Sag om berettigelsen af sagsøgernes krav på rettigheder efter et incitamentsprogram, som sagsøger deltog i som led i ansættelsen hos sagsøgte samt opgørelsen heraf.

RETTEN I GLOSTRUP

DOM

afsagt den 13. april 2023

Sag BS-51064/2020-GLO

Sagsøger

(advokat Jeppe Høyer Jørgensen)

Sagsøger ApS

(advokat Jeppe Høyer Jørgensen)

mod

Nets Denmark A/S

(advokat Christian Th. Kjølbye)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund

Retten har modtaget sagen den 30. december 2020.

Sagen drejer sig om et Management Equity Program som Sagsøger deltog i, mens han var ansat Nets Denmark A/S.

Parternes påstande

Sagsøger og Sagsøger ApS har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

1.Nets Denmark A/S skal til Sagsøger og Sagsøger ApS betale 25.932.098,80 kr. med procesrente fra den 21. december 2022.

Subsidiært:

1.Nets Denmark A/S skal anerkende at Sagsøger og Sagsøger ApS mod betaling af DKK 10.578.054,20 er berettiget til at bevare deres rettigheder til de Manco Strip Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Preferred In-centive Shares, som blev krævet overdraget i bilag 17 (”Compulsory Transfer Notice”), som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Denmark A/S.

2.Nets Denmark A/S skal anerkende at være forpligtet til mod Sagsøgers og Sagsøger ApS' betaling af DKK 10.578.054,20 at til-bagelevere de rettigheder til de Manco Strip Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Pre-ferred Incentive Shares, der blev krævet overdraget i bilag 17 (”Com-pulsory Transfer Notice”), og til at genindsætte Sagsøger og Sagsøger ApS i rettighederne hertil, som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Denmark A/S.

3.Nets Denmark A/S skal anerkende, at Sagsøger og Sagsøger ApS ikke var forpligtet til at overdrage nogen af de rettigheder til de Manco Strip Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Preferred Incentive Shares, der blev krævet overdraget i bilag 17 (”Compulsory Transfer Notice”).

4.Nets Denmark A/S skal anerkende at godtgøre Sagsøger og Sagsøger ApS ethvert tab, som disse måtte lide ved, at de ikke får opfyldt deres rettigheder i overensstemmelse med punkterne 1 – 3.

Mere subsidiært:

1.Nets Denmark A/S skal anerkende at Sagsøger og Sagsøger ApS mod betaling af DKK 10.578.054,20 er berettiget til at bevare deres anparter i nInvestment 1 ApS, CVR-nr. 39800675 (som nInvestment 3 ApS, CVR-nr. 39800721 blev fusioneret ind i den 21. juni 2019), som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Denmark A/S.

2.Nets Denmark A/S skal anerkende at være forpligtet til mod Sagsøgers og Sagsøger ApS' betaling af DKK 10.578.054,20 at til-bagelevere deres anparter i nInvestment 1 ApS, CVR-nr. 39800675 (som nInvestment 3 ApS, CVR-nr. 39800721 blev fusioneret ind i den 21. juni

2019) og til at genindsætte Sagsøger og Sagsøger ApS i rettighederne hertil, som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Denmark A/S.

3.Nets Denmark A/S skal anerkende, at Sagsøger og Sagsøger ApS ikke var forpligtet til at overdrage nogen af deres anparter i nInvestment 1 ApS, CVR-nr. 39800675 (som nInvestment 3 ApS, CVR-nr. 39800721 blev fusioneret ind i den 21. juni 2019).

4.Nets Denmark A/S skal anerkende at godtgøre Sagsøger og Sagsøger ApS ethvert tab, som disse måtte lide ved, at de ikke får opfyldt deres rettigheder i overensstemmelse med punkt 1 – 3.

Endnu mere subsidiært:

1.Nets Denmark A/S skal anerkende, at Sagsøger og Sagsøger ApS ikke var forpligtet til at overdrage de rettigheder i henhold til MEP-ordningen, der blev krævet overdraget i bilag 17 (”Compulsory Transfer Notice”) og at Sagsøger og Sagsøger ApS skal stilles, som om Sagsøger fortsat var ansat i Nets Den-mark A/S.

2.Nets Denmark A/S skal anerkende at godtgøre Sagsøger og Sagsøger ApS ethvert tab, som disse måtte lide ved, at de ikke får opfyldt deres rettigheder i overensstemmelse med punkt 1.

Mest subsidiært:

1.Nets Denmark A/S tilpligtes at betale DKK 1,739.237,25 eller et af retten fastsat mindre beløb med sædvanlig rente fra den 21. december 2022 til betaling sker.

Nets Denmark A/S har nedlagt følgende påstande:

Over for samtlige af sagsøgernes påstande nedlægges følgende påstande:

Principalt: Afvisning

Subsidiært: Frifindelse

Mest subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb med fradrag af 4,05 % årligt af det idømte beløb fra den 26. august 2019 og til betaling sker.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger blev ansat hos Nets den 1. juni 2015 som Senior Vice President med en månedsløn på 100.833,33 kr. Månedslønnen steg med virk-ning fra den 1. juli 2016 til 104.000,00 kr., fra den 1. juli 2017 til 105.560,00 kr. og fra den 1. juli 2018 til 109.782,00 kr.

Den 16. november 2015 indtrådte Sagsøger i et Management In-centive Program, herefter MIP-programmet, der var for ledende medarbejdere i Nets. Sagsøger stiftede i den forbindelse sit personlige holdings-elskab, Sagsøger ApS, der blev anvendt ved hans deltagelse i MIP-ordningen, hvor han investerede 316.825,00 kr.

Det fremgår blandt andet af investeringsaftalen, der lå til grund for MIP-ord-ningen, at der var aftalt engelsk ret. Tvister skulle afgøres ved voldgift i Lon-don, England. Deltagerne i ordningen gav en vidtgående fuldmagt til en fælles repræsentant. I tilfælde af en deltagers fratræden, var der en tilbagekøbsklausul med en regulering af forskellige udtrædelseskategorier og værdiansættelse her-under ”fair market value” .

MIP-ordningen sluttede ved børsnoteringen af NETS, og i februar 2018 fik Sagsøger ApS udbetalt 19.300.000,00 kr.

I 2018 accepterede aktionærerne i Nets et opkøbstilbud fra blandt andre Kapitalfond, hvorefter Nets blev afnoteret fra børsen.

Den nye ejerkreds tilbød ledende medarbejdere herunder Sagsøger deltagelse i et Management Equity Program, herefter MEP-programmet.

MEP-programmet blev præsenteret for Sagsøger i juni 2018. Det fremgik, at det var et aktieprogram for ledelsen, hvor der var en ”Sweet-in-vestering” på 225.000,00 kr. og en Co-investering på 4.827.563,00 kr. Program-met blev præsenteret som en mulighed for at blive medejer af Nets på samme måde som de nye ejere, (Co-investeringen), og på et accelereret niveau, (Sweet-investeringen). ”Sweet-aktien” blev beskrevet som en accelereret investering, der potentielt kunne give en pæn gevinst. Ved en værdiforøgelse af Nets på henholdsvis 2,5 eller 3,5 gange ville Sweet-investeringen blive forøget med hen-holdsvis 22,4 eller 43,3 gange. Co-investeringen blev beskrevet som en medin-vestering på fuldt ud samme vilkår som ejernes.

På præsentationsmøde i august 2018 blev MEP-programmet yderligere præsen-teret for Sagsøger og de andre ledere fra Nets, der var invite-ret til at deltage. Det fremgik af præsentationsmaterialet:

”…

Sweet

- Ledelsens samlede Sweet-aktiepule: 10 %

- Hurdle: 9 %

- Afkast: Op til 10 % af koncernens værditilvækst ud over en

Hurdle på 9 %

- Sweet har en mere attraktiv profil end ledelsens tidligere incita-

mentsprogram (MIP) ved samme MoM (multipler)

Strip

- Ledelsen investerer til næsten samme (lidt højere) startværdian-

sættelse som H&F, Bain og Advent (”Investorerne”)

- Årligt akkumuleret afkast: 9 %

- Herudover modtager Ledelsens Strip en forholdsmæssig andel (i

forhold til Ledelsens ejerandel) af koncernens værditilvækst ud over Hurdlen

…”

Det fremgik i præsentationsmaterialet om investeringsstrukturen, at deltagerne i MEP-programmet ejede andele i ManCo selskaber, der sammen med ejerkred-sen ejede andele i Evergood Lux 1 Sarl og andre selskaber, der ejede Nets.

Det fremgik, at ”Sweet-aktier” blev vestet med 20 % den 1. januar 2019 og der-efter med 5 % pr. kvartal. Om ”Good og Bad Leavers” fremgik det, at man blev betragtet som ”Good Leaver” , hvis ansættelsesforholdet blev opsagt af koncer-nen, uden at dette var begrundet i lederens forhold. Om ”Fair Market Value” fremgik det, at denne blev fastsat af koncernens Main Operating Board på en redelig måde og med udgangspunkt i selskabets equity-værdi, der blev fastsat

kvartalsvist med bistand fra en sagkyndig udpeget af investorerne. Det fremgik videre, at selskabet havde en købsoption på lederens ”Strip- og vestede Sweet-aktier” , mens lederen havde en salgsoption på ”Strip-aktier” . Lederne, der valgte at deltage i programmet, skulle påtage sig en konkurrenceklausul. Det fremgik af planen for det videre forløb, at lederne skulle give besked til Head of Rewards, Vidne 1 fra Nets, om de ville deltage personligt eller gennem et selskab, og Vidne 1 skulle endvidere modtage dokumenter underskrevet. Det blev fremhævet i materialet, at beslutningen om at deltage alene lå hos ved-kommende leder

Sagsøger accepterede at deltage i MEP-programmet og accep-terede den 22. august 2018 en ny konkurrenceklausul.

Den 31. august 2018 mailede Head of Rewards, Vidne 1 fra Nets til delta-gerne i MEP-programmet herunder Sagsøger og oplyste, at alle dokumenterne ikke var klar endnu, men han vedhæftede Investeringsafta-len, som blev oplyst at være den endelige version.

Den 6. september 2018 mailede Head of Rewards, Vidne 1 til blandt andre Sagsøger. Det fremgik, at deltagerne på grund af ændringer i værdiansættelserne ville modtage lidt færre ”Strip-aktier” , mens ”Sweet-inve-steringen” ville blive 50 % lavere end tidligere forudsat. Det blev oplyst, at do-kumenter ville blive udsendt i weekenden, og der var frist for underskrift og betaling til tirsdag den 11. september 2018.

Lørdag den 8. september 2018 kl. 18.25 udsendtes de endelige dokumenter, der var Investeringsaftalen, tegningsbrev, fuldmagt og deltagernes indbyrdes af-tale.

Det fremgik af tegningsbrevet, at Sagsøger gennem sit selskab Sagsøger ApS havde fordoblet sin investering, der skete ved tegning af kapita-landele i nInvestment 3 ApS ved kontantindskud. Sagsøger ApS tegnede herved ”Strip-aktier” til 9.655.123,64 kr., der var fordelt med Manco A1 Shares til en værdi af 677.599,09 kr., Manco A2 Shares til en værdi af 8.976,57 kr. og Manco Concardis Preferred Strip Shares til en værdi af 539,98 kr. Sagsøger tegnede personligt ”Sweet-aktier” for 116.999,95 kr. Det fremgik, at der var aftalt engelsk ret og værneting ved de engelske domstole.

Det fremgik af aftalen mellem deltagerne, at deltagernes investering blev foreta-get igennem 10 danske holdingselskaber, der tilsammen blev betegnet ”General Mancos” . Det fremgik videre, at deltagerne skulle meddele en uigenkaldelig ge-neralfuldmagt til selskabets CEO. Der var aftalt engelsk ret og engelsk værne-ting. Det fremgik af vedhæftet bilag, at de 10 holdingselskaber var betegnet nIn-vestment 1 ApS til og med nInvestment 10 ApS.

Det fremgik af investeringsaftalen blandt andet:

”…

Interpretations

1.1 The following words and phrases shall have the following meanings

where used in this deed.

…

Termination means (as applicable) the giving of notice by a Holding Group Company to a Manager to terminate such Manager’s employ-ment, consulting or service agreement with the Holding Group for whatever reason, including where the Manager is placed on garden leave or (if earlier) summary termination or, where the termination of the Manager’s employment, consulting or service agreement occurs as a result of an event other than notice, the occurrence of the relevant event;

Termination Date means, in respect of any Manager, the date of Termi-nation of his employment, consulting or service agreement with a Hold-ing Group Company, excluding in each case any accrued but untaken leave (whether statutory or otherwise) as of the relevant date;

Oversættelse:

Termination skal (som det måtte være relevant) forstås som et Holding Group Company’s meddelelse til en Manager om Termination af den pågældende Manager’s ansættelsesforhold, konsulent- eller serviceaf-tale med Holding Group, uanset grunden dertil, herunder når den pågældende Manager er blevet fritstillet eller (hvis det er tidligere) bortvist, eller hvis opsigelsen af en Manager’s ansættelse, konsulent- el-ler serviceaftale sker som et resultat af en begivenhed ud over meddel-else om Termination, forekomsten af den relevante begivenhed;

Termination Date skal i forhold til en Manager forstås som datoen for Termination af dennes ansættelsesforhold, konsulent- eller serviceaftale med et Holding Group Company; i hvert enkelt tilfælde uden eventuel optjent men ikke afholdt orlov/arbejdsfrihed (uanset om denne er lov-pligtig eller ej) pr. den pågældende dato;

…

12. Compulsory Transfer

12.1 References to a Leaver in this Clause 12 shall apply also to:

(a) any Personal Holding Vehicle through which the relevant Leaver holds their Manco Shares and/or Manco Securities;

(b) all persons who hold Relevant Securities as nominee, trustee or agent for or otherwise on behalf of a Leaver, or as a result of transmis sion of such Relevant Securities (other than Manco); and/or

(c) all persons to whom any Relevant Securities have been transferred by a Leaver in accordance with the terms of this Deed,

such that all such persons shall be deemed to be a Leaver for the pur-poses of this Clause 12 and accordingly shall be required to transfer their Relevant Securities together with the relevant Leaver in accor-dance with this Clause 12, provided that any notice to be served upon a Leaver shall only be served upon the relevant Leaver or their Personal Holding Vehicle (unless the Remuneration Committee determines oth-erwise).

Compulsory transfers prior to an IPO

12.2 At any time prior to the occurrence of an IPO and subject always to Clause 12.12, the Remuneration Committee shall be entitled (but not obliged), for a period of six months following the relevant Leaver’s Ter-

mination Date, to serve a written notice (aCompulsory Transfer Notice )

on a Leaver and/or Manco in respect of such Leaver (the date of the Compulsory Transfer Notice being the Compulsory Transfer Notice Date).

12.3 The Compulsory Transfer Notice served pursuant to Clause 12.2 may require the relevant Leaver and/or Manco (at the Remuneration Committee’s discretion) to transfer all (but not some only) of the Rele-vant Securities held by such Leaver (and such nominees or transferees to whom Clause 12.1 applies) and/or by Manco in respect of such Leaver within 20 Business Days of the Compulsory Transfer Notice Date. Such transfer is to be effected by either (at the Remuneration Committee’s sole discretion):

(a) a transfer to a third party designated by the Remuneration Commit-

tee, including any proposed, new, existing and/or former employ-ees, consultants or directors of, or providers of services to, any mem-ber of the Holding Group; or

(b) the repurchase and cancellation of the Relevant Securities by the

Company,

except that, to the extent that any Incentive Shares are transferred to a party (or to an Affiliate of such party) who is not a Manager (or a Manco, Personal Holding Vehicle or other person holding such Incen-tive Shares on behalf of a Manager), such Incentive Shares will be held for warehousing purposes only (and, to the extent that such Incentive Shares have not been reallocated to a Manager as at the date of Exit, any proceeds payable in respect of such Incentive Shares shall be reallocated in accordance with Clause 10.5).

12.4 The price at which any Relevant Securities subject to a Compulsory Transfer Notice shall be transferred (the Call Option Price) shall be, if the Leaver is deemed:

(a) a Good Leaver, equal to:

(i) with respect to any Strip Securities or Manco Strip Shares, Fair Mar-ket Value (as at the relevant Termination Date);

(ii) with respect to any Concardis Preferred Strip Shares, Concardis

Preferred Incentive Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares or Manco Concardis Preferred Incentive Shares, and subject to Clause 12.6 below, Cost;

(iii) with respect to any Vested Equity or corresponding Manco Incen-tive Shares, Fair Market Value (as at the relevant Termination Date);

(iv) with respect to any Unvested Equity or corresponding Manco Incentive Shares, the lower of: (x) Cost; and (y) Fair Market Value (as at the relevant Termination Date);

Oversættelse:

12. Tvangsoverdragelse

12.1 Henvisninger til en Leaver i dette pkt. 12 omfatter også:

(a) et Personligt Ejet Holdingselskab, igennem hvilket den pågældende

Leaver ejer sine Manco-Aktier og/eller Manco-Værdipapirer,

(b) alle personer, der ejer Relevante Værdipapirer som nominee, forval-

ter eller repræsentant for eller i øvrigt på vegne af en Leaver eller som følge af sådanne Relevante Værdipapirers overgang (bortset fra Manco), og/eller

pirer i overensstemmelse med vilkårene i denne Aftale,

således at alle sådanne personer anses for at være en Leaver i dette pkt. 12's forstand og dermed er forpligtet til sammen med den relevante Leaver at overdrage deres Relevante Værdipapirer i overensstemmelse med dette pkt. 12, idet der dog for så vidt angår meddelelser, der skal fremsendes til en Leaver i henhold hertil, kun skal fremsendes meddel-else til den relevante Leaver eller dennes Personligt Ejede Holdingsel-skab (medmindre andet besluttes af Vederlagsudvalget).

Tvangsoverdragelse forud for en børsnotering

12.2 Vederlagsudvalget er til enhver tid forud for en børsnotering og under overholdelse af pkt. 12.12 berettiget (men ikke forpligtet) til i en periode på seks måneder efter den relevante Leavers Termination Date at fremsende skriftlig meddelelse ("Meddelelse om Tvangsoverdra-gelse ") til en Leaver og/eller dennes Manco (og datoen for Meddelelsen om Tvangsoverdagelse benævnes i givet fald Datoen for Meddelelsen om Tvangsoverdragelse).

12.3 Det kan anføres i Meddelelsen om Tvangsoverdragelse i henhold til pkt. 12.2, at den relevante Leaver og/eller det relevante Manco (efter Vederlagsudvalgets valg) inden for 20 Hverdage efter Datoen for Meddelelsen om Tvangsoverdragelse skal overdrage alle (og ikke kun en del af) de Relevante Værdipapirer, som den pågældende Leaver (og dennes eventuelle nominees eller erhververe som anført i pkt. 12.1)

og/eller dennes Manco ejer. Overdragelsen skal (efter Vederlagsudval-gets valg) ske ved enten:

(a) overdragelse til en tredjemand anvist af Vederlagsudvalget, herun-

der eventuelle foreslåede, nye, nuværende og/eller tidligere medar-bejdere, konsulenter eller ledere hos eller leverandører af ydelser til et medlem af Holding-Koncernen, eller

(b) Selskabets tilbagekøb og mortifikation af de Relevante Værdipapi-

rer,

bortset fra, at i det omfang der sker overdragelse af Incitamentsaktier til en part (eller en af partens Tilknyttede Personer), som ikke er en Leder (og heller ikke et Manco, et Personligt Ejet Holdingselskab eller en an-den person, der ejer de pågældende Incitamentsaktier på vegne af en Leder), sker overdragelsen alene med henblik på opbevaring af Incita-mentsaktierne hos parten (og i det omfang Incitamentsaktierne på tids-punktet for Exit ikke er blevet videretildelt til en Leder, videretildeles et eventuelt provenu for Incitamentsaktierne i overensstemmelse med pkt. 10.5).

12.4 For eventuelle Relevante Værdipapirer, der er omfattet af en Med-delelse om Tvangsoverdragelse, er indløsningskursen (Købsoptionskur-sen) – hvis den pågældende Leaver anses for at være:

(a) en Good Leaver:

(i)Dagsværdien (pr. den pågældende Termination Date) for så vidt angår Strip-Værdipapirer eller Manco Strip-Aktier,

(ii)Anskaffelsesprisen for så vidt angår Concardis Strip-Præference-aktier, Concardis Incitamentspræferenceaktier, Manco Concardis Strip-Præferenceaktier eller Manco Concardis Incitamentspræfe-renceaktier og i overensstemmelse med nedenstående pkt. 12.6,

(iii)Dagskursen (pr. den pågældende Termination Date) for så vidt angår Vestede Aktier eller tilsvarende Manco Incitamentsaktier,

(iv)det laveste af (x) Anskaffelsesprisen og (y) Dagskursen (pr. den pågældende Termination Date) for så vidt angår Ikke-Vestede Aktier eller tilsvarende Manco Incitaments-aktier,

….

13. Fair Market Value

13.1 Fair Market Value shall be determined by the Operating Board in good faith on the basis of the Company’s equity value as determined pursuant to the Valuation for the immediately preceding quarter and in accordance with Clause 13.3.

13.2 In the event that any of Vidne 2, Person 1 or Person 2 (each a Disputing Manager) becomes a Leaver and wishes to dispute the price set out in his respective Compulsory Transfer Notice as deter-

mined in accordance with Clause 12 (Compulsory Transfer), such Disput-ing Manager or, if more than one Disputing Manager, such Disputing Managers acting together, may, no later than ten Business Days after the date of the relevant Compulsory Transfer Notice, contest the deter-mination of Fair Market Value by proposing an alternative Fair Market

Value in writing to the Operating Board (theDispute Notice ) and the Op-

erating Board shall within five Business Days of the Dispute Notice, in-struct one of Morgan Stanley, Deutsche Bank, Goldman Sachs, JP Mor-gan, Credit Suisse, Lazard, Citi Group or Bank of America Merrill Lynch to be selected in agreement between the Operating Board and the Incentive Equity Managers’ Representative (or, in absence of any such agreement, by the Operating Board) on behalf of the relevant Dis-

puting Manager(s) and Manco (theExpert ) to determine the Fair Market

Value. The Expert’s determination shall be final and binding on the par-ties.

13.3 The Operating Board (with assistance from an expert) or the Expert (if applicable pursuant to Clause 13.2) shall determine the Fair Market Value of the Manco Shares:

(a) assuming a sale between a willing buyer and a willing seller;

(b) taking into account all relevant factors including:

(i) past, present and potential future performance; and

(ii) valuation multiples for comparable companies in the public and private markets, on the basis of the distribution of a proceeds on a re-turn of capital of the Group on the relevant Termination Date, but disre-garding whether the Relevant Securities comprise a majority or minor-ity interest in the Company and/or Manco or the fact that their transfer-ability is restricted by this Deed, the SHA, the Articles and/or the Manco Articles;

(d) applying the equivalent value to the Manco Shares as is implied by the Incentive Shares and/or Strip Securities from which the Manco Shares in question derive its value, subject to any deduction required to account for any liability held by Manco.

13.4 If the aggregate Fair Market Value of the Manco Shares determined by the Expert does not exceed the Operating Board’s determination of the aggregate Fair Market Value of such Manco Shares by more than 10 per cent., any fees and expenses incurred in connection with the exer-cise of Clause 13.2 with respect to the relevant Disputing Manager(s) only, including but not limited to any fees and expenses payable to the Expert, shall be borne by the relevant Disputing Manager or Disputing Managers, but otherwise those costs and expenses will be borne by the Company.

Oversættelse:

13. Markedspris

13.1 Markedspris fastsættes af Operating Board i god tro på basis af Sel-skabets egenkapitalværdi, som fastsat i henhold til Værdiansættelsen for det umiddelbart foregående kvartal og i overensstemmelse med pkt. 13.3.

13.2 Såfremt Vidne 2, Person 1 eller Person 2 (enkeltvis en Disputing Manager) bliver en Leaver og ønsker at bestride den pris, som er anført i deres respektive Indløsningsmeddelelser, som fastsat i overensstemmelse med pkt. 12 (Tvangsindløsning), kan den pågældende Disputing Manager eller, hvis der er mere end én Disputing Manager, de pågældende Disputing Managers i forening, senest ti Hverdage fra datoen for den pågældende Meddelelse om Tvangsindløsning bestride fastsættelsen af Markedsprisen ved skriftligt at foreslå Operating Board en alternativ Markedspris (en Dispute Notice), og Operating Board skal senest fem hverdage fra datoen for denne Dispute Notice instruere enten Morgan Stanley, Deutsche Bank, Goldman Sachs, JP Morgan, Cre-dit Suisse, Lazard, Citi Group eller Bank of America Merrill Lynch som skal vælges i enighed af Operating Board og Incentive Equity Mana-gers’ Representative (eller, i mangel af en sådan aftale, af Operating Board) på vegne af den/de pågældende Disputing Manager(s) og Manco (den Sagkyndige) til at fastsætte Markedsprisen. Den Sagkyndi-ges fastsættelse skal være endelig og bindende for parterne.

13.3 Operating Board (bistået af en sagkyndig) eller den Sagkyndige (hvis det er relevant i henhold til pkt. 13.2) skal fastsætte Markedspri-sen for Manco Shares:

(a) under antagelse af et salg mellem en villig køber og en villig sælger;

(b) under iagttagelse af alle relevante faktorer, herunder:

(i) tidligere, aktuelt og fremtidigt resultat; og

(ii) værdiansættelsesfaktorer/multipler for sammenlignelige selskaber på de private og offentlige markeder,

på basis af fordelingen af provenu af Group's kapitalafkast på den rele-vante Termination Date, men uden at tage hensyn til, hvorvidt de Rele-vant Securities udgør en bestemmende/majoritets interesse eller en min-dretalsinteresse i Selskabet og/eller Manco, eller hvorvidt deres over-dragelighed er begrænset ved denne Aftale, SHA, Articles og/eller Manco Articles;

(a) under tilsidesættelse af en optionsværdi af de relevante instrumen-

ter; og

(b) under anvendelse af den samme værdi på Manco Shares, som for-

udsættes af Incentive Shares og/eller Strip Securities, hvorfra vær-dien af de pågældende Manco Kapitalandele stammer, med forbe-hold af eventuelle fradrag, som måtte kræves for at dække eventu-elle forpligtelser fra Mancos side.

13.4 Hvis den samlede Markedspris for Manco Shares fastsat af den Sagkyndige ikke overstiger Operating Board’s fastsættelse af den sam-lede Markedspris for de pågældende Manco Shares med mere end 10 %, skal alle gebyrer og udgifter, som kun er pådraget i forbindelse med udøvelsen af pkt. 13.2 i forhold til den eller de relevante Disputing Manager(s), herunder men ikke begrænset til alle gebyrer og udgifter til den Sagkyndige, bæres af den relevante Disputing Manager eller de re-levante Disputing Managers, men ellers skal disse omkostninger og ud-gifter bæres af Selskabet.

…

14. Vesting

14.1 Save as otherwise provided in this Deed and/or otherwise agreed with the Investors, the Incentive Shares shall, in respect of any Man-ager, vest over a period of four years from the relevant First Vesting Date with 20 per cent. of the Incentive Shares allocated to such Manager vesting on his First Vesting Date, and an additional 5 per cent. of the Incentive Shares allocated to such Manager (calculated, in each case as a percentage of the aggregate Incentive Shares allocated to the Relevant Manager on the Relevant Investment Completion Date) vesting on each three month anniversary thereafter so that with effect from the fourth anniversary of the First Vesting Date the Incentive Shares held by such Manager shall be fully vested.

14.2 Upon the occurrence of an Accelerated Vesting Event, 100 per cent. of the Incentive Shares allocated to any Founder Manager shall be deemed to constitute Vested Equity.

14.3 In respect of any Non-Founder Manager, unless the Investors agree (at their sole discretion) that the Incentive Shares allocated to such Man-ager shall be deemed to vest fully upon IPO, the vesting schedule pro-vided for in Clause 14.1 shall continue to apply

following an IPO.

14.4 Manco and each Manager:

tured) made or paid in relation to any Incentive Shares and/or any IPO Incentive Securities allocated to a Manager and held by Manco shall be withheld and shall not be paid to Manco (or at its direction) if, were the date of such distribution or return of capital an Election Date, those Company Shares would constitute Unvested Equity; and

(d) unconditionally and irrevocably waive, release and forever dis-

charge the Company and all other parties to this Deed from all claims, demands, rights and entitlements (whether past, present or future) in respect of such distribution save to the extent such distri-bution becomes payable in accordance with Clause 14.5 below.

14.5 Subject to clause 8.8, each Manco and each Manager agrees that any cash amount payable with respect to such distribution or return of capital shall only be paid to Manco on or after such date on which the relevant Incentive Shares would be deemed to constitute Vested Equity

if such date were an Election Date (or in the case of any post IPO Incen-tive Securities, the date on which the corresponding Incentive Shares, if still in issue, would have constituted Vested Equity), and the Company agrees that it shall make such payment (and the Investors (other than the Eiffel Investor) agree to procure that the Company makes such pay-ment) to Manco or to such other person at Manco’s direction as soon as reasonably practicable after such date.

14. Vesting

14.1 Incentive Shares skal, undtagen som ellers anført i denne Aftale og/eller ellers aftalt med Investors, for så vidt angår en Manager veste over en periode på fire år fra den relevante First Vesting Date med 20 % af de Incentive Shares, som er tildelt den pågældende Manager, som ve-ster på hans First Vesting Date, og yderligere 5 % af de Incentive Sha-res, som er tildelt den pågældende Manager (i hvert tilfælde beregnet som en procentdel af de samlede Incentive Shares tildelt Relevant Ma-nager på Relevant Investment Completion Date), som vester hver tredje måned derefter, således at de Incentive Shares, som besiddes af den pågældende Manager er fuldt vestede med virkning fra fjerde gang ef-ter First Vesting Date.

14.2 Finder et Accelerated Vesting Event sted, skal 100 % af Incentive Shares tildelt en Founder Manager anses for at udgøre Vested Equity.

14.3 For så vidt angår Non-Founder Managers gælder det, at medmin-dre Investors (efter deres eget skøn) aftaler, at Incentive Shares tildelt den pågældende Manager skal anses for at veste fuldt efter en IPO, så skal den vesting-oversigt, som er angivet i pkt. 14.1, fortsat være gældende efter en IPO.

14.4 Manco og hver enkelt Manager:

(a) aftaler, at udlodninger eller kapitalafkast (uanset hvordan de måtte

være struktureret) foretaget eller betalt i forhold til Incentive Shares og/eller IPO Incentive Securities tildelt en Manager og ejet af Manco skal tilbageholdes og ikke skal betales til Manco (eller i henhold til dettes anvisning), hvis disse Company Shares, såfremt datoen for en sådan udlodning eller kapitalafkast skulle være en Election Date, ville udgøre Unvested Equity; og

(b) frafalder, frigiver og for evigt frigør Selskabet og alle andre parter til

denne Aftale uden forbehold og uigenkaldeligt fra alle krav, fordrin-ger og rettigheder (uanset om disse er tidligere, aktuelle eller fremti-dige) for så vidt angår sådanne udlodninger, undtagen hvis de på-gældende udlodninger forfalder i henhold til pkt. 14.5 nedenfor.

14.5 Med forbehold af pkt. 8.8, accepterer hvert enkelt Manco og hver enkelt Manager, at ethvert kontantbeløb, som måtte skulle betales i for-hold til denne udlodning eller kapitalafkast kun skal betales til Manco fra og med den dato, hvor de pågældende Incentive Shares skulle blive anset for at udgøre Vested Equity, såfremt denne dato skulle være en Election Date (eller for så vidt angår eventuelle senere IPO Incentive

Securities, den dato, hvor de tilsvarende Incentive Shares, hvis de sta-dig er gældende, ville have udgjort Vested Equity), og Selskabet accep-terer at foretage denne betaling (og Investorerne (bortset fra Eiffel Inve-stor) accepterer at sørge for, at Selskabet foretager denne betaling) til Manco eller til en anden person, som Manco måtte angive, så snart det rimeligvis er praktisk muligt efter den pågældende dato.

…

43. Governing law

43.1 This Deed and any non-contractual obligations arising out of or in connection with it shall be governed by, and interpreted in accordance with, English law.

43.2 The courts of England and Wales shall have exclusive jurisdiction in relation to all Disputes. For these purposes each party irrevocably submits to the jurisdiction of the English courts and waives any objec-tion to the exercise of that jurisdiction.

Oversættelse:

43. Lovvalg

43.1 Denne Aftale og alle ikke-kontraktmæssige forpligtelser, som op-står som følge af eller i forbindelse med den, er underlagt og fortolkes i henhold til engelsk ret.

43.2 Domstolene i England og Wales skal være enekompetente til at af-gøre alle Tvister. Hver part accepterer derfor uigenkaldeligt de engelske domstoles kompetence og frafalder enhver indsigelse mod udøvelse af denne kompetence.

…”

Den 1 april 2019 blev der indgået aftale mellem Sagsøger og Nets om Sagsøgers fratræden fra den 31. oktober 2019. Sagsøger blev fritstillet og frigjort fra konkurrenceklausulen. Der blev aftalt en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 350.000 kr.

Den 8. april 2019 mailede Sagsøger til Head of Rewards hos Nets, Vidne 1:

”…

I have just signed the severence offer from Nets, and now have most other matters than the MEP sorted out.

Regarding the MEP: I understand that the principle in the agreement is that Nets ‘buy back’ based on the latest valuation.

• With respect to the ‘ Sweet ’, I understand that this allocation is needed for other employees entering the MEP.

• With respect to the ‘ Strip ’, here I’ve invested along with, and on same terms as, other owners, and I understand that these shares are not ‘needed’ for other employees in the same manner as the ‘Sweet’.

Would Nets consider letting me keep the ‘Strip’ investment? (Fully or partly?)

This would be a great way for me to display my continued loyalty to Nets, and my strong belief in the case.

Thank you for considering Vidne 1….”

Vidne 1 svarede same dag, at ”the sponsors” ville købe alle MEP shares til-bage, både ”Sweet” og ”Strip” .

Den 26. juli 2019 mailede Vidne 1, Head of Rewards hos Nets til Sagsøger og vedhæftede dokument om Compulsory Transfer Notice, hvor Sagsøger og Sagsøger ApS´ tilbagesolgte det investerede under MEP-programmet i henhold til bestemmelserne i Investeringsaftalen. Det blev i dokumentet anført, at ”Termination Date” var 1. april 2019. Tilbagekøbs-værdien var opgjort efter bestemmelserne om ”Good Leaever” . Det fremgik, at Manco Strip Shares var opgjort til en værdi af 10.439.172,08 kr., Manco Concar-dis Preferred Strip Shares til en værdi af 5.061,09 kr., Manco Incentive Shares til 122.377,49 kr. og Manco Concardis Preferred Incentive Shares til 11.443,54 kr. Det fremgik videre, at Sagsøger med sin returnering af doku-mentet i underskreven stand ville bekræfte, at EY måtte sende dispensationsan-søgning til Skat efter ligningslovens § 16 b.

Sagsøger svarede Vidne 1 den 7. august 2019 og anførte blandt andet:

”…

Indvendinger:

C. Jeg er ikke enig i pkt. 2.: "It is confirmed that your Termination Date for the purposes of the MSHA shall be 1 April 2019"

Vi har også tidligere kortvarig telefonisk drøftelse af dette telefonisk.

Jeg fastholder at ’Termination Date’ er sammenfaldende med min fra-trædelsesdato, og ikke datoen for min fritstilling. Det vil sige at min ’Termination Date’ er d. 31/10, 2019, og ikke d. 1/4, 2019.

…

Såfremt det er ønskeligt for Nets at foretage en overførelse af midler ift. det i Compulsory Transfer Notice vedhæftede ’Schedule’, og tidslinje kan jeg godt fremsende bankoplysninger.

Dog understreger jeg at dette på ingen måde vil udgøre en accept af en-delig opgørelse. Endelig opgørelse kan tidligst ske efter vi er nået til enighed ift. C. ovenfor.

…”

Den 23. august 2019 mailede Vidne 1 til Sagsøger og vedhæftede kvittering for overførsel af MEP-settlement og bad om bekræftelse på modtagelse af pengene. Kom Vidne 1 vedhæftede også bekræftelse fra Skat på dispensationsansøgningen efter ligningslovens § 16 b.

Sagsøger svarede den 26. august 2019 og bekræftede modta-gelsen af 10.578.054,20 kr. Han tilføjede, ”For en god ordens skyld, og ref. vores tidligere samtale og mailveksling, understreger jeg igen at gennemførelsen af overførslen ikke anses som en accept fra min side ift. endelig opgørelse, idet jeg stadig ikke er enig i opgørelsesdatoen (ref. min e-mail af 7. august, 2019; sam-tale d. 13/8, 2019; mm.). Jeg forbeholder mig for nuværende min stilling i en-hver henseende i forhold til opgørelsen.”

Den 6. december 2019 skrev Sagsøgers advokat til Vidne 1, Head of Rewards hos Nets og bad Nets anerkende, at værdiansættelsen af Sagsøgers MEP-program skulle ske frem til og med 31. okto-ber 2019 herunder med forbehold for at videreføre sagen ved domstolene med påstand om, at selskabet skulle tilpligtes at anerkende at værdiansættelse skulle ske indtil 31. oktober 2019.

Den 15. november 2020 offentliggjordes fusionen mellem Nexi og Nets. Person 3 informerede samme dag på vegne af Vidne 2 deltagerne i MEP-programmet om fusionen og konsekvenserne for MEP-deltagerne. Det fremgik herunder, at det gennemsnitlige afkast i MEP-programmet var 3,5 gange det investerede beløb baseret på lukkekursen for Nexi aktier fredag den 13. november 2020.

Forklaringer

Sagsøger har afgivet partsforklaring og Vidne 2, Vidne 3, Vidne 1, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7 har afgivet vidneforklaringer.

Sagsøger har forklaret, at han i dag er salgsleder hos Micro-soft. Det er en funktionæransættelse. Han er uddannet cand.merc. fra CBS fra 2005. Forinden blev han uddannet arkitekt.

Fra 2005 var han i en kort periode ansat hos AP Møller. Derefter var han konsu-lent hos Bain Consulting. Han var ansat hos TDC fra 2010 til 2015, hvor han blev ansat hos Nets frem til 2019. Da han læste, var han ansat hos PBS, der se-nere blev til Nets.

I Nets var han ansvarlig for salg til små og mellemstore virksomheder i Norden. Hans titel var Senior Vice President. Der var omkring 50 personer på samme le-delsesniveau som ham. Han refererede til Person 2, der var Executive Vice President for Mergents & Services. Person 2 referede til Vidne 2, der var CEO for Nets.

Da han blev ansat hos Nets, var det en del af dialogen om lønforholdene/ansæt-telsespakken, at der var investeringsmuligheder i firmaet. Han var til samtaler i

foråret 2015, hvor han talte med Person 2 og nogle af hans kolleger. Han blev præsenteret for MIP-programmet, og de talte om, hvordan han kunne del-tage. Han fik bekræftet, at han kunne blive godkendt til at indtræde i program-met i forbindelse med dialogen om ansættelsesforholdene. Efter at han var ble-vet ansat, indtrådte han i MIP-programmet.

Han fik et output på omkring 19 mio. kr. fra MIP-programmet, hvor han selv havde investeret 175.000 kr., og Nets havde givet ham en engangsudbetaling af samme størrelse til ordningen. Han havde således i alt investeret 350.000 kr. Han kom ind lidt efter, at programmet var oprettet, men der var andre, der kom ind efter ham. Der var vist omtrent samme antal deltagere i MIP-programmet som i MEP-programmet.

Det er rigtigt, at han ikke rejste indsigelser mod nogle af vilkårene i MIP-pro-grammet. Der opstod ikke tvister mellem ham og Nets om MIP-programmet, så han blev ikke mødt med konsekvenserne af eksempelvis lovvalgs- eller værne-tingsaftalen. Hans stilling i MIP-programmet i tilfælde af opsigelse blev ikke drøftet, ligesom lovvalg og værneting heller ikke blev drøftet eller problemati-seret. Ordningen blev præsenteret som en færdig pakke, der ikke var til for-handling.

I juni 2018 drøftede han sine lønforhold med Person 2. Hans grundløn havde været uændret siden 2015, men hans ansvarsområde var udvidet, og han arbejdede mange timer. Han talte derfor med Person 2 om, at han gerne ville have forhøjet sin grundløn. Person 2 svarede, at der var et nyt forestående pro-gram, der igen ville gøre dem til medejere. Person 2 henviste til MIP-pro-grammet, der havde givet stort udbytte, og han henviste også til det kommende MEP-program, der var på tegnebrættet efter, at den nye ejerkreds havde afnote-ret NETS fra børsen. Der var således en lovning om et kommende investerings-program i stedet for lønstigning.

Person 2 præsenterede MEP-programmet for ham et par dage før den offici-elle præsentation, hvor han fik oplyst, at der var en ”Sweet” del og en ”Strip” del. ”Sweet” delen lignede MIP-programmet, og ”Strip” delen var en investe-ring på linje med ejerne. Det var en forudsætning for deltagelse i MEP-pro-grammet, at man skulle investere 25 % af udbyttet fra MIP-programmet. Han husker ikke, om der blev talt om, at man kunne investere mere end 25 %. Han spurgte selv, om han måtte fordoble sin investering, og det bekræftede Vidne 1, der roste hans ”commitment” .

Vist bilag 3, ”MEP on-boarding” forklarede han, at det er fra mødet med Vidne 1, hvor han fik præsenteret detaljerne om MEP-programmet. Det var der, han spurgte, om han måtte forøge sin investering. Det var et kort møde, hvor

han mener, at Person 2 også deltog. Det var et led i en møderække med del-tagerne, hvor der var fortrolighed.

Der var andre deltagere i MEP-programmet, der investerede mere end ham selv, så hans investering skilte sig ikke ud.

Han påtog sig ikke nogen konkurrenceklausul, da han blev ansat, men han på-tog sig vist en konkurrenceklausul senere i forbindelse med MIP-programmet. Han påtog sig også en konkurrenceklausul, da han indtrådte i MEP-program-met.

Den 14. august 2018 blev hele deltagergruppen i MEP-programmet samlet til præsentation og festlighed. Der blev udleveret individuelle dokumenter til del-tagerne. Vidne 2 præsenterede ordningen overordnet, og der var også ind-læg fra Vidne 1 om afkastprofilen, samt indlæg fra advokater og revisorer.

MEP-programmet blev præsenteret som et led i Nets´ næste skridt ud i Europa sammen med den nye ejerkreds, og MEP-programmet blev sammenlignet med MIP-programmet.

Grafen i præsentationsmaterialets side 8, (ekstraktens side 208) blev gennem-gået af Vidne 1, og afkastprofilen blev sammenlignet med MIP-program-met, der havde givet et højt afkast. ”Strip” delen blev præsenteret som noget andet end det, der havde været en del af MIP-programmet.

De afkastmuligheder, der fremgik af præsentationsmaterialet, var ikke tilfæl-dige men realistiske. Risikoen for, at MEP-programmet ville medføre tab, blev ikke drøftet.

Ham bekendt var der ikke nogen af de inviterede, der gav udtryk for, at de ikke ville deltage i MEP-programmet. Dette hang formentlig også sammen med, at der i en periode havde været arbejdet med de nye ejere om, hvordan den ind-budte lederkreds og ejerne skulle arbejde sammen. Der var omkring 41 dan-skere, der deltog i ordningen.

Det var hans klare indtryk, at MEP-programmet lå fast og ikke kunne forhand-les individuelt. Han havde i forvejen et selskab, han havde anvendt til MIP-pro-grammet, men hvis han havde haft behov for at få oprettet et selskab til brug for deltagelsen i MEP-programmet, ville Nets have faciliteret rådgivere til at op-rette et selskab til ham.

Nets havde advokater og revisorer, man kunne kontakte på bestemte tidspunk-ter, hvis der var praktiske spørgsmål, man ønskede afklaret. Der blev ikke talt

om, at han eller andre deltagere skulle have egne rådgivere for at drøfte valget af engelsk ret eller andre vilkår i aftalerne.

Ved præsentationen af MEP-programmet blev det ikke nærmere præsenteret, hvilke værdipapirer de investerede i. De fik oplyst, at de investerede i Nets, hvorved de ville få del i den fremtidige værdiskabelse, men detaljerne om inve-steringsstrukturen blev ikke gennemgået. Det fremgik, at der var forskellige ni-veauer i ordningen, da blandt andre Vidne 2 havde andre rettigheder end de andre deltagere.

Da han modtog de endelige dokumenter en lørdag aften kl. 18.25, læste han dem igennem. De skulle være underskrevet, og tegningsbeløbet skulle betales den følgende tirsdag. Han skulle dog samtidig passe sit arbejde om mandagen og tirsdagen, hvor han havde lange arbejdstider med 65 – 80 timer ugentligt. Han skulle også skaffe midler til veje, som han på daværende tidspunkt havde investeret til anden side, hvorfor han ikke havde megen tid til at gennemgå de omfattende aftaler, der lå til grund for MEP-programmet.

Efter at han havde investeret i MEP-programmet, hørte han ikke mere til selska-berne eller selskabsstrukturen. Han fik ikke oplysninger om, at der i juni 2019 var en generalforsamling i det selskab, han havde investeret i, hvor det blev fu-sioneret ind i et andet selskab.

Han har tidligere stiftet et software selskab i 2016. Det var sammen med 2 an-dre, hvor han indskød 50.000 kr. Han ejede selskabet i et holdingselskab, der hed Tricoveri ApS. Han har tidligere været i bestyrelsen i forskellige TDC-sel-skaber i forbindelse med hans daværende arbejde hos TDC.

Vedrørende hans fratræden fra Nets havde han et møde med Person 4 den 1. april 2019. Mødet blev flyttet til et eksternt mødelokale. Da han ankom, var der andre til stede, og han fik oplyst, at han blev opsagt. Han skulle aflevere PC og adgangskort med det samme. Han blev præsenteret for en fratrædelses-aftale, og han fik oplyst, at han blev fritstillet, når han underskrev den. Han fik ikke nogen begrundelse for opsigelsen. Han husker ikke, om han spurgte til det. Der var ikke oplæg til dialog på mødet, og der blev ikke drøftet noget om hans eller hans forretningsområders performance. Person 2 var forinden blevet opsagt i november 2018.

Op til mødet var han ikke blevet kritiseret for sit arbejde eller resultater. Tværti-mod performede hans afdeling højt på alle parametre i alle lande. I sommeren 2018 modtog han og teamet et kort fra ejerkredsen med champagne som pås-kønnelse af deres resultater.

MEP-programmet blev ikke drøftet under fratrædelsessamtalen. Han fik efter-følgende Advokat til at se fratrædelsesaftalen igennem, og hun påpegede spørgsmålet om manglende saglighed. Det førte til, at han fik en kompensation på 350.000 kr., der er benævnt en særlig fratrædelsesgodtgørelse.

Efter hans fritstilling fik han en mail fra Vidne 1 om udtræden af MEP-pro-grammet. Han bestred opgørelsen af MEP-programmet og udtrædelsestids-punktet. Vidne 1 svarede, at det var sådan, at der var forholdt med andre opsagte deltagere. Der var ikke nogen åbning for drøftelse. Da han modtog be-talingen for MEP-programmet, tog han forbehold for sin retsstilling, hvilket Nets accepterede.

Adspurgt af sagsøgtes advokat har han forklaret, at han nok læste MIP-afta-lerne igennem, før han skrev under. Han havde været ansat et par måneder, før han fik ordningen præsenteret. Der var en præsentation om programmet fra Advokatfirma 1. Han husker ikke, om ”Leaver” bestemmelsen blev gennemgået. Han bed ikke mærke i, at der var aftalt engelsk ret. Han er ikke trænet i at læse juridiske dokumenter. Han havde tillid til Nets, og opfat-tede aftalerne som en del af ansættelsen. Han satte sig heller ikke ind i sine feri-evilkår.

Der opstod ingen tvister mellem ham og Nets om MIP-programmet, der kun var gældende i en kort periode, før Nets blev børsnoteret.

Da han modtog dokumenterne om MEP-programmet, læste han dem henover weekenden. Foreholdt, at han skulle have modtaget investereringsaftalen med Vidne 1's mail den 31. august 2018, forklarede han, at han ikke ved, om han læste den igennem på det tidspunkt. Han husker det sådan, at han læste doku-menterne, da han modtog de endelige dokumenter den nævnte lørdag aften. Det var i en periode, hvor han arbejdede ekstremt meget.

Vedrørende investeringsaftalens punkt 5.16 om, at tilbagekøbsvilkåret var et fundamentalt vilkår, har han nok læst det, men ikke hæftet sig nærmere ved det. Han er ikke trænet til at læse juridiske kontrakter. Det var ikke en del af hans arbejde hos Nets at forholde sig til skiftende kontrakter. Der blev anvendt standardaftaler til de små og mellemstore virksomheder, som var hans kunde-grundlag.

Da han modtog Nets´ mail af 26. juli 2019, ved han ikke, om han accepterede, at Nets skulle søge om dispensation for ham efter ligningslovens § 16 b, men de talte om det.

Igennem Sagsøger ApS har han efter ophøret hos Nets investeret i firmaet Flatpay, der er et betalingsselskab.

Vidne 2 har forklaret, at han er tidligere CEO for Nets og nu bestyrelsesfor-mand.

Det var ham, der forhandlede de omhandlede MIP- og MEP-programmer, der hviler på samme principper og tankegange. MIP-programmet var hans fjerde Private Equity Program. Når man arbejder hårdt i en virksomhed, er det vigtigt at få mulighed for at få del i værdiforøgelsen i selskabet. Dette er baggrunden og udgangspunktet for både MIP-programmet og MEP-programmet. Det var en mulighed for, at den øverste ledelse kunne investere sig ind i selskabet på samme vilkår som ejerne.

Programmerne var uafhængige af ledernes løn og bonusvilkår, og deltagelse var helt frivillig. Programmerne trådte ikke i stedet for lønstigninger eller andre personalegoder. Der var nogle ledere, der valgte ikke at deltage, selvom de blev tilbudt det. Det var meget vigtigt for ham at forklare deltagerne, at der var mu-lighed for at få et afkast, men at der også var en risiko for tab. Det var vigtigt at fremhæve, da det var medarbejdernes egne penge, de investerede.

I programmer som MIP og MEP er det helt normalt, at der er en Management Representative. I begge programmer var det ham selv, da det var ham, der havde investeret det største beløb og havde mest på spil. Vilkårene i program-merne om, at man skal sælge sine aktier, når man ikke længere er ansat, er helt normalt. Det fik alle også at vide, da de blev orienteret om programmerne, hvor der blev oplyst om de forskellige måder at træde ud herunder værdiansættel-serne. Når man ikke længere er en del af værdiskabelsen, er det helt normal praksis, at medarbejderen købes ud af et sådant program.

De medarbejdere, der havde været med i MIP-programmet, havde været under-lagt samme ordning tidligere, og der var en tilsvarende regulering i MEP-pro-grammet.

I 2017 besluttede man at afnotere Nets, og der kom nye investorer ind i virk-somheden i en virksomhedshandel til 40 mia. kr. I 2018 performede selskabet dårligere end planlagt specielt i den del, hvor Person 2 og Sagsøger arbejdede, og det måtte nogen tage konsekvensen af. Salget og kunde-fastholdelsen i Sagsøgers område var dårligere end forventet, selvom der blev arbejdet hårdt. Dette førte til, at Person 2 blev afskediget, og Person 4 overtog midlertidigt.

Adspurgt om definitinerne af ”Termination” og ”Termination Date” i investe-ringsaftalen forklarede han, at når en deltager i programmet blev opsagt, blev vedkommende købt ud af programmet på opsigelsestidspunktet. Det er det, der fremgår af investeringsaftalen. Baggrunden for, at det var opsigelsestidspunk-tet, man blev købt ud på, var ud fra en vurdering af hele grundprincippet i pro-

grammet om, at dem, der arbejdede hårdt for virksomheden, skulle have del i værdiskabelsen. Efter en opsigelse, er det helt normal praksis at medarbejdere på ledelsesniveau, som deltagerne i programmet alle var, straks fritstilles. Der-efter bidrager de ikke til værdiskabelsen. Det samme gælder også, hvis lederen undtagelsesvis ikke skulle blive fritstillet. Efter en opsigelse har man ikke samme interesse i virksomheden eller engagement i stillingen, hvorfor det er et fundamentalt vilkår i programmerne, at man bliver købt ud på opsigelsestids-punktet. Det vidste alle deltagerne godt.

Vedrørende kvartalsvise værdiansættelser i MEP-ordningen var det for at sikre, at der til enhver tid kunne handles til ”Fair Market Value” , både for dem, der skulle udtræde og dem, der skulle indtræde. De kvartalsvise værdiansættelser havde de foretaget siden 2014, og det fulgte man slavisk. Hvis der skete store ændringer i forholdene, blev der lavet særskilte værdiansættelser. Op til store ændringer som fusionen med Nexi, udarbejdede man ikke værdiansættelser og tog ingen ind eller ud af programmet for ikke at skyde forkert i vurderingerne. Det var revisionsfirmaet Ernest & Young, der stod for de uafhængige værdian-sættelser baseret på talmateriale fra Nets. Der har ikke været noget grundlag for at betvivle de uafhængige værdiansættelser.

Adspurgt af sagsøgernes advokat har han forklaret, at han forhandlede MEP-programmet på vegne af ledelsen. Han vil tro, at de begyndte forhandlingerne i foråret 2018. Det var ham, der efterfølgende var ledernes repræsentant, og det er han stadig. Han var med til komitemøderne, hvor værdiansættelserne blev drøftet.

MEP-programmets vilkår var ikke til forhandling for de ledere, der blev tilbudt at deltage. Man kan godt sige, at det var ”take it or leave it” . Det er ikke muligt at forhandle individuelt med de indbudte, når der er omkring 80 deltagere. De pågældendes valg var, om man ville være med eller ikke.

De indbudte lederinvestorer havde deres egne rådgivere. Han mener, at det var advokatfirmaet Horten og revisionsfirmaet PWC. Det var for at sikre lederinve-storerne de bedste vilkår. Der var også engelske rådgivere inde over. Det var primært Horten og PWC, der svarede på spørgsmål fra den udvalgte leder-gruppe.

Vedrørende overvejelserne om at indsætte ham som CEO som fuldmagtshaver for den samlede deltagende ledergruppe, forklarede han, at det var en sædvan-lig del af Private Equity Modellen, og det var hans opfattelse, at lederne opfat-tede, at han gjorde det godt. Han havde forhandlet MEP-programmet, og han mener, at han havde forhandlet en god ordning til ham selv og de andre i leder-gruppen for at de kunne opnå del i værdiskabelsen i NETS. Hvis lederne ikke

var trygge ved ham, kunne de lade være at investere, men der var ingen, der yt-rede nogen usikkerhed ved hans roller.

I juni 2019 skete der en fusion af nogle af de anpartsselskaber, som ledergrup-pen investerede igennem, men han husker ikke, om ledergruppen blev informe-ret. Han mener, at der blev informeret rigtig meget, og han har altid forsøgt at være så transparent som muligt i forhold til ledergruppen, både under MIP-programmet og MEP-programmet.

Efter fusionen mellem Nets og Nexi er ledende medarbejdere blevet tilbudt en fastholdelsesbonus. Det er forsøgt at sikre, at kernemedarbejdere forbliver i virksomheden.

Op til fusionen med Nexi i marts 2020 stoppede man med de kvartalsvise vær-diansættelser af MEP-programmet. Baggrunden for det var, at man var tæt på at afklare den reelle handelspris for selskabet, og man stoppede samtidig med at tage medarbejdere ind eller ud af programmet.

Efter fusionen har MEP deltagerne ikke fået udbetalt noget provenue af MEP-programmet.

Vidne 3 har forklaret, at han er partner hos Kapitalfond, hvor han har været siden april 2007. Han var involveret i transaktionen, da Kapitalfond overtog Nets, og han var også involveret i MEP-program-met.

Om den forretningsmæssige baggrund for MEP-programmet forklarede han, at Kapitalfond har Private Equity Programmer i alle deres investerin-ger, så ledelsen får mulighed for at få del i værdiskabelsen i virksomheden. Dette for at ledelsen kan blive mere ”committed” i virksomheden og investerin-gen. Hvis der opstår en værdiforøgelse, får ledelsen del i den, og hvis der er tab, taber de også selv penge.

MEP-programmet svarer til andre ordninger i tilsvarende investeringer. Det er normalt, at der er en ”Leaver” klausul, og det er der i alle sådanne ordninger og programmer.

Baggrunden for, at medarbejderen skal sælge, hvis medarbejderen forlader virksomheden er, at hvis de ikke bidrager til værdiskabelsen, fordi de ophører i virksomheden, skal de ikke have del i den fremtidige værdiskabelse. Derfor skal de sælge investeringen tilbage. Hvis medarbejderen forlader som ”Good Leaver” , får man den gældende markedsværdi.

Det er normalt, at der er en Management Representative for deltagerne i pro-grammet, og det er typisk virksomhedens CEO, der også har forhandlet aftalen på vegne af lederne. Efter investeringerne er foretaget, varetager pågældende lederinvestorernes interesser på baggrund af en fuldmagt fra de enkelte lederin-vestorer.

Der var kvartalsvise værdiansættelser i MEP-programmet, da nogen indtrådte og nogen udtrådte, hvorfor der var behov for opdaterede ansættelser af ”Fair Market Value” også af skattemæssige årsager og for at sikre, at de pågældende købte eller solgte til ”Fair Market Value” .

Værdiansættelserne blev foretaget kvartalsvis af revisionsfirmaet Ernest & Yo-ung, der fremlagde en anbefaling til værdiansættelsen, der herefter blev god-kendt af ledelsen.

Ved fusionen med Nexi var der ingen kontante udbetalinger til aktionærer her-under deltagerne i MEP-programmet. Det var en fusionen med aktieombytning uden betalinger. Nexi ønskede en ”Lock Up Periode” , hvilket blev aftalt. Nexi ønskede, at aktionærerne i Nets og ledelsen var dedikeret til fusionen og den ef-terfølgende integration af virksomhederne, hvorfor ”Lock Up Perioden” ville sikre, at man på sigt også var på linje om dette. Det var Kapitalfond nød til at acceptere, og det er et almindeligt vilkår ved sådanne transaktioner. Efter fusionen er Nexi aktien faldet. Det er desværre også en sædvanlig risiko

ved sådanne transaktioner.

Adspurgt af sagsøgernes advokat har han forklaret, at det er normalt med den slags brede programmer med over 50 lederdeltagere. Programmet var som så-dan ikke et fastholdelsesprogram. Foreholdt, at hvis nogen sagde op, ville de blive købt ud, bekræftede han dette. Det er også rigtigt, at de i den situation kunne blive købt ud til en lav værdiansættelse. Programmet, hvor ledere blev medejere af virksomheden, har forhåbentlig bidraget til ledernes performance, men det var som sådan ikke et incitamentsprogram. Det var i bund og grund en måde, hvor ledere kunne købe sig ind som partnere i virksomheden, og når en leder er medejer, skabes der forhåbentlig en større motivation. Men en sådan ordning er meget forskellig fra bonusordninger.

Værdiansættelserne af MEP-programmet blev typisk udarbejdet hvert kvartal, eller hvis der var særlige forhold af betydning for værdiansættelsen. Efter afta-len om Nexi fusionen stoppede man med værdiansættelserne. Han mener, at man altid fulgte Ernest & Youngs anbefalinger om værdiansættelserne.

Op til Nexi fusionen blev opsagte medarbejdere bedt om at tilbagesælge deres del af MEP-programmet, som det var aftalt i investeringsaftalen. Foreholdt ek-strakten side 514, hvor det fremgår, at man ved opsigelse forbliver i program-

met, forklarede han, at det først var gældende efter, at aftalen med Nexi var un-derskrevet. Det blev vist indført, fordi der ved fusionen var stillinger, der blev nedlagt, hvilket førte til opsigelser, hvorefter der blev indført mulighed for at dem, der blev opsagt som led i fusionen, kunne forblive i MEP-programmet. Adspurgt, om der også var andre årsager, er det den grund, han husker.

Adspurgt, om ledergruppens Manager Representative havde særlige rettighe-der, var det vist tilfældet. Den pågældende, der var CEO og visse andre med-lemmer af ledelsen, kunne udfordre værdiansættelsen. Det kunne de andre del-tagere i MEP-programmet ikke.

Vidne 1 har forklaret, at han er Head of Reward i Nets/Nexi og har tidli-gere været i Nets. Han har tidligere arbejdet med tilsvarende område i andre virksomheder.

Sagsøger var ansat i Merchant divisionen, der var det største forretningsområde i Nets. Merchant Services beskæftigede sig både med små, mellemstore og store kunder. Det var et vigtigt forretningsområde, da man der har stor indflydelse på, hvilke kunder der kommer ind i butikken, og der er en høj indtjening pr. kunde. Sagsøger havde flere hundrede per-soner under sig.

Sagsøgers grundløn steg med omkring 10 % fra hans ansæt-telse i 2015 til hans fratræden i 2018. MEP-programmet var et investeringspro-gram og erstattede ikke almindelige lønstigninger. Dette bekræftes også af, at Sagsøgers løn som nævnt steg i ansættelsesperioden. Vidnet var selv med i MEP-programmet, og har selv fået lønstigninger alligevel.

Vedrørende Sagsøgers fratræden var der vist ikke en forud-gående opsigelse. Der blev indgået en aftale mellem parterne. Nets bestræbte sig altid på at behandle medarbejdere pænt, og Sagsøger fik en godtgørelse, hvilket var kutyme, og han blev fritstillet med det samme. Godtgørelsen havde ikke noget at gøre med, at der skulle være tale om en usag-lig afskedigelse.

Baggrunden for fratrædelsesaftalen var, at Sagsøgers område ikke havde præsteret som budgetteret, hvorfor Nets ønskede ansættelsesforhol-det afsluttet.

Vist præsentationsmaterialet for MEP-programmet, ekstrakten side 208, forkla-rede han, at det var et hypotetisk afkasteksempel ud fra ejernes afkastprofil. Det blev ikke præsenteret som et sikkert afkast, og det var også derfor, at eksemplet viser, at situationen også kunne være, at der ikke blev noget afkast. Det var helt

frivilligt, om lederne ville deltage og blive medejere på næsten lige vilkår med ejerne. Der var to ledere, der valgte ikke at deltage.

Ved præsentationen af MEP-programmet var det en forudsætning, at lederne skulle deltage med mindst 25 % af afkastet fra det tidligere MIP-program.

Det var vidnet, der stod for processerne med at få deltagerne ind i MEP-pro-grammet og tilsvarende, hvis nogen skulle ud af ordningen. Han bistod herun-der den udtrædende deltager med at søge dispensation efter ligningslovens § 16b, da den udtrædende ellers ville blive skattepligtig af det udbetalte beløb. Hvis der blev søgt og meddelt dispensation, kunne beskatningstidspunktet ud-sættes til, at den udtrædende medarbejder trak pengene ud af sit eget selskab, hvor MEP-programmet typisk havde ligget. Han hjalp også Sagsøger med at søge den nævnte dispensation, og skattemyndighederne med-delt den ansøgte dispensation.

Det var eksterne rådgivere antaget af ejerne, der udarbejdede de kvartalsvise værdiansættelser af MEP-programmet, i dette tilfælde var det revisionsfirmaet Ernest & Young.

Det er efter hans opfattelse normal praksis at have en tilbagekøbsklausul i et in-vesteringsprogram som MEP-programmet.

Vedrørende tidspunktet for værdiansættelsen af en opsagt medarbejders andel i MEP-programmet forklarede han, at det var et grundprincip bag hele ordnin-gen, at de deltagende medarbejdere skal have del i den værdiforøgelse, som de selv er med til at skabe. Deltagerne kan ikke siges at bidrage til værdiskabelsen efter en opsigelse eller fritstilling. Dette fremgår også klart af investeringsafta-len. Derfor bliver en opsagt deltager i MEP-programmet købt ud på opsigelses-tidspunktet. Det var ejerne, der købte aktierne tilbage og lod dem indgå i deres egen beholdning. Han mener, at der var nok aktier i puljen til eventuelle nye le-dere, der skulle indtræde.

Fusionen med Nexi påvirkede MEP-programmet, og det er ikke muligt at lade Sagsøger indtræde igen. Hvis Sagsøger ind-sættes i kapitalandele i n1investment 1 ApS, skal der udstedes nye kapitalan-dele, der vil udvande de øvrige kapitalejeres andel. De øvrige kapitalejere er de tilbageværende ledere i programmet.

Ved drøftelsen med Sagsøger om tilbagekøb af hans andel i MEP-programmet, var Sagsøger uenig i opgørelsestidspunk-tet, som han ville have ændret fra udgangen af marts til fratrædelsestidspunk-tet. Sagsøger bestred ikke, at han kunne købes ud af program-met.

Adspurgt af sagsøgernes advokat forklarede han, at hele strukturen i MEP-pro-grammet blev ændret ved Nets´ fusion med Nexi.

Sagsøgers ansvarsområder hos Nets blev ændret i ansættel-sesforholdet, og det kan godt passe, at han fik flere medarbejdere under sig. Det er også rigtigt, at hans titler ændrede sig. Han kender ikke til samtaler i juni 2018 mellem Sagsøger og Person 2 om Sagsøgers lønforhold.

Han deltog ikke i forhandlingen af Sagsøgers fratrædelsesaf-tale. Han er ikke bekendt med en korrespondance om, at der skulle være udbe-talt godtgørelse for usaglig opsigelse.

Da Nets fusionerede med Nexi, var afkastet for MEP-programmet 3,5, hvilket var en kombination af afkastet for både ”Sweet” og ”Strip” ordningen.

Han mener, at Sagsøger meddelte samtykke til, at vidnet søgte dispensation hos skattemyndighederne efter ligningslovens § 16b, som vidnet plejede at hjælpe udtrædende deltagere med. Han mener, at han har en mail fra Sagsøger, hvor der blev meddelt samtykke. Det var usædvanligt, at Sagsøger ikke ville underskrive aftalen om udtræden af MEP-programmet.

Formålet med MEP-programmet var at motivere lederne og alliere dem med ejerkredsen. ”Good og Bad Leaver” bestemmelserne var for at skabe balance i programmet i tilfælde af en leders ophør hos Nets. Han vil ikke afvise, at be-stemmelserne kunne begrænse deltagernes lyst til at sige op i perioden.

Ved Nexi fusionen blev der som sådan ikke indgået supplerende aftaler med deltagerne i MEP-programmet, men der blev lavet visse justeringer, da struktu-ren i ordningen blev ændret. Der blev blandt andet ændret i, hvem der kunne træffe hvilke beslutninger på investment-niveau. Adspurgt, vil han mene, at det følger af ”drag and tag” bestemmelserne i investeringsaftalen, at ejerkredsen, som det skete, kunne inddrage deltagerne i MEP-programmet i fusionen med Nexi. Dette følger også af investeringsaftalens ”Exit bestemmelse” , så under begge bestemmelser ville ejerne kunne beslutte fusionen med Nexi og de heraf nødvendige transaktioner.

Dokumenterne, der lå til grund for MEP-programmet, blev sendt til deltagerne den 8. september 2018. Det er rigtigt, at det var der, deltagerne så de fleste af dokumenterne for første gang. Vedrørende deltagernes eventuelle oprettelse af et selskab, var der en aftale med et advokatfirma om, at der kunne ydes bistand til oprettelse af sådanne selskaber.

Da han sendte aftalen om tilbagekøb af Sagsøgers andel i MEP-programmet den 26. juli 20219, vidste han, at der var sket fusion mellem det, der kaldes Manco selskaber. Han mener, at der forinden var sendt oriente-ring til deltagerne om det. I starten var det selskaber med 10 deltagere, men se-nere blev de fusioneret for at forenkle strukturen, hvilket deltagerne vidste ville ske. De nævnte fusioner var uden betydning for ejerandelene, der var fuldstæn-digt spejlede. Det var ikke noget, nogen blev spurgt om, da der var forudgå-ende accept til den slags dispositioner. Det fremgik af de fuldmagter, delta-gerne havde meddelt til ”Management Representative” .

Det var Sagsøgers eget forslag, at han fordoblede sin investe-ring i MEP-programmet.

Vidne 4 har forklaret, at han i dag er advokat i et advokatfirma, hvor han arbejder med arbejdsret. Han var ansat som jurist hos Nets fra sommeren 2017 til november 2021.

Vist fratrædelsesaftalen med Sagsøger genkender han ikke af-talen, men den kan godt være udarbejdet af ham. Han husker ikke den speci-fikke aftale, men han kan godt huske Sagsøger.

Når det i aftalen fremgår, at aftalen var indgået på Nets´ initiativ, var det Nets, der indledte processen. Han husker, at der var et møde i et eksternt mødelokale. Han husker ikke baggrunden for, at konkurrenceklausulen ikke kunne opret-holdes. Vedrørende den særlige fratrædelsesgodtgørelse på 350.000 kr., husker han ikke baggrunden.

Vidne 5 har forklaret, at han i dag er Executive Director for forskel-lige firmaer ejet af Kapitalfonds. I 2018 og 2019 var han også Execu-tive Director eller i ledelsen for de selskaber, der indgår i MEP-programmet. Han ophørte i selskaberne i forbindelse med fusionen med Nexi i juni 2021.

Vedrørende ”Compulsory Transfer Notice” til Sagsøger den 26. juni 2019 punkt 4, hvor det fremgår, at Sagsøger skulle kø-bes ud af ”Danish Manco Companies” forklarede han, at der menes det selskab, som Sagsøger var deltager i. Foreholdt, at der fremgår Nets Topco 1 Sar og nIvestment 1 ApS forklarede han, at selskabet nIvestment 1 ApS var det selskab, som lederne i Danmark havde investeret i i MEP-programmet. nInvestment 1 ApS havde videre investeret i Nets Topco 1 Sar, der videre ejede kapitalandele i Nets. Når der nævnes ”Danish Manco” havde der været ændrin-ger i selskabsstrukturen. Da Sagsøger tegnede sin investering, var det i nInvestment 3 ApS, der senere blev fusioneret med andre Manco sel-skaber til nInvestment 1 ApS, og sidstnævnte var herefter de nævnte ”Danish Manco” selskaber. Tidligere havde der været 5 eller 6 Manco selskaber, der i

forløbet blev fusioneret til nInvestment 1 ApS. General Manco og Danish Manco, der nævnes i Compulsory Transfer Notice var reelt det samme.

Vedrørende ”redeem” af de nævnte ”shares” , blev der ved tilbagekøb foretaget tilbagebetaling til den udtrædende leder. Vedrørende sidste side i den nævnte ”Notice” med opgørelser, står der ikke noget antal ud for de enkelte betegnel-ser, og han ved ikke hvorfor, men de henviste bare til tilbagekøbsværdien. Ads-purgt, om der var et bestemt antal ”shares” , fremgik det vist på tegningstids-punktet, men det fremgår ikke af ”Compulsory Transfer Notice” . Adspurgt, hvorfor der på tegningstidspunktet var beskrevet 5 klasser af ”shares” , mens opgørelsen i ”Compulsory Transfer Notice” alene henviser til 4 klasser, kan han ikke svare på det. Der kan være sket ændringer i perioden, men han kan umid-delbart ikke svare på det.

Foreholdt, at Sagsøger ikke underskrev ”Transfer Notice” men alligevel blev købt ud, forklarede han, at vidnet underskrev de nødvendige papirer om Sagsøgers udtræden med den tidligere af Sagsøger meddelte fuldmagt, så de kunne komme videre med tilbage-købet. Adspurgt, hvor han havde fuldmagten til det fra, forklarede han, at den var i ”Management og Shareholder Agreement” .

Vidne 6 har forklaret, at han begyndte hos Nets den 1. april 2019, og han var ikke involveret i Sagsøgers fratrædelsesaftale. Han var ikke involveret i etableringen af MEP-programmet.

Advokat Vidne 7 har forklaret, at han formelt repræsenterede Nets i forbindelse med MEP-programmet. Da ledelsesgruppen fik præsenteret inve-steringsprogrammet, der var forhandlet af andre, var hans rolle at bistå med ge-nerel rådgivning og svare på spørgsmål fra den indbudte ledergruppe.

Han var med til at præsentere MEP-programmet for ledergruppen. Det var et program, hvor strukturen og vilkårene lå fast, og hans rolle var at præsentere hovedvilkårene i programmet og det praktiske forløb. Det blev herunder gen-nemgået, om deltagerne skulle deltage personligt eller gennem et selskab. Det var ikke rådgivning til de enkelte deltagere, der selv skulle søge egen relevant rådgivning.

Vilkåret om ”Good Leaver” og ”Bad Leaver” blev også gennemgået, da det var væsentlige vilkår, herunder hvornår en ”Leaver” situation medfører, at man skal forlade programmet. Han husker ikke konkret, hvad der blev sagt om ud-træden, hvis man forlod Nets i perioden, men det har formentlig været drøftet.

Han har lavet mange af den slags programmer for forskellige virksomhedstyper og formentlig omkring 50 ordninger. Strukturen, som i denne situation er kom-

pleks, er grundlæggende en almindelig aktiestruktur, hvor Nets Topco 1 er det øverste holdingselskab. For at undgå mange aktionærer i holdingselskabet, teg-nede ledergruppen aktier i nInvestment selskaberne. Det fremgik specifikt af tegningsmaterialet, hvilket nInvestmentselskab pågældende tegnede aktier i. Den senere fusion mellem nInvestmentselskaber var for at forenkle strukturen, når det var muligt uden skattemæssige konsekvenser. Fusionen af de enkelte nInvestmentselskaber havde ikke betydning for de enkelte deltageres investe-ring.

MEP-programmet er en typisk ordning, når der er kapitalfonde, der er involve-ret. Programmet var markedskonformt, og det er et sædvanligt vilkår, at man købes ud, når man ophører i selskabet og ikke længere er med til at skabe værdi. Programmet træder ikke i stedet for løn, og i givet fald skulle deltagerne indkomstbeskattes på investeringstidspunktet, hvilket der ikke var grundlag for. Der lå omfattende værdiansættelsesrapporter fra revisionsfirmaet Ernest & Young, så man var sikre på, at deltagerne indtrådte til de rigtige markedsvær-dier, da de ellers risikerede beskatning. Der var deltagere i 12 – 13 forskellige lande, og det er i alle lande lagt til grund, at investorerne trådte ind og ud til markedsværdi.

Adspurgt af sagsøgernes advokat mener han, at det engelske Advokatfirma 2 repræsenterede Vidne 2 og resten af ledergruppen, der blev tilbudt ordningen. Ordningen var forinden forhandlet af den øverste del af ledelses-gruppen, hvorefter den endelige ordning blev præsenteret for den ledergruppe, der blev inviteret til at deltage.

Den samlede dokumentpakke blev sendt til deltagerne den 8. september 2018 om aftenen. Investeringsaftalen havde været sendt ud tidligere. Tillægsdoku-menterne blev nok først sendt ud den nævnte aften, men materialet havde for-inden været præsenteret for deltagerne.

Han er enig i, at det samlet set er et kompliceret aftalekompleks, men procedu-ren og dokumenterne har i denne sag været helt sædvanlig. Det var nok en kort frist på 3 dage, deltagerne fik til at underskrive, men han og andre fra advokat-firmaet Horten stod til rådighed, hvis der var spørgsmål. Horten rådgav ikke om engelsk ret.

Hvis vedtægterne for de luxembourgske selskaber ikke var med i dokument-pakken, der blev udsendt den 8. september 2018, er de ikke blevet sendt ud til deltagerne i MEP-programmet. Aktieklasserne, som der blev investeret i, følger aktieklasserne i holdingselskabet. Deltagerne fik ikke konkrete beviser på, at de indirekte ejede kapitalandele i det luxembourgske selskab, som anpartsselska-berne investerede i.

Bilag O, ejerbog for nInvestment 3 ApS, er opdateret frem til fusionen med nIn-vestment 1 ApS, og i den forbindelse blev de indfusionerede kapitalandele ind-ført i ejerbogen for det fortsættende selskab. Fusionen vil fremgå af CVR regi-stret for det ophørende selskab, her nIvestment 3 ApS.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

MEP-Ordningen var et led i Sagsøgers ansættelsesforhold

Det gøres gældende, at MEP-ordningen (”Management Equity Program”) som beskrevet i bilagene 3 – 14, C og F var et sådant led i Sagsøgers ansættelsesforhold

at krav vedrørende ordningen kan rettes mod Nets Danmark A/S som arbejds-giver,

at sagen kan anlægges i Danmark, og

at Sagsøger kan påberåbe sig de ufravigelige regler i funktio-nærlovens § 17 a, aktieoptionsloven og aftalelovens § 36 samt øvrige ufravige-lige regler i dansk ret.

Under skriftvekslingen har sagsøgte i sin afvisning af Sagsøgers indsigelser gjort gældende, at sagsøgte ikke er rette sagsøgte, at den om-handlede ordning er underlagt engelsk ret og at eventuelle tvister skal anlæg-ges ved engelske domstole. Som det bl.a. fremgår af de ledende højesteretsafgø-relser i U2005.671H (Intel) og U2011.2654H (MACH) – refereret nedenfor i ud-drag, samt Østre Landsrets dom af 16. september 2021 (bilag 37), om en tilsva-rende anden ordning i Nets, er synspunkter blevet forkastet. Det fremgår af de nævnte domme, at Sagsøger ikke efter gældende lovvalgs- og forumregler m.v. kan berøves beskyttelsen under ufravigelige regler under dansk ret, og ikke er afskåret fra at gøre krav gældende ved danske domstole mod i arbejdsgiverselskabet (i dette tilfælde Nets Denmark A/S).

Sammenhængen med ansættelsesforholdet fremgår også af flere forhold, herun-der at Sagsøger kun blev tilbudt deltagelse fordi han var an-sat hos sagsøgte, at ansættelse var en betingelse for deltagelsen, at MEP-ordnin-gen primært var en ordning, der blev tilbudt danske medarbejdere og ledelse i et dansk selskab (Nets Denmark A/S), at der var tale om en generel medarbej-derordning hos sagsøgte, som sagsøgte udbød til ca. 50 - 60 udvalgte medarbej-dere og ledere (managers) i sagsøgte-selskabet, der så vidt oplyst alle deltog, at det var en betingelse, at deltagerne påtog sig en konkurrenceklausul overfor

sagsøgte-selskabet (bilag 6), at krav om tilbagesalg og værdiansættelserne af rettighederne i ordningen var knyttet til om ansættelsesforholdet ophørte og af hvilken årsag (”good/bad leaver-bestemmelser”), at Sagsøger kunne miste al fremtidig fortjeneste, og købes ud til ”cost” (oprindelige ind-skud) hvis han selv sagde op, jf. MEP-ordningens punkt 12 (bilag C), at vesting af sweet-investeringen ville ophøre, hvis han blev sagt op, at der dermed gen-nem vilkårene i ordningen var et betydeligt element af fastholdelse i ansættel-sesforholdet, at deltagelsen skete i anerkendelse af tidligere arbejdsindsats og som vederlag for fremtidig arbejdsindsats, og at al kontakt og kommunikation omkring ordningen alene gennem sagsøgte (arbejdsgiverselskabet), jf. bl.a. bila-gene 16 – 20.

Medarbejderne blev også af sagsøgte gjort bekendt med deres personlige for-ventede gevinst ved at deltage i ordningen sådan at Sagsøger kun kunne forstå muligheden for at deltage, som en påskønnelse af arbejdsind-sats og en tilskyndelse til fastholdelse og fremtidig arbejdsindsats hos sagsøgte, jf. fx Ii præsentationen af ordningen, bilag 3, side 3: “Created to align the interest between our new owners and Senior Management, and commit our Senior Manage-ment to the next 5-year journey with our new owners ". Og videre ”A programme only the very most impactful Senior Management positions are included in ”.

Yderligere fremgik det eksplicit som implicit, at der var forventningen, at med-arbejderne deltog, hvis de troede på Nets og hvis de ønskede et gunstigt karri-ereforløb ligesom det indgik implicit i lønforhandlingerne, at der som led i løn-pakken var blevet tilbudt deltagelse i ordningen. Det var også karakteristisk, at alle ledere og medarbejdere, der fik ordningen tilbudt, deltog i ordningen.

Det var en del af ordningen, at medarbejderen selv skulle finansiere sin delta-gelse i ordningen, og hvis de ville deltage skulle de anvende mindst 25 % af tid-ligere opnået bonus/incitaments-betaling i den nye ordning. Ordningen var der-med en naturlig forlængelse af tidligere incitamentsordninger, der indgik som integreret del af aflønningen af medarbejderne hos sagsøgte.

Der var i ordningen tale om en ”investering” , hvor Sagsøger kunne miste al fortjeneste, hvis han selv sagde op. Det fulgte bl.a. af ordningens punkt 12 (bilag C), at Sagsøger kunne købes ud til ”cost” (altså sit oprindelige indskud) uden nogen fortjeneste knyttet til nogen eventuel positiv værdiforøgelse. En normal investering er ikke betinget af, at en medar-bejder forbliver i et ansættelsesforhold og er ikke underlagt en ensidig ret for ar-bejdsgiveren til at udløse et salg som indebærer, at en forringelse af markeds-værdien af investeringen.

MEP-ordningen udgjorde et væsentligt element for Sagsøger i ansættelsesforholdet. Der blev også af sagsøgte henvist til den tidligere ordning

som en del af den samlede lønpakke ved Sagsøgers ansæt-telse, ligesom der under ansættelsen i drøftelser om lønpakke m.v. blev henvist til MEP-ordningen af Sagsøgers chefer. Kommunikationen omkring MEP-ordningen og tidligere ordninger fulgte også ”linje-ledelsen” . Det var Sagsøgers chef hos sagsøgte, der præsenterede ham for ordningen.

Sagsøgte har som bilag A og B fremlagt kopier af dokumenter fra en tidligere ordning (MIP-ordningen). Denne ordning er ikke genstand for tvist i nærvæ-rende sag. Det bemærkes, at der også i denne tidligere ordning, som også i al væsentlighed kun blev brugt på danske medarbejdere i sagsøgte (Nets Den-mark A/S), men sådan at der også hér var anvendt udenlandske selskabskon-struktioner og valg af engelsk ret og fremmed værneting m.v. Når Sagsøger ikke rejste indsigelser imod lov- og værnetingsvilkår eller ophørsvilkår i denne tidligere ordning, har det sin naturlige forklaring i, at disse vilkår på intet tidspunkt blev søgt håndhævet af sagsøgte - og Sagsøger har heller ikke specifikt anerkendt sådanne vilkår.

Deltagelsen i ordningen og investeringerne i relation hertil, herunder i koncern-relaterede selskaber var altså et sådant led i ansættelsesforhold, at krav i hen-hold hertil kan rettes mod sagsøgte.

Det gøres ex tuto gældende, at det følger af ansættelsesretlige regler, at sagsøgte som arbejdsgiver er rette sagsøgte og hæfter for forpligtelser m.v. overfor sagsø-gerne, men at sagsøgte ikke er part i de aftaler om valg af fremmed ret og vær-neting, der påberåbes af sagsøgte.

Retten i Glostrup er rette værneting og Sagsøger kan på-beråbe sig ufravigelige ansættelsesretlige regler under dansk ret.

Retten i Glostrup er rette værneting for sagsøgte og rette værneting for sagen, der angår sagsøgernes rettigheder i forhold til sagsøgte som tidligere arbejdsgi-ver, jf. retsplejelovens § 235.

Det følger af Bruxelles I-forordningens artikel 4 (1), at sager kan anlægges ved sagsøgtes bopæl. Særligt om arbejdsforhold er det i artikel 21 bestemt at en ar-bejdsgiver, der har bopæl på en medlemsstats område kan sagsøges dér, hvor arbejdsgiveren har bopæl og/eller hvor sagsøgerne udførte sit arbejde. De nævnte forhold indebærer, at Retten i Glostrup er rette værneting.

Det fremgår tillige af Bruxelles I-forordningens artikel 23, at fravigelse heraf kun kan ske ved aftale, hvis aftalen er indgået efter at tvisten er indgået eller hvis der gives arbejdstageren en supplerende ret til at anlægge sag ved andre retter end dem der fremgår af Bruxelles I-forordningen. En værnetingsaftale kan såle-

des ikke fratage arbejdstageren de søgsmålsmuligheder, som foreligger efter forordningen, jf. bl.a. også sag C-154/11, Mahamdia, dom af 19. juli 2012.

Tilsvarende kan sagsøgerne efter lovvalgsforordningen ikke berøves sine ufravigelige rettigheder efter dansk ret, jf. Romkonventionens artikel 6. Det fremgår af artikel 6, stk. 1, at arbejdstageren ikke kan berøves den beskyttelse, som der tilkommer ham efter de ufravigelige regler i den lov, der efter artikel 6, stk. 2, ville finde anvendelse, hvis der ikke var foretaget et lovvalg af parterne.

I hvert fald siden Intel-afgørelsen i U2005.671H og sidenhen MACH-afgørelsen i U2011.2654H har det eller burde have stået sagsøgte klart, at det ikke i medar-bejderaktieordninger overfor danske medarbejdere var muligt at unddrage sig dansk værneting eller dansk ret, herunder ufravigelige ansættelsesretlige regler ved af vælge et fremmed lands værneting eller fremmed ret.

Der foreligger heller ikke ét relevant eksempel i retspraksis på, at fremmed ret og værneting er anerkendt i sager om aktiebaserede incitamentsordninger over-for danske funktionærer. Såfremt det var muligt at aftale fremmed ret og vær-neting overfor danske medarbejdere, ville det da også gøre retsbeskyttelsen ef-ter ufravigelige danske ansættelsesretlige regler illusorisk.

Retspraksis og ansættelsesretlige regler er klare og entydige om, at Sagsøger som ”good leaver” bevarede sine MEP-rettigheder, som han fortsat var ansat

Som nærmere redegjort for nedenfor er der gennem en række højesterets-domme gjort op med arbejdsgiveres adgang til at gøre medarbejderes aktieret-tigheder eller aktiebaserede rettigheder afhængig af en fortsat ansættelse. Hø-jesterets praksis viser, at resultatet er det samme uanset om ordningen går på syntetiske aktier (fantomaktier) eller favørkursaktier reguleret efter funktionær-lovens § 17a, aktieoptioner reguleret af aktieoptionsloven eller aktiekøbsordnin-ger, der er reguleret af aftalelovens § 36. Der er i den foreliggende højesterets-praksis lagt vægt på, at afbalancere de forskellige hensyn og hindre fremtidige sager, herunder også lagt vægt på, at retsstillingen ikke skal afhænge af arbejds-giverens ensidige valg af en bestemt type aktieordning.

En arbejdsgiver der tildeler aktieordninger til medarbejdere betinget af, at an-sættelsesforholdet ikke ophører (herunder grundet arbejdsgiverens opsigelse), skal ikke kunne lade sig begunstige af sådanne ordninger til fastholdelse og øget værdi grundet medarbejderes ekstra arbejdsindsats – og så knytte betingel-ser om, at medarbejderen mister hele eller dele af rettighederne hvis medarbej-deren opsiges (”gyldne håndjern” og ”skjulte negative virkninger af opsi-

gelse”). I en situation som den foreliggende er det særligt urimeligt, når det er arbejdsgiveren selv der opsiger.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte en klar og entydig sammenhængende højesteretspraksis i en sag som den foreliggende og de udviklede regler og prin-cipper er beskyttelsespræceptive.

Det tvangsmæssige tilbagesalg af rettighederne i bilag 17 (”compulsory transfer notice”) må tilsidesættes som ugyldig efter aftalelovens § 36, jf. bl.a. MACH-afgørelsen (U2011.2654H)

Det gøres det gældende, at det tvangsmæssige tilbagesalg i bilag 17 ("com-pulsory transfer notice”) efter fast teori og praksis må tilsidesættes som urime-lig i medfør af aftalelovens § 36.

MEP-ordningen kan sidestilles med et aktieinvesteringsprogram, hvilket tilsy-neladende også matcher sagsøgtes egen opfattelse af ordningen, jf. bl.a. bilag 31 (”… the participants obtain direct ownership of the shares ”). I så fald følger det af MACH-afgørelsen (U2011.2654H), at en tilbagesalgspligt, som dén der er på-beråbt af sagsøgte denne sag, skal vurderes i lyset af aftalelovens § 36, og at vurderingen af om en tilbagesalgspligt er rimelig beror på om ansættelsesfor-holdet bringes til ophør af selskabet uden at medarbejderen har begået mislig-holdelse (”good leaver”) – i hvilket tilfælde en tilbagesalgspligt ikke kan gøres gældende.

Denne retsstilling beror på et logisk synspunkt om, at en aftalebestemmelse ikke er rimelig, hvis den i et ansættelsesforhold tillægger arbejdsgiveren en en-sidig ret til at udløse en pligt til at tilbagesælge rettigheder som medarbejderen har investeret i. Dette gælder så meget desto mere i et tilfælde som det forelig-gende, hvor Sagsøger investerede af egne personlige midler og hvor tilbagesalgspligten indebærer en pris, der ligger under markedsprisen af rettighederne, jf. bl.a. bilag 17 punkt 5 (d) (”the lower of Cost and Fair Market Value ”) – og hvor den mest attraktive del af investeringen (sweet-investeringen) ikke er (fuldt ud) vestet.

Det fremgår således, af U2011.2654H (MACH) bl.a.:

” Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at tilbuddet til A om investering i aktier i WP Roaming II S.A. må anses for et sådant led i hans ansættel-sesforhold , at krav vedrørende investeringen kan rettes mod MACH ApS som arbejds-giver, at sagen kan anlægges i Danmark, at A kan påberåbe sig de ufravigelige regler i funktionærlovens § 17 a, aktieoptionsloven og aftalelovens § 36, men at aktieinvesterin-gen hverken er omfattet af funktionærlovens § 17 a eller af aktieoptionsloven. […] På denne baggrund finder vi, at det som udgangspunkt må anses for urimeligt at

gøre tilbagesalgspligten gældende i tilfælde, hvor ansættelsesforholdet bringes til ophør ved opsigelse fra MACH ApS' side, uden at det skyldes misligholdelse fra den ansattes side, jf. herved principperne i og hensynene bag aktieoptionslo-vens § 5.” [mine fremhævelser]

Det følger dermed af nævnte principielle højesteretsafgørelse, at rimeligheds-vurderingen efter aftalelovens § 36 af tilbagesalgspligtbestemmelser i en ord-ning som den foreliggende skal ske efter principperne i aktieoptionslovens § 5 (for ordninger etableret før 1. januar 2019). Der er i afgørelsen tale om en ”stan-dardiseret” § 36-vurdering for at klargøre og ensrette retstilstanden.

Det bestrides (som påstået af sagsøgte), at MACH-afgørelsen (U2011.2654H) ikke længere kan lægges til grund fordi aktieoptionsloven blev ændret med virkning for ordninger etableret 1. januar 2019 og senere. For det første er det

ubestridt, at ordningen i nærværende sag blev etableretfør 1. januar 2019 og

dermed ikke omfattet af lovændringen, der alene finder anvendelse på ordnin-ger etableret efter denne dato. Derudover har sagsøgte selv gjort gældende, at der ikke er tale om en ordning omfattet af aktieoptionsloven. Endelig fremgår det af forarbejderne til lovændringen, at den netop ikke tilsigter at ændre på den hidtidige praksis om tilbagekøbsbestemmelser, herunder MACH-afgørel-sen (standardiseret rimelighedsvurdering efter aftalelovens § 36 i medarbej-deraktieordningssager, baseret på sondringen mellem good leavere og bad lea-vere i den dagældende aktieoptionslov). Dette gælder eksplicit, hvis der er tale om ikke-omsættelige aktier.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget: ”Er der derimod tale om

aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne

marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres. I

en sådan ordning vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en fratræden kunne ske i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftale-loven og udviklet i retspraksis. Det er således ikke hensigten med lovforslaget at begrænse adgangen til, at en aftale tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36 .) [min fremhævelser]. Udover, at det fremgår af forarbejderne, at det ikke er hensigten at ændre den tidligere retstilstand, fremgår det altså tillige, at bestem-melser om tvangstilbagekøb af ikke-omsættelige aktier eller anparter ”ikke [vil] kunne effektueres ”. Der er i nærværende sag netop tale om ikke-omsættelige ret-tigheder.

Det fremgår tillige af bemærkningerne til lovændringen: ”At der skal være tale om

tilbagekøb indebærer, at lønmodtagerens ret med hensyn til de pågældende aktier eller anparter skal udspringe af en ordning eller aftale omfattet af lovens § 1, idet det ikke med nærværende lovforslag er hensigten at regulere forhold ud over ordninger og aftaler, der er beskrevet i lovens § 1 . Der er således ikke tale om en udvidelse af lovens anvendelsesområde, idet det alene fastsættes, hvad der kan indgå i en optionsord-

ning, mens der ikke med lovforslaget tages stilling til, hvordan markedsprisen på aktier eller anparter fastlægges, eller om en aftale om tilbagekøb i forbindelse med lønmodta-gers fratræden kan gøres gældende efter dens ordlyd. […] Lovændringen har altså ef-ter forarbejderne ikke betydning for ordninger, der ikke er omfattet lovens § 1, der omfatter aktieoptionsordninger (og ikke andre aktiebaserede ordninger).

Det har også klart formodningen imod sig, at den rimelighedsvurdering Hø-jesteret har foretaget efter aftalelovens § 36 af en ensidigt begunstigende kon-traktbestemmelse om tvangstilbagesalg af anparter, skulle være påvirket af se-nere lovændringer indenfor aktieoptionsområdet.

I nærværende sag var Sagsøger ubestridt ”good leaver” og var som følge heraf omfattet af aktieoptionslovens § 5, stk. 1, 1. led som beskre-vet ovenfor.

Det ville også savne rimelighed, hvis Nets ensidigt kunne kræve tvangsmæssig overdragelse af Sagsøgers rettigheder, som han havde inve-steret i efter MEP-ordningen i et tilfælde, hvor Sagsøger ube-stridt ikke selv var skyld i ansættelsesforholdets ophør. Et modsat resultat ville indebære at Nets uberettiget ville kunne tilegne sig en fremtidig gevinst på Sagsøgers investeringer, som var erlagt med personlige midler.

Det forhold at ansættelsesophøret blev gennemført gennem en fratrædelsesaf-tale (bilag 15), er efter fast ansættelsesretlig teori og praksis uden betydning, når det af fratrædelsesaftalen og omstændighederne er klart, at den træder i steder for en opsigelse fra selskabets side, herunder er indgået med udgangspunkt i et opsigelsesvarsel fra selskabets side.

Det fremgår også af fratrædelsesaftalen i bilag 15: ”Aftalen er indgået på Nets' ini-tiativ ”.

Det bemærkes, at der med fratrædelsesaftalen i bilag 15 blev udbetalt en godt-gørelse svarende til ca. 2 måneders løn, hvilket svarer til retningslinjen for en godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2b. Ansættelsesophø-ret skete altså på sagsøgtes initiativ uden forudgående advarsler eller påtaler og mod betaling af en særlig fratrædelsesgodtgørelse, jf. fratrædelsesaftalen i bilag 15, punkt 7, og må sidestilles med en usaglig opsigelse.

En ”good leaver” i henhold til de dagældende bestemmelser i aktieoptionsloven var defineret som en lønmodtager, der opsiges af arbejdsgiveren uden at have begået misligholdelse. Der er heller ikke gjort nogen misligholdelse eller noget sagligt opsigelsesgrundlag gældende af sagsøgte.

Tilbagesalgspligtsbestemmelsen i ordningen der blev bragt i anvendelse overfor Sagsøger i bilag 17 er derfor ugyldig og må tilsidesættes med den virkning, at Sagsøger bevarer sine rettigheder efter ord-ningen svarende til, at han fortsat var ansat; alternativt skal genindsættes i ord-ningen svarende til, at han fortsat var ansat eller kompenseres herfor.

Det må indgå i rimelighedsvurderingen efter aftalelovens § 36 og om de bebyr-dende aftalevilkår om ophør af rettigheder m.v. kan anses for gyldigt ind-gået/vedtaget, at Sagsøger fik 3 dage hen over en weekend fra den 8. til 11. september 2018 til, at gennemgå og underskrive en dokument-pakke på +100 sider, jf. sagsøgtes advokat ved e-mail af 8. september 2018 (bilag 14) og dokumenterne i bilagene 9 – 13 og C og F). Se tillige bilag E (e-mail fra Vidne 1 fra sagsøgte af 30. august 2019), hvoraf fremgår, at der 11 dage før sagsøgerne skulle underskrive dokumenter, ikke forelå endelige dokumenter (”I regret to inform you that we are still not quite ready to send the documents for sig-ning and transfer instructions ”). Dertil kommer, at der i den dokumentpakke, der bliver fremsendt til Sagsøger den 8. september 2018 til under-skrift den 11. september 2018 indgik yderligere aftaledokumenter, herunder bi-lag 11 (management subscription letter) og bilag 12 (Power of Attorney), som ikke var fremsendt tidligere.

Tilsvarende må det indgå i rettens vurdering, at sagsøgte tilsyneladende efter Sagsøger forlod Nets har valgt at indrette sig efter de ansæt-telsesretlige regler, jf. bilag V, side 25: ("What happens with my MEP … if I get ter-minated … Nothing, you will keep your MEP shares and stay in the programme on the exact same conditions as already agreed” ). Det fremgår altså, at MEP-deltagere will “keep your MEP shares” , hvis selskabet opsiger medarbejderen.

Sagsøgte (eller koncernrelaterede selskaber) har i øvrigt udarbejdet MEP-ord-ningen og er nærmest til at bære risikoen for eventuelle uklarheder og fortolk-ningstvivl, jf. koncipistreglen.

I rimelighedsvurderingen må yderligere indgå, at MEP-ordningen (bilagene 3 – 14, C og F) er en kompliceret og svært gennemskuelig og ikke-transparent ord-ning herunder, at ordningen involverer en kompliceret koncernstruktur med selskaber i udlandet og med værdiansættelsesmekanismer og -faktorer, der ikke kan læses ud af ordningen. Ordningen henviser til tvisteløsning under engelsk ret og ved engelske domstole uagtet, at ordningen altså tilsyneladende primært er anvendt overfor danske medarbejdere og ansatte i sagsøgte-selskabet.

Ordningen henviser til forskellige former for ”shares” (dansk: ”aktier”), jf. bl.a. bilag 17, sidste side, men uden, at Sagsøger på noget tids-punkt i ansættelsen har modtaget nogen dokumentation for ejerskab af nogen

aktier eller værdipapirer i noget selskab eller modtaget udbytte, generalforsam-lingsindkaldelse eller andre rettigheder knyttet til et reelt aktieejerskab.

Andre steder er rettighederne i ordningen kaldt ”Securities” (dansk: ”værdipa-pirer”), jf. bl.a. bilag 17 og endnu andre steder er rettighederne i ordningen be-tegnet som ”kapitalandele” , jf. bilag 12. og endnu andre steder som ”Equity” , jf. bilag C, punkt 12. Hertil kommer en række forskelligartede udenlandske beteg-nelser for de forskellige rettigheder fx Manco Strip Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Preferred Incentive Shares, hvor sammenhængen mellem rettighedernes navn og selskab-sejerskab m.v. ikke er entydig.

Visse steder er de selskaber, som rettighederne skulle vedrøre, benævnt nInve-stment 1 ApS og Nets Topco 1 S.á.r.l. (bilag 17) og andre steder er de benævnt nInvestment 3 ApS og Evergood Lux 1 S.á.r.l. (bilag 11 – ”You have been invited to invest in Evergood Lux 1 ”) uden, at denne inkonsistens eller sammenhæng mellem selskaberne blev nærmere forklaret for sagsøgerne.

I svarskriftet oplyste sagsøgte, at der i juni 2019 var sket en fusion mellem nIn-vestment 3 ApS og nInvestment 1 ApS med sidstnævnte som fortsættende sel-skab. Derudover fremgik det, at ”Evergood Lux også er blevet til Nets Topco 1 S.á.r.l.” . Sagsøgerne er ikke blevet oplyst om disse fusioner før i svarskriftet, hvilket sagsøgte også erkender, jf. replikkens punkt 1.6.2 (”underordnet, om sagsøgerne forinden var blevet orienteret om fusionen, i det sagsøgerne udtrykkeligt havde givet fuldmagt til at, Vidne 2 kunne gennemføre forskellige selskabsretlige dis-positioner ”). Der er heller ikke er fremlagt oplysninger eller dokumentation til forståelse af disse gennemførte ”selskabsretlige dispositioner” . Sagsøgerne fast-holder, at disse ensidige dispositioner er uden betydning for sagsøgernes an-sættelsesretlige rettigheder i relation til ordningen.

Det er også karakteristisk, at det ikke er muligt at udlede af ordningen, hvordan selve værdien af investeringerne beregnes. Der er i aftalekomplekset (bl.a. bilag C, punkt 13), henvist til at ”fair market value” bestemmes af en ”Operating Bo-ard” i ”good faith” . Derudover er det bestemt, at tre specifikke managers (Vidne 2, Person 1 or Person 2) har mulighed for at udfordre værdi-ansættelsen - men ikke fx Sagsøger. Det fremgår ikke, hvem der sidder i ”Operating Board” og hvordan værdien af rettighederne nærmere fastsættes udover, at der er i punkt 13 er oplistet nogle elementer, der blandt an-det skal indgå i beregningen.

Det er også værd at bemærke, at sagsøgte i Processkrift B anerkender, at vær-dien af anparterne er en ”beregningsteknisk øvelse” , hvortil kan det tilføjes, at det er en øvelse, som det ikke har været muligt at få nogen nærmere forklaring af eller nogen nærmere indsigt i.

*Sagsøgte har i replikken bl.a. nærmere beskrevet hvorfor Sweet-investeringen havde et større ”accelerationspotentiale ” end Strip-investeringen med henvisning til det præsentationsmateriale, der er fremlagt i bilag 5. Der foreligger dog ikke nærmere oplysninger i bilag 5 om, hvordan Sweet-investeringen kunne have et større ”accelerationspotentiale” end fx Strip-investeringen. Andre steder i infor-mationsmaterialet der er udleveret til Sagsøger, fremgår det fx at sweet-investeringen forventes at følge en eksponentiel værdiforøgelse ba-seret på nogle ”multipler” , men uden, at værdiansættelsen eller de nævnte mul-tipler kan udledes af ordningen.

Det bestrides i denne forbindelse, at ”Sagsøger aldrig [er] blevet stillet en gevinst i ud-sigt ”. Det fremgår netop af præsentationsmaterialet i bilag 5 og oplysningerne i sagen, at forventningen var en gevinst – og ikke mindst i forhold til sweet-inve-steringen og dens kraftige ”accelerationspotentiale” . De faktiske forhold har også vist, at der kun har været en værdiforøgelse, jf. bl.a. bilag 34 og 36 artikler fra Børsen fra den 29. maj 2019 og den 11. november 2020, hvor MEP-ordningen estimeres at have betydelig værdi for deltagerne i ordningen . Den forudgående medarbejderordning i Nets indebar i parentes også en betydelig gevinst for me-darbejdere.

Derudover vil retten notere sig (i) at MEP-ordningen var relateret til (og betin-get af) forbliven i ansættelsen – altså en ordning i et ansættelsesforhold – og be-tinget af påtagelse af en konkurrenceklausul i ansættelsesforholdet, (ii) at ord-ningen indebar en ensidig ret for arbejdsgiveren til at udløse et salg til under (fuld) markedspris (market value) og uden fuld ”vesting” , (iii) at sagsøgerne ikke modtog noget aktiebevis, (iv) at sagsøgerne ikke modtog de underskrevne dokumenter, (v) at sagsøgerne ikke modtog noget udbytte eller nogen indkal-delser eller havde nogen stemmeret og (vi) at alle rettigheder relateret til aktie-besiddelse (anpartsbesiddelse) i ordningen per automatik var uddelegeret til Vidne 2. Rettighederne i MEP-ordningen var heller ikke overdragelige eller salgbare som aktier eller anparter – og værdien af rettighederne beroede altså på en ”beregningsteknisk øvelse” .

Det er også væsentligt, at de ”shares” som blev krævet tilbageoverdraget i bilag 17 angiveligt ikke er de anparter i nInvestment 3 ApS, som sagsøgerne angive-ligt investerede i. Det gøres derfor ext tuto gældende, at tvangsoverdragelsen i bilag 17 må tilsidesættes allerede fordi tvangsoverdragelserne ikke angår sagsø-gernes anparter, men nogle andre rettigheder ("shares”). Det gøres derudover gældende, at overdragelsen i bilag 17 må tilsidesættes fordi denne skete til (et) selskab(er), som ikke havde rettigheder til at kræve tilbageoverdragelse fra sagsøgerne.

Rettighederne i MEP-ordningen var helt eller delvist ydelser omfattet af funk-tionærlovens § 17 a (syntetiske aktier/fantomaktier, ”favørkursaktier” eller bonuslignende instrumenter), hvilket også støtter, at Sagsøger havde krav på beholde rettighederne i ordningen.

Det gøres gældende, at tvangsoverdragelsen i bilag 17 tillige kan tilsidesættes med henvisning til, at ordningen (”Management Equity Program”) helt eller delvist må sidestilles med en såkaldt fantomaktieordning eller syntetisk aktie-ordning, hvor det væsentlige element ikke er ejerskab af aktier men en ordning, men en kontant incitamentsaflønning til sagsøger, der udgør eller må sidestilles med en ydelse omfattet af funktionærlovens § 17 a. Det er således kendeteg-nende, at sagsøger aldrig reelt opnåde eller var tilsigtet at opnå noget ejerskab af aktier eller anparter.

Rettighederne var således knyttet til muligheden for en økonomisk fordel (ikke aktier) i ansættelsesforholdet baseret på udviklingen i Nets, der må sidestilles med en bonusydelse.

Alternativt er der tale om en favørkursaktie eller tilsvarende, hvor der er et favørelement, hvilket ligeledes er eller må sidestilles med en ydelse omfattet af funktionærlovens § 17 a.

Det fremgår bl.a. af bilag 4 omkring Sweet-investeringen (i uddrag): ” Due to rel-atively low acquisition cost of the Sweet, the relative return on investment may po-tentially be significantly higher than the return on investment for the Investors and the Strip.” [min fremhævelse]

Det er korrekt som anført i punkt 3.4.7 i svarskriftet, at sweet-delen nominelt androg en mindre del af det samlede investeringsbeløb i forhold til strip-delen. Som det er sagsøgte bekendt, udgjorde sweet-investeringen imidlertid grundet ”gearingen” i afkastmæssig henseende, den klart mest attraktive og væsentlige del af de to investeringer. Der henvises til illustration heraf til grafen gengivet ovenfor, som fremgår af sagsøgtes eget informationsmateriale i bilag 5, side 8.

Det er fastslået, at sådanne ordninger er omfattet af funktionærlovens § 17 a, jf. bl.a. til Lars Svenning Andersen m.fl., Funktionærret, del 4, kapitel 9, punkt 9: ”FUL § 17 a finder anvendelse på fantomaktier og såvel gratis- som favøraktier, der ikke er omfattet af aktieoptionsloven.”

Som allerede beskrevet havde ordningen (bilag 3 – 14, C og F) en række kun-stige favørelementer, der afviger fra en almindelig investeringsprofil på aktier og i forhold til ejernes afkast og investering.

Det er ikke afgørende for den retlige kvalifikation af ordningen, at en rettighed betegnes som en ”investering” , når det reelle indhold i ordningen er, at medar-bejderen begunstiges af et eller flere favørelementer således, at ordningen ikke kan sidestilles med en investering i aktier/anparter.

Det fremgår således af U2011.193H (i uddrag):

” Højesteret finder, at udlodning af gratis medarbejderaktier indebærer overførsel af en økonomisk værdi til medarbejderne som vederlag i ansættelsesforholdet, og at sådanne ydelser kan sidestilles med tantieme og gratiale i relation til funktionærlovens § 17 a. Det forhold, at aktierne i løbet af en båndlæggelsesperiode kan miste deres værdi, kan ikke føre til en anden bedømmelse, jf. herved bl.a. Højesterets domme af 11. marts 2004 (UfR 2004 s. 1480) og af 23. november 2004 (UfR 2005 s. 671). Salg af favøraktier må behandles på samme måde som udlodning af gratisaktier. Det forhold, at medar-bejderen for at kunne oppebære værdien af favørelementet selv skal betale en købesum for aktierne og i tilfælde af kursfald risikerer at miste denne investe-ring, kan ikke medføre, at overførslen af den økonomiske værdi ikke anses som en ydelse omfattet af § 17 a. ” [mine fremhævelser]

En ydelse omfattet af funktionærlovens § 17 a anses for erhvervet på tildelings-tidspunktet (investeringstidspunktet) uanset krav om senere modning eller til-svarende – og funktionærens rettigheder reduceres ikke af bestemmelser om bortfald eller reduktion ved ansættelsesophør.

I nævnte afgørelse blev det netop fastslået, at bestemmelser om bortfald eller re-duktion ved ophør - herunder tvangsmæssige tilbagesalgsbestemmelser – ikke kunne håndhæves.

Sagsøger har derfor erhvervet ret til og derfor ret til at be-holde rettighederne i MEP-ordningen i medfør af reglen og/eller princippet i funktionærlovens § 17 a.

Rettighederne efter ordningen var helt eller delvist omfattet aktieoptionsloven gældende for ordninger etableret før 1. januar 2019 og Sagsøger var også i henhold hertil har ret til at beholde rettighederne, som om han fortsat var ansat hos sagsøgte.

Det gøres gældende, at MEP-ordningen indeholder et element af modning (”ve-sting”) og at det dermed også helt eller delvist følger den dagældende aktieop-tionslov (gældende for ordninger etableret før 1. januar 2019), at Sagsøger havde ret til at beholde rettighederne i MEP-ordningen sva-rende til, at han fortsat var ansat hos sagsøgte.

Det følger af aktieoptionslovens § 1, stk. 1, at det afgørende i forhold til om loven finder anvendelse ér, om der er tidsmæssig udskydelse af retten til ak-tier/anparter efter ordningen.

Det følger af ordningens punkt 14 (bilag C):

” 14. Vesting

14.1 Save as otherwise provided in this Deed and/or otherwise agreed with the In-vestors, the Incentive Shares shall, in respect of any Manager, vest over a period of four years from the relevant First Vesting Date with 20 per cent. of the Incen-tive Shares allocated to such Manager vesting on his First Vesting Date, and an

additional 5 per cent. of the Incentive Shares allocated to such Manager (calcu-

lated, in each case as a percentage of the aggregate Incentive Shares allocated to the Rel-evant Manager on the Relevant Investment Completion Date) vesting on each three month anniversary thereafter so that with effect from the fourth anniversary of the First Vesting Date the Incentive Shares held by such Manager shall be fully vested.” [min fremhævelse]

Der er altså i ordningen et klart element af, at rettighederne skal ”veste” (mod-nes) før der er erhvervet ret til rettighederne. Dette er også udtrykt i bilag 17, hvor Sagsøger ikke udover ”cost” fik kompensation for ejer-skab af de rettigheder, der ikke var ”vestet” , og hvor det fremgår, at kun 25 % af ”sweet” -rettighederne var vestet ved tvangsoverdragelsen i bilag 17.

Der er tillige en række rettigheder (fx udbytte) knyttet til, at rettigheder efter ordningen ”vester” , som angivet i bestemmelsen og som altså i henhold til ord-ningen er udskudt i tid.

Det fremgår således af samme bestemmelse om udbytte:

” 14.4 Manco and each Manager:

(a) agree that any distributions or return of capital (however structured) made

or paid in relation to any Incentive Shares and/or any IPO Incentive Securities allocated to a Manager and held by Manco shall be withheld and shall not be paid to Manco (or at its direction) if, were the date of such distribution or re-turn of capital an Election Date, those Company Shares would constitute Un-vested Equity; […]” [mine fremhævelser]

Det følger tillige af MEP-ordningen (bilag C, punkt 11 og 12), at der er speci-fikke rettigheder knyttet til om medarbejderen forlader virksomheden før eller efter 18 måneder efter investeringen – og altså, at ejerrettighederne også i rela-tion hertil er knyttet til forløbet af tid.

Dertil følger det yderligere af ordningens punkt 12.4 (bilag C), at der i værdian-sættelserne skal sondres mellem vestede og ikke vestede rettigheder (mine fremhævelser):

” The price at which any Relevant Securities subject to a Compulsory Transfer Notice shall be transferred (the Call Option Price) shall be, if the Leaver is deemed:

(a) a Good Leaver, equal to:

(b)

(i) with respect to any Strip Securities or Manco Strip Shares, Fair Market Value (as at the relevant Termination Date);

(ii) with respect to any Concardis Preferred Strip Shares, Concardis Preferred Incentive Shares, Manco Concardis Preferred Strip Shares or Manco Concardis Preferred Incen-tive Shares, and subject to Clause 12.6 below, Cost;

(iii) with respect to any Vested Equity or corresponding Manco Incentive Shares, Fair Market Value (as at the relevant Termination Date);

(iv) with respect to any Unvested Equity or corresponding Manco Incentive Shares, the lower of: (x) Cost; and (y) Fair Market Value (as at the relevant Termination Date); […] [mine fremhævelser]

Det udgør et klassisk element i aktieoptions- og aktieoptionslignende ordninger omfattet af aktieoptionsloven, at rettigheder knytter sig til om medarbejderen er ”good leaver” eller ”bad leaver” . I nævnte bestemmelse fremgår det eksplicit, at Sagsøger i tilfælde af, at han fx selv sagde op, kun ville mod-tage markedsværdien af ”vestede” rettigheder, hvorimod han for ikke-vestede rettigheder kun ville få ”the lower of: (x) Cost; and (y) Fair Market Value” – altså det laveste af medarbejderens indskud og markedsværdien (og altså sådan, at ejerne beholdt en værdiforøgelse på Sagsøgers investeringer, hvis han selv sagde op).

Sagsøger investerede altså som led i ansættelsesforholdet i rettigheder, hvor ejerrettighederne og en række fordele knyttet til ejerskabet af aktierettighederne, var udskudt i tid.

Det følger direkte af den dagældende aktieoptionslov § 5, stk. 1, 1. led: ” Hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af arbejdsgiverens opsigelse, før lønmodtage-ren udnytter tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter, bevarer lønmodtageren retten hertil i henhold til ordningens eller aftalens udnyttelses-

betingelser, som om lønmodtageren fortsat var ansat.” [min fremhævelse]

Det følger altså således også af aktieoptionsloven, at Sagsøger har erhvervet ret til rettighederne i ordningen (i henhold til ordningens vilkår og betingelser), som om han fortsat var ansat og dermed uden, at der i medfør af ordningens tilbagesalgsbestemmelser m.v. kan ske krav om tilbagesalg/-over-dragelse eller anden reduktion i Sagsøgers rettigheder.

Sagsøger har krav på kompensation af værdien af de tvangsoverdragne rettigheder per tidspunktet for fusionen mellem Nets og Nexi i juni/juli 2021

Det gøres gældende, at salget til Nexi (fusion per 1. juli 2021) – der skete efter at Sagsøgers ansættelsesforhold var ophørt (31. oktober 2019) og uden underretning til sagsøgerne – indebar at sagsøgernes rettigheder i Nets ophørte og derfor må kompenseres med værdien heraf på salgstidspunktet. Nævnte resultat følger af almindelige erstatningsretlige principper og forudsæt-ningslæren samt ansættelsesretlige regler og principper, herunder virksom-hedsoverdragelsesloven eller dens analogi. Nets kunne selvsagt ikke egenhæn-digt fjerne eller tvangskonvertere sagsøgernes rettigheder til Nexi-aktier eller Nexi-relaterede rettigheder.

Det følger direkte af virksomhedsoverdragelsesloven og det bagvedliggende di-rektiv, at loven finder anvendelse i tilfælde af fusion, jf. direktivets artikel 1(1)(a) ”Dette direktiv finder anvendelse på overførsel af en virksomhed eller bedrift el-ler af en del af en virksomhed eller bedrift til en anden indehaver som følge af en over-dragelse eller fusion ”) (min fremhævelse).

I den forbindelse følger det videre bl.a. til Person 5 & Person 6 Virksomhedsoverdragelsesloven med kommentarer 6. udgave, (2020) s. 245:

” Den herskende opfattelse synes at være, at ordninger og aftaler om tildelinger af aktie-optioner og warrants og andre ordninger, der er omfattet af aktieoptionsloven, udgør en del af medarbejderens samlede lønpakke […]. Den praktiske konsekvens af oven-nævnte opfattelse vil ofte være, at erhververen i forbindelse med en virksom-hedsoverdragelse må værdiansætte og kompensere medarbejderne for afkald på fx aktieoptioner eller warrants, der er blevet tildelt medarbejderne som led i de-res ansættelse hos overdrageren, idet det i de fleste tilfælde ikke vil være muligt eller give mening for en erhverver at videreføre forpligtelserne efter en sådan ordning. Årsagen til, at erhververen ikke vil kunne indtræde i de rettigheder og forplig-telser, der består på overdragelsestidspunktet i forhold til aktiebaserede incitamentsord-ninger, skal findes i det forhold, at ordningerne typisk vedrører aktier eller anparter i overdrageren.” [mine fremhævelser]

Den herskende opfattelse i teorien er således, at der skal kompenseres for vær-dien af rettighederne i en overdragelsessituation, når rettighederne ikke lader sig videreføre hos den nye køber fordi rettighederne må anses for en del af løn-pakken. I nærværende sag lod sagsøgernes aktiebaserede rettigheder i Nets ef-ter MEP-ordningen sig ikke overføre til Nexi efter en fusion. Sagsøgernes rettig-heder kunne i den forbindelse heller ikke tvangkonverteres til ejerskab af Nexi-

aktier uden accept eller godkendelse fra sagsøgerne (som heller ikke er søgt indhentet).

Reglerne om ugyldighed af tvangskonverteringer er præceptive og ikke kan fraviges af eventuelle aftalebaserede ejerskiftebestemmelser foretaget og fastsat ensidigt i arbejdsgiverens interesse, jf. tillige bl.a. U2011.973H, herunder særligt Sø- og Handelsrettens præmisser i denne afgørelse (”…idet de efterfølgende æn-dringer må anses foretaget rent ensidigt af Freescale Semiconductor Danmark A/S og ejerkredsen til dette selskab og alene i disses interesse… ”).

Det bestrides, at det i denne forbindelse kan tillægges vægt, hvordan transak-tionsstrukturen ved fusionen mellem Nets og Nexi blev tilrettelagt. Det er heller ikke fyldestgørende dokumenteret hvordan andre MEP-deltagere blev behand-let eller om eller i givet fald hvordan Sagsøger måtte opnå en bedre eller dårlige behandling end øvrige deltagere. Det må lægges til grund, at for at gennemføre transaktionen med fusionen, har det krævet underretning af og accept m.v. fra de enkelte MEP-deltagere, hvilket ikke er sket overfor/af Sagsøger.

Selve transaktionsstrukturen ved fusionen er også uden betydning allerede af den årsag, at denne hviler på ensidige beslutninger fra Nets’ side og må for-modes, at have bibragt Nets og dens ejere den fornødne salgsværdi – og altså en værdi som Sagsøger ikke får nogen andel i på vilkår der har været oplyste og godkendte/accepteret af Sagsøger.

Det bemærkes yderligere, at sagsøgte tilsyneladende kun har anerkendt en ve-sting på 25 % af Sweet-investeringen ved Sagsøgers fratræ-den. Imidlertid ville Sagsøger, hvis han var blevet i Nets have fået sin ”sweet” -investering vested 100 % ved fusionen.

Dette bekræftes af bilag V, side 17 hvor det tillige fremgår: ”We will have accele-rated vesting of the Sweet Equity upon closing for all MEP participants ”.

Dette stemmer med MEP-ordningens vilkår, som beskrevet i bilag C, punkt 14.2 (”Upon the occurrence of an Accelerated Vesting Event, 100 per cent. of the Incentive Shares allocated to any Founder Manager shall be deemed to constitute Vested Eq-uity. ”). “Accellerated Vesting Event” omfatter bl.a. en “Exit” , som sagsøgte selv i Processkrift B, punkt 75, har bekræftet, at der var tale om. Betegnelsen “Incen-tive Shares” blev, som forklaret , anvendt for ”Sweet” -rettigheder. Det fremgår altså direkte af MEP-ordningen, at ”sweet” -rettigheder vestede 100 % ved fusio-nen.

For så vidt angår de anførte bemærkninger om ”lock-up” på Nexi-aktier efter fusionen er der ikke dokumenteret fyldestgørende herom og det ses ikke at

have betydning allerede fordi Sagsøger ikke er blevet under-rettet om eller har accepteret nogen ”lock-up” .

Det er Nets der efter eget ønske har fastlagt og gennemført en tvangsoverdra-gelse i bilag 17 – og herefter ensidigt har besluttet af fusionere med Nets og tvangskonvertering til Nexi-aktier. I hvilket omfang en kompensation herfor måtte vise sig at være mere eller mindre fordelagtig end at beholde rettighe-derne kan ikke vurderes ud fra en kurs i dag og er uden betydning.

Det forhold, at andre MEP-deltagere måtte have accepteret en konvertering til Nexi-aktier er/kan heller ikke være afgørende. En sådan konvertering kan se-nere vise sig at være endnu mere lukrativ end at blive kompenseret ved fusion-stidspunktet, hvilket i så heller ikke ville være relevant.

Det bemærkes derudover, at den opgjorte værdi af sagsøgernes investering per fusionstidspunktet er understøttet af avisartiklerne i bilag 36 fra maj 2019 (hvor sagsøgernes rettigheder er estimeret til +50 mio. kr.) og bilag 36, hvor værdien af sagsøgernes rettigheder ved salget til Nexi nærmere opgøres til en faktor 3,5 (”I alt har Vidne 2 og knap 100 andre Nets-chefer investeret over 500 mio. kr. i inci-tamentsprogrammet. De er med den nuværende Nexi-kurs blevet ca. 1,75 mia. kr. værd ”), hvilket altså vil sige ca. 3,5 gange investeringsbeløbet. Det bemærkes også, at en sådan værdiforøgelse af rettigheder ikke var usædvanligt for ordnin-gerne hos sagsøgte, der i de forudgående programmer bl.a. havde forøgelse med faktor 90.

Østre Landsrets dom af 16. september 2021 om et helt tilsvarende incitaments-program i Nets støtter og bekræfter berettigelsen af sagsøgernes krav i nærvæ-rende sag

Til brug for den retlige vurdering at tvistepunkterne i sagen er tillige fremlagt Østre Landsrets nylige dom af 16. september 2021 med tilhørende byretsdom i en sag om en medarbejders tilsvarende rettigheder efter den forudgående ord-ning i Nets som bilag 37. Den konkrete sag angik et krav på økonomisk kom-pensation for tab af rettigheder i ordningen i form af et krav på ligeløn.

Østre Landsret fastslog bl.a. at programmet:

”[…] udgjorde et sådan led i de inviteredes ansættelsesforhold i [Nets] at [medarbejde-ren] er berettiget til at rette eventuelle krav i anledning heraf mod [Nets].”

Og videre:

” at MIP-programmet indeholdt en sådan begunstigelse af de inviterede, at MIPpro-grammet udgjorde en ydelse fra arbejdsgiveren, som er omfattet af lønbegrebet i

ligelønslovens § 1 a, stk. 3. Dette støttes endvidere af forklaringen fra om, at ejerne af-betragtede MIP-programmet som "guld", som de kun ville give til de personer, de virke-lig troede, kunne hjælpe dem med at tjene endnu flere penge.” [min fremhævelser]

I nævnte sag bestred Nets i øvrigt ikke en værdiansættelse af rettigheder på fak-tor 90 baseret på en oprindelig investering på kr. 100.000 og landsretten gav derfor medhold i et krav på kr. 9 mio. Det bemærkes, at Nets efterfølgende søgte 3. instansbevilling hos Procesbevillingsnævnet, men at denne ansøgning er blevet afvist således, at landsretsdommen kan anses for endelig.

Til støtte for den mest subsidiære påstand gøres det gældende, at Sagsøger var berettiget til at modtage markedsværdien af rettighe-derne per tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør den 31. oktober 2019.

”Termination Date ” som er beskrevet i ordningen skal efter gældende danske fortolkningsprincipper og regler naturligt forstås som ophøret af ansættelsesfor-holdet – og ikke fx opsigelsestidspunktet eller tidspunktet for indgåelse af fra-trædelsesaftalen i bilag 15. I det omfang ”Termination Date ” ikke kan fortolkes som udtryk for ophøret af ansættelsesforholdet følger det af de ufravigelige an-sættelsesretlige regler og principper i funktionærloven og aftaleloven, at sagsø-gerne har krav på værdiansættelsen per tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør.

Ansættelsesforholdet ophører efter almindelige dansk ansættelsesretlige regler først med udløbet af opsigelsesvarslet (eller ved bortvisning) – og det forhold, at medarbejderen måtte blive fritstillet inden udgør en misligholdelse fra ar-bejdsgiveren (fordringshavermora), der i sagens natur ikke skal stille medarbej-deren ringere end hvis medarbejderen ikke var blevet fritstillet. Dertil kommer, at det savner rimelig mening, at et medarbejderprogram i et tilfælde, hvor med-arbejderen fx skal fortsætte med at arbejde i opsigelsesperioden, skal værdian-sættes per opsigelsestidspunktet og ikke det tidspunkt frem til hvilket, medar-bejderen udfører sit arbejde.

I U2011.2654H (MACH) blev det også fastslået, at tilbagesalgsbestemmelser skal tolkes i lyset af good/bad leaver-begreberne i den daværende aktieoptions-lov, som igen anvender den almindelige begrebsanvendelse, nemlig at tids-punktet for udløbet af ansættelsesforholdet (ansættelsesforholdets ophør), er det afgørende tidspunkt, hvilket kun yderligere understreger, at rettigheder knytter sig til ophøret af ansættelsesforholdet – og ikke fx opsigelsestidspunk-tet.

Der kan tilsvarende henvises til lovændringen af aktieoptionslovens § 4 for ord-ninger etableret 1. januar 2019 eller senere, om rettigheder ved tilbagesalg af

medarbejderaktier, der specifikt henviser til ”lønmodtagerens fratræden” for-stået som ansættelsesforholdets ophør.

Selve definitionerne af ”Termination” og ”Termination Date” , som de er ud-trykt i ordningen (bilag 11, punkt 1.1), kan heller ikke efter gældende fortolk-ningsprincipper forstås som opsigelsestidspunktet eller for den sags skyld tids-punktet for indgåelse af en fratrædelsesaftale.

Definitionen ”Termination” og ”Termination Date” i ordningen (bilag 6 og 8) er som følger:

” Termination means (as applicable) the giving of notice by a Holding Group Company to a Manager to terminate such Manager’s employment, consulting or service agree-ment with the Holding Group for whatever reason, including where the Manager is placed on garden leave or (if earlier) summary termination or, where the termination of the Manager’s employment, consulting or service agreement occurs as a result of an event other than notice, the occurrence of the relevant event;

Termination Date means, in respect of any Manager, the date of Termination of his employment, consulting or service agreement with a Holding Group Company exclud-ing in each case any accrued but untaken leave (whether statutory or otherwise) as of the relevant date;”

Ordningens begreb ”Termination” omfatter således ikke en situation, hvor an-sættelsesforholdet ophører efter gensidig aftale, og der er allerede af denne grund ikke tale om, at Sagsøger kan fratages sine rettigheder efter ordningen. En fratrædelsesaftale er heller ikke en ”event” (hændelse), som kan indlæses i definitionens sidste led. Subsidiært må sidste led læses sådan, at ”event” er ansættelsens ophør i henhold til den indgåede fratrædelsesaftale.

”Termination Date” må efter almindelige ansættelsesretlige begreber også na-turligt forstås som fratrædelsestidspunktet, altså det tidspunkt, hvor ansættel-sesforholdet ophører.

Det følger også af almindelige fortolkningsprincipper, at restriktive bestemmel-ser, der fratager rettigheder fra en medarbejder såsom bestemmelser om ”Ter-mination” og ”Termination Date” i ordningen anvendt overfor Sagsøger, må fortolkes indskrænkende. Ordningen må som nævnt tol-kes til skade for sagsøgte, der har forfattet den (koncipistreglen). Dette gælder så meget desto mere, når der i forbindelse med etableringen af ordningen er stillet krav om en betydelig egen-investering i ordningen, som kan mistes eller reduceres.

Dertil kommer at ”leave” , der omtales i definitionen af ”Termination Date” , un-der alle omstændigheder og helt naturligt omfatter en fritstilling (jf. ”garden

leave” , som også bruges i ”Termination” -definitionen). Fritstillingsperioden er altså ifølge fratrædelsesaftalen en ”garden leave” , der efter definitionen af ”Ter-mination Date” udskyder tidspunktet for værdiansættelsen.

En modsat læsning af ovennævnte definitioner, om at ”Termination Date” skal forstås som fx opsigelsestidspunktet (som sagsøgte tilsyneladende gør gæl-dende) ville i urimelig grad fravige alle almindeligt gældende definitioner af fratrædelsestidspunktet i dansk ret.

At ”Termination Date” skal forstås som opsigelsestidspunktet er heller ikke konsistent med den øvrige begrebsanvendelse i MEP-ordningen (bilag C) eller i andre dokumenter udleveret til Sagsøger. Dertil kommer, at sagsøgte fx i fratrædelsesaftalen (bilag 15) og i konkurrenceklausulen (bilag 6) med Sagsøger konsekvent bruger ”Termination Date” netop i betydningen ansættelsesforholdets ophør (ikke opsigelsestidspunktet).

Det fremgår også af ordningens punkt 5.5 (bilag C):

” Each Manager undertakes and covenants that at no time after his Termination Date shall he or she directly or indirectly represent himself as being interested in or em-ployed by or in any way connected with any member of the Holding Group, other than as a former director or employee of a member of the Holding Group and (where applica-ble) as a minority indirect shareholder or former minority indirect shareholder of the Company.” [min fremhævelse]

Denne bestemmelse ville savne mening, hvis ”Termination Date” skulle være opsigelsestidspunktet eller tidspunktet for indgåelse af en fratrædelsesaftale fx i et tilfælde, hvor medarbejderen fortsat arbejder i opsigelsesperioden. ”Termina-tion Date” bruges i ovennævnte bestemmelse punkt 5.5 således entydigt som udtryk for ansættelsesforholdets ophør.

Tilsvarende følger fx af ordningens punkt 24.6 om at al materiale m.v. skal re-turneres på ”Termination Date” , hvilket (også) naturligt skal forstås som ansæt-telsesforholdets ophør.

Det følger også af selve ”Leaver” -definitionen i ordningens punkt 1.1: ”Leaver means: (a) any individual who is an employee or director of one or more Holding Group Company and who ceases to be an employee or director of any Holding Group Com-pany ” [min fremhævelse].

Sagsøgers ansættelsesforhold ophørte (”ceases”) først med at være ansat den 31. oktober 2019. Det savner menig, hvis definitionen af ”Termi-nation Date” skulle operere med et andet tidspunkt for ansættelsesforholdets

ophør end de bestemmelser, der bestemmer hvornår en medarbejder anses for at forlade stillingen og derfor mister rettigheder efter ordningen.

Sagsøgte må derfor tilpligtes at anerkende, at der i relation til Sagsøger, skal ske værdiansættelse og afregning frem til og med 31. oktober 2019 – og ikke kun frem til tidspunktet for indgåelse af fratrædelsesaftalen den 1. april 2019.

Det gøres til støtte for de subsidiære påstande således gældende, at Sagsøger var berettiget til at modtage markedsværdien af rettighe-derne per tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør den 31. oktober 2019; subsidiært at han var berettiget til at modtage en værdiansættelse efter MEP-ordningens egne bestemmelser per 31. oktober 2019.

Det helt tilsvarende princip findes også den nugældende bestemmelse i aktie-optionslovens § 4, som : ” Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan ikke aftale, at ar-bejdsgiveren ved lønmodtagerens fratræden kan tilbagekøbe aktier eller anparter, der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af § 1, til en lavere pris end mar-kedsprisen. ” Det bemærkes som tidligere nævnt, at denne bestemmelse ikke fin-der anvendelse på MEP-ordningen – men princippet i loven udtrykker det al-mindelige gældende funktionær- og ansættelsesretlige princip om rettigheder indtil fratræden.

Det fremgår bl.a. i den forbindelse også af bemærkningerne til forslaget til nævnte bestemmelse: ”Forbuddet mod fravigelser til ugunst for lønmodtageren bety-der blandt andet, at det ikke med vedtagelsen af de foreslåede ændringer bliver muligt at indgå aftale eller etablere ordninger, hvorefter arbejdsgiveren kan tilbagekøbe aktier un-der markedsprisen ved fratræden. ”

Deraf fremgår altså dels at et tilbagesalg af aktier eller anparter ikke kan ske til under markedspris og derudover at markedspris skal fastsættes ved ansættel-sesforholdets ophør.

Bestemmelsen er en kodificering af retspraksis og udtryk for et princip, der til-lige følger af aftalelovens § 36 og almindelige ansættelsesretlige principper, og som kan udstrækkes til alle aktiebaserede medarbejderaktieordninger, nemlig at der ikke ved en lønmodtagers betaling for medarbejderaktier kan kræves til-bagekøb af de samme aktier til et beløb under markedsprisen.

Det er således afgørende at fastslå, at der i nærværende sag ikke ved den tvangs-mæssige overdragelse i bilag 17 skete tilbagesalg til markedspris ved ansættel-sesforholdets ophør men til et beløb, der var mindre end markedspris. Dermed tiltog de Nets-selskaber, hvortil tilbagesalget skete, altså en nutidig og fremtidig gevinst på Sagsøgers investeringer.

I tråd med ovennævnte må sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Sagsøger har krav på erstatning for ethvert tab, som Sagsøger måtte lide ved, at Sagsøger ikke får opfyldt sin ret-tigheder efter de fremsatte påstande.

Sagsøgtes subsidiære påstande savner retligt grundlag

Som oplyst accepterede sagsøgte at udbetale beløbet på DKK 10.578.054,20 selvom sagsøgerne afviste at underskrive tvangsoverdragelseserklæringen (”Compulsory Transfer Notice”) i bilag 17, hvorved sagsøgerne skulle frasige sig krav efterfølgende (”By countersigning this notice, you hereby undertake not to bring or pursue any claim or any proceedings… ”).

I forbindelse med udbetalingen af beløbet den 23. august 2019 tog sagsøgerne også et klart og entydigt forbehold om, at modtagelse af beløbet ikke var udtryk for accept af beløbet som fyldestgørende, jf. bl.a. e-mail af bilag 19 af 26. august 2019 (”For en god ordens skyld, og ref. vores tidligere samtale og mailveksling, under-streger jeg igen at gennemførelsen af overførslen ikke anses som en accept fra min side ift. endelig opgørelse. […] Jeg forbeholder mig for nuværende min stilling i enhver henseende i forhold til opgørelsen ”). Sidstnævnte blev særskilt accepteret af Vidne 1 på vegne af sagsøgte, jf. bilag 19 (”Tak Sagsøger, det er noteret. ”).

Sagsøgte accepterede altså mod sagsøgernes forbehold at gennemføre udbeta-lingen af beløbet på DKK 10.578.054,20 – og foretog ikke i denne forbindelse selv noget forbehold.

Det forhold, at sagsøgerne indledningsvist havde fokus på gyldigheden af tilba-gekøbsklausulens tidsmæssige udstrækning – og ikke tilbagekøbsklausulen som helhed – er uden betydning (i) fordi Nets accepterede at sagsøgerne ikke under-skrevet nogen frigørelseserklæring, (ii) fordi Nets accepterede et klart forbehold ”i enhver henseende i forhold til opgørelsen ” med tilbagesvar (”Tak Sagsøger, det er noteret ”), og (iii) fordi Nets netop i sine tilbagesvar fastholdte den fulde ordlyd af MEP-ordningen og afviste alle krav fra sagsøgerne.

Allerede af disse grunde må synspunkterne om, at ”fralægge sig fortjeneste” ved at have modtaget beløbet på DKK 10.578.054,20 afvises. Sagsøgte har selv accepteret at udbetale beløbet velvidende, at det kunne og ville medføre yderli-gere krav fra sagsøgernes side og sagsøgte knyttede heller ikke noget forbehold til herom; ej heller om værdi af fortjeneste m.v.

Der er således heller ikke korrekt, at sagsøgerne ”valgte” at modtage beløbet ”uden at bestride gyldigheden af tilbagekøbsklausulen” . Tilbagekøbsklausulen indebar en tilbagebetaling og beregning per opsigelsestidspunktet og dette blev

netop bestridt af sagsøgerne som ugyldigt bl.a. med henvisning til de førnævnte højesteretsafgørelser, herunder MACH-afgørelsen.

Under alle omstændigheder er synspunkterne om ”fralægge sig fortjeneste” i perioden fra udbetalingstidspunktet frem til uden retligt grundlag. Sagsøgte kan selvsagt ikke efter at have accepteret udbetaling uden forbehold om tilba-gesøgning eller krav, nu efterfølgende kræve, at beløbet skulle have været ind-betalt/indsat på særskilt konto med attestation af fortjeneste m.v.

Subsidiært gøres det gældende, at beløbet blev udbetalt af sagsøgte, som forelø-big betaling eller et beløb til modregning i et fremtidigt skyldigt beløb baseret på en senere opgørelse.

Det bemærkes også hertil, at der i nærværende sag i den principale og subsi-diære påstand, netop alene er rejst krav af sagsøgerne på differencen mellem det allerede udbetalte beløb og det skyldige beløb og således, at der alene rejses krav om procesrente af differencekravet.

Det følger af obligationsretlig teori, at eventuelle fordele af et ugyldigt vilkår ikke kan eller skal fratrækkes. Det gælder særligt i et tilfælde som det forelig-gende, hvor 1) fordel og tab ikke er forårsaget af samme begivenhed, 2) forårsa-gelsen ikke er adækvat og 3) der ikke er en nærmere forbindelse mellem fordel og tab (komputabilitet) (compensatio lucri cum damno eller dets analogi).

I det foreliggende tilfælde, har eventuelle fordele for sagsøgerne ved at mod-tage beløbet på DKK 10.578.054,20 ikke haft sammenhæng eller adækvat forbin-delse med ugyldigheden. Sagsøgerne kan omvendt heller ikke kræve fx eventu-elle investeringstab dækket af sagsøgte.

For det tilfælde, at sagsøgte mod forventning får medhold i sine subsidiære på-stande om ”fralæggelse” gøres det for dette tilfælde ex tuto gældende, at sagsø-gerne samtidig har krav på at få dækket samtlige omkostninger og tab forbun-det med førelsen af nærværende retssag, som er affødt af, at sagsøgte vedhol-dende har afvist ethvert krav fremsat af sagsøgerne.

En gevinst – eller et tab - der opnås, ved at en part senere og ikke i tilknytning til det erstatningspådragende kontraktforhold i form af dækningskøb/-salg ind-går aftale på gunstigere vilkår, skal efter fast obligationsretlig teori ikke fratræk-kes (eller tillægges) i erstatningsopgørelsen.

Hvis sagsøgerne får medhold i sine subsidiære synspunkter om at blive stillet som om aktierettighederne ikke var krævet overdraget – eller sagsøgte får med-hold i sine synspunkter om frifindelse – vil sagsøgte heller ikke have noget tab forbundet med at have udbetalt beløbet.

I forhold til hvad der er ”rimeligt” skal det i øvrigt bemærkes, at det er sagsøgte, der i strid med gældende ansættelsesretlige regler og principper ensi-digt har gennemført en tvangsoverdragelse – og udbetalt købesummen på trods af et forbehold om yderligere krav (og accepteret dette).

Det kan i tillæg hertil oplyses, at det modtagne beløb DKK 10.578.054,20 blev modtaget i/overført til Sagsøger ApS. I dette selskab var resultaterne for perio-den 2019 – 2021 samlet set negative (kr. -3.691.291) mens aktivsiden var stort set uændret, jf. også bilag N. Det bestrides dermed, at der har været nogen rele-vant fortjeneste på modtagelsen af beløbet.

Bevisbyrden for berettigelsen af et krav om ”fralæggelse” af fortjeneste eller for-rentning m.v. påhviler sagsøgte og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Sagsøgers selskabsmæssige aktiviteter er uden betydning

Der er ikke i de ansættelsesretlige beskyttelsespræceptive regler eller principper mulighed for at sondre baseret på individuelle forhold. Funktionærlovens § 17 a og aktieoptionsloven tillader ingen sådan sondring og den standardiserede ri-melighedsbedømmelse i MACH-afgørelsen (som i øvrigt angik to direktører – Senior Vice President og Vice President - i et telefonselskab, der havde høj stil-ling og indsigt) skaber heller ikke noget grundlag herfor.

Til nærmere oplysning om de selskabsaktiviteter som Sagsøger har/har haft oplistet i Processkrift B skal dog for god ordens skyld bemær-kes, at oplistningen dækker en periode på ca. 13 år og angår selskabsposter, Sagsøger havde qua sin tidligere ansættelse i TDC (hvor han var ansat forud for hans ansættelse i Nets) – eller som Sagsøger havde qua medarbejderordningerne i Nets, herunder MEP-ordningen.

Dertil kommer enkelte andre selskabsposter heraf flere efter opsigelsen/fratræ-delsen fra Nets – hvor Sagsøger skulle ud at finde anden ind-tægt – og disse er dermed ligeledes uden betydning for bedømmelsen af tvangsklausuler i ansættelsesforholdet.

Størrelsen og strukturen af Sagsøgers investering i MEP-ord-ningen og det forhold, at Sagsøger fik mulighed for – og valgte – at forøge sin deltagelse i MEP-ordningen er (også) uden betydning for den ansættelsesretlige vurdering.

Det forhold, at Sagsøger ikke alene deltog personligt, men også som led i en tidligere incitamentsordning hos sagsøgte havde etableret et personligt holdingselskab (Sagsøger ApS), som Sagsøger gen-

anvendte i MEP-ordningen, er uden betydning. Etableringen af et sådant hol-dingselskab blev netop faciliteret af sagsøgte og det indgik tillige i rådgivnin-gen til deltagerne, at have et sådant holdingselskab, jf. bilag 5 siderne 58 – 64.

Det bestrides også at selve størrelsen af investeringen kan tillægges betydning. Sagsøgerne havde kun en mindre brøkdel af de samlede rettigheder i ordningen og ledelsen og andre medarbejdere oppebar betragteligt mere end sagsøgerne. En arbejdsgiver kan ikke fratage lønmodtagere deres rettigheder ved at forøge en investeringsmulighed i ansættelsesforholdet.

Tværtimod er det i retspraksis fastslået, at væsentlige værdier ydet i et ansættel-sesforhold netop taler for, at det er en del af aflønningen, jf. bl.a. U2006.901S (Jy-ske Bank) (”Selvom sagsøgerne ikke kunne disponere frit over aktierne i bindingsperio-den, og ejerskabet er forbundet med en kursrisiko, findes disse dog at have en ikke uvæ-sentlig værdi henset til sagsøgernes løn og skattefritagelsen, hvorfor disse aktier må an-ses for løn, jf. funktionærlovens § 17 a ”).

I forhold til MACH-afgørelsen i U2011.2654H og beløbsstørrelserne heri be-mærkes i øvrigt, at disse netop også lå i omegnen af DKK 10 – 12 mio. (”A blev tildelt 1,5 mio. euro og B 0,5 mio. euro ”), jf. vidneforklaringerne. Forholdene i MACH-afgørelsen og nærværende sag er altså direkte sammenlignelige også i forhold til de beløbsstørrelser, der var involveret i sagerne.

Det kan altså ikke tiltrædes, at ansættelsesretlige regler og aftalelovens § 36 ikke finder anvendelse, fordi der i MEP-ordningen var tale om ikke-ubetydelige po-tentielle beløb. MEP-ordningen blev givet som et led i ansættelsesforholdet og er derfor selvsagt undergivet danske ansættelsesretlige love og regler. Det for-hold, at der undervejs i ansættelsesforholdet blev tale om ikke ubetydelige be-løb indebar, at de elementer som sagsøgte ønskede at opnå – fastholdelse og in-citament til at yde en ekstra indsats – kun blev endnu stærkere. Sagsøgte opnå-ede altså direkte og indirekte betydelige arbejdsgiverfordele i ansættelsesforhol-det ved at inddrage medarbejderne i MEP-ordningen, hvilket da også var hen-sigten og formålet med ordningen. Fordele som kun blev større og stærkere i kraft af, at beløbene i ordningen blev større. Det forhold at der i ordningen ind-gik en ensidigt begunstigende ret for sagsøgte til tvangsmæssigt at kræve salg af rettighederne, hvis medarbejderen blev opsagt (også hvis medarbejderen blev opsagt af selskabet uden grund), understreger med tydelighed sammen-hængen med ansættelsesforholdet. En sådan ordning er selvsagt ikke nogen al-mindelig markedsmæssig investeringsordning, som påstået af sagsøgte.

Til illustration og baseret på tidsregistreringerne var den gennemsnitlige ugent-lige arbejdstid for Sagsøgers under MEP-ordningen 67,0 timer i 2018 og 76,2 timer i 2019. Nævnte skal sammenholdes med ansættelseskon-

traktens punkt 3.1, hvoraf fremgår, at ”Den normale gennemsnitlige effektive ar-bejdstid er 37 timer eksklusiv frokostpause ”.

Det var en integreret del af tilbuddet fra Nets – og det blev faciliteret af Nets, som en del af MEP-ordningen – at Sagsøger fik en forøget an-del i ordningen. Der blev heller ikke lavet nogen selvstændig anden aftale eller foretaget anden sondring omkring deltagelsen.

Det er i den forbindelse også forkert at påstå, at fordi en medarbejder, som en integreret del af MEP-ordningen tilbydes at indgå med et forøget indskud, så for denne forøgede del, ikke skulle nyde samme ansættelsesretlige beskyttelse som på den første del. En sådan differentiering mellem ”oprindeligt” og ”se-nere tilbud” ses der ikke noget juridisk belæg for.

Der henvises også til det tidligere anførte om, at ordningen var en ordning, der i sin struktur og indhold både juridisk og reelt var et løngode, jf. landsretten i Østre Landsrets dom af 16. september 2021 (bilag 37) om et tilsvarende incita-mentsprogram i Nets (”Dette støttes endvidere af forklaringen fra [x] om, at ejerne betragtede MIP-programmet som "guld", som de kun ville give til de personer, de virke-lig troede, kunne hjælpe dem med at tjene endnu flere penge.”).

Udviklingen i ”Merchant Markets” er uden betydning for sagsøgernes rettighe-der

Sagsøgte søger at skabe et billede af, at Sagsøger var ansvar-lig for en dårlig performance i forretningsområdet ”Merchant Markets” (”Den dårlige performance var i særdeleshed indenfor det forretningsområde, som var under Sagsøgers ledelse ”). Hertil bemærkes for det første, at det nævnte forretningsområde (Merchant Markets) ikke var ledet af Sagsøger, men af dennes chef, Person 2. Sagsøger refererede til Person 2 og var (under)ansvarlig for et delområde i forret-ningsområdet.

Derudover er Sagsøger bekendt med, at Merchant Markets ikke levede op til meget høje budgetforventninger – men også, at Merchant Markets heller ikke efter hans fratræden performede på trods af en betydelig stigning i nethandlen under corona m.v. Som det også fremgår bl.a. af sagsøgtes bilag T var der i perioden 30. september 2019 – 31. marts 2020 en dårlig udvik-ling i Nets også efter, at Sagsøger ophørte i Nets

Sagsøger oplevede i øvrigt kun stor tilfredshed fra majoritet-sejeren, Kapitalfond, der bl.a. i sensommeren 2018 spontant gav 12 flasker i anerkendelse af resultaterne som teamet som Sagsøger

var leder for, opnåede, jf. kopi af det håndskrevne takkekort, der fremlægges som bilag 39.

Det er bemærkelsesværdigt at sagsøgte finder anledning til at fremhæve, at Person 2 (i modsætning til sagsøgerne) ikke ”gjorde vrøvl ” over et tilbagekøb af den opgjorte tilbagekøbspris, herunder altså, at dét at gøre ansættelsesretlige rettigheder gældende er, at ”gøre vrøvl” .

De nærmere omstændigheder omkring Person 2 er derudover ikke belyst eller relevante for sagen. Det bemærkes, at Person 2 var direktør og sad i bestyrelsen i Nets Holding A/S frem til den 30. november 2018. Person 2 blev fritstillet i november 2018 og var altså på opsigelsestidspunktet bestyrel-sesmedlem og derfor formentlig slet ikke som lønmodtager, omfattet af de an-sættelsesretlige regler og principper, der påberåbes i nærværende sag.

Sagsøgerne reagerede ikke for sent eller inadækvat (ikke rettighedsfortabende passivitet)

Det bestrides, at sagsøgerne reagerede for sent eller inadækvat eller at sagsø-gerne handlemåde kan tillægges rettighedsfortabende virkning.

Som allerede anført accepterede sagsøgte uden forbehold at udbetale beløbet på DKK 10.578.054,20 selvom sagsøgerne afviste, at underskrive tvangsoverdragel-seserklæringen om ”frigørelse fra krav” i bilag 17. Allerede ved ikke at under-skrive erklæringen gjorde sagsøgerne det tydeligt og klart, at betalingen ikke kunne accepteres som fyldestgørende eller frigørende.

Det er korrekt, at sagsøgerne indledningsvist rejste indsigelse mod gyldigheden af en del af tvangstilbagekøbsbestemmelsen, nemlig den del der angik ”Termi-nation Date” . Dette forhold var dog ikke på nogen måde bestemmende for sagsøgte, der netop afviste alle indsigelser og valgte at udbetale beløbet på DKK 10.578.054,20 trods den manglende underskrivelse af erklæringen.

Det stod også klart fra korrespondancen forud for betalingen af beløbet, at Sagsøger forbeholdt sig sin stilling, jf. bl.a. e-mail af 7. august 2019 på side 4 i bilag 18 (”Såfremt det er ønskeligt for Nets at foretage en overførelse af midler ift. det i Compulsory Transfer Notice vedhæftede ’Schedule’, og tidslinje kan jeg godt fremsende bankoplysninger. Dog understreger jeg at dette på ingen måde vil udgøre en accept af endelig opgørelse . Endelig opgørelse kan tidligst ske efter vi er nået til enighed ift. C. ovenfor. ”) [mine fremhævelser]

Som også tidligere anført tog sagsøgerne derefter også igen ved gennemførelsen af udbetalingen af beløbet på DKK 10.578.054,20 et klart forbehold i enhver hen-seende i forhold til opgørelsen, jf. bl.a. e-mail af bilag 19 af 26. august 2019 (”For

en god ordens skyld, og ref. vores tidligere samtale og mailveksling, understreger jeg igen at gennemførelsen af overførslen ikke anses som en accept fra min side ift. endelig opgørelse. […] Jeg forbeholder mig for nuværende min stilling i enhver henseende i forhold til opgørelsen ” ) [min fremhævelse]. Sidstnævnte forbehold blev accep-teret af Vidne 1 fra sagsøgte, jf. bilag 19 (”Tak Sagsøger, det er noteret. ”).

Sagsøgte var hverken umiddelbart før eller efter udbetalingen i nogen rimelig tvivl om, at sagsøgerne ikke accepterede den fremlagte opgørelse som endelig og forbeholdte sig sin stilling.

Se i denne forbindelse tillige U2007.2943H (”Ved vurderingen af, om A og B burde have rejst deres krav på et tidligere tidspunkt, må der lægges afgørende vægt på, at Intel på opsigelsestidspunktet generelt bestred, at de tidligere ansatte havde krav på at med-tage deres optioner, og at to tidligere ansatte havde anlagt sag herom ”). Det bemærkes at der så vidt verserer andre sager om MEP-ordningen og tidligere ordninger om tilsvarende spørgsmål, og at Nets i sagens natur var bekendt med de pro-blemstillinger, som MEP-ordningen rejste og kunne rejse.

For så vidt angår det tidsmæssige forløb bemærkes tillige, at sagsøgerne altså al-lerede i juli/august 2019 i forbindelse med fremsendelsen af tvangsoverdragel-seserklæringen i bilag 17 altså bestred opgørelsen og tog forbehold og herefter allerede den 6. december 2019 (bilag 20) via undertegnede rettede henvendelse om gyldigheden af tvangstilbagekøbsklausulen, hvorefter der henover perioden 6. december 2019 – 12. december 2020 pågik en korrespondance mellem advo-katerne (bilag 20 - 33), hvorunder sagsøgerne redegjorde for deres synspunkter og sagsøgte afviste disse, hvilket førte til stævningen den 30. december 2020. Det bemærkes, at der i forløbet også gik der nogle måneder, hvor sagsøgtes ad-vokat stillede i udsigt at sagsøgerne kunne få adgang til værdiansættelser på sagsøgtes advokats kontor – hvilket dog aldrig skete. Der er intet i det be-skrevne beløb, der understøtter et synspunkt om rettighedsfortabende passivi-tet.

Et forløb i en sag om en kompleks ordning som MEP-ordningen, hvor der går lidt over ét år fra ansættelsesforholdets ophør 31. oktober 2019 med korrespon-dance mellem parterne og drøftelser m.v., herunder drøftelser om fremlæggelse af materiale, er på ingen måde usædvanligt når også henses til, at der i den for-gange periode også har været en ekstraordinær samfundsmæssig situation grundet Covid-19. Det afgørende er dog, at sagsøgerne fra starten og vedhol-dende tog forbehold for videreførelse, og at sagsøgte på intet tidspunkt i forlø-bet har kunne være i nogen berettiget opfattelse af, at ”Compulsory Transfer Notice” ikke ville blive udfordret af sagsøgerne.

…”

Nets Denmark A/S har i sit påstandsdokument anført:

”…

HOVEDANBRINGENDER

Ad afvisningspåstanden

Retten i Glostrup er ikke rette værneting

Sagsøgernes krav relaterer sig til Investeringsaftalen, hvorfor det savner me-ning, at sagsøgerne har valgt at anlægge sagen ved Retten i Glostrup, når det udtrykkeligt og gyldigt er aftalt i Investeringsaftalens punkt 43, at enhver tvist, der udspringer af Investeringsaftalen, skal afgøres ved de engelske domstole.

For Sagsøger var der ikke noget nyt i, at de danske domstole var fravalgt i MEP-pro-grammet. Dette var ligeledes tilfældet, da Sagsøger - med stor økonomisk succes -deltog i det tidligere MIP-program hos Nets.

Sagsøgerne skal behandles som egentlige investorer

Det gøres gældende, at Sagsøger deltagelse i MEP-programmet var en egentlig in-vestering, der i sin helhed skal behandles særskilt fra ansættelsesforholdet. Det gøres videre gældende, at omfanget af Sagsøger øvrige selskabsmæssige aktiviteter og investeringer går væsentligt udover, hvad man normalt forventer i forhold til en almindelig lønmodtager, og at dette skal medføre, at der bør være en ri-melig formodning for, at Sagsøger har haft en sådan tilstrækkelig indsigt, at han kunne forpligte sig fuldt ud i henhold til samtlige af MEP-programmets vilkår, herunder vilkårene om værneting og lovvalg.

Det bestrides ikke, at årsagen til, at Sagsøger fik tilbuddet om deltagelse i MEP var, at han var ansat i Nets på tidspunktet for programmets etablering. Sagsøgernes krav udspringer imidlertid ikke af ansættelsesforholdet, men derimod af Inve-steringsaftalen. MEP-investeringen var ikke et egentligt ansættelsesvilkår, lige-som investeringen ikke udgjorde et surrogat for bonus eller anden ydelse, der sædvanligvis afhænger af den individuelle ydede arbejdsindsats. Eventuel pro-fit fra MEP-programmet blev heller ikke beskattet som almindelig lønindkomst, men derimod efter de mere gunstige regler om beskatning af kapitalindkomst. Deltagerne i MEP-programmet var heller ikke garanteret et positivt afkast ved deres investering. Der var således en risiko forbundet med investeringen i MEP-programmet, ligesom der er ved enhver anden investering.

Det er underordnet, om Sagsøger investering isoleret set udgjorde en relativt lille procentdel i forhold til den samlede investering fra alle MEP-deltagerne. En in-vestering i et investeringsprogram på næsten DKK 10.000.000 for en lønmodta-ger med en årsløn på ca. DKK 1.320.000, dvs. en investering svarende til ca. 7,5 års løn, må antages at være en investering af en størrelse, der må skabe en me-

get klar formodning for, at sagsøgerne også skal behandles som egentlige inve-storer i denne sag.

Der blev ikke under Sagsøgers lønforhandlinger henvist til Sagsøgers deltagelse i MEP-programmet. MEP-programmet havde intet med Sagsøger samlede lønpakke at gøre, idet MEP-programmet var en investeringsmulighed, som lå ud over Sagsøgers ansættelsesforhold med Nets. Sagsøger har heller aldrig på baggrund af det materi-ale, som han er blevet præsenteret for, kunnet have haft en berettiget forvent-ning om andet. Sagsøger modtog en markedskonform løn, der var helt uafhængig af, om hans MEP-investering gav et positivt afkast eller ej. Derfor er MEP-pro-grammet heller ikke nævnt i fratrædelsesaftalen i bilag 15 (ekstrakten s. 418-422). Sagsøgernes udtræden af MEP-programmet var i stedet reguleret af Inve-steringsaftalens tilbagesalgspligt.

Det blev da også flere gange understreget over for MEP-deltagerne, at deltagel-sen i MEP-programmet var et frivilligt investeringstilbud, som var op til den enkelte at overveje og beslutte, om man ville tage imod. Det var heller ikke alle, der fik tilbuddet om at deltage i MEP-programmet, der tog imod det.

Sagsøger var derfor fuldt ud bekendt med, at der var tale om en reel investering, li-gesom det var tilfældet under MIP-programmet. Det gøres videre gældende, at sagsøgernes investering på næsten DKK 10.000.000, der skete på markedsvilkår, i sig selv er af en sådan karakter og et sådant omfang, at investeringen ikke kan siges at være knyttet til Sagsøgers ansættelsesforhold. Selskabet KJOHA blev da også alene oprettet med det formål at fungere som Sagsøgers investeringsselskab. Det må i den forbindelse tillægges væsentlig betydning, at Sagsøger kunne have "nø-jedes" med at geninvestere ca. DKK 4.800.000, men i stedet valgte sagsøgerne helt frivilligt - og efter at have fået ejernes accept - at fordoble investeringen til næsten DKK 10.000.000. Dette var et valg, som Sagsøger selv tog som investor. Ret-ten skal således som minimum tage afsæt i, at investeringen af de sidste ca. DKK 4,8 mio. på ingen måde kan anses for at have tilknytning til Sagsøgers ansæt-telsesforhold. Der var intet favør-element eller ydelse fra arbejdsgiveren, idet MEP var en investering på markedsvilkår og uden garanti for positivt afkast.

Som nævnt indledningsvist er det vigtigt at holde sig for øje, at der var tale om frie, ubundne midler, som sagsøgerne kunne have investeret andetsteds, herun-der i investeringsinstrumenter med en lav risiko. Sagsøgerne må imidlertid have vurderet, at deltagelse i MEP-programmet, sammen med en kapitalfond, var den mest rentable måde at investere pengene på i håb om, at sagsøgerne også kunne tjene millioner af kroner under dette program.

Dertil kommer, at 99 % af sagsøgernes investering skete på helt samme vilkår som de øvrige investorer, mens alene 1 % af investeringen skete i Sweet, som havde en modningsperiode. Endvidere ville investeringen i Strip blive tilbage-købt på markedsvilkår, selv hvis sagsøgerne blev ansat for at være Bad Leaver

(Investeringsaftalens punkt 12.4 (b)). Sagsøgerne skal derfor i relation til nær-værende sag behandles som enhver anden udefrakommende investor, der med fuld indsigt i Investeringsaftalens vilkår, og som en jævnbyrdig investor, valgte at foretage en investering på næsten DKK 10.000.000.

Såfremt sagen ikke afvises, og såfremt der i denne sag bliver tale om, at Sagsøger skal nyde beskyttelse efter præceptiv dansk lovgivning som følge af ansættel-sesforholdet, gøres det subsidiært gældende, at denne beskyttelse i så fald kun kan gælde for halvdelen af Sagsøgers investering. Den anden halvdel af Sagsøgers inve-stering, som han selvstændigt anmodede om at lægge oven i det, som Nets til-bød, kan på ingen måde betragtes som andet end en sædvanlig kapitalinveste-ring, der ifølge klare og lovlige vilkår er underlagt engelsk ret og engelsk vær-neting, jf. Investeringsaftalens punkt 43. Dette er således en fuldstændig frivillig ekstrainvestering, som Sagsøger efter eget ønske og for personlig vindings skyld har foretaget.

Dette forhold skal medføre, at retten i enhver sammenhæng, hvor man i givet fald - og mod forventning - måtte give sagsøgerne medhold, kun skal give sagsøgerne medhold for halvdelen af det investerede beløb i strip MEP-andele. Den anden halvdel af beløbet for Strip MEP-andele er undergivet de regler, der gælder i MEP-programmet, og som ikke kan tilsidesættes efter dansk ret under henvisning til arbejdsgiver- og arbejdstagerforholdet.

Sagsøgerens synspunkter kan ikke støttes på MACH-dommen

Sagsøgerne støtter sine hovedanbringender på Højesterets dom i MACH-sagen (U 2011.2654 H), hvilket bestrides. Karakteren af investeringerne, der blev fore-taget i MACH-sagen adskiller sig så væsentligt fra sagsøgerens investering un-der MEP-programmet, at MACH-sagen og nærværende sag allerede af denne grund ikke er sammenlignelig.

I MACH-sagen havde to medarbejdere alene foretaget en investering på hen-holdsvis EUR 8.780 svarende til ca. DKK 65.000 og EUR 2.640 svarende til ca. DKK 19.000 under et lignende investeringsprogram (alene førstnævnte sagsø-ger ankede sagen til Højesteret). Sagsøgernes investering i nærværende sag var på næsten DKK 10.000.000.

I MACH-sagen var aktietegningsordningen endvidere blevet brugt som et argu-ment i lønforhandlinger med medarbejderne, ligesom aktieprogrammet blev præsenteret på en sådan måde, at det ville sende et negativt signal om medar-bejdernes tro på virksomheden, hvis ikke de deltog i ordningen. Det var under disse omstændigheder, at landsretten og Højesteret fandt, at kravene kunne ret-tes mod arbejdsgiverselskabet. De konkrete omstændigheder, som var til stede i MACH-dom-men, er ikke til stede i nærværende sag, hvor MEP-programmet var fuldstændig separeret fra ansættelsesforholdet. Deltagelse i MEP-program-met havde derfor heller ingen betydning ved lønforhandlinger m.v. Samtidig

har der som beskrevet aldrig været en holdning fra Nets' side om, at det ville sende et negativt signal, hvis man afviste at deltage i MEP-programmet. Tværti-mod er det fremgået af al materiale, som MEP-deltagerne har modtaget, at det var op til den enkelte at vurdere tilbuddet om at deltage i MEP-programmet. Det var heller ikke alle, som fik tilbuddet om at deltage i MEP-programmet, som accepterede det. Dette havde ingen ansættelsesretlige konsekvenser af no-gen art.

Da sagsøgerne skal betragtes som almindelige investorer, er der heller intet til hinder for, at sagsøgerne kunne tiltræde Investeringsaftalen, der i øvrigt er ri-melig og afbalanceret, ligesom de pågældende aftalevilkår er helt sædvanlige i disse typer managementprogrammer. Det gøres derfor gældende, at sagsøgerne eksplicit - uden tidligere at have gjort indsigelser under hverken MIP-program-met eller MEP-programmet - har underlagt sig de aftalemæssige vilkår, der fremgår af Investeringsaftalen, som sagsøgerne notorisk var parter i.

Følgelig skal værnetingsaftalen i Investeringsaftalens punkt 43 også respekteres og opretholdes, hvorved nærværende sag i overensstemmelse med Nets' princi-pale påstand skal afvises fra realitetsbehandling ved Retten i Glostrup.

Nets er ikke rette sagsøgte

Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gøres det videre gældende, at Nets ikke er rette sagsøgte i denne sag.

Som beskrevet udspringer nærværende tvist af Investeringsaftalen. Det fremgår klart af Schedule 1 i bilag C (ekstrakten s. 378-399), hvem der er parter i Investe-ringsaftalen. Nets er notorisk ikke part i Investeringsaftalen, hvorfor Nets heller ikke nævnt under Schedule 1 bilag C (ekstrakten s. 378-399). Der foreligger der-for umulighed, idet det ikke står i Nets' magt at skaffe sagsøgerne en bestemt retsstilling under en aftale, som Nets ikke er part i.

Følgelig burde sagen heller ikke være anlagt mod Nets, som arbejdsgiver, men i stedet mod Nets Topco 1 S.à.r.l. eller nInvestment 1 ApS, idet sagsøgerne modtog Tvangsindløsningsmeddelelsen fra disse selskaber. En sådan sag ville dog stadig skulle anlægges ved de engelske domstole, jf. ovenfor.

For alle tilfældes skyld bemærkes det, at et anbringende om, at Nets ikke er rette sagsøgte, både kan føre til frifindelse af sagsøgte, men også til sagens af-visning, jf. U 2007.2486 V. For det tilfælde, at retten ikke afviser sagen fra reali-tetsbehandling, gøres anbringendet ligeledes gældende til støtte for Nets' frifin-delsespåstand, idet Nets ikke er rette sagsøgte i nærværende tvist, der udsprin-ger af Investeringsaftalen, hvori Nets ikke er part, hvorfor Nets derfor heller ikke er rette pligtsubjekt for de nedlagte påstande.

Sagsøgernes påstande er uegnede til at indgå i en domskonklusion

Efter fusionen med den italienske betalingsformidler Nexi har alle aktive MEP-deltagere konverteret deres MEP-andele til Nexi-aktier. I hvert fald sagsøgernes subsidiære påstande baserer sig imidlertid på Manco Strip Shares, Manco Con-cardis Preferred Strip Shares, Manco Incentive Shares og Manco Concardis Pre-ferred Incentive Shares, som ikke længere findes. De subsidiære påstande skal derfor også af denne grund afvises.

For de MEP-deltagere, som nu ejer Nexi-aktier i stedet for MEP-andele, gælder der en lock-up periode frem til den 1. juli 2023, dvs. Nexi-aktierne kan ikke sæl-ges før denne dato. Hverken MEP-deltagerne eller investorerne/ejerne kender derfor aktiekursen før den 1. juli 2023. Det vil således under alle omstændighe-der først været muligt tidligst at opgøre MEP-programmet i andet halvår af 2023.

Sagsøgernes investering skete gennem selskabet nInvestment 3 ApS, som op-hørte i juni 2019, da nInvestment 3 ApS blev fusioneret med nInvestment 1 ApS, hvor sidstnævnte var det fortsættende selskab, hvorfor Nets heller ikke af denne grund kan stille sagsøgerne som om, at ejerskabet til kapitalandele i nIn-vestment 3 ApS fortsat består. Endvidere er det heller ikke i Nets' magt at regu-lere værdiansættelsen for sagsøgernes MEP-andele.

