Dom
RETTEN I AALBORG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 5. januar 2024
Rettens nr. 12-6436/2023
Politiets nr. 5100-72305-00088-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 2006
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2. oktober 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. (2.)
straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 og § 216, jf. § 21, – voldtægt ved
andet seksuelt forhold end samleje og forsøg på voldtægt, ved den 21.
marts 2023 ca. kl. 21.45 på Adresse 1 i Bydel ved Hobro, at have haft andet seksuelt forhold end samleje og forsøgt at have samleje med Forurettede 1, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte opsøgte Forurettede 1, der havde lagt sig for at sove og indførte fingre i hendes skede, hvilket fik Forurettede 1 til at vende sig væk fra tiltalte, ved at vride sin krop ned mod madrassen, hvorefter tiltalte trak hende tilbage og flere gange forsøgte
atindføre sit lem i hendes skede, hvilket ikke lykkedes for ham, idet
Forurettede 1 kneb sine ben hårdt sammen, således at tiltalte ikke kunne trænge op i hendes skede,
2. (1.)
straffelovens § 216, stk. 1, – voldtægt, ved den 2. september 2023 mellem kl. 05.40 og kl. 08.00 på Adresse 2 i Hobro, at have haft samleje med
Forurettede 2Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte
gennemførte samleje med Forurettede 2, der grundet søvn og indtag af alkohol befandt sig i en tilstand, hvor hun var var ude af stand til at give samtykke til handlingen og ikke kunne modsætte sig handlingen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Std 75284
side 2
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at retten i medfør af § 10 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bestemmer, at tiltalte skal
have sin sagbehandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, idet tiltalte som
tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74 b, eller som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Bistandsadvokat Malene Krogsgaard har på vegne af Forurettede 1 påstået, at tiltalte skal betale 50.000 kr. i erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har erkendt erstatningskravets størrelse.
Bistandsadvokat Susan Sørensen har på vegne af Forurettede 2 på-stået, at tiltalte skal betale 35.000 kr. i erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har erkendt erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet følgende forklaringer under hovedforhandlingen den 3. novem-ber 2023:
"...
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han den 20. og 21. marts 2023 var sammen med sin kammerat, Vidne 1, hjemme hos Vidne 1's svigerforældre. De reparerede havetraktorer ude i garagen. Det havde de også gjort dagen før. De hjælper ofte hinanden med mekaniske ting. Vidne 1's kæreste, Vidne 2 og hendes forældre samt en, der hedder Vidne 3 og Forurettede 1 var også på adressen. Han mødte Forurettede 1 første gang den 20. marts 2023. Forurettede 1 var på besøg hos Vidne 2. De var veninder. Vidne 2 og Forurettede 1 var det meste af tiden i den lejlighed, hvor Vidne 2 og Vidne 1 bor. Lejligheden ligger på første sal i Vidne 2's forældres hus.
Mens han og Vidne 1 den 20. marts 2023 var ude i garagen sammen med Vidne 3, kom Forurettede 1 og Vidne 2 derud. Han er en temmelig genert person, og han snakkede derfor ikke med Forurettede 1, da han ikke kendte hendepå forhånd. Han talte lidt med Vidne 2. Han havde heller
side 3
ikke øjenkontakt eller nogen form for fysisk kontakt med Forurettede 1. Han kommunikerede lidt med Forurettede 1 over Snapchat. Det var Forurettede 1, der havde tilføjet ham som ven. De sendte nogle helt intetsigende billeder til hinanden af loftet, gulvet eller andre ting uden personer på. Han ved ikke hvorfor. Der var ikke tekst på. Han skrev også lidt med Forurettede 1 på Messenger. Han kan ikke huske, om de var venner på Facebook. Man kan godt kommunikere på Messenger uden at være venner på Facebook. Han ved ikke, hvem der skrev til hvem først på Messenger. Han kan heller ikke huske indholdet af deres tekstbeskeder.
Han ved ikke hvor mange gange, Forurettede 1 kom ud i værkstedet. Han mener ikke, at hun viste nogen særlig interesse for ham. Han var heller ikke umiddelbart interesseret i hende. Vidne 2 var gået ind i huset, og på et tidspunkt skrev hun til Forurettede 1, og spurgte om hun ikke kom ind. Forurettede 1 stod da og snakkede med Vidne 1.
Den 21. marts 2023 var han på Vidne 1 og Vidne 2's værelse, sammen med Vidne 1, Vidne 3, Vidne 2 og Forurettede 1. På værelset var der en trekvart seng og for enden af den nede ved fodenden, var der en lille madras på gulvet. Forurettede 1 og Vidne 2 sad på sengen og så en film, da han og de øvrige drenge kom derind. De havde tidligere på dagen talt om, at de alle skulle se en film sammen. Han tror, at de satte en film på. På det tidspunkt lå Vidne 1 og Vidne 2 i sengen. Forurettede 1 sad op ad væggen i fodenden af samme seng. Han sad selv på madrassen på gulvet. Vidne 3 tog kort tid efter hjem. Han husker ikke tidspunktet, men nok omkring kl. 20.00-21.00. Herefter lagde han sig ned på madrassen. Vidne 1 og Vidne 2 faldt kort efter i søvn. Han kunne høre, at Vidne 1 trak vejret tungt. Forurettede 1 kom ned til ham på madrassen. Forevist fotomappe side 46 forklarede tiltalte, at foto nr. 8 viser trekvartsengen og madrassen i fodenden. På foto nr. 7 ses den madras, der lå på gulvet. Forevist foto nr. 6 forklarede tiltalte, at han lå på ryggen ca. i midten af sengen. Han rykkede sig ind mod kommoden, da Forurettede 1 lagde sig ned til ham og vendte sig om på siden, således at han havde ansigtet vendt mod Forurettede 1 og ryggen imod kommoden. Forurettede 1 lå på ryggen. De lå begge med deres telefoner. Han havde en dyne over sig. Han kan ikke huske, om Forurettede 1 lagde sig ned under dynen til ham, eller om hun lå under sin egen dyne. De sagde ikke noget til hinanden. Han kan ikke huske, om de via snapchat havde skrevet om, at de skulle ligge sammen. Forurettede 1 rørte ikke ved ham. I starten gjorde hun heller ikke noget, som kunne indikere, at hun ville andet i sengen end at sove. De lå bare med deres telefoner i ca. 15-20 minutter, hvorefter de lagde dem fra sig. Han lagde herefter sin venstre arm på Forurettede 1's mave. Han
side 4
kan ikke huske, om det var uden på tøjet eller under, men han mener, at det var udenpå tøjet. Hun havde en kjole på. Han kan ikke huske, om hun havde dyne over sig. Han nussede hende på maven, og hun reagerede ikke. Forurettede 1 sagde intet om, at han skulle lade være. Hun sagde slet ikke noget. Hun forsøgte heller ikke at flytte hverken ham eller sig selv. Hun lå bare lige så stille. Han så ikke på hende. Han tog sin hånd længere ned og nussede hende ved hoften. Han ved ikke, om det var under kjolen eller udenpå. Herefter tog han hånden ned på hendes lår og nussede hende på låret med sin tommelfinger i ca. 2. minutter. Det var lige under kjolen, lidt over knæet. Hun reagerede stadig ikke, men lå helt stille. Han flyttede sin hånd op under kjolen og nussede hende på hoften i ca. 1 minut. Herefter tog han hånden ned på hendes trusser udenpå. Han nussede hende lidt ved trussekanten foroven, hvorefter han tog sin hånd længere ned og nussede der, stadig udenpå trusserne. Herefter tog han fat i hendes trussekant, og hun løftede numsen op, så han kunne få hendes trusser af. Ud over det reagerede hun stadig ikke. Hun sagde ingen lyde. Han trak trusserne ned, så de sad lidt over hendes knæ, og han ”gav hende finger” . Hun begyndte at sige nydelseslyde, men vendte sig kort tid efter om på siden, så hun havde ryggen til ham og tog sin telefon frem. Det, syntes han, var noget underligt noget at gøre. Han havde lagt armen om hende, men fjernede den og rejste sig fra sengen. Herefter skrev han til Vidne 3, og spurgte om han måtte komme over til ham, hvorefter han forlod stedet og gik over til Vidne 3, der boede 500 meter derfra. Han sagde det ikke til nogen. Vidne 1 og Vidne 2 lå og sov. Han gik bare. Han tænkte ikke, at han havde gjort noget forkert.
Med ”gav hende finger” mener han, at han stille og roligt stak en finger ind i hendes skede og bevægede den ud og ind. Forurettede 1 lå og stønnede, imens han gjorde det. Han opfattede det som nydelseslyde. Til at starte med, var hun tør i skede, men efter ca. 30 sekunder blev hun våd. Det var herefter, hun begyndte at sige nydelseslyde. Ud over det, sagde hun ingenting og gjorde ingenting. Hele episoden varede max. 5 minutter. Han stoppede, da hun begyndte at ville vende sig. Indtil da, havde hun bare ligget helt stille. Der skete ikke andet seksuelt mellem dem. De hverken kyssede, så på hinanden eller talte sammen.
Han ved ikke, om Forurettede 1 i starten havde lyst til det, som han gjorde ved hende, men da hun selv løftede numsen, tænkte han, at det ville hun gerne. Han fik ikke stiv penis på noget tidspunkt. Han tror heller ikke, at han trak sin penis frem. Han havde strømper, underbukser, bukser, t-shirt og sin hoodie på, mens de lå i sengen. Han tror ikke
side 5
Forurettede 1 sov, da han begyndte at nusse hende. Han undersøgte ikke, om hun havde lukkede øjne. Hun forsøgte ikke at komme væk fra ham. Det var først, da hun vendte sig om, at han måske overvejede, at hun ikke havde lyst til ham.
Forevist side 36 forklarede tiltalte, at han gav samtykke til udlæsning af telefonen. Forevist fotomappe side 59 forklarede tiltalte, at det er rigtig nok, at han har blokeret Forurettede 1. Han kan ikke huske, hvornår han gjorde det eller hvorfor. Forevist foto nr. 2 forklarede han, at de korresponderede på Messenger. Beskederne på foto nr. 2 er kommet efter beskeden "Jamen hejsa". Han blokerede hende umiddelbart efter episoden. Til foto nr. 3 forklarede tiltalte, at han mente, at han skulle sove samme sted som Forurettede 1. Til foto nr. 4 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har skrevet "Vi kan da godt lige ta´ den", eller hvad han mente med det. Han havde fået 1 eller 2 øl. Han tager ikke stoffer. Han ved ikke, hvordan Forurettede 1 har opfattet beskederne, men han har selv henvist til noget af seksuel karakter. Han kan godt se, at der ikke umiddelbart er noget i beskederne, der viser, at Forurettede 1 er interesseret i ham. Forevist foto nr. 8, 9 og 10 forklarede tiltalte, at det er Forurettede 1's snapchat bruger, der sendes fra. Han er ikke længere venner med Forurettede 1 på Snapchat. De fjernede hinanden som venner om morgenen den 22. marts 2023.
Foreholdt sin forklaring jf. side 20 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han betragtede Forurettede 1 som en fremmed person. Foreholdt side 23 forklarede tiltalte, at han tror, at han forklarede til politiet, at Forurettede 1 ikke gjorde modstand, da politimanden spurgte ham herom. Han tænkte, at Forurettede 1 ville sige til, hvis hun ikke ville være med til det, som skete. Han kan ikke huske, at han har skulle have forklaret, at hans penis var stiv, men det må han jo have gjort.
...
Forespurgt af forsvareren, advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede tiltalte, at han er i praktik som autolakerer. Han har gået i almindelig skole, og han har flere gode venner. Han havde sin første kæreste, da han gik i skole. Han har tidligere haft andet seksuelt forhold end samleje. Han har aldrig været god til at tale med piger. Han er en genert person. Han er så genert, at han ikke engang kan lide at ringe og bestille en pizza. Han har altid siddet og gemt sig lidt, bagerst i klasselokalet. Han har mødt piger til fester, og han løsner lidt op, når han har drukket lidt alkohol.
Episoden den 21. marts 2023, havde intet med alkohol at gør. Han
side 6
havde kun drukket 1-2 øl først på aftenen. Foreholdt, at de sendte beskeder til hinanden forklarede tiltalte, at han normalt ikke siger så meget. Det var svært for ham at tale om, at han skulle sove sammen med Forurettede 1 og de andre. Da han lagde op til, at der skulle ske noget seksuelt mellem ham og Forurettede 1, var det efter, han havde drukket de to øl. Han følte sig ikke beruset, men han havde nok fået lidt mere mod. Han ved ikke, om det var en åbning fra Forurettede 1's side, da hun sluttede samtalen med et ”OK” . Han følte ikke, at han blev afvist, men heller ikke at der blev lagt op til det helt store.
Han mener kun, at der var én dyne på den madras han og Forurettede 1 lå på. Forurettede 1 havde kjole og trusser på. Han ved ikke, om hun havde BH på. Han rørte ikke ved hendes bryster. De lå tæt sammen.
Han ved ikke, om Forurettede 1 havde en kæreste på det tidspunkt. Hendes vejrtrækning ændrede sig ikke, mens han nussede hende. Hun foretog sig ingenting.
Han har tidligere forsøgt at få kontakt til piger på den måde. Forurettede 1 reagerede ikke anderledes end de piger, han tidligere har haft seksuelle forhold til. De nydelseslyde, der kom fra Forurettede 1, mindede om de lyde, andre piger er kommet med. Forurettede 1 gjorde ingenting, der indikerede, at hun ikke ville. Hvis han havde opfattet, at hun ikke ville, havde han fjernet sig fra hende. Hun løftede numsen, og derfor troede han, at hun gerne ville. Han trak hendes trusser ned til lidt over knæene. Hun klemte ikke benene sammen. Da hun vendte sig kom hendes venstre ben kom ind over hans arm og hånd, og han kunne ikke bevæge hånden. Han spurgte hende ikke, om hun var okay. Han tog det som om, at hun ikke gad længere.
Han var på daværende tidspunkt 16 år. Forurettede 1 var 24 år. Han tænkte dog ikke over aldersforskellen. De piger, han tidligere havde været sammen med, havde været på hans egen alder. Han havde en forventning om, at Forurettede 1 klart ville have signaleret, hvis hun ikke ville være med.
...
Forurettede 1 forklarede vedrørende forhold 1, at
side 7
side 8
side 9
side 10
...
Vidne 2 forklarede, at hun lider af paranoid skizofreni og angst, og at det derfor er svært for hende at møde som vidne. Hun er ikke længere veninde med Forurettede 1. Hun kender tiltalte gennem sin kæreste, Vidne 1. Tiltalte er nu også blevet hendes kammerat.
Den 21. marts 2023 var hun sammen med Forurettede 1 oppe på værelset. På et tidspunkt gik de ud til Vidne 1 og tiltalte i værkstedet. Da hun selv ville ind igen, blev Forurettede 1 derude. Forurettede 1 ville hellere være sammen med drengene. Vidnet følte sig tilsidesat og fravalgt. Forurettede 1 var meget opsøgende overfor drengene. Hun kan ikke huske, om Forurettede 1 og tiltalte snakkede sammen. Forurettede 1 gik nærmest og fjantede, og hun opsøgte Vidne 1 og tiltalte hele tiden. Hun virkede flirtende.
Forurettede 1 sov ofte hos hende og Vidne 1 på madrassen på gulvet. Forurettede 1 og drengene kom ind på værelset samtidig. Måske kom Forurettede 1 først, og lige derefter kom drengene. Hun og Forurettede 1 sad da og så film. Hun kan ikke huske, om de alle så film sammen, men fjernsynet kørte. Hun og Vidne 1 lagde sig i sengen og faldt hurtigt i søvn. Tiltalte lagde sig ned til Forurettede 1. Vidne 3 sad først på gulvet, men han tog hjem ret hurtigt. Hun så kun, at tiltalte og Forurettede 1 lå ved siden af hinanden. Forurettede 1 lagde sig tæt op ad tiltalte og gjorde sig til, mens hun rykkede sig tættere på tiltalte. Der var fint plads til, at der kunne have været lidt afstand mellem dem. Forurettede 1 lå med ryggen til tiltalte. De lå begge på siden. Deres næser pegede i den samme retning. Hun hørte ikke, at der blev sagt noget. Kort tid efter faldt hun i søvn. Der gik ikke mere end ca. 5-10 minutter, da hun var træt.
Det næste, hun oplevede, var, at Forurettede 1 vækkede hende. Forurettede 1 prikkede til hende og bad hende om at følge med. Hun tog sin natkjole på, og de gik ud i køkkenet for at snakke sammen. Hun spurgte Forurettede 1, hvor tiltalte var henne, og Forurettede 1 fortalte, at han var gået. Forurettede 1 fortalte også, at tiltalte havde voldtaget hende. Og hun var sur over, at politiet var langsomme til at komme. Forurettede 1 virkede ikke ked af det. Hun græd ikke eller noget. Hun virkede mere vred.
Efterfølgende har Forurettede 1 skrevet til hende, at så længe hun har kontakt med tiltalte, vil Forurettede 1 ikke have kontakt med hende. Kort før retssagen skrev Forurettede 1 dog, ”vi ses fredag". Det, syntes hun, var
side 11
meget provokerende.
Foreholdt side 26 forklarede vidnet, at hun ikke mindes at have forklaret, at det var tiltalte, der rykkede sig hen mod Forurettede 1. Det var tiltalte, der lå der først. Forurettede 1 havde ikke sin egen dyne med. Hun havde lånt en. Hun har korttidshukommelse, men hun kan godt huske, at hun blev afhørt af politiet den 23. marts 2023. Hun mener ikke, at hun har fortalt politiet, at Forurettede 1 rykkede sig tættere på tiltalte, men sådan var det. Forurettede 1 virkede ikke påvirket, da hun vækkede vidnet. Hun har ikke forklaret det modsatte til politiet. Forurettede 1 sagde til hende, at tiltalte ville have sex med Forurettede 1 mod hendes vilje. Hun overhørte Forurettede 1 sige til politiet, at hun pressede benene sammen. Andet hørte hun ikke. Efterfølgende opførte Forurettede 1 opførte sig helt normalt. Hun har ikke forklaret til politiet, at tiltalte havde sendt en besked til Forurettede 1, hvor han havde hånden nede i sine bukser. Det har Forurettede 1 fortalte hende. Hun har dog ikke set billedet. Hun mener ikke, at tiltalte og Forurettede 1 havde aftalt, at de skulle have sex.
Hun har kendt Forurettede 1 i mange år, ca. 5-6. Hun har før oplevet, at Forurettede 1 fortæller ting, som ikke passer. Det har både været i forhold til fyre og venskaber. Det er sket et par gange. Forurettede 1 er ikke troværdig. Hun ved ikke hvorfor, Forurettede 1 har anmeldt episoden til politiet. Forespurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at Forurettede 1 f.eks. tidligere har fortalt, at hun er blevet forsøgt voldtaget, hvor det ikke passede. Hun spurgte ham, der skulle have gjort det, og han sagde, at det ikke passede. Forurettede 1 er dog én gang blevet rigtig voldtaget. Forurettede 1 har nogle gange løjet om noget tøsefnidder.
...
Vidne 1 forklarede, at han er kærester med Vidne 2. Den 21. marts 2023 var han i værkstedet sammen med tiltalte. Forurettede 1 og Vidne 2 var indenfor. Han kan ikke huske, om Vidne 3 var der.
Forurettede 1 havde i løbet af dagen ude i værkstedet været meget fjantende og lagt op til alt muligt overfor tiltalte. Hun hang op og ned ad ham og gik hele tiden hen til ham og snakkede til ham. Hun lavede også sjov med ham. Det grinte de lidt af. Tiltalte og Forurettede 1 skrev også sammen i løbet af dagen. Det har tiltalte fortalt ham. Han har ikke set beskederne. Han ved ikke, om man kan sige, at tiltalte og Forurettede 1 flirtede, eller om det lå i luften, at der skulle ske noget seksuelt mellem dem. Han er lettere hjerneskadet som følge af en trafikulykke, og
side 12
derudover har han gennem tiden taget mange euforiserende stoffer, dog ikke den pågældende dag, hvor han kun drak en eller to øl. Han snakkede ikke med Forurettede 1, da han ikke brød sig om hende. Det gør han stadig ikke. Han har fået nok af hende. Hun boede hos dem i 4 måneder.
Forurettede 1 gik først ind på værelset til Vidne 2, og lige efter kom han og tiltalte. Han og Vidne 2 lå sammen i den store seng. Forurettede 1 og tiltalte lå på madrassen på gulvet. Tiltalte lå inderst med ryggen mod kommoden. Han kan ikke huske, hvem der først lagde sig på madrassen. Vidne 3 sad i den store seng, men han tog hjem. Forurettede 1 lå og gned sig op og ned ad tiltalte. Det startede kort tid efter, at Vidne 3 var gået. På det tidspunkt sad han og spiste aftensmad. Han faldt i søvn kort tid efter. Han kan ikke huske præcis hvor lang tid der gik, mens Forurettede 1 lå og gned sig op ad tiltalte, men nok ca. 10 minutter. Tiltalte reagerede ikke på dette.
Han opdagede først, at der var sket noget, da han blev vækket om natten ved at politiet kom og sagde, at han skulle stå op, hvis han ikke ville med på billederne.
Foreholdt sin forklaring side 29 forklarede vidnet, at han ikke mener, at han har forklaret, at tiltalte og Forurettede 1 ikke flirtede.
Foreholdt side 31 forklarede vidnet, at han ikke har fortalt politiet, at Forurettede 1 var hans veninde. Det er korrekt, at det var en svær situation, og at tiltalte er hans bedste ven.
Han har heller ikke forklaret til politiet, at tiltalte godt "kunne"Forurettede 1. Måske har han sagt det i sjov. Han snakkede ikke med Forurettede 1 den 21. marts 2023. Han har ikke presset på for, at der skulle være noget imellem tiltalte og Forurettede 1.
Forespurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han har været venner med tiltalte i 1½ - 2 år. Deres fælles hobby er mekaniske ting. Det var normalt for dem at drikke en enkelt eller to øl i værkstedet. Han kan ikke huske, om de lige præcis denne dag fik nogle øl. Tiltalte er en god kammerat, og han er nogenlunde udadvendt og åben. Tiltalte snakker dog ikke med gud og hver mand. Han ved ikke, om tiltalte har svært ved at tale med kvinder. Han omgås ikke selv så mange kvinder som tiltalte. Tiltalte ændrede ikke adfærd, da Forurettede 1 kom ud i værkstedet, eller når der kom beskeder fra hende. Forurettede 1 reagerede derimod forskelligt alt efter, om det var en fremmed mand eller fremmed kvinde, som hun skulle snakke med. Forurettede 1 havde ikke en fast relation
side 13
til en fyr, imens hun boede hos dem, hun havde kun bollevenner. Han havde indtryk af, at Vidne 2 og Forurettede 1 var gode venner den pågældende aften. Han hørte ikke, at der var nogen, der græd.
..."
Der blev afgivet følgende forklaringer under hovedforhandlingen den 22. no-vember 2023:
"...
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han den 2. september 2023 var til Ambu-fest i Hobro. Han var sammen med sin kammerat, Vidne 3. Det var ham, der også var ude hos Vidne 1 og Vidne 2, jf. forhold 1. Tiltalte var først oppe ved sin storebror, der bor i Hobro. Han kan ikke huske tidspunktet, men det var om aftenen. De drak øl. Han drak også øl til Ambu-festen. Han tog herefter på Vognhjulet sammen med blandt andet sin storebror og Vidne 3. Han havde nok over 5-6 timer drukket 10-15 genstande, øl og shots. På Vognhjulet sad han sammen med sin storebror og nogle andre kammerater. Han ved ikke, om Forurettede 2 var der, da han ankom til værtshuset. Vidne 3 har gået i skole med Forurettede 2, og det var gennem Vidne 3, han kendte lidt til Forurettede 2 i forve-jen. Han har ikke rigtigt talt med hende, men mere hilst på hende til fe-ster. Han talte ikke med Forurettede 2 på Vognhjulet. På et tidspunkt kom Forurettede 2 over til ham og Vidne 3 og sagde, at de tog på Body Holly. Han ved ikke, hvorfor hun sagde det. De havde ikke aftalt, at de skulle i by-en. Han og Vidne 3 drak videre. Han begyndte at skrive lidt frem og tilbage med Forurettede 2 over Messenger. Han kan ikke huske, hvem der ind-ledte kontakten. De skrev om, at de skulle hjem til Forurettede 2 og drikke. Han kan ikke huske, hvad klokken var, men han mener, at det var før midnat. Det var ham og Vidne 3, der skulle med Forurettede 2 hjem og drik-ke. Han mener, at han skrev til Forurettede 2, om de kunne drikke hjemme hos hende, og han mener, at Forurettede 2 svarede: "Morgenfest, jeg er på". Han og Vidne 3 gik op til Body Holly, hvor Forurettede 2 kom ud, og herefter gik de alle tre hjem til Forurettede 2. Lige da de kom hjem, lagde Forurettede 2 sig ind i sin seng. Han og Vidne 3 sad i sofaen i stuen. Forurettede 2 lå i sovevæ-relset. Han tænkte ikke noget, da Forurettede 2 gik i seng. Han kan ikke hus-ke, om Forurettede 2 sagde noget. Han havde aldrig før været hjemme hos Forurettede 2. Han mener ikke, at han sagde noget til Forurettede 2. Han og Vidne 3 sad bare i sofaen og så tv. Han mener, at han senere gik ind i sengen og lagde sig ved siden af Forurettede 2. Han har svært ved at huske det, fordi han var fuld. Han havde da drukket mere end de10-15 genstande. Da han gik fra Vognhjulet, drak han også. Det var stadig øl og shots. De skif-tedes vist nok til at købe, men han kan ikke huske, om de alle gav en omgang. Han drak nok 4-5 øl på Vognhjulet og nogle shots. Han var lidt påvirket, og det kan være forklaringen på, at han kan have svært ved at huske. Han mener, at han gik ind i sengen til Forurettede 2. Forurettede 2 lå vist nok under dynen. Han lagde sig ved siden af hende. Der var en 3/4 seng. Forurettede 2 lå inderst i sengen. Han kan herefter ikke rigtig huske me-re. Det næste, han kan huske, er, at de kyssede, mens de lå i sengen
side 14
overfor hinanden. Han lå på højre side, og Forurettede 2 lå på sin venstre side. Han ved ikke, hvem der tog initiativ til kysset, men de kyssede begge to hinanden. Han kan ikke huske, hvad der skete. Han kan huske, at han vågnede. Han kan ikke huske, om han havde sex med Forurettede 2.
Han mener, at Forurettede 2 havde sit tøj på, da han kom ind til hende i sen-gen. Hun havde dog taget sin jakke og sko af.
Han vågnede ved, at Forurettede 2 sagde, at han måtte havde tisset i sengen, da der var vådt. Han mærkede på sine underbukser, men de var ikke våde, Hun sagde til ham, at han skulle gå, og det gjorde han. Vidne 3 var gået. Han tog afsted, efter tiltalte var faldet i søvn. Han kan ikke huske, at Vidne 3 sagde farvel til ham, men det har Vidne 3 efterføl-gende fortalt ham, at han gjorde.
Tiltalte har ikke tidligere været sammen med Forurettede 2 på en seksuel må-de. Han mener heller ikke, at de har flirtet. Det gjorde de heller ikke den aften. Han og Forurettede 2 har før skrevet sammen, men så vidt han ved, har de har ikke haft interesse for hinanden.
Han ved ikke, om Forurettede 2 gerne ville være sammen med ham den pågæl-dende aften. Han mener ikke, at han var interesseret i hende. Han kan ikke huske, hvordan han havde det, da de kyssede.
Han ved ikke, hvor længe han og Vidne 3 så tv, inden han gik ind i sengen. Det var ikke 2 timer, og han kan ikke komme det nærmere. Han mener, at Forurettede 2 sov, da han kom ind i sengen, og at han ikke vækkede hende. Han lagde sig vist bare. Forurettede 2 sov ikke, da de kysse-de. Hun må være vågnet, inden de begyndte at kysse. Han kan dog kun huske, at de kyssede.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 124, 1. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt, at de havde haft sex. Han kan dog ikke huske det i dag.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 125, 2. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 125, 3. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port.
Tiltalte forklarede supplerende, at Forurettede 2 bare var en pige, som han tal-te med til fester. De var ikke venner.
side 15
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 127, 3. sidste afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirapport.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 127, sidste afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirapport.
Han kan ikke huske, om han tog sit tøj af, da han sov. Han plejer ikke at sove i tøj.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 128, 1. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port. Det var sandsynligt, at han sov i boxershorts og strømper.
Tiltalte kan ikke huske, at Vidne 3 skulle have sagt farvel.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 128, 2. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port. Det var kun ham, Vidne 3 og Forurettede 2, der kom ind i lejligheden.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 128, 4. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 128, næstsid-ste afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirapport.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 129, 1. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 129, 2. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 129, 3. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-
side 16
port.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 129, 4. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port.
Tiltalte kan ikke huske, om han kun havde boxershorts på, da han våg-nede, men han kan huske, at han mærkede, om de var våde. Hans buk-ser var heller ikke våde. Han kan ikke huske, om han tog tøj på, inden han gik ud af døren. Han havde bukser og en hoodie-trøje på. Han hav-de vist også en t-shirt på. Han var ikke iført en jakke.
Tiltalte og Forurettede 2 har ikke tidligere været sammen.
Tiltalte kan ikke huske, om de havde en aftale om, hvordan morgenfe-sten skulle foregå, eller om de skulle sove hos Forurettede 2.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 132, næstsid-ste afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirapport.
Tiltalte gik hjem, efter Forurettede 2 havde vækket ham og sagt, at han havde tisset i sengen. Han havde 6 km hjem. Han kan ikke huske, hvor lang tid det tog at gå hjem.
Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Forurettede 2 bare var en pige, som han havde mødt til fester. Han vidste godt, hvem Forurettede 2's mor var. Hans far havde nemlig været kærester med Forurettede 2's mor, inden han blev født.
Tiltalte skrev også med Forurettede 2's mor den pågældende aften, men han kan ikke i dag huske, hvad de skrev om.
Foreholdt korrespondancen, ekstraktens side 146 forklarede tiltalte, at foto 5 var et billede fra Forurettede 2's stue. Han kan ikke i dag huske korres-pondancen med moderen. Han vidste ikke, hvorfor moderen skrev, at han skulle være god ved hende. Han svarede: "Skal jeg nok, hun er gå-et i seng". Han vidste ikke, hvad der lå i, at han skulle være god ved hende. Han vidste ikke, hvad moderen mente.
Forevist foto, ekstraktens side 143, foto 2 forklarede tiltalte, at det var normalt for ham at sende et hjerte. Det betød ikke noget særligt. Han vidste ikke, om Forurettede 2 ville komme alene ud fra Body Holly, eller om hun ville have en fyr med ud. Hvis man skulle ud og score, betød det, at man skulle ud og kysse med folk. Han ved ikke, om der skulle ske mere, hvis man scorede. Han ved ikke, hvad Forurettede 2 mente med, at hun
side 17
skulle ud at score.
Forevist foto, ekstraktens side 143, foto 3 forklarede tiltalte, at han ik-ke i dag kan huske korrespondance om penge. Han mener ikke, at han havde overført 50 kr. til Forurettede 2.
Forevist foto, ekstraktens side 143, foto 4 forklarede tiltalte, at hjertet ikke rigtig betød noget. Det var ikke, fordi han syntes, at Forurettede 2 var sød. Han kunne lige så godt have sendt en anden emoji.
Tiltalte mødte Forurettede 2 og moderen på Vognhjulet, men han kan ikke huske, hvilken tilstand Forurettede 2 var i. Han mener ikke, at han talte med Forurettede 2. Han mener bare, at Forurettede 2 kom over og sagde, at hun gik på Body Holly. Han lagde ikke mærke til, om hun havde sløret tale. Han lagde heller ikke mærke til hendes gang. Da gik hjem fra Body Holly, lagde han heller ikke mærke til, hvordan Forurettede 2 gik. Hans opfattelse var, at de skulle hjem til Forurettede 2 og drikke bajere og have morgenfest. Der kom ingen bajere på bordet, da de kom hjem til Forurettede 2. Han kan ikke huske, om han blev overrasket over, at Forurettede 2 bare gik i seng. Han kan ikke huske, om han og Vidne 3 havde en
dialog omkring, at Forurettede 2 bare gik i seng. Han kunne godt have lagt sig til at sove på sofaen. Han kan ikke huske, hvorfor han lagde sig ind i sengen til Forurettede 2.
Forevist foto, ekstraktens side 162 forklarede tiltalte, at han sad i den lange ende af sofaen - altså chaiselongen. Fjernsynet stod på modsatte side.
Vidne 3 sad der, hvor dynen og puden lå. Han kan ikke huske, om Vidne 3 lå ned eller sad op. Tiltalte mener, at han selv sad med benene ud-strakte.
Forevist foto, ekstraktens side 146 forklarede tiltalte, at det var hans fødderne, man kunne ane på billedet. Han sad med fødderne oppe.
Tiltalte mener ikke, at han blev dårlig. Han mener bare, at han rejste sig op og gik ind i sengen til Forurettede 2. Han kan i dag godt huske, at han lag-de sig i sengen.
Forevist foto, ekstraktens side 160 forklarede tiltalte, at Forurettede 2 lå ind mod væggen nærmest vinduet. Han lå ud mod døren. Forurettede 2 lå rigtigt i sengen med hovedet i den ene ende og benene i den anden. Han lå på samme måde. Han kan ikke huske, hvordan lyset var, da han gik ind i soveværelset.
Forevist foto, ekstraktens side 154 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om der lå nogle effekter på gulvet.
side 18
Han kan ikke huske pletten i sengen. Ad foto 6 forklarede tiltalte, at han havde hovedet mod den hvide væg og fødderne mod radiatoren. Forurettede 2 lå på samme måde.
Forurettede 2 bad ham gå, hvilken han mener, at han gjorde.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 131, 4. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port. Han kan ikke i dag huske, om han havde tænkt, at gåturen var ekstra lang den pågældende dag.
Vidne 3 og Forurettede 2 har gået i skole sammen. De har ikke været kære-ster. Han ved ikke, om de var gode venner.
Han mener ikke, at han har skrevet med Forurettede 2 eller Forurettede 2's mor efter episoden. Han mener ikke, at han og Forurettede 2 havde en dialog, da de gik fra Body Holly og hjem til Forurettede 2. Han mener heller ikke, at han eller Vidne 3 spurgte ind til, om Forurettede 2 havde scoret.
Han lagde ikke mærke til nogle skader på Forurettede 2's krop. Han mener ik-ke, at han havde ridset hende på højre underarm. Han havde ikke ur på. Han kan ikke huske, om Forurettede 2 havde smykker på. Han kunne godt mærke, at der vådt i sengen. Der var ikke blod i sengen. Forurettede 2 sagde ikke noget om, at hun havde ondt.
Udspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte, at han ikke kendte Forurettede 2 godt nok til at vide, om hun var fuld.
Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstraktens side 127, 1. afsnit forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan dog ikke huske det i dag, men han vil ikke benægte at have forklaret sådan til politirap-port.
Tiltalte mener, at han var i tilstand, så han godt ville kunne vurdere, hvis Forurettede 2 ikke ønskede samleje.
Udspurgt af forsvareren på ny forklarede tiltalte, at da, de kyssede hi-nanden, tog Forurettede 2 fat omkring hans hoved og kyssede ham. De kysse-de bare almindeligt, ikke med tungen. Han kan ikke huske, om han holdt omkring Forurettede 2. Han kan ikke huske, hvor han havde sine hæn-der.
...
Forurettede 2 forklarede, at
side 19
side 20
side 21
side 22
side 23
...
Udspurgt af advokat Susan Sørensen forklarede vidnet, at
...
Vidne 4 forklarede, at hun er mor til Forurettede 2. Vidnet var i byen med Forurettede 2 den pågældende aften. Hun kendte tiltal-te. Hun har været kærester med tiltaltes far for mange år siden.
Vidnet har skrevet nogle beskeder med tiltalte i løbet af aftenen. Hun skrev, at han skulle være ordentlig ved Forurettede 2. Hun var klar over, at Forurettede 2 var gået hjem sammen med tiltalte. Hun vidste ikke, om der var flere personer med. Forurettede 2 sagde til vidnet, at de skulle hjem og holde fest. Hun sagde ikke, at de skulle hjem og være seksuelt sammen. De skulle holde morgenfest. Tiltalte havde den pågældende dag sendt en venneanmodning til vidnet, og den havde hun accepteret. På et tids-punkt skrev til hun til tiltalte, der svarede, at Forurettede 2 var gået i seng. Hun kan ikke huske, om hun skrev til Forurettede 2, efter hun forlod Body Holly. Hun kan sagtens huske beskederne mellem hende og tiltalte.
Forurettede 2 ringede til vidnet kl. 08.00 og græd. Hun sagde: "Mor, jeg blø-der fra underlivet". Vidnet var gået i seng, da Forurettede 2 ringede. Hun hav-de været hjemme omkring kl. 05.30-06.00. Vidnet boede ca. 2 minutter fra vidnet, og hun var derfor hurtigt derovre. Forurettede 2 sad i sofaen, da hun kom. Der var vist nok låst op, da hun kom, men ellers havde hun egen nøgle til Forurettede 2's lejlighed. Forurettede 2 var meget ked af det, og hun græd. Forurettede 2 sagde, at tiltalte havde været der, og at hun havde smidt ham ud, da han havde tisset i sengen. Hun mente ikke, at Forurettede 2 sagde
side 24
andet. Hun var ikke i tvivl om, hvad der var foregået. Forurettede 2 huskede ikke noget. Hun kiggede lidt rundt i lejligheden, og hun var ikke i tvivl om, at der var sket noget, og hun ringede efter politiet. Det var hurtigt, at hun besluttede, at der skulle ringes efter politiet. Hun rørte ikke ved noget, da hun gik rundt i lejligheden. Hun tog dog Forurettede 2's trusser, som hun lagde på et bord eller en stol i stuen.
Vidnet har før oplevet Forurettede 2 så oprørt, da Forurettede 2 før har været udsat for overgreb, der dog ikke var fuldbyrdet. Forurettede 2 har fået hjælp til at få bearbejdet den tidligere episode. Forurettede 2 kunne ikke fortælle vidnet, hvad der var foregået.
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun og Forurettede 2 havde væ-ret sammen det meste af dagen. De havde været til Ambu-fest. Hun ved ikke, hvor meget Forurettede 2 drak den pågældende dag/aften. Forurettede 2 drak mere først på dagen end sidst på dagen. De drak drinks. De drak også shots. De drak ikke øl. De kom på Vognhjulet omkring kl. 03.00-04.00. Forurettede 2 havde da fået lige rigeligt med alkohol, men hun var til-pas. Hun så ikke, hvad Forurettede 2 drak på Vognhjulet. Hun kan ikke hus-ke, hvor længe de var på Vognhjulet. De gik på Body Holly, og Forurettede 2 og vidnet fulgtes med andre. De fik lidt at drikke, og de dansede. Forurettede 2 var der ikke ret lang tid, og det skal nok passe, at det var efter 10 minutter til 1/2 time, at Forurettede 2 forlod Body Holly, da hun skulle hjem og holde morgenfest med tiltalte. Forurettede 2 havde hygget og snakket med selskabet, inden hun forlod Body Holly. Forurettede 2 scorede ikke. Da Forurettede 2 forlod Body Holly, var hun glad og glædede sig til at skulle hjem og holde morgenfest. Forurettede 2 kunne godt holde balancen, da hun gik.
Beskeden kl. 05.07 blev sendt, efter Forurettede 2 havde forladt Body Holly, men hun vidste ikke, hvor lang tid der var gået. Det kan godt være, at hun havde forsøgt at skrive til Forurettede 2, og da hun ikke fik besked, skrev hun til tiltalte.
Foreholdt besked, ekstraktens side 147 forklarede vidnet, at hendes be-skeder var de blå bobler. Der var ikke mere korrespondance mellem dem. Der lå ikke noget forud herfor. Kyssesmilier og hjertesmilier var bare sådan noget "venne noget". Hun skrev til tiltalte, at han skulle væ-re god ved Forurettede 2. Hun mente, at han skulle passe på hende og sørge for, at hun havde det godt. Det var bare noget, som hun skrev. Det var sådan en "mor-bekymring". Hun kan ikke huske, hvor lang tid der gik, inden tiltalte skrev, at Forurettede 2 var gået i seng. Hun var hjemme omkring kl. 06.00. Hun var vist nok på Body Holly, da hun skrev med tiltalte. Hun skrev "hallo", da der ikke kom noget svar.
Der var rodet i Forurettede 2's lejlighed, men ikke mere end normalt. Der var ikke væltet ting i lejligheden. Forurettede 2 klagede ikke over andet end smer-ter i underlivet.
side 25
Forurettede 2 har før fortalt vidnet, at hun har haft blackout. Det kom, når hun drak for meget. Hun mener, at Forurettede 2 måske havde indtaget lidt mere alkohol den pågældende aften, end hun plejede at gøre. De havde ikke talt om, at Forurettede 2 var træt, da de var på Body Holly. Forurettede 2 så ikke træt ud.
Hun havde ikke set tiltalte på Vognhjulet.
Udspurgt af anklageren på ny forklarede vidnet, at hun mener, at de købte et rør med shots, men hun så faktisk ikke, om Forurettede 2 drak det. Hun ved ikke, hvem der købte shotsrøret. De var da sammen med nog-le af Forurettede 2's veninder, og de var til Ambu-fest. Hun kan ikke huske, om de skiftes til at købe alkohol. Pigerne deltes ikke om deres alkohol. De købte deres eget. Hun ved ikke, om Forurettede 2 drak shots.
...
Vidne 3 forklarede, at han var til Ambu-fest den 1. september 2023. Han var sammen med tiltalte. De tog efterføl-gende på Vognhjulet. Han drak alkohol. Tiltalte lavede en aftale med Forurettede 2 om, at de skulle til morgenfest. Vidnet har gået i klasse med Forurettede 2 i folkeskolen i 9. klasse. Han og Forurettede 2 har ikke haft kontakt ef-ter skolen. De snappede bare sammen. Det var ca. 2 år siden, de gik ud af 9. klasse. Han og Forurettede 2 mødtes dog i bybilledet.
Vidnet tog til morgenfest hos Forurettede 2 sammen med tiltalte. Han fik at vide fra tiltalte, at de skulle over til Forurettede 2 for at drikke. De skulle for-inden hente Forurettede 2 på Body Holly. De kom hjem til Forurettede 2, og de satte sig alle i sofaen. Forurettede 2 gik ind i soveværelset. Han lagde sig ned på so-faen og tændte TV'et. Der var ingen alkohol til stede. Der var ikke plads til tiltalte i sofaen, så tiltalte gik ind i soveværelset til Forurettede 2. Han ved ikke, om tiltalte havde talt med Forurettede 2 om, at han skulle komme ind i soveværelset. Tiltale gik nok ind i soveværelset ca. 10 minutter ef-ter, Forurettede 2 var gået derind.
Forurettede 2's lejlighed lå et stykke fra Body Holly. Det tog et stykke tid at gå derhen, da de var fulde. Han sagde ikke noget, da han skulle kon-centrere sig om at gå.
Han havde drukket øl og shots den pågældende dag og aften. Festen var starten omkring kl. 16.00. Han kan ikke huske, hvor meget han havde drukket, men det var nok omkring 20 genstande plus shots. Han har derfor svært ved at huske aftenen.
Han fik ikke en fornemmelse af, at Forurettede 2 og tiltalte flirtede. Der var en dør ind til soveværelset, men den lukkede tiltalte ikke, da han gik der-ind. Vidnet lå i sofaen med sin telefon, samtidig med han så tv. Han lå der i ca. 20 minutter, da han skrev til sin mor for at høre, om hun ville
side 26
hente ham ved Butik. Det ville hun gerne. Han gik ind til tiltalte i sove-værelset for at høre, om han ville med. Tiltalte sov og ville ikke med. Vidnet boede ca. 10 km væk. Tiltalte virkede meget træt. Vidnet tog sine sko på og gik ned til Butik, hvor han blev hentet af moderen.
Da han var inde i soveværelset, lå Forurettede 2 og tiltalte på sengen. Forurettede 2 lå inderst. Tiltalte havde tøj på. Han mener også, at Forurettede 2 havde tøj på. Han mener, at tiltalte havde dynen mellem benene. Han tror ikke, at der var sket noget seksuelt mellem tiltalte og Forurettede 2. TV'et kørte på lavt blus. Han hørte ikke noget inde fra soveværelset.
Forevist foto, ekstraktens side 169 forklarede vidnet, at det var beske-den til moderen. Han gik ned til Butik ca. kl. 05.40, hvorefter han blev hentet.
Forevist foto, ekstraktens side 162 forklarede vidnet, at det var Forurettede 2's sofa. Tiltalte lå på chaiselongen, hvor han ikke rigtig kunne være.
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de mødte Forurettede 2 på Vognhjulet. Forurettede 2 så ud til at have det fint, men hun var fuld. Hun var i godt humør. Han mener ikke, at han så Forurettede 2 forlade Vognhjulet. Tiltalte havde det fint, men han var også fuld. Tiltalte kunne ikke gå li-ge. Han var ikke med til at indgå aftalen om morgenfesten. Han blev spurgt af tiltalte, om han ville med. De gik på Body Holly, der lå 5 mi-nutter væk, hvor de hentede Forurettede 2. De gik herefter hjem til Forurettede 2, der boede ca. 15 minutter væk. Han havde nok været i lejligheden i 20 mi-nutter til 1/2 time, inden han skrev til sin mor. Tiltalte havde nok været i soveværelset i 15 minutter, da han forlod lejligheden. Han kaldte på tiltalte, der ikke svarede. Han ruskede i tiltalte, der bare kiggede på ham meget træt. Tiltalte ville bare sove, og han er ikke helt sikker på, at tiltalte registrerede, at han var der. Forurettede 2 vågnede ikke. Der var af-stand mellem tiltalte og Forurettede 2, da vidnet var inde i soveværelset. Han mener, at Forurettede 2 lå ovenpå dynen, men han er ikke sikker. Forurettede 2 var fuldt påklædt. Forurettede 2 havde sorte bukser på. Han kan ikke huske, hvil-ken trøje hun havde på. Hun havde vist nok haft en blazer på, da de gik. Han mener, at hun havde taget den af, men det er han ikke sikker på. Han og tiltalte havde ikke jakke på. Det tøj, som Forurettede 2 havde på, da hun sad i sofaen, var også det tøj, hun havde på, da hun lå i sengen. Tiltalte havde ikke sagt noget om, at Forurettede 2 var sød, og at han gerne ville kysse hende. Forurettede 2 havde heller ikke sagt noget. Sådan noget tal-te han ikke med Forurettede 2 om.
Vidnet blev vækket af faderen om eftermiddagen, og faderen fortalte ham, at tiltalte var hentet af politiet, Vidnet havde spurgt tiltalte, hvad der var sket, og tiltalte havde sagt, at han ikke kunne huske det.
Han og tiltalte havde drukket mere den pågældende aften, end de pleje-de. Tiltalte havde også drukket øl og shots. De drak ihvertfald 7 øl på
side 27
Vognhjulet. De drak også shots. Tiltalte havde svært ved at holde ba-lancen. Forurettede 2 slingrede også, da de forlod Body Holly. De var fulde alle sammen.
Vedrørende forhold 1 forklarede vidnet udspurgt af forsvareren, at han godt kendte Vidne 1 og Vidne 2. Vidne 1 var en god kammerat. Han kan godt huske, at han og tiltalte var hos Vidne 1 og Vidne 2, hvor også Forurettede 1 var til stede.
Han, Vidne 1 og tiltalte var i værkstedet. Vidne 2 havde besøg af Forurettede 1, og pigerne kom nogen gange ud i værkstedet. Han mener, at de fik en enkelt øl. Han var lige kommet fra arbejde. Når pigerne kom ud i værkstedet, var det mest Vidne 1 og Vidne 2, der talte sammen. Han mener ikke, at tiltalte talte med Forurettede 1. Forurettede 1 gik ind sammen med Vidne 2. Pigerne var vist nok kun 1 gang ude i værkstedet, mens han var der. Han mener, at han tog hjem omkring kl. 19. De var da alle gå-et ind på værelset. Han oplevede ikke, mens han var der, at Forurettede 1 blev ude i værkstedet for at tale med tiltalte. Han har ikke fået forevist nogle snapbeskeder mellem Forurettede 1 og tiltalte. Han mener ikke, at Forurettede 1 og tiltalte var tiltrukket af hinanden. De havde talt om damer i værkstedet, men de havde ikke talt om Forurettede 1 og Vidne 2.
Inde på værelset lå Vidne 2 i midten af sengen. Han sad på kanten og Forurettede 1 sad op mod væggen. Vidne 1 lå ned ved siden af Vidne 2. Tiltal-te lå på sengen på gulvet ind mod væggen. Forurettede 1 sad stadig i den store seng, da han gik.
Vidne 1 har efterfølgende fortalt, at politiet var kommet. Han har talt med tiltalte om episoden. Tiltalte har fortalt, at han er anmeldt for for-søg på voldtægt.
..."
Af personundersøgelse vedrørende Forurettede 1 af 23. marts 2023 fremgår:
"...
Resume og konklusion
Ved undersøgelsen af den 24-årige kvinde, der angiver sig udsat for et seksuelt overgreb med beføling og forsøg på penetration med penis i skeden begået ca. 5 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Hudafskrabni.ng på højre tommelfinger (1) og blodunderløbne mærker på venstre overarm (2), lår (3) og bryst (4).
Ved undersøgelse af de ydre kønsorganer og endetarmsåbningen fandt-es en slimhindebristning i modeforgården (5).
Slimhindebristningen (5) er frisk og følge efter et stumpt traume, og kan være efter indføring af fingre og/eller forsøg på indføring af penis i undersøgtes skede, som oplyst af undersøgte.
side 28
Det blodunderløbne mærker på venstre bryst (4) er frisk, mens de øvri-ge blodunderløbne mærker (2, 3) og hudafskrabningen (1) er ældre. De er følger fter ukarakteristiskc, stumpe traumer.
..."
Af personundersøgelse vedrørende Forurettede 2 af 8. september 2023 fremgår:
"...
Resume og konklusion
Ved undersøgelsen af den 18-årige kvinde, som angiver sig udsat for muligt seksuelt overgreb, begået på et ukendt tidspunkt inden for det seneste halve døgn, fandtes:
Blodunderløbne mærker på venstre skulder (1) og ryggen (2).
Læsionerne er friske og følger efter mindre, ukarakteristiske, stumpe traumer.
Ved gynækologisk undersøgelse blev der ikke påvist læsioner.
Fravær af læsioner ved kønsorganerne og endetarmsåbningen udelukker ikke, at et seksuelt overgreb kan have fundet sted som oplyst. Ved prøvetagning i skeden var der let rødlig misfarvning på vatpindene.
..."
Der foreligger udtalelse af 1. november 2023 fra Mariagerfjord Kommune, hvoraf der fremgår følgende:
"...
Mariagerfjord Kommune fik kendskab til Tiltalte i september 2016 på baggrund af indgået underretning fra skoletilbud. Der er i 2018 udar-bejdet børnefaglig undersøgelse, hvor Tiltalte ikke er vurderet i målg-ruppen for særlig støtte jf. Servicelovens bestemmelser.
Sagen har efterfølgende været genåbnet i 2020 på baggrund af afhø-ring, da Tiltalte har været vidne til slåskamp i skolen. Tiltalte havde ikke del i episoden, men gjorde heller ikke noget aktivt for at stoppe episo-den.
Sagen er genåbnet i 2022 på baggrund af indgået underretning, som beskriver, at Tiltalte er med til at chikanere en anden dreng og at famili-en til barnet føler sig udsat for hærværk af Tiltalte og flere andre dren-ge.
Sagen er genåbnet i 2023, da der indgår underretning fra skoletilbud vedr. højt fravær. Kontaktlærernes oplevelse er, at der ikke er meget støtte at hente i hjemmet for Tiltalte ift. gennemførelse og ift. samarbej-de med skolen.
Der er senest afholdt underretningsmøde med Tiltalte og forældre i sep-tember 2023 på baggrund af sigtelse. Tiltalte fortæller her, at han ikke er interesseret i støtte. Han har i en lang periode haft fast beskæftigelse,
side 29
men er for nylig blevet afskediget. Tiltalte vil gerne have et nyt job,
Der har ikke siden 2018 været fundet grundlag for børnefaglig under-søgelse eller iværksættelse af indsats.
Jeg kan oplyse, at undertegnede deltager i retsmøder som repræsentant fra Forvaltningen.
..."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er i praktik hos en autolakerer. Han arbejder hver dag fra 7-8 om morgenen og indtil middag. Det er et arbejde, han selv har fundet. I sin fritid reparerer han med scootere, spiller og er sammen med sine kamerater. Han bor sammen med sin far. Hans forældre gik fra hianden i marts 2023, og han ser efter eget valg ikke sin mor. Han har intet misbrug. Han har aldrig prøvet stoffer, men drikker ind i mel-lem øl og spritus sammen med sine venner.
Rettens begrundelse og afgørelse
Vedrørende forhold 1, der blev påtaleopgivet den 19. april 2023 finder ret-ten, at betingelserne for genoptagelse i medfør af retsplejelovens § 975 er op-fyldt. Der er efter påtaleopgivelsen fremkommet nye beviser af betydelig vægt ved anmeldelse og forklaringer til politiet i forhold 2, der har flere lig-hedspunkter med forhold 1.
Forhold 1:
Efter forklaringerne fra tiltalte og Forurettede 1 er det bevist, at Forurettede 1 lagde sig ved siden af tiltalte på madrassen på gul-vet, og at tiltalte her berørte og indførte sine fingre i Forurettede 1's skede. Retten har ikke mod tiltaltes benægtelse alene med Forurettede 1's forklaring, fundet det bevist, at tiltalte tillige forsøgte, at ind-føre sit lem i Forurettede 1's skede. Tiltalte frifindes derfor for den del af tiltalen, der vedrører forsøg på voldtægt.
To voterende udtaler herefter:
Efter oplysningerne om den forudgående kontakt mellem parterne sammen-holdt med de afgivne forklaringer finder vi, at tiltalte har haft grund til at væ-re af den opfattelse, at Forurettede 1 var indforstået med hans be-røringer. Herefter finder vi det ikke godtgjort, at tiltalte havde det nødvendi-ge fortsæt til at begå voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Vi stemmer derfor for i det hele at frifinde tiltalte i forhold 1.
En voterende udtaler:
Det må lægges til grund, at Forurettede 1 under tiltaltes berørin-ger lå helt stille. Tiltalte så efter sin egen forklaring ikke på hende, og vidste i starten ikke om hun havde lyst til det, han gjorde ved hende, men tænkte, at hun ville sige til, hvis hun ikke ville. Det findes ikke mod
side 30
Forurettede 1's benægtelse bevist, at hun selv løftede numsen og sagde nydelseslyde. Herefter og efter oplysningerne om, at parterne ikke kendte hinanden på for-hånd og efter indholdet af den umiddelbart forudgående korrespondance, hvorefter det må lægges til grund, at Forurettede 1 klart havde gi-vet udtryk for, at hun alene ønskede at sove, finder jeg, at det må have stået tiltalte klart, at Forurettede 1 ikke havde samtykket i berøringer-ne. Jeg stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i den del af tiltalen, der vedrører voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Forhold 2:
Det må efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at han lagde sig ind i sengen til Forurettede 2, der lå og sov. Det må endvidere efter de samstem-mende forklaringer herom lægges til grund, at Forurettede 2 var me-get beruset og sov tungt. Det må endelig efter tiltaltes forklaring, der støttes af Forurettede 2's forklaring lægges til grund, at tiltalte på et tids-punkt i løbet af natten gennemførte samleje med Forurettede 2. Til-talte har forklaret, at han ikke på forhånd havde haft opfattelsen af, at Forurettede 2 var interesseret i ham. Herefter, og da retten efter Forurettede 2's forklaring, der støttes af Vidne 3's, forklaring, finder det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at Forurettede 2 vågnede og kyssede ham, finder retten det bevist, at tiltalte må have vidst, at Forurettede 2 ikke havde givet samtykke til samlejet, og i hvert faldt have indset muligheden for, at Forurettede 2 sov og der-med var ude af stand til at modsætte sig handlingen, og at tiltalte forholdt sig accepterende hertil. Det findes herefter bevist, at tiltalte er skyldig i voldtægt som anført i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 2 måneder, jf. straffelovens § 216, stk. 1.
6 måneder af straffen skal afsones nu.
Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.
Retten har på den ene side lagt vægt på forholdelts krarakter og på den an-den side tiltaltes unge alder på gerningstidspunktet og personlige forhold og har herefter undtagelsesvist fundet grundlag for at gøre straffen delvis betin-get.
Retten tager Forurettede 2's påstand om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal straffes med fængsel i 1 år og 2 må-
side 31
neder.
6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
2.Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminali-tetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Tiltalte skal betale halvdelen af sagens omkostninger. Statskassen skal betale sagens øvrige sagsomkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 v./advokat Susan Søren-sen betale 35.000 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom.
Dommer