Dom
Retten i Århus
D O M
afsagt den 15. december 2010.
Rettens nr. 7-5824/2009
Politiets nr. 4200-80201-00073-08
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Anklageskrift er modtaget den 4. december 2009.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 53, ved den 6. februar 2008 i tidsrummet umiddelbarrt inden kl. 23.53 at have ført personbil Reg. nr. fra Brabrand til Adresse i By, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkon-centrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, idet blodprøven, udtaget den 7. februar 2008 kl. 00.27, viste en alkoholkoncent-ration i blodet på mindst 2,10 promille.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes fængsels-straf i 20 dage, eventuelt betinget med vilkår om samfundstjeneste samt til-lægsbøde på 12.000 kr.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, samt vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring. Forklaringerne gengives ikke, jf. rets-plejelovens § 714.
Der blev den 2. juli 2008 kl. 00.27 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø-ven blev der fundet en mindsteværdi på 2,10 promille alkohol.
Std 75272
Side 2/3
Tiltaltes kørekort har været inddraget af politiet fra den 18. juli 2008.
Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for-hold og har skønnet, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter tiltaltes egen forklaring og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2's forklaringer kan det lægges til grund, at tiltalte den 6. februar 2008 på de i anklageskriftet anførte tidspunkter kørte bil, idet han kørte hjem fra en generalforsamling på Ejendom til sin bopæl. Efter den fremlagte retskemiske erklæring finder retten endvidere, at det kan lægges til grund, at alkoholkoncentrationen i blodet udgjorde mindst 2,10 promille. Ef-ter vidnerne Vidne 1's og Vidne 2's troværdige og detalje-rede forklaringer lægger retten endelig til grund, at tiltalte ikke havde noget efterforbrug af spiritus. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, jf. § 53, stk. 1.
Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste.
Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring er egnet hertil, gøres dommen betinget, med de vilkår, der er anført nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 12.000 kr., jf. straffelovens § 64, jf. § 58, stk. 2.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra den 18. juli 2008, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
Side 3/3
2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfø-re ulønnet samfundstjeneste i 30 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.
Tiltalte skal betale en samlet bøde på 12.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort i 3 år fra den 17. juli 2008.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer