Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for spirituskørsel. Påstand om frakendelse af førerretten

Retten på BornholmStraffesag1. instans8. december 2025
Sagsnr.: 1494/25Retssagsnr.: SS-231/2025-BOR

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Bornholm
Rettens sagsnummer
SS-231/2025-BOR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1494/25
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

D10.DTD

RETTEN PÅ BORNHOLM

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. december 2025

Rettens nr. 1-231/2025

Politiets nr. 2200-80201-00016-25

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1971)

Anklageskrift er modtaget den 7. november 2025.

Tiltalte er tiltalt for

1.

spirituskørsel efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1,

ved den 9. juni 2025 ca. kl. 16.05 at have ført personbil med Reg. nr. ad Sverigesvej i Rønne, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,5 promille.

2.

spirituskørsel efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1,

ved den 9. juni 2025 ca. kl. 20.35 at have ført personbil med Reg. nr. ad Øresundsmotorvejen i Kastrup, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller ef-ter kørslen oversteg 0,5 promille.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Std 75272

side 2

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Forklaringen er lydopta-get og gengives ikke i dommen.

Der blev den 9. juni 2025 kl. 16.41 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø-ven blev der fundet en mindsteværdi på 1,87 promille alkohol.

Der blev den 9. juni 2025 kl. 21.44 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø-ven blev der fundet en mindsteværdi på 1,95 promille alkohol.

Tiltaltes kørekort er midlertidigt inddraget den 27. juni 2025. Retten på Bornholm har ved kendelse af 9. juli 2025 godkendt inddragelsen.

Kriminalforsorgen har en erklæring af 1. december 2025 anført blandt andet:

"Kriminalforsorgens begrundelse:

På baggrund af oplysninger i personundersøgelsen om Tiltaltes mangeåri-ge og nuværende misbrug af alkohol finder man ham ikke egnet til vil-kår om samfundstjeneste.

Danmarks Fængsler har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte har et misbrug af alkohol, men han er opmærksom på dette og motiveret for at arbejde på at blive ædru. Han er netop påbegyndt misbrugsbehand-ling. Danmarks Fængsler har derfor valgt at pege på et særvilkår om behandling mod misbrug af alkohol, således at han kan støttes i at blive ædru og kriminalitetsfri.

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte har et be-handlingskrævende alkoholmisbrug. Tiltalte er motiveret for behandling og findes derfor egnet til en betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af 1 års varighed samt vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.

På baggrund af det behandlingskrævende alkoholmisbrug findes Tiltalte ikke egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste."

Tiltalte er tidligere straffet

vedBornholms Politis bødeforelæg af 1. februar 2024 efter færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 119 a, med en bøde på 65.000 kr., samt betinget fø-rerretsfrakendelse i 3 år fra den 1. februar 2024 indtil 31. januar 2027.

Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at han har en månedlig indtægt

side 3

på 116.000-117.000 kr. efter skat. Han er frivilligt opstartet alkoholmis-brugsbehandling og skal den 9. december 2026 påbegynde fast døgnbehand-ling.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3, og nr.4, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1.

Tiltalte har erklæret sig villig til at indgå i en struktureret, kontrolleret alko-holistbehandling.

Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring må anses for egnet hertil, gøres dommen betinget som anført nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og stk. 1, 2. pkt., nr. 5.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 117.000 kr., jf. § straffelovens 58, stk. 2.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert i 8 år fra den 27. juni 2025 at regne, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2.Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelser i denne periode undergive sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 117.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort, bortset fra lille knallert i 8 år fra den 27. juni 2025.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

side 4

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
2200-80201-00016-25
Påstandsbeløb