Sagen om sagsøgers krav på pensionering fra skalatrin 47 i den statslige tjenestemandslønskala

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 31. marts 2023

Sag BS-24758/2021-KBH

Mandatar IDA Ingeniørforeningen i Danmark for

Sagsøger

(advokat Kim Schioldann)

mod

Sagsøgte (Myndighed)

(advokat Anita Strauss Sørensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. juni 2021.

Sagen drejer sig om sagsøgers krav på pensionering fra skalatrin 47, subsidiært sagsøgers krav på erstatning, såfremt et løfte om skalatrin 47 var ugyldigt givet.

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte skal principalt anerkende, at sagsøger fra udgangen af den måned, hvor sagsøger fylder 58 år er berettiget til at lade sig pensionere fra skalatrin 47 i statens skala for beregning af pension.

Subsidiært skal sagsøgte til sagsøger betale kr. 1.989.092,00 med tillæg af sædvanlig rente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte (Myndighed) har overfor sagsøgers principale påstand nedlagt påstand om afvis-ning, subsidiært frifindelse.

Over for sagsøgers subsidiære påstand, har Sagsøgte (Myndighed) nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger blev efter det oplyste ansat i forsvaret i 1979 som konstabelelev. Med virkning fra den 26. juni 2002 blev Sagsøger udnævnt til kaptajn på tjenestemandsvilkår. Af ansættelsesaftalen fremgik blandt andet følgende: ”…

Pension

Som ansat på Ny løn er du omfattet af aftale om pensionsforhold for tjeneste-mandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer, for tiden Perst. Nr..

Stillingen er omfattet af følgende skalatrinsforløb:

Kaptajn/Kaptajnløjtnant 30 32 34 36 38 40 42 (47)

lndplacering og oprykning sker efter gældende overenskomst. Oprykning til det pensionsskalatrin, som er angivet i parentes, sker med virkning fra udgan-gen af den måned, hvor du fylder 58 år.

…

Andre vilkår for ansættelsesforhold

…

• Du er omfattet af Lov om Forsvarets Personel, p.t. lbk. Nr. 667 af 20. juni 2006, hvilket bl.a. medfører forpligtelse til at forrette tjeneste uden for landets græn-ser i humanitære og militære operationer, jf. lovens § 11.

Af udateret allonge til skrivelse om ansættelsesvilkår fremgik: ”…

Nærværende allonge træder i stedet for punktet vedrørende pension i frem-sendte skrivelse.

Stillingen er omfattet af følgende skalatrinsforløb

Kaptajn/Kaptajnløjtnant 30 32 34 36 (47)

Denne allonge er et tillæg til den tidligere fremsendte skrivelse og skal opbeva-res med denne. Allongen er en del af det samlede ansættelsesforhold.

I 2012 overvejede Sagsøger at søge en stilling som Bilinspektør hos Sagsøgte (Myndighed). Forinden undersøgte han pensionsforholdene nærmere. I en mail af 17. september 2012 fra fuldmægtig Person 1, Sagsøgte (Myndighed), Koncern HR til Sagsøger fremgik herom:

”…

Jeg har af min kollega, Person 2, fået oplyst, at du efterlyser oplysninger omkring pensionsforholdene i stillingen som bilinspektør, før du ønsker at tage stilling til, hvorvidt du ønsker ansættelse i Sagsøgte (Myndighed).

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at du i henhold til cirkulære om pensionsfor-hold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (bilag 1.1 om ansøgt overgang til anden pensionsmæssigt tilsvarende eller højere stilling) har pensionsret som i hidtidig stilling og får 18 pct. derudover af eventuelle pensionsgivende tillæg.

Da du ønsker en specifikation af din pension ved overgang til Sagsøgte (Myndighed), har vi brug for, at du fremsender dokumentation for dit pensionsforhold i Forsvaret. Med disse oplysninger vil en af mine kolleger kunne svare på din pensions-mæssige indplacering hos os.

Oplysningerne om dit pensionsforhold i din nuværende stilling i Forsvaret ud-bedes senest den 24. september 2012.

…” .

I en mail af 18. september 2012 til Sagsøger skrev Person 1 yderligere: ”…

Som ansat på Ny løn er du omfattet af aftale om pensionsforhold til tjeneste-mandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (Perst. Nr.), hvilket også er den, tjenestemandsansatte i Sagsøgte (Myndighed) er omfattet af. Min kollega si-ger, at du vil have samme pensionsforløb som i Forsvaret. Du vil have pen-sionsret som i hidtidig stilling og vil derfor rykke op på pensionsskalatrin 47 med virkning fra udgangen af den måned, hvor du fylder 58 år.

…” .

Sagsøger søgte herefter en stilling som bilinspektør hos Sagsøgte (Myndighed).

Af ansættelsesbrev af 22. november 2012 fremgik blandt andet: ”…

Sagsøgte (Myndighed) ansætter dig herved som bilinspektør med virkning fra den 1. november 2012.

For ansættelsen gælder de til enhver tid gældende regler for tjenestemænd, her-under lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension.

Ansættelsesområde

Ansættelsesområdet omfatter Justitsministeriet med tilhørende institutioner, for tiden Sagsøgte (Myndighed). Dit tjenestested er indtil videre Område.

Løn

Du vil være aflønnet som kontortjenestemand på nyt lønsystem, løngruppe 3, basistrin 1. Basislønnen udgør på ansættelsestidspunktet 299.224,00 kr. årligt (marts 2012 niveau) svarende til 25.260,50 kr. månedligt i aktuelt niveau.

Pr. 1. februar 2013 ydes der derudover et pensionsgivende funktionstillæg til dig i din stilling som bilinspektør i Sagsøgte (Myndighed) på 2.468,00 kr. månedligt (marts 2012 niveau) svarende til 2.500,18 kr. månedligt i aktuelt niveau. Tillægget er personligt bortfalder senest ved ophør i stillingen. Der indbetales pensionsbi-drag af funktionstillægget med en bidragsprocent på 18 %.

Det kan oplyses, at der endvidere er indgået aftale med COlO om at yde et pen-sionsgivende kvalifikationstillæg til dig på 163.000,00 kr. årligt (marts 2012 ni-veau) svarende til 13.760,46 kr. månedligt i aktuelt niveau. Tillægget er person-ligt og bortfalder senest ved ophør i stillingen. Der indbetales pensionsbidrag af det personlige tillæg med en bidragsprocent på 18 %.

Den samlede løn udgør 39.020,96 kr. månedligt i aktuelt niveau.

Pr. 1. februar 2013 vil den samlet løn udgør 41.521,14 kr. månedligt i aktuelt niveau.

Der henvises i øvrigt til Aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kon-torfunktionærer i Sagsøgte (Myndighed).

…

Pension

Du er omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer, for tiden Perst.Nr..

…” .

I et brev af 10. februar 2017 skrev konsulent Person 3, Sagsøgte (Myndighed), kon-cern HR blandt andet således om en række konstaterede fejl: ”…

Uoverensstemmelse omkring tjenestemandspensionsret.

Sluttelig har vi konstateret uoverensstemmelse mellem din tjenestemandspen-sionsret fra din tidligere ansættelse i Forsvaret og den du fik ved din ansættelse i Sagsøgte (Myndighed) i 2012. Sagen vedrørende din tjenestemandspensionsret er sendt til juridisk vurdering hos HR Ansættelse.

Når der forelægger tilbagemelding herfra, vil der blive foretaget en manuel gennemgang af dine pensionsforhold bagudrettet for at sikre, at du bagudrettet har modtaget korrekt supplerende pension. Denne gennemgang kan resultere i yderligere regulering af tjenestemandspensionsret og supplerende pension.

Sagsøgte (Myndighed) beklager fejlene.

…” .

I en mail af 7. december 2018 skrev Sagsøger herefter til Person 3 hos Sagsøgte (Myndighed).

” …

Det er selvfølgelig positivt, at en fejl bliver rettet, men det er bestemt ikke posi-tivt, at jeg (og Person 4) mister mange penge i pension.

Person 4 og jeg stillede den 19. september 2017 siden nogle spørgsmål omkring pension til HR Aalborg, som senere blev sendt til HR København, og har endnu ikke fået svar på dem.

Hvordan kan det tage så lang til at svare på et par spørgsmål?

Ud fra det tilsendte kan jeg se, at jeg mister ca. 40.000 kr. om året i pension. Jeg var tidligere placeret på skalatrin 47 og nu er jeg rykket tilbage til trin 38.

Da både Person 4 og jeg blev ansat ved Sagsøgte (Myndighed), var en af betingelserne, at vi skulle pensioneres på samme skalatrin (eller højere) som hvis vi var blevet i Forsvaret. Dette ser ikke ud til at være tilfældet, når jeg læser det du har sendt og når jeg ser på pensionsinfo. dk.

I Forsvaret ville vi begge, som minimum, være på skalatrin 48 ved pension.

Hvordan kommer vi videre herfra?

Vi har ventet LÆNGE på et svar fra HR.

…” .

Samme dag svarede Person 3 således i en mail til Sagsøger:

”…

Jeg har nu bedt Moderniseringsstyrelsen om at tage stilling til din konkrete sag så vi kan være helt sikre på, hvilken tjenestemandspensionsret du er berettiget til. Jeg har netop sendt mailen og du hører naturligvis nærmere, så snart jeg har modtaget svar derfra.

Den efterregulering jeg netop har skrevet til dig, at du får skyldes jo, at vi æn-dre dit pensionsskalatrin fra 47 til 38. Da vi nu skal afvente en ny vurdering af din sag fra Moderniseringsstyrelsen, vil jeg annullere min indrapportering af engangsbeløbet (23.380 kr.) og morarenter (1.787 kr.) og indtil videre lade dit pensionsskalatrin være 47. Afhængig af Moderniseringsstyrelsens tilbagemel-ding vil vi naturligvis sørge for at anvise evt. efterreguleringer på det tidspunkt.

…” .

I et brev af 8. december 2018 skrev konsulent Person 3, Sagsøgte (Myndighed), kon-cern HR yderligere til Sagsøger:

”…

Efterbetaling af for lidt indbetalt supplerende pension

Som vi tidligere har skrevet til dig, har Sagsøgte (Myndighed) været i gang med at gen-nemgå løn- og pensionsforhold for samtlige tjenestemandsansatte der er omfat-tet af det såkaldte “skygge pensionsforløb.

Da en sådan gennemgang er en meget administrativ kompleks opgave blev det besluttet, at de konstaterede fejl i første omgang blev rettet med fremadrettet virkning. I samme brev gjorde vi endvidere opmærksom på, at der på et senere tidspunkt ville ske en fuldstændig gennemgang af dine løn- og pensionsforhold for at sikre, at du også bagudrettet har modtaget korrekt løn og supplerende pension.

Sagsøgte (Myndighed) har nu færdiggjort den bagudrettede gennemgang og har konstate-ret, at du har fået indbetalt for lidt til din supplerende pension ved PFA.

Som tidligere meddelt, har vi konstateret uoverensstemmelse mellem din tjene-stemandspensionsret fra din tidligere ansættelse i Forsvaret og den du fik ved din ansættelse i Sagsøgte (Myndighed) i 2012.

Vi har i den forbindelse bedt Moderniseringsstyrelsen om en tilbagemelding på, hvilken tjenestemandspensionsret medarbejdere fra Forsvaret - der overgår di-rekte til ansættelse i Sagsøgte (Myndighed) - er berettiget til. Moderniseringsstyrelsen har efter-følgende meddelt, at de uniformerede, militære grupper (HKKF, CS og HOD) ikke er omfattet af skyggepensions forløb. Ved direkte overgang til ansættelse som tjenestemænd i administrative stillinger i Sagsøgte (Myndighed), bliver de dog omfattet af skyggepensionsforløbet.

Det fremgår af din pensionsoversigt, at du i din tidligere stilling i forsvaret var lønindplaceret på skalatrin 36 som officer med stillingsbetegnelsen “kaptajn” . Du blev ved ansættelse i Sagsøgte (Myndighed) indplaceret i en administrativ stilling (kon-tortjenestemænd på nyt lønsystem) og blev i den forbindelse omfattet af det så-kaldte skyggepensionsforløb. Du var derfor berettiget til, at få tillagt yderligere 2 skalatrin til hidtidige skalatrinsforløb (skalatrin 36), svarende til skalatrin 38.

I den bagudrettede gennemgang har vi derfor taget højde for, at din tjeneste-mandspensionsret rettelig bør være skalatrin 38. Dette har medført, at du for perioden fra 1. november 2012 til 31. december 2018 har fået for lidt indbetalt i supplerende pension til PFA-pension, svarende til i alt 23.380,00 kr.

Den manglende supplerende pension samt morarenter svarende til 1.787,00 kr. vil blive ind betalt til PFA-pension.

Dit månedlige pensionsbidrag til PFA-pension forhøjes endvidere med virkning fra 1. januar 2019 fra 1.835,67 kr. til 3.127,94 kr.

Sagsøgte (Myndighed) beklager fejlene.

…” .

Chefkonsulent Person 5 fra Moderniseringsstyrelsen fremsendte i en mail af 9. januar 2019 sålydende svar til Person 3 på hendes forespørgsel til styrelsen:

”…

Mit svar skal ses på baggrund af, at stillingen han overgik til er tjenestemands-pensionsmæssigt placeret lavere (SKTR 35) end den stilling han kom fra (SKTR 36) - derfor henvisningen til rammeaftalens § 4, stk. 5.

Tillæg af 2 trin til det eksisterende skalatrinforløb skal ganske rigtigt ske ved overgang til stillinger i lukkede gruppe, der tjenestemandspensionsmæssigt er indplaceret tilsvarende eller højere.

Under hensyn til jeres praksis og det tidsmæssige aspekt i sagen, vil vi dog ikke modsætte os en pensionsmæssig indplacering på SKTR 38.

…” .

I en mail af 17. januar 2019 skrev konsulent Person 3, Sagsøgte (Myndighed), kon-cern HR herefter således til Sagsøger om den pensionsmæssige indplace-ring:

”…

Jeg har nu fået svar fra chefkonsulent Person 5, Moderniseringsstyrelsen.

Person 5 har oplyst, at den særlige aftale om 58-års oprykning til skalatrin 47 ikke gælder i Sagsøgte (Myndighed). Denne aftale ville alene gælde, hvis du var fortsat i stillingen som kaptajn i Forsvaret.

Din stilling er tjenestemandspensionsmæssigt indplaceret i forløbet 27, 29, 31, 33 og 35, hvor forhøjelsen fra skalatrin 33 til 35 er de to ekstra trin, som du jf. af-tale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte kontorfunktionærer i Sagsøgte (Myndighed) under Forbunds forhandlingsområde er berettiget til.

Stillingen er således tjenestemandspensionsmæssigt lavere end den stilling du kom fra i Forsvaret (der var på skalatrin 36), hvorfor du tjenestemandspensions-mæssigt skal indplaceres på skalatrin 35, jf. § 4, stk. 5 i Finansministeriets cirku-lære af 15/3 2007 om aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer: “Stk. 5. Ved ansøgt overgang til en tjenestemand-spensionsmæssigt lavere placeret stilling fastlægges pensionsretten i overensstemmelse med de regler, der er gældende for den nye stilling, medmindre andet følger af aftale om senior- eller retræteordninger.”

Under hensyn til Sagsøgte (Myndighed)s praksis og det tidsmæssige aspekt i sagen, har Mo-derniseringsstyrelsen dog ikke ville modsætte sig en pensionsmæssig indplace-ring på skalatrin 38, som vi tidligere har meddelt dig.

På baggrund af ovenstående, fastholder Sagsøgte (Myndighed), det vi i brev af 6. december 2018 har meddelt dig, at din tjenestemandspensionsret rettelig bør være skala-trin 38. Rettelsen af dit tjenestemandspensionsret har medført, at du for perio-den fra 1. november 2012 til 31. januar 2019 har fået for lidt indbetalt i supple-rende pension til PFA-pension, svarende til i alt 24.672,00 kr. Den manglende supplerende pension samt morarenter svarende til 1.968,00 kr. vil blive indbe-talt til PFA-pension. Dit månedlige pensionsbidrag til PFA-pension forhøjes endvidere med virkning fra 1. februar 2019 fra 1.835,67 kr. til 3.127,94 kr.

Sagsøgte (Myndighed) beklager fejlene.

…” .

I en mail af 23. januar 2019 skrev Person 5 yderligere til Person 3:

”…

De pågældende medarbejderes pensionsmæssige stilling ved skift mellem an-sættelsesmyndigheder er reguleret af bilag M-rammeaftalen, og vi kan derfor ikke give jer bemyndigelse til at fastsætte eller aftale en anden pensionsmæssig indplacering end den, der følger af rammeaftalen.

De konkrete sager viser, at det er vigtigt, at I kontakter os inden I tilbyder an-sættelse til en udefrakommende tjenestemand, hvis I er i tvivl om den pensions-mæssige indplacering.

…” .

Af en intern mail i Sagsøgte (Myndighed) af 18. september 2019 fra Person 6 til Person 7 om spørgsmålet om indplaceringen fremgik følgende:

”…

Jeg har drøftet spørgsmålet om muligheden for at fravige skalatrin med chef-konsulent Person 5 fra Moderniseringsstyrelsen.

Det er således hans klare vurdering, at:

Det er ikke en mulighed, at de bliver pensioneret på skalatrin 48, idet stillin-

gerne i Sagsøgte (Myndighed) tjenestemandspensionsmæssigt er lavere end de stillinger, de havde i Forsvaret.

Den særlige aftale om 58-års oprykning til skalatrin 47 ikke gælder i Sagsøgte (Myndighed).

Det er heller ikke en mulighed at løse problematikken (komme ud af bilag M) ved at ansætte dem som tjenestemænd på en anden måde. Både kontorbetjente og kontortjenestemænd er således omfattet af bilag M.

Det er slet ikke en mulighed at anvende ansættelsesformcirkulæret § 5, idet dette cirkulære ikke kan bruges til at fravige skalatrin. Cirkulæret omhandler alene ansættelsesformer.

Konklusion

Medarbejderne kan ikke tildeles skalatrin 48, idet Sagsøgte (Myndighed) ikke har hjemmel til dette. De kan af samme årsag heller ikke forblive på skalatrin 47. Deres tjene-stemandspensionsret skal rettelig ændres til skalatrin 38 ( i henhold til aftalen med Moderniseringsstyrelsen, jf. Person 3's mail af 17. januar 2019).

…” .

I en mail af 7. oktober 2019 til Sagsøger fastholdt Sagsøgte (Myndighed) herefter, at han rettelig skulle indplaceres på skalatrin 38.

Der har været afholdt syn- og skøn. Aktuar Skønsmand har besvaret parternes spørgsmål således i syn- og skønserklæring af 22. februar 2022: ”…

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes beregne, hvad den økonomiske omkostning i kr. og øre ville være, hvis rekvirenten skulle tegne en privat pensionsforsikring med livsvarig ydelse, der dækker den økonomiske forskel mellem pensionering i

henhold til rekvisitus løfte om pensionering fra det 58. år på skalatrin 47 i den statslige tjenestemandsskala i forhold til, at rekvisitus i stedet må lade sig pen-sionere fra skalatrin 38 på baggrund af den reelt optjente antal tjenestemandsår fra det 58. år.

Svar på spørgsmål 1:

Bortset fra beløbsangivelserne og den afsluttende indregning af PFA-policen er besvarelsen identisk med besvarelsen af spørgsmål IA. Alle eksakte detaljer, kil-der og beskrivelser er samlet i vedlagte bilag A og B.

For at beregne omkostningerne skal størrelsen af ydelserne fastsættes. På bag-grund af de indhentede oplysninger om pensionsanciennitet m.v. jævnfør bilag A og B vil egenpensionen på skalatrin 47 være 38.763,18 kr. pr. år højere end på skalatrin 38. Tilsvarende vil ægtefællepensionen være 27.521,86 kr. højere.

En tjenestemandspension er en ret til en livsvarig lønreguleret ydelse til tjene-stemanden og til tjenestemandens efterlevende ægtefælle uanset hvor længe de lever og uanset de finansielle markeders forløb og størrelsen af reguleringen. Det vil med andre ord sige en garanteret lønreguleret livrente med tilhørende ægtefælledækning.

Dette produkt kan efter min vurdering ikke umiddelbart købes på det danske kommercielle livsforsikringsmarked af privatpersoner. Derfor er det valgt at be-regne prisen via det tætteste man kan komme, nemlig kapitalkravet for en tjene-stemandslignende ordning i en dansk firmapensionskasse tillagt en margen for at selskabet skal dække garantien og omkostninger til at håndtere indskuddet ved tegningen.

Det betyder, at man som privatperson ikke kan købe en eksakt kopi af tjeneste-mandspensionen men man kan med det beregnede beløb erhverve en livsvarig livrente med tilhørende ægtefælledækning som har samme økonomiske værdi som tjenestemandspensionen målt på opgørelsestidspunktet.

Der findes i Danmark firmapensionskasser med tjenestemandslignende tilsagn, fx TDCs Pensionskasse, Lodspensionskassen og Københavns Havns Pensions-kasse. Disse er dog alle lukkede for nytegning og i øvrigt pr. definition forbe-holdt det enkelte selskabs ansatte.

Kapitaliseringsgrundlaget er således valgt til at svare til det grundlag Finanstil-synet vil kræve for at lave en regnskabsmæssig tilstrækkelig pensionshensæt-telse til tilsagn af denne karakter. Reglerne er detaljeret beskrevet i Finanstilsy-nets bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2019 om værdiansættelse af pensionshen-sættelser og pensionsordninger ved omvalg for firmapensionskasse. Den pt.

gældende udmøntning for de føromtalte pensionskasser kan ses i de anmeldte tekniske grundlag, som findes i Finanstilsynets register.

Kapitaliseringsgrundlaget er et bedste skøn over dødelighed, diskonterings-rente og forventet regulering:

•Der er her valgt Finanstilsynets benchmark for dødelighed for danske forsik-rede. Der er ikke forhold i denne sag, der taler for en højere eller lavere dødelig-hed.

•Der er her valgt de europæiske pensionsmyndigheders risikofri rentekurve incl. volatilitet. Rentekurven er obligatorisk for danske firmapensionskasser.

•Der er her valgt et skøn over fremtidig regulering på 2 % p.a. Denne sats er identisk med den europæiske centralbanks langsigtede mål for inflation og ud-gør efter min vurdering et retvisende skøn over den forventede regulering af tjenestemandspensioner.

Ved at benytte bedste skøn er det forudsat, at der ikke er nogen margen til at bære risikoen for tabsgivende udsving. Derfor vil et livsforsikringsselskab ikke påtage sig en risiko uden at der er tillagt en risikomargen. Denne margen har jeg estimeret til:

• Et fradrag i dødeligheden på 10%. Dette svarer til det standardfradrag som Fi-nanstilsynet kræver af firmapensionskasserne. Margen skal dække risikoen for at de konkrete forsikrede viser sig at leve længere end det forventede generelle gennemsnit.

•Et fradrag i diskonteringsrenten på 0,50 %. Det svarer til et normalt kommerci-elt niveau efter min vurdering. Der findes mig bekendt ikke adgang til mar-kedspriser for risikooverdragelser af denne type.

Et livsforsikringsselskab vil opkræve omkostninger for at tegne en ordning mod indskud. Ingen af de danske selskaber beskriver åbent disse omkostningerne for indskud på denne type ordninger fra privatpersoner. I betragtning af ind-skuddets størrelse har jeg skønnet, at 3 % er et passende niveau. Det er lavere end mange selskabers standardomkostninger, men indskuddet er også atypisk stort.

På ovennævnte forudsætninger er den estimerede omkostning kr. 1.829.965. Såfremt en arbejdsgiver indbetaler et pensionsindskud for en ansat, vil pen-sionsinstituttet skulle indeholde et arbejdsmarkedsbidrag på 8 % og der vil være bortseelsesret for den ansatte, hvilket i praksis betyder at den ansatte har skattefradrag for indbetalingen, men til gengæld skal svare indkomstskat af ud-betalingerne. Vælger arbejdsgiver at udbetale pensionsindskuddet til den an-satte, så vil den ansatte skulle svare arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat af

beløbet. Vælger han derefter at indskyde beløbet på en pensionsordning, så vil han få skattefradraget fordelt over 10 år. Dermed opstår en skattemæssig ugun-stig tidsforskydning for den ansatte. Dette kan løses ved at arbejdsgiver indbe-taler erstatningen direkte til pensionsinstituttet. Dermed vil beløbet blive bela-stet med arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor den estimerede omkostning forhøjes med denne til:

Kr. 1.989.092

Der er ikke i omkostningerne indregnet eventuelle renter af forskellen mellem pensioneringstidspunktet i januar 2019 og betalingstidspunktet. Der bør således ske en normal beregning af rentetillæg fra 25. januar 2019 til betalingen falder.

