Tiltale for drab efter straffelovens § 237. Påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig

RETTEN I ESBJERG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 16. september 2025

Rettens nr. 99-1278/2025

Politiets nr. 3300-73111-00001-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Dato (Født 1982)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. april 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 237 – drab

ved den 20. juni 2024 ca. kl. 11.30 på Slagteri, Adresse i By, med et knivstik at have stukket og skåret Forurettede i hal-sen og derved dræbt Forurettede.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har over for påstanden om udvisning påstået frifindelse, subsidiært at indrejseforbuddet fastsættes tidsbegrænset.

Erstatningspart 1 har påstået, at tiltalte skal betale 1.643.640 kr. i godtgørelse og erstatning.

Erstatningspart 2 har påstået, at tiltalte skal betale 338.295 kr. i godtgørelse og erstatning.

Erstatningspart 3 har påstået, at tiltalte skal betale 384.782 kr. i godtgørelse og erstatning.

Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som opgørelsen af kravene.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7.

Tiltalte, har forklaret, at han lærte Forurettede at kende, da de begge boede på asylcenter i By 2. Det er ca. 13-14 år siden. De blev venner, fordi de stammede fra samme sted. De er begge kurdere. Han besøgte Forurettede, og sammen mødtes de også med andre venner. Forurettede var fætter til hans hustru. Hans hustrus mor, er søster til Forurettedes mor.

Han taler lidt dansk. Han vil betegne sit dansk som dårligt. Han har gået i sprogskole i op til 1 år, men han husker ikke hvornår.

På et tidspunkt boede han på Fyn. Han havde ikke en tæt relation til Forurettede i den periode. Han var ikke klar over, at Forurettede boede i Odense i samme perio-de. Det er rigtigt, at han og Forurettede kørte sammen til arbejde i den periode. Det var mens han boede i Odense. Forurettede boede også tæt på Odense, måske i Bydel, men han er ikke helt sikker. Det er måske 1,5 til 2 år siden, at de dagligt begyndte at køre sammen til slagteriet. Det var Forurettede, der skaffede ham jobbet på slagteriet. De stoppede med at køre sammen, fordi han flytte-de til Middelfart, men han husker ikke, hvornår det var.

I den periode, hvor de kørte sammen til slagteriet, havde de et godt forhold. Der var ingen problemer mellem dem. Det er rigtigt, at de ikke snakkede sammen op til episoden den 20. juni 2024, men de havde ikke noget udestå-ende eller konflikter.

Ca. 1 år før episoden mærkede han, at Forurettede var rigtig sur på ham. Han for-søgte at finde en løsning på problemet, fordi de var i familie med hinanden. Han undrede sig over Forurettedes opførsel. Han spurgte Forurettede, hvad det var han ville have fra ham, for det var uden grund, at Forurettede var sur. Det var hans op-fattelse, at problemet blev løst.

Han havde arbejdet på slagteriet i ca. 3 år og 3 måneder, da han blev anholdt. Han arbejdede på den arbejdsstation, som anklageren viste 3D-billede af un-der sidste retsmøde. Tidligere arbejdede han i en anden afdeling. Det var på dagen for episoden, at han blev bedt om at arbejde på en anden arbejdsstati-on. Vidne 5 kom og sagde til ham, at de andre på holdet var sure på ham, og at han lige skulle prøve at arbejde lidt på en anden arbejdsstation. Forurettede arbej-dede i en anden afdeling og var ikke en del af de kollegaer, der var sure på ham. Han forstod ikke, hvorfor de andre var sure på ham. Han fortalte Vidne 5, at han havde klaget over de andre ansatte, som lavede problemer for ham til

den øverste chef. Han sagde til Vidne 5, at han ville tale med den øverste chef, men han kunne ikke nå det, fordi pausen var slut. Det de andre gjorde ved ham, var med vilje, og han havde skrevet det ned på sin telefon, så han kunne vise det til den øverste chef. Han ved ikke, om konflikterne kan betegnes som drilleri eller sort humor. Han blev chikaneret af polakkerne. De ville ødelægge arbejdet for ham, uanset hvor han var. Han ved ikke hvorfor. Han har undret sig over det. Der har været grunde, men det vil han ikke snakke om, for det er noget der vedrører slagteriet, og det kan gå ud over slagteriets ry.

Det var ikke hans skyld, at ham der arbejdede ved siden af ham, ikke gjorde sit arbejde ordentligt. De to, der stod over for ham råbte. Det var en dansker og en polak. Hans sidemand begyndte også at råbe. Det var på det tidspunkt, at Vidne 5 kom til stede og spurgte, hvorfor de råbte. Dette skete på dagen for episoden. Han havde haft sådan nogle konflikter dagligt i den sidste periode op til episoden. Det havde stået på i 15-20 dage, og han havde klaget over de andres opførsel.

Han havde ikke nogen konflikter eller problemer med Forurettede.

Dagen før episoden arbejdede han på en station, hvor man suger fedt af kø-det. Der er alle arbejdsredskaberne på arbejdsstationen, så han fik ikke knive udleveret. Man skal selv sørge for at finde ud af, hvor man skal arbejde, og medbringe de redskaber man skal bruge på den pågældende arbejdsstation. På dagen for episoden, stod han først ved en arbejdsstation, hvor han skulle bruge en stålhandske, og op til fire knive med bøjet/skæv klinge. Så kom Vidne 5 og sagde, at han skulle arbejde på en anden arbejdsstation. Han tror, at han tog stålhandsken med til den nye station. Derudover skulle han bruge al-mindelige knive med lige klinge.

Anklageren foreviste en 3D-optagelse af arbejdsstationen.

Først på dagen for episoden arbejdede han på den arbejdsstation, hvor man fjerner fedt fra kødet. Så skete det med kollegerne der råbte ad ham. Så kom Vidne 5, og han blev rykket til den arbejdsstation, man kan se på 3D-billedet. Han startede på den nye station efter pausen. Han stod i hjørnet modsat trap-pen. Der stod en anden mand i det modsatte hjørne. Det var Vidne 3. På denne arbejdsstation bruger man skarpe knive og en stor saks, og man skal være forsigtig. Når der er kolleger, der er i gang med at arbejde på plat-formen, skal man gøre dem opmærksomme, hvis man kommer op. Han ken-der ikke til, at der er nogle konkrete regler for det.

Der er ikke andre opgange til platformen end trappen i hjørnet.

På et tidspunkt kom Forurettede hen til arbejdsstationen. Han så Forurettede stå ved li-ge ved trappen op til platformen. Forurettede stod for enden af trappen, og snak-kede med nogle andre ansatte. Forurettede stod ikke på trappen men havde armen

liggende på gelænderet. Han kunne ikke høre, hvad de snakkede om, da der var støj fra maskinerne. Han havde ikke høreværn på. Forurettede stod måske 3-4 meter fra ham. Han bemærkede ikke, hvad samtalen handlede om, eller om de talte om ham.

Han kiggede ned på uret. Han havde en aftale i børnehaven den dag, og han tænkte på, om han kunne nå det. Da han kiggede op fra uret igen, var det som om, at alt gik i stå på slagteriet. Han kiggede til siden. Normalt når pro-duktionen går i stå, forlader folk deres arbejdsstation for at gå til pause. Han kan ikke med sikkerhed sige, om produktionen rent faktisk gik i stå, men det var sådan han opfattede det. Forurettede stod lige over for ham. Han husker ikke, hvor tæt Forurettede var på ham. Der var god afstand mellem dem, omkring 0,5 til 1 meter. Han husker det ikke. Han stod selv lige ved karet i midten af plat-formen. Måske stod Forurettede ved den hvide plastikfirkant, der ses liggende på platformen. Han husker ikke, hvor Forurettede stod. Alting skete på ingen tid. Han så ikke Forurettede. Han ville aldrig skade Forurettede, hvis han havde set ham komme. Det han mener er, at det var til sidst, da Forurettede stod med hånden på sin hals, at der var ca. 0,5 til 1 meter mellem dem.

Da han bevægede sin arm nedad, kan det godt være, at Forurettede blev ramt. Han tog armen op, og skulle i gang med den næste ko, og da han kiggede sig om-kring, var der ikke en ko på vej. Han bevægede derfor sin arm nedad igen. Han ved ikke, hvor Forurettede var placeret i forhold til ham. Måske blev Forurettede ramt. Det ser ud som om, at Forurettede blev ramt, da han tog armen ned, sådan er det, men det var ikke med vilje. Han så hverken Forurettede, eller at Forurettede blev ramt af kniven. Han mærkede, at han ramte noget, men han var ikke klar over, at Forurettede stod der. Da han bevægede sin arm nedad, hang den måske i hans forklæde. Han husker det ikke. Han mærkede det som om, at hans arm eller skulder havde låst sig. Han var ikke klar over, at Forurettede var kommet hen til ham på den måde så hurtigt. Den kniv, han havde i hånden, var en arbejds-kniv med sort skaft.

Forevist kriminalteknisk fotomappe, digital fil side 338, har han forklaret, at det var sådan en kniv, han havde i hånden. Han havde ikke noget i sin venstre hånd.

Han så Forurettede holde sig om halsen med den ene hånd. Han ved ikke, hvad Forurettede gjorde med den anden hånd. Han husker ikke, om Forurettede havde noget i den anden hånd. Forurettede trak sig tilbage, holdt sig om halsen, og så faldt han ned. Han sagde til sig selv, at hvis det var ham der havde ramt Forurettede, så var det en katastrofe. De stod med ansigterne mod hinanden, da Forurettede faldt om. Han kiggede ned på kniven, og spurgte sig selv: ”er han blevet ramt? Er det mig der har ramt ham?” . Der var ikke noget blod på kniven. Han kastede kni-ven væk. Han tænkte på at give førstehjælp. Der var ingen chefer til stede. Han tog sine arbejdsstøvler af. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han tænkte på at snakke med revisoren, men kontoret var lukket, og så stak han af.

Han ville meget gerne have hjulpet Forurettede, men han troede ikke, at det ville udvikle sig sådan. Han tænkte, at der var andre ansatte, der var kommet Forurettede til hjælp. Han var bekymret for, at Forurettedes bror skulle møde op og mis-forstå, hvad der var sket. Han stak af fra slagteriet. Han tænkte, at der var nogen der kunne finde på at tæske ham. Det var ikke meningen, at han skulle skade Forurettede, men det skete.

Han husker ikke, om der blev lagt kraft i, da han ramte Forurettede med kniven.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2024, digital fil side 61, 3. afsnit, sidste linje, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede sådan til politi-et. Han kan godt huske, at han blev afhørt ca. 14 dage efter episoden.

Han havde ikke grund til at være bange for Forurettede. Det er ikke rigtigt, når Vidne 3 i retten har forklaret, at han skændtes med Forurettede på platformen. Han havde slet ikke snakket med Forurettede den dag. Han skubbede ikke Forurettede, men han husker ikke, om Forurettede skubbede ham. Han har undret sig over, hvorfor Forurettede skubbede ham, for han havde ikke gjort Forurettede no-get. Han havde ikke sagt noget til Forurettede overhovedet.

Da Forurettede faldt om, blev han meget ked af det, både på sine egne og Forurettedes vegne. Han kunne slet ikke fatte, hvad der var sket. Det var et uheld. Hvis han havde set, at Forurettede stod der, ville han ikke have gjort skade på ham, men det, der er sket, er sket. Han har også undret sig over, hvorfor Forurettede kom op til ham den dag. Forurettede havde ikke været truende over for ham. Han havde ikke grund til at være bange den dag. Slet ikke.

Da han forlod slagteriet, tænkte han, at Forurettede var blevet ramt overfladisk. Han havde set, at Forurettede tog sig til halsen, og han troede, at der var noget galt med Forurettedes skulder. Han tænkte ikke, at der var sket noget alvorligt. Da han var på politistationen, spurgte han advokaten og tolken, om de vidste, hvordan det gik med Forurettede. Politiet fortalte ham, hvad der var sket. Han kunne ikke tro det.

Han ville tage hjem, da han kørte fra slagteriet. Han tænkte på, hvad der var sket, hvorfor det var sket, og hvad han skulle gøre nu. Han talte med sin hustru. Han ringede til hende 3-4 gange. Han beskrev episoden for hende. Han fortalte hende, at Forurettede angreb ham, og at han ikke havde ramt Forurettede med vilje. Han fortalte, at Forurettede var blevet ramt af et slag fra ham. Hun spurgte, hvad han mente, og han svarede, at det var med kniven. Han fortalte hende ikke, hvor han havde ramt Forurettede, men at der var sket noget alvorligt. Hans hustru spurgte, hvad der var sket mellem dem, og hvorfor det var sket. Han sagde til hende, at han ikke havde sagt noget til Forurettede, og at han ikke vidste, hvorfor Forurettede opførte sig sådan mod ham. Hans hustru sagde til ham, at det var hans skyld, fordi han ikke havde sat dem på plads, da de fornærme-de ham. Måske misforstod hun det, fordi han også fortalte hende om konflik-

ten med de andre kolleger, som han havde klaget over til ledelsen samme dag. Han var meget stresset og i chok, da han talte med sin hustru, så han blandede mange ting sammen. Han husker det ikke, men det kan godt være, at han sagde til hende, at Forurettede kunne dø. Han mener, at han sagde til hende, at det var en alvorlig sag, men ikke at han havde slået Forurettede ihjel. Han sagde til hende, at hun skulle tage børnene med til Tyskland. Han standsede bilen et sted, som han ikke vidste hvor var. Hans hustru ringede ham op igen og sag-de, at hun havde talt med Forurettedes bror, og at der ifølge ham, ikke var sket no-get på slagteriet, så måske var det bare ham der var gået i chok.

Det han mente med, at Forurettede havde angrebet ham var, at det var Forurettede, der havde henvendt sig til ham på en hurtig måde. Det var fordi Forurettede havde stå-et nede ved trappen, og så pludselig var Forurettede oppe på platformen. Forurettede var ikke truende over for ham på platformen. Han havde ikke forestillet sig, at Forurettede ville komme op på platformen, for det er kun tilladt at komme op, når der er holdskift. Han husker ikke at have set Forurettede tidligere den dag.

Han tror, at han talte med sin hustru tre gange. Først ringede han til hende. Så ringede hun til ham, og så tror han, at det var ham, der ringede til hende igen. Hans hustru sagde til ham, at han skulle komme hjem, men han sagde til hende, at han hellere ville tage hen til politiet og finde ud af, hvad der egent-lig var sket. Han ringede også til sin mor, far og søster. Han sendte en sms til sin bror. Han kontaktede også sin svoger Person 1. Person 1 er gift med hans hustrus søster. Han fortalte dem, at de skulle overtale hans hustru til at tage til Tyskland. Han ville også fortælle dem om banden. Han ved ikke, om han kan tale om banden her i retten. Han vil gerne fortælle om banden, men han vil hellere fortælle det til politiet, så de kan efterforske det. Der er en bande efter ham og hans familie. Det er han sikker på, og han kan bevise det. Der var ikke noget udestående mellem ham og Forurettede, men banden opfordrede Forurettede til at være imod ham. Banden skabte konflikter mellem folk. Banden talte med Forurettede, men også med mange andre, herunder personer på slagteri-et. Det kan være, at banden ikke havde mulighed for at skade ham direkte, og derfor talte med de andre om, at han var spion for politiet. Det er fordi, at han engang var venner med en politimand.

Grunden til, at han ringede til sin hustru efter episoden var, at han ville have hende til at tage til Tyskland, sådan så han kunne tale frit om banden. Hun skulle blive i Tyskland, indtil de fandt ud af, hvad de skulle gøre i forhold til banden. Han havde forsøgt at tale med politiet om det, for måske kunne de være behjælpelige. Han ønskede ikke, at der skulle ske hans hustru noget. Han ønskede heller ikke, at der skulle ske noget med Forurettede.

Episoden med kniven på slagteriet skete ikke på grund af banden. Da han fandt ud af det med banden, talte hans hustrus far med Forurettedes far om det. Det var nok ca. 1 år før episoden. Det er den konflikt, som han også har nævnt tidligere i dag.

Han kan godt huske, at han fik en dragt uden på sit tøj, da han blev anholdt. Det var en mand, der hjalp ham med at få dragten på. Han husker ikke, om han talte med manden. Han talte meget spontant, men han ved ikke, hvad han har sagt. De talte lidt dansk sammen. Han husker ikke at have sagt noget om slagsmål, lang tids konflikt eller chikane. Han kan ikke huske den kvindelige betjent, der fragtede ham fra Kolding Sygehus til Esbjerg. Han husker ikke at have sagt noget om skub, eller om at han brugte kniven. Han husker, at han fortalte politiet om en mafia, og at de skulle undersøge hans bil, fordi han var sikker på, at der var noget sporingsudsyr i den. Han er blevet forfulgt af ban-den de sidste 10 år. Han er usikker på, om Forurettede havde noget med banden at gøre.

Han kan ikke huske, om Forurettede havde noget i hænderne, da han kom op på platformen.

Han kan godt huske, at han var på psykiatrisk afdeling dagen efter anholdels-en.

Foreholdt journalnotat af 21. juni 2024, digital fil side 481, første afsnit un-der overskriften ”aktuelt” , linje 5 til 13, har han forklaret, at han husker no-get af det der skete på psykiatrisk hospital. Hende, der snakkede med ham, ville lege politibetjent, og hun fiskede efter oplysninger. Hun spurgte, om det havde noget med ære at gøre, og det svarede han nej til. Det havde ikke no-get med æren at gøre. Han husker ikke at have sagt noget om, at Forurettede hav-de en boltpistol i hånden, da han kom op på platformen. Samtalen med lægen foregik i et rum, hvor der også var to betjente, og to andre personer, hvis rolle han ikke kendte til. Derudover var der lægen og en pige, der talte ara-bisk til ham. Han tror, at hende der talte arabisk, var læge, og ikke tolk. Han husker ikke, om hun bare talte arabisk med ham, eller om hun også oversatte for de andre i lokalet.

Han husker ikke noget om, at Forurettede skulle have haft en boltpistol med op på platformen, eller at han skulle have sagt noget om det. Det var ikke selvfor-svar. Han kan ikke huske præcist, hvad han har sagt. Da han nævnte selvfor-svar, mente han ikke, at han skulle forsvare sig på den måde, men at var nødt til at henvende sig til ledelsen om de kolleger, der var onde mod ham. Det havde han gjort samme dag og også 15 dage tidligere.

Det er den samme bande, han har talt om i dag, som han tidligere har an-meldt sig forfulgt af til politiet. Han ved ikke, hvem banden er.

Foreholdt rapport af 20. juni 2024, digital fil fra side 79 til og med side 80, 5. afsnit, har han forklaret, at det ikke er de samme personer, men hvis han skal snakke mere om banden, så vil han hellere tale med politiet, så de kan foreta-ge en efterforskning. Forurettede havde ikke noget at gøre med de personer, han meldte til politiet.

Foreholdt rapport af 10. oktober 2024, digital fil side 404, har han forklaret, det er ham der har lavet søgningerne fra sin telefon. Oversættelsen af: ”han prøver at gøre det med vilje” , var noget han skulle bruge, fordi det var hans plan at snakke med den øverste chef på slagteriet, og fortælle ham om, hvad kollegerne gjorde mod ham. Det var ikke Forurettede, men andre ansatte. Han søgte på: ”Jeg har set mig selv dræbe min fjende imens jeg sov” og ”jeg så mig selv dræbe min fjende” , fordi han havde haft en drøm, og derfor søgte for at finde ud af, hvad drømmen betød. Det havde ikke noget med Forurettede at gøre.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun er politiassistent. Den om-handlede dag transporterede hun tiltalte til retsmedicinsk undersøgelse. Transporten skete kort tid efter, at tiltalte var blevet anholdt, måske under en time efter anholdelsen. Derefter transporterede hun tiltalte til afhøring på po-litigården i Esbjerg. Hun og tiltalte var hele tiden ved hinanden.

Da hun ankom til Kolding Sygehus, befandt tiltalte sig i en anden patrulje-vogn. Tiltalte havde strips om sine hænder. De blev vist ind i rum 9, hvor de ventede på en retsmediciner. Tiltalte virkede stille og rolig, og han var frivil-ligt gået med. Tiltalte blev ked af det, da de sad i rummet. Tiltalte sagde, at han var klar over, hvad der var sket, og hvorfor de var der. Hun spurgte ikke ind til, hvad tiltalte mente. Tiltalte sagde, at en kollega, som var i en mafia, havde forfulgt ham. Tiltalte sagde også noget om, at mafiaen havde sat en GPS-tracker i tiltaltes bil. Hun spurgte ikke ind til dette, da der ikke var tale om en afhøring. Tiltalte sagde ikke noget om, hvad der var sket på slagteriet bortset fra, at der var kommet en kollega hen til tiltalte, og at der var sket noget med et skub. Hun forstod ikke, hvem der havde skubbet. Tiltalte sag-de, at han havde holdt en kniv i hånden. Tiltalte sagde også noget om, at han stod og arbejdede med køer, og at kniven blev sparket væk. Hun husker ik-ke, om tiltalte sagde noget om, hvorvidt tiltalte brugte kniven. Tiltalte ledte efter ordene og var utydelig.

Foreholdt rapport af 20. juni 2024, digital fil side 44, 6. afsnit, har hun for-klaret, at tiltalte ikke nævnte, hvad han brugte kniven til, kun at tiltalte havde brugt kniven, og at han havde smidt den væk. Hun opfattede det sådan, at til-talte og den pågældende kollega tidligere havde været gode venner, og at der var sket noget, som også tiltalte havde talt med sin leder om. Tiltalte sagde, at han var kørt fra slagteriet for at tage hjem til sin kone og børn, og at han havde fortalt sin kone, hvad der var sket. Tiltalte talte hurtigt, snublede over ordene og virkede frustreret.

Måske var der sproglige problemer på sygehuset. Det er rigtigt, at der ikke deltog tolk. Hun er dog sikker på, at tiltalte forstod hendes vejledning om, at han ikke havde pligt til at udtale sig til politiet, idet hun bad tiltalte gentage dette. Desuden kunne hun høre, at tiltalte havde forstået spørgsmålene fra retsmedicineren. Tiltalte svarede på dansk, og der blev talt dansk til tiltalte. Hun spurgte tiltalte, om han havde brug for tolk, men det afviste tiltalte.

Vidnet husker ikke, om tiltalte sagde noget om, hvorvidt det var mafiaen el-ler kollegaen, der satte GPS-tracker i bilen.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han er politiassistent. Den omhandlede dag havde stationstjeneste på politistationen i Kolding. Han hørte på radioen, at en drabsmand var flygtet i bil og befandt sig i Kolding. Han og nogle kolleger kørte derefter ud for at lede efter drabsmanden. Nogle andre kolleger fik kontakt til bilen, og det viste sig, at drabsmanden var på vej mod politistationen. Han vendte bilen, da han var kørt for langt. Andre kolleger fik kontakt til bilen og standset den. Tiltalte blev lagt på jorden og iført håndjern. Tiltalte blev sigtet og anholdt. Han trådte derefter til og over-tog tiltalte. Han visiterede tiltalte. Vidnet var iført mundbind og havde hands-ker på. Han fandt ikke våben og fik tiltalte iført en sporsikringsdragt.

Det er rigtigt, at han førte en samtale med tiltalte, mens de ventede på en pa-trulje fra Esbjerg. Som han husker det, foregik samtalen på dansk eller en-gelsk. I dag husker han ikke præcist, hvilket sprog samtalen blev ført på, men da han ikke taler tiltaltes modersmål, var det enten på dansk eller engelsk. Tiltalte talte derudad om familiens sikkerhed og om hændelsesforløbet på slagteriet. Efter lidt tid fornemmede han, at tiltalte muligvis kunne være psy-kisk syg. Han gik derfor forsigtigt til tiltalte. Tiltaltes udtalelser virkede para-noide. Tiltalte sagde, at den person, som tiltalte havde slået ihjel, var medlem af en mafia, og at personen ville slå tiltaltes familie ihjel. Tiltalte sagde også, at drabet var resultatet af noget håndgemæng/slagsmål på slagteriet og chika-ne, som personen havde udsat tiltalte for. Han og tiltalte talte derefter om de mulige vrangforestillinger, som tiltalte gav udtryk for. Tiltalte brugte ikke or-dene slagsmål/håndgemæng, men det var de ord, som han valgte at skrive i sin rapport. Ordet mafia blev sagt af tiltalte. Han husker ikke, om tiltalte sag-de noget om, hvad der var foregået under håndgemænget. Det er rigtigt, at tiltalte sagde, at han frygtede for familiens liv, og at vidnet tog dette alvorligt og rekvirerede en patrulje, der kørte til tiltaltes adresse. Dette var også for at berolige tiltalte og for at få ro på situationen. Under samtalen virkede tiltalte nervøs og bange for, at der skulle ske familien noget. Han husker ikke, om tiltalte sagde noget om, hvad der var sket med afdøde, eller om hvad tiltalte foretog sig efter, at tiltalte havde forladt slagteriet.

Efter samtalen blev tiltalte sat på en græsplæne, og de afventede en patrulje fra Esbjerg. Derefter havde han ikke mere med sagen at gøre, og han skrev straks sin rapport.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han arbejder på Slagteri i By. Han har været ansat i perioden fra den 12. september 2022 til no-vember 2023 og igen siden den 28. april 2024. Han arbejder der fortsat. Til-talte var på arbejdspladsen i begge hans ansættelsesperioder. I hans første an-sættelsesperiode så han tiltalte og Forurettede arbejde sammen på ar-bejdspladsen. De havde det samme grønne tøj på, og det var derfor tydeligt,

at de arbejdede sammen. I den næste ansættelsesperiode arbejdede tiltalte på en anden del af arbejdspladsen. Det kunne han se ved, at tiltalte nu havde en anden farve tøj på.

Han sagde godmorgen og den slags til både tiltalte og Forurettede, men han havde ikke en nærmere relation til nogen af dem, ligesom han heller ikke havde haft konflikter med nogen af dem. Han arbejder altid selv med høretelefoner på, og derfor taler han ikke særlig meget med nogen. I øvrigt taler han ikke dansk. Han er ikke bekendt med, at Forurettede skulle være en person, man havde grund til at være bange for.

Han kan ikke komme i tanke om konkrete konflikter mellem tiltalte og andre ansatte. Der har været nogle drillerier, hvor man brugte sort humor mod hi-nanden, men ikke konflikter. De arbejder i faste hold, og når der kommer en ny ind på holdet, kan der være drillerier rettet mod den nye. Det har han også selv oplevet. De kan finde på at råbe til den nye, at han skal "give den gas", hvis han er for langsom, og de andre står og venter, eller at kalde det for pensionistarbejde, når den nye får de lette opgaver. Han oplevede ikke konk-rete drillerier mod tiltalte. Der er blevet råbt: ”gas, gas, gas” , men han ved ikke, om det var til ham eller tiltalte. Alle bliver drillet, hvis de laver fejl. Han har ikke oplevet noget særligt mod tiltalte.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. juni 2024, digital fil side 92, sidste afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Efter arbejde siger de alle tak for i dag og sådan, men tiltalte ville ikke sige farvel i den sidste periode. Tiltalte kiggede bare ned i jorden og gik ud til parkerings-pladsen. Under pauserne var der flere, der sagde velbekomme og lignende til tiltalte, selvom tiltalte virkede mere indelukket. Tiltalte svarede ikke.

Tiltalte havde skriftet arbejdssted 3-4 dage før episoden. Han kunne se, at til-talte var blevet mere indelukket.

Forevist oversigtskort, digital fil side 224, har han forklaret, at den omhand-lede dag arbejdede han i den blå firkant i midten, der er større end de andre firkanter. Hans placering er markeret som nr. 3. Trappen ned fra platformen var ca. en halv meter bag ham. Tiltaltes placering er markeret som nr. 2. De to sorte streger er de linjer, køerne transporteres på. Han og tiltalte stod med fronten mod hinanden og med køerne imellem dem. Den ene linje kører frem, og den anden kører tom tilbage. Køerne kommer i et fast tempo. Der er en stopknap, som man kan trykke på, hvis ikke man kan følge med. Man kan ik-ke indstille tempoet fra platformen. Det er kun lederen på vagten, der kan styre tempoet. Der er ca. 30 sekunder mellem hvert dyr, idet der kører 110 dyr igennem på en time.

Anklageren foreviste en 3D-optagelse af arbejdsstationen.

Han stod på den position, hvor der er en gul kasse med knive i. Det er en de-

sinfektionskasse. Han stod så tæt på kassen, at hans venstre ben rørte ved den. Det var ham, der betjente skærmen. Han havde ryggen til trappen. Hans opgave var at klippe hornene af koen, skære øjnene ud, og klippe øremær-kerne af. Derefter skulle hans kniv i desinfektionskassen, og han skulle taste koens nummer ind på skærmen. Derefter kørte koen ind på midten af platfor-men, hvor tiltalte overtog. Tiltalte arbejdede i det modsatte hjørne af platfor-men og havde fronten mod trappen. Først skulle tiltalte klippe klovene af med den automatiske kniv. Derefter skulle tiltalte skære ned gennem koen fra ende til hals med en almindelig kniv, hvorefter kniven skal anbringes i desin-fektionskassen på tiltaltes side af platformen. De havde hver deres kasse med knive. Man får en ny kasse med knive hver morgen, og efter arbejdsdagen af-leverer man knivene igen. Så bliver de slebet, så de er klar til næste dag. Hvis man får en kniv, der ikke er skarp, kan det være nødvendigt at slibe den. Kni-ven skal tilbage i knivkassen, når man skal fragte den hen for at blive slebet.

Den grønne linje på gulvet markerer arbejdsområdet. Man kan gå forbi på den venstre side af stregen, men på højre side er arbejdsområdet. Der er in-gen regler for, hvem der må komme op på platformen, så længe man har ar-bejdstøj på. Der er kun én trappe op til platformen.

På dagen for episoden havde han arbejdet sammen med tiltalte hele dagen. På et tidspunkt kom Forurettede pludselig op til dem på platformen. Han ved ikke, hvor Forurettede havde arbejdsstation den dag. Han så ikke, fra hvilken ende af bygningen, Forurettede kom fra. Han var ved at taste et nummer ind på skærmen, da han blev opmærksom på en person i grønt tøj, der kom forbi hans højre si-de. Da han havde tastet nummeret, drejede han hovedet og så, at Forurettede stod og talte med tiltalte. Han forstod ikke det sprog, de talte sammen. Desuden havde han musik i ørene. Han hørte ikke nogen sige noget, før han så tiltalte og Forurettede stå over for hinanden. Han kunne se, at det var en meget emotionel samtale. De gestikulerede med armene, og deres munde bevægede sig hur-tigt. Samtalen var eskalerende. Han opfattede det som en diskussion. Forurettede var mere oprørt end tiltalte. Samtalen varede 3-4 sekunder. Tiltalte stod mel-lem de to knivbeholdere på tiltaltes arbejdsstation. Tiltalte havde ryggen mod en blå plade og fronten fremad. Tiltalte kunne se hen til trappen, hvis ikke der hang en ko imellem. Han ved ikke, om der hang en ko på det tidspunkt. Forurettede stod på højre side af beholderen med blod i og havde fronten mod til-talte. Forurettede og tiltalte startede med at stå ca. 1 meter fra hinanden, men til sidst stod de tættere på hinanden. Han stod selv ca. 3 meter fra tiltalte og ca. 2,5 meter fra Forurettede.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. august 2024, digital fil side 96, sidste afsnit, har han forklaret, at han forklarede sådan til politiet, fordi han tænkte, at til-talte kunne høre Forurettede komme, fordi tiltalte ikke havde høretelefoner på. Han ved ikke, om tiltalte tog kniven i hånden da Forurettede kom op på platfor-men, eller om tiltalte allerede havde kniven i hånden til brug for sit arbejde. Tiltalte havde kniven i hånden, da tiltalte og Forurettede startede med at tale sam-men. Det var en almindelig slagterkniv. De har knive i to forskellige farver,

men knivene er ens i form og størrelse. Den sorte kniv kan bruges til det he-le, mens den gule kniv kun er til at skære øjne ud med. Han tror, at tiltalte havde den gule kniv i hånden.

Forevist kriminalteknisk fotomappe, digital fil side 338, har han forklaret, at fotoet viser en standardkniv. Bladet er det samme uanset, om håndtaget er sort eller gult.

Forurettede skubbede til tiltalte under diskussionen. Han kunne ikke se det hele. Forurettede stod med ryggen til ham. Han så ikke, om Forurettede skubbede med begge hænder. Skubbet var i brystområdet. Det fik tiltalte til at tage sin venstre hånd op, som om han ville skubbe Forurettede tilbage og signalere, at han skulle holde sig væk fra ham. Tiltalte ramte Forurettede omkring brystet eller skulderen. Han kunne ikke se tiltaltes højre hånd, for den var bag en ko.

Han fik et chok, da han så, at der var en kniv i tiltaltes hånd. Kniven kom op til halsen på Forurettede. Han kan ikke sige, hvornår kniven kom i spil. Det hele gik meget hurtigt. Det var "skub, skub", og så kom kniven op til halsen på Forurettede. Det var et fremadgående stød til halsen. Kniven ramte på højre side af halsen. Forurettede holdt om sin hals med venstre hånd. Kniven blev trukket tilba-ge med det samme igen efter stikket. Han kunne se, at der kom blod ud. Forurettede faldt tilbage, og landede parallelt med hullet i midten af platformen, ca. en halv meter fra hans fødder. Han kunne ikke se Forurettedes skade på halsen, fordi Forurettede holdt sig om halsen, men han kunne se blod. Han fik øjenkontakt med tiltalte. Tiltalte gik forbi ham hen til trappen og ned af platformen. Til-talte kiggede ham i øjnene, mens tiltalte gik de 4-5 meter hen over platfor-men. Han var bange for, hvad der ville ske. Tiltalte gik meget tæt på ham. Da tiltalte havde forladt platformen, løb han over og trykkede på nødstop.

Han kunne ikke se, hvor dybt stikket var, for han så det hele bagfra. Han så stikket som en bevægelse lige frem og tilbage.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. juni 2024, digital fil side 91, 3. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Han kan ik-ke med 100 procent sikkerhed sige, at det var en tredjedel af kniven, der blev stukket ind i halsen.

Efter tiltalte havde stukket Forurettede med kniven, var der angst og panik i tiltal-tes ansigt. Det var som om, at tiltalte var chokeret over det, der lige var sket.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. juni 2024, digital fil side 91, 5. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Forurettede stod oprejst med lige krop, da tiltalte stak ham med kniven. Forurettede bøjede sig hverken frem eller tilbage.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. august 2024, digital fil side 96, 3. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Det var så-

dan han følte det. Han blev først helt rolig igen, da han hørte, at tiltalte havde forladt arbejdspladsen.

Da han havde trykket nødstop, råbte han til sin kollega Person 2, der styre-de processen den dag, at linjen skulle stoppes. Alle kiggede på hinanden og forstod ikke, hvad problemet var. Person 2 kom hen til ham og spurgte på polsk, hvad der var sket. Det var Person 2, der holdt om Forurettedes hals. Der kom flere kolleger til stedet. De næste 3-4 minutter stod han og så på det, der skete. Men han kan ikke huske, hvad han så.

Der gik i alt ca. 1 minut fra Forurettede kom op på platformen, til tiltalte forlod den. En ko hænger over platformen i 30 sekunder. Der var en ko på platfor-men, da episoden startede, og der nåede at komme en ny ko ind på platfor-men, som han ikke kunne arbejde på, fordi han kiggede på det, der skete mellem tiltalte og Forurettede. Derfor må episoden have varet mellem 30 sekunder og 1 minut.

Forurettede havde ikke noget med sig i sine hænder, da han kom op på platformen.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. august 2024, digital fil side 96, 5. afsnit, har han forklaret, at der var flere ting, der gjorde, at han tænkte, at knivstikket kunne være sket i selvforsvar. For det første virkede det som om, at tiltalte undrede sig over, at Forurettede opsøgte ham. For det andet virkede tiltalte efter knivstikket bange og panisk over det, der var sket. Det var som om, at tiltal-te tænkte: ”hvad har jeg gjort?” . For det tredje trak tiltalte meget hurtigt kni-ven tilbage efter at have stukket.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han forud for episoden den 20. juni 2024 har arbejdet i tre år på slagteriet i By. Han kender tiltalte fra arbejdet. Han kender ikke tiltalte privat. Han kendte også Forurettede. Ham kendte også Forurettede fra arbejdet, ikke privat.

Forevist plantegning af slagteriet, digital fil side 226, har han forklaret, at han den pågældende dag stod på arbejdsstation nr. 4. Det er rigtigt, at den er pla-ceret højere end de øvrige stationer.

Forevist 3D-optagelse af arbejdsstationen har han forklaret, at hans arbejds-station var ved siden af tiltaltes. Han havde taget en elevator for at komme op på stationen. Afstanden til tiltaltes arbejdsstation var ca. to meter. Der er ikke ret langt. Det er rigtigt, at Vidne 3 også stod på tiltaltes arbejds-platform.

Han havde frit udsyn til tiltalte og Vidne 3. Han kunne se dem klart og tyde-ligt.

Der er kun én trappe op til den arbejdsstation, som tiltalte stod på. Det er rigtigt, at Forurettede gik op ad trappen. Det så han.

Om episoden har han forklaret, at Forurettede gik alene op ad trappen og hen til tiltalte, hvorefter Forurettede og tiltalte havde skændtes. Forurettede skubbede derefter til tiltalte. Han hørte dem, men han kunne ikke forstå, hvad der blev sagt, da de talte et andet sprog. Det er rigtigt, at de talte lidt højt. Tiltalte skubbede derefter Forurettede væk, men Forurettede gik tilbage til tiltalte, og i samme øjeblik svingende tiltalte en kniv og ramte Forurettede ved halsen. Forurettede væltede derefter.

Der kom personer til, og der blev ydet førstehjælp. Tiltalte havde da smidt kniven fra sig og var løbet væk.

Forevist 3D-optagelse af arbejdsstationen har han forklaret, at Forurettede kom op ad trappen og placerede sig i det hjørne, hvor tiltalte skulle arbejde. Tiltalte stod til højre for Forurettede. Forurettede stod længst inde i hjørnet, og tiltalte var pla-ceret længere ovre.

Han tænker, at tiltalte må have set, at Forurettede kom op på arbejdsstationen, da det er muligt at se dette.

Tiltalte og Forurettede havde deres ansigter vendt mod hinanden. Afstanden mel-lem dem var en armslængde. De var placeret tæt på hinanden.

Det er rigtigt, at Forurettede skubbede først. Skubbet var i hvert fald med én hånd i brystkassen. I dag husker han det ikke nærmere. Tiltalte skubbede derefter Forurettede. Tiltalte skubbede med én eller to hænder. Skubbet var også i bryst-kassen. Skubbene var ikke så kraftige, men Forurettede og tiltalte måtte hver især gå et skridt tilbage efter at være blevet skubbet. Forurettede blev skubbet lidt væk, og det var som om, at Forurettede igen ville ”hoppe på” tiltalte, da han igen gik frem mod tiltalte. Det var i det øjeblik, at tiltalte svingede med kniven og ramte Forurettede.

Med ”hoppe på” mener han, at Forurettede gik hen mod tiltalte igen. Det er rig-tigt, at tiltalte skubbede Forurettede væk fra sig med ét skub i brystkassen, og at Forurettede derefter gik frem mod tiltalte. Forurettede nåede ikke at gøre noget, inden tiltalte svingede kniven. Forurettede skubbede ikke igen. Forurettede gik bare gået hen mod tiltalte.

Han tænker, at tiltalte havde kniven fra arbejdet. Det er rigtigt, at tiltalte un-der hele episoden holdt kniven i sin hånd.

Foreholdt afhøringsrapport af 31. juli 2024, digital fil side 111, første afsnit, har han forklaret, at han måske forklarede sådan. Der er nu gået over et år, så han husker ikke sin forklaring, men han husker, at han så, at tiltalte holdt en kniv i sin hånd, og at tiltalte skubbede Forurettede.

Forurettede havde ikke noget i sine hænder.

Tiltalte svingede med kniven og ramte Forurettede på halsen. Det var ikke et stik, men mere en sidelæns bevægelse. Tiltalte og Forurettede var da placeret tæt på hi-nanden. Forurettede lavende derefter en lyd og væltede. Tiltalte smed kniven fra sig og løb. Der kom kolleger til, som forsøgte at stoppe blødningen, men der kom meget blod ud. Forurettede var død, da helikopteren ankom.

Det er rigtigt, at han så episoden oppe fra sin arbejdsstation. Han kunne ikke tage elevatoren ned, da en anden havde trykket på nødstop, så alle maskiner var stoppet.

Fra Forurettede gik op ad trappen og til, at tiltalte svingede med kniven, gik der kun sekunder, ikke et minut.

Det var først efter episoden, at han hørte, at tiltalte og Forurettede havde konflik-ter med hinanden. Han ved ikke, hvorfor episoden skete.

Det er rigtigt, at knivene i slagteriet har forskellige farver, men knivbladene er ens. Som han husker det, var kniven, som tiltalte benyttede, sort.

Forevist foto af kniv, digital fil side 338, har han forklaret, at det var sådan en kniv, tiltalte benyttede.

Episoden skete, mens der var gang i en slagteproces. Der var dyr omkring tiltalte, men der var afstand mellem dem. Tiltalte var mellem to dyr på tids-punktet, og der nåede ikke at komme en ny ko hen til tiltaltes arbejdsstation.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at han arbejder som teamleder for slagterholdet på Slagteri i By. Det gjorde han også i juni 2024. Han har det daglige personaleansvar. Hvis der opstår konflikter mellem de ansatte, bliver han involveret.

Han kender tiltalte fra arbejdspladsen. Tiltalte var ansat under ham. Han har kendt tiltalte, siden tiltalte blev ansat på slagteriet, hvor tiltalte var ansat un-der en anden leder. Tiltalte var blevet anbefalet til jobbet af Forurettede. Så vidt han ved, var de to i familie. De kørte sammen på arbejde. I be-gyndelsen kørte tiltalte, Forurettede, Forurettedes bror, og en anden medarbejder sam-men fra Odense. Efter 1,5-2 år begyndte tiltalte at køre selv. Tiltalte flyttede til Middelfart. Han tror, at det var ca. 1 år før episoden den 20. juni 2024. Det var en del tid før episoden, at Forurettede og tiltalte stoppede med at køre sammen. Der var sket noget mellem de to. Han forstod ikke, hvad der var sket, for de talte sammen på kurdisk alle sammen. De spurgte ind til konflik-ten, men fandt aldrig ud af, hvad det handlede om. Det var noget med deres kultur og den slags. De ville ikke rigtig åbne op om det og sagde, at de nok selv skulle klare det. Det endte med, at de ikke kunne klare synet af hinanden i den arbejdsgruppe, som tiltalte først var en del af. Arbejdsgruppen bestod af tiltalte, Forurettede, Forurettedes bror, og to andre fra Bydel. Konflikten var pri-mært mellem tiltalte og Forurettede. Tiltalte blev flyttet til en anden gruppe. Det

hændte, at der var brug for, at tiltalte arbejdede i gruppen, og det kunne også gå, indtil det for alvor eskalerede. Det eskalerede ca. 1 måned før episoden. Gruppen havde omklædningsrum sammen, og tiltalte var begyndt at barbere sig i omklædningsrummet uden at gøre rent efter sig. Det endte derfor med, at tiltalte blev flyttet til et andet omklædningsrum.

Fire personer fra gruppen rettede henvendelse til ham og sagde, at det ikke fungerede. Der var også danske medarbejdere i området der fortalte, at grup-pen stod og råbte ad hinanden. Han fik at vide, at tiltalte ikke skulle arbejde i område, fordi han forsøgte at modarbejde de andres arbejde. De arbejdede på akkord, og de andre skulle arbejde mere, hvis ikke tiltalte gad at arbejde. Han sagde til tiltalte, at han skulle skynde sig noget mere, fordi de andre nåe-de flere dyr end ham, men at de jo stadig fik samme løn. Tiltalte begyndte at fortælle, at Forurettede var en del af en mafia. Hverken ham eller hans kolleger havde kendskab til noget med en mafia. På slagteriet brugte de ofte Forurettede og hans bror som tolk. Det var fordi, at de begge kunne tale med alle og var rig-tig gode til dansk. Både Forurettede og hans bror fungerede godt på arbejdsplad-sen, og havde også været medvirkende til, at flere af de andre blev ansat på slagteriet. I gruppen af ansatte fra Syrien var Forurettede en af de første, der blev ansat. Hele gruppen blev ansat inden for ca. 6 måneder. Forurettede havde ikke problemer med andre på arbejdspladsen. Forurettede var en guttermand, og han var vellidt.

Tiltalte havde ikke konflikter med andre på arbejdspladsen. Det var kun med denne gruppe. De håndterede problemet ved at sørge for, at tiltalte og grup-pen ikke skulle starte på samme tidspunkt om morgenen, og at de ikke skulle være i samme omklædningsrum. De arbejdede fortsat i samme afdeling. Til-talte blev flyttet til et andet sted i afdelingen. Han husker ikke præcist hvor-når, men det var flere måneder før episoden. Det virkede i en periode. Der blev slagtet, og der var ingen gnidninger.

Han er ikke bekendt med, at nogen skulle have generet tiltalte ved at smøre gødning på kødet. Der kan være salmonella i gødning, og hvis nogle medar-bejdere bevist smurte det ud på kødet, ville de risikere at miste deres arbejde. Det er rigtigt, at tiltalte har fortalt ham, at der var nogen der bevist smurte gødning på kødet for at genere tiltalte. Det var resten af slagterlinjen i ”uren afdeling” , som tiltalte klagede over. Hverken Forurettede eller andre fra den grup-pe, som tiltalte havde konflikt med, stod i den linje. De stod i ”afblødningen” . Der var ikke nogen, der forsøgte at sabotere slagtningen bevidst.

Han husker ikke, om tiltalte den 20. juni 2024 startede med at arbejde på platformen, hvor episoden fandt sted, eller om tiltalte var blevet flyttet dertil tidligere på dagen. Forurettede gik op til tiltalte på platformen, men han ved ikke hvorfor. Det har andre fortalt ham.

Foreholdt rapport af 10. juli 2024, digital fil side 119, 6. afsnit, har han for-klaret, at det er muligt, at han forklarede sådan til politiet. Han tror, at han

snakkede med politiefterforskeren om det. Det kan godt passe, at tiltalte blev flyttet omkring kl. 10.00-10.30, for det passer med, at der er en pause på det tidspunkt. Han husker nu, at tiltalte blev flyttet fra en arbejdsstation til en an-den den pågældende dag. Tiltalte stod først og skar gødning fra på en ar-bejdsstation, hvor der står to personer, og så blev tiltalte flyttet. Tiltalte stod ikke sammen med nogen, han havde konflikter med. Hvis ikke man gør sit arbejde, så giver det konflikt på hele slagterlinjen, fordi linjen må stoppes, og så går alle ned i løn. Det kan godt være, at det var det, der var sket den dag, og at tiltalte derfor var blevet flyttet til en anden arbejdsstation.

Tiltalte havde konflikter med et par polske medarbejdere. Det var ikke noget, de havde set, og derfor var det ord mod ord. Tiltalte fik en mundtlig advar-sel, men han husker ikke, hvad advarslen gik ud på. Han mener, at han var involveret i den mundtlige advarsel. Det var før episoden den 20. juni 2024.

Foreholdt rapport af 10. juli 2024, side 120, 2.-4. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Han husker det nu. Han hus-ker den omtalte polske mand. Han ved, at tiltalte havde konflikt med én me-re. Konflikterne var kun verbale, ikke fysiske.

Han har engang set tiltalte og Forurettede stå og råbe ad hinanden på deres eget sprog. De ser sjældent konflikterne, når de opstår mellem medarbejderne. Al-le er interesseret i, at linjen kører, som den skal, fordi de er akkordlønnet. Forurettede var en af dem, der var gode til at kontakte en leder, når der var noget.

Et par måneder før den 20. juni 2024 var der en episode. Han sad i et møde. Forurettede, Forurettedes bor, og to andre kom hen til ham og sagde, at de ville køre hjem. Det var på grund af samarbejdet med tiltalte. De ville tale med fabriks-chefen. Da fabrikschefen ikke var til stede, talte de med den næste leder i rækken. Lederen havde ikke kunne overtale dem til at blive. Han forsøgte også at overtale dem. De ville ikke have, at de skulle tage hjem, for de skulle bruge dem i slagterlinjen. De endte alle fire med at køre den dag. Han ved ik-ke, hvad der var sket. Efterfølgende fik han at vide, at det var fordi, at tiltalte ikke gad at lave noget, og at de ikke gad at tjene tiltaltes løn for ham.

Forurettede holdt ikke hånden over tiltalte. Forurettede sagde, at han ikke ville være skyld i, at tiltalte mistede sit arbejde, men at vidnet var nødt til at flytte tiltal-te til en anden plads.

Den 20. juni 2024 var han selv i slagterlinjen. Nødstoppet blev taget fra plat-formen, hvor tiltalte stod. Han stod selv i den anden ende. Han begyndte at gå mod platformen. Da han var på vej, var der nogen, der råbte, at han skulle skynde sig. Han kunne hurtigt se, at det ikke var godt. Hele slagterlinjen stod stille, og alle, der kunne komme ned fra deres arbejdsstationer, kom ned. De medarbejdere, der stod på platformene højt oppe, kunne ikke komme ned, fordi nødstoppet var taget.

Der stod flere personer på platformen, hvor Forurettede lå. Det var den platform, tiltalte arbejdede på. Han gik ikke selv op på platformen, for der var ikke plads til flere. To medarbejdere var i gang med at hjælpe Forurettede. Den ene holdt Forurettedes ben, og den anden holdt om blødningen på halsen. Tiltalte var der ikke. Han fik at vide, at tiltalte var løbet fra stedet. Han hørte ikke noget om, hvad der var sket, før han kom til platformen. Han kunne se, at der var et snit på Forurettedes hals og kind, og så kunne han selv lægge to og to sammen.

Det var ham, der ringede 112. Han talte med vagtcentralen. Han gav vagt-centralen adgang til kameraet på sin telefon, og han kunne på den måde vise situationen. Først kom en Falckmand til stedet, der allerede var på slagteriet i anden anledning. Falckmanden overtog samtalen med vagtcentralen, mens han selv fortsatte med at filme med kameraet. Efter 2-3 minutter kom ambu-lancen til stedet, og efter 5 minutter landede en helikopter. Han så ambulan-cepersonalet og lægen forsøge genoplivning. De stoppede ret hurtigt, da de så, at halspulsåren var skåret over.

Han så ikke, da politiet fandt en kniv på stedet. Det er ikke sikkert, at den kniv, politiet fandt, var den kniv, tiltalte havde kastet. Den kan også være tabt af en anden medarbejder.

På tiltaltes arbejdsstation skulle man bruge knive og en bensaks. Bensaksen er fastmonteret. Hver morgen kommer der to vogne med knive ned i afdelin-gen. De kommer fra det centrale knivsliberi. Hver medarbejder tager en kniv-kurv og skal selv tage de knive, der skal bruges på deres arbejdsstation. Der kan være fire knive i en knivkurv. Der er sorte og gule knive i vognene. De gule knive er risikoknive, og bruges til alt hvad der har med hjerne og ryg-marv at gøre. De sorte knive bruges til alt andet. De sorte knive bruges mest. Medarbejderne kan også selv slibe knivene, hvis de mener, at der er behov for det. Der er et strygestål på alle platforme. Der er også muligt at benytte en slibemaskine. I forbindelse med slibningen kan man bruge polérvoks og en filtskive. Der kan sidde lidt polérvoks på kniven efter slibningen. Det skal man sørge for at få helt af, så det ikke kommer med ind i produktionen.

Forevist kriminalteknisk fotomappe, digital fil side 338, har han forklaret, at det er en typisk slagterkniv. Det sorte der ses på bladet, er blod. Blodprotei-ner bliver sorte, hvis man putter kniven i steriliseringskassen uden at skylle den først. Slibespor eller slibepasta ville sidde nede ved selve ægget på kni-ven. Man kan se lidt på kniven her. Det kan stamme fra slibning af kniven.

På tiltaltes arbejdsstation skulle tiltalte ridse koen fra brystbenet til enden og lave et hul til at påføre et slagtenummer. Så skulle tiltalte vende sig om, skyl-le hænderne og sætte kniven i steriliseringskassen. Derefter skulle tiltalte klippe begge forben med bensaksen, der er tohåndsbetjent. Til sidst skulle til-talte vende sig igen, skylle hænderne og tage kniven fra kassen til næste dyr. Dyrene kører med en hastighed på 110 køer i timen. Det svarer til, at der er ca. 30 sekunder mellem hvert dyr.

Foreholdt rapport af 4. juli 2024, digital fil side 117, 5. afsnit, har han forkla-ret, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Der er 32 til 34 se-kunder mellem hvert dyr. Dyrene sidder fast i skinnen, og man kan ikke træk-ke i dem. Det kan ske, at der er en tom plads på linjen, og så har man endnu mere tid til sin opgave. Han vil betegne tiltaltes arbejdsstation som en ret nem station. Man har god tid i forhold til opgaven.

Man må godt gå hen til en anden mands arbejdsstation, hvis man skal sige el-ler aflevere noget. Han går også selv rundt til forskellige medarbejdere, hvis han skal give en besked eller irettesætte. Der er ingen procedure for, hvordan man skal gå op på platformen, hvor tiltalte arbejdede. Man skal bare sikre sig, at sikkerheden er i orden.

Når Forurettede kom fra slusen til støvle- og håndvask, skulle han gå fordi platfor-men med tiltaltes arbejdsstation for at komme hen til sin egen station. Forurettede skulle altså gå forbi, når han skulle frem og tilbage fra pause. Der er som ud-gangspunkt pause kl. 8.00, kl. 10.00, kl. 12.00 og kl. 14.00. Pauserne er mel-lem 15 og 20 minutter. Der er i alt 1 time og 15 minutters pause om dagen. De har også rullende slagtning, hvor medarbejderne afløser hinanden til pau-se. De kørte rullende slagtning den 20. juni 2024, for ellers ville Forurettede ikke have haft pause på det tidspunkt, hvor han gik op på platformen til tiltalte, så ville der mangle en mand på Forurettedes plads. Forurettede havde ikke nogen arbejds-opgaver, der gav han anledning til at indfinde sig på tiltaltes platform.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun mødte tiltalte den 7. november 2017. De havde da begge opholdstilladelse. Forurettede var hendes fætter.

Tiltalte kendte Forurettede fra asylcenteret. Tiltalte mødte Forurettede, inden hun og til-talte lærte hinanden at kende. Tiltalte og Forurettede havde et godt forhold, men i 2022 ændrede det sig. Indtil da kunne tiltalte sige, at Forurettede lavede sjov på arbejdet, men der skete noget, og tiltalte stoppede med at fortælle noget fra arbejdet og Forurettede. Tiltalte sagde ikke noget om, hvorfor det ikke længere var sjovt at arbejde.

Det var i januar 2023, at tiltalte sagde, at han ikke længere snakkede med Forurettede. Det handlede om en mand, der arbejdede på slagteriet.

Hun ved ikke, om der i sommeren 2024 var konflikter mellem tiltalte og Forurettede. Tiltalte og Forurettede talte ikke sammen, men hun talte med Forurettedes søstre.

Det var den 16. juni 2024, at tiltalte sagde, at han ville finde et andet arbejde, da konflikterne mellem ham og Forurettede gjorde dem begge kede af det. Hun var også træt af situationen og sagde til tiltalte, at han skulle finde et nyt ar-bejde.

Hun ved ikke, om der inden den 20. juni 2024 skete noget mellem tiltalte og Forurettede. Tiltalte er ikke typen, der siger noget. Hun tror ikke, at tiltalte var bange for Forurettede. Det er rigtigt, at tiltalte ringede. Hun var på arbejde. Tiltal-te sagde, at hun skulle tage børnene og rejse til Tyskland. Da hun spurgte hvorfor, svarede tiltalte, at han og Forurettede havde slået hinanden med kniv. Til-talte sagde ikke noget nærmere om, hvad der var sket, slet ikke, udover at han og Forurettede havde haft en slåskamp med kniv, og at Forurettede var kommet til ham, mens han arbejdede. Tiltalte fortalte ikke, hvordan kniven var blevet brugt, eller hvad der var sket. Tiltalte virkede bekymret, da deres kultur tilsi-ger, at sådan noget skal hævnes. Tiltalte sagde ikke noget om hævn. Det var noget, hun tænkte.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. juni 2024, digital fil side 127, næstsidste afsnit, har hun forklaret, at hun forklarerede sådan. Det er også sådan, at hun i dag husker det, herunder at tiltalte sagde, at han havde slået Forurettede ihjel på arbejdspladsen, og at der var opstået en konflikt mellem dem, hvor Forurettede var kommet til tiltaltes afdeling og var startet med at provokere tiltalte og slået ham. Tiltalte sagde, at han havde slået Forurettede ihjel. Det er rigtigt, at tiltalte anvendte de ord. Tiltalte sagde også, at konflikten var startet med, at Forurettede havde provokeret ham. Tiltalte sagde, at han havde ramt Forurettede på halsen med en arbejdskniv. Tiltalte sagde ikke noget om, hvorfor han havde ramt Forurettede på halsen. Tiltalte nåede ikke at sige mere.

Foreholdt afhøringsrapport af 13. september 2024, digital side 133, andet af-snit, har hun forklaret, at hun forklarede sådan, bortset fra det med skub. Det forklarede hun ikke om. Tiltalte sagde, at han havde brugt en kniv, som han havde fra arbejdet. Hun forklarede ikke, at tiltalte truede Forurettede til at gå væk. Tiltalte kan ikke slå en flue ihjel, så hun tænker ikke, at han kan dræbe et an-det menneske. Hun ved ikke, om Forurettede havde en kniv med. Det sagde tiltalte ikke noget om.

Foreholdt samme afhøringsrapport, digital fil side 134, 4. og 5. afsnit, har hun forklaret, at hun forklarede sådan, men hun forklarede ikke, at Forurettede bandede, og at tiltalte slog ham. Konflikterne var ikke opstået denne dag, men tidligere. Tiltalte sagde, at han havde stukket Forurettede i halsen for at for-svare sig, men ikke noget om, hvad han havde forsvaret sig imod.

Hun troede ikke på tiltalte og tænkte, at tiltalte lavede sjov, da han ringede, men hun ringede alligevel til Forurettedes bror, da hun var færdig med at arbejde og spurgte til, hvor han var. Broderen sagde, at han var til pause, og at Forurettede ville komme om lidt. Hun sagde, at han skulle skynde sig at gå til Forurettede, da tiltalte havde ringet til hende og sagt, at han og Forurettede havde slået hinan-den med kniv. Klokken var ca. 11.22 eller 11.30, da hun ringede til broderen. Hun ringede derefter flere gange til broderen, men broderen svarede ikke, og hun tænkte, at det, som tiltalte havde sagt, var sandt.

Hun ringede igen til tiltalte og spurgte, hvor han var. Tiltalte sagde, at han

var ude af fabrikken. Hun spurgte, hvorfor tiltalte havde forladt Forurettede og ik-ke hjulpet ham med førstehjælp. Tiltalte svarede, at det var vigtigst for ham at komme væk og give hende besked, så hun kunne tage børnene med sig og rejse ud af Danmark og være et sikkert sted. Tiltalte sagde, at han ville melde sig til politiet. Tiltalte sagde ikke mere. I telefonen virkede tiltalte bange og stresset og som om, at livet var ødelagt.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun er vicestatsobducent og har foretaget findestedsundersøgelse i sagen og obduktion af Forurettede.

Det er rigtigt, at der er tale om ét snit i halsen. Der er ingen indhak eller ure-gelmæssigheder i huden. Huden er helt ren. Længere inde i vævet er snittet også helt regelmæssigt, ligesom på hudniveau. Det tyder på, at der kun er la-vet ét snit. Hvis der har været flere snit, har de været fuldstændig parallelle med hinanden.

Foreholdt obduktionsrapport af 2. juli 2024, digital fil side 441, 2. sidste af-snit, har hun forklaret, at det er en skrivefejl, at der står halspulsåren to gan-ge. Der skulle have stået halspulsåren og halsblodåren.

Hun kan ikke sige noget om retningen for snittet. Det kan både være oppefra og ned, og nedefra og op.

Foreholdt rapport af 24. juni 2024, digital fil side 438, 5. afsnit, har hun for-klaret, at det kan være sket sådan, det kan også være en overfortolkning af det, hun har sagt. Der er ikke et fast holdepunkt for at sige, om snittet er la-vet oppefra eller nedefra.

Det er det faktum, at der er sket overskæring af knoglevæv. Derfor har hun anført, at snittet må antages at være påført med stor kraft. Hvis man skærer knoglevæv helt over, er der lagt kræfter bag. Man kan ikke komme det nær-mere, hvad der ligger i begrebet stor kraft.

Man kan ikke sige noget om dybden på snittet, fordi halsen er så bevægelig, som den der. Alt efter hvordan man holder hovedet, er der flere centimeters forskel på, hvor langt der er ind til knoglen.

Halspulsåren er den pulsåre, der går næsten direkte fra hjertet til hjernen. Man har en halspulsåre på hver side af halsen og en lidt mindre pulsåre i nak-ken. En stor del af blodforsyningen til hjernen kommer gennem den pulsåre. Der er tryk på blodet. Trykket svarer til, at man holder en tændt vandslange opad med en vandstråle en meter op i luften.

Halsblodåren transporterer blodet væk fra hjernen. I den åre løber blodet uden kraft eller tryk på.

Man plejer at sige, at det kan tage fra sekunder til få minutter at forbløde,

hvis pulsåren overskæres, og hvis der ikke lægges tryk på blødningen. Det afhænger af personens form. Man vil blive bevidstløs forud for dødens ind-træden, som følge af blodtabet. Man mister bevidstheden ret hurtigt. Det kan være inden for sekunder.

Der er ikke noget lægeligt der taler imod, at den kniv politiet har fundet, kan være den der er blevet brugt.

Det er særligt farligt at blive ramt med kniv i de særligt vitale dele som hals, brystkasse, lysken og knæhaser, hvor man har store pulsårer, og hvor en overskæring vil have et stor blodtab til følge.

Når hun i obduktionsrapporten har anført drab som dødsmåden, er det den lægelige definition, ikke den juridiske. Det er en lægelig term for, at skaden er menneskepåført.

Af obduktionserklæring af 21. juni 2024 vedrørende Forurettede fremgår:

"...

Resume og konklusion:

Ved obduktionen af den 35-årige, normaltvægtige mand, fandtes af læ-sioner en dyb snitlæsion strækkende sig fra venstre side af kinden ud fra venstre øre, ned over kinden, ned til halsen, og næsten ned til ven-stre kraveben (1). I dybden af læsionen sås den store skrå halsmuskel (musculus sternocleidomastoideus) overskåret på langs, og herunder sås overskæring af venstre halspulsåre og halsblodåre samt overskæ-ring af en del af tværtappene, og der var snit i kroppen af femte hals-hvirvel.

...

Dødsårsagen må antages at være forblødning fra overskåret halspulsåre og halsblodåre.

..."

Der har været fremlagt obduktionsfoto af den omhandlede snitlæsion.

Der har været forevist 3D-foto fra slagteriet.

Der har været afspillet 112-opkald.

Tiltalte er ikke straffet.

I udtalelse af 15. juli 2025 har Udlændingestyrelsen anført:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte indrejste i Danmark den 13. december 2009, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 17. august 2011 opholds-tilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 17. august 2018. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 13. august 2024 forlænget indtil den 13. oktober 2026.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til ud-visningsbestemmelserne regnes fra den 17. august 2011, hvor pågæl-dende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 12 år og 10 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvi-se til politiets afhøringsrapport af 30. oktober 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

har danske bekendte, herunder naboer og kollegaer, men ingen

dansk omgangskreds,

er opvokset i Syrien med sine forældre, 5 søstre og sin bror, har færdiggjort 9. klasse og startede på gymnasium, som han ikke gennemførte,

arbejdede i forsvaret og landbruget i Syrien, indtil familien flygtede, har færdiggjort dansk sprogskole,

har arbejdet:

- i Føtex i ca. 9 måneder,

-i restaurantbranchen i 10 år, herunder på flere restauranter og

pizzeriaer,

- som gartner i ca. 5 måneder, og

- på slagteriet i By i 3 år,

er medlem af både fagbevægelse og A-kasse,

behersker mundtligt dansk på under middel niveau og kan ikke skri-ve eller læse det,

har ikke nogen sygdomme,

har haft en kæreste siden 2017, som han har boet sammen med siden,

har 2 børn på 4 og 6 år med sin kæreste, som begge pt går i børne-have, og at kæresten arbejder i et produktionsfirma, ikke har nogen familiemedlemmer i Danmark, har sine forældre, 5 søstre og en bror, som er bosiddende i Tysk-land,

ikke har nogen familie tilbage i Syrien,

vurderer, at kæresten er på samme sproglige niveau som ham, men en smule bedre til at læse og skrive,

aldrig har været på ferie eller ophold i hjemlandet med sin familie, og

taler flydende kurdisk, som han dog ikke skrive eller læse, samt fly-dende mundtligt og skriftligt arabisk.

Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte er ugift og har 2 herboende mindreårige børn på henholdsvis 4 og 6 år, som han har delt forældremyndighed over. Han har indtil den 21. marts 2025 haft samme bopæl som kæresten og deres 2 børn, men er pt ikke registreret på en adresse.

Udlændingestyrelsen bemærker, at pågældende herboende 6-årige barns opholdstilladelse er betinget af den pågældende.

Såfremt Tiltalte bliver udvist af Danmark vil Udlæn-dingestyrelsen tage stilling til om pågældendes barn kan bevare ophold-stilladelsen på selvstændigt grundlag.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende barn på 4 år, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.

Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8, at henvise en familie til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt der er børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte fa-milielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

I vurderingen indgår børnenes familiemæssige, sproglige og kulturelle tilknytning til Danmark og til andre lande, herunder, hvor længe børne-ne har boet i Danmark, om børnene taler dansk, og om børnene har gå-et i dansk institution/skole m.m.

Normalt vil børn have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års lovligt ophold her i landet, hvor børnene har gået i dansk insti-tution/skole.

Henset til, at pågældendes barn har været i 6 år og 8 måneder her i lan-det, kan det derfor have betydning for udvisningsspørgsmålet.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at be-tingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved ind-greb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en pro-portionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24,

medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndighe-den nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel om udvis-ning, såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise den på-gældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbin-delse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk.1eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse

om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7."

Tiltalte er i forbindelse med sagen blevet mentalundersøgt. Af mentalerklæ-ring af 14. oktober 2024 fremgår:

"...

KONKLUSION OG BEGRUNDELSE:

...

Observanden findes ved mentalundersøgelen hverken sindssyg eller mentalt retarderet, men fremtræder, dog begrænset til forholdet til for-urettede, præget af konspirativ tankegang og mistroisk, som udtryk for paranoide personlighedstræk, og må som sådan henføres til den af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds.

Såfremt observanden findes skyldig i det aktuelt påsigtede forhold kan der dog ikke, som mere formålstjenlig til at imødegå risiko for ny lige-artet kriminalitet, anbefales foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt."

Af supplerende mentalerklæring af 29. august 2025 fremgår:

"...

Der er ikke fundet grundlag for at antage, at der er forhold, der gør sig gældende i forhold til at ændre den konklusion, der fremgår af den tid-ligere fremsendte retspsykiatriske erklæring.

Tiltalte findes således fortsat ikke sindssyg, er ikke i en tilstand der kan ligestilles hermed, og der har ej heller været tale om nogen abnorm rustilstand, hverken på gerningstidspunktet, i den tid han har været varetægtsfængslet eller på nuværende tidspunkt.

Såfremt han er skyldig i de påsigtede forhold, kan der ikke anbefales nogen foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt., som ville være mere formålstjenlig til at imødegå ny ligeartet kriminalitet, end hvis han idømmes en sanktion indenfor det almindelige straffesystem."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i 2008/2009 kom til Danmark som flygtning. Årsagen var, at der var borger-krig i Syrien, og at det var nemt at få opholdstilladelse i Danmark. Han ved ikke, om han har mulighed for at vende tilbage til Syrien, og hvordan dette i givet fald vil være. Det er rigtigt, at han har gået på sprogskole i Danmark og altid haft arbejde i Danmark. Han har en samlever, og sammen har de to børn. Samleveren og børnene har løbende og indtil for 2-3 måneder siden be-

søgt ham i fængslet. Derefter valgte han at stoppe besøgene.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet siden den 20. juni 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

Der er afgivet 9 stemmer for at kende tiltalte skyldig med følgende begrun-delse:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har forklaret, at han var i gang med sit arbejde og havde en arbejds-kniv i hånden, da Forurettede pludselig stod lige over for ham, samt at han mærkede, at han ramte noget, da han bevægede sin arm nedad. Tiltalte har desuden forklaret, at det godt kan være, at han ramte Forurettede, men at han ikke var klar over, at Forurettede stod der, samt at hvis han havde set Forurettede, ville han aldrig have skadet ham.

Vidnerne Vidne 3 og Vidne 4 har forklaret, at Forurettede henvendte sig til tiltalte, og at der straks opstod en højlydt diskussion mellem dem, hvorunder Forurettede først skubbede til tiltalte, hvoref-ter tiltalte skubbede Forurettede væk. Da Forurettede derefter gik frem mod tiltalte, skar tiltalte pludselig Forurettede i halsen med den slagterkniv, som tiltalte havde i sin hånd. Forurettede tog sig til halsen og faldt omkuld.

Efter Vidne 3's og Vidne 4's forklaringer, som findes detal-jerede, sikre og troværdige, er det bevist, at tiltalte under episoden med ét snit skar Forurettede i halsen med en slagterkniv. Det er ikke bevist, at tiltalte stak Forurettede i halsen.

Efter indholdet af obduktionserklæringen er det desuden bevist, at tiltalte på-førte Forurettede en dyb snitlæsion, som gik fra venstre side af kinden og ned over halsen næsten til venstre kraveben, og at snittet medførte over-skæring af venstre halspulsåre og halsblodåre, hvorved Forurettede afgik ved døden som følge af forblødning.

Efter vicestatsobducent Vidne 7's vidneforklaring og det i obduktions-erklæringen anførte om, at der også skete overskæring af knoglevæv i form af en del af tværtappene, er det endvidere bevist, at kniven blev ført med stor kraft.

På baggrund af Vidne 3's og Vidne 4's forklaring om den verbale og fysiske uoverensstemmelse mellem tiltalte og Forurettede, som skete umiddelbart forud for, at tiltalte skar Forurettede i halsen med kniven, forkastes tiltaltes forklaring om, at han ikke havde set, at Forurettede var kommet hen til ham, samt at det var et uheld, hvis han ramte Forurettede, som åbenbar utroværdig.

Efter oplysningerne om den anvendte slagterknivs farlighed, den kraft, som tiltalte førte kniven med, snitlæsionens placering ned over halsen, herunder læsionens længde og dybde, er det bevist, at tiltalte måtte anse det for over-vejende sandsynligt, at Forurettede ville afgå ved døden som følge deraf. Tiltalte havde således det fornødne forsæt til drab efter straffelovens § 237, da han angreb Forurettede med kniven. At der alene var tale om et enkelt snit med kniven, kan ikke føre til en anden vurdering.

Efter tiltaltes forklaring om, at han den omhandlede dag ikke havde haft en uoverensstemmelse med Forurettede og i øvrigt ikke var bange for ham, og på baggrund af vidnerne Vidne 3's og Vidne 4's forklaring om hændelsesforløbet, herunder at Forurettede ved uover-ensstemmelsen alene havde givet tiltalte et skub, samt at Forurettede ikke havde noget i sine hænder under episoden, er der ikke grundlag for at henføre forholdet til straffelovens § 13, stk. 1, eller stk. 2.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i tiltalen med den begrænsning, at tiltalte ikke stak, men med ét snit skar Forurettede i halsen.

Straf

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte er fundet strafegnet, samt at udgangspunktet for straffen for drab efter straffelovens § 237 er fængsel i 12 år, herunder at der skal ganske meget til for, at straffen kan ned-sættes eller forhøjes som følge af formildende eller skærpende omstændighe-der.

Der foreligger ikke i denne sag så formildende omstændigheder, at der er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt.

Tiltalte straffes derfor med fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237.

Udvisning

Tiltalte, der er syrisk statsborger, er idømt fængsel i 12 år for overtrædelse af

straffelovens § 237. Betingelserne for udvisning efter dagældende udlændin-gelovs § 22, nr. 6, nugældende udlændingelovs § 22, stk. 1, er derfor opfyldt. Tiltalte skal herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte, der i dag er 43 år gammel, kom til Danmark i 2009, da han var 27 år gammel. Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 12 år og 10 måneder, og har haft forskellige beskæftigelser. Tiltalte er opvokset i Syrien, hvor han har færdiggjort 9. klasse, og herefter haft beskæftigelse. Han har ikke længe-re nogen tilknytning til landet, da hans øvrige familie er bosat i Tyskland. Han har ikke været på ferie eller ophold i hjemlandet, siden han kom til Dan-mark. Han behersker dansk på under middelniveau, og kan hverken skrive el-ler læse det. Han taler flydende kurdisk, som han dog ikke kan læse og skri-ve, samt flydende mundtligt og skriftligt arabisk. Tiltalte har en kæreste og to børn på 4 og 6 år i Danmark. Det er oplyst, at begge børn går i børnehave.

Udvisning vil herefter indebære et indgreb i tiltaltes ret til respekt for sit pri-vat- og familieliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i konventionens artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbry-delse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

I proportionalitetsvurderingen indgår på den ene side det samfundsmæssige behov for udvisning - særligt under hensyn til karakteren og grovheden af den kriminalitet, som tiltalte har begået, samt længden af den straf han idøm-mes. På den anden side indgår bl.a. styrken af tiltaltes opholdsmæssige, fami-liemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Syrien.

Retten lægger til grund, at tiltalte i kraft af sine to børn har en stærkere til-knytning til Danmark end til Syrien, men at han også har en ikke ubetydelig tilknytning til Syrien, idet han har boet i landet som voksen, og behersker sproget i skrift og tale. Tiltalte vil således have udmærkede forudsætninger for at klare sig i Syrien, hvis han udvises.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungt-vejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at en udlænding, der udvi-ses efter § 22 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, meddeles indrejseforbud for bestandig. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis udlændingen udvises ef-

ter § 22, og et indrejseforbud fastsat efter stk. 4 med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder, herunder navnlig kriminalitetens art og grovhed, at tiltalte først kom til Danmark som 27-årig, og at tiltalte, bortset fra sin tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke kan anses for velintegreret i det danske samfund, vil udvisning af ham for bestandig ik-ke udgøre et uproportionalt indgreb. Retten bemærker i den forbindelse, at hans børn vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved at kommunikere med ham via telefon og internet.

Erstatning og godtgørelse

De juridiske dommere tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt.

Afdøde Forurettedes hustru, Erstatningspart 1 har krav på forsørger-tabserstatning efter erstatningsansvarslovens § 12 og et overgangsbeløb efter erstatningsansvarslovens § 14 a. Det bemærkes, at forsørgertabserstatningen er fastsat efter de foreliggende oplysninger om Forurettedes ind-tægtsforhold, jf. erstatningsansvarslovens § 13, jf. § 15.

Forurettedes mindreårige børn har krav på forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 12. Forsørgertabserstatningen til Forurettedes mindreårige børn er fastsat på baggrund af børnenes alder på tids-punktet for Forurettedes død, og med udgangspunkt i taksten for normalbidrag i 2025, jf. erstatningsansvarslovens § 14.

Henset til, at tiltalte er fundet skyldig i drab, er betingelserne for at tilkende tort til Forurettedes hustru og børn til stede, jf. erstatningsansvarslo-vens § 26 a. Godtgørelsen fastsættes for hver til 100.000 kr.

Kravene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 1.643.640 kr. til Erstatningspart 1 ved advo-kat Signe Worsøe Horstmann.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 338.295 kr. til Erstatningspart 2 ved advo-

kat Signe Worsøe Horstmann.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 384.782 kr. til Erstatningspart 3 ved advo-kat Signe Worsøe Horstmann.

Kravene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3

Dom i

nævningesag om drab på kollega

D om afsagt: 16. september 2025 E n 43-årig mand er den 16.

s eptember 2025 ved et n ævningeting ved Retten i Esbjerg f u ndet skyldig i over-trædelse af s traffelovens § 237 ved at have d ræbt en kollega. Drabet blev b egået den 20. juni 2024 på slag-t e riet i By, hvor både tiltalte o g den dræbte var ansat.

S agsnummer: 99-1278/2025.

E n 43-årig mand er den 16. september 2025 v e d et nævningeting ved Retten i Esbjerg f u ndet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 2 3 7 ved at have dræbt en kollega. Drabet blev b e gået den 20. juni 2024 på slagteriet i By, h v or både tiltalte og den dræbte var ansat.

V ed episoden, hvor den tiltalte og kollegaen var k o mmet op at skændes og havde skubbet til h in anden, skar tiltalte pludselig sin kollega i h a lsen med en slagterkniv, hvorved han påførte k o llegaen en lang og meget dyb snitlæsion, og b l. a. blev halspulsåren skåret over. Dette m edførte, at kollegaen efter kort tid afgik ved d ø den som følge af blodtab.

T ilt alte forklarede i retten, at han ikke havde s e t, at kollegaen stod lige over for ham, da han m ed slagterkniven i hånden førte armen nedad,

samt at det var et uheld, hvis han havde ramt kollegaen med kniven. Denne forklaring f o rkastede retten som åbenbar utroværdig på

S traffen blev udmålt til 12 års fængsel. Tiltalte, s o m er syrisk statsborger, blev ved dommen d e suden udvist af Danmark med indrejseforbud f o r bestandig.

A lle nævninger og dommere var enige om såvel s k yldsspørgsmålet som straffastsættelsen og u d visningen af tiltalte.

E fter domsafsigelsen ankede tiltalte dommen til fr ifindelse, subsidiært til formildelse af straffen. R etten bestemte, at tiltalte fortsat skal være v a retægtsfængslet under ankesagen.