Dom
KØBENHAVNS
BYRET
DOM
afsagt den 22. maj 2024
Sag BS-2034/2022-KBH
Sagsøger (advokat)
(advokat Julian Rosencrone von Benzon)
mod
Advokatnævnet
(advokat Martin Simonsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer 2.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 18. januar 2022.
Sagen angår prøvelse af tre afgørelser truffet af Advokatnævnet vedrørende en advokats overtrædelse af reglerne om god advokatskik.
Sagsøger (advokat) har nedlagt følgende påstand:
Advokatnævnets kendelser i sagerne 2021–1127, 2021–1128 og 2021-1188 ophæves.
Advokatnævnet har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1: Stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i
sagsnr. 2021-1127.
2
Påstand 2: Stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i
sagsnr. 2021-1128.
Påstand 3: Stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i
sagsnr. 2021-1188.
Retten har bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagsøger (advokat) blev ved advokatnævnets tre kendelser af 22. december 2021 pålagt bøder på henholdsvis 10.000 kr., 10.000 kr. og 20.000 kr., idet Advokat-nævnet fandt, at han havde overtrådt god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Af Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i sag 2021-1127 fremgår:
”…
Sagens parter:
I denne sag har advokat Person 1 klaget over Sagsøger (advokat), København V.
Klagens tema:
Advokat Person 1 har klaget over, at Sagsøger (advokat) i forbindelse med ophør af fælles advokatvirksomhed har tilsidesat god advokatskik ved at begå "klientfiskeri" og ved uden samtykke at henvende sig direkte til en person, der var repræsenteret ved advokat.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 7. april 202l.
Sagsfremstilling:
Sagsøger (advokat), advokat Person 1 og advokat Person 2 drev i perioden l. januar 2019 til 19. september 2020 Advokatfirma 1. Selska-bet var på tidspunktet for klagens indgivelse til Advokatnævnet under frivillig likvidation. Fra den 20. juli 2020 drev Sagsøger (advokat) og advokat Person 1 Advokatfirma 1. I januar 2021 opsagde advokat Person 1 samarbejdet med Sagsøger (advokat).
3
Advokat Person 1 har oplyst, at han siden 2012 havde bi-stået Person 3 og Person 4, som ejer virksomheden Virksomhed A/S, med en skattesag som, på tidspunktet for indgivelsen af nærværende klage til Advokatnævnet, fortsat verserede ved Skattean-kestyrelsen. Videre har advokat Person 1 oplyst, at han havde medtaget skattesagen, da han udtrådte af Advokatfirma 2 ul-timo 2018.
Advokat Person 1 har oplyst, at der den 17. februar 2021 blev gennemført et møde mellem advokat Person 1, Sagsøger (advokat) og Advokatfirma I/S' revisor med henblik på drøftelse af vilkårene for opløsningen af I/S'et.
Ved e-mail af 22. februar 2021 skrev Sagsøger (advokat) til Person 3 fra Virksomhed A/S, idet han bad ham om at ringe vedrø-rende deres sag hos Advokatfirma I/S.
Sagsøger (advokat) har oplyst, at han den 26. februar 2021 sendte et brev til de klienter, som advokat Person 1 havde haft i Advokatfirma I/S. Af brevet fremgik bl.a. følgende:
"Jeg tillader mig at skrive til dig i en lidt beklagelig anledning.
Advokat Person 1, der hidtil har haft ansvaret for varetagel-sen af din sag, har opsagt sit partnerskab i Advokatfirma I/S og er de facto udtrådt, hvorfor han ikke kan viderebehandle din sag i Advokatfirma I/S'regi.
Indtil der foreligger en afklaring af hvem der skal forestå sagernes videre håndtering, så har Advokatfirma I/S formelt ansvaret for at vare-tage din sag på behørig vis og i overensstemmelse med det opdrag vi er ble-vet betroet. Det ansvar står vi ved og vil derfor sikre, at sagen kan videre-føres på fuld forsvarlig vis, indtil der foreligger en afklaring af hvem der skal videreføre sagen. Det ansvar påtager vi os uanset, hvem der skal vi-dereføre sagen.
For god ordens skyld bemærkes at Advokatfirma I/S som hidtil vil drage omsorg for at opbevare sagsakterne, og sikre at dette sker i overens-stemmelse med GDPR-reglerne og bestemmelserne om god advokatskik. Ligeledes vil klientkontomidler blive opbevaret og forvaltet i overensstem-melse med klientkontoreglerne.
4
Endelig sørger Advokatfirma I/S for at administrere alle frister i sagerne herunder administrerer vi adgangen til sagsportalen minrets-sag.dk
Advokatfirma I/S vil sammen med Person 1 søge en løsning om håndteringen på alle de sager, som klienterne ønsker, at Person 1 skal videreføre.
Din sag er potentielt en af disse sager.
Du kan naturligvis frit vælge, hvem du ønsker som advokat på din sag, enten advokat Person 1, Sagsøger (advokat) eller en helt tredie.
Hvis du ønsker mig som din advokat, har jeg sikret, at dette kan ske med inddragelse af de nødvendige ekstra ressourcer, som måtte være påkrævet.
Uanset i hvilket regi din sag skal videreføres, vil der blive behov for en af-klaring af det økonomiske mellemværende angående afregning at det ar-bejde, som allerede er udført på sagen (igangværende arbejde) hos Advokatfirma I/S. Der pågår drøftelser herom mellem Advokatfirma I/S og Person 1, og det er vores intension at dette søges af-klaret hurtigst mulig og uden unødig forstyrrelse af klienterne og deres sa-ger. Det er dog muligt, at dette kan medføre, at sagerne vil blive aconto-af-regnet i forbindelse med en afklaring af hvem, der skal videreføre de enkelte sager.
Hvis du vælger at fortsætte som klient hos Advokatfirma I/S, vil sagen blive afregnet i takt med, at det udførte arbejde er afregningsmo-dent, hvilket vurderes konkret fra sag til sag. Advokatfirma I/S vil naturligvis ikke fakturere dig for det eventuelle merarbejde, som måtte være forbundet med at Sagsøger (advokat) overtager sagen.
Såfremt du vælger en helt tredje advokat, vil sagen blive afregnet af Advokatfirma I/S, på det tidspunkt sagen overgår til denne advokat.
Jeg beder dig derfor om at oplyse, hvilken advokat du ønsker at fortsætte med. Denne tilkendegivelse bedes fremsendt til e-mail [e-mail) med angi-velse af sagsnummer.
Når dette er fastlagt, vil Advokatfirma I/S, såfremt du vælger ad-vokat Person 1 eller en tredje advokat, foretage afregning af det igangværende arbejde, som er udført på sagen. Når fakturaen er betalt, vil sagen blive overdraget til den pågældende advokat. I mellemtiden vil
5
Advokatfirma I/S som nævnt sørge for, at din sag varetages på fuld forsvarlig vis.
Jeg beklager ulejligheden og håber på forståelse for situationen. Såfremt du måtte have spørgsmål, står jeg naturligvis gerne til rådighed for besvarelse heraf, jeg kan kontaktes på [telefonnummer]. "
Advokat Person 1 har oplyst, at brevet blev sendt uden hans viden.
Det fremgår ikke af sagens bilag, om brevet også blev sendt til Person 3.
Ved e-mail af 3. marts 2021 til advokat Person 1 skrev Person 3 bl.a. følgende:
"Som jeg har fortalt dig mundtligt, blev vi i sidste uge kontaktet af Sagsøger (advokat), i første omgang ved nedenstående mail fra ham.
Da jeg modtog mail, var min første tanke at der var sket dig noget alvor-ligt, så jeg ringede straks tilbage på det opgivne telefonnummer.
Sagsøger (advokat), som jeg ikke kender og aldrig før har talt med, lagde til min store overraskelse ud med at sige at han havde bortvist dig fra selskabet, men uden at han nærmere ville oplyse om årsag eller baggrund for bortvisnin-gen.
Herefter foreslog Sagsøger (advokat) at han kunne overtage vores sager, eller alterna-tivt, hvis vi ønskede at fortsætte med dig som vores advokat, at han ville være nød til at sende os en regning for den/de sager vi har hos jer.
Sagsøger (advokat) forklarede endvidere at han var "Stjernen" i jeres fælles setup "Advokatfirma I/S", at han havde et meget kompetent team af medar-bejdere og mange "store" sager.
Jeg var selv søgt meget overrasket da jeg ikke tidligere har snakket med Sagsøger (advokat) og ikke kender ham overhovedet.
Jeg fortalte ham at vi som udgangspunkt ikke var interesseret i at skifte advokat på vores igangværende "fraflytter skattesag" som du har været ankermand på fra starten tilbage i 2012, hvor vi kontaktede dig.
Jeg gjorde det endvidere flere gange klart at vi på ingen måde ønsker at blive gjort til part i jeres "interne" stridigheder og en evt. "skilsmisse"
6
mellem jer. Jeg opfordrede ham gentagne gange til at finde en løsning med dig, uden indblanding af os.
Jeg fortalte om den "tilsvarende" tvist der allerede pågår med Advokatfirma 2. Sagsøger (advokat) havde åbenbart allerede et udmærket kendskab til striden med Advokatfirma 2 og påstod i den forbindelse at han have hjulpet os med at få den afvist i År-hus - det var dog lidt uklart for mig præcis hvordan.
Jeg var lettere fortørnet og lod Sagsøger (advokat) vide at hvis han ønskede at gøre os til part i jeres stridigheder ville vi forsvare os med "næb og klør" på samme måde som i sagen med Advokatfirma 2.
I den forbindelse henviste jeg ham til vores Advokat, som også varetager vores interesser i den "tilsvarende" tvist med Advokatfirma 2.
Vores samtale afsluttedes i nogenlunde ro og orden, men dog uden afkla-ring."
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokat Person 1 har påstået, at Sagsøger (advokat) har tilsidesat god advokatskik ved at begå "klientfiskeri"og ved uden samtykke at henvende sig direkte til en person, der var re-præsenteret ved advokat.
Advokat Person 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Sagsøger (advokat) helt åbenbart forsøgte at fortrænge advokat Person 1 som advokat på skattesagen, som han fører for Person 3 og Person 4. E-mailen, dateret den 3. marts 2021 fra Person 3, er et klart bevis for, at Sagsøger (advokat) rettede direkte henvendelse til advokat Person 1's klienter i en situation, hvor Sagsøger (advokat) vidste, at klienterne var repræsenteret af advokat Person 1, og uden at han havde fået samtykke til at henvende sig.
Sagsøger (advokat) er fuldt ud opmærksom på, at Ad-vokatnævnet ved kendelse af 28. april 2020 pålagde en anden advokat en bøde for ulovligt klientfiskeri i forhold til Person 3 og Person 4. Det er derfor en skærpende omstændighed, at Sagsøger (advokat) igen udsætter Person 3 og Person 4 for samme behandling, som den Advokatnævnet allerede ved kendelsen af 28. april 2020 tog stilling til.
Indklagede:
7
Sagsøger (advokat) har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det, som advokat Person 1 har anført som faktum, bestrides, idet det både er udokumente-ret og en bevidst fordrejning af faktum.
Sagsøger (advokat) har endvidere anført, at det vil føre for vidt, hvis han skulle gendrive alle de forkerte fakta, bl.a. som følge af, at flere af oplysningerne er irrelevante for sagen. Sagsøger (advokat) har henvist til, at advokat Person 1 har bevisbyrden for at god advokatskik er overtrådt. Herudover har han henvist til, at der for Advokatnævnet er begrænsede muligheder for be-visførelse.
For at forstå den situation, der forelå i februar 2021, skal Advokatnæv-net vide, at advokat Person 1 overtalte ca. 100 klienter til at overføre deres sager til advokat Person 1's nye advokat-firma, uden at klienterne betalte regningen til det gamle advokatfirma. Det var uklart, hvad advokat Person 1 oplyste klienterne i forhold til deres økonomiske forpligtelser. Der var derfor et behov for at give klienterne en objektiv og skriftlig redegørelse af deres mulighe-der og forpligtelser. Dette skete i øvrigt under tæt orientering af Advokatsamfundet ved Person 5. Sagsøger (advokat) fremsendte derfor brevet af 26. februar 2021 til de klienter, som advokat Person 1 havde serviceret i Advokatfirma I/S. Advokatnævnet bør lægge dette skriftlige brev til grund for, hvad Sagsøger (advokat) har oplyst til klienterne.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af fem medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokater må alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmod-ning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter an-modning fra en offentlig myndighed eller andet kompetent organ. Hen-synet bag bestemmelsen er at beskytte klienter mod unødigt at blive forstyrret af advokater, som forsøger at skaffe sager.
Advokatnævnet lægger til grund, at Sagsøger (advokat) henvendte sig til Person 3, uden at dette var afstemt med advokat Person 1.
8
Advokatnævnet finder, at Sagsøger (advokat) har tilside-sat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved sin henvendelse til Person 3.
Advokatnævnet har herved særligt lagt vægt på, at Sagsøger (advokat) var bekendt med, at Person 3, Virksomhed A/S, allerede var repræsenteret af advokat Person 1, og at Sagsøger (advokat), ifølge det i e-mailen af 3. marts 2021 oplyste, til-bød sig som et alternativ til den bistand, advokat Person 1 udøvede til klienterne, hvorved henvendelsen den 22. februar 2021 må antages at have været et forsøg på at få klienterne til at skifte til Sagsøger (advokat).
Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, Sagsøger (advokat) en bøde på 10.000 kr.
Sagsøger (advokat) kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Sagsøger (advokat) pålægges en bøde til statskassen på 10.000 kr.
…”
Af Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i sag 2021-1128 fremgår:
”…
Sagens parter:
I denne sag har advokat Person 1 klaget over Sagsøger (advokat), København V.
Klagens tema:
Advokat Person 1 har klaget over, at Sagsøger (advokat) i forbindelse med ophør af fælles advokatvirksomhed har tilsidesat god advokatskik ved at begå ”klientfiskeri" og ved uden samtykke at henvende sig direkte til en person, der var repræsenteret ved advokat, samt ved at afregne en sag i strid med gældende retnings-linjer.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 7. april 202l.
Sagsfremstilling:
9
Sagsøger (advokat), advokat Person 1 og advokat Person 2 drev i perioden 1. januar 2019 til 19. september 2020 Advokatfirma 1. Selska-bet var på tidspunktet for klagens indgivelse til Advokatnævnet under frivillig likvidation. Fra den 20. juli 2020 drev Sagsøger (advokat) og advokat Person 1 Advokatfirma I/S. I januar 2021 opsagde advokat Person 1 samarbejdet med Sagsøger (advokat).
Advokat Person 1 har oplyst, at han bistod Person 6 med en momsstraffesag, som på tidspunktet for indgivelse af klagen til Advokatnævnet verserede ved Retten i Aarhus. Videre har advokat Person 1 oplyst, at han havde medtaget Person 6 sag, da han udtrådte af Advokatfirma 2 ultimo 2018.
Advokat Person 1 har endvidere oplyst, at der den 17. fe-bruar 2021 blev gennemført et møde mellem advokat Person 1, Sagsøger (advokat) og Advokatfirma I/S' revisor med henblik på drøftelse af vilkårene for opløsningen af I/S'et.
Ved e-mail af 25. februar 2021 til Person 6 orienterede advokat Person 1 om, at han havde startet nyt advokatfirma, og at han ville videreføre alle sine sager i det nye firma. Advokat Person 1 oplyste endvidere, at det kunne være, at Sagsøger (advokat) ville kontakte Person 6 med en urigtig forkla-ring omkring ophør af samarbejdet, og at han eventuelt ville bede Person 6 om at betale udestående samt overdrage sagen til Sagsøger (advokat). Advokat Person 1 opfor-drede i så fald Person 6 til at se bort fra en sådan henvendelse.
Ved e-mail senere samme dag svarede Person 6 bl.a. følgende til advokat Person 1:
"Først og fremmest kan jeg oplyse, at jeg ønsker at du naturligvis videre-fører min retssag.
Herudover kan jeg oplyse dig, at jeg er blevet kontaktet af Sagsøger (advokat), der fortalte mig, at du var blevet bortvist på grund af ulovligheder. Han tilbød at afregne sagen eller at jeg kunne fortsætte sagen hos ham. Sagsøger (advokat) ønskede virkelig at sætte dig i et dårligt lys og jeg har i dag pr. telefon fortalt ham, at jeg intet har med ham at gøre."
Sagsøger (advokat) fremsendte senere samme dag en faktura til Person 6 vedrørende salær for udført arbejde og
10
henviste til, at Person 6 havde tilkendegivet, at han ønskede at fortsætte med advokat Person 1.
Advokat Person 1 har oplyst, at Sagsøger (advokat) fremsendte afregningen, uden at det var aftalt med advokat Person 1, og at afregningen var ulovlig, idet der var tale om en momsstraffesag, hvor advokat Person 1 var antaget som beskikket forsvarer for Person 6.
Ved yderligere e-mailkorrespondance samme dag afviste Person 6 kravet fra advokat Sagsøger (advokat) og henviste til, at han aldrig havde været klient hos advokat Sagsøger (advokat).
Person 6 oplyste endvidere, at han ikke ønskede flere telefoni-ske eller skriftlige henvendelser fra Sagsøger (advokat), og at han i så fald ville melde Sagsøger (advokat) til poli-tiet. Sagsøger (advokat) fastholdt kravet og henviste til, at han var berettiget til at tilbageholde sagsakterne, indtil beløbet var betalt.
Den 26. februar 2021 sendte Sagsøger (advokat) et ensly-dende brev til de klienter, som advokat Person 1 havde haft i Advokatfirma I/S, herunder også Person 6. Af brevet fremgik bl.a. følgende:
”…
"Jeg tillader mig at skrive til dig i en lidt beklagelig anledning.
Advokat Person 1, der hidtil har haft ansvaret for varetagel-sen af din sag, har opsagt sit partnerskab i Advokatfirma I/S og er de facto udtrådt, hvorfor han ikke kan viderebehandle din sag i Advokatfirma I/S' regi.
Indtil der foreligger en afklaring af hvem der skal forestå sagernes videre håndtering, så har Advokatfirma I/S formelt ansvaret for at vare-tage din sag på behørig vis og i overensstemmelse med det opdrag vi er ble-vet betroet. Det ansvar står vi ved og vil derfor sikre, at sagen kan videre-føres på fuld forsvarlig vis, indtil der foreligger en afklaring af hvem der skal videreføre sagen. Det ansvar påtager vi os uanset, hvem der skal vi-dereføre sagen.
For god ordens skyld bemærkes at Advokatfirma I/S som hidtil vil drage omsorg for at opbevare sagsakterne, og sikre at dette sker i overens-stemmelse med GDPR-reglerne og bestemmelserne om god advokatskik.
11
Ligeledes vil klientkontomidler blive opbevaret og forvaltet i overensstem-melse med klientkontoreglerne.
Endelig sørger Advokatfirma I/S for at administrere alle frister i sagerne herunder administrerer vi adgangen til sagsportalen minrets-sag.dk
Advokatfirma I/S vil sammen med Person 1 søge en løsning om håndteringen på alle de sager, som klienterne ønsker, at Person 1 skal videreføre.
Din sag er potentielt én af disse sager.
Du kan naturligvis frit vælge, hvem du ønsker som advokat på din ssg, enten advokat Person 1, Sagsøger (advokat) eller en helt tredje.
Hvis du ønsker mig som din advokat, har jeg sikret, at dette kan ske med inddragelse af de nødvendige ekstra ressourcer, som måtte være påkrævet.
Uanset i hvilket regi din sag skal videreføres, vil der blive behov for en af-klaring af det økonomiske mellemværende angående afregning at det ar-bejde, som allerede er udført på sagen (igangværende arbejde) hos Advokatfirma I/S. Der pågår drøftelser herom mellem Advokatfirma I/S og Person 1, og det er vores intension at dette søges af-klaret hurtigst mulig og uden unødig forstyrrelse af klienterne og deres sa-ger. Det er dog muligt, at dette kan medføre, at sagerne vil blive aconto-af-regnet i forbindelse med en afklaring af hvem, der skal videreføre de enkelte sager.
Hvis du vælger at fortsætte som klient hos Advokatfirma I/S, vil sagen blive afregnet i takt med, at det udførte arbejde er afregningsmo-dent, hvilket vurderes konkret fra sag til søg. Advokatfirma I/S vil naturligvis ikke fakturere dig for det eventuelle merarbejde, som måtte være forbundet med at Sagsøger (advokat) overtager sagen.
Såfremt du vælger en helt tredje advokat, vil sagen blive afregnet af Advokatfirma I/S, på det tidspunkt sagen overgår til denne advokat.
Jeg beder dig derfor om at oplyse, hvilken advokat du ønsker at fortsætte med. Denne tilkendegivelse bedes fremsendt til e-mail [e-mail] med angi-velse af sagsnummer.
12
Når dette er fastlagt, vil Advokatfirma I/S, såfremt du vælger ad-vokat Person 1 eller en tredje advokat, foretage afregning af det igangværende arbejde, som er udført på sagen. Når fakturaen er betalt, vil sagen blive overdraget til den pågældende advokat. I mellemtiden vil Advokatfirma I/S som nævnt sørge for, at din sag varetages på fuld forsvarlig vis.
Jeg beklager ulejligheden og håber på forståelse for situationen. Såfremt du måtte have spørgsmål, står jeg naturligvis gerne til rådighed for besvarelse heraf, jeg kan kontaktes på [telefonnummer]. "
…”
Advokat Person 1 har oplyst, at brevet blev sendt uden hans viden.
Ved e-mail senere samme dag svarede Person 6, at han ikke var og aldrig ville blive klient hos Sagsøger (advokat), og at han ikke ønskede at blive kontaktet igen af Sagsøger (advokat). Person 6 anmodede samtidig advokat Person 1 om at stoppe Sagsøger (advokat), idet han ikke ønskede at blive yderligere ulejliget af ham.
Sagsøger (advokat) har oplyst, at han straks efter kredi-terede fakturaen, som var sendt til Person 6.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokat Person 1 har påstået, at Sagsøger (advokat) har tilsidesat god advokatskik ved at begå "klientfiskeri"og ved uden samtykke at henvende sig direkte til en person, der var re-præsenteret ved advokat, samt ved at afregne en sag i strid med gæl-dende retningslinjer.
Advokat Person 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Sagsøger (advokat) helt åbenbart forsøgte at fortrænge advokat Person 1 fra Person 6 sag. Det er end-videre gjort gældende, at Person 6 e-mail af 25. februar 2021 er et klart bevis på, at Sagsøger (advokat) rettede direkte henvendelse til advokat Person 1's klient i en situation, hvor han vidste, at klienten var repræsenteret af advokat Person 1.
Herudover har advokat Person 1 anført, at fremsendelsen af afregningen til Person 6 udgør en selvstændig overtrædelse
13
af de advokatetiske regler, idet afregningen blev fremsendt uden, at dette på nogen måde var drøftet eller aftalt med advokat Person 1. Der er tale om en momsstraffesag, hvor advokat Person 1 er antaget som beskikket forsvarer for Person 6, og derfor skal sagen afregnes til den gældende timesats, ligesom regningen skal godkendes af byretten. Sagsøger (advokat) valgte alligevel at sende en afregning med en timepris på 3.200 kr.
ekskl. moms uden byrettens godkendelse.
Indklagede:
Sagsøger (advokat) har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. giort gældende, at det som advokat Person 1 har anført som faktum bestrides, idet det både er udokumente-ret og en bevidst fordrejning af faktum.
Sagsøger (advokat) har endvidere anført, at det vil føre for vidt, hvis han skulle gendrive alle de forkerte fakta, bl.a. som følge af, at flere af oplysningerne er irrelevante for sagen. Sagsøger (advokat) har henvist til, at advokat Person 1 har bevisbyrden for at god advokatskik er overholdt. Herudover har han henvist til, at der for Advokatnævnet er begrænsede muligheder for be-visførelse.
For at forstå den situation der forelå i februar 2021 skal Advokatnævnet vide, at advokat Person 1 overtalte ca. 100 klienter til at overføre deres sager til advokat Person 1's nye advokat-firma, uden at klienterne betalte regningen til det gamle advokatfirma. Det var uklart, hvad advokat Person 1 oplyste klienterne i forhold til deres økonomiske forpligtelser. Der var derfor et behov for at give klienterne en objektiv og skriftlig redegørelse af deres mulighe-der og forpligtelser. Dette skete i øvrigt under tæt orientering af Advo-katsamfundet ved Person 5. Sagsøger (advokat) fremsendte derfor brevet af 26. februar 2021 til de klienter, som advokat Person 1 havde serviceret i Advokatfirma I/S. Advokatnævnet bør lægge dette skriftlige brev til grund for, hvad Sagsøger (advokat) har oplyst til klienterne.
Sagsøger (advokat) har endvidere anført, at han på tids-punktet, hvor han skrev til Person 6, ikke havde fået at vide, at Person 6 havde skiftet advokat. Sagsøger (advokat) blev først klar over dette, da Person 6 oplyste dette. Sagsøger (advokat) afregnede derfor sagen og talte ikke efterfølgende med Person 6.
14
Advokatfirma I/S befandt sig i februar/marts 2021 i en situation, hvor ca. 100 klienter ønskede at gå med advokat Person 1. Disse sager skulle derfor overdrages mod betaling af salær. Det vigtig-ste i den forbindelse var, at klienterne ikke led retstab, hvorfor en hurtig afregning var nødvendig for at mindske retstabet for klienterne. Derfor blev der også hurtigt sendt en faktura til Person 6. Sagsøger (advokat) fik først efterfølgende at vide, at advokat Person 1 var beskikket forsvarer for Person 6, hvorefter han straks krediterede fakturaen.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af fem medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
…
Henvendelse til Person 6
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokater må alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmod-ning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter an-modning fra en offentlig myndighed eller andet kompetent organ. Hen-synet bag bestemmelsen er at beskytte klienter mod unødigt at blive forstyrret af advokater, som forsøger at skaffe sager.
Advokatnævnet har lagt til grund, at Sagsøger (advokat) henvendte sig til Person 6, uden at dette var afstemt med ad-vokat Person 1.
Advokatnævnet finder, at Sagsøger (advokat) har tilside-sat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. l, ved sin henvendelse til Person 6.
Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at Sagsøger (advokat) var bekendt med, at Person 6 allerede var repræsen-teret af advokat Person 1, og at Sagsøger (advokat), ifølge det i e-mailen af 25. februar 2021 oplyste, tilbød sig som et alternativ til den bistand, advokat Person 1 udøvede til klienten, hvorved Sagsøger (advokat)s henvendelse til Person 6 må antages at have været et forsøg på at få klienten til at skifte til Sagsøger (advokat).
15
Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens S 147 c, stk. 1, Sagsøger (advokat) en bøde på 10.000 kr.
Sagsøger (advokat) kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens $ 147 d.
Herefter bestemmes:
…
Sagsøger (advokat) pålægges en bøde til statskassen på 10.000 kr.
…”
Af Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i sag 2021-1188 fremgår:
”…
Sagens parter:
I denne sag har advokat Person 1 klaget over Sagsøger (advokat), København V.
Klagens tema:
Advokat Person 1 har klaget over, at Sagsøger (advokat) har tilsidesat god advokatskik ved uberettiget at tilba-geholde alle klientdata og sagsdokumenter tilhørende advokat Person 1's klienter.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 13. april 2021.
Sagsfremstilling:
Sagsøger (advokat) og advokat Person 1 drev fra den 20. juli 2020 Advokatfirma I/S. I januar 2021 opsagde advokat Person 1 samarbejdet med Sagsøger (advokat).
Advokat Person 1 har oplyst, at Sagsøger (advokat) den 17. februar 2021 spærrede advokat Person 1's adgang til det fælles sagsstyringssystem, og at firmaet bag sagsstyrings-systemet gentagne gange genetablerede adgangen, men at Sagsøger (advokat) spærrede adgangen hver gang. Herudover har advokat Person 1 oplyst, at han den 18. februar 2021 gjorde Advokatsamfundet opmærksom på situationen.
Ved brev af 22. februar 202I til Sagsøger (advokat) og ad-vokat Person 1 samt deres respektive advokater skrev Ad-vokatrådets sekretariat bl.a. følgende:
"I den forbindelse skal sekretariatet påpege, at klientopdraget er personligt. Advokater kan ikke aftale, at en klient overgår fra en advokat til en anden. Det er udelukkende klientens beslutning, hvilken advokat, der skal vare-tage klientens sag. Det er efter sekretariatets opfattelse i strid med god ad-
16
vokatskik at lægge hindringer i vejen for, at klienternes interesser kan va-retages af den advokat, som klienten har valgt.
Jeg skal anmode jer om, der straks igangsættes foranstaltninger, der sikrer, at klienternes interesser kan varetages behørigt, således at klienterne ikke lider retstab.
Advokatrådets sekretariat skal underrettes om, hvorvidt dette er sket hur-tigst muligt og senest onsdag den 3. marts."
Advokat Person 1 har oplyst, at der den 2. marts 2021 blev afholdt et møde i Advokatsamfundet, hvor Sagsøger (advokat), advokat Person 1 samt deres respektive ad-vokater deltog. Videre har advokat Person 1 oplyst, at ad-vokat og fagchef Person 5 fra Advokatsamfundet flere gange fastslog, at Sagsøger (advokat) var forpligtet til straks at give advokat Person 1 adgang til klientdata og sagsdokumenter, således at advokat Person 1 kunne vare-tage sine klienters interesser på behørig vis.
Af e-mailkorrespondance fra den 4. marts 2021 fremgår bl.a., at Sagsøger (advokat) havde slettet advokat Person 1 "og hans folk" fuldstændig fra systemet, og at firmaet bag sagsstyrings-systemet måtte give advokat Person 1 adgang. Videre fremgår det, at firmaet bag sagsstyringssystemet ikke kunne gendanne adgangene til systemet, idet Sagsøger (advokat) havde slettet advokat Person 1, hans sekretær og studentermed-hjælper som brugere i systemet.
Det fremgår af e-mailkorrespondance fra den 9. marts 2021 mellem Sagsøger (advokat) og en medarbejder fra firmaet pipno-tic.com, at medarbejderen fra Pipnotic bistod Sagsøger (advokat) med at "fjerne alle tre fra alle grupper, også Legis365".
Af e-mailkorrespondance i perioden fra den 11. til den 12. marts 2021 mellem advokat Person 1 og Sagsøger (advokat) samt deres respektive advokater fremgår bl.a., at Sagsøger (advokat) flyttede advokat Person 1's klient-data og sagsdokumenter ud af programmet Legis365. Advokat Person 1 har oplyst, at Sagsøger (advokat) gemte data og dokumenter på en anden IT-platform, som kun Sagsøger (advokat) havde adgang til.
Ved kendelse af 19. marts 2021 nægtede Fogedretten i Viborg at fremme advokat Person 1's anmodning om, at han blev sat i besid-delse af, eller at han blev givet adgang til, de dokumenter i digitaliseret form, samt anden tilhørende data, der var indeholdt i IT-systemet Le-gis365, som vedrørte advokat Person 1's klienter.
Advokat Person 1 kærede kendelsen til Vestre Landsret, som ved kendelse af 10. maj 2021 bestemte, at advokat Person 1 skulle sættes i besiddelse af eller gives adgang til de dokumen-ter i digitaliseret form, samt anden tilhørende data, som
17
Sagsøger (advokat) var i besiddelse af eller havde adgang til, og som vedrørte de journalnumre og klienter, som angivet i fogedsagen. Af kendelsen fremgik bl.a. følgende:
"Landsretten finder, at de dokumenter eller data, som advokat Person 1 ønsker sig indsat i besiddelse af, er omfattet af besiddelseskra-vet om rørligt gods i retsplejelovens § 528.
Efter sagens oplysninger, herunder de mails, der er fremlagt som sagens bilag 4, lægger landsretten til grund, at de klienter, der er anført i sagens bilag I, alle ønsker advokat Person 1 som deres advokat.
Landsretten finder herefter, at advokat Person 1 har godt-gjort eller sandsynliggjort, at han har krav på at blive sat i besiddelse af el-ler givet adgang til de dokumenter eller data, der er angivet i påstanden i kæremålet. Landsretten finder efter sagens karakter og oplysninger ikke grundlag for, at der skal stilles sikkerhed for forretningens gennemførelse, jf. retsplejelovens § 597.
Landsretten tager derfor advokat Person 1's påstand til følge."
Advokat Person 1 anlagde efterfølgende en sag ved fo-gedretten i Københavns Byret med henblik på effektuering af Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021. Fogedretten havde indkaldt Sagsøger (advokat) til umiddelbar fogedforretning den 9. juni 2021. Af retsbog fra fogedretten den 9. juni 2021 fremgår bl.a., at Sagsøger (advokat) udeblev fra fogedforretningen, og at der blev berammet nyt møde den 18. juni 202l.
Af retsbog fra den 18. juni 2021 fremgår bl.a., at fogedretsmødet blev gennemført, men at Sagsøger (advokat) ikke ønskede at udlevere det efterspurgte materiale, idet han gjorde gældende, at han var berettiget til at udøve tilbageholdelsesret i sagsdokumenterne og klientdata.
Fogedretten afsagde den 18. juni 2021 kendelse om, at sagen skulle fremmes. Sagsøger (advokat) kærede kendelse af 18.
juni 2021 til Østre Landsret.
Fogedretten afsagde den 22. juni 2021 kendelse om, at Sagsøger (advokat) skulle politifremstilles i fogedretten.
Den 25. juni 2021 blev der afholdt nyt retsmøde. Af udskrift fra foged-rettens retsbog af 25. juni 2021 fremgår bl.a., at Sagsøger (advokat) gav adgang til sin computer, men at det ikke var muligt at finde de omhandlede klientdata og sagsdokumenter på computeren.
Videre fremgik det, at Sagsøger (advokat) oplyste, at han ikke vidste, hvor de omhandlede dokumenter kunne findes, og at IT-fir-maet Apento havde bistået ham med at flytte egne data og arkiveret ad-vokat Person 1's sager. Det blev aftalt, at parterne skulle tale sammen, når Sagsøger (advokat) havde hørt fra
18
Apento, og at de eventuelt skulle mødes uden fogedrettens medvirken fredag den 2. juli 202l.
Ved e-mailkorrespondance senere samme dag mellem advokat Person 1 og en medarbejder ved Apento oplyste medarbejde-ren ved Apento, at han ikke, som oplyst af Sagsøger (advokat), havde flyttet advokat Person 1's klientdata og sagsdokumenter ud af sagsstyringssystemet Legis365.
Advokat Person 1 anmodede herefter fogedretten om, at Sagsøger (advokat) skulle sættes i forvaring, jf. retspleje-lovens § 497, stk. 2, indtil han gav de nødvendige oplysninger, for at tvangsfuldbyrdelsen af Vestre Landsrets kendelse afsagt den 10. maj 2021 kunne gennemføres.
Østre Landsret stadfæstede ved kendelse af 6. juli 2021 fogedrettens kendelse af 18. juni 2021 om, at advokat Person 1 skulle have sine klientdata og sagsdokumenter udleveret, og at Sagsøger (advokat) ikke var berettiget til at udøve tilbageholdelsesret.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokat Person 1 har påstået, at Sagsøger (advokat) har tilsidesat god advokatskik ved uberettiget at tilbage-holde alle klientdata og sagsdokumenter tilhørende advokat Person 1's klienter.
Advokat Person 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Sagsøger (advokat)s tilbageholdelse af klientdata og sagsdokumenter er et forsøg på at afpresse advokat Person 1 til at betale for at få disse udleveret. Det følger af parternes I/S-af-tale, at en enhver økonomisk uenighed mellem parterne skal løses ved forhandling, mediation eller i sidste ende ved voldgift. Det er selvsagt ganske uholdbart, at Sagsøger (advokat) inddrager ad-vokat Person 1's klienter i et økonomisk mellemværende mellem de to parter. Advokat Person 1 har ikke siden den 12. marts 2021 kunne tilgå sine klientdata og sagsdokumenter på nogen af sine sager, fordi Sagsøger (advokat) fjernede doku-menterne ud af parternes fælles sagsstyringssystem Legis365. Udbyde-ren iVISION ApS havde ikke back up af disse data, hvorfor advokat Sagsøger (advokat) tilbageholder advokat Person 1's klientdata og sagsdokumenter uden mulighed for, at advokat Person 1 kan få dem udleveret.
Det fremgår meget klart af Sagsøger (advokat)s e-mail af 12. marts 2021, at han personligt har flyttet advokat Person 1's klientdata og sagsdokumenter ud af sagsstyringssystemet Le-gis365. Det giver derfor ingen mening, at Sagsøger (advokat) på fogedretsmødet den 25. juni 2021 pludselig opfinder en forkla-ring om, at IT-firmaet Apento - mod Sagsøger (advokat)s vi-dende - skulle have flyttet advokat Person 1's klientdata og sagsdokumenter, når Sagsøger (advokat) stedse fastholder et
19
anbringende om, at han er berettiget til at udøve tilbageholdelsesret i de omhandlede klientdata og sagsdokumenter. Et synspunkt der er klart afvist af Vestre Landsret ved kendelsen afsagt den 10. maj 2021.
Det er en urimelig situation for både advokat Person 1 og hans klienter, at Sagsøger (advokat) de facto har haft held til at udøve tilbageholdelsesret i advokat Person 1's klientdata og sagsdokumenter, når Advokatsamfundet meget klart har fastslået overfor Sagsøger (advokat), at han har pligt til at udlevere disse omgående.
Indklagede:
Sagsøger (advokat) har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at han ikke har tilsidesat god advo-katskik.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af fem medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at Sagsøger (advokat) groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. l, ved ikke at ef-terkomme Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021, hvorefter han ube-rettiget har tilbageholdt advokat Person 1's klientoplys-ninger og sagsdokumenter. Advokatnævnet har bl.a. lagt vægt på, at landsretten fandt, at de dokumenter eller data, som advokat Person 1 ønskede sig sat i besiddelse af, var omfattet af besiddelses-kravet om rørligt gods i retsplejelovens § 528, og at han derfor havde krav på at blive sat i besiddelse af dokumenterne og dataet.
Advokatnævnet finder, at det er en skærpende omstændighed, at advo-kat Person 1 var nødt til at indlede en fogedsag ved Kø-benhavns Byret med henblik på effektuering af Vestre Landsrets ken-delse af 10. maj 2021 Endvidere finder Advokatnævnet at det er en skærpende omstændighed, at Sagsøger (advokat) trods fogedsagen, og trods han var bekendt med, at advokat Person 1 ikke på anden måde kunne tilgå oplysninger til brug for vareta-gelsen af sine klienters sager, fortsat ikke medvirkede til udlevering af klientoplysninger og data.
Advokatnævnet pålægger som følge af det anførte og i medfør af rets-plejelovens § 147 c, stk. l, Sagsøger (advokat) en bøde på 20.000 kr.
Sagsøger (advokat) kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
20
Sagsøger (advokat) pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.
…”
Parternes synspunkter
Sagsøger (advokat) har i sit påstandsdokument anført:
”…
Anbrigender:
Tilbageholdelse af sagsakter (sagen 2021-1188):
Interessentsskabet blev begæret ophævet af Person 1 ved e-mail af 29. januar 2021 (bilag 7), og det er Sagsøger (advokat)s opfat-telse, at Person 1's udtrædelse er omfattet af reglerne om konfusion, dvs. at alle aktiver og passiver i forbindelse med interessent-skabets ophør tilfalder den fortsættende interessent – dvs. Sagsøger (advokat), jf. U.2014.1623 samt litteraturen.
Sagsøger (advokat) har dermed været berettiget til at råde over virksom-hedens klienter, aktiver, passiver m.v. efter Person 1's ud-trædelse af interessentskabet.
Sagsøger (advokat) fik tilsynsbesøg af Advokatrådets tilsynsmyndighed (herefter benævnt Tilsynsmyndigheden) den 23. februar 2021, hvor Sagsøger (advokat) drøftede problemstillinger om ophør af samarbejdet med Person 1 med Tilsynsmyndigheden, herunder spørgsmålet om tilbagehold i klienternes akter i forbindelse med parter-nes økonomiske opgør.
Tilsynsmyndigheden sendte i den forbindelse brev til Sagsøger (advokat) den 25. februar 2021 (bilag 8), hvor det b.la. blev oplyst følgende:
” For så vidt angår spørgsmålet om tilbageholdelse af sagsakter til sikkerhed for salær, skal sekretariatet henvise til Advokatnævnets praksis. Det følger heraf, at en advokat er berettiget til, til sikkerhed for sit salær, at tilbageholde sagsma-teriale i det omfang det kan ske, uden at advokatens (tidligere) klient herved ri-sikerer at lide retstab.”
Det er Sagsøger (advokat)s opfattelse, at Sagsøger (advokat) fulgte de gæl-dende retningslinjer og handlede i overensstemmelse med Tilsynsmyn-digheden anvisning, da Sagsøger (advokat) tilbageholdt Person 1's klienters sagsakter
21
Person 1 smækkede blot med døren, og efterlod virksom-hed og klienter i uvished, hvilket efter Sagsøger (advokat)s opfattelse var helt uansvarligt.
Sagsøger (advokat) gør gældende, at tilbageholdet i klienternes akter alene er et civilretligt opgør mellem Sagsøger (advokat) og Person 1, så længe Advokatnævnet ikke har dokumenteret, at Interes-sentsskabet Person 1's klienter har lidt et retstab.
Manglende efterkommelse af Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021:
Det er heller ikke dokumenteret, at Sagsøger (advokat) har forsøgt sig med klientfiskeri.
Sagens bilag B fremstår konstrueret til det formål at eskalere konflikten med Sagsøger (advokat) og danne grundlag for en grundløs advokat-klage.
Det var overordnet Sagsøger (advokat)s opfattelse, at indtjeningen forud for ophøret af parternes samarbejde skulle tilfalde selskabet, og det var i den forbindelse, at Sagsøger (advokat) kontaktede Person 3 og Person 6. Selskabsretligt overtog Sagsøger (advokat) alle aktiver, passiver, rettigheder og pligter (konfusion) ved Person 1's udtrædelse af selskabet.
Hertil kommer, at det ikke er dokumenteret, at Sagsøger (advokat) over-hovedet var bekendt med, at Person 1 havde opstartet egen advokatvirksomhed, på tidspunktet for Sagsøger (advokat)s kontakt til Person 3 og Person 6.
22
…”
Advokatnævnet har i dets påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER:
Tidligere Sagsøger (advokat) har frafaldet en stribe påstande, efter han blev meddelt advokatpålæg og fik advokatrepræsentation.
Advokatnævnet har frafaldet afvisningspåstandene, og har herefter kun påstande om stadfæstelse af de tre kendelser af 22. december 2021.
Til støtte for påstanden om stadfæstelse af alle Advokatnævnets tre kendelser af 22. december 2021 gør Advokatnævnet overordnet gæl-dende, at tidligere Sagsøger (advokat) ved sin omhandlede ad-færd har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Der gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Advokat-nævnets adfærdsbedømmelse.
Advokatnævnet gør overordnet endvidere gældende, at valget af sank-tion og udmåling af bøde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, i alle tre sa-ger er passende. Der gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsi-desætte Advokatnævnets sanktionsfastsættelse.
Om adfærdsbedømmelse
I sagerne med Advokatnævnets sagsnr. 2021-1127 og Advokatnævnets
sagsnr. 2021-1128 bemærkes først, at advokater alene må påtage sig en sag for en klient efter direkte anmodning fra klienten, fra en anden ad-vokat på klientens vegne eller efter anmodning fra en offentlig myndig-hed eller andet kompetent organ. Der ligger tungtvejende hensyn bag forbuddet mod uanmodet henvendelser fra advokater, som forsøger at skaffe sig sager ved fortrængning – klientfiskeri. Forbuddet er en di-rekte og nødvendig følge af retsplejeloven. Forbuddet er indeholdt i den retlige standard, som udgør god advokatskik efter retsplejelovens regler.
Det ligger fast, at Person 3 (Virksomhed A/S) og Person 6 var klienter hos Person 1. Det er et grundlæggende forkert udgangspunkt, Sagsøger (advokat) tager, når han forskellige steder anfø-rer, at der var tale om Advokatfirma I/S' klienter. Klientopdraget er personligt. Det er indiskutabelt, at der var tale om Person 1's klienter.
23
Det ligger ligeledes fast, at Sagsøger (advokat) kontaktede både Person 3 og Person 6, og at dette skete uden, at det var afstemt med Person 1, ligesom det heller ikke skete på foranled-ning af Person 3 henholdsvis Person 6.
Advokatnævnet gør gældende, at Sagsøger (advokat) ved sine henven-delser uden videre overtrådte god advokatskik.
Som anført i sagsfremstillingen, er det uoplyst, hvad Sagsøger (advokat) nærmere støtter sin påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendel-ser på. Men overfor det meget overordnede anbringende om, at Advo-katnævnet ikke har løftet bevisbyrden for, at han har overtrådt god ad-vokatskik, gør Advokatnævnet gældende, at det er op til Sagsøger (advokat) at bevise, at han fik en klar og direkte henvendelse fra Person 3 henholdsvis Person 6 om mulig overtagelse af advokathverv-et fra Person 1 – hvis det er dét, han støtter sin påstand i disse to sager på. Det er altid advokaten, der som den professionelle part bærer bevisbyrden for eksistens og indhold af opdrag m.v. Denne bevisbyrde har han ikke løftet. Og det er da meget klart heller ikke så-dan, at det har forholdt sig. Der er tale om åbenbare brud på det grund-læggende forbud mod klientfiskeri.
I sagen med Advokatnævnets sagsnr. 2021-1188 bemærkes først, at det
er fastslået af domstolene, at Sagsøger (advokat)s tilbageholdelse af Person 1's klientoplysninger og sagsdokumenter var uberetti-get. Vestre Landsret fandt, at de dokumenter eller data, som Person 1 ønskede sig sat i besiddelse af, var omfattet af besiddelses-kravet om rørligt gods i retsplejelovens § 528. Landsretten fandt såle-des, at Person 1 havde et retskrav på at blive sat i besid-delse af dokumenterne og dataene.
Efterforløbet i fogedsagen ved Københavns Byret dokumenterer, at Sagsøger (advokat) ikke efterkom Vestre Landsrets kendelse. Det fremgår bl.a., at Sagsøger (advokat) overfor fogedretten afviste at udlevere det ef-terspurgte materiale, idet han gjorde gældende, at han var berettiget til at udøve tilbageholdelsesret i sagsdokumenterne og klientdata, på trods af, at landsretten havde slået fast, at hans tilbageholdelse var uretmæs-sig.
Advokatnævnet gør gældende, at Sagsøger (advokat) groft har tilsidesat god advokatskik ved at undlade at efterleve landsrettens kendelse. Der er tale om en helt uacceptabel advokatadfærd, når man som advokat modarbejder fuldbyrdelsen af en endelig domstolsafgørelse. Det er hvad Sagsøger (advokat) gjorde sig skyldig i. Og det er tydeligt ud fra
24
forløbet, at han lagde hindringer i vejen for, at klienternes interesser kunne varetages af den advokat, som klienten havde valgt, nemlig Person 1.
Advokatnævnet gør således gældende, at det er en skærpende omstæn-dighed, at Person 1 som følge af Sagsøger (advokat)s undla-delse af at efterleve landsrettens kendelse var nødt til at indlede fo-gedsagen ved Københavns Byret med henblik på effektuering af lands-rettens kendelse.
Advokatnævnet gør endvidere gældende, at det er en yderligere skær-pende omstændighed, at Sagsøger (advokat) på trods af fogedsagen og på trods af, at han var bekendt med, at Person 1 ikke på anden måde kunne tilgå oplysninger til brug for varetagelsen af sine klienters sager, fortsat undlod at udlevere klientoplysningerne og data-ene.
Det er på nuværende tidspunkt uklart, i hvilket omfang Sagsøger (advokat) opretholder anbringender fremført under skriftvekslingen, efter at han i slutningen af skriftvekslingen har frafaldet en del påstande. Ad-vokatnævnet bestrider rigtighed og/eller relevans af samtlige anbrin-gender. Alt det fremførte er grundløst.
Det bestrides således, at hjemmelsgrundlaget for Advokatnævnets af-gørelser er i strid med internationale regler, ligesom det bestrides, at Advokatnævnet ikke er uafhængigt af Advokatsamfundet og Advokat-rådet. Regelgrundlaget for Advokatnævnets myndighed og behandling af klager over advokaters adfærd og salær er fastlagt i retsplejelovens §§ 143 – 147 f, og herudover i Justitsministeriets bekendtgørelse om Ad-vokatnævnet. Advokatnævnet er et domstolslignende, offentligretligt tvistenævn. Dets virke sker i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige legalitetsprincip. Advokatnævnet består af 21 med-lemmer og ledes af et formandskab, der består af tre dommere, som ud-peges af Højesterets præsident. Formandskabet består af en højesterets-dommer, en landsdommer og en byretsdommer.
Den myndighed, der udøves af Advokatnævnet, er en kompetence til at behandle sager om advokaters eventuelle overtrædelse af de særlige pligter, der påhviler dem i deres egenskab af advokater. Disse advokat-pligter er i retsplejelovens generalklausul (§ 126, stk. 1) angivet som et krav om, at advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god ad-vokatskik. Advokatnævnet behandler derudover klager over advoka-ters salæropkrævning.
25
Hjemmelsgrundlaget for de retsmidler Advokatnævnet kan bringe i an-vendelse i adfærdssager findes i retsplejelovens § 147 c. Finder Advo-katnævnet, at en advokat har tilsidesat pligter, der følger af retspleje-loven eller forskrifter fastsat i medfør heraf, kan Advokatnævnet tildele irettesættelser og pålægge bøder (§ 147 c, stk. 1). Advokatnævnet har endvidere hjemmel til under anvendelse af tvangsbøder at pålægge en advokat at opfylde de nævnte pligter (§ 147 c, stk. 2). Hjemmels-grund-laget i salærsager er § 146, hvorefter Advokatnævnet kan godkende ve-derlagets størrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller bortfalde.
Advokatnævnets virksomhed er omfattet af offentlighedsloven og for-valtningsloven.
Der er således meget betydelige retssikkerhedsgarantier knyttet til Ad-vokatnævnet generelt og til dets virke i enkeltsager.
Sådan har ordningen været i mange år. Om den historiske baggrund bemærker jeg, at hjemlen til oprettelsen af Advokatnævnet blev indføjet i retsplejeloven ved en ændring i 1932 (lov nr. 209 af 23. juli 1932). Den dagældende bestemmelse i § 147, stk. 3, fastlagde således, at det ved Advokatsamfundets vedtægter kunne bestemmes, at dele af den virk-somhed, der ifølge retsplejeloven blev udøvet af Advokatrådet, skulle henlægges til et advokatnævn som en særlig disciplinærinstans (jf. nu § 144, stk. 1). Efter lovændringen i 1932 blev Advokatnævnet nedsat i 1933 ved en ændring af Advokatsamfundets vedtægter. Ved lov nr. 277 af 9. juni 1982, der havde sin baggrund i Betænkning nr. 871/1979 (ved-rørende revision af retsplejelovens afsnit om advokater), gennemførtes en reform af Advokatnævnet derved, at Advokatnævnet nu blev til en lovbestemt myndighed, ligesom det såkaldte selvdømme blev afskaffet, således at Advokatnævnet nu ikke længere alene skulle bestå af advo-kater, men tillige af dommere m.v., sådan som nævnt ovf.
Synspunkter om, at Advokatnævnet ikke er uafhængigt af Advokat-samfundet og Advokatrådet, har således intet på sig, hverken ud fra det gældende regelgrundlag eller ud fra gældende praksis. Allerede det, at afgørelseskompetencen ved lov er henlagt til et uafhængigt, domstols-lignende organ, der arbejder domstolslignende, gør at Sagsøger (advokat)s synspunkter uden videre skal forkastes.
Advokatsamfundet og Advokatrådet har ingen myndighed eller nogen rettigheder overfor Advokatnævnet. Det er udelukkende Advokatnæv-net – og domstolene – der udmønter begrebet ”god advokatskik” , idet Advokatrådets vejledende etiske regler ikke på nogen måde er bin-
26
dende for Advokatnævnet. Advokatrådet har ingen instruktionsbefø-jelse overfor Advokatnævnet, men kan i henhold til hjemmel i retspleje-loven indbringe advokater for Advokatnævnet, som sket i denne sag. Advokatrådet udøver da anklagemyndighed, og domsmyndigheden til-kommer som altid Advokatnævnet. Også det forhold, at Advokatnæv-nets adfærdsafgørelser kan indbringes for domstolene, viser, at Sagsøger (advokat)s postulater er forkerte.
Advokatnævnet har sit eget sekretariat, der ledes af en direktør (tidli-gere sekretariatschef). Der er både en formel og reel personaleopdeling, samt også en kontormæssig opdeling. Advokatnævnets sekretariat har således egen etage i Kronprinsessegade. Sekretariatet forbereder klage-sagerne til Advokatnævnets afgørelse. Afgørelseskompetencen ligger imidlertid udelukkende i Advokatnævnet som sådan, således som fast-lagt ved lov.
Samtlige de fremførte indsigelser mod Advokatnævnet er grundløse.
Om sanktion
Advokatnævnet har sanktioneret Sagsøger (advokat) med bøder til statskassen i de tre sager på henholdsvis 10.000 kr., 10.000 kr. og 20.000 kr.
I Advokatnævnets sanktionssystem opereres med en normalbøde på 10.000 kr. for et førstegangstilfælde uden formildende eller skærpende omstændigheder. Bøden for en grov overtrædelse er som udgangs-punkt 20.000 kr. Derudover anvendes princippet i straffelovens § 89, og der gælder ved bødeudmålingen et princip om absolut kumulation.
Tidligere afgørelser tillægges gentagelsesvirkning, og udgangspunktet er bødefordobling. Sanktionssystemet er tiltrådt ved fast retspraksis.
Da det er tre separate sager med en pligtstridig adfærd, skal de tre overtrædelser medføre hver sin selvstændige sanktion. Der er derfor med rette udmålt en selvstændig sanktion i hver af sagerne.
Advokatnævnet har bedømt overtrædelserne i sagerne 2021-1127 og 2021-1128 som overtrædelser, der skal sanktioneres med normalbøden i et førstegangstilfælde, og overtrædelsen i sagen 2021-1439 som en grov overtrædelse, der skal sanktioneres med standardbøden for en grov overtrædelse i et førstegangstilfælde på 20.000 kr.
Der skal efter retspraksis foreligge særlige forhold, for at domstolene kan ændre ved Advokatnævnets sanktionsfastsættelse. Det er ikke til-
27
fældet, og der er ikke grundlag for at ændre Advokatnævnets sank-tionsfastsættelse i hverken den ene, den anden eller den tredje sag.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokat Person 1 udtrådte i januar 2021 af advokatvirksomheden Advokatfirma I/S. Retten lægger til grund, at der i den forbindelse op-stod en konflikt mellem de to kompagnoner, og at Sagsøger (advokat) mente at have en legitim interesse i at sikre sig, at der i forbindelse med sagernes over-gang udfærdigedes stadeopgørelser for værdien af igangværende arbejder, der i videst muligt omfang skulle afregnes, og at han kunne tilbageholde sagens ak-ter til sikkerhed for kontorets salærkrav.
Advokat Person 1 var forud for og under parternes samarbejde i Advokatfirma I/S antaget som advokat for blandt andre klienten Person 3 (Virksomhed A/S) og som beskikket forsvarer for klienten Person 6. Efter ordlyden af Sagsøger (advokat)s breve af 26. februar 2021 til de på-gældende klienter, herunder det af Sagsøger (advokat) anførte om, at ”Advokat Person 1, der hidtil har haft ansvaret for varetagelsen af din sag…” og den øvrige bevisførelse lægger retten til grund, at Sagsøger (advokat) havde viden om, at de pågældende klienter var repræsenteret af advokat Person 1. Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at Sagsøger (advokat)
Sagsøger (advokat) uopfordret kontaktede disse klienter, og at han herunder blandt andet til-bød sig som et alternativ til den bistand, advokat Person 1 udø-vede klienterne, uden at dette var afstemt med Person 1.
Retten tiltræder, at Sagsøger (advokat) ved sine direkte henvendelser til advokat Person 1's klienter har tilsidesat god advokatskik, jf. retspleje-lovens § 126, stk. 1.
Vestre Landsret bestemte ved kendelse af 10. maj 2021, at Person 1 skulle sættes i besiddelse af eller blive givet adgang til sagsmateriale vedrø-rende hans klienter. Det er ubestridt, at Sagsøger (advokat) ikke efterkom denne afgørelse.
28
Sagsøger (advokat) har ikke godtgjort, at han – uanset Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021 – var berettiget til at tilbageholde sagsmaterialet til sikkerhed for salærkrav.
Retten tiltræder Advokatnævnets vurdering, hvorefter Sagsøger (advokat) ved sin adfærd har modarbejdet effektuering af en retsafgørelse, og at han derved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Retten tiltræder endvidere, at der på grund af det efterfølgende forløb foreligger skærpende om-stændigheder.
Vestre Landsrets kendelse var endelig, og oplysningerne om, at Sagsøger (advokat) havde søgt Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling, kan ikke føre til et andet resultat.
Herefter og da bødernes størrelse ikke er bestridt, stadfæster retten Advokat-nævnets tre kendelse af 22. december 2021.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Det er oplyst, at Advokatnævnet skal anses som momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i sagsnr. 2021-1127 stadfæstes.
Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i sagsnr. 2021-1128 stadfæstes.
Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 i sagsnr. 2021-1188 stadfæstes.
Sagsøger (advokat) skal inden 14 dage til Advokatnævnet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 22-05-2024 kl. 13:00
Modtagere: Sagsøger (advokat), Advokat (L) Flemming Jensen, Advokat (H) Julian Rosencrone von Benzon, Advokat (H) Martin Simonsen, Sagsøgte Advokatnævnet
