Dom
RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 17. september 2024
Rettens nr. 99-2685/2023
Politiets nr. 4100-35123-00029-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1995
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Begæring er modtaget den 22. august 2023.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte frakendes dansk indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8A, stk. 1.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnet Stilling Vidne.
Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at han ansøgte om og fik dansk statsborgerskab. Det er mange år siden, men han kan godt huske, at han var ved politiet i Holstebro og udfylde skemaet. Han havde sin tidligere svigermor med for at hjælpe. Han kan ikke huske, om han fik skemaet på politistationen, eller om de havde printet det ud hjemmefra inden. Han kan ikke huske, om han fik hjælp fra de ansatte ved politiet. Han kan heller ikke huske, om de gennemgik skemaet hos politiet. Han kan godt huske, at han skulle skrive under på, at han ikke havde begået noget strafbart og heller ikke i fremtiden ville begå noget strafbart. Han havde begået hærværk inden. Han havde betalt bøden og tænkte, at så var det lagt ned. At han skrev under på, ikke at ville begå noget strafbart, betød for ham, at han for eksempel ikke måtte køre over for rødt, når han var blevet dansk statsborger.
Std 75284
side 2
Foreholdt ekstrakten side 72, punkt 3, forklarede han, at han bestemt tror, at det er ham, der har skrevet under. Han kan ikke huske, at de talte om, at man kunne få frakendt sin indfødsret. Han kan ikke huske, at han skrev under på, at de måtte indhente oplysninger hos andre myndigheder, men det kan han godt forestille sig. Han kan huske, at han med stolthed underskrev tro og love erklæringen. Han kan ikke huske, hvorfor han har skrevet en del af dokumentet under den 22. april 2015.
Foreholdt ekstrakten side 76, punkt 10 om kriminalitet, forklarede han, at det godt kan ske, at han først skrev nej den 22. april 2015 og derefter lavede det om, men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske, om det blev lavet om ved mødet hos politiet, men det ser det ud til på datoen. Det ligner hans underskrift.
I perioden fra september 2015 til juni 2017 har han ikke begået andet kriminelt. Han blev dømt for vold i 2018. Han har ikke helt styr på datoerne, men det kan godt være, at episoden skete den 31. marts 2017. Han kan godt huske, at han var inde og tale med politiet. Han mener ikke, at han havde Person med hos politiet, men hun var med i retten. Han kan godt huske, at han blev afhørt af politiet den 16. maj 2017. Det kan han godt huske. Det kan godt være, at Person var med på politistationen, men hun var ikke med inde til afhøringen, da han ikke ville have, at hun skulle se ham græde. Han kan ikke huske datoen. Han tænkte ikke lige over det med statsborgerskab på det tidspunkt, eller hvornår det skulle komme. Nu tænker han, at ministeriet sikkert automatisk ville få det at vide fra politiet. Han tænkte ikke over, at det ville få betydning, men det kan han godt se nu. Der er så meget struktur i Danmark, så det ville de automatisk få besked om. Han blev syg og klappen gik ned. Det er nok derfor. Han kan ikke huske, at han fik et brev vedrørende statsborgerskab den 26. oktober 2016. Han kan ikke huske, at han fik det brev. Han kan heller ikke huske at have set det, der står i brevet. Han var syg, da han begik volden. Han var ikke indlagt på det tidspunkt, men det blev han senere. Da han fik dommen, skulle han ikke indlægges, men han skulle møde op til samtaler.
Han startede med at bo i Serbien med sine forældre. Han kom til Danmark i 2004 sammen med sine forældre og sin bror. Han var 8-9 år på det tidspunkt. Hans mor har samme sygdom som han har, og derfor rejste de fra Serbien. Han er halvt serber og halvt ungarer. Han talte serbisk dengang. Han gik i skole i Serbien. Han kom i dansk skole efter først at have været på asylcenter. Han er automontør. Han har uddannelsen. Efter 3 år var han nødt til at stoppe, da han blev syg. Han har arbejde i dag på Arbejdsplads. Det er et fuldtidsarbejde. Han er pladsmand og laver lidt af det hele. Han kan
side 3
stadig tale serbisk. De taler det derhjemme. Han er lige flyttet hjem til sine forældre men har boet alene i mange år. Han kender ikke til familien i Ungarn. Han har en mormor og 2 onkler i Serbien. Han har besøgt dem flere gange. Det går fint med sygdommen nu. Han er stabil og har ikke været indlagt i 2 år. Han får medicin. Han stoppede med at have Person, da han fik sin dom. Han kan ikke huske, hvornår han først mødte Person. Han kan ikke huske, hvor længe han havde været i behandling, da han begik volden. Men han fik mindre medicin på det tidspunkt, da hans mor ikke mente, at han var syg. Han tænkte kun på at få det bedre på det tidspunkt.
Hvad der skal ske, hvis han ikke længere skal være dansk statsborger, er et stort spørgsmål. Han er som en udlænding, når han kommer til Serbien, men han vil også føle sig som en udlænding i Danmark, hvis han ikke længere er statsborger. Han vil gerne høre til det sted, hvor han bor.
Vidne har forklaret, at hun er Stilling i indfødsretskontoret og blandt andet har ansvaret for sagerne om svig. Hun er uddannet jurist. Oplysningerne i den fremlagte indstilling er stadig korrekte. De politiske aftaleparter blev enige om, at der skulle være et fokus på ansøgere, der havde fortiet strafbare forhold. I 2018 blev der indgået en politisk aftale om, at det to år efter opnåelse af statsborgerskab skulle undersøges, om der var grundlag for at indlede sager om fratagelse af statsborgerskab. Sager fra 2014 og frem skulle være omfattet. Tiltalte har været en af de personer, som har været omfattet af denne undersøgelse.
Det er Folketinget, der bestemmer, om en person kan opnå indfødsret. Indfødsretskontoret laver det lovforberedende arbejde. Ansøgerne bliver gjort opmærksom på, at der er oplysninger, der har betydning for erhvervelsen af indfødsret. Derfor skal ansøgerne skrive under på tro og love og der gives vejledning om § 8 A. Ansøgerne får senere et brev om, at man kan forventes at blive optaget på et kommende lovforslag. Der er medarbejdere i indfødsretskontoret der vurderer, om en ansøger opfylder betingelserne. Havde de i denne sag kendt til det strafbare forhold, så ville sagen være blevet sat i bero, og de ville have undersøgt forholdene nærmere.
Den 20. april 2017 blev lovforslaget om indfødsret til blandt andet Tiltalte fremsat. Den 5. maj 2017 var der første behandling af lovforslaget. Den 29. maj 2017 var der anden behandling af lovforslaget. Den 2. juni 2017 blev lovforslaget vedtaget. Havde de kendt til sigtelsen, så ville de have stillet et ændringsforslag, hvor Tiltalte var blevet taget af lovforslaget. Tiltalte blev sigtet den 16. maj 2017. Man kan ikke få dansk statsborgerskab,
side 4
hvis man er sigtet for et strafbart forhold. Det er en hurtig proces, så de ville nemt have kunnet nå at fremsætte ændringsforslaget. Det er en simpel proces.
I dag tjekker de om der er ny kriminalitet mellem første og anden behandling af lovforslaget. Det er en helt fast procedure i dag. Det har det formentlig også været dengang, men da hun ikke var ansat på det tidspunkt, kan hun ikke med sikkerhed sige, hvordan sagsgangen var. Det er deres erfaring, at kriminalregistret ikke altid bliver opdateret med det samme. Derfor er det vigtigt også at få oplysningerne fra ansøgeren. Hvis man er sigtet, så får man afslag. Man kan ikke blive dansk statsborger, hvis man er sigtet. De har haft tilfælde, hvor de først efterfølgende har kunnet se en sigtelse i kriminalregistret. De burde fremgå med det samme i den ideelle verden. Erfaringen siger imidlertid, at de ikke altid kan se sigtelserne i kriminalregistret i det øjeblik, de bliver oprettet.
Der er løbende sket en skærpelse af reglerne. I dag er man udelukket fra at få statsborgerskab, hvis man har fået en dom, uanset om den er betinget eller ubetinget, eller om der er tale om en behandlingsdom. Det gælder for evigt. I dag er der ikke forskel på, om det er en behandlingsdom, eller om man har fået en almindelig straf. Er der udvist svig, så skal statsborgerskabet frakendes. Tidligere var det en ”kan” bestemmelse. Der skal foretages en skærpet proportionalitetsvurdering. Bestemmelsen har tilbagevirkende kraft.
Tiltalte bliver ikke sendt ud af Danmark, hvis han mister sin danske indfødsret. Det er kun en frakendelsessag. Udgangspunktet er, at man falder tilbage på det opholdsgrundlag, man havde inden man fik statsborgerskab. Tiltalte havde tidligere humanitær opholdstilladelse. Det har den betydning, at han kan blive afkrævet visum, når han rejser, fordi han ikke længere har sit danske pas, og han vil ikke længere have stemmeret til folketinget.
Foreholdt side 13 i indstillingen forklarede vidnet, at det ikke er hendes vurdering, at en klage over politiets afgørelse ville have gjort en forskel. Politiet blev bedt om at foretage en vurderingen i forhold til § 8 A, men svaret fra politiet forholdt sig kun til straffelovens § 161. Derfor valgte de at gå videre med denne sag. Der kan godt være sager, hvor der er en overtrædelse af begge bestemmelser. Hun er enig i, at der ikke er sket en overtrædelse af § 161 i denne sag. Der var alene tale om to bødesager i forbindelse med, at han indgav sin ansøgning. § 8 A indebærer en udvidet oplysningspligt for ansøgeren. Den løber frem til, at man får indfødsret.
side 5
Som reglerne var dengang, så ville sagen blive sat i bero og var der en sigtelse, så ville han få et afslag. Ved en påtaleopgivelse ville han kunne blive optaget på et lovforslag igen. Karenstiden efter en behandlingsdom ville efter reglerne tilbage i 2015 tidligst udløbet i 2030. Nu er han omfattet af de nuværende regler og det betyder, at han aldrig vil kunne få indfødsret.
Tiltalte er straffet ved
dom afsagt den 2. januar 2018 af Retten i Herning med dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afde-lingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlæ-gen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse for overtrædelse af straffelo-vens § 244. Længstetiden for den idømte foranstaltning er 5 år.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter det, der fremgår af sagen, og efter den forklaring, som er afgivet af Stilling Vidne, lægger retten til grund, at oplysningen om, at Tiltalte den 16. maj 2017 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244, ville have været bestemmende for Tiltaltes muligheder for at er-hverve dansk indfødsret på en sådan måde, at Tiltalte ikke ville have kunnet opnå dansk indfødsret i juni måned 2017.
Retten har ved vurderingen af, om Tiltalte har handlet svigagtigt lagt vægt på, at Tiltalte afgav korrekte oplysninger, da han udfyldte ansøg-ningen om indfødsret den 28. september 2015, og at det ikke af de fremlagte dokumenter fremgår, at Tiltalte blev vejledt om, at han skulle give med-delelse om domme eller sigtelser i perioden fra, at ansøgningen blev indgivet og til, at der ved lov blev givet dansk indfødsret.
Retten har desuden lagt vægt på, at perioden fra at Tiltalte modtog sig-telsen, og til at lovforslaget blev vedtaget, var kort, og at Tiltalte i den nævnte korte periode var psykisk syg og dermed i en tilstand, hvor han i mindre grad var i stand til at foretage en vurdering af, hvad han var forplig-tet til at foretage sig i anledning af sigtelsen og den tidligere indgivne ansøg-ningen om dansk indfødsret.
Under disse omstændigheder finder retten ikke med den fornødne sikkerhed at kunne lægge til grund, at Tiltalte forsætligt har fortiet oplysningen om sigtelsen den 16. maj 2017, og Tiltalte har dermed ikke udvist svi-gagtigt forhold i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret den 8. juni 2017.
Tiltalte frifindes herefter for påstanden om frakendelse af dansk indføds-
side 6
ret.
Thi kendes for ret:
Tiltalte frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer