Dom
RETTEN I VIBORG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 9. oktober 2025
Rettens nr. 277/2024
Politiets nr. 4100-70585-00491-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1991
Anklageskrift er modtaget den 18. september 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
sundhedslovens § 271, stk. 1, nr. 2, jf. § 42 a – uberettiget opslag i patientjournalen, ved i perioden fra den 18. juni 2023 kl. 00.50 til den 19. juni 2023 kl. 06.31 på Hospital, Adresse i By, som ansat sundhedsperson, at have indhentet oplysninger i strid med § 42a , stk. 1-4, ved opslag i elektroniske systemer om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, uden at det var nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten, idet hun som ansat sygeplejerske i perioden foretog 9 opslag i hospitalets elektroniske systemer / patientjournalen på patienten Person 1, uagtet at hun ikke havde Person 1 i aktuel behandling.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der blev afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og syge-plejerske Vidne 4, der var gjort bekendt med vidnepligten og vidne-ansvaret.
Tiltalte har forklaret, at hun er 34 år gammel og uddannet sygeplejerske. Hun blev uddannet i januar 2020, hvorefter hun gik på barsel i et år. Hun blev ud-
side 2
dannet i By og ansat på Hospital, første gang på Afdeling 1 i juni 2022, som hun husker det. Her blev hun ansat som alminde-lig medicinsk sygeplejerske. I juni 2023 skiftede hun til sengeafsnittet på Afdeling 2. Det kan godt kan passe, at hun startede på Afdeling 2 i starten af juni. Hun skiftede afdeling, da hun ikke brød sig om arbejdsmiljøet på Afdeling 1, men hun var glad for specialet.
Hun mener, at hun havde haft omkring 6-7 vagter forud for episoden, som sagen drejer sig om. Hun mødte ind kl. 23 den 18. juni 2023. Vagten sluttede kl. 07. Hun var med som føl og havde sin mentorsygeplejerske, Vidne 2, med. Hun var blevet ansat i en mentorordning i de første 4 uger for at få lov til at komme godt ind i specialet på afdelingen. Det betød, at hun havde en mentor med sig på hver vagt, som hun kunne læne sig op ad og læ-re af. Hun og Vidne 2 var på vagt sammen med den sygeplejerske, der havde den koordinerende funktion, Vidne 3 og en vikar. Vikaren var vist medicinstuderende, og vedkommende skulle hjælpe til på gangen.
I løbet af aftenen blev der meldt en traumepatient ind. Det var koordinatoren, Vidne 3, der via telefonen modtog beskeden herom. Vidne 3 fik oplyst navn og cpr. nr. på patienten, hvilket blev skrevet ned på en af de modtagesedler, de hav-de. Vidne 3 fik måske også en kort beskrivelse af, hvilken slags traume de kunne forvente. Opkaldet kom, en halv til en hel times tid efter de var mødt ind på vagt. Vidne 3 fortalte, at de havde fået meldt en traumepatient og nævnte den korte besked, hun havde fået. Vidne 3's besked blev sagt ud i rummet, hvor hun og hendes mentor var. Hun mener, at den medicinstuderende var på gangen på dette tidspunkt. Hun spurgte, om hun måtte være med til at tage imod pa-tienten, da hun regnede med, at hun som ny på afdelingen kunne lære en masse af det og gerne ville bidrage med det, hun kunne. Både Vidne 2 og Vidne 3 mente, at det var en rigtig god idé. De fik ikke oplysning om, hvornår patienten ville ankomme på afdelingen. Hun og koordinatoren slog begge traumepatienten op i systemet. De nødvendige oplysninger til at slå patienten op stod på modtagesedlen. Vidne 3 havde lagt sedlen det sted, hvor man normalt lægger en sådan modtageseddel, når man får meldt en patient. Den skal være et bestemt sted, så den er klar, når patienten ankommer. Hun fortalte Vidne 3, at hun ville slå patienten op. Vidne 3 sagde ikke så meget, da hun sad og læste imens for at være forberedt. Hun sagde også til Vidne 2, at hun ville slå patienten op, for hun var meget åben om, at hun sad og læste op fra skær-men. Hun stillede også nogle spørgsmål ud i rummet til Vidne 3 og Vidne 2 om, hvordan noget skulle forstås, og om det, hun læste, var oplysninger, hun skulle bruge.
Vidne 3 og Vidne 2 havde ikke bedt hende om at slå patienten op, og hun havde ikke spurgt, om hun måtte dette. Hun slog patienten op i systemet, da hun gerne ville vide, hvilken patient hun skulle tage imod. Hun ville gerne være sikker i sin sag, for som ny var hun lidt bange for at lave fejl og ønske-de at være godt forberedt.
Det har været kort tid efter, at de fik patienten meldt, at hun slog patienten
side 3
op første gang. Det skal nok have været kl. 00.50.
Patienten kom ikke til afdelingen, da det viste sig, at patienten skulle overfø-res til et andet sygehus. Det fandt hun ud af sidst på sin vagt. Hun er i tvivl, om det var sidst på vagten den 18. juni eller den efterfølgende vagt, at hun fandt ud af det. Hun foretog ikke opslag på patienten, efter hun fandt ud af, at denne var blevet overflyttet til Århus. Hun fandt ud af overførslen via et notat i journalen. De fik ikke noget oplyst telefonisk.
Der kom på et tidspunkt en portør på afdelingen. Hun har ikke hørt denne si-ge, at patienten var blevet overflyttet til Århus, hvis det er tilfældet.
Foreholdt, at der ifølge loggen er foretaget 9 opslag, heraf 5 opslag i perio-den fra kl. 00:50 og til kl. 05:53, forklarede tiltalte, at hun i den periode var med til at passe afdelingens øvrige patienter, så hun husker det, som at de gik meget til og fra computeren den nat. Da de ikke vidste, hvornår patienten vil-le komme, og da hun syntes, hun havde brug for mange oplysninger inden da for at forberede sig bedst muligt, slog hun patienten op flere gange.
Hun gik hjem fra sin vagt kl. 07. Næste dag, den 19. juni 2023, mødte hun igen ind kl. 23. De var samme vagthold.
Hun ved ikke, hvad ulykken den 18. juni 2023 nærmere handlede om. Mel-dingen var, at det handlede om en ung pige, der var blevet påkørt af et tog.
Hun drøftede opslagene med sin mentor og spurgte ud i rummet blandt andet ind til nogle forkortelser, som var meget specifikke for det ortopædkirurgis-ke speciale. Hun spurgte også, om der var noget bestemt medicin, hun skulle tage højde for, og om det kunne være en patient, der kunne have gavn af en enestue. Hun husker ikke i dag, præcist hvad de andre svarede, men de spar-rede med hende og hjalp hende med at forstå forkortelserne. De sagde ikke noget om, at hun ikke måtte foretage opslag i journalen.
Foreholdt, at hun ifølge loggen foretog det sidste opslag på den første vagt kl. 05:53, forklarede tiltalte, at det undrede hende, at patienten fortsat ikke var kommet op på afdelingen. Hun husker, at de talte om det, herunder at patienten måske skulle stabiliseres, inden hun kom op til dem, og at det nok havde noget med patientens tilstand at gøre. De talte også om, at det var en mulighed, at patienten først ville komme op til dem dagen efter.
Som hun husker det, var det om søndagen, altså i vagten efter, at hun fandt ud af, at patienten var blevet overflyttet til Århus. Hun var på vagt både lør-dag og søndag. Hun husker ikke, hvornår om søndagen, at hun fandt ud af, at patienten var blevet overflyttet.
Adspurgt, hvorfor hun slog patienten op om søndagen på den nye vagt, hvor patienten ikke var i aktuel behandling, forklarede tiltalte, at det at være i ak-tuel behandling også indbefatter at forberede en patient, når denne er meldt til afdelingen.
side 4
Hun mener, at hun på søndagsvagten foretog 2-4 opslag på patienten. Fore-holdt fil 1, side 35, udskrift af loggen, hvoraf fremgår, at tiltalte på søndags-vagten, slog patiensen op kl. 23:20, kl. 02.54, kl. 04.23 og kl. 06.41, forkla-rede tiltalte, at hun fortsat ikke vidste, om de skulle tage imod patienten, og gerne ville være forberedt. Hun tænkte, at der fortsat var mulighed for, at pa-tienten ville komme op på afdelingen. Hun havde drøftelser med sin koordi-nator om, at det var en mulighed, at patienten fortsat kunne komme i vagten. De drøftelser havde hun i hele den periode.
Adspurgt, om tiltalte er bekendt med, at det for at måtte slå en patient op i systemet er en betingelse, at man har den pågældende patient i aktuel be-handling, forklarede tiltalte, at det er hun bekendt med. Det har hun lært un-der sin uddannelse og sin tidligere ansættelse.
Foreholdt fil 1, side 21, et notat: "nyttige informationer", afsnittet: "Opslag i journaler via Midt EPJ", forklarede tiltalte, at hun i forbindelse med sin an-sættelse fik tilsendt dette notat i sin e-boks.
Når hun slog patienten op, var det i forberedelsesøjemed. At hun sparrede med sine kollegaer skete i læringsøjemed.
Foreholdt, at det af nogle af sagens notater fremgår, at tiltalte har oplyst, at hun slog op for at lære af sagen, forklarede tiltalte, at det glider lidt ind over hinanden. Dansk Sygeplejeråd lagde meget vægt på, at det måtte have været i læringsøjemed, da hun var så ny.
Hun mener, hun kender retningslinjerne for, hvornår hun må slå en patient op i læringsøjemed. Det skal være en patient, man har i aktuel behandling.
Første gang hun fik at vide, at man mente, hun havde begået fejl, var om mandagen. Hun blev ringet op af sin daværende afdelingssygeplejerske, Person 2, mandag morgen. Person 2 spurgte, om hun havde læst op på den pågældende patient, hvilket hun bekræftede. Person 2 fortalte, at det var hun ked af at høre, og at det skulle hun ikke have gjort. Hun undskyldte og forklarede, at hun skulle have være med til at tage imod patienten, da patien-ten blev meldt. Person 2 tilkendegav, at hun ikke skulle komme ind på afde-lingen igen, og at hun ville blive indkaldt til en tjenstlig samtale. Hun spurgte Person 2, om denne vidste, hvilke betydning det ville får for hende. Person 2 svarede, at hun forventede, at det ville ende ud i en bortvisning.
Der blev afholdt et møde samme uge, onsdag eller torsdag. På mødet havde hun en repræsentant for Dansk Sygeplejeråd, sin daværende tillidsrepræsen-tant og sin mand med. Det var chefsygeplejerske Person 3, HR, Person 4, der på mødet lagde ud med at sige, at de ville anmelde forholdet til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed, og at hun som følge deraf havde ret til ikke at udtale sig. Hun blev af Dansk Sygeplejeråd rådet til selv at sige op, hvis det var muligt.
side 5
Tiltalte forklarede supplerende, at de nævnte nattevagter var hende første på afdelingen. Hun har ikke deltaget i et kursus om patientjournalen og blev ik-ke tilbudt at komme på et sådant kursus i forbindelse med sin ansættelse.
I forbindelse med sin uddannelse til sygeplejerske har hun overordnet haft fag, der omhandlede data- og patientsikkerhed. Hun kendte godt til retnings-linjerne om, at opslag på en patient kun må finde sted, hvis en patient er i ak-tuel behandling, og hvis det er nødvendigt.
En stor del af hendes arbejde på de pågældende nattevagter var at følge men-tor og koordinator. Hun fik også lov til at passe afdelingens patienter og lov til at tage imod den meldte patient. At passe patienter består overordnet i pasning, pleje og medicinadministration. Det kan fx være, at en patient kalder for at få hjælp til at komme på toilettet, lejring i sengen eller at give en pati-ent smertestillende medicin. Det er oftest pludseligt opståede opgaver.
Adspurgt til, hvor meget hun var på systemet EPJ, forklarede tiltalte, at det er en stor del af deres arbejde at arbejde i journalerne og dokumentere, hvad de laver, og læse op på patienterne, så de ved, hvad de har med at gøre og kan passe deres arbejde bedst muligt. Hun mener, at hun lavede andre opslag den pågældende nat.
Det blev aftalt, at hun skulle være med til at modtage den pågældende trau-mepatient og have medansvar for hende. Det er ikke noget, hun havde prøvet før.
Da de sad inde på kontoret, slog koordinator også den anmeldte patient op. Hun læste selv op fra skærmen og spurgte, hvad de forskellige forkortelser betød. Koordinator var henne ved siden af hende og så i journalen sammen med hende og hjalp hende med at forstå nogle ting.
De kan godt få meldt en patient ved en advisering, en ADVIS, der blot kom-mer elektronisk. Andre gange modtager man en varsling telefonisk via en op-ringning.
En advisering kommer op på en stor fælles skærm i et program, der hedder Anywhere, også kaldet citrix. Meningen med adviseringer er at forberede den pågældende afdeling på, at der forventes en patient til afdelingen, som så kan gøre sig klar.
Det er hendes opfattelse, at man skal forberede sig ved at tilgå patientens journal og indhente relevante oplysninger til brug for modtagelse af patien-ten. Det er individuelt fra patient til patient, hvad der er behov for at sikre en god og sikker modtagelse af patienten. Man undersøger blandt andet, om der er medicin, man skal gøre klar, eller patienten har allergier. Det kan også væ-re en patient, der er så ilde tilredt, at man skal være to til at modtage patien-ten. En anden mulighed er en patient, der er psykisk påvirket, så det vil være hensigtsmæssigt, at vedkommende får en enestue. Det var alt sammen sådan-
side 6
ne ting, hun forberedte sig på i forhold til den meldte traumepatient.
Hun holdt ikke tal på, hvor mange gange hun slog patienten op, men hun fø-ler ikke, at hun slog patienten mere op, end hun ellers ville have gjort. Det har betydning for dem, hvilken tilstand patienten er i. Der var det særlige for hende, at det var et traume.
Man kan slå op med navn og cpr-nummer. Hun vil mene, at hun kan slå alle op, men systemet advarer, hvis ikke det er en relevant person eller patient. Hun har f.eks. oplevet at få indtastet et forkert cpr-nummer, hvorefter syste-met kom frem med en dialogboks, hvor der stod, at hun havde tastet et cpr-nummer eller en person, der ikke var relevant for hende, og hvad hun ville foretage sig. Her skal man krydse af, hvorfor man slår den pågældende pati-ent op, og vælge at fortsætte, eller man kan afbryde, hvis det er et fejlopslag.
Dialogboksen kom ikke i frem i forhold til den meldte traumepatient, og det blev ved den tjenstlige samtale oplyst, at den nævnte dialogboksfunktion var slået fra på afdelingen. Det var ikke noget, hun da var klar over. Hun havde en forventning om, at hun ville modtage en pop up, hvis systemet ikke men-te, at hun skulle have adgang til den anmeldte traumepatients journal den på-gældende nat. Det har hun været vant til.
Koordinatoren er den, der har det samlede overblik i vagten. Koordinator tager imod meldinger og adviseringer om patienter, som er på vej. Hun ved, at koordinatoren var inde og slå den anmeldte patient op, og hun talte med koordinatoren og mentoren om patienten.
En mentor skal sikre nye medarbejdere en god og sikker modtagelse, så man kan fastholde sygeplejerskerne på afdelingerne og sikre, at de får en ordentlig og fair chance for at komme ind i tingene. En mentor er en, man læner sig op ad, både fagligt og personligt, og sparrer med. Hun sparrede lige meget med koordinator og mentor den pågældende aften. Koordinator var nok lidt mere skarp på, hvad hun skulle forvente ved modtagelse af traume patienten. Efter hendes opfattelse bød koordinator mere ind end mentor. De talte både om den konkrete situation og generelt i forhold til modtagelse af en traumepati-ent. De tog udgangspunkt i journalen. Samtidig modtog hun andre input, som var generelle for afdelingen, men det er hendes opfattelse, at de tog ud-gangspunkt i, hvad de kunne forvente af den anmeldte traumepatient. Hun husker det således, at både koordinator og mentor kiggede med flere gange på hendes skærm, når hun stillede spørgsmål. Der kom ikke på noget tidspunkt hentydninger eller oplysning om, at hun ikke måtte kigge på den konkrete patientjournal, hverken den første eller anden dag.
Hun stoppede med at slå patienten op, da det stod klart, at hun ikke ville komme til at tage imod patienten. Hun så et notat fra Århus Universitetshos-pital, hvoraf fremgik, at patienten var indlagt der. Det var, første gang det gik op for hende, at patienten nu var ude af deres afdeling. Det var ikke ble-vet formidlet til dem; de så det kun i journalen.
side 7
Foreholdt, at tiltalte i sin rapportforklaring om den periode, hvor hun var an-sat på Afdeling 1 fra juni 2022 og et år frem, har forklaret, at det var kutyme, at de slog patienter op, som de skulle modtage, forklarede tiltalte, at det var kutyme, at koordinator fik melding om en patient og herefter fordelte patienten til en sygeplejerske, som skulle modtage patienten, medmindre, ko-ordinator selv havde tid til det. Modtagende sygeplejerske ville så læse op på patienten forud for modtagelsen.
At forberede sig på en patient betyder, at man indhenter de oplysninger, man fagligt vurderer er nødvendige for at give en god og patientsikker modtagel-se. Ofte bruger man også tid på at gøre medicin klar til patienten.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun er ansat i Afdeling 1 på Hospital og har været det siden 2016. Hun er oversygeple-jerske. Afdeling 1 er en del af akutafdelingen. Der kommer patienter til afdelingen direkte via Falck, og de får også patienter fra akutafdelingen. På det tidspunkt, hvor Tiltalte var ansat, kunne de se, hvad der var på vej ind med Falck. Var der patienter på vej ind med lav puls, gik de ind for at se, om der var noget, de kunne gøre som forberedelse, inden patienten kom ind på afde-lingen. Hvis de fik en patient fra akutafdelingen, ville det blive meldt via der-es kliniske logistik, en dataskærm, hvor der bliver skrevet, at der er en pati-ent på vej. I de tilfælde, vil man også forberede sig på, om der er noget, man kan gøre, inden patienten kommer, ved at lave opslag i patientjournalen. Op-slaget i patientjournalen foretages af den sygeplejerske, der skal modtage pa-tienten.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun er 30 år gam-mel, uddannet sygeplejerske og ansat på Afdeling 1 i Hospital siden 2020. Hun har var ansat på Afdeling 2 fra 1. juli 2020 til 1. juli 2024. Hun havde bl.a. funktionen som mentor. At være mentor betyder, at en ny kollega bliver koblet på hende og følger hende den første måned for at lære afdelingen at kende og få oplysninger om, hvordan tingene fungerer på afdelingen, og hvilke patienter de har på afdelingen, så oplæringen kan starte stille og roligt. At være mentor betyder også, at man skal få en relation til den nye kollega, så vedkommende har en, man kan gå til. Hun var mentor for Tiltalte.
Den 18. juni 2023 var hun, Tiltalte og deres koordinator Vidne 3 på arbejde på afdelingen Der var muligvis også en vikar den ene af nætterne. Koordina-toren er den, der har hovedansvaret og bærer den telefon, hvor alle opkald til afdelingen kommer ind, og har overblikket. På en nattevagt hjælper de hinan-den meget. Den 18. juni 2023 var en søndag. Den 18. til den 19. juni 2023 var søndag til mandag. På vagten lørdag til søndag modtog koordinator et opkald og fik oplyst, at der var sket et voldsomt traume. Hun er egentlig ikke klar over, hvorfor opkaldet fandt sted. Det var et meget voldsomt traume, og koordinator havde brug for at fortælle hende om det. Traumepatienten var en ung pige, der havde forsøgt at begå selvmord ved at gå ud foran et tog. På et
side 8
tidspunkt fik også tiltalte at vide, hvad der var sket, fordi de sad og talte om, at det var frygteligt, og de var meget påvirkede af det. En nattevagt varer fra kl. 22.45 til kl. 07.15. Hun husker ikke, hvornår de præcist fik opringningen om traumet. De så en masse blå blink. Hun tør ikke sige, hvornår tiltalte fik noget at vide om traumet.
De fik ikke at vide, at patienten skulle komme ind på afdelingen. De fik et te-lefonisk opkald om, at der var sket et traume, men der var ingen melding om, at patienten skulle komme på deres afdeling. Koordinator sagde heller intet om, at en patient var på vej, men fortalte blot om den voldsomme ulykke. De sad og talte om, hvor voldsomt traumet var. På et tidspunkt i løbet af natten begyndte Tiltalte at fortælle både hende og koordinator nogle ting om patien-ten. Det var både om, hvad der var sket, og om specialer, som patienten tidli-gere har været omkring. Hun må gå ud fra, at Tiltalte havde oplysningerne fra patientjournalen. Hun husker, at de talte lidt om det og lyttede til, hvad Tiltalte fortalte. Hun tænkte ikke videre over det og koblede det ikke sammen med, om Tiltalte sad og kiggede i patientens journal. De talte om, hvor frygte-ligt, det hele var.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de havde fået en melding om, at patien-ten ville komme op på afdelingen, og at tiltalte derfor af egen drift gik i gang med at forberede patientens ankomst, og at hun derfor sad og læste i journa-len og sparrede med vidnet og koordinator i løbet af natten, hvor de drøftede de oplysninger, der var i journalen, forklarede vidnet, at det ikke er sådan, hun husker det.
Næste nat tænkte hun over, at hun så, at Tiltalte var inde i journalen. På det tidspunkt var de klar over, at patienten ikke var på Hospital, og da de mødte ind til næste nattevagt, fandt de ud af, at patienten var blevet overflyt-tet til et andet sygehus. Da de mødte ind til den nævnte følgende nattevagt, var de alle opmærksomme på, om patienten var kommet ind på afdelingen i løbet af dagen. De fik så at vide, at patienten var flyttet til et andet sygehus. Som hun husker det i dag, var det koordinator, der oplyste det. Hun kan ikke med sikkerhed sige, om Tiltalte på vagten overhørte, at patienten var blevet overflyttet til et andet sygehus.
Hun kan ikke forstå, hvis Tiltalte har haft en forventning om, at den pågælden-de patient skulle komme op på deres afdeling på den første vagt.
Vagt nr. 2 var en ganske almindelig nattevagt. Stemningen var god, og de passede deres arbejde. På et tidspunkt, hvor hun sad på sin plads, sad Tiltalte tæt på hende og med sin ryg og skærm imod vidnet. Da vidnet på et tids-punkt skulle ud fra sin plads, så hun tilfældigt ind i Tiltaltes skærm og så nav-net på patienten. Det undrede hende, for hun kunne ikke forstå, hvad Tiltalte lavede i patientens journal. Tiltalte havde ikke noget at gøre i den pågældende journal, da patienten ikke var på deres afdeling eller på Hospital. Hun gik ud og fortsatte med sit arbejde, men var noget chokeret over iagttagel-sen. Hun mødte koordinator og fortalte hende, hvad hun lige havde set. Ko-
side 9
ordinator kunne heller ikke se formålet med, at Tiltalte kiggede i patientens jo-urnal. Som hun husker det, talte de ikke mere om det, men passede deres ar-bejde. Hun havde imidlertid en ubehagelig følelse i kroppen. Hun tænkte ikke over, om det var hende, der skulle sige til Tiltalte, at hun skulle stoppe med at kigge i patientens journal. Hun følte ikke, at hun kunne. Det var for stor en mundfuld at stå med. Tiltalte var også en ny kollega, som hun ikke kendte særlig godt. Hun var heller ikke klar over, hvordan Tiltalte ville reagere. Hun havde haft en anden oplevelse med Tiltalte, hvor det heller ikke havde været særlig behageligt, så hun veg tilbage fra at konfrontere Tiltalte med det. Hun syntes, at det burde være lederens opgave at tale med Tiltalte om reglerne for GDPR.
Inden hun gik hjem fra vagten, gik hun ind omkring sin leder, Person 2, og fortalte kort, hvad hun havde set, og fortalte, at hun var i tvivl, om Tiltalte kendte reglerne for GDPR og reglerne for, hvad de måtte slå op af pa-tienter i deres afdeling. De aftalte, at Person 2 skulle tage en snak med Tiltalte om, hvad der var lovligt på deres arbejde.
Hun tog hjem og tænkte ikke mere over det, førend hun vågnede op til en besked fra sin leder om, at hun skulle ringe, hvilket hun gjorde. Hun fik at vi-de, at man havde valgt at gå til HR med sagen, og at hun ikke måtte udtale sig om, hvad der var foregået på nattevagterne.
Vidnet forklarede supplerende, at et koordinator er noget, man kan blive ef-ter noget tid på afdelingen, afhængig af om man findes egnet til det.
Adspurgt, om vidnet ville have sagt noget til tiltalte, hvis vidnet havde set, at tiltalte gav nogen forkert medicin, forklarede vidnet, at hvis hun havde kunne nå at se det, inden, at tiltalte gav medicinen, ville hun have stoppet hende.
Adspurgt, om vidnet ville kunne påtale noget for tiltalte, hvis tiltalte gjorde noget andet forkert, forklarede vidnet, at det ville afhænge af, hvad det dreje-de sig om. Hvis det var at give forkert medicin, der kunne få betydning for deres patienter, ville hun stoppe det. Hun mener imidlertid ikke, at det var hendes ansvar at stoppe tiltalte i at se i patientjournalen. Hendes rolle som mentor for Tiltalte var at have hende med på de to vagter og lære Tiltalte, hvad man laver på en nattevagt, hvad deres opgaver er var, og hvad de skal gøre. Det var ikke hendes job at give Tiltalte en indføring i reglerne om opslag i pa-tientjournaler.
Foreholdt, at det af afhøringsrapporten side 2 øverst fremgår, at vidnet skulle have forklaret: "På et tidspunkt blev koordinator per telefon oplyst, at foru-rettede var blevet meldt som traume på traumeafdelingen. Dette blev meldt til koordinatoren, men der blev ikke sendt noget "ADVIS" op til afdelingen", forklarede vidnet, at et advis er, når der bliver sendt informationer fra en af-deling til en anden afdeling. Hun skal nok have forklaret det anføre til politi-et.
side 10
Hun hørte gennem koordinator, at en sekretær ringede og oplyste om trau-met. Hende bekendt fik de ikke oplyst navn eller cpr-nummer. Hun er ikke bekendt med, at der skulle være blevet lavet en seddel med, at der var meldt en patient. Der bliver kun meldt en patient, når de modtager et advis, så de er sikre på, at det er en patient, der kommer til deres afdeling. Det vil også fremgå af deres tavlesystem. Det kan også ske, at der kommer et opkald fra den afdeling, hvor patienten ligger, med besked om, at det forventes, at pati-enten kommer op på afdelingen inden længe, og at der er sendt en ADVIS, som de skal godkende.
Når der bliver meldt en patient, har de nogle modtagesedler, hvor de noterer navn og cpr-nummer og kort omkring, hvad det drejer sig om i forhold til pa-tienten. Hun er ikke bekendt med, at der blev udfyldt en sådan seddel i dette tilfælde.
Foreholdt samme afhøringsrapport, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Koordinator gav et "heads up" om, at forurettede muligvis ville blive meldt til afdelingen. Afhørte kan ikke huske om koordinatoren uddybede yderligere, men var sik-ker på at det udelukkende var et "heads up", forklarede vidnet, at et "heads up" er en førstehåndsvarsling på en patient. Vidnet forklarede, at hun ikke i dag husker at have sagt således, men hvis det fremgår af afhøringsrapporten, har hun haft det mere frisk i hukommelsen på det tidspunkt. Det kan også ha-ve været en melding om, at det kunne være, at patienten måske ville komme. Det var ikke noget, de vidste med sikkerhed. Et "heads up" betyder "bare så I ved det". Hun husker ikke i dag, at patienten muligvis blev meldt, men hvis det er det, der står, er det formentligt sådan, hun har husket det fra den nat.
Foreholdt samme afsnit: "Koordinatoren havde ikke nævnt noget omkring navn eller cpr-nummer, i alt fald ikke e til afhørte, og hun kan heller ikke fo-restille sig at koordinatoren havde sagt til sigtede, men kunne ikke sige dette med sikkerhed", forklarede vidnet, at hun er sikker på, at hun ikke fik navn og cpr-nummer at vide fra koordinatoren, men hun ved ikke, om koordinato-ren og Tiltalte har talt om det.
Det eneste tidspunkt hun så Tiltalte sidde inde på patientjournalen var den 19. juni 2023.
Foreholdt samme afhøringsrapport, side 2, sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Natten til mandag den 19. juni 2023, så afhørte at sigtede var inde på pati-entjournalen. Dette undrede afhørte sig over, idet det jo var forbudt. Afhørte påpegede det dog ikke, idet der har været nogen uheldige hændelser tidligere mellem afhørte og sigtede, hvor afhørte ikke har følt at kunne trænge ind til sigtede", forklarede vidnet, at hun havde været mentor for Tiltalte, siden den-ne startede samme måned. Hun gik ind til afdelingsledelsen mandag morgen, inden hun gik hjem fra sin vagt. Hun sagde, at hun havde set Tiltalte sidde og kikke i journalen for en patient, som ikke var på afdelingen eller på sygehuset i det hele taget, og at hun var i tvivl om, hvorvidt Tiltalte var bekendt med reglerne for GDPR og reglerne for, hvad man må slå op. Hun sagde til afde-
side 11
lingslederen, at hun syntes, at denne skulle tage en snak med Tiltalte, så Tiltalte blev gjort bekendt med reglerne.
Adspurgt til, hvad forskellen er på en "ADVIS" og en "heads up", forklarede vidnet, at hvis man får et ADVIS, er man sikker på, at patienten er meldt til afdelingen. I en ADVIS står der oplysninger om, hvilken patient det er, de skal modtage. En "heads up" kommer hende bekendt ikke ret tit. Det er kor-rekt, at de fik en "heads up" den pågældende dag. Hun er ikke helt bekendt med heads ups funktion. Det er blot det udtryk, hun har brugt for at beskrive et telefonopkald.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun er 28 år gammel og uddannet sygeplejerske. Hun er ansat på Afdeling 2 på Hospital og har været det siden 1. februar 2021. Hun har en koordinatorfunktion. En koordinator er den, der er på arbejde i alle tre slags vagtlag, og som har den "koordinerende telefon". De andre afdelinger og specielt akutafdelingen, hvor nye indlæggelser kommer, kan koordinere med dem på sengeafdelingen i forhold til at få patienter op og indlagt. Det er også til den telefon, pårørende eller andre samarbejdspartnere, såsom syge-plejersker i hjemme- og sygeplejen, kan ringe.
Som hun husker det, var hun koordinator den 17. juni 2023. Hun husker at være mødt ind til vagten kl. 22.45. Lige før eller efter dette tidspunkt kom et traumekald på koordinatortelefonen. Det betød, at en læge gik ned og var til "traumekald". På det tidspunkt var proceduren, at man fik et opkald fra sek-retæren på afdeling A1, som meldte, hvad det var, der var kommet ind som traume. Man fik oplyst navn og cpr-nummer og overordnet, hvad der var sket. Det er det, de kalder for en førstegangsmelding mundtligt pr. telefon. Det er ikke et advis. Hun fik at vide, at det var en traumepatient, som var fal-det af et tog, og at patienten var intuberet og ville gå direkte på intensiv. Der var ingen melding om, at patienten muligvis ville komme op på deres afde-ling, og man kan ikke ligge intuberet på sengeafdelingen.
Alle traumepatienter hører som udgangspunkt under det ortopædkirurgiske speciale. Patienterne kan imidlertid have brug for at ligge på andre afdelinger til en start, f.eks. på intensivafdelingen. Afdeling 2 er det spe-ciale, der modtager alle traumepatienter på Hospital. Ligger patienten på intensivafdelingen, er patienten stadig en ortopædkirurgisk patient, men blot indlagt på intensiv.
Hun mener, at hun fik den nævnte opringning omkring kl. 00.30-01.00. Hun skrev navn og cpr-nummeret på patienten ned på en modtageseddel. På mod-tagesedler kan man også notere, hvad der er sket. I dette tilfælde skrev hun: "faldet af tog - intuberet". Øverst på sedlen skrev hun "intensiv" og markere-de dette med en gul markeringstusch. Sedlen lagde hun på den koordineren-de sygeplejerskes skrivebord. Hun husker ikke i dag, om hun skrev "I-25", deres forkortelse for intensivafdelingen, eller om hun skrev hele ordet "intensiv". Derefter fortsatte hun sit arbejde.
side 12
Det var ikke en usædvanlig oplysning, hun modtog. Det var dengang den normale procedure for traumepatienter. Det var en voldsom oplevelse, også for hende, fordi ulykken var sket på togskinnerne lige ved siden af sygehuset.
Hun mener, at ud over hende selv var tiltalte, Vidne 2 og muligvis en medicinstuderende på arbejde den pågældende nat. Hun ringede til Vidne 2, da hun havde fået traumemeldingen og skrevet det hele ned, og spurgte, hvor hun var. Vidne 2 oplyste, at hun var inde på koordinator-kontoret sammen med tiltalte. Hun sagde åbent til dem, at patienten var intu-beret og ville gå direkte på intensiv. Hun ringede til Vidne 2, fordi hun syntes, at det var en barsk melding at få om et så voldsomt traume. Hun hus-ker ikke, at hun havde en samtale med Tiltalte om sagen. Hun bad ikke Tiltalte om at være klar til at modtage patienten. Det eneste, hun sagde på kontoret, var, at patienten var intuberet og ville gå direkte på intensiv. Hun husker ikke ellers at have talt om patienten.
Første gang hun blev bekendt med, at Tiltalte havde slået patienten op i pati-entjournalen var på næste nattevagt, hvor hendes kollega, Vidne 2, kom ud til hende i medicinrummet. Det var på nattevagten fra den 18. til den 19. juni 2023. Vidne 2 spurgte hende, om hun havde set, at Tiltalte sad og læ-ste i traumepatientens journal. Hun blev overrasket, da det ikke er en del af deres procedure at læse på en patient, der ikke høre til i deres speciale. Hun rådgav Vidne 2 om, at hun skulle gå til ledelsen, hvis Vidne 2 var i tvivl om, hvad hun skulle gøre, fordi hun selv var i tvivl om, hvad det rigtige ville være.
Som hun husker det, blev patienten indlagt på deres afdeling 14 dage senere. Patienten var inden da på Århus Universitetshospital, AUH. Det var i over-gangen fra første aftenvagt til næste nattevagt, at hun fandt ud af, at patien-ten var flyttet til Århus. Hun mener, at den afgående koordinator nævnte, at patienten var blevet overflyttet til AUH. Hun ved ikke, om Tiltalte hørte det.
Det er ikke hendes indtryk, at Tiltalte kan have haft en berettiget forventning om at skulle behandle traumepatienten, da hendes første udtalelse på koordi-natorkontoret var, at patienten var intuberet og kom på intensiv.
Hun har ikke givet udtryk for, at hun havde fået en opringning om, at patien-ten ville komme ind på afdelingen senere. Hun ved ikke, hvordan Tiltalte har fået oplysningerne om patienten, så hun kunne slå patienten op i journalen, men sedlen med cpr-nummeret lå på skrivebordet frit tilgængelig for alle me-darbejdere, der var på arbejde den pågældende nat.
Hun kender begreberne advis og "heads up". Hun vil kalde opkaldet, hun fik fra akutafdelingen, for en telefonisk førstegangsmelding om en traumepati-ent. Som udgangspunkt hører alle traumepatienter som sagt under deres spe-ciale, men kræver en patient fx intensiv behandling, kommer patienten på in-tensivafdelingen. Alle meldte traumepatienter går som udgangspunkt til orto-
side 13
pædkirurgisk til indlæggelse, så derfor får afdelingen altid en melding fra A1-sekretæren om traumepatienter.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte, mens hun slog patienten op, drøf-tede journalen med vidnet og Vidne 2 i forhold til begreber, tiltal-te ikke forstod og sparrede med vidnet og Vidne 2 om, hvad de betød, forklarede vidnet, at hun ikke husker nogen form for sparring.
Vidnet forklarede supplerende, at når der kommer et traumekald, bipper den telefon, som koordinatoren og bagvagten går med. Bagvagten er den høje-studdannede læge. Om natten er der kun en læge på arbejde. Bagvagten går derefter ned på traumestuen. På den måde ved de på sengeafdelingen, hvor deres læge er, og at der er et traume.
På akutafdelingen trykker de på en knap, når en lægebil, der er ude ved et traume, sender et traumekald. Så får deres bagvagts telefon et bip om det, og der går også en alarm på koordinatortelefonen om, at der inden for et par mi-nutter kommer et traume. På et senere tidspunkt bliver sekretæren på akutaf-delingen orienteret om navn og cpr-nummer på den indkommende traumepa-tient. Derefter ringer akutafdelingen til koordinatoren på hendes afdeling og giver en førstegangsmelding. Det var en sådan førstegangsmelding, hun mod-tog den pågældende nat. Hun fik oplyst navn og cpr-nummer på traumepati-enten. På det tidspunkt var meldingen, at patienten var faldet af et tog, og at patienten var intuberet og gik på intensiv.
Sker der noget undervejs i undersøgelsen af en patient, kan denne f.eks. blive en mave- tarmkirurgisk patient, men udgangspunktet er, at alle traumepatien-ter, der kommer ind, er ortopædkirurgiske. Patienterne kan også gå på inten-siv, men stadig have det grundlæggende speciale som ortopædkirurgi.
De oplysninger, hun modtager, skriver hun ned på en seddel. Hun er dermed orienteret om, at de har en patient, der ligger på intensiv, og vil kunne give den information videre til den næste vagts koordinator.
Foreholdt sin rapportforklaring, hvoraf bl.a. fremgår: "Der findes et system der hedder Anywhere, hvor man har mulighed for at se, hvem der er indlagt/ meldt til skadestuen og traumeafdelingen. Afhørte gik ind i systemet og kun-ne se de oplysninger, som også var blevet oplyst af sekretæren: "patient ramt af tog"", forklarede vidnet, at det ikke er korrekt, og at hun rettede politibe-tjenten i den udtalelse. Hun har ikke været inde og kigge i det system. Hun har forklaret betjenten, at når man åbner systemet "Anywhere", står de under det ortopædkirurgiske speciale, men at de har mulighed for at skifte over til deres akutafsnit. Hun har ikke udtalt, at hun har gjort det, men forklaret, at man kan gøre det. Det er korrekt, at man på denne måde kan se traumepati-enter, der ligger på akutstuen.
Videre foreholdt, at hun skulle have forklaret, at: "Det var nødvendigt for af-hørtes arbejde som koordinator at læse op på patienten for at lave den bedst
side 14
mulige forberedelse. Dette system har sigtede også adgang til", forklarede vidnet, at hun også her har rettet betjenten, da hun ikke havde behov for at tilgå den side, som hun refererede til før, men at de havde muligheden for det. Det er korrekt, at man kan have brug for at kunne forberede sig, før der kommer patienter, men i denne sag, lagde hun sedlen til side, da hun fik in-formation om, at patienten var gået på intensiv. Hun havde ikke mere med den pågældende patient at gøre.
Alle patienter, der bliver indlagt fra akutafdelingen - fra skadestuen, selve akutafdelingen eller som traumepatient - bliver oprettet i "Anywhere". Det er et skærmsystem, som alle afdelinger på sygehuset har. Her kan man se, hvem der ligger på hvilke stuer. Når man skal sende patienter fra en afdeling til en anden, sender man en ADVIS. Når man modtager en sådan ADVIS, får man læst op på patienten og finder herunder ud af, hvilken stue patienten skal lig-ge på. Når afdelingen er klar til at modtage den pågældende patient, godken-der man ADVISET, og så bliver patienten overflyttet.
Ens forberedelse kan blandt andet bestå i at gøre sig bekendt med patientens journal. Det gør man med alle patienter. Dette skete ikke for så vidt angår den pågældende traumepatient, da denne gik direkte på intensivafdelingen. Hun modtog ikke andre oplysninger end opringningen om den pågældende traumepatient. Det eneste, hun skrev på sedlen var: "faldet af tog" og navn og cpr-nummer, og at patienten var intuberet. Øverst på sedlen stod der som nævnt enten I-25 eller intensiv overstreget med gul markeringstusch.
Foreholdt sin rapportforklaring, hvoraf videre fremgår: "Sidst på nattevagten kom der en portør op på afdelingen. Portøren havde hjulpet med den indle-dende behandling af forurettede. Portøren havde et andet ærinde på afdelin-gen, men oplyste til afhørte, at forurettede var kommet til Aarhus med ambu-lance. Normalt plejer den ledende læge på traumestuen at give den informati-on, men denne gang fik afhørte beskeden igennem afhørte igennem portø-ren", forklarede vidnet, at hvis det er det, hun har forklaret dengang, så er det formentlig sådan, det er. Hun husker det ikke i dag.
Foreholdt samme afhøringsrapport side 3 øverst, hvoraf fremgår: "Det var kendt, at forurettede på et tidspunkt skulle tilbage til Hospital, såfremt at foru-rettede overlevede sine skader og blev stabil, men dette var overhovedet ikke i fokus denne weekend grundet de svære skader", forklarede vidnet, at hvis det er det, hun forklarede dengang, så er det sikkert hendes forklaring. Hun husker det ikke i dag.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun var kompetencesygeplejerske på Afdeling 1, da Tiltalte startede der, og har været en del af Tiltaltes oplæ-ring på afdelingen. Oplæringen var generel i forhold til, at Tiltalte var blevet ansat som sygeplejerske og i forhold til specialet. Tiltalte har som følge heraf også set vidnets praksis i forhold til opslag, og de har haft patienter sammen. Man lærer af hinanden, når man går sammen.
side 15
Proceduren vedrørende opslag på hendes afdeling er, at man må slå patienten op i patientjournalen, når patienten er meldt til afdelingen. Kommer der på skærmen en dialogboks op om, at patienten ikke er tilknyttet afdelingen, men meldt til afdelingen, kan man klikke af i feltet, at man har patienten i aktuel behandling, fordi det er okay at slå op i forbindelse med at forberede, at en patient kommer til afdelingen. Der kan være forhold som f.eks., at man er klar med blodprøver, at man har den rigtige stue klar, om der er brug for lift, om det er en patient, der skal have en seng, der kan klare 180 kg, om det pa-tienten, kommer med, er noget, patienten er kommet med før, og hvordan man i så fald blev behandlet sidst. Det afhænger af, hvor meget tid de har, om de når at se i patientjournalen, inden patienten kommer. En patient bliver meldt til afdelingen, ved at patienten kommer op som en pop up-besked på deres kliniske logistikskærm. Beskeden oplyser patientens navn og cpr-num-mer. Der plejer også at stå lidt om, hvorfor patienten kommer til afdelingen. Man kan også melde en patient telefonisk, men har man fået en patient, som ikke er meldt i det elektroniske system, men f.eks. meddelt via en læge, kan man selv registrere patienten som meldt til afdelingen. Normalt er det hospi-talsvisitationen, som får et opkald og visiterer patienten til en afdeling, men det kan også være en anden afdeling, der sender en elektronisk besked til en afdeling om, at patienten kommer.
Der kan være få tilfælde, hvor der bliver ringet fra akutmedicinsk afdeling el-ler akutstuen i akutmodtagelsen, og at patienten sommetider er der hurtigt. Nogle gange kan der også være en forsinkelse, fordi man har glemt at melde en patient, og så ringer man for at sige, at patienten er på vej. Sommetider er det, fordi man ikke har fået sendt den elektroniske besked. Andre gange er det, fordi nogen ønsker at give en besked sammen med meldingen om patien-ten. Afdelingen opretter så patienten. Der er ikke koblet et journalsystem til den kliniske logistik. Hun skriver blot, hvad patienten er meldt med, hvem der har meldt vedkommende, om patienten evt. kommer direkte hjemmefra, eller om det er aftalt, hvad patienten skal have lavet, når patienten kommer. Nogle ting kan hun bestille på forhånd, så hun ikke skal bruge tid på det, når patienten kommer, hvis det f.eks. er en travl dag, men kan bruge tiden, inden patienten kommer. Ofte er hun ikke inde og skrive noget i journalen, før pati-enten er der, da situationen kan være anderledes end det, der er meldt. Det sker, at hun foretager flere opslag på en anmeldt patient. Hun kan fx samtidig med, at en patient er meldt, eller hun er ved at oprette en meldt patient, være i gang med noget andet eller blive kaldt ned til en sengestue, hvor en anden patient kan have brug for noget smertestillende, hvor hun skal slå op på den-ne patient. Når hun kommer tilbage fra det kald, kan det være, at hun på ny slår op på den førstnævnte patient for at gøre det sidste klar. På den måde sker det, at man slår på en patient flere gange, inden patienten reelt er i afde-lingen.
Man skal ikke logge ind igen, når man først har været logget ind på en pati-ent. Som hun husker det, kommer der en liste op med de sidste 10 patienter med cpr-nummer, som man har været logget ind på. Hvis en patient ikke er i afdelingen, er vedkommende ikke på patientlisten, men vil ligge i en oversigt
side 16
over dem, man har været inde og kigge på. Slår hun en patient op i systemet, hun ikke aktuelt har i behandling, skriver hun en note som begrundelse for, hvorfor hun har slået op i patientens journal. Hun kan sagtens have flere op-slag på samme patient. Hun vil tro, at varigheden af et opslag bliver registre-ret. Når hun forlader sin skærm, lukker hun den ned.
Hvis hun er ved at forberede sig på en patient, der skal komme, og der bliver ringet fra en stue, hvor hun skal ned og tage et kald, sætter hun sin skærm på pause og går ned til stuen, der er blevet kaldt fra. Den patient, der har kaldt, skal måske have noget smertestillende, og derfor slår hun patienten op og går så væk fra den meldte patient, som hun ellers var ved at læse på. Er hun ikke færdig med at forberede sig på den meldte patient, går hun ind på patienten igen, og det vil på den måde give to logins på den patient. Det sker mange gange i løbet af en dag, og det er sådan, hverdagen er for en sygeplejerske.