11. Spørgsmål fra modpart 1

…

Spørgsmål IA:

Skønsmanden bedes beregne, hvad præmien/indskuddet for en privat tegnet pensionsordning med livsvarig ydelse vil være under forudsætning af, at pen-sionsordningen skal afdække forskellen mellem den tjenestemandspension, re-kvirenten kunne få udbetalt på skalatrin 47 ved pensionering som 62 årig og den tjenestemandspension, rekvirenten vil få udbetalt ved pensionering som 62 årig på skalatrin 38 sammenlagt med pensionsydelsen fra rekvirentens supple-rende pensionsordning i PFA.

Svar på spørgsmål IA:

Bortset fra beløbsangivelserne og den afsluttende indregning af PFA-policen er besvarelsen identisk med besvarelsen af spørgsmål 1. Alle eksakte detaljer, kil-der og beskrivelser er samlet i vedlagte bilag A og B.

For at beregne omkostningerne skal størrelsen af ydelserne fastsættes. På bag-grund af de indhentede oplysninger om pensionsanciennitet m.v. jævnfør bilag A og B vil egenpensionen på skalatrin 47 være 44.172,00 kr. pr. år højere end på skalatrin 38. Tilsvarende vil ægtefællepensionen være 31.362,12 kr. højere.

at selskabet skal dække garantien og omkostninger til at håndtere indskuddet ved tegningen.

Kapitaliseringsgrundlaget er et bedste skøn over dødelighed, diskonterings-rente og forventet regulering:

•Der er her valgt Finanstilsynets benchmark for dødelighed for danske forsik-rede. Der er ikke forhold i denne sag, der taler for en højere eller lavere døde-lighed.

•Der er her valgt de europæiske pensionsmyndigheders risikofri rentekurve incl. volatilitet. Rentekurven er obligatorisk for danske firmapensionskasser.

• Et fradrag i diskonteringsrenten på 0,50 %. Det svarer til et normalt kom-mercielt niveau efter min vurdering. Der findes mig bekendt ikke adgang til markedspriser for risikooverdragelser af denne type.

På ovennævnte forudsætninger er den estimerede omkostning kr. 1.818.591.

Såfremt en arbejdsgiver indbetaler et pensionsindskud for en ansat, vil pen-sionsinstituttet skulle indeholde et arbejdsmarkedsbidrag på 8 % og der vil bære bortseelsesret for den ansatte, hvilket i praksis betyder at den ansatte har skattefradrag for indbetalingen, men til gengæld skal svare indkomstskat af ud-betalingerne. Vælger arbejdsgiver at udbetale pensionsindskuddet til den an-satte, så vil den ansatte skulle svare arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat af beløbet. Vælger han derefter at indskyde beløbet på en pensionsordning, så vil han få skattefradraget fordelt over 10 år. Dermed opstår en skattemæssig ugun-stig tidsforskydning for den ansatte. Dette kan løses ved at arbejdsgiver indbe-taler erstatningen direkte til pensionsinstituttet. Dermed vil beløbet blive bela-stet med arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor den estimerede omkostning forhøjes med denne til:

Kr. 1.976.729

PFA-policen har efter det oplyste en værdi på 385.986 kr. Modregnes denne værdi – korrigeret for de estimerede omkostninger bliver omkostningen kr. 1.420.667, som med en tilsvarende korrektion for arbejdsmarkedsbidrag udgør:

Kr. 1.544.203

Der er ikke i omkostningerne indregnet eventuelle renter af forskellen mellem pensioneringstidspunktet i januar 2023 og betalingstidspunktet. Der bør således ske en normal beregning af rentetillæg fra 25. januar 2023 til betalingen falder, hvis det sker efter 25.januar 2023 og tilsvarende foretages et rentefradrag, hvis betalingen falder før 25. januar 2023.

…” .

Forklaringer

Sagsøger har afgivet forklaring.

Sagsøger forklarede blandt andet, at han blev ansat i forsvaret i 1979 som konstabelelev. Hen fik derigennem en uddannelse som elektronikmekaniker. Uddannelsen tog 5 år. Han fik et civilt svendebrev. Han skulle gå på pension

som 60-årig. Herefter var han Stilling 1 på Flyvestationen i Ålborg til 1992. Fra 1993-1999 gik han på Officersskolen. Han blev udnævnt til premier-løjtnant og senere kaptajn. Han har, hvad der svarer til en kandidatuddannelse som teknisk officer i forsvarer. Han blev også uddannet pilot privat men betalt af forsvaret. Han var Stilling 2 for serviceringen af Herkules fly. Han blev også uddannet bilinspektør i forsvaret. Han søgte en stilling som bilinspektør og fik den i 2012. Herefter blev han medlem af Ingeniørforeningen

Han søgte stillingen som bilinspektør, idet han skulle udsendes til Sydsudan i et år. Dette var han ikke interesseret i af familiemæssige årsager. Man skal være ingeniør for at blive bilinspektør. Han var ansat under AC. Han undersøgte, om han fortsat kunne blive ansat som tjenestemand. Dette kunne han. Han var til samtale hos Sagsøgte (Myndighed) med en fra HR og blandt andet Person 8 og en bil-inspektør fra Sagsøgte (Myndighed). De drøftede ikke ansættelsesvilkårene, men de drøf-tede løn. Han fik i forsvaret omkring 39.000 kr. og hos Sagsøgte (Myndighed) omkring 37.000 kr. i grundløn. Efter en prøvetid ville han få et tillæg. Det blev fastlagt, at han kunne fortsætte som tjenestemand med sin hidtidige indplacering. Ved an-sættelsessamtalen oplyste han, at det skulle være minimum de samme eller bedre løn- og pensionsforhold, end det han havde i forsvaret. Ellers ville han ikke skifte stilling. Der var en løbende mailkorrespondance om det. Han fik svar fra HR på, at det var i orden, og at han ville blive oprykket til skalatrin 47, når han nåede en alder på 58 år. Det var et krav fra hans side for at sige ja til stillingen.

Hvis han ikke havde opsagt stillingen i forsvaret, ville han med stor sandsynlig-hed være blevet udnævnt til major, hvorefter han var gået til skalatrin 48. Alle de sammenlignelige kolleger, han havde i forsvaret, er blevet majorer. Han drøftede sine ansættelsesvilkår med sine kollegaer i Sagsøgte (Myndighed). De undrede sig over, at han var blevet ansat som kontorfunktionær. Han hæftede sig dog ved, at løn- og pensionsforhold var i orden. Han kan løbende se sine pensionsfor-hold på tjenestemandssiden. Her stod han placeret på skalatrin 47.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

Sagsfremstilling:

Sagen vedrører principalt Sagsøgers krav på pensionering fra skalatrin 47 i overensstemmelse med det løfte, der fra Sagsøgte (Myndighed)s side blev af-givet overfor Sagsøger i forbindelse med, at Sagsøger stillede dette som krav for at lade sig ansætte.

Subsidiært vedrører sagen Sagsøgers krav på erstatning, såfremt det må lægges til grund, at løftet var ugyldigt og ikke kan opretholdes på grund af ter-tiære momenter.

1. Afvisning

Sagsøger fastholder, at de nedlagte påstande er rettet mod rette sagsøgte, idet Sagsøgte (Myndighed) var ansættelsesmyndighed og havde mulighed for at skabe samme pensionsmæssige status for Sagsøger, såfremt retten lægger til grund, at det afgivne pensionsløfte var ugyldigt, jf. nedenfor.

2. Opretholdelse af løftet om pensionering fra skalatrin 47

Sagsøger søgte i 2012 job i Sagsøgte (Myndighed) og betingede sig som forudsætning for at lade sig ansætte, at han i ansættelsen ville få samme gunstige pensionsvil-kår, som han havde i sin eksisterende ansættelse i Forsvaret, dvs. uanset løn-mæssig indplacering ville der med henblik på pensionering ske oprykning til skalatrin 47 med virkning fra udgangen af den måned, hvor Sagsøger fyldte 58 år.

Kravet blev imødekommet af HR hos Sagsøgte (Myndighed), jf. mail fra Koncern HR fra 18. september 2012, hvorefter Sagsøger accepterede ansættelsestilbuddet pr. 1. november 2012, jf. løftet i sagens bilag 3 og ansættelseskontrakten i sagens bilag 2.

Det gøres gældende, at Sagsøger havde god grund til at være i god tro, da han indgik aftalen, idet der intet indlysende eller klart er over pensionsreglerne for tjenestemand i staten.

Dette afspejler sig bl.a. i, at Koncern HR i Sagsøgte (Myndighed) med oprejst pande og for-håbentlig i nogenlunde god tro afgav det selv samme løfte om pensionering, som Sagsøgte (Myndighed) nu påstår er ugyldigt af efter Sagsøgte (Myndighed)s opfattelse indly-sende årsager.

Det gøres desuden gældende, at Sagsøgte (Myndighed) er ansættelsesmyndighed og at det derfor er Sagsøgte (Myndighed), der indestår for, at der er eller kan tilvejebringes tilstræk-kelig hjemmel til, at de aftaler om ansættelse, der indgås, kan overholdes.

Selv om det lægges til grund, at løftet om pensionering som udgangspunkt var ugyldigt, er der ingen tvivl om, at det ville have kunnet opretholdes, såfremt der var givet godkendelse hertil fra Moderniseringsstyrelsen, ligesom den nu-værende Medarbejder- og Kompetencestyrelse (MEDST) ville kunne godkende vilkåret, såfremt der var blevet ansøgt om det fra Sagsøgte (Myndighed)s side.

Det fremgår af sagen, at Sagsøgte (Myndighed) ikke på noget tidspunkt har søgt om det.

Det bemærkes, at der ikke fremgår en sådan ansøgning af bilag F (side 80 i ek-strakten), idet korrespondancen med MEDST udelukkende indeholder en ud-redning af, hvorfor der efter MEDST’s opfattelse manglede hjemmel til det af-givne løfte om pensionering fra skalatrin 47.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at en ansøgning fra Sagsøgte (Myndighed)s side ikke ville have kunnet bevirke, at det muligvis som udgangspunkt ugyldige vilkår, kunne gives med gyldighed på ansættelsestidspunktet og under alle omstæn-digheder opretholdes ved en efterfølgende ansøgning.

Sagsøgte (Myndighed) er derfor både ansvarlig for løftet i sagens bilag 3 i desuden rette sagsøgte for også sagsøgers principale påstand.

At Sagsøgte (Myndighed) er rette sagsøgte fremgår endvidere af, at Sagsøgte (Myndighed) uden be-grænsninger kunne og kan ansætte akademiske medarbejdere som sagsøger i stillinger som f.eks. specialkonsulent med pensionering efter skalatrin 47.

Såfremt retten når frem til, at løftet om pensionering som udgangspunkt er ugyldigt, gøres det gældende, at der foreligger sådanne tertiære momenter i sa-gen, at løftet uagtet ugyldigheden vil kunne opretholdes.

Der kan i den forbindelse særligt henvises til, at Sagsøger var i god tro, da han erhvervede sin ret til pensionering fra skalatrin 47 fra udgangen af den må-ned, hvor han fyldt 58 år, jf. det ovenfor anførte herom, ligesom der kan henvi-ses til, at Sagsøger i tillid til pensionsløftet nåede at arbejde minimum 6 år inden, der blev stillet spørgsmålstegn ved pensionsvilkåret.

Endelig kan der henvises til, at Sagsøger i tillid til det afgivne løfte gav af-kald på sin ansættelse i Forsvaret, hvor han ubestridt havde retten til det gun-stige pensioneringsvilkår.

3. Erstatning

Såfremt retten når frem til, at løftet om pensionering fra skalatrin 47 er ugyldigt, gøres det fra Sagsøgers side subsidiært gældende, at Sagsøger har krav på erstatning, der skal opgøres som positiv opfyldelsesinteresse.

Det følger af almindelige erstatningsretlige regler, at når der foreligger væsent-lig misligholdelse af en forpligtelse over for en aftaleerhverver, kan aftaleer-hververen ensidigt vælge mellem, om et erstatningskrav skal opgøres efter reg-lerne for positiv opfyldelsesinteresse eller efter principperne for beregning af erstatning efter reglerne for negativ kontraktsinteresse.

I det tilfælde forligger der væsentlig misligholdelse af en aftale fra Sagsøgte (Myndighed)s side, idet man afviser at opfylde løftet om pensionering efter skalatrin 47, hvor-

for Sagsøger har krav på beregning af erstatning efter reglerne for positiv opfyldelsesinteresse.

Det gøres desuden gældende, at der i sagen ikke er forskel på, om erstatningen beregnes som det ene eller det andet, idet pensionsvilkåret om pensionering ef-ter skalatrin 47 skal vurderes isoleret fra resten af lønnes sammensætning, jf. Østre Landsrets dom af 24. november 2009 i sag B-1007-09.

Ved beregning efter reglerne for negativ kontraktsinteresse skal der tages ud-gangspunkt i, at løftet aldrig var blevet afgivet. I den situation ville Sagsøger blive stillet som han fortsat var ansat i Forsvaret med det gunstige pen-sionsvilkår.

Selv om retten mod forventning ikke måtte være enig i, at pensionsaftalen skal vurderes separat, gøres det gældende, at risikoen for hvorledes lønudviklingen i Forsvaret ville have været, hvis Sagsøger var forblevet ansat i Forsvaret, påhviler Sagsøgte (Myndighed) som den misligholdende part.

Det gøres derfor gældende, at lønudviklingen ville have været den samme, så-ledes at heller ikke de øvrige lønvilkår ud over pensionen var gunstigere end de ville have været i Forsvaret, hvilket må lægges til grund, da Sagsøgte (Myndighed) ikke har bevist og naturligvis heller ikke kan være bevis for, at situationen i den teo-retiske situation ville have været anderledes.

Der vil derfor ikke skulle ske fradrag i erstatningen for andre tilsyneladende gunstigere lønvilkår,der ikke skal modregnes i en erstatning uanset om der ta-ges udgangspunkt i negativ kontraktsinteresse eller positiv opfyldelsesinter-esse.

Principalt gør Sagsøger dog gældende, at erstatningen skal beregnes efter reglerne for positiv opfyldelsesinteresse, hvilket indebærer som om aftalen i sin helhed var blevet opfyldt, herunder vedrørende det gunstige pensionsvilkår.

Det gøres gældende, at alle erstatningsbetingelser er opfyldt, herunder at Sagsøger har påvist årsagssammenhæng mellem de af Sagsøgte (Myndighed) i bilag 3 af-givne løfte og det som følge heraf opståede økonomiske tab.

Det gøres i den sammenhæng gældende, at det ikke er en erstatningsbetingelse, at det afgivne pensionsløfte var en afgørende forudsætning for, at Sagsøger ville tiltræde stillingen.

Det er fuldt ud tilstrækkeligt, at der afgivet et løfte, som har haft bestemmende indflydelse på beslutning om at opsige stillingen i Forsvaret og indgå i ansættel-sesforholdet. Sagsøger har således haft en berettiget forventning om, at

Sagsøgte (Myndighed) ville leve op til løftet om et pensionsvilkår svarende til vilkåret i for-svaret.

Derudover gøres det gældende, at der var tale om en afgørende forudsætning for ansættelsen.

Dette fremgår bl.a. af sagens bilag 3, hvor det fremgår tydeligt, at der har fun-det en forudgående samtale sted mellem Koncern HR og Sagsøger, hvor Sagsøger stillede krav om det gunstige pensionsvilkår, der i bilag 3 imø-dekommes af Sagsøgte (Myndighed). Sagsøger ville således ikke have sagt sit job op og tiltrådt jobbet i Sagsøgte (Myndighed), hvis ikke løftet var blevet afgivet.

Det samme vil fremgå af Sagsøgers partsforklaring under hovedforhand-lingen.

4. Opgørelse af det økonomiske tab, jf. syn- og skønserklæringen, side 84-92 i ekstrakten

Det gøres gældende, at erstatningen i sagen skal opgøres svarende til syn- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 i syn- og skønstemaet.

Det er ikke korrekt som det fremføres af Sagsøgte (Myndighed) i påstandsdokumentet, at der i skønsmandens beregning tages udgangspunkt i, at Sagsøger lod sig pensionere som 58-årig.

Derimod tages der udgangspunkt i, hvad det vil koste, såfremt Sagsøger skulle have tegnet en pensionsordning i et pensionsforsikringsselskab på samme vilkår, som i opgørelsen af et erstatningsbeløb på 1.989.092 svarende til prisen for en pensionering ved alder 62 år, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1A fra Sagsøgte (Myndighed), ekstrakten siden 88.

Det gøres gældende, at arbejdsmarkedsbidrag skal indregnes i erstatningsbelø-bet, idet der ikke er tale om erstatning af beskatning men derimod erstatning i anledning af den pris, det må forventes at et pensionsforsikringsselskab vil kræve, hvori indgår, at der tages højde for, at misligholdelsen af forpligtelsen til at overholde løftet om pension påfører Sagsøger udgifter, som han ikke ville have haft, hvis løftet var blevet overholdt.

Det gøres samtidig gældende, at der ikke kan ske modregning i erstatningen med andre ydelser i ansættelsesforholdet, herunder heller ikke med den pen-sion, der beregnes af det pensionsgivende tillæg, som Sagsøger oppebæ-rer, idet dette tillæg samt pensionen heraf udgjorde en del af den samlede øko-nomiske pakke, som han ønskede at opnå ved ansættelsen i Sagsøgte (Myndighed) inkl. herudover den særlige pensionsmæssige stilling, hvorefter han kunne påregne

at kunne gå på pension fra skalatrin 47 med den pensionsalder han nu engang ville have opnået på pensionstidspunktet.

Det fremgår således af sagen, at Sagsøgte (Myndighed) var indstillet på at give Sagsøger de samlede vilkår, der skulle til for at rekruttere ham til stillingen, og det gøres gældende, at Sagsøger – såfremt han ikke havde modtaget løfte om at have ret til at blive pensioneret fra skalatrin 47 fra det 58. år – ville have sør-get for at sikre sig et tilsvarende gunstigt økonomisk vilkår, enten i ansættelsen i Sagsøgte (Myndighed) eller i anden ansættelse, evt. i forbindelse med fortsat ansættelse i Forsvaret.

Subsidiært gøres det gældende, at erstatningen skal fastsættes til et lavere be-løb.

…” .

Sagsøgte (Myndighed) har i sit påstandsdokument anført:

”…

3. ANBRINGENDER

3.1 Rette sagsøgte

Til støtte for den principale påstand om afvisning subsidiært frifindelse gøres det gældende, at Sagsøgte (Myndighed) ikke er rette sagsøgte i relation til spørgsmålet om opretholdelse af vilkåret om tjenestemandspensionsmæssig indplacering, idet Sagsøgte (Myndighed) ikke hverken havde eller har bemyndigelse til at indgå aftale med Sagsøger om hans pensionsmæssige indplacering.

Sagsøgte (Myndighed) er alene ansættelsesmyndighed for Sagsøger, imens Finansmi-nisteriet/Skatteministeriet er pensionsmyndighed (pensionsgiver) for statsan-satte tjenestemænd. Udbetaling Danmark forestår den konkrete beregning og anvisning af pensionen.

Dette følger af lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017 om tjenestemandspen-sion § 31 stk. 1:

”Afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at oppebære ydelser efter denne lov er til stede, træffes, for så vidt angår personer, der omfattes af § 1 stk. 1, af ministeren for offentlig innovation, jf. dog stk. 4 ”.

Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 blev det bestemt, at områderne under ministeren for offentlig innovation blev overført til finansministeren, og at res-sortansvaret for bl.a. pension blev overført fra Finansministeriet til Skattemini-steriet. Skatteministeriet udstedte herefter et cirkulære (nr. 9817 af 27. septem-ber 2019) om Medarbejder og Kompetencestyrelsen, hvorefter Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen blev bemyndiget til at varetage Skatteministeriets opga-ver efter bl.a. Lov om tjenestemandspension, jf. cirkulærets § 2 stk. 1, nr. 2.

For fuldstændighedens skyld kan det oplyses, at pensionsområdet på tidspunk-tet for Sagsøgers ansættelse i Sagsøgte (Myndighed) i 2012 hørte under Finansmini-steriet, og at det også på daværende tidspunkt var Medarbejder- og Kompeten-cestyrelsen (dengang benævnt Moderniseringsstyrelsen), som var bemyndiget til at varetage de opgaver, der henhørte under lov om tjenestemandspension.

Det fremgår således entydigt, at Skatteministeriet ved Medarbejder- og Kompe-tencestyrelsen er pensionsmyndighed for statsansatte tjenestemænd, og Sagsøgte (Myndighed) har dermed ikke kompetence til at opfylde en afgørelse i overensstem-melse med den principale påstand. Sagsøgers principale påstand skal derfor føre til afvisning, subsidiært frifindelse.

3.2 Ugyldighed

Det gøres til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand over for sagsøgers prin-cipale påstand yderligere gældende, at Sagsøgte (Myndighed)s afgørelse om tjenestemand-spensionsmæssig indplacering af Sagsøger ved ansættelsen i 2012 er ugyl-dig, idet afgørelsen er truffet i strid med Bilag M-rammeaftalen, jf. bilag B. Der foreligger således en hjemmelsmangel.

Det gøres hertil gældende, at det følger af Højesterets praksis (UfR 1995, s. 495), at manglende hjemmel som udgangspunkt medfører, at både bebyrdende og begunstigende forvaltningsakter annulleres.

Tertiære momenter kan således alene helt undtagelsesvist føre til, at en ugyldig afgørelse som følge af en hjemmelsmangel alligevel opretholdes, såfremt de af-gørende taler herfor. Det gøres gældende, at sådanne afgørende tertiære mo-menter ikke er til stede i denne sag.

I fortsættelse heraf gøres det gældende, at der er tale om en åbenbart forkert af-gørelse, som strider mod en klar regel. Der henvises i den forbindelse til, at det tydeligt fremgår af Bilag M-rammeaftalens bilag 1 § 4 stk. 5, at ved ansøgt over-gang til en tjenestemandspensionsmæssigt lavere placeret stilling, fastlægges pensionsretten i overensstemmelse med de regler, der er gældende for den nye stilling.

Idet Sagsøger selv ansøgte om overgang til stillingen i Sagsøgte (Myndighed), og idet denne stilling tjenestemandspensionsmæssigt er lavere indplaceret end stillin-gen i Forsvaret, er vilkåret om tildeling af tjenestemandspension på skalatrin 47 i overensstemmelse med Sagsøgers indplacering i Forsvaret i strid med Bilag M-rammeaftalen.

Det gøres endvidere gældende, at der heller ikke ifølge andre retsgrundlag er hjemmel til at tildele Sagsøger tjenestemandspensionsvilkår i overens-stemmelse med hans vilkår i Forsvaret, jf. bilag G.

Det bestrides i den forbindelse som anført af sagsøger, at Sagsøgte (Myndighed) har kom-petencen til at ansætte Sagsøger i en stilling som specialkonsulent, hvilket ifølge sagsøger skulle sikre, at Sagsøger kan pensioneres fra skalatrin 47.

Først og fremmest bestrides det, at der er hjemmel til at ansætte Sagsøger i en tjenestemandsstilling som specialkonsulent med det ønskede skalatrinsfor-løb. Sagsøger er ansat i en stilling, der ud fra stillingsindholdet og det der-med forbundne ansvar er klassificeret inden for stillingskategorien ”kontor-funktionær” . Sagsøgte (Myndighed) kan som offentlig myndighed kun ansætte en medar-bejder som specialkonsulent, hvis stillingsindhold mv. samt den ansattes kvali-fikationer opfylder kravene til denne stillingskategori, hvilket ikke er tilfældet for Sagsøgers stilling. Det ville således have været omgåelse, hvis Sagsøgte (Myndighed) havde ansat Sagsøger som specialkonsulent alene med det formål at yde en højere løn til ham, herunder en højere pensionsmæssig indplacering.

Uagtet dette ville en ansættelse som specialkonsulent ikke have givet Sagsøger en pensionsmæssig indplacering på skalatrin 47, idet pensionsretten i denne situation ifølge Bilag M-rammeaftalens § 4 stk. 3, ville skulle fastlægges med udgangspunkt i den hidtidige stillings skalatrinsforløb. Stillingen som kaptajn i Forsvaret er indplaceret i et skalatrinsforløb med sluttrin på skalatrin 36, som ville blive forlænget med 2 skalatrin, jf. Bilag M-rammeaftalens § 3, så-ledes at Sagsøger ved ansættelse i en stilling som specialkonsulent ville blive indplaceret pensionsmæssigt på skalatrin 38. Der er dermed heller ikke i denne situation hjemmel til at tildele Sagsøger tjenestemandspensionsvil-kår i overensstemmelse med hans vilkår i Forsvaret.

Ydermere har den kompetente myndighed på området afvist at give bemyndi-gelse til, at Sagsøgte (Myndighed) kunne fastsætte eller indgå en aftale om pensionsmæssig indplacering på skalatrin 47, jf. bilag F.

Det gøres afslutningsvis gældende, at heller ikke indrettelseshensyn eller andre rimelighedsbetragtninger kan tale afgørende for, at afgørelsen kan opretholdes i denne sag. Hele Sagsøgers løn er således pensionsdækket i stillingen i Sagsøgte (Myndighed) i overensstemmelse med hans ansættelsesgrundlag, og han er sam-let set væsentligt bedre økonomisk stillet, end han var i stillingen i Forsvaret, jf. bilag K og L. Sagsøger vil dermed ikke lide et økonomisk tab som følge af afgørelsens annullation.

Det gøres således sammenfattende gældende, at retsfølgen af ugyldigheden i denne sag er, at afgørelsen skal annulleres, og Sagsøgte (Myndighed) skal derfor også af denne årsag frifindes for sagsøgers principale påstand.

3.3 Erstatning

Såfremt retten måtte finde, at Sagsøgte (Myndighed)s ugyldige afgørelse udgør en ansvar-spådragende adfærd, gøres det gældende, at betingelserne for at ifalde et erstat-ningsansvar ikke opfyldt, og at Sagsøgte (Myndighed) som følge heraf ikke er erstatnings-pligtig over for sagsøger.

Det gøres i den forbindelse særligt gældende, at Sagsøger ikke har påvist den fornødne årsagssammenhæng, og at han ikke har lidt et tab som følge af den fejlagtige pensionsmæssige indplacering. Det er Sagsøger, der har be-visbyrden, og denne er ikke løftet.

Det gøres i tilknytning hertil gældende, at det følger af retspraksis og den juri-diske litteratur, at der i sager vedrørende ugyldige afgørelser og aftaler alene kan udmåles erstatning efter den negative kontraktsinteresse (jf. bl.a. Torsten Iversen, Obligationsret – 2. del (5. udg., 2019), s. 307, U 1977.876 V, Østre Lands-rets dom i B-590-14 af 30. marts 2015 og Østre Landsrets dom i B-2520-10 af 1. november 2011). Baggrunden for denne retsstilling er, at den grundlæggende retsvirkning af ugyldighed er, at afgørelsen ikke får retsvirkning efter sit ind-hold. Når Sagsøger således ikke kan støtte ret på afgørelsen, vil det savne mening, at han gennem erstatning vil kunne kræve sig stillet, som om afgørel-sen stod ved magt.

Erstatning efter den negative kontraktsinteresse indebærer, at Sagsøger skal stilles økonomisk, som om den ugyldige afgørelse aldrig var truffet. At stille Sagsøger som om afgørelsen ikke var truffet, implicerer en sammen-ligning mellem det scenarie, som med en vis grad af sandsynlighed ville være indtrådt, hvis afgørelsen ikke var truffet og det faktiske begivenhedsforløb.

Det gøres gældende, at der ikke er omstændigheder i denne sag, der tilsiger, at Sagsøger, såfremt det ugyldige vilkår om pensionsmæssig indplacering ikke var aftalt, ville have afslået at tiltræde stillingen i Sagsøgte (Myndighed) og forblevet i stillingen i Forsvaret til sin pensionering eller indledt forhandlinger med Sagsøgte (Myndighed) om andre vilkår. Sagsøger har således ikke dokumenteret, at pen-sionsvilkåret var en afgørende betingelse fra hans side for ansættelse hos Sagsøgte (Myndighed). Allerede af denne grund har Sagsøger ikke påvist den fornødne årsagssammenhæng, ligesom der ikke er lidt et tab i denne sag.

Såfremt retten måtte vurdere, at pensionsvilkåret var en betingelse for Sagsøgers tiltrædelse af stillingen i Sagsøgte (Myndighed), og at Sagsøger således ville være forblevet ansat i Forsvaret, hvis det ugyldige vilkår ikke var tildelt, gøres

det gældende, at Sagsøger ikke har godtgjort, at han ville være forblevet ansat i Forsvaret frem til sin pensionering, hvorved han kunne lade sig pensio-nere på skalatrin 47, og alene på denne baggrund har Sagsøger ikke godt-gjort den fornødne årsagssammenhæng mellem den ugyldige afgørelse og det påståede tab.

Derudover har Sagsøger heller ikke i dette scenarie lidt et tab, idet han samlet set er væsentligt bedre økonomisk stillet i sin stilling i Sagsøgte (Myndighed) end i sin stilling i Forsvaret. Det gøres i den forbindelse gældende, at der ved vurde-ringen af det lidte tab efter den negative kontraktsinteresse ikke kan ses isoleret på forskellen i tjenestemandspensionen, idet en sådan beregning ville udgøre en erstatning efter den positive opfyldelsesinteresse og netop ikke stille Sagsøger økonomisk som om, aftalen ikke var indgået, men derimod som om den var gyldigt indgået.

Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgte (Myndighed) som offentlig myndighed er un-derlagt det forvaltningsretlige sagligheds- og proportionalitetsprincip, herun-der grundsætningen om en forsvarlig økonomisk forvaltning. Sagsøgte (Myndighed) har således bl.a. en pligt til at sikre, at de økonomiske midler anvendes så målrettet som muligt og til at undgå udgifter, der ikke er nødvendige.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Sagsøgers samlede lønpakke hos Sagsøgte (Myndighed) stiller ham økonomisk væsentligt bedre end hans stilling i Forsva-ret, jf. bilag K og L. Sagsøger er således allerede gennem sin løn dækket ind for det lavere pensionsskalatrin. Det gøres endvidere gældende, at hele Sagsøgers løn er pensionsdækket som følge af de supplerende pensionsbi-drag, han månedligt får indbetalt til sin supplerende pensionsordning. Sagsøger har således ikke krav på yderligere løn eller pension i lyset af sit an-sættelsesgrundlag.

Det gøres i fortsættelse heraf gældende, at Sagsøgte (Myndighed) ikke, inden for grund-sætningen om en forsvarlig økonomisk forvaltning, ville kunne have tildelt Sagsøger yderligere hverken væsentlige løntillæg eller pensionsopsparin-ger. Det ville således ikke have været muligt for Sagsøger at forhandle sig frem til tildeling af yderligere væsentlige økonomiske vilkår til dækning af en privat tegnet pensionsopsparing, hvorfor en sådan ikke udgør et muligt tab for Sagsøger i denne sag.

Det gøres gældende, at Sagsøger ikke ville kunne have forhandlet sig til andre tjenestemandspensionsretlige vilkår, end dem han nu er blevet tildelt, idet der ikke er hjemmel hertil, jf. bilag B og bilag D, og idet den kompetente myndighed på området har afvist at give bemyndigelse til, at Sagsøgte (Myndighed) kunne fastsætte eller aftale en anden pensionsmæssig indplacering end den, der følger af bilag B, jf. bilag F.

Det gøres således sammenfattende gældende, at Sagsøger ikke har doku-menteret årsagssammenhængen ved, at den pensionsmæssige indplacering på skalatrin 47 var en afgørende forudsætning for hans tiltrædelse af stillingen hos Sagsøgte (Myndighed), og at han ville have afslået at tiltræde stillingen i Sagsøgte (Myndighed), eller alternativt at han kunne have forhandlet og opnået mere gunstige ansættelses-vilkår i øvrigt, hvis hans anmodning om pensionering fra skalatrin 47 var blevet afvist af Sagsøgte (Myndighed). Sagsøgte (Myndighed)s tilsagn om det ugyldige pensionsvilkår har endvidere ikke påført Sagsøger et tab, og derfor skal Sagsøgte (Myndighed) frifindes for erstatningspåstanden.

3.4 Opgørelse af erstatning

Måtte retten finde, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at erstatningsbetingel-serne er opfyldt, herunder særligt årsagssammenhæng og påvisning af tab, be-mærkes følgende vedrørende opgørelsen af erstatningskravet svarende til den negative kontraktsinteresse.

Det gøres gældende, at sagsøgte i denne situation skal stilles økonomisk, som om ansættelsen hos sagsøgte ikke havde fundet sted, dvs. med en forudsætning om, at han var fortsat i sin stilling som kaptajn i Forsvaret med en pligtig af-gangsalder som 62-årig. Allerede derfor kan kapitalværdien, jf. bilag I og J, ikke opgøres til kr. 1.989.092 svarende til sagsøgers subsidiære påstandsbeløb, idet det ved denne opgørelse er forudsat, at Sagsøger lod sig pensionere ved det fyldte 58. år, hvilket ikke er muligt. Der er således ikke hjemmel til, at Sagsøger, hvis han var fortsat i en stilling som kaptajn, kunne lade sig alders-pensionere som 58-årig.

Ved opgørelse af erstatningskravet skal der således tages udgangspunkt i skønsmandens besvarelse af spørgsmål IA.

Derudover gøres det gældende, at erstatningskravet skal beregnes som forskel-len mellem den samlede lønpakke hos henholdsvis Forsvaret og Sagsøgte (Myndighed), jf. ovenfor pkt. 3.3.

Først og fremmest gøres det gældende, at både tjenestemandspensionen og den supplerende pensionsordning i PFA, som Sagsøgte (Myndighed) indbetaler pensionsbi-drag til, skal indgå i opgørelsen, således at værdien af pensionsordningen i PFA (kr. 385.986) skal fradrages i den af skønsmanden opgjorte forskel mellem ka-pi-talværdien af tjenestemandspensionen på henholdsvis skalatrin 38 og 47.

Derudover oppebærer Sagsøger en højere løn hos Sagsøgte (Myndighed) end hos Forsvaret, og Sagsøgte (Myndighed) har foretaget en beregning af lønforskellen i perioden fra november 2012, hvor Sagsøger blev ansat hos Sagsøgte (Myndighed), og frem til 31. januar 2023, hvor Sagsøger er fyldt 62 år, jf. bilag K og L. Sagsøger

har ikke gjort indsigelse imod beregningerne, som derfor kan lægges til grund for opgørelsen.

Den samlede løn, som Sagsøger ville have oppebåret i Forsvaret i denne periode, er opgjort til kr. 4.379.088,58, og tilsvarende er den løn, Sagsøger har oppebåret hos Sagsøgte (Myndighed), opgjort til kr. 5.670.368,64, hvilket giver en løn-forskel i perioden på kr. 1.291.280,06.

Dette giver følgende erstatningsopgørelse:

Forskel i kapitalværdi, jf. skønsmandens

besvarelse af spørgsmål IAkr. 1.818.591,00

Værdi af supplerende pensionsordning PFAkr. 385.986,00

Lønforskel i ansættelsesperiodenkr. 1.291.280,06

I altkr. 141.324,94

Derudover bestrides det, at arbejdsmarkedsbidrag (anført i opgørelsen som ”amb ”) skal indgå i beregningen af et evt. erstatningskrav, idet en erstatning op-gøres som et bruttobeløb, hvor de skattemæssige forhold er Sagsøgte (Myndighed) uved-kommende.

…” .

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Denne sag drejer sig om, at Sagsøger i forbindelse med ansættelse i Sagsøgte (Myndighed) i 2012 fejlagtigt blev indplaceret tjenestemandspensionsmæssigt på ska-latrin 47, selvom der ikke var hjemmel til dette.

Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgte (Myndighed) har kompetence til at opfylde det af dem fejlagtigt afgivne tilsagn om pensionering fra skalatrin 47, og hvis dette ikke er tilfældet, om Sagsøger på baggrund af det ugyldige tilsagn fra Sagsøgte (Myndighed) er berettiget til erstatning.

Det følger af lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017 om tjenestemandspen-sion § 31, stk. 1, at afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at oppebære ydelser efter loven er til stede, træffes af ministeren for offentlig innovation. Området blev ved kongelig resolution af 27. juni 2019 overført til finansministeren og vi-dere til Skatteministeriet, der ved cirkulære nr. 9817 af 27. september 2019 be-myndigede Medarbejder-og Kompetencestyrelsen til at varetage Skatteministe-riets opgaver efter blandt andet Lov om tjenestemandspension.

Sagsøgte (Myndighed) er herefter alene ansættelsesmyndighed for Sagsøger og ikke rette sagsøgte i relation til spørgsmålet om opretholdelse af vilkåret om tjeneste-mandspensionsmæssig indplacering. Herefter tager retten sagsøgtes påstand om afvisning til følge i forhold til sagers principale påstand.

Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgte (Myndighed) har handlet ansvarspådragende i for-hold til Sagsøger, da de fejlagtigt gav ham tilsagn om pensionering fra skalatrin 47.

Det fremgår, at Sagsøger under sin ansættelse i både Forsvaret og Sagsøgte (Myndighed) var omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer, jf. cirkulære nr. 9369 af 15. marts 2007 (Bilag M-rammeaftalen), jf. bilag 1 og 2. Af Bilag M-rammeaftalens bilag 1, § 4, stk. 5, fremgår, at pensionsretten ved ansøgt overgang til en tjenestemandspensions-mæssigt lavere placeret stilling fastlægges i overensstemmelse med de regler, der er gældende for den nye stilling.

Sagsøgte (Myndighed)s afgørelse om tjenestemandspensionsmæssig indplacering af Sagsøger ved ansættelsen i 2012 var herefter ugyldig, da den var truffet i strid med Bilag M-rammeaftalen, og de ikke havde hjemmel til at træffe afgørelsen.

Det fremgår, at Sagsøger inden ansættelsen som Bilinspektør undersøgte pensionsforholdene nærmere, og at han fik oplyst, at han ville have samme pensionsforløb som i forsvaret og have pensionsret som i sin hidtidige stilling og dermed ville rykke op på pensionsskalatrin 47 med virkning fra udgangen af den måned, hvor han fyldte 58 år. Sagsøger har endvidere forklaret, at han ikke ønskede at skifte stilling, hvis han ikke fik minimum de samme eller bedre løn- og pensionsforhold i den nye stilling. Retten finder herefter godt-gjort, at Sagsøger ikke havde tiltrådt stillingen, såfremt han havde vidst, at hans pensionsvilkår blev forringet.

Sagsøgte (Myndighed) er herefter erstatningsansvarlig overfor Sagsøger for det tab han har lidt ved at tage stillingen. Han skal herved stilles som om afgørelsen ikke var truffet, men at han havde fortsat sin stilling som kaptajn i forsvaret med en pligtig afgangsalder som 62-årig. Sagsøger har således ikke godt-gjort, at han ville have fået en anden herunder højere rangeret stilling.

Retten finder, at der ved opgørelsen af tabet skal tages udgangspunkt i syn- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål IA, bilag J, og at forskel i kapitalværdi skal reduceres med værdien af den supplerende pensionsordning i PFA hvilket udgør 1.420.667 kr. I beløbet skal fratrækkes lønforskellen i ansættelsesperioden eller 1.291.280,06 kr. Tabet kan herefter opgøres til 129.386,94 kr. som Sagsøgte (Myndighed)

skal betale til Sagsøger. Retten tiltræder, at arbejdsmarkedsbidrag ikke skal indgå i beregningen af kravet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald, hvor Sagsøgte (Myndighed) har fået mest medhold fastsat til dækning af advokatudgift med 120.000 kr. Sagsøgte (Myndighed) er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgers påstand 1 afvises.

Sagsøgte (Myndighed) skal til Sagsøger betale 129.386,94 kr.

Sagsøger skal til Sagsøgte (Myndighed) betale sagsomkostninger med 120.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 31-03-2023 kl. 13:01

Modtagere: Advokat (H) Kim Schioldann, Advokat (H) Anita Strauss Sørensen, Sagsøger, Mandatar IDA Ingeniørforeningen i Danmark, Sagsøgte (Myndighed)

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 715/25 Rettens sags nr.: BS-18850/2023-OLR	Afsluttet
1. instans	Københavns ByretKBH	DDB sags nr.: 714/25 Rettens sags nr.: BS-24758/2021-KBH	Anket

Sagen om sagsøgers krav på pensionering fra skalatrin 47 i den statslige tjenestemandslønskala

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger