Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sagen drejer sig om, hvorvidt et areal er taget i brug som vej som privat fællesvej

Retten i AarhusCivilsag1. instans30. november 2020
Sagsnr.: 1081/22Retssagsnr.: BS-10417/2017-ARH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Aarhus
Rettens sagsnummer
BS-10417/2017-ARH
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1081/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantBjørn Schmidt Jensen; PartsrepræsentantClaus Bonde Mikkelsen

Redegoerelse

RETTEN I AARHUS

RETSBOG

Den 21. december 2020 kl. 12.00 holdt Retten i Aarhus offentligt retsmøde i rets-bygningen.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-10417/2017-ARH

Sagsøger

mod

Sagsøgte

Redegørelse, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 4.

Dommen i sagen er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende for-klaringer:

Sagsøger forklarede, at hun er førtidspensionist. Hun har nogle heste og hjælper andre med deres heste, blandt andet med at lukke dem ind og ud. Hun overtog ejendommen i december 2003. Hun købte den af dødsbo, hvor Sagsøgte var arving. Da hun købte den, fik hun at vide, at postkassen skulle ud at stå ved vejen. Sagsøgte hjalp med at sætte postkassen op og fastgjorde skraldespanden til den. Sagsøgte sagde til hende, hun kunne bruge stykket foran sin grund som en del af sin have. Hun har brugt det til grill, parkering, mv. Hun fik at vide, det stykket gik ud til træstammerne. Hun og na-boerne blev uvenner i 2015, hvorefter hun satte hegn op rundt om sin grund. Sagsøgte sagde da, at hun havde frasagt sig retten til at bruge stykket. Hendes gæster har brugt stykket til parkering og som vendeplads. Tidligere har de brugt hendes grund som vendeplads. Man kan ikke køre ud ad den lille vej med store biler. Vejen blev gravet af, efter hun fik hegnet op. Nogle af de

2

træstubbene fra de gamle træer, der stod på stykket, kan man stadig se, mens andre er dækket af jord.

Problemerne mellem hendes og Sagsøgte startede i september 2015, da Aarhus Vand skulle have gravet et rør ned under deres private fællesvej. Indtil da havde de været de bedste venner og hjalp hinanden. Hun har fået smadret 3 dæk og fået ridset sin bil, fordi hun er kommet hjem, hvor det var mørkt og ik-ke kunnet se de ting, Sagsøgte har placeret i kanten af kørebanen. Græs-set er så fint i dag, fordi der står sten, som gør, at man ikke kan køre ud i græs-set for at passere modkørende om. Man kan godt køre uden om biler, der er parkeret delvist på græsset. Hun fik at vide, at græsset var til parkering. Det foran naboernes grund var til dem, og det foran hendes grund var til hende. Hvis man havde mange gæster, måtte man gerne holde hos hinanden.

I dag har hun skraldespanden på sin egen ejendom og stiller den ud til postkas-sen i forbindelse med tømning. Under postkassen er der en lem ned til vandfor-syningen. Hun har holdt to sommerfester inden for de sidste fem år. Den ene gang var der 9 biler, og dem fik de plads til foran hendes hus. Der var sat jern-pæle op i kanten af kørebanen. Dem fjernede hun og lagde ind til siden Hun havde fundet sig i så meget og havde brug for at holde sådan en fest, hun altid havde drømt om.

Billedet på side 112 viser den kæde, hun satte på skraldespanden, fordi hun var træt af, at den blev flyttet. Kæden blev klippet, og der blev sat en større på.

Billedet på side 114 viser naboens bil, mens han er ved at læsse plantesække af. Han holder, der hvor der nu er en nøddebusk. Gruset hører til naboen, og de var enige om, at det måtte ligge der. Grusbunken bliver fyldt op fra en lastbil af og til. Hun får også selv leveret ting med lastbil af og til.

Billedet på side 115 viser stenene langs kørebanen. Politiet fjernede på et tids-punkt stenene, men der bliver ved med at blive lagt nye sten ud.

Billedet på side 117 viser en landmålers bil, der holdt parkeret på fællesvejen. Det var ikke varslet, og hun var nødt til at køre uden om i græsset for at komme til sin ejendom.

Billedet på side 118 viser de stænger, naboen satte op langs kørebanen. Hun har fået ridser af stængerne. Når det sner, bliver kørebanen ikke ryddet, og så skri-der man ud i dem.

Billedet på side 119 viser naboens bil. Hun var nødt til at vente, til han kørte væk, før hun kunne komme ud ad fællesvejen.

3

Billedet side 120 viser bjælker lagt ud på fællesvejen for at tvinge hende til at at køre i den side af vejen, hvor fordybningen er dybest, så hun bunden af hendes bil skraber på.

Billederne side 122 og 123 viser naboens bil og gæster til naboens biler. Der har altid holdt biler på græsset, dog helst ikke når der var meget vådt, idet der så kommer mærker, hvilket hun finder er rimeligt nok.

Billedet side 125 er taget i 2013 i forbindelse med, at hun ville sælge hestetraile-ren. Plantesækkene hører til naboen og ligger ved siden af grusbunken.

Nøddebuskene foran hendes grund er plantet tættere på hendes hus end de træer, hun fik at vide var grænsen. Tidligere havde hun jævnligt gæster til tup-perware parties. Nu tør folk ikke komme. Efter nøddebuskene blev plantet, har der været eksempler, hvor de har parkeret mellem nøddebuskene. Alle aftaler om benyttelse var mundtlige.

Tidligere benyttede hun også stikvejen, men hun har siden fået at vide, at det er naboens private indkørsel. Desuden er der nu gravet sten ind, så hun beskadi-ger sin bil, hvis hun kører på den. Stikvejen er meget stejl, og bliver meget glat. Én gang, hvor hun kørte ud ad stikvejen, var der så glat, at hun gled over tværs over vejen, hvorefter Sagsøgte hjalp med at trække hendes bil op. Frem til 2015 brugte hun stikvejen nogle gange, men siden har hun stort set udeluk-kende brugt den anden vej.

Sagsøgte forklarede, at han har boet på adressen i 55 år sammen med sin hustru gennem ca. 58 år, Person 1. Han er pensionist og var tidligere elinstalla-tør. Nu hjælper han sin kone og passer en erhvervsejendom i By 1. Han har ik-ke aftalt, hvordan Sagsøger kan benytte fællesvejen. Han har ikke aftalt, at Sagsøger kunne benytte den fulde udlagte vej.

Person 2 boede i nabohuset før Sagsøger. Hun var deres nær-meste nabo og blev enke 2 år før han og Person 1 flyttede ind. Hun blev en slags bedstemor for deres børn. Hun havde ikke bil.

Ved normal kørsel holdt man sig inden for grusvejen. Det var ikke nødvendigt at køre ind i græsset. Der holder normalt ikke biler på vejen. Renovation kører frem og bakker tilbage eller modsat. Beredskaber vil kunne komme ind, hvis der ikke holder biler på vejen. Man møder meget sjældent modkørende. Hvis man møder modkørende på fællesvejen, kan man bruge stikvejen. Der kommer måske 5-10 biler om dagen på fællesvejen, blandt andet for at købe grønsager hos Person 1. Man kan se eventuelle biler, når man kører ud på fællesvejen. Hvis der holder nogen, så bruger han stikvejen i stedet.

4

Tidligere brugte Sagsøger også stikvejen, idet hun, når hun skulle ud, bakkede lidt ind på fællesvejen og så kørte ud ad stikvejen. Siden de blev uenige, har Sagsøger kun brugt fællesvejen. Hendes gæster gjorde det samme.

Billedet side 120 viser bjælker, han har lagt, fordi der var tre dybe huller i vejen efter renden. Han lagde dem der for at få folk til at køre uden om hullerne. I Sagsøgers gamle bil fræsede hun.

Billedet side 105 viser sten, han har lagt for at få folk til at køre på vejbanen i stedet for græsset.

Billedet side 102 viser det græs, gæster kan benytte til parkering efter aftale med ham. Han betragter arealet på samme måde som en del af sin have.

Billederne side 122-124 viser gæster parkeret i græsset. Der holder kun så man-ge biler foran hans hus 3-4 gange om året.

Billedet side 130 er taget en dag, hvor han skulle have flyttet nogle maskiner fra sin ejendom. De var ved at forberede flytningen af en meget tung maskine. Flyt-ningen af maskinen havde forbindelse med, at han havde solgt sin ejendom i By 1.

Dengang den offentlige vej blev ændret til en privat fællesvej fjernede kommu-nen de vejmaterialer, der var overflødige. Der var skærver med grus oven på. Uden for det rektangel, han markerede med sten, er vejmaterialerne fjernet. Han har selv ikke set vejmaterialerne blive fjernet, men han har lavet graveprø-ver 3 steder. Inden for det markerede område, er underlaget egnet til kørsel. Sagsøger havde en hestetrailer stående, som vist på et billede, men det var ikke efter tilladelse. Græsset over mod nøddebuskene er ikke benyttet til færdsel.

Han vil gerne anerkende, at arealet markeret med grønt på støttebilaget kan be-nyttes til færdsel, da Sagsøger dermed lettere kan køre ind og ud af sin carport. Der er tale om arealet mellem Sagsøgers grund og kørebanen, hvor postkassen er opstillet. Der er ikke vejkasse under. Arealet har ikke været ibrugtaget som vej, men han vil godt acceptere, at det tages i brug som vej.

Nøddebuskene står, hvor der tidligere stod træer. Han fældede de store træer, fordi de var syge. Der stod ikke noget der, hvor mirabelletræerne er plantet.

Da de fik landinspektøren til at måle op sagde hans advokat, at der var en aftale om at dele udgifterne til det. Situationsplanen blev udarbejdet i forbindelse

5

med forligsbestræbelser i 2018. Sagsøger vidste ikke, at der blev målt op, og han har ikke lavet aftale med hende om at betale til opmålingen.

De har ikke lavet aftale om, at Sagsøger kunne bruge arealet foran sin grund. Sagsøger brugte det blandt andet, da hun byggede om, og det var i orden, idet er naturligt, at man i en byggeperiode kan være nødt til det.

Det var i 2015, deres nabostridigheder startede. Frem til 2015 kørte Sagsøger altid på vejbelægningen. De udlagte sten markerede det ibrugtagede vejareal, hvor der var egnet underlag at køre på. Han orienterede ikke Sagsøger i forbindelse med, at han lagde stenene ud. Kørsel på græsset sker kun efter aftale om parkering. Han holder ikke øje med, hvem der kører hvor på vejen.

Billedet side 120 viser hans egen bil. Han ville ikke lægge noget i hullerne, fordi Sagsøger ønskede hullerne skulle være der. Han har ikke spurgt kommunen om hullerne.

Stikvejen har altid være der. Det var oprindelig en gammel privat vej til en ejen-dom, der ligger på den modsatte side af hovedvejen. Den var tidligere udlagt som vej.

Man kan stadig se nogle af træstubbene efter fældningen. Han fjernede 17 træer efter samråd med en skovsagkyndig. De seneste stubbe kan ikke ses, da han har fyldt op med byggeaffaldsjord i skoven, uden for linjen. Nøddehegnet er plan-tet, hvor stammerne var, som var plantet i den udlagte vej.

Vidne 1 forklarede, at han var ansat i socialpsykiatrien syd, hvor han var bostøtte for Sagsøger, idet hun blev betragtet som udsat. Han har været på hendes ejendom, idet han kørte til og fra ejendommen. Han startede ca. september 2017, og han var der én gang om ugen. Sagsøger har haft carport og hegn, den tid han er kommet der. Han har benyttet både stikvej-en og fællesvejen. Han har parkeret på kørebanen foran porten. Han har ikke oplevet megen færdsel ud over naboen og Sagsøger selv. Han er allergiker, og Sagsøger har hund, hvilket han tåler dårligt. Derfor kørte han og Sagsøger som regel kørt ud i byen. Han kom vist nok om torsdagene. Sagsøger satte skraldespanden ud, men naboen rykkede den ind bag hegnet. Han oplevede ikke skraldemænd komme. Når de kørte ud til møder, kørte de i hans bil. Han har oplevet mange biler i græsset. Når der holdt biler parkeret, kørte han som regel den anden vej ud.

6

Vidne 2 forklarede, at hun har været veninde med Sagsøger gennem ca. 30 år. Hun arbejder som gruppeleder i privat hjemmepleje i By 2. Hun er kommet på ejendommen siden Sagsøger flyttede ind. Hun benytter sin egen bil ved besøg og kører altid ad fællesvejen. Hun har altid par-keret uden for hegnet, der hvor der er græs i dag. Hun er, muligvis nogle gange kørt ud ved at bakke tilbage og køre ud ad stikvejen. Hvis der har været flere gæster hos Sagsøger, har de parkeret på græsarealet uden for hegnet. Gæsterne var der i forbindelse med sommerfesten. Hos naboen har hun observeret biler par-keret på græsset. Hvis der var placeret sten i vejkanten, ville det have forhindret at man kunne passere en modkørende. Der er blevet flyttet på stenene imellem hendes besøg. Hun har købt mange æg ved naboen. I den forbindelse har hun parkeret i kanten. I forbindelse med køb gik hun ind og bankede på for at hand-le.

Billedet side 105 viser det sted, hun plejer at holde, idet hun plejer at holde ca. ved de nedfaldne blade på billedet, efter porten.

Vidne 3 forklarede, at han er landmand i området og bor ca. 4 km. fra stedet. Han overtog sin ejendom sammen med sin mor. Ejendommen har været i familien i generationer. Sagsøger har været i klemme, og han har prøvet at redde trådene ud. Han har blandt andet haft talt med politiet om trus-lerne. Sagsøger har haft heste hos ham. Han har handlet med Sagsøgte gennem årene. Han har handlet i boden indtil han en dag for 30 år siden sad fast på en sten, Sagsøgte havde lagt ved vejen. Sagsøgers hus er en gammel ledvogterbolig. Overkørslen blev lukket i 1923. Sagsøgtes bolig er kommet til senere. Han har altid selv parkeret på den pri-vate fællesvej, når han har været der. Det er en funderet vej ud i fuld bredde, men når man ikke kører på det, kommer der græs, selvom man parkerer på græsset. Træerne blev plantet på den fælles vej uden aftale mellem parterne. Der har tidligere holdt en campingvogn parkeret, og der er en stor grusbunke, hvilket nok er meget godt, så man ikke kører ud på banen ved et uheld. Der er ingen vejbelysning.

Der har været et tidspunkt, hvor Sagsøgte optrådte truende med en stor kæp. Han kom for at hjælpe Sagsøger med at flytte en træbjælke, Sagsøgte havde lagt foran Sagsøgers hegn. Han gik hen til Sagsøgte at spørge om nogen vil hjælpe. Han fik at vide, at han skulle ikke blande sig. Han blev truet af Sagsøgte, og af hans svigersøn, så han var nødt til at gå baglæns hen til Sagsøger. Han har ikke mødt mange på vejen, men der er nogle gange kunder til boden. Når kunderne har parkeret på grusvejen, må køre uden om. Som landmand er han vant til at køre ud på græsset. Han har været hos Sagsøger i forbindelse med kon-kret hjælp og i forbindelse med heste. Han forpagter markerne på nordsiden af husene. Der er planer om udstykning i området. Han har været der for at støtte

7

Sagsøger i konflikterne med naboen, og han har også set videoer vedr. støj. Der har også været chikanerier med Sagsøgers skraldes-pand, der var smidt over hegnet. Han begyndte at komme der igen, da Sagsøger begyndte at have heste hos ham. Han har været der jævnligt og kører jævnligt forbi.

Billedet side 104 viser kørespor i græsset på det sted, hvor der har holdt biler.

Billedet side 105 viser det sted, han plejer at holde. Han plejer at holde foran bu-skene i højre side, efter stenen. Han husker ikke træer på stedet. Der lå på et tidspunkt en lang pæl/svelle foran hegnet. Den var nok 3-4 meter lang og gjorde ind- og udkørsel meget svært.

Vidne 4 forklarede, at hun er førtidspensionist og har kendt Sagsøger i 25-30 år. Hun besøger nok Sagsøger 3-4 gange om året. Når hun besøger hende, parkerer hun foran hegnet, for det me-ste lige frem, hvor der står træer i dag. Hvis der har været flere biler, har man holdt ved siden af eller bag hinanden. Hun er normalt kommet ad fællesvejen forbi naboens hus og kørt ud ad stikvejen, idet hun er bakket ad fællesvejen til-strækkeligt til at kunne køre ud af stikvejen. Hun har ikke oplevet modkørende eller parkerede biler. Hun har kørt på selve vejen og kan ikke huske at have haft behov for at køre uden om noget. Hun anslår at have oplevet at holde ved siden af hinanden omkring 10 gange i alt gennem årene.

Vidne 5 forklarede, at han er 72 år og har været selvstændig el-installatør mv. Han mødte første gang Sagsøgte i 1955, hvor Sagsøgte kom i lære hos hans far. Sagsøgte er hudløs ærlig. Han er kommet hos Sagsøgte siden 1960’erne og kommer der stadig. Han kommer hos Sagsøgte 5-6 gange om året, nogle gange mere. Tidligere var vejen noget dårligere end i dag. Det var en grusvej, som var dårlig at køre på i dårligt vejr. Vejen er i god stand i dag. Når han kommer, kører han ind ad fællesvejen. Hvis der kommer mange, har Sagsøgte normalt sat skilt op om at parkere ind til højre på græsset. Hvis ikke plejer han at holde til venstre foran huset. Nor-malt kører han ud igen ad stikvejen, da der er bedre udsyn der. Der er ikke an-dre end Sagsøgtes gæster holder foran Sagsøgtes hus. Når der har været kunder ved boden, har han godt kunnet køre forbi. Han kan ikke udelukke at have været lidt ude på græsset. Han kan ikke huske at have mødt modkørende. Hvis der var kommet modkørende ville han holde til højre, og den anden ville passere venstre om.

Billedet side 105 viser stykket foran naboens hus. Han har set biler holde, der hvor træerne er nu, men mest lige efter postkassen, mellem indkørsel og træer-ne.

8

Sagen blev sluttet.

Dom

RETTEN I AARHUS

DOM

afsagt den 30. november 2020

Sag BS-10417/2017-ARH

Sagsøger

(advokat Bjørn Schmidt Jensen)

mod

Sagsøgte

(advokat Claus Bonde Mikkelsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 12. juni 2017. Sagen drejer sig om, hvorvidt et areal er taget i brug som vej som privat fællesvej.

Sagsøger, har fremsat påstand om, at Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at areal som angivet på bilag 6, Matrikel nr., beliggende Adresse, er taget i brug som privat fællesvej, subsidiært et mindre areal.

Sagsøgte, har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært fri-findelse mod at anerkende, at et mindre areal end den udlagte vej foran Sagsøger grund er taget i brug.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

2

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af parterne Sagsøger og Sagsøgte, samt af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at vejarealet er taget i brug i lovens forstand,

at sagsøger og tidligere ejere af ejendommen har anvendt det udlagte

areal til vejformål,

at sagsøgte ikke før end tilplantning af det udlagte vejareal har påtalt

sagsøgers og tidligere ejeres brug af det udlagte vejareal,

at sagsøger fortsat har ret til at anvende det udlagte areal, som tidligere

sket,

at sagsøgte ved tilplantning og andre foranstaltninger har lagt hindrin-

ger i vejen for sagsøgers retsmæssige brug af det udlagte vejareal,

at Det på bilag 6 indtegnede areal er og har længe været taget brug, da

det bl.a. anvendes til parkering når der er gæster på ejendommene og i øvrigt for en større dels vedkommende først er beplantet inden-for den seneste tid.

at Det udlagte vejareal må være udgangspunktet for hvad der kan an-

ses som ibrugtaget vejareal,

at Sagsøgte må derfor have bevisbyrden for, at arealet er mindre end

det udlagte areal, at Som (ibrugtaget) vejareal skal tillige anses ”vej-rabatter” og ”vigearealer” , vendepladser mv.,

at Sagsøgte har solgt ejendommen til sagsøger alene med en bemærk-

ning om, at ejendommen er beliggende ved privat fællesvej, hvorfor sagsøger må kunne antage, at hun kan køre fra sin egen ejendom i dennes fulde bredde/længde og ud på privat fællesvej.

Vedrørende sagsomkostninger:

Det gøres gældende, at sagsøgtes omkostninger til ensidigt indhentede landinspektørtegninger, ikke økonomisk skal belaste sagsøger. Det fak-tum, at tegningerne kan anvendes som led i fastlæggelsen af anbringen-der og påstand for sagsøger, gør ikke sagsøger forpligtet til at betale herfor.

De indhentede tegninger i øvrigt på ingen måde har betydning for det sagen omhandler, nemlig hvor stor en del af det udlagte vejareal som reelt er taget i brug som vej.

…”

3

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Til støtte for sagsøgtes påstand om frifindelse gøres det gældende: at hele det udlagte vejareal ikke er taget i brug,

at kun det på bilag K og V indtegnede areal markeret med den grønne

stiplede linje er det areal, hvor der er vejbelægning og kørebaneaf-mærket,

at det afvises, at sagsøger og tidligere ejere af ejendommen på noget

tidspunkt har anvendt hele det udlagte areal til vejformål,

at at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at et større areal end køre-

baneanmærkningen er taget i brug,

at fællesvejen før tidspunkt for sagsøgers ændringer i efteråret 2016

havde en bredde af 3,80m frem til skel mellem ejendommene, og at fællesvejen fra skel frem til sagsøgers gamle garage består af hjulspor, jfr. bilag C og G,

at et større areal end det værende før sagsøgers ændring i efteråret 2016

aldrig har været taget i brug som vej,

at sagsøger kun har ret til at anvende det ibrugtagne areal før ændrin-

gerne i efteråret 2016 til færdsel,

at sagsøger har vejret til brug af vejen, som har en bredde på 3,80m, og

som ender på det sted som er angivet i bilag V1,

at sagsøger og gæster til sagsøgers ejendom hverken har ret til at parke-

re på den ibrugtagne vej eller parkere udenfor den ibrugtagne vej (indenfor det udlagte vejareal på 12 alen),

at vejens ibrugtagne bredde foran sagsøgtes grund ikke er udstrukket

til, at to biler skal kunne passere hinanden, og

at modkørende biler kan benytte sig af den alternative vej der går no-

genlunde fra skellet mellem sagsøgers og sagsøgtes grunde ned til den offentlige Vej, såfremt sagsøger vurderer et foran-dret og øget behov for mere færdsel til sin grund.

Sagsomkostninger

Der har i forbindelse med sagen været afholdt udgifter til opmåling ved landinspektør-firmaet Virksomhed A/S.

Sagsøgte har afholdt de samlede udgifter på i alt 14.035,22 kr.

Både sagsøger og sagsøgte har benyttet sig af de situationsplaner, der er tegnet af landinspektøren.

Det har for begge parter været væsentligt bevisdokument for at redegø-re for parternes påstande og anbringender.

4

Både sagsøger og sagsøgte har således som del af deres påstand benyt-tet sig af oplysningerne i situationsplanerne for at beskrive det anførte nærmere, hvorfor materialet må siges at have haft væsentlig betydning for både sagsøgers og sagsøgtes skriftlige retsagsbehandling.

Det gøres derfor gældende:

at den tabende part afholder de samlede udgifter til landinspektøren,

eller

at udgifterne til landinspektøren deles mellem parterne uanset sagens

udfald

.…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Den private fællesvej er beliggende på et areal, der er udlagt til vej. Sagsøger har ikke godtgjort, at der er en formodning om, at bredden af en privat fællesvej som udgangspunkt er samme bredde som et areal udlagt til vej, og Sagsøger har derfor bevisbyrden for, at den udlagte vej er taget i brug som vej i det omfang, hun har nedlagt påstand om.

Den private fællesvej blev etableret ved ændring af en offentlig vej til en privat vej. Sagsøger har ikke ført bevis for bredden af den ibrugtagne of-fentlige vej, og Sagsøger har ikke ført bevis for, at den private fæl-lesvej efter ændringen af vejforløbet blev bevaret som ibrugtaget vej hele vejen hen til jernbanen.

Uanset at en vejret giver ret til færdsel på vejen, giver en vejret ikke ret til at parkere på vejen. Der er herefter ikke en sådan sammenhæng mellem vejret og adgang til parkering, at man kan konkludere, at accept af lejlighedsvis parke-ring er et udtryk for, at en vej er taget i brug det pågældende sted. Den lejlig-hedsvise parkering i den sydlige side og østlige ende af den udlagte vej, giver herefter ikke grundlag for at fastslå, at disse arealer er taget i brug som vej.

Idet bredden af en vej angiver bruttobredden af det frirum, der er til rådighed for færdsel, vil en vejs totale bredde vil være større end kørearealets bredde, så-fremt der findes vejrabatter mv. langs vejen, som er en del af vejen. Vejrabatter, herunder vejrabatter af græs, vil således være at betragte som en del af den ibrugtagne vej.

Efter forklaringerne lægger retten til grund, at det lejlighedsvis er sket, at to bi-ler har passeret hinanden på den private fællesvej ved, at en eller begge biler har kørt lidt ind på græsset ved siden af kørebanen. Græsarealerne på begge si-

5

der af den nuværende kørebane fremtræder imidlertid ikke som en vejrabat el-ler et vigeareal, og oplysningerne om den lejlighedsvise benyttelse af græsset til passage er så ukonkrete med hensyn til blandt andet tidspunkt, hyppighed og omfang, at de ikke udgør bevis for, at en del af græsarealet ved siden af den nu-værende kørebane har karakter af en vejrabat eller et vigeareal, som skal betrag-tes som en del af den ibrugtagne vej.

Sagsøger har herefter ikke ført bevis for, at et større areal end kø-rebanearealet er taget i brug som vej, hvorfor Sagsøgtes principale på-stand om frifindelse tages til følge.

Efter sagens udfald skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Sagsøgte. Sagens værdi er opgjort til 75.000 kr., og henset til den meget omfangsrige skriftveksling under forberedelsen finder retten, at sagens omkost-ninger til dækning af udgifter til advokat skal fastsættes i den øvre del af inter-vallet i landsretternes notat om sagsomkostninger i civile sager. Uanset Sagsøger under sagen har anvendt den situationsplan, Sagsøgte har afholdt udgifterne til udarbejdelse af, har situationsplanen ikke haft en så-dan betydning for sagen, at Sagsøger skal pålægges at betale helt eller delvist for udarbejdelsen af denne.

Sagsomkostningerne er herefter fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr., med tillæg af moms, i alt 50.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistre-ret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte frifindes.

Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 50.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 898/22
Rettens sags nr.: BS-48638/2020-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 1081/22
Rettens sags nr.: BS-10417/2017-ARH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
75.000 kr.