Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 6. oktober 2025 af Østre Landsrets 18. afdeling
(landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Malou Kragh Halling og Tina Susanne Nielsen (kst.) med domsmænd).
18. afd. nr. S-2479-24:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1989))
(advokat Karoline Døssing Normann, beskikket)
Dom afsagt af Retten i Hillerød den 16. august 2024 (9-740/2024) er anket af Tiltalte 1 med påstand om formildelse, således at han idømmes en fængsels-straf.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse, således at tiltalte tillige fradømmes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettede 1's eller Forurettede 2's død, jf. arvelovens § 48, stk. 2.
Tiltalte har ikke protesteret over for påstanden om fradømmelse af arveretten mv.
Bistandsadvokaten, advokat Esben Skjernov, har, som for byretten, nedlagt påstand på vegne af Forurettede 1 om, at tiltalte skal betale ikke under 500.000 kr. i tortgodt-gørelse, og på vegne af Forurettede 2 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale ikke under 350.000 kr. i tortgodtgørelse.
- 2 -
Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten og har overladt det til landsretten at fastsætte tortgodtgørelsernes størrelse.
Anken omfatter ikke dommens bestemmelser om rettighedsfrakendelse, boligforbud, be-søgsforbud og konfiskation.
Personlige forhold
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Forklaringer
Tiltalte har for landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne, tidligere Person 1.
Vidne, tidligere Person 1 har forklaret bl.a., at
- 3 -
Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at
- 4 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagens hovedspørgsmål for landsretten er, om betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, for at dømme tiltalte til forvaring er opfyldt. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
- 5 -
De seksualforbrydelser, som tiltalte er dømt for, opfylder kriminalitetskravet i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1.
Det fremgår af forarbejderne til § 70, stk. 2, at det ”ikke [skal] være udelukket at idømme forvaring allerede første gang en person tiltales for grove seksualforbrydelser, hvis der ef-ter oplysningerne om tiltaltes person er betydelig risiko for gentagelse, som bør forhin-dres.” Højesteret har i bl.a. dom af 18. maj 2017 (UfR 2017.2531) fastslået, at disse forar-bejder må forstås sådan, at det i sager, hvor den tiltalte ikke tidligere er dømt for en alvor-lig seksualforbrydelse, må kræves, at de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person i særlig høj grad giver grundlag for at antage, at der er en risiko for gentagelse, som gør forvaring påkrævet.
Efter omfanget, karakteren og grovheden af de begåede seksualforbrydelser sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes person, herunder Retslægerådets udtalelse og hans tidligere behandlingsforløb, samt af de grunde, byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at også betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 2, og 3, er opfyldt.
Herefter tiltræder landsretten, at tiltalte idømmes forvaring.
Anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte skal fradømmes retten til arv, forsikrings-summer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettede 1's eller Forurettede 2's død, jf. arvelovens § 48, stk. 2, tages til følge. Der er her-ved lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed.
Af de grunde, byretten har anført, stadfæster de juridiske dommere byrettens bestemmelser om tortgodtgørelse.
Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er anket, med den ændring, at tiltalte tillige fradømmes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettede 1's eller Forurettede 2's død.
T h i k e n d e s f o r r e t :
- 6 -
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 stadfæstes med den ændring, at tiltalte fradømmes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettede 1's eller Forurettede 2's død.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.