Sag om tilbagesøgningskrav vedrørende udbetalt erhvervsevnetabserstatning

RETTEN I HILLERØD

DOM

afsagt den 23. maj 2023

Sag BS-149/2014-HIL

ALM. BRAND FORSIKRING A/S

(advokat Christina Neugebauer)

mod

Sagsøgte

(beskikket advokat Lars Sandager)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 14. april 2014.

Sagen drejer sig om tilbagesøgningskrav vedrørende udbetalt erhvervsevnetabserstatning.

Alm. Brand Forsikring A/S har nedlagt følgende endelige påstande:

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at tilbagebetale kr. 2.362.064,57 forrentet fra sagens anlæg og til betaling sker.

Subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at betale et efter rettens skøn fastsat mindre beløb for-rentet fra sagens anlæg og til betaling sker.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte har fri proces.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgte var den 19. oktober 2008 involveret i et færdselsu-held, hvor han stødte ind i en hest, der var sluppet ud fra sin indhegning. Sagsøgte kom alvorligt til skade ved ulykken.

Arbejdsskadestyrelsen fik sagen forelagt i medfør af erstatningsansvarlovens (EAL) § 10 og udtalte den 7. juni 2011, at méngraden blev vurderet til 65 % og erhvervsevnetabet til 75 %.

Da der mellem parterne var uenighed om bl.a. fastsættelsen af årslønnen, har der mellem parterne verseret en retssag, der blev endeligt afgjort ved Højeste-rets dom af 24. maj 2016. Under anken af byrettens dom til Østre Landsret blev det efter reglerne om nova ikke tilladt Alm. Brand at fremsætte et anbringende om manglende kausalitet.

Sideløbende med den allerede verserende sag anlagde Alm. Brand herværende sag om tilbagesøgning, og ved Østre Landsrets kendelse af 26. marts 2015 blev sagen, der ved Retten i Hillerøds dom af 15. oktober 2014 var blevet afvist, hjemvist til fortsat behandling, idet landsretten bemærkede dels, at der ikke i den ”oprindelige sag” var blevet taget stilling til anbringendet om manglende kausalitet og dels, at anbringendet kunne få væsentlig betydning for sagen.

Sagsøgte blev bevilget flexjob fra den 17. december 2010, hvilket blev etableret hos hans – ”oprindelige” – Arbejdsplads 1, Helsin-ge. Han udtrådte af flexjob-ordningen i 2014 og åbnede i 2015 en køreskole, hvor han er direktør, ligesom han i 2017 havde gennemført uddannelsen til kø-relærer.

Alm. Brand har i perioden november 2012 til januar 2013 gennemført observa-tioner mod Sagsøgte:

Mandag den 5. nov.

Kl. 0705 Der er lys på bopælen. I carporten holder der en hvid Peugeut 205

Reg. nr. 1 (registreret til Person 1)

Kl. 0809 Ved firmaet Arbejdsplads 1 holdt en sort Ford Grand C-Max Reg. nr. 2

Reg. nr. 2 (registreret til skl.). Den holdt parkeret langs fabriksbygnin-gen på Vej.

Kl. 1419 Køretøjet forlod firmaet. Det var skl. der førte det. Han kørte for-

mentlig ind på Shelltanken på Rudinsvej. Kort efter blev han set kø-rende ad Gadekærvej, hvor han kørte ind på P-Pladsen parallel med gågaden. Han forlod bilen og gik ind på gågaden.

Kl. 1434 Skl. kom tilbage til bilen. Han havde gråt har, var ret kraftig og bar

briller. Han var iført en sort jakke. Han kørte derefter fra stedet og kørte til Hillerød, hvor han ankom

Kl. 1453 og parkerede på P-Pladsen, hvor Slotsgade bliver gågade. Han ind-

løste en p-billet, hvorefter han gik ind på gågaden og drejede th ved Skt Wilhelms Kirke. Kort tid efter kom han gående tilbage mod bilen og satte i løb det sidste stykke. Han kørte straks derfra.

Kl. 1459 Kørte han ind ved P-området ved Markedspladsen, der ligger få

hundrede meter fra, hvor han tidligere parkerede. Der var tab og det lykkedes ikke at finde skl. i området igen.

Kl. 1535 Skl. kom nu kørende ad Hillerødvej mod nord, lige forbi bopælen.

Kl. 1538 I carporten til bopælen holdt nu en hvid Peugeut Reg. nr. 3 (udlej-

ningsbil), som det eneste køretøj.

Kl. 1602 Reg. nr. 2 holdt nu parkeret ved bopælen.

Kl. 1625 Observationen blev afbrudt.

Tirsdag den 6. nov. 5

Kl. 0545 Der var lys i dele af fabrikken Arbejdsplads 1. Der holdt 3-4 køretøjer på

p-pladsen ved firmaet.

Kl. 0600 Køretøjet Reg. nr. 2 holder ved bopælen. Det samme gør den hvide

Peugeut fra g.d. Der er lys i huset.

Kl.0615 Der ses 3-4 personer i det oplyste hus, der i blandt to børn. Fra Adresse 1

Adresse 1 (Virksomhed) kører en mørkeblå, formentlig Ford Mondeo med en hvid lukket trailer efter. (kunne være Virksomheds)

Kl. 0540 Det konstateres, at begge køretøjer har forladt stedet. Der er fortsat

lys og der ses også bevægelse i huset. (formentlig et barn)

Kl. 0653 Reg. nr. 2 ankommer til Arbejdsplads 1. Han parkerer på Vej langs

fabriksbygningen, ligesom g.d.

Kl. 1304 Skl. forlader Arbejdsplads 1 i køretøjet. Han kører til P-pladsen mellem

Gadekærvej og gågaden (Østergade)

Kl. 1315 Skl. kommer gående tilbage til bilen. Han kører fra stedet.

Kl. 1325 ankommer han til Alsønderup Skole på Baunevej i Alsønderup

(Bopælen)

Kl. 1428 Skl. kører fra skolen igen. Han kører til bopælen, hvor han ankom-

mer 2 minutter senere. Det konstateres ikke, om han har nogen med i bilen. Det formodes, at han også var omkring skolen i mor-ges, men det blev ikke observeret.

Kl. 1447 Det er kun Reg. nr. 2 der holder ved bopælen. Det formodes derfor,

at skl. er alene med børnene/barn. Der holder i øvrigt ingen køretø-jer ved Adresse 1, der er hjemadresse for Virksomhed.

Kl. 1500 Observationen afbrydes.

Onsdag den 7. nov. 5

Kl. 0550 Der er lys på bopælen. Reg. nr. 2 og Reg. nr. 3 holder i carporten.

På Adresse 1 holder samme køretøj, som kørte derfra g.d. med en trailer efter. Det er en blå Ford Mondeo stationcar, æl-dre model, Reg. nr. 4 (registreret med Person 2 som ejer og Person 3 som bruger).

. Traileren, en hvid lukket trailer, er fortsat spændt efter bilen. Der er lys på adressen.

Kl. 0601 Skl. ses i et oplyst vindue på bopælen. Der ses endvidere to yngre

pigebørn.

Kl.0629 Reg. nr. 2 kører fra bopælen. Den kører op ved skolen på Baunevej,

hvorfor det formodes, at skl. skal aflevere et barn.

Kl. 0642 Køretøjet kommer tilbage fra skolen og sætter kurs mod arbejds-

pladsen.

Kl. 0650 Køretøjet ankommer til Vej, hvor det parkeres langs fabriks-

bygningen.

Kl. 0815 Skl. kom ud iført arbejdstøj og gik til Statoil og tilbage igen.

Kl. 0932 Skl. har netop været ude af en dør i firmaet hen mod Statoil. Han

talte i telefon udenfor. Samme person var inde på Statoil tidligere, men blev ikke umiddelbart genkendt. Han var iført blå arbejdsbuk-ser, blå sweatshirt og bar briller.

Kl. 1007 Skl. kom ud af samme dør, undertrappen hen mod Statoil - Han

havde en spand i hånden, som han tømte op i containeren, der står ved siden af døren.

Kl. 1404 Der var afgang fra arbejdspladsen. Han kørte mod bopælen

Kl. 1413 Ankom han til bopælen, vendte bilen og parkerede den på gaden

med front mod rundkørslen.

Kl. 1420 Skl. kører fra hjemmet igen i samme køretøj. Der er en voksen per-

son mere i bilen.

Kl. 1423 Køretøjet holdt ind ved købmanden i Tulstrup.

Kl. 1427 Køretøjet kørte fra købmanden igen.

Kl. 1435 De ankom til adressen Fredensborgvej 43 i Hillerød til forretningen

Virena, der forhandler rengøringsartikler og rengøringsmaskiner m.v. De er begge inde i forretningen.

Kl. 1456 Kom de ud igen. Personen, som følges med skl. beskrives som:

Mand, ca 30 år, skulderlangt krøllet brunligt hår, tyndt skæg. Iført brun jakke og cowboybukser. (foto) Skl. bar en del (skønsmæssigt 6-8 ) ca. l liters flasker rengøringsmiddel el. lign. i højre hånd/under armen. (foto) Personen der var med bar ikke noget.

Kl. 1458 Kørte de fra stedet retur mod bopælen.

Kl. 1508 De kørte forbi bopælen og fortsatte til skolen på Baunevej.

Kl. 1520 Kørte de fra skolen igen. De korte til bopælen og parkerede igen på

vejen.

Kl. 1534 Køretøjet holdt nu bakket ind ved Adresse 1. Bagsmækken

stod åben.

Kl. 1538 Sås fornævnte mandsperson satte sig ind på passagersædet og kø-

retøjet kørte fra stedet med en hvid lukket trailer, Reg. nr. 5 (regi-streret til: Person 1 (1976-Dato), Adresse 2, 3400 Hillerød), spændt efter.

Kl. 1548 Køretøjet ankom igen til samme forretning Virena på Fredensborg-

vej i Hillerød. Passageren gik ind i forretningen og kom ud lidt ef-ter. Nu åbnede han traileren og kørte en større rengøringsmaskine ud. Den blev kørt ind i forretningen. Skl. steg først nu ud af bilen og gik ind i forretningen.

Kl. 1557 Endnu en maskine blev kørt ud af traileren og ind i forretningen.

Det blev også gjort af passageren.

Kl. 1600 Blev trailerne lukket igen. De satte sig begge i bilen igen og kørte

fra stedet, retur mod bopælen.

Kl. 1612 Køretøj og trailer kører ind til Tulstrup Købmanden (Hillerødvej)

Kl. 1615 Kørte de igen fra købmanden og til bopælen, hvor de ankom 2 mi-

nutter senere.

Kl. 1630 Observationen afbrydes.

Observationsrapport vedr. Skadenummer. Observationen blev fo-retaget i perioden 27-29 november 2012.

Tirsdag den 27. nov.2012

Kl. 1230 Køretøjet Reg. nr. 2 (reg. til skl. som bruger og hans bror Person 3 som

ejer) blev observeret holdende ved firmaet Arbejdsplads 1. Det holdt på Vej langs fabriksbygningen.

Kl. 1408 Køretøjet forlod nu stedet. Det blev ført af skadelidte (skl.) Han

kørte til Hillerød.

Kl. 1422 Skl. kørte ind ved et firma "Carsound", der er beliggende pi Fre-

densborgvej 43, i øvrigt samme adresse, som han hentede rengø-ringsmaterialer ved den 7. nov. Han var dog ikke i rengøringsbu-tikken.

Kl. 1429 Skl. kørte fra stedet igen. Han kørte i retning mod bopælen igen.

Kl. 1440 Han ankom nu til skolen på Baunevej i Alsønderup, hvor han for-

mentlig afhentede et barn.

Kl. 1442 På bopælen holdt den hvide Peugeut Reg. nr. 1 (reg. til Person 1

Person 1) i carporten.

Kl. 1449 Der var afgang fra skolen og køretøjet kørte til bopælen, hvor det

ankom 2 minutter senere. Det blev parkeret på fortovet ud for bopælen.

Kl. 1530 Skl. kørte igen fra bopælen. Han kørte til Hillerød.

Kl. 1542 Han kørte ind til Punkt 1 på lndustrivænget 7-9. Her så han på kø-

leskabe.

Kl. 1552 Skl. kørte fra stedet igen. Han kørte nu til Elgiganten på Slangerup-

gade 48. Efter lidt tid i forretningen gik han til vareudleveringen, der er beliggende ved siden af forretningen. Her stod han et stykke tid, snakkede med ekspedienten, men fik ikke udleveret noget.

Kl. 1610 Kørte han fra stedet igen mod bopælen.

Kl. 1625 Han ankom igen til bopælen, hvor bilen igen blev parkeret på ga-

den.

Kl. 1642 Ud for Adresse 1 - ved Virksomhed - holdt den blå

Ford Mondeo, Reg. nr. 4 (reg. med Person 3 som bruger og Person 2 som ejer) og den hvide lukkede trailer. Der holdt endvidere en rød, formentlig Citroen Berlingo.

Kl. 1706 Skl. kørte igen fra bopælen. Der kørte endvidere en sort VW Golf,

Reg. nr. 6 (reg. til Person 1), fra stedet. Den kørte tæt bag skl. I Golfen var tilsyneladende to kvinder.

Kl. 1738 Ankom køretøjerne til adressen Fenrisvej 26 i Helsingør. De parke-

rede langs fortovet. Skl. og de to kvinder steg ud af bilerne. De snakkede sammen, hvorefter skl. hentede to kasser på ca. 30 x 30 x 80 cm fra sin egen bil, og lagde ind på bagsædet af Golfen.

Kort tid efter ankom en mand gående til stedet. Skl. snakkede med ham. Skl. Havde nogle papirer i hinden, som de kiggede på og som den anden person fik overdraget.

Kl. 1745 Den anden mandsperson, der godt kunne vare tyrker, tog nu de to

kasser fra Golfen. De gik alle fire ind i bygningen. Der stod Auto-xperten på et skilt på bygningen.

Kl. 1753 De kom nu ud igen. De to kvinder, der også godt kunne være tyr-

kere, gik nu over i skl. bil. De satte sig ind i den på forreste og ba-gerste passagersæde i højre side. Skl. stod og snakkede med den anden mand.

Kl. 1756 Skl. satte sig nu i sin bil og startede den op. Kort efter kørte de fra

stedet. Den anden mand og Golfen forblev på stedet.

Kl. 1833 Bilen ankom nu til bopælen. Den blev kortvarigt holdende på ga-

den ud for stedet med motoren i gang.

Kl. 1843 Den hvide Peugeut, der havde holdt i carporten, kørte nu fra ste-

det. Efterfølgende blev det konstateret, at Reg. nr. 2 nu var parkeret i carporten. Der var lys i hele huset.

Kl. 1907 Den blå Mondeo ankom nu til Adresse 1.

Kl. 2028 Det blev konstateret, at den hvide Peugeut var kommet tilbage.

Den holdt bag ved Reg. nr. 2, så den ikke kunne køres ud. Skl. blev observeret i et oplyst vindue, ligesom der sås flere andre personer på adressen. Det formodedes ikke, at skl. skulle ud at køre mere i dag.

Kl. 2045 Status quo på adressen. Observationen blev afbrudt.

Onsdag den 28. nov.

Kl. 1253 Reg. nr. 2 holdt ved Arbejdsplads 1. Samme sted som sædvanligt.

Kl. 1308 Skl. kørte fra stedet mod bopælen.

Kl. 1316 Han kørte til Adresse 1, hvor Virksomhed er hjemmehø-

rende. (50 m fra bopælen) Her parkerede han køretøjet.

Kl. 1352 Skl. kørte igen fra stedet. Den hvide Peugeot Reg. nr. 1 fulgte ham.

Der var to personer, formentlig kvinder, i den.

Kl. 1430 Ankom de til et helt nyt sommerhus, beliggende på Sandagervej

mellem Steenhaugen og Skovlandet, 3230 Græsted. Huset var tilsy-

neladende helt tomt endnu. De kørte, af ukendte årsager, en meget ulogisk og snørklet vej til adressen. Den gik til Tulstrup, hovedvej 19 mod Hillerød, kørte fra ved Gadevang, igennem skovområdet tilbage til Bendrup, nordpå ad nogle småveje til Valby, Blistrup, Udsholt.

Kl. 1450 På adressen gjorde de formentlig rent. Ved forbikørsel på cykel,

blev det observeret, at de to kvinder var inde i huset og skl. stod udenfor og snakkede tlf. med en blå klud i hånden. Bilerne holdt parkeret på vejen ud for huset og bagsmækken på skl.'s bil stod åben. Der lå nogle arbejdslamper bag i bilen. (Foto)

Kl. 1505 Ved forbikørsel blev det observeret, at skl. i det samme kom ud af

huset, stadig med en klud i hånden.

Kl. 1507 Bagsmækken på skl.'s bil blev lukket. Det blev ikke observeret af

hvem.

Kl. 1512 Skl. kørte nu fra stedet. Han kørte retur mod bopælen ad den "nor-

male" logiske vej.

Kl. 1532 Skl. ankom til skolen på Baunevej i Alsønderup.

Kl. 1539 Skl. kørte fra skolen og holdt ind ved Elite Købmanden i Alsøn-

derup.

Kl. 1544 Han kørte fra købmanden og til bopælen, hvor han ankom et minut

senere. Han bakkede bilen ind i carporten.

Kl. 1631 Der var nu tændt lys i det meste af huset. Ved Adresse 1

Adresse 1 holdt den hvide lukkede trailer, samt den røde formentlig Citro-en Berlingo.

Kl. 1700 Den hvide Peugeot Reg. nr. 1 ankom nu til bopælen. Den blev par-

keret foran carporten og skl.'s bil med front mod rundkørslen. (Den var blevet vendt)

Kl. 1800 Den mørkeblå Mondeo Reg. nr. 4 ankom til Adresse 1

Adresse 1. Den var forinden blevet observeret ved Elite Købmanden.

Kl. 1958 Der var nu tændt lys i hele huset. Skl. blev observeret i et oplyst

vindue i stuen ud mod Hillerødvej.

Kl. 2045 lntet forandret i huset, bortset fra at skl. ikke sås.

Kl. 2100 Observationen blev afbrudt.

Torsdag den 29. nov.

Kl. 1244 Den blå Ford Mondeo Reg. nr. 4, med reklame for Virksomhed,

holdt parkeret ved Arbejdsplads 1, hvor skl. plejer at parkere sin egen bil. Det formodedes derfor, at det var ham, der var kørende i den.

Kl. 1504 Skl. kørte nu fra stedet i Mondeoen. Han kørte ind på Statoil, lige

ved siden af. Der sad han lidt i den startede bil og skrev formentlig sms'er. Efterfølgende gik han ind i Statoil butikken.

Kl. 1510 Kom skl. tilbage til bilen. Han kørte fra stedet ad Rudinsvej - Hels-

ingevej - Ryagergårdsvej - Petershvilevej - Rørmosevej, og videre til

Kl. 1519 Skolen på Baunevej. Her kørte han ind i den 2. skolegård/P-plads,

hvor han de øvrige gange har benyttet den første.

På bopælen holdt Ford Reg. nr. 2 og den hvide Peugeot Reg. nr. 1. Forden holdt med fronten ind i carporten, modsat i aftes. Den havde altså været ude at køre i mellemtiden. Der var lys i huset.

Kl. 1525 Mondeoen kørte fra skolen og til bopælen, hvor den ankom 2 min.

senere. Den blev parkeret ved Adresse 1.

Kl. 1655 Den hvide Peugeot kørte fra stedet. Der var fortsat lys i hele huset.

Kl. 1705 Skl. blev set på bopælen, hvor han tilsyneladende lavede noget i

køkkenet. Ved Adresse 1 steg en mand ind i Mondeoen. Der sad et barn i bilen. Han kørte fra stedet.

Kl. 1713 Mondeoen blev set køre fra Elite Købmanden i Alsønderup, Den

korte retur til Adresse 1.

Kl. 1759 Den hvide Peugeot kom tilbage til bopælen. Den blev igen parkeret

ud for carporten, foran skl.’s bil.

Kl. 1838 Der kørte en sort Golf og den hvide Peugeot fra stedet. De kørte t.v.

i retning mod Hillerød.

Kl. 1845 Der var fortsat lys i hele huset og skl. kunne ved forbigang ses

sidde i et værelse på 1.sal, hvor han tilsyneladende sad ved en pc. Der kunne endvidere ses et barn i et andet værelse på 1. sal.

Kl. 1851 Den hvide Peugeot blev fulgt til Hillerød, hvor det blev konstateret,

at der kun var en kvinde i bilen. Den fulgtes i øvrigt ikke med den sorte Golf.

Kl. 1935 Skl. sad stadigved pc’en.

Kl. 2010 Skl. sad der stadig. Der var fortsat lys i alle vinduer ud mod Hille-

rødvej. Det var kun skl.'s bil, der var hjemme.

Kl. 2015 Observationen blev afbrudt.

Observationsrapport vedrørende "Hillerød". Observationen foretaget 11. januar 2013

og 14. januar

Fredag den 11. januar

Kl. 0700 Skl.'s køretøj Reg. nr. 2 holdt ikke ved firmaet Arbejdsplads 1. Lyset i fa-

brikshallen var stadig slukket.

Kl. 0745 Skl. var fortsat ikke ankommet til firmaet.

Kl. 0755 Reg. nr. 2 og den hvide Peugeot Reg. nr. 1 holdt i carporten ved

bopælen. Der var lys i huset og Skl. sås i huset. Der blev også set et barn.

Kl.0810 Reg. nr. 2 kørte nu fra bopælen. Den kørte til skolen på Baunevej.

Kl.0814 Bilen kørte retur til bopælen og blev igen parkeret i carporten.

Kl.0835 Den hvide peugeot holdt startet ud for carporten.

Kl. 0845 En lille mørkhåret kvinde kørte fra stedet i Peugeoten.

Kl.0852 Skl. sås sidde i stuen.

Kl. 1009 Døren til venstre ud mod Adresse 1 stod åben. Lyset var slukket i

huset.

Kl. 1038 Døren stod fortsat/igen åben.

Kl. 12l3 Døren stod fortsat/igen åben og Skl. stod i køkkenet og snakkede

telefon.

Kl. 1315 Reg. nr. 2 kørte fra bopælen. Det var Skl. der førte køretøjet og der

sad en mandsperson ved siden af med orange kasket. Det kunne godt være Skl.'s bror.

Kl. 1319 Køretøjet holdt ind ved købmanden i Tulstrup og fortsatte kort ef-

ter ad Præstevej til Herredsvejen. Herfra gik det ad rute 16 sydpå. De kørte ad E20 til afkørsel 25 - Vallensbæk t.v. ad Søndre Ringvej, tv. ad Vallensbæk Torvevej, hvor der var kortvarigt tab.

Kl. 1401 Manden med den orange kasket stod og tog billeder af noget graf-

fiti på en husgavl på Nøddebo Alle. Reg. nr. 2 holdt i tomgang ved siden af og Skl. Sad formentlig i bilen. De kørte ind ad Sneglebo, hvor manden med den orange kasket igen var ude af bilen.

Kl. 1406 Køretøjet forlod området og kørte t.v. ad Strandesplanaden, t.v. ad

Brøndbyvester Boulevard.

Kl. 1415 Kørte de t.h. ind ved Brøndby Stadion. De kørte ned langs venstre

side af stadion, men det var ikke muligt at finde dem i området, der umiddelbart endte i en p-plads. Hele området omkring Brøndby Stadion og Brøndby Hallerne blev herefter søgt igennem dog uden resultat.

Kl. 1445 Da eftersøgningen ikke havde givet noget resultat blev observatio-

nen afbrudt.

Mandag den 14. januar

Kl. 0705 Køretøjet Reg. nr. 2 holdt ved Arbejdsplads 1, hvor det plejer -

på p-pladsen langs fabriksbygningen på Vej. Der var heller ikke i dag lys i bagerste del af fabriksbygningen. Det blev tændt 5-10 minutter senere.

Kl. 1519 Køretøjet forlod nu firmaet. Det var Skl. der førte det. Han kørte

mod bopælen.

Kl. 1529 Skl. kørte ind på skolen på Baunevej i Alsønderup, formentlig for at

afhente børn.

Kl. 1535 Kørte han fra skolen igen og holdt ind ved købmanden i Alsøn-

derup.

Kl. 1542 Kørte han fra købmanden og til bopælen, hvor han ankom et par

minutter senere. Observationen blev herefter afbrudt.”

Alm. Brand anmodede den 6. november 2017 Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring om en vejledende udtalelse med sålydende brev:

”J.nr. CPR nr. - Sagsøgte – EAL § 10-vurdering Til brug for en verserende retssag mellem Alm. Brand og Sagsøgte skal jeg som advokat for Alm. Brand Forsikring hermed anmode Arbejds-markedets Erhvervssikring om en EAL § 10 vurdering af erhvervsevnetabet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bedes således på det nu i sagen forelig-

gende grundlag og dermedunder inddragelse af sagens observationsma-

teriale og andre data vedrørende Sagsøgtes aktiviteter og under

de nedenfor angivne forudsætninger vurdere størrelsen af det erhvervsev-

netab Sagsøgte er påført ved uheldet den 19. oktober 2008 jf. EAL § 5.

Tidligere vurderinger

AES har udtalt sig den 7. juni 2011 (CPR nr./01/40/P2) samt suppleret udtalelsen den 5. september 2011.

Data samt Forhold af betydning for vurderingen

Jeg vedlægger kopi af den ekstrakt der er udfærdiget til brug for byretssa-gen.

Jeg gør særskilt opmærksom på, og beder AES noteret sig indholdet af føl-gende bilag (i den rækkefølge de er medtaget i ekstrakten):

…. [bilag vedrørende observation m.v.] ….

I det omfang det er nødvendigt, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selvsagt indhente supplerende data.

Forudsætninger

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal lægge til grund,

at Sagsøgte er i stand til at arbejde i væsentligt videre om-gang end beskrevet, herunder noget nær fuld tid,

at Sagsøgte, jf. observationsrapporterne samt lønsedler har været i stand til at arbejde på fuld tid på fleksjobbet – han er obser-veret på stedet i 6-7 timer, og er de facto blevet aflønnet for 14 da-ges perioder for 74 timers arbejde,

at Sagsøgte efter arbejde på fleksjobbet var aktiv i en rengø-ringsvirksomhed der bl.a. er knyttet til hans navn,

at Sagsøgte ikke fremtrådte som en person der havde udtalt behov for hvile efter 3 timer på fleksjobbet,

at Sagsøgte på intet tidspunkt under observationerne fore-kom udtrættet, idet han var - konstant – aktiv,

at Sagsøgte allerede i efteråret 2012 gjorde klar til at udføre arbejde som kørelærer,

at Sagsøgte har været i stand til at uddanne sig til kørelærer,

at Sagsøgte virker som kørelærer, og

at Sagsøgte driver køreskolevirksomhed.”

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav herefter den 21. februar 2022 udta-lelse:

”…..

Vejledende udtalelse

I har bedt Center for Private Erstatningssager i Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring om en vejledende udtalelse vedrørende Sagsøgtes erhvervsevnetab som følge af skaden den 19. oktober 2008.

Vi vurderer, at:

Erhvervsevnetabet er 75 procent

På de næste sider kan I læse vores begrundelse.

…..

Erhvervsevnetab

Tidligere vurdering

Vi har den 7. juni 2011 vurderet, at skaden har medført en méngrad på 65 procent og et erhvervsevnetab på 75 procent.

Vurdering af erhvervsevnetabet

Erhvervsevnetabet er 75 procent

Grundlaget for vores vurdering af erhvervsevnen før skaden:

Sagsøgte er uddannet maskinarbejder.

Siden efteråret 2005 og frem til ulykken den 19. oktober 2008 var Sagsøgte fastansat hos Arbejdsplads 2 med en arbejdstid på 24 timer om ugen i weekenderne og hos Arbejdsplads 1 A/S med en ar-bejdstid på 37 timer om ugen i hverdage. Herudover havde Sagsøgte

i 2006 arbejde hos Arbejdsplads 3, hvor der ifølge oplysninger fra SKAT var oplyst en indtægt på 73.434 kr. I 2007 var Sagsøgte ansat hos Arbejdsplads 4, hvor han ifølge oplysninger fra SKAT havde en indtægt på 85.645 kr.

Oplysninger fra SKAT viser følgende indtægter:

2005: 641.541 kr. i løn 6.223 kr. i dagpenge

2006: 694.167 kr. i løn 17.510 kr. i dagpenge

2007: 820.655 kr. i løn 9.727 kr. i dagpenge

2008: 724.573 kr. i løn 18.750 kr. i dagpenge

Vi vurderer, at det er sandsynliggjort, at der ikke var erhvervsmæssige funktionsbegrænsninger forud for skaden. Vi har lagt vægt på, at Sagsøgte i årene op til ulykken arbejdede svarende til to fuldtids-stillinger og uden skånehensyn.

Vi vurderer derfor, at Sagsøgte havde en fuld erhverv-sevne.

Det er usikkert hvorvidt Sagsøgte på sigt ville havde fort-sat med at arbejde svarende til to fuldtidsstillinger. Der er dog ikke noget i sagens oplysninger som indikerer at Sagsøgte ville være ophørt i en eller flere stillinger inden for kort tid, såfremt ulykken ikke var indtrådt.

Grundlaget for vores vurdering af erhvervsevnen efter skaden:

Sagsøgte blev efter ulykken sygemeldt og gennem-gik et længere behandlings- og genoptræningsforløb.

Han gennemgik herefter et kommunalt afklaringsforløb, som viste et påvirket funktionsniveau.

På baggrund af forløbet blev Sagsøgte tilkendt fleksjob.

Sagsøgte blev efterfølgende ansat i fleksjob ved hans tidligere arbejdsgiver Arbejdsplads 1 med en effektiv arbejdstid på 15 timer om ugen.

Sagsøgte har oplyst at hans arbejdsgiver dog i travle perioder ikke var indstillet på at overholde skånehensyn, her-under behov for nedsat tid.

Sagsøgte valgte derfor at uddanne sig til kørelærer og har efterfølgende fået ansættelse i fleksjob ved en kørelærerskole med en ugentlig effektiv arbejdstid på 15 timer ugentligt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Sagsøgte ved ulyk-ken pådrog sig skader i form af thoraxtraume, blodansamling i lungehin-den, brækkede ribben, miltlæsion, traumatisk skade på hjertet og brud på højre kraveben. Der er som følge af skaderne konstateret følger efter trau-matisk blodprop i hjertet i form af vedvarende nedsat pumpefunktion med symptomer i form af åndenød ved mindre anstrengelser og udtrætning, føl-ger efter brud på højre kraveben i form af smerter og bevægeindskrænk-ning, følger efter brud på ribben i form af smerter ved vejrtrækning, samt følger efter hjerneskade i form af påvirket kognitiv funktion sammenligne-lig med let dementiel tilstand.

Det bemærkes, at der til brug for sagen er indhentet udtalelser fra Retslæge-rådet, som har udtalt sig henholdsvis den 31. august 2016 og den 11. maj 2017. Retslægerådet har bekræftet at være enige i de omtalte skadefølger. De angiver endvidere at det nedsatte funktionsniveau er støttet af en lang række objektive fund, såsom reduceret hjertepumpefunktion ved ekkokar-diografi, nedsat kognitiv funktion ved neuropsykologisk test, overvægt og nedsat skulderfunktion.

Til brug for nærværende sag er der endvidere foretaget fornyet neuropsy-kologisk undersøgelse den 27. november 2020. Undersøgelsen viste reduce-ret sproglig og visuel indlæring og hukommelse, samt reduceret opmærk-somhed. Der blev afdækket eksekutive dysfunktioner i form af manglende selvmonitorering og svigtende strategi ved planlægning. Der har ved test-ningen været fokus på kooperation, som er vurderet som god. Der er såle-des ikke forhold som modsiger, at Sagsøgtes kognitive funktionsniveau er påvirket som følge af skaden.

Vores neuropsykolog udtaler, at det er usædvanligt, at Sagsøgte på trods af sit kognitivt reducerede funktionsniveau har kunne tage uddannelsen til kørelærer. Vores neuropsykolog mener dog, at det er muligt at uddannelsen til kørelærer bygger på tidligere erhvervet viden fra før tilskadekomsten, og de afdækkede problemer med at tilegne sig ny vi-den derfor ikke har været begrænsende for Sagsøgte i for-hold til at tage kørelæreruddannelsen.

De lægelige oplysninger og det kommunale afklaringsforløb understøtter således et væsentlig påvirket funktionsniveau, som kan begrunde skånehen-syn, herunder behov for reduceret arbejdstid.

På baggrund af ovenstående er det således fortsat vores vurdering, at der er sandsynliggjort et væsentligt nedsat funktionsniveau som følge af skaden, som efter vores vurdering kan begrunde et varigt erhvervsevnetab på skønsmæssigt 75 procent.

Vi har ved vores vurdering udover den reducerede arbejdstid også lagt vægt på det høje lønniveau inden ulykken, hvilket henset til det påvirkede funktionsniveau ikke længere er muligt for Sagsøgte at opnå.

Vi har ved vores vurdering været opmærksomme på, at der i forbindelse med nærværende sag været fremsendt diverse observationsmateriale, som angiveligt skulle underbygge at Sagsøgtes funktionsni-veau er væsentligt bedre og han derfor vil kunne varetage mere end de 15 timers fleksjob om ugen.

Det fremsendte materiale og bemærkninger kan dog ikke føre til en anderle-des vurdering, idet oplysningerne efter vores vurdering ikke er i strid med skånehensyn.

Vi vurderer derfor, at skaden den 19. oktober 2008 har medført et erhvervsevnetab på skønsmæssigt 75 procent.

Efter vores udtalelse

En vejledende udtalelse er tænkt som en hjælp til parterne i en erstatnings-sag. En vejledende udtalelse er ikke en afgørelse. Det betyder, at parterne ikke kan klage til en anden myndighed. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan spørgsmålet afgøres ved domstolene. Læs mere på www.domstol.dk

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ikke genoptage en privat erstat-ningssag. Når vi har sendt en vejledende udtalelse, er sagen afsluttet hos os. Hvis der kommer nye oplysninger i sagen, og der er behov for en ny vejle-dende udtalelse fra os, skal der betales et nyt gebyr.

Sagens oplysninger:

Vi vedlægger en oversigt over sagens oplysninger.

…..”

Der er enighed mellem parterne om, at oplysningen i udtalelsen om, at Sagsøgtes ansættelse i køreskolen er et fleksjob (med en ugentlig

effektiv arbejdstid på 15 timer ugentligt), er faktuel forkert, idet Sagsøgtes ansættelse i køreskolen (direktør) ikke er et flexjob.

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af Sagsøgte og vidneforklaring af Vidne.

Forklaringerne gengives ikke i dommen.

Parternes synspunkter

Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført:

2. UDBETALINGER I SAGEN OG BAGGRUNDEN FOR DEN PRINCI-PALE PÅSTAND

Sagsøger har forinden Landsrettens og Højesterets domme foretaget udbe-talinger til sagsøger som følger:

EAL § 2 – erstatning for tabt arbejdsfortjenestekr. 1.168.710,44

EAL § 3 – godtgørelse for svie og smertekr. 63.000,00

EAL § 4 – godtgørelse for varigt ménkr. 464.360,00

EAL § 5 – erstatning for tab af erhvervsevnekr. 3.353.123,03

Foranlediget af Østre Landsrets dom har sagsøger udbetalt yderligere:

EAL § 5 – erstatning for tab af erhvervsevnekr. 1.146.876,97

Foranlediget af Højesterets dom har sagsøger udbetalt yderligere:

EAL § 5 – erstatning for tab af erhvervsevnekr. 1.215.187,60

Således er der i alt i erstatning for tab af erhvervsevne betalt kr. 5.715.187,50.

2.1 Den principale påstand

Den principale påstand er sammensat af de beløb der er kommet til udbeta-ling i tiden efter at parternes tvist opstod og dermed efter, at Københavns Byret afsagde dom i sagen.

Sagsøger er af den opfattelse, at sagsøgte ikke i tiden efter at parternes tvist om erhvervsevnetabets størrelse opstod har været i god tro.

Følgelig består den principale påstand af 2 beløb, nemlig (1) erstatning for tab af erhvervsevne med kr. 1.146.876,97 samt (2) erstatning for tab af er-hvervsevne kr. 1.215.187,60, i alt kr. 2.362.064,57

3. TVISTEN

Denne sag drejer sig om tilbagesøgning, condictio indebiti.

Spørgsmålet er, om Sagsøgte (i det følgende sagsøgte) der var in-volveret i et færdselsuheld den 19. oktober 2008 har meddelt sådanne oplys-ninger om sin helbredstilstand med deraf følgende funktionstab, at han helt eller delvist har oppebåret erstatning han ikke var berettiget til og var i ond tro herom, det vil sige, at han vidste eller burde vide, at han ikke var beretti-get til erstatning for tab af erhvervsevne som påstået.

Det er således sagsøgers opfattelse, at sagsøgtes helbredstilstand med deraf følgende funktionstab ikke er så ringe som påstået, og at sagsøgte derfor har oppebåret et for høj beløb i erstatning for tab af erhvervsevne i anledning af færdselsuheldet den 19. oktober 2008.

4. SAGSFREMSTILLING

…..

9. ANBRINGENDER

9.1 Indledning og bevisbyrde

Østre Landsret har truffet afgørelse om, at sagsøger har ret til at få prøvet om sagsøgte er påført et tab af erhvervsevne på 75 %.

Det er kravstiller, konkret sagsøgte, der har bevisbyrden for, at et givent uheld har forvoldt de påståede gener og det påståede funktionstab, jf. U.2011.128H (konkret i denne sag et betydeligt erhvervsevnetab på 75 %, idet sagsøgte angiveligt ikke kan arbejde mere end maksimalt 15 timer om ugen).

Det er således sagsøgte der, jf. U.2015.533H, skal bevise, at der efter færds-elsuheldet vedvarende på de tidspunkter hvor partneren har tvistet herom og der skete betaling har foreligget et erhvervsevnetab på 75 %.

9.2 Faktuelt forkerte oplysninger

AES skulle lægge til grund, i overensstemmelse med sagens oplysninger herunder observationsmaterialet

at sagsøgte er i stand til at arbejde i væsentligt videre omgang end be-skrevet, herunder noget nær fuld tid, og

at sagsøgte, jf. observationsrapporterne samt lønsedler, har været i stand til at arbejde på fuld tid på fleksjobbet – han er observeret på stedet i 6-7 timer, og er de facto blevet aflønnet for 14 dages perio-der for 74 timers arbejde.

Observationerne bekræfter, at den effektive arbejdstid de facto blev øget fra 14- 15 timer om ugen i februar 2011 til 20 timer om ugen i november 2012.

Sagsøgte valgte i marts 2014 at udtræde af efterlønsordningen.

Sagsøgte er ikke blevet mere syg over tid som følge af skadefølgerne. Tvært-imod, se AES’ lægekonsulent sagens bilag 68.

AES negligerer fuldstændig disse fakta, og AES vejledende udtalelse viser, at AES ikke har lagt de forudsætninger til grund de blev bedt om.

AES lægger til grund, at sagsøgte er ansat i fleksjob ved kørelærervirksom-hed med en effektiv ugentlig arbejdstid på 15 timer. Det stemmer ikke over-ens med sagens faktuelle oplysninger.

Det fremgår således af de kommunale akter, at arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelse i fleksjob hos Arbejdsplads 1 den 24. februar 2011 vurderede sagsøgtes effektive arbejdstid til 14 - 15 timer om ugen ved en ugentlig ar-bejdstid på 20 timer, jf. bilag A. Det fremgår også af bilag D, at Arbejdsplads 1 ved telefonisk samtale med kommunen den 6. november 2012 nu vurderede den effektive arbejdstid til 20 timer om ugen. Der var med andre ord sket en positiv udvikling i den effektive arbejdstid.

Det fremgår videre af bilag D, at sagsøgte den 31. marts 2014 udtrådte af fleksjobordningen, fordi han var overgået til ordinær beskæftigelse, da han havde åbnet egen køreskole.

Der foreligger herefter ikke nogen kommunale oplysninger om, at sagsøgte skulle være genindtrådt i fleksjobordningen.

Det fremgår samtidig af den tilvejebragte neuropsykologiske erklæring af 10. december 2020 at sagsøgte driver egen køreskole med en fleksjobansat til kontorarbejdet, og at han selv underviser i teori og motorcykelkørerkort. Han arbejder angiveligt – uden at dette på nogen måde er verificeret - 15–20 timer om ugen.

Det fremgår af sagens akter – e-mail fra Lars Sandager til AES den 15. okto-ber 2018 – at sagsøgte er ansat som direktør og som kørelærer i køreskolen.

Det er derfor faktuelt forkert, når AES lægger til grund, at sagsøgte er ansat i fleksjob med 15 timer effektivt om ugen.

Oplysningen om, at sagsøgte alene arbejder eller kan arbejde 15 timer om ugen er som anført ikke verificeret, idet han ikke længere er ansat under fleksjobordningen, og underlagt en arbejdsgivers kontrol/vurdering af den effektive arbejdsindsats.

Derfor kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene lægge til grund, at sagsøgte ikke længere er ansat i fleksjob eller omfattet af fleksjobreglerne, at han driver egen virksomhed som kørelærer, hvor han i hvert fald undervi-ser i såvel bil- som motorcykelkørerkort og også virker som direktør i virk-somheden.

9.3 Observationerne

Observationerne dokumenterer et aktivitetsniveau som væsentlig overstiger en arbejdsuge på 15-20 timer, idet dels opholder sig på arbejdspladsen i længere tid og dels dokumenterer, at han udfører aktiviteter efter arbejdsti-den, som ikke harmonerer med hans angiveligt massive træthed som følge af ulykken. Observationerne bekræfter desuden den erfaring, som arbejds-giveren har gjort, idet det den effektive arbejdstid øges fra 14- 15 timer om ugen i februar 2011 til 20 timer om ugen i november 2012, og at sagsøgte i marts 2014 valgte at udtræde af efterlønsordningen. Observationerne kan derfor som minimum anvendes som bekræftelse på, at sagsøgte har et akti-vitetsniveau, som væsentlig overstiger 15 timers effektiv arbejdsuge.

9.4 Uddannelse til kørelærer

Det fremgår af AES’ egen lægekonsulents vurdering, at det er ham uforståe-ligt, at sagsøgte med de store hukommelsesproblemer skulle kunne tage en uddannelse.

Det er sagsøger ikke overraskende enig i, og det er ganske udelukket, at ud-dannelsen til kørelærer kan forklares ud fra tidligere erhvervet viden hos sagsøgte.

Det fremgår i øvrigt af Retslægerådets svar på spørgsmål 18, at en funktion som kørelærer kræver velfungerende kognitive funktioner.

Det fremgår endvidere af Uddannelsesguidens beskrivelse af kørelærerud-dannelsen, at den består af en praktisk del, hvor man lærer at forberede og gennemføre undervisning af elever samt en teoretisk del, hvor man lærer at gennemføre undervisning i teori. Selvom man måtte antage, at sagsøgte kan bruge sin erfaring som bilist, foreligger der ikke nogen oplysninger om, at han har undervisningserfaring eller en pædagogisk uddannelse, hvorfor han under alle omstændigheder skal tilegne sig pædagogisk viden. Hertil kommer, at sagsøgte både underviser i bil- og motorcykelkørekort.

9.5 Sammenfatning

Der kan ikke lægges afgørende vægt på den seneste vurdering fra AES, hvoraf fremgår, at erhvervsevnetabet blev vurderet til 75 %. Den er behæftet med væsentlige fejl, idet den bygger på forkerte oplysninger med hensyn til sagsøgtes arbejdsmæssige kapacitet. De aktiviteter, som sagsøgte har foreta-get og fortsat foretager, er i det hele uforenelige med hans oplysninger til bl.a. læger, AES og de kommunale myndigheder om omfanget af hans funk-tionsevne, og hans funktionsevne må anses for at være endog betydeligt bedre end det der fremgår af sagens akter.

Sagsøgte har derfor ikke godtgjort, at han som følge af uheldet har et er-hvervsevnetab på 75 % og han har oppebåret erstatning herfor med urette og mod bedre vidende. Sagsøgte er maksimalt påført et tab i størrelsesorde-nen 25-35 %. Sagsøgte er derfor ikke berettiget til erstatning for tab af er-hvervsevne på 75 %.

De aktiviteter, som sagsøgte beviseligt har foretaget da han blev observeret, er helt åbenbart uforenelige med oplysningerne i sagen om hans arbejds-mæssige formåen. Der er ikke i sagen oplysninger der så meget som anty-der, at der er tale om ”enkeltstående begivenheder” eller observationer der giver et forkert indtryk af aktivitetsniveauet. Der er ikke tale om løsrevne øjebliksbilleder. Tværtimod blev sagsøgte observeret over længere perioder, og indtrykket var det samme hver gang. Han arbejdede i betydelig grad me-re end oplyst.

Efter de i sagen foreliggende oplysninger må sagsøgtes evne til at arbejde således anses for at være betydeligt bedre end det, der fremgik af speciallæ-geerklæringerne og AES vurderingen af tabets størrelse. AES fastsættelsen af erhvervsevnetabet til 75 % er begrundet i antagelsen om en ringe funk-tionsevne. Sagsøgte har derfor ikke godtgjort, at han som følge af færds-elsuheldet var påført et varigt tab af erhvervsevne på 75 % da han modtog kr. 1.146.876,97 og kr. 1.215.187,60 i erstatning herfor efter byretssagens af-slutning.

Sagsøgte har derfor modtaget kr. 1.146.876,97 og kr. 1.215.187,60 mod bedre vidende, da beløbene er udbetalt på et tidspunkt hvor han formåede at ar-bejde betydeligt mere end såvel oplyst som påstået, og på et tidspunkt hvor sagsøgte vidste, at sagsøger anfægtede erhvervsevnetabets størrelse og i øv-rigt var bekendt med grundlaget herfor.

Det beror ikke på sagsøgers forhold, at beløbene er blevet udbetalt. Sagsøgte insisterede derpå. Udbetalinger kunne sagsøger derfor ikke have forhindret herunder ved almindelig agtpågivenhed.

At sagsøgte mente sig berettiget til beløbene er konkret uden betydning, idet han positivt har afgivet urigtige oplysninger om sin erhvervsmæssige formåen og var bekendt med sagsøgers indsigelser.

Sagsøgte kan derfor ikke med rette hævde, at han har indrettet sig på beta-lingerne og forløbet gør det naturligt, at sagsøgte skal betale de beløb der er betalt på urigtigt grundlag tilbage.

