Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om en tvist i forbindelse med tilbagelevering af udstyr i henhold til leasingaftale med den ændring, at kravet forrentes med procesrente

Østre LandsretCivilsag2. instans21. februar 2025
Sagsnr.: 832/25Retssagsnr.: BS-24164/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-24164/2023-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
832/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantStephan Ravn Berg; PartsrepræsentantMorten Schwartz Nielsen; Rettens personaleLone Kerrn-Jespersen; Rettens personaleJørn Kempel; Rettens personaleTine Egelund Thomsen; PartGRENKELEASING ApS

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 21. februar 2025

Sag BS-24164/2023-OLR

(19. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøgte

(advokat Stephan Ravn Berg)

mod

Grenkeleasing ApS

(advokat Morten Schwartz Nielsen)

Retten i Glostrup har den 19. april 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-6604/2022-GLO).

Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Tine Egelund Thomsen og Jørn Kempel (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøgte, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Indstævnte, Grenkeleasing ApS, har påstået dommen stadfæstet, idet der dog alene påstås procesrente af kravet i stedet for 2 % pr. påbegyndt måned.

Forklaringer

Appellant, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring. Vidne 2, tidligere Person har endvidere afgivet forklaring.

Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret bl.a., at da han indgik leasingaftale nr. 2, gik hans virksomhed – hvori han anvendte det leasingudstyr, som leasingaf-

2

tale nr. 1 angår – ikke godt. Han havde vikararbejde ved siden af for at kunne betale sine regninger.   

Som svar på Vidne 2's, tidligere Person anmodning i mail af 29. november 2019 sendte han sin skatteopgørelse for 2018 til Grenkeleasing ApS. Der var under-skud i hans virksomhed i 2018, og i november 2019 så det ud til, at det også vil-le ende med et underskud i 2019. Det fremsendte materiale gav ikke Grenkelea-sing ApS anledning til bemærkninger. Da han skrev med Vidne 2, tidligere Person, troede han, at han ville få den omtalte kontrakt på tilsyn af biogasanlæg. Den aftale, som han og Grenkeleasing ApS indgik, var en leje/låneaftale, hvor han samtidig påtog sig en ”forkøbsforpligtelse” , der ville blive aktualiseret, hvis han fik kontrakten. Der var snak om, at han skulle betale leje af udstyret. De aftalte henstand med betalingen, indtil kontrakten var i hus. De talte også om, at hvis han ikke fik kontrakten, kunne han returnere udstyret til Grenkeleasing ApS. Det var Grenkeleasing ApS, der foreslog dette. Han spurgte ikke om, hvad Grenkeleasing ApS ville gøre med udstyret, hvis han leverede det tilbage. Han var i restance med leasingaftale nr. 1, inden leasingaftale nr. 2 blev indgået, og han havde også fået rykkere fra Grenkeleasing ApS herom.

Der kan være sket en fejl, hvorved han er kommet til at indbetale på leasingafta-le nr. 2. Han mener dog ikke, at han har betalt på leasingaftale nr. 2, og det har han heller ikke haft til hensigt at gøre.   

Det udstyr, som han stadig har hjemme hos sig selv, hidrører fra leasingaftale nr. 1.   

Grenkeleasing ApS har ikke gennemgået vilkårene i aftalerne med ham. Han har både før og efter, at der opstod problemer med Grenkeleasing ApS i anled-ning af aftalerne, haft en advokat og et finansieringsinstitut til at se på aftalerne for ham.   

Vidne 2, tidligere Person har forklaret bl.a., at han er ansat i Grenkeleasing ApS, hvor han laver kreditrammeaftaler til kunderne. Han var ikke involveret i ind-gåelsen af leasingaftale nr. 1. Det var Person 2, der godkend-te kreditvurderingen i forhold til leasingaftale nr. 2, og han overtog sagen deref-ter.   

Det er kunden og leverandøren, der må drøfte, hvad der skal ske, hvis der er mangler ved udstyret. Selvom det viser sig, at der er mangler ved udstyret, skal kunden fortsat betale Grenkeleasing ApS i henhold til leasingtalen.   

Grenkeleasing ApS købte udstyret og leasede det til kunden. Han og Appellant, tidligere Sagsøgte har ikke drøftet, at der skulle indgås en låneaftale eller le-je/låneaftale, og Grenkeleasing ApS indgår aldrig sådanne aftaler. Det er ude-

3

lukket, at der er indgået en leje/låneaftale i denne sag. Leasingaftale nr. 2 er en finansiel leasingaftale.   

Han er ikke bekendt med, at der på tidspunktet for indgåelse af leasingaftale nr. 2 skulle være restancer på leasingaftale nr. 1. Det ville have haft stor betydning for indgåelsen af leasingaftale nr. 2, hvis der var en restance på leasingaftale nr. 1. Han tog udgangspunkt i, at kunden var ansvarlig i forhold til det udstyr, der blev leaset. Ved en kreditvurdering af en enkeltmandsvirksomhed ser man også på skatteopgørelsen for personen bag enkeltmandsvirksomheden.   

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant, tidligere Sagsøgte har yderligere anført, at leasingydelserne i henhold til leasingsaftale nr. 1 er betalt, og at han derfor ikke skylder noget beløb vedrø-rende denne aftale. Endvidere har han anført, at Grenkeleasing ApS burde have afstået fra at indgå leasingaftale nr. 2 med ham, idet Grenkeleasing ApS på det tidspunkt var bekendt med hans dårlige økonomiske situation og bekendt med, at der var restance på leasingaftale nr. 1. Endelig har han anført, at Grenkelea-sing ApS ikke har udvist god forretningsskik og herved i øvrigt har overtrådt lov om finansiel virksomhed.   

Grenkeleasing ApS har heroverfor anført, at Appellant, tidligere Sagsøgte ikke har betalt alle leasingydelserne vedrørende leasingaftale nr. 1, og at han ikke var i restance i forhold til denne leasingaftale, da leasingaftale nr. 2 blev indgå-et, hvilket for så vidt angår begge dele fremgår af hans egen opgørelse over be-talingerne til Grenkeleasing ApS. Endvidere har Grenkeleasing ApS bestridt, at Grenkeleasing ApS har tilsidesat god forretningskik, og har i øvrigt anført, at lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse, da Grenkeleasing ApS må anses for et finansieringsinstitut, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 5.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Appellant, tidligere Sagsøgte har for landsretten anerkendt, at både leasingaftale nr. 1 og leasingaftale nr. 2 er indgået, og at han har modtaget det udstyr, som aftalerne angår. Han har også for landsretten anført, at leasingaftale nr. 2 var en såkaldt leje/låneaftale.   

Vidne 2, tidligere Person fra Grenkeleasing ApS har afvist, at Appellant, tidligere Sagsøgte og han har drøftet, at der skulle indgås en leje/låneaftale, og han har forklaret, at det er udelukket, at der er indgået en sådan aftale i denne sag. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at leasingaftale nr. 2 i overensstemmelse med det skriftlige aftale-grundlag er en leasingaftale.

4

Landsretten finder, at det efter den opgørelse over betalingerne til Grenkelea-sing ApS, som Appellant, tidligere Sagsøgte har udarbejdet – der har støtte i øvrige bilag i sagen – må lægges til grund, at han på tidspunktet for indgåelsen af lea-singaftale nr. 2 ikke var i restance med betalinger i henhold til leasingaftale nr. 1.   

På denne baggrund, og da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at der foreligger sådanne omstændigheder, at Grenkeleasing ApS ikke kan gøre leasingaftale nr. 2 gældende, findes Grenkeleasing ApS at kunne gøre aftalen gældende efter sit indhold.   

Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at Grenkeleasing ApS på grund af Appellants, tidligere Sagsøgte betalingsmislighol-delse med rette har ophævet både leasingaftale nr. 1 og leasingaftale nr. 2.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at aftalevilkåret i punkt 14, stk. 2, i de generelle betingelser i begge leasingaftaler er aftaleretligt forpligtende for Appellant, tidligere Sagsøgte, og at der ikke er grundlag for at til-sidesætte vilkåret i medfør af aftalelovens § 36.   

Vedrørende opgørelsen af Grenkeleasing ApS’ krav tiltræder landsretten, at det efter de fremkomne oplysninger – herunder Appellants, tidligere Sagsøgte opgø-relse over betalingerne til Grenkeleasing ApS – må lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte ikke har betalt alle leasingydelser vedrørende leasingafta-le nr. 1. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det krav, som Grenkeleasing ApS har fremsat, størrelsesmæssigt må lægges til grund.

På denne baggrund, og da det, der i øvrigt er anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom med den nedenfor anførte æn-dring vedrørende forrentning.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten til Grenkeleasing ApS betale 50.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.   

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at 797.080,43 kr. forrentes med procesrenten af 17.099,66 kr. fra den 6. januar 2020 til den 3. marts 2020, af 16.424,02 kr. fra den 4. marts 2020, af 202.716,59 kr. fra den 11. marts 2020 til den

5

10. august 2020, af 127.358,34 kr. fra den 11. august 2020 til den 27. oktober 2020, af 122.358,34 kr. fra den 28. oktober 2020 til den 3. december 2020, af 109.858,34 kr. fra den 4. december 2020 til den 8. februar 2021, af 97.358,34 kr. fra den 9. februar 2021 til den 8. juni 2021, af 84.858,34 kr. fra den 9. juni 2021 til den 28. juni 2021, af 83.858,34 kr. fra den 29. juni 2021, af 14.569,26 kr. fra den 5. maj 2020, af 15.071,65 kr. fra den 1. juni 2020, af 15.071,65 kr. fra den 1. juli 2020, af 651.706,91 kr. fra den 13. juli 2020 til den 1. marts 2022, og af 627.303,47 kr. fra den 2. marts 2022.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 da-ge betale 50.000 kr. til Grenkeleasing ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 21-02-2025 kl. 10:00

Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøgte, Indstævnte Grenkeleasing ApS

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 832/25
Rettens sags nr.: BS-24164/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 831/25
Rettens sags nr.: BS-6604/2022-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb