Sag om adoption uden samtykke jf. Adoptionslovens § 9

RETTEN I NYKØBING FALSTER

DOM

afsagt den 1. oktober 2024

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-30364/2024-NYK

Tvangsadoption af   

Barn   

(advokat Bendte Vassard)

Yderligere parter:

Klager (Biologisk mor)   

(advokat Mia Søgaard)

og

Klager (Biologisk far)   

(advokat Mia Søgaard)

mod

Ankestyrelsen

Denne afgørelse er truffet af dommer Charlotte Thorlaksen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Ankestyrelsen har den 6. maj 2024 truffet afgørelse om, at Barn, født Dato (2023), frigives til adoption.   

2

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anmodet om, at Anke-styrelsen indbringer afgørelsen for retten.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder af-gørelsen.

Advokat Bendte Vassard ved advokat Stine Lind har på vegne Barn erklæret sig enig i Ankestyrelsens påstand.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse:

”…

Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.

Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adop-tion, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hen-syn til stabilitet og kontinuitet i hendes opvækst.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har vanskeligheder af omfattende og varig karakter.

Vi lægger om Klager (Biologisk mor) vægt på, at det fremgår af forældrekom-petenceundersøgelsen og prognosevurdering fra september 2023 og tillægget hertil, at hun personlighedsmæssigt er særdeles umoden og udfordret. Hun er beskrevet med en umoden følelsesfunktion, herunder med en markant stresssår-barhed, som gør, at hun i sin hverdag hurtigt stresses og overvældes af alminde-

3

lige dagligdagskrav. Hendes realitetstestning er alvorligt forringet, hvilket bety-der, at hun er særdeles udfordret med hensyn til at forstå sig selv og sin omver-den på en realistisk måde, hvilket kan betyde, at hun kan fremtræde uforudsige-lig og kaotisk over for andre. Derudover er det beskrevet, at hendes evne til sel-vindsigt er svært forringet. Hun fremstår med meget begrænset indsigt i egne udfordringer. Endvidere ses tegn på en nedsat evne til at fornemme andres be-hov samt udsætte egne behov i relation til andre. Hun fremstår med et utrygt desorganiseret tilknytningsmønster med tegn på ubearbejdede traumer. Hun fremstår endvidere med udpræget lav grad af refleksiv funktion/mentalisering.

Hun fremstår konkrettænkende og med begrænset fornemmelse og forståelse for egne og i udpræget grad for andres følelser. På denne baggrund er vurderingen af den undersøgende psykolog, at hun har et meget begrænset udviklingspoten-tiale.

Vi lægger om Klager (Biologisk far) vægt på, at det fremgår af forældrekompe-tenceundersøgelsen fra september 2023 og tillægget hertil, at han fremstår med problemer forbundet til sin opmærksomhed, indlæring, hukommelse, arbejds-tempo, overblik, planlægning og problemløsning, hvilket kan påvirke mange dele af hans hverdag – herunder forældreskabet – i negativ grad. Han fremstår med betydelige personlighedsmæssige udfordringer i hverdagen, som medvirker til at give ham en række relationelle, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Det vurderes, at Klager (Biologisk far) har en nedsat stress- og tolerancetær-skel, som gør, at han i sin hverdag hurtigt stresses og overvældes af helt alminde-lige dagligdagskrav. Han ses udfordret med hensyn til følelsesregulering, og han har en lav impulskontrol og frustrationstærskel, så han vil med al sandsynlighed blive udfordret af de helt almindelige krav, som et barn vil stille ham. Gennem-gående i undersøgelsen ses, at Klager (Biologisk far) udviser tegn på at hånd-tere vanskelige situationer med aggression, fjendtlighed og vrede, hvilket skaber bekymring for, at det kommende barn kan blive truet på sin sikkerhed, da han vurderes at have svært ved at kontrollere sit temperament under pres. Hans evne til selvindsigt er ligeledes forringet, og han er præget af en vis rigiditet, som kan gøre det vanskeligt at opnå udvikling og fremgang i terapeutisk behandlingsar-bejde. Han fremstår endvidere med betydelige udfordringer med hensyn til men-talisering og refleksiv funktion. Han fremstår med et betydeligt nedsat udvik-lingspotentiale i forhold til sit forældreskab.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen og prognosevurderingen fra september 2023 og i tillægget hertil, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) er udfordrede på grund af kognitive- og til-knytningsvanskeligheder samt gennemgribende og vedvarende sociale, følelses-mæssige og personlighedsmæssige vanskeligheder. De vil sandsynligvis fremstå med massive udfordringer forbundet til essentielle aspekter af forældreskabet på både kort og lang sigt. Det er endvidere beskrevet, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fremstår med et varigt og væsentligt nedsat funk-tionsniveau, og det kan med en vis sandsynlighed godtgøres, at det vil være både psykisk og fysisk skadeligt for det kommende barn, hvis det skal have selv kor-

4

tere ophold hos dem. Deres vanskeligheder udgør en samlet mængde af risiko-faktorer, som ikke kan opgøres af de beskyttende faktorer, som fremtræder hos dem. Samlet beskrives, at det er sandsynligt, at omsorgen, trivslen, kontinuiteten og stabiliteten sandsynligvis ikke vil kunne sikres af dem hverken for nuværende eller i et fremtidigt perspektiv.

Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af vurderingen af samspilsobservatio-nerne fra januar 2024, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ses med stor kærlighed og gode intentioner i forhold til Barn. På trods af støtte og vejledning fra samværskonsulenten fremtræder de dog begge med store udfor-dringer med hensyn til at se, imødekomme og handle relevant på Barns behov i samværene, som gør, at Barn udviser tydelige tegn på at blive dysreguleret og overstimuleret samt at reagere med nedlukning. Samlet set er det beskrevet, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) trods kærlige intentioner fremstår med utilstrækkelige evner til selvstændigt at kunne trøste, regulere og yde den emotionelle omsorg og regulering, som Barn har brug for. De ses med store udfordringer i forhold til at forholde sig mentaliserende, responsive, regule-rende og stimulerende i samspillet med hende. Deres vanskeligheder vurderes samtidigt at overstige den forventelige usikkerhed i et nyt forældreskab - også når der tages forbehold for, at de har et begrænset hverdagskendskab og samspil med Barn grundet anbringelsen. På baggrund heraf er det beskrevet, at det ikke er sandsynligt, at omsorgen, trivslen, kontinuiteten og stabiliteten vil kunne sik-res af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) hverken for nuvæ-rende eller i et fremtidigt perspektiv, ligesom der også ses betydelige tegn på, at kontakten mellem dem og Barn er skadelig for Barns udvikling og trivsel.

Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at de seneste udtalelser fra samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) understøt-ter konklusionerne i såvel forældrekompetenceundersøgelsen og tillægget hertil som vurderingen af samspilsobservationerne fra januar 2024, herunder ses Barn fortsat at lukke ned i kontakten.

Om Barn fremgår det, at hun er alderssvarende og i fin trivsel. Hun fremstår som en glad pige, som siger aldersvarende lyde, og hun har en god kontakt til plejefa-milien.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fortsat er opfyldt på baggrund af sagens oplysninger. Vi vurderer, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan varetage omsorgen for Barn og give hende den forudsigelig-hed, stimulation og støtte, som hun har brug for.

Vi henviser desuden til, at Ankestyrelsen den 23. november 2023 stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse af 3. oktober 2023 om anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke med en genbehandlingsfrist på 3 år. Ankesty-relsens afgørelse er indbragt for retten.

5

Vi er opmærksomme på, at advokaten på mødet i Ankestyrelsen oplyser, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) er førstegangsforældre, der skal lære. De har begge indgået i et tæt samarbejde med kommunen og samarbejdet på bedste vis. De var indstillet på ophold på forældreinstitution, men tilbuddet blev trukket tilbage kort inden fødslen på baggrund af forældrekompetenceun-dersøgelsen. De har ikke haft en mulighed for at vise, hvilke forældrekompeten-cer de har, og det efterfølgende tillæg er udarbejdet på baggrund af ganske få ob-servationer. Vi finder ikke, at advokatens oplysninger ændrer ved vores vurde-ring. Vi vurderer, at det med høj grad af sandsynlighed ud fra sagens samlede oplysninger fremgår, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ikke vil kunne udvikle deres forældreevne tilstrækkeligt således, at de vil kunne varetage omsorgen for Barn i hjemmet.

Vi lægger vægt på, at der forinden fødslen af Barn har været iværksat støttefor-anstaltninger i hjemmet i form af familiebehandling gennem Familieinstitution. Med hensyn til ophold på familieinstitution blev dette ikke iværksat på baggrund af forældrekompetenceundersøgelsen og tillægget hertil fra septem-ber 2023, som beskrev, at selv kortere ophold på en familieinstitution, hvor der er kompenserende støtte i størstedelen af tiden, sandsynligvis ville være skadeligt for det kommende barn.

Vi henviser til, at kommunen den 12. februar 2024 har indkaldt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) til samtale omkring adoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.

Ankestyrelsen har den 24. april 2024 vejledt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) om retsvirkningerne omkring adoption via brev til deres advo-kat.

Oplysningerne om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fremgår særligt af underretning af 11. april 2023 fra jordemor på Hospital, statusudtalelse af 12. september 2023 fra Familieinstitution, forældrekompetenceun-dersøgelse og prognosevurdering af 13. september 2023 om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), udarbejdet af autoriseret psykolog Person 1 og autoriseret psykolog Person 2, tillæg af 14. september 2023 til forældrekompetenceundersøgelse og prognosevurdering af psykologerne Person 1 og Person 2, udtalelse af 8. november 2023 fra Værested om overvåget samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), udtalelse af 13. november 2023 fra Værested om overvåget samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), udtalelse af 21. de-cember 2023 fra Værested om overvåget samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), sammenfattende udtalelse af 11. januar 2024 fra Værested om overvåget samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), udtalelse af 12. januar 2024 fra Værested om overvåget samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), sam-spilsobservationer af 18. januar 2024 af samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) af psykologerne Person 1 og

6

Person 2, journalnotat af 7. marts 2024 om telefonsamtale med plejemor, udta-lelse af 15. marts 2024 fra Værested om overvåget samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), udtalelse af 25. april 2024 fra Værested om overvåget samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) og mødet i Ankestyrelsen.

Oplysningerne om Barn fremgår særligt af statusudtalelse af 19. november 2023 fra plejefamilien om Barn, journalnotat af 8. februar 2024 om børnesamtale - ob-servation af Barn, journalnotat af 8. februar 2024 om tilsynsbesøg i plejefamilien, statusudtalelse af 11. februar 2024 fra plejefamilien, journaludskrift af 13. februar 2024 fra sundhedsplejerske om Barn, journalnotat af 5. marts 2024 om samtale med plejemor og statusudtalelse af 30. april 2024 fra plejefamilien om Barn.

… ”

Af ”Forældrekompetenceundersøgelse og prognosevurdering vedr. vordende forældre” af 13. september 2023 fremgår følgende:

”…

8.0 Samlet vurdering 

I det følgende besvares spørgsmålene i Kommunes opdrag. Det var et ønske, at følgende spørgsmål blev afdækket:

• Anamnese på Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), herunder deres baggrund, opvækst, livshi-storie, som det forekommer gennem undersøgelsen, støtte og hjælp de begge har modtaget samlet og individuelt igennem deres liv og hvad de har profiteret af/ikke profiteret af.

• En beskrivelse af det ufødte barns forventede udviklingspotentiale og funk-tionsniveau, som det forekommer gennem undersøgelsen.

• En beskrivelse og vurdering af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s personlighedsmæssige, fø-lelsesmæssige, sociale og kognitive ressourcer og vanskeligheder, herunder deres egne tilknytningshistorier, refleksive funktioner og udviklingspotentiale.

• Miljømæssige forhold, der har indflydelse på Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s evner til at imødekomme det ufødte barns behov.

• Vurdering og test af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s nuværende forældreevne; herunder modenhed, følelsesmæssig funktion, mentaliseringsevne og evnen til at tilside-sætte egne behov for det ufødte barns behov.

7

• Undersøgelsen skal udarbejdes således, at der også indgår samspilsobservatio-ner mellem Klager (Biologisk mor) og barnet, samt Klager (Biologisk far) og barnet. Der skal indgå en ana-lyse og vurdering af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s evner til at imødekomme, se og agere relevant på barnets behov i samspillet.

• Slutligt skal der indgå en afklaring af, hvorvidt det kan sandsynliggøres, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) i et nutidigt og fremtidigt perspektiv, vil være i stand til at varetage omsorgen for deres kommende barn.

• Til brug for vurdering af evt. adoption, skal der udarbejdes en prognosevurde-ring på Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s udviklingspotentiale, ud fra babyens udviklingsbe-hov.

De samlede vurderinger på forældrene baserer sig på de foreliggende sagsakter,

interviews, observationer, det kliniske indtryk og den psykologisketestning.   

8.1 Afdækning af det forventede udviklingspotentiale ift. det ufødte barn

Da barnet er ufødt, er det ikke muligt at lave en vurdering af barnets udviklings-potentiale og funktionsniveau. Af sagsakter og interview af forældrene fremkom-mer der dog visse risikofaktorer, som forsknings- og erfaringsmæssigt vides at kunne have en potentiel indflydelse på barnets udvikling postnatalt.

Ift. det ufødte barn ses der en række risikofaktorer i den prænatale udvikling, som potentielt kan skabe en forhøjet sensitivitet hos barnet efter fødslen. Det fremgår af undersøgelsen, at der er familiære dispositioner for intellektuel funk-tionsnedsættelse samt psykiske lidelser i form af angst og depression samt mis-brug. Ydermere fremgår det af undersøgelsen, at det ufødte barn tidligt i gravidi-teten har været eksponeret for psykofarmakaet Sertralin. Derudover har det ufødte barn været eksponeret for rygning (10-15 cigaretter dagligt), da Klager (Biologisk mor) har røget dagligt under graviditeten. Ydermere fremgår der en risikofaktor ift.

barnet, idet der hos begge forældre ses en begrænset prænatal tilknytning til det ufødte barn. Disse risikofaktorer kan potentielt influere negativt på barnets for-ventede udviklingspotentiale og funktionsniveau og skabe en øget sårbarhed.

8.2. Samlet vurdering af Klager (Biologisk far)

Kort opsummering og vurdering af historik ud fra sagsakter og social anamnese

Der er tale om en 29-årig mand, som venter sit første barn. Han er samlevende med barnemoder Klager (Biologisk mor), som han har været i et forhold til siden omkring nytår i indeværende år. På baggrund af sagsakter og oplysninger fra den sociale anamnese tegner der sig et billede af en særdeles sårbar og umoden mand, som har haft en svær og ustabil barndom præget af skilsmisse, hyppige flytninger, et misbrugshjem og morens voldelige og skiftende kærester. Klager (Biologisk far) har været an-bragt det meste af sin barndom, men der gives indtryk af en begrænset følelses-mæssig tilknytning til plejefamilien gennem opvæksten, ligesom det ses, at der ingen kontakt er mellem Klager (Biologisk far) og hans plejefamilie i dag. Man får indtryk af, at Klager (Biologisk far) gennem barndommen har været præget af at være udviklingsmæssigt forsinket, og han er gennem sin skolegang set med indlæringsvanskeligheder samt udfordringer med opmærksomhed og koncentration samt emotionelle ud-

8

fordringer. Senere i sit ungdomsliv gives der indtryk af en dreng, som har udvik-let sig, men som fortsat fremstår umoden af sin alder. Det beskrives, at omsorgs-mæssige svigt, som Klager (Biologisk far) har været udsat for i sin tidlige barndom, har sat hans udvikling tilbage, og han beskrives derfor med behov for støtte ind i voksenlivet, og der gives indtryk af en ung voksen, som på daværende tidspunkt har behov for støtte ift. mange almindelige dagligdagsaktiviteter. Der fås indtryk af, at Klager (Biologisk far) i sit senere voksenliv har været præget af en vis social ustabilitet i form af vanskeligheder med at gennemføre uddannelse, skiftende parforhold, herunder et voldeligt parforhold samt stofmisbrug, som først er afsluttet før årsskiftet til 2023 kort forinden, at Klager (Biologisk mor) blev gravid. Det er dog positivt, at Klager (Biologisk far) er i ar-bejde samt efter egne oplysninger er stoffri. Der fås indtryk af, at Klager (Biologisk far) har et meget begrænset socialt netværk, idet han giver udtryk for at have brudt kontak-ten til tidligere venner samt at have begrænset kontakt til egen familie.

Samlet ses der således en række risikofaktorer i Klager (Biologisk far)s baggrund, som vurderes at influere hans forældrekompetence i negativ grad, og det vurderes, at der ses mange tegn på, at hans lave funktionsniveau langvarigt og gennemgående har været nedsat.

Vurdering af Klager (Biologisk far)s kognitive ressourcer og udfordringer

Det vurderes overordnet, at Klager (Biologisk far) fremstår med intellektuelle ressourcer, der samlet set placerer sig langt under gennemsnittet, hvilket indikerer, at han frem-står med en betydelig intellektuel funktionsnedsættelse. Dette er i overensstem-melse med oplysningerne fra sagsakterne, hvor det ses, at Klager (Biologisk far) i 2010 ligeledes er beskrevet med intellektuelle udfordringer på baggrund af en kognitiv testning. At Klager (Biologisk far) har kognitive udfordringer bekræftes også af det kliniske indtryk, hvor han fremstår med begrænset refleksionsevne og med udfordringer forbun-det til realistisk tænkning. Grundet disse udfordringer vurderes det, at Klager (Biologisk far) sandsynligvis vil være præget af store udfordringer med at holde overblik og skabe struktur for sig selv i hverdagen. Hans udfordringer med tænkning vil sandsynligvis være så indgribende, at det også vil være svært for ham at skabe en forudsigelig og afstemt hverdag for sit kommende barn. Der bør dog tages forbehold for Klager (Biologisk far)s ordblindhed, som også kan have en indflydelse på hans præstation i den kognitive testning. Det vurderes dog, at hans vanskeligheder primært skal forstås i relation til det faktum, at han har en betydelig intellektuel funktionsnedsættelse, som sandsynligvis også har givet ham udfordringer ift. hel basal indlæring. Det vurderes ud fra den kognitive testning, at der er indikatio-ner på, at Klager (Biologisk far) fremstår med problemer forbundet til sin opmærksomhed, ind-læring, hukommelse, arbejdstempo, overblik, planlægning og problemløsning, hvilket kan påvirke mange dele af hans hverdag – herunder forældreskabet – i negativ grad.

Vurdering af Klager (Biologisk far)s personlighedsmæssige, følelsesmæssige og sociale ressourcer og vanskeligheder

Det vurderes samlet, at Klager (Biologisk far) skal forstås som en mand, der fremstår med bety-delige personlighedsmæssige udfordringer i hverdagen, som medvirker til at give ham en række relationelle, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Det

9

vurderes, at Klager (Biologisk far) har en nedsat stress- og tolerancetærskel, som gør, at han i sin hverdag hurtigt stresses og overvældes af helt almindelige dagligdagskrav.

Han ses udfordret mht. følelsesregulering, og han har en lav impulskontrol og frustrationstærskel, så han vil med al sandsynlighed blive udfordret af de helt al-mindelige krav, som et barn vil stille ham. Her vurderes det ligeledes, at Klager (Biologisk far) gennemgående i undersøgelsen udviser tegn på at håndtere vanskelige situatio-ner med aggression, fjendtlighed og vrede, hvilket skaber bekymring for, at det kommende barn kan blive truet på sin sikkerhed, da Klager (Biologisk far) vurderes at have svært ved at kontrollere sit temperament under pres. Det vurderes, at der er tale om en mand, som er præget af et lavt selvværd, og som kan føle sig usikker og utilstrækkelig i sociale situationer, hvilket gør det sandsynligt, at han isolerer sig selv socialt. Det kan også betyde, at han vil have svært ved at tilbyde sit barn den tilstrækkelige og nødvendige stimulering, ligesom han ikke naturligt vil være op-taget af kontakten og relationen til barnet. Klager (Biologisk far)s evne til selvindsigt er ligele-des forringet, og han er ydermere præget af en vis rigiditet, som kan gøre det vanskeligt at opnå udvikling og fremgang i terapeutisk behandlingsarbejde. På ressourcesiden ses det, at han kan opretholde en forholdsvis stabil hverdag, hvis han får lov til bevare sine rutiner, og han ikke afkræves for stor grad af komplek-sitet i de krav, som hverdagen stiller til ham.

Klager (Biologisk far)s betydelige følelsesmæssige og sociale udfordringer skal også ses i lyset af hans opvækst, hvor det vurderes, at han fremstår med tilknytningsvanskelig-heder, hvori hans tilknytningsstrategier har karakter af undgåelse og desorgani-sering. Dette kan potentielt resultere i, at han kan fremstå ustabil som omsorgs-person ift. sit barn på både det praktiske og følelsesmæssige plan. Dette skal sandsynligvis ses i lyset af, at han i meget begrænset grad har udviklet nogle sta-bile indre arbejdsmodeller for forældreskabet gennem samspillet med sine egne omsorgsgivere som barn. Ligeledes vurderes det, at Klager (Biologisk far) fremstår med betyde-lige udfordringer mht. mentalisering og refleksiv funktion. Det vurderes, at Klager (Biologisk far) har udfordringer med at sætte sig i det kommende barns sted og gøre sig re-fleksioner omkring barnets både nuværende og kommende behov. Her ses han være meget optaget af praktiske omstændigheder omkring barnet samt være op-taget af sin egen rolle som forsørger snarere end som relationel og følelsesmæs-sige omsorgsgiver. Et barn vil også stille krav til Klager (Biologisk far)s følelsesmæssige kapaci-tet, og der kan i relation til dette være en bekymring for, at Klager (Biologisk far)s handlestrate-gier vil komme til kort, hvilket potentielt kan resultere i voldsom adfærd rettet mod barnet eller mod sin partner.

Vurdering af Klager (Biologisk far)s forældreevne

Samlet om Klager (Biologisk far)s forældreevne vurderes det, at er tale om en mand, som med al sandsynlighed vil have svært ved at stimulere udvikling og udforskning hos det kommende barn. Dette vil med en vis sandsynlighed gøre det vanskeligt for ham at møde sit barn med relevante forventninger samt give ham vanskelighe-der med at tilskynde fremskridt hos sit barn. Der vil være en stor risiko for, at han i sin adfærd kan fremstå invaderende og uafstemt i interaktionen med bar-net. Dette med tanke på, at han med al sandsynlighed vil have en begrænset for-nemmelse for et spædbarns og et større barns behov. Det vurderes, at han vil have vanskeligt ved at håndtere et barn, som stiller almindelige krav til ham, da han mangler strategier til omstilling og tilpasning, og hans lave impulskontrol og

10

lave frustrationstærskel risikerer at skabe uhensigtsmæssige handlinger, hvor barnet kan blive truet på sin sikkerhed, udvikling og trivsel. Det vurderes, at Klager (Biologisk far) fremstår med stærkt begrænset evne til mentalisering, ligesom han virker præget af en underlæggende aggression og fjendtlighed rettet mod barnet jf. ob-servationer af samspillet mellem ham og det ufødte barn, ligesom han vurderes at fremstå med en uhensigtsmæssig måde at håndtere svære følelser på, hvilket sandsynligvis vil gøre det udfordrende for ham at udvise afstemt og nænsom ad-færd ift. sit kommende barn. Ydermere vurderes det, at han sandsynligvis vil fremstå udfordret mht. at tilbyde barnet den nødvendige grad af sensitivitet, som det vil have behov for. Han ses ligeledes gennemgående omtale sit kommende barn som ”det” eller ”den” , selvom han kender kønnet, og de allerede har valgt et navn til deres kommende datter. Der ses deri en følelsesmæssig distance i hans omtale af barnet, og det kan være en indikation på, at han i begrænset grad er i færd med eller ikke i stand til at danne sig indre forestillingsbilleder af barnet, hvilket endvidere kan indikere, at han ikke er i færd med at danne sig naturlige tilknytningsfølelser for barnet. Dette kan betyde, at han i sit forældreskab vil være udfordret mht. at fornemme og koble sit til barns behov, ligesom han deri vil være udfordret mht. at tilsidesætte sine egne behov i samspillet med sit barn. Sammenholdt med den betydelige mængde af miljømæssige risikofaktorer, som Klager (Biologisk far)s forældreskab ligeledes virker præget af (såsom social ustabilitet, skif-tende og voldelige forhold, historik med stofmisbrug mm.) vurderes det samlet, at hans forældreevner er betydeligt nedsat.

Vurdering af Klager (Biologisk far)s udviklingspotentiale

Det vurderes at være positivt, at Klager (Biologisk far) fremstår samarbejdsvillig ift. kommu-nen, og at han udtaler, at han er indstillet på at tage imod hjælp og støtte. Det ses dog i meget begrænset grad, at Klager (Biologisk far) er i stand til at reflektere over, hvilken støtte han kan have brug for ift. sit forældreskab. Samtidigt ses der også en vis ambivalens og en betydelig grad af selvmodsigelse i Klager (Biologisk far)s refleksioner over at modtage hjælp og støtte til det kommende barn. Her ses det, at Klager (Biologisk far) er meget insisterende på, at han bedst hjælpes ved ikke at modtage støtte fra andre, da han gerne vil vise, at han kan selv, ligesom han udtaler, at han selv kan vurdere, hvornår der kan være behov for at bede om hjælp. Grundet hans udfordringer med selvindsigt samt urealistiske forestillinger om egne kompetencer vurderes det, at der kan være en stor grad af bekymring ift., hvorvidt Klager (Biologisk far) vil være i stand til på relevant vis at være hjælpesøgende på eget initiativ. Samtidigt ses det, at han udtaler, at han vil blive ”lettere irriteret” , hvis nogen ”skal kigge ham over nakken” fx i forbindelse med et ophold på familieinstitution. Grundet Klager (Biologisk far)s personlighedsmæssige udfordringer sammenholdt med hans udtalelser vur-deres det, at han vil være meget udfordret mht. at modtage støtte og vejledning ift. barnet, og det vil sandsynligvis føre til mange konflikter, som et barn ikke vil profitere af. Det vurderes ydermere, at Klager (Biologisk far) generelt fremstår med begrænset evne til at reflektere over, hvilken betydning hans egne udfordringer kan få for ham i et kommende forældreskab. Disse aspekter kan ligeledes gøre det udfor-drende at hjælpe ham, da han i begrænset grad selv vil være i stand til identifi-cere, hvornår eller hvad han kan have behov for støtte til. Samtidigt ses der også

11

jf. sagsakterne en historik med, at Klager (Biologisk far) ikke selv mener, at han har nogle pro-blemer, og han har derfor tidligere afvist at medvirke i psykoterapeutiske forløb, ligesom det også blev vurderet på daværende og på nuværende tidspunkt, at Klager (Biologisk far) sandsynligvis ikke vil kunne profitere af et psykoterapeutisk forløb grundet både sine kognitive og personlighedsmæssige forudsætninger. Det er dog posi-tivt, at Klager (Biologisk far) ikke kategorisk afviser at indgå ̊ i et samarbejde omkring støtte og hjælp til dem og deres kommende barn, hvis det bliver vurderet nødvendigt, men samlet set vurderes det, at Klager (Biologisk far) fremstår med et betydeligt nedsat udvik-lingspotentiale ift. sit forældreskab.

8.3 Samlet vurdering af Klager (Biologisk mor)

Kort opsummering og vurdering af historik ud fra sagsakter og social anamnese

Der er tale om en kvinde på 26 år, som er gravid med sit første barn. Hun er sam-levende med barnefaderen Klager (Biologisk far), som hun har været i et forhold til siden om-kring nytår i indeværende år. På baggrund af sagsakter og oplysninger fra den sociale anamnese tegner der sig et billede af en særdeles sårbar ung kvinde, hvis barndom og voksenliv har været præget af betydelige risikofaktorer. Det fremgår af undersøgelsen, at Klager (Biologisk mor) har oplevet massivt omsorgssvigt i barndommen.

Hun har oplevet en stor ustabilitet ift. adskillige flytninger og skoleskift samt skiftende partnere hos moren og svær mobning i skolen. Derudover fremgår det, at hun har været udsat for flere traumatiske begivenheder i barndommen, herun-der langvarig indespærring som en form for afstraffelse samt seksuelle overgreb

fra en stedbror og hendes egen storebror. Det fremgår desuden af undersøgelsen, at Klager (Biologisk mor)s ungdoms- og voksenliv har været præget af, at hun ikke har for-mået at gennemføre uddannelse eller at etablere sig på arbejdsmarkedet. Hun har opbygget gæld og har i størstedelen af sit voksenliv været på kontanthjælp. Hun har haft skiftende partnere, hvoraf der fås indtryk af, at flere af parforholdene har været dysfunktionelle, herunder er hun blevet udsat for psykisk og seksuel vold.

Hun har haft perioder med hash- og alkoholmisbrug og lider af angst og depres-sion, ligesom hun i en periode har lidt af auditive og visuelle hallucinationer. Der er således en række risikofaktorer i Klager (Biologisk mor)s baggrund, som vurderes at in-fluere på hendes forældrekompetence i negativ grad, særligt fordi det vurderes, at Klager (Biologisk mor) i meget begrænset grad har forholdt sig til og bearbejdet de store svigter og traumer, som hun har oplevet i sit liv - på trods af at hun har været i psykologbehandling. Det vurderes både på baggrund af sagsakter og indevæ-rende undersøgelse, at Klager (Biologisk mor) må forstås som en udviklingstraumatiseret kvinde, som udviser tegn på, at hendes funktionsniveau langvarigt og gennem-gående har været og er nedsat.

Det ses som en beskyttende faktor for Klager (Biologisk mor), at hun har intentioner om at skabe sig et roligt og stabilt liv med henblik på sit kommende forældreskab, og at hun har ambitioner for sin fremtid ift. at få uddannelse og at få etableret sig på arbejdsmarkedet. Grundet den ustabilitet, som hun har været præget af i sit liv indtil nu, er der dog være meget stor tvivl om, hun vil være i stand til at omsætte disse intentioner til handling, og hvorvidt hun vil være i stand til at opretholde

12

en stabil tilværelse. Samlet fås der af sagsakter og den sociale anamnese indtryk af en kvinde, hvis barndom, ungdom og voksenliv har været kendetegnet af en betydning både social og psykisk ustabilitet.

Vurdering af Klager (Biologisk mor)s kognitive ressourcer og udfordringer

På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at Klager (Biologisk mor) fremstår som en kvinde med nogle kognitive udfordringer og et kognitivt funktionsniveau, der placerer sig under gennemsnittet for alderen. Ud fra resultaterne i den kognitive testning og det kliniske indtryk vurderes det, at Klager (Biologisk mor) kan fremstå med nogle udfor-dringer med hensyn til at strukturere en dagligdag med en vis grad af komplek-sitet, og hvor der bliver sat krav til hendes omstillingsevne. Hendes verbale ud-fordringer vurderes at kunne betyde, at hun vil være udfordret mht. at kunne yde tilstrækkelig sproglig stimulation til et lille barn, og hun virker overordnet set understimuleret og fremstår med begrænset omverdensforståelse. Klager (Biologisk mor) ses med gennemsnitlige ressourcer ift. rutineprægede gentagelsesopgaver, hvor præmisserne og rammerne for hende er tydelige, så hun vil sandsynligvis i sin hverdag nogenlunde være i stand til løse simple og rutineprægede opgaver i et nogenlunde tempo. Der er nogle indikationer på, at Klager (Biologisk mor) har nogle mar-kante eksekutive udfordringer, da hun er yderst udfordret ift. effektivt at bruge sin arbejdshukommelse. Det vurderes at kunne få en væsentlig betydning for hendes evne til at skabe overblik og struktur for sig selv og sit kommende barn i hverdagen. Her vurderes det, at hun sandsynligvis vil være en kvinde, som har udfordringer med opmærksomhed, hukommelse, overblik, planlægning og ver-bal problemløsning, hvilket kan påvirke mange dele af hendes hverdag negativt. Der ses dog tegn på, at hun har noget potentiale for normalbegavelse grundet sine ressourcer perceptuelt, men at hendes eksekutive vanskeligheder samt per-sonlighedsmæssige vanskeligheder sandsynligvis influerer negativt på hendes samlede potentiale for indlæring. En test-situation er også en yderst struktureret situation, hvor det kan være muligt at kompensere for områder af dagligdagen, som kan medvirke til stress og pres. Klager (Biologisk mor)s kognitive præstation bør derfor også vurderes i sammenhæng med hendes dagligdagsfunktion og personligheds-mæssige funktion, hvor fx ens følelsesmæssige tilstand kan forringe overskuddet og dermed det kognitive funktionsniveau markant. Da Klager (Biologisk mor) er gravid, kan det ikke afvises, at hendes graviditet har forringet hende evne til at præstere i te-sten, men da resultatet af testen er i overensstemmelse med det kliniske indtryk samt Klager (Biologisk mor)s baggrundshistorik jf. sagsakter og social anamnese, vurderes det, at hun med stor sandsynlighed skal forstås som en kvinde med kognitive udfor-dringer og en meget skæv kognitiv profil.

Vurdering af Klager (Biologisk mor)s personlighedsmæssige, følelsesmæssige og sociale ressourcer og vanskeligheder

Klager (Biologisk mor) har i undersøgelsen fremstået samarbejdsvillig og åben. Hun har over-holdt alle aftaler og været venlig i kontakten. Den formelle kontakt var ok, mens den emotionelle kontakt har fremstået læderet, uafstemt samt uden relevant

13

emotionelt medsving. Hun sås gentagende gange grine, når hun fortalte om trau-matiske begivenheder, herunder overgreb i barndommen og voksenlivet. Når hun talte om konflikter med fx sin mor, sås hun med et meget vredt og fjendtligt udtryk. Der er ikke oplevet vredesudbrud eller aggression med ut i forbindelse med undersøgelsen. Klager (Biologisk mor) har under undersøgelsen fremstået med et usam-menhængende og forvrænget forståelse af sagens samlede karakter og bekym-ringsgraden fra de forskellige instanser.

På baggrund af sagsakter, testning og interviews vurderes Klager (Biologisk mor) at være en kvinde som personlighedsmæssigt er særdeles umoden og udfordret. Hun vur-deres med en umoden følelsesfunktion, herunder med en markant stresssårbar-hed, som gør, at hun i sin hverdag hurtigt stresses og overvældes af almindelige dagligdagskrav. Med Klager (Biologisk mor)s nedsatte evne til at håndtere stress, vurderes det, at der er stor risiko for, at hun vil blive destabiliseret af de krav og stressorer, som følger med at varetage den primære omsorg for et barn. Hun vurderes at have udviklet en selvbeskyttelsesstrategi som handler om at undgå kilder til fru-stration samt at forsøge at glemme eller ikke at forholde sig til det, som er følel-sesmæssigt smertefuldt. Det vurderes, at denne selvbeskyttelsesstrategi risikerer at hindre, at hun adækvat kan opfange, tolke og respondere på egne og i særlig grad også andres signaler, herunder sit kommende barns. Når Klager (Biologisk mor) ikke kan undgå stressorer, er der stor risiko for, at hun reagerer med at blive meget over-vældet og mangle adaptive handlestrategier. Klager (Biologisk mor) giver selv udtryk for en tendens til at reagere med aggressivitet og voldsparathed, hvis hun føler, at hun eller hendes nærmest bliver truet, hvilket peger på, at hun kan reagere med tru-ende adfærd, hvis hun føler sig presset – hvilket kan skabe en bekymring både for det kommende barn, men også fagprofessionelle omkring barnet. Der er i testning og interviews indikationer, at Klager (Biologisk mor)s realitetstestning er alvorligt for-ringet, hvilket betyder, at hun er særdeles udfordret med hensyn til at forstå sig selv og sin omverden på en realistisk måde, hvilket kan betyde, at hun kan frem-træde uforudsigelig og kaotisk over for andre. Derudover vurderes det, at Klager (Biologisk mor) evne til selvindsigt er svært forringet. Hun fremstår med meget begrænset indsigt i egne udfordringer og har svært ved at se sig selv udefra. Endvidere ses tegn på en nedsat evne til at fornemme andres behov samt udsætte egne behov i relation til andre. Dette ses også i forbindelse med graviditeten, hvor Klager (Biologisk mor) har valgt at fortsætte med at ryge 10-15 cigaretter dagligt på trods af de sund-hedsfaglige anbefalinger.

Klager (Biologisk mor)s store personlighedsmæssige og sociale udfordringer bør ses i sam-menhæng med, at hun har oplevet en særdeles utryg barndom. Klager (Biologisk mor)s barn-domsoplevelser vurderes at have gjort det vanskeligt for at udvikle stabile, sunde indre arbejdsmodeller, og heri at udvikle et åbent og tillidsfuldt forhold til andre mennesker. Det vurderes, at Klager (Biologisk mor) i meget begrænset grad formår at reflek-tere over sin barndoms betydning, og hun fremstår med et utrygt desorganiseret tilknytningsmønster med tegn på ubearbejdede traumer. Klinisk såvel som forsk-ningsmæssigt vides det, at overstående utryg og desorganiseret tillknytnings-mønster med ubearbejdede traumer påvirker en forælders omsorgsevne negativt og er en stærk markør på ustabil, indlevelsesfattig og uforudsigelig omsorgsad-færd. Grundet Klager (Biologisk mor)s tilknytningshistorie er der risiko for, at hun vil blive

14

overvældet i svære følelsesmæssige situationer, hvor hun skal håndtere sin egen eller sit barns smerte og emotionelle behov, samt at hun kan have kaotiske følel-sesudtryk, som kan medføre, at hun risikerer at fremtræde uforudsigelig, ustabil eller utilgængelig som omsorgsperson.

Det vurderes på baggrund af undersøgelsen, at Klager (Biologisk mor) fremstår med udpræget lav grad af refleksiv funktion/mentalisering. Klager (Biologisk mor) vurderes at fremstå konk-rettænkende og med begrænset fornemmelse og forståelse for egne og i udpræ-get grad for andres følelser, heriblandt også det kommende barn. Det vurderes, at Klager (Biologisk mor) gør sig begrænsede tanker og refleksioner omkring det kommende barns behov. Om end hun taler positivt om graviditeten og fremstår med for-ventningsglæde ses det, at hun i meget begrænset grad orienterer sig mod maven og barnet i såvel ord som fysisk kontakt. Der er på baggrund af det kliniske ind-tryk, den prænatale samspilsobservation og interview indikationer, at Klager (Biologisk mor) i begrænset grad er i gang med en begyndende tilknytning til barnet, og der ses i undersøgelsen subtile tegn på fjendtlighed hos Klager (Biologisk mor). Hun fremstår med po-sitive forventninger i forhold til det kommende forældreskab, men det vurderes samtidig at være en markant risikofaktor, at Klager (Biologisk mor) ikke udtrykker relevante bekymringer og ikke kan italesætte mulige udfordringer i sit kommende foræl-dreskab, idet der er risiko for, at hun vil blive overvældet af disse. Hun gør sig i meget begrænset grad tanker om, hvad et spædbarn vil have behov for og i den forbindelse fremstår hun med meget begrænset refleksion over de krav, som et spædbarn vil sætte til hende og Klager (Biologisk far).

Når der ses på de miljømæssige forhold, som kan influere på Klager (Biologisk mor)s evner til at imødekommende det ufødte barns behov ses det, at der er et spinkelt netværk omkring Klager (Biologisk mor). Hun giver udtryk for at have skåret store dele af sin ven-skabskreds fra, ligesom hun beskriver meget komplicerede og ambivalente rela-tioner til sin nærmeste familie. Det fremgår, at Klager (Biologisk mor) er en kvinde som er i ri-siko for at kompromittere sig selv i relationer, har haft adskillige dysfunktionelle forhold, og som tidligere har haft alkohol- og hashmisbrug. Dertil kommer, at Klager (Biologisk mor)s økonomiske situation er meget skrøbelig.

Vurdering af Klager (Biologisk mor)s forældreevne

På ressourcesiden ses det, at Klager (Biologisk mor) fremtræder med en hensigt om at samar-bejde med de instanser, som er omkring familien. Hun har formået at møde op til alle aftaler i undersøgelsesforløbet, og hun har forsøgt at imødekomme kravene i forløbet. Derudover fremtræder Klager (Biologisk mor) med ambitioner for sin fremtid, heri-blandt ønsker hun at få uddannelse og arbejde. Hun tilkendegiver at have et godt parforhold med Klager (Biologisk far), og hun og Klager (Biologisk far) har flyttet til en bolig, som er mere velegnet til børn. Hun fremtræder med glæde og forventning i forhold til det ufødte barn, om end der også enkelte gange ses tegn på subtil fjendtlighed. Hun har haft en omsorgsrolle over for sin lillesøster, som gør, at hun jf. statusudtalel-sen fra Familieinstitution har nogle praktiske erfaringer med små børn. Samtidig bør det bemærkes, at kvaliteten af den omsorg, som Klager (Biologisk mor) har givet søsteren ikke kendes. I undersøgelsen er der tegn på, Klager (Biologisk mor) ikke har formået at skærme og beskytte sin søster, idet søsteren er blevet udsat for vold af Klager (Biologisk mor)s daværende kæreste.

15

På bekymringssiden ses det, at Klager (Biologisk mor) er særdeles negativt præget af en række følelsesmæssige, kognitive og interpersonelle vanskeligheder. Hun udviser tegn på massive tilknytningsmæssige vanskeligheder, som gør det usandsynligt, at hun vil være i stand til at være en stabil, forudsigelig og sensitiv omsorgsperson for et barn. Hun fremtræder ikke i stand til at mentalisere og har en stærkt be-grænset indsigt i egne udfordringer. Ydermere ses der i undersøgelsen tegn på store personlighedsmæssige udfordringer, herunder en forhøjet stresssårbarhed, fravær af adaptive handlestrategier ved belastning samt en nedsat realitetstest-ning, som vil gøre det vanskeligt for hende at fremtræde stabil, forudsigelig og afstemt som forælder. Ydermere fremstår hun med en tendens til at kompromit-tere sig i relationer og dermed ikke at sætte relevante grænser for sig selv i rela-tioner til andre, hvilket risikerer at betyde, at hun vil være udfordret med hensyn til at skærme sig selv og sit barn i relationer til andre. Af kliniske indtryk af Klager (Biologisk mor) fremgår det, at kontakten til Klager (Biologisk mor) er præget af uafstemte følelsesud-tryk, hvilket ydermere vækker en bekymring for, at Klager (Biologisk mor) vil være udfordret med hensyn til at indgå i samspil med et barn med tilstrækkeligt kontingent og markeret spejling og dermed skabe grobund for synkronisering og emotionel af-stemning med barnet. Af sagsakter og social anamnese fremgår det, at Klager (Biologisk mor)s udfordringer med at skabe sig en stabil hverdag, håndtere ydre krav samt at etablere sunde relationer har været en langvarig udfordring for hende, hvilket peger på, at der er tale om langvarige og grundlæggende vanskeligheder.

Der foreligger således en række risikofaktorer, som giver anledning til en stærkt begrundet formodning om, at Klager (Biologisk mor) ikke på nuværende tidspunkt og ej heller på længere sigt kan forventes at udgøre den primære omsorgsrolle for sit barn.

Det er samlet set alvorlig bekymring på det foreliggende grund for Klager (Biologisk mor)s forældrekompetencer og hendes udviklingspotentiale, og det vurderes, at selv kortere ophold med Klager (Biologisk mor) kan risikere at være skadeligt for det kommende barns udvikling og trivsel.

Vurdering af Klager (Biologisk mor)s udviklingspotentiale

Klager (Biologisk mor) har i indeværende undersøgelse fremstået samarbejdsvillig og forsøgt at imødekomme kravene i forløbet, ligesom det fremgår af sagsakterne har været tilfældet i forhold til forløbet med Familieinstitution. Hun fremtræder med et meget stort ønske om, at hun og Klager (Biologisk far) skal have en primær omsorgsrolle for det ufødte barn, hvilket vurderes at være en motiverende faktor for Klager (Biologisk mor) i forhold til at indgå i en forandringsproces. Samtidig fremstår Klager (Biologisk mor) i undersøgelsen afvi-sende over for at have behov for støtte og med yderst begrænset refleksion over egne vanskeligheder forbundet til forældreskabet. Hun fremstår med et ønske om at bevise over for omgivelserne, at hun kan klare forældreopgaven på egen hånd, hvilket skaber bekymring for, om hun vil være hjælpsøgende. Det ses end-videre, at Klager (Biologisk mor) fremstår med yderst begrænsede refleksioner over, hvad hun kan have behov for af hjælp ift. barnet, og at hun udtrykker, at hun vil blive irri-teret over at skulle guides tæt af fagprofessionelle, hvilket skaber en stor bekym-ring for, om hun vil kunne indgå i et intensivt behandlingsarbejde. Klager (Biologisk mor)s markante stresssårbarhed gør, at hun risikerer at blive overvældet, hvis hun mø-des med krav fra omgivelserne, fx i forbindelse med at være i et intensivt be-handlingsforløb. Klager (Biologisk mor)s kognitive udfordringer udgør ydermere en barriere i

16

forhold til at kunne forstå og koble sig på evt. interventioner og at kunne profi-tere af disse, særligt grundet hendes lave verbale forståelse. Klager (Biologisk mor)s tilknyt-ningsmæssige udfordringer vurderes også at have en betydning for hendes kapa-citet til at få etableret et konstruktivt samarbejde omkring behandling, idet der er risiko for, at hun vil veksle mellem vrede og stærk hjælpeløshed. Klager (Biologisk mor)s ned-satte evne til realitetstestning er ydermere en barriere, idet det gør det vanskeligt for Klager (Biologisk mor) at danne sig realistiske indtryk af sig selv og andre. Det ses af sags-akterne og interviews, at Klager (Biologisk mor) tidligere har indgået i behandlingsforløb, hvoraf det ene har føltes brugbart, mens det andet ikke var brugbart. Hun kan i begrænset grad beskrive et udbytte af forløbet med Familieinstitution og giver udtryk for ikke at have haft brug for det. Det fremgår som en risikofaktor, at Klager (Biologisk mor)s måde at forholde sig til sin traumatiske baggrund er at forsøge at glemme, og at hun fremtræder med nogle private logikker omkring, at hvis hun husker, hvad der er hændt hende, kan det ske for det ufødte barn. Dette vurderes at gøre det vanskeligt for Klager (Biologisk mor) at skulle forholde sig til og arbejde med egne traumer og følelsesmæssige vanskeligheder. Overordnet set ses det, at Klager (Biologisk mor) på trods af gode intentioner over for sit ufødte barn fremstår med et meget begrænset udvik-lingspotentiale.

8.4 Prognosevurdering

Prognosevurderingen tager udgangspunkt i de fremsatte kriterier til vurdering af prognosen, som det fremgår af Socialstyrelsens publikation ”Adoption uden samtykke – ni metoder til at afdække forældreevne” (2015). Heri fremgår det, at det er nødvendigt at inddrage forældrenes livsforløb for at kunne opstille en prognose for, om det er sandsynligt, at forældreevnen kan udvikles eller genvin-des. Det fremgår, at prognosevurderingen skal indeholde oplysninger omkring forældrenes psykiske tilstand, herunder deres psykiske forstyrrelser, deres intel-lektuelle funktionsniveau, omfanget og varigheden af eventuelt misbrug, eventu-elle fysiske sygdomme samt tidligere iværksat behandling. Det er væsentligt at få belyst forældrenes vilje og evne til forandring og samarbejdsevne ift. de tiltag, som har været forsøgt afprøvet.

Afklaring af om det kan sandsynliggøres, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) i et nutidigt og fremti-digt perspektiv vil være i stand til at varetage omsorg for det kommende barn

Sammenfattende om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s forældrekompetencer vurderes det, at deres forældrekompetencer er udfordrede pga. kognitive- og tilknytningsvanske-ligheder samt gennemgribende og vedvarende sociale-, følelsesmæssige- og per-sonlighedsmæssige vanskeligheder.

Der ses hos Klager (Biologisk mor) en historik med en række risikofaktorer i hendes baggrund, som vurderes at influere hendes forældrekompetence i negativ grad, særligt fordi det vurderes, at Klager (Biologisk mor) i meget begrænset grad har forholdt sig til og bearbej-det de store svigter og traumer, som hun har oplevet i sit liv - på trods af at hun har været i psykologbehandling. Hun har ligeledes haft perioder med hash- og alkoholmisbrug og lider af angst og depression, ligesom hun i en periode har lidt af hallucinationer, hvilket kan indikere alvorlige psykiske udfordringer. Derud-

17

over ses hun med intellektuelle udfordringer – og et gennemgående ustabilt soci-alt og økonomisk funktionsniveau. Selvom hun tilkendegiver, at hun ønsker at leve et mere stabilt liv nu sammenlignet med tidligere, vurderes det samtidigt, at der grundet den ustabilitet, som hun har været præget af i sit liv indtil nu, kan være en meget stor tvivl om, hvorvidt hun vil være i stand til at omsætte disse in-tentioner til handling. Gennemgående gives der indtryk af en kvinde hvis barn-dom, ungdom og voksenliv har været kendetegnet af en meget betydelig social og psykisk ustabilitet, og hun udviser tegn på, at hendes funktionsniveau langva-rigt og gennemgående har været nedsat.

Der ses hos Klager (Biologisk far) en historik med en række risikofaktorer i hans baggrund, og der tegner sig et billede af en særdeles sårbar og umoden mand, som har haft en svær og ustabil barndom præget af skilsmisse, hyppige flytninger, et misbrugs-hjem og morens voldelige og skiftende kærester samt selvmordstanker. Man får indtryk af, at Klager (Biologisk far) har været udviklingsmæssigt forsinket gennem hele sin barndom og ungdom, og han er gennem sin skolegang set med indlæringsvan-skeligheder samt udfordringer med opmærksomhed og koncentration samt emo-tionelle udfordringer, som han ikke har fået tilstrækkelig hjælp eller behandling for hverken som barn eller som voksen. Han har ligeledes haft en lang periode med hashmisbrug, som han efter eget udsagn først er stoppet med i forbindelse med graviditeten. Ydermere har han også tidligere haft indtag af euforiserende stoffer såsom amfetamin og kokain. Klager (Biologisk far) er ydermere beskrevet med et behov for støtte ind i voksenlivet, men som en ressource ses det, at Klager (Biologisk far) i nogen grad formår at fastholde sin beskæftigelse, hvor han i perioder via sit sæsonarbejde har en fast indkomst. Det vurderes dog overordnet, at der er tale om en mand, som fremstår med et gennemgående ustabilt socialt funktionsniveau. Derudover vurderes det, at han fremstår med betydelige intellektuelle udfordringer, som vil gøre det udfordrende for ham at omsætte hjælp og støtte til handling. Samlet ses der således en række risikofaktorer i Klager (Biologisk far)s baggrund, som vurderes at influere hans forældrekompetence i negativ grad, og det vurderes, at der ses mange tegn på, at hans lave funktionsniveau langvarigt og gennemgående har været nedsat.

Grundet Klager (Biologisk far)s og Klager (Biologisk mor)s personlighedsmæssige forudsætninger vurderes det, at der er en stor risiko for, at der kan opstå konflikter og frustrationer mel-lem dem, når de mødes af de krav, som det kommende barn kommer til at stille til dem. De virker ydermere begge præget af en underlæggende aggressivitet, fjendtlighed og nedsat sensitivitet ift. deres kommende barn, hvilket skaber ri-siko for, at det kommende barn kan blive truet på sin sikkerhed. De ses begge give udtryk for, at de er villige til at tage imod hjælp, men det ses samtidigt, at de negligerer eller afviser at have nogle udfordringer, som påvirker deres evner ift. at kunne varetage omsorgen for det kommende barn, ligesom de også er insiste-rende på, at de gerne vil vise, at de kan selv, hvilket skaber en stor bekymring for, hvorvidt de på relevant vis kan være hjælpesøgende på eget initiativ både ift. deres personlighedsmæssige udfordringer men også ift. deres forældreskab. Her-under vurderes det, at deres underlæggende aggression, som de virker præget af, kan gøre et evt. behandlingsarbejde med dem yderst udfordrende. Det sandsyn-ligvis vil blive konfliktfyldt, da de vil blive frustreret over at skulle hjælpes og

18

støttes. Det vurderes samlet, at begge forældre fremstår med et begrænset udvik-lingspotentiale, og deres forældreskab består sammen og hver for sig af en bety-delig mænge risikofaktorer som betyder, at deres forældreevner er nedsatte. Det vurderes dermed samlet, at begge forældre sandsynligvis vil fremstå med massive udfordringer forbundet til essentielle aspekter af forældreskabet på både kort og lang sigt. Samtidigt vurderes det, at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) fremstår med et varigt og væsentligt nedsat funktionsniveau, og det kan med en vis sandsynlig-hed godtgøres, at det vil være både psykisk og fysisk skadeligt for det kom-mende barn, hvis det skal have selv kortere ophold hos dem. Det vurderes, at de-res vanskeligheder udgør en samlet mængde af risikofaktorer, som ej kan opgø-res af de beskyttende faktorer, som fremtræder hos dem. Det vurderes deraf sam-let, at det er sandsynligt, at omsorgen, trivslen, kontinuiteten og stabiliteten sandsynligvis ej vil kunne sikres af dem på hverken for nuværende eller i et fremtidigt perspektiv.

8.5 Gennemgang af erklæring 

Gennemgang af erklæring med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)

Dato: 13.09.23

Deltagere: Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) + ut   

Sted: Kommune

Erklæringen gennemgås for at give Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) viden om det billede, som ut har dannet af sig af dem, og den vurdering ut på den baggrund har fore-taget. Endvidere har gennemgangen haft til formål, at faktuelle fejl eller grave-rende misforståelser kan rettes.

Klager (Biologisk far) har følgende kommentarer:

Klager (Biologisk far) er uenig ift., at han har temperament. Det har han ikke haft problemer

med de sidste fire år. Ift. vurderingen af, at Klager (Biologisk far) er præget af en nedsat evne til at behovsudskyde, siger Klager (Biologisk far), at han hopper og springer for alle andre.

Selvom han og Klager (Biologisk mor) ikke har lyst, hjælper de stadig andre. Ift. vurderingen af Klager (Biologisk far)s forældreevne siger han, at man ikke havde de samme ressourcer den-gang fra 1994 og op efter, som han har i dag. Han siger, at han vil gerne gøre det anderledes. Han giver udtryk for, at han vil sætte Barn i første prioritet, og at han ikke ville skabe et liv, hvis han ikke var klar til det.

Klager (Biologisk mor) har følgende kommentarer:

Ift. vurderingen af Klager (Biologisk mor)s kognitive funktionsniveau er hun overrasket over, at hendes IK ikke er lavere. Hun mener dog, at hun er god til at holde overblik og til at holde mange bolde i luften med henvisning til, at hun fornyelig har koordi-neret en flytning.

Klager (Biologisk mor) kommenterer, at hun stabilt kan håndtere et barn. Hun fortæller, at hun har passet sin lillesøster 24-7 i en periode.

Klager (Biologisk mor) kommenterer, at hun vil sætte sin datter i første række.

… ”

19

Af ”Uddybende svar vedr. forældrekompetenceundersøgelsen ….” af 14. sep-tember 2023 fremgår følgende:

”…

Kommune, Center for Trivsel og Social Indsats har d. 14-09-2023 anmodet om uddybende svar vedr. forældrekompetenceundersøgelsen med prognosevurdering vedr. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s ufødte barn. Spørgsmålene, som ønskes uddybet fremgår nedenfor i kursiv.

Er der foranstaltninger eller indsatser, både som kan iværksættes ved børn- og familieaf-delingen men også fra andre områder, herunder psykiatri, misbrug, psykolog mv, som kan hjælpe Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) med at udvikle og forbedre deres forældreevner?

Af afsnittene ”Vurdering af udviklingspotentiale” i erklæringen fremgår det om Klager (Biologisk mor), at hun fremstår med et meget begrænset udviklingspo-tentiale, og om Klager (Biologisk far) fremgår det, at han fremstår med et betydeligt ned-sat udviklingspotentiale ift. sit forældreskab. Der kan altid forsøges at iværksætte foranstaltninger, som kan forbedre deres forældreevner, men det vurderes, at forældrene ej vil være i stand til at udvikle sig i det tempo, som deres kommende barn har behov for, da begge forældre jf. erklæringen sandsynligvis vil fremstå med massive udfordringer forbundet til essenti-elle aspekter af forældreskabet på både kort og lang sigt – selv med massiv behandling og støtte.

Hvis der er indsatser, som kan understøtte, at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) kan udvikle deres for-ældreevner, hvad er i så fald tidsperspektivet set ud fra barnets behov. Kan Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) med støtte, behandling- og hjælp udvikle og forbedre deres forældrekompetencer inden for barnets opvækst, således de vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet i hjemmet?

-  Der er af opdraget ikke blevet bedt om specifikke anbefalinger til indsatser, som kan understøtte udvikling af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s forældreevner. Dog vurderes det i undersøgelsen, som det fremgår ovenfor, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s udviklingspotentiale ift. deres forældreskab er meget begrænset. Det vurderes deraf, at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) med støtte, behandling og hjælp sandsynligvis ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. prognosevurdering på erklæringens side 52, hvor det vurderes, at, at foræl-drene på både kort og langt sigt sandsynligvis ikke vil kunne sikre barnets behov for omsorg, trivsel, kontinuitet og stabilitet.

Vurderes det, ud fra undersøgelsen, at barnet bør være anbragt barndommen ud for at sikre kontinuitet, stabilitet og trivsel?

-  Af retningslinjerne for forældrekompetenceundersøgelser (2021) s. 40 frem-går det, at det ikke er psykologens opgave at træffe afgørelse i sagen, og at erklæringens sammenfattende vurdering og konklusion ikke må fremstå ̊

20

som en afgørelse. Erklæringen må som udgangspunkt heller ikke munde ud i anbefalinger om iværksættelse af konkrete foranstaltninger over for barnet og/eller forældrene, herunder anbefaling om anbringelse barndom-men ud. Som undersøgende psykologer bør vi således undlade mere defi-nitive konklusioner på, hvad den samlede afvejede vurdering kan føre til af mulige relevante foranstaltninger, medmindre der direkte er bedt om dette i undersøgelsens opdrag. Med det sagt, så fremgår det af forældrekompe-tenceundersøgelsen og prognosevurderingen, at begge forældre sandsyn-ligvis vil fremstå med massive udfordringer forbundet til essentielle aspek-ter af forældreskabet på både kort og lang sigt. Samtidigt vurderes det, at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) fremstår med et varigt og væsentligt nedsat funktions-niveau. Det vurderes, at deres vanskeligheder udgør en samlet mængde af risikofaktorer, som ej kan opgøres af de beskyttende faktorer, som fremtræ-der hos dem. Det vurderes deraf samlet, at det er sandsynligt, at omsorgen, trivslen, kontinuiteten og stabiliteten for det kommende barn sandsynligvis ej vil kunne sikres af dem på hverken for nuværende eller i et fremtidigt perspektiv. I dette kan læses en sandsynliggørelse af, at forældrene ej ville kunne varetage omsorgen for barnet på hverken kort eller længere sigt jf.

prognosevurderingen i erklæringen.

I undersøgelsen fremgår det, at selv kortere ophold hos Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) er skadeligt, men vurderes det, at ophold på fx 1-1½ måned på en familieinstitution med præmissen om, at der altid er personale omkring barnet, i dets vågne timer og at støtten er kompense-rende, om dette tillige er skadeligt for barnet?

-  Som det fremgår af erklæringens side 52 under prognosevurderingen, fremstår Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) med et varigt og væsentligt nedsat funktions-niveau, og det beskrives, at det med en vis sandsynlighed kan godtgøres, at det vil være både psykisk og fysisk skadeligt for det kommende barn, hvis det skal have selv kortere ophold hos dem. Adspurgt specifikt ift. ovenstå-ende spørgsmål vurderes det ud fra forældrekompetenceundersøgelsen og prognosevurderingen, at selv kortere ophold på en familieinstitution, selvom der er kompenserende støtte i størstedelen af tiden, sandsynligvis vil være skadeligt for det kommende barn.

Kan det sandsynliggøres, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) hverken nu eller på sigt, er i stand til at varetage omsorgen for barnet og kan det sandsynliggøres at de varigt er uden forældreev-ner?

-  Af erklæringens side 52 under prognosevurderingen fremgår det, at det er vores vurdering, at det er sandsynligt, at omsorgen, trivslen, kontinuiteten og stabiliteten for barnet sandsynligvis ej vil kunne sikres af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) hverken for nuværende eller i et fremtidigt perspektiv. Det kan der-for læses ud af dette, at det kan sandsynliggøres, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) hverken nu eller på sigt er i stand til at varetage omsorgen for barnet.

-  Af erklæringens side 52 under prognosevurderingen fremgår det yder-mere, at det er vores vurdering, at begge forældre sandsynligvis vil fremstå

21

med massive udfordringer forbundet til essentielle aspekter af forældreska-bet på både kort og langt sigt, og at de fremstår med et varigt og væsentligt nedsat funktionsniveau. Det kan derfor læses ud af dette, at forældrene sandsynligvis vil være varigt uden tilstrækkelige forældreevner – selv med støtte og behandling.

… ”

Af ”Samspilsvurdering mellem Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) ift. deres Barn” af 18. januar 2024 fremgår følgende:

”…

3.0 Samlet vurdering

I det følgende besvares spørgsmålene i Kommunes opdrag. Det var et ønske, at følgende spørgsmål blev afdækket:

•  Samspilsobservationer mellem Barn og Klager (Biologisk mor) samt Barn og Klager (Biologisk far) i forhold til deres evner til at imødekomme, se og handle relevant på Barns behov under samværene.

•  Samspillet mellem Barn, Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) i samværene undersøges med henblik på at afdække kvaliteten af samspillet.

•  Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s ressourcer og udfordringer i samspillet med Barn afdækkes.

•  Kommune anmoder om at vurdering i forbindelse med samspilsobservationerne sammenholdes med den allerede udarbejdede forældrekompetenceundersøgelse og prognosevurdering.

Der er foretaget tre samspilsobservationer af Barn og hendes forældre. Barn var ved første observation 5 uger gammel og ved sidste observation 3 måneder gam-mel. Observationerne er foretaget i forbindelse med det støttede samvær i plejefa-miliens hjem med tilstedeværelse af plejemor, samværskonsulent og ut.

Det vurderes, at både Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) udviser glæde og kærlighed over for deres datter. De ses med lyst til at være sammen med hende. De har ydermere væ-ret mødestabile og mødt rettidigt op til aftalerne og indgået med venlighed over for plejemor og samværskonsulent. Dog er der set tegn på frustration og fjendtlig-hed hos forældrene, når de under samværene har fortalt om forskellige konflikter med familiemedlemmer og naboer. Forældrene har talt om konflikterne, når Barn sov, men efterlader ikke desto mindre indtryk af nogle forældre, som i samværene har svært ved at afgrænse sig og holde fokus på Barn i samværene samt at skærme hende fra utrygge fortællinger.

I forhold til Klager (Biologisk far) ses det, at han taler til Barn med en vis variation i sin stemme-føring og med en vis evne til at udvise vitalitet i samspillet med hende. Han ses dog også noget gentagelsespræget i sine initiativer, hvilket bevirker, at samspillet fremstår stillestående og fattigt. Han fremtræder med en overvejende nedsat sensi-tivitet i forhold til at aflæse hendes signaler og med en nedsat emotionel afstem-ning i sine responser på Barns signaler.

Endvidere vurderes det, at Klager (Biologisk far) på trods af kærlige intentioner og forsøg på nænsomhed ses holde Barn i for både hende og ham akavede positioner, ligesom

22

han kun i begrænset omfang selvstændigt justerer sin position og støtte af Barn. Det er ligeledes indtrykket, at Klager (Biologisk far) har svært ved at justere sit fysiske greb alene på baggrund af verbal vejledning, og at han giver indtryk af, at han har svært ved selv at fornemme egen kropslige position og eget kropslige ubehag, li-gesom han ses med manglende intuitiv fornemmelse for Barns ubehag og mang-lende støtte. Det vurderes dog at være en ressource, at Klager (Biologisk far) tager imod samvær-skonsulentens vejledning, selvom han ikke fra gang til gang ses udvikle evnerne til at kunne bruge vejledningen selvstændigt. Klager (Biologisk far) vurderes samlet set med manglende intuitiv fornemmelse og utilstrækkelige evner til selvstændigt at fysisk håndtere Barn, som ligger udover det forventede for et nyt forældreskab. Yder-mere vurderes Klager (Biologisk far) med utilstrækkelig evne til at verbalisere og organisere Barns oplevelse og forståelse af verden. På trods af at det meget tydeligt kommuni-keres fra samværskonsulent og plejemor, at Barn lukker ned i kontakten, og at kontakten bliver for meget for hende, ses han komme til at bidrage til overstimule-ring af Barn i kontakten, når hun er hos Klager (Biologisk mor). Klager (Biologisk far) vurderes at foretage flere fejlfortolkninger af Barns signaler undervejs i samspillet, og han ses med en begrænset nysgerrighed i forhold til hendes mentale, indre tilstande. Han ses ikke sætte ord på hendes mentale tilstande i tilstrækkelig grad og fremstår særdeles ud-fordret med hensyn til at forholde sig mentaliserende i forhold til Barn. Der ses tegn på mentaliseringssvigt og negativitet rettet mod Barn, når Klager (Biologisk far) italesætter, at Barn skaber sig for at få opmærksomhed, når hun udviser utilpashed. Klager (Biologisk far) udviser tegn på begrænset evne til at reflektere over samspillet med Barn. Han ses gentage, at det er godt, at Barn passer på sig selv ved at lukke ned uden at formå at reflektere eller udvise nysgerrighed over, hvad han selv kan gøre anderledes for, at Barn ikke er nødsaget til at gøre dette. Han ses ydermere konkret tænkende, når han fx udviser opposition over for, at Barn skal pusle, hvis hun ikke har haft afføring. Her ses han med fokus på det konkrete frem for at se puslesituationen som en mulighed for at skabe kontakt og en rar stund med Barn, ligesom han ikke fornemmer, at det at blive svøbt i en dyne kan have andre formål end varme. Klager (Biologisk far) ses i flere sekvenser værende usikker og tøvende i forhold til tydeligt at kom-munikere egne behov eller bede om hjælp, ligesom han er udfordret med hensyn til at omsætte verbal vejledning og har brug for, at samværskonsulenten fysisk po-sitionerer ham relevant.

Klager (Biologisk mor) fremtræder i samværene med tydelig glæde ved at være i kontakt med sin datter. Hun ses positionere datteren, så der er mulig for kontakt, og hun frem-træder kærlig over for Barn. Hun taler med blid stemme, aer datteren og er i stand til at lave nogle positionsskift, hvor hun varierer sin måde at holde Barn på. Hun ses med enkelte passiviserende strategier til regulering af Barn. Der ses nogle mø-deøjeblikke mellem Klager (Biologisk mor) og Barn, hvor der er øjenkontakt, smil og pludren, men generelt fremtræder Klager (Biologisk mor) gentagelsespræget og ensformig i sine initiati-ver og verbaliseringer til Barn, som dog er kærlige og uden fjendtlighed. Hun ses udfordret med hensyn til at skabe en synkroniseret og afstemt kontakt til Barn, idet hendes svar på Barns kontakthenvendelser er vage og ensformige, hvormed hun ikke formår at udvikle kontakten og stimulere Barn på tilstrækkelig vis, og Barn ses bære samspillet i flere sekvenser. Klager (Biologisk mor) får ikke, på trods af at samværskonsulenten vejleder hende til at skabe pause i kontakten, gjort dette, og det ses, at Barn overstimuleres, og at Klager (Biologisk mor) fremtræder med udfordringer med hensyn til at finde en balance mellem at indgå i kontakt med Barn på den ene side, men også at undgå at kontakten bliver så intens og konstant, at Barn lukker ned. Klager (Biologisk mor) fremtræder i begrænset grad i stand til at spejle Barn følelsesmæssigt på en markeret og kongruent måde, og hun ses i begrænset grad at kunne sætte ord på

23

Barns oplevelser, ligesom hun ikke får forberedt Barn verbalt på egne initiativer. Når Barn udtrykker negativ affekt, ses Klager (Biologisk mor) usikker og undrende, og hun fremtræder med et begrænset repertoire af strategier til at trøste og regulere. Yder-mere ses hun med flere fejlfortolkninger af Barns signaler, hvor der er tegn på sammenblanding af egne og datterens følelser. Hun vurderes at fremstå nedsat sensitivitet og evne til mentalisering i samspillet med datteren.

Barn fremstår med usikkerhed i sin fysiske håndtering af Barn, hvilket samtidig vurderes at overstige den indledende usikkerhed, som naturligt kan forventes i nyt forældreskab. Hun har således svært ved at støtte Barn på en udviklingstilpasset måde, og hun formår ikke at afkode, når Barn tydeligt er ustøttet og har et ding-lende hoved.

Det er en ressource hos Klager (Biologisk mor), at hun ses venlig over for samværskonsulenten og ikke aktivt afvisende over for støtten. Hun ses i nogle sekvenser følge den kon-krete vejledning, men ikke selvstændigt videreudvikle eller omsætte vejledningen til andre aspekter af samspillet. I andre sekvenser ses hun ikke i stand til at om-sætte vejledningen i tilstrækkelig grad.   

