Dom
RETTEN I HOLSTEBRO
DOM
afsagt den 19. november 2020
Sag BS-40808/2019-HOL
Sagsøger ApS
(advokat Erling Kragh-Pedersen)
mod
Sagsøgte
(advokat Leo Jantzen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 13. september 2019. Sagen drejer sig om udmåling af erstat-ning som følge af advokat Sagsøgtes ubestridte ansvar for fejl begået som advokat for sagsøger under en sag om misligholdelse og ophævelse af en ejeraftale indgået mellem Person 1 og hans søn, Person 2, der hver ejede 50% af kapitalandelene i selskabet Efia Seafood ApS. Vestre Landsret fandt således ved ankedom af 12. februar 2019, at advokatens ophæ-velse af 26. januar 2017 af ejeraftalen skete uden et forudgående påkrav om af-hjælpning af misligholdelse og derfor var uden virkning.
Sagsøger ApS, har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger kr. 5.000.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 6. april 2019, subsidiært fra sagens anlæg den 13. september 2019.
2
Sagsøger ApS har i supplerende påstandsdoku-ment af 16. oktober 2020 præciseret sin påstand således:
”…
Påstanden i forhold til værditab på anparter:
Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger kr. 490.330 med tillæg af sæd-vanlig procesrente fra den 6. april 2019, subsidiært fra sagens anlæg den 13.9.2019.
Påstanden i forhold til erstatningskravet for driftstab
Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger kr. 5.000.000, subsidiært (-490.330 =) kr. 4.509.670 med tillæg af sædvanlig procesrente
principalt fra den 6. april 2019,
subsidiært fra sagens anlæg den 13.9.2019,
mere subsidiært af (1/3 af 5 mio.) kr. 1.666.666 fra den 1.2.2020, af kr. 1.666.666 fra den 1.2.2021 og af kr. 1.666.666 fra den 1.2.2022 og
mest subsidiært af (1/3 af domsbeløbet for så vidt angår driftstabet = X) fra den 1.2.2020, af kr. X fra den 1.2.2021 og af kr. X fra den 1.2.2022.
…”
Sagsøgte har fremsat følgende påstande:
Principalt: Frifindelse
Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte fast-sat efter rettens skøn.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at Person 1 og hans søn, Person 2, sammen drev virksomheden Efia Seafood ApS, og at de hver ejede 50% af kapi-talandelene i henhold til ejeraftale af 19. december 2014.
I ejeraftalens pkt. 9.2 fremgår det om fastsættelse af kursværdi blandt andet:
”…
Kursværdien fastsættes i øvrigt med udgangspunkt i den senest aflagte årsrapport for selskabet og selskabslovens § 67, under hensyntagen til eventuel goodwill, alt med henblik på at fastsætte kapitalandelenes handelsværdi.
…”
Efter ejeraftalens pkt. 13.1. kunne aftalen ophæves uden varsel, hvis en part væ-sentligt misligholdt aftalen. Det forudsatte dog, at misligholdelsen ikke var af-
3
hjulpet inden 14 dage efter, at skriftligt påkrav om afhjælpning var fremsat af den krænkede part. Den krænkede part kunne herefter kræve at få overdraget den anden parts kapitalandele, idet købesummen herfor dog reduceredes med 50%.
Det er ubestridt under sagen, at advokatSagsøgte som advokat for Person 1 og dennes selskab, Sagsøger ApS, forsøgte at ophæve ejeraftalen på grund af misligholdelse hos Person 2 og dennes selskab, men såvel byret som landsretten fandt under den efterfølgende retssag, at ophævelsen af ejeraftalen skete uden et forudgående påkrav om afhjælpning af misligholdelse, og derfor var uden virkning. Om-vendt fik Person 2 og dennes selskaber medhold i at have ophævet ejeraftalen den 10. juli 2017, og Person 1 og dennes selskab blev herved omfattet en klausul om konkurrenceforbud i ejeraftalen samt dømt til at afstå kapitalandelene i Efia Seafood ApS.
Det fremgår således af Retten i Holstebros dom af 27. november 2017:
”…
Rettens begrundelse og afgørelse
…
Under denne sag gør både sagsøgerne og de sagsøgte gældende, at modparterne væsentligt har misligholdt ejeraftalen.
Det bemærkes, at ejeraftalen er indgået mellem Person 1 og Person 2 personligt og derfor må antages at være bindende for såvel de to personligt som for alle af dem hver især kontrollerede selskaber.
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Person 1 har ladet Selskabet betale for en tank til anvendelse i sin private bil, og det er ikke dokumenteret, at han har rettet for sig ved at refundere Selska-bet udgiften. Det er ligeledes ved Person 3's vidneforkla-ring under forbudssagen, som Person 1 ikke har fremlagt beviser mod, dokumenteret, at Selskabets udgift til to telefoner vedrø-rer Person 1's døtres private telefoner. Det er heller ikke do-kumenteret om eller hvornår denne private udgiftsafholdelse er ophørt. Person 1 har hermed væsentligt misligholdt ejeraftalen, men da Person 2 ikke har afgivet et påkrav med 14 dages frist til afhælpning, inden han den 26. august 2016 ophævede ejerafta-len, er denne ophævelse ikke sket efter de mellem parterne aftalte reg-ler.
Person 2 var derfor bundet af ejeraftalen, da han ultimo ja-nuar 2017 opsagde sit job hos Selskabet for den I. februar 2017 at påbe-gynde konkurrerende virksomhed i Virksomhed A/S. Dette udgjorde en overtrædelse af ejeraftalens punkt 2 og 10, hvilket den 26. januar 2017 blev påberåbt af Person 1, der imidler-tid heller ikke afgav et påkrav med 14 dages frist til afhjælpning i anled-
4
ning af disse forhold. Heller ikke denne ophævelse var derfor gyldig ef-ter parternes aftale.
Begge parter var herefter fortsat bundet af ejeraftalen, og de ejede i fæl-lesskab Selskabet, da Person 1 den 20. juni 2017 egenhæn-digt og mod Person 2's protest lod Person 2 af-melde som direktør i Selskabet for derpå ligeledes egenhændigt den 4. juli 2017 at afholde ordinær generalforsamling i Selskabet. Også dette forhold må efter sin natur anses for en væsentlig misligholdelse af par-ternes aftale. Person 2 afgav den 22. juni 2017 et påkrav med 14 dages frist til afhjælpning i anledning af afmeldingen af ham som direktør i Selskabet, og den 10. juli 2017 ophævede han herefter ejeraftalen. Denne ophævelse skete under iagttagelse af de i ejeraftalen fastsatte regler og er derfor gyldig.
Person 2 har herefter i medfør af ejeraftalens punkt 13 ret til at kræve, at Person 1 overdrager samtlige sine kapitalande-le i Selskabet til ham. Med udgangspunkt i den af Person 1 beregnede værdi af anparterne fastsættes købesummen skønsmæssigt til 300.000 kr.
Da afmeldingen af Person 2 som direktør i Selskabet var uberettiget, tages de af sagsøgte 1 og 2 overfor Selskabet nedlagte på-stande til følge.
…
Thi kendes for ret:
Sagsøger ApS, tilpligtes på anfordring at afstå sine kapitalandele i Efia Seafood ApS, nominelt kr. 40.000, til Virksomhed ApS 1, mod Virksomhed ApS 1's betaling til Sagsøger ApS af 300.000 kr.
Efia Seafood ApS tilpligtes at anerkende, at afmeldelsen foretaget den 20. juni 2017 af Person 2 som direktør i Selskabet er ugyldig.
Efia Seafood ApS tilpligtes at anerkende, at beslutningerne truffet på den ordinære generalforsamling i Efia Seafood ApS den 4. juli 2017 er ugyldige.
Virksomhed A/S frifindes.
…”
Vestre Landsret stadfæstede ved dom af 12. februar 2019 byrettens dom med den ændring, at Person 2 skulle betale 200.000 kr. i bod til Efia Sea-food ApS. Det fremgår herunder af landsrettens begrundelse og resultat blandt andet:
”…
Ophævelse af ejeraftalen
…
5
Landsretten lægger til grund, at der i sommeren 2016 var samarbejds-problemer mellem Person 1 og Person 2, og at Person 2 tilbød at købe Person 1's anparter i sel-skabet for 3,5 mio. kr. Der blev imidlertid ikke indgået en aftale herom.
…
Person 2's advokat hævede ejeraftalen den 26. august 2016, uden at der inden ophævelsen blev givet et påkrav i overensstemmelse med ejeraftalens pkt. 13.1. Ophævelsen var derfor uden virkning.
Person 2 forlod i slutningen af januar 2017 Efia Seafood ApS og påbegyndte virksomhed med engrossalg af fisk i Virksomhed A/S. Person 2 begyndte derned konkurrerende virk-somhed i strid med konkurrenceforbuddet i ejeraftalens pkt. 10, hvilket var en væsentlig misligholdelse af ejeraftalen.
Person 1's advokat rejste ved brev af 22. november 2016 krav om en bod under henvisning til ejeraftalens pkt. 10 og anførte, at hans klient fortsat forbeholdt sig at udnytte køberetten i henhold til ejeraftalens pkt. 13. Ved brev af 26. januar 2017 hævede advokaten ejer-aftalen og anførte bl.a., at han på grund af yderligere misligholdelser, som ikke var afhjulpet trods påkrav, ville undlade at afgive påkrav om Person 2's genindtræden i sin stilling i selskabet.
Dommerne Person 4 og Person 5 udtaler:
Vi finder, at brevet af 22. november 2016 ikke kan anses for eller si-destilles med et påkrav efter ejeraftalens pkt. 13.1., og at der ikke i øv-rigt er påvist omstændigheder, som kunne begrunde, at et udtrykkeligt påkrav i overensstemmelse med parternes aftale skulle være unødven-digt eller overflødigt. Ophævelsen den 26. januar 2017 skete dermed uden et forudgående påkrav og var uden virkning.
Virksomhed ApS 1, som var ejet af Person 2, ejede således fortsat halvdelen af anparterne i Efia Seafood ApS, da Person 2 den 20. juni 2017 blev afregistreret af Person 1 som direktør i selskabet. Dette skete uden Person 2's samtykke og trods forudgående protest fra hans advokat. Vi lægger ef-ter bevisførelsen til grund, at der i begyndelsen af juli 2017 blev afholdt en generalforsamling med henblik på godkendelse af selskabets årsrap-port for 2016, uden at Virksomhed ApS 1 var indkaldt til generalforsamlingen. Disse forhold var en væsentlig misligholdelse af ejeraftalen. Person 2's advokat afgav den 22. juni 2017 et ud-trykkeligt påkrav med 14-dages frist til at genregistrere Person 2 som direktør i selskabet. Da dette ikke skete, blev ejeraftalen op-hævet den 10. juli 2017.
Ophævelsen den 10. juli 2017 skete i overensstemmelse med reglerne i ejeraftalens pkt. 13.1. Virksomhed ApS 1 har derfor ret til at købe Sagsøger ApS' anparter efter reglerne i ejeraftalens pkt. 13.1. Person 1, Sagsøger ApS og Efia Seafood ApS har i påstandsdokumentet for landsret-ten anført kapitalandelene til en værdi på 1.380.661 kr. Vi tiltræder på denne baggrund, at købesummen skønsmæssigt er fastsat til 300.000 kr.
6
…
Bod og erstatning
Ejeraftalen var fortsat gældende, da Person 2 omkring den I. februar 2017 begyndte konkurrerende virksomhed i Virksomhed A/S. Person 2 skal derfor efter ejeraftalens pkt. 10.3. betale en bod på 200.000 kr. til Efia Seafood ApS.
Vi finder det efter bevisførelsen ikke tilstrækkelig bevist, i hvilket om-fang Person 1, Sagsøger ApS og Efia Seafood ApS har lidt et tab som følge af aktiviteterne i Virksomhed A/S, herunder at der er den nødvendige årsagssammenhæng mel-lem et eventuelt tab og aktiviteterne i Virksomhed A/S. Vi stem-mer derfor for ikke at tage påstanden om erstatning til følge.
…”
Økonomiske oplysninger i sagen
Det fremgår af Efia Seafood ApS’ årsrapport for 2015 er resultatet opgjort til 769.264 kr. og egenkapitalen til 1.190.044 kr. I årsrapporten for 2016 er resultatet opgjort til 2.784.911 kr. og egenkapitalen til 974.955 kr., og det fremgår endvide-re af ledelsesberetningen:
”…
Væsentligste aktiviteter
Selskabets aktiviteter består i at drive handel med fisk og fiskeproduk-ter og hermed beslægtet virksomhed.
Væsentlige ændringer i selskabets aktiviteter
Selskabets tidligere aktiviteter er efter regnskabsårets afslutning kraftigt decimeret grundet uenighed i ejerkredsen / ledelsen. Der arbejdes til stadighed af den siddende direktion på at skabe nye aktiviteter og kun-derelationer.
Usædvanlige forhold
…
Person 2 har uden yderligere begrundelse afvist at under-skrive selskabets årsrapport for 2016. Person 2 er mod sin vilje afmeldt 20.06.17 som direktør i selskabet.
…”
Der er fremlagt interne årsregnskaber for Efia Seafood ApS for 2017 og 2018. Det bemærkes, at årsregnskabet for 2018 blev afgivet af Person 2, ef-ter at Person 1 måtte afstå sine kapitalandele efter Vestre Landsrets dom. Af nøgletal i kr. kan fra disse årsregnskaber nævnes blandt andet:
20162017 2018
7
Bruttofortjeneste II5.120.720 86.695 597.655
Andre eksterne omkostninger i alt -1.378.797 -1.105.305 -631.807
Resultat før af- og nedskrivninger 3.741.923 -1.018.610 -34.152
Årets resultat2.785.259 - 1.194.635 -165.754
Egenkapital i alt975.303 -219.332 - 385.086
Der er fremlagt notat (bilag 4) udfærdiget af revisor Vidne 1, der vær-diansatte kapitalandelene i Efia Seafood ApS til kurs 1.726. I den forbindelse blev den regulerede egenkapital vurderet til 1.380.661 kr. Notatet blev fremlagt under den tidligere sag omtalt ovenfor, hvor Retten i Holstebro og Vestre Landsret afsagde domme henholdsvis 27. november 2017 og 12. februar 2019.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Person 1, Sagsøgte, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 4.
Person 1 har forklaret, at han er 72 år, og har været i branchen med køb og salg af fisk i mere end 30 år. Det er ikke korrekt, som forklaret af hans søn Person 2 under den tidligere sag, at han var stoppet med køb og salg af fisk i ti-den op til bruddet mellem dem.
Efia Seafood ApS blev stiftet sammen med Person 2 med 50 % ejerandele til hver. Der var konflikter mellem dem fra start af, og i dag har de slet ingen kontakt med hinanden. I 2016 var det sidste hele år, hvor de var sammen, og de fik et fint resultat med en bruttofortjeneste 22,1%. I starten købte sagsøger fiskene på auktioner, mens Person 2 stod for produktionen, hvor de havde omkring 13 medar-bejdere til filetering og pakning. Kunderne var supermarkeder, og firmaet Års-tiderne og dagligvarekæden COOP var store kunder. Til sidst var han og Person 2 nærmest fjender, og i januar 2017 sagde Person 2, at han stoppede. Sagsøger var ik-ke overrasket, og tænkte, at det ville give ro i virksomheden. Imidlertid rejste de fleste af medarbejderne både fra produktionen og administrationen samti-digt med Person 2.
Person 2 startede op i fiskebranchen. Sagsøger havde bedt ham aflevere nøglerne til Efia Seafood ApS, men han konstaterede dagen efter, at der manglede en com-puter, som Person 2 havde taget med. Han ringede straks til Person 2, og bad om at af-
8
levere computeren. Computeren viste sig imidlertid at være tømt for indhold, herunder tidligere ordrer, kundekartoteket, m.v.
Sagsøger havde tidligere haft drøftelse med Vidne 2 og dennes Virksomhed ApS 2 om at indtræde i Person 2's ejerandele, hvis han forlod Efia Seafood ApS. Virksomhed ApS 2 bistod efter Person 2's udtræden med finansiering. Der blev i den forbin-delse indskudt omkring ½ mio.kr., og Efia Seafood ApS er efterfølgende blevet dømt til betaling af 250.000 kr. til Virksomhed ApS 2. Vidne 2 var ekspert i opkøb af fisk. Person 2 var god til at købe til gode priser, men købte for store mængder. Sagsøger fik en blodprøve i februar 2017, og han mener, at det var som følge af striden med sønnen. Han var sygemeldt i 2-3 måneder. Vidne 2 havde betinget sig at stå for opkøb, og ville forsøge at få de tidligere kunder tilbage.
Sagsøger gik i gang med at trimme virksomheden, og bogholderen Person 3 blev i den forbindelse fritstillet, mens Vidne 3 blev ansat som timelønnet bogholder. Han opsagde også leverandøren af gas og et rumænsk plastbakke-firma for at trimme omkostningerne.
Han kontaktede de tabte kunder, men de havde allerede aftaler med Person 2, og var ikke interesseret at aftage Efia Seafood ApS’ produkter. De kom ud af 2017 med et underskud, og et stort fald i omsætningen. Han beholdt 2 damer i pro-duktionen, mens de øvrige var rejst sammen med Person 2.
Efia Seafood ApS havde en del udgifter til Virksomhed til oplag af allerede indkøbte frysevarer. De havde en del faste udgifter, som på-virkede regnskabet negativt. I 2017 kom Vidne 2 ind i billedet, og de kom så småt i gang i 2017 omkring sommerferien, hvor han kom tilbage efter sygemeldingen. Sagsøger begyndte at opsøge kunder, og fik nogle nye kunder, og herunder flere lokale og 1 stor fransk kunde. Han ansatte yderligere medar-bejdere
I 2018 fik de et påbud fra Fødevarestyrelsen om en omfattende renovering af produktionen, der løb op i kvart mio.kr., og i 2017 havde de advokatudgifter på 240.000 kr. I 3. kvartal 2018 begyndte virksomheden at få flere kunder, og det var primært hans egen indsats, der drev det, idet Vidne 2 og Virksomhed ApS 2 pri-mært bidrog med finansiering, men var også ansat på timeløn med henblik på opkøb af fisk for Efia Seafood ApS.
I 2019 fik én af deres kunder en stor kunde, der påtænkte at aftage en del af de-res produkter. I februar 2019 blev landsrettens dom imidlertid afsagt, og han blev ramt af konkurrenceklausulen i de følgende 3 år. Han tror, at det var blevet stort, hvis de havde vundet sagen, idet Vidne 2 ville være formelt indtrådt i selskabet. Vidne 2 havde dog betinget sig, at sagerne mod Person 2 var afsluttet. De havde aftalt, at han selv skulle stå for produktionen, mens Vidne 2 skulle
9
stå for indkøb. Hvis de havde vundet, ville Person 2's virksomhed ikke kunne fort-sætte på grund af konkurrenceklausulen, hvilket også ville have bidraget posi-tivt til virksomheden. Når konkurrenceklausulen ophører, skal han handle med fisk igen.
Foreholdt, at der i regnskabet for 2018 ikke fremgår 220.000 kr. til den oplyste hygiejnerenovering af produktionen, henviser han til Vidne 2, der stod for finansiering. Foreholdt Person 2'sforklaring under ankesagen fastholder han, at sønnen fortsatte med engrossalg af fisk, og han mener, at søn-nen har afgivet falsk forklaring i både byret og landsret.
Sagsøgte har forklaret, at han har kendt Person 1 som modpart i et par sager, inden han fik ham som klient i sagen mod sønnen. Søn-nen blev frifundet på grund af en fodfejl fra sagsøgtes side. I forhold til hans kendskab til de øvrige personer i sagen har han forklaret, at Vidne 2 er kendt som en broget person med dårligt ry, og at Person 1 selv er en repræsentant for ”Klondyke-tiden” i Hanstholm-fiskeri.
Under sagen mod sønnen indhentede sagsøgte hos Vidne 1 denne sags bilag 4, der er en værdiansættelse af Efia Seafood ApS, hvis én af parterne øn-skede at udnytte en forkøbsret i henhold til ejeraftalen. Der var således ikke tale om en værdiansættelse af virksomheden i fri markedsværdi.
Sagsøgte har ikke konstateret, at Person 2 fortsatte med at drive fiske virksomhed og dermed overtrådte konkurrenceforbuddet. Han har ikke relation til Person 2 i dag, men han ved, at han driver en iskiosk i dag. Han formoder, at Person 2 stoppe-de med at drive fiskevirksomhed, da der blev afsagt fogedforbud.
Vidne 2 har forklaret, at han er født i 1963, og har handlet med fisk i omkring 40 år, og har beskæftiget sig med køb, salg og produktion af fisk. Han har kendt Person 1 i samme periode, og de er både venner og forret-ningsforbindelser. Han har kendt Person 2 siden midten af 1995. Efter fogedforbud-det fortsatte Person 2 med at handle med fisk, indtil han fik en stråmand til at gøre det, og i dag sælger han – vidnet bekendt – via et norsk firma ”Insula” , ligesom han har en fiskerestaurant.
Han har holdt sig udenfor far-/søn-konflikten, og da de fortsat arbejdede sam-men, bistod han Person 1 professionelt i forhold til økologi. Det var Person 1, der stod for produktionen, og da Person 2 trådte ud sammen med langt hovedparten af medarbejderne, begyndte Person 1 at opkøbe fisk igen. Efter at Person 1 fik en blod-prop, kontaktede Person 1's bror vidnet, og lavede en opkøbsaftale, således at vid-net skulle opkøbe fisk for Person 1 og dennes bror. Da Person 1 kom tilbage i juni, af-talte han med Person 1, at han fortsat ville stå for opkøb, og i slutningen af 2017 talte han med Person 1 om at gå formelt ind i virksomheden, når den verserende
10
sag mod sønnen var afsluttet. Vidnet skulle overtage sønnens anparter. Vidnet har været i branchen i mange år, og kender også de udenlandske markeder, herunder i Nordamerika.
I sommeren 2018 blev Person 1 ramt af et påbud fra Fødevarestyrelsen, og der blev brugt et par hundrede tusinde over driften til renovering. Det fremgår ikke som selvstændig post i det interne regnskab. De fik et par måneder til at efterkomme påbuddet, og de kunne derfor betale renoveringen over driften. Virksomhed ApS 2 lånte penge til Efia for at kunne sikre, at driften fortsatte. De havde første break-even i maj 2018, og så gik det fremad derefter med stigende omsætning, ligesom de ansatte yderligere medarbejdere.
De fik en del nye kunder, og herunder en fransk kunde, der ville aftage produk-ter. Kyst ApS kom også ind som kunde, og de producerede mere og mere for dem af højkvalitets varer med dertilhørende højere avance. I slutningen af 2018 var de begyndt at køre med overskud, og havde fået afbetalt den skyldige skat. De havde fået driften til at hænge sammen.
De virksomheder, der satser på eksport, er blevet hårdt ramt i år, mens produ-center til hjemmemarkedet har haft et godt år på trods af corona-situationen. Det skyldes, at der – trods et mindre salg til restaurationsbranchen – har været et større salg til forbrugerne. Det er hans vurdering, at Efia Seafood ApS i 2019 ville kunne have præsenteret et overskud på 1,5 – 1,8 mio. kr., hvis vidnet var indtrådt i selskabet. Han havde talt med flere udenlandske kunder, der var klar til at afsætte produkter, når selskabet ville være i stand til at levere, og dermed have fået produktionsapparatet op i samme gear som 2016, og han forventer, at man i 2020 kunne have præsteret et overskud på omkring 300.000 kr. pr. må-ned, hvis de kom op på 12-13 medarbejder. Han vil tro, at produktionsapparatet havde kapacitet til en produktion, der ville kunne præstere et overskud op mod 400.000 kr. pr. måned under optimale forhold. De var i gang med at effektivise-re og øge forædlingen af produkterne, herunder opstart, og dermed opnå min-dre spild og højere avance. Hvis Person 2 ville have været omfattet af en konkurren-ceklausul, kunne de måske have vundet nogle af de tidligere kunder tilbage.
I 2018 lå omsætningen i de 4 første måneder omkring 300.000 kr. pr. måned, mens den lå omkring 700-750.000 kr. pr. måned resten af 2018. Disse måneder gav omkring 120-140.000 kr. i fortjeneste pr. måned. Omkring 1. maj var der et genereret et underskud på omkring 400.000 kr. før afskrivninger, men ultimo maj var første måned med break-even, derefter betalte de 225.000 kr. til renove-ring af lokaler. De resterende måneder steg omsætningen løbende i takt med, at de også fik ansat flere medarbejder. I 2018 var der en stigning af 1,3 mio. i ind-tjening.
11
Han lavede honorarnotaer til Efia Seafood ApS for omkring 260-280.000 kr. i 2018 for sit arbejde. Han vandt efterfølgende en sag mod Efia Seafood ApS, og fik udbetalt 200.000 kr. eksklusive moms.
Omsætningen til EU på 1,6 mio. kr. i 2017 var primært fra januar, inden at Person 2 stoppede i virksomheden. Stigningen i 2018 i EU-omsætningen skyldtes, så vidt vidnet husker, en eller to nye kunder, der leverede franske supermarkeder.
Vidne 1 har forklaret, at han er registreret revisor. Han har ikke været revisor for Efia Seafood ApS, men har lavet værdiansættelsen i bilag 4 på advo-kat Sagsøgtes foranledning. Advokat kontaktede dem i starten af 2017, og vidnet udsendte det udaterede notat med værdiansættelsen den 8. juni 2017. Den blev udarbejdet på grundlag af bl.a. et udkast til årsrapport, andet regn-skabsmateriale, samt ejeraftalen. Han havde et kort møde med advokaten her-om i september 2017. Han har lavet lignende værdiansættelser 3-5 gange om året, og det er sædvanligt revisorarbejde. I den udarbejdede værdiansættelse er det kun goodwill, der er fastsat skønsmæssig, og konkret er den ansat til 0 kr. efter oplysningerne om, at en medarbejder havde taget kundekartotek med. Egenkapitalen blev vurderet til 1.380.661 kr. Foreholdt, at byretten og landsret-ten har ansat egenkapitalen til 1,2 mio. kr., kan det eventuelt skyldes en tids-mæssig forskydning. Den af landsretten tilkendte bod på 200.000 kr. skal i prin-cippet tillægges hans vurdering af egenkapitalen.
Vidne 3 har forklaret, at han er 62 år, og er uddannet revisor. Han overtog bogføringen i Efia Seafood ApS, og blev ansat af Person 1, der mang-lede en til at tage over fra bogholderen Person 3. Han fakturerede selskabet for si-ne ydelser. Han har ikke lavet opgaver for Person 1 tidligere, og har lavet Person 1's årsopgørelse i 2019. Han har været i en samlecentral, der gjorde fisk klar til auk-tionen. Han har også været ansat i fiskeauktionen. Han havde meget lidt kend-skab til Efia Seafood ApS, inden han blev antaget. Han var tilknyttet selskabet fra april/maj 2017 til februar 2019. I 2017 var der stort set ingen kunder, og der var ikke megen aktivitet, idet der kun var enkelt medarbejder. Der var dog en god likviditet på grund af 2016, der var et godt år. Han kan ikke erindre, at Virksomhed ApS 2 var inde over finansieringen, idet Efia Seafood ApS var selvfi-nansieret. Af store poster var der selskabsskat og advokatregning. Fødevare-myndighederne udstedte endvidere et påbud, der medførte renoveringer, der løb op i omkring et par hundrede tusinde. Foreholdt det interne regnskab for 2018 blev udgifterne til renoveringen bogført under lokaleomkostningerne. Han mener, at udgifterne blev afholdt i både 2017 og 2018.
Starten af 2017 var frygtelig, bortset fra januar, hvor Person 2 fortsat var i virksom-heden. Derefter var der stort set ingen drift. I tredje kvartal 2017 blev der ansat lidt flere i produktionen, og der kom mere gang i virksomheden. Det var Person 1
12
selv, der fakturererede, mens vidnets opgaver var bogføring og betaling. I fjerde kvartal 2017 kom der mere gang i den.
I 2018 indtil sommerferien var en ret stille periode, men omkring sommerferien kom der flere kunder, og der blev produktudviklet, herunder økologisk fiske-fars. Der var knap break-even i første halvår, men selskabet begyndte at tjene penge i sidste halvår, særligt i slutningen af året. Han fornemmede, at der var potentiale ved det nye produkt, der primært var rettet mod hjemmearbejdet. Kyst, Pandalus og Fonn Fisk, var store kunder. Hvis virksomheden kunne have fortsat, ville det have været guldrandet. Årstiderne var den største kunde, som de mistede, da Person 2 forlod virksomheden. Han har kendt Person 1 i 20-30 år, og de har spillet fodbold sammen en overgang, men har ikke set hinanden privat i øv-rigt.
De mistede kunder var Efia Seafood ApS’ største problem. Person 1 var en respek-teret opkøber. Det er hans forventning, at hvis man kunne have fortsat driften med samme produktionsapparat og kundekreds, kunne de følgende år for-mentligt have rigtigt gode.
Vidne 4 har forklaret, at han driver virksomheden Kyst ApS, der sælger fersk fisk til restauranter og kantiner. De købte primært færdig-rørt fiskefars fra Efia Seafood ApS, og vidnet mener, at det var via Vidne 2, at de fik kontakt til Person 1. Person 2 styrer Insula, og var ikke en konkurrent. Kyst ApS’ omsætning steget gennem de seneste år fra 6 til 21 mio. kr. sidste år og i år forventer han en omsætning omkring 32 mio. kr. De købte for max en halv mio. kr. hos Efia Seafood ApS, og det var fra slutningen af 2018 indtil februar 2019. Kyst må ikke selv producere fiskefars, og købte det derfor hos Efia Seafood ApS, hvis pris, kvalitet og leveringssikkerhed var fin. Vidne 2 kunne ikke altid holde, hvad han lovede i forhold til levering, men bortset fra det, var der et fint samarbejde, der havde et stort potentiale. Muligheden for Efia Seafood ApS ga-spakkede produkter var fine. Efter samarbejdet med Efia Seafood ApS stoppe-de, har de købt varerne hos bl.a. Insula.
Parternes synspunkter
Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument an-ført følgende:
”…
ANBRINGENDER
Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende,
at sagsøgte har erkendt at være erstatningspligtig overfor sagsøger,
at sagsøgte skal erstatte sagsøgers lidte tab
13
at sagsøgers erstatningskrav minimum udgør det påstævnte beløb og
at erstatningskravet både er årsagssammenhæng mellem den begåede fejl og det lidte tab og at taber er en adækvat følge af fejlen, og
at kravet derfor skal opgøres som sket af mig ovenfor, herunder
at driftstabet skal ansættes til kr. 4.509.670 og
at restværdien af ejerandelene i EFIA ApS skal ske til kr. 490.330 herun-der
at de samme synspunkter, som gøres gældende for så vidt angår stør-relsen af sagsøgers driftstab, tilsvarende gøres gældende for så vidt an-går værdien af ejerandelene i Efia Seafood ApS,
at Sagsøger vil løfte sin bevisbyrde for at det var lykkedes Person 1 at få greb om og få vendt driften i EFIA Seafood ApS da han/sagsøger mistede ejerskabet og rådigheden over EFIA Seafood ApS på grund af sagsøgtes fejl,
at Sagsøger vil løfte sin bevisbyrde for at Person 1 havde succes hermed grundet sine gode, personlige relationer og tillid fra sine forretningspartnere, hvilket er meget afgørende indenfor fiskehandler-branchen,
at sagsøgers erstatningskrav er afdækket af sagsøgtes advokatansvars-forsikring, og
at dette skal lempe bevisbyrden for størrelsen af sagsøgers driftstab, det op til civilrettens frie bevisbedømmelse at vurdere kravet på denne bag-grund,
at påstandsbeløbet, uagtet sagsøgtes indsigelse i svarskriftet, i henhold til rentelovens § 3, stk. 2 skal forrentes fra den 6. april 2019, 1 måned ef-ter at sagsøgers tidligere advokat rejste et noget højere krav mod sagsøgte v/TRYG Forsikring og det uagtet
at den del af sagsøgers krav der drejer sig om driftstab drejer sig om kommende år, jf. de samme betragtninger der gøres gældende i hen-hold til rentelovens § 3, stk. 4, men
at kravet subsidiært skal forrentes fra sagens anlæg jf. rentelovens § 3, stk. 4.
Det bestrides,
at værdien af anparterne skal opgøres som sket af civilretten og Vestre Landsret i bilag 1 og 2, også fordi domstolene ikke dengang var be-kendte med de omstændigheder der retfærdiggør værdiansættelsen i henhold til bilag 4.
14
at de omstændigheder som sagsøgte i øvrigt anfører i svarskriftet om størrelsen af sagsøgers driftstab og (rest)værdien af ejerandelene i Efia Seafood ApS skal tillægges betydning.
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
ANBRINGENDER
Sagen drejer sig helt overordnet om opgørelsen af sagsøgers erstat-ningskrav mod advokat Sagsøgte.
Advokat Sagsøgte anerkender, at han begik en faglig fejl i for-bindelse med ophævelsen af ejeraftalen med Person 2.
Det bestrides imidlertid, at sagsøger har lidt de i nærværende sag po-stulerede tab, ligesom det bestrides, at der er den fornødne årsagssam-menhæng mellem den ansvarspådragende handling og sagsøgers po-stulerede tab.
Det bestrides, at sagsøgers krav vedrørende tabet på anparterne kan forrentes forud for sagsanlægget. Det bestrides, at sagsøgers krav ved-rørende manglende indkomst kan forrentes forud for, at tabet eventuelt er lidt. Tabet udgør et fremtidigt tab for perioden fra februar 2019 til fe-bruar 2022.
Jeg vil nedenfor uddybe anbringenderne vedrørende manglende tab og manglende årsagsforbindelse. Jeg vil dog først komme med nogle få be-mærkninger vedrørende bevisbyrdespørgsmålet.
• • • • ••
1 BEVISBYRDESPØRGSMÅLET
Efter retspraksis forudsætter et erstatningskrav, at følgende betingelser er opfyldt:
1) Der skal foreligge en ansvarspådragende handling af den, som erstatningskravet gøres gældende imod. Det vil sige, at der skal fo-religge en culpøs handling.
2) Den erstatningssøgende skal have lidt et tab.
3) Der skal være den fornødne årsagsforbindelse og adækvans mellem den erstatningssøgendes tab og den ansvarspådragende handling begået af skadevolderen.
Advokat Sagsøgte anerkender som anført, at han begik en faglig fejl i forbindelse med ophævelsen af ejeraftalen med Person 2.
15
Efter retspraksis er det den erstatningssøgende, som har bevisbyrden for, at alle de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Det er således sagsøger, som har bevisbyrden for, at der i denne sag forelig-ger den fornødne:
•Årsagsforbindelse - til støtte herfor kan henvises til f.eks. U.1996.245H, U.1997.247H, FED2002.474Ø, FED2005.186V, FED2007.13V, dom afsagt den 3. januar 2012 i sag nr. BS 150-349/2011 af Retten i Horsens, FED2012.96V, U.2014.1346H og U.2015.2075H, U.2016.567V, og FED2017.15V.
•Tab - til støtte herfor kan henvises til f.eks. dom afsagt den 13. sep-tember 2010 i sag nr. BS ALM-1243/2009 af Retten i Hjørring, dom afsagt den 8. april 2011 i sag V. L. B-2133-10 af Vestre Landsret
Som jeg vil dokumentere nedenfor, har sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at alle de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt, idet sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at der er den fornødne årsags-forbindelse eller tab i nærværende sag.
2 SAGSØGERS KRAV
Sagsøger har nedlagt betalingspåstand på kr. 5.000.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 6. april 2019. Sagsøgers påstand er opdelt i to poster, der henholdsvis er opgjort på baggrund af (1) værdien af an-parterne i Efia Seafood ApS og (2) sagsøgers mistede indtjening.
Nedenfor følger sagsøgtes bemærkninger til hver erstatningspost.
2.1 værdien af anparterne i Efia Seafood ApS
Det er korrekt, at revisor Vidne 1 den 6. september 2017 har udarbejdet en værdiansættelse af Efia Seafood ApS efter ejeraftalens punkt 13.1, jf. sagsøgers bilag 4. Værdiansættelsen er imidlertid ikke udtryk for selskabets værdi og dermed værdien af de anparter, som sagsøger afstod pr. 10. juli 2017.
Værdiansættelsen fremlagt som bilag 4 tager udgangspunkt i Efia Sea-food ApS' årsrapport for 2016 fremlagt som bilag 5, og der er sket en re-gulering af egenkapitalen i overensstemmelse med ejeraftalens punkt 8 og 9. Disse bestemmelser omhandler opgørelsen af den kurs, som den købende part har ret til at købe anparterne for fra den sælgende part. Efter beregningen fremlagt som bilag 4 udgjorde den regulerede egen-kapital i Efia Seafood ApS pr. 31. december 2016 kr. 1.380.661. Værdien af sagsøgerens anparter udgjorde således efter opgørelsen kr. 690.330,50.
Hvis en part gjorde sig skyldig i væsentlig misligholdelse, havde den anden part imidlertid ret til at købe den misligholdendes andel for 50 % af værdien opgjort efter punkt 8, jf. punkt 13.1. 50 % af kr. 690.330,50 udgør kr. 345.165,25.
16
Såvel Byretten som Landsrettens fastslog, at den købesum, der kunne fastsættes efter ejeraftalens punkt 13.1 passende kunne fastsættes til kr. 300.000. Byretten og Landsretten var således af den opfattelse, at den re-gulerede egenkapital pr. 31 . december 2016 kunne fastsættes til kr. 1.200.000.
Faktum er således, at sagsøgerens tab maksimalt kan fastsættes til kr. 300.000, hvis tabet skal opgøres på baggrund af ejeraftalens punkt 13.1 og Årsrapporten for 2016. Det bestrides imidlertid, at sagsøgerens even-tuelle tab kan beregnes med udgangspunkt i ejeraftalens punkt 13.1, og dette har sagsøgeren da også anerkendt, da sagsøgeren inddrager det beløb på kr. 200.000, som Person 2 blev dømt til at betale til Efia Seafood ApS som følge af hans overtrædelse af ejeraftalens pkt. 10.3. Overtrædelsen fandt først sted den 1. februar 2017, hvorfor beløbet ikke skal indgå ved en beregning efter ejeraftalens punkt 13.1.
Det gøres gældende, at værdien af sagsøgerens ejerandele af Efia Sea-food ApS skal opgøres pr. 10. juli 2017, hvor Virksomhed ApS 1 med rette opsagde ejeraftalen. Det bestrides, at værdien af sagsøgerens ejerandele pr. denne dato oversteg kr. 300.000.
Som bilag A fremlægges årsrapporten for Efia Seafood ApS for 2017. Af årsrapporten fremgår det, at selskabets egenkapital var negativ med kr. 219.332. Det fremgår, at årets resultat var negativt med kr. 1.194.635. Det fremgår, at der i året var en bruttofortjeneste på kr. 495.787 (det vil sige omsætning minus indkøb), medens personaleomkostningerne an-drog kr. 1.514.397. Størstedelen af bruttofortjenesten hidrørte antagelig-vis fra januar 2017, da alle kunderne efter Person 1's forkla-ringer for Byretten og Vestre Landsret forsvandt, da Person 2 stoppede. På samme måde må det antages, at størstedelen af perso-naleomkostningerne er fra 1. halvår 2017. Øvrige omkostninger for hele året androg ca. kr. 180.000. Det gøres derfor gældende, at værdien af Efia Seafood ApS pr. 10. juli 2017 må anses at have været væsentligt mindre end kr. 600.000, hvorfor sagsøger ikke har lidt noget tab ved salg af sine 50 % for kr. 300.000.
2.2 sagsøgers mistede indtjening
Sagsøger har opgjort et tab på kr. 5.361 .504 som følge af mistet fremti-dig indtjening. Den mistede fremtidige indtjening er opgjort som 50 % af kr. 3.574.336 (Efia Seafood ApS' årsresultat for 2016) multipliceret med 3.
Det bestrides, at sagsøger i fornødent omfang har dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøger ville lide et tab ved ikke at kunne drive handel med fisk i 3 år fra Vestre Landsrets dom. Det er sagsøger, som har bevisbyrden for, at sagsøger ville lide et tab, herunder at tabet ville være af den postulerede størrelsesorden.
Hverken Efia Seafood ApS' resultater forud for 2016 eller de efterføl-gende år - 2017 og 2018 - sandsynliggør nævnte.
17
I 2015 udgjorde Efia Seafood ApS' resultat alene kr. 1.008.846; dvs. alene ca. 30 % af resultatet for 2016.
Person 1 drev i perioden fra Person 2's fratræ-den den 1. februar 2017 og frem til Vestre Landsrets dom af 12. februar 2019 den fortsatte drift af Efia Seafood ApS.
Årsrapport for 2018 fremlægges som bilag B. Som det fremgår af års-rapporterne for både 2017 og 2018, jf. bilag A og bilag B, fik selskabet et negativt driftsresultat i både 2017 og 2018. I 2017 var årets resultat før skat kr. -1 .202.410, jf. bilag A, mens årets resultat før skat i 2018 var på kr. -165.754, jf. bilag B.
Sagsøgte er af den opfattelse, at årsresultaterne for 2017 og 2018 samlet set giver et retvisende billede af selskabets økonomi, hvorfor disse må lægges til grund ved beregningen af en eventuel mistet indtjening, og alternativt som minimum skal medgå i beregningen heraf.
Det er på baggrund af ovenstående sagsøgtes opfattelse, at sagsøger - som følge af det negative driftsresultat i 2017 og 2018 - slet ikke har lidt et tab i form af mistet indtjening.
• • • • ••
Sagsøgte bemærker i forlængelse af ovenstående, at sagsøger ved sin stævning af 13. september 2019 (side 4) selv har angivet, at tvistigheder-ne med Person 2 var "ved at drive Efia i sænk". Sagsøger må således være fuldt ud klar over, at selskabets årsresultat for 2016 ikke er retvisende som beregningsgrundlag for den mistede indtjening.
Det bemærkes eksplicit, at det forhold, at der i perioden var tvistighe-der mellem sagsøger og Person 2, ikke kan henføres til fejl begået af sagsøgte. De negative årsresultater for 2017 og 2018 kan i ste-det begrundes i, at Person 2 forlod selskabet, hvilket er uden forbindelse med eventuelle fejl begået af sagsøgte.
Det understreges i den forbindelse, at sagsøger for både landsretten og byretten samt under forbudssagen har forklaret henholdsvis, (i) at Person 2 stod for salget, (ii) at alle kunderne forsvandt samtidig med Person 2's opsigelse, og (iii) at sagsøger herefter ikke har formået - eller endsige forsøgt - at få de store kunder tilbage, idet han i stedet opsøgte sine egne kunder.
Af forbudskendelsen af 6. april 2017 fremgår det (se side 5-6 i byrettens dom):
" Person 1 har forklaret, at firmaet Efia Seafood ApS blev stif-tet i 2011. I starten handlede Efia med alt muligt som gas og jern. Om-kring 1. juli 2014 begyndte de at drive handel med fisk i Efia Seafood. Han og Person 2 var enige om, at Person 2 skulle overtage funktionen med at opkøbe på fiskeauktioner. Han sad selv på kontoret og havde over-blikket over, hvad der skulle opkøbes. Person 2 stod for hovedparten af salget, og han stod selv for produktionen. De havde en del faste kunder. Der var 6
18
- 7 svenskere og 8 - 9 hoteller og restauranter i Danmark. Økonomistyrin-gen lå på et kontor i Hirtshals. Der er en bogholder ansat. Han forsøgte mange gange at få økonomistyringen til Hanstholm, men Person 2 ville have det i Hirtshals. 90 % af regningerne kom på en mail til Efias bogholderi-mail til bogholderen Person 3. Han har ikke fået alle faktu-raerne tilsendt, kun nogle enkelte.
Person 2 kom i januar 2017 og sagde, at han ikke ville arbejde sammen med ham mere. Den 26. eller 27. januar 2017 sagde Person 2, at han sagde op pr. 31. januar 2017. Person 2 tog afsted den 31. januar. Person 2 blev bedt om at Jade computeren stå, men næste dag var den væk. Da han fik computeren tilba-ge om eftermiddagen, var den tømt.
Deres største kunde meddelte ved mail af 31. januar 2017, at de stoppede med Efia som leverandør.
Alle svenskerne og københavnerhotellerne er stoppet som deres kunder. Der er ikke en kunde tilbage. Oplysningerne om kunderne stod i deres computer.
Der arbejdede 12 mand for Efia på adressen Fibigers Gade 2 i Hanstholm. 4 af dem sagde op, fordi de skulle arbejde ved Person 2. 2 piger forsvandt uden opsigelse, og yderligere 2 mand sagde op. Han mener, at de alle arbejder ved Person 2. Der var kun en tilbage ved ham. [. . .]"[Min fremhævning)
I byrettens dom af 27. november 2017 (side 14-15) uddybes dette:
" Person 1 har supplerende til sin forklaring afgivet under forbudssagen forklaret, at Person 2 i slutningen af januar 2017 pludselig op-sagde sit job. Han ville ikke fortsætte samarbejdet. Det kom som lidt af et chok, selvom der havde været diskussioner. Person 2 sagde ikke, hvad han i ste-det ville. Den 24. eller 25. januar 2017 opsagde en af de største kunder helt uventet samarbejdet. Det var Årstiderne med en årlig omsætning på 16-18 millioner kroner. Den kom lige før Person 2's opsigelse. Samarbejdet med Årstiderne havde kørt uproblematisk bortset fra almindelige småting. Der blev rettet lidt ved etiketterne. Kunderne i øvrigt forsvandt også inden må-nedens udgang. De ville handle med Person 2, for ham kendte de. 4-5 ansatte damer og 2 mænd sagde også op i de dage. De havde talt om, at de skulle hen til Person 2. Person 1 endte med at sidde alene tilbage efter, at de havde været 14-15 medarbejdere. Januar 2017 var ellers gået godt. Der var solgt en del ud af frost/ageret. Nu er der kommet 4-5 kunder tilbage.
Det er svært at vinde kunderne tilbage, og tallene er stadig røde om end knap så røde. Omsætningen er faldet, for de kan ikke finder kunder. Han ringer og kører rundt, men de store kunder er ikke kommet tilbage. Efter forbuddets nedlægge/se har han talt med nogle af dem, men de vil ikke si-ge, hvem de nu handler med. Det er ikke Person 2. Det ved han. [. . .]"[Min fremhævning]
Af Vestre Landsrets dom af 12. februar 2019 (side 3) fremgår det endvi-dere:
" Person 1 har forklaret, at Efia Seafood i 2017 havde et un-derskud på ca. 1, 1 mio. kr. I 2018 var der en omsætning på 7-10 mio. kr.
19
mod tidligere 45-50 mio. kr. Resultatet vil ca. gå i nul i 2018. Alle kunder-ne forsvandt, da Person 2 stoppede. Der er en enkelt kunde, som er kommet tilbage, men ellers har han opbygget en ny kundekreds. Han gjorde ikke noget for at få kunderne tilbage, da han opsøgte sine egne kunder. Han kontaktede Årstiderne, som var en af de største kunder, men de afviste at komme tilbage som kunde. Han prøvede også at ringe til et par fiskehandlere i København. Han tror, at de i stedet var kunder hos Person 2, men han kan ikke bevise det. Medarbejderne sagde op og flyttede over til Person 2. Indtil tvisten stod Person 2 nok for 80 pct. af salget, mens han stod for produktionen. Derefter stod han selv for salget. Der blev ikke ansat salgsmedarbejdere i 2017, da der ikke var ret mange penge i virksomheden. [. . .]"[Min fremhævning]
Ovennævnte citater fra Person 1's forklaringer er sammen med de negative driftsresultater med til at underbygge, at der absolut ikke var udsigt til, at sagsøger i 2019-2021 ville kunne have generet overskud og slet ikke overskud i den påståede størrelse. Faktum er såle-des, at det var Person 2, som var den drivende kraft i sel-skabet og ikke Person 1. Det var Person 2, som havde kontakten til kunderne, og alle kunderne forsvandt samme med ham.
• • • • ••
Det skal i øvrigt bemærkes, at de kr. 3.574.336 i overskud for indkom-ståret 2016, som sagsøger tager udgangspunkt i, er før skat. Efter skat udgjorde overskuddet i EFIA Seafood ApS alene kr. 2.785.259. Sagsø-gers egenkapital ved en videreførelse af ejerskabet af EFIA Seafood ApS ville således alene blive forøget med resultatet i EFIA Seafood ApS efter skat.
Værdien af EFIA Seafood ApS var pr. 31/12-2018 kr. 0, da der i selskabet var en negativ egenkapital på kr. 385.086. Førend selskabet måtte få en værdi for sagsøger skulle selskabet således have et driftsoverskud på kr. 385.086. Først herefter ville anparterne have en værdi for sagsøger. Der skal tages højde herfor ved tabsopgørelsen.
Sagsøgers analyse af bruttofortjeneste på side 2-3 i replikken hviler på en misforståelse af regnskabet for 2017 side 10 (sagens bilag A). Det er ikke korrekt, at der er sket en forbedring af bruttofortjenesten i EFIA Se-afood ApS fra 2016 til 2017 med ca. kr. 9,2 mio. Der er derimod sket en nedgang med ca. kr. 8,2 mio.
• • • • ••
Sagsøger, Person 1 og EFIA Seafood ApS forsøgte også i sa-gen mod Person 2 og hans nye selskaber at få en erstatning for det tab, som man mente var lidt ved Person 2's mislig-holdelse i januar 2017. Der blev nedlagt en påstand på kr. 2.200.000, jf. Byrettens dom side 2. I denne sag havde sagsøger, Person 1 og EFIA Seafood ApS en klar bedre sag, end sagsøger har i nærværende sag.
20
Vestre Landsret fandt, jf. bilag 3, side 8, at det forhold, at Person 2 i slutningen af januar 2017 begyndte at drive konkurrerende virksomhed var en væsentlig misligholdelse af ejeraftalen.
Person 2's misligholdelse medførte, at alle EFIA Seafood ApS' kunder forsvandt, og EFIA Seafood ApS mistede som følge heraf klart et indkomstgrundlag. På trods af den væsentlig misligholdelse af ejeraftalen og på trods af, at det måtte være åbenbart, at EFIA Seafood ApS mistede hele sin omsætning og dermed også indkomst, blev Person 2 og hans nye selskaber frifundet med følgende begrun-delse:
Vi finder det efter bevisføre/sen ikke tilstrækkeligt bevist, i hvilket omfang Person 1, Sagsøger ApS og EFIA Sea-food ApS har lidt et tab som følge af aktiviteterne i Virksomhed A/S, herunder at der er den nødvendige årsagssammenhæng mellem et eventu-elt tab og aktiviteterne i Virksomhed A/S ... (alle tre dommere var enig i denne konklusion)
Vestre Landsrets ovennævnte præmisser må forstås således, at Vestre Landsret var af den opfattelse, at Person 1, Sagsøger ApS og EFIA Seafood ApS skulle bevise, at kunderne i EFIA Seafood ApS ikke var forsvundet, hvis der ikke havde været akti-viteter i Virksomhed A/S. Person 1, Sagsøger ApS og EFIA Seafood ApS skulle altså bevise, at virksom-heden kunne have været drevet uden Person 2. Og denne bevisbyrde var ikke blevet løftet.
Når Vestre Landsret ikke engang fandt det tilstrækkeligt bevist, at Person 1, Sagsøger ApS og EFIA Sea-food ApS helt eller delvist kunne have bevaret eksisterende kunder i den pågældende situation, så virker det endnu mere usandsynligt, at sagsøger efter to års underskud lige pludseligt skulle være i stand til at generere store overskud. Beviskravene herfor må være ganske høje, og kan på ingen måde løftes alene med forklaringer.
Sammenfattende kan det således konstateres, at det i det hele hviler på udokumenterede postulater, at Person 1 i årene 2019-2021 ville have været i stand til at have genereret overskud i EFIA Seafood ApS, hvis han havde haft muligheden for at videreføre virksomheden i selskabet. Og det er ganske urealistisk, at han på nogen måde i de 3 år ville have formået, at EFIA Seafood ApS generede et overskud i en stør-relsesorden, som den nedlagte påstand forudsætter.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
21
Det er anerkendt af Sagsøgte, at han på grund af en faglig fejl har handlet ansvarspådragende over for Sagsøger ApS.
Værdien af anparterne i Efia Seafood ApS
Såvel byretten som landsretten fastslog under den tidligere sag, at købesummen skulle fastsættes skønsmæssigt til 300.000 kr. i forbindelse med kapitalandele-nes overdragelse efter ophævelsen af ejeraftalen, og der blev taget udgangs-punkt i den af revisor Vidne 1 udregnede kursværdi. Ved dommene blev kapitalandelenes værdi således opgjort til i alt 1.200.000 kr. Retten finder ikke grundlag for at fravige denne værdifastsættelse, og herunder heller ikke at forhøje værdien med den idømte bod. Sagsøger ApS' tab som følgeSagsøgtes faglige fejl kan derfor opgøres til 300.000 kr., svarende til forskellen mellem værdien af selskabets kapitalandel (600.000 kr.) og den allerede erlagte købesum i henhold til de tidligere domme (300.000 kr.).
Mistet indtjening
Sagsøger ApS har i sin påstand vedrørende dette punkt taget udgangspunkt i Efia Seafood ApS’ årsresultat i 2016 på 3,7 mio.kr. Efia Seafood ApS oplevede imidlertid et voldsomt fald i omsætning og indtje-ning i tiden efter Person 2's udtræden af selskabet i starten af 2017, og der er ikke med de fremlagte regnskabstal eller efter forklaringerne tilveje-bragt et sikkert grundlag for at vurdere sagsøgers tab for den mistede indtje-ning nærmere. Efia Seafood ApS var på den anden side i en positiv udvikling, navnlig i sidste halvdel af 2018 og indtil Person 1 i 2019 efter lands-rettens resultat måtte udtræde af selskabet, og han som følge heraf blev omfat-tet af konkurrenceklausulen. Henset til den klare procedure for ophævelse i ejeraftalens pkt. 13.1, finder retten, at advokat Sagsøgtes faglige fejl var af en sådan grovhed, at der kan foretages en lempelse af beviskravene med hensyn til tabets størrelse. Erstatningen for mistet indtjening fastsættes herefter skønsmæssigt til 900.000 kr.
Sammenfattende tager retten Sagsøger ApS' på-stand til følge med i alt 1.200.000 kr., der forrentes fra sagens anlæg, da der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fravige den almindelige regel i rentelovens § 3, stk. 4.
Da parterne hver har tabt en del og vundet en del i forhold til de nedlagte på-stande, skal ingen af parterne i medfør af retsplejelovens § 313, stk. 1, betale sagsomkostninger til den anden part.
T H I K E N D E S F O R R E T :
22
Sagsøgte skal inden 14 dage til Sagsøger ApS betale 1.200.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. september 2019.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
