Dom
RETTEN I LYNGBY
DOM
afsagt den 28. oktober 2022
Sag BS-11454/2022-LYN
Sagsøger
(advokat Sagsøger)
mod
Advokatnævnet
(advokat Arvid Andersen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 22. marts 2022.
Sagen vedrører spørgsmål om grov tilsidesættelse af god advokatskik.
Sagsøger har principalt nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 1/3 2022 i sag 2021 - 2583 ophæves. Subsidiært har sagsøger nedlagt påstand om nedsættelse af bøden.
Sagsøgte har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 1. marts 2022 stadfæstes.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
2
Advokatnævnet afsagde den 1. marts 2022 en kendelse, hvorved Sagsøger blev pålagt en bøde på 100.000 kr. til statskassen.
Af Advokatnævnets kendelse fremgår bl.a.:
”…
Sagens parter:
I denne sag har Person 1, Person 2 og Person 3 klaget over Sagsøger, Lyngby, som principal for advokatfuldmæg-tig Vidne.
Klagens tema:
Person 1, Person 2 og Person 3 har klaget over, at Sagsøger som principal for advokatfuldmægtig Vidne, der repræsenterede Person 1's tidligere ægtefælle i en forældremyndighedssag, har tilsidesat god advokatskik ved at sende en e-mail om "fredsmægling" direkte til Person 1's forældre, Person 2 og Person 3, samt ved at lægge en video på YouTube om sagen.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 22. august og 3. september 2021.
Sagsfremstilling:
Den 17. maj 2021 flyttede Person 1 med sine tre børn ind på et krisecenter. Hun ansøgte om skilsmisse, forældremyndighed, herunder midler-tidig og bopæl på børnene. Der startede herefter en sag i Familieretshuset mel-lem Person 1 og hendes tidligere ægtefælle. Advokatfuldmægtig Vidne repræsenterede den tidligere ægtefælle under sa-gen.
Den 11. august 2021 var der berammet møde i sagen i Familieretshuset.
Den 10. august 2021 skrev advokatfuldmægtig Vidne en e-mail til Person 1's forældre, Person 3 og Person 2, med følgende indhold:
"Jeg håber i nyder sommeren og at I har det godt. Jeg skriver til Jer vedrørende sagen mellem Person 4 og Person 1, fordi jeg ved, at I har været tæt involveret. Jeg arbejder for Person 4.
Jeg synes, det er en rigtig ærgerlig sag, og jeg synes særligt, at det er synd for børnene, at de i øjeblikket er ved at få skåret båndene over til deres far. Jeg synes også, det er synd for Person 4, at han skal trækkes igennem den mølle, han i øjeblikket er i. Sa-gen påvirker ham dybt og gør ham ekstremt ulykkelig.
3
Person 4 har fortalt mig mange personlige ting om ham selv og han har anvendt mig til at reflektere over, hvorfor han står i den svære situation, han nu står i.
Jeg ved derfor, at der hin være meget god grunde til, at Person 1 er blevet utilfreds med ham og har villet afbryde deres samliv.
Men jeg ved også, at jeg kan nå igennem til Person 4 og få ham og hans verdenssyn til at blive mere fleksibelt - så det aldrig ville være retfærdigt eller nødvendigt, at skære ham ud af pigernes liv. Det er ikke den bedste løsning.
Jeg tror på, at I som Person 1's forældre kan hjælpe til, at sagen kan fa et langt bedre udfald, end hvad der følger af myndighedernes almindelige sagsbehandling og den kurs sagen har nu.
Jeg kan derfor sige, at jeg kun ville have den allerstørste respekt for Jer som mennesker, hvis I ville være villige til at mødes med mig, eller måske bare at tale med mig i telefonen for at prøve at afdække, hvordan man kunne finde en bedre løsning i sa-gen.
I første omgang ville jeg ikke bede Jer om mere, end at I tog jer tid til at forklare mig, hvordan sagen ser ud fra Jeres side. Dette vil naturligvis ske for Person 4's regning i håbet om, at forståelse på sigt kunne udvikle sig til et forlig til gavn for Jeres børnebørn."
Den 31. august 2021 indleverede advokatfuldmægtig Vidne processkrift i sagen med 122 siders bilag.
Samme dag lagde advokatfuldmægtig Vidne en video op på sin YouTubekanal. Videoen er optaget med en telefon, mens advokatfuld-mægtig Vidne sidder i et S-tog. I videoen, som varer 8 minutter og 48 sekunder, udtaler advokatfuldmægtig Vidne bl.a. følgende:
"Vi har bare smadret løs på en sag i dag. Hold da kæft mand. Vi har sendt...l 22 sider afsted."
"(Griner) 122 sider!"
"Jeg tror ikke, der er nogen andre i Danmark, der leverer en sådan form for juridiske beviser,"
"Jeg hopper og danser rundt på kontoret, det er så hidsigt, frækt, det er et nuclear misil [...]"
"I sådan en sag, der egentlig lidt burde være en lortesag. ""Kæmpe drop af Jura vi sender ind til dem!"
"(Griner) Jeg synes det er så sjovt."
"(Griner) Min assistent siger, du nyder det lidt for meget det her. (Griner) Det har hun ret i."
"Jeg har nærmest siddet og sunget på kontoret over, hvor meget vi fik lavet og sådan noget."
"Jeg synes, det er virkelig, virkelig fedt."
4
"Indtil videre er det sjovt. Det er sjovt at gøre det. Det er sjovt at arbejde på det,""Det synes jeg virkelig er fedt. "
Person 1 har oplyst, at hun gennem en sagsbehandler på krise-centeret fik kendskab til YouTube-videoen og kunne identificere sin egen sag.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Person 1, Person 2 og Person 3 har påstået, at Sagsøger som principal for advokatfuldmægtig Vidne har tilsidesat god advokatskik ved at sende en e-mail om "fredsmæg-ling" direkte til Person 2 og Person 3, samt ved at lægge en video på YouTube om sagen.
E-mail til Person 2 og Person 3
Person 2og Person 3 har til støtte herfor særligt gjort gældende, at de synes, det er meget intimiderende at modtage en sådan henvendelse fra en tidligere svigersøns advokat. Det er ikke rart at blive blandet ind i andres sa-ger, og de ønsker ikke at indgå i en dialog med denne advokat. De finder hen-vendelsen yderst upassende. Det er tydeligt at, advokatfuldmægtig Vidne prøver at appellere til Person 2 og Person 3's følelser omkring, hvad der bedst for deres børnebørn. Det bedste for børnebør-nene vil være, at sagen bliver behandlet hos myndighederne. De ønsker ikke for fremtiden at modtage sådanne henvendelser.
Person 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det ikke er rart, at hendes forældre bliver kontaktet af modpartens advokat i en verserende sag ved myndighederne. Hendes forældre er godt nok bekendt med sagen (op-holdet på krisecenteret og skilsmissen), men det kunne jo godt være, det ikke var tilfældet. Det er et brud på advokatfuldmægtig Vidnes tavshedspligt, når han videregiver detaljer fra Person 1's ægteskab til hendes forældre. Hun finder det stærkt ubehageligt, at advo-katfuldmægtig Vidne blander hendes forældre ind i sa-gen.
Person 1 har endvidere gjort gældende, at hun finder det mær-keligt, at advokatfuldmægtig Vidne foreslår en "freds-mægling" uden om myndighederne. Især når der i dette tilfælde også er tale om, at der har været vold mod børnene. Det er vel næppe et bedsteforældrepar og advokatfuldmægtig Vidne, der i et sådant tilfælde skal afgøre, hvad der er bedst for børnene, men netop myndighederne, som har erfaring med, hvordan sådanne situationer skal behandles. Det er endvidere stressende, at hendes forældre modtager en e-mail fra modpartens advokat da-gen før, Person 1 skal til møde i Familieretshuset.
5
Person 1har endelig gjort gældende, at hun finder det problema-tisk, at advokatfuldmægtig Vidne vil være mæglings-mand, når han repræsenter modparten. Advokatfuldmægtig Vidne umyndiggør desuden Person 1 ved at ville indgå et forlig med hendes forældre over hovedet på hende.
YouTube-video
Person 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det er meget tydeligt, at det er hendes sag, der tales om i den næsten 9 minutter lange video. Hun genkender sagen fordi:
• Videoen er lagt ud den 31. august 2021. Advokatfuldmægtig Vidne siger, han netop har sendt sagen afsted. Person 1's advokat modtog sagen den 31. august 2021.
• Sidetallet passer med det antal bilag, Person 1har modtaget. I videoen nævner advokatfuldmægtig Vidne flere gange sidetallet 122. Person 1 har modtaget 122 siders bilag fra advo-katfuldmægtig Vidne. » De domme, advokatfuldmægtig Vidne nævner i vi-deoen, er de samme, som Person 1 har modtaget.
• Den lærebogshenvisning, der nævnes i videoen, har hun også modtaget.
• Hendes sag skal afgøres på skriftligt grundlag, ligesom den sag, der nævnes i videoen. Person 1har endvidere gjort gældende, at det falder hende for brystet, at hendes og børnenes sag bliver til underholdning på YouTube og selvpromovering af advokatfuldmægtig Vidne. Det er tydeligvis sjovt for advokatfuldmægtig Vidne, men for Person 1's børn og hende selv er det en dybt alvorlig og tragisk sag, da de har været udsat for vold og nu bor på krisecenter. Person 1 synes, at det er ubehageligt at kunne genkende sin egen sag i en underholdningsvideo på YouTube. Hun synes, det er direkte usmageligt, at ad-vokatfuldmægtig Vidne morer sig i en sag om vold mod børn og hustruvold.
Indklagede:
E-mail til Person 2 og Person 3
Sagsøger har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at formålet med henvendelsen ene og alene var at prøve at finde en løsning til gavn for børnene, hvorfor advokatfuldmægtig Vidne ikke her er gået videre, end hvad hensynet til klientens sag kræver. Sagsøger har anført, at det for det første skal præciseres, at der i denne sag absolut ikke er tale om vold fra Sagsøgers klients side. Det er en, efter Sagsøgers opfattelse endda injurierende, påstand fra moderens side, og politiet har, efter afholdt videoafhøring af børnene, afvist sa-
6
gen. Oprindelig var det et ønske fra Sagsøgers klients side, at han ville tage kontakt til sine svigerforældre for at se, om der ikke kunne findes nogle mindelige løsninger. Han har imidlertid meget svært ved at udtrykke sig i denne for ham helt absurde situation, hvor hans børn uvarslet og ubegrundet var blevet fjernet fra ham, og advokatfuldmægtig Vidne lovede ham, at han i stedet ville prøve at skrive til svigerforældrene.
Sagsøger har endvidere anført, at advokatfuldmægtig Vidne desværre afsendte den pågældende skrivelse uden at have forelagt den for Sagsøger først. Sagsøger har efterføl-gende nøje gennemgået sagen og skrivelsen med advokatfuldmægtig Vidne.
Sagsøger har videre anført, at advokatfuldmægtig Vidne for det første har lavet den fejl, at han ikke skriver, at det er på vegne klienten, han skriver. Skrivelsen fremstår som en skrivelse fra Sagsøgers kontor til svigerforældrene, og det er selvfølgelig uheldigt. Det næste er, at advokatfuldmægtig Vidne, som er ved at lære især familierettens snørklede veje, har en holdning til, at de løsninger, man kommer til i Familieretshuset, tit ikke er de optimale, da Familieretshuset er bundet af vejledninger og praksis. Sagsøger er ikke helt uenig i disse betragtninger. Derfor mente advokatfuldmægtig Vidne, at man burde kunne komme uden om dette system ved, at der kunne forsøges løsninger mellem parterne ved eventuel medvirken fra en tredjemand, i dette tilfælde svigerforældrene. Skrivelsen burde naturligvis have været for-muleret ganske anderledes og burde selvfølgelig ikke være sendt fra Sagsøgers kontor, men direkte fra klienten, og naturligvis skulle modpar-tens advokat også have været orienteret.
Sagsøger har for så vidt angår Person 1's oplysning om, at hun måske gerne ville have undladt at orientere sine forældre om sagen, anført, at det var advokatfuldmægtig Vidne bekendt, at forældrene kendte til sagen, da moderen havde kørt datteren til krisecentret og også var til stede ved videoafhøring af børnene.
Uanset sagens udfald ved Advokatnævnet giver Sagsøger på sine egne og advokatfuldmægtig Vidnes vegne deres uforbe-holdne undskyldning til Person 2 og Person 3, hvis de har følt det ubehageligt at få brevet, og samtidig selvfølgelig også en undskyldning til Person 1.
YouTube-video
Sagsøger har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at videoen er fuldstændig anonym og blot udtrykker glæde over et
7
juridisk arbejde og hans fuldmægtigs store engagement i en sådan sag. Der er intet i videoen, der bør kunne falde nogen for brystet. Og det væsentlige er rent faktisk, at det er en sag - desværre som mange andre – hvor en urigtig påstand om vold medfører forsøg på at fjerne en far fra børnenes liv, hvilket selvfølgelig er uacceptabelt. Derfor lægger advokatfuldmægtig Vidne denne video ud for at tydeliggøre, at han gør en klar ekstraordinær indsats for netop at kæmpe imod denne form for adfærd fra visse forældres side, og samtidig for at vise, at sagsbehandlingen i Danmark i disse sager givet er i strid med menneskerettighedsdomstelens klare praksis på området, et argu-ment der rent faktisk næppe er set før i familieretssager.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. l, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
E-mail til Person 2 og Person 3
Advokatnævnet finder, at advokatfuldmægtig Vidne ved at kontakte modpartens forældre direkte om sagen er gået langt videre, end en berettiget varetagelse af sin klients interesser tilsiger. Nævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at henvendelsen kunne opfattes som krænkende for både Person 1 og hendes forældre, samt at han undlod at sende en kopi af henvendelsen til Person 1 eller hendes advokat.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at Sagsøger som principal for advokatfuldmægtig Vidne groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. l.
YouTube-video
Advokatnævnet bemærker, at bestemmelsen i retsplejelovens § 126 om iagtta-gelse af god advokatskik kan indebære en begrænsning af advokaters ytrings-frihed. Som fastslået i bl.a. Højesterets dom af 28. november 2011 (UfR 2012.616) må denne begrænsning generelt anses for nødvendig i et demokratisk samfund for at beskytte andres rettigheder. Det må dog vurderes i det enkelte tilfælde, om det indgreb i advokatens ytringsfrihed, som følger af reglerne om god advo-katskik, herunder sanktionen, står i rimeligt forhold til formålet med begrænsningen, dvs. om indgrebet er proportionalt.
Ved bedømmelsen af indholdet af den YouTube-video, der er klaget over, be-væger advokatfuldmægtig Vidne sig på en hårfin grænse, når han ytrer sig til en bredere kreds på sociale medier i relation til en
8
sag. Dette gælder i særlig grad i en familieretlig sag som den foreliggende, hvor der ofte er tale om et højt konfliktniveau og udsatte klienter, og hvor der gælder en særlig pligt for advokaten til ikke at bidrage yderligere til konfliktoptrap-ning eller i øvrigt at udvise en adfærd, som modparten kan opfatte som kræn-kende.
Advokatnævnet finder, at indholdet og tonen i advokatfuldmægtig Vidnes YouTube-video mangler den professionalisme og saglig-hed, som man må kunne forvente af en advokatfuldmægtig. Advokatnævnet finder dog efter en samlet vurdering ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det er en tilsidesættelse af god advokatskik. Nævnet har herved sær-ligt lagt vægt på videoens generelle indholdsmæssige karakter, og på, at det må anses for usandsynligt, at en udenforstående vil kunne identificere den under-liggende sag.
Det forhold, at Person 1 selv kunne identificere, at der var tale om hendes sag, kan konkret ikke føre til en ændret vurdering.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at Sagsøger som principal for advokatfuldmægtig Vidne ikke har tilsidesat god ad-vokatskik ved sine udtalelser i YouTube-videoen, jf. retsplejelovens § 126, stk. l.
Sanktionsfastsættelse
Sagsøger er ved to kendelser af 23. november 2021 pålagt to bøder på henholdsvis 60.000 kr. og 80.000 kr. Disse kendelser er af Sagsøger indbragt for domstolene, hvorfor de ikke tillægges betydning ved fastsæt-telsen af sanktionen i denne sag.
Sagsøger er ved to kendelser af 29. januar 2014 pålagt bøder på 10.000 kr., der efterfølgende er stadfæstet af domstolene. Sagsøger er endvidere ved kendelse af 21. juni 2017 pålagt en bøde på 40.000 kr.
Henset hertil og til, at der er tale om en grov tilsidesættelse af god advokatskik, pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. l, Sagsøger en bøde på 100.000kr.
Sagsøger kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Sagsøger pålægges en bøde til statskassen på 100.000 kr.
På nævnets vegne
9
Person 5
…”
Forklaringer
Sagsøger og advokatfuldmægtig Vidne har afgivet forklaring.
Sagsøger har forklaret bl.a., at han er enig i at han har ansvaret for fuldmægtigen. Sagsøger er specialist på familieretsområdet og har praktiseret i mere end 50 år. Det er sager med dybe følelser, og de er derfor mere vanskelige. Advokatens rolle er 20 % jura, og derudover skal advokaten nærmest kunne være psykolog og præst. Han har haft langt over 1000 sager gennem årene.
Han mødte Vidne i foråret i 2021 til et arrangement ved-rørende forældreansvarssager. Vidne havde holdninger til menneskerettigheder og familieretssager, som Sagsøger syntes var vig-tige. Vidne blev fuldmægtig halv tid hos sagsøger og halv tid hos den advokat, hvor han var i forvejen.
Det familieretlige system fungerede ikke ordentligt i 2021 på grund af det nye familieretshus. Det var svært at få kontaktbevarende samvær. De arbejdede med forældrefremmedgørelsessager og talte om, hvordan man kunne løse de problemer.
I denne sag blev ”voldskortet” trukket. Sagsøger fulgte med på sidelinjen og vidste derfor, hvad der skete. Der er først faldet dom i sidste uge om, at Person 4 kan se sine børn igen efter 1½ år og ved overvåget samvær.
Mailen var en invitation til fredsmægling.
Sagsøger taler med Vidne om, hvordan man fører sa-gerne. Som hovedregel skimmer sagsøger også fuldmægtigens processkrifter.
Sagsøger har overholdt sin tilsynspligt.
Med hensyn til den subsidiære påstand har sagsøger forklaret, at hvervet som familieretsadvokat er det dårligst lønnede i branchen. En bøde for en advokat, der ikke tjener penge, bør ikke være lige så stor som for en erhvervsadvokat.
10
Advokatfuldmægtig Vidne har forklaret bl.a., at han er 34 år. Han blev fuldmægtig i 2020 og var det i 3-4 måneder, før der blev skåret ned på grund af Corona. Han startede hos Advokat i foråret 2021 samtidig med, at han startede hos Sagsøger.
Før han blev advokatfuldmægtig, arbejde han med familiesammenføring og meldte sig som frivillig i foreningen far. Han har skrevet speciale om menne-skerettigheder og lavet notater om familiesager.
Han har haft held med en sag, hvor han nu har fået genskabt kontakt mellem en far og hans børn efter 5 år uden kontakt. Man er nødt til at bruge psykologi i nogle sager. Retssystemet er ikke gearet til de værste sager. I de sager er det alfa og omega at skabe forsoning og forlig.
Forskningen siger, at på trods af konflikter har børn gavn af kontakt med begge forældre, og det er det, som menneskerettighedsdomstolen følger.
Han sendte mailen, fordi han var bange for, at det var endnu en far, der var ved at blive afskåret blankt fra kontakt til skade for børnene.
Det var hans opfattelse, at det måske var hendes forældre, der havde motiveret hende til at tage børnene fra faderen. Han ville finde ud af, hvad det var, der generede dem så meget, og så kunne de måske opnå et forlig. Han tænkte, at de kunne virke som mæglere. Moderen havde forinden skrevet til faderen, og sagt at hun ikke ville skilles. Faderen havde ikke selv kontaktet moderen, fordi han ikke magtede det.
Så vidt han vidste, var moderen ikke repræsenteret ved advokat, da han sendte mailen. Det ville modarbejde formålet, hvis han sendte kopi til moderen.
Han spurgte ikke Sagsøgertil råds. Han ville hjælpe faderen, som ringede hele ti-den. Han var bange for, at Sagsøger ville sige nej, hvis han spurgte ham.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
PÅSTAND:
Advokatnævnets kendelse af 1/3 2022 i sag 2021 - 2583 ophæves.
11
Subsidiært nedlægges påstand om nedsættelse af bøde.
ANBRINGENDER:
Det må for det første påpeges at Advokatnævnets kendelse er særdeles uklar, idet den blot i helt generelle vendinger angiver følgende:
1. ved at kontakte modpartens forældre direkte er advokatfuldmægtig Vidne
Vidne gået langt videre end en berettiget varetagelse af sin klients interesser tilsiger, hvilket i svarskriftet er udbygget til, at han på utilbørlig vis søgte at fremme sin klients interesser og at dette var en åbenbar og grov tilsidesættelse af god advokatskik
2. at henvendelsen kunne opfattes som krænkende både for Person 1
Person 1 og hendes forældre og
3. at han undlod at sende en kopi af henvendelsen til Person 1
Person 1 eller hendes advokat.
Advokatnævnet har hverken i sin kendelse eller under skriftvekslingen i nær-værende sag udbygget de meget skønsmæssige betragtninger i pkt. 1 og 2.
For så vidt angår pkt. 1 har Advokatnævnet ikke på nogen begrundet, hvorfor henvendelsen skulle være at langt videre end berettiget varetagelse af klientens interesse tilsiger eller at denne var på utilbørlig vis.
Til pkt. 2 bemærkes at der blot løst bemærkes, at henvendelsen kunne opfattes som krænkende, men der er på ingen måde angivet noget som helst i henven-delsen som Advokatnævnet har fundet krænkende.
Til pkt. 3 bemærkes at Advokatnævnet ikke overhovedet begrunder, hvorfor, og især med hvilken ret, henvendelsen skulle være sendt til Person 1 eller hendes advokat.
Jeg har i min skriftveksling meget klart behandlet disse spørgsmål og i mit pro-cesskrift 1 af 11/7 2022 gennemgået såvel klagen som kendelsen meget nøje og punkt for punkt og fremsat 7 provokationer.
Kun den sidste, nemlig kopi af den af mig omtalte dom, er opfyldt. Resten af provokationerne er overhovedet ikke kommenteret.
12
Jeg finder det en mærkelig og unægtelig noget overlegen holdning fra Advokat-nævnets side, at jeg, og nu domstolen, skal gætte på, hvad Advokatnævnet har haft som begrundelser for disse 3 punkter.
Jeg har i mit processkrift 2 af 29/8 2022 opridset konsekvensen af, at provokatio-ner ikke besvares og jeg skal understrege, at samtlige provokationer er særdeles væsentlige og relevante for bedømmelsen af Advokatnævnets kendelse.
Fra Bernhard Gomard, Civilprocessen, 5. reviderede udgave, side 259, kan cite-res: ”Retten har brug for at kende partens syn på sagen ”. Helt i overensstemmelse med dette gælden reglen i retsplejelovens § 344, stk. 2, som klart bør kunne finde anvendelse i denne sag, idet Advokatnævnet efter min klare overbevis-ning har uklare eller ufuldstændige oplysninger om de faktiske omstændighe-der, men specielt at Advokatnævnet har undladt at udtale sig om mine erklæ-ringer om disse spørgsmål og har undladt at efterkomme mine opfordringer.
Fra Civilprocessen side 499 kan også fremhæves: ”Begge parter skal under en eventuel mundtlig forberedelse og under domsforhandlingen både klart angive den kendsgerninger hvorpå de støtter deres påstand og udtale sig om, hvorvidt de erkender eller bestrider rigtigheden af de af modparten anførte oplysninger. Enhver af parterne kan søge uklarheder og mangler i modpartens sagsfremstilling afhjulpet enten ved at stille modparten spørgsmål under partsafhøring eller ved en opfordring (provokation) til modparten om at fremskaffe visse nærmere angivne oplysninger. ” Konsekvensen heraf er ifølge samme side, at § 344, stk. 2 træder i kraft.
Det forhold, at Advokatnævnet ikke afgiver forklaring under sagen understre-ger, at der må indtræde processuel skadevirkning-
Udgangspunktet må herefter være den konsekvens, som er angivet i mit proces-skrift 2 af 29/8 2022, nemlig følgende:
1.at jeg var berettiget til at søge ekstern mægling
2.at jeg var berettiget til at forespørge den påtænkte mægler om denne var villig
3.at der intet utilbørligt var ved at søge forlig omkring børn
4.at jeg ikke har videregivet detaljer om Person 1's ægteskab til hendes forældre
5.at der intet i henvendelsen til forældrene var noget der kunne være krænkende
6.at jeg ikke er berettiget til at videresende et personligt brev til andre end modtageren af brevet samt
7.at denne sag intet har med vidner at gøre.
13
Såfremt retten måtte finde at der måtte være problemer med den pågældende mail, skal jeg henvise til Østre Landsrets dom af 16/5 2017, hvor landsretten kommer til det resultat, at den pågældende henvendelse fra advokatfuldmægti-gen var af så ekstraordinær karakter, at den lå udenfor hvad advokaten kunne påregne. Det landsretten herefter kommer til er, at advokaten efterfølgende bli-ver underrettet om denne ekstraordinære henvendelse og at advokaten herefter undlader at opfylde sin tilsynspligt efterfølgende.
I nærværende sag har Advokatnævnet ikke fundet, at jeg har undladt at op-fylde min tilsynspligt efterfølgende, hvorfor det kan lægges til grund at den er opfyldt.
Såfremt retten måtte finde at der måtte være sket en overtrædelse af god advo-katskik og at der bør fastsættes en sanktion, bør dette være en langt, langt mil-dere sanktion, formentlig blot i retning af en irettesættelse.
Til spørgsmålet om gentagelsesvirkning skal jeg henvise til min replik af 1/6 2022, hvor jeg angiver at gentagelsesvirkningen bør ses i forhold til, hvornår en tidligere brøde er begået og ikke, hvornår der træffes kendelse. Dette synspunkt har Advokatnævnet heller ikke kommenteret overhovedet og min opfattelse på dette punkt bør lægges til grund.
…”
Sagsøgte Advokatnævnet har i sit påstandsdokument anført:
”…
SAGENS TEMA
Denne sag drejer sig om, hvorvidt det var i strid med god advokatskik, at den hos Sagsøger ansatte advokatfuldmægtig, Vidne, i forbindelse med en verserende familieretlig tvist sag, rettede direkte henvendelse til modpartens forældre og tillige undlod at orientere modparten eller dennes advokat herom.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gør Advokatnævnet gældende:
Ad forseelsen
14
Grundlæggende bemærkes, at det er principalens ansvar at sørge for, at ved-kommendes autoriserede advokatfuldmægtig handler i overensstemmelse med god advokatskik. Dette hæftelsesansvar, der gælder uanset fuldmægtigens an-ciennitet og erfaring, følger af pkt. 7 i de advokatetiske regler (gældende indtil 31. august 2022), hvor det hedder:
” Fuldmægtige – advokatens ansvar
Det påhviler advokater, der beskæftiger autoriserede advokatfuld-mægtige, at sikre, at fuldmægtigen får en forsvarlig praktisk ud-dannelse med henblik på erhvervelse af advokatbeskikkelse, herun-der indsigt i og forståelse for de advokatetiske reglers betydning.
Principalen er ansvarlig for, at autoriserede advokatfuldmægtige handler i overensstemmelse med disse regler. Principalen må såle-des ikke pålægge sin fuldmægtig at udvise en adfærd, der ville være i strid med disse regler, såfremt den udvistes af advokaten selv.”
Da principalen har instruktionsbeføjelsen og -pligten, er det naturligt, at ved-kommende også hæfter for advokatfuldmægtigens adfærd i strid med god ad-vokatskik.
De advokatetiske regler indeholder forskellige generelle principper om advoka-ters respekt for modpartens processuelle interesser, herunder blandt andet be-stemmelser om kontradiktion, og at man ikke må søge at fremme sin egen kli-ents interesse på utilbørlig måde.
Om grænserne for advokatens bistand til klienten hedder det følgende i pkt. 17.1 i de advokatetiske regler:
” En advokat må ikke ved udførelse af en sag gå videre, end beretti-gede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger.
Advokaten må ikke foretage unødige retsskridt eller søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde.”
Om kontakten til vidner indeholder de advokatetiske regler følgende princip-per i pkt. 18.3:
” … …
15
En advokats dialog med et vidne skal altid ske på en måde, der er egnet til at understøtte, at vidnet så korrekt som muligt bidrager til sagens oplysning. En advokat skal i forbindelse med enhver hen-vendelse til et vidne forud for vidneafhøringen sikre, at vidnet er bekendt med, at vidnet ikke har pligt til at udtale sig til advokaten.
Når det er påkrævet, skal advokaten orientere modpartens advokat om den kontakt, advokaten agter at tage eller har haft med et vidne. Sådan information skal navnlig gives, hvis vidnet har en særlig re-lation til modparten.
… … ”
Det følger endvidere af retsplejelovens § 171, stk. 1, at en parts nærmeste, her-under partens forældre, ikke har pligt til at afgive vidneforklaring. Dette prin-cip gælder også i familieretlige sager. Det er derfor vanskeligt at se formålet med at sagsøgers autoriserede advokatfuldmægtig, Vidne, rettede henvendelse til moderens forældre i forbindelse med den ver-serende tvist om parternes skilsmisse, herunder uenigheden om fordelingen af forældremyndigheden mv.
Advokatnævnet finder endvidere, at advokatfuldmægtig Vidne
Vidne ved sin henvendelse direkte til modpartens forældre i den verserende familieretlige tvist, på utilbørlig vis søgte at fremme sin klients interesser, og at der var tale om en åbenbar og grov tilsidesættelse af god advokatskik i strid med retsplejelovens § 126, stk. 1. Det er en skærpende omstændighed, at dette skete uden at orientere modparten eller dennes advokat.
Det følger af de advokatetiske reglers pkt. 7, at Sagsøger hæfter for denne forseelse.
Sagsøger har ikke godtgjort et fornødent grundlag for at retten skal tilsidesætte Advokatnævnets vurdering af, at der er tale om en grov tilsidesæt-telse af god advokatskik, jf. U.2018.1160H.
Ad sanktionen
Det gøres i forhold til sanktionen – en disciplinærbøde på kr. 100.000,00 – gæl-dende, at denne er så vel rimelig som proportional med forseelsens karakter, herunder at der tillige er tale om en grov forseelse, og i øvrigt i overensstem-
16
melse med Advokatnævnets praksis, idet det særligt bemærkes, at sanktionen ydermere er fastsat under hensyn til gentagelsesvirkningen af, at Sagsøger tidligere er blevet idømt sanktioner for overtrædelse af god advo-katskik, jf. kendelse af 29. januar 2014, sag 2012-2889 (bilag B) og kendelse af 21. juni 2017, sag 2016-3727, (bilag C), jf. princippet i straffelovens § 81, nr. 1.
Om Advokatnævnets praksis vedrørende sanktionsfastsættelsen har Højesteret i dom U.2018.1160H, blandt andet anført, at:
” Prøvelsesordningen indebærer imidlertid efter Højesterets opfat-telse ikke, at domstolene nødvendigvis skal tilsidesætte Advokat-nævnets afgørelse, fordi der kan rejses en vis tvivl om nævnets vur-dering. Domstolene må således særskilt vurdere, om der er fornø-dent grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse.
Det ligger endvidere i prøvelsesordningen, at domstolene udtøm-mende kan prøve Advokatnævnets fastsættelse af sanktionen i den konkrete sag. Som fastslået i Højesterets dom af 13. november 2009 (UfR 2010.423) er en disciplinærbøde ikke en straf for et strafbart forhold, og som anført i Højesterets dom af 3. november 1999 (UfR 2000.307) kan en disciplinær sanktion i medfør af retsplejelovens § 147 c som følge af tilsidesættelse af god advokatskik ikke antages at være omfattet af artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention om tiltale og straf for kriminelle forhold.
Det fremgår af Advokatnævnets praksis vedrørende sanktionsfast-sættelsen bl.a., at der ikke tages hensyn til advokatens indtægtsfor-hold, at normalbøden ved førstegangsovertrædelse som udgangs-punkt er 10.000 kr., og at der ved en grov overtrædelse af god advo-katskik i førstegangstilfælde som udgangspunkt udmåles en bøde på 20.000 kr. Det fremgår endvidere af Advokatnævnets praksis, at af-gørelser, der er truffet inden for de seneste fem år, tillægges genta-gelsesvirkning, og at gentagelsesvirkningen betyder, at der normalt sker en fordobling i forhold til den seneste sanktion.
Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets ovennævnte praksis om sanktionsfastsættelsen. Domstolene må så-ledes ved sanktionsfastsættelsen i den konkrete sag tage hensyn her-til og vurdere, om der er fornødent grundlag for at ændre nævnets sanktionsfastsættelse.”
17
Advokatnævnet gør gældende, at der ikke i nærværende sag foreligger holde-punkter for at tilsidesætte Advokatnævnets skøn i forbindelse med sanktions-fastsættelsen, og at Advokatnævnets kendelse derfor skal stadfæstes.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det kan lægges til grund, at advokatfuldmægtig Vidne sendte en mail til modpartens forældre i en familieretssag, og det kan endvidere lægges til grund, at Sagsøger som principal for Vidne var ansvarlig herfor.
Efter forklaringen afgivet af advokatfuldmægtig Vidne og indholdet af den mail, han sendte, må det lægges til grund, at han var klar over, at modpartens forældre havde et tæt forhold til modparten. Ved at rette henvendelse til forældrene som sket tilsidesatte advokatfuldmægtig Vidne reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Det forhold, at advokatfuldmægtig Vidne ikke oriente-rede modparten, er en skærpende omstændighed. Det forhold, at modparten ef-ter det oplyste ikke var repræsenteret ved advokat på det tidspunkt, kan ikke føre til en anden vurdering.
Med hensyn til den idømte sanktion har Advokatnævnet i sin kendelse oplyst, at Sagsøger senest er idømt en bøde på 40.000 kr., som er tillagt gentagelsesvirkning. Retten finder på denne baggrund, at den idømte sanktion er passende.
Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Henset til sagens omfang fastsættes sagsomkostningerne til 8.500 kr.
THI KENDES FOR RET:
Advokatnævnets kendelse af 1/3 2022 i sag 2021 - 2583 stadfæstes.
18
Sagsøger skal til Advokatnævnet betale sagsomkostninger med 8.500 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 28-10-2022 kl. 14:25
Modtagere: Advokat (H) Sagsøger, Sagsøger, Advokat (H) Arvid Andersen, Sagsøgte Advokatnævnet