Dom
RETTEN I NYKØBING FALSTER
KENDELSE
afsagt den 31. januar 2020
Sag BS-26368/2019-NYK
Sagsøger A/S
(advokat Steffen Hebsgaard Muff)
mod
VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE-OG ANLÆGSVIRKSOMHED (advokat Trine Overby Laursen)
og
Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) (advokat Klaus Kastrup-Larsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne kendelse vedrører spørgsmålet om sagens afvisning, som er udskilt til særskilt behandling i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1.
Sagsøger A/S har nedlagt påstand om, at sagen ikke afvises.
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har nedlagt påstand om, at sagen afvises.
Person 1 har nedlagt påstand om, at sagen afvises.
Oplysningerne i sagen
2
Sagsøger A/S anmodede den 23. oktober 2018 Retten i Randers om at tage stilling til, hvorvidt Sagsøger A/S' indsigelse om, at voldgiftsdommer Person 2 er inhabil, skal tages til følge, jf. voldgiftslovens § 13, stk. 3.
Det fremgår af anmodningen, at spørgsmålet nærmere angår, om Person 2 var inhabil, da hun den 24. september 2018 traf afgørelse om, hvorvidt en afgø-relse truffet den 30. august 2018 af hende selv i en sag vedrørende syn og skøn mellem Person 1 og Sagsøger A/S, der verserer ved Vold-giftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (Voldgiftsnævnet) under sagsnummeret A-8996, skulle tilsidesættes.
Sagen for Voldgiftsnævnet vedrørende syn og skøn blev anlagt af Person 1 den 15. januar 2016, og den 19. januar 2016 blev civilingeniør Skønsmand udmeldt som skønsmand. Efter flere skønserklæringer anmodede Sagsøger A/S ved processkrift af 22. juni 2018 Voldgiftsnævnet om at tilsidesæt-te syn- og skønserklæringer udarbejdet af den udmeldte skønsmand.
Ved mail af 17. juli 2018 bad Voldgiftsnævnet parterne om at meddele, om det kunne tiltrædes, ”at landsdommer Person 2 genudmeldes til at træffe afgø-relse i sagen.” Det bemærkes, at det fremgår af sagen, at Person 2 i en mail af 10. november 2017 traf afgørelse i nogle tvister mellem parterne vedrørende fremlæggelse af et bilag for skønsmanden og tilladelse til at stille en række spørgsmål.
Begge parter tiltrådte Voldgiftsnævnets forslag om at genudmelde Person 2, som herefter den 30. august 2019 traf afgørelse om ikke at tage Sagsøger A/S' anmodning om at tilsidesætte syns- og skønserklæringerne udarbejdet af skønsmand i sagen til følge.
Under henvisning til, dels at skønsmanden – trods protest fra Sagsøger A/S – havde fået tilsendt parternes indlæg vedrørende skønsmandens habilitet i forbindelse med indhentelse af en udtalelse fra skønsmanden, dels at parterne ikke havde haft lejlighed til at kommentere på skønsmandens udtalelse, inden der blev truffet en afgørelse, anmodede Sagsøger A/S ved mail af 31. au-gust 2018 Voldgiftsnævnet om at bestemme, at der skulle træffes en ny afgørel-se ved en anden dommer.
Efter yderligere korrespondance traf Person 2 i en mail af 24. september 2018 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte hendes afgørelse af 30. august 2018 og udmelde en anden dommer til at træffe en ny afgørelse.
Sagsøger A/S' anmodning omhandler Person 2's habilitet i relation til denne afgørelse.
3
I svarskrift fra Voldgiftsnævnet af 15. februar 2019 nedlagde Voldgiftsnævnet principal påstand om afvisning under henvisning til, dels at Person 2's afgø-relser var truffet som led i en syn- og skønssag og ikke under en voldgiftssag, hvorfor det habilitetsspørgsmål, der ønskedes prøvet, ikke kunne indbringes for de almindelige domstole med hjemmel i voldgiftslovens § 13, stk. 3, jf. § 1, stk. 1, dels at sagen ikke var indbragt for rette værneting. Subsidiært blev der ned-lagt påstand om frifindelse. Samtidigt blev retten anmodet om forlods og på skriftligt grundlag at tage stilling til påstanden om afvisning.
I svarskrift af 18 februar 2019 tiltrådte Person 1 i det hele de påstande og anbringender, som Voldgiftsnævnet havde anført til støtte for afvisningspå-standen, og anmodningen om forlods behandling heraf.
Ved replik af 8. marts 2019 bestred Sagsøger A/S, at der var grundlag for at afvise sagen, og tilsluttede sig, at sagen foreløbigt blev begrænset til formali-tetsspørgsmålet om afvisning.
I processkrift af 26. marts 2019 uddybede Voldgiftsnævnet sine anbringender vedrørende sagens afvisning.
I forlængelse heraf uddybede også Sagsøger A/S sine bemærkninger ved-rørende afvisningsspørgsmålet i et processkrift af 12. april 2019. Sagsøger A/S anmodede samtidigt om, at spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal afvises, fordi voldgiftsloven ikke måtte finde anvendelse, blev henvist til behandling ved landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.
Under et telefonmøde den 9. maj 2019 ved Retten i Randers afsagdes der ken-delse om at henvise sagen til Retten i Nykøbing Falster som rette værneting.
I retsbog af 27. september 2019 besluttede Retten i Nykøbing Falster at udskille spørgsmålet om sagens afvisning til særskilt afgørelse. Ved kendelse af samme dato bestemtes det endvidere, at dette spørgsmål ikke skulle henvises til be-handling ved landsretten i første instans.
Sagen, som angår en indsigelse mod en voldgiftsdommer, er behandlet på skriftligt grundlag, jf. voldgiftslovens § 5, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 13, stk. 3. Det be-mærkes i den forbindelse, at der ikke har været fremsat anmodning om mundt-lig forhandling.
Parternes synspunkter
Sagsøger A/S har i processkrift af 11. oktober 2019 anført følgende:
”…
4
2. Procedure og anbringender
Voldgiftsnævnet og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) angiver, at landsdommer Person 2's afgørelser er truffet som led i en syn- og skønssag og ikke under en vold-giftssag, hvorfor voldgiftsloven ikke finder anvendelse, jf. voldgiftslovens § 1. Det er således Voldgiftsnævnets og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1)s opfattelse, at der ikke er hjemmel i voldgiftslovens § 13, stk. 3 til denne sag.
Sagsøger A/S fastholder, at voldgiftsloven finder anvendelse, jf. voldgiftslovens § 1.
Sagen er indgivet, idet Sagsøger A/S ellers senere kunne være afskåret fra at an-fægte landsdommer Person 2's afgørelse, jf. voldgiftslovens § 13, stk. 4. Principielt er det ikke afgørende for Sagsøger A/S, om afgørelsen kan anfægtes ved retten eller på anden vis.
På baggrund af nedenstående fremstår det dog klart mest korrekt at be-tragte afgørelsen som omfattet af voldgiftsloven. Sagsøger A/S ville ikke have an-lagt denne sag, hvis Voldgiftsnævnet havde udpeget en ny dommer til at træffe afgørelse om Skønsmands habilitet, som Sagsøger A/S anmo-det Voldgiftsnævnet om ved e-mail af 31. august 2018 (bilag 2).
2.1 Formålet ved syn og skøn hos Voldgiftsnævnet
Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) har via entreprisekontrakten, hvor ABT93 er ved-taget, overladt Voldgiftsnævnet kompetencen til at foretage isoleret bevis-optagelse, jf. ABT § 45. Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) har med andre ord aftalt, at en isoleret bevisoptagelse skal ske ved Voldgiftsnævnet frem for ved de almindelige domstole, hvor retsplejeloven finder anvendelse.
Formålet med at optage syn og skøn ved Voldgiftsnævnet er det samme som ved en isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole – nemlig at sikre at processuelle garantier bliver fulgt, herunder skønsmandens og dommerens upartiskhed, så en skønserklæring er et så sikkert og objektivt bevis som muligt.
Erik Hørlyck har anført følgende vedr. ABT § 45 (Totalentreprise, 3. udga-ve, side 220):
”I øvrigt har syn og skøn udmeldt af Voldgiftsnævnet samme funktion og bevisværdi, som syn og skøn udmeldt af domstolene.”
Et udsnit af Totalentreprise, 3. udgave af Erik Hørlyck vedlægges.
Hvis der opstår en tvist i forbindelse med et syn og skøn, herunder om en skønsmands habilitet, er der således en berettiget forventning om, at dette
5
af Voldgiftsnævnet bliver løst under samme processuelle garantier, som retsplejeloven opstiller, hvilket voldgiftsloven overordnet sikrer.
Formålet ved at foretage syn og skøn ved Voldgiftsnævnet bliver således udhulet, hvis voldgiftsloven ikke finder anvendelse på tvister, der opstår som led i et syn og skøn ved Voldgiftsnævnet.
2.2 Virkningen af en afvisning
Det er overraskende, at Voldgiftsnævnet bestrider at være underlagt vold-giftsloven. Voldgiftsnævnet bestrider med andre ord, at rekvirenten og re-kvisitus har de samme grundlæggende processuelle garantier som ved en isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole.
Hvis Voldgiftsnævnet og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) får medhold i en påstand om af-visning, medfører dette, at tvister der behandles som led i et syn skøn ikke er underlagt voldgiftsloven. Dette vil således medføre, at voldgiftsloven ikke finder anvendelse på syn og skøn ved Voldgiftsnævnet.
Det vil med videre medføre, at en part kan indlede syn og skøn ved Vold-giftnævnet samtidig med, at modparten kan anmode om isoleret bevisop-tagelse ved de almindelige domstole. De almindelige domstole kan ikke afvise sagen med henvisning til voldgiftsloven – voldgiftsloven finder jo ikke anvendelse.
Det vil herefter være muligt at anmode om og indhente konkurrerende skønserklæringer i alle sager, hvor AB-reglerne er vedtaget. Dette vil være en konsekvens af, at Voldgiftsnævnet får medhold, som hverken Vold-giftsnævnet, byggeriets parter eller samfundet i øvrigt er tjent med.
Dertil kommer, at realiteten er, at syn og skøn i såvel voldgiftssager under Voldgiftsnævnets regler som i sager for domstolene normalt er helt afgø-rende for sagen. Man kan ofte gå så vidt som til at sige, at udtalelserne af-gør sagen. Hvis domstolsprøvelse af en afgørelse ift. denne proces afskæ-res, vil konsekvensen være, at prøvelsen vil ske efter endelig afgørelse er truffet, hvor selve afgørelsen risikerer at blive tilsidesat som ugyldig. Den-ne retstilstand vil medføre betydeligt ressource og processpild.
2.3 Voldgiftslovens finder anvendelse
2.3.1 Voldgiftsloven
Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) er bundet af Voldgiftsnævnets regler for syn og skøn (bilag C).
6
Der er ligeledes enighed om, at landsdommer Person 2 blev udmeldt til at træffe afgørelse om, hvorvidt skønsmanden var inhabil, da der mellem Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) var opstået en tvist herom.
Det fremgår blandt andet af Voldgiftsnævnets e-mail af 17. juli 2018 (min understregning):
”Parterne bedes senest den 20. juli 2018 oplyse om det kan tiltrædes, at landsdommer Person 2 genudmeldes til at træffe afgørelse i sagen.”
Der henvises til den øvrige korrespondance fremlagt i sagen, hvor der alle steder bruges termerne ”juridisk dommer” og ”afgørelse i sagen” .
Der forelå således en konkret aktuel retlig tvist om skønsmandens habili-tet, som Voldgiftsnævnet blev bedt om at afgøre og bindende afgjorde. Om det havde været Voldgiftsnævnet eller en voldgiftsret, der havde truf-fet afgørelsen, er ikke afgørende. Under alle omstændigheder skulle an-modningen/indsigelsen stiles til Voldgiftsnævnet, jf. hertil ABT 93 § 47, stk. 2.
Allerede af denne grund gøres det gældende, at voldgiftsloven finder an-vendelse på afgørelsen af 24. september 2018 truffet af landsdommer Person 2 i voldgiftssag A-8986, da afgørelsen afgjorde en konkret aktuel ret-lig tvist og dermed er afgørelsen afsagt under voldgift i henhold voldgifts-lovens § 1.
2.3.2 Litteratur om voldgiftslovens anvendelsesområde Spørgsmålet om, hvorvidt voldgiftsloven finder anvendelse på tvister, der opstår som led i et syn og skøn, der optages hos Voldgiftsnævnet, ses ikke før at have været behandlet ved domstolene.
Derimod ses der i den juridiske litteratur at være enighed om, hvad der skal anses som voldgift, og derved hvornår voldgiftsloven finder anven-delse:
Niels Schiersing definerer, på side 50 i ”Voldgiftsloven med kommenta-rer” , 1. udgave, voldgift således:
”Voldgift foreligger, når parter i henhold til aftale lader en dispositiv tvist af retlig karakter afgøre bindende og retskraftigt uafhængig og upartisk tredjemand i stedet for ved domstolene” .
7
Niels Schiersing tager udgangspunkt i Bent Hjejles definition af voldgift, som Niels Schiersing, på side 46 i ”Voldgiftsloven med kommentarer” , 1. udgave, anfører er:
”Voldgift foreligger, når to parter aftaler at lade en retlig tvist mellem dem afgøre af en tredjemand i stedet for som normalt ved domstolene.”
Ovennævnte definitioner stemmer overens med motiverne til voldgiftslo-ven (2004/2 LSF 127: Lovforslag som fremsat til lov om voldgift), hvor det i motivernes punkt 2.2.1 ”Anvendelsesområde” fremgår:
”Voldgiftsloven finder som udgangspunkt anvendelse på enhver form for voldgift, som ikke ved anden lov er henlagt til specielle voldgiftsretter.”
Herudover fremgår det af motiverne i punkt 2.2.1 (min fremhævelse):
”Ved institutionel voldgift forstås, at en tvist afgøres af en voldgiftsret nedsat gennem en fast voldgiftsinstitution, i Danmark eksempelvis Det Danske Voldgiftsinstitut eller Voldgiftsnævnet for Bygge-og Anlægsvirk-somhed.”
Da der i voldgiftssag A-8986 forelå en konkret, aktuel retlig tvist om skønsmandens habilitet, som Voldgiftsnævnet af paterne blev bedt om af afgøre og afgjorde, er forholdet således ikke anderledes, end hvis der hav-de været indsigelse til begæringen om udmeldelse af syn og skøn. Hertil anfører Erik Hørlyck i Syn og Skøn, 5. udgave side 73:
”Fremsættes der indsigelse mod en begæring om udmeldelse af syn og skøn efter AB/ABT § 45, skal spørgsmålet afgøres af Voldgiftsnævnet, der for så vidt træder i rettens sted. Voldgiftsnævnet kan udmelde en dommer til at træffe afgørelse.”
Et udsnit af Syn og Skøn, 5. udgave af Erik Hørlyck vedlægges.
Ræsonnementet er, at når Voldgiftsnævnet træffer afgørelse i forbindelse med et syn og skøn på baggrund af en indsigelse eller lignende, skal be-handlingen af indsigelsen og afgørelsen anses som sket under en vold-giftssag.
Dette stemmer desuden overens med Reglerne for syn og skøn fra 2008 (bilag C) § 7 sidste led, hvor følgende fremgår (min understregning):
”Voldgiftsnævnet afgør tvisten på skriftligt grundlag, medmindre det fin-des mere hensigtsmæssigt, at tvisten behandles på et møde” .
8
Ovennævnte citerede litteratur, som ikke vedlægges her, er vedlagt Sagsøger A/S' tidligere processkrifter.
Det har ingen betydning, om behandlingen af og afsigelsen af afgørelsen er sket under navnet ”Voldgiftsnævnet” eller ”voldgiftsretten” . Hvis der træffes en bindende afgørelse om en konkret retlig tvist, der som følge af paternes aftale afgøres af Voldgiftsnævnet og/eller ved voldgift, som nor-malt er henlagt domstolene, er dette voldgift i henhold til voldgiftsloven.
2.3.3 Opsummering og anbringender
Det gøres gældende, at syn og skøn skal gennemføres ved Voldgiftsnæv-net, jf. ABT 93 § 45, idet parterne har vedtaget ABT 93, hvorfor Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) er bundet af Reglerne for syn og skøn fra 2008 (bilag 7), der indeholder (om end få) regler om tvister.
Det gøres gældende, at den konkrete afgørelse er omfattet af voldgiftslo-ven, idet Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) som led i voldgiftssag A-8986 bad Vold-giftsnævnet træffe afgørelse om en konkret retlig tvist, og idet Vold-giftsnævnet er blevet overladt kompetence til at træffe denne afgørelse ved
Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1)s vedtagelse af ABT 93, jf. ABT 93 § 45 og § 47. Det-te er netop definitionen af voldgift.
Det er uden betydning, hvorvidt indsigelsen blev behandlet og afgørelsen afsagt/udstedt af Voldgiftsnævnet, da Voldgiftsnævnet de facto har afgjort en retlig tvist. Uanset, om Voldgiftsnævnet har overladt afgørelsen til en til lejligheden af Voldgiftsnævnet udpeget dommer.
Det bemærkes, at hvis voldgiftsloven ikke finder anvendelse på tvister, der behandles som led i et syn og skøn ved Voldgiftsnævnet, strider dette mod det overordnet formål ved at foretage syn og skøn ved Voldgiftsnæv-net.
Endeligt bemærkes, at det har meget klare holdepunkter for sig, at lade forholdet være omfattet af voldgiftsloven.
…”
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har i processkrift af 11. okto-ber 2019 anført følgende:
”…
9
OPSUMMERENDE BEMÆRKNINGER
Sagen mellem Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) blev indbragt for Voldgiftsnævnet som en skønssag, og journaliseret som en skønssag under et såkaldt A-nummer, i det konkrete tilfælde A-8996. Sagsbehandlingen ved Vold-giftsnævnet er dermed sket i henhold til de regler, som finder anvendelse for syn- og skønssager (bilag C). Det fremgår af reglernes § 7, at:
”I tilfælde af uenighed mellem parterne om spørgsmål i skønstemaet eller om fremlæggelse af bilag, forelægges denne for Voldgiftsnævnet.” (fremhævet her)
Uenigheder mellem parterne om fx udformning af spørgsmål håndteres således efter skønsreglernes § 7 (bilag C), hvilket indebærer, at Vold-giftsnævnet træffer de administrative afgørelser om sådanne processuelle spørgsmål, med mindre parterne er enige om, at der udmeldes en juridisk dommer til at afgøre uenigheden. Landsdommer Person 2 blev i det konkrete tilfælde udmeldt, og har altså alene truffet afgørelse i henhold til delegation af kompetence fra Voldgiftsnævnet. De processuelle afgørelser (bilag 1 og 3) er truffet som led i en syn- og skønssag og ikke under en voldgiftssag. Der er dermed ikke tale om, at landsdommer Person 2 har truffet afgørelse om en dispositiv tvist af retlig karakter mellem Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1), således som Sagsøger A/S gør gældende.
En voldgiftsret nedsættes til at træffe afgørelse om en materiel tvist mel-lem to eller flere parter, hvilket ikke var tilfældet i den konkrete sag mel-lem Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1), hvor der alene var begæret syn og skøn ud-meldt. Landsdommer Person 2 har ikke truffet afgørelser om processu-elle forhold som dommer i en voldgiftsret, men udelukkende efter delega-tion af kompetence fra Voldgiftsnævnet i forbindelse med uenigheder om-kring syn og skøn, jf. skønsreglernes § 7 (bilag C). Det er således Vold-giftsnævnets klare opfattelse, at voldgiftsloven ikke finder anvendelse, og at der m.a.o. ikke er et hjemmelsgrundlag i voldgiftslovens § 13, stk. 3, til at indbringe spørgsmål om habilitet under en syn- og skønssag for de or-dinære domstole.
Sagsøger A/S har med sit procedureindlæg af 11. oktober 2019 fremlagt en række uddrag af forskellig litteratur til støtte for sine synspunkter, men Sagsøger A/S sy-nes at drage en række analogislutninger herfra, der - efter Voldgiftsnæv-nets opfattelse - ikke er belæg for. Et syn og skøn er – som det netop frem-går af Erik Hørlyck, Totalentreprise, 3. udgave, side 220:
”et bevismiddel, hvorved der kan sikres en uvildig fagkyndig bedømmel-se af kvaliteten af udført arbejde” .
(fremhævet her)
10
Der er udelukkende tale om bevisoptagelse, der herefter indgår som en del af sagens samlede bevismateriale, hvorfor det må anses som en forfejl-et opfattelse fra Sagsøger A/S' side, når det i procedureindlægget, side 3, anføres, at syn og skøn i realiteten afgør sagen (den materielle tvist) mellem de to parter. Syn og skøn er de facto udelukkende et bevismiddel, der – som nævnt – indgår i det samlede bevismateriale, og hvor værdien af de enkel-te beviser er overladt til voldgiftsretten, når der træffes endelig og binden-de afgørelse om parternes materielle tvist. Dette understreges også af Erik Hørlyck, Totalentreprise, 3. udgave, side 220, hvor det netop anføres, at:
”Det er i den forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at der i en efterføl-gende voldgiftssag medvirker fagkyndige voldgiftsdommere med i prin-cippet samme indsigt som skønsmanden. Selv om en voldgiftsret normalt ikke anfægter de undersøgelser, som skønsmanden har iværksat som grundlag for sin besvarelse af skønstemaet, er det på den anden side ikke utænkeligt, at voldgiftsretten kan have en anden opfattelse af de tekniske kendsgerninger end skønsmanden.”
(fremhævet her)
De afgørelser (bilag 1 og 3), der er truffet af landsdommer Person 2, er ikke sket som dommer i en voldgiftsret, der er nedsat til at træffe afgørelse om den materielle tvist mellem Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1), og dermed har landsdommer Person 2 (heller) ikke fungeret som den dømmende in-stans, således som en voldgiftsret gør, hvilket bl.a. er en forudsætning for, at voldgiftsloven finder anvendelse, jf. lovens § 1, stk. 1. De af Sagsøger A/S citere-de passager i procedureindlæggets afsnit 2.3.2 kan derfor heller ikke an-vendes til støtte for Sagsøger A/S' synspunkt om, at voldgiftsloven finder anven-delse.
I de tilfælde, hvor Voldgiftsnævnet nedsætter en voldgiftsret til afgørelse af en voldgiftssag, anvendes der, som anført i Voldgiftsnævnets proces-skrift af 26. marts 2019, et helt andet regelsæt (bilag E). Der henvises navn-lig til regelsættets §§ 1-6 og den heri beskrevne fremgangsmåde. I disse til-fælde, hvor afgørelser er truffet af den nedsatte voldgiftsret, og hvor auto-riteten i forhold til den dømmende instans således beror hos voldgiftsret-ten, er afgørelserne naturligvis underlagt voldgiftsloven.
Det er vanskeligt at følge Sagsøger A/S' synspunkter omkring betydningen af, at sagen afvises og Voldgiftsnævnet således får medhold, jf. procedureind-læggets pkt. 2.2. Hvorvidt parterne vil kunne indhente konkurrerende skønserklæringer afhænger af, hvad der konkret er aftalt mellem parterne, og er ikke en følge af, at voldgiftsloven ikke finder anvendelse ved syn og skønssager, der udmeldes gennem Voldgiftsnævnet. Såfremt parterne –
11
som i dette tilfælde – har aftalt ABT93, jf. bl.a. bilag A, side 2, nederst, hvor der henvises til totalentreprisekontraktens pkt. 2.1.6, vil der ikke kunne udmeldes konkurrerende syn og skøn ved de almindelige domstole. Kon-trakten, der i sagen mellem Sagsøger A/S og Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) var vedlagt som bilag 1, fremlægges for fuldstændighedens skyld i uddrag med side 1-2 som bi-lag G.
Det fastholdes således, at landsdommer Person 2's afgørelser (bilag 1 og 3) er truffet som led i en syn og skønssag, for hvilken "Regler for syn og skøn fra 2008" (bilag C) er gældende, og dermed ikke under en voldgifts-sag, som er omfattet af voldgiftsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Habilitets-spørgsmålet, der, jf. Sagsøger A/S' anmodning af 23. oktober 2018, ønskes prøvet, kan derfor ikke indbringes for de almindelige domstole med hjemmel i voldgiftslovens § 13, stk. 3.
…”
Person 1 har i svarskrift af 18. februar 2019 i det hele henholdt sig til de påstande og anbringender, som er fremført af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed til støtte for afvisningspåstanden, og har ikke indleveret processkrift efterfølgende.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen mellem Sagsøger A/S mod Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1) blev indbragt for Voldgiftsnævnet som en skønssag med isoleret bevisoptagelse efter ABT 93 § 45.
Det fremgår af lov om voldgift § 1, stk. 1, at loven gælder for voldgift, herunder international voldgift, der finder sted her i landet.
Den omstændighed, at begæringen om syn og skøn blev indgivet til Vold-giftsnævnet uden at der forinden var anlagt en voldgiftssag, eller at Vold-giftsnævnet delegerede kompetencen til Person 2 til at træffe afgørelse, kan ikke medføre, at voldgiftsloven ikke finder anvendelse.
Da voldgiftslovens § 13, stk. 3 om habilitet herefter finder anvendelse, afvises sagen ikke.
T H I B E S T E M M E S :
Sagen afvises ikke.
Publiceret til portalen d. 31-01-2020 kl. 08:45
Modtagere: Sagsøgte (Virksomhed v/ Person 1), Sagsøger A/S, Advokat (L) Steffen Hebsgaard Muff, Advokat (H) Klaus Kastrup-Larsen, Advokat (L) Trine Overby Laursen, Sagsøgte VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE-OG
ANLÆGSVIRKSOMHED