På grundlag af observationsmaterialet, må det lægges til grund, at de obser-verede aktiviteter og omfanget deraf samt forløbet efter at sagsøgte udtrådte af fleksjobordningen er uforenelige med det funktionstab som sagsøgte har forklaret, at han er påført.

Det er i betydende grad et spørgsmål af lægefaglig karakter, om de aktivite-ter, som sagsøgte kan udføre og omfanget deraf er forenelige med oplysnin-gerne i erklæringerne fra de speciallæger, der havde undersøgt ham.

Retslægerådets udtalelse sammenholdt med de samlede oplysninger i sagen må sagsøgtes funktionsevne anses for at være bedre end det, der fremgår af speciallægeerklæringerne mv. og dermed det tab som AES har fastlagt.

Det gøres gældende,

at EAL § 16 ikke er til hinder for tilbagesøgning.

Det gøres gældende,

at der er grundlag for tilbagesøgning.

Det gøres gældende,

at sagsøgte ikke ved uheldet den 19. oktober 2008 har pådraget sig skader med deraf følgende varige gener der kan begrunde et varigt tab af erhvervsevne på 75 % og

at sagsøgtes erhvervsevnetab baseret på de i sagen eksisterende op-lysninger om hans arbejdsmæssige formåen, maksimalt andrager 25-35 %.

Det gøres gældende,

at det påhviler sagsøgte at bevise, at han faktisk er påført det varige mén og det som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet,

at det af sagsøger fremlagte materiale bestyrker, at sagsøgte ikke er påført et funktionstab svarende til et erhvervsevnetab på 75 %,

at kravene til det bevis for et varigt funktionstab sagsøgte skal præ-stere må skærpes i ganske betydelige grad, når henses til det oven-for anførte om sagsøgtes adfærd,

at sagsøgte således ikke med mere end kvalificeret overvejende sand-synlighed kan løfte bevisbyrden for, at han ved uheldet blev påført varige gener der kan betinge et erstatningsudløsende funktionstab svarende til et erhvervsevnetab på 75 %,

at sagsøger har betalt erstatning og godtgørelse på grundlag af de af sagsøgte afgivne forkerte oplysninger om manglende arbejdsmæs-sig formåen,

at sagsøgte beviseligt har et betydeligt højere funktionsniveau end af ham forklaret,

at sagsøgte netop ikke og dermed helt i modstrid med det af ham selv oplyste er forhindret i at udføre arbejde enten helt eller delvist,

at sagsøgte har afgivet oplysninger mod bedre vidende,

at sagsøgte vidste eller burde vide, at det af ham oplyste dannede grundlag for sagsøgers udbetalinger,

at sagsøgte insisterede på, at spørgsmålet om årsagssammenhæng ikke kunne behandles under det første sagskompleks (i landsretten) og sendte sagsøger i fogedretten for at få opfyldt Landsrettens dom, og derfor gennem sin ageren har tvunget sagsøger til at betale erstatning i henhold til vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, efter Landsrettens og Højesterets dom,

at det således, uanset udbetalingernes karakter af personskadeerstat-ning, skal gives sagsøger adgang til at tilbagesøge det med urette betalte beløb og

at sagsøger derfor er berettiget til at søge det for meget erlagte beløb tilbage.

Det gøres således sammenfattende gældende,

at sagsøger i god tro og i formening om at være forpligtet dertil har udbetalt erstatning til sagsøgte på baggrund af sagsøgtes beskrivel-ser af sit funktionsniveau, der dannede grundlag for såvel lægeer-klæringer som vurderingen fra AES i sagen,

at det alene beror på sagsøgtes afgivelse af urigtige oplysninger om sit funktionsniveau, at tabet blev fastsat til 75 %,

at det ikke forekommer plausibelt, at sagsøgte pludseligt helbreds-mæssigt skulle være blevet ”bedre” i en grad der gør det muligt at arbejde og være aktiv som beskrevet i forbindelse med de foretagne observationer og

at sagsøger derfor er berettiget til at tilbagesøge de beløb der er betalt efter byretssagens behandling.

…..”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”Der er tidligere om samme ulykke og mellem samme parter truffet afgø-relse om sagsøgtes ret til erstatning, jfr. U.2016.2999H.

Det reelle formål bag sagen er ophævelsen af Højesterets dom. Det bestrides at det kan ske, også selvom landsretten har tilladt at der føres en ny, parallel sag, hvor sagsøger tillades at gøre manglende årsagssammenhæng gælden-de.

Allerede derfor bør sagsøgte frifindes uden nærmere prøvelse. Hvis dette ikke er konsekvensen af den tidligere afgjort sag og sagens særegne forløb er konsekvensen i hvert fald at det pålægges sagsøger meget strenge krav for at godtgøre at der foreligger noget tilbagesøgningsgrundlag og -krav. Sagsøger har klart bevisbyrden for at Højesterets dom er forkert og der und-tagelsesvis kan tilbagesøges for personskadeerstatning. Dette bevis er ikke ført.

Jfr. nærmere:

Synspunkter hvis retten gennemfører en prøvelse:

Det gøres i første række gældende, at der består materielt set ikke noget krav for sagsøger, jfr. nærmere nedenfor. I anden række gøres gældende, at selvom der materielt set skulle bestå et krav, fordi sagsøger har udbetalt er-statning med urette (manglende årsagssammenhæng), er tilbagesøgnings-kravet konkret alligevel afskåret efter reglerne om condictio indebiti.

DER ER MATERIELT SET IKKE TILBAGESØGNINGSKRAV – DER ER IKKE UDBETALT ERSTATNING MED URETTE:

Højesterets dom forudsætter årsagssammenhæng, og dommen skal lægges uprøvet til grund. For det tilfælde at årsagssammenhæng alligevel nærmere prøves gør sagsøgte i første række gældende, at den skete betaling af per-sonskadeerstatning er korrekt og at der derfor materielt set ikke er et tilba-gebetalingskrav for sagsøger. Dette er navnlig et spørgsmål om årsagssam-menhæng. Det bemærkes i den sammenhæng at det er vilkårligt og inkonsi-stent at sagsøger åbenbart mener der var årsagssammenhæng til og med Københavns Byrets dom, men derefter ikke så der er tilbagesøgningsret fra dette tidspunkt, alternativt fremsættes et konstrueret synspunkt om at sagsøgte frem til og med byrettens dom har været i god tro, men derefter ikke, vistnok ifølge sagsøger fordi sagsøger fra det tidspunkt (under lands-retssagen) gjorde manglende årsagssammenhæng gældende.

Set fra sagsøgtes synspunkt er der årsagssammenhæng eller så er der ikke, og ved sagsøgers synspunkter og skæring af kravet anerkendes årsagssam-menhæng.

Hvornår forfalder et personskadeerstatningskrav?

Sagen rejser også det grundlæggende spørgsmål om på hvilket tidspunkt kravet skal vurderes. Efter EAL §§ 5-7 skal erhvervsevnetabet vurderes når skadelidtes erhvervsmæssige forhold er afklaret, og selvom der kun er tale om en midlertidig afklaring, er kravet forfaldent til betaling på dette tids-punkt jfr. EAL § 16. Det gøres fra sagsøgtes side gældende at det relevante tidspunkt for vurderingen af sagen efter § 16 derfor senest er tilkendelse af flexjob den 17. december 2010, jfr. sagsfremstillingen i udtalelsen bilag 6. Nu har sagsøger valgt at holde sagen verserende i foreløbigt snart 15 år. Livets længde er begrænset og vi alle md tiden indhentes af konkurrerende årsa-ger, i sidste ende døden hvis sagerne holdes kørende længde nok, men det udgør ikke konkurrerende forhold eller ændrer ved forfalds-/vurderings-tidspunktet efter § 16.

Sagsøger fremhæver i sin sagsfremstilling og argumentation at sagsøgte ud-trådte af flexjobbet igen 31. marts 2014 og derfor skal der ske reduktion af kravet. Det skyldtes dog ikke bedre arbejdsevnen men fordi sagsøgte ikke kunne holde ud at fortsætte i Arbejdsplads 1 der ikke respekterede hans begræns-ninger, men det er i øvrigt irrelevant i forhold til vurderingstidspunktet i december 2010 eller senest med udtalelsen, bilag 6, den 7. juni 2011. Tilsva-rende og med endnu større vægt med hensyn til de observationer sagsøger påberåber sig endnu senere og som sagsøger mener – ukorrekt – skulle vise en bedre arbejdsevne.

Det er ligegyldigt hvad der sker senere navnlig så meget senere som sagsø-ger lægger vægt på – spørgsmålet er om sagsøgte pr. forfald i december 2010 hhv. juni 2011 havde den erhvervsevnenedsættelse som sagsøger har betalt for. Det er der tilsyneladende mellem parterne enighed om var tilfæl-det på daværende tidspunkt. Alternativt – hvis begivenheder i 2014 eller se-nere har betydning så sagsøgte ikke skal have den erstatning der er bestemt ved bilag 6, den 7. juni 2011, skal sagsøgte have tabt arbejdsfortjeneste fra 7. juni 2011 og frem. Sagsøger kan ikke på den ene side gøre gældende at tabt arbejdsfortjeneste stopper 7. juni 2011 og på den anden side ikke vil betale den i udtalelsen fastsatte erhvervsvenetab fordi sagsøgte – hævdes det – fra 2014 eller senere har kunnet arbejde mere. Hvordan dækkes indtægtstabet så i perioden fra 7. juni 2011 til dette tidspunkt? Det vil være i strid med helt grundlæggende erstatningsretlige principper om der kan opstå ”hul” i dæk-ningen jfr U2008.1386 H. Også dette taler derfor klart imod at der kan gives sagsøger medhold til noget tilbagebetalingskrav der i så fald skal reduceres med tabt arbejdsfortjeneste i perioden. Med tiden rammes alle af konkurre-rende lidelse grundet alderdom mv. og i sidste ende alderen for udtræden af arbejdsmarkedet og ultimativt døden. En skadevolder der som sagsøger holder en sag kørende på foreløbigt 15 år kan ikke derved udsætte vurde-rings- og forfaldstidspunktet for kravet og påberåbe sig begivenheder der ligger langt senere end sagens ulykke. Også af denne grund er forhold og forløb der påberåbes fra 2014 og frem uden betydning eller væsentligere be-tydning.

Bevisbyrde:

Sagsøger gør gældende at sagsøgte har bevisbyrden fro at have et 75 % er-hvervsvenetab. Dette har sagsøgte bevist ved udtalelserne i sagen begynd-ende med bilag 6. Bevisbyrden vender herefter og påhviler sagsøger, jfr. U 2009.150 H. Derudover er situationen for bevisbyrde en anden i denne sag, end i en erstatningssag. I denne sag er der betalt erstatning og det er sagsø-ger, der fremsætter påstand om tilbagesøgning og gør gældende, at sagsø-ger har snydt sig til erstatningen, og at Højesterets dom ikke skal være gæl-dende. Det er sagsøger der må løfte bevisbyrden for sine postulater og for at

dommens resultatet kan ophæves, ikke sagsøgte. Det kan der ikke herske tvivl om.

Personskaden ved ulykken og påvirkningen af sagsøgtes erhvervsevne – sagsøger har ikke bevist at der ikke er årsagssammenhæng således at der er betalt med urette:

Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde for, at der ikke er årsagssammen-hæng og dermed løftet bevisbyrden for, at sagsøger med urette har udbetalt erstatning i sagen.

Der gøres herom nærmere gældende, at sagsøgte ved sagens ulykke kom slemt til skade. Der er klare objektive skader i form af svære kvæstelser af brystkassen mv. i forbindelse med at sagsøgte påkørte hesten. Sagsøgte måtte på grund af kvæstelserne genoplives og har i dag objektivt set læge-ligt dokumenteret hjertesvigt med nedsættelse af hjertefunktionen, som med sikkerhed medfører en række helbredsmæssige problemer som medfø-rer en sådan funktionsnedsættelse, at der er overensstemmelse mellem de konstaterede problemer og sagsøgtes arbejdsevnenedsættelse og tilkendelse af fleksjob i form af lettere udtræt, kognitive problemer og fysisk svækkelse mv. Der er ikke tale om en ”usynlig sygdom” som alene hviler på sagsøgtes forklaring, men der er klare objektive beviser fra den funktionsnedsættelse sagsøgte beretter og som er dokumenteret gennem blandt andet kommunalt afklaringsforløb og tilkendelse af fleksjob.

Sagsøgte kunne inden ulykken passe to jobs og havde gjort det igennem flere år med deraf følgende høj indtægt og en ugentlig arbejdstid på 60 ti-mer (svarende til fuldtidsbeskæftigelse, idet det ene job blev passet i wee-kenden, hvor 24 timers arbejde svarede til 37 timers aflønning). Det er åben-bart, at sagsøgte med sine skader ikke længere kan arbejde i to jobs. Sagsøgte er procentuelt gået længere ned i tid end svarende til et erhverv-sevnetab på 75 % og også økonomisk er reduceret mere end 75 % i forhold til hans tidligere indtjening. Der er derfor allerede ved fastsættelse af er-hvervsevnetabet taget højde for, at sagsøgte kan arbejde svarende til ca. halv tid.

Som fastslået ved Højesterets dom i sagen (U.2016.2999H) skal der ved vur-dering af erhvervsevnetabet, herunder ved erhvervsevnetabsprocentens fastsættelse, tages udgangspunkt i sagsøgtes faktiske arbejdsevne og indtje-ning inden ulykken. Der er ikke holdepunkter for at sagsøgte uden ulykken ikke havde kunne fortsætte med at arbejde som hidtil frem til hans pen-sionsalder.

Sagsøger synes at støtte sine indsigelser om årsagssammenhæng på en fejl-opfattelse om, at sagsøgtes medicinske skader er mindre. Sagsøger synes dog fortsat at være enig i, at sagsøgtes blev pådraget ikke uvæsentlig fysisk og medicinsk invaliditet ved ulykken. Alligevel har sagsøger i hvert fald frem til sit påstandsdokument påstået at den fulde udbetalte erstatning har været betalt med urette, og at der overhovedet ikke er årsagssammenhæng. Med påstandsdokumentet er det ændret til en skæring af poster/betaling før og efter byrettens dom, hvilket som ovenanført er unaturligt og inkonsistent synspunkt. Der er reelt tale om en vilkårlig nedsættelse af påstanden/kravet i erkendelse af at sagsøger på ingen måde har grundlag for et synspunkt om at der slet ikke er sket en skade/påført et tab. Det har betydning for sagsom-kostningerne at sagsøger ikke har tilskåret sagen, jfr. nedenfor.

OBSERVATIONER:

Spørgsmålet er herefter om sagsøger har løftet sin strenge bevisbyrde om manglende årsagssammenhæng i strid med det som den kommunale afkla-ring, alle indhentede speciallægeerklæringer, de kardiologiske undersøgel-ser og journaler samt Retslægerådets besvarelser dokumenterer i kraft af nogen gennemførte observationer.

Sagsøgte mener ikke, at observationerne viser noget andet billede end det, som de lægelige akter beskriver. Det fremgår ikke, hvordan observationerne er er kommet til veje, og vi ved ikke, hvilken redigering og sortering der måtte være sket på råmaterialet.

Det bemærkes i øvrigt, at sagsøgtes skader ikke hindrer ham i at arbejde, jfr. også fleksjobtildelingen og også have en funktionsevne i relation til daglig-dagsaktiviteter. Det sagsøgte er kompenseret for med 75 % erhvervsevnetab er, at han ikke har en stabil erhvervsevne af samme karakter, som han hav-de før med dobbelte jobs. 75 % nedsættelse i forhold til tidligere indtjening og arbejdstid er fortsat en resterhvervsevne på ca. 18,5 timer/uge.

Sagsøgte blev oprindeligt fleksjobansat ved den virksomhed Arbejdsplads 1, som han også arbejdede ved før ulykken. Der var en række skånehensyn, navn-lig væsentlig nedsat arbejdstid, men i den kommunale tilkendelse var det også forudsat at afhængig af Arbejdsplads 1 aktivitetsniveau i perioder skulle der kunne arbejdes mere, men at arbejdstiden over et gennemsnit var væsentligt nedsat i overensstemmelse med fleksjobtildelingen.

Sagsøgte oplevede dog, at han trods de hensyn der er behov for og fleksjob-tildelingen fik stillet større krav, end han kunne honorere, fordi han var en af de eneste der kunne betjene CNC maskiner ved arbejdsgiver. Der blev ikke hverken på kort sigt eller langt sigt taget de fornødne hensyn. Sagsøgte kunne ikke klare det helbredsmæssigt at fortsætte ved Arbejdsplads 1 og opsag-

de derfor sit arbejde. Han blev i stedet uddannet køreskolelærer og ansat som sådan. Han arbejder ikke mere end i flexjobbet ved Arbejdsplads 1. I jobbet kan han tage hensyn afhængig af ”dagsformen” . I perioder kan sagsøgte mere og i andre perioder mindre, men gennemsnitlig de vurderede 15-20 ti-mer/uge. Jobbet er fysisk langt mindre krævende og mere varierende og bedre i overensstemmelse med sagsøgtes helbredsproblemer. Der er intet i de observationer sagsøger har foretaget da sagsøgte arbejdede ved Arbejdsplads 1 eller senere som kørelærer, der stemmer med hans helbredsproblemer, ej heller viser observationer, hvor sagsøgte har handlet varer eller kørt ud med dem til sin ekskones firma, en funktionsevne bedre end forudsat ved de 75 % erhvervsevnetab. Sagsøgers indkomst er fortsat mindst ¾ mindre end den store indkomst han havde før ulykken.

I hvert fald på baggrund af den strenge bevisbyrde som sagsøger må pålæg-ges under de givne omstændigheder, jfr. ovenfor, til at dokumentere at der er sket udbetaling af erstatning med urette og dermed, at der ikke er årsags-sammenhæng og i hvert fald når der rejses et tilbagesøgningskrav, har sagsøger ikke løftet sin bevisbyrde for manglende årsagssammenhæng.

TILBAGESØGNING ER AFSKÅRET – CONDICTIO INDEBITI Og EAL § 16:

Sagsøgte er enig i at § 16 ikke hindre tilbagesøgning hvis skadelidte har snydt sig til erstatningen. § 16 hindrer efre sit formål tilbagesøgning i alle andre tilfælde, også de tilfælde hvor der objektivt er betalt i urigtig forme-ning om skyld, men hvor det ikke kan bebrejdes skadelidte. Sagsøger må derfor bevise at sagsøgte har snydt sig til erstatning. Det følger af retsprak-sis, navnlig når der er tale om betaling af personskadeerstatning og andre sociale ydelser, der er gået til livets opretholdelse og sagsøgtes løbende ud-gifter, at der som udgangspunkt ikke er adgang til tilbagesøgning. Der er således et sådan indrettelseshensyn og øvrige omstændigheder der som ud-gangspunkt hindrer at sagsøger som ansvarsforsikringsselskab der har ud-betalt erstatning, kan tilbagesøge denne, medmindre helt særlige modhen-syn gør sig gældende, dvs. at skadelidte mere eller mindre har snydt sig til erstatningen, dvs. subjektivt har handlet stærkt i ond tro/dadelværdigt. § 16 supplerer således almindelige obligationsretlige principper, og begge kom-mer ud på i denne sag at sagsøger beviser 1) at sagsøgte objektivt ikke har været berettiget til erstatning og 2) at sagsøgte har snydt sig til erstatning-en/har handlet groft for at formå sagsøger til at betale erstatningen. Det er kumulative krav.

At der stilles særlige subjektive krav ad 2) både efter almindelig obligations-ret og efter § 16 for at tillade tilbagesøgning skyldes bl.a. personskadekrav der er gået til løbende forsørgelse af sagsøgte er særligt byrdefuld at skulle tilbagebetale således at der er særlige sociale hensyn. Konkret i sagen taler

det endvidere imod tilbagesøgning at sagsøger først rejser problematikken længere tid efter, at udbetaling er sket, mens sagen omkring 2013/2014 ver-serer ved landsretten i 2. instans. Det ændrer ikke på adgangen til tilbage-søgning at sagsøger kunstigt opdeler kravet og opgiver tilbagesøgning af kravet betalt forud for landsrettens dom.

Beløbet er ikke i behold, og tilbagesøgningen vil derfor indebære en væsent-lig social og økonomisk belastning af sagsøgte.

Under disse omstændigheder og momenter kan der ikke ske tilbagesøgning, selvom der materielt skulle bestå et tilbagesøgningskrav.

ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING:

Årsagssammenhæng er senest dokumentet ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse, bilag 69, der fastholder erhvervsevnetabet til 75 % på baggrund af alle kendte oplysninger, herunder sagsøgers indsigelser og observationer.

Det kræver et sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings vurderinger og skøn, jfr. blandt andet U.2009.150H og sagsø-ger har ikke påvist det sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering.

Videre bemærkes, at Højesteret i andre sager (U.2017.2147H) omkring ob-servationer har anført, at det ikke giver krav på regulering af erstatningen, at skadelidte deltager i hjemmets arbejde, herunder passer hus og have eller lignende, og at sådanne funktioner i øvrigt ikke almindeligvis kan anses for uforeneligt med en skadestilstand, hvor der er naturlige fluktuationer i til-standen.

Det bemærkes videre, at der indirekte i sagsøgers synspunkter også ligger en anklage om socialt bedrageri/strafbart forhold og, at en sådan anklage ef-ter almindelige strafferetlige principper kræver bevis udover enhver rimelig tvivl, der ikke foreligger.

KONKLUSION:

Der kan ikke, sådan påstanden er formuleret, gives sagsøger medhold i på-stand 1, og for så vidt angår påstand 2 og de subsidiære påstande i øvrigt har sagsøger ikke dokumenteret, at der er sket udbetaling med urette, her-under at der ikke foreligger kausalitet, ligesom sagsøger, selvom det skulle være tilfældet at der er udbetalt materielt set uberettiget, ikke har påvist et grundlag for at der kan ske tilbagesøgning. Afgørende modhensyn taler mod tilbagesøgning, herunder indrettelseshensyn og sociale hensyn, herun-der at der er tale om personskadeerstatning der er forbrugt, tidsforløbet og

at sagsøger selv kan bebrejdes ikke at have gjort synspunkter om årsags-sammenhæng gældende på et tidligere tidspunkt og har udbetalt uden for-behold samt, at sagsøger er en professionel part overfor forbrugeren/den private (sagsøgte).

SAGSOMKOSTNINGER:

Efter sagsøgers påstand som den var frem til påstandsdokumentet af d.d. var sagsgenstanden den totale udbetalte erstatning, der andrager godt kr. 5,5 mio.kr. Kravet er nu reduceret til kr. 2.362.064,57. Uanset udfaldet af den resterende del af sagen har sagsøger derfor overvejende tabt sagen. Endvi-dere viser forløbet at sagsøger unødvendigt har kompliceret sagen og blæst omfanget op, hvilket skal have sagsøkonomiske konsekvenser. Omkostnin-gerne skal dække at sagen har behandlet ved byretten, været ankebehandlet ved landsretten, hjemvist og igen behandlet ved byretten. Sagen har også været forelagt for Retslægerådet og har haft et meget langt forløb. Det følger af landsrettens dom at sagens omkostninger skal fastsættes samlet. Selvom sagsøger ved landsretten fik medhold i at sagen kunne anlægges, ændrer det ikke ved, hvis udfaldet bliver som sagsøgte procederer for, at sagen til slut tabes, og det er det samlede arbejde/forløb der skal betales omkostnin-ger for, inkl. landsretssagen. Det er derfor reelt 3 retssager der skal udmåles omkostninger for.

Omkostningerne bør derfor fastsættes til ikke under kr. 259.000 + moms for det advokatoriske arbejde for byretten og kr. 75.000 + moms for landsretten, i alt ikke under 334.000 + moms. Sagsøgte har i øvrigt ikke haft andre ud-læg.

…..”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Østre Landsret har ved kendelse af 26. marts 2015 hjemvist sagen til fortsat be-handling ved byretten. Efter præmisserne må retten konstatere, at der ved hjemvisningen skal ske en prøvelse af, hvorvidt Sagsøgte ved færdselsuheldet er påført sådanne skader, at hans erhvervsevnetab er 75 % (prøvelse af spørgsmålet om kausalitet).

Parterne har i medfør af erstatningsansvarslovens § 10 indhentet udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen/Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om fastlæggelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Arbejdsskadestyrelsen har således i udtalelse af 7. juni 2011 vurderet, at erhvervsevnetabet var 75 %, hvilken vurdering Arbejds-markedets Erhvervssikring fastholdt ved fornyet vurdering af 21. februar 2022.

Det fremgår af udtalelsen, at Sagsøgte ved færdselsuheldet pådrog sig skader i form af thoraxtraume, blodansamling i lungehinden, bræk-kede ribben, miltlæsion, traumatisk skade på hjertet og brud på højre kraveben, og at der som følge af skaderne blev konstateret følger efter traumatisk blod-prop i hjertet i form af vedvarende nedsat pumpefunktion med symptomer i form af åndenød ved mindre anstrengelser og udtrætning, følger efter brud på højre kraveben i form af smerter og bevægeindskrænkning, følger efter brud på ribben i form af smerter ved vejrtrækning, samt følger efter hjerneskade i form af påvirket kognitiv funktion sammenlignelig med let dementiel tilstand.

Alm. Brand har til støtte for tilbagebetalingspåstanden navnlig henvist til, at det beror på Sagsøgtes afgivelse af urigtige oplysninger om sit funktionsniveau, at erhvervsevnetabet er blevet fastsat til 75 %. Alm. Brand har henvist til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings seneste udtalelse bygger på forkerte oplysninger med hensyn til Sagsøgtes arbejdsmæs-sige formåen, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har lagt de forud-sætninger til grund ved vurderingen, som Alm. Brand angav i brevet af 6. november 2017.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i vurderingen anført, at de ved deres vurdering har været opmærksomme på det fremsendte observationsmateriale, men at materialet og bemærkningerne efter deres vurdering ikke kan føre til en anderledes vurdering, idet oplysningerne efter deres vurdering ikke er i strid med skånehensyn.

Retten finder herefter, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at tilside-sætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af Sagsøgtes erhvervsevnetab til 75 %, ligesom retten efter bevisførelsen, herunder om omfanget, indholdet og tilvejebringelsen af observationerne, finder, at Alm. Brand ikke har godtgjort, at Sagsøgtes funktionsniveau er hø-jere end vurderet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den objektivt set ukorrekte oplysning om, at Sagsøgtes an-sættelse i køreskolen skulle være i flexjob, kan ikke i sig selv føre til et andet re-sultat - Sagsøgte arbejder efter det forklarede ca. 15 timer om ugen i køreskolen.

Om de af Alm. Brand stipulerede forudsætninger for Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings besvarelse bemærkes i øvrigt, at de netop ses at vedrøre sagens bevistvist – har Sagsøgte haft et højere funktionsniveau? – og derfor er omfattet af rettens bevisbedømmelse.

Herefter, og da det i øvrigt af parterne anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten det godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem følgerne af

færdselsuheldet og et erhvervsevnetab for Sagsøgte på 75 %, hvorfor Sagsøgte frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, samlede forløb og udfald og med udgangspunkt i landsretspræsidenternes takster fastsat til dækning af advoka-tudgift med 312.500,00 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte frifindes.

Alm. Brand Forsikring A/S skal til statskassen betale sagsomkostninger med 312.500,00 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 23-05-2023 kl. 10:00

Modtagere: Advokat (H) Lars Sandager, Sagsøger ALM. BRAND FORSIKRING A/S, Sagsøgte, Advokat (H) Christina Neugebauer, Retslægeråd Retslægerådet

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 810/25 Rettens sags nr.: BS-27368/2023-OLR	Afsluttet
1. instans	Retten i HillerødHIL	DDB sags nr.: 809/25 Rettens sags nr.: BS-149/2014-HIL	Anket

Sag om tilbagesøgningskrav vedrørende udbetalt erhvervsevnetabserstatning

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger