Sag om, hvorvidt der i forbindelse med indberetning til whistleblowerordning har været repressalier

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 2. oktober 2024

Sag BS-33549/2023-KBH

Ledernes Hovedorganisation som mandatar for

Sagsøger

(advokat Sophie Becher)

mod

Københavns Kommune

(advokat Jørgen Vinding)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 7. juli 2023.

Sagen angår spørgsmål i forbindelse med Sagsøgers tidligere an-sættelse i Københavns Kommune, herunder om kommunen udsatte ham for re-pressalier som følge af hans indberetning til kommunens whistleblowerord-ning.

Ledernes Hovedorganisation som mandatar for Sagsøger har nedlagt føl-gende påstand:

Københavns Kommune tilpligtes at betale 613.563,84 kr. til Sagsøger med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Kravet er opgjort som en godtgørelse svarende til 12 måneders løn med tillæg af pension.

Københavns Kommune har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsi-diært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end af Sagsøger påstået.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger blev den 1. marts 2008 ansat som Stilling 1 i Køben-havns Kommune, og med virkning fra den 1. maj 2011 blev han overflyttet til ansættelse som Stilling 2 med tjenestested indtil videre i Beskæftigelses- og In-tegrationsforvaltningen (herefter BIF), Kontor for Implementering og Drift.

BIF var organisatorisk opbygget således, at der under den administrerende di-rektør var hhv. en fagdirektør og en ressourcedirektør, der sammen havde an-svaret for fem sideordnede kontorer. Sagsøger arbejdede i 4. kontor, ”Kontor for digitalisering” , med Vidne 1 som kontorchef og Vidne 2 som områdechef.

Der er enighed om, at Sagsøger havde det tekniske systemejerskab angå-ende Fasit, der er et fagsystem, der benyttes indenfor beskæftigelsesindsatsen. Der er videre enighed om, at Sagsøger tillige fra foråret 2022 havde det forretningsmæssige systemejerskab for Fasit. Sagsøger havde endvidere det tekniske systemejerskab for Leverandørplatformen (LP), der varetager or-drestyring af beskæftigelsestilbud, der er udlagt til eksterne leverandører i be-skæftigelsesindsatsen. Sagsøger havde endelig systemejerskab for en række mindre systemer.

Ved mail af 1. april 2022 til Vidne 1 beskrev Sagsøger en række opmærksomhedspunkter angående ”Fasit #3753” , som han mundtligt havde be-skrevet på et møde den 29. marts 2022. Det fremgår af mailen bl.a., at følgende var formålet med mailen:

”Formål:

1. At gøre opmærksom på, at der måske kan være overtrædelser af Ud-budslovens paragrafer.

2. At sikre mig, at du som min chef er bekendt med mine bekymringer omkring kontraktens opfyldelse – herunder, at Schultz efter min me-ning ikke var i god tro i forhold til overholdelse af de aftalte mindste krav (MK) i kontrakten.

3. At sikre os, at vi ikke evt. kan komme i negativ omtale på den evt. manglende rettidig omhu – i forhold til vores relative tidlige kendskab til, at Schultz ikke var konditionsmæssig ved kontraktens implemente-ring.”

Ved mail af 26. april 2022 til Person 1 med Vidne 1 og Vidne 2 som kopimodtagere havde Sagsøger en række bemærknin-ger til et mødereferat fra et ”afklaringsmøde” afholdt den 25. april 2022, bl.a. mente han, at følgende manglede:

”CRM:

Jeg nævnte også, at mine betænkeligheder omkring på, at Schultz ved kontraktindgåelse ikke var konditionsmæssig på min. CRM delen som ikke er beskrevet i kontrakten, og at Schultz havde viden om at Fasit ikke ville være konditionsmæssig ved dag 0 for kontrakten ved kon-traktindgåelsen.

Min bekymring er, at BIF ikke havde haft rettidigt omhu i forbindelse med, at vi opdagede at Schultz ikke var konditionsmæssigt – og vi (BIF) dermed har understøttet Schultz i at have snydt KMD for kontrakten.”

Det fremgår af Person 1's mail af 25. april 2022, at der blev truffet en række beslutninger om håndteringen af CRM-løsning/Evergreen.

Ved brev, der efter det oplyste skal dateres til 29. april 2022, fremsendt til Kø-benhavn Kommunes whistleblowerordning, oplyste Sagsøger, at han som systemejer for ”Fasit#3753” var kommet til en erfaring om, at der måske var sket uregelmæssigheder, som kunne være en overtrædelse af udbudslovens regler. I henvendelsen redegjorde Sagsøger nærmere for sin bekymring, og det fremgår, at han har forelagt sin bekymring for kontorchef Vidne 1. Afslutningsvis fremgår følgende:

”Jeg har sat mit navn på henvendelsen, da det ville være rimeligt klart fra hvem henvendelsen kommer fra. Men jeg fraskriver mig ikke selve henvendelsens beskyttelse” .

Sagsøger havde vedhæftet en række dokumenter, der skulle underbygge hans bekymring.

Henvendelsen medførte, at der den 31. maj 2022 blev afholdt et møde mellem whistleblowerenheden, Person 2 og Person 3, og Sagsøger. Det fremgår af mødereferatet bl.a., at Sagsøger samtykkede til videreformid-ling til Intern Revision, der tillige måtte få oplysninger om hans identitet.

Ved mail af 7. juni 2022 fra Intern Revision til bl.a. den kst. administrerende di-rektør og fagdirektør i BIF, Person 4, kst. ressourcedirektør Person 5, oplystes om indberetningen. Følgende fremgår om indberetningens indhold:

”… Intern Revision har den 2. juni 2022 modtaget en henvendelse fra Whistleblowerenheden, hvor der er indgivet oplysninger om brud på udbudsregler. Henvendelsen drejer sig om det seneste EU-udbud af kommunens beskæftigelsessystem, hvor kommunen indgik kontrakt med Schultz omkring Fasit.

…”

Person 5 videresendte den 24. juni 2022 mailen til Vidne 3.

Den 10. juni 2022 blev der afholdt møde mellem Intern Revision og Kontor for Digitalisering, hvor Sagsøger deltog sammen med Vidne 2 og Vidne 1. Der foreligger ikke et referat fra mødet.

Ved mail af 20. juni 2022, sendt kl. 08.31 fra Sagsøger til Vidne 1 og Person 1 samt som kopimodtager til bl.a. Vidne 2 med emnet ”Dokumentation til Intern Revision – vedr. afklaringsfasen Fasit” , fores-purgte Sagsøger, om de burde informere Intern Revision om, at de under afklaringsfasen konstaterede eller burde have konstateret, at Schultz ikke var konditionsmæssige på en række nærmere beskrevne mindstekrav.

Samme dag kl. 09.30 blev Sagsøger ved mail fra Vidne 2 indkaldt til ”Opfølgning på 1:1.” Det fremgik af mailen, at Vidne 1 tillige skulle deltage, da mødet skulle angå opgavefordeling og prioritering af opgaver. Der blev oplyst tre punkter, der skulle behandles på mødet, 1. Opgavefordeling, 2. Prioritering af opgaver på baggrund af journaliseringsopgave og 3. Mødedelta-gelse og godkendelse af driftsprøverapport. Endvidere fremgår det, at Sagsøger næste dag ville blive indkaldt til et møde med emnet ”Arbejdsmiljø og samarbejde” .

Mødet blev efter det oplyste afholdt samme dag. Parterne er enige om, at det på mødet blev meddelt, at Sagsøger blev frataget ”det tekniske systemejer-skab” for Fasit.

Sagsøger skrev den 20. juni 2022, kl. 14.18 en mail til Vidne 2 og Vidne 1, hvori han gengav sin opfattelse af mødets indhold.

Ved mail af 20. juni 2022, kl. 17:49 til Sagsøger gav Vidne 2 sin skriftlige tilbagemelding angående mødet. Vidne 1 var kopimodtager på mailen. I gengivelsen indgik nu fire punkter, der blev drøftet på mødet, idet der tillige indgik et punkt ”omkring mindste krav i kontrakten” . Om dette punkt fremgik følgende:

”…

Formålet med dette punkt var at følge op på din bekymring fra 1:1 om-kring mindstekrav. Til 1:1 beskrev du, at du som embedsmand har brug for at aflevere punkterne til mig i forhold til videre forløb, da du har gjort din pligt. Du har sendt de samme punkter i dag på mail. Vi har talt om, at der skal være transparens i forhold til henvendelsen fra Intern revision, og journaliseringen skal ske under de faser, som de henhører.

…”

Det fremgår af flexskema, at Sagsøger sygemeldte sig den 22. juni 2022.

Ved mail af 22. juni 2022 fra Vidne 2 blev en række medarbejdere orien-teret om nyansættelser og ændringer i opgavefordelingen. Det fremgik nu af denne mail, at det ikke alene var det tekniske systemejerskab af Fasit, som blev overført til en anden, men også det forretningsmæssige systemejerskab.

Ved meddelelse i e-Boks af 27. juni 2022 blev Sagsøger indkaldt til syge-fraværssamtale den 5. juli 2022, hvor han skulle medbringe lægeerklæring.

Af referat fra sygefraværssamtale fremgår det, at Sagsøger deltog med bi-sidder, og at Vidne 2 og Vidne 1 deltog. Det fremgår af refera-tet, at Sagsøger forventede at raskmelde sig pr. 8. juli 2022, hvor han gik på ferie. Det fremgår videre, at Sagsøger om sin sygdom oplyste, at ”det var uklart om det skyldes forhold på arbejdspladsen” .

Den 18. august 2022 henvendte Sagsøger sig på ny til whistleblowerord-ningen, idet han følte, at han ikke var blevet beskyttet bl.a. fordi, at han var fra-taget sit systemejerskab af Fasit.

Sagsøger kom tilbage efter ferie den 22. august 2022.

Den 24. august 2022 kl. 09.42 fremsendte Sagsøger to bilag angående Fasit til den nye tekniske systemejer, Person 6.

Han blev herefter af Vidne 2 indkaldt til 1:1 samtale samme dag. Mødet blev efter det oplyste afholdt kl. 10.10. Sagsøger blev efter samtalen den 24. august 2022 på ny sygemeldt.

Sagsøger blev herefter den 25. august 2022 indkaldt til tjenstlig samtale til afholdelse den 29. august 2022. Med indkaldelsen var vedlagt et af Vidne 2 udarbejdet referat af 1:1-mødet den 24. august 2022, som Sagsøger ikke kan tilslutte sig indholdet af.

Ved mail af 26. august 2022 fra Ledernes Hovedorganisation til Vidne 2 blev det meddelt, at Sagsøger på grund af sygdom ikke kunne deltage i den tjenstlige samtale.

I en lægeerklæring af 29. august 2022 fremgår, at det er lægens vurdering, at Sagsøger ikke hverken fysisk eller telefonisk kunne deltage i tjenstlig sam-tale, og at der er ”en kraftig forværring af tilstanden i forhold til første sygemel-ding” . Sagsøger blev ikke raskmeldt igen, inden han den 28. december 2022 blev afskediget med 6 måneders varsel.

Den 29. august 2022 blev administrerende direktør Person 7 af whistle-blowerordningen ved Borgerrådgiver Person 2 orienteret om Sagsøgers henvendelse af 18. august 2022. I orienteringen fremgår det, at Borgerråd-giveren finder, ”at den tidsmæssige sammenhæng mellem Intern Revisions henvendelse til forvaltningen om sagen og ændringen i Sagsøgers arbejds-opgaver samt det efterfølgende forløb har haft og fortsat har negative konse-kvenser for en ansat, at vedkommende har indgivet oplysninger til whistle-blowerordningen” .

Den 3. november 2022 meddelte whistleblowerenheden, at Intern Revision havde udarbejdet en rapport på baggrund af Sagsøgers henvendelse. Det fremgår, at whistleblowerenheden ikke har kunnet afkræfte, at der kan være sket en overtrædelse af udbudslovens regler, og der oplyses om en række tiltag, der fortsat var i gang i BIF i forhold til kontrakten med Schultz.

I en intern redegørelse af 8. november 2022, udarbejdet af Vidne 3 fra Center for Drift, Tilsyn og Jura, beliggende i BIF, fremgår, at det er forvaltnin-gens vurdering, at Sagsøger ikke har været udsat for repressalier som følge af sin indberetning til whistleblowerordningen.

I sagen indgår lægeligt materiale vedrørende Sagsøger bl.a. i form af læge-erklæringer og uddrag af lægejournal for perioden 30. juni 2022 til 21. novem-ber 2022. Det fremgår heraf af en notering den 26. september 2022, at lægen har noteret ”Umiddelbart ser jeg ikke noget i vejen for at han møder op, men han oplever ikke selv at det vil være muligt uden han vil begynde og sidde og græde foran dem, og det mener han ikke er godt for ham” .

Revitalisering af systemejerskab i BIF

Der er enighed mellem parterne om, at Københavns Kommune i hvert fald fra primo 2019 arbejdede med ansvaret for it-løsninger i hele forvaltningen, herun-der i BIF.

På baggrund af en indstilling i august 2020 fra BIF’s 4. kontor til direktionen blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med processen vedrørende for-ankring af ansvaret for IT-løsninger i BIF.

Arbejdet fortsatte således, at direktionen i marts 2021 fik forelagt en indstilling til revitalisering af systemejerskab i BIF, hvori der bl.a. var en angivelse af syste-merne opdelt i ”Kritikalitet” . Endvidere fremgik det, at der var ressourceknap-hed, idet der aktuelt var 4-5 årsværk til den tekniske systemejerrolle i BIF, mens der burde afsættes 10 årsværk. Endelig indgik der løsningsforslag, bl.a. blev det anbefalet som mulig løsning (scenarie 2), at nye principper kunne være ”Imple-mentering for alle nyanskaffelser samt omplacering af systemejerskab for syste-mer med kritikalitet 3 eller højere” .

Direktionen besluttede den 22. marts 2021 at fortsætte med scenarie 2. Det frem-går af referat fra mødet, at ”Det skal dobbelttjekkes, om det er de rigtige sy-stemejere (i centrene) inden processens igangsættes.”

Der er enighed om, at der i budget for 2022 blev afsat midler til yderligere tre årsværk i 4. kontor.

I november 2021 blev afholdt et møde om systemejer-revitalisering. Det fremgår af oplægget, at der skulle opstartes en proces omkring ”Teknisk systemejer-skabsplacering” .

I januar 2022 forelå IT-handleplan 2022 fra BIF, der angik hele organisationen, og under strategi, kompetenceopbygning generelt, nævnes revitalisering af sy-stemejerskabet, og det fremgår af planen, at der er afsat midler til yderligere ressourcer til varetagelse af systemejerskaber, der forventes igangsat primo 2022.

I sagen indgår ingen skriftlig dokumentation for konkrete planer for udmønt-ningen angående ændringer i systemejerskab.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger samt af vidnerne Vidne 1, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 2 og Vidne 3.

Sagsøger har forklaret bl.a., at han er uddannet merkonom og teknonom med mere. Han havde også forud for sin ansættelse i Københavns Kommune ansvar for it-systemer. I 2011 overtog han ansvaret for det system, der gik forud for Fasit, og som løste de samme opgaver. I 2016 kom systemet til at hedde Fa-sit. Fasit understøtter den beskæftigelsesfremmende indsats i Københavns Kommune. Fasit har mange integrationer med andre systemer.

Fasit blev styret fra 4. kontor, og han var teknisk systemejer. I starten hed det blot systemejer, men senere blev det opdelt i teknisk og forretningsmæssigt sy-stemejerskab. I april 2022 fik han også det forretningsmæssige systemejerskab for Fasit, da den tidligere forretningsmæssige systemejer blev frataget sine op-gaver. Dermed blev hans hverdag mere travl, og han fik mange flere opgaver. Arbejdet med Fasit udfyldte generelt 80 procent af hans arbejdstid men mere, når han arbejdede mere end 37 timer om ugen, og det gjorde han ofte. Han var ”Mr. Fasit” .

Fasit blev indtil 2016 leveret af Schultz ved en SKI-aftale. Da SKI-aftalen skulle fornyes, ville ledelsen overgå til EU-udbud, fordi kravene i SKI-aftalen ikke var gode nok. Fasit kom i 2020 i EU-udbud med forhandling. Udbudsmaterialet med mindstekrav blev udarbejdet med bistand fra bl.a. DLA Piper og godkendt af Koncern IT. Kontrakten med Schultz efter udbuddet trådte i kraft den 20. ja-nuar 2022.

Hans primære opgaver var it-sikkerhed og adgangsstyring. Han skulle sikre, at systemerne kørte lovligt, samt sørge for, at log-data var til rådighed. Det var en del af mindstekravene, at forvaltningen skulle kunne overvåge log-data.

Forud for hans mail af 1. april 2022 havde de haft et formøde til et styregruppe-møde, hvor han havde luftet sine bekymringer. Han havde også luftet sine be-kymringer tidligere. Hans bekymringer var i overskriftsform, at det var en for-ældet platform. Ved hackerangreb ville de ikke kunne få support fra Microsoft, hvilket udgjorde et sikkerhedsproblem. Dette gik hurtigt op for ham, efter kon-trakten trådte i kraft.

I forbindelse med udbuddet blev KMD vurderet konditionsmæssig. Hvis blot ét mindstekrav ikke er opfyldt, vil en leverandør blive vurderet ikke-konditions-mæssig og må i så fald ikke indgå kontrakten. Ved udbuddet skal leverandø-rerne besvare, om de opfylder mindstekravene, med ja eller nej. Schultz var be-kendt med, at CRM-platformen var forældet, men Schultz lovede, at det ville være ordnet, når kontrakten trådte i kraft. Det blev imidlertid ikke opfyldt. Evergreen-kravet er udtryk for, at software og hardware ikke må være mere end en version gammel. Den usupporterede platform udgjorde et stort sikker-hedsproblem, fordi hackere kunne få adgang til stærkt personfølsomme data. Uden dispensation fra BIFs direktion, kunne kontrakten ikke være trådt i kraft, og Koncern IT holdt øje med sikkerhedsbristen. Han påtalte, at Schultz ikke ville have vundet udbuddet, hvis Schultz havde svaret ærligt om mindstekra-vene.

Han følte, at hans bekymringer ikke blev hørt og håndteret på mødet den 25. april 2022. Man lagde låg på, og han gik slukøret fra mødet. Han havde efters-

purgt en juridisk vurdering af et tidligere stadie af udbudsprocessen i forhold det, der var anført i Person 1's mail af 25. april 2022. Københavns Kommune kunne komme i uføre ved at have givet udbuddet til nogen, som ikke opfyldte mindstekravene, og blot rette op bagefter.

Han indleverede indberetningen til whistleblowerenheden i slutningen af april 2022. Han informerede ikke nogen om, at han havde indgivet indberetningen. Han var indforstået med, at Intern Revision fik hans identitet at vide, men in-gen andre måtte blive informeret om hans identitet. Det var imidlertid klart, at indberetningen til whistleblowerenheden kom fra ham. Han var den eneste, der havde været med fra start og havde kendskab til det store materiale. Der var ikke andre kollegaer, som havde samme indsigt i Fasit.

Han var med til mødet med Intern Revision den 10. juni 2022. Det var Vidne 1, der bad ham om at deltage. Intern Revision deltog med en person ved navn Person 8, og mødet varede cirka en time. Ordet whistleblower blev brugt på mødet. Indberetningen blev ikke gennemgået på mødet, men Person 8 forkla-rede om de faser af udbudsprocessen, som Intern Revision ønskede dokumen-tation fra. Det blev sagt noget om forholdene ved kontraktindgåelsen. Det blev ikke nævnt, hvem der havde indleveret indberetningen.

Efter mødet talte han ikke med Vidne 1 om, hvem der havde indleve-ret indberetningen til whistleblowerenheden. Han har ikke på noget tidspunkt drøftet med Vidne 1 eller Vidne 2, hvem indberetteren var.

Kollegaerne blev den 14. eller 15. juni 2022 orienteret om, at der var sket en whi-stleblowerindberetning, som Intern Revision var i gang med at undersøge. Det gav ekstra arbejde i kontoret, og de havde travlt nok i forvejen. En kollega sagde til ham, at han nok burde bevise, at det ikke var ham, der havde sendt whistleblowerindberetningen, og han fik små hints fra kollegaer, når de spiste frokost.

Efter mødet med Intern Revision blev det aftalt, at det havde førsteprioritet frem for andre opgaver at lægge dokumentationen til Intern Revision op i en elektronisk journal. Han spurgte i sin mail af 20. juni 2024, om de ikke burde in-formere Intern Revision om, at de under afklaringsfasen konstaterede eller burde have konstateret, at Schultz ikke var konditionsmæssig på mindstekrav, fordi der ikke lå noget om dette i den elektroniske mappe til Intern Revision.

En time senere blev han indkaldt til en 1:1 samtale samme dag kl. 12, hvor Vidne 2 og Vidne 1 var til stede. Han fik at vide, at han skulle frata-ges sine opgaver med Fasit, og at han ikke længere måtte foretage handlinger i Fasit. Beslutningen blev begrundet i ressourcer. Hans fleks-saldo var også en del af begrundelsen. Han havde mere end 300 timer på fleks-saldoen, men så-

dan havde det været i 2-3 år. Han gav udtryk for, at han var ked af det. De ud-trykte ingen kritik af ham. Han havde året forinden fået bonus for en ekstraor-dinær god indsats, og han havde fået ros for det materiale, han afleverede til Koncern IT. Koncern IT havde sagt, at Fasit var deres bedst dokumenterede sy-stem. På mødet fik han at vide, at det endnu ikke var klarlagt, hvem der skulle overtage hans opgaver, og at han ikke måtte sige noget til nogen. Han spurgte ikke selv ind til nye arbejdsopgaver.

Han blev sygemeldt den 22. juni 2022. Han blev ikke orienteret, inden mailen den 22. juni 2022 blev sendt ud. Fasit var det mest præstigefyldte system i afde-lingen, og han opfattede det som en degradering.

