Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. kørsel efter indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer og besiddelse af hash. Påstand om frakendelse af førerretten

Københavns ByretStraffesag1. instans12. marts 2024
Sagsnr.: 1466/25Retssagsnr.: SS-29444/2022-KBH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
SS-29444/2022-KBH
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1466/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantAnders Trøck-Kronberg; PartAnklagemyndigheden

Dom

D7.DTD

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. 0100-80242-00566-20

D O M

afsagt den 19. marts 2024 i sag

SS 80-29444/2022

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1993)

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 28. november 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1

ved den 15. april 2020 ca. kl. 21.20 at have ført personbil Reg. nr. ad Dybbølsbro i København, selv om hun var frakendt førerretten.

2.

færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 2,

ved den 15. april 2020 ca. kl. 21.20 at have ført personbil Reg. nr. på Dybbølsbro i København, efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stof-fer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den akti-ve komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne.

3.

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1,

ved den 15. april 2020 ca. kl. 21.20 i krydset Dybbelsbro/Ingerslevsgade i København, at have været i besiddelse af 15,20 gram hash til eget brug.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1, frakendes fø-rerretten ubetinget.

Std 75327

side 2

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om førerretsfrakendelse.

Oplysningerne i sagen

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstem-melse med tiltalen, fremgår af retsbogen.

Øvrige oplysninger i sagen

Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, hvilken blev udtaget den 15. april 2020 kl. 22.08, fandtes tiltalte påvirket af THC med en mindsteværdi på 0,013 mg/kg.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det nok skal passe, at hun i 2020, som det fremgår af oplysningerne fra Skat, havde en indkomst på 352.767 kr. Idag arbejder hun i og ejer et firma, hvor hun kører rundt til an-dre virksomheder på hele Sjælland. Hun transporterer sig i øjeblikket rundt med tog og har derfor arbejdsdage på op til 16 timer. Selvom hun har haft mulighed for det, har hun ikke generhvervet kørekortet, fordi hun har haft denne sag hængende over hovedet. Hun begyndte i misbrugsbehandling kort tid efter, at hun var blevet standset af politiet. På dette tidspunkt havde hun det meget skidt med traumatiske senfølger. Misbrugsbehandlingen er ophørt, og hun tager ikke længere stoffer. Hun er indstillet på at efterleve eventuelle vilkår til en betinget dom, herunder samfundstjeneste. Det er på grund af hendes virksomhed vigtigt for hende at kunne få kørekort.

Tiltalte er af relevans for denne sag tidligere straffet

vedKøbenhavns Byrets dom af 21. november 2016 med bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, § 117, jf. § 53 og § 54, samt førerretsfrakendelse, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, i 4 år fra den 11. august 2016 indtil den 10. august 2020. Føreretsfrakendelsen er endvidere i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3 og nr. 8, samt § 126, stk. 1, nr. 7.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 117a, stk. 2, nr.

side 3

2, jf. stk. 1, § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, og lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof-fer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i for anden gang at have kørt efter indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer, jf. færdselslovens § 54, og at kørslen skete i frakendelsestiden.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Der er i denne sag gået knap fire år fra gerningstidspunktet den 15. april 2020 til denne dom, og den lange sagsbehandlingstid beror efter det oplyste ikke på tiltaltes forhold. Da der er tale om en ukompliceret færdselsstraffe-sag, og sagsbehandlingstiden i væsentligt omfang har oversteget det rimelige, skal tiltalte kompenseres herfor.

Retten finder på denne baggrund, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at fastsætte et vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.500 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2, idet der herved er taget højde for de af Højesteret i 2012 fastlagte principper for nedsættelse af bøder på grund af lang sagsbehandlingstid.

Tiltalte har forklaret og har fremlagt dokumentation for, at hun kort efter gerningstidspunktet påbegyndte misbrugsbehandling, og hun har forklaret, at hun ikke længere har et misbrug. Tiltalte har desuden forklaret, at hun idag ejer en virksomhed, og at det er væsentligt for hende at kunne transportere sig rundt i bil.

På denne baggrund og henset til den lange sagsbehandlingstid finder retten, at der, uanset at der er tale om en andengangsovertrædelse af færdselslovens § 54, foreligger sådanne særligt formildende omstændigheder, at der helt undtagelsesvist er grundlag for at gøre frakendelsen af førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, som nedenfor bestemt, jf. færdselslo-vens § 125, stk. 4. Retten har herved tillige lagt vægt på at tiltalte har forkla-ret, at hun ikke har generhvervet sin føreret, uanset at hun har haft mulighed herfor, fordi hun har afventet udfaldet af denne sag.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 20 dage.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Prøvetid regnes fra endelig dom.

side 4

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage.

Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte. Frakendelsen er betinget på vilkår, at tiltal-te i 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne om-stændigheder, at førerretten skal frakendes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 3.930 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Anders Trøck-Kronberg.

Dommer

Retsbog

R8.DTD

Københavns Byret

Udskrift af retsbogen

Adv. DF- 0100-80242-00566-20

Den 12. marts 2024 kl. 11.25 blev Københavns Byret sat i retssal 81 af Dommer. Protokolfører var Medarbejder ved retten.

Retsmødet var offentligt.

Der foretoges sag

SS 80-29444/2022

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1993)

Der blev fremlagt anklageskrift med bilag og bevisfortegnelse.

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Anders Trøck-Kronberg var mødt som beskikket forsvarer.

Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren berigtigede anklageskiftes forhold 2, således at "ad cykelstien"udgår.

Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte erkendte sig skyldig.

Tiltalte forklarede, at hun den 15. april 2020 blev standset af politiet. Hun havde indtaget hash forinden kørslen. Hun var godt klar over, at hun ikke måtte køre bil. Det er korrekt, at hun var i besiddelse af 15,20 gram hash til eget brug.

Dokumentation fandt sted.

Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at det nok skal passe, at hun i 2020, som det fremgår af oplysningerne fra Skat, havde en indkomst på 352.767 kr. Idag arbejder hun i og ejer et firma, hvor hun kører rundt til an-dre virksomheder på hele Sjælland. Hun transporterer sig i øjeblikket rundt med tog og har derfor arbejdsdage på op til 16 timer. Selvom hun har haft

Std 75286

side 2

mulighed for det, har hun ikke generhvervet kørekortet, fordi hun har haft denne sag hængende over hovedet. Hun begyndte i misbrugsbehandling kort tid efter, at hun var blevet standset af politiet. På dette tidspunkt havde hun det meget skidt med traumatiske senfølger. Misbrugsbehandlingen er ophørt, og hun tager ikke længere stoffer. Hun er indstillet på at efterleve eventuelle vilkår til en betinget dom, herunder samfundstjeneste. Det er på grund af hendes virksomhed vigtigt for hende at kunne få kørekort.

Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Forsvareren påstod rettens mildeste dom.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Retten optog sagen til dom, der afsiges tirsdag den 19. marts 2024 kl. 13.00 i retssal 80 uden afholdelse af retsmøde.

Retten overlod det til forsvareren at oplyse tiltalte om reglerne for anke.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 11.50.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1462/25
Rettens sags nr.: SS-953/2024-OLR
Anket
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 1466/25
Rettens sags nr.: SS-29444/2022-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-80242-00566-20
Påstandsbeløb
Tiltale for bl.a. kørsel efter indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer og besiddelse af hash. Påstand om frakendelse af førerretten — domsdata.dk