Sagen drejer sig om uberettiget opsigelse af sagsøgernes børn i den sagsøgte børnehave.

RETTEN I HELSINGØR

DOM

afsagt den 16. august 2021

Sag BS-59539/2019-HEL

Sagsøger 1

(advokat Thomas V. Bonnor)

Sagsøger 2

(advokat Thomas V. Bonnor)

mod

Sagsøgte S/I (Institution)

(advokat Bruno Månsson)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 27. december 2019. Sagen vedrører uberettiget opsigelse af sagsøgernes børn i den sagsøgte børnehave.

Sagsøger 1og Sagsøger 2, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte S/I (Institution) skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale 48.250,00 kr. med procesrente fra den 27. december 2019.

Sagsøgte S/I (Institution), har fremsat påstand om frifindelse.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2's påstand er opgjort således i advokat Bonnors brev af 23. oktober 2019:

” 1. 14 dages løn/ferie med løn. Sagsøger 1 har forbrugt 14 feriedage på at køre Barn 1

(yngste datter) ind i en vuggestue, hun ikke kom til at gå i. Sagsøger 1's barsel var til-rettelagt således, at hun lagde sin ferie i forlængelse af barslen, således at denne kunne anvendes til at starte Barn 1 op i vuggestuen. Hun har således forbrugt 14 dages ferie, som er spildt, idet hun har skullet indkøre Barn 1 på ny i en ny vug-gestue. Tabt beløb: kr. 17.696,00 (månedsløn: kr. 35.392,16). (indkøring i ny bør-nehave/vuggestue måtte ligeledes afholdes af egen ferie).

2. Halv måned betaling for Sagsøgte S/I (Institution)s vuggestue – de 14 dage er brugt på indkøring, dvs. dage hvor Sagsøger 1 har været med, stået til rådighed, eller hvor hun har været alene få timer. En indkøringsperiode i en vuggestue Barn 1 ikke kom til at gå i: kr. 1.706,50.

3. En uges forbrugt ferie, hvor Sagsøger 1 ikke havde pasningsmulighed til sine børn og måtte have dem hjemme. Tabt beløb: kr. 8.848,00.

4. Advokatbistand (Advokat) juridisk bistand i forhold til fortolkning af regelgrundlag, korrespondance med kommunen, ansøgning om aktindsigt og anvisning på Sagsøger 1's handlemuligheder: kr. 15.000,00.

5. Advokatbistand (Advokat Thomas V. Bonnor) - bisidder ved mæglingsmødet d. 15/5: kr. 5.000,00.

Samlet beløb: kr, 48,250.50, hvilket beløb jeg beder Dem indbetale til mit kontor inden 10 dage. Dokumentation for de enkelte poster kan forevises.”

Retten har truffet bestemmelse om, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger 1 og Sagsøger 2's Barn 2, var i 2018 indskrevet i Sagsøgte S/I (Institution), og deres datter Barn 1 startede i vuggestuen pr. 1. maj 2019.

Sagsøger 1 var på det tidspunkt forældrerepræsentant og havde tidligere væ-ret formand for forældrebestyrelsen og som sådan tillige medlem af institu-tionsbestyrelsen.

Den 16. maj 2019 modtog Sagsøger 1 og Sagsøger 2 følgende brev fra institutionsbe-styrelsen:

”Opsigelse af institutionspladser i Sagsøgte S/I (Institution) Til Barn 2 og Barn 1's forældre

Vi ser os desværre nødsaget til, at opsige Barn 2 og Barn 1's pladser i henholds-vis børnehaven og vuggestuen i Sagsøgte S/I (Institution) på baggrund af længere tids uoverensstemmelser og manglende samarbejdsvilje fra Sagsøger 1's side. Dette til trods for vores gentagne forsøg (senest ved kommunens mel-lemkomst i form af et mæglingsmøde d.15.maj 2019) på at finde en løsning for det fremadrettede samarbejde.

Denne konflikt har igennem længere tid haft en meget negativ indvirkning på arbejdsmiljøet i institutionen, og er nu så alvorlig, at vi desværre ser os nødsaget til at effektuere § 12, hvori det anføres at en forælder kan opsiges i institutionen.

"Der kan i helt specielle tilfælde finde opsigelse sted, hvis der er tale om et så dår-ligt samarbejde mellem forældre og institutionen, at institutionens arbejdsklima bliver betydeligt påvirket".

Denne situation er dog så akut, at vi ser os nødsaget til at effektuere denne opsigelse per dags dato d.16.maj 2019.

By 1 Kommunes pladsanvisning har garanteret os, at der forefindes ledige pladser i både vuggestue og børnehave i øjeblikket. I bedes kontakte dem, hvis I måtte ønske at benytte jer af dette. ”

Regelgrundlag

Af dagtilbudslovens § 29 fremgår:

§ 29. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet til-svarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud.

Stk. 2. Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitu-tion, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.

Stk. 3. (udeladt)

Stk. 4. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ud-meldelse af børn i institutionen.

Af dagtilbudsvejledningen, vejledning nr. 9109 af 27. februar 2015 fremgår som punkt 324 om opsigelse i privatinstitutioner:

324. Privatinstitutioner kan ikke opsige et barn, der er optaget i institutionen, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde. (udeladt)

Ganske særlige tilfælde, som berettiger til opsigelse kan være følgende, som ikke er udtømmende:

Hensynet til barnets bedste

I situationer, hvor det er åbenlyst, at et barn, der er optaget i en privatin-stitution, ikke kan trives og rummes i den pågældende privatinstitution med den støtte, der kan gives efter dagtilbudsloven, kan privatinstitutio-nen af hensyn til barnets bedste opsige barnet efter forudgående aftale med kommunen.

Da kommunens pasningsgaranti til en plads i kommunens dagtilbud først indtræder tre måneder efter, der er ansøgt om en plads i dagtilbud, er det vigtigt, at kommunen og privatinstitutionen har et tæt samarbejde for at sikre, at barnet oplever en sammenhæng mellem overgangen fra privatinstitutionen til det nye dagtilbud, som barnet optages i, og at bar-net får sine behov dækket.

Af samme vejledning fremgår om k onflikter med forældre

327. Er der i et dagtilbud alvorlige samarbejdsproblemer mellem forældre til et barn og personalet i dagtilbuddet, er det kommunens ansvar som led i dens tilsynsforpligtelse at gøre en indsats for at medvirke til at få løst konflikten.

Hvis det i ganske særlige tilfælde ikke er muligt at få løst problemerne, på trods af samarbejde med forældrene, kan det af hensyn til børnene – det være sig det pågældende barn eller de øvrige børn – være nødvendigt som en sidste løsning at flytte et barn til et andet dagtilbud.

Sagsøgte S/I (Institution) har i sine vedtægter følgende bestemmelse, der af retten anses for fastsat efter dagtilbudslovens § 29, stk. 4:

§12

Opsigelse/ udmeldelse

Stk.1

Forældrene kan opsige institutionspladsen skriftligt med en måneds varsel til en måneds udgang.

Stk.2

Opsigelse fra privatinstitutionen side kan finde sted ved restance i forældrebe-talingen.

Opsigelse kan i disse tilfælde ske med en måneds varsel til en måneds udgang. Forinden skal forældrene have modtaget rykkerskrivelse med meddelelse om påtænkt opsigelse.

Der kan i helt specielle tilfælde finde opsigelse sted, hvis der er tale om et så dårligt samarbejde mellem forældre og institutionen, at institutionens arbejds-klima bliver betydeligt påvirket.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 12.

Sagsøger 1 har forklaret, at hun er uddannet skov- og landskabsingeniør og

arbejder i kommunen. Hun har tre børn. Hendes ældste børn, Barn 3 og Barn 2, star-tede i institutionen i 2014, da de flyttede til By 2. Barn 3 startede i børnehaven og Barn 2 startede i vuggestuen. De første år var hun og hendes mand blot alminde-lige forældre, men hun fik hurtigt ansvaret for arbejdsdage vedr. udendørs om-råder. I 2016 blev hun opfordret til at træde ind i forældrebestyrelsen, og ved konstitueringen blev hun formand i forældrebestyrelsen og derfor med i institu-tionsbestyrelsen frem til 2018. Da det blev muligt, ville institutionen give et bud på ejendommen, som kommunen ville udbyde. De skulle sætte penge af til at købe ejendommen, hvilket alle gerne ville. Der var en anden interesseret på ejendommen, og de trak derfor deres bud. Det blev Værested, der købte ejen-dommen. De skulle derfor ikke bruge pengene til at købe ejendommen. Inden generalforsamlingen vidste de, at det blev Værested der var køber, og at de skulle genforhandle lejekontrakten. Vidne 11 fremlagde hovedtal for deres budget. Det ene scenarie viste et lille underskud, hvis man skød 1 mio. kr. i bygninger-ne. Hvis de udvidede vuggestuen, ville de kunne få et overskud. Forud for ge-neralforsamlingen var der flere forældre, der spurgte, hvorfor der var presset på personalesiden. Det ville give dem reducerede udgifter at blive ejer i stedet for lejer. Personalet havde indvilliget i at løbe stærkt, fordi det var et fælles mål, at det skulle være deres eget sted.

På det følgende møde, den 20. november 2018, medbragte hun et forslag, der blev enstemmigt vedtaget i forældrebestyrelsen. Det var et ønske om at følge op på personalets og forældrenes bekymring. De fik afslag på indstillingen, og det blev udskudt til næste møde i marts.

Hele drøftelsen var slettet i referatet af formanden i forhold til det, hun havde skrevet.

Den 13. marts 2019 var det kommet på dagsordenen, men det blev ikke drøftet, fordi det tog lang tid at drøfte udkastet til forretningsordenen, som formanden og næstformanden var kommet med. Der var en del punkter, som hun mente var forkerte, herunder at referaterne ikke skulle udsendes til forældrene. Et punkt var, at de ikke måtte tale sammen imellem møderne. I marts var der in-gen afklaring af forslaget om flere varme hænder. Det blev udskudt til et møde i maj.

Hun og flere forældre følte, at der ikke var fulgt op på bekymringen fra novem-ber. AT-repræsentanten Vidne 6 havde ud over bestyrelsesmøderne prikket hende på skuldrene, og hun følte ikke, at de kunne være bekendt at udskyde det i det uendelige.

Det var Person 1 og Vidne 9, der viderebragte alt til institutionsbestyrelsen. Næstfor-manden formanede dem om, at alt vedrørende økonomi hørte til i institutions-bestyrelsen. Det lå i luften, at de ikke skulle tale med institutionsbestyrelsen mellem møderne.

Hun skrev til Vidne 1 den 18. marts 2019. Hun blev meget rystet over det første svar, hun fik, for hun havde sendt sin mail som forældre-repræsentant. Hun forstod ikke, hvorfor hun var indkaldt til mødet som en-keltperson overfor 4 personer. Hun havde uenigheder med institutionsbestyrel-sen.

Vidne 11 havde således censureret i hendes referat, og han skældte ud over, at hun ikke ville skrive under på hans referat. Han var utilfreds med, at hun ønskede at drøfte økonomi.

Hun følte sig intimideret, for hun følte drøftelsen hørte hjemme i forældrebesty-relsen. Vidne 1 havde ikke skrevet, at hun modtog mailen som værende fra en forælder.

Hendes mail af 18. marts 2019 var en orientering, som hun indledte med hen-visning til deres tidligere møde og sendte det til orientering.

Hun tog til mødet med sin mor som bisidder. På mødet fik hun at vide, at hun var indkaldt på baggrund af sin mail. Hun blev udspurgt om sin opfattelse som forældrerepræsentant og blev også spurgt om, hvem hun havde talt med om hvad. Hun ønskede ikke at klage, og Vidne 1 endte med at opfatte det som en orientering og ikke en klage. Der var ikke nogen, der kommenterede det. De trak deres udsmidning af hendes børn tilbage ved mødet den 3. april 2019.

Hun har ikke modtaget en advarsel. De drøftede, om de havde truet hende til at møde. Vidne 11 mente, at det var en advarsel.

Efter mødet mente hun, at striden var bilagt, og børnene ville derfor ikke blive smidt ud. Hun talte om, at lederen havde eskaleret situationen, og hun gik til-bage til de forældre, som hun havde repræsenteret, og fortalte dem om forløbet. Hun viste dem mailtråden, og de forstod ikke, hvordan det var blevet modta-get. Det var nogle konkrete forældre – måske 10 personer, der havde brugt hende som kontakt i den periode, hvor der havde været udfordringer. De syn-tes, at det var uhørt, at det var kørt ud af proportioner. Derfor besluttede de at udarbejde en klage, som nogle forældre skrev under på umiddelbart. Flere for-ældre ønskede at deltage på forældremødet den 8. april 2019 for at forstå situa-tionen. En af de andre forældre fortalte på forhånd Vidne 11, at der ville komme spørgsmål til forløbet. Vidne 11 gemte sig bag påstanden om per-sonfølsomme oplysninger. Det syntes hun ikke, at der var. Vidne 11 sagde

også, at hun havde blandet sig i ting og havde svinet personalet til. Der var og-så andre ting. Det var ikke rart at høre som forælder. Derfor indgav de klagen efter mødet. Først rettede hun henvendelse til forældrebestyrelsesformanden Person 1 og spurgte, hvordan hun var involveret. Hun havde ikke set hele mailt-råden. Derfor bad hun Person 1 tage to punkter med på institutionsbestyrelsens møde. For det første at sidde over for 4 repræsentanter, og for det andet bare at antage noget, samt for det tredje at mødeindkaldelsen havde indeholdt en trus-sel om opsigelse.

Da hun vendte tilbage, sagde hun, at hun havde vendt det med bestyrelsen, og at det ikke måtte ske igen. Det fik hun på en mail.

Da der kom svar på klagen, stod der, at alt var ok.

De skrev en anmodning om revurdering i forhold til ledelsespraksis, og om de havde forholdt sig til inhabilitetsspørgsmålet bl.a. fordi Vidne 11 havde del-taget i en klagebehandling om sig selv. Hun tror, at det skete i april.

Efter forældremødet var der i børnehaven uddelt en støtteerklæring til Vidne 1 fra personalet, underskrevet af tillidsrepræsentanten Vidne 3. Der var henvist til nogle udsagn fra hendes mail til Vidne 1, selv om de havde aftalt, at det ikke var en klage.

Hun kørte op i børnehaven for at tale med Vidne 3, der sagde at hun ikke havde set mailen men havde fået at vide, at det var en klage. Hun ønskede, at Vidne 3 skulle se hendes mail, for hun havde ikke klaget. De aftalte at tales ved efter påske.

Hendes yngste datter skulle starte i vuggestuen 1. maj. Hun selv var meget be-rørt af stemningen, og at personalet havde fået at vide, at hun havde klaget.

Hun vidste ikke, om hun ønskede at starte Barn 1 i vuggestuen. Vidne 3 kom på hjemmebesøg og ringede til hende. Hun har ikke overfuset Vidne 3. De har haft en samtale. Hun var følelsesmæssigt berørt, da hun talte med Vidne 3 i børnehaven, men hun har ikke råbt. Hun har kun været kontant.

Hun fik varsling om mæglingsmødet samtidig med, at hun fik svar på klagen. Der stod, at der var samarbejdsvanskeligheder og en ikke nærmere beskrevet hændelse. Da hun fik indkaldelsen til mæglingsmødet, vidste hun ikke, hvad det gik ud på. Hun var ikke klar over, at hun havde en konflikt. Der havde ikke været møder, men kun mødet om mailen og en samtale med Vidne 3. De tro-ede, at det var sluttet.

Hun fik ved mæglingsmødet at vide, at hun var indkaldt på baggrund af tre hændelser vedrørende Vidne 3. Vidne 3 var ikke til stede. De vævede rundt

om tre ting, og det handlede en del om den ekstraordinære generalforsamling. Hun selv foreslog, at hun fik en snak med Vidne 3 om det fremtidige samar-bejde. Vidne 11 foreslog, at hun tilbagekaldte sin indkaldelse til ekstraordi-nær generalforsamling.

Hun kræver en halv månedsløn, fordi hun havde taget fri for at køre Barn 1 ind i vuggestuen. Det måtte gentages, da hun skulle gøre det et andet sted.

Der var ikke den 3. april 2019 tale om en ny start, men de var enige om fremad-rettet at tage spørgsmål ansigt til ansigt for at undgå misforståelser.

Hendes forslag den 20. november 2018 var et forslag til anvendelse af overskud.

Mødet primo december 2018 i institutionsbestyrelsen var med deltagelse også fra SPIA [Selvejende og Private Institutioners Administrationsselskab]. Det var et dialogmøde ikke et bestyrelsesmøde. De fik primært fik at vide, at de ikke måtte tale sammen mellem møderne. Der blev fremlagt et nyt budget. Millionen var forsvundet.

Der var i slutningen af september 2018 et møde mellem hende selv, Vidne 9 og Vidne 8 omkring samarbejdet med institutionsbestyrelsen. De drøftede også personalets bekymring og holdt fokus på personalet, fordi generalforsamlingen var nært forestående. Hun tilbød at sidde i børnehaven for at forældrebestyrel-sen skulle at være mere synlige i forhold til personalet.

Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet pædagog og har

taget 3 moduler af diplom i ledelse. Hun har haft sine børn i institutionen og har været i forældrebestyrelsen. Hun blev af den daværende leder, som hun havde god kontakt til, anbefalet at søge stillingen. Hun kom fra Institution 1, der var en kommunal institution. Der var ingen struktur, da hun trådte til. Måden at arbejde på var meget ustruktureret. Medarbejderne kørte i hver sin retning. Hun startede med at lave nye grupper og ny struktur, der var stram-mere end den gamle. Det var svært, fordi medarbejderne derefter skulle være der, når de var der, og der var bestemte børn, de skulle være hos. Forældrene tog det overvejende positivt, selv om nogle forældre ikke mente, at deres børn skulle i andre grupper. Hun vurderede den samlede bemanding i institutionen. Bemandingen var god i forhold til hendes tidligere arbejdssted. Hun mente, at strukturen og ikke hænder var problemet.

Hun var til stede ved det fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde, selv om hun ikke var ansat. På daværende tidspunkt kendte hun ikke institutionen og måtte bare lytte. Da hun lærte institutionen at kende og så, at nogen af de ansatte havde tid til flere kaffepauser, rygepauser og langvarige toiletbesøg, opfattede hun det sådan, at der ikke var travlt.

Hun var referent ved forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018, selv om hun endnu ikke var tiltrådt. Forespurgt til forslaget om disponering af over-skud og mødets punkt 7 kan hun ikke sige noget til, at det var sådan, personalet følte det. Det var personale, der havde været der i lang tid, og de opfattede det nok sådan. Hun opfattede det ikke selv sådan.

Da hun modtog mailen af 18. marts 2019 fra Sagsøger 1, var hun lidt chokeret over at få en sådan mail. Hun oplevede ikke, at det var sådan, personalegrup-pen havde det. Hun blev også forvirret over, om det var skrevet af Sagsøger 1 privat eller ej, fordi den kun var sendt c.c. til Person 1 og ikke til resten af foræl-drebestyrelsen. Hun kontaktede Vidne 11 som arbejdsgiver, og han foreslog, at de kontaktede Vidne 5 hos SPIA for at få råd og vejledning om, hvordan hun skulle sende en mail tilbage. Hun gik til tillidsrepræsentanterne Person 2 og Vidne 3, der gik til medarbejderne for at finde ud af, hvordan det så ud. Det gjorde hun enten samme dag eller dagen efter, at hun fik mailen. Hun fik straks et svar, efter at de havde talt med medarbejderne, der sagde at de havde det godt, og at der var en god udvikling, og at det ikke var som anført i mailen

Den 19. marts 2019 skrev hun til Sagsøger 1 i samarbejde med Vidne 5. Person 2 var på arbejde, og Vidne 7 havde overblikket i børnehaven. Hun ønskede at finde ud af, om mailen var kommet fra Sagsøger 1 som bestyrelsesmedlem eller foræl-der. Møder med forældre afholdes altid af to personer i børnehaven.

I sin mail af 3. april 2019 nævnte hun vedtægternes § 12, fordi personalet var pressede. De var bange for at komme på arbejde og var bange for at møde Sagsøger 1. Særligt – men ikke udelukkende - Vidne 3 var meget utryg. Hun og Vidne 11 afholdt mødet med Sagsøger 1 og Sagsøger 1's mor. Hun oplevede mødet som mærke-ligt. De startede med, at hun prøvede at hilse, hvilket blev afvist. De havde en dialog, men Sagsøger 1 var tilbagelænet og hendes mor førte ordet. Vidne 11 skulle skrive referat, men skrev ikke noget ned. De talte om, at nu blev mødet gennemført, og så gjaldt advarslen ikke. De talte om, at de skulle tale bedre sammen, når de mødtes på gangene. Hun opfattede det sådan, at de skulle se fremad.

Efter mødet kom de ud ad døren på en uafsluttet måde, lidt smågrinende. Hun blev utryg over det. Hun troede, at det hele var landet, men det var det ikke, for der begyndte messenger-tråde, og klagen kom på forældremødet, hvilket hun var overrasket over, for det var en klage over hende.

Hun hørte ikke Vidne 3's samtale den 26. april 2019, men hun var i samme rum som Vidne 3, da samtalen fandt sted, fordi Vidne 3 var utryg. Hun hør-te, at Vidne 3 gentog sig selv flere gange. Vidne 3 brød grædende sammen, da hun sluttede samtalen.

Indkaldelsen til mæglingsmødet i kommunen den 9. maj var initieret af Vidne 11 og institutionsbestyrelsen. Ved mødet var de enige om at være uenige. Der kom ikke noget ud af det. De holdt mange møder. Hun mener der var et telefonmø-de om aftenen. Den 16. maj mødtes hun, Vidne 11, Vidne 9 og vist Person 1, og da blev beslutningen om opsigelse taget. Hun husker ikke, om Person 3 deltog. Beslut-ningen blev truffet, fordi arbejdsklimaet var mega påvirket. Hun bakkede sit personale op, og hun var også selv påvirket. Det var det grundlag, der gjorde, at Barn 2 og Barn 1 blev opsagt. De kunne ikke se, hvorfor det skulle være langvarigt, for det var så presset. De havde møde om formiddagen, og hun kom tilbage til institutionen og forklarede, hvad der skulle ske. Alle var dybt påvirket af det. Person 4 var praktisk indrettet og sørgede for at pakke alle Barn 2's ting sammen, så hun ikke manglede sine ting.

Hele forløbet har påvirket hende meget. Hun har været sygemeldt flere gange, herunder i efteråret 2020. Hun har det stadig meget dårligt. Sygemeldingen endte med, at hun blev fyret. Hun arbejder nu på et bosted med 1-1 borger.

Hun kan ikke holde ud at være sammen med mange og forholde sig til mange mennesker. Hun har startet sin egen rengøring.

Hele personalet havde været der i mange år, bortset fra Vidne 7 og Person 5. I børnehaven havde blandt andet Vidne 6, Person 4, Person 6, Person 7 og Person 8 været der længe. De havde været der i 10 år eller mere, og de havde en meget anden måde at gøre tingene på end den, hun ønskede at indføre. De var i hver sit loka-le og arbejdede ikke sammen. Børnene fik selv lov at være, hvor de ville være. Efter hendes opfattelse havde børnene brug for struktur og vejledning. Der var værksteder udenfor, og der skulle være værkstedspædagogik. Strukturen var sådan, at man havde formiddagsmad kl. 10.00. Derfra gik holdene i værksteder ud fra de voksnes valg. Hun syntes ikke, at de voksne skulle vælge, hvor de ville være, men det skulle afgøres efter de pædagogiske behov. Det ville give bedre styr på børnene end, at de bare løb frem og tilbage. Hun mener ikke, at der manglede varme hænder. Man kan altid bruge flere hænder, men man kunne også omstrukturere. I starten var hendes fokus, hvor den enkelte var på et bestemt tidspunkt, herunder at man ikke – hvis man kun var to medarbejdere – skulle være på hver sin etage. Det er noget, hun har haft oppe på personale-mødet og i institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Hun mener, at det både hører under pædagogik og økonomi.

Da hun på mødet den 6. november 2018 før sin ansættelse hørte kritik fra med-arbejderen, der også var arbejdsmiljørepræsentant, tænkte hun, at der måtte være noget om det. Hun havde selv haft børn på institutionen. Hun vidste, at medarbejderne i en tid havde gået uden leder. Hun tænkte, at hun når hun star-tede, ville hun være nysgerrig på det. Hun tænkte, at det kunne hun godt få styr på. I starten af 2019 var hun i gang med at etablere nye grupper og tale med personalet om en fast gruppestruktur, hvor en voksen fast skulle have

hver gruppe. Det ville ikke kræve flere personer, men at personalet ikke kun var i ét bestemt værksted. Hun stoppede i september. Hun nåede et resultat med omstrukturering inden da. Hun oplevede en glad personalegruppe.

Hun følte mailen fra Sagsøger 1 som en klage. Det var hendes personlige ansvar, at der var nok mennesker. Hun opfattede det som et enkeltstående tilfælde den fredag, at der manglede personale på grund af en vikar, der ikke var mødt ind.

Hun husker ikke, om mødet den 3. april endte med, at brevet af 18. marts ikke blev opfattet som en klage.

Vidne 2 har forklaret, at hendes datter har gået i vuggestuen og

børnehaven fra 2015 til august 2019. Hun har ikke været tilknyttet bestyrelsen. Hun var glad for vuggestueperioden. Da hendes datter kom i børnehaven, satte hun spørgsmålstegn ved først nogle og efterfølgende flere forhold. Til sidst var der ting, hun var bekymret for, herunder hendes datters udvikling. Det bekym-rede hende, at hendes datter ikke var på ture væk fra stedet.

Hun tog fat i Sagsøger 1, der var forældrerepræsentant og stillede spørgsmål. Hun fik at vide, at der var drenge, der krævede flere ressourcer, og derfor tog de dem væk for at gøre mere for dem. Hendes datter var tre år, men senere skete der stadig ikke noget. Da fik hun en ny forklaring om, at de skulle spare en million og dermed spare på personaleressourcer. Der kom ny leder og ny struktur og faste aftaler, men hvis nogen var syge, blev turene droppet, og hvis flere var syge, blev det legepladstid for alle. Efter nogen tid opfattede hun det som op-bevaring. Der burde være noget læringsforum. Hun oplevede også flere gange, at der var børn, der græd. Hendes barn kom tit hjem med rød numse, og der var børn, der legede på garderobepladsen.

Forespurgt til den nye struktur med personale på værkstederne forklarede hun, at turene røg først, og derefter værkstederne. Der var vist fire hold med 4 værk-steder. Hun manglede fleksibilitet, for børnene skulle bare på legepladsen uden særlige lege, hvis der manglede personale. Hun gik til Sagsøger 1 og forventede, at Sagsøger 1 gik videre til forældrebestyrelsen, og at der ville komme en forklaring. Der var et forældremøde, hvor hun var ret aktiv. Vidne 1 var til stede men ovre i et hjørne. Vidne 11 var også til stede men afveg spørgsmål både i forhold til et overskud, der var blevet til underskud og i forhold til pædagogiske forhold.

Hun fik udenoms svar eller fik at vide, at det var personfølsomme oplysninger. De var en gruppe forældre, der var ret frustrerede over forældremødet. De fandt sammen og ville indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at få kontakt med Vidne 11. De ønskede dialog og gennemsigtighed. I den sidste ende tog hun sin datter ud af institutionen på grund af mistillid til ledelsen og institutionsbestyrelsen, selv om hendes datter havde en social stærk gruppe.

Så blev Sagsøger 1's datter smidt ud, og den omstændighed, at pædagogen pakkede Sagsøger 1's datters ting, gjorde, at hun skrev datteren op til anden institution.

Vidne 3 har forklaret, at hun ikke længere er ansat i børnehaven. Hun er

uddannet pædagog fra 1999. Hun blev ansat 1. oktober 2015 og kom fra Institution 2 i By 3. Bemandingen i Sagsøgte S/I (Institution) var meget bedre end der, hvor hun kom fra, som var en kommunal børnehave, hvor de var 4 voksne til 40 børn. I Sagsøgte S/I (Institution) var de 6-7 voksne til 45 børn. Hun blev tillidsrepræsentant ef-ter ca. 6 måneders ansættelse.

Efter at Vidne 1 havde modtaget Sagsøger 1's mail af 18. marts 2019, blev hun af Vidne 1 bedt om at tale med pædagogerne. Hun havde skrevet udsagnene ned, og hun spurgte pædagogerne, om de kunne nikke genkendende til dem. De sagde, at de kunne have travlt, men de mente ikke, at de var mindre smilende.

Støtteerklæringen fra personalet blev til efter forældremødet, hvor hun havde rejst sig op som tillidsrepræsentant og koordinator i vuggestuen. Hun var tov-holder for alle børn i vuggestuen, der havde 6 personaler i alt. Hun skulle for-tælle om situationen, og hvordan de havde det. Der var en ret trykket stemning, og det var et ret voldsomt og ikke rart møde. Det var hårdt, den måde der blev talt på om ledelsen og Vidne 1. Hun fortalte på mødet, at de nogen gange på ar-bejdet og i samspillet med et barn ikke altid kigger op og hilser hjerteligt. Støt-teerklæringen blev til efter mødet, fordi personalet var meget oprevet på Vidne 1's vegne. De syntes, at hun gjorde det godt. Der var sket mange ting, og som per-sonale ville de bakke op om hende. Hun talte med Person 2, der var tillidsrepræ-sentant for FOA. Hun skrev til sine medlemmer, og der var opbakning om støt-ten. Hun og Person 2 skrev erklæringen, og kollegerne bakkede op om det mundt-ligt. De delte den ud til hvert barns garderobeplads, hvor den blev hængt op, foldet sammen.

Hun opfattede det sådan, at Vidne 1 ville foretage flest strukturelle ændringer i børnehaven, der var værkstedsopdelt. Vidne 1 oprettede nogle skjulte stuer. Hun selv så det som en god ting. Hun mødte ikke Sagsøger 2, for hun sad i vugge-stuen, men hun fik et telefonopkald fra Sagsøger 2, der ville høre, hvad støtte-erklæringen betød. Ca ½ time efter, at de havde afsluttet samtalen, kom Sagsøger 1 og spurgte, om hun havde tid, så de kunne tale. De gik ud fra stuen og ind på en anden stue. Sagsøger 1 var meget vred og oprevet og spurgte, om hun hav-de læst den mailkorrespondance, der havde været mellem Vidne 1 og Sagsøger 1. Hun fik en kopi, og Sagsøger 1 bad hende læse den og spurgte, om hun tog parti for den måde, sagen havde udviklet sig. I starten var der en ok tone, men Sagsøger 1 blev sur og skrap og løftede fingere og bad hende læse det og tage stilling til, om hun som menneske kunne godkende dette. Hun sagde, at hun var i institutionen som pædagog, koordinator og TR og ikke som privatperson. Hun følte sig over-fuset og rystede, da hun kom tilbage på stuen.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2's datter skulle starte i vuggestuen den 1. maj. De kendte huset, men et nyt barn i vuggestuen startede altid med, at hun som koordinator sammen med en anden, i dette tilfælde Vidne 10, tog hjem til familien og talte om opstarten. Hun ringede og sagde, at det drejede sig om hjemmebesøg og opstart. Det gik fint. Det var den 23. april 2019, jf. hendes kalender.

Den 25. april 2019 fik hun en mail fra Sagsøger 1. Hun så den sent om aftenen og for-holdt sig ikke til den. Næste dag talte hun med Vidne 1 om indholdet. De blev enige om, at hun skulle ringe til Sagsøger 1 med Vidne 1 ved siden af sig fra kontoret. De talte om, at det var et fint hjemmebesøg og kontakten til Barn 1. De talte så om, hvordan Sagsøger 1 og Sagsøger 2 blev set på som forældre. Hun sagde, at hun ville gøre det samme som i forhold til alle andre børn. Det blev meget person-ligt om, hvordan hun som Vidne 3 tænkte, og om hun havde læst de pågæl-dende mails. Det havde hun ikke, og det har hun stadig ikke. Hun blev nødt til at afslutte samtalen. Hun sagde, at hun gerne ville holde et møde igen, men det ville være sammen med en anden, for de er altid to. Hun tilbød et møde om mandagen. Da samtalen var slut, knækkede filmen for hende, og hun blev me-get ked af det og græd meget.

Der blev afholdt et nyt møde som igen skulle omhandle opstarten for Barn 1 i vuggestuen. Det blev hurtigt igen noget om, hvordan de ville opfatte situatio-nen. Så stoppede hun mødet. Barn 1 startede på larvestuen med de mindste børn. Hun, Vidne 10 og Sagsøger 1 var til stede, da Barn 1 startede. Det var anspændt. Hun prø-vede at gøre det professionelt, men det var vanskeligt. Der var ingen af kolle-gerne, der kom ind for at hilse på, sådan som de plejede, når hun sad tidligt om morgenen sammen med Sagsøger 1 og Barn 1. Hun blev sygemeldt den 12. maj efter at have holdt øje med biler på parkeringspladsen for at se, hvem der kom. Hun sov ikke og havde det meget skidt. Hun har fået psykologhjælp frem til udgan-gen af oktober 2019. Det har påvirket hende meget at skulle møde i retten.

Hun blev særlig berørt, fordi det gik personligt på hende som menneske. Hun følte sig overvåget. Hun er aldrig ligeglad med, hvordan en situation berørte børnene. Det er altid dårligt, når børn skal have et skifte. Hun blev påvirket af stemningen og nervøsiteten i huset. Hun vidste ikke, hvornår hun ville få en voldsom skideballe eller en irettesættelse.

Hun arbejdede også ind imellem i børnehaven, når der var behov. Hun var til-lidsrepræsentant for alle pædagoger. APV hører under arbejdsmiljørepræsen-tanten. APV’en er aldrig fulgt til dørs med handleplaner. Hun kendte til Vidne 6's kritik den 6. november 2018. Han havde ikke drøftet med hende, at han ville tage det op.

Foreholdt, at hun i sit notat fra telefonsamtalen af 26. april 2019 har anført, at hun har forholdt sig til mailene, kan hun ikke i dag sige, om hun har læst dem.

Vidne 4 har forklaret, at han har haft to drenge i børnehaven fra septem-

ber 2016 til sommeren 2019. Han var valgt som suppleant til forældrebestyrel-sen i oktober 2016 og sad indtil oktober 2019. Som suppleant var han med til møderne. De havde vist ikke noget, de skulle stemme om. Der har været enkelte møder, han ikke har deltaget i.

Vidne 6 var vist arbejdsmiljø repræsentant. Han var under mødet den 6. novem-ber bekymret for medarbejderne. De havde meget at lave, og en pædagog var sygemeldt. Vidnet oplevede på et tidspunkt, at nogle børn stak af, herunder en af hans egne børn. De var ellers glade for børnehaven. Det varede dog ikke ved. De havde haft børnene i Institution 1, hvor Vidne 1 var leder. De var ikke tilfredse med hendes ledelse og flyttede børnene til Sagsøgte S/I (Institution). Børnene skulle starte i skole i 2019. Da den tidligere leder stoppede, og de læste, at Vidne 1 var blevet leder, talte han og hans kone om, at det ikke kunne gå helt galt, fordi børnene ikke havde så lang tid tilbage i børnehaven. Der skete mange ændrin-ger, og der kom blandt andet fokus på tøj. Børnene blev delt op i mindre grup-per, herunder blev deres drenge delt op, hvilket de ikke ønskede, for det var hårdt for børnene. De skrev til forældrebestyrelsen om det, og det blev lavet om. De fik ingen faglig begrundelse for beslutningen om delingen af børnene.

Han var i forældrebestyrelsen, da Sagsøger 1 og Sagsøger 2's børn blev smidt ud. De havde talt om økonomi. Det kom som et chok, at de blev truet med at blive smidt ud og efterfølgende, at de blev smidt ud. De klagede over den måde at behandle forældrene på. De var utilfredse med de to strenge i ledelsen. De fik en mail om, at de ikke måtte tale sammen.

Vidne 5 har forklaret, at hun i 25 år har arbejdet som faglig rådgiver og konsulent. En væsentlig del har været bestyrelsesarbejde i relation til institutio-ner. Hun er tilknyttet SPIA men ikke ansat i administrationsselskabet. Hun har bl.a. skrevet bestyrelseshåndbog og vejledt bestyrelser. Hun har deltaget i et fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde. Hun kom ind i sagen som til-knyttet SPIA. Når der kommer henvendelser til direktøren i SPIA, bliver hun kontaktet. Hun talte med Vidne 11, der er bestyrelsesformand og fik at vide, at der havde været meget uro i institutionen i et stykke tid. Det handlede om normeringer, og der var en forælder, der ikke var tilfreds, og de havde ikke plads i budgettet til flere ansatte. Så ringede hun til Vidne 1 for at hjælpe og støtte hende. Vidne 1 fortalte om et personale, der var slidt, og at hun selv var meget påvirket og ked af det. Vidne 1 følte sig anklaget for ikke at være god nok i for-hold til normeringen.

Hun har fået de fleste mails mellem Sagsøger 1 og Vidne 1 tilsendt til kommen-tar og for at komme med forslag. Hun har sagt til Vidne 1, at hun skulle komme med et forslag, så kunne de se på det sammen.

Hun har rådgivet om indkaldelse til et møde for at finde en løsning på situatio-nen. Hun ville gerne deltage. Hun husker ikke, om der var drøftelser om, at til-lidsrepræsentanten og koordinator skulle deltage. Hun mener klart, at institu-tionen havde den normering, de skulle have, og den var måske endda lidt bedre end i kommunale institutioner.

Der blev afholdt et møde, som vidnet ikke deltog i, fordi Sagsøger 1 ville bestemme, hvem der skulle deltage. Hun tilbød sig bare. De holdt mødet, og da hun så re-feratet, konstaterede hun, at de ikke var nået til noget ud over, at de fremadret-tet ville få ro på. Hun var bekymret for Vidne 1. Få dage efter fortalte Vidne 11, at al mailkorrespondance mellem Vidne 1 og Sagsøger 1 var sendt ud til alle foræl-dre via sociale medier. Så tænkte hun, at det var eskaleret. Der var efterhånden meget uro for personalet, og Vidne 1 var medtaget. Børnene kunne derfor ikke være i institutionen, og en række forældre rettede henvendelse for at få et for-ældremøde ændret til en generalforsamling.

Vidne 11 ringede til hende og sagde, at de ikke kunne mere. Hendes vurde-ring om opsigelsen var begrundet i en bekymring for Vidne 1. I værste fald var der risiko for en sygemelding, så institutionen ikke havde en leder, og institu-tionen kunne også i værste fald risikere at dreje nøglen om. Det ville få 68 børn til at være i klemme. Hun har alle sine oplysninger fra Vidne 11 og Vidne 1. Hun har ikke talt med personalet i øvrigt.

Vidne 6 har forklaret, at han er ansat som pædagog i Sagsøgte S/I (Institution)

Sagsøgte S/I (Institution). Han er arbejdsmiljørepræsentant og har været medlem af forældre-bestyrelsen igennem ca. 4-5 år. Han har været ansat der i ca. 23 år. Han kender Sagsøger 1's to ældste børn.

Han deltog i et møde den 6. november 2018 i børnehaven. Han husker mødet, hvor han havde punkter på om personalet. Han gjorde bestyrelsen opmærksom på, at personalesituationen ikke gik længere. Der var en personalegruppe, der var presset og havde for meget om ørerne. Der var grundlæggende for få per-sonaler, der var mange sygemeldinger, stress m.v. Han havde gjort opmærk-som på det over en årrække. Referatet, som Sagsøger 1 havde udarbejdet, blev sendt ud i facebookgruppen, men formanden ændrede det. Han gjorde ikke noget ved dette.

Sagsøger 1's adfærd fra november 2018 til april 2019 opfattede han som et engageret medlem af bestyrelsen, som blev presset af de øvrige medlemmer af bestyrel-sen. Han er ikke medlem af institutionsbestyrelsen og er ikke medlem af ledel-sen. Han var ikke i tvivl om, at det var en presset personalegruppe. Efter hans og gruppens opfattelse var der for få personaler til for mange børn. Han kunne se ændringen fra de var kommunale til private. Der var nogen, der var tilfredse

og nogen, der var utilfredse. Utilfredsheden var større i børnehaven end i vug-gestuen.

Han var ikke bange for Sagsøger 1. Der var i den periode heller nogen andre, der var utrygge ved Sagsøger 1. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 var afholdte som engagerede forældre.

Han fik ikke noget at vide omkring opsigelsen. Han var ikke informeret på for-hånd, og han havde tidligt fri den pågældende dag, så han var ikke til stede på dagen. Han blev heller ikke orienteret ved et møde om formiddagen.

Forespurgt, om personalet ikke var flittige i oktober og november, forklarede han, at der var lidt ballade omkring rygning. Det var oppe i forældrebestyrel-sen, om de skulle have en rygepolitik.

Vidne 1 var ny leder. Det giver altid en ny kurs, og han oplevede antrit til en ny kurs. Han ved ikke, hvad den betød for ham. Han fortsatte nok uændret, fordi kursen ikke var klar endnu. Det skete ikke fra dag til dag. Der var mere struk-tur, og dagligdagen blev mere skemasat. Han kan ikke sige, hvilke ændringer der var konkret. Han har ikke været der på dage, hvor han har hørt, at der var konflikter mellem Sagsøger 1 og den resterende personalegruppe.

Han skrev ikke under på støtteerklæringen til Vidne 1, for den var ramt ved siden af, som situationen var. Det var ødelæggende for personalet og forældresamar-bejdet og var ikke i orden. Situationen var sådan, at forældrene råbte ad hinan-den.

Han satte på et tidspunkt en APV undersøgelse i gang, men han husker ikke datoen. Det skete efter opsigelsen af Sagsøger 1's børn. Det må have været i 2019. Han fik ikke et resultat, men præsenterede skemaet de skulle udfylde omkring det psykiske arbejdsmiljø. De kunne skrive navne på eller aflevere anonymt. Han præsenterede Vidne 1 for det. Det bon’ede ud som ikke godt. Det var det psyki-ske arbejdsmiljø, samarbejde mellem børnehaven og vuggestuen. Han gav pa-pirerne til Vidne 1, og så har han ikke set noget til det senere.

Der var uenighed i forældrebestyrelsen, og samarbejdet var så dårligt, at det var nede i petitesser. Der var også utryghed i personalegruppen før april. Der var nogle situationer, som medarbejderne ikke var trygge ved.

Stemningen i forældrebestyrelsen var ikke god. Der blev stillet spørgsmålstegn ved alt, og man kunne ikke blive enige om noget, f.eks. vedtægtsændringer. Det var en rodet forældrebestyrelse, og nogen meldte sig ud, og der var supplean-ter, der trak sig. Person 5 var somme tider måbende. Hun var ny og havde svært ved at navigere. Der var en gruppering omkring Sagsøger 1, der var nogle, der var tvivlende, og nogen, der havde en anden mening. I det konstituerende møde

med valg til institutionsbestyrelsen stod Sagsøger 1 helt alene. Sagsøger 1 var meget grundig og havde sat sig ind i sagen. Hun havde en dagsorden. Det var et fagligt ud-gangspunkt men blev også personligt.

Vidne 7 har forklaret, at hun er uddannet pædagog og blev ansat i

naturbørnehaven i 2007 som vikar. Hun havde tidligere haft børn i institutio-nen. Hun blev fastansat i 2009. I 2011 blev hun konstitueret som leder. Hun blev formelt leder i 2013. Hun stoppede i 2015, fordi hun blev stresset, og hun skulle tage en lederuddannelse. Der var forældre, der var vanskelige. Hun kom igen den 1. januar 2019. Hun blev ansat som pædagog og koordinator for børneha-vedelen. Som koordinator skulle hun sørge for, at alt kørte i børnehaven i for-hold til mødetider. De ansatte kunne gå til hende, og hun kunne gå til lederen.

Strukturen blev lavet om, da Vidne 1 blev leder. Hun kendte Vidne 1, fordi de tid-ligere havde arbejdet sammen i Institution 1. Hun opfattede bemandin-gen som et normalt niveau sammenlignet med andre steder, hun har været. Der var ikke mindre bemanding. Hun oplevede, at Vidne 1 ønskede større struktur på hverdagen. De havde hidtil arbejdet sådan, at alle pædagoger havde alle børn. Vidne 1 ønskede en større opdeling, sådan at der var bestemte pædagoger på be-stemte børn. Det gav en bedre udnyttelse af ressourcerne, at enkelte voksne havde mere øje på bestemte børn. Det gav mere ro på, og Vidne 1 fik mange til-kendegivelser herom.

Den 18. marts 2019 sendte Sagsøger 1 en mail til Vidne 1. Hun talte med Vidne 3 om det og genkendte ikke billedet. Der er altid travlt, men de var ikke kede af det.

Foreholdt at Vidne 1 og Vidne 3 har forklaret om et stigende pres på personalet fra marts 2019 og frem, forklarede hun, at hun oplevede, at der skete noget. Der var et pres på institutionen. Hun har ikke selv haft sammenstød med Sagsøger 1.

Den 16. maj 2019, hvor børnene blev opsagt, så hun, at Person 4 påtog sig at samle Barn 2's ting sammen. Det var en svær dag, og de prøvede på bedste vis at komme igennem dagen. Person 4 samlede det sammen og pakkede det. Hen ad eftermid-dagen kom Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og Sagsøger 1's mor og hentede pigerne. Kort tid efter kom 4 forældre mere. De stod i køkkenet, og der opstod en kedelig stemning. Det kunne ikke undgås. Der var meget snak og forargelse over det skete. Der var mange børn fra børnehaven omkring hende, og hun prøvede at få tingene til at falde til ro. Hun bad dem om at stoppe med at diskutere.

Hun skulle hen til institutionens krydsepult. Sagsøger 1's mor gik lige hen til hende og ønskede at konfrontere hende med, hvad det var, der var sket. Sagsøger 1's mor sagde, at det ikke var slut, og at de havde kontakt med en advokat. Hun bad forældre-ne om ikke at diskutere dette i børnehaven. Alle forlod herefter institutionen. På p-pladsen blev der sagt mange ting. Hun sagde til sin kollega Vidne 10, at de skul-

le få dem til at stoppe, men det ebbede ud af sig selv. Efterfølgende var det en svær tid i børnehaven. Der blev skrevet om dem på mange medier, hvilket ikke var behageligt.

Hun gik ikke selv rundt og samlede tingene sammen med Person 4. Person 4 spurgte, om hun skulle pakke dem sammen. Det var i plenum. Person 4 påtog sig opgaven, og det var ok. Hun mener, at hun har talt med Sagsøger 1 i sin tid i børnehaven, men nok ikke meget. Hun er stadig ansat i børnehaven.

Vidne 8 har forklaret, at hans søn startede i børnehaven i januar 2015.

Samme år blev han valgt ind i forældrebestyrelsen og senere, da de overgik til privat institution, blev han i bestyrelsen og blev valgt ind i institutionsbestyrel-sen. Det var han, indtil kort inden alt dette startede. Der var udfordringer med Vidne 11 allerede fra starten. Institutionens bygning skulle sælges, og de ønskede at købe, men Værested ønskede også at købe. Han og Sagsøger 1 var repræsen-tanter for forældrebestyrelsen i institutionsbestyrelsen. Der tegnede sig et bille-de af, at det var Vidne 11's bestyrelse. Det var mere eller mindre ham, der skulle tage alle beslutninger. I starten af samarbejdet med Værested blev der ned-sat en arbejdsgruppe. Da de fik præsenteret det i institutionsbestyrelsen, ville de gerne have en repræsentant fra forældrebestyrelsen ind i arbejdsgruppen. Det skulle være Sagsøger 1. Da lederen, Vidne 12, sagde op, fik de at vide, at der ville blive indkaldt til et fælles møde for institutionsbestyrelsen og forældrebestyrel-sen. De fik at vide, at der allerede var indgået en fratrædelsesordning. Han fort-satte som medlem men stillede spørgsmål ved dette, og Vidne 11 blev ubehagelig over for ham. Da besluttede han, at han ikke ville fortsætte i bestyrelsen efter generalforsamlingen i oktober 2018. I foråret 2019 var han tæt på begivenheder-ne, fordi han havde været meget engageret i al den tid, hans søn var i institu-tionen. Han var klar over, hvad det var, der foregik i institutionsbestyrelsen, som Vidne 11 styrede med hård hånd. Han ville ikke tale om økonomi eller normeringer. Han havde en agenda om at spare mest muligt op for at købe ejendommen. Efterfølgende ville de gerne have noget normering, for personalet løb virkelig stærkt og var totalt nedslidt. De ville have brugt pengene til flere pædagoger. Til generalforsamlingen fik de at vide, at der var et overskud. Sene-re var der på mystisk vis et underskud. Han blev bekendt med det omkring april. Det var ikke officielt og blev ikke meldt ud i institutionen.

Da Sagsøger 1 skrev orienteringsmailen, havde han og andre med børn i institutionen længe været klar over, at normeringen ikke var ok. De talte med Sagsøger 1, der fort-sat var i forældrebestyrelsen. Sagsøger 1 fortalte om det, hun havde oplevet.

Han er rystet over, hvordan en orienteringsmail kan føre til det skete og kan kun tilskrive det, at Vidne 11 ønskede at opildne til noget. Det skulle ikke være eska-leret og taget som klage. De er mange forældre, der støttede Sagsøger 1 og den måde, hun blev behandlet på. Sagsøger 1 og hendes mand har været vældig engagerede og

har støttet institutionen på en helt overvældende måde. Han oplevede ikke per-sonale, der var på kant med hende. Det var først efter, at det var eskaleret via det møde, hun var indkaldt til, hvor hun var truet med, at hendes barn ville blive smidt ud.

Da han hørte, at Sagsøger 1's barn blev smidt ud, blev han rystet. Stemningen i institu-tionen var på det tidspunkt dårlig og splittet. Deres egen dreng blev taget ud derefter.

Han tror, at han har deltaget på et forældremøde den 8. april, hvor bølgerne gik højt. Han blev ikke inviteret til et dialogmøde om økonomien den 17. december 2018.

Vidne 9 har forklaret, at hendes ældste støn startede i institutionen i

marts 2014, og den yngste startede i 2016 og går der stadig. Hun blev medlem af forældrebestyrelsen i efteråret 2014 og blev genvalgt i 2018. Ved konstituerin-gen blev hun valgt som det andet medlem af institutionsbestyrelsen. Hun stil-lede op mod Sagsøger 1, fordi der var nogle ting, hun syntes skulle ændres. Der var foregået for lidt fra den tidligere formands side. Hun ønskede også en ændring af, hvem der sad i institutionsbestyrelsen. Hun blev sammen med Person 1 opfor-dret til at stille op. Person 1 sagde, at hun gerne ville have vidnet med i institu-tionsbestyrelsen. Mange af de aftaler, der var om breve 4 gange årligt, blev ikke overholdt. De modtog dagsordener dagen før i stedet for ugen før som aftalt. Der var mange ting, de ønskede ændret. Hun havde året inden påtalt det. Der var ikke opbakning til det i forældrebestyrelsen. Da de havde flertal, ville de ændre nogle ting.

Den 26. september 2018, dvs. før generalforsamlingen, indkaldte Sagsøger 1 vidnet og Vidne 8 til et møde. De ville finde ud af, om der fortsat var tillid til Vidne 11 som formand. De andre i forældrebestyrelsen havde fortsat tillid til Vidne 11, og der var derfor ikke opbakning til at vælte ham som for-mand.

Den 20. november var der opbakning til forslaget om opnormering baseret på budgettet, der var oplyst på generalforsamlingen. De tog det med til institu-tionsbestyrelsens møde, fordi de alle var glade for det forventede positive resul-tat, og de forventede, at det var lige til højrebenet. På institutionsbestyrelses-mødet kunne de imidlertid konstatere, at udregningen af det positive resultat var foretaget på et fejlagtigt grundlag. Det var da soleklart for hende og Person 1, at økonomien ikke var til at ansætte yderligere.

Institutionsbestyrelsen indkaldte hele forældrebestyrelsen til et dialogmøde til orientering herom. Deltagerne var hele institutionsbestyrelsen og hele foræl-drebestyrelsen og en eller to medarbejdere fra SPIA. Person 9 deltog vist. Hun

husker ikke, om Vidne 5 og/eller Person 10 også deltog. Det var Person 9, der pri-mært forklarede om det. Faktorerne, der havde ændret sig, var de hensatte feri-epenge, der var regnet på en forkert måde, hvor Vidne 11 i første gang ikke havde fået alle beløbene med. Hun var ikke i tvivl om, hvorfor de ikke havde de penge, de troede, at de ville have.

Hun hørte om Sagsøger 1's mail til Vidne 1 den 18. marts 2019 via Person 1. Da Sagsøger 1 efter-følgende ønskede at indkalde til genforsamling og ændre bestyrelsesstrukturen, opfattede hun det aggressivt. Hun forstod ikke, hvorfor man ikke overholdt indgåede aftaler.

Hun deltog ikke i mødet på kommunen men fik mødet refereret. De kunne se i institutionen, at personalet blev mere og mere presset dag for dag. Hun var som arbejdsgiver stærkt bekymret for, hvor længe personalet kunne holde til det og møde på arbejdet. Derfor var hun med til at træffe beslutningen, for Sagsøger 1 skabte så svært et arbejdsmiljø, at personalet ikke kunne klare det. Hun oplevede ikke Sagsøger 1 i institutionen men oplevede personalet, som hun havde stor tillid til og havde god kontakt til. Hun oplevede mange medarbejdere som ekstremt pres-sede. De udtrykte bekymring, når de så Sagsøger 1's bil på p-pladsen. De var bange for, hvad der så ville ske.

Hun mener ikke, at Vidne 1 påvirkede beslutningen på morgenmødet den 16.

maj. De havde et møde og besluttede enstemmigt at opsige børnene. De overve-jede, om de skulle give et varsel. De vurderede, at de var nødt til at tage hensyn til de børn og det personale, der var i institutionen frem for Sagsøger 1 og Sagsøger 2's to børn. Hun stoppede i forældrebestyrelsen, da hendes valgperiode sluttede i efteråret 2019. Hendes lyst til at medvirke var da ikke særlig stor. Det var hårdt psykisk, og hun havde efter det år ikke overskud til at fortsætte. Den store modstand fra en meget lille gruppe forældre var det værste. Det var den grup-pe, der var knyttet til Sagsøger 1 og medunderskrivere af klagen. Hun tror, at der var ca.¹ /3 - ¼ af forældrene, der støttede Sagsøger 1.

Hun husker ikke, om forældrene blev orienteret om økonomien. Det kunne ske enten fra institutionsbestyrelsen eller forældrebestyrelsen.

Hun har ikke selv oplevet Sagsøger 1 aggressiv overfor personalet men har oplevet bestyrelsesmøder, hvor hun ønskede at sætte dagsordenen, selv om hun ikke var formand.

Hun mødte et personale, der ikke havde lyst til at møde på arbejde og som blev presset, når de mødte Sagsøger 1 eller nogle fra hendes tætte kreds. Hun ved ikke, hvorfor de følte sig presset. Hun tror, det har noget at gøre med den måde, Sagsøger 1 har ageret over for dem. Personalet sagde, at de følte sig truet af Sagsøger 1, og at hun havde en aggressiv adfærd. Hun spurgte ikke nærmere ind til det.

Hun syntes ikke, at det var en samtale, der hørte sig til, mens hun stod med sine børn, og der var andre børn til stede.

Hun så brevet til Vidne 1, efter at det var sendt. Hun husker ikke hvornår men det var nok mellem 2 og 7 dage efter.

Hun har ikke været med til via institutionsbestyrelsen at dele mailen ud til me-darbejderne. Hun tænker, at lederen har opgaven at gøre medarbejderne be-kendt med dette.

Da mailen kom, var hendes oplevelse ikke, at personalet var presset psykisk. Det blev de, efter at der blev indkaldt til møder, som Sagsøger 1 ikke ønskede at del-tage i. Det eskalerede langsomt over en periode, hvor Sagsøger 1 agerede aggressivt og gik til personalet. Hun kan ikke pege på et konkret tidspunkt, hvor persona-let var presset. Det

var ikke alle personaler, men størstedelen.

Vidne 10 har forklaret, at hun har været pædagogmedhjælper i vuggestuen

siden 1. januar 2019. Vidne 1 var startet kort tid forinden. Da Barn 1 skulle indkø-res, var de på hjemmebesøg. Hun havde ikke deltaget i hjemmebesøg før. Hun oplevede det

som godt hos Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Barn 1.

Sagsøger 1 og Vidne 3 aftalte et møde, som hun skulle deltage i, fordi forældrene var bekymrede for, om personalet ville behandle Barn 1 anderledes på grund af sa-gen. Sagsøger 1 og hendes mand deltog sammen med vidnet og Vidne 3, og det skulle handle om Barn 1's opstart. Det blev gjort personligt. Der blev spurgt til deres egne børn og om, hvordan de ville have haft det, hvis de havde modtaget det brev, Sagsøger 1 havde fået. Sagsøger 1 havde medbragt en masse papirer. Vidne 3 sluttede mødet, og hun selv gav Sagsøger 1 et kram for at vise, at de ville tage godt imod Barn 1. Hun og Vidne 3 var blevet spurgt, om de var enige i det, der var i gang. Hun sagde, at hvis hun var uenig, ville hun gå til sin leder. Vidne 3 var meget påvirket. Hun kendte Vidne 3 og kunne se, at det påvirkede hende.

Vidne 3 har sagt til vidnet, at hun var bange, når Sagsøger 1 skulle komme.

Hun har ikke talt med kolleger om, at de var bange for Sagsøger 1. De var nok ikke egentlig bange, men de var påvirkede.

Vidne 11 har forklaret, at han er praktiserende dyrlæge og selvstændig. Han har tre børn. Hans datter startede i børnehaven i 2008. Kort derefter ville han give et nap med i foreningsarbejde. Han ville gerne have indflydelse og påvirke dagligdagen. Det var da en offentlig institution. Deres mulighed for at påvirke processerne var ikke så store i den daværende forældrebestyrelse. Han var me-nigt bestyrelsesmedlem. Hans tredje barn kom i den da nystartede vuggestue. Han blev medlem af institutionsbestyrelsen i 2016 i forbindelse med generalfor-

samlingen, efter at der var truffet beslutning om en to-strenget model. Han blev formand ved det konstituerende møde.

Den 6. november 2018 under det konstituerende møde tog Vidne 6 ordet som arbejdsmiljørepræsentant under punkt 8. Vidne 6 havde medbragt sine noter om opgørelse af timetal. Vidne 6 sad i forældrebestyrelsen som repræsentant for de ansatte. Han selv havde via sin funktion som formand for institutionsbestyrel-sen flere gange ugentligt kontakt med lederen, og han vidste derfor, hvor man-ge ansatte der var, deres timer og det aktuelle børnetal. Han vidste, at norme-ringen blev opfyldt. Han sagde, at han ville sende de korrekte tal rundt efter-følgende, og det gjorde han. Der var forholdsvis høj anciennitet blandt persona-let.

På generalforsamlingen den 23. oktober 2018 var der en budgetforventning om et overskud på 600.000 kr. De forhold havde ændret sig, da Sagsøger 1's forslag af 20. november 2018 om ansættelse af yderligere ansatte blev behandlet. De havde ikke forud vidst, hvad taksten ville være for dem som privat daginstitution, og hvad kommunen ville kræve. De lagde altid deres takst op ad kommunens.

Person 9 fra Spia udarbejdede månedlige lønsimuleringer. Der havde imidlertid indsneget sig en fejl, idet løstansatte ansatte var blevet fastansat. Forskellen var på 900.000 Der var også en post på ikke betalt el og forbrug i de lejede lokaler. De var i gang med ændringer i vuggestuen og ansættelse af en yderligere per-son.

I forhold til oktober blev institutionsbestyrelsen bekendt med, at der var 1.325.000 kr. i forskel. Derfor ville de ikke ansætte en yderligere person.

De indkaldte forældrebestyrelsen til et dialogmøde den 17. december 2018. In-stitutionsbestyrelsen og Sagsøger 1 samt Vidne 8, der tidligere sad i institu-tionsbestyrelsen, og var interesseret. Person 9 fra SPIA deltog. Vidne 5 deltog også, fordi de skulle drøfte forholdt mellem forældrebesty6relsen og institutionsbestyrelsen. Person 9 redegjorde for det økonomiske resultat. Der kunne derefter ikke være tvivl om, at der ikke var økonomisk grundlag for at ansætte en yderligere person.

På forældremødet den 8. april 2019 forventede de et yderligere underskud for 2019. De havde en forventning om at udfylde 7 vuggestuepladser mere og hav-de ansat Vidne 10. Vuggestuen var ikke fyldt.

Han og Vidne 1 var i hyppig dialog, blandt andet fordi det var Vidne 1's første le-derjob. Han hørte om mailen af den 18. marts 2019 fra Sagsøger 1 til Vidne 1 enten den 18. eller den 19. Vidne 1 var usikker på, hvordan indholdet skulle opfattes. Han rådgav hende om at kontakte SPIA i forhold, om mailen kom fra et forældrebe-styrelsesmedlem eller en forælder.

Han deltog i mødet den 3. april 2019. Han oplevede mødet som ikke behageligt for nogen. Det var kommet i stand efter at de havde følt sig nødsaget til at true med § 12, hvis Sagsøger 1 ikke mødte op. Da hun mødte op, var der ikke grundlag for § 12, og overskriften var trivsel og samarbejde. Han var referent, og det var Vidne 1 og Sagsøger 1, der skulle have mødet. De mente efter mødet, at de kunne tale om situationen fremadrettet, hvis der opstod en situation, i stedet for at skrive en mail. Han havde ikke forventet, at Sagsøger 1 ville indgive en klage 3 dage senere.

I forbindelse med forældremødet den 8. april 2019 blev mailudvekslingen mel-lem Sagsøger 1 og Vidne 1 udbredt til en større kreds via Facebook el lign. Der var en ilter stemning på forældremødet, og de fik overrakt klagen i papirform. Der var mange ytringer i forbindelse med forældremødet. Vidne 3 fremkom kom med et indlæg om, at personale havde det ok.

Han blev af Vidne 1 orienteret om forløbet om indkøring af Barn 1. Der var kom-met en henvendelse fra Sagsøger 1 om en samtale om indkøringen på grundlag af sa-gen. Han blev af Vidne 1 orienteret om en telefonsamtale mellem Sagsøger 1 og Vidne 3, og siden talte han med Vidne 3. Han vidste, at Vidne 3 som ansat havde stået for en støtteerklæring til Vidne 1.

Han fik at vide af Vidne 1 og efterfølgende af Vidne 3, at Sagsøger 1 var troppet op i børnehaven for at tale om støtteerklæringen. Han fik at vide, at Sagsøger 2 havde set erklæringen og spurgt Vidne 3, hvem der havde forfattet denne.

Sagsøger 1 kom til vuggestuen og talte med Vidne 3. Han fik berettet, at Vidne 3 følte, at Sagsøger 1 var meget vred. Sagsøger 1 spurgte Vidne 3, om hun havde læst mail-korrespondancen og ville i et vredt tonefald have at vide, hvad der var Vidne 3's opfattelse herom. Han bad Vidne 3 om at skrive et referat af, hvad hun havde oplevet.

Han blev bekendt med, at nogle forældre ønskede at indkalde til en ekstraordi-nær generalforsamling.

Den 8. april lovede de at ville afholde et nyt forældremøde vedrørende kom-munikation. Det skulle afholdes ca. 1 måned senere.

Han var forud for mæglingsmødet i dialog med By 1 kommune. Efter sam-taler med SPIA fik han at vide, at man skulle inddrage kommunen som evt.

mægler. Han ridsede sagen op for kommunen og sendte orientering til kom-munen. De talte også med kommunen om muligheden for, at familien skulle forlade institutionen. Kommunen skulle sikre, at der var plads til børnene an-detsteds. Den 16. maj 2019 sendte han en SMS til kommunen, der bekræftede, at der var plads andetsteds. Kommunens medarbejder sagde ikke noget om, at der skulle være et varsel.

Den 15. maj 2019 var han, Vidne 1, Sagsøger 1 og advokat Bonner til møde i kommunen. Det var lidt i samme stejle stemning som den 3. april 2019. Det er korrekt, at han ikke ville indgå i et forlig, med mindre Sagsøger 1 trak indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling tilbage. Det endte med, at de var enige om at være uenige. Han kontaktede Vidne 9, Person 3 og Person 1 efter at have talt med Vidne 1 efter mødet. Vidne 1 var nedslidt og bange for den kommende tid. Vidne 1 sagde, at personalet var nedslidt, og hun kunne ikke tage ansvaret.

Næste morgen kom Vidne 9 og Person 1. De var telefonisk i kontakt med Person 3. Vidne 1 deltog, og de forfattede opsigelsen. Alle var enige.

Mødet den 21. maj 2019 blev til en generalforsamling den 27. maj 2019 på Skole.

Han skrev til kommunen i sin mail af 10. maj 2019, at en indkaldelse til ekstra-ordinær generalforsamling var et brud på alle regler, fordi det ikke var befæstet i vedtægterne. Det er det, han forholder sig til. Der stod dengang ikke noget i vedtægterne om muligheden for en ekstraordinær generalforsamling. Han mente ikke, at det betød, at det var forbudt, men noget der ville påhvile institu-tionsbestyrelsen.

Institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen kommunikerede via breve, refe-rater m.v. ligesom to fra forældrebestyrelsen deltog i institutionsbestyrelsens møder. Referater fra den ene del blev sendt til den anden. De to overlappende medlemmer tog materiale til og fra bestyrelserne.

Der blev ikke udarbejdet referat af dialogmødet den 17. december 2018. Det var et orienterende møde ikke et møde, hvor der skulle besluttes noget. Han var referent på mødet den 3. april 2019. Referatet er en del af sagen.

Han er ikke enige i, at forældrebestyrelsen ikke kunne få tallene, men der blev diskuteret andre ting i forældrebestyrelsen. Der var store uenigheder i foræl-drebestyrelsen, og man udskød punktet omkring tallene. De har ikke rykket ham for tallene. Oplysningerne har været rundsendt, og han har delagtiggjort andre i tallene. Han har ikke set referaterne fra forældrebestyrelsen fra den 20. november 2018, den 9. januar 2019 og den 13. marts 2019.

Mødet i maj blev udsat, fordi Værested ville ikke have, at forældrene lånte gymna-stiksalen.

Han har læst mailen af 18. marts 2019. Han husker ikke, at der står ”oriente-ring” i mailen. Sagsøger 1's beskrivelse af forholdene var hendes oplevelse. Alle insti-tutioner er nok pressede i ydertimerne.

Forældrebestyrelsen kan kun agere qua sine møder.

Sagsøger 1 var meget nidkær over, hvilke personer var på arbejde hvornår. Der var givet svar på, at der dengang ikke var mulighed for at ansætte flere personer.

Han var ikke bekendt med, at formålet med mailen af 18. marts 2018 var at fremskynde et møde i maj.

Når der i opsigelsesbrevet er anført ”længere tids uoverensstemmelser” , skal det forstås som fra den 6. november 2018 og frem, hvor der var store udfordrin-ger i arbejdet i forældrebestyrelsen. Det relaterer sig også til ytringer i mails.

Under ”sagen kort” til kommunen har han også anført ”længere tid” . Det er også her siden november 2018. Sagsøger 1 blandede sig i ledelsens dispositioner, per-sonalet følte sig overvåget og hun kommenterede bemandingsplanerne i køk-kenet. Hun stillede også spørgsmål ved, hvorfor ting var på en bestemt måde. Vidne 1 havde ledelsesretten, og det var hans opfattelse, at spørgsmål skulle tages op på forældrebestyrelsens møder.

Når institutionsbestyrelsen i orienteringen til forældrene af 9. maj 2019 anførte, at én enkelt forælder ”til stadighed” skabte uro, henvises til forhold, der var startet i 2018. Situationerne fandt mest sted i den sidste del af perioden.

Det er korrekt, at der i referatet af forældremødet den 8. april 2019 på side 1, 6. afsnit er henvist til, at en mail ikke var eneste grund til advarsel om anvendelse af en paragraf om opsigelse. Andre grunde var utilfredsheden fra november 2018. Det var efter institutionsbestyrelsens opfattelse Sagsøger 1's skyld, at det dårlige arbejdsklima eskalerede.

Det er måske ikke helt korrekt, når det i samme referat på side 2 er anført, at personaleforhold vil blive udeladt på grund af GDPR. Han mener imidlertid, at han som formand kan tilrette et referat. Man har ikke ret til et bestemt referat, blot fordi man er referent. Det ville ikke være formålstjenligt at have en diskus-sion ud fra forkerte tal.

Når kommunen i indkaldelsen til mæglingsmødet anførte, at dette blandt andet vedrørte en konflikt mellem Sagsøger 1 og personalegruppen, skyldtes det Vidne 3's og Vidne 1's oplevelse. Det var stort set hele personalet, der skrev under på støtte-erklæringen. Han har også fået oplyst, at Vidne 6 skrev under med en enkelt rettelse.

Han har i sin mail af 9. maj 2019 til kommunen henvist til en advarsel. Det var den mail, der blev sendt den 3. april kl. 10.

Vidne 12 har forklaret, at hendes søn var i institutionen fra efteråret

2016 til juli 2018. Hun var i børnehaven, da Sagsøger 1 og hendes mand hentede Barn 2 og Barn 1 den dag, de var opsagt. Hun var selv i lokalet. Barn 2 spurgte, hvorfor hendes ting var samlet sammen. Hun havde intet fået at vide. Der var uro omkring hende. Situationen var meget voldsom. Vidne 1 var ikke til stede, og hun spurgte Vidne 7 op i hovedet, hvad de havde gang i. Hun hørte, at Vidne 11 havde spurgt kommunen, om han kunne få smidt alle de forældre, der havde klaget ud af institutionen.

Efterfølgende drøftede de sagen forældrene indbyrdes. Hun husker, at de stod på p-pladsen. De var hende, Person 11, Sagsøger 1 og Sagsøger 2 samt Sagsøger 1's mor. Hun var påvirket af situationen.

Hun ringede til Person 1 og spurgte, hvor hun gik hen med sine bekymringer. Sid-ste havde ændret mening fra, at man ikke truer forældre til, at hun bakkede op. Person 1 svarede, at ”hun skulle holde sin kæft, kælling” , og så lagde hun på. Der-efter kontaktede hun borgmesteren.

Det var ikke hendes opfattelse de første 1½ år, at der var dårlig stemning, men på forældremøde - efter at der var kommet ny leder - var der dårlig stemning og stor splittelse i børnehaven. De drøftede et redigeret referat, som Vidne 11 havde rettet i. Sagsøger 1 mente ikke, at det var personfølsomt.

De var til sidst 20 forældre, der reagerede på, at der var ting, der ikke blev taget videre. De forsøgte at opnå en dialog, men det lykkedes ikke.

Parternes synspunkter

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i deres påstandsdokument anført blandt andet følgen-de:

”…

Det gøres gældende, at sagsøgtes ophævelse (”opsigelse”) af 16. maj 2019 af sagsøgers børns pladser hos sagsøgte, jfr. bilag 1 (E. s. 153), er uberettiget og ulovlig, jfr. sagsøgtes vedtægter § 12. stk. 2, jfr. bilag 2 (E. s. 55) og A (s. 66) jfr. dagtilbudslovens § 29, stk. 2, samt det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette anbringende støttes på:

1. At de i ophævelsesskrivelsen, jfr. bilag 1, angivne grunde til ophæ-velsen er usande.

2. At ophævelsen med øjeblikkeligt varsel er i strid med proportionali-tetsprincippet, idet ophævelsen er mere indgribende, end formålet tilsi-

ger, selv hvis det lægges til grund, at de angivne grunde til ophævelsen var sande.

Det gøres gældende, at påstandsbeløbet er sagsøgers tab, som skal er-stattes af sagsøgte efter reglerne om erstatning i kontrakt.

Ad 1: Af ophævelsesskrivelsen, bilag 1 (E. s. 153), fremgår: ” på baggrund af længere tids uoverensstemmelser og manglende samarbejdsvilje fra Sagsøger 1's si-de.”

” Denne konflikt har igennem længere tid haft en meget negativ indvirkning på arbejdsmiljøet i institutionen”

Af bestyrelsesformand Vidne 11's redegørelse ”Sagen kort” til By 1 Kommune sendt den 9. maj 2019 (jfr. bilag 34, E. s. 134) og fremlagt som bilag 26 (E. s. 142), hvilken skrivelse formentlig er sendt som optakt til et af kommunen indkaldt mæglingsmøde den 15. maj 2019, fremgår:

” Personalet har igennem længere tid oplevet en forælder, som har blandet sig i deres dispositioner, bemandingsplan m.m. fordi denne forælder selvstændigt har forsøgt at påvise behov for ekstra personale, selvom hun med den viden In-stitutionsbestyrelsen og SPIA har givet hende, burde vide, at vi lever op til administrationsgrundlaget og vores økonomi ikke frembyder mulighed for at disponere yderligere ressourcer til ekstra personale.”

Af skrivelse af 9. maj 2019, bilag R (E. s. 139), fra institutionsbestyrelsen til samtlige forældre fremgår:

” Det er institutionsbestyrelsens klare opfattelse, at den svære situation, som vores institution er havnet i, alene kan tilskrives èn enkelt forælder, der til sta-dighed skaber uro og dårligt arbejdsmiljø hos leder og personale. Dette er så vedkommendes sidste tiltag ud af en længere række af samme problematiske ka-rakter, som for os er et tydeligt tegn på illoyalitet overfor både de resterende medlemmer i forældrebestyrelsen, institutionsbestyrelsen samt lederen og per-sonalet.”

Foranstående giver indtryk af, at der har været samarbejdsproblemer med sagsøgeren i meget lang tid, i flere år. Dette er usandt. Uoverens-stemmelsen har alene grund i sagsøgers mail af 18. marts 2019 til lede-ren Vidne 1 (bilag 3, E. s. 104). Det gøres gældende, at sagsøgte har reageret uproportionelt og særdeles uhensigtsmæssigt på indholdet af mailen og har eskaleret forholdet til en krise i stedet for at behandle sagen på faglig og objektiv vis. Sagsøgers mail (bilag 3, E. s.

104) er, som det fremgår af teksten i mailen, en ”orientering” om, at der efter sagsøgerens opfattelse er for få medarbejdere (normeringen), hvor-for sagsøger har bedt om indkaldelse til et ekstraordinært bestyrelses-møde med henblik på at drøfte normeringen, dvs. om økonomien kan bære ansættelse af flere medarbejdere.

Allerede i november 2018 var problemet med for få medarbejdere på dagsordenen på et fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde af-holdt den 6. november 2018. Det fremgår af referatet, fremlagt som bi-lag 28, punkt 8 (E. s. 75):

at ” Vidne 6 oplyser at personalet over en længere periode har løbet stærkt og at det kan mærkes blandt flere af de ansatte. Der opleves usikkerhed og frustration over udfordringerne med at få skemaet til at hænge sammen, hvor alt for man-ge huller må fyldes ud af vikarer.”

at Vidne 6 udtrykker ” bekymring omkring vores profil som børnehave. Vi skal holde os for øje, at vi bliver ved med at være et attraktivt pasningstilbud med god normering og med en stabil personalegruppe.”

at ” Person 5, Person 12 og Sagsøger 1 bakker op om Vidne 6 bekymring vedr. personale-situationen. Som repræsentanter for forældregruppen kan de berette at der er flere forældre der har oplevelsen af ikke at møde fast personale ved afleve-ring/afhentning og at det til tider kan være svært at få svar på hvad der er sket i løbet af dagen. Flere spisegrupper har ligeledes ikke været tilknyttet en voksen fra det faste personale, hvilket ikke opleves som hensigtsmæssigt. Endelig er der en oplevelse af og en bekymring over at personalet virker trætte.”

og at der ” er enighed om at situationen og oplevelsen blandt børnehavens per-sonale og forældre ikke negligeres, men at der er flere ting i spil. Det er væsent-ligt at se nærmere på om der helt overordnet er afsat tilstrækkeligt ressourcer (normering), eller om oplevelsen af for få hænder simpelthen er et resultat af de mange forhold der er i spil pt. Herunder Vidne 12 og Person 13's opsigelser samt sy-gemeldinger blandt personalet – alle forhold der kan mærkes i forhold til mængden af varme hænder.”

Det bemærkes, at det som bilag 28 (E. s. 75) fremlagte referat ikke er identisk med det af sagsøgte som bilag C (E. s. 79) fremlagte referat. Af-vigelsen vedrører netop punkt 8, som Vidne 11 egenmægtigt har ændret. Dette har han erkendt, jfr. interview med Netavisen 29. maj 2019. Interviewet er fremlagt som bilag 29 (E. s. 158). Det bemærkes, at det naturligvis er utilstedeligt at ændre et referat udfærdiget af en refe-rent, som er valgt til hvervet. Formålet har været at skjule, at der mang-ler personale, at der opleves usikkerhed og frustration hos personalet

over udfordringerne med at få skemaet til at hænge sammen, at perso-nalet over en længere periode har løbet stærkt, og at det kan mærkes, og at personalet virker trætte. Det er netop de forhold, Vidne 11 har beskyldt sagsøger for at være årsag til, jfr. bilag 26 (E. s. 142). Som bilag 30 (E. s. 84) er fremlagt referat fra forældrebestyrelsesmøde den 20. november 2018 med Vidne 1 som referent. Heri nævnes også, at der er frustration blandt de voksne i børnehaven samt under punkt 7, at der er en personalegruppe, ” der er godt slidt ned” .

Økonomi

Af bilag B (E. s. 64), referat af generalforsamling den 23. oktober 2018 fremgår, at Vidne 11 uddelte hovedtallene fra regnskabet 2017 med bemærkning om, at ” Generelt ligger vi fint, både i pædagog/medhjælper for-deling, udgift per børneenhed, udgift pr. åbningstime.” Om budgettet for 2018/2019 hed det: ” Oplægget til budgettet er, at vi skyder 1.000.000,- kr. i renoveringen af bygningerne for at få en god aftale med dagtilbuddet Værested. Hvis vi udvider vuggestuen kan vi bruge den million uden at tage af vores egenkapital. Forventningen til resultatet for 2018 er 600.000,- kr.”

På baggrund heraf fremsatte sagsøger på forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018 jfr. bilag 29 (E. s. 158) forslag om, at forældrebesty-relsen indstiller til institutionsbestyrelsen, at der ansættes to nye pæda-goger til børnehaven. Forslaget er fremlagt som bilag E (E. s. 83). For-slaget blev støttet af en enstemmig forældrebestyrelse. Forslaget blev ifølge svarskriftet s. 2 (E. s. 20) behandlet på et telefonisk bestyrelses-møde i institutionsbestyrelsen, som svarede med bilag F (E. s. 87). Det fremgår, at ” institutionsbestyrelsen gerne vil se på mulighederne for en til-pasning af normeringen på et senere tidspunkt, men vi anser det ikke for at væ-re en økonomisk forsvarlig handling på nuværende tidspunkt” efterfulgt af flere forskellige ubekendte faktorer. Svaret afstedkom en mailkorre-spondance mellem de forældrevalgte medlemmer af forældrebestyrel-sen og formanden for forældrebestyrelsen. Mailkorrespondancen er fremlagt som bilag 31 (E. s. 192). Det fremgår, at der er dyb forundring over svaret på baggrund af de positive oplysninger om økonomien på generalforsamlingen den 23. oktober 2018, jfr. bilag B (E. s. 64).

Der afholdes møde i forældrebestyrelsen den 9. januar 2019, jfr. bilag G (E. s. 88). Af punkt 13 fremgår, at ” Normering og økonomi” skal drøftes på næste møde. Næste møde var den 13. marts 2019. Referat er fremlagt som bilag H (E. s. 92). Det fremgår under punkt 10, at normeringen igen blev udsat til næste møde pga. den fremskredne tid. Det fremgår lige-ledes, at Vidne 1 fremsender personalets timefordeling til næste møde.

Den 15. marts 2019 skrev sagsøgeren til de øvrige bestyrelsesmedlem-mer om en oplevelse hun havde haft samme dag ved afhentning af sit

barn, hvorefter der var klar underbemanding, 2 voksne til 28 børn.ail-

korrespondancen er fremlagt som bilag 32 (E. s. 96). Det fremgår, at sagsøgeren opfordrede til afholdelse af et snarligt møde med henblik på at skaffe en bedre hverdag i børnehaven. Det fremgår, at sagsøgeren også ville skrive til Vidne 1 (lederen). Det fremgår endvidere, at forman-den for forældrebestyrelsen, Person 1, samt de øvrige forældrevalgte be-styrelsesmedlemmer erklærede sig enige.

Sammenfattende om dette afsnit gøres det gældende, at det er doku-menteret, at det allerede før november 2018 blev konstateret, at der var underbemanding, at personalet over en længere periode har løbet stærkt, hvilket kan mærkes, at der opleves usikkerhed og frustration og en bekymring over, at personalet virker trætte.

Heroverfor står et indlysende ønske om forbedring i form af flere ansat-te. Med baggrund i de positive oplysninger om økonomien den 23. ok-tober 2018 pressede de forældrevalgte forældrebestyrelsesmedlemmer på med at få forbedret situationen med flere ansatte. De pågældende havde vanskeligt ved at forstå, at økonomien på en måned skulle være så forringet, at det var udelukket at afhjælpe de utilstrækkelige beman-dingsforhold. Udsættelsen af dagsordenspunktet ” normering og økono-mi” skete 2 gange fra den 9. januar 2019 til den 13. marts 2019 (bilag G, E. s. 88) og igen fra den 13. marts til næste møde (bilag H, E. s. 92). Her-efter forsøgte de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer at fremskynde drøftelserne af normering og økonomi ved at bede om et ekstraordinært møde, og i denne proces indgik sagsøgerens mail af 18. marts 2019 (bi-lag 3, E. s. 104) som en saglig og objektiv orientering af lederen, således som sagsøgeren havde beskrevet i korrespondancen med de øvrige be-styrelsesmedlemmer i forældrebestyrelsen (bilag 32, E. s. 96).

Almindelige principper for ledelse

I svarskriftet side 9 (E. s. 51) midt gøres det gældende, at vi i Danmark har en overordnet strategisk ledelse bestående af en bestyrelse, og en daglig ledelse bestående af en direktør eller daglig leder. Og side 9, 3. (E. s. 51) sidste afsnit ” Den overordnede og strategiske ledelse – altså besty-relsen – har ikke adkomst til at blande sig i den daglige ledelse.” Som bilag 33 (E. s. 133) er fremlagt ”Klip fra Vejledning til dagtilbudsloven” . Det fremgår af punkt 65, at ”ledelsens tilrettelæggelse af den daglige drift skal derfor ske under hensyn til de principper, som forældrebestyrelsen har fastsat. Der bør derfor være et samarbejde og en dialog mellem le-

delsen og forældrebestyrelsen herom” (Min understregning).

Det gøres hermed gældende, at ledelsens reaktion på sagsøgerens ori-entering af 18. marts 2019 (bilag 3) (E. s. 104) udgør det modsatte af samarbejde og dialog og er dermed i klar modstrid med vejledningen. I svarskriftet side 10, 2. (E. s. 52) afsnit gøres det endvidere gældende, at ” Sagsøger 1 (har) forbrudt sig mod principperne for god ledelse ved angiveligt under påberåbelse af sin position som forældrevalgt bestyrelsesmedlem i foræl-drebestyrelsen ligeledes i mailen af 18. marts 2019 at blande sig i den daglige ledelse” . Denne påstand er i direkte modstrid med vejledningen (bilag 33, E. s. 133).

I svarskriftet side 9 (E. s. 51) sidste afsnit hedder det: ” Det gøres gælden-de, at Sagsøger 1 ved mailen af 18. marts 2019 dels har forbrudt sig mod prin-cippet om, at bestyrelsen er et kollektivt organ, der i fællesskab træffer beslut-ninger, som viderebringes af formanden til den daglige ledelse ved uden at spørgsmålet har været drøftet henholdsvis besluttet i bestyrelsen angiveligt i sin egenskab af forældrebestyrelsesmedlem retter henvendelse til den daglige ledelse om normeringsspørgsmål, herunder i ydertimerne.” Denne påstand er ligeledes forkert. Det fremgår af vedtægterne (bilag A, E. s. 66) § 5, stk. 1, at kun forældrerepræsentanterne har stemmeret i forældrebestyrelsen (gengivet i svarskriftet side 9, 3. afsnit, E. s. 51). De forældrevalgte forældrerepræsentanter var, jfr. bilag D (E. s. 82): Person 12, Person 5 og Sagsøger 1, og netop disse bestyrelsesmedlemmer havde givet deres tilsagn til anmodningen om et ekstraordinært møde, hvorunder orienteringen af lederen ved sagsøge-rens mail af 18. marts 2019 (bilag 3, E. s. 104) indgik, jfr. bilag 32 (E. s. 96-103).

Det fremgår således, at det var flertallet af medlemmerne af forældrebe-styrelsen, der besluttede at bede om det ekstraordinære møde og orien-teringen af lederen. Beslutningsformen var uformel, men dokumenteret og nødvendiggjort af situationens alvor (manglende bemanding) sam-menholdt med uforståelige udsagn fra institutionsbestyrelsen om øko-nomien og en gentagen udsættelse af drøftelserne om normering og økonomi. Der henvises i denne forbindelse til Vejledningen (bilag 32, E. s. 96-103), punkt 620 hvoraf fremgår, at ” institutionsbestyrelsen på nogle områder må dele kompetencen med forældrebestyrelsen.”

Og med hensyn til det formelle henvises yderligere til svarskriftet side 2 midt (E. s. 20), hvoraf fremgår, at institutionsbestyrelsen har behandlet forældrebestyrelsens forslag af 20. november 2018 (bilag E, E. s. 83) på et telefonisk (understreget af mig) bestyrelsesmøde på trods af vedtæ-

gernes (bilag A, E. s. 66) § 5 stk. 10: ”Bestyrelsen kan kun udøve sin virksomhed ved sine møder” . I svarskriftet side 10, 3. afsnit gøres det gældende, at sagsøgerens bemærkninger i mailen af 18. marts 2019 (bi-lag 3, E. s. 104) ”med rette gjorde medarbejderne kede af det, frustrerede og

vrede, og Sagsøger 1's efterfølgende adfærd smittede af på Institutionens øvri-ge medarbejdere, således at der skabtes et stadig ringere arbejdsmiljø, hvilket sammenholdt med Sagsøger 1's nægtelse af at deltage i møder, samt den uro om udgangspunkt i sagen skabte reelt truede institutionens eksistens, hvilket alf sammen gjorde, at institutionens ansvarlige ledelse ikke havde andet valg end af få sat en stopper for Sagsøger 1's ageren med det eneste tilbagestående middel, nemlig med hjemmel i vedtægternes § 12, den 16. maj 2019 at opsige Sagsøger 1's to børns pladser i institutionen, hvilken konsekvens Sagsøger 1 allerede i email af 3. april 2019 loyalt var blevet gjort opmærksom på, kunne blive en konsekvens af hendes fortsatte adfærd.”

Påstanden er usand, hvilket er bevist foran, idet personalet allerede in-den november 2018 var konstateret frustreret og træt.

Ad 2: Det fremgår af bilag 26 (E. s. 142), at bestyrelsesformand Vidne 11 selv var af den opfattelse, at en ophævelse af pladserne forudsæt-tes gennemført med en måneds varsel, jfr. punkt 2 i slutningen af bila-get.

Herudover henvises til Kammeradvokatens notat af 5. november 2019, fremlagt som bilag 21 (E. s. 189):

” Det er min vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at opsigelsen blev effektueret med øjeblikkelig virkning, og at opsigelsen allerede af denne grund er ulovlig.”

…”

Sagsøgte S/I (Institution) har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

SYNSPUNKTER:

GOVERNANCE:

Af vedtægternes § 3, stk. 1, fremgår at (E. side 66):

” Privatinstitutionen ledes ved hjælp af en tostrenget bestyrelsesmodel, hvorved en institutionsbestyrelse varetager den overordnede ledelse, samt en forældre-bestyrelse der har som primær opgave at fastsætte de pædagogiske principper for institutionen. Den daglige administrative og pædagogiske ledelse varetages af institutionslederen.”

Af § 4, stk. 1 (E. side 67), fremgår at:

” Institutionsbestyrelsen består at 4 medlemmer. To af disse udgøres af to med-lemmer fra forældrebestyrelsen, hvoraf den ene skal være formanden for foræl-drebestyrelsen. Derudover udpeges der 2 medlemmer som gerne må være ek-sterne personer, som ikke har børn i institutionen, men som har en særlig til-

knytning til området og/eller interesse i bevarelsen af Sagsøgte S/I (Institution).”

Det fremgår videre af § 4, stk. 5 (E. side 67), at:

” Institutionsbestyrelsen er arbejdsgiver og påser at privatinstitutionens admi-nistrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens mål, og de regler der til enhver tid er gældende for privatinstitutionens ledelse og drift.”

Af § 5, stk. 1 (E. side 68), fremgår at:

” Forældrebestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf de 5 er forældre til børn i institutionen og 2 er medarbejderrepræsentanter. Kun forældrerepræsentan-terne har stemmeret. Lederen deltager i alle bestyrelsesmøder, dog uden stem-meret.”

Videre hedder det i § 5, stk. 10 (E. side 69):

” Bestyrelsen kan kun udøve sin virksomhed ved sine møder.”

Af § 6, stk. 1, fremgår at:

” Bestyrelsesarbejdet er i henhold til forvaltningsloven og straffeloven under-lagt tavshedspligt.”

Om lederens ansvar og kompetencer hedder det i § 8, stk. 1: ” Lederen varetager, under ansvar overfor bestyrelsen, den daglige ledelse og drift af privatinstitutionen.” (E. side 70).

Det følger af de almindelige principper for god ledelse, hvor vi i Dan-mark har en overordnet strategisk ledelse bestående af en bestyrelse og en daglig ledelse bestående af en direktør eller daglig leder. Her er be-styrelsesarbejdet derudover delt i to, således at institutionsbestyrelsen er den overordnede ledelse med arbejdsgiveransvar og ansvar for ad-ministration og økonomi, mens forældrebestyrelsen er ansvarlig for at fastlægge pædagogiske principper. Men også her gælder, at der skelnes mellem overordnet ledelse i form af henholdsvis institutions- og foræl-drebestyrelsen og på den anden side den daglige ledelse, der varetages af institutionslederen.

Det er endvidere sådan, at en bestyrelse, uanset hvordan den er sam-mensat, er et kollektivt organ, der i fællesskab træffer beslutning ved enstemmighed eller ved flertalsbeslutning og således, at formanden for bestyrelsen kommunikerer bestyrelsens beslutninger til den daglige le-delse. Enkelte bestyrelsesmedlemmer, uanset om de er valgt af forældre eller andre, har ingen adkomst til at handle som enkeltperson uden for

rammerne af bestyrelsens arbejde, hvilket også er tydeliggjort i vedtæg-ternes § 5, stk. 10 (E. side 69).

Som ovenfor nævnt skelnes der mellem overordnet strategisk ledelse og daglig ledelse.

Den overordnede og strategiske ledelse - altså bestyrelsen - har ikke adkomst til at blande sig i den daglige ledelse, som det også præciseres i § 3, stk. 1, varetages af institutionslederen.

Bestyrelserne udøver deres hverv gennem vedtagelse af retningslinjer og principper, som det herefter påhviler den daglige leder i videst mu-ligt omfang at eksekvere.

Det gøres gældende, at Sagsøger 1 med mailen af 18. marts 2019 (E. si-de 104-105) dels har forbrudt sig mod princippet om, at bestyrelsen er et kollektivt organ, der i fællesskab træffer beslutninger, som videre-bringes af formanden til den daglige ledelse ved uden at spørgsmålet om normeringer har været drøftet henholdsvis besluttet i bestyrelsen angiveligt i sin egenskab af forældrebestyrelsesmedlem retter henven-delse til den daglige ledelse om normeringsspørgsmål, herunder i yder-timerne.

Dernæst har Sagsøger 1 forbrudt sig mod principperne for god ledelse ved angiveligt under påberåbelse af sin position som forældrevalgt be-styrelsesmedlem i forældrebestyrelsen ligeledes i mailen af 18. marts 2019 at blande sig i den daglige ledelse.

Det gøres endvidere gældende, at Sagsøger 1's bemærkninger vedrø-rende Institutionens medarbejdere i email af 18. marts 2019 med rette gjorde medarbejderne kede af det, frustrerede og vrede, og Sagsøger 1 efterfølgende adfærd smittede af på Institutionens øvrige medar-bejdere, således at der skabtes et stadig ringere arbejdsmiljø, hvilket sammenholdt med Sagsøger 1's nægtelse af at deltage i møder, samt den uro om udgangspunkt i sagen skabte reelt truede institutionens ek-sistens, hvilket alt sammen gjorde, at institutionens ansvarlige ledelse ikke havde andet valg end at få sat en stopper for Sagsøger 1's ageren med det eneste tilbagestående middel, nemlig med hjemmel i vedtæg-ternes § 12, den 16. maj 2019 at opsige Sagsøger 1's to børns pladser i institutionen, hvilken konsekvens Sagsøger 1 allerede i email af 3. april 2019 loyalt halvanden måned tidligere var blevet gjort opmærksom på, kunne blive en konsekvens af hendes fortsatte adfærd.

OPSIGELSENS LOVLIGHED:

Sagsøger 2 og Sagsøger 1, påberåber sig advokatfirmaet Poul Schmidts notat af 5. november 2019 (E. side 174-191), som ansvars-grundlag i forhold til den i sagen nedlagte erstatningspåstand. Til Ad-vokatfirmaet Poul Schmidts notat bemærkes, at Advokatfirmaet, hvad enten det benævnes Poul Schmidt eller Kammeradvokaten, ej er en domstol – så langt fra. Hertil bemærkes yderligere, at notatet er en en-sidigt af By 1 Kommune indhentet vurdering til brug for forvalt-ningens overvejelser. Det følger af Retsplejelovens § 341, stk. 2:

” Erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, kan inddrages til brug for den juridiske argu-mentation, men ikke under sagen i øvrigt.” – jf. i øvrigt U1014.138H og U2018.2830H.

Notatet udmærker sig i øvrigt ved alene at konkludere på baggrund af udvalgt skriftlig dokumentation i form af parternes korrespondance, og uden at høre parterne, herunder ikke mindst Sagsøgte S/I (Institution), hvilket bliver så meget desto mere grelt af, at Advokatfir-maets konklusion beror på proportionalitetsprincippet uden at have sat sig ordentlig ind i indholdet i de to vægtskåle, som nødvendigvis må indgå i vurderingen og konklusionen. Når Advokatfirmaet så nævner nederst side 13 beviskravene i forbindelse med proportionalitetsvurde-ringen, hvilket også i denne sammenhæng er et tveægget sværd (E. side 186).

Med email af 23. september 2019 (Bilag T) (E. side 171) fremsender Person 14, By 1 Kommune, Advokatfirmaet Poul Schmidts vurdering og konstaterer, at ” Vurderingen fra Kammerad-vokaten slår fast, at By 1 Kommune har ansvaret for at føre tilsyn med in-stitutionen og til i den konkrete situation at gå i dialog med parterne, som vi gjorde på et mæglingsmøde den 15. maj 2019. 11

Vurderingen slår desuden fast, at Sagsøgte S/I (Institution) ikke havde hjem-mel til at udvise de to børn uden varsel.

By 1 Kommune foretager sig ikke yderligere i sagen, men tager til efterret-ning, at tilsynspligten også omfatter private institutioners afgørelser om opsi-gelse af institutionspladser efter dagtilbudslovens § 29.”

SAGSØGTES VURDERING AF HJEMMELSGRUNDLAGET FOR OP-SIGELSEN:

Det bestrides ikke, at kommunalbestyrelsen har tilsynspligt jf. vejled-ning om dagtilbud mv. punkt 112.

Det følger af dagtilbudslovens regler om opsigelse og udmeldelse § 29, stk. 2, at privatinstitutioner, når der er tale om ganske særlige tilfælde, kan op-sige børn fra en plads i privatinstitutionen.

I bemærkningerne er der ingen vejledning om den her foreliggende si-tuation, udover en bemærkning om, da kommunens pasningsgaranti først gælder tre måneder fra ansøgningstidspunktet, er det væsentligt, at kommunen og privatinstitutionen har et tæt samarbejde for at sikre, at barnet oplever en sammenhæng i tilbuddene og får sit behov dækket. Hvilket også var tilfældet her, hvor Institutionen på forhånd havde sik-ret sig, at børnene uden ophold var institutionsdækket.

I vejledningen nævnes der ikke udtømmende eksempler på ganske sær-lige tilfælde, hvoraf det lægges til grund, at der også er andre hensyn end de dér nævnte.

Når opsigelsen af børnene skete med dags varsel, skyldes det, at situa-tionen og arbejdsforholdene for ledelsen og medarbejderne var gjort uudholdelige, hvilket en udsættelse blot ville have gjort værre, medens hensynet til varsel, nemlig behovet for at finde erstatningsplads var til-godeset ved, at Institutionen i samarbejde med By 1 Kommunen havde sikret, at der umiddelbart var plads til børnene i andre institu-tioner.

KONKLUSION:

Sammenfattende gøres det gældende, at der i denne sag er tale om et helt specielt tilfælde, hvor der er tale om et så dårligt samarbejde mel-lem forældre og institution, at institutionens arbejdsklima er blevet be-tydeligt negativt påvirket, og at dette i det væsentlige skyldes Sagsøger 1, adfærd, og at den af institutionens ledelse trufne be-slutning om opsigelse har hjemmel i lovgivningen.

TABSOPGØRELSEN:

Principalt:

Med henvisning til det ovenfor anførte gøres det gældende, at der ikke er det fornødne ansvarsgrundlag til at begrunde den nedlagte erstat-ningspåstand.

Subsidiært:

Med henvisning til det i bilag 22, punkt 1 nævnte krav om 14 dages løn/ferie med løn, opfordres sagsøger til at dokumentere, at sagsøger faktisk er trukket i løn i de nævnte perioder.

Den i bilag 22, punkt 3 nævnte post for 1 uges forbrugt ferie bestrides, idet børnene var tilbudt pasning i umiddelbar fortsættelse af opsigel-sen.

For så vidt angår de i bilag 22, punkt 4 og 5 omkostninger til advokat bestrides det, at disse helt eller delvist har været nødvendige eller be-grundede.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det bemærkes indledningsvis, at retten ikke skal tage stilling til grundlaget for institutionens to-strengede bestyrelsesmodel, institutionens økonomi eller per-sonalesituationen i institutionen. Retten skal alene tage stilling til, om opsigel-sen (ophævelsen) af Sagsøger 1 og Sagsøger 2's børns pladser i institutionen den 16. maj 2019 var berettiget og i givet fald tage stilling til de økonomiske krav i kon-sekvens heraf.

Forældrebestyrelsens ansvar og arbejde fremgår af institutionens vedtægter, § 5. Af § 5, stk. 2 fremgår bestyrelsens kompetence og af stk. 10 fremgår, at besty-relsen kun kan udøve sin virksomhed ved sine møder.

Retten lægger til grund, at den intervention, der er omtalt på side 4 i den udate-rede vejledning om bestyrelsesarbejdet i kort version, der er udarbejdet af Sel-vejende og Private Institutioners Administrationsselskab (SPIA), og som er fremlagt i sagen, relaterer sig til den samlede bestyrelse. Retten finder derfor, at der ikke heri er hjemmel til, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer har selvstæn-dig kompetence til at intervenere i styringen af institutionen.

Retten lægger efter forklaringerne til grund, at der efter generalforsamlingen i oktober 2018 og de konstituerende møder den 6. november 2018 i henholdsvis forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen var et anstrengt samarbejdsklima i forældrebestyrelsen, og at dette i væsentlig grand skyldtes, at Sagsøger 1 ikke blev genvalgt som formand for forældrebestyrelsen og dermed automatisk var medlem af institutionsbestyrelsen og heller ikke blev valgt til den anden foræl-dreplads i institutionsbestyrelsen. Sagsøger 1 var derefter menigt medlem af forældrebestyrelsen.

På baggrund af Sagsøger 1's forklaring sammenholdt med de fremlagte doku-menter lægger retten til grund, at Sagsøger 1 på forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018 fremkom med forslag til ansættelse af yderligere personale, hvilket blev støttet af den øvrige forældrebestyrelse. Forslaget blev imidlertid

ikke fulgt på det følgende institutionsbestyrelsesmøde, og der fremkom derefter oplysninger om, at økonomien ikke på det tidspunkt kunne bære yderligere ansættelser.

Forslaget blev udskudt til et senere tidspunkt og fremgik blandt andet af dags-ordenen for mødet den 13. marts 2019 men blev også på det tidspunkt udskudt.

Retten lægger herefter til grund, at der i forældrebestyrelsen på dette tidspunkt ikke var et flertal for Sagsøger 1's forslag om yderligere personaleansættelser. Henset til forholdet i forældrebestyrelsen, Sagsøger 1's ønske om yderligere personaleressourcer og de drøftelser herom, der må have været på bestyrelses-møderne, hvor Vidne 1 var til stede, finder retten, at indhol-det af Sagsøger 1's mail til institutionens leder, Vidne 1 af 18. marts 2019 i det væsentlige må anses som en klage over forholdene i institutio-nen.

Den omstændighed, at Sagsøger 1 i sin mail til Vidne 1 an-førte, at hun ”sender dig nedenstående til orientering,” ændrer ikke herved.

Retten har herved særlig lagt vægt på, at indholdet ikke kan ses som forældre-bestyrelsens henvendelse til lederen.

Den følgende korrespondance mellem Sagsøger 1 og Vidne 1 bærer præg af gensidige misforståelser. Den omstændighed, at der først den 3. april 2019 – efter yderligere en række mails – blev afholdt et møde, kan efter rettens opfattelse tilskrives begge parter og har ikke bidraget til hverken samar-bejdet internt i forældrebestyrelsen eller forholdet mellem Sagsøger 1 og insti-tutionsbestyrelsen.

Heller ikke forløbet efter mødet den 3. april 2019, som det kom til udtryk ved forældremødet den 8. april 2019, der af flere vidner er beskrevet som meget ubehageligt, og de støtteerklæringer der blev udarbejdet dels af forældre til støtte for Sagsøger 1 dels af personale til støtte for Vidne 1, har bidraget positivt til samarbejdet.

Det i forvejen dårlige samarbejde var således yderligere forværret i maj, hvor et mæglingsmøde i By 1 Kommune ikke medførte et resultat.

Det ovenfor anførte var baggrunden for opsigelsesbrevet af 16. maj 2019.

Retten finder på det ovenfor beskrevne grundlag, at der har været et meget dår-ligt samarbejde mellem institutionen (særligt institutionens ledelse og institu-tionsbestyrelsen) på den ene side og Sagsøger 1 på den anden side.

Retten finder derfor, at institutionen i maj 2019 havde grundlag for at tage vedtægternes § 12, stk. 2 om helt specielle tilfælde i anvendelse og tage skridt til opsigelse af Sagsøger 1 og Sagsøger 2's børn.

Bestemmelserne omtaler ikke muligheden for opsigelse uden varsel. Ved vur-deringen af rimeligheden af en opsigelse uden varsel må der derfor henses til situationen ved opsigelse i øvrigt. Det fremgår udtrykkeligt af vedtægternes stk. 2, 2. punktum, at opsigelse ved restance kræver en måneds varsel, og at der skal være givet meddelelse om påtænkt opsigelse ved en rykkerskrivelse. Det fremgår endvidere af dagtilbudsvejledningens punkt 327, at flytning af et barn som følge af konflikter med forældrene skal ses som den sidste løsning.

På det grundlag finder retten, at der også ved opsigelse på grund af dårligt samarbejde burde have været givet en egentlig advarsel, og at opsigelsen burde have været ledsaget af et varsel.

Da det ikke skete, var opsigelsen uberettiget.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er derfor berettiget til erstatning for det tab, de har lidt.

Tabet kan opgøres som nedenfor anført, idet retten lægger til grund, at Sagsøger 1 anvendte 14 dages ferie til forgæves at ”indkøre” sin datter Barn 1 i vug-gestuen fra 1. maj 2019, og at hun og Sagsøger 2 havde udgift til vuggestuen i samme periode. Retten finder det derimod ikke bevist, at Sagsøger 1 var nødt til at afholde en uges ferie for at holde børnene hjemme efter opsigelsen.

Retten finder endvidere, at udgift til advokatsalær til advokat Thomas Bonner som bisidder ved mæglingsmødet i kommunen ikke var en adækvat udgift, ligesom det ikke er bevist, at fakturaen til Advokat vedrører rådgivning, der kan medtages i en tabsopgørelse i en sag af denne karakter.

Retten finder derfor, at Sagsøgte S/I (Institution) skal betale for 14 dages ferie med 17.696,00 kr. og en halv måneds vuggestuebetaling med 1.706,50 kr., i alt 19.402,06 kr.

Vedrørende sagens omkostninger lægger retten til grund, at sagsøgeren har fået medhold for lidt mindre end halvdelen af kravet.

På baggrund af sagens karakter og udfald samt sagens omfang og den omstæn-dighed, at sagsøgeren har fået medhold for lidt mindre end halvdelen af det økonomiske krav, finder retten, at hver part skal afholde egne omkostninger.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte S/I (Institution) skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale 19.402,06 kr. med procesrente fra den 27. december 2019.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Hver part skal betale egne omkostninger under sagen.

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 917/22 Rettens sags nr.: BS-34296/2021-OLR	Afsluttet
1. instans	Retten i HelsingørHEL	DDB sags nr.: 916/22 Rettens sags nr.: BS-59539/2019-HEL	Anket

Sagen drejer sig om uberettiget opsigelse af sagsøgernes børn i den sagsøgte børnehave.

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger