Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 ved at have været i besiddelse af mere end 6000 seksuelle videoer og billeder af børn under 18 år. Påstand om konfiskation

Københavns ByretStraffesag1. instans1. september 2025
Sagsnr.: 1289/25Retssagsnr.: SS-3787/2025-KBH

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
SS-3787/2025-KBH
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1289/25
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

D18.DTD

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DP 0100-72387-00311-23

D O M

afsagt den 1. september 2025 i sag

SS 1-3787/2025

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1966)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 19. marts 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 235, stk. 2,

ved den 5. juli 2023 ca. kl. 18.30 på Adresse. i København S på 2 bærbare computere, 1 USB-stik, 1 iPad og 1 iPhone (koster 1,2,7,9 og 13) at have været besiddelse af seksuel materiale af personer under 18 år i form af i alt 6.242 billeder og 2.231 filmsekvenser, heraf 1.750 billeder og 648 filmsekvenser i kategori 1, 4.240 billeder og 1.386 filmsekvenser i kategori 2, samt 252 billeder og 197 filmsekvenser i kategori 3.

2.

straffelovens § 235a, stk. 2, jfr. stk. 1,

ved den 5. juli 2023 ca. kl. 18.30 på Adresse. i København S at have været i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt for-mål for øje, idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betje-ning.

3.

straffelovens § 235, stk. 2,

ved den 29. februar 2024 ca. kl. 10.00 på Adresse. i Køben-havn S på en iPhone (koster 1) og en bærbar computer (koster 2) at have været besiddelse af seksuel materiale af personer under 18 år i form af i alt 3 billeder i kategori 2 og 16 filmsekvenser, heraf 6 i kategori 1, 9 i kategori 2 og 1 i kategori 3.

Std 75327

side 2

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en barbar pc af mærket Asus Vivobopok (forhold 1, koster 1), USB-stik hvidt og lilla (forhold 1 koster 2), USB-stik fundet i krukke ved natbord (forhold 1, koster 5), en bærbar pc af mærket Apple Macbook Pro (forhold 1, koster 7), en tablet (forhold 1, ko-ster 9), en Iphone (forhold 1, koster 13), en Iphone (forhold 3, koster 1), en bærbar pc af mærket Lenovo (forhold 3, koster 2), og en bærbar pc af mær-ket Microsoft (forhold 3, koster 3).

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2 og Vidne 3.

Tiltalte har til retsbogen den 21. august 2025 forklaret følgende:

"Tiltalte forklarede ad forhold 1 og 3, at han i 2018 modtog en videosekvens, hvor man kunne se, at han som barn blev misbrugt. Han modtog endnu en vi-deo ca. to år senere. Den første video modtog han på sin mail i Arbejdsplads 1. Den kom som en advisering. Han trykkede ind på mailen ved et tilfælde fra sin telefon. Der blev ikke af andre sorteret i de mails, som han modtog i Arbejdsplads 1. De kom bare direkte ind i hans indbakke. Han modtog dagligt vir-kelig mange mails, som han grovsorterede i. Han besvarede ikke alle mails. Han må være blevet fanget af noget ved mailen med videoen. Han tror, at han havde haft mailen liggende ret længe, før han trykkede ind på den i for-bindelse med en oprydning af indbakken. I mailen var der et link fra Wickr, som han klikkede på. Wickr er programmeret til, at beskederne forsvinder, efter man har klikket på dem og set indholdet. Han havde i forvejen installe-ret Wickr på sin telefon. Han tror ikke, at der var noget tekstindhold i mai-len. I vidoen så man ham som barn blive voldtaget af en voksen mand, imens der var en kvinde, der holdt fast i hans hænder. Han vil tro, at han var to-tre år gammel. Han kunne ikke se hverken manden eller kvindens ansigter, hvil-ket var grunden til, at han begyndte at lede efter dem. På videoen kunne man se en grøn sofa, som trådte tydeligt frem. Han brugte efterfølgende den grøn-ne sofa som søgeord i forhåbning om at finde frem til yderligere oplysninger omkring personerne på videoen. Han brugte alle mulige søgeord.

Han modtog i 2020 yderligere en video. På videoen stod han selv i hjørnet af

side 3

et rum, og der optrådte også en pige på to-tre år. Man kunne se på videoen, at den foregik samme sted som den første video. Det er hans opfattelse, at vi-deoerne er optaget samme dag. Man kunne se, at han stod i hjørnet og havde det rigtig skidt. Han har ingen idé om, hvem der har optaget videoerne. Ved-kommende, der sendte ham videoerne, måtte vide at det var ham, der optråd-te på dem, hvilket gør ham skør at tænke på. Han kan ikke vide, om det var gerningspersonerne, der sendte videoerne til ham. Han var ikke længere med-lem af Arbejdsplads 1 i 2020. Han havde været så uforsigtig at lave en offentlig profil på SnapChat, og det var over SnapChat, han modog video nr. 2. Vide-oen forsvandt, efter at han havde set den. Videoerne varede begge ca. 30 se-kunder. Han forstod ikke, hvad meningen var med, at han skulle have de vi-deoer. Der var ingen, der afpressede ham. Han havde ingen kommunikation med afsenderen. Han var interesseret i at finde ud af, om videoerne var til-gængelige på nettet, hvorfor han foretog en masse søgninger i forsøget på at finde videoerne. Han er slet ikke i tvivl om, at han optræder på videoerne. Han er ingen "IT-haj", så det tog ham mange måneder at finde frem til, hvor han kunne finde børnepornografisk materiale på nettet. Han startede med at søge på Google, hvorefter han fandt ud af, at man ikke kunne bruge normale søgemaskiner til den slags. Han fandt herefter frem til andre søgetjenester. Man kan bruge en speciel browser, der hedder Torbrowser, for at kunne komme ind på "the dark web". Derefter skal man også finde en søgemaskine, man kan benytte. Alt ligger fuldstændig hulter til bulter på the dark web. Han troede, at så snart han fik adgang til the dark web, så ville han kunne finde videoerne, men det kunne han ikke. Der lå uoverskuelige mængder af børne-pornografisk materiale. Han søgte mest efter videoer, som han nu ved er i kategori 3, da han ledte efter voldtægt. Det foregår på den måde, at man kommer ind på en side, som indeholder nogle mapper. For at kunne se ind-holdet i mapperne, skulle han downloade hele mappen, så han anede ikke, hvad det var, han downloadede. Efter download pakker man filerne ud. I starten gik han materialet grundigt igennem, men det kunne han ikke blive ved med, så han begyndte bare at scrolle det igennem. Når han havde gen-nemgået materialet, slettede han det igen. Han downloadede aldrig bevidst billeder, for det var ikke dem, han gik efter. De lå bare i de mapper, han downloadede. Han åbnede aldrig billederne. Når han downloadede alle de film på en gang, vidste han aldrig, hvad det var, som han pakkede op.

Han søgte efter videoerne, når han psykisk havde det dårligt. Det blev en slags terapi, hvor han tænkte, at han bare skulle finde videoerne for at kunne komme videre. Han kopierede det downloadet indhold over på USB-stik, når han havde gennemgået det. Efterfølgende blev USB-stikket knækket og smidt ud. Der opstod imidlertid et virvar på computeren, idet man ikke kun-ne åbne alle videoerne med det samme program.

Han vil tro, at han gik igang med at lede efter videoerne to-tre måneder efter, at han modtog den første video. Til at starte med tænkte han, at det var lige-gyldigt, men det blev alligevel ved med at gå ham på og køre rundt i hans be-vidsthed. I 2018 led han samtidig af depression. Han gik i gang med at lede

side 4

efter videoerne selv, fordi han igennem hele sit liv selv har håndteret sine problemer. Han tænkte derfor, at han nok selv skulle ordne problemet. Han burde have været til en læge for at få hjælp, fordi han havde det psykisk dår-ligt. Han tænkte ikke på at gå til politiet. Han havde gode dage og dårlige da-ge. Når han havde det godt, søgte han aldrig efter materialet. Når han havde det dårligt, sov han ikke ret godt. Han brød sig ikke om at falde i søvn, fordi han havde forfærdelige mareridt. Han begyndte derfor at holde sig vågen, indtil han til sidst dejsede om af træthed. Det var i de perioder, han ledte ef-ter videoerne. På den måde følte han, at han gjorde et eller andet. Han brugte nogle gange mange timer på det, fordi det var helt uoverskueligt, hvor meget der var.

Han har kun betalt for materiale to gange. Det gjorde han, fordi han var sik-ker på, at han havde fundet de rigtige videoer. Han har således fået det meste af materialet gratis. Han har aldrig videresendt noget eller handlet med det. Forudsætningen for at købe noget på the dark web var, at man betalte med bitcoins. Han gik derfor ind og oprettede en wallet, som han brugte til beta-ling.

Foreholdt fra bilag 4-1 forklarede tiltalte, at han ikke synes, det lyder rigtigt. Han mener ikke, at han købte videoer så mange gange og for så mange pen-ge. Han erindrer, at han købte videoer to gange. Han vil tro, at han den ene gang betalte omkring 10 euro og den anden gang omkring 15 euro i bitcoins.

Hvis det var lykkedes for ham at finde videoerne, var han selvfølgelig gået til myndighederne og havde anmeldt det. Han ville både finde gerningsmændene og afsenderen af videoerne, som han selvsagt ikke kan udelukke er den sam-me person.

Han har ikke talt med sin mor i 25 år. Han ville derfor ikke få meget ud at henvende sig til hende om videoerne. Han kunne heller ikke gå til sin far, da han er død. Han vil mene, at han har et tæt forhold til sine to søskende, men han valgte alligvel ikke at fortælle dem om videoerne. De har alle tre været anbragt som børn og har alle tre en masse lig i lasten, så han ville ikke lægge mere over på deres skuldre. Han fortalte sin ekskone, som han fortsat er ri-melig tæt med, om den første video. Han fortalte hende det umiddelbart ef-ter, at han modtog den. Han har ikke fortalt hende, at han selv gik i gang med at forsøge at finde gerningsmændene. Han vidste godt, at hans eftersøg-ning var ulovlig, men han tænkte ikke på det dengang, fordi han psykisk hav-de det meget dårligt. I dag er han under behandling, så han kan nu have en hel uge, hvor han kan stå normalt op om morgenen og fungere. Det føltes på daværende tidspunkt som eneste mulighed selv at lede efter videoerne. Det gav mening. Han håbede hele tiden på, at han ville få det bedre psykisk, men faktum var, at det gjorde han ikke. Han havde et arbejde, som han alene pas-sede en gang om ugen. Han tænkte ikke rationelt, da han var i den tilstand. Han kunne ikke erkende, at han ikke havde styr på det, sådan som han pleje-de.

side 5

Foreholdt fra bilag 15-11, side 13, forklarede tiltalte, at Torbrowseren selv sletter søgehistorikken, hvilket må være grunden til at man ikke kan finde hans søgeord såsom "grøn sofa" eller "green couch". Han har søgt på alt, hvad han kunne komme i tanke om i relation til de videoer, som han modtog.

Forevist fra Excel-ark 0693-23_kost7_Historik fra Torbrowser, linje 2473, forklarede tiltalte, at det ikke er noget, som han har siddet og skrevet i for-bindelse med sin søgning.

Forevist samme bilag, linje 2480, forklarede tiltalte, at det må være noget, der er kommet frem, da han søgte på noget andet. Det kan sagtens være, at han søgte på "baby rape", for det var det, han selv var udsat for. Men han har ikke skrevet lange titler ved søgninger. Han prøvede alt muligt for at finde frem til videoerne.

Når han ryddede op i materialet, flyttede han det over på USB-stik og fik slettet alt, hvad han kunne slette på computeren. Han kunne godt have USB-stik liggende i noget tid efterfølgende, før de blev smidt ud.

Foreholdt bilag 15-5, side 6, punkt 4.1, forklarede tiltalte, at han tror, at poli-tiet fandt et USB-stik, der var knækket, men som de fik genskabt adgang til.

Adspurgt til ransagningen den 5. juli 2023 forklarede tiltalte, at han lige var kommet hjem fra ferie. Han lå og sov, da han blev vækket af, at der stod no-gen og råbte ind af døren. Han humpede ud til døren, hvor han kunne høre, at de sagde, at de var fra politiet, hvorefter han selvfølgelig åbnede døren. Han havde aldrig haft besøg af politiet før. De satte sig ned og fortalte, hvor-for de var der. Politiet spurgte tiltalte, om de ville finde noget, hvilket tiltalte med det samme bekræftede.

Foreholdt fra bilag 10, bekræftede tiltalte, at beskrivelsen passer meget godt på det, der foregik. Han har ikke ønsket at komme til en rigtig afhøring hos politiet, fordi politiet ved ransagningen provokerede ham maksimalt i et for-søg på at gøre ham vred under ransagningen. Han har ikke lyst til at tale med folk, der står og råber ham op i ansigtet, hvilket var grunden til, at han ikke ville lade sig afhøre af politiet efter ransagningen. Han har intet imod at sam-arbejde med folk, hvis han bliver behandlet ordenligt. Han forventede dog, at han ville blive indkaldt til afhøring, da politiet halvandet år efter var kommet frem til en konklusion. Det blev han ikke, og anklagemyndigheden udarbej-dede blot et anklageskrift, som de sendte.

Foreholdt at det af sagen fremgår, at han flere gange er blevet tilbudt at kom-me ind til en afhøring, forklarede tiltalte, at det aldrig er noget, han har hørt om.

Han tror ikke, at hans forskellige elektroniske enheder var særligt sikrede el-

side 6

ler krypterede. Han mindes ikke, at han blev kontaktet af sin daværende for-svarer i forhold til, om han ville oplyse adgangskoder.

Foreholdt fra bilag 25, forklarede tiltalte, at han ikke mindes, at han snakke-de med sin tidligere forsvarer om, hvorvidt han ønskede at udlevere koder. Han aner ikke, hvordan man krypterer noget, så han tror ikke, at der var no-gen af hans elektroniske enheder, der var krypterede. Han har ikke talt med politiet, så han har på intet tidspunkt nægtet at oplyse adgangskoderne til dem.

Tiltalte forklarede, at han efter politiets første ransagning den 5. juli 2023 ud-mærket var klar over, at det var ulovligt, det han gjorde. Han fortsatte ikke sin eftersøgning derefter. Politiet tog alle hans computere, hvorfor han købte en ny computer, som han skulle geninstallere. Han forstår derfor ikke, hvor-for der var filer på computeren anden gang. Filerne må derfor være blevet overført fra den gamle computer, da han geninstallerede den nye. Der lå ikke ret meget på den nye computer, og det der lå, var nogle meget korte sekven-ser. Han forstår ikke, hvordan de er kommet ind på hans computer.

Foreholdt fra bilag 7-1 og 7-2, forklarede tiltalte, at han fortsat mener, at fi-lerne må være kommet ind automatisk fra den gamle computer. Han gjorde ikke noget aktivt for, at filerne kom ned på den nye computer.

Forholdt fra bilag 7-3, forklarede tiltalte, at han ikke aner, hvad anklageren snakker om. Han kan ikke huske, om han nogensinde blev spurgt, om han ville give passwordet til computeren til politiet. Han kan garantere, at han al-drig har krypteret noget som helst, for han aner ikke, hvordan man gør det.

Da politiet ransagede hans bolig anden gang, foregik det på samme "Clint Eastwood stil", som ved den første ransagning. Han husker ikke, hvad politi-et oplyste i den forbindelse.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han på the dark web prøvede at finde nogle steder, hvor der lå noget tilgængeligt. Det foregår på den måde, at Profilnavn har uploadet en mappe med et antal videoer i. Den mappe kan man downloade, hvorefter man kan pakke indholdet ud og se det. Det kom meget bag på ham, at de mapper, som han downloadede, ikke kun indeholdt videosekvenser men også billeder. Han kunne få utroligt mange "hits" når han søgte bredt. Han søgte f.eks. efter "0-3 årige, Danmark" eller andet der kunne have relation til det, han forsøgte at finde. Der var ingen systematik i det, han søgte efter. Han kunne ikke sortere i indholdet, inden han downloa-dede det ned på sin computer. Det var hele "pakker", som han hentede ned, og som han efterfølgende kunne udpakke og gennemgå. Han gennemgik ikke altid indholdet med det samme, men han havde en systematik i at lægge ikke-relevanter sekvenser over på et USB-stik. Han lagde det over på et USB-stik for at være sikker på, at det forsvandt fra hans computer. Når han havde ude-lukket, at noget materiale var relevant for hans søgning, slettede han det med

side 7

det samme. Han havde en computer, som han ikke rigtig kunne få skærmen til at virke. Han tror, at det var på den computer, at politiet fandt det meste materiale, fordi han ikke havde nået at gennemgå det, inden skærmen gik i stykker. Der kunne godt gå måske tre måneder, hvor han ingenting gjorde. Han gjorde det ikke, når han havde det godt og var frisk. Han gjorde det, når han havde det rigtig dårligt. Han var på det tidspunkt ikke helt klar over, hvordan han havde det. Han troede hele tiden, at det var noget, der snart var ovre, og at han ville få det bedre. I dag er han medicineret, så han kan funge-re i hverdagen og stå op hver dag. Han havde en periode på ca. fem år, hvor han havde det rigtig skidt og burde have haft professionel hjælp.

Man kunne ikke købe materiale med et almindeligt dankort. Det skulle foregå via en wallet. Man får adgang til at få en wallet ved at gå ind på en elek-tro-nisk bank og oprette sig. Man skal afgive oplysninger om sig selv og legiti-mere sig. Han gav selv oplysningerne til banken. Man bruger sit eget kredit-kort til at sætte penge ind i sin wallet, hvorefter man kan betale med bitcoins. Han var fuldt ud bekendt med, at de kendte hans identitet. Han forsøgte ikke at skjule noget.

Han havde ikke været i kontakt med politiet forud for, at de kom og foretog ransagningen den 5. juli 2023. Han startede med at tilstå og fortælle politiet, hvad det var, som han havde gjort. Han synes, at oplevelsen med politiet var grænseoverskridende.

Adspurgt af anklageren på ny og foreholdt fra bilag 15-11, forklarede tiltalte, at han lå og sov den 5. juli 2023, da politiet kom. Han havde ikke sin compu-ter åben.

Tiltalte forklarede ad forhold 2, at han modtog dukken som en bonus/gave i forbindelse med handel på internettet. Han kan i dag ikke huske nærmere, hvilken platform det var, han handlede på. Han har aldrig bedt om at modta-ge dukken. Det har været meget ødelæggende for ham, at han bliver beskyldt for at have lavet dukken om til en sexdukke, og han synes simpelthen ikke, at det er i orden. Hvis han ville have en sexdukke, så havde han da bare købt en. Det giver ikke mening at købe en almindelig dukke og lave den om til en sexdukke. Han mener at huske, at det var en udenlandsk platform, han hand-lede på. Dukken havde igennem adskillige år bare ligget på en hylde, fordi han ikke kunne finde rigtig anvendelse for den. Da han en dag ryddede op, tog han dukken, som stadig var i indpakningen, og flåede pappet af. Man kunne trykke på den, hvilket han gjorde, hvorefter den begyndte at snakke, og den ville ikke stoppe. Han afmonterede herefter den elektroniske del, der gjorde, at dukken snakkede og smed dukken i et rum i sin vasketøjskurv, som han bruger til tøj og ting, der skal til genbrug. Der havde den ligget læn-ge, da politiet fandt den. Som han husker det, havde dukken tøj på, som han tog af i forbindelse med, at han flåede det apparat ud, som gjorde, at dukken talte. Der gik en ledning om til dukkens ryg.

side 8

Han har ingen små børn i familien, som han kunne have foræret dukken til. Han har mange ting stående derhjemme, som han egentlig ikke har brug for, men som han er lang tid om at få smidt ud. Han smed dukken ud, efter at po-litiet havde været der, fordi han ikke havde nogen idé om, at han ville blive tiltalt for besiddelse af den. Det havde jo været en stor fordel for ham rent bevismæssigt, hvis han havde beholdt den.

Dukken stod på en pidestal i sin æske og havde tøj på, da han modtog den. Han kan i dag ikke huske, hvilket tøj dukken havde på. Han kan faktisk ikke huske ret meget omkring den dukke, for den var ikke vigtig for ham.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han var den eneste, der boede på adressen ud over en delekat ved Navn. Det legetøj, som han havde liggende i lejligheden, var kattelegetøj."

Tiltalte har til retsbogen den 1. september 2025 supplerende forklaret følg-ende:

"Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte supplerende, at hans computere var kodet på en måde, så de kunne åbnes op ved brug af hans pegefinger og ansigtsgenkendelse. Det var den måde, han kom ind på computerne på. Han har ikke lavet nogen kryptering, det ved han intet om.

Adspurgt til Excel-arket og fanen "titler" forklarede tiltalte, at det ikke er tit-ler, som han har søgt på.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at den computer, som han ikke kunne få til at fungere, havde han fra sit tidligere arbejde i Arbejdsplads 2. Han har haft den helt tilbage fra Covid 19-tiden."

Vidnet politiassistent Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han kom ind i sagen, da han fra sin leder fik en skriftlig anmeldelse, som han blev bedt om at behandle. Det var en indberetning fra Hvidvasksekretariatet, hvor man havde konstateret nogle mistænkelig tran-saktioner hos tiltalte. De startede med at vurdere, om der var et mistanke-grundlag, som var stærkt nok til, at de kunne foretage en ransning. De fik en ransagningskendelse, hvorefter de tog ud på tiltaltes adresse den 5. juli 2023. Til at starte med var de en del politifolk, der observerede mod lejligheden. I lang tid virkede det som om, at der ikke var nogen hjemme, idet gardinerne var trukket ned, og der ikke var lyde inde fra lejligheden. De bankede ikke på men lyttede ved døren, om der var nogen hjemme. Nogle dage efter tog han derud igen sammen med en kollega, hvor det fortsat så ud som om, at der ik-ke var nogen hjemme. De tog ud og ordnede nogle andre ting, inden de vendte tilbage ca. to timer senere. Her kunne de se, at der var nogen hjemme, idet gardinet var trukket fra og vinduet åbnet, hvorfor de bankede på døren.

side 9

Tiltalte åbnede døren. Tiltalte fremstod nøgen, i hvert fald fra underkroppen og ned. Tiltalte fremstod noget rystet og oprevet. Vidnet bad tiltalte om at tage noget tøj på, hvorefter de satte sig ved bordet, og vidnet oplyste tiltalte om mistankegrundlaget og kendelsen. Efter at de havde sigtet tiltalte, gjorde de ham bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte fortalte, at han havde fået tilsendt en video, hvorefter han havde lavet noget research. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han havde mulighed for at få en forsvarer, hvilket han kort inde i samtalen ønskede. Vidnet ringede den ønskede advo-kat op og oplyste, at de var i lejligheden. Advokaten oplyste, at hun var mest nervøs for, at de ville gå til pressen, hvilket vidnet oplyste, at de selvfølgelig ikke ville gøre, da de har tavshedspligt. Tiltalte blev oplyst om, at de ville ta-ge hans telefon. De foretog herefter en ransagning af lejligheden. De beslag-lagde en computer fra Arbejdsplads 1 og en computer, der lå i soveværelset på sengen med et USB-stik i. Tiltalte gik foran vidnet ind i soveværelset og fik smækket computerskærmen i, idet han udtalte, at den var privat og ikke an-gik dem. Vidnet nåede ikke at se, hvad der var på skærmen, før tiltalte smækkede låget i. De fandt også fire andre USB-stik, en computer på loftet og en iPad, der lå i stuen.

Foreholdt fra bilag 11, ransagningsrapport, forklarede vidnet, at tiltalte sag-de, at det var noget privat med ham, der var på computeren i soveværelset, som ikke vedrørte politiet. De foretog også ransgning på tiltaltes arbejds-plads, hvor de ikke fandt noget af relevans for sagen.

Det var vidnets kollega, der i første omgang så dukken. Vidnet så også selv dukken. Det var hans kollega, der tog billedet af den. Dukken lå i vasketøjs-kurven over for sengen. Vidnet så kun dukken men havde den ikke i hænder-ne. Det var hans kollega, der tog dukken op af vasketøjskurven og tog bille-det af den. De tog den ikke med, fordi de havde indtrykket af, at det var lov-ligt at besidde dukken. De var ikke bekendt med, at der var sket en lovænd-ring kort tid forinden. De valgte alligevel at tage et billede af dukken, fordi de syntes, at den sagde noget om fortsættet. Der var andre sexremedier til-stede i lejligheden, men dukken var det eneste, der havde noget med børn at gøre. Efter vidnets opfattelse var dukken tilvirket, så man kunne have sex med den. Det er han ikke i tvivl om.

Ransagningen foregik stille og roligt. Han talte helt normalt til tiltalte under ransagningen. Vidnet var ikke i tvivl om, at tiltalte var chokeret over deres ankomst, da han fremstod meget rystet og oprevet.

Den 29. februar 2024 foretog de en ny ransagning af tiltaltes lejlighed. Dette skete på baggrund af, at de havde fået en ny anmeldelse om, at tiltalte havde downloadet børnepornografisk materiale. Da tiltalte havde klappet compute-ren i ved den første ransagning gang, var stemningen ved denne ransagning en lidt anden. Tiltalte skulle ikke skulle have mulighed for at lukke eller sluk-ke noget. De råbte ind af døren, at tiltalte skulle åbne døren lige med det samme, da de ellers ville sparke døren ind. Det er helt normal procedure. Til-

side 10

talte åbnede selv døren. Da døren blev åbnet, blev tiltalte gjort bekendt med sigtelsen, hvorefter tiltalte svarede "nej nej nej, hvad er det I laver, det er til min research". De beslaglagde to computere og en mobiltelefon. Vidnet kan ikke huske, om der var nogen af computerne, der var åbne, da de kom. Da de havde sikret effekterne, lavede de en anmodning til NC3, som efterfølgende gennemgik dem. Det var NC3, der undersøgte, om computerene kunne åb-nes, eller om de var låst med en kode. Han tror ikke, at de kunne komme ind i nogen af effekterne, fordi der var koder på det hele.

Foreholdt fra bilag 25, forklarede vidnet, at tiltalte hverken ved første eller anden ransagning eller i forlængelse heraf ville oplyse koderne. Vidnet for-søgte flere gange at få udleveret koderne, men tiltaltes daværende forsvarer oplyste, at hun havde svært ved at få fat i tiltalte, og at han ikke ønskede at oplyse koderne. Vidnet rakte ud til den tidligere forsvarer både telefonisk og skriftligt. Vidnet fik udleveret koden til computeren fra loftet, som han gav videre, hvorefter denne blev åbnet. Efter at tiltalte har skiftet forsvarer til den nuværende forsvarer, har vidnet forsøgt at række ud til forsvareren i forhold til at foretage en afhøring af tiltalte samt at få oplyst koderne, hvilket forsva-ren aldrig er vendt tilbage på.

Vidnet forklarede videre, at de sendte sigtelserne til tiltalte og hans daværen-de forsvarer, hvorefter de spurgte, hvordan tiltalte forholdt sig til dem, samt om han ønskede at udtale sig. Den henvendelse fik de aldrig svar på.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var ham, der havde hoved-ansvaret for sagen. Sagstypen er ikke hans hovedområde, men han har arbej-det med den salgs sager før. Han er specialefterforsker og har en basal IT-vi-den. De beslaglægger ikke ting, der ikke er ulovlige. Alt hvad der har rele-vans for en given sag bliver normalt beslaglagt.

Tiltalte "skar ind" foran vidnet og klappede computeren på sengen i sovevæ-relset sammen. Det var ikke sådan, at han spurgte, om han måtte lukke com-puteren.

Vidnet havde ingen drøftelser med sin kollega om, hvorvidt de skulle tage dukken med. Kort tid efter tiltalte var blevet løsladt, blev vidnet i tvivl om, hvorvidt de skulle have taget dukken med, så han søgte hjælp hos lederen for overgrebsafdelingen. Lederen var enig i, at det var helt okay, at de ikke hav-de taget den med men blot havde taget et billede af den. Lederen mente ikke, at de skulle køre tilbage efter den."

Vidnet politiassistent Vidne 2 har til retsbogen afgivet føl-gende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han har været med ude og foretage ransagninger på til-taltes adresse. Vidnet sad på kontor med politiassistent Vidne 1, som bad om hjælp med sagen. Da de tog ud til adressen den 5. juli 2023, kunne de se, at

side 11

der var et gardin, der nu var trukket fra, hvorefter de gik ind og bankede på døren. Indledningsvist var det vidnets kollega, der tog kontakt. Vidnets pri-mære opgave var politimæssig sikkerhed og dernæst at hjælpe helt lavprak-tisk med at foretage ransagningen af lejligheden.

Foreholdt fra forhold 3, bilag 4-1, forklarede vidnet, at han optog fotos af deres ransagning. Han startede med at ransage soveværelset i lejligheden. I en vasketøjskurv lå der en dukke, som han tog et billede af.

Forevist fra bilag 4-2-1, bekræftede vidnet, at det var ham, der tog billedet. Han tog dukken op af vasketøjskurven og lagde den på gulvet. Han kan ikke forklare, hvorfor billedet er blevet rystet og sløret. Billedet er taget med en mobiltelefon, man får udleveret af politiet, som måske ikke har verdens bed-ste kamera. I forbindelse med ransagningen søgte de databærende medier, men vidnet fandt det mærkeligt, at der lå en dukke i vasketøjskurven. Han syntes, at dukken havde et underligt udseende og var politimæssig interes-sant, da den havde en "revne" imellem benene. Vidnet mener, at ledningen på dukken udgik fra revnen imellem benene på den. Ledningen sad fast på duk-ken. Han ved ikke, hvad den hvide betjening for enden af ledningen er, og de fik aldrig mulighed for at undersøge det nærmere. De forsøgte ikke at tænde for dukken. Vidnet tænkte, at den var en eller anden form for sexlegetøj. De beslaglagde ikke dukken, fordi de var i tvivl om, hvorvidt der var lovmæssigt belæg for at gøre det. Han var ikke bekendt med, at der var sket en nylig lo-vændring.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var i tvivl om, hvor interes-sant dukken var straffelovmæssigt. Det er korrekt, at han og hans kollega ef-ter ransagningen tog kontakt til lederen af overgrebsafdelingen. Det var vid-net, der fandt dukken i vasketøjskurven. Han tog ikke den hvide plastikboks op i hænderne, så han ved ikke, om der var knapper på. Så vidt han husker, undersøgte de ikke "revnen" imellem dukkens ben nærmere. Han husker det som om, at da han løftede dukken op, kunne han mærke en hårdere genstand inde i dens nedre del af maven, men det var ikke noget, som han undersøgte nærmere. De drøftede ikke, hvorvidt dukken kunne være interessant i forhold til DNA materiale. Han undersøgte ikke, hvorvidt der var et hulrum i duk-ken."

Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"Vidnet forklarede, at han er politiuddannet og har været ansat i NC3 siden 2008. I al den tid har han arbejdet med tekniske undersøgelser af beslaglagte enheder i straffesager. Han har gennemført et studie ved den norske politihøj-skole og taget forskellige kurser. Han arbejder i en sektion for IT-relaterede seksualforbrydelser, hvilket han har gjort siden 2016. Han har derfor et godt kendskab til, hvordan det IT-mæssige i den slags sager fungerer.

side 12

For at få adgang til børnepornografisk materiale kan man benytte the dark web, hvor man ikke på samme måde bliver mødt af censureret indhold. Man skal typisk bruge en browser som f.eks. Torbrowser. Det er en browser, som alle kan hente, og som ikke er ulovlig. Der findes forskellige fora på the dark web, hvor børnepornografisk materiale bliver gjort tilgængeligt. Nogle steder kan alle komme ind, og andre steder skal man måske inviteres af andre med-lemmer. The dark web er ikke indekseret på samme måde som det åbne in-ternet er, så der findes ikke en pendant til Google. Man kan ikke bare taste noget ind i et søgefelt og blive ledt til resultatet. Det er både muligt at få bør-nepornografisk materiale gratis, få det mod betaling med forskelligt valuta el-ler at bytte sig til noget. Han vil tro, at det godt kan lade sig gøre at hente en form for "pakker" med både filmsekvenser og fotos på the dark web. Tor-browser er en browser, som er bygget på browseren FireFox, så det er en browser, som man også kan bruge til at tilgå almindelige hjemmesider på in-ternettet. Det særlige ved Torbrowser er, at man også kan bruge den til at til-gå the dark web.

Foreholdt fra bilag 15-11, forklarede vidnet, at han blev spurgt, om han kun-ne svare på, om en funktion i Wickr med at slette beskeder var tilgængelig i 2018, hvilket han ikke kunne svare på, fordi han heller ikke er bekendt med præcis, hvordan Wickr fungerer i dag. Han blev bedt om at undersøge, om der skulle være optagelser, der stammede fra smalfilm på de beslaglagte en-heder. Han indlæste dem derfor i sit program igen, hvorefter han kiggede ef-ter optagelser, som var i dårlig kvalitet. Han kunne udfinde nogen, men efter-som det nu var digitaliseret, havde han ikke mulighed for at fastslå, om det stammede fra smalfilm, et VHS-bånd eller et andet analogt format. Nogle af optagelserne var givetvis smalfilm, der var blevet digitaliseret, typisk de op-tagelser med dårligst kvalitet.

Hvis man klapper en computerskærm på en bærbar computer ned, går com-puteren i standby og låser skærmen. Når man har gjort det, kræver det et password for at kunne lukke computeren op igen.

Forevist fra Excel-ark 0693-23-NC3_Koster1_Tor Browser historik, forkla-rede vidnet, at det er ham, der har udarbejdet det på baggrund af data, som blev fundet på den undersøgte enhed. Det viser en internethistorik. Den før-ste kolonne til venstre viser URL-adresserne på de hjemmesider, som er ble-vet besøgt. Den næste kolonne er hjemmesidens titel, og den tredje kolonne viser tidspunktet for, hvornår hjemmesiden er tilgået.

Forevist fra samme bilag, linje 1201, forklarede vidnet, at det ser ud til, at det er et forum, man har besøgt, hvor man har læst på et emne, der har haft den titel, der starter med "little girl". Man har ikke nødvendigvis søgt på de ord, men man har besøgt det pågældende forum, som har indeholdt en række em-ner, man har klikket sig ind på.

Forevist fra samme bilag, linje 1303, forklarede vidnet, at det viser, at bruge-

side 13

ren har besøgt et forum, hvor han har været inde og læse på et specifikt emne med den angivne titel.

Forevist fra Excel-ark 0693-23_kost7_Historik fra Torbrowser, linje 2480, forklarede vidnet, at det er en sti på den lokale enhed. Det vil sige en fil, der lå på computeren, som er blevet tilgået. Det betyder, at brugeren har været inde og kigge på det, og det er lagret på computeren. Det siger ikke noget om, hvorvidt brugeren har søgt specifikt på "baby rape".

Foreholdt fra bilag 15-11, side 5, forklarede vidnet, at han blev bedt om at undersøge, om der fra enhederne var blevet søgt på nogen af de oplyste sø-geord. Der blev ikke fundet noget, som han fandt relevant i forhold til en op-tagelse af et seksuelt overgreb. I sagens natur var der jo søgningen på eksem-pelvis "Tiltalte", men han tænkte, at når det bare var en enkelt-stående søgning, var det ikke relevant. Der var ikke nogen søgehits på f.eks. "grøn sofa" eller noget af det, der havde med smalfilm at gøre.

Foreholdt fra bilag 15-1, forklarede vidnet, at det er en hovedrapport i for-hold til de koster, der blev beslaglagt den 5. juli 2023. Han undersøgte, om Torbrowser var installeret på kosterne. En del af enhederne, der blev sikret hos tiltalte, var krypterede, men der var også nogen, der ikke var. En del af enhederne, der var kryterede, blev senere dekrypteret. Der var kun en enkelt computer, som de aldrig fik adgang til.

Foreholdt fra forhold 2, bilag 7-3, forklarede vidnet, at det betyder, at de ik-ke kunne få adgang til indholdet, og derfor kunne de ikke undersøge den. De havde brug for et password for at få adgang til den. De forsøgte at få den åb-net uden password, hvilket ikke lykkedes. De forsøgte af få den åbnet, lige indtil Københavns Politi meddelte, at de villegå videre med sagen uden ind-holdet fra den computer. Det var den eneste computer, de ikke fik "knækket".

Foreholdt fra bilag 1-14-1, side 3, forklarede vidnet, at nogle af stierne var cache filer, altså midlertidige filer fra internetbrowsere. Typisk vil der blive gemt billeder der fra brugeren færdes på internettet, og det vil typisk ske au-tomatisk.

Foreholdt fra bilag 15-2, side 8, forklarede vidnet, at den første undermappe er enhedens papirkurv. Derudover er der nogle midlertidige mapper inde un-der noget programdata, men der er også skrivebordet, billedemappen og vi-deomappen, som typisk er mapper, som brugeren gemmer i.

Foreholdt fra samme bilag, side 9, forklarede vidnet, at man har besøgt hjem-mesider, som har de i bilaget nævnte titler. Der er i søgehistorikken fra Tor-browseren søgt på ord og formuleringer, som kan henføres til seksuelt mis-brug af børn. Hvis man går på internettet og f.eks. besøger TV2's hjemmesi-de og klikker ind på en given artikel, vil den givne artikel figurere i historik-

side 14

ken. Der er fundet deciderede søgninger foretaget af tiltalte, som kan henfø-res til seksuelt misbrug af børn.

Foreholdt fra bilag 7-1, punkt 4.1, forklarede vidnet, at det er fundet i noget data, som lå i en sti, hvor Telegram indgik, så han vil tro, at det hidrører fra applikationen Telegram.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at noget materiale måtte være kommet ind fra en gammel mobiltelefon i forbindelse med en geninstallation, forklarede vidnet, at det ikke kan lade sig gøre. Det kan sagtens være, at tiltalte har sur-fet rundt på Telegram og kom ind på et sted, hvor filerne var tilgængelige, og det på den måde er de kommet ind på telefonen. Det behøver ikke at betyde, at brugeren aktivt har gjort noget for at gemme filerne. Han kan ikke afvise, at det kan stamme fra en gammel mobiltelefon, hvis man har lavet en 1:1 overførsel.

Foreholdt fra bilag 7-2, forklarede vidnet, at filmsekvenserne var vedhæftet nogle e-mails, som var sendt mellem to emailadresser, der begge kunne hen-føres til Tiltalte. Hvis man vælger at genindlæse en computer, vælger man selv, hvad man ønsker at genindlæse, herunder også om man ønsker at genindlæse sine e-mails.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man givet vis godt kan genins-tallere en computer og vælge at overføre alle filer. Han kan hverken svare ja eller nej til, om man kan genskabe indholdet på en skærm på en bærbar com-puter og derved vise det, som skærmen viste, inden den blev lukket i.

Foreholdt fra bilag 15-11, forklarede vidnet, at de ord de foretog søgning ef-ter var ord, som han blev bedt om at søge efter af Københavns Politi. De fandt ikke selv på ord, der kunne være relevante. Han har søgt ned i enheder-nes internethistorik efter ordene. Dels hvis man havde søgt på dem, eller hvis ordet indgik i filnavnet på en sekvens eller et billede. De søgte i internethisto-rikken og søgehistorikken.

Foreholdt forhold 1, bilag 15-1, side 3, forklarede vidnet, at hvis der står "slettet" bagved betyder det, at filen er slettet i systemet, men det kan godt være, at man fortsat kan genfinde den med de rigtige programmer, hvilket var tilfældet. Det vil af systemet fremgå, hvorvidt filen er slettet.

Adspurgt på ny af anklageren og foreholdt fra forhold 2, bilag 7-1, forklare-de vidnet, at han ikke kan huske, om den omhandlende iPhone var krypteret. Det vil ikke fremgå nogen steder, hvorvidt enheden var krypteret, når først den er blevet dekrypteret. Enhederne blev åbnet ved hjælp af passwords eller ved dekryptering. Han mindes ikke, at de fik nogen passwords fra tiltalte."

Oplysningerne i sagen

side 15

Der er dokumenteret fra kriminaltekniske erklæringer vedrørende beslaglagt elektronisk udstyr.

Der er endvidere dokumenteret et af politiet den 5. juli 2023 optaget foto af en barnedukke.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i mange år har været medlem af Parti. Han trådte ud af politik i forbindelse med fol-ketingsvalget i 2019. Han har siden da haft et arbejde, hvor han har kunne ar-bejde hjemmefra det meste af tiden. Arbejdet var meget fleksibelt i forhold til hans psykiske tilstand. Han arbejdede, når han kunne. Han har ikke noget ar-bejde længere. Det har han ikke haft, siden hans navn kom frem i medierne i forbindelse med sagen. Han har solgt sin andelslejlighed og har p.t. ingen ind-komst. Han går fortsat til psykolog og psykiater og tager stadig medicin for at kunne hænge sammen og fungere. Han håber, at han i fremtiden kan finde et sted at bo og få en fast indkomst igen. Som situationen er lige nu, kan han ikke sende en jobansøgning grundet sagen. Han er indstillet på at samarbejde med kriminalforsorgen og eventuelt udføre samfundstjeneste, såfremt det måtte blive aktuelt.

Der er dokumenteret psykiatrisk speciallægeerklæring af 19. juli 2025 udar-bejdet af Psykiater. Af konklusionen fremgår følgende:

"...

Konklusion

Tiltalte er en 59-årig dansk mand, der er opvokset under meget problematiske forhold, herunder var han udsat for gentagne voldsepisoder, og ifølge ham selv, som barn udsat for seksuelle overgreb, der angiveligt medførte, at han for at finde gerningsmændene til overfaldene søgte på det mørke inter-net efter gerningsmændene, der havde filmet voldtægten af Tiltalte som barn.

Tiltalte har tidligere lidt af en depression og efterfølgende har han kun arbejdet relativt få timer om ugen, og aktuelt har han på grund af en sigtelse for be-siddelse af børnepornografisk materiale, og ikke mindst massiv ekspone-ring i de danske medier med navns nævnelse, udviklet en svær belastnings-reaktion, der sandsynligvis er gået over i en depression, altså en reaktive-ring af hans tidligere psykiske sygdom.

Vedrørende hans arbejdsevne vurderes det, at denne er klart nedsat og Tiltalte vil for nuværende ikke kunne varetage noget arbejde.

I den forbindelse, såfremt man skulle sætte ham i arbejde i Danmark, ville han med stor sandsynlighed blive udsat for chikane fra omgivelserne, idet han er en særdeles offentlig kendt person, hvilket vil være en helt unødven-dig psykisk belastning for Tiltalte, der med overvejende sandsynlighed vil med-

side 16

føre en kraftig forværring af hans psykiske tilstand. Om tilstanden er stati-onær kan man ikke udtale sig sikkert om for nuværende, idet der endnu ik-ke er faldet dom i Tiltaltes sag, men på trods af dette finder jeg det usandsyn-ligt, at han vil kunne genvinde et normalt funktionsniveau, jævnfør at hans funktionsniveau allerede før sigtelsen var markant nedsat med arbejde kun relativt få timer om ugen.

Diagnose

F33.2, periodisk depression af svær grad uden psykotiske symptomer (nu i bedring).

..."

Rettens begrundelse og resultat

Forhold 1 og 3

Retten lægger efter tiltaltes forklaring og de tekniske erklæringer til grund, at tiltalte var i besiddelse af det i anklageskriftet anførte antal billeder og film-sekvenser med seksuelt materiale af personer under 18 år, og at billederne og filmsekvenserne fordeler sig på kategori 1, 2 og 3 som anført.

Tiltalte har om baggrunden for besiddelsen forklaret, at det var et led i hans forsøg på at udfinde to videoer, som han fik sendt links til i henholdsvis 2018 og 2020, og på hvilke han selv som to-tre årig sammen med en pige på sam-me alder udsættes for overgreb, med henblik på identifikation af gernings-mændene.

Tiltaltes forklaring er ikke på nogen måde underbygget og forekommer i sig selv ikke troværdig. Forklaringen fremstår på flere punkter usandsynlig og konstrueret. Retten finder det i særlig grad påfaldende, at en person med til-taltes baggrund ikke hverken ved den påståede modtagelse af de to videoer eller på et senere tidspunkt selv henvendte sig til politiet, men at tiltalte først ved politiets ransagning den 5. juli 2023 forklarer om videoerne. Retten fin-der det endvidere ikke sandsynligt, at tiltalte ca. 50 år efter, at de to videoer angiveligt skulle være optaget, får dem tilsendt uden grund. Således har tiltal-te forklaret, at han ikke er blevet afpresset og ikke havde nogen kontakt med afsenderen af videoerne. Retten finder endvidere selve den – betydelige – mængde materiale i tiltaltes besiddelse vanskeligt forenelig med hans forkla-ring om, at han løbende slettede downloadet materiale. Retten bemærker i den forbindelse, at størstedelen af materialet består af billeder og filmse-kvenser omfattet af kategori 1 og 2, men at tiltalte har forklaret, at han søgte efter videooptagelser med voldtægt af børn (kategori 3). Retten tilsidesætter således i sin helhed tiltaltes forklaring om baggrunden for besiddelsen.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Forhold 2

side 17

Retten lægger til grund, at der ved ransagningen hos tiltalte den 5. juli 2023 blev fundet en barnedukke, som imidlertid ikke blev beslaglagt af politiet. Selvom tiltaltes forklaring om dukken på adskillige punkter er fremstået u-troværdig, foreligger der ikke det i en straffesag fornødne bevis for, at der var tale om en dukke konstrueret med seksuelt formål for øje omfattet af straffelovens § 235 a.

Retten har herved lagt vægt på, at der for retten alene er fremlagt et enkelt sløret og rystet foto af dukken, og at det efter forklaringerne fra vidnerne po-litiassistent Vidne 1 og politiassistent Vidne 2 kan lægges til grund, at det ikke blev undersøgt, hvorvidt der var et hulrum i dukken, at revnen, der ses i stoffet mellem dukkens ben, ikke blev undersøgt, at den – mulige – ”fjernbetjening” for enden af ledningen ikke blev undersøgt, og at dukken ik-ke blev forsøgt tændt. Den omstændighed, at politiassistent Vidne 2 har forklaret, at han husker det som om, at han kunne mærke en hårdere gen-stand inde i dukkens nedre del af maven, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker i den forbindelse, at vidnet har forklaret, at han ikke under-søgte dette nærmere.

Der er således ikke, som sagen foreligger for retten, et tilstrækkeligt grund-lag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at der var tale om en almindelig dukke. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 235, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på antallet af billeder og filmsek-venser, hvoraf en større del er omfattet af kategori 3, der bl.a. omfatter frem-stillinger af børn, der udsættes for voldtægt og seksuel aktivitet med børn mellem 0-3 år. Af samme årsag har retten uanset tiltaltes personlige forhold, herunder hans aktuelle helbredsmæssige forhold, og at han er ustraffet, ikke fundet grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 4 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres konfiskeres en barbar pc af mærket Asus Vivobopok (forhold 1, koster 1), USB-stik hvidt og lilla (forhold 1 koster 2), USB-stik fundet i krukke ved natbord (forhold 1, koster 5), en bærbar pc af mærket Apple Macbook Pro (forhold 1, koster 7), en tablet (forhold 1, koster 9), en Iphone (forhold 1, koster 13), en Iphone (forhold 3, koster 1), en bærbar pc

side 18

af mærket Lenovo (forhold 3, koster 2), og en bærbar pc af mærket Micro-soft (forhold 3, koster 3).

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-72387-00311-23
Påstandsbeløb