Dom
RETTEN I RANDERS
D O M
afsagt den 22. februar 2024
Sag BS-20896/2022-RAN
Mariagerfjord Kommune
(advokat Lisbet Vedel Thomsen)
mod
Randers Kommune
(advokat Kristian Torp Jensen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 1. juni 2022.
Mariagerfjord Kommune har nedlagt påstand om, at Randers Kommune tilplig-tes at betale 2.997.190 kr. til Mariagerfjord Kommune med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Påstandsbeløbet er opgjort således:
BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance – servicelovens § 96) 2.072.934 kr.
Førtidspension 727.939 kr.
Hjælpemidler (servicelovens § 112) 150.539 kr.
Pleje og praktisk hjælp (servicelovens § 83) 3.529 kr.
Boligstøtte 42.249 kr.
I alt 2.997.190 kr.
2
Randers Kommune har nedlagt påstand om frifindelse.
Randers Kommune har nedlagt følgende selvstændige påstand:
Mariagerfjord Kommune skal anerkende at være forpligtet som refusionskom-mune for borgeren Person og derved være forpligtet til at af-holde refusionsberettigede udgifter vedrørende Person.
Mariagerfjord Kommune har overfor Randers Kommunes selvstændige på-stand nedlagt påstand om frifindelse.
Denne sag vedrører i første række spørgsmålet om, hvorvidt Mariagerfjord Kommune som tidligere opholdskommune er refusionspligtig for sociale udgif-ter vedrørende Person, som den 1. december 2012 flyttede fra Mariagerfjord Kommune til Randers Kommune.
Såfremt Mariagerfjord Kommune ikke anses for betalingskommune for Person, vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt Mariagerfjord Kom-mune har et tilbagebetalingskrav mod Randers Kommune.
Oplysningerne i sagen
Person, der var førtidspensioneret og modtog hjælp efter BPA-ordningen, søgte i april 2012 sin daværende opholdskommune, Mariagerfjord Kommune, om optagelse i en ældre- og handicapvenlig bolig. Mariagerfjord Kommune traf den 6. juni 2012 afgørelse om, at Person opfyldte betingelserne i Mariagerfjord Kommune for at få anvist en sådan bolig.
Da Person ønskede at gøre brug af retten til frit valg jf. almenbo-liglovens § 58a og flytte i en ældrebolig i Randers Kommune, sendte Mariager-fjord Kommune ansøgningen videre til Randers Kommune, som skulle tage stil-ling til, om Person også opfyldte betingelserne for at få anvist en ældre- og handicapvenlig bolig i Randers Kommune.
Randers Kommune meddelte den 26. juni 2012 Person, at Ran-ders Kommune fandt, at hun opfyldte betingelserne for optagelse i en ældre- og handicapvenlig bolig i Randers Kommune, og at hun var optaget på venteliste til en sådan bolig i Randers Kommune.
Mariagerfjord Kommune sendte 17. august 2012 en afgørelse om mellemkom-munal refusion til Randers Kommune. Det fremgår, at lovgrundlaget for tilsag-net var retssikkerhedslovens dagældende § 9 c, stk. 4, nr. 2, nu § 9 c, stk. 5, nr. 2, og § 58 a i lov om almene boliger.
3
Randers Kommune meddelte i brev af 12. december 2012 Mariagerfjord Kom-mune, at Person den 1. december 2012 var flyttet i en ældrebolig beliggende Adresse 1 i Randers.
Den 1. september 2016 flyttede Person til en ældre- og handicap-venlig bolig på Adresse 2. Den 9. oktober 2020 flyttede hun til sin nuværende ældrebolig med mulighed for kald i Adresse 3. Der er mellem parterne enighed om, at begge disse boliger er omfat-tet af almenboliglovens § 5 og § 58a.
Mariagerfjord Kommune meddelte i brev af 4. juli 2020 Randers Kommune, at man var blevet opmærksom på, at Randers Kommune ikke var berettiget til re-fusion, da betingelserne i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2, ikke havde væ-ret opfyldt ved Persons flytning til Randers Kommune, da hun ikke var flyttet i en ældre- og handicapvenlig bolig. Mariagerfjord Kommune meddelte, at man derfor anså sig berettiget til at få tilbagebetalt de beløb, som var betalt som refusion af Randers Kommunes udgifter.
Randers Kommune afviste kravet i brev af 13. juli 2020 og anførte, at man mente, at der var en refusionspligt. Randers Kommune henviste til almenbolig-lovens § 5, stk. 1, nr. 10, og en aftale mellem Randers Kommune og Boligforening.
Ved skrivelse af 14. september 2020 afviste Mariagerfjord Kommune, at Adresse 1, var omfattet af almenboliglovens § 5, stk. 1, nr. 10, og fastholdt at Randers Kommune ikke havde krav på refusion.
I e-mail af 13. oktober 2020 oplyste Randers Kommune til Mariagerfjord Kom-mune, at Persons BPA-ordning ville ophøre, da hun ”flytter i æl-drebolig i stedet og overgår til støtte fra hjemmeplejen” . E-mailen var vedhæftet Randers Kommunes afgørelse til Person om, at hendes BPA-ord-ning ville ophøre, da hun ville flytte i en ældrebolig og fremadrettet modtage hjælp og støtte fra ældreplejen.
Randers Kommune meddelte i brev af 20. november 2020 Mariagerfjord Kom-mune, at Randers Kommune ”accepterer, at både handle- og betalingsforpligtel-sen fra det tidspunkt, hvor vi bliver bekendt med, at forholdene for refusion ikke længere er til stede, overgår til Randers Kommune.” Randers Kommune anførte videre, at kommunen derfor ville overtage betalingsforpligtelsen fra 6. juli 2020. Randers Kommune afviste samtidig Mariagerfjord Kommunes krav om tilbagebetaling for perioden fra indflytningen i 2012 og frem til 6. juli 2020.
4
Efter yderligere drøftelser mellem de to kommuner meddelte Randers Kom-mune i brev af 1. februar 2022, at kommunen efter genvurdering af sagen afvi-ste kravet om betaling af udgifter, der vedrører perioden før den 6. juli 2020, at man er indforstået med at betale udgifterne til førtidspension i perioden fra juli til oktober 2020, og at man er af den opfattelse at betaling af udgifterne til BPA, der ligger efter 6. juli 2020 er et mellemværende mellem Mariager Kommune og Person.
Den 20. maj 2022 fremsatte Randers Kommune krav om tilbagebetaling af de ydelser som Randers Kommune har afholdt i perioden fra 6. juli 2020 og fremad i medfør af retssikkerhedslovens § 9c. stk. 5.
Der er mellem parterne enighed om de afholdte udgifter og dermed den beløbs-mæssige opgørelse af Mariagerfjord Kommunes refusionskrav. Dog er der ved-rørende BPA-ordningen tvist vedrørende den del af kravet der vedrører beta-ling efter januar 2021.
I e-mail af 13. oktober 2020 oplyste Randers Kommune til Mariagerfjord Kom-mune, at Persons BPA-ordning ville ophøre, da hun ”flytter i æl-drebolig i stedet og overgår til støtte fra hjemmeplejen” . E-mailen var vedhæftet Randers Kommunes afgørelse til Person om, at hendes BPA-ord-ning ville ophøre, da hun ville flytte i en ældrebolig og fremadrettet modtage hjælp og støtte fra ældreplejen. Det fremgår af skrivelsen, at ordningen ophører pr. 12. oktober 2020 + 14 dages opsigelsesvarsel i forhold til hjælperne, såfremt afgørelsen ikke påklages. Person har først opsagt hjælpen i marts 2021.
Om boligen Adresse 1
Boligen tilhører den almene Boligforening og er opført i 1980-erne. Boligforeningen består af 64 lejligheder.
Der er mellem parterne enighed om, at lejligheden ikke er opført og finansieret efter reglerne i den dagældende ældreboliglov.
Af de oplysninger om boligafdelingen, som fremgår af både Randers Boligs hjemmeside og Landsbyggefondens stamdataregister trukket i august 2023 fremgår, at boligafdelingen består af familieboliger og ingen ældreboliger.
Det samme fremgår af boligafdelingens regnskaber for perioden 2017–2020 samt af tidligere regnskaber. Af regnskabet 2020–2021 fremgår, at der er 1 æl-drebolig i afdelingen, men under indtægter figurerer alene boligafgifter og leje fra familieboliger. Det samme gør sig gældende for regnskabet 2021–2022, hvor
5
der er angivet, at afdelingen består af 62 familieboliger, men ingen ældreboli-ger.
Det fremgår af sagsmateriale fra 1989 fra Randers Kommune, at det var beslut-tet, at 8 boliger i Boligforenings Boligafdeling skulle klausuleres som æl-dre-/handicapboliger.
Det fremgår, at det i Randers Kommune, som følge af lovændringer i forbin-delse med, at lov om boliger for ældre og personer med handicap trådte i kraft den 1. juli 1987, indgik en aftale med boligforeningerne om en såkaldt parallel-anvisningsaftale, og at 12 boliger i Boligforenings Boligafdeling, herun-der den omhandlede lejlighed blev omfattet af denne aftale. Lejligheden er op-taget i Randers Kommunes liste over sådanne boliger fra 1990 og frem.
Af en udskrift af beslutningsprotokollen for Randers Byråd af 20. august 2001 fremgår, at det blev besluttet, at visitationen af de i alt 222 klausulerede boliger skulle overgå til den boligforening, der ejer de pågældende boliger.
Af Randers Kommunes Ældreboligplan for 2012 fremgår, at tildelingen af æl-dre- og handicapvenlige boliger skal ske gennem visitationsafdelingen. Af æl-dreboligplanens bilag tre fremgår, at der i Boligafdeling er 12 sådanne boliger.
Lejligheden fremgår endvidere af Randers Kommunes fortegnelse over ældre-og handicapvenlige boliger revideret pr. 22. juni 2022.
Forklaringer
Vidne 1 har forklaret, at hun i 20 år har været distriktsvisitator i Maria-gerfjord Kommune og har varetaget visitationen af blandt andet ældreboliger og plejeboliger. Hun er endvidere medlem af kommunens boligvisitationsud-valg, der behandler ansøgninger om ældreboliger og plejeboliger. Boligvisita-tionsudvalgets stillingtagen til tildeling af disse typer boliger baserer sig på en forudgående undersøgelse af borgerens aktuelle behov. Behovet belyses gen-nem visitationsbesøg og indhentelse af oplysninger om borgerens forhold. Kri-terierne var de samme i 2012. Mariagerfjord Kommunen samarbejder med pri-vate boligselskaber og der er udarbejdet en liste over de boliger, som kommu-nen kan anvise til.
Såfremt en borger i Mariagerfjord Kommune ønsker en ældrebolig i en anden kommune oplyser borgeren oftest i hvilken by eller område vedkommende øn-sker at flytte til. På grundlag af borgerens tilkendegivelse sendes visitationsma-terialet og refusionstilsagnet til den kommune, som borgeren ønsker at flytte til. Refusionstilsagnet gælder fra den dato, hvor borgerne flytter ind i boligen i den nye kommune. Person ønskede at flytte til Randers Kommune.
6
Det fremgår af refusionstilsagnet, at lovgrundlaget for refusionstilsagnet, er lov om almene boliger § 9c, stk. 4, nr. 2, jf. § 58a. Det var Mariagerfjord Kommunes forventning, at Randers Kommune gav Person et boligtilbud, der var overensstemmende med det meddelte refusionstilsagn. Det fremgår af Randers Kommunes skrivelse af 12. december 2012, at Person pr. 1. december 2012 er indflyttet i en ældre- og handicapvenlig bolig. Mariager-fjord Kommune kontrollerede ikke om den konkrete bolig på Adresse 1 var en ældre- og handicapvenlig bolig. Efter hendes erfaring kontrollerer kommunen ikke, at den fraflyttede borger har fået den type bolig, der er givet refusionstilsagt til. I tilfælde af, at en borger flytter fra Randers Kommune til Mariagerfjord Kommune fremgår det af refusionstilsagnet, at der er en forud-sætning, at borgeren flytter direkte ind i en ældre eller plejebolig. De meddeler Randers Kommune, at indflytning er sket i en ældre eller plejebolig og modta-ger herefter refusion. Hun er ikke bekendt med, at Randers Kommune foretager kontrol.
Forevist ekstraktens p. 111 Randers Kommunes fortegnelse over ældre- og han-dicapvenlige boliger har vidnet forklaret, at man i Mariagerfjord Kommune har en tilsvarende liste. Hun kender ikke kriterierne for optagelsen på Mariager-fjord Kommunes liste. Listen har være den samme i al den tid hun har været be-skæftiget med visitationen. Listen er således mere end 20 år gammel. Hun har ikke tilgang til Randers Kommunes liste.
Da man i Mariagerfjord Kommune havde behandlet Persons an-søgning om en ældre- og handicapvenlig bolig og vurderet, at hun var beretti-get til optagelse i en sådan bolig, sendte kommunen det brev som fremgår af ekstraktens side 54 til Person. Samtidig sendte Mariagerfjord Kommune ansøgningen til Randers Kommune. For 6 år siden foretog Mariager-fjord Kommune en ændring af formuleringen af refusionstilsagnet, således at der fremgik, at tilsagnet gælder fra den dag borgeren flytter ind i ældreboligen i den ønskede kommune. Sker der herefter intern flytning skal det ske i overens-stemmelse med de gældende retningslinjer.
Som det fremgår af ekstraktens side 58, modtog Mariagerfjord Kommune be-sked om adressen på den lejlighed som Randers Kommune havde tildelt Person og hvor hun var flyttet ind. De gik ud fra, at den bolig som Ran-der kommune havde tildelt en bolig der var omfattet af fritvalgsordningen.
Vidne 2 har forklaret, at hun siden 2014 har være boligadmi-nistrativ medarbejder i Randers Kommunes visitationsafdeling, der blandt an-det står for visitationen til ældre- og plejeboliger. Hun styrer ud og indflytnin-gen i disse typer af boliger, herunder i forbindelse med mellemkommunal visi-tation. Efter hendes opfattelse er der ikke sket ændringer i procedurerne siden 2012. Hun anviser boligen til den borger, der står øverst på visitationslisten og
7
det er hende, der vælger den konkret bolig, der anvises. Der er flere typer boli-ger, plejeboliger, ældreboliger med kald og ældre- og handicapvenlige boliger. Til disse typer klausulerede boliger har Randers Kommune den fulde anvis-ningsret og når en sådan bolig bliver ledig finder kommunen en ny lejer/borger til boligen. Den omhandlede lejlighed beliggende Adresse 1 er en klausuleret bolig og udlejes ikke uden for den visiterede venteliste. Såfremt det måtte vise sig, at der ikke er en borger på listen, der kan anvises til en sådan klausuleret bolig, betaler Randers Kommune tomgangsleje til boligforeningen. Der har ikke været betalt tomgangsleje for Adresse 1
Randers Kommune har anvisningsretten til alle de boliger der fremgår af over-sigten ekstraktens p. 111-113. Disse boliger udlejes kun til ældre eller handicap-pede borgere efter visitation fra Randers Kommune. Kommunen har kun en type ældre- og handicapvenlige boliger. Nogle af boligerne er mærket i Lands-byggefondens Stamregister, mens andre ikke er. Man har i visitationsafdelin-gen ikke være klar over denne forskel. Hun har ikke selv været bekendt med dette register. Anvisningen er helt upåvirket af om boligen er registeret eller ikke er registeret i Landsbyggefondens Stamregister. Kommunens fortegnelsen over ældre- og handicapvenlige boliger revideres, hvis der er ændringer. Hun har tilføjet nogle boliger beliggende i By efter at havde modtaget oplysnin-ger fra Randers Bolig om, at der var tale om boliger, der var omfattet af kom-munens anvisningsret.
Når en borger har accepteret den bolig som Rander Kommune har anvist er det boligforeningen, der udarbejder lejekontrakten og borgeren betaler huslejen di-rekte til boligforeningen. En borger, der opfylder kriterierne til at blive anvist en ældre- og handicapvenlig bolig, slipper for at stå på venteliste i årevis og be-høver ikke være medlem af boligforeningen, idet tildelingen alene afhænger af borgerens behov.
De klausulerede boliger, herunder ældre- og handicapvenlige boliger anvises til borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Det er byrådet i den enkelte kommune, der fastsætter kriterierne for anvisningen. Der foretages der-for ved mellemkommunal flytning en dobbeltvisitation. Først foretager hjem-kommunen visitation og herefter sendes hele sagen til den kommune som bor-geren ønsker at flytte til, der herefter tager stilling til, hvorvidt borgeren opfyl-der de betingelser som Randers Kommune har fastsat for tildeling af en ældre-og handicapvenlig bolig. Det fremgår af skrivelse af 26. juni 2012 fra Randers Kommune til Person, at Randers Kommune har vurderet, at hun opfylder Randers kommunes kriterier for tildeling af en ældre- og handicap-venlig bolig i Randers Kommune. I tilfælde af, at en ældre eller handicappet borger i Randers Kommune ønsker at flytte til en anden kommune, foretages der visitation, hvorefter sagen sammen med et refusionstilsagn, som det der fremgår af ekstraktens p. 58 fremsendes til den kommune, som borgerne ønsker
8
at flytte til. I den konkret sag har Randers Kommune den 12. december 2012 meddelt Mariagerfjord Kommune, hvilken konkret bolig som Person har fået anvist og er flyttet ind i.
Efter Randers Kommunes opfattelse er Adresse 1 en ældre- og handi-capvenlig bolig. Boligen har været klausuleret til Randers Kommune siden op-førelsen i 1980-erne. Kommunen har visitationsretten og vil i givet fald skulle betale tomgangsleje. Boligen omtales som en ældre- og handicapvenlig bolig, også overfor Boligforening.
Forevist ekstraktens p. 52 og 53 har vidnet forklaret, at der er tale om udskrifter fra et gammelt sagsbehandlingssystem. Hun har ikke haft med den konkret sag at gøre. Det fremgår, at borgeren søgte om flyttehjælp i forbindelse med flyt-ning til Boligafdeling Det fremgår, at borgeren var visiteret til en ældre- og handi-capvenlig bolig. Der var således sket visitation til boligen Adresse 1
Hun har ikke kendskab til at der på tilsvarende måde som i denne sag er op-stået tvist om refusionspligten.
Fritvalgsordningen gælder kun for særlige boligtyper. Hun er bekendt med Al-menboliglovens § 54 og 58a. Såfremt en borger er visiteret til en ældre- og han-dicapvenlig bolig anviser Randers kun boliger fra kommunens liste over disse boliger. Det er visitator, der afgør om en borger har krav på en sådan bolig. Det er visitator der afgør om en borger opfylder betingelserne i fritvalgsordningen. Hun administrerer kommunes liste over ældre- og handicapvenlige boliger. Hun ved ikke hvorledes boliger bliver optaget på listen. Der er ikke sket æn-dringer af listen siden 2014-2015, bortset fra at nogle boliger har ændret status fra boliger med kald til ældre- og handicapvenlige boliger.
Vidne 3 har forklaret, at han er vicekontorchef i Randers Kommunes afdeling for Sundhed, Kultur og Omsorg. I Randers Kommune ejes ældre- og handicap-venlige boliger uden plejeordning primært af almene boligforeninger. Det er kommunens opgave gennem visitation at henvise borgere til sådanne klausule-rede boliger. Det er udelukkende kommunen, der kan visitere til disse boliger. De udlejes således ikke til andre end ældre eller handicappede, der er visiteret til boligen af kommunen.
De klausulerede ældre- og handicapvenlige boliger som Randers Kommune har anvisningsretten til fremgår af ekstraktens p. 111-113. Lang de fleste af disse bo-liger er opført før 2000. Han er bekendt med, at boliger er blevet fjernet fra li-sten. Han er ikke bekendt med, at boliger er blevet tilføjet til listen. Kommunen har i takt med, at den generelle boligstandard er blevet forbedret ønsket boliger fjernet fra listen. Af ekstraktens p. 48, liste dateret 26. oktober 1992 fremgår, at et antal 2-værelses lejligheder i Boligafdeling, herunder den omhandlede,
9
Adresse 1, er klausuleret. Der er efter hans opfattelse tale om en meddelelse til boligforeningen om, at kommunen har anvisningsretten og at kommunen beta-ler eventuel tomgangsleje. Randers Kommune har i 2020-2021 betalt ca. 60.000 kr. i tomgangsleje. Det har ikke vedrørt Adresse 1
Randers Kommune klausulerer ikke længere boliger som ældre- og handicap-venlige. I forbindelse med nybyggeri bliver kommunen spurgt og de nyopførte boliger bliver belånt som ældreboliger og registeret hos Landsbyggefonden.
Boligerne i Boligafdeling er ikke opført i henhold til almenboligloven og de er ikke registret i Landsbyggefondens Stamdata. Kommunen har ikke før denne sag startede været opmærksomme på, at de ældre- og handicapvenlige boliger var mærket som familieboliger. Randers Kommune har oplevet, at deres praksis fungerede fint. Det er korrekt, at Landsbyggefonden sondrer mellem ældre- og handicapvenlige boliger og familieboliger. De boliger, der på Randers Kommu-nes liste er registeret som ældre- og handicapvenlige boliger er udlejet som så-dan. Boligerne på listen opfylder Randers Kommunes krav til ældre- og handi-capvenlige boliger.
Forevist tillægsekstraktens p. 25 - Referat af byrådsmøde 20. august 2001, hvor byrådet besluttede at overlade anvisningsretten til 222 klausulerede ældre og handicapvenlige boliger til boligforeningerne, har vidnet forklaret, at han blev ansat i 2008. Han husker ikke, at der i tiden efter hans ansættelse har været en praksis, hvor boligforeningerne har stået for anvisningen. I den tid han har væ-ret ansat, har Randers Kommune haft anvisningsretten.
Forevist tillægsekstraktens p. 28, 31-33, Ældreboligplan for Randers Kommune 2012, har vidnet forklaret, at statusdelen indeholder en beskrivelse af de forskel-lige boligtyper, herunder af ældre- og handicapvenlige boliger som den om-handlede i Boligafdeling. Det fremgår, at kommunen har anvisningsretten og at til-delingen foregår gennem visitationsafdelingen. Han har aldrig hørt om, at det er et problem, at boligerne ikke er registeret i Landsbyggefondens Stamdata som ældreboliger. I planen beskrives og opdeles de forskellige ældreboligbolig-typer på grundlag af Randers Kommunes standarter og krav til de forskellige boligtyper.
Forevist ekstraktens p. 127- Stamdata fra Landsbyggefonden vedrørende Boligforenings afdeling beliggende på Boligafdeling, hvoraf fremgår, at samtlige boli-ger er registret som familieboliger, har vidnet forklaret, at Randers Kommune ikke har anvendt dette register. Familieboliger kan ændres/mærkes til ældrebo-liger. Randers Kommune har ikke anset dette som nødvendigt. For brugerne og kommunen er det uden betydning. Randers Kommune har sine egne klausule-ringer og betragter Adresse 1 som en ældre- og handicapvenlig bolig. Han kender ikke i detaljer reglerne om mellemkommunal refusion. De første
10
flyttede ind i Boligafdeling i 1990. Ældreboligloven gav mulighed for støtte til æl-dreboliger. Han ved ikke om der til boligerne på Boligafdeling er givet støtte efter ældreboligloven.
Kommunen har ikke haft en dialog med Randers Bolig i forbindelse med denne sag. Boligforeningerne er ikke altid interesserede i, at lade boliger udgå af klau-suleringen.
Han blev orienteret om nærværende sag i 2020. Der har ikke været en dialog i kommunen om at foranledige boligen mærket som ældrebolig i Landsbygge-fonden. Kommunen har vurderet, at deres procedure har været i orden, og at der uanset fraværet af mærkning ar tale om ældre- og handicapvenlige boliger. Efter hans opfattelse har kommunen ikke været klar over, at boligerne ikke var mærket i Landsbyggefonden. De har ikke taget skridt til at få boligerne mærket. Han betragter ikke situationen således, at kommunen ensidigt kan ophæve afta-len med boligforeningen om klausulering.
Vidne 4 har forklaret, at han er forvaltningschef hos Randers Bolig. Randers Bolig er en sammenslutning af flere boligorganisationer og har til op-gave at servicere boligselskaberne. Han har ansvaret for dialogen med Randers kommune. Randers Kommune råder på forskelligt grundlag over nogle af bo-ligforeningens boliger, herunder ældreboliger, der er såkaldte anvisningsboli-ger. I Boligafdeling har kommunen 12 sådanne anvisningsboliger. Når en sådan bo-lig bliver ledig, underrettes Randers Kommune, der anviser en ny lejer. Kan Randers Kommune ikke anvise en ny lejer betaler Randers Kommune tom-gangsleje. I visse foreninger kan kommunen i den situation overlade udlejnin-gen til boligforeningen. Han ved ikke om det er foregået i Boligafdeling.
Forevist ekstraktens p. 127 – Stamdata fra Landsbyggefonden vedrørende Boligforenings boliger i Boligafdeling har vidnet forklaret, at han kan genkende disse oplysninger. Det fremgår, at der alene registeret/mærket familieboliger. Regi-streringen sker ved opførelsen. Stamdata ændres i udgangspunktet ikke og det vil i givet fald være en langvarig proces. Såfremt familieboliger skal ommærkes kræver det kommunalbestyrelsens godkendelse. Randers Kommune er i gang med at undersøge om boligerne kan ommærkes. Han kom ind i det i 2020.
Forevist ekstraktens p. 103-104 og 106, hvoraf fremgår, at der Boligforenings regnskab for 2021/2022 udelukkende er indtægtsført lejeindtægter fra 62 fami-lieboliger, har vidnet forklaret, at der ikke er forskel på lejens størrelse i familie-boliger og ældreboliger.
Forevist ekstraktens p. 121 og 122 Boligforenings beskrivelse af boligerne i Boligafdeling har vidnet forklaret, at går ud fra, at der er tale om en beskrivelse af
11
alle afdelingens boliger. Man anfører i sådanne beskrivelser om der er tale om familieboliger eller ældreboliger. Det er korrekt, at samtlige boliger er anført som familieboliger. Det bestrides ikke fra boligforeningens side, at Randers Kommune har anvisningsret til boliger i Boligafdeling.
Randers Kommune og boligforeningerne vil gerne have et overblik over, hvilke boliger kommunen har anvisningsret til. Arbejdet med dette er gået lidt lang-somt på grund af sygdom. Han mener, at Randers Kommune har overvejelser om at få foretaget ommærkning i Landsbyggefondens stamregister. Han kender ikke nærmere til dette.
Han mener ikke, at kommunen har bedt boligforeningerne overtage udlejnin-gen af ældreboliger. Han ved ikke om dette er sket i Boligafdeling.
De 12 ældreboliger i Boligafdeling som Randers Kommune råder over, står på en li-ste over de klausulerede boliger, som Randers Kommune anvender. Listen er gammel.
Parternes synspunkter
Mariagerfjord Kommune har i sit påstandsdokument anført:
”…
Det gøres overordnet gældende, at Randers Kommune som ny opholdskom-mune blev både handle- og betalingskommune ved Persons flyt-ning til Randers Kommune pr. 1. december 2012.
Det gøres som følge heraf gældende, at Mariagerfjord Kommune har et krav mod Randers Kommune for udgifter til støtte mv., som Mariagerfjord Kom-mune fejlagtigt har betalt i perioden 1. december 2012 – 20. juli 2020, og at ingen del af kravet er forældet.
Vedrørende refusionspligt
Der er mellem parterne enighed om, at da Person den 1. december 2012 flyttede til Randers Kommune, blev Randers Kommune opholds- og hand-lekommune i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter retssikkerhedsloven) § 9, stk. 1 og 2.
Person havde også tidligere boet i Randers Kommune, hvor hun i 1994 blev bevilget førtidspension. Hun flyttede 1. februar 2010 til Hobro i Mari-agerfjord Kommune, men flyttede i 2012 tilbage til Randers.
Randers Kommune blev fra det tidspunkt betalingskommune, da det er retssik-kerhedslovens udgangspunkt, at handlekommunen også er betalingskommune
12
for udgifter til hjælp og støtte til borgeren. En undtagelse til denne klare hoved-regel er de særlige regler om refusion fra tidligere opholdskommune, som fin-des i retssikkerhedslovens § 9 c.
Det gøres gældende, at Mariagerfjord Kommune ikke beholdt betalingsforplig-telsen efter Persons flytning til Randers Kommune, da betingel-serne for en refusionspligt ikke har været til stede.
Betingelserne for refusionspligt efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2, som Randers Kommune påberåber sig, har ikke på noget tidspunkt været op-fyldt. Mariagerfjord Kommune har dermed ikke været forpligtet til fortsat at af-holde udgifter til bl.a. BPA-ordning (Borgerstyret personlig assistance) og før-tidspension, efter Person flyttede til Randers Kommune.
Det er en betingelse for refusionspligt, at Person - som Mariager-fjord Kommune havde fundet berettiget til at få anvist en almen ældrebolig – også blev visiteret til og flyttede i en almen ældrebolig i Randers Kommune, jf. frit-valgs-reglen i almenboliglovens § 58 a, jf. § 5. Dette var også en forudsæt-ning for det refusionstilsagn, som Mariagerfjord Kommune gav i 2012. Refu-sionstilsagnet medfører derfor heller ikke i sig selv en refusionspligt udover den pligt, som følger af retssikkerhedsloven.
Mariagerfjord Kommune har ikke haft til hensigt at påtage sig en videregående pligt end, hvad der følger af retssikkerhedsloven. Dette har Randers Kommune heller ikke ud fra tilsagnets indhold haft nogen berettiget forventning om. Der henvises herved til U.2015.3018V, hvor et refusionskrav ikke kunne støttes på et refusionstilsagn afgivet ud fra en kommunes fejlagtige opfattelse af at være re-fusionspligtig.
Person flyttede efter anvisning fra Randers Kommune i en bolig i Boligafdeling. Boligen er ikke en almen ældrebolig, jf. almenbolig-lovens § 5.
Det er imidlertid Randers Kommunes synspunkt, at Randers Kommune både i forhold til almenboligloven og retssikkerhedslovens refusionsregler skal stilles som om, Person var flyttet i en ældrebolig.
Dette bestrides.
Både lovgivningen om borgerens ret til frit valg og retssikkerhedslovens be-stemmelser om refusionspligt er udtømmende regler. Retssikkerhedslovens re-fusionsregler er specifikke undtagelser til hovedreglen om, at opholds- og handlekommunen har betalingspligten, og giver derfor ikke rum for udvidende fortolkning.
13
Det har ingen støtte i loven, forarbejder eller praksis, at det – som hævdet af Randers Kommune – er en ren formalitet uden reel betydning for Mariagerfjord Kommunes refusionspligt, hvorvidt borgeren faktisk har fået anvist og er flyttet i en almen ældrebolig eller en anden bolig, som ikke er omfattet af reglerne om frit valg.
Det er Randers Kommune, der som tilflytningskommune har anvisningsretten og dermed ansvaret for, at borgeren får tilbudt en ældrebolig indenfor ram-merne af almenboliglovens regler om frit valg af tilsvarende boligtype.
Det gøres gældende, at den påberåbte aftale om parallelanvisning og de frem-lagte fortegnelser, korrespondance og boligplan ikke kan tillægges betydning for, om borgeren i denne sag har fået anvist og er tilflyttet en ældrebolig i med-før af den relevante lovgivning.
Det gøres endvidere gældende, at Randers Kommunes synspunkt om, at det alene er en mangel af formel karakter, at boligen ikke er ”mærket” som en æl-drebolig, mangler støtte i sagens faktiske oplysninger.
Af de oplysninger om boligafdelingen, som fremgår af både Randers Boligs hjemmeside og Landsbyggefondens stamdataregister trukket i august 2023 (bi-lag 19-21) fremgår, at boligafdelingen består af familieboliger og ingen ældrebo-liger.
Det samme fremgår af boligafdelingens regnskaber for perioden 2017–2020 (bi-lag 22–24) samt af tidligere regnskaber (bilag 16-17). Af regnskabet 2020–2021 (bilag 25) fremgår, at der er 1 ældrebolig i afdelingen, men under indtægter fi-gurerer alene boligafgifter og leje fra familieboliger. Det samme gør sig gæl-dende for regnskabet 2021–2022 (bilag 26), hvor der er angivet, at afdelingen be-står af 62 familieboliger men ingen ældreboliger.
Det må derfor lægges til grund, at boligerne ikke er omfattet af retten til frit valg af ældrebolig - uanset at Randers Kommune har administreret, som om det var tilfældet -, og at betingelserne for en deraf afledt refusionspligt for Maria-gerfjord Kommune derfor ikke er til stede.
Mariagerfjord Kommune har heller ikke afgivet refusionstilsagn til Randers Kommune i forbindelse med Persons efterfølgende flytninger.
Højesterets dom i U.2019.3264H, som Randers Kommune påberåber sig, er ikke relevant for denne sag. I dommen tager Højesteret bl.a. stilling til et spørgsmål om refusionspligt vedrørende et tilbud, som ikke var godkendt og optaget Til-budsportalen. Det er i - modsætning til i højesteretsdommen - i denne sag et krav for, at der overhovedet indtræder en refusionspligt, at borgeren visiteres
14
til, får anvist og faktisk flytter i en almen ældrebolig efter almenboliglovens § 58 a. Da det ikke har været tilfældet, er der slet ikke etableret en refusionspligt, og det bestrides, at det beror på en rent formel registreringsfejl.
Det bestrides, at en efterfølgende intern flytning til en ældrebolig i Randers Kommune udløser en refusionspligt for Mariagerfjord Kommune i medfør af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2. Randers Kommunes subsidiære anbrin-gende om, at der er refusionspligt fra 1. september 2016 og frem, må derfor afvi-ses, da en sådan forpligtelse er uden støtte i retssikkerhedsloven.
Mariagerfjord Kommunes krav - tilbagesøgning
Det gøres gældende, at Mariagerfjord Kommune efter de almindelige ulovfæ-stede principper om tilbagesøgning har et krav mod Randers Kommune for de udgifter, som Mariagerfjord Kommune fejlagtigt har afholdt, da Randers Kom-mune havde betalingsforpligtelsen.
Efter retspraksis beror berettigelsen af tilbagebetalingskrav på en konkret vur-dering af hvem af parterne, der er nærmest til at bære risikoen for og konse-kvenserne af de fejlagtige betalinger. Udgangspunktet for bedømmelsen af et tilbagesøgningskrav er dog, at den part, som har modtaget betalingerne uden at være berettiget hertil, har opnået en berigelse. Den part, som har betalt uden at være forpligtet hertil, har derfor ret til tilbagebetaling.
Der henvises til Højesterets dom i U.2017.1167H om en kommunes opkrævning af sygedagpengeregres hos et forsikringsselskab, som senere viste sig at være uberettiget, og hvor Højesteret ikke fandt grundlag for at fravige det klare ud-gangspunkt om ret til tilbagebetaling. Fravigelse af udgangspunktet om ret til tilbagesøgning kræver ifølge Højesteret, at der er særlige forhold, der kan be-grunde det.
Tilsvarende har Vestre Landsret i U.2021.1516V fastslået udgangspunktet om ret til tilbagesøgning af betalinger (omkostningsgodtgørelse) fra en offentlig myndighed, som modtageren ikke var berettiget til.
Det gøres gældende, at Mariagerfjord Kommunes betalinger har ført til en beri-gelse af Randers Kommune, som Randers Kommune må fralægge sig. Randers Kommune opkrævede med urette refusionsbetalinger, og Mariagerfjord Kom-mune betalte tilskud til Persons BPA-ordning, selvom forpligtel-sen hertil rettelig påhvilede Randers Kommune.
Randers Kommune er nærmest til at bære risikoen for, at betingelserne for at modtage refusion fra Mariagerfjord Kommune ikke var opfyldt.
15
Mariagerfjord Kommunes refusionstilsagn blev afgivet ud fra en forudsætning om, at Randers Kommune visiterede og anviste Person til en al-men ældrebolig, og at retssikkerhedslovens betingelser for refusionspligt der-med var opfyldt. Tilsagnet blev afgivet i august 2012, inden Person flyttede og selvfølgelig ud fra en forventning om, at man alene ville blive opkrævet refusion, hvis betingelserne for refusionstilsagnet ville blive opfyldt. Det må derfor også have stået Randers Kommune klart, at Mariagerfjord Kom-mune lagde til grund, at Person både blev visiteret til, fik anvist og faktisk flyttede i en almen ældrebolig.
Det må også have stået Randers Kommune klart, at dette var en forudsætning for Mariagerfjord Kommunes betaling af de opkrævninger, som man modtog fra Randers Kommune, og for de løbende betalinger til den BPA-ordning, som Randers Kommune i 2016 selv traf afgørelse om at ændre.
Mariagerfjord Kommune havde ikke nogen konkret anledning til at undersøge boligforholdene eller Randers Kommunes administration af den relevante lov-givning nærmere. Randers Kommune må nødvendigvis også være nærmest til at bære risikoen ved en mulig forkert administration af almen-boliglovgivnin-gen.
Der er ikke noget indretningshensyn at tage til Randers Kommune, som har modtaget betalinger med urette og ligeledes med urette er blevet friholdt for be-taling af tilskud til BPA-ordningen. Der er tale om to offentlige myndigheder og ikke om betalinger, som skal dække leveomkostninger svarende til lønudbeta-linger eller udbetalinger af sociale ydelser til private, hvor der særligt lægges vægt på indretningshensynet.
Det gøres gældende, at der derfor ikke noget grundlag for at fravige udgangs-punktet om, at Maria-gerfjord Kommune har krav på tilbagebetaling af de refu-sionsbetalinger, som Randers Kommune har modtaget med urette. Mariager-fjord Kommune har ligeledes et krav på at blive friholdt for de udgifter, som Mariagerfjord Kommune har afholdt til BPA-ordningen, men som endeligt på-hviler Randers Kommune som betalingskommune.
Det bestrides, at reglerne om bloktilskud har relevans for berettigelsen af kra-vet.
Forældelse og passivitet
Det bestrides, at nogen del af Mariagerfjord Kommunes krav skulle være fortabt ved passivitet. Mariagerfjord Kommune rejste kravet overfor Randers Kommune i juli 2020 (bilag 5) i umiddelbar forbindelse med, at man blev op-mærksom på den manglende refusionspligt.
16
Det gøres gældende, at ingen del af Mariagerfjord Kommunes krav er forældet. Forældelsesfristen har været suspenderet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, indtil juli 2020, hvor Mariagerfjord Kommune fik kendskab til de faktiske omstændig-heder, som begrunder kravet.
Det har ikke betydning, om det havde været muligt for Mariagerfjord Kom-mune at undersøge forholdene tidligere. Der er tale om to offentlige myndighe-der, og der har ikke været konkret anledning til for Mariagerfjord Kommune at iværksætte en nærmere undersøgelse af forholdene. Man kunne med rette gå ud fra, at Randers Kommune administrerede i overensstemmelse med lovgiv-ningen, og at de oplysninger, som man modtog, var korrekte i forhold til grundlaget for refusionspligten.
Det er ikke sædvanlig praksis, at kommuner iværksætter den slags nærmere undersøgelser i forbindelse med en borgers flytning. Det er den enkelte kom-munes eget ansvar at have overblik over kommunens ældreboliger og indrette sin visitation og anvisning herefter.
Opgørelsen af kravet
Mariagerfjord Kommunes krav vedrører udgifter afholdt i perioden 1. decem-ber 2012 frem til 6. juli 2020, da Randers Kommune den 20. november 2020 (bi-lag 11) meddelte Mariagerfjord Kommune, at Randers Kommune ville overtage betalingsforpligtelsen fra 6. juli 2020.
Påstandsbeløbet er opgjort til Mariagerfjord Kommunes samlede betalinger til dækning af udgifter til hjælp og støtte. Opgørelsen af kravet (bilag 13) er som sådan ikke bestridt af Randers Kommune.
Det bestrides, at en del Mariagerfjord Kommunes krav vedrørende udgifter til BPA-ordningen må rettes mod og er et mellemværende med Person. Mariagerfjord Kommune har afholdt udgifterne til BPA-ordningen i perio-den indtil ordningen kunne – og faktisk blev - bragt til ophør.
Det må lægges til grund, at Person først fik kendskab til Randers Kommunes afgørelse om ophør af BPA-ordningen i marts 2021, jf. mailkorre-spondancen fremlagt som bilag 18.
Person var berettiget til at modtage tilskuddet, indtil hendes hjælpere kunne opsiges ved udløbet af opsigelsesperioden. Det er selvsagt ikke et mellemværende mellem Mariagerfjord Kommune og Person men derimod et mellemværende mellem de to kommuner om, hvem betalings-pligten for tilskuddet påhviler.
17
Hvis retten mod forventning ikke måtte give Mariagerfjord Kommune medhold i den principale påstand, gøres det gældende, at Randers Kommune skal tilplig-tes at betale et beløb mindst svarende til Mariagerfjord Kommunes betalinger i perioden efter 11. maj 2019.
…”
Randers Kommune har i sit påstandsdokument anført:
”…
2. Anbringender
2.1 Indledning
Denne sag vedrører en mellemkommunal uenighed mellem Randers Kommune og Mariagerfjord Kommune om, hvilken af de to kommuner der i medfør af retssikkerhedslovens regler herom er betalingskommune for en borger, Person, som i 2012 flyttede fra Mariagerfjord Kommune til Randers Kommune.
Person, som grundet sklerose er førtidspensionist, anmodede i 2012 Mariagerfjord Kommune om at få anvist en ældrebolig i Randers Kom-mune, hvor hun havde familie, som hun ønskede at komme tættere på.
I praksis har borgere som Person i medfør af almenboliglovens § 58 a om frit boligvalg ret til at anmode om at få anvist en ældrebolig i en hvilken som helst kommune, så længe de opfylder den pågældende kommunes betingelser for at få anvist en sådan bolig.
For at undgå en skævfordeling mellem kommunerne af betalingsforpligtelsen i den type sager, er der i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2 (tidligere stk. 4, nr. 2) indsat hjemmel til refusion, så den tidligere opholdskommune bevarer be-talingsforpligtelsen, mens den nye opholdskommune overtager handleforplig-telsen.
Mariagerfjord Kommune og Randers Kommune fandt begge, at Person opfyldte betingelserne for at få anvist en ældrebolig, jf. bilag 1 og 2. Person flyttede derfor den 1. december 2012 ind i et almenboligbyg-geri i Randers Kommune ved navn Boligafdeling, og hun har siden boet i forskel-lige boligtilbud i kommunen.
Parterne er, så vidt Randers Kommune har forstået, enige om, at visitationen skete i medfør af reglerne om frit boligvalg, jf. almenboliglovens § 58 a, og at Mariagerfjord Kommune derfor som udgangspunkt er refusionspligtig.
18
Mariagerfjord Kommune er imidlertid senere blevet opmærksom på, at boligen i Boligafdeling er registreret som en familiebolig og ikke en ældrebolig i Landsbyg-gefondens stamdata, hvilket ifølge Mariagerfjord Kommune indebærer, at § 9 c, stk. 5, nr. 2 i retssikkerhedsloven ikke finder anvendelse på tilfældet, og at Ma-riagerfjord Kommune som følge heraf ikke er refusionspligtig for de omkost-ninger, som Randers Kommune har afholdt i relation til Person.
Randers Kommune er ikke enig i synspunktet, og sagens hovedspørgsmål er derfor i første omgang, om det er en betingelse for visitation efter reglerne om frit boligvalg, at boligen er ”mærket” som ældrebolig i Landsbyggefondens Stamdata. I bekræftende fald rummer sagen også et spørgsmål om, hvilken be-tydning det kan tillægges i relation til retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2 (tidligere stk. 4, nr. 2), at den bolig der visiteres til, ikke er registreret som en æl-drebolig.
Hvis Mariagerfjord Kommune får medhold i sit synspunkt, skal retten derud-over tage stilling til 1) om kommunen har et tilbagesøgningskrav (condictio in-debiti) og i bekræftende fald 2) om kravet er helt eller delvist bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet.
Endelig har Randers Kommune enkelte indsigelser til Mariagerfjord Kommu-nes opgørelse af kravet.
2.2 Refusionspligt, jf. retssikkerhedslovens § 9 c
Det gøres overordnet gældende, at Mariagerfjord Kommune er refusionspligtig i medfør af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, jf. stk. 5 (dagældende stk. 4) for Randers Kommunes udgifter vedrørende Person.
Til støtte herfor gøres det gældende, at en klausuleret ældrebolig som den i sa-gen omhandlede, der siden opførelsen har været anvendt af kommunen som ældrebolig og i øvrigt er indrettet som ældre- og handicapvenlig bolig er omfat-tet af reglerne om frit boligvalg jf. almenboliglovens § 58 a og at Mariagerfjord Kommune allerede af den grund er refusionspligtig.
Det gøres derudover gældende, at refusionspligten ikke kan afvises alene med henvisning til, at den bolig, Person blev visiteret til, er registreret i Landsbyggefondens stamdata som en familiebolig og ikke en ældrebolig.
Som retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5 er formuleret, er de for refusionspligtens væsentlige forhold, at borgeren har gjort brug af ordningen om frit boligvalg og i overensstemmelse hermed er visiteret til og placeret med hjemmel i almenbo-liglovens § 58 a.
19
Det forhold, at Person er blevet anbragt fysisk (men ikke retligt) i en bolig, der ikke var registeret som ældre- og handicapbolig på boligportalen, kan herefter ikke i sig selv medføre, at Randers Kommune har fortabt retten til refusion af udgifter.
Boligen på Adresse 1 opfylder med sin placering i stueetagen og lette tilgæn-gelighed de krav, der i almindelighed kan stilles til ældre- og handicapvenlige boliger, jf. forudsætningsvist almenboliglovens § 110 om krav til nybyggede æl-dreboliger. Som det fremgår af de som bilag B, M, N og S fremlagte oversigter, er den omhandlede bolig i overensstemmelse hermed blevet registreret i Ran-ders Kommune som ældre- og handicapvenlig bolig, og boligen er - både før og efter Person boede i den - blevet anvendt som sådan, jf. bilag C og bilag D.
Randers Kommune har i svarskriftet opfordret Mariagerfjord Kommune til at redegøre for, om der er egenskaber ved boligen, som efter kommunens opfat-telse gør, at den ikke er egnet som ældrebolig. Mariagerfjord Kommune har af-vist at besvare opfordringen, hvorfor det efter Randers Kommunes opfattelse må lægges til grund, at boligen har de egenskaber som kræves af en almen æl-drebolig.
Person har siden flytningen til Randers Kommune stedse modta-get en støtte, som svarer til og er udtryk for samme (ubrudte) støttebehov, som den støtte, hun blev visiteret til hos Mariagerfjord Kommune.
På ovenstående baggrund gøres det gældende, at Mariagerfjord Kommune var og er refusionspligtig i medfør af retssikkerhedslovens § 9 c, og at refusionsplig-ten vedrører hele perioden fra den 1. december 2012 og frem.
Det gøres subsidiært gældende, at refusionspligten gælder for alle refusionsbæ-rende udgifter vedrørende Person i perioden fra den 1. septem-ber 2016 og frem.
Til støtte herfor gøres det gældende, at Mariagerfjord Kommune stedse har væ-ret refusionspligtig, men at udgiften forbundet med boligen på Adresse 1 ikke er omfattet af refusionspligten.
I september 2016 flyttede Person ind i en bolig som, så vidt Ran-ders Kommune har forstået, ubestridt er en almen ældrebolig, hvorefter refu-sionspligten under alle omstændigheder kan gøres gældende.
2.3 Tilbagesøgningskravet
20
Det gøres helt overordnet gældende, at Mariagerfjord Kommune ikke har godt-gjort, at der er retligt grundlag for tilbagesøgningskravet, jf. reglerne om condi-ctio indebiti.
Til støtte herfor gøres det gældende, at Randers Kommune under hele forløbet fra 2012-2020 har været berettiget til at gå ud fra, at Mariagerfjord Kommune rettelig var refusions-pligtig for udgifter vedrørende borgeren.
Der henvises således til, at Mariagerfjord Kommune i forbindelse med flytnin-gen gav Randers Kommune uanmodet tilsagn om refusion (bilag 3), og at Mari-agerfjord Kommune blev orienteret om den anvendte bolig og de efterfølgende boligskift, uden det gav anledning til bemærkninger fra Mariagerfjord Kom-mune.
Hertil kommer, at betalingerne har indebåret visse fordele for Mariagerfjord Kommune, blandt andet derved at Mariagerfjord Kommune i årene 2012-2020 har kunnet medtælle borgeren til kommunens folketal i forbindelse med opgø-relse af bloktilskud, hvilken fordel ikke lader sig overføre til Randers Kommune i forbindelse med en eventuel tilbagebetaling.
I lyset af ovenstående gøres det således gældende, at Mariagerfjord Kommune ud fra en konkret rimelighedsvurdering skal afholde udgifterne til borgeren i hvert fald indtil juni 2020, da Mariagerfjord Kommune selv blev opmærksom på de nu påberåbte forhold.
Subsidiært gøres det gældende, at Mariagerfjord Kommune har mistet kravet ved passivitet.
Det bemærkes herved, at Mariagerfjord Kommune siden 2012 har kendt til det forhold, som i 2020 - 8 år senere - påberåbes til støtte for et tilbagesøgningskrav. Samtlige de påberåbte oplysninger, herunder oplysningerne om boligens regi-strering som familiebolig i Landsbyggefondens stamdata, har i hele perioden været offentligt tilgængelige.
Mariagerfjord Kommune kunne og burde have rejst kravet allerede da kommu-nen blev bekendt med den bolig, hvortil Person blev visiteret. Det gjorde kommunen imidlertid ikke, hvorfor det gøres gældende, at kravet er bortfaldet ved passivitet. Det gøres under alle omstændigheder gældende, at krav vedrørende udgifter afholdt inden den 12. maj 2019, er forældet, jf. foræl-delseslovens § 3, stk. 1.
Det bestrides, at forældelsen er suspenderet. Suspension efter forældelseslovens § 3, stk. 2, kræver ukendskab til fordring eller skylder. I tilfælde, hvor alle de oplysninger, der er nødvendige for at gøre kravet gældende, er til rådighed for fordringshaver, finder bestemmelsen ikke anvendelse.
21
Mariagerfjord Kommune støtter tilbagebetalingskravet på offentligt tilgænge-lige oplysninger, som kan hentes af enhver på Landsbyggefondens hjemmeside. De pågældende oplysninger var også tilgængelige i 2012, da Mariagerfjord Kommune gav tilsagn om refusion, og da Mariagerfjord Kommune i hele perio-den har haft kendskab til Persons adresser, har Mariager Kom-mune på intet tidspunkt været forhindret i at gøre kravet gældende.
Krav som det omhandlede forældes successivt, hvilket indebærer, at krav, som er opstået inden den 12. maj 2019 (tre år før det aftalte virkningstidspunkt for suspensionsaftalen), er forældet.
2.4 Opgørelsen
Det bestrides, at Randers Kommune skal betale udgifter til Persons BPA-ordning i perioden efter den 18. januar 2021, da ordningen ophørte, og frem.
Efter det anførte tidspunkt havde borgeren ikke noget retskrav på den pågæl-dende ordning. Mariagerfjord Kommune har således betalt et beløb, som hver-ken Randers Kommune eller Mariagerfjord Kommune var forpligtet til at be-tale. Randers Kommune har ikke haft nogen indflydelse på den fortsatte beta-ling, og ethvert spørgsmål om tilbagebetaling er derfor udelukkende et mel-lemværende mellem borgeren og Mariagerfjord Kommune.
Det bemærkes herved, at Mariagerfjord Kommune - som var orienteret om af-gørelsen - også på daværende tidspunkt udbetalte direkte til den af Person udpegede administrator LOPA, og at Mariagerfjord Kommune således var nærmest til at opdage, at der skete udbetaling efter ordningens op-hør i januar 2020.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Da Person i 2012 anmodende sin daværende opholdskommune, Mariagerfjord Kommune, om at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig i Randers Kommune skete dette i medfør af reglerne om frit boligvalg, jf. almenboliglovens § 58 a.
Randers Kommune meddelte den 26. juni 2012, at Randers Kommune fandt, at Person opfyldte betingelserne for optagelse i en ældre- og handi-capvenlig bolig i Randers Kommune.
22
Mariagerfjord Kommune sendte 17. august 2012 et tilsagn om mellemkommu-nal refusion til Randers Kommune. Mariagerfjord Kommune henviste til, at lov-grundlaget for tilsagnet var retssikkerhedslovens dagældende § 9 c, stk. 4, nr. 2 nu § 9 c, stk. 5, nr. 2 og § 58 a i lov om almene boliger.
Person flyttede den 1. december 2012 ind i boligen Adresse 1 som Randers Kommune havde anvist hende og Randers Kommune blev opholds- og handlekommune i medfør retssikkerhedsloven § 9, stk. 1 og 2.
Det er retssikkerhedslovens udgangspunkt, at opholdskommunen også er beta-lingskommune for udgifter til hjælp og støtte. En undtagelse til denne hovedre-gel er de særlige regler om refusion i retssikkerhedslovens § 9 c. Efter retssik-kerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2, har opholdskommunen ret til at få dækket en række udgifter til hjælp til en borger af dennes tidligere opholdskommune, så-fremt borgeren er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter reg-lerne i almenboliglovens § 58 a om ret til frit valg.
Refusionspligten er således betinget af, at Person også blev anvist til og flyttede ind i en sådan almen ældrebolig i Randers Kommune.
Den anviste bolig i Boligafdeling fremgår af Randers Kommunes interne forteg-nelse over ældre- og handicapvenlige boliger.
Af de oplysninger om boligafdelingen i Boligafdeling, som fremgår af både Ran-ders Boligs hjemmeside og Landsbyggefondens stamdataregister trukket i au-gust 2023 fremgår, at boligafdelingen i Boligafdeling består af familieboliger og in-gen ældreboliger.
Det samme fremgår af boligafdelingens regnskaber for perioden 2017–2020 samt af tidligere regnskaber. Af regnskabet 2020–2021 fremgår, at der er 1 æl-drebolig i afdelingen, men under indtægter figurerer alene boligafgifter og leje fra familieboliger. Det samme gør sig gældende for regnskabet 2021–2022, hvor der er angivet, at afdelingen består af 62 familieboliger men ingen ældreboliger.
Randers Kommunes aftale med boligforeningerne om parallelanvisning, de fremlagte interne fortegnelser over ældre- og handicapvenlige boliger, og bolig-plan m.v., samt oplysningerne om, at boligen både før og efter, at Person boede i lejligheden, er blevet anvist til borgere, som efter kriterierne i Randers Kommune opfyldte betingelserne for blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig, kan ikke danne grundlag for at lægge til grund, at Person, da hun i 2012 flyttede til Randers Kommune fik anvist og tilflyt-tede en ældrebolig omfattet af reglerne i almenboliglovens § 5. Den anviste bo-lig var således ikke omfattet af frit valgs reglen i samme lovs § 58a.
23
Betingelserne for refusionspligt for Mariagerfjord Kommune har derfor ikke været til stede.
Mariagerfjord Kommune har afholdt eller refunderet udgifter, som det under henvisning til det ovenfor anførte påhvilede Randers Kommune at afholde. De efterfølgende interne flytninger i Randers Kommune udløser ikke en refusions-pligt for Mariagerfjord Kommune. Randers Kommunes subsidiære anbrin-gende om, at der alene er refusionspligt fra 1. september 2016 og frem kan der-for ikke tages til følge. Der er som sagen er oplyst ikke grundlag for at antage, at det påhviler Mariagerfjord Kommune at afholde udgifter til BPA fra januar 2021 og frem.
Randers Kommune er efter reglerne om condictio indebiti i udgangspunktet forpligtet til at tilbagebetale de udgifter som Mariagerfjord Kommune har af-holdt med urette. Retten finder ikke, at der påhvilede Mariagerfjord en for-pligtelse til at undersøge, hvorvidt den af Randers Kommune anviste lejlighed
i Boligafdeling, opfyldte betingelserne. Randers Kommune har opnået en beri-gelse og der er der efter omstændighederne ikke beskyttelses- eller indrettel-seshensyn at tage til Randers Kommune. Der foreligger derfor ikke sådanne særlige forhold, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om tilbage-betalingspligt.
Det må lægges til grund, at Mariagerfjord Kommune rejste kravet overfor Ran-ders Kommune i umiddelbar forbindelse med, at man blev opmærksom på den manglende refusionspligt og der er ikke grundlag for at statuere passivitet eller forældelse.
Under henvisning hertil og da det i øvrigt af Randers Kommune anførte, ikke kan føre til et andet resultat tages Mariagerfjord Kommunes principale påstand derfor til følge og Mariagerfjord Kommune frifindes for den af Randers Kom-mune nedlagte anerkendelsespåstand.
Efter sagens udfald skal Randers Kommune betale sagsomkostninger til Maria -gerfjord Kommune.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 150.000 kr. og af retsafgift med 61.500 kr.
Mariagerfjord Kommune er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
24
Randers Kommune skal til Mariagerfjord Kommune betale 2.997.190,00 kr. med procesrente fra den 1. juni 2022 til betaling sker.
Randers Kommune skal til Mariagerfjord Kommune betale sagsomkostninger med 210.500 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 22-02-2024 kl. 13:15
Modtagere: Advokat (H) Lisbet Vedel Thomsen, Sagsøgte Randers Kommune, Advokat (L) Kristian Torp Jensen, Sagsøger Mariagerfjord kommune