Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder dermed, at afskedigelsen er sket i strid med ligebehandlingslovens § 9, og appelindstævnte er berettiget til en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 16, stk. 2

Østre LandsretCivilsag2. instans20. maj 2025
Sagsnr.: 984/25Retssagsnr.: BS-30845/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-30845/2023-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
984/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleHenrik Hjort Elmquist; Rettens personaleAne Røddik Christensen; Rettens personaleLise Reuss Muff; PartsrepræsentantLisbeth Walthersdorf Katafai; PartstilknyttetTEKNISK LANDSFORBUND; PartstilknyttetDansk Industri; PartsrepræsentantByrial Rastad Bjørst

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 20. maj 2025

Sag BS-30845/2023-OLR

(18. afdeling)

Dansk Industri som mandatar for   

Appellant, tidligere Sagsøgte ApS

(advokat Lisbeth Walthersdorf Katafai)

mod

Teknisk Landsforbund som mandatar for

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

(advokat Byrial Rastad Bjørst)

Retten i Roskilde har den 14. juni 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8783/2022-ROS).

Landsdommerne Henrik Hjort Elmquist, Ane Røddik Christensen og Lise Reuss Muff (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøgte ApS, har gentaget sine påstande for by-retten om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at Appellant, tidligere Sagsøgte ApS tilpligtes at betale 150.738 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger med tillæg af sagsomkostninger og procesrente.

2

Supplerende sagsfremstilling

Af Person 3's CV fremgår bl.a., at han er uddannet bager i 1993, og at han har arbejdet med bageri, herunder industrielt bageri, i perioden fra 1990 til 2012 og igen fra 2014 og frem. Det fremgår endvidere, at han har betydelig erfaring med ledelse.

Af Person 4's CV fremgår bl.a., at han har taget to kurser i ledelse i 2013, og at han har arbejdet hos henholdsvis Kohberg og Schulstad siden 2008, her-under som produktionsleder. Han er desuden superbruger i IT-systemerne Bu-siness Central 365 og AX 2012.

Der er for landsretten enighed om, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger fravær i perioden fra Dato 3 september 2021 til og med den 3. november 2021 udgjordes af fædreor-lov efterfulgt af forældreorlov.

Forklaringer

Vidne 3, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Vidne 4 og Vidne 5 har endvidere afgivet for-klaring.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at han rettelig kender Person 4 fra tidligere arbejde hos Schulstad, ikke Kohberg. Da han for byretten forklarede, at virk-somheden ikke kunne være uden kvalitetsleder, mente han, at virksomheden ikke kunne være uden kvalitetsleder i længere tid.   

Han var ansat i Appellant, tidligere Sagsøgte ApS indtil september 2024.

I 2021 blev produktionen reduceret fra cirka 34 medarbejdere til cirka 18 med-arbejdere. Man lukkede tre ud af seks produktionslinjer med negativt dæk-ningsbidrag eller kun et lille overskud. Man tog også nogle produkter ud på de andre linjer. Det var en meget kraftig nedskæring. Underskuddet på 30 millio-ner var uhørt dårligt henset til en omsætning på 120 millioner kroner. Der måtte ske noget drastisk, hvis ikke virksomheden skulle lukke.

Cheflaget bestod af fem ledere, og de blev alle afskediget eller omplaceret, og funktionerne blev nedlagt. Det skete på forskellig vis. Økonomichefen blev op-sagt, og funktionen blev flyttet til hovedkontoret i Vejle. Lagerchefen, Vidne 5, blev afskediget og i stedet ansat som teamleder. Stillingen som teknisk chef blev nedlagt, og i stedet blev en af teknikerne teamleder. Nogle teamledere var timelønnede, mens andre var ansat på funktionærlignende for-hold, men de var ikke en del af ledergruppen. Virksomheden kan godt drives uden en kvalitetschef. Der er andre i branchen, som driver virksomhed uden en kvalitetschef.   

3

En del af processen med nedskæringer var startet, inden Vidne 1 tiltrådte i september 2021.   

Person 1 var økonomi- og lønbogholderen. Hun blev også afskediget, og stillin-gen blev nedlagt. Han husker ikke andre end Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, som blev til-budt andre stillinger i virksomheden i forbindelse med processen.   

Det var vidnet, som tilbød Appelindstævnte, tidligere Sagsøger stillingen som produktionschef. Den tidligere produktionschef havde sagt op, og produktionslederen havde også sagt op. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger meldte selv, at han gerne ville tage ansvaret.

Produktionschefen skal sikre udførelse af produktionsplanen, sådan at varerne er færdige til rette tid og med den rette kvalitet. Man skal sikre de rigtige varer på linjerne, det rette antal timer, sørge for at medarbejderne er uddannet, at fø-devarelovgivningen bliver overholdt og tage sig af de personalemæssige opga-ver.

Produktionschefjobbet var en ”krigszone” . Det var ikke Appelindstævntes, tidligere Sagsøger spidskompe-tence at tage de kampe, og det lå ikke til hans person. Det var ikke muligt at løse opgaven alene, og det kunne Appelindstævnte, tidligere Sagsøger heller ikke. Stillingen krævede, at man kunne stå foran medarbejdere, som var utilfredse med, at tingene skulle foregå på en anden måde. Den ballast havde Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke med. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kunne få bemandet linjerne, men opgaven med kulturændring tog han ikke på sig.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde et fint brugerniveau på de forskellige IT-systemer. Han var ikke på superbruger-niveau og havde ingen kompetencer eller tidligere erfaringer at trække på i den forbindelse.   

Det er en stor fordel, hvis man har en industriteknisk bagerbaggrund, især når man skal understøtte medarbejderne i produktionen. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger løftede ikke den opgave, som der var behov for i denne ”turn-around” .   

Han drøftede med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skulle have en lederuddannelse. Det var nødvendigt, hvis Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ville fortsætte ad ledervejen.   

Han var den 5. november i tvivl, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var den rigtige til at være kvali-tetschef. Han tror ikke, at de talte sammen den 6. november, men måske talte de sammen den 5. november senere om eftermiddagen, men det var deromkring.   

Efter samtalen med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var han ikke nervøs for ledelsesopgaven, for kvali-tetschef er ikke en lederstilling, men en kvalitetslederrolle i en ”turn-around” -virksomhed kan godt være et hårdt job. Han var ikke så bange for den faglige del, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde også tidligere erfaring, men han var bekymret for, om

4

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var robust nok. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger mente selv, at det kunne han godt, da han kendte virksomheden. Netop det argument, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kendte virksomheden, overbeviste ham om, at det alligevel godt kunne gå.   

Det var et dårligt ordvalg at skrive ”interim” i mailen til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 8. novem-ber. Man mente, at han skulle fortsætte med de vilkår, han allerede havde, og så ville man evaluere på den anden side af nytår, hvorefter de sammen ville eva-luere, både om det var ok i forhold til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, om noget skulle ændres, og om det overhovedet skulle være. Det var ment som en opstartsevaluering i et nyt job. Det var ikke en midlertidig stilling, og det var ikke sådan, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger efter tre måneder ikke længere ville have et job. Man vidste godt, at kvalitetsleder var et hårdt job, og derfor skulle man også have den evaluering. Evalueringen skulle gå begge veje.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var bedre i stillingen som kvalitetschef, fordi han kom med erfaring fra en kvalitetsafdeling, men ingen erfaring som produktionschef. Desuden er det en specialistrolle med specialviden, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde. Produktionschef er en generalistrolle, hvor man samtidig skal være leder og bruge nogle helt andre værktøjer. Der var intet ledelsesansvar i stillingen som kvalitetschef.   

De ansatte Person 3, fordi man som leder er nødt til at gå ud og vise ret-ningen og støtte medarbejderne i, at tingene skal gøres på en anden måde. Person 3 havde mange års erfaring med industribageri, og han var uddannet bager. Desuden kendte vidnet ham fra Schulstad og kendte derfor også hans profil.   

Person 4 havde erfaring med at indkøre og implementere IT-systemer på bl.a. råvarelager. Systemerne var indkøbt, men de var ikke sat op, så de havde brug for en ekspert til det, og det havde Person 4 erfaring med.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev ikke tilbudt jobbet som produktionsleder, fordi han ikke havde de rigtige kompetencer i forhold til IT eller industribagertekniske kompetencer eller den ledelsesmæssige erfaring.   

Kvalitetschefen var leder for facility manageren. Vidne 2 havde sagt op som facili-ty manager, og derfor tilbød de stillingen til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger sagde nej, blev stillingen insourcet og lagt under nogle andre funktioner.   

Han mener ikke, at de havde kontakt til Dansk Industri i den periode, hvor de havde snakkene med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at en fødevareteknolog har kompetencer inden for produktudvikling og kvalitetsudvikling. Man kan optimere i forhold til bl.a. LEAN, og uddannelsen handler også om praktisk produktion.   

5

I kvalitetsarbejdet arbejder man blandt andet med de lovgivningsmæssige for-hold, og man kontrollerer tingene. Der er også en reklamationsdel.

Da han blev ansat som produktionsleder, var der en mangelfuld instruktion i, hvordan man skulle arbejde på proceslinjen. Alle processer skal være ens be-skrevet for at opnå optimal produktion.   

De fik optimeret input/output i forhold til processen. De systematiserede ma-skinernes indstillinger og sørgede for, at alle mand havde den rigtige post. Det var svært at være god, fordi processerne var sat op sådan, at det krævede meget bemanding på linjen.   

Produktionslederen sørger for, at alle møder ind på det rette tidspunkt, sådan at f.eks. ovn og pakning ikke møder ind på samme tid. Han var med til at im-plementere processen, især tilrettelæggelse af bemandingen.   

Han havde 10-15 pct. administrativt arbejde, og ellers gik han på gulvet og sty-rede folk. Han synes selv, at det gik godt, og samarbejdet med de ansatte var rigtig godt. Der var nogle gamle damer, som havde arbejdet der meget længe og havde svært ved den nye struktur, men det lykkedes ham at få dem til se meningen, og så fik han forandringen igennem.

Det var en stor omvæltning at blive produktionschef. De var kun halvanden mand til at styre produktionen, da Person 6 stoppede.   

Der var tit ting, som gik galt i produktionen. Noget af det var gammelt udstyr, som krævede opmærksomhed. De var i gang med at implementere IT-systemet BC365, men der var ikke så meget IT i produktionen. Han har arbejdet med Navision, som er en pendant til BC og med samme styresystem. Han har arbej-det med ERP-systemer siden, han startede på Virksomhed A/S 1.   

Han var ikke inde over så mange reklamationer, men ham bekendt havde de ikke mange kvalitetsproblemer. Der var dog et problem med skadedyr, og der var også noget med nogle kølingsprocesser på æbleskiver, som gav problemer. Kvalitet var meget vigtigt for Appellant, tidligere Sagsøgte ApS.   

Hvis man kan læne sig op ad en god fabrikschef, kan man måske godt nøjes med en kvalitetsmedarbejder, men han mener, at det kræver en kvalitetschef at opretholde de certificeringer, som man havde hos Appellant, tidligere Sagsøgte ApS.

Han fik ingen kritik under mødet den Dato 1 2021 med Vidne 1. De talte om de forestående ændringer i produktionen. Person 3 var ansat pr. 1. november, og den anden produktionsleder skulle beskæftige sig mere med

6

råvarehåndtering. Under mødet fortalte Vidne 1, at Person 2 havde sagt op, og han nævnte så, at der kunne være plads til ham i den stilling.   

Han ringede en uge senere til Vidne 1 og sagde, at det ville han gerne. De aftalte at snakke nærmere, når han var retur.   

Til mødet den 4. november 2021 havde han en forventning om, at de skulle snakke om kvalitetsjobbet, da han jo i telefonen havde sagt, at han var interes-seret. Vidne 1 startede med at sige, at der ikke var plads til ham i produktions-regi, hvilket de også talte om den Dato 1. Derefter sagde han, at der hel-ler ikke var plads til ham i kvalitetsstillingen. Han blev i stedet tilbudt jobbet som facility manager, som bl.a. ville medføre en meget stor lønnedgang.   

De blev enige om, at han kunne tænke torsdag og fredag, og så ville de snakke sammen igen om mandagen. Han ringede til Vidne 3 på vej hjem og spurg-te, hvordan de ville klare sig uden en kvalitetschef.   

Mødet den 8. november var et fysisk møde på produktionskontoret. Han blev tilbudt en stilling som interim QA-manager indtil februar, hvor han så kunne ansøge på lige fod med alle andre, når stillingen blev slået op.   

I mailen senere samme dag stod det anderledes, men han opfattede det fortsat ikke som en fast stilling. I så fald ville han ikke have reageret, som han gjorde. Der var ingen, som reagerede på hans mail, hvor han takkede nej til jobbet.   

Den 1. august 2022 fik han et nyt job som QA-specialist. Han er bl.a. superbru-ger/administrator på IT-systemet, som han også har implementeret og oplært medarbejdere i.   

Hans arbejdsopgaver handlede meget om at møde ind om morgenen og tjekke, at alle folk var mødt ind, og skaffe vikarer. Der var tre haller med lange pro-duktionslinjer, og han kunne ikke være alle steder på en gang. Han var ikke så meget i pakkeriet, hvor Vidne 4 stod. Han og Vidne 4 talte meget i telefon.   

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han stoppede hos Appellant, tidligere Sagsøgte ApS den 31. december 2024.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var som produktionschef ansvarlig for produktion, planlægning af de respektive linjer i produktionen samt planlægning og udvikling af medarbej-derne. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger løftede ikke sine opgaver og tog ikke ansvar som produktions-chef. Han støttede ikke medarbejderne og teamkoordinatoren, og han tog ikke den ledelsesmæssige opgave på sig.   

7

Der var meget spild og lav effektivitet på linjerne, og processerne fungerede ikke, som de skulle. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var ikke synlig, han var konfliktsky og tog ikke ansvar.   

Han indkaldte Appelindstævnte, tidligere Sagsøger til møde den Dato 1 2021, fordi han ville gøre organisationen mere flad. Han tilbød ikke Appelindstævnte, tidligere Sagsøger jobbet som kvalitetschef. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev på ingen måde frataget stillingen som produktionschef den Dato 1 2021.   

Han mener, at mødet den 4. november 2021 var et telefonmøde. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev ikke opsagt på det møde. De talte om en opsigelsesperiode, fordi Appelindstævnte, tidligere Sagsøger spurgte ind til det. Under samtalen trykprøvede han Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i forhold til det arbejdspres, som jobbet ville indebære. Han nævnte familien under samtalen den 8. november 2021, fordi familien altid skulle være med i alle Appelindstævntes, tidligere Sagsøger be-slutninger. Han talte ind i Appelindstævntes, tidligere Sagsøger situation.   

Han kunne forstå, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde haft en samtale med Vidne 3 om, at han gerne ville bevise, at han kunne være den nye kvalitetschef. Han og Vidne 3 blev enige om, at tilbyde stillingen til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og derfor sendte han mailen den 8. november 2021. Mailen var et reelt tilbud, og det mener han også, at der står. Efter Appelindstævntes, tidligere Sagsøger samtale med Vidne 3 havde vidnet ikke længere nogle forbe-hold over for at ansætte Appelindstævnte, tidligere Sagsøger som kvalitetschef. Det er en fejl, at der står ”in-terim” , for det hænger ikke sammen med det, der ellers står i mailen.   

Han mente, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger manglede kvalifikationerne til at blive produktionsleder. Han ville være bedre som kvalitetschef, fordi han havde erfaringen, og fordi stillingen indebar begrænset personaleledelse.   

Han var med til at ansætte Person 3. Person 3 var uddannet bager, og han kendte Person 3 fra Schulstad. De havde brug for en synlig leder i produktionen, og det vidste han, at Person 3 havde kvalifikationerne til.   

Han har kendt Person 4 gennem 14-15 år, og Person 4 ville være en kæmpe gave som en synlig leder. Derudover var han superbruger i IT-systemet i Schulstad, hvor han hjalp med implementering. IT-systemet i Appellant, tidligere Sagsøgte ApS er ”lil-lebroren” til IT-systemet i Schulstad.   

Det ville ikke være en økonomisk udfordring, hvis Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ønskede forældreor-lov i stillingen som kvalitetschef. Det er småbeløb, fordi de får barselsrefusion. Ressourcemæssigt ville det heller ikke betyde noget, fordi de ville kunne få hjælp fra andre virksomheder. Hvis Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde bedt om mere orlov, så havde han selvfølgelig fået det.   

8

Der skete en stor forbedring i Appellant, tidligere Sagsøgte ApS efter omstruktureringen, og 2023 var det bedste år.   

I mailen af 4. november 2021 mente han ikke, at der var plads til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger som produktionsleder, fordi Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke havde kompetencerne til det. Han kan ikke huske, hvornår Vidne 3 havde samtalen med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og han kan ikke huske, om han snakkede med Vidne 3 i tiden mellem mailen af 4. november og telefonsamtalen med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 5. november.   

Han kan ikke huske, hvor mødet den 8. november 2021 blev afholdt, men alt var kaos, og han blev også afbrudt af en medarbejder undervejs. Det var et tele-fonmøde.

Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun blev ansat hos Appellant, tidligere Sagsøgte ApS i 2018 som ope-ratør. Efter halvandet år blev hun teamkoordinator. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var hendes chef, da han blev ansat som produktionsleder, men det var mest produktionschefen Person 6, som hun refererede til. Det var ham, der kunne svare på spørgsmålene, for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var ny.   

Da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev produktionschef i april 2021, blev hun spurgt, om hun ville være produktionsleder, mens hun stadig skulle fungere som teamleder. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var ikke synlig som chef. Hun følte, at hun stod meget alene som ny pro-duktionsleder. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger hjalp hende ikke med at løfte opgaverne, og hun kunne ikke rigtig gå til ham og spørge. Han tog ikke ansvar, når der var problemer i produktionen, og der var dage, hvor hun slet ikke så ham. De kunne snakke i telefon, men han var ikke synlig. Hun fik ingen hjælp til at tage sig af de andre medarbejdere. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde ikke de rette kompetencer til at varetage stillin-gen, og han tog ikke lederrollen på sig.   

Produktionen fungerede ikke optimalt under Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. De havde meget spild, og de holdt næsten mere stille, end de producerede. Situationen var værre, end da Person 6 var produktionschef.   

Hun sagde op omkring august 2021. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var årsag til, at hun sagde op. Det var på grund af presset på Appellant, tidligere Sagsøgte ApS. Hun nåede ikke at arbejde sammen med Vidne 1, men det kom hun så til senere, da hun blev genansat i efteråret 2021 som teamleder. Det var meget bedre med Vidne 1 som fabrikschef.   

Person 3 var produktionsmand. Han mødte klokken fem om morgenen, og han var til stede og hjalp med alle de almindelige ting. Der kom ledelse ind i billedet.   

9

Da Person 4 blev ansat, gik det stærk med, at de fik sat produktionen bed-re op, så der var længere serier, færre omstillinger og mindre spildtid. Han var god til at optimere produktionen.   

Vidne 5 har forklaret bl.a., at han blev ansat i Appellant, tidligere Sagsøgte ApS for cirka 13 år siden, og han stoppede for tre år siden. Han var lagerchef og havde tre med-arbejdere under sig. De fik et nyt computersystem, som hed BC365. Han og hans makker fik undervisning i systemet, men undervisningen var ikke særlig god. Det var svært i begyndelsen, og det var de færreste hos Appellant, tidligere Sagsøgte ApS, som var IT-kyndige. Det fungerede okay, da de kom i gang.   

Han har ikke forstand på produktionen, men han havde et godt samarbejde med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. De få gange, hvor han kom i produktionen, så han Appelindstævnte, tidligere Sagsøger deru-de.   

Da Vidne 1 havde været ansat en uge, vidste alle, hvad det gik ud på. Mange kollegaer forsvandt hurtigt. Alle vidste, at Vidne 1 ville sætte sit eget aftryk, og det var også det, der skete. Vidnet var til møde med Vidne 3, hvor Vidne 3 tilkendegav at ville samle lager, produktion og indkøb. Der var ingen udmeldinger om den fremtidige struktur i forbindelse med, at Vidne 1 startede.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var væk fra den ene dag til den anden. Førhen var der forskellige chef-funktioner, men én måned efter Vidne 1 tiltrådte, blev vidnets stilling ned-lagt, og funktionen blev lagt under en anden. Han blev fyret den 31. december 2021. Han fik at vide, at det var på grund af lønkroner, men dagen efter blev der ansat en ny.   

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.   

Appellant, tidligere Sagsøgte ApS har for landsretten yderligere anført bl.a., at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke magtede opgaven som produktionschef. Der var behov for en produktionsleder med tung ledelseserfaring og erfaring med industrielt bageri samt en produktionsleder med erfaring inden for implementering af avancerede IT-systemer, hvilke kompetencer Person 3 og Person 4 besad.   

Såvel nedlæggelsen af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger stilling som produktionschef samt det forhold, at to produktionsledere med andre og specifikke kvalifikationer blev ansat, var driftsmæssigt begrundet og dermed sagligt. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev ikke tilbudt en stilling som produktionsleder, idet han ikke besad de fornødne og specifikke kompetencer til at sikre den påkrævede optimering af driften, herunder bl.a. den nødvendige ledelseserfaring.

10

Endvidere var det Appelindstævnte, tidligere Sagsøger selv, som i de indledende drøftelser om andre jobmuligheder nævnte, at han havde behov for at drøfte kravene til stil-lingen som kvalitetschef med sin familie, og at drøftelserne om Appelindstævntes, tidligere Sagsøger familiemæssige forhold alle lå forud for, at han fik tilbudt stillingen som kvalitetschef. Hvis Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde varslet yderligere orlov, ville Appellant, tidligere Sagsøgte ApS have været imødekommende over for dette.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har for landsretten yderligere anført bl.a., at ledelsens be-slutning om kun at tilbyde Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at være på prøve i stillingen som kvalitetschef i realiteten gjorde det umuligt for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at udnytte sin ret til orlov, og også dette forhold må tillægges vægt ved vurderingen af, om opsigelsen alene skyldtes saglige forhold, som ikke havde nogen sammenhæng med det forhold, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var blevet far, havde holdt orlov og hav-de ret til yderligere orlov.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om afskedigelsen af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var i strid med ligebehand-lingslovens § 9, således at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, har krav på godtgørelse.   

Det er anført i opsigelsesbrev af 17. november 2021, at det med baggrund i virk-somhedens situation har været nødvendigt at ændre i organisationen, og at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger stilling som produktionschef derfor blev nedlagt.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Vidne 1 allerede på mødet den Dato 1 2021 meddelte Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, at stillingen ville blive nedlagt, hvilket møde imidlertid blev afbrudt, da fødslen af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger barn gik i gang.

Landsretten lægger herefter til grund, at beslutningen om opsigelse af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i stillingen som produktionschef blev truffet under graviditeten. Det påhviler herefter Appellant, tidligere Sagsøgte ApS at godtgøre, at afskedigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i Appelindstævntes, tidligere Sagsøger barselssituation, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Det lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte ApS i 2021 befandt sig i en økonomisk vanskelig situation, som foranledigede visse omstruktureringer og nedskæringer i virksomheden.

I forbindelse med nedlæggelsen af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger stilling som produktions-chef ansatte Appellant, tidligere Sagsøgte ApS to produktionsledere, henholdsvis Person 3 med tiltrædelse den 1. november 2021 og Person 4 med tiltrædelse den 1. januar 2022. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde i perioden fra den 15.

11

oktober 2020 til den 31. marts 2021 varetaget en stilling som produktionsleder i virksomheden, inden han den 1. april 2021 blev forfremmet til produktionschef.   

Landsretten lægger til grund, at der forud for beslutningen om at afskedige Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke var udtrykt kritik af hans arbejde hverken som produk-tionsleder eller produktionschef. Landsretten finder det efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de nyansatte produktionsledere var væsentligt mere kvalificerede end Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

Ved vurderingen af, om arbejdsgiveren har løftet sin bevisbyrde for, at afskedi-gelsen ikke er begrundet i graviditeten eller barselssituationen, kan det efter omstændighederne indgå, om arbejdsgiveren har udnyttet en eventuel mulig-hed for omplacering til en stilling, som var ledig i tiden op til opsigelsestids-punktet, eller som på opsigelsestidspunktet måtte forventes at blive ledig inden udløbet af opsigelsesperioden.

Det fremgår af mail af 4. november 2021, at Vidne 1 tilbød Appelindstævnte, tidligere Sagsøger jobbet som facility manager, der må anses som en betydelig degradering. I samme mail oplyste Vidne 1, at en enig ledergruppe havde vurderet, at der skulle findes en kvalificeret person uden for Appellant, tidligere Sagsøgte ApS til stillingen som kvalitetschef.   

Herefter, og efter indholdet af samtalerne mellem Vidne 1 og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 5. november og 8. november 2021, finder landsretten, at jobtilbuddet som kvalitetschef i mailen af 8. november 2021 måtte forstås som en midlertidig stilling.   

På den baggrund (og henset til drøftelserne om Appelindstævntes, tidligere Sagsøger familiemæs-sige situation) finder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøgte ApS ikke har godtgjort, at afskedigelsen af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger hverken helt eller delvist var begrundet i hans barselssituation.   

Da afskedigelsen herefter er sket i strid med ligebehandlingslovens § 9, er Appelindstævnte, tidligere Sagsøger berettiget til en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, som efter § 16, stk. 3, passende kan fastsættes til et beløb svarende til seks måneders løn.   

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.   

Efter sagens udfald skal Dansk Industri som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøgte ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 40.000 kr. til Teknisk Landsforbund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet skal ikke tillægges moms.

12

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Dansk Industri som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøgte ApS inden 14 dage betale 40.000 kr. til Teknisk Landsfor-bund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.   

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 20-05-2025 kl. 10:00

Modtagere: Advokat (L) Byrial Rastad Bjørst, Indstævnte Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Appellant, tidligere Sagsøgte ApS, Advokat (L) Lisbeth Walthersdorf Katafai

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 984/25
Rettens sags nr.: BS-30845/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i RoskildeROS
DDB sags nr.: 983/25
Rettens sags nr.: BS-8783/2022-ROS
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb