Dom
RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 4. juli 2024
Rettens nr. 99-2586/2023
Politiets nr. 4100-72305-00074-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Dato (Født 1962)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2. august 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
Straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, og § 232, stk. 1, blufærdighedskrænkelse,
ved den 16. maj 2023, mellem ca. kl. 19.00 og ca. kl. 19.30, på Adresse 1 i By 1, at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte indfandt sig på adressen og flere gange befølte Forurettede på brysterne, hvorefter tiltalte tog fat i hendes skuldre og fastholdt hende og kyssede hende i ansigtet og herefter stak sin hånd op under hendes kjole og befølte hende på numsen, li-gesom tiltalte trak hendes trusser af og med fingrene befølte og stimulerede hendes klitoris.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Advokat Loa Nedergaard Olsen har på vegne Forurettede påstået, at tiltalte skal betale tortgodtgørelse med 15.000 kr. med procesrente fra den 11. januar 2024.
Tiltalte har bestrid erstatningspligten og kravets størrelse.
Std 75284
side 2
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne. Forurettedes forkla-ring blev afgivet for lukkede døre.
Tiltalte har forklaret, at han stadig bor på Adresse 2 i By 2, hvor han har boet de sidste 3-4 år. Han bor sammen med Person, som han har været kærester med i 15-16 år. Han var også kærester med hende den 16. maj 2023. Han arbejder som entreprenør, og han har kørt for Arbejdsplads gen-nem flere år. Han kører 10-12 timer dagligt. Der bor ikke andre på adressen end Person.
Person har en veninde, der hedder Forurettede. Han kender Forurettede, og de har kendt hende gennem mange år. Han har ofte kørt for hende. Forurettede er syg. Han ved ikke, om hun har KOL. Hun siger, at hun får en masse medicin, og hun drikker en del. Hun er nogle gange svagelig. Når hun er det, så vil hun ikke rigtig rejse sig og gå. De har kørt hende til Herning til hendes bror, hvor hun har hentet hendes ting. Person har nogle gange været med, og andre gange har han selv kørt med Forurettede. Han har kørt med hende 5-6 gange over 2-3 år. Han og Forurettede har talt godt nok sammen. Han har tidligere talt med Forurettede og givet hende et kram, uden at der har været noget seksuelt mellem dem. Han har været inde hos Forurettede 2-3 gange uden Person.
Han mødte på arbejde den 16. maj 2023 omkring kl. 5, som han plejer. Han arbejder i Aarhus. Han fik nok fri omkring kl. 17.30. Det tager en time at kø-re ned til Forurettede. Han havde tidligere på dagen talt med Forurettede, der ikke kunne forstå, hvad det var for noget med taget, som han havde snakket om. Han havde ikke tid til at tale med hende, men han ringede til hende på vej hjem og sagde, at han kunne kigge forbi og se på det. Han sagde ikke til Person, at han skulle forbi Forurettede, da hun ikke tog telefonen.
Han var ved Forurettede omkring kl. 19. Han bankede på og gik ind, da han kom. Han ved ikke, om hun sagde kom ind, fordi der var to døre. Han bankede på og gik ind. Hun var inde i soveværelset, hvor hun altid er. Han gik hen til so-veværelset, hvor Forurettede sad på sin sovebriks. Hun havde en kjole på, der gik ned til knæene. Hun havde bare ben. Forurettede rejste sig, og de gav hinanden et knus. Forurettede ville kysse på samme tid, fordi det var så længe siden, han havde talt med hende. Hun kyssede ham på munden, og bagefter kyssede han hende på munden. Det var første gang, de kyssede hinanden. Han tror ikke rigtigt, at han tænkte over det, da han var en lille smule træt. Herefter krammede de hinanden, og så gik han en lille smule for langt ved at tag på hende.
Han husker ikke, om han tog hende på bagdelen, men han gik ind under kjo-len. Han husker ikke, om han tog hende på brysterne, men han vil ikke afvise det. Han tog hende på numsen udenpå tøjet, så vidt han husker, men han er ikke 100 % sikker på, at det var udenpå kjolen. Forurettede sagde, at hun ikke ville
side 3
have det, og så stoppede han. De blev enige om, at de ville snakkes ved. Han gik lidt for langt ved at røre hende foran "på det, hun har mellem benene". Det er "fissen", eller hvad man skal kalde den. Han har ikke trukket hendes trusser af. Han husker ikke, om han rørte hende på skeden udenpå tøjet, men det kan godt være, at han gjorde det inde under tøjet. Han rørte hende med fingrene. Det var kun med en finger. Den anden hånd holdt om hende, og hun holdt om ham. Han ved ikke, om han rørte ved hendes klitoris. Han rørte den nok lige lidt, men han pillede ikke rigtigt ved noget. Han onanerede ikke på hende. Da han rørte hende, sagde hun, at han skulle stoppe, og så stoppe-de han. Han mener ikke, at han kørte fingeren frem og tilbage, men fingeren var på kanten af skeden. Hun sagde så, at han skulle stoppe, og så stoppede han med det samme. De gik herefter hver til sit. Forurettede rørte ikke ved ham. Han spurgte hende ikke, om det var okay, da han ikke tænkte over det. Han gjorde ikke noget for at sikre sig, at Forurettede også syntes, at det var en god ide. Han tænkte nok ikke lige over det. Forurettede sagde bare, at han skulle stoppe, og hun sagde, at de kunne tales ved, hvorefter han fik et knus, inden han gik udenfor døren. De talte ikke om, at det ikke skulle siges til nogen. De talte heller ikke om Person. Han tænkte bagefter, at han nok var gået lidt for langt. Han ringede ikke tilbage til Forurettede, fordi han havde lidt dårlig samvittighed, fordi han syntes, at han var gået lidt for langt.
Det kan godt passe, at det er hans dna, der er fundet på Forurettedes trusser. Han sagde ikke noget til Person, men hun havde hørt det fra Forurettede, inden han kom hjem. Person spurgte, om det var rigtigt, at han havde været omme at besøge Forurettede. Så talte de ikke mere om det, fordi Person sagde, at hun vidste, hvad de havde gjort. De har talt om det lidt senere, og om at han var gået lidt for langt. Person sagde ikke noget om, at Forurettede var ked af det. Han har ikke direkte talte med Forurettede om episoden. Forurettede har ringet 3-4 gange og sagt, at hun ville trække sagen tilbage. Hun er også kommet ud til dem kl. 01.30 om natten.
Han blev ringet op af en betjent, og han kørte ud forbi politikontoret i By 1 på vej hjem fra arbejde. Han indrømmede, at han havde været ude ved Forurettede. Foreholdt, at han til politiet skulle have forklaret: "Det knus, de gav hinanden, var rent venskabeligt. Der var intet erotisk ved det, hverken fra Forurettedes eller afhørtes side. Afhørte havde på intet tidspunkt sine hænder i nærheden af Forurettedes bryster, bagdel eller underliv", har tiltalte forklaret, at ham måske ikke helt tror, at han vidste, hvad der foregik. Han sagde nok så-dan, fordi han ikke vidste, hvad der foregik, og fordi han ikke ville dømmes for det.
Foreholdt afhøringsrapport af 24. maj 2023, fil 1, side 25, 1. og 2. afsnit, hvoraf det fremgår, at han skulle have forklaret: "Afhørte blev foreholdt for-urettedes forklaring om, at han havde trukket hendes trusser til side og be-rørt hende i skridtet, hvilket han bestemt afviste. Afhørte erklærede sig villig til at afgive dna-prøve, idet han var sikker på, at der ikke kunne findes dna fra ham på Forurettedes undertøj.", har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan.
side 4
Foreholdt rapport vedrørende afhøringen den 6. juni 2023, har tiltalte forkla-ret, at det godt kan passe, at politiet kontaktede ham telefonisk. Foreholdt fil 1, side 26, sidste afsnit, hvoraf det fremgår, at han skulle have forklaret: "Afhørte fastholdt sin allerede afgivne forklaring, herunder, at han var kørt fra Aarhus til By 1 for at handle, og at han på vejen stoppede ud for Forurettedes bopæl for at fortælle hende om de manglende inddækningsbrædder på huset.", har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han tænkte ikke over, at han heller måtte fortælle politiet, at han havde gjort det. Han tænkte ikke over, om politiet gik videre med sagen.
Foreholdt rapport vedrørende afhøringen den 5. juli 2023, fil 1, side 28, hvoraf det fremgår, at han nu blev sigtede, har tiltalte forklaret, at han godt kan huske, at han blev sigtet. Det er rigtigt, at han sagde, at han ikke havde noget at tilføje til de tidligere forklaringer. Det er rigtigt, at han sagde, at han ikke vidste, hvorfor der var fundet biologiske spor fra ham på Forurettedes trusser. Politiet sagde, at han havde rørt ved hende, men han sagde ikke noget om dna. Betjenten sagde, at der var fundet biologiske spor. Han ved ikke, hvor-for han ikke sagde til politiet, at han havde rørt ved hende. Han tænkte ikke, at han hellere måtte fortælle, at han havde rørt ved hende. Han tænkte, at sa-gen nok gik sin gang.
Han har i dag forklaret, at han har rørt Forurettede, fordi han har gået og spekule-ret over sagen. Hvis det er sket, så er det sket, men det er svært at huske. Han har aldrig fastholdt hende eller trukket trusserne af hende. Han har be-følt hende ved skeden. Det er nok på grund af dna sporet, at han i dag siger, at han befølte hende nede ved skeden.
Forurettede sad og drak øl, da han kom ud til hende. Han husker, at hun sad på sin briks. Hun rejste sig op og gav ham et knus, hvorefter de stod og kyssede hi-nanden. Han holdt bare almindeligt om hende, og hun holdt om ham på sam-me måde. Hun mente, at han holdt for hårdt. Det er nok, fordi han er stærk, da han er brolægger. Hun rykkede sig ikke væk fra ham, og hun sagde ikke noget i starten, men så sagde hun, at han skulle stoppe, og så stoppede han. Hun sagde bare, at de ikke skulle gå længere.
Det er 3 uger siden, at Forurettede sagde, at hun ville trække sagen tilbage. Det var ikke i forbindelse med afhøringen i maj sidste år.
Forurettede har forklaret,
side 5
side 6
Vidne har forklaret, at han kender Forurettede, som han har kendt siden 2001. Han hjælper hende dagligt med indkøb, og det gjorde han også i maj sidste år. Hun har KOL og kommer næsten ikke ud. Han kender Tiltalte, men han er ikke en af hans venner. Han havde været oppe ved Forurettede den 16. maj 2023, og han skulle ud at handle ind for hende. Det var sidst på dagen. Han skulle handle ind i Rema 1000. Han kom tilbage, og Forurettede var helt ude af den. Det var ved at være aften. Hun fortalte, hvad der var sket. Hun sagde, at Tiltalte havde været der, og at han havde prøvet på noget. Hun sagde, at han havde prøvet på at voldtage hende. Hun
side 7
sagde, at hun var inde på soveværelset, og hun prøvede på at få ham ud af soveværelset. Hun fik skubbet til den ting, han havde i øret og til hans hat. Hun sagde til ham, at hun skulle lukke kattene ud, og så slap hun af med ham. Hun sagde, at han begyndte at rage på hende. Han prøvede på at kysse hende, og han var kommet ind i trusserne på hende. Han havde sin finger ne-de i hendes trusser. Hun sagde, at han prøvede at få fingeren op. Hun sagde, at hun prøvede på at få ham væk, og så røg hans kasket af. Det var sket 7-8 minutter, inden han kom tilbage. Hun havde det meget skidt. Hun var helt ude af den. Hun var ked af det, græd og var helt rundt på gulvet. Hun sagde ikke, hvorfor Tiltalte var kommet. Hun troede faktisk, at han skulle lave no-get praktisk for hende. Hun trængte til at få noget beroligende. De prøvede først at ringe til Sygeplejeklinik for at få fat i en sygeplejerske, men de kunne ikke umiddelbart hjælpe, og så sagde de, at de skulle ringe til politiet. Han var der, da Forurettede ringede til politiet. Forurettede ringede nok til politiet efter ½-1 time.
Foreholdt afhøringsrapport af 23. maj 2023, fil 1 side 16, forklarede vidnet at landbetjenten var forbi ham.
Foreholdt videre fil 1, side 17, 4. afsnit, hvoraf det fremgår, at han til politiet skulle have forklaret: "Afhørte spurgte ind til, hvad der var sket, og Forurettede forklarede ham, at hun uventet var blevet opsøgt af Tiltalte fra By 2. Da hun hilste på ham, var han blevet nærgående; han havde både kysset hende og befamlet hende på bryster og kønsdele under tøjet, selv om hun prøvede at skubbe ham fra sig", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Det kan godt passe, at han ikke har sagt, at Tiltalte for-søgte at voldtage hende. Det er nok hans eget ræsonnement.
Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at forholdet blev anmeldt dem 16. maj 2023 kl. 20.57.
Det fremgår af erklæring vedrørende retsgenetisk undersøgelse af 22. juni 2023:
"...
a) KT nr. 1: Et par trusser
Ifølge fremsender sikret fra: forurettede
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 1 på oven-nævnte effekt, jf. erklæring C2023-06651- 1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for område 1 blev beregnet til at være 15.700 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stam-mer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.
...
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 2 på oven-nævnte effekt taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra
side 8
Tiltalte.
Dna-profilen for område 2 blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det un-dersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.
..."
Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 10. marts 2004 med fængsel i 1 år og 3 måneder, betinget, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 3, jf. stk. 1, § 224, jf. § 222, stk. 1 og stk. 2, § 232, § 244 og § 291, stk. 2.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forurettet har forklaret i overensstemmelse med gerningsbeskrivelsen i tilta-len, dog således at tiltalte ikke trak hendes trusser af og med fingeren befølte og stimulerede hendes klitoris, men således at han alene kort har berørt hen-des skede udvendigt indenfor trusserne. Hendes forklaring støttes af den rets-genetiske erklæring og til dels af tiltaltes forklaring, om at han rørte hende in-denfor trusserne, ligesom forklaringen støttes af Vidnes forklaring om forurettedes reaktion efter episoden. Tiltalte har ikke haft anledning til at gå ud fra, at forurettede var indforstået med hans handlinger.
Med den ovenfor anførte begrænsning findes tiltalte herefter skyldig, dog så-ledes at forholdet efter dets karakter alene henføres under straffelovens § 232, stk. 1, om blufærdighedskrænkelse, og således at tiltalte ikke er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225.
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 232, stk. 1.
Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på forholdets karakter, herunder at det er begået på forurettedes bopæl.
Retten tager påstanden om tortgodtgørelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/bistandsadvokat Loa Nedergaard Olsen, Siefers Plads 5, 7430 Ikast betale 8.000 kr. med proces-rente fra den 11. januar 2024.
side 9
Dommer