Dom
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 17. september 2025
Rettens nr. 8-491/2025
Politiets nr. 4200-76317-00007-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato 1 1985,
Tiltalte 2
født Dato 2 1995,
Tiltalte 3
født Dato 3 1999 og
Tiltalte 4
født Dato 4 2004
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 18. februar 2025.
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er tiltalt for overtrædelse af
1-2.
Tiltalte 4
straffelovens § 244, stk. 1, og § 266, stk. 1, vold og trusler, ved den 29. ju-li 2023 ca. kl. 16.15 uden for og på Adresse 1, i By 1 og i forening og efter aftale eller fælles forståelse med en pt. u-kendt medgerningsmand at have tildelt Forurettede 1 flere slag i hovedet, herunder et slag som medførte, at Forurettede 1 væltede omkuld og derefter slag mens Forurettede 1 lå ned, ligesom de truede Forurettede 1, idet de udtalte: ”vi sprætter dig op og tager en kniv med næste gang, vi ser dig hernede” , eller lignende, hvil-ket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller vel-færd
3.
(udgår)
4.
Alle de tiltalte
Std 75274
side 2
straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 5. maj 2024 forud for ca. kl. 17.30, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse uberettiget at have skaffet sig adgang til Forurettede 2's adresse Adresse 2 i By 2, og derfra stjålet et pas, en papkasse med cigaretter samt 86 gram hash
5.
Alle de tiltalte
straffelovens § 244, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde for så vidt angår Tiltalte 2 og Tiltalte 1, ved den 5. maj 2024 forud for ca. kl. 17.30, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse på Bodega 1 på Adresse 3 i By 2 at have tildelt Forurettede 2 et slag med flad hånd
6-7.
Alle de tiltalte
straffelovens § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. til dels § 247, stk. 1, og straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særligt skærpende omstændigheder og i gentagelsestil-fælde for så vidt angår Tiltalte 2 og Tiltalte 1 samt ulovlig indtrængen,
ved den 5. maj 2024 forud for ca. kl. 17.30, i forening efter forudgående af-tale eller fælles forståelse uberettiget at have skaffet sig adgang til Forurettede 2's bopæl på Adresse 2 i By 2, hvorefter de tiltalte slog Forurettede 2 i hovedet med knyttede hænder adskillige gange, hvorved Forurettede 2 gentagne gange faldt ned på gulvet, hvor de tiltalte adskil-lige gange sparkede og trampede Forurettede 2 i hovedet og på kroppen, ligesom de tiltalte urinerede på Forurettede 2 og sagde, at Forurettede 2 skulle kigge på dem, når de slog ham, ligesom de løftede Forurettede 2 op på et bord, hvor de tildelte ham slag med knyttede hænder på kroppen og i hovedet, alt hvorved Forurettede 2 mistede bevidstheden, ligesom Forurettede 2 pådrog sig betydelig skade på legeme og helbred, idet Forurettede 2 herved pådrog sig behandlings-krævende skader i form af brud på højre underkæbe, brud på venstre overkæ-be, brud i næsen og brud på 7. og 8. ribben
8.
Alle de tiltalte
straffelovens § 123, stk. 2, jf. stk. 1, vidnetrusler, ved den 5. maj 2024 forud for ca. kl. 17.30 på Adresse 2 By 2, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forbindelse med den i forhold 6-7 beskrevne voldsudøvelse, at have truet Forurettede 2 i anled-ning af Forurettede 2's forventede forklaring til politiet eller i retten, idet én af de tiltalte udtalte: "hvis du ringer, slår vi dig ihjel" eller lignende, hvorefter de øvrige tiltalte tilsluttede sig truslen ved at spørge om Forurettede 2 have forstået
side 3
det, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd
9.
Alle de tiltalte
straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 5. maj 2024 forud for kl. 18.00, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse uberettiget at have skaffet sig adgang til Forurettede 3's bopæl, Adresse 4., i By 2, og stjålet en skærm og stationær computer til en ukendt værdi
10.
Tiltalte 4
knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved den 5. maj 2024 ca. kl. 18.00 på Ebeltoft-vej i By 3 samt forud herfor i forbindelse med det i forhold 4-9 passerede, som tidligere straffet for overtrædelse af knivloven, under skærpende om-stændigheder, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet en kniv
11.
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 5. maj 2024 ca. kl. 19.10 på Ridderstræde 1 i Aarhus at have været i besiddelse af 0,44 gram kokain til eget brug.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 4 i forhold 1-2 frifindes for den del af tiltalen, som angår overtrædelse af straffe-lovens § 266, stk. 1.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 3 frifindes i forhold 8.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 skal idømmes forvaring.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal idømmes fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv hos Tiltalte 4 (forhold 10) og af 0,44 gram kokain hos Tiltalte 1 (forhold 11), jf. straffelovens § 75, stk. 2.
side 4
Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i 4, 5, 9 og 11. Han har erkendt sig delvis skyldig i forhold 6-7. Han har nægtet sig skyldig i forhold 8.
Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i forhold 4. Han har nægtet sig skyldig i forhold 5 og 8. Han har erkendt sig delvis skyldig i forhold 6-7 og 9.
Tiltalte 3 har erkendt sig skyldig i forhold 4. Han har i øvrigt nægtet sig skyldig.
Tiltalte 4 har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1-2. Han har erkendt sig skyldig i forhold 4, 9 og 10. Han har nægtet sig skyldig i forhold 5, 6-7 og 8.
Forurettede 2 har taget forbehold om erstatning.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 og af vidnerne Forurettede 2, politiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2, politiassistent Vidne 3, Forurettede 3 og Vidne 4. Tiltalte 3 har ikke ønsket at afgive forklaring under hovedforhandlingen.
Tiltalte 4Tiltalte 4 har om forhold 4-8 forklaret, at han kender Tiltalte 1 fra den lokale bodega og miljøet i og omkring By 1. I maj 2024 havde han kendt Tiltalte 1 i ca. et halvt år. Han vil beskrive dem som be-kendte. Han har kendt Tiltalte 2, siden de gik på Skole i Grenå. Det er 6-7 år siden. De er gode venner. Han har kendt Tiltalte 3 lige så læn-ge, som han har kendt Tiltalte 1. De er bekendte. Han kender ikke Forurettede 2. Forud for maj 2024 vidste han slet ikke, hvem Forurettede 2 var. Forurettede 2 er i lokalsamfundet, og det virkede til, at mange kendte ham. Han kan ikke svare på, om nogle af de medtiltalte kendte Forurettede 2. Han kender ikke Vidne 4.
Den 5. maj 2024 var han sammen med alle de medtiltalte. Han husker ikke, hvornår de mødtes. Det var nok omkring kl. 12. De startede på Bodega 2 i By 1. Han husker ikke, hvem der kom hvornår, men til sidst var de der alle fire. I løbet af dagen tog de videre til andre bodegaer, men han husker ikke hvilke. Han var meget påvirket. Han havde taget kokain og an-dre stoffer i løbet af dagen. De var alle fire med til at begå indbrud hos Forurettede 2. Han husker ikke, hvornår på dagen det skete. Han tror, de gjorde det, fordi der havde været nogle forudgående problemer. Det var ikke noget, han hav-de været involveret i. De gik ind gennem hoveddøren, som var ulåst. Han husker ikke, om de tog noget. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 850, 2.
side 5
afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan til politiet. Der blev nok stjålet nogle genstande, men han husker ikke hvilke. Han tror, de kørte fra stedet bagefter. Han husker ikke, hvor de kørte hen. De begik også indbrud hos Forurettede 3 den dag. Han husker ikke hvornår. Han har svært ved at huske rækkefølgen af dét, der skete den dag. Det var ham, Tiltalte 2 og Tiltalte 1, der brød ind i Forurettede 3's lejlighed. Han husker ikke, hvor Tiltalte 3 var henne. De sparkede døren ind. Der var en hund i lejligheden, men derudover var der ingen hjemme. De tog en compu-ter og en skærm. Kort tid efter blev de anholdt. Han tror, at han på et tids-punkt i løbet af dagen var på Bodega 1, hvor han købte en enkelt gen-stand. Han var sammen med nogle af de andre. Han ved ikke, om Forurettede 2 var på Bodega 1, for han kendte ham ikke. De var kun på Bodega 1 i meget kort tid. Bag-efter gik han tilbage til bilen. De kørte i en Peugeot. De andre kom på et tids-punkt også tilbage til bilen, og de kørte videre. Han var ikke inde hos Forurettede 2, efter de havde begået indbrud hos ham. Så vidt han ved, var der ingen af de andre, der talte med Forurettede 2 på Bodega 1. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 851, 2. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret som anført til politiet. Hvis han har forklaret sådan, så var det sådan, det fo-regik. Foreholdt samme rapport, 3. afsnit, har han bekræftet, at han har for-klaret som anført til politiet. Det er lidt sløret for ham, men det må være fo-regået, som han forklarede politiet. Forurettede 2's hus lå tæt på Bodega 1, og det må væ-re dét hus, han har forklaret om. De var hos Forurettede 2 i 5 - højst 10 minutter. Da de kom ud igen, kørte de derfra. Han husker ikke, om de talte om, hvad de havde lavet hos Forurettede 2. De blev anholdt i By 3. De kørte alle fire i bilen sam-men. Foreholdt afhøringsrapport, side 851, nederste afsnit, har han bekræf-tet, at han har forklaret som anført til politiet. De sagde til politiet, at Forurettede 2 var sprunget på dem, men de fortalte ingen detaljer om slåskampen.
Tiltalte har om forhold 1-2 forklaret, at han var på Adresse 1 i By 1 den pågældende dag. Adressen tilhører hans eks-kæreste, Person 1. Forurettede 1 var til stede, og han havde åbenbart også været kæreste med Person 1. Han forstod ikke, hvad der foregik. Han og Forurettede 1 kom op at diskutere, og han gav Forurettede 1 tre lussinger. Forurettede 1 væltede, og derefter gav han ham et enkelt slag mere. Han gav Forurettede 1 tre lussinger i alt. Han sagde ikke noget imens. Han sagde ikke noget i retning af, at han ville sprætte Forurettede 1 op. Han var alene om det.
Tiltalte har om forhold 10 forklaret, at han havde en kniv på sig, da han blev anholdt. Det var en kniv, han brugte til at barbere sig med. Han havde glemt, at kniven lå i hans lomme.
Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at han ikke har besøgt hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 3 privat. Han og Tiltalte 2 har på et tidspunkt boet sammen. De var alle fire inde i Forurettede 2's hus i forbindelse med indbruddet. De gik rundt i hele huset. De tog ikke skoene af, inden de gik ind. Han lagde ikke mærke til, om der lå noget på gulvet i huset. Da de andre kom tilbage til bilen, var der helt sikkert fysisk kontakt mellem dem. De giver hinanden hånd, klapper
side 6
hinanden på skulderen og lignende mange gange om dagen.
Tiltalte 1Tiltalte 1 har forklaret, at det passer meget godt, at han og Tiltalte 4 havde kendt hinanden i et halvt års tid i maj 2024. Han kender Tiltalte 2 fra lokalområdet. Tiltalte 3 er hans bedste kamme-rat. De lærte hinanden at kende gennem hans kæreste, Person 2. Han har kendt Forurettede 2 i rigtig mange år. Han kom meget hos Forurettede 2, da han var yngre. Han blev på et tidspunkt uvenner med Forurettede 2, fordi der gik rygter om, at Forurettede 2 forærede hash og smuglersmøger til børn. Han tog over til Forurettede 2 og konfronterede ham med det. De var gode venner, da han tog derfra, men senere ændrede det sig, fordi Forurettede 2 fik Forurettede 3 til at true ham. Han kender Vidne 4, men de er ikke venner. Hun har Kro, hvor han og hans venner er kommet meget.
Tiltalte har om forhold 4-9 forklaret, at han den 5. maj 2024 var sammen med Tiltalte 3. De satte flag op til en konfirmation, og derefter kørte de ud for at drikke øl. Han blev meget beruset. Når han drikker, kan han godt finde på at tage kokain. De tog hen til Forurettede 2's hus, hvor de begik indbrud. Han var sammen med Tiltalte 4 og Tiltalte 2. Han husker ikke, om Tiltalte 3 var med. De tog noget hash og nogle smuglersmøger, som var dét, Forurettede 2 gav til børn. Han må også have taget et pas, for det havde han på sig ved anholdelsen. Bag-efter tog han hen til Bodega 1 og fortalte Forurettede 2, at de havde lavet ind-brud i hans hus. Forurettede 2 blev stiktosset, og der blev noget skubberi mellem dem. Han gav Forurettede 2 en lussing. Forurettede 2's hus ligger lige ved siden af Bodega 1. De kom ind i Forurettede 2's hus via døren, som var ulåst. De kørte alle fire fra Bodega 1 og hen til Forurettede 3, hvor de sparkede døren ind. Han tog ikke noget fra lejlighe-den. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 846, 1. afsnit, har han forklaret, at han havde læst i papirerne, at der var blevet taget en computer. Det tager ca. 20 minutter at køre fra Bodega 1 og hen til Forurettede 3. De kørte i en Peugeot 207. Han fik et opkald om, at han skulle komme tilbage med Forurettede 2's ting, og derfor kørte de tilbage til Forurettede 2. Tiltalte 3 blev sat af ved vejen 20-25 meter fra Forurettede 2's hus. Han husker ikke, om Tiltalte 4 var med hele vejen ned til Forurettede 2's hus. Fra vejen kunne de se, at Forurettede 2 stod ude i gårdspladsen. Han kom op at skændes med Forurettede 2. Han husker ikke, om han gav Forurettede 2 en lussing uden for huset. Han trak Forurettede 2 ind i huset, gav ham nogle lussinger og kastede ham hen ad gulvet. Han samlede Forurettede 2 op og lagde ham på et bord. Tiltalte 2 slog Forurettede 2 i hovedet, mens han lå på bordet. Han gav selv Forurettede 2 3-4 lussinger i hovedet. Han husker ikke, hvor mange gange Tiltalte 2 slog Forurettede 2. Han tror, at Forurettede 2 kom til skade, da han kastede ham hen ad gulvet. De hverken sparkede eller trampede på Forurettede 2. De gjorde ikke andet end at slå. Forurettede 2 lå på et bord, og han var hele tiden ved bevidsthed. Han forlod huset først, og Tiltalte 2 kom li-ge efter. Forurettede 2 blev ikke slået, mens han lå ned på gulvet. Han tog fat i Forurettede 2 og lagde ham op på bordet. Forurettede 2 lå eller sad med kroppen på bordet og be-nene hængende ned mod gulvet. Forurettede 2 slog også ham nogle gange. Som han husker det, var det Forurettede 2, der startede med at slå ham ude i gården. Forurettede 2 var meget vred over, at de havde lavet indbrud hos ham. Han er helt sikker på, at hverken han eller andre urinerede på Forurettede 2. Det kunne han aldrig finde på. Fo-
side 7
reholdt foto, fil 2, side 286, har han forklaret, at skaden på ryggen måske op-stod, da han kastede Forurettede 2 hen ad gulvet. Forurettede 2 gled med hovedet først og ramte bl.a. nogle stole. Forurettede 2 rullede rundt undervejs. Han vil tro, at han og Tiltalte 2 var i huset i 3-4 minutter. Det var ikke meningen, at det skulle ende så voldsomt, og det er han meget ked af. Han tror, det skyldtes fuldskab og dumhed. Det var kulminationen på en lang forhistorie med trusler og andet. Det skulle aldrig være sket. Han kan ikke svare på, hvor hårdt de slog. Ud fra Forurettede 2's skader må det have været hårdt. Foreholdt personundersøgelse, fil 2, side 293, har han forklaret, at skaderne kan være opstået, da Forurettede 2 blev kastet hen ad gulvet. Han kan ikke svare på, om nogle af skaderne skyldtes slag. De sagde til Forurettede 2, at han skulle stoppe dét, han havde gang i, men de truede ham ikke. Der var ingen af dem, der truede med at slå Forurettede 2 ihjel. Da de kom ud fra huset, kørte de væk fra Forurettede 2's hus. Tiltalte 4 stod ved bilen, og Tiltalte 3 kom gående fra den anden side af vejen. De kørte mod By 3, hvor han bor. De blev anholdt på vejen. Foreholdt foto, fil 2, side 437, har han forklaret, at han ikke har set sin telefon siden anholdelsen.
Tiltalte har om forhold 11 forklaret, at han havde kokain på sig, da han blev anholdt. Det kan godt passe, at der var ca. 0,44 gram. Det var til eget brug.
Adspurgt af sin forsvarer har han forklaret, at han begik indbruddet hos Forurettede 2 for at tage de ting, som Forurettede 2 solgte til børn. Han tror, at de bagefter tog hen til Forurettede 3 for at se, om Forurettede 3 var hjemme. I deres bil blev der fun-det en skærm og en computer, der tilhørte Forurettede 3, og han erkender der-for, at de må have stjålet det. Da de forlod Forurettede 2's hus, gik Tiltalte 2 lige bag ham.
Adspurgt af advokat Philip Møller har han forklaret, at de sagde til Forurettede 2, at han skulle stoppe med at sende Forurettede 3 efter dem. På et tidspunkt tog Forurettede 3 billeder af hans indkørsel for at påvirke ham, og han har flere gange skrevet om dem på Facebook. Den dag fik de nok af Forurettede 3. Han tror, at Forurettede 2's og Forurettede 3's relation drejer sig om, at Forurettede 3 får stof-fer af Forurettede 2.
Adspurgt af advokat Bjarne Frøberg har han forklaret, at han ikke husker, om Vidne 4 skrev til ham den pågældende dag. Foreholdt rap-port, fil 2, side 241, har han forklaret, at det godt kan være, at det var denne besked, der startede hele situationen. Foreholdt samme rapport, side 244, midt for, har han forklaret, at han ikke husker, om han selv så dette opslag på Facebook, eller om nogen fortalte ham om det.
Tiltalte 2Tiltalte 2 har forklaret, at han er gode venner med alle de medtiltalte. Han har altid kendt til Forurettede 2 fra lo-kalområdet, men han har aldrig snakket med ham. Han har kendt Forurettede 3 i mange år. Forurettede 3 er psykopat. Det seneste, han har oplevet, er, at Forurettede 3 var ved at kvæle hans svigerinde. Han ved, hvem Vidne 4 er, men han har ikke noget med hende at gøre.
side 8
Tiltalte har om forhold 4-9 forklaret, at han den 5. maj 2024 var sammen med de medtiltalte. De mødtes på Bodega 2 ved middagstid. Tiltalte 1's nevø var lige afgået ved døden og skulle begraves den følgende dag. Det var meget hårdt for dem alle. Det var nok derfor, de "gav den ekstra gas". Han tog både hash, kokain, nervemedicin og antipsykotisk medicin den dag. De så, at Forurettede 2 var på Bodega 1. De kørte ned til hans hus, hvor de gik ind og tog noget hash og nogle smøger. Forurettede 2 havde truet med, at han ville få Forurettede 3 til at smadre dem. Det var hans personlige problem med Forurettede 2, og det var derfor, han tog med til Forurettede 2's hus. Bagefter gik de hen på Bodega 1 og for-talte Forurettede 2, at de havde lavet indbrud i hans hus. Det var ham, der kontaktede Forurettede 2. Forurettede 2 blev rasende, rejste sig op og truede dem. Tiltalte 1 var der, men han husker ikke, om de andre gik med ind. De tog på et tidspunkt tilbage til Forurettede 2's hus. Han så ikke, hvad der foregik ude i gårdspladsen. Da han kom ind i huset, lå Forurettede 2 på gulvet og svingede med armene. Forurettede 2 rejste sig og be-gyndte at slå ud efter Tiltalte 1. Han så ikke Tiltalte 1 gøre noget. Han gik selv frem og gav Forurettede 2 et hårdt slag. Forurettede 2 blev ved med at komme imod dem og ville slås. Han vil tro, at han slog Forurettede 2 5-10 gange i alt. Det var hårde slag, og til sidst var Forurettede 2 "knockoutet". Han tror ikke, at Forurettede 2 mistede bevidst-heden. Derefter løb de fra huset. De løb lige i hælene på hinanden. Der var ingen af dem, der hverken sparkede eller trampede på Forurettede 2. Det var ikke hans hensigt, at det skulle ske, og at nogen skulle komme til skade. Han valgte at slå Forurettede 2 én gang for at stoppe ham, men da Forurettede 2 blev ved med at komme tilbage og ville slås, valgte han at kæmpe. Der var ingen af dem, der tissede på Forurettede 2. Det kunne de ikke finde på. De tog derhen for at bede Forurettede 2 om at stoppe dét, han havde sat i gang, men de truede ikke Forurettede 2.
Da de kørte fra Forurettede 2, fortsatte de hen til Forurettede 3, hvor de sparkede døren ind. De blev anholdt samme dag.
Adspurgt af sin forsvarer har han forklaret, at han var den mest aktive i vold-sudøvelsen. Han var meget påvirket og reagerede anderledes, end han ellers ville have gjort. Da han sad i arresten, ramte virkeligheden ham. Han har det meget dårlig med, at han har været medvirkende til, at Forurettede 2 kom til skade. Efter hans opfattelse startede konflikten med Forurettede 3, da der var en epi-sode med tiltaltes svigerinde. Det var ca. 14 dage tidligere. Forurettede 2 og Forurettede 3 har en rigtig god relation.
Tiltalte 3Tiltalte 3 har ikke ønsket at udtale sig.
Forurettede 2 har som vidne vedrørende forhold 4-8 forklaret, at han bor Adresse 2 i By 4. Han kendte Tiltalte 1 forud for episoden den 5. maj 2024. Han havde set Tiltalte 2 før, men de havde aldrig snak-ket sammen. De øvrige tiltalte var ukendte for ham. Han har boet i området omkring By 4 i 19 år, og han og Tiltalte 1 har mange fælles venner. Han har ikke tidligere været i konflikt med Tiltalte 1. Den 5. maj 2024 sad han på Bodega 1 i By 4. Han er næsten nabo til bodegaen. Han havde få-et noget at drikke, men han var ikke beruset. Han var ikke påvirket af andet
side 9
end alkohol. Han ryger nogle gange hash, men han havde ikke røget den dag. Han har ikke prøvet andre stoffer, og han har heller ikke haft det i sit hjem. De tiltalte kom ind på bodegaen. Han husker ikke tidspunktet. De kom direk-te hen til baren og fortalte ham, at de havde tømt hans hjem for hash og ciga-retter. Der var ingen fysisk kontakt mellem ham og de tiltalte. Foreholdt af-høringsrapport, fil 2, side 249, 2. afsnit, har han forklaret, at det ikke var en lussing, han fik på bodegaen. Det var bare en markering med to fingre på hans kind. Han kørte hjem fra bodegaen på sin havetraktor. Han nåede halv-vejs ind i sin stue, før de tiltalte pludselig stod i stuen. Han havde ikke opda-get, at de fulgte efter ham. Han fik så mange tæsk, at han ikke kan huske, hvor mange personer, der var kommet ind i stuen. Han husker ikke, om de var to, tre eller fire personer. De sagde, at han ikke skulle ringe til Forurettede 3 mere.
Efter afspilning af vidnets opkald til alarmcentralen har han forklaret, at han dengang havde episoden frisk i hukommelsen. Han har siden prøvet at for-trænge episoden. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 249, 3. afsnit, har han forklaret, at han i dag ikke kan svare på, hvor mange personer, der kom ind i hans hus. Han er i tvivl, om de var tre eller fire. Han tror, at alle perso-nerne slog på ham. Hele flokken var lige gode om det. To personer holdt ham oppe, mens en tredje slog ham i ansigtet. Han kunne ikke selv rejse sig fra gulvet, men han blev holdt oppe og slået igen og igen. Han husker, at han gik i gulvet efter det første slag. Derefter blev han løftet op af to personer -én i hver arm. Han gik nærmest ud, hver gang han blev slået. Han har ikke tal på, hvor mange gange, han blev slået. Han tror, det var mere end 10 gange. Inden de forlod ham, pissede de på ham. Han tror, at de alle var med til det, for han kunne mærke, at der var mere end én stråle. Han blev ramt på krop-pen og i ansigtet, men mest i ansigtet. Han blev også sparket. Mens han lå på gulvet, var der én, der hoppede op i luften og trådte ned på hans knæ. Han husker ikke, om det skete mere end én gang. Hans knæ er ikke kommet til at fungere igen efterfølgende. På et tidspunkt blev han lagt op på et bord. Han blev også slået, mens han lå der. Alle slagene ramte ham i hovedet. Han me-ner ikke, at han blev slået andre steder. De talte ikke om andet end hans på-ståede venskab med Forurettede 3. Han kender ikke Forurettede 3's efternavn. Han kender ham kun som "Kaldenavn". Mens de pissede på ham, sagde de, at han blev slået ihjel, hvis han ringede til politiet. Han var besvimet i et stykke tid, og da han kom til sig selv, ringede han til alarmcentralen. Han ved ikke, hvor lang tid der var gået. Han kender ikke årsagen til overfaldet.
Han vil tro, at bruddene på hans ribben opstod ved spark. Han havde brud på kæben og på næsen. Hans knæ var brækket, men det blev ikke undersøgt nærmere, og der er ikke blevet gjort mere ved det efterfølgende.
Han ved ikke, hvordan personerne kom ind i hans hjem, da de begik indbrud-det. Der manglede hash, cigaretter, et luftgevær og en del håndværktøj. Poli-tiet fandt senere tingene i de tiltaltes bil. De havde også taget hans pas. Det fik han tilbageleveret af politiet sammen med sin telefon.
side 10
Adspurgt af advokat Troels Lind Pedersen har han forklaret, at det var helt i slutningen af forløbet, at de tissede på ham. Han så ikke, at de lynede bukser-ne ned, men han så og mærkede strålerne, og han kunne lugte det. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 249, midterst, har han bekræftet, at han forklare-de politiet som anført. Foreholdt genafhøringsrapport, fil 2, side 252, 2. af-snit, har han forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede politiet som anført. Til sidst sagde de, at hvis han ringede, så blev han slået ihjel. Han hus-ker ikke, om politiet blev nævnt. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 253, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført. I starten sagde de: "Nu hjælper det nok ikke at ringe til Forurettede 3". Han husker ikke, om han for-klarede politiet om truslen fra starten. Han kan ikke sige, hvem der udtalte truslen. Han har tidligere haft brækket hoften, men derudover mener han ik-ke, at han har skrøbelige knogler eller lignende.
Adspurgt af advokat Philip Møller har han forklaret, at "Kaldenavn" 3-4 dage forinden var kommet ind på bodegaen og fortalt ham, at han havde fun-det sig en kæreste i byen. Han spurgte, om det var okay, at de nogle gange kiggede forbi og røg lidt hash. De tiltalte troede åbenbart, at han havde ringet til "Kaldenavn", som de havde en intern konflikt med. Han og "Kaldenavn" kender ikke hinanden nærmere. Han talte sidst med "Kaldenavn" i mandags, hvor han fortalte, at han også var indkaldt til retten.
Lægerne anbefalede ham at få hjælp til knæet, men det afslog han. Der var på det tidspunkt gået 11 dage, hvor det var begyndt at hele, og han orkede ikke at få det brækket op igen. Han går i forvejen med rollator på grund af sin hofteskade. Foreholdt journalnotat, fil 2, side 308, nederst, har han forklaret, at han ikke husker, om han modtog brev fra hospitalet. Han havde ondt i knæet og kunne ikke gå på det. Han kontaktede ikke sin egen læge.
Adspurgt af advokat Mikkel Nielsen og foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 248, har han forklaret, at han hele tiden har rodet rundt i, om der var tre eller fire personer, der kom hjem til ham. Foreholdt afhøringsrapporter, fil 2, side 250, 251 og 252, har han forklaret, at han troede, der var tre personer, indtil han fik at vide, at der var blevet anholdt fire personer. Han vidste, hvem Tiltalte 1 var, og han hørte efterfølgende navnene Tiltalte 2 og Tiltalte 4. Foreholdt af-høringsrapport, fil 2, side 277, 2. afsnit, har han forklaret, at han på det tids-punkt var kommet i tvivl om, hvor mange de var. Han kan ikke svare på, om den eventuelle fjerde mand var med inde i huset, eller om han kun var uden-for.
Adspurgt af advokat Bjarne Frøberg har han forklaret, at politiet havde foto-mapper med, da de kom og udleverede hans pas og telefon. Han kunne ikke genkende nogen i fotomapperne. Han vidste, hvem Tiltalte 1 var, og Tiltalte 2 hav-de han set på bodegaen.
Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at han havde i alt seks
side 11
brud i ansigtet, og hans tænder blev ødelagt. Hans forsikringsselskab har ud-betalt erstatning for det stjålne håndværktøj.
Politiassistent Vidne 2 har som vidne vedrørende forhold 4-9 og 10 forklaret, at han er hundefører og kørte patrulje sammen med en kollega den 5. maj 20424. De fik en melding om et muligt hjemmerøveri på Djursland. De skulle i den forbindelse holde øje med en lille Peugeot. De kørte fra Aarhus mod Djursland, og på Djurslandsmotorvejen bemærkede de en modkørende Peugeot. De kunne ikke se, hvor mange personer, der var i bilen. Der var mere end en person. Han kunne ikke se, hvem der førte bilen. Det tog nogle minutter at få vendt patruljebilen, og derefter fulgte de efter Peugeot'en. På Ebeltoftvej i By 3 lavede de et højresving og straks derefter et venstresving. De fandt Peugeot'en på en villavej, hvor nogle personer var på vej væk til fods. Han sprang ud og råbte to personer an. Hans kollega fik kontakt med yderligere en person. Foreholdt anholdelsesrapport, fil 2, side 173, har vidnet henholdt sig til de anførte navne. De foretog anholdelse og sikkerhedsvisitering af de tre personer. Den ene havde en slags barberkniv på sig. Tiltalte 1 havde et pas, der tilhørte en anden, på sig. I bilen lå en fladskærm, en stationær computer, en telefon, en klump hash, en masse pakker cigaretter og noget værktøj. Der var meget rod i bilen.
Politiassistent Vidne 1 har som vidne vedrørende forhold 4-9 forklaret, at han er betjent på politistationen i Grenå. Den 5. maj 2024 blev han og hans kollega sendt til By 4 på baggrund af en melding om hjemmerøveri. Da de ankom som første patrulje på stedet, holdt der en ambulance på adressen. Han talte med forurettede i ambulancen. Forurettede var rystet og havde flere synlige skader. Han lugtede af alkohol. Vidnet bemærkede ikke, om der lugtede af urin omkring forurettede. Da de gik ind i huset, kunne de tydeligt se, at der havde været tumult. I stuen var nogle møbler vendt på hovedet, en seng var trukket ud fra væggen, og der var blod flere steder. Der var ikke noget at se i de andre rum.
Adspurgt af advokat Troels Lind Pedersen og foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 118, har vidnet forklaret, at ambulanceredderne havde afklædt foru-rettede og lagt hans tøj i en pose. Han kunne se, at tøjet var gennemvædet, men han ved ikke af hvad. Forurettede havde fortalt, at han var blevet tisset på. Han husker ikke, om de fandt en trøje foran en seng. Han mener kun, at de sikrede det tøj, de fik udleveret fra ambulanceredderne.
Adspurgt af advokat Philip Møller har vidnet forklaret, at forurettede gik ud til ambulancen fulgt af en ambulanceredder. Han husker ikke, om forurettede brugte rollator. Inde i ambulancen konstaterede han, at forurettede lugtede af alkohol.
Forurettede 3 har som vidne forklaret, at han kender Tiltalte 1. De har aldrig rigtig haft noget med hinanden at gøre, for Tiltalte 1 er dårligt sel-skab. Han var engang venner med Tiltalte 2, men han ændrede sig og
side 12
begyndte at opføre sig som Tiltalte 1, så nu har de ikke længere noget med hinanden at gøre. Han kender ikke Tiltalte 3 og Tiltalte 4. Han har hilst på Forurettede 2 nogle gange på bodegaen. Han og Forurettede 2 har en god relation til hinanden.
Vidnet har om forhold 4-9 forklaret, at han var hjemme sammen med sin kæreste og deres børn den 5. maj 2024. De gik hen til en bil, som holdt et stykke derfra, og kørte afsted. De var væk i ca. et kvarter. Da de kom tilbage, havde der været indbrud i hans bolig. Der manglede en computer, 8.500 kr. i kontanter og en guldkæde. Han vil tro, at klokken var omkring 17, da de kom hjem og opdagede indbruddet. Han havde ikke mødt hverken Forurettede 2 eller de tiltalte den dag. Nogle dage før havde han mødt Tiltalte 1. Han var inde på bodegaen for at hilse på Forurettede 2. Da han kom ud fra bodegaen, blev han omringet af Tiltalte 1 og tre andre personer. Der opstod en diskussion, og han valgte at trække sig. Han tror ikke, at de to episoder havde noget med hinanden at gøre. Efter indbruddet fandt politiet blod på døren til hans lejlighed.
Adspurgt af advokat Philip Møller og foreholdt Facebook-opslag, fil 2, side 244, har vidnet forklaret, at han lavede dette opslag efter episoden uden for bodegaen. Tiltalte 1 og de andre kom for at slås, men de turde ikke alligevel, så han syntes, de var nogle tøsedrenge. Det er rigtigt, at de truede med politiet, som han skrev i en kommentar. Foreholdt anmeldelsesrapport, fil 2, side 866, tredjesidste afsnit, har han forklaret, at det ikke er rigtigt.
Adspurgt af advokat Bjarne Frøberg har vidnet forklaret, at han ikke har set de tiltalte Tiltalte 3 og Tiltalte 4 før i dag.
Vidne 4 har som vidne vedrørende forhold 4-9 forklaret, at hun kender de tiltalte - nogle bedre end andre. Hun kender Tiltalte 1, fordi de bor i samme by. Hun kender Tiltalte 2 og Tiltalte 3 fra bybilledet. Hun har kun mødt Tiltalte 4 et par gange. Hun så ikke de tiltalte den 5. maj 2024. Hun talte i telefon med Tiltalte 3. Hun tror ikke, de talte om, hvad Tiltalte 3 lavede. Hun mindes ikke, at hun talte med Tiltalte 1 den dag. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 567, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede politiet, at hun talte med både Tiltalte 3 og Tiltalte 1 den dag. Det er ikke sådan, hun husker det i dag. Hun ved ikke, om Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var sammen den dag. Hun skrev også med Tiltalte 3 den dag. Foreholdt udskrift, fil 2, side 527, har hun forklaret, at Tlf nr. er hendes telefonnummer. Hele By 3 var fuld af politi den dag, og hun skrev til mange, om de var blevet anholdt. Tiltalte 3 havde sagt, at han blev hentet af en kammerat. Hun ved ikke, hvem det var, der skulle hente Tiltalte 3. Hun har ikke slettet nogle beskeder. Hun tror, at hun har beskederne på sin telefon endnu. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 569, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede politiet som anført. Det er rigtigt, at hun modtog et billede af en person i DNA-dragt, men hun kunne ikke se, hvem det var.
side 13
Forurettede 2 blev den 5. maj 2024 kl. 23.15 under-søgt på skadestuen. Af personundersøgelse fra Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin, dateret den 8. maj 2024 fremgår bl.a. følgende:
"Resumé og konklusion
Ved undersøgelsen af den 64-årige mand, der angiveligt har været udsat for vold med slag og spark ca. 6 timer forud for undersøgelsen, fandtes:
Hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i bagre isseregion (1), i venstre tindingregion (2) omkring begge øjne (3, 5), på næsen (4), på høj-re kind/kæbe (6), på ryggen (8), på højre arm (9-15), på venstre arm (16-20), på højre ben (21-23) og på venstre ben (24-26(, blodunderløbent mærke og kvæstningssår i overlæben (7).
Ifølge hospitalsjournal fra Regionshospitalet i Randers er der på CT-skan-ning påvist underliggende brud i højre underkæbe, brud i næsen og brud i venstre overkæbe. Brud på højre 7. og 8. ribben og mistanke om brud i højre knæ svarende til skinnebenet.
Læsionerne var friske følger efter stumpe traumer. Læsion 6 med under-liggende brud på kæben, læsion 4 med underliggende brud i næseryggen, brud i venstre overkæbe og brud i højre 7. og 8. ribben, må antages at være følge efter kraftige, stumpe traume og kan, som oplyst, være tramp eller kraftige slag.
De øvrige læsioner kan dog uden nødvendigvis at være påført med stor kraft, ligeledes være fra tramp eller slag eller anslag mod genstand eller underlag.
Undersøgte kan ikke på det foreliggende antages at have været i livsfare, men det bemærkes, at kraftige, stumpe traumer mod hoved udover brud kan medføre risiko for blødning i eller omkring hjernen.
For vurdering af varige fysiske mén og oplysninger om videre behandling og opfølgning henvises til behandlende læger.
Der er sikret materiale til eventuel retsgenetisk og retskemisk undersøgel-se."
Af kriminalteknisk erklæring, spor- og effektundersøgelse, fremgår bl.a. føl-gende:
"KT 24 - Koster 204 - Jakke, sort - Sikret fra Tiltalte 4:
Jakken fremstod brugt
Ved screening med Lumiscene, og efterfølgende test med Combur, frem-
side 14
kom reaktion som for blod på:
-Forsiden - Venstre side af brystet (KT 59)
-Bagsiden - Venstre skulderblad/armhule (KT 60)
Herefter blev jakken aftørret for DNA (muligt) (KT 61) jf. spor og ef-fektlisten."
Af retsgenetisk erklæring, sammenligning af dna-profiler, fremgår bl.a. føl-gende:
"u) KT nr. 59: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 24: Jakke - Forside - Brystet / venstre side
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2024-06959-10, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 2.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 2, end hvis ikke en del af det under-søgte dna stammer fra Forurettede 2. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Forurettede 2.
Dna-profilen taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra no-gen af de øvrige på forsiden anførte personer."
Af retskemisk erklæring af 17. september 2024 fremgår bl.a. følgende:
"Ovenstående resultatskema indeholder fund gjort i henholdsvis to udklip
fra bukserne, tre urinprøver fra sigtede og en blodprøve fra forurettede. Der er ikke udtaget urin fra forurettede og blod fra sigtede er ikke under-søgt. Der er desuden modtaget og undersøgt et par nye bukser af samme stof og fabrikat som forurettedes bukser. Der er ikke gjort nogen fund deri.
Der er påvist creatinin i begge udklip fra bukserne. Creatinin er et af-faldsstof, der stammer fra nedbrydning af protein i kroppen og findes der-for altid i urin. Fundet indikerer, at bukserne indeholder urin.
Derudover er der påvist amfetamin, cocain og dens omdannelsesprodukt benzoylecgonin. Disse stoffer er også påvist i alle tre urinprøver fra sigte-de, men er ikke fundet i forurettedes blod. Dette kunne tyde på at bukser-ne indeholder urin fra en eller flere af de sigtede personer. Både amfeta-min og cocain kan dog stamme fra miljøet før og under hændelsen. Om-
side 15
dannelsesproduktet benzoylecgonin dannes i kroppen, men dannes også spontant, når cocain er opløst i vand såsom urin. Det vil sige, at den påvi-ste benzoylecgonin kan være dannet på bukserne, hvis de har været foru-renet med cocain og derefter er blevet våde. I de sigtedes urinprøver er der påvist (ikke verificeret) andre cocainomdannelsesprodukter såsom cocaethylen (ses i alle tre urinprøver fra e sigtede; dannes når cocain og ethanol er tilstede samtidig i kroppen) og ecgoninmethylester (ses i urin-prøver fra to af de sigtede), men ingen af disse omdannelsesprodukter er påvist i bukserne.
I alle prøver fra bukser, urin- og blodprøver er der påvist (ikke verifice-ret) caffein og theophyllin (begge fra kaffe), nikotin og omdannelses-pro-duktet cotinin. Endvidere er omdannelsesprodukterne af ethanol (alko-hol) Ethyl beta-D-glucuronid og ethylsulfat påvist i bukserne. Disse om-dannelsesprodukter er også påvist i alle tre urinprøver fra sigtede og i sig-tedes blod bekræfter tilstedeværelsen af urin på bukserne.
Der er desuden påvist methadon og paracetamol i urinprøven fra CPR nr. (Født 2004), pregabalin og tetrahydrocannabinolsyre (omdannelses-produkt af tetrahydrocannabinol (THC) i urinprøven fra CPR nr. (Født 1995), samt paracetamol, tetrahydrocannabinol (THC) og tetrahydrocan-nabinolsyre i blodprøven fra CPR nr. (Født 1959). Ingen af disse stoffer påvist i bukserne.
Vores samlede vurdering er, at det på baggrund af denne undersøgelse og overstående resultater ikke kan afgør om den påviste urin stammer fra en eller flere af de sigtede eller forurettede selv. Det kan ikke udelukkes, at benzoylecgonin er dannet spontant på bukserne efter forurening med co-cain ligesom det heller ikke kan udelukkes, at de manglende stoffer har været eller er til stede på bukserne, da der kan være sket en nedbrydning af stofferne under opbevaring af bukserne eller at metoden til påvisning af stofferne på bukserne ikke er tilstrækkelig følsom."
Tiltalte 1 er tidligere straffet af relevans for sagen
-den 27. maj 2004 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 245, stk. 1, med fængsel i 60 dage.
-den 27. januar 2004 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 288, stk. 1, nr., 1, § 245, stk. 1, og § 181, stk. 1, med fængsel i 2 år.
-den 22. maj 2006 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, med fængsel i 10 måneder.
-den 31. oktober 2006 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 123 med fængsel i 6 måneder.
-den 11. september 2008 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 1 år og 10 måneder. Straf-fen omfattede en reststraf på 165 dage.
-den 15. februar 2010 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, til
side 16
dels jf. § 21, § 291, stk. 2, § 123 og § 266 med en fællesstraf på fængsel i 1 år og 10 måneder. Straffen omfattede en reststraf på 224 dage.
-den 10. oktober 2011 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 192A, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 2 år og 6 måneder. Straffen, der er fastsat som en fællesstraf, omfattede en reststraf på 259 dage.
-den 6. juni 2012 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 3 måneder.
-den 30. juni 2015 for overtrædelse af færdselsloven med fængsel i 7 må-neder.
-den 13. januar 2016 for overtrædelse af straffelovens § 164 og færdselslo-ven med fængsel i 3 måneder
-den 19. februar 2018 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med en fællesstraf på fængsel i 8 måneder. Straffen omfattede en reststraf på 54 dage ved prøveløsladelsen den 2. september 2016.
-den 3. november 2020 for overtrædelse af straffelovens § 293A, færdsels-loven og lov om euforiserende stoffer med fængsel i 7 måneder
-den 9. februar 2021 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, § 264, stk. 1, nr. 1, § 123 med fængsel i 10 måneder.
-den 10. maj 2023 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, med dagbøder.
-den 31. maj 2024 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med bøde.
-den 20. januar 2025 for overtrædelse af færdselsloven med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af erklæringens konklusion af 1. oktober 2024 fremgår bl.a. følgende:
"Tiltalte 1 (observanden) er en nu 39-årig mand, der tidligere er idømt
fængselsstraffe, bøder og førerretsfrakendelser for bl.a. legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, vold i gentagelsestilfælde, vidne-trusler, trusler, overtrædelse af færdselsloven og lov om euforiserede stoffer.
Han er nu sigtet for vold i gentagelsestilfælde, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, husfredskrænkelse og indbrudstyveri, alt begå-et i forening med medgerningsmænd.
Anklagemyndigheden har bedt om stillingtagen til spørgsmålet om forva-ring, jf. straffelovens § 70.
Observanden er herefter ikke sindssyg, og det kan ikke antages, at han på tidspunktet for det påsigtede har været sindssyg eller har befundet sig i en tilstand, der kan ligestilles hermed. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk sygdom. Han var under indflydelse af alkohol og muligvis også kokain på tidspunktet for det påsigtede, men der er ikke mistanke om, at han har befundet sig i en tilstand af abnorm
side 17
rus.
Observanden og en ældre bror er født af samlevende forældre under tryg-ge forhold frem til morens død af kræft, da observanden var 9 år gammel. Han har altid være urolig og havde svært ved at sidde stille og koncentre-re sig i skolen, men efter morens død ændrede han adfærd i negativ ret-ning, idet han blev tiltagende temperamentsfuld, udeblev fra skolen og blev involveret i småkriminalitet. Fra 12-årsalderen kom han i et skolefor-løb, hvor skolegangen var delt mellem skole og praktik på en gård, hvor han befandt sig godt. Han gennemførte ikke folkeskolens afgangseksa-men og har ikke siden taget en uddannelse. Han flyttede tidligt hjemmefra og prøvede som ung forskellige rusmidler. Gennemgående har han siden haft et episodisk misbrug af alkohol og mere sporadisk misbrug af kokain og hash.
Observanden blev 15 år gammel idømt dagbøder for hæleri, og som 18-årig modtog han sin første frihedsstraf for kvalificeret vold, hvorefter flere fulgte. Han har afsonet omkring 8 år i alt. Han har under afsoning deltaget i kursus om anger management og været i misbrugsbehandling. Mellem afsoninger har han arbejdet som ufaglært primært inden for entreprenørbranchen, og han har også været selvstændig i nogle år med egen virksomhed. Han har været etableret i flere samlivsforhold og har to døtre, som han har samkvem med.
Flere i observandens mors familie er, som observandens mor, døde af kræftsygdom. Senest er hans bror og brorens søn døde af kræft. Der er nu i familien påvist en genvariant, Li-Fraumenis syndrom, der medfører en betydelig øget risiko for udvikling af kræft. Observanden er, som hans yngste datter, bærer af denne genvariant. Observanden er behandlet for godartede knuder i nerveskedevæv (swannomer), og flere operationer venter. Den genetiske udredning er pågået under observanden aktuelle varetægtsfængsling.
Observanden har ikke som sådan været psykisk syg. Han er i 2011 og igen i 2014 set og diagnosticeret med ADHD af speciallæge i neurologi, og medicinsk behandling blev iværksat, men formentlig ikke gennemført ret længe og uden subjektiv effekt til følge. Han beskriver fortsat sympto-mer herpå med opmærksomheds-problemer, impulsivitet og uro. Dertil har der været enkelte kontakter til hospitalspsykiatrien i forbindelse med selvmords-adfærd forbundet med svære livsvilkår, som ikke blev vurderet som værende udtryk for depression eller anden psykisk sygdom.
Ved mentalundersøgelsen er observanden ikke fundet sindssyg i hverken tale, tænkning eller adfærd nu eller tidligere. Personlighedsmæssigt er han svært forstyrret med en dyssocial personlighedsstuktur med høj grad af psykopati. Hans karakterafvigelse er kendetegnet ved bl.a. manglende re-spekt for sociale normer og forpligtelser, manglende ansvarsfølelse og
side 18
kompromitteret evne til indlevelse i andres følelser og forhold. Han evner ikke at føle skyld eller at lade sig påvirke af erfaringer, herunder straf, og han er i udtalt grad bortforklarende og har dertil lav tærskel for frustrati-on og aggression, især når han er under følelsesmæssigt pres. De forstyr-rende karaktertræk forstærkes dertil under påvirkning af alkohol og andre rusmidler. Han har langvarigt haft misbrug af alkohol og til tider kokain og hash. Han har ikke haft erkendelse af risikoen ved og konsekvenserne af misbruget og har ikke frivilligt søgt behandling heri-mod.
Der er beskrevet tidlige problemer med tilpasning og adfærd. Det er ikke ved mentalundersøgelsen muligt at be- eller afkræfte, om han lider af ADHD, da der mangler oplysninger fra barnealderen, og dertil kan op-mærksomhedsvanskelighederne også skyldes den forstyrrede personlig-hedsstruktur.
Observanden findes herefter pga. hans personlighedsmæssige egenart og misbrug at være omfattet af personkredsen beskrevet i straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig som påsigtet, kan der imidlertid ikke, jf. sam-me lovs § 68, 2. punktum, peges på foranstaltninger mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet.
Risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet vurderes på baggrund af strukturerede risikomomenter vedvarende høj for alvorlig og potentiel livstruende vold. Risikoen for vold stiger i takt med, at han udsættes for forhold, der vækker stærke emotioner, og når han er påvirket af alkohol eller kokain.
På baggrund heraf og i kombination med tidligere pådømt og nu påsigtet kriminalitet vurderes observanden at frembyde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Det kan ikke sikkert udelukkes, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
I tilfælde af kombinationsdom, prøveløsladelse eller betinget dom anbefa-les tilsyn af Kriminalforsorgen og efter tilsynsmyndighedens nærmere be-stemmelse vilkår og lægeligt ledet misbrugsbehandling."
Af konklusionen i den psykologisk undersøgelse udarbejdet i forbindelse med mentalundersøgelsen fremgår følgende:
"Observanden er en 39-årig mand, som er sigtet for vold i gentagelsestil-
fælde, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, husfreds-krænkelse og indbrudstyveri, alt begået i forening med medgernings-mænd.
Denne undersøgelse er lavet ambulant ved Retspsykiatrisk Klinik, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Observanden var varetægtsfængslet i
side 19
Silkeborg Arrest på tidspunktet for undersøgelsen.
Den færdige undersøgelse vurderes at have høj gyldighed, men observan-den findes utroværdig. Han har haft en stærkt indtryksbearbejdende stil, hvor han har været tydeligt selvforskønnende i sine beretninger. Måden, hvorved han har forsøgt at manipulere med undersøgelsen, giver imidlertidig et billede af hans person, som er let foreneligt med det billede, der opnås ved interview, psykologisk testning og som tilsvarer den baggrundsinformation, som har været tilgængelig for undersøger.
Den samlede undersøgelse indikerer, at observanden har en dyssocial personlighedsstuktur med en høj grad af psykopati.
På det foreliggende er der dokumentation for, at observanden siden 9-årsalderen har udvist karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede i forhold til holdning, følelsesliv, impulskontrol og be-hovstilfredsstillelse samt interpersonale forhold. Hans adfærd har været gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. Det er gået ud over både ham selv, hans pårørende og tilfældige andre. Det kan ikke på baggrund af denne undersøgelse hverken be- eller afkræftes, om observanden har en komorbid opmærksomhedsforstyrrelse, men selv hvis han har, så vil en sådan ikke bedre kunne forklare de personligheds-mæssige vanskeligheder, som er blevet tydeligt afdækket i forbindelse med denne undersøgelse.
Observandens karakterafvigelse kendetegnes ved grov ligegyldighed overfor andres følelser, manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser, manglende evne til at fastholde forbindelser med (de fleste) andre, lav frustrationstærskel og aggressionstærskel, manglen-de evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, inklusive straf, samt bortforklaring- og udadprojektionstendens. Dette er billedet på en person med en dyssocial personlighedsstruktur. Han har en svær grad af psykopati, som viser sig ved en score på 32 (95 %-sikkerhedsinterval 28-36) på Hares Psykopati Checkliste. Observandens personlighed er endvidere undersøgt med MMPI-2, MCMI-lll og Rorschach CS-R. Alle tests bekræfter samstemmigt undersøgelsens konklusion, dog i forskellig grad og med delvist forskellige foki.
Det vurderes på baggrund af den samlede undersøgelse, med særligt fokus på HCR-20v3, at observanden er i vedvarende risiko for at udøve alvorlig og potentiel livstruende vold. Frustrationer ophober sig i ham, indtil han finder undskyldninger for at lade dem komme ud i form af aggressive handlinger. Risikoen for vold stiger i takt med, at han udsættes for forhold, der vækker stærke emotioner, og når han er påvirket af alkohol eller kokain.
En ekstra risikofaktor er, at der i observandens familie løber en sjælden
side 20
og arvelig sygdom kaldet Li-Fraumenis, som giver en øget risiko for udvikling af en række kræftsygdomme, allerede ret tidligt i livet.
Observanden har mistet næsten alle medlemmer af sin familie på hans mors side til kræft, formentligt på grund af Li-Fraumenis. Når sygdom-men kommer tæt på, vækker det den slags stærke emotioner, som obser-vanden ikke tåler ret godt, og det gør risikoen for vold meget akut. Under observandens aktuelle varetægtsfængsling har hans yngste datter og han selv fået konstateret, at de har Li-Fraumenis. Det betyder, at han med høj sandsynlighed, aktuelt har en stor ophobning af intense emotioner, som han vil søge situationer at få udløst i. Det vil endvidere være en risiko for, at hans eget sygdomsforløb kan medføre nihilistiske tanker om ikke at have noget at miste, som også kan øge hans farlighed.
Observanden har en stærkt historik med at recidivere, trods straf og forsøg på at støtte ham med tilsyn, rusmiddelbehandling og anger management. Han vil med høj sandsynlighed recidivere igen på et tidspunkt.
Der er under udarbejdelsen af undersøgelsen ikke fremkommet noget, der giver anledning til mistanke om psykotiske symptomer eller intellektuel udviklingsforstyrrelse."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 2. januar 2025 har udtalt:
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af sagens
fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 1. oktober 2024 ved Overlæge 1, Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universi-tetshospital, udtale, at Tiltalte 1 ikke er sindssyg ligesom han ej heller var sindssyg på tidspunktet for de nu påsigtede forhold. Han var forment-lig under påvirkning af alkohol og andre rusmidler, men der er ikke mis-tanke om en abnorm rustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.
Tiltalte 1's mor døde, da han var ni år gammel. Senere blev forholdet til faren konfliktfyldt, og han flyttede hjemmefra som 16-årig. Han kunne li-geledes komme i konflikt med andre. Han blev hjemsendt fra efterskole og fik aldrig skolen afgangsprøve.
Tiltalte 1 kom tidligt ud i kriminalitet og har adskillige domme og her-af frihedsstraffe for bl.a. vold, trusler og berigelseskriminalitet. Han har været i mange arbejdsforhold og haft selvstændig virksomhed. Han er i fast parforhold og har fast samvær med sine to børn.
Tiltalte 1 fik for to år tilbage konstateret opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) og har i forbindelse med belastning haft henholdsvis tanker om selvmord og forsøgt selvmord, men han er ikke kendt med svær psykisk
side 21
lidelse.
Ved den aktuelle mentalundersøgelse er Tiltalte 1 fundet karakterolo-gisk afvigende med dyssocial personlighedsstruktur og der scores højt på psykopati bl.a. med baggrund i ligegyldighedsfølelse for andres følelser, tendens til at lægge skyld ud på omgivelserne og manglende accept af el-lers respekterede normer. Ved et struktureret risikovurderingsinstrument (HCR-20) findes en vedvarende risiko for, at han kan udøve alvorlig og livstruende vold. En risiko, der vurderes at stige i takt med bl.a. brug af alkohol og rusmidler.
Retslægerådet finder det godtgjort, at Tiltalte 1 er karakterologisk af-vigende og særligt udfordres ved brug af alkohol. Han kan herefter hen-føres til straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det nu påsigtede, kan rådet ikke, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., pege på foranstaltninger som mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af risikoen for fremtidig li-geartet kriminalitet.
Retslægerådet skal bemærke, at det ikke er alle forhold i det medsendte udaterede anklageskrift, som ses forelagt den mentalerklæringskrivende overlæge.
Der er herefter ikke enighed blandt de sagkyndige:
To voterende, Overlæge 2 og Overlæge 3, udtaler:
Disse voterende finder, at Tiltalte 1 muligvis udgør en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring findes påkrævet.
Ved en betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefaler disse voterende tilsyn af Kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmel-se.
Én voterende, professor Person 3, udtaler herefter:
Denne voterende finder, at Tiltalte 1 udgør en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring findes på-krævet.
Ved en betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefaler denne voterende tilsyn af Kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmel-se."
side 22
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans kæreste er gravid og har termin om 40 dage. Før han blev varetægtsfængslet, arbejdede han som selvstændig entreprenør. Han har tænkt meget over påstanden om forvaring, og han har aldrig været så bange i sit liv. Han har valgt at gå i misbrugsbe-handling hos en psykolog. Den psykologiske tilgang har været god for ham, og han kan nu se mønsteret i, at hans misbrug hænger sammen med de store sorger i hans liv. Han er blevet bedre til at tale om det, også med sin kæreste. Det er slut med at drikke alkohol. Han fik for år tilbage medicin for ADHD, men det kunne han ikke tåle. Da han fik at vide, at der ville blive nedlagt på-stand om forvaring, kom det meget bag på ham. Han fik derfor tilbudt et for-løb hos en krisepsykolog. Dette hjalp ham også. I arresten har han fået meget mere ro på sig selv og sine følelser. Når han bliver løsladt, vil han fortsætte med både misbrugs- og psykologbehandling. Han har allerede talt med kom-munen om det i forbindelse med, at de venter barn.
Tiltalte 2 er tidligere straffet af betydning for sagen
-den 6. oktober 2017 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244 og § 264, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 9 måneder.
-den 5. august 2024 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, med dagbøder.
Tiltalte 3 er ikke tidligere straffet af betydning for sa-gen.
Tiltalte 4 er tidligere straffet af betydning for sagen
-den 17. september 2021 for overtrædelse af bl.a. bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v. § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, lovbekendtgørelse nr. 920 af 29. august 2019 om våben og eksplosivstoffer m.v. § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben m.v. § 7, stk. 1, jf. § 1, med bøde.
-den 22. november 2023 for overtrædelse af straffelovens § 293 A og færdselsloven med bøde.
-den 29. november 2023 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 279, med dagbøder.
-den 12. februar 2024 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med bøde.
-den 5. marts 2024 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, med dagbøder.
-den 24. april 2024 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, med dagbøder.
-den 30. juli 2024 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, med dagbøder.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af erklæringen af 18. oktober 2024 frem-
side 23
går bl.a. følgende:
"Konklusion
20-årig mand sigtet for legemsangreb af særlig rå og brutal karakter, vold, trusler, samt overtrædelse af knivloven, hvoraf han kun erkender indbrud og overtrædelse af knivloven. Han har siden 06. maj, dagen efter en del af de påsigtede forhold, været frihedsberøvet som varetægtsfængs-let, hvor han har siddet i Esbjerg Arrest. Han er tidligere dømt for for-skellige former for berigelseskriminalitet samt fornærmelig tiltale af polititjenestemand, men har aldrig afsonet fængselsstraf.
Observanden optræder ved herværende mentalundersøgelse uden tegn eller symptomer på sindssygdom, og han har ikke været sindssyg på tids-punktet for de påsigtede forhold. Han har på tidspunktet for mindst et af disse været påvirket af alkohol og kokain, hvilket formentlig har påvirket hans kontrol og dømmekraft, men der foreligger ikke oplysninger tydende på tilstedeværelse af patologisk rus.
Observanden er normalt begavet.
Observanden er således ikke opfattet af den af straffelovens § 16 afgræn-sede personkreds.
Observanden har haft en belastet barndom og opvækst, præget af psykisk lidelse ved både forældre og søskende, samt alvorlig fysisk sygdom ved moderen. Han beskrives de første år efter fødslen med normal og alders-svarende udvikling, men fra omkring 3 års alderen med afvigende socialt samspil, og er herefter i barnealder diagnosticeret med lidelse i autisme-spektret samt ADHD. Han har på dette grundlag haft sin skolegang i spe-cialklasse, men har gennemført folkeskolens 9. klasses afgangseksamen med gennemsnitlige karakterer. Det meste af opvæksten har han været i institution, fra 18 års alderen har han boet i sin egen lejlighed, han har over 4 til 6 måneder været hjemløs, men har fra december 2023 boet i lej-lighed med venner. Han har fra 15 til 18 års alderen haft misbrug af hash, og har lejlighedsvis haft misbrug af centralstimulerende stoffer. Han har ikke de senere år haft dagligt misbrug, men var på tidspunktet for noget af den aktuelt påsigtede kriminalitet påvirket af hash og kokain.
Han fremtræder ved herværende undersøgelse velbefindende, og fortæller at han op til varetægtsfængslingen havde en stabil og tilfredsstillende hverdag, hvor han boede med venner i en lejlighed, og var i praktikforløb som motorcykelmekaniker. Han findes i sin kontaktfunktion og i sit sprog uden tegn eller symptomer på autisme, men angiver dog tendens til usik-kerhed i sociale sammenhænge, hvilket dog også kunne skyldes angst, hvor han har haft enkelte symptomer på dette gennem flere år. Han har under varetægtsfængslingen genoptaget medicinsk behandling mod
side 24
ADHD, han angiver bedring som følge af dette, herunder i forhold til hans temperament.
Observanden ses herefter, som lidende af ADHD, med mulige og lette au-tistiske træk og milde angstproblemer, omfattet af straffelovens § 69.
Såfremt observanden findes skyldig i den aktuelt påsigtede kriminalitet kan der dog ikke anbefales foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt. som mere formålstjenlige end almindelig straf, for at forebygge lige-artet fremtidig kriminalitet."
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 30. januar 2024 konkluderet:
"På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Kriminalforsorgen anbefale, at der indhentes mentalundersøgelse forud for endelig dom.
Såfremt tilsynsforanstaltning kommer på tale, skal Kriminalforsorgen anmode om at få sagen forelagt på ny, så Kriminalforsorgen kan udtale sig om et eventuelt tilsynsbehov.
Såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for udarbejdelse af mental-erklæring, skal kriminalforsorgen anbefale følgende:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 4 ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.
Det anbefales, at der fastsættes et ubetinget vilkår om, at Tiltalte 4 skal undergive sig psykiatrisk behandling efter Kriminalforsor-gens nærmere bestemmelse.
Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte 4 skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt særvilkår som ovenfor nævnt."
Af Krimimalforsorgens begrundelse fremgår:
"Kriminalforsorgen har i sin vurdering lagt vægt på, at Kriminalforsor-gens psykiatriske lægekonsulent konkluderer, at der bør indhentes mentalundersøgelse forud for stillingtagen til endelig dom.
Såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for udarbejdelse af mental-erklæring, skal kriminalforsorgen udtale følgende:
Kriminalforsorgen har i sin vurdering lagt vægt på, at Tiltalte 4
side 25
har ustabile personlige og sociale forhold. Det er herunder vægtet, at Tiltalte 4 nyligt har stabiliseret sine bolig-forhold og kontakten til arbejdsmarkedet, samt at Tiltalte 4 har været afholdende fra misbrug af euforiserende stoffer i en kort periode. Det er også vægtet, at Tiltalte 4 i det ind-hentede materiale er beskrevet som let stressbar og psykisk skrøbelig. På baggrund heraf, er det Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 4 ikke er egnet til at afvikle samfundstjeneste, på trods af motiva-tion herfor.
Kriminalforsorgen har endvidere vægtet, at Tiltalte 4 er diagnosticeret med angst, forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt mental udviklingsforstyrrelse. Endvidere er der lagt vægt på, at Tiltalte 4 aktuelt er i et behandlingsforløb i psykiatrien, samt at Tiltalte 4 fremstår med motivation for psykiatrisk behandling. Det anses som både formålstjenligt og recidivforebyggende at fastsætte et ubetinget vilkår om psykiatrisk behandling.
Kriminalforsorgen har desuden lagt vægt på, at Tiltalte 4 tidligere har haft et misbrug af euforiserende stoffer, samt at det er kort tid siden Tiltalte 4 er blevet afholdende.
Endvidere vurderes der at være en sammenhæng mellem misbrug og recidiv, hvorfor det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om behandling af misbrug af euforiserende stoffer.
Endvidere har Kriminalforsorgen vurderet, at Tiltalte 4 vil profitere af et tilsynsforløb. Det vil være formålstjenligt at arbejde understøttende og motiverende i forhold til at skabe yderligere stabilise-ring af Tiltalte 4's personlige og sociale forhold. Her-under vil det også være essentielt at understøtte det psykiatriske behand-lingsforløb."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at personundersøgelsen er dækkende. Han bor pt. hos sine forældre. Han har fået en kæreste, som han skal flytte sammen med. Han er ikke længere i kontakt med psykiatrien. Han får medicin ordineret af egen læge. Han vil gerne uddanne sig som automeka-niker.
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. maj 2024.
Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberø-vet fra den 5. maj 2024 til den 18. december 2024.
Tiltalte 3 har under denne sag været friheds-berøvet fra den 18. juni 2024 til den 18. december 2024.
side 26
Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. maj 2024 til den 18. december 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Forhold 1-2
Efter bevisførelsen – og efter anklagemyndighedens påstand – frifindes Tiltalte 4 for den del af tiltalen, som angår overtrædelse af straffelovens § 266, stk. 1.
Efter Tiltalte 4's forklaring er det bevist, at han i forhold 1-2 er skyldig i vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved at have tildelt Forurettede 1 i alt tre lussinger, hvoraf den sidste lussing blev tildelt efter, at Forurettede 1 var væltet omkuld på jorden.
Tiltalte 4 har forklaret, at han var alene om at udøve volden, og under bevisførelsen i retten har der ikke været oplysninger fremme om en medgerningsmand. Retten finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at volden blev udøvet i forening med en ukendt medgerningsmand.
I forhold 1-2 er Tiltalte 4 herefter skyldig i vold i det omfang, som det er anført ovenfor.
Forhold 4
Alle de tiltalte har uden forbehold erkendt, at de den 5. maj 2024 i forening brød ind i Forurettede 2's hus, hvor de stjal cigaretter og hash. Da politiet senere samme dag anholdt Tiltalte 1, var han tillige i besiddelse af Forurettede 2's pas. Politiet fandt efterfølgende en kasse med ciga-retter og 86 gram hash fra indbruddet i den bil, som de tiltalte den pågælden-de dag havde anvendt. Da Tiltalte 3's erkendelse støttes af forklaringerne afgivet af de medtiltalte, er det bevist, at alle de tiltalte er skyldige i forhold 4.
Forhold 5
Tiltalte 1 har forklaret, at han den 5. maj 2024 på Bodega 1 havde et skænderi med Forurettede 2 om det indbrud, som de tiltalte tidligere samme dag havde begået hos Forurettede 2, og Tiltalte 1 har erkendt, at han under skænderiet tildelte Forurettede 2 en lussing. Forurettede 2 har under sine forklaringer til politiet beskrevet, at han under skænderiet fik en lussing. Selvom Forurettede 2 under sin forklaring i retten alene har beskrevet slaget som en markering med to fingre mod kinden, er det bevist, at Tiltalte 1 i forhold 5 er skyldig i vold i overensstemmelse med tiltalen.
Det må efter forklaringerne lægges til grund, at de tre øvrige tiltalte var til stede på bodegaen under skænderiet mellem Tiltalte 1 og
side 27
Forurettede 2. De tiltalte havde tidligere samme dag i forening begået det ind-brud hos Forurettede 2, som var årsagen til skænderiet. Det frem-går videre af forklaringerne, at de tiltalte kom sammen hen på bodegaen, og at de tiltalte forlod bodegaen sammen efter skænderiet. Under disse omstæn-digheder, og da de øvrige tiltalte måtte forvente, at der ville ske en konfron-tation, når de efter indbruddet opsøgte Forurettede 2 på bodegaen, er det bevist, at Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 ved deres tilstedeværelse på bodegaen sammen med Tiltalte 1 har medvirket til voldsudøvelsen, jf. straffelovens § 23.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tidligere straffet for vold, hvorfor forholdet henføres til straffelovens § 247, stk. 1.
Forhold 6-7
Det fremgår af forklaringerne, at Forurettede 2 den 5. maj 2024 umiddelbart efter skænderiet på Bodega 1 var udsat for et overfald i sit hjem, hvor gerningsmændene uberettigede skaffede sig adgang til Forurettede 2's hus og udsatte ham for vold.
Ved personundersøgelsen blev det efterfølgende konstateret, at Forurettede 2 blandt andet havde brud på højre underkæbe, brud på venstre overkæbe, brud i næsen, brud på 7. og 8. ribben og hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i hovedet, på armene og på ryggen. Det fremgår videre af personundersøgelsen, at læsionerne var friske, og at flere af læsionerne må antages at være følger efter kraftige, stumpe traumer, som kan være fra tramp eller kraftige slag.
De billeder, som politiet den 5. maj 2024 optog under gerningsstedsunder-søgelsen, viser, at Forurettede 2's hjem bar præg af tumult, og at der var blodspor på gulvet og på Forurettede 2's tøj.
Forurettede 2 har forklaret, at han under overfaldet blev holdt oppe af to personer, mens en tredje person flere gange slog på ham i ansigtet, at blev han blev løftet op på et bord, hvor han blev slået, og at han blev sparket og trampet på, mens han lå på gulvet. Forurettede 2's for-klaring om den vold, som han i sit hjem blev udsat for, fremstår troværdig, og den støttes af det, som er anført i personundersøgelsen og i gerningssteds-undersøgelsen.
Forurettede 2 har videre forklaret, at gerningsmændene urinerede på ham inden, de forlod stedet, og at han mærkede mere end en urinstråle, som ramte ham i ansigtet og på kroppen. Denne forklaring støttes af oplys-ningerne om, at Forurettede 2's bukser efter episoden var gennem-vædet af urin. Forklaringen støttes endvidere af den retskemiske erklæring, hvori det fremgår, at der på Forurettede 2's bukser er påvist amfe-tamin, kokain og dens omdannelsesprodukt benzoylecgonin, og at disse stoffer også er påvist i alle tre urinprøver fra de tiltalte, mens de ikke er
side 28
fundet i Forurettede 2's blod. Forurettede 2 har i den forbindelse afgivet en troværdig forklaring om, at han var påvirket af alkohol, og at han nogle gange røg hash, men at han ikke havde prøvet andre euforiserende stoffer.
Herefter fremstår forklaringerne fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2 om, at de under overfaldet hverken sparkede, trampede eller urine-rede på Forurettede 2, ikke troværdige. Det er på denne baggrund bevist, at Forurettede 2 den 5. maj 2024 sidst på eftermiddagen – efter at gerningsmændene uberettiget var trængt ind i hans hus – blev udsat for vold af særlig rå, brutal og farlig karakter, som beskrevet i anklageskrif-tet.
Forurettede 2 fik som følge af voldudøvelsen blandt andet to brud på kæben, samt brud på næse og ribben. Efter straffelovens § 245, stk. 1, 2. pkt. er det en særligt skærpende omstændighed, at legemsangrebet har haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge. Betydelig skade kan ifølge forarbejderne blandt andet bestå i kæbebensbrud. Under disse omstændig-heder kan den udøvede vold henføres under straffelovens § 245, stk. 1, 2. pkt.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har under deres forklaringer erkendt, at de den 5. maj 2024 trængte ind i Forurettede 2's hus, hvor de udøvede vold mod Forurettede 2. Det fremgår af forkla-ringerne, at alle de tiltalte den 5. maj 2024 mødtes i By 1 omkring middagstid, og at alle de tiltalte var til stede, da de senere samme efter-middag begik indbrud hos Forurettede 2 i By 4 og hos Forurettede 3 i By 2.
Det fremgår af rapportmaterialet og af forklaringen fra Vidne 2, at politiet den 5. maj 2024 omkring kl. 18.00 i By 3 anholdt Tiltalte 1 og Tiltalte 4, som befandt sig på samme sted, og kort efter anholdt Tiltalte 2, som befandt sig lige i nærheden. Efter anholdelserne sikrede politiet DNA-materiale på Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4, og de analyser, som efterfølgende blev lavet, viser, at materialet med størst mulig sikkerhed stammer fra Forurettede 2.
I opkaldet til alarmcentralen oplyste Forurettede 2, at der var fire gerningsmænd, men under de efterfølgende afhøringer hos politiet forklarede han i de fleste tilfælde om tre gerningsmænd. I retten forklarede Forurettede 2 først, at han ikke kunne huske, om der var to, tre eller fire gerningsmænd, og dernæst, at han var i tvivl om, hvorvidt der var tre eller fire gerningsmænd inde i huset. Under sin forklaring i retten har Forurettede 2 konkret beskrevet, at der under en del af voldsøvelsen var to personer, som holdt ham oppe, mens en tredje person slog ham.
På denne baggrund er det bevist, at Tiltalte 1, Tiltalte 2
side 29
og Tiltalte 4 den 5. maj 2024 alle var til stede under og deltog aktivt i den voldudøvelse, som der i forhold 6-7 er rejst tiltale for.
Det fremgår af teleoplysningerne, at Tiltalte 3 befandt sig ved Forurettede 2's hus på det tidspunkt, hvor de tre andre tiltalte udøvede vold inde i huset. Af teleoplysningerne og af forkla-ringerne fremgår videre, at Tiltalte 3 var sammen med de andre tiltalte før overfaldet, ligesom han efter overfaldet forlod stedet sammen med de andre tiltalte. Endelig fremgår det af teleoplysningerne, at Tiltalte 3 befandt lige i nærheden af de andre tiltalte, da de andre tiltalte den 5. maj 2024, ca. kl. 18.00, blev anholdt i By 3.
På en overvågningsvideo, som den 5. maj 2024 blev optaget på Vej i By 3, ses to personer løbe væk fra det sted, hvor de tiltalte netop havde efterladt den bil, som de havde kørt i. Den ene af personerne var klædt, som Tiltalte 2 var klædt, da han få minutter senere blev anholdt. Den anden af personerne var iført en grå trøje og klipklapsandaler. Da politiet efterfølgende anholdt Tiltalte 3, blev der hos ham fundet en tilsvarende trøje og tilsvarende sandaler.
Tiltalte 3 har i retten ikke ønsket at udtale sig om sine observationer, sin rolle eller sin færden, mens de tre øvrige tiltalte gennemførte overfaldet.
På denne baggrund er det bevist, at Tiltalte 3 den 5. maj 2024 fra ca. kl. 12.00 til ca. kl. 18.00, hvor de andre tiltalte blev anholdt, var sammen med de andre tiltalte, og at han under overfaldet befandt sig ved Forurettede 2's hus.
Forinden overfaldet havde Tiltalte 3 deltaget i et ind-brud hos Forurettede 2, og han havde på Bodega 1 medvirket, da der blev begået simpel vold mod Forurettede 2. Overfaldet mod Forurettede 2 var – som det er beskrevet oven for – voldsomt, og det har derfor utvivlsomt medført en støj, som ville kunne høres uden for huset.
Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at Tiltalte 3 var klar over, at de tre øvrige tiltalte ville begå vold mod Forurettede 2, da de trængte ind i huset, og den vold, som faktisk fandt sted, ikke gik udover det, som han kunne forvente. Tiltalte 3 har således ved sin tilstedeværelse ved Forurettede 2's hus under voldsudøvelsen medvirket til den vold, som de øvrige tiltalte begik mod Forurettede 2 inde i huset, jf. straffelovens § 23.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tidligere straffet for vold, hvorfor forholdet henføres til straffelovens § 247, stk. 1.
Forhold 8
Efter anklagemyndighedens påstand frifindes Tiltalte 3
side 30
i forhold 8.
Forurettede 2 har afgivet en troværdig og detaljeret forklaring om, at de tiltalte sagde, at han blev slået ihjel, hvis han ringede til politiet. Herefter og da den fremsatte vidnetrussel ikke går ud over det, som de øvrige tiltalte i situationen kunne forvente, at der ville blive sagt, er Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 – uanset hvem der af dem, der fremkom med udtalelsen - alle skyldige i forhold 8.
Forhold 9
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 9. Tilståelsen støttes af de oplysninger, som i øvrigt foreligger i sagen. Det er derfor bevist, at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 er skyldige i forhold 9.
Det fremgår af teleoplysningerne, at Tiltalte 3 var sammen med de øvrige tiltalte, da de den 5. maj 2024 var på Adresse 4 i By 2, og da de senere samme dag ankom til By 3. Politiet fandt efterfølgende tyvekoster fra indbruddet i den bil, som de tiltalte havde efterladt i By 3. Det må – som anført ovenfor – lægges til grund, at Tiltalte 3 er den ene af de to personer, som på overvågningsvideoen fra Vej ses flygte væk fra det sted, hvor bilen var efterladt. Under disse omstændigheder finder retten, at Tiltalte 3 er skyldig i forhold 9.
Forhold 10
Tiltalte 4 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 10. Tilståelsen støttes af de oplysninger, som i øvrigt foreligger i sagen. Det er derfor bevist, at Tiltalte 4 er skyldig i forhold 10.
Forhold 11
Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 11. Tilståelsen støttes af de oplysninger, som i øvrigt foreligger i sagen. Det er derfor bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 11.
Thi bestemmes:
Tiltalte 4 er i forhold 1-2 skyldig at have begået vold, mens Tiltalte 4 frifindes for den øvrige del af forholdet.
Tiltalte 4 er skyldig i forhold 4, 5, 6-7, 8, 9 og 10.
Tiltalte 2 er skyldig i forhold 4, 5, 6-7, 8 og 9.
Tiltalte 1 er skyldig i forhold 4, 5, 6-7, 8, 9 og 11.
side 31
Tiltalte 3 er skyldig i forhold 4, 5, 6-7 og 9.
Tiltalte 3 frifindes i forhold 8.
Sanktionsspørgsmålet
Tiltalte 1 har overtrådt straffelovens § 276 a, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 247, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1, § 123, stk. 2, jf. stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, jf. straffelovens § 89.
Den vold, som Tiltalte 1 i forhold 6-7 er fundet skyldig i, var særdeles grov, og den blev begået efter, at Tiltalte 1 i forening med medgernings-mænd var trængt ind i forurettes hjem. Volden påførte forurettede, som var værgeløs, betydelig skade på legeme, og volden havde en ydmygende og krænkende karakter. Der blev i forbindelse med volden tillige fremsat vidnetrusler.
Tiltalte 1 er i perioden fra 2003 til 2021 i alt 10 gange straffet for vold, røveri og ulovlig tvang, hvoraf flere domme omfatter vold af særlig rå og farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1. Han er ved disse domme, som også har omhandlet anden kriminalitet, og hvor straffen også omfatter rest-og fællesstraffe, sammenlagt idømt fængsel i mere end 10 år. Frekvensen af domme, hvor Tiltalte 1 er straffet for person farlig kriminalitet er dog højere i årene fra 2003 til 2012 end i årene fra 2012 til 2021.
Tiltalte 1 er i psykologundersøgelsen beskrevet med en dyssocial person-lighedsstruktur med en høj grad af psykopati og som manipulerende. Det er samtidig beskrevet, at Tiltalte 1 mangler ansvarsfølelse og evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer. Endelig beskrives det i undersøgel-sen, at Tiltalte 1 har en stærk historik med at recidivere, trods straf og for-søg på at støtte ham med tilsyn, rusmiddelbehandling og anger management.
Det fremgår af mentalerklæringen, at den undersøgende overlæge udtaler, at risikoen for, at Tiltalte 1 i fremtiden begår lige artet kriminalitet, herunder alvorlig og potentiel livstruende vold, er vedvarende og høj. Overlægen vur-derer herefter, at det ikke sikkert kan udelukkes, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
Retslægerådet har på baggrund af mentalerklæringen og sagens øvrige akter udarbejdet en erklæring, hvori to voterende udtaler, at Tiltalte 1 muligvis udgør en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring findes påkrævet, mens en voterende udtaler, at Tiltalte 1 udgør en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring findes påkrævet.
Der er herefter afgivet 9 stemmer for at idømme Tiltalte 1 forvaring,
side 32
1 stemme for at idømme Tiltalte 1 fængsel i 1 år og 9 måneder, og 2 stemmer for at idømme Tiltalte 1 fængsel i 1 år og 6 måneder.
Flertallet, som har stemt for at idømme Tiltalte 1 forvaring, udtaler: Den vold, som Tiltalte 1 i forhold 6-7 er fundet skyldig i, må betegnes som en meget alvorlig voldsforbrydelse, og Tiltalte 1 er adskillige gange tidligere straffet for alvorlige voldsforbrydelser. Henset hertil og sammen-holdt med oplysningerne om Tiltalte 1's personlighed, således som det fremgår af psykologundersøgelsen, mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse, er det med den fornødne sikkerhed godtgjort, at Tiltalte 1 frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. Vi stemmer herefter for at idømme Tiltalte 1 forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1.
Mindretallet, som har stemt for at idømme Tiltalte 1 en tidsbestemt straf, udtaler:
Retslægerådets udtalelse omkring, hvorvidt Tiltalte 1 udgør en så nærlig-gende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af for-varing findes påkrævet, er ikke entydig. Herefter og efter en samlet bedøm-melse af den kriminalitet, som Tiltalte 1 begik den 5. maj 2024, sammen-holdt med karakteren af den personfarlige kriminalitet, som han tidligere er dømt for, som i det væsentligste er begået for mere end 10 år siden, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Tiltalte 1 frembyder en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at betingelserne for at idømme forvaring er opfyldt. Vi stemmer herefter for at idømme Tiltalte 1 en tidsbestemt straf. Som oven for anført er der i den forbindelse afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 1 idømmes forvaring.
Tiltalte 2 har overtrådt straffelovens § 276 a, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 247, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1, og § 123, stk. 2, jf. stk. 1, jf straffelovens § 89.
Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 1 år og 3 måneder og 3 stemmer for fængsel i 1 år og 5 måneder.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, herunder navnlig at volden i forhold 6-7 blev begået af flere i forening mod en værge-løs, at volden medførte betydelige betydelig skade på legeme, og at volden havde en ydmygende og krænkende karakter. Der er ved strafudmålingen endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 2 tidligere er straffet for vold.
side 33
Flertallet finder herefter, at straffen passende kan fastsættes til 1 år og 3 måneder.
Mindretallet finder herefter, at straffen passende kan fastsættes til 1 år og 5 måneder. Mindretallet har i den forbindelse lagt vægt på, at Tiltalte 2 under sin egen forklaring tilkendegav, at han i forhold 6-7 i højere grad end de øvrige var aktiv ved udøvelsen af volden.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Tiltalte 3 har overtrådt straffelovens § 276 a, § 244, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 264, stk. 1, nr. 1.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 7 måneder. Da Tiltalte 3 under denne sag har været frihedsberøvet fra den 18. juni 2024 til den 18. december 2024, anses straffen for udestået med varetægtsfængslingen.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter. Der er i fomildende retning lagt vægt på Tiltalte 3's rolle, herunder at han ikke deltog aktivt i voldsudøvelsen.
Tiltalte 4 har overtrådt straffelovens § 276 a, § 244, stk. 1, jf. til dels § 23, stk. 1, § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 264, stk. 1, nr. 1, § 123, stk. 2, jf. stk. 1, og knivloven § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. straffelovens § 89.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 4 til fængsel i 1 år og 3 måneder.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, herunder navnlig at volden i forhold 6-7 blev begået af flere i forening mod en værge-løs, at volden medførte betydelige betydelig skade på legeme, og at volden havde en ydmygende og krænkende karakter. Der er endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 4 tidligere er straffet for berigelseskriminalitet.
Retten tager påstandene om konfiskation til følge som anført neden for, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 idømmes forvaring.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
Tiltalte 3 straffes med fængsel i 7 måneder.
Tiltalte 4 straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
side 34
Hos Tiltalte 1 konfiskeres 0,44 gram kokain.
Hos Tiltalte 4 konfiskeres en kniv.
De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især betale salæret til egen forsvarer.
Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3