Dom
RETTEN I KOLDING
DOM
afsagt den 15. december 2025
Sag BS-38735/2024-KOL
Sagsøger (Frivillig forening)
(advokat Foldschack ved advokat Simon Castellani)
mod
Vejle Kommune
(advokat Jens Flensborg)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 7. august 2024.
Sagsøger (Frivillig forening) har nedlagt påstand, om at Vejle Kommune skal anerkende, at Lokalplan nr. 1, Lokalplan nr. 2 og Lokalplan nr. 3 er ugyldige.
Vejle Kommune har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Oplysningerne i sagen
I januar og februar 2024 vedtog Vejle Kommune i alt 10 lokalplaner for kommu
nens i alt 19 kolonihaveområder med et tilhørende kommuneplantillæg. Koloni
haveområderne omfatter efter det oplyste ca. 1.000 kolonihavelodder, der ikke hidtil havde været lokalplanlagt. Lokalplanerne var i offentlig høring fra den 17. marts til den 19. maj 2023 (forlænget til den 9. juni 2023 for Lokalplan nr. 3) og blev vedtaget endeligt af Vejle Byråd den 17. januar 2024 og offentligt be kendtgjort den 26. februar 2024.
2
Samtidig med vedtagelsen af lokalplanerne vedtog Vejle kommune et kommu
neplantillæg Tillæg nr., hvori den samlede bebyggelse i kommunens kolonihaver ændredes fra 30 kvadratmeter til 50 kvadratmeter for havelodder under 300 kvadratmeter og 80 kvadratmeter for havelodder mere end 300 kvadratmeter.
Lokalplan nr. 1 vedrører Kolonihaveområde 1 og omfatter 18 selvstæn
digt udmatrikulerede haveloder, der ikke er organiseret i en haveforening. Lokalplan nr. 2Lokalplan nr. 2
Lokalplan nr. 2 vedrører Kolonihaveområde 2 og omfatter ca. 124 havelod
der organiseret i en haveforening. Havelodderne er beliggende på en stor matri
kel og er ikke særskilt udmatrikulerede. Der er tale om ikke varige kolonihaver,
hvilket betyder, at de kan nedlægges, hvis ejeren ønsker at disponere over area
let til andet formål. Lokalplan nr. 3 vedrører Kolonihaveområde 3 og om
fatter ca. 280 havelodder fordelt på seks haveforeninger, heraf fire med have
lodder på privat ejet jord og to med havelodder på kommunalt ejet jord.
Med lokalplanerne er der bl.a.vedtaget en maksimal bebyggelsesprocent på 50
kvadratmeter for havelodder mindre end 300 kvadratmeter og 80 kvadratmeter for havelodder større end 300 kvadratmeter.
Lokalplan nr. 2 indeholder bl.a. bestemmelser om udstykning og bebyggelsens
omfang og placering. Det er således i § 4 bestemt, at der ikke må foretages yder
ligere udstykning i lokalplanområdet, og at bestående havelodder ikke må sam
menlægges/nedlægges, således at det enkelte havelod ikke må være mindre end 350 kvadratmeter.
Lokalplan nr. 3 indeholder ligeledes i § 4 en bestemmelse om udstykning, idet det er bestemt, at der i delområde 1, 2 og 3 ikke kan ske udstykning, og at nye
havelodder i delområde 4 i gennemsnit ikke må være større end 400 kvadrat
meter, hvor mindste havelod skal være mindst 350 kvadratmeter og største højst 500 kvadratmeter. Det er tillige bestemt, at bestående havelodder ikke må
sammenlægges/nedlægges, således, at den enkelte havelod ikke må være min
dre end 350 kvadratmeter ved opdeling af havelodder. Endelig er det bestemt, at de oprindelige havelodsafgrænsninger skal respekteres, og at byggeafstand
til havelodsskel skal respekteres ved bebyggelse på to eller flere sammenhæn
gende havelodder. Endvidere indeholder lokalplanen i § 10 en bestemmelse om, at der i delområde 4 skal oprettes en haveforening, når den første tilladelse
til bebyggelse bliver givet, og at haveforeningen skal varetage drift og vedlige
holdelse af bl.a. fælles opholdsarealer.
Forklaringer
Vidne 1 har i det væsentlige forklaret, at hun er næstformand i Sagsøger (Frivillig forening)Sagsøger (Frivillig forening)
Sagsøger (Frivillig forening). Hendes rolle er at tage vare på medlemmerne i foreningen. Hun er selv førtidspensionist. Medlemmerne har alle diagnoser, og
der er mange sårbare personer. De hjælper og støtter hinanden. De er en stor fa
3
milie og kan ikke klare at være andre steder. De deltog i byrådsmødet, da sagen
om Lokalplan nr. 3 blev behandlet. De var 132 mennesker. De indgav 183 indsi
gelser. Ca. 85% af kolonisterne har overbebygget, og over 70 % bor i deres kolo
nihaver hele året. De har lavet en podcast og en sang, der fortæller noget om, hvem de er. De deltog i alle de møder om lokalplanerne, de har snuset op. En
tidligere formand for teknisk udvalg i kommunen, Person, har tidli
gere sagt, at man skulle lovliggøre alle byggerierne i haveforeningerne, men det
er fjernet fra referatet. De har ikke følt sig hørt i forbindelse med høringsproces
serne. Kommunen har ikke spurgt ind til de sociale følgevirkninger. Der bor flygtninge, der flyttede ind i 90’erne. De fik lov at købe grunde med midler, de lånte af kommunen, men det har de ikke dokumentation for. De måtte bygge
boliger på op 150 kvadratmeter, og dengang var kommunen glade. Det er be
styrelserne i de forskellige haveforeninger, der bestemmer. Man skal spørge be
styrelsen, hvis man vil flytte en hæk. Kommunen har sagt, at de kunne bygge, som de ville, når bare de overholdt afstand til skel og højdekrav mv. De har
søgt om lovliggørelse af deres huse. Mange af de 183 personer, der gjorde indsi
gelse mod lokalplanerne, blev medlemmer af Sagsøger (Frivillig forening). De er ca. 100 medlemmer. Hun ejer to matrikler under Lokalplan nr. 3. Hun har fået ændret sin status fra fritidshus til kolonihavehus.
Vidne 2 har i det væsentlige forklaret, at han er ansat i Vejle kom
mune som Stilling for kolonihaveteamet. Han blev ansat den 1. januar 2021, da Vejle kommune besluttede at udarbejde lokalplaner. Han er uddannet arkitekt og byplanlægger. Der var en forudgående proces, hvor politikkerne var
enige om at gøre noget ved kolonihaverne, hvor byggerierne var vokset og vok
set. I 2018 mødtes kommunen med repræsentanter fra de forskellige havefore
ninger og informerede om den forestående proces med udarbejdelse af lokal
planer og den efterfølgende lovliggørelsesproces med fokus på overbebyggelse.
Først ville kommunen lave en retlig godkendelse for dem, der overholdt lokal
planerne, hvorefter man ville kræve de resterende bebyggelser fysisk lovlig
gjort. Det har forud for vedtagelsen af lokalplanerne krævet både byggetilla
delse og landzonetilladelse, hvis man lovligt skulle opføre et byggeri på en ha
velod. Kommunen har imidlertid kunnet konstatere, at karakteren af koloniha
veområderne var ved at forsvinde, og at folk boede i områderne hele året. Pro
blemet med helårsbeboende var dog ikke en del af opgaven. Byggerierne i om
rådet blev større og større, men kommunen havde ikke givet tilladelser til byg
gerierne, og der var heller ikke søgt om tilladelser. Det var ikke sket ved knop
skydninger; husene blev opført i størrelser på 100 og 150 kvadratmeter. Det var
billige byggegrunde. Lokalplanerne skulle laves ud fra intensionerne i koloni
haveloven. Størrelsen på kolonihavebebyggelse ligger typisk på 50-60 kvadrat
meter. På grund af corona blev han først ansat 2021. Af kolonihaveloven frem
går, at der må opføres bebyggelse på havelodderne til opbevaring af redskaber og eventuelt til dag- og natophold. Lokalplanerne betød, at kommuneplanen skulle ændres, idet bebyggelserne ifølge kommuneplanen kun måtte udgøre 30
4
kvadratmeter. De ønskede at gøre rammerne mere tidssvarende og blev enige om 80 kvadratmeter for den samlede på hver enkelt havelod, hvilket betyder alt
under tag. Derfor blev der stillet forslag om kommuneplantillæg Tillæg nr.. Formå
let hermed var at gøre det nemmere. Hvis man bygger inden for principperne i
lokalplanen, kan det gøres uden ansøgning om landzonetilladelse og uden an
søgning om byggetilladelse.
Forslag til lokalplanerne blev sendt med almindelig post til alle ejere, lejere, brugere og naboer, der kunne blive berørt af planerne. Han vidste ikke, hvem der var lejere af de enkelte havelodder og skrev derfor til haveforeningerne og
bad dem oplyse, hvem der var lejere af. To haveforeninger; Haveforening 1 og Haveforening 2Haveforening 2
Haveforening 2 ønskede ikke at oplyse, hvem der var deres lejere. Han fik imidlertid oplysningerne via nogle andre haveforeninger. Mange breve kom retur, fordi de blot var stilet til ”kolonist af havelod X” . Haveforening 3 havde
ikke fuldt overblik over deres lejere og ville selv sende forslagene ud, alterna
tivt sende forslaget til havelodden. Forslaget blev ligeledes offentliggjort på
Vejle kommunes hjemmeside. Han har holdt møder med bestyrelserne i alle ha
veforeninger og har deltaget i infomøder, borgermøder mv.
Han har ikke haft fysisk kontakt med Sagsøger (Frivillig forening), men forenin
gen havde 14 spørgsmål og eller bemærkninger, som alle blev besvaret og eller
kommenteret. Foreningen havde dengang en anden advokat end advokat Si
mon Castellani.
Kommunen modtog i alt 183 indsigelser til alle 10 lokalplaner. De fleste kom på mail. De puljede indsigelserne efter deres karakter, idet mange handlede om det samme. Det fyldte i alt 1.100 sider. I Vejle kommune blev politikkerne enige
om, at 50 kvadratmeter var en passende størrelse, hvortil kommer 3 x 10 kva
dratmeter til småbygninger.
I Haveforening 3 er havelodderne meget smalle. Det er en ”ikke varig
haveforening” . For så vidt angår denne haveforening medtog de derfor i lokal
planen en bestemmelse om, at der med kommunalbestyrelsens tilladelse kunne gennemføres mindre ændringer i havelodsopdelingen, når det skete af hensyn til en bedre indretning af haveloddene.
Havelodder er ikke det samme som matrikelskel, men en havelod er defineret i koloniaveloven. Bestemmelserne i lokalplanen om lodzoner mod havelodsskel
(bebyggelsens placering) er holdt op mod de allerede eksisterende havelods
skel.
Lovliggørelsesprocessen er startet op. Der er udstedt i alt 44 påbud om lovlig
gørelse, hvoraf 24 er påklaget.
5
Han har afholdt et teammøde med Sagsøger (Frivillig forening) den 30. maj 2024, hvor advokat Simon Castellani repræsenterede Sagsøger (Frivillig forening). Den 21. august 2024 har han ligeledes skrevet til advokat Simon Castellani om, at der ikke var klageadgang over kommunens beslutning om en droneflyvning.
Formålet med lokalplanerne var at lave et lovmæssigt grundlag for retligt og fy
sisk at lovliggøre af bebyggelserne i kolonihaverne, idet der hverken var søgt el
ler givet de tilladelser, der var påkrævet til de eksisterende bebyggelser. Have
lodsskellene er bestemt af de i forvejen eksisterende hække eller plankeværk.
Det er haveforeningerne, der har bestemt, hvor de eksisterende hække og plan
keværk er placeret. De har ikke drøftet opdelingen med f.eks. Skat. Planklage
nævnsafgørelser er tillagt opsættende virkning. De påklagerede påbud vedrører i det væsentlige overbebyggelser og bebyggelser for tæt på havelodsskel, men der kan være personlige eller økonomiske forhold inddraget i klagerne.
Vejle kommune har set på, hvad andre kommuner har gjort i forhold til størrel
ser og skel. Der er mange andre kommuner, der laver havelodsskel. Kommunen
er godt klar over, at lokalplanerne har sociale og økonomiske konsekvenser. På
buddene går ikke på helårsbeboelse. En lokalplan er en erstatningsfri regule
ring.
Parternes synspunkter
Sagsøger (Frivillig forening) har i sit påstandsdokument an
ført følgende
”
ANBRINGEDER
Ad. Formaliteten
Det gøres gældende, at Sagsøger (Frivillig forening) har
retlig interesse i sagen, da medlemmerne af foreningen er samlet og indi
viduelt berørte af lokalplanerne.
I forhold til ændringen i sagsøgers påstande gøres det gældende, at
sagsøgte var bekendt med, hvilke lokalplaner tvisten omhandlede på tids
punktet for sagsanlæggelsen, ligesom søgsmålsfristen i planlovens § 62, stk. 1 ikke skal tolkes så restriktivt som fremhævet af sagsøgte.
Ad. Materialiteten
Det gøres gældende, at lokalplanerne er behæftet med betydelige fejl, idet
de henviser til en tidligere retstilstand, som alene har hjemmel i en kom
muneplan fra 2021.
6
Kommuneplanen indeholdt oprindeligt maksimal bebyggelse pr. ”have
lod” af 30 m². Ved lokalplanerne blev der vedtaget en større adgang til at bebygge et havelod.
Indledende skal det i denne forbindelse bemærkes, at et ”havelod” ikke udgør en retlig standard, såsom én ”matrikel” . Allerede henvisningen til
en maksimal bebyggelse pr. havelod er derfor en henvisning til en ind
holdsløs standard.
For de områder, hvor der ikke er sket udmatrikulering, er havelodderne
en foreningsretlig størrelse. Havelodderne kan derfor ændres ved fore
ningsretlig beslutning. Af samme grund foretages der ikke individuel be
skatning af havelodder, som alene beskattes i henhold til den matrikel, de tilhører.
En opdeling i havelodder er således alene bindende for foreningerne og dens medlemmer, men er ikke bindende udadtil. En ikke udmatrikuleret
haveforening er således et samlet retssubjekt i forhold til rettigheder og re
gulering.
Lokalplanerne forsøger at ændre på denne forenings- og ejendomsretlige tilstand ved at forbyde sammenlægning og opdeling af havelodderne. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at der herved er tale om et væsentligt indgreb i foreningernes autonomi og dispositionsret over egne arealer, herunder arealer som er ejet af foreningerne.
Et havelod er en foreningsretligt vedtagne haveopdeling, som ikke kan underlægges kommunal regulering på den måde, som det er forsøgt i ved lokalplanerne.
Lokalplanernes regulering i forhold til havelodsskel mv. har således ingen
reel retskraft i forhold til reguleringen af maksimalbebyggelse af havelod
derne.
Det gøres gældende, at Vejle Kommune har udvist myndighedspassivitet i forhold til den tidligere anvendelse af haveforeningernes arealer, samt at
lokalplanerne ikke er udarbejdet under hensyntagen til det forvaltnings
retlige proportionalitetsprincip.
Vejle Kommune forsøger således at reparere på den situation, at kommu
nen ikke har varetaget sit ansvar som bygningsmyndighed, ved betids at have informeret borgerne om adgangen til at bebygge arealerne.
7
Det bør fremhæves, at de vedtagne lokalplaner de facto vil betyde en
minimering af den eksisterende bebyggelse, som vil resultere i store øko
nomiske og sociale tab for medlemmerne af sagsøger. Tab der kunne have været undgået ved en lovliggørelse af eksisterende forhold.
Det bemærkes i denne forbindelse, at mange af ejendommene er blevet handlet med den eksisterende bebyggelse, hvorfor ejerne af havelodderne ikke selv har opført huse, som strider mod de nye lokalplaner.
Den manglende byggemyndighedsregulering har bevirket, at områderne har været under en mangeårig udvikling, hvor husene er blevet større end
de 30m². Forud for vedtagelsen af maksimalbebyggelsen i kommunepla
nen af 2021 var der ikke vedtaget regler om maksimalbebyggelse i områ
derne.
Det gøres gældende, at haveforeningerne og havelodshavernes sociale og økonomiske tab ville have haft en væsentlig betydning for lokalplanerne,
såfremt dette havde været inddraget i forhold til sikringen af proportiona
litet i sagsbehandlingen.
Videre skal det i denne sammenhæng fremhæves, at sagsbehandlingen vedrørende vedtagelsen af lokalplanerne har været mangelfuld, da der ikke blev foretaget individuel høring af de berørte borgere.
For de varige kolonihaver gøres det gældende, at lokalplanerne ikke er
udarbejdet i overensstemmelse med det forvaltningsretlige specialitets
princip, idet lovgiver eksplicit har redegjort for kommunalbestyrelsens kompetence i forbindelse med hel og delvis nedlæggelse af kolonihaver i lov om kolonihaver (kolonihaveloven) §§ 4 og 5.
Det bemærkes i denne forbindelse, at lokalplanændringer, der medfører rådighedsbegrænsninger, kan sidestilles med ekspropriation.
…”
Vejle Kommune har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:
”…
1. Anbringender til støtte for afvisningspåstanden
2.1 Sagsøgeren har ikke partsevne og retlig interesse i sagen
Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gør Vejle Kommune
8
gældende, at Sagsøger (Frivillig forening)Sagsøger (Frivillig forening), ikke har påvist den fornødne partsevne og retlige interesse i søgsmålet, men at det primært er omkostningsmæssigt begrundet, at foreningen er sagsøger.
Det er ikke en betingelse for at kunne sagsøge, at der er sikkerhed for, at
sagsøgeren kan betale eventuelle sagsomkostninger til modparten. Det føl
ger imidlertid af retspraksis, at en sag kan afvises,hvis et søgsmål via en
forening har til formål at omgå retsplejelovens regler om sagsomkostnin
ger, jf. U 2000.1575 H, U 2014.100 V og U 2017.2439 (nævnt i Karnovs noter til RPL § 255). Vejle Kommune finder ud fra de foreliggende oplysninger, at det er tilfældet i den aktuelle sag.
Ifølge vedtægterne (bilag 3) er foreningen stiftet i april 2023, dvs. umiddel
bart efter Vejle Kommunes offentliggørelse af de omhandlede lokalplan
forslag i marts 2023 (bilag C). Foreningen er tilsyneladende åben for en
hver, jf. § 3.1, og ledes af en selvsupplerende bestyrelse, jf. § 5, som har
enekompetencen til at ændre vedtægterne, jf. § 8. Der påhviler ikke besty
relsen eller foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for forenin
gens forpligtelser, jf. § 6. Der foreligger herudover ingen oplysninger om den sagsøgende forenings aktiviteter udover anlægget af nærværende sag.
Det er endelig ikke oplyst eller sandsynliggjort, at den sagsøgende fore
ning har tilstrækkelige midler til at betale eventuelle sagsomkostninger, som måtte blive pålagt i den anlagte sag.
Vejle Kommune gør gældende, at disse forhold underbygger, at det pri
mære formål med at anlægge retssagen via foreningen er at omgå retsplej
elovens regler om sagsomkostninger.
At de berørte haveforeninger ifølge replikken ikke har ønsket at medvirke til sagen, og at den sagsøgende forening ifølge medlemslisten (bilag 4 og
5) har medlemmer, som er kolonister med havelodder i de i sagen om
handlede kolonihaveområder, ændrer ikke på formodningen om, at søgs
målet via den sagsøgende forening alene er omkostningsmæssigt begrun
det. Det gælder særligt, da der ikke i øvrigt er nogen forklaring på, hvor
for retssagen ikke er anlagt af en eller flere af de berørte kolonister.
1.2 Særligt om afvisningen af sagsøgeren påstande for så vidt angår
Lokalplan nr. 1
I replikken af 9. december 2024 udvidede sagsøgeren påstanden til også at
omfatte spørgsmålet om gyldigheden af Lokalplan nr. 1 (bilag I). Herover
for nedlægger Vejle Kommune påstand om afvisning.
9
Det gøres gældende, at søgsmålsfristen på 6 måneder i planlovens § 62,
stk. 1, var overskredet på det tidspunkt, hvor påstanden blev nedlagt. Lo
kalplanen blev offentligt bekendtgjort den 26. februar 2024, hvorfor søgs
mål skulle være anlagt senest 26. august 2024. Den offentlige bekendtgø
relse (bilag J) indeholdt oplysning om søgsmålsfristen, jf. forvaltningslo
vens § 26. For Lokalplan nr. 1 blev påstanden om ugyldighed først fremsat i replikken af 9. december 2024, hvorfor søgsmålsfristen er overskredet med ca. 3½ måned.
Overholdelse af søgsmålsfrister administreres ifølge retspraksis restriktivt, hvilket også bør ske i denne sag. Offentligheden og planmyndigheden har en interesse i inden rimelig tid at have sikkerhed for, hvad der kan og skal administreres efter. I den konkrete sag er der herudover et særligt hensyn til de berørte ejere af kolonihavelodder inden for lokalplanen, hvoraf en del efter det oplyste i replikken ikke har ønsket at medvirke til sagen, og således ikke har noget ønske om, at lokalplanen tilsidesættes.
Der foreligger heller ikke undskyldende omstændigheder, som kan be
grunde, at der bortses fra den betydelige overskridelse af søgsmålsfristen i relation til Lokalplan nr. 1. Det bemærkes herved, at sagsøgeren rettidigt anlagde retssag om gyldigheden af Lokalplan nr. 2 og Lokalplan nr. 3, og således var
eller i hvert fald burde have været opmærksom på søgsmålsfristen for Lokalplan nr. 1Lokalplan nr. 1
Lokalplan nr. 1 også.
2. Anbringender til støtte for frifindelsespåstanden
3.1 Overordnede anbringender
Det gøres overordnet gældende, at Lokalplan nr. 1, Lokalplan nr. 2 og Lokalplan nr. 3, er lovlige og gyldige.
Lokalplanerne er tilvejebragt med hjemmel i planloven og i overensstem
melse med lovgivningen i øvrigt, samt under overholdelse af planlovens regler om forudgående offentlighed. Lokalplanerne varetager herudover alene saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn, og er ikke udtryk
for en tilsidesættelse af det almindelige forvaltningsretlige proportionali
tetsprincip, ligesom lokalplanerne ikke kan sidestilles med ekspropriation.
Disse overordnede synspunkter uddybes i det følgende.
2.2 Lokalplanerne har hjemmel i planloven og er i overensstemmelse
med kommuneplanen
2.3
10
Lokalplanerne blev vedtaget på et korrekt og tilstrækkeligt oplysnings
grundlag, såvel i faktisk som i retlig henseende, samt medhjemmel i plan
loven, jf. planlovens § 13, stk. 1, som fastslår Vejle Kommunes lokalplan kompetence/lokalplanret.
Det anføres i replikken, at ”lokalplanerne er behæftet med fejl, idet de henviser til en tidligere retstilstand, som alene har hjemmel i en kommuneplan fra 2021 ”. Det anførte er udtryk for en misforståelse.
Kommuneplanen er ikke i sig selv bindende, men udgør et administra
tionsgrundlag for kommunens sagsbehandling, jf. planlovens § 12, stk. 1, hvorefter kommunen skal virke for kommuneplanens gennemførelse (bl.a. i forbindelse med behandling af landzonesager og sager efter byggeloven).
Kommuneplanens rammer udgør tillige grundlaget for ny lokalplanlæg
ning, som ikke må være i strid hermed, jf. planlovens § 13, stk. 1. Da der
var ønske om at udvide mulighederne for bebyggelse i de forskellige kolo
nihaveområder udover det, som fulgte af den gældende Kommuneplan
2021-2033, vedtog Vejle Kommune de nødvendige ændringer i kommune
planen i Tillæg nr. til Kommuneplan 2021-2033 (bilag G). Med dette tillæg blev kommuneplanens rammebestemmelser for bebyggelse i de omhandledes områder forøget fra max 30 m2 pr. kolonihavelod til 50 m2 for lodder på op til 300 m2 og til 80 m2 for større lodder. Herved blev kravet om, at en ny lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen opfyldt, jf. § 13, stk. 1, nr. 1.
2.4 Lokalplanerne er ikke i strid med kolonihaveloven
Sagsøgeren har i svarskriftet gjort gældende, at lokalplanerne er udarbejdet i strid med det forvaltningsretlige specialitetsprincip, da kommunernes kompetence til hel eller delvis nedlæggelse af kolonihaver er fastlagt i kolonihaveloven, samt at de rådighedsbegrænsninger, som er fastsat i lokalplanerne, ikke er i overensstem -melse med kolonihavelovens § 4, stk. 2. Det anførte kan ikke tiltrædes og er udtryk for en misforståelse.
Kolonihavelovens § 4 indeholder et generelt forbud mod nedlæggelse af varige ko -lonihaveområder. Med de vedtagne lokalplaner sker der ingen nedlæggelse af kolo -nihaverne. Der åbnes tværtimod op for, at der kan ske yderligere bebyggelse end det, som hidtil har været muligt (lovligt).
Lokalplanerne for de omhandlede kolonihaveområder er også i øvrigt helt i tråd med planlovens regler.
Det følger af planlovens § 11c, at kommunen i kommuneplanen skal fastsætte rammer for lokalplaner i kolonihaveområder, dvs. svarende til det, som er sket i
11
kommuneplantillæg Tillæg nr. (bilag G). Med hensyn til forståelse af begrebet koloniha -veområder er der i § 11c, stk. 2, henvist til kolonihaveloven.
Ifølge kolonihavelovens § 2, stk. 1, nr. 4, må kolonihaveområder ikke anvendes til helårsbeboelse, hvilket Vejle Kommune har udmøntet i kommuneplanens rammer for de aktuelle kolonihaveområder (det følger nu af kommuneplantillæg Tillæg nr., men gjaldt også i den tidligere kommuneplan). Rammerne indeholder tillige regu -lering af kolonihavehuse størrelse og placering, hvilket der ligeledes er hjemmel til, og hvilket i øvrigt også er forudsat i BR 18.
De rammer, som omtales i § 11c, skal udmøntes i den efterfølgende lokalplanlæg -ning, hvorfor forbuddet mod helårsbeboelse også er indsat i lokalplanerne, ligesom der inden for disse rammer er indsat bestemmelser om bebyggelsers omfang mv. i lokalplanerne.
3.4 Lokalplanernes bestemmelser er også i øvrigt hjemlede i planlovens §
15, stk. 2
De enkelte bestemmelser i de anfægtede lokalplaner er hjemlede i lokalplankatalo -get i planlovens § 15, stk. 2, hvilket heller ikke er bestridt under sagen.
I processkrift 1 har sagsøgeren dog henvist til, at lokalplanernes regulering af bebyggelse er bundet op på havelodder, hvis størrelse ikke er reguleret i
lokalplanerne. Det anføres i tilslutning hertil, at lokalplanerne ikke har no
gen reel retskraft, da de enkelte haveforeninger har mulighed for at ændre haveloddernes størrelse.
I relation hertil gøres det for det første gældende, at det af sagsøgeren an
førte herom (manglende mulighed for håndhævelse),ikke kan føre til, at
lokalplanerne tilsidesættes som ugyldige.
Sagsøgerens synspunkter har herudover ikke støtte i lokalplanerne
- I Lokalplan nr. 1, Kolonihaveområde 1 (bilag I) udgør havelodderne selvstæn dige matrikler og der må ikke ske yderligere udstykning eller sam menlægning af lodder, jf. lokalplanens § 4.
- I Lokalplan nr. 2, Kolonihaveområde 2 (bilag 1), er havelodderne ikke udstykket, men ændring af havelodderne er reguleret i § 4.
- I Lokalplan nr. 3, Kolonihaveområde 3 (bilag 2), er havelodderne heller ikke ud stykket, men ændringer af havelodderne er også i her reguleret i § 4. Lokalplanerne indeholder herudover også andre bestemmelser om ny bebyggelses afstand til havelodsskel mv., som skal overhol des uafhængigt af haveloddernes størrelse.
12
Der kan herudover konstateres, at Planklagenævnet i den nævnte afgø
relse af 24. september 2025, ikke fandt anledning til at anfægte, at bebyg
gelsen er reguleret ud fra havelodsskel, men tværtimod stadfæstede kom
munens påbud om fysisk lovliggørelse af byggeri opført for tæt op have
lodsskel.
3.5 Lokalplanerne er vedtaget under overholdelse af reglerne om for -
udgående offentlighed
Sagsøgerne har i stævningen og i processkrift 1 gjort gældende, at det er en mangel, at der ikke er sket individuel høring af ejerne/brugerne af de
enkelte havelodder, samt at borgernes ønsker i høringsfasen ikke er med
taget i de endeligt vedtagne lokalplaner. Det anførte herom bestrides.
Der er ikke i planloven eller i forvaltningsloven (eller i øvrigt) et krav om en individuel høring af de enkelte ejere eller brugere af havelodder ved gennemførelse af en lokalplanproces som den aktuelle.
Vejle Kommune har til fulde overholdt de gældende regler om forudgå
ende høring og offentliggørelse i forbindelse med planernes vedtagelse.
Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger, hvilket opfylder plan
lovens krav, jf. § 24, stk. 3. Uden at der er krav herom i planloven har der herudover været afholdt borgermøde i høringsperioden, samt møder med flere af haveforeningerne, jf. bilag B.
I forbindelse med den politiske behandling af den endelige vedtagelse af
planforslagene redegjorde forvaltningen udførligt for essensen i de ind
komne høringssvar, jf. indstillingerne i bilag D, H, E og F. Det forhold, at Byrådet ud fra en samlet afvejning og vurdering ikke fandt grundlag for at imødekomme alle de indsigelser mv., som sagsøgeren henviser til, er ikke udtryk for en retlig mangel, som kan føre til ugyldighed. Som det fremgår af de nævnte bilag og de vedtagne planer, imødekom Byrådet i øvrigt nogle indsigelser fra høringsfasen om opførelse af småbygninger, hvor de offentliggjorte forslag blev ændret, således at reguleringen af størrelsen af småbygninger blev mere fleksibel.
3.6 Lokalplanerne varetager alene saglige og planlægningsmæssige
hensyn
Sagsøgeren har i stævningen gjort gældende, at lokalplanerne ikke er be
grundet i planmæssige hensyn. I replikken og processkrift 1 anføres det, at planerne er et forsøg på at rette op på Vejle Kommunes (efter sagsøgerens opfattelse) manglende varetagelse af sit ansvar som bygningsmyndighed
inden planernes vedtagelse, samt at planerne herudover ikke er tidssva
13
rende (”et for haveforeninger forældet udtryk ”), men at Vejle Kommune i ste
det burde have åbnet op for yderligere byggemuligheder, hvorved (ulov
ligt) opførte bebyggelser også ville blive lovliggjort. Det bestrides, at det anførte kan føre til lokalplanernes ugyldighed.
Det gøres gældende, at lokalplanerne alene varetagerlovlige og saglige
planlægningsmæssige hensyn, som utvivlsomt ligger inden for planlovens formål, jf. dennes § 1.
Om formålet og hensynene bag kolonihavelokalplanerne henvises til de planlægningsmæssige hensyn, som fremgår af formålsbestemmelsen i § 1 i
de respektive lokalplaner. Disse hensyn er uddybet i lokalplanernes rede
gørelser og i det anførte i udskrifterne fra de politiske behandlinger heraf
(bilag C og bilag D, H, E og F). Formål og hensyn opsummeres bl.a. i pla
nernes redegørelser, hvor det på s. 5 anføres (citatet er fra Lokalplan nr. 2, men det samme fremgår af Lokalplan nr. 3 og Lokalplan nr. 1):
” Flere af kolonihaveområderne i Vejle Kommune er i de senere år blevet be -bygget i et omfang som gør, at deres karakter af kolonihaveområde er kom -met under pres. Der har været en udvikling i byggeriet, som har givet an -ledning til at tydeliggøre forhold til gældende lovgivning. Vejle Kommune ønsker at fastholde kolonihaverne som en rekreativ res -source. Bebyggelsen skal fastholdes som kolonihavehuse og haverne som nytte og opholdshaver. Vejle Kommune ønsker ikke store sommerhuse og vil -lalignende huse i kolonihaverne.
På den anden side er der visse forhold, der med fordel kan gøres mere tids -svarende med hensyn til nye behov, materialer og den generelle samfunds -udvikling.
Vejle Kommune har derfor besluttet at tilvejebringe et nyt administrations -grundlag for alle kolonihaveområderne i form af lokalplaner, for ikke at mi -ste de værdier, der gør kolonihavelivet attraktivt.
[………..]
Formålet med lokalplanerne er at fastsætte bebyggelsesregulerende bestem -melser, for byggeriets størrelse, placering, højde mv., men også at modvirke helårsbeboelse. Lokalplanerne regulerer derudover en række øvrige forhold. Det er intentionen med lokalplanerne at fastholde Kolonihavelovens formål, samtidig med at området bevarer karakteren af kolonihaveområde, hvor ha -verne og det grønne er områdets bærende kvalitet. Derved imødekommer lo -kalplanerne både de rekreative formål og fritidsformålene, som kommunen ønsker via kommune- og lokalplanlægning.
[………..]
For havelodder under 300 m² øges den samlede bebyggelse fra 30 m² til 50 m². For havelodder over 300 m² øges den samlede bebyggelse fra 30 m² til 80
14
m². Den samlede bebyggelse på havelodderne defineres som alt byggeri un -der tag.
Med lokalplanerne ønskede Vejle Kommune således at undgå en udvik
ling med bebyggelse med store villalignende huse i kolonihaveområderne
for at fastholde områderne som en rekreativ ressource. Der var dog samti
digt et ønske om, at dette kunne ske på et mere tidssvarende administra
tionsgrundlag for fremtidig bebyggelse, herunder med mulighed for en
højere bebyggelsesgrad end hidtil, hvilket samtidig ville åbne op for lov
liggørelse af dele af de eksisterende ulovlige bebyggelser i områderne.
Der er tale om saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn.
Det forhold, at Vejle Kommune havde konstateret, at der med årene var opført ulovligt byggeri uden kommunens tilladelse og viden, og at man med planerne ønskede at forhindre en fortsættelse af denne udvikling, er ikke udtryk for et usagligt hensyn.
Med hensyn til de enkelte bebyggelsers størrelse er det rigtigt, at Vejle
Kommune i lokalplanerne kunne have åbnet op for endnu større bebyg
gelser (men ikke for helårsbeboelse). Vejle Kommune fandt imidlertid på
baggrund af de ovenfor anførte planlægningsmæssige hensynikke, at der
var grundlag for yderligere bebyggelse end det, som fremgår af lokalpla
nernes bestemmelser. At sagsøgeren er uenig heri, udgør ikke en retlig mangel, som kan føre til ugyldighed.
3.7 Lokalplanerne tilsidesætter ikke proportionalitetsprincippet og
er ikke ekspropriative
Sagsøgeren har i procesvekslingen givet udtryk for, at lokalplanerne tilsi
desætter det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, samt at lokalpla
nerne indeholder sådanne rådighedsbegrænsninger, at det kan sidestilles med ekspropriation. Det anførte herom bestrides.
Lokalplanernes bestemmelser om forbud mod helårsbeboelse og regule
ring af bebyggelsesmulighederne gårikke videre end formålet tilsiger. Der
er ikke redegjort nærmere for, hvorfor lokalplanerne skulle være særligt ”indgribende” (lokalplanerne muliggør tværtimod yderligere bebyggelse for størstedelen af kolonihavelodderne).
De reguleringer, som følger af lokalplanerne kanikke sidestilles med eks
propriation, men har karakter af en almindelig erstatningsfri regulering i lighed med anden lokalplanlægning.
15
Vejle Kommune stiller sig i øvrigt uforstående over for sagsøgerens syns
punkter om manglende proportionalitet og ekspropriation. Der er ikke no
get nyt i, at bebyggelser i kolonihaveområderne ikke må anvendes til
helårsbeboelse, og lokalplanerne reducerer ikke de hidtidige (lovlige) be
byggelsesmuligheder, men indebærer som anført tværtimod generelt en forøgelse i forhold til tidligere.
Det ændrer ikke herpå, ”at mange af ejendommene er blevet handlet med den ek -sisterende bebyggelse, hvorfor ejerne af havelodderne ikke selv har opført huse, som strider mod de nye lokalplaner ” (jf. replikken). Hvis en bebyggelse oprin
deligt er opført ulovligt, kan det betyde, at der er grundlag for at igang
sætte en lovliggørelsessag, jf. omtalen ovenfor i afs. 1. Det er et grundlæg
gende princip i byggeloven og planloven, at det påhvilerden til enhver tid
værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, jf. byggelovens § 17, stk. 1, og planlovens § 63, stk. 1. Hvis det ikke er den nuværende ejer, som har opført byggeriet, vil det være et civilretligt spørgsmål, om der er grundlag for at rejse krav om erstatning over for sælgeren eller andre.
I tilslutning hertil bemærkes det, at Vejle Kommune ikke har kendskab til, hvorfor bebyggelse og anvendelse for nogle kolonihavelodder måtte være
sket uden indhentelse af de fornødne tilladelser og i strid med kommune
planens rammer. Vejle Kommune kan dog konstatere, at der i hvert fald i
vedtægterne for Haveforening 3 (Lokalplan nr. 2) og Haveforening 2Haveforening 2
Haveforening 2 (Lokalplan nr. 3) er omtale af, at kommuneplanens bestemmelser skal overholdes (jf. bilag K, § 8, og bilag L, § 8).
Uden at det har betydning for planernes gyldighed, kan det herudover
også her henvises til den nævnte afgørelse af 24. september 2025 om stad
fæstelse af et lovliggørelsespåbud inden for Lokalplan nr. 3, hvor Plankla
genævnet ikke fandt, at et påbud om fysisk lovliggørelse af det ulovligt opførte kolonihavehus var i strid med proportionalitetsprincippet.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Ifølge vedtægterne for Sagsøger (Frivillig forening) blev fore
ningen stiftet den 28. februar 2023 med det formål at varetage kolonihavernes, ejeres og lejeres interesser. Foreningen tegnes af en bestyrelse på mindst tre
medlemmer, og foreningen har ifølge Vidne 1 ca. 100 medlemmer. Forenin
gen har korresponderet med Vejle kommune vedrørende klagemuligheder i forhold til kommunens beslutning om droneflyvning hen over kolonihaverne og har fremsat indsigelser over for kommunen mod de planlagte lokalplaner.
16
På den baggrund finder retten, at foreningen har såvel processuel partsevne og
retlig interesse i sagen, hvorfor afvisningspåstanden på dette grundlag ikke ta
ges til følge.
Efter planlovens § 62, stk. 1 skal søgsmål til prøvelse af forhold omfattet af plan
lovens være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Efter samme
lovs § 60, stk. 2 regnes klagefristen fra bekendtgørelsen, hvis der er tale om af
gørelser, der er offentligt bekendtgjort.
Lokalplan nr. 1 blev offentligt bekendtgjort den 26. februar 2024, og påstanden om ugyldighed af lokalplanen er først blevet indtalt ved replikken, dateret den 9. december 2024. Søgsmålet vedrørende denne lokalplan er således anlagt for
sent. Herefter, og da der ikke er oplyst særlige grunde til at bortse fra fristover
skridelsen, afvises sagen for så vidt angår Lokalplan nr. 1.
Det lægges til grund, at forslag til Lokalplan nr. 2 var i offentlig høring i perio
den fra 17. marts 2023 til 19. maj 2023 og forslag til Lokalplan nr. 3 var i offentlig høring fra den 14. april 2023 til den 9. juni 2023. Fristen i planlovens § 24, stk. 3
er således overholdt. Efter forklaringen fra Vidne 2 lægger retten li
geledes til grund, at Vejle kommune samtidig underrettede ejerne, lejere, bru
gere, naboer af de ejendomme, der var omfattet af forslagene samt de relevante haveforeninger, ligesom der blev afholdt møder med bestyrelserne i samtlige haveforeninger. Endelig lægges det efter Vidne 2's forklaring til grund, at kommunen har besvaret og kommenteret de 14 spørgsmål og bemærkninger, som kommunen modtog fra Sagsøger (Frivillig forening).
På den baggrund finder retten høringsreglerne overholdt, og den omstændig
hed, at medlemmerne i Sagsøger (Frivillig forening) efter Vidne 1's forklaring ikke oplever sig hørt, og ikke individuelt er blevet hørt, ændrer ikke herved.
Det fremgår af lokalplanerne, at flere af kolonihaveområderne i Vejle kommune
de senere år er blevet bebygget i et omfang, som gør at deres karakter af koloni
haveområde er kommet under pres, og at formålet med lokalplanerne at bevare karakteren af kolonihaveområderne, hvor haverne og det grønne er områdernes bærende kvalitet. Lokalplanerne er således planlægningsmæssigt begrundet, og deres bestemmelser er hjemlet i planlovens § 15, stk. 2.
Begrebet ”havelod” anvendes i kolonihaveloven, der i lovens § 2, stk. 3 define
rer, at der ved en kolonihave forstås en havelod i et kolonihaveområde. Af § 2,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2 fremgår at havelodderne i kolonihaveområder i gennem
snit ikke må være større end 400 kvadratmeter, medmindre der er tale om kolo
nihaver etableret før 1. november 2001, eller haver der er omfattet af en lokal
plan med bestemmelser om havernes størrelser.
17
En havelod er således ikke en indholdsløs standard, ligesom havelodders stør
relser kan reguleres ved lokalplanlægning.
På baggrund af ovennævnte finder retten samlet set, at lokalplanerne er gyldigt vedtaget og offentliggjort, er planlægningsmæssigt begrundet og i øvrigt har hjemmel i kommuneplantillæg Tillæg nr. og planlovens § 15, stk. 2. Herefter, og da det som Sagsøger (Frivillig forening) i øvrigt har gjort gældende ikke kan føre til en anden vurdering, tages Vejle kommunes frifindelsespåstand for så vidt angår Lokalplan nr. 2 og Lokalplan nr. 3 til følge.
Parternes har trods opfordret hertil ikke opgjort sagens værdi. Sagsomkostnin
gerne er herefter og efter sagens forløb, betydning og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Vejle Kommune er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Søgsmålet vedrørende Lokalplan nr. 1 afvises.
Sagsøgte, Vejle Kommune, frifindes i søgsmålet vedrørende Lokalplan nr. 2 og Lokalplan nr. 3.
Sagsøger (Frivillig forening), skal inden 14 dage til sagsøgte, Vejle Kommune, betale sagens omkostninger med 50.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 15-12-2025 kl. 09:18
Modtagere: Sagsøger (Frivillig forening), Advokat (H) Jens Flensborg, Sagsøgte Vejle Kommune, Advokat (L) Knud Foldschack