Sag om, hvorvidt de sagsøgte har opnået ejendomsret ved hævd til et areal som tilhører sagsøgers ejendom

RETTEN I AALBORG

DOM

afsagt den 14. juni 2024

Sag BS-24771/2022-ALB

Laurids Beckmann Holding ApS

(advokat Hanne Bruun Jacobsen)

mod

Sagsøgte 1

(advokat Bjarne Skøtt Jensen)

og

Sagsøgte 2

(advokat Bjarne Skøtt Jensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. juni 2022.   

Sagen drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte som ejere af ejendommen, Matrikel nr. 1, By 1, beliggende Adresse 1, By 1, har opnået ejendomsret ved hævd til et areal, der tilhører ejendommen Matrikel nr. 2, By 1, beliggende Adresse 2, By 1, der tilhører sagsøger.

.

Laurids Beckmann Holding ApS har nedlagt følgende påstand:   

2

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke har vundet hævd på nogen del af Matrikel nr. 2, By 1, og at skellet mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, begge By 1 forløber som anført af landinspektør Vidne 1 på dennes måleblad af den 19. juni 2017 jf. bilag 4, og således i overensstemmelse med det oprindelige skel.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte nedlægger følgende selvstændige påstand:

Sagsøger tilpligtes at betale sagsøgte kr. 96.504,69 inkl. moms jf. bilag A med procesrenter fra sagens anlæg og til betaling sker.

Sagsøger har nedlagt påstand om frifindelse for den af sagsøgte nedlagte selv-stændige påstand.   

Retten har bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af Vidne 2, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, landinspektør Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, landinspektør Vidne 1, Vidne 6 og Vidne 7.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen for hovedforhandlingen.

Parternes synspunkter

Laurids Beckmann Holding ApS har i sit påstandsdokument anført:

”…

Anbringender:

1. Betingelserne for erhvervelse af hævd er ikke opfyldt

Manglende retsstridig råden

Det bestrides først og fremmest, at sagsøgte har ført bevis for, at der uafbrudt har været rådet over det pågældende areal i mere end 20 år. De sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, købte med overta-gelse den 5. marts 2002 ejendommen beliggende Adresse 1, By 1. Det aktuelle tinglyste dokument ved ejendommen er fremlagt

3

som sagens bilag 2. Der foreligger et originalt målerblad fra maj 1959, som er fremlagt som sagens bilag 1.

Ejerne forud for sagsøgte havde ikke en bil, og sagsøgtes parkering på arealet er sket efter aftale med tidligere ejer.

Det gøres som følge heraf gældende, at sagsøgte ikke har ført bevis for, at der har været udøvet rå- den i fornødent omfang i mere end 20 år. Sagsøgtes råden over arealet er endvidere alene sket i henhold til aftale, hvorfor der ikke er tale om råden, der kan medføre hævd. Hævd kræ-ver, at der er tale om retsstridig råden, der burde have medført hand-ling fra ejeren af Adresse 2, By 1.

Der skal navnlig i vurderingen af, om sagsøgtes råden burde have med-ført en handling fra ejeren af Adresse 2, By 1, henses til area-lets samlede karakter, hvor det navnlig har tjent som berettiget ad-gangsvej til begge ejendomme uden en naturlig skeladskillelse.

Ikke særlig indretning

For at kunne opnå ejerhævd er det endvidere i praksis forudsat, at dem der påberåber sig hævd i 20 kontinuerlige år har udvist en ejers råden. Herved er i praksis forstået, at de skal have foretaget en ”særlig indret-ning” , der tjener til den hævdendes ejendom. Når der skal tages stilling til den rettighedserhvervelse, som den udøvede råden kan begrunde, må der således også tages højde for arealets konkrete beliggenhed og karakter. Som ovenfor angivet, er der tale om et samlet areal, og hvor sagsøgtes matrikulære del af arealet i sig selv tjener som adgangsvej til dennes ejendom. Der vil derfor og vil fortsat være en naturlig brug og passage for sagsøgte via arealet mellem de to ejendomme, ligesom den udøvede råden fra sagsøgtes side på ingen måde har afskåret sagsøge-ren og tidligere ejere af Adresse 2 fra arealet. Der er således på in-gen måde tale om, at der har været udvist en ejers råden ved en ”særlig indretning” af den matrikulære del af arealet tilhørende sagsøger. Det forhold, at tidligere ejere til Adresse 1, efter aftale med tidligere ejer af Adresse 2, har forestået en flisebelægning af det samlede areal, kan ikke føre til andet resultat.

Ond tro

Sagsøger gør gældende, at sagsøgte, som minimum juni 2017, både ved opsætning af tydelig skelgrænse samt sagsøgerens oplysninger til sagsøgte om planerne for anvendelse af området, har været i ond tro omkring deres råden.

4

Faktisk viden om, at der rådes over anden mands ejendom udelukker dog ikke i teorien i sig selv, at der vindes hævd, men hævdserhvervel-sen kan dog hindres af de nærmere omstændigheder omkring forhol-dets etablering og forløb.

Det forhold, at sagsøgte i hvert fald i juni 2017 får kendskab til de fakti-ske forhold omkring skellet, sammenholdt med, at der mellem sagsøge-ren og sagsøgte på daværende tidspunkt var en drøftelse om, at indtil selve ombygningen af sagsøgeres ejendom, kunne sagsøgte fortsat an-vende arealet. Dette var vel at mærke en aftale, som sagsøgeren efterføl-gende handlede i tillid til og som følge heraf ikke standsede sagsøgtes brug af arealet til delvis parkering.

Dette medfører samlet set, at sagsøgte ikke efterfølgende kan påberåbe sig hævd over arealet, ligesom der må henses til, at der har været en af-brydelse af en sådan længerevarende karakter, at sagsøgte ikke i 2022 kan komme og påberåbe sig ejerhævd.

Retsfortabende passivitet

I forlængelse af ovenstående gøres det gældende, at sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet ved først at rekvirere en skelforretning den 2. maj 2022, navnlig henset til, at sagsøgte i hvert fald juni måned 2017 blev bekendt med skellets placering, og at sagsøgte indgår en aftale med sagsøgeren om fortsat brug af arealet indtil sagsøgeren påbegyn-der ombygning.

……

Såfremt retten måtte komme frem til, at sagsøgte har vundet hævd gø-res det gældende, at den utinglyste rettighed er ekstingveret i medfør af Tinglysningslovens § 26, stk. 1.

Det gøres hertil gældende, at sagsøgeren personligt ved køb af Adresse 2, januar 2017, ikke havde kendskab til den vundne hævd, og at ukendskabet hertil ikke skyldes grov uagtsomhed, navnlig henset til arealets samlede karakter, hvor skelgrænsen ikke var tydelig og derfor ikke gav anledning til at undersøge forholdene omkring parkering på arealet nærmere forud for tinglysningen af købet.

Sagsøgeren har efter skelpælsopsætningen i 2017 og frem til opsætning af hegn som følge af påbegyndelse af byggeriet, ikke haft anledning til at foretage sig yderligere bestræbelser på, at indskrænke eller forhindre sagsøgtes råden. Det skal her tillægges afgørende vægt, at der ved skelafmærkningen havde været en drøftelse mellem sagsøger og sagsøgte om brug af stykket frem til, at sagsøger selv skulle anvende

5

dette. Sagsøger benyttede ligeledes en del af arealet, når sagsøgeren holdt med sin varebil eller trailer.

Som følge heraf har sagsøgeren som erhverver i henhold til tinglys-ningslovens § 26, stk. 1 indenfor 2 år efter købet på tilstrækkelig vis på-talt sagsøgtes utinglyste hævdsråden.

På tinglysningstidspunktet hverken havde eller burde sagsøgeren have nogen overvejelser omkring en uberettiget råden over den del af area-let, der tilhørte Adresse 2, navnlig henset til manglende tinglysning af hævdvunden ret samt arealets sammenfattende karakter.

Da ekstinktionsretten således er gjort gældende indenfor 2 år, og betin-gelserne i tinglysningslovens § 1, stk. 2, jf. § 5 er opfyldt, er retten efter hævden ekstingveret.

Foruden og i medfør af ovenstående gøres det således gældende,

at Det er udokumenteret i sin helhed, at sagsøgte har løftet bevisbyrden

for at betingelserne for erhvervelse af hævd er opfyldte i nærvæ-rende sag.

at Endvidere bestrides det, at spørgsmålet omkring hævd kan fastlæg-

ges retligt bindende ved en skelforretning, når sagsøger har bestridt indholdet af landinspektørens afgørelse, jf. Udstykningslovens § 36, stk. 2. Landinspektørens afgørelse kan således ikke tillægges betyd-ning ved vurderingen af sagen, men Byretten skal foretage en selv-stændig vurdering på baggrund af de oplysninger, som er fremkom-met under sagen.

at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at der uafbrudt har været rå-

det over det pågældende areal i mere end 20 år

at sagsøgtes råden over arealet alene er sket i henhold til aftale, hvorfor

der ikke er tale om råden, der kan medføre hævd, da der ikke er tale om retsstridig råden, der burde have medført handling fra ejeren af Adresse 2, By 1.

at sagsøgte ikke har foretaget en ”særlig indretning” , der tjener til den

hævdendes ejendom

at Det ved de fremlagte luftfotos fremgår, at sagsøgte ikke har udøvet

en ejers råden over arealet, tværtimod, jf. bilag C.

6

at Sagsøger har anvendt det omtvistede areal i forbindelse med sagsø-

gers erhvervelse af ejendommen og efterfølgende opsættelse af hegn, jf. bilag 14.

at Det er faktuelt forkert, at der aldrig har været en indgang eller lig-

nede fra indkørslen til sagsøgtes matrikel, da der har været en tidli-gere hoveddør ved siden af indkørslen., jf. bilag 14.

at sagsøgte har som minimum i juni 2017 været i ond tro omkring deres

råden, hvorfor sagsøgte ikke kan vinde hævd henset til det samlede forløb og de nærmere omstændigheder frem til sagsøgtes rekvirering af skelforretning i 2002

at sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet.

Finder retten imidlertid, at sagsøgte har en hævdvunden ret, gøres det gældende,

at sagsøgeren på tinglysningstidspunktet hverken havde eller burde

have nogen overvejelser omkring en mulig hævdvunden ret for sagsøgtes ejendom over det omhandlende areal

at sagsøgeren, som følge heraf, var i god tro, hvorfor ekstinktionsbetin-

gelserne efter tinglysningslovens § 1, stk. 2 og § 5 er opfyldt.

Ad sagsøgtes selvstændige påstand

at det bestrides, at sagsøger skal afholde omkostningerne eller en del

heraf til landinspektøren, jf. bilag A.

at Sagsøger er fremkommet med indsigelser til omkostningerne til lan-

dinspektøren.

at Skelforretningen kom i stand efter begæring fra sagsøgte, hvorfor

sagsøgte må bære omkostningerne hermed, jf. Bekendtgørelse om skelforretninger § 10, stk. 1. Sagsøger havde ingen indflydelse på valg af landinspektør udover dennes habilitet.

at Skelforretningens omfang var unødvendigt, idet der ikke var tvivl

om skellets forløb, der tydeligt fremgår af samtlige matrikelkort og luftfoto. Omfanget af landinspektørens arbejde burde derfor have været væsentligt begrænset. Skellet lå fast i 1907 og blev bekræftet i 1959 og igen i 2017.

7

at Forklaringer i forbindelse med landinspektørens afgørelse blev ikke

afgivet under strafansvar, hvilket underbygger den manglende ret-lige relevans og værdi af landinspektørens afgørelse. På den bag-grund findes det ligeledes, at omkostningerne forbundet med landin-spektørens afgørelse er i misforhold til den værdi, som afgørelsen re-præsenterer.

at Det er udokumenteret, at sagsøgte har fremkommet med indsigelser i

forbindelse med sagsøgers opførelse af hegn på sagsøgers ejendom, hvorfor det er udokumenteret, at sagsøgte var nødsaget til at an-lægge en skelforretning og det har på ingen måde været i sagsøgers interesse at få skellet fastlagt, da Vidne 1 allerede i 2017 havde fastsat skellet.

…”

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har i deres påstandsdokument an-ført:

”…

at sagsøgte har vundet hævd, som anført i landinspektørens afgørelse.

at det omtvistede areal alene er brugt af sagsøgte (og tidligere ejere af

dennes ejendom) i en periode på over 20 år, hvorfor hævdsperioden er opfyldt, da hegn som bekendt også går i arv, da den følger ejen-dommen.

at sagsøgtes råden således har været kontinuerlig, tilstrækkelig inten-

siv og sædvanlig for et lignende område, tydeligt for enhver, tyde-ligt afgrænset samt pågået i en periode på minimum 20 år. Endelig vil sagsøgte få dette bekræftet ved vidneudsagn fra vidner under hovedforhandlingen – vidner, der er kommet i området i over 20 år,

at arealet har været brugt som indkørsel af de til enhver tid værende

ejere og brugere af sagsøgtes ejendom i min. 20 år samt i øvrigt væ-ret brugt som adgang,

at det også er de til enhver tid værende ejere og brugere af sagsøgtes   

ejendom i min. 20 år, som har stået for vedligeholdelsen af arealet,

at det omtvistede område har været tydeligt afgrænset,

at der aldrig har været en indgang eller lignende fra indkørslen til

sagsøgtes matrikel,

8

at sagsøger aldrig har brugt det omtvistede areal, hvilket understøttes

af de faktiske forhold, da indkørslen ligger meget naturligt til sagsøgtes brug, og omvendt ikke på nogen måde ligger til gavn for sagsøger,

at enhver påstand om en låneaftale vedr. det omtvistede areal afvises,

at det endvidere skal bemærkes, at det er sagsøger, som skal løfte be-

visbyrden for, om der eventuelt skulle være indgået en brugsaftale vedrørende indkørslen, hvilket sagsøgte bestrider, der er eller i øv-rigt har været.

at fordi en tidligere landinspektør hyret og betalt af sagsøger vurde-

rede, at der ikke var vundet hævd grundet en aftale – noget der si-denhen under den nu afholdte skelforretning heller ikke kunne be-vises – kan hans vurdering ikke tillægges nogen betydning i nær-værende sag, og

at sagsøgte i øvrigt har gjort sit krav gældende rettidigt.

Ad sagsøgtes selvstændige påstand:

at sagsøger skal afholde omkostningerne til landinspektøren, jf. bilag

A, eller som minimum en større andel heraf nærmere bestemt af retten,

at sagsøger har startet nærværende tvist – ved på trods af indsigelser

fra sagsøgte, at bygge en mur/hegn midt i den indkørsel, som har været brugt af ejerne af sagsøgtes ejendom i over 20 år, således at sagsøgte ikke længere kunne bruge sin indkørsel hvorved, de sagsøgte blev tvunget til at anlægge en skelforretning, og

at det har været i sagsøgers interesse at få skellet fastlagt, da sagsøgte

blot har brugt arealet som hidtil, hvilket sagsøgte også blot ønskede at fortsætte med.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Vidne 4 og landinspektør Vidne 1 har forklaret, at den tid-ligere ejer af Adresse 2, By 1, Person 1, havde fortalt dem, at han havde givet alle tidligere naboer tilladelse til at bruge det omstridte areal. Såvel

9

Sagsøgte 1, som en tidligere ejer af Adresse 1, By 1, Vidne 7, har forklaret, at de aldrig har talt med Person 1 om arealet, og at der aldrig er lavet en aftale med Person 1 eller af denne er givet tilladelse til brug af arealet. Under disse omstændigheder har sagsøgeren ikke bevist, at tid-ligere ejere af Adresse 1, By 1, havde ret til at bruge arealet efter aftale med Person 1. Arealet, der fremtræder som indkørsel til Adresse 1, By 1, var naturligt afgrænset af frysehuset til den ene side og villaen Adresse 1 til den anden side. Tidligere ejere af Adresse 1, By 1, har etableret flisebelægning på arealet, der er blevet vedligeholdt af såvel tidligere som nu-værende ejere, og er blevet brugt som parkeringsareal mv. Hverken den tidli-gere eller den nuværende ejer af Adresse 2, By 1, har brugt arealet, og der var ikke adgang til arealet fra frysehuset. På den baggrund finder retten det be-vist, at der er udøvet en ejers råden over det omstridte areal af såvel sagsøgte som tidligere ejere af sagsøgtes ejendom, at denne råden ikke beror på en aftale, og at denne råden har fundet sted i en årrække, der overstiger 20 år. De sagsøgte har derfor vundet hævd på arealet.   

Vidne 2 personligt købte Adresse 2, By 1, i januar 2017 og rekvi-rerede en landinspektør, der i sommeren 2017 foretog opmåling og afsatte skel-let mellem ejendommene Adresse 2 og Adresse 1. De sagsøgtes brug af det omstridte areal fortsatte uhindret og uden indsigelse frem til 2020, hvor der blev opsat et hegn i det skel, der var afsat af landinspektør Vidne 1. Den i tinglysningslovens § 26, stk. 1 fastsatte frist på 2 år var derfor udløbet, da hegnet blev opsat, hvorfor den af de sagsøgte vundne hævd ligeledes har gyl-dighed i forhold til Vidne 2. Adresse 2, By 1, blev i 2020 solgt til Laurids Beckmann Holding, der på grund af personsammenfaldet med den tid-ligere ejer ikke var i god tro med hensyn til den utinglyste hævdvundne ret, hvorfor den vundne hævd også har gyldighed i forhold til Laurids Backmann Holding ApS.

Med hensyn til omkostningerne ved skelforretningen af 2. maj 2022 har retten lagt vægt på skelforretningens resultat, på at det var nødvendigt for sagsøgte at lade skelforretningen foretage, og på at skelforretningen blev foretaget i sagsøg-tes interesse. Omkostningerne ved skelforretningen skal derfor betales af par-tere med halvdelen til hver.   

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 37.500 kr. incl moms og af øvrige udgifter med 6.862,50 kr., i alt 44.362,50 kr.   

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:  

10

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 frifindes.

Laurids Beckmann Holding ApS skal til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 betale 48.252,35 kr.

Laurids Beckmann Holding ApS skal til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 44.362,50 kr.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 14-06-2024 kl. 11:03

Modtagere: Sagsøgte 2, Advokat (H) Bjarne Skøtt Jensen, Advokat (H) Hanne Bruun Jacobsen, Sagsøger Laurids Beckmann Holding ApS, Sagsøgte 1

RETTEN I AALBORG

RETSBOG

Den 17. maj 2024 kl. 09.00 holdt Retten i Aalborg offentligt retsmøde i retsbyg-ningen.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-24771/2022-ALB

Laurids Beckmann Holding ApS

(advokat Hanne Bruun Jacobsen)

mod

Sagsøgte 1

(advokat Bjarne Skøtt Jensen)

og

Sagsøgte 2

(advokat Bjarne Skøtt Jensen)

Laurids Beckmann Holding ApS mødte med advokat Hanne Bruun Jacobsen ved Advokatfuldmægtig.

Sagsøgte 1 mødte med advokat Bjarne Skøtt Jensen.

Parterne nedlagde påstande som anført i påstandsdokumenterne.

Advokatfuldmægtig gav en fremstilling af sagen.   

Vidne 2 forklarede behørigt formanet, at han bor i By 2. Han ejer for-skellige ejendomme. Han købte Adresse 2, da den ligger meget centralt pla-

2

ceret, og han kunne se mulighederne i ejendommen. Han købte ejendommen via en ejendomsmægler. Slagter Person 1's søn, Vidne 4, viste ham rundt på ejen-dommen inden købet, han fik ikke på det tidspunkt udleveret et matrikelkort. Under rundvisningen var de også på det omstridte areal, og Vidne 4 sagde, at skellet gik ”et eller andet sted her” . Allerede en måned efter købet bestilte han landinspektøren. Han orienterede sagsøgte om sine planer, herunder at han ville rive frysehuset ned. Han vurderede, at det var bedst for sagsøgte, at der blev opsat et hegn, da der kunne falde murbrokker mv. ned. Sagsøgte sagde ikke så meget til det. Det tog lang tid for landinspektøren at lave matrikelkortet, men det var vigtigt for ham at vide, hvor skellet lå, af hensyn til sine byggepla-ner og byggetilladelse. Når han var på ejendommen, lagde han mærke til de parkerede biler, og han parkerede selv udenfor frysehuset. Han solgte ejendom-men til Laurids Beckmann Holding, da tingene trak ud. Da landinspektøren trak en snor ud til brug for skelsætningen, bemærkede sagsøgte, at der jo ikke var meget plads tilbage. Han havde ikke noget imod, at sagsøgte parkerede på arealet, så længe han ikke selv skulle bruge det, men der var ikke tale om et lån. Da han satte hegnet op, lagde han et brev i sagsøgtes postkasse en uges tid før, og senere talte han med Sagsøgte 1, der sagde, at han ville fjerne sin bil. Han havde også talt med Sagsøgte 1 om hegnets udseende og højde. Han har sagt til Sagsøgte 1, at nu måtte han se, hvad han kunne få lov til at bygge af kommunen, og derefter se, hvad der var tilbage, som sagsøgte evt. kunne låne. Han har flere biler, her-under en stor kassebil og en trailer, som han parkerede ved frysehuset, ikke i indkørslen. Han har måttet irettesætte en af sine medarbejdere, som parkerede midt i indkørslen og dermed på sagsøgtes del af indkørslen. Først et stykke tid efter at hegnet var blevet sat op, hørte han om påstanden om hævd. Han vil ikke rejse erstatningskrav mod den tidligere ejer, hvis sagsøgte skulle få med-hold i sin påstand om hævd.

Da han blev vist rundt på ejendommen af sælgers søn, sagde han til denne, at han ville rekvirere en landinspektør. Han talte med Sagsøgte 1 inden skel-lets opmåling og fortalte, at han havde til hensigt at rive frysehuset ned. Han talte også med Sagsøgte 1 mellem skelforretningen, og inden hegnet blev sat op. Sagsøgte 1 havde lagt en snor på vejen, det var umiddelbart efter, at sømmet   var blevet sat. Det trak i langdrag, det var meningen, at hegnet skulle have væ-ret opsat langt tidligere.   

Sagsøgte 1 forklarede behørigt formanet, at han og hans samlever købte ejendommen i 2002. De talte ikke med sælgeren om det omstridte areal, de tro-ede, arealet var deres, de brugte det som deres og parkerede 2 biler i indkørs-len. Han har også hængt nogle krukker op på frysehusets mur. Da Vidne 2 købte naboejendommen, skete der ingen forandringer. Han erindrer ikke, om han talte med landinspektøren, Vidne 1. Han modtog en kopi af matrikel-kortet. Han spurgte landinspektøren om hævd, hvilket landinspektøren ikke mente, der kunne være tale om. Han kunne godt af matrikelkortet se, hvor skel-

3

let gik. Der blev hamret et søm ned i vejen, og han trak en snor for at vise skel-let. Han husker ikke at have talt med Vidne 2, før skellet blev afsat. Han erin-drer at have talt med Vidne 2 måske i 2017 - 2018, han erindrer, at Vidne 2 sagde, at han ikke var kommet for at genere dem. Indtil hegnet blev sat op i 2020, talte han ikke med Vidne 2 om brugen af arealet, og han parkerede fortsat på arealet. Når Vidne 2 kom på ejendommen, parkerede han ud for frysehuset, og da en af dennes medarbejdere parkerede, så det hindrede deres parkering, kontaktede de Vidne 2 og meddelte, at det ikke duede, at de ikke kunne bruge indkørslen. De har ingen aftaler med hverken Vidne 2 eller den tidligere ejer om, at de måtte bruge arealet. De kørte bare videre som hidtil, da Vidne 2 jo ikke var kommet for at genere dem. Da de købte ejendommen, hørte de heller ikke om sælgers aftale om parkering, og i salgsopstillingen var der foto af to bi-ler i indkørslen.

Han troede oprindeligt, at han ejede noget areal foran frysehuset. Han så skel-let, da han blev gjort opmærksom på, at hans udestue var ulovligt opført, han erindrer ikke, hvornår det var. Han foreslog på et tidspunkt slagter Person 1 en byttehandel, da han ejede jord foran frysehuset, og Person 1 ejede noget jord langs frysehuset, men det var Person 1 ikke interesseret i. Han har ikke talt med slagter Person 1 om at købe arealet, og han har aldrig talt med Person 1 om brug af arealet. Han foretog sig ikke noget for at hævde sin ret i de første 5 år af sagsøgerens ejertid, da denne jo havde erklæret, at han ikke var kommet for at genere dem. Arealet foran huset og parkeringsarealet til den anden side blev lavet i 2018, og de byggede selve huset om i 2008, hvor de fjernede en dør. Døren ud til ind-kørslen har altid været der.

Sagsøgte 2 forklarede behørigt formanet, at hun sammen med Sagsøgte 1 købte ejendommen i 2002. De var overbevist om, at indkørslen hørte til deres hus, de benyttede arealet som indkørsel, hvor blandt andet deres skraldespand stod. De har passet arealet, og der har altid været fliser på arealet. Hun gik ud fra, at skellet gik ved muren til frysehuset, og det kom meget bag på hende, at der kom en problematik om skel. Hun havde ikke dialog med landinspektøren. Hun har hilst på Vidne 2, da han blev den nye ejer af frysehuset. En af sagsøge-rens medarbejdere holdt en dag parkeret, så hun ikke kunne komme ud af ind-kørslen, og det kontaktede de sagsøgeren om. Hun har ikke lavet nogen aftaler med Vidne 2.   

Vidne 2 parkerede aldrig foran indkørslen, han sørgede altid for at parkere ved afgrænsningen. Da der blev sat et søm i vejen for at markere skellet, skete der ingen ændringer, de fortsatte med at gøre, som de hidtil havde gjort. Hun var ikke klar over, at der skulle opsættes et hegn, men hun var klar over, at frysehu-set skulle nedrives.   

4

Landinspektør Vidne 3 forklarede behørigt formanet, at det var nyt for ham at lave skelforretninger. Han havde i den forbindelse en kort telefon-samtale med Vidne 1. De talte om, om der havde været en aftale om det omstridte areal. Vidne 1 oplyste, at der var en aftale om brug af arealet, men han erindrede ikke, hvor han havde oplysningen fra. Vidne 1 var derfor gået ud fra, at der forelå en aftale, uden at han erindrede, hvad aftalen gik ud på. Men da der efter Vidne 1's opfattelse forelå en aftale, inddrog han ikke ejerne af Adresse 1. Han talte også med Vidne 4 om, hvorvidt der havde været en aftale, Vidne 4 svarede, at der havde været en aftale med de tidligere ejere om, at de måtte bruge arealet. Han erindrer det således, at Vidne 4 havde sagt, at de havde talt med de tidligere ejere – flere – om, at de måtte bruge arealet. Han erindrer ikke, om ordet ”aftale” blev brugt. På det foreliggende grundlag kunne han ikke vurdere, om der forelå en egentlig aftale. Han vurderede, at hævdsbe-tingelserne var opfyldt på baggrund af de nuværende og tidligere ejeres brug af arealet, at de tidligere ejere havde lagt fliser, ligesom ejerne af frysehuset ikke havde direkte adgang til arealet. De nuværende og tidligere ejere udøvede en ejers råden, og arealet fremtrådte som en naturlig del af de sagsøgtes ejendom. Han mener ikke, nogen har nævnt problemstillingen i forhold til tinglysningslo-vens § 26. Han spurgte til, om sagsøgeren havde foretaget sig noget for at hånd-hæve sin ret, og denne eller den tidligere ejer havde ikke været på arealet.   

Vidne 4 forklarede behørigt formanet, at han er barn af de tidligere ejere af Adresse 2 og har boet på ejendommen fra 1969. Han har leget med bør-nene i Adresse 1. Hans svigerforældre boede på et tidspunkt i Adresse 1 fra 1980 til 1986/1987, og han fik sin gang også i det hus. Hans svigerfar lagde fliser i indkørslen. Det har altid været sådan, at ejerne af Adresse 1 måtte bruge arealet, som de ville, men hvis hans forældre skulle bruge arealet til for eksempel udvidelse af forretningen, kunne de det. Derfor ville hans for-ældre ikke sælge arealet. Hans far vidste godt, at arealet var hans. De forskellige naboer, der har været der, har altid spurgt hans far, om de måtte parkere der. Der har aldrig været tvivl om, at skellet gik gennem indkørslen, men man vid-ste ikke nøjagtigt, hvor det gik. Han mener også, at de nuværende ejere af Adresse 1 har haft en dialog med hans far om arealet, men han ved ikke nøjag-tigt, hvad det drejede sig om. Adresse 2 blev solgt gennem ejendomsmæg-ler. Han viste Vidne 2 rundt på ejendommen. Han kan ikke forestille sig, at de ikke har været på det omstridte areal under rundvisningen. Han hu-sker ikke deres samtale i detaljer.   

Han har ikke overhørt, om Sagsøgte 1 har lavet en aftale med hans far, men han bygger det på almindelig snak omkring køkkenbordet. Han erindrer ikke, hvilken aftale hans far har lavet med dem, der ejede ejendommen før de sagsøgte, han har ikke overhørt nogen af aftalerne, men han bygger det på al-mindelig snak hjemme hos hans forældre. Jordstykket har aldrig været et pro-

5

blem i kraft af et godt naboskab, og de fik lov til at holde der. Person 2 har boet i Adresse 2, da vidnet boede i Adresse 1.   

Vidne 5, der mødte med tolk, forklarede behørigt formanet, at han kender Vidne 2 som sin tidligere arbejdsgiver indtil for 2 år si-den. Vidnet bor på ejendommen Adresse 2, han har også lavet arbejde på ejendommen, idet han har opsat et hegn og en port. I den forbindelse har han ikke talt med naboen i Adresse 1, der var ingen, der rettede henvendelse til ham i de 2 – 3 uger, han opsatte hegnet. Han opsatte hegnet, som han fik be-sked på af Vidne 2. Han kender ikke beboerne i Adresse 1, og han ved ikke, hvilke biler, de har.   

Landinspektør Vidne 1 forklarede behørigt formanet, at han blev anmodet om at afsætte skellet. Inden da havde han en opgave foran ejendommen, det var da Person 1 ejede ejendommen. Senere blev han rekvireret af Vidne 2 til at opmåle ejendommen. Det var kun ham, der var til stede, da han foretog opmålingen. Senere talte han både med Vidne 2 og med na-boen. Han mødte naboen derude og har også talt i telefon med ham. I forbin-delse med den første opgave spurgte han Person 1 til skellet bagved, og Person 1 oplyste, at naboerne – de tidligere ejere – havde fået lov til at bruge area-let. Efterfølgende fik han en mail fra sagsøgte omkring hævd. Han kom frem til, at der ikke var vundet hævd, da han havde fået oplyst, at der var aftaler om brug af arealet med de tidligere ejere. Han meddelte dette til sagsøgte og har ikke senere hørt noget. Nogle år senere kom der en skelforretning. Han blev kontaktet af landinspektør Vidne 3 og oplyste denne om, hvad han havde fået oplyst af Person 1 om aftaler med de tidligere ejere.   

Da han talte med Person 1, fortalte denne, at skellet bagved gik på skrå, men at naboerne havde fået lov til at bruge arealet. Det, han forklarer i retten, er det, han har oplyst til Vidne 3.

Vidne 6 forklarede behørigt formanet, at det var hende, der mødte op til skelforretningen, da hendes moster og onkel bor på Sjælland. De boede i Adresse 1 fra 1995 til 2002, de parkerede deres bil i indkørslen, og de havde in-gen viden om, at jorden ikke tilhørte dem. De har altid haft indkørslen, og hen-des moster havde blomster hængende på frysehusets mur. Det, hun har talt med sin moster og onkel om, er, at indkørslen altid har været der. Vidnet er kommet meget i huset. Hendes moster og onkel har omlagt indkørslen efter en vandskade, og de lagde nye fliser. De holdt også indkørslen ren.

Hun kom i huset siden 1995, flere gange om ugen. Hun ved ikke, om der har været en aftale med Person 1 om, at de måtte bruge indkørslen, men det har aldrig været et issue.   

6

Vidne 7 forklarede behørigt formanet, at han har boet i Adresse 1 fra 1978 og indtil måske 1982, han ejede huset. Han havde bil og parkerede ind mod frysehuset. Det talte de ikke med nogen om, heller ikke med Person 1, det var aldrig på tale. Der var ikke nogen aftale med slagteren om parke-ring.   

Han erindrer ikke, om der var flisebelægning i indkørslen.

Parterne redegjorde for deres opfattelse af sagen.

Retten optog sagen til dom, der afsiges senest den 14. juni 2024 kl. 11.00.

Retten udsatte sagen.

Publiceret til portalen d. 21-05-2024 kl. 11:20

Modtagere: Sagsøgte 2, Sagsøgte 1, Advokat (H) Hanne Bruun Jacobsen, Sagsøger Laurids Beckmann Holding ApS, Advokat (H) Bjarne Skøtt Jensen