Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens §232 samt §216, ved at have udsat forurettede for forsøg på voldtægt ved vold eller trusler om vold og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse samt vidnetrusler. Påstand om erstatning og udvisning

Retten i HolstebroStraffesag1. instans8. oktober 2025
Sagsnr.: 1356/25Retssagsnr.: SS-889/2025-HOL

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Holstebro
Rettens sagsnummer
SS-889/2025-HOL
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1356/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantPernille Rüsz Bloch; PartAnklagemyndigheden

Dom

D145.DTD

RETTEN I HOLSTEBRO

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. oktober 2025

Rettens nr. 3-889/2025

Politiets nr. 4100-72306-00016-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1 1976

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. juli 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 232, stk. 1, 2. led – blufærdighedskrænkelse over for et barn under 15 år, ved forud for den 21. april 2020 i gården bag ved Adresse 1 i By 1, 4-5 gange at have grebet Forurettede, født Dato 2 2008 bagfra om hofterne og gnedet sin penis op af hendes numse, hvilket var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed,

2.

straffelovens § 232, stk. 1, 2. led og § 123, stk. 1, blufærdighedskrænkel-se over for et barn under 15 år og vidnetrusler, ved i perioden mellem den 1. april 2020 og den 21. april 2020 i Butik i Bydel 1, Adresse 1 i By 1, at have trukket Forurettede, født Dato 2 2008 op fra en sofa hvorefter han, imens han stod bagved Forurettede, kørt sin penis op og ned ad hen-des numse imens han klemt på hendes bryster og berørt hende med fingrene frem og tilbage i skridtet uden på underbukserne, hvilket var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed, herefter han forulempede Forurettede i anledning af hendes forventede forklaring til politiet eller i retten om det ovenfor beskrev-ne, idet han truede med at slå hende og hendes familie ihjel eller lignende, så-fremt hun fortalte nogen om ovenstående,

3.

straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. led jf. § 21, § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. led jf. § 225, (dagældende § 216, stk. 1 jf. § 21, § 216, stk. 1 jf. § 225 og § 222, stk. 1 jf. § 21 og § 222, stk. 1 jf. § 225) og § 232, stk. 1, 2. led og § 123, stk. 1, – forsøg på voldtægt ved vold eller trusler om vold og

Std 75274

side 2

voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået af en person der var fyldt 22 år, hvor den forurettede ikke var fyldt 15 år, blufærdig-hedskrænkelse af et barn under 15 år og vidnetrusler, ved i perioden op til 15. august 2020 på Motionsplads, Område i By 1 at have trukket Forurettede, født Dato 2 2008 ind i et skovstykke, hvor han tog tøjet af hende og to gange forsøgte at tiltvinge sig samleje med hende, hvilket mislykkedes idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede, hvorefter han flere gange stak en finger op i hendes skede og kørte sin penis op af hendes numse ligesom han rørte ved hendes bryster ligesom han foru-lempede Forurettede i anledning af hendes forventede forklaring til politiet eller i retten om det ovenfor beskrevne, idet han truede med at slå hende ihjel, så-fremt hun fortalte nogen om det passerede,

4. og 5

straffelovens § 232, stk. 1, 2. led- blufærdighedskrænkelse over for et barn under 15 år, ved i 2 tilfælde med ca. 14 dages mellemrum i perioden mellem den 21. april 2021 og den 21. april 2022 i forbindelse med, at han fulgte Forurettede, født Dato 2 2008 hjem fra skole i By 1, genta-gende gange under de 2 gåture at have befølt hende på numsen uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed,

6.

straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. § 21 og § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., jf. § 225 (hvis forud for 1.marts 2022 jf. dagældende § 216, stk. 1 jf. § 21 og § 216, stk. 1 jf. § 225 og § 222, stk. 1 jf. § 21 og § 222, stk. 1 jf. § 225), § 232, stk. 1, 2. led og § 123, – forsøg på voldtægt ved vold eller trusler om vold og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, begået af en person der var fyldt 22 år, hvor den forurettede ikke var fyldt 15 år, blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år og vidnetrusler, ved i perioden mellem den 21. april 2021 og den 21. april 2022 i et kælderrum tilhørende Adresse 2 i By 1, at have tvunget Forurettede, født Dato 2 2008, ned i kælderen, hvor han tog hendes bukser og underbukser af, hvorefter han satte hende i en stol og holdt hendes ben opad, hvorefter han forsøgte at tiltvinge sig samleje med Forurettede, der ikke hav-de samtykket heri, hvilket mislykkedes, idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede, selv om han forsøgte, hvorefter han bevægede sin penis frem og tilbage på hendes kønsdele, hvorved han fik udløsning ligesom han kysse-de Forurettede på halsen hvorefter han forulempede Forurettede i anledning af hendes forventede forklaring til politiet eller i retten om det ovenfor beskrevne, idet han truede med at slå hende og hendes familie ihjel, såfremt hun fortalte no-gen om det passerede,

7.

straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. § 21 og § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., jf. § 225, (dagældende § 216, stk. 1 jf. § 21, § 216, stk. 1 jf. § 225 og § 222, stk. 1 jf. § 21 og § 222, stk. 1 jf. § 225), § 232, stk. 1, 2. led og § 123, stk. 1, – forsøg på voldtægt ved vold eller trusler vold og vold-

side 3

tægt ved andet seksuelt forhold end samleje, begået af en person der var fyldt 22 år, hvor den forurettede ikke var fyldt 15 år, blufærdigheds-krænkelse af et barn under 15 år og vidnetrusler, ved i perioden mellem den 21. april 2020 til den 21. april 2021 på Legeplads, Adresse 3, Bydel 2 ved By 1, at have tvunget Forurettede, født Dato 2 2008, ind i en skov i det han holdt fat i hendes arm, hvorefter han¸ imens han holdt hende for munden, forsøgte at tiltvinge sig samleje med Forurettede, hvilket imidlertid mislykkedes, idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede, hvorefter han flere gange indførte en finger i hendes skede og tvang hende forover og kørte sin penis op og ned imellem hendes baller indtil han fik udløsning, imens han ligeledes tog hende på brysterne og kyssede hende på halsen, hvilket tillige var egnet til at krænke hendes blufærdighed og herefter undervejs forulempede Forurettede i anledning af hendes forventede forklaring til politiet eller i retten om det ovenfor beskrevne, idet han truede med at slå hende og hendes familie ihjel, såfremt hun fortalte nogen om oven-stående,

8.

straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. § 21 og § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., jf. § 225 og § 232, stk. 1, 2. led og § 123, stk. 1, – forsøg på voldtægt ved vold eller trusler vold og voldtægt ved andet seksuelt for-hold end samleje, begået af en person der var fyldt 22 år, hvor den foru-rettede ikke var fyldt 15 år, blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år og vidnetrusler, ved i perioden mellem den 21. april 2022 og den 8. august 2022 på Adresse 4 i By 1, at have tvunget Forurettede, født Dato 2 2008, ind på et toilet, hvorefter han berører hende på brysterne og sutter på hendes bryster samt manipulerede hendes kønsdel og gentagende gange stak en finger op i hende, hvorefter han forsøgte at til-tvinge sig samleje med hende, hvilket imidlertid mislykkedes, idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede, ligesom han kørte sin penis op og ned ad hendes kønsdele indtil han fik udløsning og undervejs forulempede Forurettede i anledning af hendes forventede forklaring til politiet eller i retten om det ovenfor b beskrevne, idet han truede med at slå hende og hendes familie ihjel, såfremt hun fortalte nogen om ovenstående,

9.

straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 3 jf. § 21 og § 216, stk. 1 jf. stk. 3, jf. § 225, § 232, stk. 1 og § 123, stk. 1, forsøg på voldtægt under særligt skærpende omstændigheder ved vold eller trusler om vold og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje under særligt skærpende om-stændigheder, blufærdighedskrænkelse samt vidnetrusler, ved i perioden mellem den 21. april 2023 og den 21. april 2024, på Adresse 2. i By 1, at have tvunget Forurettede født Dato 2 2008 op i sin lejlig-hed, i det han hev hende i armen, hvor efter han tog tøjet af hende og lagde hende på sengen i soveværelset, hvor han forsøgte at kysse hende på mun-den, hvilket mislykkedes idet Forurettede flyttede hovedet, hvorefter han hentede en kniv som han holdt op imod Forurettedes hals, imens han udtalte: "Det er din

side 4

sidste chance - hvis du siger det til noget, så dræber jeg dig og din familie", eller lignende i anledning af Forurettedes forventede forklaring til politiet eller i ret-ten om det ovenfor beskrevne,  hvorefter han kyssede hende på hele kroppen og forsøgte at opnå samleje med hende, hvilket imidlertid mislykkedes, idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede, hvorefter han kørte sin penis op ad hendes kønsdele indtil han fik udløsning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte udvises i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2, nr. 3 og nr. 6 med et indrejse-forbud gældende for bestandigt jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har over for påstanden om udvisning påstået frifindelse.

Advokat Pernille Rüsz Bloch har på vegne af Forurettede påstå-et, at tiltalte skal betale 250.000 kr. i tortgodtgørelse.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9.

Der er afspillet videoafhøring af vidnerne Forurettede og Vidne 9's forklaringer. Forurettede har både for så vidt videoafhøringen og den supplerende forklaring afgivet forklaring for lukkede dørede.

TiltalteTiltalte, har forklaret, at han boede i By 1 sammen med sin kone og børn. Kone og børn flyttede i juli 2021. Tiltalte har under-skrevet en erklæring, og han mener ikke, at de længere er gift. Han boede i en lejlighed på Adresse 2 sammen med sin kone og børn, og tiltalte har efterføl-gende boet alene på adressen. Han arbejdede på et slagteri i By 2 i Afdeling. Hans kone og børn flyttede på grund af familieproblemer. Der var forskellige ting, som de var uenige om. Det havde ikke noget med den her sag at gøre. Tiltaltes børn er henholdsvis 16, 14 og 8 år.

Tiltalte har vedrørende forhold 1-2 forklaret, at han kendte Forurettedes forældre, Vidne 1 og Vidne 2, fordi Forurettede legede med tiltaltes børn. Han lærte først familien at kende, da han kom til Danmark.  De 2

side 5

familier kom fra den samme egn i Syrien. Tiltalte handlede hos Vidne 1 i dennes grøntforretning. Butikken lå på Adresse 1, som anført på side 248 i ekstrakten. Forevist billeder side 249 og 250 forklarede tiltalte, at han ikke på noget tidspunkt har været inde i baggården. Han har ikke været alene med ForurettedeAdresse 1, men har set Forurettede i butikken sammen med hendes forældre og søskende. Han har heller aldrig været inde i baglokalet. Tiltalte havde af og til sine egne børn med inde i butikken. Han handlede i butikken to gange om ugen, onsdag og lørdag. Han handlede oftest alene.

Forevist billedet på ekstraktens side 271 har tiltalte vedrørende forhold 3 forklaret, at han har været på Motionsplads, Område i By 1 sammen med sine børn. Han har ikke haft Forurettede med alene, men har været på pladsen sammen med sine egne børn, Forurettede og hendes søskende. Der var også andre børn og forældre på pladsen, men tiltalte var taget alene derned med børnene. Forevist billedet i ekstraktens side 273 kan tiltalte bekræfte, at han har siddet på bænken, mens børnene legede. Forevist billedet ekstraktens side 274 forklarede tiltalte, at han ikke har haft Forurettede med ved den angivne røde plet.

Vedrørende forhold 4 og 5 har tiltalte forklaret, at han afleverede og hentede sine børn. En pige i skolen og en pige i børnehaven. Han har ikke haft Forurettede eller hendes søskende med. Han mødte Vidne 1 sammen med Forurettede og søskende på vej hjem fra skole. På det tidspunkt var han gode venner med Vidne 1. Han har ikke rørt ved Forurettede på vej hjem fra skolen.

Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret, at der er tilknyttet en kælder til lejligheden på Adresse 2, hvor tiltalte boede. Der var et kælderrum tilknyttet hvert lejemål, som i størrelse er på ca. 3 x 2 m. Der er også et fælles kælderrum, hvor man kan stille sin cykel, og et vaskerum. Tiltalte havde en fryser, køkkenting og fiskestænger i sit kælderrum. I fryseren havde tiltalte kyllinger, som han købte billigt gennem sit arbejde på Arbejdsplads 1. Vidne 1 købte kyllinger hos tiltalte, og det var tiltalte, som skulle låse Vidne 1 ind. Vidne 1 havde ikke sine børn med, når han hentede kyllinger. Tiltalte har ikke haft Forurettede med nede i kælderen. Der var ikke en stol nede i kælderen. Kælderen kan tilgås både gennem den indvendige trappeopgang og ude fra. Det er tiltaltes opfattelse, at Vidne 1 har fortalt Forurettede om indretningen af kælderen i forbindelse med den opdigtede historie om voldtægt. Vidne 1 og Vidne 2 slog tiltalte på et tidspunkt, hvor de var kommet hjem til ham, og de opdigtede historien om voldtægten, som et forsvar for deres handlinger mod tiltalte. Han havde i øvrigt ikke noget med Vidne 1 at gøre, siden tiltaltes kone var flyttet sammen med børnene. Tiltalte har ikke set sine egne børn i ca. 3 år. Tiltalte mødte tilfældigt Forurettede og hendes søskende en dag, da han havde været ude at handle. Tiltalte standsede op og spurgte børnene, hvordan de havde det. Vidne 1 overfaldt også tiltalte, fordi tiltalte havde været i fængsel.

side 6

Tiltalte har vedrørende forhold 7 forklaret, at han har været på Legeplads sammen med sin hustru og børn, tillige med Vidne 1, Vidne 2 og deres børn, i alt seks personer. De lavede bål, mad og hyggede sig. På pladsen er der et brændeskur, hvor brændestykkerne er ret store. Tiltalte og børnene gik derfor ind i skoven for at samle mindre stykker brænde til optænding. De var væk i ca. fem minutter. Tiltalte og børnene gik sammen hele tiden, lidt spredt ud, men alle kunne se hinanden, også de andre forældre kunne se dem, der samlede brænde. Tiltalte var ikke alene med Forurettede på noget tidspunkt. Forurettede fortalte åbenbart tiltaltes hustru, at tiltalte havde rørt ved Forurettede, hvorefter tiltaltes hustru konfronterede tiltalte. Tiltalte og tiltaltes hustru var enige om, at Forurettede fejlede noget med hovedet. Tiltalte havde af sine børn fået at vide, at Forurettede gik i specialklasse. Både tiltalte og tiltaltes kone fik et chok, da beskyldningen blev udtalt. Der var den pågældende dag ikke andre, som konfronterede tiltalte med Forurettedes historie. Efter konfrontationen lavede familierne mad, bål og hyggede sig. Han vil tro, at de blev på pladsen i ca. tre timer, efter at han var blevet beskyldt for at forgribe sig på Forurettede. De var kun en enkelt gang på Legeplads.

Tiltalte har vedrørende forhold 8 forklaret, at tiltalte og familien en gang i mellem besøgte Vidne 1 og familien hjemme hos Vidne 1. Dette skete dog ikke så ofte. Tiltalte har aldrig været alene på besøg hos Vidne 1 og dennes familie. Hellere ikke korte besøg. Han har aldrig været alene med Forurettede i Vidne 1's lejlighed.

Tiltalte har vedrørende forhold 9 forklaret, at han ikke har haft besøg af Forurettede alene i sin lejlighed. Han har ikke tvunget Forurettede op i lejligheden. Han har aldrig brugt en kniv mod Forurettede. Efter skilsmissen holdt han sig meget for sig selv, og det er rigtigt, at han ikke havde noget socialt netværk. Forurettede har måske fra tiltaltes børn hørt, at han havde truet sine egne børn med knive. Forurettede er derfor fremkommet med de samme beskyldninger om, at tiltalte har truet forurettede med kniv. Når der bliver nævnt knive, så tager man sagen alvorligt, og når der bliver nævnt seksuelle krænkelser, så tror politiet på det. Det er forurettedes far, der har sagt til forurettede, at hun skulle sige det. Tiltalte har ikke set Forurettede gå forbi tiltaltes lejlighed på vej hjem fra skole, men han mødte i november 2024 Forurettede og hendes søskende, da de var på vej hjem fra skole. Tiltalte havde selv været i Netto for at handle. Forurettede og hendes søskende smilede til tiltalte, og han spurgte, hvordan det gik i skolen, og hvilken klasse de gik i. En af børnene svarede 9. klasse, en anden svarede 8. klasse og den sidste svarede 7. klasse. Tiltalte talte direkte med Vidne 4, som gik i 8. klasse, fordi hun var lige så gammel, som tiltaltes datter. Han snakkede med dem i en 6-7 minutter. Tiltalte mødte dem tilfældigt. Tiltalte er ikke bekendt med, om Forurettede og søskende ofte gik den vej, når de havde været i skole. Tiltalte ville ikke selv gå den vej, hvis han skulle gå fra skolen og hjem til Vidne 1.

Efter det tilfældige møde med Forurettede og hendes søskende gik tiltalte

side 7

hjem. Han blev 30 minutter senere ringet op af Forurettedes mor og far, som truede tiltalte. De sagde blandt andet, at tiltalte skulle holde sig væk fra deres børn, og at de ville sende folk efter tiltalte, hvis han kom nær deres børn igen. Det var første gang tiltalte fik at vide, at han ikke måtte tale med pigerne. Vidne 1 sagde til tiltalte, at han ville slå tiltalte ihjel.

Tiltalte mødte ca. 14 dage senere Forurettedes forældre, som kom kørende i bil. Bilen stoppede og forældrene steg ud.  Forurettedes mor spyttede efter tiltalte. Forurettedes far spyttede også og slog på tiltalte. Tiltalte mener, at dette overfald skyldtes, at han havde hilst på pigerne 14 dage tidligere. Tiltalte politianmeldte Vidne 1 omkring den 27. november 2024. Tiltalte afleverede en video til politiet, som han havde optaget. Anmeldelsen mod tiltalte kom en fem-seks dage efter, i begyndelsen af december 2024.

Forurettede og familien har opdigtet en historie om tiltaltes påståede overgreb på Forurettede, efter at han havde anmeldt Vidne 1 til politiet. Tiltalte har ikke givet Forurettede særlig opmærksomhed. Forurettede var som en datter for tiltalte. Tiltalte har aldrig rørt ved Forurettede.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke har set sine egne børn eller Vidne 1's børn siden juli 2021. Han afsonede en fængselsstraf på 6 måneder i perioden fra 19. oktober 2023 til 16. april 2024. Under afsoningen havde han udgang i nogle weekender, hvor han opholdt sig hos sin søster.  Tiltalte mener, at anmeldelsen mod ham er fremkommet, fordi tiltalte var i fængsel. Han ved ikke, hvad motivet ellers skulle være.

På forsvarerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at han kæmpede for at beholde den fælles forældremyndighed, men dette lykkedes ikke. Tiltalte tabte sagen i retten. Han har ikke samvær med børnene, fordi han ikke vil genere børnene. Tiltalte har ikke set sine børn siden juli 2021, hvor de flyttede. Tiltalte lånte Vidne 1 penge. Han lånte ham løbende penge, en 2.000-3.000 kr. af gangen, som Vidne 1 har betalt tilbage. På et tidspunkt lånte tiltalte Vidne 1 et beløb på 8.000 kr. til køb af en bil, som Vidne 1 ikke betalte tilbage. Tiltalte bad om pengene i forbindelse med sin afsoning, men Vidne 1 har på grund af økonomiske vanskeligheder ikke indfriet sin gæld.

Forurettede har som vidne supplerende forklaret, at Dørlukning

side 8

Dørlukning

Til de af forsvareren supplerende spørgsmål har vidnet vedrørende forhold 1 forklaret, at Dørlukning

Vidnet har vedrørende forhold 2 forklaret, at Dørlukning

Vidnet har vedrørende forhold 3 forklaret, at Dørlukning

side 9

Vidnet har vedrørende forhold 6 forklaret, at Dørlukning

Forurettede har supplerende vedrørende forhold 9 forklaret, at Dørlukning

Vidnet har vedrørende forhold 7 supplerende forklaret, at Dørlukning

Vidne 1 har forklaret at han er far til Forurettede. Han boede sammen med fa-milien i By 1. Familien er hustruen Vidne 2, Forurettede og 3 andre piger Vidne 4, Vidne 9 og Person 1.

Vidnet bor stadigvæk i By 1, mens resten af familien flyttede til Tyskland. De flyttede, fordi tiltalte har begået seksuelle overgreb mod Forurettede, da hun var 11 år gammel.

Vidnet er kurder fra Syrien og flygtede alene til Danmark i 2014. Familien ankom til Danmark efter ca. syv måneder. Tiltalte ankom senere til Danmark. Vidnet kendte ikke tiltalte fra Syrien. Tiltalte har en bror i Danmark, og det var gennem broren, de lærte hinanden at kende. Vidnet og tiltalte blev venner og så hinanden løbende med familie. Det var forskelligt, hvor ofte de så hi-nanden.

Vidnet havde en butik i Adresse 1, hvor tiltalte tidligere handlede og fik kaffe. Kaffen fik tiltalte inde i baglokalet. Han husker ikke, om tiltalte nogen-sinde var alene med Forurettede i baglokalet. I baglokalet var der en sofa, hvor Forurettede nogle gange sad og hyggede sig. Pigerne legede nogle gange  i bag-gården til butikken. Tiltalte har leget med pigerne i baggården, fordi vidnet har bedt tiltalte om at se efter pigerne, mens vidnet var i færd med at læsse varer ind i butikken. Forurettede var ca. 11 år gammel.

Vidnet husker ikke, om tiltalte hentede vidnets piger i skolen. Han husker, at

side 10

vidnets piger og tiltaltes piger gik i samme skole, men er ikke bekendt med om pigerne fulgtes ad. Tiltalte besøgte ofte vidnet og vidnets familie, både sammen sin egen familie, men også alene. Alle pigerne legede sammen, når tiltalte og vidnet drak kaffe. Tiltalte havde også pigerne med på legepladsen.

Tiltalte var som en bror for ham. Vidnet og familien boede i en lejlighed på Adresse 4 i By 1. Der var et toilet i stueetagen. Han husker ikke, om tiltalte ved en bestemt lejlighed allerede var dukket op på adressen, da vidnet kom hjem.

Vidnet var indimellem hjemme ved tiltalte, men det var oftest tiltalte, der be-søgte vidnet og familien. Vidnet vil tro, at tiltalte var på besøg ca. en gang hver 14. dag. Vidnet tænkte ikke over, om tiltalte gav Forurettede særlig op-mærksomhed, men tiltalte bad ofte Forurettede om at lave kaffe, fordi hun lavede god kaffe.

Forurettede havde en gang før sagt, at hun ikke kunne lide tiltalte, og at hun ikke ville have, at han kom på besøg. Forurettede havde ikke sagt sådan noget om vid-nets andre venner. Vidnet spurgte, hvorfor hun ikke brød sig om tiltalte, men Forurettede svarede, at hun bare ikke kunne lide ham.

Da tiltaltes kone og børn flyttede, aflagde tiltalte oftere besøg, måske en gang om ugen. Det gjorde tiltalte mere tryg. Efter at tiltalte var kommet i fængsel, havde vidnet ikke længere lyst til at få besøg af tiltalte. Tiltalte for-talte, at der var blevet løjet om ham, men vidnet fik på anden vis at vide, hvad tiltalte var blevet dømt for. De var ikke længere gode venner og så kun hinanden tilfældigt i bybilledet.

Tiltalte boede på Adresse 2 i By 1, hvor vidnet har været et par gange for hente kyllinger. Han havde ikke Forurettede med. Kyllingerne befandt sig i en fryser nede i kælderen. I kælderrummet stod der en fryser og mange andre ting.

Vidne 1 har endvidere forklaret, at Forurettede fortalte Vidne 4 om episoderne med tiltalte, og Vidne 4 fortalte det videre til Vidne 2, som herefter orienterede vidnet, da han en dag kom hjem i sin lejlighed. Vidnet var i chok. De ringede og skældte tiltalte ud og sagde til ham, at han skulle forlade By 1. Han me-ner, at de som forældre fik kendskab til, hvad der var sket en gang i slutnin-gen oktober 2024. Vidne 4 fortalte i samme omgang, at tiltalte samme dag havde været ved skolen, hvor han havde mødt pigerne.

Vidnet og vidnets kone gik ikke til politiet i første omgang, fordi de ventede på en god tolk, som overholdt sin tavshedspligt. Det er forbundet med pinlig-hed og stor skam, når sådan noget sker i en kurdisk familie. Det er derfor, at familien er flyttet til Tyskland. Forurettede havde ingen skyld i det passerede. Det var alt sammen tiltaltes skyld.

side 11

Vidnet kom en dag tilfældigt i sin bil sammen med Vidne 2 og Vidne 4 forbi til-talte, der kom gående i byen. Forurettede var ved denne lejlighed hjemme hos en veninde, hvor de skulle hente hende. Tiltalte og Vidne 2 spyttede efter hinan-den og tiltalte filmede, hvad der skete. Vidnet steg ud af bilen og slog på til-talte. Der skete herefter ikke mere, end at politiet to timer senere dukkede op, fordi tiltalte havde anmeldt episoden.

Vidnet fandt en god tolk, som fortalte vidnet, at Forurettede skulle sige alt til po-litiet. Vidnet har aldrig sagt, at Forurettede skulle finde på en historie.

Ved en bestemt lejlighed var de på udflugt til Klosterheden, hvor de alle blev transporteret ud til legepladsen i to omgange. Vidnet kørte først alle pigerne og tiltalte derud, hvorefter han hentede de 2 koner og den lille dreng, efter at han havde gjort et indkøb. Der var nogle ude at samle brænde. Han vil tro, at de har været derude allesammen sammen en to-tre gange. Vidnet havde ikke lagt mærke til noget særligt. Han har i dag ikke noget med tiltaltes ekskone og børn at gøre, og ved ikke, hvor de bor.

Til de af forsvareren stillede spørgsmål har vidnet supplerende forklaret, at han har haft to butikker. I butikken i Adresse 1 var der et lille baglokale med en sofa, toilet og et lille køkken tilknyttet. Man kunne gå ud i baggården fra baglokalet. Der var en dør til baglokalet fra butikken, som i øvrigt var ret stor. Fra kassen og hen til baglokalet var der omkring 10 m. Han ved ikke, om Forurettede og tiltalte har været alene inde i baglokalet. Det var både vidnet og Vidne 2, der passede butikken. Døren ind til baglokalet stod normalt åben. Vidnet var oftest alene i butikken, fordi hustruen skulle passe børn og hus. Vidnet var også udenfor butikken for at hente kasser og betjene kunder osv. Han var nogle gange udenfor på gaden i op til en halv time.

Vidnet har forklaret, at der ind til kælderrummet på Adresse 2 var en trædør, man kunne låse. Man kunne ikke se ind i kælderrummet. Der stod en kum-mefryser inde i kælderrummet. Han lagde ikke mærke til, om der også be-fandt sig en stol i rummet.

Vidnets anmeldelse af tiltalte til politiet havde intet at gøre med tiltaltes an-meldelse af vidnet. Han har ikke talt om sagen med tiltaltes bror. Det var svogeren til tiltalte, han har snakket med. Svogeren hedder Vidne 8. Han sagde, at vidnet ikke fik noget ud af anmeldelsen, fordi der ikke var beviser.

Foreholdt forklaringen på ekstraktens side 335, har vidnet bekræftet, at han har forklaret følgende til politiet. ”Tiltalte havde fortalt sin bror, Person 2, at af-hørte og dennes hustru havde beskyldt Tiltalte for overgreb. Tiltalte havde sagt til Person 2, ”tror du virkelig at forældrene vil sige noget om deres datter og der-med tilsværte hendes ry?”

Vidne 2 har forklaret, at hun opholder sig i Tyskland med børnene. De flyttede til Tyskland for pigernes skyld. Forurettede var helt ødelagt psykisk

side 12

efter det, hun havde været udsat for. Vidnet ankom fra Syrien og blev famili-esammenført i By 1. De har tre store piger og en lille pige.

De lærte tiltalte at kende gennem tiltaltes bror Person 2. Han var i Danmark i for-vejen. Tiltalte og dennes familie kom til Danmark og de lærte tiltalte at ken-de. Tiltalte besøgte ofte familien og har også taget pigerne med hjem for at lege med dem. Tiltalte tog pigerne med hen på legepladsen, hvilket er sket flere gange. Hun havde tillid til tiltalte, fordi han var en god ven af familien. Hun havde ikke tænkt, at der var et særligt forhold mellem tiltalte og Forurettede.

Vidnets mand og vidnet havde en butik i Adresse 1. Hun var i butikken sammen med sin mand, men det var mest Vidne 1, der passede butikken. Hun var der en gang imellem. De tre piger var ofte i butikken. Pigerne legede tit i baggården. Tiltalte legede også med pigerne i baggården. Hun har ikke be-mærket, at tiltalte og Forurettede på et tidspunkt var alene i baglokalet. Forurettede lånte ind imellem vidnets telefon, som hun så videoer på.

Indtil Forurettede var 11 år, passede hun sin skolegang uden problemer. I 4.-5. klasse skete der noget, som gjorde, at hun ikke længere var helt den samme. Det var, som om Forurettede ikke var til stede, men sad i sin egen verden. Vidnet blev indkaldt til en samtale på skolen. Forurettede fortalte ikke noget. Man var bekendt med, at hun havde et hørehandicap, og hun fik høreapparat i 4. klas-se.

Tiltalte hentede pigerne fra skole sammen med sine egne børn. Dette var ikke aftalt, men tiltalte hentede pigerne, hvilket vidnet var glad for, idet det var en hjælp.

Vidnets mand, vidnet og deres børn besøgte tiltaltes familie et par gange, men det var mest tiltaltes familie, der var på besøg. Vidnet var aldrig alene hjemme hos tiltaltes familie. Vidnet havde et godt venskab med tiltaltes kone Vidne 3, og de var fortrolige. Vidnet havde kendskab til deres problemer i æg-teskabet. Tiltalte besøgte mange gange familien. Han kom ca. en gang om u-gen. Efter tiltalte og Vidne 3's skilsmisse kom tiltalte noget oftere. Forurettede brok-kede sig mange gange over, at tiltalte var på besøg. Vidnet sagde til Forurettede, at hun ikke måtte sige sådan om sin fars venner. Det var normalt, at børnene sagde deres mening, men hun havde ikke forstillet sig det, der var den virke-lige grund.

Vidnet har videre forklaret, at begge familier skulle ud til Klosterheden for at grille. Tiltalte og pigerne blev kørt derud først, og Vidne 1 hentede efterfølgende vidnet, Vidne 3 og deres søn.

Tiltalte vidste godt, at han var som en bror for dem. Han var mange gange hos dem, uden at de var hjemme. Vidnet stolede på tiltalte.

Vidnet lagde på et tidspunkt mærke til, at der var blod og betændelse i

side 13

Forurettedes trusser, da de skulle vaskes. Hun foreslog, at de tog til læge, hvilket Forurettede ikke var indforstået med. Det var midt i oktober måned 2024. Det var ikke almindeligt, at Forurettede var så hård i sine udmeldinger. Vidnet blev ind-kaldt til et møde på skolen, fordi Forurettede havde givet udtryk for, at hun var begyndt at se skygger i skolen, på vej hjem og derhjemme. Vidnet havde på fornemmelsen, at Forurettede skjulte noget. Klasselæreren fortalte vidnet, at hun også følte, at Forurettede skjulte noget. Vidnet blev bekymret, da Forurettede flere gange takkede nej til et lægebesøg.

Vidnet blev meget overrasket, da hun hørte, hvad der var sket. Forurettede fortal-te det til vidnet, som også blev klar over, at tiltaltes datter og Forurettedes sø-skende var bekendt med, at Forurettede havde været udsat for nogle overgreb be-gået af tiltalte.

Vidnet var chokeret og snakkede med Vidne 1 om det. Tiltalte var i fængsel, og vidnet og Vidne 1 ville ikke længere tale med tiltalte. Vidnet, der rystede over hele kroppen, var bange for, at Vidne 1 ville slå tiltalte ihjel.

Vidnet fandt ud af det med overgrebene umiddelbart efter, at tiltaltes afso-ning var færdig. De ville ikke gå til politiet, før de havde fundet en god tolk. Vidnet ringede til tiltalte og sagde, at tiltalte skulle holde sig væk fra famili-ens piger. Hun sagde, at han skulle ud af By 1, hvilket tiltalte var indforstå-et med. Da hun ringede til tiltalte var det første, han sagde, "hvis du tror på Forurettede", uden at vidnet havde nævnt Forurettede ved navn. Vidne 1 kom til stede un-der samtalen, og han talte også med tiltalte. Det er forbundet med stor skam for familien, og det var derfor, de ikke gik til politiet. Det var en svær situati-on. Forurettede har det i dag svært med mænd, både med fremmede mænd, men også med familiemedlemmer. Forurettede er ødelagt og har det psykisk meget dårligt.

Forurettede fik en ny telefon, fordi hun selv ville have en ny start. Det var sladder, der gjorde, at de er flyttet ud af landet, og familien vil ikke have, at Forurettede skal mindes overgrebene. Forurettede kunne ikke finde på en sådan historie.

Til de af forsvareren stillede spørgsmål har vidnet supplerende forklaret, at de havde en butik i Adresse 1. Hun ved ikke, hvor stor butikken var, men det var en lang butik. Der var et baglokale med en lille vandhane, sofa og toi-let. Der var en dør ud til baggården og en dør ind til butikken. Døren mellem butikken og baglokalet var nogle gange åben og andre gange lukket. Der var omkring 10 m fra kassen og hen til baglokalet. Tiltalte kom af og til gennem baglokalet i stedet for gennem hoveddøren, hvor vidnet kunne blive for-skrækket, når tiltalte pludselig dukkede op. Hun er ikke klar over, om der kunne ske et overgreb i baglokalet, mens man var i butikken. Man kan låse døren mellem butikken og baglokalet. Hun oplevede ikke, at der skete noget usædvanligt mellem tiltalte og Forurettede, mens de var i butikken. Der var perio-der, hvor Vidne 1 opholdt sig udenfor butikken.

side 14

De politianmeldte ikke overgrebene i første omgang, fordi de tænkte på fami-liens omdømme.

Foreholdt forklaringen på ekstraktens side 342, har Vidne 2 bekræftet, at hun har forklaret følgende til politiet. ”Senere på dagen ringede afhørte til Tiltalte og svinede ham til. Hun fortalte ham tydeligt, at han ikke skulle nærme sig hendes piger. Det første han sagde var, det er op til dig om du vil tro på dine piger.”

Tiltalte var tilsyneladende var klar over, at det drejede sig om Forurettede, selvom vidnet i første omgang ikke havde nævnt hendes navn. Hun er helt sikker på, at tiltalte nævnte Forurettede under samtalen.

Vidne 3 har forklaret, at hun er blevet skilt fra tiltalte, og at de ikke har boet sammen i flere år.

Vidnet var med på udflugten til Klosterheden sammen med tiltalte, vidnets børn og Forurettedes familie. De havde været derude mange gange. De kom der-ud i bil. Det var Vidne 1, der kørte dem derud. Han kørte først tiltalte og pigerne derud, hvorefter Vidne 1 hentede sin egen hustru, vidnet og vidnets lille søn, som i dag er 8 år gammel. Vidnet husker ikke, om der skete noget særligt under denne udflugt. Der var ikke nogen, der sagde noget til hende om, at tiltalte havde forgrebet sig på Forurettede. De først ankomne deltagere havde startet et bål, da vidnet og de andre nåede frem.

Vidnet har talt med Vidne 2 i telefon, men samtalen vedrørte vidnets egne problemer. Hun kendte ikke til tiltaltes overgreb mod Forurettede. Vidnet fandt først ud af det, da politiet kom for at snakke med vidnets piger, som havde holdt det skjult for vidnet. Familierne havde besøgt hinanden mange gange, men de havde ikke været på Klosterheden mange gange.

Vidne 4 har forklaret, at hun er 15 år. Forurettede er to år ældre end vid-net, som første gang fik noget at vide om overgrebene, da vidnet var om-kring 10-11 år.

Tiltaltes familie og vidnets familie var alle ude for at grille i Klosterheden. De samlede brænde ude i skoven, hvor tiltalte var med. Tiltalte samlede brænde, som han gav til Forurettede, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 9 og vidnet. Tiltalte sendte først Vidne 5, Vidne 6, Vidne 9 og vidnet ud af skoven, hvorefter tiltalte og Forurettede var alene tilbage i skoven. Hun tænkte ikke mere over det, og fandt det heller ikke mærkeligt. Vidne 5, Vidne 6, Vidne 9 og vidnet befandt sig på legepladsen, da Forurettede dukkede op. Forurettede græd og var i panik, da hun fortalte om overgrebet. Forurettede fortalte pigerne, at tiltalte tog sine egne bukser og Forurettedes bukser af. Forurettede fortalte samtidig, at tiltalte havde rørt ved hende og kørt med sin penis på hendes røv. Forurettede gik bagved vidnet og viste, hvad tiltalte havde gjort. Vidnet vidste godt, at det var forkert. Pigerne fortalte om episoden til Vidne 3, som ikke troede på dem. Tiltalte løj over for

side 15

Vidne 3, fordi han sagde, at Forurettede løj om episoden. Tiltalte sagde, at Forurettede selv havde taget bukserne af for at tisse, hvorefter han havde stoppet hende og bedt hende om at gå længere væk. De fortalte det ikke til deres forældre, fordi Vidne 3 ikke gjorde noget ved det. De var efterfølgende bange for, at der-es egne forældre heller ikke ville tro på dem.

Forurettede fortalte mere om, hvad tiltalte havde gjort mod hende. Tiltalte havde haft Forurettede med nede i kælderen, og de andre børn måtte ikke komme med. Det var sket mange gange, at han havde taget Forurettede med i kælderen ved Adresse 2. Hun har ikke selv været nede i kælderen.

Vidnet var tidligere gået hjem fra skole med sine søskende og tiltalte. Dette skete flere gange. Tiltalte spurgte ofte efter Forurettede oppe ved skolen, bl.a. om, hvor hun var henne, og hvornår hun fik fri o.l. Vidnet bemærkede, at Forurettede ofte blev bedt om at lave kaffe til tiltalte ude i køkkenet, hvor han lukke-de døren, så de var alene.

Vidnet har været på legepladsen med tiltalte, tiltaltes børn og vidnets egne søskende, men kan ikke huske, om der skete noget.

Vidnet, Forurettede og Vidne 9 mødte tiltalte en gang i november måned 2024. Tiltalte spurgte, hvordan det gik. Forurettede lynede vidnets jakke op. De havde ikke lyst til at snakke med ham. Han spurgte, om Forurettede havde fortalt noget til sine forældre, siden de ikke ville snakke med ham. Vidnet sagde til tiltalte ”gå væk, kan du ikke se, at vi ikke gider at snakke med dig” . Vidnet kunne mærke på Forurettede, at hun var meget bange og var ved at græde.

Forurettede fortalte om overgrebene til deres mor, og moren havde spurgt de an-dre piger, om de vidste noget.

Forurettede har det svært. Hun ved ikke, om der bliver talt om Forurettede i byen.

Vidnet har ikke snakket med tiltaltes børn, siden de flyttede til Tyskland. Hun fik først i dag at vide, at familien ventede med at politianmelde episo-den, fordi hendes forældre først skulle finde en god tolk.

Vidne 5 har forklaret, at hun er 15 år og datter af tiltalte. Hun har ikke talt med Forurettede. Hun har ikke snakket med nogen fra By 1, efter at foræld-rene blev skilt og flyttede fra hinanden.

Vidnet var med ude i Klosterheden. Det var Forurettedes familie og vidnets fami-lie også. Hun mener, at de kørte derud i to biler. De lavede mad over bål. Til-talte og pigerne skulle samle grene til bålet. På et tidspunkt var hendes far væk med Forurettede og så skulle de andre piger være et andet sted. Forurettede kom tilbage på et tidspunkt, men hun husker ikke, hvor længe Forurettede og tiltalte var væk. Hun var på legepladsen, da Forurettede kom gående tilbage. Forurettede så lidt forvirret ud, da hun kom tilbage. Forurettede sagde til vidnet, at tiltalte havde

side 16

rørt ved hende. Forurettede havde svært ved at forklare, hvad tiltalte havde gjort hende, men han havde rørt ved hende på en ubehagelig måde. Pigerne sagde ikke noget til forældrene, fordi Forurettede var bange. Vidnet var også bange for at sige noget til tiltalte, fordi han kunne finde på at slå hende. Hun husker ik-ke, om de sagde noget til forældrene.

Hun har også på andre tidspunkter set Forurettede være alene med tiltalte. Der var en episode, hvor hun, Forurettede, Vidne 4 og Vidne 6 legede sammen inde på værelset. Tiltalte sendte børnene udenfor at lege, men ikke Forurettede, hun kom først ud senere. Forurettede og tiltalte var derfor alene sammen. Hun tænkte ikke over det, men hun syntes, det var mærkeligt. Hun husker ikke, at tiltalte skul-le have taget Forurettede med ned i kælderen, men hun kan huske,  at tiltalte lege-de mere med Forurettede, og at hun generelt fik mere opmærksomhed end de an-dre piger.

Vidne 6 har forklaret, at hun er 14 år gammel og datter af tiltalte. Hun var ude på Klosterheden sammen med Forurettede og hendes familie. Vidne 1 kørte to gange, fordi de ikke selv havde bil. Under den første tur kørte Vidne 1 med vidnet, tiltalte, Vidne 5, Forurettede, Vidne 9 og Vidne 4. Vidne 1 hentede efterfølgende de sidste deltagere. Der var en legeplads, og de var ude at hente pinde til at tænde bålet med. Det var udover hende selv Vidne 9, Forurettede, Vidne 4 og Vidne 5. Tiltalte gav dem pinde og sagde, at de bare skulle gå ud til bålstedet. Forurettede og tiltalte var alene tilbage i skoven. Forurettede og tiltalte kom først tilbage nogle minutter senere. De kom sammen. Forurettede virkede utryg. Pigerne blev ved med at spørge, om der var sket noget, men hun sagde ikke andet end, at tiltalte havde rørt ved hende. Alle pigerne stod ved et gyngestativ på legep-ladsen og tiltalte stod lidt væk derfra ved bålet. De fortalte det ikke til en voksen.

Forurettede og hendes søskende kom en dag på besøg til en legeaftale, og de snakkede inde på værelset. Tiltalte kaldte på pigerne og bad alle pigerne, på nær Forurettede, om at gå ud. Forurettede skulle lige lave kaffe til ham, inden hun måt-te gå ud. Pigerne spurgte, hvorfor Forurettede altid blev tilbage, og hvorfor hun ikke måtte komme med. Det svarede tiltalte ikke på. Pigerne ventede på Forurettede. Døren ind til køkkenet var låst, hvilket vidnet syntes var mærkeligt. Hun ved ikke, hvor længe de var der. Hun husker ikke, om Forurettede var med tiltalte nede i kælderen.

Vidne 7 har forklaret, at hun var klasselærer for Forurettede i en periode i en specialklasse. Forurettede var en stille pige, som holdt sig til få klassekammerater. Vidnet havde Forurettedes fortrolighed, og Forurettede henvendte sig til vidnet i januar 2024, hvor Forurettede skrev, at hun havde lyst til at slå no-gen ihjel, og at hun så en skikkelse, som andre ikke kunne se. Hun fik også tegninger, men husker ikke, om hun fik det hele på en gang.

Forevist brevet (ekstraktens side 328), forklarede vidnet, at det var det brev, hun modtog. Forevist tegningerne (ekstraktens side 329-330) bekræftede

side 17

vidnet, at det var de tegninger, hun modtog. Forurettede fortalte, at hun havde tegnet skikkelsen, som hun var bange for, og hvor man kan se, at han står i et hjørne i klasseværelset. Man kan også se klassens hamster.

Forurettede havde en periode, hvor hun havde det meget svært. Forurettede havde skåret i sig selv og kastede op i skoletiden. Vidnet snakkede med Forurettede om stemmer og Forurettede havde angstanfald. Forurettedes stemmer sagde, at hun skulle gøre ting. Vidnet fik at vide, at der havde været en læge ind over. Lægen var ikke så bekymret. Forurettede var startet i almen skole, kom senere i modtagerk-lasse og så i specialklasse. Forurettede var ikke fagligt alderssvarende. Vidnet snakkede med Forurettede om stemmerne og det faglige niveau. Vidnet tog fat i den tosprogede koordinator, som skolen har tilknyttet, og en socialrådgiver. Vidne 2 og Forurettede ville kontakte både læge og psykiatrien.

Vidne 8 har som vidne  forklaret, at han er gift med til-taltes søster, og at tiltalte og vidnet har en almindelig familiemæssig relation. Det er forskelligt, hvor meget de har set til hinanden.

Vidnet kendte Vidne 1 fra sprogskolen, og det var vidnets opfattelse, at tiltalte og Vidne 1 var gode venner, inden tiltalte blev skilt.

Foreholdt forklaringen på ekstraktens side 355, har vidnet afkræftet, at han har forklaret følgende til politiet. ”Afhørte oplyste, at Tiltalte og Vidne 1 jo havde været venner i så mange år, så hvis Tiltalte var ude på noget ville hans attitude have ændret sig, og det ville man have lagt mærke til.”

Til de af forsvareren stillede spørgsmål har vidnet forklaret, at tiltalte fortalte, at han var blevet truet af Vidne 2 og Vidne 1. Vidnet sagde til tiltalte, at han skulle ringe til politiet. Vidnet husker ikke, om tiltalte ringede til Vidne 1. Vidnet har ikke overhørt nogen telefonsamtale mellem tiltalte og Vidne 1. Vidnet forsøgte to gange at ringe til Vidne 1, men han tog ikke telefonen. Foreholdt forklaringen på ekstraktens side 353, bekræftede vidnet, at han har forklaret følgende til politiet. ”Afhørte forklarede, at det undrede Tiltalte, og derfor spurgte Tiltalte Vidne 1, hvorfor han gjorde dette mod ham. Vidne 1 svarede, at Tiltalte, at han havde gjort ”det og det” mod hans datter. Afhørte oplyste, at Vidne 1 sagde, at Tiltalte for tre-fire år siden havde holdt hans datter i hånden.”

Vidnet snakkede med Vidne 1, men han husker ikke, om samtalen vedrørte vold eller seksuelle overgreb mod Forurettede. Han sagde til Vidne 1, at sådanne ting kan man ikke tro på. Vidne 1 lavede en anmeldelse, fordi Tiltalte havde anmeldt Vidne 1. Vidne 1 sagde, at han ville knække/knuse tiltalte. Foreholdt forklaringen på ekstraktens side 353, husker vidnet ikke, at han har forklaret følgende til politiet. ”Tolken bad afhørte beskrive dette yderligere og spurgte, om der var blevet nævnt noget om vold eller seksuelle overgreb, hvilket afhørte svarede, at det var der ikke.”

Vidnet har ikke kontakt med Vidne 1 i dag, og de kontakter ikke hinanden. Vidnet hilste ved en tilfældig lejlighed på Vidne 1, men Vidne 1 hilste ikke igen.

side 18

Vidnet er ikke bekendt med, om familien fortsat bor i By 1.

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet ved dom af den 19. september 2023 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1 og stk. 2, samt § 266, og han blev tildelt en advarsel om udvisning. Han blev løsladt den 16. april 2024 med en prøvetid indtil den 16. april 2026, heraf 12 måneder under tilsyn og med et reststraf på 94 dage.

Udlændingestyrelsen har den 24. september 2025 udtalt følgende:

"Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt mere end 6 års fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. Tiltalte er tidligere straffet for kriminalitet.

Anklagemyndigheden har ikke fremsendt en opgørelse opgjort på år, måneder og dage over, hvor længe pågældende tidligere har afsonet fri-hedsstraf eller været underlagt anden strafferetlig retsfølge, der indebæ-rer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Tiltalte blev ved Retten i Holstebros dom af den 19. sep-tember 2023 idømt 9 måneders fængsel og tildelt en advarsel om udvis-ning i medfør af udlændingelovens § 24 b.

Ifølge udlændingelovens § 24 a, stk. 1, nr. 5, skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom lægges vægt på, om udvisning må anses som særlig påkrævet på grund af, at udlændingen er tildelt en advarsel i medfør af udlændingelovens § 24 b.

Tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 6. decem-ber 2024.

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte indrejste i Danmark den 26. december 2014, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 16. april 2015 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 16. april 2020. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 21. februar 2024 forlænget indtil den 19. april 2026.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvis-ningsbestemmelserne regnes fra den 16. april 2015, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark , jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for

side 19

en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øv-rigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sene-ste 8 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fra-trækkes.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1-3 og 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 1, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis ud-lændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis ud-lændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-ver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville ha-ve medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 3, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis ud-lændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis ud-lændingen efter straffelovens § 123, 216, og/eller § 225, jf. § 216, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne karakter.

side 20

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvi-se til politiets afhøringsrapport af den 5. december 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

har boet i Danmark siden januar 2014,

har danske bekendte, som han hilser på, og har arbejdet med dans-kere,

er opvokset i By 3 i Syrien med sin familie,

er analfabet og gik i skole indtil 2. klasse, hvorefter han var hjemme og arbejde med sin far,

har arbejdet på et Arbejdsplads 1 i By 2 og forinden var i for-skellige praktik,

har arbejdet på en fabrik i By 1, som var et Arbejdsplads 2,

pt. ikke har arbejde og får penge fra kommunen, ikke taler og skriver dansk, men forstår lidt,

er rask og ikke har nogen sygdomme,

er skilt og ikke har en kæreste,

har 3 børn på 7, 13 og 14 år, men han har mistet forældremyndighe-den og har ikke kontakt til dem,

har sin mor og 4 søskende i Danmark,

har sin far i Syrien,

ikke har været i Syrien siden han kom til Danmark og ikke kan tage tilbage, da han har nogle problemer med regeringen samt vil blive tvunget ind i militæret,

taler med sin far i Syrien på Messenger ca. 1 gang om måneden, og taler kurdisk, men skriver hverken kurdisk eller arabisk.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af Det Centrale Person-register (CPR), at pågældende er gift, men separeret, og har 3 mindreå-rige børn på hhv. 15, 14 og 8 år, der er syriske statsborgere, som han ikke deler adresse med og som han ikke har forældremyndighed over. Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle eller børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.

Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et tredjeland, så-fremt han har børn, der ikke bor hos vedkommende, hvis han har fast og regelmæssigt samvær med børnene, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Men-neskerettighedskonventions artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at be-tingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved ind-greb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en pro-portionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på

side 21

baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Det bemærkes hertil, at pågældende har oplyst, at han ikke har kontakt til sine børn.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af mere end 6 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklage-myndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1-3 og 6.

Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel om udvis-ning, såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise den på-gældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbin-delse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en

side 22

udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har opholdt sig i Danmark i 11 år. Han har tre børn. Hans to piger er født i Syrien og hans dreng er født i Danmark. Pigerne har ikke gået i skole i Syrien, men går i skole i Danmark. Han har en ekskone og børn i Danmark. Han har ikke samvær med børnene på nuværende tidspunkt, men han har for-søgt at få samvær med børnene, hvilket ikke er lykkedes. Han afventer på nu-værende tidspunkt svar på en ansøgning om samvær med børnene, men han kender ikke resultatet endnu. Udover ekskone og børnene har han mor og søskende i Danmark. Han har kun en far i Syrien, som han har kontakt med en gang om måneden.

Tiltalte gik i skole i Syrien til 2. klasse og er analfabet. Hans modersmål er kurdisk, men hverken skriver eller læser kurdisk. Han har ikke været i Syrien siden han flyttede til Danmark.

Han har arbejdet på fuld tid i Danmark i 8 år, og arbejdet har alene været afbrudt, fordi han har afsonet dommen fra september 2023.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. december 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse

Et enigt nævningeting udtaler:

Tiltaltes og Forurettedes familier var venner. De havde jævnaldrende børn og sås jævnligt, og Forurettedes forældre havde stor tillid til tiltalte. Forurettede har både under videoafhøringen og den supplerende forklaring afgivet en troværdig og detaljeret forklaring. Hun har forklaret sikkert og uden overdrivelse om seksuelle handlinger foretaget af tiltalte, og om de nærmere omstændigheder i den forbindelse, herunder hvordan, hvor og hvor ofte de fandt sted. Forklaringen om forholdene fremstår selvoplevede og bærer ikke præg af påvirkning fra andre.

Forurettedes forklaring skal sammenholdes med morens forklaring om, at Forurettede kategorisk afviste at ville til undersøgelse hos lægen, og at hun på et tidspunkt lagde mærke til, at det var som om Forurettede skjulte noget, og at hun til sidst fortalte hende, hvad hun havde været udsat for. Forklaringen om, at Forurettede forandrede sig støttes endvidere af forklaringen fra hendes klasselærer

side 23

Vidne 7.

Endvidere støttes forklaringen dels af forklaringen fra hendes forældre om, at hun flere gange gav udtryk for, at hun ikke brød sig om tiltalte, og at hun ikke ville have ham til at komme i huset, og af tiltaltes døtre Vidne 5 og Vidne 6's forklaringer om, at tiltalte gav mere opmærksomhed til Forurettede end til de andre børn.

Forklaringen støttes endeligt af forklaringen fra hendes søster Vidne 4 om, at tiltalte spurgte Forurettede, om hun havde fortalt det til sin far, da de mødte ham i november 2024. De gav udtryk for, at de ikke havde lyst til at tale med ham, og Forurettede begyndte efterfølgende at ryste og var ved at græde.

Retten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om, at han ikke har foretaget seksuelle handlinger over for Forurettede og lægger hendes forklaring til grund i sin helhed om, at hun i perioden 2020-2024 var udsat for seksuelle overgreb fra tiltalte. At forholdene først er anmeldt i december 2024 kan henset til sagens oplysninger om årsagen hertil ikke føre til en ændret vurdering.

Forhold 1

Efter Forurettedes forklaring, der til dels støttes af hendes forældres forklaring om, at tiltalte ofte så efter og legede med pigerne i baggården til deres butik, og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte i gården bag forretningen, forud for den 21. april 2020, hvor Forurettede var 11 år, en 4-5 gange greb hende om hofterne og gned sin penis op ad hendes numse, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led. Forhold 2

Efter Forurettedes forklaring, der til dels støttes af hendes forældres forklaring om, at tiltalte ofte kom i butikken og hjalp med at se efter børnene, og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte på et tidspunkt i perioden mellem den 1. april 2020 og den 21. april 2020, hvor Forurettede var 11 år, i forældrenes butik i baglokalet trak Forurettede op ad en sofa, hvorefter han, imens han stod bag hende, kørte sin penis op og ned ad hendes numse, imens han klemte på hendes bryster og berørte hende med fingrene frem og tilbage i skridtet uden på underbukserne, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed, hvorefter han truede med at dræbe hende og hendes familie, hvis hun fortalte det til nogen.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led og § 123, stk. 1.

Forhold 3

Efter Forurettedes forklaring er det bevist, at tiltalte i perioden op til 15. august 2020 var sammen med sine søstre, tiltalte og dennes døtre på Motionsplads, Område i By 1 for at lege. Tiltalte trak på et

side 24

tidspunkt Forurettede ind i et skovstykke, hvor han tog tøjet af hende og to gange forsøgte at tiltvinge sig samleje med hende. Dette mislykkedes, idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede, hvorefter han flere gange stak en finger op i hendes skede og kørte sin penis op ad hendes numse, ligesom han rørte ved hendes bryster. Derudover forulempede han hende i anledning af hendes forventede forklaring til politiet eller i retten om det ovenfor beskrevne, idet han truede med at slå hende ihjel, såfremt hun fortalte nogen om det passerede.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. (dagældende § 216, stk. 1, jf. § 21, § 222, stk. 1, jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1 og § 225, jf. § 222, stk. 1) og § 232, stk. 1, 2. led og § 123, stk. 1.

Forhold 4-5

Efter Forurettedes forklaring, der støttes af hendes mors og søster Vidne 4's forklaring om, at tiltalte flere gange fulgte Forurettede og hendes søskende hjem fra skole, findes det bevist, at tiltalte i 2 tilfælde med ca. 14 dages mellemrum i perioden mellem den 21. april 2021 og den 21. april 2022 i forbindelse med, at han fulgte hende og hendes søstre hjem fra skole gentagne gange under de 2 gåture at have befølt hende på numsen uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led. Forhold 6

Efter Forurettedes forklaring, der til dels støttes af forklaringen fra Vidne 4 og Vidne 9 om, at tiltalte altid ville have Forurettede med ned i kælderen, er det bevist, at tiltalte i perioden mellem den 21. april 2021 og den 21. april 2022 tvang Forurettede ned i et kælderrum på Adresse 2 i By 1. Her tog han hendes bukser og underbukser af, hvorefter han satte hende i en stol og holdt hendes ben opad, hvorefter han forsøgte at tiltvinge sig samleje med hende, hvad hun ikke havde samtykket i. Dette mislykkedes, idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede, selv om han forsøgte, hvorefter han bevægede sin penis frem og tilbage på hendes kønsdele, hvorved han fik udløsning, ligesom han kyssede Forurettede på halsen.

Forurettede ses ikke vedrørende denne episode at have forklaret, at tiltalte fremsatte vidnetrusler mod hende, og tiltalte frifindes derfor for den del af tiltalen.

Det findes efter sagens oplysninger ikke bevist, at forholdet blev begået efter strafskærpelsen den 1. marts 2022.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. (dagældende § 216, stk. 1, jf. § 21, § 222, stk. 1, jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1 og § 225, jf. § 222, stk. 1) og § 232, stk. 1, 2. led.

Forhold 7

side 25

Efter Forurettedes forklaring, der støttes af de samstemmende forklaringer fra Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6 lægges til det grund, at tiltalte og pigerne samlede brænde i skoven, og at alle pigerne undtagen Forurettede blev sendt tilbage til pladsen. Forurettede så bange ud, da hun kom tilbage og virkede forvirret. Hun fortalte, at tiltalte havde rørt ved hende. På den baggrund og efter Forurettedes forklaring, er det bevist, at tiltalte i perioden mellem den 21. april 2020 til den 21. april 2021 på Legeplads, Adresse 3, Bydel 2 ved By 1, efter at have trukket hendes bukser ned, tvang hende forover og kørte sin penis op og ned mellem hendes baller. Forurettede ses ikke vedrørende denne episode at have forklaret om den øvrige del af tiltalen, hvorfor tiltalte frifindes for denne del.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. (dagældende § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, og § 222, stk. 1) og § 232, stk. 1, 2. led.

Forhold 8

Efter Forurettedes forklaring, der til dels støttes af hendes mors forklaring om, at tiltalte ofte kom hjem til dem, selvom forældrene ikke var hjemme, er det bevist, at tiltalte i perioden mellem den 21. april 2022 og den 8. august 2022 på Adresse 4 i By 1, tvang Forurettede ind på et toilet, hvorefter han berørte hende på brysterne og suttede på hendes bryster samt manipulerede hendes kønsdel og gentagne gange stak en finger op i hende. Han forsøgte herefter at tiltvinge sig samleje med hende, hvilket imidlertid mislykkedes, idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede. Han kørte derefter sin penis op og ned ad hendes kønsdele, indtil han fik udløsning og undervejs forulempede han Forurettede i anledning af hendes forventede forklaring til politiet eller i retten om det ovenfor beskrevne, idet han truede med at slå hende og hendes familie ihjel, såfremt hun fortalte nogen om ovenstående.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., og § 232, stk. 1, 2. led og § 123, stk. 1.

Forhold 9

Efter Forurettedes forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte i perioden mellem den 21. april 2023 og den 21. april 2024, på Adresse 2. i By 1, tvang hende op i sin lejlighed, idet han hev hende i armen, hvorefter han tog tøjet af hende og lagde hende på sengen i soveværelset. Han forsøgte at kysse hende på munden, hvilket mislykkedes idet hun flyttede hovedet, hvorefter han hentede en kniv, som han holdt op imod hendes hals, imens han udtalte: "Det er din sidste chance - hvis du siger det til nogen, så dræber jeg dig og din familie", eller lignende i anledning af hendes forventede forklaring til politiet eller i retten om det ovenfor beskrevne. Han kyssede hende herefter på hele kroppen og forsøgte at opnå samleje med hende, hvilket imidlertid mislykkedes, idet han ikke kunne indføre sin penis i hendes skede, hvorefter han kørte sin penis op ad hendes

side 26

kønsdele, indtil han fik udløsning.

Da tiltalte anvendte kniv i forbindelse med voldtægtsforsøget findes forholdet at kunne henføres under straffelovens § 216, stk. 3, som af særlig farlig karakter.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. stk. 3, § 232, stk. 1 og § 123, stk. 1.Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. (dagældende § 216, stk. 1, jf. § 21, § 222, stk. 1, jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1 og § 225, jf. § 222, stk. 1), § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. og § 216, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 21 og § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. stk. 3, samt § 232, stk. 1, 2. led og § 123, stk. 1, jf. til dels § 89.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år og 3 må-neder. Straffen fastsættes til dels som en tillægsstraf til dom af 19. september 2023.

Der er ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på, at der er tale om flere meget grove seksuelle overgreb begået mod en mindreårig pige over en periode på flere år, og at overgrebene er begået både i og udenfor pigens hjem af en nær ven af familien. I forhold 9 har tiltalte truet med en kniv, som han holdt op mod forurettedes hals.

Udvisning

Tiltalte er syrisk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 8 år.

Han er nu idømt 7 år og 3 måneders fængsel for flere forsøg på voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, vidnetrusler og blufærdighedskrænkelse mod den samme pige begået over en længere periode, mens hun var i alderen 11-15 år.

Betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 1, nr 2, nr. 3 og nr. 6 er herefter opfyldt. Dette indebærer, at tiltalte skal udvises, med mindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Tiltalte har boet i Danmark siden 2014. Han er ifølge Det Centrale Personregister separeret, men har selv oplyst, at han er blevet skilt. Han har 3 mindreårige børn på hhv. 15, 14 og 8 år, som han ikke har forældremyndighed over, og som han ifølge sin egen forklaring ikke har set siden juli 2021 og ingen kontakt har til. Han har mor og fire søskende i Danmark.

Udvisning af tiltalte vil derfor indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf.

side 27

Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 8. stk. 1 og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og udvisning af tiltalte må anses for nødvendig af hensyn til disse formål.

Tiltalte, der er 49 år, kom til Danmark som 38-årig fra Syrien, hvor han er født og opvokset. Han har ingen uddannelse fra hjemlandet. Han har i Danmark arbejdet på flere slagterier. Han har i Danmark tre børn, som han ikke har forældremyndighed over, og som han ikke har kontakt til. Han har derudover sin mor og søskende i Danmark. Hans far bor fortsat i Syrien, og han taler med ham cirka 1 gang om måneden via Messenger. Han taler og skriver ikke dansk, men forstår lidt. Han taler kurdisk, men skriver hverken kurdisk eller arabisk.

Den kriminalitet, som tiltalte er straffet for, må efter sin grovhed, såvel som efter sin karakter, anses for alvorlig, hvilket også afspejler sig i, at straffen er fastsat til ubetinget fængsel i 7 år og 3 måneder.

Efter karakteren og grovheden af tiltaltes kriminalitet sammenholdt med hans tilknytning til henholdsvis Syrien og Danmark, finder retten, at udvisning for bestandig ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at det således ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og tiltalte udvises derfor med et indrejseforbud for bestandig.

Erstatning

Efter forholdenes karakter og en samlet vurdering af sagens omstændigheder herunder grovheden og omfanget af de seksuelle overgreb finder de juridiske dommere, at tortgodtgørelsen skal fastsættes til 200.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. oktober 2025, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 år og 3 måneder

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 200.000 kr. til Forurettede ved advokat Pernille Rüsz Bloch, Nupark 45,1, 7500 Holstebro. Beløbet for-rentes med procesrente fra den 16. oktober 2025.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

side 28

Domsresume

Retten i Holstebro - Dom i nævningesag om seksuelle krænkelser af barn

Dom i nævningesag om seksuelle

krænkelser af barn

Dom afsagt: 8. oktober 2025

49-årig mand idømt fængsel i 7 år og 3 måneder for forsøg på voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af et barn, blufærdighedskrænkelser og vidnetrusler.

Sagen er behandlet som en nævningesag under rettens sagsnummer: 3-889/2025

Sagen kort fortalt

Den 49-årige mand var blandt andet tiltalt for flere forsøg på voldtægt, forsøg på voldtægt af særlig farlig karakter, flere voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn. Den tiltalte havde i et enkelt tilfælde anvendt kniv, som han havde holdt mod forurettedes hals. Han var desuden tiltalt for flere blufærdighedskrænkelser ved befølinger af pigen. Han var også tiltalt for flere tilfælde af vidnetrusler, idet han truede med at slå hende ihjel, såfremt hun fortalte nogen om det passerede.

Tiltalte nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Dommens resultat

Den tiltalte blev ved rettens kendelse af den 8. oktober 2025 i det store hele fundet skyldig i den rejste tiltale.

Tiltalte blev idømt fængsel i 7 år og 3 måneder som en tillægsstraf, hvor retten lagde vægt på, at der var tale om flere meget grove seksuelle overgreb begået mod en mindreårig pige over en periode på flere år. De enkelte overgreb blev begået både i og udenfor pigens hjem af en nær ven af familien. Tiltalte blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Der var enighed mellem nævninge og de juridiske dommere om dommens resultat.

De juridiske dommere bestemte, at den tiltalte skulle betale en tortgodtgørelse på 200.000 kr. til forurettede.

Tiltalte ankede dommen til frifindelse.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Holstebro den 8. oktober 2025.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-72306-00016-24
Påstandsbeløb