Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 14. november 2025
Sag BS-47784/2022-OLR
(14. afdeling)
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
mod
Sagsøgte
som successor efter Sagsøgte A/S
(advokat Mathias Kjærsgaard Larsen
v/Advokatfuldmægtig)
og
Sag BS-47787/2022-OLR
(14. afdeling)
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
mod
Sagsøgte
(advokat Mathias Kjærsgaard Larsen
v/Advokatfuldmægtig)
2
Landsdommerne Benedikte Holberg, Stine Fruergaard Andersen og Jesper Hagen (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse.
Sagerne er anlagt ved Retten i Næstved den 30. september 2022 og er ved denne rets kendelse af 22. november 2022 (BS-37470/2022-NAE og BS-37469/2022-NAE) henvist til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Sag BS-47784/2022-OLR drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 1. juli 2022 vedrørende det nu ophørte selskab Sagsøgte A/S (herefter Sagsøgte A/S), mens sag BS-47787/2022-OLR drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af samme dato vedrørende Sagsøgte.
Sagerne angår, om Sagsøgte A/S i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, Sagsøgte, jf. statsskattelovens § 4, og om Sagsøgte skal beskattes af den
værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådig-
hed for ham, jf. ligningslovens § 16 A.
Sagerne er forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.
Påstande
Sag BS-47784/2022-OLR:
Skatteministeriet har over for Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/SSagsøgte A/S
Sagsøgte A/S nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S skal anerkende, at selskabet skal beskat-
tes af markedslejen, svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016, idet selskabet har stillet heste til rådighed for hovedaktionæren, Sagsøgte.
Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S har påstået frifindelse.
Sag BS-47787/2022-OLR:
Skatteministeriet har over for Sagsøgte nedlagt påstand om aner-
kendelse af, at han har modtaget skattepligtig udlodning svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016 ved, at hans selskab Sagsøgte A/S har stillet heste til rådighed for ham.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling og sagernes genstand
3
Sagsøgte stiftede den 1. januar 2002 selskabet Sagsøgte A/S. Selskabet skiftede den 12. september 2014 navn til Sagsøgte A/S. Sagsøgte var i de påklagede indkomstår eneak-tionær i selskabet, hvis formål er angivet til at være konsulentvirksomhed og stutterivirksomhed og anden hermed beslægtet virksomhed.
SKAT (nu Skattestyrelsen) fandt ved afgørelse af 12. juni 2018 i selskabets sag, at selskabet ikke kunne fradrage de driftsmæssige underskud i stutteriet i årene 2012-2016, idet stutteriet ikke kunne anses for at være drevet i selskabets er-hvervsmæssige interesse, men derimod i eneaktionærens private interesse. Skattestyrelsen beskattede desuden selskabet af en fikseret lejeindtægt af heste, idet selskabet vederlagsfrit havde stillet heste til rådighed for Sagsøgte, der havde disponeret over hestene på en måde og i et omfang, der svarede til en lejers.
Skattestyrelsen fandt ved afgørelse af samme dato i sagen vedrørende Sagsøgte, at Sagsøgte skulle beskattes af maskeret udlod-ning af selskabets driftsmæssige underskud i årene 2012-2016, ligesom Skatte-styrelsen beskattede Sagsøgte af den rådighed, han havde haft over selskabets heste.
For så vidt angik den beløbsmæssige opgørelse af den fikserede leje, henholds-vis rådighedsbeskatningen, ansatte Skattestyrelsen denne på baggrund af mar-kedslejen/markedsværdien. Skattestyrelsen ansatte lejen som en forrentning pålydende diskontoen + 4 % af anskaffelsessummen af hestene af slagsen ”hop-pestammen” , som selskabet havde erhvervet. Herefter blev selskabets indkomst forhøjet med den fikserede lejeindtægt, ligesom beløbet blev anset for maskeret udlodning til Sagsøgte.
Ved Landsskatterettens afgørelser af 1. juli 2022 stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet ikke kunne anses for erhvervsmæs-sigt drevet. Af samme grund skulle Sagsøgte beskattes af driftsun-derskuddet for stutteriet som maskeret udlodning. Sagsøgte og selskabet har ikke indbragt dette spørgsmål for domstolene.
For så vidt angik spørgsmålet om beskatning af den fikserede leje, henholdsvis rådighedsbeskatningen, ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, idet Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at beskatte Sagsøgte af den rådighed, han havde haft over heste, samtidigt med, at han blev udbyttebeskattet af driftsunderskuddene i selskabet. Landsskatteretten fandt desuden, at den af Skattestyrelsen anvendte metode til at værdiansætte rådig-
4
heden med diskontoen + 4 % var udtryk for skøn under regel. I afgørelsen ved-rørende selskabet fandt Landsskatteretten desuden ikke grundlag for at be-skatte selskabet af en fikseret leje.
Landsskatterettens afgørelser herom er indbragt for domstolene af Skattemini-steriet, jf. skatteforvaltningslovens § 49.
Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser i sagerne vedrørte yderligere spørgsmål om, hvorvidt selskabet eller Sagsøgte var rette ind-komstmodtager af indtægter oppebåret fra konsulentarbejde (selskabets anden driftsgren). Landsskatterettens afgørelser herom er ikke indbragt for domsto-lene.
Af Landsskatterettens kendelse af 1. juli 2022 vedrørende Sagsøgte A/S fremgår blandt andet følgende:
”…
I afgørelsen har deltaget: Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3
Klager:
Klage over: SKATs afgørelse af 12. juni 2018
…
Klagepunkt SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012
Fradrag for under- 0 kr. 57.684 kr. 0 kr.
skud af virksomhedFikseret leje af hest 4.800 kr. 0 kr. 0 kr.
Indkomståret 2013
Fradrag for under-0 kr. 51.174 kr. 0 kr.
skud af virksomhed
Fikseret leje af hest 3.600 kr. 0 kr. 0 kr.
Indkomståret 2014
Fradrag for under-0 kr. 45.746 kr. 0 kr.
skud af virksomhed
Fikseret leje af hest 3.600 kr. 0 kr. 0 kr.
5
Skattepligtig tilskud 204.950 kr. 0 kr. 0 kr.
Fradrag for udgifter
i tilknytning til honorarindtægt 0 kr 66.903 kr. 66.903 kr.
Indkomståret 2015
Fradrag for under-0 kr. 88.147 kr. 0 kr.
skud af virksomhed
Fikseret leje af hest 3.600 kr. 0 kr. 0 kr.
Skattepligtig tilskud 157.800 kr. 0 kr. 0 kr.
Fradrag for udgifter
i tilknytning til honorarindtægt 0 kr. 45.456 kr. 45.459 kr.
Indkomståret 2016
Fradrag for under-0 kr. 68.287 kr. 0 kr.
skud af virksomhed
Fikseret leje af hest 3.600 kr. 0 kr. 0 kr.
Skattepligtig tilskud 344.375 kr. 0 kr. 0 kr.
Fradrag for udgifter
i tilknytning til honorarindtægt 0 kr. 72.459 kr. 72.459 kr.
…
Faktiske oplysninger
Virksomhedsaktivit eter
Sagsøgte A/S er opstartet i 2002 med aktiviteten stutteri.
Bag opstarten stod Sagsøgte, der er uddannet jurist. Han havde i 2001 opsagt sit lønm odtagerjob, og søgte derfor ny beskæ ftigelse. Han
havde bopæl på en e jendom på Nordsjælland med 6 tønder land, hvor han
havde opstaldning a f alle racer.
Derfor fattede han v ia en artikel i Børsen interesse for, at indgå samarbejde
med islændingen Person 1, der havde haft succesmed hestestutteri
på Island. Sagsøgte vurderede, at der var tale om en god investering,
der samtidig passed e med at han havde en mindre landbrugsejendom,
hvorfra dette kunne drives.
Sagsøgte tog k ontakt til parterne og indgik aftale o m etablering af virksomhed i Danm ark. I forbindelse med etableringen b lev der udarbej -det en businesscase og samarbejdsaftale mellem parterne. Af materialet fremgår det, at man ved opstarten har opstillet detaljered e forventninger
6
over salg i løbet af det første år, og at der forventes en drift, der kan bærer, at Sagsøgte aflønnes med 15.000 kr. pr. måned.
Ejerfordelingen ved opstarten i 2002 var, at Sagsøgte og Person 1 hver ejede 45% af selskabet. De resterende 10% var ejet af Person 2. Person 1's indskud i virksomheden bestod af heste (apportindskud), som han ved sin udtræden i 2003 tog ud af selskabet
igen. Person 2 og Person 1 har ikke været lønansat i sel-
skabet. I forbindelse med etablering af selskabet aftales det, at Person 1 skal have 4 årlige flyrejser fra Island til Danmark, og at Person 2 skal have stillet en lejlighed til rådighed af selskabet.
Det fremgår af aftalerne om arbejdsfordeling, at Person 1 var an-
svarlig for avlsarbejdet, Person 2 forestod salg, markedsføring
og vedligeholdelse af hestenes ridefærdigheder. Sagsøgte var an-
svarlige for administration, herunder etablering af fysiske og juridiske for-
hold.
Ved opstarten købte selskabet 29 heste på Island, hvoraf 22 kom til Dan-
mark.
Allerede efter en driftsperiode på 1 år kunne man konstatere, at budgetter og aktiviteten ikke holdt. I løbet af 2003 og 2004 udtrådte både Person 2 og Person 1 således at Sagsøgte var eneste aktionær tilbage i selskabet. Han fortsatte aktiviteten med professionel assistance til
træning af heste mm., da han ikke havde kompetencerne til avlsplanlæg-
ning og træning. Hestene blev som udgangspunkt sat til salg hos profes-
sionelle, der blev provisionsaflønnet ved salg af en hest. Af de interne regnskaber for 2010-2016 fremgår det, at der er afholdt mellem 0 kr. og
16.000 kr. pr. år til tilridning mm. Videre fremgår det, at der ikke i perio-
den fra 2011-2016 har været afholdt udgifter til bedækning.
Klageren har oplyst, at driften samtidig nedskaleres væsentlig for at be-
grænse tabet. I den forbindelse ophører betaling af lejeudgifter for selska-
bets brug af Sagsøgtes ejendom samt lønudbetaling til SagsøgteSagsøgte
Sagsøgte.
Af regnskaberne fremgår det endvidere, at i hvert fald siden 2008 har
egenkapitalen været tabt, og at der i regnskaberne tages forbehold for go-
ing koncern. I ledelsesberetningerne for 2009-2016 er der anført, at ledel-
sen forventer at fortsætte driften og reetablere egenkapitalen ved fremti-
dig indtjening.
Da indtjeningen ikke har kunnet reetablere egenkapitalen, er denne i ste-
det dækket ind af lån fra Sagsøgte, som 31. december 2012 havde et tilgodehavende hos selskabet på 493.547 kr. Dette stiger til 511.349 kr. i 2014 for herefter at falde i takt med at selskabet har opnået overskud, jf. nedenfor.
7
Der er endvidere indgået samarbejdsaftale med Person 3, hvorefter
heste opstaldes til en fast listepris på 750 kr./md (2006-tal). Samtidig fore-
står Person 3 den løbende træning af hestene. Vederlag herfor er an-
givet til at være et føl fra Ala, som parterne herefter ejer med 3:1 ejerfor-
hold, hvor Person 3 ejer den største del.
Aftalen er indgået i marts 2006, og angiver, at samarbejdet løbende vil blive udviklet ved gensidig drøftelser.
Sagsøgte har oplyst, at han vedligeholder træningen af hestene ved
den daglige omgang med hestene og almindelig skovtursridning. Desu-
den søger han viden om avl og salg ved at abonnere på bladet ”Tølt” .
Det er oplyst, at klageren har flyttet virksomheden til en anden ejendom, bl.a. fordi det viste sig, at hestene var plaget af mitteangreb som følge af at den første ejendom lå i et skovområde. Fra 2005 er virksomheden drevet
fra en ejendom i By, som ligger på et mere åbent areal, hvorved pro-
blemerne med mitteangreb og sommereksem er blevet mindre.
Klageren har oplyst, at selskabet i perioden 2010-2012 ikke har været dre-
vet intenst pga. personlige forhold.
Det er oplyst, at det er svært at sætte tal på kapaciteten for opstaldning, da islandske heste ikke behøver bokse.
Selskabets heste har ikke deltaget i kåringer, stævner eller lignende, da dette er omkostningstungt. Branding er sket gennem salg, og mund-til-mund metoden. Det er oplyst, at selskabet i første driftsår annoncerede for stutteriet ved det 1. VM for Islændinge i Danmark samt at der ikke siden er annonceret for stutteriet.
Islænderhestene er først salgsklare omkring 6 års alderen.
Klageren har fremlagt følgende redegørelse omkring islandske heste:
”- Opvækst
Den islandske hest er resultatet af mange hundrede års avl af heste im-
porteret til Island og brugt som arbejds- og rideheste. Den islandske hest er kendetegnet ved at være meget robust, nøjsom og.længere end
de fleste andre hestearter om at blive udvokset - såvel mentalt som fy-
sisk. En islandsk hest er således først udvokset i en alder af 4-5 år, hvor også først tilridningen kan finde sted. En islandsk hest skal have 4 eller 5 gangarter og skal altid kunne vise tølten, for at have nogen værdi.
Den islandske hest er, som konsekvens af sin nøjsomhed, meget afhæn-
gig af at få den rigtige føde i de rigtige mængder. For fruktanholdige
græsser og for store mængder vil kunne slå en islandsk hest ihjel. Der-
for dyrker ansvarlige avlere specielle græsser velegnet til disse heste, og er meget omhyggelige ved indgræsning i foråret.
8
- Drægtighedsperiode og bedækning.
En islandsk hest ifoles i alt overvejende grad kun ved naturlig bedæk-
ning, da insemination har haft meget dårlige resultater for denne race. Det sædvanlige er, at hoppen transporteres til det sted, hvor den valgte hingst befinder sig, og hvor hoppen, ofte sammen med mange andre hopper, går i løsdrift. Når hoppen efter en eller flere perioder har været hingstegal, og når hoppen afviser hingsten, vil det kunne konstateres ved scanning, om hoppen er i fol.
Hopper kan i princippet sættes i fol hele året, men da den islandske hest ikke står i stald på noget tidspunkt, men befinder sig ude med mu -lighed for at gå i skur, anbefales det kun at sætte hopper i fol i perioden 1. maj til 1. september, da hoppens drægtighedsperiode er på 11 måne -der. Føl bør derfor kun blive født i perioden 1. april til 1. august, for at være robust nok når vinteren kommer.
- Levealder og avlsdygtighed.
En islandsk hest kan blive op til +30 år og vil være ridbar og vil som hoppe kunne føde føl næsten lige så længe med dyrlægens tilladelse! Man vil - afhængig af den brug man påtænker hoppen skal have og den udvikling hoppen faktisk gennemlever, kunne avle på dem fra de er 5-6 år.
Ca. 70 % af de hopper man sender til hingst vil blive konstateret ifolet, og ca. 70 procent bærer deres ifolede føl frem til fødsel og levedygtigt afkom.”
Det er oplyst, at besætningen i de omhandlede indkomstår bestod af føl-
gende heste:
Beholdning ultimo 2012
1/3 hest 15.000 kr.
7 heste (følhopper og ridehest) af 30. 000 kr. 210.000 kr.
2 ungheste af 15.000 kr. 30.000 kr.
2 føl af10.000 kr. 20.000 kr. I alt 275.000 kr.
Beholdning ultimo 2013
1/3 hest 15.000 kr.
6 heste (følhopper og ridehest) af 30.000 kr. 180.000 kr.
2 ungheste af 20.000 kr. 40.000 kr. I alt 265.000 kr.
2 plage af 15.000 kr. 30.000 kr.
Beholdning ultimo 2014
8 heste (følhopper og ridehest) af 30.000 kr. 240.000 kr.
1 plag af20.000 kr. 20.000 kr. I alt 260.000 kr.
9
Beholdning ultimo 2015
6 heste (følhopper og ridehest) af 30. 000 kr. 180.000 kr.
1 plag af20.000 kr. 20.000 la. I alt 200.000 kr.
Besætning ultimo 2015 består af:
Hoppe Raudhetta født i 1994 (fremgår som avlshoppe på hjemmesiden) Hoppe Freydis født i 1997 (fremgår som salgshoppe på hjemmesiden) Hoppe Ala født i 1997 (fremgår som salgshoppe på hjemmesiden) Hoppe Dimma født i 2008 (fremgår som salgshoppe på hjemmesiden) Vallak Eskir født i 2010 (solgt i 2016)
Vallak Eldvaki født i 2010 (fremgår som salgshest på hjemmesiden) Vallak Flugnir født i 2012 (fremgår som salgshest på hjemmesiden)
I henhold til selskabets hjemmeside, pr. 1. juli 2019 består besætningen pt. af:
Hoppe Raudhetta født i 1994
Hoppe Freydis født i 1997
Hoppe Ala født i 1997
Hoppe Dimma født i 2008
Vallak Eldvaki født i 2010
Vallak Flugnir født i 2012
Hopperne Raudhetta, Freydis og Ala er alle importeret fra Island. Øvrige heste er opdrættet i selskabet.
Der har ikke været afholdt udgifter til bedækninger fra 2011 og frem. Der er ingen føl, plage eller ungheste i besætningen for tiden.
Klageren har oplyst at Raudhetta, Freydis og Ala i 2016 er sendt til bedæk-
ning i Nordjylland på Gård.
Raudhetta og Dimma er ifolet, og at der forventes føl i juni 2018.
Klageren har oplyst, at der i 2018 er solgt to heste for i alt 100.000 kr. Her -efter er der 5 heste i virksomheden, hvoraf de to er blevet ifolet.
Vedrørende efterfølgende indkomstår har klageren oplyst, at besætningen i 2015 udgjorde 7 individer, i 2016 6 individer, i 2017, 6 individer, i 2018 5 individer og i 2019 6 individer.
For 2020 planlægges der salg af én hest, og en udvikling således at 4 heste ifoles og der sker tilkøb af 1 hest, hvorefter der vil være 7 individer. For 2021 planlægges der 9 individer.
Klageren har oplyst, at der er sket en justering af strategi for stutteri og op-
staldning fra 2017. Følgende er oplyst:
”Egne heste:
10
Selskabet skal eje 4-5 gode avlshopper hvor halvdelen sættes i fol hvert andet år. Fra afkommet vil der ca hvert 2. til 3. år kunne udvælges en
egnet hoppe til avl, mens valakker og hopper som ikke skal indgå i av-
len sælges bedst muligt, efter vurderet potentiale ved at sælge tidligt el-
ler holde til efter tilridning, som skovtursheste med dokumenterbare ri-
deegenskaber.
De ældste avlsheste, mindst lovende avlshopper og hopper som viser problemer med at komme i fol eller taber føllet, sælges løbende som gode skovtursheste.
Selskabet skal ikke selv eje hingst, men anvende fremmede 1. klasse hingste, som passer bedst til den enkelte hoppe.
Opstaldede heste:
Stedet giver mulighed for at kunne rumme op til max. 20 individer- kun islandske heste. Det vil sige, at man vil kunne tilbyde opstaldning til ca. 5 til 8 individer. I dag er der 5 heste opstaldet. Dette giver en god stabil indkomst og stedet er særdeles velbeliggende med godt ride terræn og kuperede folde.
Det har også vist sig, at opstaldere på stedet giver god kontakt til heste-
købere, hvor vi bare de seneste to år har solgt to heste to gange til den samme køber.
Det giver også god fleksibilitet at kunne lave vagtplaner, hvor opstal-
dere i bl.a. ferier kan passe hestene.
Salg af wrap
Den primære fødekilde er stedets gode islænder-wrap, som der slås mindst et slet af om året, og som tjener til den overvejende fødekilde i vinterhalvåret.
Markerne omlægges hvert 5. år med specielt udviklet græsblandinger med urter til islandske heste.
I det år der omlægges sælges der mindre/intet wrap af egen avl, da en omlægning medfører, at der ikke kan slås wrap dette år.”
…
Resultater
Selskabet har realiseret følgende driftsresultat i indkomstårene 2012-2019:
Omsætning: 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
11
Forpagtning 7.160 14.320 14.000 14.320 14.320 14.320 14.320
Diverse 14.320 3.000 0
konsultent -
bistand
renter og af -
skrivninger
Også i perioden forud for indkomståret 2012-2018 er der realiseret under-
skud. Samlet har der siden 2004 været et underskud på 1,4 mio. kr.
SKAT har foretaget følgende udskillelse af stutteridriften for 2012-2016:
Omsætning: 2012 2013 2014 2015 2016
afskrivninger
Klageren har oplyst, at omsætningen i perioden 2009-2015 gennemsnitligt har udgjort 46.000 kr.
Klageren har fremlagt følgende opgørelse over salg af heste:
20023 stk.
20034 stk.
20047 stk.
20050 stk.
12
20065 stk.
200713 stk.
20082 stk.
20091 stk.
20100 stk.
20110 stk.
20121 stk.
20130 stk.
20141 stk.
20152 stk.
20161 stk.
20170 stk.
20182 stk.
20192 stk.
Ved opstarten af virksomheden i 2002 er der udarbejdet budgetter. Disse
er ikke fremlagt, men der er fremlagt mødenotat fra opstarten af virksom-
heden. Heraf fremgår det af opgørelse og håndskrevne noter, at der for-
ventes salg i 2002 for 397.000 kr. fordelt på salg af forskellige typer heste samt honorar for bedækninger.
For 2003 forventes salget at stige til 924.000 kr. hvilket antages at være ni -veauet også for 2004.
Som anført ovenfor holder dette budget ikke, og klageren har oplyst, at
han ikke efterfølgende har udarbejdet budgetter. Det er Sagsøgtes op-
fattelse, at der er tale om så simpel en virksomhed, at der kan skabes over-
blik uden at skrive det ned.
I forbindelse med klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen og fremsen-
delse af forslag til afgørelse har klageren fremlagt budget for 2020:
Nettoomsætning 129.000 kr.
Vareforbrug-36.000 kr.
Dækningsbidrag 93.000 kr.
Øvrige omkostninger -39.000 kr.
Driftsresultat54.000 kr.
Ligningsfrister
SKAT har varslet ændringerne vedrørende indkomstårene 2012-2016 ved forslag af 14. november 2017.
Der er afsagt afgørelse ved brev af 12. juni 2018.. For indkomstårene 2012
og 2013 er der henvist til at ændringen er foretaget efter reglerne i skatte-
forvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B.
SKAT afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud vedrørende stutteridriften på 57.684 kr. for indkomståret 2012, 21.174 kr. for indkom -
13
ståret 2013, 45.746 kr. for indkomståret 2014, 88.147 kr. for indkomståret 2015 og 68.287 kr. for indkomståret 2016, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med driftsgrenen hestehold
Endvidere har SKAT fikseret leje af hest på 4.800 kr. for 2012, og 3.600 kr. for indkomstårene 2013- 2016.
For indkomstårene 2014-2016 har SKAT omkvalificeret honorarindtægt modtaget fra konsulentarbejde til skattepligtigt tilskud, idet selskabet ikke er anset for rette indkomstmodtager. For indkomståret 2014 er beløbet 204.950 kr., for indkomståret 2015 157.800 kr. og for indkomståret 2016 344.375 kr.
Som konsekvens heraf er selskabet endvidere blevet nægtet fradrag for udgifter i tilknytning til honorarindtægten. Ikke godkendt fradrag er for indkomståret 2014 66.903 kr., for indkomståret 2015 45.459 kr. og for ind -komståret 2016 72.459 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
(…)
Underskud af stutteridrift
”Vi fastholder, at selskabets drift af stutteri ikke kan anses for at være erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand.
Vi betvivler ikke, at stutteriet i 2001 er startet op med den intention, at udvikle en rentabel virksomhed. Vi mener dog, at allerede i 2003, hvor de 2 investorer udtræder af selskabet, ville det have været naturligt, at
foretage konkrete vurderinger af, om virksomheden ud fra de nye for-
hold stadig ville kunne forventes at blive rentabel, hvis hovedformålet med driften stadig var at opnå driftsoverskud.
Det stod på dette tidspunkt klart, at selskabet og Sagsøgte ikke
havde de faglige forudsætninger, der var nødvendige for at drive stut-
teriet efter de intentioner der måtte fremgå af den businesscase, der er
lavet at parterne. Sagsøgte havde ingen kendskab til avl af islæn-
derheste, ingen faglige eller praktiske kvalifikationer for træning af he-
stene, og ingen forbindelse og kendskab til salg og markedsføring af he-
stene. Det er alle forhold, som har stor konkret betydning for indtjening og omkostningsniveauet af driften. Det forhold, at driften fortsætter ved ”learning by doing” , vil derfor medføre ekstra omkostninger, da
det blandt andet nødvendiggør ekstern assistance til blandt andet tilrid-
ning og træning af hestene, ligesom det tager tid at sætte sig ind i avls-
planlægning, hvilket vil påvirke selskabets indtjening negativt. Dette
medførte også, at Sagsøgte personligt måttet søge andre ind-
tægtskilder, idet selskabet ikke kunne aflønne ham for det arbejde, han udførte for selskabet.
Selskabet valgte uanset disse udfordringer, at fortsætte driften af stutte-
riet og driften fortsætter også efter 2010, hvor der er gået mere end 7 år
14
fra opstart og driften fortsat udviser underskud. Der er ikke på noget
tidspunkt efter 2002 lavet budgetter eller på anden vis foretaget kon-
krete beregninger på, om driften af stutteriet kan forventes at blive ren-
tabel, herunder om afhændelse af hestene eventuelt vil kunne pådrage
selskabet et mindre underskud end det underskud fortsat drift af stutte-
riet vil medføre. Derudover er det oplyst, at det er på grund af Sagsøgtes
Sagsøgtes personlige forhold, at selskabet ikke har drevet stutteriet in-
tenst i en årrække fra 2010 til 2012.
Vi mener ikke, at de tiltag der er sket i selskabet i 2017 og frem, kan be-
grunde, at aktiviteten i de foregående år kan anses for tilstrækkelig in-
tens eller for teknisk fagligt forsvarlig drevet, herunder mener vi:
- at to hopper er i folet i 2017, ændrer ikke ved, at der ikke har været avlet føl i stutteriet i en periode på 5 år. Det er yderligere ikke sand -synliggjort, at disse to føl kan forventes at indbringe stutteriet de nødvendige løbende fremadrettede indtægter, for at driften kan an -ses for rentabel.
- at selskabet har fået 2 heste i pension fra primo 2018 til en månedligt indtægt på 1.200 kr. for hver hest, i alt 24.000 kr. i året, ændrer ikke ved, at stutteriet ikke har været rentabelt i de foregående år.
- En i 2018 udstedt købsoption på Eldvaki på 70.000 kr. er ikke sand -synliggørelse af, at hesten netop bliver solgt til denne pris. En købs -option er alene et tilbud til køber, det er ikke et tilbud til sælger. Et salg af Eldvaki i 2018 eller senere til netop 70.000 kr. medfører ikke en tilstrækkelig indtægt i selskabet, til at kunne begrunde hverken et fremtidigt løbende overskud, eller det oparbejdede underskud til dato.
Vi mener ikke, at selskabet kan anses for at være i en opstartsfase fra 2010 til 2016, og vi mener, at selskabet senest i 2010 burde have foreta -get konkrete vurderinger af rentabiliteten af stutteridriften og reageret herpå. Alene det forhold at der har været finanskrise og efterspørgslen
på islænderheste dermed faldt, mener vi ikke ud fra en rentabilitetsbe-
tragtning kan begrunde fortsat drift af aktiviteten, blandt andet fordi der heller ikke var overskud af driften inden krisen indtraf i 2008.
Vi fastholder, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Da Sagsøgte har bestemmende indflydelse i selskabet og SKAT efter ligningslovens § 16 A anser underskuddet vedrørende stutteriet
for maskeret udbytte til Sagsøgte, er underskuddet en kontrolle-
ret transaktion som nævnt i skattekontrollovens § 3 B. Det betyder, at SKAT efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 kan foretage ind -komstændringerne for indkomståret 2012 og 2013 vedrørende disse kontrollerede transaktioner.
Vi anser derfor heller ikke udgifterne for at være fradragsberettigede driftsudgifter i selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
15
Vi fastholder derfor de begrundelser, vi har anført i brev af 14. novem-
ber 2017 og som er gengivet nedenfor. Rettelser eller tilføjelser fremgår med kursiv:
Vi anser stutteriet for at være en etableret virksomhed:
Da stutteriet er startet i 2004, mener vi, at stutteriet driftsmæssigt må anses for at være kommet ud over opstartsfasen, der efter praksis anses for at være 5-7 år. Vi mener, at stutteriet senest fra og med indkomståret
2011 skal kunne påvise rentabel drift, for at kunne anses som en er-
hvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, eller i det mindste kunne sandsynliggøre eller dokumentere et fremtidigt resultat på 0 kr. eller derover.
Selskabet har ikke kunnet påvise rentabel drift. I har alene begrundet, at driften kan blive rentabel i jeres forventning om, at stutteriet med tiden
avler en ”stjerne” . I har ikke påvist, at dette også er en realistisk for-
ventning.
Der er ikke udsigt til rentabel drift:
Når vi udskiller stutteriet fra selskabets samlede drift, medfører det føl -gende resultat af stutteridriften:
(…) (tabel er gengivet under fakta)
Opgørelsen viser, at stutteridriften også for indkomstårene 2014-2016 er underskudsgivende.
Stutteridriften har således i selskabets levetid alene i indkomståret 2004 udvist et resultat på 0 kr. eller derover, hvor resultatet af driften var 281 kr. Det samlede skattemæssige underskud udgør i alt over 1.4 mio. kr. Det samlede fremførselsberettigede underskud indtil 2014 er på 1.269.836 kr. (inklusiv renter). For indkomstårene 2014-2016 udgør un -derskuddene i alt 154.604 kr. (eksklusiv renter.)
I har ikke udarbejdet budgetter for indtjening og omkostninger siden opstart af stutteriet i indkomståret 2004. Det har I uanset det løbende underskud af driften ikke fundet behov for. Vi mener derfor ikke, at I har dokumenteret eller sandsynliggjort, at I har foretaget en løbende reel evaluering af, om og hvornår driften af stutteriet har udsigt til at blive rentabel.
I har oplyst, at rentabiliteten af driften er bygget op på en forventning eller et håb om, at det gennem avlsplanlægning vil lykkedes at avle ”stjernen” . I har specifikt oplyst: ”Opdræt og efterfølgende salg af heste beror på, hvorvidt det er muligt, at opnå det optimale genetiske match, hvor der kan fødes en ”stjerne” eller i det mindste en hest over middel” .
I har oplyst, at I forventer ”Stjernen” vil kunne indbringe en salgssum mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. I har dog ikke oplyst nærmere, i hvilket
16
tidsperspektiv der er en forventning om, at dette vil lykkes, og i hvilken prisklasse ”Stjernen” forventes at være.
I har heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at og hvordan der foregår et professionelt avlsarbejde med henblik på at avle ”Stjernen” . Det mener vi, at man eksempelvis kan gøre ved dokumentation af, at der i avlsarbejdet er brugt absolutte avls-topheste eller heste, der har præsteret ud over det sædvanlige. Eller at man har anvendt hingste og hopper, der før har præsteret afkom i den prisklasse, der er nødvendig for at sikre stutteriets rentabilitet.
Vi er klar over, at der ikke kan fastlægges et nøjagtigt tidspunkt for om og hvornår ”Stjernen” avles, og hvornår en indtægt fra denne, således kan sikre selskabets rentabilitet.
Vi mener dog, at det ved et professionelt og veltilrettelagt avlsarbejde er muligt at sandsynliggøre, om man er på vej, eventuelt ved at det er lykkedes stutteriet at avle flere rigtig gode heste, og at salgspriserne er stigende og nærmer sig de salgspriser, der er nødvendige for, at driften af stutteriet er rentabelt.
Ud fra de salgspriser på heste og den omkostningsstruktur selskabet har haft, mener vi ikke, at stutteriet har udsigt til at blive rentabelt. Det begrunder vi med:
- I har siden 2004 haft et samlet underskud på over 1.4 mio. kr. Der har løbende været solgt heste, som af selskabet anses som middelheste. I har oplyst, at selskabets gennemsnitlige omkostningsstruktur har været 83.000 kr. årligt i perioden 2009-2013.
- I har i indkomstårene 2012-2016 haft en årlig omsætning fra salg af heste på mellem 34.000 kr. og 62.400 kr. og i alt 140.400 kr. Det vil sige gennemsnitlig årlig omsætning i stutteriet på 28.080 kr.
- Vareforbrug i denne periode har udgjort 399.289 kr. og øvrige om -kostninger har udgjort 172.910 kr. Omkostningerne og vareforbrug har i denne periode i alt udgjort 572.199 kr. og 114.440 kr. i gennem -snit.
- Det samlede tab for perioden 2012-2016 (5 år) udgør 311.038 kr.
Ud fra en samlet rentabilitetsbetragtning, vil stutteriet for at blive renta-
bel enten
o hvert år skulle avle en stjernehest, der kan sælges for om-
kring 100.000 kr., eller
o løbende (ca. hvert 3.- 4. år) skulle avle en stjernehest, der
kan sælges til omkring 350.000 kr., eller
o af og til (ca. hvert 10. år) avle en stjernehest, der kan sæl -
ges til ca. 1 mio. kr.
17
o og samtidig avle middelheste, og som minimum hvert år
sælge 1 hest til ca. 30.000 kr.
Avl af sådanne ”Stjerneheste” der kan sælges til priser over 350.000, sker kun i ganske særlige tilfælde, og er endnu ikke tilnærmelsesvist
lykkedes for selskabet efter en driftsperiode på 12 år, idet den dyre-
ste hest stutteriet har solgt i perioden 2012-2016, er solgt til 34.400 kr.
Vi anser ikke stutteriet for fagligt teknisk forsvarligt drevet:
Vi mener ikke, at driften af stutteriet i perioden 2012-2016 er tilrettelagt på en sådan måde, at vi kan anse stutteriet for fagligt teknisk forsvarligt drevet, da der ikke har været avlshopper i selskabet i denne periode. Det begrunder vi med:
- For at en hoppe kan anses for at være en avlshoppe, skal hoppen en -ten være ifolet, eller have føl ved siden. Der har ikke været hopper med føl (ifolet eller ved siden) i driften siden 2012, hvor Raudhetta gik med føl.
- Der er ikke i selskabets regnskab oplyst særskilte udgifter til insemi -nering, bedækning eller ifoling af hopper i indkomståret 2012 og frem. Uanset om hopperne har været sendt til bedækning, mener vi ikke, at hopperne kan anses som avlshopper i stutteriet, når de ikke har været eller er ifolet i perioden.
- Af stutteriets hjemmeside fremgår kun Raudhetta som selskabets avlshoppe, Hoppen er fra 1994, det vil sige, at hoppen er 23 år i 2017. Hun har ikke haft føl siden 2011. På grund af disse forhold, mener vi ikke, at Raudhetta kan anses som en ”aktiv” avlshoppe, og at hun alene kan begrunde fortsat drift af stutteriaktivitet. Stutteriet har tid -ligere også anvendt Borg som avlshoppe. Denne hoppe er død i 2013.
- I har oplyst, at Raudhetta, Freydis og Ala i perioden 2014-2016 har været sendt til bedækning hos Leikur fra Gård. Ifoling er dog ikke lykkedes. Af personlige årsager, har det ikke været muligt/for -svarligt, at søge udvidelse af bestanden for 2012-2016 herudover.
- I oplyser, at tre hopper er sendt til bedækning i indeværende år (2017). Alle hopper i stutteriet udover Raudhetta fremgår på hjem -mesiden som salgsheste. Der er ingen oplysninger om, at disse hop -per er ifolede.
- Raudhetta, Freydis og Ala er alle over 20 år. Alderen betyder ikke, at hopperne ikke kan anvendes som avlshopper. Men med alderen bli -ver det sværere og sværere, at få hopperne ifolet.
Vi mener, at der løbende skal være avlshopper (ifolet eller med føl ved
siden) i stutteriet, for at kunne begrunde stutteridriften som teknisk fag-
lig forsvarlig. Se også definitionen på stutteri fra Virksomhed under punkt 2.3.
18
Da der ikke er aktive avlshopper i drifteni perioden 2012-2016, og der
ikke har været føl i driften siden 2012, anser vi ikke driften i indkomstå-
rene 2014 og frem for at være stutteridrift, der kan karakteriseres som teknisk faglig forsvarlig i landbrugsmæssig forstand.
Vi gør opmærksom på, at uanset om stutteriet kan anses for faglig tek-
nisk forsvarligt drevet, er dette ikke ensbetydende med, at vi kan god-
kende stutteridriften som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, idet dette forhold alene er en del af den samlede bedømmelse, der ligger til grund for dette.
Nødvendigt med andre indtægter:
Sagsøgte har i indkomståret 2007 foretaget et kapitalindskud i sel-
skabet på 300.000 kr. Det har været nødvendigt for at genetablere en selskabskapital på 500.000 kr. i selskabet.
Nedgangen i gælden og forholdet at egenkapitalen er blevet mindre ne-
gativ skyldes alene, at selskabets drift vedrørende rådgivning giver
overskud. Dette skyldes ikke indtægter i stutteridriften. Vi mener der-
for, at den fortsatte drift af stutteriet er afhængig af kapitalindskud fra enten selskabets aktionær eller fra andre driftsgrene eller indtægter i selskabet.
Konklusion:
Ud fra en samlet vurdering af ovenstående forhold, mener vi ikke, at selskabets drift af stutteriet, kan anses for at være drevet på sædvanlig og forsvarlig vis bedømt ud fra en teknisk- landbrugsfaglig målestok, og at det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat af aktiviteten.
Et væsentligt forhold er, at selskabet efter 12 års drift stadig ikke kan påvise, at opdræt af ”Stjernen” eller flere stjerneheste er et realistisk mål
for selskabet, ligesom selskabet ikke kan sandsynliggøre et tilstrække-
ligt fremtidigt indtægtsgrundlag fra andre salg af heste.
Vi fastholder, at driften af stutteriet må anses for at være båret af hensyn,
der kan begrundes i hovedaktionær Sagsøgtes personlige inter-
esse for islænderheste. Det begrunder vi med:
- Sagsøgte har ombygget sin private ejendom i 2005 til at kunne omfatte hestehold.
- Sagsøgte har ikke opkrævet selskabet leje for stald og jord.
- Sagsøgte har løbende tilført selskabet midler, for at sikre drif-
ten i stutteriet. Midlerne er løbende tilført som udlån over mellem-
regning til selskabet eller som kapitalindskud.
- Mellemregningen med selskabet er ikke forrentet.
- Sagsøgte har, som eneaktionær med bestemmende indfly-
delse i selskabet, valgt at lade selskabet fortsætte driften af stutteriet
på trods af, at selskabets egenkapital i en lang årrække har været be-
tydelig negativ.
19
- Det er Sagsøgtes personlige forhold, der har været årsagen til, at selskabet ikke fortsat har forsøgt at udvide hesteholdet i perioden 2012-2016.
- Driften af stutteriet er videreført ud over en almindelig opstartsfase på trods af, at driften ikke kan genere overskud.
Forholdet medfører, at vi efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, li-
tra a ikke kan godkende fradrag for de driftsudgifter der overstiger ind-
tægterne i stutteriet - selskabets underskud – for indkomstårene2012 til
2016, da vi ikke anser stutteriet for erhvervsmæssigt drevet i skatte-
mæssige forstand.
Underskuddene vedrørende stutteriaktiviteten anser vi som maskeret udbytte til Sagsøgte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 som følge
af, at vi anser driften af stutteriet i selskabsregi for båret af SagsøgtesSagsøgtes
Sagsøgtes personlige interesse for islænderheste, og af hans bestemmende indflydelse i selskabet.
Vi har opgjort det ikke godkendte fradrag for underskud vedrørende stutteridrift i selskabet og det maskerede udbytte til Sagsøgte til følgende beløb (se skema side 18):
Indkomståret68.287 kr.
2016
Indkomståret88.147 kr.
2015
Indkomståret45.746 kr.
2014
Indkomståret51.174 kr.
2013
Indkomståret57.684 kr.
2012
Ændringer for indkomståret 2012-2013 er foretaget efter reglerne i skat-
teforvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B Ændringerne for
indkomstårene 2014-2016 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltnings-
lovens § 26, stk. 1.”
Fikseret leje af hest
”Vi fastholder, at selskabet alene har anskaffet hestene i Sagsøgtes private interesse. Se punkt 2.
Vi fastholder, at hestene ikke har et erhvervsmæssigt formål i selskabet,
og vi mener, at selskabet har stillet hestene til rådighed for SagsøgteSagsøgte
Sagsøgte, som har disponeret over hestene på en måde og i et omfang, der svarer til en ejers, se SKM2017.366VLR.
Selskabet skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med,
20
hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter. Selskabet skal derfor beskattes af en fikseret lejeind-
tægt af hestene, som skal svare til en markedsleje, jævnfør ligningslo-
vens § 2, stk. 1 og statsskattelovens § 4.
Da der ikke er et marked for langtidsudlejning heste til netop stutteri-
drift, mener vi, at den lø- bende værdiansættelse af besætningen kan lægges til grund for en vurdering af markedsværdien af hestene, og at markedsværdien passende kan ansættes til det beløb, som det vil koste at få denne værdi finansieret på det frie marked.
De kendte rentefastsættelses-systemer, som eksempelvis ThomsonReu-
ters Loan Connector, Bloomberg Professional og Moodys Rating Intera-
ctive system er ikke anvendelige på forholdsvis lave lånebeløb. For så-
danne låneforhold kan diskontoen + 4% derfor anvendes i praksis, jævnfør blandt andet SKM2010.607.ØLR. Vi mener, at renten ikke kan ansættes til mindre end diskontoen + 4 %. Det begrunder vi i, at Danske
Bank forrenter selskabets og hovedaktionærens gæld 11 % i samme pe-
riode.
For at tage højde for skønsusikkerheder ved fastsættelse af den indivi-
duelle markedsrente som netop Sagsøgte ville kunne have for-
handlet sig til, og for at tage højde for skønsusikkerheder ved fastsæt-
telsen af hestenes værdi, mener vi, at en forrentning på 4 % passende kan anvendes i denne beregning.
Vi anser alene den løbende værdiansættelse af hoppestammen som grundlag for opgørelsen af markedsværdien for hestene, da udgifter, der vedrører heste avlet i stutteriet, er anset for en udlodning jævnfør punkt 2.
Det medfører, at markedsværdien af rådighed over heste efter lignings-
lovens § 2, stk. 5 kan ansættes til:
2016 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr.
2015 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr.
2014 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr.
2013 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr.
2012 4 hopper af 30.000 kr. 120.000 kr. x 4 % 4.800 kr.
Selskabets indkomst forhøjes med fikseret lejeindtægt vedrørende heste efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 med ovenstående beløb.
Sagsøgte skal jævnfør ligningslovens § 16 A beskattes af hestenes markedsværdi som maskeret udbytte, da han ikke har betalt selskabet leje for hestene, se også SKM2012.621.ØLR.
Udbyttet er ikke fradragsberettiget jævnfør reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
21
Ændringer for indkomståret 2012-2013 er foretaget efter reglerne i skat-
teforvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B Ændringerne for
indkomstårene 2014-2016 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltnings-
lovens § 26, stk. 1.”
[…]”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det stutteri, selskabet drev i de omhandlede indkomstår,
blev drevet erhvervsmæssigt eller i hovedanpartshaverens personlige in-
teresse, og om underskuddene dermed i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, udgør skattepligtig maskeret udbytte til hovedanpartshaveren, jf. Højesterets dom af 24. januar 2008, offentliggjort som SKM2008.106.HR.
Derudover angår sagen, om selskabet stillede hestene i stutteriet til rådig-
hed for hovedanpartshaveren, og om selskabet for de omhandlede ind-
komstår derfor i henhold til statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., jf. lig-
ningslovens § 2, skal medregne en lejeindtægt svarende til den fortjeneste,
som selskabet ville have opnået ved på tilsvarende måde at have stillet he-
stene til rådighed for en uafhængig tredjemand, jf. Højesterets dom af 18. november 2004, der er offentliggjort som SKM2005.5.HR og Højesterets dom af 2. oktober 2008, der er offentliggjort som SKM2008.824.HR.
Stutteridrift
Selskaber kan ved opgørelsen af selskabsindkomsten foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Selskaber kan ikke fradrage underskud fra ikke-er -
hvervsmæssig virksomhed, jf. Højesterets dom af 24. januar 2008, offent-
liggjort som SKM 2008, 106 H, og Vestre Landsrets dom af 24. juni 1991, offentliggjort i TfS 1991, 289.
I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fast -slået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved
drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningsprak-
sis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en tek-
nisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.
For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug som beskrevet i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.1.3.2.2.
22
Ved vurderingen af om et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der bl.a. vægt på, at stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT
Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden har udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i Viborgs dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.
Ved vurderingen er der lagt vægt på at virksomheden med stutteridrift si-
den opstarten kun har realiseret positivt resultat i ét år – nemlig i 2004, hvor resultatet var 281 kr.
Virksomheden er efter det oplyste, opstartet som et ambitiøst og veltilret-
telagt projekt, hvor der er gjort nøje overvejelser over lønsomhed mm.
Dette oprindelige set up var baseret på næsten 50 heste og to professio-
nelle medaktører. Men allerede efter blot ét år stoppede dette samarbejde, og Sagsøgte blev dels alene om driften og dels faldt antallet af heste drastisk.
Der sker således en væsentlig omlægning af virksomheden allerede i 2004 og i perioden op til og med de påklagede indkomstår ses der ikke gjort særlige tiltag til, at denne skulle opnå overskud. Ophøret af samarbejdet i
2003 beroede på, at det oprindelige driftsgrundlag ikke kunne give det øn-
skede afkast. Efter det oplyste, har der ikke været udarbejdet en ny forret-
ningsplan, som kunne sandsynliggøre, at den minimerede driftsintensitet skulle kunne blive rentabel.
Antallet af heste har således været på samme niveau i hele perioden, og der er kun afholdt minimale udgifter til tilridning mm. Endvidere ses der ikke at være afholdt udgifter til bedækning i perioden fra 2011- 2016.
Sagsøgte har efter det oplyste ikke faglige forudsætninger for stutte-
ridrift, da han er jurist af uddannelse. Det må således anses for en nødven-
dig forudsætning, at der tilknyttes de rette kompetencer til udvikling af
hestene, hvilket ikke ses gjort idet udgifterne til fremmed hjælp er begræn-
sede.
I årene 2012 til 2017 er der kun sket salg af heste i 4 ud af 6 år, og omsæt -ningen har end ikke kunnet dække udgifterne til vareforbrug i forbindelse med stutteriet.
Selskabet har således i alle årene haft en negativ egenkapital, hvorfor Sagsøgte har måttet træde til med tilskud i form af lån.
23
Det forhold, at der i 2018 realiseres overskud kan ikke tillægges afgørende vægt, da det ikke ses at være udtryk for en generel positiv udvikling, jf. SKM 2009, 24 HR.
At Sagsøgte i perioden er blevet ramt af sygdom, flytning, fi-
nanskrise og lignende forhold findes ikke at give anledning til en ændret vurdering – jf. SKM 2006,428 Ø
Retten finder således, at hestedriften er afholdt i Sagsøgtes person-
lige interesse. At han efter det oplyste ikke havde en personlig interesse i
at opstarte virksomheden findes ikke at give anledning til en ændret vur-
dering.
Dels er det ikke påvist, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, og aktiviteten må derfor anses for afholdt i klagerens personlige interesse. Hertil henvises til TfS 1991, 500 H, hvor Højesteret anså investering i – og drift af travheste for alene at tjene til fyldestgørelse af anpartshaverens personlige interesse, selvom det var forklaret, at han tilfældigt havde fattet interesse for travsport og kun havde en amatørlicens, der var erhvervet ef -ter virksomhedens opstart.
Dels har Sagsøgte netop oplyst, at han har daglig omgang med he-
stene og skovtursridning, dvs. han netop har haft en personlig interesse i hestene.
Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede år, godkendes der ikke fradrag for underskud af selskabets virksomhed med hestehold, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ligeledes anses selskabets driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger ved stutteridriften som
maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, der ikke i medfør af stats-
skattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fradrages i selskabet.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Kontrollerede transaktioner og ligningsfrist
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, at SKAT senest den 1. maj i det
fjerde år efter indkomstårets udløb skal varsle en ændring af en ansæt-
telse.
For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens (dagældende) § 3B udlø -
ber de ordinære frister for ansættelse først i det sjette år efter indkomstå-
rets udløb. Skattekontrollovens § 3B angiver følgende kreds af skatteplig-
tige, som er omfattet af reglerne; 1) skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, (…).
Det er selskabets påstand, at der ikke er tale om en kontrolleret transak-
tion, og at den udvidede ligningsfrist derfor ikke kan finde anvendelse, da spørgsmålet om en aktivitet er erhvervsmæssig eller ej ikke er omfattet heraf.
24
For at den forlængede ligningsfrist kan finde anvendelse gælder to betin-
gelser:
1. Skatteyderen skal være omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B (dagældende)
2. Der skal være tale om en kontrolleret transaktion i § 3B forstand.
Da Sagsøgte er hovedaktionær i selskabet er første betingelse klart opfyldt.
Spørgsmålet er herefter, om der er tale om en kontrolleret transaktion. Hø-
jesteret har i SKM 2014, 504H angivet visse retningslinjer for så vidt angår dette spørgsmål. I Landsrettens præmisser (som tiltrædes af Højesteret) anføres følgende omkring vurderingen af fri bil:
”6-års-fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om skattemyndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse gælder efter bestemmelsens ordlyd for
skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår kon-
trollerede transaktioner. I skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, er det angivet, hvilke
skattepligtige der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kon-
trollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner
mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. I over-
ensstemmelse med ordlyden omfatter 6-års-fristen enhver ansættelsesændring vedrørende den skattepligtiges kontrollerede transaktioner, jf. herved Højesterets dom af 2. februar 2012 (U 2012.1642 H).
A var direktør og eneanpartshaver i A Invest ApS og udøvede dermed en be-
stemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2.
Det var derfor en kontrolleret transaktion, at A Invest, - - - ApS, stillede en Pors-
che til rådighed for A. Transaktionen havde desuden en økonomisk værdi. Da
transaktionen således var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrol-
lovens § 3 B, finder skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, anvendelse, og den æn-
drede skatteansættelse for A for årene 2006 og 2007 var dermed rettidig.
Landsretten bemærker herved, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller for-
arbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3 B
eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter det - som anført af Landsskat-
teretten - er en betingelse for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5,
at der er tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/sel-
skabsforhold, således at et forhold, der er knyttet til relationen direktør/arbejds-
giverforhold, falder uden for anvendelsesområdet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.”
Højesterets tilkendegivelse findes at skulle forstås således, at der ikke er
støtte for en indskrænkende fortolkning af bestemmelserne, og at i det til-
fælde, hvor en hovedaktionær qua sin bestemmende indflydelse, har haft indvirkning på placeringen af en udgift i et selskab – er der således tale om en kontrolleret transaktion.
25
I ovenstående dom omhandlede forholdet fri bil til en hovedanpartshaver
– dvs. reelt en disposition, der var karakteriseret som et arbejdsgiverfor-
hold. Men dette mente Landsretten (også tiltrådt af Højesteret) ikke betød at forholdet faldt udenfor anvendelsesområdet i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.
Tilsvarende har Højesteret i SKM 2012, 92 H udtalt, at bestemmelsen om-
fatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligti-
ges kontrollerede transaktioner.
Da placeringen af stutteridriften i selskabet er foretaget ud fra hovedaktio-
nærens bestemmende indflydelse – og da der er tale om en ikke-erhvervs-
mæssig aktivitet, så findes dette forhold i lighed med fri bil-problematik-
ken at være en kontrolleret transaktion omfattet af den udvidede lignings-
frist.
Fikseret leje af hest
Landsskatteretten finder, at der hverken i Ligningslovens § 2 eller i stats-
skattelovens § 4 er grundlag for at beskatte klageren af den rådighed kla-
ger har haft over heste samtidigt med, at klageren udbyttebeskattes af un-
derskuddene i selskabet. Landsskatteretten lægger til grund, at der i disse
underskud indgår udgifter til anskaffelse og drift af heste. Landsskatteret-
ten finder, at der herved vil være tale om risiko for et element af dobbelt-
beskatning af de samme beløb, ligesom klageren samtidigt vil blive anset
for at være ejer og lejer af det samme aktiv. Den af Skattestyrelsen an-
vendte metode til at værdiansætte rådigheden med diskontoen + 4 % er i øvrigt i SKM2009.28 ØL anset for at være et udtryk for skøn under regel.
I og med, at stutteridriften er anset som ikke erhvervsmæssig, og under-
skud ikke kan fratrækkes findes der herefter ikke at være grundlag for at beskatte selskabet af fikseret leje, idet nulstilling af underskuddet svarer til, at aktiviteten er udtaget fra selskabet, således, at der ikke længere er en transaktion at beskatte.
Landsskatteretten giver derfor klageren medhold i dette punkt og sætter fikseret leje af heste til 0 kr.
Rette indkomstmodtager
…”
Af Landsskatterettens afgørelse af 1. juli 2022 vedrørende Sagsøgte fremgår blandt andet følgende, idet det bemærkes, at kendelsens afsnit vedrørende ”Faktiske oplysninger” er udeladt, idet den ovenfor gengivne kendelse vedrørende selskabet indeholder ligelydende afsnit herom:
”…
I afgørelsen har deltaget: Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3
26
Klager: Sagsøgte
Klage over: SKATs afgørelse af 12. juni 2018
…
27
28
Faktiske oplysning er
…
SKAT afgørelse
SKAT har forhøjet k lagerens aktieindkomst med maskeretudbytte i form
af underskud af stut teridrift i Sagsøgte A/S og fikseret lejeaf heste. For
2012 er indkomsten forhøjet med 62.484 kr., for 2013 med 57.774 kr., for 2014 med 49.346 kr., for 2015 med 91.747 kr. og for 2016 med 71.887 kr.
For indkomstårene 2014-2016 har SKAT omkvalificeret honorarindtægt modtaget i Sagsøgte A/S til lønindtægt for klageren, idet klageren er anset for rette indkomstmodtager heraf. For 2014 er indkomsten forhøjet med 256.188 kr., for 2015 med 197.250 kr. og for 430.469 kr.
Som konsekvens heraf er resultat af personlig virksomhed reguleret, såle -des at denne er nulstillet. For 2014 er der reguleret for overskud på 41.946 kr., for 2015 35.602 kr. og for 2016 52.426 kr.
Endvidere er udgifter afholdt i Sagsøgte A/S i forbindelse med honorar-
virksomheden anset for maskeret udbytte. For 2014 er dette opgjort til 83.629 kr., for 2015 55.897 kr. og for 2016 89.396 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
(…)
Underskud af stutteridrift:
Vi fastholder, at underskuddet vedrørende stutteriaktiviteten skal anses
som maskeret udbytte til dig efter statsskattelovens § 4 og ligningslo-
vens § 16 A, stk. 1 som følge af, at vi anser driften af stutteriet i sel -skabsregi for båret af din personlige interesse for islænderheste, og af din bestemmende indflydelse i selskabet.
Vi betvivler ikke, at stutteriet i 2001 er startet op med den intention, at udvikle en rentabel virksomhed. Vi mener dog, at allerede i 2003, hvor de 2 investorer udtræder af Sagsøgte A/S, ville det have været naturligt, at
foretage konkrete vurderinger af, om virksomheden ud fra de nye for-
hold stadig ville kunne forventes at blive rentabel, hvis hovedformålet
med driften stadig var at opnå driftsoverskud. Det stod på dette tids-
punkt klart, at du ikke havde de faglige forudsætninger, der var nød-
vendige for at drive stutteriet efter de intentioner der måtte fremgå af den businesscase, der er lavet at parterne. Du havde intet kendskab til avl af islænderheste, ingen faglige eller praktiske kvalifikationer for
29
træning af hestene, og ingen forbindelse og kendskab til salg og mar-
kedsføring af hestene. Det er alle forhold som har stor konkret betyd-
ning for indtjening og omkostningsniveauet af driften. Det forhold at
driften forsætter ved ”learning by doing” , vil derfor medføre ekstra om-
kostninger, da det blandt andet nødvendiggør ekstern assistance til blandt andet tilridning og træning af hestene, lige- som det tager tid at
sætte sig ind i avlsplanlægning, hvilket vil få konsekvenser for selska-
bets indtjening. Denne konsekvens har også medført, at du har måttet søge andre indtægtskilder, idet selskabet ikke har kunnet aflønne dig for det arbejde, du har foretaget for selskabet.
Uanset dette, valgte du at fortsætte driften af stutteriet i selskabet og
driften forsætter også efter 2010, hvor der er gået mere end 7 år fra op-
start og driften fortsat udviser underskud. Der er ikke på noget tids-
punkt efter 2002 lavet budgetter eller på anden vis foretaget konkrete beregninger på, om driften af stutteriet kan forventes at blive rentabel,
herunder om afhændelse af hestene eventuelt vil kunne pådrage selska-
bet et mindre underskud end det underskud fortsat drift af stutteriet
har medført. Derudover er det oplyst, at det er på grund af dine person-
lige forhold, at selskabet ikke har drevet stutteriet intenst i en årrække fra 2010 til 2012.
Vi mener ikke, at de tiltag der er sket i selskabet i 2017 og frem, kan be-
grunde, at aktiviteten i de foregående år kan anses for tilstrækkelig in-
tens eller for teknisk fagligt forsvarlig drevet, herunder mener vi:
- at to hopper er i folet i 2017, ændrer ikke ved, at der ikke har væ -ret avlet føl i stutteriet i en periode på 5 år. Det er yderligere ikke sandsynliggjort, at disse to føl kan forventes at indbringe stutte -riet de nødvendige løbende fremadrettede indtægter, for at drif -ten kan anses for rentabel.
- at selskabet har fået 2 heste i pension fra primo 2018 til en måned -ligt indtægt på 1.200 kr. for hver hest, i alt 24.000 kr. i året, ændrer ikke ved, at stutteriet ikke har været rentabelt i de foregående år.
- En i 2018 udstedt købsoption på Eldvaki på 70.000 kr. er ikke sandsynliggørelse af, at hesten netop bliver solgt til denne pris.En købsoption er alene et tilbud til køber, det er ikke et tilbud til sæl -ger. Et salg af Eldvaki i 2018 eller senere til netop 70.000 kr. med -fører ikke en tilstrækkelig indtægt i selskabet, til at kunne be -grunde hverken et fremtidigt løbende over- skud, eller det opar -bejdede underskud til dato.
Vi mener ikke, at selskabet kan anses for at være i en opstartsfase fra 2001 til 2016, og vi mener, at der senest i 2010 burde have foretaget kon -krete vurderinger af rentabiliteten af stutteridriften og reageret herpå. Alene det forhold at der har været finanskrise, og efterspørgslen på
islænderheste dermed faldt, mener vi ikke ud fra en rentabilitetsbe-
tragtning kan begrunde fortsat drift af aktiviteten, blandt andet fordi der heller ikke var overskud af driften inden krisen indtraf i 2008.
30
Vi fastholder, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5..
Da du har bestemmende indflydelse i selskabet, og SKAT efter lignings-
lovens § 16 A anser underskuddet vedrørende stutteriet for maskeret udbytte til dig er underskuddet en kontrolleret transaktion som nævnt i skattekontrollovens § 3 B. Det betyder, at SKAT efter skatteforvalt -
ningslovens § 26, stk. 5 kan foretage indkomstændringerne for indkom-
ståret 2012 og 2013 vedrørende disse kontrollerede transaktioner.
Vi fastholder derfor de begrundelser som fremgår i brev af 14. novem-
ber og som er gengivet nedenfor.
Underskuddet vedrørende stutteriaktiviteten anser vi som maskeret udbytte til dig efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A, stk. 1 som følge af, at vi anser driften af stutteriet i selskabsregi for båret af
din personlige interesse for islænderheste, og af din bestemmende ind-
flydelse i selskabet.
Vi mener, at driften af stutteriet må anses for at være båret af hensyn, der kan begrundes i din personlige interesse for islænderheste fordi:
- Du har ombygget din private ejendom i 2005 til at kunne omfatte hestehold.
- Du har ikke opkrævet selskabet leje for stald og jord.
- Du har løbende tilført selskabet midler, for at sikre driften i stut -teriet. Midlerne er løbende tilført som udlån over mellemregning til selskabet eller som kapitalindskud.
- Mellemregningen med selskabet er ikke forrentet.
- Du har, som eneaktionær med bestemmende indflydelse i selska -bet, valgt at lade selskabet forsætte driften af stutteriet på trods af, at selskabets egenkapital i en lang årrække har været betydelig negativ.
- Det er dine personlige forhold, der har været årsagen til, at sel -skabet ikke fortsat har forsøgt at udvide hesteholdet i perioden 2012-2016.
- Driften af stutteriet er videreført udover en almindelig opstarts -fase på trods af, at driften ikke kan genere overskud.
Vi mener ikke, at Sagsøgte A/S' drift af stutteri kan anses for at være er-
hvervsmæssigt i skattemæssig forstand, da:
- vi anser stutteriet for etableret, og driften af stutteriet indtil dato selv efter en længere årrække har kunnet påvise rentabilitet, og vi mener heller ikke, at selskabet har påvist udsigt til, at driften kan blive rentabel.
- vi ikke mener stutteriet er drevet teknisk fagligt forsvarligt ho -vedsageligt fordi, der ikke har været hopper i fol i stutteriet siden 2011.
- vi mener driften af stutteriet i selskabet er afhængig af, at der bli -ver indskudt likviditet fra andre indtægter.
31
Når vi udskiller stutteriet fra selskabets samlede drift, medfører det føl-
gende resultat af stutteridriften:
(…) (tabel gengivet under fakta)
Underskuddet anser vi som ovenfor anført som maskeret udbytte til dig efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Ændringer for indkomståret 2012-2013 er foretaget efter reglerne i skat-
teforvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B Ændringerne for
indkomstårene 2014-2016 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltnings-
lovens § 26, stk. 1.
Fikseret leje af heste stillet til rådighed fra Sagsøgte A/S
(…)
Vi fastholder, at selskabet alene har anskaffet hestene i din private in-
teresse. Se punkt 1.4.
Vi mener derfor ikke, at hestene har et erhvervsmæssigt formål i Sagsøgte A/SSagsøgte A/S
Sagsøgte A/S, og vi mener, at selskabet har stillet hestene til rådighed for dig, og at du har disponeret over hestene på en måde og i et omfang, der svarer til en ejers, se SKM2017.366VLR.
Du og Sagsøgte A/S skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst an-
vende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstem-
melse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var af-
sluttet mellem uafhængige parter jævnfør ligningslovens § 2, stk. 1. Du
skal beskattes af den markedsværdi hesteholdet har, da du ikke har be-
talt leje for hestene til Sagsøgte A/S efter regler i stats- skattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A. Se også SKM2012.621.ØLR hvor en hovedan -partshaver bliver beskattet af værdi af hest, da hesten havde haft en personlig værdi for hovedanpartshaveren.
Da der ikke er et marked for langtidsudlejning heste til netop stutteri-
drift, mener vi, at den løbende værdiansættelse af besætningen kan lægges til grund for en vurdering af markedsværdien af hestene, og at markedsværdien passende kan ansættes til det beløb, som det vil koste at få denne værdi finansieret på det frie marked.
De kendte rentefastsættelses-systemer, som eksempelvis ThomsonReu-
ters Loan Connector, Bloomberg Professional og Moodys Rating Intera-
ctive system er ikke anvendelige på forholdsvis lave lånebeløb. For så-
danne låneforhold kan diskontoen + 4% derfor anvendes i praksis, jævnfør blandt andet SKM2010.607.ØLR.
32
Vi mener, at renten ikke kan ansættes til mindre end diskontoen + 4 %.
Det begrunder vi i, at Danske Bank forrenter selskabets og hovedaktio-
nærens gæld 11 % i samme periode.
For at tage højde for skønsusikkerheder ved fastsættelse af den indivi-
duelle markedsrente som netop Sagsøgte ville kunne have for-
handlet sig til, og for at tage højde for skønsusikkerheder ved fastsæt-
telsen af hestenes værdi, mener vi, at en forrentning på 4 % passende kan anvendes i denne beregning.
Vi anser alene den løbende værdiansættelse af hoppestammen som
grundlag for opgørelsen af markedsværdien for hesteholdet, da udgif-
ter der vedrører heste avlet i stutteriet, er anset for udbytte jævnfør punkt 2.
Det medfører, at markedsværdien af rådighed over heste efter lignings-
lovens § 2, stk. 5 kan ansættes til:
2016 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr.
2015 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr.
2014 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr.
2013 3 hopper af 30.000 kr. 90.000 kr. x 4 % 3.600 kr.
2012 4 hopper af 30.000 kr. 120.000 kr. x 4 % 4.800 kr.
Da du ikke har betalt for rådigheden over hestene, anser vi et beløb sva-
rende til den fikserede leje for maskeret udbytte til dig efter reglerne i
statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A. Ændringer for indkom-
ståret 2012-2013 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da ændringerne vedrører kontrollerede transaktioner som nævnt i skattekontrollovens § 3B Ændringerne for indkomstårene 2014-2016 er foretaget efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. […]
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det stutteri, Sagsøgte A/S drev i de omhandlede indkom-
står, blev drevet erhvervsmæssigt eller i hovedanpartshaverens personlige
interesse, og om driftsunderskuddene i selskabet dermed i henhold til lig-
ningslovens § 16 A, stk. 1, udgør skattepligtigt maskeret udbytte fra sel-
skabet til hovedanpartshaveren, jf. Højesterets dom af 24. januar 2008, of-
fentliggjort som SKM2008.106.HR.
Derudover angår sagen, om hovedanpartshaveren har haft rådighed over selskabets heste og for de omhandlede indkomstår, og derfor i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. § 2, skal beskattes af den værdi, han har haft ved at have fået hestene stillet til rådighed af sit selskab, jf. Østre Landsrets dom af 11. oktober 2012, offentliggjort som SKM2012.621.ØLR.
Stutteridrift – maskeret udlodning
33
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som ud-
gangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med maskeret udlodning vedrø-
rende underskud på stutteridrift, da aktiviteten anses for afholdt i hans personlige interesse.
Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige ind-
komst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at er-
hverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fast -slået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved
drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningsprak-
sis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en tek-
nisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.
For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.
Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden
havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsfor-
men i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i Viborgs dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.
Driften vedrørende stutteri og heste skal bedømmes uafhængigt af driften vedrørende konsulentarbejde. Der er tale om to driftsgrene, der ingen driftsmæssig sammenhæng har, jf. Vestre Landsrets dom af 17. oktober 1982 gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet, s. 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM 2014.112.LSR. At virksomheden er drevet i selskabsregi ændrer ikke herpå.
34
Ud fra en konkret vurdering anses Sagsøgte A/S' virksomhed med hestehold ikke for erhvervsmæssig drevet i de påklagede indkomstår 2012-2016.
Det forhold, at virksomheden er placeret i selskabsregi medfører ikke at det dermed bliver en erhvervsmæssig aktivitet. Retten finder, at der er tale om en ikke-erhvervsmæssig driftsgren afholdt i klagerens interesse.
Ved vurderingen er der lagt vægt på at virksomheden med stutteridrift si-
den opstarten og indtil de påklagede år kun har realiseret positivt resultat i ét år – nemlig i 2004, hvor resultatet var 281 kr.
Virksomheden er efter det oplyste, opstartet som et ambitiøst og veltilret-
telagt projekt, hvor der er gjort nøje overvejelser over lønsomhed mm.
Dette oprindelige set up var baseret på næsten 50 heste og to professio-
nelle medaktører. Men allerede efter blot ét år stoppede dette samarbejde, og Sagsøgte blev dels alene om driften og dels faldt antallet af heste drastisk.
Der sker således en væsentlig omlægning af virksomheden allerede i 2004 og i perioden op til og med de påklagede indkomstår ses der ikke gjort særlige tiltag til, at denne skulle opnå overskud. Ophøret af samarbejdet i
2003 beroede på, at det oprindelige driftsgrundlag ikke kunne give det øn-
skede afkast. Efter det oplyste, har der ikke været udarbejdet en ny forret-
ningsplan, som kunne sandsynliggøre, at den minimerede driftsintensitet skulle kunne blive rentabel.
Antallet af heste har således været på samme niveau i hele perioden, og der er kun afholdt minimale udgifter til tilridning mm. Endvidere ses der
ikke at være afholdt udgifter til bedækning i perioden fra 2011- 2016. Kla-
geren har efter det oplyste ikke faglige forudsætninger for stutteridrift, da
han er jurist af uddannelse. Det må således anses for en nødvendig forud-
sætning, at der tilknyttes de rette kompetencer til udvikling af hestene, hvilket ikke ses gjort idet udgifterne til fremmed hjælp er begrænsede.
I årene 2012 til 2017 er der kun sket salg af heste i 4 ud af 6 år, og omsæt -ningen har end ikke kunnet dække udgifterne til vareforbrug i forbindelse med stutteriet.
Selskabet har således i alle årene haft en negativ egenkapital, hvorfor kla-
geren har måttet træde til med tilskud i form af lån.
Klageren har selv oplyst, at der fra 2017 og fremefter sker en tilretning af strategien for virksomheden, herunder, at 2-3 avlshopper skal ifoles hvert andet år. I de påklagede indkomstår er der imidlertid ingen ifoling, og den
indtægt der realiseres for 2018 og fremadrettet på salg af heste findes såle-
des ikke at sammenlignelig med den driftsform, der har været i de påkla-
gede indkomstår, hvor der netop ikke har været gjort tiltag til at opnå så-
dan indtægt.
35
At klageren i perioden er blevet ramt af sygdom, flytning, finanskrise og lignende forhold findes ikke at give anledning til en ændret vurdering – jf. SKM 2006,428 Ø
Retten finder således, at hestedriften er afholdt i klagerens personlige in-
teresse. At han efter det oplyste ikke havde en personlig interesse i at op-
starte virksomheden findes ikke at give anledning til ændret vurdering. Dels er ikke påvist, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, og aktiviteten må derfor anses for afholdt i klagerens personlige interesse, jr. hertil TfS 1991, 500 H, hvor Højesteret anså investering i – og drift af trav -
heste for alene at tjene til fyldestgørelse af anpartshaverens personlige in-
teresse, selvom det var forklaret, at han tilfældigt havde fattet interesse for
travsport og kun havde en amatørlicens, der var erhvervet efter virksom-
hedens opstart. Og dels har klageren netop oplyst, at han har daglig om-
gang med hestene og skovtursridning, dvs. han netop har haft en person-
lig interesse i hestene.
Da stutteriet ikke blev drevet i selskabets erhvervsmæssige interesse, men
derimod i hovedanpartshaverens personlige interesse, tiltræder Lands-
skatteretten, at underskuddet ved stutteridriften skal anses som maskeret udlodning for klageren, jf. ligningslovens § 16 A og Højesterets dom af 24. januar 2008, offentliggjort som SKM 2008.106.H, og Vestre Landsrets dom af 23. juni 1993, offentliggjort som TfS 1993, 362.
Landsskatteretten stadfæster derfor, at Sagsøgte A/S' underskud ved stutteriaktiviteten anses for maskeret udbytte.
Kontrollerede transaktioner og ligningsfrist
…
[se tilsvarende kendelsen vedrørende selskabet ovenfor]
Fikseret leje af hest
Landsskatteretten finder, at der hverken i Ligningslovens § 2 eller i stats-
skattelovens § 4 er grundlag for at beskatte klageren af den rådighed kla-
ger har haft over heste samtidigt med, at klageren udbyttebeskattes af un-
derskuddene i selskabet. Landsskatteretten lægger til grund, at der i disse
underskud indgår udgifter til anskaffelse og drift af heste. Landsskatteret-
ten finder, at der herved vil være tale om risiko for et element af dobbelt-
beskatning af de samme beløb, ligesom klageren samtidigt vil blive anset
for at være ejer og lejer af det samme aktiv. Den af Skattestyrelsen an-
vendte metode til at værdiansætte rådigheden med diskontoen + 4 % er i øvrigt i SKM2009.28 ØL anset for at være et udtryk for skøn under regel.
Rette indkomstmodtager
…”
Retsgrundlaget
Efter statsskattelovens § 4 skal skatteyderens samlede årsindtægter medregnes til den skattepligtige indkomst, hvad enten indtægterne består i penge eller i
36
formuegoder af pengeværdi, herunder f.eks. vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods, jf. bestemmelsens litra b, 1. pkt.
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at et selskabs udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages. Det er en betingelse for, at der kan foretages fradrag i selskabets øvrige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at selskabet er drevet erhvervsmæssigt.
Efter ligningslovens § 2 skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Af ligningslovens § 2, stk. 5, 1. og 2. pkt., fremgår endvidere følgende:
” Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningsplig-
tige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. …” .
Vedrørende denne bestemmelse, der blev indsat ved lov nr. 432 af 26. juni 1998 som § 2, stk. 4, fremgår følgende af lovforslag nr. 101 af 2. juni 1998 (lovforsla -gets § 1, nr. 1), de specielle bemærkninger:
” Det foreslås, at ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige ind-
komst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følge-
ændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i over-
ensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår.
…
Såfremt et moderselskab har ydet et datterselskab et rentefrit lån og der ef -ter stk. 1 er fastsat en rente på armslængde vilkår, vil korrektionen efter
stk. 1 indebære at moderselskabet beskattes af dette rentebeløb og datter-
selskabet får et tilsvarende rentefradrag. Datterselskabet vil imidlertid ef-
ter gældende dansk praksis tillige blive beskattet af et tilskud fra moder-
selskabet. Dette tilskud svarer til den sparede rente, der ikke er betalt til
moderselskabet. Såfremt datterselskabet ønsker at undgå denne sekun-
dære justering af den skattepligtige indkomst, kan datterselskabet i med-
før af stk. 4 forpligte sig til betaling af det i overensstemmelse med stk. 1 fastsatte rentebeløb til moderselskabet.
…
37
En sekundær justering betyder, at man justerer for det forhold, at der ikke er sket betaling svarende til den pris, der er fastsat i overensstemmelse med armslængde princippet. …
Såfremt den skattepligtige ønsker at forpligte sig til betaling i overens-
stemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår, skal denne forplig-
telse påtages i tilknytning til gennemførslen af korrektionen efter stk. 1. En
påklage af korrektionen udskyder ikke tidspunktet for påtagelsen af beta-
lingsforpligtelsen. Betalingsforpligtelsen har virkning fra det oprindelige transaktionstidspunkt, hvorfor der eksempelvis skal beregnes rente fra dette tidspunkt.”
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. nr. 1.
Vedrørende denne bestemmelse fremgår af de almindelige bemærkninger, pkt. 1, i lovforslag nr. L 237 af 29. marts 2000 (vedrørende indsættelse af ligningslo -vens § 16 A, stk. 10, nu stk. 5), blandt andet følgende:
”Udbytte
Udbytte beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Har hovedaktionæren bolig i
en ejendom, der tilhører selskabet, vil der foreligge maskeret udbytte, så-
fremt lejen er fastsat til et beløb, der er mindre end, hvad der kunne opnås ved udleje til en uafhængig tredjemand.
…
Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hove-
daktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår
andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomhe-
der hvori hovedaktionæren har personlige interesser, er det i flere afgørel-
ser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have passeret hovedaktio-
nærens økonomi.
…”
Anbringender
Skatteministeriet har i påstandsdokument af 9. september 2025 anført følgende
til støtte for påstanden og har under hovedforhandlingen i det væsentlige pro-
cederet i overensstemmelse hermed:
”3. Anbringender
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at selskabet skal beskattes af en fikseret lejeindtægt ved at have stillet de i sagerne omhandlede heste til rådighed for eneaktionæren Sagsøgte, jf. statsskattelovens §
38
4. Tilsvarende skal Sagsøgte udlodningsbeskattes af den værdi, han har haft af at have fået hestene stillet til rådighed af selskabet, jf. ligningslovens § 16 A
Denne fikserede leje, henholdsvis rådighed, skal værdiansættes til den
markedsleje, selskabet ville have opnået, hvis selskabet havde udlejet he-
stene til tredjemand. Værdiansættelsen skal efter ligningslovens § 2 ske på markedsvilkår.
3.1 Retsgrundlaget
Det følger af statsskattelovens § 4, at skatteyderens samlede årsindtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvad enten indtægterne
består i penge eller i formuegoder af pengeværdi, herunder f.eks. veder-
lagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. bestemmelsens litra b, 1. pkt.
Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan et selskabs udgifter, der er an-
vendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Det er et krav, førend der kan foretages fradrag i selskabets øvrige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at selskabet er drevet erhvervsmæssigt.
Transaktioner foretaget mellem en hovedaktionær og dennes selskab er
omfattet af armslængdeprincippet i ligningslovens § 2. Efter ligningslo-
vens § 2 skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af deres skatteplig-
tige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktio-
nerne havde fundet sted mellem uafhængige parter.
Er der for parter omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 2 ikke betalt et vederlag for en ydelse (eller er betalingen under markedsprisen), vil der dermed være anledning til at beskatte ydelsesleverandøren. Foregår
transaktionen mellem et selskab og en aktionær, vil selskabet, som ydel-
sesleverandør, dermed skulle beskattes af forskellen mellem markedsvær-
dien og det aftalte vederlag.
Værdien af benyttelsen af et aktiv, som stilles til rådighed til en interesse-
forbundet part, skal derfor ansættes under hensyn til armslængdeprincip-
pet i ligningslovens § 2.
Dette er bl.a. fastslået i SKM2017.366.VLR, hvor landsretten fandt, at et sel -
skab i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 skulle beskat-
tes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarealer til rådig-
hed for ægtefællen til selskabets eneanpartshaver og et jagtkonsortium, som denne var deltager i. Eneanpartshaveren blev samtidig beskattet af
denne rådighedsstillelse over jagtarealerne som maskeret udbytte efter lig-
ningslovens § 16 A, jf. SKM2017.332.VLR.
---
Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, fremgår det, at der ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lig-
nende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet ud-
39
loddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2.
Det er således uden betydning, om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.
I tilfælde hvor et selskab mangler en indtægt, som selskabet har givet af-
kald på i kapitalejerens interesse, er der tale om maskeret udbytte, som skal beskattes hos aktionæren, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.3.5.3.1.
Ligningslovens § 16 A hjemler således beskatning af aktionærer, der på grund af interessesammenfald mellem aktionæren og selskabet får et aktiv stillet til rådighed af deres selskab uden at betale fuldt vederlag herfor, jf. bl.a. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 6470, og Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.3.5.3.1.
Dette følger også af retspraksis.
Der kan bl.a. henvises til UfR 2005.917 H, hvor hovedaktionæren i et sel -skab bl.a. blev udlodningsbeskattet af den brugsværdi, han havde haft ved at få stillet et Asger Jorn maleri til rådighed af sit selskab, jf. landsrettens præmisser i TfS 2000.720 V.
I SKM2012.621.ØLR fandt landsretten tilsvarende, at en dressurhest var
anskaffet i hovedanpartshaverens personlige interesse, og at hovedan-
partshaveren herefter skulle beskattes af den værdi, han havde haft af at have fået stillet hesten til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Den omstændighed, at han selv havde afholdt alle yderligere udgif-ter vedrørende hesten, som fortsat ejedes af selskabet, kunne ikke føre til et andet resultat.
Der kan ske beskatning af maskeret udbytte hos aktionæren, selvom for-
delene ikke tilfalder aktionæren personligt, men en person, hvori aktionæ-
ren har en personlig interesse, f.eks. et nærtstående familiemedlem, jf. Fol-
ketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 6470 f.
3.1.1 Vestre Landsrets dom af 17. maj 2024
Vestre Landsret har ved dom af 17. maj 2024 (SKM2024.348.VLR) givet
Skatteministeriet medhold i en lignende sag om beskatning af driftsunder-
skud samtidig med rådighedsbeskatning hos en hovedanpartshaver ved dennes private benyttelse af selskabets heste, jf. ligningslovens § 16A og § 2.
Sagen drejede sig også om et stutteri, hvis drift med køb og salg af heste
havde været underskudsgivende i en årrække. Uden at have modtaget ve-
derlag herfor havde selskabet stillet en række heste til rådighed for hoved-
anpartshaverens datter. Da selskabet herved ikke kunne anses for at være
erhvervsmæssigt drevet, beskattede skattemyndighederne hovedanparts-
40
haveren både af selskabets underskud som maskeret udbytte og af en fik-
seret leje for de heste, som var blevet stillet vederlagsfrit til rådighed.
Ved opgørelsen af driftsunderskuddet var der i selskabets regnskaber medtaget værdireguleringer af hestene. Det beskattede driftsunderskud omfattede således – ligesom i denne sag – både udgifterne ved den løben-de drift og værdireguleringen af hestene, mens rådighedsbeskatningen
alene bestod i forrentningen af hestenes værdi, dvs. det afkast, som selska-
bet ville have forlangt ved udleje af hestene til tredjemand. Skattemyndig-
hederne opgjorde markedslejen som markedsrenten svarende til diskon-
toen +4% p.a. af den bogførte værdi af de heste, som hovedanpartshave-
rens datter havde redet på i den omhandlede periode.
Hovedanpartshaveren klagede over afgørelsen til Landsskatteretten, som med en nærmest identisk begrundelse som i den foreliggende sag fandt, at
en sådan beskatning indebar en risiko for dobbeltbeskatning, ligesom ho-
vedanpartshaveren ville blive anset for at være ejer og lejer af det samme aktiv. I øvrigt fandt Landsskatteretten, at SKATs værdiansættelse af den fikserede leje med diskontoen +4 % var udtryk for skøn under regel.
Landsskatterettens afgørelse blev – ligesom denne sag – indbragt for dom-
stolene af Skatteministeriet, og som følge af sagens principielle karakter henvist til behandling ved Vestre Landsret i 1. instans. For landsretten var det ligesom i den foreliggende sag ubestridt, at selskabet ikke var erhvervsmæssigt drevet, og at driftsunderskuddet derfor skulle anses som maskeret udbytte. Sagen vedrørte derfor alene spørgsmålet om, hvorvidt
der ved en samtidig beskatning af driftsunderskuddet i selskabet og vær-
dien af rådigheden over hestene skete en dobbeltbeskatning af hovedan-
partshaveren.
Vestre Landsret fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skat-
Landsretten finder således, at en uafhængig part ville fastsætte markedslejen til
mere end blot afskrivninger samt afholdte driftsomkostninger, idet tillige forret -
41
ning af investeringen ved købet af hestene ville indgå i prisfastsættelsen.” (under -
streget her)
Om skattemyndighedernes værdiansættelse af rådigheden med diskon-
toen +4% udtaler landsretten, med henvisning til U 2016.191 H, bl.a. føl -gende:
” Den fremgår af SKATS afgørelse, at fastsættelsen af markedslejen er baseret på den individuelle bogførte værdi af de fire relevante heste, som er benyttet privat. Ved anvendelse af diskontoen +4 % omfatter værdifastsættelsen alene forrentnin -gen af hestenes værdi. Under disse omstændigheder og i fraværet af en klar me -tode til værdiansættelse af rådighed over heste, og idet [A] ikke har godtgjort, at den beløbsmæssige opgørelse er urimelig, er der ikke grundlag at tilsidesætte
SKATs værdiansættelse.” (understreget her)
Med dommen fastslår landsretten dermed, at det ikke udgør dobbeltbe-
skatning, når en hovedanpartshaver, som i den i sagerne omhandlede situ-
ation, beskattes af driftsunderskuddet i sit selskab som maskeret udbytte samtidig med, at denne rådighedsbeskattes af en fikseret leje ved privat brug af selskabets aktiver.
Det bemærkes, at SKM2024.348.VLR er endelig.
3.2 Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S skal beskattes af en fikseret lejeindtægt og Sagsøgte skal udlodningsbeskattes af rådigheden over selskabets heste
Der er i sagerne enighed om, at der ikke er fradrag for underskuddet i sel-
skabets stutteridrift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er også enighed om, at selskabets underskud ved stutteridriften skal beskattes som maskeret udlodning hos Sagsøgte, jf. ligningslovens § 16 A og f.eks. TfS 1993, 362 V, UfR 2008.929H og SKM2004.107.ØLR.
Da stutteriet samtidig må anses for drevet i Sagsøgtes per-
sonlige interesse skal der ifølge retspraksis ske beskatning af SagsøgtesSagsøgtes
Sagsøgtes rådighed over selskabets heste, jf. ligningslovens § 16 A.
Sagsøgte er reel ejer af selskabet, og der er derfor tale om en kontrolleret transaktion, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter værdien af rådigheden over selskabets aktiver skal fastsættes på baggrund af, hvad en uafhængig tredjemand vil betale for leje af aktiverne, jf. bl.a.
SKM2017.366.VLR.
Selskabet skal herefter beskattes af en fikseret lejeindtægt af hestene, lige-
som Sagsøgte skal beskattes af den værdi, som han har haft
ved at få stillet hestene til rådighed, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslo-
vens § 16 A.
Hvis Sagsøgte ikke beskattes af værdien af den rådighed,
som han har haft over hestene, og selskabet ikke beskattes af en fikseret le-
jeindtægt, som opgjort af Skattestyrelsen, vil dette medføre, at Sagsøgte-
42
ikke udlodningsbeskattes af den værdi af en indtægt, som sel-
skabet har givet afkald på i hans interesse.
Dette vil være i strid med den beskatning, som i øvrigt kan konstateres i retspraksis, jf. UfR 2005.917 H, SKM2012.621.ØLR og senest SKM2024.348.VLR som omtalt ovenfor.
Manglende beskatning af Sagsøgte henholdsvis selskabet vil herved medføre en retsstilling, hvor der skabes et incitament til at placere investeringstunge hobbyer i selskabsform med begrænset beskatning til følge. En sådan retstilling strider grundlæggende mod regelsættet i såvel statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A.
Landsskatterettens afgørelse skal dermed ændres, sådan at selskabet be-
skattes af en fikseret leje på baggrund af Sagsøgtes rådighed over selskabets heste, og Sagsøgte beskattes af netop denne rådighed over selskabets heste.
3.3 Den af Skattestyrelsen gennemførte beskatning er i overensstem -
melse med statsskattelovens § 4 og ligningslovens §§ 2 og 16 A
Selskabet har som fremhævet ovenfor stillet selskabets heste til SagsøgtesSagsøgtes
Sagsøgtes private rådighed. Da Sagsøgte ikke har betalt et vederlag herfor, ”mangler” selskabet derfor en indtægt ved at have stillet hestene til rådighed for Sagsøgte.
Den manglende indtægt medfører konkret, at selskabet ikke er blevet be-
skattet af forrentningen i forhold til aktivernes anskaffelsessum. Samtidig har Sagsøgte fået stillet hestene (i hvert fald delvist) vederlagsfrit til rådighed.
En sådan situation er ikke i overensstemmelse med ligningslovens § 2, som fastslår, at interesseforbundne parter – som Sagsøgte og selskabet ubestridt er – ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst
skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstem-
melse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fun-
det sted mellem uafhængige parter.
Ligningslovens § 2 indebærer herved, at selskabet skal beskattes, når sel-
skabet stiller aktiver til rådighed vederlagsfrit for Sagsøgte.
Beskatningen skal foretages baseret på en markedsværdi for at stille akti-
verne til rådighed. Sagsøgte skal – som en sekundær korrek-
tion – tillige udlodningsbeskattes, idet han ikke har betalt for tilrådigheds-
stillelsen.
Markedsprisen for en sådan tilrådighedsstillelse ville først og fremmest
modsvare de faktiske udgifter til hestene samt afskrivninger i form af vær-
diforringelse. I markedsprisen ville der herudover selvsagt blive tillagt en fortjeneste, der skal vederlægge den part, der stiller aktiverne til rådighed med en profitmargin.
43
Opgørelsen af markedsprisen kan dermed ikke alene tage afsæt i de fakti-
ske udgifter til driften af selskabet i de relevante indkomstår (de konstate-
rede underskud), idet der i disse udgiftsposter ikke er taget hensyn til den
fortjeneste, som en uafhængig part herudover ville kræve for at stille akti-
verne til rådighed.
Med henblik på at opgøre en samlet retvisende værdiansættelse af tilrå-
dighedsstillelsen har Skattestyrelsen i afgørelserne en beskatning i to led for hvert skattesubjekt.
Det første led i beskatningen, der foretages for hver af de to skattesubjek-
ter, henholdsvis Sagsøgte og selskabet, er underskudsbeskat-
ningen.
Det driftsmæssige underskud for stutteriet er i de foreliggende sager op-
gjort efter indregning af selskabets vareforbrug, som bl.a. omfatter værdi-
reguleringen af selskabets varelager for stutteriet, dvs. ændringer i be-
holdningsværdien af hestene i de enkelte indkomstår, jf. følgende opgø-
relse, hvor selskabets resultater for stutteriet er udskilt, jf. bilag …:
Det driftsmæssi ge underskud indeholder imidlertid ikke den forrentning,
nærmere bestem t den fortjeneste, som selskabet burde have opnået ved at
stille selskabets heste til rådighed for Sagsøgte, og som sel-
skabet ville hav e opkrævet ved at udleje hestene til tredjemand.
Det andet led i b eskatningen, der foretages for hver af de to skattesubjek-
ter, er derfor de n fikserede leje, som svarer til den markedsleje S kattesty -
relsen har opgjo rt på baggrund af Sagsøgtes rådighed.
44
Ved opgørelsen af denne fikserede leje er der alene foretaget et skøn over forrentningen, nærmere bestemt den fortjeneste, som selskabet ville have
opnået ved udleje af hestene til tredjemand. Den yderligere beskatning an-
går dermed det afkast, som selskabet ville have forlangt ved udleje af he-
ste til en tredjemand.
Sagsøgte har ikke selvangivet denne værdi af rådigheden, som han har haft over selskabets heste. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at foretage denne ansættelse skønsmæssigt.
I fravær af tilgængelige rentefastsættelsessystemer, der er egnet til brug
for de konkrete sager, har Skattestyrelsen opgjort markedslejen som mar-
kedsrenten svarende til diskontoen + 4 % p.a. af anskaffelsessummen af de heste, der hører under ”hoppestammen” , jf. følgende opgørelse:
[Rettelig 4 hopper i 2016, dvs. 4.800 kr., og 3 hopper i 2016, dvs. 3.600 kr.)]
Det bemærkes, at det ikke er samtlige af selskabets heste, der er fastsat en fikseret leje for, jf. bilag 2 i sagen vedrørende selskabet, side 23-25 og bilag 2 i sagen vedrørende Sagsøgte, side 16-17. Der er således tale om et lempeligt skøn.
3.3.1 Konsekvenserne for selskabet
De skattemæssi ge ændringer i Skattestyrels ens afgørelse i forho ld til sel -
skabet er, at det s skattepligtige indkomst er forhøjet med den ansatte mar-
kedsleje ved ud lejningen af hestene, jf. bl.a. SKM2017.366.VLR. Samtidig er fradrag for d riftsunderskuddet nægtet.
Konsekvensen f or opgørelsen af selskabets skattepligtige indko mst ved
hesteaktiviteter ne er dermed netto, at selskabet beskattes af ma rkedslejen,
svarende til det, som Skattestyrelsen skønsmæssigt har opgjort.
Herved opgøre s selskabets skattepligtige in dkomst i forhold til hesteakti -viteterne i over ensstemmelse med ligningslovens § 2.
3.3.2 Konsekven serne for Sagsøgte
Sagsøgtes udlodningsbeskatning tager afsæt i den samme opgørelse. Han er udlodningsbeskattet af det samlede beløb, som ville modsvare markedslejen ved at stille hestene til rådighed for ham. Dette fremgår af Skattestyrelsens afgørelse.
45
Sagsøgte er dermed først udlodningsbeskattet af selskabets faktiske underskud, hvorved der sker udlodningsbeskatning af de faktiske omkostninger forbundet med hesteaktiviteten.
Dernæst er Sagsøgte udlodningsbeskattet af en skønsmæs-
sigt ansat avance, som en uafhængig part ville opkræve ved tilrådigheds-
stillelsen, jf. ligningslovens § 2. Kun ved at udlodningsbeskatte SagsøgteSagsøgte
Sagsøgte af begge poster sikres en beskatning i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og 16 A.
3.4 Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S og Sagsøgtes indsigelser
Som anført ovenfor i afsnit 3.2 har Sagsøgte og selskabet ikke bestridt, at selskabet ikke var drevet erhvervsmæssigt. Der er dermed
enighed om, at der ikke er fradrag for underskuddene i selskabet, jf. stats-
skattelovens § 6, stk. 1, litra a, og at underskuddene skal beskattes hos Sagsøgte, jf. ligningslovens § 16 A.
Sagsøgte og selskabet har dog bestridt, at der – udover un-
derskudsbeskatningen – er grundlag for at beskatte Sagsøgte
og selskabet af en fikseret leje på baggrund af Sagsøgtes rå-
dighed over hestene.
I den sammenhæng anerkender Sagsøgte og selskabet isole-
ret set, at hvis det lægges til grund, at Sagsøgte har haft pri-
vat anvendelse af selskabets heste, skal denne anvendelse fastsættes til en pris, som ville være indgået mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2.
Sagsøgte og selskabet gør dog gældende, at Skattestyrelsens
beskatning i sagerne indebærer dobbeltbeskatning, og at det samme for-
hold i realiteten beskattes fire gange, jf. fælles supplerende svarskrift, side 2f. og fælles duplik, side 3. Dette vil blive behandlet nærmere nedenfor i afsnit 3.4.1.
Sagsøgte og selskabet har desuden gjort gældende, at det føl-
ger af nettoindkomstprincippet, at den fikserede leje skal indgå i driften af virksomheden som en lejeindtægt og herved reducere det beskattede driftsunderskud, jf. fælles duplik, side 4 samt processkrift A, side 2-3. Sagsøgte og selskabet gør i den sammenhæng gældende, at dette resultat vil svare til det resultat, der ville kunne opnås, hvis der blev
anmodet om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, jf. den fæl-
les duplik, side 4. Skatteministeriet vil behandle dette nærmere i afsnit 3.4.2 nedenfor.
Endelig har Sagsøgte og selskabet har gjort gældende, at Skattestyrelsens beskatning er i strid med Skattemyndighedernes praksis på transfer pricing-området, jf. herom nærmere i afsnit 3.4.3 nedenfor.
46
Det bemærkes, at Sagsøgte og selskabet ikke har bestridt
Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af den fikserede leje. Skattesty-
relsens metode for værdiansættelse af rådighed over heste blev da også anerkendt af i SKM2024.348.VLR, hvor landsretten bl.a. udtalte følgende:
” Den fremgår af SKATS afgørelse, at fastsættelsen af markedslejen er baseret på den individuelle bogførte værdi af de fire relevante heste, som er benyttet privat. Ved anvendelse af diskontoen +4 % omfatter værdifastsættelsen alene forrentnin -gen af hestenes værdi. Under disse omstændigheder og i fraværet af en klar me -tode til værdiansættelse af rådighed over heste, og idet [A] ikke har godtgjort, at den beløbsmæssige opgørelse er urimelig, er der ikke grundlag at tilsidesætte
SKATs værdiansættelse.” (min understregning)
Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse vil derfor ikke blive behandlet nærmere.
Det bemærkes videre, at Sagsøgte og selskabet har fremhæ-
vet, at selskabets heste ikke er anskaffet i Sagsøgtes private in -teresse, jf. duplikken, side 8.
Skatteministeriet er ikke enig heri.
Hertil kommer, at det afgørende er, at hesteaktiviteterne i de relevante indkomstår er drevet i Sagsøgtes personlige interesse. Denne kendsgerning ses ikke bestridt af Sagsøgte.
Under klagesagerne oplyste Sagsøgte da også, at han har ” daglig omgang med hestene” , og at han rider skovtursridning. Det samme
blev lagt til grund af Landsskatteretten, som udtalte, at SagsøgteSagsøgte
Sagsøgte har en ” daglig omgang med hestene og skovtursridning, dvs. han netop har haft en personlig interesse i hestene.” .
Desuden har Sagsøgte oplyst, at han valgte at fortsætte drif-
ten – på trods af, at hans samarbejdspartnere udtrådte af selskabet – ud fra ”learning by doing” -princippet, og at han hyrede hjælp udefra til at træne hestene. Der har imidlertid ikke været afholdt udgifter til at træne hestene i de år, som de foreliggende sager drejer sig om.
Hertil kommer, at Sagsøgte og selskabet ikke har indbragt
Landsskatterettens afgørelse forså vidt angår beskatningen af underskud-
det for domstolene. Spørgsmålet om en evt. hensigt påanskaffelsestidspunk -
tet er derfor uden betydning for afgørelsen af sagerne, hvilket de sagsøgte også selv anfører i duplikken, side 8, afsnit 6 anførte.
3.4.1 Der sker ikke dobbeltbeskatning
Skatteministeriet bestrider, at der foreligger dobbeltbeskatning, og at det
samme forhold beskattes fire gange. Skatteministeriet forstår SagsøgtesSagsøgtes
Sagsøgtes og selskabets anbringende således, at ”det samme forhold” er
den fikserede leje for Sagsøgtes rådighed over selskabets he-
47
ste, som ifølge de sagsøgte beskattes to gange hos Sagsøgte A/S og to gange hos Sagsøgte.
At der skulle være tale om en dobbelt-beskatningssituation bygger på en
forkert forudsætning om ansættelsen og opgørelsen af selskabets drifts-
mæssige underskud.
Som beskrevet nærmere i afsnit 3.3 ovenfor, er der tale om én særskilt
skattemæssig ændring for hver af de to selvstændige skattesubjekter, hen-
holdsvis selskabet og hovedaktionæren, mens beskatningen for hvert skat-
tesubjekt sker i to led.
Ved opgørelsen af den fikserede leje indgår aleneforrentningen, nærmere
bestemt den fortjeneste, som selskabet ville have opnået ved udleje af he-
stene til tredjemand. Der sker dermed ikke i den forbindelse beskatning af den fulde markedsleje.
Tilsvarende indgår der ved opgørelsen af selskabets driftsunderskud og beskatningen heraf hos selskabet (nægtelse af fradrag) og Sagsøgte (udlodningsbeskatning) netop ikke en forrentning af værdien af hestene. Der er således ikke i underskuddet indregnet en lejefortjeneste,
som selskabet ellers ville have opnået ved udleje af hestene til en tredje-
mand. Beskatningen af de driftsmæssige underskud er derfor ikke udtryk for den samlede værdi, som en uafhængig tredjemand ville have betalt for at få hestene stillet til rådighed, jf. ligningslovens § 2.
Der er dermed heller ikke tale om en dobbeltbeskatningssituation, eller at det samme forhold beskattes fire gange.
Og dette har Vestre Landsret den 17. maj 2024 (SKM 2024.348.VLR) alle -
rede fastslået. Landsretten har utvetydigt fastlagt, at det ikke udgør dob-
beltbeskatning, når en hovedanpartshaver som i den i sagerne omhand-
lede situation, beskattes af driftsunderskuddet i sit selskab som maskeret udbytte samtidig med, at denne rådighedsbeskattes af en fikseret leje ved privat brug af selskabets aktiver, jf. også dommen, som er gennemgået i afsnit 3.1.1 ovenfor.
På samme måde udgør det heller ikke i nærværende sager dobbeltbeskat-
ning, når selskabet beskattes af både driftsunderskuddet inkl. afskrivnin-
ger/værdireguleringer samt den forrentning, som selskabet ville have for-
langt i fortjeneste ved udleje af hestene til tredjemand. Som det fremgår af landsrettens præmisser i SKM 2024.348.VLR, vil en uafhængig part i en til -svarende situation fastsætte markedslejen til mere end blot afskrivninger samt afholdte driftsomkostninger, idet tillige forrentning af investeringen ville indgå i prisfastsættelsen.
Skatteministeriet bestrider desuden, at det vil være i strid med statsskatte-
lovens § 4 at foretage en beskatning af den fikserede lejeindtægt som en særskilt ansættelse (duplikken, side 5, 3. sidste afsnit).
48
Fastsættelse af en fikseret leje efter ligningslovens § 2, som selskabet be -skattes af i medfør af statsskattelovens § 4, er helt i overensstemmelse med praksis på området, jf. eksempelvis SKM2017.366.VLR, hvor landsretten fandt, at et selskab i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2
skulle beskattes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarea-
ler til rådighed for ægtefællen til selskabets eneanpartshaver og et jagt-
konsortium, som denne var deltager i. Eneanpartshaveren blev samtidig
beskattet af denne rådighedsstillelse over jagtarealerne som maskeret ud-
bytte efter ligningslovens § 16 A, jf. SKM2017.332.VLR.
Det bemærkes, at selskaberne i både SKM2017.366.VLR samt SKM2009.93.ØLR, som de sagsøgte henviser til i duplikken, side 6, 3. af -snit, er erhvervsmæssigt drevet, modsat i de foreliggende sager, hvor det
er ubestridt, at selskabets stutterivirksomhedikke er erhvervsmæssigt dre -
vet i den omhandlede periode.
Begge domme viser ikke desto mindre, at der er grundlag for at beskatte selskabet af en fikseret lejeindtægt, svarende til forrentningen af hestene, ligesom Sagsøgte skal udlodningsbeskattes heraf.
Kun ved at beskatte selskabet og Sagsøgte af såvel driftsun-
derskuddet som forrentningen af hestene sikres en beskatning i overens-
stemmelse med ligningslovens § 2.
Hertil kommer, at de indbragte afgørelser fra Landsskatteretten strider imod tidligere retspraksis på området, jf. bl.a. SKM2012.621.ØLR om fikse -ret leje af en dressurhest omtalt ovenfor i afsnit 3.1.
I SKM2020.1.LSR fandt Landsskatteretten, at en hovedanpartshaver skulle
beskattes af rådighedsværdien af selskabets indkøbte sportsbil med en fik-
seret leje, samtidigt med at han blev beskattet af selskabets driftsunder-
skud som maskeret udbytte. Afgørelsen er direkte sammenlignelig med nærværende sager.
Landsskatterettens afgørelser strider således imod både tidligere fastslået retspraksis og Landsskatterettens egen praksis på området.
3.4.2 Driftsunderskuddet skal ikke reduceres med den fikserede leje, og be skatningen er ikke i strid med nettoindkomstprincippet
Skatteministeriet bestrider, at driftsunderskuddet for stutteriet skal in-
dregnes som en indtægt i selskabet, således at underskuddet herved redu-
ceres, jf. de sagsøgtes opgørelse i fælles supplerende svarskrift side 3 f., som uddybet i duplikken, side 4 og gentaget i processkrift A.
For det første er det ubestridt, at der ikke er sket en betaling af den værdi, der angår rådigheden over hestene (den fikserede leje). Skattestyrelsen har
derimod foretaget en beskatning i overensstemmelse med statsskatte-
lovens § 4 og ligningslovens §§ 2 og 16 A, som netop udspringer af den manglende betaling fra Sagsøgte til selskabet.
49
En sådan beskatning af rådigheden over hestene efter ligningslovens § 16
A kan ikke fradrages og dermed ikke indgå i driftsregnskabet. Beskatnin-
gen efter ligningslovens §§ 2 og 16 A påvirker således ikke opgørelsen af
underskuddet, og der er derfor ikke tale om beskatning af det samme be-
løb to eller fire gange.
Af samme grund er beskatningen heller ikke i strid med nettoindkomst-
princippet, jf. processkrift A, side 2-4, da der netop ikke er tale om en beta-
ling, men en beskatning.
Der er herved heller ikke tale om flere forskellige særskilte indkomstopgø-
relser, som det forudsættes af de sagsøgte i processkrift A, side 2. Der er – helt i overensstemmelse med nettoindkomstprincippet – udarbejdet én
indkomstopgørelse for hver af de to skattesubjekter, og beskatningen her-
ved består af to elementer, som beskrevet nærmere ovenfor i afsnit 3.3.
For det andet viser de sagsøgtes opgørelse, at nettoresultatet for indkomst-
forhøjelsen i 2012 for henholdsvis selskabet og Sagsøgte ud-
gør det samme beløb som selskabets driftsunderskud for samme år (57.684
kr.). Modsat det i duplikken, afsnit 5 anførte, er der i de sagsøgtes opgø-
relse således netop tale om, at den fikserede leje fradrages – eller ”fratræk-
kes” om man vil – ved opgørelsen af driftsunderskuddet, som herved re-
duceres.
Hvis denne opgørelse lægges til grund, bliver selskabet ikke beskattet af
den fikserede lejeindtægt, ligesom Sagsøgte ikke bliver be-
skattet af den fulde rådighed over hestene.
Som det fremgår af afsnit 3.1. ovenfor, har Vestre Landsret i SKM.2024.348.VLR allerede fastslået, at der er grundlag for beskatning dels af driftsunderskuddet, dels af den forrentning, som selskabet ville forlange ved udleje af hestene til tredjemand.
Landsretten udtalte således i SKM.2024.348.VLR, at beskatning af driftsun -
derskuddet alene udgør endelvis betaling for rådigheden over hestene hen -
set til, at værdien af rådigheden skal fastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter værdien skal fastsættes til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen er afsluttet mellem uafhængige parter.
Ved at anvende Sagsøgtes og selskabets opgørelse, vil selska-
bet med andre ord ”mangle” en indtægt ved, at hestene er stillet delvist
vederlagsfrit til rådighed for hovedaktionæren, som herved også ”mang-
ler” at betale en del af lejen for denne rådighed.
Dette er selvsagt ikke i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, da selskabet ikke ville have stillet heste til rådighed for en uafhængig tredjemand uden samtidig at oppebære en lejefortjeneste herved, jf. også landsrettens præmisser i SKM.2024.348.VLR.
50
Skatteministeriet bemærker hertil, at eneanpartshaveren i SKM.2024.348.VLR også havde nedlagt en subsidiær påstand om, at sel -skabets driftsunderskud skulle reduceres med det beløb, der svarede til den fikserede leje, som eneanpartshaveren var blevet beskattet af.
Til støtte herfor gjorde eneanpartshaveren bl.a. gældende, at:
” I det omfang Skatteministeriet måtte få medhold i sin påstand, således at A skal beskattes af en yderligere udlodning i kraft af, at G1-virksomhed har stillet heste til hans rådighed, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at der skal ske en tilsvarende nedsættelse af det maskerede udbytte i form af underskud og tab ved G1-virksomhed's drift.
Et sådant lavere driftsunderskud må således nødvendigvis medføre en nedsættelse af det maskerede udbytte, som A er blevet beskattet af i 2012 og 2013, som netop udgøres af dette underskud. En korrektion af selskabets indkomst og driftsunder -skuddet er efter ligningslovens § 2 en nødvendig betingelse for den sekundære korrektion i form udbyttebeskatning af rådigheden over hestene, som hævdes af Skatteministeriet.”
Til dette udtalte landsretten følgende:
Efter det, der er fremkommet for landsretten vedrørende selskabets regnskabsop -lysninger, lægger landsretten til grund, at der i selskabets regnskaber ikke er med -taget finansieringsomkostninger knyttet til indkøb af de pågældende heste, hvilket i givet fald ville have påvirket driftsunderskuddet negativt. Der er således ikke ved
Landsretten har derfor allerede i en tilsvarende situation, som denne, slået fast, at der ikke er grundlag for, at driftsunderskuddet reduceres med den
fikserede leje, som det gøres gældende af Sagsøgte og selska-
bet.
---
Sagsøgte og selskabet gør som nævnt videre gældende, at dette resultat (reduktionen af driftsunderskuddet) vil svare til det resultat, der ville kunne opnås, hvis der blev anmodet om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, jf. den fælles duplik, side 4.
Det anførte bestrides.
For det første har der ikke under sagernes behandling for Landsskatteret-
ten været rejst spørgsmål om omgørelse og/eller betalingskorrektion, jf.
51
det i duplikken, side 4 og 7 anførte samt den i de sagsøgtes opfordring (1) forudsatte (hypotetiske) situation, hvor Sagsøgte betaler markedslejen til selskabet (fælles supplerende svarskrift, side 4).
En eventuel betalingsforpligtelse i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5,
skulle påtages i tilknytning til den ændrede skatteansættelse, jf. bl.a. be-
mærkningerne til stk. 4 i lovforslag nr. 101 af 2. juni 1998 (FTA 1997/1998, 2. samling, side 2461), hvilket ikke er sket.
Skattestyrelsen traf afgørelse i sagerne den 12. juni 2018, og det fremgår
bl.a. af afgørelsen vedrørende selskabet, at anmodning om betalingskor-
rektion skal indsendes inden udløbet af fristen for påklage af afgørelsen til Landsskatteretten ….
For det andet ville en gennemført betalingskorrektion have betydet, at Sagsøgte skulle have betalt summen af driftsunderskuddene og den fikserede leje. Selskabets skattepligtige indkomst ville dermed være den samme.
Den sekundære korrektion – udlodningsbeskatningen – kunne være und-
gået. Men da der ikke er anmodet om betalingskorrektion eller foretaget faktisk betaling, er de sagsøgtes argumentation jo netop udtryk for, at denne retsstilling i den konkrete sag ikke kan opnås.
3.4.3. Beskatningen er ikke i strid med Skattemyndighedernes praksis på transfer pricing-området
Skatteministeriet bestrider, at det vil medføre ” en radikal ændring af hidtil gældende praksis om gennemførelse af såkaldte TP-reguleringer” efter lignings -lovens § 2, hvis Skattemyndighederne får medhold i de foreliggende sager (duplikken, side 2, 7. afsnit).
Sagsøgte og selskabet ses ikke at have redegjort nærmere for dette synspunkt i duplikken, og det er derfor uklart, hvordan de sagsøgte
mener, at sagerne konkret vil medføre en ændring af Skattemyndigheder-
nes praksis på transfer pricing-området.
Beskatningen i nærværende sager er under alle omstændigheder gennem-
ført helt på linje med Skattemyndighedernes praksis, herunder på transfer pricing-området.
Det skal i den sammenhæng fremhæves, at der ses at være en væsentlig
forskel på de faktiske omstændigheder i de foreliggende sager sammen-
holdt med typiske transfer pricing-sager.
For det første er det i de foreliggende sager, som nævnt ovenfor, ubestridt,
at selskabets stutterivirksomhed ikke er erhvervsmæssigt drevet. Spørgs-
mål om, hvorvidt et selskab er erhvervsmæssigt drevet, ses sjældent (hvis overhovedet) at være et tema i almindelig transfer pricing-sammenhæng.
52
For det andet omhandler transfer pricing-sager ofte grænseoverskridende transaktioner mellem koncernforbundne parter i internationale koncerner. Dette var da også tilfældet i UfR 2020.3156 H, som henvises til i duplikken, side 6, 5. afsnit, som omhandlede en kontrolleret transaktion mellem et
datterselskab beliggende i Danmark og et udenlandsk moderselskab belig-
gende i Schweiz.
Af samme grund er det af Sagsøgte og selskabet anførte i duplikken, side 5f. vedrørende ligningslovens § 2. stk. 6, ikke relevant i
nærværende sammenhæng, eftersom sagerne ikke omhandler grænse-
overskridende transaktioner mellem interesseforbundne parter, hvor der skal foretages en korresponderende korrektion af et selskabs indkomst i et andet land.”
Sagsøgte (selv og som successor efter Sagsøgte A/S) har i påstandsdo -
kument af 9. september 2025 til støtte for påstandene anført følgende og har un-
der hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse her-
med:
”3.1 Anbringender
Det gøres overordnet gældende, at Landsskatterettens afgørelser er kor-
rekte, og Skatteministeriet har ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte disse.
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at den lejeindtægt, som SKAT har fikseret med hjemmel i ligningslovens § 2, skal indgå i den samlede opgørelse af stutterivirksomhedens indtægter og udgifter. Dette
indebærer, at stutterivirksomhedens underskud reduceres. Dermed redu-
ceres også det beløb, som Sagsøgte skal udlodningsbeskattes af som følge af, at SKAT har anset stutterivirksomheden for hobbyvirksomhed.
Lejen skal indgå i den samlede indkomstopgørelse, fordi indkomstbeskat-
ningen i dansk skatteret bygger på et nettoindkomstprincip, som er afspej-
let i statsskattelovens §§ 4-6, og som indebærer, at indkomsten skal opgø-
res under ét, hvor alle indtægter og udgifter indgår.
Et krav om, at der skal foretages særskilte indkomstopgørelser, indebærer en fravigelse af nettoindkomstprincippet og kræver klar og udtrykkelig lovhjemmel.
Når skattemyndighederne med hjemmel i ligningslovens § 2 fikserer en
indtægt for en hovedaktionærs brug af virksomhedens aktiver, skal ind-
tægten derfor indgå i den samlede opgørelse af virksomhedens indtægter og udgifter.
Ligningslovens § 2 indeholder ikke hjemmel til at foretage en særskilt ind-
komstopgørelse. Bestemmelsen skal og kan alene sikre, at beskatningen ef-
ter skattelovgivningens almindelige regler sker på et grundlag, som er på armslængdevilkår.
53
Der er heller ikke hjemmel i ligningslovens § 16 A eller andetsteds til at fravige nettoindkomstprincippet i en situation som den foreliggende. Sammenhængen i reglerne i statsskattelovens §§ 4-6, ligningslovens § 2 og ligningslovens § 16 A viser derimod, at fikserede indtægter skal indgå i den samlede indkomstopgørelse.
En undladelse af at lade den af SKAT fikserede lejeindtægt indgå i opgø-
relsen af stutterivirksomhedens underskud indebærer en fravigelse af net-
toindkomstprincippet, som kræver lovhjemmel, og vil i øvrigt være i strid med Højesterets fortolkning af ligningslovens § 2 i SKM2008.824.HR.
At virksomhedens underskud efterfølgende skal udlodningsbeskattes hos hovedaktionæren, fordi skattemyndighederne anser virksomheden for hobbyvirksomhed, ændrer ikke på dette.
Skatteministeriet ses ikke at have påvist en hjemmel til at fravige nettoind-
komstprincippet i en situation som den foreliggende.
Landsretten skal derfor tage stilling til, om der er hjemmel til at undlade at medregne den af SKAT fikserede leje for Sagsøgtes brug af hestene. Medmindre landsretten kan finde den hjemmel, som Landsskatteretten ikke kunne finde, og som Højesteret i SKM2008.824.HR ikke kunne finde, og som hverken Vestre Landsret i SKM2024.348.VLR eller Skatteministe -riet i nærværende sag har kunne pege på, skal de sagsøgte frifindes.
Spørgsmålet om, i hvilket omfang nettoindkomstprincippet kan fraviges,
så indtægter ikke skal indgå i den samlede opgørelse af indtægter og ud-
gifter, er forbeholdt lovgivningsmagten at regulere.
3.2 Den skattepligtige indkomst opgøres under ét, hvor alle indtægter og udgifter indgår
Indkomstbeskatningen i dansk skatteret bygger på det såkaldte nettoind-
komstprincip, som kan udledes af statsskattelovens §§ 4-6.
Det følger af nettoindkomstprincippet, at indkomsten skal opgøres under
ét, hvor alle indtægter og udgifter indgår, jf. også Jan Pedersen m.fl.,Skat -
teretten 1, 10. udgave, 2024, side 229-230:
"Bestemmelserne i SL §§ 4-6 er systembærende for indkomstbeskatningen
og har stort set bestået uforandret siden 1922. Af bestemmelserne kan ud-
ledes det såkaldte »nettoindkomstprincip«, hvorefter indkomsten opgøres under ét som summen af samtlige – skattepligtige – indtægter og med fradrag af samtlige – fradragsberettigede – udgifter (driftsomkostninger,
afskrivninger og øvrige fradrag). Dette princip står navnlig i modsætning til det såkaldte »kildeindkomstprincip«, hvor de forskellige skattepligtige indkomster opgøres og beskattes hver for sig.
[…]
54
Om end begrebsdannelsen i SL § 4 er lidt usikker, indebærer bestemmel-
sen, at »den skattepligtiges samlede årsindtægter« opgøres under ét. Den
55
Et eksempel på en fravigelse af nettoindkomstprincippet er reglerne i per-
sonskatteloven. Det følger heraf, at personer skal opgøre en personlig ind-
komst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst, jf. personskatte-
lovens §§ 1 og 2.
Af forarbejderne til personskatteloven fremgår, at udgangspunktet for indkomstopgørelsen er, at indkomsten skal opgøres under ét uden hensyn til indkomstens art, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 106 af 20. februar 1986:
"1. Indkomstopgørelse
Efter de gældende regler opgøres den skattepligtige indkomst under et uden hensyn til indkomstens art."
Ved vedtagelsen af personskatteloven blev der altså etableret udtrykkelig
lovhjemmel til at fravige nettoindkomstprincippet for så vidt angår ind-
komstopgørelsen for personer, jf. de almindelige bemærkninger til lovfor-
slag nr. 106 af 20. februar 1986:
"Der gennemføres ændrede regler for personbeskatningen. Efter lovforsla-
get skal der som hidtil ske en opgørelse af den skattepligtige indkomst. Desuden skal personlig indkomst og kapitalindkomst opgøres særskilt."
I rapporten fra udvalget om personbeskatning fra oktober 1992 fremgår
følgende om det gældende såkaldte"nettoindkomstskattesystem" og det ved
1987-reformen indførte såkaldte "særskilte person- og kapitalindkomstbeskat -ningssystem":
"Udvalgets overvejelser om forslag til et fremtidigt skattesystem har taget
udgangspunkt i det gældende system, som er karakteriseret ved en opret-
holdelse af statsskattelovens fundamentale principper for indkomstopgø -
relsen, kombineret med de ved 1987-reformen indførte særlige skattebe-
56
Beskatningsgrundlaget for selskaber og erhvervsdrivende personer, der
benytter virksomhedsskatteordningen, opgøres i det eksisterende skatte-
system efter et nettoprincip. Dette var indtil 1987-reformen også tilfældet
for andre personers beskatning. Alle indkomstarter, der indgik i den al-
mindelige indkomst, blev beskattet ens, og alle fradrag havde samme skat-
teværdi. Afgrænsningen imellem indkomst- og fradragsarter havde derfor ingen betydning. […]
Ved 1987-reformen blev statsskattelovens nettoindkomstprincip principi-
elt opretholdt i sin grundstruktur i den forstand, at der fortsat indrømmes fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten." (Min understregning)
Personskattelovens opdeling af indkomstopgørelsen bygger på udtrykke-
lig lovhjemmel, og en sådan opdeling af indkomstopgørelsen gør sig ikke gældende for selskaber, som derimod skal opgøre indkomsten samlet og under ét, jf. også Jacob Graff Nielsen, m.fl., Grundlæggende Skatteret 2025, 18. udgave, 2025, side 411:
"Til gengæld er reglerne i f.eks. personskatteloven, der i henhold til PSL § 1 alene omfatter fysiske personer, ikke anvendelige på selskaber m.fl. Det
følger bl.a. heraf, at selskaber m.fl. ikke skal opgøre en personlig ind -
komst, kapitalindkomst og aktieindkomst. (Min understregning)
Der er også udtrykkelig hjemmel i lovgivningen til at fravige nettoind-
komstprincippet for så vidt angår reglerne om kapitalgevinstbeskatning
samt reglerne i virksomhedsskatteloven, jf. Jan Pedersen,Skatteretten 1, 10.
udgave, 2024, side 231:
"Fravigelsen af nettoindkomstprincippet er dog navnlig sket ved Per-
sonskatteloven og Virksomhedsskattelovens komplicerede skattebereg-
ningsregler. [...] Nettoindkomstprincippet er også de facto fraveget i for-
hold til kapitalgevinstbeskatningen." (Min udeladelse i kantet parentes)
Samtlige indtægter – faktiske og fikserede – skal derfor indgå i den sam-
lede opgørelse af den skattepligtige indkomst, og det er denne opgørelse, der udgør grundlaget for beskatningen, medmindre der er udtrykkelig lovhjemmel til foretagelse af særskilte indkomstopgørelser.
3.3 Indkomstopgørelsen for selskaber følger skattelovgivningens almindelige reg -ler
Selskabers indkomstopgørelse følger som det klare udgangspunkt skatte-
lovgivningens almindelige regler, der er beskrevet ovenfor i afsnit 3.2, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 1, der har følgende ordlyd:
"Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens alminde-
lige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger mv., jf. dog § 8 A, stk. 2."
57
At selskabers indkomstopgørelse følger skattelovgivningens almindelige
regler indebærer, at statsskattelovens §§ 4-6 og principperne heri, herun-
der nettoindkomstprincippet, finder anvendelse ved opgørelsen af selska-
bers skattepligtige indkomst, jf. Ole Aagesen,Skatteret, 28. udgave, 2001,
side 450:
"Selskaber opgør den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens al-
mindelige regler, for så vidt andet ikke er fastsat (SEL § 8, stk. 1). Det bety -
der, at fx SL's almindelige indkomstopgørelsesprincipper også gælder sel-
skaber."
Og ligeledes i Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 2, 10. udgave, 2024, side 369:
"Selskabsbeskatningen er en beskatningsform, der er funderet i ind-
komstskattesystemet. SEL § 8 foreskriver, at den skattepligtige indkomst
Reglen i statsskattelovens § 4 om, hvilke indtægter der skal indgå ved op-
gørelsen af den samlede skattepligtige indkomst, gælder også for selska-
ber, jf. Karen Fogh m.fl., Selskabsbeskatning, 26. udgave, 2009, side 40:
"Det anføres da også i SEL § 8, at »den skattepligtige indkomst opgøres ef-
ter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres ind-
58
hold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og forenin-
ger mv.« Reglen indebærer, at hovedbestemmelserne i SL §§ 4 og 5 om,
59
jere indtægt for sælger og en højere udgift for køber." (Min understreg-
ning)
Første trin i en skattemæssig korrektion med hjemmel i ligningslovens § 2 – den såkaldte primære korrektion – er en forhøjelse af den skattepligtige
indkomst med den indtægt, som skattemyndighederne med hjemmel i lig-
ningslovens § 2 har fikseret, jf. Jens Wittendorff, Transfer Pricing, 4. ud -gave, 2022, side 130:
"Hvis en skatteyder har solgt en vare m.v. for en lavere pris end armslængdeprisen, eller købt en vare m.v. til en højere pris end armslængdeprisen, kan skattemyndighederne efter LL § 2, stk. 1, foretage
en primær korrektion i form af en indkomstforhøjelse." (Min understreg-
ning)
Den primære korrektion gennemføres ved, at den indkomstopgørelse, der er opgjort af de involverede interesseforbundne parter, erstattes med en forhøjet indkomstopgørelse baseret på de priser og vilkår, der er fastsat med hjemmel i ligningslovens § 2, jf. også Jens Wittendorff, Transfer Pri -cing, 4. udgave, 2022, side 128:
"LL § 2 indeholder ikke en beskrivelse af retsfølgen af, at armslængdeprin-
cippet ikke er iagttaget. Retsfølgen kan utvivlsomt bestå i enpriskorrektion,
hvor den faktiske pris erstattes af en armslængdepris." (Min understreg-
ning)
Det følger af ligningslovens § 1, at reglerne i statsskatteloven skal anven-
des ved påligning af indkomstskat med de ændringer og tilføjelser, der er fastsat i ligningsloven.
Retsvirkningen af, at der foretages en primær korrektion, skal derfor udle-
des af den øvrige materielle skattelovgivning, jf. også Jens Wittendorff, Transfer Pricing, 4. udgave, 2022, side 129:
"LL § 2 fungerer som supplement til den øvrige materielle skattelovgiv-
ning, hvorfor de skatteretlige virkninger af en korrektion må udledes
heraf. Hvis en kontrolleret transaktion f.eks. består i levering af en tjene-
steydelse, vil den ved en korrektion frembragte indkomst være omfattet af SL §§ 4-6."
Som citeret ovenfor, vil skattemyndighedernes fiksering af en indtægt være omfattet af statsskattelovens §§ 4-6, og den skattemæssige virkning vil følge heraf.
Dette indebærer, at en indtægt, som skattemyndighederne har fikseret
med hjemmel i ligningslovens § 2 skal medregnes i den nye indkomstop-
gørelse, der opgøres på armslængdevilkår, hvilket følger af nettoind-
komstprincippet og principperne for selskabers indkomstopgørelse, der kan udledes af statsskattelovens §§ 4- 6, jf. afsnit 3.2.
60
Der er ikke i ligningslovens § 2 hjemmel til at foretage en særskilt indkom-
stopgørelse, der alene omfatter den af skattemyndighederne fikserede ind-
komst.
Indtægter fastsat af skattemyndighederne med hjemmel i ligningslovens § 2 skal derfor indgå i indkomstopgørelsen jf. også Højesterets dom i SKM2008.824.HR, der omtales nedenfor i afsnit 3.6.
- 0 -
Andet trin i den skattemæssige korrektion – den såkaldtesekundære kor -
rektion – er en beskatning af den økonomiske fordel, som den ene involve-
rede part har opnået ved, at transaktionen ikke er gennemført på armslængdevilkår.
I tilfældet, hvor skattemyndighederne har foretaget en primær korrektion af en hovedaktionærs rådighed over hovedaktionærens selskabs aktiver, vil den sekundære korrektion bestå i en beskatning af hovedaktionæren af
den økonomiske fordel, som denne har opnået ved ikke at betale for rådig-
heden over selskabets aktiver, idet hovedaktionæren anses for at have
modtaget en udlodning (et udbytte) svarende til den manglende lejebeta-
ling.
Sådanne sekundære korrektioner er ikke reguleret i ligningslovens § 2, og
sekundære korrektioner skal beskattes efter skattelovgivningens alminde-
lige regler, jf. forarbejderne til ligningslovens § 2, stk. 1, jf. lovforslag nr. 101 af 2. juni 1998.
En sekundær korrektion kan ofte gennemføres ved beskatning som en ud-
lodning (et udbytte), jf. også Jens Wittendorff, Transfer Pricing, 4. udgave, 2022, side 133:
"LL § 2 regulerer ikke sekundære korrektioner. En sekundær korrektion vil normalt kvalificere som udbytte eller tilskud. […] I overensstemmelse
hermed er det i forarbejderne til LL § 2 forudsat, at en sekundær korrek-
tion skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, herunder som gave, tilskud, udbytte eller løn. […] Den skatteretlige behandling af
indkomst, der kvalificerer som udbytte, følger af LL § 16 A og skattelov-
givningens øvrige regler om udbytter, herunder SEL § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrie udbytter."
En sekundær korrektion skal således beskattes"efter skattelovgivningens al -
mindelige regler", og den skattemæssige behandling af indkomst, der kvali-
ficerer som udbytte, følger derfor af ligningslovens § 16 A, jf. afsnit 3.5.
3.5 Ligningslovens § 16 A indeholder ikke hjemmel til at foretage en særskilt ind -komstopgørelse
Indkomstoverførsler fra selskaber til aktionærer er reguleret af ligningslo-
vens § 16 A, hvoraf det af stk. 1, følger, at der ved opgørelsen af den skat-
61
tepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lig-
nende værdipapirer.
Det følger af § 16 A, stk. 2, nr. 1, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.
Omfattet af bestemmelsen er situationer, hvor en udgift i et selskab er af-
holdt i hovedaktionærens private interesse, og hvor der derfor ikke er ad-
gang til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der ikke er tale
om en driftsomkostning. Sådanne udlodninger til hovedaktionæren beteg-
nes maskerede udlodninger.
Når der foreligger en maskeret udlodning, opstår der et samspil mellem reglen om indtægtsfiksering i ligningslovens § 2 og reglen i ligningslovens § 16 A.
Såfremt skattemyndighederne har fikseret en indtægt fra hovedaktionæ-
ren til selskabet med hjemmel i ligningslovens § 2, og denne indtægtsfast-
sættelse medfører, at der er grundlag for at henføre yderligere indkomster til aktionæren ved en sekundær korrektion, følger det af ligningslovens §
16 A, at hovedaktionæren udlodningsbeskattes af den yderligere ind-
komst.
Hovedaktionæren vil herefter blive beskattet af den værdi, som den på-
gældende har haft ved at råde over selskabets aktiver.
3.6 Højesterets dom af 2. oktober 2008 om medregning af fikseret indkomst i den samlede indkomstopgørelse
Højesteret har i SKM2008.824.HR bekræftet, at den skattemæssige virk -ning af en fiksering af en indkomst med hjemmel i ligningslovens § 2 er, at
den fikserede indkomst skal medregnes ved den samlede opgørelse af re-
sultatet for den virksomhed, der bør oppebære den fikserede indtægt. Spørgsmålet for Højesteret var nærmere bestemt, hvorvidt en lejeindtægt, der var fikseret af skattemyndighederne med hjemmel i ligningslovens § 2,
og som dækkede hovedaktionærens rådighed over en ejendom ejet af ho-
vedaktionærens selskab, skulle medregnes i det samlede opgjorte under-
skud for ejendommen.
Højesteret udtalte, at den fikserede lejeindtægt skulle medregnes ved den samlede opgørelse af resultatet af ejendommen, jf. Højesterets præmisser:
"Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det er
lagt til grund, at H har haft rådighed over ejendommen i Frankrig i de pe-
rioder, hvor den ikke var udlejet til anden side. Ved opgørelsen af resulta-
tet af ejendommen for de omhandlede indkomstår er der herefter hjemmel i statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., og for årene 1999 og 2000 tillige i lig -ningslovens § 2, til at medregne en lejeindtægt svarende til den fortjeneste,
som selskabet ville have opnået ved helårsudlejning til en uafhængig tred -
jemand, jf. herved Højesterets dom i U 2005.658." (Min understregning)
62
Det følger således af Højesterets dom, at når skattemyndighederne fikserer
en lejeindtægt med hjemmel i ligningslovens § 2, skal den fikserede leje-
indtægt medregnes i den samlede indkomstopgørelse.
At virksomhedens underskud efterfølgende skal beskattes som udbytte hos hovedaktionæren, fordi skattemyndighederne anser virksomheden for hobbyvirksomhed, ændrer ikke på dette.
Det bemærkes, at den lejeindtægt, som skattemyndighederne havde fikse-
ret, skulle medregnes i "opgørelsen af resultatet af ejendommen" og ikke i sel -skabets samlede resultat, idet det følger af selskabsskattelovens § 8, stk. 2,
at indtægter og udgifter, som vedrører en fast ejendom beliggende i ud-
landet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
Problemstillingen i den pågældende sag kan illustreres med tallene for
indkomståret 2000, hvor indkomstopgørelsen for ejendommen før fikse-
ring af lejeindtægten var opgjort som følger, jf. opgørelsen i Landsskatte-
rettens afgørelse af 16. december 2003:
Indkomstopgørelse for ejendommen for indkomståret 2000 før fiksering af lejeindtægt
Udgifter og afskrivninger - 701.655 kr.
Faktisk betalt lejeindtægt fra
367.525 kr.
tredjemand
Faktisk betalt lejeindtægt fra
50.000 kr.
hovedaktionær
Resultatfor indkomståret
- 284.130 kr.
2000
Opgørelsen af indtægter og udgifter for ejendommen for indkomståret
2000 før fiksering af en lejeindtægt efter ligningslovens § 2, resulterede så-
ledes i et underskud på 284.130 kr.
Højesteret fandt, at der skulle fikseres en lejeindtægt på 496.869 kr. for ho-
vedaktionærens rådighed over ejendommen for indkomståret 2020, som
ifølge Højesteret skulle medregnes ved opgørelsen af resultatet af ejen-
dommen for de omhandlede indkomstår.
En "medregning" af den fikserede lejeindtægt efter ligningslovens § 2, må betyde, at den af skattemyndighederne fikserede lejeindtægt skal reducere
underskuddet for indkomståret 2000, således at resultatet for indkomstå-
ret 2000 kan opgøres til et overskud på 212.739 kr.
Det bemærkes, at Landsskatteretten i samme sag også havde udtalt, at
"den objektive udlejningsværdi for 1999 og 2000, der skal medregnes ved opgørel -
sen af resultatet af ejendommen…" (min understregning), og at Østre Lands-
ret ligeledes havde udtalt, at der er hjemmel i ligningslovens § 2 til"ved
opgørelsen af resultatet for ejendommen i Frankrig at medregne en lejeindtægt
63
svarende til, hvad en uafhængig tredjemand skulle have betalt." (Min under -stregning)
3.7 Landsskatterettens afgørelser af 24. februar 2025 om medregning af fikseret indkomst i den samlede indkomstopgørelse
Landsskatteretten har i den nyligt offentliggjorte afgørelse af 24. februar 2025 (SKM2025.438.LSR) – med henvisning til Højesterets dom i SKM2008.824.HR – bekræftet, at også Landsskatteretten fortsat fortolker ligningslovens § 2 sådan, at fikserede lejeindtægter skal medregnes i den samlede indkomstopgørelse.
Samtidig har Landsskatteretten i afgørelsen fastholdt princippet – som
også gør sig gældende i nærværende sag – om, at hovedaktionæren/-an-
partshaveren ikke skal beskattes hårdere ved en korrektion efter lignings-
lovens § 2, end hvad der ville være tilfældet, hvis hovedanpartshaveren havde betalt lejen.
Sagen omhandlede en hovedanpartshavers private rådighed over nogle ubebyggede grunde, som hovedanpartshaverens selskab ejede.
Skattestyrelsen havde fastsat en fikseret leje for hovedanpartshaverens brug af de ubebyggede grunde til 4 % af selskabets anskaffelsessum for grundene med tillæg af selskabets løbende udgifter til ejendomsskatter, gartner mv.
Samtidig havde Skattestyrelsen nægtet selskabet fradrag for løbende ud-
gifter og beskattet disse som maskeret udlodning hos hovedanpartshave-
ren med henvisning til, at udgifterne var afholdt i hovedanpartshaverens private interesse.
Skattestyrelsens metode indebar derfor, at hovedanpartshaveren blev be-
skattet hårdere, end hvis han blot havde betalt en armslængdeleje, idet
Skattestyrelsens metode førte til en dobbeltbeskatning af selskabets udgif-
ter.
Landsskatteretten afviste dette og fastslog dermed, at ligningslovens § 2
ikke indeholder hjemmel til at gennemføre korrektioner, der stiller hoved-
anpartshaveren skattemæssigt mere ugunstigt, end realiteten tilsiger.
Derfor blev selskabet indrømmet fradrag for udgifterne, og hovedanparts-
haveren skulle ikke beskattes af beløbet som udbytte, jf. også den sam-
menholdte sag for hovedanpartshaveren, der er offentliggjort som SKM2025.439.LSR.
Såvel selskabets som hovedanpartshaverens indkomst blev derfor nedsat med et beløb svarende til udgifterne.
Landsskatterettens afgørelse i SKM2025.438.LSR bekræfter dermed, at kor -rektioner efter ligningslovens § 2 skal afspejle de reelle armslængdevilkår
64
og ikke føre til en yderligere forringelse af hovedanpartshaverens skatte-
mæssige stilling.
3.8 Østre Landsrets dom af 4. april 2025 om krav om lovhjemmel til foretagelse af særskilte indkomstopgørelser
Østre Landsret har den 4. april 2025 i U.2025.3267Ø givet to skatteydere
medhold i, at der hverken i ordlyden af eller forarbejderne til bestemmel-
sen om fradrag for driftsudgifter i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var grundlag for at kildeartsbegrænse bestyrelsesmedlemmernes fradragsret, og at den administrative praksis, som Skatteministeriet havde henvist til, ikke hjemlede adgang til en kildeartsbegrænsning.
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt to bestyrelsesmedlemmers fradragsret
var kildeartsbegrænset, således at de udgifter, som bestyrelsesmedlem-
merne havde haft til betaling af erstatningsforpligtelser opstået i forbin-
delse med udøvelse af bestyrelseserhvervet, alene kunne fradrages i tilsva-
rende indtægter, dvs. bestyrelseshonorar.
Skatteministeriet gjorde gældende, at fradragsretten for bestyrelsesmed-
lemmerne kunne kildeartsbegrænses, således at udgifterne til erstatnings-
betalingerne alene kunne fradrages i tilsvarende indtægter.
Bestyrelsesmedlemmerne gjorde derimod gældende, at der ikke var hjem-
mel til at foretage en sådan kildeartsbegrænsning i statsskattelovens §§ 4-6 eller andetsteds, jf. bestyrelsesmedlemmernes anbringender i U.2025.3267Ø:
"Sagsøgernes fradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for det i denne sag omhandlede driftstab kan kun kildeartsbegrænses, hvis der er
Østre Landsret fandt, at der ikke var hjemmel til at kildeartsbegrænse be-
styrelsesmedlemmernes fradragsret, og at bestyrelsesmedlemmerne derfor
var berettiget til fradrag uden kildeartsbegrænsning for de betalte erstat-
ningsbeløb efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. landsrettens begrun-
delse og resultat:
"Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, giver efter sin ordlyd ikke grundlag
for en kildeartsbegrænsning. Den af Skatteministeriet hævdede indskræn-
kende fortolkning af bestemmelsen ses endvidere ikke at have støtte i lovens forarbejder.
Det bemærkes herved, at den begunstigende praksis, der er fulgt ved op-
gørelse af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, hvorefter udgifter til hobbyvirksomhed fradrages til trods for, at der
65
ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, dog således at fradrags-
retten er kildeartsbegrænset, ikke findes at kunne begrænse adgangen til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Heller ikke praksis vedrørende virksomhedsskattelovens § 1 findes at
kunne begrænse adgangen til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, li-
tra a, da virksomhedslovens anvendelsesområde alene omfatter skat-
tepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed.
Landsretten finder herefter, at A og B har ret til fradrag for de betalte er-
statninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, uden kildeartsbegræns-
ning."
Landsretten fandt altså, at Skatteministeriet ikke havde peget på en hjem-
mel, der gav adgang til at fravige de grundlæggende principper for ind-
komstopgørelsen, og at indkomsten derfor skulle opgøres efter de grund-
læggende principper i statsskattelovens §§ 4-6.
Østre Landsrets dom er således udtryk for, at skattemyndighederne ikke
kan fravige udgangspunktet for indkomstopgørelse ved at foretage sær-
skilte opgørelser uden udtrykkelig hjemmel.
Dette gælder uanset, om der er tale om særskilt opgørelse af fradrag eller særskilt opgørelse af indtægter.
3.9 Vestre Landsrets dom af 17. maj 2024 (SKM2024.348.VLR) Skatteministeriet har i processkrift 1 på side 1 ff. omtalt Vestre Landsrets dom af 17. maj 2024 (SKM2024.348.VLR), hvor der – ligesom i nærværende sag – var tale om samtidig beskatning af et selskabs underskud og en af skattemyndighederne fastsat (fikseret) lejeindtægt i en situation, hvor en
stutterivirksomhed blev anset for ikke-erhvervsmæssig, og hovedanparts-
haveren blev beskattet af underskuddet som maskeret udbytte.
Det bemærkes indledningsvist, at Vestre Landsrets dom ikke er bindende for Østre Landsret.
Vestre Landsret har ved dommen afgjort sagen i overensstemmelse med
Skatteministeriets metode og har dermed undladt at lade den af skatte-
myndighederne fikserede lejeindtægt indgå i den samlede opgørelse af stutterivirksomhedens indtægter og udgifter:
"Efter det, der er fremkommet for landsretten vedrørende selskabets regn-
skabsoplysninger, lægger landsretten til grund, at der i selskabets regn-
skaber ikke er medtaget finansieringsomkostninger knyttet til indkøb af
de pågældende heste, hvilket i givet fald ville have påvirket driftsunder-
skuddet negativt. Der er således ikke ved beskatningen af driftsunder-
skuddet sket en beskatning for den del af markedslejen, der ville udgøre et beløb svarende til forretningen af investeringen.
66
På denne baggrund vil en beskatning af A's rådighed over hestene samti-
dig med en beskatning vedrørende selskabets driftsunderskud ikke med-
føre en dobbeltbeskatning. Af de samme grunde skal der heller ikke ske
reduktion i beskatningen vedrørende driftsunderskuddet efter A subsi-
diære påstand."
Det ses ikke af Vestre Landsrets dom, hvilken hjemmel der begrunder en
afvigelse fra udgangspunktet i nettoindkomstprincippet, og hvilken hjem-
mel der begrunder en særskilt indkomstopgørelse. Det fremgår endvidere ikke af Vestre Landsrets dom, med hvilken begrundelse dommen afviger fra Højesterets dom i SKM2008.824.HR, der fastslår, at fikserede lejeind -tægter skal indgå i den samlede indkomstopgørelse.
Vestre Landsrets dom indebærer således en fravigelse af principperne for
indkomstopgørelse, som indebærer en dobbeltbeskatning af hovedan-
partshaveren, når denne beskattes af både det ikke-reducerede underskud og af en særskilt fikseret lejeindtægt, uden at det af dommen kan udledes, hvilken hjemmel, der tillader en sådan dobbeltbeskatning.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsskatterettens afgørelse om, at selskabets virksomhed med stutteridrift ikke kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet, og at selskabet derfor ikke
kan fradrage det driftsmæssige underskud for stutteriet. Det samme gælder af-
gørelsen om, at driftsunderskuddet i virksomheden skal anses som maskeret udbytte, som Sagsøgte skal beskattes af.
Det er endvidere ubestridt, at selskabet har stillet heste til rådighed for Sagsøgtes private brug uden at modtage vederlag herfor.
For landsretten vedrører sagen spørgsmålet om, i hvilket omfang der er grund-
lag for at beskatte selskabet af en fikseret lejeindtægt som følge af, at selskabet har stillet heste til rådighed for Sagsøgte, jf. statsskattelovens § 4, og endvidere om Sagsøgte ud over underskudsbeskatningen skal yderligere udlodningsbeskattes som følge af den værdi, han har haft af at have fået hestene stillet til rådighed af selskabet, jf. ligningslovens § 16 A.
Landsskatteretten fandt ved sine afgørelser på dette punkt, at der ikke var grundlag for at beskatte Sagsøgte af den rådighed, han har haft over hestene, samtidig med, at han udbyttebeskattes af driftsunderskuddene i selskabet. Landsskatteretten lagde i den forbindelse til grund, ”at der i disse
driftsunderskud indgår udgifter til anskaffelse og drift af heste” , og ”at der her-
ved vil være tale om risiko for et element af dobbeltbeskatning af de samme be-
løb, ligesom klageren samtidigt ville blive anset for at være ejer og lejer af det
samme aktiv” . Landsskatteretten fandt desuden, at den af Skattestyrelsen an-
vendte metode til at værdiansætte rådigheden med diskontoen + 4 % var ud-
67
tryk for skøn under regel. Landsskatteretten fandt samtidig, at ”[i]I og med, at
stutteridriften er anset som ikke erhvervsmæssig, og underskud ikke kan fra-
trækkes findes der herefter ikke at være grundlag for at beskatte selskabet af fikseret leje, idet nulstilling af underskuddet svarer til, at aktiviteten er udtaget fra selskabet, således, at der ikke længere er en transaktion at beskatte” .
Sagsøgte og selskabet, der har gjort gældende, at Landsskatteret-
tens resultat er korrekt, har ikke bestridt, at der kan fikseres en markedsleje, der skønsmæssigt kan opgøres på baggrund af en markedsrente svarende til dis-kontoen + 4 % af hestenes anskaffelsessum som fastsat af Skattestyrelsen ved de omhandlede afgørelser.
Sagsøgte og selskabet har imidlertid gjort gældende, at det følger
af nettoindkomstprincippet, at den fikserede leje skal indgå i den samlede op-
gørelse af virksomhedens underskud, og at beløbet dermed også skal indgå i
det beløb, som Sagsøgte skal udlodningsbeskattes af. Det er desu-
den gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er i strid med skattemyndig-
hedernes praksis på transfer pricing-området.
Vedrørende spørgsmålet om dobbeltbeskatning
I forhold til selskabet fremgår det af statsskattelovens § 4, at skatteyderens sam-
lede årsindtægter medregnes til den skattepligtige indkomst, herunder f.eks.
vederlagsfri benyttelse af andres gods. I relation til Sagsøgte frem-
går det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, at der ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte af aktier mv., og til ud-
bytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer mv.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at aktionæren mv. således skal be-
skattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet.
Det følger endvidere af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for øko-
nomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået,
hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter. Den fikse-
rede leje, henholdsvis rådigheden over hestene, skal således værdiansættes til
den markedsleje, selskabet ville have opnået, hvis selskabet havde udlejet he-
stene til tredjemand.
I Skattestyrelsens opgørelse af selskabets driftsunderskud og beskatningen
heraf hos selskabet (nægtelse af fradrag) og hos Sagsøgte (udlod-
ningsbeskatning) indgår afskrivninger/værdireguleringer, men ikke en forrent-
ning af værdien af hestene. Det driftsmæssige underskud inkl. afskrivninger er
68
dermed ikke udtryk for den samlede værdi, som en uafhængig tredjemand ville have betalt for at få hestene stillet til rådighed, jf. ligningslovens § 2.
En samtidig beskatning af driftsunderskuddet i selskabet og en rådighedsbe-
skatning, der alene består af den forrentning, som selskabet ville have forlangt i fortjeneste ved udleje af hestene til tredjemand, indebærer således ikke, at der er tale om dobbeltbeskatning, jf. herved tillige SKM.2024.348VLR.
Landsretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Skat-
testyrelsens afgørelser om fiksering af en markedsleje, henholdsvis værdiansæt-
telse af rådigheden over heste, opgjort på baggrund af en markedsrente sva-
rende til diskontoen + 4 % af hestenes anskaffelsessum. Som anført ovenfor, ses der heller ikke at være uenighed herom mellem parterne.
Vedrørende spørgsmålet om fradrag i driftsunderskuddet og nettoindkomstprincippet
Det er herefter spørgsmålet, om det, således som det er gjort gældende af sel-
skabet og Sagsøgte, følger af nettoindkomstprincippet, at den fik-
serede leje skal indgå i driften af virksomheden som en lejeindtægt, således at
selskabets driftsunderskud og dermed også det beløb, som SagsøgteSagsøgte
Sagsøgte skal udlodningsbeskattes af, reduceres.
Det er ubestridt, at der ikke er sket en betaling af den værdi, der angår rådighe-
den over hestene (den fikserede leje), og underskuddet i virksomheden er såle-
des ikke faktisk nedbragt hermed.
Landsretten bemærker, at det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 5, at den skat-
tepligtige ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige
indkomst i henhold til § 2, stk. 1, kan undgå yderligere følgeændringer (sekun-
dære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår.
Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at hvis den skattepligtige øn-
sker at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte pri-
ser og vilkår, skal denne forpligtelse påtages i tilknytning til gennemførslen af korrektionen efter stk. 1.
Dette er ubestridt ikke sket.
På denne baggrund, og da den beskatning, der foretages ved Skattestyrelsens
afgørelser som følge af den manglende betaling, ikke påvirker opgørelsen af un-
derskuddet, findes der ikke grundlag for som påstået af Sagsøgte og selskabet at reducere driftsunderskuddet med den fikserede leje, jf. herved
69
tillige SKM.2024.348VLR. Der findes ikke herved at være foretaget beskatning i strid med nettoindkomstprincippet.
Konklusion:
Da en beskatning i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse heller ikke
findes stridende mod skattemyndighedernes praksis på transfer pricing-områ-
det, finder landsretten herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens
afgørelser om, at selskabet skal beskattes af markedslejen svarende til Skattesty-
relsens skønsmæssige opgørelse af den forretning, som selskabet ville have for-
langt i fortjeneste ved udleje af hestene til tredjemand, og at SagsøgteSagsøgte
Sagsøgte tilsvarende yderligere skal udlodningsbeskattes med et beløb svarende hertil.
På denne baggrund tages Skatteministeriets påstande over for begge de sagsøgte til følge.
Sagsomkostninger:
Under hensyn til sagernes principielle karakter og videregående betydning fin-
der landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret-
ten til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S (sag BS-47784/2022-OLR) skal anerkende, at selskabet skal beskattes af markedslejen svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016, idet selskabet har stillet heste til rådighed for hovedaktionæren, Sagsøgte.
Sagsøgte (sag BS-47787/2022-OLR) skal anerkende, at han har mod -taget skattepligtig udlodning svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016 ved, at hans selskab Sagsøgte A/S har stillet heste til rådighed for ham.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.