Sag om, hvorvidt bank har været berettiget til at opkræve negative renter af privatkunders indestående på forskellige indlånskonti og om gyldigheden af banks prisændringsvilkår og rentetilskrivningsvilkår, herunder om disse vilkår er/har været i overensstemmelse med god skik for finansielle virksomheder

SØ-OG HANDELSRETTEN

DOM

afsagt den 1. september 2025

Sag BS-45638/2023-SHR

Forbrugerombudsmanden

(Anden partsrepræsentantAnden partsrepræsentant)

mod

Jyske Bank A/S

(advokat Erik Bertelsen)

Biintervenient:

Finans Danmark

(advokat Ole Spiermann)

Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard (retsformand),

vicepræsident Jette-Marie Sonne, vicepræsident Harald Micklander og de sag-kyndige medlemmer Bitte Dyrberg og Jacob Skriver Frandsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagendrejer sig navnlig om, hvorvidt Jyske Bank har været berettiget til at

opkrævenegative renter af privatkunders indestående på forskellige indlåns-

kontiog om gyldigheden af Jyske Banks prisændringsvilkår og rentetilskriv-

ningsvilkår, herunder om disse vilkår er/har været i overensstemmelse med god skik for finansielle virksomheder.

Forbrugerombudsmanden har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Jyske Bank A/S skal anerkende, at Jyske Bank A/S i perioden fra den 1. decem-ber 2019 til den 14. december 2021 ikke havde hjemmel til ensidigt at indføre og opkræve negative renter i bankens aftaler vist i bilag 20-22, 29-38 og A med pri-vatkunder om indlån på;

- ratepensionskonti,

- kapitalpensionskonti,

- aldersopsparingskonti,

- selvpensionskonti,

- børneopsparingskonti,

- børnebørnsopsparingskonti,

- gaveopsparingskonti,

- opsparingskonti med seks måneders opsigelse,

- kreditorbeskyttede konti (personskadeerstatningskonti),

- basale betalingskonti (”Grundkonto, betalinger”) og

- basale indlånskonti (”Grundkonto, indlån”).

Påstand 2:

Principalt

Jyske Bank A/S skal anerkende, at det er i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, i aftaler med privatkunder at indføre negative renter på;

- ratepensionskonti,

- kapitalpensionskonti,

- aldersopsparingskonti,

- selvpensionskonti,

- børneopsparingskonti,

- børnebørnsopsparingskonti,

- gaveopsparingskonti,

- opsparingskonti med seks måneders opsigelse og

- kreditorbeskyttede konti (personskadeerstatningskonti).

Subsidiært

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-

skik og god praksis inden for virksomhedsområdet,jf. lov om finansiel virk-

somhed § 43, stk. 1, ved i aftaler med privatkunder ensidigt at have indført og i perioden fra den 1. december 2019 til den 14. december 2021 at have haft nega-tive renter på;

- ratepensionskonti,

- kapitalpensionskonti,

- aldersopsparingskonti,

- selvpensionskonti,

- børneopsparingskonti,

- børnebørnsopsparingskonti,

- gaveopsparingskonti,

- opsparingskonti med seks måneders opsigelse og

- kreditorbeskyttede konti (personskadeerstatningskonti).

Mere subsidiært

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-

skik og god praksis inden for virksomhedsområdet,jf. lov om finansiel virk-

somhed § 43, stk. 1, ved i perioden fra den 19. marts 2021 til den 30. september 2021 og fra den 25. oktober 2021 til den 30. september 2022 at have haft negative

rentermed en rentesats under Nationalbankens indskudsbevisrente i aftaler

med privatkunder om indlån på;

- ratepensionskonti,

- kapitalpensionskonti,

- aldersopsparingskonti,

- selvpensionskonti,

- børneopsparingskonti,

- børnebørnsopsparingskonti,

- gaveopsparingskonti,

- opsparingskonti med seks måneders opsigelse og

- kreditorbeskyttede konti (personskadeerstatningskonti).

Påstand 3:

Principalt

Subsidiært

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-

skik og god praksis inden for virksomhedsområdet,jf. lov om finansiel virk-

somhed § 43, stk. 1, ved i aftaler med privatkunder ensidigt at have indført og i perioden fra den 1. december 2019 til den 14. december 2021 at have haft nega-tive renter på basale betalingskonti (”Grundkonto, betalinger”).

Mere subsidiært

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-

skik og god praksis inden for virksomhedsområdet,jf. lov om finansiel virk-

somhed § 43, stk. 1, ved i perioden fra den 19. marts 2021 til den 30. september 2021 og fra den 25. oktober 2021 til den 30. september 2022 at have haft negative

rentermed en rentesats under Nationalbankens indskudsbevisrente i aftaler

med privatkunder om indlån på basale betalingskonti (”Grundkonto betalin-ger”).

Mest subsidiært

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved i perioden fra den 1. december 2019 til den 1. oktober 2022 ensidigt at have indført negative renter i aftaler med privatkunder om ba-sale betalingskonti (”Grundkonto, betalinger”), der sammen med Jyske Bank A/S’ årlige gebyr for at have en basal betalingskonto, jf. lov om betalingskonti § 12, oversteg et rimeligt gebyr.

Påstand 4:

Principalt

Subsidiært

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved i aftaler med privatkunder ensidigt at have indført og i perioden fra den 1. december 2019 til den 14. december 2021 at have haft nega-tive renter på basale indlånskonti (”Grundkonto, indlån”).

Mere subsidiært

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved i aftaler med privatkunder om basale indlånskonti (”Grundkonto, indlån”) ensidigt at have indført negative renter, der sammen med Jyske Bank A/S’ årlige gebyr for at have en basal indlånskonto, jf. bekendt-gørelse om god skik for finansielle virksomheder § 15, stk. 5, oversteg;

o 186 kr. per år i perioden fra den 1. december 2019 til den 31. januar 2020, o 187 kr. per år i perioden fra den 1. februar 2020 til den 31. januar 2021, o 188 kr. per år i perioden fra den 1. februar 2021 til den 31. januar 2022 og o 191 kr. per år i perioden fra den 1. februar 2022 til den 30. september

2022.

Mest subsidiært

2021 og fra den 25. oktober 2021 til den 30. september 2022 at have haft negative renter med en rentesats under Nationalbankens indskudsbevisrente i aftaler med privatkunder om indlån på basale indlånskonti (”Grundkonto, indlån”).

Påstand 5:

Jyske Bank A/S skal anerkende, at aftalevilkårene i Jyske Bank A/S’ generelle forretningsbetingelser (”sådan handler Jyske Bank” – Generelle forretningsbe-tingelser – privatkunder gældende fra henholdsvis 15. december 2021, 23. de-cember 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023 - som vist i støttebilag 1, punkt 1) er ugyldige i bankens aftaler med privatkunder om indlån, samt i bankens aftaler med privatkunder om udlån, der ikke er boligkreditaftaler eller realkreditlig-nende lån som defineret i § 2, nr. 1 og 13, i bekendtgørelse nr. 1514 af 6. decem-ber 2023 om god skik for boligkredit.

Påstand 5a:

Jyske Bank A/S skal anerkende, at aftalevilkårene i Jyske Bank A/S’ generelle forretningsbetingelser (”Sådan handler Jyske Bank” – Generelle forretningsbe-tingelser – privatkunder gældende fra henholdsvis 24. juli 2019, 1. februar 2020, 16. november 2020, 15. december 2021, 23. december 2022, 1. maj 2023 og 1. au-gust 2023 - som vist i støttebilag 1, punkt 2) er ugyldige i bankens aftaler med privatkunder om indlån.

Påstand 6:

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved at have haft aftalevilkårene, som vist i støttebilag 1, punkt 1, i Jyske Bank A/S’ generelle forretningsbetingelser (”Sådan handler Jy-ske Bank” – Generelle forretningsbetingelser – privatkunder gældende fra hen-holdsvis 15. december 2021, 23. december 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023) i bankens aftaler med privatkunder om indlån, samt i bankens aftaler med pri-vatkunder om udlån, der ikke er boligkreditaftaler eller realkreditlignende lån som defineret i § 2, nr. 1 og 13, i bekendtgørelse nr. 1514 af 6. december 2023 om god skik for boligkredit.

Påstand 6a:

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-skik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, ved at have haft aftalevilkårene, som vist i støttebilag 1, punkt 2, i Jyske Bank A/S’ generelle forretningsbetingelser (”Sådan handler Jy-ske Bank” – Generelle forretningsbetingelser – privatkunder gældende fra hen-holdsvis 24. juli 2019, 1. februar 2020, 16. november 2020, 15. december 2021, 23. december 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023) i bankens aftaler med privatkun-der om indlån.

Af Forbrugerombudsmandens støttebilag 1, punkt 1 – jf. påstand 5 og 6 -

fremgår følgende:

”Uddrag af punkt 4 i ”Sådan handler Jyske Bank” - Generelle forretnings -betingelser - privatkunder gældende fra den 15. december 2021, 23. decem-ber 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023 (bilag 23-26):

”Rente- og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykkeligt har af-talt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre dem. ”,

”Vi kan ændre med disse varsler, når ændringen er til ulempe for dig:

4.1. Uden varsel

hvis der sker ændringer i forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som er af be-tydning for os, fx:

- renteudviklingen på penge- og obligationsmarkederne i Danmark eller i udlandet, herunder situationer med uro på disse markeder og centralban-

kernes ændring af rentesatser

- kreditpolitiske ændringer i Danmark eller i udlandet

- lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstaltninger.

[…]

4.2. 1 måneds varsel

hvis forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individuelle rente- og provisionsvilkår ændrer sig, herunder fx ved ændring af dit forretningsomfang.

Eller hvis banken ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, risiko-, om-kostnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx:

- ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse falder, med deraf følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostninger · ændret infra-

struktur, fx ændrede betalingsløsninger

- mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet

- for at tilskynde brug af bestemte løsninger

- for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættelser

- øget kredit- eller operationel risiko

- for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget · øgede krav til likviditet og

solvens

- ændring i skatter og afgifter af betydning for banken

- ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive

en økonomisk sund forretning.

Eller hvis renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for dig, og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindelige rente-niveau, fx ved indførelse eller ændring af kundeprogrammer.

[…]

Vi ændrer provisionssatser og andre satser, der i konkrete aftaler er benævnt fx "tillæg"eller "marginal", efter samme retningslinjer, som gælder for ændring af rentesatser. ”

Af Forbrugerombudsmandens støttebilag 1, punkt 2 – jf. påstand 5a og 6a -

fremgår følgende:

”Uddrag af punkt 6 i ”Sådan handler Jyske Bank” - Generelle forretnings -betingelser - privatkunder gældende fra 24. juli 2019, 1. februar 2020, 16. november 2020 og 15. december 2021 (bilag 20-23) henholdsvis fra 23. de -cember 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023 (bilag 24-26):

”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse. ”

”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rente-og provisionsbeløb under en vis stør-relse” .

Forbrugerombudsmanden har over for Jyske Banks afvisningspåstand nedlagt

påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling.

Jyske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse over for hver af Forbrugerombudsmandens påstande.

Finans Danmark er indtrådt som biintervenient i sagen til støtte for Jyske Bank.

Oplysningerne i sagen

Om Jyske Bank og denne sags begyndelse

Jyske Bank er den tredjestørste bank i Danmark med omkring 600.000 kunder.

Jyske Bank er et såkaldt SIFI-institut. Det indebærer, at banken af Finanstilsynet

vurderestil at have en betydelig indvirkning på den finansielle stabilitet i

Danmark.At være SIFI-institut medfører blandt andet øgede kapitalkrav, lige-

som banken er underlagt et skærpet tilsyn af Finanstilsynet.

For aftaler mellem Jyske Bank og deres kunder gælder dels de generelle forret-ningsbetingelser, dels de kontospecifikke betingelser for de enkelte kontotyper.

Forbrugerombudsmanden bad ved brev af 9. marts 2020 første gang Jyske Bank om at redegøre nærmere for indførelsen af negative renter på basale betalings-

konti.Ved brev af 20. maj 2021 anmodede Forbrugerombudsmanden banken

om yderligere oplysninger.

Ved Jyske Banks høringssvar af 2. april 2020 og 8. juni 2021 afviste banken, at der var noget til hinder for opkrævning af negative renter og henviste til Finan-

stilsynetsnotat af 3. februar 2020 om negative renter på indlånskonti. Jyske

Bank anførte desuden, at de aftalte rentevilkår kunne rumme opkrævning af negativ rente.

Den 13. oktober 2022 sendte Forbrugerombudsmandensin vurdering til Jyske

Bank,som svarede på Forbrugerombudsmandens vurderingsbrev den 23.

november 2022.

Forbrugerombudsmandenstævnede herefter Jyske Bank ved dette sagsanlæg,

som blev modtaget den 13. september 2023.

Et historisk perspektiv

Fra 1930’erne og frem til 1973 var der mellem pengeinstitutterne en renteaftale om maksimale indlånsrentesatser. I begyndelsen af 1973 blev renteaftalen op-hævet, og renten blev sat fri.

I forbindelse med forhandling om og vedtagelse af kreditaftaleloven i 1990 blev pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne – modsat andre kreditgivere – und-taget fra regler om, at renten skulle bindes til bestemte forhold, som pengeinsti-tutterne ikke havde indflydelse på. I stedet blev den mangeårige praksis for lå-neaftaler med variabel rente opretholdt.

Justitsministeriet udtalte i den forbindelse i en besvarelse til Folketingets Rets-

udvalgi februar 1990, at man havde fundet det nødvendigt at gøre en særlig

undtagelsefor pengeinstitutter og realkreditinstitutter, idet det kunne være af

betydningfor deres soliditet, at renten ikke blev bundet til bestemte eksterne

forhold.

Den 2. januar 1991 blev der mellem Finansrådet (i dag Finans Danmark), For-

brugerombudsmandenog Forbrugerrådet vedtaget almindelige forretningsbe-

tingelser for privatkunder. Af disse betingelser fremgår:

”

…

4. Rentevilkår

Renten for de enkelte indlåns-og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

At forrentningen er variabel betyder, at banken/sparekassen til enhver tid uden varsel kan ændre rentesatsen.

…

Kunden får oplysning om ændring af renten på udlån ved brev eller ved annoncering i dagspressen, samt når banken/sparekassen udsender det første kontoudtog (eller kontoopgørelse) efter annoncering. Æn-dring af renten på indlån oplyses ved annoncering i dagspressen.

5. Renteberegning (valør) og rentetilskrivning

…

Rentebeløb under en vis størrelse, der fremgår af bankens/sparekassens skiltning, tilskrives (indsættes eller hæves) ikke på kontoen.

…

9. Modregning

Banken/sparekassenkan uden forudgående meddelelse til kunden

modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert til-godehavende, som kunden har eller får hos banken/sparekassen. Ban-ken/sparekassen modregner dog ikke i den del af kundens løn eller of-fentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække kundens almindelige leveomkostninger. Banken/sparekassen modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivning og/eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning.

…”

Som følge af Sø-og Handelsrettens dom af 26. januar 1999 (”gebyrdommen”) blev det i marts 1999 besluttet at ophæve forretningsbetingelserne, bortset fra en bestemmelse om force majeure.

I tiden før Sø- og Handelsrettens dom i gebyrsagen havde Jyske Bank følgende generelle forretningsbetingelser:

”…

Rente- og provisionssatser

Renten og en eventuel provision er variabel, medmindre andet udtryk-keligt er aftalt. At satserne er variable betyder, at banken til enhver tid uden varsel kan ændre disse.

Banken oplyser rente-og provisionssatser for de enkelte typer af ind-og udlån ved skiltning i bankens ekspeditionslokaler eller efter anmod-ning fra Dem.

…

Tilskrivning af renter

…

Rentebeløb under 5 kr. på indlån tilskrives ikke kontoen. Tilskrivningen af renter fremgår af bankbog eller kontoudtog.

…

Kort tid efter Sø- og Handelsrettens dom i gebyrsagen blev Jyske Banks generel-le forretningsbetingelser i 2000 ændret til:

”…

Rente- og provisionssatser

Renten og en eventuel provision er variabel, hvis ikke andet udtrykke-ligt er aftalt.

At satserne er variable betyder, at banken til enhver tid uden varsel kan ændre disse. I forbrugerforhold gælder dog følgende:

• Ændring af variable rentesatser til Deres fordel kan ske uden

varsel.

• Variable rentesatser kan nedsættes på indlån og forhøjes på ud-

lån med følgende varsler:

1. Uden varsel ved ændringer i forhold, som banken ikke har

indflydelse på, men som er af betydning for banken, fx

o Renteudviklingen på penge-og obligationsmarkeder-

ne i Danmark eller udlandet, herunder situationer med

uro på disse markeder og centralbankers ændring af rentesatser.

o Lovændringer, ændringer i retspraksis og myndig-

hedsforanstaltninger.

Ved ændringer i disse forhold, fastsætter banken en eventuel ændring på den enkelte kontotype ud fra bl.a. renteniveau og de på kontotypen tidligere gennemførte renteændringer.

2. Med mindst 1 måneds varsel, hvis

o Renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til

ugunst for Dem, og renteændringen ikke har forbin-delse med udviklingen i bankens almindelige renteni-veau

o Banken i øvrigt ændrer sin prisfastsættelse af forret-

nings- eller indtjeningsmæssige grunde

o Forhold, som har haft betydning for fastsættelsen af

individuelle rentesatser, ændrer sig.

• …

• Ændring af provisionssatser sker efter samme retningslinjer som

ændring af rentesatser.

• Ændring af rentesatser annonceres i dagspressen eller meddeles

skriftligt. Ved lån og kreditter omfattet af Lov om Kreditaftaler oplyses ændringerne også på det første kontoudtog efter rente-ændringen.

…

Tilskrivning af renter

Rente af indlån tilskrives en gang årligt. Rentebeløb under 5 kr. pr. ren-tetermin på indlån tilskrives ikke kontoen.

…”

I 2000 gennemførte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse af pengeinstitut-ter og realkreditinstitutter for at vurdere, om de levede op til ”gebyrdommen” fra 1999.

Forbrugerombudsmanden konkluderede i et brev af 3. oktober 2000, at det med tilfredshed kunne konstateres, at alle de undersøgte pengeinstitutter havde æn-dret vilkårene som følge af gebyrdommen, og at der generelt var foretaget væ-sentlige ændringer i aftalevilkårene, så det i langt højere grad nu fremgik i hvil-ke situationer rente, provision og gebyrer kunne ændres af pengeinstituttet og med hvilket varsel.

Forbrugerombudsmanden konstaterede dog, at nogle af de ændrede vilkår fort-sat ikke gav forbrugerne tilstrækkelig oplysning om, hvornår pengeinstituttet kunne forhøje renten på et lån.

Det skyldtes, at renteændringsbetingelserne var formuleret så bredt, at vilkåret i realiteten var indholdsløst, ligesom der var vilkår, hvor varslet var så kort, at

detvar urimeligt, fordi renteændringen ikke skyldtes udefra kommende for-

hold, men alene pengeinstituttets eget valg. Forbrugerombudsmandenanførte

blandtandet, at betingelsen ”markedsmæssige forhold” var så bredt et begreb,

at det i realiteten var indholdsløst, og at et pengeinstitut dermed i en ændrings-

situationselv kunne definere indholdet. Aftalevilkåret gav derfor ikke forbru-

geren tilstrækkelig oplysning om, hvornår der kunne ske renteændringer. For-brugerombudsmanden anbefalede, at begrebet ”markedsmæssige forhold” blev specificeret eller eksemplificeret i aftalevilkåret.

Jyske Bank fik også en henvendelse fra Forbrugerombudsmandenden 3. okto-

ber 2000 og – efter Jyske Banks bemærkninger - et opfølgende brev den 17. sep-tember 2001.

Indholdet af Forbrugerombudsmandens brev af 3. oktober 2000 er ukendt, idet brevet var blandt akter, som ved en fejl blev brændt i forbindelse med kassation af arkivalier. Af Forbrugerombudsmandens brev af 17. september 2001 til Jyske

Bank – samt Forbrugerombudsmandensbrev af samme dato til Finansrådet

med samme budskab - fremgår:

”…

Vi skal hermed vende tilbage til sagen, hvor en række pengeinstitutters vilkår for ændringer af renter, provision og gebyrer i private kundefor-hold er blevet gennemgået.

Vi modtog bankens svar med bemærkninger den 19. december 2000 vedrørende vores brev af 3. oktober 2000.

…

Forbrugerombudsmandenhar fundet behov for at udtrykke sin opfat-

telse af, hvad der må betragtes som god markedsføringsskik på dette område i en skrivelse af 22. august i år til organisationer, myndigheder

m.fl. Skrivelsen, som har titlen: ”God markedsføringsskikog mini-

mumsstandarderfor privatkundebehandling i pengeinstitutter” , ved-

lægges.

Det er på denne baggrund, at vores nuværende tilbagemelding skal ses. Bankens vilkår for ændringer af renter, provision og gebyrer i private

kundeforhold er gennemgået i lyset af minimumsstandardenspunkt 4,

som vi derfor særligt skal henlede opmærksomheden på.

Vi kan konstatere, at banken ikke påtænker at ændre sine vilkår med

henblik på at følge Forbrugerombudsmandensbemærkninger af 3. ok-

tober 2000.

Der har været indvendingermod proportionalitetsprincippet som

grundlag for ændringer af rente/provision uden varsel til ugunst for kunden.

…

Banken er uforstående overfor Forbrugerombudsmandenshenstilling

om en yderligere kvalificering af en af betingelserne for uvarslede æn-dringer af rente/provision til skade for privatkunder. Det vi peger på, er at vilkåret er for bredt beskrevet. Vilkåret skal kvalificeres bedre, så det ikke fremtræder som en alt for uafgrænset og generel mulighed for at foretage uvarslede ændringer til ulempe for kunden.

…

Vi skal opretholde de bemærkninger vi dels har fremsat tidligere i brev af 3. oktober 2000, samt bemærkningerne i dette brev. Vi går ud fra, at banken vil tilrette de almindelige forretningsbetingelser med henblik på at leve op til indholdet af punkt 4 i vedlagte minimumsstandard.

…”

Over for Finansrådet anførte Forbrugerombudsmanden, at arbejdet med til sta-dighed at klargøre forretningsbetingelserne i finansielle virksomheder i forhold til forbrugerne ikke var afsluttet, da det er en løbende proces, som må ske i samarbejde med branchen.

Af punkt 4 i minimumsstandarden for private kundeforhold fremgik:

”4. Ændring af renter, gebyrer og provision

Forbehold om arbitrært at kunne ændre vilkårene i et løbende forret-ningsmellemværende med en forbruger må som udgangspunkt anses for stridende mod god markedsføringsskik, og det må yderligere anses for at være i strid med god markedsføringsskik at kræve at kunne håndhæve regler af denne karakter som i praksis ikke følges. Dette føl-ger af Sø & Handelsrettens dom fra 1999.

Forbrugerombudsmandenfinder på dette grundlag at kunne fastslå, at

etpengeinstitut ikke i sine almindelige forretningsvilkår, anvendte

standardvilkår eller dokumenter må forbeholde sig en vilkårlig eller ubegrænset adgang til at ændre rente-, gebyr- eller provisionsklausuler.

God markedsføringsskik kræver, at det i aftalegrundlaget tydeligt oply-ses overfor kunden, hvilke omstændigheder eller typer af omstændig-heder, der kan udløse ændringer, og sådanne ændringer må ikke være usaglige.

Vilkår om ændringer af renter, gebyrer og provisioner, skal udformes i et klart og tydeligt sprog. Vilkåret skal angive de betingelser eller situa-tioner, som udløser ændringer, og dette skal ske på en måde, som giver kunden mulighed for efterfølgende at vurdere, om ændringerne i rente, gebyr og provision er i overensstemmelse med aftalen.

Ændringerne skal være begrundede og rimelige (proportionale) i for-hold til den eller de faktorer, som udløser dem.

Meddelelse om ændringer må gives tidligst muligt og mindst med den frist, som efter forholdets og aftalens natur er mest gunstig for kunden. Brug af ingen eller kort frist anvendes alene, når ændringen er udløst af omstændigheder, som er udenfor pengeinstituttets indflydelse (f.eks.

væsentlige ændringer i pengemarkedsrenten,obligationsrenten eller

det generelle renteniveau).

Meddelelsen/varslet må gives til kunden ved individuelt brev, eller ved annoncering i dagspressen efterfulgt af meddelelse i det førstkommen-de kontoudtog. Fristens længde beregnes for den individuelle meddel-else til kunden. Ændringerne skal være tydelig markeret og fremhævet i meddelelsen. Kundens beføjelser ved ændringen skal angives i med-delelsen.”

En beskrivelse af perioden fra den finansielle krise i 2007 og frem til Jyske Banks indførsel af negative renter for privatkunder den 1. december 2019

Nationalecentralbanker i hele verden nedsatte i kølvandet på den finansielle

krise fra 2007 gradvist renteniveauet.

Nationalbanken nedsattei 2012 - efter den Europæiske Centralbanks rentened-

sættelse – indskudsbevisrenten til -0,20 %.

Dette var første gang, at Nationalbanken i sin dengang næsten 200-årige histo-rie opererede med en negativ rentesats. Rentenedsættelsen skete af hensyn til den danske fastkurspolitik, som har til formål at holde kursen på danske kroner stabil over for euroen.

Nationalbankens pengepolitiske instrumenter, dvs. de ind- og udlånsfaciliteter, som Nationalbanken stiller til rådighed for pengeinstitutter, er dels markedso-perationer, dels indskud på foliokonti. Pengeinstitutterne kan låne og placere midler i indskudsbeviser eller placere midler på foliokonti hos Nationalbanken. For så vidt angår placering på foliokonti er der en folioramme for pengeinstitut-

ternessamlede placeringer. Hvis de samlede placeringer er større end folio-

rammen,konverteres folioindskud til indskudsbeviser. Foliorammen sikrer, at

placeringen i indskudsbeviser er tilstrækkelig til, at indskudsbevisrenten er be-stemmende for pengemarkedsrenterne. Som følge af foliorammen har pengein-stitutterne overvejende likviditet i indskudsbeviser.

Indskudsbevisrentener ifølge Nationalbankens udsagn i 2015 toneangivende

for renterne på pengemarkedet, og det var også tilfældet i den daværende situa-

tion, hvorpengeinstitutterne havde et placeringsbehov i Nationalbanken, der

overstegden samlede folioramme. Indlånsrenten i Nationalbanken var således

bestemmende for pengemarkedsrenterne.

Gennemslaget fra Nationalbankens indlånsrenter til pengeinstitutternesind-

lånsrenter var blevet reduceret i forbindelse med det lave renteniveau. Pengein-

stitutternehavde ifølge Nationalbankens udsagn i 2016 været tilbageholdende

med at videresende den negative rente til små virksomheder og husholdninger, som indtil da havde været fritaget fra negative indlånsrenter.

Fra juli 2012 og ind i september 2022 var Nationalbankens indskudsbevisrente

negativ,bortset fra nogle måneder i 2014. Dette slog igennem hos Jyske Bank,

der som den første bank i Danmark opkrævede negative renter hos private på indlånskonti fra den 1. december 2019 og frem til den 1. oktober 2022.

Den 20. december 2012 udsendte Finanstilsynet et orienteringsbrev om regn-skabsaflæggelse, som indeholdt følgende præsentation af negative renter:

”…

I løbet af 2012 har renten på indskudsbeviser i Nationalbanken været negativ. Forholdet rejser spørgsmål om, hvorledes negative renter skal præsenteres i resultatopgørelsen. I betragtning af udgiftens karakter er det Finanstilsynets opfattelse, at negative renter, uanset det generelle

modregningsforbud,kan modregnes i renteindtægter, hvis beløbet er

uvæsentligt. Hvis beløbet er væsentligt, skal den negative rente præsen-teres på en særskilt linje mellem renteindtægter og renteudgifter. Nega-tive renter må ikke præsenteres som en del af renteudgifter.

…”

Den Europæiske Centralbank nedsatte den 11. juni 2014 renten fra 0% til -0,10%.

Skatteministeriet udtalte den 27. februar 2015, at negative renter skulle sidestil-les med positive renter i skattemæssig henseende, således at renteudgifterne er

fradragsberettigedefor långiver, mens renteindtægterne er skattepligtige for

låntager.

Jyske Bank indførte fra medio december 2016 negative renter for erhvervskun-der på grund af den længerevarende periode med - og den fortsatte udsigt til -negative renter på blandt andet indskudsbeviser i Nationalbanken, kombineret med at de danske erhvervsvirksomheder øgede deres indlån på trods af rente-niveauet.

Ifølge Finanstilsynets vurdering af markedsudviklingen i 2018 og 2019 var pen-geinstitutternes basisindtjening under pres og faldt fra 2018 til 2019 med 5 mia. kr. som følge af lavrentemiljøet.

Ifølge Jyske Banks regnskab for 1. halvår 2019 faldt bankens resultat set i for-hold til 1. halvår 2018 fra 1.421 mio. kr. til 1.109 mio. kr. Aktiekursen faldt lige-

ledes fra 350 til 228. Banken præsenterede halvårsregnskabet den 20. august 2019, hvor banken udtalte en forventning om en fortsat negativ rente frem til 2027.

Den 15. oktober 2019 udsendte Jyske Bank til deres kunder et individuelt vars-lingsbrev om indførelse af negative renter for indlån på over en friholdelses-grænse på 750.000 kr. med virkning fra den 1. december 2019. På dette tids-punkt var indlånsrenten på -0,75%. Af beløbet under friholdelsesgrænsen ville renten være 0%. Prisændringerne blev desuden varslet gennem dagspressen.

Den 13. november 2019 udtalte Finanstilsynets daværende direktør, at man al-drig havde prøvet det daværende rentemiljø, og at man var i en situation, hvor udsigterne for bankerne var alvorlige. Desuden udtalte direktøren, at den nu-værende situation betød, at bankerne blev langsomt kvalt, og at det derfor var nødvendigt at overveje, hvilke instrumenter bankerne kunne trække i for at ju-stere deres forretningsmodel.

Den 27. november 2019 udsendte Finans Danmark desuden en meddelelse om negative renter og presset på bankernes indtjening.

Nationalbanken udtalte den 27. november 2019, at pengeinstitutterne burde genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger for at sikre en passende afstand mellem kapital og kapitalkrav på grund af reduceret eller lav kapita-loverdækning.

Tiden efter Jyske Banks indførelse af negative renter den 1. december 2019 og frem til ophør den 1. oktober 2022

I tiden efter Jyske Banks indførelse af negative renter fulgte en række andre banker efter, og omfanget af indlån med negativ rente blev derfor forøget.

Finans Danmark udtalte i en artikel fra 29. december 2020, at de negative renter ikke kun var et dansk fænomen, men at Euroområdet fik negativ rente i midten af 2014, og at man nu så, at banker i Tyskland og Holland var begyndt at sætte friholdelsesgrænsen ned.

Ved Jyske Banks indførelse af negative renter den 1. december 2019 indførte banken samtidig en friholdelsesgrænse på 750.000 kr., således at renten op til denne grænse var 0%, og indestående over 750.000 kr. var forbundet med en negativ rente på -0,75%.

Pr. 1. maj 2020 ændrede Jyske Bank friholdelsesgrænsen til henholdsvis 250.000 kr., 100.000 kr. og 50.000 kr. for forskellige kontotyper. Den negative rentesats blev samtidig ændret til -0,60% Prisændringerne blev varslet individuelt over

for bankens kunder samt gennem en annonce i Børsen og på bankens hjem-meside.

Af Nationalbankens pressemeddelelse af 11. marts 2021 fremgår, at National-banken havde foretaget en teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter

meddet formål at reducere udsvingene i de danske pengemarkedsrenter ved

ændringeri størrelsen og sammensætningen af bankernes indlån og udlån i

Nationalbanken.

Nationalbanken nedsatte derfor pr. 19. marts 2021 foliorenten fra 0 % til -0,5% og satte renten på indskudsbeviser op fra -0,6% til -0,5%. Desuden blev loftet over indskud på foliokonti fjernet, idet foliorammerne blev suspenderet. Æn-

dringenaf foliorenten betød, at banksektorens indestående i Nationalbanken

ikke længere delvist kunne friholdes for negative renter. Tilpasningen gav ikke anledning til en væsentlig ændring i renteomkostningen for banksektoren. Fjer-

nelsenaf loftet over indskud på foliokonti betød, at bankerne kunne placere

hele indeståendet i Nationalbanken på deres foliokonto, og dermed var det ikke

længerenødvendigt dagligt at købe eller sælge indskudsbeviser for at tilpasse

likviditeten.

Pr. 19. marts 2021 nedsatte Nationalbanken udlånsrenten, og i den forbindelse suspenderede Nationalbanken foliorammen og fjernede således loftet for ind-skud på foliokontoen.

Pr.31. marts 2021 ændrede Jyske Bank friholdelsesgrænsen til henholdsvis

100.000 kr. og 25.000 kr. for forskellige kontotyper.

Den 21. oktober 2021 varslede Jyske Bank en ændring af renten fra -0,60% til -0,70% for private indlån over friholdelsesgrænsen med virkning fra den 25. ok-tober 2021 for blandt andet de af denne sag omhandlede produkter som følge af Nationalbankens rentenedsættelse den 1. oktober 2021.

Pr. 22. juli 2022 ændrede Jyske Bank renten til -0,20% for private indlån over friholdelsesgrænsen.

Pr. 1. oktober 2022 ændrede Jyske Bank renten til 0% af hele saldoen for private indlån, hvorved perioden med negative renter blev afsluttet.

Den konkrete udformning af Jyske Banks forretningsbetingelser for privatkun-der vedrørende rentefastsættelse

Fra den 24. juli 2019 og frem til den 14. december 2021 gjaldt – ved siden af de kontospecifikke vilkår – følgende generelle forretningsbetingelser vedrørende rentefastsættelse, gebyrer, modregning og opsigelse:

”…

4. Rente og provision

…

Rente-og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtryk-keligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre satserne.

…

Vi kan altid uden varsel ændre variable satser, når ændringen er til for-del for dig.

Banken kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje dem på udlån med disse varsler:

Uden varsel

hvis der sker ændringer i forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som er af betydning for os, fx:

•renteudviklingen på penge-og obligationsmarkedernei Danmark

eller i udlandet, herunder situationer med uro på disse markeder og centralbankernes ændring af rentesatser

• kreditpolitiske ændringer i Danmark eller i udlandet

• lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstalt-

ninger.

…

1 måneds varsel

hvis:

•renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for dig, og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens al-mindelige renteniveau

•banken i øvrigt ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx:

- ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse fal-der, med deraf følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostnin-ger

- ændret infrastruktur, fx ændrede betalingsløsninger

- mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapaci-tet, fx hvis banken ønsker at tilskynde til brug af bestemte løsninger

- for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættel-ser

- for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget

•forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individuelle vilkår og rentesatser, ændrer sig.

…

7. Gebyr

…

7.2. Nye gebyrer

På samme baggrund som nævnt under 7.1. punkt ”1 måneds varsel” kan banken indføre nye gebyrer i vedvarende kontraktforhold med mindst 3 måneders varsel. Varslets længde afhænger af gebyrets art og størrelse

oger ikke kortere end et eventuelt opsigelsesvarsel for forretnin-

gen/kontotypen.

…

12. Modregning

Banken kan – uden at give dig besked først – modregne ethvert forfal-dent tilgodehavende hos dig i dit indestående i banken eller i ethvert an-det tilgodehavende, som du har eller får hos banken.

Vi modregner ikke i den del af din løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække dine almindelige leveomkostninger.

Vi modregner ikke i indestående på konti, der efter loven eller særlig af-tale er sikret mod kreditorforfølgning.

13. Kundeforholdets ophør

Du kan opsige kundeforholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet.

Vi kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter almindelig pengeinstitutpraksis. Ved opsigelse fra bankens side har du krav på en begrundelse.

…

Når kundeforholdet opsiges eller ophører, kan vi opsige garanti- og kau-tionsforpligtelser og frigøre os fra andre forpligtelser, som er indgået for dig. Desuden er du forpligtet til at frigøre banken fra alle forpligtelser, som vi har indgået på dine vegne, eller stille den sikkerhed, som vi kræ-ver.

…”

Fra den 15. december 2021 og frem (de senest gældende generelle forretnings-betingelser er fra den 1. august 2023) har følgende generelle forretningsbetin-

gelservedrørende rentefastsættelse, gebyrer, modregning og opsigelse været

gældende:

”…

4. Rente og provision

…

Rente-og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtryk-keligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre dem.

Banken beregner og tilskriver rente og evt. provision på dine konti. Banken kan fastsætte beløbsgrænser og kriterier for hvordan og hvor-når tilskrivningen sker. Renten kan være positiv eller negativ for både ind- og udlån.

Vi kan altid uden varsel ændre variable satser, beløbsgrænser, kriterier, beregningsmetode og frekvens for tilskrivning, når ændringen er til fordel for dig.

Vi kan ændre med disse varsler, når ændringen er til ulempe for dig:

…

4.1. Uden varsel

hvis der sker ændringer i forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som er af betydning for os, fx:

•renteudviklingen på penge- og obligationsmarkederne i Dan-

mark eller i udlandet, herunder situationer med uro på disse markeder og centralbankernes ændring af rentesatser

• kreditpolitiske ændringer i Danmark eller i udlandet

• lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstalt-

ninger.

…

4.2. 1 måneds varsel

Hvis forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individu-elle rente-og provisionsvilkår ændrer sig, herunder fx ved ændring af dit forretningsomfang.

Eller hvis banken ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, risiko-, omkostnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx

•ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse falder, med deraf følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostninger

•ændret infrastruktur, fx ændrede betalingsløsninger

•mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapaci-tet

•for at tilskynde brug af bestemte løsninger

•for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættelser

•øget kredit- eller operationel risiko

•for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget

•øgede krav til likviditet og solvens

•ændring i skatter og afgifter af betydning for banken

•ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning.

Eller hvis renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for dig og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindelige renteniveau, fx ved indførelse eller ændring af kundepro-grammer.

…

7. Gebyr

…

Gebyrer, som du betaler løbende i vedvarende kontraktforhold kan for-højes med følgende varsler:

7.1. 1 måneds varsel

hvis forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individuelle gebyrer, ændrer sig, herunder fx ved ændring af dit forretningsomfang.

Eller hvis banken ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, risiko-, omkostnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx

•ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse falder, med deraf følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostninger

•ændret infrastruktur, fx ændrede betalingsløsninger

•mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapaci-tet

•for at tilskynde brug af bestemte løsninger

•for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættelser

•øget kredit- eller operationel risiko

•for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget

•øgede krav til likviditet og solvens

•ændring i skatter og afgifter af betydning for banken

•ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning.

Eller hvis et løbende gebyr ændres væsentligt til ugunst for dig, og ren-teændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindeli-ge renteniveau, fx ved indførelse eller ændring af kundeprogrammer.

…

7.3. 3 måneders varsel

…

oger ikke kortere end et eventuelt opsigelsesvarsel for forretnin-

gen/kontotypen.

…

12. Modregning

Vi modregner ikke i den del af din løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække dine almindelige leveomkostninger.

Vi modregner ikke i indestående på konti, der efter loven eller særlig af-tale er sikret mod kreditorforfølgning.

13. Kundeforholdets ophør

Du kan opsige kundeforholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet.

Vi kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter almindelig pengeinstitutpraksis. Ved opsigelse fra bankens side har du krav på en begrundelse.

…

…”

Den konkrete udformning af Jyske Banks forretningsbetingelser for privatkun-der vedrørende rentetilskrivning

Fra den 5. januar 2017 og frem til den 30. juni 2017 gjaldt følgende generelle for-retningsbetingelser for så vidt angår rentetilskrivning:

”

…

10. Tilskrivning af rente og provision

Banken tilskriver sædvanligvis rente én gang årligt på indlånskonti.

På garantier, lån og kreditter tilskriver vi rente og provision enten må-nedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.

Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse.

…”

Fra den 30. juni 2017 og frem til den 23. december 2022 gjaldt følgende generelle forretningsbetingelser for så vidt angår rentetilskrivning:

”

…

10. Tilskrivning af rente og provision

Banken tilskriver din tilgodehavende rente én gang årligt.

Banken hæver skyldig rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.

Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse.

…”

Fra den 23. december 2022 og frem til den 1. maj 2024, hvor rentetilskrivnings-

vilkåretblev ophævet, gjaldt følgende generelle forretningsbetingelser for så

vidt angår rentetilskrivning:

”

…

6. Tilskrivning af rente og provision

Banken tilskriver både din tilgodehavende rente og din skyldige rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.

Banken kan beslutte ikke at tilskrive rente- ogprovisionsbeløb under en

vis størrelse.

Ved tilskrivning af renter og provision indsætter eller hæver banken den rente og provision, der er beregnet siden seneste tilskrivning.

Tilskrevet rente, provision og gebyr indgår i den saldo, der beregnes ren-te af. Det betyder, at banken beregner rente af tilskrevet rente, provision og gebyr.

…”

Om ændringen af rentetilskrivningsvilkåret pr. 1. maj 2024 anfører Jyske Bank i årsudskrift 2023:

”…

Der foretages ændringer i vilkårene for private kunder i afsnit 6, og for erhvervskunder i afsnit 9: ”Tilskrivning af rente og provision.”

Her slettes bankens mulighed for at fastsætte en minimumsgrænse og dermed fastsætte, om rente-eller provisionsbeløb under et vist beløb skal tilskrives. Fremadrettet vil afsnittet se sådan ud:

Tilskrivning af rente og provision

Banken tilskriver både din tilgodehavende rente og din skyldige rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller årligt.

…

Baggrunden for ændring af vilkåret og dermed prisfastsættelsen er for-retningsmæssig, da vi i dag uden de store omkostninger kan beregne og indsætte/hæve selv helt små rentebeløb, hvilket ikke tidligere var til-fældet. Der er derfor ikke længere behov for en minimumsgrænse.

…”

Andre myndigheders holdning til negative renter

Af Finanstilsynets notat af 3. februar 2020 fremgår:

” Negative renter på indlånskonti

Sammenfatning og vurdering

Det er Finanstilsynets vurdering, at der i den finansielle regulering, herunder EU-reguleringen, ikke er noget, der forhindrer pengeinstitut-terne i at opkræve negative renter hos kunderne.

Det er således Finanstilsynets vurdering, at reglerne om god skik for fi-nansielle virksomheder og lov om betalingskonti ikke forhindrer, at der indføres negative indlånsrenter. Den øvrige finansielle lovgivning, her-under EU-reguleringen, indeholder heller ikke regler, der forhindrer indførelsen af negative renter.

Danske pengeinstitutter vil derfor kunne opkræve negative renter på deres indlånskonti, såfremt aftalegrundlaget med deres kunder ikke er til hinder herfor. Uanset om det nuværende aftalegrundlag måtte for-hindre negative renter, vil det være muligt at indgå nye aftaler om ne-gative renter.

Som enhver anden rentenedsættelse på indlånskonti skal indførelsen af en negativ rente varsles med mindst en måneds varsel.

Finanstilsynet har med denne vurdering ikke taget stilling til, om der i aftalegrundlaget for indlånskonti i de enkelte pengeinstitutter kan være begrænsninger i adgangen til at indføre negative renter. Dette spørgs-mål hører under de finansielle ankenævn og domstolene. De enkelte kunder i pengeinstitutterne vil kunne indbringe dette spørgsmål for domstolene. Forbrugere har endvidere mulighed for at klage til Det fi-nansielle Ankenævn.

Uddybning af Finanstilsynets vurdering

Der gives her en vurdering af, om den offentligretlige regulering (dvs. lovgivningen på området) indeholder begrænsninger i pengeinstitutters adgang til at opkræve negative renter på indlånskonti. Det vil sige, om reglerne om adgang til en basal betalingskonto og adgang til en basal ind -lånskonto, som er de relevante regler at se på i denne sammenhæng, medfører begrænsninger i adgangen til at indføre negative renter. End-videre redegøres der for reglerne om varsling af renteændringer.

Adgang til en basal betalingskonto

Alle pengeinstitutterne skal tilbyde en forbruger en basal betalingskon-to, jf. § 11, stk. 1, lov om betalingskonti. En basal betalingskonto skal indeholde en række funktioner såsom adgang til at hæve og indsætte midler på kontoen, foretage direkte debiteringer, gennemføre betaling med betalingskort samt foretage kontooverførsler.

En betalingskonto er defineret som en konto oprettet i en eller flere for-brugeres navne med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, jf. § 2, nr. 3. Ifølge bemærkningerne til loven omfatter begrebet en beta-lingskonto derfor ikke konti, der er oprettet med henblik på opsparing.

Reglerne om en basal betalingskonto skal sikre, at alle forbrugere får adgang til de bankydelser, som er nødvendige i dagens samfund, på linje med adgangen til el, gas og vand.

Lov om betalingskonti definerer en indlånsrentesats som enhver rente-sats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en beta-lingskonto, jf. § 2, stk. 17. Loven indeholder ikke regler, der begrænser opkrævning af negative renter.

§ 12, stk. 1, i lov om betalingskonti fastlægger, at en basal betalingskon-to skal tilbydes forbrugerne vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Efter § 12, stk. 3, skal der ved fastlæggelsen af, hvad der udgør et rime-ligt gebyr, tages hensyn til:

1) indkomstniveauet i Danmark,

2) de gennemsnitlige gebyrer, der opkræves af pengeinstitutter i

Danmark for tjenesteydelser i forbindelse med betalingskonti, og

3) pengeinstituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at

tilbyde en basal betalingskonto til forbrugere.

Lov om betalingskonti definerer et gebyr som alle eventuelle omkost-ninger og strafafgifter, som forbrugeren skal betale betalingstjenesteud-byderen for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet til en betalings-konto, jf. § 2, nr. 16. Loven regulerer derfor kun størrelsen på omkost-ninger eller strafafgifter, som vedrører en tjeneste, der er knyttet til en betalingskonto.

§ 2, nr. 6, i lov om betalingskonti definerer en tjeneste, der er knyttet til en betalingskonto som tjenesteydelser, der er knyttet til åbning, drift el-ler lukning af en betalingskonto, herunder betalingstjenester og beta-lingstransaktioner inden for anvendelsesområdet for § 5, nr. 7, i lov om betalinger, samt kassekreditter og overtræk. Det er Finanstilsynets vur-dering, at forrentning af en konto efter en naturlig sproglig forståelse ikke er en omkostning, der er knyttet til åbning, drift eller lukning af en betalingskonto. Drift af en betalingskonto vedrører f.eks. gennemførelse af betalingstransaktioner i forbindelse med kontooverførsler eller beta-linger med et betalingskort.

Da forrentning ikke er omfattet af begrebet gebyr, er det Finanstilsynets vurdering, at reglerne om gebyrstørrelse på en basal betalingskonto ik-ke regulerer spørgsmålet om adgang til at indføre negative renter.

Lov om betalingskonti indeholder ikke i øvrigt forhold, der begrænser adgangen til at indføre negative renter.

Adgang til en basal indlånskonto

Det følger endvidere af § 15, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at et pengeinstitut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkunde. En basal indlånskonto skal tilbydes vederlagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året, uanset antallet af transaktioner på kontoen.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at begrebet gebyr skal fortolkes på samme måde som beskrevet ovenfor under lov om betalingskonto. Det medfører, at bekendtgørelse om god skik ikke indeholder begrænsnin-ger i adgangen til at indføre negative renter.

Varsling af ændringer

I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, gebyrer, eller andet vederlag ikke finde sted uden et forudgående var-sel, der ikke må være kortere end en måned, og som skal indeholde en begrundelse for ændringen. Dette følger af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Et pengeinstitut, der indfører negative renter, skal derfor varsle dette med mindst en måneds varsel over for forbrugerne.”

Af Finanstilsynets pressemeddelelse af 3. februar 2020 om notatet fremgår:

” Negative renter

Der findes ikke regler i dansk ret, der udtrykkeligt forbyder en bank at indføre negative renter. Det er heller ikke Finanstilsynets vurdering, at den offentli-gretlige regulering umiddelbart indeholder begrænsninger i pengeinstitutters adgang til at opkræve negative renter på indlånskonti. Reglerne om adgang til henholdsvis en basal betalingskonto og en basal indlånskonto forhindrer således ikke, at bankerne indfører negative renter Dog skal bankerne altid overholde reglerne om varsling af renteændringer.

Hvorvidt pengeinstitutterne i de aftaler, de har med kunderne, har ad-gang til at ændre renten fra en positiv til en negativ rente, har Finanstil-synet ikke kendskab til. Og Finanstilsynet kan heller ikke vurdere dette. Det er et civilretligt spørgsmål, der hører under de finansielle ankenævn og domstolene. De enkelte kunder i pengeinstitutterne vil kunne ind-bringe dette spørgsmål for domstolene. Forbrugere har endvidere mu-lighed for at klage til Det finansielle Ankenævn.

Bankerne skal dog varsle kunderne individuelt og med den normale

varslingsperiodefor renteændringer, hvis banken indfører negative

renter på indlån. Indførslen af negative renter er så væsentligt en æn-dring af kundeforholdet, at pengeinstituttet skal tage hensyn til sin for-pligtigelse til at handle redeligt og loyalt overfor kunderne.

…”

Både det finske og det svenske finanstilsyn meddelte på Finanstilsynets fore-spørgsel i marts 2020, at der ikke var noget i deres lovgivning, der forhindrede opkrævning af negative renter.

Af erhvervsministerens endelige svar til Folketingets Erhvervsudvalg vedrø-rende spørgsmål 324 alm. del stillet af udvalget den 11. februar 2021 fremgår:

”…

Finanstilsynet har oplyst følgende, jeg kan henholde mig til:

”Der er ikke regler, der regulerer bankernes adgang til at indføre nega-tive renter på indlånskonti. Det gælder også i forhold til kreditorbeskyt-tede konti, som typisk benyttes til erstatninger og tilsvarende kompen-sation.

En banks mulighed for at indføre negative renter på en konto afhænger af, hvad der er aftalt mellem kunden og banken. Det er således aftale-retten, der sætter rammerne herfor.

…”

Af erhvervsministerens svar til Folketingets Finansudvalg vedrørende spørgs-mål 175 alm. del stillet af udvalget den 23. februar 2021 fremgår:

”…

Jeg følger udviklingen på området nøje, og jeg håber, at bankerne ikke over en bred kam sætter grænserne for negative renter længere ned. Jeg synes, at pengeinstitutterne skal overveje nøje, om det er nødvendigt at opkræve negative renter hos kunder med relativt små indeståender.

Udgangspunkteter imidlertid, at pengeinstitutterne selv skal kunne

fastsætte deres renter, og jeg vil klart opfordre til, at kunderne generelt ser sig godt for og skifter til de pengeinstitutter, der tilbyder de bedste vilkår.

…”

Den 27. april 2021 fremkom Nationalbanken med en analyse, hvoraf fremgår, at

negativeindlånsrenter til privatkunder nu blev anvendt af de fleste banker i

Danmark,og at bankerne gradvist havde nedsat beløbsgrænserne for, hvornår

der skulle betales negative renter.

Nationalbanken anførte samtidig, at der var indikationer på, at privatkunderne

nedbragtederes indlån, når deres bank annoncerede negativ rente. Privatkun-

dernessamlede indlån var dog steget i perioden med negative indlånsrenter.

Nationalbanken beskrev i analysen anvendelsen af negative renter blandt dan-

ske privatkunder, herunder implementeringstidspunktet,friholdelsesgrænser-

ne og annonceringen.

Af Nationalbankens pressemeddelelse af 30. april 2021 fremgår:

”…

Danmark var det første land, der indførte negative pengepolitiske ren-ter.

Det skete i 2012, og siden fulgte Schweiz, Sverige, Japan og euroområ-det efter. Negative renter udløser jævnligt diskussion om årsager og konsekvenser.

Der er flere grunde til, at renterne internationalt er faldet til det nuvæ-rende lave niveau. De lave renter afspejler, at inflationen har været lav i mange lande, men strukturelle ændringer i husholdningers og virk-somheders opsparings-og investeringsadfærd er også en del af forkla-ringen.

De negative pengepolitiske renter blev indført af Nationalbanken med henblik på at opretholde den faste kurs på kroner over for euro.

"Det lave renteniveau påvirker ikke kun indlånsrenter, men også ud-lånsrenter og andre renter i samfundet. Nogle boligejere har fx negativ rente på deres realkreditlån," siger nationalbankdirektør Person 1.

Negativ rente på husholdningernes indlån over en vis grænse er blevet mere udbredt i de senere år og har udløst diskussion. Det er vigtigt at understrege, at vi har fri rentedannelse i Danmark. Fri rente-og pris-fastsættelse er afgørende for effektiviteten af det finansielle system. Det er vigtigt, at konkurrencen virker og holder priserne i skak.

"Det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anled-ning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og de-res kunder. Det er op til bankerne selv at fastlægge en fornuftig grænse for negativ forrentning af indlån, som tager hensyn til, at kunderne bruger indlånskonti til at foretage dagligdags betalinger,"siger Person 1.

…”

Af Konkurrencerådets pressemeddelelse af 7. maj 2021 fremgår:

”

Konkurrencerådet:

Banker kan godt have ens renter uden at over-

træde konkurrencereglerne

De danske banker har forholdsvis ens indlånsrenter og tærskler for, hvornår der skal betales negativ rente. Det betyder imidlertid ikke, at konkurrencereglerne er overtrådt.

Formand for Konkurrencerådet, Person 2, siger:

Det er naturligt, at bankernes renter helt eller delvist følger National-bankens rentesatser - det gælder både udlånsrenter og indlånsrenter. Det bliver først en overtrædelse af konkurrenceloven, hvis bankerne af-taler indbyrdes, hvilke renter de sætter, og det gælder uanset, om ren-terne er positive eller negative.

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har som uafhængig konkurrence-myndighed i de senere år gennemført flere undersøgelser af bankernes rentefastsættelse og pengeinstitutternes kommunikation herom uden at træffe afgørelse om overtrædelse af konkurrenceloven. Og vi følger for-sat udviklingen. Problemstillingen er således ikke ny for os, men det er vigtigt at forstå, at ens renter kan skyldes andre forhold end ulovlige af-taler konkurrenter imellem.

På det seneste har der i medierne været spekuleret i, om bankernes for-holdsvis ens, negative indlånsrenter og tærskler herfor, er et udtryk for en overtrædelse af konkurrenceloven. Onsdag opfordrede Forbruger-rådet Tænk konkurrencemyndighederne til at undersøge konkurrencen på området.

Konkurrenceloven indeholder et tydeligt forbud mod, at konkurreren-de virksomheder indgår aftaler eller på anden måde koordinerer priser og andre konkurrenceparametre.

Men at priserne er relativt ens betyder ikke, at forbuddet er overtrådt.

Som også påpeget af Nationalbanken er den øgede udbredelse af nega-tive indlånsrenter blandt andet udtryk for, at negative pengepolitiske renter transmitteres gennem banksektoren.

Det er også vanskeligt at vurdere konkurrencesituationenved alene at

sammenligne effektive renter på indlån. De kan godt være relativt ens, uden at der er et egentligt problem med konkurrencen.

…”

Den 13. januar 2022 udtalte EU-kommissionen i et svar til Finanstilsynet vedrø-rende fortolkningen af direktivet om betalingskonti (PAD) og negative renter, at man hældte til den konklusion, at negative renter ikke skal betragtes som »ge-byrer« i PAD's forstand og derfor ikke behøver at opfylde »rimelighedskriteri-et« i artikel 18. Kommissionen gjorde dog opmærksom på, at den endelige vur-

deringaf dette spørgsmål og den endelige fortolkning af PAD ligger hos EU-

Domstolen.

I Finanstilsynets pressemeddelelse af 17. januar 2022 meddelte Finanstilsynet bl.a. følgende vedrørende EU-Kommissionens svar på deres henvendelse om negative renter:

”…

Finanstilsynet har modtaget EU-Kommissionens vurdering af negative renter. Kommissionens vurdering lægger sig op ad Finanstilsynets vurdering.

Finanstilsynet noterer sig, at kommissionen lægger sig op af vores for-tolkning af reglerne. Den endelige fortolkning henhører selvfølgelig under domstolene. Sådan er det i et retssamfund. Men vi synes, at Kommissionens udmelding er et vigtigt fortolkningsbidrag.

Med svaret er der ikke taget stilling til, om de enkelte banker ifølge de-res aftalegrundlag har mulighed for at opkræve negative renter. Her må vi afvente en eventuel afgørelse fra domstolene i den sag, som Forbru-gerombudsmanden har til hensigt at anlægge. På nuværende tidspunkt findes der en afgørelse fra Det finansielle Ankenævn, som fandt at et pengeinstitut kunne opkræve negative renter.

Det er klart, at så vigtigt et spørgsmål ikke bør kunne give anledning til fortolkningstvivl. Derfor vil vi også ved en fremtidig revision af direk-tivet arbejde for, at der skabes klarhed om dette spørgsmål.

…”

Der har været forelagt flere sager for Det Finansielle Ankenævn, som har truffet

afgørelsei 12 sager vedrørende indsigelser mod negativ rente på forskellige

typer indlånskonti, herunder også kreditorbeskyttede konti.

I 2 af sagerne var Jyske Bank part. I samtlige 12 afgørelser fandt Det Finansielle Ankenævn, at bankerne ikke havde været afskåret fra at indføre negative renter på indlån.

Udsnit af det øvrige materiale om negative renter, der er henvist til i sagen

•Finans Danmark udgav den 7. maj 2021 en meddelelse om negative ren-ters påvirkning på bankerne.

•Lektor Person 3 på Økonomisk Institut, Københavns Universi-tet, havde den 13. juni 2021 en artikel i Altinget om negative renter.

•Talepapir til ministeren (”Inspirationspunkter”), dateret 19. juni 2021.

•Erhvervsministerens svar den 1. september 2021 til Folketingets Erhverv-sudvalg på spørgsmål 655.

•Finans Danmarks rapport fra august 2021 om kundemobilitet.

•Finans Danmarks rapport af 11. august 2021 om konkurrenceforholdene i bank- og realkreditsektoren, herunder kundemobilitet.

•Erhvervsministerens svar af 7. januar 2022 til Folketingets Erhvervsud-valg på spørgsmål 103.

•FinansDanmarksnotataf17.januar2022omdelaverentersbetydningfor danske husholdningers økonomi. •Finans Danmarks notat af 18. maj 2022 om bankernes negative indlåns-renter.

•Den Europæiske Centralbanks pressemeddelelse af 21. juli 2022 om pen-gepolitiske beslutninger.

•Jyske Banks meddelelse i Børsen i 2022 om ændringer af rentesatsen og friholdelsesgrænsen.

•Finans Danmarks pressemeddelelse af 14. september 2023 med en kom-mentar til Forbrugerombudsmandens stævning i nærværende sag.

•Finanstilsynets vejledende udtalelse af 28. september 2023 om fortolk-ningen af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-somheder, hvori Finanstilsynet bl.a. anfører, at ensidige ændringer i ren-ten m.v. til ugunst for forbrugeren altid bør varsles.

•Finans Danmarks notat af 16. november 2023 om rentemarginalen.

•Finanstilsynets rapport om undersøgelse af negative renter og investe-ringstilbud 2023.

Jyske Bank har gjort gældende, at der i eksisterer en langvarig branchesædvane i relation til Jyske Banks aftalevilkår.

Jyske Bank har for at understøtte en sådan branchesædvane fremlagt en af ban-ken udarbejdet oversigt over SIFI-institutternes (bortset fra Saxo Bank) aftale-vilkår samt de største bankers vilkår i relation til variable renter, ændring uden varsel, ændring med varsel, rentetilskrivning og opsigelse.

Jyske Bank har desuden fremlagt de enkelte pengeinstitutters almindelige for-retningsbetingelser/generelle vilkår for privatkunder/forbrugere, som har dan-net grundlag for indholdet i oversigten.

Uenigheden mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden om disse myndigheders indbyrdes kompetence

Af mailkorrespondance fra primo 2020 mellem Finanstilsynet og Forbrugerom-budsmanden fremgår, at der ikke var enighed om, hvorvidt der var hjemmel til at indføre negative renter på indlånskonti.

Finanstilsynetanførteikorrespondancen,atmanalenehavdetagetstillingtil,omdervar”offentligretligehindringer”foratindførenegativerenter,menikkeforetagetenvurderingaf,omdervar”hjemmelideenkelteaftalegrundlag”tilat

indføre negativer renter, idet Finanstilsynet ikke har hjemmel til at udtale sig om civilretlige spørgsmål.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har et formaliseret samarbejde om tilsynet med virksomheder på det finansielle område. Aftalen fremgår af notat af 1. oktober 2024 og berører bl.a. tilfælde, hvor myndighederne har fælles kompetence.

Af Finanstilsynets pressemeddelelse af 3. december 2021 fremgår:

”Kommentar til TV2’s historier om negative renter

De seneste dage har TV2 publiceret historier om, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet har forskellig fortolkning af om pengeinstitutter kan tage ne-gative renter på en basal betalingskonto.

I den forbindelse har Finanstilsynet givet følgende kommentar til TV2 og en række andre medier:

“Finanstilsynet vurderede primo 2020, at der ikke var noget i den finan-sielle regulering, der forhindrede negative renter på husholdningernes konti i pengeinstitutterne. Herunder den type konti, der hedder en ba-sal betalingskonto. Finanstilsynet gennemførte i den forbindelse en så-kaldt nabohøring hos vores to kolleger i Sverige og Finland, der deler vurderingen.

Finanstilsynet forstår, at Forbrugerombudsmanden, i forbindelse med en konkret klage, mener, at EU-lovgivningen ikke muliggør negative renter. Finanstilsynet har rettet henvendelse til EU-Kommissionen for at få dennes udlægning af reglerne. Forbrugerombudsmanden anfægter også det aftalemæssige grundlag. Finanstilsynet har ikke taget stilling til det aftalemæssige grundlag" udtaler Person 4, direktør i Finanstil-synet.

For Finanstilsynet er det vigtigt at understrege:

• Forbrugerombudsmanden har en anden tolkning af reglerne end

Finanstilsynet for så vidt angår det lovmæssige grundlag for at opkræve negative renter på en basal betalingskonto.

• Finanstilsynet har selvfølgelig overvejet spørgsmålet grundigt,

men anerkender, at der kan være en anden fortolkning. Da der nu er rejst spørgsmål herom i forbindelse med en konkret sag har Finanstilsynet fundet det relevant at bede EU-Kommissionen om et bidrag til fortolkningen.

• Ultimativt er det op til en domstol af afgøre, hvordan loven skal

fortolkes.

• Samtidig er det vigtig at holde for øje at

o Denne type konti udgør en meget lille del af det samlede an-

tal indlånskonti,

o Såfremt fortolkningen af reglerne måtte føre til, at forbruger-

ne på denne type konto ikke kan opkræves negative renter, så vil bankerne efter reglerne i stedet kunne opkræve et rimeligt gebyr, der kan dække deres omkostninger, herunder ved de-res placering af indlån til negative renter. Den fortolkning forstår vi, at forbrugerombudsmanden også har.”

Af Finanstilsynets notat af 13. januar 2022 med redegørelse om sagsforløbet vedrørende negative renter fremgår:

”Erhvervsministeren har anmodet Finanstilsynet om en redegørelse for forløbet omkring Finanstilsynets vurdering af bankernes mulighed for at opkræve negative renter.

Den 2. december 2021 offentliggjorde TV2 en artikel om, at negative renter kan være ulovlige. Det fremgår af artiklen, at Forbrugerom-budsmanden siden Finanstilsynets vurdering, som blev offentliggjort den 3. februar 2020, har stillet spørgsmålstegn ved bankernes ret til at opkræve negative renter fra sine kunder.

Det bemærkes, at den uenighed, som TV2´s artikel omhandler, vedrører reglerne om adgang til en basal betalingskonto. Disse regler findes i lov

om betalingskonti,som gennemfører betalingskontodirektivet1 fra

2014. Ifølge lov om betalingskonti skal pengeinstitutter tilbyde en for-bruger en basal betalingskonto, jf. § 11, stk. 1. Denne konto skal give forbrugeren ret til at foretage en række transaktioner, f.eks. indsættelse af kontanter, hæve midler og forskellige typer betalingstransaktioner, jf.

§ 9. Disse tjenester skal pengeinstitutternetilbyde vederlagsfrit eller

mod betaling af et rimeligt gebyr, jf. § 12, stk. 1.

Ved fastsættelse af størrelsen på et rimeligt gebyr indgår indkomstni-veauet i Danmark, de gennemsnitlige gebyrer, som opkræves i Dan-mark for tjenesteydelser i forbindelse med betalingskonti, og pengein-stituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal betalingskonto til forbrugere, jf. § 12, stk. 4.

Uenigheden mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet ved-rører spørgsmålet, om der kan opkræves negative renter på en basal be-talingskonto. Forbrugerombudsmanden mener, at negative renter er en omkostning for forbrugerne i lovens forstand og derfor omfattet af lovens definition på gebyrer i § 2, nr. 16, og dermed også af bl.a. rime-lighedskravet i § 12. En indlånsrentesats er derimod defineret i § 2, nr. 17, som ”enhver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en betalingskonto ”. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse pålæg-ger loven pengeinstitutterne at tilbyde forbrugerne en basal betalings-konto vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr. Forbrugerne kan derfor ikke pålægges at betale en negativ indlånsrente, men et ge-byr, hvori der ved fastsættelsen af størrelsen kan indgå pengeinstitut-tets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal beta-lingskonto.

Finanstilsynet vurderer derimod, at reglerne om adgang til en basal be-talingskonto ikke er til hinder for, at pengeinstitutter opkræver negative renter. Dette skyldes, at § 12, stk. 1, i lov om betalingskonti alene regu-lerer størrelsen på gebyrer for de tjenesteydelser, der er nævnt i § 9. § 9 nævner ikke forrentning af indeståender på en betalingskonto, men udelukkende forskellige typer af betalingstransaktioner samt åbning, anvendelse og lukning af en betalingskonto. Dvs. omkostninger for-bundet med specifikke ydelser /funktioner knyttet til kontoen. Derfor er negative renter ikke omfattet af § 12.

Starten på sagsforløbet

Sagsforløbet omkring fortolkningen af negative renter startede i august 2019, hvor departementet i slutningen af august 2019 på foranledning af ministeren anmodede Finanstilsynet om at svare på en række spørgs-mål i forbindelse med negative renter.

Finanstilsynet oplyste herefter departementet ”at det er et aftaleretligt spørgsmål, om der kan indføres negative renter på en indlånskonto. Den nuværende lovgivning giver ikke mulighed for at gribe ind over for negative renter på indlånskonti. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom der i dag findes regler om, at en basal betalingskonto kun må udbydes mod et rimeligt gebyr, så regulerer denne bestemmelse ikke forrentningen af indeståendet på kontoen.”

Den første juridiske vurdering af spørgsmålet om negative renter

Den 6. december 2019 bad Erhvervsministeriet Finanstilsynet om en juridisk vurdering af adgangen til at indføre negative renter med frist til mandag den 9. december 2019.

Den 9. december 2019 oplyste Finanstilsynet, at det var Finanstilsynets umiddelbare vurdering, at reglerne om god skik for finansielle virk-somheder og lov om betalingskonti ikke forhindrer, at der indføres ne-gative indlånsrenter. Den øvrige finansielle lovgivning indeholder hel-ler ikke regler, der forhindrer indførelsen af negative renter.

Den anden juridiske vurdering af spørgsmålet om negative renter

I lyset af den første umiddelbare juridiske vurdering bad Erhvervsmini-steriet den 11. december 2019 om en grundigere vurdering af spørgsmå-let. Finanstilsynet oversendte sin vurdering til Erhvervsministeriet den 3. januar 2020. Frem til offentliggørelsen havde Erhvervsministeriet en række opklarende spørgsmål til Finanstilsynets vurdering.

Den 3. februar 2020 offentliggjorde Finanstilsynet sin endelige vurde-ring af spørgsmålet om negative renter. Finanstilsynet tilkendegav, at reglerne om god skik for finansielle virksomheder og lov om betalings-konti ikke forhindrer, at der indføres negative indlånsrenter. I den for-bindelse anførte Finanstilsynet, at da ”forrentning” ikke er omfattet af begrebet ”gebyr” i lov om betalingskonti, var det Finanstilsynets vurde-ring, at reglerne om gebyrstørrelse på en basal betalingskonto ikke re-gulerer spørgsmålet om adgang til at indføre negative renter.

Finanstilsynet anførte endvidere, at man med denne vurdering ikke havde taget stilling til, om der i aftalegrundlaget for indlånskonti i de enkelte pengeinstitutter kan være begrænsninger i adgangen til at ind-føre negative renter. Dette spørgsmål hører under de finansielle anke-nævn og domstolene. De enkelte kunder i pengeinstitutterne vil kunne indbringe dette spørgsmål for domstolene. Forbrugere har endvidere mulighed for at klage til Det finansielle Ankenævn.

Endelig anførte Finanstilsynet, at den øvrige finansielle lovgivning, herunder EU-reguleringen, heller ikke indeholder regler, der forhindrer indførelsen af negative renter. Danske pengeinstitutter ville derfor kunne opkræve negative renter på deres indlånskonti, såfremt aftale-grundlaget med deres kunder ikke er til hinder herfor.

Dialog med Forbrugerombudsmanden

Finanstilsynet blev den 7. februar 2020 af Forbrugerombudsmanden for første gang gjort opmærksom på, at denne myndighed ikke var enig i Finanstilsynets fortolkning. Forbrugerombudsmanden gjorde bl.a. op-mærksom på, at man ikke mente, at negative renter skulle behandles som enhver anden rentenedsættelse. Samme dag fastholdt Finanstilsy-net sin fortolkning, men henviste til, at Finanstilsynet – som det også fremgår af vurderingen – ikke havde forholdt sig til, om der aftaleretligt var hjemmel til at indføre negative renter, da dette spørgsmål hører un-der ankenævnene eller domstolene. Senere samme dag vendte Forbru-gerombudsmanden tilbage og fastholdt, at der kunne sættes spørgsmål ved, om man kan konkludere så entydigt, som Finanstilsynet havde gjort.

I perioden fra den 11. – 13. februar 2021 er der yderligere en udveksling af synspunkter, som endte med, at Forbrugerombudsmanden anførte, at en eventuel sag, som Forbrugerombudsmanden måtte rejse – herun-der en eventuel retssag - også vil omfatte en prøvelse af fortolkningen af god skik bekendtgørelsen og lov om betalingskonti, fordi disse spørgsmål er relevante for forståelsen af den civilretlige gyldighed af negative renter.

Den 5. marts 2020 blev spørgsmålet igen drøftet på et kvartalsmøde mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet, hvor Forbru-gerombudsmanden anførte, at de havde overvejelser om at rejse en sag om negative renter mod Jyske Bank. I forlængelse af dette møde iværk-satte Finanstilsynet den 11. marts 2020 en nabohøring af det svenske og finske finanstilsyn. Finanstilsynet bad de to tilsynsmyndigheder ud-trykkeligt tage stilling til, hvorvidt betalingskontodirektivet forhindre-de negative renter. Begge tilsynsmyndigheder kunne bekræfte, at deres regler om en basal betalingskonto ikke forhindrer indførelse af negative renter.

Finanstilsynet orienterede den 19. marts 2020 Forbrugerombudsman-den om resultatet af nabohøringen af Sverige og Finland. Forbrugerom-budsmanden takkede for denne orientering samme dag og oplyste, at de noterede sig det.

Den 5. maj 2021 oplyser Forbrugerombudsmanden Finanstilsynet, at Forbrugerombudsmanden i øjeblikket behandler sager vedrørende ne-gative renter, herunder spørgsmålet om den aftaleretlige hjemmel.

Den 24. juni 2021 orienterede Finanstilsynet sin bestyrelse om, at For-brugerombudsmanden har taget en sag op om bankernes aftaleretlige mulighed for at opkræve negative renter, hvor Forbrugerombudsman-den har bedt et konkret pengeinstitut om en redegørelse for, hvor i de-res aftalegrundlag, der er hjemmel til at indføre negative renter.

Den 2. november 2021 oplyste Forbrugerombudsmanden på et kvar-talsmøde Finanstilsynet om, at man overvejer at køre en sag mod en større bank om opkrævning af negative renter. Det blev ikke oplyst no-get om, hvilke argumenter der ville blive inddraget i sagen.

Onsdag den 17. november 2021 orienterede Forbrugerombudsmanden på et statusmøde Finanstilsynet om, at hun i en sag mod Jyske Bank overvejer at fremføre, at negative renter ikke kan opkræves, i det om-fang kontoen er omfattet af reglerne om en basal betalingskonto.

På baggrund af disse oplysninger orienterede Finanstilsynet på et sty-relsesmøde fredag den 19. november 2021 Erhvervsministeriet om, at forbrugerombudsmanden havde tilkendegivet, at hun i relation til en konkret sag ville gøre gældende, at reglerne omkring en basal beta-lingskonto gør, at der ikke er adgang til at opkræve negative renter.

Tirsdag den 23. november 2021 drøftede Finanstilsynet igen spørgsmå-let med Forbrugerombudsmanden. Finanstilsynet gav udtryk for, at en fornyet vurdering af spørgsmålet ikke havde ændret på Finanstilsynets tolkning af reglerne, men at Finanstilsynet forventede at stille spørgs-mål til Kommissionen i lyset af, at Forbrugerombudsmanden konkret ville gøre en anden fortolkning gældende over for en finansiel virk-somhed.

Den 24. november 2021 anmodede Finanstilsynet Kommissionen om en fortolkning af betalingskontodirektivet.

Den 29. november 2021 blev der afholdt et møde mellem Erhvervsmini-steriet, Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden, hvor Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden over for departementet redegjorde for de-res synspunkter i forhold til spørgsmålet om negative renter.

Den 4. december 2021 fremsendte Finanstilsynet og Forbrugerom-budsmanden uddybende materiale til Kommissionen, som kort angav forhold og argumenter, der kan inddrages i belysningen af problemstil-lingen og myndighedernes forskellige fortolkning af reglerne.

Finanstilsynets bemærkninger til hændelsesforløbet

Som det fremgår af tidslinjen ovenfor, så offentliggjorde Finanstilsynet i starten af 2020 sin vurdering af, at den finansielle lovgivning ikke for-hindrede, at der blev indført negative renter. Forbrugerombudsmanden tilkendegav på dette tidspunkt, at de ikke mente, at man kunne kon-kludere så entydigt, som Finanstilsynet havde gjort. Forbrugerom-budsmanden tilkendegav endvidere, at en eventuel retssag om negative renter ville omfatte en prøvelse af fortolkningen af god skik bekendtgø-relsen og lov om betalingskonti. I forbindelse med et kvartalsmøde op-lyste Forbrugerombudsmanden, at man havde overvejelser om at rejse en sag om negative renter mod Jyske Bank. Finanstilsynet iværksatte herefter en nabohøring af tilsynsmyndighederne i Sverige og Finland. Da Finanstilsynet fandt, at deres vurdering var korrekt, og da Finanstil-synene i Sverige og Finland tilkendegav, at de fortolkede reglerne på samme måde som Finanstilsynet, fandt Finanstilsynet ikke anledning til at stille spørgsmål til Kommissionen om fortolkningen af betalingskon-todirektivet. Dette er udtryk for sædvanlig praksis.

Forbrugerombudsmanden oplyste herefter i november 2021, at hun i den konkrete sag ville anfægte Finanstilsynets fortolkning af betalings-kontodirektivet.

I lyset af at Forbrugerombudsmanden havde noteret sig orienteringen om resultatet af nabohøringen, antog Finanstilsynet, at sagen ville dreje sig om, hvorvidt den pågældende bank havde aftaleretlig hjemmel til at opkræve negative renter. Dette spørgsmål havde Finanstilsynet ud-trykkeligt ikke taget stilling til i sin fortolkning af 3. februar 2020, da det falder uden for Finanstilsynets kompetence. Finanstilsynet havde derfor også i notatet anført, at dette spørgsmål hører under ankenævnet eller domstolene.

Da Finanstilsynet i november 2021 bliver bekendt med, at Forbru-gerombudsmanden fastholder at løfte spørgsmålet i forbindelse med en konkret sag, fandt Finanstilsynet på baggrund af en dialog med Er-hvervsministeriet anledning til at anmode Kommissionen om en for-tolkning af betalingskontodirektivet. Finanstilsynet fremsendte denne anmodning, fordi den vil kunne bidrage til at skabe mere klarhed over retstilstanden. Det er dog i sidste ende domstolene der tager stilling til fortolkningen af betalingskontodirektivet. En endelig afklaring heraf ved domstolene kan dog tage flere år, hvorfor Finanstilsynet finder det relevant at søge at indsamle eventuelle yderligere fortolkningsbidrag.

Kommissionen har tilkendegivet, at den først skal konsultere dens juri-diske tjeneste, inden de kan besvare det fremsendte spørgsmål. Den er dog opmærksom på sagens politiske karakter i Danmark og vil vende tilbage med information om processen.

Fornyet vurdering af spørgsmålet om negative renter

Finanstilsynet er enig med Forbrugerombudsmanden i, at direktivet om betalingskonti har til formål at sikre forbrugerne adgang til en række basale betalingstjenester. Det følger også af direktivet, at disse tjenester skal tilbydes enten vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr.

Finanstilsynet er derimod ikke enig med Forbrugerombudsmanden i, at en negativ rente skal anses for at være et gebyr, som skal medtages i vurderingen af, hvad der er et rimeligt gebyr efter § 12, stk. 1, i lov om betalingskonti.

Det er forsat Finanstilsynets opfattelse, at reglerne om en basal beta-lingskonto ikke regulerer adgangen til at indføre negative renter, idet der grundlæggende sondres mellem rente og gebyrer. Lov om beta-lingskonti og det bagvedliggende direktiv sondrer mellem gebyrer og renter. Gebyrer er betaling for omkostninger eller strafafgifter, mens renter er vederlag for opbevaring af midler. Negative renter på ind-lånskonti er udtryk for betaling for opbevaring af midler, selvom der nu er tale om en betaling fra kontohaver og ikke længere til kontohaver. Negative renter er derfor ikke et gebyr.

Det forhold, at definitionen på en indlånsrente anfører, at denne skal betales til en forbruger medfører ikke, at renten skal anses for at være et gebyr. En negativ rente er stadig udtryk for en betaling for at stille lik-viditet til rådighed for en anden. Det er således udviklingen på penge-markedet, der har medført, at vederlag for indlån ikke længere betales til kontohaver, men er noget, som kontohaver skal betale for at placere likviditet i banken. I direktivets terminologi er det stadig et vederlag for ”opbevaring af midler på en betalingskonto” .

Renter har som følge af denne opfattelse intet at gøre med de faciliteter, der er knyttet til en betalingskonto, herunder ind-og udbetaling samt gennemførelse af betalingstransaktioner. Det er kun gebyrer for disse tjenester, der skal tilbydes vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr.

Finanstilsynet finder således, at lov om betalingskonti alene regulerer størrelsen på gebyrer for de tjenesteydelser, der skal være omfattet af en basal betalingskonto. Disse tjenesteydelser omfatter udelukkende for-skellige typer betalingstransaktioner samt åbning, anvendelse og luk-ning af en betalingskonto.”

Sø- og Handelsrettens kendelse af 29. april 2025

Retten afsagde under hovedforhandlingen den 29. april 2025 kendelse vedrø-rende Forbrugerombudsmandens anbringende om, at Jyske Banks renteæn-dringsvilkår ikke er udtryk for en branchesædvane.

Jyske Bank havde protesteret imod fremsættelse af anbringendet, idet Jyske Bank gjorde gældende, at der var tale om et nyt anbringende, som ikke var ble-vet gjort gældende inden hovedforhandlingen.

Der fremgår følgende af rettens kendelse:

”Jyske Bank A/S har utvivlsomt før forberedelsens slutning gjort gæl-

dende, at Jyske Banks renteændringsvilkårer udtryk for en branche-

sædvane.

Retten finder, at Forbrugerombudsmandensved nu under hovedfor-

handlingen at bestride, at Jyske Banks renteændringsvilkårer udtryk

for en branchesædvane, har fremsat et anbringende, der ikke tidligere er blevet gjort gældende.

At Forbrugerombudsmandenhar gjort tilsidesættelse gældende efter

aftalelovens § 36 kan ikke medføre, at anbringendet tidligere implicit er blevet gjort gældende.

Henset hertil, og da de i § 363, stk. 1, nr. 1-3, anførte betingelser ikke er

opfyldt, tillader retten ikke, at Forbrugerombudsmandenkan gøre an-

bringendet om, at der ikke foreligger en branchesædvane, gældende. Retten bemærker herunder vedrørende betingelsen i nr. 2, at Jyske Bank A/S ikke ses at have tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interes-ser uden en udsættelse af hovedforhandlingen under henvisning til an-bringendets karakter og den yderligere bevisførelse, der vil være for-bundet hermed.

Thi bestemmes:

Forbrugerombudsmandensanbringende om, at Jyske Banks renteæn-

dringsvilkår ikke er udtryk for en branchesædvane, tillades ikke frem-sat.

Forklaringer

Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7 har afgivet forkla-ring.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.oecon., og at han har arbejdet i Jyske Bank i 35 år, hvor han siden 2019 har været ansat som CFO.

Nationalbanken bruger renten som et styringsværktøj for at sikre fastkurspoli-tikken, så kronen er stabil over for euroen. Når Den Europæiske Centralbank ændrer renten, slår det igennem til Nationalbanken. Når renten ændres, ændres efterspørgslen efter likviditet og dermed aktiviteten i samfundet. Banken er bindeleddet mellem Nationalbanken, borgerne og virksomhederne, da banken skal sikre, at der er gennemslag via renteændringerne, både når renten er posi-tiv, nul eller negativ.

For Jyske Bank er renten det vigtigste styringsværktøj. Nationalbankens ind-skudsbevisrente er retningsgivende for Jyske Banks rente, men der er også an-dre faktorer, der spiller ind, f.eks. bankens likviditetssituation, konkurrencesi-tuationen i forhold til markedet og kundernes kreditkvalitet. Hertil kommer, at bankernes risikoappetit er forskellig. Endelig - og nok så vigtigt - er der en ræk-ke både gældende og fremtidige lovkrav, som omkranser banken. Jyske Bank kan fravige Nationalbankens indskudsbevisrente, hvis de vil, i forhold til Jyske Banks rentedannelse over for kunderne.

Det er vigtigt, at Jyske Bank kan variere renten. Kan Jyske Bank ikke variere deres rente efter Nationalbankens rente, vil det få uoverstigelige konsekvenser for Jyske Bank, idet Jyske Bank ikke vil kunne påvirke kundeaktiviteterne. På kundesiden vil en ikke variabel rente betyde, at banken pålægges en risiko. Hvis renten i samfundet falder, og Jyske Bank ikke kan variere deres rente, vil banken blive overhældt med indlånsmidler til en alt for høj rente, som udfor-drer bankens mulighed for at tjene penge. Jyske Banks rentesats vil derfor ved en ikke variabel rente være meget lav i forhold til det, vi kender i dag. Det vil være til ugunst for kunderne, og ultimativt vil det betyde, at Jyske Bank ikke vil

kunnedriveenforsvarligogsundbank.NårJyskeBankharenvariabelrente,kanJyskeBankvariererenterneihøj-oglavkonjunktur,hvilketkanstyreban-

ken og kunder sikkert igennem kriser.

Jyske Bank kan godt opsætte en referencerente, hvor alle Nationalbankens ren-ter slår igennem, men herved mister banken sit manøvrerum. De øvrige fakto-rer, der påvirker bankens rentedannelse, vil i givet fald blive sat ud af kraft.

Jyske Bank tjener penge ved at binde en låntager og en långiver sammen. En kunde har en indlånskonto, og en anden kunde vil låne penge. Det banken tje-ner på udlånsforretningen skal overstige det, der tjenes på indlånsforretningen. Rentemarginalen skal være positiv. Tendensen er, at rentemarginalen bliver mindre, når det går godt. Rentemarginalen bruges til at finansiere bankens om-kostninger og mulige tab på kunder samt generere et overskud til bankens eje-re.

Jyske Bank er et SIFI-institut, udpeget af Finanstilsynet. Det betyder, at banken er et væsentligt finansielt institut med en væsentlig samfundsmæssig rolle. Banken er som sådan underlagt skærpede tilsynskrav fra myndighederne. De to væsentlige krav vedrører kapitalen og likviditeten. Hertil kommer en række andre vilkår. Likviditetskravet indebærer, at banken til enhver tid skal kunne sikre, at en indlåner kan få sine penge udbetalt. Kapitalkravet indebærer, at banken i den værst tænkelige krise skal kunne honorere sine forpligtelser og samtidig være solvent.

Jyske Banks overskudslikviditet skal placeres tilstrækkelig likvidt, så det er let at få fat på igen, idet kunderne skal have mulighed for at trække på likviditeten. Jyske Bank placerer derfor overskudslikviditet i det danske marked, hvor ban-ken køber stats-og realkreditobligationer, som hurtigt kan sælges. I princippet kan Jyske Bank købe obligationer, udstedt i euro qua fastkurspolitikken, men hovedaktiviteten er at placere overskudslikviditeten i det danske marked. I dag bruger Jyske Bank Nationalbankens trækningsmuligheder i væsentligt omfang. Han kender ikke den nuværende fordeling vedrørende placering af Jyske Banks overskudslikviditet i Nationalbanken og i stats- og realkreditobligationer.

En væsentlig del af Jyske Banks aktiviteter er rettet mod realkreditvirksomhed. Jyske Bank overtog i 2014 BRFkredit. Inden for realkredit betales et administra-tionsbidrag, som er konstant. Administrationsbidraget er ikke så følsomt over for renteændringer.

Da Nationalbanken i 2012 indførte negativ rente, var det en nyskabelse og be-mærkelsesværdigt. Renten er imidlertid variabel og kan således være positiv, nul eller minus. Fleksibiliteten har hele tiden været der.

Det forhold, at renten falder et kvart point fra 1 % til 0,75 %, eller om renten falder fra 0 % til -0,5 % er sådan set det samme, men negative renter var ikke set før. I Jyske Bank troede man i første omgang, at der var tale om en midlertidig situation.

Da Nationalbanken i 2012 satte renten ned, foretog Jyske Bank sig ikke noget. Jyske Bank foretog sig første gang noget over for erhvervskunderne i 2016. Banken havde som ovenfor nævnt en forventning om, at den negative rente i

Nationalbanken var midlertidig. Mange store erhvervskunderblev dog op-

mærksomme på, at deres midler kunne placeres i Jyske Bank på en indlånskon-to til 0-rente i en periode med negative renter, og derfor så Jyske Bank pludselig

enstor stigning i indlån fra erhvervskunder. På baggrund heraf satte Jyske

Bank skub i den negative rente over for erhvervskunderne.

Da DenEuropæiske Centralbank i 2014 indførte minusrente, var der mange

nationalecentralbanker i Europa, der fulgte efter. I flere lande, blandt andet i

Holland og Schweiz, var der banker, der indførte negative renter.

Perioden frem til 2019, hvor renten var negativ i Nationalbanken, var en speciel periode med en kraftig opsparingstilbøjelighed.

Støttebilag F viser, at der i samfundet var en kraftig opsparingstilbøjelighed i perioden 2012 til 2019. I 2012 var der nogenlunde balance mellem ind- og udlån med et minus på ca. 3 mia. kr., hvilket voksede frem til 2019, hvor indlånsover-skuddet var på ca. 30 mia. kr.

Renten på de korte obligationer var også negativ i samme periode, så det var

underskudsgivende,uanset om Jyske Banks midler blev placeret i obligationer

eller i Nationalbankens indskudsbeviser.

I 2014 havde Jyske Bank en forrentning af egenkapitalen på 14%. Forrentningen af egenkapitalen var i 2019 faldet til ca. 7% - altså en halvering, hvilket blandt andet fremgår af støttebilag G.

Halveringen var en konsekvens af adskillige år med negativ rente. Jyske Banks samlede indlånsforretning var en underskudsforretning.

Jyske Bank er børsnoteret, og halveringen af forrentningen bevirkede, at aktie-kursen faldt meget i perioden. Det var svært for dem at hente kapital, hvis der var brug for det. En sund bank bør generere en egenkapitalforrentning på 10%.

Jyske Bank var således udfordret på deres evne til at tjene penge. Han kan ikke sige, om der var andre årsager til den lave forrentning af egenkapital end de negative renter.

Støttebilag J viser en sammenligning mellem Jyske Bank og andre nordiske

bankersegenkapitalforrentning. I 2018 var Jyske Banks egenkapitalforrentning

denlaveste, og i 2019 var Jyske Banks egenkapitalforrentning ligeledes i den

nedredel sammenlignet med de andre banker. På nordisk plan stod banken

derfor ikke godt.

Idet aktiekursen var lav, og Jyske Bank ikke var gode til at tjene penge, var der en risiko for et opkøbstilbud, hvor banken ville kunne risikere at miste deres selvstændighed som bank. De drøftede derfor i 2019, om situationen var hold-bar.

Da denvigtige del af bankens forretningsaktiviteter – indlån – blev negativ,

måtteJyske Bank gøre, hvad de kunne for at afhjælpe situationen, herunder

foretage kraftige nedskæringer over en 7-8-årig periode. Desuden justerede Jy-ske Bank gebyrer, hvilket imidlertid var langt fra nok til at kompensere for tab af indtægter.

Støttebilag I viser Jyske Banks aktiekurs. Markedet kiggede ind i en bank, der var ramt af negative renter, og hvis indtægtsgrundlag blev lavere og lavere. Det var svært for Jyske Bank at kompensere for deres tab af indtægter.

Markedetkigger ikke alene på fakta her og nu, men også på fremtidsudsigter-

ne. I 2018-2019 justerede markedet forventningerne til Jyske Banks indtjening fra 3 mia. kr. i overskud til 2 mia. kr. i overskud, hvilket er årsagen til, at aktie-kursen var så lav.

Foliokontoen er en speciel konstruktion. Det er normalt indskudsbevisrenten, der bestemmer renten på markedet. Der er hertil en folioramme i Nationalban-ken - en indlånskonto - som banken kan indsætte penge på.

I 2011-2012 kom der pres på kronen, og der blev derfor på grund af valutauro sat mange midler ind i Nationalbanken. Foliorammen blev hævet til 100 mia. kr. Det samme gentog sig i 2015, hvor foliorammen blev hævet til 173 mia. kr.

Fra 2016 og frem blev foliorammen normaliseret til 30 mia. kr. Jyske Bank hav-de i denne periode en indlånsbase på 140 mia. kr. og en folioramme i National-banken på 3 mia. kr. Foliorammen havde derfor ingen særlig betydning for Jy-ske Bank, selv om Jyske Bank fik nul-rente på foliokontoen.

Jyske Banks indlånsbase i 2019 på 140 mia. kr. fordelte sig sådan, at cirka halv-

delenudgjordes af private kunder, mens den anden halvdel udgjordes af er-

hvervskunder, hvilket erdet samme som i dag. Han kender ikke fordelingstal-

lene for 2020 og 2021.

I sommeren 2019 kiggede Jyske Bank på markedsrenten og forventningerne om, at den ville være negativ frem til 2027. Ledelsen i Jyske Bank besluttede på bag-

grundheraf, og idet banken i flere år havde kæmpet med indtjeningen, at der

måtte gøres noget.

Jyske Bank indførte derfor i 2019 negativ rente over for privatkunderne på en meget lempelig måde med gradvise friholdelsesgrænser.

Jyske Bank var den første danske bank, som indførte negative renter for privat-kunder, hvilket medførte en omdømmerisiko.

Jyske Bank burde i princippet tidligere have genetableret en positiv indlånsm-arginal, men Jyske Bank valgte ikke at gøre dette for at skåne kunderne mest muligt.

Nationalbanken hævede den 19. marts 2021 indskudsbevisrenten, hvilket blot beroede på en teknikalitet med henblik på at begrænse udsving i de korte pen-gemarkedsrenter fra dag til dag. Jyske Bank mente derfor ikke, at Jyske Bank skulle foretage sig noget i den anledning.

Jyske Bank indførte friholdelsesgrænser for at skåne kunderne. Jyske Bank ville gerne friholde almindelige lønkonti og almindelige midler. Hertil kom, at Jyske Bank havde behov for at se, hvordan kunderne og markedet reagerede på, at Jyske Bank indførte negative renter over for privatkunder. Kort tid efter, at Jy-ske Bank indførte negative renter over for private kunder, var der mange andre danske banker, der fulgte efter. De andre banker indførte ligeledes friholdelses-grænser.

Jyske Bank aflagde halvårsrapport i sommeren 2019, og her blev der henvist til, at der var nye omkostningskrævende lovkrav på vej. Jyske Bank forventede en ændring pr. 1. januar 2022 på kapitalsiden, hvilket krævede, at Jyske Bank skul-le oparbejde et yderligere overskud på 1,3 mia. kr. Denne kapital skulle således opbygges fra medio 2019 og frem til januar 2022.

Der var ligeledes nye lovkrav på vej i forhold til likviditeten. Det var fra 2022 forventet, at udgifterne ville stige med 100 mio. kr., fordi myndighederne ville stille højere krav til likviditeten. De nye lovkrav vedrørende kapital og likvidi-tet skulle ses som krav oven i de krav, der i forvejen gjaldt til indtjeningen. Jy-ske Bank ville til enhver tid sikre solvens, men de stod i en prekær situation. Jyske Bank ville selvfølgelig leve op til solvenskravene, men kravene de stod overfor var store i forhold til deres indtjeningskapacitet på daværende tids-punkt.

Støttebilag M viser, at Jyske Bank i perioden 2014 til 2022 drev en underskuds-forretning. Jyske Bank havde kæmpet for at tjene penge gennem flere år. Histo-risk har banken haft en positiv indlånsmarginal, og den ville Jyske Bank gerne retablere, så banken igen kunne drive en fornuftig forretning. Støttebilaget viser desuden, at Jyske Bank fulgte efter Nationalbanken i et passende tempo.

Jyske Bank udvidede, efter de negative renter ikke var aktuelle længere, deres

produktudvalgmed opsparingsprodukter, herunder også med binding, som

gav en betydelig højere rente end den traditionelle lønkonto.

Når kunden indsætter penge med binding i f.eks. 6 måneder, har banken råde-

rettenover pengene, hvilket alt andet lige giver en bedre forrentning. Jyske

Bank havde de opsparingsprodukter, som de indførte, efter negative renter ikke

varaktuelle mere, på hylden også under de negative renter, men de var på

tidspunktet for de negative renter reelt ikke eksisterende, fordi produktet var underskudsgivende for kunden.

Indskudsbevisrenten i Nationalbanken steg efter afslutningen på den negative rente, og her fulgte Jyske Bank med op i det omfang, at det var fornuftigt for at få retableret en sund og rentabel forretning.

I årsrapporten for 2020 anførte Nationalbanken, at Nationalbanken i 2019-2020

tjentebetydelig færre penge på grund af de negative renter, og at de måtte

indstille sig på en smalhals. Der var på daværende tidspunkt ikke udsigt til, at renten ville blive positiv igen.

Han kan ikke kommentere på, hvorfor Jyske Bank 2021 skiftede vilkår, hvor det specifikt blev tilføjet, at renten kan være positiv og negativ for både ind- og ud-lån. Han har ikke været en del af ændringen, og ændringen blev ikke drøftet i hans ledelseslag. Spørgsmål relateret hertil må besvares af juristerne i banken.

Jyske Bank er god til at drive forretning, da Jyske Bank historisk har vist en for-nuftig udvikling. Jyske Bank havde imidlertid nogle barske år under perioden

mednegative renter. Når han kigger fremad, skal Jyske Bank tilbage på en

egenkapitalforrentning på 10% eller mere.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilingeniør. Han er bankdirektør og CEO i Jyske Bank med ansvar for drift og udvikling. Han blev ansat i Jyske Bank i september 2017, og han sad i bestyrelsen i halvandet år forud for sin tiltræden. Han har desuden arbejdet i Danske Bank og hos TDC.

Det var en bemærkelsesværdig handling, at Nationalbanken i 2012 indførte ne-gative renter. Negative renter var helt nyt både i Danmark og internationalt.

Økonomisk er der ikke noget odiøst i negative renter. Nationalbanken satte ren-ten ned, som de plejer, men i 2012 blev renten blot negativ. Jyske Bank og mar-kedet forventede, at den negative rente var kortvarig. Renten blev af National-banken sat ned for at skabe vækst og dermed inflation, og så ville renterne stige igen. Det var derfor, at Jyske Bank ikke foretog sig noget i første omgang i for-hold til deres kunder. Antagelsen ændrede sig imidlertid over tid. Renten blev

mere negativ, og den periode, hvor markedet troede, at renten ville vedblive med at være negativ, blev længere og længere.

Jyske Bank gjorde meget for at opnå færre omkostninger. I 2014 havde Jyske Bank 4.400 ansatte. I 2019 havde Jyske Bank 3.800 ansatte, og i 2022 havde Jyske Bank 3.200 ansatte. Jyske Bank drev en forretning, som skulle tjene penge for at være sund, og de gjorde, hvad de kunne for at drive forretningen rentabelt.

Jyske Banks tilbød nulrenter i en periode, mens Nationalbankens rente var ne-gativ. For erhvervskunderne blev der indført negativ rente tidligere, idet Jyske Bank oplevede, at erhvervskunder solgte deres obligationer med negativt afkast og satte pengene ind på en nulrentekonto hos Jyske Bank.

I 2016 indførte Jyske Bank således negative renter over for deres erhvervskun-der, fordi erhvervskunderne havde et stigende indlån. Erhvervskunderne er professionelle og forstod, at det ikke var fair, at Jyske Bank skulle tabe penge på deres indlån. Samtidig var der en forventning om, at de negative renter ville fortsætte.

I tredje kvartal af 2019 var forventningen, at den negative rente ville fortsætte frem til 2027, og det var denne forventning, der var en af de primære årsager til, at Jyske Bank indførte negative renter.

Jyske Banks økonomiske udvikling frem mod 2019 var, at rentemarginalen blev lavere, og indlånene blev større, hvilket gjorde ondt på banken. Indlånet steg med godt 30% til 140 mia. kr., hvilket var tankevækkende, når renten var 0%. Halvdelen af Jyske Banks indlån på de 140 mia. kr. stammede fra erhvervskun-der, mens den anden halvdel stammede fra private kunder. I 2020 og 2021 var fordelingen - så vidt han husker - den samme. Det er svært at sige noget om påvirkningerne i 2020 på grund af Covid-19.

I 2019 var Jyske Banks indtjening lav, og Jyske Bank tjente for lidt. En bank skal gerne have en forrentning på 10% af egenkapitalen for at være en sund bank og for at få nogen til at købe aktierne. Markedet satte imidlertid værdien af banken til det halve i henhold til aktiekursen.

Fremtidsforventningerne var ikke gode, da forventningen var, at renten først ville blive positiv i 2027. Den lave indtjening beroede hovedsageligt på den ne-gative rente, men det er svært at fastslå, at det udelukkende beroede herpå. Jy-ske Bank risikerede at blive opkøbt, og derfor måtte Jyske Banks ansvarlige le-delse foretage sig noget.

Det ville være naturligt for Jyske Bank at genskabe en rentemarginal på 1%, men det var der store risici ved, idet Jyske Bank var bange for, hvordan kun-

derne ville reagere med tanke på, at Jyske Bank var det første pengeinstitut til at indføre negative renter over for privatkunder. Kunderne kunne f.eks. opsige deres engagement, investere deres penge eller flytte deres penge.

Jyske Bank ville gerne eliminere risikoen for, at banken gik ned, så Jyske Bank valgte at tage et lille skridt for at se, hvordan kunderne og markedet reagerede. Jyske Bank besluttede derfor at indføre friholdelsesgrænser. Det gjorde andre danske og udenlandske banker også. Jyske Bank startede med en friholdelses-grænse på 750.000 kr. Der var få kunder, som var over denne grænse, men det battede alligevel, da de omhandlede kunder havde en vis formue. Friholdelses-grænsen medførte også, at der ikke blev rørt ved kundernes midler til den dag-lige økonomi.

Jyske Bank satte friholdelsesgrænserne ned flere gange, fordi reaktionerne på Jyske Banks indførelse af negative renter over for privatkunder var så gode, som Jyske Bank kunne have håbet på. De andre banker fulgte desuden efter. Jyske Bank satte derfor friholdelsesgrænsen ned til 100.000 kr. og til 25.000 kr. for de basale konti for at friholde kundernes daglige økonomi.

Jyske Bank overvejede at friholde visse kontotyper, men Jyske Bank ville ikke skabe forskelsbehandling eller incitament til, at kunderne kun ville oprette visse konti for at få glæde af friholdelsesgrænsen. På nogle konti var der mulighed for, at kunderne kunne investere deres penge, men der var en del kunder, der valgte ikke at investere. Nationalbankens indskudsbevisrente var på -0,75%, mens de korte obligationer havde en negativ rente på -0,6%, så der var ikke den store forskel her.

Kundereaktionen på de negative renter var, at der ikke var særlig mange kun-deklager. Nogle kunder forsøgte at flytte deres midler til banker, hvor der ikke var negativ rente, men de kom tilbage i takt med, at andre danske banker også indførte negative renter. Andre kunder valgte at investere deres midler. Jyske Bank var i den forbindelse i dialog med Finanstilsynet i forhold til at tilbyde investeringsrådgivning, da det ikke kunne nytte noget at rådgive kunderne til investeringer, der kunne give dårligt afkast.

Jyske Banks resultat i 2019 var 2,4 mia. kr. Jyske Bank tjente således penge, men det var ikke tilstrækkeligt for aktionærerne, som alene syntes, at Jyske Bank var halvdelen værd, hvilket var afspejlet i aktiekursen. Dette var en trussel for ban-kens overlevelse.

Det var ikke kun bankerne, der var nervøse for den negative rente. Direktør Person 4 fra Finanstilsynet udtalte, at de negative renter var et problem for bankerne.

Hvis Jyske Bank skulle være en sund bank, havde den således behov for at tjene flere penge.

Det fremgår af støttebilag L, som viser Jyske Banks indlånsrente i forhold til Nationalbankens indskudsbevisrente i perioden 2019 til 2022, at grunden til, at Jyske Bank fra den 19. marts 2021 og fremefter ikke lå på linje med National-banken var, at Nationalbanken den 19. marts 2021 foretog en teknisk ændring på renten på foliokontoen. Jyske Bank ændrede ikke sin rente tilsvarende, fordi Jyske Bank fortsat mistede det samme på indlån.

Det fremgår af støttebilag M, som viser Jyske Banks indlånsrenter i forhold til Nationalbankens indskudsbevisrente i perioden 2015 til 2024, at renterne ikke er så forskellige. Jyske Bank og andre banker ville gerne af med den negative rente. Jyske Bank har efter de negative renter fulgt Nationalbankens renter i forhold til Jyske Banks opsparingskonti. Transaktionskonti ligger ikke så meget over 0%. Det er heller ikke mærkeligt, da denne type konto er dyrere for ban-ken. I Jyske Bank har man et produkt, som er til deres kunders fordel, men som ikke har noget med denne sag at gøre. Produktet er en totalkonto, hvor kunden kan have delkonti, altså indlån, budget, kassekredit mv. på den samme konto.

Når Finanstilsynet kommer på besøg hos Jyske Bank, er alle i direktionen in-volveret. De er fem i direktionen, og alle er en del af den overordnede korre-spondance med Finanstilsynet. Finanstilsynet har aldrig rejst spørgsmål om negative renter og god skik. Jyske Bank varslede negative renter individuelt. Finanstilsynet gav påbud til en anden bank, der ikke varslede individuelt. Fi-nanstilsynet var således aktive vedrørende negative renter. Hvis Finanstilsynet mente, at noget var galt, ville de have meddelt det til Jyske Bank.

Han ved ikke, hvad Jyske Banks samlede indlån i Nationalbankens indskuds-beviser var i perioden med negative renter. Han ved heller ikke, hvad Jyske Banks samlede indlån i Nationalbankens indskudsbeviser er i dag. Han ved, at Jyske Banks kunders indlån skal kunne stilles som likvider med det samme, så det nytter ikke, at Jyske Bank køber højt forrentede 30 års realkreditobligatio-ner. Jyske Bank kan købe korte obligationer, men så er renten meget lig ind-skudsbevisrenten.

Korte realkreditobligationer kan løbe 1 år, 2 år, 3 år, 5 år og 10 år. Lange real-kreditobligationer løber normalt i 30 år og kan både være variable og fastforren-tet. På de lange realkreditobligationer var der aldrig negative renter. På real-kreditområdet tjener Jyske Bank ikke på renten, idet renten 1:1 går til en inve-stor, der har købt lånet. Jyske Bank tjener imidlertid på bidraget, hvilket også er det, som Jyske Bank konkurrerer på. Jyske Realkredit er ejet 100% af Jyske Bank. Jyske Realkredit er et SIFI-institut ligesom Jyske Bank og er underlagt mange af de samme forpligtelser. Jyske Realkredit aflægger selv regnskab og

skal have en sund indtjening. Et realkreditselskab har større sikkerheder, men har typisk en lavere indtjening end en bank. Bidragssatsen til realkreditinstitut-tet får Jyske Bank del i koncernmæssigt.

I Jyske Bank drøftede de, om de kunne indføre negative renter på baggrund af de vilkår, de havde i 2019. Jyske Banks juridiske afdeling mente godt, at man kunne indføre negative renter, da det fremgik af aftalevilkårene, at renten var variabel. Jyske Bank så derfor ingen juridiske udfordringer med at indføre ne-gative renter.

Forbrugerombudsmanden mente imidlertid, at det burde præciseres, at en vari-abel rente også betyder, at renten kan blive negativ. Jyske Bank præciserede derfor dette i deres efterfølgende aftalevilkår. Præciseringen var ikke en in-drømmelse af, at de havde gjort noget forkert. Der var blot tale om en præcise-ring. Han mener, at Jyske Banks aftalevilkår var tilstrækkelige før, hvilket Jyske Banks juridiske afdeling har bekræftet. Større renteændringer skal tages op i direktionen.

Han kan ikke svare på, hvorfor risiko-og omkostningsmæssige grunde blev indsat i Jyske Banks aftalevilkår gældende fra 15. december 2021. Jyske Banks juridiske afdeling har ansvaret for Jyske Banks aftalevilkår, så spørgsmål hertil må besvares af Jyske Banks chefjurist. Jyske Bank undersøger løbende ”best practice” og andre bankers vilkår, men Jyske Bank ændrer ikke deres aftalevil-kår hele tiden.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er direktør i Bank, hvor han har været ansat siden 1995. Han blev i 2012 ansat som admi-nistrerende direktør.

Nationalbankens indskudsbevisrente er den ledende rente. Det er Nationalban-ken, der fører pengepolitikken og giver signal til bankerne om det korte rente-niveau. Det lange renteniveau fastsættes af markedet.

Indskudsbevisrenten fastsætter renten for en risikofri placering af midler hos Nationalbanken. Når Nationalbanken ændrer indskudsbevisrenten, har det be-tydning for rentefastsættelsen for danske banker. Bank vil typisk følge Nationalbankens indskudsbevisrente, men der kan være andre overvejelser som f.eks. markedskonkurrence, som også kan have betydning. Normalt vil banker gerne have indlån og en indtjening herpå. Hvis en rentem-arginal er på 1%, vil det halve gå til omkostninger, mens det resterende er ind-tjening.

Bank syntes, at det var et mærkeligt scenarie, at National-bankens rente blev negativ. Det havde han ikke prøvet før, og Bank troede, at det var midlertidigt, hvilket det også viste sig at være.

Fra et økonomisk perspektiv var det ikke mærkeligt, at Nationalbankens rente blev negativ, men det var mærkeligt i den forstand, at de ikke havde prøvet det tidligere. Bank valgte ikke at sætte deres rente ned med det samme. I perioden for Nationalbankens negative indskudsbevisrente oplevede Bank større indlån fra deres kunder.

Bank valgte ikke at følge med Nationalbankens negative indskudsbevisrente i 2012 og 2014, hvilket havde konsekvenser for Banks indtjening.

En bank tjener penge på 3 ting, hvilket er udlån, indlån og øvrige produkter bl.a. realkredit og pension. Bank mistede deres indtjening på indlån, og derfor var den trebenede taburet pludselig kun tobenet. Det ko-stede i denne periode banken penge at opbevare deres kunders penge, indtil Bank selv indførte negative renter.

Bank indførte negative renter over for deres erhvervskun-der i 2015-2016. Bank havde dog nogle få erhvervskunder, der var bundet op på indskudsbevisrenten, som dermed oplevede negative ren-ter fra 2012. Erhvervskunderne var lettere at gå til, og de havde flere penge.

Bank valgte at undtage deres privatkunder for negative renter, da banken var bange for sit image, og da banken gerne ville have flere nye kunder. De danske banker vågede på hinanden i flere år.

Bank forsøgte at få udlånskunderne til at betale for den manglende indtjening, men det varede ikke ved i lang tid blandt andet, fordi bankens kunder optog realkreditlån, som banken ikke kan styre.

Rentemarginalen var så presset til sidst, at den eneste mulighed var at indføre negative renter over for bankens private kunder. Den 1. januar 2020 indførte Bank således negative renter over for deres private kunder. Bank indførte ikke bare negative renter, fordi Jyske Bank havde gjort det. Det er usundt, at en bank tjener penge på en del af kundemas-sen, og at en anden del af kundemassen skal betale.

Da Bank indførte negative renter for deres private kunder, varslede de dette over for kunderne.

Der var flere kunder, der flyttede deres penge rundt til andre banker, men ge-nerelt set accepterede kunderne de negative renter, selv om det var ubehageligt.

Positivaccept fra kunderne var en praktisk umulighed. Bank

Bank har 150.000 kunder, og efter hans overbevisning ville ikke engang 5% her-af have returneret en accept. For de kunder, der ikke svarede, skulle man have

returnereten check eller opsagt kunderne, hvilket imidlertid blot ville være en

teoretisk mulighed.

Finanstilsynet begyndte at koncentrere sig om de negative renter. Finanstilsynet bad om en stresstest fra Bank, som viste, hvad der ville ske, hvis renten faldt 1% eller 2% yderligere, og hvor kunderne så ville søge hen.

Finanstilsynet interesserede sig for påvirkningen af bankens kapitalkrav. Han

huskerikke, hvornår disse stresstests blev indført, men nok i 2019-2020. Der

havde bredt sig en opfattelse af, at situationen med negative renter kunne stå på i 5-10 år endnu. Nogle skrev, at negative renter var den nye normal.

Bank havde i forbindelse med indførelsen af negative ren-ter ikke nogen overvejelser om hjemlen hertil. Bank har i sine forretningsbetingelser variable renter. Finanstilsynet sagde ikke til Bank, at negative renter var i strid med reglerne eller i strid med god skik.

Hvis det var i strid med god skik at sætte renterne ned i forhold til privatkun-der, og situationen var pågået i længere tid, ville den finansielle stabilitet være kollapset. Investorerne havde ingen tillid til mange af bankerne.

Bank opererede med friholdelsesgrænser for deres privat-

kunderiforbindelsemedindførelsenafnegativerenter.Friholdelsesgrænsenstartede på 2 mio. kr., hvorefter det alene var de største indlån, der blev påvir-ketforatteste,hvordankundernetogimoddet.Friholdelsesgrænsenkom

imidlertid ned på 100.000 kr.

Da Bank indførte negative renter for deres private kunder, lagde de sig på indskudsbevisrenten, fordi det var lettest, og fordi negative ren-ter ikke var voldsomt populært. Det var let at forklare, at det også var den ren-te, som Nationalbanken opererede med. Bank fik imidlertid ikke dækket deres omkostninger i forbindelse med deres indlån.

Såfremt Bank skulle have haft en normal indtjening på ind-lån, skulle de have lagt sig 1% lavere end indskudsbevisrenten. Den finansielle stabilitet var udfordret i mange banker.

Renterne har været variable siden 1886. Det er en grundforudsætning,som sy-

stemet er bygget op på.

Han kan ikke overskue at skulle kreere et nyt system med faste renter. Det ville ikke kunne fungere i praksis. Teoretisk kunne det fungere at bygge renten op på en referencerente, men det ville blive betydeligt dyrere for kunderne som følge af manglende fleksibilitet, hvilket ville medføre et stift system og behov for en betydelig sikkerhedsmargin.

Banks forretningsbestemmelser bygger formentlig på bran-chestandarden, hvorefter de løbende har justeret bestemmelserne.

Banks forretningsbestemmelser er imidlertid ikke hans om-

råde,men er et arbejdsområde, som Banks juridiske afde-

ling tager sig af.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun er jurist. Hun har arbej-det med forbrugerområdet i hele sin karriere. Hun har siden 2006 arbejdet hos Finanstilsynet, hvor hun de seneste 10 år har været kontorchef for Finanstilsy-nets kontor, som har med forbrugerspørgsmål at gøre.

Finanstilsynet har tilsynet med god skik-reglerne. Finanstilsynet kan give på-bud til konkrete virksomheder. Finanstilsynet udarbejder desuden vejledninger og udtalelser om regelfortolkning.

En vejledende udtalelse er en tilkendegivelse om, hvordan regler på et bestemt

områdeskal fortolkes. Vejledende udtalelser er generelt tilsynsarbejde, idet de

ikke er rettet imod en specifik virksomhed. Finanstilsynet kan ikke foretage en tilsynsreaktion på baggrund af en vejledende udtalelse, og en virksomhed kan heller ikke klage over en vejledende udtalelse. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter en henvendelse tage en sag op og behandle en overtrædelse af god skik.

Finanstilsynets tilsyn omfatter 53 pengeinstitutter, 24 filialer (herunder Nordea) og ca. 640 grænseoverskridende virksomheder fra EU-landes kreditinstitutter.

Finanstilsynet opererer ved deres tilsyn af banker efter reglerne om god skik, som findes i de fleste finansielle love og de hertil hørende bekendtgørelser.

Bankers vilkår er ikke automatisk i overensstemmelse med god skik, hvis Fi-nanstilsynet ikke har påtalt det over for banken. Finanstilsynet afgør ikke spørgsmål om ugyldighed, da dette beror på aftaleforholdet mellem banken og kunden. Finanstilsynet bruger således ikke generalklausulerne om ugyldighed i sit virke.

Hunvar involveret i udarbejdelsen af Finanstilsynets notat af 3. februar 2020

om negative renter på indlånskonti, idet hun var chef for kontoret, som udar-bejdede notatet.

I slutningen af 2019 bad ministeren, som har instruktionsbeføjelser på forbru-gerområdet over for Finanstilsynet, om, at Finanstilsynet svarede på, om nega-tive renter var reguleret i den finansielle lovgivning. Ministeren bad om en ud-dybende gennemgang af Finanstilsynets svar, og Finanstilsynet udarbejdede på

baggrundheraf pågældende notat. Finanstilsynet valgte at offentliggøre nota-

tet, da der var aktindsigt på forbrugerområdet, og da notatet efter Finanstilsy-nets opfattelse var af almen interesse. Finanstilsynets notat af 3. februar 2020 er udtryk for Finanstilsynets generelle tilsynsarbejde.

Notatetblev udarbejdet på baggrund af reglerne om god skik og lov om beta-

lingskonti, som indeholder særlige regler om basale betalingskonti, som en for-bruger helt basalt har ret til at få.

Finanstilsynet forholdt sig ikke til indlånsdefinitionen i forarbejderne til § 7, stk. 2, i lov om finansielle virksomheder, idet denne bestemmelse er en forbrugerbe-skyttelsesbestemmelse, der omhandler bankers tilladelse til at modtage indlån. Finanstilsynet havde ikke en dialog med Forbrugerombudsmanden i forbindel-se med udarbejdelsen af notatet.

Konklusionen i notatet af 3. februar 2020 er, at den finansielle lovgivning ikke er

til hinderfor indførelse af negative renter, men at det forudsættes, at det civil-

retlige aftalegrundlag er på plads. Finanstilsynet har ikke kompetence til at for-holde sig til det civilretlige aftalegrundlag.

Der var intet til hinder for, at der blev eller bliver udstedt en konkret lov, der forbyder banker at opkræve negative renter.

Såfremt Finanstilsynet var kommet frem til, at den finansielle lovgivning var til

hinderfor indførelse af negative renter, kunne Finanstilsynet tage sager op i

forhold til konkrete banker og udstede påbud.

Efter offentliggørelsen af notatet af 3. februar 2020 sendte Forbrugerombuds-

mandenden 7. februar 2020 en mail til Finanstilsynet, hvori Forbrugerom-

budsmanden oplyste, at Forbrugerombudsmandenikke var enig i Finanstilsy-

nets fortolkning af reglerne om lov om betalingskonti.

Finanstilsynet havde klart skrevet i deres notat af 3. februar 2020, at aftale-grundlagets overensstemmelse med det civilretlige grundlag ikke var Finanstil-synets område, og at Finanstilsynet i notatet alene havde forholdt sig til det of-fentligretlige grundlag.

Dette var ligeledes grunden til, at hun i sin mail af 13. februar 2020 opfordrede Forbrugerombudsmanden til at tage initiativ til at få prøvet den civilretlige be-

tydningaf indførelse af negative renter. Hendes mail af 13. februar 2020 var

hurtigtskrevet, og hun havde på tidspunktet for mailen ikke gjort sig særlige

tanker om Forbrugerombudsmandens påstande i en eventuel retssag.

Finanstilsynet syntes, at det var hensigtsmæssigt at få prøvet den civilretlige problemstilling i sagen. Hun havde imidlertid ikke forestillet sig, at sagen ville omfatte lov om betalingskonti.

Hunvar forbavset over, at Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden havde

forskellige opfattelser af, hvordan lov om betalingskonti skulle forstås. Idet lov om betalingskonti bygger på et EU-direktiv, spurgte Finanstilsynet det svenske og finske finanstilsyn om, hvordan de fortolker EU-direktivet.

Det svenske og finske finanstilsyn fortolker direktivet på samme måde som Fi-nanstilsynet, hvilket Finanstilsynet meddelte Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmandenmente imidlertid stadig, at lov om betalingskonti

skulle fortolkes anderledes, så for at få bedre belysning af spørgsmålet udarbej-

dedeFinanstilsynet og Forbrugerombudsmanden begge et notat med hver de-

res opfattelse af fortolkningen, som herefter blev forelagt EU-kommissionen.

På tidspunktet for forelæggelsen af fortolkningsspørgsmålet for det svenske og det finske finanstilsyn samt EU-kommissionen var Finanstilsynet klar over, at Forbrugerombudsmanden ville anlægge en retssag om negative renter.

Finanstilsynet forfulgte imidlertid stadig fortolkningsspørgsmålet, idet det var Finanstilsynets opfattelse, at retssagen primært ville vedrøre de aftaleretlige aspekter.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandenhar en samarbejdsaftale, da der

forekommer dobbeltkompetence på nogle områder. Det er ikke meningen, at

Finanstilsynet skal behandle en sag, som Forbrugerombudsmandenhar taget

op og behandlet, og det samme gælder den omvendte situation. Samarbejdet mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden fungerer i praksis.

Finanstilsynet anlægger ikke retssager. Finanstilsynet har haft en dialog med

Forbrugerombudsmandenundervejs i nærværende retssag, men påstandenes

formulering har der ikke været en dialog om, og det forventede hun heller ikke, at der skulle være.

Sagens påstand 1 og 5 medfører ikke et kompetenceproblem i forhold til Finan-stilsynet.

Det undrer hende, at Forbrugerombudsmanden forfølger lov om betalingskon-ti, men det følger af § 348, i lov om finansiel virksomhed, at Forbrugerom-budsmanden kan få prøvet et spørgsmål ved domstolene, hvis Forbrugerom-budsmanden ikke er enig med Finanstilsynet vedrørende et spørgsmål, som Forbrugerombudsmanden mener er principielt, eller hvis Finanstilsynet ikke har behandlet det pågældende spørgsmål.

Finanstilsynet havde kigget på regler for varsling af renteændringer, foranledi-get af renteændringer på indlånskonti.

Finanstilsynet undersøgte konkrete virksomheder, men undervejs blev de op-mærksomme på, at reglerne måske ikke var så lette at forstå. De lagde derfor de konkrete sager ned og udsendte i stedet en vejledende udtalelse af 26. septem-ber 2023 om Finanstilsynets fortolkning af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Finanstilsynet kunne godt forstå, at der kunne være tvivl om, hvornår der skul-le varsles ved renteændring. Den vejledende udtalelse af 26. september 2023 er rettet mod sektoren som sådan.

Det er hendes opfattelse, at Finanstilsynets vejledende udtalelse af 26. septem-ber 2023 ikke i sig selv er et problem i forhold til Forbrugerombudsmandens kompetence til at føre denne retssag, da Finanstilsynet ikke har forholdt sig til Jyske Banks hjemmelsgrundlag til at opkræve negative renter, og da Finanstil-synet ikke har udført konkret myndighedsudøvelse i relation til Jyske Bank. Der er således ikke risiko for dobbelttilsyn i forhold til Jyske Bank.

I Finanstilsynets vurdering af deres påtale til Salling Bank A/S af 16. november 2020 vedrørende varsling af væsentlige renteændringer (negativ rente) havde Finanstilsynet lagt vægt på, at negative renter var atypiske i forhold til den al-mindelige forståelse af at have penge i banken. Pengestrømmen blev vendt om, og derfor krævede renteændringen efter Finanstilsynets opfattelse en individuel varsling over for kunderne. Sagen handler således om en fortolkning af vars-lingsreglerne.

Ministeren havde bedt om en redegørelse over sagsforløbet om negative renter, og derfor udarbejdede Finanstilsynet en redegørelse herom, der er dateret den 13. januar 2022. Redegørelsen er betegnet som et notat, men det er blot et ud-tryk for det dokumentformat, som blev brugt.

På tidspunktet for redegørelsen havde Finanstilsynet fået svar på deres fortolk-ningsspørgsmål fra det svenske og finske finanstilsyn. Finanstilsynet var såle-des bestyrket i den juridiske vurdering, som de havde foretaget i deres notat af

3. februar2020. Redegørelsen indeholder ikke en juridisk vurdering, men er

blot en beskrivelse af et sagsforløb.

Hun kan godt forestille sig, at Finanstilsynet har spurgt Forbrugerombudsman-den om forløbet, som Finanstilsynet har beskrevet det, men hun husker det ik-ke.

Den 17. januar 2022 udsendte Finanstilsynet en pressemeddelelse om, at EU-Kommissionen fortolkede EU-direktivet om betalingskonti på samme måde som Finanstilsynet. De udsendte pressemeddelelsen, idet det blandt havde væ-

retskrevet i pressen, at der var uenighed mellem Finanstilsynet og Forbru-

gerombudsmandenom fortolkningsspørgsmålet og idet der havde været sat

spørgsmålstegn ved Finanstilsynets måde at fortolke reglerne på.

Finanstilsynet får løbende henvendelser fra borgere, men Finanstilsynet be-handler ikke klager fra borgere, hvilket fremgår af Finanstilsynets lovgrundlag. Finanstilsynet henviser til ankenævnet eller domstolene.

Henvendelser om en konkret problemstilling kan Finanstilsynet sende videre til

Forbrugerombudsmanden,som herefter selv bestemmer, om Forbrugerom-

budsmanden vil anlægge en civil sag. Hvis Finanstilsynet får en henvendelse om negative renter, kan Finanstilsynet henvise til det, der er anført i deres notat herom. Det forhold, at hun den 9. marts 2020 i en mail bad én af sine kollegaer om at journalisere en borgerklage, var begrundet i journaliseringspligten og er

såledesikke et udtryk for, at Finanstilsynet har foretaget en materiel sagsbe-

handling.

Det fremgår blandt andet af reglerne om god skik, at bankerne ikke må have en vilkårlig adgang til at foretage renteændring.

Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at en banks ændringsvilkår eri over-

ensstemmelse med reglerne om god skik blot, fordi ændringsvilkåret henviser til begrundelser og tilhørende eksempler, da det afhænger af en konkret vurde-ring af begrundelserne og eksemplerne.

Finanstilsynet har ikke kigget på Jyske Banks rentevilkår, og Finanstilsynet er

ikke blevet opfordret hertil af Forbrugerombudsmanden.Det kan være i strid

med god skik, hvis en bank systematisk overtræder aftaleloven eller anden sær-lovgivning.

Det vil have vidtrækkende konsekvenser for sektoren og samfundet, hvis ren-teændringsvilkår som i Jyske Banks forretningsbetingelser bliver tilsidesat.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er juridisk direktør i Jyske Bank. Han har været ansat i Jyske Bank siden 2008 i forskellige stillinger i juridisk afdeling og har siden 2020 været juridisk direktør. Juridisk afdeling har ansvaret for varslingerne og det juridiske indhold i forretningsbetingelser-ne.

Jyske Bank er som SIFI-institut underlagt et intensivt tilsyn, og det er han inde over i forhold til Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynet har ikke godkendt Jyske Banks forretningsvilkår. Sådan arbejder Finanstilsynet ikke. Finanstilsynet hol-der øje med Jyske Bank og kaster sig over banken, hvis der er noget angribeligt. Finanstilsynet følger således med. Han ved, at Finanstilsynet fører et risikobase-ret tilsyn, hvilket indebærer, at Finanstilsynet bruger flest ressourcer der, hvor der er flest risici.

Han kender gebyrdommen, da den lagde retningslinjerne for, hvordan Jyske Bank udarbejdede deres vilkår. Før 1999 havde Finansrådet standardvilkår, som alle brugte, men det gjorde gebyrdommen op med, så pengeinstitutterne heref-ter udarbejdede deres egne vilkår. Jyske Bank havde i forbindelse hermed en dialog med Forbrugerombudsmanden om de nye vilkår. Jyske Bank ændrede deres vilkår i lyset af gebyrdommen ligesom alle andre pengeinstitutter. Tidli-gere havde pengeinstitutterne en mere eller mindre arbitrær adgang til at fore-tage ændringer, men det blev ændret.

Efter gebyrdommen indsatte Jyske Bank varslingslængder med tilhørende be-grundelser ved renteændring i deres vilkår. Dette var et forhold, der indgik i den dialog, som Jyske Bank havde med Forbrugerombudsmanden efter gebyr-dommen. Jyske Bank har ikke længere Forbrugerombudsmandens brev af 3. oktober 2000, da brevet er blevet destrueret, men han kender til brevet. Forbru-gerombudsmanden accepterede ændringerne af Jyske Banks vilkår efter gebyr-dommen. Forbrugerombudsmanden stillede imidlertid spørgsmålstegn til pro-portionalitet ved renteændringer uden varsel, og om en måned var den rigtige varselslængde. Det blev senere fastslået i bekendtgørelsen om god skik, at 1 måned er et passende varsel.

Sammenlignes Jyske Banks renteændringsvilkår efter gebyrdommen med Jyske Banks renteændringsvilkår i 2022, hvilket fremgår af støttebilag 5, er forskellen, at der helt grundlæggende er gået 20 år, hvorfor der er sket sproglige moderni-seringer og ændring af regler. Herudover er der grundlæggende ikke stor for-skel på renteændringsvilkårene.

Ændringen i første afsnit vedrører Jyske Banks hjemmeside. Næste afsnit er en konstatering af, at renterne er variable. Tredje afsnit er ikke væsentligt nyt, men en præcisering af, hvordan rentetilskrivningen foregår, og en angivelse af, at renten både kan være positiv og negativ. Fjerde afsnit handler om ændringer til

fordel for kunderne, hvilket kan ske uden varsel. Afsnittene under punktet om ændring uden varsel til ugunst for kunderne er stort set identiske. Under punk-tet om ændringer med 1 måneds varsel er der i de nye vilkår tilføjet yderligere begrundelser og eksempler, hvilket de i Jyske Bank arbejder med i henhold til bekendtgørelsen om god skik.

I vilkårene fra 2000 var der to begrundelser: de forretningsmæssige og indtje-

ningsmæssige grunde. I 2022 blev der tilføjet markedsmæssige grundeog kon-

kurrencemæssige grunde, som begge fremgår af god skik vejledningen som

tilladtebegrundelser. Ligeledes er risiko-og omkostningsmæssige grunde ble-

vet tilføjet til de nye vilkår, hvilket er baseret på risikoreglerne for kapital-og likviditetskrav. I Jyske Banks vilkår fra 2022 er der 10 eksempler til de enkelte grunde. Støttebilag 5 er misvisende, fordi det fremstår som om, at 90% af vilkå-ret er ændret siden 2000, men det er ikke tilfældet. I støttebilaget fremgår det en række steder, at formuleringer er slettet, selv om der i vilkårene alene er ændret et enkelt ord. Støttebilag 5 er således behæftet med fejl.

I JyskeBanks forretningsbetingelser gældende fra 24. juli 2019 er renteæn-

dringsvilkåret bygget op i punkt 4, hvor indledende bemærkninger med rente-og provisionssatser og principper fremgår. Herefter beskrives nedsættelse og forhøjelse af renter med forskellige varsler.

Jyske Bank indsatte yderligere begrundelser i renteændringsvilkåret blandt an-det på grund af god skik vejledningen og transparenshensyn over for kunderne. Ved renteændringer undersøger Jyske Bank altid, om de har hjemmel i deres vilkår. Juridisk afdeling bliver altid involveret, hvis der påtænkes en renteæn-

dringtil ugunst for kunderne, og juridisk afdeling vurderer altid nøje, om de

holder sig inden for vilkårene.

Jyske Banks renteændringer foretages ofte i halen på Nationalbankens rente-ændringer. Derfor er ændringerne sædvanligvis uproblematiske. Rentevilkåre-ne giver ikke Jyske Bank en vilkårlig mulighed for at ændre renten, da banken skal holde sig inden for de anførte grunde.

I praksis er det svært at forestille sig, at en negativ rente på eksempelvis 10% er saglig. Hvis Nationalbanken ændrer renten med 1%, er det retningsgivende og indebærer en juridisk begrænsning for, hvad Jyske Bank kan foretage sig.

Det fremgår af vilkår om rentetilskrivning af beløb under en vis størrelse i Jyske Banks generelle forretningsbetingelser gældende fra 24. juli 2019, at Jyske Bank kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse. I tidligere ver-sioner stod der specifikt 5 kr.

Vilkåret er fra 1970’erne, og det er indsat af praktiske grunde, da det tidligere var en manuel opgave at tilskrive renter i rentebøger. Jyske Bank undlader at opgive satser og beløber i deres forretningsbetingelser, da det er for stor en ved-ligeholdelsesopgave. Beløb og satser fremgår imidlertid af bankens prisliste på bankens hjemmeside.

Det pågældende vilkår findes ikke længere i Jyske Banks forretningsbetingelser, da det blev afskaffet i starten af 2024. De havde en overvejelse om at afskaffe vilkåret for nogle år siden, men på daværende tidspunkt var der negative ren-ter, så rentetilskrivningerne var altid i bankens favør. De ventede derfor med at afskaffe vilkåret, til der ikke længere var negative renter. Finanstilsynet har ikke udtalt kritik af vilkåret.

Hovedreglen er, at en renteændring til ugunst for kunderne skal varsles med 1 måned. Grunden til, at Jyske Bank alene gav 4 dages varsel ved deres renteæn-dring den 25. oktober 2021, var, at de vurderede, at renteændringen opfyldte betingelserne for at blive foretaget uden varsel, idet deres renteændring ud-sprang af Nationalbankens renteændring, hvorfor der var tale om udefrakom-mende omstændigheder.

Finanstilsynet undersøgte forholdet og valgte ikke at give påbud. En række an-dre banker havde også benyttet fremgangsmåden. Finanstilsynet gav en vejle-dende udtalelse om reglerne fremadrettet, som Jyske Bank naturligvis følger.

Når Jyske Bank opdaterer deres vilkår, kigger de også på andre bankers vilkår. Det er helt sædvanligt, at de holder øje med deres konkurrenter, herunder pris, produkter og vilkår. Bankerne er jo underlagt samme regler og den samme vir-kelighed. Bankernes vilkår på tværs minder således meget om hinanden.

Jyske Bank varsler ensidigt, at renten ændres i henhold til deres aftale med kunderne. Det er ikke muligt at skrive ud til Jyske Banks 600.000 kunder og be-de dem acceptere f.eks. en renteændring på indlån, idet Jyske Bank har behov for renteændringer for at navigere i markedet, når der sker noget.

Alternativet ville være, at kundernes konti skulle opsiges, hvis kunderne ikke accepterede en renteændring, og det ville være forbundet med betydelige juri-diske og praktiske problemer.

Den 1. december 2019 indførte Jyske Bank negative renter for deres private kunder. Jyske Bank gjorde sig naturligvis tanker om, hvorvidt de havde hjem-mel hertil. Jyske Bank fandt ikke, at der var noget i lovgivningen eller i deres betingelser, der hindrede det.

Det stodsåledes i Jyske Banks betingelser, at renten kunne være variabel, og

situationen var, at Nationalbanken havde negativ rente, så begrundelsen var i orden.

Det fremgik ikke direkte af Jyske Banks forretningsbetingelser, at renten kunne blive negativ, men han er ikke enig i, at der kan være fortolkningstvivl herom.

Renteændringen beroede på en forretningsmæssig beslutning på grund af den lange periode, der var gået siden Nationalbankens nedsættelse af indskudsbe-visrenten i 2012.

I 1980’erne var indlånsrenten i øvrigt på 12%, og et fald herfra til 0% må anses for langt mere dramatisk end en negativ rente.

Jyske Bank varslede indførelsen af negative renter individuelt over for deres

kunderpr. brev, så Jyske Bank behørigt kunne informere og vejlede om situa-

tionen. Jyske Bank mente, at denne fremgangsmåde var den rigtige, idet negati-ve renter havde været meget omtalt i medierne.

I Salling Bank-afgørelsen vurderede Finanstilsynet jo netop, at der skulle fore-tages en individuel varsling ved indførelsen af negative renter.

I Jyske Banks forretningsvilkår gældende fra 15. december 2021 fremgår det, at renten kan være positiv eller negativ for både ind- og udlån. Jyske Bank er ikke i tvivl om, at de havde hjemmel til at indføre de negative renter. Jyske Bank fo-

retagerløbende præciseringer, og dette var blot en præcisering, som ikke juri-

disk var nødvendig, men som Forbrugerombudsmanden havde efterspurgt.

Jyske Bank oplevede ikke mange klager over indførelsen af negative renter. Der kom imidlertid nogle få klager. Kunderne kunne opsige deres engagement, hvis de var utilfredse med de negative renter, og ellers kunne kunderne investere deres midler eller flytte deres indlån.

Forretningsbetingelserneaf 15. december 2021 fra Jyske Bank medførte flere

ændringer, som ikke havde noget med negativ rente at gøre.

Generelt er det sådan, at der samles til bunke, når Jyske Banks forretningsbetin-

gelserændres, idet Jyske Bank skal skrive ud til alle 600.000 kunder. Under

punkt 4.2 vedrørende 1 måneds varsel blev der tilføjet 2 nye begrundelser og 4 nye eksempler, men tilføjelserne havde ingen sammenhæng med negative ren-

ter. Jyske Bank indsatte nye grunde og eksempler, fordi der varkommet ny ri-

sikoregulering med nye kapitalkrav, som Jyske Bank skulle have mulighed for at føre videre. Eksemplerne følger opskriften i god skik vejledningen. Eksemp-

letvedrørende ændret prisstruktur, som relaterer sig til indtjeningsmæssige

grunde, blev indsat, fordi Jyske Bank overvejede at indføre et kundeprogram, hvor kunder i højere grad betalte et abonnement i stedet for betaling for en-keltydelser.

Han har deltaget i møder med Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombuds-mandens opfattelse var, at nærværende sag var en sektorsag, men at Forbru-gerombudsmanden havde begrænset ressourcer. Forbrugerombudsmanden valgte derfor at føre én sag, hvorefter resultatet skulle sprede sig til sektoren.

Dialogen med Forbrugerombudsmanden gik oprindeligt på de basale konti og negative renter, men der var ingen dialog om de generelle ændringsvilkår. For-brugerombudsmanden har opfordret kunder til at klage, så forældelsesfrister kunne afbrydes. Han har i den forbindelse fået oplyst, at der på baggrund af opfordringen er indgivet 19 klager, hvoraf to vedrører Jyske Bank. Klagerne er sat i bero i ankenævnet.

Han var overrasket over retssagen, fordi Finanstilsynet havde behandlet nega-tive renter. Finanstilsynet havde ligeledes spurgt EU-kommissionen, og SKAT har bestemt, at negative renter skal behandles som positive renter. Indførelsen af negative renter er ikke i strid med god skik, og Finanstilsynet har heller ikke påtalt det. Bankerne ændrede ikke adfærd i forbindelse med indførelsen af ne-gative renter, men tog udgangspunkt i markedsrenten, som bankerne hele tiden havde gjort. Nationalbanken havde heller ingen overvejelser om, hvorvidt ren-ten kunne være negativ.

Det er ikke ham, der har fundet hverken Forbrugerombudsmandens brev af 17. september 2001 eller dokumenterne vedrørende Jyske Banks vilkår fra 1998 og 2000, men han vil tro, at dokumenterne stammer fra Jyske Banks arkiv, idet Jy-ske Bank arkiverer dokumenter i henhold til arkiveringsreglerne.

Han mener, at der foreligger en juridisk begrænsning i, hvornår Jyske Bank kan foretage en renteændring. Der skal være en hændelse i virkeligheden, som ud-løser et ønske om at ændre renten, og her vil Jyske Banks juridiske afdeling vurdere, om hændelsen berettiger ændringen ud fra en begrundelse i vilkårene. En almindelig forbruger kan forstå, at en rente er variabel, og at der er forskelli-ge årsager til, at renten kan stige og falde.

Det er for det meste oplagt, hvilke eksempler der hører til hvilke begrundelser i Jyske Banks forretningsbetingelser gældende fra henholdsvis 15. december 2021, 23. december 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023, jf. støttebilag 1. I nogle tilfælde kan et eksempel bruges under flere begrundelser, men det giver ikke mening at bruge eksemplerne på alle begrundelserne.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han er uddannet jurist. Han er juridisk direktør i Finans Danmark. Han kom ind i finanssektoren i 1983, hvor han blev ansat i Arbejdernes Landsbank. I 2018 blev han ansat i Finans Danmark.

Det var afgørende, at Finans Danmark fra Finanstilsynet, EU-Kommissionen og Det Finansielle Ankenævn havde fået bekræftelse på, at der ikke var lovregler, der hindrede bankerne i at opkræve negative renter. Dette er beskrevet i et nyhedsbrev af 14. september 2023 fra Finans Danmark.

Finans Danmark har biinterveneret til støtte for Jyske Bank, hvilket blev til-skyndet af det juridiske udvalg i Finans Danmark, da nærværende sag om-handler en principiel problemstilling, som kan få voldsom betydning for hele branchen. Han er overrasket over, at nærværende sag ikke kun omhandler ne-gative renter, men også omhandler variable renter.

Da han kom ind i finanssektoren i 1983, var der ikke et loft for renten. Renten var variabel, og der var mulighed for at fastsætte den frit. Der var således fri rentefastsættelse og fri konkurrence. Der er realitet i konkurrencen på marke-det. Det forhold, at der er forskellige måder at tilgå kundesegmenter på, samt den foreliggende prisdannelse viser, at der er fri konkurrence.

I 1989, hvor han var en del af det juridiske udvalg i Finans Danmark, udtalte Finans Danmark i forbindelse med ændringerne af kreditaftaleloven, at det har fundamental betydning for pengeinstitutterne, at de kan fastsætte variable ren-ter, som på den måde ikke bindes til forhold, som pengeinstitutterne ikke har indflydelse på.

Det ville ikke være muligt for alle pengeinstitutterne at følge den samme refe-rencerente, da dette ville gå ud over kunderne samtidig med, at den frie kon-kurrence ville forsvinde.

Finansrådets almindelige forretningsbetingelser for privatkunder dateret 2. ja-nuar 1991 var de almindelige vilkår for pengeinstitutterne på daværende tids-punkt. Forretningsbetingelsernes pkt. 4 om, at forrentningen er variabel, gen-findes hele vejen igennem, og et variabelt renteprodukt er vigtigt. Det er billige-re for kunderne, at renten kan tilpasses. En fast rente har en pris, hvilket også ses inden for realkreditten.

Forretningsbetingelsernes pkt. 5 om, at rentebeløb under en vis størrelse ikke tilskrives, var et vilkår, som alle banker havde af administrative årsager.

Han har læst gebyrdommen og begrundelsen. Dommen sagde, at pengeinstitut-terne gerne måtte tage højde for deres indtjening, hvilket gav god mening. Det var klart en bekræftelse af, at banker også kan drives som en forretning.

I 1999 blev de almindelige forretningsbetingelser for privatkunder ophævet, hvilket fremgår af en direktionsskrivelse fra Finansrådet af 10. marts 1999. De almindelige betingelser for privatkunder var i den forbindelse blevet drøftet i det juridiske udvalg og i Finansrådets bestyrelse, og her blev det besluttet, at de ikke kunne stå på mål for de fælles betingelser, hvorfor bankerne skulle udfær-dige deres egne betingelser. Bankerne byggede derfor videre på de fælles betin-gelser. Variable renter og bagatelgrænsen i pkt. 5 var noget af det, der blev ført videre i bankernes egne forretningsbetingelser.

Arbejdernes Landsbank var involveret i Forbrugerombudsmandens gennem-gang af pengeinstitutternes vilkår for rente-og gebyrændring af 3. oktober 2020. Arbejdernes Landsbank kunne hæve renten, hvis der var tale om øgede omkostninger eller andre udfordringer i forhold til indtjening. Forbrugerom-budsmanden mente imidlertid, at dette var lidt for bredt, hvorfor Arbejdernes Landsbank indførte et par eksempler i deres vilkår. Hverken Forbrugerom-budsmanden eller Finanstilsynet har kritiseret eksemplerne.

Bankerne er på baggrund af de finansielle regler og god skik-reglerne begræn-set i forhold til at kunne fastsætte deres renter. Pengeinstitutter er meget bundet af, hvad de kan og ikke kan. Pengeinstitutter foretager justeringer på baggrund af regelændringer eller på grund af renteændringer, der kommer fra National-banken. Der er ligeledes et sagligheds-og begrundelseskrav i forhold til rente-ændringer. Konkurrencen sætter også grænser for bankers renteændringer.

Finanstilsynets afgørelse om Salling Bank handlede om varslingsproblematik-ken, men den gav noget yderligere. Han var sammen med den juridiske direk-tør for Lokale Pengeinstitutter til et møde med Salling Bank og Finanstilsynet, hvor Finanstilsynet klart sagde, at Finanstilsynet anerkendte negative renter. Sagen kom således også til at omhandle accept af negative renter.

Han forstår Finanstilsynets vejledende udtalelse af 26. september 2023 sådan, at Finanstilsynet har svært ved at forestille sig, at der kan opstå en situation, hvor en finansiel virksomhed har et direkte, umiddelbart og tvingende behov for at foretage en ændring til ugunst for forbrugeren, men at Finanstilsynet ikke ude-lukker, at dette kan være tilfældet. Flere af medlemmerne i Finans Danmark har fastholdt et vilkår om renteændring uden varsel, hvilket er rimeligt, idet ver-dens ledere kan få den økonomiske verden til pludselig at vælte, hvorfor det kan være nødvendigt at reagere hurtigt og uden varsel.

Finanstilsynet havde ikke været i dialog med Finans Danmark inden Finanstil-synets notat af 3. februar 2020. Dialogen kom først, da Forbrugerombudsman-den raslede med sablen. Han tog fat i Vidne 4, som sagde, at hun ikke så nogen udfordring, da bankerne godt kunne beregne negative renter.

Det fremgår af pkt. 4 i Jyske Banks forretningsvilkår gældende fra 24. juli 2019, at rente- og provisionssatser er variable, hvilket er en formulering, som er tilba-ge fra Ruder Konges tid. Der fremgår ligeledes forskellige grunde og eksempler tilknyttet til de forskellige ændringsvarsler. Antallet af grunde kan have betyd-ning, men det afgørende er, hvilken årsag til ændring, der meddeles kunden. Dette var i 2019 helt sædvanligt.

Der er forskellige nuancer, hvis man ser på alle bankernes forretningsbetingel-ser, men Jyske Banks betingelser ligger inden for de normale vilkår, som også andre banker har og havde.

Den undersøgelse, som Finans Danmark udførte vedrørende bankernes forret-ningsbetingelser, har Jyske Bank fulgt, og Jyske Bank har taget afsæt fra de tid-ligere fælles betingelser. Idet Jyske Banks forretningsbetingelser kan genfindes hos andre pengeinstitutter, har sagen betydning for hele sektoren.

Hvis renteændringsvilkåret skulle blive kendt ugyldigt, vil det have betydning for alle medlemmerne i Finans Danmark. Han tør ikke tænke på den situation. Finans Danmark ville skulle agere lynhurtigt, og det vil have en katastrofal virkning med gigantiske tilbagebetalingskrav. Han har hørt, at der kan være tale om et potentielt tilbagebetalingskrav på 800 mia. kr. Det ville betyde kaos, hvilket ville true hele banksektoren og dermed den finansielle stabilitet i Dan-mark.

Hvis bankerne ville være bundet af en fast rente, ville der skulle indgås aftaler hele tiden. Swapaftaler, som var populære på et tidspunkt, er et eksempel på, hvad der så kan opstå af problemer. Hvis bankerne skulle binde sig til en fast referencerente, ville det stille forbrugerne dårligere og dyrere.

Finans Danmark har nordiske og europæiske søsterorganisationer, herunder en søsterorganisation i Tyskland. Finans Danmark har talt med deres tyske søster-organisation om negative renter og om de nye tyske domme, der foreligger om spørgsmålet. De har fået at vide, at der ikke kan foretages en sammenligning, da Tyskland har andre regler, og da de tyske domme vedrører gebyrer og ikke renter. Tyskland er desuden regionsinddelt i forskellige Bundesländer. Der er forskellige regler regionerne imellem.

I Finans Danmarks nordiske søsterorganisationer er der enighed om, at man ikke kan drage paralleller til de tyske forhold.

Vidne 7 har forklaret blandt andet, at han er cheføkonom i Finans Danmark. Han er cand.polit. og har en ph.d. i økonomi. Han har arbejdet i Økonomi-og Finansministeriet og i Nationalbanken. Han kom til Finans Dan-mark i efteråret 2016.

Danmark er indrettet med fri rentedannelse. Det danske bankmarked er et marked med private virksomheder, hvilket skaber de bedste produkter til kun-derne til de bedste priser. En variabel rente har været en integreret del af den frie rentedannelse, så bankerne kan reagere på uventede hændelser i markedet og dermed kan stille med mere attraktive renter for kunderne, idet bankerne ikke skal forsikre sig imod uventede hændelser, der kan ændre renten hurtigt.

Indskudsbevisrenten i Nationalbanken kaldes styringsrenten og er den rente, som den marginale placering sker til. Ved indførelse af negative renter i 2012 byttede man lidt om på, hvordan man brugte folio-og indskudsbevisrenter. Foliorammen var under perioden med negative renter på omkring 30 mia. kr., hvilket den var i en ganske lang periode. I 2021 blev foliorenten den samme som indskudsbevisrenten. Dette er ikke afgørende. Det afgørende er indskuds-bevisrenten, som er styrende, og som dikterer den rente, der handles likviditet til.

Nationalbankensindskudsbevisrenteerogsåstyrendeoverforbankernesren-tesatseroverfordereskunder.FremtilfinanskrisenholdtNationalbankenøjemed, om Nationalbanken havde fuldt gennemslag for deres renteændringer. EnrenteændringfraNationalbankenssideslogienperiodepå3månedermere

eller mindre igennem 1:1 i forhold til bankernes rente over for deres kunder.

Nationalbankens rentesatser er styrende for rentesatserne i pengemarkedet, hvilket fremgår af Finans Danmarks notat af 7. maj 2021.

Dette betyder, at banker og andre finansielle aktører handler med penge og lik-viditet i langt større omfang end i det lukkede kredsløb, hvor banker kan hand-le likviditet med hinanden via deres konti i Nationalbanken. Ideen her er, at fordi den marginale handel for bankerne kan foretages i Nationalbanken, er den pris, som Nationalbanken dikterer på den handel styrende for, hvad man i øv-rigt handler likviditet til. Pengemarkedet kan være korte lån, korte værdipapi-rer samt korte stats- og realkreditobligationer.

Han har skrevet Finans Danmarks notat af 7. maj 2021 vedrørende de negative renters påvirkning af bankerne. Ud af første afsnit kan man udlede, at Natio-nalbanken styrer det grundlæggende renteniveau i Danmark ud fra hensynet til fastkurspolitikken. På tidspunktet for notatet var Danmark 7 år inde i perioden med negativ styringsrente fra Nationalbanken. Danmark fik fastkurspolitikken i 1982, og den har stået uantastet siden vedtagelsen.

Overskriften på Finans Danmarks nyhedsartikel af 29. december 2020 er, at bankerne længe har solgt varer til under indkøbspris – indkøbspris er prisen på

penge.Kortsigtet likviditet handles tæt på Nationalbankens styringsrente. På

tidspunktet for Finans Danmarks nyhedsartikel var Danmark langt henne i pe-

rioden,hvor renten havde været negativ, hvorfor prisen på penge således var

negativ. Hvis banker tilbød 0-rente til kunder, men selv kun kunne låne til ne-gativ rente, var det en dårlig forretning, hvilket var problematisk, da det at dri-ve en bank grundlæggende er en forretning.

Indlånsoverskuddetblev større og større i løbet af 2011 og 2012, så bankerne

skulle have placeret pengene. Nogle af pengene stod i korte placeringer og kor-te statsobligationer, som er meget sikre, og som kunne give en lidt højere rente.

Dette gjorde bankerne frem til 2019, hvor der var en forventning om, at renten

indenfor en kort horisont skulle op. I løbet af 2018-2019 kom der en stigende

erkendelse og forventning fra markedsaktørerne om, at perioden med negative renter ville fortsætte, hvilket var kritisk for bankerne. Støttebilag H viser, at der var en forventning om, at der ville gå mange år, før positive renter igen ville vende tilbage.

I Danmark har vi hægtet os på rentepolitikken fra Den Europæiske Centralbank og eurolandene. Danmark og Nationalbanken prøvede at anspore til mere ud-lån og mindre opsparing med de negative renter for at få pengene ud i økono-mien.

I Danmark var bankerne tilbageholdende med at indføre negative renter. I 2015

begyndteenkelte banker med større finansielle kunder. I 2016 indførte banker-

ne negative renter for de store erhvervskunder, og i 2019 indførte bankerne ne-gative renter over for private kunder.

Det var ikke overraskende, at man kunne få et negativt afkast af sin formue. Et realafkast kan sagtens være negativt.

Det blev dog lagt til grund før i tiden, at det ikke kunne lade sig gøre konceptu-elt, at en forbruger skulle betale for indlån som privatkunde.

I mellemkrigsårene var der en tysk økonom, som lavede konstruktioner med en

negativrente, fordi man på dette tidspunkt grundet den voldsomme inflation

indså, at der kunne opstå en situation, hvor penge mistede sin værdi.

Men negative renter var ikke set før, fordi det ikke havde været nødvendigt.

I kølvandet på finanskrisen kom statsgældskrisen i Sydeuropa, hvilket grund-

læggendegav en usikkerhed på euroens levedygtighed. Investeringerne flød

derfor til Schweiz og Danmark, og det gjorde investeringer i Danmark, herun-der i den danske krone, attraktive, hvilket medførte pres på den danske krone. Nationalbanken sænkede derfor renten. Danmark endte med et renteniveau, der var lavere end det generelle europæiske renteniveau.

Han har udarbejdet Finans Danmarks analyse af negative renter af 27. novem-ber 2019. De negative renter pressede bankernes indtjening, så den bruttoind-

komst,som banken kunne generere, blev mindre og mindre. Indlånsmargina-

len, som også er nævnt i analysen, er forskellen på den rente, som bankerne be-taler deres kunder for deres indlån, og det, som bankerne kan få ved at placere de samme penge enten i Nationalbanken eller i en anden likvid placering. Ind-lånsmarginalen er normalt på 0,8 – 1%, når renterne ikke er meget lave.

Udlånsmarginalen er tilsvarende forskellen på den rente, bankerne låner penge ud til deres kunder, og den rente, bankerne selv skal betale i pengemarkedet.

De to tal – indlåns- og udlånsmarginalen – betegnes som den samlede rentem-

arginal.I den periode, hvor der var negative renter, voksede indlånet, hvilket

blandtandet skyldtes, at investering i obligationer, som er et alternativ til en

opsparingskonto, også gav et negativt afkast.

Han udleder af udtalelserne i en artikel fra Berlingske Tidende af 13. november 2019 fra den tidligere direktør i Finanstilsynet, Person 4, at den underliggen-de indtjening på bankernes forretning er for dårlig, og at bankerne bør korrige-re deres forretningsmodel for at opnå en sund indtjening.

Finanstilsynets direktør går kun til medierne, hvis han har et vigtigt budskab. Problemet i denne periode var, at bankerne oplevede et meget stort indlån, som

medførteen negativ indtjening til bankerne. Man skulle derfor korrigere for

den negative indlånsrente.

Forestillerman sig, at bankernes renteændringsvilkår ikke er gyldige, vil det

være alvorligt, og det vil betyde en udhuling af bankernes egenkapital.

Han har ikke lyst til at tænke dette uhyggelige scenarie igennem. Det vil udfor-dre hele den finansielle stabilitet. I de seneste årtier har bankerne opbygget ka-

pitalbeholdningen,fordi beholdningen før finanskrisen var utilstrækkelig.

Ugyldighed af renteændringsvilkår vil fjerne alt det, der er bygget op og måske mere til.

Finans Danmark har ikke præcise tal på, hvordan bankernes indlånsoverskud er fordelt i forhold til investeringer. Finans Danmark undersøgte imidlertid for-

holdeti 2019, selv om tallene ikke nødvendigvis er tilgængelige. Finans Dan-

mark forsøgte en beregning med antagelser, som nogenlunde ramte måden, hvorpå bankernes midler var placeret.

Finans Danmark lagde til grund, at 40% af midlerne var placeret i aktiver i Na-tionalbanken eller så tæt på det som muligt, f.eks. i korte lån hos en anden aktør til samme rente, 40% i længere pengemarkedslån, som er 3 måneder, og 20% i korte statsobligationer. Andelen af indskudsbeviser androg ca. 20%, svarende til halvdelen af de helt korte placeringer.

Renteændringsvilkår er ikke hans specialområde, men det er hans opfattelse, at bankerne afdækker deres risiko så godt som muligt, og at bankerne enten kan have variable renter eller tage sig betalt for risikoen med en fast rente, hvilket imidlertid er til ugunst for forbrugeren.

Såfremt det bliver mere besværligt for bankerne at tilpasse sig markedet, vil det blive dyrere for bankerne at finansiere sig, og regningen vil blive sendt videre til kunderne.

Nationalbankens artikel af 10. december 2015 vedrørende pengemarkedet ved pres på kronen og negative renter, figur 2, vedrører anvendelse af Nationalban-kens pengepolitiske instrumenter i 2015 og viser, at indskudsbeviser langt over-steg indeståendet på foliokontoen.

Foliorammen blev forhøjet fra marts til august 2015. Foliorammen var 30 mia. kr., indtil den blev sat op. I august/september 2015 blev foliorammen sat ned, og den blev nede indtil 2021.

Vedrørende støttebilag E viser kurverne på bilaget forskellige placeringsmulig-heder. Renterne faldt og blev ved med at falde som en reaktion på, at markedet forventede længere tid med negative renter. Som forbruger kunne man ikke få andet end en negativ rente, heller ikke selv om man bandt sine midler i 3 år. Bankerne blev ligeledes mødt med negativ rente, uanset hvor de placerede de-res penge.

Bankerne har penge, der er bundet i et lukket system, men de kan handle i et lukket system igennem foliokontoen. Bankerne kan gøre brug af Nationalban-ken, og Nationalbanken er prisstyrende – også ved handel uden for National-banken.

Bankerne kunne på tidspunktet for de negative renter enten købe indskudsbe-viser eller have penge stående på foliokontoen. På foliokontoen var renten 0%, mens indskudsbeviserne gav en negativ rente. Bankerne ville derfor placere alt det de kunne på foliokontoen, fordi det gav en lettelse.

Før de negative renter havde bankerne kun det på foliokontoen, som bankerne skulle handle med. Alle bankerne brugte derimod deres foliokonto fuldt ud under de negative renter, og nogle af bankerne gik lidt over, hvorfor de blev tvangskonverteret til indskudsbeviser.

Parternes synspunkter

Forbrugerombudsmanden har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

” SAGENS KERNE

Forbrugerombudsmanden har anlagt denne sag mod Jyske Bank, fordi Jy-ske Bank har indført og opkrævet negative renter over for forbrugere på baggrund af aftalegrundlag, der ikke gav hjemmel til det (E s. 387-398, 417-434), og fordi Jyske Banks forretningsbetingelser for aftaler med forbrugere indeholder arbitrære, uklare, ubegrænsede og uforudsigelige standardvil-kår om prisændringer og rentetilskrivning (E s. 435-436).

Sagen består af 3 hovedspørgsmål – dels et specifikt spørgsmål om indhol-det og rækkevidden af Jyske Banks hjemmelsgrundlag i forbindelse med indførelsen og opkrævningen af negative renter (påstand 1) og dels et mere generelt spørgsmål om lovligheden af Jyske Banks prisændrings- og rente-tilskrivningsvilkår i forbrugeraftaler (påstand 5-5a). Endelig afføder begge problemstillinger et spørgsmål om, hvorvidt Jyske Bank har handlet i strid med god skik, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1.

1. Det første hovedspørgsmål vedrører således alene indholdet og række-vidden af Jyske Banks aftalemæssige hjemmelsgrundlag i perioden 1. de-cember 2019 til 14. december 2021 i relation til indførelsen og opkrævnin-gen af negative renter på 11 specifikke indlånskonti med selvstændige kon-

tospecifikkestandardvilkår(Es.417-434)ogJyskeBanksGenerelleforret-ningsbetingelsergældendeiperioden1.december2019til14.december2021(”Degamlevilkår”)(Es.387-398).Iforlængelseafdetførstehoved-

spørgsmål skal det i påstand 2-4 også vurderes, om Jyske Bank har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder ved at have indført og opkrævet negative renter på de 11 specifikke indlånskontoformer uden hjemmel og/eller i strid med loven.

2. Sagens andet hovedspørgsmål angår Jyske Banks urimelige prisæn-dringsvilkår som vist i støttebilag 1, pkt. 1 (”Prisændringsvilkår”) (E s. 435) i Jyske Banks Generelle forretningsbetingelser gældende i perioden fra den 15. december 2021 til og med forretningsbetingelserne gældende fra den 1. august 2023 (”De nye vilkår”) (E s. 399-416) for så vidt angår Jyske Banks aftaler med privatkunder om indlån, samt bankens aftaler med privatkun-der om udlån, der ikke er boligkreditaftaler eller realkreditlignende lån (påstand 5). For så vidt angår indlånsaftalerne angår sagens andet hoved-

spørgsmål også Jyske Banks urimelige rentetilskrivningsvilkårsom vist i

støttebilag 1, pkt. 2 (”Rentetilskrivningsvilkår”) (E s. 436) i De gamle vilkår og De nye vilkår (påstand 5a). I forlængelse af ugyldighedsvurderingen skal det i påstand 6 og 6a vurderes, om Jyske Bank har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder, herunder ved at have urimelige afta-levilkår i aftalerne med forbrugerne.

Jyske Bank har også fremsat en formalitetspåstandom afvisning under

henvisning til, at Forbrugerombudsmandensskulle mangle søgsmålskom-

petence og formuleringen af Forbrugerombudsmandens påstande.

Sagen er ikke, som påstået af Jyske Bank og Finans Danmark, et grundlæg-gende opgør med bankers variable renter, fordi sagen netop er afgrænset til alene at angå Jyske Banks privatkundeaftalegrundlag – ikke konceptet ”va-riable renter” inden for bankverdenen. Hertil kommer, at en dom i nærvæ-rende sag alene vil have retskraft over for Jyske Bank.

HOVEDANBRINGENDER OG SAGSFREMSTILLING

1. Jyske Bank havde ikke hjemmel til at opkræve negative renter (på-stand 1)

Jyske Bank har i perioden 1. december 2019 til 1. oktober 2022 indført og opkrævet negative renter over for forbrugere på deres indlånskonti i Jyske Bank (E s. 720).

Påstand 1 er afgrænset til perioden 1. december 2019 til 14. december 2021, hvor Jyske Bank opkrævede negative renter med hjemmel i Jyske Banks 11 specifikke indlånskontoaftaler (E s. 417-434) og De gamle vilkår (E s. 387-398). Samlet benævnes disse aftaler ”NR-aftaler” .

Der er enighed mellem parterne om, at det var NR-aftalerne, der udgjorde aftalegrundlaget, da Jyske Bank opkrævede negative renter i perioden 1. december 2019 til 14. december 2021 (E s. 808-809).

1.1. Almindelige fortolkningsprincipper – formål, kontekst, ordlyd og

koncipistreglen

1.1.1. Sagen er afgrænset til kun at vedrøre Jyske Banks forbrugeraftaler. De forbrugerbeskyttende regler i aftaleloven finder derfor anvendelse, jf. afta-lelovens § 38a, stk. 1, jf. stk. 2. NR-aftalerne er standardaftaler formuleret og dikteret af Jyske Bank, uden at de har været individuelt forhandlet med forbrugerne og skal derfor fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugerne, jf. aftalelovens § 38 b, stk. 1 (MS s. 12). NR-aftalerne skal sam-tidig forstås og fortolkes i den kontekst, som de er blevet indgået i med for-brugerne (MS s. 723-729).

Baggrundsretten om indlån – formåls- og kontekstfortolkning

1.1.2. Jyske Bank var den første danske bank, der indførte negative renter på forbrugeres indlånskonti (E s. 919). Indtil da havde danske banker altid betalt en rente på 0 % eller derover af indeståender i banken til deres pri-vatkunder.

1.1.3. Aftaler om indlån, herunder opsparingskonti, som 9 ud af de 11 kon-toformer i påstand 1 er, er herudover traditionelt karakteriseret ved, at

kunderfåradgangtilatplaceremidlerpåenindlånskontoienbank,idetbankenfårstilletdeindsattemidlertilfridispositionfxtilbrugibankensudlånsforretning med henblik på, at banken kan opnå en fortjeneste i formafpositiveudlånsrenter(MS763).Sommodydelseforindlånetforpligter

banken sig til at betale en rente til indlånskunden beregnet som en pro-centdel af indeståendet på kontoen. I gensidigt bebyrdende indlånsaftaler er banken derfor obligationsretligt pengedebitor og forbrugeren pengekre-ditor for rentebetalingen (MS s. 771, 778).

1.1.4.Dentraditionelleforståelseaf,hvadindlånogrenterer,erogsåioverensstemmelsemeddenlovbestemtedefinitionaf”indlånsrentesats”ilovombetalingskonti§2,nr.20,hvorefterindlånsrentererdefineretsom

renter, der betales til forbrugere (MS s. 14) . Bestemmelsen finder direkte anvendelse på basale betalingskonti og skal anvendes som fortolkningsbi-drag på de øvrige 10 indlånskontoformer oplistet i påstand 1.

1.1.5. Lovgiver har med Nemkontoordningen, jf. bekendtgørelse om Nem-kontoordningen § 19, pålagt alle forbrugere at have en indlånskonto i en bank (MS s. 36). Banker har således en helt særlig rolle i det danske sam-fund, herunder fordi de ifølge lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 2, er eneberettigede til at tage imod indlån og andre midler fra offentligheden, som skal tilbagebetales (MS s. 165-166, 747-748, 750-751, 758, 762-764). I for-arbejderne til bestemmelsen har lovgiver specifikt defineret, at ”indlån” skal forstås som et indskud, hvor indskyderen har krav på at få indskuddet tilbagebetalt i sin helhed, og at dette gælder uanset modtagerens økonomiske stilling (MS s. 165-166, 748, 758, 763).

1.1.6. Forbrugernes indlån er således juridisk set lån til eje/depositum irre-gulare, og i indlånsaftaler mellem banker og forbrugere gælder der derfor en ubetinget tilbagebetalingspligt for banken (MS s. 758, 762-763, 774-776). Den ubetingede tilbagebetalingspligt har bl.a. også betydning for, at banker helt generelt er underlagt en skærpet særregulering, herunder kapitalkrav (MS s. 764, 771, 797-799). Det er i den kontekst, at Jyske Banks NR-aftaler skal forstås og fortolkes (MS s. 726-727, 729-730, 732).

1.1.7. Det er uden betydning, hvor mange penge Jyske Bank har opkrævet fra forbrugerne i negative renter. Det afgørende er, at opkrævningen af ne-gative renter på indlånskonti gør et indgreb i den retsstilling, forbrugerne ville have befundet sig i uden vilkårene, fordi forbrugerne får frataget både

deres aftale-og lovsikrede ret på fuld tilbagebetaling og dermed reelt mi-ster beskyttelsen af deres indlånsformue.

1.1.8. Formålet med indlånskonti er således bl.a. at sikre forbrugernes for-mue, og at forbrugerne kan have tillid til, at deres indbetalte kapital som minimum bevarer den nominelle værdi (MS s. 751, 771). Dette afgørende formål, grundvilkår og karaktertræk ved indlån har Jyske Bank ensidigt ændret, fordi opkrævningen af negative renter er uforenelig med den kapi-talbevarelse, der kendetegner indlånskonti. Det er formål, som var kendt og forudsat af både Jyske Bank og forbrugerne ved aftalens indgåelse, og Jyske Bank svigter således forbrugernes kontraktlige, berettigede forventninger om som minimum at få tilbagebetalt deres indskud, fordi Jyske Bank lø-bende reducerer indskuddet med negative renter (MS s. 723-724).

1.1.9. Den præceptive baggrundsret er således konceptuelt, formelt og fak-tisk til hinder for, at NR-aftalerne har kunnet anvendes som hjemmels-grundlag til at indføre og opkræve negative renter (MS s. 10, 12, 726-728).

Koncipistreglen og aftalelovens § 38 b, stk. 1

1.1.10. Udover at den præceptive baggrundsret, jf. punkt 1.1.3-1.1.6 oven-for, medfører, at NR-aftalerne ikke kan anvendes som hjemmelsgrundlag for indførsel og opkrævning af negative renter, skal det supplerende, i overensstemmelse med almindelige fortolkningsprincipper og aftalelovens § 38 b, stk. 1, komme Jyske Bank til skade, at det ikke fremgik klart af NR-aftalerne, at renten på indlånskonti kunne blive negativ (MS s. 12, 718-719).

1.1.11. Forpligtelsen til at betale negative renter af indlån i en forbrugerafta-le, er en usædvanlig, væsentlig og byrdefuld forpligtelse, men på trods af det har Jyske Bank ikke gjort noget for at gøre forbrugerne særligt op-mærksomme på vilkåret om negative renter, herunder udspecificeret eller fremhævet, at banken med NR-aftalerne ikke bare anså sig for berettiget til at sætte indlånsrenten ned til 0, men også til at gå under 0 og opkræve de-ciderede minus indlånsrenter (MS s. 366, 368, 370-371). Det har derfor heller ikke været hverken kendt, forståeligt eller påregneligt for forbrugerne, at de ville kunne blive opkrævet betaling i form af negative renter for deres indlån, herunder at rentebeløb ville blive hævet direkte fra deres konto og af positive indestå- ender (MS s. 367-372).

1.1.12. Jyske Bank varslede de negative renter ved individuel kommunika-tion over for forbrugerne i oktober 2019 (E s. 638, 810). Jyske Bank under-stregede dermed også, at banken selv var af den opfattelse, at negative ren-ter var et nyt vederlag og en grundlæggende ændring af aftalen med forbru-gerne, jf. god skik bekendtgørelsen for finansielle virksomheder § 6, stk. 4, hvorefter det alene er væsentlige ændringer af andet vederlag (end renter) eller ved opkrævningen af nye vederlag, der skal varsles individuelt (MS s. 30).

1.1.13. Det skal i forlængelse heraf komme Jyske Bank til skade, at forbru-gerne i forbindelse med aftaleindgåelsen ikke fik nogen form for vejledning eller orientering om, at NR-aftalerne efter bankens opfattelse kunne anven-des til helt grundlæggende at ændre forbrugernes retsstilling i aftalefor-holdet fra at have krav på at modtage indlånsrenter fra banken til at skulle betale renter til banken (MS s. 366, 368, 370-371, 771).

1.1.14. Tværtimod har den traditionelle opfattelse af indlånskonti, bankers historiske håndtering af indlån, og baggrundsretten med bl.a. indlånsrente-sats-og indlånsdefinitionen i de finansielle regler bekræftet forbrugerne i, at renter på en indlånskonto betales til kunden og ikke af kunden (MS. s. 165-166, 750-751, 762-764, 771).

1.1.15. Såfremt Jyske Bank ønskede at bryde med denne oprindelige og me-get gamle praksis samt generelt anerkendte opfattelse af renter og indlåns-konti (MS s. 764, 771, 778), ville det kræve noget mere end en ikke-individuelt forhandlet standardaftale uden klar og tydelig angivelse af ret-ten til at opkræve negative renter på indlån. Jyske Bank har således ikke meddelt samtlige de enkeltheder, der har indflydelse på omfanget af for-brugerens forpligtelser under aftalen (MS s. 486). Den fortolkningsusikker-hed, der er opstået som følge af Jyske Banks mangelfulde og uklare kom-munikation, skal derfor komme Jyske Bank til skade (MS s. 12, 718-719).

1.1.16. Der er på baggrund af ovenstående heller ikke holdepunkter for, at NR-aftalerne kan fortolkes udvidende, og Jyske Bank havde således ikke hjemmel i NR-aftalerne til ensidigt at påføre forbrugerne nye omkostninger i form af negative renter på indlån, og dermed samtidig fratage forbruger-ne deres retskrav på fuld tilbagebetaling, som det er forudsat i den finansi-elle regulering, jf. punkt 1.1.3-1.1.6 ovenfor.

Ordlydsfortolkning

1.1.17. NR-aftalerne gav heller ikke ud fra en ordlydsfortolkning Jyske Bank ret til ensidigt at indføre og opkræve negative renter.

1.1.18. Begrebet ”negative renter” er hverken nævnt eller beskrevet i NR-aftalerne. Det er heller ikke nævnt eller beskrevet i NR-aftalerne, at forbru-gerne kunne komme til at betale renter af positivt indestående i banken (E s. 417-434, 387-398). I mangel af et klart grundlag for en anden fortolkning skal vilkåret om, at renten er ”variabel” , derfor fortolkes i overensstemmel-se med den almindelige forståelse af, hvad en indlånsaftale er, herunder indlånsrentebegrebet i baggrundsretten samt definitionen af indlån i den finansielle regulering, jf. punkt 1.1.3-1.1.6 ovenfor.

1.1.19. Jyske Banks ændring af aftalegrundlaget i december 2021, hvorefter Jyske Bank ændrede ordlyden af De gamle vilkår (E s. 387-398), således at der pr. den 15. december 2021 blev tilføjet ”Renten kan være positiv eller nega-tiv for både ind- og udlån ” i De nye vilkår (E s. 399), ændrer heller ikke på, at

negative renter helt grundlæggende og konceptuelt ikke er tilladt i indlåns-aftaleforhold (MS s. 747-748, 750-751, 758, 763-764, 807, 840, 867, 894, 937). Det understreger derimod bare, at banken heller ikke selv var af den opfat-telse, at NR-aftalerne, som de var gældende i perioden omfattet af på-stand 1, gav hjemmel til at opkræve negative renter.

1.1.20. For så vidt angår ratepensionskonti, kapitalpensionskonti, aldersop-sparingskonti, selvpensionskonti (E s. 427, 430-431, 433), kreditorbeskyttede konti (personskadeerstatningskonti), basale betalingskonti (”Grundkonto, betalinger”) og basale indlånskonti (”Grundkonto, indlån”) (E s. 389, 393, 397, 418, 422-423) var Jyske Banks opkrævning af negative renter, foruden at være uhjemlet, også i strid med modregningsvilkårene i aftalegrundla-get, fordi det her klart fremgik, at Jyske Bank ikke var berettiget til at modregne i indeståender på disse kontoformer. Forbrugernes forventnin-ger i forbindelse med aftaleindgåelsen har således også været, at deres in-deståender var særligt beskyttede mod modregning på disse kontoformer, hvorfor negative renter heller ikke af den grund kan accepteres på disse kontotyper i Jyske Bank.

1.2. Specielle fortolkningsbidrag

Fortolkningsbidrag til basale betalingskonti

1.2.1 Lov om betalingskonti er også til hinder for, at Jyske Bank kan opkræ-ve negative renter, fordi negative renter udgør andre omkostninger for at have en basal betalingskonto end et rimeligt gebyr, som er det eneste Jyske Bank må opkræve for sådanne konti, og som skal oplyses til forbrugerne i et gebyroplysningsdokument i forbindelse med aftaleindgåelsen, jf. lov om betalingskonti § 12, stk. 1, jf. § 3 (MS s. 15-16).

1.2.2 Det følger af både lov om betalingskonti og betalingskontodirektivet, at formålet med indførelsen af basale betalingskonti var at sikre alle for-brugere med lovligt ophold i EU, uanset økonomisk formåen, adgang til en basal betalingskonto, herunder ved at fastsætte en øvre grænse for omkost-ninger for kontoen, jf. lov om betalingskonti § 12, sammenholdt med § 2, nr. 19 (E s. 460-462/MS s. 127, 134-136, 205, 208).

1.2.3 For så vidt angår basale betalingskonti skal fortolkningen af NR-aftalerne derfor tillige ske i overensstemmelse med formålet i lov om beta-lingskonti, samt i lyset af at lovgiver, qua de præceptive regler i lov om be-talingskonti, udtømmende har gjort op med, at denne kontoform skal til-bydes enten vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr, jf. lov om betalingskonti § 12, stk. 1 (MS s. 14, 16, 99, 208).

1.2.4 Det er i strid med lovens overordnede formål om at beskytte de øko-nomisk svageste i samfundet og sikre gennemsigtighed (MS s. 204-205), at Jyske Bank har anvendt begrebet ”negative renter” som substitut for ge-byr/omkostning og dermed også udvandet værdien af det lovpligtige ge-byroplysningsdokument, hvis formål er at sikre gennemsigtighed for for-

brugerne, fordi de negative renter netop ikke fremgår af gebyroplysnings-dokumentet.

1.2.5 Jyske Banks anvendelse af NR-aftalerne som hjemmelsgrundlag til at opkræve negative renter på basale betalingskonti er således ikke bare i strid med formålet bag lov om betalingskonti og betalingskontodirektivet men også i strid med de præceptive regler i loven om en vederlagsfri kontoform, hvor der maksimalt må opkræves et rimeligt gebyr.

Særlige fortolkningsbidrag til basale indlånskonti

1.2.6 Jyske Banks opkrævning af negative renter er konceptuelt og de facto i strid med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 15 (”god skik-bekendtgørelsen”), fordi lovgiver udtømmende har gjort op med, at basale indlånskonti skal tilbydes vederlagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året (Gebyret reguleres én gang årligt pr. 10. januar efter udviklingen i Danmarks Statistik - i 2021 var gebyret 188 kr.) (MS s. 31, 99).

1.2.7 Formålet med at indføre basale indlånskonti var at sikre, at alle for-brugere, herunder særligt forbrugere i lavindkomstgruppen, havde adgang til en basal indlånskonto på fair og rimelige vilkår, og at bankerne, qua de-res særlige position som eneberettigede modtagere af indlån fra offentlig-heden, påtog sig et særligt socialt ansvar (MS s. 24, 762, 764, 771).

1.2.8 Jyske Bank opkrævede allerede forud for indførelsen af negative ren-ter på basale indlånskonti et gebyr på 180 kr. for at have en basal indlåns-konto i banken (E s. 971). Jyske Banks anvendelse af NR-aftalerne som hjemmelsgrundlag for at opkræve yderligere omkostninger hos forbruger-ne under begrebet ”negative renter” er både i strid med formålet om en kontoordning med en fast øvre omkostningsmæssig grænse og direkte i strid den præceptive bestemmelse i god skik-bekendtgørelsens § 15, stk. 5 (MS s. 31, 99).

Særlige fortolkningsbidrag til kreditorbeskyttede konti

1.2.9 Midlerne på Jyske Banks særlige kreditorbeskyttede konti er midler, der som udgangspunkt stammer fra erstatninger eller godtgørelser for in-validitet eller tab af forsørger (E s. 1028-1029), og som nyder beskyttelse mod udlæg fra kreditorer, hvis de holdes adskilt fra forbrugerens øvrige formue jf. retsplejelovens § 513, stk. 1 (MS s. 28).

1.2.10 Det er i strid med formålet med de kreditorbeskyttede kontoformer, at Jyske Bank ensidigt indfører negative renter og som selverklæret kredi-tor for rentebetalingerne hæver beløb direkte fra forbrugerens formålsbe-stemte og beskyttede konto.

1.3. Urimelige vilkår

Ændringsvilkårene i NR-aftalerne er urimelige

1.3.1 Under alle omstændigheder er ændringsvilkårene i NR-aftalerne (E s. 387, 391, 395, 417-434) urimelige, jf. aftalelovens § 38 c, stk. 1, fordi de for-melt giver Jyske Bank en arbitrær og ubegrænset adgang til ensidigt at æn-dre aftalen ved at indføre og opkræve negative renter i eksisterende ind-lånsaftaler med forbrugere (E s. 810/MS s. 408, 431).

1.3.2 Ændringsvilkårene i NR-aftalerne er også i strid med punkt 1, litra j, i den vejledende liste over urimelige kontraktvilkår i bilaget til direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (”Direktivet”),

fordiændringsvilkårenehartilformålellersomvirkning”attilladedener-hvervsdrivende ensidigt at ændre kontraktvilkårene uden gyldig og i aftalen anførtgrund”,herunderfordideridanskreterenformodningfor,atvilkår,derikke har været individuelt forhandlet, og som fremgår af listen, er omfattetafdendirektivbaseredegeneralklausuliaftalelovens§38c,stk.1,ogder-

med urimelige (MS s. 104).

1.3.3 Undtagelsesbestemmelsen i bilagets punkt 2, litra b, er ikke relevant, fordi ændringsvilkårene ikke opfylder Direktivets klarheds- og gennemsig-tighedskrav i artikel 5 (MS s. 470, 635-637).

1.3.4 Jyske Bank opkræver bl.a. gebyrer for at flytte indskud mellem pen-sionsordninger eller overføre penge til andre pengeinstitutter (E s. 642,733, 855). Forbrugernes obligatoriske opsigelsesadgang ved ændringer til skade for forbrugeren, jf. Direktivets bilag punkt 1, litra j, og nr. 2, litra b, er der-for ikke reel (MS s. 41-44) for de indlånsaftaler, der har karakter af opspa-ringskonti, hvor forbrugerne ikke omkostningsfrit kan opsige deres aftale, herunder pensions-og aldersopsparinger, hvor forbrugerne ikke kan opsi-ge uden betydelige omkostninger til staten i form af afgifter (E s. 417-434).

Jyske Bank har på baggrund af almindelige aftaleretlige fortolkningsprin-cipper derfor heller ikke kunnet støtte ret på de urimelige ændringsvilkår i NR-aftalerne i relation til indførelsen og opkrævningen af negative renter (MS s. 474).

2. Jyske Banks Prisændringsvilkår og Rentetilskrivningsvilkår er ugyldi-ge

2.1. Prisændringsvilkårene – aftalelovens §§ 36, 38 b, stk. 2 og 38 c (på-stand 5)

Påstand 5 er afgrænset til udelukkende at vedrøre De nye vilkår (E s. 399-416) og er et generelt spørgsmål om urimelige og ugyldige ændringsvilkår i forbrugeraftaler.

Prisændringsvilkårene er uigennemsigtige, ubegrænsede og arbitrære

2.1.1 Jyske Banks Prisændringsvilkår (E s. 435-436) er vilkårlige, ubegræn-sede og arbitrære, fordi Jyske Bank ensidigt kan beslutte, hvornår og hvor-dan priserne på eksisterende forbrugeraftaler skal ændres, uden at forbru-gerne ud fra aftalegrundlaget har mulighed for at læse, forstå eller forudse ændringerne (MS s. 457-460, 502-503).

Prisændringsvilkårene (E s. 435-436) indeholder heller ikke noget loft over, hvor højt Jyske Bank kan hæve renten på udlån eller sænke den på indlån, og forbrugerne kan derfor heller ikke vurdere de økonomiske konsekven-ser, der er forbundet med at acceptere Jyske Banks standardvilkår (MS s. 457).

2.1.3 Jyske Bank har dermed heller ikke givet forbrugerne tilstrækkelige op-lysninger i Prisændringsvilkårene (E s. 435-436) til, at forbrugerens legitime interesse i at kende og kunne forudse konsekvenserne af Jyske Banks pris-ændringer, herunder sætte forbrugeren i stand til at reagere på den ændre-de aftalesituation på den mest hensigtsmæssige måde, bliver varetaget (MS s. 471-475).

2.1.4 De brede og vilkårlige ændringsbegrundelser i Prisændringsvilkårene (E s. 435-436) er alene suppleret af de lige så vilkårlige, bredt formulerede og ikkeudtømmende eksempler på ændringssituationer, der de facto dæk-ker over enhver tænkelig situation, herunder situationer som Jyske Bank selv er herre over og selv kan skabe. Begrundelserne i Prisændringsvilkå-rene har derfor ikke den afgrænsende og klarhedsskabende funktion, som kræves, og begrundelserne er derfor i bedste fald indholdsløse.

2.1.5 De beslutninger, der ligger til grund for Jyske Banks prisændringer i forbrugernes løbende aftaler med banken, er en ensidig forretningsmæssig beslutning – ikke markedsbeslutninger, jf. Finanstilsynets vejledende udta-lelse af 26. september 2023 (MS s. 711-713). Forbrugerne har således heller ikke af den årsag indsigt i, hvornår eller under hvilke omstændigheder Jy-ske Bank fx beslutter at sænke renten på forbrugernes indlånskonti, fordi banken internt har defineret et forretningsmæssigt mål om at tjene flere penge, jf. vilkåret om at ” ændre sin prisfastsættelse af indtjeningsmæssige grun-de” (E s. 435).

2.1.6 Prisændringsvilkårene (E s. 435-436) er afgørende og økonomisk byr-defulde vilkår, og de skal derfor tilsidesættes som ugyldige, fordi det vil være urimeligt, i strid med hæderlig forretningsskik, og bevirke en betyde-lig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbruge-ren at gøre vilkårene gældende, jf. aftalelovens § 38 c, stk. 1 (MS s. 457-462).

Betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser

2.1.7 Ved vurderingen af, om det vil bevirke en betydelig skævhed i parter-nes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre Prisæn-dringsvilkårene (E s. 435-436) gældende, skal en national domstol foretage

en sammenligning af vilkårene med den nationale baggrundsret, navnlig aftaleretten, der ville gælde, hvis vilkårene ikke var vedtaget (MS s. 474-475).

Den aftaleretlige baggrundsret giver ikke banker mulighed for ensidigt, ubegrænset og vilkårligt at ændre i løbende aftaleforhold til skade for for-brugerne, fordi aftaler efter dansk aftaleret er bindende, og deres indhold skal kunne bestemmes (MS s. 10, 721-724).

2.1.9 Fordi Jyske Banks generiske og brede Prisændringsvilkår (E s. 435-436) giver Jyske Bank adgang til vilkårligt, ensidigt og ubegrænset at æn-dre:

• hvad forbrugerne har krav på af renter af indlån, og

• hvad forbrugerne er forpligtede til at betale i rente til banken af ud-

lån,

medfører Prisændringsvilkårene også, at der er en betydelig skævhed i par-ternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren (MS s. 232-233).

2.1.10 Prisændringsvilkårene (E s. 435-436) udgør dermed et alvorligt ind-greb i den retsstilling, som bankens kunder ville have efter dansk rets al-mindelige regler, og er derfor urimelige og ugyldige efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, 2. pkt. (MS s. 12, 382, 474-475).

2.1.11 Jyske Bank har heller ikke godtgjort, at de ensidige Prisændringsvil-kår (E s. 435-436) modsvares af andre rettigheder for forbrugerne, således at der ikke skulle være en betydelig skævhed i aftaleforholdet.

2.1.12 De forbrugerrettigheder, som Jyske Bank henviser til i relation til at udligne skævheden mellem parterne, er ikke aftaleretlige rettigheder, der er relevante for rimelighedsvurderingen, fordi det er forbrugerrettigheder, der allerede følger af præceptiv forbrugerbeskyttende lovgivning, jf. bl.a. lov om betalingskonti §§ 9, stk. 1, nr. 1-2, og 11, stk. 1, samt § 15 i bekendt-gørelse om god skik for finansielle virksomheder (MS s. 16, 31). Den bety-delige ubalance, som Prisændringsvilkårene er udtryk for, understreges så-ledes af, at forbrugerne reelt ikke gives nogle aftaleretlige rettigheder som udligning for Prisændringsvilkåret (E s. 435-436).

2.1.13 I overensstemmelse med almindelige obligationsretlige principper og EU-domspraksis, kompenserer det heller ikke for Prisvilkårenes (E s. 435-436) vilkårlighed og skævheden mellem parterne, at forbrugerne gives op-sigelsesadgang i forbindelse med aftaleændringerne (MS s. 636-637). Retten til at opsige en aftale i tilfælde af ensidige aftaleændringer, sammen med kravet om varsel, er alene minimumskrav for ensidige ændringsvilkår og dermed rettigheder, som Jyske Bank under alle omstændigheder er forplig-tet til at give forbrugerne, jf. bilaget til Direktiv, nr. 1, litra j, og nr. 2, litra b (MS s. 43-44, 635-636).

Klarheds- og gennemsigtighedskravet

2.1.14 Jyske Bank har heller ikke opfyldt kravet om klarhed og gennemsig-tighed, jf. Direktivets artikel 5 og aftalelovens § 38 b, stk. 2 (MS s. 12, 40-41, 457-460 471-475, 502-503). Gennemsigtighedskravet er et materielt gennem-sigtighedskrav, der ifølge EU-Domstolen skal fortolkes bredt og videre end det rent sproglige og grammatiske, således at der stilles krav om forbruge-rens reelle og materielle forståelse med hensyn til vilkårets konkrete ræk-kevidde (MS s. 224-225, 471-472)

2.1.15 Forbrugerne har ikke haft mulighed for på grundlag af klare og for-ståelige kriterier at forudse Prisændringsvilkårenes (E s. 435-436) betydning og konsekvenser for aftaleforholdet, herunder gennemskue hvilke økono-miske følger og forpligtelser indgåelsen af aftalen indebar for dem (MS s. 472-473). Jyske Bank har således ikke med de uklare og upræcise Prisæn-dringsvilkår sat forbrugerne i stand til at forstå, hvordan renterne og der-med prisen for deres aftale ville blive fastsat eller beregnet, og derfor heller ikke givet dem en mulighed for at træffe en velunderbygget og forsigtig beslutning, inden de indgik aftalen med banken (MS s. 502).

2.1.16 Jyske Bank har bevisbyrden for, at Prisvilkårene (E s. 435-436) er gennemsigtige, og den bevisbyrde har banken ikke løftet (MS s. 525-526). Den manglende opfyldelse af gennemsigtigheds- og klarhedskravet under-streger, at Prisændringsvilkårene er urimelige og dermed skal tilsidesættes som ugyldige (MS s. 12, 224-225, 232-233).

Prisændringsvilkårene er i strid med præceptiv lovgivning

2.1.17 Prisændringsvilkårene(E s. 435-436) er også i strid med § 6, stk. 3, i

bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, jf. også pkt. 3.2.1 nedenfor. Bestemmelsen tager sigte på at beskytte forbrugere mod vilkårli-ge og urimelige kontraktvilkår. Også af den grund er Prisændringsvilkåre-ne klart urimelige og ugyldige (MS s. 224-225, 232-233).

Standardvilkår skal tilsidesættes helt

2.1.18 Jyske Bank handlede illoyalt over for forbrugeren i forbindelse med aftaleindgåelsen af de byrdefulde Prisændringsvilkår, som er standardvil-kår, der ikke har været individuelt forhandlet. Forbrugerne har derfor hel-ler ikke haft nogen indflydelse på indholdet hverken af selve aftalen eller Prisændringsvilkårene (MS s. 30, 766-768).

2.1.19 Prisændringsvilkårene skal derfor tilsidesættes helt, jf. aftalelovens § 38 c, stk. 2 (MS s. 12, 41. 545), fordi formålet med aftalelovens § 38 c og den tilsigtede effektive og præventive effekt, som er forudsat i bestemmelsen, ville gå tabt, hvis Jyske Banks Prisændringsvilkår alene blev ændret eller delvist tilsidesat (MS s. 115-117, 545).

2.2. Rentetilskrivningsvilkåret - aftalelovens §§ 36 og 38 b-c (påstand 5a)

Påstand 5a er alene relateret til Jyske Banks Rentetilskrivningsvilkår (E s. 436), hvorefter Jyske Bank ensidigt og vilkårligt kan beslutte ikke at betale skyldige indlånsrenter til forbrugere. Periodemæssigt vedrører påstand 5a både De nye vilkår og De gamle vilkår (E s. 387-416).

2.2.2 Rentetilskrivningsvilkåret er urimeligt og bevirker en betydelig skæv-hed mellem parterne, jf. aftalelovens § 38 c, stk. 1, og § 36, og skal tilside-sættes, jf. aftalelovens § 38 c, stk. 2 (MS s. 12). Dette understøttes også af, at vilkåret er omfattet af Direktivets bilag pkt. 1, litra c, fordi forbrugerne bli-ver pålagt en bindende forpligtelse, mens Jyske Banks ydelse er underlagt en betingelse, hvis opfyldelse alene afhænger af bankens vilje (MS s. 43). Med de nødvendige tilpasninger henvises der i øvrigt i det hele til pkt. 2.1.1-2.1.19 ovenfor.

2.2.3 Selv ganske små prisændringer kan have stor betydning for forbruge-re, der således på klart og objektivt grundlag skal kunne vurdere, om en af-tale er prismæssigt attraktiv (MS s. 457-459, 502-503). Jyske Bank har under sagen oplyst, at de internt har arbejdet med et minimumsbeløb, der, på konti omfattet af denne sag, var fastsat til 5 kr. (E s. 995-996). Der kan ikke i urimelighedsvurderingen lægges vægt på Jyske Banks interne forretnings-gange og særlige fortolkninger af et vilkårligt vilkår, fordi standardvilkår ikke i sig selv må være urimelige og arbitrære, og fordi forbrugerne ikke kendte til, eller var blevet oplyst om Jyske Banks interne forretningsgange og fortolkninger (MS s. 506).

2.2.4 Ordlyden af Rentetilskrivningsvilkåret blev justeret den 23. december 2022 (E s. 404 smh. 400), men hovedpræmissen om, at Jyske Bank egen-hændigt og på helt arbitrær vis kunne beslutte ikke at betale renter til for-brugerne under en vis størrelse, har været gældende i hele perioden. (E s. 995-996, 1026).

2.2.5 Der kan ikke lægges vægt på Jyske Banks påstand om, at minimums-grænsen på 5 kr. både gjaldt for tilgodehavender og skyldige renter, og derved ikke udelukkende var byrdefuld for forbrugerne, fordi en sådan ba-lance forudsætter, at forbrugeren både har ind-og udlån i banken. Endvi-dere er det ifølge fast praksis fra EU-Domstolen uden betydning for urime-lighedsvurderingen, hvorvidt vilkåret under visse omstændigheder er til fordel for forbrugerne (MS s. 429, 506).

2.2.6 Jyske Banks besvarelse af Forbrugerombudsmandens opfordring (1), hvor det oplyses, at ændring af rentetilskrivningsfrekvensen varsles på samme måde som en ændring af rentesatsen, bekræfter endvidere, at Rentetilskriv-ningsvilkåret alene er i bankens favør og er betydeligt skævt, fordi Jyske Bank også kan ændre rentetilskrivningsfrekvensen i et lige så vilkårligt og arbitrært omfang, som banken kan ændre efter Renteændringsvilkårene, jf. ovenfor.

2.3. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 3’s betydning for ugyldighedsvurderingen – Prisændringsvilkårene og Rente-tilskrivningsvilkårene.

2.3.1 Jyske Banks synspunkt om, at Prisændringsvilkårene (E s. 435-436) og Rentetilskrivningsvilkårene (E s. 436) ikke kan tilsidesættes som ugyldige, fordi Jyske Bank har handlet inden for rammerne af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 3-4 (MS s. 30), er ikke kor-rekt.

2.3.2 Bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder har et helt andet formål end aftaleloven, og dens bestemmelser er ikke skrevet for at ændre på aftalerettens krav om en gyldig, aftaleretlig hjemmel. Bekendtgø-relsen er en offentligretlig adfærdsregulering med bestemmelser om bl.a. straf og påbud. Ved siden af gælder aftaleretten, som regulerer de civilret-lige konsekvenser af selvsamme aftaleændringer, herunder klarhedskravet i forbrugeraftaler (MS s. 12).

2.3.3 Jyske Banks Prisændringsvilkår (E s. 435-436) og Rentetilskrivnings-vilkår (E s. 436) lever hverken op til aftalelovens klarheds-og gennemsig-tighedskrav eller bekendtgørelsens § 6, stk. 3, fordi vilkårene giver Jyske Bank en vilkårlig, ubegrænset og uigennemsigtig ændringsadgang, jf. afta-lelovens § 38 b, stk. 2 (MS s. 12, 40-41).

2.3.4 Bekendtgørelsens § 6, stk. 3, er heller ikke udtryk for, at banker er for-pligtede til at have ændringsklausuler i deres aftalevilkår med forbrugerne, men blot en understregning af at sådanne eventuelle vilkår skal være sær-skilt aftalt og i overensstemmelse med aftalelovens §§ 36 og 38 c, herunder at de ikke må indeholde en vilkårlig ændringsadgang. Bekendtgørelsens § 6, stk. 3, udgør således et supplement til aftaleretten – et sæt offentligretlige regler, som finansielle virksomheder skal overholde ud over aftaleretten. Det kan derimod ikke sluttes, at Jyske Bank blot ved at overholde bekendt-gørelsen også overholder øvrige, trinhøjere lovregler.

2.3.5 Det følger herudover af legalitetsprincippet, lex superior, at regler fastsat ved lov har forrang for bl.a. bekendtgørelser (MS s. 793). Det medfø-rer også, at modstrid mellem regelsæt skal fortolkes til fordel for reglerne med lovrang. Er en sådan fortolkning ikke mulig, finder de laverestående regler ikke anvendelse.

3. Jyske Bank har handlet i strid med god skik for finansielle virksom-heder (påstand 2-4 og 6-6a)

3.1. Manglende hjemmelsgrundlag til opkrævning af negative renter (på-stand 2-4)

3.1.2 Jyske Bank handlede i strid med god skik, jf. lov om finansiel virk-somhed § 43, stk. 1, da de indførte negative renter i aftaler om indlån, fordi opkrævning af negative renter i indlånsforhold formelt, konceptuelt og fak-tisk ikke er tilladt på grund af indlånsdefinitionen i forarbejderne til § 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og nærmere under punkt 1.1.5-1.1.9 ovenfor (MS s. 149-151, 155-156).

3.1.3 Det er også i strid med redelig forretningsskik og god praksis, at Jyske Bank i strid med almindelige aftale- og obligationsretlige regler og princip-

perindførteogopkrævedenegativerenterpåbaggrundafetaftalegrund-lag (E s. 387- 398, 417-434), der ikke gav hjemmel til at indføre og opkrævenegativerenterpådeindlånskontoformer,somfremgårafpåstand2-4,jf.

punkt 1.1.1-1.3.5 ovenfor.

3.1.4 Opkrævningen af negative renter på basale indlånskonti og basale be-talingskonti er isoleret set også i strid med god skik-reglerne, fordi opkrævningen af negative renter på basale indlåns-og betalingskonti er i

stridmed de præceptive forbrugerbeskyttende regler i hhv. § 15, stk. 5, i

god skik-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder, jf. punkt 1.2.6-1.2.8 ovenfor og § 12 i lov om betalingskonti, jf. punkt 1.2.1-1.2.5 ovenfor.

3.1.5 Det faktum, at Jyske Bank hævede de negative renter direkte på for-brugernes konti, i stedet for først at gøre et krav eller en fordring gældende over for forbrugerne, er i strid med god skik, fordi forbrugerne derved ikke havde mulighed for at forholde sig til kravets berettigelse, før hævningen skete.

3.2. Ugyldige aftalevilkår (påstand 6 og 6a)

3.2.1 Jyske Bank har, jf. punkt 2-2.3.5 ovenfor, handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, fordi de har haft og anvendt urimelige og ugyldige Prisændringsvilkår (E s. 435- 436) og Renteændringsvilkår (E s. 436/MS s. 766, 1281).

3.2.2 Prisændringsvilkårene (E s. 435-436) og Renteændringsvilkårene(E s.

436) er herudover også selvstændigt i strid med § 6, stk. 3, i bekendtgørelse

omgod skik for finansielle virksomheder, fordi vilkårene er vilkårlige,

ubegrænsede, uklare og upræcise, jf. ovenfor (MS s. 30).

4. Kompetence

4.1. Forbrugerombudsmanden har søgsmålskompetence og retlig interes-se

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med de civilretlige forbrugerbeskyt-telsesregler efter aftalelovens § 38 e og bekendtgørelse om Forbrugerom-budsmandens virksomhed

4.1.1 Som også oplyst af Finanstilsynet har Finanstilsynet ikke hjemmel til at føre tilsyn med de civilretlige forbrugerbeskyttelsesregler, og Finanstil-synet fører dermed heller ikke tilsyn med de finansielle virksomheder in-den for fx det aftaleretlige område (E s. 696-697, 700, 861). Kompetencefor-delingen er derimod den, at det er Forbrugerombudsmanden, der fører ci-vilretlige sager vedrørende aftaleloven ved domstolene, når han som led i sit tilsyn med reglerne i aftaleloven konstaterer, at en finansiel virksomhed har anvendt urimelige aftalevilkår og derved (også) har overtrådt god skik for finansielle virksomheder, jf. således direkte lovens § 348, stk. 1 og punkt 4.1.6-4.1.16 nedenfor (MS s. 155-157, 339, 752, 766-768, 1020, 1052, 1281).

4.1.2 Forbrugerombudsmanden er eneste tilsynsmyndighed, som er tillagt en lovhjemlet kompetence til at føre retssager om erhvervsdrivendes, her-under finansielle virksomheders, overholdelse af de civilretlige forbruger-beskyttelsesregler i aftaleloven. Kompetencen omfatter bl.a. aftalelovens regler om urimelige aftalevilkår, jf. aftalelovens § 38 e, der er en kodifice-ring af gældende ret, og som blev indsat i aftaleloven i 2022 i forbindelse med implementeringen af New Deal for Consumers for at højne forbruger-beskyttelsesniveauet på området for urimelige aftalevilkår og sikre effektiv håndhævelse og sanktionering (MS s. 155, 900, 982, 987, 991, 994). 4.1.3 Forbrugerombudsmandens kompetence i sagen følger herudover også af bekendtgørelse om Forbrugerombudsmandens virksomhed § 3, stk. 1 og 2 (MS s. 975).

4.1.4 Aftaleloven er underlagt Justitsministeriet som ressortområde, og er-hvervsministeren kan derfor ikke udstede regler vedrørende de civilretlige bestemmelser i aftaleloven og dermed heller ikke undtage finansielle virk-somheder for Forbrugerombudsmandens tilsyn efter aftalelovens § 38 e, jf. markedsføringslovens § 1, stk. 2 (MS s. 965).

4.1.5 Tvisten i nærværende sag er en civilretlig tvist om indholdet og for-tolkningen af standardforbrugeraftaler og specifikke standardvilkår båret af hjemmels-, urimeligheds- og ugyldighedsbetragtninger hentet fra aftale-lovens fortolknings-og ugyldighedsregler. Derfor er det også Forbru-gerombudsmanden, der har kompetence i sagen, og Jyske Bank er omfattet af Forbrugerombudsmandens tilsyn.

Lov om finansiel virksomhed § 348 og Forbrugerombudsmandens påstand 2-4 og 6-6a om god skik

4.1.6 Jyske Bank har handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, ved at have indført og opkrævet negative renter på en række ind-lånskonti uden den fornødne aftaleretlige hjemmel og ved at have urimeli-ge og ugyldige aftalevilkår i deres aftaler med forbrugere, jf. aftalelovens § 38 c, stk. 1 (MS s. 185-186, 964, 990-994, 1003).

4.1.7 Kompetencefordelingen mellem Forbrugerombudsmanden og Finan-stilsynet i § 348 i lov om finansiel virksomhed er, for så vidt angår god skik-spørgsmålene, afgrænset således, at Finanstilsynet alene kan føre tilsyn med finansielle virksomheder ved at udstede administrative påbud til berig-tigelse af handlinger i strid med god skik, jf. lovens §§ 43, stk. 1, og 348, stk. 2. Forbrugerombudsmanden er derimod tillagt kompetence til at indbringe sager om overtrædelse af god skik-reglerne for domstolene (MS s. 1013, 1021-1022).

4.1.8 Som følge af Forbrugerombudsmandens og Finanstilsynets klare kompetencefordeling (MS s. 1021-1022, 1013) har Finanstilsynet ikke be-handlet det konkrete spørgsmål om Jyske Banks overtrædelse af reglerne om god skik, fordi det ville forudsætte Finanstilsynets stillingtagen til og fortolkning af Jyske Banks aftalegrundlag, som ligger uden for Finanstilsy-nets kompetence (MS s. 767-768). Finanstilsynet har således heller ikke be-handlet administrative sager over for Jyske Bank, endsige udstedt påbud, vedrørende nogen af de overtrædelser af god skik-reglerne, der er genstand for Sø- og Handelsrettens vurdering i denne sag.

4.1.9 Det var derimod tilfældet i sagen U 2025.384 H (Resurs Bank) (MS s. 1032), hvor Finanstilsynet netop som led i sit offentligretlige, administrative tilsyn med kreditaftalelovens § 7 c om kreditværdighedsvurderinger havde udstedt et administrativt påbud over for Resurs Bank med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 2.

4.1.10 I Resurs Bank-sagen lagde Højesteret afgørende vægt på, at Finan-stilsynet allerede havde udøvet sin offentligretlige tilsynsmyndighed og udstedt et administrativt påbud, da Forbrugerombudsmanden hovedinter-venerede i retssagen mellem Resurs Bank og Finanstilsynet om lovligheden af Finanstilsynets påbud til Resurs Bank (MS s. 1052).

4.1.11 I nærværende sag har Finanstilsynet – modsat i Resurs Bank-sagen:

• proaktivt oversendt forbrugerklager vedrørende fortolkningen af

Jyske Banks aftalegrundlag til Forbrugerombudsmanden med angi-velse af, at Finanstilsynet ikke havde kompetence til at vurdere Jy-ske Banks civilretlige aftalegrundlag (E s. 848-850, 861), og

• udtalt i en pressemeddelelse, at spørgsmålet om negative renter

skulle afgøres af domstolene (E s. 858-859).

4.1.12 Som forudsat i forarbejderne til § 348 i lov om finansiel virksomhed og bekræftet af Højesteret i Resurs Bank-sagen forudsætter kompetence-fordelingen i § 348, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet løbende samarbejder og koordinerer om spørgsmål, der falder inden for det fælles tilsyns-og kompetenceområde, herunder de spørgsmål, der vedrører fi-nansielle virksomheders overholdelse af reglerne om god skik (MS s. 155, 1052). Dette har Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet bl.a. sikret gennem løbende kommunikation om relevante sager, fælles kvartalsmøder og en skriftlig samarbejdsaftale, der løbende bliver fornyet (E s. 1083-1085).

4.1.13 Forbrugerombudsmandens kompetence til at anlægge retssager om handlinger stridende mod lov om betalingskonti følger også af samme lovs § 15 (MS s. 1030-1031).

4.1.14 På baggrund af ovenstående er nærværende sag i overensstemmelse med både ordlyden af, forudsætningerne i og forarbejderne til § 348 i lov om finansiel virksomhed og § 15 i lov om betalingskonti (MS s. 1013, 1021-1022, 1030-1031). Forbrugerombudsmanden har kompetence efter disse be-stemmelser, fordi i) Finanstilsynet ikke har taget en sag op, ii) Finanstilsy-net specifikt har oversendt spørgsmålene om Jyske Banks aftalegrundlag til Forbrugerombudsmanden, og iii) fordi Forbrugerombudsmanden har vur-deret, at sagen er væsentlig og har principiel betydning.

4.1.15 Dertil kommer, at Det Finansielle Ankenævn, der har kompetence til at afgøre konkrete civil-og formueretlige tvister mellem forbrugere og pengeinstitutter, har sat alle sager, der vedrører negative renter, i bero for at afvente afgørelsen i nærværende sag. De forbrugere, der har henvendt sig til ankenævnet for at få behandlet en konkret formueretlig tvist om ne-gative renter, fx fordi Finanstilsynet har henvist dem til ankenævnet, afven-ter således også en afgørelse i denne sag (MS s. 767-768).

4.1.16 Hvis Forbrugerombudsmanden ikke havde kompetence til at anlæg-ge nærværende retssag, ville forbrugerne stå tilbage uden nogen reel for-brugerbeskyttelse, idet der i så fald ikke ville være nogen tilsynsmyndig-hed, der ville kunne beskytte dem mod bl.a. urimelige aftalevilkår. Det har aldrig været formålet eller lovgivers hensigt.

4.2. Forbrugerombudsmandens påstande er egnede til domstolsprøvelse

4.2.1 Forbrugerombudsmanden har som tilsynsmyndighed og som led i håndhævelsen af aftalelovens regler, reglerne i lov om betalingskonti og reglerne om god skik i lov om finansiel virksomhed retlig interesse i dom-stolsprøvelse af spørgsmålene, som de er formuleret i sagen (MS s. 964, 1013, 1021-1022, 1030-1032, 1054, 1081, 1112, 1124, 1127, 1155, 1175, 1221, 1232).

4.2.2 Dertil kommer, at Forbrugerombudsmanden som tilsynsmyndighed har retlig interesse i at få prøvet spørgsmål, der ligger inden for Forbru-gerombudsmandens tilsynsområde. Det gælder såvel de civilretlige regler i aftalelovens kapitel IV om forbrugeraftaler, jf. aftalelovens § 38 e, som de præceptive, forbrugerbeskyttende regler i lov om betalingskonto, jf. denne lovs § 15, og de offentligretlige regler om god skik i lov om finansiel virk-somhed og den i medfør heraf udstedte god skik-bekendtgørelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1 (MS s. 1054, 1124, 1155, 1221, 1232, 1271).

4.2.3 Det gælder uanset, om den retsstridige adfærd måtte være blevet bragt til ophør, idet Forbrugerombudsmanden også ud fra håndhævelses-

hensyn har adgang til at få afklaret retstilstanden på de områder, hvor For-brugerombudsmanden ved lov skal føre tilsyn (MS s. 1123). Sagen er end-videre begrænset til kun at omfatte anerkendelsespåstande som alene er re-lateret til Jyske Banks privatkundeaftalegrundlag, som det konkret er for-muleret og sammensat, og for så vidt angår påstand 1, også anvendt.

4.2.4 Udover at Forbrugerombudsmanden er tildelt en lovbestemt søgs-målskompetence, jf. ovenfor, så er begge involverede myndigheder, For-brugerombudsmanden og Finanstilsynet, også enige om, at spørgsmålene i nærværende sag egner sig til domstolsprøvelse og skal håndteres af For-brugerombudsmanden (E s. 695-696, 700, 858-859).

4.2.5 Finans Danmark anfører, at en prøvelse af Jyske Banks konkrete afta-levilkår truer den finansielle stabilitet og derfor ikke skulle være egnet til domstolsprøvelse. Synspunktet er udokumenteret og har ikke relevans for sagen i øvrigt, idet spørgsmålet om finansiel stabilitet ikke har betydning i relation til Jyske Banks pligt til at overholde de civilretlige forbrugerbeskyt-telsesregler i aftaleloven (MS s. 448), og fordi nærværende sag i øvrigt er afgrænset til Jyske Banks konkrete aftalegrundlag og således også alene har retskraft overfor Jyske Bank.

4.2.6 Det forhold, at Jyske Bank har anvendt aftalegrundlagene, herunder standardvilkårene gengivet i støttebilag 1 (E s. 435-436), i flere privatkun-deaftaler gør ikke sagen uegnet til domstolsprøvelse, da den retlige prøvel-se af, om Jyske Banks aftaler overholder de forbrugerbeskyttende regler i aftaleloven, ikke kan begrænses til kun at kunne finde sted ved enkeltfor-brugeres individuelle søgsmål (MS s. 1254-1256 og U. 2024.1114 H).

4.2.7 Jyske Bank har ikke tilbagebetalt negative renter eller renter opkrævet i henhold til de urimelige standardvilkår. Sagen er således heller ikke sammenlignelig med Resurs Bank-sagen for så vidt angår spørgsmålet om retlig interesse, herunder aktualitet, fordi Højesteret i vurderingen af Re-surs Bank-sagen lagde vægt på, at Resurs Bank uden præjudice og pr. ku-lance havde tilbageført tilskrevne renter og gebyrer.

5. Opfordringer

5.1 Jyske Banks opfordring (6), herunder Finans Danmarks supplerende op-fordring i processkrift af 7. februar 2025 i forlængelse heraf, må anses for opfyldt med Forbrugerombudsmandens besvarelse i processkrift 1 af 20. december 2024 samt sagens bilagsmateriale i øvrigt (E s. 263, 1290-1295). Jy-ske Banks påståede processuelle skadevirkning skal derfor afvise, og For-brugerombudsmanden bestrider under alle omstændigheder, at skulle ha-ve vurderet, at Jyske Banks renteændringsvilkår ”er i overensstemmelse med god skik for finansielle virksomheder og i øvrigt rimeligt og gyldigt […] ” (E s. 1253-1255, 1258-1260).

5.2 Videre kan det, som fejlagtigt antaget af Jyske Bank, heller ikke lægges til grund, at der ”[…] ikke siden (red. siden starten af 00’erne) er fremkommet ny lovgivning eller andet, som sagligt kan begrunde, at Forbrugerombudsmanden si-den har ændret opfattelse” . EU Domstolen har således ændret, strammet og udviklet sin praksis inden for netop dette område og finansielle virksom-heder ganske massivt de sidste 20 år (MS s. 374-655, 1234-1260)” .

Jyske Bank har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det sam-menfattende processkrift, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

” 1. SAGENS OMDREJNINGSPUNKT

1 Sagen har pågået siden marts 2020, hvor Forbrugerombudsmanden første gang henvendte sig til Jyske Bank i forlængelse af bankens indførelse af ne-gative indlånsrenter over for sine privatkunder i december 2019 (E 708). Henvendelsen var begrænset til basale betalingskonti, men blev 2½ år sene-re i Forbrugerombudsmandens vurderingsbrev (E 919) udvidet til også at angå andre særlige typer indlånskonti. Omdrejningspunktet var fortsat det samme, nemlig om Jyske Bank havde haft hjemmel i sine forretningsbetin-gelser til at indføre og opkræve negative indlånsrenter hos sine privatkun-der. Ifølge Forbrugerombudsmanden var "det ikke givet ", at der var hjemmel til det (E 927ø), og det kunne "give anledning til tvivl " (E 930ø). Selv hvis der var hjemmel, var Forbrugerombudsmanden "tilbøjelig til at mene ", at hjem-len i så fald ikke ville blive anset for rimelig efter aftalelovens §§ 36 og 38 c (E 933n). I vurderingen hæftede Forbrugerombudsmanden sig også kort ved en ændring af Jyske Banks renteændringsvilkår i december 2021, som Forbrugerombudsmanden ønskede at inddrage "under en retssag vedrørende negative renter på indlån " (E 926ø, 950m).

2 Forbrugerombudsmandens vurdering blev efterfulgt af Jyske Banks svar-brev seks uger senere (E 954) samt møder mellem banken og Forbrugerom-budsmanden, senest i februar 2023. På det tidspunkt var negative indlåns-renter ikke længere aktuelle. 7½ måneder senere udtog Forbrugerom-budsmanden stævning, som fortsat havde Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative indlånsrenter hos sine privatkunder som sit om-drejningspunkt (E 66, 1033).

3 Under skriftvekslingen for Sø-og Handelsretten har Forbrugerombuds-manden imidlertid ændret sagens omdrejningspunkt markant, så sagen nu – fem år efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse – i første ræk-ke ikke længere angår negative indlånsrenter, men derimod om stort set hele renteændringsvilkåret i Jyske Banks forretningsbetingelser siden mid-ten af december 2021 har været i strid med god skik og ugyldigt (Forbru-gerombudsmandens endelige påstand 5 og 6). Det gælder både i relation til indlån og udlån, dog ikke boligkreditaftaler og realkreditlignende lån, uan-set der i sagen ingen oplysninger er om udlån.

4 Måtte Forbrugerombudsmanden mod forventning få medhold i sin ende-lige påstand 5 og 6, ville det helt grundlæggende indebære et opgør med den variable rente, som pengeinstitutterne og kunderne kender i dag, og som er anerkendt i lovgivningen og af myndigheder, herunder Finanstilsy-net, og have vidtrækkende og alvorlige konsekvenser, ikke blot for Jyske Bank, men for hele pengeinstitutsektoren og samfundet i øvrigt, samt ud-fordre den finansielle stabilitet. Samtidig ville det alt andet lige indebære, at kunderne ville blive tilbudt en dårligere rente og/eller mindre fleksible produkter.

5 I anden række angår sagen det oprindelige omdrejningspunkt, nemlig om Jyske Bank havde aftaleretlig hjemmel til at indføre og opkræve negative indlånsrenter over for sine privatkunder på 11 særlige indlånskonti (For-brugerombudsmandens endelige påstand 1), og om indførelsen og opkrævningen var i strid med præceptiv lovgivning og god skik (Forbru-gerombudsmandens endelige påstand 2-4). Eftersom negative indlånsren-ter ophørte i efteråret 2022, er der tale om en problemstilling, som i dag knytter sig til en overstået periode. Finanstilsynet, erhvervsministeren og andre relevante aktører har gentagne gange betonet, at der ikke er noget i den finansielle regulering, som hindrer indførelsen af negative renter. Her-til kommer, at Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative indlåns-renter over for sine privatkunder var præget af stor tilbageholdenhed, hvil-ket også gjorde sig gældende for de øvrige pengeinstitutter. Negative ind-lånsrenter over for privatkunder blev således først indført syv år efter, at Nationalbankens indskudsbevisrente var blevet negativ, og var herefter i hele perioden i det væsentlige i niveau med indskudsbevisrenten. Derud-over opererede Jyske Bank i hele perioden med friholdelsesgrænser. Måtte Forbrugerombudsmanden mod forventning få medhold i påstanden, kan det have alvorlige konsekvenser for Jyske Bank og de øvrige pengeinstitut-ter.

6 Uafhængigt heraf angår sagen også, om et nu afskaffet og dermed histo-risk vilkår i Jyske Banks forretningsbetingelser om ikke at tilskrive rentebe-løb under en vis størrelse var i strid med god skik og ugyldigt, dengang det fandtes (Forbrugerombudsmandens endelige påstand 5a og 6a). Der var ta-le om et sædvanligt vilkår i pengeinstitutsektoren, som fandt anvendelse på både tilgodehavende og skyldige renter, hvis rentebeløbet for en periode var mindre end 5 kr. Vilkåret blev administreret på en særdeles stringent og ikke vilkårlig måde af Jyske Bank.

7 Forbrugerombudsmandens endelige påstande angår alle spørgsmål, som Finanstilsynet som den primære tilsynsmyndighed enten allerede indgå-ende har forholdt sig til eller slet ikke er blevet forelagt af Forbrugerom-budsmanden. Under sådanne omstændigheder har Forbrugerombuds-manden hverken kompetence til eller retlig interesse i at anlægge retssag herom. Selv hvis Forbrugerombudsmanden måtte have kompetence og ret-lig interesse, er Forbrugerombudsmandens endelige påstande ikke egnede til at blive taget under pådømmelse og indgå i en domskonklusion. Det er

baggrunden for Jyske Banks principale påstand om afvisning over for hver af Forbrugerombudsmandens påstande. Subsidiært påstår Jyske Bank fri-findelse.

8 I det følgende sammenfattes først de faktuelle forhold i sagen, som i det væsentlige er ubestridte (afsnit 2). Bagefter sammenfattes det, hvorfor der skal ske afvisning af hver af Forbrugerombudsmandens påstande (afsnit 3), og – subsidiært – hvorfor Jyske Bank skal frifindes (afsnit 4). Jyske Bank kan i øvrigt tiltræde det anførte i Finans Danmarks sammenfattende indlæg af 11. april 2025.

2. DE FAKTUELLE FORHOLD

2.1 Jyske Banks generelle forretningsbetingelser og renteændringsvilkå-ret heri

9 Jyske Bank er det tredjestørste pengeinstitut på det danske marked med i alt ca. 677.000 kunder (privat- og erhvervskunder). Som pengeinstitut er Jy-ske Bank underlagt omfattende finansiel regulering, og på grund af ban-kens fremtrædende rolle i samfundsøkonomien har den siden 2014 været et SIFI-institut (systemisk vigtigt finansielt institut) og er derfor bl.a. under-lagt særligt høje kapitalkrav og skærpet tilsyn af Finanstilsynet. Jyske Bank er også konkurrenceudsat og konkurrerer løbende med de øvrige pengein-stitutter i Danmark om at tilbyde sine kunder de bedste vilkår, herunder de mest attraktive rentesatser.

10 Kernen i Jyske Banks forretning er kundernes ind-og udlån, der er un-derlagt bankens generelle forretningsbetingelser. Det fremgår af pkt. 4 i forretningsbetingelserne, at banken ensidigt kan ændre rentesatsen, med-mindre andet er aftalt (E 387, 391, 395, 399, 403, 407, 412, 1073): "Rente-og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykkeligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre satserne ". Er ændringen til ugunst for privatkunden, fremgår dog også af vilkåret, at ændringen skal varsles og være begrundet i en af de oplistede grunde, som er suppleret af en række eksempler. Skyldes ændringen udefrakommende forhold, som banken ikke har indflydelse på, kan den ifølge vilkåret ske uden varsel, for eksempel på grund af "renteudviklingen på penge-og obligationsmarkederne i Danmark eller i udlandet, herunder […] centralbankernes ændring af rentesatser ". I praksis varsler Jyske Bank dog sine renteændringer i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledende udtalelse fra september 2023 (E 1049).

11 Der er tale om et sædvanligt ændringsvilkår inden for pengeinstitutsek-toren (E 1301-1309, 1316-1324), som bl.a. modsvares af, at Jyske Banks kun-der ifølge pkt. 13 i forretningsbetingelserne frit kan opsige kundeforholdet uden varsel (E 389, 393, 397, 401, 405, 409, 414, 1075): "Du kan opsige kunde-forholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet. "

12 Helt grundlæggende er ændringsvilkåret en forudsætning for, at Jyske Bank – og andre pengeinstitutter – kan tilbyde fleksible ind- og udlån med en opsigelsesadgang for kunden og – i relation til indlån – med en adgang for kunden til frit at indsætte midler og disponere over indeståendet i en ubegrænset periode, herunder hæve, overføre eller investere det. Æn-dringsvilkåret gør det således muligt for banken løbende at tilpasse sin ren-terisiko (indtjeningsrisiko) i forhold til markedet, hvor banken som ud-gangspunkt selv bliver mødt med variable renter, og ændringsvilkåret gør det også muligt for banken løbende i sin rentefastsættelse at tage højde for bl.a. konkurrencesituationen på bankmarkedet, bankens aktuelle likvidi-tetsbehov, bankens indtjeningsmæssige styrke og kapitalisering samt konjunktur- og markedsrisici, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.3. Herved sik-res det, at banken løbende kan opfylde de kapital-og likviditetskrav, som pengeinstitutter er underlagt, og som er helt særegne for branchen. Fordi banken løbende kan ændre sin rente, betyder det alt andet lige også, at kunderne som følge af bankens lavere renterisiko får en bedre rentesats (initialt). Fleksible indlånskonti med variabel rente kan kunderne bruge som lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto mv. og dermed altså fungere i et moderne samfund. Herved løser Jyske Bank og de øvrige pengeinstitut-ter en afgørende samfundsmæssig opgave. Måtte Forbrugerombudsman-den få medhold i sine synspunkter om, at renteændringer til kundens ugunst kræver kundens accept, og vil kunden ikke acceptere en ændring, eller svarer kunden ikke på bankens henvendelse, vil banken – om muligt – være nødsaget til at opsige kunden. Det er hverken ønskeligt eller hen-sigtsmæssigt for samfundet (og kunden).

13 Renteændringsvilkåret havde inden Sø-og Handelsrettens dom gengi-vet i UfR 1999.633 SH ("Gebyrdommen") (M 455) en anden udformning (E 1240), men gennemgik i forlængelse af dommen en større ændring (E 1245) og indgik herefter i Forbrugerombudsmandens gennemgang og undersø-gelser af flere pengeinstitutters forretningsvilkår i medfør af den dagæl-dende markedsføringslov og kravet om heri om god markedsføringsskik (E 1267m, 1269-1270). I efteråret 2001 afsluttede Forbrugerombudsmanden si-ne undersøgelser og udtalte i den forbindelse kritik af enkelte dele af Jyske Banks renteændringsvilkår, som dog ikke er relevant for denne sag (E 1258-1260). I øvrigt fandt Forbrugerombudsmanden ikke anledning til at kritise-re bankens renteændringsvilkår, som altså levede op til retningslinjerne i den minimumsstandard, som Forbrugerombudsmanden i den forbindelse udarbejdede, og hvoraf bl.a. fremgår (E 1255ø, 1273m):

"Forbehold om arbitrært at kunne ændre vilkårene i et løbende forretnings-mellemværende med en forbruger må som udgangspunkt anses for stridende mod god markedsføringsskik, og det må yderligere anses for at være i strid med god markedsføringsskik at kræve at kunne håndhæve regler af denne ka-rakter som i praksis ikke følges. […]

God markedsføringsskik kræver, at det i aftalegrundlaget tydeligt oplyses overfor kunden, hvilke omstændigheder eller typer af omstændigheder, der kan udløse ændringer, og sådanne ændringer må ikke være usaglige. […]

Vilkår om ændringer af renter, gebyrer og provisioner, skal udformes i et klart og tydeligt sprog. Vilkåret skal angive de betingelser eller situationer, som udløser ændringer, og dette skal ske på en måde, som giver kunden mu-lighed for efterfølgende at vurdere, om ændringerne i rente, gebyr og provi-sion er i overensstemmelse med aftalen." (vores understregninger)

14 I forbindelse med gennemgangen af flere pengeinstitutters forretnings-vilkår bekræftede Forbrugerombudsmanden også, at et renteændringsvil-kår kunne være bredt formuleret og f.eks. henvise til "markedsmæssige forhold"som begrundelse for en renteændring, så længe det blev ledsaget af en nærmere specificering eller eksemplificering (E 1250ø). Særligt udtalte Forbrugerombudsmanden, at et vilkår om ændring af "prisfastsættel-se/prisstruktur af forretningsmæssige eller indtjeningsmæssige grunde" var ac-ceptabelt og dermed tilstrækkeligt specifikt, jf. gengivelsen heraf i Finan-stilsynets afgørelse af 15. september 2008 (E 1285n).

15 Ved lov nr. 428 af 6. juni 2002 blev god skik-området i den finansielle sektor undtaget fra markedsføringsloven, og Finanstilsynet trådte samtidig ind som tilsynsmyndighed i stedet for Forbrugerombudsmanden (M 48-49). Året efter fulgte den første god skik-bekendtgørelse for finansielle virksomheder, som i vidt omfang var baseret på Forbrugerombudsman-dens minimumsstandard mv. (E 1286m). I § 6, stk. 3, i den gældende be-kendtgørelse fra 2016 står (M 200):

"Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, eller andet vederlag skal være klart fremhævet i aftalen og skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virk-somhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer."

16 Bestemmelsen er uddybet i Finanstilsynets gældende vejledning ligele-des fra 2016 (M 213m):

"Stk. 3 og 4 fastslår, at en finansiel virksomhed ikke i sine almindelige for-retningsvilkår, anvendte standardvilkår eller dokumenter må forbeholde sig en vilkårlig ret til at ændre rente-, gebyr-eller provisionsklausuler. De om-stændigheder eller typer af omstændigheder, der kan udløse ændringer, skal være klart fremhævet i aftalen. Disse kriterier skal således tydeligt fremgå af aftalevilkårene, f.eks. de almindelige forretningsbetingelser, som kan være tilgængelig på instituttets hjemmeside. En kunde bør efter anmodning kun-ne få tilsendt de almindelige forretningsbetingelser. Dette gælder både for pengeinstitutternes indlån og udlån.

Forbuddet mod at forbeholde sig en vilkårlig adgang til at ændre i renter, ge-byrer eller andet vederlag medfører, at vilkår som f.eks. at ”markedsmæssige

forhold” begrunder en renteændring vil være i strid med § 6, stk. 3, med-mindre der indsættes en ikke udtømmende række eksempler på, hvad begrebet kan dække over. Tilsvarende gælder for vilkåret ”konkurrencemæssige for-hold begrunder en rente- eller gebyrændring” . Såfremt der foretages en æn-dring, der ikke er begrundet i et af de anførte eksempler, skal dette anføres i begrundelsen for ændringen."

17 Jyske Banks renteændringsvilkår er fortsat i overensstemmelse hermed og er siden 2001 på visse punkter blevet uddybet og præciseret men ellers i det væsentlige forblevet uændret (E 1073-1074). For eksempel blev det med virkning pr. 15. december 2021 tilføjet, at en renteændring med et varsel på en måned også kan ske af risiko-og omkostningsmæssige grunde, og der-udover blev der også tilføjet fire yderligere uddybende og præciserende eksempler på, hvad der mere konkret kan udløse en renteændring, herun-der en "ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning " (E 399-400, 830n). Jyske Bank lod sig i den for-bindelse inspirere af andre pengeinstitutters forretningsbetingelser (E 1302, 1305-1309). I samme forbindelse blev det også – efter den opmærksomhed, som negative indlånsrenter havde fået bl.a. fra Forbrugerombudsmanden – i indledningen til pkt. 4 i forretningsbetingelserne præciseret, at indlånsren-tesatsen kan være negativ (E 399, 830m). Denne præcisering havde ingen sammenhæng med de øvrige ændringer.

18 På intet tidspunkt har formuleringen af renteændringsvilkåret givet Fi-nanstilsynet anledning til bemærkninger. Hertil kommer, at Forbrugerom-budsmanden trods bankens opfordring (6) herom (E 254m) under skrift-vekslingen ikke har kunnet forklare, hvorfor Forbrugerombudsmanden i dag har ændret holdning og nu altså mener, at Jyske Banks renteændrings-vilkår skulle være i strid med god skik. Forbrugerombudsmanden har ale-ne besvaret Jyske Banks opfordring ved at påstå, at bankens renteæn-dringsvilkår, der var gældende i 2001, ikke skulle være "identiske eller som minimum sammenlignelige " med de nugældende renteændringsvilkår, og at opfordringen derfor skulle være irrelevant (E 263n). Denne besvarelse er særdeles overraskende, da Forbrugerombudsmanden efter eget udsagn slet ikke var i besiddelse af de dagældende vilkår, og da Jyske Bank efterføl-gende har kunnet konstatere, at de dagældende vilkår faktisk i det væsent-lige svarer til vilkåret, som det ser ud i dag (E 306-309), jf. også pkt. 17 ovenfor. Hertil kommer, at Forbrugerombudsmanden helt har undladt at besvare Finans Danmarks opfordringer (E 195n, 322-323). Den manglende besvarelse af Jyske Bank og Finans Danmarks opfordringer må tillægges den processuelle skadevirkning, at det kan lægges til grund, 1) at Forbru-gerombudsmanden tidligere selv har vurderet, at Jyske Banks renteæn-dringsvilkår var og er i overensstemmelse med god skik for finansielle virksomheder og i øvrigt rimeligt og gyldigt, og 2) at der ikke siden er fremkommet ny lovgivning eller andet, som sagligt kan begrunde, at For-brugerombudsmanden siden har ændret opfattelse (E 365ø). Den processu-elle skadevirkning understøttes af, at relevant materiale hos Forbrugerom-budsmanden efter alt at dømme fejlagtigt er blevet kasseret og sendt til for-

brænding, hvilket Forbrugerombudsmandenselv har oplyst om i forbin-

delse med en aktindsigtsanmodning (E 1293).

19 Tidligere indeholdt Jyske Banks forretningsbetingelser i pkt. 6 også et vilkår om, at "[b]anken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis stør-relse " (E 388, 392, 396, 400, 404, 408, 413). Vilkåret blev introduceret i 1970'erne og har gennem tiden været administreret på den måde, at Jyske Bank ikke har indsat – men heller ikke hævet – renter, hvis rentebeløbet for en periode var mindre end 5 kr. Oprindeligt var vilkåret begrundet i, at det

varen forholdsvis omkostnings-og ressourcetung manuel opgave at be-

regne og indsætte/opkræve renter. Det samme gør sig ikke gældende i dag, hvilket er baggrunden for, at vilkåret blev ophævet med virkning pr. 1. maj 2024 (E 1068, 1074). I forhold til branchen var der også her tale om et sæd-vanligt vilkår (E 1301-1302, 1305-1309, 1316, 1322, 1324).

2.2 De 11 særlige indlånskonti oplistet i Forbrugerombudsmandens på-

stand 1

20 Størstedelen af Jyske Banks indlånskonti er almindelige indlånskonti,

somkunderne kan anvende som lønkonti, budgetkonti, opsparingskonti

mv., og hvor kunderne i en tidsubegrænset periode kan indsætte midler og frit disponere over indeståendet, herunder hæve det, flytte det til et andet pengeinstitut, investere det eller anvende det til at nedbringe eventuel

gæld.Jyske Bank tilbyder derudover en række særlige indlånskonti, hvor

indeståendet typisk er dedikeret til et specifikt formål, og/eller hvor konto-en er underlagt særlige lovgivningsmæssige vilkår. For langt de fleste af de særlige indlånskonti gælder kontospecifikke betingelser, som supplerer bankens generelle forretningsbetingelser.

21 Forbrugerombudsmandens påstand 1 er begrænset til 11 af disse særlige indlånskonti, som Jyske Bank indgående har beskrevet i svarskriftet (E 135-139). Kundernes adgang til opsigelse mv. på disse 11 særlige indlånskonti kan sammenfattes som følger:

gelse mv nvestere

* Pga. særlige regler om beskatning og afgift af pensionsopsparinger forfalder en lovbestemt afgiftsbetaling på mellem 20-60 % til staten ved førtidig udbetaling (E 427n, 430ø, 434ø).

** Gebyr på 800 kr. (E 642m), da det er et ganske omfattende arbejde for et penge-institut at ophæve en pensionsordning eller flytte den til et andet pengeinstitut. Indtil 1. januar 2020 var gebyret på 600 kr. (E 642m).

*** Hæves eller overføres indeståendet inden for bindingsperioden, skal der betales dekort. I perioden med negative indlånsrenter håndhævede Jyske Bank dog ikke opkrævningen af dekort herfor.

22 Typisk er ca. 90 % af midlerne på pensionsopsparinger i Jyske Bank in-vesteret i værdipapirer, obligationer mv.

23 Mens Jyske Banks kunder ifølge pkt. 13 i forretningsbetingelsernekan

opsige de 11 særlige indlånskonti (og alle andre indlånskonti), kan banken kun opsige kunderne, såfremt der foreligger en saglig begrundelse (for så

vidtangår basale betalingskonti gælder dertil særligt kvalificerede og

udtømmende betingelser, jf. lov om betalingskonti § 13 (M 174-175). I reali-teten opsiger banken ikke kunder med de nævnte konti, i hvert fald for så

vidtangår pensionsopsparinger, børneopsparingskonti og børneopspa-

ringskonti.

2.3 Nationalbankens indførelse af negative renter og Jyske Banks reak-

tion herpå

24 Jyske Bank og de øvrige pengeinstituttersrentefastsættelse over for

kunderne er generelt styret af renteniveauerne i markedet (herunder af Na-tionalbankens rente, bankens egen fundingrente i obligationsmarkedet og bankens placeringsrente i sikre, korte obligationer) og konkurrencesitua-tionen på bankmarkedet, hvortil bl.a. også kommer – som et samlet hele – bankens aktuelle likviditetsbehov, bankens indtjeningsmæssige styrke og kapitalisering samt konjunktur- og markedsrisici.

25 Retningsgivende for rentefastsættelsen og markedsrenternei øvrigt i

Danmark har historisk været Nationalbankens indskudsbevisrente, som er

denrente, som pengeinstitutterne selv opnår, når de placerer likviditet i

indskudsbeviser i Nationalbanken. Når Nationalbanken gennem tiden af

pengepolitiske grunde har ændret indskudsbevisrenten,har pengeinstitut-

terne således overvejende fulgt med og ændret deres egne rentesatser over for kunderne, både på indlån og udlån (det såkaldte rentegennemslag), jf. også følgende graf fra Nationalbanken (E 725, figur 2):

26 Historisk har pengeinstitutternesgennemsnitlige indlånsrente (den or-

angeog grønne linje i grafen ovenfor) typisk været lavere end National-

bankens indskudsbevisrente (den blå linje i grafen ovenfor), således at pen-geinstitutterne opnåede en indtægt ved at tilbyde indlån (den såkaldte ind-lånsmarginal). Med finanskrisens udbrud i efteråret 2008 ændrede det sig imidlertid, jf. også følgende graf baseret på data fra ovenstående graf (ind-

skudsbevisrentenfratrukket den gennemsnitlige indlånsrente for privat-

kunder):

27 Når indlånsmarginalen blev negativ i slutningen af 2008 og herefter var det i mere end et årti, skyldes det især to forhold:

28 For det første stod pengeinstitutterne efter finanskrisens udbrud med et

markant indlånsunderskud/udlånsoverskud(forskellen mellem indlån og

udlån), og som følge heraf opstod der en så hård konkurrence om indlån, at

pengeinstitutterne– i konkurrence med hinanden – begyndte at tilbyde

indlånsrenter, der i gennemsnit oversteg Nationalbankens indskudsbevis-rente med en negativ indlånsmarginal til følge. Kampen om indlånene stod

navnlig på indtil begyndelsen af 2013, hvor indlånsunderskuddetblev af-

løst af et indlånsoverskud, og hvor pengeinstitutterne derfor ikke længere havde samme behov for at tiltrække indlån, hvilket normalt ville have medført en genopretning af indlånsmarginalen.

29 For det andet og for sagen særligt væsentlige reagerede Den Europæiske Centralbank (ECB) på finanskrisens udbrud ved umiddelbart efter at sætte sin toneangivende pengepolitiske rente markant ned, og efterfølgende fore-tog ECB også yderligere rentenedsættelser i et forsøg på at stimulere den samfundsøkonomiske aktivitet og dermed modvirke det markante fald i in-flationen i euroområdet. Af hensyn til fastkurspolitikken over for euroen fulgte Nationalbanken efter med lignende rentenedsættelser, og i juli 2012

førte det til, at Nationalbankens indskudsbevisrente blev negativ, jf. også grafen ovenfor i pkt. 25. Da Jyske Banks (og også de øvrige pengeinstitut-ters) forventning på daværende tidspunkt var, at de negative renter var forbigående, og da kundernes indlån i øvrigt var på et niveau, som penge-institutterne ønskede at fastholde, undlod de at indføre negative indlåns-renter og undlod dermed også at sende Nationalbankens negative renteni-veau videre til kunderne. Herved forblev indlånsmarginalen negativ med fortsatte tab til følge for pengeinstitutterne. Konsekvensen af den negative indlånsmarginal var således, at pengeinstitutterne mistede indtægten på indlånsmarginalen, og at de derudover led direkte tab, i det omfang de havde placeret kundernes indlån i indskudsbeviser i Nationalbanken eller på anden vis fx i realkreditobligationer eller danske statsobligationer med kort løbetid (1-årige og 3-årige) med lavere rente end bankens egen ind-lånsrente over for kunderne.

30 Tre måneder senere lod Nationalbanken i en rapport forstå, at det ifølge Nationalbanken meget vel kunne tænkes, at den negative indskudsbevis-rente ville føre til, at pengeinstitutternes indlånsrenter ville blive negative som resultat af det såkaldte rentegennemslag (E 446n), altså at pengeinsti-tutterne ville sende Nationalbankens negative renteniveau videre til deres kunder.

31 Mens Nationalbankens indskudsbevisrente blev negativ i juli 2012, blev også de pengepolitiske renter i andre lande siden negative (E 725, figur 1). ECB sænkede i juni 2014 sin indlånsrente til -0,10 % (E 464) og udtalte i den forbindelse, at "[c]ommercial banks may of course choose to lower interest rates for savers and some passed on the negative rates to customers holding large depo-sits " (E 914m).

32 Som følge af udviklingen i rentemiljøet fastslog Skatteministeriet i fe-bruar 2015 i et nyt styresignal, at negative renter skulle sidestilles med posi-tive renter, således at renteudgifter var fradragsberettigede for långiver, mens renteindtægter var skattepligtige for låntager (E 466m). Anledningen var, at renten på visse helt særlige realkreditobligationer og indlånskonti var blevet negativ, og med styresignalet fastslog Skatteministeriet altså, at der ikke var noget særligt ved en negativ indlånsrente, i hvert fald ikke i skattemæssig henseende. I forlængelse heraf foretog Skatteministeriet en gennemgang af skattelovgivningen for at afdække, om der i skattelovgiv-ningen var taget højde for, at renterne kunne være negative, hvilket resulte-rede i lov nr. 998 af 30. august 2015 (M 159-160) og senere lov nr. 1883 af 29. december 2015 (M 161). Tilsyneladende fandt man ikke, at der forelå et til-svarende behov for ændringer af den finansielle regulering.

33 Jyske Bank fortsatte med at skærme sine kunder mod de negative renter indtil december 2016, hvor banken indførte negative indlånsrenter for sine erhvervskunder ved en ændring af indlånsrentesatsen til under nul. Ban-ken henviste i den forbindelse til "[d]en længerevarende periode med og den fortsatte udsigt til negative renter på bl.a. indskudsbeviser i Nationalbanken kom-

bineret med stigende indlånsoverskud " (E 499n). Beslutningen skal ses i sam -menhæng med, at markedsrenterne i 2016 var faldet så meget, at det ikke længere var muligt for Jyske Bank og de øvrige pengeinstitutter at placere (dele af) det fortsat stigende indlånsoverskud i sikre, korte danske stats- og realkreditobligationer med lav risiko til en positiv rente og dermed undgå negative renter og tab.

34 Da der efter Jyske Banks opfattelse var et større beskyttelseshensyn at tage til privatkunderne end til erhvervskunderne, fortsatte banken (og også de øvrige pengeinstitutter) med at skærme deres privatkunder mod negati-ve indlånsrenter med yderligere tab til følge for pengeinstitutterne. Det fik Nationalbanken til i 2016 at beskrive pengeinstitutternes tilgang som "til-bageholdende"i forhold til at videresende den negative rente til bl.a. hus-holdninger (E 509n).

35 I de efterfølgende år blev det negative rentemiljø kun mere udtalt, hvil-ket pressede pengeinstitutternes indtjening (E 538, 545, 644, 661). Det gjor-de sig i høj grad også gældende for Jyske Bank, hvilket var tydeligt, da banken i august 2019 præsenterede sit halvårsregnskab for 2019 (E 559, 613). Således var bankens indlånsoverskud fortsat stigende (E 619). Om-vendt var bankens overskud og egenkapitalforrentning (ROE) fortsat fal-dende, ikke mindst på grund af faldende nettorenteindtægter (E 617). Her-til kom, at det nu var markedets forventning, at rentemiljøet ville forblive negativt indtil 2027, og at der dermed var udsigt til, at privatkundernes indlån fortsat ville være en tabsgivende forretning (E 618). Samtidig var Jy-ske Banks værdiansættelse (aktiekurs) også faldet betydeligt (E 147, "Graf I"). For Jyske Bank gjorde sig derudover gældende, at banken var kommet ud af 2018 med den laveste egenkapitalforrentning (ROE) blandt de største børsnoterede nordiske pengeinstitutter optaget i aktieindekset STOXX Eu-rope 600 (E 147, "Graf J"). Ved udgangen af 2018 havde Jyske Bank også haft den laveste aktiekurs sammenholdt med indre værdi (kurs/indre vær-di, K/I) blandt de største børsnoterede nordiske pengeinstitutter (E 148, "Graf K"). Jyske Bank og de øvrige SIFI-institutter havde derudover udsigt til en yderligere skærpelse af kapitalkravene, som banken var forpligtet til at tage højde for (E 554ø, 567ø).

36 Ved aflæggelsen af halvårsregnskabet for første halvår 2019 var det sam-lede billede for Jyske Bank således, at banken på grund af den faldende indtjening og udsigten til en yderligere skærpelse af kapitalkravene var ud-fordret ift. at sikre en fortsat stærk og ansvarlig kapitalposition, herunder at det som følge af det betydelige fald i bankens aktiekurs og den manglende tillid fra investorerne alt andet lige var blevet dyrere for banken at hente eventuel ny kapital i markedet. Hertil kom, at Jyske Bank oplevede, at kunder solgte deres negativt forrentede obligationer for i stedet at placere kontanter i banken til en – efter forholdene – gunstig nulrente. I den situa-tion var det naturligt for banken at genoverveje negative indlånsrenter også for sine privatkunder, og som reaktion på det samlede billede meddelte banken i forbindelse med præsentationen af halvårsregnskabet – som det

andet pengeinstitut i Danmark, idet den svenske storbank SEB's danske fi-lial var den første – at den ville indføre negative indlånsrenter (dvs. sætte rentesatsen ned til under nul) for visse privatkunder med markante inde-ståender (E 562m, 635n-636):

"Jyske Banks regnskab er i høj grad påvirket af det vedvarende negative ren-temiljø og renteudgifter til den stigende lovpligtige seniorgæld. På trods af et stadigt stigende forretningsomfang falder nettorenteindtægterne således med 6% i forhold til 1. halvår 2018.

Det negative rentemiljø, der har præget det danske marked siden foråret 2012, kun afbrudt i 2014, synes nu at være af en mere permanent karakter. Det er f.eks. ikke længere muligt at erhverve danske statsgældspapirer med positivt renteafkast uanset løbetiden. Markedsforventningerne tilsiger, at det negative rentemiljø vil vare ved i adskillige år.

Da Jyske Bank har et markant og stigende indlånsoverskud på privatkunder og dermed store udgifter hertil, indfører Jyske Bank et maksimum på 7,5 mio. kr. på privatkunders anfordringsindlån til en rente på 0%. Forrentningen af indlån herudover aftales individuelt med banken. Indgås der ikke en aftale, er rentesatsen -0,6% p.a."

37 På tidspunktet for meddelelsen var Nationalbankens indskudsbevisren-te på -0,65 %, men i september 2019 nedsatte Nationalbanken indskudsbe-visrenten til -0,75 %. Som følge heraf besluttede banken i efteråret 2019, at indførelsen af negative indlånsrenter skulle ske ved en rentenedsættelse til

-0,75 %, at friholdelsesgrænsen skulle være 750.000 kr., og at indførelsen skulle gælde generelt for indlånskonti med variabel rente. Indførelsen af negative indlånsrenter skete med virkning pr. 1. december 2019 og blev varslet individuelt til bankens privatkunder (E 638) med følgende begrun-delse: "Ændringerne sker af forretningsmæssige årsager og med baggrund i den aktuelle markedssituation med negative og fortsat faldende renter ".

38 Virkningen af friholdelsesgrænsen var, at privatkunderne alene skulle betale negativ indlånsrente af den del af et indestående, der oversteg 750.000 kr., mens det friholdte indestående blev forrentet med en – efter forholdene – gunstig nulrente.

39 I juni 2020 havde stort set alle pengeinstitutter i Danmark, herunder de fem danske pengeinstitutter med status af SIFI-institut (dvs. Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord), indført negative indlånsren-ter over for deres privatkunder (med forskellige friholdelsesgrænser) (E 786ø).

2.4 Udviklingen i Jyske Banks negative indlånsrente frem til ophøret ul-timo september 2022

100

40 Jyske Banks indlånsrente vedblev med at være negativ frem til den 30. september 2022, og negative indlånsrenter for privatkunder hører dermed en overstået periode til, der samlet varede 2 år og 10 måneder. I perioden var Jyske Banks indlånsrente i det væsentlige i niveau med Nationalban-kens indskudsbevisrente (E 159, "Graf L"):

41 De fire renteændringer, som Jyske Bank foretog i perioden efter den 1. december 2019 og frem til og med den 1. oktober 2022, blev varslet/meddelt og begrundet i den tilsvarende udvikling i Nationalbankens rente (E 718-719, 845-847, 907-909, 913n, 916-917).

42Afdefirerenteændringervardetkunændringenpr.25.oktober2021,der var til kundernes ugunst (ved de øvrige tre ændringer blev renten såle-dessatop).Renteændringenblevvarslet,dogkunmedfiredage(E845-847), da Jyske Bank kvalificerede den under retten til ændring uden varsel ipkt.4ibankensforretningsbetingelser,hvordererhenvisttil"renteudvik-

lingen på penge-og obligationsmarkederne i Danmark eller i udlandet, herunder […] centralbankernes ændring af rentesatser " (E 395). Der var efterfølgende uenighed mellem banken og Finanstilsynet om, hvorvidt det i medfør af § 6, stk. 4, i god skik-bekendtgørelsen (M 200) havde været nødvendigt at fo-retage ændringen med en måneds varsel. Finanstilsynet traf aldrig nogen

afgørelseoverforJyskeBankomdettespørgsmål,menfremkomefterføl-gendemedengenerelvejledendeudtalelseomvarslingafrenteændringer

til ugunst for privatkunder (E 1049).

43 Kun én gang i perioden – i marts 2021 – ændrede Nationalbanken sin indskudsbevisrente, uden at Jyske Bank umiddelbart herefter foretog en til-

101

svarende ændring af sin indlånsrente. Forklaringen skal findes i det særlige forhold, at Nationalbanken samtidig også afskaffede pengeinstitutternes hidtidige mulighed for at have en lille del af deres indestående i National-banken stående på en foliokonto til en nulrente, i hvilken forbindelse Na-tionalbanken også nedsatte foliorenten til -0,50 %, så den var – og siden og-så har været – på niveau med indskudsbevisrenten. Såvel ændringen af indskudsbevisrenten som ændringerne af foliokontoen blev af National-banken benævnt en "teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter ", der ikke blev foretaget "med henblik på at påvirke niveauet for pengemarkedsrenter-ne ", og som "samlet set ikke [giver] anledning til en væsentlig ændring i renteom-kostningen for banksektoren " (E 778). På den baggrund besluttede Jyske Bank at fastholde sin indlånsrente på -0,60 %, således at der igen – som historisk – var en indlånsmarginal (om end beskeden og i realiteten modsvaret af ændringerne af foliokontoen).

44 Med henblik på at begrænse sit tab på privatkundernes indlån som følge af det negative rentemiljø ændrede Jyske Bank i perioden også sine frihol-delsesgrænser. Med virkning fra maj 2020 blev friholdelsesgrænsen på pri-vatkunders NemKonto således sat ned til 250.000 kr. (50.000 kr. på basale betalingskonti og basale indlånskonti) (E 706-707) og i øvrigt afskaffet, dog med væsentlige undtagelser: For bl.a. børneopsparings-og børnebørnsop-sparingskonti blev friholdelsesgrænsen således alene sat ned til 100.000 kr. (E 718m, 719m), idet Jyske Bank herved tog hensyn til, at der til og med 2017 i henhold til lovgivningen maksimalt måtte indbetales 36.000 kr. på børneopsparingskonti (fra og med 2018 sat op til 72.000 kr.). Pr. 31. marts 2021 blev friholdelsesgrænsen for basale betalingskonti og basale indlåns-konti yderligere nedsat til 25.000 kr. (E 759-760), bl.a. henset til formålet med kontiene, som ikke er at blive brugt til opsparing men daglig-dagstransaktioner.

45 Navnlig på grund af Jyske Banks friholdelsesgrænser blev bankens pri-vatkunder kun i begrænset omfang berørt af de negative indlånsrenter: Kun en tredjedel af de privatkunder, der i perioden fra den 1. december 2019 til den 30. september 2022 havde en eller flere af de 11 særlige ind-lånskonti oplistet i Forbrugerombudsmandens påstand 1, kom således til at betale negative indlånsrenter på disse konti, hvilket i hele perioden i gen-nemsnit beløb sig til lidt over 900 kr. (fire ud af 10 berørte kunder betalte i alt under 100 kr., og yderligere tre ud af 10 berørte kunder betalte i alt mel-lem 100-499 kr. i negative renter i hele perioden).

46 Trods Jyske Banks indførelse af negative indlånsrenter vedblev nye pri-vatkunder med at komme til, og langt størstedelen af bankens eksisterende privatkunder forblev også kunder i banken (og fortsatte som hidtil med at indsætte beløb på eksisterende indlånskonti og oprette nye indlånskonti). Ingen privatkunder har anlagt retssag mod Jyske Bank som følge af ban-kens indførelse og opkrævning af negative indlånsrenter, og kun to privat-kunder har klaget til Det finansielle ankenævn og fået behandlet deres sag, hvoraf alene den ene vedrørte en konto, som denne sag angår (en per-

102

sonskadeerstatningskonto), jf. nedenfor i afsnit 2.5. I begge tilfælde fik ban-ken medhold. Efter det oplyste har Det finansielle ankenævn siden Forbru-gerombudsmandens udtagelse af stævning og pressemeddelelse om sags-anlægget kun modtaget yderligere to klager fra privatkunder vedrørende Jyske Banks indførelse af negative indlånsrenter. Begge sager er sat i bero af Det finansielle ankenævn, indtil denne retssag er afgjort.

2.5 Tilslutning til negative renter fra Finanstilsynet, erhvervsministeren og Det finansielle ankenævn m.fl.

47 Sideløbende med Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative ind-lånsrenter hos sine privatkunder udtalte Finanstilsynet og erhvervsministe-ren m.fl. sig flere gange om pengeinstitutternes ret til at opkræve negative indlånsrenter, og Det finansielle ankenævn forholdt sig i flere klagesager også hertil. Samlet bekræftede myndighedernes udtalelser Jyske Bank i, at bankens indførelse og opkrævning af negative indlånsrenter var berettiget:

• I et notat fra februar 2020 (E 690-692, 693-694) udtalte Finanstilsynet,

at "reglerne om god skik for finansielle virksomheder og lov om betalings-konti ikke forhindrer, at der indføres negative indlånsrenter. Den øvrige fi-nansielle lovgivning, herunder EU-reguleringen, indeholder heller ikke regler, der forhindrer indførelsen af negative renter. […] Danske pengein-stitutter vil derfor kunne opkræve negative renter på deres indlånskonti, såfremt aftalegrundlaget med deres kunder ikke er til hinder herfor. Uanset om det nuværende aftalegrundlag måtte forhindre negative renter, vil det være muligt at indgå nye aftaler om negative renter " (E 690ø). Anledning til notatet var en række henvendelser fra Erhvervsministeriet (E 870m). Senere samme år fandt Finanstilsynet i en tilsynsafgørelse over for Salling Bank ikke anledning til at kommentere på bankens indførelse af negative indlånsrenter (E 740-742).

• I december 2020 traf Det finansielle ankenævn sin første afgørelse

specifikt i forhold til Jyske Bank i anledning af bankens indførelse og opkrævning af negative renter på en pristalsreguleret alder-domsopsparing (indekskontrakt) (E 1430). Ankenævnet delte sig i spørgsmålet om, hvad der måtte forstås ved udtrykket "højeste ind-lånsrente", men udtalte forinden enstemmigt, at Jyske Bank i hen-hold til sine generelle forretningsbetingelser ikke var afskåret fra at indføre negative indlånsrenter (E 1433). Den linje ift. negative ind-lånsrenter fastholdt ankenævnet siden konsekvent (E 1434, 1438, 1442, 1446, 1451, 1456, 1462, 1470, 1475, 1482), herunder ift. bl.a. kreditorbeskyttede konti og kapitalpensionskonti (E 1446, 1462). I en afgørelse halvandet år senere gentog Det finansielle ankenævn specifikt over for Jyske Bank, at "banken i henhold til sine almindelige forretningsbetingelser havde hjemmel til at indføre negativ indlånsrente og til at nedsætte beløbsgrænsen herfor som sket " (E 1450m). I ingen af af -gørelserne bemærkede Det finansielle ankenævn, at forretningsbe-tingelserne var uklare eller gav anledning til fortolkningstvivl.

103

• Indførelsen og opkrævningen af negative indlånsrenter hos privat-

kunder tiltrak sig også politisk opmærksomhed. I løbet af 2021 og i begyndelsen af 2022 udtalte erhvervsministeren i flere forskellige sammenhænge, at bankernes ret til at opkræve negative indlånsren-ter alene afhang af aftalegrundlaget med kunderne (E 757, 783, 826, 828, 863). Samtidig opfordrede erhvervsministeren kunderne til at skifte bank, hvis de var utilfredse med vilkårene (E 783m, 828n). Fra politisk side er der på intet tidspunkt blevet taget initiativ til at re-gulere pengeinstitutternes adgang til at indføre eller opkræve nega-tive indlånsrenter hos privatkunder.

• I januar 2022 bekræftede Finanstilsynet i et nyt notat sin tidligere

vurdering af, at reglerne om basale betalingskonti ikke regulerer pengeinstitutternes adgang til at indføre og opkræve negative ind-lånsrenter (E 870m). Samtidig bemærkede Finanstilsynet, at det svenske og finske finanstilsyn havde oplyst, at de var enige i, at reg-lerne om basale betalingskonti, der er en implementering af direktiv 2014/92/EU, ikke forhindrer indførelsen af negative renter (E 872ø, 713-717). Det finske finanstilsyns pressemeddelelse fra november 2019 (E 672-673) skal ses i sammenhæng med det svar, som det fin-ske finanstilsyn fire måneder senere afgav til Finanstilsynet (E 714-715).

• Senere i januar 2022 oplyste Finanstilsynet i en pressemeddelelse at

have modtaget Kommissionens vurdering af negative renter, som ifølge Finanstilsynet "lægger sig op ad Finanstilsynets vurdering " og er "et vigtigt fortolkningsbidrag ", dog med den bemærkning, at der her-med ikke var taget stilling til, om de enkelte banker ifølge deres af-talegrundlag havde mulighed for at opkræve negative renter (E 880, 876-877). Samme vurdering nåede Kommissionen frem til i anden sammenhæng i slutningen af 2022 (E 1030-1032).

48 Jyske Bank kan på baggrund af Finanstilsynets notat fra januar 2022 (E 869-875) og mailkorrespondance fra februar 2020 mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden (E 695-701), som banken siden har fået aktind-sigt i, konstatere, at der fra begyndelsen af 2020 og frem var en længere dia-log mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden om, hvorvidt ind-førelsen af negative renter var i strid med lov om betalingskonti og andet. I dialogen fastholdt Forbrugerombudsmanden, at det skulle være tilfældet trods Finanstilsynets modsatte opfattelse. Som følge heraf foretog Finanstil-synet kort efter høring af det svenske og finske finanstilsyn og anmodede Kommissionen om en fortolkning af betalingskontodirektivet, jf. ovenfor.

49 Jyske Bank kan også konstatere, at Finanstilsynet sideløbende hermed modtog enkelte henvendelser fra privatkunder om berettigelsen af penge-institutters indførelse og opkrævning af negative renter på indlånskonti. For eksempel modtog Finanstilsynet i marts 2020 en mail fra en forbruger,

104

som var af den opfattelse, at "bankerne ikke først kan indfører negative renter og tjene på det og samtidigt forbeholde sig retten til at låne de midler ud til andre kunder som de i forvejen opkræver en negativ rente på " (E 705n). Finanstilsynet behandlede efterfølgende henvendelsen og henviste i sit svar til tilsynets eget notat fra februar 2020, hvorpå sagen blev lukket (E 704).

3. JYSKE BANKS AFVISNINGSPÅSTAND

3.1 Indledende bemærkninger

50 Selv om Finanstilsynet i dag er tilsynsmyndighed i forhold til finansielle virksomheder, er Forbrugerombudsmanden flere steder i lovgivningen til-lagt en kompetence til – under visse omstændigheder – at kunne anlægge en retssag mod en finansiel virksomhed. Forbrugerombudsmanden baserer i denne sag sin kompetence på tre retsgrundlag, nemlig lov om finansiel virksomhed § 348 (M 21), lov om betalingskonti § 15 (M 17) og aftalelovens § 38 e (M 8).

51 Højesteret har i en nyligt afsagt dom ("Kompetencedommen") gengivet i UfR 2025.384 H (M 125) indgående forholdt sig til Forbrugerombudsman-dens kompetence til og retlige interesse i at anlægge retssager i medfør af lov om finansiel virksomhed § 348. Spørgsmålet om kompetence og retlig interesse tog Højesteret op ex officio og anførte herom mere generelt i sine præmisser (M 145n, venstre spalte):

"Efter lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden bl.a. anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis (god skik), jf. § 43, stk. 1, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Efter § 348, stk. 2, kan Finan-stilsynet give påbud til en finansiel virksomhed om berigtigelse af bl.a. forhold, der er i strid med § 43.

Det følger af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og forarbejder-ne hertil, at Finanstilsynet fører det administrative, offentligretlige tilsyn med fi-nansielle virksomheders overholdelse af god skik for finansielle virksomheder. Efter forarbejderne til kreditaftaleloven fører Finanstilsynet også tilsynet med finansielle virksomheders overholdelse af kreditaftalelovens § 7 c.

Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag for domstolene om de samme spørgsmål vedrørende god skik, som Finanstilsynet kan behandle administrativt, hvis Forbrugerombudsmanden i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at være af principiel el-ler vidtgående betydning. Forarbejderne forudsætter, at der er et tæt samarbejde og koordinering mellem de to tilsyn, og at de ikke samtidig behandler en sag mod en finansiel virksomhed for overtrædelse af det samme regelsæt (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 176, s. 4798-4799 og s. 4933-4934, Folketing-

105

stidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 91, s. 52 og Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 101, s. 4-5).

Højesteret finder, at den fastsatte ordning indebærer, at Finanstilsynet har det primære tilsyn med finansielle virksomheder, herunder deres overholdelse af bl.a. god skik. Dette gælder også tilsynet med finansielle virksomheders forpligtelser ef-

ter kreditaftalelovens § 7 c. I et tilfælde som det foreliggende, hvor Finanstilsynet har udøvet sin tilsynsmyndighed, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for, at Forbrugerombudsmanden udøver tilsynsmyndighed ved at anlægge retssag mod den finansielle virksomhed om de samme spørgsmål, som Finanstilsynet har behandlet administrativt. Forbrugerombudsmanden vil derimod i en sådan situa-tion kunne anlægge sag om krav på erstatning eller tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb i en konkret og aktuel tvist mellem en eller flere forbrugere og en finansiel virksomhed." (vores understregninger)

52 Med præmisserne understregede Højesteret altså, at vurderingen af, om Forbrugerombudsmanden har kompetence til og retlig interesse i at anlæg-ge en retssag mod en finansiel virksomhed, afhænger af, om Forbrugerom-budsmanden med sagen udøver tilsynsmyndighed (som er sekundær til Finanstilsynets), eller om Forbrugerombudsmanden anlægger sagen på vegne af en eller flere bankkunder (f.eks. som mandatar eller hovedinter-venient).

53 Konkret fandt Højesteret herefter, at Forbrugerombudsmanden ikke havde kompetence til eller retlig interesse i nogen af sine tre anerkendel-sespåstande, der bl.a. angik overholdelsen af god skik og gyldigheden af en kreditaftale, hvorfor påstandene (og dermed ankesagen) blev afvist. At Forbrugerombudsmanden i medfør af lov om finansiel virksomhed § 348 (M 21) kan indbringe en sag om overtrædelse af god skik-reglerne for dom-stolene, betyder altså ikke – som Forbrugerombudsmanden har anført un-der skriftvekslingen – at Forbrugerombudsmandens kompetence skulle være ubegrænset (tværtimod), og bestemmelsen giver heller ikke uden vi-dere Forbrugerombudsmanden en retlig interesse i at anlægge en retssag.

54 Det følger af forarbejderne til lov om betalingskonti § 15, at Forbru-gerombudsmandens kompetence til og retlige interesse i at anlægge retssa-ger i medfør af bestemmelsen er begrænset som efter lov om finansiel virk-somhed § 348 (M 66-67). Det samme gør sig gældende for aftalelovens § 38 e uanset bestemmelsens ordlyd: Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 2158 af 27. november 2021 og er ifølge forarbejderne udtryk for en kodificering af, hvad der allerede følger af markedsføringslovens § 3 (M 71n, venstre spalte). Den bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse på finansielle virksomheder, jf. udtrykkeligt markedsføringslovens § 1, stk. 2 (M 23, 25). Havde det været lovgivers intention i 2021 med aftalelovens § 38 e at fravi-ge og ændre den i forvejen gældende og klare kompetencefordeling mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden inden for den finansielle sek-tor, ville og skulle det i det mindste have været anført eksplicit i forarbej-derne (hvilket netop ikke er tilfældet). Om Forbrugerombudsmanden har

106

kompetence til og retlig interesse i at anlægge en retssag mod en finansiel virksomhed om dennes anvendelse af urimelige aftalevilkår, skal altså af-gøres efter lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, og tilhørende forar-bejder, jf. ovenfor. Det var også, hvad Højesteret gjorde i Kompeten-cedommen (UfR 2025.384 H) (M 125, 145n, højre spalte) i relation til spørgsmålet om, hvorvidt Forbrugerombudsmanden havde retlig interesse i at nedlægge en påstand om ugyldighed efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

55 Relevante forarbejder er indgående behandlet i Jyske Banks duplik (E 269-281, M 43-74).

56 Var Forbrugerombudsmanden generelt givet en videre adgang til at an-lægge retssager mod finansielle virksomheder, end hvad der følger af dette udgangspunkt, ville det resultere i den særdeles uhensigtsmæssige retstil-stand, at finansielle virksomheder, der indrettede sig i tillid til en myndig-heds ageren (Finanstilsynet), ville risikere at blive sagsøgt af en anden myndighed med en anden opfattelse (Forbrugerombudsmanden). Dette gør sig gældende i forhold til alle tre retsgrundlag, som Forbrugerom-budsmanden baserer sin kompetence på.

57 At Finanstilsynet ikke kan udtale sig om, hvorvidt der i et aftalegrund-lag konkret er hjemmel til en bestemt disposition, er i sammenhængen uden betydning, men forklarer i øvrigt, hvorfor Finanstilsynet har over-sendt konkrete forbrugerklager til Forbrugerombudsmanden samt henvist forbrugerne til domstolene og Det finansielle ankenævn (E 861m). Det for-hold, at Finanstilsynet i et svar til en privatkunde (E 861), i en pressemed-delelse (E 858-859) og i korrespondance med Forbrugerombudsmanden (E 696n) helt generelt har udtalt sig om domstolsprøvelse, udgør selvsagt ikke i sig selv et retligt grundlag, som Forbrugerombudsmanden kan basere sin kompetence på.

58 At Forbrugerombudsmanden konkret ikke har kompetence til at anlæg-ge en retssag som tilsynsmyndighed, kan heller ikke sidestilles med, at der ikke skulle være en reel forbrugerbeskyttelse. Hertil kommer, at forbruger-ne selv kan anlægge en retssag, og at Forbrugerombudsmanden efter om-stændighederne kan have kompetence til at føre sager på vegne af forbru-gere. Forbrugerne kan også klage til Det finansielle ankenævn, hvilket For-brugerombudsmanden også selv opfordrede til i forbindelse med udtagel-sen af stævning (E 1035ø).

59 Jyske Banks påstand om afvisning hviler på to overordnede anbringen-der:

a) Forbrugerombudsmanden har hverken kompetence til eller retlig in-

teresse i at nedlægge påstandene i sagen, da Finanstilsynet som den primære tilsynsmyndighed allerede indgående har forholdt sig til og administrativt behandlet de spørgsmål, som sagen angår (påstand 2-4). For så vidt angår de spørgsmål, som Finanstilsynet ikke på samme

107

vis har behandlet administrativt (påstand 1, 5, 5a, 6 og 6a), har For-brugerombudsmanden helt undladt at forelægge spørgsmålene for Finanstilsynet, inden retssagen blev anlagt, hvilket ellers er en klar forudsætning for såvel kompetence som retlig interesse.

b) Forbrugerombudsmandens nu otte sideordnede påstande (hvortil

kommer subsidiære påstande) er under alle omstændigheder og ex tu-to for uklare, upræcise og ubestemte til at kunne indgå i en domskon-klusion, ikke mindst når påstandene læses i sammenhæng med hin-anden. Måtte Forbrugerombudsmanden – mod forventning – få med-hold i en eller flere af sine påstande, kan det have vidtrækkende, al-vorlige og uoverskuelige konsekvenser, herunder også fordi det ikke vil være klart, hvad retsvirkningerne af påstandene er. Nogle af på-standene vil derudover muligvis kunne have modsatrettede konse-kvenser og følger. Hertil kommer, at påstand 2-4 reelt er anbringender til støtte for den ugyldighedsindsigelse, som Forbrugerombudsman-den ønsker prøvet med påstand 1, at påstand 6 reelt er et anbringende til støtte for påstand 5, at påstand 6a reelt er et anbringende til støtte for påstand 5a, og at Forbrugerombudsmanden med flere af sine på-stande ønsker Sø-og Handelsrettens generelle og abstrakte stillingta-gen til spørgsmål, som imidlertid kun kan afgøres konkret og med af-sæt i konkrete omstændigheder. Påstandene er derfor heller ikke i sig selv egnede til at blive taget under pådømmelse.

60 I det følgende uddybes og sammenfattes, hvorfor der skal ske afvisning af Forbrugerombudsmandens påstand 5, 5a, 6 og 6a (afsnit 3.2), påstand 2-4 (afsnit 3.3) og påstand 1 (afsnit 3.4).

3.2 Jyske Banks afvisningspåstand over for Forbrugerombudsmandens påstand 5, 5a, 6 og 6a

61 Forbrugerombudsmandens påstand 5, 5a, 6 og 6a angår, at Jyske Bank skal anerkende, at stort set hele pkt. 4 om renteændringer og det tidligere vilkår i pkt. 6 i forretningsbetingelserne om ikke at tilskrive rentebeløb un-der en vis størrelse er ugyldige (påstand 5 og 5a) og i strid med god skik for finansielle virksomheder (påstand 6 og 6a).

62 Fælles for de fire påstande er, at de angår forhold, som Finanstilsynet som den primære tilsynsmyndighed over for finansielle virksomheder fø-rer tilsyn med som led i tilsynet med reglerne om god skik for finansielle virksomheder, jf. afsnit 3.1 ovenfor. På linje hermed har Finanstilsynet lø-bende forholdt sig til pengeinstitutters renteændringsvilkår for ind- og ud-lån, både generelt ved udarbejdelse af vejledningen til god skik-bekendtgørelsen, i notatet fra februar 2020 vedrørende negative renter på indlånskonti (E 690) og i den vejledende udtalelse fra september 2023 om varsling af renteændringer (E 1049) samt i forbindelse med konkrete sager, herunder afgørelsen af 16. november 2020 over for Salling Bank (E 740) og afgørelsen af 15. september 2008 over for Eik Bank (E 1275), uden at det gav

108

Finanstilsynet anledning til i den sammenhæng at udtale kritik af de på-gældende bankers renteændringsvilkår. Det bemærkes, at danske pengein-stitutters renteændringsvilkår er stort set identiske, da de som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1 bygger på Gebyrdommen (UfR 1999.633 SH) og den minimumsstandard, som Forbrugerombudsmanden udarbejdede efter dommen.

63 Henset hertil burde Forbrugerombudsmanden have forelagt Finanstil-synet de konkrete spørgsmål, som påstandene rejser. Dette er imidlertid ik-ke sket, jf. også Forbrugerombudsmandens besvarelse af bankens opfor-dring (8) herom (E 264ø).

64 Uden først at have hørt Finanstilsynet som den primære tilsynsmyndig-hed er der ikke grundlag for, at Forbrugerombudsmanden udøver tilsyns-myndighed ved at anlægge retssag mod Jyske Bank. Henset til, at der reelt er tale om forsøg på omgåelse fra Forbrugerombudsmandens side af den ellers klare kompetencefordeling med Finanstilsynet, foreligger der i øvrigt ikke et sådant særligt tilfælde, at den klare kompetencefordeling mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden helt undtagelsesvist må fravi-ges (tværtimod), jf. afsnit 3.1 ovenfor. Hertil kommer, at sagen er anlagt uden nærmere forhandling med Jyske Bank af spørgsmålene omfattet af påstand 5, 5a, 6 og 6a, herunder navnlig spørgsmålet om, hvorvidt stort set hele bankens renteændringsvilkår (også i forhold til udlån) skulle være i strid med god skik og ugyldigt, jf. også markedsføringslovens § 28, stk. 1 (M 27), jf. lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1 (M 21).

65 At der ikke er grundlag for, at Forbrugerombudsmanden udøver til-synsmyndighed, understøttes også af, at vilkåret i pkt. 6 i Jyske Banks for-retningsbetingelser om ikke at tilskrive (indsætte/hæve) rentebeløb under en vis størrelse er ophævet og dermed ikke længere fremgår af bankens forretningsbetingelser, jf. pkt. 19 ovenfor.

66 Da der med sagen i øvrigt ikke er indtalt krav på vegne af en eller flere privatkunder, foreligger der heller ikke en konkret og aktuel tvist, som Forbrugerombudsmanden i stedet muligvis kunne søge at støtte sin kom-petence og retlige interesse på.

67 Forbrugerombudsmanden har således hverken kompetence til eller ret-lig interesse i at nedlægge påstand 5, 5a, 6 og 6a, hvorfor der skal ske afvis-ning.

68 Hertil kommer, at påstand 6 reelt er et anbringende til støtte for påstand 5, at påstand 6a reelt er et anbringende til støtte for påstand 5a, og at For-brugerombudsmanden særligt med påstand 5 og 5a ønsker Sø- og Handels-rettens generelle og abstrakte stillingtagen til rimeligheden og gyldigheden af vilkår, hvilket imidlertid kun kan afgøres konkret og med afsæt i konkre-te omstændigheder, da disse kan være udslagsgivende for vurderingen af rimelighed og gyldighed.

109

69 Påstand 5, 5a, 6 og 6a er også for uklare, upræcise og ubestemte til at indgå i en domskonklusion. Særligt for påstand 5 og 6 gør sig gældende, at det for Jyske Bank ikke er klart, hvad påstandene mere konkret betyder for de eksisterende aftaler med privatkunder tilbage i tid. Det gælder i særde-leshed, når de to påstande læses i sammenhæng med påstand 1-4. Måtte Forbrugerombudsmanden for eksempel få medhold i påstand 5 og 6, men ikke i påstand 1-4, ville det betyde, at Jyske Bank var berettiget til at indføre og opkræve negative indlånsrenter, men også, at Jyske Bank siden den 15. december 2021 ikke har kunnet ændre sin rente. Konsekvensen heraf ville muligvis være, at Jyske Bank over for sine privatkunder måtte tilbagerulle senere renteændringer og fastholde den negative rente pr. 15. december 2021 med yderligere (og samlet set betragtelige) renteopkrævninger til føl-ge.

70 Påstand 5, 5a, 6 og 6a er således ikke egnede til at blive taget under på-dømmelse og indgå i en domskonklusion, hvorfor der også af den grund skal ske afvisning af påstandene.

3.3 Jyske Banks afvisningspåstand over for Forbrugerombudsmandens påstand 2-4

71 Forbrugerombudsmandens påstand 2-4 angår, at Jyske Bank skal aner-kende, at bankens indførelse og opkrævning af negative renter på basale betalingskonti (påstand 3), basale indlånskonti (påstand 4) og ni andre sær-lige indlånskonti (påstand 2) var i strid med god skik for finansielle virk-somheder.

72 Finanstilsynet har som tilsynsmyndighed flere gange tidligere taget den problemstilling op og indgående forholdt sig til den, jf. afsnit 2.5 ovenfor. Det er baggrunden for, at Finanstilsynet efterfølgende valgte ikke at udste-de påbud, hvilket i sig selv er udtryk for en udøvelse af tilsynsmyndighed på linje med et påbud, jf. afsnit 3.1 ovenfor. Da Finanstilsynet som den primære tilsynsmyndighed således allerede har udøvet tilsynsmyndighed, er der ikke grundlag for, at Forbrugerombudsmanden herefter udøver til-synsmyndighed ved at anlægge retssag mod Jyske Bank om de samme spørgsmål, også selvom Forbrugerombudsmanden ikke er enig i Finanstil-synets opfattelse, jf. afsnit 3.1 ovenfor. Henset til Finanstilsynets indgående og gentagne behandling af spørgsmålene, dialogen mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden herom samt svarene fra det svenske finanstil-syn, det finske finanstilsyn og Kommissionen, jf. afsnit 2.5 ovenfor, forelig-ger der i øvrigt ikke et sådant særligt tilfælde, at den klare kompetencefor-deling mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden helt undtagel-sesvist må fraviges (tværtimod). Hertil kommer, at Det finansielle anke-nævn konsekvent har fastholdt, at Jyske Bank var berettiget til at indføre og opkræve negative indlånsrenter, jf. afsnit 2.5 ovenfor.

110

73 Da der med sagen i øvrigt ikke er indtalt krav på vegne af en eller flere privatkunder, foreligger der heller ikke en konkret og aktuel tvist, som Forbrugerombudsmanden i stedet muligvis kunne søge at støtte sin kom-petence og retlige interesse på, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

74 Da Forbrugerombudsmanden således hverken har kompetence til eller retlig interesse i at nedlægge påstand 2-4, skal der ske afvisning.

75 Hertil kommer, at påstand 2-4 reelt er anbringender til støtte for den ugyldighedsindsigelse, som Forbrugerombudsmanden ønsker prøvet med påstand 1 (uanset ordlyden), og at påstandene i øvrigt er for uklare, upræ-cise og ubestemte til at indgå i en domskonklusion, da konsekvenserne af påstandene ikke er klare, navnlig når de ses i sammenhæng med påstand 1. Bedømmelsen af den mest subsidiære påstand i påstand 3 og den mere subsidiære påstand i påstand 4 afhænger i øvrigt bl.a. af de enkelte kunde-forhold og kan ikke foretages generelt og abstrakt, således som Forbru-gerombudsmanden ønsker det.

76 Påstand 2-4 er således ikke egnede til at blive taget under pådømmelse og indgå i en domskonklusion, hvorfor der også af den grund skal ske af-visning af påstandene.

3.4 Jyske Banks afvisningspåstand over for Forbrugerombudsmandens påstand 1

77 Forbrugerombudsmanden ønsker med påstand 1 en prøvelse af hjem-melsgrundlaget for Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative ind-lånsrenter på 11 specifikke indlånskonti. Principalt er det Forbrugerom-budsmandens synspunkt, at bankens forretningsbetingelser efter deres ord-lyd ikke indeholdt en sådan hjemmel, og påstand 1 angår dermed i første række et spørgsmål om aftalefortolkning.

78 Ingen af de tre retsgrundlag, som Forbrugerombudsmanden baserer sin kompetence på, nemlig lov om finansiel virksomhed § 348 (M 21), lov om betalingskonti § 15 (M 17) og aftalelovens § 38 e (M 8), giver grundlag for, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge en retssag om generel og ab-strakt aftalefortolkning, og allerede derfor har Forbrugerombudsmanden ikke kompetence.

79 I forhold til påstand 1 er det Forbrugerombudsmandens subsidiære synspunkt – uanset at det ikke fremgår af påstandens ordlyd – at hjemlen i Jyske Banks forretningsbetingelser til at indføre og opkræve negative ind-lånsrenter var ugyldig. Der er tale om et forhold, som Finanstilsynet som den primære tilsynsmyndighed over for finansielle virksomheder fører til-syn med som led i tilsynet med god skik-reglerne, jf. også afsnit 3.1 oven-for. Henset hertil burde Forbrugerombudsmanden have forelagt Finanstil-synet spørgsmålet om rimeligheden af vilkår i Jyske Banks forretningsbe-tingelser, hvilket imidlertid ikke er sket, jf. også afsnit 2.5 ovenfor. At Fi-

111

nanstilsynet ikke kan udtale sig om, hvorvidt der i et aftalegrundlag kon-kret er hjemmel til en bestemt disposition, er i sammenhængen uden be-tydning, jf. også pkt. 57 ovenfor.

80 Uden først at have hørt Finanstilsynet som den primære tilsynsmyndig-hed om rimeligheden af et konkret vilkår er der ikke grundlag for, at For-brugerombudsmanden kan udøve tilsynsmyndighed ved at anlægge rets-sag herom mod Jyske Bank. Henset til, at der reelt er tale om forsøg på om-gåelse fra Forbrugerombudsmandens side af den ellers klare kompetence-fordeling med Finanstilsynet, foreligger der i øvrigt ikke et sådant særligt tilfælde, at den klare kompetencefordeling mellem Finanstilsynet og For-brugerombudsmanden helt undtagelsesvist må fraviges (tværtimod), jf. af-snit 3.1.

81 Da der med sagen i øvrigt ikke er indtalt krav på vegne af en eller flere privatkunder, foreligger der heller ikke en konkret og aktuel tvist, som Forbrugerombudsmanden i stedet muligvis kunne søge at støtte sin kom-petence og retlige interesse på. Det gør det ikke til en konkret og aktuel tvist, at Forbrugerombudsmanden har fået nogle henvendelser om negative indlånsrenter fra kunder i Jyske Bank (E 703, 848, 860, 862, 868), og Forbru-gerombudsmanden har da også afstået fra at anlægge retssag på vegne af disse kunder (for eksempel som mandatar).

82 Forbrugerombudsmanden har således hverken kompetence til eller ret-lig interesse i at nedlægge påstand 1.

83 Hertil kommer, at påstand 1 ikke er egnet til at blive taget under på-dømmelse af domstolene: Forbrugerombudsmanden ønsker med påstand 1, at Sø- og Handelsretten principalt skal fortolke aftalegrundlaget for visse kontotyper i Jyske Bank, subsidiært forholde sig til gyldigheden af aftale -grundlaget (uanset ordlyden af påstanden), dog således at Sø- og Handels-retten alene skal begrænse sin bedømmelse til ordlyden af bankens generel-le forretningsbetingelser og i øvrigt se bort fra øvrige relevante momenter og aftaler i de enkelte kundeforhold. Med andre ord ønsker Forbrugerom-budsmanden Sø-og Handelsrettens generelle og abstrakte stillingtagen til spørgsmål, som imidlertid kun kan afgøres konkret. En vurdering efter af-talelovens §§ 36 og 38 c skal netop ske under hensyn til alle relevante om-stændigheder i sagen, jf. også afsnit 4.3.2 nedenfor. Påstanden er dermed ikke egnet til at blive taget under pådømmelse af domstolene, og også af den grund skal den afvises.

4. JYSKE BANKS FRIFINDELSESPÅSTAND

84 Overordnet støtter Jyske Bank sin påstand om frifindelse på fire anbrin-gender:

1. Jyske Banks renteændringsvilkår i pkt. 4 i bankens forretningsbe-

tingelser er ikke i strid med god skik og ugyldigt (Forbrugerom-

112

budsmandens påstand 5 og 6). Dette er uddybet i afsnit 4.1 ne-denfor.

2. Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative indlånsrenter

hos bankens privatkunder var ikke i strid med præceptiv lovgiv-ning, og negative indlånsrenter var – og er – heller ikke i strid med god skik-reglerne (Forbrugerombudsmandens påstand 2-4). Dette er uddybet i afsnit 4.2 nedenfor.

3. Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative indlånsrenter

var i øvrigt berettiget, da der var – og er – klar og tydelig hjemmel i bankens generelle forretningsbetingelser (Forbrugerombuds-mandens påstand 1), og da der ikke er grundlag for at tilsidesætte indførelsen og opkrævningen af negative indlånsrenter som ugyldig. Dette er uddybet i afsnit 4.3 nedenfor.

4. Jyske Banks tidligere vilkår i bankens forretningsbetingelser om

ikke at tilskrive renter under en vis størrelse var ikke i strid med god skik og ugyldigt (Forbrugerombudsmandens påstand 5a og 6a). Dette er uddybet i afsnit 4.4 nedenfor.

4.1 Jyske Banks renteændringsvilkår er ikke i strid med god skik og ugyldigt

4.1.1 Ikke i strid med god skik for finansielle virksomheder

85 Det fremgår på klar og forståelig vis af pkt. 4 i Jyske Banks forretnings-betingelser, at renten er variabel ("[r]ente- og provisionssatser er variable "), og at det betyder, at banken ensidigt kan ændre renten ("[a]t satserne er variable betyder, at vi kan ændre satserne ") (E 387n, 391ø, 395ø, 399ø, 403ø, 407ø, 412ø, 1073ø). Det fremgår også på klar og forståelig vis af vilkåret, at hvis æn-dringen er til ugunst for kunden, skal den varsles ("[v]i kan ændre med disse varsler, når ændringen er til ulempe for dig "), og at det skal ske med et varsel på en måned, hvis "banken ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, risiko-, omkostnings-, indtjenings-eller konkurrencemæssige grunde " (E 1073). De nævnte grunde suppleres af en række ikke-udtømmende eksempler. Kun hvis der er tale om "ændringer i forhold, som vi [banken] ikke har indflydel-se på, men som er af betydning for os ", kan ændringen ifølge vilkåret ske uden varsel, bl.a. hvis den skyldes "renteudviklingen på penge-og obligationsmarke-derne i Danmark eller i udlandet, herunder […] centralbankernes ændring af ren-tesatser ". I praksis varsler Jyske Bank dog sine renteændringer i overens -stemmelse med Finanstilsynets vejledende udtalelse fra september 2023 (E 1049), jf. pkt. 42 ovenfor.

86 Jyske Banks renteændringsvilkår er således i overensstemmelse med § 6, stk. 3, i god skik-bekendtgørelsen og vejledningen hertil (M 200, 213m), og formuleringen af vilkåret har da heller ikke på noget tidspunkt givet Finan-stilsynet som den primære tilsynsmyndighed anledning til bemærkninger,

113

jf. afsnit 2.1 ovenfor. Det varsel, som vilkåret foreskriver, er også i overens-stemmelse med § 6, stk. 4, i god skik-bekendtgørelsen (M 200, 213n).

87 Forbrugerombudsmandens kritik af renteændringsvilkåret står i øvrigt i skarp kontrast til den opfattelse af god skik, som Forbrugerombudsmanden havde efter Gebyrdommen (UfR 1999.633 SH) (M 455), og som siden blev videreført inden for rammerne af god skik-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder og i Finanstilsynets praksis, jf. afsnit 2.1 ovenfor. Selvsagt indrettede Jyske Bank sig herefter, og påfaldende er det, at Forbrugerom-budsmanden trods opfordringer herom på intet tidspunkt under sagen har kunnet forklare sin ændrede opfattelse, herunder hvorfor det nu skal komme Jyske Bank til skade, jf. pkt. 18 ovenfor.

88 Påfaldende er det også, at Forbrugerombudsmanden under skriftveks-lingen har anført, at banken "særligt efter ændringen foretaget den 15. december 2021 " skulle være givet en vilkårlig ændringsadgang (E 69ø). Ændringen bestod bl.a. i, at der blev tilføjet yderligere to grunde og fire ikke-udtømmende eksempler på, hvad der mere konkret kan udløse en rente-ændring, herunder en "ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning ", jf. også pkt. 17 ovenfor. Iføl-ge vejledningen til god skik-bekendtgørelsen er det netop sådanne grunde og ikkeudtømmende eksempler, som gør, at der ikke er tale om en vilkårlig ændringsadgang og dermed en overtrædelse af god skik-bekendtgørelsens § 6, stk. 3. Ændringen i december 2021 gjorde således ikke ændringsadgan-gen mere vilkårlig (tværtimod). Det ovennævnte eksempel, som tilsynela-dende er den del af ændringen pr. 15. december 2021, som er faldet For-brugerombudsmanden mest for brystet, havde i øvrigt intet med negative renter at gøre.

89Hertilkommer,atdetfølgerafFinanstilsynetspraksis(E496n,M513ø,518-519),ateteksempelmeddetnævnteindholdikkegiverpengeinstitut-terenvilkårligændringsadgangistridmedgodskik-bekendtgørelsen,

hvilket også er bekræftet af såvel Østre Landsret som Højesteret i "Bidrags-sagen" gengivet i UfR 2019.3422 H (M 509, 580m, 585ø). Der kan også hen-vises til Gebyrdommen (UfR 1999.633 SH) (M 455), hvor Sø- og Handelsret-ten udtalte, at der efter god skik-reglerne "ikke kan være grundlag for at på-lægge bankerne forholdsregler der griber ind i deres indtjeningspolitik eller indtje-ningsstruktur " (M 495n-496). Efter dommen bekræftede Forbrugerombuds -manden selv, at et vilkår om, at "[b]anken ændrer prisfastsættelse/prisstruktur af forretningsmæssige eller indtjeningsmæssige grunde " var acceptabelt og der -med altså tilstrækkeligt specifikt, jf. også pkt. 17 ovenfor. Der er ikke siden sket noget, som gør, at det skulle forholde sig anderledes i dag, hvilket Bi-dragssagen (UfR 2019.3422 H) også bekræfter.

4.1.2 Ikke ugyldigt i medfør af aftalelovens §§ 36 og 38 c

90 Ifølge ordlyden af aftalelovens § 36, stk. 1, kan en aftale alene "tilsidesæt-tes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde

114

at gøre den gældende " (M 163). Retspraksis afspejler domstolenes tilbagehol -denhed og forståelse for, at udgangspunktet er, at aftaler skal holdes, jf. og-så de almindelige bemærkninger i pkt. 5.1 i lovforslag nr. 27 af 26. oktober 1994 om urimelige aftalevilkår i visse forbrugeraftaler mv. (M 403ø). I for-hold til aftalelovens § 36 angår reglen i § 38 c, der er en implementering af direktiv 93/13/EØF, mere kvalificerede tilfælde af urimelighed i forbruger-aftaler, hvor det vil være "stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren

at gøre et aftalevilkår gældende " (M 165), jf. også forarbejderne fra 1994 (M 403n, 405ø, 408n).

91 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Jyske Banks renteændringsvilkår i medfør af aftalelovens §§ 36 og 38 c:

a. Ordlyden af vilkåret er klar, tydelig og forståelig, og vilkåret er

helt sædvanligt, jf. afsnit 2.1 og 4.1.1 ovenfor. Jyske Bank har på loyal og redelig vis udarbejdet sine forretningsvilkår, herunder renteændringsvilkåret, som gør det muligt at tilbyde bankens privatkunder forskellige produkter, som kunderne ønsker, her-under de 11 specifikke indlånskonti, der er oplistet i påstand 1, jf. også afsnit 2.1 ovenfor. Det er almindeligt anerkendt, at pengein-stitutter har behov for et sådant vilkår, der giver mulighed for med et varsel at ændre rentesatsen uden kundernes forudgående aktive accept, hvilket bl.a. også følger af § 6, stk. 3, i god skik-bekendtgørelsen (M 200), kreditaftalelovens § 8, stk. 6 (M 922) og Det finansielle ankenævns praksis (E 1416, 1420, 1423, 1487, 1491). Alle andre danske pengeinstitutter har således også et ren-teændringsvilkår, som svarer til Jyske Banks. Det skyldes også, at vilkåret er udformet i overensstemmelse med Forbrugerom-budsmandens minimumsstandard fra 2001 og Finanstilsynets ef-terfølgende anvisninger, jf. afsnit 2.1 ovenfor.

b. Renteændringsvilkåret er i overensstemmelse med § 6, stk. 3, i

god skik-bekendtgørelsen og vejledningen hertil (M 200 og 213m), og vilkåret giver ikke Jyske Bank en vilkårlig adgang til at foretage renteændringer, jf. afsnit 4.1.1 ovenfor. Det har klart formodningen imod sig, at Erhvervsministeriet og Finanstilsynet med god skik-bekendtgørelsen skulle have tilladt en ordning, som er ugyldig efter aftalelovens §§ 36 og 38 c. At god skik-bekendtgørelsen er udtryk for en offentligretlig adfærdsregule-ring, der ikke har til hensigt at fungere som aftalevilkår, jf. Sø- og Handelsrettens præmisser i "Tryg-dommen"gengivet UfR 2024.3525 SH (M 587, 613ø, højre spalte), ændrer ikke ved, at det skal tillægges betydelig vægt i en vurdering af et vilkårs rimelig-hed og gyldighed, at vilkåret er i overensstemmelse med god skik-reglerne.

115

c. Vilkåret giver heller ikke Jyske Bank en ubegrænset adgang til at

foretage renteændringer: Renteændringer skal altid begrundes, og begrundelsen skal have hjemmel i bankens forretningsbetin-gelser og selvsagt være reel. Hertil kommer, at Jyske Bank til en-hver tid er forpligtet til at handle redeligt og loyalt over for sine kunder, jf. også § 43 i lov om finansiel virksomhed (M 19) og § 3 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder (M 199). Når Forbrugerombudsmanden under skriftvekslingen har anført, at renteændringsvilkåret uden videre skulle give banken en ret til "ensidigt at ændre/sænke renten på eksempelvis en forbrugers indlån til [minus] 10 %, [minus] 20 % eller [minus] 50 % - uden no-gen pligt for banken til hverken at inddrage eller indhente kundernes aktive accept forud herfor " (E 213ø), er det i øvrigt teoretisk og i den praktiske virkelighed forkert. Foretog banken en nedsættelse af indlånsrenten i det omfang, som Forbrugerombudsmanden skit-serer, uden at der var en tilsvarende udvikling i markedet, ville det ikke blot savne hjemmel i ændringsvilkåret, men banken ville også med ret stor sikkerhed blive mødt af en større kundeflugt og en samlet indtjeningsmæssig tilbagegang (i hvert fald på læn-gere sigt, hvor det potentielt også kunne få betydning for ban-kens kapitalforhold). Ingen bank har da heller på noget tids-punkt foretaget en renteændring som skitseret af Forbrugerom-budsmanden.

d. Da Jyske Bank – ligesom alle andre – ikke kan forudsige, hvor-

dan markedsrenten og markedsforholdene mv. vil udvikle sig, er det ikke muligt for banken i sit renteændringsvilkår mere præcist at angive, hvornår og hvorfor en renteændring vil komme til at ske – eller i hvilket omfang. Dette er også afspejlet i § 6, stk. 3, i god skik-bekendtgørelsen samt vejledningen hertil (M 200 og 213m). Renteændringer ville i øvrigt ikke blive mere gennemsigtige for bankens privatkunder, hvis Jyske Bank i stedet for selv at fast-sætte indlånsrenten – om muligt – generelt ved et renteregule-ringsvilkår bandt den op på et objektivt konstaterbart indeks, for eksempel Nationalbankens indskudsbevisrente. For kunden ville det således ikke blive mere gennemsigtigt, hvornår og hvorfor Na-tionalbanken ændrer sin (og dermed kundens) rente – eller med hvor meget. Var Jyske Banks variable indlånsrente generelt bun -det op på Nationalbankens indskudsbevisrente, ville bankens privatkunder i øvrigt være blevet mødt med negative renter alle-rede i juli 2012 og ikke først i december 2019, jf. afsnit 2.4 oven-for. Herudover ville det mindre manøvrerum, som et sådant vil-kår indebærer for Jyske Bank, medføre, at banken skulle sikre sig mod usikkerhed ved at lægge en buffer ind i rentemarginalen i kundens disfavør. Med andre ord ville en sådan model være til ugunst for privatkunderne.

116

e. Renteændringsvilkåret modsvares af kundens ret til og mulighed

for – uden varsel – at opsige kundeforholdet (eller enkelte konti), hvilket på klar og forståelig vis følger af pkt. 13 i forretningsbe-tingelserne ("Du kan opsige kundeforholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet ") (E 389, 393, 397, 401, 405, 409, 414, 1075). Der er tale om en reel opsigelsesadgang, hvilket Forbru-gerombudsmanden under skriftvekslingen i det væsentlige også har erklæret sig enig i (E 341m), og hvilket konkurrencen ban-kerne imellem også bekræfter (E 834ø, 842ø) Da opsigelsesad-gangen er reel, og da bankens kunder i praksis varsles i overens-stemmelse med Finanstilsynets vejledende udtalelse fra septem-ber 2023, jf. pkt. 85 ovenfor, kan kunderne ved opsigelse undgå de økonomiske konsekvenser af ændringen. Hertil kommer sær-ligt i forhold til almindelige indlånskonti (og i det væsentlige og-så i forhold til særlige indlånskonti), at bankens kunder alterna-tivt kan disponere over indlånet, herunder hæve hele eller dele af indeståendet eller placere midlerne på anden måde, for eksempel i værdipapirer, jf. også afsnit 2.2 ovenfor.

f. Renteændringsvilkåret modsvares også af andre rettigheder, som

kunderne har, og som er afledt af bankens modsvarende forplig-telser, jf. også afsnit 2.2 ovenfor: For eksempel kan kunderne indgå tidsubegrænsede aftaler med banken, i ubegrænset om-fang sætte kontanter ind på almindelige indlånskonti og fuldt ud disponere over indlånene, og derudover kan kunderne kun opsi-ges af banken, såfremt der foreligger en saglig begrundelse (for så vidt angår basale betalingskonti gælder dertil særligt kvalifi-cerede og udtømmende betingelser, jf. lov om betalingskonti § 13 (M 174-175), jf. også afsnit 2.2. Kunderne vil derudover i tilfælde af bankens konkurs være dækket af Garantiformuen for indskud og værdipapirer op til visse beløbsgrænser, og i medfør af beta-lingsloven har kunderne også i mange tilfælde af svindel krav på dækning af deres tab fra banken. At nogle rettigheder også fin-des i præceptiv lovgivning mv., ændrer ikke ved, at det er rele-vant at inddrage dem i en vurdering af et vilkårs rimelighed.

g. Jyske Banks kunder er i øvrigt ikke med bankens renteændrings-

vilkår stillet anderledes, end hvad der ellers følger af dansk ret. Der er i dansk ret aftalefrihed og dermed mulighed for at aftale en sædvanlig ensidig ændringsadgang, hvilket Forbrugerom-budsmanden da også har anerkendt under skriftvekslingen (E 243m). Det forhold, at renteændringsvilkåret kan anvendes til at gøre indlånsrenten negativ, stiller heller ikke kunderne dårligere, end hvad der ellers følger af dansk ret, jf. afsnit 4.3.1 nedenfor.

h. Der er intet belæg for Forbrugerombudsmandens udsagn under

skriftvekslingen om, at Jyske Banks kunder ikke ville have accep-teret forretningsbetingelserne – herunder bankens renteæn-

117

dringsvilkår – hvis de havde været genstand for en individuel forhandling, og der er heller intet belæg for Forbrugerombuds-mandens beskyldninger under skriftvekslingen om, at privat-kunderne befinder sig i en markant svagere stilling end banken, og at Jyske Bank skulle have udnyttet det forhold, eller at banken med forretningsbetingelserne skulle have forsøgt at skjule noget for kunderne.

92 Højesterets dom i Bidragssagen (UfR 2019.3422 H) (M 509) bekræfter, at Jyske Banks renteændringsvilkår ikke er urimeligt og ugyldigt i medfør af aftalelovens §§ 36 og 38 c:

93 I dommen skulle Højesteret bl.a. tage stilling til gyldigheden af bidrags-forhøjelser, som et realkreditinstitut havde gennemført med hjemmel i lå-neaftaler, der indholdsmæssigt svarer til Jyske Banks vilkår (M 512-513, 518). Højesteret udtalte i den forbindelse, at der "[v]ed vurderingen af, om vil-kåret om adgang til forhøjelse af bidrag skal tilsidesættes efter aftalelovens § 36 og § 38 c […] må lægges vægt på de særlige forhold, der gør sig gældende for realkre-ditinstitutter og aftaler om realkreditlån ", og fremhævede herefter fire særlige forhold, som i det væsentlige også gør sig gældende for pengeinstitutter (M 585m, venstre spalte). På den baggrund fandt Højesteret, at "der i aftaler om realkreditlån må accepteres en bredere adgang for realkreditinstituttet til at forbe-holde sig ensidigt at foretage ændringer af aftalen, end hvad der i andre tilfælde vil være foreneligt med aftalelovens regler i en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger " (M 585n, venstre spalte). Det samme må herefter nødvendigvis også gøre sig gældende for pengeinstitutters renteændringsvilkår.

94 I Bidragssagen (UfR 2019.3422 H) var der i øvrigt også synspunkter fremme om, at der ikke bestod en reel opsigelsesadgang på grund af de omkostninger, som var forbundet med skifte af kreditinstitut, og da der ifølge kunderne bestod en ringe sandsynlighed for at opnå mere fordelag-tige vilkår hos en alternativ udbyder som følge af begrænset konkurrence (M 576n, højre spalte). Hverken landsretten eller Højesteret hæftede sig i deres præmisser ved disse synspunkter.

4.1.3 Sø- og Handelsrettens dom i Tryg-dommen (UfR 2024.3525 SH) er uden re-levans

95 Som en helt afgørende forskel til denne sag angik Tryg-dommen gengi-vet i UfR 2024.3525 SH (M 587) gyldigheden af et vilkår, der tillod forsik-ringsselskabet Tryg at gennemføre uvæsentlige (pris-)ændringer uden at varsle sine kunder (M 588n, venstre spalte). Sagen angik dermed ikke, om Tryg var berettiget til at gennemføre ændringer, men derimod om de kun-ne gennemføres uden varsel (og orientering i øvrigt).

96 Sø- og Handelsretten fandt vilkåret i strid med aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36, stk. 1, og lagde i den forbindelse også vægt på, at det ikke var do-kumenteret, at der på tidspunktet for indførelsen af vilkåret "bestod en bran-

118

chesædvane, som dokumenterer, at der var tale om en sædvanlig fremgangsmåde, og som derfor kunne medføre, at vilkåret må anses for rimeligt " (M 613n, højre spalte).

97 På i hvert fald tre punkter adskiller denne sag sig afgørende fra Tryg-dommen, som i øvrigt er anket og admitteret til Højesteret:

a. Mens Trygs vilkår ikke indeholdt nogen angivelse af, hvornår en

ændring var væsentlig, og der dermed skulle ske en varsling, følger det klart af Jyske Banks renteændringsvilkår, hvornår en renteændring til kundens ugunst kan gennemføres uden varsel, og hvornår en ændring skal varsles.

b. Da Jyske Bank i praksis varsler renteændringer i overensstem-

melse med Finanstilsynets vejledende udtalelse fra september 2023, jf. pkt. 85 ovenfor, er kunderne på et fuldt ud oplyst grund-lag givet mulighed for at opsige deres konti eller flytte deres in-deståender mv., hvis de ikke er tilfredse, jf. også pkt. 91(e) oven-for.

c. Jyske Banks renteændringsvilkår er udtryk for branchesædvane,

hvilket Forbrugerombudsmanden ikke har bestridt, og hvilket i øvrigt har sammenhæng med Forbrugerombudsmandens egen tidligere opfattelse, jf. afsnit 2.1 ovenfor. Med Sø- og Handelsret-tens ord taler det dermed for, at "vilkåret må anses for rimeligt ".

4.1.4 Direktiv 93/13/EØF og EU-Domstolens praksis fører ikke til andet resultat

98 Direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler blev implementeret i dansk ret i 1994 ved indsættelsen af kapitel IV i aftale-loven, hvor § 38 c findes. Direktivet og EU-Domstolens praksis herom kan ikke tages til indtægt for, at Jyske Banks renteændringsvilkår skulle være ugyldigt i medfør af aftalelovens § 38 c, idet der i øvrigt henvises til afsnit 4.1.2 ovenfor:

99 For det første fremgår det af pkt. 2, litra b, i bilaget til direktivet, at "en le-verandør af finansielle tjenesteydelser kan forbeholde sig ret til, hvis der foreligger gyldig grund, uden varsel at ændre den rentesats, som forbrugeren skal betale, eller beløbet for andre udgifter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, forudsat at den erhvervsdrivende forpligtes til snarest muligt at give den anden eller de andre aftaleparter meddelelse herom, og at den anden eller de andre aftaleparter omgåen-de kan opsige aftalen " (M 246) . Videre fremgår, at "en erhvervsdrivende kan for-beholde sig ret til ensidigt at ændre vilkårene i en aftale, der er indgået på ubestemt tid, forudsat at han forpligtes til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at denne kan opsige aftalen " (M 246). Ifølge Rettens og EU-Domstolens faste praksis udgør bilaget et væsentligt moment i vurderingen af et vilkårs ri-melighed, jf. for eksempel C-738/19 (A), præmis 24 (M 735), C-34/18 (Lovasné Tóth), præmis 45 (M 687), C-342/13 (Sebestyén), præmis 32 (M 644) samt C-472/10 (Invitel), præmis 26 (M 621).

119

100 I Bidragssagen (UfR 2019.3422 H), som også er omtalt i pkt. 92-94 oven-for, udtalte Højesteret om EU-retten og direktiv 93/13/EØF (M 585m, højre spalte):

"Det anførte om forholdet til EU-retten kan ikke føre til en anden vurdering. Det følger af pkt. 2, litra b, jf. pkt. 1, litra j, i den vejledende liste over kon-traktvilkår, der kan betegnes som urimelige, i bilag til Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, at denne liste ikke forhindrer, at en leverandør af finansielle tjenesteydelser kan forbeholde sig ret til, hvis der foreligger gyldig grund, at ændre rentesats el-ler andre udgifter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, forudsat at ændringen meddeles forbrugeren, og at denne omgående kan opsige aftalen. Som anført finder Højesteret, at der forelå saglig grund til forhøjelserne, og disse blev varslet over for låntagerne, der havde ret til at opsige låneaftalen. I øvrigt angår de domme fra EU-Domstolen, som appellanterne har anført til støtte for deres påstande, ikke finansielle ydelser."

101 Jyske Banks renteændringsvilkår opfylder de ovenfor af Højesteret cite-rede betingelser fra bilaget til direktiv 93/13/EØF.

102 For det andet – og selv uden bilaget – følger det af EU-Domstolens faste praksis, at der inden for rammerne af bl.a. vedvarende forbrugeraftaler, der er indgået på ubestemt tid, foreligger en legitim interesse for den erhvervs-drivende i at kunne ændre omkostningerne for forbrugeren i forbindelse med tjenesteydelsen, jf. for eksempel C-92/11 (RWE Vertrieb), præmis 46 (M 634). Det påhviler i så fald den erhvervsdrivende "forinden kontraktens indgåelse i et klart og forståeligt sprog at underrette forbrugeren om de væsentlig-ste betingelser for at udøve en sådan ensidig ret til ændringer " (vores under -stregning), så forbrugeren kan "forudse de konsekvenser, som en sådan ændring kunne have for ham i fremtiden ", jf. C-92/11 (RWE Vertrieb), præmis 52-53 (M 635). Det kræves dog ikke, at "den erhvervsdrivende underretter forbrugeren om de endelige finansielle konsekvenser af vedkommendes forpligtelser, som afhænger af fremtidige, uforudsigelige hændelser, som er uafhængige af den erhvervsdriven-des hensigter ", jf. C-395/21 (D.V.), præmis 43 (M 758), og i den retning C-38/17 (GT), præmis 36 (M 665), C-452/18 (Ibercaja Banco), præmis 52 (M 726), og C-212/20 (A S.A.), præmis 51-52 (M 746).

103 Jyske Banks renteændringsvilkår opfylder de nævnte gennemsigtig-hedsbetingelser i EU-Domstolens praksis, men selv hvis det forholdt sig anderledes, medfører det ifølge EU-Domstolens faste praksis ikke i sig selv, at vilkåret dermed er urimeligt og ugyldigt, jf. for eksempel C-263/22 (Oci-dental), præmis 40-41 (M 785), C-212/20 (A S.A.), præmis 58 (M 747), C-395/21 (D.V.), præmis 47 og 49 (M 759), samt C-621/17 (Kiss og CIB Bank), præmis 49 (M 701). Om et vilkår er rimeligt eller ej, afhænger således af en samlet vurdering af, om den erhvervsdrivende – under hensyn til alle om -stændighederne i sagen – har overholdt kravet om god tro (dvs. har hand-let loyalt og rimeligt i forhold til forbrugeren), og derudover om der fore-ligger en betydelig skævhed (manglende jævnbyrdighed) til skade for for-

120

brugeren, jf. også direktivets artikel 3(1) og 4(1) (M 243). I den vurdering indgår det som et meget væsentligt moment, om forbrugeren er tillagt en reel opsigelsesadgang, hvorved bl.a. skal tages hensyn til konkurrencesitu-ationen på markedet, jf. C-92/11 (RWE Vertrieb), præmis 49 og 54 (M 634 og 635). Jyske Banks forretningsbetingelser tillægger netop privatkunderne en reel opsigelsesadgang, jf. også pkt. 91(e) ovenfor. Derudover har EU-Domstolen i forhold til kriteriet om betydelig skævhed specifikt udtalt ved-rørende rentevilkår i udlånsaftaler, at det er "relevant at sammenligne den me-tode for beregning af den ordinære rentesats, der er fastsat i dette kontraktvilkår, og den faktiske størrelse af denne rentesats, der følger heraf, med de beregningsmeto-der, der sædvanligvis anvendes, bl.a. rentesatsen på almindelige markedsvilkår på tidspunktet for indgåelsen af denne aftale for et beløb og et tidsrum, der svarer til nævnte aftale " jf. C-300/23 (Kutxabank), præmis 131 og 133 (M 847-848). Jy -ske Banks renteændringsvilkår er som nævnt fuldstændig sædvanligt, og bankens rente fastsættes på markedsvilkår, jf. afsnit 2.1 og 2.3 ovenfor.

104 EU-Domstolens praksis er i øvrigt indgående behandlet i Jyske Banks duplik (E 295n-303ø).

105 For det tredje angår aftalelovens § 38 c (M 165-166) i forhold til aftale -lovens § 36 (M 163) mere kvalificerede tilfælde af urimelighed i forbruger-aftaler, jf. pkt. 90 ovenfor, og aftalelovens § 36 har dermed et bredere an-vendelsesområde end § 38 c og giver dermed en større forbrugerbeskyttelse som også direkte forudsat i lovforarbejderne i forbindelse med gennemfø-relsen af direktiv 93/13/EØF i dansk ret i 1994 (M 397ø, 403n, 405ø, 408n). EU-Domstolens efterfølgende praksis om direktivet ses ikke at give grund-lag for, at den forudsætning i dag skulle være bristet eller i øvrigt kan æn-dres uden involvering af lovgivningsmagten. Med andre ord er der ikke grundlag for at fortolke retspraksis fra EU-Domstolen derhen, at der med aftalelovens § 38 c tildeles forbrugere en beskyttelse, som går videre end af-talelovens § 36 (som dermed naturligt indrammer niveauet for den forbru-gerbeskyttelse, som opnås med direktivet). Lovgiver har ikke givet udtryk for, at det skulle forholde sig anderledes, og der er i øvrigt efter dansk ret ikke grundlag for at fortolke reglerne på en sådan måde, at det skulle for-holde sig anderledes.

4.1.5 Vidtrækkende og alvorlige konsekvenser, hvis vilkåret – mod forventning – blev fundet ugyldigt

106 Måtte Forbrugerombudsmanden mod forventning få medhold i, at Jy-ske Banks renteændringsvilkår stort set i sin helhed er ugyldigt, ville det have vidtrækkende og alvorlige konsekvenser, ikke blot for Jyske Bank, men for hele banksektoren og samfundet i øvrigt, og udfordre den finansi-elle stabilitet, og det ville helt grundlæggende også indebære et opgør med den variable rente, som pengeinstitutterne og kunderne kender i dag, og som er anerkendt i lovgivningen og af relevante myndigheder, herunder Finanstilsynet:

121

• Findes vilkåret ugyldigt i sin helhed, er konsekvensen i eksisterende

aftaler med privatkunder, at Jyske Bank og øvrige pengeinstitutter mi-ster deres adgang til ensidigt at gennemføre renteændringer til kundernes ugunst (uanset en saglig begrundelse herfor). Potentielt kan det betyde, at pengeinstitutterne vil stå med indlån for ca. 1.047 mia. kr. (og udlån for ca. 449 mia. kr.) (E 1312, 1314), hvor de vil væ-re afskåret fra ved ensidige renteændringer løbende at tilpasse de-res renterisiko (indtjeningsrisiko) i forhold til markedet, hvor pen-geinstitutterne som udgangspunkt selv bliver mødt med variable renter, jf. afsnit 2.3 ovenfor. Hvis Forbrugerombudsmandens syns-punkter skal følges, vil en renteændring kræve kundernes (aktive) accept, og svarer kunderne ikke på pengeinstitutternes henvendelse (hvilket størstedelen forventeligt ikke vil gøre), eller vil kunderne ikke (aktivt) acceptere ændringen, vil pengeinstitutterne være nødsaget til – om muligt – at opsige dem for at undgå potentielle tab. For såvel kunderne som samfundet er det særdeles uhensigts-mæssigt og uholdbart, da ingen kan fungere i dagens Danmark uden en bankkonto. Hertil kommer, at det vil give pengeinstitutter-ne uoverstigelige praktiske udfordringer, og at pengeinstitutternes manglende mulighed for at justere deres rentesatser og sikre en stærk kapitalisering potentielt kan vanskeliggøre overholdelsen af kapital-og likviditetskravene og udfordre den finansielle stabilitet, især i krisesituationer.

• I forhold til nye aftaler med privatkunder vil Jyske Bank og øvrige

pengeinstitutter i praksis være afskåret fra at tilbyde indlån (og ud-lån) med en variabel rente, som ensidigt fastsættes af det enkelte pengeinstitut, medmindre det lykkes at udvikle en ny model for indlån (og udlån) med en variabel rente, som ikke er til at se for sig. Det indebærer en øget indtjeningsrisiko for pengeinstitutterne, som alt andet lige vil medføre, at kunderne generelt vil blive tilbudt en dårligere rente og/eller mindre fleksible produkter.

107 Henset hertil, og da det bunder i en politisk beslutning, at pengeinsti-tutternes fastsættelse af deres respektive rentesatser i dag – i modsætning til tidligere – i det væsentlige er fri og markedsbestemt, er der tale om en så generel problemstilling, at den ikke er egnet til at blive reguleret gennem en retssag som den foreliggende, men i stedet – i det omfang Jyske Banks og de øvrige pengeinstitutters renteændringsvilkår måtte anses for at være problematiske – bør søges løst gennem lovgivning, jf. også UfR 1998.204 H (M 437, 449n-450).

4.2 Negative indlånsrenter var – og er – ikke i strid med præceptiv lov-givning og god skik

108 Finanstilsynet udtalte mere generelt i sit notat fra februar 2020, at "der i den finansielle regulering, herunder EU-reguleringen, ikke er noget, der forhindrer pengeinstitutterne i at opkræve negative renter hos kunderne"

122

(E 690ø), jf. også afsnit 2.5 ovenfor. Dette har Finanstilsynet siden bekræftet i en række andre sammenhænge, herunder som led i konkrete tilsynsafgø-relser, i det senere notat fra januar 2022 og i pressemeddelelsen fra januar 2022, ligesom Det finansielle ankenævn, erhvervsministeren m.fl. gennem-gående har tilkendegivet samme opfattelse, jf. afsnit 2.5 ovenfor.

109 Negative indlånsrenter som sådan var – og er – således ikke i strid med god skik-reglerne for finansielle virksomheder, og Forbrugerombudsman-den har da heller ikke under skriftvekslingen fremført mere konkrete syns-punkter for, hvorfor det modsatte skulle være tilfældet.

110 Negative indlånsrenter var – og er – heller ikke i strid med de præcep-tive regler i lov om betalingskonti eller § 15 om basale indlånskonti i god skik-bekendtgørelsen:

111 Der er intet i lov om betalingskonti (M 167-184) eller § 15 om basale indlånskonti i god skik-bekendtgørelsen (M 201), der forhindrer indførel-sen og opkrævningen af negative indlånsrenter, hvilket Finanstilsynet og Erhvervsministeriet da også gentagne gange har bekræftet, jf. ovenfor, og efter det oplyste har der heller ikke været nogen klager til Det finansielle ankenævn om indførelsen af negative indlånsrenter på basale betalingskon-ti eller basale indlånskonti. Der har heller ikke fra politisk side været noget ønske om at ændre lovgivningen, jf. afsnit 2.5 ovenfor.

112 Ift. lov om betalingskonti har Finanstilsynet således også allerede be-handlet – og afvist – Forbrugerombudsmandens grundlæggende betragt-ning om, at en negativ indlånsrente ikke opfylder definitionen af en "ind-lånsrentesats" i lov om betalingskonti § 2, nr. 20 (tidligere nr. 17), ("[e]nhver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en beta-lingskonto" (M 169)) og derfor må være et "gebyr" som defineret i lovens § 2, nr. 19 (tidligere nr. 16). I sit notat fra februar 2020 anførte Finanstilsynet herom (E 691n-692ø):

"Lov om betalingskonti definerer et gebyr som alle eventuelle omkostninger og strafafgifter, som forbrugeren skal betale betalingstjenesteudbyderen for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, jf. § 2, nr.

16. Loven regulerer derfor kun størrelsen på omkostninger eller strafafgifter, som vedrører en tjeneste, der er knyttet til en betalingskonto.

§ 2, nr. 6, i lov om betalingskonti definerer en tjeneste, der er knyttet til en betalingskonto som tjenesteydelser, der er knyttet til åbning, drift eller luk-ning af en betalingskonto, herunder betalingstjenester og betalingstransak-tioner inden for anvendelsesområdet for § 5, nr. 7, i lov om betalinger, samt kassekreditter og overtræk. Det er Finanstilsynets vurdering, at forrentning

af en konto efter en naturlig sproglig forståelse ikke er en omkostning, der er knyttet til åbning, drift eller lukning af en betalingskonto. Drift af en beta-lingskonto vedrører f.eks. gennemførelse af betalingstransaktioner i forbin-delse med kontooverførsler eller betalinger med et betalingskort.

123

Da forrentning ikke er omfattet af begrebet gebyr, er det Finanstilsynets vurdering, at reglerne om gebyrstørrelse på en basal betalingskonto ikke re-gulerer spørgsmålet om adgang til at indføre negative renter. Lov om betalingskonti indeholder ikke i øvrigt forhold, der begrænser adgan-gen til at indføre negative renter." (vores understregninger)

113 Supplerende anførte Finanstilsynet i sit notat fra januar 2022 (E 874n):

"Lov om betalingskonti og det bagvedliggende direktiv sondrer mellem geby-rer og renter. Gebyrer er betaling for omkostninger eller strafafgifter, mens renter er vederlag for opbevaring af midler. Negative renter på indlånskonti

er udtryk for betaling for opbevaring af midler, selvom der nu er tale om en betaling fra kontohaver og ikke længere til kontohaver. Negative renter er derfor ikke et gebyr.

Det forhold, at definitionen på en indlånsrente anfører, at denne skal betales til en forbruger medfører ikke, at renten skal anses for at være et gebyr. En negativ rente er stadig udtryk for en betaling for at stille likviditet til rådig-hed for en anden. Det er således udviklingen på pengemarkedet, der har med-ført, at vederlag for indlån ikke længere betales til kontohaver, men er noget, som kontohaver skal betale for at placere likviditet i banken." (vores under-stregninger)

114 Finanstilsynets fortolkning af lov om betalingskonti og det bagvedlig-gende betalingskontodirektiv 2014/92/EU er bekræftet af såvel det svenske og finske finanstilsyn som af Kommissionen, jf. afsnit 2.5 ovenfor.

115 I forhold til basale indlånskonti og § 15 i god skik-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder forstår Jyske Bank, at det også er Forbrugerom-budsmandens opfattelse, at en negativ indlånsrente må opfattes som et "gebyr" som reguleret i bestemmelsens stk. 5 (M 205). Også denne opfattel-se er blevet behandlet – og afvist – af Finanstilsynet i notatet fra februar 2020 (E 692m):

"Det følger endvidere af § 15, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at et pengeinstitut ikke uden en individuel og sag-lig begrundelse kan nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkun-de. En basal indlånskonto skal tilbydes vederlagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året, uanset antallet af transaktioner på konto-en.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at begrebet gebyr skal fortolkes på samme

mådesombeskrevetovenforunderlovombetalingskonto.Detmedfører,atbekendtgørelseomgodskikikkeindeholderbegrænsningeriadgangentilat

indføre negative renter." (vores understregninger)

116 Basale betalingskonti og basale indlånskonti blev først og fremmest indført for at sikre forbrugere med lave indkomster adgang til enkle og bil-lige bankkonti med basale funktioner (M 416n, venstre spalte), og det har

124

på intet tidspunkt været tanken, at lov om betalingskonti, det bagvedlig-gende direktiv eller § 15 i god skik-bekendtgørelsen skulle forhindre indfø-relsen af negative indlånsrenter for privatkunder i et ellers negativt rente-miljø. Det har således heller ikke været tanken, at disse regelsæt og beskyt-telsen deri skulle danne grundlag for særligt gunstige opsparingsordnin-ger, hvor privatkunder kunne indsætte ubegrænsede midler til en gunstig rente, herunder en – efter forholdene – gunstig nulrente i et ellers negativt rentemiljø med tab til følge for pengeinstitutterne.

117 Selv hvis Forbrugerombudsmandens opfattelse mod forventning blev lagt til grund, og negative indlånsrenter dermed blev anset for at være et gebyr i lov om betalingskonti og § 15 i god skik-bekendtgørelsens forstand, ville forholdet alene være problematisk, hvis gebyret (inkl. de opkrævede negative indlånsrenter som anført af Forbrugerombudsmanden) for den enkelte kunde faktisk oversteg størrelsen på det tilladte gebyr, jf. § 12, stk. 1, i lov om betalingskonti (M 174) og § 15, stk. 5, i god skik-bekendtgørelsen (M 201), jf. herved også Forbrugerombudsmanden mest subsidiære på-stand i påstand 3 og mere subsidiære påstand i påstand 4. Som sagen er op-lyst, lader en sådan vurdering af den enkelte kunde sig ikke foretage, og sagen er da også anlagt som en generel sag af Forbrugerombudsmanden og ikke på vegne af bestemte kunder, jf. også afsnit 3.3.

4.3 Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative indlånsrenter var i øvrigt berettiget

4.3.1 Klar og tydelig hjemmel i bankens renteændringsvilkår

118 Jyske Banks indførelse af negative indlånsrenter for bankens privat-kunder og senere renteændringer skete med hjemmel i pkt. 4 i bankens ge-nerelle forretningsbetingelser med følgende klare, tydelige, forståelige og sædvanlige vilkår (E 387, 391, 395, 399): "Rente- og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykkeligt har aftalt andet. At satserne er variable bety-der, at vi kan ændre satserne ", jf. også afsnit 2.1 og 4.1.1 ovenfor. Vilkåret ude-lukker efter sin ordlyd ikke, at indlånsrentesatsen – som sket – kan blive negativ. At renten blev negativ over for privatkunder i 2019, var en rente-ændring som enhver anden, og der var i det ovennævnte vilkår klar og ty-delig hjemmel.

119 Indførelsen af negative indlånsrenter var således rettelig blot en æn-dring af rentesatsen (dvs. en nedsættelse af rentesatsen til under nul), og Det finansielle ankenævn har da også fundet, at vilkåret gav Jyske Bank hjemmel til at indføre negative indlånsrenter for privatkunderne, jf. afsnit 2.5 ovenfor. I ingen af ankenævnets afgørelser om negative renter bemær-kede nævnet, at bankens – eller de øvrige pengeinstitutters – forretningsbe-tingelser var uklare eller gav anledning til fortolkningstvivl. Da der ikke er tvivl om forståelsen af ordlyden af vilkåret, er fortolkningsreglen i aftale-lovens § 38 b, stk. 1, uden relevans (M 165). Vilkåret modsvares i øvrigt af privatkundernes mulighed for – uden varsel – at opsige kundeforholdet, jf.

125

pkt. 13 i forretningsbetingelserne (E 389, 393, 397, 401) samt pkt. 94(e) oven-for.

120 Da Jyske Bank pr. 1. december 2019 indførte negative indlånsrenter for bankens privatkunder, skete det i en kontekst, hvor Nationalbankens ind-skudsbevisrente havde været negativ i over syv år, hvor indlånsrentesatsen for bankens erhvervskunder havde været negativ i tre år, og hvor rentemil-jøet i øvrigt var negativt (også for realkreditlån med variabel rente, således at låntagerne fik tilskrevet en renteindtægt for at låne penge), jf. også afsnit 2.3 ovenfor. Det er således ikke korrekt, når Forbrugerombudsmanden un-der skriftvekslingen har anført, at bankens privatkunder i efteråret 2019 "næppe [havde] forestillet sig ", at de generelle forretningsbetingelser gav ban-ken hjemmel til at indføre negative indlånsrenter (E 91n). Situationen er tværtimod den, at Jyske Bank skånede privatkunderne mod negative ind-lånsrenter indtil et punkt, hvor det økonomisk ikke længere kunne forsva-res af hensyn til bankens økonomiske stabilitet og kapital-og likviditets-forpligtelser.

121 At banken med virkning pr. 15. december 2021 fandt anledning til i pkt. 4 i de generelle forretningsbetingelser at præcisere, at "[r]enten kan være po-sitiv eller negativ for både ind-og udlån " (E 399), kan ikke tages som udtryk for, at banken forinden skulle have ment, at der ikke i forretningsbetingel-serne var den nødvendige hjemmel. Der var netop tale om en præcisering af et allerede anvendt vilkår, ikke en materiel ændring, og præciseringen skete alene på grund af den opmærksomhed, som negative indlånsrenter havde fået bl.a. fra Forbrugerombudsmanden, jf. pkt. 17 ovenfor. Præcise-ringen skete ikke, fordi Jyske Bank var i tvivl om, hvorvidt banken havde hjemmel til at indføre og opkræve negative renter. Det er ubestridt, at Jyske Bank i hvert fald efter ændringen i december 2021 havde (gyldig) hjemmel til at opkræve negative indlånsrenter, jf. udtrykkeligt Forbrugerombuds-mandens endelige påstand 1.

122 At Forbrugerombudsmanden under skriftvekslingen har erklæret sig uenig i Finanstilsynets ellers gængse definition af en "indlånsrente" som et "vederlag for indlån"(E 874n) og i stedet har opstillet sin egen definition, hvorefter en indlånsrente – i hvert fald som udgangspunkt – nødvendigvis må være positiv, er i sig selv bemærkelsesværdigt. Ifølge Forbrugerom-budsmanden har det sammenhæng med, at det ellers ville savne "obliga-tionsretlig mening", hvis en part skulle betale for at stille likviditet til rå-dighed for en anden part. Synspunktet har ikke noget for sig: Det forhold, at en indlånsrente kan blive negativ, ændrer ikke ved, at det fortsat er pri-vatkunderne, der har et indlånstilgodehavende, som kunderne frit kan hæ-ve, flytte til et andet pengeinstitut, investere eller anvende til at nedbringe eventuel gæld (med undtagelse af nogle få typer indlånskonti, jf. afsnit 2.2 ovenfor). Trods en negativ indlånsrente består således i forhold til indlånet fortsat en kreditor (kunden) og en debitor (banken). At indlånsrenten "sædvanligvis"er positiv, ændrer heller ikke ved, at den – som sket – kan blive negativ, hvilket i øvrigt netop blot afspejler, at den variable rente bl.a.

126

hænger sammen med markedsrenten (markedsprisen), og at det var sådan, markedet nu engang udviklede sig. Tilsvarende kan også andre mar-kedspriser blive negative, eksempelvis realkreditrenten (E 294, "Graf N") og elprisen (E 1045, 1078ø, 1081n-1082).

123 Definitionen af "indlånsrentesats"i lov om betalingskonti ændrer ikke herved, jf. også afsnit 4.2 ovenfor, og det ændrer heller ikke herved, at det i forarbejderne til lov om finansiel virksomhed (lovforslag nr. 176 af 12. marts 2003) er nævnt, at "indskyderen har krav på at få indskuddet tilbagebetalt i sin helhed ": Jyske Bank kan som foreskrevet i pkt. 6 i bankens forretningsbe-tingelser (E 388, 392, 396, 400, 404, 408, 413, 1074) tilskrive (hæve/indsætte) renter på privatkunders konti, og formuleringen i forarbejderne skal rette-lig forstås således, at kunden (selvfølgelig) har krav på at få tilbagebetalt indeståendet (dvs. med tillæg af positive renter eller fradrag af eventuelt skyldige renter). Desuden anvendes formuleringen i forarbejderne ikke med henblik på at regulere renter, men derimod med det formål at opstille en sondring mellem "indlån og andre midler, der skal tilbagebetales" og for eksempel "forudbetalinger af præmier til et forsikringsselskab". Det kan så-ledes ikke af formuleringen udledes – som Forbrugerombudsmanden gør det – at et pengeinstitut som udgangspunkt skulle være afskåret fra at hæ-ve en eventuel negativ indlånsrente.

124 På linje hermed fastslog Skatteministeriet i februar 2015, at negative renter skatteretligt skal sidestilles med positive renter, og at der dermed ik-ke var noget særligt ved en negativ rente, i hvert fald ikke i skattemæssig henseende, jf. pkt. 32 ovenfor.

125 Forrentning er i øvrigt ikke et pengeinstituts eneste modydelse for en kundes indlån, jf. pkt. 91(f) ovenfor.

126 Under alle omstændigheder må der sondres ift. den enkelte kunde: Nye kunder, der kom til efter bankens varsel, trådte således ind i banken med en bevidsthed om og accept af, at indlånsrenten stod til at blive/var negativ, hvilket tilsvarende gjorde sig gældende for eksisterende kunder, der efter bankens varsel oprettede nye konti og indsatte beløb på eksiste-rende konti. Ift. disse kunder er der ikke grundlag for at hævde, at Jyske Bank ikke havde hjemmel til at indføre og opkræve negative indlånsrenter.

4.3.2 Indførelsen og opkrævningen af negative indlånsrenter var ikke ugyldig

127 Efter sin ordlyd angår påstand 1 alene, at Jyske Bank efter Forbru-gerombudsmandens opfattelse ikke havde aftaleretlig hjemmel til at indfø-re negative indlånsrenter for bankens privatkunder, men Jyske Bank for-står, at Forbrugerombudsmanden med påstanden også ønsker en prøvelse af, om hjemlen i pkt. 4 i Jyske Banks forretningsbetingelser, herunder an-vendelsen af hjemlen til at indføre negative indlånsrenter, var urimelig og skal tilsidesættes som ugyldig, jf. aftalelovens §§ 36 og 38 c.

127

128 Jyske Bank påpegede allerede i svarskriftet, at spørgsmålet om rimelig-hed og gyldighed ikke er omfattet af påstandens ordlyd (E 166, pkt. 82), men alligevel har Forbrugerombudsmanden under sagen afstået fra at æn-dre ordlyden. Omvendt har Forbrugerombudsmanden flere gange foreta-get andre ændringer af påstandene (E 23-40).

129 På den baggrund gør Jyske Bank gældende, at påstand 1, som den er formuleret, ikke kan rumme spørgsmålet om, hvorvidt hjemlen i pkt. 4 i Jy-ske Banks forretningsbetingelser, herunder anvendelsen af hjemlen til at indføre negative indlånsrenter, var urimelig og skal tilsidesættes som ugyl-dig.

130 Selv hvis påstanden kunne rumme spørgsmålet, var – og er – Jyske Banks renteændringsvilkår ikke urimeligt og ugyldigt i medfør af aftale-lovens §§ 36 og 38 c, jf. afsnit 4.1.2 ovenfor, og det samme gælder bankens konkrete anvendelse af vilkåret til at indføre og opkræve negative indlåns-renter hos sine privatkunder på de 11 specifikke indlånskonti:

a) Selv om Jyske Bank og de øvrige pengeinstitutter historisk har ydet en

indlånsrente, der typisk var lavere end Nationalbankens rente, indfør-te de først negative indlånsrenter for privatkunder syv år efter, at Na-tionalbankens indskudsbevisrente var blevet negativ, jf. afsnit 2.3 ovenfor. I hele perioden, hvor Jyske Banks indlånsrente for privat-kunderne var negativ (dvs. fra december 2019 til og med september 2022), var den i det væsentlige i niveau med Nationalbankens ind-skudsbevisrente, jf. pkt. 40-43 ovenfor. Samtidig friholdt banken en række indlån gennem friholdelsesgrænser, jf. pkt. 37-38 og 44 ovenfor. Jyske Bank tog herved et særligt hensyn til sine privatkunder, selv om banken ikke var forpligtet til det, og selv om banken herved led tab. Som følge heraf har en betydelig del af privatkunderne med indlåns-konti slet ikke betalt negative renter eller kun betalt et beskedent be-løb, jf. pkt. 45 ovenfor. De privatkunder, der har betalt de største be-løb, er i sagens natur kunder med betydelige indeståender på deres indlånskonti. Aftalelovens §§ 36 og 38 c har ikke til formål at sikre privatkunder en – efter forholdene – gunstig nulrente i et ellers nega-tivt rentemiljø med tab til følge for pengeinstitutterne.

b) Jyske Banks beslutning i 2019 om at indføre negative indlånsrenter for

dens privatkunder var i øvrigt båret af saglige og gyldige grunde, herunder navnlig at banken – som de øvrige pengeinstitutter – stod med et stigende indlånsoverskud, der skulle placeres i et udpræget negativt rentemiljø, at banken herved fortsat led tab på kundernes indlån, at bankens nettorenteindtægter, overskud og egenkapitalfor-rentning var faldende, og at bankens kapitalprocent og egentlige ker-nekapitalprocent som følge af udsigten til en yderligere skærpelse af kapitalkravene skulle forøges for at sikre et kapitalniveau med an-svarlig overdækning (mest nærliggende gennem øget overskud), jf.

128

pkt. 35 ovenfor. Det samlede billede for banken dermed var, at ban-ken var udfordret ift. at sikre en fortsat stærk og ansvarlig kapitalposi-tion, herunder at det som følge af det betydelige fald i bankens aktie-kurs og den manglende tillid fra investorerne alt andet lige var blevet dyrere for banken at hente eventuel ny kapital i markedet, jf. pkt. 36 ovenfor. Hertil kom, at Jyske Bank oplevede, at kunder solgte negativt forrentede obligationer for i stedet at placere kontanter i banken til en – efter forholdene – gunstig nulrente. Jyske Banks begrundelse for at indføre negative indlånsrenter for privatkunderne afspejlede disse forhold ("forretningsmæssige årsager og med baggrund i den aktuelle mar-kedssituation med negative og fortsat faldende renter ") og var dermed ikke vilkårlig, jf. pkt. 37 ovenfor.

c) Det stod privatkunderne frit for – uden varsel – at opsige deres kun-

deforhold, jf. også erhvervsministerens udtalelse herom i september 2021: "[h]vis kunderne oplever, at de vilkår, de bliver mødt med i deres bank, ikke er gennemskuelige eller de ikke er tilfredse med den vejledning og råd-givning, de bliver mødt med i deres bank, vil jeg helt generelt opfordre kun-derne til at skifte bank " (E 828n), jf. også pkt. 47 ovenfor. Med undtagel-se af pensionskontiene kunne (indeståendet på) alle de særlige ind-lånskonti, som Forbrugerombudsmandens påstand 1 angår, gebyrfrit flyttes til andet pengeinstitut, jf. pkt. 21 ovenfor. Det relativt beskedne gebyr på 800 kr. (600 kr. før 1. januar 2020), som kunderne skulle beta-le for flytning af ratepensionskonti, kapitalpensionskonti, selvpen-sionskonti og aldersopsparingskonti, blev modsvaret af det omfatten-de arbejde, som er forbundet med overførslen. Et tilsvarende gebyr er da også blevet fundet berettiget af Det finansielle ankenævn (E 1428-1429). På samtlige 11 indlånskonti kunne privatkunderne alternativt investere indeståendet, og på fire indlånskonti kunne kunderne også uden konsekvenser vælge at hæve indeståendet, jf. pkt. 21 ovenfor.

d) Indførelsen af negative renter var ikke i strid med præceptiv lovgiv-

ning, jf. afsnit 4.2 ovenfor, og der var rettelig blot tale om en ændring af en eksisterende indlånsrentesats, ikke indførelse af et nyt bidrag/en ny omkostning/et nyt gebyr.

e) Der har kun været få klager til Det finansielle ankenævn vedrørende

pengeinstitutters indførelse af negative indlånsrenter, og kun to pri-vatkunder har klaget over Jyske Bank og fået behandlet deres klage, hvoraf alene den ene vedrørte en konto, som denne sag angår (en per-sonskadeerstatningskonto), jf. også pkt. 46 og 47 ovenfor. I begge til-fælde fik banken medhold, og ingen kunder, heller ikke de to klagere, har (efterfølgende) anlagt retssag mod Jyske Bank. Den eneste, der har ønsket at anlægge retssag, er Forbrugerombudsmanden, hvilket imid-lertid som følge af betydelig passivitet først skete 3½ år efter første henvendelse til Jyske Bank og på et tidspunkt, hvor negative indlåns-renter ikke længere var aktuelle og således hører en overstået periode til, jf. også afsnit 1 ovenfor. Efter det oplyste bevirkede stævningen og

129

Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse herom i øvrigt alene, at Det finansielle ankenævn modtog 19 yderligere klager vedrørende negative indlånsrenter, uanset Forbrugerombudsmanden i forbindelse med udtagelsen af stævning i sin pressemeddelelse opfordrede for-brugere til at klage (E 1035). Kun to af de 19 sager angår efter det op-lyste Jyske Bank, jf. også pkt. 46 ovenfor.

f) Ift. personskadeerstatningskonti havde indførelsen og opkrævningen

af negative indlånsrenter ingen indflydelse på kreditorbeskyttelsen. Der er intet i retsplejeloven eller i øvrigt, der forhindrer, at kreditorbe-skyttede midler anvendes til betaling af kontoindehaverens generelle udgifter mv., herunder renter til banken, jf. også erhvervsministerens udtalelse herom i april 2021: "Der er ikke regler, der regulerer bankernes adgang til at indføre negative renter på indlånskonti. Det gælder også i for-hold til de kreditorbeskyttede konti, som typisk benyttes til erstatninger og tilsvarende kompensation " (vores understregning) (E 757m) . Tilsvarende følger af Det finansielle ankenævns afgørelse af 16. juni 2022 (E 1450). Afgørende for beskyttelsen i retsplejelovens § 513, stk. 1 (M 189), er alene, at erstatningen er holdt klart adskilt fra den øvrige formue, dvs. at indeståendet på kontoen utvivlsomt, direkte og udelukkende hid-rører fra den udbetalte erstatning, jf. UfR 2005.3097 H (M 501-502). Det følger direkte af ordlyden af § 513, stk. 1, 3. pkt., at beskyttelsen også gælder renter og udbytte af kapitalen. I sammenhængen bemær-kes, at Det finansielle ankenævns afgørelse fra marts 2022 (sag 275/2021), som Forbrugerombudsmanden har henvist til under skrift-vekslingen, ikke handler om selve opkrævningen af negative indlåns-renter men om bankens tilbageførsel af tidligere opkrævede negative indlånsrenter.

131 Samlet er der således ikke grundlag for at tilsidesætte Jyske Banks ind-førelse og opkrævning af negative indlånsrenter hos bankens privatkunder efter aftalelovens §§ 36 og 38 c. På linje hermed har Det finansielle anke-nævn i samtlige afgørelser om negative indlånsrenter fundet, at indførelsen og opkrævningen var berettiget og således ikke urimelig, jf. også pkt. 47 ovenfor. Der kan også henvises til Højesterets dom i Bidragssagen (UfR 2019.3422 H) (M 509), jf. pkt. 92-94 ovenfor, hvor Højesteret i sine præmis-ser også fremhævede, at der ved vurderingen af, om de anfægtede bidrags-forhøjelser skulle tilsidesættes efter aftalelovens §§ 36 og 38 c, måtte lægges vægt på, om "forhøjelsen var sagligt begrundet og ikke i øvrigt urimelig eller vil-kårlig " (M 585n, venstre spalte), og at der ved vurderingen af behovet for og størrelsen af en bidragsforhøjelse tilkom realkreditinstituttet et forret-ningsmæssigt skøn (M 585ø, højre spalte).

132 Forbrugerombudsmandens bemærkninger i relation til definitionen af en indlånsrente kan ikke føre til andet resultat, jf. pkt. 122-123 ovenfor.

133 Under alle omstændigheder må der sondres ift. den enkelte kunde: Nye kunder, der kom til efter Jyske Banks varsel, trådte således ind i ban-

130

ken med en bevidsthed om og accept af, at indlånsrenten stod til at bli-ve/var negativ, hvilket tilsvarende gjorde sig gældende for eksisterende kunder, der efter bankens varsel oprettede nye konti og indsatte beløb på eksisterende konti. Ift. disse kunder er der ikke grundlag for at hævde, at bankens konkrete anvendelse af sit renteændringsvilkår til at indføre og opkræve negative indlånsrenter på 11 specifikke indlånskonti var urimelig og ugyldig.

134 Hvis Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative indlånsrenter hos bankens privatkunder på 11 specifikke indlånskonti – mod forventning – måtte blive anset for urimelig og ugyldig i medfør af aftalelovens §§ 36 og 38 c, er der under alle omstændigheder ikke grundlag for at tilsidesætte renteændringsvilkåret i sin helhed, jf. også bankens opfordring (5) herom til Forbrugerombudsmanden, som er forblevet ubesvaret (E 251n-252). Den manglende besvarelse af opfordringen må tillægges processuel skadevirk-ning over for Forbrugerombudsmanden derhen, at det alene kan være an-vendelsen af vilkåret til at indføre og opkræve negative renter, der kan til-sidesættes, og ikke vilkåret som sådan. Det ville således være en særdeles disproportional og urimelig følge, hvis bankens konkrete anvendelse af vilkåret i en bestemt henseende og i en afgrænset periode skulle føre til, at vilkåret skulle tilsidesættes i sin helhed, jf. også konsekvensbetragtningerne i afsnit 4.1.5 ovenfor.

4.4 Jyske Banks vilkår om ikke at tilskrive renter under en vis størrelse var ikke i strid med god skik og ugyldigt

135 Uanset ordlyden har vilkåret gennem tiden været administreret på en stringent, ligelig, saglig og ikkevilkårlig måde, hvor Jyske Bank ikke har indsat – men heller ikke hævet – renter, hvis rentebeløbet for en periode var under 5 kr. I perioden med negative indlånsrenter var vilkåret udelukken-de til privatkundernes fordel, da kunderne skulle betale renter på såvel indlån som udlån.

136 Vilkåret og administrationen heraf var sædvanlig og anvendes også af andre pengeinstitutter i Danmark, jf. pkt. 19 ovenfor. Jyske Bank er i øvrigt ikke enig i Forbrugerombudsmandens ordlydsfortolkning, der ikke ses at tage højde for, at ordlyden over tid har ændret sig. Frem til den 30. juni 2017 var vilkåret placeret i pkt. 10 i de generelle forretningsbetingelser og havde følgende ordlyd (E 519n, højre spalte):

"Banken tilskriver sædvanligvis rente én gang årligt på indlånskonti.

På garantier, lån og kreditter tilskriver vi rente og provision enten måneds-vis, kvartalsvis eller halvårlig.

Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse." (vo-res understregninger)

131

137 Som det fremgår, blev ordet "tilskrive"anvendt både i relation til ind-lånskonti (første sætning) og udlånskonti (anden sætning), og ordet son-drede ikke mellem tilgodehavende og skyldige renter, hvilket er helt på linje med den måde, hvorpå pengeinstitutter anvender ordet. Pr. 30. juni 2017 blev ordlyden ændret (E 526m):

"Banken tilskriver din tilgodehavende rente én gang årligt.

Banken hæver skyldig rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.

Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse." (vo-res understregninger)

138 Anledning til ændringen var Jyske Banks indførelse af negative ind-lånsrenter for bankens erhvervskunder, der betød, at tilgodehavende renter (første sætning) og skyldige renter (anden sætning) på indlånskonti ikke længere blev tilskrevet med samme frekvens (E 972m-973). Tredje sætning i vilkåret forblev derimod uændret, og det kan ikke af ændringen af første og anden sætning udledes, at ordet "tilskrive " i tredje sætning herefter alene skulle relatere sig til kundernes tilgodehavende renter. Under alle omstæn-digheder var det ikke sådan, vilkåret blev administreret, jf. pkt. 19 ovenfor.

139 Mens vilkåret over tid blev flyttet til pkt. 6, forblev ordlyden den sam-me (E 388, 392, 396, 400). Pr. 23. december 2022 blev ordlyden ændret og havde frem til den 1. maj 2024, hvor vilkåret blev ophævet, følgende ordlyd (E 404, 408, 413):

"Banken tilskriver både din tilgodehavende rente og din skyldige rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller årligt.

Banken kan beslutte ikke at tilskrive rente-og provisionsbeløb under en vis størrelse.

Ved tilskrivning af renter og provision indsætter eller hæver banken den ren-te og provision, der er beregnet siden seneste tilskrivning.

Tilskrevet rente, provision og gebyr indgår i den saldo, der beregnes rente af. Det betyder, at banken beregner rente af tilskrevet rente, provision og ge-byr." (vores understregninger)

140 I modsætning til vilkåret i Tryg-dommen (UfR 2024.3525 SH) (M 587), der er omtalt i afsnit 4.1.3 ovenfor, er der tale om et sædvanligt vilkår, som angår tilskrivning af såvel kundernes tilgodehavende som skyldige renter. En vurdering af vilkårets gyldighed beror på en samlet vurdering af alle omstændigheder, jf. også afsnit 4.1.2 ovenfor, herunder at der er tale om de minimis, og at kunderne er tillagt en reel opsigelsesadgang, jf. også pkt. 91(e) ovenfor. Vilkåret blev indført af hensyn til ikke at skulle bruge for

132

mange ressourcer på at tilskrive minimale renter, da ressourceforbruget ik-ke stod mål med de små rentebeløb, jf. også pkt. 19 ovenfor. Der var såle-des en saglig begrundelse for vilkåret. Af ovenstående grunde var vilkåret derfor samlet set – dengang det fandtes – ikke urimeligt og ugyldigt i med-før af aftalelovens §§ 36 og 38 c.”

Biintervenienten Finans Danmark har indleveret et sammenfattende proces-skrift, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

” 1. Forkortelser

Henvisninger til sidetal i ekstrakten har formen ”E(x) xxx” . Henvisninger til sidetal i Jyske Banks og Finans Danmarks fælles materialesamling har formen ”M(x) xxx” .

2. Indledning

I denforeliggende retssag anlagt af Forbrugerombudsmanden er Finans

Danmark indtrådt som biintervenient til støtte for Jyske Bank, og det er i denne egenskab, at Finans Danmark afgiver dette sammenfattende proces-skrift. I øvrigt henvises der til Finans Danmarks processkrifter af 19. april 2024, 7. februar 2025 og 31. marts 2025 [E(1) 179; E(2) 312, 366].

Det anførte i Jyske Banks sammenfattende processkrift af 11. april 2025 til-trædes.

Forbrugerombudsmandenspåstande angår forhold, som ikke er særegne

for Jyske Bank, men berører banker og andre finansielle virksomheder i Danmark generelt.

I øvrigt er Forbrugerombudsmandenspåstande ændret mange gange un-

der sagens forberedelse [E(1) 23; E(2) 211, 258, 336, 345, 353, 383].

Oprindelig angik Forbrugerombudsmandenspåstande i første række ind-

lånsrenter for privatkunder (forbrugere), der i konsekvens af markedsud-viklingen var blevet negative [E(1) 66-67]. Bankerne indførte negative ind-lånsrente over for privatkunder med betydelig forsinkelse. Det skete tre år før, at stævningen blev udtaget, og i mellemtiden var indlånsrenterne igen blevet positive [E(6) 952].

Allerede i forbindelse med stævningen mod Jyske Bank fremkom Finans Danmark den 14. september 2023 med følgende kommentar [E(6) 1038]:

” Finans Danmark er ikke enige i synspunktet om, at beregning af negativ rente kræver særskilt hjemmel i bankernes forretningsbetingelser, da der hverken er danske regler eller EU-regler, der forbyder opkrævning af negati-ve renter. Finanstilsynet har vurderet og fastholdt, at der ikke er lovregler, der hindrer at bankerne kan opkræve negative renter, et resultat også EU-

133

Kommissionen er kommet frem til. Dertil kommer, at Det Finansielle Anke-nævn i flere sager har givet banker medhold i, at bankerne havde hjemmel til at indføre negativ rente. På den baggrund er vi uenige i Forbrugerombuds-mandens vurdering.”

I replikken og øvrige processkrifter efter stævningen har Forbrugerom-budsmanden ændret sagen [E(2) 210, 257, 335, 344, 352, 382], der nu i stedet i første række angår variable renter, og både variable ind- og udlånsrenter.

Forbrugerombudsmandens påstande 5 og 6 er i deres endelige form formu-leret som et helt generelt opgør med variable renter såvel som almindelig god skik og praksis [E(1) 25; E(2) 357]. Nærmere går påstand 6 på, at helt almindelige aftalevilkår ”i aftaler med privatkunder om indlån” såvel som ”i aftaler med privatkunder om udlån, der ikke er boligkreditaftaler eller realkreditlignende lån” , skulle være i strid med god skik [E(1) 25; E(2) 357].

Ifølge påstand 5 skulle samme aftalevilkår desuden også være ”ugyldige” [E(1) 25; E(2) 357].

Undtagelsen af ”aftaler … om udlån, der … er boligkreditaftaler eller real-

kreditlignendelån” , beror på, at Forbrugerombudsmanden anerkender

konklusionen i Højesterets dom gengivet i UfR 2019.3422 H [M(2) 509].

Det er muligt, at Forbrugerombudsmanden har gjort sig tanker om række-vidden af påstand 5 og 6, men tankerne er i så fald ikke afspejlet i Forbru-

gerombudsmandenspåstande. Måtte Forbrugerombudsmanden få med-

hold, ville den finansielle sektor straks stå over for et overgangsproblem af monumentale dimensioner, som ville true finansiel stabilitet i Danmark.

I forhold til påstand 5 og 6 fremstår påstand 1 til 4, der angår negative ren-ter [E(1) 23-25], som subsidiære, uanset de altså er placeret først, hvilket kan afspejle den anderledes tilgang i stævningen såvel som i den forudgå-ende dialog med Jyske Bank [E(1) 66; E(5) 708, 805; E(6) 919].

3. Struktur

I første del af dette sammenfattende processkrift behandles faktuelle og strukturelle forhold. Det angår bankers forretningsmodel (afsnit 4) og Na-tionalbankens rentefastsættelse (afsnit 5) såvel som variable renter i banker (afsnit 6) og forløb med negative indlånsrenter (afsnit 7).

I anden del fremkommer Finans Danmark med juridisk argumentation, be-gyndende med Jyske Banks afvisningspåstande (afsnit 8), hvorefter kom-mer variable indlåns-og udlånsrenter (afsnit 9) og negative indlånsrenter (afsnit 10) samt aftaleretlig gyldighed af angivne hjemmelsbestemmelser

(afsnit 11-12). Afslutningsvis fremsættes enkelte bemærkningerom til-

skrivning af renter (afsnit 13).

134

4. Bankers forretningsmodel og rentemarginaler

Traditionelt har det stået centralt i bankernes kerneforretning at finansiere

udlånmed indlån, idet bankers basisindtjening har taget udgangspunkt i,

at udlånsrenten er højere end indlånsrenten – den såkaldte rentemarginal.

Hovedparten af bankernes ind- og udlån er aftalt med kort rente, der er va-riabel i overensstemmelse med markedet. I mangel af aftale kan en kunde hæve sit indlån på anfordring. Ligeledes i mangel af aftale kan udlån opsi-ges af både kunde og bank.

Forretningsmodellen er i praksis selvfølgelig mere kompliceret, og i særde-leshed i dag, blandt andet som følge af ny og udvidet finansiel regulering.

Finans Danmark har under skriftvekslingen redegjort for likviditetskrav og kapitalkrav [E(1) 182-184], idet bemærkes, at systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) som Jyske Bank tillige er underlagt et intensiveret tilsyn og særlige rapporteringskrav.

Ind- og udlånsforretningen er herefter adskilt i højere grad end tidligere, og rentemarginalen kan opdeles i indlånsmarginalen og udlånsmarginalen.

Således kan banker tjene penge, når renten på indlån fra kunder ligger un-

derden rente, som bankerne selv kan placere til i pengemarkedet (ind-

lånsmarginalen), ligesom banker kan tjene penge, når renten på udlån til kunder ligger over den rente, som bankerne selv kan låne til i pengemar-kedet (udlånsmarginalen).

En bank kan placere indlån på forskellige måder med henblik på fortjene-ste. Én mulighed er udlån, men der er også andre muligheder, eksempelvis anbringelse i Nationalbanken eller i andre banker eller placering i statsob-

ligationer eller (korte) realkreditobligationer.Indlånsmarginalen betegner

forskellen mellem den indlånsrente, som banker (typisk) betaler til kunder på indlån, og den pengemarkedsrente, som banken (typisk) kan modtage i pengemarkedet, eksempelvis ved anbringelse i Nationalbanken.

Tilsvarende kan en bank finansiere udlån på forskellige måder med henblik på fortjeneste. Én mulighed er indlån, men igen er der andre muligheder, eksempelvis lån i pengemarkedet, gældsudstedelser og udvidelse af egen-kapitalen. Udlånsmarginalen betegner forskellen mellem den udlånsrente, som kunder betaler til banken for udlån, og den pengemarkedsrente, som banken kan finansiere sig med.

Ud over modtagne rentebetalinger indgår blandt andet gebyrer i bankernes basisindtjening.

5. Nationalbankens renter og rentegennemslaget

135

Frem til 1973 var indlånsrenter i danske banker maksimeret i en ordning,

somvar tilrettelagt af Nationalbanken [E(7) 1087, 1096, 1111, 1114, 1118,

1122, 1182]. Efter en periode med forskellig regulering har der siden 1989

væretfri konkurrence mellem banker og andre finansielle virksomheder i

forhold til rentefastsættelse [E(8) 1512].

Erfaringsmæssigt følger bankernes renter over for kunderne på ind- og ud-lån fortsat nogenlunde udviklingen i Nationalbankens rentesatser på sine pengepolitiske instrumenter – ved det såkaldte rentegennemslag.

Instrumenterne inkluderer foliokonti, der er anfordringskonti, hvor ban-kerne kan placere (og hæve) midler fra dag til dag, såvel som indskudsbe-viser, der dækker over indskud i Nationalbanken med en løbetid på syv dage.

Sammenhængen kan blandt andet forklares med, at hovedparten af ban-kernes ind-og udlån er aftalt med variabel rente, og at Nationalbankens pengepolitiske instrumenter og det korte pengemarked er en mulig finansi-eringskilde for den enkelte bank, idet Nationalbankens renter svarer til den marginale pris i markedet på likviditet.

Hvor tæt sammenhængen med Nationalbankens renter i øvrigt er, varierer almindeligvis i løbet af en konjunkturcyklus. I perioder med lavkonjunktur kan rentemarginalen øges for at imødegå forhøjede kreditrisici og modvir-ke en faldende indtjening, mens rentemarginalen under en højkonjunktur kan blive reduceret, også som følge af konkurrence.

Nationalbankens renter har siden 1999 været styret af fastkurspolitikken i forhold til euroen [E(7) 1203]. Andre hensyn end valutakursen mellem kro-

nen og euroen – eksempelvis konjunkturudviklingeni Danmark – indgår

ikke i overvejelserne om pengepolitikken [E(7) 1198]. Nationalbanken søger på kort sigt at sikre, at kronen er stabil over for euroen, ved at købe og sæl-ge valuta på valutamarkedet. Under rolige forhold på valutamarkedet føl-ger Nationalbankens renter normalt renteudviklingen i euroområdet ved, at Nationalbanken ændrer sine renter i takt med Den Europæiske Central-

bank[E(7) 1205]. I situationer med vedvarende ind-eller udstrømning af

valuta og pres mod kronen ses Nationalbanken ensidigt at ændre sine ren-ter for at stabilisere kronekursen [E(7) 1205].

6. Variable renter i banker

Som allerede nævnt er hovedparten af bankernes ind-og udlån aftalt med kort rente, der er variabel i overensstemmelse med markedet, og ikke over-raskende er variable renter i banker bredt anerkendt.

6.1 Lovgivningsmagtens anerkendelse af variable renter

136

Lovgivningsmagten har ved forskellige lejligheder haft anledning til at tage stilling til bankernes brug af variable renter, og der har ikke været nogen vaklen over for en central samfundsinstitution. Det er kommet måske mest markant til udtryk i sammenhæng af kreditaftalelovens § 8, stk. 6, der fast-sætter [M(3) 922]:

"Medmindre kreditgiveren er et godkendt pengeinstitut, realkreditinstitut eller kreditinstitut, kan det i kreditaftalen alene aftales, at renten helt eller delvis skal variere med størrelsen af Nationalbankens diskonto eller lignende forhold, som kreditgiveren er uden indflydelse på."

Bestemmelsen indgik også i den tidligere kreditaftalelov fra 1990 som § 15, stk. 2 [M(3) 920].

Justitsministeriet udtalte dengang [E(7) 1151] (og bekræftede senere på ny [E(7) 1222- 1223]):

” Justitsministeriet har … anset det for nødvendigt at gøre en særlig undta-gelse fra pengeinstitutternes og realkreditinstitutternes vedkommende, idet det kan være af betydning for disse institutters soliditet, at renten ikke bin-des til bestemte eksterne forhold. Denne ordning er fundet forsvarlig, fordi både pengeinstitutter og realkreditinstitutter er undergivet tilsyn fra Finan-stilsynet.”

Både Finanstilsynet og Industriministeriet udtalte ved samme lejlighed, at adgangen til at fastsætte variable renter uden bindinger var ”af fundamen-tal betydning for pengeinstitutterne” [E(7) 1147; M(2) 468].

Disse hensyn blev vægtet tungere end de kritiske synspunkter, som For-brugerrådet fremkom med [E(7) 1132, 1135-1137, 1154-1156], og som i vidt

omfang svarer til, hvad Forbrugerombudsmandennu gør gældende i den

foreliggende sag.

6.2 Forbrugerombudsmandens anerkendelse af variable renter

Forbrugerombudsmanden selv har også anerkendt variable renter og været instrumental i udformningen af den offentligretlige ramme, der fortsat er gældende i dag.

Baggrund var Sø- og Handelsrettens dom gengivet i UfR 1999.633 SH [M(2) 455]. I præ-misserne blev anført, at der ikke efter markedsføringsloven

(somdengang var gældende på området) var ”grundlag for at pålægge

bankerne forholdsregler der griber ind i deres indtjeningspolitik eller ind-tjeningsstruktur” , ligesom der ikke kunne ”på- lægges banker begrænsnin-ger med hensyn til om de for eksempel ønsker at forøge indtjeningen gen-

nem rente-, gebyr-eller provisionsændringerfor derved at kunne konsoli-

dere sig eller ekspandere” [M(2) 495-496].

137

Efterfølgende foretog Forbrugerombudsmandenen større undersøgelse af,

hvorvidt banker havde revideret deres renteændringsklausuleri overens-

stemmelse med dommen [E(7) 1248, 1258, 1261, 1264]. I den forbindelse fremkom Forbrugerombudsmanden også med vejledning om bankers afta-lemæssige regulering af variable renter, der senere blev sammenfattet af Finanstilsynet i en konkret afgørelse [E(7) 1283-1286]:

138

Der kan også henvises til Forbrugerombudsmandens minimumsstandarder for privatkundebehandling i pengeinstitutter fra 2001 [E(7) 1253], hvor pkt. 4 angik ændring af renter [E(7) 1254-1255]. Heraf fremgik, at renter kunne ændres uden varsel i tilfælde af ”væsentlige ændringer i pengemarkedsren-ten, obligationsrenten eller det generelle renteniveau” , ligesom det fremgik, at renter kunne ændres af andre grunde med varsel. Herom stod blandt andet [E(7) 1255]:

” God markedsføringsskik kræver, at det i aftalegrundlaget tydeligt oplyses overfor kunden, hvilke omstændigheder eller typer af omstændigheder, der kan udløse ændringer, og sådanne ændringer må ikke være usaglige.

Ændringerne skal være begrundede og rimelige (proportionale) i forhold til den eller de faktorer, som udløser dem.”

Det var disse principper, som Forbrugerombudsmandenved afslutningen

af sin undersøgelse havde konstateret, at bankerne efterlevede [E(7) 1248, 1261, 1269].

Under den foreliggende sag indtager Forbrugerombudsmandenen diame-

tral modsat opfattelse, men uden at give nogen begrundelse herfor. Tvær-

timod har Forbrugerombudsmanden(ligeledes uden begrundelse) blot

undladt at besvare opfordringer herom, og de manglende besvarelser, som

ogsåangår historisk dokumentation, kan tillægges processuel skadevirk-

ning [E(1) 195; E(2) 254, 263, 306, 322-323, 365, 377-378].

6.3 Finanstilsynets anerkendelse af variable renter – god skik

I 2002 blev god skik-området undtaget fra markedsføringsloven, og Finan-stilsynet trådte ind som tilsynsmyndighed i stedet for Forbrugerombuds-manden, jf. lov nr. 428 af 6. juni 2002 [M(3) 935]. Fra 2003 har god skik for finansielle virksomheder været reguleret ved bekendtgørelse, og aktuelt gælder bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 [M(1) 199], der har hjemmel i § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed [M(1) 19].

Bekendtgørelsen, der hviler på Forbrugerombudsmandens indsats omtalt i afsnit 6.2 ovenfor, afspejler anerkendelsen af variable renter, idet bekendt-gørelsen opstiller en myndighedsmodel herfor.

139

I § 6, stk. 1, fastsætter bekendtgørelsen, at en finansiel virksomhed skal

indgåeller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat

eller på andet varigt medium [M(1) 200], hvilket suppleres af stk. 2 [M(1) 200]:

” Vilkår, der indgår i aftalen, kan fremgå ved en henvisning til separate do-kumenter, herunder den finansielle virksomheds almindelige forretningsbe-tingelser.”

I erkendelse af, at renter er variable i overensstemmelse med markedet, in-deholder god skik-bekendtgørelsen udtrykkelige bestemmelser herom, jf. § 6, stk. 3 [M(1) 200]:

” Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, eller andet vederlag skal være klart fremhævet i aftalen og skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virk-somhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.”

Heraf fremgår således fire hovedprincipper:

o” [v]ilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter” er tilladte

ovilkår herom skal være ”klart fremhævet” , eksempelvis i ”alminde-lige forretningsbetingelser” , jf. stk. 2

ovilkår skal indeholde en angivelse af ”de forhold, der kan udløse en ændring”

ovilkår må ikke give den finansielle virksomhed ”en vilkårlig adgang til at foretage ændringer”

Videre fastsætter § 6, stk. 4 [M(1) 200]:

” I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, ge-byrer, eller andet vederlag ikke finde sted uden et forudgående varsel, der ik-ke må være kortere end en måned, og som indeholder en begrundelse for æn-dringen. 1. pkt. gælder dog ikke ændringer, der er begrundet i udefrakom-mende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på. Ved væ- sentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt veder-lag, skal varslingen ske til kunden ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Såfremt kunden har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen samt under hvilke betingelser, kunden kan opsige aftalen. …”

Det er udtryk for yderligere to hovedprincipper:

oændringer af renter skal begrundes

140

oændringer af renter skal varsles

Supplerende er anført i Finanstilsynets vejledning nr. 9971 af 23. september 2016 [M(1) 213]:

” Forbuddet mod at forbeholde sig en vilkårlig adgang til at ændre i renter, gebyrer eller andet vederlag medfører, at vilkår som f.eks. at ”markedsmæs-sige forhold” begrunder en renteændring vil være i strid med § 6, stk. 3, medmindre der indsættes en ikke udtømmende række eksempler på, hvad be-grebet kan dække over. Tilsvarende gælder for vilkåret ”konkurrencemæssige forhold begrunder en rente-eller gebyrændring” . Såfremt der foretages en ændring, der ikke er begrundet i et af de anførte eksempler, skal dette anføres i begrundelsen for ændringen.”

Heraf fremgår således to yderligere hovedprincipper:

ovilkår om ændringer kan henvise til ”markedsmæssige forhold” el-ler ”konkurrencemæssige forhold” , forudsat angivelsen ledsages af ”en ikke udtømmende række eksempler på, hvad begrebet dækker over” , svarende til hvad Forbrugerombudsmanden angav mange år tidligere, jf. afsnit 6.2 ovenfor

oeksempler begrænser ikke adgangen til ændringer, men er den konkrete ændring ikke begrundet i et af de anførte eksempler, skal dette anføres i begrundelsen for ændringen

6.4 Bankernes brug af variable renter – forretningsbetingelser

Banker gør sædvanligvis brug af almindelige forretningsbetingelser,jf.

herved § 6, stk. 2, i god skik-bekendtgørelsen gengivet i afsnit 6.3 ovenfor.

Tilbage i tid var forretningsbetingelsernefælles, idet Finansrådet (Finans

Danmark) efter forhandling med Forbrugerombudsmandenog Forbruger-

rådetoffentliggjorde anbefalinger til ”almindelige forretningsbetingelser

for privatkunder” [E(7) 1229].

I Finansrådets almindelige forretningsbetingelser for privatkunder (forbru-gere) af 2. januar 1991 stod om variable renter [E(7) 1232]:

"Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

At forrentningen er variabel betyder, at banken/sparekassen … kan ændre rentesatsen."

Siden 1999 har hver bank haft egne almindelige forretningsbetingelser [E(7) 1229, 1237], men en fælles arv fornægter sig ikke.

141

I Jyske Banks generelle forretningsbetingelser står [E(3) 387, 391, 395, 399, 403, 407, 412]:

” Rente- og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykkeligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre satserne.”

Der er fortsat tale om et helt sædvanligt vilkår [E(8) 1301, 1325, 1316, 1388].

Supplerende kan nævnes, at Jyske Banks forretningsbetingelser indeholder en beskrivelse af forhold, hvor banken med angivne varsler kan nedsætte variable rentesatser på indlån [E(3) 387, 391, 395, 399, 403, 407, 412].

Det gælder ifølge forretningsbetingelserne ”uden varsel, hvis der sker æn-dringer i forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som er af betydning for os” [E(3) 387, 391, 395, 399, 403, 407, 412], idet der som eksempler er nævnt ”renteudviklingen på pengeog obligationsmarkederne i Danmark el-ler i udlandet” såvel som ”kreditpolitiske ændringer i Danmark eller i ud-landet” [E(3) 387, 391, 395, 399, 403, 407, 412].

Videre angiver Jyske Bank i sine generelle forretningsbetingelser, at banken kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje dem på udlån med 1 måneds varsel, eksempelvis hvis [E(3) 387, 391, 395, 399, 403, 407, 412]:

” … banken i øvrigt ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde.”

Vilkåret er efterfulgt af en række ikke-udtømmende eksempler.

Et af disse eksempler, som Forbrugerombudsmanden synes specifikt at ha-ve grebet fat i [E(1) 26, 27, 28, 67], lyder [E(3) 400, 404, 408, 413]:

” ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning.”

Der er tale om en helt sædvanlig model, som svarer til den offentligretlige ramme, og den genfindes i de fleste banker med variationer, således også de opstillede eksempler.

Til dokumentation af branchepraksis har Finans Danmark fremlagt doku-mentation [E(8) 1325, 1388], både vedrørende bestemmelser om variable renter og også vedrø- rende grunde til ændring af renter.

6.5 Samlede indlån og udlån i danske banker

Som anført i afsnit 2 ovenfor ville bankerne blive mødt af et overgangspro-

blem af monumentale dimensioner, såfremt Forbrugerombudsmandenfik

medhold i påstand 5 eller 6.

142

De danske husholdningers samlede indlån i danske banker andrager et be-løb på mere end 1.000 mia. kr., mens udlånet til husholdningerne udgør godt 450 mia. kr. [E(8) 1312].

Langt hovedparten af indlån og udlån er variabelt forrentet, og Forbru-gerombudsmandens påstand 5 og 6 har potentiale til at rejse spørgsmål, om lånenes hovedstole straks ville forfalde, og om historiske betalinger af ren-ter ville skulle tilbageføres, helt eller delvist – mange år tilbage.

Alene dét at stille spørgsmålene ville kunne true den finansielle stabilitet såvel som efficiensen og konkurrencen i den finansielle sektor med deraf følgende negative konsekvenser for samfundsøkonomien generelt.

I tillæg til overgangsproblemet – og i det omfang, at bankerne overhovedet ville have kapacitet og adgang hertil – ville en ny model for rente i forbin-delse med nye indlån og udlån skulle udvikles.

Der henvises i øvrigt til, hvad Finans Danmark har anført under skriftveks-lingen [E(2) 316-318].

7. Forløb med negative indlånsrenter

7.1 Finanskrise og statsgældskrise

Fra 2007 og 2008 nedsatte centralbanker verden over i konsekvens af fi-nanskrisen gradvist deres styringsrenter som reaktion på tilbageslag i ver-densøkonomien. Det gjaldt også i euroområdet og i Danmark.

Samtidig var udviklingen i dele af euroområdet i form af statsgældskrise sådan, at der i de følgende år kom et vedvarende opadgående pres på kro-

nen,og Nationalbanken reducerede flere gange selvstændigt sine renter

med den følge, at de pengepolitiske renter i Danmark lå under niveauet i euroområdet.

Det førte i juli 2012 til, at rentesatsen på indskudsbeviser i Nationalbanken blev negativ [E(4) 437, 444; E(5) 663-666, 725, 779] (mens foliorenten blev

holdtpå nul, men med en begrænsning på indeståendets størrelse [E(5)

779-781]. Finanstilsynet fandt det nødvendigt ved orienteringsbrev af 20.

143

december 2012 at tage stilling til den regnskabsmæssige behandling af ne-gative renter [E(4) 450].

Bankerne arbejdede i en årrække ud fra en forventning om, at negative ren-ter var forbigående, og indlånsrenterne over for kunderne blev ikke i første omgang sat ned under nul [E(4) 509; E(5) 665-666]. Nationalbanken har se-

nerekorrekt angivet, at når ”pengeinstitutterne opfatter ensidige danske

renteændringer som midlertidige, er det mindre sandsynligt, at de over-vælter ændringerne på detailrenterne” [E(4) 485]. Uanset det fraværende rentegennemslag anførte Finanstilsynet i 2014, at tilsynet ikke ”indenfor den umiddelbare horisont” så ”nogen umiddelbar trussel mod pengeinsti-tutternes indtjening og kapital som følge af negative renter” [E(4) 456].

I juni 2014 sænkede også Den Europæiske Centralbank sin indlånsrente til -0,10 % [E(4) 464], hvilken herefter var vedblivende negativ frem til juli 2022 [E(6) 911].

7.2 Negative indlånsrenter til erhvervskunder

Med tiden, og i takt med yderligere fortsatte fald i renteniveauet, ændrede

dengenerelle opfattelse sig, og den udbredte forventning i markedet og

blandt bankerne blev herefter, at negative renter ville forblive i længere tid [E(4) 499, 507, 618; E(5) 671].

På dette tidspunkt indførte danske banke negative indlånsrenter over for kunder, og skattemyndighederne kom samtidig med anvisninger [E(4) 466; M(1) 159, 161].

Den kundegruppe, der først blev mødt med negative indlånsrenter, var fi-

nansielle selskaber, herunder forsikrings-og pensionsvirksomheder,hvil-

ket skete fra 2015. Det var naturligt, al den stund indlån i banker for denne kundegruppe var et alternativ til placering i pengemarkedet, eksempelvis

korteværdipapirer, hvor renterne også var blevet negative [E(4) 480-481;

E(5) 666].

Iløbet af 2016 havde bankerne indført negative indlånsrenter for er-

hvervskunder generelt, og Jyske Bank indførte således negative renter for erhvervskunder generelt i december 2016 [E(4) 499]. Ligeledes i 2016 kunne Nationalbanken konstatere, at erhvervsvirksomheder trods negative renter på indlån på anfordringsvilkår fortsat øgede deres indlån [E(4) 479, 498, 501].

7.3 Negative indlånsrenter til privatkunder

I de følgende år afstod bankerne af forskellige grunde fra at indføre negati-ve indlånsrenter for privatkunder [E(4) 480, 482, 506, 510]. Det betød, at danske bankers indlånsmarginaler lå væsentligt lavere end andre europæi-ske naboer [E(8) 1297].

144

I august 2019 annoncerede Jyske Bank som den første bank i Danmark (foruden SEB, der forinden havde opkrævet negative renter fra privatkun-der med store indlån), at den ville indføre negative indlånsrenter for pri-vatkunder med virkning fra den 1. december 2019 [E(4) 635].

Forinden de negative indlånsrenter trådte i kraft i Jyske Bank, udtalte Fi-nanstilsynets direktør sig i november 2019 i en artikel i Berlingske under overskriften: ”Vagthund advarer: Bankerne bliver langsomt kvalt” [E(4) 644]. Nationalbanken anbefalede på samme tidspunkt genovervejelse af kapitalmålsætninger [E(4) 657]. Samtidig udtalte Finans Danmark i en ana-lyse i forhold til privatkunder [E(5) 671]:

” Da det i løbet af 2019 stod klart, at de svagere økonomiske udsigter i euro-området medfører, at perioden med negative renter vil fortsætte en rum tid endnu, har flere danske banker nu indført negative renter også for private kunder. …

Denne udvikling er en naturlig konsekvens af den førte pengepolitik i euro-området og Danmark. Formålet med ECB’s negative rente er at tilskynde til forbrug og investeringer – og bankernes manglende villighed til at indføre negative indlånsrenter for deres kunder fungerer således som en bremse for pengepolitikkens ønskede effekt.”

I sin analyse af markedsudvikling for danske pengeinstitutter i 2019 kon-staterede Finanstilsynet, at mange banker siden efteråret 2019 også havde indført negative indlånsrenter for privatkunder [E(4) 538, 540], og tilsynet anførte [E(4) 541]:

” Finanstilsynet vurderer, at der i den finansielle lovgivning ikke er noget, der forhindrer pengeinstitutterne i at opkræve negative indlånsrenter hos kunderne. Det er op til de finansielle ankenævn og domstole at tage stilling, hvis de enkelte pengeinstitutter i aftalegrundlaget har begrænsninger i at indføre negative indlånsrenter.”

Nationalbanken konstaterede udbredelsen af negative indlånsrenter til pri-vatkunder [E(5) 724, 732, 756], og Nationalbanken udsendte i april 2021 en analyse af privatkunders reaktioner [E(5) 784]. I en pressemeddelelse af 30. april 2021 udtalte Nationalbanken [E(5) 795]:

” Negativ rente på husholdningernes indlån over en vis grænse er blevet me-re udbredt i de senere år og har udløst diskussion. Det er vigtigt at under-strege, at vi har fri rentedannelse i Danmark. Fri rente- og prisfastsættelse er afgørende for effektiviteten af det finansielle system. Det er vigtigt, at kon-kurrencen virker og holder priserne i skak.”

145

Tilsvarende fremkom Finans Danmark med pressemeddelelse af 29. de-cember 2020 under overskriften ”Bankerne har længe solgt varer til under indkøbspris” såvel som notat af 7. maj 2021 [E(5) 743, 798].

Nedenståendefigur viser 16 af de største bankers forløb i forhold til

negative renter på almindelige indlån [E(5) 786]:

I sin analyse af markedsudviklingenfor pengeinstitutter i 2020 kunne Fi-

nanstilsynet konstatere, at ”[i]følge tal fra Finans Danmark betalte ca. 16 pct. af alle voksne danskere i starten af 2021 negative renter, mens resten ikke var berørt af negative renter på indlån” [E(5) 681, 761].

Tilsvarende kunne Finanstilsynet i sin analyse af markedsudviklingenfor

pengeinstitutter i 2021 konstatere [E(5) 751, 865]:

” Ifølge tal fra Finans Danmark betalte 31 pct. af alle voksne danskere i 2021 negative renter. Af de berørte bankkunder betalte lige over halvdelen under 600 kr. i renter i løbet af 2021, mens 6 pct. af alle voksne danskere betalte over 2.400 kr. i renter.”

Konkurrencerådet konstaterede i maj 2021, at negative indlånsrenter ikke i sig selv udgjorde et konkurrenceretligt problem [E(5) 796].

Med notat af 17. januar 2022 præsenterede Finans Danmark sin analyse af de lave renters betydning for danske husholdningers økonomi, som havde følgende overordnede konklusioner [E(6) 881]:

” Danske husholdninger har fået en lavere forrentning af deres indlån i ban-ken, og nogle oplever at skulle betale negative renter. Dette mere end opvejes

146

dog af, hvad de har sparet i renteudgifter på deres bank-og realkreditgæld. Med udgangspunkt i personspecifikke data for danskernes indlån og gæld finder vi i denne analyse, at hver voksen dansker i gennemsnit sparede 5.000 kr. i 2020 som følge af faldet i renterne siden 2014. Det svarer samlet set til 25 mia. kr. i alt. I hele perioden fra 2015 til 2021 skønnes danskerne tilsam-men at have sparet knap 120 mia. kr. som følge af de faldende renter, hvor vi vel at mærke har taget højde for den lavere forrentning af deres indlån. Til sammenligning har de negative indlånsrenter siden 2019 isoleret set kostet danske husholdninger godt 3 mia. kr.”

7.4 Normalisering af renter

I oktober 2022 kunne Nationalbanken konstatere, at indlånsrenterne igen var positive [E(6) 952].

I løbet af 2023 tog Finans Danmark status på de seneste rentestigninger i en analyse, der lød [E(6) 1054]:

” Den seneste tids stigning i rentemarginalen skal altså i høj grad ses som en normalisering efter en lang periode med meget lave – og ofte negative – ren-ter. Med andre ord har bankernes rentemarginal været under pres i perioden med negative renter, men den er nu tilbage på det samme niveau, som den var sidste gang, renten var på sit nuværende niveau.”

Ligeledes i 2023 fremkom Finanstilsynet med rapporten ”Undersøgelse af negative renter og investeringstilbud” [E(6) 1060]. Heraf fremgik, at Finan-stilsynet ikke havde fundet anledning til tilsynsreaktioner [E(6) 1063, 1065].

Til gengæld udtog Forbrugerombudsmandenstævning i den foreliggende

sag.

8. Jyske Banks afvisningspåstande

Finans Danmark støtter Jyske Banks afvisningspåstand [E(1) 25; E(2) 266], herunder at spørgsmål om variable renter og særligt påstand 5 og 6 er en problematik af så generel betydning og med så vidtrækkende konsekven-ser, at den ikke er egnet til at blive reguleret ved dom i en retssag som den foreliggende [E(2) 309].

Der henvises til Højesterets dom gengivet i UfR 1998.204 H [M(2) 437], som

varanlagt af Forbrugerombudsmanden mod Finansrådet (Finans Dan-

mark) som mandatar for BG Bank. Højesteret frifandt den indstævnte bank

for påståede brud på markedsføringslovensgeneralklausul, navnlig med

følgende begrundelse [M(2) 450]:

” Et indgreb, hvorved det forbydes BG Bank helt eller delvis at anvende sine valideringsregler i det omfang, de indebærer en valideringsmæssig forskels-behandling af ind-og udbetalinger, vil få betydning for hele pengeinstitut-

147

sektoren og for dennes indkomststruktur. Et indgreb vil kunne tænkes gen-nemført på forskellige måder, hvilket illustreres dels af de nedlagte påstande, dels af de indhentede oplysninger vedrørende fremmed ret. Sagen angår så-ledes en generel problemstilling, som ikke er egnet til at blive reguleret gen-nem forbudsnedlæggelse efter markedsføringsloven, men som i givet fald må søges løst gennem lovgivning.”

Denne grundlæggendeforståelse af rammen for domstolsprøvelse er af-

spejlet i andre højesteretsdomme, eksempelvis som gengivet i UfR 1998.553 H [M(2) 451].

Rammen er så meget desto mere relevant i en sag som denne. Det skyldes for det første, at Forbrugerombudsmandens opgør med variable renter, bå-de på indlån og udlån, er blevet tilføjet sagen uden konkret anledning eller begrundelse. Og det skyldes for det andet, at en dom i overensstemmelse

med Forbrugerombudsmandenspåstande, og særligt påstand 5 og 6, ville

trueden finansielle stabilitet, jf. herved afsnit 2 og 6.5 ovenfor, og straks

komme på ikke blot Nationalbankens og Finanstilsynets borde, men også på lovgivningsmagtens bord.

9. Variable indlåns- og udlånsrenter

9.1 Anerkendelse af variable renter i banker

Som gennemgået i afsnit 6 ovenfor er variable renter i banker almindeligt anerkendt som institution.

9.2 Aftalehjemmel

Der er utvivlsomt hjemmel til variable renter i Jyske Banks generelle forret-ningsbetingelser, hvoraf udtrykkeligt fremgår [E(3) 387, 391, 395, 399, 403, 407, 412]:

”Rente-og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken ud-trykkeligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre satserne.”

Vilkåret indeholder ikke i sig selv begrænsning i ændringen af rentesatsen, hverken i positiv eller i negativ retning.

Der henvises også til afsnit 6.4 ovenfor.

9.3 God skik

Variable renter er ikke blot forenelige med god skik, men lagt til grund og

afspejlet i myndighedsmodelleni god skik-bekendtgørelsen, jf. afsnit 6.3

ovenfor, hvilket også er blevet løbende bekræftet op igennem historien af Det finansielle ankenævn (tidligere Pengeinstitutankenævnet).

148

Som eksempler er i materialesamlingen og ekstrakten medtaget enstemmi-ge afgørelser af 27. juli 1993 i sag nr. 81/1993, 11. december 2007 i sag nr. 239/2007, 23. august 2016 i sag nr. 99/2016, 15. maj 2020 i sag nr. 319/2019, 17. januar 2025 i sag nr. 199/2024 og 21. marts 2025 i sag nr. 581/2024 [M(3) 933; E(8) 1416, 1420, 1423, 1487, 1491].

Ikke én af disse afgørelser indeholder så meget som ét votum til fordel for at tilsidesætte vilkår om variabel forrentning.

I den seneste afgørelse 21. marts 2025 i sag nr. 581/2024 havde en låntager fremsat krav om nedsættelse af rente på et variabelt forrent lån [E(8) 1491]. Bankens almindelige forretningsbetingelser var i forhold til variable renter identiske med Jyske Banks, jf. afsnit 6.4 og 9.2 ovenfor, og nævnet udtalte kort, at den variabelt fastsatte rente ”ikke kan tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38 c” [E(8) 1493].

10. Negative indlånsrenter

10.1 Ingen offentligretlig regulering

I sin analyse af markedsudvikling for danske pengeinstitutter i 2019 kon-staterede Finanstilsynet som allerede nævnt, at mange banker siden efterå-ret 2019 også havde indført negative indlånsrenter for privatkunder [E(4) 538, 540], og tilsynet anførte [E(4) 541]:

Tilsvarende fremgik af Finanstilsynets notat af 3. februar 2020 samt af tilsy-nets konkrete afgørelse af 16. november 2020 vedrørende Salling Bank [E(5) 690, 740].

Den 16. december 2020 fremkom Det finansielle ankenævn med sin første kendelse, som vedrørte negative renter til privatkunder [E(8) 1430]. Jyske Bank blev frifundet, idet ankenævnet om negative renter blot kort anførte, at ”[b]anken findes ikke at være afskåret fra med virkning også for eksiste-

rendeindekskonti at indføre negative renter på indlån” [E(8) 1433]. Siden

er en række tilsvarende kendelser kommet til.

I februar 2021 bekræftede erhvervsministeren, at ”[d]er er ikke regler, der regulerer bankernes adgang til at indføre negative renter på indlånskonti” [E(5) 757].

10.2 Basale betalingskonti

149

Forbrugerombudsmandenspåstand 3 vedrører specifikt basale betalings-

konti [E(1) 24; E(2) 355-356], som er reguleret af loven om betalingskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 29. marts 2022 [M(1) 17].

Reguleringen omfatter ikke negative renter, herunder fastsætter loven hel-ler ikke et forbud mod negative renter.

Detsamme gælder det bagvedliggende direktiv, nemlig Europa-

Parlamentets og Rå-dets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammen-lignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af beta-lingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner [M(1) 271].

Forbrugerombudsmandenhar i sagen gjort en tidligere oplyst særopfattel-

se gældende, som går ud på, at negative renter i forhold til basale beta-lingskonti må betragtes som gebyrer og dermed være underlagt det rime-lighedskrav, som er fastsat for gebyrer i § 12 i lov om betalingskonti [M(1) 174].

Argumentationen må afvises.

Det bagvedliggende direktiv og den danske implementering heraf blev ud-arbejdet på et tidspunkt, hvor der ikke blev taget højde for negative renter på indlånskonti til privatkunder.

Det betyder imidlertid ikke, at negative renter er forbudt.

Men det betyder heller ikke, at negative renter skulle være at henregne til gebyrer, så- dan som Forbrugerombudsmanden faktisk har gjort gældende siden 2020 [E(5) 701, 709].

Lov om betalingskonti indeholder en definition af ”indlånsrentesats” , der omfatter ”[e]nhver rentesats, der betales til forbrugeren” , jf. § 2, nr. 20 (tid-ligere nr. 17), og § 5, stk. 3, nr. 5, i lov om betalingskonti [M(1) 169, 171].

Loven tager derimod ikke stilling til indlånsrenter, der betales ikke ”til” forbrugeren, men af forbrugeren (negative renter).

Loven indeholder en separat definition i § 2, nr. 19, af ”gebyrer” [M(1) 169], som altså er noget andet end indlånsrenter.

Det forhold, at definitionen af indlånsrenter er begrænset til positive renter, begrunder ikke, at definitionen af gebyrer skal udvides til at omfatte nega-tive renter.

Tværtimod er gebyrer i § 2, nr. 19, defineret som ”[a]lle eventuelle omkost-ninger og strafafgifter, forbrugeren skal betale … for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet til en betalingskonto” [M(1) 169].

150

Den definition omfatter ikke indlånsrenter, der netop ikke betales ”for eller vedrørende” tjenester knyttet til betalingskontoen.

Finanstilsynet er fremkommet med vurderinger svarende til det anførte, så-ledes tilsynets notater af 3. februar 2020 og 13. januar 2022 [E(5) 690, 869].

Der kan også henvises til Europa-Kommissionens brev af 13. januar 2022 såvel som Finanstilsynets pressemeddelelse af 17. januar 2022 herom [E(5) 876; E(6) 880], ligesom der kan henvises til Kommissionens svar af 22. de-cember 2022 [E(6) 1030, 1032]:

“A negative interest rate applied to the consumer does not generate a pay-ment but a charge. That charge is not a fee within the meaning of Article 2(15). According to this Article, ‘fees” means all charges and penalties, if any, payable by the consumer to the payment service provider for or in rela-tion to services linked to a payment account. A negative interest rate cannot be considered as a fee since it is not a charge paid in relation to a service. The application of a negative interest is merely the result of a monetary policy of negative interest rates, designed to spur economic growth through spending and investment.”

Finanstilsynet konstaterede i øvrigt den 3. december 2021, at diskussionen var af akademisk karakter [E(5) 858]. Således anførte tilsynet om den situa-tion, at negative renter skulle behandles som gebyrer i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens særopfattelse [E(5) 859]:

” Såfremt fortolkningen af reglerne måtte føre til, at forbrugerne på denne type konto ikke kan opkræves negative renter, så vil bankerne efter reglerne i stedet kunne opkræve et rimeligt gebyr, der kan dække deres omkostninger, herunder ved deres placering af indlån til negative renter. Den fortolkning forstår vi, at forbrugerombudsmanden også har.”

Forbrugerombudsmanden synes beklageligvis at have set bort herfra [E(1) 112-113].

I stedet skitseres nogle få overordnede betragtninger om rimelighed [E(1) 112-113], som er ude af trit med lov om betalingskonti, selv hvis negative renter skulle behandles som gebyrer.

Således skal der ifølge § 12, stk. 4, nr. 3, i loven ved gebyrer og deres rime-lighed tages hensyn til såvel ”pengeinstituttets omkostninger” som ”en ri-melig fortjeneste ved at tilbyde en basal betalingskonto til forbrugere” [M(1) 174]. Negative indlånsrenter handlede ikke om ”en rimelig fortjene-ste” , men om ”omkostninger” – og et rimeligt ønske hos bankerne om at undgå tabsforvoldende indlånsrenter [E(4) 644].

10.3 Basale indlånskonti

151

Forbrugerombudsmandens påstand 4 vedrører specifikt basale indlånskon-ti, der med hjemmel i § 43, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed er reguleret i § 15 i god skik-bekendtgørelsen [E(1) 24-25; E(2) 356-357; M(1) 185, 201]. Det fremgår, at banker skal tilbyde basale indlånskonti ”veder-lagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året, uanset an-tallet af transaktioner på kontoen” [M(1) 201].

Der er hverken i hjemmelsbestemmelsen eller bekendtgørelsen nogen regu-lering af negative renter, endsige et forbud mod negative renter, og der er hverken i reguleringen eller forarbejderne hertil nogen støtte for, at negati-ve renter skal eller kan behandles som et gebyr.

Finanstilsynet er i notat af 3. februar 2020 fremkommet med en vurdering svarende til det anførte [E(5) 690].

Under skriftvekslingen har Forbrugerombudsmanden uden nogen støtte gjort gældende, at § 15 i god skik-bekendtgørelsen skulle være ”til hinder for, at der kan opkræves negative renter på basale indlånskonti” [E(1) 117].

Der kan henvises til arbejdsgrupperapport fra 2014 om ”adgang til ind-lånskonti på fair og rimelige vilkår” [E(4) 458].

Det kan i øvrigt konstateres, at det i lovforslaget, som indbefattede oven-nævnte hjemmelsbestemmelse om basale betalingskonti og det bagvedlig-gende direktiv, jf. afsnit 10.2 ovenfor, blev anført, at ”[i]følge rapporten fra arbejdsgruppen under Finanstilsynet vil dette direktiv blive gennemført så-ledes, at pengeinstitutter får mulighed for at fastsætte et eventuelt gebyr, der giver dækning for samtlige omkostninger ved drift af denne konto samt en rimelig fortjeneste” [M(1) 414].

10.4 Definition af indlån

Forbrugerombudsmanden har undervejs i sagens forberedelse også søgt at støtte ret på en særlig definition af indlån [E(2) 225, 234], som er angivet i de oprindelige forarbejder til lov om finansiel virksomhed [M(3) 923]. De relevante afsnit af lovforslaget lyder [M(3) 925]:

” Indlån og andre midler, der skal tilbagebetales, kan defineres som indskud, hvor indskyderen har krav på at få indskuddet tilbagebetalt i sin helhed. Det-te gælder uanset modtagerens økonomiske stilling. Forudbetalinger af præ-mier til et forsikringsselskab er således ikke omfattet.

Der findes ikke en klar juridisk definition af, hvornår der er tale om indlån, og hvornår der er tale om andre midler, der skal tilbagebetales. Det beror på en konkret afvejning, om et indskud er et indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. I afvejningen indgår blandt andet rentebetingelser, løbetid, tilbagebetalingsbetingelser og fordringens form.

152

I de fleste tilfælde er det dog klart, at der er tale om indlån. Lønkonti og an-dre anfordringsindskud og puljeindskud, jf. forslagets § 50, falder inden for begrebet indlån.

Typeeksemplet på andre midler, der skal tilbagebetales, er massegældsbreve, jf. gældsbrevslovens § 4, stk. 2. Optagelse af obligationslån, realkreditobliga-tioner, erhvervsobligationer m.v. er så- ledes andre midler, der skal tilbagebe-tales.”

Forbrugerombudsmandensøger ud af formuleringen ”indskud, hvor ind-

skyderen har krav på at få indskuddet tilbagebetalt i sin helhed” at udlede et forbud mod negative renter [E(2) 234].

En konsekvens ville være, at heller ikke eksempelvis renter på realkreditob-ligationer kunne være negative.

Hele Forbrugerombudsmandens forsøg er uberettiget.

Formuleringen ”indskud, hvor indskyderen har krav på at få indskuddet tilbagebetalt i sin helhed” , anvendes ikke i lovforslaget med henblik på at regulere renter, men for at udsondre ”indlån og andre midler, der skal til-bagebetales” fra eksempelvis ”[f]orudbetalinger af præmier til et forsik-ringsselskab” [M(3) 925].

Videre gælder, at en forpligtelse til at betale renter ikke ændrer på, at ”ind-skyderen har krav på at få indskuddet tilbagebetalt i sin helhed” . Tværti-mod er det en anerkendelse af dette krav, at kravet (delvist) kan anvendes til betaling af renter ved modregning.

10.5 Aftalehjemmel

Jyske Banks renteændringsvilkår er beskrevet i afsnit 6.4 og 9.2 ovenfor.

Somdet fremgår, indeholdt renteændringsvilkåret hjemmel til negative

indlånsrenter.

Jyske Bank begrundede i efteråret 2019 og efterfølgende indførelsen og fastholdelsen af negative indlånsrenter til privatkunder med ”forretnings-mæssige årsager” samt ”den aktuelle markedssituation med negative og fortsat faldende renter” [E(4) 638, 642, 643; E(5) 759, 760].

Begrundelsen er i fuld overensstemmelse med de generelle forretningsbe-tingelser, jf. afsnit 6.4 ovenfor.

Ingen bank eller forbruger foreholdt forretningsbetingelser svarende til Jy-ske Banks ville med rimelighed kunne have været i tvivl om, at der aftale-mæssigt var hjemmel til negative indlånsrenter i en situation, hvor Natio-

153

nalbanken fastsatte negative renter, i øvrigt i forventning om gennemslag, jf. afsnit 5 ovenfor.

10.6 God skik

Negative indlånsrenter er forenelige med god skik, herunder god skik-bekendtgørelsen, hvilket som allerede nævnt også fremgår af praksis fra Det finansielle ankenævn, jf. afsnit 10.1 ovenfor.

11. Aftaleloven og Højesterets dom i UfR 2019.3422 H

Forbrugerombudsmandensanbringender i sagen angår kun i begrænset

omfang aftalegrundlaget, idet vægten i stedet er lagt på spørgsmål om afta-leretlig gyldighed.

Argumentationen rammer bankers almindelige forretningsbetingelserge-

nereltsåvel som den gældende offentligretlige regulering i form af god

skik-bekendtgørelsen.

Aftalelovens § 36, stk. 1, fastsætter, at ”[e]n aftale kan ændres eller tilside-sættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende” [M(1) 163].

Aftalelovens § 38 c, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at ”[s]åfremt det vil være stri-dende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et af-talevilkår gældende, gælder de i § 36, stk. 1, nævnte retsvirkninger også …” [M(1) 165].

Som anført i afsnit 2 ovenfor – og med henvisning til formuleringen af på-

stand5 og 6 – anfægter Forbrugerombudsmanden ikke Højesterets dom

gengivet i UfR 2019.3422 H om forhøjelse af bidragssatser [M(2) 509]. Blot undlader Forbrugerombudsmanden at tage den nødvendige konsekvens af dommen, nemlig at der intet grundlag er for at anfægte gyldigheden af al-mindelige vilkår om variable renter.

Sagen blev ikke ført af Forbrugerombudsmanden,men af to privatkunder

(uden støtte fra Forbrugerombudsmanden) [M(2) 509], og angik ikke nega-

tiverenter på indlån, men forøgelse af bidrag på udlån (realkreditlån)

[M(2) 509], blandt andet som konsekvens af skærpede kapitalkrav.

Højesterets anførte indledningsvis i sin begrundelse [M(2) 584]:

"Denne sag angår, om Totalkredit A/S havde hjemmel i sine aftaler med A og B og med C til at forhøje de bidrag, som de skulle betale for deres realkre-ditlån. I givet fald er spørgsmålet, om forhøjelserne skal tilsidesættes efter af-talelovens § 36 og § 38 c.”

154

Med dommen anerkendte Højesteret gyldigheden af variable bidrag og bi-dragsforhøjelser med hjemmel i låneaftaler, der indholdsmæssigt svarer til de vilkår, som Jyske Bank anvender.

Det skete med henvisning til aftalelovens §§ 36 og 38 c [M(2) 585].

Højesteret lagde ved vurderingen vægt på ”de særlige forhold, der gør sig gældende for realkreditinstitutter og aftaler om realkreditlån” [M(2) 585].

Disse forhold står ikke i modsætning til de særlige forhold, der gør sig gældende for banker og aftaler om eksempelvis indlån, som tværtimod er ganske ens, hvilket Justitsministeriet også bekræftede både i 1990 og 2010 [E(7) 1151, 1222-1223].

Højesteret nævnte fire forhold:

• For det første [M(2) 585]: ”Realkreditinstitutter er undergi-

vet detaljeret regulering og et omfattende tilsyn.”

Det præcist samme gælder for banker, idet udgangspunk-tet for både realkreditinstitutter og banker er lov om finan-siel virksomhed. Hertil kommer i øvrigt, at realkreditinsti-tutter typisk er datterselskaber af banker og således indgår i koncerner med banker.

• For det andet [M(2) 585]: ”Realkreditlån er aftaler, der ty-

pisk indgås med en løbetid på op til 30 år, og som ikke kan

opsiges af realkreditinstituttet,medmindre der er tale om

misligholdelse.”

Indlånsaftaler kan heller ikke frit opsiges af banken, og selvom der ikke er en aftalt løbetid, gælder mange aftaler i form af konti for mange forbrugere i længere tid end deres realkreditlån. På tidspunktet for bidragsforhøjelserne var boligkredit omfattet af samme god skik-bekendtgørelse, jf. herved også bekendtgørelse nr. 332 af 7. april 2016 om god skik for boligkredit, som først trådte i kraft den 9. maj 2016 [M(1) 203].

• For det tredje [M(2) 585]: ”Det er ikke muligt ved aftale-

indgåelsen at tage højde for enhver ændring i myndig-hedskrav og det økonomiske grundlag for realkreditvirk-somheden, der kan komme i lånets løbetid.”

Det præcist samme gælder for banker, idet bemærkes, at

mens realkreditinstituttergenererer egne indtægter fra bi-

drag (idet renter sendes videre til obligationsejere), genere-

155

rer banker egne indtægter fra renter. Dertil kommer for begge gebyrer.

• For det fjerde medgav Højesteret, at alternativet til variable

bidrag ikke var til forbrugernes fordel [M(2) 585]: ”Hvis re-

alkreditinstitutternevar afskåret fra eller i betydelig grad

begrænset i adgangen til at forbeholde sig at forhøje bidrag på eksisterende lån, ville det være nødvendigt at fastsætte et væsentligt højere bidrag ved aftalens indgåelse for at sik-re, at institutternes kapitalgrundlag ikke ville kunne kom-me i fare, og at de kunne leve op til eventuelle nye krav fra myndigheder.”

Helt tilsvarende gælder, at alternativet til variable renter ikke ville være til forbrugernes fordel.

Det følger af de nævnte hensyn, at der i forhold til variable renter skal an-lægges samme tilgang som til variable bidrag, nemlig dén tilgang, som af Højesteret blev formuleret således [M(2) 585]:

” Højesteret finder på den anførte baggrund, at der i aftaler om realkreditlån må accepteres en bredere adgang for realkreditinstituttet til at forbeholde sig ensidigt at foretage ændringer af aftalen, end hvad der i andre tilfælde vil være foreneligt med aftalelovens regler i en aftale mellem en erhvervsdriven-de og en forbruger.”

Om direktiv 93/13 (der behandles straks nedenfor) udtalte Højesteret [M(2) 585]:

” Det anførte om forholdet til EU-retten kan ikke føre til en anden vurdering. Det følger af pkt. 2, litra b, jf. pkt. 1, litra j, i den vejledende liste over kon-traktvilkår, der kan betegnes som urimelige, i bilag til Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, at denne liste ikke forhindrer, at en leverandør af finansielle tjenesteydelser kan forbeholde sig ret til, hvis der foreligger gyldig grund, at ændre rentesats el-ler andre udgifter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, forudsat at ændringen meddeles forbrugeren, og at denne omgående kan opsige aftalen. Som anført finder Højesteret, at der forelå saglig grund til forhøjelserne, og disse blev varslet over for låntagerne, der havde ret til at opsige låneaftalen. I øvrigt angår de domme fra EU-Domstolen, som appellanterne har anført til støtte for deres påstande, ikke finansielle ydelser.”

12. Særligt om direktiv 93/13

Bortset fra henvisninger til dansk retspraksis, som går Forbrugerombuds-

manden imod, har Forbrugerombudsmandenbegrænset sig til en række

mere abstrakte betragtninger om Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993

156

om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler [E(1) 97-103; E(2) 213-225, 228, 231; M(1) 241].

Særligt med hensyn til negative eller i øvrigt variable renter er situationen i øvrigt den, at der ikke foreligger udtalelser fra Europa-Kommissionen eller praksis fra EU-Domstolen, som på nogen måde støtter Forbrugerombuds-manden.

12.1 Dansk implementering og beskyttelsesniveau

Til grund for den danske implementering af direktiv 93/13 lå den opfattel-se, at ”direktivets generelle beskyttelsesniveau i forhold til forbrugerne er lavere end det niveau, som tilsigtes i de eksisterende lovgivninger i de nor-diske lande” [M(1) 403], således aftalelovens § 36 [M(1) 163]. I de specielle bemærkninger til § 38 c stod [M(1) 408]:

” Som nævnt i de almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.6, må direktivets gene-ralklausul antages at dreje sig om mere kvalificerede tilfælde af urimelighed. For at et aftalevilkår er urimeligt i medfør af direktivet, skal det således både stride mod »kravene til god tro« og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren.”

Dette blev også uddybet af justitsministeren under folketingsbehandlingen [M(1) 397].

12.2 Direktivets bilag

Bilaget til direktivet 93/13, som Højesteret som nævnt behandlede i UfR 2019.3422 H, jf. afsnit 11 ovenfor, udmønter direktivets artikel 3 om vilkår, der er urimelige [M(1) 243, 245].

Ifølge EU-Domstolen er bilaget ”et væsentligt element, hvorpå den kompe-tente ret kan basere sin bedømmelse” , jf. til eksempel dom af 19. september 2019, Lovasné Tóth, præ- mis 45 [M(2) 687].

Således tjener bilaget ifølge EU-Domstolen som en ”grå liste” over vilkår, der kan anses for at være urimelige” , og EU-Domstolen har blik for, at bila-get ikke må ”få berøvet sin effektive virkning” , jf. dom af 26. februar 2015, Matei, præmis 60 [M(2) 655].

Af aftalelovens forarbejder til den danske implementering fremgår, at ”der i tilfælde, som er omfattet af bilaget, må være en formodning for, at vilkåret er omfattet af den foreslåede § 38 c, stk. 1, i aftaleloven” , jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 27 af 26. oktober 1994 og tilsvarende de spe-cielle bemærkninger til § 38 c [M(1) 405, 409].

Modsvarende gælder en formodning for, at vilkåret ikke er urimeligt, når det opfylder betingelserne angivet i en af bestemmelserne i bilagets pkt. 2.

157

Ifølge bilagets pkt. 1, litra j, er et vilkår som udgangspunkt urimeligt, så-fremt det ”tillade[r] den erhvervsdrivende ensidigt at ændre kontraktvilkå-rene uden gyldig og i aftalen anført grund” [M(1) 245].

Heraf følger modsætningsvis, at et vilkår, der tillader den erhvervsdriven-de ensidigt at ændre kontraktvilkårene, som udgangspunkt ikke er urime-ligt, når der foreligger gyldig og i aftalen anført grund.

Videre lyder bilagets pkt. 2, litra b [M(1) 246]:

” Litra j) forhindrer ikke, at en leverandør af finansielle tjenesteydelser kan forbeholde sig ret til, hvis der foreligger gyldig grund, uden varsel at ændre den rentesats, som forbrugeren skal betale, eller beløbet for andre udgifter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, forudsat at den erhvervsdrivende forpligtes til snarest muligt at give den anden eller de andre aftaleparter meddelelse herom, og at den anden eller de andre aftaleparter omgående kan opsige aftalen.

Litra j) forhindrer heller ikke, at en erhvervsdrivende kan forbeholde sig ret til ensidigt at ændre vilkårene i en aftale, der er indgået på ubestemt tid, for-udsat at han forpligtes til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at denne kan opsige aftalen.”

Den danske sprogversion af bilagets pkt. 2, litra b, er mangelfuld, for mens den alene omtaler ”den rentesats, som forbrugeren skal betale” [M(1) 246], omtaler den engelske sprogversion ”the rate of interest payable by the consumer or due to the latter” [M(1) 252], den franske ”le taux d'intérêt dû par le consommateur ou dû à celui-ci” [M(1) 258], den svenske ”den ränte-sats som konsumenten skall betala eller erhålla” [M(1) 268], og den tyske

” denvon dem Verbraucher oder an den Verbraucher zu zahlenden Zins-

satz” [M(1) 264].

EU-Domstolen ses ikke at have forholdt sig nærmere til kravet om, at bankkunden skal gives meddelelse ”snarest muligt” [M(1) 246], hvad der i øvrigt må afgøres konkret.

Bilagets pkt. 2, litra b, kræver ikke, at den ”gyldige grund” skal være anført i aftalen, for hvis den er det, falder man slet ikke ind under bestemmelsen i

pkt.1, litra j [M(1) 245], og i så fald er det ikke relevant overhovedet at

overveje undtagelsen i pkt. 2, litra b [M(1) 246].

I dommen gengivet i UfR 2019.3422 H synes Højesteret at have sidestillet ”gyldig grund” med et krav om saglighed [M(2) 585], jf. herved afsnit 11 ovenfor.

Ud over det, der følger af betingelserne i bilagets pkt. 1, litra j, sammen-

holdtmed pkt. 2, litra b, om varsel, gyldig grund og opsigelsesadgang, er

158

bankers adgang til ensidigt at ændre renten formelt ubegrænset efter direk-tiv 93/13.

Gennemsigtighed er ikke blandt de tre betingelser, som bilagets pkt. 2, litra b, oplister [M(1) 246], hvilket eksempelvis er i modsætning til bilagets pkt. 2, litra d [M(1) 246]. Valget om alene at kræve gennemsigtighed i pkt. 2, li-tra d, men ikke litra b, er selvfølgelig bevidst.

I forhold til den foreliggende sag må det være åbenbart, at aftaler om ind-lån, der indeholder vilkår, som nøje beskriver de saglige omstændigheder,

underhvilke renten kan ændres, og som i øvrigt forpligter banken til at

varsle bankkunder om fremtidige renteændringer og samtidig giver bank-kunder ret til øjeblikkeligt at opsige indlånsaftalen, opfylder de tre kumula-tive betingelser i bilagets pkt. 2, litra b, og dermed som det klare udgangs-punkt er rimelige i sammenhæng af direktiv 93/13.

Af bilagets systematik følger i øvrigt, at direktiv 93/13 tillader banker og bankkunder at indgå låneaftaler med variabel forrentning, hvor renten fastsættes af banken efter kvalitative kriterier, jf. bilagets pkt. 2, litra b, sammenholdt med litra c om ”svingninger i … en finansmarkedsrente, som

denerhvervsdrivende ikke har indflydelse på” [M(1) 246], og litra d om

”prisreguleringsklausuler” [M(1) 246].

12.3 Reel opsigelsesadgang

EU-Domstolens dom af 21. marts 2013,RWE Vertrieb [M(2) 627], indgik og-

så i sagen, som Højesteret afgjorde ved dommen gengivet i UfR 2019.3422 H [M(2) 575, 583]. I præmis 54 udtalte EU-Domstolen, at det er ”af væsent-lig betydning, at den opsigelsesbeføjelse, som forbrugeren er blevet tillagt, ikke er af ren formel karakter, men reelt kan udøves” , hvilket ikke er tilfæl-det, når forbrugeren ”ikke råder over en reel mulighed for at skifte leve-randør” [M(2) 635].

I den forbindelse skal der ifølge EU-Domstolen ”tages hensyn til, om der er konkurrence på det omhandlede marked” , såvel som ”den eventuelle ud-gift, der for forbrugeren er forbundet med at opsige kontrakten” [M(2) 635].

Konkurrence mellem banker indebærer, at bankkunders opsigelsesadgang er reel [E(5) 833, 836]. Figuren i afsnit 7.3 ovenfor illustrerer med tydelig-lighed dette, herunder med hensyn til negative renter.

Hertil kommer, at bankkunders indestående på almindelige indlånskonti kan hæves på anfordring og gebyrfrit, jf. herved afsnit 4 ovenfor.

12.4 Sædvanlige vilkår

159

Ganske som i Højesterets dom gengivet i UfR 2019.3422 H, jf. afsnit 11 ovenfor, har EU-Domstolen lagt vægt på, om vilkår er sædvanlige, hvad der med styrke taler for rimelighed.

I dom af 3. marts 2020, Gómez del Moral Guasch, præmis 22, fandt EU-Domstolen anledning til at bemærke, at den indeksering, der blev anvendt i et omtvistet kontraktvilkår, var ”mindre fordelagtig end en indeksering, der er beregnet på grundlag af den gennemsnitlige europæiske interbank-

rente(herefter »Euribor-indekset«), der anvendes i 90% af lån med pant i

fast ejendom, der optages i Spanien” [M(2) 709].

I dom af 12. december 2024, Kutxabank, præmis 114, udtalte EU-Domstolen (og tilsvarende i præmis 131 og 135) [M(2) 845, 847, 848]:

” Hvad angår et kontraktvilkår om beregning af renter af en låneaftale er det ligeledes relevant at sammenligne den metode for beregning af den ordinære rentesats, der er fastsat i dette kontraktvilkår, og den faktiske størrelse af denne rentesats, der følger heraf, med de beregningsmetoder, der sædvanlig-vis anvendes, og den lovbestemte rentesats såvel som rentesatsen på almin-delige markedsvilkår på tidspunktet for indgåelsen af den i hovedsagen om-handlede låneaftale for et beløb og et tidsrum, der svarer til den omhandlede låneaftale …”

Hvis den rente, der følger af et vilkår, svarer til ”rentesatsen på almindelige markedsvilkår” i den relevante periode, vil det ifølge EU-Domstolen tale for rimelighed.

I dommen bemærkede EU-Domstolen en passant, at det anvendte indeks ”er et af flere indeks, som i øvrigt kun anvendes af et mindretal af finansie-ringsinstitutterne” [M(2) 847].

12.5 Finansiel stabilitet

Forbrugerombudsmandenhar under skriftvekslingen gjort gældende, at

”spørgsmålet om finansiel stabilitet ikke har betydning i relation til Jyske Banks pligt til at overholde de civilretlige forbrugerbeskyttelsesregler i afta-leloven, jf. sag C-520/21 (Bank M. SA.)” [E(2) 340], men forbigår herved samme afdelings (fjerde) dom i en anden sag om direktiv 93/13 afsagt 1 år senere [M(2) 824]:

"Domstolen [har] imidlertid ligeledes anerkendt, at forbrugerbeskyttelsen ik-ke er absolut (jf. i denne retning dom af 21.12.2016, Gutiérrez Naranjo m.fl., C-154/15, C-307/15 og C-308/15, EU:C:2016:980, præmis 68).

Selv om Domstolen har anerkendt, at der klart består en almen interesse i at sikre en stærk og konsekvent beskyttelse af investorerne indenfor EU, kan denne interesse endvidere ikke i alle tilfælde anses for at gå forud for den al-mene interesse i at sikre banksystemets stabilitet … "

160

12.6 Afsluttende om rimelighed

Ifølge Kommissionens vejledning om direktiv 93/13 er ”[s]kævheden i ret-tigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren … betydelig, hvis der er et tilstrækkeligt alvorligt indgreb i den retsstilling, hvori denne forbruger … befinder sig i henhold til de gældende nationale bestemmelser” [M(1) 338].

I samme vejledning anføres det under overskriften ”Vurdering af urimelige kontraktvilkår og krav om gennemsigtighed” , også med henvisning til EU-Domstolens praksis, at ”det tilkommer de nationale myndigheder, navnlig de nationale retter, at vurdere … urimelige kontraktvilkår under hensyn til de faktiske omstændigheder i det konkrete tilfælde, og at Domstolens rolle er at give vejledning” [M(1) 329].

Sidstnævnte skal også ses i lyset af vejledningens indledende erklæring om, at direktiv 93/13 er ”et principbaseret direktiv” [M(1) 312].

Det anførte indebærer ifølge vejledningen også, at ”[d]e nationale retter kan opstille mere specifikke kriterier for vurderingen af, hvorvidt kontrak-tvilkår er urimelige, så længe de er i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt af Domstolen” [M(1) 330].

12.7 Særligt om gennemsigtighed

Gennemsigtighed spiller som nævnt en betydeligt mindre rolle for vilkår omfattet af bilagets pkt. 1, litra j, og pkt. 2, litra b [M(1) 245, 246], jf. afsnit 12.2 ovenfor.

Hvis gennemsigtighedskraveti tilfælde omfattet af bilagets pkt. 2, litra b,

skulle kunne føre til ugyldighed, måtte det kræves, at den manglende gen-nemsigtighed er særligt kvalificeret, ligesom også øvrige omstændigheder ville skulle begrunde urimelighed.

Selv i tilfælde, som ikke allerede er specifikt reguleret i bilaget, er gennem-sigtighedskravet nemlig blot én faktor i en samlet vurdering, jf. senest EU-Domstolens dom af 12. december 2024, Kutxabank, præmis 110 [M(2) 845]:

” Spørgsmålet, om et kontraktvilkår er gennemsigtigt, således som krævet i artikel 5 i direktiv 93/13, er endvidere en af de faktorer, der skal tages hensyn til ved vurderingen af dette vilkårs urimelige karakter. Det følger imidlertid af dette direktivs artikel 4, stk. 2, at den omstændighed, at et kontraktvilkår ikke er affattet klart og forståeligt, ikke i sig selv kan medføre, at det er uri-meligt … ”

161

Den betydning, som Forbrugerombudsmandensøger at tillægge gennem-

sigtighedskravet [E(1) 100-103; E(2) 212-218], savner således holdepunkter ikke blot i direktivet, men også i EU-Domstolens praksis.

I dommen udtalte EU-Domstolen også, at det i vurderingen af et vilkårs gennemsigtighed spiller ”en afgørende rolle” , om ”der i kreditaftalen er el-ler ikke er sket angivelse af de oplysninger, som anses for at være væsentli-ge i forhold til arten af de af denne aftale omfattede varer eller tjenesteydel-ser …” , jf. præmis 78 [M(2) 841].

Medangivelsen af, at oplysninger skal være ”væsentlige” , har EU-

Domstolen tilkendegivet, at gennemsigtighedskravetindeholder en væ-

sentlighedstærskel. Heri ligger, at oplysninger kan være væsentlige i nogle sammenhænge, men ikke andre.

Ifølge dommens præmis 79 skal oplysninger stille en forbruger i stand til at vurdere de ”potentielt alvorlige økonomiske følger” af et vilkår [M(2) 841],

hvadder er udtryk for det selvfølgelige, at ikke enhver økonomisk følge

overstiger nævnte væsentlighedstærskel.

I dom af 9. juli 2020, Ibercaja Banco SA, præmis 52, udtalte EU-Domstolen [M(2) 726]:

” Det kan således ikke kræves af en erhvervsdrivende, at han fremlægger præ-cise oplysninger om de økonomiske konsekvenser af rentesatsens udsving i løbet af aftalen, eftersom disse udsving afhænger af fremtidige, uforudsigeli-ge begivenheder, der er uafhængige af denne erhvervsdrivendes hensigt.”

Heri ligger også en anerkendelse af, at gennemsigtighedskravet ikke er ab-solut.

Der kan tilsvarende henvises til betragtningerne i EU-Domstolens domme af 5. juni 2019, GT, præmis 36, og 18. november 2021, A. S.A., præmis 51 [M(2) 665, 746].

Under skriftvekslingen har Forbrugerombudsmanden taget praksis fra EU-Domstolen til indtægt for, at gennemsigtighedskravet skal ”gøre det muligt for forbrugerne reelt at forstå det, de forpligter sig til” [E(2) 216]. Men For-

brugerombudsmandenglemmer at nævne, hvilke krav EU-Domstolen stil-

ler til forbrugeren, idet vilkårs klarhed skal vurderes ”under hensyntagen

til det opmærksomhedsniveau,der kan forventes af en almindeligt oplyst,

rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger” ,jf. eksem-

pelvis dom af 16. marts 2023, Caixabank, præmis 33 [M(2) 770].

EU-Domstolen anerkender også, at ”forbrugerens opmærksomheds- og in-formationsniveau” kan variere og eksempelvis være øget på et konkret om-

råde, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom af 4. juli 2024,Caixabank, præmis

55-56 [M(2) 800].

162

Det har selvfølgelig en særlig relevans, når det kommer til sædvanlige vil-

kår,der tjener en sædvanlig funktion, såsom vilkår om variable renter i

dansk sammenhæng.

EU-Domstolens dom af 12. januar 2023, D.V. omhandlede advokatydelser, hvor der alene var oplyst en timesats [M(2) 751]. Domstolen godtog i præ-mis 44, at graden af nødvendige oplysninger ”kan variere på grundlag af dels formålet med og arten af de ydelser, der er fastsat i aftalen …, dels de gældende faglige og etiske regler” [M(2) 758]. Konkret pegede Domstolen på muligheden for ”en forpligtelse til med rimelige mellemrum at sende fakturaer eller jævnlige redegørelser med angivelse af antallet af arbejdsti-mer” [M(2) 758].

12.8 Begrænsning i dansk implementering

Selv hvis retten måtte finde, at de omhandlede renteændringsvilkår skulle være i strid med direktiv 93/13, ville der ikke i dansk ret være retligt grund-lag for at tilsidesætte vilkårene som urimelige.

Som redegjort for i afsnit 6 og 9 ovenfor er variable renter bredt anerkendt, således også af lovgiver.

Jyske Banks vilkår bygger på en model, som går på tværs af branchen, jf. afsnit 6.4 ovenfor, og som er kommet til i samarbejde med danske myndig-

heder, heriblandt ikke mindst Forbrugerombudsmanden,og har fundet

bindende udtryk i god skik-bekendtgørelsen, jf. afsnit 6.1-6.3 og 9.3 oven-for.

Myndighedsmodellen giver bankerne mulighed for at tage højde for blandt

andetændringer i offentlige krav til bankerne og disses soliditet samt æn-

dringer i Nationalbankens rentedannelse.

En tilsidesættelse af denne myndighedsmodel ville true den finansielle sta-bilitet, jf. afsnit 2 og 6.5 ovenfor.

Følgelig ville noget sådant kræve særskilt lovgivning.

Myndighedsmodellenudgør en klar retstilstand [M(2) 505], og modellen

villeikke efter dansk ret kunne tilsidesættes med henvisning til EU-

Domstolens fortolkning af direktiv 93/13 og den danske gennemførelse heraf i aftalelovens § 38 c, idet noget sådant ville ligge helt og aldeles uden for de forudsætninger og forestillinger, som var bæ-rende for direktivets implementering, jf. herved afsnit 12.1 ovenfor.

13. Tilskrivning af renter

163

IForbrugerombudsmandensstøttebilag1af23.marts2025harForbru-gerombudsmandenpåside2medtagetJyskeBanksvilkåromrente-

tilskrivning:

” Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse.”

Ifølge Forbrugerombudsmandenspåstand 5a og 6a skulle vilkåret være

ugyldigt og i strid med god skik.

Vilkåret er imidlertid ikke usædvanligt [E(8) 1301, 1316], hvad der også il-lustreres af de fælles forretningsbetingelser [E(7) 1233], der som nævnt blev

forhandlet mellem Finansrådet, Forbrugerombudsmandenog Forbruger-

rådet [E(7) 1230]:

” Rentebeløb under en vis størrelse, der fremgår af bankens/sparekassens skiltning, tilskrives (indsættes eller hæves) ikke på kontoen.”

Som det fremgår, angaves det i parentes i vilkåret, at ”tilskrives” både kan være rentebeløb, der ”indsættes” og ”hæves” på kontoen.

Det beroede i øvrigt på en misforståelse, når Forbrugerombudsmanden an-tog, at vilkåret alene gælder i tilfælde, hvor rentebeløbet skyldes af banken [E(1) 121]” .

164

Rettens begrundelse og resultat

Om Forbrugerombudsmandens kompetence i forhold til påstand 1

Det er af Jyske Bank gjort gældende, at Finanstilsynet som den primære til-synsmyndighed fører tilsyn med Jyske Banks forretningsbetingelser som følge af god skik reglerne, og idet Forbrugerombudsmanden har undladt at forelæg-ge spørgsmålene, som påstand 1 omhandler, for Finanstilsynet inden sagens anlæg, hvilket er en forudsætning for Forbrugerombudsmandens kompetence og retlige interesse, har Forbrugerombudsmanden således hverken kompetence til eller retlig interesse i at nedlægge påstand 1.

Finanstilsynet vurderede i notat af 3. februar 2020, at reglerne om god skik for finansielle virksomheder og lov om betalingskonti ikke forhindrede, at der blev indført negative indlånsrenter, og at den øvrige finansielle lovgivning, herun-der EU-reguleringen, heller ikke indeholdt regler, der forhindrede indførelsen af negative renter. Finanstilsynet anførte, at tilsynet ved denne vurdering ikke havde taget stilling til, om der i aftalegrundlaget for indlånskonti i de enkelte pengeinstitutter kunne være begrænsninger i adgangen til at indføre negative renter.

Kontorchef i Finanstilsynet Vidne 4 har i forlængelse heraf i relation til Finanstilsynets kompetence forklaret, at Finanstilsynet ikke har kompetence til at forholde sig til ugyldighed på et civilretligt aftalegrundlag.

Det samme fremgår af pressemeddelelse fra Finanstilsynet af 3. februar 2020, hvor det eksplicit anførtes, at Finanstilsynet ikke havde kendskab til, hvorvidt pengeinstitutterne på baggrund af aftalegrundlaget med de enkelte kunder havde adgang til at ændre renten fra positiv til negativ. Desuden anførtes, at dette er et civilretligt spørgsmål, som kan indbringes for domstolene. Dette blev gentaget i Finanstilsynets redegørelse af 13. januar 2022 om sagsforløbet om-kring negative renter, hvor det specifikt understregedes, at Finanstilsynet ikke havde forholdt sig til, om der aftaleretligt var hjemmel til at indføre negative renter, da dette spørgsmål hører under Det Finansielle Ankenævn eller domsto-lene.

Retten finder på baggrund heraf, at påstand 1 drejer sig om Jyske Banks aftale-vilkår, som Finanstilsynet ikke har taget stilling til.

Herefter, og idet det fremgår af aftalelovens § 38 e, at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, om erhvervsdrivende anvender urimelige aftalevilkår og med overholdelsen af § 38 b, stk. 2, som handler om, hvorvidt aftaler er udarbejdet på en klar og forståelig måde, har Forbrugerombudsmanden kompetence til og retlig interesse i at nedlægge sagens påstand 1.

165

Henset til de klare udmeldinger fra Finanstilsynet, der fremgår af ovenstående, kan det ikke føre til en anden vurdering, at Forbrugerombudsmanden har und-ladt specifikt at forelægge spørgsmålene omfattet af påstand 1 for Finanstilsynet inden sagens anlæg.

Der er derfor ikke grundlag for at afvise påstand 1 som følge af manglende kompetence eller retlig interesse.

Om formuleringen af Forbrugerombudsmandens påstand 1

Jyske Bank har til støtte for påstanden om afvisning over for Forbrugerom-budsmandens påstand 1 yderligere gjort gældende, at påstanden ikke er egnet til pådømmelse, idet den er udtryk for en generel og abstrakt aftalefortolkning, og da der ikke er nedlagt påstand på vegne af en eller flere bankkunder, fore-ligger der ikke en konkret og aktuel tvist.

Hensettil Forbrugerombudsmandens brede kompetence til at anlægge retssa-

ger, er det ikke nødvendigt, at der under en retssag skal fremsættes konkrete påstande på vegne af enkeltkunder.

Påstand1 indebærer derfor ikke en generel og abstrakt stillingtagen til spørgs-

mål, som kun kan afgøres konkret og med afsæt i konkrete omstændigheder.

Forbrugerombudsmandenspåstand 1 er derfor tilstrækkelig klar til at blive ta-

get under pådømmelse.

Jyske Banks påstand om afvisning af påstand 1 tages derfor ikke til følge.

Om Forbrugerombudsmandens kompetence mv. i forhold til påstand 2, 3, 4, 5, 5a, 6 og 6a

Jyske Bank har til støtte for sin påstand om afvisning af påstand 2, 3, 4, 5, 5a, 6 og 6a overordnet gjort gældende, at Finanstilsynet som den primære tilsyns-myndighed allerede indgående har forholdt sig til og administrativt behandlet de spørgsmål, som påstand 2, 3 og 4 angår, og at Forbrugerombudsmanden har

undladtat forelægge spørgsmålene, som påstand 5, 5a, 6 og 6 a angår, for Fi-

nanstilsynet inden sagens anlæg, hvilket er en forudsætning for Forbrugerom-budsmandens kompetence og retlige interesse.

Det følger af § 348, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 3 i bekendtgørelse

omregler for Forbrugerombudsmandens virksomhed, at Forbrugerombuds-

manden har kompetence til at anlægge retssag om handlinger, der strider imod

redeligforretningsskik og god praksis blandt andet på det finansielle område,

166

jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, og stk. 2, jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Af lovforslagets specielle bemærkninger til § 348, (lovforslagets § 347), i lov om finansiel virksomhed (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 176, side 4933-4934) fremgår:

” Forbrugerombudsmandenhar mulighed for at gøre Finanstilsynet

opmærksom på konkrete sager, ligesom han kan deltage i Det Finan-sielle Virksomhedsråds møder, når Finanstilsynet forelægger en sag af principiel eller vidtgående betydning for rådet. Ligeledes har For-

brugerombudsmandenmulighed for at gøre opmærksom på mere

generelle forhold i den finansielle sektor som, han finder, er urimeli-ge i forhold til forbrugerne.

Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmandenkan indbringe en

sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerom-budsmanden vurderes at være af principiel eller vidtgående betyd-ning.”

Finanstilsynet har således det primære tilsyn med finansielle virksomheder,

herunderi forhold til finansielle virksomheders overholdelse af god skik, jf.

ogsåU.2025.384 H. Forbrugerombudsmanden har imidlertid mulighed for at

indbringeen sag for domstolene, hvis Forbrugerombudsmanden i særlige til-

fælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt, herunder hvis Finanstil-

synet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmandenvurderes

at være af principiel eller vidtgående betydning.

Retten skal på denne baggrund vurdere, om det kan lægges til grund, at Finans-tilsynet har valgt ikke at tage sagen om negative renter op over for Jyske Bank.

Efter Vidne 4's forklaring kan det lægges til grund, at Finanstilsynet

ikke har foretaget konkret myndighedsudøvelseover for Jyske Bank i relation

til negative renter, ligesom der heller ikke i øvrigt er holdepunkter for at antage, at Finanstilsynet har foretaget konkret myndighedsudøvelse.

Finanstilsynets notat af 3. februar 2020 om negative renter er udtryk for generelt tilsynsarbejde. Dette gælder også Finanstilsynets redegørelse om sagsforløbet

omkringnegative renter af 13. januar 2022, hvor Finanstilsynet på side 6 og 7 i

redegørelsen foretog en fornyet vurdering af spørgsmålet om negative renter. Finanstilsynets vejledende udtalelse af 26. september 2023 om Finanstilsynets

167

fortolkning af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksom-heder må også anses for at være rettet imod den finansielle sektor generelt.

Finanstilsynet har således ikke foretaget konkret myndighedsudøvelse over for Jyske Bank i relation til Jyske Banks fastsættelse af negative renter.

Det falder derfor inden for Forbrugerombudsmandenskompetence at nedlæg-

ge påstand 2, 3 og 4 ved domstolene.

For så vidt angår påstand 5, 5a, 6 og 6a bemærkes, at der ikke ses at kunne ud-

ledes et krav af lovgivningen om, at Forbrugerombudsmandenskal have fore-

lagtspørgsmål for Finanstilsynet, inden Forbrugerombudsmanden anlægger

retssagherom. Forbrugerombudsmanden har derfor også kompetence til at

nedlægge disse påstande.

Herefter,og idet Forbrugerombudsmanden ud fra et retshåndhævelseshensyn

har en retlig interesse i at få afklaret retstilstanden for så vidt angår de spørgs-mål, som påstand 2-6a rejser, er der ikke grundlag for at afvise disse påstande som følge af manglende kompetence eller retlig interesse.

Forbrugerombudsmandenspåstande er desuden alle tilstrækkeligt klare til at

blive taget under pådømmelse, og det kan ikke lægges grund, at flere af de ned-lagte påstande reelt må anses for at være anbringender til støtte for andre på-stande.

Som følge af ovenstående tager retten ikke Jyske Banks påstand om afvisning af påstand 2, 3, 4, 5, 5a, 6 og 6a til følge.

Om Forbrugerombudsmandens påstand 1 – spørgsmålet om Jyske Banks hjem-mel til at indføre og opkræve negative renter hos privatkunder i perioden 1. de-cember 2019 – 14. december 2021

Det fremgår af punkt 4 i Jyske Banks generelle forretningsbetingelser, der gjaldt

i periodenden 24. juli 2019 til 14. december 2021, at rente-og provisionssatser

var variable, hvis forbrugeren og Jyske Bank ikke udtrykkeligt havde aftalt an-det. Det var anført, at variable satser betød, at Jyske Bank kunne ændre satser-ne. Det fremgik herudover, at Jyske Bank kunne ændre rentesatsen med nær-mere angivne varsler.

Efteren ordlydsfortolkning af ovennævnte har Jyske Bank haft aftaleretlig

hjemmel til at indføre og opkræve negative renter fra den 1. december 2019 til den 14. december 2021.

168

Det faktum, at det ikke i punkt 4 i forretningsbetingelserne specifikt var anført, at indlånsrentesatsen kunne blive negativ, udelukker ikke, at indlånsrenten kunne blive negativ, idet det udtrykkeligt af forretningsbetingelserne fremgik, at rente- og provisionssatser var variable.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Jyske Bank efterfølgende som en præcisering nu specifikt har skrevet ind i deres aftalevilkår, at renten kan være negativ.

Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at fravige ordlydsfortolkningen af det omstridte punkt 4 i betingelserne.

Den finansielle lovgivning, herunder reglerne om god skik for finansielle virk-somheder, lov om betalingskonti samt EU-reguleringen, ses ikke generelt at være til hinder for, at banker indfører og opkræver negative renter hos deres kunder.

Dette gælder for alle de af Forbrugerombudsmanden anførte opsparingskonti, idet der for ingen af de pågældende konti var regler i den finansielle lovgiv-ning, der hindrede indførelsen af negative renter. Se i øvrigt nærmere herom vedrørende basale betalingskonti nedenfor under behandlingen af påstand 2 – 4. For så vidt angår kreditorbeskyttede konti bemærkes yderligere, at hverken retsplejelovens § 513 eller formålet med kontiene ses at være til hinder for, at der opkrævedes negative renter.

Yderligere bemærkes, at opkrævningen af negative renter efter sin karakter ikke kan sidestilles med modregning, hvorfor aftalevilkår vedrørende modregning på de forskellige konti heller ikke var til hinder for opkrævning af negative ren-ter.

Endelig bemærkes det vedrørende EU-reguleringen, at det svenske og finske finanstilsyn ligesom Finanstilsynet var af den overbevisning, at EU-reguleringen ikke forhindrede bankers indføring og opkrævning af negative renter, hvilket ligeledes kan udledes af EU-Kommissionens svar af 13. januar 2022 til Finanstilsynet om fortolkning af betalingskontodirektivet (Europapar-lamentet og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014) i forhold til indførslen af negative renter.

For så vidt angår Forbrugerombudsmandens indsigelser om, at ændringsvilkå-rene var urimelige, jf. blandt andet aftalelovens § 38 c, i forhold til muligheden for at indføre og opkræve negative renter, bemærker retten, at det ikke generelt kan anses for udelukket, at indførelse og opkrævning af negative renter kan være sagligt begrundet og ikke i øvrigt urimeligt.

169

Nationale centralbanker i hele verden - herunder også Nationalbanken - nedsat-te gradvist renteniveauet til negativ rente. Nationalbankens indskudsbevisrente var således negativ i næsten hele perioden fra juli 2012 til september 2022. Jyske Banks indlånsrenter lå i størstedelen af perioden for negative renter på den samme negative rentesats som Nationalbankens indskudsbevisrente.

Pengeinstitutterne kan låne og placere midler i indskudsbeviser eller placere

midlerpå foliokonti hos Nationalbanken. For så vidt angår placering på folio-

konti er der en folioramme for pengeinstitutternes samlede placeringer. Hvis de

samledeplaceringer er større end foliorammen, konverteres folioindskud til

indskudsbeviser. Foliorammen sikrer, at placeringen i indskudsbeviser er til-

strækkeligtil, at indskudsbevisrenten er bestemmende for pengemarkedsren-

terne. Ændring af indskudsbevisrenten udgør et væsentligt værktøj for Natio-

nalbankenved gennemførelse af fastkurspolitikken, men for at fungere kræver

det,at ændringerne i indskudsbevisrenten har gennemslag til de renter, som

bankerne tilbyder deres kunder.

Hertil kommer, at en del af bankernes forretningsmodel traditionelt har været at opnå fortjeneste ved at indsætte kunders indlån i Nationalbanken til en høje-

re rente(indskudsbevisrenten) end den indskudsrente, som bankerne tilbyder

deres kunder.

Jyske Banks kunder havde desuden mulighed for at opsige deres indlånsaftaler med Jyske Bank, hvis de fandt anledning hertil som følge af Jyske Banks indfø-relse og opkrævning af negative renter på deres indlån.

Retten finder derfor samlet, at Jyske Banks mulighed for indførelse og opkræv-ning af negative renter i perioden fra den 1. december 2019 til den 14. december 2021 på de nævnte indlånskonti var sagligt begrundet, og at det således ikke var urimeligt, jf. blandt andet aftalelovens § 38 c.

Jyske Banks indførelse og opkrævning af negative renter kan desuden under

hensyntil de ovenfor nævnte indtrufne omstændigheder på pengemarkedet,

herunderNationalbankens rentefastsættelse i den pågældende periode, ikke

anses for at have været i strid med hæderlig forretningsskik og redelig handle-

mådeeller at have bevirket en betydelig skævhed i parternes rettigheder og

forpligtelser.

De af Forbrugerombudsmandenfremlagte afgørelser af 4. februar 2025 fra den

tyske Bundesgerichtshof kan ikke føre til en anden vurdering for så vidt angår de ovenfor nævnte spørgsmål.

170

Retten bemærker - som det også fremgår af forklaringen fra Vidne 4

- at der ikke var noget til hinder for, at der fra lovgivers side var blevet vedtaget lovgivning på området, der forbød negative renter over for forbrugere.

Samlet er der således ikke grundlag for at fravige ordlydsfortolkningen af det omstridte punkt 4 i Jyske Banks forretningsbetingelser. Jyske Bank havde derfor

hjemmelheri til ensidigt at indføre og opkræve negative renter på de anførte

konti.

Jyske Bank frifindes derfor for Forbrugerombudsmandens påstand 1.

Om Forbrugerombudsmandens påstand 2-4 om, at Jyske Banks indføring og opkrævning af negative renter er i strid med redelig forretningsskik og god praksis

De principale og de subsidiære påstande drejer sig om, hvorvidt Jyske Bank ved indførsel af negative renter på en række særlige konti, som alle også er om-fattet af påstand 1, har handlet i strid med redelig forretningsskik og god prak-sis.

På baggrund af det, der er anført ovenfor for så vidt angår påstand 1, finder retten, at Jyske Bank ikke ved indførsel af negative renter på de nævnte særlige konti har handlet i strid med redelig forretningskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1.

Jyske Bank frifindes derfor for Forbrugerombudsmandensprincipale og subsi-

diære påstande 2-4.

For så vidt angår Forbrugerombudsmandensmere subsidiære påstande under

påstand 2 og 3 samt den mest subsidiære påstand 4, er spørgsmålet, om det var

istridmed§43,stk.1,ilovomfinansielvirksomhed,atJyskeBankhavdeennegativ rentesats i perioderne fra den 19. marts 2021 til den 30. september 2021ogfraden25.oktober2021tilden30.september2022underNationalbankens

indskudsbevisrente for så vidt angik en række særlige konti.

Jyske Bank havde som andre banker placeret indlån i Nationalbanken og i korte stats-og realkreditobligationer for at sikre, at en kunde i Jyske Bank til enhver tid kunne få sit indlån udbetalt.

Det fremgår af Nationalbankens pressemeddelelse af 11. marts 2021, at Natio-nalbanken foretog en teknisk tilpasning af de pengepolitiske instrumenter. Med

virkningfra den 19. marts 2021 blev bl.a. foliorenten nedsat til -0,5% fra 0,0%

p.a, så den fulgte indskudsbevisrenten.

171

Det fremgår af bankdirektør i Jyske Bank Vidne 2's forklaring, at selv om Jyske Bank i perioder fra den 19. marts 2021 fastsatte deres indlånsrentesats til

at være0,5% lavere end Nationalbankens indskudsbevisrente, oplevede Jyske

Bank ikke særskilt fortjeneste på baggrund heraf, idet denne ændring skyldtes Nationalbankens ændring af foliorentesatsen med 0,5% i samme periode.

Retten finder herefter, at Jyske Banks rentenedsættelse til en negativ rentesats,

derlå under Nationalbankens indskudsbevisrente i perioderne fra den 19.

marts 2021 til den 30. september 2021 og fra den 25. oktober 2021 til den 30. sep-tember 2022, var sagligt begrundet og ikke lå ud over Jyske Banks forretnings-mæssige skøn og ikke kan anses for vilkårlig eller urimelig set i lyset af Natio-nalbankens ændring af foliorentesatsen.

Jyske Banks handlemåde var således ikke i strid med redelig forretningsskik og

godpraksis inden for virksomhedsområdet, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Jyske Bank frifindes derfor for Forbrugerombudsmandens mere subsidiære på-stande 2 og 3 samt den mest subsidiære påstand 4.

For så vidt angår Forbrugerombudsmandens mest subsidiære påstand 3 og me-re subsidiære påstand 4, er spørgsmålet, om det var i strid med § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Jyske Bank i perioder indførte negative renter, der sammen med Jyske Banks årlige gebyr for at have en basal betalingskonto og en basal indlånskonto, oversteg et rimeligt gebyr, jf. lov om betalingskonti § 12, og gebyrbeløbsgrænsen efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksom-heder § 15, stk. 5.

Det følger af § 12 i lov om betalingskonti, at et pengeinstitut skal tilbyde en ba-sal betalingskonto vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr. § 2, nr. 20, definerer indlånsrentesats som enhver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en betalingskonto.

Det fremgår af § 15, stk. 5, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-

somheder,at pengeinstitutter skal tilbyde en basal indlånskonto vederlagsfrit

eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året (reguleres årligt), uan-set antallet af transaktioner på kontoen.

Forbrugerombudsmandenhar gjort gældende, at det er i strid med det over-

ordnede formål i lov om betalingskonti om at beskytte de svageste i samfundet og sikre gennemsigtighed, at Jyske Bank har opkrævet negative renter som sub-stitut for et gebyr/en omkostning og dermed udvandet værdien af det lovpligti-

gegebyroplysningsdokument, hvis formål er at sikre gennemsigtighed for

172

kunderne,fordi de negative renter netop ikke fremgår af gebyroplysningsdo-

kumentet.

Retten finder, at lov om betalingskonti ikke regulerer bankernes adgang til at opkræve negative renter. En negativ rente kan således ikke anses for at være et gebyr, der er omfattet af § 12 i lov om betalingskonti. Et gebyr må anses for at være en betaling af omkostninger eller en afgift. Rente er derimod en betaling for opbevaring af penge.

Det samme gør sig gældende for ovennævnte gebyr i § 15, stk. 5, i bekendtgø-relse om god skik for finansielle virksomheder.

§ 12 i lov om betalingskonti og § 15, stk. 5, i bekendtgørelse om god skik for fi-nansielle virksomheder hindrede således ikke indførelsen af negative renter.

Jyske Bank frifindes derfor for Forbrugerombudsmandensmest subsidiære på-

stand 3 og mere subsidiære påstand 4.

Om Forbrugerombudsmandens påstand 5 og 6 om, at aftalevilkårene i Jyske Banks generelle forretningsbetingelser punkt 4 om prisændringsvilkår var ugyl-dige og i strid med § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed

I relation til påstand 5 og 6 er spørgsmålet, om Jyske Banks prisændringsvilkår i

punkt4 i Jyske Banks forretningsbetingelser (gældende fra den 15. december

2021, 23. december 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023), skal tilsidesættes som

ugyldigeog som værende i strid med redelig forretningsskik og god praksis

inden for virksomhedsområdet, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det omstridte punkt 4 lyder bl.a.:

”Rente-og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykke-ligt har aftalt andet. At satserne er variable betyder, at vi kan ændre dem.” ,

”Vi kan ændre med disse varsler, når ændringen er til ulempe for dig:

4.1. Uden varsel

hvis der sker ændringer i forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som er af betydning for os, fx:

- renteudviklingen på penge-og obligationsmarkederne i Danmark eller i udlandet, herunder situationer med uro på disse markeder og centralbankernes ændring af rentesatser

- kreditpolitiske ændringer i Danmark eller i udlandet

173

- lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedsforanstaltnin-ger.

[…]

4.2. 1 måneds varsel

hvis forhold som har haft betydning for fastsættelsen af dine individuelle rente-og provisionsvilkår ændrer sig, herunder fx ved ændring af dit for-retningsomfang.

Eller hvis banken ændrer sin prisfastsættelse af markeds-, forretnings-, risi-ko-, omkostnings-, indtjenings- eller konkurrencemæssige grunde fx:

- ændret kundeadfærd, fx at efterspørgslen efter en given ydelse fal-der, med deraf følgende forøgelse af de gennemsnitlige omkostnin-ger· ændret infrastruktur, fx ændrede betalingsløsninger

- mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapa-citet

- for at tilskynde brug af bestemte løsninger

- for at imødegå øgede omkostninger på grund af tab eller hensættel-ser

- øget kredit- eller operationel risiko

- for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget · øgede krav til lik-viditet og solvens

- ændring i skatter og afgifter af betydning for banken

- ændret prisstruktur, som øger bankens indtjening med det formål at drive en økonomisk sund forretning.

Eller hvis renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for

dig,og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens

almindelige renteniveau, fx ved indførelse eller ændring af kundepro-grammer.

...”

Det følger af § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomhe-der, at vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af blandt andet renter skal være klart fremhævet i aftalen, og at vilkårene skal indeholde en angivelse af de

forhold,der kan udløse en ændring, og ikke må give den finansielle virksom-

hed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Det fremgår af dagældende punkt 4 i Jyske Banks forretningsbetingelser som

gengivetovenfor, at rente-og provisionssatser kan ændres til ugunst for for-

brugerenenten uden varsel eller med 1 måneds varsel. Jyske Bank har i den

forbindelse anført en række grunde og eksempler, der kategoriserer, hvilket varsel en ændring skal have.

Jyske Bank har gjort gældende, at Jyske Banks ændringsvilkår er udtryk for en branchesædvane.

174

Retten afsagde under hovedforhandlingenden 29. april 2025 kendelse om, at

Forbrugerombudsmandensanbringende om, at Jyske Banks renteændringsvil-

kår ikke er udtryk for en branchesædvane, ikke blev tilladt fremsat, idet der var tale om et nyt anbringende, der ikke tidligere var blevet fremsat.

Retten lægger på denne baggrund ved sin afgørelse til grund, at Jyske Banks ændringsvilkår er udtryk for en branchesædvane.

Som det er anført ovenfor, fulgte det af punkt 4 i Jyske Banks forretningsbetin-gelser, at rente- og provisionssatser kan ændres til ugunst for forbrugeren enten uden varsel eller med 1 måneds varsel. Jyske Bank har i forretningsbetingelser-ne som gengivet ovenfor angivet en række omstændigheder og eksempler, der kan udløse ændringer.

Omstændighederneog eksemplerne, der kunne udløse renteændringer, var

således tilgængelige for kunderne i Jyske Bank.

De omstændigheder og eksempler, der var anført i forretningsbetingelserne, er

brede,da de skal give banken mulighed for at foretage renteændringer i flere

forskellige situationer.

De anførte omstændighederfindes - uanset deres brede karakter - at sætte

grænser for prisændringer. Omstændighederne er ikke så bredt formulerede, at de kan anses for at give arbitrære muligheder for at ændre vilkårene i et løben-de forretningsmellemværende med en kunde.

Hertil kommer, at det ikke under sagen er blevet påvist, at eksemplerne giver

mulighedfor prisændringer ud over de anførte omstændigheder, som det er

blevet gjort gældende af Forbrugerombudsmanden.

Retten finder således, at Jyske Banks forretningsbetingelser ikke giver banken en vilkårlig mulighed for at ændre renten, idet Jyske Bank skal holde sig inden-for de grunde, der er anført i forretningsbetingelserne, og idet der foreligger en juridisk begrænsning for, hvornår der kan ske en ændring. En ændring kræver således ikke kun, at Jyske Bank ønsker at foretage ændringen, men også at der

foreliggeret forhold, som efter vilkårene kan udløse en renteændring, og at

størrelsen af ændringen efter bankens forretningsmæssige skøn kan begrundes i dette forhold. Tilføjelserne i vilkårene kan ikke anses for at være arbitrære, men snarere indsnævrende i forhold til, hvornår renten kan ændres.

Jyske Banks renteændringsvilkår gældende fra den 15. december 2021, 23. de-cember 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023 er derfor ikke urimelige eller i strid med hæderlig forretningsskik, idet de ikke kan antages at medføre en betydelig

175

skævhedi parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, jf.

aftalelovens § 36 og § 38 c, stk. 1. Jyske Banks renteændringsvilkår er desuden tilstrækkeligt klare og forståelige og er derfor heller ikke i strid med aftale-lovens § 38 b, stk. 2.

Rettenbemærker i den forbindelse, at variable renter generelt er til gavn for

forbrugeren, idet banker herved kan tilbyde en højere indlånsrente og en lavere udlånsrente.

Jyske Banks renteændringsvilkår gældende fra den 15. december 2021, 23. de-cember 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023 er derfor ikke ugyldige og heller ikke i strid med § 43, stk. 1, i lov om finansielle virksomheder.

Jyske Bank frifindes derfor for Forbrugerombudsmandens påstand 5 og 6.

Om Forbrugerombudsmandens påstand 5a og 6a om, at aftalevilkårene i Jyske Banks generelle forretningsbetingelser om mulighed for ikke at tilskrive rente-beløb under en vis størrelse var ugyldige og i strid med § 43, stk. 1, i lov om fi-nansiel virksomhed

I relationtil påstand 5a og 6a er spørgsmålet, om Jyske Banks rentetilskriv-

ningsvilkår i punkt 6 i Jyske Banks forretningsbetingelser (gældende fra den 24. juli 2019, 1. februar 2020, 16. november 2020, 15. december 2021, 23. december 2022, 1. maj 2023 og 1. august 2023), skal tilsidesættes som ugyldige og som væ-rende i strid med § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det dagældende omstridte punkt 6 havde følgende ordlyd:

”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse.”

”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rente-og provisionsbeløb under en vis størrelse” .

Det fremgik ikke af forretningsbetingelserne, indenfor hvilke beløbsintervaller Jyske Bank kunne beslutte ikke at tilskrive rente, og der var ligeledes ikke hen-vist til en prisliste, hjemmeside eller lignende med information herom.

Juridisk direktør i Jyske Bank Vidne 5 har vedrørende punkt 6 forklaret, at beløbsgrænsen var på 5 kr., hvilket fremgik af Jyske Banks prisliste på deres hjemmeside, at vilkåret var fra 1970 og blev indsat af praktiske grunde, og at Finanstilsynet ikke har udtalt kritik af vilkåret.

176

Rettenfinder uanset denne forklaring, at rentetilskrivningsvilkåret fremstod

som en uklar, upræcis, vilkårlig og arbitrær ensidig adgang for Jyske Bank til at kunne bestemme ikke at tilskrive rentebeløb under en ikke specificeret størrelse, hvilket er i strid med lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, og § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Rentetilskrivningsvilkåret var således i strid med hæderlig forretningsskik og

bevirkedeen betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til ska-

de for forbrugeren, jf. aftalelovens § 36 og § 38 c, stk. 1, hvorfor rentetilskriv-ningsvilkåret må tilsidesættes som ugyldigt.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at vilkåret i perioden med negativ ind-lånsrente var til kundernes fordel, da kunderne skulle betale renter på både ind-lån og udlån.

Retten tager på den baggrund Forbrugerombudsmandenspåstand 5a og 6a til

følge, således at Jyske Bank skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finan-siel virksomhed § 43, stk. 1, ved at have haft aftalevilkårene:

”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis stør-relse.”

”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rente-og provisionsbeløb un-der en vis størrelse”

i sine generelle forretningsbetingelser (”Sådan handler Jyske Bank” – Generelle forretningsbetingelser – privatkunder gældende fra henholdsvis 24. juli 2019, 1.

februar2020, 16. november 2020, 15. december 2021, 23. december 2022, 1. maj

2023 og 1. august 2023), samt anerkende, at disse vilkår er ugyldige i bankens aftaler med privatkunder om indlån.

Om sagsomkostninger

Ingen af parterne har fået fuldt medhold i sagen.

Forbrugerombudsmanden har fået medhold i påstand 5a og 6a.

Jyske Bank har ikke fået medhold i den nedlagte afvisningspåstand, men har fået fuldt medhold i frifindelsespåstandene over for påstand 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Jyske Bank må således anses for at have fået mest medhold i sagen.

177

Forbrugerombudsmanden skal derfor i medfør af retsplejelovens § 313, stk. 1, jf. § 316, stk. 1, betale delvise sagsomkostninger til Jyske Bank, der har angivet at være momsregistreret.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, udfald, principielle karakter, sam-fundsmæssige betydning og forløb - herunder at sagen er blevet hovedforhand-let over 5 retsdage - fastsat til dækning af Jyske Banks udgifter til advokat med 1.000.000 kr.

Derer ikke grundlag for undtagelsesvist at tilkende biintervenienten Finans

Danmark sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 252, stk. 4, 2.pkt.

THI KENDES FOR RET:

Jyske Bank A/S frifindes for påstand 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Jyske Bank A/S skal anerkende, at aftalevilkårene ”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse.” og ”Banken kan beslutte ikke at til-skrive rente- og provisionsbeløb under en vis størrelse” i Jyske Bank A/S’ gene-

relleforretningsbetingelser (”Sådan handler Jyske Bank” – Generelle forret-

ningsbetingelser – privatkunder gældende fra henholdsvis 24. juli 2019, 1. fe-

bruar2020, 16. november 2020, 15. december 2021, 23. december 2022, 1. maj

2023 og 1. august 2023) er ugyldige i bankens aftaler med privatkunder om ind-lån.

Jyske Bank A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretnings-

skik og god praksis inden for virksomhedsområdet,jf. lov om finansiel virk-

somhed§ 43, stk. 1, ved at have haft aftalevilkårene ”Banken kan beslutte ikke

at tilskrive rentebeløb under en vis størrelse.” og ”Banken kan beslutte ikke at tilskrive rente- og provisionsbeløb under en vis størrelse” i Jyske Bank A/S’ ge-nerelle forretningsbetingelser (”Sådan handler Jyske Bank” – Generelle forret-ningsbetingelser – privatkunder gældende fra henholdsvis 24. juli 2019, 1. fe-

bruar2020, 16. november 2020, 15. december 2021, 23. december 2022, 1. maj

2023 og 1. august 2023) i bankens aftaler med privatkunder om indlån.

Forbrugerombudsmanden skal til Jyske Bank A/S inden 14 dage betale sagsom-kostninger med 1.000.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 01-09-2025 kl. 10:00

Modtagere: Sagsøger Forbrugerombudsmanden, Advokat (H) Ole Spiermann, Biintervenient Finans Danmark, Sagsøgte JYSKE BANK A/S, Advokat (H) Erik Bertelsen

2. instans	HøjesteretHJR	DDB sags nr.: 1414/25 Rettens sags nr.: BS-46409/2025-HJR	Afsluttet
1. instans	Sø- og HandelsrettenSHR	DDB sags nr.: 1415/25 Rettens sags nr.: BS-45638/2023-SHR	Anket

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger