Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 6. november 2019
Sag BS-15440/2018-KBH
Sagsøger 1
(advokat Sagsøger 2)
og
Sagsøger 3
(advokat Sagsøger 2)
og
Sagsøger 4
(advokat Sagsøger 2)
og
Sagsøger 2
(advokat Sagsøger 2)
mod
EMI CASADIDA MUSIC PUBLISHING ApS
(advokat Peer B. Petersen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
2
Sagen er anlagt den 3. maj 2018 og drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har over-draget udnyttelsen af rettighederne til deres musikkompositioner til musikdra-matisk opførelse.
Sagsøgerne har fremsat følgende primære påstande:
1)Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at musikforlagsaftale mellem sagsøger-ne og sagsøgte af 18. november 1993, ikke medfører overdragelse af de såkaldte ”store” rettigheder (rettigheder til dramatiske opførelser af mu-sikværkerne, dvs. som musikdramatiske værker) fra sagsøgerne til sagsøgte.
2)Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at musikforlagsaftale mellem sagsøger 1 og sagsøgte af 18. november 1993, ikke medfører overdragelse af de så-kaldte ”store” rettigheder (rettigheder til dramatiske opførelser af musik-værkerne, dvs. som musikdramatiske værker) fra sagsøger 1 til sagsøgte.
Subsidiært har sagsøgerne nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at aner-kende, at sagsøgte fra og med den 22. oktober 2018 ikke besidder de ”store” ret-tigheder til musikværker omfattet af de under påstand 1 og 2 nævnte musikfor-lagsaftaler.
Sagsøgte, EMI Casadida Music Publishing ApS, har heroverfor fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 18. november 1993 indgik bandet Band en musikforlags-aftale med EMI/Casidida Publishing. Af aftalen fremgik blandt andet følgende:
”…
Forlagsaftale
I en periode fra d.d. og ubegrænset tid (dog med de begrænsninger i beskyttel-sestid, der følger af nationale ophavsretslove) overdrager ophavsmanden de eksk1usive rettigheder for hele verden til:
Alle kompositioner, som ophavsmanden alene eller sammen med andre skriver til Band i henhold til gruppens aftale af maj 1993 med EMI/Medley A/S, p.t. med en option for sidstnævnte selskab for 6 albums. Nærværende aftale påvirkes ikke af, at sidstnævnte pladekontrakt eventuelt overdrages i henhold til § 15 i pladekontrakten.
3
De overdragne rettigheder medfører den fulde og uindskrænkede ret til enhver forretningsmæssig udnyttelse af de pågældende kompositioner, herunder men ikke begrænset til – eneretten til at gengive værket på en hvilken som helst lyd-bærer mekanisk eller elektronisk, herunder eneretten til kopiering og reproduk-tion uanset antal af oplag og størrelse og retten til al offentlig fremførelse, her-under f.eks. radio, fjernsyn og film samt alt anden offentliggørelse af værket, herunder ved tryk af noder i ubegrænset antal eksemplarer. Rettighederne om-fatter endvidere enhver bearbejdelse af værket, herunder men ikke begrænset til eneretten til at oversætte, tilpasse eller arrangere værket, retten til at sub-li-censere samtlige rettigheder samt retten til at oppebære samtlige beløb, der hid-rører fra enhver udnyttelse af rettighederne under nærværende aftale. Ændrin-ger, der bevirker, at det originale værk får en anden karakter, f.eks. nye arran-gementer, kan kun ske i samråd med ophavsmanden.
Forlaget er berettiget til at overdrage denne aftale til hvilket som helst forlags-selskab i EMI-koncernen. Forlaget er berettiget til at overdrage nærværende af-tale som led en virksomhedsoverdragelse af en større del af EMIs forlagsvirk-somhed.
For overdragelsen vederlægges ophavsmanden således:
1. Mekaniske rettigheder.
80% i Danmark og 60% i udlandet, - at source. Forlaget frigøres uanset om beta-ling sker direkte fra rettighedsorganisationer og subforlag til ophavsmanden.
2. Offentlig fremførelse.
80% i Danmark og 60% i udlandet, - at source. Forlaget frigøres uanset om beta-ling sker direkte fra rettighedsorganisationer og subforlag til ophavsmanden.
3. Salg af noder m.m.
Ophavsmanden modtager 15% af forlagets nettoindtægter ved salg af noder m.m.
4. Øvrig 1ndkomst.
50% af forlagets nettoindtægter.
5. Afregningsterminer.
Der afregnes to gange årligt 1/1 og 1/7 med frist for endelig afregning og beta-ling pr. 1/3 og 1/9.
…..
4
Ved underskrift af nærværende aftale modtager ophavsmanden et forskud på kr. 325.000, som kan modregnes i samtlige ophavsmandens royaltyindtægter i henhold til nærværende afta1e.
…..
Nærværende aftale afløser forlagsaftale mellem Band v/Sagsøger 1 og Casadida Publishing af 22. marts 1989. Fordelingsnøgle for de numre, som er omfattet af aftalen med Casadida Publishing, er som i overenskomsten med Casadida Publishing.
….”
Kontrakten blev underskrevet af Sagsøger 1 som ophavsmand og af de øvri-ge medlemmerne af Band for det tilfælde, at de medvirkede som sangskrivere. Person 1 underskrev for forlaget.
Sagsøger 1 og forlaget ved Person 1 indgik samme dag en næsten ens-lydende forlagsaftale angående de kompositioner, som han havde skrevet eller skrev alene eller sammen med andre, inden den 1. oktober 2003, og som ikke var omfattet af forlagsaftalen med Band.
Denne aftaler afviger på følgende punkter fra den anden forlagsaftale:
”….
Alle kompositioner, som ophavsmanden har skrevet og skriver, alene eller sam-men med andre, inden 1. oktober 2003, og som ikke er omfattet af forlagsaftale mellem parterne vedrørende kompositioner indspillet med Band.
……
For overdragelsen vederlægges ophavsmanden således:
1.Mekaniske rettigheder.
70% i Danmark og 60% i udlandet, - at source. Forlaget frigøres uanset om beta-ling sker direkte fra rettighedsorganisationer og subforlag ti1 ophavsmanden.
2. Offent1ig fremføre1se.
70% i Danmark og 60% i ud1andet, - at source. Forlaget frigøres uanset om beta-ling sker direkte fra rettighedsorganisationer og subforlag til ophavsmanden.
5
…..
Ved underskrift af nærværende aftale modtager ophavsmanden et royalty-forskud på kr. 50.000,-, som kan modregnes i samtlige ophavsmandens roy-altyindtægter i henhold til nærværende aftale. Når forlaget har indtjent foran-stående forskud ved modregning i ophavsmandens royaltyindtægter, er op-havsmanden berettiget til et nyt royaltyforskud på kr. 75.000,-, og når dette forskud er indtjent i ophavsmandens royaltyindtægter er ophavsmanden slut-te1ig berettiget til et forskud på kr. 100.000,-, som ligeledes kan modregnes i op-havsmandens royaltyindtægter.
Forlaget kan eventuelt tillige modregne ophavsmandens royaltyindtægter hid-rørende fra coverversioner af Band repertoire i henhold til særskilt forlagsaftale herom.
Ophavsmanden er uanset foranstående afsnit berettiget til et engangsforskud på samme modregningsvilkår på kr. 50. 000,-, når 5 kompositioner, hvoraf op-havsmanden bidrager med 50% eller derover, udgives på lydbærere indenfor løbetiden af nærværende aftale i kommercielt øjemed, det vil sige beregnet til detailsalg som cd, plade, mc eller andre fremtidige gængse lydbærere.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring Sagsøger 1, Sagsøger 2, Vidne 1 og Vidne 2.
Sagsøger 1 har forklaret, at han er sanger og sangskriver. Han stiftede i 1988 rockbandet ”Band” . Han har ingen uddannelse bag sig. Han udgav sit første musikalbum i efteråret 1991.
I 1993 underskrev bandet en forlagskontrakt med EMI. Han underskrev kon-trakten, idet der var udsigt til, at hans sange kunne komme ud i musikbranchen og blive brugt af andre artister, og dermed skabe indtjening. Det lokkede endvi-dere, at han fik udbetalt et forskud fra forlaget i forbindelse med underskrivel-sen af aftalerne. Det var det, det handlede om for ham. Hans indtryk var, at en pladekontrakt var mere interessant for EMI, hvis de øvrige medlemmer af Band også skrev under på forlagsaftalen.
De talte ikke om rettighederne til sangene med hensyn til brug på teater, musi-cals og den slags. Han tænkte heller ikke på det. Fokus var på pladssalget og på koncerter. Han vidste på det tidspunkt slet ikke, hvad man forstod ved de store rettigheder. Han tænkte slet ikke på teaterforestillinger eller andre musikdra-matiske sammenhænge med hensyn til hans sange. Forlagsaftalerne og plade-kontrakten blev forhandlet af bandets manager, Person 2, og den daværende trommeslager, Sagsøger 2. Han havde på det tidspunkt aldrig
6
skrevet sange til teater eller musicals og har heller aldrig gjort det siden.
For 4-5 år siden kom det for første gang på tale eventuelt at anvende hans sange til noget musikdramatisk. I 1993 vidste han godt, at der fandtes musicals og den slags, men han var ikke klar over, at der var tale en særlig form for rettigheder. Han har aldrig fået afregning fra EMI vedrørende musikdramatisk brug af hans sange, og han har heller aldrig fået nogen forespørgsler fra EMI om anvendelse af hans sange til den slags.
Han har skrevet i alt 304 sange, der er anmeldt til KODA. Hans sange er aldrig blevet opført i musikdramatiske sammenhænge. Band arbej-der på et projekt med en musical. Nogen af hans sange vil formegentlig indgå i musicalen, men det er en proces, der er helt i sin opstart, og der er intet fastlagt endnu. Der er andre artister, der han indspillet nogen af hans sange. I forbindel-se med indgåelsen af forlagsaftalen ved han ikke, om der blev talt om, at aftalen ikke omfattede opførelsen af hans sange i forbindelse med musikdramatiske værker.
Sagsøger 2 har forklaret, at han var med til at forhandle pladekontrakten i 1993 med EMI. Pladekontrakten og forlagskontrakterne skulle forlænges, da det tidligere pladeselskab var blevet opkøbt af EMI. Han deltog i hvert fald i et mø-de i forbindelse med forhandlingerne. Der blev ikke nævnt noget om teatermu-sik, musicals eller lignende på dette møde. Bandet tænkte slet ikke i de baner på det tidspunkt, og det var ikke hans opfattelse, at forlaget overhovedet var inter-esseret i den type rettigheder. Det var ikke en del af forhandlingerne, og det blev derfor heller ikke nævnt, at aftalerne ikke skulle omfatte musikdramatisk opførsel.
Vidne 1 har forklaret, at han er cand.jur. og har arbejdet som advokat. Han har som advokat blandt andet beskæftiget sig en del med ophavsret. I 1993 var han advokat for EMI, og blev i 1994 direktør i EMI. Han var meget tæt inde i forhandlingerne og beslutningerne i selskabet, efter at han blev direktør.
I 1993, hvor han var advokat for selskabet, drøftede han forlagsaftalen med Band med direktør Person 1. Han drøftede også andre af den slags aftaler med Person 1. Forlaget ønskede at tjene penge og få flest mulige rettigheder.
Da han blev direktør i forlaget, beskæftigede han sig med kunstnerkontrakter for de udøvende kunstnere. Senere udvidede de aktiviteterne i forlaget, hvor hans rolle var at sørge for at sende sange rundt i musikbranchen og få brugt de kompositioner, som de havde rettighederne til, og på den måde at skabe indtje-ning. Han var direktør i selskabet i 9 år.
7
Da han var advokat for EMI, traf han ikke selvstændige beslutninger, men vid-ste alt om, hvad forlaget gerne ville have, når de forhandlede kontrakter. Han konciperede forlagskontrakterne, som de var interesseret i at indgå med Band, og primært Sagsøger 1, der var sangskriveren i bandet. De var interesseret i de afledede indtægter i radio, på livescenen mv., og de meka-niske rettigheder, salg, mv. Der var en sammenhæng mellem pladekontrakten og forlagskontakterne, hvilket var helt normalt. Person 1 og vidnet drøfte-de ikke noget med hensyn til de store rettigheder. Det interesserede slet ikke forlaget. Vidnet kendte kun til den slags rettigheder vedrørende revyer, og den sammenhæng så vidnet slet ikke i forhold til Band og deres sange. Det var ikke et positivt ønske at indgå en forlagskontakt med hensyn til disse rettigheder for forlaget.
Bestemmelsen i forlagsaftalerne på side 1, 3. afsnit, der begynder med ”De over-dragende rettigheder medfører den fulde og uindskrænkede ret…” tror vidnet, at han havde taget med fra Advokats kontor, hvor han var ud-lært inden den del af juraen. Bestemmelsen blev ikke tilpasset specifikt til denne kontrakt.
Det forskud, som Sagsøger 1 fik ved indgåelse af kontrakten, var ikke beta-ling for de store rettigheder, men var en måde, hvorpå forlaget kunne berettige sin egen eksistens i forhold til kunstnerne, og på den måde agere en form for bank for kunstnere, der var i deres opstart og manglede penge. I forbindelse med aftalens indgåelse blev der på intet tidspunkt tænkt på de store rettighe-der.
Vidnet tror ikke, at EMI på det tidspunkt var medlem af KODA Dramatik. EMI arbejdede ikke med musicalrettigheder i den tid, han var ansat som direktør. Det var slet ikke en del af den tankegang, der var på det tidspunkt. Hvis vidnet forestiller sig, at han skulle have lavet en forlagsaftale med f.eks. kunstneren Person 3, der var kendt for at skrive musik til sceneopførsel, ville han nok også i 1993 have skrevet noget ind i kontrakten vedrørende de store rettigheder, men det var ikke en del af tankegangen i forhold til det nyopstartede Band.
Vidne 2 har forklaret, at han er chefkonsulent i KODA og KODA Drama-tik. Han har været hovedansvarlig for KODA Dramatik siden 1977.
Forespurgt til Lov om Den Kulturelle Fond om visse bevillinger på ophavsom-rådet, forklarede vidnet, at den tilladelse fra kulturministeren, der er omtalt i lovens § 4, blandet andet er blevet givet af kulturministeren til KODA Drama-tik. Hovedformålet var, at KODA Dramatik skulle indkassere 10 % af royalties fra forlag, der forestod musikdramatiske opførelser. KODA får således 2 % ud af de 10 % for at indkassere og videreføre beløbet til Den Kulturelle Fond. Det
8
var en form for SKAT, der på denne måde blev indført. Lovens § 4, stk. 2 betød, at de forlag, der drev musikdramatisk virksomhed, skulle være medlem af KO-DA Dramatik, og de skulle sende deres regnskabsbøger ind til KODA Drama-tik, da regnskaberne skulle gennemgås med henblik på at sikre, at alle de royal-ties, der skulle indkasseres, også blev det. Forlagsaftaler, som dem der er indgå-et med Sagsøger 1 og Band, betød, at forlaget skulle være medlem af KODA Dramatik for at få lov til at udnytte de store rettigheder til de musikdramatiske scener. Retsstillingen blev først ændret i 1997.
Vidnet har ikke kunnet finde nogen optegnelser, der viser, at EMI var medlem af KODA Dramatik. EMI fremgår ikke af de lister, vidnet har gennemgået, og der er heller ingen notater om udmeldelser på noget tidspunkt. Hvis ikke man var medlem af KODA Dramatik, kunne man ikke udnytte de store rettigheder. Et forlag kunne melde sig ind, hvis man ønskede at gøre brug af såkaldte store rettigheder. En sådan indmeldelse skulle behandles på et bestyrelsesmøde, men det kunne gøre relativt hurtigt.
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har i sit påstandsdokument anført følgende:
”Bilag 1 og bilag 2 medfører ikke overdragelse af ”store rettigheder” til de af bilagene omfattede værker,
idet det ikke har været parternes hensigt at bilag 1 og bilag 2 skulle om-fatte overdragelse af ”store” rettigheder, idet det ikke var formålet med aftalerne at Sagsøgte skulle have overdraget de ”store” rettigheder, og idet bilag 1 og bilag 2 ikke noget sted omtaler eller henviser til ”store rettigheder” .
Sagsøgte har som påstået rettighedserhverver bevisbyrden for at de ”store” rettigheder er overdraget til Sagsøgte i kraft af bilag 1 og bilag 2.
Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for at de ”store” rettigheder er overdraget til Sagsøgte i kraft af bilag 1 og bilag 2.
Sagsøgte var ikke i 1993 berettiget til at indgå aftaler om udnyttelse af eventuelle musikdramatiske rettigheder, som Sagsøgte måtte have er-hvervet fra Sagsøger, idet Sagsøgte ikke i 1993 var medlem af Koda-Dramatik.
Sagsøgte var derfor ikke i 1993 berettiget til at udnytte eventuelle mu-sikdramatiske rettigheder, som Sagsøgte måtte have erhvervet fra Sagsøger.
9
Sagsøgtes manglende mulighed for udnyttelse af ”store” rettigheder, principperne i den dagældende og efterfølgende ophavsretslovgivning omhandlende forskellige former for udnyttelsespligt, og princippet om at undgå ”den døde hånd” , herunder f.s.v.a. musikdramatiske rettighe-der medfører, at det har formodningen imod sig, at
- Sagsøgte i 1993 havde interesse i at erhverve Sagsøgtes ”store” rettig-heder,
- Sagsøgte i 1993 skulle have haft et reelt ønske og en legitim forvent-ning om at bilag 1 og 2 skulle indebære overdragelse af ”store” rettighe-der,
- Sagsøgte i kraft af bilag 1 og 2 har fået overdraget Sagsøgernes ”store” rettigheder, og at
- Sagsøgte i 2019 og altså 26 år efter indgåelse af bilag 1 og 2 med rime-lighed bør anses som indehaver af Sagsøgernes ”store” rettigheder.
Idet Sagsøgte ikke i 1993 var medlem af Koda-Dramatik og dermed ik-ke havde mulighed for at udnytte ”store” rettigheder, ville Sagsøgtes erhvervelse af Sagsøgernes ”store” rettigheder, ifølge den i 1993 gæl-dende lovgivning reelt betyde, at Sagsøgernes ”store” rettigheder ville ligge ”døde” hos Sagsøgte, hvilket vil være i strid med principperne i ophavsretsloven samt principperne i den ophavsretlige kontraktsret.
Det gøres gældende, at ”specialitetsprincippet” eller ”specialitetsgrund-sætningen” finder anvendelse i denne sag.
Det gøres gældende, at ”specialitetsprincippet” eller ”specialitetsgrund-sætningen” (1961-loven, § 27, 3. pkt. samt den nuværende OHL § 53, stk. 3) medfører, at aftaler om overdragelse af ophavsrettigheder skal fortolkes indskrænkende og til ophavsmandens fordel, hvilket i dette tilfælde må føre til, at bilag 1 og bilag 2 ikke omfatter overdragelse af ”store” rettigheder.
Det gøres gældende, at der er enighed i den danske, juridiske litteratur om, at overdragelse af ”store” rettigheder kræver udtrykkelig angivelse i aftalen om overdragelse.
Ifølge den almindeligt anerkendte ”koncipistregel” skal uklarheder i af-taler fortolkes imod koncipisten, hvilket i denne sag vil medføre, at eventuel uklarhed om overdragelse af ”store” rettigheder, skal fortolkes imod Sagsøgte.
10
Sagsøgte var som koncipist og den professionelle part i aftalen nærmest til at undgå efterfølgende tvivlsspørgsmål angående uklarheder i bilag 1 og 2 og Sagsøgte bør derfor bære risikoen herfor.
Anvendelse af minimumsreglen ved fortolkning af bilag 1 vil føre til, at kun de ”små” rettigheder er overdraget til Indklagede.
Der er ikke særlige hensyn taget i bilag 1 og bilag 2, som taler til støtte for at en ”fuldstændig” overdragelse af rettigheder skulle omfatte de ”store” rettigheder.
Der er ikke holdepunkter i bilag 1 og bilag 2 for at antage, at bilag 1 og bilag 2 bestemt forudsætter, at de ”store” rettigheder er omfattet af de i aftalerne overdragne rettigheder.
Der er ikke holdepunkter i bilag 1 og bilag 2 for at antage, at det af par-terne ved aftaleindgåelsen havde kunnet forudses, at Sagsøgerne i 2016 (23 år efter aftaleindgåelsen) ville få interesse for at udnytte de af bilag 1 og bilag 2 omfattede værker i forbindelse med et musikdramatisk værk.
Der er ikke etableret en praksis parterne imellem, som medfører en fravigelse af aftalegrundlaget i bilag 1 og bilag 2.
Udnyttelse af Sagsøgernes værker i form af sceneværker, er en særlig udnyttelsesform, som ikke var sædvanlig for hverken Sagsøgerne eller Sagsøgte på tidspunktet for underskrivelse af bilag 1 og 2, hvorfor der stilles større krav til klarhed i overdragelsesaftalen, for at anse de ”sto-re” rettigheder for at være overdraget.
Til støtte for den subsidiære påstand 3 gøres det gældende, at det vil være urimeligt og dermed i strid med aftalelovens § 36 såfremt Sagsøg-te skulle besidde de ”store” rettigheder til de af bilag 1 og 2 omfattede værker, hvorfor bilag 1 og 2 bør tilsidesættes helt eller delvist på dette punkt;
− idet Sagsøgerne ikke ved indgåelse af bilag 1 og bilag 2 havde kend-skab til den særlige rettighedsform ”store” rettigheder, og ikke blev ori-enteret af Sagsøgte herom,
− idet bilag 1 og bilag 2 er ensidigt fordelagtig for Sagsøgte og ikke kan opsiges af Sagsøgerne,
− idet bilag 1 og bilag 2 ikke indeholder nogen væsentlige forpligtelser for Sagsøgte fsva. de ”store” rettigheder,
11
− idet bilag 1 og 2 ikke indeholder en bestemmelse om vederlæggelse til Sagsøgerne for overdragelse af ”store” rettigheder,
− idet værdien af de ”store” rettigheder til de i bilag 1 og 2 omfattede værker kan vise sig at være betydeligt større end parterne havde kun-net forudse ved kontraktens underskrivelse og at værdien for Sagsøgte dermed vil stå i væsentligt misforhold til Sagsøgernes vederlag, og
− idet Sagsøgte ikke i bilag 1 og bilag 2s løbetid har påtaget sig nogen former for risiko som skulle tale til støtte for rimeligheden i at tillægge Sagsøgte de ”store” rettigheder til værkerne omfattet af bilag 1 og 2.
Aftalelovens § 36 har særlig betydning på ophavsretsområdet, da be-stemmelsen ved sin gennemførelse afløste en tilsvarende bestemmelse i bl.a. ophavsretsloven.
…”
EMI Casadida Music Publishing ApS har i sit påstandsdokument anført følgen-de:
”… Til støtte for de af sagsøgte nedlagte påstande gøres det gældende,
Ad Aftalernes ordlyd
at Aftalerne omfatter de musikdramatiske rettigheder, jf. ordlyden "ret-tighederne omfatter (…) enhver bearbejdelse af værket, herunder men ikke begrænset til eneretten til at (…) tilpasse eller arrangere værket" og "De overdragne rettigheder medfører den fulde og uindskrænkede ret til enhver forretningsmæssig udnyttelse af de pågældende kompositio-ner (…), herunder eneretten til (…) al offentlig fremførelse, herunder f.eks. radio, fjernsyn og film samt alt anden offentliggørelse af værket",
at det ikke har betydning for fortolkningen af Aftalerne at disses over-dragelsesbestemmelser ikke eksplicit nævner "store rettigheder", da der er tale om en sondring der anvendes i aftaler med KODA om rettighe-dernes forvaltning,
at man snarere end at se på, om ordene "store rettigheder" er nævnt el-ler ej, må se på, om Aftalerne beskriver den udnyttelsesmåde som be-grebet "store" rettigheder omfatter. Såfremt Aftalerne tilstrækkeligt be-skriver den pågældende udnyttelsesmåde (musikdramatisk opførelse), må rettighederne anses for overdraget i medfør af Aftalerne,
at det ved en almindelig læsning af Aftalernes overdragelsesbestem-melser i sammenhæng med Sagsøgernes beskrivelse af de "store" rettig-
12
heder fremstår klart, at ret tighederne til offentlig fremførelse af værkerne som sceneværker/musikdramatiske værker er omfattet af overdragelsen,
at særligt ordene "enhver bearbejdelse af værket" og "eneretten til at til-passe eller arrangere værket" må læses som omfattende en dramatisk opsætning af værket i en musical el. lign,
at ordlydsfortolkningen af Aftalerne, som omfattende også "store rettig-heder" understøttes af, at det, da Aftalerne blev indgået i 1993 var gan-ske sædvanligt at musikforlag eller musikselskaber fik overdraget samt-lige rettigheder til værksudnyttelsen,
Ad specialitetsprincippet
at specialitetsprincippet i ophavsretslovens § 53, stk. 3 finder anvendel-se som fortolkningsbidrag ved uklare rettighedsoverdragelser,
at bestemmelsen helt konkret fastslår, at en rettighedsoverdragelse kun giver erhververen ret til udnyttelse på de måder eller ved de midler, som er fastslået i Aftalen,
at rettighedsoverdragelsen i medfør af Aftalerne helt tydeligt giver sagsøgte ret til udnyttelse af værket som sceneværk, hvorfor speciali-tetsprincippet ikke er af relevans for pådømmelsen af den aktuelle tvist,
at Jørgen Blomqvist i de retsdogmatiske afsnit af sin ph.d.-afhandling fra 1987 påpegede, at man ved fortolkningen af en rettighedsoverdra-gelse i en aftale må sondre mellem "statiske" og "dynamiske" situatio-ner,
at den statiske situation omhandler det scenarie, hvor en omtvistet ud-nyttelsesform var eller burde have været parterne bekendt på aftaletids-punktet,
at den dynamiske situation omvendt omhandler det scenarie, hvor en omtvistet udnyttelsesform er ny og ikke var parterne bekendt på aftale-tidspunktet,
at Jørgen Blomqvist i relation til denne sondring fastslår, at specialitets-princippet mister sin betydning i statiske situationer, hvor der forelig-ger en aftale, der angår ubegrænset overdragelse af alle økonomiske rettigheder, og i forlængelse heraf bemærker, at i en sådan situation er den eneste hjemmel til justering af overdragelser aftalelovens § 36,
at den i sagen omtvistede udnyttelsesform ikke blot eksisterede på afta-letidspunktet, men også var særdeles populær i den brede befolkning,
13
at den i sagen omtvistede udnyttelsesform således afspejler en statisk situation,
at Østre Landsrets dom af 15. februar 2007, sagsnummer B-3262-05 (Do-do dommen) ikke har præjudikatsværdi i denne sag, eftersom der i dommen var tale om en på af-taletidspunktet ikke eksisterende distri-butionsform (digital distribution), altså en dynamisk situation,
at specialitetsprincippet således ikke kan anvendes til at nå frem til et andet resultat end hvad der følger af Aftalernes klare ordlyd.
Ad formålsfortolkning
at dramatiske opsætninger af værket i en musical eller lignende, som anført ovenfor, klart er omfattet af aftalebestemmelsernes ordlyd,
at man for så vidt kunne stoppe enhver videre anylyse her, da fortolk-ningsregler først bringes i anvendelse, når der foreligger en kontrakts-bestemmelse, der er sprogligt uklar,
at når det er sagt ses Aftalernes utvetydige formål at være en ubegræn-set overdragelse af ophavsrettigheder til de af Aftalerne omfattede vær-ker, herunder af de "store" rettigheder,
At udnyttelsen af værkerne til sceneopførelser af musicals og lignende på ingen måde fremstår som "abnorm eller helt anderledes og mærk-værdig", henset til at en sådan udnyttelse vedrører en statisk situation,
at i tillæg hertil bemærkes, at den omtvistede udnyttelsesform var gan-ske udbredt på tidspunktet for Aftalernes indgåelse, hvilket blot under-streger, at læsningen af bestemmelserne som omfattende overdragelse også af store værker ikke overskrider hvad en ordlydsfortolkning na-turligt kan rumme,
at Sagsøgerne var eller burde dermed have været bekendt med denne udnyttelsesmåde, ikke mindst henset til disses profession og branche-kendskab,
at det yderligere understøtter en sådan formålsfortolkning, at Aftalerne tager behørigt hensyn til autors ideelle interesser, idet det fremgår her-af, at " Ændringer, der bevirker, at det originale værk får en anden ka-rakter, f.eks. nye arrangementer, kun kan ske i samråd med ophavs-manden.” ,
at principper om formålsfortolkning således ikke kan anvendes til at nå frem til et andet resultat en hvad der følger af Aftalernes klare ordlyd,
14
Ad koncipistreglen og minimumsreglen
at som anført ovenfor, vil en almindelig læsning af Aftalernes overdra-gelsesklausul føre til, at rettighederne til offentlig fremførelse af værker-ne som sceneværker/musikdramatiske værker er omfattet af overdra-gelsesklausulen,
at man for så vidt kunne stoppe en hver videre analyse her, da fortolk-ningsregler først bringes i anvendelse, når der foreligger en kontrakts-bestemmelse, der er sprogligt uklar,
at hvis man alligevel bevæger sig videre i analysen af om der er grund-lag for at anvende koncipistreglen, må det, også i denne henseende, fremhæves, at sagsøgtes forudsætninger for at stille spørgsmål vedrø-rende de "store" rettigheder skal vurderes med udgangspunkt i om sagsøgerne var eller burde være bekendt med den udnyttelses-måde, som begrebet "store" rettigheder omhandler, dvs. offentlig fremførelse af værket som sceneværk eller musikdramatisk værk (f.eks. teaterstyk-ke eller musical),
at Som anført ovenfor var opførelsen af musicals hyppigt forekommen-de, og en særdeles populær kunstform i 1980'erne og 1990'erne, ligesom opera har været kendt siden 1800-tallet,
at henset hertil, og henset til sagsøgernes profession og 5-årige karriere i musikbranchen på tidspunktet for kontraktunderskrivelsen burde Sagsøgerne være bekendt med sådanne udnyttelsesformer,
at sagsøgerne endvidere forsøger, at underbygge benyttelsen af konci-pistreglen ved anvendelse af minimumsreglen, der udtrykkes som et "Aftaleretligt fortolkningsprincip, hvorefter et løfte forstås på den må-de, som er mindst byrdefuldt for løftegiveren",
at man for så vidt kunne stoppe enhver videre analyse også her, da for-tolkningsregler først bringes i anvendelse når der foreligger en kon-traktsbestemmelse, der er sprogligt uklar,
at hvis man alligevel bevæger sig videre i analysen af om der er grund-lag for at anvende koncipistreglen og minimumsreglen skal det bemær-kes, at det ikke kan forventes, at Sagsøgte som koncipist udpensler alle tænkelige udnyttelsesformer,
at det her anførte navnlig gælder henset til, at Aftalerne fremstår som standard for branchen og tager behørigt hensyn til autors ideelle inter-
15
esser ved at samtykke kræves, såfremt det originale værk får en anden karakter, f.eks. nye arrangementer,
at Overdragelsen af de "store" rettigheder dermed, som nævnt, ikke medfører afgivelse af medbestemmelse, som ellers anført af Sagsøgerne, idet samtykke kræves ved ændring af det originale værk,
at det fremgår af Slutbetænkning fra udvalget vedr. revision af ophavs-retslovgivningen (Kommissionsbetænkning 1990, nr. 1197), at ophavs-manden skal værnes mod aftaler, der er uoverskuelige i økonomisk el-ler ideel henseende, men at dette værn dog ikke skal være så vidtgåen-de, at erhververen ikke kan sikre sig en uanfægtelig retsposition ved at udforme en rimelig detaljeret og klar aftale,
at koncipistreglen og minimumsreglen således ikke kan anvendes til at nå frem til et andet resultat en hvad der følger af aftalernes klare ord-lyd,
Ad aftalelovens § 36
at sagsøgernes anbringende om "….at aftalelovens § 36 finder anvendel-se", ikke ses at understøtte en nedlagt påstand om tilsidesættelse af Af-talerne i henseende til overdragelsen af rettighederne til musikdrama-tisk opførelse af værkerne omfattet heraf,
at det endvidere er sagsøgtes opfattelse, at Aftalerne ikke kan tilside-sættes som urimelige i medfør af aftalelovens § 36,
at det da Aftalerne blev indgået var almindelig praksis at indgå musik-forlagsaftaler med fuldstændige rettighedsoverdragelser,
at sådanne, hvis de var klart formuleret, blev anset for gyldige, bortset fra i tilfælde af abnorm værksudnyttelse,
at Aftalerne lægger sig tæt op ad det af Jørgen Blomqvist i dennes ph.d. afhandling citerede standardkontraktparadigme, idet Aftalerne dog er mere specifikke mht. rettighedsoverdragelsen,
at hertil kommer, at overdragelsesbestemmelsen i Aftalerne, i modsæt-ning til den af Jørgen Blomqvist citerede bestemmelse tager behørigt hensyn til autors ideelle interesser, idet det fremgår heraf, at " Ændrin-ger, der bevirker, at det originale værk får en anden karakter, f.eks. nye arrangementer, kan kun ske i samråd med ophavsmanden.” ,
at Aftalerne således sikrer sagsøgerne mod abnorm værksudnyttelse,
16
at det med henvisning til Soya-dommen må fastslås, at såfremt den af overdragelsen omfattede værksudnyttelse ved kontraktkontraheringen er kendt, og parterne burde være bekendt hermed, er der ikke grundlag for at bringe den nugældende aftalelovs § 36 i anvendelse,
at Som anført ovenfor var opførelsen af musicals hyppigt forekommen-de, og en særdeles populær kunstform i 1980'erne og 1990'erne, ligesom opera har været kendt siden 1800-tallet,
at det med Højesteretsdommer Spleths ord i Soya-dommen ville være urimeligt om Sagsøgerne nu ville kunne få retten til sceneopførelse af de af Aftalerne omfattede værker unddraget på trods af aftalebestem-melsernes klare ordlyd,
at aftalelovens § 36 ikke er et "wildcard", som kan bruges til efterfølgen-de at ændre den vurdering af gevinstchancer og tabsrisci, som aftalen er udtryk for,
at dette også er tilfældet indenfor ophavsrettens område følger af Hø-jesterets bemærkninger i U 2002.1224 H,
at eftersom Aftalerne er rene erhvervskontrakter, har aftalelovens § 36 et snævert anvendelsesområde,
at også med henvisning hertil er der ikke grundlag for at tilsidesætte af-talerne i medfør af aftalelovens § 36.
…
At den gældende ophavsretslov da Aftalerne blev indgået i 1993 ikke indeholdt en bestemmelse svarende til ophavsretslovens § 54,
at hertil kommer, at selv hvis ophavsretslovens § 54 havde været gæl-dende i 1993 ville sagsøgte ikke i medfør heraf have pligt til at udnytte de erhvervede ophavsrettigheder på en hver tænkelig måde,
at selv hvis sagsøgte ikke måtte have været medlem af KODA- Drama-tik, da Aftalerne blev indgået i 1993, og hvis et sådant medlemskab måt-te have været nødvendigt for aktivt at udnytte rettighederne til mu-sikdramatiske opførelser efter datidens lovgivning, ville sagsøgte til hver en tid kunne have erhvervet et sådant medlemskab, hvis der måtte have opstået en mulighed for at udnytte rettighederne på denne vis.
...”
17
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter de af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Vidne 1 afgivne forklarin-ger lægges det til grund, at hverken musikforlaget eller Sagsøger 1 eller de øvrige medlemmer af Band i forbindelse med indgå-elsen af forlagsaftalerne i 1993 tænkte på, at bandets musik kunne blive relevant i musikdramatiske sammenhænge. Der var tale om et forholdsvist nyt musik-band, hvorfor fokus udelukkende var på indtjening i forbindelse med afholdel-se af koncerter og anden lignende optræden samt pladeudgivelser og for forla-get og Sagsøger 1's vedkommende endvidere indtjening i forbindelse med, at hans sange blev brugt af andre kunstnere. Dette afspejles endvidere af kontrak-ternes ordlyd, herunder at der skulle ske afregning med nærmere bestemte pro-center blandt andet for mekaniske rettigheder og offentlig fremførelse.
Kontrakternes bestemmelser om overdragelse af rettigheder er imidlertid som anført af musikforlaget formuleret meget bredt og fremstår som en fuldstændig overdragelse af alle rettigheder til kompositionerne på ubegrænset tid. Endvi-dere er det anført, at ændringer, der bevirker, at det originale værk får en anden karakter, f.eks. nye arrangementer, kun kan ske i samråd med ophavsmanden.
Tvisten i denne sag er opstået, fordi Band ifølge den af Sagsøger 1 afgivne forklaring overvejer at indgå i et samarbejde om at lave en musical, hvori nogle af hans sange skal indgå.
Ved vurderingen af om en sådan brug af sangene er omfattet af ordlyden af de indgåede forlagsaftaler fra 1993 må det lægges til grund, at der på tidspunktet for kontrakternes indgåelse blev fremført musicals med andre danske og uden-landske komponister, som også optrådte eller havde optrådt ved koncerter og udgivet plader. Sætningen i slutningen af bestemmelsen om overdragelse af ret-tigheder i aftalerne, om at ændringer i de originale værker kun kan ske i sam-råd med ophavsmanden, må, uanset at det ikke var en opførselsform, som par-terne konkret tænkte på ved indgåelsen af aftalerne, blandt andet anses for at vedrøre musikdramatiske opførelser, der medfører en sådan ændring af vær-kerne, at ophavsmanden skal tages med på samråd herom for at beskytte hans oprindelige ophavsret.
Derfor og da der efter det oplyste om aftalernes indgåelse og indhold og konse-kvenser for parterne ikke er grundlag for at tilsidesætte aftalerne i henhold til aftalelovens § 36, frifindes musikforlaget.
18
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 24.250 kr. EMI Casadida Music Publishing ApS er moms-registreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
EMI Casadida Music Publishing ApS frifindes.
Sagsøger 1, Sagsøger 3, Sagsøger 4 og Sagsøger 2 skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til EMI Casadida Music Publishing ApS med 24.250 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Dommer