Han blev indkaldt til sygesamtale allerede den 5. juli 2022. Han havde kun haft få sygedage tidligere i ansættelsesforholdet. Han var sygemeldt indtil den 8. juli 2022, og derefter holdt han ferie og afviklede fleks-timer i seks uger. I løbet af de seks uger var han ikke i kontakt med kontoret, og han prøvede at komme ovenpå igen. Han fik i løbet af ferien en mail fra Vidne 2 om, at hans au-tosvar om fravær var forkert, fordi han ikke havde brugt konceptet korrekt.

Han mødte på arbejde igen den 22. august 2022. Hverken Vidne 1 eller Vidne 2 sagde godmorgen til ham eller spurgte, om han havde haft en god ferie. De mails, han havde modtaget, handlede mest om Fasit, men han havde fået den opfattelse på mødet den 20. juni 2022, at han ikke skulle tage no-gen beslutninger vedrørende Fasit. Han havde ikke fået information om overle-vering af opgaver.

Person 6 spurgte den 24. august 2022, om der var noget særligt, han skulle være opmærksom på i forhold til Fasit. Der var en masse afklarings-punkter. Han sendte nogle dokumenter til Person 6 og sagde, at Person 6 endelig måtte spørge.

1:1 samtalen den 24. august 2022 med Vidne 2 begyndte meget dårligt. Vidne 2 stod ved vinduet med ryggen til og bad ham sætte sig ned. Hun lænede sig derefter ind over bordet og sagde, at hans sygdom hang sammen med, at de havde frataget ham opgaver. Han blev enormt ked af det. Han hu-sker ikke, at der blev sagt noget om overlevering. Det kan ikke lade sig gøre at lave en overleveringsplan for Fasit på 20 minutter. Efter samtalen gik han fuld-stændigt ned.

Han havde fra starten deltaget i revitaliseringsprocessen og havde bidraget med dokumenter og input. De havde 60 systemer, hvor der ikke var styr på ud-dannelse og systemejer, og der var et stort ressourcehul på mange systemer, men han var ikke blevet præsenteret for en plan om, at der skulle laves ændrin-ger vedrørende Fasit. Fasit havde ry for at være et mønstersystem, fordi doku-

mentationen overfor Koncern IT var eksemplarisk. Han var ikke involveret i at ansætte nye medarbejdere, eller hvad de nyansatte skulle lave. De nyansatte fik alle systemejerroller, da de blev ansat.

Han havde fortsat opgaven som systemejer for Leverandørplatformen, som er et lille faktureringssystem. Leverandørplatformen var ikke et vigtigt system. Det var mindre kompliceret end Fasit, havde færre integrationer med andre sy-stemer, og kontraktstyringen var bedre overholdt. Han havde måske to yderli-gere små systemer i sin portefølje, men det var ikke systemer, som han arbej-dede i eller bekymrede sig om. Han husker ikke, hvad disse systemer hed. Alle systemer blev vurderet med en kritikalitet fra 1-4. Leverandørportalen havde i bedste fald en kritikalitet på 3, men nærmere 4. Han havde registreret Leveran-dørportalen med en kritikalitet på 3.

Han gjorde opmærksom på tavshedspligt i beskeden af 27. oktober 2022, fordi han ikke ønskede, at det skulle ud blandt kollegaerne. Det var dog hans ople-velse, at det var kendt, at det var ham, der havde indleveret indberetningen til whistleblowerenden. Han havde talt med Person 9 fra Le-derne om, at han gerne ville slutte ansættelsesforholdet, fordi det var psykisk hårdt. Han ville gerne på arbejde igen, men hvis han kom på arbejde, ville han straks blive indkaldt til tjenstlig samtale. Han ville i så fald gå ned igen, og han vidste, at det ikke var vejen frem.

Han var sygemeldt fra den 24. august 2022 og i hele sin opsigelsesperiode indtil udgangen af juli 2023. Han havde ingen dialog med arbejdspladsen efter den 24. august 2022. Han kom ikke med forslag til fremtidig opgaveportefølje. Han havde svært ved at sove, spise og komme ud af sengen. Han raskmeldte sig ef-ter udløbet af opsigelsesperioden og prøvede at få job. Han er i dag gået på ef-terløn.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han var digitaliseringschef i BIF fra juni 2020 til udgangen af november 2022. Forinden var han digitaliseringschef i Dra-gør Kommune. Han arbejder i dag hos ATP. Han er uddannet fra RUC i virk-somhedsstudier og offentlig administration og har altid beskæftiget sig med it.

BIF har cirka 2.200 medarbejdere, hvoraf 28-33 arbejder i digitaliseringskonto-ret, også kaldet 4. kontor. 4. kontor havde de tekniske og forretningsmæssige systemejerskaber for 47 systemer. Processen med revitaliseringen af systemejer-skaber i Københavns Kommune begyndte i 2019. Man adskilte forretningsmæs-sige og tekniske systemejerskaber, og Koncern IT lavede uddannelse. Der var stigende fokus på, at systemer blev drevet ordentligt. Da han kom til, stod det klart for ham, at de ikke havde tilstrækkelige ressourcer til at udfylde alle roller, og at der var behov for at ensrette måden, de arbejdede på. De skulle sikre et bedre fagligt miljø. Processen fortsatte i det første halve år af hans ansættelse,

og han sparrede med kollegaer fra andre forvaltninger. Dette var bag-grundstæppet for deres indstilling til direktionen.

Der blev afsat penge til at ansætte tre nye medarbejdere i 4. kontor. De fik desu-den opbakning til at centralisere roller i 4. kontor og til at bruge penge på kom-petenceudvikling. De ansatte tre nye systemejere i 4. kontor. Opnormeringen skulle sikre, at ressourceknaphed blev udjævnet, og at sårbarhed blev mindsket. Der var ikke nogen nøgle for, hvordan systemejerskaberne skulle fordeles fremadrettet. Der var ledelsesmæssige overvejelser om spidsbelastning og sår-barhed og om de personer, som blev ansat. Det er vanskeligt at rekruttere per-soner, som kan det hele, og nyansatte skulle måske begynde med mindre kriti-ske opgaver. De ville helst ikke have, at en systemejer havde mere end ét kritisk system.

Sagsøger var systemejer for Fasit, Leverandørplatformen og 1-3 mindre systemer. Sagsøger var en blandt flere medarbejdere, som arbejdede rig-tigt mange timer ud over det normerede. Fasit og Leverandørplatformen havde begge kritikalitet 2, hvilket var det højeste blandt systemerne i BIF. Begge syste-mer var vigtige. Fasit havde stor betydning internt i jobcenterfunktionen, og Le-verandørplatformen havde stor betydning i forhold til leverandørerne. Kom-munernes Ydelsessystem var også vigtigt i forhold til at udbetale ydelser. BIF kunne ikke fungere, hvis et af disse systemer ikke virkede.

De havde drøftelser i længere tid og kiggede på medarbejderprofilerne. Det spillede ind, at Sagsøger havde to kritiske systemejerskaber og meget overarbejde. Sagsøger havde lagt en kæmpe arbejdsindsats i forbindelse med udbudsprocessen. Sagsøger havde give udtryk for, at udbudsproces-sen havde presset ham, og at han havde udfordringer i samarbejdet med leve-randøren af Fasit, Schultz. De havde det alle svært med Schultz. Hverken Fasit eller Leverandørplatformen var ”going steady” . Der var ændringsønsker til funktionaliteterne i Leverandørplatformen, og de overvejede, om andre forvalt-ninger kunne anvende Leverandørplatformen. Både Fasit og Leverandørplat-formen var normeret til 0,5 årsværk.

De bragte en blanding af nye og gamle medarbejdere i spil i beslutningen om at flytte Fasit. De tre nye kollegaer skulle have nogle nye systemer. De startede med at sikre, at kritiske systemer fik en solid bemanding, men mindre systemer blev også flyttet rundt. Fasit skulle flyttes i juni måned. Sagsøger havde været uundværlig i udbudsprocessen på grund at sit kendskab til Fasit, og det ville have været dumt at tage ham ud af projektet på et tidligere tidspunkt. Fasit var tidligere blevet leveret af Schultz efter en SKI-aftale. Der var indgået en ny kontrakt med Schultz efter EU-udbud, og Fasit havde kørt efter de nye krav si-den den 20. januar 2022. Da den ny kontrakt var i gang, og der var foretaget overdragelsesprøve, var det et godt tidspunkt at bringe Fasit videre. Ved over-

dragelsesprøven bliver det vurderet, om leverandøren har leveret det, der blev lovet, og der foretages driftsprøve. Han tror, at dette skete i andet kvartal af 2022. Overdragelsesprøven var den sidste projektaktivitet, og systemet ville derefter overgå til drift og aktivitetsstyring. Det var således deres vurdering, at det ikke ville have været velvalgt at skifte systemejerskab for Fasit på et tidli-gere tidspunkt.

Han syntes, at han tog mange initiativer for at forstå, belyse og reagere på Sagsøgers bekymringer vedrørende Fasit. Det er sædvanligt, at der ved udbud løbende er uklarheder mellem leverandøren og kunden om, hvorvidt der bliver leveret i overensstemmelse med kontrakten. Dette havde de i stort omfang oplevet med Schultz, og det havde lagt stort pres på projektlederen, Sagsøger og andre, som havde været på overarbejde. Udbuddet var styret af en styregruppe. Beslutninger vedrørende udbuddet blev ikke truffet hierar-kisk, men i styregruppen, og han skulle sikre, at styregruppen tog stilling til de bemærkninger, der kom. Han kunne ikke selv træffe beslutninger og ”sætte Schultz stolen for døren” .

Han lyttede til Sagsøger. Han drøftede tvivlsspørgsmål om CRM og log-ning mv. med projektlederen. Han blev involveret, hvis projektlederen ikke kunne blive enig med Schultz, og måske blev også styregruppen involveret. Sagsøger syntes, at der var for mange hængepartier. Vidnet indkaldte der-for til mødet den 25. april 2022. De havde haft mange rådgivere i forløbet, som havde været komplekst. Han fik mange forskellige vurderinger, og de diskute-rede, hvornår noget var et mindstekrav eller et evalueringskrav. De talte om juridisk bistand, hvilket de indstillede til styregruppen, og de havde centrale diskussioner om CRM og evergreen og om, hvorvidt platformen var supporte-ret. De blev opmærksomme på dette, efter kontrakten var indgået. Schultz sagde, at platformen ville være supporteret, når kontrakten trådte i kraft, men denne plan blev forsinket. Fasit kom ikke over på en supporteret platform, mens han var ansat, og de inddrog eksterne jurister. Det endte med, at de tog alle emner med i styregruppen. Blandt andet logning blev detaljeret gennem-gået på et styregruppemøde, og Schultz leverede logningsdata.

Overskridelsen af udbudsregler tog han også videre til styregruppen. CRM og bekymringen om, hvorvidt kommunen havde dispenseret for meget, blev be-handlet i styregruppen i august 2021. Ingen af disse ting blev skjult. Han tog det hele med, og der var fuld transparens til styregruppen og Intern Revision. Han arbejdede ud fra styregruppens beslutning om at lave en dispensationsansøg-ning, som direktionen og Koncern IT skulle godkende. Styregruppen blev også løbende orienteret om, hvordan det gik efter januar 2022, men det var besluttet, at Fasit overgik til drift.

Det var i orden, og han forventede, at Sagsøger fremsatte sine bekymrin-ger. Han havde ikke selv en jordisk chance for at se eventuelle problemer. Det var en del af Sagsøgers rolle, og det var værdsat, men det var også en svær situation. Det sled på Sagsøger, og han var derfor også bekymret for Sagsøger.

Han har først set Sagsøgers indberetning til whistleblowerenheden i for-bindelse med retssagen. Han tog initiativ til, at Sagsøger deltog i mødet den 10. juni 2022 med Intern Revision. Han fik ikke på mødet eller efter mødet indtryk af, at indberetningen kom fra Sagsøger. Han vidste ikke, hvad indberetningen handlede om. Han og Sagsøger talte efter mødet om, at de skulle indsamle information, og han fordelte opgaverne mellem Sagsøger og projektlederen.

I månederne op til mødet den 20. juni 2022 med Sagsøger, havde de prø-vet at samle puslespillet vedrørende systemejerskaber. Det var Vidne 2's område, og hun havde sparret med ham. Han vidste på det tidspunkt ikke, at Sagsøger havde indleveret whistleblowerindberetningen. Det er ikke rart at få en whistleblowerindberetning eller at få Intern Revision på besøg, men han overvejede ikke, hvem indberetteren kunne være. Det er hans bedste bud, at be-slutningen om at flytte Sagsøger fra Fasit blev truffet i forbindelse med driftsprøven i andet kvartal af 2022 samt i forbindelse med, at de vurderede de nye medarbejderes profiler. Det var et puslespil, og de skulle være sikre på, at vedkommende kunne varetage Fasit, som var et kritisk system.

Fasit havde brug for systemejerskifte, fordi Sagsøger var både teknisk og forretningsmæssig systemejer. Det var uhensigtsmæssigt, at Sagsøger fort-sat skulle have det forretningsmæssige systemejerskab. Det var drøftelser, som de løbende havde haft. Det indgik i overvejelserne, at overdragelsen af Fasit var overstået. Sagsøger havde svært ved at samarbejde med Schultz, og de skulle i en tættere kontraktstyring. Desuden skulle der i efteråret 2022 ske større ændringer i Leverandørportalen. Det var hans opfattelse, at Leverandørplatfor-men var blevet for nedprioriteret i forbindelse med udbuddet. Han husker ikke, hvornår de besluttede at orientere Sagsøger, eller hvornår han selv blev inviteret til mødet den 20. juni 2022. Han ved ikke, hvorfor det lige blev den dag.

Han deltog i mødet den 20. juni 2022, fordi de skulle tale om at flytte opgaver. Tonen på mødet var formel. Det var planen, at de efter sommerferien skulle tale med Sagsøger om, hvordan overdragelsen kunne ske i ro og mag, og hvilke opgaver Sagsøger fremover skulle varetage. Der var planer om at udvikle Leverandørportalen, men der kunne muligvis fremover være plads til, at Sagsøger kunne få flere opgaver. Det var hans opfattelse, at Sagsøger tog beslutningen til efterretning. Han husker ikke, at Sagsøger sagde,

at han blev ked af det. Han kan ikke forestille sig, at Sagsøger på mødet den 20. juni 2022 fik at vide, at han ikke måtte lave noget i Fasit, eller at han ikke måtte tale med kollegaer om Fasit. Det var efter hans opfattelse ikke en de-gradering, da Sagsøger fortsat var systemejer.

Han har ikke detaljeret kendskab til, hvor lang tid overlevering af Fasit ville tage. Det kunne ikke ske ved et ”clean cut” . De nye medarbejdere ville i en peri-ode have brug for sparring.

Sagsøgers tidsforbrug med Fasit havde i en periode fyldt uforholdsmæs-sigt meget og nok 70 procent af hans arbejdstid. Udbudsarbejdet var omfangs-rigt og havde trukket store veksler.

Han tror, at de talte med Sagsøger, før de talte med de nye systemejere for Fasit, Person 6 og Vidne 4, som begge var nyan-satte. Person 10 var den tredje nyansatte. De blev ansat med et par måne-ders mellemrum, og Person 6 blev ansat i efteråret 2021.

4. kontor bestod af systemejere, et projektteam, en stab og it-fagsupport, som hjalp jobcentrene og var bindeled til brugerne af systemet. Mailen af 22. juni 2022 med orientering om placering af systemejerskaber blev sendt til systeme-jerne og it-fagsupport. Sagsøger deltog ikke i mødet den følgende dag. På mødet forklarede de bevæggrundene for ændringerne. Person 6 og Vidne 4 kom til at tage sig af Fasit. Omfordelingen af opgaver fortsatte i efteråret 2022.

Det fremgår af Københavns Kommunes sygefraværspolitik, hvornår man skal indkalde til sygefraværssamtale. De havde fra efteråret 2021 skærpet fokus på at indkalde til sygefraværssamtaler og fastholde medarbejderen. De fulgte ret-ningslinjerne fra Koncernservice om sygefraværssamtaler. I den bedste af alle verdener får man på en sygefraværssamtale en fornemmelse af tidshorisonten, samt om man kan gøre noget. Ved sygefraværssamtalen den 5. juli 2022 var det meget uklart, om sygefraværet relaterede sig til arbejdspladsen, og tidshorison-ten var uklar. De var bekymrede for Sagsøger, som havde haft et langt for-løb med arbejdspres.

Han husker ikke, om han hilste på Sagsøger efter sommerferien. Det er sandsynligt, at de ikke var stødt på hinanden. Han var hverken sur eller irrite-ret på Sagsøger, og han havde ikke fået at vide, at Sagsøger havde lavet whistleblowerindberetningen. Vidne 2 kom den 24. august 2022 til hans kontor og fortalte, at hun havde haft en meget dårlig samtale med Sagsøger. Vidne 2 var rystet, og han har ikke tidligere set Vidne 2 sådan ude af sig selv. Vidne 2 refererede, at Sagsøger havde hidset sig op, og at de ikke kunne komme til at tale om det, som Vidne 2 ville

tale om, nemlig opgaveoverdragelse og tilbagevenden. Vidne 2 fortalte, at hun blev nødt til at stoppe samtalen. Vidne 2 er betænksom og be-kymrer sig meget om sine medarbejdere. Det var praksis at afholde 1:1 samtaler på kontoret, hvor en leder og en medarbejder taler om opgavevaretagelse, prio-ritering og trivsel. Han tror, at Vidne 2 holdt 1:1 samtaler med medarbej-derne hver 14. dag.

De fik rådgivning fra Koncernservice i forbindelse med, at de indkaldte Sagsøger til tjenstlig samtale. Formålet med samtalen var at tale om, hvorfor mø-det en 24. august 2022 var gået dårligt, samt at forventningsafstemme og for-søge at tage hul på overleveringen af opgaver. Der skulle ske en struktureret overlevering af opgaver, hvilket ikke kan gøres på 20 minutter.

De hørte ikke fra Sagsøger, efter han blev indkaldt til tjenstlig samtale. Han var ikke selv involveret i den efterfølgende proces, men han blev informe-ret. Han fik efter den 29. august 2022 at vide, at whistleblowerindberetningen var foretaget af Sagsøger. Han blev overrasket og ærgerlig over, at indbe-retningen kom fra Sagsøger, da det var Sagsøger, der havde viden om substansen. Afskedigelsen af Sagsøger var udelukkende begrundet i sygefravær, samt at der ikke var nogen prognose for, hvornår Sagsøger kunne vende tilbage.

Vidne 4 har forklaret bl.a., at han var ansat som systemejer i BIF fra den 1. maj 2022 til udgangen af december 2023. Han var tidligere ansat i samme forvaltning som beskæftigelsesvejleder og virksomhedskonsulent, og han har i den forbindelse arbejdet med Fasit som bruger. Han er uddannet kata-strofe- og risikomanager. Han har ingen teknisk uddannelse. Han blev ikke an-sat til at varetage specifikke systemer. Vidne 2 var leder af afdelingen. De var to, der blev ansat samtidig.

Fasit er et enormt system. I den periode, han var forretningsmæssig systemejer for Fasit, brugte han 95 procent af sin arbejdstid på Fasit.

På et kontormøde kort tid efter, at han blev ansat, fik han at vide, at der var en whistleblowersag, og at der ville blive indsamlet materiale, men han vidste ikke, hvad sagen indebar. Han var ikke involveret i at indsamle materialet. Han tænkte ikke over whistleblowersagen, da han overtog systemejerskabet, og han tænkte ikke over, om Sagsøger kunne stå bag whistleblowerindberetnin-gen. Han husker ikke, at der var spekulationer om, hvem whistlebloweren var.

Han fik opgaven som forretningsmæssig systemejer for Fasit et par dage eller maksimalt en uge før den 22. juni 2022, hvor mailen med orientering om place-ring af systemer og opgaver blev sendt ud. Han gik en tur med Vidne 2, som spurgte, om han havde lyst til at overtage det forretningsmæssige systeme-

jerskab for Fasit. Han husker ikke, om han fik en begrundelse. Det overraskede ham som forholdsvis nyansat at blive tilbudt ansvaret som forretningsmæssig systemejer for Fasit. Sagsøger havde haft ansvaret i lang tid og havde en meget stor viden om systemet. Han sagde til Vidne 2, at han ville sætte pris på, hvis han kunne blive hjulpet i gang. Han fik ikke at vide, at der skulle være en overleveringsproces.

Nogle dage senere havde han en samtale med Vidne 2, hvor han spurgte, om det var muligt at lave en form for overlevering, og om han kunne få hjælp af Sagsøger, men det var ikke en mulighed. Han fik at vide, at han kunne videndele med Person 1, som han delte kontor med, og som havde haft en del af det tekniske ansvar for Fasit. Han fik ikke nogen begrundelse. Det blev ikke nævnt, om Sagsøger var sygemeldt. Han fik det indtryk, at det havde været ubehageligt for Vidne 2 at skulle give systemejerskabet vi-dere, og at processen ikke havde været god. Samtalen med Vidne 2 fandt sted nogle dage før eller efter, at mailen den 22. juni 2022 blev sendt ud.

Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at Sagsøger heller ikke skulle være teknisk systemejer.

Han kom i gang med opgaven som forretningsmæssig systemejer for Fasit i starten eller midten af august

Vidne 5 har forklaret bl.a., at hun fra 2015 til september 2022 var ansat i BIFs it-fagsupport. Hun refererede til Vidne 2. It-fagsup-porten fik spørgsmål fra system-brugerne og havde kontakt til systemejerne.

Når noget ved systemerne ikke virkede, bad hun systemejerne om hjælp. Hun havde løbende kontakt med Sagsøger, som hun ofte stillede spørgsmål. Han var travlt optaget og havde ofte ikke tid til at svare. Sagsøger kom tidligt og gik sent, men hun ved ikke, hvad han brugte sin tid på. Fasit var deres største og vigtigste system, og de havde lige indgået ny kontrakt med Schultz. Sagsøger var loyal overfor sine opgaver og kollegaer, og han luftede ikke sine bekymringer med hende.

På et kontormøde blev det meldt ud, at der havde været en whistleblowersag, og at Intern Revision ville komme. Det skabte stor uro i it-fagsupport, om de skulle hele udbuddet igennem igen. Hun havde ingen formodning om, hvad indberetningen gik ud på, og hun havde ingen mistanke og har ikke hørt om, at Sagsøger havde noget med indberetningen at gøre.

Hun blev urolig over mailen af 22. juni 2022 med orientering om placering af systemer og opgaver, fordi man fjernede meget viden fra det største system og gav opgaven til to nyansatte. Det kom som en overraskelse, at nogen skulle fjer-

nes fra opgaver. Der havde kørt et projekt med revitalisering af systemejere, men det var hendes opfattelse, at det handlede om mere videndeling og organi-sering. Det undrede hende, at der ikke i mailen stod noget om, hvor Sagsøger skulle placeres. Hun tænkte, hvad han havde gjort, når han ikke var om-talt i mailen.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun i dag er souschef i BIF, men at hun dengang var områdechef med ledelsesansvar for systemejerne og it-fagsupport. Hun havde i starten ledelsesansvar for cirka 10 medarbejdere, og antallet vok-sede. Hun blev ansat i august 2021, og da var revitaliseringsprocessen i gang. I 2022 fik de penge til at ansætte flere systemejere. Det første stillingsopslag var i januar eller februar 2022, og det næste stillingsopslag var i den følgende måned. Der startede en ny systemejer i april og to i maj 2022.

De talte løbende om, hvordan de tre årsværk skulle bruges. Før de nye systeme-jere blev ansat, havde de i ledelsen drøftelser om, hvordan kontoret skulle være. De ville gerne samle systemejerskaberne i et team, og de skulle se, hvilke profi-ler og kompetencer, de fik ind. Under ansættelserne drøftede de, hvordan gode makkerskaber for systemerne kunne se ud. En af beslutningerne var, at Fasit skulle flyttes til nye systemejere. De flyttede også Kommunernes Ydelsessystem fra Person 6 til Person 11. I forhold til Fasit overvejede de, hvem der kunne udgøre et godt makkerskab, og de ville gerne give mere luft og plads for Leverandørplatformen.

Sagsøger havde i januar 2022 ansvaret for Fasit og Leverandørportalen samt for udbudsportalen og Celerium Basics, som hun ikke ved, hvad er. Han havde desuden en række forretningsmæssige systemejerskaber. Der var cirka en halv million kroner i anlægsmidler, som kunne bruges til at udvikle Leve-randørportalen, og de ville gerne sætte udviklingsområder i gang.

De fik den 7. juni 2022 at vide, at der var indgivet en whistleblowerindberet-ning. Hun fik samme dag tilsendt kopi af en mail fra Vidne 1 til direk-tionen om, hvorvidt de kunne fortsætte planerne om af flytte Fasit. De havde således inden den 7. juni 2022 besluttet at flytte Fasit fra Sagsøger til andre systemejere. Vidne 1 sendte mailen til direktionen, fordi de tidligere havde vendt deres planer om systemflytning med direktionen, og da der kom oplysning om en anmeldelse, der vedrørte udbuddet af Fasit, havde de brug for at få bekræftet, at de fortsat kunne gå videre med deres planer. Det var en kendt plan, at de gerne ville flytte rundt på systemer, og de spurgte direktionen, om de kunne gå videre med omrokeringen.

De ønskede ud fra den samlede gruppe af systemejere og systemer at lave en bedre balance på tværs af teamet. Der havde været en høj spidsbelastning, som ikke havde været hensigtsmæssig. De var vidt og bredt omkring i forhold til,

hvordan de kunne sætte det sammen. Der var mange overarbejdstimer. Nor-men var, at man over en periode måtte have mellem 20 timer i overskud og 10 timer i underskud, og der var behov for at afvikle overskudstimerne.

Mødet med Sagsøger den 20. juni 2022 foregik roligt. Tidspunktet blev valgt, fordi de nye medarbejdere havde været der en rum tid og kunne tage større ansvar. Det skete op til sommerferien, hvilket gav dem mulighed for i to uger at lave noget af den første og vigtigste overlevering, hvorefter der i løbet af sommeren var ro og tid til at dykke ned i materialet. Projektet med Fasit var blevet overleveret i januar 2020. De kunne ikke lave en overlevering fra Sagsøger til de nye systemejere inden sommerferien.

Hun sagde ikke til Sagsøger, at han ikke måtte beskæftige sig med Fasit efter mødet den 20. juni 2022.

På mødet den 24. august 2022 var hun ikke aggressiv overfor Sagsøger. Hun talte ikke hårdt til ham, og hun lænede sig ikke ind over bordet. Hun ople-vede, at Sagsøger var vred og stærkt utilfreds. Samtalen eskalerede i en sådan grad, at det ikke var frugtbart at forsætte dialogen. Når man har en svær dialog og er på vej ud i et svært samarbejde, bør man ikke have samtalen alene, og der var behov for en anden type samtale.

Hun var lidt rystet efter samtalen den 24. august 2022 med Sagsøger og ringede til Koncernservice for at tale om, hvad det rigtige skridt i processen ville være. Hun indkaldte Sagsøger til tjenstlig samtale efter rådgivning fra Koncernservice. Formålet var at blive enige om, hvordan de skulle tale til hinanden på arbejdspladsen, og at komme videre i samarbejdet.

Derefter havde de ingen dialog med Sagsøger.

Hun har ikke set indholdet af whistleblowerindberetningen. De fik at vide, at det omhandlede Fasit, men de fik ikke at vide, hvad det var, eller hvem, der havde indgivet indberetningen. Hun tænkte ikke, at det var Sagsøger, men hun vidste godt, hvem der vidste noget om udbuddet på Fasit. Der var 10-15 personer i kontoret og i BIF, der vidste noget om udbuddet af Fasit. Hun var ikke med til at besvare whistleblowerindberetningen, og hun tænkte ikke over, hvem der havde indgivet den. Da hun den 30. august 2022 blev bedt om at lave en redegørelse om forløbet, fik hun at vide, at det var Sagsøger. Flytnin-gen af Fasit fra Sagsøger og afskedigelsen af ham havde ikke noget med whistleblowerindberetningen at gøre. Afskedigelsen var begrundet i sygefra-vær, og hun havde ikke noget personligt at udsætte på Sagsøger.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun er jurist og chefkonsulent i kontoret for økonomi og HR i BIF. Hun har arbejdet i Københavns Kommune siden 1999

og har hovedsagelig beskæftiget sig med kvalitet i sagsbehandlingen, herunder siden 2014 med whistleblowersager. De modtager indberetninger fra whistle-blowerenheden og vurderer, hvad der skal til for at undersøge dem. De indhen-ter bl.a. oplysninger og interviewer personer. De udarbejder typisk en redegø-relse og sender materialet til whistleblowerenheden, og de forholder sig i den forbindelse til, om de kan be- eller afkræfte indberetningen.

De fik den 7. juni 2022 en henvendelse fra Intern Revision, og hun fik den 24. juni 2022 videresendt mailen fra Intern Revision. Hun vidste ikke mere om sa-gen, eller hvem der havde foretaget indberetningen. Hendes rolle var da at vej-lede om processen i whistleblowersagen og særligt om tavshedspligten. Hun var i en stabsfunktion og havde ikke meget samarbejde med 4. kontor.

Hun fik til opgave at foretage undersøgelsen, da de den 29. august 2022 blev orienteret om, at indberetteren mente at have været udsat for repressalier. Hun fik på det tidspunkt at vide, hvem der havde foretaget indberetningen. Inden da vidste hun ikke og havde ikke nogen fornemmelse af, hvem indberetteren var. Hun orienterede sin kontorchef, og kontorchefen orienterede den 30. au-gust Vidne 2 og Vidne 1. Sagen blev afsluttet i whistleblowe-renheden i forbindelse med orienteringen af 29. august 2022.

Ved udarbejdelse af BIFs vurdering af 8. november 2022, lagde hun de oplys-ninger til grund, som hun fik overleveret fra whistleblowerenheden, og som whistleblowerenheden havde fået fra indberetteren. Hun bad endvidere om materiale og talte med Vidne 1 og Vidne 2, som fortalte om processen, og om noget kunne dokumentere og understøtte dette. Hendes kon-klusion var, at den pågældende ikke havde været udsat for repressalier. Hun lagde vægt på oplysningerne om, at der var en proces i gang, som udsprang af en proces, der vedrørte hele kommunen, samt direktionens beslutning om at re-vitalisere systemejerroller. Hun lagde endvidere vægt på, at der var afsat midler til en rekrutteringsproces, at der var rekrutteret medarbejdere, og at der var igangsat handlinger i forhold til, hvem der skulle have hvilke systemejerroller. Desuden lagde hun vægt på, at processen vedrørte flere medarbejdere i konto-ret, som man talte med i nær sammenhæng.

Hun er ansat til at holde øje med, at kommunen overholder reglerne, og hun kan godt udtrykke kritik af forvaltningen, hvilket hun også har gjort i andre sa-ger, hvor det har haft omkostninger for kommunen. Hvis hun havde fundet, at man havde udøvet repressalier, ville hun have påpeget dette.

Hun havde ikke mere med sagen at gøre, efter hun afleverede sin rapport.

Rapporten af 3. november 2022 fra Intern Revision konkluderede, at de ikke kunne be- eller afkræfte, at der var sket en overtrædelse af regler, så dette af-

hang af det videre forløb med leverandøren og kontraktstyringen. De fulgte op overfor Intern Revision vedrørende opfyldelsen af kontrakten. Hun har ikke hørt andet, end at tingene er faldet på plads i forhold til Schultz, men hun er ikke inde i substansen.

Der blev i 2023 foretaget 105 indberetninger til whistleblowerenheden og 33 i første kvartal af 2024. Heraf har 9 indberetninger i 2023 og 3 indberetninger i 2024 angået BIF.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøger er blevet udsat for repressalier i anledning af hans indberet-ning til sagsøgtes whistleblowerordning, og at hans sygefravær og der-med sagsøgtes opsigelse af ham er forårsaget af disse repressalier.

Regelgrundlag og bevisbyrde:

Lov om beskyttelse af whistleblowere, der trådte i kraft den 17. decem-ber 2021, indeholder følgende definition af ”repressalier” :

§ 3, nr. 11: Enhver direkte eller indirekte handling eller undladelse, som finder sted i en arbejdsrelateret sammenhæng, er en følge af intern eller ekstern indberetning eller af offentliggørelse og forårsager eller kan forårsage whistle-bloweren uberettiget skade.

Begrebet repressalier omfatter ifølge lovens forarbejder også overførsel af opgaver, forflytning, udstødelse m.v.

Det følger af lovens § 8, at en whistleblower ikke må udsættes for re-pressalier som følge af at have indberettet i overensstemmelse med lovens regler.

Lov om beskyttelse af whistleblowere indeholder endvidere følgende bestemmelser om godtgørelse og bevisbyrde:

” § 28. Whistleblowere eller fysiske eller juridiske personer omfattet af § 8, stk. 2, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning eller hindret eller forsøgt hindret i at foretage indberetning, jf. § 8, stk. 1, har krav på godt-gørelse.”

” § 29. Beviser en whistleblower at have foretaget en indberetning eller offent-liggørelse efter denne lov og lidt en ulempe, påhviler det modparten at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier som følge af indberetningen.”

Der er mellem parterne enighed om, at sagsøger den 29. april 2022 foretog en indberetning til sagsøgtes borgerrådgivning, der er omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere.

Lovens bevisbyrderegel indebærer, at sagsøger skal bevise, at han har foretaget en indberetning og været udsat for ”ulempe” , mens – såfremt denne bevisbyrde anses løftet – sagsøgte skal bevise, at ulempen ikke udgør repressalier som følge af indberetningen.

Parternes uenighed vedrører herefter dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har lidt ulempe ved opgavefratagelsen, og dels spørgsmålet om, hvorvidt dette havde en sådan sammenhæng med indberetningen, at dette udgjorde en repressalie i lovens forstand.

I det omfang retten måtte lægge til grund, at sagsøger blev udsat for repressalier, der er omfattet af lovens beskyttelsesområde, er parterne endvidere uenige om størrelsen på den godtgørelse, der måtte til-komme sagsøger.

Repressalier i form af opgavefratagelse:

Det gøres gældende, at sagsøger blev udsat for ”ulempe” da han uden varsel fik frataget det arbejdsområde, som han var højt specialise-ret i, og havde beskæftiget sig med igennem en lang årrække.

Det gøres gældende, at sagsøgtes beslutning den 20. juni 2022 om at fratage sagsøger hans primære arbejdsopgaver med systemansvar for Fasit, dels indebar en ”ulempe” for sagsøger, og dels udgjorde re-pressalier i lovens forstand.

Sagsøger havde arbejdet med denne opgave i over 10 år, og den fyldte ca. 80% af hans arbejdstid. Sagsøger har aldrig modtaget kritik af sit ar-bejde som systemansvarlig, og det har ikke forud for forløbet i foråret 2022 været præsenteret for ham, at han skulle fratages denne opgave.

Det forhold, at sagsøger fik frataget opgaven, uden at det blev nævnt, hvilke opgaver han i stedet skulle varetage, og uden at de personer, der skulle overtage systemansvaret var orienteret, bekræfter tillige, at opga-veændringen var en egentlig sanktion fra sagsøgtes side og med rette blev opfattet som repressalier fra sagsøgers side.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgtes egen whistleblower-ordning, Borgerrådgiveren, i august 2022 (bilag 22) vurderede, at indbe-retningen havde haft og fortsatte med at have negativ betydning for sagsøger i form af repressalier.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke heroverfor har godtgjort, at opga-vefratagelsen ikke udgjorde repressalier:

Tidsmæssig sammenhæng:

For det første består der en nær, tidsmæssig sammenhæng mellem sagsøgers indberetning og den i øvrigt helt uvarslede beslutning om opgaveændring. Opgaveændringen og de deraf følgende konsekvenser for sagsøger blev således foretaget kort tid efter, at sagsøger havde ind-givet indberetning til whistleblowerordningen, og i umiddelbar forlæn-gelse af, at sagsøger med den nærmeste ledelse havde haft møde med Intern Revision.

På dette tidspunkt har det utvivlsomt stået klart for sagsøgtes ledelse, at sagsøger var ophavsmand til indberetningen.

Dette understøttes også af, at indberetningen, og dermed de forhold, som Intern Revision påpegede på møde den 10. juni 2022, indholds-mæssigt var fuldstændigt svarende til den e-mail, som sagsøger havde sendt til blandt andet ledelsen i april 2022 (bilag U), og at sagsøger reelt var den eneste person inden eller uden for kontoret, der havde det nød-vendige tekniske kendskab kombineret med detaljeviden om kontrak-tens mindstekrav, til at indgive indberetningen.

Sagsøgers indberetning vedrørte ikke fortolkningsuenigheder i forhol-det til kontraktens opfyldelse og tekniske tilpasninger heraf. Den ved-rørte derimod en bekymring om, at sagsøgte havde tildelt udbuddet til en leverandør, der siden kontrakten blev indgået i foråret 2021, på en række væsentlige punkter havde meddelt, at man ikke kunne opfylde udbuddets forudsætninger.

Dette medførte dels en række sikkerhedsmæssige problemstillinger hos sagsøgte, og dels en usikkerhed om, hvorvidt sagsøgte herved havde medvirket til tilsidesættelse af udbudsreglerne. Sagsøger havde italesat disse bekymringer flere gange over for den nærmeste ledelse, uden at dette havde medført reaktioner. Sagsøger oplevede derimod, at det netop var den nærmeste ledelse, der løbende godkendte eller bagatelli-serede leverandørens manglende overholdelse af udbudskravene, hvil-ket var baggrunden for, at han til sidst valgte at gøre brug af whistle-blowerordningen.

Denne sammenhæng understøttes endelig også af, at sagsøger i umid-delbar forlængelse af mødet med Intern Revision foreslog ledelsen at orientere Intern Revision om de forhold, hvor der kunne være proble-mer med leverandørens opfyldelse af mindstekrav (bilag 8), hvilket umiddelbart blev fulgt op af indkaldelsen til mødet, hvor han fik frata-get opgaven med Fasit (bilag 9).

Begrundelsen om ”revitalisering”

Sagsøgte har gjort gældende, at beslutningen om at fratage sagsøger opgaven med systemejerskab for Fasit var truffet på baggrund af det ar-bejde, der gennem flere år havde pågået hos sagsøgte om at revitalisere håndteringen af sagsøgtes IT systemer, jf. således blandt andet bilag C-K.

Sagsøger bestrider ikke, at der gennem længere tid var blevet afklaret et behov for revitalisering, herunder i form af tilførsel af yderligere ressourcer, ligesom sagsøger ikke bestrider sagsøgtes ledelsesmæssige ret til at udføre en sådan revitalisering.

Det bestrides imidlertid at sagsøgte har godtgjort, at beslutningen om opgaveændring for sagsøger skulle være konkret begrundet i processen om revitalisering af systemejerrollen, og sagsøgte har i særdeleshed ikke godtgjort, at denne proces aktualiserede eller nødvendiggjorde be-slutningen om fratagelse af systemejerskab den 20. juni 2022.

Beslutningen blev således meddelt til sagsøger helt uvarslet, og uden at den i øvrigt var eller samtidig blev kommunikeret til afdelingens øv-rige medarbejdere på en sammenhængende måde, hvilket i forhold til, at revitaliseringsprocessen havde stået på i flere år, må anses for be-mærkelsesværdigt.

Sagsøgte har heller ikke godtgjort, at der var en konkret og rimelig driftsmæssig begrundelse for at fratage sagsøger systemejerskabet, der kan henføres til overvejelser om ”revitalisering” .

For det første var Fasit-systemet langt det væsentligste og mest kritiske system i afdelingen, og sagsøger var den eneste med indgående erfa-ring med og kendskab til systemet.

For det andet havde sagsøger ikke igennem de mange år, han havde va-retaget opgaver med Fasit modtaget nogen form for kritik eller påtaler vedrørende dette arbejde. Det bestrides i den forbindelse, at sagsøger på nogen måde selv skulle have givet udtryk for, at han fandt arbejdet

med opgaven eller samarbejdet med leverandøren for vanskeligt eller særligt udfordrende.

For det tredje fremstår sagsøgtes beslutning om opgavefordeling efter den langvarige revitaliseringsproces som uden forankring i de krav til kvalitetsniveau og kompetencer, der var besluttet hos sagsøgte, når der henses til, at sagsøgte udpegede 2 ganske uerfarne medarbejdere til at overtage systemejerskabet med meget kort varsel.

Endelig, for det fjerde, fik sagsøger ikke i forbindelse med sagsøgtes meddelelse om beslutningen en indikation af, hvilke opgaver sagsøgte havde tænkt, at sagsøger fremadrettet skulle varetage, idet sagsøger i øvrigt bemærker, at der ikke efter den bemanding på systemerne, som sagsøgte har redegjort for, synes at være væsentlige, kritiske systemer, som matchede hans erfaring og kompetencer. Beslutningen blev da også meddelt kontorets medarbejdere uden en angivelse af, hvilke øv-rige omfordelinger, der var planlagt, og hvilke opgaver, man påtænkte at sagsøger skulle varetage (bilag N).

Begrundelsen om ”driftsmæssige hensyn”

Sagsøgte har i forlængelse af begrundelsen om revitalisering, jf. oven-for, gjort gældende, at beslutningen om at fratage sagsøger opgaven som systemejer for Fasit desuden var begrundet i et ønske om, at balan-cere opgavefordelingen i afdelingen.

Sagsøgte har imidlertid ikke redegjort for, at det som led i et forsøg på at ”balancere” opgaverne på kontoret skulle være nødvendigt at fratage sagsøger ansvar for det system, han havde været ansvarlig for gennem 10 år. Jf. ovenfor.

Sagsøgte har heller ikke redegjort for, at sagsøgers arbejdskraft skulle være nødvendig på andre områder, idet man slet ikke på mødet den 20. juni 2022, og ej heller efter at sagsøger i slutningen af august var vendt tilbage fra ferie, italesatte overvejelser om sagsøgers fremtidige arbejds-opgaver.

Sagsøger overtog først det forretningsmæssige systemansvar i april 2022, idet han indtil da alene havde haft det tekniske ansvar. Sagsøgte har ikke redegjort for, at hensyn til at ”balancere” opgaverne på konto-ret ikke kunne varetages ved i første omgang at indsætte en ny syste-mansvarlig for den forretningsmæssige del, således som det også oprin-deligt var forudsat.

Sagsøger havde udover ansvaret for Fasit alene ansvar for systemet Le-verandørPlatformen, der var et mindre og ikke kritisk system. Sagsøger kunne således have været blevet aflastet ved, at han fik frataget det for-retningsmæssige systemejerskab for Fasit – hvilket havde været i over-ensstemmelse med sagsøgtes egne retningslinjer – samt om nødvendigt ansvaret for LeverandørPlatformen.

Sagsøgte har endelig ikke godtgjort, at sagsøgers opsparing af fleksti-mer skulle nødvendiggøre opgaveændringen.

For det første havde sagsøger på daværende tidspunkt 265 timer og ikke 300 timer. For det andet var det aftalt, at sagsøger skulle anvende en del af disse timer i forbindelse med afholdelse af sommerferie. For det tredje havde sagsøgte ikke på noget tidspunkt forud for juni 2022 italesat eller problematiseret, at sagsøger havde flekstimer til gode, hvil-ket var oparbejdet gennem en årrække, og der er intet der tyder på, at dette forhold indebar en driftsmæssig risiko for sagsøgte.

Sagsøger havde således også i tidligere år haft en overtidskonto på over 200 timer forud for hver sommerferie, hvilket typisk blev afviklet i for-bindelse med ferieafholdelse. Sagsøgte har ikke fremlagt dokumenta-tion der underbygger, at man ved fratagelsen af sagsøgers opgaver med Fasit skulle have taget overtidstimer i betragtning.

Repressalier i form af opsigelse:

Sagsøgers sygemelding den 21. juni 2022 og efterfølgende den 25. au-gust 2022 var en direkte følge af sagsøgtes ageren i relation til indberet-ning om Fasit og den ovenfor beskrevne opgaveændring. Det var end-videre en sygemelding, der var forårsaget af et særdeles ubehageligt arbejdsmiljø for sagsøger, der oplevede, at det hos sagsøgte var ”almin-deligt kendt” , at han var ophavsmand til indberetningen om Fasit. Ef-tersom sagsøger ikke tidligere, og heller ikke i forbindelse med Intern Revisions involvering i sagen, oplevede nogen form for opbakning fra sin ledelse vedrørende de bekymringer, han rejste, stod det omvendt klart for ham, at ledelsen reelt ikke ønskede ham på opgaven.

Sagsøgers sygefravær var således direkte forårsaget af forhold, der i sig selv udgjorde repressalier. Dette bekræftes også af, at sagsøgte fandt anledning til at påtale, at sagsøger havde sygemeldt sig fordi han var ”uenig” i sagsøgtes beslutning om opgaveændring. Sagsøgers uarbejds-dygtighed var psykisk betinget og direkte forårsaget af forløbet i rela-tion til whistleblowerindberetningen og den behandling, han efterføl-gende fik.

Det forhold, at sagsøgte på denne baggrund valgte at indkalde sagsøger til en tjenstlig samtale, udgør i sig selv en repressalie i henhold til loven. Dette er så meget desto mere gældende, eftersom sagsøgte i indkaldel-sen reelt beskyldte sagsøger for at være fraværende uden lovligt for-fald, idet man betvivlede sagsøgers reelle grunde til sygemeldingen.

Sagsøgers sygemelding blev imidlertid løbende dokumenteret via læge-erklæringer, og sagsøgte har da heller ikke efterfølgende gjort gæl-dende, at sagsøgers sygemelding ikke dækkede over reel uarbejdsdyg-tighed.

Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er noget grundlag for at lægge til grund, at sagsøger forud for sin sygemelding skulle have befundet sig i et særdeles uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø som følge af repressa-lier. Hertil bemærkes, at sagsøgers psykiske reaktion og sammenhæn-gen med opgavefratagelsen er dokumenteret ved bilag 30, ligesom det bemærkes, at sagsøger, umiddelbart efter at Intern Revisions undersø-gelse blev kendt, i kombination med nyheden om, at han ikke længere skulle være systemejer på Fasit, i særdeleshed oplevede at kolleger og andre samarbejdspartnere antog, at der var en åbenbar sammenhæng mellem disse forhold.

Det gøres sammenfattende gældende, at sagsøgers sygemelding var en direkte følge af repressalier i form af opgaveændring, degradering, ind-kaldelse til tjenstlig samtale og generel negativ behandling af sagsøger, og at den opsigelse, der blev et resultat af sygemeldingen, således også udgør en ansættelsesretlig konsekvens, som sagsøger er beskyttet imod i henhold til lov om beskyttelse af whistleblowere.

Krav på godtgørelse:

I henhold til lov om beskyttelse af whistleblowere, § 28, er sagsøger berettiget til godtgørelse. Det følger af lovens forarbejder, at godtgørel-sesniveauet tilsigtes at være svarende til godtgørelsesniveauet inden for ligebehandlingssager.

Det gøres gældende, at sagsøger som følge af repressalier har været ud-sat for betydelig skade, hvilket har haft store personlige og ansættelses-mæssige konsekvenser for ham. Det bør således tillægges vægt, at sagsøger som følge af repressalier har befundet sig i et særdeles uhen-sigtsmæssigt arbejdsmiljø, at han har oplevet utryghed og mistillid i forhold til ledelsen, og at han som følge heraf er blevet pådraget hel-bredsmæssige konsekvenser. Det bør i forlængelse heraf tillægges vægt, at sagsøgers sygemelding var en direkte konsekvens af sagsøgtes re-

pressalier og af belastet arbejdsmiljø, hvorfor opsigelsen af sagsøger ikke kan anses for rimeligt begrundet i hans sygefravær.

Det bør endelig tillægges vægt, at sagsøger før whistleblowerindberet-ningen havde arbejdet for sagsøgte i over 14 år, og at han ikke tidligere havde modtaget kritik eller advarsler, hvorfor godtgørelsen passende skal fastsættes svarende til 12 måneders løn.

…”

Københavns Kommune har i sit påstandsdokument anført:

”…

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det i relation til op-gaveændringen gældende,

at der på tværs af kommunens forvaltninger tilbage i 2019 blev iværksat et projekt med henblik på at professionalisere systemejerrollen,

at BIF’s Kontor for Digitalisering i den forbindelse i sommeren 2020 vurderede, at der var en række udfordringer med den daværende pla-cering af BIF’s systemejerskaber, hvorfor ledelsen igangsatte et arbejde med at revitalisere systemejerrollen i BIF,

at BIF-direktionen på den baggrund i august 2021 godkendte en beslut-ning vedrørende revitalisering af systemejerrollerne bl.a. med henblik på at nedbringe sårbarheden på BIF’s it-systemer, hvorefter Kontoret for Digitalisering med budgettet for 2022 blev tildelt yderligere midler til systemejerskaberne,

at gennemførelsen af revitaliseringen herefter indebar, at der skulle ske en omfordeling af kontorets arbejdsopgaver, idet eksisterende systeme-jerskaber skulle omfordeles i overensstemmelse med de af direktionen vedtagne principper herfor,

at ledelsen af BIF’s Kontor for Digitalisering bl.a. besluttede, at det tek-niske og forretningsmæssige systemejerskab, som på tidspunktet lå hos Sagsøger, fremover skulle fordeles ud på to andre medar-bejdere,

at ledelsen i den forbindelse lagde vægt på, at Sagsøger var ansvarlig for to kritiske systemer, hvorfor ændringen ville nedsætte kontorets sårbarhed, samt at Sagsøger i det daglige havde for mange arbejdsopgaver, hvilket afspejlede sig i, at han generelt havde haft et betydeligt antal arbejdstimer ud over normen,

at det faktum, at ledelsen ikke samtidig hermed tildelte Sagsøger yderligere opgaver, bl.a. skyldtes, at ændringen blev gennem-ført umiddelbart forud for, at Sagsøger skulle afholde 6 ugers sommerferie, og at Sagsøger i forvejen var overbe-byrdet,

at den ledelsesmæssige beslutning om at flytte såvel det tekniske som det forretningsmæssige systemejerskab fra Sagsøger ud på to andre medarbejdere blot udgjorde et element i en større – og gen-nem længere tid forberedt – ændring af opgavefordelingen blandt kon-torets medarbejdere, ligesom revitaliseringen da også havde konse-kvenser for flere andre af kontorets medarbejderes opgaveporteføljer, og

at ændringen vedrørende systemejerskaberne for Fasit således ikke havde nogen sammenhæng med Sagsøgers indberetning til kommunens whistleblowerordning, hvorved bemærkes,

at ledelsen af Kontoret for Digitalisering først blev bekendt med, at Sagsøger havde foretaget indberetning til kommunens whistleblowerordning den 30. august 2022,

at ledelsen på tidspunktet, hvor ændringen i arbejdsopgaverne på kon-toret blev gennemført, således end ikke havde nogen viden om, at ind-beretningen var foretaget af Sagsøger, og

at Københavns Kommune således har løftet bevisbyrden for, at Sagsøger ikke i forbindelse med opgaveændringen, der blev gen-nemført i juni 2022, er blevet udsat for repressalier som følge af den ind-beretning, han indgav til sagsøgtes whistleblowerordning den 29. april 2022, alt med den konsekvens

at Københavns Kommune må frifindes.

I tillæg hertil gøres det ex tuto gældende,

at den ledelsesmæssige beslutning om at fordele systemejerskaberne for Fasit – uanset at Sagsøger konkret måtte være uenig heri i øvrigt lå inden for Københavns Kommunes ret og pligt til at lede og fordele arbejdet, hvorved bemærkes,

at det i whistleblowerloven fastsatte forbud mod repressalier som reak-tion på en indberetning ikke forhindrer arbejdsgivere i at træffe ansæt-

telsesrelaterede beslutninger, der ikke er foranlediget af indberetnin-gen, selvom den berørte medarbejder konkret måtte have foretaget en indberetning,

Videre gøres det i relation til opsigelsen gældende,

at Sagsøgers sygemelding – uanset om den ledelsesmæs-sige beslutning om at flytte systemejerskaberne måtte have været med-virkende hertil – hverken var helt eller delvist forårsaget af forhold, der ”i sig selv” udgjorde repressalier, idet der henvises til anbringenderne anført under punkt 4.1, hvortil kommer,

at såvel Sagsøgers sygemelding den 22. juni 2022 som den efterfølgende sygemelding den 25. august 2022 fandt sted, inden ledel-sen for Kontoret for Digitalisering overhovedet var blevet bekendt med,

at Sagsøger havde fortaget en indberetning til kommu-nens whistleblowerordning,

at der som følge heraf og i lyset af sagens omstændigheder i øvrigt ikke er noget grundlag for at lægge til grund, at Sagsøger forud for sin sygemelding have befundet sig i ”et særdeles uhensigts-mæssigt arbejdsmiljø” som følge af repressalier, hvorved bemærkes,

at ledelsen for Kontoret for Digitalisering i øvrigt under Sagsøgers sygefravær forsøgte at arbejde henimod, at Sagsøger skulle kunne genoptage sit arbejde i fuldt omfang og således for-søgte at fastholde Sagsøger i sin stilling på sædvanlig vis,

at Københavns Kommune således også har løftet bevisbyrden for, at opsigelsen

af Sagsøger, der var begrundet i Sagsøgers sygefravær, således heller ikke havde nogen sammenhæng med Sagsøgers indberetning til whistleblowerordningen, og at der også af den grund bør ske frifindelse.

I tillæg hertil gøres det ex tuto gældende,

at Sagsøger på tidspunktet for afskedigelsen den 28. de-cember 2022 havde haft 147 sygefraværsdage fordelt på tre sygdomspe-rioder,

at omfanget af Sagsøgers sygefravær sammenholdt med de manglende udsigter til, at han inden for den nærmeste fremtid ville

blive i stand til at genoptage sit arbejde i fuldt omfang, var driftsmæs-sigt uholdbart, og

at afskedigelsen af Sagsøger på den baggrund i øvrigt var sagligt begrundet.

Ex tuto gøres det til støtte for frifindelsespåstanden gældende,

at indkaldelsen til den tjenstlige samtale var begrundet i den adfærd, som Sagsøger havde udvist under den forudgående 1:1-samtale, ledelsens forventninger til Sagsøgers overleve-ring samt mønsteret i Sagsøgers sygemeldinger, der tids-mæssigt faldt sammen med ledelsens prioritering af opgavefordelingen, hvortil kommer,

at indkaldelsen i øvrigt blev sendt til Sagsøger forud for,

at ledelsen for Kontoret for Digitalisering var blevet bekendt med, at Sagsøger havde indgivet en indberetning til Københavns Kommune,

at Københavns Kommune således også har løftet bevisbyrden for, at heller ikke indkaldelsen til den tjenstlige samtale udgjorde en repressa-lie som følge af indberetningen, og endelig

at Københavns Kommune tilsvarende har løftet bevisbyrden for, at Sagsøger heller ikke i øvrigt i forbindelse med sit ansæt-telsesforhold eller ophøret heraf har været udsat for repressalier som følge af sin indberetning.

For det tilfælde, at retten mod forventning måtte komme frem til, at Sagsøger har været udsat for repressalier som følge af sin indberetning, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende,

at Sagsøger henset til sagens konkrete omstændigheder i det højeste kan have krav på en mindre – rent symbolsk – godtgørelse.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår spørgsmål i forbindelse med Sagsøgers tidligere an-sættelse i Københavns Kommune, herunder om kommunen udsatte ham for re-

pressalier som følge af hans indberetning til kommunens whistleblowerord-ning.

Efter whistleblowerlovens § 8 må en whistleblower ikke udsættes for repressa-lier som følge af, at vedkommende har foretaget en indberetning i overensstem-melse med lovens regler herom. Begrebet repressalier omfatter bl.a. handlinger og undladelser, som er en følge af en indberetning, og som forårsager eller kan forårsage whistlebloweren uberettiget skade, jf. lovens § 3, nr. 11.

Beviser Sagsøger, at han har foretaget en indberetning efter loven, og at han har lidt en ulempe, påhviler det kommunen at bevise, at ulempen ikke ud-gjorde repressalier som følge af indberetningen, jf. lovens § 29.

Sagsøgers bevisbyrde

Parterne er enige om, at Sagsøger den 29. april 2022 foretog en indberet-ning til kommunens whistleblowerordning vedrørende mulige overtrædelser af udbudslovens regler i forbindelse med IT-systemet Fasit (bilag 5).

Det fremgår af bemærkningerne til whistleblowerlovens § 8 i lovforslag nr. 213 af 14. april 2021, at begrebet repressalier bl.a. kan omfatte overførsel af opgaver, jf. herved artikel 19, litra c, i direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om be-skyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Ordlyden i whistleblowerlovens § 29 må indebære, at begrebet ulempe ligeledes kan om-fatte overførsel af opgaver.

Der er enighed om, at Vidne 2 under et møde den 20. juni 2022 meddelte Sagsøger, at det tekniske systemejerskab for Fasit skulle flyttes til en an-den systemejer. I en mail af 22. juni 2022 (bilag N) meddelte hun, at to andre medarbejdere skulle være teknisk henholdsvis forretningsmæssig systemejer for Fasit. Efter sagens oplysninger lægger retten til grund, at Sagsøger i 2022 havde arbejdet med Fasit i en længere årrække, og at han brugte største-delen af sin arbejdstid på systemet. Det er ubestridt, at flytningen af systemejer-skabet skete uden forudgående varsel eller kritik af Sagsøgers opgaveva-retagelse, og at Fasit var et vigtigt system, der havde stor betydning for kom-munen.

På baggrund af ovenstående vurderer retten, at flytningen af systemejerskabet havde karakter af en ulempe for Sagsøger.

Retten finder det således bevist, at Sagsøger har foretaget en indberetning efter whistleblowerloven, og at han har lidt en ulempe.

Kommunens bevisbyrde

Det følger af whistleblowerlovens § 29, at det herefter påhviler kommunen at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier som følge af indberetningen.

Bestemmelsen, der har til formål at implementere direktivets artikel 21, stk. 5, skal ses i lyset af, at repressalier af den udførende kan blive præsenteret som begrundet af andre grunde end selve indberetningen, jf. præambelbetragtning 93. Det kan derfor være meget vanskeligt for whistleblowere at bevise sammen-hængen mellem indberetningen og repressalierne, mens de, der vedtager re-pressalierne, kan have større beføjelser og ressourcer til at dokumentere det trufne tiltag og begrundelsen, jf. bemærkningerne til lovens § 29 i lovforslag nr. 213 af 14. april 2021.

Efter oplysningerne i sagen lægger retten til grund, at Vidne 1 og Vidne 2 først den 30. august 2022 formelt blev gjort bekendt med, at det var Sagsøger, der havde foretaget den indberetning, som lå til grund for Intern Revisions undersøgelser.

Der er imidlertid en tidsmæssig sammenhæng mellem håndteringen af Sagsøgers indberetning og ledelsens beslutning om opgaveoverførsel. Endvidere er der i vidt omfang et indholdsmæssigt sammenfald mellem indberetningen og mailen af 26. april 2022 (bilag U), som Sagsøger havde sendt til bl.a. Vidne 1 og Vidne 2. Endelig fremgår det af sagen, at Sagsøger på møder forud for den 20. juni 2022 påpegede, at der efter hans opfattelse kunne være sket en overtrædelse af udbudsloven. På den baggrund og efter op-lysningerne om Intern Revisions undersøgelse, herunder de afgivne forklarin-ger og indholdet i mailen af 7. juni 2020 (bilag V), lægger retten til grund, at der også var et indholdsmæssigt sammenfald mellem de forhold, som Sagsøger havde påpeget i mailen, og de spørgsmål, som blev berørt ved mødet med Intern Revision den 10. juni 2022, hvor Vidne 1, Vidne 2 og Sagsøger deltog.

Henset til ovenstående og de i øvrigt foreliggende oplysninger finder retten det ikke godtgjort, at ledelsen forud for mødet den 20. juni 2022 ikke indså, at ind-beretningen måtte være kommet fra Sagsøger.

Der er enighed om, at der gennem flere år havde pågået et arbejde, som havde til formål at forbedre (”revitalisere”) håndteringen af kommunens IT-systemer, herunder ved tilførsel af flere ressourcer.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Sagsøger i juni 2022 var den eneste medarbejder, som havde indgående erfaring med og kendskab til Fasit. I mailen af 20. juni 2022 (bilag M) skrev Vidne 2, at flytningen af Fasit ikke var udtryk for kritik af Sagsøgers opgavevaretagelse. Ledelsen valgte imidlertid med kort varsel at udpege to relativt nyansatte medarbejdere til at

overtage systemejerskabet for Fasit. I forbindelse med beslutningen om flytning af systemejerskabet kom ledelsen ikke med en indikation af, hvordan opga-verne skulle overdrages til de nye systemejere, eller hvilke opgaver Sagsøger fremover skulle varetage.

Retten lægger endvidere til grund, at Sagsøgers opsparing af flekstimer var oparbejdet gennem en årrække, og at ledelsen ikke forud for juni 2022 havde problematiseret, at Sagsøger havde et stort antal flekstimer til gode. Det var desuden aftalt, at han skulle anvende en del af disse timer i forbindelse med afholdelse af sommerferie.

Kommunen har ikke fremlagt skriftlig dokumentation for, hvilke overvejelser ledelsen gjorde sig forud for den 20. juni 2022 med hensyn til at fratage Sagsøger systemejerskabet for Fasit, herunder hvordan dette kunne bidrage til re-vitaliseringsprocessen.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder det ovenfor anførte, finder retten, at kommunen ikke har løftet bevisbyrden for, at flytnin-gen af systemejerskabet for Fasit ikke udgjorde repressalier som følge af Sagsøgers indberetning.

Resultatet af bevisvurderingen er således, at Sagsøger blev udsat for re-pressalier som følge af indberetningen til whistleblowerordningen.

Sygemelding og opsigelse

Sagsøger var sygemeldt først fra den 22. juni til den 8. juli 2022 og senere fra den 25. august 2022 til fratrædelsen med udgangen af juni 2023.

Sagsøger har anført, at hans psykiske reaktion og sammenhængen med opgavefratagelsen er dokumenteret ved det fremlagte uddrag af lægejournalen (bilag 30), og at hans sygemelding løbende blev dokumenteret ved lægeerklæ-ringer.

Retten finder, at sagens lægelige oplysninger og det, som Sagsøger i øvrigt har anført, ikke udgør tilstrækkeligt bevis for, at sygemeldingen i sin helhed var en følge af repressalier. Retten har herved lagt vægt på sygemeldingens varig-hed sammenholdt med, at der ikke ses at være foretaget en egentlig lægelig vurdering af spørgsmålet om årsagssammenhæng. Det bemærkes herved, at der i lægejournalen i vidt omfang er henvist til Sagsøgers egen oplevelse af forløbet.

På baggrund af ovenstående finder retten, at den opsigelse, der blev et resultat af den langvarige sygemelding, ikke udgør en konsekvens, som Sagsøger er beskyttet imod i henhold til whistleblowerloven.

Godtgørelse

Da Sagsøger er blevet udsat for repressalier som følge en indberetning, har han krav på godtgørelse efter whistleblowerlovens § 28 uanset det ovenfor anførte om sygemeldingen og opsigelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 28 i lovforslag nr. 213 af 14. april 2021, at godtgørelsen i tilfælde, hvor whistlebloweren er ansat hos den, der har udført repressalierne, kan fastsættes i overensstemmelse med principperne i ligebe-handlingsloven. I bemærkningerne er det videre anført, at godtgørelsens stør-relse må fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Navnlig kan karakteren af ledelsens handling og den ulempe, som er påført whistlebloweren, tillægges vægt ved udmålingen af godtgørelsen. Repressalier i form af afskedigelse eller degradering kan anses for mere vidtgå-ende end andre former for repressalier.

Efter bevisførelsen, herunder Vidne 1's forklaring og Vidne 2's mail af 20. juni 2022, lægger retten til grund, at Sagsøger efter flytningen af systemejerskabet for Fasit skulle fortsætte med at være systemejer, og at han bl.a. fortsat skulle være systemejer for Leverandørportalen, der var vurderet til at have samme ”kritikalitet” som Fasit. Retten finder herefter ikke, at flytningen af systemejerskabet indebar en degradering.

Ud fra en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, herunder ka-rakteren af ledelsens handlinger og den ulempe, som blev påført Sagsøger, finder retten, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 100.000 kr. Retten har herved lagt vægt på det oplyste om forløbet i forbindelse med flytningen af systemejerskabet og den omstændighed, at Sagsøger fik frataget det arbejdsområde, som indberetningen vedrørte.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, omfang, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. og af retsafgift af det vundne beløb med 750 kr., i alt 40.750 kr. Da det er oplyst, at mandataren ikke har udgift til ekstern advokat, er der ikke medregnet moms i beløbet til advokatudgift, jf. Hø-jesterets kendelse af 31. marts 2015 (UfR 2015.2294).

THI KENDES FOR RET:

Københavns Kommune skal til Sagsøger betale 100.000 kr. med procesrente fra den 7. juli 2023.

Københavns Kommune skal til Ledernes Hovedorganisation betale sagsom-kostninger med 40.750 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 02-10-2024 kl. 13:00

Modtagere: Advokat (H) Jørgen Vinding, Advokat (H) Sophie Becher, Sagsøgte Københavns Kommune, Sagsøger

Sag om, hvorvidt der i forbindelse med indberetning til whistleblowerordning har været repressalier

Sagens oplysninger

Dom

Øvrige sagsoplysninger