Dom
RETTEN I HELSINGØR
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 20. oktober 2025
Rettens nr. 10-2220/2025 (9-2191/2025)
Politiets nr. 0900-73112-00003-25
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 2004)
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 8. oktober 2025.
Tiltalte er tiltalt for
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, ved i dagene
forudfor den 7. maj 2025 i forening med flere identificerede og p.t.
uidentificerede medgerningsmænd at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet Tiltalte bl.a. under anvendelse af profilen ”Profilnavn 1” på den
krypteredebeskedtjeneste Signal kommunikerede med p.t. ukendte
medgerningsmænd og mod at få afskrevet sin gæld på 500.000 svenske kroner påtog sig at dræbe Forurettede, hvorefter Tiltalte tog til Danmark, hvor han fik en lejlighed beliggende på Adresse 1 på Frederiksberg stillet til rådighed som safe-house, som han kunne opholde sig i før og efter drabet, og under sit ophold i lejligheden påAdresse 1 bl.a. fik leveret en skarpladt AK47-automatriffel med 30 stk. skarp 7.62 mm. ammunition til automatriflen, og den 4. maj fik stillet en stjålen Seat Ibiza personbil og et el-løbehjul til rådighed til brug for at køre til og fra gerningsstedet, ligesom Tiltalte flere gange tog til By med henblik på rekognoscering og planlægning af drabet, hvorefter han den 7. maj 2025 ca. kl. 10.15 på offentligt tilgængeligt sted ud for Adresse 2 i By affyrede fire skud mod Forurettede med automatriflen for at dræbe Forurettede, som sad i sin bil, hvilket imidlertid mislykkedes, idet Forurettede nåede at køre fra stedet, efter hans bil var blevet ramt af projektilerne.
2.
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, jf. straffelovens § 81 b, ved i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne, på offentligt tilgængeligt sted, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af en AK47-automatriffel isat magasin og 30 stk. skarp 7.62 mm. ammunition.
Std 75327
side 2
3.
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, ved den 8. maj 2025 ca. kl. 14.45, i lejligheden på Adresse 1 på Frederiksberg, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af en 9 mm. Pistol af mrk. Tanfoglio isat magasin med 13. stk. skarp 9 mm. ammunition af mrk. ”Luger CBC” .
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 2 påstået konfiskation af:
Koster nummer: M-4-1/502 Google Pixel telefon.
Koster nummer: M-4-1-500 mrk. Apple IPhone Max.
Koster nummer: B-5-1 Mobiltelefon smadret mrk. IPhone.
Koster nummer: M-4-1-503 Pistol 9X19 mm. af mrk. Tanfoglio inkl. ammunition.
Koster nummer: B-1-2-7 maskinpistol af mrk. Kalashnikov inkl. Ammunition.
Koster nummer: B-2-1-1 El Løbehjul af mrk. Mi Electric Scooter Pro 2.
Koster nummer: B-3-1 Rød taske af mrk. Nike.
Koster nummer: 13, 14 og 15 3 stk. afskudte patronhylstre.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 6 og nr. 8 og § 24, nr. 2, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7 udvises med et ind-rejseforbud for bestandigt.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Forurettede har ved advokat Mads Cramer-Kam påstået, at tiltalte skal betale 64.840 kr. i erstatning, bestående af 39.840 kr. i godtgø-relse for svie og smerte og 25.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatnings-ansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært § 26, stk. 4.
Forurettede har desuden taget forbehold for yderlige erstat-ningskrav, herunder for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og varigt mén m.v.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten men bestridt kravets størrelse under henvisning til, at det er udokumenteret.
Sagens oplysninger
Tiltalte, har afgivet forklaring for lukkede døre
side 3
under indenretligt forhør den 20. oktober 2025. Forklaringen fremgår af rets-bogen.
Tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. maj 2025.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tiltalte har forklaret, at han var taget til Danmark fra Sverige for at dræbe en mand, hvis identitet han først fik oplyst, da han var i Danmark. Tiltalte har videre forklaret, at han var presset hertil af personer, hvis identitet han ikke vil oplyse om, og at han til gengæld for "jobbet" ville få afskrevet narkogæld på 500.000 svenske kroner. Tiltate har desuden forklaret, at han fik stillet en lejlighed til rådighed, at han fik 10.000 kr. til mad, at der blev leveret en AK 47- automatriffel til ham, og at han fik stillet en bil og et el-løbehjul til rådighed, som han kunne anvende henholdsvis i forbindelse med drabet og til at komme væk fra stedet. Tiltalte har ligeledes erkendt at have været i besiddelse af automatriflen, som han medtog til By mindst en gang i forbindelse med rekognoscering, ligesom han var i besiddelse 9 mm pistolen i den lejlighed, der var stillet til hans rådighed.
Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81b samt efter straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1,stk. 1, nr. 1-3, jf. til dels straffelovens § 81 b.
Retten har lagt vægt på forholdets grove karakter, selv om det på grundlag af tiltalen og forklaringen må lægges til grund, at Forurettede ikke kom til skade ved drabsforsøget.
Retten har i skærpende retning lagt vagt på planlægningen af drabsforsøget, at det blev foretaget som del af "en service", at der blev foretaget rekogno-scering over flere dage, at automatriflen blev medbragt til By fra Fre-deriksberg flere gange, og at drabsforsøget blev begået med automatriflen, hvor tiltalte afgav flere skud, hvoraf et gik igennem ruden på en genbos ejendom og projektilet endte i ejendommens køkkenvask. For så vidt forhold 1 og 2 har retten videre lagt vægt på strafskærpelseshjemmelen i straf-felovens § 81 b.
Retten har videre lagt vægt på, at tiltalte ud over drabsforsøget og besiddelse af et automatvåben er skyldig i et yderligere forhold af besiddelse af en skarpladt pistol.
side 4
I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltalte har afgivet tilståelse på et tidspunkt, hvor der har været gennemført efterforskning i 5 måneder. Tiltalte har ikke anmeldt sig selv, og tilståelsen kan ikke anses for at være afgivet tidligt under sagen. Der er derimod afgivet en tilståelse, der i vidt omfang svarer til de beviser, politiet har fremskaffet. I det omfang, der skal tages højde for tilståelsen, vil det således ske efter kategori 3, jf. Højesterets afgørelse gengivet i U.2025.3022H.
Retten finder, at retshåndhævelseshensyn taler imod, at der gives tilståelses-rabat for så vidt angår drabsforsøget, herunder den omstændighed, at det er begået under anvendelse af en automatriffel og på offentligt tilgængeligt sted med henvisning til straffelovens § 81 b.
Tilståelsesrabat vil derfor kun komme i betragtning for så vidt angår sagens forhold 3 og den del af forhold 2, der ikke anses som en integreret del af sagens forhold 1. Der vil derfor kun være tale om tilståelsesrabat i meget begrænset omfang.
Retten bemærker i øvrigt, at det ikke kan tages i betragtning i formildende retning, at tiltalte ifølge sin forklaring er blevet presset eller truet til at tage til Danmark for at dræbe en person.
Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på at tiltalte efter sin forklaring ikke har nogen som helt tilknytning til Danmark, at han kom til Danmark med den hensigt at begå drab efter aftale med nogen, han ikke vil oplyse om, og at han ved rettens dom er idømt fængsel herfor i 12 år.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Retten henviser erstatningspåstanden til civilt søgsmål. Retten har herved lagt vægt på, at det under denne sag ikke er dokumenteret, at tiltalte er kommet til skade på en sådan måde, at der er grundlag for godtgørelse for svie og smerte. Tilsvarende er det heller ikke dokumenteret, at der er grundlag for godtgørelse for tort som påstået.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.
Hos tiltalte konfiskeres: Koster nummer: M-4-1/502 Google Pixel telefon, Koster nummer: M-4-1-500 mrk. Apple IPhone Max, Koster nummer: B-5-1 Mobiltelefon smadret mrk. IPhone, Koster nummer: M-4-1-503 Pistol 9X19 mm. af mrk. Tanfoglio inkl. ammunition, Koster nummer: B-1-2-7 maskin-pistol af mrk. Kalashnikov inkl. Ammunition, Koster nummer: B-2-1-1 El Løbehjul af mrk. Mi Electric Scooter Pro 2, Koster nummer: B-3-1 Rød
side 5
taske af mrk. Nike samt Koster nummer: 13, 14 og 15 3 stk. afskudte pa-tronhylstre.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer