Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningen og Ankestyrelsens afgørelser om, hvorvidt sagsøger var påført en skade i forbindelse med behandling hos læge og sygehus, samt om der var tale om en arbejdsskade

RETTEN I HOLBÆK

DOM

afsagt den 3. oktober 2022

Sagsøger

(beskikket advokat Majken Maegaard Albrechtsen)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Amelie Brofeldt)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen BS-25516/2019, Sagsøger mod Ankenævnet for Patienterstatningen, den 7. juni 2019 og sagen BS-16468/2020, Sagsøger mod Ankestyrelsen, den 21. april 2020.

Retten har under det forberedende retsmøde den 14. september 2020 bestemt, at sagerne skal forberedes og forhandles i forbindelse med hinanden

BS-25516/2019:

Sagen drejer sig om prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 4. marts 2019, hvor ankenævnet fandt, at Sagsøger ikke var påført en pa-tientskade i forbindelse med behandlingen hos egen læge og Holbæk Sygehus.

Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankenævnet for Patienterstatningen, skal anerkende, at Sagsøger er blevet påført en pa-tientskade ved behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 og hos egen læge Person 1 i perioden fra den 8. juni 2015 og frem.

Ankenævnet for Patienterstatningen har principalt påstået frifindelse, subsi-diært hjemvisning.

Sagsøger er meddelt fri proces under denne sag.

BS-16468/2020:

Sagen drejer sig om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 11. maj 2017, hvor styrelsen fandt, at Sagsøgers Sygdom 1 og Sygdom 2 ikke var en arbejds-skade.

Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankestyrelsen, skal anerkende, at Sagsøgers Sygdom 1 og Sygdom 2 er en arbejdsskade.

Ankestyrelsen har principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af journalen fra Sagsøgers egen læge fremgår den 21. september 2010 blandt andet, at Sagsøger var diagnosticeret med ”Sukkersyge, ikke insulin-krævende uden komplikationer.” Han var endvidere diagnosticeret med iskæ-misk hjertesygdom, ligesom han i årene op til 2015 mange gange havde kontakt med sundhedsvæsnet på grund af blandt andet hjertekrampe og sår og/eller be-tændelse i fødderne. Af journaltilførsel den 3. april 2014 fremgår, at Sagsøger var i risiko for at udvikle Sygdom 1. Det fremgår endvidere af Holbæk Sygehus’ journalindførsel den 24. februar 2015, at Sagsøgers sukkersyge var svært dysreguleret, og den 17. april 2015, at Sagsøger havde komplikatio-

ner fra sin sukkersyge i form af Sygdom 2 i begge fødder, og at han havde haft blodprop i hjertet fem gange.

Den 8., 11. og 12. juni 2015 henvendte Sagsøger til sin læge. Af journalen fremgår, at han klagede over symptomer fra sin skulder, men det er ikke nævnt, at han også henvendte sig om sin fod. Den 10. juni 2015 henvendte han sig til vagtlægen. Af journalnotatet fra vagtlægen fremgår, at han henvendte sig om sin skulder og bekymring for blodprop, men ikke om sin fod.

Den 29. juni 2015 rettede Sagsøger på ny henvendelse til sin læge. Af jour-nalen fremgår:

” Notetekst

For 7-10 dage siden vrikkede han om på ve. fod. Har efterfølgende fået tilta-gende ondt i foden, kan næsten ikke støtte på den. Har brugt støttende forbin-ding uden den store effekt.

Obj: ve. fod: hævelse af anklen og mellemfod. Normal bevægelighed. l normal stand ses indadglidning af foden. Dirkete ømhed over 1. mellemfod knolge samt ved laterale malleol. Indirekte ømhed.

Mhp udelukkelse af frakturrp. røntgen Ellers støttende forbinding.

Initialer”

Sagsøger fik røntgenfotograferet sin fod samme dag på Holbæk Sygehus. Af journalen fra sygehuset fra samme dag fremgår blandt andet:

”Indikation : For 7-10 dage siden vrikkede han om på ve. fod. Har efterføl-gende fået tiltagende ondt i foden, kan næsten ikke støtte på den. Har brugt støttende forbinding uden den store effekt, obj: ve. fod; hævelse af anklen og mellemfod. Normal bevægelighed. I normal stand ses indadglidning af foden. Dirkete ømhed over l. mellemfod knolge samt ved laterale malleol. Indirekte ømhed. Mhp udelukkelse af fraktur rp. røntgen Ellers støttende forbinding.

Henvisningsdiagnose : OBS fraktur [K76] An kronisk iskæmisk hjertesyg-dom[T90] Sukkersyge/diabetes mellitus

RU af Fod V

Viser ingen tegn på akut skeletskade.”

I lægejournalen er der samme dag anført:

”Rtg uden tegn på fraktur. Kommer til anlæggelse af bandage. Der ses som nævnt fejlstilling samt misfarvning af foden. Dette kan skyldes den for stramme "støttesok" pt havde på.

Pt har Sygdom 2 og anseelig nedsat følesans på fødderne.

Person 1 ser foden.

-elastikbind og ny tid hos Person 1 (kl 11, der var ikke andre tider) på torsdag hvor pt formentlig bliver henvist til ort.kir vurd. Bedes henvende sig inden torsdag ved forværring.”

Den 2. juli 2015 henviste lægen Sagsøger til ortopædkirurg. I journalen er der herom anført blandt andet:

”02.07.15 /Person 1

Sub.: DM patient

Vred for 18 dage siden om på v. fod da han stop på en palle, som han var ved at falde ned af.

Der er ømhed og hævelse både af laterale fodrand vrist og under foden, som i øvrigt ser ud til at der er nedsunken mellemfod, som giver mistanke om ud-vikling af Sygdom 1

Rgt viser ingen fraktur

Henvises til ortopædkirurg til vurdering”

Den 9. juli 2015 blev Sagsøger røntgenundersøgt på Køge Sygehus. Af sva-ret på undersøgelsen af hans fodled fremgår, at der ses normale forhold og intet abnormt. Af undersøgelsen af hans venstre fod og tæer fremgår blandt andet:

”Der ses en luksationsfraktur svarende til tarsometatarsalleddene på venstre fod. Der er afrivning dorsalt formentlig fra basis af 2. metatars. Der er diastase mellem l. og 2. metatars på venstre fod samt lateralisering af de fire laterale tæer. På lateraloptagelsen ses nedsynkning af fodroden. Betydelig bløddels-hævelse.

Konklusion: Luksationsfraktur svarende til tarsometatarsalleddene sin.”

Den 20. juli 2015 var Sagsøger på Køge Sygehus’ ortopædkirurgiske ambu-latorium. Af journalnotatet fremgår blandt andet:

” EPIKRISE:

Fodcenter:

Henvist fra egen læge via fodterapeut til vurdering af ve. fod.

Patienten har de sidste 4-5 år haft tabl. behandlet type 2 sukkersyge. Går hver 6. uge til fodterapeut. Har ikke nogen problemer med sår.

For ca. l mdr. siden fik han et mindre vrid henover ve. forfod.

Efterfølgende havde han smerter og var et par gange hos egen læge, som blandt andet fik taget rtg. som ikke viste tegn på fraktur.

Patienten blev ved med at have ondt og efterhånden begyndte foden at blive rød og hævet og ændrede form, hvorfor han undrede sig og det endte altså med, at fodterapeuten henviste videre.

Objektivt:

ET middel.

Ve. fod: Ses med klassisk Sygdom 1 udseende. Hævet fra ankelniveau og distalt. Der er breddeforøget henover fodryggen og med temp. forskel på 4,5°. Der er ikke nogen sår på foden. Fine fodpulse. Jeg gennemser rtg. fra Holbæk, som er taget d. 29.06.15, hvor man kan se diastase mellem l. stråle og 2. stråle proksi-

malt på metatar-sniveau foreneligt med begyndende skred i LisFrancs led. El-lers umiddelbare pæne forhold.

Plan:

Patienten udstyres med VacoPed diabetic støvle og instrueres i brug af denne. Informeres om vigtigheden af minus støtte på ve. UE. Der udleveres rp. kryk-kestokke. Der tages i dag belastede billeder af fodled og fødder. Patienten konf. med overlæge Person 2 og vi enes om, at gennemse billederne sammen i morgen med henblik på videre plan. For nu får patienten tid til ny temp. må-ling og klinisk kontrol her i Fodcenteret om 4 uger. Patienten er informeret lidt omkring fænomenet Sygdom 1 og vil gå hjem og læse på det. Vi aftaler, at jeg kontakter ham i morgen pr. telefon for yderligere spørgsmål i første om-gang. ”

Af notater af 27. og 30. juli fra Odense Universitetshospital fremgår blandt an-det:

27. juli 2015:

”Pt. har en akut Sygdom 1, som formentlig har været til stede igennem ca. 6 uger. Han er booket til at få en tid, når tid haves på Z-listen, det er ikke korrekt. Han skal have en AKUT-tid i løbet af denne uge, og man skal tilkalde undertegnede, så jeg kan vurdere pt. mhp. planlægning af forløb mhp. evt. operativ behandling.”

30. juli 2015:

”Pt. der for lidt over en måned siden har fået et vrid i sin venstre fod. l efter-forløbet er der blevet røntgenfotograferet på Holbæk Sygehus, hvor man har fundet normale forhold.

Egen læge tolkede det som en distorsion, hvilket man også gjorde på lokalsy-gehus. Han fik besked på aflastning, elevation. Han har haft diabetes gennem 6-7 år. Er blevet tabletbehandlet og har haft en HbA1c, som har ligget omkring 7. Han har noget følenedsættelse i fødderne.

Har haft tiltagende smerter i den venstre fod. Kontakter egen læge og beder om at få henvisning til en ortopædkirurg, hvorfor han er set på Køge Sygehus, hvor man har taget nye røntgenbilleder og fundet Sygdom 1 forandrin-ger med luksation, ledskred og begyndende fraktur i Lisfranc-ledsdannelsen, primært 1., 2. og 3. stråle.

Han blev behandlet med en støvle igennem den sidste måneds tid, hvor han har fået udleveret en diabetes aircaststøvle, hvor der ikke er nogen speciel af-lastning eller støtte i selen.

Man finder på venstre side noget hævelse svarende til den venstre fod. Der er et skred af mellemfoden i svangleddet, således at foden sidder diffuseret late-ralt, og der er ophævet medial svangbue og en stor, ossøs prominens svarende til Lisfrancs-leddet.

Der er en hudtemperaturforskel på 3-4°.

Mht. sensibilitet er der påvirkning, når man undersøger for Sygdom 2 med Semmes-Weinstein monofilament.

Der er ingen sårdannelse, og der er god puls i a. dorsalis pedis.

Røntgen har vist luksation og småfraktur i Lisfransc-leddet.

D.d. anlægges en X-lite crus gips uden støtte.

Jeg ser ham den 10.08.15.

Foden er så ustabil, så kirurgi bliver nødvendig. Der skal planlægges en artro-dese af Lisfrancs-leddet, og jeg forventer, man skal åbne op og foretaget artro-dese med intramedulære skruer 6,5 1. stråle og 4,5 skruer i de mere laterale metatarser.

Han skal bookes til operation inden for 2-3 uger.

Jeg har ikke tid til at optage fuld primærjournal d.d., hvilket må gøres den 10.08.15.”

Den 7. september 2015 blev Sagsøger indlagt til operation, men operationen blev aflyst. Den 17. september 2015 blev han på ny indlagt og her opereret, og han blev den 22. september 2015 udskrevet fra hospitalet.

Han gik i en længere periode derefter til kontrol og opfølgning på operationen på Odense Universitetshospital. Da foden ikke helede som forventet, blev der gennemført en ny operation den 19. maj 2016 på Odense Universitetshospital, hvorfra han blev udskrevet nogle dage senere. Han fortsatte med at gå til kon-trol på hospitalet efter operationen

Efter udskrivning deltog Sagsøger i et genoptræningsforløb.

Den 4. november 2015 var Sagsøger på Holbæk Sygehus for kontrol af hans sukkersyge. I journalen er anført blandt andet:

”Pt. kommer til kontrol har type 2 sukkersyge med Sygdom 2. Pt. har haft et svært forløb nu med ankel problemer. Blevet opereret på Odense og nu med vacuum behandling på og såret er ved at hele stille og rolig op. Pt. har fået aircast til at støtte lidt på foden og også bruge kondicykel.

Biokemisk er blodsukrene pæne og pt. er ved at være velreguleret med gen-nemsnit omkring 9 mmol. Pt.s blodsukker er også pænt, har tabt sig nogle kilo. Pt. fortsætter med medicinske behandling. Der bliver på Odense sagt til ham, at det var lidt underligt, at han ikke fik insulin. Vi taler i dag om, at han er insulinresistent og der skal store doser insulin til at behandle ham og der er risiko ved insulinbehandling i form af lave blodsukre og vægtøgning. Således umiddelbart ingen indikation for insulinbehandling.”

Det beskrevne uheld, hvor Sagsøger vred om på foden, blev den 7. septem-ber 2015 anmeldt som en arbejdsulykke. I forbindelse med behandlingen af ar-bejdsskadesagen indhentede Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring en speciallægeerklæring hos overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi, Person 3. Af speciallægeerklæringen af 21. november 2015 fremgår blandt andet:

” Beskrivelse af nuværende sygdom:

Pt-en var venstresidigt fodrask indtil d. 8/6-2015 kl. 14.00, hvor han på sin ar-bejdsplads ved et mindre vrid, da han trådte ned fra en Europalle, fik akutte smerter i venstre fod og hævelse.

Pt gik til egen læge flere gange, bl.a. d. 29/6-2015. Dér var uforandrede, kraf-tige fodsmerter og breddeøgning af foden. Pt. blev henvist til rtg.-optagelser af foden.

PL gik igen til egen læge d. 2/7-2015. Der var uforandrede kraftige smerter, rødme og hævelse over venstre fod uden sårdannelse. Rtg.-billeder gav mi-stanke om udvikling af en såkaldt Sygdom 1, og pt. blev henvist til ortopæd-kirurgisk vurdering.

…

Nuværende klager:

Ad venstre fod:

Der har i det senere forløb været en fast plantar bule, der i øvrigt tidligere har givet anledning til sårdannelse. Denne bule er som noget nyt rykket fra en la-teral position tit en mere medial. Pt. storetå er begyndt at vinkle udad hvilket gør, at denne kolliderer med 2. tå som noget nyt. Der er smerter i hvile og også ved gang, som maksimalt er 500 meter. Pt. kan kun gå med brug af sit special-syede fodtøj, ikke uden. Pt. kan ikke stå stille med belastning på fodsålerne, som han tidligere kunne, fx. i forbindelse med kundebetjening og ledsagende salgsarbejde i butikkerne, se under sociale forhold. Der er næsten ingen fø-lesans i foden.

Der har ikke i længere tid været sårdannelse i foden.

Sygemeldingen

Sygemeldt fra ca. d. 1/7-2015 til d. 1/12-2015. Sygemeldt fra d. 19/5-2016 til nu.

Skånehensyn/ændringer i arbejdsopgaver:

Der var i perioden mellem de to sygemeldinger ikke aftalt egentlige skånehen-syn på hans arbejdspladser,

Funktionsindskrænkninger:

Der er smerter, når han vågner om morgen samt ved gang, som er meget ind-skrænket distancemæssigt. Stand er heller ikke muligt. Kan kun gå ved brug af specialsyet fodtøj. Pga. sygdommen er fritidsmotion umuliggjort. Det går nogenlunde med personlig hygiejne.

Øvrige organsystemer:

Ingen klager.

Sociale forhold:

52-årig mand. Er direktør for forretningerne Virksomhed ApS, Adresse, 4500 Nykøbing Sjælland og i Holbæk, ved Virksomhed 1 i By og ved Virksomhed 2 i Holbæk, siden d. 1/7-1990.

Bor i villa med kæreste. Der er trapper til første sal og have. Pt. har ansat ren-gøringshjælp og havehjælp til at tage sig af ejendommens vedligeholdelse.

Kan køre bil med automatgear, ikke uden. Kan køre på cykel men gør det ikke i praksis.

Ikke medlem af en fagforening.

Indtægt før skaden: 50.000 kroner pr. måned.

Nuværende indtægt: 20.000 kroner pr. måned.

Objektiv undersøgelse:

Højde 187 cm. Vægt 90 kg.

Normal almentilstand og ernæringstilstand. Psykisk upåfaldende. Gør stille og roligt rede for sine problemer uden tendens til aggravering eller følelsesla-dede udfald men svarer relevant på konkrete spørgsmål.

Gangarten er symmetrisk ved brug af specialsyet fodtøj med reduceret hastig-hed ift. det almindeligt forventelige uden hallen eller vralten. Der er ingen muskulær hypotrofi af lægmuskulaturen i venstre side. Der er monotoni i læg-muskulaturen.

Venstre bagfod fremstår med pronarionsstilling uden breddeøgning, men der i mellemfoden er breddeøgning og platfodsdannelse med plantarkurvering, som det ses ved betydeligt mellemfodssammenfald. Foden er således noget flad og adduceret. l. tå. devierer fibulart mere end tidligere ift. fremviste foto-grafier ved pt. Således gnubber storetåen mod 2. tå. Der er ingen sårdannelse. Der er ingen inflammation i foden ved dagens undersøgelse. Der er tre suffici-ente cikatricer på 3-4 ems længde dorsalt på foden og en længere ca. 10 cm lang cikatrice medialt efter isættelse af metalskinne. Der er puls i begge a. dor-salis pedis. Akralt kapillærrespons er 1-2 sekunder. Der er næsten ophævet fø-lesans for berøring distalt i mellemfoden og på tæerne. Der er nogen diffus trykømhed ved behersket palpation af mellemfoden ved undertegnede. Der er fri bevægelighed af tæerne. Der er ingen kallositeter. Ingen eklatant stramning afaponeurosis plantaris eller af Akillessenen. Der er infcakte tendines m. tibia-lis anterior et mm. Peroneorum.

…

Resumé:

Funktionelt fodrask frem til d. 8/6-2015, hvor han vrikker om på venstre fod i forbindelse med et vrid over en Europalle på sit arbejde. Udredes derpå flere steder klinisk og med rtg.-bitleder og forskellige scanninger. Diagnosen er Sygdom 1, som er en sygdom af Udeladt på baggrund af Sygdom 2, som i pts tilfælde skyldes sukkersyge. Det er en Udeladt

Udeladt.

Derfor er foden i aktiv fase ofte meget hævet og rød pga. vedvarende hyperæ-misk inflammation pga. tab af autonom vasomotor funktion. Dette øger også knogleresorptionen. De fleste pter med Sygdom 1 har en glim-rende blodforsyning til foden, og det fremstår aktuelle pt også som at have.

Er opereret to gange med stivgørende operation, anden gang fordi der ikke var konsoliderende heling efter første operation. Aktuelt er der tilkommet nye smerter og begyndende ny deformitet af foden, hvilket har bevæget pt til rele-vant at kontakte behandlende afdeling ved OUH. Pt. bruger specialsyet fodtøj og kan kun gå ved brug af disse. Gangdistancen er stærkt reduceret Pt. kan ikke varetage salgsarbejde i de forretninger, han er direktør for, som han kunne før skaden.

Diagnoser:

Sygdom 1 i venstre side).

Diabetes mellitus type 2 (ikke-insulin krævende sukkersyge).

Mb. cordis ischaemicus (iskæmisk hjertesygdom).

Behandlingsmuligheder:

Den definitive behandlingsmulighed er operativ med henblik på at konsoli-dere og stivgøre det osteopene væv. Specialsyet fodtøj med livslangt brug er essentielt leg forestiller mig, at pt vil blive indkaldt til en fremskudt kontrol på baggrund af den seneste udvikling som beskrevet.

Funktionsniveau:

Der klages over vedvarende, især belastningsrelaterede mellemfodssmerter. Han kan ikke arbejde på samme måde som tidligere.

Skånehensyn:

Han skåner sin fod fra mindste ensidige belastning.

Konklusion:

Foden er fundet med følger efter hans Sygdom 2 betingede skade. Prog-nostisk er der tale om en situation med smerter, biomekanisk instabilitet og funktionsindskrænkning relateret dertil. Pt. er i et uafsluttet forløb ved OUH. Patienten fremstår som havende betydeligt reduceret funktionsevne, hvad an-går erhvervs- og fritidsaktiviteter, særligt ved gang, stand og afsæt. Pt. har lidt et kraftigt indtægtstab som følge af skaden og har været sygemeldt siden ska-destidspunktet fraset samlet syv måneder.

Der er overensstemmelse mellem de smerter, patienten har, og de symptomer og objektive fund han frembyder i venstre fod. Patientens aktuelle klager må anses som værende reelle. Patientens klager underbygges af de beskrevne kli-niske undersøgelser samt af det journalmateriale, der foreligger. Tilstanden må betegnes som varig og har samlet set nået et stationærtidspunkt, hvis der ikke kan gøres mere kirurgisk for pt. Ved vellykket kirurgi skønnes et bedre resultat efter heling end aktuelle funktionsniveau og forhåbentlig optimerede muligheder for at varetage sit arbejde med højere indtægt eller bedre arbejds-vilkår- og funktioner end de, han er sygemeldt fra.”

Den 13. maj 2017 skrev overlæge Person 4, der havde behandlet Sagsøger på Odense Universitetshospital til Sagsøger:

”Med hensyn til forløbet omkring din fod og den skade, du havde, så må det siges, at du altid har en risiko for at få udløst Sygdom 1.

Dette kommer sædvanligvis ikke af sig selv, og det er almindeligt, at det bli-ver udløst i forlængelse af en skade, som kan være et minimalt traume eller en lidt større skade. ”

Den 4. august 2017 skrev overlæge Person 4 i journalen følgende:

”Angående spørgsmål af Majken Albrechtsen.

Punkt 1 og 2. Pt. Har en type-2 diabetes.

Punkt 3. Ja, Sygdom 1 får man pga. Sygdom 2, som i dette tilfælde er en senfølge til diabetes type-2.

Punkt 4. Der er ingen tvivl om, at pt. Har Sygdom 1.

Punkt 5. Man kender ikke den nøjagtige udløsende faktor til Sygdom 1, rent videnskabeligt er der ikke nogen sikker forklaring. Klinisk ved vi, at til-standen ofte udløses af en ændring i ens aktivitetsniveau eller et traume. Punkt 6. Man kan sagtens få Sygdom 1 uden et traume, blot ved en simpel overbelastning, som fx at man har været særligt aktiv i en kort periode. Punkt 7. Sygdom 1, der behandles inden, der sker nogen knoglesammen-fald, vil formentlig resultere med en normal fod, som dog vil være karakteri-seret ved at foden bliver lidt større som regel 1-2 skonumre, men med normal facon. I dette tilfælde er prognosen god. Selvom pt. Fortsat vil have en risiko-fod pga. Sygdom 2, så vil man sædvanligvis kunne have et højt aktivitetsni-veau og også næsten normalt aktivitetsniveau. Med hensyn til behandlings-start så er det alt afgørende i denne situation, hvorvidt der er sket et sammen-fald af knoglerne eller ej mere end det er spørgsmål om tidspunktet for be-handlingsstart.

Punkt 8. I henhold til punkt7 er det naturligvis af betydning for udviklingen af tilstanden og hermed sammenfald af knoglen, hvor hurtigt behandlingen iværksættes. Hvorvidt pt. Ville have udviklet Sygdom 1 uanset traume, kan ikke bevises, men det er sandsynligt at traumet har været medvirkende årsag til at pt. Har udviklet Sygdom 1.”

Spørgsmålene fra Sagsøgers advokat, der førte til ovenstående besvarelse, er ikke fremlagt i sagen.

Patienterstatningen indhentede til brug for behandlingen af Patienterstatnin-gens sag en udtalelse fra overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi, Person 5. Af denne fremgår blandt andet:

” Resume og konklusion:

Det drejer sig om en 53-ång mandlig chef for Virksomhed ApS og Virksomhed 1, som den 8. juni 2015, som det er beskrevet ovenfor i forbin-delse med sit arbejde pådrager sig et alvorligt vridtraume af venstre fod. Visiteres som beskrevet ikke til nogen skadestue.

Ses initialt hos egen læge, der tolker tilfældet som værende en distorsion af anklen

Der findes ikke indikation for at foretage RTG-undersøgelse. Pt. ses efterføl-gende 3-5 gange hos egen tæge, som derefter iværksætter RTG, som foretages den 29. juni 2015 på Holbæk Sygehus, og hvor billederne beskrives som nor-male.

P.g.a. vedvarende gener som beskrevet anmoder pt. om, at blive tilset af speciallæge i ortopædisk kirurgi, i hvilken anledning han henvises tit KS, hvor han ses første gang den 9. juli 2015, og der tages friske RTG-optagelser, som viser de ovenfor beskrevne fracturer og luksationer i fodrod og mellemfod. I henhold hertil henvises pt. til fod/ankel sektionen på OUH.

Her ses pt første gang den 30. juli 2015, og opskrives tit den anførte arthrodese operation, som herefter foretages på OUH den 17. september 2015.

Postoperativt er pt. som anført gipsbandageret i 12 uger. Postoperativt er der vedvarende gener med smerter, hævelse og dårlig mobilisering p.t.a. håndsyet fodtøj.

Da en RTG-kontrol den 11. april 2016 giver mistanke om. af arthrodesen ikke er helt op, foretages der yderligere en CT-scanning den 29. april 2016, hvor man desværre må konstatere, at arthrodesen ikke er helet op, og der som følge deraf er dannet en såkaldt pseudoarthrose.

Der findes således indikation for en re-operation, som foretages den 19. maj 2016 på OUH, og hvorunder man fjernes det indsatte arthrodese materiale, renser pseudoarthroserne op og herefter foretager en total medial arthrodese med indsættelse og fiksering med en såkaldt "medial collum fusion plate".

Efterfølgende er pt. atter gipsbandageret i 12 uger.

Efter gipsfjernelsen den 25. juli 2016 følges pt. med ambulante kontroller, og ved en RTG-kontrol den 17. oktober 2016 vurderes de radiologiske forhold til at være fine med opheling af arthrodesen.

Umiddelbart sættes pt. ved kontrollen den 9. december 2016, som er det sidst notat fra OUH, der er vedlagt de medsendte dokumenter, til af møde næste gang til en kontrol 1 år herefter, idet forholdende klinisk fremtræder tilfreds-stillende.

Imidlertid pådrager pt. sig i januar 2017 et slitage begrundet sår/vabel i planta pedis p.t.a. anvendelsen af håndsyet fodtøj.

Pt. går til kontrol heraf i de efterfølgende 13 måneder inden det endelig heler op i februar 2018.

1-1½ måned herefter - i marts 2018 - pådrager pt. sig endnu et slitage betinget sår i planta pedis, som pt. atter engang går til kontrol med på OUH.

Der er planlagt ambulant kontrol dagen efter denne speciallægeundersøgelse på OUH, altså den 23. maj 2018. Pt. oplyser al han er opskrevet tit en fornyet operation den 29. august 2018, hvor det er planlagt at pt. skal have fjernet den under planta pedis beliggende knogle exostose.

Pt. er endvidere informeret om, at han resten af sit liv skal gå i specialsyet fodtøj. Der er umiddelbart en god sammenhæng mellem pt/s alvorlige vrid-traume i venstre fod/ankel og hans pådragelse af ovenstående luksationsfrac-turer. Desværre bliver der ikke primært fra egen læges side fundet indikation for en RTG-undersøgelse, hvilket medfører en betydelig forsinkelse af diagno-sen med deraf følgende problemer for pt. Dernæst bliver den initiale RTG-un-dersøgelse fra Holbæk Sygehus fra den 29. juni 2015 desværre fejltolket som værende normal, hvilket jo senere skulle vise sig absolut ikke af være tilfæl-det.

Pt. diagnosticeres og behandles efterfølgende fuldstændig regelret med RTG og CT-scanning og efterfølgende den beskrevne arthrodese operation samt 12 ugers gipsbandagering.

Desværre konstateres det både radiologisk og CT-scanningsmæssigt af arthrodesen desværre ikke er helet op, hvorfor der helt relevant foretages en rearthrodese operation som ovenfor beskrevet, endnu engang efterfulgt af 12 ugers gipsbandagering.

Desværre udvikler pt. dels en knogle exostose lateralt i planta pedis, og 2 gange med meget kort mellemrum en slitage betinget sår/vabel dannelse i plantet pedis. Der er helt relevant planlagt excision af den beskrevne knogle exostose i august 2018.

De beskrevne resterende gener som beskrevet ovenfor er at betragte som væ-rende af blivende karakter, fraset naturligvis at man kan håbe på at den opera-tive fjernelse af planta pedis knogle exostosen kan give en vis lindring i belast-nings symptomerne, men ellers vil symptomerne som de beskrevet ovenfor næppe lade sig påvirke af en sådan supplerende operation.

Pt. har lige siden det primære traume på intet tidspunkt været velbefindende i venstre fod/ankel. Det må med overvejende sandsynlighed fastslås, at såfremt man allerede primært - og ikke først 5. uger posttraumatisk - havde stillet den korrekte diagnose, havde man med. overvejende sandsynlighed kunnet ope-rere pt. for hans luksationsfracturer uden at foretage arthrodese, og sandsyn-ligvis sparet pt. for et særdeles langvarigt kompliceret efterforløb, og forment-lig også med et væsentligt bedre, resultat for venstre fod til følge.”

Den 7. december 2018 var Sagsøger til afsluttende konsultation på Odense Universitetshospital.

Sagsøger er også i dag i behandling for sine betydelige problemer med sin venstre fod og skal undergå operation i november 2022. I tilknytning hertil har han fremlagt en journal fra Hvidovre Hospital fra maj og juni 2022.

Særligt vedrørende BS-16468/2020 – sagen mod Ankestyrelsen.

Der er ikke fremlagt en anmeldelse af arbejdsulykken. Det fremgår af lægeattest af 6. november 2015 fra læge Person 1, at skadedatoen var den 8. juni 2015,

og at der ifølge Sagsøger blev ydet lægehjælp første gang den 29. juni 2015., og at diagnosen var Sygdom 1, der var udløst af, at han var vrikket om på fo-den, og at tidligere sygdomme havde haft indflydelse på skaden.

Sagsøger havde ifølge årsopgørelserne for 2014-2018 følgende årsindkom-ster:

2014: 439.688 kr.

2015: 252.195 kr.

2016: 226.109 kr.

2017: 356.194 kr.

2018: 356.896 kr.

Sagsøger blev ved et møde den 7. juli 2020 i rehabiliteringsteamet i Odsher-red Kommune indstillet til fleksjob som følge af hans Sygdom 1.

Den 24. februar 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, at ulykken den 8. juni 2015 var en arbejdsskade, og at Sagsøger foreløbigt ville få udbetalt 38.270 kr. i godtgørelse for varigt mén, svarende til 5%.

TopDanmark klagede over, at ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade, og Sagsøger klagede over afgørelsen om varigt mén.

Den 11. maj 2017 traf Ankestyrelsen afgørelse i klagesagen. Ankestyrelsen fandt, at Sygdom 1 og Sygdom 2 ikke var en arbejdsskade, og Arbejdsmar-kedet for Erhvervssikrings afgørelse blev derfor ophævet. Af afgørelsen frem-går blandt andet:

”Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at hændelsen den 8. juni 2015 ikke er egnet til at give Sygdom 1 og Sygdom 2.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger til grund, at du den 8. juni 2015 trådte forkert på en europalle og vrikkede om på din venstre fod.

Du har haft gener fra foden lige siden hændelsen, og du har oplyst, at du ikke havde gener fra foden før hændelsen. Efter hændelsen udviklede du kraftige smerter i foden, rødme, hævelse og breddeøgning.

Du har fået stillet diagnosen Sygdom 1, og du er blevet opereret i foden.

Vi vurderer, at der ved hændelsen var tale om et mindre vridtraume af din venstre fod, som har medført forbigående gener, men som med overvejende sandsynlighed ikke er behandlingskrævende. Vi vurderer, at den behandling, du modtager skyldes din diabetes. Vi vurderer også, at

det er mere sandsynligt, at din diabetes er årsag til dine nuværende gener i foden end følgerne efter hændelsen den 8. juni 2015.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget Sygdom 1 og Sygdom 2.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring I af 26. august 2015, din besvarelse af spørgeskema af l. oktober 2015, journaloplys-ninger fra din egen læge, journaloplysninger fra Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, speciallægeerklæring af 21. november 2015 udarbejdet af overlæge Person 3, Topdanmarks bemærkninger til sagen samt dine egne bemærkninger til sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Hændelsen eller påvirkningen skal være egnet til at forårsage skaden.

Det betyder, at der skal være en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden er forårsaget af hændelsen eller påvirkningen. Det er der for ikke tilstrækkeligt, at der alene er tidsmæssig sammenhæng mellem skaden og hændelsen eller påvirkningen.

Begrundelsen for afgørelsen om ophævelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at den anmeldte ulykke den 8. juni 2015 ikke kan anerkendes som en arbejdsskade.

Vi henviser i det hele til begrundelsen ovenfor.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du ikke er berettiget til ydelser efter arbejdsskadeloven, når der ikke foreligger en anerkendt arbejdsskade.

Vi ophæver derfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 24. februar 2017 om varigt men.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

…

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Bemærkninger til klagen

Topdanmark har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og har anført, at den beskrevne hændelse ikke er egnet til at medføre Sygdom 1. Grunden til Sygdom 1 skyldes ifølge forsikringsselskabet

din sukkersyge med Sygdom 2 skade.

Forsikringsselskabet mener ligeledes, at hvis du ikke havde sukkersyge og medfølgende Sygdom 2 skade ville traumet med overvejende sandsyn-lighed ikke have medført skader. Forsikringsselskabets lægekonsulent har læst sagens lægelige oplysninger igennem og er enig med ovenstående.

Du har også klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og har anført, at ménet er alt for lavt.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået ved vores behandling af sagen.

Vi er enige med forsikringsselskabet i, at den mest sandsynlige årsag til dine nuværende gener i foden er din diabetes og ikke følgerne efter den anmeldte ulykke.

Vi anerkender derfor ikke den anmeldte ulykke den 8. juni 2015 som en arbejdsskade. Som følge heraf ophæver vi Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 24. februar 2017 om varigt men.

BS-25516/2019 – sagen mod Ankenævnet for Patienterstatningen.

Den 12. juli 2017 anmeldte Sagsøgers advokat til Patienterstatningen, at Sagsøger havde fået en patientskade i forbindelse med behandlingen hos egen læge og senere på sygehuset.

Den 29. august 2018 traf Patienterstatningen afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

”Afgørelse

Sagsøgers skade i form af øget gener i venstre fod er omfattet af loven. Vi henviser til vedlagte sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsøger er foreløbigt berettiget: til 70.931 kr. i erstatning.

For så vidt angår behandlingen på Holbæk Sygehus, har vi anerkendt sagen efter KEL § 21, stk. l., jf. § 20, stk. l, nr. l, og vi opgør erstatningen efter lov om erstatningsansvar, jf. KEL § 24, stk. l.

Vedrørende behandlingen hos Læge Person 1, så er betingelserne for at yde erstatning efter lovens § 19, stk. l, og § 20, stk. l, ikke opfyldt.

…

Sagsfremstilling

Du har på vegne af Sagsøger søgt erstatning for behandlingsforløbet hos hans privatpraktiserende læge. Læge Person 1 fra 8. juni 2015 og frem. Du oplyser, at Sagsøger henvendte sig hos lægen med smerter i venstre fod, og at tægen fejlagtigt vurderede, at der var tele om en forstuvning, selvom denne var brækket og skulle have været i gips. Du oplyser, at den rig-

tige diagnose først blev stillet fem uger senere, og at det har medført, at Sagsøger udviklede Sygdom 1. Du har endvidere ved mail af 1. september 2017 fremsendt journalen fra Odense Universitetshospital og en udtalelse fra overlæge Person 4.

Som nævnt oven for har vi i forbindelse med behandling af sagen fundet an-ledning til at oprette en sag på Holbæk Sygehus for så vidt angår røntgenun-dersøgelsen 29. juni 2015.

Nedenfor er en beskrivelse af behandlingsforløbet. Del: er ikke meningen at give en fuldstændig gennemgang af alt, der er sket i sagen. Vi beskriver kun de dele af behandlingsforløbet, som er af betydning, når vi skal vurdere, om der er grundlag for at tilkende erstatning efter KEL.

Vi har på baggrund af din anmeldelse, journalmaterialet og sagens øvrige op-lysninger lagt følgende hændelsesforløb tit grund for afgørelsen:

Sagsøger lider af Diabetes II, og han har også en hjertelidelse.

Sagsøger fik 29. juni 2015 foretaget en røntgenundersøgelse sf sin venstre fod på Holbæk Sygehus. Det fremgår, at han 7-10 dage tidligere var vrikket om på foden, og at han havde stærke smerter. Smerterne var tiltaget, og Sagsøger kunne stort set ikke støtte på foden.

Sagsøger havde haft en forbindingen om foden, men det havde ikke haft tilstrækkelig effekt, og der var en hævelse af anklen og mellemfoden.

Man noterede, at der var normal bevægelighed i foden, men at der var en vis indadglidning af foden.

Røntgenbilledet viste ikke tegn på knoglebrud.

Sagsøger henvendte sig herefter hos egen læge, som lagde et etastikbind om foden. Her noterede man, at der fortsat var en fejlstilling og misfarvning af foden. Man vurderede, at det kunne skyldes den stramme forbinding, Sagsøger tidligere havde haft på.

Man noterede også, at Sagsøger havde sukkersygebetinget Sygdom 2 og "anseelig" nedsat følesans i fødderne.

Sagsøger blev bedt om at komme til ny undersøgelse hos egen læge nogle dage senere, hvor man regnede med, at han ville blive henvist til ortopæd-kirurgisk vurdering.

Den 2. juli 2015 skrev man, at det nu var 18 dage siden, at Sagsøger var vredet om å foden, og at han stadig havde smerter i og hævelse af fodranden, vristen og under selve foden. Der var derudover tegn på nedsunken mellem-fod.

Man mente derfor, at han kunne være ved at udvikle Sygdom 1. Da røntgenbil-ledet ikke havde kunnet give en forklaring på Sagsøgers gener, blev han henvist til hospitalsundersøgelse.

Sagsøger blev derfor undersøgt på Køge Sygehus 9. juli 2015. Her konklu-derede man, at han havde udvikles: en "klassisk" Sygdom 1.

Man foretog nye røntgenbilleder og udstyrede Sagsøger med krykke-stokke og en specialfremstillet støvle til diabetikere.

De nye billeder bekræftede mistanken om Sygdom 1, og der var endvidere luksation, ledskred og begyndende brud i Lisfranc-leddannelsen i mellemfo-den.

Sagsøger blev derfor atter undersøgt på Odense Universitetshospital 30. juli 2015. Venstre fod var meget ustabil, og Sagsøger blev udstyret med en gips, som han skulle bære indtil 10. august 2015, hvorefter man ville finde en dato for operation af foden.

Ved undersøgelsen 10. august 2015 klippede man gipsen af, og Sagsøger fortalte, at der var kommet mere ro i foden. Hævelsen var også aftaget en del.

Den l. september 2015 var gipsen knækket, og man forstærkede den derfor på Holbæk Sygehus samme dag.

Sagsøger skulle opereres i mellemfoden på Odense Universitetshospital 7. september 2015, men man måtte aflyse indgrebet, fordi der havde dannet sig et sår.

Dagen efter skrev man, at der var tale om et skrabesår, og at det formentligt var opstået da man havde klippet gipsen af 10. august 2015.

Operationen blev i stedet udført 17. september 2015. Her fik man rettet fodstil-lingen op, og indgrebet forløb planmæssigt.

Sagsøger blev udskrevet 22. september 2015 med aftale om at bære gips i 12 uger og herefter møde til kontrol.

Den 5. oktober 2015 tilså man såret på Odense Universitetshospital. Der havde dannet sig en del dødt væv på foden, som dog ikke var inficeret.

Man anlagde en liner og en Walkerstøvle, og Sagsøger fik endvidere udle-veret en "cowboystøvle", som han skulle bruge om natten.

Ved kontrollen 19. oktober 2015 var der fortsat ikke tegn på infektion, men 2. november 2015 var der en defekt i operationsarret.

Man havde foretaget et røntgenbillede på Holbæk Sygehus, som havde vist tegn på heling, og Sagsøger måtte derfor begynde at støtte på benet ved hjælp af en PICO-støvle.

Den 6. og 26. november 2015 var såret blevet pænere, men der var stadig en del hævelse af mellemfoden.

Den 30. november 2015 var såret næsten helet op.

Den 17. januar 2016 blev Sagsøger undersøgt på Holbæk Sygehus, fordi han dagen forinden var faldet i sneen. Han havde, lavet et vrid i venstre fod og havde fået stærke smerter samt hævelse af denne.

Den l. februar 2017 mødte Sagsøger til undersøgelse på Odense Universitetshospital. Han var generet af en kliken fra venstre fod. Man note-rede, at det røntgenbillede, Sagsøger havde fået foretaget: i januar 2017 havde vist, at: der var "sket en vis sætning i ankelleddet, således at foden knækker næsten 50 grader", ligesom der var en displacering. Foden var dog stabil, og der var ikke tendens til sårdannelse.

Man understregede vigtigheden af, at Sagsøger altid bar fodtøj - også in-dendørs.

Den 11. april 2016 var foden imidlertid blevet tiltagende ustabil, og Sagsøger havde stærke smerter samt en hævelse centralt i mellemfoden.

Sagsøger blev derfor tilbudt operation, men han skulle først have foreta-get en CT-skanning.

Skanningen viste, at der ikke var nogen heling efter operationen 17. september 2015.Derudover havde der dannet sig pseudoartose (falsk leddannelse), og der var et større knæk på omkring 30 grader i mellemfoden.

Den 19. maj 2016 fik Sagsøger derfor foretaget en stivgørende operation, hvor man indsatte operationsmateriale i leddene mellem l. og 3. mellemfods-stråle og kilebenene.

Efter operationen var der siven fra operationssåret, og foden var hævet. Sagsøger fik derfor ordineret antibiotika.

Han blev udskrevet 23. maj 2016 med aftale om at møde til gipsskift en uge se-nere.

Den 6. juni 2016 var Sagsøger kommet til at støtte lidt på venstre ben, og det havde medført en bristning af operationsarret. Man anlagde en forbinding og en solid bagre skinne.

Den 13. juni 2016 havde det hjulpet, og Sagsøger fik derfor lagt gips med aftale om, at han fortsat ikke måtte støtte på benet.

En uge senere var defekten i operationsarret helet yderligere, og 4. juli 2016 kunne man anlægge en skumforbinding i bunden af såret.

Røntgenbillede foretaget 20. juni 2016 viste, at der var en af de indsatte skruer, som havde rykket sig ½ cm bagud. Man mente, at det var sket i forbindelse med uheldet 6. juni 2016.

Der var dog "nydelig knoglenydannelse i samtlige ledforbindelser i foden", og Sagsøger kunne derfor få anlagt en ny gips, som han måtte begynde at støtte på.

Den 22. august 2016 viste røntgenbillede, at der var tiltagende heling. men at der var let løsning af to af skruerne. Man understregede vigtigheden af, at Sagsøger bar en støvle.

Den 26. september 2016 fortalte Sagsøger, at den venstre fod havde været rød, varm og hævet.

Han skulle derfor have foretaget et røntgenbillede, som 17. oktober 2016 viste tilfredsstillende forhold.

Den 9. december 2016 viste røntgenbillede foretaget på Odense Universitets-hospital endvidere fine forhold, og Sagsøger brugte gode ortopædiske sko. Der var således ingen sår- eller hårhuddannelse, og han skulle derfor først undersøges igen i oktober/november 2017.

Den 22. februar 2017 fik Sagsøger vejledende træning af foden, fordi han havde stærke smerter heri, som han håbede på at kunne lindre.

Den 16. marts 2017 fik Sagsøger udleveret en Aircaststøvle på Slagelse Sy-gehus, hvortil han var blevet henvist på grund af et fodsår, som var kommet efter en ferie på Bali, hvor han havde prikket hul på en vabel under storetåen.

Den 25. april 2017 var såret ikke blevet mindre. Der var dog rent i sårbunden. men der havde dannet: sig en lille blodansamling under såret: Man beskar såret, og anlagde Prontosan og Elconsalve samt Tegaderm.

Sagsøger skulle fortsætte med sårskift ved hjemmesygeplejerske to gange ugentligt.

Den 30. juni 2017 blev såret på venstre fod undersøgt på Slagelse Sygehus. Man foretog endvidere et røntgenbillede, som ikke viste tegn på brud, og Sagsøger fik derfor alene anlagt et skøttebind.

Den 12. juli 2017 beskar man igen såret. Man fejlrettede endvidere støvlen. Man noterede i den forbindelse, at den deformitet, der var i Sagsøgers fod var blevet mere udtalt, og man mente, at det skyldtes Sygdom 1problematikken. Sagsøger skulle derfor have tilrettet sine indlægssåler, så de aflastede fod-leddet mest muligt.

Den 11. august 2017 skrev man i journalen fra Odense Universitetshospital, at Sagsøger skulle indkaldes hit CT-skanning af venstre fod, fordi man havde misbanke om, at der havde dannet sig osteomylit (ødelagt knoglevæv) med direkte forbindelse til l. mellemfodsstråle.

Sagsøger blev samme dag henvist til fysioterapeutisk genoptræning af egen læge, fordi Sagsøger havde nedsat muskelkraft i venstre ben.

Sagsøger har løbende siden været: bit kontroller på Odense Universitets-hospital bl.a. som følge af sårene under foden, der har været længe om at hele.

Det fremgår desuden, at der er planlagt operation af foden i slutningen af au-gust 2018.

Vi har til brug for vurdering af sagen indhentet en speciallægeerklæring fra speciallæge Person 5. Vi har 29. maj 2018 sendt en kopi af vurderin-gen til dig.

…

Begrundelse:

Sag nr. 18-2909 Holbæk Sygehus:

Efter KEL § 21, stk. l, erstattes skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, kun i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 20. stk. l, nr. l og 2. Efter praksis gælder denne regel også, hvis diag-nosen er blevet: stillet for sent.

Efter KEL § 20, stk. l, nr. l, ydes der erstatning, hvis undersøgelse eller behand-ling har afveget fra, hvad en erfaren specialist ville have gjort i den givne situ-ation. Det er en betingelse, at patienten er påført en skade, der med overve-jende sandsynlighed ville være undgået ved en bedre behandling.

Denne regel betyder, at patienten er berettiget til erstatning i de tilfælde, hvor en erfaren specialist ville have handlet anderledes, og skaden på den måde med overvejende sandsynlighed ville være undgået.

Vi vurderer, at erfaren specialiststandard havde været, at man på røntgenbil-lederne fra 29. juni 2015 taget på røntgenafdelingen, Holbæk Sygehus, havde konstateret bruddet i Sagsøgers fod.

Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at man på billederne kan se et ty-deligt såkaldt "step-off" langs os cuneiforme II og 2. mehstars.

Det er vores vurdering, at hvis vurderingen af undersøgelsen havde levet op til erfaren specialiststandard, så havde man anbefalet total aflastning af foden og foretaget videre udredning med CT-skanning og evt. operation.

Det er også vores vurdering, at det forhold, at bruddet ikke blev diagnostice-ret ved røntgenundersøgelsen 29. juni 2015 forårsagede, at knoglerne i Sagsøgers fod skred, at man måtte operere ad flere omgange samt at Sagsøger har betydelige varige gener i sin fod.

På den baggrund er Sagsøger berettiget til erstatning.

Vi har fastsat skadedatoen og forårsagelsesdatoen til 29. juni 2015.

Det efterfølgende forløb lever efter vores vurdering op til erfaren specialist-standard.

Efter KEL § 19, stk. l, og § 20, stk. l, ydes der erstatning, hvis patienten er ble-vet påført en skade.

Det er også en betingelse, at skaden med overvejende sandsynlighed er en følge af den behandling eller undersøgelse, som patienten har fået, og ikke en følge af den sygdom, patienten blev behandlet for.

Vi vurderer, at Sagsøger ikke er blevet påført en skade som følge af be-handlingen hos Læge Person 1.

Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at Læge Person 1 straks henviste Sagsøger bil røntgenundersøgelse af foden, da Sagsøger hen-vendte sig første gang efter skaden i foden. Da røntgenundersøgelsen ikke vi-

ste tegn på brud i foden, var det i overensstemmelse med erfaren specialist-standard, at man anlagde en bandage, og

aftalte en kontroltid inden for få dage.

Da Sagsøger var til fornyet kontrol 2. juli 2015 hos læge Person 1 og tilstanden var uændret, blev Sagsøger korrekt henvist til ortopædkirur-gisk vurdering på sygehuset.

På den baggrund er det vores vurdering, at behandlingen hos Læge Person 1 levede op bil erfaren specialiststandard og at Sagsøger således ikke blev påført en skade i dette forløb.”

På denne baggrund udmålte Patienterstatningen godtgørelse for varigt mén til Sagsøger på i alt 70.931,00 kr.

Den 18. september 2018 klagede Sagsøgers advokat over afgørelsen til An-kenævnet for Patienterstatningen med påstand om, at det varige mén skulle ud-måles til 40% og ikke 10%, som Patienterstatningen havde gjort.

Den 4. marts 2019 traf Ankenævnet for Patienterstatningen afgørelse om, at Sagsøger ikke var påført en patientskade på Holbæk Sygehus eller hos egen læge. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

”Ankenævnet for Patienterstatningen er enig i Patienterstatningens afgørelse af 29. august 2018 for så vidt angår behandlingen hos Læge Person 1, som derfor stadfæstes.

Ankenævnet for Patienterstatningen er ikke enig i Patienterstatningens afgørelse af 29. august 2018 for så vidt angår behandlingen på Holbæk Sygehus, som derfor ændres.

Sagsøger er ikke påført en skade ved behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 og har derfor ikke ret til erstatning.

Sagsfremstilling

Ankenævnet henviser til den sagsfremstilling, der fremgår af Patienterstatnin-gens afgørelse af 29. august 2018.

Herudover tilføjer ankenævnet, at de i sagsfremstillingen anførte forandrin-ger, som er benævnt brud, der præsenterer sig første gang med forandringer den 29. juni. 2015 og er forværret på røntgenbilledet af 9. juli.

2015, ikke er et brud, men med overvejende sandsynlighed er udtryk for knogledød på grund af manglende blodtilførsel (aseptisk knoglenekrose) ved mellemfodens led (TMT-led) med sekundær forskydning til følge.

…

Ankenævnet for Patienterstatningen er enig i Patienterstatningens afgørelse af 29. august 2018 for så vidt angår behandlingen hos Læge Person 1, som derfor stadfæstes.

Sagsøger er ikke påført en skade ved behandlingen på hos Læge Person 1 efter § 19, stk. l, og § 20, stk. l, l klage- og erstatningsloven.

Ankenævnet for Patienterstatningen er ikke enig i Patienterstatningens afgø-relse af 29. august 2018 for så vidt angår godtgørelse for varigt men, som der-for ændres.

Ankenævnet vurderer, at Sagsøger ikke har ret til erstatning, jf. § 19, stk. l, og § 20, stk. l, i klage- og erstatningsloven.

Sagsøger er ikke påført en skade ved behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015.

Ankenævnet bemærker følgende til afgørelsen:

Vedrørende behandlingen hos Læge Person 1

Ankenævnet henviser til den begrundelse, Patienterstatningen har givet i sin afgørelse. Ankenævnet stadfæster derfor Patienterstatningens afgørelse af 29. august 2018 for så vidt angår behandlingen hos Læge Person 1.

Vedrørende behandlingen på Holbæk Sygehus

Der kan ydes erstatning efter klage- og erstatningsloven, hvis patienten er på-ført en skade ved behandling eller undersøgelse eller undladelse heraf. Der kan ikke ydes erstatning for en skade, der skyldes den sygdom, patienten blev behandlet for, eller andre forhold, der ikke har noget med behandlingen at gøre. Det følger af § 19, stk. l, og § 20, stk. l, i klage- og erstatningsloven.

Sagsøger er ikke med overvejende sandsynlighed blevet påført en skade i form af øgede gener i venstre fod som følge af behandlingen på Holbæk Syge-hus den 29. juni 2015.

Sagsøgers sygdomsforløb og nuværende gener skyldes ikke med overve-jende sandsynlighed behandlingen eller mangel herpå på Holbæk Sygehus, men derimod mere sandsynligt hans sukkersyge med Sygdom 2 og dertil kommende udvikling af Sygdom 1.

Ankenævnet vurderer, at behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 ikke blev udført, som en erfaren specialist på det pågældende område ville have gjort under de givne forhold. Hermed har ankenævnet lagt vægt på, at det fremgår af røntgenbeskrivelse af 29. juni 2015, at der ikke er tegn på akut skelet skade. Det er imidlertid ankenævnets vurdering, at røntgenbilledet af 29. juni 2015 viser forandringer ved mellemfodens led.

Det er dog ligeledes ankenævnets vurdering, at den manglende diagnostice-ring af forandringerne i mellemfodens led ikke med overvejende sandsynlig-hed har haft betydning for behandlingsforløbet og resultatet heraf.

Ved afgørelsen har ankenævnet lagt vægt på, at røntgenundersøgelsen den 29. juni 2015 på Holbæk Sygehus viste tegn på nekrose som ved Sygdom 1, og at røntgenundersøgelsen den 9, juli 2015 på Køge Sygehus viste let ændret stilling i forhold til undersøgelsen den 29. juni 2015, idet l. TMT-led nu var med forandringer og disintegration af mellemfodsknogler.

Det er ankenævnets vurdering, at det, på trods af udviklingen i Sygdom 1 fra den 29. juni 2015 til den 9. juli 2015, fortsat var muligt at behandle Sagsøgers

Sygdom 1 med total aflastning og bandagering, hvilket også ville have været behandlingen, hvis man havde konstateret Sygdom 1 den 29, juni 2015.

Ankenævnet finder det dermed ikke overvejende sandsynligt, at Sygdom 1 ved diagnosticering og behandling af Sygdom 1 den 29. juni 2015 kunne have undgået udviklingen i Sygdom 1 og det deraf følgende behandlings-forløb på Odense Universitetshospital.

På denne baggrund vurderer ankenævnet, at Sagsøger ikke er påført en skade ved behandlingen på Holbæk Sygehus.

Klage- og erstatningslovens betingelser for at yde erstatning er dermed ikke opfyldt, jf. § 19, stk. l, og § 20, stk. l.

Ankenævnet ændrer derfor Patienterstatningens afgørelse af 29. august 2018, sådan at Sagsøger ikke er påført en skade, der giver ret til erstatning.

Retslægerådet har den 1. marts 2021 afgivet følgende udtalelse i sagen mod An-kenævnet for Patienterstatningen:

” Spørgsmål 1:

Retslægerådet bedes oplyse, hvilke skader sagsøgeren blev påført i forbindelse med den arbejdsskade, som han var udsat for den 8. juni 2015.

Ulykkestilfældet sker den 8. juni 2015, men første lægekontakt er ifølge egen læges notat den 29. juni 2015, hvor der foretages røntgenundersøgelse. Retslæ-gerådet har gennemgået røntgenundersøgelse af venstre fod af 29. juni 2015 og finder, at der er breddeøgning af mellemrummet mellem basis af 1. og 2 metatars som tegn på subluksation i 2. TMT led. Retlægerådet finder ingen sikre tegn på fraktur. Retslægerådet finder, at disse forandringer kan være be-tinget i følger efter forvridning den 8. juni 2015, men også være tegn på begyn-dende Sygdom 1 forandringer udløst af diabetes med Sygdom 2. Retslægerådet kan ikke med sikkerhed afgøre, hvilken af de to mulige årsager det drejer sig om og finder, at det kan dreje sig om en kombination.

Spørgsmål 2:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt egen læge har handlet i overensstemmelse med anerkendt lægefaglig standard ved behandlingen af sagsøgeren i forhold til skaden på hans fod. Der henvises til bilag 2 (egen læges journal) og bilag 15 (udskrift fra sund-hed.dk). Det bemærkes i den forbindelse, at den telefoniske og fysiske konsultation den 10/6 2015 ikke er journalført i egen læges journal.

Ifølge de lægelige bilag er der et vagtlægenotat af 10. juni 2015 med angivelse af smerter i venstre skulder, men ingen omtale af symptomer fra venstre fod. Notat i egen læges journal om skulderproblemer den 11. juni 2015 og den 12. juni 2015. Første omtale af symptomer fra venstre fod i egen læges journal er den 29. juni 2015, hvor der foretages en grundig objektiv undersøgelse og sup-pleres med røntgenundersøgelse, som beskrives som værende uden akutte forandringer. Sagsøger behandles på den baggrund med støttebind på mi-stanke om forvridning. Set igen den 2. juli 2015 med tiltagende symptomer, hvor sagsøger henvises til ortopædkirurg på mistanke om Sygdom 1.

Retslægerådet finder, at egen læge har handlet i overensstemmelse med al-ment anerkendt lægefaglig standard ved behandlingen af sagsøgeren i forhold til skaden på hans fod.

Spørgsmål 3:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt den manglende diagnosticering af forandrin-gerne i mellemfoden med overvejende sandsynlighed (over 50 %) har haft betydning for behandlingsforløbet og resultatet heraf.

Ifølge de lægelige akter diagnosticeres forandringer forenelig med Sygdom 1 forandringer ved undersøgelsen den 9. juli 2015 på Køge Sygehus. Retslægerå-det har sammenlignet røntgenbillederne fra den 29. juni 2015 og den 9. juli 2015 og finder ingen sikker forværring af stillingen. Retslægerådet finder på den baggrund, at forsinkelsen i behandling fra den 29. juni 2015 til den 9. juli 2015 ikke med størst sandsynlighed (mere end 50 %) har været årsag til udvik-lingen af Sygdom 1 forandringerne i venstre fod.

Spørgsmål 4:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt total aflastning og bandagering ville have været den korrekte behandling, såfremt sagsøgerens Sygdom 1 var blevet diagnosticeret på et tidligere tidspunkt.

Behandlingen ville have været total aflastning og bandagering, hvis diagnosen havde været stillet den 29. juni 2015.

Spørgsmål 5.

Retslægerådet bedes oplyse, hvad den korrekte behandling af et brud er, som det der blev påvist hos sagsøgeren.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.

Spørgsmål 6:

Retslægerådet bedes oplyse, om følgerne af sagsøgerens brud ville have været anderle-des, såfremt man havde diagnosticeret bruddet den 29. juni 2015 ved Holbæk Syge-hus.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.

Spørgsmål 7:

Retslægerådet bedes oplyse, at hvorvidt det er dokumenteret, at sagsøgeren har sukker-syge. I den forbindelse henledes Retslægerådets opmærksomhed på journalnotat fra Odense Universitetshospital (bilag 3).

Ja det er dokumenteret, at sagsøger har sukkersyge.

Spørgsmål 8:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt sagsøgeren ville have udviklet Sygdom 1 uanset den forsinkede diagnosticering.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.

Spørgsmål 9:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej.

Spørgsmål A:

Retslægerådet bedes oplyse, om de varige gener, som er påvist hos sagsøgeren, med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) er en følge af:

1. Den forsinkede diagnosticering

2. Grundsygdommen

3. Andre forhold hos sagsøgeren selv, eller

4. øvrige forhold.

Retslægerådet bedes begrunde sit svar.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Retslægerådet finder, at udviklin-gen af Sygdom 1 er betinget i grundsygdommen, men at det beskrevne ulyk-kestilfælde med forvridning af venstre fod har været en medvirkende årsag til udviklingen af sygdommen.”

Forklaringer

Sagsøger har afgivet forklaring.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han er 57 år og er uddannet isen-kræmmer. Han er direktør for blandt andet nogle isenkræmmer- og havemøbel-forretninger.

Inden uheldet havde han sukkersyge, men det var ikke noget, han mærkede no-get til. Han har ikke fået insulin mod sin sukkersyge, da han er resistent mod denne behandling. Inden den 8. juli 2015 havde han ikke haft problemer med sine fødder, udover lidt snurren i fødderne. Af og til kunne han have Sygdom 2 smerter i fødderne, men ellers ingenting.

Uheldet indtraf, da han var ved at pakke varer til forretninger. Det foregår ved, at man tager nogle varer fra nogle hylder og sætter dem på en palle. Han trådte forkert, og det gjorde frygteligt ondt. Han tog hjem og kontaktede sin egen læge samme dag. Hos lægen blev han tilset af en lægestuderende. Hun så også på hans skulder, fordi han havde en kold skulder. Den lægestuderende lagde en bandage på foden. Et par dage senere – den 11. juni - kom han til lægen igen, fordi det var hævet op. Hans egen læge, Person 1, kom til stede, og gav udtryk for, at det var en slem forstuvning, og gav ham bandage igen. Den 12. juni var han til læge igen, hvor det fortsat var slemt. Han bad om at få en henvisning til at blive røntgenfotograferet, men det skete ikke. Den 29. juni 2015 blev han sendt videre til røntgen, men han troede, at der var sendt en henvisning af sted meget tidli-gere. Det var derfor, at han rykkede for det. Det er ikke rigtigt, at han først hen-vendte sig den 29. juni. Det er muligt, at lægen havde glemt det. Han kom til røntgen og fik ikke noget at vide dér. Han blev senere ringet op af hans egen læge, der lettere hoverende sagde, at der ikke var noget galt med foden. Han

sagde til lægen, at så måtte han blive tilset af en ortopædkirurg, hvilket han så blev. På vej hen ad gangen på Køge sygehus så lægen ham kom gående, rystede på hovedet og sagde: ”Du går på en brækket fod” . Foden var blevet så deform på det tidspunkt, at de kunne ikke anlægge gips.

Lægen på Køge Sygehus sagde, at hun ikke kunne gøre noget, da det var vokset sammen igen, så de kunne alene tilbyde aflastning. Han mener bestemt, at hans fod blev værre i perioden den 8. juli og frem. Han husker, at han den 4. juli kunne gå rundt på sin fod, da han jo havde fået at vide, at han godt kunne gå rundt. Det var først på Køge Sygehus, han følte, at han blev taget seriøst.

Rent helbredsmæssigt er hans fod stadig deform. Han går dårligt, og han kan ikke løse de samme opgaver, som han har kunnet før. Han spiser mange smer-testillende piller. Nogle dage kommer der voldsomme smerter hver 3.- 5. minut. Han har fået at vide, at det er sådan det. Han skal genopereres den 10. novem-ber 2022 på Hvidovre Hospital. Lægen mener, at det er tydeligt, at den var brækket den 29. juni 2015. Lægen mener også, at lægen burde have henvist ham med det samme med hans sygehistorik.

Før han kom til skade arbejdede han 60-80 timer om ugen. Han kunne løbe. Han gik 15-25000 skridt om dagen, men går i dag højst 3000 skridt. Han kan ikke pakke varer, og han kan ikke ekspedere kunder. Han er stadig i fleksjob 10 timer om ugen. Han kan ikke arbejde mere end det. Han administrerer meget mere i dag, end laver fysiske opgaver.

Parternes synspunkter

BS-25516/2019 – Sagsøger mod Ankenævnet for Patienterstatningen

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”

…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgeren er blevet påført en patientskade ved behandlingen hos egen læge og Holbæk Sygehus i perioden fra den 8. juni 2015 og frem i medfør af Lov om klage- og erstat-ningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1.

Det gøres således gældende, at der er et fornødent sikkert grundlag for at tilsi-desætte sagsøgtes afgørelse.

Skade:

Det gøres gældende, at sagsøgeren som følge af behandlingen hos Læge Person 1 og Holbæk Sygehus er blevet påført Sygdom 1.

Det gøres i den forbindelse gældende, at bruddet på foden ikke ville have ud-viklet sig til Sygdom 1, såfremt Læge Person 1 og Holbæk Sygehus havde diagnosticeret og ageret på bruddet.

Med udgangspunkt i bilag 4, punkt 7 gøres det gældende, at den mang-lende/forsinkede diagnosticering har påført sagsøgeren Sygdom 1 og der-med en skade.

Denne Sygdom 1 er en direkte årsag til, at sagsøgeren har været igennem flere operationer og har et meget indskrænket funktionsniveau.

Det forhold, at Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål A anfører, at ”udvik-lingen af Sygdom 1 er betinget i grundsygdommen, men at det beskrevne ulykkestilfælde med forvridning af venstre fod har været en medvirkende år-sag til udviklingen af sygdommen” ændrer ikke ved, at sagsøgeren ikke inden vridtraumet havde problemer med venstre fod, endsige udsigt til Sygdom 1.

Det er således alene på grund af arbejdsskaden den 8/6 2015, at sagsøgeren udvikler Sygdom 1.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke i sagen er dokumentation for, at sagsøgeren uanset vridtraumet og den forsinkede behandling, ville have udviklet Sygdom 1.

Det gøres gældende, at overlæge Person 5 har anført, at det med overvejende sandsynlighed kan fastslås, at såfremt man allerede primært – og ikke først 5 uger posttraumatisk – havde stillet den korrekte diagnose, havde man med overvejende sandsynlighed kunnet operere sagsøgeren for hans luk-sationsfraktur uden at foretage arthrodese og sandsynligvis sparet sagsøgeren for et særdeles langvarigt kompliceret efterforløb og med et væsentligt bedre resultat til følge.

Det gøres gældende, at såfremt han havde fået korrekt og rettidig behandling, ville hans gener have været meget mindre.

Sagsøgeren er således påført en skade i medfør af KEL § 19, stk.1 og § 20, stk.1.

Erfaren specialiststandard – KEL § 20, stk.1, nr. 1:

Overordnet gøres det gældende, at såfremt der ikke ydes korrekt og hurtig be-handling ved traumer mod ben, der har medfør fraktur, er der en forøget ri-siko for, at patienten udvikler Sygdom 1.

Det er således afgørende, at der iværksættes behandling straks. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der er sket forsinket og mang-lende diagnosticering af sagsøgerens brud på venstre fod, hvilket har forårsa-get, at han er blevet påført Sygdom 1.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der går seks uger fra skaden sker den 8/6 2015 til bruddet diagnosticeres.

Det gøres i den forbindelse gældende, at jo længere tid der går fra bruddet op-står, til der sker behandling, jo større risiko er der for at udvikle alvorlig og varig skade.

Det gøres gældende, at sagsøgeren er påført en varig skade, idet han ved retti-dig diagnosticering med overvejende sandsynlighed ville have undgået at ud-vikle Sygdom 1 og Sygdom 2.

I forhold til Læge Person 1 gøres det gældende, at lægen ikke har jour-nal-ført alle sagsøgerens henvendelser vedrørende klager over foden både den 8/6 2015 og de efterfølgende dage, hvilket er i strid med erfaren specialiststan-dard.

Dertil kommer, at Læge Person 1 ikke har reageret på sagsøgerens hen-vendelser om klager fra foden.

Henset til, at Læge Person 1 var bekendt med, at sagsøgeren led af dia-betes, burde Læge Person 1 have haft ekstra opmærksomhed på trau-mer mod benet, som kunne medføre Sygdom 1 hos sagsøgeren og som de facto medførte Sygdom 1 hos sagsøgeren.

Læge Person 1 har således handlet i strid med erfaren specialiststan-dard.

I forhold til Holbæk Sygehus gøres det gældende, at det er i strid med erfaren specialiststandard, at man ikke opdagede og reagerede på det brud, som kunne ses af røntgenundersøgelsen den 29/6 2015.

Det gøres i den forbindelse gældende, at man den 9/7 2015 på Køge Sygehus konstaterede bruddet og informere sagsøgeren om ”fænomenet Sygdom 1” .

Dertil kommer, at man på OUH den 30/7 2015 konstaterede, at foden var så ustabil, at kirurgi var nødvendigt.

Det forhold, at der var sket så markant tilbagegang understøtter, at man fra Holbæk Sygehus´ side burde have ageret både på frakturen og op risikoen for Sygdom 1.

Det gøres i den forbindelse gældende, at man på Køge Sygehus konstaterede bruddene med det samme og instruerede sagsøgeren i, hvordan han skulle forholde sig.

Det burde såvel Læge Person 1 og Holbæk Sygehus have gjort, da sagsøgeren kontaktede dem.

Det gøres således gældende, at der både fra Læge Person 1's og Hol-bæks Sygehus´ side er handlet i strid med erfaren specialiststandard.

Det gøres gældende, at sagsøgeren med overvejende sandsynlighed er blevet påført en patientskade og der er således grundlag for at tilsidesættes sagsøgtes afgørelse.

…”

Ankenævnet for Patienterstatningen har i sit påstandsdokument anført:

”

…

3. ANBRINGENDER

3.1 Frifindelsespåstanden

3.1.1 Prøvelse af ankenævnets afgørelse

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 4. marts 2019 (bi-lag 1).

Ankenævnet er et kollegialt organ med særlig sagkundskab og erfaring i at be-dømme sager efter KEL, da ankenævnet blandt andet har medlemmer med lægevidenskabelig baggrund, og da ankenævnet behandler et stort antal sa-ger. Dette må tages i betragtning ved bevisbedømmelsen, og der skal derfor foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse.

Det er Sagsøger, der har bevisbyrden. Der er ikke under sagen fremlagt sådanne oplysninger, som kan danne grundlag for en tilsidesættelse af anke-nævnets afgørelse. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.

3.1.2 Retslægerådets udtalelse og lægelige vurderinger Retslægerådet har den 1. marts 2021 afgivet en udtalelse, der i det hele støtter ankenævnets afgørelse af 4. marts 2019 (bilag 1), der er til prøvelse i nærvæ-rende sag.

Det følger af § 1 i lov om Retslægerådet, at sagkyndige vurderinger om læge-faglige forhold og lægefaglige skøn til brug i retssager sker ved forelæggelse for Retslægerådet. Forelæggelsen for Retslægerådet godkendes af retten.

Spørgsmål om årsagsforbindelse forelægges således for Retslægerådet, som er den kompetente myndighed i relation til at vurdere spørgsmål om årsagsfor-bindelse. Det følger endvidere af højesteretspraksis, at det er Retslægerådets vurdering, der skal lægges til grund ved uenighed om lægefaglige spørgsmål. Der kan herved henvises til U.2011.1985H og U.2012.2637H.

Ankenævnet er desuden overordnet instans i forhold til Patienterstatningen, og det forhold, at Patienterstatningen har vurderet sagen anderledes, giver i sagens natur ikke grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse.

Ankenævnet afgør sagen ud fra en selvstændig lægelig og juridisk vurdering af alle oplysningerne om Sagsøgers behandlingsforløb. Ankenævnet har været bekendt med den som bilag 10 fremlagte lægelige vurdering fra Person 5 og har foretaget en selvstændig vurdering af sagens lægefaglige spørgsmål.

Det forhold, at der er forskellige lægelige vurderinger af en behandling, kan således ikke føre til en tilsidesættelse af ankenævnets afgørelse, når denne støttes af Retslægerådets udtalelse.

Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilside-sætte ankenævnets afgørelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

3.1.3 Retsgrundlag

En patient er berettiget til erstatning, hvis patienten ved behandling, undersø-gelse eller lignende med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade, jf. KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, og skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af de i § 20, stk. 1, nr. 1-4, anførte måder. Følger af selve grund-lidelsen og dens forløb berettiger ikke til erstatning efter KEL, og det er såle-des alene skade som følge af en (manglende) behandling, undersøgelse eller lignende, som kan danne grundlag for erstatning.

Det er efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1, en betingelse for erstatning, at skaden med overvejende sandsynlighed skyldes, at behandlingen ikke er udført i overens-stemmelse med, hvordan en erfaren specialist på det pågældende område un-der de i øvrigt givne forhold ville have handlet.

Bevisbyrden for, at skaden med overvejende sandsynlighed skyldes, at be-handlingen ikke er udført i overensstemmelse med, hvordan en erfaren speci-alist på det pågældende område under de givne omstændigheder ville have handlet, påhviler Sagsøger.

3.1.4 Den konkrete sag

3.1.4.1 Behandlingsforløbet hos Læge Person 1 Ankenævnet har i sin afgørelse af 4. marts 2019 med rette vurderet, at Sagsøger ikke er påført en skade ved behandlingen hos læge Person 1 efter KEL § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Ankenævnet har i sin begrundelse henvist til Patienterstatningens afgørelse af 20. august 2018 (bilag 13).

Patienterstatningen har i afgørelsen af 20. august 2018 lagt vægt på, at læge Person 1 straks den 29. juni 2015 henviste Sagsøger til røntgenun-dersøgelse af foden, da Sagsøger henvendte sig med smerter i foden. Da røntgenundersøgelsen ikke viste tegn på brud i foden, anlagde læge Person 1 en bandage og aftalte en kontroltid inden for få dage i overensstem-melse med, hvad en erfaren specialist under de givne omstændigheder ville have gjort.

Sagsøger var til kontrol hos læge Person 1 den 2. juli 2015. Det kunne ved undersøgelsen konstateres, at tilstanden ikke var bedret, og Sagsøger blev derfor henvist til ortopædkirurgisk vurdering på sygehuset. Behandlingen hos læge Person 1 er derfor i overensstemmelse med, hvad en erfaren specialist under de givne omstændigheder ville have gjort, og han er derfor ikke påført en behandlingsskade under behandlingsforløbet hos læge Person 1.

Retslægerådets udtalelse af 1. marts 2021 støtter i det hele ankenævnets vurde-ring. Det fremgår således af svaret på spørgsmål 2, at: "Retslægerådet finder, at egen læge har handlet i overensstemmelse med al-ment anerkendt lægefaglig standard ved behandlingen af sagsøgeren i forhold til skaden på hans fod."

3.1.4.2 Behandlingsforløbet på Holbæk Sygehus

Ankenævnet har i sin afgørelse af 4. marts 2019 med rette vurderet, at Sagsøger ikke er påført en skade ved behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 efter KEL § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Ankenævnet har vurderet, at Sagsøgers sygdomsforløb og nuværende ge-ner ikke med overvejende sandsynlighed skyldes behandlingen eller mangel herpå på Holbæk Sygehus, men derimod mere sandsynligt hans sukkersyge med Sygdom 2 og dertil kommende udvikling af Sygdom 1 (grundsygdommen).

Udviklingen af Sygdom 1 er således en følge af Sygdom 2, som i Sagsøgers tilfælde er en senfølge af sukkersyge, jf. notat af overlæge Person 4 (bilag 4). Af røntgenbeskrivelsen af 29. juni 2015 fra Holbæk Sygehus (bilag 2, side 15) fremgår, at der ikke var tegn på akut skeletskade. Det er dog ankenævnets vurdering, at røntgenbilledet viste tegn på forandringer ved mellemfodens led. Det er derfor ankenævnets vurdering, at behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 ikke blev udført, som en erfaren specialist på det pågældende område ville have gjort under de givne forhold.

Det er imidlertid ankenævnets vurdering, at den manglende diagnosticering af forandringerne i mellemfodens led med overvejende sandsynlighed ikke har haft betydning for behandlingsforløbet og resultatet heraf.

Til støtte herfor gøres det gældende, at røntgenundersøgelsen den 29. juni 2015 på Holbæk Sygehus viste tegn på nekrose som ved Sygdom 1, og at røntgenundersøgelsen den 9. juli 2015 på Køge Sygehus viste let ændret stil-ling i forhold til undersøgelsen den 29. juni 2015, idet der var forandringer og disintegration af mellemfodsknoglerne.

Det er derfor ankenævnets vurdering, at det – på trods af udviklingen i foden i perioden 29. juni til 9. juli 2015 – forsat var muligt at behandle Sagsøgers Sygdom 1 med total aflastning og bandagering den 9. juli 2015. Dette var den samme behandling, som man ville have ydet den 29. juni 2015.

Det er derfor ikke overvejende sandsynligt, at Sagsøgers udvikling af Sygdom 1 kunne have været undgået, hvis der var sket fyldestgørende diag-nosticering og behandling den 29. juni 2015, ligesom det ikke er overvejende sandsynligt, at det efterfølgende behandlingsforløb ville have været anderle-des.

Ankenævnet har således med rette vurderet, at forsinkelsen af diagnosticerin-gen af Sygdom 1 med 11 dage ikke er årsagen til Sagsøgers nuværende gener.

Generne skyldes i stedet, at der i behandlingsperioden har været en tiltagende aktivitet i Sygdom 1. Det er således grundsygdommen, som er årsagen til generne, og som grundlæggende er Sagsøgers sukkersyge med påføl-gende Sygdom 2.

Retslægerådets udtalelse af 1. marts 2021 støtter i det hele ankenævnets vurde-ring. Det fremgår således af svaret på spørgsmål 3, at:

"Retslægerådet finder på den baggrund, at forsinkelsen i behandling fra den 29. juni 2015 til den 9. juli 2015 ikke med størst sandsynlighed (mere end 50 %) har været årsag til udviklingen af Sygdom 1 forandringerne i venstre fod."

Videre fremgår af svaret på spørgsmål A:

"Retslægerådet finder, at udviklingen af Sygdom 1 er betinget i grundsyg dommen, men at det beskrevne ulykkestilfælde med forvridning af venstre fod har været en medvirkende årsag til udviklingen af sygdommen."

Det kan således lægges til grund, at Retslægerådet finder, at de varige gener, som er påvist hos Sagsøger med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) ikke er en følge af den forsinkede diagnosticering (svarmulighed 1 i spørgsmål A).

Sagsøger er derfor ikke påført en skade ved behandlingen på Holbæk Sy-gehus, og han har derfor ikke ret til erstatning efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Sagsøger har bevisbyrden for, at hans gener med overvejende sandsynlig-hed skyldes behandlingen og ikke andre forhold, herunder grundlidelsen, jf. KEL § 20, stk. 1. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

3.2 Hjemvisningspåstanden

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gør ankenævnet gæl-dende, at hvis retten giver Sagsøger medhold i påstanden om, at han er påført en behandlingsskade, må sagen hjemvises med henblik på vurdering af, om han er berettiget til erstatning.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

BS-16468/2020 – Sagsøger mod Ankestyrelsen

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

” Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgeren er ble-vet påført en arbejdsskade den 8/6 2015 og der er dermed tilvejebragt fornø-dent sikkert grundlag for at tilsidesættes Ankestyrelsens afgørelse.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det er ubestridt, at sagsøgeren var udsat for en skade, da han var i gang med at udføre sit arbejde og der er såle-des tale om en arbejdsskade i medfør af Arbejdsskadesikringslovens § 5 og 6. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke havde forudbestående gener fra sin venstre fod og der var således ikke forud for arbejdsskaden den 8/6 2015 ud-sigt til, at sagsøgeren ville blive påført Sygdom 2 og Sygdom 1.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgerens diabetes var velreguleret og i øvrigt ikke gav anledning til skader eller gener fra underekstremiteterne. Det gøres således gældende, at sagsøgeren ikke havde forudbestående gener eller skader i benene.

Det gøres gældende, at sagsøgeren efter arbejdsskaden den 8/6 2015 udviklede kraftige smerter i foden, rødme, hævelse og breddeøgning.

Det gøres gældende, at traumet den 8/6 2015 var årsag til, at sagsøgeren ud-viklede Sygdom 1, jf. bl.a. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, hvor Retslægerådet anfører bl.a. anfører, at forandringerne i foden ”kan være betin-get i følger efter forvridning den 8. juni 2015, men også være tegn på begyn-dende Sygdom 1 forandringer udløst af diabetes med Sygdom 2. Retslægerådet kan ikke med sikkerhed afgøre, hvilken af de to mulige årsager det drejer sig om og finder, at det kan dreje sig om en kombination.”

Dertil kommer, at Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål A har anført, at udviklingen af Sygdom 2 og Sygdom 1 er betinget i grundsygdommen, men at det beskrevne ulykkestilfælde med forvridning af venstre fod har været en medvirkende årsag til udviklingen af sygdommen.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren med Retslægerådets besvarelse har løftet bevisbyrden for, at hans Sygdom 2 og Sygdom 1 helt eller delvist er en følge af arbejdsskaden/hændelsen den 8/6 2015.

Det forhold, at der går 6 uger fra skaden, til der sker diagnosticering, skyldes på ingen måde sagsøgerens forhold.

Med udgangspunkt i Højesterets præmisser i UfR.2017.516.H gøres det gæl-dende, at sagsøgte ikke skal vurdere, om hændelsen er egnet til at medføre en skade i en rask krop, men derimod tage udgangspunkt i den krop, som sagsø-geren havde.

Det gøres i den forbindelse gældende, at såfremt han ikke var blevet udsat for arbejdsskaden den 8/6 2015, ville han ikke have udviklet Sygdom 2 og Sygdom 1.

Det forhold, at sagsøgeren har en forøget risiko for skader på grund af diabe-tes ændrer ikke ved, at det er på grund af selve hændelsen den 8/6 2015, han udvikler Sygdom 2 og Sygdom 1.

Ankestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren uagtet hændelsen den 8/6 2015 ville have udviklet Sygdom 2 og Sygdom 1.

Det gøres gældende, at hændelsen den 8/6 2015 har medført omfattende va-rige gener for sagsøgeren, ligesom den har medført, at sagsøgeren har et er-hvervsevnetab.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at det er tilstrækkeligt fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens af-gørelse.

…”

Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:

”…

4. ANBRINGENDER

4.1 Til støtte for frifindelsespåstanden

Ankestyrelsen afviste ved afgørelse af 11. maj 2017 (bilag 1), at anerkende Sagsøgers Sygdom 1 og Sygdom 2 som en arbejdsskade.

Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om, at hans Sygdom 1

og Sygdom 2 ikke kan anerkendes som en arbejdsskade.Den bevisbyrde har

han ikke løftet.

Ankestyrelsen vurderede ved afgørelse af 11. maj 2017 (bilag 1) korrekt, at det var mere sandsynligt, at det var Sagsøgers diabetes, som var årsag til hans gener i foden, og at hændelsen den 8. juni 2015 således ikke havde medført en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Denne vurdering er i overensstemmelse med Retslægerådets udtalelse af 1. marts 2021 i sag BS-25516/2019-HBK (Sagsøger mod Ankenævnet for Pa-tienterstatningen). Retslægerådet har således til spørgsmål 1 anført, at: ” Retslægerådet finder, at disse forandringer kan være betinget i følger efter forvrid-ning den 8. juni 2015, men også være tegn på begyndende Sygdom 1 forandringer ud-løst af diabetes med Sygdom 2. Retslægerådet kan ikke med sikkerhed afgøre, hvilken af de to mulige årsager det drejer sig om og finder, at det kan dreje sig om en kombina-tion.”

Besvarelsen af spørgsmålet drejer sig om Sygdom 1-forandringer, og dermed ikke om Sagsøgers varige gener i form af Sygdom 1. Retslægerådet har endvidere ikke kunnet afgøre, om Sygdom 1-forandringerne er betinget i hæn-delsen den 8. juni 2015 eller i Sagsøgers diabetes med Sygdom 2.

Sagsøger har således ikke med Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 dokumenteret, at hans Sygdom 1 med Sygdom 2 med overvejende sandsyn-lighed er en følge af hændelsen den 8. juni 2015.

Adspurgt i spørgsmål A om Sagsøgersvarige gener med overvejende sand-

synlighed er en følge af bl.a. hans grundsygdom eller andre forhold, har Retslægerådet anført, at udviklingen af Sygdom 1 er betinget i grundsyg-

dommen, men at hændelsen den 8. maj 2015 har væretmedvirkende til udvik-

lingen af sygdommen.

Retslægerådet har således alene anført, at hændelsen den 8. maj 2015 harmed- 

virket til sygdomsudviklingen, uden med nogen grad af sikkerhed at kunne kvantificere årsagsbidraget til hændelsen den 8. maj 2015, men har anført, at de varige gener i form af Sygdom 1 er betinget af Sagsøgers grundli-delse.

Det forhold, at hændelsen den 8. maj 2015 har væretmedvirkende til udviklin-

gen af hans Sygdom 1, hvilken lidelse er en følge af hans grundsygdom i form af diabetes med Sygdom 2, medfører ikke i sig selv, at han har pådraget sig en arbejdsskade.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det forhold, at Sagsøgers gener i form af Sygdom 1 og Sygdom 2 måtte være opstået samtidig med hændel-sen den 8. juni 2015, ikke er tilstrækkelig til, at der skal ske anerkendelse, idet

en tidsmæssig sammenhæng er en forudsætning, men ikke i sig selv tilstræk-keligt til at kunne fastslå årsagssammenhæng.

For at Sagsøgers Sygdom 1 kan anerkendes som en arbejdsskade, skal hændelsen den 8. juni 2015 således have medvirket til udviklingen af hans Sygdom 1 på en sådan måde, at hans tilstand må anses for at være blevet udløst af eller forværret i et sådant omfang, at dette i sig selv udgør en per-sonskade.

Der kan herved henvises til Vestre Landsrets dom af 10. juli 2020 (uploadet på retssagsportalen den 18. november 2021). Sagen omhandlede anerkendelse af en arbejdsskade i form af psykiske gener efter at skadelidte på sit arbejde havde været udsat for et røveri. Den skadelidte havde forud for røveriet haft psykiske lidelser, og spørgsmålet i sagen var derfor, om skadelidte havde løf-tet bevisbyrden for, at der var medicinsk årsagssammenhæng mellem røveriet og (forværringen) af hendes psykiske lidelser.

Retslægerådet havde i sagen udtalt, at røveriet kunne antages at have medvir-ket til at forstærke symptomer og sygdomsudviklingen, men at andre forhold end røveriet var årsag til hendes psykiske lidelser. Vestre Landsret fandt på denne baggrund, at skadelidte ikke havde godtgjort, at belastningen fra røve-riet i sig selv havde udløst eller forværret skadelidtes psykiske tilstand i et omfang, der i selv udgjorde en personskade.

I nærværende sag har Sagsøger ligeledes ikke løftet bevisbyrden for, at hans Sygdom 1 med overvejende sandsynlighed skyldes hændelsen den 8. maj 2015, eller at hændelsen endog har medvirket til udviklingen af hans Sygdom 1 på en sådan måde, at hans tilstand må anses for at være blevet udløst eller forværret i et sådant omfang, at det i sig selv udgør en per-sonskade.

Ankestyrelsen har derfor med rette vurderet, at Sagsøger i forbindelse med hændelsen den 8. juni 2015 ikke er blevet påført en personskade i arbejds-skadesikringslovens forstand, og Sagsøger har ikke tilvejebragt et tilstræk-keligt sikkert grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.

Ankestyrelsens frifindelsespåstand bør på den baggrund tages til følge.

4.2 Til støtte for hjemvisningspåstanden

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gøres det gældende, at retten kan hjemvise sagen, hvis man finder at kunne tilsidesætte Ankestyrel-sens afgørelse, men ikke kan give Sagsøger medhold i hans påstand.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

BS-25516/2019 – Sagsøger mod Ankenævnet for Patienterstatningen

Sagsøger har gjort gældende og forklaret, at han i perioden op til uheldet den 8. juni 2015, hvor han vred om på sin fod, ikke mærkede noget til sin suk-kersyge. Hans forklaring herom understøttes ikke af de lægelige akter, hvoraf fremgår, at han i perioden op til uheldet i flere tilfælde var i kontakt med sin læge eller sygehuset på grund af sårdannelse på fødderne og Sygdom 2 som følge af diabetes, der endvidere ikke var velreguleret.

Sagsøger har endvidere gjort gældende og har forklaret, at han rettede hen-vendelse til sin egen læge om sin venstre fod allerede den 8. juni 2015, hvor han modtog lægehjælp fra en medicinstuderende, men at hans læge først den 29. juni 2015 henviste ham til røntgenundersøgelse trods flere rykkere fra Sagsøgers side. Hans forklaring herom er ikke understøttet af journalnotaterne fra hans egen læge eller af journalen fra Holbæk Sygehus. Hans forklaring er heller ikke understøttet af indholdet af lægeattesten vedrørende arbejdsskadesagen fra hans egen læge, hvor lægen har anført, at Sagsøger efter sine egne op-lysninger først modtog lægehjælp den 29. juni 2015. Retten lægger derfor til grund, at Sagsøger først den 29. juni 2015 rettede henvendelse om sin ven-stre fod til egen læge, hvor han med det samme blev henvist til røntgenunder-søgelse på Holbæk Sygehus. Da Sagsøger få dage senere henvendte sig og anmodede om henvisning til ortopædkirurgi, fulgte lægen hans anmodning.

Retslægerådet har som svar på spørgsmål 2 anført, at det er rådets vurdering, at Sagsøgers egen læge har handlet i overensstemmelse med alment aner-kendt lægefaglig standard ved behandlingen af Sagsøger i forhold til ska-den på hans fod.

På denne baggrund finder retten, at Sagsøger ikke har tilvejebragt et til-strækkelig sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet for Patienterstatnin-gens afgørelse om, at Sagsøger ikke blev påført en patientskade ved be-handlingen hos hans egen læge.

Ved røntgenundersøgelsen på Holbæk Sygehus konstaterede man ikke et brud på venstre fod. Først ved røntgenundersøgelsen den 9. juli 2015 på Køge Syge-hus blev der konstateret forandringer af foden, hvilket førte til henvisningen af Sagsøger til Odense Universitetshospital.

Parterne er enige om, at røntgenbilledet fra Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 viste tegn på forandringer, og at behandlingen på Holbæk Sygehus den 29. juni 2015 ikke blev udført, som en erfaren specialist på det pågældende område ville have gjort under de givne forhold.

Spørgsmålet er herefter, om den forsinkede korrekte diagnosticering og be-handling med overvejende sandsynlighed er årsag til Sagsøgers udvikling af Sygdom 1.

Retslægerådet har som svar på spørgsmål 3 anført, at der ikke af røntgenbille-derne den 29. juni og 9. juli 2015 ses en sikker forværring af fodstillingen, og at forsinkelsen af behandlingen i denne periode ikke med størst sandsynlighed (mere end 50%) har været årsag til udviklingen af Sygdom 1forandringerne i ven-stre fod.

På denne baggrund finder retten, at Sagsøger ikke har godtgjort, at den for-sinkede korrekte diagnosticering og behandling af Sagsøgers fod med over-vejende sandsynlighed er årsag til Sagsøgers udvikling af Sygdom 1.

Herefter har Sagsøger ikke har tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilside-sætte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse om, at Sagsøger ikke blev påført en patientskade ved behandlingen den 29. juni 2015 på Holbæk Sy-gehus.

Retten tager derfor Ankenævnet for Patienterstatningens påstand om frifindelse til følge.

Ankenævnet for Patienterstatningen har fået medhold i sagen. Sagens værdi er af Sagsøger ved processkrift af 28. september 2020 og i påstandsdokumen-tet opgjort til 1.500.000 kr. kr. Der har under sagen været stillet spørgsmål til Retslægerådet og hovedforhandlingen har haft en varighed af lidt over en halv dag. Efter en samlet vurdering af sagens forløb, værdi og udfald skal Sagsøger til Ankenævnet for Patienterstatningen betale sagsomkostninger med 100.000 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokat. Ankenævnet for Pa-tienterstatningen er ikke momsregistreret.

BS-16468/2020 – Sagsøger mod Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har fundet, at Sagsøgers ulykke den 8. juni 2015 ikke var en arbejdsulykke, da det vrid, han var udsat for, ikke forårsagede hans Sygdom 1 og Sygdom 2, men skyldtes hans diabetes. Ankestyrelsens afgørelse var truffet på baggrund af blandt andet speciallægeerklæring af 21. november 2015, hvori er anført, at Sagsøgers Sygdom 1 skyldes sukkersyge. Det fremgår desu-den af de lægelige akter, at Sagsøger forud for ulykken havde komplikatio-ner fra sin sukkersyge i form af Sygdom 2 i begge fødder, og at han var i risiko for at udvikle Sygdom 1.

Der er under sagen mod Ankenævnet for Patienterstatningen stillet spørgsmål til Retslægerådet. Retslægerådet har i svaret på spørgsmål 1 anført, at der ses forandringer i Sagsøgers venstre fod ved røntgenundersøgelsen den 29. juni 2015, og at forandringerne kan være betinget i følger efter forvridning den 8. juni 2015, men også være tegn på begyndende Sygdom 1forandringer udløst af

diabetes med Sygdom 2. Retslægerådet anfører videre, at rådet ikke med sikker-hed kan afgøre, hvilken af de to mulige årsager det drejer sig om og finder, at det kan dreje sig om en kombination. Ved besvarelsen af spørgsmål A har Retslægerådet desuden anført, at udviklingen af Sygdom 1 er betinget i grundsygdommen, men at det beskrevne ulykkestilfælde med forvridning af venstre fod har været en medvirkende årsag til udviklingen af sygdommen.

På denne baggrund finder retten, at Sagsøger ikke har godtgjort, at uheldet den 8. juni 2015 med overvejende sandsynlighed har udløst hans Sygdom 1 el-ler Sygdom 2, eller selvstændigt forværret hans tilstand i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Sagsøger har herefter ikke tilvejebragt et tilstrækkelig sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om, at hans ulykke den 8. juni 2015 ikke var en arbejdsulykke, hvorfor retten tager Ankestyrelsens påstand om frifin-delse til følge.

Ankestyrelsen har fået medhold i sagen. Sagsøger har haft fri proces til ar-bejdsskadesagen. Statskassen skal derfor betale sagsomkostninger til Ankesty-relsen. Sagens værdi er opgjort til 500.000 kr. Hovedforhandlingen har haft en varighed af lidt over en halv retsdag. Statskassen skal derfor til dækning af ud-gifter til advokatbistand betale 60.000 kr. inkl. moms til Ankestyrelsen i sagsom-kostninger. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Ankenævnet for Patienterstatningen frifindes.

Ankestyrelsen frifindes.

Sagsøger skal til Ankenævnet for Patienterstatningen betale sagsomkost-ninger med 100.000 kr.

Statskassen skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 60.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 03-10-2022 kl. 12:00

Modtagere: Advokat (H) Majken Maegaard Albrechtsen, Sagsøger, Advokat (L) Amelie Brofeldt, Sagsøgte Ankestyrelsen