Dom
RETTEN I ODENSE
DOM
afsagt den 29. oktober 2021
Sag BS-33941/2020-ODE
Sagsøger under konkurs
(advokat Tue Lundkvist)
mod
Sagsøgte
(advokat Claus Olsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 1. september 2020 og drejer sig om omstødelse af overdragelse af et varelager.
Sagsøger under konkurs, har fremsat føl-gende påstand: Sagsøgte skal til Sagsøger under konkurs betale 500.000,00 kr. med procesrente fra den 1. september 2020.
Sagsøgte, har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Forklaringer
2
Sagsøger har forklaret, at han var kærester med Vidne 1
Vidne 1 i 5 år. Forholdet ophørte i sommeren 2019. De har ikke boet sammen. Han har kendt Sagsøgte i 3 år siden 2018 og blev kæreste med hende i 2018. Vidne 1 og Sagsøgte var også kærester, ligesom Vidne 1 havde en kæreste ved siden af. Sagsøgte flyttede ind hos ham i juli 2019. inden det tidspunkt boede Sagsøgte i By.
Han har drevet virksomhed med frimærker siden 2008. Det var op og ned, om det var en god forretning. Det gik skidt til sidst. De personlige ting kom til at fylde for meget i forhold til det forretningsmæssige. Han fik frataget sit cvr nummer, fordi han havde en for stor moms og skattegæld. Han havde talt med Vidne 1 i et års tid om, at hun skulle overtage firmaet, hvis det gik så vidt, at han gik konkurs. Det var meningen, at han så skulle have været ansat hos hende, lige som hun var ansat hos ham. Hun var tilmeldt Let løn. Vidne 2 eller hun selv ordnede Vidne 1's løn.
I virksomheden tog han sig af eksakt viden om frimærkerne. Vidne 2 og Vidne 1 tog sig primært af pakning og fotografering.
Der var ingen aktiver i forbindelse med overdragelsen til Vidne 1. Frimærkerne var købt på kredit. De penge hun tjente i sin ejerperiode, gik til at betale gæld i virksomheden. Vidne 1 fortsatte med at bruge hans virksomhedskonto, som han også selv havde adgang til at disponere over. Det havde Vidne 1 og Vidne 2 også. Hans Nem-id lå foran computeren, som de kunne bruge. Da Vidne 1 overtog kon-toen, havde han og Vidne 2 også adgang til den konto.
Da Sagsøgte overtog virksomheden, var der heller ingen aktiver. Det varelager som kurator så ved sin besigtigelse var nyindkøb, som Sagsøgte havde foretaget i sin ejertid.
Da der blev foretaget frimærkekøb i virksomheden, var han nogle gange afsted med Vidne 1 og nogle gange med Sagsøgte og nogle gange var de afsted alle 3 sam-men. De købte frimærker på auktion i Tyskland, hvor han udvalgte de frimær-ker, der skulle købes. Han var også med, da Sagsøgte købte frimærker i august 2019. Det foregår stadig sådan.
I 2019 mener han, at der blev købt frimærker for mere end 300.000 kr. I 2019 i hans ejerperiode har det samlede indkøb til frimærker nok været over 500.000 kr. Når de køber frimærker i Hamborg, har de ikke kredit. Derfor hæver de penge til valutakøb. De penge blev primært brugt til indkøb af frimærker.
Det er forskelligt, hvad man tjener på videresalg af frimærker. Det ligger ca. på 10-15 %.
3
Han havde ikke noget at skulle have sagt juridisk i forbindelse med overdragel-sen til Sagsøgte. Han sørgede for, at QXL-kontoen blev overdraget til Sagsøgte. Der var kun meget lidt varelager tilbage. Det, kurator så, var varelager, som var kom-met en uge forinden, som Sagsøgte havde købt som ejer af virksomheden.
Penge overført fra kassekredit til privatkonto er brugt til leveomkostninger og udgifter til alt muligt forskelligt. Omsætningen i virksomheden lå på 1,5 – 2 mil-lioner kr. årligt. Det lyder ikke urealistisk med kurators opgørelse på side 2 i materialesamlingen.
I perioden hvor Vidne 1 havde virksomheden, blev der overført penge til hans konto. Det er også gået til leveomkostninger, men han synes, det lyder højt, så der er sandsynligvis nogle andre ting, der er blevet betalt med de penge også.
Han overdrog virksomheden til Vidne 1 som et forsøg på at redde hans eget og Vidne 2 og Vidne 1's levebrød. Han var ikke bekendt med, at man kunne indgive egen konkursbegæring. Han søgte ikke rådgivning i den forbindelse.
Foreholdt sin forklaring afgivet i skifteretten i forbindelse med afsigelsen af konkursdekret (ekstraktens side 121) forklarede han, at det er en fejl, at der ikke står, at Vidne 1 overtog virksomheden. Han var meget forvirret og nervøs i skifte-retten. Følelsesmæssigt betragtede han det stadig som sit firma efter overdra-gelsen.
Kurator rådede ham til ikke at møde op i forbindelse med behandling af kon-kurskarantænesagen. Det var et meget dårligt råd.
Det var fratagelsen af momsnummeret, der gjorde, at han overdrog virksomhe-den til Sagsøgte. Det var af nød. Han begyndte at tale med Vidne 1 om overdragelsen til hende ca. et års tid inden, han fik frataget sit momsnummer.
Sagsøgte har forklaret, at hun er uddannet lærer og sexolog. I som-
meren 2019 var hun i gang med at blive skilt fra sin daværende mand og flytte-de sammen med Sagsøger. Hun havde på det tids-punkt ikke noget job. Hun besluttede sig for, at hun gerne ville forsøge sig med egen virksomhed med frimærkesalg. Vidne 1 og Sagsøgers forhold var på det tidspunkt ved at ophøre. Vidne 1 ejede frimærkevirksomheden på det tidspunkt, men Vidne 1 forlod Sagsøger og virksomheden og hun overtog virk-somheden efter Vidne 1. Vidne 1 og Sagsøger var ikke gode venner på det tids-punkt. Vidne 1 overdrog virksomhedens profil på auktionssitet QXL og det hele til hende. Hun oprettede derefter en erhvervskonto og bad om nyt cvr nummer.
Foreholdt udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Virksomhed 1 af 21. august 2020, jf. ekstraktens side 55, forklarede hun, at det pågældende cvr
4
nummer havde hun haft i mange år. Hun bad om et nyt cvr nummer, men fik blot det gamle genaktiveret. Hun husker ikke datoen for overdragelsen af fir-maet fra Vidne 1 til hende.
Kontoen i QXL var vigtig for salget, og derfor overtog hun den. Hun overtog også nogle hylder med frimærker, men det var ikke ret meget. Det blev ikke gjort op værdimæssigt, idet det kun havde en beskeden værdi. Hun overtog med sikkerhed ikke noget betydeligt varelager. De var frimærkehandlerens Netto. Hun overtog ikke nogen aktiver i øvrigt.
Vidne 1's virksomhed blev drevet fra lejede lokaler, som hun også overtog. Hun kontaktede udlejeren, Vidne 3, og overtog lejekontrakten. Det var der ikke problemer i forhold til. Hun fik en kontrakt på lejemålet.
Foreholdt e-mail af 28. september 2020 fra QXL kundeservice, jf. ekstraktens side 128, forklarede hun, at det passer meget godt med, at overtagelsesdagen for virksomheden var den 15. august 2019. Vidne 1 forlangte ikke penge for virk-somheden, idet der ikke var noget af værdi i virksomheden. Hun foretog selv de fornødne registreringer hos myndighederne.
Vedrørende sin årsopgørelse for 2019, jf. ekstraktens side 133, forklarede hun, at det er korrekt, at hun havde et mindre underskud i virksomheden på 23.000 kr.
Hun oprettede en erhvervskonto.
Vedrørende kontoudskrift fra Danske Bank af 30. september 2019, jf. ekstrak-tens side 137, forklarede hun, at udskriften vedrører hendes privatkonto, hvortil hun fik overført et beløb fra sin eksmand, hvilket gjorde, at hun havde midler til at købe frimærker. Vedrørende overførsel af 4. august 2019 på 75.000 kr. til Sagsøger, jf. ekstraktens side 138, forklarede hun, at det var en privat overførsel. Sagsøger var bekymret for, at hun skulle stikke af fra ham, så hun overførte et beløb til sikkerhed for, at hun ville komme tilbage. Det var en noget tumultarisk tid.
Foreholdt udskrift angående erhvervsmæssige skatteoplysninger for Virksomhed 1 af 18. november 2020, jf. ekstraktens side 143, forklarede hun, at det var det typiske billede, der tegnede sig af virksomheden. Hun lave-de selv opgørelsen til Skat for det første regnskabsår, hvor hun drev virksom-heden.
Vedrørende regning fra Person 1, Internationale frimærker og møntauktio-ner, af 17. august 2019, jf. ekstraktens side 146, forklarede hun, at hun ikke ved, hvad der er sædvanligt i branchen mht. kredittid, men det var sædvanligt for hende at få kredit. Det var den sælgende virksomhed, som selv tilbød dette. Det
5
er korrekt, at regningen blev betalt den 8. november 2019, hvilket var efter sæd-vanlig aftale med den sælgende virksomhed.
Frimærkevirksomheden blev ikke proforma overført til hende. Hun driver sta-dig virksomheden, og er blevet bedre til det.
Hun har kendt Sagsøger siden 2018. De flyttede sam-men hos Sagsøger i juli 2019, og bor stadig sammen som kærester. Sagsøger boede på adressen, hvor der også var lejede lokaler til virksomheden. Vidne 2, Vidne 1 og Sagsøger arbejdede i de lejede lokaler. Hun kendte Vidne 1 forud for, at hun flyttede sammen med Sagsøger, idet Vidne 1 var kæreste med Sagsøger. Inden hun overtog virksomheden, hjalp hun blot lidt til med at pakke. Hun har som barn forsøgt sig med lidt frimærkesamling. De arbejder ikke med mindstepriser for frimærkerne.
Hun ved, at Vidne 1 var den der ejede virksomheden, fordi det var gået økono-misk dårligt for Sagsøger i nogle år, og Vidne 1 havde sagt, at hvis Sagsøger gik konkurs, ville Vidne 1 overtage virksomheden. Hun tror ikke, at der blev lavet noget overdragelsesdokument i den forbindelse. Hun ved ikke, hvornår Vidne 1 overtog virksomheden, inden Sagsøger gik konkurs.
Hun har løseligt hørt om, at Sagsøger skyldte penge til en tysker ved navn Person 2 og til Skat.
Hun havde ikke noget levebrød og synes derfor, at det ville være praktisk og interessant at overtage virksomheden. Det var også for at hjælpe Sagsøger, som har et større kendskab til frimærker, end hun har. Hun har senere ansat ham i virksomheden.
Hun indgik et erhvervslejemål med Sagsøgers søster Vidne 3. Da hun overtog virksomheden, skulle man ind gennem køkkenet i privaten for at komme til erhvervslokalerne. Der er også et havestuelignede bryggers.
Da Sagsøger gik konkurs, var der en del reoler med kasser i virksomhedens lokaler. Det var frimærker, som hun næsten lige havde fået leveret. En del af det stod stadig i kasser. Der har nok været en palle eller to fyldt med albums med frimærker. Frimærkekøbet den 17. august 2019, jf. ekstraktens side 146, var Sagsøger med til at foretage. Han var med i Tyskland for at kikke på frimærker-ne. De var afsted sammen i 4-5 dage. Hun lejede en lejlighed via Airbnb i for-bindelse med turen.
Da hun startede virksomheden omkring 15. august 2019, fortsatte Vidne 2 i virksomheden, og Sagsøger fortsatte ligeledes som ansat. Sagsøger var hovedsageligt beskæftiget med at slå op i frimærkekataloger for at undersøge
6
priser. Hun var selv beskæftiget med at fotografere samlingerne og scanne fri-mærkerne.
Når man lægger noget op på QXL, kan man selv bestemme, om man laver en planlagt auktion eller om det skal være på sitet i maksimalt 14 dage, hvor folk kan byde på frimærkerne. Man kan desuden lave forskellige markeringer for, hvornår modtageren skal foretage sin betaling. Hun sender typisk en faktura med en betalingsfrist på 7 dage på købsbeløbet, hvorefter vedkommende køber betaler, og de derefter sender frimærkerne. Fakturaen sendes via QXL.
Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet pædagog. Hun var kæ-
reste med Sagsøger fra 2014 til 2019. Hun var ansat i frimærkevirksomheden som kontoransat, mens Sagsøger drev virksomheden. Hun pakkede til salg og lavede kontorarbejde. Fra 28. august 2017 var hun an-sat. Hun modtog løn og havde en ansættelseskontrakt.
Sagsøgers virksomhed blev lukket, og hvis alle skulle beholde deres jobs, var hun nødt til at overtage virksomheden. Hun havde et tidligere cvr nummer fra en virksomhed ved navn Virksomhed 2, som hun brugte til at overtage frimær-kevirksomheden. Det foregik på papiret det meste. Hendes ansættelsesforhold fortsatte bare som vanligt. Hun har ingen idé om, hvad de frimærker, der var i virksomheden, da hun overtog den, var værd. De lavede ikke en skriftlig aftale på overdragelsen, og de talte ikke om, hvad varelageret var værd. Hun har intet kendskab til kreditperiode i forhold til dem, som de købte frimærker af.
Sagsøger og hun gik fra hinanden, og det gav derfor ikke mening, at hun skulle fortsætte som ejer af virksomheden. Sagsøgte overtog derefter virk-somheden. Der var en periode derefter, hvor der stadig gik penge ind på hen-des konto, hvilket hun tog screenshots af, så kunderne kunne få deres frimær-ker. Det sendte hun til Sagsøgte. Hun har intet kendskab til en eventuel værdi af varelageret, på tidspunktet hvor Sagsøgte overtog virksomheden.
QXL siden blev omregistreret i hendes navn, da hun var ejer af frimærkevirk-somheden. Senere overgik dette til Sagsøgte. Hun var ikke inde over omregistrerin-gen til Sagsøgte.
Hun har også været kæreste med Sagsøgte i samme periode, som hun var kæreste med Sagsøger. Hun har kendt Sagsøgte siden 2018. Sagsøgte var inde i billedet på det tidspunkt, hvor hun blev registreret som ejer af virksomheden, men Sagsøgte var ikke flyttet ind hos Sagsøger endnu. Hun havde ikke selv lyst til at overtage virksomheden, men der var ingen andre muligheder, hvis virksomheden skulle fortsætte. Hun har ingen forstand på frimærker. Hun følte ikke, at der var andre muligheder, end at hun skulle stå som ejer. Hun følte sig presset ind i det.
7
Hun har været med i Tyskland for at foretage indkøb af frimærker også sam-men med både Sagsøgte og Sagsøger. Hun vidste godt, at Sagsøger havde en gæld til Skat og en yderligere gæld derudover. Det vidste Sagsøgte også, idet det har været drøftet, mens Sagsøgte også var til stede.
Sagsøger og Vidne 2 havde adgang til at disponere over Sagsøgers konto. Hun kunne også få adgang, når der skulle overføres løn, men brugte ik-ke hans konto i øvrigt. Hendes egen konto havde Vidne 2 og Sagsøger adgang til. Der lå således Nem-id fremme på kontoret. I perioden til virksomheden blev lukket, var det primært Sagsøger og Vidne 2, der brugte den konto.
Hun har ikke været med til at købe frimærker den 31. juli 2019. Hun ved, at Sagsøgte og Sagsøger var i Tyskland hen over den sommer, men ikke præcist på hvilket tidspunkt. Hun ved ikke, om der kom leverancer til virksomheden i den sidste periode, inden Sagsøger blev erklæret konkurs.
Hun sagde til Sagsøger og Sagsøgte, at hun ikke længere ville stå som ejer af virk-somheden. Hun var dog ikke interesseret i at spænde ben for nogen, og derfor fortsatte hun også med at tage screenshots af de forskellige indbetalinger.
I den periode, hvor hun drev virksomheden, ved hun, at der var en aftale om en månedlig husleje på 1.500 kr. Men der er ikke trukket noget beløb fra kontoen, og der blev ikke betalt depositum. Der blev lavet en lejekontrakt om, at de to lokaler, i hvert fald på papiret, var lejet af hende, men i praksis betalte hun ikke for det.
Hun har ikke været inde over overførslerne fra Sagsøgers konti.
Vidne 2 har forklaret, at hun er ansat tre dage om ugen af 4 timer i Virksomhed 1
Virksomhed 1. Det har hun været i 10 år. Hun er primært beskæftiget med at sætte annoncer på nettet og med at pakke frimærker, som er solgt. Da Sagsøger ejede virksomheden, var Vidne 1 også ansat. Vidnet havde adgang til virksomhedens konto i begrænset omfang og havde Nem-Id til rådighed. Hun husker ikke, om Vidne 1 også foretog betalinger fra den konto.
Op til Sagsøger gik konkurs, gik det ikke så godt i ca. et halvt år forinden. Vidne 1 fortalte, at hvis det skulle gå galt, ville hun overtage firmaet. Det var vist-nok et helt år forinden konkursen, at hun første gang sagde det. Vidne 1 fortalte, da hun havde overtaget virksomheden. Det afstedkom ikke nogen ændringer i dagligdagen. Sagsøger var stadig den, der skulle spørges til råds, hvis der var noget som helst, der drejede sig om frimærker. Sagsøger og Vidne 1 gik fra hin-anden, og Vidne 1 sagde i den forbindelse, at hun ville spørge Sagsøgte, om hun ville overtage virksomheden. Det endte med, at Sagsøgte overtog virksomhe-den. Sagsøgte ejer stadig virksomheden, og vidnet er stadig ansat.
8
Vidne 3 har forklaret, at hun er søster til Sagsøger
Sagsøger. Hun ejer ejendommen beliggende Vej, hvor han lejer sig ind. I sommeren 2019 ville Vidne 1 overtage frimærkevirksomheden og i den forbindelse leje to værelser i huset. De lavede en erhvervslejekontrakt med vidnet som udlejer og Vidne 1 som lejer. Der var intet depositum, men lejen blev betalt månedligt til hendes konto. Det var drøftet gennem omkring et år, at Vidne 1 skulle overtage virksomheden. Vidne 1 endte med kun at stå som ejer af virksomheden i ca. 6 uger. Derefter overtog Sagsøgte virksomheden, og de lavede en ny lejekontrakt med Sagsøgte som lejer, som stadig er gældende.
Hun husker ikke, hvor længe Sagsøger har været lejer hos hende. Han lejede både erhvervsdelen og boligdelen af ejendommen. Der var ikke en specifik op-deling på erhverv og bolig. Det kom der først, da Vidne 1 trådte ind som lejer. Sagsøgers lejekontrakt fortsatte bare. Hun drøftede med Vidne 1, hvilke vilkår hun skulle leje på, og de blev enige om 1500 kr. i månedlig husleje.
Foreholdt at kurator ikke kan se, at der er betalt leje fra Vidne 1's erhvervs konto, forklarede hun, at det kender hun ikke til. Hun kunne blot konstatere på sin konto, at betalingen på de 1500 kr. blev betalt dertil. Hun så ikke efter, hvem betalingen kom fra. De gik ikke lejemålet igennem inden Vidne 1's overtagelse. Da Sagsøgte skulle overtage frimærkevirksomheden, tog hun også en snak med Sagsøgte om lejevilkårene.
Parternes synspunkter
Sagsøger under konkurs har i sit påstandsdokument anført følgende:
”… Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at overdragelsen af virksomheden fra Sagsøger til Vidne 1 var en ren proforma overdragelse, hvor Sagsøger reelt be-holdt ejendoms- og råderetten til virksomheden.
Det gøres i konsekvens heraf gældende, at Sagsøger pr. 1.8.20 19 overdrog virksomheden til sagsøgte og at der ikke er noget mel-lemled mellem Sagsøger og sagsøgte.
Dette bygger på omstændighederne, der er beskrevet i sagsfremstillingen, hvor det ses, at overdragelserne skete på helt identiske vilkår, herunder navnlig at der ikke skete prissætning af virksomheden og dens aktiver, og at der således ikke er betalt nogen købesum i forbindelse hermed.
9
Videre bygger det på det faktum, at Sagsøger beholdt adgangen til frit at disponere over den virksomhedskonto, der blev oprettet i Vidne 1's navn.
Sagsøger blev taget under konkursbehandling den 9. september 2019 efter begæring af en kreditor. Ved skifteretsmødet er det af Sagsøger oplyst, at han den 15., august 2019 overdrog virksomheden til sagsøgte, jfr. skiftebogsudskrift, bilag 10.
I forhold til sagsøgte gøres det gældende, at overdragelsen til sagsøgte er om-stødelig i henhold til konkurslovens § 64, ide en overdragelse uden nogen form for værdiansættelse er en gavedisposition, og idet Sagsøger ikke var solvent på gavetidspunktet.
Overdragelsen er også omstødelig i henhold til konkurslovens § 74, idet den skete disposition har indebåret, at skyldneres ejendele er unddraget kreditorer-ne på et tidspunkt, hvor skyldneren var insolvent, hvilket sagsøgte som kæreste og samlever til skyldneren ikke kan have været uvidende om.
Sagsøgte skal enten fralægge sig den berigelse som hun har fået, hvis der om-stødes i henhold til konkurslovens § 64 eller svare erstatning til sagsøger, hvis der sker omstødelse i henhold til Konkurslovens § 74, jfr. konkurslovens §75-76.
Uanset om omstødelse sker efter den ene eller de to bestemmelser, vil sagsøgers krav udgøre den skønnede værdi, at det varelager som fandtes pr. overdragel-sestidspunktet, hvilken ud fra de givne oplysninger skønsmæssigt er sat til kr. 500.000,00.
Det gøres gældende, at såfremt sagsøgte ikke findes at være rette sagsøgte, vil retsmidlet være frifindelse fremfor afvisning, og sagsøgte opfordres til at frafal-de sin afvisningspåstand.
Det er korrekt, at der ikke kan opgøres et eksakt erstatningsbeløb, og at dette beror på et skøn.
Årsagen hertil er primært de forskellige involveredes ageren, idet ingen i for-bindelse med overdragelsen har foretaget nogen form for værdiansættelser og dermed selv har umuliggjort en korrekt værdiansættelse. Dette må komme sagsøgte til skade bevismæssigt.
Det anføres af sagsøgte, at hun alene overtog et beskedent varelager, men kon-toudtoget viser ikke meget betydelige indkøb af varelager, hvorfor det må læg-ges til grund, at værdien af varelageret har været betydeligt, idet de er solgt frimærker for store værdier uanset dette.
10
Ved kurators besøg på sagsøgtes adresse kort efter konkursen, blev der dels besigtiget de lokaler, som var lejet af Sagsøger til hans beboelse, og dels besigtigedes de lokaler, hvorfra sagsøgte drev virksomhed. Der blev forevist lejekontrakt, hvorefter sagsøgte stod som lejer af disse lokaler, og det var oplyst, at hele virksomheden ejedes af sagsøgte. Kurator havde der-for ikke adgang til at få foretaget en vurdering af varelageret. Varelageret kun-ne blot besigtiges overfladisk.
Der henstod mange reoler fyldt med frimærkealbums og i en havestue henstod en række kasser med frimærker (formodes det) som sagsøgte eller Sagsøger oplyste netop var indkøbt…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at overdragelsen til sagsøgte ikke var en proforma-overdragelse, hvilken bevisbyrde påhviler sagsøger og denne er ikke løftet.
For så vidt angår opgørelsen af sagsøgers krav gøres det gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at boet har lidt et tab i forbindelse med over-dragelsen af virksomheden til sagsøgte, idet sagsøgers krav i øvrigt bestrides som fuldstændigt udokumenteret.
Umiddelbart efter afsigelsen af konkursdekret over Sagsøger besigtigede kurator det af sagsøger omtalte varelager, men kurator havde ingen interesse i dette.
Det må formodes, at dette enten skyldes, at varelageret ingen værdi repræsen-terede, eller at det ikke tilhørte skyldner (nu boet), men derimod tilhørte sagsøgte - i modsat fald må det formodes, at kurator i overensstemmelse med Konkurslovens § 110 havde registreret varelageret samt havde søgt dette vær-diansat, hvilket ikke er sket.
Det skal hertil bemærkes, at sagsøgte i august 2019 for egen regning og risiko havde købt et større parti frimærker. Dersom kurator ved sin besigtigelse så nogle frimærker, må det således lægges til grund, at disse tilhørte sagsøgte. Det skal desuden bemærkes, at sagsøgers krav i overvejende grad støttes på køb af frimærker i perioden fra 1.1.2019 til 1.8.2019 - en periode, hvor sagsøgte ikke var ejer af virksomheden.
Opgørelsen af sagsøgers krav tager ej heller højde for det salg der måtte være og utvivlsomt var forud for overdragelsen af virksomheden til sagsøgte. Henset til at sagsøgte efter overdragelsen til denne indkøbte et ikke ubetydeligt varela-
11
ger og at dette skete for egen regning og risiko, at sagsøger ikke har dokumen-teret sit krav — ensidige størrelsen af dette, at virksomhedens regnskab i år 2019 udviser et underskud, at sagsøgte i 3. og 4. kvartal havde stort set ækviva-lerende salgs- og købsmoms forekommer det lidet sandsynligt, at sagsøgte har overtaget et varelager som påstået af sagsøger.
For så vidt angår sagsøgers synspunkt om omstødelse efter Konkurslovens § 64 gøres det tillige gældende, at sagsøger desuden skal bevise, at sagsøgte har op-nået en berigelse. Denne bevisbyrde er ej heller løftet.
Det gøres desuden gældende, at overdragelsen til Vidne 1 ej heller var proforma.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at sagsøger ikke har gjort gældende og ej heller bevist, at betingelserne for omstødelse over for tredjemand — in concreto sagsøgte — er opfyldt, jf. Konkurslovens § 79.
Sagsøgte modtog alene et beskedent frimærkelager fra Vidne 1, der på ingen måde udgjorde de samlede aktiver af sælgers virksomhed, idet Vidne 1 selv beholdt/disponerede over hovedparten heraf.
Såfremt Retten måtte finde, at der skal ske omstødelse over for sagsøgte, gøres det gældende, at omstødelseskravet skal bortfalde, subsidiært nedsættes efter reglerne i Konkurslovens § 78. Dette skyldes navnlig, at sagsøgte og Sagsøger er kærester og samlevende og ligeledes var samlevede på det tidspunkt, hvor overdragelsen fandt sted…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter de afgivne forklaringer, herunder særligt forklaringen fra vidnet Vidne 1, lægges til grund, at der ikke blev foretaget en reel overdragelse af Virksomhed 1 fra Sagsøger til Vidne 1.
Retten har herved lagt vægt på Vidne 1's forklaring om, at hun, som på det tidspunkt var kæreste med Sagsøger, var nødt til at overtage virksomheden, hvis alle skulle beholde deres job, hvilket hun følte sig presset til, at hun ikke har forstand på frimærker, og at hendes ansættelses-forhold derefter fortsatte som vanligt. Der blev ikke lavet nogen skriftlig aftale i forbindelse med overdragelsen, og der blev ikke talt om værdien af varelageret, ligesom Sagsøger fortsatte med at have fuld adgang til virksomhedens konto og sammen med virksomhedens ansatte Vidne 2 var
12
den primære bruger af kontoen frem til virksomhedens konkurs. Sagsøger har bekræftet, at han efter Vidne 1's overtagelse af virksomheden fortsatte med at disponere over virksomhedens konto, og at overdragelsen blev foretaget for at redde deres levebrød.
Det er herefter rettens opfattelse, at frimærkevirksomheden på tidspunktet for den angivelige overdragelse af denne til Sagsøgte stadig reelt var ejet af Sagsøger.
Sagsøgte har forklaret, at hun overtog frimærkevirksomheden den 15. august 2019. Sagsøger har i overensstemmelse hermed i forbindelse med afsigelse af konkursdekret under skifteretsmøde af 9. september 2019 forklaret, at han den 15. august 2019 overdrog virksomhedens side på auktionssitet QXL.dk til Sagsøgte, ligesom de to samstem-mende har forklaret, at de på det tidspunkt var samboende kærester.
Det følger af konkurslovens § 64, at gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt.
Efter bevisførelsen herunder forklaringerne fra Sagsøger og Sagsøgte lægges til grund, at der ikke blev foretaget nogen form for betaling fra Sagsøgte i forbindelse med hendes overtagelse af virksomheden, ligesom der ikke blev lavet nogen skriftlig aftale, ikke blev foretaget opgørelse af varelageret eller i øvrigt blev lavet nogen værdiansættel-se af virksomheden. Det er på denne baggrund rettens opfattelse, at det er be-vist, at der ved den pågældende disposition var tale om en gave. Det er endvi-dere ubestridt, at Sagsøger var insolvent på det på-gældende tidspunkt.
Sagsøgte skal herefter fralægge sig den berigelse, som hun har vun-det ved overdragelsen af frimærkevirksomheden til hende, jf. konkurslovens § 75, stk. 1.
Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at Sagsøgte blev regi-streret som ejer af frimærkevirksomheden den 15. august 2019, hvilken dato, i sammenhæng med sagens øvrige oplysninger herunder, at frimærkevirksom-hedens adgang til auktionssitet QXL efter det oplyste blev overdraget til Sagsøgte den 20. august 2019, lægges til grund som overdragelsesdato.
Der er ikke foretaget en opgørelse eller vurdering af virksomhedens varelager i forbindelse med konkursdekretets afsigelse og kurators efterfølgende besøg på virksomhedens adresse den 13. september 2019, hvor det ubestridt blev oplyst, at virksomheden var ejet af Sagsøgte. Kurator har oplyst, at der ved hans besøg på adressen kunne ses mange reoler fyldt med frimærkealbums og i
13
en havestue kunne ses en række kasser, som angiveligt også indeholdt frimær-ker, hvilket ligeledes ikke er bestridt. Sagsøger har om disse kasser med frimærker forklaret, at de blev modtaget ca. en uge forinden kurators besøg på adressen.
Af faktura fra Person 1 Internationale Briefmarken- und Münzen auktionen af 17. august 2019 fremgår et frimærkesalg til Virksomhed 1 ved Sagsøger på 27.468 euro svarende til ca. 200.000 kr.
Sagsøger har desuden forklaret, at omsætningen i virksomheden lå på 1,5 – 2 millioner kr. årligt, og at det ikke lyder urealistisk med kurators opgørelse på side 2 i materialesamlingen, hvor nettooverførsler fra kassekredit til privat konto er opgjort til 111.945,66 kr., ligesom han har for-klaret, at det samlede indkøb af frimærker i hans ejerperiode i 2019 nok var på over 500.000 kr.
Af hjælpebilag vedrørende frimærkeindkøb foretaget fra Sagsøgtes erhvervs konto i perioden fra den 17. august 2019 til den 6. december 2019 fremgår et beløb på 298.946,82 kr., hvilket lægges til grund som ubestridt. Af udskrift vedrørende frimærkevirksomhedens erhvervsmæssige skatteoplysnin-ger for 2019 fremgår en nettoomsætning på 583.890 kr. og et vareforbrug på 545.895 kr.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering er det rettens opfattelse, at Sagsøgte ved overdragelsen af frimærkevirksomheden til sig opnåe-de en berigelse, som passende skønsmæssigt kan fastsættes til 300.000 kr.
Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Sagsøger under konkurs. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald herunder hovedforhandlingens varighed af ½ retsdag fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 35.000 kr. inklusiv moms og af retsafgift med 12.300 kr., i alt 47.300 kr. Sagsøger under konkurs er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal til Sagsøger under konkurs betale 300.000,00 kr. med procesrente fra den 1. september 2020.
Sagsøgte skal til Sagsøger under konkurs betale sagsomkostninger med 47.300 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
14
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