Man har ret til at slå op i en patientjournal, hvis patienten er meldt til afdelin-gen, for at kunne forberede sig. Nogle gange har man tid til at slå op, inden patienten kommer, andre gange har man ikke. Kan man nå at forberede sig, kan det være en fordel for ens arbejdsgang.
Pop up-vinduet kommer kun op, hvis patienten ikke har et forløb på den af-deling, man er meldt til. Har patienten i forvejen et forløb på den pågældende afdeling, kommer pop up-vinduet ikke op. Det er sådan, systemet er på alle afdelinger. Formålet med pop up-beskederne er, at man skal begrunde sine opslag, hvis patienten ikke har et forløb i afdelingen. Her vil man også opda-ge, hvis man har indtastet et forkert cpr-nummer. Det har hun ikke prøvet, men hun har prøvet at indtaste et tal i et cpr-nummer forkert, hvor systemet så fortalte hende, at der ikke fandtes en patient med det cpr-nummer. Finder hun ud af, at hun er kommet ind i en forkert journal, vil hun skrive det som begrundelse. Pop up-beskederne kommer kun, hvis det er en patient, der al-drig tidligere har været på det afsnit, som patienten er meldt til. Dette gælder på alle afdelinger. Hun og Tiltalte havde oftest patienter sammen, som allerede var indlagt i afdelingen, hvorfor der ikke kom pop up-beskeder.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalen angår overtrædelse af sundhedslovens § 42 a. Efter § 42 a, stk. 1, må sundhedspersoner i fornødent omfang indhente oplysninger om en pati-ents helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af en patient. Aktuel behandling omfatter også situationer, hvor en sundhedsperson må forvente at skulle deltage i be-handlingen af en kommende patient. Det er i den situation ikke afgørende, at det efterfølgende viser sig, at en patient ikke kommer i behandling, hvis sundhedspersonen dog havde rimelig grund til at formode, at en behandling ville blive aktuel.
Tiltalte har erkendt at have foretaget i alt 9 opslag på den pågældende patient i de 2 nattevagter, hun deltog i: 5 opslag på nattevagten 17.-18. juni 2023 og
side 17
4 opslag på nattevagten den 18.-19. juni i 2023. Patienten var i denne perio-de ikke indlagt på den Afdeling 2, hvor tiltalte da arbejdede.
Retten lægger efter de afgivne forklaringer til grund, at der tidligt på vagten, der startede omkring kl. 23 den 17. juni 2023, telefonisk fra akutafdelingen blev meldt en patient til den Afdeling 2, hvor tiltalte og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 var på vagt. Vidne 3 udfærdi-gede som koordinerende sygeplejerske en notits - modtageseddel - herom med personens navn og cpr.nr. og med teksten: Faldet af tog - intuberet - og markeret med gult: intensiv eller lignende tekst. Vidne 3 lagde sedlen på sit skrivebord, hvor den kunne ses af afdelingens medarbejdere. Det lægges videre efter Vidne 3's forklaring til grund, at patienten som traumepatient hørte under det ortopædkirurgiske speciale og dermed den afdeling, hvor til-talte arbejdede, uanset hvor patienten aktuelt befandt sig. Retten lægger vi-dere til grund, at patienten havde være udsat et voldsomt traume, som gav anledning til, at vidnerne drøftede sagen, som de var påvirkede af, på vagten, hvor også tiltalte blev gjort bekendt med sagen. Det kan ikke afvises, at til-talte deltog i disse drøftelser, sådan som hun har forklaret.
Det er afgørende for sagens bedømmelse, om tiltalte i den konkrete situation havde rimelig grund til at tro, at patienten ville blive indlagt på afdelingen, og at hun skulle deltage i behandling af patienten, således at det var nødvendigt at indhente oplysninger fra patientens sundhedsjournal. Der må efter rettens opfattelse gives en sundhedsperson en rimelig skønsmargen i forbindelse med, hvornår et opslag i en patientjournal er nødvendigt.
Vidne 2 og Vidne 3 har begge givet udtryk for, at der ikke var tale om, at patienten skulle indlægges på afdelingen, at de ikke kan se, hvordan tiltalte skulle have fået denne opfattelse, og at patienten som intuberet hørte under intensivafdelingen. Efter det anførte finder retten imid-lertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag at statuere, at tiltaltes opslag på den første nattevagt ligger uden for den skønsmargen, en sundhedsperson må til-komme. Det bemærkes, at det under sagen er uafklaret, om andre sundheds-personer på denne vagt tilgik patientens sundhedsjournal, således som tiltalte har forklaret, og at det var tiltaltes første nattevagt på afdelingen.
Som anført har tiltalte erkendt at have foretaget yderligere 4 opslag på sin næste nattevagt, der startede den 18. juni 2023 ca. kl. 23. Opslagene er for-delt over hele vagten, og sidste opslag er kl. 6.41. Tiltalte har herom forkla-ret, at hun undrede sig over, at at patienten ikke var indlagt på afdelingen, men fortsat regnede med, at dette ville ske, hvilket hun drøftede med sine kolleger.
Som anført var patienten fortsat ikke indlagt ved denne vagts start og blev det heller ikke i løbet af vagten. Det må lægges til grund, at der ikke var drøftelser om, at patienten skulle indlægges på afdelingen, og tiltalte har ikke nærmere begrundet, hvorfor hun også på denne vagt havde en forventning
side 18
om, at patienten ville blive indlagt på afdelingen, og at hun skulle deltage i behandlingen af patienten. Tiltalte har heller ikke nærmere begrundet, hvor-for det var nødvendigt at foretage 4 opslag på denne vagt, herunder opslaget kl. 6.41, kort tid før vagtens slutning. Det kan efter Vidne 2's forklaring lægges til grund, at hun på et tidspunkt under vagten så tiltaltes opslag på patienten og undrede sig så meget over det, at hun involverede le-delsen i sin iagttagelse.
Som anført må der tilkomme sundhedspersoner en rimelig skønsmargen ved vurderingen af, hvornår et opslag på en patient er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af en patient. Retten finder imidlertid, at tiltaltes 4 op-slag på vagten den 18.-19. juni 2023 ligger uden for denne skønsmargen og må anses unødvendige i forbindelse med en eventuel kommende behandling af den pågældende patient, og at tiltalte, der har erklæret sig bekendt med reglerne om opslag i patientjournaler, burde være klar over dette, således at forholdet kan tilregnes tiltalte som i alt fald uagtsomt. Tiltalte har derfor overtrådt sundhedslovens § 42 a, stk. 1, og er i det anførte omfang skyldig i den rejste tiltale.
Straffen, der fastsættes efter sundhedslovens § 271, stk. 1, nr. 2, jf. § 42 a, stk. 1, findes passende at kunne fastsættes til en bøde på 2.500 kr.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal betale en bøde på 2.500 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer