Dom
D O M
afsagt den 12. juni 2025 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Linda Hangaard, Thomas Jønler og Matthias Brorsen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 0141 – 25
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1995
(advokat Kasper Fuhr Christensen, Randers)
Retten i Randers har den 8. januar 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-3195/2024).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse.
Forklaringer
Tiltalte har ikke ønsket af afgive yderligere forklaring om sagen, men har afgivet forkla-ring om sine personlige forhold. Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han blev ansat i politiet i 2022, og han har efterfølgende taget supplerende uddannelse på it-området. Under efterforskningen
- 2 -
lavede han nogle eksperimenter, hvor han forsøgte at skabe pornografiske billeder via en model, der ikke i forvejen havde oplysninger om sådant materiale. Det kunne modellen ikke finde ud af. Det er kun modeller, der er trænet med pornografisk materiale, der er i stand til at genere billederne.
Der findes mange forskellige AI-modeller, og både virksomheder og privatpersoner laver modellerne, hvoraf visse kan findes på internettet. På de kommercielle modeller er der for-skellige filtre, der gør, at modellen vil nægte at svare – fx om hvordan man begår ulovlig-heder. I open-source modellerne er der ikke disse begrænsninger eller retningslinjer for, hvad man kan bede modellen om. Man kan ikke udelukke, at open source-modeller er træ-net på billeder af virkelige personer.
Forvist byretsekstraktens side 20 har han forklaret, at det viser et screenshot, som er hentet fra serveren ”d iscord” , hvor man kan tale sammen via chat. Byretsekstraktens side 16 er en oversigt over forskellige medier, bl.a. ”Civit A I ”, hvor brugerne kan dele modeller, lige-som brugerne kan hente materiale til brug for træning af egne modeller. Han har været inde på siderne, hvor han ikke har kunnet se brugere, der har reklameret med materiale om overgreb mod børn. ”Matrix” og ”Session” er chat -krypterede tjenester. Her kan personer tale sammen, uden at internetudbyderen af tjenesten kan se indholdet. Bruges en server, kan ejeren af serveren heller ikke læse kommunikationen.
Han kan ikke sige med sikkerhed, om der har været virkelige børn, som har været involve-ret i genereringen af de billeder, der indgår i denne sag. Man træner AI-modellen ved at forsyne modellen med billeder og tekster. Han kan ikke svare på, om det er muligt at skabe pornografiske billeder af børn ved at træne en model med pornografiske billeder af voksne mennesker og tegninger af børn.
Det var en anden medarbejder hos NC3, der gennemgik materialet og foretog den nærmere kategorisering af billederne.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at hans arbejde i forbindelse med sa-gen navnlig var at gennemgå de forskellige enheders lagrede billeder og film, for at finde frem til det, der var ulovligt. Han har set alle de billeder, der er nævnt i tiltalen. Han vidste godt, inden han påbegyndte arbejdet, at det var AI-genereret materiale. Han udvalgte kun
- 3 -
de billeder, som var realistiske billeder. Billeder, der fremstod som åbenlyst falske, blev sorteret fra.
I denne sag var der ikke billeder, som de havde registreret som ulovlige fra tidligere sager. Det var ikke muligt gennem undersøgelsen at finde ud af, hvor mange af tiltaltes billeder, der havde været udbredt. Det skyldes, at delingen var sket på en lagerplads, der var blevet stillet til rådighed for kunder. Det har ikke været muligt at konstatere, hvor mange af bille-derne, som i den forbindelse er blevet taget ned af brugerne.
Når han vurderer et materiale, vil han sortere billeder fra, der fremtræder som tydeligt ma-nipuleret, herunder fx personer med 3-4 arme. Det var hans skøn, at alle tiltaltes billeder var genereret, men han kan ikke udelukke, at der har været fotos, der hidrører fra virkelige personer.
Der foretages ikke ved gennemgangen af billederne en vurdering af, om der er tale om dubletter eller ej. Baggrunden er, at forekomsten af dubletter efter en tidligere dom fra Østre Landsret ikke har betydning for straffastsættelsen. Han har derfor ikke kendskab til, om nogle af de billeder, som tiltalen angår, var dubletter.
Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han driver en virksomhed, hvor han laver it-grafik til virksomheder. Han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvis det bliver et vilkår for en betinget dom. Han er ligeledes indstillet på at undergive sig sexo-logisk behandling, som han rent faktisk allerede er gået i gang med.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Tiltalte har heller ikke for landsretten bestridt de faktiske forhold, som er nævnt i tiltalen, herunder opgørelsen af antallet af billeder eller deres kategorisering i henhold til Rigsad-vokatmeddelelsens afsnit om seksualafbrydelser, men tiltalte har gjort gældende, at bille-derne, der er kunstigt fremstillet, ikke er omfattet af straffelovens § 235, da de ikke er skabt på baggrund af virkelige personer.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at de billeder, som tiltalen angår, er omfattet af straffelovens § 235. Landsretten er herved enig med byretten i, at det i
- 4 -
et tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om fiktive billeder, er afgørende, om der er tale om realistiske afbildninger, som fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende, hvilket efter bevisførelsen er tilfældet for de omhandle-de billeder.
Under hensyn til karakteren og antallet af billeder, og da tiltaltes udbredelse af billederne må anses for at have været af systematisk eller organiseret karakter, tiltræder landsretten, at forholdet er begået under særligt skærpende omstændigheder.
Tiltalte var klar over, at de billeder, som han besad og udbredte, var seksuelt materiale af personer under 18 år. Landsretten tiltræder derfor, at det er bevist, tiltalte havde fortsæt til overtrædelse af straffelovens § 235.
Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, som sket.
Straffastsættelsen
Landsretten finder, at oplysningerne om gerningen, tiltaltes person eller sagens øvrige om-stændigheder ikke afgørende taler for, at straffen skal bortfalde efter straffelovens § 83, 2. pkt. Der er efter tiltaltes forklaring og sagens øvrige omstændigheder heller ikke grundlag for at anse tiltalte for at have været i undskyldelig vildfarelse om lovligheden af besiddel-sen og udbredelsen af billederne med den følge, at der foreligger formildende omstændig-heder som anført i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 4.
Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter og omfang, herun-der at sagen omfatter en stor mængde seksuelt materiale af billeder af børn under 18 år, hvoraf 113 billeder var af kategori 3. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltaltes udbredelse skete på organiseret vis med tiltalte som hovedmand, og hvor en del af udbredelsen var med fortjeneste for øje. Det er endvidere indgået, at det må lægges til grund, at der var en del dubletter.
Efter en samlet vurdering finder landsretten, at straffen bør forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder.
- 5 -
5 voterende udtaler:
Vi finder efter oplysningerne om forholdets omfang og karakter, hvor der som anført er tale om bl.a. udbredelse af billeder med fortjeneste for øje, at der – uanset at billederne var fiktive og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold – ikke er grundlag for at gøre straf-fen helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Vi stemmer der-for for, at straffen i det hele skal gøres ubetinget.
1 voterende udtaler:
Jeg finder af de grunde, som byretten har anført, at det er forsvarligt at gøre 1 år og 3 må-neder af straffen betinget, herunder om udførelse af samfundstjeneste i 200 timer.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 1 år og 6 må-neder, der gøres ubetinget.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Linda Hangaard Thomas Jønler Matthias Brorsen