Retten skal ligeledes afvise den subsidiære påstand 4, den mere subsidiære på-stand 4 og den endnu mere subsidiære påstand 2, hvorefter Nets skal "godtgøre sagsøgerne ethvert tab" ved den manglende opfyldelse af de øvrige påstande. Sådanne påstande er alt for uklare og vage til at indgå i en domskonklusion.

De ovenstående påstande må vel forstås derhen, at sagsøgerne reelt mener at have lidt et tab. Sagsøgerne har imidlertid ikke sandsynliggjort, endsige doku-menteret, at have lidt et økonomisk tab, som følge af investeringen under MEP-programmet. Tværtimod har sagsøgerne tjent mere end DKK 775.000 på ca. et halvt år. Påstandene har snarere karakter af at være anbringender til støtte for de øvrige nedlagte påstande, da sagsøgerne synes at mene, at de har lidt et tab som følge af tilbagesalget, der imidlertid var en direkte konsekvens af aftalevil-kårene i Investeringsaftalen.

Sagsøgerne har ikke lavet en tabsopgørelse, hvorfor generelle og ukonkrete godtgørelsespåstande, som de nedlagte, må afvises, da de er for brede og ube-stemte. Det er uklart for Nets, om sagsøgerne reelt mener, at de har lidt et er-statningsrelevant tab. Et sådant anbringende vil selvsagt fordre, at de øvrige er-statningsbetingelser er opfyldt, herunder at der foreligger et ansvarsgrund-lag, hvilket sagsøgeren end ikke har forsøgt at godtgøre skulle være tilfældet.

Ad frifindelsespåstanden

Generelt om tilbagekøbsklausulen

Det følger hverken af dansk lovgivning eller retspraksis, at alle former for tilba-gekøbsklausuler er ugyldige. Tværtimod følger det klart af retspraksis, at ugyl-dighed er betinget af, at en tilbagekøbsklausul konkret anses for at være urime-lig efter aftalelovens § 36. Der er således ikke noget til hinder for, at sagsøgerne i forbindelse med etableringen af MEP-programmet indgik en aftale om pligt til tilbagesalg af kapitalandele under nærmere angivne omstændigheder. Forfat-terne Claus Juel Hansen og Jonas Blegvad Jensen anfører da også følgende herom i "Aktieoptionsloven med kommentarer", 2. udgave (2019), s. 52-54:

"Ordninger hvorefter lønmodtageren tildeles eller køber aktier og umiddelbart opnår ejendomsret herover, vil ikke være omfattet af loven. Det gælder også selvom ordningen indeholder et vederlagselement, f.eks. hvor lønmodtageren tildeles aktier uden at skulle præstere nogen betaling eller køber aktier til favør-kurs. Også sådanne ordninger kan imidlertid indeholde vilkår, hvorefter løn-modtageres rettigheder berøres af en fratræden. Om sådanne vilkår kan anfæg-tes, må afgøres efter almindelige aftaleretlige regler. Der kan efter omstændig-hederne være tale om, at vilkåret ikke kan anses for vedtaget, at det bortfortol-kes, eller at det erklæres ugyldigt eller uvirksomt, f.eks. efter aftalelovens § 36 eller forudsætningslæren.".

Og videre:

"Dommene [U 2003.1067 SH og U 2011.2654 H (MACH)] betyder ikke, at alle former for tilbagekøbsklausuler er ugyldige. Ugyldighed betinger, at klausulen konkret anses for at være urimelig. Ved anvendelsen af aftalelovens § 36 skal der udvises en vis varsomhed, såedes at udgangspunktet om aftalers forplig-tende krav ikke undermineres. Hvis der er begrundet tvivl om rimeligheden af en aftalemæssig forpligtelse, hvor indholdet eller indgåelsen ikke kan rammes efter andre aftaleretlige ugyldigheds-regler, bør tilbagefaldsresultatet være, at forpligtelsen ikke tilsidesættes i henhold til aftalelovens § 36. Rimeligheden af en tilbagekøbsklausul skal vurderes konkret […]." (Min understregning).

Det fremgår tilmed klart af forarbejderne til aktieoptionsloven, at lovgiver gene-relt blåstempler, at der indgås aftaler om tilbagekøb. De fleste arbejdsgivere øn-sker alene at have medarbejderne med i ejerkredsen, når de er ansatte i virk-somheden. Muligheden for anvendelse af tilbagekøbsklausuler er dog både i ar-bejdsgivernes og medarbejdernes interesse, da sådanne klausuler kan være med til at fremme selve etableringen af medarbejderaktieprogrammer.

Brugen af tilbagekøbsklausuler er udtryk for den forretningsmæssige logik, at en medarbejder, der deltager i et medarbejderaktieprogram som ansat i en virk-somhed, kun skal have ret til at nyde frugterne af den udvikling, der sker i virk-

somheden, i den periode, hvor den pågældende medarbejder er ansat, det vil sige "med på rejsen".

Dette er på ingen måde urimeligt i forhold til medarbejderen selv, både som en typeforudsætning for deltagelse og henset til, at medarbejderen har kendt og af-talt vilkåret i forbindelse med sin accept af samtlige vilkår i programmet. Og i forhold til alle de øvrige deltagere i programmet og virksomhedens ejere fore-kommer det endog meget rimeligt, at man kun "er med", så længe man er ansat og derigennem aktivt bidrager til virksomhedens udvikling.

Lovgiver har med ændringen af aktieoptionslovens § 4 udtrykkeligt anerkendt tilbagekøbsklausuler både i forhold til såkaldte "Good Leavers" og "Bad Lea-vers", når blot det sker på rimelige vilkår. I forhold til ordninger omfattet af ak-tieoptionsloven anser lovgiver det for at være tilfældet, når tilbagekøbet sker til markedsprisen. Retten må således også vurdere tilbagekøbsklausulen i lyset af den liberalisering, som pr. 1. januar 2019 blev gennemført med ændringen af aktieoptionsloven.

Der er således ikke grundlag for generelt at anse en tilbagekøbsklausul som væ-rende i strid med aftalelovens § 36 eller med andre aftaleretlige- eller ansættel-sesretlige regler.

Sagsøger modtog kapitalandele og ikke syntetiske kapitalandele

Sagsøger blev gennem MEP-programmet kapitalejer i nInvestment 3 ApS (ejerbogen fremgår af bilag O, ekstrakten s. 642-648).

Alle andre MEP-deltagere, der har været med i programmet, besidder ligeledes kapitalandele i et dansk anpartsselskab, ganske som nInvestment 3 ApS. Der blev oprindeligt etableret 11-12 nInvestment selskaber med ca. 7 MEP-deltagere i hver. Dette skete af klassificerings- og skattemæssige grunde. Som tidligere beskrevet fusionerede man i juni 2019 alle nInvestment-selskaberne, herunder nInvestment 3 ApS, som sagsøgerne havde investeret i, ind i nInvestment 1 ApS, der således blev det eneste fortsættende MEP-deltagerselskab. Baggrun-den for fusionen var at forenkle strukturen. Alle MEP-deltagere havde selskabs-retligt givet fuldmagt til Vidne 2 til at træffe alle beslutninger og gennemføre selskabsretlige ændringer i ethvert nInvestment-selskab, jf. Managementaftalen (bilag 9, pkt. 4, ekstrakten s. 293-294).

MEP-deltagernes indirekte ejerandele i Nets-koncernen via nInvestment-selska-bet blev der imidlertid ikke ændret ved gennem fusionen. Det fremgår af vedtægterne (bilag P, ekstrakten s. 649-662) for nInvestment 3 ApS, hvordan hver kapitalandel gav ret til forholdsmæssigt at modtage provenu gennem ka-pitalandele i et Luxembourg selskab, Evergood Lux 1. Hver MEP-deltagers eje-

randel i nInvestment 3, og senere nInvestment 1, spejlede således en tilsvarende ejerandel i Evergood Lux 1 (også kaldet Nets Topco).

Der blev ikke ved fusionen mellem nInvestment 1 og nInvestment 3, med nIn-vestment 1 som det fortsættende selskab, ændret ved de underliggende kapita-landele i Evergood Lux 1. Såfremt Sagsøger var fortsat som MEP-deltager, ville han således også efter fusionen mellem nInvestment 3 og nInvestment 1 gennem ejerskabet af kapitalandele i nInvestment 1 have haft præcis de samme kapita-landele i Evergood Lux 1 (og dermed i Nets-koncernen), som han ville have haft før fusionen. Alle MEP-deltagerne blev i denne henseende behandlet 100 % ens og korrekt i henhold til selskabs-lovgivningen og de indgåede aftaler, jf. oven-for.

Sagsøgernes betragtninger om funktionærlovens § 17a og syntetiske aktieinstru-menter m.v. er forfejlede og bestrides i enhver henseende. Hver MEP-deltager, herunder Sagsøger, havde rigtige kapitalandele (anparter) i et dansk anpartsselskab. Sagsøger var anpartsejer af nogle ganske bestemte og konkrete anparter, hvilket også fremgår af den fremlagte ejerbog fra nInvestment 3 ApS (ekstrakten s. 642-648).

Værdien af disse anparter i nInvestment 3 ApS afhang af, hvordan udviklingen blev i Nets-koncernen. Dette er alene en beregningsteknisk øvelse, der ikke gør kapitalandelene i nInvestment 3 ApS til hverken bonuslignende instrumenter eller syntetiske aktieinstrumenter. Der var tale om et reelt ejerskab til kapitalan-dele, og det er også i forhold til sagsøgerne blevet behandlet sådan i enhver skattemæssig henseende.

Investeringsaftalens vilkår om tilbagesalgspligt skal opretholdes

For det tilfælde, at retten ikke afviser sagen, gøres det gældende, at Nets skal frifindes, idet sagsøgerne ikke har godtgjort, at Investeringsaftalens bestemmel-ser om bl.a. tilbagesalgspligt og værdiansættelse skal tilsidesættes, herunder at sagsøgerne ikke skulle være blevet indløst til markedsværdien. Dertil kommer, at sagsøgerne har udvist retsfortabende passivitet.

Investeringsaftalen i bilag C (ekstrakten s. 307-417) og de heri indeholdte vilkår blev gyldigt aftalt mellem Investeringsaftalens parter, hvorfor aftalegrundlagets bestemmelse om tilbagesalgspligten ved fratrædelse under alle omstændighe-der skal afgøres efter engelsk ret (Investeringsaftalens punkt 43, ekstrakten s. 377).

Selv for det tilfælde, at tilbagesalgspligten skal vurderes efter dansk ret, vil kon-klusionen stadig være den, at den pågældende tilbagesalgspligt, der skete til Fair Market Value, er både rimelig og helt sædvanlig i programmer som MEP-programmet. Aftalevilkåret skal derfor opretholdes. Rimeligheden af tilbage-

salgspligten vil i dette tilfælde skulle bedømmes efter aftalelovens § 36, da hver-ken funktionærlovens § 17 a eller aktieoptionsloven finder anvendelse på sagsø-geres investering, jf. herved også Højesterets indledende præmisser i U 2011.2654 H (MACH).

Investeringsaftalens punkt 12 om tilbagesalgspligt indeholder en høj grad af gennemsigtighed, som gjaldt for alle MEP-deltagere. Som nævnt indlednings-vist har sagsøgerne hele tiden været bekendt med de vilkår, som investeringen i MEP-programmet blev foretaget på, og som man eksplicit valgte at acceptere på et fuldt oplyst grundlag. Dette understøttes ikke mindst af, at sagsøgerne også deltog i det tidligere MIP-program, der indeholdt en tilsvarende tilbagesalgs-pligt i tilfælde af opsigelse. På intet tidspunkt, hverken under MIP-programmet eller under MEP-programmet, har sagsøgerne, ligesom tilfældet er med værne-tingsaftalen, gjort indsigelse imod, at Investeringsaftalen indeholdt en tilbage-salgspligt i visse situationer.

Det gøres derfor gældende, at Investeringsaftalens vilkår om tilbagesalgspligt er gyldig. Tilbage-salget skete i henhold til nogle rimelige og afbalancerede afta-levilkår, som sagsøgerne havde accepteret. Endvidere er der heller ingen be-skyttelseshensyn, der taler imod, at en tilbagesalgsklausul var en del af MEP-programmet til brug for MEP-deltagernes fratrædelse.

Resultatet i MACH kan ikke overføres til denne sag

Det er, som beskrevet, sagsøgtes opfattelse, at resultatet og præmisserne i U 2011.2654 H (MACH), som var konkret begrundet og afsagt med dissens, ikke kan overføres til denne sag. Sagsøgernes investering i MEP-programmet var næsten DKK 10.000.000, mens deltagerne i investeringspro-grammet i MACH-sagen var ca. DKK 65.000 og DKK 19.000. Dertil kommer ikke mindst liberalise-ringen af aktieoptionsloven, hvorefter der frit kan indgås aftaler om tilbagekøb af aktier til markedsværdi.

Som bekendt er denne sag ikke omfattet af aktieoptionsloven, men den i dag udtrykkeligt gældende aftalefrihed i aktieoptionsloven om tilbagesalg fandtes ikke ved afgørelsen af MACH-sagen. Dette understreges af, at Højesteret ekspli-cit henviste til principperne i og hensynene bag aktieoptions-lovens § 5, hvor en medarbejder i visse tilfælde kunne beholde retten til tildelte, men uudnyttede, købe- eller tegningsrettigheder, efter ansættelsesforholdets ophør. Ved ændrin-gen af aktieoptions-loven pr. 1. januar 2019 blev aktieoptionslovens § 5 ophæ-vet, og § 4 blev indsat, hvorefter der nu frit kan indgås aftaler om tilbagesalg til markedsværdien, jf. § 4 modsætningsvist. Det er i den forbindelse underordnet, at MEP-programmet blev etableret før aktieoptionsloven blev ændret pr. 1. ja-nuar 2019, idet MEP-programmet ikke er omfattet af aktieoptionsloven, ligesom

retten skal afgøre tvisten efter gældende ret. I bemærkningerne til lovforslaget (LFF 2018 10) om ændringen af aktieoptionsloven er følgende anført:

"1. Indledning og baggrund

Baggrunden for det beskrevne initiativ i den politiske aftale af 12. november 2017 er en anbefaling fra det i regi af Erhvervsministeriet etablerede iværksæt-terpanel, der i relation til brug af optioner og warrants har peget på behovet for øget aftalefrihed og klarhed.

[…]

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelse og den foreslåede ordning Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 12. november 2017 at give mulighed for at medarbejderaktieprogrammer kan etableres uden de be-grænsninger, der gælder i dag ved at nyaffatte lovens § 4 og ophæve § 5. Her-ved opnås det, som er tilsigtet med den politiske aftale, idet restriktionerne om-kring, hvad der kan aftales om retsstillingen i relation til købe- og tegningsret-tigheder til aktier mv. ved ophør af ansættelsesforholdet, afskaffes, og det frem-går, at der kan indgås aftaler om, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier til mar-kedspris ved fratræden."

Lovændringen har altså været nødvendig for at præcisere, hvad der må anses som værende den mest hensigtsmæssige retsstilling.

Endvidere adskiller MEP-programmet sig fra MACH-sagen derved, at delta-gerne i MACH-sagen ikke altid havde krav på tilbagesalg af deres aktier til markedsværdi, idet ancienniteten også spillede ind. Hvis deltageren eksempel-vis allerede fratrådte sin stilling inden for et år efter programmets start, ville til-bagesalgsprisen være den laveste af henholdsvis købsprisen og markedsvær-dien. I MEP-programmet skal Strip-investeringen altid tilbagekøbes til mar-kedsværdien, mens det modnede Sweet ligeledes tilbagekøbes til markedsvær-dien som Good Leaver.

I MACH-sagen blev sagsøgeren pålagt at tilbagesælge sin investering til den oprindelige købspris, som muligvis også var lig med markedsværdien på tids-punktet for tilbagekøbet. I nærværende sag er sagsøgernes investering blevet tilbagekøbt til markedsværdien, hvorved sagsøgerne realiserede en gevinst på ca. DKK 775.000 på et halvt år. Sagsøgerne har således under ingen omstændig-heder lidt et tab ved tilbagesalget.

Endelig er der den væsentlige forskel, at i MACH-sagen var sagsøgeren (den ene part, som ankede landsrettens dom til Højesteret) blevet stillet i udsigt, at hans gevinst fra investeringsprogrammet ville være ca. EUR 1.500.000 efter 5-7 år. Der blev samtidig henvist til hans potentielle gevinst ved investeringspro-grammet som forklaring på, hvorfor han ikke samtidig fik de lønstigninger, som han ellers mente, at han var berettiget til. I nærværende sag er Sagsøger aldrig blevet stillet en gevinst i udsigt, hvilket heller ikke kan støttes på sagens doku-

menter. Det bestrides derfor også, og det er udokumenteret, at der til lønfor-handlingssamtaler skulle være henvist til Sagsøger potentielle gevinst ved at del-tage i MEP-programmet.

Tilbagesalgspligten i nærværende sag adskiller sig således væsentligt fra MACH-sagen, idet den konkrete tilbagekøbsklausul i MEP-programmet er både rimelig og gennemsigtig som beskrevet ovenfor. Følgelig er der heller ikke grundlag for at fastslå, at tilbagesalgspligten skal tilsidesættes efter aftalelovens § 36, hvilket desuden også er en klar undtagelsesbestemmelse. En investor, der tidligere har investeret i et tilsvarende investeringsprogram, og derefter på ny frivilligt har investeret næsten DKK 10.000.000 i et nyt lignende investerings-program, må antages at være bundet af de aftalevilkår, som investoren har valgt at tiltræde uden forbehold af nogen art. Det samme gælder derfor også for Sagsøger i denne sag.

De udarbejdede MEP-værdiansættelser pr. 31. marts 2019, pr. 31. august 2019, pr. 30. september 2019, pr. 31. december 2019 og pr. 31. marts 2020 er fremlagt som bilag H-L (ekstrakten s. 553- 577). Der er ikke udarbejdet yderligere MEP-værdiansættelser, idet der kort tid efter værdiansættelsen pr. 31. marts 2020 blev indledt forhandlinger med potentielle købere af Nets, herunder Nexi. De fremlagte referater fra møderne i Operating Board/Remco (sagens bilag H-L, ek-strakten s. 553- 577) viser den omhu, der blev lagt i at sikre, at værdiansættel-serne var korrekte i forhold til medarbejderne. Det er både urimeligt og forkert, hvis det måtte blive antydet, at der blev fastsat værdier, som ikke afspejlede Nets-koncernens reelle værdi på de relevante tidspunkter, og for sagsøgernes vedkommende pr. 31 marts 2019.

Udarbejdelse af værdiansættelser er ikke nogen eksakt videnskab. En værdian-sættelse af en virksomhed vil således altid indeholde et vis element af skøn. Der er ingen garanti for, at to eksperter, der skal vurdere den samme virksomhed, vil nå til den samme værdi. Tværtimod vil der næsten altid være divergenser, og undertiden betydelige forskelle. Det afgørende er imidlertid, at det sikres -og her må virksomheden anses for beskyttet af princippet om "the Business Jud-gment Rule" - at et eventuelt skøn foretages på et forsvarligt og oplyst grund-lag.

Et sådant grundlag var netop sikret ved værdiansættelserne af MEP. RemCo - i samarbejde med EY - gjorde en betydelig og - som det må antages - bonus pater og markedskonform indsats for, at MEP-værdiansættelserne til enhver tid, og i videst muligt omfang, afspejlede Fair Market Value. Dette var desuden også i ejernes interesse. Udarbejdelsen og godkendelsen af en ekstraordinær værdian-sættelse pr. 31. august 2019 er da også illustrativ for RemCos og ejernes bestræ-belser i så henseende.

Tidspunktet for opgørelsen af markedsværdien (Fair Market Value)

Det gøres gældende, at værdiansættelsen af sagsøgernes MEP-andele korrekt blev opgjort pr. 31. marts 2019 i overensstemmelse med Investeringsaftalens punkt 13.1 og 13.3. Da opsigelsen blev meddelt i april 2019, blev værdien af sagsøgernes investering opgjort i henhold til den forudgående kvartalvise vær-diansættelse, som i dette tilfælde var den 31. marts 2019.

Det blev allerede gjort klart for MEP-deltagerne på kickoff-mødet i august 2018, at der hvert kvartal ville blive udarbejdet en værdiansættelse, som lægges til grund ved opgørelsen af en MEP-deltagers investering (s. 20 i bilag 5, ekstrak-ten s. 220). Det samme er gentaget i Investeringsaftalens definition af "Valua-tion" (s. 19 i bilag C, ekstrakten s. 328). Det er derfor underordnet, hvad der ef-ter sagsøgernes opfattelse sædvanligvis forstås ved fratrædelsestidspunktet ef-ter aktieoptions-loven eller efter andre ansættelsesretlige regler, idet MEP-delta-gerne på et fuldt oplyst grundlag har tiltrådt og accepteret samtlige af Investe-ringsaftalens vilkår.

Det gøres videre gældende, at der intet er til hinder for, at parterne frit har kun-net aftale, på hvilket tidspunkt værdiansættelsen skulle foretages. Der er intet odiøst i, at værdiansættelsen i Investeringsaftalen er aftalt til at skulle foretages i umiddelbar forlængelse af opsigelsestidspunktet, og ikke ved afslutningen af opsigelsesperioden frem mod den egentlige fratrædelse. Det aftalte tidspunkt for, hvornår værdiansættelsen af en MEP-deltagers investering skal finde sted, er derfor blot udtryk for den risikofordeling, som parterne i Investeringsaftalen har valgt skal være gældende. Dette har MEP-deltagerne accepteret, herunder sagsøgerne, hvorfor også dette vilkår i Investeringsaftalen skal opretholdes. Nets har aldrig haft indflydelse på den kurs, som sagsøgernes kapitalandele blev tilbagekøbt til, da denne kurs alene fastsættes med udgangspunkt i Inve-steringsaftalens bestemmelser.

Sagsøger accepterede desuden konkret at han blev fritstillet, hvilket gør det konkret rimeligt at Sagsøger herefter ikke deltager i en værdiskabelse i Nets, som han ikke selv bidrager til.

Det er helt legitimt, at Investeringsaftalen er indrettet således, at den ansatte in-vestor kan blive pålagt at tilbagesælge sine kapitalandele til markedsværdien på opsigelsestidspunktet, når det konstateres, at vedkommende ikke længere skal fortsætte i sin stilling. En værdiansættelse, der foretages før den egentlige fratrædelsesdato, er derfor ikke ugyldig eller på anden vis urimelig, idet en så-dan værdiansættelse er ganske neutral for begge parter. En medarbejders opsi-gelsesperiode kan vare adskillige måneder, hvor kapitalandelenes værdi i den pågældende periode vil kunne både stige og falde i værdi, hvilket vil kunne virke vilkårligt og potentielt urimeligt for den ene part. Dette understøttes ek-sempelvis af det britiske rejseselskab Thomas Cooks konkurs i september 2019, hvor Nets led et betydeligt tab, hvilket reflekterede sig negativt i kursen (bilag

G, ekstrakten s. 552). Hvis prisen var faldet i opsigelsesperioden, ville Sagsøger næppe have gjort indsigelse mod bestemmelsen.

Kursudviklingen gennem årene viser i øvrigt generelt, at det er tilfældigt, hvil-ken forskel der er på markedsprisen på et givent opsigelsestidspunkt og ved en medarbejders fratræden, der konkret var 6 måneder senere i tid. Det afgørende ved en rimelighedsvurdering af tidsforskellen må derfor være, om arbejdsgive-ren konkret kan have spekuleret i kursudviklingen i en bestemt periode og der-med bevidst have fremrykket et opsigelsestidspunkt. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Vilkårene for værdiansættelsen i MEP-ordningen var derfor både rimelige og velbegrundede, hvorfor disse ikke kan tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36, aktieoptionsloven eller på andet grundlag.

Det fastholdes desuden, at opsigelsen af Sagsøger var saglig. I den sammenhæng er det afgørende for denne sag dog alene, at Sagsøger i relation til tilbagesalget blev be-tragtet som Good Leaver. Desuden blev der under alle omstændigheder taget endelig stilling til Sagsøger ansættelsesretlige forhold, da fratrædelsesaftalen i bilag 15 (ekstrakten s. 418-422) blev indgået, hvor Sagsøger modtog en særlig fratrædel-sesgodtgørelse på DKK 350.000.

Nexis køb af Nets

Det gøres gældende, at såfremt Sagsøger - mod sagsøgtes forventning - måtte få medhold i, at tilbage-købsklausulen ikke er gyldig, og at han har ret til at be-tragte sig som kapitalejer, så skal Sagsøger behandles fuldstændig som enhver an-den MEP-deltager. Sagsøger kan ikke med rette kræve en bedre retsstilling end de øvrige MEP-deltagere, herunder at han indløses til en højere værdi og pr et tid-ligere tidspunkt end de øvrige MEP-deltagere. Hvis tilbagekøbsklausulen tilsi-desættes som væ-rende urimelig i medfør af aftalelovens § 36, følger det, at ka-pitalandelene skal leveres tilbage til sagsøgerne, og at de skal behandles i over-ensstemmelse med de øvrige MEP-deltagere, der ikke er blevet købt ud. Sagsø-gerne vil da, som de øvrige MEP-deltagere, være underlagt de vilkår, der følger af ejeraftalen m.v. Andet retskrav følger hverken af ansættelsesretlige grund-sætninger eller af virksomhedsoverdragelsesloven.

På den baggrund er det relevant at tage afsæt i, hvorledes Nexis køb af Nets blev gennemført.

I den af Nets og Nexi udsendte pressemeddelelse af 15. november 2020 (bilag Q, ekstrakten s. 475-483) er transaktionsstrukturen beskrevet således:

"The framework agreement envisages a merger of Nets into Nexi on the basis of equivalent 2020E expected EV / EBITDA multiples. The strategic combination

will be executed as an all-share merger whereby Nets’ shareholders will receive about 406.6 million new Nexi shares (footnote 12: Excluding earn out shares or other shares related to a precedent M&A transaction executed by Nets where potential cash-in in favour of Nets is possible (in case of cash out then Nets shareholders would make a cash payment in favour of Nexi)), resulting in a pro-forma ownership of 39% in Nexi + Nets (or 31% when considering Nexi + Nets + SIA). Nexi shares issued to Nets’ shareholders will be subject to a lock-up mechanism of up to 24 months post-closing, with 1/3 locked up for 6 months, 1/3 locked up for 12 months and the remaining 1/3 locked up for 24 months.

Under the terms of the Merger, Nets is valued at an enterprise value of €7.8 bil-lion and an equity value of €6.0 billion, based on Nexi’s share price equal to €14.71 as of 13th November 2020, resulting in an implied EV/EBITDA 2020E of ~20x13. In addition, a potential earn-out of up to €250 million will be payable in newly issued Nexi shares in 2022, contingent on the 2021 EBITDA performance of Nets (at a significantly lower implied multiple)."

Købet blev således gennemført ved en transaktion, hvor Nexi pr. closing (som blev gennemført den 1. juli 2021 efter de nødvendige konkurrencegodkendel-ser) ikke betalte købesummen kontant, men hvor Nexi betalte med Nexi-aktier.

Aftalen var, at værdien af 100 % af Nets blev fastlagt som svarende til værdien af omkring 406,6 millioner Nexi-aktier (med visse earn-out-aktier som undta-gelse). Umiddelbart inden closing var alle MEP-deltageres Strip- og Sweet-an-dele konverteret til aktier i Nets. Nexi blev ved transaktionen 100 % ejer af Nets-koncernen.

En sådan transaktion er klart omfattet af definitionerne af "Exit" og "Sale" i Inve-steringsaftalen (se definitionsafsnittet i bilag C, ekstrakten s. 316 og 352). Det er ligeledes klart efter Investeringsaftalens punkt 17, at en MEP-deltager - selvsagt

- ikke kan modsætte sig en sådan transaktion, hvor majoritetsaktionæren sælger hovedparten af selskabet til en køber. Det er jo hele idéen med et MEP-program, at majoritetsejeren kan beslutte en Exit, der udløser gevinsten til alle ejerne, her-under medarbejderinvestorerne. Derved stilles medarbejderne lige med de øv-rige kapitalejere. Og det var også tilfældet konkret. Såvel alle medarbejderdelta-gere i programmet som ejerne modtog samme forholdsmæssige vederlag fra Nexi, nemlig ved modtagelsen af børsnoterede Nexi-aktier.

Det blev samtidig aftalt med Nexi, at antallet af Nexi-aktier blev fastlagt ud fra gennemsnittet af kursen på Nexis børsnoterede aktier i et 30-dages interval ef-ter, at der var sket godkendelse fra konkurrencemyndighederne. Den konkrete dato blev herefter den 14. juni 2021. I forbindelse med forberedelse op til closing fik MEP-deltagerne den 21. juni 2021 tilsendt en mail (Bilag R, ekstrakten s. 536-

537) med et vedhæftet "MEP Closing Letter" fra Vidne 2 (bilag S, ekstrakten s. 538-540).

Det aftalte bytteforhold betød, at en medarbejder med Sagsøger MEP-kapitalandele modtog 262.001 børsnoterede Nexi aktier, forudsat 100 % vesting pr. closing den 1 juli 2021, dvs. uden hensyntagen til, at Sagsøger rent faktisk blev fritstillet af Nets i april 2019, og derfor kun var 25 % vestet (en "Hypotetisk 100% vestet Sagsøger andel"). Bilag T (ekstrakten s. 663-665) er et regneark med scenarier for ve-sting på hhv. 25 % og 100 %.

Da Sagsøger ved opsigelsen kun havde opnået ret til 25% af sin Sweet-investering, bør Sagsøger hypotetiske andel alene beregnes på baggrund af 25 % vesting. Med 25% vesting ville antallet af Nexi-aktier blive 175.454 (en "Hypotetisk 25% vestet Sagsøger andel"). Dette er efter sagsøgtes opfattelse det korrekte antal aktier, der skal regnes med, hvis man vil forsøge at beregne en værdi af Sagsøger teoretiske andel af MEP programmet i dag.

Kursen på Nexi aktier pr. 14. juni 2021 var EUR 16,62 (gennemsnitskursen i 30 dage op til).

Børsværdien den 14. juni 2021 af en Hypotetisk 100 % vestet Sagsøger-andel var der-med DKK 32.397.118.

Børsværdien den 14. juni 2021 af en Hypotetisk 25 % vestet Sagsøger-andel var DKK 21.721.485,90.

Transaktionen med Nexi havde et for Nexi helt afgørende aftalevilkår, nemlig at Nexi-aktierne var genstand for såkaldt "Lock Up", dvs. en periode, hvor ak-tierne ikke kan sælges. Et vilkår af denne art er sædvanligt ved transaktioner, der involverer børsnoterede aktier, idet køberen (det børsnoterede selskab) ikke ønsker en - potentiel væsentlig - negativ kurspåvirkning ved, at sælgerne (de nye aktieejere) pludselig sælger ud.

For hovedaktionærerne i Nets, herunder (i al væsentlighed) Vidne 2 og Person 1, var aftalt en Lock Up med 1/3 låst til den 1. januar 2022, 1/3 låst til den 1. juli 2022, og 1/3 låst til den 1. juli 2023.

For MEP-deltagerne ønskede Nexi en lidt anden Lock Up struktur for at sikre, at de deltagende medarbejdere også efter fusionen ville forblive motiverede og finansielt incentiverede til at gøre fusionen til en succes. Således er langt den overvejende del af MEP-deltagernes Nexi-aktier (ca. 80,4 %) genstand for Lock Up i to år frem til den 1. juli 2023. Ca. 5 % af aktierne blev frigivet fra Lock Up den 1. januar 2022 og yderligere 5 % den 1. juli 2022. Desuden gav Nexi en sær-skilt tilladelse til at sælge de aktier ned, som vedrørte de MEP-deltagere, som blev frasolgt med Centurion demergeren (9,66 % af aktierne i nInvestment 1), hvilket skete efterfølgende.

Hele transaktionsstrukturen med de forskellige Lock Up-perioder mv., er, som det fremgår, ikke ukompliceret. Et centralt forhold er imidlertid, at ledelsen i nInvestment 1 ApS - med opbakning fra MEP-deltagerne - har besluttet ikke at sælge ned endnu, selv for de ca. 10 %, hvor salg ellers var en mulighed. De facto ligger 100 % af MEP-deltagernes Nexi-aktier således fortsat usolgt i nInvest-ment 1.

Den aftalte Lock Up betyder som nævnt, at ingen modtager af de børsnoterede Nexi-aktier, som udgjorde købesummen for Nets, dvs. hverken kapitalfondene (majoritetsaktionærerne) eller MEP-deltagerne, i de aftalte perioder har mulig-hed for at sælge Nexi-aktierne, før engang efter det tidspunkt, hvor Lock Up er udløbet den 1. juli 2023.

Så vidt vides, har også kapitalfondene valgt ikke at sælge Nexi-aktier, selv om en del nu er udenfor Lock Up.

Værdien for hver MEP-deltager blev ved Nexi-transaktionen, som bestyrket ved den efterfølgende beslutning om ikke at sælge ned overhovedet, nærmest fuldstændig afhængig af udviklingen i Nexi-koncernens aktiekurs.

Ved den aftalte Lock Up skabtes et incitament for MEP-deltagerne til at fort-sætte med at arbejde loyalt m.v. og gøre sammenlægningen mellem Nets og Nexi til en succes.

Retten må lægge til grund, at ejerne af Nets har vurderet, at der ved transaktio-nen med Nexi blev fastsat et for Nets-ejerne fordelagtigt bytteforhold mellem Nets og Nexi, herunder blandt andet, at der var en rimelig sandsynlighed for, at der ville ske en positiv udvikling i Nexi-aktiekursen, henset til at Nets-koncer-nen blev en del af Nexi, og at hele Nexi-koncernen derved fremstod som en stærk, veldrevet, solid og i enhver henseende konkurrencedygtig koncern, der kunne tage kampen op med de helt store betalingstjenestekoncerner i verden.

Transaktionen medførte da også umiddelbart en stigning i Nexis aktiekurs, der den 1. juli 2021, altså på closing to uger efter værdiansættelsen den 14. juni 2021, var EUR 18,73.

Desværre har den efterfølgende kursudvikling på Nexi-aktierne i de seneste ca. 18 måneder været skuffende set fra Nets-ejernes side. Mange aktier, også Nexi aktien, har været ramt af store kursfald på grund af uforudsete eksterne fakto-rer, herunder bl.a. som følge af Covid 19-pandemien og krigen i Ukraine. Kur-sen er i dag mere end halveret. Den 1. februar 2023 var kursen således EUR 8,17.

Den Hypotetiske 100 % vestet Sagsøger andel har Nets som nævnt beregnet til DKK 32.397.118 pr. den 14. juni 2021, og til DKK 36.510.154 pr. den 1. juli 2021 (med

EUR/DKK kurs 7,44). Dette var altså det højeste værdiniveau, som en MEP del-tager med Sagsøger ejerandel pr. closing teoretisk kunne betragte som en mulighed i juni/juli 2021.

Imidlertid er dette netop en helt teoretisk værdi, idet selve det beløb, som en MEP-deltager rent faktisk vil få udbetalt, fuldstændig afhænger - som nævnt ovenfor - af kursudviklingen på Nexi i Lock Up perioden på de to år fra juli 2021 og frem til juli 2023.

Ved en beregning af Sagsøger Hypotetiske 100 % vestet Sagsøger andel bliver det: 262.001 aktier x EUR 8,17, dvs. EUR 2.140.548 eller ca. DKK 15,9 mio.

Som nævnt skal vesting imidlertid sættes til 25 % i overensstemmelse med afta-legrundlaget. Dermed bliver værdien pr. 1. februar 2023, baseret på en Hypote-tisk 25% vestet Sagsøger andel, 175.454 Nexi-aktier x EUR 8,17, dvs. EUR 1.433.456, eller i alt DKK 10.664.936, altså næsten det samme beløb, som Sagsøger fik udbetalt kontant i juli 2019.

Den endelige værdi af en MEP-andel, som f.eks. en Hypotetisk 25 % vestet Sagsøger andel, kendes ikke i dag. Værdien afhænger som nævnt af, hvad kursen på Nexi aktien bliver efter den 1. juli 2023. Derfor er der heller ikke noget grundlag for sagsøgernes betalingspåstande. Hvis sagsøgerne får helt eller delvist med-hold i en betalingspåstand, vil dette stille sagsøgerne mærkbart bedre, end alle andre tidligere og nuværende MEP-deltagere.

Herudover afhænger hver enkelt MEP-deltagers udkomme af investeringen af de omkostninger, der påløber og er påløbet, og som skal fratrækkes værdien, idet hver MEP-deltager (gennem nInvestment 1) bærer sin forholdsmæssige del af de samlede transaktionsomkostninger. Endelig afhænger udkommet af, hvordan og i hvilket tempo det besluttes at afhænde Nexi-aktierne (såfremt man vælger at afhænde dem og udlægge kontanter til MEP-deltagerne). En an-den mulighed er at udlægge selve Nexi-aktierne til MEP-deltagerne, således at MEP-deltagerne dermed selv kan bestemme, i hvilket tempo MEP-deltagerne vil sælge disse aktier. Dette er endnu ikke besluttet.

Det er selvsagt klart, at udviklingen på Nexi-aktierne er og har været en betyde-lig skuffelse for samtlige MEP-deltagere, der i nu snart to år har kunnet se vær-dien af deres investering blive eroderet som følge af Covid-19 påvirkningen af den samlede verdensøkonomi, de faldende aktiekurser i verden efter Ukraine-krisen og andre interne og/eller eksterne faktorer, der måtte vedrøre markedet for betalingstjenester i almindelighed eller eventuelt Nexi i særdeleshed. Imid-lertid har MEP-deltagerne intet kunnet gøre i den mellemliggende tid. Dette gælder også de MEP-deltagere, som f.eks. tidligere administrerende direktør for Nets, Vidne 2, og dennes efterfølger, tidligere administrerende direktør for Nets, Person 1, der begge har endog meget betydelige midler bundet i

Nexi-aktier. Alle MEP-deltagere og kapitalfondene er i samme økonomiske båd, når det gælder værdiudviklingen. Hvis retten derfor mod forventning måtte fastslå, at tilbagekøbsklausulen er ugyldig, skal der tages afsæt i denne udvik-ling. I forhold til kapitalandelene stiller det i givet fald Sagsøger, som om han stadig var ansat hos sagsøgte.

Sagsøgerne har heller ikke krav på kompensation efter virksomhedsoverra-gelsesloven

Det bestrides, at sagsøgerne i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven skulle have krav på kompensation af værdien af MEP-anparter pr. tidspunktet for Nexis køb af Nets.

Selv hvis Sagsøger havde været med i MEP-programmet pr. closing af Nexi-transak-tionen, ville han den dag i dag, forudsat ansættelse i Nets, have de samme an-parter i et dansk anpartsselskab (nInvestment 1), som han havde, da han trådte ind i programmet. Det bemærkes i den forbindelse, at nInvestment 1 ved uni-versalsuccession er trådt i stedet for nInvestment 3, jf. også ovenfor.

Nets-koncernen eksisterer i dag ikke i den form, hvori koncernen var ved clo-sing i juli 2021. Nets-koncernen er i høj grad integreret i Nexi, og selskabet ledes i vidt omfang fra Italien, hvor koncernledelsen befinder sig.

Som nævnt blev købesummen af Nexi erlagt i Nexi-aktier og ikke kontant. Der-for har nInvestment 1 i dag Nexi-aktier, og ikke (indirekte) kapitalandele i Nets. Dette kan ikke medføre, at der er sket en "tvangskonvertering" i forhold til sagsøgernes rettigheder. Hvis sagsøgerne ville blive genindsat i MEP-program-met, ville sagsøgerne have de samme rettigheder, som alle andre MEP-delta-gere.

Tvangskonverteringen til Nexi-aktier er en "ren" selskabsretlig foranstaltning og ikke en transaktion reguleret af virksomhedsoverdragelsesloven. Hvis tilbage-købet mod sagsøgtes forventning måtte blive anset for ugyldigt, gøres det gæl-dende, at alle MEP-deltagere, herunder sagsøgerne, gyldigt blev pålagt konver-teringen på de beskrevne vilkår. Sagsøgerne kan således under alle omstændig-heder aldrig få en anderledes retsstilling, herunder være underlagt andre vil-kår, end de øvrige MEP-deltagere.

Det er således irrelevant, hvad værdien af MEP-andelene var på fusionstids-punktet. MEP-programmet var som nævnt ikke omfattet af aktieoptionsloven. Det forhold, at en medarbejder ikke ville være givet en ret til investering, hvis ikke medarbejderen var ansat i Nets, er ikke ensbetydende med, at der er tale om en rettighed omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens § 2. Dette forud-sætter, at der er tale om "løn", hvilket ikke er tilfældet, idet MEP-programmet ikke var en del af Sagsøgers lønpakke. Nets var heller ikke part i MEP-aftalen. Der

foreligger da heller ikke retspraksis, som understøtter sagsøgernes synspunkt, jf. s. 245 i bogen "Virksomhedsoverdragelsesloven med kommentarer", 6. ud-gave (2020) af Person 5 og Person 6:

"For så vidt angår andre aktiebaserede incitamentsordninger, herunder ordnin-ger, der falder uden for aktieoptionsloven, beror det på en nærmere bedøm-melse af ordningen, om den indeholder en bestående rettighed, som erhverver indtræder i medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 2. Der foreligger, så vidt ses, ikke afgørelser, der direkte angår spørgsmålet om erhververens ind-træden i rettigheder efter aktiebaserede incitamentsordninger." (Min under-stregning).

Sagsøgerne skal imidlertid ikke genindsættes i MEP-programmet, idet tilbage-købsklausulen er både lovlig og rimelig, ligesom den konkrete markedspris be-talt til sagsøgerne er rimelig. Det bestrides dernæst, at sagsøgerne - selv hvis de blev genindsat i MEP-programmet - kan kræve en bedre retsstilling end alle an-dre MEP-deltagere.

Sagsøgerne har udvist retsfortabende passivitet

Kendetegnende for sagen er, at sagsøgerne hverken ved opsigelsen i april 2019, eller ved modtagelsen af Compulsory Transfer Notice den 26. juli 2019, eller i hele forløbet i forbindelse med selve tilbagekøbet hen over foråret og sommeren 2019 protesterede imod selve gyldigheden af tilbage-købsklausulen. Sagsøgerne protesterede heller ikke imod værdiansættelsen.

Det sagsøgerne protesterede imod, og det gælder både Sagsøger selv og advokat Jeppe H. Jørgensen, var alene, at værdiansættelsen skete pr. opsigelsestids-punktet og ikke pr. selve fratrædelsestids-punktet, jf. diskussionen ovenfor. Dette fremgår klart af bilagene 18 (ekstrakten s. 442-447), bilag 19 (ekstrakten s. 448-449) og bilag 20 (ekstrakten s. 450-453), samt den efterfølgende korrespon-dance i bilag 21-33 (ekstrakten s. 454-474).

Faktisk må Sagsøgers mail af 8. april 2019 betragtes som en klar anerkendelse af til-bagekøbsretten, idet han bl.a. beder Nets om at overveje at vise ham en særlig venlighed ("Would Nets consider letting me keep the Strip investment (fully or partly)?").

Sagsøgerne bestred heller ikke i den omtalte korrespondance, at der ikke var sket 100 % vesting (som sagsøgerne nu kræver). Ifølge MEP programmets regler var alene 25 % af sagsøgernes Sweet-investering vestet på opsigelsestidspunk-tet. Sagsøgerne bestred ikke i korrespondancen programmets klare vilkår på dette specifikke punkt. Sagsøgerne gjorde således ikke dengang gældende, at opgørelsen af sagsøgernes provenu var forkert, fordi den var baseret på 25 % vesting - og ikke på 100 % vesting. Tværtimod må sagsøgernes tilkendegivelser

i korrespondancen mest nærliggende forstås som en accept af, at sagsøgerne ikke havde ret til 100 % vesting.

Ovenstående bevirker, at retten alene bør tage sagsøgernes mest subsidiære på-stand under påkendelse i denne sag. Kun denne påstand vedrører det forhold, som sagsøgerne rettidigt har opponeret mod, nemlig om opgørelsestidspunktet skal være den 31. marts 2019 eller den 31. oktober 2019.

Når sagsøgernes førnævnte reaktion sammenholdes med, hvad sagsøgerne un-der denne sag har nedlagt påstand om og gjort gældende, må det klart medføre, at indsigelserne imod selve tilbage-købsklausulens lovlighed og indsigelsen imod markedsprisen, som den er blevet fastsat i overensstemmelse med MEP-programmet og mekanismen herfor, må anses for fortabt.

I ethvert retsforhold, herunder erhvervsforhold i almindelighed, må der stilles krav om, at der reklameres rimelig hurtigt, og at der ved reklamationen ikke er tvivl om, hvad der reklameres over. Det må i hvert fald kræve hurtig reaktion, hvis man vil bevare en så vidtgående rettighed som et krav om at blive genind-sat i besiddelsen af kapitalandele, der i henhold til en klar tilbagekøbsklausul er blevet tilbagekøbt ved den i sagen nævnte "Compulsory Transfer Notice" (sa-gens bilag 17, ekstrakten s. 434-441)).

Realiteten er imidlertid, at sagsøgerne med fuld indsigt valgte at modtage købe-summen for de tilbagekøbte kapitalandele. Dette udgør en de facto accept af selve tilbagekøbet, som sagsøgerne ikke kan løbe fra mere end 1½ år efter mod-tagelsen af beløbet uden hverken direkte eller indirekte at have gjort indsigelse mod gyldigheden af tilbagekøbsklausulen eller forbehold i øvrigt for lovlighe-den af tilbagekøbet.

Sagsøgerne kunne have valgt ikke at modtage de ca. DKK 10,6 mio. Sagsøgerne kunne også have valgt at meddele Nets, at de modtagne ca. DKK 10,6 mio. var indsat på en separat konto, således at de til enhver tid stod til disposition for Nets, indtil parternes uoverensstemmelser var afsluttet.

Sagsøgerne har imidlertid ikke valgt nogen af disse alternativer. I stedet valgte sagsøgerne at bevare den fulde rådighed over de ca. DKK 10,6 mio., således at disse midler er indgået i sagsøgernes almindelige økonomi. Det må i den for-bindelse lægges til grund, at sagsøgerne har placeret midlerne hensigtsmæssigt med henblik på forretning og/eller har anvendt midlerne til investeringer i an-dre aktiver.

Oplysninger om det mulige salg til Nexi blev offentliggjort den 15. november 2020. Det var først efter dette tidspunkt, at sagsøgerne pludselig formulerede indsigelserne mod tilbagekøbsklausulens lovlighed og mod selve værdiansæt-telsen og senere initierede dette søgsmål. Det er helt åbenbart, at sagsøgerne på

urimelig vis forsøger at presse Nets til, i strid med det klare og rimelige aftale-grundlag, at få flere penge ud af de for længst tilbagesolgte kapitalandele.

Oprindeligt fremsatte sagsøgerne krav om, at der "blot" skulle ske en værdifast-sættelse pr. fratrædelsestidspunktet den 31. oktober 2019 i stedet for pr. den 31. marts 2019, som fastsat i MEP-programmet. Det kunne og ville sagsøgte imid-lertid ikke af principielle grunde og af hensyn til de øvrige MEP-deltagere, idet ejerne af Nets mente sig aftaleretligt forpligtet til at sikre, at der ikke skete no-gen forskelsbehandling af medarbejdere, der deltog i programmet.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Nets har påstået sagen afvist med henvisning til Investeringsaftalens bestem-melse om, at tvister skal afgøres ved engelske domstole.

Efter oplysningerne om MEP-programmet og baggrunden for programmet læg-ger retten til grund, at programmet blev tilbudt den øverste ledelsesgruppe i Nets, som ejerkredsen ønskede at motivere og fastholde.

Sagsøger, der var funktionæransat, blev tilbudt deltagelse i MEP-programmet, fordi han var ansat i Nets og en del af den øverste ledelse, og det fremgår af tilbagekøbsbestemmelserne i investeringsaftalen, at det var en forudsætning, at han forblev ansat i programperioden.

Retten finder herefter, at aftalen om investering under MEP-programmet var et sådan led i hans ansættelsesforhold, at krav vedrørende investeringen kan gø-res gældende mod Nets Denmark A/S som arbejdsgiver, at sagen kan anlægges i Danmark, samt at Sagsøger kan påberåbe sig ufravigelige regler i dansk ret.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Sagsøger frivilligt og på eget initiativ havde fordoblet sin forudsatte investering i Stripaktier.

Om karakteren af MEP-programmet og den retlige regulering heraf lægger ret-ten til grund, at Sagsøger investerede i et dansk anpartssel-skab, nInvestment 3 ApS. Dette selskab og 9 andre nInvestment anpartsselska-ber var det, der i aftalegrundlaget samlet blev betegnet som Manco selskaber. De 10 Manco selskaber ejede kapitalandele i et selskab i Luxembourg, der sam-men med ejerkredsen bag Nets ejede kapitalandele i Nets. De 10 danske anpart-sselskaber blev senere fusioneret med nInvestment 1 ApS som det fortsættende

selskab. Sidstnævnte fusion påvirkede ikke de enkelte deltagers investering i MEP-programmet.

Sagsøger investerede således ved sin indtræden i MEP-pro-grammet i kapitalandele i nInvestment 3 ApS. 98,8 % af investeringen var i så-kaldte ”Strip-aktier” , hvor den videre investering i andre selskaber sikrede, at der blev opnået andel i værdiskabelsen i Nets i et vist omfang på samme vilkår som ejerkredsen. 1,2 % af investeringen var i såkaldte ”Sweet-aktier” , hvor vær-diudviklingen var baseret dels på en ”Vesting” bestemmelse og dels på ejer-kredsens afkast, der i givet fald ville føre til et endnu højere afkast for Sagsøger efter en særlig ”accelereret afkastprofil” .

Sagsøgers investering i MEP-programmet er herefter hverken omfattet af funktionærlovens § 17 a, aktieoptionsloven eller virksomhedsover-dragelsesloven. Den særlige afkastregulering for ”Sweet-aktierne” kan ikke føre til en anden vurdering.

Nets har gjort gældende, at Sagsøger har fortabt retten til at bestride det tvangsmæssige tilbagesalg af hans andel i MEP-programmet.

Det fremgår herom, at Sagsøger den 8. april 2019, umiddel-bart efter indgåelsen af fratrædelsesaftalen, skrev til Vidne 1 fra Nets, at han forstod aftalerne i MEP-programmet således, at Nets ville købe ham ud af programmet baseret på seneste vurdering, hvorefter han forespurgte, om han kunne beholde sine ”Strip-aktier” , hvilket blev afvist.

Efter at Nets den 26. juli 2019 sendte ”Compulsory Transfer Notice” til Sagsøger om gennemførelse af tilbagekøbet af hans andel i MEP-pro-grammet, protesterede han mod værdiansættelsestidspunktet, som han øn-skede rykket fra ultimo marts 2019 til fratrædelsestidspunktet ultimo oktober 2019. Ved udbetalingen af det af Nets opgjorte tilbagekøbsbeløb, anførte Sagsøger, at han ikke var enig i opgørelsesdatoen. Han bekræf-tede samtidig modtagelsen af beløbet og tog forbehold for sin retsstilling i en-hver henseende.

I den videre korrespondance mellem parterne fortsatte drøftelserne om tids-punktet for værdiansættelsen frem til den 18. maj 2020, hvor Sagsøgers advokat tog forbehold for at gøre gældende, at Sagsøger skulle forblive i MEP-programmet, som om hans ansættelsesforhold ikke var ophørt.

Retten finder ikke, at Sagsøger som følge af dette forløb har fortabt retten til at bestride tilbagekøbet af hans investering i MEP-programmet.

Retten lægger herved vægt på Sagsøgers generelle forbehold for sin retsstilling samt hans advokats udmelding den 18. maj 2020.

Sagsøgers indsigelser mod det tvangsmæssige tilbagekøb af hans andel i MEP-programmet kan herefter behandles.

Retten bemærker herom, at det efter bevisførelsen og Investeringsaftalen om MEP-programmet lægges til grund, at formålet med programmet var at give den øverste ledelse i Nets mulighed for at investere i Nets i det væsentlige på samme vilkår som ejerkredsen, hvorved ledelsen ville få del i en værdiforø-gelse, som de gennem deres betydelige arbejdsindsats ville have været med til at skabe for virksomheden.

Aftalegrundlaget for MEP-programmet indeholder bestemmelse om ret til tilba-gekøb, når en deltager i programmet ophører i virksomheden samt en regule-ring af værdiansættelsen i forskellige ophørssituationer.

Samlet set finder retten, at Investeringsaftalens regulering af tilbagekøb og vær-diansættelse er velafbalanceret herunder i forhold til det ovennævnte formål med og baggrund for programmet.

Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte investeringsaftalens be-stemmelse om tilbagekøb, hvorfor Sagsøgers principale på-stand, de subsidiære, de mere subsidiære og de endnu mere subsidiære på-stande ikke tages til følge.

Sagsøger og Sagsøger ApS har mest subsidiært påstået, at til-bagekøbsværdien skal forhøjes med 1.739.237,25 kr. Det er gjort gældende, at opgørelsestidspunktet for tilbagekøbet af hans andel af MEP-programmet skal være udgangen af oktober 2019 svarende til udløbet af opsigelsesperioden og ikke opsigelsestidspunktet primo april 2019.

Investeringaftalens definition af ”Termination” og ”Termination Date” må efter en umiddelbar læsning af aftalen forstås som opsigelsestidspunktet. Denne for-ståelse stemmer med formålet med ordningen om, at deltagerne skal have andel i den værdiforøgelse, som de er med til at skabe sammenholdt med praksis om, at ledere på dette niveau sædvanligvis fritstilles i forbindelse med en opsigelse, som det også var tilfældet i denne sag. Denne forståelse stemmer som nævnt også med Sagsøgers egen opfattelse som formidlet i hans e-mail af 8. april 2019 til Vidne 1 fra Nets.

Det fremgår af forklaringerne i sagen, at Sagsøger reelt blev opsagt den 1. april 2019, hvorefter der blev indgået en fratrædelsesaftale. Nets

har herefter i overensstemmelse med investeringsaftalen opgjort tilbagekøbs-værdien efter værdiansættelsen foretaget ultimo marts 2019.

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte investeringsaftalens bestemmelse om, at tilbagekøbsværdien skal opgøres på opsigelsestidspunktet, som sket i denne sag.

Retten har lagt vægt på, at det aftalte tilbagekøbstidspunkt stemmer med det førnævnte overordnede formål med programmet, ligesom vilkåret har været forstået af Sagsøger, jf. hans førnævnte e-mail af 8. april 2019.

Sagsøgers mest subsidiære påstand tages herefter heller ikke til følge, og Nets Denmark A/S frifindes.

Sagsøger skal som den tabende part betale sagens omkostnin-ger til Nets Denmark A/S. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, karakter, forløb og udfald til 600.000,00 kr., der vedrører Nets Denmark A/S´ advokatudgifter eksklusive moms.

THI KENDES FOR RET:

Nets Denmark A/S frifindes.

Sagsøger og Sagsøger ApS skal in solidum betale sagsomkost-ninger med 600.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 13-04-2023 kl. 13:01

Modtagere: Sagsøger Sagsøger ApS, Advokat (L) Jeppe Høyer Jørgensen, Sagsøger, Sagsøgte Nets Denmark A/S, Advokat (H) Christian Th. Kjølbye

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 584/25 Rettens sags nr.: BS-23524/2023-OLR	Afsluttet
1. instans	Retten i GlostrupGLO	DDB sags nr.: 583/25 Rettens sags nr.: BS-51064/2020-GLO	Anket

Sag om berettigelsen af sagsøgernes krav på rettigheder efter et incitamentsprogram, som sagsøger deltog i som led i ansættelsen hos sagsøgte samt opgørelsen heraf.

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger