Dom
RETTEN I SØNDERBORG
DOM
afsagt den 18. december 2024
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-32353/2024-SON
Klager (biologisk mor)
(beskikket advokat Lars Buurgaard Sørensen)
og
Klager (biologisk far)
(beskikket advokat Lars Buurgaard Sørensen)
mod
Ankestyrelsen
og yderligere part:
Barn
(beskikket advokat Malene Warming Nissen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Ankestyrelsen har den 30. maj 2024 truffet afgørelse om, at Barn, født Dato (2024), frigives til adoption.
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 2 og 9, stk. 2 og 3.
2
Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) har anmodet om, at Ankesty-relsen indbringer afgørelsen for retten.
Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse.
Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder An-kestyrelsens afgørelsen.
Barn har ikke nedlagt en påstand.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse:
”…
Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.
Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adoption, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadop-teret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hendes opvækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) har vanskeligheder af omfattende og varig karakter i forhold til deres forældreevne. Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) fremstår begge med et bety-deligt nedsat funktionsniveau.
Vi lægger vægt på, at det af forældrekompetenceundersøgelsen af 15. septem-ber 2023 fremgår, at Klager (biologisk mor)s har nedsatte mentaliseringsev-ner, herunder med udfordringer omkring at opfatte andres indre tilstande og behov. Hun ses at have en nedsat evne til at udvise et gensidigt emotionelt medsving og til at spejle Barn på en tilstrækkelig stabil og aktiv måde. Klager (biologisk mor) kan ikke på en stabil måde tilsidesætte egne behov samt imødekomme Barns behov - herunder sikre Barns fremadret-tede trivsel og udvikling.
Vi lægger også vægt på, at Klager (biologisk mor) fremstår med grundlæg-gende kognitive udfordringer og et nedsat funktionsniveau, som gør det van-skeligt for hende at klare hverdagens krav og opgaver. Hun ses med massive
3
vanskeligheder i forhold til at skabe overblik og struktur, så snart situationen er ny eller bare den mindste smule kompleks, hvor hun har vanskeligt ved at respondere hensigtsmæssigt. Klager (biologisk mor) beskrives med et behov for meget konkret vejledning, forklaringer af kontekst og gentagelser. Klager (biologisk mor) fremstår med mindre selvindsigt, hvilket stemmer overens med, at hun ikke kobler sine vanskeligheder med at klare hverdagens almindelige krav med sine evner til at varetage Barns behov.
Vi lægger om Klager (biologisk mor) vægt på, at hun fremstår med betydelig nedsat evne til affektregulering, og at hun derfor nemt kan fremstå emotionelt ustabil, hvis hun havner i almindelige dagligdags følelsesmæssigt komplekse situationer, som hun ikke kan overskue. Hun har vanskeligt ved at reflektere og forholde sig nuanceret. Klager (biologisk mor)s psykologiske funktion pe-ger på en betydelig umodenhed og vanskeligheder med at håndtere følelses-mæssig kompleksitet. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at Klager (biologisk mor) fremstår med betydelige vanskeligheder i forhold til at indgå i en af-stemt social gensidighed. Hun fremstår umoden og ses at være disponeret for ofte at opleve vanskeligheder i samspillet med andre. Disse vanskeligheder medfører, at hun ofte er mindre sensitiv over for andres behov og interesser.
Vi lægger vægt på, at Klager (biologisk mor) i forbindelse med samvær an-strenger sig meget for at huske vejledningerne og imødekomme dem samt indgå i kontakten med Barn, og hun har vanskeligt ved at være socialt afstemt i forhold til Barn i længere tid.
Vi lægger om Klager (biologisk mor) vægt på, at hendes udviklingspotentiale er svært begrænset grundet hendes nedsatte kognitive og eksekutive ressour-cer, nedsatte personlighedsmæssige ressourcer samt hendes nedsatte mentali-seringsevne. Klager (biologisk mor) beskrives også med nedsat indlærings-evne.
Vi lægger videre vægt på, at Klager (biologisk mor) har to ældre børn, der er anbragt uden for hjemmet samt to børn, der er over 18 år, men ikke er opvokset hos Klager (biologisk mor). Klager (biologisk mor) har tidligere ikke for-mået at skærme sine børn mod en voldelig kæreste, der har været voldelig og krænkende over for både Klager (biologisk mor) og hendes ældre børn. Bør-
nene beskrives i forældrekompetenceundersøgelsenaf 19. maj 2014 som be-
handlingskrævende og tilknytningsforstyrret.
Barn har ikke haft kontakt til sine halvsøskende, og hun har dermed hver-ken en følelsesmæssig eller anden form for relation til sine halvsøskende. Der er således ikke en søskenderelation, der er hindrende for gennemførelsen af en adoption.
Vi lægger om Klager (biologisk far) vægt på, at han har nedsat refleksionsevne, ligesom hans betydeligt nedsatte mentaliseringsevne medfører, at han har store vanskeligheder med at se sig selv udefra og have en realistisk forståelse for sin egen situation og egne kompetencer. Klager (biologisk far) har en betydelig
4
nedsat begavelse i området for mental retardering af lettere grad. Klager (biologisk far)s nedsatte kognitive og eksekutive ressourcer er så markante, at de på-virker alle hans psykiske funktioner. Han fremstår med en betydelig stres-sfølsomhed og nedsat evne til at klare hverdagens almindelige krav. Klager (biologisk far) vurderes at have behov for en del støtte i hverdagen. Det fremgår af forældrekompetenceundersøgelse af 15. september 2023, at Klager (biologisk far) tidligere er kognitivt testet, og at hans begavelse ligger stabilt på et meget lavt niveau. Der er dermed ikke mulighed for, at Klager (biologisk far) senmod-nes.
Vi lægger om Klager (biologisk far) også vægt på, at hans nedsatte kognitive ressourcer medfører, at han har svært ved at forstå sociale signaler, og at han derfor kommer til at være mindre opmærksom på andres behov. Han virker umoden, indelukket og meget passiv, ligesom han ses mimikfattig og med uaf-stemt øjenkontakt, hvilket bevirker, at omgivelserne kan have svært at aflæse ham. Klager (biologisk far) fremstår afhængig af hjælp fra både sine forældre og Klager (biologisk mor).
Vi lægger videre vægt på, at Klager (biologisk far) fremviser en væsentlig rigi-ditet. Han viser besvær med at omstille sig fleksibelt til nye krav fra omgivel-serne. Han har i stedet brug for grundig forberedelse og afgrænsede opgaver, og han har brug for meget konkret vejledning og mange gentagelser. Han ses med en tendens til at gentage de samme fejl, hvilket tyder på, at han har svært ved at lære af sine erfaringer. Klager (biologisk far) har massive vanskeligheder i forhold til at skabe overblik og struktur, så snart situationen er ny eller bare den mindste smule kompleks, og han kommer nemt til at overse det, som er åbenlyst for de fleste andre.
Vi lægger desuden vægt på, at Klager (biologisk far)s udviklingspotentiale er meget begrænset grundet hans nedsatte kognitive ressourcer og begrænsede personlighedsmæssige ressourcer. Selv en massiv støtteindsats vil ikke kunne ændre på, at Klager (biologisk far) nu og fremadrettet ikke vil kunne varetage den daglige omsorg for Barn.
Vi lægger vægt på, at det af prognosevurderingerne i forældrekompetenceun-dersøgelserne af 15. september 2023 fremgår, at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) fremstår med betydeligt nedsat forældrekompetence, så de hverken alene eller sammen kan forestå omsorgen for Barn. Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) kan hverken nu eller på længere sigt formå at varetage omsorgen for Barn.
Om Barn fremgår, at hun er alderssvarende og åben i kontakten til andre. Barn er tæt knyttet til plejemoren.
Vi er opmærksomme på, at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) fremstår varme og imødekommende i kontakten med Barn, og det er ty-deligt, at de elsker Barn meget højt. Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far)
5
formår at skabe en god kontakt med Barn i det korte tids-rum, som samværet varer. Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far)
ses under samværsobservationerneat være venlige og indstillet på at samar-
bejde og skabe en god stemning omkring Barn.
Det ændrer ikke resultatet, fordi Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) har behov for, at samværene foregår i en forudsigelig ramme, ligesom de har et udtalt behov for konstant støtte og vejledning fra samværskonsulenten og plejemoren. Det er desuden samværskonsulentens vurdering, at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) har svært ved at følge med Barns udvikling.
Vi er også opmærksomme på, at Barn er tæt knyttet til sin plejemor, og at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) er bekymrede for konsekven-serne af adskillelse fra plejemoren. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi der ikke er noget i sagen, der tyder på, at Barn ikke kan tåle et skift og derved ikke vil have gavn af en adoption.
Vi er endvidere opmærksomme på, at Klager (biologisk mor) aktuelt er un-der udredning i psykiatrien for blandt andet ADHD. Dette ændrer ikke ved re-sultatet, da vi vurderer, at resultatet af denne udredning ikke vil kunne ændre
på de personlighedsmæssigetræk og væsentlige udfordringer hos Klager (biologisk mor)
Klager (biologisk mor), der er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelsen fra 2023. Vi henviser til, at Barn er anbragt frivilligt uden for hjemmet den Dato 2023.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at vi vurderer, at betingelserne for anbrin-gelse uden for hjemmet, også uden samtykke, er opfyldt, idet det vurderes, at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) på grund af begrænsede per-sonlige ressourcer ikke kan give Barn den ro, tryghed, forudsigelighed, stimulation og støtte, som hun har brug for.
Vi henviser til, at kommunen den 6. november 2023 har partshørt Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) omkring retsvirkninger omkring adop-tion. Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) ønsker ikke adoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.
Ankestyrelsen har vejledt Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) om retsvirkningerne omkring adoption ved brev af 29. april 2024 til deres ad-vokat.
…”
Forklaringer
Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) har afgivet forklaring.
6
Klager (biologisk mor) har forklaret, at der ikke er sket ændringer i hendes og
Klager (biologisk far)s boligforhold. Hun har fortsat samvær med sin søn, Søsken 1, og datter, Søsken 2. Samværet med dem går upåklageligt. Der er udvikling på udvikling.
Hun er blevet udredt og vil snarest få stillet diagnosen ADHD. Hun skal i medi-cinsk behandling. Hun ville ønske, at hun havde fået stillet diagnosen, inden sa-gen med Barn blev opstartet, idet hun tænker, at hun i så fald kunne have fået hjælp i stedet for bare at blive set ned på. Hun forventer, hun vil se endnu lysere på verden, når hun får sin medicin.
Barn var tre dage gammel, da hun og Klager (biologisk far) samtykkede til, at Barn blev anbragt. Hun og Klager (biologisk far) forestiller sig, at Barn kan komme hjem at bo, hvis de får den hjælp, de er berettigede til. De deltager gerne i forældrekurser. De har også bedt om, at komme på familiebehandlingscenter, men det blev afvist på grund af resultatet af forældrekompetenceundersøgelserne.
Derer i forældrehandleplanen alene fastsat mål for, at der skal være gode
samvær med Barn, hvilket der har været hele tiden. Der er ikke fastsat yder-ligere mål med henblik på at arbejde på, at de vil kunne få Barn hjem.
Efter Ankestyrelsens afgørelse blev Barn i september midlertidigt placeret hos mulig adoptionsfamilie. Derefter har de ikke haft samvær med hende. Der var fortsat udvikling i deres kompetencer under samværene fra maj til septem-ber. Hvis de var i tvivl om noget, spurgte de støttepersonen til råds ud fra prin-
cippetom hellere at spørge en gang for meget end en gang for lidt. Under
samværene var de både indenfor og udenfor med Barn. Det var nyt for hende og Klager (biologisk far) at være udenfor med Barn. Når det var dårligt vejr, var de indenfor, hvor de blandt andet legede med vandbaseret maling, hvilket var nyt for Barn og Klager (biologisk far).
Barn var i zoneterapi og fik massage. De oplevede, at hun blev stiv og an-spændt i kroppen, når hun ikke fik sin behandling, ligesom hun blev mere urolig, fordi hun ikke kunne slappe af i kroppen.
Fra maj til september var der ikke situationer under samværene, som de ikke
kunnehåndtere. Hun og Klager (biologisk far) udviklede deres evner positivt under samvæ-
rene. Det støttede plejemor også. De var været til alle samvær. Samværene fandt som udgangspunkt sted på Adresse. Der var 6 samvær hjemme hos plejemor. Første gang da de skulle aflevere Barn, anden gang var til et opsamlings-møde, tredje gang var til hendes fødselsdag, fjerde gang var, efter hun havde fået dræn og femte og sjette gang var, hvor det ikke kunne lade sig gøre at være på Adresse. I de tilfælde var støttepersonen ikke til stede, og samværene havde varet i 3-4 timer. Når de kunne se, at samværene blev for meget for Barn, lagde de hende til at sove. Barn var altid smilende. Hun lyste op i verdens
7
største smil, når hun så sin far. Der er et særligt bånd mellem Barn og Klager (biologisk far). De har haft fysisk kontakt, når Barn har lagt op til det. De har ladet hende komme til dem.
De har ikke kunnet ønske sig en bedre plejemor, end hende Barn var an-
bragthos. Det er deres ønske, at Barn skal tilbage til plejemor, idet hun
havde det rigtigt godt der. Plejemor har takket nej til at blive adoptionsmor på grund af sin alder. Plejemor var omkring 58 år.
De ved ikke, hvordan Barn har det i dag. De havde farvel samvær i septem-ber. Herefter har de ikke fået noget at vide om, hvordan det går med Barn. Hverken fra sagsbehandleren i kommunen eller andre.
De har rettet henvendelse til Familieretshuset med henblik på at få genetableret samværet med Barn. De har fra Familieretshuset fået at vide, at der først vil bliver truffet afgørelse herom, når der er truffet afgørelse i byretten.
Klager (biologisk far) har forklaret, at han er enig i Klager (biologisk mor)s forklaring. Der er
et særligt bånd mellem ham og Barn. Det er dejligt. Barn opsøger ham og Klager (biologisk mor) lige meget. Når hun ser ham, smiler hun og kommer hen til ham for at lege.
Barn er hans første barn.
Han udviklede sig meget i sin rolle som far. De legede mere og mere sammen og
havdemeget øjenkontakt. De malede sammen med Barn, hvor de blandt
andet lavede håndtryk. De hoppede også på trampolin og legede i sandkasse.
Parternes synspunkter
Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) har i processkrift af 3. de-cember 2024 til støtte for den nedlagte påstand anført:
”at det ikke er bedst for barnet at blive bortadopteret,
at anbringelsen af barnet i plejefamilien på enhver måde har tilgodeset barnets behov,
at der ikke foreligger oplysninger om, at plejefamilien ikke har ønsket at fortsætte plejeforholdet på ubestemt tid,
at barnet har haft særlige behov, som plejefamilien har kunnet vare-tage,
at bortadoptionen har været skadelig for barnet med velfærdstab til følge,
8
at barnets ret til samvær og kontakt med sagsøger er blevet opfyldt på en positiv måde i plejefamilien,
at der ikke i sagen er helt særlige omstændigheder, der taler for at bar-net bør bortadopteres,
at der således ikke er tale om et særligt tilfælde, hvor væsentlige hen-syn til barnet taler for bortadoption,
at det ikke er sandsynliggjort, at appellanten varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet,
at det ikke er dokumenteret at det af hensyn til kontinuiteten og stabili-teten i barnets opvækst vil være bedst for barnet at blive bortadopte-ret, og
at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst i barnets perspektiv.”
Ankestyrelsens repræsentant har i det væsentlige henholdt sig til det i Ankestyrelsens afgørelse af 30. maj 2024 anførte.
Barn har i påstandsdokument af anført:
”For adoption:
Ankestyrelsen har redegjort i detaljer for, hvad der taler for, at betingelserne
for adoption uden samtykke er opfyldt,jf. adoptionslovens § 9, stk. 3. Jeg
vil derfor overordnet henvise til Ankestyrelsens begrundelse i afgørelsen.
I vurderingen fylder det naturligt primært, at de foreliggende FKU’er på forældrene sammenfattende konkluderer, at forældrene hverken alene eller sammen – og ej heller med massiv støtteindsats – vil kunne ændre på, at de ikke nu og fremadrettet vil kunne varetage den daglige omsorg for Barn.
Klager (biologisk mor) er mor til 4 børn, udover Barn. To af børnene er vokset op hos deres far og 2 mindreårige børn er anbragt udenfor hjem-met. Der er i den forbindelse udarbejdet en forældrekompetenceundersø-gelse tilbage i 2014, som også viser, at Klager (biologisk mor) har væsent-ligt nedsatte forældreevner, og det må konstateres, at der ikke er sket en udvikling hos Klager (biologisk mor) gennem årene.
9
Det vurderes også, at prognosen for, at forældrene på et senere tidspunkt
vil kunne bedre deres forældrekompetenceri væsentlig grad, er meget
ringe.
Konklusionen er herefter klar i undersøgelserne,og det taler for en
bortadoption, idet Barn dermed ikke har udsigt til på noget tidspunkt at blive hjemgivet til sine biologiske forældre.
Det generelle hensyn til stabiliteten i Barns barndom og voksenliv ta-ler således også for en bortadoption. Ankestyrelsen vurderer, at Barn har tilknytningsevne, og at et skift af den primære omsorgsperson ikke taler imod en bortadoption.
Forbehold:
Jeg har ikke de psykologfaglige forudsætninger for at kunne vurdere, om undersøgelserne lever op til hvad der psykologfagligt kræves, og derfor ta-ger jeg forbehold for konklusionens rigtighed, og derfor også for, at betin-gelserne er opfyldt.
Det er klart, at konklusionen kun kan lægges til grund, hvis undersøgel-serne i øvrigt er valide og lever op til kravene for forældrekompetenceun-dersøgelse, herunder prognosevurderinger.
Jeg har noteret mig, at i hvert fald de børnesagkyndige medlemmer i Børne-og Ungeudvalget har vurderet, at dette er tilfældet. Det samme har den bør-nesagkyndige i Ankestyrelsen.
Imod adoption:
Overordnet set skal det være bedst for Barn at blive bortadopteret – det føler jeg mig ikke 100 % overbevist om – ihvertfald ikke ud fra de nu-værende oplysninger i sagen. Barns perspektiv bør efter min opfat-telse således belyses nærmere.
Sagens bilag indeholder rigtig mange oplysninger om forældrene, men ikke så mange oplysninger om, hvem Barn er, og hvad en bortadoption konkret vil betyde for hendes trivsel fremadrettet.
Jeg har noteret mig følgende bemærkninger til byrettens nærmere overvej-elser:
Samværene med de biologiske forældre bør tillægges betydning i vurderin-gen af, hvad der er bedst for Barn. En adoption vil i praksis medføre, at samværet mellem Barn og de biologiske forældre vil blive afbrudt.
10
Det kan i nogle tilfælde være uproblematisk, men her er der oplysninger, som taler for, at samværene er til gavn for Barn.
Overordnet må det lægges til grund, at der ikke er observeret nogen reak-tioner på samværene, hverken før eller efter. Det er sjældent i disse sager, at der ingen reaktioner er - og særligt fordi der er et ugentligt samvær af 60 minutters varighed.
Om samværene i øvrigt skal jeg henvise til følgende uddrag i bilag 27, hvor familiebehandler Person udtaler dette i en observationsrapport efter at have deltaget i 3 støttede samvær:
”Ses der en udvikling af forældrekompetencerne som følge af støtten. Der ses en udvikling, omend begrænset ift. de behov og den udvikling som Barn i et øget omfang vil kræve.
Hvilken betydning har det for barnet at have samvær med sine forældre? Forholdet ml. biologiske- og plejeforældre kan problematiseres, men i dette tilfælde og for nuværende ses det, at være til glæde for Barn.
Hvorvidt forældrene på sigt evner, at indgå og støtte op om Barns udviklingsstadier, som tiltagende vil kræve et udvidet repertoire af foræl-drekompetencer og støtte hertil, må man rette en skærpet opmærksomhed imod og sandsynligvis betvivle.
Plejemor beskriver også, at samværene er til stor glæde for Barn og at der ikke er reaktioner før eller efter samværene.”
Derudover beskriver familiebehandleren også, at Barn gerne vil være fysisk tæt med forældrene, nok særligt til far.
Udover at vurdere konkret på, hvad det vil betyde at bryde båndet til de biologiske forældre er jeg af den opfattelse, at indstillingen i Børne- og Un-geudvalget mangler at der konkret redegøres for hvorfor det vil være til Barns bedste at blive bortadopteret.
Her er det ikke tilstrækkeligt generelt at henvise til fordelene ved en adop-tion.
Derudover er det efter min opfattelse heller ikke tilstrækkeligt at henvise til, at Barn har en tilknytningsevne, og at hun derfor også vil kunne lande godt i en adoptionsfamilie.
Jeg vil i den forbindelse henvise til VISO’s udtalelse i bilag 23:
11
VISO peger på, at Barn er tæt på at være et år og at hun inden en adoption kan gennemføres vil være tæt på 1½ år. VISO anbefaler, at man foretager en vurdering af Barns skrøbelighed og forholder sig til, om hun er robust nok til at skifte omsorgsmiljø. Dette set i relation til mulighe-
denfor at skabe forudsigelighed, stabilitet og tryghed i hele hendes op-
vækst.
Jeg skal i den forbindelse henvises til Frigivelsesvejledningen:
”I sager efter § 9, stk. 3, indebærer det, at der skal udarbejdes en redegørelse om barnets hidtidige anbringelse, navnlig i forhold til det aktuelle anbrin-gelsessted. Hvis barnet har været anbragt i længere tid i den samme pleje-familie, skal redegørelsen indeholde oplysninger om plejefamiliens hold-ning til eventuel adoption af barnet, herunder om plejefamiliens holdning til selv at adoptere barnet.
Hvis barnet er velanbragt i en plejefamilie og har boet der i lang tid, skal der redegøres for, at et skifte til en adoptivfamilie er den bedste løsning for barnet. Det skal således foretages en afvejning af på den ene side, at en adoption kan sikre barnet en stabil opvækst, hvor barnet bliver et fuldgyl-digt medlem af en familie, og på den anden side, at barnet kan have en så tæt tilknytning til de personer, som det har ophold hos, at en flytning vil rykke barnet ud af dets sædvanlige omgivelser og betyde flere brud i dets relationer. Det må således vurderes, om konsekvenserne af en flytning både på kort og lang sigt er så skadelige for barnet, at adoptionen ikke er til bar-nets bedste” .”
Det er også noget af det, som VISO konkret peger på: ”Nu er Barn 14 mdr. – og må ud fra sagens bilag - siges at være velan-bragt. Når man har boet i pleje i 14 måneder, så har man boet der i lang tid.”
Indstillingen savner derfor en redegørelse for, at et skift konkret er den bed-ste løsning, og en konkret vurdering af, om Barn kan holde til det eller om det vil være skadeligt for hende med et brud.
Disse oplysninger fremgår ikke tydeligt af forvaltningens indstilling, Anke-styrelsens afgørelse eller af sagens bilag iøvrigt.
Der angives følgende om Barns tilknytningsevne:
”Barn har gennem relationsarbejdet med plejemor opnået en tryg og tæt relation til plejemor, og en tryg relation til sine forældre. Barn har
lærtat indgå i en tæt relation, og hun vil formodentlig kunne overføre
denne læring til at kunne danne relation til en evt. adoptionsfamilie. Som
12
det fremgår af sagen, var Barn som helt spæd i en vis grad uinteres-seret i kontakt og relation – men dette er gennem bevidst arbejde, ikke læn-gere en aktuel problemstilling.”
Det bør man være nysgerrig og undersøgende på.
Familiebehandleren Person udtaler følgende i bilag 27:
”Ses der særlige skrøbeligheder hos barnet?
Barn opleves som et udviklingsmæssigt alderssvarende barn i en fin trivsel. Barn bærer fundamentale ressourcer med sig og positive erfa-ringer om, at relatere og tilknytte sig trygt.
Bilag 14: samværsobservation – Familiebehandler Person
”Fremtid i forhold til en adskillelse fra den biologiske familie:
Kan der siges noget om, hvilken betydning det vil få for barnet, at det totalt adskilles fra forældrene – set i lyset af den relation/tilknytning der er set? På baggrund af observationerne under samværet, kan der så siges noget om barnets forventede reaktioner ved en adskillelse. Hvordan vil vi kunne hjælpe barnet bedst muligt ved en evt. bortadoption?
Man må sandsynligvis tillægge Barns risiko om adskillelse-og til-knytningsbrud til plejemor, den største betydning og dermed også den pri-mære årsag til evt. reaktioner. Man kan ikke forudsige reaktioner for Barn ved en bortadoption. Men noget tyder på, at adoptioner efter barnets første leveår kan have en større effekt på evt. Reaktionsmønstre. Derudover kan reaktioner forekomme hos Barn i adskillelses processen, men li-geså igennem opvækst og som voksen. Barn kan senere føle sig svigtet og dvæle ved det “mistede” eller taknemmelig ved det hun “fik” , begge dele kan komme i spil og vise sig på forskellige tidspunkter i livet. Barn kan eventuelt udvise belastende reaktioner på en evt. permanent ad-skillelse fra biologiske forældre og igennem livet have et behov for eller et ønske om muligheden for, at kende sin livshistorie og herigennem også et kendskab til sit biologiske ophav. Man ville kunne støtte og hjælpe Barn
Barn, ved, at sikre hende muligheden for kende sin historie, derudover
grundlaget for de beslutninger som træffes. Barn kan få gavn af, at opdateres løbende på sin situation og et særlig fokus på evt. Reaktioner på sorg gennem adfærdsmæssige udtryk.”
Så familiebehandler løfter en lille finger og siger måske mellem linjerne, at man skal være meget obs her.
13
Plejemor har udtalt sig om, at Barn er stærkt tilknyttet til plejemor, de andre plejebørn og særligt også plejemors datter. Toilet eksempel, som er gengivet i bilag 25, er et er også et stærkt eksempel på, hvor afhængig hun er af sin plejemor.
Der er ikke indhentet en udtalelse fra Barns plejemor, og det mener jeg er en fejl – og en væsentlig mangel i forhold til få sagen tilstrækkelig belyst fra Barns perspektiv, jf. frigivelsesvejledningen.
Jeg har talt med plejemor forud for mødet i Børne-og Ungeudvalget, og hun er ikke enig i, at en adoption vil være til Barns bedste. Jeg skal henvise til beslutningsprotokollen fra Børne-og Ungeudvalget, hvor min samtale med plejemor er gengivet.
Efter min opfattelse mangler vi en vurdering fra en autoriseret psykolog i forhold til at få en konkret faglig vurdering af, hvorledes Barns lang-sigtede udviklingsbehov bedst varetages. Det ses ikke at være beskrevet el-ler fuldt tilstrækkeligt belyst i prognosevurderingen.
Det er ikke en del af opdraget til psykologen i forældrekompetenceunder-søgelsen, men det bør der efter min opfattelse laves et tillæg om.
Efter en afvejning finder jeg konkret ikke, at Ankestyrelsens afgørelse skal stadfæstes på det foreliggende grundlag. Sagen er efter min opfattelse ikke tilstrækkelig belyst ud fra Barns perspektiv, herunder er der ikke ind-hentet en udtalelse fra plejemor eller vurderet tilstrækkelig konkret på, om en bortadoption vil være til Barns bedste. Sagen bør således hjemvises med henblik på yderligere belysning.”
Rettens begrundelse og resultat
Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoption i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler herfor. Efter § 9, stk. 3, kan adoption efter stk. 2, meddeles, hvis betingel-serne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, for anbringelse uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der skal være en høj grad af sandsyn-lighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltninger ikke vil være i stand til at
varetageomsorgen for barnet, jf. Højesterets dom af 23. august 2021
(U.2021.4867H).
Efter de foreliggende oplysninger, herunder særligt oplysningerne i forældre-
kompetenceundersøgelserneog oplysningerne om anbringelserne af Klager (biologisk mor)s
Klager (biologisk mor)s 2 ældre børn, Søsken 2 og Søsken 1, finder retten, at der er åbenbar
14
risiko for at Barns sundhed og udvikling vil lide al-vorlig skade på rund af utilstrækkelig omsorg og behandling af hende, hvis hun ikke er anbragt uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt, jf. barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1.
Der er ikke fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at antage, at foræl-
drekompetenceundersøgelserneikke opfylder kravene til sådanne, hvorfor de
foreliggende forældrekompetenceundersøgelser findes at kunne tillægges vægt fuldt ud, herunder også i relation til prognosevurderingen. Retten finder i øvrigt ikke finder grundlag for at fastslå, at der ikke har foreligget fyldestgørende op-lysninger ved Ankestyrelsens afgørelse, ligesom der ikke findes grundlag for at iværksætte yderligere undersøgelser af forældrenes eller Barns forhold eller for at indhente yderligere oplysninger i øvrigt.
På baggrund af prognosevurderingen i forældreundersøgelserne af 15. septem-ber 2023 vedrørende Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far), hvortil retten bemærker, at Klager (biologisk mor)s forældreevner ikke har udviklet sig siden udfærdigelsen af forældrekompetenceundersøgelsen 2014 og de i øvrigt
foreliggende oplysninger, herunder også observationsrapporten,hvoraf blandt
andet fremgår, at det sandsynligvis må betvivles, hvorvidt forældrene på sigt ev-ner at indgå og støtte op om Barns udviklingsstadier, ligesom det af status-rapporten for støttet samvær af 10. maj 2024 fremgår, at forældrene har svært ved at følge med Barns udvikling, og at de skal have en del hjælp til at finde det rigtige alderssvarende legetøj eller den rette aktivitet, finder retten endvidere, at der er høj grad af sandsynlighed for, at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far)
Klager (biologisk far) uanset støtte foranstaltninger varigt vil være ude af stand til varetage
omsorgen for Barn.
BarnBarn har været anbragt, siden hun var 3 dage gam-
mel. Klager (biologisk mor) har under sagen forklaret, at den plejemor, som
BarnBarn var anbragt hos var sidst i 50’erne, og at hun
ikke ønskede at adoptere Barn. Det fremgår endvi-dere af sagens oplysninger, at Barn ikke har nogen kontakt til sine halvsøskende. Den adoptionskyndige har i en udtalelse til brug for sagens behandling i Ankestyrelsen udtalt, at Barn er i rigtig fin trivsel, og der er ikke noget i sagen, der tyder på, at hun ikke vil
kunnetåle et skift, og derved have gavn af en adoption. Den børnesagkyndige
har ligeledes til brug for Ankestyrelsens behandling af sagen udtalt, at Barn har en tilknytningsevne.
Retten finder herefter og af de af Ankestyrelsen i øvrigt grunder, og hvor der er
for rettenikke fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at fastslå, at
Barn har en skrøbelighed eller udfordringer af en så-dan karakter, at det taler imod, at adoption vil være til hendes bedste, at adoption
15
af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns op-vækst vil være bedst for Barn.
Retten tiltræder herefter, at betingelserne for adoption uden samtykke er efter adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt.
Spørgsmålet er herefter hvorvidt beslutningen om adoption er forenelig med ar-tikel i 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Retten finder efter de foreliggende oplysninger om forældrenes og Barns forhold, at der foreligger helt særlige omstændigheder, og at adoptionen er begrundet i tungtvejende hensyn til Barns bedste, at adoption i udgangspunktet ikke er i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8.
Af Højesterets dom af 8. marts 2021 (U.2021.2400H) fremgår, at det følger af Men-neskerettighedsdomstolens praksis, at spørgsmålet om kontakt mellem barnet og dets oprindelige slægt efter adoptionen kan indgå i proportionalitetsvurderingen ved afgørelsen af om adoption er forenelig med Menneskerettighedskonventio-nens artikel 8, og at det på den baggrund i almindelighed må kræves, at afgørel-sen af, om der skal være samvær eller anden kontakt mellem de biologiske for-ældre og barnet træffes i så nær tidsmæssig tilknytning til adoptionen som mulig.
Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at Barn er midlertidigt placeret hos godkendte adoptanter, jf. adoptionslo-vens § 32 a.
Retten lægger endvidere efter den af Klager (biologisk mor) afgivne forklaring til grund, at der ikke siden den midlertidige placering har været kontakt mellem forældrene og Barn, at Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) hos Familieretshuset har ansøgt om fastsættelse af samvær, men at der endnu ikke er taget stilling til Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far)s ansøgning om samvær i medfør af forældreansvarslovens § 20 a, stk. 2, jf. stk. 1.
Retten forudsætter, at der snarest muligt efter rettens afgørelse vil blive truffet
afgørelseom, hvorvidt der skal fastsættes samvær mellem Klager (biologisk mor)
Klager (biologisk mor) og Klager (biologisk far) og Barn, hvorefter
rettenfinder at hensynet til Barn indebærer, at det
ikke kan føre til ophævelse af indstillingen til adoption, at der endnu ikke er truf-fet afgørelse efter forældreansvarslovens § 20 a om spørgsmålet om fastsættelse af samvær.
16
Retten stadfæster herefter, og af de af Ankestyrelsen anførte grunde, Ankestyrel-sens afgørelse af 30. maj 2024.
THI KENDES FOR RET:
Retten stadfæster Ankestyrelsens afgørelse af 30 . maj 2024 om, at Barn frigives til adoption.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
Publiceret til portalen d. 18-12-2024 kl. 12:00
Modtagere: Klager (biologisk mor), Modpart Ankestyrelsen, Advokat Malene Warming Nissen, Klager (biologisk far), Advokat (H) Lars Buurgaard Sørensen