Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om erstatning for frihedsberøvelse og telefonaflytning

Retten på FrederiksbergStraffesag1. instans2. februar 2023
Sagsnr.: 1297/25Retssagsnr.: SS-8607/2021-FRB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Frederiksberg
Rettens sagsnummer
SS-8607/2021-FRB
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1297/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJane Ranum; PartAnklagemyndigheden

Dom

D2.DTD

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 16. februar 2023

Rettens nr. 8607/2021

Politiets nr. SAK-2019-3100101-356

Erstatningssøgende

Erstatningssøgende

mod

Anklagemyndigheden

Denne sag er behandlet uden domsmænd.

Tilkendegivelse af 2. september 2021 er modtaget den 6. september 2021.

Erstatningssøgende blev den 5. december 2017 kl. 9.45 anholdt samt den 6. december 2017 varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelo-vens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1. Han var i tiden fra den 5. de-cember 2017 til den 15. marts 2019 anholdt og varetægtsfængslet. Frihedsbe-røvelsen varede 466 påbegyndte døgn, herunder 9 påbegyndte døgn i isolati-on. Han var undergivet telefonaflytning i 2 påbegyndte uger.

Erstatningssøgende blev ved Retten på Frederiksbergs dom af 15. marts 2019 frifundet i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand he-rom.

Ved brev af 28. marts 2019 krævede advokat Jane Ranum på vegne af Erstatningssøgende erstatning med et beløb på i alt 1.689.027,62 kr. Der kræve-des i den forbindelse erstatning for uberettiget frihedsberøvelse med et beløb på i alt 1.209.450,00 kr. opgjort som takstmæssig erstatning for frihedsberø-velsen tillagt 200 %, 100 % på grund af sigtelsen for drabsforsøg, og yderli-gere 100 % på grund af den grove pligtforsømmelse, som var udvist i forbin-delse med politiets og anklagemyndighedens håndtering af sagen, det sidstnævnte med henvisning til retsplejelovens § 1018 a og § 1018 h. Der krævedes yderligere erstatning for uberettiget telefonaflytning med et beløb på 1.300,00 kr., erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med et beløb på 475.277,62 kr. og erstatning for ødelagte døre med et beløb på 3.000,00 kr.

Statsadvokaten i København imødekom den 5. oktober 2020 kravet delvist med et beløb på i alt 995.986,00 kr. Statsadvokaten ydede i den forbindelse alene takstmæssig erstatning for frihedsberøvelsen tillagt 100 % på grund af sigtelsen for drabsforsøg, med i alt 808.000,00 kr., mens der ydedes takst-

Std 75283

side 2

mæssig erstatning for telefonaflytning som forlangt med et beløb på i alt 1.300,00 kr. Statsadvokaten kunne endvidere ikke i fuldt omfang imødekom-me kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet alene et mindre be-løb på 186.686,00 kr. fandtes at være dokumenteret. Endvidere blev erstat-ningssøgendes far, Person 1, ydet erstatning for skader på 2 døre med det forlangte beløb på 3.000,00 kr.

Rigsadvokaten stadfæstede den 29. november 2020 statsadvokatens afgørel-se uden ændringer.

Ved brev af 2. december 2020 begærede advokat Jane Ranum på vegne af erstatningssøgende kravet indbragt for retten.

Påstande

Erstatningssøgende har fremsat krav om erstatning på 692.591,75 kr., subsi-diært et mindre beløb efter rettens skøn, med tillæg af sædvanlig rente fra fremsættelsen af kravet den 28. marts 2019 og til betaling sker.

Erstatningskravet er opgjort således:

Erstatning for uberettiget frihedsberøvelse -

yderligere forhøjelse på 100 % på grund

af fejl og pligtforsømmelsekr. 404.000,00

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

krav opgjort til

475.277,62 kr.-186.685,87 kr. = 288.591,75 kr.288.591,75

I altkr. 692.591,75

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Der er fremlagt afgørelse af 7. maj 2019 fra Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed. Det fremgår heraf blandt andet:

"....

Ved brev af 30. april 2019 til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) har du anmeldt politiet og anklagemyndigheden i Københavns Politi, Afdeling OC, for grov pligtforsømmelse i forbindelse med efterforskningen og vare-tægtsfængslingen af din klient Erstatningssøgende.

Du har i den forbindelse blandt andet oplyst, at der i sagen er begået alvorlige fejl og ud-vist pligtforsømmelse fra både politiets og anklagemyndighedens side, hvilket har medført, at din klient uskyldigt har været frihedsberøvet fra den 5. december 2017 til den 15. marts

side 3

2019.

Du har endvidere oplyst, at det reelt eneste grundlag for at mistænke, sigte og tiltale din klient var et overbelyst ATK-foto, og at politiet og anklagemyndigheden burde have været langt mere kritiske og mindre ensidige i forhold til værdien af ATK-fotoet som bevis blandt andet på baggrund af de tekniske sport i sagen, resultatet af ransagningen af din klients bopæl, din klients statur og manglende telefonkontakt til de medsigtede på ger-ningsdagen, hans manglende masteplacering på Nørrebro umiddelbart inden gerningstids-punktet, og at han har afgivet forklaring i sagen.

Herudover har du oplyst, at politiet og anklagemyndigheden også burde have vist teleop-lysningerne i sagen større interesse og gået nærmere ind i undersøgelsen heraf, men at po-litiet og anklagemyndigheden på intet tidspunkt inden hovedforhandlingen har undersøgt substansen i dine argumenter.

Særligt i forhold til politiet har du gjort gældende, at der er udvist grov pligtforsømmelse ved ikke at forfølge de to uafhængige politikollegers henvendelser den 31. oktober og 1. november 2017 om, at gerningsmand K kunne være X og ved ikke at give forsvaret og an-klagemyndigheden aktindsigt i denne oplysning, som åbenlyst er tilvejebragt til brug for sagen.

Du har endvidere gjort gældende, at anklagemyndigheden har handlet i strid med objekti-vitetsprincippet efter retsplejelovens § 96, stk. 2, ved at modarbejde forsvarets forsøg på at oplyse sagen ud fra teleoplysninger, herunder ved at protestere mod to retsanmodningen fremsat af dig.

Afgørelse

Politiklagemyndigheden har i dag besluttet at indlede efterforskning i den del af sagen, hvor du har anmeldt, at politiet ikke har ladet oplysningen om, at to uafhængige polititje-nestemænd har henvendt sig om, at gerningsmanden kunne være en anden navngiven per-son end din klient, indgå i sagen og dermed givet dig adgang hertil, samt at politiet har forsømt at forfølge dette efterforskningsspor. Du vil modtage et særskilt brev herom.

Politiklagemyndigheden har endvidere besluttet at afvise den resterende del af din anmel-delse, fordi der efter Politiklagemyndighedens opfattelse ikke er grundlag for at indlede en efterforskning i denne del af sagen.

Politiklagemyndighedens begrundelse

Vores beslutning om ikke at indlede efterforskning i denne del af sagen skyldes, at der ef-ter myndighedens opfattelse ikke er rimelig formodning for, at der er begået et strafbart forhold.

Vi har herved lagt vægt på, at det, du har gjort gældende, vedrører forhold og omstændig-heder, som har været en del af sagen, og som har kunnet gøres gældende af dig samt efter-prøves af retten i forbindelse med varetægtsfængslingen og de efterfølgende fristforlængel-ser af din klient.

Vi har endvidere lagt vægt på, at retten har taget stilling til de to retsanmodninger vedrø-rende editionsbegæringen og begæringen om sagkyndig bistand, som anklagemyndighe-den protesterede imod, og at du i øvrigt har haft lejlighed til at indbringe spørgsmålet for retten, såfremt du har været uenig i andre af politiets efterforskningsskridt, eller såfremt du har måttet ønske yderligere efterforskningsskridt foretaget.

side 4

Såfremt du ønsker at klage over politiets eller anklagemyndighedens dispositioner i sagen, henvises du til at rette henvendelse herom direkte til Københavns Politi.

Erstatningskrav

Et eventuelt erstatningskrav må herefter rejses ved et civilt søgsmål. Du kan eventuelt få nærmere oplysning om fremgangsmåden ved at henvende dig til det lokale dommerkontor.

Lovgrundlag

Afgørelsen er truffet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, jf. § 1020 d, stk. 2. Efter de-nne bestemmelse kan Politiklagemyndigheden afvise en anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede en efterforskning.

....".

Statsadvokaten i København traf den 1. oktober 2020 afgørelse om at standse efterforskningen. Det fremgår af afgørelsen blandt andet:

"....

Du modtager denne afgørelse som beskikket advokat for anmelder Erstatningssøgende.

Jeg har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen mod politiassistent Person 2, politiassistent Person 3 og fungerende vicepolitiinspektør Person 4 for at have begået grov pligtforsømmelse i medfør af straffelovens § 157.

For så vidt angår den øvrige del af din anmeldelse skal jeg bemærke, at Politiklagemyn-digheden den 7. maj 2019 traf afgørelse om at afvise den resterende del af din anmeldelse, idet der efter Politiklagemyndighedens opfattelse ikke var grundlag for at indlede en efter-forskning. Denne afgørelse ses ikke at være påklaget til Statsadvokaten, hvorfor afgørelsen er endelig.

For så vidt den del af din anmeldelse som angår politiets og anklagemyndighedens dispo-sitioner i forbindelse med sagen skal jeg, ligesom Politiklagemyndigheden, henvise dig til Københavns Politi, såfremt du ønsker at indgive en anmeldelse herom.

Begrundelse

Begrundelsen for min afgørelse er, at selv hvis efterforskningen fortsætter, vil det efter min vurdering ikke føre til, at jeg kan sigte politiassistent Person 2, politiassi-stent Person 3 og fungerende vicepolitiinspektør Person 4 for at have be-gået grov pligtforsømmelse ved at have undladt at skrive rapporter vedrørende to indgåen-de interne e-mails af henholdsvis den 31. oktober og den 1. november 2017, hvorved såvel anklagemyndigheden, de beskikkede forsvarer og byretten ikke var bekendt med disse op-lysninger.

Jeg er således enig med Politiklagemyndighedens vurdering af sagen, som fremgår neden-for.

Det fremgår af sagen, at politiassistent Person 2, politiassistent Person 3 og fungerende vicepolitiinspektør Person 4 den 31. oktober 2017 kl. 15.14 alle modtog en e-mail fra Person 5, hvoraf fremgik, at gerningsmand K kunne være identisk med Person 6.

Den 1. november 2017 modtog politiassistent Person 2 kl. 09.33 en mail fra Person 7, hvoraf det ligeledes fremgik, at gerningsmand K kunne være iden-tisk med Person 6, ligesom der var indsat et foto af Person 6. Samme dag kl. 09.38 fik politiassistent Person 2 af Person 8 videresendt samme e-mail.

side 5

Det fremgår ligeledes af sagen, at både politiassistent Person 2 og politiassistent Person 3 har gemt den/de ovenstående e-mails i outlook i undermapper kaldt henhold-svis "Udeladt" for så vidt angår politiassistent Person 2 og "Udeladt" for så vidt angår politiassistent Person 3.

Det fremgår endvidere af sagen, at fungerende vicepolitiinspektør Person 4 var efterforskningsleder på sagen, at politiassistent Person 2 var ansvarlig for den fremadrettet efterforskning, herunder udfindelse af identitet på gerningsmændene, mens politiassistent Person 3 var ansvarlig for den bagudrettet efterforskning, herun-der bilagering af sagsakter.

Det er min opfattelse, at pligten til at udfærdige rapport om tilgåede oplysninger under ef-terforskningen ikke er iagttaget i denne sag.

Det er dog ikke min opfattelse, at forholdet er af en sådan karakter, at der er begået grov pligtforsømmelse efter straffelovens § 157.

Det fremgår af bemærkningerne i Kommenteret Straffelov, Speciel del, vedrørende straffe-lovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv., at disciplinær ind-skriden ofte vil være tilstrækkelig og foretrækkes frem for offentlig tiltale i ordinære til-fælde af tilsidesættelse af tjenestepligter, således at tiltale efter straffeloven kun rejses i grovere tilfælde.

Det fremgår videre vedrørende straffelovens § 157, at bestemmelsen angår den uforsætlige ikke-opfyldelse af tjenestepligten, men at strafansvar kun rammer grov forsømmelse eller skødesløshed eller oftere gentagelse. Såfremt der er mulighed for at gøre disciplinæransvar gældende, vil dette i reglen være en tilstrækkelig reaktion i anledning af tjenestelige for-sømmelser.

Jeg har i min afgørelse lagt vægt på de i sagen afgivne forklaringer og de efterforsknings-skridt der har været foretaget under sagen. Det har indgået i min vurdering, at der alene er tale om to henvendelser, omend de har været af væsentlig betydning for mistankegrundla-get, at henvendelserne er modtaget med en dags mellemrum, at henvendelserne er blevet lagret i mapper i outlook, hvor de er navngivet på en sådan måde, at de kan tilknyttes sa-gen, at den manglende iagttagelse af at skrive rapporter skyldes en forglemmelse og eks-trem travlhed som følge af den verserende bandekonflikt, at der blev foretaget efterforsk-ningsskridt med fokus på Person 6 som følge af henvendelserne, herunder aflytning af materiale hos en anden afdeling, sammenligning af fotos samt indhentelse af en retsgene-tisk undersøgelse, og endelig at det var efterforskernes opfattelse, at anmelder var identisk med personen på passagersædet på ATK-fotoet, og at der på den baggrund skete fremstil-ling af anmelder i grundlovsforhør og senere varetægtsfængsling.

Det bemærkes, at jeg tillige har lagt vægt på den forløbne tid siden modtagelsen af de to e-mails af den 31. oktober og 1. november 2017 sammenholdt med reglerne om forældelse i straffelovens § 93, nr. 1. Jeg har ikke herved forholdt mig til om og givet fald hvornår for-ældelse af et eventuelt strafansvar er indtrådt.

Der er således efter min opfattelse efter en samlet vurdering af sagen ikke grundlag for at antage, at der er begået et strafbart forhold i forbindelse med politiets behandling af sagen. Jeg finder det dog meget beklageligt, at oplysningerne ikke har været fremlagt for hen-holdsvis anklagemyndigheden, forsvaret og retten.

På den baggrund vurderer jeg, at der ikke er de nødvendige beviser i sagen til, at en dom-stol vil finde politiassistent Person 2, politiassistent Person 3 og fungerende vicepolitiinspektør Person 4 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 157.

side 6

Jeg bemærker, at det i sagen af pa. Person 2 er oplyst, at ledelsen i Københavns Politi, som følge af nærværende sag, har indskærpet, at der skal skrives rapporter om alle relevante oplysninger i efterforskningen. Jeg har imidlertid samtidig hermed sendt sagen til Københavns Politi til overvejelse af om sagen giver anledning til disciplinære reaktio-ner.

Sagsbehandlingen

Sagen er efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som har afgivet en rede-gørelse om sagen. Politiklagemyndigheden har indhentet relevant sagsmateriale i anled-ning af anmeldelsen, herunder fra den underliggende straffesag.

Politiklagemyndigheden har tillige sikret indholdet af mailpostkasserne tilhørende de tre anmeldte samt vidnerne specialkonsulent Person 7 og politiassistent Person 9.

Politiklagemyndigheden har endvidere foretaget afhøring af de tre anmeldte samt af vid-nerne specialkonsulent Person 7, politiassistent Person 9, politiassistent Person 10, anklager Person 11 og senioranklager Person 12.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har blandt andet skrevet følgende i sin redegørel-se:

"Det fremgår af materialet fra Københavns Politi, at anmelder Erstatningssøgende blev vare-tægtsfængslet den 6. december 2017 i en sag vedrørende drabsforsøg mellem bandegrup-peringer. Der blev den 15. marts 2019 afsagt frifindende dom over Erstatningssøgende på ankla-gemyndighedens begæring, da der nu var fremkommet begrundet tvivl om, hvem den egentlige gerningsmand "K" var.

Det fremgår af Københavns Politis fremstillingsrapport i sagen, at Erstatningssøgende den 2. no-vember 2017 var blevet antruffet af politiassistent Person 10 og genkendt ud fra et ATK-foto samt at der blev optaget et besigtigelsesfoto, hvorefter Erstatningssøgende blev identifi-ceret af politiet som "gerningsmand K". Det var i fremstillingsrapporten endvidere oplyst, at Erstatningssøgende var registreret som medlem af bandegrupperingen LTF, og at der ved ran-sagningen hos ham i forbindelse med anholdelsen bl.a. blev fundet diverse LTF beklæd-ningsgenstande og et større kontant beløb. Erstatningssøgende ville ikke udtale sig i sagen. Han blev varetægtsfængslet ved Retten på Frederiksbergs kendelse af 6. december 2017, hvil-ken blev forlænget frem til hovedforhandlingen.

Det kan efter Politiklagemyndighedens opfattelse lægges til grund, at der den 12. marts 2019 i en kilderapport fremkom kildeoplysninger fra LTF-miljøet om, at Erstatningssøgende ikke skulle have noget med sagen at gøre og ikke være personen på ATK-fotoet, samt at Person 6 altid slap, når der skete noget, og at denne nu var i Dubai bange for, at man fandt ud af, at det var ham på ATK-fotoet med forbindelse til drabsforsøgene.

En efterfølgende gennemgang af efterforskningen viste, at der endvidere ved sagens op-start var indkommet tip fra to betjente den 31. oktober 2017 og 1. november 2017 om, at Person 6 kunne være personen på ATK-fotoet. De to tip var ikke bilageret ind i sagen.

Erstatningssøgende blev efterfølgende løsladt den 15. marts 2019

Ved opslag i Kriminalregistret ses det, at Person 6 blev eftersøgt den 17. juni 2019 til sagen vedrørende drabsforsøg, og ved opslag på sagen fremgår det, at

side 7

Person 6 er blevet fængslet in absentia af Retten på Frederiksberg den 28. maj 2019.

Erstatningssøgende har anført, at der er udvist grov pligtforsømmelse ved ikke at for-følge de to betjentes henvendelser af 31. oktober 2017 og 1. november 2017 om, at ger-ningsmand K kunne være Person 6, og ved ikke at give forsvaret og anklage-myndigheden aktindsigt i denne oplysning, som åbenlyst er tilvejebragt til brug for sagen.

Det fremgår af e-mail af 31. oktober 2017, at denne er afsendt af politiassistent Person 9 til Person 5, som videresendte den til efterforskerne på sagen politiassistent Person 2 og politiassistent Person 3.

Det fremgår af e-mail af 1. november 2017, at denne er afsendt af specialkonsulent Person 7 til politiassistent Person 2 samt til Person 8, der videresendte den til politiassistent Person 2.

Politiassistent Person 10 sendte den 3. november 2017 en e-mail til politiassi-stent Person 2 om, at han den 2. november 2017 havde antruffet Erstatningssøgende og syntes, at denne lignede personen på ATK-fotoet. Vedhæftet mailen var et foto af Erstatningssøgende optaget af politiassistent Person 10. Politiassistent Person 10 ud-arbejdede den 15. november 2017 rapport herom, og der er den 21. november 2017 ud-færdiget en rapport af politiassistent Person 2 om, at det er politiets opfattelse ved sammenligning af dette billede af Erstatningssøgende med ATK-fotoet, at de to personer er identiske.

Vidnerne politiassistent Person 10 samt specialkonsulent Person 7 og politiassistent Person 9 har forklaret i overensstemmelse med indholdet af deres respektive afsendte mails om ligheden efter deres opfattelse mellem henholdsvis Erstatningssøgende og Person 6 i forhold til AKT-fotoet i sagen.

Vidnet, senioranklager Person 12, der var anklager under grundlovsforhøret mod Erstatningssøgende, har forklaret, at politiets materiale efter hans opfattelse var godt nok til en varetægtsfængsling af Erstatningssøgende. Senioranklager Person 12 havde på intet tids-punkt under sagens efterforskning hørt om en person ved navn Person 6. Han havde under efterforskningen heller ikke set de to e-mails som afdelingen modtog hen-holdsvis 31. oktober og 1. november 2017 om, at Person 6 kunne være ger-ningsmand "K". Han vil ikke afvise, at han har deltaget i et møde med efterforskerne, hvor de så på billeder af Erstatningssøgende og Person 6 og sammenlignede disse med gerningsmand "K" på ATK-billedet.

Vidnet, anklager Person 11 har forklaret, at hun efter at have gennemgået alt materia-let var enig i rettens vurdering, og hun fandt, at de billeder efterforskerne havde indhentet af Erstatningssøgende var meget vellignende i forhold til gerningsmand "K" på ATK-billedet. Hun blev først, da man næsten var færdig hovedforhandling, bekendt med, at Person 6 også var blev nævnt som en mulig gerningsmand "K". Hun husker ikke, at have hørt om Person 6 under efterforskningen eller set billeder af ham.

Politiassistent Person 2 har forklaret, at han har modtaget de i sagen omtalte tre forskellige mails af 31. oktober, 1. november og 3. november 2017. Politiassistent Person 2 har endvidere forklaret, at der blev foretaget efterforskning mod Person 6 i anledning af de to tip. Der blev ikke skrevet rapporter herom på grund af forglemmelse og meget stor travlhed i afdelingen kombineret med, at et foto af Person 6 optaget den 22. oktober 2017 ikke passede med gerningsmand "K" på ATK-billedet af 23. oktober. Derfor kom det spor lidt i baggrunden, også i forhold til at de blev opmærksomme på Erstatningssøgende. Da politiassistent Person 2 så billedet af Erstatningssøgende af 2. november 2017 fandt han ligheden med gerningsmand "K" slående. Politias-sistent Person 2 har endvidere forklaret, at der var en anden igangværende ef-

side 8

terforskning hos SEØ mod Person 6, hvor der var etableret aflytning. Der var her i intet, der kastede mistanke mod Person 6 i forhold til drabsforsøgene. Po-litiassistent Person 2 har forklaret, at sagsbehandlerne hos SEØ ikke mente, at Person 6 lignede personen på ATK-fotoet.

Politiassistent Person 2 har forklaret, at der ca. var 200 personer registreret som LTF-bandemedlemmer på tidspunktet, og de havde modtaget mange billeder, som de sammenlignede med AKT-fotoene.

Den nærværende sag havde ifølge politiassistent Person 2 medført, at ledelsen i Københavns politi havde indskærpet, at der skal skrives rapporter om alle relevante op-lysninger/tip i efterforskningerne.

Politiassistent Person 3 har forklaret, at der tidligt i efterforskningen var tilgå-et oplysninger om, at Person 6 kunne være gerningsmand "K", men da det ved-rørte den fremadrettede efterforskning og også var sendt til politiassistent Person 2, havde hun ikke forholdt sig nærmere til den. Politiassistent Person 3 har endvidere forklaret, at Person 6 var blandt de LTF`ere, hvis dna-profiler blev søgt op mod de spor, der var sikret i den aktuelle efterforskning. Det fremgik også af erklæringen fra Retsgenetisk Afdeling, at Person 6 var blandt de LTF`ere poli-tiet havde forespurgt på. Politiassistent Person 3 har endelig forklaret, at an-klagerne på sagen på et efterforskningsmøde var med til at sammenligne sagens ATK-bil-lede af gerningsmand "K" med billederne af Person 6 og Erstatningssøgende. De var enige i, at billedet af Erstatningssøgende lignede "K" mest. Det var kun billeder, som anklagerne fik forevist ved dette møde. De to e-mails, hvor Person 6 var nævnt som en mu-lig gerningsmand "K", var ikke fremlagt på mødet.

Efterforskningslederen fg. vicepolitiinspektør Person 4 har forklaret, at der indløb mange bud på, hvem de forskellige personer på ATK-billederne kunne være. Han blev holdt orienteret om disse tips, og de blev også omtalt på møderne i afdelingen. Fg. vicepolitiinspektør Person 4 kunne bekræfte, at der tidligt i efterforskningen, omkring 31. oktober og 1. november 2017, tilgik oplysninger til afdelingen om, at ger-ningsmand "K" kunne være Person 6. De omhandlede tip blev diskuteret på et møde i afdelingen, hvor man sammenlignede et billede af Person 6 med ger-ningsmand "K" på ATK-billedet. Fg. vicepolitiinspektør Person 4 huskede det som om, at hele holdet vurderede på billederne, og herefter kom man frem til, at Person 6 ikke lignede gerningsmand "K".

Fg. vicepolitiinspektør Person 4 har forklaret, at tips af denne karakter nor-malt bilageres ind i sagen sammen med rapporter, der beskriver den efterforskning, der er foretaget til enten at underbygge eller afkræfte et tip fra efterforskningen. Der var sket ef-terforskning omkring Person 6 på baggrund af disse tip. Ud over sammenlig-ningen af fotos vidste fg. vicepolitiinspektør Person 4, at politiassistent Person 2 havde haft kontakt til kolleger ved SEØ, der på gerningstidspunktet havde en verserende efterforskning mod Person 6. Politiassistent Person 2 fik adgang til oplysninger fra tvangsindgreb, ligesom de involverede SEØ-kolleger også havde set på billederne af Person 6 og gerningsmand "K". Det hele mundede ud i en vurdering af, at Person 6 ikke var gerningsmand "K".

Fg. vicepolitiinspektør Person 4 har endvidere forklaret, at der var ekstremt travlt i afdelingen på tidspunktet. Han var af den klare opfattelse, at det var en simpel forglemmelse, med baggrund i den ekstreme travlhed, som gjorde, at efterforskerne ikke fik de to e-mails om Person 6 lagt på sagen, og heller ikke fik skrevet rappor-ter om den efterforskning, der var foretaget.

side 9

Det er Politiklagemyndighedens opfattelse, at pligten til at udfærdige rapport ikke er iagt-taget i sagen.

Det er herefter op til statsadvokaten at vurdere, om politipersonalet under de konkrete omstændigheder har handlet så groft, at der er tale om en overtrædelse af straffelovens § 157.

Politiklagemyndigheden bemærker, at det fremgår af bemærkningerne i Kommenteret Straffelov, Speciel del, vedrørende straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tje-neste eller hverv, at disciplinær indskriden ofte vil være tilstrækkelig og foretrækkes frem for offentlig tiltale i ordinære tilfælde af tilsidesættelse af tjenestepligter, således at tiltale efter straffeloven kun rejses i grovere tilfælde.

Det fremgår endvidere af Kommenteret Straffelov, Speciel del, vedrørende straffelovens § 157, at bestemmelsen omfatter den uforsætlige ikke opfyldelse af tjenestepligt, men stra-fansvaret kun rammer grov forsømmelse eller oftere gentagen forsømmelse eller skødes-løshed i overholdelsen af de pligter, som tjenesten medfører. Såfremt der er mulighed for at gøre disciplinæransvar gældende, vil dette i reglen være en tilstrækkelig reaktion i an-ledning af tjenestelige forsømmelser.

På baggrund af de afgivne forklaringer og sagens øvrige oplysninger er det herefter Poli-tiklagemyndighedens vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at der er begået strafbart forhold i forbindelse med politiets behandling af sagen.

Vi har i den forbindelse navnlig lagt vægt på forklaringerne om, at det skyldes forglem-melse og ekstrem travlhed, at de to tip ikke blev lagt ind på sagen, og at der efter det op-lyste blev foretaget efterforskning i anledning af de to tip mod Person 6, her-under bl.a. DNA-undersøgelse, og at det var efterforskernes opfattelse, at Erstatningssøgende var identisk med personen på ATK-fotoet og at der bl.a. på den baggrund skete vare-tægtsfængsling af Erstatningssøgende.

Det er på den nævnte baggrund vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen mod politipersonalet, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2."

Sagen tilbagesendes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed til eventuel videre behand-ling som adfærdsklage.

Lovgrundlag

Sagen drejer sig om straffelovens § 157 (grov pligtforsømmelse).

Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 749, stk. 2 (ikke grundlag for at fortsætte efterforskningen).

Du bedes underrette din klient om min afgørelse.

Erstatning

Hvis du har et erstatningskrav, har du mulighed for selv at anlægge civil retssag. Du kan få nærmere oplysninger ved at henvende dig til retten.

Du kan også søge om erstatning hos Erstatningsnævnet. Det gør du ved at udfylde det ske-ma, du tidligere har fået udleveret. Skemaet kan du sende hertil - husk at vedlægge even-tuel dokumentation for erstatningskravet. Herefter sender jeg skemaet og sagen til Erstat-ningsnævnet.

....".

Af afgørelse af 5. oktober 2020 fra Statsadvokaten i København fremgår blandt andet følgende:

side 10

"....

Jeg har i dag besluttet delvist at imødekomme dit krav om erstatning til Erstatningssøgende. Det betyder, at jeg kan yde din klient 995.986 kr. i erstatning for frihedsberøvelse og telefonaflytning.

Jeg yder endvidere Person 1 erstatning med 3.000 kr. for skader på 2 døre.

Jeg har imidlertid ikke kunnet imødekomme dit krav om forhøjelse af erstatningen til Erstatningssøgende pga. "grov pligtforsømmelse" og jeg har ikke imødekommet kravet om er-statning for tabt arbejdsfortjeneste fuldt ud. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor.

Jeg har i dag anmodet Københavns Politi om at udbetale beløbene til dine klienters NEM-kontoer.

Erstatningsbeløbet

Til Erstatningssøgende

Erstatningsbeløbet er opgjort efter de takster, som Rigsadvokaten har fastsat, jf. Rigsadvo-katens Meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 og fremkommer således:

Frihedsberøvelse, første døgn6.500 kr.

Frihedsberøvelse fra 6. december til 31. december

2017 (26 påbegyndte døgn á 800 kr.)20.800 kr.

Tillæg for isolation (9 påbegyndte døgn á 300 kr.)2.700 kr.

Frihedsberøvelse i hele 2018 (365 døgn á 850 kr.)310.250 kr.

Frihedsberøvelse fra 1. januar til 15. marts 2019

(75 påbegyndte døgn á 850 kr.)63.750 kr.

Forhøjelse med 100 % pga. sigtelse for drabsforsøg404.000 kr.

Telefonaflytning (første uge 850 kr. + 1 påbegyndt uge 450 kr.)1.300 kr.

Tabt arbejdsfortjeneste186.686 kr. 

I alt995.986 kr. 

Til Person 1

Erstatning for 2 døre3.000 kr. 

Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at Københavns Politi den 5. december 2017 kl. 09.45 ransagede for at finde din klient Erstatningssøgende på hans registrerede folkeregisteradresse Adresse 1 i Valby. På adressen boede også hans forældre. Ejendommen er ejet af din klients far Person 1. Der blev ligeledes foretaget ransagning af adressen efter beviser.

Baggrunden for ransagningen efter Deres klient var, at han var mistænkt i en sag om drabsforsøg. Det fremgår af sagen, at det var politiets opfattelse, at din klient da havde til-knytning til bandegrupperingen LTF, hvilket han selv har bekræftet ifølge afhøringsrap-port af 24. januar 2018.

Der var tale om en koordineret aktion, hvor der var indsat indtrængningshold på flere for-skellige adresser.

Af hensyn til efterforskningen, sagens karakter og iagttagelse af politiets sikkerhed, blev to døre, henholdsvis i kælderetagen og stueetagen, åbnet med den fornødne magt. Det fremgår af ransagningsrapporten, at der ikke blev beskadiget andre genstande under ran-sagningen end de to døre.

side 11

Erstatningssøgende blev anholdt ved ransagningen og efterfølgende varetægtsfængslet. Det er anført i fængslingskendelsen om mistankegrundlaget, at retten lagde til grund, at din klient var identificeret som den person, der sås på et ATK-foto optaget tæt ved ger-ningsstedet umiddelbart efter gerningstidspunktet.

Der blev rejst tiltale, og ved Retten på Frederiksbergs dom af 15. marts 2019 blev din kli-ent frifundet i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand herom, idet der fremkom oplysninger, som såede tvivl om mistankegrundlaget mod din klient Erstatningssøgende. Din klient blev løsladt samme dag.

Erstatningssøgende var således frihedsberøvet fra den 5. december 2017 til den 15. marts 2019, og frihedsberøvelsen varede 466 påbegyndte døgn.

I overensstemmelse med dit brev af 28. marts 2019 lægges det til grund, at der blev foreta-get telefonaflytning af Erstatningssøgende fra tiden efter 24. november 2017, hvor Retten på Frederiksberg gav tilladelse til telefonaflytning, og indtil Erstatningssøgende blev an-holdt den 5. december 2017.

Kravet om erstatning for to døre var tidligere fremsat i e-mails af 2. februar 2018 og 1. maj 2018. Jeg traf afgørelse herom den 13. juli 2018, hvor kravet blev afslået. Du har fremsendt udskrift af e-mail af 19. juli 2018 med klage over afgørelsen. Klagen er dog ik-ke registreret som modtaget hos hverken mit embede eller hos Rigsadvokaten, hvorfor kla-gen ikke er blevet behandlet. Jeg har med nærværende afgørelse genoptaget sagen og som anført imødekommet kravet på det nu foreliggende grundlag.

Det fremsatte erstatningskrav

Ved brev af 28. marts 2019 til Københavns Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte du krav om erstatning på vegne af Erstatningssøgende, som du opgjorde således:

Erstatning for uberettiget frihedsberøvelse (takst + 200 %) 1.200.450,00 kr.

Erstatning for uberettiget telefonaflytning1.300,00 kr.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste475.277,62 kr.

Erstatning for ødelagte døre3.000,00 kr. 

I alt1.689.027,62 kr. 

Du har anført, at beløbet på 1.200.450 kr. fremkommer som den takstmæssige erstatning for frihedsberøvelse tillagt 100 % pga. sigtelsen for drabsforsøg, og yderligere 100 % pga. "grove pligtforsømmelser".

Baggrunden for dit anbringende om grove pligtforsømmelser var din anmeldelse for straf-bart forhold til Den Uafhængige Politiklagemyndighed af de anklagere, der mødte i byret-ten i straffesagen mod din klient, samt flere af de polititjenestemænd, der havde behandlet sagen.

Begrundelse for delvis nægtelse af erstatningskravet overfor Erstatningssøgende

Ad krav om forhøjelse af erstatningen pga. "grov pligtforsømmelse"

Den Uafhængige Politiklagemyndighed afviste den 7. maj 2019 din anmeldelse mod an-klagerne i straffesagen mod din klient. Den Uafhængige Politiklagemyndighed sendte den 16. juni 2020 indstilling om tiltalespørgsmålet vedrørende flere polititjenestemænd til mit embede. Statsadvokaten traf afgørelse om tiltalespørgsmålet den 1. oktober 2020, og du blev underrettet herom ved brev af samme dato. Det fremgår heraf, at der i den underlig-gende straffesag forefandtes et ATK-foto, som udviste en person, der blev betegnet ger-ningsmand K, og at politiet forud for anholdelsen af din klient havde modtaget oplysnin-

side 12

ger om, at henholdsvis din klient samt en anden navngiven person lignede personen på fo-toet. Politiet foretog efterforskning i den anledning og konkluderede, at din klient efter po-litiets opfattelse måtte være gerningsmand K som fremgik af fotoet. Oplysningerne om, at gerningsmand K også lignede en anden navngiven person en din klient, blev ved en fejl ikke anført i nogen rapport i sagen, hvorfor pligten til at udfærdige rapport ikke blev iagt-taget. Statsadvokaten fandt det meget beklageligt, at oplysningerne ikke blev fremlagt for anklagemyndigheden, forsvaret og retten. Din klient blev frifundet den 15. marts 2019 på anklagemyndighedens begæring, da der da var fremkommet begrundet tvivl om, hvem den egentlige gerningsmand K var. Det fremgår, at der den 12. marts 2019 var tilgået oplys-ning om, at personen på fotoet skulle være den anden navngivne person og ikke din klient.

Det fremgår af ovennævnte brev af 1. oktober 2020, at statsadvokaten ikke fandt grundlag for at rejse tiltale for strafbart forhold overfor de pågældende polititjenestemænd, samt at statsadvokaten har sendt sagen til Københavns Politi til overvejelse af, om sagen giver an-ledning til disciplinære reaktioner, samt at sagen også er tilbagesendt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed til eventuel videre behandling som adfærdsklage.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient forhøjelse af erstatningen for frihedsbe-røvelse med yderligere 100 %  lagt vægt på, at det ikke kan medføre forhøjelse af erstat-ningen i forhold til standardtaksterne, at der er begået fejl i forbindelse med den efter-forskning, som lå til grund for frihedsberøvelsen af din klient. Jeg kan herved henvise til U.1997.1498H, hvor Højesteret bl.a. udtalte følgende: "Det forhold, at en frihedsberøvelse eller en anden straffeprocessuel eller strafferetlig foranstaltning ikke alene har været ube-rettiget, men har savnet hjemmel og derfor må karakteriseres som ulovlig, kan ikke i sig selv begrunde en forhøjelse i forhold til standardtaksten".

Jeg finder herefter ikke, at der kan blive tale om forhøjelse af taksten med den af dig an-førte begrundelse.

Ad krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Du har fremsendt en ansættelseskontrakt mellem din klient og Virksomhed ApS 1, Adresse 2, København, hvorefter din klient ansættes 4. december 2017 dvs. da-gen før anholdelsen. Selskabet hedder nu Virksomhed ApS 2 og er ifølge opslag i CVR under tvangsopløsning. Person 13 var tidligere anført som ejer og direktør, men er det ik-ke længere. Nu er blot anført en stifter, som er Person 14 med samme adresse som Person 13.

Kontrakten er sendt til dig med e-mail af 7. december 2017 fra Person 15, som er din klients bror, og som ifølge sin profil på LinkedIn arbejder som VVS-chef i den pågæl-dende virksomhed (Virksomhedsnavn, som var et binavn til ovennævnte selskab).

Kontrakten er underskrevet på vegne af selskabet, men din klients underskrift mangler.

Det fremgår af kontrakten, at din klient ansættes som håndværker, og at arbejdet vil varie-re inden for forskellige håndværksmæssige områder, og at der derudover vil forekomme opgaver i form af salg og kundepleje.

Der er ikke et fast arbejdssted, idet arbejdet skal udføres hos kunder på Sjælland.

Det fremgår af kontrakten, at arbejdstiden er variabel og udgør mellem 0 timer og 37 ti-mer pr. uge. Arbejdstiden er opgavebestemt og placeres efter behov fra dag til dag. Time-lønnen er 170 kr. og lønnen opgøres ved udgangen af lige uger. Lønnen afregnes på bag-grund af aftalesedler, som udfyldes inden en opgaves påbegyndelse og underskrives af kunden. Overarbejde kan aftales og foreligger. Der er ret til feriegodtgørelse.

side 13

Du har endvidere fremlagt en e-mail af 28. marts 2019 fra Person 13, som skriver på vegne af Virksomhedsnavn, som bl.a. anføres med adresse på Adresse 2, København.  Det fremgår af CVR, at Virksomhed ApS 2 6. august 2020 slette-de en række binavne, herunder Virksomhedsnavn. Virksomheden havde navnet Virksomhed ApS 1 fra januar 2015 til 5. august 2020. Virksomheden havde Adresse 2 fra 24. februar 2015 til 28. januar 2020. Jeg lægger til grund, at det er samme virksomhed.

Det er anført i e-mailen af 28. marts 2019, at din klient for perioden 5. december 2017 til 15. marts 2019 havde en tabt lønindtægt på 422.469 kr. med tillæg af feriepenge på 52.808,62 kr. i alt 475.277,62 kr. Der er intet anført om, hvordan de anførte beløb er frem-kommet. Med timelønnen på 170 kr. fra kontrakten svarer 422.469 kr. ca. til 67 uger á 37 timer á 170 kr. Man har altså formentlig lagt til grund, at din klient ville have arbejdet gennemsnitligt 37 timer om ugen i de ca. 67 uger, han var frihedsberøvet.

Jeg har indhentet oplysning om din klients indtægt hos SKAT for 2016 - 2020. Heraf fremgår, at din klient ikke havde indtægter i 2016 og 2017. Fra løsladelsen den 5. marts 2019 og indtil oktober 2019 havde han heller ikke nogen indtægt.

Han havde indtægter i månederne oktober - december 2019, hvor han i alt arbejdede 26 ti-mer i Virksomhed ApS 2 og i alt havde indtægt med 5.315,63 kr. fordelt med 9 timer og 1.870,31 kr. i oktober, 4 timer og 885,94 kr. i november og 13 timer og 2.559,38 kr. i de-cember. Den gennemsnitlige månedlige arbejdstid var således ca. 8,7 timer.

I 2020 er din klient anført med indtægt på 113.215,08 kr. og feriepenge på 9.584,88 kr. for perioden fra 16. december 2019 til 9. august 2020 for 577 timers arbejde. Arbejdsgive-ren er Virksomhed ApS 2. Perioden udgør 33 uger og 6 dage. Så arbejdstiden var i gennemsnit ca. 17 timer om ugen. Timerne fordeler sig således:

JanFebMarAprMajJunJulAug11127912601252220

Din klient har i forbindelse med Retten på Frederiksbergs dom af 24. august 2020 (i en se-nere straffesag) til retsbog af samme dato forklaret, at han arbejder som arbejdsmand på fuld tid i Virksomhedsnavn.

Jeg lægger til grund, at din klient faktisk ville have arbejdet i den pågældende virksom-hed, såfremt han ikke var blevet frihedsberøvet.

Jeg kan på ovennævnte baggrund ikke lægge oplysningerne i e-mailen af 28. marts 2019 fra arbejdsgiveren til grund som et retvisende estimat over, hvor meget din klient forvente-ligt ville have tjent, hvis ikke han var blevet frihedsberøvet, idet e-mailen forudsætter en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen, mens det fremgår af den fremlagte kon-trakt, at arbejdstiden var varierende fra 0 - 37 timer ugentligt og skulle opgøres konkret hver 14. dag på baggrund af de faktisk udførte opgaver, og idet din klient, da han faktisk begyndte at arbejde i virksomheden, arbejdede betydeligt mindre end 37 timer om ugen i gennemsnit.

En måned har i gennemsnit 4,33 uger og med et timetal på 37 timer om ugen er det 160,33 timer om måneden.

Din klient har haft arbejde i virksomheden fra oktober 2019 til august 2020 med et stærkt varierende månedligt timetal. Gennemsnittet var 54,6 timer om måneden. Din klients fak-tiske arbejdstid var således i gennemsnit betydeligt mindre end 37 timer om ugen. I perio-

side 14

den på 11 måneder har han tjent 118.530,71 kr. samt feriepenge. Det svarer til et gennem-snit på 10.775,52 kr. om måneden.

Frihedsberøvelsen varede 466 påbegyndte døgn. Det svarer til 15,4 måneder. 15,4 måne-der á 10.775,52 kr. er 165.943 kr. Tillagt 12,5 % i feriepenge er det 186.685,87 kr., som jeg anser som et passende estimat over hvilken indtægt, din klient forventeligt ville have oppebåret, såfremt han ikke var blevet frihedsberøvet.

Lovgrundlag

Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 1 (erstatning for fri-hedsberøvelse) og § 1018 b (erstatning for andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsbe-røvelse) og § 1018 h (dansk rets almindelige erstatningsregler).

Udbetaling og renter

Det er Københavns Politi, der udbetaler erstatningen. Jeg har i dag anmodet politiet om at udbetale beløbet til dine klienter. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet vil undersøge hos SKAT, om der skal ske modregning i beløbet for eventuel gæld til det offentlige. Der kan derfor gå op til 6 uger, før beløbet udbetales.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål om udbetalingen, bedes du kontakte politiet.

Politiet udbetaler renter af beløbet efter renteloven (med 8 pct. årligt over den fastsatte re-ferencesats) fra den dag, hvor politiet modtog erstatningskravet, og til beløbet udbetales.

Kravet vedrørende Erstatningssøgende blev modtaget den 28. marts 2019.

Kravet vedrørende Person 1 blev modtaget den 2. februar 2018.

....".

Af afgørelse af 29. november 2020 fra Rigsadvokaten fremgår blandt andet følgende.

"....

Efterforskningen bliver ikke genoptaget.....

Du har ved brev af 19. oktober 2020 på vegne af Erstatningssøgende klaget over en afgø-relse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 1. oktober 2020, om at standse ef-terforskningen mod politiassistenterne Person 2, Person 3 og fg. vicepoliti-inspektør Person 4 for at have begået grov pligtforsømmelse i medfør af straffelovens § 157.

Jeg er enig i statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at efterforskningen ikke bliver genop-taget.

Jeg har sendt sagen tilbage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) til eventuel videre behandling som adfærdsklage.

Begrundelse

Begrundelsen for min afgørelse er, at selv hvis efterforskningen fortsætter, vil det efter min vurdering ikke føre til, at det vil blive muligt at sigte politiassistenterne Person 2, Person 3 og fg. vicepolitiinspektør Person 4, idet strafansvaret efter min vurdering er forældet.

Det fremgår af straffelovens § 157, stk. 1, at strafferammen for grov pligtforsømmelse er fængsel indtil 4 måneder. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan

side 15

strafferammen stige til fængsel i indtil 1 år efter straffelovens § 157, stk. 2.

Det fremgår af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. Det fremgår af straffelovens § 94, stk. 1, at forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller und-ladelse er ophørt. Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen, når den på-gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om retter-gangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

Henvendelserne i sagen vedrørende gerningsmanden blev modtaget hhv. den 31. oktober 2017 og den 1. november 2017. Det er min vurdering, at forældelsesfristen senest skal be-regnes fra den 6. december 2017, hvor din klient blev fremstillet i grundlovsforhør, og at den således udløb den 6. december 2019.

Politiassistenterne Person 2, Person 3 og fg. vicepolitiinspektør Person 4 er ikke gjort bekendt med en sigtelse, ligesom anklagemyndigheden ikke har anmodet om rettergangsskridt, hvorved de er blevet sigtet. Det er på den baggrund min vurdering, at forældelsesfristen ikke er afbrudt.

Jeg har derfor allerede af denne grund ikke fundet grundlag for at genoptage efterforsknin-gen.

Det fremgår af retsplejelovens § 744, at :

"Politiet udfærdiger snarest rapport om de afhøringer, der foretages, og om andre efter-forskningsskridt, medmindre oplysning herom foreligger på anden måde"

Det er - ligesom statsadvokaten og Politiklagemyndigheden - min opfattelse, at pligten til at udfærdige rapport om tilgåede oplysninger under efterforskningen ikke er iagttaget i denne sag.

Jeg finder det særdeles beklageligt, at oplysningerne ikke tidligere har været fremlagt for anklagemyndigheden, forsvaret og retten.

Det tilkommer herefter Politiklagemyndigheden at vurdere, om politiassistenterne Person 2, Person 3 og fg. vicepolitiinspektør Person 4's adfærd kan kri-tiseres. Jeg har derfor sendt sagen til Politiklagemyndigheden til eventuel videre behand-ling som en adfærdsklage.

Sagens forløb

Politiklagemyndigheden sendte sagen til statsadvokaten den 16. juni 2020.

Den 1. oktober 2020 besluttede statsadvokaten at standse efterforskningen mod politi-tjenestemændene Person 2, Person 3 og Person 4 for grov pligtforsømmelse.

Du har klaget over afgørelsen den 19. oktober 2020.

Statsadvokaten har afgivet en udtalelse den 26. oktober 2020 i anledning af din klage. Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse.

Lovgrundlag

Sagen drejer sig om overtrædelse af straffelovens § 157 (grov pligtforsømmelse) Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 749, stk. 2 (ikke grundlag for at fortsætte efterforskningen) og § 99, stk. 3 (Rigsadvokaten behandler klager over statsadvokaternes afgørelser).

Erstatning

side 16

Hvis din klient har et erstatningskrav, har din klient mulighed for selv at anlægge sag mod polititjenestemændene Person 2, Person 3 og Person 4 (civil retssag). Din klient kan få nærmere oplysninger ved at henvende sig til retten.

Din klient kan også søge om erstatning hos Erstatningsnævnet ved at udfylde det skema, der tidligere er udleveret. Skemaet sendes til politiet - husk at vedlægge eventuel doku-mentation for erstatningskravet. Herefter sender politiet skemaet og sagen til Erstatnings-nævnet.

.....".

Af afgørelse af 29. november 2020 fra Rigsadvokaten fremgår blandt andet:

"....

Ikke yderligere erstatning.....

Du har ved brev af 19. oktober 2020 klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvoka-ten i København den 5. oktober 2020, om delvist at nægte erstatning til Erstatningssøgende.

Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at din klient ikke kan få yderligere forhøjet erstatning for tort, og at din klient ikke kan få yderligere erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste.

Begrundelse

Jeg er enig i statsadvokatens sagsfremstilling og begrundelse for delvist at nægte erstat-ning. Jeg kan derfor henvise til statsadvokatens afgørelse.

Din klient er således tillagt erstatning efter de administrativt fastsatte takster, jf. Rigsadvo-katens meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapilet 93 og for tabt ar-bejdsfortjeneste på i alt 995.986 kr.

Jeg kan supplerende oplyse følgende:

Erstatning for tort:

Du har med henvisning til sagen mod de tre polititjenestemænd, der er blevet efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed for grov pligtforsømmelse i forbindelse med sa-gen mod din klient, bl.a. anført i klagen, at der er basis for at konkludere, at der er udvist pligtforsømmelse og begået fejl i en sådan grad, at der er grundlag for at fravige de admi-nistrativt fastsatte takster, og at der er tale om en særlig stor lidelse, tort, ulempe og for-styrrelse og ødelæggelse af stilling og forhold hos din klient. Du har endvidere anført, at der er handlet culpøst fra efterforskernes side.

Som det fremgår af min afgørelse af dags dato, bliver efterforskningen mod de involverede polititjenestemænd ikke genoptaget som følge af forældelse.

Det er dog - ligesom statsadvokaten og Politiklagemyndigheden - min opfattelse, at politi-ets pligt til at udfærdige rapport om tilgåede oplysninger under efterforskningen ikke er iagttaget i sagen.

Det er imidlertid min vurdering at det ubehag, som din klient er blevet påført ved den ube-rettigede varetægtsfængsling, ikke påvirkes af om eller i hvilket omfang, politiet har begå-et pligtforsømmelse eller fejl.

Jeg kan i den forbindelse henvise til U.1997.1498H, hvor Højesteret udtalte, at :

side 17

"Det forhold, at en frihedsberøvelse eller en anden straffeprocessuel eller strafferetlig for-anstaltning ikke alene har været uberettiget, men har savnet hjemmel og derfor må karak-teriseres som ulovlig, kan ikke i sig selv begrunde en forhøjelse i forhold til standardtakst-en."

Der foreligger efter min vurdering ikke oplysninger om sådanne ganske særlige forhold, herunder at varetægtsfængslingen skulle have været ekstraordinært belastende for din kli-ent, at der i denne sag er grundlag for en forhøjelse i forhold til standardtaksten.

Jeg bemærker i den forbindelse, at din klient allerede er ydet en forhøjelse på 100 % på grund af sigtelsens karakter.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Det påhviler den erstatningssøgende at fremskaffe fyldestgørende dokumentation for tabet og dettes størrelse, jf. Anklagemyndighedens Årsberetning 1998 - 1999, bind 2, side 84.

I relation til kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er det - ligesom statsadvokaten

- min vurdering, at der ikke er fremsendt tilstrækkelig dokumentation for, at din klient har lidt et økonomisk tab som følge af frihedsberøvelserne, ud over det af statsadvokaten til-kendte.

Jeg henviser i øvrigt til statsadvokatens begrundelse.

Sagens forløb

I afgørelse af 5. oktober 2020 nægtede statsadvokaten delvist at yde erstatning.

I brev af 19. oktober 2020 har du klaget over afgørelsen.

Den 5. november 2020 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalel-se. Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse. Der er ikke kommet nye væsentli-ge oplysninger frem af betydning for sagen.

Lovgrundlag

Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018, a, stk. 1 (erstatning for frihedsberøvelse), § 1018 b (erstatning for andre straffeprocessuelle indgreb end fri-hedsberøvelse) og § 1018 h (dansk rets almindelige erstatningsregler).

Mulighed for at klage mv.

Min afgørelse er endelig. Din klient kan derfor ikke klage over den. Det står i retspleje-lovens § 1018 e, stk. 3.

Din klient kan anmode om, at retten tager stilling til erstatningskravet. Hvis din klient ønsker, at retten tager stilling til kravet, skal du oplyse dette til Statsadvokaten i Køben-havn senest to måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Det står i retspleje-lovens § 1018 f, stk. 1.

....".

Der er fremlagt e-mail af 23. august 2022 fra Den Uafhængige Politiklage-myndighed, hvori det er oplyst, at sagen blev lukket hos Politiklagemyndig-heden efter påklagen til Rigsadvokaten, og at der derfor ikke har været en adfærdsklage i forlængelse af straffesagen.

Der er yderligere dokumenteret fra følgende bilag fra straffesagen:

Anholdelsesrapport af 5. december 2017.

side 18

Rapport ATK foto Reg. nr. 1 af 9. november 2017, bilag B-1-7, med fotos.

Rapport mulig genkendelse af Erstatningssøgende af 15. november 2017, bilag Q-3-4.

Rapport vedrørende drabsforsøg, Id-rapport af Erstatningssøgende, af 21. november 2017, bilag Q-3-4-1.

Rapport angående Erstatningssøgende af 21. november 2017, bilag Q-3-4-3.

Rapport oplysninger vedr. Erstatningssøgende, af 21. november 2017.

Afhøringsrapport sigtet, af 24. januar 2018, bilag Q-3-4-9-3.

Rapport tilføjelser/præciseringer afhøring Erstatningssøgende, af 5. februar 2018, bilag Q-3-4-9-4.

Rapport ransagning Adresse 1, Valby, af 5. december 2017, bilag Q-3-4-10, med 7 fotos.

Rapport kildeoplysning modtaget d. 120319 af 13. marts 2019, bilag Q-3-18.

Kilderapport vedrørende Person 16 med i bil, som blev blitzet i fotofælde, af 12. marts 2019, bilag Q-3-18-1.

Dokumentationsrapport Person - Person 6, af 13. marts 2019, bilag Q-3-18-2.

E-mail af 31. oktober 2017 fra Person 5 til Person 2, Person 3 og og Person 4 med bilag.

E-mail af 1. november 2017 fra Person 7 til Person 8 og Person 2 med fotos.

Rapport vedrørende Person 6 angående NF foto af Person 6, af 13. marts 2019, bilag Q-3-18-3.

Rapport fotos af Person 6 rekv. 120319 af 13. marts 2019, bilag Q-3-18-4 med oplysning om 4 fotos.

Foto optaget 29.07.17, bilag Q-3-18-4-1.

Foto optaget 09.08.17, bilag Q-3-18-4-2.

Foto optaget 09.10.17, bilag Q-3-18-4-3.

Foto optaget 22.10.17, bilag Q-3-18-4-4.

side 19

Rapport sammenligning gerningsmand K med Erstatningssøgende/Person 6 af 13. marts 2019, bilag Q-3-18-5.

Sammenligning af gerningsmand K fra Adresse 3 med foto Person 6 d. 9/10-17, af 13. marts 2019, bilag Q-3-18-5-3.

Rapport vedrørende Person 6 angående Person 6 truffet den 22. ok-tober 2017 af politiet, af 13. marts 2019, bilag Q-3-18-6.

Rapport Person 6 truffet med øvrige sigtede, af 13. marts 2019, bilag Q-3-18-8.

Rapport Person 6 sidst truffet af politiet, af 13. marts 2019, bilag Q-3-

18-11.

Rapport aflytning Tlf nr., af 14. marts 2019, bilag Q-3-18-13.

Rapport gerningsmand K, af 14. marts 2019, bilag Q-3-18-15.

Udskrift af retsbogen fra Retten på Frederiksberg for den 6. december 2017 i SS 10000/2017.

Udskift af dombogen fra Retten på Frederiksberg med dom afsagt den 15. marts 2019 i SS 3723/2018.

Udskrift af dombogen fra Retten på Frederiksberg med dom afsagt den 22. marts 2019 i SS 3723/2018.

Udskrift af dombogen fra Østre Landsret med ankedom afsagt den 12. juni 2020 i sag, 3. afd. N nr. S-916-19.

Der er yderligere dokumenteret fra blandt andet følgende bilag:

Udskrift af 18. september 2020 fra Detail-COR med forespørgsel vedrørende Erstatningssøgende.

Indkomstoplysninger for Erstatningssøgende for perioden fra den 1. januar 2016 - 31. december 2019.

Indkomstoplysninger for Erstatningssøgende for perioden fra den 1. januar 2020 - 30. september 2020.

Udskrift af dombogen fra Retten på Frederiksberg med dom afsagt den 24. august 2020 i SS 7382/2020.

Udskrift af retsbogen fra Retten på Frederiksberg for den 24. august 2020 i

side 20

SS 7382/2020.

E-mail af 28. marts 2019 fra Person 15 til advokat Jane Ranum.

E-mail af 28. marts 2019 fra Virksomhedsnavn ved Person 13 stilet til Erstatningssøgende med en opgørelse over tabt arbejdsfortjeneste.

E-mail af 7. december 2017 fra Person 15 til advokat Jane Ranum.

E-mail af 7. december 2017 fra Virksomhedsnavn ved Person 13, som er stilet til vvs Person 15.

Ansættelseskontrakt.

Udskrift af 18. september 2020 fra Erhvervsstyrelsen vedrørende CVR-num-mer, Virksomhed ApS 2 under tvangsopløsning.

Udskrift af 23. september 2020 fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Person 13.

Udskrift fra LinkedIn vedrørende Person 15.

Personopslag vedrørende Person 1.

Forklaringer

Erstatningssøgende, har afgivet følgende forklaring til retsbogen:

"....

Erstatningssøgende forklarede, at han modtog ansættelseskontrakten fra sin arbejdsgiver, før han blev varetægtsfængslet. Han skulle gå til hånde som ar-bejdsmand. Det var planen, at han maksimalt skulle arbejde 37 timer om u-gen. Der var over 30 ansatte i virksomheden på et tidspunkt. Det var hans bror, som også var ansat i virksomheden, der hjalp ham med forskellige ting i den forbindelse. Han blev løsladt. Han fik da tilbudt at starte i virksomheden igen. Han havde dog brug for at komme helt til sig selv i en periode efter va-retægtsfængslingen. Han arbejdede derfor ikke i en periode lige derefter. Han var ikke sig selv efter varetægtsfængslingen. Hans chef var ham meget posi-tivt stemt også bagefter, og han følte, at han fik en reel chance. Han var dog meget sværere at arbejde sammen med efter varetægtsfængslingen. Han endte da også med at blive opsagt. Han blev syg og havde også noget fravær fra sit arbejde. Han havde en del sygedage. Han husker ikke præcist, hvornår alt dette var. Han fik nogle mærker på kroppen. Han fik at vide, at det var fordi, at hans immunforsvar var nedsat på det tidspunkt. Det skyldtes stress. Det skyldtes blandt andet de forhold, som han var frihedsberøvet under. Han var under restitution i en meget lang periode efter, at han var frihedsberøvet.

side 21

Han har ikke nogen form for dokumentation for varigt men.

...."

Parternes synspunkter

Advokaten for Erstatningssøgende har til støtte for de nedlagte påstande navnlig anført følgende

-vedrørende erstatning for uberettiget frihedsberøvelse gøres det gældende,

at der alene er tilkendt erstatning opgjort efter Rigsadvokatens almindelige takster,

at der i denne usædvanlige og grove sag er grundlag for en ekstra forhøjelse af erstatningen i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, eller retspleje-lovens § 1018 h,

at, uanset om efterforskningen imod efterforskerne indstilles, er der basis for

at konkludere, at der er udvist pligtforsømmelse og begået fejl i en sådan grad, at der er grundlag for at fravige de administrativt fastsatte takster, som er udtryk for en almindelig standard. Der er tale om en særlig stor lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse og ødelæggelse af stilling og forhold hos erstat-ningssøgende,

at der fra praksis, hvor højere end takstmæssig erstatning er tilkendt, kan henvises til eksempelvis U 1989.266V, U 1995.548Ø, LM 95/12, U 1996.1088V og TfK 2011.875/2 Ø.

at der tillige er grundlag for at statuere, at der er handlet culpøst fra efterfor-skernes side, hvorfor der også kan tilkendes erstatning efter retsplejelovens § 1018 h, jf. eksempelvis TfK 2005.508 Ø,

at kravet om forhøjet erstatning navnlig baseres på,

at efterforskerne valgte at følge ét tip på erstatningssøgende (der ikke var støttet af tøjmatch), fremfor at efterforske udfra 2 uafhængige kvalificerede tip på Person 6, der tilmed var støttet af et foto af Person 6 i en blå dynejakke muligt magen til den, som gerningsmand K bærer på videoen,

at efterforskerne undlod at optage rapport om de 2 tip på Person 6,

at efterforskerne udlod at give forsvareren aktindsigt i de 2 tip på Person 6,

at Københavns Politi har erkendt, at der er begået fejl i sagen,

at sagen har givet anledning til indskærpelse af regler hos Københavns Politi,

side 22

at sagen muligt har givet anledning til disciplinære reaktioner imod efterfor-skerne,

at sagsbehandlingstiden hos DUP og statsadvokaten tilmed har været så langvarig, at en straffesag mod efterforskerne nu muligt er forældet, jf. straf-felovens § 93, stk. 1,

at der er tale om en særdeles grov og usædvanlig sag, hvilket overhovedet ikke er blevet markeret og anerkendt med erstatningsafgørelsen i sagen, som kun giver takstmæssig erstatning. Det beror på fejl og pligtforsømmelser hos myndighederne, at erstatningssøgende var fængslet i mere end 16 måneder. Det bør kompenseres ved, at han får højere erstatning end normalt,

vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste gøres det gældende,

at det rejste krav bør imødekommes helt.

Anklagemyndigheden har til støtte for de nedlagte påstande navnlig anført følgende

-vedrørende erstatning for uberettiget frihedsberøvelse gøres det gældende,

at erstatningssøgende allerede er ydet en forhøjelse på 100 % på grund af sigtelsens karakter,

at det er korrekt, at politiets pligt til at udfærdige rapport om tilgåede oplys-ninger under efterforskningen ikke er iagttaget i nærværende sag,

at det ubehag, som erstatningssøgende er blevet påført ved den uberettigede varetægtsfængsling, imidlertid ikke påvirkes af, om eller i hvilket omfang po-litiet har begået pligtforsømmelse eller fejl,

at man kan henvise til U 1997.1498 H, hvor Højesteret udtalte, at det for-hold, at en frihedsberøvelse eller en anden straffeprocessuel eller strafferetlig foranstaltning ikke alene har været uberettiget, men har savnet hjemmel og derfor må karakteriseres som ulovlig, ikke i sig selv kan begrunde en forhø-jelse i forhold til standardtaksten,

at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige forhold, herun-der at varetægtsfængslingen skulle have været ekstraordinært belastende for erstatningssøgende, at der i denne sag er grundlag for en forhøjelse i forhold til standardtaksten,

vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste gøres det gældende,

at det påhviler erstatningssøgende at fremskaffe fyldestgørende dokumentati-on for tabet og dets størrelse, jf. Anklagemyndighedens Årsberetning 1998 -

side 23

1999, bind 2, side 84,

at der ikke er fremsendt tilstrækkelig dokumentation for, at erstatningssøgen-de har lidt et økonomisk tab som følge af frihedsberøvelsen ud over det til-kendte.

Rettens begrundelse og afgørelse.

Erstatningssøgende blev den 6. december 2017 som anholdt fremstillet sam-men med 5 andre personer i Retten på Frederiksberg i sag nr. 10000/2017 som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, i to forhold, samt varetægtsfængslet af retten ved kendelse af sam-me dato, jf. udskrift af retsbogen for den samme dato, side 1 – 16.

Det fremgår af udskriften af retsbogen fra grundlovsforhøret blandt andet:

”….

SIGTELSERNE

Forhold 1

(Alle)

Forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81a, stk. 2, jf. stk. 1.

ved den 23. oktober 2017 ca. kl. 17.55 på Adresse 3, i København, i fore-ning og efter fælles forudgående planlægning, aftale eller forståelse, i forening med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have forsøgt at overfalde og dræbe tilfældige personer med tilknytning til Område og bandegrupperingen Brothas, idet de i forening ind-fandt sig på gerningsstedet i tre biler, hvorefter adskillige personer fra gruppen, bevæbnet med knive og slagvåben, steg ud af bilerne og løb ind i Område for at udfinde sig ét eller flere ofre, imens mindst 3 personer ventede i bilerne, hvilket forehavende mislykke-des, idet de ikke fik fat i personer fra Brothas, hvorefter de returnerede til bilerne, der kør-te videre mod Adresse 4, hvor de samme personer deltog i det forhold 2 nævnte, hvilket havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben.

Forhold 2

(Alle)

Forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81a, stk. 2, jf. stk. 1.

ved den 23. oktober 2017 ca. kl. 18.00 ud for Adresse 4 i København, i forening og efter fælles forudgående planlægning, aftale eller forståelse, i forening med flere pt. u-kendte medgerningsmænd, at have forsøgt at dræbe Person 17, idet de i fore-ning opsøgte og tog kontakt til ham på gerningsstedet i tre biler, hvorefter adskillige per-soner fra gruppen, bevæbnet med knive og slagvåben, med adskillige slag, spark og ad-skillige knivstik overfaldt Person 17, idet de blandt andet stak ham med kniv i ryggen flere gange samt i hovedet, hvorved Person 17 bl.a. påførtes adskillige stiksår samt en punkteret lunge, hvorved han kom i overhængende livsfare, hvilket havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten an-vendes skydevåben.

....

KENDELSE OM VARETÆGTSFÆNGSLING

side 24

Forhold 1

Retten finder, at der ikke er en tilstrækkelig konkret mistanke om, at de personer, der ind-fandt sig på Adresse 3 og løb ind og ud af Område, havde til hensigt at begå drab på dette sted. På denne baggrund kan sigtelserne i forhold 1 ikke føre til en vare-tægtsfængsling.

Forhold 2

Retten finder på baggrund af oplysninger i sagen, at der er begrundet mistanke om, at per-sonerne i de tre biler, en Mercedes med Reg. nr. 1, en Mercedes med Reg. nr. 2 og en Hyundai med Reg. nr. 3, deltog ved overfaldet på Adresse 4 den 23. oktober 2017 kl. ca. 18.00. Retten har herved navnlig lagt vægt på overvågningsvideoerne, og at flere vidner har observeret, at de tre biler kørte sammen i kortege til stedet, og tidligere var observeret sammen ved Adresse 3. At ikke alle biler stoppede op ved selve overfaldet kan på nuværende tidspunkt ikke føre til, at der ikke er en begrundet mistanke om, at bilerne alle indgik ved overfaldet.

Retten finder endvidere på baggrund af overfaldets karakter, hvor forurettede blev stukket 8 gange i hovedet og på kroppen, og kan have været i livsfare, at der er begrundet mistan-ke om, at overfaldet var et drabsforsøg.

….

(Erstatningssøgende)

Efter de foreliggende oplysninger er der begrundet mistanke om, at anholdte, Erstatningssøgende, har gjort sig skyldig i sigtelsen i forhold 2. Retten har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der er begrundet mistanke om, at Erstatningssøgende var passager i Mer-cedes’en med Reg. nr. 1, idet han med stor sikkerhed er identifice-ret som ham, der er fotograferet ved et ATK-foto ca. 180 meter fra gerningsstedet umid-delbart efter gerningstidspunktet.

Under hensyn til anholdtes tilhørsforhold til LTF samt til sagens øvrige sigtede, det for-hold, at der må antages at være medgerningsmænd på fri fod, og det forhold, at ingen af de sigtede, herunder heller ikke Erstatningssøgende, har ønsket at udtale sig, findes der bestemte grunde til at antage, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navn-lig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre.

Herefter er betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, opfyldte, og anklagemyndig-hedens begæring om varetægtsfængsling af anholdte Erstatningssøgende tages derfor til følge.

….” .

Retten tog ved kendelse af samme dato anklagemyndighedens begæring om, at varetægtsfængslingen af de anholdte skulle ske i isolation de første 12 da-ge til følge, jf. retsplejelovens § 770 a og § 770 b.

Erstatningssøgende er ydet erstatning for frihedsberøvelsen med en takst-mæssig forhøjelse på 100 % på grund af sigtelsen for drabsforsøg.

Det fremgår af sagens oplysninger, at politiet forud for anholdelsen af erstat-ningssøgende den 5. december 2017 modtog oplysninger med tip om, at hen-holdsvis erstatningssøgende men også en anden navngiven person lignede

side 25

den person, der var på det omhandlede ATK-foto, og som viste den person, der blev betegnet gerningsmand K.

De oplysninger med de to tip, der tilgik henholdsvis den 31. oktober 2017 og den 1. november 2017, om, at gerningsmand K også lignede en anden navn-given person end den erstatningssøgende, blev ikke bilageret ind i sagen sam-men med rapporter, der beskrev efterforskning, der var foretaget til enten at underbygge eller afkræfte de afgivne tips fra efterforskningen i den henseen-de.

Det må lægges til grund, at politiets pligt til at udfærdige rapport om tilgåede oplysninger under efterforskningen ikke er iagttaget i sagen, at oplysninger af væsentlig betydning for mistankegrundlaget ikke har været fremlagt for blandt andet forsvareren, og at den anden navngivne person blev efterlyst til sagen vedrørende drabsforsøg samt varetægtsfængslet in absentia af Retten på Frederiksberg den 28. maj 2019.

Retten finder imidlertid, at det ubehag, som den erstatningssøgende er blevet påført ved den uberettigede varetægtsfængsling, ikke er påvirket af, at der er blevet begået fejl som angivet i forbindelse med den efterforskning, der lå til grund for frihedsberøvelsen af erstatningssøgende.

Retten finder ikke, at der foreligger sådanne ganske særlige forhold, herun-der at varetægtsfængslingen skulle have været ekstraordinært belastende for erstatningssøgende, at der er grundlag for en forhøjelse i forhold til standard-taksten, jf. herved navnlig U 1997.776 H og U 1997.1498 H, og dette heller ikke med en henvisning til retsplejelovens § 1018 h.

Der er herefter ikke grundlag for at forhøje erstatningen for den uberettigede frihedsberøvelse med yderligere 100 %.

Retten finder heller ikke, at erstatningssøgende i relation til kravet om tabt arbejdsfortjeneste har ført bevis for, at han har lidt et tab ud over den erstat-ning, som han allerede er tilkendt i sagen.

Thi kendes for ret:

Anklagemyndigheden frifindes.

Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. Af salæret på 20.737,50 kr. med tillæg af moms til den beskikkede advokat, advokat Jane Ranum, be-tales 13.825 kr. med tillæg af moms af Erstatningssøgende og resten af stats-kassen.

Dommer

Retsbog

R1.DTD

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 2. februar 2023 kl. 09.30 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 8607/2021

Politiets nr. SAK-2019-3100101-356

Erstatningssøgende

Erstatningssøgende

mod

Anklagemyndigheden

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt tilkendegivelse af 2. september 2021 med ekstrakt og til-lægsekstrakt.

Advokat Jane Ranum var mødt som beskikket advokat.

Advokat Jane Ranum fremlagde supplerende bilag.

Erstatningssøgende var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato.

Tilkendegivelsen blev læst op.

Anklageren redegjorde for sagen.

Erstatningssøgende blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at afgi-ve forklaring.

Erstatningssøgende forklarede, at han modtog ansættelseskontrakten fra sin arbejdsgiver, før han blev varetægtsfængslet. Han skulle gå til hånde som ar-bejdsmand. Det var planen, at han maksimalt skulle arbejde 37 timer om u-gen. Der var over 30 ansatte i virksomheden på et tidspunkt. Det var hans bror, som også var ansat i virksomheden, der hjalp ham med forskellige ting i den forbindelse. Han blev løsladt. Han fik da tilbudt at starte i virksomheden igen. Han havde dog brug for at komme helt til sig selv i en periode efter va-retægtsfængslingen. Han arbejdede derfor ikke i en periode lige derefter. Han var ikke sig selv efter varetægtsfængslingen. Hans chef var ham meget posi-tivt stemt også bagefter, og han følte, at han fik en reel chance. Han var dog meget sværere at arbejde sammen med efter varetægtsfængslingen. Han endte da også med at blive opsagt. Han blev syg og havde også noget fravær

Std 75282

side 2

fra sit arbejde. Han havde en del sygedage. Han husker ikke præcist, hvornår alt dette var. Han fik nogle mærker på kroppen. Han fik at vide, at det var fordi, at hans immunforsvar var nedsat på det tidspunkt. Det skyldtes stress. Det skyldtes blandt andet de forhold, som han var frihedsberøvet under. Han var under restitution i en meget lang periode efter, at han var frihedsberøvet. Han har ikke nogen form for dokumentation for varigt men.

Dokumentation fandt sted.

Sagen procederes.

Advokat Jane Ranum påstod anklagemyndigheden dømt til at betale Erstatningssøgende 692.591,75 kr. i erstatning, subsidiært et mindre beløb efter ret-tens skøn, sædvanligt forrentet fra fremsættelsen den 28. marts 2019 til beta-ling sker.

Anklageren påstod frifindelse.

Erstatningssøgende havde lejlighed til at udtale sig.

Retten optog sagen til dom , der afsiges den 16. februar 2023, kl. 12.45.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 14.30.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1412/25
Rettens sags nr.: SS-80/2025-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1296/25
Rettens sags nr.: SS-799/2023-OLR
Anket
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 1297/25
Rettens sags nr.: SS-8607/2021-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
SAK-2019-3100101-356
Påstandsbeløb