 293 a, jf. § 21, med fængsel i 1 år og 3 måneder, betinget, mod en prøvetid på 1 år og med vilkår om samfundstjeneste,
vedKøbenhavn Byrets dom af 28. maj 2019 for overtrædelse af straffelo-vens § 276, jf. § 287, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, med fængsel i 50 dage. Løsladt den 18. september 2019,
vedØstre Landsrets ankedom af 11. maj 2020 for overtrædelse af straffelo-vens § 181, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, knivlovens § 7, stk. 2, jf. § 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bil-ag 1, liste A, nr. 1, og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, med fængsel i 1 år og 8 måneder,
vedFrederiksberg Rets dom af 5. marts 2025 for overtrædelse af straffelo-vens § 124, stk. 1 og § 119, stk. 4, færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og nr. 30, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 samt knivlovens § 7, stk. 1 og 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, jf.
side 20
straffelovens § 89, med fængsel i 5 måneder,
Tiltalte har til brug for en tidligere straffesag været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæring af 19. februar 2019 tiltrådt af Overlæge blandt andet:
"...
Konklusion
...
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke , såfremt han findes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. sam-me lovs § 68. 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig lige-artet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf.
..."
Tiltalte har haft lejlighed til at forklare om sine personlige forhold.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Samtlige nævninger og dommere skal udtale:
Ad forhold 1
Om hændelsesforløbet:
Tiltalte har erkendt at have udøvet vold mod Forurettede 1 som beskrevet i anklageskriftet. Han har dog bestridt at have stukket Forurettede 1 ”i øjet” , men erkendt at have stukket ”ved øjet” . Han har endvidere bestridt, at han forsøgte at finde de knive, som Forurettede 1 tidligere på natten havde gemt væk, i den hensigt at tildele hende yderligere stik og snit, og at han har stukket eller snittet Forurettede 1 på fødderne.
Anklageren har under sagen erklæret sig enig i, at tiltalte stak Forurettede 1 med stilken af et vinglas ”ved øjet” og ikke ”i øjet” .
Rettenlægger herefter, og efter den af Forurettede 1 afgivne
forklaring,der underbygges af den af hende optagne video samt
oplysningerne om de skader, som hun pådrog sig, til grund, at tiltalte natten mellem den 29. og 30. november 2024 i en lejlighed på Adresse i By 1 over en længere periode udsatte Forurettede 1 for vold, idet han pressede en jagtkniv mod hendes mave, hvorved hun pådrog sig et stiksår på bugen, ligesom han udtalte blandt andet ”skal jeg slå dig ihjel” , ”skal du være sådan der” og ”jeg burde slå dig ihjel” .
Retten lægger videre efter den af Forurettede 1 afgivne forklaring til grund, at tiltalte efterfølgende tillod, at Forurettede 1 gemte jagtkniven, først i en skuffe i soveværelset, hvor han dog på ny tog kniven frem og truede hende med den,
side 21
som det fremgår af den af hende optagne video, og senere tillod, at Forurettede 1 gemte både jagtkniven samt lejlighedens øvrige knive i to plastikkasser i lejlighedens entré.
Forurettede 1 forsøgte herefter dels at låse tiltalte ude fra køkkenet dels at flygte gennem et køkkenvindue. Dette mislykkedes dog, idet tiltalte hev hende tilbage ved håret, således at hun faldt ned på køkkengulvet, hvorefter tiltalte flere gange slog hende i hovedet med hårde knytnæveslag, hvorved hun besvimede.
Retten lægger til grund, at Forurettede 1 i køkkenet sagde ”please stop. Jeg vil gøre alt for dig” , og hvor til tiltalte svarede, at det var for sent nu, og at han slog hende ihjel, hvorefter han tog fat om hendes hals med begge hænder og flere gange tog kvælertag på hende, hvorved hun på ny besvimede, ligesom han bed hende i øret.
Det må videre lægges til grund, at Forurettede 1 på et senere tidspunkt lå på gulvet i soveværelset, og at tiltalte smadrede et vinglas i hovedet på hende og ramte lige over øjenbrynet, ligesom han efterfølgende med vinglassets stilk stak hende i ansigtet og i halsen. Det findes endvidere bevist, at tiltalte mange gange stak ud efter hendes ansigt og hals, hvor hun prøvede at parere med sine hænder og arme. Forurettede 1 besvimede herefter igen.
Det må efter den af kst. statsobducent Vidne 3 afgivne forklaring sammenholdt med personundersøgelsen af Forurettede 1 lægges til grund, at Forurettede 1 blev udsat for mange voldspåvirkninger både ved skarp og moderat til svær stump vold, og herunder fik skader i form af snit- og stiksår i ansigtet, øret, halsen, skulderen, brystkassen, ryggen, bugen, arme og ben samt underhudsblødninger omkring venstre øje med underliggende splintrede og forskudte brud af overkæben, kindbenet og øjenhulegulvet.
Det lægges herefter endvidere til grund, at tiltalte under episoden stak eller snittede Forurettede 1 på skulderen, brystkassen, ryggen, arme og ben, og således at det efter karakteren af skaderne og den af kst. statsobducent Vidne 3 afgivne forklaring lægges til grund, at skaderne er påført enten med en kniv eller med stilken af vinglasset.
Forurettede 1 har forklaret, at hun mener, at skaderne på hendes fødder stammer fra glasskårene på gulvet. Retten lægger herefter til grund, at disse skader ikke skyldtes tiltaltes voldsudøvelse.
Det lægges endelig til grund, at voldsudøvelsen ophørte, fordi det lykkedes Forurettede 1 at flygte fra stedet ud gennem soveværelsesvinduet på et tidspunkt, hvor tiltalte havde forladt soveværelset.
Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at tiltalte på dette tidspunkt forsøgte at finde de knive, som Forurettede 1 tidligere på aftenen havde gemt væk.
side 22
Om forsæt til manddrab:
Tiltalte har forklaret, at han ikke husker meget af forløbet efter, at Forurettede 1 gemte kniven. Han husker, at han slog hende i hovedet med et vinglas. Han ramte hende i ansigtet, men husker ikke om han ramte hende andre steder. Han husker ikke, om han ramte hende flere gange, eller at han tog kvælertag på hende. Han husker ikke, hvad han tænkte under handlingen. Klappen gik ned, og han gik amok. Han har videre forklaret, at han ikke havde taget sin ADHD-medicin, og at dette gjorde ham mere impulsiv, ligesom han har forklaret, at han havde drukket alkohol, og at det så slog klik for ham. Han husker ikke, om han har sagt ”Det er for sent nu” og ”jeg slår dig ihjel” . Han vil dog ikke bestride, at han har sagt det.
Detmå, som tidligere fastslået, lægges til grund, at tiltalte under
voldsudøvelsen i køkkenet sagde til Forurettede 1, at det var for sent nu, og at han slog hende ihjel, ligesom han blev sort i øjnene. Forurettede 1 kunne herefter ikke komme i kontakt med tiltalte, der eskalerede voldsudøvelsen. Det må efter Vidne 1's forklaring lægges til grund, at Forurettede 1 -efter hun var flygtet fra sin lejlighed – mange gange udtalte, at tiltalte prøvede at slå hende ihjel, ligesom tiltalte efterfølgende overfor politiet adskillige gange udtalte, at Forurettede 1 skulle dø.
Det må efter personundersøgelsen af Forurettede 1 lægges til grund, at hun kan have været i livsfare, idet hun uden den foretagne lægelige behandling kunne være bragt i en tilstand, som hun muligvis ikke havde overlevet.
Herefter, og idet tiltalte flere gange slog Forurettede 1 med kraftige slag i ansigtet, flere gange tog kvælertag på hende og herefter påførte hende adskillige læsioner med stilken af et vinglas, hvor han alt overvejende stak ud efter Forurettede 1's ansigt og hals, lægges det til grund, at tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede 1, men at dette mislykkedes, idet hun flygtede fra stedet. Der er herved tillige lagt vægt på, at volden blev udøvet over en længere periode, hvor tiltalte flere gange fortsatte voldsudøvelsen uagtet, at Forurettede 1 mistede bevidstheden.
Herefter findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, som ovenfor beskrevet.
Ad forhold 2:
Tiltalte har erkendt, at han under transport til Næstved politigård har fremsat trusler om vold samt anden fornærmelig tiltale overfor politiassistent Forurettede 2 som beskrevet i den rejste tiltale.
Det lægges herudover efter den af Forurettede 2 optagne video sammenholdt med vidneforklaringen afgivet af Forurettede 2 til grund, at tiltalte tillige forsøgte at bide Forurettede 2 i fingeren.
side 23
Herefter findes tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.
Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 121, og § 237, jf. § 21, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, (forsøg på manddrab) i forhold 1 og i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121 i forhold 2".
Sanktionsspørgsmålet
Der er enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 7 måneder. Straf-fen er en tillægsstraf til straffen fastsat ved dom af 5. marts 2025, hvor tiltalte blev idømt fængsel i 5 måneder, jf. straffelovens § 89.
Tiltalte er for de nu pådømte forhold og forholdene pådømt ved dom af 5. marts 2025 idømt i alt fængsel i 6 år. Der er ved udmålingen af tillægsstraffen lagt vægt på, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet, hvorefter forsøg på manddrab straffes med fængsel i 6 år. Der er endvidere lagt vægt på, at de øvrige forhold pådømt ved dom af 5. marts 2025 og ved nærværende dom ikke kan føre til udmåling af højere tillægsstraf.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. november 2024.
Erstatning
Dommerne tager påstandene om erstatning til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 5 år og 7 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres en jagtkniv.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 38.640 kr. til Forurettede 1 ved advo-kat Lonnie Kromann Nielsen. Beløbet forrentes med procesrente fra den 26. september 2025.
side 24
Tiltalte skal inden 14 dage betale 62.820,94 kr. til Den Sociale Udviklings-fond. Heraf forrentes 27.154,69 kr. med procesrente fra den 27. august 2025 og 35.666,25 kr. med procesrente fra den 2. september 2025.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3