Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter anmodning fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som følge af tiltalte 1´s svigagtige fortielse om begået kriminelt forhold i Danmark ved ansøgning om dansk statsborgerskab

RETTEN I HOLSTEBRO

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 13. september 2024

Rettens nr. 6-2353/2023

Politiets nr. 4100-35123-00034-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

født Dato (1984),

Tiltalte 2

født Dato (2006),

Tiltalte 3

født Dato (2007),

Tiltalte 4

født Dato (2009),

Tiltalte 5

født Dato (2011) og

Tiltalte 6

født Dato (2011)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anmodningen er modtaget den 22. august 2023.

Anklagemyndigheden har efter anmodning fra Udlændinge- og Integrations-ministeriet indbragt spørgsmålet om frakendelse af dansk indfødsret for ret-ten i medfør af indfødsretslovens § 8 D, jf. § 8 A, stk. 1 og 2, med påstand om,

at Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 frakendes dansk indfødsret, idet Tiltalte 1 i forbindelse med sin ansøgning om dansk indfødsret og behandlingen heraf, svigagtigt fortiede, at han havde begået kriminelt forhold her i landet, idet han rettelig den 11. maj 2016 begik vold og udtalte trusler, som han ved Retten i Holstebros endelige dom af 31. august 2016 blev idømt 10 dages be-tinget fængsel for, hvilken fortielse formåede Folketinget til, ved lov nr. 622 af 8. juni 2016, at meddele ham og Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 dansk indfødsret, selvom Tiltalte 1, og der-med også de øvrige personer, rettelig ikke opfyldte betingelserne herfor.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse.

Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 har påstået fri-findelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 har med retsformandens tilladelse ikke været til stede under hovedforhandlin-gen.

Det fremgår af anmodning om indbringelse af spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskab for retten af 8. juni 2023 fra Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriet bl.a.:

"Sagsfremstilling

Den 9. januar 2015 modtog Justitsministeriet (daværende ressortmini-sterium) en ansøgning om dansk statsborgerskab fra Tiltalte 1. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1.

Det fremgår af ansøgningen, modtaget den 9. januar 2015, bl.a.:

-at Tiltalte 1 på tro og love (den 10. december 2014) har skrevet under på, at alle oplysninger i ansøgningen er korrekte, og at oplysningerne er givet under strafansvar, jf. straffelovens § 161 (pkt. 3 på ansøgningsskemaets side 2). lndfødsretslovens § 8 A er ci-teret i ansøgningsskemaet (pkt. 3 på side 2), og det fremgår således, at den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom kan frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen,

-at Tiltalte 1 har skrevet under på en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund samt erklæret at ville overholde dansk lovgivning og respektere grund-læggende danske retsprincipper (pkt. 7 på side 4), og

-at Tiltalte 1 har skrevet under på, at han ikke har be-gået strafbare forhold her i landet eller i udlandet (pkt. 10 på side 6). Det fremgår i den forbindelse, at han skal oplyse om alle kriminelle forhold, som han er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for, herunder også betingede straffe, bøder og advarsler, og at han også skal oply-se om kriminelle forhold, som han har begået, men som han endnu ikke er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for.

Det fremgår således af det på tro- og love underskrevne ansøgningsske-ma, at oplysninger om begåede strafbare forhold er relevante for be-handlingen af ansøgningen om dansk statsborgerskab.

Følgende fremgår endvidere af den til ansøgningen vedlagte politirap-port af 8. januar 2015:

"Punkt 8. Kriminalitet:

Ansøgeren oplyste, at pgl. har (ikke) var straffet eller sigtet for en lovo-vertrædelse. Se vedlagte da det er færdselslov overtrædelse.

Ansøgerens oplysninger i skemaet blev sammenholdt med oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister og ansøger gjort opmærksom på evt. uoverensstemmelse:

KR: kendt. (Hvis straffet vedlæg print)"

Det fremgår desuden bl.a. af politirapporten af 8. januar 2015, at Tiltalte 1 fik mulighed for at gennemlæse sin forklaring og sætte sin underskrift på rapportmaterialet, samt at Tiltalte 1 blev gjort opmærksom på tro og love erklæringen og orienteret om, at det er forbundet med strafansvar at afgive falsk erklæring på tro og love, og at det efter indfødsretsloven er muligt ved dom at frakende statsborgerskabet, hvis det er erhvervet ved svig.

Ved opslag i Kriminalregisteret den 25. august 2015 konstateredes det, at Tiltalte 1 på ansøgningstidspunktet var registeret med et karensudløsende strafbart forhold:

Bøde på 3.500 kr., som Tiltalte 1 blev idømt den 10. september 2009, for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, samt betinget førerretsfrakendelse i 3 år i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 9, for en gerning begået den 30. januar 2009.

Tiltalte 1 har ikke oplyst om bøden i sin ansøgning. Bø-den medførte efter de dagældende regler en karenstid på 3 år fra ger-ningstidspunktet, det vil sige, at karensen udløb i januar 2012. Karensen udløb inden Tiltalte 1's ansøgning om dansk statsborger-skab og dermed også forud for vedtagelsen af det lovforslag, som Tiltalte 1 blev optaget på. Forholdet var derfor ikke til hinder for hans er-hvervelse af dansk statsborgerskab. Tiltalte 1 var i øv-rigt registreret med to ikke-karensudløsende strafbare forhold, som han heller ikke har oplyst om i sin ansøgning.

På tidspunktet for ansøgningen var cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation gældende.

Ved brev af 22. januar 2016 til Tiltalte 1 oplyste Udlæn-dinge- Integrations- og Boligministeriet, at ministeriet forventede at op-tage ham på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i Folketinget i april 2016. Brevet er vedlagt som bilag 2.

Følgende fremgår bl.a. af brevet af 22. januar 2016 til Tiltalte 1:

"Siden indgivelsen af Deres ansøgning er der imidlertid kommet nye retningslinjer for naturalisation, som er bekendtgjort ved cirkulæreskri-velse nr. 10873 af 13. oktober 2015. De nye regler finder anvendelse på ansøgninger, der er modtaget i Udlændinge-, Integrations- og Bo-ligministeriet den 15. august 2014 eller senere, jf. § 33, stk. 1 og 2. De nye regler har bl.a. medført, at ordlyden i cirkulæreskrivelsens § 2, om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund, er ændret.

De bedes på den baggrund udfylde og indsende vedlagte erklæring. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at det er en betingelse for optagelse på ovennævnte lovforslag om indfødsrets meddelelse, at De lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, her-under Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Tiltalte 1's ansøgning om dansk statsborgerskab blev så-ledes behandlet efter cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Tiltalte 1 har den 26. januar 2016 fremsendt en under-skrevet erklæring herom, hvor han bl.a. erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og ret-sprincipper. Erklæringen er modtaget i ministeriet den 1. februar 2016. Erklæringen er vedlagt som bilag 3.

Ved lov nr. 622 af 8. juni 2016 om indfødsrets meddelelse blev Tiltalte 1 meddelt dansk statsborgerskab med virkning fra den 15. juni 2016. Den vedtagne lov, hvor Tiltalte 1 er an-ført som nr. 12, er vedlagt som bilag 4.

Hans fem børn, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6, erhvervede herved ligeledes dansk statsborgerskab som bipersoner med virkning fra den 15. juni 2016.

Det blev i indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 aftalt, at det fremover, 2 år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse, systematisk vil blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af strafbare forhold, samt at det som et led i dette som en engangsforanstaltning vedrørende personer, der siden 2014 er blevet naturaliseret, ligeledes vil blive vurderet, om der er grundlag for at indle-de inddragelsessager på grund af strafbare forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet iværksatte på baggrund heraf en gennemgang af sager vedrørende de personer, der i perioden fra 2014 til juli 2018 havde erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation. Ved opslag i Kriminalregisteret i juni 2019 konstaterede Udlændinge-og Integrationsministeriet, at der var uoverensstemmelser mellem oplys-ningerne i Kriminalregisteret og oplysningerne afgivet af Tiltalte 1 i forbindelse med ministeriets behandling af hans ansøgning om dansk statsborgerskab.

Det fremgik således af Kriminalregisteret, at Tiltalte 1 den 31. august 2016 blev idømt 10 dages betinget fængsel for overtræ-delse af straffelovens § 244 og § 266, for forhold begået den 11. maj 2016. Det fremgik ligeledes af Kriminalregisteret, at Tiltalte 1 blev sigtet for forholdet den 1. juni 2016.

Det anførte gerningstids- og sigtelsestidspunkt sås således at ligge forud for vedtagelsen den 2. juni 2016 af lov nr. 622 af 8. juni 2016 om ind-fødsrets meddelelse, hvorved Tiltalte 1 erhvervede

dansk statsborgskab med virkning fra den 15. juni 2016.

På den baggrund anmodede Udlændinge- og Integrationsministeriet den 14. januar 2020 Midt- og Vestjyllands Politi om at indlede en efterforsk-ning mod Tiltalte 1 med henblik på at undersøge, hvor-vidt han forsætligt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger i forbindelse med sin ansøgning om dansk statsborgerskab. Såfremt det på baggrund af efterforskningen kunne lægges til grund, at Tiltalte 1 forsætligt har afgivet urig-tige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger i for-bindelse med ansøgningen om dansk statsborgerskab, anmodede mini-steriet om at modtage politiets begrundede indstilling til, hvorvidt der er grundlag for at anmode anklagemyndigheden om at indbringe spørgsmå-let om frakendelse af dansk statsborgerskab for retten vedrørende Tiltalte 1, jf. indfødsretslovens § 8 A. Anmodningen er vedlagt som bilag 5.

Midt- og Vestjyllands Politi har ved brev af 13. august 2020 til Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet oplyst, at der ikke vil blive rejst en straffesag mod Tiltalte 1, jf. straffelovens § 721, stk. 1, nr. 1. Der er herved lagt vægt på, at det ikke kan bevises ved en dom-stol, at Tiltalte 1 har afgivet en falsk erklæring på tro og love, idet der efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2, er indtrådt forældel-se. Det fremgår i den forbindelse, at Tiltalte 1 9. januar 2015 har afgivet erklæringen på tro og love, at sagen er sendt fra Ud-lændinge- og Integrationsministeriet den 14. januar 2020, og sigtelse er foretaget den 25. februar 2020. Midt- og Vestjyllands Politi har derfor lagt afgørende på, at det på baggrund af efterforskningen i sagen må lægges til grund, at et eventuelt strafansvar må anses for forældet, jf. straffelovens § 92, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, idet der i sagen er en forældels-esfrist på 5 år. Afgørelsen er vedlagt som bilag 6.

Sagen ses imidlertid at være behandlet som en overtrædelse af straffelo-vens § 161. Midt- og Vestjyllands Politi ses ikke at have vurderet, hvor-vidt der er grundlag for at indbringe spørgsmålet om frakendelse af dansk statsborgerskab for retten, jf. herved indfødsretslovens § 8 A og Udlændinge- og Integrationsministeriets brev af 14. januar 2020. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at ministeriet er opmærksom på, at afgørelsen kan påklages til Statsadvokaten i Køben-havn inden for 4 uger efter modtagelsen. Ministeriet har beklageligvis ikke rettidigt påklaget afgørelsen. Det er imidlertid ministeriets vurde-ring, at Midt- og Vestjyllands Politis brev af 13. august 2020 udgør en afgørelse, der vedrører spørgsmålet om en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 161 og ikke spørgsmålet om frakendelse af statsbor-gerskabet. Der er derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke noget til hinder for at fremme en sag om frakendelse af statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 A.

Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede den 7. december 2022 Midt- og Vestjyllands Politi om en kopi af dommen af 31. august 2016. Ved e-mail af 9. december 2022 fremsendte politiet dommen. Det fremgår af Retten i Holstebros dom af 31. august 2016, at Tiltalte 1 er dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266 ved den 11. maj 2016 ca. kl.18.15 på legepladsen nord for beboer-huset, Adresse i By, at have revet den 12-årige forurettede ned fra

en gynge, hvorved forurettede fik revet sin trøje i stykker, hvorefter Tiltalte 1 udtalte til forurettede: "Næste gang jeg ser dig, så smadrer jeg dig!", eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde al-vorlig frygt for forurettedes liv, helbred eller velfærd.

Det fremgår endvidere af dommen, at straffen fastsættes til 10 dages be-tinget fængsel med vilkår om, at Tiltalte 1 ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Dommen er ved-lagt som bilag 7.

Regelgrundlag

Efter grundlovens § 44 kan ingen få dansk statsborgerskab uden ved lov. Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes sædvanligvis to gange årligt af udlændinge- og integrationsministeren. Kriterierne for at få dansk statsborgerskab fastsættes ved politiske aftaler, der udmøntes i en cirkulæreskrivelse om naturalisation. Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriet behandler på baggrund af cirkulæreskrivelsen ansøgningerne om dansk statsborgerskab. Ansøgere, der opfylder kravene i cirkulæreskri-velsen, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, med-mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser lndfødsretslovens § 8 A blev indført ved lov nr. 193 af 5. april 2002 om ændring af indfødsretsloven og udlændingeloven (Frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig).

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.1.:

"3.1. Frakendelse af indfødsret, som er erhvervet ved svig

...

3.1.3.

Efter den foreslåede bestemmelse forudsætter frakendelse af indfødsret, at den udviste svig har været "bestemmende" for, at den pågældende person erhvervede dansk indfødsret. Der skal således være tale om en situation, hvor vedkommende ikke ville have fået dansk indfødsret, hvis han eller hun havde afgivet rig-tige og/eller fyldestgørende oplysninger. F.eks. har den udviste svig ikke været bestemmende, hvis en person, der har opnået dansk indfødsret på grundlag af en falsk identitet, ville have op-fyldt betingelserne for at erhverve dansk indfødsret med sin vir-kelige identitet.

3.1.4.

Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse for, at en persons indfødsret kan frakendes, at den pågældende har udvist svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen, f.eks. ved for-sætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller for-tie relevante oplysninger. Det kræves ikke, at den svigagtige handling eller undladelse skal være foretaget i nær tidsmæssig sammenhæng med erhvervelsen af indfødsret f eks. vil der med hensyn til en naturaliseret person ikke kun kunne lægges vægt

på urigtige oplysninger, som er givet i ansøgningen om naturali-sation. Forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende oplys-ninger og fortielse af relevante oplysninger vil være de praktiske hovedeksempler på svigagtige forhold, der kan have betydning for erhvervelsen af dansk indfødsret. Disse eksempler er derfor nævnt udtrykkeligt i den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsens henvisning til svigagtige forhold vil således i praksis navnlig ha-ve selvstændig betydning, hvis det ikke er den pågældende per-son selv, der har afgivet urigtige oplysninger mv., men en anden person, som har handlet efter aftale med eller i øvrigt på foran-ledning af den pågældende. Som eksempel herpå kan nævnes, at en person, der ansøger om indfødsret ved naturalisation, lader en anden person møde til den samtale, hvor ansøgerens dansk-kundskaber skal vurderes, og derved opnår dansk indfødsret. 3.1.5.

Det kræves efter bestemmelsen, at den pågældende skal have handlet forsætligt med hensyn til de beskrevne forhold. Er der alene tale om uagtsomhed, kan den pågældendes indfødsret så-ledes ikke frakendes. Er der afgivet oplysninger, skal den pågæl-dende alene have haft forsæt til, at oplysningerne var urigtige eller vildledende. I disse tilfælde vil der normalt være tale om, at vedkommende har udfyldt et ansøgningsskema eller i øvrigt besvaret spørgsmål fra myndighederne i forbindelse med sags-behandlingen, og den pågældende må i disse tilfælde naturligvis gå ud fra, at han eller hun alene bliver bedt om oplysninger, som har betydning for sagen. Ved fortielse af oplysninger kan det derimod efter omstændighederne være mindre klart for den pågældende, om oplysningen har betydning for sagen eller ej. Bestemmelsen foreslås derfor udformet således, at den pågæl-dende skal have haft forsæt til at fortie "relevante" oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øvrigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen. Forsætskravet omfatter ikke, at det svigagtige forhold har været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret, jf. herved pkt. 3.1.3 ovenfor. Det kræves således ikke, at den pågældende skal have vidst (eller forventet), at de urigtige eller manglende oplysninger ville have afgørende betydning for sagens udfald. 3.1.6.

De ovenfor under pkt. 3.1.3-3.1.5 nævnte betingelser skal være opfyldt, for at en persons indfødsret kan frakendes i medfør af den foreslåede bestemmelse. Er betingelserne opfyldt, vil den pågældendes indfødsret som hovedregel skulle frakendes. ( .. ) Hvis der på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om frakendelse be-handles, ikke længere er noget til hinder for, at den pågældende kan erhverve dansk indfødsret, vil dette være et moment, som kan tale imod frakendelse. En sådan situation vil f eks. kunne foreligge, hvis den pågældende person ved at forfalske en dato har opnået indfødsret ved naturalisation på et tidligere tids-punkt, end det ellers havde kunnet ske. I tilfælde, hvor påstand om frakendelse af dansk indfødsret er nedlagt i forbindelse med en straffesag, bør det dog også tages i betragtning, at en dom for strafbart forhold normalt vil være til hinder for, at den på-gældende kan erhverve dansk indfødsret før efter udløbet af en vis karenstid, der er afhængig af straffens strenghed.

Forældelse

I pkt. 3.1.6. i de almindelige bemærkninger fremgår det, at:

" ... Strafansvaret for det svigagtige forhold, der er begået i for-bindelse med erhvervelsen af dansk indfødsret, forældes efter straffelovens almindelige regler herom. Da frakendelse af dansk indfødsret imidlertid ikke har karakter af en strafferetlig sankti-on, foreslås der dog ingen forældelsesfrist for frakendelsen. Ud-vist svig i forbindelse med erhvervelse af dansk indfødsret foræl-des således ikke i forhold til den foreslåede bestemmelse, men længden af den periode, der er forløbet efter erhvervelsen, vil indgå i rettens vurdering i den konkrete sag."

Statsborgerretlige forhold

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.6, at:

" ... Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset således, at den kun kan anvendes over for personer med dobbelt statsbor-gerskab, men frakendelse af dansk indfødsret vil være mere ind-gribende over for den pågældende, hvis han eller hun derved bliver statsløs. Det kan således også indgå i rettens vurdering, om den pågældende person vil blive statsløs ved at miste sin danske indfødsret."

Det er således ikke en forudsætning for frakendelse af statsborgerskab, at den pågældende ikke derved bliver statsløs.

Processuelle forhold

Sager om frakendelse af dansk statsborgerskab erhvervet ved svig skal afgøres af domstolene. Det fremgår af indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, at sager om frakendelse efter § 8 A indbringes for retten af anklagemyndig-heden efter anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren. På-stand om frakendelse af indfødsret kan efter anmodning fra udlændinge-og integrationsministeren nedlægges i forbindelse med en straffesag. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at der ligeledes kan rejses en sag om fra-kendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.8, til lovforslaget, at påstand om frakendelse af statsborgerskab vil kunne nedlægges i for-bindelse med en eventuel straffesag. En sag om frakendelse vil også kunne rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf. Det vil navnlig være relevant i tilfælde, hvor strafansvaret for forhold, der er be-gået i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab, er foræl-det efter straffelovens almindelige regler herom.

Det fremgår videre, at det er forudsat, at nærmere undersøgelser med henblik på, om der er grundlag for at rejse en sag om frakendelse af statsborgerskab, vil blive foretaget af politiet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (nu udlændinge- og integrationsministeren) vil kunne anmode politiet om en sådan undersøgelse. Det forudsættes, at politiet sender en redegørelse om undersøgelsen til udlændige- og integ-rationsministeren med indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at gå videre med sagen. Udlændinge og Integrationsministeren beslutter på grundlag heraf, om anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe sagen for retten.

Ændring af indfødsretslovens § 8 A

lndfødsretslovens § 8 A er senest ændret ved lov nr. 453 af 20. april 2022 om lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af

statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for sta-tens vitale interesser, m.v.).

Det fremgår således nu af § 8 A, stk. 1, at den, som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herun-der ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger fremgår det, at:

"... Efter den foreslåede ændring vil det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom således være obligatorisk, at der skal ske frakendelse af statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmen-de for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser.

Det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. I proportionalitetsvurderingen vil skulle indgå de samme mo-menter og hensyn, der i dag indgår i proportionalitetsvurderin-gen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter de gæl-dende regler i indfødsretslovens § 8 A, jf. afsnit 2.1.1 ovenfor. Med lovforslaget lægges der på linje med indførelsen af den gældende ordning op til, at de foreslåede ændringer også finder anvendelse, selvom de svigagtige forhold har fundet sted- og indfødsretten er erhvervet-før lovens ikrafttræden. Loven vil dermed få tilbagevirkende gyldighed.

Frakendelse af indfødsret i medfør af de foreslåede bestemmel-ser vil kun kunne ske i tilfælde, hvor korrekt oplysning af sagen ville have været til hinder for, at den pågældende erhvervede indfødsret. Ved frakendelsen mister den pågældende således ik-ke en retsposition, som han eller hun på erhvervelsestidspunktet var berettiget til at opnå. Tværtimod er der tale om at bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør."

Der er endvidere indsat et nyt § 8 A, stk. 2, hvoraf det fremgår at fra-kendes nogen sin indfødsret efter stk. 1, skal også vedkommendes barn ved dom frakendes indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst. I pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger fremgår det, at:

"Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-dering, at der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en ordning, hvorefter der som udgangspunkt skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab for børn, der har afledt deres danske statsborgerskab fra personer,

som ved dom frakendes deres danske statsborgerskab, som er erhvervet ved svig efter indfødsretslovens § 8 A. Herunder også selvom barnet derved vil blive statsløst.

Det bemærkes hertil, at det kan medføre alvorlige konsekvenser for et barn, der på baggrund af en forælders svigagtige handlin-ger frakendes sit danske statsborgerskab til statsløshed. Foræl-deren vil, i modsætning til barnet, have udvist et svigagtigt for-hold i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab og have haft mulighed for at gøre sig bekendt med konsekvenserne heraf herunder at det vil kunne medføre frakendelse til statsløs-hed, ligesom forælderen i modsætning til barnet vil have accep-teret en eventuel løsning fra et tidligere statsborgerskab.

Uanset at det ville bringe virkningen af en uretmæssighed til op-hør at frakende barnet statsborgerskabet til statsløshed, er det således regeringens opfattelse, at det for barnet ville være en u-rimelig og uhensigtsmæssig konsekvens af forælderens handling. Der foreslås derfor indsat et forbehold mod at gøre børn stats-løse, således, at hvis nogen frakendes sin indfødsret efter § 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerska-bet ved dom, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.

Det foreslås derfor, at der i indfødsretslovens § 8 A indsættes et stk. 2, som indebærer, at hvis nogen frakendes sin indfødsret ef-ter§ 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn frakendes ind-fødsretten ved dom, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gen-nem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst. Dansk statsborgerskab kan erhverves ved føds-len (indfødsretslovens § 1), ved forældrenes indgåelse af ægte-skab (indfødsretslovens § 2), ved adoption (indfødsretslovens § 2 A), ved erklæring (indfødsretslovens § 3 m.v.) eller ved Folke-tingets vedtagelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation).

I overensstemmelse med Danmarks konventionsmæssige for-pligtelser vil den foreslåede ordning ikke omfatte tilfælde, hvor den ene af barnets forældre fortsat har dansk statsborgerskab. Det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for barnet.

Der vil i proportionalitetsvurderingen skulle indgå hensynet til barnets tarv. Herudover vil der i vurderingen kunne indgå en række af de samme momenter, der i dag indgår i proportionali-tetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter de gældende regler i indfødsretslovens § 8 A, jf. afsnit 2.1.1 ovenfor.

Med lovforslaget lægges der på linje med indførelsen af den gældende ordning op til, at de foreslåede ændringer også finder

anvendelse, selvom de svigagtige forhold har fundet sted – og indfødsretten er erhvervet – før lovens ikrafttræden. Loven vil dermed få tilbagevirkende gyldighed.

Frakendelse af indfødsret i medfør af de foreslåede bestemmel-ser vil kun kunne ske i tilfælde, hvor korrekt oplysning af sagen ville have været til hinder for, at den pågældende erhvervede indfødsret. Ved frakendelsen mister den pågældende således ik-ke en retsposition, som han eller hun på erhvervelsestidspunktet var berettiget til at opnå. Tværtimod er der tale om at bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør."

Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering

Tiltalte 1 blev den 31. august 2016 i Retten i Holstebro idømt 10 dages betinget fængsel med vilkår om 1 års prøvetid fra ende-lig dom for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266 for et forhold begået den 11. maj 2016. Tiltalte 1 blev sigtet for for-holdet den 1. juni 2016.

Forholdet er således begået forud for Tiltalte 1 erhver-velse af dansk statsborgerskab ved lov nr. 622 af 8. juni 2016 om ind-fødsrets meddelelse, som blev vedtaget den 2. juni 2016.

Tiltalte 1 har ikke oplyst Udlændinge- og Integrations-ministeriet om det begåede strafbare forhold – og at han den 1. juni 2016 blev sigtet herfor – forud for lovens vedtagelse den 2. juni 2016. På tidspunktet for ansøgningen var cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation gældende.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, at krav, der efter cirkulæreskrivelsen skal være op-fyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om indfødsrets med-delelse, skal være opfyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagel-se. Det følger videre af § 3, stk. 2, at kravene om opholdsperiode, jf. ka-pitel 3, og karenstid efter eventuel kriminalitet, jf. § 19, skal være op-fyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

Det fremgår af § 19, stk. 3, i cirkulæreskrivelsen, at ansøgere, der er straffet, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2. Det fremgår af pkt. 12 i bilag 2, til cirkulæreskrivelsen, at betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indføds-rets meddelelse i 5 år fra dommens afsigelse. Andre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

Det fremgår endvidere af § 2 i cirkulæreskrivelsen, at det er en betingel-se for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøge-ren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæg-gende danske retsprincipper.

Dette fremgår ligeledes af den ansøgning om dansk statsborgerskab, som Justitsministeriet modtog den 9. januar 2015 (bilag 1) samt af er-

klæring af 26. januar 2016 (bilag 3), som Tiltalte 1 har udfyldt og underskrevet.

Efter Tiltalte 1 indgivelse af ansøgning om dansk stats-borgerskab blev cirkulæreskrivelsen om naturalisation ændret.

Tiltalte 1 ansøgningssag er derfor behandlet i medfør af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, jf. sagsfremstillingen ovenfor.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, at krav, der skal være opfyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal være op-fyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagelse. Det fremgår vide-re af § 3, stk. 2, at kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karens-tid efter eventuel kriminalitet, jf. § 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelel-se forventes vedtaget.

Det fremgår af § 19, stk. 3, i cirkulæreskrivelsen, at ansøgere, der i øv-rigt er straffet, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets medde-lelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2. Det fremgår af pkt. 12 i bilag 2, til cirkulæreskrivelsen, at betingede domme med vil-kår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 7 år og 6 måneder fra dommens afsigelse. An-dre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse i 6 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

Det fremgår endvidere af § 19, stk. 5, i cirkulæreskrivelsen, at ansøgere, der er siget for en lovovertrædelse, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår endvidere af § 2 i cirkulæreskrivelsen, at det er en betingel-se for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøge-ren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Ri-ges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprin-cipper, herunder det danske demokrati.

Det fremgår af den ansøgning om dansk statsborgerskab, som Justitsmi-nisteriet modtog den 9. januar 2015 (bilag 1), og som Tiltalte 1 har udfyldt og underskrevet, jf. sagsfremstillingen ovenfor, at man skal oplyse om strafbare forhold, herunder forhold, som man har begået, men endnu ikke er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for strafbare (pkt. 10, side 6), ligesom Tiltalte 1 senest den 26. januar 2016 har skrevet under på en troskabs- og loyalitetserklæring, som nævnt i § 2. Endvidere fremgår det af den til ansøgningen vedlagte poli-tirapport af 8. januar 2015 bl.a., at registreringerne om Tiltalte 1 i Kriminalregistret blev gennemgået, og at han blev orienteret om, at statsborgerskabet kunne frakendes ved dom, hvis det er erhvervet ved svig.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-ring, at Tiltalte 1 var bekendt med, at strafbare forhold kunne have betydning for erhvervelsen af dansk statsborgerskab, og at oplysning herom var relevant for behandlingen af hans ansøgning om

dansk statsborgerskab, samt at det må have stået klart for Tiltalte 1, at det af ham forud for erhvervelsen begåede strafbare for-hold var af betydning for hans muligheder for at erhverve dansk stats-borgerskab, og at han havde pligt til at oplyse om forholdet.

Tiltalte 1 har ikke inden vedtagelsen den 2. juni 2016 af lov nr. 622 af 8. juni 2016 om indfødsrets meddelelse, hvorved han er-hvervede dansk statsborgerskab med virkning fra den 15. juni 2016, op-lyst om det begåede strafbare forhold, herunder at han den 1. juni 2016 blev sigtet for forholdet. Han har således fortiet det af ham forud for lo-vens vedtagelse begåede strafbare forhold.

Såfremt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ved behandlin-gen af sagen havde været bekendt med oplysningerne om det begåede strafbare forhold, ville Tiltalte 1 ikke være blevet opta-get på et lovforslag om indfødsrets meddelelse og ville således ikke have erhvervet dansk statsborgerskab.

Tiltalte 1's fortielse af det af ham begåede strafbare for-hold forud for vedtagelsen af lov om indfødsrets meddelelse den 2. juni 2016 har således været bestemmende for hans erhvervelse af dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i den forbindelse til for-arbejderne til indfødsretslovens § 8 A (afsnit 3.1.4 og 3.1.5), hvoraf det bl.a. fremgår, at den pågældende skal have haft forsæt til at fortie rele-vante oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øvrigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen. Det forhold, at Tiltalte 1 først er dømt for det omhand-lede forhold efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab, er efter Udlæn-dinge- og Integrationsministeriets opfattelse uden betydning for vurde-ringen. Ministeriet finder, at det ud fra sagens omstændigheder må have stået klart for Tiltalte 1, at hans handlinger var strafbare ifølge dansk lovgivning, at oplysningerne havde betydning for hans an-søgning om dansk statsborgerskab, og at han havde pligt til at oplyse om dem.

Det er således på baggrund af oplysningerne i sagen Udlændinge- og In-tegrationsministeriets vurdering, at Tiltalte 1 forsætligt har fortiet oplysningerne om det begåede strafbare forhold i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om statsborgerskab, herunder at han den 1. juni 2016 blev sigtet for forholdet. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at fortielsen af oplysningerne har været bestemmende for hans erhvervelse af dansk statsborgerskab. På den baggrund er det der-for ministeriets vurdering, at han har erhvervet dansk statsborgerskab ved svig, og at der umiddelbart er grundlag for at indbringe spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskabet for retten, jf. indfødsretslovens § 8 A, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at som led i pro-portionalitetsvurderingen af, hvorvidt der skal ske frakendelse af stats-borgerskabet, kan det indgå, om der på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om frakendelse behandles, ikke længere er noget til hinder for, at den pågældende kan erhverve dansk statsborgerskab, jf. forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A, pkt. 3.1.6.

På baggrund af reglerne om karens i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation kunne Tiltalte 1 ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, idet han den 1. juni 2016 var blevet sigtet for et forhold, han begik den 11. maj 2016, og frem til vedtagelsen den 2. juni 2016 af lov nr. 622 af 8. juni 2016 om indfødsrets meddelelse opfyldte han således ikke § 19, stk. 5, i cirkulæ-reskrivelsen. Såfremt Tiltalte 1 forud for vedtagelsen af loven var blevet idømt en betinget dom, ville han ifalde karens i 6 år fra dommens afsigelse den 31. august 2016, jf. § 19, stk. 2, jf. bilag 2, pkt. 12, i cirkulæreskrivelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det for-hold, at Tiltalte 1 den 31. august 2016 er idømt en be-tinget fængselsstraf, betyder, at han på nuværende tidspunkt ikke vil kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. herved § 19, stk. 2, cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisati-on, hvorefter ansøgere, der er idømt betinget eller ubetinget fængsels-straf eller foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, er udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har beklageligvis ikke rettidigt klaget over Midt- og Vestjyllands Politis afgørelse af 13. august 2020. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at afgørelsen vedrører en sigtel-se for overtrædelse af straffelovens § 161 og ikke spørgsmålet om fra-kendelse af statsborgerskabet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er en forudsætning for frakendelse af dansk statsborgerskab, at Tiltalte 1 ved en straffesag er dømt for forsætligt at ha-ve afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller have fortiet rele-vante oplysninger i forbindelse med sin ansøgning.

Det er ministeriets vurdering på baggrund af det ovenfor nævnte, at det har været kendeligt for Tiltalte 1, at oplysningerne om forholdet havde betydning for behandlingen af hans ansøgning om stats-borgerskab, og at han havde forsæt til fortielsen heraf, hvorved han uret-mæssigt har erhvervet dansk statsborgerskab. Det bemærkes, at forsæts-kravet ikke omfatter, at det svigagtige forhold har været bestemmende for erhvervelsen af dansk statsborgerskab. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8A, at det ikke er en forudsætning for frakendelse, at påstanden herom nedlægges i forbin-delse med en straffesag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal på den baggrund anmode Midt- og Vestjyllands Politi om at indbringe spørgsmålet om frakendelse af Tiltalte 1's danske statsborgerskab for retten, jf. ind-fødsretslovens § 8 A, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal ligeledes anmode Midt- og Vestjyllands Politi om at indbringe spørgsmålet om frakendelse af Tiltalte 1's fem børns, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6, danske statsborgerskab for retten i medfør af indføds-retslovens § 8 A, stk. 2.

Den pågældendes statsborgerretlige forhold

Det fremgår af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte 1 er født Dato (1984) i Somalia. Det fremgår

endvidere af CPR, at Tiltalte 1 er registreret med soma-lisk statsborgerskab fra fødslen, da hans far var somalisk statsborger. Det fremgår af Tiltalte 1's ansøgning om dansk statsbor-gerskab, at han er født i Somalia og på ansøgningstidspunktet var stats-borger i Somalia.

Dobbelt statsborgerskab har været tilladt i Danmark siden den 1. sep-tember 2015, hvorfor Tiltalte 1 har erhvervet dansk statsborgerskab, uden at der blev stillet betingelse om, at han skulle lø-ses fra sit hidtidige statsborgerskab. Der blev ligeledes ikke stillet betin-gelse om, at Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6, som erhvervede dansk statsborgerskab som bipersoner til Tiltalte 1 skulle give afkald på deres hidtidige statsborgerskab. Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplys-ninger om somalisk statsborgerskab, som var gældende på tidspunktet for Tiltalte 1's erhvervelse af dansk statsborgerskab, at der ikke sker fortabelse af somalisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke i besiddelse af konkrete oplysninger, som indikerer, at Tiltalte 1 i øvrigt har for-tabt eller er blevet løst fra sit statsborgerretlige forhold til Somalia. På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets umid-delbare vurdering, at Tiltalte 1 samt hans fem børn, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 ikke har fortabt deres somaliske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab i 2016.

Det bemærkes i den forbindelse, at der som nævnt ikke er et krav om dobbelt statsborgerskab ved frakendelse af dansk statsborgerskab i med-før af indfødsretslovens § 8, A, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til rigsadvokatmeddelelse af 19. september 2022 vedrørende sager om frakendelse af indfødsret, som er opnået ved svig, jf. indfødsretslovens § 8 A."

Det fremgår af sagen, at Tiltalte 1 den 1. juni 2016 blev sig-tet for vold ved den 11. maj 2016 at have slået Person 1 i ansigtet, hvorved Person 1 fik næseblod, ligesom Person 1's trøje blev revet itu, og den 29. juni 2016 sigtet for trusler efter straffelovens § 266 ved at have truet flere drenge, her-under Person 1, med at ville smadre dem næste gang han så dem.

Ved anklageskrift modtaget i retten den 20. juli 2016 blev Tiltalte 1 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266, ved den 11. maj 2016 ca. kl. 18.15 på legepladsen nord for beboerhuset, Adresse i By, at have revet den 12-årige Person 1 ned fra en gynge, hvorved Person 1 fik revet sin trøje i stykker, og slået Person 1 i ansigtet med flad hånd, hvilket medførte, at Person 1 fik næseblod, hvorefter tiltalte udtalte til Person 1: "Næste gang jeg ser dig, så smadrer jeg dig!", eller lignende, hvilket var egnet til at

fremkalde alvorlig frygt for Person 1's liv, helbred eller velfærd.

Ved dom af 31. august 2016 blev Tiltalte 1 idømt 10 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 266,

ved at have revet den 12-årige Person 1 ned fra en gynge og ved at have udtalt sig som anført i tiltalen.

Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og af Vidne.

Tiltalte 1 har forklaret, at han mener, at han søgte om dansk statsborgerskab i 2014, men han husker det ikke præcist. Foreholdt ansøgningen i den digitale fil side 35, hvoraf fremgår, at ansøgningen er un-derskrevet den 10. december 2014, forklarede Tiltalte 1, at det er hans underskrift. Han udfyldte og gennemgik ansøgningen på politista-tionen. Foreholdt, at det fremgår, at han forinden havde udfyldt ansøgningen, har han forklaret, at han mener, at han først udfyldte ansøgningen ved politi-et. Det blev undersøgt inden indsendelsen, om han havde begået noget straf-bart. Han havde fået en bøde i 2009, som medførte en karensperiode på tre år. Om pkt. 3, side 36 i den digitale fil, har han forklaret, at han har skrevet under på tro- og loveerklæringen. Om anførslen af lov om indfødsrets § 8 A, har han forklaret, at han går ud fra, at han også gennemgik den del med poli-tiet, men han husker det ikke specifikt i dag. Om pkt. 7, side 38, har han for-klaret, at det har han også underskrevet. Om pkt. 10, side 40, om begået kri-minalitet, har han forklaret, at han satte kryds i ”nej” , men så vidt han havde forstået, gjaldt det ikke bøden. Den politiansatte kvinde undersøgte, at han ikke havde nogen afgørelser inden for de sidste tre år. De drøftede, om der var kriminalitet, der var til hinder for, at han kunne få statsborgerskab. Han husker ikke brevet på side 97 om behovet for en ny erklæring, men han har underskrevet erklæringen på side 76. Der var en episode i maj, som han sene-re blev dømt for, men hvor han ikke mener, han har begået noget ulovligt. Han troede ikke, at der blev en sag ud af det. Der var fem vidner. Alle sagde, at han ikke havde slået drengen. Han holdt kun fat i drengen for at tale med ham. Drengen slog hans hænder væk. Drengen havde truet Tiltalte 3, der den-gang var 8 år gammel. Politiet var ikke involveret i episoden. Et par uger ef-ter fik han et opkald fra politiet. Han blev afhørt på politistationen om episo-den. Han fik at vide, at drengen havde klaget over ham. Han forklarede, hvordan han oplevede situationen. Han troede ikke, at der ville ske mere. Han fik senere et brev om sigtelsen. Foreholdt afhøringsrapport i den digitale fil, side 18, hvoraf fremgår bl.a., at Tiltalte 1 den 1. juni 2016 blev sigtet for vold i forbindelsen med afhøringen, har han forklaret, at politiet sagde, at han var sigtet for at slå drengen. Det nægtede han, for han havde ikke begået noget. Han havde ikke forestillet sig, at det kunne have betydning for sagen om statsborgerskab. Da han blev dømt i august 2016, havde han fået statsborgerskabet og modtaget sit danske pas. Hans advokat sagde i forbindelse med domsafsigelsen, at dommen ikke havde nogen betyd-ning for ham, og han blev rådet til ikke at anke dommen. Han ville gerne selv

være gået videre med sagen. Han forstår stadig ikke, at han blev dømt, for vidnerne sagde også, at han ikke havde gjort noget. Han havde fået en ny ad-vokat et par dage før sagen, fordi den første var fra samme kontor som advo-katen for drengen.

Han kom til Danmark med sin far i 1996, da han var omkring 12 år gammel. Han har boet her siden. Han lever sammen med Person 2, der er mor til deres fem børn. De har mødt hinanden i Danmark. Hun er ikke dansk statsborger. Børnene er født i Danmark. Han har gået i skole i Danmark og gennemført 9. og 10. klasse. Han har været på teknisk skole. Han fandt ingen praktikplads og fandt i stedet et arbejde. Han har arbejdet lige siden. Han er nu Stilling ved Arbejdsplads. Han har sin far og sine søskende i Danmark. Han har ingen tilknytning til Somalia, og han opgav sit somaliske statsborgerskab, da han ansøgte om det danske. Han ved ikke noget om, om hans somaliske statsbor-gerskab rent faktisk er opgivet. Han har ikke modtaget noget fra Somalia. Han har ikke familie i Somalia, hans bedstemor er død. Han har talt somali og kan stadig lidt. De taler dansk derhjemme. Hans børn taler lidt somali, men fører ikke samtaler. Han har ikke besøgt Somalia. Han har aldrig haft et somalisk pas. Børnene bor hjemme. Udeladt. Børnene har ikke somalisk statsborgerskab, da de er født her. De har aldrig været i Somalia. Forespurgt, hvilket statsborgerskab bør-nene havde før, de blev danske statsborgere, har Tiltalte 1 forklaret, at børnene ikke havde noget pas, før de fik dansk pas.

Vidne har som vidne forklaret, at hun er enhedschef og ar-bejder med sager om frakendelse af dansk indfødsret på grund af svig. Hun er jurist og har været tilknyttet ministeriet siden oktober 2021. Hun har sam-men med en medarbejder lavet indstillingen i denne sag, som de behandlede i 2019. Sagen blev sendt til politiet i 2020. Om tidsforløbet har vidnet forkla-ret, at kriminaliteten blev begået 11. maj 2016, og Tiltalte 1 blev sigtet den 1. juni 2016. Lovforslaget om dansk indfødsret blev fremsat 21. april 2016. Det blev førstebehandlet den 3. maj 2016, andenbehandlet den 26. maj 2016 og vedtaget den 2. juni 2016. Havde ministeriet fået oplys-ning om, at Tiltalte 1 havde begået noget kriminelt i tiden mellem 1. og 2. behandling, så ville der være blevet lavet et ændringsforslag til lovforslaget. Havde ministeriet fået oplysning om sigtelsen, ville han være blevet meddelt afslag. Der var mulighed for at nå at tage ham af lovforslaget. Forpligtelsen til at oplyse om kriminalitet gælder helt frem til vedtagelsen af loven. Det følger af den udvidede oplysningspligt om bl.a., at man skal oply-se også om forhold, som man har begået, men endnu ikke er sigtet for. Mini-steriet har vurderet, at Tiltalte 1 ikke har fortabt sit somalis-ke statsborgerskab. Reglerne herom blev ændret mellem tidspunktet for an-søgningen og tidspunktet for erhvervelsen af dansk statsborgerskab. Hvis Tiltalte 1 frakendes sit danske statsborgerskab, vil Udlændinge-

styrelsen automatisk skulle tage stilling til et nyt opholdsgrundlag, hvor han vil falde tilbage på sit oprindelige opholdsgrundlag. Forskellen på at være dansk statsborger eller at have opholdstilladelse består i det væsentligste i at have dansk pas, hvorved man kan rejse mange steder hen uden visum, og stemmeret til Folketinget. Hvis Tiltalte 1 eller børnene fra-kendes statsborgerskabet, vil hverken han eller børnene kunne søge om stats-borgerskab på ny, idet man er udelukket fra at ansøge om dansk statsborger-skab, når man er frakendt statsborgerskabet ved dom.

Man modtager sit pas kort efter lovens vedtagelse. Den karensperiode, der frem til 2021 gjaldt, hvis man var idømt en betinget dom, er nu ændret til, at man er udelukket fra at ansøge om statsborgerskab, hvis man er idømt en be-tinget dom. Det er ikke vidnet, der har lavet vurderingen vedrørende famili-ens somaliske statsborgerskab. Hun ved, at det er en minutiøs gennemgang, der foretages, men hun kan ikke sige nærmere om vurderingen. Når det i ind-stillingen er anført, at det er ministeriets ”umiddelbare vurdering” , er det et udtryk for, at der kan være oplysninger, som ministeriet ikke har. Ud fra de oplysninger de har, er der foretaget en grundig vurdering. Det er uden betyd-ning, at Tiltalte 1 skrev under på, at han ville opgive sit so-maliske statsborgerskab, for det har ikke været effektueret eller formaliseret.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 blev ved lov nr. 622 af 8. juni 2016 meddelt dansk statsborgerskab med virk-ning fra den 15. juni 2016.

Efter den nugældende indfødsretslovs § 8 A, stk. 1, skal den, som i forbin-delse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier relevante oplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udvi-ste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Frakendes nogen sin indfødsret efter stk. 1, skal også vedkommendes barn efter bestemmelsens stk. 2, ved dom frakendes indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsret-ten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.

Højesteret har i dom af 29. november 2016 (UfR 2017.694) og i dom af 8. februar 2023 (UfR 2023.1896) fastslået, at det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at indfødsretslovens § 8 A, der er indført ved lov nr. 193 af 5. april 2002, og ændret ved lov nr. 453 af 20. april 2022, er tillagt tilbagevirkende kraft, således at bestemmelsen finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A (Folketingstidende

2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 33, afsnit 3.1.6, s. 656), at der som hovedregel skal ske frakendelse af indfødsret, når betingelserne i be-stemmelsen er opfyldt. Det følger samtidig af forarbejderne, at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen, og at der i den forbindelse navnlig bør lægges vægt på en afvejning af på den ene side for-holdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende betydning en fraken-delse vil have for den pågældende. Efter forarbejderne bør herved generelt holdes for øje, at frakendelse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet. Frakendelse af dansk indfødsret anses efter forarbejderne for mere indgribende, hvis den pågældende herved bliver statsløs, og det indgår også i proportionalitetsvurderingen, hvor lang tid der er forløbet efter erhvervelsen af dansk indfødsret.

Af forarbejderne til lovændringen i 2022 (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr. L 127, s. 18) fremgår bl.a., at det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom vil være obligatorisk at frakende statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk statsborger-skab har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestem-mende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser. Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbin-delse med frakendelse efter § 8 A.

I forbindelse med sin ansøgning om dansk indfødsret har Tiltalte 1 besvaret adskillige spørgsmål i ansøgningsskemaet, herunder bl.a.: ”Har du i øvrigt begået kriminelle forhold her i landet eller i udlandet? (Du skal oplyse om alle kriminelle forhold, som du er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for, f.eks. også betingede straffe, bøder og advarsler. Du skal også oplyse om kriminelle forhold, som du har begået, men endnu ikke er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for. Det bemærkes, at sådanne oplysninger vil kun-ne blive videregivet til politiet til eventuel efterforskning og tiltalerejsning).”

Retten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at Tiltalte 1 den 11. maj 2016 begik vold ved at have revet en 12-årig dreng ned fra en gynge og truet ham. Tiltalte 1 blev sigtet for vold den 1. juni 2016. Tiltalte 1 har ikke oplyst ministeriet om forholdet eller sigtelsen. Det er ubestridt, at Tiltalte 1 – og dermed hel-ler ikke hans børn – såfremt myndighederne var bekendt med forholdet eller sigtelsen, ikke ville have opnået dansk statsborgerskab ved den pågældende lovs vedtagelse. Retten finder på denne baggrund, at Tiltalte 1 har fortiet relevante oplysninger, hvilket har været bestemmende for hans – og hans børns – erhvervelse af dansk indfødsret.

Spørgsmålet er herefter, om Tiltalte 1 havde forsæt til at for-

tie relevante oplysninger.

Af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (LFF2022 127) fremgår bl.a.: ”Det fremgår videre af pkt. 3.1.5 i de alminde-lige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side 656, at det efter bestemmelsen kræves, at den pågældende skal have handlet forsætligt med hensyn til de beskrevne forhold. Er der alene tale om uagtsomhed, kan den pågældendes statsborgerskab således ikke frakendes. Er der afgivet op-lysninger, skal den pågældende alene have haft forsæt til, at oplysningerne var urigtige eller vildledende. I disse tilfælde vil der normalt være tale om, at vedkommende har udfyldt et ansøgningsskema eller i øvrigt besvaret spørgsmål fra myndighederne i forbindelse med sagsbehandlingen, og den på-gældende må i disse tilfælde naturligvis gå ud fra, at han eller hun alene bliver bedt om oplysninger, som har betydning for sagen. Ved fortielse af oplysnin-ger kan det derimod efter omstændighederne være mindre klart for den på-gældende, om oplysningen har betydning for sagen eller ej. Bestemmelsen fo-reslås derfor udformet således, at den pågældende skal have haft forsæt til at fortie »relevante« oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øv-rigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen. Forsætskravet omfatter ikke, at det svigagtige forhold har været bestemmen-de for erhvervelsen af dansk indfødsret, jf. herved pkt. 3.1.3 ovenfor. Det kræves således ikke, at den pågældende skal have vidst (eller forventet), at de urigtige eller manglende oplysninger ville have afgørende betydning for sagens udfald.”

Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at Tiltalte 1 har haft forsæt til at fortie relevante oplysninger. Retten læg-ger herved navnlig vægt på, at Tiltalte 1 efter ansøgnings-processen, herunder de oplysninger, som han har afgivet og de spørgsmål, han har besvaret i den forbindelse, var klar over, at hans handlinger i forbin-delse med episoden på legepladsen var strafbare og dermed oplysninger, som han var forpligtet til at give myndighederne, og at oplysningerne havde be-tydning for hans ansøgning. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Tiltalte 1 har forklaret, at han forventede at blive frifundet for forholdet. Tiltalte 1 har således udvist svigagtigt forhold, som har været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret.

Betingelserne for at frakende Tiltalte 1 indfødsretten er he-refter som udgangspunkt opfyldt. Der skal derfor ske frakendelse af indføds-retten, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv og det EU-retlige proportionalitetsprincip, jf. herved EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17 (Tjebbes).

Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågæl-dende sammenholdt med handlemådens grovhed.

Ved vurdering af frakendelsens betydning for Tiltalte 1, læg-ger retten vægt på, at Tiltalte 1 har været i Danmark siden 1996. Han har efter det oplyste ikke siden været i Somalia. Han er samleven-de med en somalisk kvinde med hvem, han har fem børn, der alle bor hjem-me. Han har gået i skole i Danmark og er fast tilknyttet arbejdsmarkedet. Han har således en meget nær tilknytning til Danmark. Retten lægger endvi-dere vægt på, at frakendelse af Tiltalte 1's danske indfødsret kan have betydning for hans børns danske indfødsret.

Ved vurderingen af handlemådens grovhed lægger retten afgørende vægt på, at Tiltalte 1's svigagtige adfærd består i fortielse af forhold, der er begå-et efter ansøgningen om dansk indfødsret. Han har således ikke på tro og lo-ve afgivet urigtige oplysninger eller i øvrigt på tidspunktet for ansøgningen fortiet forhold af betydning for sagen. Det fortiede forhold er, om end det i dag vil være til hinder for opnåelse af dansk indfødsret, ligeledes af mindre grov karakter.

Retten finder, at en proportionalitetsafvejning af disse forhold, hvortil kom-mer den tid, der er forløbet efter Tiltalte 1's erhvervelse af dansk indfødsret i 2016, fører til, at frakendelse af indfødsretten vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte 1 frifindes derfor for påstanden om frakendelse af dansk indfødsret.

Der er herefter ikke hjemmel til at frakende Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 deres danske indfødsret. Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 frifindes derfor.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 frifindes.

Tiltalte 2 frifindes.

Tiltalte 3 frifindes.

Tiltalte 4 frifindes.

Tiltalte 5 frifindes.

Tiltalte 6 frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer