Dom
RETTEN I AALBORG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 9. oktober 2025
Rettens nr. 11-6802/2024
Politiets nr. 5100-91190-00011-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte ApS
CVR nr. og
Tiltalte
født Dato (1987)
Anklageskrift er modtaget den 9. december 2024.
Tiltalte ApS og Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
Begge tiltalte:
1.
markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. til dels stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, ved i en periode fra i hvert fald den 1.
april2019 til omkring den 23. august 2019 på Hjemmeside 1
Hjemmeside 1, at have markedsført produkter med oplysning om en pris på produkterne, mens oplysningen om, at forbrugerne i forbindelse med køb af produkterne til den oplyste pris også blev tilmeldt et løbende abonnement på 139 kr. om måneden, blev fremstillet på en vildledende måde eller blev udeladt, skjult eller præsenteret på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnitsforbrugerens økonomiske adfærd på markedet.
2.
markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. til dels stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, ved i en periode fra i hvert fald den 23.
august2019 til omkring den 9. januar 2020 på Hjemmeside 1
Hjemmeside 1, at have markedsført produkter med oplysning om en pris på produkterne, mens oplysningen om, at forbrugerne i forbindelse med køb af produkterne til den oplyste pris også blev tilmeldt et løbende abonnement på 139 kr. om måneden, blev fremstillet på en vildledende
Std 75271
side 2
måde eller blev udeladt, skjult eller præsenteret på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnitsforbrugerens økonomiske adfærd på markedet.
3.
markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. til dels stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, ved i en periode fra i hvert fald den 9. januar 2020 og frem til i hvert fald den 8. maj 2024 på Hjemmeside 1, at have markedsført produkter med oplysning om en pris på produkterne, mens oplysningen om, at forbrugerne i forbindelse med køb af produkterne til den oplyste pris også blev tilmeldt et løbende abonnement på 139 kr. om måneden, blev fremstillet på en vildledende måde eller blev udeladt, skjult eller præsenteret på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnitsforbrugerens økonomiske adfærd på markedet.
4.
markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. til dels stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, ved i en periode fra i hvert fald den 4. april 2019 til den 25. februar 2020 på Google Shopping, at markedsføre produkter med oplysning om en pris på produkterne, mens oplysningen om, at forbrugerne i forbindelse med køb af produkterne til den oplyste pris også bliver tilmeldt et løbende abonnement på 139 kr. om måneden, fremstilles på en vildledende måde eller udelades, skjules eller præsenteres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, hvilket er egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnitsforbrugerens økonomiske adfærd på markedet.
5.
markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. til dels stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, ved i en periode fra den 1. april 2019 og frem til i hvert fald den 17. januar 2024 på Facebook, at have markedsført produkter med oplysning om en pris på produkterne, mens oplysningen om, at forbrugerne i forbindelse med køb af produkterne til den oplyste pris også bliver tilmeldt et løbende abonnement på 139 kr. om måneden, blev fremstillet på en vildledende måde eller blev udeladt, skjult eller præsenteret på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, hvilket er egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnitsforbrugerens økonomiske adfærd på markedet.
side 3
6.
markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. til dels stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, ved i hvert fald den 11. og 12. september 2019 og den 25. februar 2020 i bannerannoncer på www.politiken.dk og den 18. december 2019 og den 25. februar 2020 i bannerannoncer på www.bt.dk, at have markedsført produkter med oplysning om en pris på produkterne, mens oplysningen om, at forbrugerne i forbindelse med køb af produkterne til den oplyste pris også blev tilmeldt et løbende abonnement på 139 kr. om måneden, blev fremstillet på en vildledende måde eller blev udeladt, skjult eller præsenteret på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnitsforbrugerens økonomiske adfærd på markedet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at Tiltalte ApS idømmes en bøde på 800.000 kr. og at Tiltalte idømmes en bøde på 200.000 kr.
Begge tiltalte har nægtet sig skyldige.
* Vidne 1 har nedlagt påstand om erstatning på 1.251 kr.
Tiltalte ApS har bestridt erstatningspligten, men anerkendt kravets stør-relse.
Vidne 2 har nedlagt påstand om erstatning på 2.780 kr.
Tiltalte ApS har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er under sagen afgivet forklaringer af Tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Forkla-ringerne er gengivet som følger i retsbogen:
"...
Tiltalte forklarede, at formålet med firmaet Tiltalte ApS og Hjemmeside 1 var at lave en samlet shop, hvor forbrugere kunne købe varer til kostpriser via abonnement. Ideen var, at almindelige mennesker skulle tilbydes dagligvarer til billige pri-ser.
Han var direktør, da selskabet startede. Der var en periode, hvor han
side 4
ikke var direktør for selskabet.
Foreholdt side 676 - udskrift fra CVR-registeret - og nærmere side 683
- Virksomhed ApS - bekræftede tiltalte, at firmaet blev stiftet den 6. maj 2015 af ham og en anden person. Tiltalte var da direktør. Fore-holdt side 681 - ændring i vedtægter - Tiltalte ApS - bekræftede tiltalte, at han fratrådte som direktør den 2. februar 2024. Han tiltrådte igen den 1. maj 2025 og fratrådte påny den 25. juli 2025. Person er direktør i selskabet i dag.
I 2019 ændrede hjemmesiden navn fra Hjemmeside 2 til Hjemmeside 1 fordi de ville gå globalt, hvorfor det var vigtigt med et navn, som kun-ne bruges internationalt. De åbnede op i flere lande. Der kom der flere domæner til, herunder Hjemmeside 3 for Sverige. Hjemmesiden åb-nede i UK, Sverige og Danmark i 2019. Der kom senere flere lande til, herunder Irland i 2021 eller 2022.
Tiltalte forklarede videre, at der var 24-26 ansatte, da de var flest. I 2019 var der ikke stigende antal ansatte, men det lå på samme niveau. Under corona var de nødt til at skære ned på antallet af ansatte. Der var både fuldtids- og deltidsansatte. I 2019 var der flest ansatte, og da var de omkring 12-14 fuldtidsansatte og 10 deltidsansatte.
Tiltaltes rolle som direktør var, at han havde ansvaret for udvikling, kundeservice og lageret, herunder 5 lagermedarbejdere, som pakkede varer til kunder. Han havde ansvaret for, at pakkearbejdet blev gjort ordentligt, og at varerne kom ud til kunderne til tiden. Han er ikke web-udvikler, men han havde samtalerne med de medarbejdere, som udviklede hjemmesiden.
Han mener, at der var 21.000 aktive medlemmer af hjemmesiden i 2019, og i 2024 var der omkring 8.000 aktive medlemmer. Han kan ik-ke sige noget konkret medlemsantal i de øvrige år, men antallet af med-lemmer var faldende fra 2019 til 2024. Tiltalte kan ikke sige noget om, hvad avancen var på medlemskaberne.
Tiltalte forklarede videre, at selskabet havde et markedsføringsbudget på omkring 400.000 kr. pr. måned på flere forskellige aviser, Google, Meta og Affiliate-netværk. Det sidstnævnte er et netværk mellem partnere f.eks. BT eller Politiken og en annoncør, i dette tilfælde tiltal-tes selskab. Selskabet havde ikke en direkte kontakt til BT/Politiken, men det foregik gennem netværket. Netværket fik en andel af de beløb, som der blev solgt varer for, for at selskabet blev markedsført på net-værket. Tiltaltes selskab skulle godkende de firmaer, som ønskede at markedsføre selskabets hjemmeside og produkter. Det kunne for ek-sempel være en ansøgning fra en publicer, f.eks. Google / Meta-samar-bejdsparter, som så ansøgte om tilladelse til at bruge selskabets pro-
side 5
dukter. Hvis dette genererede et salg, så ville de få en andel af beløbet. Der blev kun betalt, når der blev gennemført et salg på hjemmesiden. Netværket fordelte pengene til publiceren, som for eksempel kunne være BT eller Politiken. Budgettet for markedsføringen var faldende fra 2019 til 2024. Budgettet i 2024 var nok på 40-50.000 kr. pr. må-ned.
Tiltalte forklarede, at frekvensen af klager ændrede sig markant i juni 2020. Den faldt nok med 99 % efter juni 2020, fordi de begyndte at følge Forbrugerombudsmandens anvisninger på deres hjemmeside. Han ved ikke, hvor mange klager de fik i 2019, og hvad forskellen var til ef-ter juni 2020, men der var et stort fald i antallet af klager.
Hvis de modtog en klage før ændringen, så sendte de dokumentation i form af screenshots fra hjemmesiden og købet, og tilføjede at det var deres opfattelse, at de overholdt loven. Der var ingen bindingsperiode på abonnementet, så abonnementet ophørte blot, når de modtog kla-gen. Tiltalte har selv refunderet penge til kunder, hvis han kunne se, at kunden ikke havde brugt medlemskabet i en periode på f.eks. 2-3 år, altså når det var tydeligt, at kunden ikke vidste, hvordan medlemskabet skulle bruges. Tiltalte ville i de tilfælde have refunderet et beløb, som var fastsat efter hans vurdering. Han kan ikke komme det nærmere.
Efter ændringerne i juni 2020 sendte de, hvis der blev klaget, oplysnin-ger til kunden om, at selskabet var e-mærket, og at de overholdt For-brugerombudsmandens anvisninger, hvorfor kunden ikke kunne få no-get refunderet. Siden juni 2020 er der ikke blevet tilbagebetalt penge til kunder. Han kan ikke huske, om de ændrede noget på hjemmesiden på baggrund af klagerne. Det var tydeligt beskrevet fra Forbrugerombuds-manden, hvordan hjemmesiden skulle se ud, så han kunne ikke selv vælge, hvordan hjemmesiden skulle se ud, hvis han ønskede at ændre noget som følge af klager.
På forespørgsel af forsvareren forklarede tiltalte, at medlemsskaberne dækkede over kunder i både Danmark og udlandet. Omkostningerne på markedsføring dækkede således både ind- og udland. Han kan blot huske, hvilket beløb, der blev brugt samlet. Han vil mene, at ca. 55 % meldte sig ud indenfor prøveperioden efter juni 2020. Før juni 2020 var tallet omkring 20-25 %. Der var mange kunder, som foretog genkøb og købte mange gange - måske 100 gange om året.
Foreholdt side 685, nederst - udskrift fra CVR vedrørende antallet af ansatte og årsværk - forklarede tiltalte, at det stemmer med udviklin-gen, og hans erindring.
Selskabet rettede henvendelse til Forbrugerombudsmanden første gang i 2017. De rakte ud og ønskede et møde med dem, fordi de gerne ville
side 6
vide, hvordan de kunne overholde reglerne på deres hjemmeside. De forsøgte i 3 år at få vejledningen. Da vejledningen kom, ønskede de og-så at blive e-mærket. De fik at vide, at de skulle følge en guide, som var kommet ud i januar 2020. De fulgte guiden 1:1, og i juni 2020 blev de godkendt til at være e-mærket. De havde dialog med e-mærket hver dag via mailkorrespondance. Det kunne f.eks. være om formuleringen af en konkret sætning. Tiltalte fik oplyst, at e-mærket havde fået udle-veret en guide fra Forbrugerombudsmanden, så det var hans fornem-melse, at e-mærket havde kommunikation direkte med Forbrugerom-budsmanden. Tiltalte har siden juni 2020 haft en formodningen om, at han fulgte de gældende love og regler. Når der kom nogle ændringer til reglerne for hjemmesiderne, så blev det formidlet til selskaberne via e-mærket. E-mærket havde fået udstedt regler fra Forbrugerombudsman-den, og den kommunikation fik tiltalte via e-mærket. Der kunne være en frist til, hvornår de skulle ændre ting på hjemmesiden for fortsat at være e-mærket. Det var i hvert fald hans opfattelse, at e-mærket havde en direkte kontakt med Forbrugerombudsmanden. Han ved ikke, om e-mærket blot har hentet guiden fra Forbrugerombudsmandens hjemme-side, efter at den løbende blev opdateret.
Selskabet var i retten i 2021, hvor det blev frifundet for nogle forhold, som blev begået i 2018. Det var i 2021 hans klare opfattelse, at han fulgte reglerne, idet han var blevet frifundet. I 2022 blev dommen ænd-ret af Vestre Landsret, og han blev dømt. Forbrugerombudsmanden havde fået tilladelse til at anke byrettens dom, fordi dommen skulle danne præcedens. Tiltalte ansøgte om tilladelse til at anke landsrettens dom til Højesteret. Statsadvokaten sendte et brev om, at sagen ikke længere dannede kunne præcedens. Procesbevillingsnævnet afslog der-es anmodning om tilladelse til at anke sagen til Højesteret.
Forevist ekstrakten side 598 ff - "kvikguide webshops salg af abonne-menter" fra Forbrugerombudsmanden - og side 332 ff - brev af 14. juli
2023fra forsvareren til Københavns Politi - forklarede tiltalte nær-
mere vedrørende side 335 og side 601, at "the right stuff" er et pop-up-vindue - hvor kravet var, at det skulle komme frem, uanset, hvor man landede på hjemmesiden. Beløbet på deres hjemmeside var fremhævet med grønt, og i guiden var beløbet skrevet med rødt. Man kunne ikke komme videre uden at trykke på "Det er forstået - klik her". Det var således tydeligt, at medlemskab kostede 139 kr. som anført med grøn skrift. Tiltalte mener, at de i et og alt har fulgt anbefalingen fra Forbru-gerombudsmanden.
Tiltalte forklarede sammenholdt med ekstrakten side 336 / og side 602, at de fik krav om, at der skulle have en mouseover-funktion på hjem-mesiden. Tiltalte skrev beløbet og de vigtige betingelser med fed tekst, som Forbrugerombudsmanden også skrev i guiden, at man skulle.
side 7
Tiltalte forklarede sammenholdt med ekstrakten side 338 / side 604, at man ikke kunne sammenligne dette, da der i guiden kun var beskrivelse og ikke et billede. Han mener, at de har overholdt reglerne, som anført i guiden. De havde et popup-billede - side 335 - hvorfor det var til-strækkeligt, at der var en mouseover-funktion på produktsiden, som vist på side 339.
Tiltalte forklarede sammenholdt med ekstrakten side 340 / side 605, at der var et krav om, at abonnementet blev et fysisk produkt. Deres ind-købskurv viste, at der var det produkt, som forbrugeren havde købt, samt abonnementet som fremgik af indkøbskurven som et produkt, så der automatisk ville være mindst 2 produkter i indkøbskurven, hvis man havde købt 1 vare. Hvis man åbnede indkøbskurven, så ville man kunne se, at abonnementet også var i indkøbskurven. Der var et krav om, at abonnementets pris skulle anføres med beløbet på de 139 kr., og at det skulle trækkes fra igen, fordi det var et abonnement i en prøve-periode. Tiltalte brugte samme tekst på både det købte produkt og abonnementetsprodukt.
Tiltalte forklarede sammenholdt med støttebilag side 25 - check out / side 341 og side 606, at der i højre side under "din ordre" stod det køb-te produkt og prisen på produktet. Lige under stod der abonnement, som stod først med fed skrift og med prisen 139 kr. Baggrunden i kas-sen var grå, så skriften stod særligt fremhævet. I guiden var kassen og-så grå og teksten fed. Nedenunder var der igen fratrukket det samme beløb. Herunder stod der, at man skulle acceptere handelsbetingelserne og igen tilkendegive, at man accepterede et medlemskab til hjemmesi-den. I kurven var der 2 produkter. Han mener faktisk, at de har gjort hjemmesiden mere tydelig end guiden fra Forbrugerombudsmanden har anbefalet.
På hjemmesiden gjorde de også opmærksom på abonnementets pris på betalingsiden. Det kan ses på den video, som er blevet forevist under sagens dokumentation.
Forevist skærmprint fra Google Shopping den 25. februar 2020 (ekstrakten side 246) forklarede tiltalte, at de fik ændret deres hjemme-side i 2020, således at man kunne købe til normalpriser, men også med abonnement, hvor prisen så ville være lavere. Google ville ikke mar-kedsføre priser, som var betinget af abonnement. Priserne som blev vist på Google var normalpriser. Hvis man klikkede ind på linket, så vil man ende på produktsiden, hvor normalprisen ville være markeret fra start. Man ville aktivt skulle vælge abonnementsprisen. De øvrige pri-ser - udover prisen 125 kr. - er priser fra andre hjemmesider. Man kun-ne ikke se medlemsprisen på denne side. Man ville aktivt skulle klikke på prisen 99 kr. som var medlemsprisen, hvor normalprisen var 125 kr.
side 8
Forevist ekstrakten side 299 forklarede tiltalte, at her vises to priser. Hvis man var kommet ind på hjemmesiden via Google, så ville prisen på 379 kr. eksempelvis være markeret, og man ville aktivt skulle vælge prisen 299 kr. for at få varen til medlemspris med abonnement.
Forevist bannerannonce på Politiken.dk (ekstrakten side 251) forklare-de tiltalte, at der alene blev vist en besparelse og ikke varens pris, da den var streget over. Det er hans opfattelse, at der alene blev reklame-ret for normalprisen på den side.
....
Vidne 1 forklarede som vidne, at han sendte en klage til Forbruge-rombudsmanden den 30. januar 2020. Han sendte klagen i anledning af, at han havde købt et produkt på hjemmesiden Hjemmeside 1. Da han købte produktet, blev han automatisk skrevet op til et medlem-skab, hvilket han ikke så noget forkert i, men der blev i den følgende tid hævet et månedligt beløb fra hans konto. Han så det ikke, da han købte produktet, fordi der var en prøveperiode. Han mener ikke, at det var angivet tydeligt nok. I ordrebekræftelsen stod der "betalt medlem-skab 0 kr.". Han så kun det beløb, som han havde købt produktet for på fakturaen. Langt nede i teksten stod der, at efter 14 dage ophørte prøveperioden, hvorefter det blev til et aktivt medlemskab, hvor han så blev opkrævet et beløb pr. måned. Han kan huske, at han købte et armbåndsur.
Forevist ekstrakten side 120 - klage af 30. januar 2020 - bekræftede vidnet, at han har indsendt denne klage. Forevist ordrebekræftelse for-klarede vidnet, at der retteligt stod "medlemskab 0 kr." og ikke "betalt medlemskab 0 kr.". Der var en lille tekst i ordrebekræftelsen, hvor der stod, at medlemskab var 0 kr. Han reagerede ikke på det. Han forven-tede ikke, at han skulle nærlæse ordrebekræftelsen for at blive bekendt med, hvad han eventuelt havde skrevet sig op til. Han kan ikke huske, hvad han tænkte omkring, at der stod "medlemskab 0 kr.", men han har ikke studset over det. Han tjekkede, at der var trukket 148 kr. for uret incl. levering og håndtering.
Da han den 29. januar 2020 opdagede, at der var trukket 139 kr. pr. måned i 9 måneder gik han nærmere ind i mailen, hvor han fandt tekst langt nede i handelsbetingelserne omkring medlemskab. Han havde for-ventet, at han ville have fået mere information, når de 14 dages gratis prøveperiode var udløbet, eventuelt i form af en mail med oplysninger om medlemskab / velkomstmail. Vidnet fik alene ordrebekræftelsen og senere et par mails, hvori han blev anmodet om at anmelde virksomhe-den i Trustpilot.
Foreholdt ekstrakten side 126 og 127 - mail fra Hjemmeside 1 - be-
side 9
kræftede vidnet, at det var disse to mails, han fik vedrørende anmel-delse på Trustpilot. Han opdagede tilfældigt, at der var blevet trukket 139 kr. på hans konto for medlemskab pr. måned, da han havde en må-ned, hvor han ikke havde så mange udgifter, hvorfor denne udgift sprang i øjnene. Han søgte herefter på sin konto og fandt ud af, hvor udgiften stammede fra, og hvor mange måneder, beløbet var blevet trukket. Han købte produktet den 12. maj 2019.
Forevist skærmprint fra hjemmesiden pr. 4. april 2019 (bilag 7.1, støt-tebilag side 2) forklarede vidnet, at han ikke idag kan huske, hvordan hjemmesiden så ud, da han var inde på den. Han kan genkende logoet. Han ledte efter et ur på internettet, og denne hjemmeside kom frem un-der søgningen.
Forevist støttebilag - side 4 - forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om produktsiden lignede det anførte, da han købte uret.
Han har ikke været ude for noget lignende tidligere. Han er og var en opmærksom internetbruger, og han vidste, hvad han skulle kigge efter. Han abonnerer på andre internetsider, herunder Netflix, Asos og Sportmaster. Han ville mene, at kutymen er, at en profil, som er gratis, for så at blive til et betalende abonnement, tydeligt skal angive dette. Han er vant til at købe produkter på hjemmesider. Han studerer på HTX, hvorfra han blandt andet er bekendt med brugerflader på hjem-mesider. Han er i dag blevet mere opmærksom på hjemmesider, som han ikke kender i forvejen. Han går i dag mere konsekvent ind og læser om virksomheden på Trustpilot, inden han køber noget på en hjemme-side. Han er også mere opmærksom på sine kontoudtog efter denne episode.
Han tog ikke kontakt til sin bank, for at bede dem om at få betalinger-ne for medlemskabet retur. Han har ikke fået noget beløb refunderet fra virksomheden.
På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet efter forevisning af støttebilag - side 2 - at han ikke kan huske, hvordan hjemmesiden var bygget op, eller hvilken side han kom ind på. Han mener, at han kom direkte ind på produktet. Han kan ikke huske, om der på hjemmesiden stod noget konkret om medlemskab.
....
Vidne 2 forklarede som vidne, at han sendte en klage til Forbrugerombudsmanden den 26. marts 2023. Han sendte klagen, for-di han opdagede, at der var blevet trukket penge på hans konto for et abonnement, som han ikke havde accepteret. Han skrev til firmaet bag Hjemmeside 1 ogn spurgte ind til hævningerne. De svarede, at han
side 10
havde oprettet et abonnement, hvilket ikke var korrekt. Firmaet oplyste ham om, at han havde skrevet under på det, hvorefter han bad om at se underskriften, da han ikke mente at have underskrevet noget medlem-skab. Han købte noget til at reparere sit instrumentbord i bilen på hjem-mesiden. Han fandt denne danske hjemmeside, da han ønskede at hand-le i Danmark. Han googlede produktet, og blev ledt ind på hjemmesi-den.
Forevist ekstrakten side 664 - klage af 26. marts 2023 - bekræftede vidnet, at det er den klage, som han sendte til Forbrugerombudsman-den. Han kan ikke huske, hvad der stod på hjemmesiden om abonne-ment, når man købte et produkt, men han husker ikke, at han lagde særligt mærke til noget.
Forevist fra hjemmesiden pr. 6. november 2021 (støttebilag, side 17) forklarede vidnet, at han købte sit produkt den 26. juni 2021. Han kan ikke genkende hjemmesiden. Han var inde på hjemmesiden lang tid ef-ter, for at se hvad der stod om medlemskab.
Forevist støttebilag - side 20 - forklarede vidnet, at han heller ikke kan genkende dette.
Vidnet forklarede videre, at han ved et tilfælde var inde for at kigge på sin konto. Han studsede over et hævet beløb på 139 kr. Han var inden noget tid efter igen, hvor han igen studsede over et lignende beløb. Han tog først da kontakt til sin bank. Han kunne ikke genkende beløbet fra noget, som han havde købt. Han var ikke inde for at tjekke sin ordre-bekræftelse. Han gjorde indsigelse mod beløbet til banken, men fik ikke beløbet dækket. Han har betalt godt 2.700 kr. eller abonnement for 20 måneder á 139 kr. pr. måned. Han har aldrig været ude for noget lig-nende.
Denne oplevelse har gjort, at han nu kun køber småting på internettet. Han går væk fra hjemmesider, hvor der dukker vinduer op med abon-nement. Han handler nu kun på etablerede hjemmesider.
På forespørgsel af forsvareren og forevist støttebilag - side 17 - forkla-rede vidnet, at han ikke kan huske, om han så dette pop-up vindue, da han klikkede ind på hjemmesiden. Han er dog helt sikker på, at det ikke kom frem. Han søgte på Google efter et bestemt produkt, og så kom han direkte ind på produktet på denne hjemmeside. Han kan ikke hus-ke, hvornår han første gang var inde for at tjekke sin konto og konsta-terede hævningerne. Der gik lang tid, før han igen tjekkede sin konto, og til at han reagerede på hævningerne. Han kan ikke huske, om der stod noget omkring medlemskab, da han kom ind på hjemmesiden.
....
side 11
Vidne 3 forklarede, at han indsendte en klage til For-brugerombudsmanden den 20. juni 2023. Han har læst sin klage igen-nem, før han kom i dag. Han opdagede, at der var blevet hævet 139 kr. i 18 måneder. Han blev lidt forskrækket og spurgte sin familie, om de kendte noget til det. Han fik gennem banken stykket det sammen med, at han havde haft købt en vare på Hjemmeside 1. Han kontaktede selska-bet og Forbrugerombudsmanden. Da han tog kontakt til selskabet, fik han den besked, at han havde tilmeldt sig en abonnementsordning, og at han kunne melde sig ud. Han forlangte at få sine penge tilbage, og det fik han afslag på. Banken dækkede hans tab.
Forevist ekstrakten side 665 - klage - bekræftede vidnet, at det er hans klage.
Forevist ekstrakten side 667 - kontoudtog - bekræftede vidnet, at der blev foretaget hævninger på 139 kr. fra januar 2022. Det var tilfældigt, at han opdagede, at der var blevet trukket beløb på hans konto igen-nem længere tid.
Forevist ekstrakten side 668 - ordrebekræftelse - forklarede vidnet, at han ikke lagde mærke til at der i ordrebekræftelsen stod "Tiltalte ApS medlemskab til 139 kr./md, kan opsiges til udgangen af medlemsperio-den, første måned er gratis", da han foretog købet. Han køber tit ting på nettet, og det er normalt, at man skal acceptere handelsbetingelser, og at der deri står noget om abonnement. Han tænker, at han gør som de fleste - at man godkender det og ikke gransker det nærmere. Vidnet betragter hjemmesidens opbygning som et "dark pattern". Han driver selv en hjemmeside, hvor han sælger software til forretningsdrivende. Han kender til brugergrænseflader og arbejder med det til daglig, lige-som han har en interesse for det. Det havde han også, da han foretog købet. Han mener, at hjemmesiden var bygget op sådan, at det var en fælde, som mange ville gå i. Han har været inde på Trustpilot i forbin-delse med, at han skulle i retten i dag, og han så, at der igen var 3 kla-ger over hjemmesiden, fordi brugere havde fået trukket 139 kr. for et abonnement, som de ikke havde været opmærksomme på.
Forevist støttebilag side 17 - skærmbillede af den 6. november 2021 -forklarede vidnet, at han købte sin vare på hjemmesiden den 7. decem-ber 2021. Han kan ikke genkende siden og kan ikke huske selve køb-soplevelsen. Vidnets opfattelse af det foreviste vindue er, at det ligner det vindue, som kommer op på næsten alle hjemmesider, hvor man skal acceptere cookies.
Forevist støttebilag side 19 - indkøbskurven - forklarede vidnet, at han ikke kan genkende billedet.
side 12
Vidnet forklarede videre, at han ikke har været ude for noget lignende tidligere eller efterfølgende. Han køber ofte produkter på internettet. Denne oplevelse har ikke ændret hans færden på internettet, men han det har været en irriterende oplevelse. Han kontaktede Forbrugerom-budsmanden, fordi han havde en bekymring om, at andre brugere kun-ne blive påvirket i deres købsoplevelse på internettet. Han vil gerne væ-re med til, at den type hjemmesider bliver stoppet. Han fik ingen med-delelse om, at han havde et aktivt abonnement eller en forespørgsel om, om han var tilfreds med sit abonnement eller lignende. Der blev blot hævet 139 kr. om måneden.
På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvad han lavede den pågældende dag, hvor han foretog købet. Forevist støttebilaget side 17 på ny forklarede vidnet, at han godt kan se, at der stod noget om et medlemskab, og hvad det kostede. Han synes dog, at det er uheldigt, at den er udformet ligesom pop-upvinduer om cookies. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var forskel på normalpriser og medlemspriser. Han kan ikke huske hans oplevelse af hjemmesiden, da han købte produktet. Forevist støttebilag side 19 forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om indkøbskurven så sådan ud. Han synes, at det er en suspekt måde at vise på, at man får et medlemskab for 139 kr.
Forevist støttebilag side 20 forklarede vidnet, at man altid skal godken-de handelsbetingelser, når man foretager et køb på en hjemmeside. Dette layout indikerer, at det bare er en godkendelse af forretnings- og handelsbetingelser. Han mener, at det er bevidst lavet sådan, for at for-brugeren godkender noget, som de ikke gør sig bekendt med. Hans holdning er, at hjemmesiden er bygget op sådan, at forbrugeren bliver forvirret og accepterer noget, som de ikke har været vidende om. Vid-net er ikke uenig i, at det står sort på hvidt, at der er et abonnement.
Forevist ekstrakten side 668 - ordrebekræftelse - forklarede vidnet, at han forholdt sig til det på den måde, at han ikke havde en formodning om, at han havde tilkøbt et abonnement, da det ikke var hans forvent-ning som forbruger. Hans forventning var, at der ikke var et yderligere efterspil uden at ville få yderligere information om medlemskabet m.v.
..."
Der er under sagen blandt andet afspillet videooptagelser og forevist skærm-prints fra Hjemmeside 1, som hjemmesiden så ud henholdsvis den 4. april 2019, den 23. august 2019, den 25. februar 2020, denb 6. november 2021, den 4. november 2022, den 4. august 2023, den 17. januar 2024 og den 17. september 2024. Der er tale om forside, produktside, indkøbskurv, ordreside og popup.
Tiltalte ApS er tidligere straffet ved Vestre Landsrets dom af 29. april 2022 for overtrædelse af markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. § 5,
side 13
stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 5, og § 6 stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og 6, sammen-holdt med § 8 med en bøde på 250.000 kr. Der blev endvidere konfiskeret 3.200.000 kr. Overtrædelserne angik Hjemmeside 2 i perio-den 10. juli 2018 til 5. marts 2019.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sa-gen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Sagen angår, om Tiltalte ApS ved sin handelspraksis på Hjemmeside 1 i forskellige perioder fra 1. april 2019 til og med den 8. maj 2024 har overtrådt markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sam-menholdt med § 8 (forhold 1-3). Herudover angår sagen om virksomheden ved annoncering på Google Shopping (forhold 4), på Facebook (forhold 5) og i bannerannoncer på www.politiken.dk og www.bt.dk (forhold 6) har overtrådt de samme bestemmelser i markedsføringsloven. Endelig angår sa-gen spørgsmålet om hvorvidt der - i de perioder hvor Tiltalte var registreret som direktør for selskabet - er grundlag for at pålægge ham et strafansvar.
Tiltalte ApS blev, som anført ovenfor, ved Vestre Landsrets dom af 29. april 2022 dømt for overtrædelse af de samme bestemmelser i markedsfø-ringsloven, som denne sag angår. Den tidligere sag angik markedsføring på Hjemmeside 2 i perioden 10. juli 2018 til 5. marts 2019. Hjemmeside 1 har i perioden fra april 2019 til maj 2024 haft forskellig udformning. Der må derfor sondres mellem indholdet af hjemmesiden i de forskellige tidsperioder, som de foreligger oplyst for retten.
Forhold 1, 2 og 3
Det kan efter bevisførelsen, herunder Tiltaltes forklaring, læg-ges til grund, at forbrugerne i forbindelse med køb af produkter via Hjemmeside 1 blev tilmeldt et løbende abonnement, der var gratis i en prøveperiode (først 14 dage og senere 30 dage) og derefter kostede 139 kr. pr. måned. Forbrugeren kunne når som helst opsige abonnementet. Efter Tiltaltes forklaring sammenholdt med de foreliggende oplys-ningerne om hjemmesiden kan det lægges til grund, at medlemskab til og med den 25. februar 2020 var obligatorisk for at handle på Hjemmeside 1.
Det fremgår klart af Hjemmeside 1, at produkterne sælges til en særlig fordelagtig pris. Spørgsmålet er, om det for forbrugeren fremgår på en tilstrækkelig klar og tydelig måde, at de ved køb af et produkt til den oplyste pris samtidig bliver tilmeldt et løbende abonnement, der efter en gra-tis prøveperiode koster 139 kr. pr. måned, eller om markedsføringen er egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnitsforbrugerens
side 14
økonomiske adfærd på markedet.
Efter forarbejderne til markedsføringslovens § 8, skal retten herved vurdere sandsynligheden af den virkning, den pågældende handelspraksis vil kunne have for gennemsnitsforbrugerens transaktionsbeslutning. Det fremgår tillige af forarbejderne, at gennemsnitsforbrugeren er en, under hensyntagen til so-ciale, kulturelle og sproglige forhold, almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger. Det fremgår i den forbindelse, at formålet med begrebet er at skabe den rette balance mellem nødvendigheden af at beskytte forbrugerne og hensynet til den fri handel på et åbent, konkur-rencepræget marked.
Som også anført i landsrettens dom udbød webshoppen reelt sammenkædede ydelser bestående af fysiske produkter fra webshoppens varesortiment og et løbende medlemskab, et medlemsskab, der i hvert fald til og med februar 2020 var obligatorisk, hvis man ville handle i webshoppen. Efter hjemmesi-dens fremtræden hvor det obligatoriske medlemsskab gennemgående blev omtalt med mindre tekst og til dels adskilt fra de fysiske produkter og mar-kedsføringen af disse, må det antages, at de fysiske produkter for en forbru-ger fremstod som den væsentligste ydelse, mens medlemsskabet, uanset at det blev omtalt, i væsentlig grad trådte i baggrunden.
På den baggrund og efter en samlet vurdering af webshoppens fremstillings-form, herunder betalingsflowet, finder retten, at Tiltalte ApS på hjemme-siden i perioden fra april 2019 til februar 2020 har præsenteret oplysningerne om medlemskabet - og således om de samlede produkters pris og væsentlig-ste karakteristika - på en så uklar og hensigtsmæssig måde, at dette har ud-gjort en vildledende handelspraksis, som har været egnet til væsentligt at for-vride gennemsnitsforbruger økonomiske adfærd, idet den mærkbart har ind-skrænket dennes evne til at træffe en informeret beslutning.
På den baggrund finder retten Tiltalte ApS skyldig efter tiltalen i forhold 1 og 2.
De ændringer som blev foretaget på hjemmesiden i februar 2020 udgør efter rettens vurdering heller ikke en tilstrækkelig tydelig angivelse af, at forbruge-ren i forbindelse med købet tillige tegnede et løbende medlemsskab, som ko-stede 139 kr. pr. måned. Retten lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne om medlemsskabet i pop-up vindue, på produktside, i indkøbskurv og på den afsluttende ordreside ikke er særligt fremhævet og i vidt omfang skrevet med mindre skrift end oplysningerne om selve det fysis-ke produkt.
Med hensyn til hjemmesiden, som den så ud fra omkring november 2021, be-mærkes at der i popupvindue med særligt fremhævet skrift gøres opmærk-som på, at Tiltalte ApS både er en webshop og en medlemsklub og hvad med-lemskabet koster. Medlemskabet fremstår endvidere med samme skriftstør-
side 15
relse som et produkt ved siden af det fysiske produkt. Herefter og når der henses til det tilsvarende indhold af de efterfølgende udgaver af hjemmesiden, som de foreligger oplyst, finder retten ikke, at det er godtgjort med tilstræk-kelig sikkerhed, at selskabets hjemmeside efter november 2021 var egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnitsforbrugerens øko-nomiske adfærd på markedet.
På den baggrund finder retten i forhold 3 Tiltalte ApS skyldig efter tilta-len, dog alene for så vidt angår perioden fra 9. januar 2020 og til omkring november 2021.
Tiltalte ApS er således skyldig i forhold 1 og 2 samt i det nævnte om-fang tillige i forhold 3.
Forhold 4, 5 og 6
I overensstemmelse med vurderingen ad forhold 1 - 3 og når der henses til indholdet af de konkrete fremlagte annoncer, der må anses for egnet til at vildlede forbrugerne, finder retten tillige Tiltalte ApS skyldig efter tilta-len i forhold 4, 5 og 6. Det bemærkes, at der i forhold 5 ikke er ført bevis for at markedsføringen har fundet sted i hele den nævnte periode. Der er således tale om, at de omhandlede annoncer er opslået på Facebook fra henholdsvis den 1. april 2019 og den 17. januar 2020.
Tiltalte
Selskabet dømmes som anført ovenfor for overtrædelser i i det væsentlige i perioden fra april 2019 til november 2021. Tiltalte har været direktør for selskabet i hele den omhandlede periode. Henset hertil må det af-gørende for, om der tillige er grundlag for at rejse tiltale mod ham som direk-tør være en vurdering af, om han har handlet forsætligt eller har udvist grov uagtsomhed. Henset til, at det som selskabet dømmes for, tidsmæssigt i det væsentlige ligger forud for landsrettens dom af 29. april 2022 finder retten ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at Tiltalte har handlet groft uagtsomt. Det forhold, at han ikke efter politianmeldelsen i for-bindelse med den tidligere sag i tilstrækkelig grad har sørget for at markeds-føringen blev tilrettet, så den var i overensstemmelse med lovgivningen, inde-bærer efter rettens vurdering ikke, at han personligt har handlet ansvarspåd-ragende i en sådan grad at han bør tiltales under sagen. Retten finder det så-ledes - henset til sagsforløbet i forbindelse med den tidligere sag - betænke-ligt at anse Tiltalte for strafansvarlig under sagen. Han frifin-des derfor for den rejste tiltale.
Straffastsættelsen
Da de begåede forhold, som anført ovenfor, i det væsentligste ligger forud for landsrettens dom af 29. april 2022 skal straffen efter straffelovens § 89
side 16
fastsættes som en tillægsstraf til den bøde på 250.000 kr. som selskabet blev idømt ved den nævnte dom. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at over-trædelserne har fundet sted over en længere periode også efter forbrugerom-budsmandens indskærpelse og har været et centralt element i webshoppen, der har medført en stor omsætning og indtjening for selskabet. Der må den anden side ved straffastsættelsen taget hensyn til den lange sagsbehandlings-tid, der - også uanset sagens kompleksitet - må anses for at have overskredet det rimelige, jf. herved straffelovens § 82, nr. 13 og artikel 6 i Den Europæis-ke Menneskerettighedskonvention.
Straffen fastsættes på den baggrund til en bøde på 400.000 kr., jf. markeds-føringslovens § 37, stk. 3, jf. stk. 11, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammen-holdt med § 8, jf. straffelovens § 89.
** Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte ApS skal betale en bøde på 400.000 kr.
Tiltalte frifindes.
Tiltalte ApS skal betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.
Statskassen skal betale de sagsomkostninger, der vedrører Tiltalte.
*** Tiltalte ApS skal inden 14 dage betale erstatning til: Vidne 1, Adresse 1, 8000 Aarhus, med 1.251 kr. Vidne 2, Adresse 2, By, med 2.780 kr.
Beløbene forrentes med procesrente fra den 9. oktober 2025 til betaling sker.
Dommer
Berigtiges i medfør af retsplejelovens § 221, således:
* på side 3 tilføjes
"Vidne 1 har nedlagt påstand om erstatning på 1.251 kr.
Tiltalte ApS har bestridt erstatningspligten, men anerkendt kravets stør-relse.
Vidne 2 har nedlagt påstand om erstatning på 2.780 kr.
Tiltalte ApS har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse."
side 17
** på side 16 tilføjes
"Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt."
*** på side 16 tilføjes
Tiltalte ApS skal inden 14 dage betale erstatning til: Vidne 1, Adresse 1, 8000 Aarhus, med 1.251 kr. Vidne 2, Adresse 2, By, med 2.780 kr.
Beløbene forrentes med procesrente fra den 9. oktober 2025 til betaling sker."
Retten i Aalborg, 11. afdeling, den 13. oktober 2025
Dommer