Dom
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 4. september 2025.
Rettens nr. S6-8445/2024
Politiets nr. 0100-76633-00024-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. (Født 1982)
Tiltalte 2
CPR nr. (Født 1979)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. oktober 2024.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
1.
hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1,
ved i perioden fra den 9. marts 2019 til den 19. marts 2020, i selskabet Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1, Adresse 1. i By 1, hvor Tiltalte 2 var direktør og ejer og Tiltalte 1 var ejer, i forening og efter forudgåen-de aftale eller fælles forståelse, at have selvhvidvasket penge, ved fra selska-bets Konto nr. 1 i Danske Bank og Konto nr. 2 i Sparekassen Vendsyssel, som betaling for i alt 20 fiktive faktu-raer, herunder 14 fakturaer udstedt af Virksomhed A/S 1 (opløst efter kon-kurs), CVR nr. 2, 5 fakturaer udstedt af Virksomhed ApS 2 (opløst efter konkurs), CVR nr. 3 og 1 faktura udstedt af Virksomhed ApS 3 (opløst efter konkurs), CVR nr. 4, at have overført i alt 3.040.764 kr. til de nævnte selskabers konti hos betalingsplatformen Virksomhed A/S 2, hvorfra penge-ne blev videreoverført til udlandet, alt for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.
2.
momssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. kvartal 2019 til 4. kvartal 2019, i selskabet Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1, Adresse 1. i By 1, hvor Tiltalte 2 var direktør og ejer og Tiltalte 1 var ejer, i forening og efter forudgående aftale el-
Std 75284
side 2
ler fælles forståelse og for derigennem, at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, at have afgivet urigti-ge eller vildledende eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ved at have angivet virksomhedens momstilsvar for lavt, idet virksomhedens an-givelse af købsmoms indeholdt 19 fiktive fakturaer, herunder 14 fakturaer udstedt af Virksomhed A/S 1 (opløst efter konkurs), CVR nr. 2 og 5 fakturaer udstedt af Virksomhed ApS 2 (opløst efter konkurs), CVR nr. 3, i alt 2.927.163 kr., hvorved statskassen blev unddraget ikke under 585.432 kr. i moms.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt vedrørende forhold 2 i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, om en tillægsbøde på 585.432 kr.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med-før af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, i et af retten fastsat tidsrum frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser .
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og politiassistent Vidne 6.
Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han er uddannet som murer.
Han købte selskabet, der siden fik navnet Virksomhed ApS 1, i 2012 som et ”skuffeselskab” . Indtil 2016 var der ikke megen aktivitet. Han kendte Tiltalte 1, der også er murer, og de blev enige om at gå sammen om selskabet. De fik oprettet en stor profil på ”Hjemmeside” . Til at starte med havde de mest private som kunder, men ville gerne ind med større erhvervskunder. De blev rådet til selv at være opsøgende. Der findes et internetsted, ”Byggefakta” , hvor der er en database, der holder øje med alle større erhvervsbyggerisager, og så kan man tage kontakt til bygherre eller hovedentreprenør og tilbyde sig.
I 2019 havde de blandt andet en helt stor sag, Byggeprojekt. Først fik de tømrerentreprisen, og da det firma, der havde murerentreprisen, gik konkurs,
side 3
overtog de også den entreprise. Det viste sig imidlertid, at de nok havde gabt over lige vel meget. De måtte ud og forsøge at hyre hjælp udefra. De søgte på internettet og via Facebook, og de blev også kontaktet af vikarbureauer. De endte med at have fire byggeledere på.
Tiltalte blev indsat som direktør, fordi det oprindeligt var hans selskab, men de havde ledelsen i fællesskab. De havde fordelt opgaverne mellem sig, så tiltalte mest stod for det administrative, finde opgaver med mere, mens Tiltalte 1 var ”med i marken” og havde ”hands on” på arbejdet. Selskabet havde to bankkonti. Det var primært tiltalte, der stod for at foretage betalin-ger, men de havde begge adgang til selskabets konti. Tiltalte 1 foretog også be-talinger, men det var tiltalte, der sad på kontoret, så det gav mest mening, at det var ham, der betalte.
Der var vel 20 til 30 ansatte, primært timelønnede. Tiltalte fik timesedlerne ind og videresendte det til selskabets eksterne bogholder, der stod for alt om-kring bogføring, lønregnskab med mere. Når tiltalte modtog en faktura, kontaktede han en af byggelederne og hørte lidt ind til, om de havde nået det, de skulle, om timetallet passede og den slags. Nogle gange havde de lavet aftaler med underentreprenører, på et bestemt stykke arbejde eller et bestemt antal timer. Derpå betalte han fakturaen, hvis der var penge til det. Det var mest ham, der foretog betalingerne, men Tiltalte 1 gjorde også. Fakturaerne blev printet ud og videregivet til den eksterne bogholder.
Tiltalte blev forevist et eksempel på fakturaerne fra Virksomhed A/S 1, eks-trakten side 336, en faktura af 24. maj 2019, lydende på i alt 270.912,50 kr. med teksten leje af mandskab ( murer/tømrer) i et nærmere anført antal timer samt udlæg til materialer.
Tiltalte kunne ikke huske den konkrete faktura, men forklarede, at han ville normalt ringe til byggelederen og høre ham om timeantallet. Han gik ud fra, at det med materialerne var i orden. På det tidspunkt var de pressede, idet deres underentreprenør gik konkurs, og de var efter tidsplanen.
Vedrørende de tre fakturaudstedende selskaber, omhandlet i anklageskriftet, forklarede tiltalte, at navnene i dag siger ham noget på grund af de skrivelser, som han har fået i forbindelse med sagen. Han kan ikke huske noget nærmere tilbage fra 2019. De havde mange underentreprenører. Han og Tiltalte 1 var kun håndværksuddannede, og virksomheden udviklede sig eksplosivt, så det var ret kaotisk, og de havde ikke rigtigt styr på det kontraktsmæssigt.
Kommunikation og aftaler foregik mest mundtligt og ”hands on” ude på pladserne. Derfor spurgte han byggelederne, der måske havde lavet en aftale.
Navnene på de tre personer, der er indkaldt som vidner på grund af deres relation til de tre fakturaudstedende selskaber, siger ham ikke noget. Han kan ikke huske noget om, hvorfor eller hvordan de tre selskaber tilsyneladende afløste hinanden som underentreprenører.
side 4
Det er hans opfattelse, at der er leveret det arbejde, som fakturaerne lyder på, gennem de underentreprenører, der gik på pladsen.
Foreholdt navnene på en række virksomheder, som der ses foretaget udbetalinger til, forklarede tiltalte, at det ligger så langt tilbage, og der er sket så meget i hans liv, så han kan ikke huske nærmere. Han var som forklaret heller ikke selv så meget ude på pladserne, og det var typisk byggelederne, der skaffede underentreprenører.
Selskabet endte med at gå konkurs, fordi de på grund af andre selskabers konkurser ikke fik deres tilgodehavender. Han gik ned med stress, og hans familieliv gik i stykker. Han ville ud af det og solgte selskabet for vist 80-100.000 kr. til Person 1, hvis bror tiltalte kendte. Han kan ikke huske, hvornår det var, men det kan godt passe, at det var i august 2020, jf. at der er regi-streret ejerskifte pr. 14. august 2020.
Da politiet i juni 2020 foretog ransagning på virksomhedens kontor, var hverken tiltalte eller Tiltalte 1 der fra starten, men blev ringet op og kom til stede. Han ved ikke, om politiet fik kopieret alt materialet. Han forstod ikke, hvorfor politiet kom der.
Den eksterne bogholder stod for alt med bogføring, løn- og momsregnskaber osv.
Der var mange, der skaffede eksternt mandskab, byggelederne, Tiltalte 1 eller tiltalte. De blev hele tiden kontaktet med tilbud, og de efterlyste det også selv over Facebook. Tiltalte kan ikke huske, hvordan de fik kontakt til de enkelte underentreprenører. Det var kaotisk, og de gjorde ikke brug af skriftlige kontrakter.
Når man fik et tilbud ind på en opgave, beregnede man, så der blev et dæk-ningsbidrag i forhold til, hvad man skulle betale underentreprenørerne. Arbejdet på Byggeprojekt var deres største entreprise. De havde to tøm-reruddannede byggeledere, der var ansatte direkte i virksomheden, og som havde kontakten til lederne hos underentreprenørerne. Størrelsen på de fak-turaer, som sagen handler om, var ikke unormal eller markant. Tiltaltes ene-ste interesse var, om arbejdet på pladsen blev udført, ikke nødvendigvis af hvem, eller hvem der skulle betales til. De havde kontrakter med bygherrer og deres overentreprenører, men ikke med deres egne underentreprenører. Det opfattede de ikke som nødvendigt. ”Han er mere en håndslagsmand” . De var også dårlige til at bruge mails. Det gik alt for stærkt. De var for dårlige til at sige nej til at påtage sig opgaver.
Tiltalte vil tro, at omkring 90 % af virksomhedens omsætning gik til at betale underentreprenører med mere. Virksomheden selv beholdt kun ca. 10 %. De medarbejdere, som underentreprenørerne kom med, var en blanding af danskere og udlændinge.
side 5
Tiltalte fik forevist en faktura af 17. maj 2019, ekstrakten side 339, lydende på køb af materialer, ”smartmover” og ”tvangsblandere” , og forklarede, at det var byggelederne ude på pladsen, der talte med underentreprenørerne og hørte, om de kunne skaffe det materiel.
Tiltalte fik forevist en anden faktura af 20. marts 2019, ekstrakten side 340, hvor der anføres pris efter aftale. Han forklarede, at det i givet fald var den aftale, som byggelederen ude på pladsen havde indgået. Det var dygtige folk, de havde som byggeledere. Størrelsen på fakturaerne var, som tidligere for-klaret, ikke af en speciel størrelse i forhold til de beløb, der i øvrigt var i spil i entrepriserne. Heller ikke timeantal eller timepris var der noget bemærkelses-værdigt i. Han havde ikke bemærket, at de tre selskaber, der blev betalt til, havde samme bankkonto.
Der var nogle medarbejdere, der var ansat hele året, andre i perioder. Nogle var på timeløn, andre på akkord. 440.000 kr., som en af de ansatte er regi-streret med hos Skattestyrelsen, jf. oversigten side 255, er en meget rimelig årsløn. De fulgte brancheoverenskomsternes løntakster. Han kan ikke huske størrelsen på den timeløn, de viderefakturerede med fra virksomheden, men 420 kr. kan godt passe. Han og Tiltalte 1 aftalte indbyrdes, hvad de selv skulle have udbetalt i løn.
Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at han ikke har nogen anden uddannelse end murer. Han havde starte sit eget firma med skalmuring, da han i forbindelse med en opgave kom i kontakt med Tiltalte 2. De havde kendt hinanden i vel omkring 15 år, da de blev enige om at gå sammen i selskabet Virksomhed ApS 1.
Tiltalte 2 havde titlen af direktør og var mest på kontoret, mens tiltalte selv mest var ude på pladserne, hvor han nogle gange selv var med til at mure, hvis man var bagud med tidsplanen.
I 2017 begyndte der at komme gang i virksomheden. Tiltalte 2 var god til at skaffe opgaver, og de fik nogle gode folk. Når der i registeret står 30 ansatte i firmaet, kan det dække over, at der har været omkring 60 igennem periode-vis. Nogle var ansat direkte i virksomheden, andre hos underentreprenører, måske endda i flere led. Når de ansatte folk i virksomheden, var det byggele-derne, der skaffede dem, og når de tiltalte havde godkendt det, var det den eksterne bogholder, der ordnede ansættelseskontrakt, løn osv. Tiltalte har aldrig set nogen ude på pladserne få udbetalt løn kontant.
Tiltalte havde fuldmagt til begge selskabskonti og foretog også nogle gange betalinger, men ikke så ofte. Rollefordelingen mellem de tiltalte var, at de hver varetog det, som de var bedst til. De var også venner privat. På virk-somhedens adresse i By 1 var der seks kontorpladser, til de tiltalte og de fire byggeledere, og så var der en lagerhal. Han har nok også kigget på nogle fakturaer og godkendt dem til betaling. Han har nok som Tiltalte 2 konfere-ret med byggelederne om indholdet af fakturaerne. Hverken navnene på de
side 6
tre selskaber, der er omhandlet i sagen, eller på de tre vidner med relation til de tre fakturaselskaber siger ham noget. Han kan ikke sige, hvorfor det ser ud til, at de tre selskaber har afløst hinanden. Han kender heller ikke de andre selskaber, som Skattestyrelsen i afgørelse af 15. maj 2023 har vurderet, at selskabet har betalt fiktive fakturaer til,
Hvis virksomheden manglede folk, havde byggelederne typisk en række kontakter og skaffede folkene eller underentreprenører. De vidste reelt ikke, hvem det var, der gik på pladsen. Det er rigtigt, at det kunne have givet problemer med Arbejdstilsynet. Det var blandede nationaliteter, letter, li-tauere, polakker, danskere. Han kan huske noget med en udenlandsk underentreprenør, som der var bøvl med, og en anden fra vist Letland eller Litauen, som var i orden, med gode folk.
Timelønnen på 320 kr., der indgår i fakturaen af 24. maj 2019 fra Virksomhed A/S 1, side 336 i ekstrakten, er billig. Virksomheden tog selv 420 kr. i timen, når de udstedte fakturaer.
Opgaven på Byggeprojekt blev dyrere for virksomheden end kalkuleret. Tiltalte kan ikke huske, om der var taget udgangspunkt kun i deres egen ansatte, eller om der var kalkuleret med underentreprenører. Det var for-skelligt fra sag til sag, hvem der styrede folkene. Det kunne være tiltalte selv eller byggelederne.
Virksomheden gik konkurs, fordi de ikke fik betalinger fra kunderne. Sagen med Byggeprojekt gav også underskud. De var bagefter med trussel om dagbøder, og der var ekstraregninger. Det gik alt for stærkt. De havde ikke styr på det.
Tiltalte går ud fra, at Person 1 fik alt materiale og alle papirer med, da han købte selskabet i 14. august 2020.
Tiltalte var ikke på kontoret, da politiet kom for at ransage, men blev ringet op og tog dertil.
Tiltalte forklarede, at han havde fået konstateret fire diskusprolapser i 2020-2021, og bekræftede på forsvarerens forespørgsel, at det nok har trættet ham, og at hans helbredstilstand måske har påvirket hans hukommelse. Tiltalte havde ikke noget med virksomhedens momsindberetninger at gøre. Det var den eksterne bogholder, der stod for alt den slags. Tiltalte kan ikke huske at have set de fakturaer, som sagen drejer sig om. Han har ikke videre-sendt nogen fakturaer. Mailstrengen fra 3. maj 2019, ekstrakten side 728, kunne godt være udtryk for sædvanlig arbejdsgang. Han har ikke gennem-gået kontoudtog. Virksomheden havde en Facebookprofil. Det var en af byggelederne, der administrerede den.
Tiltalte oplevede, at Tiltalte 2 hen ad vejen blev stresset og fik mindre styr på tingene.
side 7
På anklagerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han gik ud fra, at det er ham, der udarbejder og indsender momsregnskaber, der er ansvarlig. Men lederne af en virksomhed er naturligvis også ansvarlige.
Vidne 1 bekræftede indledningsvist, at han den 4. juni 2020 under en tilståelsessag blev dømt for hvidvask til i alt omkring 350 million kr. gennem de tre selskaber, som er nævnt i sagen her.
Det startede med Virksomhed A/S 1. Han kendte nogen, der havde behov for en såkaldt opsamlingskonto og hjalp dem med at oprette en konto hos Virksomhed A/S 2, som han tidligere havde haft med at gøre. Det var en konto, hvorover der håndteredes overførsel af penge til udlandet. Han arbejdede med at videre-føre beløb fra den konto. Han kan huske, at han blandt andet overførte beløb til konti i Polen og Storbritannien.
Han fik sin betaling for arbejdet enten ved overførsel eller nogle gange kon-tant. Han kan ikke nu huske konkret, hvor meget det drejede sig om. Han havde kontakt med personerne bag selskaberne over en krypteret mobil-telefon. Det kan godt passe, at det var EncroChat, der blev brugt. Han vidste ikke, hvor pengene på kontoen kom fra. Han vidste ikke, om der i de tre sel-skaber var ansatte. Det kunne der godt have været.
Vidnet kender Vidne 2. Han stod som formel ejer af selskabet Virksomhed ApS 3. Han var bare stråmand.
Det kan godt passe, at direktøren for Virksomhed A/S 1 hed Person 2. Vidnet havde aldrig mødt ham og kan ikke sige, om han også bare var stråmand. Vidnet vidste ikke altid, hvem det var, der gav ham besked. I Virksomhed ApS 2 hed direktøren Person 3. Ham har vidnet mødt, og han vil tro, at Person 3 også bare var stråmand.
Vidnet kender hverken selskabet Virksomhed ApS 1 eller de tiltalte. Vidnet havde ikke noget at gøre med udsendelse af fakturaer. Han kan ikke svare på, om de tre selskaber afløste hinanden.
Vidnet bekræftede på forehold, at han under sin egen sag havde forklaret noget om nogle personer benævnt Kaldenavn 1 og Kaldenavn 2 og Kaldenavn 3 skulle på et tidspunkt have talt om at rulle aktiviteterne over i et nyt selskab, der ikke skulle stå i Person 2's navn, men have Person 3 som direktør.
Vidne 2 bekræftede indledningsvist, at han den 4. juni 2020 under en tilståelsessag blev dømt for hvidvask foretaget gennem Virksomhed ApS 3. Han var stråmand. Selskabet blev købt af et advokatfirma. Det var Vidne 1, som han har kendt i mange år, måske 30, der bad ham indtræde som direktør. Han fik 45.000 kr. kontant for det.
Han fik ikke at vide, hvad selskabet skulle lave. Han har kun talt med Vidne 1
Vidne 1. Han var to eller tre gange med for at repræsentere selskabet til
side 8
møder, hvor han ”skulle vises frem” som selskabets direktør, og der skulle underskrives papirer. Der var et møde med et revisorfirma, der skulle være selskabets revisor. Han var også en gang sammen med Vidne 1 i Polen, fordi der skulle oprettes en bankkonto. Dengang mødte han kun folk, der sad bag bankskranken.
Vidne 1 fortalte ham ikke, hvad Virksomhed ApS 3 skulle bruges til, men vidnet vidste godt, at det skulle bruges til noget ulovligt. Han vidste ikke konkret hvad og hvordan, men gik ud fra, at det var noget økonomisk strafbart.
Vidnet havde aldrig hørt om Virksomhed A/S 1 eller Virksomhed ApS 2.
Vidnet kender hverken Virksomhed ApS 1 eller de tiltalte. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han har arbejdet med bogholderi- og revisionsvirksomhed i en del år. Han har sit eget firma. Virksomhed ApS 1 var en af hans kunder. Han vil tro, at deres samarbejde startede i 2017-2018 og sluttede, da selskabet gik konkurs i november 2020. Han kom ind i det, fordi han kendte Tiltalte 1 fra en anden virksomhed.
Hans opgave var at lave al bogføring og alle regnskaber, løn, moms, skat, årsregnskab. Han havde ikke fuldmagt til selskabets konti, men fik konto-udtog. Han modtog de betalte fakturaer på papir, bogførte dem og afstemte dem med kontoudtogene. Momsregnskabet lavede han ud fra det materiale, som han modtog fra selskabet.
Det var en fremadstormende virksomhed. Der var problemer med kunder, der gik konkurs. Virksomheden har nok haft nogle likviditetsproblemer, for på et tidspunkt måtte der laves nogle aftaler med Gældsstyrelsen.
Vidnet blev forevist faktura af 24. maj 2019, ekstrakten side 336. Han kunne ikke huske den konkrete faktura, men mente at kunne huske navnet Virksomhed A/S 1. Den faktura ville nok være blevet bogført som fremmed arbejde. Lønregnskabet lavede han på grundlag af detaljerede oversigter fra Tiltalte 2, hvorefter han tastede oplysningerne ind i lønsystemet. Han havde indtryk af, at medarbejderstaben svingede.
Der var knald på, men også store problemer. Der var større opgaver, som man ikke fik sine penge for. Han havde indtryk af, at de to tiltalte havde godt styr på det. Det virkede som et parløb. Tiltalte 2 var nok mere administrativ, mens Tiltalte 1 var mere ude. De supplerede hinanden. Forevist lønoversigt, udarbejdet af Skattestyrelsen, ekstrakten side 255, forklarede vidnet, at man ikke bare kan tage en timeløn og så dividere op i den samlede løn for at finde frem til antal timer. Der kunne være tale om forskellige kategorier af medarbejdere og både timelønnede og akkordløn-
side 9
nede.
Han var nok ude i virksomheden en gang om måneden, hvor han fik bilag. Det var mest Tiltalte 2, der afleverede bilag, men han var jo også direktør og skulle skrive under.
Vidnet har aldrig set nogle papirer eller nogen form for dokumentation for det arbejde, som Virksomhed A/S 1 efter fakturaerne skulle have udført, men han gik da ud fra, at der var aftaler bag fakturaerne. Vidnet har ikke oplevet fejl eller mangler i det materiale, som han fik fra virksomheden. Han fik de bilag, han efterspurgte, og han har ikke oplevet noget mistænkeligt. Der var rigtig mange leverandører og også underentreprenører.
Da selskabet gik konkurs, havde det skiftet ejer og direktør. Tiltalte 2 var gået ned med stress. Konkursen skyldtes tab på debitorer. Vidnet afleve-rede alt materialet om selskabet til kuratoren i konkursboet, også udskrift af det, han lå med digitalt. Der var vist noget med, at Skattestyrelsen efterlyste oplysninger om leverandører, og der blev sendt en liste. Han mener, at det var ham, der lavede den liste.
Vidne 4, der er konsulent i NSK’s sektion for økonomisk analyse, har forklaret blandt andet, at det er ham, der har lavet den rapport, der er fremlagt på side 261 ff i ekstrakten.
Han forklarede, at Virksomhed ApS 1 overordnet virkede som en normal virksomhed.
Han forklarede endvidere til oplysningerne i rapporten.
Vidne 5, der er ansat i Skattestyrelsens afdeling for kæde- og karussel-svig, har forklaret blandt andet, at flere af underleverandørerne til Virksomhed ApS 1 af Skattestyrelse blev anset for fakturafabrikker, der ud-stedte fiktive fakturaer som led i hvidvask. I juli 2019 indkaldte de regn-skabsmateriale, kontrakter, bogføringsmateriale. De modtog saldobalancer, kontokort med mere.
Der tegnede sig et billede af fiktive underleverandører. Dette vurderer man ud fra blandt andet, om virksomheden råder over ansatte eller eventuelt selv har underleverandører, der gør det, om der indgives indberetninger om moms, skat med mere, og om der reageres på skattemyndighedernes henven-delser. Her var der adskillige underleverandører, der ikke kunne have leveret de fakturerede ydelser. De tre selskaber, der har udstedt de fakturaer, som sagen her drejer sig om, har ikke haft registreret ansatte og ikke besvaret Skattestyrelsens henvendelser.
Det er hende, der har udarbejdet Skattestyrelsens afgørelse af 15. maj 2023, ekstrakten side 197 ff. Den er udarbejdet ud fra de undersøgelser, som hun selv og kolleger i afdelingen havde lavet, og de domme, der er afsagt over andre personer i komplekset. På side 198 står der oplistet det materiale, som
side 10
Skattestyrelsen indkaldte hos selskabet den 22. juli 2019. Det er rigtigt, at der umiddelbart efter, øverst på side 199, står, at selskabet den 29. august 2019 ”fremsender ovenstående” , men hun kan ikke huske, om de fik alt det, der stod på listen.
Vedrørende fakturaerne hæftede man sig ved, at beskrivelsen af det leverede forekom meget forenklet og ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen. Der manglede blandt andet at blive oplyst perioden for levering.
Politiassistent Vidne 6, der er ansat i Hvidvasksektionen i NSK, har forklaret blandt andet, at hun i efteråret 2023 fra en kollega overtog opgaven med at færdiggøre efterforskningen og klargøre sagen til anklagemyndighe-dens tiltalevurdering. Hun havde en usb, hvorpå man ved ransagningen havde kopieret materiale fra en bærbar computer. Der var alt muligt blandet på den usb, både privat og forretningsmæssigt. Hun var ude på kurators kontor, hvor hun fik stillet 10 mapper med bogføringsmateriale til rådighed. Hun havde ikke materiale fra en mailkonto. I materialet på usb’en blev kun fundet den ene mail, ekstrakten side 728, hvori navnet Virksomhed A/S 1 optræder. Der er foretaget dokumentation af blandt andet de omhandlede fakturaer, ud-drag fra retsbogsudskrifter og fra domme, afsagt over Vidne 1, Vidne 2 og Person 4 samt uddrag fra Skattestyrelsens og politi-ets undersøgelsesrapporter.
Tiltalte 1 er af relevans under hensyn til straffelovens § 89 tidli-gere straffet ved
-dom uden retsmøde af 14. maj 2021 for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 1.500 kr.
-dom uden retsmøde af 18. oktober 2021 for overtrædelse af færdselslo-ven med en bøde på 3.000 kr.
-dom af 26. august 2024 for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 4.000 kr. og førerretsfrakendelse
-dom uden retsmøde af 15. november 2024 for overtrædelse af færdselslo-ven med en bøde på 2.000 kr.
Tiltalte 2 er af relevans under hensyn til straffelovens § 89 tid-ligere straffet ved
-indenretlig vedtagelse den 4. maj 2021 for overtrædelse af færdselsloven af bøde 24.000 kr. samt førerretsfrakendelse
-dom uden retsmøde af 3. februar 2025 for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 1.500 kr.
Vedrørende Tiltalte 2 er til brug for sagen foretaget personun-
side 11
dersøgelse efter retsplejelovens § 808.
Rettens begrundelse og afgørelse
Fakturaerne fra de tre fakturaudstedende selskaber er forsynet med faktura-nummer, men der er også anført et referencenummer med meget udtrykkelig anvisning om, at der ved betaling kun må refereres til dette nummer og ikke til fakturanummer eller andet. Referencenumrene fra de tre selskaber er på ganske samme måde sammensat af bogstaver og tal. For alle tre selskaber skulle betaling ske til den samme konto i SEB.
Fakturaerne bærer følgende datoer og indeholder vedrørende levering af arbejde følgende:
side 12
320 kr. til 350 kr. . I de tilfælde, hvor det udførte arbejde gøres op i sten, er anført antal og stk.pris 10 eller 11 kr. Der er i intet tilfælde oplyst periode for arbejdets udførelse. Det forekommer også påfaldende, at nogle af faktu-raerne fra samme selskab vedrørende samme arbejdsplads blot lyder på en samlet post, "1 stk." arbejde til en samlet pris, mens andre lyder på et nøjagtigt antal timer.
Mange af fakturaerne, specielt i starten, er betalt samme dag, som de er dateret.
Vidne 1 blev den 4. juni 2020 under en tilståelsessag dømt for hvidvask af omkring 360 million kr. gennem de tre selskaber, Virksomhed A/S 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3, og straffet med fængsel i 5 år. Han forklarede under den sag blandt andet, at han havde arbejdet med Virksomhed A/S 2, der håndterer internationale pengeoverførsler. Personer, som han ikke ønskede at udtale sig nærmere om, benævnt Kaldenavn 1 og ”Kaldenavn 3” , ansatte ham til at flytte penge fra Danmark til andre lande i Europa. Det skete først gennem selskabet Virksomhed A/S 1, siden gennem et nyt selskab, Virksomhed ApS 2 og derpå gennem selskabet Virksomhed ApS 3. Indbetalingerne kom på en konto i Virksomhed A/S 2, hvorfra Vidne 1 hurtigt videreførte pengene til forskellige udenlandske selskaber.
En kollega kaldt Kaldenavn 4 lavede fakturaer, som Vidne 1 gik ud fra, var falske. Kommunikationen med Kaldenavn 1 , ”Kaldenavn 3” , og Kaldenavn 4 foregik over den krypterede platform EncroChat.
Der var forskellige navngivne personer, som formelt var direktører, herunder Vidne 2, som var en mangeårig ven af Vidne 1, og som Vidne 1 overtalte til at træde ind som direktør for Virksomhed ApS 3. I den forbindelse fortalte han Vidne 2, at det, der blev lavet i selskabet, ikke var lovligt.
Vidne 1 blev aflønnet med en procentdel af omsætningen, som han fik udbetalt kontant og sort, som regel smidt ind gennem et bilvindue af en ukendt cyklist.
Vidne 2 blev den 4. juni 2020 under en tilståelsessag dømt for hvid-vask af over 80 million kr. gennem Virksomhed ApS 3 og straffet med fængsel i 2 år 6 måneder.
Han forklarede under den sag blandt andet, at Vidne 1 bad ham stifte Virksomhed ApS 3. Han vidste godt, at det skulle bruges til noget u-lovligt.
Person 4 blev den 22. juni 2022 under en tilståelsessag dømt for hvidvask af omkring 360 million kr. gennem de tre selskaber, Virksomhed A/S 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3, og straffet med fængsel i 5 år. Han forklarede under den sag blandt andet, at han kom ind i de tre selskaber, fordi han havde en gæld til nogle ”ubehagelige typer” . Blandt andet blev han frihedsberøvet og kørt hen i en kælder en hel dag. Så blev det til, at han kun-ne hjælpe med at lave fakturaer. Han fik over Encrochat fra nogle Encro-
side 13
Chatprofiler besked om at oprette fakturaer med nærmere angivne oplysnin-ger. Han vidste ikke, om der lå udført arbejde bag fakturaerne. Han havde selv på EncroChat brugernavnet Kaldenavn 4 . Han samarbejdede med Vidne 1. De kommunikerede også over EncroChat.
Sammenholdt med oplysningerne fra Skattestyrelsen om de tre selskaber fin-der retten det bevist, at der ikke var nogen reel aktivitet, herunder intet ansat mandskab, der ville kunne udlejes, og at de eneste ydelser, som selskaberne leverede til deres kunder, var fiktive fakturaer.
De fakturaer, der blev sendt til Virksomhed ApS 1, lød på mandskab og materialer, leveret til konkrete entrepriser, som virksomheden på davæ-rende tidspunkt havde gang i, særligt den store sag med Byggeprojekt.
De oplysninger kan kun være kommet fra virksomheden selv med henblik på udstedelsen af de fiktive fakturaer og derved sluse penge ud fra virksomhe-dens omsætning.
Forklaringen om, at man reelt ikke anede, hvem man havde antaget som un-derentreprenører, og at det meste var baseret på mundtlige aftaler, indgået af byggelederne, synes ikke særligt sandsynlig, og i øvrigt blev der i virksomhe-den blev fundet underentreprisekontrakter. Det virker heller ikke sandsynligt, at ingen af indehaverne, særligt ikke Tiltalte 1, der færdedes ude på byg-gepladserne, skulle have noget overblik over, hvem det var, der udførte ar-bejdet for virksomheden.
Ifølge oversigt udarbejdet af Skattestyrelsen er der for 2019 indberettet A-indkomst i alt 9.068.978 kr.. De tiltalte er selv indberettet hver med 578.239 kr. Af de øvrige ansatte er der kun tre, der har en A-indkomst på mere end 400.000 kr. , hvilket ifølge statistiske oplysninger ligger under, hvad en fuld-tidsansat murer eller tømrer på det tidspunkt tjente.
Sammenholdt med oplysningerne om virksomhedens aktivitetsniveau i 2019 og begyndelsen af 2020, jf. de tiltaltes forklaringer om de alt for mange op-gaver, som man påtog sig, men som blev gennemført, og med oplysningerne om likviditetsproblemerne, finder retten det tilstrækkeligt bevist, at betalin-gen af de fiktive fakturaer skulle skjule og bortskaffe et ulovligt overskud i virksomheden, der stammede fra sort arbejde.
Der er således begået selvhvidvask for det beløb, 3.040.764 kr., der er ført ud af virksomheden.
Da fakturaerne indgik i virksomhedens momsregnskab, medførte det, at virk-somheden ved siden af det hvidvaskede beløb uberettiget blev godskrevet moms for 585.432 kr..
Denne momsunddragelse er affødt af hvidvasktransaktionerne, men er ikke og har ikke noget at gøre med den førforbrydelse, der formodes at ligge bag
side 14
det hvidvaskede beløb. Det er en selvstændig forbrydelse, der medførte et selvstændigt udbytte.
Retten finder derfor, at der kan straffes for begge forbrydelser.
Jf. ovenfor må de fiktive fakturaer være "bestilt" af virksomheden.
Vedrørende Tiltalte 2 ligger det fast, at det var ham, der kon-kret har foretaget betalingerne af fakturaerne. Hans forklaring om, at han ik-ke anede, hvilke underentreprenører de havde gående på pladserne, er efter oplysningerne om virksomheden i sig selv ikke særlig sandsynlig, og forkla-ringen om, at han af den grund konfererede med byggelederne, inden han be-talte, stemmer dårligt overens med, at fakturaerne i vidt omfang er betalt al-lerede den dag, som de er dateret.
Det findes bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i begge forhold.
To dommere stemmer for også at finde Tiltalte 1 skyldig i begge forhold.
Disse dommere finder, at Tiltalte 1's forklaring på flere punkter ikke fo-rekommer overbevisende, blandt andet med hensyn til manglende overblik over, hvem der arbejdede for virksomheden på de byggepladser, hvor han selv færdedes. Efter oplysningerne om virksomhedens størrelse og organisa-tion, herunder det tætte parløb mellem de to indehavere, fremstår det heller ikke troværdigt, at han og Tiltalte 2 ikke løbende talte tæt om tingene, ikke mindst i den kaotiske periode, hvor der var store problemer med at få gennemført entrepriserne og også likviditetsproblemer. Tiltalte 1 har da også selv i forhold til den mail, hvorved Tiltalte 2 videresendte en af de fiktive fakturaer til Tiltalte 1, forklaret, at det godt kunne være ud-tryk for sædvanlig arbejdsgang. Videre har han forklaret, at han havde fuld-magt til virksomhedens bankkonti, og at han også nogle gange foretog beta-linger. Det er helt utroværdigt, at Tiltalte 2 skulle have organiseret hvidvask og momssvig på egen hånd bag ryggen på Tiltalte 1.
En dommer stemmer for at frifinde Tiltalte 1.
Denne dommer finder, at det efter forklaringerne om rollefordelingen i virk-somheden ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan afvises, at Tiltalte 1 ikke havde noget med de fiktive fakturaer at gøre, og at der således foreligger ri-melig tvivl om skyldsspørgsmålet.
Efter stemmeflertallet findes Tiltalte 1 skyldig i begge forhold.
For Tiltalte 1 fastsættes straffen efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, til fængsel i 1 år 3 måneder, efter straffelovens § 89 som tillægsstraf til
side 15
de siden idømte bøder.
Tiltalte straffes endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, med en bøde på 585.432 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.
For Tiltalte 2 fastsættes straffen efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, til fængsel i fængsel i 1 år 3 måneder, efter straffelovens § 89 som til-lægsstraf til de siden vedtagne eller idømte bøder.
Tiltalte straffes endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, med en bøde på 585.432 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.
Straffen er fastsat ud fra størrelsen af de involverede beløb sammenholdt med sagens omstændigheder, herunder den tid, der er forløbet siden forholdene blev begået.
Karakteren af kriminaliteten vil normalt kræve helt eller delvist ubetinget straf.
Imidlertid kom mistanken mod de to tiltalte frem allerede i foråret 2020, hvor der blev foretaget ransagning og sigtelse i juni 2020.
I 2020 og 2022 faldt der dom mod de tre ovennævnte personer, der var im-pliceret i ”fakturafabrikkerne” .
Politiassistent Vidne 6 har forklaret, at hun fik overdraget sagen til færdigefterforskning i efteråret 2023, altså mere end tre år efter sigtelserne. Anklageskrift blev indgivet i oktober 2024, og på grund af rettens berammel-sestid blev den først hovedforhandlet nu.
Retten finder, at en sagsbehandlingstid på næsten 6, hvor sagen i flere perio-der på grund af myndighedernes forhold reelt har ligget stille, er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 6.
Derfor gøres straffe, også henset til de tiltaltes ellers udmærkede personlige forhold, i medfør af straffelovens § 56, stk. 1, i sin helhed betinget på de vilkår, der anføres nedenfor, herunder om samfundstjeneste i 200 timer, jf. straffelovens § 62 og § 63.
Påstanden om rettighedsfrakendelse tages ikke til følge.
Retten lægger vægt på, at de tiltalte efter det oplyste til at starte med havde etableret og drevet en helt legal og sædvanlig entreprisevirksomhed. Det var først, da virksomheden på grund af for voldsom vækst og udefrakommende omstændigheder kom ud i alvorlige økonomiske vanskeligheder, at de faldt for at foretage hvidvask og deraf afledt momssvig.
side 16
Der har således ikke været tale om, at man etablerede et selskab med krimi-nelt formål, eller at man optrådte som stråmænd.
Desuden er det nu næsten 6 år siden, der foreligger ikke oplysninger om, at de tiltalte siden skulle have involveret sig i ulovlige aktiviteter, og de har pæ-ne personlige forhold.
Retten finder, at der ikke foreligger nærliggende fare for misbrug eller særli-ge omstændigheder, der skulle gøre det relevant nu at fradømme retten til at lede en virksomhed uden personlig hæftelse, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. punktum, jf. stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år 3 måneder og en tillægsbøde på 585.432 kr.
Straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende vilkår:
-Tiltalte må ikke begå noget strafbart igen inden for en prøvetid på 1 år 6 måneder fra endelig dom.
-Tiltalte skal inden for det første år af prøvetiden under tilsyn af Kriminal-forsorgen udføre samfundstjeneste i 200 timer.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte 2 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år 3 måne-der og en tillægsbøde på 585.432 kr..
Straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende vilkår:
-Tiltalte må ikke begå noget strafbart igen inden for en prøvetid på 1 år 6 måneder fra endelig dom.
-Tiltalte skal inden for det første år af prøvetiden under tilsyn af Kriminal-forsorgen udføre samfundstjeneste i 200 timer.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder hver for sig salæret til deres beskikkede forsvarer.
Dommer
side 17