Samlet ses begge forældre med stor kærlighed og gode intentioner i forhold til de-res datter. Dog fremtræder de begge på trods af støtte og vejledning fra samværs-konsulenten med store udfordringer med hensyn til at se, imødekomme og handle relevant på deres datters behov i samværene - dette i en grad, som gør, at Barn ud-viser tydelige tegn på at blive dysreguleret og overstimuleret samt at reagere med nedlukning. Samlet set vurderes Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) trods kærlige intentioner at fremstå med utilstrækkelige evner til selvstændigt at kunne trøste, regulere og yde den emotionelle omsorg og regulering, som Barn har brug for, og de ses med store udfordringer i forhold til at forholde sig mentaliserende, responsive, regulerende og stimulerende i samspillet med datteren. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s vanskeligheder vurderes samtidigt at overstige den forventelige usikkerhed i et nyt forældreskab -også når der tages forbehold for, at de har et begrænset hverdagskendskab og – samspil med hende grundet anbringelsen.

Af forældrekompetenceundersøgelsen fra d. 13.09.23 blev det i prognosevurderin-gen vurderet, at begge forældre sandsynligvis ville fremstå med massive udfor-dringer forbundet til essentielle aspekter af forældreskabet på både kort og lang sigt. Samtidigt blev det vurderet, at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) fremstod med et varigt og væsentligt nedsat funktionsniveau, og at det med en vis sandsynlighed kunne godtgøres, at det ville være både psykisk og fysisk skadeligt for det på daværende tidspunkt ufødte barn, hvis det skulle have selv kortere ophold hos dem. Når ovenstående samspilsvurdering sammenholdes med vurderingerne for forældre-kompetenceundersøgelsen, vurderes det, at der er god overensstemmelse mellem de tidligere beskrevne risikofaktorer og de risikofaktorer og udfordringer, som fremkommer af observationerne mellem Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ift. Barn i det kon-krete samspil. Selvom begge forældre ses med stor kærlighed og gode intentioner ift. Barn fremkommer der så betydelige mængder af risikofaktorer og udfordrin-ger i deres ageren ift. Barn samt i deres refleksioner om hende, hvilket medvirker til at underbygge de samlede vurderinger i forældrekompetenceundersøgelse. Det er dermed fortsat vurderingen, at det er sandsynligt, at omsorgen, trivslen, konti-

24

nuiteten og stabiliteten sandsynligvis ej vil kunne sikres af dem hverken for nuvæ-rende eller i et fremtidigt perspektiv, ligesom der også ses betydelige tegn på, at kontakten mellem dem og Barn er skadeligt for Barns udvikling og trivsel.

3.1 Gennemgang af erklæring

Gennemgang af erklæring med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)

Dato: D. 17.01.24

Deltagere: Forældrene og ut ( Udeladt og Udeladt)

Forældrene er blevet tilbudt fysisk tilbagemelding, men mødet er afholdt online over TEAMS efter ønske fra forældrene.

Erklæringen gennemgås for at give Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) viden om det billede, som ut har dannet af sig af dem, og den vurdering ut på den baggrund har foretaget.   Endvidere har gennemgangen haft til formål, at faktuelle fejl eller graverende mis-forståelser kan rettes.

Forældrene har følgende kommentarer:

Klager (Biologisk far) kommenterer, at alt, der beskrives, at han og Klager (Biologisk mor) ikke kan, ville de kunne have lært på et mor-barn-hjem.

Klager (Biologisk far) kommenterer også, at de kun har fået ros fra samværskonsulenten og mest også ros fra plejemor.

Klager (Biologisk far) kommenterer, at man ikke kan nå at lære sin datter at kende en gang om måneden på en time. Hvis de havde været på mor-barn-hjem kunne de have lært hende at kende.

… ”

Forklaringer

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har afgivet forklaring.

Klager (Biologisk far) har forklaret blandt andet, at han er 30 år gammel.

Han arbejder med Arbejdsopgaver. Han har ikke noget misbrug af euforiserende stoffer eller alkohol. Hans netværk består blandt an-det af mor, lillebror, søster, Klager (Biologisk mor) og hendes kæreste Person 3. Han har ikke haft en svær og hård barndom. Han kan ikke genkende de negative ting, der står om ham i forældrekompetenceundersøgelsen. Han har altid været i ar-bejde, og der har altid været tale om fast arbejde 37 timer om ugen. Der har væ-ret enkelte afvigelser i forhold til, hvis der har været tale om sæsonarbejde. Han kan ikke genkende det, der står i forældrekompetenceundersøgelsen, om at han skulle have svært ved at overskue en hverdag. Han kan godt overskue en hver-dag. Han har som sagt altid haft fuldtidsarbejde, og han elsker at lave mad. Han har ikke lav impulskontrol, og han har ikke svært ved at styre sit temperament.   

25

Myndighederne kom forbi i hans og Klager (Biologisk mor)s tidligere hjem, som de var enige om, ikke var stort nok til Barn. Den nye bolig var passende stor. Der var også gjort klar i den nye bolig til Barn. Der var lavet et værelse klar til hende osv.

Ham og Klager (Biologisk mor) ville gerne have modtaget støtte og vejledning i hjemmet. De ville også gerne have været på et mor-barn-hjem, men de fik aldrig lov til at vise, hvad de kunne som forældre. Barn blev anbragt to timer efter fødslen. De havde forinden da kun fået ros. Myndighederne forsøgte ikke at afhjælpe for-holdene i hjemmet først. Barn fylder 1 år på lørdag. Han har haft samvær med Barn en time hver fjerde uge. Efter at Barn er låst op fra hoften og op til nakken, er hun også ”låst op” i forhold til ham. Samværene har også været udviklende for ham. Der har været fire samvær, efter at Barn er blevet låst op. De fire samvær er ikke blevet beskrevet i undersøgelserne. Hvis Barn bliver bortadop-teret, vil det ødelægge ham indvendigt. Hans tanker er hos hende.

Klager (Biologisk mor) har forklaret, at hun er 27 år, og hun går hjemme pt. Hun lider af angst og depression på grund af det med Barn. Hvis Barn ikke var blevet taget fra hende, så havde hun været klar til en uddannelse, f.eks. som mekaniker. Hendes medicin er begyndt at virke mindre. Hun indtager 100 mg. Hun bor i en 109 kvm. stor lejlighed i By med kæresten Person 3. Hun har et godt forhold til Klager (Biologisk far). Det gik galt mellem hende og Klager (Biologisk far), fordi Barn blev fjernet fra hjemmet. Det var så hårdt for hende og Klager (Biologisk far). Klager (Biologisk far) er en pis-sesød gut, og når hun har været presset, har han været der for hende. Han er ikke aggressiv og vred. Han kan godt styre sin hverdag. Hun har ikke noget misbrug af euforiserende stoffer eller alkohol. Hendes barndom var hård, men hun tænker ikke over det mere. Det er noget, hun har bearbejdet. Det fik hun bearbejdet, da hun var ung.

Forældrekompetenceundersøgelsen er fra den 13. september 2023, og den er ikke opdateret efter fødslen. Hun har ikke en lav stresstærskel, som der står i forældrekompetenceundersøgelsen af den 13. september 2023. Hun har altid kunnet klare sig selv, stået op, handlet ind og lavet mad. Hun har udviklings-potentiale. Hun har også passet på sin lillesøster, og hun kan både mentalisere og tage ansvar. Både hende og Klager (Biologisk far) vidste godt, at de ikke kunne bo med Barn i deres første lille lejlighed. Det havde været Klager (Biologisk far)s ungkarlelejlighed, som hun var flyttet ind i, og det var ikke meningen, at de skulle bo der med et lille barn. Der var tale om en midlertidig bolig for dem. Hun har fået at vide, at hun sagtens kan udvikle sig. Det er også uforståeligt, at hun ikke har fået chan-cen på et mor-barn-hjem. Hun havde også købt tingene til Barn forinden. Hun havde blandt andet indkøbt en barnevogn, puslebord, vugge osv., alt til Barn.   

Hun vil gerne modtage familiebehandling. Hun føler ikke, at hun har fået lov til at vise, hvad det er, hun kan med hensyn til Barn. Barn har været låst fra hoften og op. Efter at hun er blevet løsnet, er hun mere til stede. Samværskonsulenten har sagt, at det er, fordi Barn har været låst i hofte og ryg, at Barn har reageret,

26

som hun gjorde, over for afhørte og Klager (Biologisk far). Det var efter den 11. januar 2024, at Barn ”låste op” . De sidste fire samvær har hun opfattet som positive, og der har været udvikling i de sidste fire samvær. Hun har ikke fået nogen samværsrap-porter for de sidste fire samvær. Det vil knuse hendes liv, hvis Barn bliver bortadopteret.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af adoptionslovens § 9, stk. 2, at selvom forældrene ikke vil give samtykke efter § 7, stk. 1, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Adoption kan meddeles efter stk. 2, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, i barnets lov er opfyldt, og det er sandsynlig-gjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets op-vækst vil være bedst for barnet.

Barn er født Dato (2023). Retten i Nykøbing Falster stadfæstede ved dom af 20. august 2024 Ankestyrelsens afgørelse om, at der var et akut behov for at anbringe Barn uden for hjemmet den Dato 2023, og at Barn skulle være anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 (nu § 47, stk. 1, nr. 1, i barnets lov) med en genbehandlingsfrist på 3 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse. På baggrund af forældrekompetence-undersøgelse og prognosevurdering af 13. september 2023, uddybende svar vedrørende forældrekompetenceundersøgelsen af 14. september 2023 og sam-spilsvurdering mellem Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) i forhold til Barn af 18. januar 2024 finder retten, at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at adoption af hensyn til kontinuite-ten og stabiliteten i Barns opvækst vil være bedst for Barn, jf. adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2.   

THI KENDES FOR RET:  

Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af den 6. maj 2024, så Barn, født Dato (2023), frigives til adoption.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

27

Publiceret til portalen d. 01-10-2024 kl. 13:00

Modtagere: Klager Klager (Biologisk mor), Advokat (L) Bendte Vassard, Modpart Ankestyrelsen, Advokat Mia Søgaard, Klager Klager (Biologisk far)