Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 19. juni 2025
Sag BS-3405/2024-OLR
(16. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Alexander Bentsen)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(beskikket advokat Johan Hartmann Stæger)
Retten i Helsingør, skifteretten, har den 8. januar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-51285/2022-HEL).
Landsdommerne Michael de Thurah, Henrik Hjort Elmquist og Mark Alexander Jarby Søndergaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1:
Principalt: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den udskudte skat i Appellants, tidligere Sagsøger virksomhedsskatteordning i boopgørelsen af 12. september 2022 skal passiveres med 100 %.
Subsidiært: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den udskudte skat i Appellants, tidligere Sagsøger virksomhedsskatteordning i boopgørelsen af 12. septem-ber 2022 skal passiveres med en af landsretten fastsat højere kurs end den af bobehandler anvendte på 50 %.
2
Påstand 2:
Principalt: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger kan udtage sin pensionsopsparing forlods af fællesboet.
Subsidiært: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Appellants, tidligere Sagsøger pensionsopsparing maksimalt skal medtages som aktiv for Appellant, tidligere Sagsøger i boopgørelsen med 463.035 kr.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt Appellants, tidligere Sagsøger årsopgørelser for indkomstårene 2018-2021 og 2023.
Af kvittering fra Appellants, tidligere Sagsøger ”skattemappe” fremgår, at han den 28. juni 2021 har foretaget frivillig indbetaling af restskat på 3.745.298 kr. for indkom-ståret 2020.
Der er desuden fremlagt skærmprint dateret 27. oktober 2023 vedrørende Appellants, tidligere Sagsøger udkast til selvangivelse for indkomståret 2022, hvor der under rubrik-ken ”Vælg beskatningsform” er valgt ”Beskatning efter kapitalafkastordnin-gen” samt et ikke-dateret skærmprint vedrørende Appellants, tidligere Sagsøger udkast til selvangivelse for indkomståret 2023, hvor der under samme rubrik er valgt ”Beskatning efter de almindelige regler” .
Af pensionsinfo for Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte fremgår, at hendes pensionsopspa-ring pr. 1. juni 2024 er opgjort til 1.106.000 kr.
Der er endvidere fremlagt oplysninger vedrørende renterne på statsobligatio-ner, forskellige beregninger af kursen for den udskudte skat udarbejdet af ap-pellanten, oversigten ”Indikation af pensionsfordeling i konsu-lent/revisionsbranchen, DA området” for 2022 samt forskellige bilag vedrøren-de Appellants, tidligere Sagsøger virksomheds forhold for perioden 2015-2017.
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring. Skønsmand, tidligere Person har endvidere afgivet forklaring.
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at privatøkonomien i 2010-11 var stram. De havde to boliger med en villalejlighed i By 1 og et hus i By 2. Det var stramt på grund af finanskrisen mv. Da han blev partner i 2011, fik han til at starte med en månedsløn, men fra den 1. januar 2012 indgik han i overskudsdelingen
3
i firmaet. Det medførte, at han havde ca. et år uden indtægt. I 2014 fik de flere udgifter, fordi de skulle have flere boliger som følge af samlivsophævelsen. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte blev således boende med pigerne, og han flyttede i et lejet rækkehus, men han betalte til begge boliger. Selskabets økonomi var også stram. Den hav-de været god frem til 2007, men derefter startede en priskrig mellem de store revisionsfirmaer, hvilket medførte lavere indtægt. De havde endvidere i hans firma en stor udfordring med pension til tidligere partnere, som næsten var ved at få firmaet til at gå konkurs. Dertil kom, at selskabet både havde en ejendom på Adresse og samtidig byggede et nyt domicil, og det var først i 2014, at de fik solgt ejendommen på Adresse. I perioden frem til salget var der bundet egenkapital vedrørende begge ejendomme. Nye interessenter skulle også bidrage, selv om de i sagens natur startede uden kapital. Kapitalkravene steg i årene efter, at han var blevet partner. Fusionen mellem Revisionsfirma 1 og Revisionsfirma 2 kom i stand, fordi Revisionsfirma 1 havde en skuffende ranking i Dan-mark som Rankingnr., hvorimod Revisionsfirma 2 havde udfordringen med pensioner til tidligere partnere. I 2014 og 2015 var likviditeten stadig udfordret. Interessen-ternes hævninger skulle derfor begrænses til et absolut minimum, hvilket be-tød, at der kun kunne hæves til dagen og vejen. Der skulle i gennemsnit bindes 10 mio. fra hver interessent og samtidig forlod nogle ældre interessenter firma-et, hvilket trak store beløb ud af firmaet. Kapitalkravet blev sat ned primo 2015, men det var først i 2016, at det blev muligt at hæve større beløb, og det var så-ledes første gang, at det var muligt at hæve penge til større pensionsindbetalin-ger. Han havde løbende foretaget en bunden minimumsbetaling til Danica for, at han og familien kunne være en del af selskabets pensions- og sundhedsord-ning. Han indbetalte ikke på pensionsordningen i 2018 i større omfang, fordi de havde bodelingssagen, hvor der var uvished om, hvor mange penge han skulle betale til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Det samme var tilfældet i 2020, hvor han også havde brug for kapital til en ny bolig. I 2021 købte han hus, og det var årsagen til den mang-lende pensionsbetaling dette år. Vedrørende udskudt skat var renten i 2017 ne-gativ, og han havde derfor ikke nogen fordel af at benytte sig af udskudt skat-tebetaling.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at hendes bolig- og arbejdsforhold er uændret. Hendes økonomiske situation er fortsat stram på grund af dyre lån, og hun har derfor taget et ekstra job, hvor hun passer en dreng, der har autisme, ca. 10 timer om ugen. Hendes lån er dyre, fordi hun troede, at hun kunne betale lånene i ejendommen ud med penge fra bodelingen, da hun havde regnet med, at hun havde fået de penge, som denne sag angår.
Skønsmand, tidligere Person vedstod indholdet af skønserklæringerne af 5. februar 2021 og 11. februar 2022, som han har afgivet til brug for bobehandlingen, og har forkla-ret, at der ved opgørelsen af den udskudte skat pr. 12. marts 2017 indgik for-skellige poster. Det drejer sig bl.a. om igangværende arbejde med udskudt skat. En opgave faktureres således først, når den er afsluttet, og ved en opgave, der
4
strækker sig over et kalenderår, vil den alene figurere kortvarigt som udskudt skat, typisk alene i et år. Herudover indeholder opgørelsen overskud omfattet af virksomhedsskatteordningen, der giver mulighed for beskatning med 22 pct., medmindre man tager overskud ud, der i så fald kommer til normal beskat-ning. Det giver typisk god mening at lade et overskud stå i flere år, og virksom-hedsskatteordningen har normalt ikke nogen ulemper. Udskydelse af en skat giver likviditet. Det giver endvidere fleksibilitet at have pengene stående til rå-dighed. Endelig udgør det en tredje fordel, at man kan udskyde selve skattebe-talingen til senere og muligvis undgå topskat. Ved negative renter har man sta-dig fleksibiliteten, ligesom man også kan reducere sin topskat, hvorimod den øgede likviditet ikke er en fordel. I 2017 var renteniveauet præget af negative renter. Hvis man gerne vil afvikle sin skat, kan man vælge at træde ud af ord-ningen. Alternativt kan man benytte sig af det, der i virksomhedsskatteordnin-gen kaldes for hensættelse til senere hævning, hvilket betyder en fremrykning af skattebetalingen. I forhold til den konkrete sag ville en hensættelse på 4.510.915 kr. til senere hævning udgøre et tilstrækkeligt beløb. Det ville endvi-dere være muligt entydigt at konkludere, at der var sket endelig betaling af den udskudte skat, hvis Appellant, tidligere Sagsøger var udtrådt af virksomhedsskatteordningen. Man skal således hvert år tage stilling til, om man ønsker at være en del af ord-ningen og har derfor mulighed for at træde ud, hvis man ønsker det. I forhold til den post, som vedrører igangværende arbejder er den mindre relevant i den konkrete sag, da der i konsulentbranchen typisk kun vil være tale om etårige udskydelser, og de vil derfor være afsluttet allerede året efter. Når det af årsop-gørelsen for 2022 fremgår, at beskatning sker efter kapitalafkastordningen, in-debærer det, at man har fravalgt virksomhedsskatteordningen. En ændring fra virksomhedsskatteordning til kapitalafkastordning indebærer, at det opsparede overskud kommer til udbetaling. Det har været muligt at foretage ændringer frem til 30. juni 2024, da der gælder en mulighed for ændring i to år. Kapitalaf-kastordningen giver ikke mulighed for at udskyde betaling af skat fra år til år.
Anbringender
Appellant, tidligere Sagsøger har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit på-standsdokument af 12. maj 2025, hvori er anført følgende:
”…
Sagen har to overordnede problemstillinger om henholdsvis passive-ring af udskudt skat og forlods udtagning af en pensionsopsparing.
Påstand 1 og 2 samt påstandsdokumentet er opdelt imellem disse pro-blemstillinger.
Ad påstand 1 – Virksomhedsskatteordningen og passivering af udskudt skat
Det gøres gældende, at den udskudte skat skal passiveres med 100 %, idet den udskudte skat er betalt, og appellanten er udtrådt af virksom-hedsskatteordningen. Der eksisterer ikke noget grundlag for at foretage
5
passivering med under 100 % i forbindelse med den endelige boopgø-relse.
Det kan lægges til grund, at appellanten har udført 3 handlinger, der sammen og hver for sig betyder, at der ikke længere kan bestå nogen udestående udskudt skat i appellantens virksomhedsskatteordning, idet appellanten har:
1)Betalt et beløb svarende til skønsmandens opgørelse af udskudt
skat.
2)Hævet alt opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen.
3)Udtrådt af virksomhedsskatteordningen.
Det gøres således gældende, at den udskudte skat skal optages som et passiv i fællesboet med kr. 3.712.525 i boopgørelsens pkt. 5.
Såfremt landsretten måtte finde, at den udskudte skat alligevel ikke skal passiveres med 100 %, gøres det gældende, at passiveringen skal foretages med en væsentligt højere kurs end den af bobehandleren an-vendte på 50.
Dette skyldes, at det kan lægges til grund, at renterne på danske statsobligationer på ophørsdagen i 2017 var tæt på 0 eller negativ. Det vil sige, at det normale udgangspunkt om, at der skal ske passivering, fordi midlerne kan forrentes i perioden frem til betaling af den udskud-te skat, ikke finder anvendelse.
Appellanten ville ikke have oppebåret nogen gevinst ved at investere
midlerne i statsobligationer i stedet for at betale den udskudte skat. Tværtimod ville appellanten have lidt et tab i form af negative renter. At kursen skal fastsættes væsentligt højere end 50 pga. rentesatsen un-derstøttes tillige af Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.552.LSR.
Ad påstand 2 – Pensionsindbetalingen i indkomståret 2016
Det gøres gældende, at appellantens pensionsopsparing og indbetalin-gen i 2016 er rimelig og derfor kan udtages forlods af fællesboet. Der er ikke tale om en ekstrapension, jf. § 34, stk. 4 i lov om ægtefællers øko-nomiske forhold.
Det gøres gældende, at spørgsmålet om pensionsopsparingen skal afgø-res ud fra en konkret rimelighedsvurdering af pensionens størrelse, idet der ikke eksisterer noget sædvanligt indbetalingsmønster eller bidrag.
Det gøres gældende, at konkret og relationelt ift. indkomsten gennem årene overstiger appellantens pension ikke, hvad der er rimeligt at ud-tage forlods. Appellanten har alene indbetalt et beskedent beløb set i forhold til dennes uddannelses- og jobmæssige situation.
Det gøres gældende, at indstævnte ikke har løftet bevisbyrden for, at pensionsopsparingen skulle være urimelig.
6
I forbindelse med rimelighedsvurderingen vil sammenlignelige sæd-vanlige opsparingsmønstre og beløb kunne indgå, men det er ikke et krav for, at en pension kan anses for rimelig.
Det gøres gældende, at ved vurderingen af en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivende uden et sædvanligt indbetalingsmønster skal der i stedet lægges vægt på virksomhedens økonomiske forhold, ligesom der størrelsesmæssigt skal lægges vægt på ægtefællens indtje-ningsforhold og ægtefællernes samlede situation.
Det er denne rimelighedsvurdering, der skal foretages i denne sag. Det gøres gældende, at der ikke kan opstilles noget retligt relevant sammen-ligningsgrundlag eller en rettesnor for, hvad der er et sædvanligt pen-sionsindbetalingsmønster for en person, der skal indtræde som partner i en revisions- og rådgivningsvirksomhed. I særdeleshed ikke når der tilmed er et krav om at opbygge et væsentligt indestående på en kapi-talkonto til medfinansiering af ejendomme og driften (arbejdskapital-bindinger) i partnerskabet, og hvor der gælder en intern instruks om ikke at foretage udbetalinger til andet eller mere end løbende forbrug.
Appellantens manglende indbetalinger til pension fra 2011-2016 skyld-tes ikke manglende vilje, men manglende evne. Dels som følge af ægte-fællernes samlede situation og indtjeningsforhold og dels som følge af de økonomiske forhold i virksomheden.
Det kan lægges til grund, at det først var efter salget af ejendommene og eksekveringen af den nye finansielle strategi efter fusionen med Revisionsfirma 1, at virksomhedens økonomiske forhold gjorde det muligt at foretage større hævninger, der bl.a. kunne anvendes til pensionsindbetalinger.
På daværende tidspunkt udgjorde appellantens pensionsopsparing ca. 700.000 kr.
Selv efter indbetalingen af ca. 1.500.000 kr. i 2016 var der således tale om en forholdsvis beskeden pensionsopsparing ift. appellantens alder og indtjeningsgrundlag.
Det gøres gældende, at en pensionsordning på ca. 2.200.000 kr. for en partner på 43 år i et af landets største revisionshuse er rimeligt. Det for-hold, at der blev foretaget én større pensionsindbetaling, gør ikke i sig selv det samlede beløb urimeligt.
Derudover var pensionsindbetalingen netop et udslag af virksomhe-dens økonomiske forhold, eftersom pensionsindbetalingens størrelse og tidspunkt var dikteret af virksomhedens forhold.
På den baggrund gøres det gældende, at der er tale om en rimelig pen-sionsopsparing, som appellanten forlods kan udtage af fællesboet.
…
Såfremt landsretten alligevel måtte finde, at pensionsindbetalingen i 2016 har karakter af en ekstrapension iht. § 34, stk. 4 i lov om ægtefæl-
7
lers økonomiske forhold, gøres det gældende, at appellanten under alle omstændigheder kan udtage værdien af sin pension op til et niveau, som skønnes rimeligt.
Dette har foruden lovens ordlyd støtte i TfA 2018.136 H. I sagen fandt Højesteret, at det alene var beløb, der oversteg en rimelig pensionsind-betaling, der skulle indgå i fællesbodelingen.
Det gøres gældende, at beløbet, der overstiger en rimelig pensionsind-betaling, maksimalt kan udgøre kr. 463.035,00 svarende til den subsi-diære påstand 2.
Appellantens personlige indkomst udgjorde i alt kr. 7.678.378 i 2016, jf. bilag 5, idet hævet overskud fra virksomhedsskatteordningen skal in-dregnes i den personlige indkomst på tidspunktet for hævningen, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.
Bilag 17 indeholder en oversigt fra Dansk Industri over, hvor meget partnere i revisionsbranchen typisk indbetaler til pension baseret på Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. Ifølge oversigten udgør den sædvanlige årlige pensionsindbetaling et beløb svarende til 13,7 % af indkomsten.
13,7 % af appellantens personlige indkomst i 2016 udgør kr.
1.051.937,00.
Forskellen mellem den faktiske pensionsindbetaling på kr. 1.514.973,00 og en pensionsindbetaling svarende til Dansk Industri/Dansk Arbejds-giverforenings statistik på 13,7 % udgør således kr. 463.035,00.
Såfremt landsretten finder, at en del af pensionsindbetalingen i 2016 har karakter af en ekstrapension iht. § 34, stk. 4, i lov om ægtefællers øko-nomiske forhold, bør det således maksimalt være kr. 463.035,00, der skal medtages som aktiv for appellanten i boopgørelsen.”
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 15. maj 2025, hvori er anført følgende (idet hen-visninger til ekstrakten er udeladt):
”…
Anbringender vedrørende appellantens påstand nr. 1 om udskudt skat
Til støtte for den nedlagte påstand om stadfæstelse vedrørende Appellants, tidligere Sagsøger påstand nr. 1 gøres det gældende, at der skal ske kursfastsæt-telse/passivering af den udskudte skat i Appellants, tidligere Sagsøger virksomheds-skatteordning.
Heller ikke ved de for Østre Landsret fremlagte bilag har Appellant, tidligere Sagsøger bevist, at han har betalt den udskudte skat af opsparet overskud i sin virksomhedsskatteordning pr. ophørsdagen den 12. marts 2017, hvor Appellant, tidligere Sagsøger udtog sine ejerandele og sin virksomhedsskatteordning. Appellants, tidligere Sagsøger påståede betaling af den udskudte skat og hans påståede
8
udtræden af virksomhedsskatteordningen er angiveligt sket i 2021 – alt-så mere end 4 år efter ophørsdagen og udtagelsestidspunktet. Når en ægtefælle mere end 4 år efter ophørsdagen og udtagelsestidspunktet for et skatterelevant aktiv gør gældende, at udskudt skat vedrørende det pågældende aktiv er blevet betalt, må der stilles krav om fremlæggelse af klar og utvetydig dokumentation, før ægtefællen kan anses for at ha-ve løftet sin bevisbyrde. Sådan dokumentation har Appellant, tidligere Sagsøger ikke fremlagt i denne sag.
Appellant, tidligere Sagsøger har fortsat ikke bevist, at hans frivillige indbetaling af 3.745.298 kr. den 28. juni 2021 er udtryk for betaling af den udskudte skat, som skulle beregnes af det opsparede overskud i Appellants, tidligere Sagsøger virksomhedsskatteordning pr. ophørsdagen den 12. marts 2017, hvor Appellant, tidligere Sagsøger udtog sine ejerandele i Revisionsfirma 1 og sin virksom-hedsskatteordning. Den frivillige indbetaling kan lige så vel vedrøre andre skattebetalinger, herunder skatter som vedrører perioden efter den 12. marts 2017.
Der er således fortsat intet grundlag for at tilsidesætte skønsmandens konstatering af, at det ikke entydigt kan konkluderes, at der er sket be-taling af den udskudte skat, og at det ikke entydigt kan konkluderes, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke senere selv kan omgøre den foretagne skattebetaling. Bobehandler har på dette grundlag vurderet, at den opgjorte, udskudte skat skal kursfastsættes/passiveres til kurs 50. Bobehandlers skøn er fo-retaget på baggrund af de relevante forhold, som skal inddrages ved kursfastsættelse af udskudt skat, herunder Appellants, tidligere Sagsøger alder og hans muligheder for at forblive erhvervsaktiv også efter en eventuel udtræ-den af Revisionsfirma 1.
Der kan ikke lægges nogen vægt på Appellants, tidligere Sagsøger synspunkt om, at hans engagement i Revisionsfirma 1 og en eventuel fremtidig omstruktu-rering af denne virksomhed skulle forhindre ham i at fortsætte med at være i virksomhedsskatteordningen og dermed bevare den udskudte skat. For det første er oplysningerne om den pågældende omstrukture-ring helt udokumenterede. For det andet bestrides det, at Appellant, tidligere Sagsøger efter en eventuel omstrukturering vil være forhindret i at opretholde sin virksomhedsskatteordning.
Derudover gøres det gældende, at den som bilag 4 fremlagte redegørel-se fra Revisionsfirma 3 er en ensidigt indhentet erklæring, som er uden bevis-værdi. Der har været gennemført et endog meget grundigt syn og skøn og et supplerende syn og skøn under sagen, og en efterfølgende ind-hentet, ensidig erklæring kan ikke tillægges nogen vægt ved vurderin-gen af i hvilket omfang den udskudte skat skal passiveres.
Anbringender vedrørende appellantens påstand nr. 2 om pension
Til støtte for den nedlagte påstand om stadfæstelse over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand nr. 2 gøres det gældende, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at hans indskud af 1.500.000 kr. på en pensionsordning i oktober 2016 er udtryk for en rimelig pensionsopsparing, jf. den da-gældende retsvirkningslovs § 16 b, stk. 1. Som nævnt i bobehandlers
9
udkast til boopgørelse blev indskuddet foretaget efter, at parterne var gået fra hinanden men før ophørsdagen.
Bobehandler har i flere omgange udarbejdet sin vurdering af spørgsmå-let om, hvorvidt Appellant, tidligere Sagsøger kunne udtage det pågældende pensions-indskud forlods af fællesboet. Der er intet grundlag for at tilsidesætte bobehandlers vurdering af, at indskuddet ligger ud over, hvad der kan betragtes som rimeligt, og at det derfor ikke kan udtages forlods.
Der skal foretages en snæver afgrænsning af, hvad der i medfør af den dagældende retsvirkningslovs § 16 b, stk. 1 kan anses for ”rimelige pen-sionsrettigheder” . Ved rimelighedsvurderingen skal der tages ud-gangspunkt i, hvad der på indbetalingstidspunktet er den sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetaling for den pågældendes erhvervs-gruppe eller sammenlignelige grupper. En årlig indbetaling ud over det, der svarer til sædvanlig arbejdsmarkedspension, kan som ud-gangspunkt ikke anses som rimelig for så vidt angår den del af pen-sionsindbetalingen, der overstiger sædvanlig arbejdsmarkedspension. Appellant, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at grundlaget for beregningen af, om hans pensionsindbetaling er rimelig, er et beløb på 7.678.378 kr., som udgør resultatet af hans virksomhed i 2016. Det fremgår imidlertid af bilaget, at et beløb på 2.091.503 kr. er hævet opsparet overskud i Appellants, tidligere Sagsøger virksomhedsskatteordning. Det gøres gældende, at et hævet opsparet overskud ikke er udtryk for en lønindtægt eller overskud af virksomhed, som kan indgå i grundlaget for beregningen af, om en pensionsindbetaling er rimelig. Grundlaget for beregningen skal derfor være 7.678.378 kr. fratrukket 2.091.503 kr. = 5.586.875 kr. Appellants, tidligere Sagsøger pensionsindbetaling på 1.500.000 kr. udgør 26,85 % heraf. Appellant, tidligere Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at en pensionsindbetaling på 26,85 % er sædvanlig for hans erhvervsgruppe.
Det har ingen betydning, at Appellant, tidligere Sagsøger har indbetalt mindre beløb til sin pensionsordning i andre år. Det forhold, at en høj pensionsindbeta-ling har til formål at kompensere for manglende eller lave indbetalinger i tidligere år, kan ikke i sig selv føre til, at den høje indbetaling anses for rimelig for hele beløbets vedkommende. De for Østre Landsret fremlag-te bilag om økonomien i Revisionsfirma 1 har ingen betydning for sagen.
Ved selvstændige erhvervsdrivende må vurderingen bero på, om pen-sionsordningen, herunder indbetalingernes størrelse og forløb, må an-ses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold. Ved en årlig indbetaling, der overstiger niveauet for sædvanlig arbejdsmarkedspen-sion for sammenlignelige grupper, påhviler det den selvstændige er-hvervsdrivende at godtgøre, at indbetalingen er rimelig ud fra virk-somhedens økonomiske forhold. Da Appellants, tidligere Sagsøger virksomhed har gi-vet betydelige overskud også i andre år, hvor Appellant, tidligere Sagsøger ikke har fo-retaget indbetalinger til pension i samme størrelsesorden som i 2016, har Appellant, tidligere Sagsøger også af denne grund ikke løftet bevisbyrden for, at hans indskud af 1.500.000 kr. er rimeligt i retsvirkningslovens § 16 b’s forstand.
Det gøres desuden gældende, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for, at hans pensionsopsparing i øvrigt er rimelig.”
10
Landsrettens begrundelse og resultat
Kursfastsættelsen af den udskudte skat
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som skifte-retten har anført, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har godtgjort, at der er sket betaling af den udskudte skat i hans virksomhedsskatteordning. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til andet resultat, idet landsretten heller ikke ved de i ankesagen fremlagte bilag anser det for dokumenteret, at Appellant, tidligere Sagsøger ved sin frivillige betaling foretaget den 28. juni 2021 af restskat for 2020 på 3.745.298 kr. har betalt den udskudte skat opgjort af skønsmanden pr. ophørsdagen den 12. marts 2017.
Efter oplysningerne om Appellants, tidligere Sagsøger alder og erhvervsmæssige situation til-træder landsretten, at passiveringsprocenten for den udskudte skat skønsmæs-sigt er fastsat til 50 pct.
Appellants, tidligere Sagsøger pension
Efter dagældende retsvirkningslovs § 16 b, stk. 1, udtager ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet.
Det kan lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger i årene 2010-2015 ikke foretog pen-sionsindbetalinger af betydning, og at Appellant, tidligere Sagsøger i oktober 2016 – efter sam-livsophævelsen og kort inden separationen – foretog en pensionsindbetaling på 1,5 mio. kr. Det er endvidere oplyst, at hans pension i Danica Pension herefter pr. 31. marts 2017 var på 2.246.195 kr.
Landsretten lægger til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger siden 2013 har været selvstændig erhvervsdrivende.
Det fremgår af Højesterets afgørelse i UfR 2018.1539 H, at for selvstændige er-hvervsdrivende må rimelighedsvurderingen foretages under hensyn til, at de ofte vil have et andet pensionsopsparingsforløb end lønmodtagere, og at der derfor ikke kan stilles de samme krav til regelmæssigheden i pensionsopspa-ringsforløbet som for lønmodtagere. Ved selvstændige erhvervsdrivende må vurderingen navnlig bero på, om pensionsordningen, herunder indbetalinger-nes størrelse og forløb, må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold.
Det fremgår af Appellants, tidligere Sagsøger årsopgørelser, at han havde en personlig ind-komst, herunder overskud af virksomhed/udlejningsejendom på 1.856.525 kr. i 2010, 2.324.028 kr. i 2011, -1.053.691 kr. i 2012, 1.272.883 kr. i 2013, 449.100 kr. i 2014, 6.122.885 kr. i 2015, og 5.549.135 kr. i 2016.
11
Henset til oplysningerne om Appellants, tidligere Sagsøger virksomheds økonomiske forhold, herunder det af Appellant, tidligere Sagsøger forklarede om den manglende mulighed for at foretage pensionsindbetalinger i årene forud for 2016, sammenholdt med tids-punktet for indbetalingen af de 1,5 mio. kr. og størrelsen af både hans og Appelindstævntes, tidligere Sagsøgtedaværende pensionsopsparinger, finder landsretten efter en samlet vurdering, at 1 mio. kr. ud af indskuddet på 1,5 mio. kr. ikke kan an-ses for sådanne rimelige pensionsrettigheder, som kan udtages forlods af fæl-lesboet efter dagældende retsvirkningslovs § 16 b, stk. 1.
Herefter skal Appellants, tidligere Sagsøger pensionsopsparing, når der tages højde for det i boopgørelsen anførte om en latent byrde på 40 pct. og en passiveringsprocent af denne med 50 pct., medtages i boopgørelsen som et aktiv for Appellant, tidligere Sagsøger med 800.000 kr. i stedet for 1.200.000 kr.
Landsretten stadfæster med denne ændring skifterettens dom.
Hver af parterne har således for en del tabt og for en del vundet sagen, og landsretten finder efter sagens udfald, at der ikke er grundlag for at pålægge Appellant, tidligere Sagsøger at betale sagsomkostninger til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, jf. retsplej-elovens § 313, stk. 1. Appellant, tidligere Sagsøger skal endeligt bære udgifterne til afhjemling af skønsmanden.
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at Appellants, tidligere Sagsøger pensionsopsparing skal indgå som aktiv for Appellant, tidligere Sagsøger i boopgørelsen med 800.000 kr.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
Publiceret til portalen d. 19-06-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Appellant, tidligere Sagsøger